{"page_id": 498, "title": "Amt", "text": "er geografisk opdelt i 14 overordnede administrative enheder kaldet amter.rnrn*Bornholms Amtrn*Frederiksborg Amtrn*Fyns Amtrn*K�benhavns Amtrn*Nordjyllands Amtrn*Ribe Amtrn*Ringkj�bing Amtrn*Roskilde Amtrn*Storstr�ms Amtrn*S�nderjyllands Amtrn*Vejle Amtrn*Vestsj�llands Amtrn*Viborg Amtrn*�rhus AmtrnrnHerudover fungerer K�benhavns Kommune og Frederiksberg Kommune ogs� som amter. Det g�r de, fordi de d�kker et stort befolkningsunderlag.rnrn=== Amtets opgaver ===rnAmterne tager sig typisk af de opgaver, der kr�ver et stort befolkningsunderlag. Amternes st�rste og dyreste opgave er sygehusene. Amterne har bl.a. ansvaret for:rnrn*Sygehuse og sygesikring rn*D�gninstitutioner for b�rn, unge og handicappedern*Uddannelsesomr�det. Gymnasier, HF, indvandrerundervisning osv. rn*Milj�planl�gningrn rnAlle amter har et statsligt tilsynsr�d, der f�rer tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige.rnrn=== Amtsr�d ===rnAmterne bliver ledet af et folkevalgt amtsr�d, med en folkevalgt amtsborgmester i spidsen. M�derne i amtsr�det er �bne for offentligheden, men amtsr�det kan dog v�lge at lukke m�det, hvis s�rlige forhold taler for det. Amtet er baseret p� borgernes amtsskat og grundskyld (jordskat) samt p� forskellige statslige tilskudsordninger.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202202329", "length": 204, "is_new": 1}
{"page_id": 2, "title": "Ark�ologi", "text": "en:Archaeology fr:Arch�ologie nl:Archeologie pl:Archeologia sv:ArkeologirnrnArk�ologi er studiet af menneskelig aktivitet, prim�rt gennem studiet af menneskets materielle efterladenskaber.rnrnLangt det meste af alt menneskelig aktivitet foregik f�r vi l�rte at skrive, s� ark�ologi er den vigtigste m�de at studere den �ldste menneskelige historie. De tidligste skrevne beretninger om den menneskelige historie er ogs� temmelig mangelfulde, s� ogs� her udfylder ark�ologien nogle af hullerne.rnrn=== Nogle ark�ologiske discipliner ===rn*Marineark�ologi", "comment": "sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202193528", "length": 559, "is_new": 1}
{"page_id": 3, "title": "Asien", "text": "de:Asien eo:Azio fr:Asie no:Asia nl:AziernrnAsien er verdens st�rste kontinent. Kontinentets gr�nser kan defineres som landomr�det Afrika-Eurasia uden Europa og Afrika.rnrnAsien og Afrika skilles omkring Suez-kanalen.rnrnGr�nsen mellem Europa og Asien defineres normalt som Ural-bjergene samt Istanbul i Tyrkiet.rnrnLande i Asien:rn*Afghanistanrn*Bangladeshrn*Bhutanrn*Burmarn*Bruneirn*Cambodiarn*Filippinernern*Forenede Arabiske Emiraterrn*Indienrn*Indonesienrn*Irakrn*Iranrn*Israelrn*Jordanrn*Japanrn*Kazakstanrn*Kinarn*Kirgisienrn*Kuwaitrn*Laosrn*Libanonrn*Malaysiarn*Mongolietrn*Myanmar = Burmarn*Nepalrn*Nordkorearn*Omanrn*Pakistanrn*Ruslandrn*Saudi Arabienrn*Singaporern*Sydkorearn*Syrienrn*Sri Lankarn*Taiwanrn*Tibetrn*Thailandrn*Tyrkietrn*Uzbekistanrn*Vietnamrn*Yemenrn*QuatarrnrnHvem kan allesammen ?", "comment": "Philippinerne -> Filippinerne (s�ledes RO)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030426075032", "length": 539, "is_new": 0}
{"page_id": 4, "title": "Aalborg Universitet Esbjerg", "text": "Aalborg Universitet Esbjerg (AAUE) har p.t. (22. maj 2002) ca. 500 studerende og uddanner prim�rt ingeni�rer, men ogs� fiskeriteknologer og bachelorer of science i softwarekonstruktion. Studenterorganisationen p� AAUE hedder DSR-SE.rnrnHjemmeside: http://www.aue.auc.dk", "comment": "pt. -> p.t.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310095308", "length": 53, "is_new": 0}
{"page_id": 5, "title": "Anders Fogh Rasmussen", "text": "Anders Fogh Rasmussen (f�dt 26. januar 1953) er formand for partiet Venstre og er fra 2001 statsminister i Danmark.rnrnHan er f�dt i Ginnerup (N�rre Djurs), s�n af g�rdejer Knud Rasmussen og Martha Rasmussen.rnrnStifter af og formand for Liberal Ungdom p� Viborg Katedralskole 1970-1972. Medlem af repr�sentantskabet for N�rgaards H�jskole, Bjerringbro, 1984-1987 og igen fra 1993. Medlem af repr�sentantskabet for Sparekassen i Skals 1985-1987. Medlem af bestyrelsen for Skals H�ndarbejdsskole fra 1993. rnrnMedlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms F�llesr�d 1976-1978. Medlem af LOF's landsstyrelse 1979-1981. Medlem af repr�sentantskabet for Byggeriets Realkreditfond 1986-1987 og for Forsikringsselskabet �stifterne 1987. Medlem af bestyrelsen for investeringsforeningen Andelsinvest 1987 og igen fra 1995. Medlem af Pristalsn�vnet 1982-1987, af Overfredningsn�vnet 1985-1987 og af Landsskatteretten, L�nningsr�det og Udetill�gsn�vnet 1986-1987. Medlem af Nationalbankens repr�sentantskab 1996-2001 og af Nationalbankens bestyrelse 1998-2001.rnrnLandsformand for VU 1974-1976. Medlem af Venstres hovedbestyrelse 1973-1978 og igen fra 1984. Formand for Venstres oplysningsudvalg fra 1984 og n�stformand for Venstres landsorganisation fra 1985. Medlem af Folketingets Finansudvalg 1982-1987, n�stformand 1994-1998 . N�stformand for Folketingets Boligudvalg 1981-1986 og for Folketingets Politisk-�konomiske Udvalg 1993-1998. Medlem af folketingsgruppens bestyrelse 1984-1987 og 1992-2001, formand 1998-2001. Venstres politiske ordf�rer 1992-1998. N�stformand i Udenrigspolitisk N�vn 1998-2001.rnrnHar bl.a. skrevet b�gerne Opg�r med skattesystemet, 1979, Kampen om boligen, 1982, og Fra Socialstat til Minimalstat, 1993. Medforfatter til b�gerne Den truede velstand, 1980, Slaget om landsbyen, 1981, Liberal Ungdom gennem 75 �r, 1983, Handelen �r 2000, 1985, Bolig og �konomi, 1987, Danmark �r 2000, 1987, og Arbejdslyst og velf�rd - en umulig cocktail?, 1993.rnrnPartiets kandidat i Viborg Amt (sideordnet) fra 1973, i Kjellerupkredsen fra 1974, i Viborgkredsen 1977-1999 og i Glostrupkredsen fra 1999.", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030415150830", "length": 156, "is_new": 0}
{"page_id": 6, "title": "Apple Macintosh PPC", "text": "Mac OS X er et nyt styresystem som bygger p� Unix kernen, et meget stabilt og hurtigt styresystem.rnStyresystemer fra Apple har altid v�ret kendetegnet med et ord: brugervenlighed.rnrnHer er ikke tale om krinklede komandoer som brugt i PC'erne med DOS med tekst komandoer,rnApple indf�rte skrivebordet allerede p� deres computere i 1985 - 10 �r f�r Windows 95 kom frem.rnrnI Danmark samles brugerne af Apple's Macintosh computere i s�kaldte brugergrupper.rnrnDe fungerer som foreninger hvor der afholdes foredrag, laves workshops/undervisning f.eks. i en weekend.rnDet sociale har her en stor betydning - ogs� at hj�lpe andre Mac brugere med diverse problemer.rnrnDer findes ogs� nyhedsgrupper p� Internettet for Mac brugere - se mere info under nyhedsgruppen: dk.edb.macrnden finder du via din browser eller via email programmet.rnrnMere information om Apple Macintosh computere p� dansk her:rnrn=== Externe Links ===rn*Apple Macintosh PPCrn* Mac OS Xrn* Brugergrupper", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203230739", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 7, "title": "Alfabetisk liste", "text": "A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnDette er en alfabetisk liste over alle ord i Wikipedia. Listen er et alternativ til den s�gning efter emne, som kan findes p� forsiden.rnrnTilf�j selv flere ord under hvert bogstav.rnrnrnDesv�rre kan denne side ikke indeksere de opslagsord som allerede er oprettet, og som l�bende bliver oprettet. Disse sider skal derfor vedligeholdes manuelt.rnrnSe ogs� listen over alle sider i databasen.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203194640", "length": 833, "is_new": 0}
{"page_id": 8, "title": "Astronomi", "text": "and astrophysics de:Astronomie eo:Astronomio kaj Astrofiziko es:Astronom�a y Astrof�sica fr:Astronomie nl:Astronomie en Astrofysica pl:Astronomia pt:Astronomia e Astrof�sica sl:Astronomija in astrofizikarnrnAstronomi er studiet af universet.rnrn==Relaterede artikler==rn*rumfartrn*Merkurrn*Venusrn*Jordenrn*Marsrn*Jupiterrn*Saturnrn*Uranusrn*Neptunrn*Plutorn*atmosf�rern*drabantrn*kometrn*meteorrn*m�nern*m�nenrn*satellitrn*solenrn*solpletrn*solsystemrn*solvindenrn*tidevandrnrn*asteroidern*galaksern*himmelrn*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*ildkuglern*Kuiper-b�ltetrn*kvarkstjernern*meteoroidern*neutronstjernern*Oort-skyenrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*sm�planetrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernern*stjernehobrn*stjernet�gernrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Google: Astronomirn*Astro Info - din store astronomi ressource!rn*Tycho Brahe Planetarium - Astronomirn*Aigis: Astronomirn*WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjernerrn*DR: Velkommen til Universet p� Web TV!rn*AstronomiNETrn*Dansk Selskab for Rumfartsforskningrn*rummet.dkrnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Astronomyrn*Google: School time: Astronomy and Space", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213349", "length": 950, "is_new": 1}
{"page_id": 9, "title": "A", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet A har mange betydninger.rn# Det f�rste bogstav fra det latinske alfabet, afledt fra det gr�ske bogstav Alpha (α), som p� latin havde lydv�rdien /a/ og /a;/. Bogstavet A kan spores tilbage gennem etruskisk og gr�sk (Alpha) til det semitiske '�lep, som stod for st�det eller m�ske /h//. De gr�ske navne er af semitisk oprindelse. De semitiske navne er kendt takket v�re hebraisk. De latinske, gr�ske og old engelske lydv�rdier /a/ og /a:/ banede vejen for andre vokale lyde, for eksempel [EI] og [�]. P� engelsk blev [�] repr�senteret ved en a-e ligatur kaldet �sc. P� nogle sprog, for eksempel italiensk, spansk og tysk, udtales A stadig p� nogenlunde samme m�de som p� latin.rn# I computerterminologi repr�senteres det store bogstav A med ASCII kode 65 og det lille bogstav a repr�senteres ved ASCII kode 97rn# A er symbolet for ampere, enheden for elektrisk str�m.rn# Kendingsbogstav for biler fra �strig.rn# Partibogstav for SocialdemokratietrnrnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn----rnOrd der starter med A:rnrn*A-38rn*A bene placitorn*A caloratorn*A cappellarn*A Capricciorn*� conditionrn*A contorn*A deux mainsrn*A discretionrn*A jourrn*� larn*A la brochern*� la cartern*� proposrn*� temporn*Aachenrn*Aalborg Universitet Esbjergrn*Abrn*Ab hincrn*Ab initiorn*Ab originern*Ab ovorn*Abacarn*Abacturiumrn*Abaddonrn*Abaissementrn*Abaisserern*Abalienationrn*Abalienerern*Abandonrn*Abandonnerern*Abannationrn*Abarcerern*Abasirn*Abat-faimrn*Abatonrn*Abattagern*ABBArn*Abbarn*Abbandonamentern*Abbassamentorn*Abbassorn*Abb�rn*Abbedrn*Abbed Nicolausrn*Abbedirn*Abbedissern*Abbreviationrn*Abbrevierern*Abcderern*Abdalrn*Abderitrn*Abderitismern*Abdestrn*Abdicerern*Abdikationrn*Abducerern*Abel af Danmarkrn*Abendlandrn*Aber dabeirn*Aberrationrn*Aberrerern*Abgregation.rn*Abgregerern*Abhorrescensrn*Abhorrescerern*Abiogenesern*Abjektrn*Abjicerern*Abjudicerern*Abjudikationrn*Abjurationrn*Abjurerern*Ablaktationrn*Ablakterern*Ablativrn*Ablegatrn*Ablegationrn*Ablegerern*Ablepsirn*Ableptiskrn*Ablutionrn*Abnegation.rn*Abnegerern*Abnormrn*Abnormitetrn*Abolerern*Abolitionrn*Abolitionistrn*Abombern*Abominabelrn*Abominerern*Abondancern*Abondantrn*Abonnementrn*Abonnentrn*Abonnerern*Abonninern*Aboralrn*Abordabelrn*Aborderern*Aboriginesrn*Aborrern*Abortrn*Aborterern*Abortivmidler.rn*Abracadabrarn*Abrachirn*Abraham Lincolnrn*Abrasionrn*Abregern*Abrirn*Abrikosrn*Abrogationrn*Abrogerern*Abruptrn*Abscesrn*Abscissern*Abscisseaksern*Absencern*Absentrn*Absentationrn*Absentere sigrn*Absintrn*Abskonsionrn*Absolutrn*Absolutionrn*Absolutismern*Absolutistrn*Absolutistiskrn*Absolutte nulpunktrn*Absolverern*Absorberern*Absorptionrn*Absorptivrn*Abstentionrn*Abstinensrn*Abstinerern*Abstraherern*Abstraktrn*Abstraktionrn*Abstrusrn*Absurdrn*Absurditetrn*Abulirn*Abususrn*Acrn*Accelerandorn*Accelerationrn*Accelerativrn*Accelererern*Accentrn*Accentuationrn*Accentuerern*Accepissern*Acceptrn*Acceptabelrn*Acceptantrn*Accepterern*Accesrn*Accessibelrn*Accessibilitetrn*Accessionrn*Accessitrn*Accidensrn*Accidenstrykkerirn*Accidentalrn*Accisern*Accoladern*Accouchementrn*Accoucheurrn*Ace Of Basern*Acenaphthenrn*Acenaphthylenrn*Acerverern*Acesulfam-kaliumrn*Acetatrn*Acetoacetatrn*Acetonern*Acetophenonrn*Acetylenrn*Acetylsalicylsyrern*Achaierrn*Acidofilusrn*Acin�srn*Acm�idarn*Aconcaguarn*Acquitrn*Acrern*Actarn*Acta Apostolorumrn*Acteurrn*Action Manrn*AD&Drn*Ad actarn*Ad hocrn*Ad hominemrn*Ad infinitumrn*Ad interimrn*Ad libitumrn*Ad litteramrn*Ad modumrn*Ad notamrn*Ad undasrn*Ad usum Delphinirn*ADArn*Adadrn*Adagiorn*Adagiumrn*Adaktionrn*Adam Frederik L�tzovrn*Adam Gottlob Oehlenschl�gerrn*Adamantrn*Adaptationrn*Adapterern*Adcitationrn*Addaturrn*Addendrn*Addendarn*Adderern*Addicerern*Addiktionrn*Addis Ababarn*Additamentrn*Additionrn*Additionelrn*Additivrn*Adelaidern*Ademptionrn*Adenrn*Adenitisrn*Adenoidrn*Adepsrn*Adeptrn*Adertonrn*Adheriterern*Adhiberern*Adhibitionrn*Adhortationrn*Adhorterern*Adh�rensrn*Adh�rerern*Adh�sionrn*Adh�sivrn*Adiafanrn*Adiaforarn*Adiarrhoern*Adiastasirn*Adieurn*Adipidrn*Adipositetrn*Adip�srn*Adiratorn*Adjacentrn*Adjektionrn*Adjektivrn*Adjektiviskrn*Adjudantrn*Adjudanturrn*Adjudicerern*Adjudikationrn*Adjunktrn*Adjurationrn*Adjurerern*Adjutorrn*Adjutoriumrn*Adj�rn*Administrationrn*Administrativrn*Administratorrn*Administrerern*Admirabelrn*Admiralrn*Admiral-Skibrn*Admiralitetrn*Admissionrn*Admonerern*Admonitionrn*Adnotationrn*Adnoterern*ADOrn*Adolescensrn*Adonisrn*Adopterern*Adoptionrn*Adoptivrn*Adoptiv-Barnrn*Adorabelrn*Adorantrn*Adorationrn*Adorerern*ADPrn*Adrenalinrn*Adressantrn*Adressatrn*Adressern*Adresserern*Adr�trn*Adsorptionrn*Adstringerendern*Adulationrn*Adulatoriskrn*Adulerern*Adultrn*Adulterationrn*Adulteriumrn*Adumbrationrn*Adumbrerern*Adventrn*Adventisterrn*Adverbielrn*Adverbiumrn*Adversativrn*Adversitetrn*Advisrn*Adviserern*Advokatrn*Advokaturrn*Adynamirn*Adynamiskrn*Aerationrn*Aerobrn*Aerob Respirationrn*Aerobatrn*Aerodromrn*Aerodynamiskrn*Aerogramrn*Aerolitrn*Aerologirn*Aerologiskrn*Aeronautrn*Aeroplanrn*Aerosold�sern*Aerostatrn*Afagirn*Afanrn*Afanirn*Afasirn*Afebrilrn*Aferesern*Affabelrn*Affabilitetrn*Affamerern*Affangningrn*Affektrn*Affektationrn*Affekterern*Affekteretrn*Affektionrn*Affektionsv�rdirn*Afficerern*Affichern*Afficherern*Affidavitrn*Affiliationrn*Affinitetrn*Affirmationrn*Affirmerern*Affligerern*Affliktionrn*Affluensrn*Affluerern*Affrettandorn*Affrikatrn*Affutagern*Aff�rern*Afghanistanrn*Afkastningrn*Aflatoksinrn*Afonrn*Afonirn*Aforismern*Aforistiskrn*Afrikarn*Afrikanderrn*Afrikansk elefantrn*Afro-rn*Afrodisirn*Afrodisiakarn*Afrodisiasmern*Afroditern*Afskydningrn*Afskydningsplanrn*Afsl�etrn*Afterbeatrn*Af�resisrn*Agarn*Agamirn*Agamiskrn*Agatrn*Agatobiotikrn*Agendarn*Agendern*Agenesirn*Ageniskrn*Agensrn*Agentrn*Agenturrn*Agerern*Agernrn*Ageusirn*Agevolern*Aggersborgrn*Agglomeratrn*Agglutinationrn*Agglutinerern*Agglutin�srn*Aggravationrn*Aggraverern*Aggregatrn*Aggregationrn*Aggregerern*Aggressionrn*Aggressivrn*Aggressivtrn*Agilrn*Agilitarn*Agilitetrn*Agiorn*Agiotagern*Agitationrn*Agitatorn*Agitatorrn*Agitatoriskrn*Agiterern*Agitere forrn*Agnarrn*Agnatrn*Agnatisk tronf�lgern*Agneaurn*Agnirn*Agnomenrn*Agnoscerern*Agnosticismern*Agnostikerrn*Agogern*Agonrn*Agonirn*Agonistrn*Agorafobirn*Agrafrn*Agramanrn*Agrammatismern*Agrarrn*Agrariskrn*Agreabelrn*Agreabilitetrn*Agreementrn*Agrementrn*Agrestisrn*Agrikulturrn*Agrikulturelrn*Agronomrn*Agronomirn*Agrypnirn*Agterrn*Agterstavnrn*Agurkrn*Agynirn*Ahornrn*Aidarn*Aide de camprn*Ailrn*Aimabelrn*Ainuerrn*Airrn*Air forcern*Aircoolingrn*Airlinern*Airmailrn*Airmindedrn*Airportrn*Airwayrn*Aisancern*Aisern*Ajournementrn*Ajournerern*Akademirn*Akademikerrn*Akademiskrn*Akademisk betydningrn*Akampsirn*Akarpirn*Akarpiskrn*Akashi-Kaikorn*Akatalepsirn*Akataleptiskrn*Akatastatiskrn*Akedirn*Akillesh�lrn*Akinesirn*Akklamationrn*Akklamerern*Akklimatisationrn*Akklimatiseresrn*Akklimatiseretrn*Akkluderern*Akklusumrn*Akkoladern*Akkommodationrn*Akkommoderern*Akkompagnatricern*Akkompagnat�rrn*Akkompagnementrn*Akkompagnerern*Akkordrn*Akkordarbejdern*Akkorderern*Akkordionrn*Akkordsatserrn*Akkrediterern*Akkreditivrn*Akkuch�rrn*Akkulturationrn*Akkumulationrn*Akkumulatorrn*Akkuratrn*Akkuratessern*Akkusationrn*Akkusativrn*Akkusatoriskrn*Akkviescentrn*Akkviescerern*Akkviescere vedrn*Akkvirerern*Akkvisitionrn*Akkvisitricern*Aklinrn*Akmern*Akoponrn*Akosmirn*Akosmiskrn*Akrisirn*Akrobatrn*Akrobatikrn*Akrobatiskrn*Akrofobirn*Akromasirn*Akromatosern*Akroniskrn*Akrotismern*Akrylrn*Aksern*Aksel Sandemosern*Aksel Schi�tzrn*Aksialrn*Aksifugalrn*Aktrn*Aktiern*Aktionrn*Aktionerern*Aktionsradiusrn*Aktion�rrn*Aktivrn*Aktiverrn*Aktiverern*Aktivistrn*Aktivitetrn*Aktorrn*Aktoratrn*Aktorerern*Aktricern*Aktualiserern*Aktualitetrn*Aktuarrn*Aktuelrn*Aktuelle begivenhederrn*Akt�rrn*Akupunkturrn*Akustikrn*Akustiskrn*Akutrn*Akvamarinrn*Akvarelrn*Akvariumrn*Akvavitrn*Akvilinrn*Akv�duktrn*Akv�srn*Alabastrn*Alarmrn*Alarm-Signalrn*Alarmerern*Alaskarn*Albanerindern*Albanienrn*Albaniens flagrn*Albanskrn*Albert Einsteinrn*Albert I af Belgienrn*Albinismern*Albinorn*Albionrn*Albuesk�lrn*Albumrn*Albuminrn*Alderrn*Alderneyrn*Aldersklassefordelingrn*Aldous Huxleyrn*Alern*Aleksirn*Alektikerrn*Alertrn*Aleserern*Aletchrn*Alfrn*Alfarn*Alfabetrn*Alfabetiserern*Alfabetisk listern*Alfheimrn*Alfonsrn*Alfonserirn*Algern*Algebrarn*Algebraiskrn*Algesirn*Algolrn*Algospasmern*Aliasrn*Alibirn*Alienationrn*Alifatiskrn*Alimentantrn*Alimentationrn*Alkoholrn*Alkoholikerrn*Alkoholisk fermenteringrn*Alkoholismern*Alkoholistrn*Alkovern*Alkymirn*Alkymistrn*All Englandrn*All rightrn*Allahrn*Alle helgens dagrn*Allegatrn*Allegationrn*Allegerern*Allegorirn*Allegoriserern*Allegoriskrn*Allegrettorn*Allegrorn*Allegro moderatorn*Allenfalsrn*Allentantorn*Allergirn*Allergiskrn*Alliancern*Allierern*Allieretrn*Allitterationrn*Allogenrn*Allokroismern*Allokutionrn*Allongern*Allotigenrn*Allotriarn*Allotria-husetrn*Allotriologirn*Alluderern*Allurern*Allusionrn*All�rn*Alma Materrn*Almanakrn*Almenhedenrn*Alogirn*Alogiskrn*Aloirn*Alpakarn*Alpernern*Alpinrn*Alpinistrn*Alrunern*Alst�rkrn*Alsvinrn*Altrn*Altanrn*Alter egorn*Alterationrn*Alteratorn*Altererern*Altereretrn*Alternationrn*Alternativrn*Alternerern*Alterv�grn*Altessern*Altruismern*Altruistrn*Altruistiskrn*Aluminiumrn*Alumnern*Alvisrn*Alzheimers sygdomrn*Amabilern*Amalgamrn*Amalgamerern*Amandern*Amanuensisrn*Amasserern*Amatoxinerrn*Amat�rrn*Amazonern*Amazonflodenrn*Ambagesrn*Ambagiosrn*Ambassadern*Ambassadricern*Ambassad�rrn*Ambiguitetrn*Ambitionrn*Ambitionerern*Ambiti�srn*Ambivalensrn*Ambivalentrn*Amblyafirn*Amblyopirn*Ambrosiarn*Ambrosiskrn*Ambulancern*Ambulantrn*Ambulatoriumrn*Ameliorationrn*Amensrn*Amerikansk fodboldrn*Ametabolrn*Amfibiumrn*Amfibolirn*Amfiteaterrn*Amfiteatralskrn*Amforarn*Amigarn*Ammoniakvandrn*Ammunitionrn*Amnesirn*Amnesterern*Amnestirn*Amokrn*Amonrn*Amorrn*Amoralitetrn*Amorfrn*Amorinerrn*Amorosorn*Amortisationrn*Amortiserern*Amour�srn*Amovibelrn*Amovibilitetrn*Amperern*Ampulrn*Amputationrn*Amputerern*Amsterdamtraktatenrn*Amsvartnerrn*Amtrn*Amuletrn*Amurrn*Amurleopardrn*Amusantrn*Amuserern*Amyotrofirn*Am�bern*Am�b�iskrn*Am�nrn*Anrn*Anabatiskrn*Anabiosern*Anabiotiskrn*Anafrodisirn*Anagramrn*Anakoretrn*Anakronismern*Analdirn*Analepsern*Analfabetrn*Analfabetismern*Analgesirn*Analgetiskrn*Analogrn*Analogirn*Analogiserern*Analysandrn*Analysern*Analytikerrn*Anamnesern*Anamnestikrn*Anantiskrn*Anaproselytrn*Anap�strn*Anarkirn*Anarkiskrn*Anartrirn*Anasarkarn*Anastasern*Anatemarn*Anatomrn*Anatomerern*Anatomirn*Anbefalern*Anbefalingrn*Anciennitetrn*Andagtrn*Andantern*Andantinorn*Andebyrn*Andeiglern*Andelrn*Anders Andrn*Anders Fogh Rasmussenrn*Anders �lgaardrn*Andersine Andrn*Andeskondorrn*Andorrarn*Andragogikrn*Andreaskorsrn*Andrew Lloyd Webberrn*Androfagrn*Androfobirn*Androgynrn*Anduvern*Anekdotern*Anekdotiskrn*Anerrn*Anerkendt hundeudstillingrn*Anf�rselstegnrn*Angarrn*Angel Fallsrn*Angelolatrirn*Angelusrn*Angerbodarn*Anginarn*Angina pectorisrn*Angioitisrn*Angivern*Anglaisrn*Anglicismern*Anglikanskrn*Anglorn*Anglofilrn*Anglofilirn*Angolarn*Angor mortisrn*Angul�rrn*Anhangrn*Anhydrirn*Aniararn*Anilrn*Anilinrn*Animalrn*Animalierrn*Animalskrn*Animatorn*Animerern*Animeretrn*Animismern*Animositetrn*Animosorn*Ankommern*Ankomstrn*Anledningrn*Anliggendern*Anl�grn*Anl�ggern*Anl�bern*Anl�bsstedrn*Anmasse sigrn*Anmodern*Anm�rkern*Anm�rkningrn*Annarn*Annalerrn*Annammern*Anneksrn*Anneksionrn*Annekterern*Annihilationrn*Anniversariumrn*Annorn*Anno Dominirn*Annoncern*Annoncebureaurn*Annoncerern*Annonc�rrn*Annoterern*Annuitetrn*Annullationrn*Annullerern*Anodern*Anodynrn*Anodynirn*Anomalrn*Anomalirn*Anomirn*Anonymrn*Anonym FTPrn*Anonymitetrn*Anopsirn*Anoptiskrn*Anoreksirn*Anormalrn*Anormalitetrn*Anosmirn*Anr�bern*Ansatsrn*Ansern*Anseelsern*Anseligrn*Ansetrn*Ansigtrn*Anskrevenrn*Anskudsstedrn*Anskueligrn*Anskuelsern*Anskydningrn*Anstandrn*Anstandsjagtrn*Anstr�g (af)rn*Anst�ndigrn*Antagern*Antagonismern*Antagonistrn*Antagonistiskrn*Antalrn*Antalgiskrn*Antarktikarn*Antarktisrn*Antarktiskrn*Ante-rn*Ante meridiemrn*Antediluvianskrn*Anteludiumrn*Antennern*Anteponerern*Anthony Quinnrn*Antibiotikarn*Antibiotikaresistensrn*Antichambrerern*Anticipationrn*Anticiperern*Antidotumrn*Antifonrn*Antiforarn*Antigenrn*Antihistaminrn*Antikrn*Antikkenrn*Antiklimaksrn*Antikonceptionelrn*Antikvarrn*Antikveretrn*Antikvitetrn*Antilepsisrn*Antipastirn*Antipatirn*Antipatiskrn*Antipodern*Antipodistrn*Antipyresern*Antipyretiskrn*Antisemitrn*Antisemitismern*Antiseptikrn*Antiseptiskrn*Antisocialrn*Antisocialistiskrn*Antistofferrn*Antitesern*Antitoksinrn*Antofobirn*Antologirn*Anton Tjekhovrn*Antonymrn*Antropofagrn*Antropologrn*Antropologirn*Antropomorfrn*Antwerpenrn*Anurn*Anubisrn*Anusrn*Anvendern*Anydrirn*An�mirn*An�miskrn*An�stesirn*An�stetikarn*An�stetiskrn*Aortarn*Aosmiskrn*Apanagern*Apartern*Apartheidrn*Apatirn*Apatiskrn*Aperiodiskrn*Aperitifrn*Aperturrn*Apheliumrn*APIDrn*Aplombrn*Apodiktiskrn*Apoftegmarn*Apokalypsern*Apokalyptiskrn*Apokryfrn*Apolitosern*Apollonrn*Apolloniarn*Apologirn*Apopleksirn*Apoplektiskrn*Aporemrn*Apostasirn*Apostatrn*Apostelrn*Apostillern*Apostolske kirkern*Apostrofrn*Apostroferern*Apoteosern*Apoteoserern*Apparatrn*Apparentrn*Apparitionrn*Appartementrn*Appassionatorn*Appealrn*Appelrn*Appellabelrn*Appellerern*Appenatorn*Appendicitisrn*Appendiksrn*Apperceptionrn*Apperciperern*Appertinentierrn*Appetensrn*Appetitrn*Appetitligrn*Applauderern*Applausrn*Apple Macintosh PPCrn*Applikabelrn*Applikationrn*Applikerern*Apporterern*Apporteringrn*Apport�rrn*Appositionrn*Appreciationrn*Apprecierern*Apprehenderern*Apprehensionrn*Apprentirn*Appreterern*Appreturrn*Approbationrn*Approberern*Approksimativtrn*Appropriationrn*Approprierern*Approvisionerern*Aprilrn*Apsisrn*Apterern*Apteringrn*Aptitudern*Apyriskrn*Aquarn*Aquaplaningrn*Arrn*Ar'rosto di vi'tellorn*Ararn*Arabeskrn*Aracauriarn*Aragonienrn*Aral s�rn*Aranciarn*Arbejdsmarkedsfondenrn*Arbiterrn*Arbitr�rrn*Ardennernern*Ardentern*Ardeurrn*Arditorn*Arealrn*Arenarn*Aresrn*Argentinarn*Argonrn*Argotrn*Arguerern*Argumentrn*Argumentationrn*Argumenterern*Argus�jnern*Argutiosrn*Argyrokratirn*Argyromanirn*Ariadnetr�drn*Aridrn*Ariditetrn*Ariern*Ariettern*Ariosorn*Ariskrn*Aristofaniskrn*Aristokratrn*Aristokratirn*Aritmetikrn*Aritmogrifrn*Arkrn*Arkadern*Arkadienrn*Arkaiskrn*Arkaistiskrn*Arkanumrn*Arketypern*Arkipelagrn*Arkitektrn*Arkitektoniskrn*Arkivrn*Arkivalierrn*Arkivarrn*Arktisrn*Arktiskrn*Ark�iskrn*Ark�ologrn*Ark�ologirn*Ark�ologiskrn*Arlesrn*Armadarn*Armaturrn*Armerern*Armeringrn*Armisticern*Armoniosorn*Armseligrn*Arm�rn*Aromarn*Aromatiserern*Aromatiskrn*Aronrn*Arrangementrn*Arrangerern*Arrestrn*Arrestantrn*Arrestationrn*Arrestforvarerrn*Arres�rn*Arrieregardern*Arriverern*Arrogancern*Arrogantrn*Arrondissementrn*Arrosionrn*Arrostirn*Arsenrn*Arsenalrn*Artrn*Artemisrn*Arteriern*Arteriosklerosern*Artesisk (Br�nd)rn*Arthritisrn*Artificielrn*Artikelrn*Artikulationrn*Artillerirn*Artilleristrn*Artistrn*Artisterirn*Artistiskrn*Artiumrn*Arvemassern*Arvematerialern*Aserrn*Asafirn*Asatorrn*Asbestrn*Asbestosern*Ascenderern*ASCIIrn*Asciuttorn*Asebirn*Asebiskrn*Aseksualitetrn*Aseksuelrn*Aseptikrn*Aseptiskrn*Aserrn*Asfaltierrn*Asfyksirn*Asg�rdrn*Ashburtonrn*Asiatisk elefantrn*Asiatisk sortbj�rnrn*Asienrn*Askrn*Askesern*Asketrn*Asketiskrn*Asklepiosrn*Asmararn*Asocialrn*Asomatiskrn*Asomnirn*Aspektrn*Aspersionrn*Aspicrn*Aspirantrn*Aspirationrn*Aspirere (til)rn*Aspirinrn*Assairn*Assautrn*Assemblern*Assemblerkodern*Assensrn*Assens Minibyrn*Assenterern*Assertionrn*Assessorrn*Assiduitetrn*Assignerern*Assimilationrn*Assimilerern*Assiseretrn*Assistancern*Assistenshusrn*Assistentrn*Assisterern*Associationrn*Associern*Associerern*Assorterern*Assortimentrn*Assumptionrn*Assurrn*Assurancern*Assurancepr�miern*Assurerern*Astenirn*Asteniskrn*Astenopirn*Asteriskrn*Asteroidern*Astigmatismern*Astmarn*Astrakanrn*Astralrn*Astrallegemern*Astrid Lindgrenrn*Astringerern*Astrologrn*Astrologirn*Astronautrn*Astronomrn*Astronomirn*Astronomiskrn*Astronomisk enhed, AErn*Astroskopirn*Asturiasrn*Astuti�srn*Astygrafirn*Aswanrn*Asylrn*Asymmetrirn*Asynjern*Atanatismern*Ataraksirn*Atavismern*Ateismern*Ateistrn*Ateknirn*Atelierrn*Athenern*Athen�umrn*Atlanterhavetrn*Atlantisrn*Atletrn*Atletiskrn*Atmosf�re (Jordens)rn*Atmosf�re (himmellegeme)rn*Atmosf�res trykrn*Atoksiskrn*Atomrn*Atombombern*Atomkraftrn*Atomnummerrn*Atomreaktorrn*Atonrn*Atonalrn*Atoutrn*Atrabilitetrn*Atriumrn*Atriumhusrn*Atrocern*Atrocitetrn*Atrofirn*Atrofierern*Att.rn*Attachern*Attacherern*Attachetaskern*Attakrn*Attakerern*Attentatrn*Attentionrn*Attentismern*Attenuationrn*Attenuerern*Attestrn*Attestantrn*Attestationrn*Attestatsrn*Attesterern*Attisk saltrn*Attitudern*Attraherern*Attraktionrn*Attraktivrn*Attraprn*Attraperern*Attribuerern*Attributrn*Attritionrn*Atypiskrn*Au jusrn*Au maigrern*Au naturelrn*Aubadern*Auberginern*Auctorrn*Audacitetrn*Audhumlarn*Audibelrn*Audiensrn*Audifonrn*Audiovisuelrn*Auditivrn*Auditoriumrn*Audit�rrn*Augmentationrn*Augmentativrn*Augmenterern*Augurrn*Augurerern*Auguriumrn*Augustrn*Auktionrn*Auktionariusrn*Aularn*Aul�umrn*Aurarn*Aurea mediocritasrn*Aureolern*Aurikelrn*Aurorarn*Aurora australisrn*Aurora borealisrn*Auskulterern*Auspicerern*Auspicierrn*AustinMUDrn*Australienrn*Australske alperrn*Autarkrn*Autarkirn*Autenticitetrn*Autentiserern*Autentiskrn*Auteurrn*Autigenrn*Autorn*Autobiografirn*Autodafern*Autodidaktrn*Autografrn*Autokefalrn*Autokratrn*Autokratirn*Autokratiskrn*Autolatrirn*Automatrn*Automatiserern*Automatiskrn*Automobilrn*Autonomrn*Autonomirn*Autopatirn*Autopilotrn*Autopragirn*Autorrn*Autorisationrn*Autoriserern*Autoriseretrn*Autoriseret pr�vern*Autoritativrn*Autoritetrn*Autoritetstrorn*Autorit�rrn*Autostradarn*Autoteismern*Autoteistrn*Auxiliationrn*Auxili�rrn*AVrn*Avancern*Avancementrn*Avancerern*Avantagern*Avantgardern*Avecrn*Avenarn*Aventurerern*Aventurierrn*Avenuern*Averagern*Aversrn*Aversabelrn*Aversionrn*Averterern*Avertissementrn*Avestarn*Aveurn*Aviariumrn*Aviatikrn*Aviatikerrn*Avidrn*Aviditetrn*Avignonrn*Avilerern*Avionrn*Avirulentrn*Avistavekselrn*Avitaminosern*Avi�rrn*Avlsregisterrn*Avokationrn*Avvaloratorn*Axenirn*Axiomrn*Ayatollahrn*Aypnirn*Azimutrn*Azimutalinstrumentrn*Azoiskrn*Azotiskrn*Azurrn*AzygiskrnrnTilf�j selv flerernrnUnderopdeling:rn:aa..rn:ab..rn:ac..rn:ad..rn:ae..rn:af..rn:ag..rn:ah..rn:ai..rn:aj..rn:ak..rn:al..rn:am..rn:an..rn:ao..rn:ap..rn:aq..rn:ar..rn:as..rn:at..rn:au..rn:av..rn:aw..rn:ax..rn:ay..rn:az..rn:a�..rn:a�..rn:a�..", "comment": "Tilf�jet Socialdemokratiet", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504114925", "length": 1471, "is_new": 1}
{"page_id": 10, "title": "Anders And", "text": "DuckrnrnAnders And er en ber�mt figur i Disney's tegnefilm og tegneserier. Selvom han ikke er s�rlig popul�r i USA, er han genstand for mange ugeblade i Europa, bl.a. i Norge, Sverige, Danmark, Holland, Italien m.m. Hans f�rste optr�den var i tegnefilmen \"The Wise Little Hen\" d. 9. juni 1934.rnrnTegneseriefiguren Anders And blev hovedsagelig udviklet af Carl Barks. I tegnefilmene var han for det meste doven og hidsig. For at g�re ham brugbar til en tegneserie, besluttede Barks sig for at give ham en personlighed. For at give Anders en verden at bo i, skabte Barks byen Andeby i den amerikanske stat Calisota, med indbygger som den rige onkel Joakim von And, den heldige F�tter H�jben og den dygtige opfinder Georg Gearl�s.rnrnAnders bor i Andeby p� Paradis�blevej 111, med hans tre nev�er ved navn Rip, Rap og Rup. De er stort set identiske, men de kan blive identificeret p� hvilken farve kasket de har p�.rnrnIfg. Disneytegneserieforfatteren Don Rosa, var Anders f�dt et eller andet sted omkr. 1920 - men dette er ikke et officielt �r. Ifg. Carl Barks' stamtr� (senere udviklet og genbygget af Don Rosa for den danske udgiver Egmont], er Anders' for�ldre Hortensia von And og Rapmus And. Anders har en s�ster ved navn Della And, men hverken hun eller Anders' for�ldrer optr�der i tegnefilmene eller tegneserierne, bortset fra specielle steder, som f.eks. Her er dit liv, Joakim. Ifg. Don Rosa er Anders og Della tvillinger.rnrnSiden tegnefilmen \"Mr. Duck Steps Out\", har Anders' k�reste v�ret Andersine And. I nogle italienske historier er Anders ogs� superhelt, under d�knavnet St�landen.rnrnAnders' onkel, Joakim von And, er den rigeste and i verden.rnrnBer�mte tegnere/forfattere:rn* Carl Barksrn* Don Rosarn* Romano Scarparn* Giorgio Cavazzano", "comment": "�rstal -> link", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030430094447", "length": 464, "is_new": 1}
{"page_id": 11, "title": "Andeby", "text": "rnrnAndeby (am. \"Duckburg\") er en opdigtet by, skabt af Carl Barks i Disney tegneserier. Den ligger i den opdigtede stat Calisota. Anders And, Joakim von And, Rip, Rap og Rup And, Andersine And m.m. bor der.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203230549", "length": 144, "is_new": 0}
{"page_id": 12, "title": "Andersine And", "text": "DuckrnAndersine And er en figur i Disney's tegneserier. Hun optr�dte f�rste gang i tegnefilmen \"Mr. Duck Steps Out\" d. 7. juni 1940.rnrnHun blev f�dt i 1920. Hun er en fjern sl�gtning til Anders And. Hun flirter tit med F�tter H�jben, men hun er officielt Anders' k�reste. En af hendes br�dre er far til Rip, Rap og Rup. En s�ster til hende er moren til Kylle, Pylle og Rylle.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203230722", "length": 113, "is_new": 0}
{"page_id": 13, "title": "Amurleopard", "text": "Amurleoparden lever i Ussuri - den syd�stlige tip af Rusland, som er et k�mpem�ssigt landomr�de, hvor st�rstedelen er d�kket af skov. N�r den fugtige og varme monsun om sommeren bl�ser fra Stillehavet, kan temperaturen n� op p� 40 grader. Om vinteren str�mmer iskold luft ned fra Sibirien og temperaturen kan falde til -30 grader. Under disse ekstreme forhold lever de sidste vilde 40 amurleoparder og 400 amurtigre. Kattene har f�et navn efter floden Amur.rn rnMed sin meget tykke vinterpels og store rosetter er amurleoparden forskellig fra den mere almindelige afrikanske leopard. Af udseende minder amurleoparden n�sten om en brun sneleopard.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Zoonyt 2002 3 Efter�r", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515221614", "length": 108, "is_new": 1}
{"page_id": 14, "title": "Amur", "text": "flod der danner gr�nse mellem Rusland og Kina.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Zoonyt 2002 3 Efter�r", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203223457", "length": 42, "is_new": 0}
{"page_id": 15, "title": "Agterstavn", "text": "En Agterstavn er i skibsterminologi betegnelsen for skibets bagende.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203191528", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 16, "title": "Biologi", "text": "rnfr:Biologiernnl:Biologiernpl:Biologiarnpt:Biologiarnsv:Biologirnzh: %E7%94%9F%E7%89%A9%E5%AD%A6rnrnBiologi er studiet af liv p� jorden.rnrnBiologer studerer generelle principper for hvordan levende ting virker og er organiseret.rn*Fra bunden af skalaen i molekyl�r biologi, biokemi og genetik.rn*P� det mikroskopiske plan i cellebiologi og fysiologirn** Planterrn** Dyrrn** Svampern*I anatomi og etnologirn*Til toppen af skalaen med �kologirnrnSvenskeren Carl von Linn� var den f�rste der fors�gte at opdele alt levende i en systematik, hans systema naturae bruges stadig (med lidt �ndringer) den dag i dag.", "comment": "Carl von Linn�", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328142606", "length": 873, "is_new": 0}
{"page_id": 18, "title": "B", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet B har flere betydninger.rn#Det andet bogstav i det danske og latinske alfabet.rn#Bogstavet B blev ikke brugt i etruskisk, fordi denne sprogejendommelighed alene ikke havde stemt lukkelyd. Alligevel var etruskerne bekendt med bogstavet som var afledt af det gr�ske beta. Dets latinske lydv�rdi var h�jst sandsynlig af gr�sk indflydelse. Det semitiske bogstav bet blev ogs� udtalt som /b/. Den originale baggrund for symbolet var 'hus'.rn#Partibogstav for Det radikale venstre.rn#Kemisk tegn for bor.rnrn----rnOrd der starter med B:rnrn*Babelskrn*Babyrn*Babylonrn*Babyloniskrn*Baccalaureatrn*Bacchusrn*Bachelorrn*Bacillern*Bacillus cereusrn*Backrn*Backfischrn*Backgammonrn*Backlistrn*Baconrn*Badausrn*Baden-W�rttembergrn*Badinrn*Badinagern*Badineriern*Badometrirn*Baduljern*Badusrn*Baffin Landrn*Bagrn*Bagagern*Bagarrern*Bagatelrn*Bagatelliskrn*Bagbordrn*Bagl�brn*Bagskudrn*Bahuvrihirn*Baisemainrn*Baissern*Baissistrn*Bajaderern*Bajadsrn*Bajadserrn*Bajkal s�rn*Bakrn*Baker Streetrn*Bakkanalrn*Bakkantiskrn*Bakke oprn*Bakkenbartrn*Baksm�nstringrn*Bakst�rnrn*Baktericidrn*Baktericidirn*Bakteriern*Balrn*Balalajkarn*Balancern*Balancerern*Baldakinrn*Balderrn*Baldyrern*Baleariske �errn*Balkonrn*Balladern*Ballastrn*Ballern*Ballerinarn*Ballerinorn*Ballistisk tabelrn*Balloteringrn*Balsamrn*Balsamerern*Balsameringrn*Balsamiskrn*Baltiskrn*Baluchistanrn*Balustradern*Bambinarn*Bambinorn*Bambusrn*Banalrn*Banalitetrn*Banausiskrn*Bandrn*Bandagern*Bandagerern*Bandagistrn*Bandbullern*Bandern*Banderillerorn*Banderolern*Banditrn*Bandlysern*Bandol�rrn*Bangkokrn*Bangladeshrn*Banjern*Bankerotrn*Bankerott�rrn*Banketrn*Bankierrn*Banknotern*Bank�rrn*Bannerrn*Baptiserern*Baptismenrn*Baptistrn*Baptisterrn*Barrn*Barakrn*Barathandelrn*Baratterern*Baratt�rrn*Barbarrn*Barbarirn*Barbariskrn*Barbecuern*Barberen i Sevillarn*Barcarolern*Bardern*Barderrn*Barderern*Bardunrn*Bardusrn*Baretrn*Barfredrn*Barkrn*Barkassern*Barkeeperrn*Barkentinern*Barmaidrn*Barokrn*Barokkenrn*Barometerrn*Barrern*Barrierern*Barrikadern*Barrikaderern*Barrow �enrn*Bartenderrn*Barytonrn*Basrn*Basalrn*Basarrn*Basern*Baselrn*Baserern*BASICrn*Basilikarn*Basisrn*Basketballrn*Baskylenrn*Basreliefrn*Bassernern*Bassinrn*Bassstr�detrn*Bastarn*Bastantrn*Bastardrn*Bastille-dagrn*Bastionrn*Bastonnadern*Bastonnerern*Bataillern*Bataljonrn*Bataviarn*Bataviskrn*Batikrn*Batometrirn*Batonrn*Batonnerern*Batonneretrn*Battarismern*Batterirn*Battle dressrn*Batyalrn*Baudouin Irn*Bavariarn*Bavaroisrn*Bazookarn*BBCrn*Bbombern*Beachrn*B�arnaise saucern*Beatrn*Beat generationrn*Beat musikrn*Beata virgorn*Beatificerern*Beatifikationrn*Beatnikrn*Beatusrn*Beat� memori�rn*Beau gestern*Beaumondern*Bebrejdern*Bechamel saucern*Becifringrn*Bededagrn*Bedragern*Bedrivern*Beduinrn*Bedyrern*Beedigern*Beefsteakrn*Beelzebubrn*Befalern*Befatte sig medrn*Befindendern*Begegnern*Begejstrern*Begejstringrn*Begravern*Begyndern*Beg�rern*Behaviorismern*Behovrn*Beigern*Beijingrn*Beitern*Bekendern*Bekendtrn*Bekendtg�rern*Beknebrn*Bekostern*Belrn*Bel-espritrn*Bel cantorn*Belastern*Belchers havslangern*Belejligrn*Belemrn*Belles-lettresrn*Belligererendern*Bellisrn*Bellissimorn*Bellmanprisenrn*Belo Horizontern*Bemeldtern*Bemidletrn*Bem�gtige sigrn*Benedicerern*Benedicitern*Benedikte Astrid Ingeborg Ingridrn*Benediktionrn*Beneficern*Beneficerern*Beneficiumrn*Beneluxrn*Benevolensrn*Benevolentrn*Bengalirn*Bengelrn*Benignrn*Benignitetrn*Benjaminrn*Benny Goodmanrn*Benny Hansenrn*Benyttern*Beowulf-klyngesystemerrn*Berceaurn*Berceusern*Beredenrn*Beredtrn*Bergerern*Beriberirn*Berigtigern*Beringstr�detrn*Berit Hjelholtrn*Berkeleyrn*Berlinrn*Berlingske Tidendern*Bermudashortsrn*Bernrn*Berorn*Berthe Qvistgaardrn*Berufsverbotrn*Ber�mmern*Ber�mmelsern*Ber�mtrn*Besiddern*Besigtigern*Beskadigern*Beskaffenrn*Beskatningrn*Beskedrn*Beskedenrn*Beskidernern*Beskyttern*Besk�ftigern*Besk�ftigelsern*Besk�rern*Besk�rmern*Best-sellerrn*Bestallingrn*Bestandplejern*Bestandssammens�tningrn*Bestandsst�rrelsern*Bestialitetrn*Bestialskrn*Bestiern*Bestyrern*Bestyrelsern*Bes�gern*Betarn*Betagetrn*Bete noirern*Betegnern*Betelrn*Betingelsern*B�tisern*Betjentrn*Betonrn*Bet�nkern*Beurrern*Beurre maitre d'hotelrn*Beurre noirrn*Bevarern*Bevidstrn*Bevingetrn*Bevirkern*Bevoksetrn*Bev�gern*Bev�rtningrn*Beyrn*Biafrarn*Bibeholdern*Bibelotsrn*Bibladrn*Bibliofilrn*Bibliofilirn*Bibliognosirn*Bibliografirn*Bibliolatrirn*Bibliomanrn*Bibliomanirn*Bibliotekrn*Bibliotekarrn*Biblistrn*Biblistikrn*Bicykelrn*Bidetrn*Bidragrn*Biedermannrn*Biedermeierrn*Biedermeierstilrn*Bienrn*Biennalrn*Biennalern*Bierhvervrn*Bifaldrn*Bifaldern*Bifilarrn*Biflodrn*Bifokalrn*Bifrostrn*Bifurkationrn*Big Bangrn*Bigamirn*Bigamistrn*Bigotrn*Bigotterirn*Bijourn*Bijouterirn*Bikefalrn*Bikinirn*Bilrn*Bilabialrn*Bilagrn*Bilandrn*Bilateralrn*Bilingvalrn*Billetrn*Billetterern*Billett�rrn*Billionrn*Bilskirnerrn*Bil�ggern*Bimanuelrn*Binds�lrn*Bingham Canyonrn*Bingorn*Binokularrn*Bin�rrn*Bio-chiprn*Biodiversitetrn*Biodynamiskrn*Biografrn*Biograferern*Biografirn*Biokemirn*Biokemikerrn*Biologrn*Biologirn*Biologisk krigrn*Biorytmerrn*BIOSrn*Bioskopirn*Biosofirn*Biotoprn*Biparterern*Bipartitionrn*Bipediskrn*Biplanrn*Biplanetrn*Bipolarrn*Biremern*Bisrn*Biseksualitetrn*Bisektionrn*Biskuitrn*Bislagrn*Bistandrn*Bistecco ai ferrirn*Bistrorn*Bisyllabiskrn*Bis�ttern*Biteismern*Bitmaprn*Bitters�d natskyggern*Bivalentrn*Bivejrn*Bivognrn*Bivuakrn*Biv�nern*Bizarrn*Bizarrerirn*Bjarne Bent R�nne Pedersenrn*Bjarne Reuterrn*Bj�ldern*Bj�rgem�rsrn*Blacklistern*Blackmailrn*Blackmailerrn*Blackoutrn*Bladkuglern*Blamabelrn*Blamagern*Blamerern*Blancherern*Blanketrn*Blaseretrn*Blasfemirn*Blasfemiskrn*Blazerrn*Blediusrn*Blendrn*Blendedrn*Blenderrn*Blesserern*Blessurern*Blisrn*Blish�nern*Blitzrn*Blitzkrigrn*Blitzlysrn*Bloddonorrn*Blokadern*Blokerern*Blommern*Blomsterfluern*Blomsterpikkerrn*Blondrn*Blondinern*Blow uprn*Blue Mountainsrn*Bluesrn*Bluffrn*Bluffmagerrn*Bl�kspruttern*Bl�retangrn*Bl�ddyrrn*Bl�dn�set projektilrn*Bl�bjerg Klitplantagern*Bl�hvalrn*Bl�muslingrn*Boarn*Boarding passrn*Boat racern*Bobbyrn*Bocciarn*Bodegarn*Bodmerirn*Body-buildingrn*Bodyguardrn*Boeufrn*Bogrn*Bogfinkern*Boglotteriets store prisrn*Bog�rn*Bohemern*Bohemiarn*Boksrn*Bokserrn*Boksningrn*Bolerorn*Bolidern*Boliviarn*Bolognarn*Bolsjevikrn*Bolsjevismenrn*Bomrn*Bombardementrn*Bombarderern*Bombastrn*Bombastiskrn*Bomberern*Boml�rkern*Bonrn*Bon motrn*Bon sensrn*Bon tonrn*Bona fidern*Bonbonrn*Bonbonnierern*Bonhomiern*Bonhommern*Bonificerern*Bonifikationrn*Boniterern*Bonitetrn*Bonjourrn*Bonnern*Bonsoirrn*Bonusrn*Bonvivantrn*Boogie-woogiern*Bookern*Bookmakerrn*Bookmakingrn*Boomrn*Boprn*Bordelrn*Bordereaurn*Bordunrn*Borealrn*Boreallysrn*Boreasrn*Boreormrn*Borgerrepr�sentantrn*Borgerrepr�sentationrn*Borneorn*Bornerern*Bornertrn*Bornerthedrn*Bortrn*Borussiarn*Bossrn*Bossa novarn*Bosserern*Botanikrn*Botanikerrn*Botaniserern*Botaniskrn*Botanografirn*Botinrn*Botrytiskrn*Botulismern*Boucanierrn*Boudoirrn*Bougainvillern*Bouillabaissern*Bouillirn*Bouillonrn*Boulevardrn*Boulevardierrn*Bound forrn*Bouquetrn*Bouquet garnirn*Bouquinrn*Bouquinistern*Bourgeoisrn*Bourgeoisirn*Bourgeoisietrn*Bourget-s�enrn*Boursern*Boutrn*Boutadern*Bouteillern*Boutiquern*Bovrn*Bove udrn*Bovsprydrn*Bowlern*Bowlerrn*Bowlerhatrn*Boyrn*Boykotrn*Brabrandrn*Braceletrn*Brachykefalrn*Brachylogirn*Bragern*Brahmarn*Brahmanrn*Brahmanismern*Braille-alfabetetrn*Brain-stormingrn*Brain-washingrn*Braiserern*Brakvandrn*Brakylogirn*Bramarbasrn*Bramarbasadern*Bramarbaserern*Branchern*Branchierrn*Brandrn*Brandmandrn*Brandr�vrn*Brandyrn*Brasrn*Brasern*Brasiliarn*Brasilienrn*Brasseriern*Bratschrn*Bravadern*Braverern*Bravurrn*Breakdownrn*Breakfastrn*Brechern*Breidablikrn*Brevern*Brevetrn*Brevetern*Brevi manurn*Breviariumrn*Brevisrn*Breviterrn*Bricolern*Bridgern*Briefingrn*Brigrn*Brigadern*Brigaderrn*Brigandrn*Brigantinern*Briketrn*Brikolrn*Brillantrn*Brillerern*Brintrn*Briorn*Briosorn*Brisantrn*Brisbanern*Brisern*Brislingrn*Brisselrn*Britanniarn*Britannienrn*Britern*Broadcastern*Broadcastingrn*Brochern*Brocherern*Brochurern*Brockenrn*Brokerrn*Bronkialrn*Bronkierrn*Bronkiernern*Bronkitisrn*Brontofobirn*Bronzern*Brorfeldern*Bros.rn*Brouillerern*Brouillonrn*Browserrn*Bruggern*Brun skovsneglrn*Brun s�bern*Brunchrn*Bruneringrn*Brunettern*Brunnakkern*Brunsttidrn*Brunvinget v�gern*Brush-uprn*Brutalrn*Brutalisere.rn*Brutalitetrn*Bruttorn*Brutto-tonnagern*Bruttoprisrn*Bruxellesrn*Br�rn*Br�kagern*Br�tspilrn*Br�drene Grimmrn*Br�detrn*Bubonrn*Buccaneerrn*Budapestrn*Buddharn*Buddhismenrn*Buddhistrn*Budejern*Budgetrn*Budgetterern*Buenos Airesrn*Buffalo Billrn*Bufferrn*Bufferstatrn*Buffetrn*Bufforn*Bugser-Damperrn*Bugsv�mmerrn*Buketrn*Bukolikerrn*Bulbiformrn*Bulimirn*Bulldozerrn*Bullern*Bulletinrn*Bundsforvantrn*Bungalowrn*Bunkerrn*Burashaskirn*Bureaurn*Bureaukratrn*Bureaukratirn*Bureaukratismern*Burg�jserrn*Buridans �selrn*Burleskrn*Burleskern*Bursarn*Bursa fabriciirn*Burschikosrn*Busenfreundrn*Businessrn*Businesslikern*Bustern*Buteljern*Butlerrn*Butlerirn*By airrn*Byplanl�gningrn*Byzansrn*Byzantinismern*B�ltedyrrn*B�ndeltangrn*B�reevnern*B�jlesp�nderrn*B�nhasrn*B�rnejodrn*B�rsenrnrnTilf�j selv flerernrnrn----rnKilder/henvisningerrnrnLexopen", "comment": "br�tspil", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030423151003", "length": 281, "is_new": 1}
{"page_id": 19, "title": "Bak", "text": "Bak er i skibsterminologi betegnelsen for den forreste del af skibsd�kket, gerne opbygget.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231004", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 20, "title": "Bark", "text": "En bark er i skibsterminologi betegnelsen for et tre-, fire- eller femmastet fart�j, hvor de to forreste master f�rer r�sejl.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231020", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 21, "title": "Barkentine", "text": "En Barkentine er i skibsterminologi betegnelsen for et tremastet fart�j hvor de to forreste master f�rer r�sejl.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231035", "length": 58, "is_new": 0}
{"page_id": 22, "title": "Bom", "text": "En bom er i skibsterminologi betegnelsen for et rundholt i et sejls underkant, gerne forbundet med masten fortil.", "comment": "en rundholt -> et rundholt", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216112139", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 23, "title": "Bov", "text": "En bov er i skibsterminologi betegnelsen for skibets eller b�dens forende.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231244", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 24, "title": "Bovspryd", "text": "Et bovspryd er i skibsterminologi betegnelsen for en sv�r stang, der peger fremad og opad fra skibets forende.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231259", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 25, "title": "Brig", "text": "En brig er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fart�j der f�rer r�sejl p� begge master.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231329", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 26, "title": "Brigantine", "text": "En brigantine er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fart�j der p� forreste mast kun f�rer r�sejl.", "comment": "der kun f�rer r�sejl p� forreste mast -> der p� forreste mast kun f�rer r�sejl (det er vel meningen?)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030321140936", "length": 59, "is_new": 0}
{"page_id": 27, "title": "Bireme", "text": "En bireme er en skibstype fra oldtiden. En bireme kunne f�re sejl i magsvejr, men under s�slag blev de altid roet frem.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231207", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 29, "title": "Computer", "text": "en:Computer es:ordenador eo:Komputilo rnfr:Ordinateur ja:コンヒュータ nl:Computer pl:Komputer sv:datorrnrn==Computerens historie==rnDet allerf�rste tegn p� computeren som vi kender den i dag:rnrnTanken om programstyrede regnemaskiner har r�dder tilbage til det industrielle gennembrud i England omkring 1800. Den fremg�r f.eks. af Jacquards m�nsterv�v og Charles Babbages udviklingsarbejde. Hulkortmaskinerne var ogs� programmerbare. Hollerith/IBM’s maskiner blev programmeret med koblingstavler, mens Powers benyttede connectionboxe.rnrnI slutningen af 1920 dukkede de f�rste naturvidenskabelige hulkortanvendelser op. De spillede ikke den store m�ngdem�ssige rolle, men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling. Der var tale om analytisk statistik og udarbejdelse af astronomiske tabeller. Siden fulgte en lang r�kke andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner med stadig st�rre programmer. Connectionboxenes manglende fleksibilitet gjorde dem uegnede til dette form�l, og alle naturvidenskabelige beregninger blev derfor udf�rt p� koblingstavleprogrammerede maskiner.rnrn==De tidlige computere (maskiner) 1949 – 1959==rnrnDe f�rste computere blev bygget i England og USA omkring 1950, men deres forhistorie g�r tilbage til regnemaskineprojekter, der i 1930’erne blev udviklet i forskellige forskningsmilj�er. Under anden verdenskrig blev en r�kke regnemaskineprojekter anset for krigsvigtige og derfor statsfinansierede. Efter krigen fortsatte den offentlige finansiering af videnskabelige forsknings- og udviklingsprojekter frem til begyndelsen af 1950’erne. Derfor overtog industrien udvikling og bygningen af computere; og fra 1959 kom computernes gennembrud.rnrn==Om computer==rnEn computer er en (normalt elektronisk) maskine som bearbejder data, informationer, som den modtager fra brugeren eller programmer. Hvis man g� helt ned og kigge i cpu'en best� den kun af 0 og 1 taller.rnDen best�r grundl�ggende af: Inputenhed p� dansk en indtastningsenhed eller forskellige indl�sningeenheder en bearbejdningsenhed, processoren (CPU) med hukommelse (RAM) til at gemme oplysningerne midlertidigt under bearbejdelsen af dem, samt en harddisk til opbevaring af styresystem, programmer og data f.eks. dokumenter efter at computeren er slukket og en enhed til visning af resultatet, kan f.eks. v�re en sk�rm eller en printer.rnrnComputere kan deles op i 2 hovedomr�der:rn#Personlige computere (som regel kun en enkelt sk�rm med kabinet der indeholder CPU - regneenheden, hukommelse, harddisk og input (modtage info udefra) og output (sende info til f.eks. sk�rm, printer, harddisk, br�nde cd etc.).rn#Store computersystemer (for h�ndtering af store m�ngder data i firmaer/organisationer). Herunder h�rer ogs� server.rnrn=== Computertyper ===rnAmiga Apple Macintosh & PC.rnrnDe personlige computere skal bruge et styresystem for at kunne virke, da den uden styresystem bare er en stor kasse.rnrn=== Store computersystemer ===rnDe store computersystemer har stor hukommelse og hurtige regneenheder, processorer. Her bearbejdes informationer som ville tage lang tid p� en personlig computer.rnrnNavne der bliver brugt om disse store computere er:rn*Arbejdsstationrn*Mainframern*Serverrn*SupercomputerrnrnDisse computere bruges f.eks. til bearbejdning af store data m�ngder:rn*CAD-tegningrn*videoredigeringrn*grafiske processer med tekst og billeder (eng. DeskTop Publishing, DTP)rn*musikkomponeringrnrnSe ogs� internettet, indlejret system, PC.rnrn=== Eksterne henvisninger ===rn*Apple Macintosh PPCrn* Mac OS Xrn*Compaqrn*Dellrn*IBMrn*Microsoft", "comment": "Henvisning �ndret: CAD -> Computer Aided Design", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512212856", "length": 1270, "is_new": 1}
{"page_id": 12082, "title": "Loge", "text": "Loge er betegnelsen for et rum, der anvendes som m�dested for blandt andet frimurere.", "user": "194.255.172.248", "timestamp": "20030326215539", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 30, "title": "Carl Barks", "text": "Barks en:Carl BarksrnrnCarl Barks (27. marts 1901 - 25. august 2000) var en ber�mt tegner og forfatter hos Disney.rnrnBarks begyndte at arbejde for Disney i 1935, et �r efter Anders And's debut. Han medvirkede bl.a. til at lave tegnefilm som Donald's Nephews (1938), Donald's Cousin Gus (1939), Timber (1941), The Vanishing Private (1942) og The Plastics Inventor (1944).rnrnFrustreret over arbejdsbetingelserne hos Disney, stoppede Barks hos dem i 1942. Barks fandt senere arbejde hos Western Publishing, hvor han fra starten havde h�bet p� selv at skabe nye figurer, men han var blevet bedt om kun at lave Anders And tegneserier.rnrnBarks producerede serier i de n�ste tre �rtier. Han omgav Anders And med en r�kke excentriske og farverige figurer som Joakim von And - den rigeste and i verden, F�tter H�jben - Anders' ufatteligt heldige f�tter, opfinderen Georg Gearl�s, Bj�rne-banden, troldkvinden Hexia de Trick, og Gr�nsp�tterne - den verdensomsp�ndende spejder-organisation.rnrnFolk som arbejder hos Disney generelt, g�r det i anonymitet; Historierne b�rer kun Disney's navn og et kort identifikationsnummer. Alligevel fandt folk snart ud af, at mange af historierne var skrevet af �n person, som de begyndte kalde \"Den Gode Tegner\". Senere blev det opdaget, at Den Gode Tegner i virkeligheden var Carl Barks.rnrnBarks' historier var popul�re ikke kun blandt b�rn, men ogs� blandt voksne. Til trods for at Barks kun har rejst meget kort, har han ladet sine �nder rejse hele kloden rundt til de mest m�rkelige og afsides steder.rnrnCarl Barks gik p� pension i 1966, men fortsatte med at skrive en del historier for Western. Han begyndte at lave oliemalerier med scener fra hans historier, og de begyndte hurtigt at blive mange penge v�rd.rnrnCarl Barks d�de d. 25. august 2000.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030408083529", "length": 201, "is_new": 0}
{"page_id": 31, "title": "Calisota", "text": "er en opdigtet stat, hvis navn er opst�et af \"Californien\" og \"Minnesota\" - p� den m�de kan alt vejr lade sig g�re. Mange tegnere har vist hvor Andeby ligger i deres serier, og Calisota er bestemt til at v�re den nordlige 1/3 af det Californien vi alle kender - st�dende op til Californien, Nevada og Oregon. I Calisota ligger blandt andet byer som Andeby og G�ser�d.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231442", "length": 63, "is_new": 0}
{"page_id": 32, "title": "C", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet C har flere betydninger.rn#Det tredie bogstav i det danske og latinske alfabet. I det etruskiske sprog stemte lukkelyde, s� de overtog det gr�ske gamma for at skrive /k/. I begyndelsen brugte romerne C for b�de /k/ og /g/. M�ske p� et endnu tidligere tidspunkt, var det alene /g/, mens de brugte K for /k/. Enkelte h�vder, at det semitiske g�mel var et billede af en kamel. /k/ udviklede ganelyd og velare allophoner p� latin, h�jst sandsynlig efter etruskisk indflydelse. Derfor har bogstavet C mange forskellige lydv�rdier i dag. Blandt disse /k/ og /s/ p� fransk, /k/ og /T/ (som Engelsk Th i Thin) i europ�isk castiliansk, /k/ og /tS/ (som engelsk Ch) i italiensk.rn#C repr�senterer tallet 100 (ethundrede) i romertallene.rn#C er betegnelsen for et vitamin.rn#Kemisk tegn for kulstof (carbon)rn#Programmeringssprog. C er et meget udbredt programmeringssprog der har sine r�dder i UNIX-verden. St�rstedelen af UNIX er skrevet i C. C startede sit liv netop til udvikling af UNIX, og var i starten blot en videre udvikling af sproget B, derfor kaldte man det C. S� vidt vides har der aldrig eksisteret et sprog ved navn A. C er i dag standardiseret under navnet ANSI C, men de fleste peger dog p� \"The White Book\" eller \"Kernigan og Richie\", forfatterne af C, som bogen der definerer C. Oprindelig var C et sprog der tillod brugeren meget store frihedsgrader, egentlig en slags struktureret assemblerkode, der fokuserede p� at skrive programmer der var lettere at l�se og vedligeholde end assemblerkode, men samtidig k�rte s� hurtigt som muligt. Problemet med tidlig C var at det var \"nemt\" at skrive programmer der fik computere til at g� i bagl�s, hvilket gjorde C mindre egnet end for eksempel Pascal, til at udvikle andet end system programmel. Ordet C er fortsat med den objekt-orienterede videreudvikling af C, C++.rn# c er forkortelse for pr�fikset centi.rn# Partibogstav for Det Konservative Folkepartirn----rnOrd der starter med C:rnrn*C++rn*Ca.rn*Caballerorn*Cabaretrn*Cabinetrn*Cablern*Cabora Bassarn*Cabotagern*Cabrioletrn*Cachetrn*Caddiern*Cadeaurn*Cadencern*Cadencerern*Cadranrn*Cafeteriarn*Caf� au laitrn*Caf� noirrn*Cagotrn*Cahierrn*Cakern*Calandorn*Calderarn*Caledoniarn*Caleduktrn*Calembourrn*Calenturarn*Caliditetrn*Californienrn*Californiske Bugtrn*Calisotarn*Callgirlrn*Calliditetrn*Callositetrn*Call�srn*Calmatorn*Calorrn*Calorif�rern*Calumniationrn*Calumniatorrn*Calvadosrn*Calvitiesrn*Camarerorn*Camarguedeltaetrn*Cambialern*Cambiorn*Cambiumrn*Cambriarn*Cambridgern*Camouflagern*Camouflerern*Camprn*Campaniformrn*Campanilern*Campingrn*Campingvognrn*Campusrn*Canadarn*Canapern*Canardrn*Canberrarn*Cancanrn*Cancerrn*Canceromrn*Cancroidrn*Cancr�srn*Cand.rn*Candidatusrn*Candidatus actuariirn*Candidatus agronomi�rn*Candidatus artiumrn*Candidatus bromatologi�rn*Candidatus geometri�rn*Candidatus horticultur�rn*Candidatus jurisrn*Candrarn*Capuchonrn*Carbonrn*Carl Barksrn*Carl Nielsenrn*Carl von Linn�rn*Carlsberg Breweriesrn*Carmenrn*Carottesrn*Carrararn*Carte blanchern*Cassarn*Cast offrn*Cast onrn*Casus bellirn*Causarn*Causalforholdrn*Cavalleria rusticanarn*Cecil Rhodesrn*Celeberrn*Celebesrn*Celebrerern*Celebritetrn*Celest mekanikrn*Cellern*Cellekulturrn*Cellulosern*Centimern*Centralrn*Central-Administrationrn*Central Processing Unitrn*Centralbestyrerrn*Centralisationrn*Centrifugalrn*Centrifugern*Centripetalrn*Centrumrn*Ceremonirn*Ceremonielrn*Ceresrn*Cerisesrn*CERNrn*Certifikatrn*Ceutarn*CGIrn*CGI-programmerrn*CHrn*Championrn*Chancern*Chandigarhrn*Changementrn*Changerern*Charabancrn*Charcuterirn*Chargern*Charmern*Charmerern*Charmeurrn*Charpirn*Charter 77rn*Chasseurrn*Chateaubriandrn*Chauffeurrn*Chauss�rn*Chefrn*Chevalereskrn*Chevreaurn*Chihuahuarn*Chikanerern*Chilern*Chokrn*Chokern*Choketubern*Chokvirkningrn*Chordatarn*Christen S�rensen Longomontanusrn*Christian 1.rn*Christian 2.rn*Christian 3.rn*Christian 4.rn*Christian 5.rn*Christian 6.rn*Christian 7.rn*Christian 8.rn*Christian 9.rn*Christian 10.rn*Christian Christopher Zahrtmannrn*Christian Niemann Rosenkildern*Christian Sciencern*Christianiarn*Christiansfeldrn*Christoffer 1.rn*Christoffer 2.rn*Christoffer 3. af Bayernrn*Christus am �lbergrn*Ciceronern*Cifferrn*Cifferskriftrn*Cikadern*Cirkarn*Cirklens kvadraturrn*Cirkulationrn*Cirkulerern*Cirkul�rern*Ciselerern*Citantrn*Citatrn*Citationstegnrn*Citatusrn*Citerern*Citronatrn*Civilrn*Clair-obscurrn*Clairvoyancern*Clipsrn*Clonaidrn*Cocos�ernern*Coimbrarn*Collierrn*Collorn*Colombiarn*Columnrn*Comarn*Comat�srn*Come backrn*Comic striprn*Coming manrn*Commando-raidrn*Comme il fautrn*Commemorabelrn*Commemorationrn*Commendatorern*Commentrn*Commercialrn*Commodorern*Commodore 64rn*Common sensern*Commonerrn*Communiqu�rn*Comodamentern*Compaciscerern*Comparaisonrn*Competitionrn*Compiacevolern*Compilerrn*Completrn*Compos mentisrn*Compos�rn*Comptometerrn*Computerrn*Computer Rollespilrn*Comtern*Con amorern*Con briorn*Con calorern*Con dolorern*Con duolorn*Con espressionern*Con festivit�rn*Con leggerezzarn*Con maest�rn*Con mano destrarn*Con mano sinistrarn*Con motorn*Con sentimentorn*Concettirn*Conciergern*Concisusrn*Concitatorn*Concordiarn*Conditio sine qua nonrn*Condottierern*Confessiorn*Confessionariusrn*Confiteorrn*Confiturern*Congarn*Connaisseurrn*Conquistadorrn*Conseilrn*Conseillerrn*Consiliumrn*Consomm�rn*Constitutumrn*Constrictorrn*Consvetudorn*Containerrn*Contradictio in adjectorn*Contremineurrn*Contumaciarn*Conviviumrn*Coolrn*Coolgardiern*Cooper's Creekrn*Copertorn*Coproduktionrn*Copyrightrn*Copyrightedrn*Copywriterrn*Coquelicotrn*Coram populorn*Cordobarn*Corioliskraftenrn*Corkscrewrn*Corneitisrn*Cornerrn*Cornflakesrn*Cornyrn*Coronarn*Corporationrn*Corps diplomatiquern*Corpus delictirn*Corpus jurisrn*Corroboransrn*Cortesrn*Cort�gern*Cosi fan tuttern*Cosinusrn*Costa di manzorn*Cottagern*Cottonrn*Cottoncoatrn*Coulern*Councilrn*Countyrn*Couprn*Coup d'etatrn*Coup de gr�cern*Coupagern*Coupern*Couragern*Courtierrn*Courtoisiern*Couscousrn*Couveusern*Coverrn*Covergirlrn*Cowboyrn*Coxrn*Crackerrn*Craquelurern*Crawlrn*Crawlern*Crayonrn*Crazyrn*Creamrn*Creationrn*Credit-Anstaltrn*Credorn*Crepinettern*Crescendorn*Crewrn*Croonerrn*Croquisrn*Crosswordpuzzlern*Croupadern*Croupierrn*Croutonrn*Crurn*Crucisoranerrn*Cruisern*Cruxrn*Cr�me de la cr�mern*Cr�me fraichern*Cr�pern*Cubarn*Cuisinern*Cul-de-sacrn*Culottern*Culparn*Culp�srn*Cum grano salisrn*Cumulusrn*Cunctatorrn*Cuprn*Curatusrn*Curitibarn*Curlerrn*Curlingrn*Curriculumrn*Curriculum vit�rn*Cyanotiskrn*Cyklamatrn*Cyklasrn*Cykliskrn*Cyklonrn*Cyklusrn*Cylinderrn*Cynasurarn*Cynosurarn*Cyril Northcote Parkinsonrn*Cystern*C�sarrn*C�sarismern*C�libatrn*C�rulescentrnrnTilf�j selv flerernrnrn----rnKilder/henvisningerrnrnLexopen", "comment": "C for konservative", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504115138", "length": 258, "is_new": 0}
{"page_id": 34, "title": "Central Processing Unit", "text": "processing unites:CPUfr:CPUnl:Processorja:CPUno:CPUpl:CPUrnCentral Processing Unit forkortes n�sten altid til CPU.rnrnCPU'en er den centrale regneenhed i en computer og den omtales af mange som computerens hjerne. Det er CPU'en der foretager alle beregningerne. En computer kan f.eks. v�re en PC eller et indlejret system.rnrnDer findes forskellige typer af CPU'er. De mest kendte i personlige computere er fra Intel, AMD, SUN, Motorola og Transmeta. rnDet ses ofte, at man s�tter flere CPU'er sammen i en computer (SMP) for at opn� st�rre regnekraft.rnrnN�r en CPU's hastighed skal betegnes, n�vnes dens interne regnehastighed i Hz (MHz og GHz). - Dette afspejler ikke direkte hvor mange beregninger per sekund en CPU kan udf�re. I \"gamle dage\" kunne en CPU normalt udf�re: beregninger per sekund = Hz divideret med cykler per instruktion og det er almindeligt med 2-200 cykler per instruktion. Se ogs� CPU Benchmark Flops, Mips og BogoMips.rnrn==Pipelining==rnI dag benytter de fleste CPU'er instruktionspipelining, der betyder at en CPU kan starte en ny instruktion hver cyklus. Visse CPU'er kan have gang i 10-20 instruktioner samtidigt.rnrn==Single Instruction Multiple Data (SIMD)==rnNogle CPU'er underst�tter ogs� SIMD - vektor processering. Hos Intel Pentium 4 hedder det MMX/SSE/SSE2 og i Motorola's G4 hedder det AltiVec Velocity Engine.rnrnB�de pipelining og SIMD g�r CPU hastigheden potentielt hurtigere, men pipelining kr�ver at overs�ttere (eng. compiler) flytter rundt p� instruktions r�kkef�lgen, s� de bliver optimeret til pipelining. For at SIMD skal udf�re programmer hurtigere, er det n�dvendigt at optimere dem til det.rnrn==CPU arkitekturer==rnHoved CPU arkitekturen i en PC eller et indlejret system, afg�r almindeligvis ogs� hvilke styresystemer (eng. Operativ System, OS), der kan anvendes:rn*Intel x86, Intel Pentium.rn*AMD x86, AMD K5, K6. Anvendes i PC som f.eks. kan k�re DOS, Microsoft Windows eller en Unix variant: Linux, FreeBSD og OpenBSD.rn*Motorola, IBM PowerPC G3, G4, G5. Anvendes i IBM's CHRP. Apple Macintosh PC kan f.eks. k�re Apple MacOS X (FreeBSD- og MACH-basseret).rn*SUN Sparc, UltraSparc. Anvendes i PC som f.eks. kan k�re SUN Solaris. rn*Acorn (nu Intel) ARM, StrongARM.rn*Intel Xscale (ARM baseret).rn*Transmeta Crusoe. Crusoe processoren kan effektivt simulere en x86 processor.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Processorsrn*Apple: What is AltiVec?rn*x86, Pentium og Xeon serierne. (PC)rn*K5, K6, Athlon, ThunderBird. (PC)rn*Sun Sparcrn*680xx (Amiga/Macintosh), PowerPC (Macintosh)rn*Crusoe (PDA og notebooks)rn*INSTRUCTION PIPELININGrn*13 May, 2002, Nasa hunts net for shuttle parts", "user": "Glenn", "timestamp": "20030406143958", "length": 235, "is_new": 1}
{"page_id": 36, "title": "Danmark", "text": "en:Denmark eo:Danio es:Dinamarca fr:Danemark nl:Denemarken no:Danmark pl:Dania sv:Danmark rnrnKongeriget Danmark er et konstitutionelt monarki, som regerer over landet Danmark, i det nordlige Europa; og to selvstyrende omr�der, �gruppen F�r�erne, i Nord Atlanten; og �en Gr�nland, i Nordamerika.rnrnDanmark best�r geografisk af halv�en Jylland og 405 navngivne �er, hvoraf de 82 er beboede. Landet er placeret i Skandinavien med havet som nabo, �sters�en og Nords�en, samt med Tyskland som den sydlige gr�nse for Jylland. De to v�sentlige �er er Sj�lland og Fyn. Hovedstaden K�benhavn er placeret p� Sj�lland.rnDe geografiske koordinater er 56 00 N, 10 00 �.rnrnrnKongeriget DanmarkrnrnrnBillede:Danmark_flag_medium.pngrnBillede:Rigsv%E5benet.jpgrn(Detaljer)rnNational motto: Lad os hygge osrnDroningens valgsprog: \"Guds hj�lp, folkets k�rlighed, Danmarks styrke\".rnOfficielt sprogDanskrnHovedstadK�benhavnrnDronningMargrethe IIrnStatsministerAnders Fogh RasmussenrnAreal - Total - Heraf vandAreal 131 43.094 km2 1,6% rnBefolkning rn - Total (2001) rn - Pr. km2St�rrelse 104rn 5.352.815 rn 124/km2 rnUafh�ngighedUkendt tidspunktf�r det 8. �rhundredernValutaKronernTidszoneUTC +1rnNationalmelodiDer er et yndigt landrnInternetdom�ne.DKrnInternational tlfkode45rnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Danmarks historiernrnSom centrum for Vikingernes plyndringer fra det 9. �rhundrede til det 11. �rhundrede, var de danske konger en kort periode hersker over England. I 1397 forenede Kalmarunionen Danmark med Sverige, Norge, Finland, Island, Gr�nland og F�r�erne under en konge.rnrnUnionen blev opl�st med Sverige og Finlands udtr�delse i 1523. Danmark mistede efterf�lgende sine omr�der i det sydlige Sverige. Efter Napoleonskrigene overgik Norge til Sverige og Island blev gradvist uafh�ngig i l�bet af det 20. �rhundrede.rnrnDen 9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland og forblev besat under 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig blev Danmark medlem af den europ�iske union og NATO.rnrnrn== Politik ==rnUddybende artikel: Danmarks politikrnrnDen danske regent er for tiden Dronning Margrethe II. Se ogs� konger�kken over danske regenter gennem tiderne.rnReelt styres Danmark dog af det danske folketing, hvor Anders Fogh Rasmussen for tiden er statsminister. Styreformen er parlamentarisme.rnrnDer bor ca. 5,5 mio. mennesker i Danmark, n�sten en fjerdedel af dem bor i hovedstaden K�benhavnrnrnI Danmark tales dansk - som tilh�rer den germanske sproggruppe, indeholdende sprog som tysk, engelsk, de skandinaviske sprog, minus finsk, der tilh�rer en helt anden sprogfamilie, hvor det ungarske sprog indg�r. En anden stor europ�isk sproggruppe er den latinske sproggruppe med: fransk, spansk, italiensk.rnDansk best�r af mange dialekter, som tydelig fort�ller hvilken egn af landet personen kommer fra.rnRigsdansk er det officielt anerkendte danske sprog som bruges i TV, radio og i undervisning.rnEndvidere tales der f�r�sk, gr�nlandsk (Inuit dialekt), tyrkisk og tysk (lille minoritet). Engelsk er det prim�re andet sprog.rnrnDanmark best�r af administrativt af 14 amter og 275 kommuner.rnHerudover er F�r�erne og Gr�nland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder.rnrnDanske byer efter antal indbyggere (i �r 2001):rnrn# K�benhavn - 499.263rn# �rhus - 286.903rn# Odense - 183.617rn# Aalborg - 161.906rn# Frederiksberg - 91.079rn# Esbjerg - 82.691rn# Randers - 62.291rn# Horsens - 55.103rn# N�stved - 46.536 rnrnTilf�j selv flerernrnDanske �er efter indbyggertal 1.1.1997:rnrn# Sj�lland - 2.033.467rn# Fyn - 438.521rn# Amager - 151.593rn# Lolland - 71.473rn# Als - 51.268rn# Bornholm - 44.924rn# Falster - 42.902rn# Mors - 23.028rn# Langeland - 14.708rn# M�n - 10.368rn# �r� - 7.600rn# T�singe - 6.256rn# Sams� - 4.331rn# Thur� - 3.638rn# Fan� - 3.241rn# L�s� - 2.362rn# Bog� - 1.014rn# Fur - 999rn# Or� - 936rn# R�m� - 805rn# Fej� - 625rn# Jegind� - 548rn# Sejer� - 405rn# Agers� - 279rn# Stryn� - 211rn# Fem� - 204rn# En� - 203rn# Aar� - 199rn# Bj�rn� - 54rnrnTilf�j selv flerernrnDanmark er medlem af EU, OECD, NATO, FN og mange andre internationale organisationer.rnrnGr�nsestr�kning p� land total: 68 km rnLandegr�nser: Tyskland 68 km rnKystlinie: 7.314 km rnKlima: Tempereret; fugtigt og overskyet; milde, vindbl�ste vintre og kolde sommere.rnTerr�n: lavt og flat og flade samt bugtede marker.rnH�jdeforskelle: Lavest: Lammefjord -7 m, H�jest: Yding Skovh�j 173 m rnNaturressourcer: Olie, naturgas, fisk, salt, kalksten, sten, grus og sand.rnJordfordeling:rnOpdyrket jord: 60% Blivende afgr�der: 0% Blivende gr�sgange: 5% Skov og skovstr�kninger: 10% Andet: 25% (1993 est.) rnOpdyrket landomr�de: 4,350 sq km (1993 est.) rnNaturrisikoer: Oversv�mmelse er en trussel i visse dele af landet (for eksempel dele af Jylland samt langs den sydlige kystlinie af Lolland) som begge er beskyttet fra havet med et system af d�mninger.rn�kologi: Under debat - Luftforurening, forurening fra biler og kraftv�rker; kv�lstof og fosfor forurening af Nords�en; drikkevand og overfladevandsforurening fra landbrug og pesticid rester.rnrn== Kultur ==rnUddybende artikel: Danmarks kulturrnrnDet bedst kendte dansker er h�jst sandsynlig forfatteren H. C. Andersen, bedst kendt for sine eventyr s�som Kejserens nye kl�der og Den grimme �lling.rnrnAndre kendte danskere er filosoffen S�ren Kierkegaard og fysikeren Niels Bohr. rnrnrnHelligdagernDatoEngelsk NavnDansk NavnBem�rkningerrn1. januarNew Year's DayNyt�rsdag rnTorsdagen f�r p�skes�ndagMaundy ThursdaySk�rtorsdagrnFredagen f�r p�skes�ndagGood FridayLangfredagrnmarts/aprilEaster SundayP�skes�ndagP�sken omfatter tre dage i Danmark.rnDagen efter p�skes�ndagEaster Monday2. P�skedagrn1. majLabour DayArbejdernes kampdagIkke alle har fri p� denne dag.rn5. juniConstitution DayGrundlovsdagFor p�mindelse om den danske grundlov fra 1849, for mange en � fridag.rnVariererSt. BededagEn samling af mindre kristne helligdage.rn40 dage efter p�skeAscension DayKr. Himmelfartsdag rn7 uger efter p�skePentecostPinsePinsen omfatter to dage i Danmark.rn24. decemberChristmas EveJuleaftenrn25. decemberChristmas DayJuledagJulen omfatter tre dage i Danmark.rn26. december2. Christmas Day2. Juledagrnrnrn== International pressefrihed ==rnrn* Presse friheds indeks: Rangeret 10 ud af 139 lande.rnrn== �vrige emner ==rnrn* Danmarks arkitekturrn* Danmarks foreningerrn* Danmarks kendte personer rn* Danmarks kolonitidrn* Danmarks kommunikationrn* Danmarks milit�rrn* Danmarks nationrn* Danmarks traditioner og m�rkedagern* Danmarks transportrn* Danmarks turismern* Danmarks udenrigsforholdrnrn== Eksterne link ==rnrn* Genvejen til det offentligern----rnEurop�iske Union:rnBelgien | �strig | Finland | Frankrig | Tyskland | Gr�kenland | Irland | Italien | Luxemborg | Holland | Portugal | Spanien | Sverige | Storbritannienrn----rnVerdens lande | Europa", "comment": "traditioner og maerkedage tilfoejet", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030505151324", "length": 2553, "is_new": 0}
{"page_id": 37, "title": "DSR-SE", "text": "DSR-SE er en forkortelse for De Studerendes R�d - Studentersamfundet Esbjerg, og er studenterorganisationen p� Aalborg Universitet Esbjerg. DSR-SE best�r af et forretningsudvalg best�ende af 8 personer og 1 formand, samt 2 suppleanter. Udover forretningsudvalget er der to underudvalg: Aktivitetsudvalget (AU) og De Studerendes Sikkerhedsudvalg (SSU). DSR-SE har pr. maj 2002 ca. 320 medlemmer.rnrn==Eksterne links==rn*DSR-SEs hjemmeside: http://www.dsr-se.dk", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021215213212", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 38, "title": "DSRI", "text": "DSRI er en forkortelse for Danish Space Research Institute. Instituttet, der er et s�kaldt sektorforskningsinstitut, besk�ftiger sig med blandt andet magnetosf�re-forskning (se �rsted satellitten), med udvikling af instrumenter til r�ntgen-satelitter og med satelitter til m�ling af mikrob�lge baggrunds-str�ling.rnrnHjemmeside: http://www.dsri.dk", "user": "Tlo", "timestamp": "20030221091515", "length": 58, "is_new": 0}
{"page_id": 39, "title": "Dansk Selskab for Rumfartsforskning", "text": "Dansk Selskab for Rumfartsforskning blev stiftet den 20. september 1949 og besk�ftiger sig med at udbrede kendskabet til de mange aspekter vedr�rende rumfart. Selskabet best�r af flere forskellige faggrupper, i forskellige interesseomr�der.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203232020", "length": 56, "is_new": 0}
{"page_id": 40, "title": "D", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet D har flere betydninger.rn#Det 4. bogstav i det latinske alfabet.rn#I det gr�ske alfabet hedder det delta. Δ (stort delta) eller δ (lille delta).rn# d er forkortelse for pr�fikset deci.rn# D repr�senterer tallet 500 (fem hundrede) i romertal.rn# D er betegnelsen for et vitamin.rn# I musikken er D den 2. tone i den diatoniske C-dur skala.rn----rnOrd der starter med D:rn*Dadaismern*Dafniern*Dagaktivrn*Dagp�fugle�jern*Dalap-Uliga-Darritrn*Daltonismern*Dammuslingrn*Dampmaskinern*Dampskibrn*Daniserern*Danismern*Dankortrn*Danmarkrn*Danmarks arkitekturrn*Danmarks flagrn*Danmarks historiern*Danmarks kendte personerrn*Danmarks kolonitidrn*Danmarks Kongehusrn*Danmarks milit�rrn*Danmarks nationrn*Danmarks Radiorn*Danmarks Socialdemokratiske Ungdomrn*Danmarks turismern*Dannebrogordenenrn*Danny Kayern*Dansrn*Dansemygrn*Dansk Jagtforsikring A/Srn*Dansk Kvindesamfundrn*Dansk Landsforening for Laryngectomeredern*Dansk Selskab for Rumfartsforskningrn*Dansk Ungdoms F�llesr�drn*Danske p� Malta f�r 1860rn*Dar-es-Salaamrn*DareDevilrn*Darjeelingrn*Darlingrn*DARPANetrn*Dartrn*Datarn*Daterern*Datorn*Datolinienrn*Dave Williamsrn*Davis Cuprn*Dawsonrn*De Cantabriske Bjergern*De Danske Spritfabrikerrn*De factorn*De Fantasiske 4rn*De Frisiske �errn*De lystige koner i Windsorrn*De nataktive rovfuglern*De Olympiske Vinterlegern*De Syv D�dssynderrn*De Syv Havern*De Syv Sm� Dv�rgern*De teologiske dyderrn*De tre musketererrn*Debatrn*Debatterern*Debiterern*Debuggerrn*Debutrn*Decemberrn*Decenniumrn*Decentrn*Dechifrerern*Decideretrn*Decimerern*Decimeterrn*Dedikationrn*Defektrn*Defensionrn*Defensivrn*Defensorrn*Deficitrn*Definerern*Definitivrn*Deflationrn*Deformrn*Degenerationrn*Degenererern*D�go�trn*Degraderern*Degusterern*Dejeunerrn*Dekadencern*Deklamationrn*Deklarationrn*Deklarerern*Deklinationrn*Dekoktrn*Dekolleteretrn*Dekorationrn*Dekretrn*Delegerern*Delegeretrn*Delikatrn*Delinkventrn*Deliriumrn*Delirium tremensrn*Della Andrn*Deltarn*Deltavingern*Demagogrn*Demarchern*Demarkationrn*Demaskerern*Dementerern*Dementia senilisrn*Demeterrn*Demimondern*Demokratrn*Demokratirn*Demokratiskrn*Demolerern*Demonstrationrn*Demonstrativrn*Demonstrerern*Demonterern*Demoralisationrn*Den afghanske myndern*Den Bl� Grottern*Den Botniske Bugtrn*Den flyvende Holl�nderrn*Den gyldne trekantrn*Den hvide hajrn*Den kongel�se tidrn*Den lille Havfruern*Den romanske stilrn*Den Sorte Diamantrn*Den Transsibirske Jernbanern*Dendrern*Dentinrn*Deponerern*Deportationsstedrn*Deporterern*Depositumrn*Depotrn*Depravationrn*Depreciationrn*Depressionrn*Deprimeretrn*Deputationrn*Der er et yndigt landrn*Derangeretrn*Deroutern*Desavouerern*Descendentrn*Deserterern*Desert�rrn*Desinficerern*Desorienterern*Desorienteretrn*Desperatrn*Desperationrn*Despotrn*Despotirn*Despotiskrn*Dessertrn*Dessinrn*Destillerern*Destruerern*Det hvide husrn*Det Irske Havrn*Det kongelige Teaterrn*Det periodiske systemrn*Det Sixtinske Kapelrn*Det sorte bjergrn*Detachementrn*Detailrn*Detailleretrn*Detailsalgrn*Detektivrn*Detentionrn*Determineretrn*Detonationrn*Devaluerern*Devisern*Devotrn*Devovere sigrn*DHCPrn*Diabolskrn*Diademrn*Diagnosern*Diagramrn*Dialektrn*Dialogrn*Diameterrn*Dianarn*Diarrern*Didaktikrn*Didaktisk Digtrn*Differencern*Difficilrn*Diftongrn*Dijonrn*Diktatoriskrn*Diktionrn*Dilemmarn*Dilettantrn*Dimissionrn*Dinerrn*Dinerern*Diogenesrn*Dionysosrn*Diplomrn*Dirch Passerrn*Directoirestilenrn*Direktern*Dirigentrn*Dirigerern*Dirk-Hartogs �rn*Discipelrn*Disciplinrn*Disciplineretrn*Disharmonirn*Disharmoniskrn*Diskantrn*Diskonterern*Diskontorn*Diskretrn*Diskussionrn*Diskvalificerern*Dispensationrn*Disponerern*Disponeretrn*Disponibelrn*Dispositionrn*Disputrn*Disputerern*Dissektionrn*Dissensrn*Dissentierern*Distancern*Distancerern*Distingveretrn*Distinktrn*Distinktionrn*Distraherern*Distraitrn*Distraktionrn*Distribuerern*Distriktrn*Dit og datrn*Dittorn*Divergensrn*Divergerern*Diversern*Diverterern*Dividendern*Dividerern*Divinationrn*Divisionrn*Di�trn*DK5-systemetrn*DK5 00rn*DK5 01rn*DK5 02rn*DK5 03rn*DK5 04rn*DK5 06rn*DK5 07rn*DK5 10rn*DK5 13rn*DK5 14rn*DK5 15rn*DK5 16rn*DK5 19rn*DK5 20rn*DK5 22rn*DK5 23rn*DK5 24rn*DK5 25rn*DK5 26rn*DK5 27rn*DK5 28rn*DK5 29rn*DK5 30rn*DK5 31rn*DK5 32rn*DK5 33rn*DK5 34rn*DK5 35rn*DK5 36rn*DK5 37rn*DK5 38rn*DK5 39rn*DK5 40rn*DK5 41rn*DK5 42rn*DK5 43rn*DK5 44rn*DK5 45rn*DK5 46rn*DK5 47rn*DK5 48rn*DK5 49rn*DK5 50rn*DK5 51rn*DK5 52rn*DK5 53rn*DK5 54rn*DK5 55rn*DK5 56rn*DK5 57rn*DK5 58rn*DK5 59rn*DK5 60rn*DK5 61rn*DK5 62rn*DK5 63rn*DK5 64rn*DK5 65rn*DK5 66rn*DK5 67rn*DK5 68rn*DK5 69rn*DK5 70rn*DK5 71rn*DK5 73rn*DK5 74rn*DK5 75rn*DK5 76rn*DK5 77rn*DK5 78rn*DK5 79rn*DK5 80rn*DK5 81rn*DK5 82rn*DK5 83rn*DK5 85rn*DK5 88rn*DK5 89rn*DK5 90rn*DK5 91rn*DK5 92rn*DK5 93rn*DK5 94rn*DK5 95rn*DK5 96rn*DK5 97rn*DK5 98rn*DK5 99rn*DNArn*DNSrn*Docerern*Dogger Bankern*Dogmatikrn*Dogmern*Doktrinrn*Dokumentrn*Dokumentationrn*Dokumenterern*Dolcirn*Dollarrn*Domicilrn*Dominerern*Dominorn*Domuyorn*Dom�nern*Don Juanrn*Don Rosarn*Donationrn*Donaurn*Dopplereffektenrn*Doramanirn*Doris Lessingrn*Dotationrn*Douchern*Dovendyrrn*Downs syndromrn*Drabantrn*Drager og D�monerrn*Drakmern*Draperern*Draperirn*Drastiskrn*Dravatrn*Dressrn*Dresserern*Dressurrn*Drevrn*Drikkeb�gerrn*Dronninglund Cuprn*Droppern*Drot og marskrn*Dr�etrn*Dr�gtigrn*Dr�gtighedstidrn*Dr�nern*Dr�mmemilrn*DSR-SErn*DSRIrn*Du Barryrn*Dualismern*Dubi�srn*Dubletrn*Duborgskolenrn*Duelrn*Duellerern*Duem�lkrn*Duetrn*Dum Dumrn*Dumpingrn*Dunrn*Dungeon Masterrn*Dungeons and Dragonsrn*Dunkerquern*Duperern*Duplikrn*Duplikatrn*Duplikatorrn*Durabelrn*Durangorn*Durkdrevenrn*Durrarn*Durskalaenrn*Dus�rrn*Dv�rgflagermusrn*Dv�rghornuglern*Dv�rgkonkrn*Dybgangrn*Dykningrn*Dynastirn*Dyndsneglrn*Dyrebeskyttelsern*Dyrehavern*Dyrenes beskyttelsern*Dyresamfundrn*D�kh�rrn*D�monrn*D�dningehovedrn*D�dsstrafrn*D�gnrn*D�gnfluern*D�rslagrn*D�dyrrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn*Lexopen", "comment": "D som 2. tone", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504115900", "length": 295, "is_new": 0}
{"page_id": 41, "title": "Dadaisme", "text": "er en kunstnerisk stilperiode i Europa 1916-1922.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202202908", "length": 190, "is_new": 1}
{"page_id": 1811, "title": "Aisance", "text": "Lethed, utvungethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124144105", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1812, "title": "Aise", "text": "Tilpashed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124144144", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 43, "title": "Della And", "text": "Thelma DuckrnrnDella And er en figur i Disney's tegneserier. Hun er datter af Hortensia von And og Rapmus And, f�dt i 1920. Hendes tvillingebror er Anders And. Hun er mor til Rip, Rap og Rup And.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407230525", "length": 75, "is_new": 1}
{"page_id": 44, "title": "Don Rosa", "text": "Don RosarnKeno Don Rosa (ofte bare kaldet Don Rosa) er en ber�mt tegner og forfatter til Anders And, f�dt d. 29. juni 1951 i Louisville, Kentucky.rnrnHans mest ber�mte arbejde er Her er dit liv, Joakim.rnrnDon Rosa er af mange ment som den bedste Ande-tegner siden Carl Barks.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203232256", "length": 99, "is_new": 0}
{"page_id": 45, "title": "Danmarks Socialdemokratiske Ungdom", "text": "Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) blev stiftet i 1920 efter splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister p� baggrund af 1. verdenskrig og den russiske revolution.rnrnI dag er DSU den st�rste politiske ungdomsorganisation med ca. 3.000 medlemmer under 30 �r.rnrnFlere af de ledende socialdemokratiske politikere har haft en fortid i DSU.rnI DSU findes ogs� Frit Forum, der er en afdeling for socialdemokratiske studerende.rnrnFormand for DSU har siden 2000 v�ret Kristian Madsen, der er valgt af DSU's �verste myndighed, kongressen, der afholdes hvert andet �r.rnrn=== Eksterne links ===rn*Mere info om DSU p� http://www.dsu.netrn*Mere info om Frit Forum p� http://www.frit-forum.dk", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231959", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 46, "title": "Dansk Ungdoms F�llesr�d", "text": "Dansk Ungdoms F�llesr�d (DUF) en er paraplyorganisation for cirka 70 b�rne- og ungdomsorganisationer inden for det frivillige idebestemte eller samfundsengagerende foreningsliv.rnrnDUF's medlemmer omfatter blandt andet:rnrn*Afrika InTouch (AIT) rn*AFS Interkultur (AFS) rn*Apostolsk Kirkes B�rne- og Ungdomsbev�gelse (AKBU) rn*Baptisternes B�rne og Ungdomsforbund (BBU) rn*Children's International Summer Villages - Danmark (CISV) rn*Danmarks 4H (4H) rn*Danmarks Elev Organisation (DEO) rn*Danmarks Folkekirkelige S�ndagsskoler (DFS) rn*Danmarks Konservative Studerende (DKS) rn*Danmarks Kristelige Gymnasiastbev�gelse (DKG) rn*Danmarks Landboungdom (DL) rn*Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) rn*Danmarks Unge Katolikker (DUK) rn*Dansk Amat�r Teater Samvirke (DATS) rn*Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) rn*Dansk Handicap Forbund - Ungdomskredsen (DHF-UK)rn*Dansk ICYE (ICYE) rn*Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) rn*Danske B�rne- og Ungdomsfilmklubber (DaBUF) rn*Danske D�ves Ungdomsforbund (DDU) rn*Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) rn*Danske Kibbutzvenner (DAKIV) rn*Danske Studerendes F�llesr�d (DSF) rn*De Gule Spejdere i Danmark (DGS-DK) rn*De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom (DSI-U) rn*Det Danske Spejderkorps (DDS) rn*Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) rn*Europ�isk Ungdom (EU) rn*Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) rn*Forening af Handelsh�jskolestuderende (FHS) rn*Foreningen NORDENs Ungdom (FNU) rn*Frelsens H�rs B�rne- og Ungdomsarbejde (FHB&U) rn*Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF) rn*Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) rn*International Dialog (ID) rn*International Medical Cooperation Committee (IMCC) rn*Internationalt Forum (IF) rn*Israelsmissionens Unge (IU) rn*KFUK-Spejderne i Danmark - de gr�nne pigespejdere (KFUK-Sp.) rn*KFUM-Spejderne i Danmark (KFUM-SP.) rn*KFUM og KFUK i Danmark (KFUM/K) rn*Kirkeligt Medieforum for Unge (KMU) rn*Konservativ Ungdoms Landsorganisation (KU) rn*Kristeligt Folkepartis Ungdom (KFU) rn*Landsforbundet DUI-LEG og VIRKE (DUI) rn*Landsforeningen af Kristne Ungdomsforeninger (LFKU) rn*Landsforeningen Fajabefa (FAJABEFA) rn*Landsforeningen KFUMs Soldatermissions Unge (LKSU) rn*Landsforeningen Natur og Ungdom (N&U) rn*Landsgardeforeningen af 1992 (LGF) rn*Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) rn*Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK) rn*LO-Ungdom (LO-U) rn*Luthersk Missions Ungdom (LMU) rn*Metodistkirkens B�rne- og Ungdomsforbund (MBUF) rn*Missionsforbundets B�rn og Unge (MBU) rn*Musik & Ungdom (M&U) rn*Pinsev�kkelsens B�rne- og Ungdomsforening (PBU) rn*Radikal Ungdom af 1994 (RU94)rn*Regnskovsgruppen Nepenthes (NEPENTHES) rn*Sleipner - Landsforeningen for rolle og konfliktspillere i Danmark (SLEIPNER) rn*Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) rn*Socialistisk Ungdoms Front (SUF) rn*Studier�det for Ingeni�rstuderende i Danmark (SRDK) rn*Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) rn*U-nettet - Landsforeningen for danske ungdomsr�d (UN) rn*Ungdommens R�de Kors (URK) rn*Ungdomsringen (UNGR) rn*Venstres Ungdom (VU) rn*YES - Danmark (YES-DK) rn*Youth For Christ Danmark (YFC) rn*Youth for Understanding (YFU) rn*�kumenisk Ungdom (�U)", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203232038", "length": 59, "is_new": 0}
{"page_id": 47, "title": "Dybgang", "text": "Dybgang er i skibsterminologi betegnelsen for afstanden fra vandlinjen til underkanten af skibets k�l.", "comment": "Gendannet - Jeg holder en pause nu, nogen m� gerne forts�tte", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203232449", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 48, "title": "Esbjerg", "text": "er Danmarks 5. st�rste by med 82.691 indbyggere (2001). rnrnByen har engang v�ret Danmarks st�rste fiskerihavn, hvilket efterh�nden er en svunden tid. Havnen er stadig drivkraften i Esbjerg, hvor offshoreaktiviteterne er det st�rste omr�de. Foruden dette fungerer Esbjerg som udskibningshavn for vindm�llerne til Elsams vindm�llepark p� Horns Rev.rnrn=== Uddannelse ===rnrnEsbjerg har to universiteter:rnrn* Syddansk Universitet Esbjergrn* Aalborg Universitet EsbjergrnrnUdover disse findes der f�lgende skoler og uddannelser:rnrn* EUC Vestrn* VUC Esbjergrn* Vestjysk Musikkonservatoriumrn* Danmarks P�dagogiske Universitetrn* Den Sociale H�jskole i Esbjergrn* Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen i Esbjergrn* Esbjerg Gymnasium og HFrn* Esbjerg Handelsskolern* Esbjerg Statsskolern* Maritimt Uddannelsescenter Vestrn* Ribe Amts Sygeplejeskolern* Seminariet i Esbjergrn* Sl�jdh�jskolen i Esbjergrn* Teknisk Akademi - Esbjergrn* CVU Vestrn* Esbjerg Business Academyrn* Social- og Sundhedsskolen i Ribe AmtrnrnSom noget unikt p� uddannelsesomr�det i Danmark, s� huser Esbjerg landets f�rste tv�rg�ende studenterorganisation for studerende p� videreg�ende uddannelser, nemlig Studenterforum Esbjerg.rnrn=== Erhverv ===rnrnAf store virksomheder der er beliggende i Esbjerg, er Vestfrost, Blue Water, Esbjerg Offscore Service, 999 samt mange andre.rnrn=== Eksterne links ===rn*Officiel hjemmeside: http://www.esbjerg.dk", "comment": "slaafejl", "user": "Malene", "timestamp": "20030313103020", "length": 160, "is_new": 1}
{"page_id": 49, "title": "Europa", "text": "de:Europa eo:Euxropo es:Europa fr:Europe nl:Europa pl:Europa rnrnEuropa er et kontinent som er afgr�nset ved Atlanterhavet i vest, det arktiske hav til nord, Uralbjergene og Uralfloden i �st, Det kaspiske hav, bjergk�den Kaukasus og Sortehavet i syd�st og Middelhavet i syd. Sammen med Asien udg�r Europa superkontinentet Eurasien. Europa er den vestlige femtedel af den eurasiske landmasse. rnrnBefolkningsm�ssigt er Europa det n�stst�rste kontinent efter Asien.rnrnEuropa omfatter f�lgende lande:rnrnrnrn* Albanienrn* Andorrarn* Belgienrn* Bosnia og Herzegovinarn* Bulgarienrn* Cypernrn* Danmark rn* Estlandrn* Finlandrn* Frankrig rn* Gr�kenlandrn* Hollandrn* Hvideruslandrn* Irlandrn* Island rn* Italienrn* Jugoslavienrn* Kroatienrn* Letlandrn* Liechtensteinrn* Litauenrn* Luxemborgrn* Makedonienrnrn* Maltarn* Moldovarn* Monacorn* Norgern* Polenrn* Portugalrn* Rum�nienrn* Rusland rn* San Marino rn* Schweizrn* Slovakietrn* Slovenienrn* Spanienrn* Storbritannien rn* Sverigern* Tjekkietrn* Tyrkiet rn* Tysklandrn* Ukrainern* Ungarnrn* Vatikanstatenrn* �strigrnrn", "comment": "Sm�ting", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222100359", "length": 674, "is_new": 0}
{"page_id": 50, "title": "EUC Vest", "text": "EUC Vest er den tidligere Esbjerg Tekniske Skole.rnrn=== Eksterne links ===rn*Hjemmeside: http://www.eucvest.dk", "comment": "Reverted to last edit by Christian List", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002328", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 51, "title": "ESA", "text": "Space Agency nl:ESArnESA er en forkortelse for European Space Agency, og er sammenslutning af europ�iske lande indenfor rumfart og rumforskning.", "comment": "Reverted to last edit by Christian List", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002329", "length": 77, "is_new": 1}
{"page_id": 52, "title": "Encyklop�di", "text": "en:Encyclopedia eo:Enciklopedio es:Enciclopedia fr:Encyclop�diepl:Encyklopedia rnrnEn encyklop�di er en samlet tekst der beskriver menneskelig viden.rnrnEn encyklop�di kan v�re meget generel, s� den indeholder artikler om alle mulige emneomr�der, eller den kan v�re mere specific, s� den specialiserer sig i et enkelt eller nogle f� emneomr�der (eksempelvis fysik eller medicin).rnrnEn encyklop�di er det samme som et leksikon.rnrnDenne side er en del af Wikipedia, som er en meget generel encyklop�di der har som m�l at d�kke alle emneomr�der.rnrnLignende emner.rn=== Eksterne links ===rn*Den engelske version, med links til mange andre encyklop�dier: http://www.wikipedia.org/wiki/Encyclopedia", "comment": "trykfejl", "user": "BloodyLoony", "timestamp": "20030208113820", "length": 817, "is_new": 1}
{"page_id": 54, "title": "Egmont", "text": "Egmont er et mediehus i Danmark. Det udgiver mange af de ugeblade vi kender (som Alt for Damerne m.m.). Egmont har en underafdeling med navnet Egmont Serieforlaget, der udgiver mange af de tegneserier vi kender - som f.eks. Anders And.", "comment": "slettet link til en:Egmont (drejer sig om noget helt andet!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030402074519", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 55, "title": "Enercon", "text": "Enercon er en Tysk vindm�llefabrikant.", "comment": "Reverted to last edit by Christian List", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002259", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 56, "title": "E", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet E har flere betydninger.rn#5. bogstav i det danske og latinske alfabet.rn#Kendingsbogstav for spanske biler.rn#Romertal for 250.rn#I musikken er E 3. tone i den diatoniske C-dur skala.rn#I matematikken er e grundtallet for de naturlige logaritmer (2,71828...).rn# E er betegnelsen for et vitamin.rn# Partibogstav for Retsforbundetrn----rnOrd der starter med E:rn*E-mailrn*Earn*Eastrn*East Londonrn*Eau de Colognern*Eau de Quininern*Echapperern*Echaufferetrn*Eclairrn*Eclatrn*Ecuadorrn*Edderfuglrn*Edderkoppenrn*Eddikesyrern*Edgar Rice Burroughsrn*Ediktrn*Editionrn*Edward Elgarrn*Edwin Hubblern*Effektrn*Effekterrn*Effektivrn*Effektuerern*Efters�gern*Efter�rstr�krn*Egalrn*Egaliserern*Egeskov slotrn*Eghjortrn*Egmontrn*Egnerrn*Egoismern*Egoistrn*Egoistiskrn*Egregiern*Eiffelt�rnetrn*Einfachrn*Einherjerrn*Eins Bierrn*Eisenhowerrn*Ejnar Hertzsprungrn*Eklatantrn*Eksaktrn*Eksaltationrn*Eksalteretrn*Eksegesern*Eksekutionrn*Eksekutivrn*Eksekverern*Eksercerern*Eksercitsrn*Eksilrn*Eksilerern*Eksistensrn*Eksisterern*Ekskluderern*Eksklusivrn*Eksklusivern*Ekskrementrn*Ekskursionrn*Ekspanderern*Ekspederern*Ekspeditrn*Ekspektancern*Ekspektancelistern*Eksperimentrn*Eksperimenterern*Ekspertrn*Eksploderern*Eksploiterern*Eksplosionrn*Eksplosivrn*Eksplosivstofrn*Eksportrn*Ekspresrn*Ekspressionismenrn*Eksprestogrn*Ekspropriationrn*Ekstasern*Ekstemporalrn*Eksternrn*Eksterritorialrn*Eksterritorialretrn*Ekstraktrn*Ekstraordin�rrn*Ekstratogrn*Ekstremrn*Ekvipagern*Ekviperern*Ekviperingrn*El-Qahirarn*El Ni�orn*El Senor de los Trmbloresrn*Elanrn*Elasticitetrn*Elefantrn*Elefantiasisrn*Elegirn*Elegiskrn*Elektrificerern*Elektriserern*Elementrn*Elementarbogrn*Element�rrn*Elevationrn*Eliksirrn*Eliminerern*Elin Reimerrn*Elitern*Ella Fitzgeraldrn*Ellasrn*Emailrn*Emancipationrn*Emanciperern*Emballagern*Embargorn*Emblemrn*Embonpointrn*Embryologirn*Embryonrn*Emeritusrn*Emigrerern*Emil fra L�nnebergrn*Emil Poulsenrn*Emile Zolarn*Eminentrn*Emissionrn*Empirenrn*Emsigrn*Emulerern*En blocrn*En croutern*En gardern*En suitern*Encyklop�dirn*Endemiskrn*Enderrn*Enerconrn*Enerverern*Enerverendern*Enfant terriblern*Engagerern*Engageretrn*Englandrn*Enkeltr�rsgravrn*Enlilrn*Enormrn*Enquetern*Enrico Carusorn*Ensemblern*Entamoeba histolyticarn*Ententern*Entre-Deux-Mersrn*Entrecotern*Entreern*Entreprenantrn*Entrepren�rrn*Entreprisern*Entrerern*Entr�rn*Entusiasmern*Entusiastiskrn*Enzymrn*Eo ipsorn*Eosrn*Epauletrn*Epicesrn*Epidemirn*Epidemiskrn*Epigonrn*Epigrafrn*Epigramrn*Epigrammatiskrn*Epilepsirn*Epileptikerrn*Epileptiskrn*Epilogrn*Episkrn*Episk Digtrn*Episodern*Epistelrn*Epitafiumrn*Epokern*Epokeg�rendern*Eposrn*Eratorn*Erektionsbrevrn*Eremitrn*Eremitkrebsrn*Ereshkigalrn*Erfarern*Erfarenrn*Erfaringrn*Ergorn*Ergonomrn*Erhard Jacobsenrn*Erholdern*Erhvervrn*Erhververn*Erik 1. Ejegodrn*Erik 2. Emunern*Erik 3. Lamrn*Erik 4. Plovpenningrn*Erik 5. Glippingrn*Erik 6. Menvedrn*Erik 7. af Pommernrn*Erik Gundersenrn*Erindrern*Erindringrn*Erkendern*Erkendelsern*Erkendtligrn*Erkendtlighedrn*Erkl�rern*Erkl�retrn*Erkl�ringrn*Erkyndige sigrn*Erl�ggern*Ernarn*Ernst Henrich Berlingrn*Ern�rern*Ern�ringrn*Erobrern*Erosrn*Erosionrn*Erotrn*Erstatningrn*Erstattern*Eruptionrn*Esrn*ESArn*Esbjergrn*Escargotsrn*Escudorn*Eskadrern*Eskamoterern*Eskortern*Eskorterern*ESOrn*Espagnolrn*Espagnole saucern*Espalierrn*Esplanadern*Espritrn*Essayrn*Essensrn*Estimern*Estimerern*Estradern*Etrn*Et ceterarn*Etablerern*Etablere sigrn*Etagern*Etag�rern*Etapern*Etatrn*Ethanalrn*Ethanols katabolismern*Ethosrn*Etikrn*Etikettern*Etiopienrn*Etiskrn*Etnografrn*Etnologrn*Etnologirn*Etudern*Etymologirn*EUrn*EUC Vestrn*Eufemismern*Eufemistiskrn*Eufratrn*Eugen Oneginrn*Eugenikrn*Eunukrn*Euphorbia pulcherrimarn*Europarn*Europa-Parlamentetrn*Europadagenrn*Europas st�vlern*Europiumrn*Eurosedlernern*Eurotunnelenrn*Eva Peronrn*Evakuerern*Evangeliske-Lutherske frikirkern*Eventualitetrn*Eventuelrn*Evidentrn*Evolutionrn*Evolutions-Teorirn*Ex auditoriorn*Ex temporern*Excellentrn*Excentricitetrn*Excentriskrn*Exceptionelrn*Excesrn*Extensible Markup Languagern*Extranetrn*Eyre S�rnrnTilf�j selv flerernrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn*Lexopen", "comment": "E for Retsforbundet", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504115731", "length": 192, "is_new": 0}
{"page_id": 57, "title": "Elin Reimer", "text": "Dansk skuespillerinde. Spillede kokkepigen Laura, som regerede i familien Varn�s' k�kken i TV-serien Matador.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Redigeret link til matador", "user": "129.142.30.130", "timestamp": "20030505071638", "length": 66, "is_new": 0}
{"page_id": 58, "title": "Frivilligt Drenge- Og Pige-Forbund", "text": "Frivilligt Drenge- Og Pige-Forbund forkortes FDF.rnrnForm�let med FDF er at m�de b�rn og unge med evangeliet om Jesus Kristus.rnrnI FDF m�der vi b�rn og unge med et kristent livs- og menneskesyn, der viser, at vi som mennesker er skabt til f�llesskab og er ligev�rdige uanset race og social status.rnrnAktiviteterne i FDF er mangfoldige. Sammen med samv�rsformen i FDF skal de, i bund og grund, v�re med til at give tro p� Gud, mod p� livet, tillid til sig selv og hinanden.rnrnHvert m�de indeholder en andagt ligesom morgen- og aftenandagter er faste programpunkter p� enhver weekendtur og sommerlejr i FDF.rnrnFDF blev stiftet 27. oktober 1902 p� Frederiksberg af Holger Torn�e og Ludvig Valentiner.rnrnI 1974 (?) blev FDF og FPF sl�et sammen under navnet FDF/FPF som f�lles forbund for drenge og piger. rnrn== Eksterne links ==rnrnFrivilligt Drenge- Og Pige-Forbund http://www.FDF.dk/", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302150242", "length": 84, "is_new": 0}
{"page_id": 540, "title": "ABBA", "text": "fr:ABBAnl:ABBA sv:ABBArnABBA var en svensk popgruppe, som sammen med Beatles har v�ret en af de mest succesfulde overhovedet. Abba startede i 1972 med f�lgende medlemmer: Bj�rn Ulvaeus, Benny Andersson, Agnetha F�ltskog og Annifrid Lyngstad. De blev kendt over hele verdenen, da de vandt det internationale Melodi Grand Prix i 1974 med sangen Waterloo. Abba stoppede i 1982. De to kvindelige medlemmer fortsatte herefter med solokarrierer og de to mandlige medlemmer med en musical-karriere.rnrnAlbums:rnrn*1973 Ring ringrn*1974 Waterloorn*1975 ABBArn*1976 Arrivalrn*1977 The Albumrn*1979 Voulez-Vousrn*1980 Super Trouperrn*1981 The Visitorsrn*1982 The Singlesrn*1986 ABBA Livern*1993 More ABBA Goldrn*1993 Gold: Greatest Hitsrn*1995 Thank you for the Musicrn*1998 Collectionrn*1999 Abba Boxrn*2001 The Definitive Collectionrnrn�vrige personer omkring ABBA var Stikkan Anderson (producent), Michael B. Tretow (lydtekniker) og Anders Eljas (arrangement).rn----rnSe abba for andre betydninger af ordet.", "comment": "Tilf�jet lidt p� beskrivelsen samt henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513134200", "length": 606, "is_new": 1}
{"page_id": 541, "title": "1971", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1966 1967 1968 1969 1970 - 1971 - 1972 1973 1974 1975 1976rnrn----rnrnF�dtrn*17. februar - Denise Richards.rn*31. marts - Ewan McGregor.rn*17. april - Selena Quintanilla, kendt mexikansk-amerikansk tejano-sanger.rn*12. august - Pete Sampras, tennisspiller.rn*28. august - Janet Evans, olympisk sv�mmemester.rn*18. september - Lance Armstrong.rn*25. oktober - Pedro Martinez.rn*29. oktober - Winona Ryder, amerikansk skuespiller.rn*25. november - Christina Applegate, skuespillerinde.rn*24. december - Ricky Martin, sanger.rnrnrnD�dsfaldrn*11. februar - Whitney Young Jr, National Urban League direkt�r.rn*11. september -Nikita Sergeevich Khrushchev, russisk politiker og leder.rnrnrnBegivenhederrn*2. januar - 66 d�r i en sammenstyrtning under en fodboldkamp mellem Rangers og Celtic, Glasgow, Skotland.rn*Don't Make A Wave Committee skifter navn til Greenpeace.rn*Intel introducerer mikroprocessoren. 4004 chippen.rn*Den 26. tilf�jelse til den amerikanske forfatning s�nker stemmeretten til 18 �r.rn*15. januar - Idi Amin v�lter Milton Obote i et kup og overtager magten i Uganda.rn*11. februar - USA, USSR og Storbritannien underskriver Seabed Treaty omfattende atomv�ben.rn*15. februar - Storbritannien overg�r til decimal m�ntfod.rn*3. maj - Antikrigsdemonstrationer fors�ger at afbryde regeringen i Washington, D.C.; politi og milit�r anholder op til 12.000 personer, hovedparten l�slades senere.rn*31. maj Nyt land opst�r, da Bangladesh l�sriver sig fra Pakistan.rn*21. september Folketingsvalg i Danmark.rn*25. oktober - FN optager kommunist-Kina.rn*3. december - Indien og Pakistan er i krig.rnrnrnSportrn*17. januar - Super Bowl V Baltimore Colts (16) besejrer Dallas Cowboys (13).rn*Arsenal F.C. vinder The Double.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Dennis Gaborrn*Kemi - Gerhard Herzbergrn*Medicin - Earl W Sutherland, Jrrn*Litteratur - Pablo Nerudarn*Fred - Willy Brandt rn*�konomi - Simon KuznetsrnrnrnFilmrn*A Clockwork Orange af Stanley Kubrick.rn*The French Connection af William Friedkin.rn*Dirty Harry af Don Siegel.rn*12. januar All in the Family har premiere i TV.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302121444", "length": 231, "is_new": 0}
{"page_id": 502, "title": "1978", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1973 1974 1975 1976 1977 - 1978 - 1979 1980 1981 1982 1983rnrn----rnF�dtrnrnrnD�dsfaldrn*13. januar - Hubert H. Humphrey, amerikansk vicepr�sident og senator.rn*14. januar - Kurt Godel, amerikansk matematiker.rn*11. februar - James B. Conant, dekan p� Harvard University.rnrnrnBegivenhederrn*19. januar - Dommer William H. Webster udn�vnes som direkt�r for FBI.rn*11. februar - Kina oph�ver et forbud mod v�rker af Aristoteles, Shakespeare og Dickens.rn*15. februar - Rhodesias premiereminister Ian D. Smith og tre sorte ledere bliver enige om overgangen til sort flertalsstyre.rn*16. marts - Det amerikanske senat anerkender Panamakanalens neutralitetstraktat og stemmer ja til at overlade kontrollen med kanalen til Panama den 18. april 2000.rn*16. marts - Tidligere Italienske premiereminister Aldo Moro bliver kidnappet af De r�de brigader, som dr�ber fem bodyguards. Aldo Moro findes d�d den 9. Maj.rn*6. august - Pave Paul VI d�r i en alder af 80. Den nye pave, John Paul I, 65 �r, d�r uventet efter 24 dage i embedet den 28. September. Han efterf�lges af Karol Cardinal Wojtyla fra Polen med pavenavnet Johan Paul II den 16. oktober.rn*17. september - Camp David fredsaftalen mellem Israel og �gypten underskrives.rn*18. november - Pr�sten Jim Jones's trossamfund beg�r masseselvmord i Jonestown i Guyana.rnrnrnSportrn*15. januar - Super Bowl XII Dallas Cowboys (27) besejrer Denver Broncos (10). rn*Argentina vinder VM i fodbold p� hjemmebane.rn*Commonwealth Legene afholdes i Edmonton i Canada.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Pyotr Leonidovich Kapitsa, Arno Allan Penzias, Robert Woodrow Wilson.rn*Kemi - Peter D Mitchell.rn*Medicin - Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O Smith.rn*Litteratur - Isaac Bashevis Singer.rn*Fred - Mohamed Anwar Al-Sadat og Menachem Begin.rn*�konomi - Herbert Simon.", "comment": "tre sorter ledere -> tre sorte ledere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302112815", "length": 313, "is_new": 0}
{"page_id": 13468, "title": "B�g", "text": "B�g er en r�kke plante-sl�gter og -arterrnrn*Sl�gten: B�g (Fagus) rn**Arten: almindelig B�g (Fagus sylvatica)rn*Sl�gten: Sydb�g (Nothof�gus)rn**Sydb�g (Nothof�gus ant�rctica)rn*Sl�gten: Avnb�g (Carpinus)rn**Arten: almindelig Avnb�g (Carpinus betulus)rn,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030508054448", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13194, "title": "Buske i Danmark", "text": "under udarbejdelse.rn* Benvedrn* Hyldrn* rn* Papirmorb�rrn* Almindelig Figen Begr�nset h�rdf�rhed.rn* Osagetornrn* Morb�rrn* Rododendron", "user": "Haabet", "timestamp": "20030427025737", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 13210, "title": "Forspil", "text": "Forspil (dyr) indleder parringen hos de fleste dyr og har til form�l, at g�re hunnen mere frugtbar.rn* Forspil (musik) er et kort musikstykke, der er optakt til selve musikstykket p�begyndes.", "comment": "Rettet struktur og tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030508062908", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 65, "title": "F", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet F har mange betydninger.rn# F er det 6. bogstav i det danske og latinske alfabet.rn# F er en forkortelse for den/det f�lgende:rn## I musikken 4. tone i den diatoniske C-dur skala.rn## Kemisk tegn for fluor.rn## Romertal for 40.rn## Botanisk: Formrn## Den afledte SI-enhed for elektrisk kapacitet Farad.rn## Partibogstav for Socialistisk Folkepartirnrn----rnOrd der starter med F:rn*F.A.C.E.rn*Fabelrn*Fabrikrn*Fabrikationrn*Fabrikerern*Fa�adern*Fa�onrn*Facetteretrn*Facilrn*Fad�sern*Fahrenheit-skalaenrn*Faiblern*Fairrn*Fair playrn*Faksimilern*Faktiskrn*Faktorrn*Faktotumrn*Faktumrn*Fakturarn*Fakultativrn*Falcks Redningskorpsrn*Faldrn*Falketandrn*Falklandskrigenrn*Falstaffrn*Falsterrn*Falsumrn*Familiern*Familiejournalenrn*Familiev�benrn*Famili�rrn*Fam�srn*Fanatiskrn*Fanatismern*Fandens f�dselsdagrn*Fangstskudrn*Fanny Engerrn*Fantaserern*Fantasirn*Fantomrn*Fan�rn*FARrn*Fars dagrn*Farvevariantrn*Fasanrn*Fasern*Fashionrn*Fashionabelrn*Faskinern*Fastelavns s�ndag.rn*Fata Morganarn*Fatalrn*Fatalismern*Fatalitetrn*Fatumrn*Faunarn*Faunaforureningrn*Faunalistern*Faunusrn*Faustrn*Fauteuilrn*Favorabelrn*Favoritrn*Fav�rrn*Februarrn*Fejern*Fellinirn*Femininrn*Feminismern*Fenrisulvenrn*Fensalern*Fermentrn*Fermenteringrn*Ferskvandrn*Festivitasrn*Feterern*Feudal-Retrn*Feudalismern*Feuilletonrn*Fidelrn*Fideliorn*Fidusrn*Figaros Brylluprn*Figurrn*Figurerern*Figurligrn*Fijirn*Fiksrn*Fiks Id�rn*Fikserbilledern*Fikserern*Fiksstjernern*Fiktionrn*Filantropirn*Filatelistrn*Filegenskaberrn*Filerrn*Filetto di buern*Filialrn*Filigranrn*Filippinsk abe�rnrn*Filologrn*Filologirn*Filosoferern*Filosofirn*Filtratorrn*Filtrerern*Filtypern*Finanserrn*Finansielrn*Finansierern*Finerern*Fines herbesrn*Finessern*Fingerern*Finkelrn*Finlandrn*Finnmarkenrn*Fintern*Firenzern*Firewallrn*Firmamentrn*Fiskrn*Fiskehejrern*Fiskekatrn*Fisketerritorietrn*Fiske�rnrn*Fistelrn*Fitzroyrn*Five o�clock tearn*Fjern-adgangrn*Fj�singrn*Flagdagern*Flagrantrn*Flairrn*Flakonrn*Flamberern*Flamskrn*Flankerern*Flaskepantrn*Flatterern*Fleet Streetrn*Flikrn*Flikflakrn*Flindersrn*Flodhestrn*Florarn*Florentinern*Florerern*Floridarn*Floristrn*Fluern*Fluidumrn*Fluktuationrn*Fluorrn*Flyvende remisern*Fl�deisrn*FN-dagrn*Fnokrn*Fobirn*Fodrn*Fodboldrn*Fodbold DM herrerrn*Foderalrn*Foderautomatrn*Fodermarkrn*Foderplatformrn*Fodersk�rmrn*Fodersporrn*Fokkemastrn*Folkeovertrorn*Folket�llingrn*Folklorern*Fondurn*Fonetikrn*Fonetiskrn*Font�nern*Foragtern*Foranderligrn*Forandrern*Forandringrn*Foranledigern*Foranstaltern*Forbandtrn*Forbindtligrn*Forblommetrn*Forborgenrn*Forcern*Forcerern*Forceretrn*Forcirrn*Fordragern*Fordrageligrn*Fordragelighedrn*Ford�gtigrn*Ford�jelseskanalrn*Forelrn*Forenern*Foreningrn*Forevigern*Forfatningrn*Forf�rdigern*Forf�je sigrn*Forgangenrn*Forgodtbefindendern*Forg�vesrn*Forholdern*Forholde sigrn*Forh�bningrn*Forkertrn*Forklejnern*Forkyndern*Forlangern*Forlegenrn*Forlegenhedrn*Forlisrn*Forlorenrn*Forl�nget dr�gtighedrn*Forl�brn*Formaggiorn*Formalismern*Formalitetrn*Formationrn*Formelrn*Formeringsevnern*Formidabelrn*Formindskern*Formindskesrn*Formosarn*Form�blern*Fornemmern*Fornemmeligrn*Forordnern*Forrettern*Forsagern*Forsagtrn*Forsetern*Forsidern*Forsigtigrn*Forsigtighedrn*Forsigtighedsreglerrn*Forsirern*Forskertsern*Forsl�rn*Forsm�rn*Forstrn*Fortalezarn*Fortescuern*Fortolkerrn*Forumrn*Forvitrern*For�rsagern*For�rspunktetrn*For�rstr�krn*Fosforescerendern*Fossilrn*Fosterudviklingrn*Fostrern*Fouragern*Fouragerern*Fourageringsstedrn*Fourerrn*Fournerern*FPFrn*Fragmentrn*Fragmentariskrn*Fraisern*Fraisesrn*Framboisesrn*Francisco Xavierrn*Frankorn*Frankrigrn*Fransk Sudanrn*Fransoserrn*Frappantrn*Frapperern*Frapp�rn*Frasern*Fraser �en.rn*Fraseringrn*Fredagrn*Freden i Kielrn*Fredensborg Slotrn*Fredericiarn*Frederik 1.rn*Frederik 2.rn*Frederik 3.rn*Frederik 4.rn*Frederik 5.rn*Frederik 6.rn*Frederik 7.rn*Frederik 8.rn*Frederik 9.rn*Frederik Schwarzrn*Frederik Theodor Klossrn*Frederiksbergrn*Frederiksborg Amtrn*Fredningsn�vnrn*Fredsduern*FreeBSDrn*Fregatten Jyllandrn*Frejrn*Frejarn*Frekern*Frekventerern*Frelsens H�rrn*Frenologirn*Frigangrn*Friggrn*Frihedsgudindenrn*Frihedsst�ttenrn*Friserern*Frisurern*Frittatarn*Frittata al prosciuttorn*Frittern*Frivilligt Drenge- Og Pige-Forbundrn*Fromagern*Frontrn*Frontalrn*Frontispicern*Frotterern*Fruentimmerrn*Frugalrn*Frugtrn*Fruttarn*Fr�rn*Fr�slevlejrenrn*FTPrn*Fuglrn*Fugl F�niksrn*Fujiyamarn*Fum�rn*Functional foodrn*Fundamentrn*Fundamentalrn*Funderern*Fungerern*Fungerendern*Funktionrn*Funktionalismern*Funktionerern*Funktion�rrn*Furorern*Fustagern*Futilitetrn*Futurismenrn*Futurumrn*Fynrn*Fysikrn*Fysikusrn*Fysiognomirn*Fysiognomikrn*Fysiologirn*Fysiskrn*F�ldningsg�sterrn*F�nomenrn*F�nomenaltrn*F�rdselsovertr�delsern*F�rdselslovrn*F�rtrn*F�r�ernern*F�dek�dern*F�deralrn*F�derationrn*F�lgernrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Tilf�jet F�rdselslov!", "user": "129.142.30.130", "timestamp": "20030505084535", "length": 544, "is_new": 0}
{"page_id": 66, "title": "Fugl", "text": "de:VogelrnrnFugle er varmblodede �gl�ggende hvirveldyr med karakteristiske fjer og de foreste lemmer der er modificeret som vinger. Der er n�sten 9000 kendte arter af fuglernrn=== Familier ===rnrn*Alkefuglern*Andefuglern*Bi�derern*Brokfuglern*Drosselfuglern*Egentlige duerrn*Egentlige natravnern*Egentlige sejlerern*Egentlige uglerrn*Ellekragerrn*Falkern*Fasanfuglern*Finkerrn*Fluesnapperern*G�rdesmutterrn*G�gefuglern*Halemejserrn*H�rfuglern*H�gefuglern*Isfuglern*Jernspurvern*Kjoverrn*Klyderrn*Kragefuglern*Lappedykkerern*Lommerrn*Mejserrn*M�gerrn*Pibere og vipstjerterrn*Pirolerrn*Pungmejserrn*Sangerern*Silkehalerrn*Skovh�nsrn*Sl�ruglerrn*Sneppefuglern*Spurvern*Sp�tmejserrn*Sp�tterrn*Storkefuglern*Stormfuglern*Strandskaderrn*St�rern*Svalerrn*Ternerrn*Timalierrn*Tornskaderrn*Tranerrn*Tr�l�berrn*Vandh�nsrn*Vandst�rern*V�rlingerrn*�refoddedernrn=== Eksempler p� fugle ===rnrn*Ibisrn*Kragern*Papeg�jern*R�dbenet seriemarn*Skadern*Storkrn*Takahern*�rn", "comment": "tilfoejet fugl", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030429070757", "length": 273, "is_new": 0}
{"page_id": 67, "title": "Fysik", "text": "nl:Natuurkunde eo:Fiziko es:F�sica fr:Physique de:Physik pl:Fizyka pt:F�sica sl:fizikarnrnFysik (fra gr�sk physis: \"natur\") er l�ren om natur i den bredeste betydning. Fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, ogs� kaldet fysiske f�nomener. Fysiske teorier kan generelt udtrykkes som matematiske sammenh�nge. Man refererer ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Men ligesom alle andre videnskabelige teorier, s� g�lder de kun indtil nogen har modbevist dem.rnrnFysik er t�t forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om molekyler og de kemiske forbindelser de danner.rnKemi tr�kker p� mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske f�nomener er tilstr�kkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin.rnrnHerunder er en oversigt over de st�rste omr�der indenfor fysik.rnrn:Centrale teorierrn:Klassisk mekanik - Termodynamik - Statistisk mekanik - Elektromagnetisme - Speciel relativitet - Generel relativitet - Kvantemekanik - Kvantefeltteori - Standardmodellenrnrn:Foresl�ede teorierrn:Teorien om alting - Den store samlende teori - M-teori - Tolkning af kvantemekanikkenrnrn:Koncepterrn:Stof - Antistof - Elementarpartikel - Boson - Fermionrnrn:Symmetri - Bevarelseslove - Masse - Energi - Inerti - Vinkelhastighed - Spinrnrn:Tid - Rum - Dimension - Rumtid - L�ngde - Hastighed - Kraft - Momentrnrn:B�lge - B�lgefunktion - Harmonisk oscillator - Magnetisme - Elektricitet - Elektromagnetisk str�ling - Temperatur - Entropi - Fysisk informationrnrn:Fundamentalkr�fterrn:Tyngdekraft - Elektromagnetisme - Svage - St�rkernrn:Partiklerrn:Atom - Proton - Neutron - Elektron - Quark - Foton - Gluon - W-boson - Z-boson - Graviton - Neutrino - Partikelstr�lingrnrn:Tabellerrn:Fysiske konstanter - Grundl�ggende SI-enheder - SI-afledte enheder - SI-prefiks - Konvertering af enhederrnrn:Historiern:Fysikkens historie - Kendte fysikere - Nobelprisen i fysikrnrn:Besl�gtede omr�derrn:Matematisk fysik - Astronomi - Astrofysik- Biofysik - Elektronik - Ingeni�rvidenskab", "comment": "Fjernet den seneste redigering lavet af 217.168.172.214", "user": "Christian List", "timestamp": "20030412175345", "length": 1305, "is_new": 1}
{"page_id": 68, "title": "Fald", "text": "Et fald er i skibsterminologi betegnelsen for det tov hvormed et sejl hejses.", "comment": "Reverted to last edit by Christian List", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002224", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 69, "title": "Fokkemast", "text": "En fokkemast er i skibsterminologi betegnelsen for den forreste mast p� et flermastet skib.", "comment": "Reverted to last edit by Christian List", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002217", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 70, "title": "Frigang", "text": "Frigang er i skibsterminologi betegnelsen for skrogets h�jde over vandlinien.", "comment": "Reverted to last edit by Christian List", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002215", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 71, "title": "GNU Free Documentation License", "text": "Free Documentation License de:GNU Freie Dokumentationslizenz en:GNU Free Documentation License eo:GFDL es:Licencia De Documentaci�n Libre GNU it:GNU Free Documentation License nl:GNU/FDL pl:GNU Free Documentation LicensernrnMangler overs�ttelsernrnGNU Free Documentation License (GFDL eller GNU FDL) er en copyleft licens til open content, designet af Free Software Foundation (FSF) til GNU projektet. Den officelle tekst i version 1.2 af licensen kan findes p� http://www.gnu.org/copyleft/fdl.html.rnrnLicensen er designet for software dokumentation og anden reference og instruktions materiale. Licensen indeb�rer, at enhver kopi af materialet, selv hvis det er modificeret, har samme licens som det oprindelige materiale. Disse kopier m� s�lges, men hvis de massefremstilles, skal de v�re tilstede i et format som g�r det muligt at foretage yderligere �ndringer. Wikipedia er det st�rste referenceprojekt som bruger licensen p� nuv�rende tidspunkt.rnrn=== Secondary Sections ===rnrnThe license explicitly separates the \"Document\" from \"Secondary Sections\", which may not be integrated with the Document, but exist as front-matter materials or appendices. Secondary sections can contain information regarding the author's or publisher's relationship to the subject matter, but not any subject matter itself. While the Document itself is wholly editable, and is essentially covered by a license equivalent to the GNU GPL, some of the secondary sections have various restrictions designed primarily to deal with proper attribution to previous authors.rnrnSpecifically, the authors of prior versions have to be acknowledged and certain \"invariant sections\" specified by the original author and dealing with his or her relationship to the subject matter may not be changed. If the material is modified, its title has to be changed (unless the prior authors give permission to retain the title). The license also has provisions for the handling of front-cover and back-cover texts of books, as well as for \"History\", \"Acknowledgements\", \"Dedications\" and \"Endorsements\" sections.rnrn=== Using the GFDL ===rnFor a document to be covered by the GFDL, one must include a specific copyright and license notice.rnrn=== Wikipedia og GFDL ===rnrnAlle Wikipedia artikler er udgivet til offentligheden under GNU Free Documentaion License. Se Wikipedia:Ophavsret for detaljerne. Den lokale kopi af licensen, som det er kr�vet af GFDL, kan findes p� Wikipedia:Teksten til GNU Free Documentation License.rnrn----rn=== Se ogs� ===rn* GNUrn* GNU General Public License: en lignende licens til softwarern* Open content rn* Copyleft", "comment": "Oversat nederste sektion", "user": "Christian List", "timestamp": "20030114145553", "length": 576, "is_new": 0}
{"page_id": 72, "title": "G", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet G har mange betydninger.rn# 7. bogstav i det danske og latinske alfabet.rn# Romertal for 400.rn# I musikken 5. tone i den diatoniske C-dur skala.rn# g er forkortelse for SI-v�gtenheden gram.rn# G er forkortelsen for Pr�fikset giga og angiver at tallet skal ganges med 109 rnrn----rnOrd der starter med G:rn*Gaffelrn*Gaffelbukrn*Gagern*Gagerern*Gaiarn*Gairdner s�rn*Galeasern*Galeonrn*Galgenfristrn*Galgenhumorrn*Galileo Galileirn*Gallicismern*Gallienrn*Gallionrn*Gallionsfigurrn*Galneb�rrn*Gamachern*Gambiarn*Ganesharn*Gangliern*Gannetrn*Garagern*Garantrn*Garanterern*Garantirn*Gardern*Garderern*Garderobern*Garnerern*Garniturern*Gasern*Gasgev�rrn*Gasolinrn*Gastriskrn*Gastronomrn*G�teaurn*Gazern*Gebrn*Gebetrn*Gebisrn*Gebommerligrn*Gebrokkent Sprogrn*Gebyrrn*Geb�rdern*Geb�rde sigrn*Geddern*Gedigenrn*Gedulgtrn*Gefionspringvandetrn*Gefundenes Fressenrn*Gehaltrn*Geh�ngrn*Geh�rrn*Gejstrn*Gejstligrn*Gejstlighedrn*Gelassenrn*Gelatinern*Geledrn*Gel�nderrn*Gemakrn*Gemalrn*Gemalindern*Gemenrn*Gemenhedrn*Gemysern*Gemytrn*Gemytligrn*Genrn*Genern*Genealogrn*Genealogirn*Generalrn*Generalmarchrn*Generaln�vnerrn*Generalpr�vern*Generationrn*Generern*Genere sigrn*Generelrn*Genertrn*Gener�srn*Genesaret s�rn*Genetisk screeningrn*Genevern*Genevi�vern*Genirn*Genialrn*Genitaliarn*Genitivrn*Geniusrn*Gennemskudrn*Genomrn*Genoverf�rselrn*Genrern*Gensplejsetrn*Gensplejsningrn*Gentrn*Genterapirn*Gentestrn*Gentilrn*Gentil personrn*Genusrn*Geocentriskrn*Geografirn*Geologirn*Georg Gearl�srn*George W. Bushrn*George Washingtonrn*Georges Simenonrn*Georgienrn*Gerern*Gerere sigrn*Germaniserern*Germanismern*Germanskrn*Gert Londemannrn*Ger�dern*Gesandtrn*Gesj�ftrn*Gesj�ftigrn*Gesimsrn*Gespenstrn*Gestaltrn*Gestaporn*Gestikulationrn*Gestusrn*Gesvindtrn*Getarn*Gevaldigrn*Gevaltrn*Gevandtrn*Gevindrn*Gevinstrn*Gevirrn*Gev�kstrn*Gev�rrn*Ghanarn*Girn*Gian Giacomo Geronimo Casanovarn*Gibraltarrn*Gigantrn*Gigantiskrn*Gimprn*Ginrn*Ginkgorn*Ginko Baloarn*Ginnungagaprn*Girafrn*Gisantrn*Give fangstrn*Gjallarhornetrn*Gjallerhornrn*Glacisrn*Glagolitiske alfabetrn*Glaserern*Gleipnerrn*Glenn Quinnrn*Gletsjerrn*Gletsjerrn*Gliedermandrn*Globetrotterrn*Globusrn*Glori�srn*Glosebogrn*Glossarrn*GMOrn*Gnaverrn*GNUrn*Gnurn*GNU/Hurdrn*GNU Free Documentation Licensern*Golda Me�rrn*Golden Gatern*Goldhedrn*Golfrn*Golfstr�mmenrn*Golgiapparatrn*Goncourtprisenrn*Gongongrn*Googlern*Gorgonzolarn*Gorm den Gamlern*Gotikkenrn*Gourmandrn*Gouterern*GPLrnrn*Gradationrn*Grafologrn*Grammatikrn*Grammatikalskrn*Granrn*Grand Canyonrn*Grand prix bill�brn*Grassatrn*Grasserern*Gratialern*Gratiern*Gratifikationrn*Gratinerern*Gratisrn*Grati�srn*Gratulerern*Gravad laksrn*Gravandrn*Graverern*Graverendern*Graveringrn*Gravidrn*Gravitationrn*Gravitationslinseeffektenrn*Gravitationslovrn*Gravitationslovenrn*Gravitetrn*Gravkompleksrn*Grav�rrn*Great Barrier Reefrn*Great Dividing Rangern*Great Salt Lakern*Grebrn*Gregorianske kalenderrn*Gregorianske kalender (algoritme)rn*Greifswaldrn*Grejsdalenrn*Grenadarn*Greve Karl Robert von Nesselrodern*Grevens Fejdern*Grillerern*Grimassern*Grobrianrn*Groote Eylandtrn*Groteskrn*Grundlovrn*Grundstofrn*Grupperern*Gruyerern*Gr�kenlandrn*Gr�ske alfabetrn*Gr�blingrn*Gr�nbenet r�rh�nern*Gr�nlandrn*Gr�nsundrn*Gr�ntsagrn*Gr�andrn*Gr�dybrn*Gr�kragern*Gr�spurvrn*Gr�sten Slotshavern*Gr�stenskovenern*Gr�s�lrn*Guadeloupern*Gudfredrn*Guerillarn*Guillotinenrn*Guirlandern*Gujeratirn*Gul Snerrern*Guldsmedrn*Gummitarzanrn*Guvernantern*Guvern�rrn*Guyanarn*Gyn�kologrn*Gyromitrinrn*G�slingerrn*G�rtlerrn*G�ttingenrn*G�srnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Tilf�jet ordet Grundlov!", "user": "Janrc", "timestamp": "20030505092927", "length": 340, "is_new": 0}
{"page_id": 73, "title": "Google", "text": "er en s�gemaskine til internettet.", "user": "Css", "timestamp": "20021217133735", "length": 189, "is_new": 1}
{"page_id": 74, "title": "Gaffel", "text": "En gaffel er i skibsterminologi betegnelsen for den rundholt der b�rer �verste kant p� et sejl.rn----rnEn gaffel er ogs� et instrument man sammen med en kniv, kan bruge til at spise med.", "comment": "Reverted to last edit by Christian List", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002148", "length": 42, "is_new": 1}
{"page_id": 75, "title": "Galease", "text": "En galease er i skibsterminologi betegnelsen for en krydsning mellem galeonen og galejen, som havde flere r�kker �rer samt to master med latinersejl.", "comment": "stavning", "user": "Malene", "timestamp": "20030108194025", "length": 68, "is_new": 1}
{"page_id": 76, "title": "Galeon", "text": "En galeon er i skibsterminologi betegnelsen for et fart�j, udviklet fra koggen, men uden dennes h�je overbygning forrest.rnrnSe ogs� Galion.", "comment": "[[Gallion]] -> [[Galion]].", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030317225931", "length": 66, "is_new": 1}
{"page_id": 77, "title": "Forside", "text": "et: en:Main Page eo:%C4%88efpa%C4%9Do es:Portada fi:HomePage fr:Accueil ia:HomePage it:HomePage la:HomePage nl:Hoofdpagina no:HomePage pl:Strona_g%C5%82%C3%B3wna pt:HomePage ru:Main Page sv:HuvudsidarnrnrnrnrnWikipedia er et projekt hvor vi skriver og bruger en encyklop�di / et leksikon sammen. M�let er at lave en komplet og pr�cis encyklop�di med �bent indhold p� alle verdens sprog.rnrnVi startede den danske Wikipedia den 1. februar 2002 og i dag den . er der artikler i den danske del af encyklop�dien, men der er over 120.000 artikler i den engelske Wikipedia, s� vi har lang vej endnu - se under ofte stillede sp�rgsm�l og p� hj�lpesiden hvordan du kan bidrage. Det er i virkeligheden temmelig simpelt, n�r du ser et r�dt link, s� er det fordi artiklen ikke eksisterer endnu, s� skal du bare trykke p� det r�de link og begynde at skrive.rnrnrnrnENCYKLOP�DIrnrn• Filosofi, Matematik og NaturvidenskabrnAstronomi - Biologi - Kemi - Matematik - Filosofi - Fysik - Statistikrnrn• Politik, �konomi og HumaniorarnAntropologi - Ark�ologi - �konomi - Geografi - Historie - Sprog - Politik - Psykologi - Sociologirnrn• Anvendt Kunst og VidenskabrnLandbrug - Arkitektur - Erhvervsvidenskab - Kommunikation - Computer - Uddannelse - Ingeni�rvidenskab - Familie - Helse - Jura - Statsvidenskab - Teknologi - Transportrnrn• KulturrnKunst - Mad - Dans - Underholdning - Film - Spil - Hobby - Litteratur - Musik - Maleri - Religion - Sport - Teater - Turismernrn• VerdenrnDanmark - Norge - Sverige - Skandinavien - Europa - Asien - Mellem�sten - Afrika - Nordamerika - Sydamerika - Oceanien - Antarktis - Rejse - Folkeslagrnrn• Andre m�der at organisere en encyklop�dirnAlfabetisk liste - DK5-systemetrnrnrnrnDELTAGELSErnrn• Hj�lprnVelkommen nybegynder - Ofte stillede sp�rgsm�l - S�ge - Udforske - Redigere - Indstillinger - Diskussionssider - Flytte - Slette - Stilmanual - Sandkassenrnrn• Om projektetrnOm - Bekendtg�relser - Ambassaden - Pressed�kningrnrn• Kontakt til andrernMailinglister -rnAdministratorer - Landsbybr�nden - Chat - Wikipedianerernrn• Information og ressourcerrnPolitik og retningslinier - Efterspurgte artikler - Kilder - V�rkt�jer - �nskede sider - Nye sider - For�ldrel�se artikler - Problematiske artikler - rnWikipedias vennerrnrn• Wikipedia p� andre sprogrnrnS�ge i alle sprog - Meta-Wikipedia (Snak om alle sprog) - rnAfrikaans - rnالعربية (Araby) - rnCatal� - rnCesky (Tch�que) - rnDeutsch - rnEesti - rnEnglish - rnEsperanto - rnEspa�ol - rnEuskara - rnFran�ais - rnFrison - rnΕλληνικα (Ellenika) - rnInterlingua - rnItaliano - rnעברית (Ivrit) - rnMagyar - rn日本語 (Nihongo) - rn한국어 (Hangukeo) - rnLatin - rnMalayalam - rnNederlands - rnNorsk - rnPolski - rnPortugu�s - rnРусскии (Russkij) - rnSerbo-croate - rnSlovensko - rnSuomi - rnSvenska - rn中文 (Zhongwen) - rnT�rk�ernrnrnrnrnrnOphavsretrnrnrnIndholdet p� Wikipedia er udgivet under GNU Free Documentation License, det betyder at indholdet er frit og forbliver frit for evigt.rnrnrn", "user": "62.107.28.52", "timestamp": "20030513194852", "length": 30380, "is_new": 0}
{"page_id": 79, "title": "Hypertext Markup Language", "text": "en:HTML eo:HTML es:HTML fr:HTML ia:HTML it:HTML ja:Hypertext Markup Language nl:HyperText Markup Language pl:HTML rnrnHypertext Markup Language (HTML) er en filstandard til at bekrive formatering af tekster, for eksempel overskrifter, tabeller, hyperlink og inkludering af billeder. HTML-filer bruges p� Internettet og is�r p� World Wide Web, hvor web-browsere som for eksempel Netscape, Internet Explorer og Opera kan vise filerne.rnrnEn side skrevet i HTML kaldes ofte for en web-side, fordi World Wide Web er en stor samling af sider skrevet i HTML.rnrnHTML sproget blev opfundet af 2 medarbejdere hos CERN atomforskningsinstitutet i Geneve, Schweiz.rnrnFilformatet er en variation af sproget SGML, og som filefternavn bliver brugt \".html\" eller \".htm\".rnrnHTML formatet udvikles l�bende med nye funktioner. Udviklingen HTML koordineres af The World Wide Web Consortium, forkortet W3C.rn----rnSe ogs�: HTML-farver, ASP, Perl, PHPrnrn----rnEksterne kilder:rnW3C", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504143653", "length": 221, "is_new": 0}
{"page_id": 80, "title": "Helse", "text": "science de:Gesundheit eo:Sansciencoj nl:Gezondheidszorg pl:MedycynarnrnHelse er et bredt begreb som d�kker over aktiviteter vedr�rende menneskets velv�re - s�vel fysisk som mental velv�re. Feltet sp�nder fra etablerede l�gevidenskabelige discipliner til alternative behandlingsmetoder. rnrnSe ogs� naturmedicin", "comment": "alternative behandlings metoder -> alternative behandlingsmetoder", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210125327", "length": 529, "is_new": 0}
{"page_id": 81, "title": "Historie", "text": "ca:Hist�ria de:Geschichte en:History eo:Historio es:Historia fr:Histoire it:storia ja:歴史 nl:Geschiedenis pl:Historia pt:Hist�ria rnzh:%E5%8E%86%E5%8F%B2rnrnHistorie bruges ofte som en generel betegnelese om noget der er sket i fortiden, som for eksempel \"jordens geologiske historie\". N�r man studerer historie s� menes der som oftest \"menneskets historie\", som er studiet af det mennesker har lavet gennem tiden.rnrnOrdet historie stammer fra det gr�ske ord historia.rnrnHistorikere bruger mange typer af kilder, inklusive nedskrevne kilder, interview (mundtlig historie) og ark�ologi. Forskellige indfaldsvinkler kan v�re mere almindelige i nogle perioder end andre, og studiet af historie har sin egen historie (historiografi). Tiden f�r mennesket begyndte at skrive kaldes forhistorisk tid.rnrnHer er nogle forskellige m�der at dele historie op p�:rnrn----rnrnEn geografisk opdeling:rnrn* Afrikas historiern* Amerikas historiern* Asiens historiern* Europas historiern* Australiens historiern* Antarktikas historiernrn----rnrnHistorien som en tidslinie:rnrn* �rtusinderrn* �rhundrederrn* �rtierrnrn----rnrnDen menneskelige historie deles traditionelt op i forskellige perioder.rnrn*Stenalderrn*Bronzealderrn*Jernalderrn*Vikingetidrn*Middelalderrn*Ren�ssancenrnrn----rnrn�vrige historiske opdelingerrn*Milit�r historiern*Religionshistoriernrn----rnSe ogs� den danske konger�kke over regenter gennem tiderne og listen over sagnkonger", "comment": "+it: zh: ja:", "user": "Youandme", "timestamp": "20030421161920", "length": 1039, "is_new": 1}
{"page_id": 82, "title": "Hortensia von And", "text": "McDuckrnrnHortensia von And er en figur i Disney's tegneserier. Hun blev f�dt i 1876 i Glasgow, Skotland. Hendes for�ldre var Frederik von And og Clementine O'And. Hun har fra hun var helt lille haft et ubehageligt temperement. I 1902 kom hendes �ldre bror Joakim von And til Skotland, og tog hende og deres s�ster Andrea von And med sig. Da Joakim etablerede Andeby, Calisota, USA som hans hjemmebase, startede han med at rejse jorden rundt, for at udvide hans finansielle imperium. Fra 1902 til 1930 styrede hans s�stre det hele fra hjemmebasen, mens han var v�k. I l�bet af disse �r m�dte hun sin k�reste Rapmus And, som hun giftede sig med i 1920. Senere samme �r f�dte hun to tvillinger. Hendes s�n fik navnet Anders And og datteren Della And. Af de to, var det kun drengen der arvede hans mors temperement. Ved en kamp med Joakim i 1930 sluttede alt sammenhold mellem ham og hans familie. Hun d�de formegentlig i 1948, da Joakim dette �r n�vnte, at han var den sidste von And.", "comment": "Staverettelse, trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219155805", "length": 80, "is_new": 1}
{"page_id": 83, "title": "Her er dit liv, Joakim", "text": "Life and Times of Scrooge McDuckrnHer er dit liv, Joakim er en tegneserie af Don Rosa om Joakim von And. Den er p� 212 sider, og f�lger de st�rste begivenheder i Joakim's liv mellem 1867 og 1947, med n�sten alle referencer fundet i Carl Barks historier inkluderet. Tegneserien giver ogs� information om mange andre figurer relateret til Joakim von And.", "comment": "Reverted to last edit by Christian List", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002126", "length": 95, "is_new": 1}
{"page_id": 84, "title": "Hobby", "text": "eo:Hobioj nl:Hobby de:HobbyrnrnAt have en hobby vil sige at man laver noget i sin fritid som man interesserer sig for. rnrnDet kan f.eks. v�re rnrn* Samling : Frim�rker (Filateli) , M�nterrn* Skabende : H�ndarbejde,Kunsth�ndv�rkrn* Underholdning : Spil , L�sning af B�ger eller Tegneserier", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030127143725", "length": 479, "is_new": 0}
{"page_id": 85, "title": "H", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet H har mange betydninger.rn# 8. bogstav i det danske og latinske alfabet.rn# Romertal for 200.rn# I musikken 7. tone i den diatoniske C-dur skala.rn# h er forkortelse for time (latin hora).rn# Kemisk tegn for hydrogen.rnrn----rnOrd der starter med H:rn*H.C. Andersen-legatetrn*Habibollah Khanrn*Habilrn*Habilitere sigrn*Habitrn*Habitusrn*Hackerrn*Haderslev Domkirkern*Hadesrn*Hadjdjrn*Hagenskovrn*Haglsv�rmrn*Haitirn*Hajrn*Half and halfrn*Hallrn*Hallucinationrn*Halorn*Halsstarrigrn*Halvdanrn*Hammerlessrn*Han-folketrn*Handikappetrn*Hansrn*Hans Christian Schmidtrn*Hans Nielsenrn*Hanumanrn*Harald 1. Bl�tandrn*Harald 2.rn*Harald 3. Henrn*Harcelerern*Harern*Harekillingrn*Harekl�verrn*Haricotsrn*Harmonerern*Harmonirn*Harmonikarn*Harmoniserern*Harmoniskrn*Harmoniumrn*Harniskrn*Harpokratesrn*Harriet Quimbyrn*Harry Potterrn*Hartkornrn*Harvard-universitetetrn*Hasardrn*Hasarderetrn*Hasern*Haspern*Hathorrn*Haussern*Haut Koenigsbourgrn*Havrn*Havannarn*Havareretrn*Havarirn*Havaristrn*Havesneglrn*Havhvepsrn*Havkatrn*Havkvabbe, fem-tr�detrn*Havmusrn*Havternern*Hebern*Hebridernern*Hectors delfinrn*Hedeh�grn*Hedeplejern*Hefaistosrn*Hegemonirn*Heidelbergrn*Hejmdalrn*Heksemelrn*Heksem�lkrn*Hektarrn*Hektiskrn*Helrn*Heliocentriskrn*Heliosrn*Helioskoprn*Hellebardrn*Helligdagern*Hellig tre kongerrn*Hellig trefoldigheds festrn*Heln�s fyrrn*Helsern*Helsingforsrn*Heltalrn*Heltborg museumrn*Hemisf�rern*Hemmingrn*Henrik Dam Kristensenrn*Henrik Pontoppidans mindefonds legat.rn*Henrik Qvortruprn*Henry Norris Russellrn*Hensigtrn*Hensigtsm�ssigrn*Her er dit liv, Joakimrn*Herarn*Herbariumrn*Herbicidresistensrn*Herkomstrn*Herman Bangrn*Hermelinrn*Hermesrn*Hermetikrn*Hermetiskrn*Heroiskrn*Herosrn*Hertzsprung-Russell diagrammetrn*Hestemakrelrn*Hesterejern*Hestiarn*Heterogenrn*Het�rern*Hicksvillern*Hierarkirn*High Fidelityrn*Highlifern*Himalayarn*Himmelbjergetrn*Hindrn*Hinterrn*Hippodromrn*Hippologrn*Hippologiskrn*Hiroshimarn*Hirsern*Historiern*Historiske begivenhederrn*Hisutismern*Hjallerup markedrn*Hjemlerrn*Hjerneatrofirn*Hjertern*Hjerteh�jrn*Hjertemuslingrn*Hjulrn*Hjuldyrrn*Hj�lmern*Hobartrn*Hobbyrn*Hochstandrn*Hoderrn*Hodonymikrn*Hoffmanns Eventyrrn*Hokuspokusrn*Holberg-medaljenrn*Holger Garnakrn*Hollandrn*Hollandaisesaucern*Hollansk Ostindienrn*Homerulern*Homogenrn*Homologrn*Hondurasrn*Hong Kongrn*Hongroisern*Honnetrn*Honnet Ambitionrn*Honn�rrn*Honorarrn*Honoratioresrn*Honorerern*Honsh�rn*Horarn*Horisontrn*Horisontalrn*Horisontal genoverf�rselrn*Hormonrn*Hormuzstr�detrn*Horribelrn*Hors d'oeuvrern*Horsensrn*Hortensia von Andrn*Horusrn*Hospitalrn*Hospitsrn*Hostiern*Hovedstadrn*Hr�sv�lgrn*HTTPrn*HTTPSrn*Huang Hern*Hubertusrn*Huginrn*HUGOrn*Hugormrn*Hulkrn*Hulspidsrn*Humanrn*Humanitetrn*Humboldtpingvinrn*Humlebiflagermusrn*Hummerrn*Humorrn*Humoristiskrn*Hum�rrn*Hundestejle, nipiggetrn*Hundestejle, trepiggetrn*Hurdlern*Hurdlel�brn*Huron s�rn*Hurtigrn*Husger�drn*Husholdrn*Hvedern*Hvepsev�gern*Hvid �kandern*Hvidehavetrn*Hvidhovedet hav�rnrn*Hvidrygget gribrn*Hvidt�lrn*Hvillingrn*Hyde Parkrn*Hydrauliskrn*Hydraulisk Maskinern*Hydraulisk Pressern*Hydrogen ionrn*Hygiejnern*Hygiejniskrn*Hyologirn*Hyper-rn*Hyperkritiskrn*Hypertekstrn*Hypertext Markup Languagern*Hyper�stesirn*Hypnotiskrn*Hypokondrirn*Hypotekrn*Hypotesern*Hyrrokkenrn*Hysteriskrn*H�moglobinrn*H�morrhoiderrn*H�ngebrorn*H�rvejenrn*H�ttem�gern*H�derrn*H�geuglern*H�jkommiss�rrn*H�jriisrn*H�stprinciprn*H�ndbold vm herrerrn*H�ndbold VM herrer 2003rn*H�ndsvingfjerrn*H�rdtforkrometrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514083611", "length": 281, "is_new": 0}
{"page_id": 86, "title": "Internet", "text": "en:Internet eo:Interreto es:Internet fr:Internet pl:Internet nl:Internet ru:Интернетja:インターネット sv:InternetrnrnEt internet er et WAN datanet, der forbinder andre mindre datanet. Dataterminaludstyr (f.eks. computere) i et internet kommunikerer med hinanden via protokoller. rnrnDet st�rste offentligt tilg�ngelige datanet i verden kaldes i daglig tale simpelthen internettet. Nettet er organiseret i dom�ner. World Wide Web er den del af internettet, som kan n�s via HTTP protokollen.rnrnInternettet benytter IP (OSI lag 3) som b�reprotokol og for eksempel TCP, UDP, ICMP og IGMP p� OSI lag 4. Eksempler p� TCP baserede protokoller p� OSI lag 5: POP3, IMAP, SMTP, FTP, HTTP, HTTPS, TELNET, NNTP.rnrnEksempler p� andre meget brugte protokoller og andet: PPP, SLIP, LDAP, SSL, VRML og P2P.rnrnNogle af de mest kendte ting, der g�r brug af disse protokoller er e-mail, nyhedsgrupper, FTP, World Wide Web, Gopher, SSH, finger og IRC. Ud af disse er World Wide Web og e-mail de mest brugte, og en masse andre ting er bygget ovenp� disse.rnrnFor at kunne komme p� internettet skal man have en internetforbindelse til en internetudbyder.rnrnMan kan tilslutte en computer til internettet p� forskellige m�der.rnSom privat bruger er den mest udbredte metode stadig via et modem, der kan v�re tilsluttet din (telefon). I de senere �r det blevet mere almindeligt at tilslutte via antenneforeningens kabel med radio og tv signaler, eller med en s�kaldt ADSL forbindelse.rnDe fleste firmaer har et netkort i hver computer, der er forbundet til et LAN og det er normalt forbundet til internettet via en router og evt. en firewall.rnrnSe ogs� internettets historie, intranet og extranet.", "user": "136.199.16.83", "timestamp": "20030502193536", "length": 485, "is_new": 0}
{"page_id": 87, "title": "Den Internationale Rumstation", "text": "en:International Space Station fr:Station Spatiale InternationalernrnDen Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsl�b om jorden i en h�jde af ca. 386 km.rnrnI klart vejr kan man sommetider se den p� nattehimlen med det blotte �je.rnrnStationens f�rste modul, kaldet Zarya, blev opsendt i 1998 af Rusland. 16 lande, deriblandt USA, Rusland, men ogs� Danmark deltager i projektet - som er verdens st�rste videnskabelige projekt nogensinde.", "comment": "Lidt mere", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501184823", "length": 129, "is_new": 0}
{"page_id": 751, "title": "1995", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1990 1991 1992 1993 1994 - 1995 - 1996 1997 1998 1999 2000rnrn----rnBegyndelsen p� det internationale �rti for verdens indf�dte folk. (1995-2005) rn----rnF�dtrnrnrnD�dsfaldrn*Murray Rothbard , amerikansk �konom.rn*9. januar - Peter Cook, komiker, satiriker og forfatter.rn*26. februar - Bill Hicks.rn*19. august - Pierre Schaeffer, komponist og pioner indenfor musique concrete.rn*2. december - Robertson Davies, canadisk novelleforfatter.rnrnrnBegivenhederrn*1. januar - �strig, Finland og Sverige bliver medlem af den europ�iske union.rn*17. januar - Et jordsk�lv p� 7,2 p� Richterskalaen klokken 05:46am JST n�r Kobe i den sydlige del af Hyogo i Japan. Skaderne var enorme, men mange frivillige fra hele Japan samt den �vrige verden hjalp til med oprydningen og hj�lp til de ramte.rn*20. marts - Medlemmer af Aum Supreme Truth sender sarin gas ud i Tokyo's metrosystem.rn*19. april - Murrah Federal Building i Oklahoma City uds�ttes for et bombeattentat.rn*23. maj - Java programmeringssproget udgives.rn*18. november - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark, bliver i Frederiksborg Slotskirke gift med Alexandra Christina Manley, Prinsesse af Danmark. rn*24. august - Microsoft udgiver Windows 95rnrnrnSportrn*29. januar - Super Bowl XXIX San Francisco 49ers (49) besejrer San Diego Chargers (26).rn*11. februar - Danyon Loader sl�r verdensrekorden p� 400 meter fri.rn*11. februar - Mark Foster sl�r verdensrekorden p� 50 meter butterfly.rn*11. februar - Sandra Volker sl�r den europ�iske rekord p� 50 meter rygsv�mning.rn*11. februar - det amerikanske sk�jtefigur mesterskab vindes af Todd Eldredge.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Martin L. Perl, Frederick Reinesrn*Kemi - Paul J Crutzen, Mario J Molina, F Sherwood Rowlandrn*Medicin - Edward B Lewis, Christiane N�sslein-Volhard, Eric Wieschausrn*Litteratur - Seamus Heaneyrn*Fred - Joseph Rotblat (Polen/UK) og Pugwash konferencen om videnskab og verdenshandelrn*�konomi - Robert Lucas JrrnrnrnB�gerrn*Germany Unified and Europe Transformed: A Study in Statecraft Rice & Zelikow", "comment": "typo, edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319102941", "length": 123, "is_new": 0}
{"page_id": 88, "title": "Internet Explorer", "text": "Exploreren:Internet Explorerpl:Internet_ExplorerrnInternet Explorer er en browser fra Microsoft. Pt. er den nyeste Ver. 6, i 2002. Internet Explorer er en meget popul�r browser - en af grundene til det kunne v�re, at den er bygget sammen med Microsoft Windows.rnrnInternet Explorer startede som Spyglass browser, for den blev k�bt af Microsoft. Spyglass var baseret p� Mosaic web browser fra NCSA - en af de f�rste grafiske browsere.rnrnAndre popul�re browsere er Netscape, Opera og Mozilla.", "comment": "pl:", "user": "213.134.142.50", "timestamp": "20030110215034", "length": 97, "is_new": 0}
{"page_id": 89, "title": "I", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet I har mange betydninger.rn# 9. bogstav i det danske alfabet.rn# Kemisk tegn for iod.rn# Romertal for 1rnrn----rnOrd der starter med I:rn*IAEArn*Iannis Xenakisrn*Ib Sch�nbergrn*Ibenholtrn*Ibidemrn*IBMrn*Idealrn*Idealiserern*Idealismern*Idealitetrn*Ideelrn*Identificerern*Identiskrn*Idiotrn*Idiotiskrn*Idolrn*Idunrn*Id�rn*Id�-Associationrn*Ignorantrn*Ignorerern*IKTrn*Illegalrn*Illegitimrn*Illiberalrn*Illoyalrn*Illuderern*Illumrn*Illusionrn*Illusoriskrn*Illustrationrn*Iltrn*Imagin�rrn*IMAPrn*Imbecilrn*Imitationrn*Imiteretrn*Immaterielrn*Immatrikulationrn*Immerrn*Immunforsvarrn*Impassabelrn*Impedansrn*Imperativrn*Imperfektumrn*Imperiumrn*Impertinentrn*Implementerern*Impliceretrn*Imponerern*Imponerendern*Importrn*Impotentrn*Impresariorn*Impressionismenrn*Improvisationrn*Impr�gneretrn*Impulsrn*Impulsivrn*Inrn*In casurn*In mentern*In spern*Inappellabelrn*Inchrn*Inciterern*Indeksrn*Indflyvningsretningrn*Indforst�etrn*Indienrn*Indifferentrn*Indignationrn*Indigneretrn*Indikationrn*Indikativrn*Indikatorrn*Indirektern*Indisk elefantrn*Indisk hvepsev�gern*Indiskretrn*Indiskretionrn*Indisponeretrn*Individrn*Indkasserern*Indolensrn*Indolentrn*Indonesienrn*Indrarn*Indstikningspatronrn*Inertiens lovrn*Infamrn*Infanterirn*Infektionrn*Inferi�rrn*Infernalskrn*Infinitivrn*Inflationrn*Influerern*Informatik Assistentrn*Informationrn*Ingredienser til Madlavningrn*Inhalerern*Inhumanrn*Initialrn*Initiativrn*Inkarn*Inkarigetrn*Inkarnationrn*Inkarneretrn*Inkassatorrn*Inkassorn*Inklinationrn*Inkluderern*Inklusivern*Inkognitorn*Inkompetentrn*Inkonsekventrn*Inkorporationrn*Inkubationrn*Inkvisitionrn*Inkvisitoriskrn*Insalata mistarn*Insektresistensrn*Inseratrn*Insinuationrn*Insinuere sigrn*Insisterern*Inspektionrn*Inspicerern*Inspirationrn*Installerern*Instansrn*Instinktrn*Instinktm�ssigrn*Institutionrn*Instruktionrn*Instruktivrn*Instrumentrn*Insubordinationrn*Insulinrn*Insulterern*Intaktrn*Integrerendern*Integritetrn*Intelligensrn*Intelligentrn*Intensrn*Intensitetrn*Intentionrn*Interdiktrn*Interessantrn*Interessentrn*Interesserern*Interesseretrn*Interessesf�rern*Interimistiskrn*Intermezzorn*Internrn*Internatrn*Internationalrn*Internerern*Internetrn*Internet Explorerrn*Interpellationrn*Interpunktionrn*Interpunktionstegnrn*Interregnumrn*Intervalrn*Intervenerern*Interventionrn*Intimrn*Intolerancern*Intonerern*Intrigantrn*Intrigern*Intrikatrn*Introducerern*Introduktionrn*Invasionrn*Inventarrn*Inventionrn*Inversionrn*Invitationrn*Ionrn*Irrn*Ira Levinrn*Irakrn*Iranrn*Irlandrn*Irrationale talrn*Irrelevantrn*Irreligi�srn*Irritabelrn*Irriterern*Irske republikrn*Isrn*Isaac Newtonrn*Isbj�rnrn*Ishavetrn*Ishtarrn*Isisrn*Isla de los Estadosrn*Islandrn*Isobarrn*Isolationrn*Isoleretrn*Isoprenrn*Isotermrn*Israelrn*ISSrn*Issern*Istmusrn*Ivan Rebroffrn*Ivanhoern*Ivar Lo-JohanssonrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030414155913", "length": 157, "is_new": 1}
{"page_id": 91, "title": "Jydske Vestkysten", "text": "Jydske Vestkysten, st�rre dansk dagblad med Syd- og S�nderjylland samt Jyllands vestkyst som opland. Hoveds�det ligger i Esbjerg.rnrn----rn===Eksterne links:===rn* Jydske Vestkysten online: http://www.jv.dk/", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215130200", "length": 67, "is_new": 0}
{"page_id": 92, "title": "Jylland", "text": "PeninsularnJylland er den eneste del af Danmark der er landfast med resten af Europa.rnrn== Amter i Jylland ==rn*Nordjyllands Amtrn*Ribe Amtrn*Ringkj�bing Amtrn*S�nderjyllands Amtrn*Viborg Amtrn*Vejle Amtrn*�rhus Amtrnrn== Kommuner i Jylland ==rnrn*Ardenrn*Augustenborgrn*Aulum-Haderuprn*Billundrn*Bjerringbrorn*Blaabjergrn*Bl�vandshukrn*Bovrn*Brammingrn*Brandern*Bredebrorn*Broagerrn*Brovstrn*Br�dstruprn*Br�nderslevrn*Br�ruprn*B�rkoprn*Christiansfeldrn*Dronninglundrn*Ebeltoftrn*Egtvedrn*Egvadrn*Esbjergrn*Fan�rn*Fars�rn*Fjendsrn*Fjerritslevrn*Fredericiarn*Frederikshavnrn*Galtenrn*Gedvedrn*Givern*Gjernrn*Gramrn*Grenaarn*Grindstedrnrn*Gr�stenrn*Haderslevrn*Hadstenrn*Hadsundrn*Halsrn*Hammelrn*Hanstholmrn*Hedenstedrn*Hellern*Herningrn*Hinneruprn*Hirtshalsrn*Hj�rringrn*Hobrorn*Holmslandrn*Holstebrorn*Holstedrn*Horsensrn*Hvorslevrn*H�jerrn*H�rningrn*Ikastrn*Jellingrn*Juelsmindern*Karuprn*Kjelleruprn*Koldingrn*Lang�rn*Lemvigrn*Lunderskovrn*Lundtoftrn*L�s�rn*L�gst�rrn*L�gumklosterrn*L�kken-Vr�rn*Mariagerrnrn*Midtdjursrn*Mors�rn*M�ldruprn*Nibern*Nordborgrn*N�ragerrn*N�rhaldrn*N�rre Djursrn*N�rre-Rangstruprn*N�rre-Snedern*Odderrn*Pandruprn*Purhusrn*Randersrn*Ribern*Ringk�bingrn*Rosenholmrn*Rougs�rn*Ryrn*R�ddingrn*R�dekrorn*R�ndern*Sallingsundrn*Sams�rn*Sejlflodrn*Silkeborgrn*Sindalrn*Skagenrn*Skanderborgrn*Skivern*Skjernrn*Skovborn*Sk�rb�krn*Sk�rpingrn*Sp�ttruprnrn*Struerrn*St�vringrn*Sundevedrn*Sunds�rern*Sydalsrn*Sydthyrn*S�byrn*S�nderborgrn*S�nderhaldrn*Themrn*Thistedrn*Thybor�n-Harbo�rern*Thyholmrn*Tinglevrn*Tjelern*Treh�jern*T�nderrn*T�rring-Uldumrn*Ulfborg-Vembrn*Vamdruprn*Vardern*Vejenrn*Vejlern*Viborgrn*Videb�krn*Vinderuprn*Vojensrn*�lgodrn*Aabenraarn*Aabybrorn*Aalborgrn*Aalestruprn*�rhusrn*Aarsrn*Aaskovrn", "comment": "layout", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030411100433", "length": 168, "is_new": 1}
{"page_id": 94, "title": "Joakim von And", "text": "McDuckrnrnJoakim von And (1867-1967) er en figur i Disney's tegneserier, skabt af Carl Barks. Han s� f�rste gang dagens lys i historien \"Jul p� bj�rnebjerg\" i december 1947. Joakim er den rigeste and i verden, og har selv oparbejdet hele sin formue. Han bor i en k�mpem�ssig pengetank, hvorfra han kan se ud over hele Andeby. Han elsker at dykke ned i sine penge som en flyvefisk, grave sig igennem dem som en muldvarp - og kaste dem op i luften, s� de rammer ham i hovedet igen.rnrnDon Rosa har skrevet en lang, fortsat serie om Joakim von And's liv.", "user": "Koyaanis Qatsi", "timestamp": "20021008070047", "length": 141, "is_new": 1}
{"page_id": 95, "title": "J", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet J har mange betydninger.rn# 10. bogstav i det danske alfabet.rn# rnrn----rnOrd der starter med J:rn*Ja, vi elsker dette landetrn*Jack the Ripperrn*Jacketkronern*Jacksonrn*Jacob Gadern*Jagtberettigetrn*Jagtetikettern*Jagthornrn*Jagtknivrn*Jagtlederrn*Jagtlejerrn*Jagtmoralrn*Jagtobjektrn*Jagtpr�vern*Jagtretrn*Jagtsignalrn*Jagts�sonrn*Jagttrykrn*Jalousirn*Jambonrn*James Deanrn*Jan Bonde Nielsenrn*Jan Guillourn*Jan Heweliuszrn*Jantelovenrn*Januarrn*Janusrn*Japanrn*Jardini�rern*Jargonrn*Javarn*Jean Baptiste Poquelinrn*Jean Picardrn*Jeanne d'Arcrn*Jegind�rn*Jehovas Vidnerrn*Jellingestenenern*Jenarn*Jens Langknivrn*Jens Ydern*Jernl�gernern*Jernmangelrn*Jerusalemrn*Jesperhusrn*Jetonrn*Jetstr�mrn*Jim Carreyrn*Jimmy Carterrn*Joachim Ludvig Phisterrn*Joakim von Andrn*Jodrn*Johan Christian Rygern*Johan Ludvig Heibergrn*Johann Joachim Quantzrn*Johanna Quandtrn*Johanne Luise Heibergrn*Johannes Keplerrn*Johannes V. Jensenrn*John af Tigris af Abessinienrn*John Couch Adamsrn*John Ronald Reuel Tolkienrn*John Waynern*John Wilkes Boothrn*Jomfrurejsern*Jonathan Harrisrn*Jordanrn*Jordenrn*Jorden rundt i 80 dagern*Jordsk�lvrn*Josef Stalinrn*Joseph von Fraunhoferrn*Jotunheimrn*Joulern*Jourhavendern*Jovialrn*Jubiirn*Judorn*Judy Garlandrn*Jugendstilrn*Jugerern*Juleaftenrn*Juleevangelietrn*Julirn*Julia Robertsrn*Julianeh�brn*Julianske kalenderrn*Julie S�dringrn*Juliennern*Juls�rn*Jumborn*Junirn*Junorn*Jupiter (gud)rn*Jupiter (planet)rn*Jurarn*Jurij Gagarinrn*Jurisdiktionrn*Juristrn*Juristerirn*Jurtern*Juryrn*Jusrn*Justerern*Justitsrn*Justitsmordrn*Jydske Vestkystenrn*Jyllandrn*J�gerbrudenrn*J�vnd�gnrn*J�dedomrn*J�rn UtzonrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Jupiter", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328171742", "length": 172, "is_new": 1}
{"page_id": 96, "title": "Julia Roberts", "text": "Robertsen:Julia RobertsrnJulia Roberts er en amerikansk skuespillerinde. Hun er f�dt Julie Fiona Roberts i Smyrna i Georgia i USA.rnrnF�dselsdag : 28. oktober 1967rnrnUddannelse : Highschool (Camphell HS)rnrnStilling : skuespiller, producerrnrn== Medvirkede i f�lgende Film ==rn* 2001 - OCEAN'S 11 (OCEAN'S ELEVEN)rn* 2001 - AMERICA'S SWEETHEARTSrn* 2001 - THE MEXICANrn* 2001 - Joan Rivers: The E! True Hollywood Story (TV)rn* 2000 - ERIN BROCKOVICHrn* 2000 - IN THE WILD : HORSEMEN OF MONGOLIA (TV) rn* 2000 - THE RETT SYNDROME (TV / APPEARANCE) Official Silent Angels sitern* 1999 - AFI's 100 Years... 100 Stars (TV)rn* 1999 - RUNAWAY BRIDErn* 1999 - NOTTING HILLrn* 1999 - LAW & ORDER - EPISODE: \"EMPIRE\" (TV)rn* 1998 - STEPMOMrn* 1998 - IN THE WILD : ORANGUTANS (TV)rn* 1998 - AFI'S 100 YEARS (TV)rn* 1998 - MURPHY BROWN - EPISODE : \"NEVER CAN SAY GOODBYE: PART 2\" (TV)rn* 1998 - MURPHY BROWN - EPISODE : \"NEVER CAN SAY GOODBYE: PART 1\" (TV)rn* 1998 - SESAME STREET - EPISODE : #1.3801 (TV)rn* 1997 - CONSPIRACY THEORYrn* 1997 - MY BEST FRIEND'S WEDDINGrn* 1996 - EVERYONE SAYS I LOVE YOUrn* 1996 - MICHAEL COLLINSrn* 1996 - MARY REILLYrn* 1996 - FRIENDS - EPISODE: \"THE ONE AFTER THE SUPER BOWL p. II\" (TV)rn* 1995 - SOMETHING TO TALK ABOUTrn* 1995 - DEAD MAN WALKING (GA)rn* 1994 - I LOVE TROUBLErn* 1994 - PRET-A-PORTERrn* 1994 - A CENTURY OF CINEMA (TV)rn* 1994 - INSIDE THE ACTORS STUDIO (GA)rn* 1993 - THE PELICAN BRIEFrn* 1992 - THE PLAYERrn* 1991 - HOOKrn* 1991 - DYING YOUNGrn* 1991 - SLEEPING WITH THE ENEMYrn* 1990 - FLATLINERSrn* 1990 - PRETTY WOMANrn* 1989 - STEEL MAGNOLIASrn* 1988 - SATISFACTIONrn* 1988 - BAJA OKLAHOMArn* 1988 - BLOOD REDrn* 1988 - MYSTIC PIZZArn* 1988 - MIAMI VICE - EPISODE : \"MIRROR IMAGE\" (TV)rn* 1987 - FIREHOUSErn* 1987 - CRIME STORY - EPISODE: \"SURVIVOR, THE\" (TV)rn* 1983 - FOREVER YOUNG (TV-FILM)", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304153223", "length": 238, "is_new": 0}
{"page_id": 97, "title": "Jubii", "text": "Jubii er den f�rste danske s�gemaskine. Den blev startet af fire personer i en k�lder p� Frederiksberg, d. 31. juli 1995. Dengang fandtes der ikke s� mange danske hjemmesider, faktisk var der kun omkring 200 ialt. Med tiden voksede Jubii, og var n�dt til at s�tte reklamer p� siderne, for at f� det til at l�be rundt.rnrnJubii ejes nu af Lycos.rnrnEksterne linksrn* http://jubii.dk", "comment": "wiki-sjov", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030424091929", "length": 53, "is_new": 1}
{"page_id": 98, "title": "KFUM-Spejderne i Danmark", "text": "KFUM-Spejderne i Danmark forkortes KFUM.rnrnKFUM-Spejderne i Danmark er et kirkeligt arbejde, hvis form�l er at lade b�rn og unge m�de det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbev�gelses id� at opl�re til selvst�ndighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forst�else.rnrn== Eksterne links ==rnrnKFUM-Spejderne i Danmark http://www.KFUM.dk/rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 99, "title": "K�benhavn", "text": "er Danmarks hovedstad og med 501.285 indbyggere (2003) landets st�rste by.rnrn rnbillede:CopenhagenNyHavn2001.jpg rnK�benhavn, marts 2001 rn(af Joe Montgomery. Copyright overgivet til Wikipedia af fotografen.) rn rnrnK�benhavn er beliggende p� �stkysten af Sj�lland med udsigt over �resund til Sverige.rnrnSiden 2000 har K�benhavn og Malm� (Sverige) v�ret forbundet af �resundsbroen.rnrn== Byens historie ==rnrnK�benhavn blev grundlagt i 1167 af biskop Absalon, da han byggede sin \"Borg ved Havn\". Siden da har byen spillet en v�sentlig rolle i Danmarks historie. Den har ikke altid v�ret landets hovedstad, men har altid v�ret en af de vigtigste byer i landets historie.rnrnI en lang �rr�kke l� K�benhavn midt i den danske konges rige. Det var dengang Sk�ne, Halland og Blekinge var en del af kongeriget.rnrnOprindelig var K�benhavn en lille handelsby. Der blev drevet sildehandel og sejlads til Sk�ne. I 1100-tallet fik \"Havn\" som byen blev kaldt p� dette tidspunkt stigende betydning og den blev derfor bef�stet med en vold. De nyoprettede domkirker i Roskilde og Lund medf�rte ogs� at byen opn�ede en central placering, da den l� midt imellem disse to knudepunkter for trafik og handel.rnrn== Byens bydele ==rnK�benhavn er geografisk opdelt i 15 bydele, der igen er opdelt i roder.rnrn*Indre Byrn*Christianshavnrn*Indre �sterbrorn*Ydre �sterbrorn*Indre N�rrebrorn*Ydre N�rrebrorn*Vesterbrorn*Kongens Enghavern*Valbyrn*Vanl�sern*Br�nsh�j-Husumrn*Bispebjergrn*Sundby�sterrn*Sundbyvesterrn*VestamagerrnrnAttraktionerrn*Tivolirn*Christianiarn*K�benhavns Zoorn*Louis Tussaud's Wax MuseumrnrnInstitutioner i K�benhavnrn*K�benhavns Universitetrn*Handelsh�jskolen i K�benhavn", "comment": "*[[Handelsh�jskolen i K�benhavn]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421142435", "length": 407, "is_new": 1}
{"page_id": 100, "title": "Konger�kken", "text": "of Danish monarchs sv:Danmark/Regentl�ngdrnrnDette er konger�kken over danske regenter gennem tiderne.rnrnDanmark og Japan er de eneste lande, som har haft det samme dynasti gennem de sidste 1000 �r.rnrnTraditionen kr�ver, at den dansk konger�kke indledes med Gorm den Gamlernselvom historisk tid f�rst begynder under Knud 2. den Store.rnrnF�r Gorm den Gamle er der en forhistorisk konger�kke. rnrn* n�vnt 936- d. 958? Gorm den Gamle rn*o. 944- d. senest 987 Harald 1. Bl�tandrn*o. 990 Svend 1. Tvesk�grn*o. 991- d. o. 994 Erik Sejrs�lrn*d. 1014 Svend 1. Tvesk�grn*1014-1018 Harald 2.rn*1018-1035 Knud 2. den Storern*1035-1042 Knud 3. Hardeknudrn*1042-1047 Magnus den Godern*1047-1074 Svend 2. Estridsenrn*1074-1080 Harald 3. Henrn*1080-1086 Knud 4. den Helligern*1086-1095 Oluf 1. Hungerrn*1095-1103 Erik 1. Ejegodrn*1104-1134 Nielsrn*1134-1137 Erik 2. Emunern*1137-1146 Erik 3. Lamrn*1146-1157 Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Storern*1157-1182 Valdemar 1. den Storern*1182-1202 Knud 6.rn*1202-1241 Valdemar 2. Sejrrn*1241-1250 Erik 4. Plovpenningrn*1250-1252 Abelrn*1252-1259 Christoffer 1.rn*1259-1286 Erik 5. Glippingrn*1286-1320 Erik 6. Menvedrn*1320-1326 Christoffer 2.rn*1326-1329 Valdemar 3.rn*1329-1332 Christoffer 2.rn*1332-1340 (Interregnum) rn*1340-1376 Valdemar 4. Atterdagrn*1376-1387 Oluf 3.rn*1387-1412 Margrete 1.rn*1412-1439 Erik 7. af Pommernrn*1440-1448 Christoffer 3. af Bayernrn*1448-1481 Christian 1.rn*1481-1513 Hansrn*1513-1523 Christian 2.rn*1523-1533 Frederik 1.rn*1534-1559 Christian 3.rn*1559-1588 Frederik 2.rn*1588-1648 Christian 4.rn*1648-1670 Frederik 3.rn*1670-1699 Christian 5.rn*1699-1730 Frederik 4.rn*1730-1746 Christian 6.rn*1746-1766 Frederik 5.rn*1766-1808 Christian 7.rn*1808-1839 Frederik 6.rn*1839-1848 Christian 8.rn*1848-1863 Frederik 7.rn*1863-1906 Christian 9.rn*1906-1912 Frederik 8.rn*1912-1947 Christian 10.rn*1947-1972 Frederik 9.rn*Siden 1972 Margrethe 2.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030314225723", "length": 1075, "is_new": 0}
{"page_id": 101, "title": "Kemi", "text": "nl:Scheikunde eo:Kemio fr:Chimie de:Chemie pl:Chemia pt:Qu�mica es:Qu�micarnrnKemi er studiet af de basale atomare byggestene i naturen og hvordan de kan kombineres til at forme stoffer i fast form, flydende form og gas form, som former liv og alt andet vi kender. rnrnFor at l�se om mange forskellige kemiske elementer og forbindelser se:rnrn* Det periodiske systemrn* Uorganisk kemi, inklusive fast form kemi, der studerer de basale principper bag mineralogi og materiale l�re rn* Organisk kemi, der danner basis for biokemi og polymer kemirn* Fysisk kemi, der inkluderer beregningskemi, kvantekemi og overflade kemirn* Analytisk kemi, der danner basis for �kologisk kemirnrnFor nogle basale koncepter se:rnrn* Kinetikrn* Termokemirn* Elektrokemirn* Kemisk b�ndrn* IsomerrnrnSe ogs� under de enkelte grundstoffer.rnrn* Aluminiumrn* Argonrn* Arsenrnrn* Bariumrn* Berylliumrn* Bismuthrn* Borrn* Blyrn* Brintrn* Bromrnrn* C�siumrnrn* Fluorrn* Fosforrn* Franciumrnrn* Galliumrn* Germaniumrn* Guldrnrn* Heliumrnrn* Iltrn* Indiumrn* Iodrn* Iridiumrnrn* Jernrnrn* Kalciumrn* Kaliumrn* Klorrn* Kobberrn* Kromrn* Kryptonrn* Kviks�lvrn* Kv�lstofrnrn* Lithiumrnrn* Magnesiumrn* Manganrnrn* Natriumrn* Neonrnrn* Platinrn* Poloniumrnrn* Radiumrn* Radonrn* Rubidiumrnrn* Selenrn* Siliciumrn* Strontiumrn* Svovlrn* S�lvrnrn* Tellurrn* Thalliumrn* Tinrnrn* Uranrnrn* Xenonrnrn* Zink", "comment": "Flour -> Fluor", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202174506", "length": 827, "is_new": 1}
{"page_id": 102, "title": "K", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet K har mange betydninger.rn# 11. bogstav i det danske alfabet.rn# Kemisk tegn for kalium.rn# K er forkortelse for pr�fikset kilo.rnrn----rnOrd der starter med K:rn*K-Paxrn*Kabaratrn*Kabinern*Kabinetrn*Kachotrn*Kadaverrn*Kadrern*Kaffern*Kaffepunchrn*Kafferrn*Kakerlakrn*Kala Azarrn*Kalabalikrn*Kalaharirn*Kalamitetrn*Kalejdoskoprn*Kalenderrn*Kalfatrern*Kalfatringrn*Kalirn*Kali Ghatrn*Kaliberrn*Kalkulern*Kalkungribrn*Kalmeb�ltetrn*Kaloriern*Kal�rn*Kamarn*Kamarillarn*Kammeratrn*Kammertonenrn*Kamperern*Kamp�rnrn*Kanap�rn*Kanariefuglrn*Kandelaberrn*Kandiserern*Kanedarn*Kanelrn*Kangaroo �enrn*Kanneleretrn*Kannibalrn*Kannibalskrn*Kanonrn*Kanoniserern*Kantonnementrn*Kaotiskrn*Kap Det Gode H�brn*Kapabelrn*Kapacitetrn*Kapellanrn*Kaperrn*Kapitalrn*Kapitalismern*Kapitalistrn*Kapitelrn*Kapitulationrn*Kapitulerern*Kapit�lrn*Kaprern*Kapricern*Kapuglern*Kaputrn*Karabinrn*Karabinhagern*Karakterrn*Karakteriserern*Karakteristikrn*Karakteristiskrn*Karakulf�retrn*Karatrn*Karavelrn*Kardinal Mazarinrn*Kardinaldydrn*Kardinaldydernern*Kardinaltalrn*Karikaturrn*Karikerern*Karl Marxrn*Karl Steggerrn*Karl X Gustav af Sverigern*Karnevalrn*Karoorn*Karossern*Karrierern*Karrosserirn*Karr�rn*Kartelrn*Kaseinrn*Kaskadern*Kaskelothvalrn*Kaspiske Havrn*Kassationrn*Kassationskommissionrn*Kasserern*Kastagnetterrn*Kaste gevirrn*Kastelrn*Kastorrn*Kastratrn*Kastrerern*Kasusrn*Katalogrn*Katamaranrn*Katastrofalrn*Katastrofern*Katederrn*Kategorirn*Kategoriskrn*Kateketrn*Katekismusrn*Katetern*Katmandurn*Katolsk-apostolske menighedrn*Kattegatrn*Kautionrn*Kavajrn*Kavalerrn*Kavalerirn*Kavalkadern*Kejser Heliogabalusrn*Kejser Karl 5rn*Kemirn*Kennedy Airportrn*Keno Don Rosarn*Keplers lovern*K�rkyrarn*Ketonerrn*Kevin Costnerrn*KFUM-Spejderne i Danmarkrn*Kgmrn*Khyberpassetrn*Kilroy Kilroyrn*Kiltrn*Kimbrertyrenrn*Kim�rern*Kinarn*Kinatr�rn*Kinesikrn*King �enrn*Kininrn*Kiribatirn*Kirkeuglern*Kirsten H�ttemeierrn*Kiselalgern*Kitbagrn*Klanrn*Klapperrn*Klareringrn*Klassern*Klasse F0-F5rn*Klassicismenrn*Klassiskrn*Klausulrn*Kleptomanirn*Kleresirn*Klerikalismern*Klientrn*Klientelrn*Klimarn*Klimaksrn*Klinkbygningrn*Klitm�llerrn*Kloakrn*Klokkern*Klonrn*Kloningrn*Klydern*Klyverrn*Kl�kningrn*Km�rn*Kniplepigerrn*Kniplingebrylluprn*Knivmuslingrn*Knorn*Knopormrn*Knopsvanern*Knortenrn*Knud 2. den Storern*Knud 3. Hardeknudrn*Knud 4. den Helligern*Knud 5.rn*Knud 6.rn*Koagulerern*Koalitionrn*Kobrarn*Kodeksrn*Koffardiskibrn*Koggern*Koketrn*Kokkedalrn*Kokkedal Slotrn*Kokonrn*Koleriskrn*Kolikrn*Kollapsrn*Kollatsrn*Kollegarn*Kollegialitetrn*Kollektrn*Kollektionrn*Kollektivrn*Kolliderern*Kollisionrn*Kolofoniumrn*Kolonirn*Kolonial-Handelrn*Kolonialvarerrn*Kolonifuglrn*Koloniserern*Koloniseringrn*Kolonistrn*Kolonnadern*Koloristiskrn*Koloritrn*Kolosrn*Kolossalrn*Kolossen p� Rhodosrn*Kolportagern*Kolporterern*Kombattantrn*Kombinationrn*Kombineretrn*Komfortrn*Komit�rn*Kommanderern*Kommensurabelrn*Kommentarrn*Kommercielrn*Kommersrn*Kommissionrn*Kommunern*Kommunikationrn*Kommunionrn*Kompagnonrn*Kompaktrn*Kompakt Majoritetrn*Komparativrn*Komparerern*Kompensationsprincippetrn*Kompetencern*Kompetentrn*Kompilationrn*Kompleksrn*Komplekse talrn*Kompletrn*Kompliceretrn*Komplimentrn*Komplotrn*Komponerern*Komponistrn*Kompositionrn*Kompostrn*Kompotrn*Komprimerern*Kompromisrn*Kompromitterern*Komtessern*Koncentrationrn*Koncentrere sigrn*Konceptrn*Koncessionrn*Konciperern*Koncisrn*Kondenseretrn*Konditionrn*Konduitern*Konfererern*Konfessionrn*Konfidentielrn*Konfiskationrn*Konfliktrn*Konformrn*Konfrontationrn*Konfronterern*Konfusrn*Konf�derationrn*Kong Christian stod ved h�jen mastrn*Kongegribrn*Konger�kkenrn*Kongeskibet Dannebrogrn*Kongestionrn*Konge�rnrn*Kongresrn*Kongruentrn*Konjekturrn*Konjugationrn*Konjunktionrn*Konjunkturrn*Konkavrn*Konkluderern*Konklusionrn*Konksneglrn*Konkurrencern*Konsekutivrn*Konsekvensrn*Konsensusrn*Konservatoriumrn*Konserverern*Konservesrn*Konsistensrn*Konsolrn*Konsoliderern*Konsonantrn*Konsortiumrn*Konspirationrn*Konstantrn*Konstantinrn*Konstantinopelrn*Konstantinopolitanerindern*Konstaterern*Konstellationrn*Konsterneretrn*Konstituerern*Konstitutionrn*Konstitutionelrn*Konstitutionelt monarkirn*Konstruerern*Konstruktionrn*Konsulentrn*Konsulerern*Konsultationrn*Konsultationstidrn*Konsumerern*Konsumptionrn*Kontaktrn*Kontemplativrn*Kontenancern*Kontinentrn*Kontingentrn*Kontinuationrn*Kontinuerligrn*Kontorn*Kontokurantrn*Kontrarn*Kontra-Bogrn*Kontra-Ordrern*Kontrabandern*Kontraktrn*Kontrapartrn*Kontrastrn*Kontrasterern*Kontratismenrn*Kontributionrn*Kontrolrn*Kontroll�rrn*Kontroversrn*Kontr�rrn*Kontubernalrn*Konturrn*Konveksrn*Konvenerern*Konveniensrn*Konventionrn*Konventionelrn*Konvergerern*Konversationrn*Konverserern*Konvojrn*Konvoyerern*Konvulsionrn*Konvulsiviskrn*Kooperationrn*Kooperativrn*Koprn*Kopirn*Kordialrn*Korern*Korfurn*Korporationrn*Korporativrn*Korporligrn*Korpulentrn*Korrektrn*Korrektivrn*Korrekturrn*Korrekt�rrn*Korrespondancern*Korresponderern*Korrigerern*Korrumperetrn*Korsedderkoprn*Korsetrn*Korsets ordrn*Korsr�vrn*Korsurteg�rdrn*Kosmetikrn*Kosmetiskrn*Kosmiskrn*Kosmologirn*Kosmopolitrn*Kosmosrn*Kostumern*Kottagern*Krabbern*Krakilerirn*Krakilskrn*Krakowrn*Kraniern*Krasnaja Svesdarn*Kravelbygningrn*Kravlejagtrn*Kreditrn*Krediterern*Kreerern*Krematoriumrn*Kreperern*Kreperligrn*Krigsslag listern*Kristen Bj�rnkj�rrn*Kristi himmelfartsdagrn*Kristiansandrn*Kristusrn*Kriteriumrn*Kritikerprisenrn*Kromosomrn*Kronem�ntrn*Kronologirn*Kronosrn*Kronprins Frederikrn*Kropscellerrn*Kropsf�rtrn*Krydsern*Krydss�grn*Kryptozoologrn*Kuberarn*Kubismenrn*Kuglebanern*Kuglefangrn*Kujonrn*Kujonerern*Kulantrn*Kuldrn*Kulinariskrn*Kulminationrn*Kulminerern*Kultiverern*Kultiveretrn*Kulturrn*Kuperern*Kuragern*Kuratorrn*Kurerern*Kuriositetrn*Kuri�strn*Kursrn*Kursivrn*Kursoriskrn*Kurt Ravnrn*Kurtoisirn*Kustodern*Kutymern*Kvadratrn*Kvadratrodrn*Kvadrofonirn*Kvalificeretrn*Kvalifikationrn*Kvalitativrn*Kvalitetrn*Kvalitetsvarern*Kvantemekanikrn*Kvantitativrn*Kvantitetrn*Kvartrn*Kvartalrn*Kvarterrn*Kvasarrn*Kviescerern*Kv�kernern*Kv�lstofrn*Kv�rulansrn*Kv�rulantrn*Kwaern*Kwairn*Kykladernern*Kykloprn*Kylie Minoguern*Kyradsrn*K�llingetandrn*K�rn*K�benhavnrn*K�benhavns Universitetrn*K�benhavns Zoorn*K�lrn*K�nscellerrn*K�nsmodenrn*K�lsommerfuglrn*K�rernrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501200711", "length": 244, "is_new": 0}
{"page_id": 103, "title": "Kogge", "text": "En kogge er i skibsterminologi betegnelsen for et handelsskib med h�j overbygning for og agter og rundet bov.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031002558", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 104, "title": "Kalfatring", "text": "Kalfatring er i skibsterminologi betegnelsen for det v�rk, der fylder mellemrummene mellem plankerne ud og g�r dem vandt�tte.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031002658", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 105, "title": "Karavel", "text": "karavel er i skibsterminologi betegnelsen for et fart�j med affladet agterspejl, og overbygning for og agter.", "comment": "de:", "user": "80.132.156.226", "timestamp": "20021013190206", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 106, "title": "Katamaran", "text": "En katamaran er i skibsterminologi betegnelsen for et fart�j med to ens parallelle skrog, der er forbundet over vandlinjen.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031002801", "length": 96, "is_new": 0}
{"page_id": 107, "title": "Klinkbygning", "text": "En klinkbygning er i skibsterminologi betegnelsen for en skrogkonstruktion, hvor underkanten af en planke rager ud over kanten af den underliggende planke.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031002859", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 108, "title": "Klyver", "text": "En klyver er i skibsterminologi betegnelsen for et trekantet forsejl som s�ttes p� bardunerne mellem fokkemast og bovspryd.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021022230726", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 109, "title": "Kravelbygning", "text": "En kravelbygning er i skibsterminologi betegnelsen for en skrogkonstruktion hvor de langsg�ende planker ligger kant mod kant.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031003025", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 110, "title": "Krydse", "text": "At krydse er i skibsterminologi betegnelsen for at bev�ge sig op mod vinden i en zigzag-kurs.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031003123", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 111, "title": "K�l", "text": "En k�l er i skibsterminologi betegnelsen for skibets \"rygrad\", k�len l�ber langs skrogets underkant fra for til agter.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021012221407", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 112, "title": "Larry Sanger", "text": "SangerrnrnLarry Sanger var den f�rste og indtil videre eneste fuldtids redakt�r af f�rst Nupedia og sidenhen ogs� Wikipedia.rnrnLarry Sanger startede Wikipedia sammen med Jimbo Wales i januar 2001 i den engelske udgave.rnrnIndtil december 2001 var Larry fuldtidsansat hos bomis.com til at s�rge for Nupedia og Wikipedia, men fra 1. februar 2002 fik han ikke l�ngere penge for det og var n�dt til at sk�re kraftigt ned for sit Wikipedia forbrug.", "comment": "Lidt om vores grundl�gger", "user": "Christian List", "timestamp": "20030415125647", "length": 81, "is_new": 0}
{"page_id": 12864, "title": "Kronborg", "text": "er slot som ligger p� Sj�llands yderste spids ved indsejlingen til �resund.rnrnSlottet har en lang historie, der g�r helt tilbage til 1420'erne, da den danske konge, Erik af Pommeren begyndte at opkr�ve en s�rlig sundtold af de forbisejlende skibe. For at underst�tte denne opkr�vning lod han opf�re en st�rk f�stning ved navn Krogen p� det sted, hvor Kronborg nu ligger. Den bestod af en r�kke huse, der l� bag en ringmur.rnrnKronborg er medtaget p� UNESCO's verdensarvsliste.", "comment": "en:", "user": "Css", "timestamp": "20030428113242", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 12865, "title": "Retskrivningsordbogen", "text": "Retskrivningsordbogen er en ordbog udgivet af Dansk Sprogn�vn, med det form�l at fastl�gge den officielle retstavning for det danske sprog.rnrnSom det st�r i retskrivningsloven s� skal retsskrivningsordbogen f�lges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. I praksis bliver den dog ogs� fulgt af de fleste andre dansktalende.rnrn== Eksterne links ==rn* Retskrivningsorbogen p� nettet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030415170927", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 113, "title": "Landbrug", "text": "es:Agricultura de:Landwirtschaft fr:Agriculture nl:LandbouwrnrnLandbrug er en proces hvor f�devarer og andre r�varer frembringes ved dyrkning af visse planter og avl p� visse dyr.", "comment": "kultivering af visse planter -> dyrkning af visse planter", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210130945", "length": 523, "is_new": 0}
{"page_id": 525, "title": "�k..", "text": "A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnOrd der starter med �k:rnrn:�Krn:�klosterrn:�kologrn:�konomaskolern:�konomforbundrn:�konomiaftalern:�konomibygningrn:�konomidirekt�rrn:�konomifunktionrn:�konomiinspekt�rrn:�konomiklassern:�konomiklassepassagerrn:�konomikontorrn:�konomiministerrn:�konomiministerietrn:�konomimodellerrn:�konomiprofessorrn:�konomipr�verrn:�konomistyringrn:�konomisystemerrn:�konomiudvalgrn:�konomiunionrn:�ksrn:�ksern:�kseagtigrn:�ksebladrn:�kseb�rendern:�ksefiskrn:�kseformerrn:�ksehovedrn:�ksehugrn:�kselignendern:�ksendruprn:�ksetyperrn:�ksfjordj�kelrn:�ksnebjergrn:�kumenrn:�kumenismenrn:�kv�grnrnTilf�j selv flere", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021024095127", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 114, "title": "L", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet L har mange betydninger.rn# 12. bogstav i det danske alfabet.rn# L er romertallet for 50.rn# L er kendingsbogstavet for motork�ret�jer fra Luxemborg.rn# l er forkortelsen for SI-rumfangsenheden liter.rn# l er dansk forkortelse for st�rrelsen lille og engelsk forkortelse for st�rrelsen large (p� dansk stor).rn----rnOrd der starter med L:rn*L. Ron Haraldrn*La Mancharn*La Platarn*La Traviatarn*Labanrn*Laber vindrn*Labialrn*Labyrintodontrn*Ladinorn*Lady Jane Greyrn*Lagern*Lago Argentinarn*Lago Buenos Airesrn*Lago Nahuel Huapirn*Lago Viedmarn*Lagunern*Lakajrn*Lake Eriern*Lake Huronrn*Lake Michiganrn*Lake Ontariorn*Lake Superiorrn*Lakoniskrn*Laksrn*Lakshmirn*Lakunern*Lalopatirn*Lamelrn*Lamenterern*Lampetrn*Lancerern*Lancetbladet vejbredrn*Landbrugrn*Lang ormrn*Langfredagrn*Langkawirn*Lannerfalkrn*Lapidariskrn*Lapidarstilrn*Lapuglern*Larderrn*Largern*Larry Sangerrn*Lars Saabye Christensenrn*Lascivrn*Latentrn*Laterna magicarn*Latinrn*Latinersejlrn*Latrinrn*Latterfr�enrn*Lausitzrn*Lavarn*Lavetrn*Lavinern*Lern*Leaellynasaura amicagraphicarn*Lebendigrn*Legalrn*Legaliserern*Legeringrn*Legitimrn*Legitimationrn*Legitimitetrn*LEGOrn*L�gumesrn*Leidenrn*Leksikalskrn*Leksikonrn*Lektionrn*Lektorrn*Lemonsquashrn*Lemvigrn*Leopardrn*Leprarn*Les beaux-artsrn*Lester Youngrn*Lettern*Leverrn*Leverancern*Leverern*Lexopenrn*Lianrn*Liberirn*Lidskjalvrn*Liechtensteinrn*Lierern*Ligarn*Likvidrn*Likvidationrn*Lille ildfuglrn*Lilleb�ltrn*Lily Brobergrn*Limarn*Limfjordenrn*Limonern*Lingvistrn*Lingvistikrn*Linuxrn*Linux-distributionrn*Lippizanerskolenrn*Liste med verdens landes arealrn*Liste over operaerrn*Liste over styresystemerrn*Litografrn*Litograferern*Litografirn*Litteraturrn*Liturgirn*Livr�rn*Li�gern*Lobhudlerrn*Locarnorn*Loch Lomondrn*Loch Nessrn*Lockoutrn*Lofotenrn*Loggiarn*Logikrn*Logiskrn*Lohengrinrn*Lokalern*Lokaliserern*Lokern*Lokkern*Lokkefuglrn*Lokkekaldrn*Lokmejselrn*Lollandrn*Long riflern*Lord Howe �enrn*Lorens Henrik Fiskerrn*Lotterirn*Lotterigevinstrn*Louis Braillern*Louis V. Gerstner, Jr.rn*Loyalrn*Lucky Lukern*Lucretias Voldf�relsern*Ludvig Holbergrn*Luftrn*Luganorn*Lukafrn*Lukket filformatrn*Lukrativrn*Lukrerern*Luksuri�srn*Lukulliskrn*Lumbagorn*Lunarn*Lundrn*Lund universitetrn*Luristanrn*Luxembourgrn*Luzonrn*Lyn�srn*Lysrn*Lys sangh�grn*Lyse n�tterrn*Lys�rrn*L�derern*L�kagern*L�s�rn*L�brn*L�nrn*L�rdagrn*L�vgr�shoppernrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "L for halvtreds og kendingsbogstav for Luxemborg. l for liter og lille samt large", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502092643", "length": 180, "is_new": 0}
{"page_id": 115, "title": "Leopard", "text": "(Panthera pardus), den af de store katte, der har st�rst udbredelse. Der findes leoparder n�sten overalt i Afrika, i store dele af Asien, fra Tyrkiet over Mellem�sten til Indonesien og Rusland. Leoparden trives i n�sten alle former for landskab - fra tropisk regnskov, tempererede skove og �rken til bjergomr�der op til 5,5 km over havets overflade.rnrnMed s� stort et udbredelsesomr�de udvikles der en naturlig variation i b�de udseende og adf�rd. Der opst�r geografiske racer, tilpasset til de forskellige levesteder.rnrnLeoparden er st�rkt udryddelsestruet.rnrnLeopardracer:rn* Amurleopardrn* Sneleopardrn* Afrikansk leopardrnrn----rnkilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Zoonyt 2002 3 Efter�r", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515221704", "length": 296, "is_new": 1}
{"page_id": 116, "title": "Latinersejl", "text": "Et latinersejl er i skibsterminologi betegnelsen for et trekantet sejl, som s�ttes p� en langskibs rundholt.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031003410", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 117, "title": "Leaellynasaura amicagraphica", "text": "Leaellynasaura amicagraphica var et 1 meter langt og adr�t dyr der stammer fra familien af hypsilofodonter. Sm�, tobende dyr, der umiddelbart kunne ligne en k�nguru. Dyret havde en lang hale, et lille hoved og sm� forben og var plante�der.rnrnDyrets kranium viser, at der var ekstraordin�rt god plads til synscentret, og det bliver af pal�ontologerne tolket som om, at dyret udviklede et specielt syn, s� det bedre kunne se i de lange m�rke m�neder. De var i sving �ret rundt og gik ikke i hi som andre dyr. De vandrede heller ikke bort fra kulden om vinteren, som for eksempel rener g�r i dag.rnrnM�ske var dyret ogs� d�kket af et lunende fjerlag. Forskerne har ganske vist ikke fundet spor af fjer p� netop leaellynasaura amicagraphica, men andre fossiler har afsl�ret fjerkl�dte dinosaurer.", "comment": "der var ekstraordin�r god plads -> der var ekstraordin�rt god plads", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305142628", "length": 68, "is_new": 0}
{"page_id": 118, "title": "Labyrintodont", "text": "En labyrintodont var en 4-5 meter lang paddelignende sv�mmer med et bizart stort og fladt hoved. Dyret trivedes tilsyneladende godt under de polare forhold, l�nge efter at den var udd�d i de fleste andre egne af verden. Forskerne regner med, at den blev udkonkurreret af krokodillerne i de varme vande, mens den fik lov at beholde det iskolde vand for sig selv.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031003819", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 120, "title": "Medier", "text": "DRrnrnTV2rnrnTV3rnrnJyllandspostenrnrnPolitikenrnrnJydske VestkystenrnrnIngeni�renrnrnEkstra BladetrnrnBTrnrnBerlingske Tidendern", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 68, "is_new": 1}
{"page_id": 121, "title": "Mir", "text": "en:Mir rnrnMir, sovjetisk rumstation opsendt i 1986. I 1991 overtog Rusland stationen efter Sovjetunionens sammenbrud. Mir betyder \"Fred\" p� russisk. Mir regnes for verdens f�rste rigtige bemandede rumstation, og er forl�ber til Den Internationale Rumstation (ISS).rnrnMir styrtede planm�ssigt ned i Stillehavet ud for New Zealand i 2001.rnrnRumstationen var blevet for gammel, og var ikke l�ngere sikker at opholde sig i. Derfor besluttede Rusland sig for, at lade Mir styrte ned til Jorden.rnrnSt�rstedelen af den 136 ton tunge rumstation br�ndte op p� sin vej gennem Jordens atmosf�re, men op mod 20 tons rester af rumstationen n�ede hele vejen ned gennem atmosf�ren, og styrtede i Stillehavet.rnrnStationen var bygget til at kunne holde i tre �r, men fungerede alts� i imponerende 16 �r. I l�bet af de 16 �r boede over 100 kosmonauter og astronauter i Mir i kortere eller l�ngere perioder. En enkelt russisk kosmonaut tilbragte sammenlagt (over 2 perioder) lidt over 2 �r ombord p� Mir.rnrnEfter kommunismens fald i �steuropa deltog ogs� amerikanske og andre vestlige astronauter i arbejdet ombord p� Mir.rnrn==Mir Modulerne==rn(overs�ttelse ej f�rdigt, du er velkomme til at g�re den f�rdig).rnrnMir rumstationen blev opbygget ved sammenf�jning af flere Mir moduler, som hver for sig p� opsendt i kredsl�b. Kernemodulet (opsendt i 1986) gav beboelseskvarterer og kontrolcenter. Kvant I (1987) og Kvant II (1989) indeholdt videnskabelige instrumenter og bes�tningens badefaciliteter. Kristall (1990) udvidede de videnskabelige muligheder. Spektr (1995) agerede som beboelses og arbejdsrum for de amerikanske astronauter. Priroda (1996) foretog jordobservationer. Landingsmodulet (1996) gav en sikker og stabil adgang for rumf�rgerne.rnrnMir blev forsynet og vedligeholdt ved hj�lp af bemandede Soyuz kapsler og ubemandede Progress k�ret�jer. (kan godt tr�nge til en lidt bedre overs�ttelse).rnrnP� russisk betyder Mir fred og \"connotes\" samfund og landsby. Mir's moduller og vedligeholdelsesk�ret�jer havde lignende navne. Kvant betyder \"quantum\", et navn som kommer fra dets form�l indenfor research i astrofysik, hvor stationen blev brugt til at m�le det elektromagnetiske spektrum og x-ray. Kristall betyder krystal, da et v�sentligt form�l for stationen var at udvikle teknologier til brug for materialeproduktion. Spektr betyder spektrum, navngivet efter sine atmosf�riske sensorer. Priroda betyder natur. Progress betyder fremskridt. Soyuz betyder union, opkaldt efter USSR (Sovietskii Soyuz = Sovjetunionen) og det at rumstationen var en union af tre mindre moduler.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402200431", "length": 158, "is_new": 1}
{"page_id": 122, "title": "Middelalder", "text": "en:Middle Ages nl:Middeleeuwen sv:MedeltidenrnrnDen danske middelalder regnes fra �r 1066, efter vikingetiden, til reformationen i 1536. Herefter f�lger ren�ssancen.rnrnMan kan \"opleve\" middelalderen ved at bes�ge de danske museer - eller ved at tage til et af de mange middelaldermarkeder der finder sted i sommerperioden (f.eks. Middelaldercentret p� Nyk�bing Falster eller Bornholms middelaldercenter)rnrnSe ogs� Danmarks historie.rn----rnYderlige informationer:rn* Find en omfattende samling af information om middelalderen, arrangementer, middelaldergrupper, musik, b�ger, akt�rer og meget andet - http://www.middelalderinfo.web-com.dkrn* Europ�isk Middelalderfestival i Horsens: http://www.middelalderfestival.dkrn** Omfattende arrangement sidste weekend i august. Et bes�g v�rd.rn** Odense Middelalder Dage i juli se mere info her: http://www.h-f.dk", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323153852", "length": 459, "is_new": 0}
{"page_id": 123, "title": "Musik", "text": "en:Music eo:Muziko fr:Musique nl:Muziek pl:Muzyka pt:M�sicarnrnKort fortalt er musik tonekunst, andre vil sige at musik er f�lelsernes sprog. Definitionen kan dog hurtigt udvides til n�rmere bestemt at v�re en gengivelse af elementernes lyde. En t�nketank i USA, der allerede i 1986 blev dannet med det form�l at unders�ge om dyr har en musisk sans definerede musik som �m�nstre af lyde, der varierer i h�jde og over tid og som frembringes af f�lelsesm�ssige, sociale, kulturelle og intellektuelle grunde�. rnHistorisk er musikken h�jst sandsynligt opst�et lang tid f�r mennesket. Mennesket selv har dyrket musik i flere tusinde �r. I Slovenien er der fundet nogle fine 53.000 �r gamle fl�jter af ben og knogler, som neandertalere sandsynligvis har spillet p�.rnHvalerne derimod er en dyregruppe som er cirka 60 millioner �r gamle, og det m� formodes at hvalernes trang til at synge var til stede lige fra starten.rnrnrn== Musikgenrer ==rnrnpop, rock, dance, jazz, klassisk, blues, technornrn== Se ogs� ==rn*Liste over operaerrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Liste over operaer", "user": "Christian List", "timestamp": "20030310134915", "length": 768, "is_new": 0}
{"page_id": 124, "title": "Microsoft", "text": "er et stort computerfirma med base i Seattle i staten Washington i USA. rnKendt for styresystemerne DOS og Windows til PC.", "comment": "operativsystem -> styresystem", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305173020", "length": 173, "is_new": 0}
{"page_id": 126, "title": "Matematik", "text": "nl:Wiskunde eo:Matematiko es:Matem�ticas fr:Math�matiques de:Mathematik no:Matematikk pl:Matematyka pt:Matem�tica sh:Matematika sl:MatematikarnrnMatematik (Gr�sk mathema: videnskab, at l�re; mathematikos: glad for at l�re) er studiet af m�nstre i m�ngde, struktur, �ndringer og rummet. I den moderne defintion er det unders�gelsen af axiomatisk definerede abstrakte strukturer ved brug af logik som det f�lles udgangspunkt. De specifikke strukturer der unders�ges har ofte deres udgangspunkt i naturvidenskaben, oftest i fysikken, men matematikere definerer og unders�ger ogs� strukturer udelukkende for matematikkens egen skyld, for eksempel fordi de finder ud af at en struktur giver en samlende generalisering, eller at der findes et v�rkt�j der kan hj�lpe i flere forskellige grene af matematikken.rnrnHistorisk set er matematikken opst�et ud fra behovet for at lave beregninger i handel, for at opm�le land og for at forudsige astronomiske begivenheder. Disse tre behov kan groft relateres til en bred underopdeling af matematikken i studiet af struktur, rum og �ndring.rnrnStudiet af struktur starter med tallene, i begyndelsen de velkendte naturlige tal og heltallene. De regler der g�lder for aritmetiske operationer er optegnet i element�r algebra, og de dybere egenskaber ved heltallene studeres i talteorien. Unders�gelsen af metoder til at l�se ligninger f�rer til studiet af abstrakt algebra. Det for fysikerne vigtige begreb vektorer, der er generaliseret til vektorrummet og studeret i line�r algebra, tilh�rer de to grene struktur og rum.rnrnStudiet af rummet starter med studiet af geometri, f�rst den euklidiske geometri og trigonometri i det s�vanlige tredimensionale rum, men senere ogs� generaliseret til ikke-euklidisk geometri som spiller en central rolle i den generelle relativitetsteori. De moderne omr�der differentialgeometri og algebraisk geometri generaliserer geometri i forskellige retninger: differentialgeometri fremh�ver begreberne kordinatsystemer, glathed og retning, mens geometriske objekter i algebraisk geometri beskrives som l�sninger til et s�t af ligninger. Gruppeteori unders�ger p� en abstrakt m�de begrebet geometri og giver en sammenh�ng mellem studiet af rum og struktur. Topologi giver en sammenh�ng mellem studiet af rum og studiet af �ndring ved at fokusere p� konceptet kontinuitet.rnrnAt forst� og beskrive �ndringer i m�lelige st�rrelser er det centrale emne i naturvidenskab, og infinitesimalregningen er udviklet som et s�rdeles brugbart v�rkt�j til at g�re pr�cis det. Det centrale begreb man bruger til at beskrive en variabel der �ndrer sig er en funktion. Mange problemer leder helt naturligt til relationen mellem m�ngde og st�rrelsen af dens �ndring, og metoderne til at l�se disse er studeret i emnet differentialligninger. Tallene man bruger til at repr�sentere kontinuerlige m�ngder er de reelle tal, og det detaljerede studium af deres egenskaber er kendt som reel analyse. Af forskellige �rsager er det bekvemt at generalisere til komplekse tal, som er studeret i den kompleks analyse. Funktionsanalyse fokuserer p� et (typisk uendeligt-dimensionalt) rum af funktioner, som danner basis for blandt andet kvantemekanik.rnrnFor at tydeligg�re og unders�ge matematikkens fundament, udviklede man omr�derne m�ngdeteori, matematisk logik og modelteori.rnrnDa computere i sin tid blev opfundet, blev flere omkringliggende problemer tacklet af matematikere, og det ledte til omr�derne beregnelighed og informationsteori. Mange af disse sp�rgsm�l er nu unders�gt under teoretisk datalogi.rnrnComputere har ogs� hjulpet til ved emner som kaosteori, som handler om at mange dynamiske systemer i naturen adlyder love der g�r at deres adf�rd bliver uforudsigelig i praksis, selvom det er deterministisk i teorien.rnKaosteori er t�t forbundet med fraktal geometri.rnrnEt vigtigt omr�de i anvendt matematik er sandsynlighedsregning og statistik, som muligg�r beskrivelse, analyse og forudsigelse af tilf�ldige f�nomener og er brugt i alle videnskaber.rn rnNumerisk analyse unders�ger metoder til at udf�re beregninger p� computer og diskret matematik er det f�lles navn for de matematiske ting der er brugbare i datalogi.rnrnDen f�lgende liste af emner repr�senterer �en m�de at organisere matematikkens grene p�:rnrn:M�ngdern:Tal - Naturlige tal - Heltal - Rationelle tal - Reelle tal - Komplekse tal - Quartanioner - Octanioner - Sedenion - Hyperreelle tal - Surreelle tal - Ordinaltal - Kardinaltal - Heltalssekvens - Matematiske konstanter - Tal navne - Uendeligrnrn:�ndringrn:Calculus - Vector calculus - Matematisk analyse - Differentialligninger - Dynamiske systemer - Kaos teori - Liste af funktionerrnrn:Strukturrn:Abstrakt algebra - Talteori - Algebraisk geometri - Gruppe teori - Matematisk analyse - Topologi - Line�r algebra - Graf teori - Universel algebra - Kategori teorirnrn:Rumrn:Topologi - Geometri - Trigonometri - Algebraisk geometri - Differentiel geometri - Differentiel topologi - Algebraisk topologi - Line�r algebrarnrn:Diskret matematikrn:Kombinatorik - M�ngde teori - Sandsynlighedsteori - Statistik - Beregnelighed - Diskret matematik - Kryptologi - Graf teori - Spil teorirnrn:Anvendt matematikrn:Mekanik - Numerisk analyse - Optimering - Sandsynlighed - Statistikrnrn----rnYderligere litteratur:rn* Davis, Philip J.; Hersh, Reuben: The Mathematical Experience. Birkh�user, Boston, Mass., 1980. En sk�nsom introduktion til matematikkens verden.rn* Rusin, Dave: The Mathematical Atlas, http://www.math-atlas.org. En tur gennem de forskellige grene i moderne matematik.rn* Weisstein, Eric: World of Mathematics, http://www.mathworld.com. En online encyklop�di om matematik.rn* Planet Math, http://planetmath.org. En online encyklop�di om matematik under konstruktion. Bruger GNU Free Documentation License, s� det tillader importering til Wikipedia. Bruger TeX markup.rn* Mathematical Society of Japan: Encyclopedic Dictionary of Mathematics, 2nd ed.. MIT Press, Cambridge, Mass., 1993. Definitioner, teoremer og referencer.rn* Michiel Hazewinkel (ed.): Encyclopaedia of Mathematics. Kluwer Academic Publishers 2000. En oversat og udvidet version af den sovjetiske matematik encyklop�di, i ti (store) b�ger, det mest komplette og autoritative v�rk der er tilg�ngeligt. Ogs� som paperback og p� CD-ROM.rn* Gullberg, Jan: Mathematics--From the Birth of Numbers. W.W. Norton, 1996. Et encyklop�disk overblik over matematikken i et nutidigt og simpelt sprog", "user": "Glenn", "timestamp": "20030404173402", "length": 1621, "is_new": 1}
{"page_id": 127, "title": "Magdeburg", "text": "er hovedstad i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.", "comment": "en: eo: de:", "user": "Css", "timestamp": "20021125112745", "length": 47, "is_new": 1}
{"page_id": 128, "title": "M", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet M har mange betydninger.rn# 13. bogstav i det danske alfabet.rn# m er forkortelse for SI-l�ngdeenheden meter rn# m er forkortelse for pr�fikset milli. rn# M er forkortelse for pr�fikset mega.rn# M er romertallet for 1000.rnrn----rnOrd der starter med M:rn*Maammern*Macdonnell Rangesrn*Maceiorn*Macrocheirarn*Madrn*MADrn*Madagascarrn*Madame Butterflyrn*Madeirarn*Madonnarn*Magdeburgrn*Magirn*Magistratrn*Magnatrn*Magnifiquern*Magnumb�ssern*Magnus den Godern*Mahanakhornamonratanakosinmahaintarasiayuthayamafmapopnoppalaratchathaniprilomrn*Majrn*Majoratrn*Majoritetrn*Makaberrn*Makariosrn*Makrokosmosrn*Maksimal-rn*Maksimern*Maksimumrn*Malariarn*Malirn*Malicern*Malkonduitern*Malkontentrn*Malplaceretrn*Malproperrn*Maltarn*Malyalamrn*Mamelukrn*Mammaliarn*Managerrn*Manausrn*Mandagrn*Mandarinkinesiskrn*Mandatrn*Mandatarrn*Manegern*Manerrn*Manererrn*Manerligrn*Maniereretrn*Manifestrn*Manifestationrn*Manifesterern*Manikurern*Mankerern*Manometerrn*Mantelrn*Manuel Quezonrn*Manufakturrn*Manuskriptrn*Man�vrern*Man�vrerern*Mar Chiquitarn*Mararn*Mardukrn*Marehalmrn*Margrete 1.rn*Margrethe 2.rn*Margueritern*Marianne Trappaudrn*Mariborn*Marieh�nern*Marinark�ologirn*Marinern*Marionetrn*Marionetteaterrn*Maritimrn*Mari� bebudelsesdagrn*Markantrn*Markerern*Markeretrn*Marketenderrn*Marketenderirn*Markgr�shoppern*Markis de Sadern*Markisern*Markmusrn*Mark�rgenerrn*Marmarahavetrn*Marmorkirkenrn*Mars (gud)rn*Mars (planet)rn*Marselisborg Slotrn*Marshall �ernern*Marstalrn*Marsvinrn*Martialskrn*Martin Lutherrn*Martsrn*Mascararn*Maskaradern*Maskeballetrn*Maskulinrn*Maskulinumrn*Massakrern*Mata Harirn*Matadorrn*Matchrn*Matematikrn*Materialern*Materialiserern*Materiern*Materielrn*Mathiasrn*Mathias Rustrn*Matriarkatrn*Matterhornrn*Mattinatarn*Matt�usevangelietrn*Mauritius t�rnfalkrn*Mausoleumrn*Maydayrn*McDonald'srn*Mechelenrn*Medicinal-Kollegiumrn*Medicinmandrn*Medierrn*Meditationrn*Medocrn*Meetingrn*Mekongrn*Mel Gibsonrn*Melarn*Melangern*Melankolirn*Melassern*Melbournern*Meleretrn*Melillarn*Mellem�stenrn*Melodirn*Melodikrn*Melodiskrn*Mementorn*Memoirerrn*Memorerern*Mendozarn*Menneskern*Mentalrn*Mentalitetrn*Menurn*Mercuriusrn*Meridianrn*Meridiankredsrn*Meriterrn*Merkantilrn*Merkurrn*Mesalliancern*Mesanmastrn*Messern*Mestersangerne i N�rnbergrn*Metaforrn*Metamorfosern*Metierrn*Metodern*Metodisterrn*Metrikrn*Metriskrn*Metronomrn*Metrumrn*Meuni�rern*Meusern*Meutern*Mexico Cityrn*Michael Faradayrn*Michael Strungern*Michael Yorkrn*Michigan s�rn*Microsoftrn*Middelalderrn*Middelfartrn*Middelgrundsfortetrn*Middelhavetrn*Midfastern*Midg�rdsormenrn*Midsommerrn*Migr�nern*Mikronesienrn*Mikroorganismerrn*Milit�r historiern*Milj�rn*Miltrn*Mimerrn*Mimicryrn*Mimikrn*Mindanaorn*Mineralrn*Minerern*Minervarn*Minestra di verdurarn*Minestronern*Mingdynastietrn*Minimalrn*Minimumrn*Minoritetrn*Minusrn*Minuti�srn*Miquelonrn*Mirrn*Mirakelrn*Mirakul�srn*Misantroprn*Miserabelrn*Misogynrn*Mistb�nkrn*Mis�rern*Mitchellrn*Mitosern*Mitrarn*Mj�lnerrn*Mnemoteknikrn*Mobrn*Mobilrn*Moderatrn*Moderationrn*Modercellern*Mogens Jeppesenrn*Molrn*Molotovrn*Molotovcocktailrn*Molsrn*Momentrn*Momentanrn*Momsrn*Moneterrn*Mongolietrn*Monismern*Monogamrn*Monogamirn*Monoklonale antistofferrn*Monologrn*Mononukleosern*Monoplanrn*Monopolrn*Monotonrn*Monsters Inc.rn*Monstransrn*Monstrumrn*Mont Blancrn*Montenegrorn*Monterern*Monumentrn*Monumentalrn*Morrn*Moradsrn*Morfologirn*Mormonerrn*Morse-alfabetetrn*Mortalitetrn*Morten Bisprn*Morten Korchrn*Morten Olsenrn*Mortificerern*Mor�nern*Mosegrisrn*Moseg�rdskovrn*Mosehornuglern*Moser�vrn*Mosesneglrn*Moskvarn*Mother Teresarn*Motivrn*Motiverern*Motiveringrn*Motorlovrn*Mottorn*Mount Everestrn*Mount Garnetrn*Mount Kosciuskorn*Mount McKinleyrn*Mount Woodroffern*Mount Zielrn*Moussern*Mousserern*Moutonrn*Mudder�derrn*Mulktrn*Multiplumrn*Multitaskingrn*Muninrn*Murciarn*Murrayrn*Musern*Musgrave Rangern*Musikrn*Musvitrn*Musv�gern*Mutationrn*Myoglobinrn*Myriadern*Mysteriumrn*Mystifikationrn*Mystiskrn*Mytologirn*Myxomatosern*M�lkrn*M�lkevejenrn*M�nrn*M�ns Klintrn*M�ntrn*M�rk sangh�grn*M�lbevidstrn*M�nern*M�nedrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Romertal for 1000", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501201637", "length": 362, "is_new": 0}
{"page_id": 129, "title": "Mesanmast", "text": "En mesanmast er i skibsterminologi betegnelsen for den agterste (bagerste) mast p� et flermastet skib.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021012223007", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 130, "title": "Norge", "text": "de:Norwegen eo:Norvegio fr:Norv�ge no:Norge nl:Noorwegen pl:Norwegia sv:NorgernKongeriget Norge er et nordisk land vest for Sverige p� den skandinaviske halv�. Norge er endvidere placeret nord for Danmark. Landet har aflang form, og en lang kystlinie langs med Nordatlanten, hvor ogs� Norges kendte fjorde befinder sig. Norge har gr�nse til Sverige, Rusland og Finland. De n�rtvedliggende �er Svalbard og Jan Mayen er under norsk suver�nitet. Bouvet�en i Sydatlanten og Peter I �en i det sydlige Stillehav er norske bilande. Derudover har Norge et territorialkrav p� Dronning Maud Land p� Antarktis.rnrnKongeriket NorgernrnrnBillede:Norge_flag_medium.pngrnBillede:Norge_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: IngenrnOfficielt sprog NorskrnHovedstad OslornKongeHarald V af NorgernRegeringslederKjell Magne BondevikrnAreal - Total - heraf vandAreal 66 324.220 km� 5 % rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km� St�rrelse 114rn 4.525.116 rn 14 pr. km� rnUafh�ngighedrn - Erkl�retrn - Anerkendt Adskillelse fra Sverigern7. juni 1905rn26. oktober 1905rnValuta Norske kronerrnTidszone UTC +1rnNationalmelodi Ja, vi elsker dette landrnInternetdom�ne.NOrnInternational tlfkode47rnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Norges historiernrnNorges vikingeperiode fra det 9. �rhundrede til det 11. �rhundrede var en tid med national forening og ekspansion. Den norske konger�kke udd�de i 1387, og landet gik ind i en unionsperiode med Danmark. Efter 1450 stadf�stet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen \"400-�rs natten\", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at Danmark valgte side med Napoleon blev Norge overgivet til Sverige i 1814.rnrnStigende norsk irritation gennem det 19. �rhundrede med regeringen i Stockholm lagde grunden for opl�sningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilb�d den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning der tillod dannelsen af et monarki, k�rede parlamentet ham til konge. Han tog navnet Haakon VII, efter de uafh�ngige norske konger.rnrnNorge var en ikkekrigsf�rende magt under 2. verdenskrig, men som et resultat af den tyske invasion og bes�ttelse under 2. verdenskrig, blev nordm�ndene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved NATO's dannelse i 1949 og var et af de grundl�ggende medlemmer af FN. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet har dog en associeringsaftale.rnrn== Politik ==rnUddybende artikel: Norges politikrnrnNorge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er prim�rt ceremoniel, men han har indflydelse som nationens samlingssymbol. Selvom grundloven fra 1814 giver vidtr�kkende rettigheder til kongen, udfyldes disse dog n�sten altid igennem statsr�det i kongens navn. Statsr�det eller regeringen best�r af en statsminister og hans regering, udn�vnt af kongen. Siden 1884 har grundloven sikret at regeringen skal have parlamentets st�tte, s� udn�vnelsen fra kongens side er alene en formalitet.rnrnDet norske parlament Stortinget har 165 medlemmer, som v�lges fra de 19 provinser for en 4-�rig periode udfra et system med proportional repr�sentation. Systemet ligger t�t op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, Odelsting og Lagting, som m�des separat eller f�lles alt efter det lovgivningsm�ssige emne til debat.rnrnDen specielle rigsret varetager anklager for embedsforbrydelser; den regul�re ret inkluderer h�jesteret H�yesterett (17 permanente dommere og en pr�sident), appelretten, by- og regionsretsinstanser, arbejdsretten og m�glingsretsinstanser. Dommerne ved de regul�re retsinstanser udn�vnes af statsr�det efter indstilling fra justitsministeren.rnrn== Provinser ==rnUddybende artikel: Norges provinserrnBillede:Norge_kort.jpgrnrnNorge er opdelt i 19 administrative regioner kaldt provinser (fylker, ental - fylke), og 434 kommuner:rnrn* Akershusrn* Aust-Agderrn* Buskerudrn* Finnmarkrn* Hedmarkrn* Hordalandrn* M�re og Romsdalrn* Nordlandrn* Nord-Tr�ndelagrn* Opplandrn* Oslorn* �stfoldrn* Rogalandrn* Sogn og Fjordanern* S�r-Tr�ndelagrn* Telemarkenrn* Tromsrn* Vest-Agderrn* Vestfoldrnrn== Geografi ==rnUddybende artikel: Norges geografirnrnNorges landskab er generelt forreven og bjergrigt. Kystlinien p� mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af �er og holme. Norge kendes ogs� som landet med midnatssolen, idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her g�r solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.rnrnNorge f�lger Nordatlanten i hele sin l�ngde. Tre have udg�r kystlinien. Nords�en i sydvest, Skagerrak i syd og det norske hav til vest og Barentshavet til nord�st. Norges h�jeste punkt er Galdh�piggen med sine 2.460 meter.rnrnDet norske klima er tempereret, specielt langs kysten som p�virkes af golfstr�mmen. Klimaet inde i landet er mere h�rdt, og i den nordlige del hersker mere arktiske forhold.rnrn== �konomi ==rnUddybende artikel: Norges �konomirnrnDen norske �konomi er et rigt kapitalistisk velf�rdssamfund, med en kombination af de frie markedskr�fter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale omr�der som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt p� naturressourcer - olie, vandkraft, fisk, skovbrug og mineraler. De store naturressourcer (specielt olien) har dog ogs� gjort landet st�rkt afh�ngigt af de internationale oliepriser. I 1999 udgjorde olieeksporten 35% af eksportindt�gterne. Saudiarabien og Rusland er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.rnrnNorge st�r udenfor EU efter en folkeafstemning i november 1994. Landet er dog sammen med Island og Lichtenstein. en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via E�S.rnrnDen �konomiske v�kst var i 2000 2,7%, sammenlignet med 0,8% i 1999. V�ksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3%. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100% statsejede oliefirma Statoil.rnrnP� trods af flere unders�gelser, der viser at nordm�nd har den st�rste livskvalitet i verden, er der stadig bekymringer omkring hvor landet st�r, n�r olie- og gasforsyningerne l�ber ud om cirka to �rtier. En stor del af indt�gten ved det nuv�rende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterf�lgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue p� mere end 43 milliarder amerikanske dollar.rnrn== Demografi ==rnUddybende artikel: Norges demografirnrnDet norske sprog har to skrevne former, kaldet Bokm�l og Nynorsk. Der er dog ikke v�sentlig forskel mellem de to skrevne former. Bokm�l skrives af majoriteten af befolkningen. Flere same sprog tales og skrives i de nordlige regioner af samerne. rnrnHovedparten af nordm�ndene (86%) tilh�rer den lutheranske norske statskirke. Andre mindretal som protestanter og romersk-katolikker udg�r cirka 4% af befolkningen.rnrn== Kultur ==rnUddybende artikel: Norges kulturrnrnKendte nordm�nd inkluderer skuespilsforfatteren Henrik Ibsen, opdagelsesrejsende Roald Amundsen, den ekspressionistiske maler Edvard Munch, komponisten Edvard Grieg og forfatteren Knut Hamsun modtager af nobelprisen i litteratur i 1921.rnrnrnrnHelligdagernDatoDansk navnNorsk navnBem�rkningerrn1. januarNyt�rsdagNytt�rsdag rnMarts/AprilP�skeP�skeDe officielle helligdage best�r af Skj�rtorsdag (Sk�rtorsdag), Langfredag (Langfredag), F�rste p�skedag (P�skedag) and Andre p�skedag (P�skemandag).rn1. majArbejdernes kampdagArbeidernes DagDen internationale arbejderbev�gelses dag.rn17. majGrundlovsdagGrunnlovsdagFejring af grundloven fra 1814rn40 dage efter p�skeKristi HimmelfartsdagKristi HimmelfartsdagLigger p� en torsdagrn7 uger efter p�skePinsePinseF�rste pinsedag (S�ndag) og Andre pinsedag (Mandag)rn25. december, 26. decemberJulJulNordm�ndene fejrer to dage jul, selv om hovedparten af festlighederne som i Danmark ligger den 24. decemberrnrnrn== International pressefrihed ==rnrn* Presse friheds indeks: Rangeret 1 ud af 139 lande.rnrn== �vrige emner ==rnrn* Norges arkitekturrn* Norges kendte personer rn* Norges kommunikationrn* Norges milit�rrn* Norges nationrn* Norges transportrn* Norges turismern* Norges udenrigsforholdrnrn== Eksterne link ==rnrn* Norway.no - Officiel regeringsportalrn* Stortinget - Officiel side for Stortingetrn* Kongehuset - Officiel side for KongehusetrnrnrnVerdens lande | Europa", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425182953", "length": 800, "is_new": 1}
{"page_id": 131, "title": "NASA", "text": "en:NASA pl:NASA nl:NASArnrnNASA st�r for National Aeronautical & Space Administration, og er det amerikanske �kvivalent til det europ�iske ESA.rnrnNASA's forg�nger var National Advisory Committee on Aeronautics (NACA), som blev dannet efter 1. verdenskrig for at fremme rumforskning i USA. I 1959 blev NACA reorganiseret og fik kontrol med selve rumprogrammet, som tidligere var blevet udf�rt af forskellige dele af milit�ret.rnrnrnBillede:Nasa.JPGrnrnrn== NASA's rummissioner ==rn* Bemandede rummissionerrn**Mercuryrn**Geminirn**Apollorn**Skylabrn*Ubemandede rummissionerrn**Marinerrn**Surveyor", "comment": "Lidt mere fra den engelsek", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214150231", "length": 273, "is_new": 0}
{"page_id": 132, "title": "NASDA", "text": "NASDA er en forkortelse for National Space Development Agency of Japan, og er som navnet antyder Japans svar p� amerikanske NASA. NASDA blev oprettet i juni m�ned i 1969, og besk�ftiger sig med rumforskning og udvikling af raketter.rnrn=== Eksterne links ===rn*Hjemmeside: http://www.nasda.go.jp", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031004232", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 133, "title": "Naturmedicin", "text": "medicinenl:alternatieve geneeskundernrnNaturmedicin er naturprodukter anvendt til medicinsk behandling. Mennesket har igennem mange hundrede �r benyttet sig af tilg�ngelige mineralske og animalske produkter til at behandle sygdomme hos mennesker og dyr. Brugen af naturmedicin stoppede med fremv�ksten af den kemiske industri som var i stand til dels rn# at udvinde de virksomme stoffer fra naturmedicinen og dels rn# syntetisere nye virksomme stoffer. rnLigeledes har fremkomsten af et sygehusv�sen, som fortrinsvis holder sig til videnskabeligt dokumenterede metoder i behandlingen af sygdomme, betydet at naturmedicinen er udg�et. Naturmedicin har dog siden 1970'erne genvundet en v�sentlig interesse uden for det etablerede sundhedssystem.rnrnEksempler p� naturmedicin er pilebark som er blevet benyttet som smertestillende middel. Pilebarken indeholder salicylsyre (Salix=pil), som i dag er den virksomme ingrediens i mange industrielt fremstillede produkter til smertebehandling.", "comment": "salisylsyre -> salicylsyre", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309142112", "length": 209, "is_new": 0}
{"page_id": 134, "title": "Norden", "text": "countries sv:Norden rnrnhttp://www.lysator.liu.se/nordic/ill/nordflg3.gifrnrnLandene i Norden er rnDanmark,rnFinland,rnIsland,rnNorge,rnogrnSverige.rnDertil kommer �-omr�derne �land (del af Finland), F�r�erne (del af Danmark) og Gr�nland (del af Danmark). Samerne har ogs� en grad af uafh�ngighed.rnrnDe nationale flag ovenover repr�senterer fra venstre mod h�jre, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, F�r�erne, �land, Gr�nland, samt Sameland.rnrnSomme tider bruger man fejlagtigt betegnelsen Skandinavien om de nordiske lande.", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030218223619", "length": 191, "is_new": 0}
{"page_id": 137, "title": "N", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet N har mange betydninger.rn# 14. bogstav i det danske og latinske alfabet.rn# Kemisk tegn for kv�lstof.rn# Forkortelse for nord.rn# n er forkortelse for pr�fikset nano.rn# N er i fysikken en forkortelse for SI-kraftenheden Newtonrnrn----rnOrd der starter med N:rn*N.F.S. Grundtvigrn*Nabopostrn*Naivrn*Nannarn*Napolirn*Narkosern*Narkotiskrn*NASArn*Nasalrn*NASDArn*Natrn*Natdyrrn*NATOrn*Nattergalrn*Natuglern*Naturalisationrn*Naturelrn*Naturforvaltningrn*Naturligt talrn*Naturmedicinrn*Naturplejern*Naturvidenskabelige reservaterrn*Naururn*Nausearn*Nautikrn*Navigationrn*Navigerern*Neapelrn*NEG miconrn*NEG Miconrn*Negationrn*Negligerern*Neglig�rn*Nekrofetichismern*Nektarrn*Nephthysrn*Nepotismern*Neptunusrn*Nereisrn*Nergalrn*Neriern*Netv�rksobjektrn*Neuralgirn*Neurastenirn*Neurologrn*Neurosern*Neutralrn*Neutraliserern*Neutrumrn*Nevadarn*Nev�rn*New Amsterdamrn*New England Rangern*New Yorkrn*New Zealandrn*Newcastlern*Newfoundlandrn*NGOrn*Nibern*Nibelungens Ringrn*Nicoisern*Niecern*Nielsrn*Niels Henrik David Bohrrn*Niels Juelrn*Nigerrn*Nikern*Nilenrn*Nils Poppern*Nimbusrn*Niteroirn*Nitrogenrn*Nitropr�vern*Niveaurn*Nivellerern*Niv�rn*Njordrn*Nobelprisrn*Nobelprisen i fysikrn*Nobelprisen i fysiologi eller medicinrn*Nobelprisen i kemirn*Nobelprisen i litteraturrn*Nobelprisen i �konomirn*Nobels fredsprisrn*Nomadern*Nominelrn*Nonchalancern*Nonsensrn*Norrn*Nordenrn*Nordisk j�gersamvirkern*Nordisk mytologirn*Nordiske ringduerrn*Nordjyllands Amtrn*Nords�enrn*Nords�museetrn*Norfolkrn*Norgern*Normrn*Normalrn*Normerern*Nosofilirn*NOTrn*Notarn*Nota benern*Notabelrn*Notabiliteterrn*Notatrn*Notern*Noterrn*Noterern*Noteringrn*Notificerern*Novemberrn*Novemberrevolutionenrn*Nuancern*Numismatikrn*Nutrn*Ny Britannienrn*Ny Guinearn*Ny Irlandrn*Ny saglighedrn*Nyborg Slotrn*Nye f�devarerrn*Nyhedsgruppern*Nyklassiscismenrn*Nyk�bing Morsrn*Nysrn*Nyt�rrn*Nyt�rsdagrn*N�bdyrrn*N�ldens takvingern*N�sehornspuffadderrn*N�stvedrn*N�vningrn*N�rresundbyrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501205613", "length": 192, "is_new": 0}
{"page_id": 138, "title": "Nobelpris", "text": "Prizeeo:Premio_Nobeles:Premio_Nobelfr:Prix_Nobelnl:Nobelprijspl:Nagroda_Nobla sv:NobelprisetrnrnPris som uddeles af renterne af en gave fra Alfred Nobel. Prisen uddeles i fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur og for fredsarbejde samt siden 1969 i �konomi. Uddeles p� Alfred Nobels f�dseldsdag den 10. december hvert �r. F�rst gang prisen blev uddelt var i 1901.rnrnNobelprismodtagerene i de enkelte discipliner kan findes p� f�lgende artikler:rnrn*Nobelprisen i fysikrn*Nobelprisen i kemirn*Nobelprisen i fysiologi eller medicinrn*Nobelprisen i litteraturrn*Nobels fredsprisrn*Nobelprisen i �konomirnrn----rn===Externe referencer===rn* Nobelfondens officielle hjemmside: http://www.nobel.se/", "comment": "dicipliner -> discipliner", "user": "Christian List", "timestamp": "20021216152506", "length": 365, "is_new": 1}
{"page_id": 139, "title": "Nobelprisen i fysik", "text": "Prize in Physicses:Premio_Nobel/F�sicafr:Prix_Nobel_de_Physiquenl:Nobelprijs_voor_de_NatuurkundernNobelprisen i fysik er siden 1901 blevet tildeltrnrnrn:1901 W. C. R�ntgen (1845-1923), Tysklandrn:1902 P. Zeeman (1865-1943), Holland & H. A. Lorentz (1853-1928), Hollandrn:1903 Antoine Henri Becquerel, Pierre Curie & Marie Curiern:1904 Lord Rayleigh (John William Strutt)rnrn:...rnrn:1922 Niels Bohr (1885-1962), Danmarkrnrn:...rnrn:2002 Raymond Davis Jr., Masatoshi Koshiba, Riccardo GiacconirnrnDe �vrige nobelpriserrn*Kemirn*Medicinrn*Litteraturrn*Fredrn*�konomirnrn== Kilde ==rn* http://www.nobel.se/physics/laureates/index.html", "comment": "flere rettelser senere...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030420185357", "length": 368, "is_new": 1}
{"page_id": 140, "title": "�bent indhold", "text": "contentde:Open Contentes:Contenido abierto ja:オーフンコンテントrnzh:%E5%86%85%E5%AE%B9%E5%BC%80%E6%94%BErnrnrn�bent indhold (fra engelsk: open content) beskriver enhver form for kreativt arbejde (for eksempel artikler, billeder, lyd, video o.s.v.) der er udgivet under en meget fri licens der explicit tillader kopiering af informationen. (Et eksempel er GNU Free Documentation License, der bruges af Wikipedia.)rnrn\"�bent indhold\" bruges somme tider ogs� som beskrivelse af indhold som kan redigeres af alle. Til forskel fra en kommerciel udgiver som har ansvaret for alt materialet.rnrnLigesom open source software til tider beskrives som fri software (ikke at forveksle med Freeware), kan �bent indhold beskrives i en mere fri form som frit materiale. Alt �bent indhold er dog frit i henhold til GNU GPL (som eksempel kan n�vnes Open Directory. Se eventuelt ogs� public domain, free content and free software movement.rnrn== �bent indhold projekter (i alfabetisk orden) ==rn* Aozora Bunko (p� japansk) - frie digitale Japanske b�gerrn* CapitanCook - Den frie rejseguidern* Creative Commonsrn* ExtinctionLevelEvent.com - �bent Indhold Web Tegneseriern* Jake - Forskningssoftware og database hvor indholdet er opbygget p� open source m�denrn* GNUtemberg p� italiensk.rn* Linux documentation project - Project der udvikler dokumentation for Linuxrn* Nupedia - peer-reviewed encyklop�dirn* Opencode - sammenslutning for �ben forskning og indholdrn* OpenContent - open source licenser for informationrn* Open Content for Education rn* OpenCourseWare - �ben deling af universitetsstuderendes undervisningsmaterialern* Openlaw - Eksperiment med �ben samarbejde om at sammens�tte lovm�ssige argumenterrn* Open Music Registry - �ben deling af musik ved hj�lp af en �ben audio licensrn* Open Directory Project - web directory bruges af blandt andet Google og Yahoo.rn* PlanetMath - Matematik for folket, og af folket.rn* Wikipedia - fri encyklop�di og denne side.rn* Woochi - Vin Encyklop�dirn* World Lecture Hall - Online kursus materialern* The Worldwide Lexiconrn* Project Gutenberg rn* Public Library of SciencernrnSe ogs� public domain resources, semi-public domain resources, public domain image resourcesrnrn==Licenser==rn* GNU Free Documentation Licensern* October Open Game License (OOGL) - en mere �ben version af Open Game Licensern* Open Publication License - Licens til Open Content Projectrn* Open Directory Project License brugt af Open Directory Projectrn* Open Game License - Licens til Open Gaming Foundation, som den er lavet af Wizards of the Coast.rnrn==Eksterne link==rn* chaumbrai.com, Frie fotografierrn* - alqua.com, Frie dokumenterrn* Creative Commonsrn* �bent indhold bibliotek: ibibliorn* Copyleft og alt omkring denrn* Jan Newmarch, \"Open Content Licenses,\" http://jan.netcomp.monash.edu.aurn* http://www.opencontent.org/rn* Open directory kategori: Open Contentrn* �bent indhold resourcer og mailing list p� OpenContentList.comrn* Licenser til Dokumentation p� gnu.orgrn* Denne Google s�gning fors�ger at finde dokumenter med GFDL licens, serveret p� et s�lvfad.rnrn== Kilder/henvisninger ==rnDenne liste af �bent indhold projekter er delvis baseret p� The Institutional Design of Open Source Programming i Firstmonday", "comment": "more languages", "user": "217.230.171.21", "timestamp": "20030510131343", "length": 294, "is_new": 0}
{"page_id": 141, "title": "Odense", "text": "er Danmarks tredjest�rste by, med et indbyggertal der i 2001 l� p� 183.617 (ifg. Danmarks Statistik).rnrnDen kendte forfatter H.C. Andersen er f�dt og opvokset i Odense. rnrnI Odense ligger Danmarks st�rste indk�bscenter, Roseng�rdscenteret, der har 124 butikker i et indend�rs g�gademilj�.", "comment": "Nyt indbyggertal", "user": "Christian List", "timestamp": "20021012231946", "length": 211, "is_new": 0}
{"page_id": 142, "title": "O", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet O har mange betydninger.rn# 15. bogstav i det danske alfabet.rn# Kemisk tegn for oxygen (ilt).rn# rnrn----rnOrd der starter med O:rn*Oasern*Objektrn*Objektivrn*Obligatrn*Obligatoriskrn*Observationrn*Obskurrn*Obskurantistrn*Obsk�nrn*Obsternasigrn*Occidentenrn*Oceanrn*Odrn*Odensern*Oderrn*Odeumrn*Odinrn*Odi�srn*Od�rrn*Oeufrn*Ofeliarn*Offensivrn*Offertern*Officielrn*Oftalmologrn*Oiern*Okkultrn*Okkupationrn*Oktoberrn*Oktoberrevolutionenrn*Okularrn*Olrn*Olaf Poulsenrn*Old Faithfulrn*Ole Ernstrn*Ole Lund Kirkegaardrn*Ole R�merrn*Oliebjergetrn*Oligarkirn*Olivettern*Oluf 1. Hungerrn*Oluf 3.rn*Olympiske vinterlegern*Omenrn*Omin�srn*Omsonstrn*Omstigningrn*Ondulationrn*Onkelrn*Onkel Toms hyttern*Onomatolalirn*Onomatopoietikonrn*Onsdagrn*Opdr�trn*Open sourcern*Operarn*Operationrn*Operation Torchrn*Opponerern*Opportunrn*Opportunistrn*Oppositionrn*Oproprn*Opsatsrn*Optantrn*Optant-konventionenrn*Optikrn*Optimismern*Optiskrn*Opusrn*Oratoriskrn*Ordbogrn*Ordbog over det danske sprogrn*Ordenrn*Ordinaltalrn*Ordinatrn*Ordinataksern*Ordinationrn*Ordinerern*Ordin�rrn*Ordklassern*Ordsprogssamlingrn*Orfeus og Eurydikern*Organrn*Organisk kemirn*Organisk materialern*Organismern*Orgiern*Orientrn*Orientalerrn*Orientekspressenrn*Orienterern*Orientere sigrn*Orienteretrn*Originalrn*Orkanrn*Ormrn*Ornamentrn*Ornamentikrn*Ornatrn*Ornitologirn*Ortodoksrn*Ortografirn*Osakarn*Osirisrn*Oslorn*OSSrn*Ostrn*Osteh�vlrn*Ostendern*Ostentativrn*Osteologirn*Ourthern*Outrerern*Outsiderrn*Ouverturern*Ouzorn*Ovambolandrn*Ovationrn*Oxfordrn*Oxygenrn*OzonrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Rune", "timestamp": "20030514211201", "length": 143, "is_new": 1}
{"page_id": 143, "title": "Partier", "text": "Politiske partier, der har siddet i Folketinget i - omtrent - kronologisk r�kkef�lge:rnrn*Venstre - Danmarks liberale partirn*Det konservative Folkepartirn*Socialdemokraternern*Det Radikale Venstrern*Danmarks kommunistiske Partirn*Danmarks Retsforbundrn*Dansk Samlingrn*Slesvigsk Partirn*Danmarks nationalsocialistiske Arbejderpartirn*Socialistisk Folkepartirn*De Uafh�ngigern*Liberalt Centrumrn*Venstresocialisternern*Fremskridtspartietrn*Kristeligt Folkepartirn*Centrumdemokraternern*Enhedslisten - de r�d-gr�nnern*Dansk FolkepartirnrnEndvidere har en del individuelle udbrydere (og ekskluderede) fra de enkelte partier dannet deres egne partier; her er kun n�vnt partier, der har vundet folketingsmandater ved folketingsvalg.rnrnEndvidere skal det n�vnes, at b�de Venstre og Det konservative Folkeparti indtil starten af det tyvende �rhundrede bestod af en r�kke mindre grupper, som siden samledes i de landsd�kkende partier, vi kender i dag.rnrnSocialdemokraterne hed indtil 2002 Socialdemokratiet i Danmark", "comment": "Arbejderpart -> Arbejderparti", "user": "Christian List", "timestamp": "20021214192620", "length": 119, "is_new": 1}
{"page_id": 144, "title": "Politik", "text": "er studiet af magtud�velse.rnrnI Danmark har vi politikere til at tage sig af politik i kommuner, amter og i folketinget.rnrnPolitikere er normalt delt op i politiske partier, disse partier har normalt ogs� en tilh�rende ungdomsorganisation.rnrnLignende emner.", "comment": "DK5 link", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212111139", "length": 493, "is_new": 1}
{"page_id": 145, "title": "P", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet P har mange betydninger.rn# 16. bogstav i det danske alfabet.rn# Kemisk tegn for fosfor.rn# p er forkortelse for pr�fikset pico.rn# P er forkortelse for pr�fikset penta.rnrn----rnOrd der starter med P:rn*P.m.rn*Pacificerern*Pacifistrn*Padovarn*Paginarn*Paginerern*Painrn*Palatalrn*Palaurn*Paletotrn*Palindromrn*Palinymrn*Palisadern*Palle S�rensenrn*Palmes�ndagrn*Palminrn*Pamfiliusrn*Pamfletrn*Panrn*Pandarn*Panegyrikrn*Panelrn*Panerern*Pangermanrn*Panoramarn*Pantomimern*Papillotrn*Papismern*Papua Ny Guinearn*Parabelrn*Paradern*Paraderern*Paradigmarn*Parafrasern*Paraguayrn*Parallaksern*Parallelrn*Paralleliserern*Paralysern*Paranarn*Parasitrn*Paratrn*Parcelrn*Parcellerern*Parcellistrn*Pardonrn*Parentesrn*Parerern*Paresern*Parforcejagtrn*Parirn*Parisrn*Parlamentariskrn*Parlamentarismern*Parlamenterern*Parlament�rrn*Parl�rrn*Parodirn*Parodierern*Parodiskrn*Parolern*Parricidiumrn*Parsifalrn*Partrn*Parterern*Parthaverrn*Partielrn*Partierrn*Partikelrn*Partikelacceleratorrn*Partikularismern*Partiskrn*Partnerrn*Partoutrn*Parvenurn*Par�rn*Passabelrn*Passagern*Passageinstrumentrn*Passerern*Passiarrn*Passionrn*Passioneretrn*Passivrn*Passiverrn*Passourn*Pass�rn*Pastasciuttern*Pastina in brodorn*Pastoral-Seminariumrn*Pastoratrn*Patate frittern*Patentrn*Paternitetrn*Patetiskrn*Patinarn*Patologirn*Patologiskrn*Patosrn*Patricierrn*Patriotrn*Patriotismern*Patrouillerern*Patruljern*Patruljerern*Paul M�llerrn*Pauverrn*Pavern*Paxrn*PCrn*PCRrn*P�chesrn*Pedantrn*Pedelrn*Peder Pavelsrn*Pejlingrn*Pekingrn*Pelagiskrn*Pelern*Pelikanfodrn*Peltastrn*Penalhusrn*Pendantrn*Penelope Cruzrn*Penicidern*Penisrn*Penselfjerrn*Pensionrn*Pension�rrn*Pensumrn*Pentagonrn*Per H�jholtrn*Perarn*Perfektrn*Perfektumrn*Perfidrn*Perforerern*Pergolarn*Periferiskrn*Periodern*Periodiskrn*Perleandrn*Perleuglern*Permanentrn*Permissionrn*Permitterern*Perpendikul�rrn*Perpleksrn*Perronrn*Persianerpelsrn*Persienrn*Persille�enrn*Personalern*Personalhistoriern*Personaliarn*Personhalrn*Perspektivrn*Pertentligrn*Perthrn*Perurn*Perversrn*Pescern*Pesce fritto mistorn*Pessimismern*Pesticidrn*Peter Albertirn*Peter Mygindrn*Peterskirkenrn*Petits poisrn*Petroleumrn*PHrn*PHPrn*Piccolorn*Pico del Teidern*Pierre Bourdieurn*Piet�rn*Pigmentrn*Pikantrn*Pikeretrn*Pilrn*Pilotrn*Pincetrn*Pindsvinrn*Pineapplern*Pingvinrn*Pink Peacern*Pinocchiorn*Pinsern*Pinsebev�gelsenrn*Pionerrn*Pippi Langstr�mpern*Piratrn*Piratudgavern*Pisarn*Pistenrn*Pittoreskrn*Pizzarn*Pjecern*Pj�kkertrn*Placerern*Plaidrn*Plamasern*Planrn*Planerern*Planetrn*Planet-Systemrn*Planktonrn*Plantagern*Plantehormonrn*Plasmidrn*Plastiskrn*Plastisk lerrn*Plateaurn*Platformrn*Plausibelrn*Plaza de Achorn*Plebejerrn*Plebsrn*Plenarrn*Pleonasmern*Plettet stor hornuglern*Pliss�rn*Plotosus anguillarisrn*Pluralisrn*Plusrn*Pluskvamperfektumrn*Plutorn*Plutonrn*Pl�derern*Pneumatiskrn*Porn*Podagrarn*Pogromrn*Pointerern*Poirern*Poissonrn*Pokalrn*Polemikrn*Polemiserern*Polentarn*Policern*Poliskrn*Politikrn*Politurrn*Pollo arrostorn*Pollo guarnitorn*Polstrern*Poltrn*Polychokern*Polydipsirn*Polygamrn*Polygamirn*Polygonrn*Polyteismern*Pomadern*Pommern*Pommes de terrern*Pommes fritesrn*Pomonarn*Pompeirn*Pomp�srn*Pontonrn*Pontonbrorn*Poprn*POP3rn*Populariserern*Popularitetrn*Popul�rrn*Porcrn*Porgy og Bessrn*Portrn*Port Darwinrn*Portefeuillern*Portemonn�rn*Portierern*Portionrn*Porto Alegrern*Portugalrn*Poseidonrn*Poserern*Positionrn*Positivrn*Positurrn*Possementrn*Postrn*Post festumrn*Posterern*Posthornsormrn*Posthumusrn*Postludiumrn*Postulatrn*Potagern*Potageskern*Potenserern*Potentatrn*Potpourrirn*Poulardern*Pouletrn*Pousserern*Pragrn*Praksisrn*Praktiserern*Prek�rrn*Prellern*Premi�rern*Presentrn*Pressantrn*Prestigern*Prikken over i'etrn*Primarn*Primitivrn*Prim�rrn*Princeton-universitetetrn*Principrn*Principalrn*Principielrn*Prins Baudouinrn*Prins Charlesrn*Prins Henrikrn*Prins Joachimrn*Prinsens Livregimentrn*Prinsesse Alexandrarn*Prinsesse Alexandra Zu Sayn Wittgensteinrn*Prioriterern*Privilegiumrn*Prix �Femina�rn*Pro annorn*Pro et contrarn*Probatrn*Proberern*Problemrn*Problematiskrn*Procederern*Procedurern*Procesrn*Processionrn*Producerern*Produktrn*Produktivrn*Produktivitetrn*Profanrn*Profanerern*Professionrn*Professionelrn*Profitrn*Programmerrn*Programmeringssprogrn*Progressivrn*Projektrn*Projekt Xrn*Projektilrn*Projekt�rrn*Proklamationrn*Prokurarn*Prokuratorrn*Prokuristrn*Prologrn*Prolongerern*Promillern*Prominentrn*Promptern*Pronomenrn*Proponentrn*Proportionalrn*Proportioneretrn*Propositionrn*Prosaiskrn*Prosaistrn*Prosciuttorn*Proselytrn*Prospektrn*Prostituerern*Prostituere sigrn*Protegerern*Proteinrn*Protektionrn*Protektionismern*Protestrn*Protokolrn*Protokollerern*Protoplasmarn*Prototypern*Provenurn*Proviantrn*Provisoriskrn*Provokationrn*Pr�cedensrn*Pr�cessionenrn*Pr�cisrn*Pr�gnantrn*Pr�limin�rrn*Pr�ludiumrn*Pr�miern*Pr�mierern*Pr�misrn*Pr�positionrn*Pr�rieuglern*Pr�rogativrn*Pr�sensrn*Pr�sentrn*Pr�senterern*Pr�strn*Pr�sterern*Pr�tendentrn*Pr�tenderern*Pr�tenti�srn*Pr�ventivrn*Pr�veskydningsstemplerrn*Pseudo-rn*Pseudocrenilabrus multicolorrn*Pseudonymrn*Psykern*Psykiaterrn*Psykiskrn*Psykologrn*Psykologirn*Psykosern*Ptahrn*Publikationrn*Pueblorn*Puerilrn*Pulitzerprisenrn*Purismern*P�rschjagtrn*Pygm�falkrn*Pygospiorn*P�dagogrn*P�dagogikrn*P�leormrn*P�lsevognrn*P�nitensern*P�nologirnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "p for pico og P for penta", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501202721", "length": 404, "is_new": 0}
{"page_id": 146, "title": "Q", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet Q har mange betydninger.rn# 17. bogstav i det danske alfabet.rn# rn# rnrn----rnOrd der starter med Q:rn*Q.s.rn*Qatarrn*QB1rn*Qin-statenrn*Qing-dynastietrn*Qinghairn*Qu Yuanrn*Quarn*Quaboosrn*Quadragenarn*Quadrigammarn*Quai d'Orsayrn*Quand m�mern*Quarayaqrn*Quartorn*Quasirn*Quasimodorn*Quatrainrn*Quatriciniumrn*Quatriduumrn*Que fairern*Quebecrn*Quebrachorn*Quechuarn*Queen Elizabethrn*Queen Maryrn*Queensberry-reglerrn*Queenslandrn*Queretarorn*Quettarn*Quetzalrn*Quetzalcoatlrn*Qui s'excuse, s'accusern*Qui vivra verrarn*Quick-lunchrn*Quicksteprn*Quid pro quorn*Quidamrn*Quietorn*Quiltern*Quiltingrn*Quin-dynastietrn*Quinquagesimarn*Quinquangul�rrn*Quinquennalrn*Quinquenniumrn*Quintana Roorn*Quintorn*Quintuplumrn*Quintusrn*Quirinaletrn*Quirinusrn*Quislingrn*Quitorn*Quizrn*Quo vadis, Dominern*Quo vadis?rn*Quod erat demonstrandumrn*Quodlibetrn*Quousque tandemrn*Quranrn*Qutdligssatrn*Qwaqwarn*QWERTYrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Opdateret liste", "user": "Christian List", "timestamp": "20030306192710", "length": 200, "is_new": 0}
{"page_id": 147, "title": "Rumfart", "text": "transportrnrnRumfart betegner rejse eller transport i rummet. Der kan skelnes mellem bemandet rumfart og ubemandet rumfart.rnrnDen egentlige rumalder kan siges at starte i 1957 hvor Sputnik, som verdens f�rste kunstige satellit, blev opsendt til rummet fra Baikonur Cosmodromen i Sovjetunionen. Mennesket har dog langt tidligere dr�mt og skrevet om at rejse i rummet.rnrnRumstationerrnrn* Den Internationale Rumstationrn* MirrnrnNationale rumagenturerrnrn* DSRIrn* RAKArn* NASArn* ESArn* NASDArnrnAndre organisationerrnrn* Dansk Selskab for Rumfartsforskningrn* IAFrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn* Rummet.dkrnrn==Eksterne adresser==rn* Space.comrn* Spacedaily.com", "comment": "Den Internationale Rumstation", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501185304", "length": 475, "is_new": 0}
{"page_id": 148, "title": "Rusland", "text": "en:Russia eo:Rusio fr:Russie nl:Rusland pl:Rosja ru:%D0%A0%D0%BE%D1%81%D1%81%D0%B8%D1%8F sv:RysslandrnRusland er Europas st�rste land med en befolkning p� 146.001.176 indbyggere (ansl�et i juli 2000), og et landareal der g�r landet til det st�rste i verden.", "comment": "estimeret -> ansl�et", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319120733", "length": 430, "is_new": 0}
{"page_id": 150, "title": "Religion", "text": "ca:Religi� en:Religion de:Religion eo:Religio es:Religi�n fr:Religion nl:Religie pl:Religia pt:Religi�ornrnReligion har fulgt mennesket s� langt tilbage, som der er historiske kilder.rnrnrnEksempler p� religioner: Bahai - Buddhisme - Hinduisme - Islam - Kristendom - J�dedomrnrnLignende emner i Nordisk mytologi og i DK5-systemet.rnrn== Eksterne links ==rn* http://www.bahai.dkrn* http://www.religion.dk", "user": "62.5.65.95", "timestamp": "20030406110746", "length": 575, "is_new": 0}
{"page_id": 151, "title": "Rapmus And", "text": "DuckrnRapmus And er en figur i Disney's tegneserier. Han blev f�dt i Andeby, Calisota, USA i 1875. Hans for�ldre var Andtonius And og Andrea Blisand (ogs� kaldet Bedstemor And). Fra en tidlig alder, var det tydeligt, at han havde et meget modbydeligt temperement. Han arbejdede p� hans for�ldres g�rd frem til 1902, hvor han m�dte Hortensia von And, og de blev forlovede. Han begyndte med at arbejde for hendes bror Joakim von And.rnrnI 1908 hjalp han Hortensia og hendes s�ster Andrea von And med at k�re deres brors forretning. I 1920 giftede han sig endelig med Hortensia, og senere samme �r fik de to tvillinger:rnrn* Anders Andrn* Della AndrnrnHan arbejdede stadig hos Joakim von And indtil 1930, hvor alt forhold mellem Joakim og resten af familien gik i opl�sning. Rapmus trak sig tilbage, og det vides ikke pr�cist hvorn�r han d�de.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20021015163538", "length": 43, "is_new": 1}
{"page_id": 152, "title": "Rip, Rap og Rup", "text": "Dewey, and LouiernrnRip, Rap og Rup er Anders And's tre n�sten identiske nev�er. De blev skabt af Ted Osborne og Al Taliaferro og optr�dte f�rste gang i en tegneserie i en avis, d. 17. oktober 1937. De er Anders' s�ster Della And's s�nner. De blev sendt til Anders midlertidigt, efter at deres far var kommet p� hospitalet pga. nogle kanonslag der eksploderede under hans stol (hvem mon havde lagt dem der..?). Siden har man aldrig h�rt om for�ldrene, og Anders adopterede Rip, Rap og Rup i 1942. De er sammen med deres onkel Anders, og Joakim von And i de fleste af deres eventyr. De er 10-stjernede generaler i den verdensomsp�ndende organisation Gr�nsp�tterne.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030506120213", "length": 148, "is_new": 1}
{"page_id": 153, "title": "R", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet R har mange betydninger.rn# 18. bogstav i det danske alfabet.rn# I det kyrilliske alfabet repr�senteres r-lyden af Р. rn# Romertal for 80.rnrn----rnOrd der starter med R:rn*R&Drn*R.O.rn*R.P.rn*Rarn*Rabarberrn*Rabatrn*Rabbirn*Rabbinerrn*Rabbiosorn*Rabiatrn*Rabiesrn*Rabulistrn*Rabundusrn*Racern*Racediskriminationrn*Racerrn*Racismern*Racketrn*Racketeerrn*Radarrn*Raddoppiatorn*Raderern*Raderingrn*Radialrn*Radiationrn*Radiatorrn*Radicerern*Radikalrn*Radikalismern*Radiorn*Radioaktivrn*Radioaktivitetrn*Radiobilrn*Radiofonerern*Radiofonirn*Radiogramrn*Radiologrn*Radiologirn*Radioskopirn*Radiotransmissionrn*Radiumrn*Radiusrn*Radixrn*Radi�rrn*RAFrn*Raffinaderirn*Raffinementrn*Raffinerern*Raffineretrn*Raffineringrn*Rafraichissementrn*Rafraichisseurrn*Raftern*Raggarern*Raglanrn*Ragnarokrn*Ragoutrn*Ragtimern*Raidrn*Raillerern*Raillerirn*Railleurrn*Raisonrn*Raison d'�trern*Rajg�srn*Raketrn*Rakirn*Rakitisrn*Rakitiskrn*Rakkerrn*Raklerern*Rallentandorn*Rallierern*Rallyrn*RAMrn*Ramadanrn*Ramaskrigrn*Ramasserern*Ramificerern*Ramifikationrn*Ramlerrn*Rampern*Ramponerern*Ramsar-konventionenrn*Ramskoppetrn*Ranrn*Ranchrn*Rancherorn*Rancidrn*Ranciditetrn*Rancunern*Randhaglrn*Rangerern*Rangere medrn*Rangeringrn*Rangersrn*Ransonrn*Ranularn*Rapacesrn*Rapacitetrn*Rapaci�srn*Rapidrn*Rapiditetrn*Rapidorn*Rapirrn*Rapmus Andrn*Rappelrn*Rappellerern*Rapportrn*Rapporterern*Rapport�rrn*Rapsodern*Rapsodirn*Rapsodiskrn*Rapsodistrn*Raptatoresrn*Raptusrn*Rarefaktionrn*Raritetrn*Raritetskabinetrn*Rasrn*Raserern*Rasmus Klumprn*Rastepladsrn*Rastrerern*Rasurrn*Ratatoskrn*Ratern*Raterrn*Ratificerern*Ratifikationrn*Ratihaberern*Ratiorn*Ratio finalisrn*Ratio legisrn*Rationrn*Rationalrn*Rationale talrn*Rationaliserern*Rationalismern*Rationalitetrn*Rationelrn*Rationerern*Rationeringrn*Rationesrn*Rattenendorn*Rattraperern*Raucedorn*Ravagern*Ravagerern*Ravelinrn*Raviolorn*Rayonrn*Razzrn*Razziarn*Rcp.rn*Rern*Readerrn*Ready madern*Reagensrn*Reagensglasrn*Reagerern*Reaktansrn*Reaktionrn*Reaktionstidrn*Reaktion�rrn*Reaktiverern*Reaktorrn*Reaktorflyrn*Realrn*Realeksamenrn*Realiarn*Realisabelrn*Realiserern*Realismern*Realismenrn*Realistrn*Realistiskrn*Realiterrn*Realitetrn*Realkommentarrn*Realkreditrn*Reall�nrn*Realpolitikrn*Realregisterrn*Reassumerern*Reassurancern*Reassurerern*Reaumurrn*Rebelrn*Rebellerern*Rebelskrn*Rebonderern*Rebrousserern*Rebusrn*Recambiorn*Recamierrn*Receiverrn*Recensentrn*Recenserern*Recentrn*Recepissern*Recepisserern*Receptrn*Receptarrn*Receptibelrn*Receptibilitetrn*Receptionrn*Receptivrn*Receptorrn*Recepturrn*Recesrn*Recessivrn*Recessusrn*Rechtsrn*Recidivrn*Recifern*Recipern*Recipientrn*Reciprocitetrn*Reciprokrn*Reciprokt pronomenrn*Recirkulationrn*Recitationrn*Recitativrn*Recitatorrn*Reciterern*Reckrn*Recordrn*Recorderrn*Rectascensionrn*Rector magnificusrn*Rectumrn*Recurn*Recurrensrn*Redrn*Red tapern*Redaktionrn*Redaktionelrn*Redakt�rrn*Redanrn*Redemtionrn*Redigerern*Rediskonterern*Redivivusrn*Redoprn*Redoutern*Redressementrn*Reducerern*Reduitrn*Reduktibelrn*Reduktionrn*Reduplicerern*Reduplikationrn*Reedukationrn*Reeksportrn*Reeksporterern*Reelrn*Reelle talrn*Reellitetrn*Reemtionrn*Reengagementrn*Reengagerern*Refaktiern*Refektoriumrn*Referatrn*Refereern*Referencern*Referendumrn*Referentrn*Refillrn*Refinedrn*Reflationrn*Refleksrn*Refleksionrn*Refleksivrn*Refleksologirn*Reflektantrn*Reflekterern*Reflektorrn*Reflektoriskrn*Refluerern*Refluksrn*Reformrn*Reformationrn*Reformatorrn*Reformatoriskrn*Reformerern*Reformismern*Refraktrn*Refraktionrn*Refraktorrn*Refrakt�rrn*Refrangibilitetrn*Refrigerantiarn*Refrigerationrn*Refrigeratorrn*Refrigererern*Refr�nrn*Refugern*Refugiumrn*Refunderern*Refuserern*Refusionrn*Refutationrn*Refuterern*Regalrn*Regalern*Regalementrn*Regalerern*Regalierrn*Regattarn*Regencern*Regencestilrn*Regenerationrn*Regenererern*Regensrn*Regentrn*Regeringrn*Regestarn*Reggaern*Regirn*Regimern*Regimenrn*Regimentrn*Regimentern*Reginarn*Regionrn*Regionalrn*Regionalismern*Regiss�rrn*Registerrn*Registeredrn*Registertonrn*Registrantrn*Registratorrn*Registraturrn*Registrerern*Reglementrn*Reglementariskrn*Reglementeretrn*Regnbue�rredrn*Regnormrn*Regnumrn*Regnum animalern*Regnum coelestern*Regnum mineralern*Regnum terrestrern*Regnum vegetabilern*Regrederern*Regressionrn*Regressivrn*Regrettabelrn*Regretterern*Reguladetrirn*Regulariserern*Regularitetrn*Regulativrn*Regulatorrn*Regulerern*Regul�rrn*Rehabilitationrn*Rehabiliteringrn*Reichsmarkrn*Reificerern*Reimplantationrn*Reimportrn*Reimporterern*Reimpressionrn*Reimprimerern*Reinern*Reine douairierern*Reinkarnationrn*Reinstallerern*ReiserFSrn*Reit.rn*Reiterationrn*Reiterativrn*Reitererern*Rejektrn*Rejektionrn*Rejnfanrn*Rekalcitrantrn*Rekalcitrerern*Rekapitulationrn*Rekapitulerern*Rekapturrn*Reklamationrn*Reklamern*Reklamerern*Reklusionrn*Rekognitionrn*Rekognoscerern*Rekommandationrn*Rekommanderern*Rekommand�rrn*Rekompensationrn*Rekompenserern*Rekonciliabelrn*Rekonciliationrn*Rekoncilierern*Rekonstruerern*Rekonstruktionrn*Rekonvalescensrn*Rekonvalescentrn*Rekonventionrn*Rekordrn*Rekreationrn*Rekrutrn*Rekruterern*Rekrutterern*Rektangelrn*Rektangul�rrn*Rektapapirrn*Rektificerern*Rektifikationrn*Rektilinearrn*Rektorrn*Rektoratrn*Rekuperationrn*Rekuperativrn*Rekupererern*Rekurrendern*Rekurrerern*Rekursrn*Rekusationrn*Rekuserern*Rekviemrn*Rekvirentrn*Rekvirerern*Rekvisitrn*Rekvisitionrn*Rekvisitusrn*Rekvisit�rrn*Rekylrn*Rekylern*Rekylerern*Rekylgev�rrn*Relaisrn*Relaksationrn*Relakserern*Relapsrn*Relapserern*Relaterern*Relationrn*Relativrn*Relativismern*Relativitetrn*Relatoriskrn*Releasern*Relegationrn*Relegerern*Relevansrn*Relevationrn*Relevern*Reliabilitetrn*Reliefrn*Religionrn*Religionsvidenskabrn*Religiosorn*Religi�srn*Religi�sitetrn*Reliktrn*Relikvierrn*Reluitionrn*Reluktansrn*Rel�rn*Remrn*Remanensrn*Remanentrn*Remarkabelrn*Remboursrn*Rembourserern*Remedierern*Remediumrn*Reminderrn*Remingtonrn*Reminiscensrn*Reminiscerern*Remisrn*Remis ouvertrn*Remisern*Remissern*Remissionrn*Remittendarn*Remittentrn*Remitterern*Remitterendern*Remonstrationrn*Remonstrerern*Remontern*Remonterendern*Remotionrn*Removerern*Remplacementrn*Remplacerern*Remunerationrn*Ren granulatusrn*Ren mobilisrn*Renalrn*Rencontrern*Rendantrn*Rendementrn*Rendez-vousrn*Renegatrn*Renegerern*Reniformrn*Renoirrn*Renommeretrn*Renomm�rn*Renoncern*Renoncerern*Renovationrn*Renseignementrn*Rentabelrn*Rentabilitetrn*Rentern*Rentere sigrn*Rentierrn*Renunciationrn*Renuncierern*Renverserern*Ren�ssancern*Ren�ssancenrn*Reoforrn*Reolrn*Reorganisationrn*Reparabelrn*Reparationrn*Reparat�rrn*Reparerern*Reparterern*Repartitionrn*Repatriationrn*Repentrn*Reperkussionrn*Repertoirern*Repeterern*Repetitionrn*Repetitoriumrn*Repetit�rrn*Replantationrn*Replicerern*Replikrn*Reponerern*R�ponse pay�ern*Reportagern*Reposrn*Repositionrn*Repousserern*Repremierern*Repressalierrn*Repressionrn*Repressivrn*Repressiv tolerancern*Reprimandern*Reprimanderern*Reprintrn*Reprisern*Reprobationrn*Reprochern*Reprocherern*Reproducerern*Reproduktionrn*Reproduktivrn*Reproduktiv kloningrn*Repr�sentantrn*Repr�sentationrn*Repr�sentativrn*Repr�senterern*Reptilrn*Republikrn*R�publique Fran�aisern*Repudiationrn*Repudierern*Repugnantrn*Repugnationrn*Repugnerern*Repulsionrn*Repulsivrn*Reputabelrn*Reputationrn*Reraffinerern*Resrn*Res accessoriarn*Res dubiarn*Res mobilisrn*Res publicarn*Res sacr�rn*Researchrn*Reseaurn*Resecerern*Reservatrn*Reservationrn*Reservatis reservandisrn*Reservern*Reserverern*Reserveretrn*Reservistrn*Reservoirrn*Residensrn*Residentrn*Residerende kapellanrn*Residualrn*Residuumrn*Resignationrn*Resignerern*Resin�srn*Resistansrn*Resistensrn*Resisterern*Resistibelrn*Reskontrorn*Reskriberern*Resocialiserern*Resolutrn*Resolutionrn*Resolverern*Resonansrn*Resonerern*Resorbentiarn*Resorberern*Resorptionrn*Respektrn*Respektabelrn*Respektabilitetrn*Respekterern*Respektivrn*Respektivern*Respektu�srn*Respirabelrn*Respirationrn*Respiratorrn*Respirerern*Respitrn*Respondern*Respondentrn*Responderern*Responsabelrn*Responsabilitetrn*Responsoriumrn*Responsumrn*Ressortrn*Ressourcern*Restancern*Restantrn*Restaurantrn*Restaurantiarn*Restaurationrn*Restauratorrn*Restaurerern*Restaureringrn*Resterern*Restituerern*Restitueretrn*Restitutionrn*Restriktionrn*Restriktionsenzymerrn*Restriktivrn*Resultantrn*Resultatrn*Resultere irn*Resum�rn*Resurrektionrn*Resuscitationrn*Retablerern*Retaliationrn*Retardrn*Retardationrn*Retarderern*Retenerern*Retentionrn*Retiariusrn*Reticensrn*Reticentrn*Retikul�rrn*Retiradern*Retirern*Retirerern*Retorrn*Retorikrn*Retoriskrn*Retorkverern*Retorsionrn*Retorsivrn*Retortrn*Retoucherern*Retouch�rrn*Retraktionrn*Retranchementrn*Retrancherern*Retransmissionrn*Retribuerern*Retributionrn*Retrorn*Retroaktionrn*Retrofleksionrn*Retrogradrn*Retrogradationrn*Retrospektivrn*Retroversionrn*Retrovirusrn*Retr�tern*Retr�tepostrn*Retspsykiatrisk afdelingrn*Returrn*Returkommissionrn*Returnerern*Reumatiskrn*Reumatismern*Reunerern*Reunionrn*Reusserern*Revrn*Revaliderern*Revalideringrn*Revalueringrn*Revanchern*Revanche-matchrn*Reveillern*Revelationrn*Revelerern*Revenurn*Reverberationrn*Reverensrn*Reverenter taltrn*Revererern*R�verirn*Reversrn*Reversibelrn*Reversibilitetrn*Reversionrn*Reverterern*Reviderern*Revierrn*Reviewrn*Revirrn*Revisionrn*Revisorrn*Revokationrn*Revokatoriskrn*Revoltern*Revolterern*Revolutionrn*Revolutionerern*Revolution�rrn*Revolverern*Revuern*Revyrn*Rexrn*Rexistrn*Reykjavikrn*RGB farverrn*Rhabdomakirn*Rhabdomantikrn*Rhagadern*Rhexisrn*Rhinguldetrn*Rhorn*Rhopaliskrn*Ribattutarn*Ribern*Ribe Domkirkern*Ribsrn*Ricambiorn*Rich Text Formatrn*Richterskalaenrn*Ricinusrn*Ricinusoliern*Rickshawrn*Ricorsorn*Rideaurn*Ridiculern*Rigrn*Riggern*Rigidrn*Rigningrn*Rigolettern*Rigorrn*Rigor mortisrn*Rigorismern*Rigoristiskrn*Rigsretrn*Rikochetrn*Rikochetteringrn*Riksdagenrn*Rilasciandorn*Rimarn*Rimessern*Rimfaksern*Rinalgirn*Rinforzandorn*Ringenes Herrern*Ringenes herre - De 2 T�rnern*Ringk�bing Museumrn*Ringstedrn*Rinolalirn*Rinologrn*Rip, Rap og Ruprn*Ripenserrn*Ripienorn*Riposorn*Ripostrn*Riposterern*Ripsrn*Risrn*Ris � l'amandern*Rise oprn*Risentitorn*Riservarn*Risibelrn*Risikabelrn*Risikerern*Risikorn*Risolutorn*Risotto alla milanesern*Risoulrn*Rispostarn*Ristornorn*Ristrettorn*Risus sardonicusrn*Risvegliatorn*Rita Hayworthrn*Ritardandorn*Ritern*Ritenutorn*Ritorna al segnorn*Ritornelrn*Ritualrn*Ritualmordrn*Ritusrn*Rivalrn*Rivaliserern*Rivalitetrn*Riversorn*Rivieraenrn*Roadsterrn*Roastbeefrn*Robern*Robe de chambrern*Robert Storm Petersenrn*Robinsonadern*Roborativrn*Robotrn*Robustrn*Rockrn*Rock'n rollrn*Rockerrn*Rodern*Rodentiarn*Rodeorn*Rodomontadern*Rod�benrn*Rogatern*Roirn*Roi-soleilrn*Rokadern*Rokokorn*Roldrn*Rollespilrn*Rolletidrn*Rollmopsrn*Rollorn*Romrn*Romancern*Romaneskrn*Romanismern*Romansk stilrn*Romanske folkrn*Romanticismern*Romantikrn*Romantikerrn*Romantiskrn*Romanyrn*Rombern*Rombiskrn*Romboederrn*Romertalrn*Ronald Reaganrn*Rondern*Rondelrn*Ronderern*Rondorn*Roningrn*Ronkedorrn*Roquefortrn*Roratern*Rosarn*Rosaliern*Rosariorn*Rosariumrn*Rosern*Rosenborg Slotrn*Rosenkavalerenrn*Rosenstokkenrn*Roseolarn*Rosetrn*Rosiflengiusrn*Rosinantern*Rotationrn*Roterern*R�tirn*R�tisseriern*Rotolusrn*Rotorrn*Rottingrn*Rotundern*Rotunditetrn*Rotv�lskrn*Rouern*Rougern*Rouladern*Roulettern*Roundrn*Routinierrn*Rovdriftrn*Rovdyrrn*Rovfuglrn*Rovfuglern*Royalrn*Royal Air Forcern*Royal Armyrn*Royal Navyrn*Royalismern*Royalistiskrn*Royaltyrn*Rprn*RPGrn*Rubatorn*Rubberrn*Rubelrn*Rubificerern*Rubigin�srn*Rubinrn*Ruborrn*Rubricerern*Rubrikrn*Ructationrn*Rudern*Rudelrn*Rudimentrn*Rudiment�rrn*Rudrarn*Ruern*Rufrn*Rufferirn*Rugbyrn*Rugositetrn*Ruhollah Khomeinirn*Ruhrrn*Ruinrn*Ruinerern*Rumbarn*Rumfartrn*Ruminantiarn*Ruminationrn*Rumorrn*Rumsterern*Rum�nienrn*Runrn*Rundholtrn*Runern*RuneQuestrn*Runkedorrn*Runologrn*Rupeern*Rupiarn*Rupturrn*Rurrn*Ruralrn*Rusrn*Ruslandrn*Russel Crowern*Russofilrn*Russofobrn*Rusticitetrn*Rustificerern*Rustvognrn*Rutern*Rutinern*Rutineretrn*Rutschern*Ryarn*Rygsv�mmerrn*Rytmern*Rytmikrn*Rytmiskrn*R�kkern*R�sonrn*R�sonnabelrn*R�sonnementrn*R�sonnerern*R�sonn�rrn*R�d midern*R�d pandarn*R�dbenrn*R�dbenet seriemarn*R�dforskydningrn*R�dhajrn*R�dsp�ttern*R�dt kort i fodboldrn*R�dtr�drn*R�ffelrn*R�jserrn*R�llikern*R�merrn*R�ntgenfotograferern*R�ntgenogramrn*R�ntgenologrn*R�ntgenstr�lerrn*R�skenrn*R�rn*R�bjerg Milern*R�sejlrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030331123933", "length": 344, "is_new": 1}
{"page_id": 154, "title": "R�dbenet seriema", "text": "Fugl, der er halvt s� stor som en nandu, har et rovfuglelignende n�b, ser ud som en sekret�rfugl, l�ber lige s� hurtigt som en struds og har et gennemtr�ngende skrig, som kan f� det til at l�be koldt ned ad ryggen p� enhver, der befinder sig i n�rheden.rnrnSeriemaen h�rer til tranerne og kommer fra det �stlige Sydamerika. Dens fjerdragt er ikke s�rlig farvestr�lende, brungr� p� oversiden og lys p� undersiden. Men ben og n�b er kraftigt r�de, og lige foran �jnene har den en top af lange, stride fjer, der altid holde sig oprejst i en form for vifte. Seriemaen f�rdes n�sten udelukkende p� jorden, men bliver den presset af en udholdende fjende, letter den - dog kun for en kort bem�rkning.rnDe lange ben og de korte t�er er glimrende l�beredskaber, og i kortere perioder kan seriemaen opn� en hastighed p� ikke mindre end 70 km i timen.rnrnAf f�de indtager seriemaen insekter og mindre hvirveldyr. Seriemanen er n�d til at fange sit bytte med n�bbet. Seriemaens bagt� sidder s� h�jt oppe p� benet, at t�erne ikke kan gribe om byttet. I stedet griber den sit bytte med n�bbet, kaster det mod jorden, hvorefter den fort�rer det bid for bid, eller sluger det i en mundfuld, hvis der er tale om et mindre bytte.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Zoonyt 2002 3 Efter�rrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 55, "is_new": 1}
{"page_id": 155, "title": "Romertal", "text": "numerals eo:Romanaj numeraloj fr:Chiffre romain pl:Cyfry rzymskiernrnDet romerske talsystem hvor bogstaver udtrykker tal dominerede i Europa i n�sten 2.000 �r. Imidlertid er romertal sv�re at h�ndtere og matematiske beregninger blev generelt foretaget p� en \"abacus\" - regnebr�t. F�r det Hindu-Arabiske talsystem blev brugt optalte, adderede, subtraherede folk med en abacus - en forl�ber for vore dages regnemaskine sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. (Navnet stammer fra det gr�ske ord abax, som betyder \"br�t\" eller \"regnebr�t\"). Gr�kerne og romerne brugte sm�sten eller metal skiver som t�llev�rk. De flyttede disse p� afm�rkede br�tter for at l�se problemer. Senere blev t�lleskiverne trukket p� strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti t�lleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. T�lleskiver over linjen t�ller fem; dem under, en. Det er un�dvendigt at h�ndtere t�llere st�rre end fem i v�rdi. Gennem tiden har de, nemmere at bruge, arabiske tal erstattet romertal.rnrnI dag bruges romertal til at angive �rstal p� monumenter og grundsten og for at organisere oversigter. De kan ogs� v�re brugt til at nummerere indledningssider i b�ger og udgivelses�r for b�ger og timerne p� klokker og ure.rnrnSyv bogstaver betegner tallene i det romerske system:rnrnI=1rnV=5rnX=10rnL=50rnC=100rnD=500rnM=1000rnrnHvis et lille tal skrives foran et stort tal tr�kkes tallet fra det store: IV = 5 - 1 = 4rnrnHvis et lille tal skrives efter et stort tal l�gges tallet til det store: VI = 5 + 1 = 6rnrnDer m� kun st� �t lille tal foran et st�rre tal.rnrnDer m� h�jst st� tre ens tegn efter hinanden.rnrnEn streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000.rnrn�vrige bogstaver har ogs� v�ret anvendt til at betegne bel�b. For eksempel O=11, F=40, R=80, Y=150, H=200, K=250, G=400, Q=500, N=900, P=400 eller 4000rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "+fr: pl:", "user": "Youandme", "timestamp": "20030419043303", "length": 542, "is_new": 1}
{"page_id": 156, "title": "Richterskalaen", "text": "Magnitude Scalepl:Skala Richterasv:RichterskalanrnRichterskalaen, som bliver brugt til m�ling af jordsk�lv, blev skabt af seismologen Charles Richter i 1935. Den starter ved 1,0 og stiger til 8,0 og derover. For hvert trin p� Richterskalaen bliver jordsk�lvet 32 gange kraftigere. I de seneste 100 �r er over en million mennesker omkommet ved jordsk�lv. I Danmark har vi cirka to til ti gange om �ret et lille lokalt jordsk�lv, der ligger i skalaen mellem 1,5 til 4,5. Det er mest sandsynligt at m�rke et jordsk�lv, hvis man befinder sig i Thy eller Nordsj�lland.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "de: en: pl: sv:", "user": "80.132.156.226", "timestamp": "20021013185234", "length": 107, "is_new": 1}
{"page_id": 157, "title": "Ra", "text": "gamle Egypten havde mange forskellige guder, og faraoerne blev anset som personificeringer af guder. Ra var solguden i Heliopolis samt �verste dommer. Andre guder, der s�gte almindelig anerkendelse, forbandt deres navn med hans, for eksempel Amon-Ra.rnrnMyten omkring Ra g�r p�, at han hver morgen blev f�dt af gudinden Nut - ikke som et lille barn - men som en voksen gud, der sprang ned i sin b�d og begyndte at sejle hen over himlen. Man mente, at Ra rejste i en Manjetb�d. Mandskabet var en r�kke forskellige guder. Over himlen ville b�den sejle gennem de tolv provinser, som repr�senterede de tolv dagtimer. Om aftenen n�ede han ned p� den anden side af Jorden. Der stod hans mor parat og slugte ham. N�ste morgen blev han f�dt igen, og s�dan fortsatte det, �r ud og �r ind.rnrnEn anden myte gik ud p�, at Ra altid var p� rejse. Om dagen gik turen hen over himlen, men n�r det blev aften, forsvandt han ned i en m�rk underverden, de d�des land. Under denne rejse blev han kaldt \"Auf\", der betyder lig. Hans b�d blev kaldt Mesektetb�den p� hans rejse gennem de tolv nattetimer. I underverdenen var Ra en ond og sort gud, som alle var bange for.rnrnDet var ikke altid nogen let sejllads p� disse skibe. I l�bet af dagen skulle Ra besejre sin st�rste fjende, en slange ved navn Apep. Et stort slag blev udk�mpet mellem Ra og Apep. Ra var normalt vinderen, men p� stormfulde dage eller under en form�rkelse troede Egypterne, at Apep var sejrherren og slugte solen.rnrnDa ingen vinde bl�ste i underverdenen, var Ra n�dt til at stole p� forskellige uvenlige �nder og d�moner til at hj�lpe med at sl�be hans b�d langs floden. De gamle Egyptere troede p�, at n�r man var d�d kom man hen til et land, der lignede nildalen. Der skulle men leve i evig lyksalighed sammen med guderne. I begyndelsen troede man, at det kun var de kongelige der havde et liv efter d�den. Men i Det ny rige var det ogs� alle andre.rnrnRa var konge over guderne. Ra gjorde alt for at b�de guder og mennesker havde det godt, men n�r han blev trodset var det solens �je der blev sendt ned for at rode bod p� tingene.rnrnRa havde flere forskellige navne; F�rst p� dagen hed han Khepri og lignede en skarab�, fordi egypterne troede at det var en skarab� der skubbede solen op om morgenen. Om middagen hed han Re-Harakhte, han lignede et menneske med falkehoved og med en solskive p� hovedet. Til sidst om aftenen hed han Aton. Aton var en solskive med mange lysende arme.rnrnFor �gypterne bestod universet i begyndelsen kun af et urhav, indtil Solen, personificeret i guden Ra, steg op over havet fra et �g. Ra havde fire b�rn, guderne Shu og Geb samt gudinderne Tefnut og Nut. Tefnut og Nut blev til atmosf�ren, og begge stod p� Geb, Jorden, mens Shu blev til himlen. Over dem herskede Ra.rnrnGeb og Nut fik to s�nner, Set og Osiris, samt to d�tre, Isis og Nephthys. Osiris efterfulgte Ra som konge over Jorden, assisteret af sin kone, s�steren Isis. Imidlertid hadede Set sin bror og dr�bte ham. Isis s�rgede og balsamerede sin mands krop, hjulpet af guden Anubis. Takket v�re Isis' sk�nhed og charme genopstod Osiris og blev til underverdenens hersker, hersker over de d�de. Horus, som var s�n af Osiris og Isis, besejrede Set i et slag og blev s�ledes konge over Jorden.rnrnDen officielle statsreligion i Egypten under det mellemste rige (2134 - 1668 f�r Kristus) havde Ra som overgud, indtil det attende dynasti, hvor faraoen, Amenhotep III, omd�bte Ra til Aton, en gammel betegnelse for Solens fysiske kraft og styrke. St�rre omv�ltninger skete, da Amenhotep III's s�n, Amenhotep IV, proklamerede, at Aton var den eneste, sande gud. Efter Amenhotep IV's d�d vendte tingene dog tilbage til tidligere tider, idet der atter blev flere guder.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "besejre hans st�rste fjende -> besejre sin st�rste fjende ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307092113", "length": 235, "is_new": 0}
{"page_id": 158, "title": "Rigning", "text": "rigning er i skibsterminologi betegnelsen for alt det tovv�rk som bruges til at styre master og sejl. rnrnDet der afstiver masterne kaldes st�ende gods; det man kontrollerer sejlene med, kaldes l�bende gods.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202205813", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 159, "title": "Rundholt", "text": "Et rundholt er i skibsterminologi betegnelsen for en rund tr�stang, bruges om alle master, bomme, r�er og s� videre ombord p� skibet.", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030213142916", "length": 45, "is_new": 1}
{"page_id": 160, "title": "R�", "text": "En r� (flertal: r�er) er i skibsterminologi betegnelsen for et rundholt, der sidder p� tv�rs af en mast og b�rer et sejl.rn----rnEn r� (flertal: r�er) er hunnen hos r�dyr.", "comment": "flertal: r�er", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220080240", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 161, "title": "R�sejl", "text": "Et r�sejl er i skibsterminologi betegnelsen for et firkantet sejl der udsp�ndes p� en r�.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031005304", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 162, "title": "RAM", "text": "access memoryfr:M�moire RAMpl:RAMrnrnArbejdshukommelse i computer (forkortelse for Random Access Memory).rnrnRAM er det sted i en computer, hvor et styresystem, program og anden data der bliver brugt meget bliver opbevaret, s� der p� den m�de er hurtig adgang til dem. Fordelen ved RAM er, at det er meget hurtigere at l�se fra og skrive til end en harddisk, CD-rom eller diskettedrev. Til forskel fra f.eks. en harddisk mister RAM�en alt data der har v�ret lagret her, n�r str�mmen til computeren afbrydes.rnrnN�r man s� t�nder igen, bliver det n�dvendige data igen lagt \"op\" i RAM�en og er igen klar til brug.rnrnFaktisk kan man sammenligne RAM med menneskets korttids hukommelse, den kan ogs� kun klare en vis m�ngde information p� en gang, derefter er den n�dt til at rydde op og m�ske l�gge noget ned i langtids hukommelsen. Herefter kan man igen begynde at opbevare information i kortids hukommelsen.rnrnN�r RAM�en er fuld og der skal bruges plads til ny data, henter det dataen fra harddisken og overskriver den gamle, hvilket g�r at RAM�en fungerer meget langsommere end normalt.", "comment": "Arbejdshukommelse i computer", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030308151718", "length": 125, "is_new": 0}
{"page_id": 163, "title": "Syddansk Universitet Esbjerg", "text": "Syddansk Universitet - Esbjerg (SDU-Esbjerg) er en del af Syddansk Universitet, her uddannes prim�rt indenfor folkesundhedsvidenskab og �konomi.rnrn=== Eksterne links ===rn*Hjemmeside: http://www.sdu.dk/Esbjerg/", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021012232812", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 164, "title": "Studenterforum Esbjerg", "text": "Studenterforum Esbjerg (STES) er startet i januar 2002, men ideen udsprang dog tilbage i 2001 p� Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet Esbjerg som drivkraften bag. STES er en studenterorganisation der besk�ftiger sig b�de med politik, og med at lave sociale aktiviteter for og af studerende p� de videreg�ende uddannelser i Esbjerg.rnrn=== Eksterne links ===rn*Hjemmeside: http://www.stes.dk", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031010449", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 165, "title": "Sputnik", "text": "I de:SputnikrnrnSputnik blev opsendt i 1957 af Sovjetunionen og blev verdens f�rste kunstige satellit.", "comment": "af Sovjetunionen", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302124412", "length": 117, "is_new": 0}
{"page_id": 166, "title": "Skandinavien", "text": "sv:Skandinavien de:Skandinavien eo:Skandinavio rnrnSkandinavien er et landomr�de i det nordlige Europa best�ende af Danmark, Norge og Sverige.rnrnUndertiden bruges udtrykket de nordiske lande fejlagtigt om Skandinavien.", "comment": "Sproglig rettelse", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030218223907", "length": 456, "is_new": 0}
{"page_id": 167, "title": "Sverige", "text": "de:Schweden eo:Svedio es:Suecia fr:Su�de la:Suecia nl:Zweden pl:Szwecja sv:Sverige rnrnSverige er beliggende p� den �stlige del af den skandinaviske halv�. Den nordlige del af landet er d�kket af skove. Der udvindes jern og produceres papir ud af skovenes tr�. Den centrale del af landet har frugtbare jorder ud mod kysterne og er landets industrielle centrum - is�r metallurgisk industri. Den sydlige del af landet er prim�rt involveret i landbrugsproduktion: Hvede, kartofler, sukkerroer samt kv�gproduktion. Det er samtidig landets t�ttest befolkede del. Kystomr�derne ud mod Skagerrak og �sters�en lider under betydelig forurening.rnrnrnKonungariket SverigernrnrnBillede:Sverige_flag_medium.pngrnBillede:Sverige Rigsv�ben.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnRoyalt motto: F�r Sverige i tidenrnOfficielt sprog Ingen, svensk er reelt officielt sprogrnHovedstad StockholmrnKongeKarl XVI GustafrnStatsministerG�ran PerssonrnAreal - Total - heraf vandAreal 54 449.964 km� 8,67% rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km� St�rrelse 82rn 8.875.053rn 20/km� rnUafh�ngighedDato fra Kalmarunionen 1515rnValuta Svenske kronerrnTidszone UTC +1rnNationalmelodi Du gamla, Du friarnInternetdom�ne.SErnInternational tlfkode46rnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Sveriges historiernrnDer er ark�ologiske beviser, der viser at det nuv�rende omr�de som udg�r Sverige fik sine f�rste indbyggere under stenalderen efterh�nden som indlandsisen fra den sidste istid trak sig tilbage. De f�rste indbyggere var j�gere og samlere, som is�r levede af rigdommene i �sters�en.rnrnEn r�kke ark�ologiske beviser i form af store handelssamfund underst�tter teorien om, at det sydlige Sverige var t�t befolket under bronzealderen.rnrnIgennem det 9. �rhundrede og 10. �rhundrede var vikingekulturen dominerende i Sverige med handel, plyndringer og koloniseringer mod �st, specielt de baltiske lande, Rusland og Sortehavet.rnrnI 1389, blev de tre lande Norge, Danmark og Sverige forenet under en konge. Kalmarunionen var ikke en politisk union, og igennem det 15. �rhundrede fors�gte Sverige at modst� et dansk centraliseret styre under den danske konge. Sverige br�d ud af Kalmarunionen i 1523, da Gustav Eriksson Vasa, senere kendt som Gustav I af Sverige genetablerede den svenske krone.rnrnI det 17. �rhundrede blev Sverige en af de store magter i Europa, efter at landet med succes havde deltaget i 30-�rskrigen. Positionen forsvandt dog i det 18. �rhundrede da Rusland tog magten i den store nordiske krig.rnrnDen seneste svenske historie har v�ret fredfyldt. Den sidst krig var mod Rusland i 1809, og Sverige mistede under denne krig Finland. Krig truede dog med at bryde ud i begyndelsen af det 20. �rhundrede, da det norske folk �nskede at forlade unionen med Sverige. Krigen blev undg�et ved en opl�sning af unionen i 1905. Sverige forblev neutral under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.rnrnDen f�rste Nobelpris ceremoni blev afholdt i Stockholm i 1901. Fra 1902 er priserne formelt blevet tildelt af den svenske konge.rnrn== Politik ==rnUddybende artikel: Sveriges politikrnrnSverige har v�ret et monarki i n�sten et �rtusinde med skiftende kontrol af et parlamentarisk sytem. Den lovgivningsm�ssige magt har v�ret delt mellem kongen og parlamentet. Den ud�vende magt var delt mellem kongen og et adelsr�d indtil 1680, efterfulgt at et enev�ldigt konged�mme.rnrnSom en reaktion p� nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809, hvor den sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genintroduceret i 1917 da kong Gustav V af Sverige, efter en lang kamp, accepterede at udn�vne kabinettet ved flertalsafg�relser i parlamentet. Senere i 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indf�rt. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterf�lger Gustav VI Adolf af Sverige indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt. Monarkiet blev bevaret som en formel, men alene symbolsk, statsoverhovedinstitution med hovedsagelig ceremonielle pligter.rnrnIf�lge grundloven er det 349 medlem store etkammer parlament Rigsdagen den �verste myndighed i Sverige. Rigsdagen kan �ndre grundloven. For at Rigsdagen kan �ndre grundloven kr�ves en dobbeltvedtagelse, og der skal afholdes en folkeafstemning mellem disse to vedtagelser. Lovgivning kan freml�gges af regeringen eller af en gruppe eller enkeltpersoner fra parlamentet. Medlemmerne af Rigsdagen v�lges efter et proportionalt valgsystem for en 4-�rig periode.rnrnDet juridiske system er opdelt i retsinstanser der h�ndh�ver henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i instanser best�ende af lokale retsinstanser (byretter), regionale appel retsinstanser (landsretter) og en h�jesteret.rnrn== Provinser ==rnUddybende artikel: Sveriges provinserrnrnSverige er opdelt i 21 provinser eller l�n. I hver provins er der en provinsadministration eller l�nsstyrelsen som er udn�vnt af regeringen. I hver provins er der ogs� et landsting som er den lokale befolknings repr�sentation. Denne v�lges af de valgte repr�sentanter for den lokale befolkning. Hver L�n er yderligere opdelt i en r�kke kommuner ialt 289 pr. 2002. Der har ogs� tidligere v�ret andre historiske opdelinger af sverige i provinser og regioner.rnBillede:Sverige-kort.pngrn*Blekinge rn*Dalarna rn*Gotland rn*G�vleborg rn*Halland rn*J�mtland rn*J�nk�ping rn*Kalmar rn*Kronoberg rn*Norrbotten rn*Sk�ne rn*Stockholm rn*S�dermanland rn*Uppsala rn*V�rmland rn*V�sterbotten rn*V�sternorrland rn*V�stmanland rn*V�stra G�taland rn*�rebro rn*�sterg�tland rnrn== Geografi ==rnUddybende artikel: Sveriges geografirnrnSverige har et prim�rt tempereret klima til trods for sin nordlige beligggenhed. Dette skyldes hovedsagelig golfstr�mmen. I det sydlige Sverige er l�vb�rende tr�er i flertal, i de nordlige omr�der er graner og birk dominerende i landskabet. I Sveriges bjergrige nordlige del har landet et subarktisk klima. I den nordlige del af landet nord for polarcirklen g�r solen ikke ned i l�bet af sommeren og natten varer hele d�gnet om vinteren.rnrn�st for Sverige ligger �sters�en og den Botniske bugt, hvilket giver landet en lang kystlinie. Mod vest er den skandinaviske bjergk�de beliggende, et omr�de som adskiller Sverige fra Norge.rnrnDen sydlige del af landet er opdyrket, med mere og mere skov jo h�jere man tager op i landet. Befolkningstallet f�lger samme udvikling, med en h�j befolkningsdensitet i syd specielt omkring dalen ved s�en M�laren og i �resundregionen. L�ngere mod nord er befolkningsdensiteten mindre.rnrnGotland og �land er Sveriges st�rste �er.rnrn== �konomi ==rnUddybende artikel: Sveriges �konomirnrnUnderst�ttet af fred og neutralitet igennem hele det 20. �rhundrede har Sverige opn�et en meget h�j levestandard. Dette er bygget op gennem en blandings�konomi af kapitalisme og uddeling af betydelige velf�rdsgoder gennem en skattefinaseret omfordeling af landets rigdomme. Landet har et moderne distributionssystem, gode interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. T�mmer, vandkraft og jernmalm er vigtige naturressoucer i en �konomi som er st�rkt orienteret mod handel med udlandet.rnrnPrivate selskaber st�r for cirka 90% af landets industrielle produktion. Maskinindustrien st�r for 50& af produktionen og eksporten. Landbruget udg�r alene 2% af BNP og besk�ftiger ogs� alene 2% af arbejdsstyrken. Den svenske regerings beslutsomhed om styr p� de offentlige finanser f�rte til et v�sentlig overskud i 2001, som dog blev halveret i 2002. Den svenske nationalbank f�rer en inflationsstabiliserende politik med en m�ls�tning om en �rlig inflation p� 2%.rnrnKommunikations og transportsystemet i Sverige er v�sentlige elementer i landets veludbyggede infrastruktur.rnrn== Demografi ==rnUddybende artikel: Sveriges demografirnrnForuden svenskerne, lever den en lille gruppe af samere i den mest nordlige del af landet. Den st�rste minoritetsgruppe er finner og andre skandinaviere. De seneste �rtier er en lang r�kke af personer fra Italien, det tidligere Jugoslavien, iranere, kurdere, pal�stinensere, vietnamesere og chilenere indvandret til landet.rnrnSelv om Sverige (ligesom USA) ikke har et officielt sprog, er de facto sproget svensk, med en lille finsk talende minoritet. Samerne har ogs� deres egne to sprog - ingen af disse sprog er i familie med svensk. Siden 1999 har Sverige haft fem anerkendte minoritetssprog: finsk, samisk, me�nkieli, romani chib og hebraisk.rnrnSverige har en lang r�kke af religioner. Hovedparten af befolkningen er medlemmer af den lutheranske kristne kirke (som fornylig er blevet skilt fra staten). Der er ogs� en r�kke muslimer i Sverige, med baggrund i indvandringen fra muslimske lande. En r�kke af samerne praktiserer en naturreligion.rnrnrnPolitiske partier: Sveriges Arbejderparti (SAP), socialdemokrati. Centerpartiet, centrum-h�jre. Moderaterne, konservative. Kristelig Folkeparti. Folkpartiet, liberalt h�jreorienteret. De Gr�nne, centrum-venstreorienteret. V�nsterpartiet, kommunistpartiet. Socialistpartiet (SP), sektion af 4. internationale. R�ttvisapartiet (retf�rdighedspartiet), trotskistparti tilknyttet Congress for a Workers International. KFML(r), stalinistisk tidl. maoistisk parti.rnrnSociale organisationer: LO (Landsorganisationen), TCO (Tjenestem�ndenes Centralorganisation).rnrnOfficielt navn: Konungariket Sverige.rnrnRegering: Konstitutionelt arvef�lgemonarki. Karl XVI Gustav er siden 15. september 1973 landets konge. Socialdemokraten G�ran Persson er siden marts 1996 statsminister. Parlamentet (Riksdagen) har et kammer med 349 medlemmer, der v�lges for en tre�rig periode. (NB UDEST�R SKAL AFKLARES 3 ELLER 4 �R).rnrnNationaldag: 6. juni (Flagdagen)rnrnV�bnede styrker: 64.000 (inkl. 36.600 rekrutter) (1995).rnrnParamilit�re styrker: Kystvagt, 600 (1993)rnrnrnrnDen europ�iske union:rn�strig | Belgien | Danmark | Finland | Frankrig | Tyskland | Gr�kenlandIrland | Italien | Luxemborg | Holland | Portugal | Spanien | StorbritannienrnrnKommende medlemslande pr. 1. maj, 2004:rnCypern | Tjekkiet | Estland | Ungarn | Letland | Litauen | Malta | Polen | Slovakiet | SlovenienrnrnrnrnrnrnVerdens lande | Europa", "comment": "Flyttet til geografi", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030511144342", "length": 848, "is_new": 0}
{"page_id": 168, "title": "Sport", "text": "en:Sport es:Deporte de:Sport eo:Sporto fr:Sport nl:Sport pl:SportrnrnSport er ud�vet af mennesker gennem de sidste tusinder af �r.rnrnKendte sportsgrene er for eksempelrnrnFodbold, h�ndbold, roning, karate, bordtennis, tennis, atletik.", "user": "62.199.202.29", "timestamp": "20030123113819", "length": 509, "is_new": 0}
{"page_id": 6865, "title": "Neutrum", "text": "Intetk�n i grammatik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135700", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6866, "title": "Tycho Brahe", "text": "Braheen:Tycho Braheeo:Tycho BRAHEpl:Tycho de Brahept:Tycho Brahesv:Tycho BrahernTycho Brahe (1546-1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi.rnrnAllerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos indsats var at han inds� at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man beh�vede instrumenter med den st�rste opn�elige n�jagtighed. Dette program lykkedes det ham at gennemf�re p� sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg p� Hveen (Ven) i �resund.rnrnAt Tycho valgte astronomien til livsopgave, skyldes et ejendommeligt tilf�lde: En aften i november 1572 iagttog han en ny, st�rkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden havde v�ret en alment accepteret l�re at stjerneverdenen var uforanderlig, s�gte andre iagttagere at bortforklare f�nomenet ved at p�st� at det var et-eller-andet i Jordens atmosf�re. Tycho beviste ved n�jagtige m�linger at dette var urigtigt, og han udgav i 1573 en bog herom, De nova stella. Herfra stammer betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne. (I dag ved vi at stjernen i 1572 var en supernova).rnrnTycho Brahe beregnede sig frem til 32 dage, som ville v�re yderst uheldige at foretage sig noget p�. Desuden regnede han sig frem til at der var fire s�rdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni.rnrnDe andre uheldige dage er:rn* januar: 1., 2., 4., 6., 11., 12. og 20..rn* februar: 11., 17. og 18..rn* marts: 1., 4., 14. og 15..rn* april: 10., 17. og 18..rn* maj: 7. og 18..rn* juni: 6..rn* juli: 17. og 21..rn* august: 20. og 21..rn* september: 10. og 18..rn* oktober: 6..rn* november: 6. og 18..rn* december: 6., 11. og 18..rnrn==Henvisninger==rn*Wittendorff, Alex: Tyge Brahe (Gad, 1994) 327 sider ISBN 87-12-02272-1", "comment": "sv:", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030417183342", "length": 146, "is_new": 1}
{"page_id": 171, "title": "S", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnrnTegnet S har mange betydninger.rn# 19. bogstav i det danske alfabet.rn# Kemisk tegn for svovl.rn# Romertal for 7.rn# s er forkortelse for SI-tidsenheden sekund.rn# Forkortelse for kompasretningen syd.rn# $, tegn for dollar. Baggrunden for dette er ikke kendt.rn# S er kendingsbogstav for motork�ret�jer fra Sverige.rnrn----rnOrd der starter med S:rn*S. P. L. S�rensenrn*S.A.rn*S.D.M.rn*SArn*SAABrn*Saadirn*Saalern*Saaleistidenrn*Saarrn*SAARCrn*Sabarn*Sabahrn*Sabbatrn*Sabbat�rrn*Sabotagern*Saboterern*Sabot�rrn*Sabul�srn*Saccadern*Saccaderetrn*Saccagerern*Sacerrn*Sacerdokratirn*Sacerdosrn*Sacerdotalrn*Sacerdotiumrn*Sachemrn*Sachsen-Anhaltrn*Sacrarn*Sacra conarn*Sacrariumrn*Sacrificerern*Sacrificiumrn*Sacrilegiskrn*Sacrilegiumrn*Sacr� coeurrn*Sadirn*Sadismern*Sadistrn*Safarirn*Safern*Safety firstrn*Safianrn*Safirrn*Safri Duorn*Sagarn*Sagacitetrn*Sagern*Sagessern*Sagittariusrn*Sagnkongerrn*Sahibrn*Sai Babarn*Saigonrn*Sailorrn*Sainetern*Saitiskrn*Sakkarinrn*Sakralrn*Sakramentalrn*Sakramentern*Sakramentsdagrn*Sakramentshusrn*Sakrationrn*Sakrerern*Sakrilegiskrn*Sakrilegiumrn*Sakristanrn*Sakristirn*Sakrosanktrn*Saku Suurhallrn*Salacitetrn*Salamrn*Salam aleikarn*Salam aleikumrn*Salamancarn*Salamirn*Salamitaktikrn*Salderern*Saldorn*Saleprn*Sales promotionrn*Salifikationrn*Salinrn*Salinitetrn*Salle d'armesrn*Salmagundirn*Salmiakspiritusrn*Salmonrn*Salomoniskrn*Salomon�ernern*Salonrn*Salon de beaut�rn*Salonf�higrn*Salonkommunistrn*Saloonrn*Salsarn*SALT aftalenrn*Saltationrn*Saltatorn*Saltholmrn*Saltorn*Saltomortalern*Saltusrn*Saltvandrn*Salubritetrn*Salutrn*Salutationrn*Salva ratificationern*Salvadorrn*Salvern*Salvetrn*Salvorn*Salvo errore et omissionern*Sal�rrn*Samariern*Samaritrn*Samaritanerrn*Sambarn*Samborn*Sambrern*Samoarn*Samovarrn*Samplern*Samplingrn*Samson og Dalilarn*Samuel Langhorne Clemensrn*Samumrn*Samurairn*Sanrn*Sanationrn*Sancho panzarn*Sancta simplicitas!rn*Sanctissime paterrn*Sanctissimumrn*Sanctuariumrn*Sanctusrn*Sandalrn*Sandflugtsmuseetrn*Sandmuslingrn*Sandormrn*Sandra Bullockrn*Sandwichrn*Sandwichmandrn*Sanerern*Sang de b�ufrn*Sangfroidrn*Sangvifikationrn*Sangvinikerrn*Sangvinolentrn*Sangvinskrn*Sanitetrn*Sanit�rrn*Sanit�rrn*Sanktrn*Sankt Hansrn*Sankt Hans-urtrn*Sanktificerern*Sanktifikationrn*Sanktionrn*Sanktionerrn*Sanktionerern*Sanktvejtsdansrn*Sansrn*Sans comparaisonrn*Sans doutern*Sans g�nern*Sans pardonrn*Sans pareilrn*Sans peur et sans reprochern*Sanskritrn*Sanssoucirn*Santa Clausrn*Santa Fern*Santosrn*Sant�rn*San� mentisrn*Saorn*Sao Franciscorn*Sao Paulorn*Sapern*Saperern*Sapidrn*Sapiditetrn*Sapiensrn*Sapientiarn*Saponificerern*Saponifikationrn*Saprogenrn*Sap�rrn*Saracenerrn*Sarasvatirn*Sardelrn*Sardinienrn*Sardoniskrn*Sargassohavetrn*Sarirn*Sarkasmern*Sarkastiskrn*Sarkofagrn*Sarkomrn*Sarongrn*Sartorrn*Satanrn*Satellitrn*Satellitstaterrn*Satiabelrn*Satierern*Satietetrn*Satinrn*Satinerern*Satirern*Satisfaktionrn*Satisficerern*Satraprn*Satrapirn*Satsrn*Saturabelrn*Saturationrn*Saturerern*Saturitetrn*Saturnaliarn*Saturniskrn*Saturnismern*Saturnusrn*Satyrrn*Satyriasisrn*Satyrspilrn*Saucern*Saul og Davidrn*Saumonrn*Saunarn*Saurierrn*Saurolitrn*Sauterern*Sauvegardern*Sauveurrn*Savannern*Savarinrn*Savatern*Savoir-fairern*Savoir-vivrern*Saxatilrn*Saynetern*Sbirrorn*Scabiesrn*Scabi�srn*Scala naturaern*Scandiarn*Scannern*Scansoresrn*Scapinrn*Scaramouchern*Scarlation�srn*Sceleratusrn*Sceltorn*Scemandorn*Scenariorn*Scenern*Scenerirn*Sceniskrn*Scenografrn*Scepterrn*Schatterern*Schatteringrn*Scheinerrn*Scheldern*Schenkelrn*Scherifrn*Scherzandorn*Scherzorn*Schiettorn*Schillingrn*Schizofrenrn*Schizogonirn*Schizotymrn*Schlagerrn*Schneidigrn*Schnorkelrn*Schrammelmusikrn*Schuftrn*Schuporn*Schwamm dar�berrn*Schweissrn*Schweissarbejdern*Schweisshunderegisterrn*Schweizrn*Schweizerrn*Sch�chtern*Sciencern*Science-fictionrn*Scientiarn*Scientifikrn*Scilicetrn*Scintillationrn*Scintillerern*Scioltorn*Sciroccorn*Scissionrn*Scissurrn*Scooprn*Scorbutrn*Scorbutiskrn*Scorern*Scoringrn*Scotismern*Scrapbogrn*Scrapv�rdirn*Scratchrn*Scribomanrn*Scribomanirn*Scriptgirlrn*Scriptorrn*Scriptumrn*Scrophul�rn*Scrutiniumrn*Sct. Agathes dagrn*Sct. Nikolaj Kirkern*SCUBArn*Scullerrn*Scurrarn*Scutumrn*Sdegnosorn*Sdrucciolandorn*Seasidern*Sebilrn*Seborrhoern*Seborrhoiskrn*Secrn*Seccorn*Secernerern*Secessionrn*Secolorn*Second-handrn*Second to nonern*Seconda voltarn*Secondorn*Secret servicern*Seculumrn*Secundarn*Secundinarn*Secundorn*Securitasrn*Sedanrn*Sedativrn*Sedent�rrn*Sedesrn*Sedes apostolicarn*Sedimentrn*Sedimentationrn*Sediment�rrn*Seditionrn*Sediti�srn*Seducerern*Seduktionrn*Seduktoriskrn*Seedern*Seedlessrn*Segmentrn*Segregatrn*Segregerern*Seichesrn*Seigneurrn*Seinern*Seisisrn*Seismiskrn*Seismografrn*Seismologirn*Sejrn*Sejsern*Sejsingrn*Sekantrn*Sekelrn*Sekluderern*Seklusionrn*Sekretrn*Sekretariatrn*Sekretionrn*Sekret�rrn*Sekret�rfuglrn*Seksagesimarn*Seksangul�rrn*Seksenderrn*Seksplettet k�llesv�rmerrn*Sekstrn*Sekstantrn*Sekstetrn*Sekstillionrn*Seksualrn*Seksualitetrn*Seksuelrn*Sektrn*Sekteriskrn*Sektionrn*Sektorrn*Sekularrn*Sekularisationrn*Sekularitetrn*Sekul�rrn*Sekundrn*Sekundarn*Sekundantrn*Sekunderern*Sekund�rrn*Sekuritetrn*Sekvensrn*Sekvesterrn*Sekvestratorrn*Selandiarn*Selectrn*Selectarn*Selektionrn*Selektivrn*Selektivitetrn*Selenern*Selenitrn*Selenocentriskrn*Selenografrn*Selenografirn*Selenologirn*Selfdefencern*Selfmadern*Selvasrn*Semarn*Semaforrn*Semantikrn*Semantiskrn*Semenrn*Semesterrn*Semibrevisrn*Semicirkul�rrn*Semifinalern*Semilunarrn*Seminalrn*Seminarrn*Seminaristrn*Seminaristiskrn*Seminariumrn*Semiologirn*Semipermeabelrn*Semiseriarn*Semitrn*Semitiskrn*Semitismern*Semitoniumrn*Semoisrn*Semoulern*Semperrn*Semper ardensrn*Sempervirensrn*Sempiternrn*Semplicerern*Semplicissimorn*Senrn*Sen.rn*Senarrn*Senatrn*Senatorrn*Senatoriskrn*Senexrn*Senilrn*Senilismern*Seniorrn*Seniumrn*Sensationrn*Sensationelrn*Sensibelrn*Sensibiliserern*Sensibilmentern*Sensitivrn*Sensitivitetrn*Sensoriskrn*Sensu strictorn*Sensualismern*Sensualistrn*Sensualitetrn*Sensuelrn*Sentensrn*Sententi�srn*Senterern*Sentientrn*Sentimentrn*Sentimentalrn*Sentimentalitetrn*Sentinern*Sentinellern*Senzarn*Senza pedalern*Senza sordinirn*Senza temporn*Separabelrn*Separatrn*Separatimrn*Separationrn*Separatismern*Separatistrn*Separerern*Sepiarn*Seponerern*Sepoyrn*Sepsisrn*Septangul�rrn*Septemberrn*Septennalrn*Septennatrn*Septentriorn*Septentrionalrn*Septetrn*Septiktankrn*Septilateralrn*Septillionrn*Septimrn*Septimanarn*Septimusrn*Septiskrn*Septisk feberrn*Septuagenariusrn*Septuagesimarn*Sepulkralrn*Sepulturarn*Serafrn*Serafiskrn*Serailrn*Serapisrn*Serenrn*Serenadern*Serenitetrn*Sergern*Sergentrn*Serialiserern*Seriern*Serigrafirn*Seriorn*Seri�srn*Seri�sitetrn*Sermonologiumrn*Serologrn*Seroterapirn*Serpensrn*Serpenterern*Serpentinern*Serpigin�srn*Serpigorn*Serrarn*Serumrn*Serumterapirn*Servantern*Servatorrn*Servern*Serverrn*Serverern*Servicern*Servicestationrn*Servietrn*Servilrn*Servilismern*Serviteurrn*Servitricern*Servitutrn*Servusrn*Servus servorum Deirn*Ser�srn*Sesam luk dig oprn*Sessionrn*Setrn*Setterrn*Settlementrn*Settlerrn*Severitetrn*Severusrn*Sexrn*Sexagenariusrn*Sexappealrn*Sexetrn*Sexologirn*Sextumrn*Sexus potiorrn*Sexus sequiorrn*Sfinksrn*Sfinkterrn*Sforzandorn*Sfragistikrn*Sfygmiskrn*Sfygmologrn*Sfygmoskopirn*Sf�rern*Sf�riskrn*Sgraffitorn*SHAEFrn*Shagrn*Shahrn*Shakern*Shakerrn*Shakersrn*Shamanrn*Shamanismern*Shamashrn*Shampoorn*Shamrockrn*Shanghajern*Shantungrn*Shantyrn*Shaping.rn*Shaverrn*Shawlrn*Sheikrn*Sheradiseringrn*Sherifrn*Shiismern*Shiitrn*Shillingrn*Shinglern*Shippingrn*Shippingmanrn*Shirern*Shirtingrn*Shitrn*Shivarn*Shoprn*Shoppern*Shopping centerrn*Short storyrn*Shortpassingrn*Shortsrn*Showrn*Showboatrn*Showbusinessrn*Showgirlrn*Showmanrn*Showroomrn*Shrapnelrn*Shuntrn*Shuntern*Shylockrn*Sirn*Sibilantrn*Sibyllern*Sic!rn*Sic transit gloria mundirn*Siccantiarn*Siccusrn*Sideralrn*Siderationrn*Sideriskrn*Siderografirn*Sideroitrn*Siderosern*Siderurgirn*Sidusrn*Siegfriedrn*Sierrarn*Siestarn*Sifrn*Sifflerern*Sifonogamrn*Sigelrn*Sightseeingrn*Sigillerern*Sigillumrn*Sigisb�ern*Sigmarn*Signalrn*Signalementrn*Signaleringrn*Signaliserern*Signatarmagterrn*Signaturrn*Signerern*Signetrn*Signeturrn*Significerern*Signifikantrn*Signifikativrn*Signorrn*Signorarn*Signorern*Signorinarn*Signum crucisrn*Signum mortisrn*Sigtrn*Sigynrn*Sig�jnerrn*Sikkativrn*Sikkerhedsopdateringrn*Siksakrn*Sil vous pla�trn*Sildrn*Sildehajrn*Silentiumrn*Silentium loquensrn*Silenziorn*Silhouetrn*Silikonern*Silly symphonyrn*Silorn*Silurrn*Silvarn*Silvestriskrn*Similern*Similirn*Similitetrn*Simonirn*Simplementrn*Simpletonrn*Simplexrn*Simpliccissimusrn*Simpliciarn*Simplicitasrn*Simpliciterrn*Simplificerern*Simplifikationrn*Simplismern*Simplistrn*Simulacrumrn*Simulantrn*Simulatorrn*Simulerern*Simultanrn*Simultanitetrn*Simultanspillerrn*Sinrn*Sin al finern*Sinantropusrn*Sinceritetrn*Sinern*Sine annorn*Sine dubiorn*Sine ira et studiorn*Sine qua nonrn*Sinecurern*Sinfoniarn*Singelsrn*Singlern*Single scullerrn*Singletonrn*Singletriggerrn*Singularisrn*Singulariterrn*Singularitetrn*Singul�rrn*Sinisterrn*Sinistra manorn*Sinkadusrn*Sinofobirn*Sinologrn*Sinuositetrn*Sinusrn*Sinu�srn*Sirrn*Siratrn*Sirern*Sirenern*Siriasisrn*Siroccorn*Sisterern*Sisurn*Sisyfosarbejdern*Sit downrn*Sit down strejkern*Sitinrn*Sitofobirn*Sitologirn*Sitomanirn*Situationrn*Situerern*Situeretrn*Sivsangerrn*Sixpencern*Sjakrn*Sjakbajsrn*Sjakorn*Sj�llandrn*Skabrn*Skabelonrn*Skaberakrn*Skabiesrn*Skabilkenhovedrn*Skabi�srn*Skabrositetrn*Skadern*Skadevoldende vildtrn*Skafotrn*Skaktrn*Skalarn*Skalerbarhedrn*Skallern*Skalpelrn*Skandarn*Skandalern*Skandaliserern*Skandal�srn*Skanderern*Skanderendern*Skandinavienrn*Skandinavisk brunbj�rnrn*Skandinavisk Dyreparkrn*Skandskriftrn*Skansenrn*Skapulalgirn*Skarab�rn*Skarificerern*Skarlagenrn*Skarlagensfeberrn*Skarnbassern*Skarvrn*Skatrn*Skateboardrn*Skatologirn*Skedehornede dyrrn*Skeetrn*Skeletrn*Skeletterern*Skemarn*Skematiserern*Skematiskrn*Skenografrn*Skepsisrn*Skepticismern*Skeptikerrn*Skeptiskrn*Sketchrn*Skibs typerrn*Skibsterminologirn*Skibsudtrykrn*Skildpaddern*Skildvagtrn*Skillertrn*Skimmern*Skin foodrn*Skippern*Skismarn*Skismatikerrn*Skismatiskrn*Skitsern*Skitserern*Sklerosern*Skorn*Skolarrn*Skolastikerrn*Skolastikkenrn*Skolegangrn*Skoliastrn*Skolionrn*Skoliosern*Skoliotiskrn*Skolopenderrn*Skomagerfuglrn*Skonnertrn*Skonrogrn*Skontorn*Skoriern*Skorificerern*Skorpionst�gern*Skovhornuglern*Skovsneppern*Skovteknikerrn*Skrammereretrn*Skraverern*Skraveringrn*Skribentrn*Skriblern*Skriblerrn*Skroflerrn*Skroful�srn*Skrogrn*Skrotrn*Skrubbern*Skrupelrn*Skrupul�srn*Skrutinerern*Skr�lningrn*Skudafstandrn*Skudbilledern*Skuddagrn*Skudholdrn*Skudtegnrn*Skud�rrn*Skuldrn*Skulderrn*Skulpterern*Skulpturrn*Skulpturelrn*Skunkrn*Skurrilrn*Skurrilitetrn*Skvadronerern*Skvadron�rrn*Skvalderk�lrn*Skylightrn*Skylinern*Skyts�ndrn*Skyttern*Skytteelevrn*Skywritingrn*Sk�rbreddern*Sk�grn*Sk�gstribern*Sk�rmrn*Sk�rtorsdagrn*Sk�dern*Sk�jtel�berrn*Slacksrn*Slagrn*Slagerrn*Slaget om R�genrn*Slaget ved Lundrn*Slaget ved �ksnebjergrn*Slaguglern*Slalomrn*Slamrn*Slangrn*Slapstickrn*Slaraffenlandrn*Sleep inrn*Sleeping carrn*Sleeping partnerrn*Sleipnerrn*Slendrianrn*Slentnandorn*Slesvig-Holstenrn*Slikrn*Slikg�rdrn*Slikkrebsrn*Slingbackrn*Slipoverrn*Slippersrn*Slitagern*Slofrn*Sloganrn*Slow-downrn*Slow motionrn*Slugtrn*Slumrn*Sluprn*Sl�rrn*Sl�ringsnetrn*Sl�ruglern*Small talkrn*Smaragdrn*Smartrn*Smartnessrn*Smashrn*Smeltningrn*Smockingrn*Smogrn*Smorzandorn*SMTPrn*Sm�landsfarvandetrn*Sm�rg�srn*Snackrn*Snackbarrn*Snapshotrn*Sneflokrn*Snegleglentern*Snerresv�rmerrn*Sneuglern*Sniffern*Snivern*Snobrn*Snobbern*Snobberirn*Snogrn*Sorn*Soberrn*Sobrietetrn*Sobsisterrn*Sociabelrn*Sociabilitetrn*Socialrn*Socialiserern*Socialiseringrn*Socialismern*Socialistrn*Socialrealismenrn*Socierern*Societasrn*Societetrn*Societyrn*Sociolektrn*Sociolingvistikrn*Sociologrn*Sociologirn*Sociologiskrn*Socionomrn*Sodalitetrn*Sodomirn*Sodomitrn*Sodomitiskrn*Sofagrisrn*Soffitrn*Sofiern*Sofie Lassen-Kahlkern*Sofismern*Sofistrn*Sofisticerern*Sofistikrn*Sofistikationrn*Sofistiskrn*Sofomanirn*Sofrosynern*Softrn*Soft drinkrn*Soft icern*Softarn*Softwarern*Soggettorn*Soignerern*Soigneretrn*Soigneurrn*Soir�ern*Sokkelrn*Solrn*Sol Invictusrn*Solanaceaern*Solanorn*Solarrn*Solar plexusrn*Solarisationrn*Solariumrn*Solavekselrn*Soldateskern*Solecismern*Solenrn*Solennitetrn*Solennitetssalrn*Solenodontenrn*Solenoidern*Solfatararn*Solfegern*Solfeggerern*Solhvervrn*Solirn*Solidrn*Solidariskrn*Solidaritetrn*Soliderern*Soliditetrn*Solipsismern*Solitairern*Solitudern*Sollicitantrn*Sollicitationrn*Solliciterern*Solmisationrn*Solorn*Solsortrn*Solstitialrn*Solstitium brumalern*Solstitium �stivumrn*Solubelrn*Solubilitetrn*Solutionrn*Solvabelrn*Solvabilitetrn*Solvaturrn*Solvensrn*Solventrn*Solventiarn*Solverern*Somatiskrn*Somatiske cellerrn*Somatologrn*Somatologiskrn*Sombrern*Sombreretrn*Sombrerorn*Sommelierrn*Sommerrn*Sommer OLrn*Sommertidrn*Somnambulrn*Somnambulern*Somnambulerern*Somnambulismern*Somniferarn*Somnolensrn*Somnolentrn*Sonatern*Sonatinern*Sondern*Sonderern*Sonetrn*Sonettistrn*Sonometrirn*Sonorrn*Sonoritetrn*Sonororn*Sophiarn*Sophisticatedrn*Soporrn*Soporativrn*Soprarn*Sopranrn*Sopranistrn*Sorbetierern*Sordesrn*Sordidrn*Sordiditetrn*Sordinrn*Sordorn*Soritesrn*Sororrn*Sororicidarn*Sorsrn*Sortrn*Sortbroget dansk malkerace.rn*Sorterern*Sortiern*Sortimentrn*SOSrn*Sospirandorn*Sospirorn*Sostenutorn*Soterrn*Soteriologirn*Soteriskrn*Sotiern*Sottisern*Sottorn*Sotto vocern*Sourn*Soubrettern*Souffl�rn*Soulrn*Souperrn*Souperern*Souschefrn*Soutachern*Soutanern*Soutenerern*Souten�rrn*Souvenirrn*Sovereignrn*Sovjetrn*Spadillern*Spagatrn*Spaghettirn*Spaghetti al burrorn*Spaghetti al pomodororn*Spaghetti al sugo di carnern*Spaghettidrengrn*Spaghettiwesternrn*Spahirn*Spalierrn*Spammailrn*Spanglishrn*Spaniolrn*Spankingrn*Spanngardinrn*Spanskgr�ntrn*Spantrn*Sparkst�ttingrn*Sparsimrn*Spartanskrn*Spartelrn*Spasmern*Spasmodiskrn*Spasmologirn*Spastikerrn*Spatelrn*Spatierern*Speakerrn*Specerierrn*Specialrn*Specialarbejderrn*Specialern*Specialiserern*Specialistrn*Speciern*Specielrn*Speciesrn*Specificerern*Specifikrn*Specifikationrn*Specimenrn*Speci�srn*Spectatorrn*Speditionrn*Spedit�rrn*Speechrn*Speedrn*Speedern*Speederrn*Speedmarkerrn*Speedometerrn*Speedwayrn*Spejlrn*Spektakelrn*Spektralrn*Spektralanalysern*Spektroskopirn*Spekulantrn*Spekulationrn*Spekulativrn*Spekulerern*Speleologirn*Spelunkrn*Spencerrn*Spendabelrn*Spenderern*Spermarn*Spermacetrn*Spermatiskrn*Spermatologrn*Spermatorroern*Spermatozorn*Spesrn*Speserrn*Spexrn*Sphacelusrn*Sphagnumrn*Spianatorn*Spiccatorn*Spider-manrn*Spidsbukrn*Spidsskarprn*Spiesrn*Spilrn*Spillagern*Spilomrn*Spinrn*Spinacirn*Spiniferrn*Spiniformrn*Spin�srn*Spionrn*Spionagern*Spirakulumrn*Spiralrn*Spirantrn*Spiritismern*Spiritistrn*Spiritorn*Spiritosorn*Spiritualrn*Spiritualiarn*Spiritualisrn*Spiritualiserern*Spirituelrn*Spirituosarn*Spiritusrn*Spiritus sanctusrn*Spiritus vinirn*Spiritu�srn*Splankniskrn*Splanknologirn*Spleenrn*Splendidrn*Spolerern*Spoliarn*Spoliariumrn*Spoliationrn*Spoliatorrn*Spolierern*Spond�rn*Spongiarn*Spongi�srn*Sponsaliarn*Sponsiorn*Sponsorrn*Sponsusrn*Spontanrn*Spontanismenrn*Spontanitetrn*Sponte suarn*Sporadiskrn*Sporern*Sporenstregsrn*Sportrn*Sportlerrn*Sportyrn*Sporvognrn*Spotrn*Spotlightrn*Sprayrn*Sprayern*Sprechstallmeisterrn*Sprichwortrn*Springrn*Sprinklerrn*Sprintrn*Sprintern*Sprinterrn*Sprossern*Spruern*Spumantern*Spunsrn*Spurtrn*Spurveh�grn*Spurveuglern*Sputnikrn*Spyfluern*Sp�khuggerrn*Sp�ttet s�lrn*Squadronrn*Squarern*Squashrn*Squatterrn*Squawrn*Squeezern*Squirern*SSHrn*SSLUGrn*St. Andrewsrn*Stabilrn*Stabilisatorrn*Stabiliserern*Stabilitetrn*Staccatorn*Stadionrn*Stadiumrn*Stafetrn*Staffrn*Staffagern*Staffelirn*Stafferern*Stafferingrn*Stagrn*Stagern*Stagemanagerrn*Stagflationrn*Stagnantrn*Stagnationrn*Stagnerern*Stagsejlrn*Stainlessrn*Stakern*Stakitrn*Stalagmitrn*Stalaktitrn*Stalinismern*Stalinorgelrn*Stallrn*Stamcellerrn*Standrn*Standardrn*Standardiserern*Standardiseringrn*Standartrn*Standbyrn*Standinrn*Standvildtrn*Stangrn*Stankelbenrn*Stanniolrn*Stannumrn*Stansern*Stante pedern*Stanzern*Starrn*Starletrn*Stars and stripesrn*Stasern*Stassanisationrn*Statariskrn*Statementrn*Statikrn*Stationrn*Stationcarrn*Stationerern*Station�rrn*Statiskrn*Statistrn*Statistikerrn*Statistiskrn*Stativrn*Statorrn*Statoskoprn*Statsskovreservatrn*Statuariskrn*Statuern*Statuerern*Statuere et eksempelrn*Statuettern*Staturrn*Statusrn*Status idemrn*Status pr�sensrn*Status quorn*Statussymbolrn*Statutrn*Staudern*Staurodulirn*Stauroforrn*Stavnsb�ndetrn*Stayerrn*Steamerrn*Stednavnrn*Steeplechasern*Stelern*Stellarn*Stella novarn*Stella polarisrn*Stellarrn*Stellarastronomirn*Stellariumrn*Stemmatografirn*Stencilrn*Stengunrn*Stenografrn*Stenokardirn*Stenokorirn*Stenosern*Stenothoraxrn*Stenotiskrn*Stenotypistrn*Stentandorn*Stentorr�strn*Steprn*Stephen Ambrosern*Steppern*Steppe�rnrn*Sterbensrn*Stercusrn*Stereorn*Stereofilmrn*Stereofonirn*Stereografiskrn*Stereokamerarn*Stereometrirn*Stereoskopiskrn*Stereotyprn*Stereotypirn*Sterilrn*Sterilisationrn*Sterlingrn*Sternalrn*Sternutationrn*Sternuterern*Stertorrn*Stertor�srn*Stetoskoprn*Stetoskopirn*Stevrn*Stevedorern*Stewardrn*Stewardessern*Stirn*Stichometrirn*Stichomytirn*Stifadorn*Stiftrn*Stigmarn*Stigmatisationrn*Stigmatiserern*Stikmygrn*Stiletrn*Stiligrn*Stiliserern*Stilistrn*Stilistikrn*Still going strongrn*Stillebenrn*Stillicidiumrn*Stillicidium lacrimalern*Stillicidium nariumrn*Stillicidium urin�rn*Stillsrn*Stiltonrn*Stimulansrn*Stimulerern*Stimulusrn*Stipationrn*Stipendiatrn*Stipendiumrn*Stiplern*Stipulationrn*Stirpalrn*Stirridsrn*Stjernetegnrn*Stoarn*Stock exchangern*Stockcarrn*Stockholmrn*Stoicismern*Stoikerrn*Stokerfyrrn*Stolarn*Stollern*Stomachalrn*Stomakacern*Stomatologirn*Stonern*Stor hornuglern*Stor ormrn*Stor Pr�stekravern*Stor Regnspovern*Stor s�anemonern*Storbritannienrn*Storern*Store bededagrn*Store Bj�rne s�rn*Store Slave s�rn*Storehousern*Storesrn*Storkrn*Stornerern*Storstr�ms amtrn*Storyrn*Stoutrn*Strabadsrn*Strabadserern*Strabismern*Strabistiskrn*Stradarn*Stradivariusrn*Strandastersrn*Strandjagtedderkoprn*Strandkrappern*Strandk�lrn*Strandloppern*Strandmandstrorn*Strandsenneprn*Strandskadern*Strandsneglrn*Strangulationrn*Strangulerern*Strangurirn*Strascinandorn*Stratarn*Strategrn*Strategirn*Stratenr�verrn*Stratificerern*Stratifikationrn*Stratigrafirn*Stratumrn*Streakerrn*Streamerrn*Streamlinern*Streamlinedrn*Strelitzerrn*Strepitosorn*Strepitusrn*Streptamidrn*Streptokokrn*Streptomycinrn*Stressrn*Strettorn*Stribet dv�rghornuglern*Stribet gribbefalkrn*Strictern*Stricto sensurn*Striksrn*Striktrn*Strikturrn*Stringendorn*Stringensrn*Stringentrn*Stringerern*Striprn*Strippern*Strisciandorn*Strofern*Strofiskrn*Strokern*Struenseern*Strugglerrn*Strukturrn*Strukturalismern*Strukturelrn*Strukturerern*Strumarn*Strykninrn*Studbookrn*Studenterforum Esbjergrn*Studentikosrn*Studerern*Studiern*Studiorn*Studiosusrn*Studiosus artiumrn*Studiosus perpetuusrn*Studiumrn*Stukrn*Stukarn*Stukkaturarbejdern*Stultusrn*Stuntmanrn*Stupefacientiarn*Stupefaktionrn*Stupidrn*Stupiditetrn*Stuporrn*Stuprationrn*Stupratorrn*Stuprerern*Stuprumrn*Sturm und Drangrn*Stutterirn*Stygiskrn*Stylern*Styliformrn*Stylitrn*Stylografrn*Stylusrn*Stypsisrn*Styptikarn*Styrefjerrn*Styresystemrn*Styre�rern*Styrtomrn*Styverrn*Styxrn*St�ndchenrn*St�rkstr�mrn*St�vnrn*St�derrn*St�kiologrn*St�kiologirn*St�ttetandedern*St�lormrn*Sua Santit�rn*Sua spontern*Subrn*Sub pr�texturn*Sub p�narn*Sub rosarn*Subakutrn*Subakvatiskrn*Subalternrn*Subalternationrn*Subalternitetrn*Subastralrn*Subdeliriumrn*Subdividerern*Subdominantrn*Suber�srn*Subfebrilrn*Subhastationrn*Subitorn*Subjektrn*Subjektionrn*Subjektivrn*Subjugerern*Subjunktionrn*Subjunktivrn*Subkrustalrn*Subkulturrn*Sublimrn*Sublimationrn*Sublimerern*Sublimeringrn*Subliminalrn*Sublunariskrn*Submarinrn*Submarinern*Submergerern*Submersionrn*Submissionrn*Submissivrn*Submultiplumrn*Subordinationrn*Subornationrn*Subreptionrn*Subrogationrn*Subsekutivrn*Subsekvensrn*Subsidierrn*Subsidiumrn*Subsidi�rtrn*Subsid�rrn*Subsignationrn*Subsignerern*Subsistensrn*Subsistensl�srn*Subsistensmidlerrn*Subsistentrn*Subsisterern*Subskribentrn*Subskriberern*Subskriptionrn*Substansrn*Substantialiterrn*Substantialitetrn*Substantielrn*Substantivrn*Substantiverern*Substantiviskrn*Substituerern*Substitutrn*Substitutionrn*Substratrn*Substruktionrn*Subsumerern*Subsumptionrn*Subterfugiumrn*Subterranrn*Subtilrn*Subtilitetrn*Subtitlern*Subtrahendrn*Subtraherern*Subtraktionrn*Subtropiskrn*Suburbrn*Suburbanrn*Subventionrn*Subventionerern*Subversionrn*Subversivrn*Subverterern*Subwayrn*Succederern*Succesrn*Successibilitetrn*Successionrn*Successivrn*Successivern*Successorrn*Succinetrn*Succursalern*Succussionrn*Sucrosern*Sudaminarn*Sudariumrn*Sudationrn*Sudatoriumrn*Sudorrn*Sueciarn*Suecicarn*Sufficiensrn*Sufficientrn*Suffiksrn*Suffisancern*Suffisantrn*Sufflerern*Suffl�rrn*Suffocatorn*Suffokationrn*Suffokerern*Suffragiumrn*Suggererern*Suggestibelrn*Suggestionrn*Suggestivrn*Suicidarn*Suicidiumrn*Suitcasern*Suitern*Sujetrn*Sukatrn*Sukkerrn*Sukker, fremstilling afrn*Sukkerroern*Sukkerr�rrn*Sukkulentrn*Sukkumberern*Sukkurerern*Sulcatusrn*Sulcusrn*Sulfatrn*Sulfidrn*Sulfitrn*Sulforn*Sulfonamiderrn*Sulfonatrn*Sulfurrn*Sulkyrn*Sultanrn*Sultanen af Bruneirn*Sumatrarn*Sumaturrn*Summarn*Summa appellabilisrn*Summa cum laudern*Summa summarumrn*Summariskrn*Summariumrn*Summerern*Summing uprn*Summitetrn*Sumptuositetrn*Sumptusrn*Sumptu�srn*Sunrn*Sunday Times bogprisrn*Sunnarn*Sunnitrn*Suomalainenrn*Suomirn*Super-rn*Superbrn*Superbowlrn*Supercargorn*Superellipsern*Supererern*Superficielrn*Superficiesrn*Superfluumrn*Superflu�srn*Superfosfatrn*Superf�tationrn*Superieurrn*Superintendentrn*Superiorrn*Superioritetrn*Superlativrn*Superlativiskrn*Supermanrn*Supermarkedrn*Supernumer�rrn*Supersederern*Supersessionrn*Supersoniskrn*Superstitionrn*Superstiti�srn*Superventionrn*Supperrn*Suppleantrn*Supplementrn*Supplement�rrn*Supplerern*Supplicerern*Suppliciumrn*Supplikrn*Supplikantrn*Supponerern*Suppositionrn*Supppressionrn*Suppressio mensiumrn*Suppressivrn*Supputationrn*Supputerern*Supradentalrn*Supranaturalrn*Supranaturalismern*Suprematrn*Suprematirn*Surern*Suret�rn*Surfridingrn*Surinamrn*Surplisrn*Surprisern*Surprisepartyrn*Surrealismern*Surrektionrn*Surrenderrn*Surrogatrn*Surveillerern*Suryarn*Susceptibelrn*Susceptibilitetrn*Suscitationrn*Suspektrn*Suspenderern*Suspensionrn*Suspensivrn*Suspensoriumrn*Suspicerern*Suspicionrn*Suspici�srn*Susurrusrn*Suturrn*Suver�nrn*Suver�nitetrn*Suzer�nitetrn*Svadarn*Svanern*Svartbagrn*Svastikarn*Svecismern*Svecomanirn*Sveltorn*Svend 1. Tvesk�grn*Svend 2. Estridsenrn*Svend 3. Grathern*Svend Gj�ngern*Sverigern*Sveriges regenterrn*Svingfjerf�ldningrn*Sv�mmehudrn*Sv�mmekrabbern*Swaggerrn*Sweaterrn*Sweepstakern*Sweetheartrn*Swervern*Swimmingpoolrn*Swingrn*Sybaritrn*Sybaritiskrn*Sybaritismern*Syddansk Universitet Esbjergrn*Sydneyrn*Syfiliderrn*Syfilidologrn*Syfilisrn*Syfilitikerrn*Syfiloidrn*Syfilomrn*Sykofantrn*Sykosisrn*Sylfern*Sylfidern*Syllabarn*Syllabariumrn*Syllaberern*Syllaberingrn*Syllabiskrn*Syllepsisrn*Syllogiserern*Symbiosern*Symbolrn*Symbolikrn*Symboliserern*Symbolismern*Symbolskrn*Symfonirn*Symfoniorkesterrn*Symfoniskrn*Symfonisk digtningrn*Symfysern*Symmakirn*Symmetrirn*Symmetriskrn*Sympatetiskrn*Sympatirn*Sympatiserern*Sympatiskrn*Symposiumrn*Symptomrn*Symptomatiskrn*Synagogern*Synagogen i L�derstr�dern*Synallagmatiskrn*Synaloiphern*Syndetikonrn*Syndikalismern*Syndikatrn*Syndikusrn*Syndromrn*Synekirn*Synekiskrn*Synergetiskrn*Synergirn*Synergismern*Synesisrn*Synftigrn*Syngenetiskrn*Synkopern*Synkresern*Synkretismern*Synkroniseringrn*Synkronismern*Synkronistiskrn*Synodern*Synonymrn*Synonymikrn*Synopsern*Synoptikernern*Synoptiskrn*Syntagmarn*Syntagmern*Syntaksrn*Syntaktiskrn*Syntesern*Syntonrn*Syn�resisrn*Syn�stesirn*Syrern*Systemrn*Systema naturaern*Systemadministratorrn*Systematikerrn*Systematiserern*Systematiskrn*Systematologirn*Systemetrn*Systemfilrn*Systolern*Syvende dags adventisterrn*Syzygierrn*S�byrn*S�dern*S�sonrn*S�trn*S�ttern*S�tterrn*S�gemaskinern*S�kogleaksrn*S�lvrn*S�lvm�gern*S�mrokkern*S�ndagrn*S�nderjyllands Symfoniorkesterrn*S�nderskydningrn*S�pindsvinrn*S�pindsvinetrn*S�ren Gyldendal-prisenrn*S�ren Kierkegaardrn*S�ren Kragh-Jacobsenrn*S�slaget ved Jyllandrn*S�solrn*S�stjernern*S�trnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "S for Svering", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502093116", "length": 432, "is_new": 0}
{"page_id": 539, "title": "Partikelaccelerator", "text": "acceleratorrnrnEn partikelaccelerator er et apparat til at accelerere elementarpartikler op til enrnh�j hastighed, de bruges for eksempel til eksperimenter i fysik.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202204832", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 173, "title": "Skonnert", "text": "En skonnert er i skibsterminologi betegnelsen for et hurtigtg�ende fart�j som b�rer langskibs sejl p� alle master, som dog ogs� kan f�re r�sejl.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031005406", "length": 55, "is_new": 0}
{"page_id": 174, "title": "Skrog", "text": "skrog er i skibsterminologi betegnelsen for skibets \"krop\".rn----rnEt skrog kan ogs� v�re betegnelsen for den uspiselige del af en frugt, for eksempel et �bleskrog.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202205509", "length": 58, "is_new": 1}
{"page_id": 175, "title": "Sk�de", "text": "Et sk�de er i skibsterminologi betegnelsen for en line, der bruges til at styre sejlets underkant med.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031005512", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 176, "title": "Spant", "text": "Spant er i skibsterminologi betegnelsen for det t�mmer der udg�r skibets skelet.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031005601", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 177, "title": "Stag", "text": "Stag er i skibsterminologi betegnelsen for en line der afstiver masterne i skibets l�ngderetning.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031005645", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 178, "title": "Stagsejl", "text": "Et stagsejl er i skibsterminologi betegnelsen for et trekantet sejl, der som regel s�ttes p� stag mellem skibets master eller som forsejl.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031005805", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 179, "title": "Stang", "text": "En stang er i skibsterminologi betegnelsen for en ekstra sektion som forh�jer den egentlige mast.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021012221756", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 180, "title": "Styre�re", "text": "En styre�re er i skibsterminologi betegnelsen for en bredbladet �re p� skibets styrbords side, som man styrer skibet med.rnRorets forg�nger.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031005939", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 181, "title": "St�vn", "text": "En st�vn er i skibsterminologi betegnelsen for skibets forende.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021012225451", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 182, "title": "Skibstype", "text": "Skibe har gennem tiderne v�ret et af menneskets foretrukne transportmidler. En lang r�kke af skibe er derfor blevet udviklet til specifikke behov og form�l.rnrnI det f�lgende er en lang r�kke af disse skibstyper beskrevet n�rmere.rnrn*12-meterrn*Barkrn*Barkentinern*Biremern*Brigrn*Brigantinern*Caravela rotundarn*Clipperrn*Fregatrn*Fuldriggerrn*Galejrn*Galleassern*Galleonrn*Havkapsejlerrn*Hvalfangerrn*Junkern*Karavelrn*Katamaranrn*Koggern*Krigsskibrn*Kutterrn*Langskibrn*Linjeskibrn*Ostindienfarerrn*Sivb�drn*Skonnertrn*Skonnertbrigrn*Trimaranrn*VikingeskibrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Sejlskibe af Christopher Chant", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504114856", "length": 92, "is_new": 1}
{"page_id": 183, "title": "Styresystem", "text": "systemfr:Syst�me D'exploitationnl:Besturingssysteempl:System operacyjnypt:Sistemas operacionaissv:OperativsystemrnStyresystemet, eller operativsystemet (fra det engelske \"operating system\"), ofte forkortet OS, er noget af det mest basale programmel i en computer. Men det som folk nu om stunder forbinder med begrebet, best�r af flere del-elementer hvoraf en del tidligere blev anset som v�rende separat fra styresystemet. Hvad der \"h�rer sig til\" et styresystem er ogs� noget der varierer i forskellige kredse. Men lad os se p� hvilke dele der kan v�re i et moderne styresystem:rn* Kernel'en, eller p� dansk, \"kernen\", er den inderste af et styresystem. Dens opgave er at kontrollere ressourcer som hukommelse (RAM) og tilgang til lagerplads og eksterne enheder, og fordele CPU ressourcer til de forskellige bruger programmer. rn* Drivere, moduler eller sub-systemer, hvis form�l er at standardisere gr�nsefladen til forskellig hardware eller software. Det kan v�re standard printer drivere der \"overs�tter\" et billede i computerens hukommelse til en repr�sentation som en specifik printer forst�r, filsystemer som \"overs�tter\" en hardisks lange r�kke af data til filer og foldere med meta-data, til sub-systemer som OpenGL eller Direct3D der lader programmer bruge mulighederne i et 3D kort ved hj�lp af en konsistent gr�nseflade, uden at kende til kortets egenskaber.rn* En shell, eller \"skal\" til kommunikation med brugeren. De mest kendte styresystemer som Microsofts Windows og Apples MacOS har grafiske brugerflader, men det er langt fra den eneste mulighed. En af de �ldste former for shell var den tekstbaserede kommandoprompt, som stadig er at finde i Windows og er kommet til i MacOS's version 10, og som er flittigt brugt i server- og mainframe milj�er, hvor alsidighed og automatiseringsmuligheder er h�jere v�gtet end brugervenlighed.rnrnOverst�ende punkter er nok det minimale man forventer at finde i et styresystem i dag, men de fleste leveres med flere dele, eller har det som valgfri mulighed, som f.eks.:rnrn* En form for \"windowing system\", der g�r det muligt for programmer at f� en \"del\" af sk�rmen, og modtage input fra brugeren i disse vinduer. Prim�rt til personlige computere eller andre systemer hvor der er tilkoblet en grafisk terminal, servere og mainframes f�r prim�rt deres inputs via andre gr�nseflader.rn* Et \"widget toolkit\", som er et bibliotek af brugerflade elementer som knapper og tekst felter, til brug i programmers vinduer. B�de for at undg� at skulle programmere de samme ting flere gange til flere programmer, men ogs� for at f� et ensartet udsende igennem alle programmer. Det sidstn�vnte demonstreres glimrende af at styresystemer der leveres med et toolkit, som Windows og MacOS, har et gennemg�ende \"look\", mens styresystemer hvor det er 3. parts software, ofte har et \"blandet look\".rn* Ekstra programmer i form af sm� nytteprogrammer som \"lommeregnere\", adresse kartoteker, multimedie afspilnings programmer, tekst redigerings programmer, internet browsere, e-mail programmer, med mere. Disse er ikke direkte n�dvendige for brugen af styresystemet, men leveres ofte med.rnrnDe tre sidste punkter er mest kendetegnende for styresystemer rettet mod den \"personlige\" computer, men efterh�nden krydser de forskellige styresystemers veje. Mens Windows og MacOS der i de tidlige firsere blev designet med den personlige computer for �je, efterh�nden har bev�get sig ind i server markedet i de nyeste versioner, s� har Unix, som blev designet til time-sharing systemer (det man idag ville kalde mainframes) g�et den anden vej i form af OpenBSD, NetBSD, FreeBSD og diverse Linux distributioner, som idag kan k�re p� PC'er der ellers ville blive betragtet som for sm� til at kunne k�re den mindste version af Windows XP.rnrnDer er ogs� et v�ld af mere eller mindre nichepr�gede styresystemer fra de st�rste mainframes til h�ndholte PDA'er (\"Personal Data Assistant\"), specialiserede real-time systemer og embedded systems, der tilbyder forskellige variationer af delelementer, velegnet til forskellige form�l.rnrnSe ogs� liste over styresystemer.", "comment": "Se ogs� liste over styresystemer", "user": "Christian List", "timestamp": "20030305184121", "length": 333, "is_new": 0}
{"page_id": 184, "title": "Tegneserie", "text": "bookde:Comiceo:Komiksonl:StripverhaalrnrnEn tegneserie er et tegnet billede med eller uden ramme, som best�r af mindst to billeder der indbyrdes h�nger sammen og er afh�ngige af hinanden, og som fort�ller en fremadskridende handling.rnrn* En tegneserie kan v�re uden tekst (f.eks. Ferd'nand), men som oftest indeholder den tekst i talebobler og i forklarende tekstrammer (f.eks. Anders And). Den kan i enkelte tilf�lde v�re uden talebobler og kun indeholde forklarende og fort�llende tekstrammer (f.eks. Prins Valiant.rnrn* En tegneserie kan g�re brug af forskellige effekter for at tydeligg�re meningen. Den kan benytte sig af lydord eller af et efterh�nden alment kendt billedsymbolsprog.rnrn* Den enkleste form for tegneserie er den afsluttede, humoristiske avisstribe, men formen er blevet udviklet til den mere komplicerede h�fte- og albumsform.rnrn=== Kendte tegneserier ===rnAf kendte tegneserier, findes bl.a:rn* Anders Andrn* Asterixrn* Bassernern* Garfieldrn* Steen og Stofferrn* Supermanrn* S�ren Sp�ttern* Edderkoppen (Udgivelser)rn* Hulk (Udgivelser)rn* Spider-man (Udgivelser)rn* De Fantasiske 4 (Udgivelser)rn* DareDevil (Udgivelser)rn* Batmanrn* Projekt X (Udgivelser)rnrnIs�r Belgien har produceret mange kendte tegneseriefigurer som:rnrn* Tintinrn* Lucky Lukern* Sm�lfernern* Spirillenrn* Vakse Viggo", "comment": "link til Belgien", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407230257", "length": 703, "is_new": 1}
{"page_id": 185, "title": "T", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnrnTegnet T har mange betydninger.rn# 20. bogstav i det danske alfabet.rn# t er forkortelse af tonrn# rnrn----rnOrd der starter med T:rn*Table d'h�tern*Tabletterirn*Tage Skou-Hansenrn*Taillern*Tailormadern*Taiwanrn*Takahern*Takkelagern*Takt og Tonern*Talarrn*Talismanrn*Taljern*Tallerkenmuslingrn*Tamperdagrn*Tanganyika s�rn*Tangentrn*Tangerern*Tangloppern*Tanglusrn*Tangsnarrern*Tannh�userrn*Tantern*Tantiemern*Tarifrn*Tarsern*Tarturn*Taskenspillerrn*Tasmanienrn*Tatarrn*Tautologirn*TCP/IPrn*Tebuskenrn*Tegneseriern*Tegneserierrn*Teknologirn*Tekstrn*Tekstterminalrn*Telepatirn*Tellusrn*Temarn*Temperamentrn*Temperaturrn*Tempererern*Temporn*Tendensrn*Tenderrn*Tenderern*Tenerifern*Terapeutisk kloningrn*Terapirn*Terminologirn*Termometerrn*Terrassern*Territoriumrn*Terrorrn*Terrorangrebet den 11. september 2001rn*Terr�nrn*Terr�nplejern*Terti�rtidenrn*Tesisrn*Testamentrn*Testamentern*Testimoniumrn*T�te-�-t�tern*T�tenrn*The Godfatherrn*Theophilus Hansenrn*Thingb�k kalkminerrn*Thomas Kingorn*Thomas Youngrn*Thorrn*Thorkild Hansenrn*Thorsager Kirkern*Thorvald Stauningrn*Thotrn*Thripsrn*Thur�rn*Thyra Danebodrn*Tidszonern*Tilbeh�rrn*Tim Burtonrn*Tiprn*Tiradern*Tirsdagrn*Tivolirn*Tolerancern*Tolererern*Tom Kristensenrn*Tomatrn*Tombolarn*Tonern*Tongarn*Tonnagern*Tonsurrn*Tony Blairrn*Topkappern*Topografrn*Toppet lappedykkerrn*Tornisterrn*Torrens s�rn*Torsdagrn*Torskrn*Tortarn*Toscarn*Totalrn*Totalitetrn*Touchern*Toulousern*Tour de Francern*Tournedosrn*Traditionrn*Traditionelrn*Trafikrn*Tragediern*Tragikomiskrn*Tragiskrn*Trakasserirn*Traktatrn*Traktementrn*Trakterern*Trakt�rrn*Tranrn*Tranchern*Trancherern*Trancherknivrn*Transaktionrn*Transkriptionrn*Transponerern*Transportrn*Transportabelrn*Transporterern*Trapholtmuseetrn*Trappist�lrn*Travestirn*Trawlrn*Trelegemeproblemetrn*Tributrn*Trikinerrn*Trikofilrn*Trikotagern*Trimaranrn*Trinidad og Tobagorn*Tripel-Alliancern*Tristan og Isoldern*Triumfrn*Triumferern*Trivialitetrn*Trivielrn*Troels Kl�vedalrn*Trof�rn*Troldkrabbern*Trubadurenrn*Trudrn*Trustrn*Trykkern*Tryllefl�jtenrn*Tr�kfuglrn*Tr�kg�strn*Tr�kke anrn*Tr�krutern*Tr�nern*Tsing Paorn*Tsunamirn*Tucumanrn*Tudsern*Tumultrn*Tur og Returrn*Turbinern*Turismern*Turneringrn*Turnusrn*Turn�rn*Tuskern*Tutti fruttirn*Tuvalurn*Tuxrn*T�bingenrn*Tycho Brahern*Tyrrn*Tyranrn*Tyrannirn*Tyrannisk,rn*Tysklandrn*T�vern*T�nderrn*T�nder museumrn*T�refl�d og t�reflodrn*T�rnfalkrn*T�rnsneglrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Forkortelse af Ton -> t er forkortelse af ton", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309082431", "length": 349, "is_new": 0}
{"page_id": 186, "title": "Tyskland", "text": "Tyskland er placeret centralt i Europa, syd for Danmark. rnrnLandet best�r af 16 delstater Schleswig-Holstein, Hamburg, Bremen, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Hessen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Baden-W�rttemberg, Bayern, Berlin, Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Th�ringen, Sachsen.rnrnForbundsrepublikken Tyskland d�kker et areal p� 357.000 km2. Fra den danske gr�nse i Nord og til gr�nsen mod �strig og Schweiz i syd er afstanden godt 850 km, og fra den �stlige til den vestlige gr�nse 600 km.rnNordtyskland er relativt fladt, Midt- og Sydtyskland mere kuperet med bjerge op til 1.500 meters h�jde, og helt mod ligger Alperne med Zugspitze som h�jeste punkt med cirka 3.000 meter.rnrnKlimaet er tempereret med et udpr�get kystklima i Nordtyskland. Hamburg har en middeltemperatur i den koldeste m�ned p� 0,4 �C og i den varmeste p� 16,6 �C. De tilsvarende temperaturer i M�nchen er henholdsvis -1,7 �C og 17,3 �C. Den gennemsnitlige nedb�rsm�ngde per �r i Hamborg er 744 mm og i M�nchen 948 mm.rnrnI 1990 havde Forbundsrepublikken Tyskland en befolkning p� 79 millioner, eller godt 220 indbyggere per km2. Heraf boede godt 62 millioner i de 11 gamle delstater i den vestlige del af Tyskland, godt 18 milllioner i de 5 nye i den �stlige del. Der er dog betydelige regionale forskelle i befolkningst�theden. St�rre befolkningskoncentrationer findes i Nordrhein-Westfalen, Rhein-Main omr�det omkring Frankfurt, i den nordlige del af Baden-W�rttemberg og i Sachsen.rnForbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt i 1949 som en forbundsstat best�ende af 10 delstater (Bundesl�nder) og Berlin (Vest); i dag efter foreningen er der 16 delstater.rnrnValg til Forbundsdagen (Bundestag), finder sted hvert fjerde �r. Efter det f�rste f�llestyske valg i december 1990 bestod forbundsregeringen af partierne Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union (CDU/CSU) og Freie Demokratische Partei (FDP), medens Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD), B�ndnis 90/Die Gr�nen og partiet PDS var i opposition.rnrnDe enkelte delstater har udstrakt selvstyre og kan p� omr�der som milj�, kultur og uddannelse i vidt omfang gennemf�re deres egen lovgivning. Der kan derfor v�re store forskelle p� love og forordninger fra delstat til delstat. Valg til delstatsparlamenterne finder som hovedregel sted hvert fjerde �r.rnDelstaterne er repr�senteret i Forbundsr�det (Bundesrat). Forbundsr�dets vigtigste opgave er at varetage delstaternes interesser i sager, der vedr�rer deres kompetence. Det er delstaternes regeringer der udpeger repr�sentanterne til Forundsr�det.rnForbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspr�sidenten, der v�lges ved indirekte valg for en periode p� 5 �r. Richard von Weizs�cker blev valgt i 1984 og i genvalgt i 1989.rnrnForbundsrepublikken Tyskland er sammen med USA og Japan de tre st�rste industrilande i den vestlige verden. Den sociale markeds�konomi er grundlag for den �konomiske politik.rnrnBlandt de mest fremtr�dende industrigrene er elektroteknisk industri, automobilindustri, maskinindustri og kemisk industri.", "comment": "zh.wikipedia.org", "user": "202.156.2.90", "timestamp": "20030515085647", "length": 780, "is_new": 0}
{"page_id": 187, "title": "Trimaran", "text": "En trimaran er i skibsterminologi betegnelsen for et treskroget fart�j, gerne med et stort midterskrog og to mindre sideskrog, som alle er forbundet over vandlinjen.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031010131", "length": 54, "is_new": 0}
{"page_id": 190, "title": "Underholdning", "text": "de:Unterhaltung es:EntretenimientornrnUnderholdning er kunsten at holde mennesker besk�ftiget p� en m�de s� de har det sjovt.rnrnUnderholdning bliver tit formidlet gennem et medie som for eksempel TV, radio, teater, tegneserier eller andet.rnrnSe ogs� spil", "comment": "Syntes lige jeg vil tilf�je spil.", "user": "Janrc", "timestamp": "20021219161108", "length": 476, "is_new": 0}
{"page_id": 191, "title": "Ungdomsorganisation", "text": "Der findes et stort antal ungdomsorganisationer i Danmark. Mange af dem er medlem af Dansk Ungdoms F�llesr�d.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 47, "is_new": 1}
{"page_id": 192, "title": "U", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet U har mange betydninger.rn# 21. bogstav i det danske alfabet.rn# Kemisk tegn for uran.rn# rnrn----rnOrd der starter med U:rn*Uafh�ngighedserkl�ringenrn*Uartikuleretrn*Ubikvitetrn*Ubikvit�rrn*Uddannelsern*Udenomsbekvemmelighederrn*Udfarvetrn*Udgangshastighedrn*Udisciplineretrn*Udparring i opdr�trn*Udsagnsordrn*Uds�tningsdirektivrn*Udvandringrn*Udviklingsplatformrn*UFOrn*Ufologirn*Ufonautrn*Ugern*Ugenummereringrn*Uglspilrn*UHFrn*Uistitirn*Uitlanderrn*UKrn*Ukasrn*Ukrudtrn*Ukulelern*Ulanrn*Ulankarn*Ulcerationrn*Ulcererern*Ulcer�srn*Ulcusrn*Ulcus decubitalern*Ulcus duodenirn*Ulcus durumrn*Ulcus mollern*Ulcus rodensrn*Ulcus venereumrn*Ulcus Ventriculirn*Ulektomirn*Ulemarn*Ulitisrn*Ulkrn*Ullrn*Ulnarn*Ulnarisrn*Ulnarisparalysern*Uln�rrn*Ulorragirn*Ulotrikerrn*Ulotriskrn*Ultimativrn*Ultimatumrn*Ultimorn*Ultorrn*Ultrarn*Ultraismern*Ultralydrn*Ultramarinrn*Ultramundanrn*Ultranationalrn*Ultrar�de str�lerrn*Ultraviolette str�lerrn*Ultravisibelrn*Ululationrn*Ululerern*Umbelliferrn*Umbrarn*Umpirern*Un poco (piu)rn*Una Cordarn*Unanimrn*Unanimitetrn*Unbefangenrn*Uncle Samrn*Unctionrn*Undecimern*Undergroundrn*Underholdningrn*Understatementrn*Underuldrn*Undinern*Undulationrn*Undulatoriskrn*Undulerern*Unerern*UNESCOrn*Unfairrn*Ung legrn*Ungarnrn*Ungdomsorganisationrn*Ungdomssl�vsindrn*Unged�delighedrn*Ungef�rrn*Ungef�rendern*Ungfuglrn*Ungulatarn*Ungventumrn*Ungvin�srn*UNHCRrn*Unificerern*Unifikationrn*Uniformrn*Uniformerern*Uniformismern*Unigenitusrn*Unikrn*Unikumrn*Unilateralrn*Unionrn*Unionistrn*Uniseksualrn*Unisexrn*Unisonrn*Unitrn*Unitarrn*Unitarerrn*Unitarismern*United Nationsrn*United States of America.rn*Unitetrn*Universrn*Universalrn*Universalismern*Universalitetrn*Universetrn*Universitariskrn*Universitasrn*Universitetrn*Universitetscenterrn*UNIXrn*Unokul�rrn*UNRRArn*Unsern*Unter unsrn*Untergang des Abendlandesrn*Uovarn*Uovo al burrorn*Up ewig ungedeeltrn*Up to datern*Upper tenrn*Uppercutrn*Uppsalarn*Upwellingrn*Urrn*Ur-rn*Uragogarn*Uranrn*Uraniarn*Uranismern*Uranognosirn*Uranografrn*Uranografirn*Uranosrn*Uranoskopirn*Urbanrn*Urbaniserern*Urbanismern*Urbanitetrn*Urdrn*Urdurn*Uredorn*Urentiarn*Urgentrn*Urgerern*Urirn*Uriasbrevrn*Uriaspostrn*Urinalrn*Urinerern*Urningrn*Uroskopirn*Urpremierern*Ursidaern*Urticariarn*Uruguayrn*Ur�mirn*USArn*Usagern*Usancern*Ushasrn*Usurrn*Usurerern*Usurpationrn*Usurpatorrn*Usurpererrn*Ususrn*Utrn*Ut infrarn*Ut re mi fa sol la sirn*Ut retrorn*Ut suprarn*Utensilierrn*Utilisationrn*Utiliserern*Utilismern*Utilitaristrn*Utilitetrn*Utopirn*Utopiskrn*Utopistrn*Utugtrn*Uvarn*Uvilitisrn*Uvularn*Uvularrn*Uvulitisrn*Uvul�rrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Opdateret liste", "user": "Christian List", "timestamp": "20030306195547", "length": 310, "is_new": 0}
{"page_id": 193, "title": "Virtual Reality Modeling Language", "text": "Reality Modeling Language forkortet VRML er et filformat og en standard til beskrivelse at tredimensionelle modeller. Formattet kan beskrive interaktion mellem objekterne, brugerinteraktion og indeholder mulighed for hyperlink som HTML. Som filefternavn bruges \".wrl\".rnrnVersion 1.0 af sproget blev i 1995 defineret ud fra SGI's (da Silicon Graphics, Inc) filformat \"Inventor\" og kunne kun beskrive statiske verdener. Version 2 af sproget, \"VRML 97\" tilf�jede interaktion og blev oph�jet til en ISO standard (14772-1:1997).rnrnStandarden bliver i�jeblikket vedligeholdt af Web3D consortium (http://www.web3d.org/).rnrnI \"The Web3D Repository\" findes links til VRML-modeller samt en r�kke programmer der kan vise VRML-filer.rnrnEksempler p� danske modeller findes p� rnrnhttp://www.rundetaarn.dk/dansk/3dda.htmlrnrnhttp://hendrix.imm.dtu.dk/vrml/", "comment": "[[es:VRML]]", "user": "68.164.21.231", "timestamp": "20030101031454", "length": 91, "is_new": 1}
{"page_id": 196, "title": "V", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet V har mange betydninger.rn# 22. bogstav i det danske og latinske alfabet.rn# Romertal for 5.rn# Forkortelse for volt.rn# Kemisk tegn for vanadium.rn# Forkortelse for von og van i navne.rn# Forkortelse for vest.rnrn----rnOrd der starter med V:rn*V-tegnrn*Vaccinationrn*Vadehavetrn*Vagabondrn*Vagabonderern*Vagn Holmboern*Vakancern*Valdemar 1. den Storern*Valdemar 2. Sejrrn*Valdemar 3.rn*Valdemar 4. Atterdagrn*Valdemarsdagrn*Valern*Valentinrn*Valkyrienrn*Valutarn*Vandrn*Vandalismern*Vandarvern*Vandb�nkebiderrn*Vandkalvrn*Vandmandrn*Vandnymfern*Vandrefalkrn*Vanr�gtrn*Vansirern*Vantrn*Vanuaturn*Variabelrn*Variantrn*Varierern*Varietetrn*Varunarn*Vattersotrn*Vayurn*Vern*Veddumbollerrn*Vegetabilierrn*Vegetarrn*Vegetationrn*Vegeterern*Vejovisrn*Vekselrn*Vektorrn*Velourrn*Venrn*Venern*Venerationrn*Venezuelarn*Venstrern*Venstresocialisternern*Ventilrn*Ventilationrn*Venusrn*Vera Lynnrn*Verbumrn*Verdandirn*Verdens syv underv�rkerrn*Verdensarvslistern*Verdunrn*Verdurarn*Verificerern*Veritabelrn*Vermicellerrn*Verserern*Versificerern*Versionrn*Vertern*Vertikalrn*Vertikal genoverf�rselrn*Ververn*Vestarn*Vestasrn*Vesterbrorn*Vesterhavetrn*Vestibulern*Vetorn*Viaduktrn*Viandern*Viande cuitern*Viaticumrn*Vibern*Vibirssaern*Vibrerern*Victoriarn*Victoria s�rn*Vidarrn*Vidkun Quislingrn*Vikingrn*Vildkaninrn*Vildtparadern*Vildtplejern*Vilern*Vilsundbroenrn*Vinrn*Vin blancrn*Vin rougern*Vindm�llern*Vingeb�ndrn*Vinterkvarterrn*Vipstjertrn*Virakrn*Virgarn*Virilrn*Virtual Reality Modeling Languagern*Virusrn*Virusresistensrn*Virvarrn*Visa pour I'Imagern*Viserern*Vishnurn*Visionrn*Vision�rrn*Visiterern*Visuelrn*Vitalrn*Vitalitetrn*Vitus Beringrn*Vladimir Ilyich Ulyanov Leninrn*Vokalrn*Vol-au-ventrn*Volont�rrn*Voltigerern*Volumenrn*Volumin�srn*Volvorn*Vonrn*Vordingborgrn*Voterern*Votiv-Gavern*Vuern*Vulcanusrn*Vulg�rrn*V�rnepligtrn*V�ttelysrn*V�lvenrn*V�domr�dernrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Opdateret liste", "user": "Christian List", "timestamp": "20030306195819", "length": 304, "is_new": 0}
{"page_id": 197, "title": "Vindm�lle", "text": "en:Windmill nl:windmolenrnVindm�lle, maskine som omdanner vindenergi til mekanisk arbejde eller til elektricitet. Historisk har vindm�llen v�ret en vigtig maskine, som muliggjorde mekanisk forarbejdning af korn, dels var de vigtig ved dr�ning af lave omr�der, s�rligt i Holland.rnrnIdag bruges vindm�ller kun til fremstillingen af elektricitet; de spiller en vigtig rolle i den vedvarende energiforsyning. rnrnDanmark har en f�rende stilling i produktionen af vindm�ller. Vestas er (2002) verdens st�rste producent af vindm�ller.rnVerdens st�rste vindm�lle (september 2002), en 4,5 MW prototype fra Enercon, st�r i Magdeburg, Tyskland.rnrnVindm�ller har indtil nu prim�rt v�ret opstillet p� landjorden. Men inden for de seneste par �r er flere vindm�lleparker blevet oprettet i havet ud for kysten.rnrnVindm�llefabrikanter er bl.a.:rn* Vestas (Danmark)rn* NEG micon (Danmark)rn* Enercon (Tyskland)rn-----rnLinkser:rnrn* Vindkraft: Vindmolleindustrien", "user": "Haabet", "timestamp": "20030428060812", "length": 192, "is_new": 1}
{"page_id": 198, "title": "Vestas", "text": "Vestas, dansk vindm�llefabrikant.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 64, "is_new": 1}
{"page_id": 199, "title": "Vant", "text": "Vant er i skibsterminologi betegnelsen for en line der afstiver masterne p� tv�rs af skibet.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031010310", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 200, "title": "Wikipedia", "text": "cs:Wikipedie de:Wikipedia en:Wikipedia eo:Vikipedio es:Wikipedia fr:Wikipedia ia:Wikipedia nl:Wikipedia no:Wikipedia pl:Wikipedia sv:WikipediarnWikipedia er et wiki-baseret leksikon, som Larry Sanger startede 15. januar 2001. Den danske udgave startede 1. februar 2002.rnrnDet b�rende princip er �bent indhold, og Wikipedia er st�ttet af Free Software Foundation.rnProjektet var ment som et s�sterprojekt til Nupedia, men uden en egentlig kvalitetskontrol.rnFremdriften er god, men kvaliteten kan der i h�jeste grad s�ttes sp�rsm�lstegn ved.rnrnWikipedia har hele tiden v�ret et internationalt projekt, og findes nu p� flere sprog end det oprindelige anglo-amerikanske; de st�rste er den tyske og den polske.rnrn26. januar 2002 skiftede den engelske Wikipedia program fra UseModWiki til PHP og mySQL.rnrn25. september 2002 skiftede den danske Wikipedia til samme program.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302131815", "length": 789, "is_new": 0}
{"page_id": 201, "title": "WikiWiki", "text": "en:WikiWiki eo:Vikio et:WikirnTermen WikiWiki (\"wiki wiki\" betyder \"hurtig\" p� hawaiisk; og udtales \"wee kee wee kee\"). Termen kan bruges til at identifere enten en type af hypertekst dokument eller softwaren brugt til at skrive den. Ofte kaldet \"wiki\" i kort form, den samlede software g�r en i stand til at forfatte web dokumenter i samarbejde med andre, ved hj�lp af et simpelt markup sprog, og uden at indholdet bliver genneml�st af andre f�r det bliver accepteret. Det resulterende samlede hypertekst dokument, ogs� kaldet enten \"wiki\" eller \"WikiWikiWeb,\" er typisk produceret af en samling af brugerer. Mange wikier kan med det samme genkendes p� deres brug af CamelCase, disse produces ved at bruge stort startbogstav for hvert ord og fjerne mellemrummene mellem ordene; dette g�r at frasen automatisk laves til et link (Wikipedia bruger ikke l�ngere CamelCase).rnrnWiki kultur er kendetegnet ved at ikke to wiki kloner er ens. Det bliver ofte debateret hvorvidt en side er en wiki eller ej. Enkelte personer bruger store resourcer p� at definere og bevare forskellene.rnrnDen orignale WikiWikiWeb blev skabt af Ward Cunningham. Han opfandt og navngav Wiki konceptet, og skabte den f�rste version af en WikiWiki server. Enkelte er af den opfattelse at alene Ward's wiki b�r kaldes Wiki (W med stort) eller WikiWikiWeb. For mere information om historien bag wiki henvises til historien om wiki. Ward's Wiki er stadig en af de mest popul�re Wiki sider:rnrn:http://www.c2.com/cgi/wiki?WelcomeVisitorsrnrnDu kan s�ge p� sidetitler p� de forskellige wiki'er ved at bruge MetaWiki.rnrnDu befinder dig p� nuv�rende tidspunkt p� Wikipedia wiki'en, som er et fors�g p� at skrive en encyklop�di fra bunden af, kollektivt.rnrnSe ogs� ofte stillede sp�rgsm�l og historien om wiki for mere information.", "comment": "eo:", "user": "Christian List", "timestamp": "20021106173145", "length": 392, "is_new": 1}
{"page_id": 13480, "title": "Eg (Quercus)", "text": "er en stor sl�gt af tr� og buske.rnrnSl�gten opdeles i to undergrupper: Hvid-ege og R�d-ege.rnrn*Hvid-ege udvilkler agernene i l�bet af en sommer.rn**Stilk-Eg (Quercus robur) er den mest almindelige egrn*R�d-ege udvilkler agernene i l�bet af n�sten to �r.", "comment": "agerne -> agernene (s�ledes RO)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030510115858", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 13481, "title": "Sveriges provinser", "text": "er i dag inddelt i 21 provinser eller l�n. L�nsinddelingen blev p�begyndt allerede i begyndelsen af 1600-tallet. Regeringens repr�sentant i l�net er L�nsstyrelsen. Hvert l�n har en residensby. I hvert l�n findes et landsting, som i hovedsagen er ansvarlig for hospitalsv�senet.rnrnL�nsinddelingen findes ogs� i Finland.rnrnrnSveriges nuv�rende l�nrnL�n L�nsbogstav km2Befolkning (2002)Residensby Fra rn Blekinge l�n K 2.941 150.017 Karlskrona 1683 rn Dalarnas l�n (Tidligere Kopparbergs l�n) W 28.194 277.010 Falun 1647 rn Gotlands l�n I 3.140 57.412 Visby 1678 (?) rn G�vleborgs l�n X 18.191 278.171 G�vle 1762 rn Hallands l�n N 5.454 276.653 Halmstad 1719 rn J�mtlands l�n Z 49.443 128.586 �stersund 1810 rn J�nk�pings l�n F 10.475 327.824 J�nk�ping 1687 rn Kalmar l�n H 11.171 234.697 Kalmar 1634 rn Kronobergs l�n G 8.458 176.582 V�xj� 1674 rn Norrbottens l�n BD 98.911 254.733 Lule� 1810 rn Sk�ne l�n M 11.027 1.136.571 Malm� 1997 rn Stockholms l�n AB 6.490 1.838.882 Stockholm 1714 (?) rn S�dermanlands l�n (Tidligere Nyk�pings l�n) D 6.060 257.220 Nyk�ping 1634 rn Uppsala l�n C 6.989 296.627 Uppsala 1634 rn V�rmlands l�n S 17.583 273.933Karlstad 1779 rn V�sterbottens l�n AC 55.432 254.818 Ume� 1638 rn V�sternorrlands l�n Y 21.678 245.078H�rn�sand 1762 rn V�stmanlands l�n U 6.302 257.957 V�ster�s 1634 rn V�stra G�talands l�n O 23.942 1.500.857 G�teborg 1998 rn �rebro l�n Y 8.517 273.137 �rebro 1634 rn �sterg�tlands l�n E 10.562 412.363 Link�ping 1634 (?) rnrnrnrn==== Nedlagte l�n ====rnrn*G�teborgs og Bohus l�n (se V�stra G�talands l�n) rn*Kopparbergs l�n (se Dalarnas l�n)rn*Kristianstads l�n (se Sk�ne l�n) rn*Malm�hus l�n (se Sk�ne l�n)rn*Skaraborgs l�n (se V�stra G�talands l�n) rn*�lvsborgs l�n (se V�stra G�talands l�n) rn*�lands l�n (se Kalmar l�n)rnrn==== Nuv�rende l�n i Finland ====rnrn*Lapplands l�nrn*S�dra Finlands l�nrn*Ule�borgs l�nrn*V�stra Finlands l�nrn*�lands l�nrn*�stra Finlands l�nrnrn==== Nedlagte l�n i Finland ====rn*Kemi l�n", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030510073308", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 13486, "title": "R�dved (Sequoia sempervirens)", "text": "redwoodrnrnR�dved, er et stort stedsegr�nt n�letr� med brede lidt sk�lagtige n�le og en tr�vlet bark.rnrnKoglerne er runde 11mm - 17mm lange, med en 5mm lang sk�llet stilk. Tr�et tilh�re Cypresfamilien, tidliger h�rte arten til Taxodiaceae, men den plantefamile er nu lagt sammen med Cypresfamilien.rnrnR�dved forveksles ofte med Mammuttr�et, som ogs� er et stort tr�, som ogs� vokser i Kalifornien bare et andet sted, oppe i Bjergene.rnrnEn sammeligning af Sequoia/SequoiadendronrnrnBegge tr�er har navn efter Sequoyah (George Guess)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509051625", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13487, "title": "R�dgran (Picea abies)", "text": "Er et stedsegr�nt n�letr�, af granfamilien. Og det mest almindelige skovtr� i Danmark. Det dyrkes ogs� til juletr�er.rn----rnDanske skovtr�er", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509060618", "length": 3, "is_new": 1}
{"page_id": 13537, "title": "1881", "text": "en:1881 eo:1881 es:1881 fr:1881 it:1881 nl:1881 no:1881 pl:1881 pt:1881 sv:1881 rnrn�rhundreder: 18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundrede rnrn�rtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne rnrn�rstal: 1876 1877 1878 1879 1880 - 1881 - 1882 1883 1884 1885 1886 rn----rnBegivenhederrn* 12. marts - Frankrig okkuperer Tunesien.rnrnF�dtrn* 12. marts - Kemal Atat�rk, tyrkisk reformatorrnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512082154", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 13489, "title": "Weymouthfyr (Pinus strobus)", "text": "Et indtil 50 m h�jt n�letr� fra Nordamerika, tynde bl�de n�le i knipper p� 5, h�ngende bananformede kogler med f� store sk�l; nu sj�ldnet plantet da den angribes og dr�bes af bl�rerust-svampen.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509081703", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13491, "title": "Rhododendron 'Halfdan Lem'", "text": "Hybrid: (Jean Marie de Montague x Red Loderi).rnrnBlomstrer fra f�rste halvdel af maj med store r�de blomster med en megetrnsvag m�rk tegning, i klaser med indtil 13 enkeltblomster, som senerernflader over i en bordeaux farve.rnrnEfter 10 �r ca. 140 cm h�j. Bliver meget l�s i v�ksten.rnrnPlanten d�r ved lave temperture i en h�rd isvindter, men kan sakkensrnt�le fuld sol og langvarig frost, s� l�nge tempaturene ikke bliver altrnfor lave.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509202257", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 205, "title": "W", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet W har mange betydninger.rn# 23. bogstav i det danske alfabet, hvis man regner det som en del af det danske alfabet. Bogstavet er oprindelig fra england, og bruges udelukkende i importerede ord.rn# rn# rnrn----rnOrd der starter med W:rn*W/ZRrn*W3Crn*WAACrn*WAAFrn*WAASrn*WACrn*Wadersrn*Wadirn*Wado-ryorn*Wagenseilrn*Waggonrn*Waggon-litrn*Wahabiterrn*WAISrn*Wake Islandrn*Wake on lanrn*Walcherenrn*Waldhornrn*Walerrn*Walesrn*Walk overrn*Walkie-talkiern*Wall streetrn*Walloprn*Wallraff-Richartz-Museumrn*Walt Disneyrn*Walter Huntrn*WANrn*Wang Shifurn*Wankelmotorrn*Wannabern*WAPrn*Wapitirn*Warfarinrn*Warm replacern*Warnem�ndern*WARPETrn*Warszawarn*Warszawapagtenrn*Wartburgrn*Wasabirn*Washingtonrn*Washington DCrn*Wasprn*Wasser alenrn*Watergatern*Waterloorn*Waterproofrn*Watson-Crickrn*Watson-Crick-modellenrn*Wattrn*Wavrn*Wave-piercerrn*Wawexrn*WAYrn*WCrn*WCDMArn*WDrn*WDMrn*Weatherproofrn*Webmailrn*Webserverrn*Weekendrn*Wehrmachtrn*Weils sygdomrn*Weimarrn*Weimarrepublikkenrn*Wein, weib und gesangrn*Welfrn*Wellesley�ernern*Wellingtonrn*Welterv�gtrn*Weltschmerzrn*Welwitschiarn*Wembleyrn*Werner-rapportenrn*Weserrn*Wessel�ernern*West coast jazzrn*West Edmonton Mallrn*West pointrn*West Virginiarn*Westernrn*Western-blotrn*Westfalenrn*Westfalske fredrn*Westminister Abbeyrn*Weymouthfyrrn*WFDYrn*WFPrn*Whigrn*Whiprn*Whiskersrn*Whiskyrn*Whistrn*Whitehallrn*WHOrn*Whorn*Wicklow Mountainsrn*Wide-screenrn*Wiegenliedrn*Wienrn*Wiener S�ngerknabenrn*Wienerfredenrn*Wienerklassicismenrn*Wienerkongressenrn*Wienerschnitzelrn*Wiesbadenrn*Wigwamrn*Wikipediarn*WikiWikirn*Wild Westrn*Wild West filmrn*Wilhelm 1.rn*Wilhelm 2.rn*Wilhelminarn*Wilhem Hellesenrn*Willard van Orman Quinern*William Butler Yeatsrn*William Heinesenrn*Wilson-kammerrn*Wiltont�ppern*Wimbledonrn*Windowsrn*Windows 95rn*Windows 98rn*Windsorrn*Windsurfingrn*Wingrn*Wing Tsunrn*Winnipegrn*Winston Churchillrn*Wirern*Wisconsinrn*WISPrn*Wolframrn*Workshoprn*World Trade Centerrn*World Wide Webrn*Worldcopyrightrn*WRENrn*WTOrn*W�hlerrn*Wuppertalrn*WyomingrnrnTilf�j selv flere", "comment": "Opdateret liste", "user": "Christian List", "timestamp": "20030306200046", "length": 204, "is_new": 0}
{"page_id": 207, "title": "X", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet X har mange betydninger.rn# 24. bogstav i det danske alfabet, hvis man regner W med til det danske alfabet. Bogstavet bruges s� godt som alene i fremmedord.rn# 23. bogstav i det latinske alfabet.rn# X repr�senterer tallet 10 (ti) i romertallene.rn# x betegner i matematikken en ubekendt st�rrelse. Alle bogstaver kan bruges, men x er mest udbredt. Brugen kan spores tilbage til det arabiske ord ?ay 'thing' som blev stavet med begyndelsesbogstavet x i oldspansk eller (if�lge andre kilder) en forkortelse af Latin causa, som var en overs�ttelse af det arabiske �.rn# Abscissen i et koordinatsystem.rn# /ks/ blev i det gamle Gr�kenland skrevet som X >CHI> eller KSI>. Til sidst blev X standardiseret som /k_h/ (/x/ i Moderne Gr�sk). Xi blev standardiseret som /ks/. Etruskerne overtog X fra det gamle vestlige Gr�kenland, derfor stod X for /ks/ p� etrusisk og /ks/ og /gs/ [gz] p� latin. Nogle l�rde h�vder, at det latinske X ikke er identisk med det gr�ske X. Det er ogs� kontroversielt om PSI, CHI (KHI) og XI er gr�ske \"opfindelser\" eller de er af semitisk oprindelse.rn# Et kryds i spil, som for eksempel \"kryds og bolle\".rn# Bruges p� engelsk som forkortelse. Eksempler: Xmas (Christmas), Xtal (Crystal), reXn (reaction) and Xing (crossing). Man kan tr�ffe p� Xiania (Kristiania, nuv. Oslo.)rn# The X Window System (Refereres uformelt som 'X') er et stykke open source software udviklet af MIT. Programmet mulligg�r andre programmer at fremvise vinduer p� grafiske terminaler. Det er mest anvendt p� Unix-systemer og afledte systemer af Unix, men er ogs� tilg�ngelig for andre operativ systemer.rn----rnOrd der starter med X:rn*X.25rn*X.400rn*X.500rn*X-bunden arvrn*X-enhedrn*X-kromosomrn*X-masrn*X-Menrn*X-Ray Spectrometryrn*X-str�lingrn*X2rn*XAMLrn*Xanadurn*Xantelasmarn*Xantenrn*Xanthinrn*Xanthogensyrern*Xanthokromirn*Xanthomrn*Xanthopsirn*Xanthosrn*Xantippern*Xantofylrn*Xantogen-forbindelsern*Xantokromirn*Xantoprotein-reaktionrn*Xantosin 5'-phosphatrn*Xarel-lorn*Xenelasirn*Xeniarn*Xeniern*Xenierrn*Xeniosrn*Xenodokionrn*Xenodoksirn*Xenofanes fra Kolofonrn*Xenofilirn*Xenofobirn*Xenofonrn*Xenoftalmirn*Xenogamirn*Xenografirn*Xenokratesrn*Xenokratirn*Xenomanirn*Xenomorfrn*Xenonrn*Xenotransplantationrn*Xeranthemumrn*Xerasirn*Xerasiarn*Xeresrn*Xeres de la Fronterarn*Xerodermarn*Xerofagirn*Xeroformrn*Xeroftalmirn*Xerofytrn*Xerografirn*Xerosern*Xerostomirn*Xerotiskrn*Xerxesrn*Xerxes Irn*Xhosa-folketrn*Xhosa-krig 4rn*Xhosa-krig 8rn*Xhosa-krigenern*Xirn*Xi Jiangrn*Xiamenrn*Xianrn*Xianggangrn*Xiangtanrn*Xingurn*Xinjiang-Uygurrn*Xiphophorusrn*Xizangrn*XLTrn*Xmasrn*XPrn*Xylanrn*Xylektypomerrn*Xylemrn*Xylenrn*Xylitolrn*Xylocainrn*Xylofonrn*Xyloglyfikrn*Xylografrn*Xylograferern*Xylografirn*Xylolatrirn*Xylolerrn*Xylolitrn*Xylometerrn*Xylosern*Xynomavrorn*XystosrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* http://www.wikipedia.org/wiki/Xrn* Focus etbindsleksikon, Gjellerup 1976rn* Lademanns leksikonrn* Lademann Fremmedordbog, 1987rn* Samlerens store krydsordsleksikon, 1984", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504113751", "length": 184, "is_new": 1}
{"page_id": 208, "title": "X-bunden arv", "text": "X-Bunden Arv er nedarvning af egenskaber, som er placeret p� X-kromosomet. Farveblindhed og bl�dersygdommen h�mofili er eksempler herp�.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* http://www.wolsing.dk/biologi/opslag/x/x_bunden_arv.html", "comment": "bl�dersygdommen h�mofoli -> bl�dersygdommen h�mofili", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312113100", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 209, "title": "X-enhed", "text": "X-Enhed forkortes XE og er m�leenheden for r�ntgen- og gamma-str�lers b�lgel�ngde.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 210, "title": "X-kromosom", "text": "Et X-Kromosom er det ene af de to k�nskromosomer; xx = kvinde og xy = mand. Findes altid sammen med et andet X-Kromosom eller et Y-Kromosom. X-kromosomet er i reglen det st�rste. X-kromosomet er kvindens k�nskromosom.rnrnI en normal celle har kvinden 22 par almindelige kromosomer, kaldet for autosomer, og 2 X-kromosomer. Manden har udover de 22 par autokromosomer et X- og et Y-kromosom.rnDer findes flere arter, hvor de to x-kromosomer findes hos hannen. Det g�lder s�ledes for fugle, sommerfugle, krybdyr samt nogle fisk og padder.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* http://danmark.primavi.com/wordlist/rn* Lademanns leksikonrn* http://www.bioweb.dkrn* http://www.wolsing.dk/biologi/x/x_kromosom.html Biologisk opslagsv�rk.rn* Focus etbindsleksikon, Gjellerup 1976rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 61, "is_new": 1}
{"page_id": 211, "title": "X-mas", "text": "X-mas er en dansk jule�l fra bryggeriet Ceres.rnrnSelve udtrykket X-mas er en engelsk forkortelse for christmas, der betyder jul p� dansk.", "comment": "Engelsk forkortelse", "user": "Christian List", "timestamp": "20021117202839", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 212, "title": "X-Men", "text": "er en af Marvel Comics mest ber�mte superhelte grupper. De er en gruppe af mutanter som k�mper for at beskytte en verden som hader og forf�lger dem. Gennem tiderne har f�lgende v�ret en del af X-men: Cyclops, Jean Gray, Wolverine, Ice man, Beast, Angel, Rogue og endog �rkenemesis Magneto.rnrnP� trods af succesen som tegneserie, gik der mange �r f�r X-men fik deres f�rste TV-show (en tegnefilm p� Fox), og mange �r efter dette f�r en biograffilm med X-Men kom p� tapetet (2000, 20th Century Fox).", "comment": "en:", "user": "Css", "timestamp": "20021111083002", "length": 56, "is_new": 1}
{"page_id": 213, "title": "X-Ray Spectrometry", "text": "X-Ray Spectrometry er et tidsskrift.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 214, "title": "X-str�ling", "text": "X-Str�ling er et andet ord for r�ntgenstr�ling.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 215, "title": "Xantelasma", "text": "Xantelasma er gule, flade pletter, almindeligvis omkring �jnene, best�r af fedt. Ordet har sin oprindelse i gr�sk. rnrnOrdet xanthom er identisk med xantelasma.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 68, "is_new": 1}
{"page_id": 216, "title": "Xanten", "text": "Xanten er en by i Tyskland, n�rmere bestemt i Nordrhein-Westfalen. Xanten har en femskibet romansk-gotisk domkirke (13. - 16. �rhundrede). Romerne grundlagde Castra Vetera I, som en milit�rlejr her i cirka �r 15 f�r kristus. Under et opr�r blev denne milit�rlejr �delagt, og et nyt Castra Vetera II blev bygget i �r 70 efter kristus.rn----rnI Nibelungenlied er Xanten f�de-og hjemsted for Siegfried.", "comment": "Niebelungenlied -> Nibelungenlied", "user": "217.168.172.203", "timestamp": "20021012081954", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 217, "title": "Xanthin", "text": "Xanthin forekommer blandt andet i lever, blod og visse bl�resten. Det er en fysiologisk vigtig kv�lstofforbindelse n�rmere bestemt en purinbase, som i organismen dannes af puriner for eksempel adenin. Med andre ord er Xanthin et intermediat i nedbrydningen af puriner til nitrogenholdige ekskretionsprodukter.", "user": "217.168.172.202", "timestamp": "20021012134042", "length": 45, "is_new": 1}
{"page_id": 218, "title": "Xanthogensyre", "text": "Xanthogensyre er gr�sk for en organisk syre, der anvendes i kunstsilkefabrikationen.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 219, "title": "Xanthokromi", "text": "Xanthokromi er gr�sk for gulfarvning af den klare v�ske, der findes mellem hjerne- og rygmarvshinderne.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 220, "title": "Xanthom", "text": "Xanthom er et medicinsk udtryk for sm� gule fedtknuder eller pletter i huden. rnrnSe ogs� xantelasma.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 43, "is_new": 1}
{"page_id": 221, "title": "Xanthopsi", "text": "Xanthopsi er en patologisk tilstand, hvori omgivelserne ses i et gulligt sk�r.", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.132", "timestamp": "20021212144346", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 222, "title": "Xanthos", "text": "Xanthos er en oldtidsby i Lykien i det sydvestlige Lilleasien. Xanthos blev �r 545 f�r kristus �delagt af perserne og �r 42 f�r kristus �delagt af Brutus. Oldtidsbyen har gravmonumenter fra senarkaisk tid.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 223, "title": "Xantippe", "text": "Xantippe er Sokrates hustru og matrone af det gamle Athen. Parret havde tre s�nner. Xenofon skildrer hende som en arrig kvinde, stridslysten og ondsindet. Hun skulle efter sigende have haft et d�rligt temperament og v�ret personificeringen af en rappenskralde.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* http://www.in2greece.com/english/historymyth/history/ancient/xanthippe.htmrn* Focus etbindsleksikon, Gjellerup 1976rn* Lademanns Leksikonrn* Lademann Fremmedordbog, 1987rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 55, "is_new": 1}
{"page_id": 224, "title": "Xantofyl", "text": "Xantofyl er et gult farvestof, besl�gtet med karotin, som findes i plantecellers gr�nkorn.", "comment": "karoten -> karotin (det er vel meningen?)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213103751", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 225, "title": "Xantogen-forbindelse", "text": "En Xantogen-Forbindelse er en organisk svovlforbindelse der blev opdaget i 1823 af den danske kemiker Zeise (1789-1847).rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 226, "title": "Xantokromi", "text": "Xantokromi er et medicinsk udtryk for gulfarvning af huden.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030125232458", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 227, "title": "Xantoprotein-reaktion", "text": "Xantoprotein-Reaktion er en kemisk reaktion til p�visning af proteinstoffer. Reaktionen viser sig ved, at proteiner ved opvarmning med koncentreret salpetersyre danner gule forbindelser, der ved opl�sning i baser giver en oranger�d farve.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 228, "title": "Xantosin 5'-phosphat", "text": "Xantosin 5'-Phosphat er et intermediat i biosyntesen af guanylsyre (GMP).rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 229, "title": "Xarel-lo", "text": "Xarel-Lo er en hvidvinsdrue, der er udbredt i det nord�stlige Spanien og is�r bruges til cava - sammen med druerne Parellada og Macabeo.rnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 231, "title": "Xenelasi", "text": "Gr�sk for udvisning af udl�ndinge.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 232, "title": "Xenia", "text": "Kvindenavn med oprindelse i det gr�ske. Xenia betyder g�stfrihed.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 233, "title": "Xenie", "text": "Botanisk udtryk for det f�nomen, at st�vkornet ved best�vningen influerer p� frugtdele uden for kimen, is�r fr�hviden.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 234, "title": "Xenier", "text": "Gr�sk betegnelse for erindringsgaver til en g�st.rn* Gr�sk betegnelse for satiriske digte. Goethe og Schiller tog xenier op som polemisk v�ben. Oprindeligt fulgte disse digte ofte erindringsgaverne.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 235, "title": "Xenios", "text": "Tilnavn til Zeus i mytologien. Betyder den g�stevenlige.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213142536", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 236, "title": "Xenodokion", "text": "Gr�sk for et herberg eller en fattigg�rd.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 237, "title": "Xenodoksi", "text": "Gr�sk for en l�re eller mening, der afviger fra den herskende.rn* K�ttersk l�re eller mening.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052626", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 238, "title": "Xenofanes fra Kolofon", "text": "Xenofanes fra Kolofon var en gr�sk filosof (cirka 580- cirka 485 f�r Kristus). If�lge Aristoteles den f�rste, der l�rte at alt udg�r en stor enhed.rnrnXenofanes stammede fra Kolofon, og i ionisk Lilleasien. Han siges at have haft Parmenides som sin elev, men det er m�ske en skr�ne. Xenofanes skrev i versform, ligesom de store episke digte (Odysseen, Iliaden). En del af det han skrev var 'silloi', alts� skelende, ironisk. Vi har kun 38 fragmenter af hvad Xenofanes skrev. Mange af dem er overvejelser om hvordan Gud m� v�re. Der var opbrud i gr�sk religion p� den tid, de apollinske gamle gr�ske guder stod for skud, der var \"v�kkelsesbev�gelser\" - orfikerne, de dionysiske kulter, og ogs� pythagor�ernes hemmelige broderskab (en verdensanskuelse baseret p� talmystik).", "user": "194.255.172.248", "timestamp": "20030320085625", "length": 63, "is_new": 0}
{"page_id": 239, "title": "Xenofili", "text": "Ordet xenofili stammer fra gr�sk, med betydningen n�segrus beundring for alt udenlandsk.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021207225527", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 240, "title": "Xenofobi", "text": "Af gr�sk, med betydningen sygelig angst for fremmede eller udl�ndinge.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 241, "title": "Xenofon", "text": "(cirka 430 f.Kr.- cirka 354 f.Kr.) var en gr�sk officer og forfatter.rnrnXenofon blev f�dt i Athen omkring 425 f.Kr. af en velhavende familie (s�n af Gryllus) og viser i sine v�rker, at han er veluddannet med et godt kendskab til tidens toneangivende litteratur. I 20-�rs alderen m�der han filosoffen Sokrates og slutter sig til hans kreds. Xenofon er st�rkt pr�get af den ber�mte filosof og bevarer gennem hele livet en indg�ende interesse for emner som etik, opdragelse og p�dagogik sammen med en god portion skepsis over for demokratiet.rnrnDeltog i Kyros' opr�r 401 f.Kr. og anf�rte mesterligt de 10.000 gr�keres hjemtog. Han var stabsofficer hos Agesilaos af Sparta, derfor kom han i eksil fra 394 f.Kr. Under sin landsforvisning bor Xenofon p� et landsted n�r ved Olympia sammen med sin kone og to b�rn. Her begynder han det forfatterskab, som han stadig er ber�mt for 2400 �r efter.rnrnXenofon skriver b�de praktiske h�ndb�ger om hesteopdr�t, v�rker om �konomi og statsforfatning, om den gode familiefar og egentlige historiske v�rker. Og det er ikke kun Anabasis, der som krigsreportage regnes for en nyskabelse fra hans h�nd. Hans erindringer om Sokrates (Memorabilia) g�r for at v�re en af verdens f�rste biografier, ligesom Kyrup�dien (Kyros� opdragelse) kaldes verdenshistoriens f�rste roman. Alt i alt tre nyskabelser, der har vist sig at v�re levedygtige helt frem i vores tid.rnrnMens hans v�rker endnu lever videre, forsvinder Xenofon selv n�sten fuldst�ndig fra historien, efter at have bosat sig p� landstedet. Blot ved man, at han i 371 f.Kr. m� flygte til Korinth, hvor han har opholdt sig en �rr�kke, indtil Athen udstedte et generelt amnesti til landsforviste. Sandsynligvis benyttede han sig af dette og vendte tilbage til sin f�deby, hvor han d�de ca. 354 f.Kr.", "comment": "bogtitler kursiveret", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030511070252", "length": 127, "is_new": 0}
{"page_id": 242, "title": "Xenoftalmi", "text": "Gr�sk betegnelse for en bet�ndelse i �jet som er fremkaldt af et fremmedlegeme.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 243, "title": "Xenogami", "text": "Gr�sk betegnelse for fremmedbest�vning.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 244, "title": "Xenografi", "text": "Kendskab til fremmed litteratur.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 245, "title": "Xenokrates", "text": "Gr�sk filosof (396-314 f�r Kristus). En af Platons elever og eftertr�dere. Han var fattig, men meget veltalende. Han talte s� godt for sig, siges det, at en fuld ung mand (Polemon), blev s� imponeret af Xenokrates tal at han umiddelbart blev afholdsmand resten af sit liv og begyndte at studere filosofi og efterf�lger til Xenokrates som forstander for Platons akademi. Xenokrates delte filosofien ind i logik (dialektik), fysik (naturfilosofi) og etik. Han anses ofte for at v�re den f�rste der fors�gte at skelne mellem sindet, kroppen og sj�len. Han h�vdede, at virkeligheden er en kombination af erkendelse, kundskab og opfattelse.", "comment": "edit ; link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515092812", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 246, "title": "Xenokrati", "text": "Xenokrati betyder fremmedherred�mme.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021022231515", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 247, "title": "Xenomani", "text": "Overdreven beundring for alt der kommer fra udlandet.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 248, "title": "Xenomorf", "text": "Xenomorf er et krystal der har en form, der er p�trykt af omgivelserne.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030125232557", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 249, "title": "Xenon", "text": "er et grundstof med atomnummer 54 i det periodiske system. Symbol Xe. rnrnOpdaget af Sir William Ramsay og Morris W. Travers (Storbritannien) i 1898. Xenon er navngivet efter det gr�ske xenos (\"fremmed\"). Xenon h�rer til de �dle luftarter. rnrnXenon findes kun i en m�ngde p� 0,006 ml pr. kubikmeter luft. Xenon anvendes til fyldning af elektriske lyskilder i foto-, tv- og filmindustrien. rnrn*Atomv�gten er 131,29rn*smeltepunkt -118,8 grader (Lademann; -111,9 grader if�lge biologisk opslagsv�rk)rn*kogepunkt -107,7 grader (Lademann; -108,1 grader if�lge biologisk opslagsv�rk). rn*Formen ved 20 grader er gas. rn*Massefylden er 5,49 g/l.", "comment": "g/L -> g/l", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214083818", "length": 91, "is_new": 0}
{"page_id": 250, "title": "Xenotransplantation", "text": "Tidsskrift.rn* Transplantation af celler, v�v eller organer p� tv�rs af arter. Af: xenos = fremmed, og transplantation = overf�rsel af v�v. eksemplevis arbejdes der p� at overf�re nerveceller, hjerte og lever fra grise til mennesker.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* http://www.biotik.dkn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 251, "title": "Xeranthemum", "text": "Sl�gsnavn for papirsblomst.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 252, "title": "Xerasi", "text": "Gr�sk for en hudsygdom med abnorm t�rhed og sk�rhed af h�ret, der g�r i st� i v�ksten.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 253, "title": "Xerasia", "text": "Xerasia er en h�rsygdom, hvor h�ret bliver t�rt og sk�rt.rnrnXerasia kommer fra det gr�ske ord xeros, der betyder \"t�r.\"", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210133026", "length": 49, "is_new": 0}
{"page_id": 254, "title": "Xeres", "text": "Fransk navn for sherry. (Lademann's fremmedleksion siger at det er spansk for sherry).rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 255, "title": "Xeres de la Frontera", "text": "Gammel navneform for sherry-byen Jerez de la Frontera. Skulle endvidere v�re det franske navn for byen Jerez de la Frontera som er spansk.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 256, "title": "Xeroderma", "text": "Gr�sk for t�r hud. Xeroderma er desuden betegnelsen for en sj�lden hudsygdom med t�r og fast hud, fremkaldt af sollyset.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 257, "title": "Xerofagi", "text": "Xerofagi (gr�sk) betyder \"t�r f�de\". De gamle kristne holdt en fasteperiode, hvor de alene indtog t�r f�de.", "comment": "mere logik (Xerofagi er ingen periode!). Men jeg svarer ikke for det kirkehistoriske!", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216111111", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 258, "title": "Xeroform", "text": "Xeroform er en antiseptisk vismutforbindelse.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030122233304", "length": 68, "is_new": 1}
{"page_id": 259, "title": "Xeroftalmi", "text": "Xeroftalmi er gr�sk for �jent�rsot, en �jensygdom som opst�r ved mangel p� A-vitamin.rnrnSygdommen er alvorlig is�r for b�rn. Xeroftalmi giver udt�rring og henfald af �jets horn- og bindehinde, og kan i v�rste tilf�lde give blindhed.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021022231415", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 260, "title": "Xerofyt", "text": "Xerofyt er et ord af gr�sk oprindelse for en t�rkeplante. Med det skal forst�s en plante som er tilpasset et liv i t�rt klima, for eksempel ved at have vokslag eller h�r p� blade og st�ngler, eller ved at v�re en sukkulent.rnrnEksempler p� dette er t�rbundsplanter som lyng fra heden og marehalm fra klitterne. rn�vrige eksempler er kaktus og sankthansurt. rnrnS�danne planter har nedsat transpiration p� grund af fordampningsneds�ttende tilpasninger, for eksempel t�tte h�r og tyk Kutikula (et voksagtigt lag, p� bladenes overflade, som beskytter mod fordampning). Veludviklet styrkev�v forhindrer, at planten falder sammen ved lav saftsp�nding.", "comment": "Eksempler p� dette er for eksempel t�rbundsplanter -> Eksempler p� dette er t�rbundsplanter", "user": "217.168.172.132", "timestamp": "20021212103816", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 261, "title": "Xerografi", "text": "Af gr�sk. Reproduktionsmetode, hvor trykformen oplades med negativ elektricitet og belyses gennem det som skal gengives. Denne opladning bliver kun p� de ubelyste steder, herefter spr�jtes et farvepulver henover trykformen. Farvepulveret tiltr�kkes alene af de opladede steder. Det herefter fremkomne billede kan overf�res til papir.", "user": "217.168.172.203", "timestamp": "20021012081345", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 262, "title": "Xerose", "text": "Xerose er et medicinsk udtryk for unormal t�rhed.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021115205408", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 263, "title": "Xerotisk", "text": "Xerotisk betyder udt�rrende.rnrnXerotisk kommer fra det gr�ske ord xeros, der betyder \"t�r\".", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210160301", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 264, "title": "Xerostomi", "text": "Xerostomi betyder mundt�rhed.rnrnXerostomi er udledt af det gr�ske xeros der betyder t�r, og stoma der betyder mund.", "comment": "Udvidet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021115210633", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 265, "title": "Xerxes", "text": "Xerxes (italiensk originaltitel: Serse) er en opera af H�ndel.rnrnFor den persiske konge se Xerxes I.", "comment": "orig.: Serse", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030502102014", "length": 57, "is_new": 0}
{"page_id": 266, "title": "Xerxes I", "text": "IrnXerxes I persisk konge (485 f.Kr.-465 f.Kr.). Var s�n af Dareios I. rnrnXerxes I foretog i 480 f.Kr.-479 f.Kr. et mislykket togt mod Gr�kenland, ved i 480 f.Kr. at erobre store dele af Gr�kenland, herunder Athen, men Xerxes I besejres i s�slaget ved Salamis. I 479 f.Kr. lider Xerxes I det endelige nederlag ved Plat��. Hans grav er udgravet i klippesiden ved Naqsh-i-Rustam t�t ved Persepolis.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021207233757", "length": 61, "is_new": 0}
{"page_id": 267, "title": "Xhosa-folket", "text": "(amaXhosa) er et folkeslag i Sydafrika. Sprog isiXhosa.", "user": "152.163.189.170", "timestamp": "20030123031746", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 268, "title": "Xhosa-krigene", "text": "Xhosa-krigene handlede om Xhosa-folkets mods�ttelse af de nederlandske, tyske og britiske kolonisters ekspansioner i Kapprovinsen 1779-1879.rnrn== De enkelte Xhosa-krige ==rnrn* Xhosa-krig 1rn* Xhosa-krig 2rn* Xhosa-krig 3rn* Xhosa-krig 4rn* Xhosa-krig 5rn* Xhosa-krig 6rn* Xhosa-krig 7rn* Xhosa-krig 8rn* Xhosa-krig 9rn* Xhosa-krig 10rnrnrnrnBillede:Dubbelfort.jpgrnrnDet Britiske Fort Dubbeldrift fra Xhosa-krigenernrn", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030126215345", "length": 73, "is_new": 1}
{"page_id": 269, "title": "Xi", "text": "Det 14. bogstav i det gr�ske alfabet. P� det latinske alfabet gengives det som x eller ks. Udtales [ks], som begyndelsesbogstav dog [s]. For eksempel i Xerxes.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504112312", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 270, "title": "Xi Jiang", "text": "(Si Kiang) Flod i Asien. Har en l�ngde p� 2650 km. Udspringer i Kina p� Yunnanh�jsletten under navnet Nanpan jian, forl�bet af floden g�r �stover og Xi Jiang udmunder i det Sydkinesiske Hav vest for Hong Kong. Deltaet forbundet med floden str�kker sig 145 km. ind i land og omfatter ogs� Perlefloden. Xi Jian har et afvandingsomr�de p� ca. 602.000 km2.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 271, "title": "Xiamen", "text": "Officielt navn for den kinesiske by Amoy.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 272, "title": "Xian", "text": "Anden stavem�de for stednavnet Sian.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 273, "title": "Xianggang", "text": "�en Xianggang kendes bedst under navnet Hong Kong. n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 274, "title": "Xiangtan", "text": "Xiangtan er en anden stavem�de for Siangtan.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021117202446", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 275, "title": "Xingu", "text": "er navnet p� 2 ting:rn# En cirka 2.000 km lang biflod til Amazonfloden. Xingu flyder sammen med Amazonfloden n�r dennes munding. P� den nederste del af l�bet er Xingu sejlbar.rn# Et af de st�rste indianerreservater i Brasilien. Der lever 13 stammer i omr�det, som er cirka halvt s� stort som Danmark.", "comment": "Fjernet joo", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030318165604", "length": 49, "is_new": 1}
{"page_id": 276, "title": "Xinjiang-Uygur", "text": "Provins i Kina med et areal p� 1.646.900 km2. Provinsen er en selvstyrende region med en befolkning p� cirka 15 millioner. Hovedstaden hedder Chengdu.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 277, "title": "Xiphophorus", "text": "Xiphophours er sl�gtsnavn for en mellemamerikansk fiskesl�gt af ungef�dende tandkarper, blandt andet platy og sv�rddrager.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021022232345", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 278, "title": "Xizang", "text": "Xizang er et andet navn for Tibet. Xizang er besat af Kina, og indg�r i den forbindelse som en selvstyrende region. Regionen har et areal p� 1.221.600 km2. Befolkningstallet er ca. 2 millioner. Hovedstaden hedder Lhasa.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021117201936", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 279, "title": "XLT", "text": "XLT er en telegrafisk forkortelse for Christmas Letter Telegram.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021215212904", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 280, "title": "Xmas", "text": "Engelsk forkortelse for Christmas. P� dansk jul.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 281, "title": "XP", "text": "De gr�ske bogstaver khi og rho, anvendt som forkortelse for Khristos. Khristos andet navn for Kristus i oldkirken.rn#Telegrafisk forkortelse for expr�s pay� (ekspresudbringning betalt).rn#Bruges om styresystemet Windows XP.rn#Forkortelse for experience (erfaring) - mest i rollespil.", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030414192111", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 282, "title": "Xylan", "text": "Andre navne: hemicellulose. Er et strukturelt polysaccharid i planter. Er en blanding af polysaccharider med variabel sammens�tning. Xylanerne kan indeholde xylose, galactose, arabinose, mannose og andre monosaccharider, men de har oftest en f�lles kerne best�ende af en xylosek�de med b -1,4-binding.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 283, "title": "Xylektypomer", "text": "Gr�sk for br�dder der er udbl�dt i vand og derefter sandbl�st, s� de h�rdere �rer tr�der frem.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 284, "title": "Xylem", "text": "Xylem er den v�sentligste bestanddel af veddet i et tr�. Xylem er vaskul�rt v�v, som st�r for transporten af opl�ste stoffer og vand fra r�dder til blade.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 285, "title": "Xylen", "text": "Kulbrinte ogs� kaldet dimethylbenzen. Xylen forekommer i tre isomere former, ortho-, meta- og para-xylen. Anvendes som organisk opl�sningsmiddel.n", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 286, "title": "Xylitol", "text": "Xylitol er et s�demiddel smagende hvidt n�sten lugtfrit krystallinskpulver, bruges som erstatning for sukker.rnrnLet opl�seligt i vand, meget tungt opl�seligt i ethanol.rnrnrnrnKemisk navnrnD-xylitolrnrnrnEinecs-nummerrn201-788-0rnrnrnE-nummerrnE 967rnrnrnKemisk formelrnC5H12O5rnrnrnRelativ molekylmassern152,15rnrnrnSmeltepunktsintervalrn92-96 �Crnrn", "comment": "E 967", "user": "Christian List", "timestamp": "20021115212512", "length": 52, "is_new": 1}
{"page_id": 287, "title": "Xylocain", "text": "Lokalbed�velsesmiddel.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 288, "title": "Xylofon", "text": "Oprindelsen p� dette slagt�jsinstrument er ukendt. Xylofon er antagelig opst�et i Afrika. I vestlig musik er de det �ldste vidnesbyrd om dets musikalske anvendelse fra 1511. Slaginstrumentet best�r af en eller flere r�kker afstemte tr�plader, der er anbragt p� et bl�dt fjedrende underlag. Xylofonen ansl�s med tr�hamre. Marimbaen er en mere kompliceret form for Xylofon.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 64, "is_new": 1}
{"page_id": 289, "title": "Xyloglyfik", "text": "Billedsk�rerkunst.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 290, "title": "Xylograf", "text": "En Xylograf er en der udf�rer xylografi.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021207225043", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 291, "title": "Xylografi", "text": "Xylografi er en h�jtryksteknik, formentlig opfundet af Thomas Bewick (1753-1828). rnrnTeknikken blev anvendt i 1800-tallets finere bogillustrationer. Teknikken bygger p� samme princip som tr�snittet, men i stedet for l�ngdetr� anvendes stokke af endetr� af en eller anden h�rd tr�sort (For eksempel buksbom eller kristtorn). Hermed opn�s et finere resultat end med tr�snit. Teknikken blev meget anvendt i Illustreret Tidende.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212130747", "length": 42, "is_new": 0}
{"page_id": 292, "title": "Xylografere", "text": "Udf�re xylografi (tr�snit) i h�rdt tr�, s�som buksbom eller kristtorn.", "comment": "Lidt links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205161846", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 293, "title": "Xylolatri", "text": "Gr�sk for dyrkelse af afgudsbilleder af tr�.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 294, "title": "Xyloler", "text": "Tre isomere aromatiske kulbrinter, som is�r anvendes som opl�sningsmidler. Alle tre udvindes af stenkulstj�re. G�r ogs� under navnet xylener. Xylener er farvel�se v�sker med s�dlig, aromatisk lugt. De er ikke blandbare med vand, da de er lettere end vand. Xylener er meget brandfarlige og afgiver ved opvarmning dampe, som kan danne eksplosive blandinger med luft. Disse er Sundhedsskadelige. Dampene kan fjernant�ndes. Stoffet opl�ser fedtbel�gninger og angriber visse kunststoffer samt materialer af gummi, som for eksempel pakninger.rnFormel:C6H4(CH3)2", "comment": "stavning", "user": "Malene", "timestamp": "20030111110217", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 295, "title": "Xylolit", "text": "1. En sammenpresset masse af savsmuld. Ogs� kaldet stentr�.rn2. En slags asbest.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 296, "title": "Xylometer", "text": "Xylometer er gr�sk for et apparat til bestemmelse af tr�s v�gtfylde eller rumfang. Tr�stykkerne anbringes i et kar, fyldt med vand, og den fortr�ngte m�ngde vand m�les eller vejes.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021214200414", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 297, "title": "Xylose", "text": "Gr�sk for tr�sukker C5H10O5. Carbonhydrat som vindes ud fra tr� og str�.rnPentose med smeltepunkt 144 grader. Fremstilles ved hydrolyse af gummi.rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 298, "title": "Xynomavro", "text": "R�dvinsdrue, der dyrkes i det nordlige Gr�kenland. Navnet betyder \"syrlig sort\".rn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 299, "title": "Xystos", "text": "Gr�sk for overd�kket s�jlegang i oldtidens gr�ske gymnasier. Blev brugt til f�gtning, gymnastik med mere.rn* Korsgang i et kloster.", "user": "217.168.172.203", "timestamp": "20021012082339", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 300, "title": "Y", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet Y har mange betydninger.rn# 25. bogstav i det danske alfabet, hvis man regner W med til det danske alfabet.rn# rn# rnrn----rnOrd der starter med Y:rn*Y-kromosomrn*Yachtrn*Yagi-antennern*Yakimarn*Yakoksern*Yakolevrn*Yalern*Yale Universitetetrn*Yalel�srn*Yamarn*Yamato-klanenrn*Yamsrn*Yangrn*Yangtzern*Yankeern*Yaound�rn*Yaound�-aftalenrn*Yardrn*Yarkandrn*Yassir Arafatrn*Yawlrn*Ybrn*Ydalern*Yding Skovh�jrn*Ydre enhederrn*Ydre missionrn*Ydre Mongolietrn*Ydunrn*Yeastrn*Yellow pressrn*Yellowstonern*Yellowstone flodenrn*Yemenrn*Yemenkam�leonrn*Yenrn*Yen min piaorn*Yeomanrn*Yersinia enterocoliticarn*Yggrn*Yggdrasilrn*Yinrn*Yksirn*Ylivieskarn*Ymerrn*Yngelplejern*Ynglebestandrn*Yngledragtrn*Ynglestandfuglrn*Ynglestrejffuglrn*Yngletr�kfuglrn*Ynglingesagarn*Yogarn*Yoghurtrn*Yogirn*Yokohamarn*Yoldia arcticarn*Yoldiahavetrn*Yom Kippur-krigenrn*Yonnern*Yorkrn*Yorkshirern*Ypperstepr�strn*Ypresrn*Ypsilonrn*Ystadrn*Ytringsfrihedrn*Ytterbiumrn*Yttriumrn*Yucatanrn*Yuccarn*Yukonrn*Yukon Territoryrn*Yumarn*YverrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Opdateret liste", "user": "Christian List", "timestamp": "20030306200507", "length": 112, "is_new": 0}
{"page_id": 301, "title": "Zarya", "text": "Zarya betyder morgengry p� russisk, og var det f�rste modul der blev opsendt til Den International Rumstation (ISS).rnrnZarya leverer den basale styring, kommunikation og energiforsyning til ISS. Udover dette fungerer Zarya som lastmodul til ilt, vand og br�ndstof.rnrnZarya blev opsendt den 20. november 1998 fra Baikonur Cosmodrom med en Proton-raket.rnrnModulet er 12,5 meter langt og har en diameter p� 4 meter. Den er bygget hos Khrunichev i Rusland og har kostet 1,4 milliarder kroner, som er blevet betalt af NASA.", "comment": "Henvisninger og rettelse af en enkelt stavefejl", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501192943", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 302, "title": "Z", "text": "B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet Z har mange betydninger.rn# 25. bogstav i det latinske alfabet, og 26. hvis man t�ller W med.rn# I Middelalderen betegnelse for romertallet 2000.rn# Matematisk betegnelse for en ubekendt st�rrelse.rnrn----rnOrd der starter med Z:rn*Zabrzern*Zagrebrn*Zamborn*Zarrn*Zar-klokkenrn*Zaryarn*Zebaotrn*Zebrarn*Zefyrrn*Zelosrn*Zelosorn*Zelotrn*Zelotiskrn*Zelotismern*Zenanarn*Zenitrn*Zeppelinerrn*Zerorn*Zetarn*Zeusrn*Zibetrn*Zingarescorn*Zinkrn*Zionrn*Zionismern*Zlotyrn*Zoantropirn*Zobelrn*Zodiacusrn*Zodiakal-lysetrn*Zoiskrn*Zonarn*Zonern*Zooerastirn*Zoofagrn*Zoofilrn*Zoogeografirn*Zoogonirn*Zoolitrn*Zoologrn*Zoologirn*Zoologisk havern*Zoonrn*Zoonoserrn*Zoopal�ontologirn*Zooparasitrn*Zoopatologirn*Zopf-stilrn*Zopporn*Zosterrn*Z�nftigrn*Zuppa di pescern*Zuppern*Z�richrn*Zygomorfrn*Zygotern*Zymarn*Zymogenrn*Zymosern*ZymotiskrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504113200", "length": 141, "is_new": 1}
{"page_id": 303, "title": "Zabrze", "text": "Polsk by.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 304, "title": "Zagreb", "text": "Hovedstaden i Kroatien. P� tysk kaldet Agram. Byen har universitet, �rkebispes�de og er et industri- og handelscentrum. Fra gammel tid har byen endvidere v�ret samling for kultur.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 42, "is_new": 1}
{"page_id": 305, "title": "Zambo", "text": "(=sambo) afkom af neger og indianer eller neger og mulat.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 306, "title": "Zar", "text": "zar (eller tsar) er en gammel betegnelse for en kejser af Rusland. rnrnDen sidste zar Nikolaj II af Rusland blev afsat under den russiske revolution i 1917.", "comment": "Lidt om den russiske revolution", "user": "Christian List", "timestamp": "20021012222605", "length": 69, "is_new": 0}
{"page_id": 307, "title": "Zar-klokken", "text": "Verdens v�ldigste klokke, som st�r ved foden af Ivan Velikij-klokket�rnet i Moskvas Kreml. Den blev st�bt 1733-35, vejer 200 tons, er 14,6 m h�j med en st�rste diameter p� 6,6 m. Under en brand i 1737 faldt den ned fra en midlertidig oph�ngning. Da man h�ldte vand p� den, for at k�le den af, faldt et stykke p� 11,5 ton af. rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 308, "title": "Zebaot", "text": "H�rskarernes gud.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 309, "title": "Zebra", "text": "ZebrarnLatinsk navn: Equus burchelli boehmirnVejer: ca. 250 kgrnm�ler: 240 cm i l�ngden, 125 cm i skulderh�jde.rnAlder: 25-30 �r.rnrnBillede:zebra.jpgrnrn== Arter ==rnrnDer er 3 zebraarter, og 2 under arter: rn * Grevy's Zebra (Equus grevyi)rn * Bjerg zebra (Equus zebra)rn * Grant's zebra (Equus burchelli boehmi)rn * Chapman's zebra/Damara zebra (Equus burchelli antiquorum)rn * Burchell's zebra (Equus burchelli)rnrn== Omkring ==rnrnZebraen lever i store flokke p� savanner i det centrale, sydlige og �stlige afrika. Den er lys med m�rke tv�rstriber. Den har lange �rer, opadst�ende manke og sm� hove. Den kan ikke t�mmes.rnrnHver art kendes p� stribernes m�nstre. Striberne er sorte eller m�rkebrune p� hvid bund, hos f�llene er de dog lys r�dbrune. Steppezebraen kan (blandt andet) kendes ved, at der er \"skyggestriber\" i de hvide striber.rnrnZebraen er k�nsmoden efter 2�-3 �r, den er dr�gtig i 12 mdr. og f�r 1 f�l. F�dselsv�gten er ca. 30 kg, og f�llet dier i ca. 1 �r.rnrnZebraen er et flokdyr, de lever i sm�flokke p� op til ca. 16 medlemmer, 1 hingst med hopper og deres f�l. N�r en hingst bliver k�nsmoden, bliver den jaget ud af flokken af sin far. Hingste uden flok kan finde sammen i ungkarleflokke eller leve alene. Hingstene kan finde p� at kidnappe hopper fra andre flokke, og unge hopper er mere tilb�jelige til at blive kidnappet end �ldre hopper!rnrnHingstens opgave (ud over at stj�le hopper fra hinanden) er ogs� at forsvare flokken mod l�ver og hy�ner. Man har eksempler p�, at et spark fra en zebra har sl�et en plettet hy�ne ihjel. Men ogs� zebraens bid kan v�re farligt. Hingsten har tydeligt kraftigere hals end hoppen, og det er for bedre at kunne sl�s mod de andre hingste.rnrnSteppezebraen kan ligesom hesten krydses med �slet. Her i Danmark blev der p� Bornholm for �r tilbage f�dt en s�dan krydsning. Mere almindeligt er krydsning mellem zebra og hest. Der findes hele flokke af s�danne vilde krydsninger i Sydafrika.rnrnKlasse: Pattedyr (Mammalia)rnOrden: Uparrett�ede (Prissodactyla)rnFamilie: Heste (Equidae)rnrn----rnKilder/henvisningerrn* []", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504161132", "length": 138, "is_new": 1}
{"page_id": 310, "title": "Zefyr", "text": "Vestenvind.rn# Mild vind.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 311, "title": "Zelos", "text": "Ildhu, nidk�rhed.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 312, "title": "Zeloso", "text": "Ivrigt, med eftertryk.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 313, "title": "Zelot", "text": "Nidk�r fork�mper for troen.rn# Religi�s fanatiker.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 36, "is_new": 1}
{"page_id": 314, "title": "Zelotisk", "text": "Nidk�r, ivrig i troen.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 315, "title": "Zelotisme", "text": "Nidk�rhed, (religi�s) fanatisme.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 316, "title": "Zenana", "text": "Indisk harem.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 317, "title": "Zenit", "text": "Issepunkt, h�jdepunkt, kulmination.rn# Astronomisk betegnelse for punktet p� himlen lodret over iagttageren (modsat nadir).rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 43, "is_new": 1}
{"page_id": 318, "title": "Zeppeliner", "text": "Styrbart k�mpeluftskib.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 118, "is_new": 1}
{"page_id": 319, "title": "Zero", "text": "Nul.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 320, "title": "Zeta", "text": "Gr�sk bogstav for ts eller dz.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 321, "title": "Zeus", "text": "nl:Zeus sv:Zeus de:Zeus en:Zeus fr:Zeus rnrnBillede:Zeus_pd.jpegrnrnZeus er Gudernes konge i den gr�ske mytologi, og gud over himmel og torden. I den romerske mytologi svarer han til Jupiter.rnrnTilbedningen af Zeus har sit udspring i den minoiske civilisation, som kaldte ham for 'Jordrysteren'.rnrn== Rolle ==rnrnZeus's rolle i den gr�ske mytologi kan ikke undervurderes. Han var fader til mange helte og heltinder, og er med i mange af deres historier. Selv om Zeus var Tordenguden, var han ogs� selve inkarnationen af den gr�ske religi�se overbevisning. For eksempel blev han opfattet i det meste af den gr�ske litteratur som beskytter af g�stfrihed og �rlighed. L�gnere som blev afsl�ret i deres l�gne skulle dedikere en statue til Zeus, ofte p� Olympen.rnrnrn== Tilbeder ==rnI Epirus var der et Orakel, der var bestemt til Zeus-kaldet Dodona. Dodana er urgammel, og g�r l�ngere tilbage helt ind i den 'Hellenistisk tid'. Oraklet var b�de Zeus's og Jordens moder!. Jordens moder fik endeligt navnet Dione og var relateret til en mindre eller ikke eksisterede.rnrn== Livs historie ==rnrn=== F�dsel ===rnrnCronus fik mange b�rn med RhearnB�rn: Hestia, Demeter, Hera, Hades, PoseidonrnMen slugte disse b�rn, da han havde h�rt, at en af dem ville overtage hans trone.rnMen da Zeus skulle til at f�des, spurgte Rhea Uranus og jorden til r�ds, og lavede en plan om at redde Zeus. Rhea f�dte Zeus i Grete, og gav Cronus en sten pakket ind i kl�der, og han slugte den prompte.rnrn=== Opv�kst ===rnrnRhea gemte s� Zeus i en hule p� Kreta. (If�lge mange historie)rnrnHan blev opfostret af GaiarnOg senere af en ged kaldet Amalthea. En soldat ved navn Koryvandes klappede, dansede og r�bte i vilden sky for at overd�ve Zeus's gr�den.rnSenere blev han opfostret af en nymfe kaldet Adamanthea. Fordi Cronus var herre over Jorden, luften og havet, gemte Rhea Zeus i et reb fra et tr�. Derved kunne Cronus ikke se ham. Da han var imellem disse!!rnSenere igen blev Zeus opfostret af en anden nymfe, ved navn Cynosura. I taknemmelse satte Zeus hende p� himlen som en stjerne.rnSenere igen bliver han opfostret af Melissa, som gav ham gedem�lk.rnrn== Da Zeus blev konge ==rnrnEfter at Zeus blev �ldre, pressede han Cronus til at spytte hans s�skende ud. Stenen kom ud og blev sat i Pytho, for at blive et tegn for de 'almindelige d�delige' (mennesker)rnI en anden historie blever der skrevet at Zeus skar Cronus mave op og l�sladte sine s�skende!rnUd kom ogs� broderen til Cronus, Giganterne, Hecatonchires og Cyclops.rnrnI hulen Tartarus, dr�bte han vagten (Campe). I taknemlighed gav Cyclops Zeus magt over Tordenen, som var blivet gemt af Gaia. rnrnSammen (Zeus, hans s�skende, Giganterne, Hecatonchires og Cyclops) overtog de magten over Cronus og Titanerne.rnEfter kampen delte Zeus verden sammen med sine br�dre:rnZeus fik landet.rnPoseidon fik havet.rnHades fik underverden.rnrnSnart efter, da Zeus overtog tronen som Gudernes konge, k�mpede han imod Typhon & Echidna (monsternes moder). Og efterlod deres b�rn i live s� helte kunne sl�s imod dem.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Engelsk wikipedia", "comment": "Jupiter (gud)", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328171254", "length": 199, "is_new": 1}
{"page_id": 322, "title": "Zibet", "text": "Tidligere anvendte man zibet til parfumefremstilling. Zibet er sekret fra desmerdyrs gatkirtler. rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 323, "title": "Zingaresco", "text": "Zingaresco betyder sig�jneragtigt.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021215205402", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 324, "title": "Zink", "text": "en:Zinc nl:Zink fr:Zinc pl:CynkrnZink er et hvidbl�t metallisk grundstof, med atomnummer 30 i det periodiske system. Zink er et livsn�dvendigt mineral, der indg�r i en r�kke forskellige enzymer, som omdanner proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Desuden er zink en vigtig byggesten for kroppens celler.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426191752", "length": 133, "is_new": 1}
{"page_id": 325, "title": "Zion", "text": "Jerusalem.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 326, "title": "Zionisme", "text": "Zionisme er en bev�gelse for at g�re pal�stina j�disk.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021215211655", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 327, "title": "Zloty", "text": "Polsk m�nt.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 328, "title": "Zoantropi", "text": "Sindssygdom med forestilling om at v�re et dyr.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 329, "title": "Zobel", "text": "En Zobel er et rovdyr af m�rsl�gten.rnrnZobelen er et v�rdifuldt og efterstr�bt pelsdyr, som er udbredt i Sibirien.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021207224953", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 330, "title": "Zodiacus", "text": "Astronomisk betegnelse for dyrekredsen.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 331, "title": "Zodiakal-lyset", "text": "Zodiakal-lyset er tilbagekastet sollys fra interplanetarisk st�v der befinder sig i samme plan som jordens bane om solen.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lademann", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030425203144", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 332, "title": "Zoisk", "text": "Dyrisk, h�rende til dyr.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 333, "title": "Zona", "text": "(=herpes zoster) Helvedesild.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 334, "title": "Zone", "text": "Jord(b�lte), himmelegn, omr�de, mindste afdeling af en geologisk formation.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 336, "title": "Zooerasti", "text": "K�nslig omgang med dyr.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 337, "title": "Zoofag", "text": "K�d�dende.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 338, "title": "Zoofil", "text": "Zoofil er betegnelsen for en dyrevenlig person.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021012225609", "length": 661, "is_new": 0}
{"page_id": 339, "title": "Zoogeografi", "text": "L�ren om dyrenes udbredelse p� jorden.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 340, "title": "Zoogoni", "text": "L�ren om dyrenes forplantning.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 341, "title": "Zoolit", "text": "Dyreforstening.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 342, "title": "Zoolog", "text": "En der dyrker zoologi.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 57, "is_new": 1}
{"page_id": 343, "title": "Zoologi", "text": "er videnskaben om dyrene.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20021016160710", "length": 56, "is_new": 1}
{"page_id": 344, "title": "Zoologisk have", "text": "nl:Dierentuin sv:DjurparkrnEn zoologisk have eller zoo er et offentligt tilg�ngeligt omr�de, hvor dyr holdes i fangenskab (dyrepark). Blandt de st�rste er London Zoo, Zoo Antwerpen og Berlin Zoo.rnrnI Danmark har vi blandt andet f�lgende zoologiske haver:rn*K�benhavns Zoorn*Odense Zoorn*Aalborg Zoorn*Ebeltoft Zoorn*Givskud Zoo", "comment": "lidt i tvivl om hvad navnet skal v�re i zoonyt kalder de sig bare zoologisk have, p� hjemmesiden Zoo K�benhavn", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021219220841", "length": 160, "is_new": 1}
{"page_id": 345, "title": "Zoon", "text": "Levende v�sen, dyr.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 346, "title": "Zoonoser", "text": "Zoonoser er sygdomme og infektioner der kan overf�res mellem dyr og mennesker. Et eksempel er bakterien Salmonella.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 347, "title": "Zoopal�ontologi", "text": "L�ren om de udd�de dyr.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 348, "title": "Zooparasit", "text": "Snyltedyr.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 349, "title": "Zoopatologi", "text": "L�ren om dyrenes sygdomme.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 350, "title": "Zopf-stil", "text": "Sen rokoko.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "217.168.172.176", "timestamp": "20021213112723", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 351, "title": "Zoppo", "text": "Hinkende, haltende.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 352, "title": "Zoster", "text": "B�ltestedet.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 353, "title": "Zuppa di pesce", "text": "Italiensk for fiskesuppe.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 354, "title": "Zuppe", "text": "Zuppe er italiensk for supper.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021022231134", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 355, "title": "Z�rich", "text": "(Stadt)en:ZurichrnZ�rich er en schweizisk by. Den st�rste og placeret i natursk�nne omgivelser ved Z-see. Byen er et vigtigt knudepunkt for Europas luftruter. Byen har universitet, teknisk h�jskole, finanscentrum og tekstil-, maskin- og grafisk industri.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "de: en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20021108142351", "length": 137, "is_new": 1}
{"page_id": 356, "title": "Zygomorf", "text": "Uregelm�ssig (blomst).rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 357, "title": "Zygote", "text": "Zygote er resultatet af en befrugtning. N�r et �g og en s�dcelle sammensmeltes til en enkelt diploid celle kaldes denne for en zygote. En befrugtet �gcelle kunne man ogs� kalde det. En zygote vil efterf�lgende gennemg� celledelinger og blive til et foster.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021111172326", "length": 55, "is_new": 0}
{"page_id": 358, "title": "Zyma", "text": "G�r.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 359, "title": "Zymogen", "text": "G�ringsfremkaldende.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "ende", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212152155", "length": 59, "is_new": 1}
{"page_id": 360, "title": "Zymose", "text": "G�ring.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 361, "title": "Zymotisk", "text": "G�ringsfremkaldene.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 362, "title": "Z�nftig", "text": "Ordet Z�nftig kan have f�lgende betydningerrnrn* Dj�rv, saftigrn* H�ndv�rkeragtig.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrnrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 363, "title": "�rhus", "text": "er Danmarks n�stst�rste by med 218.380 indbyggere (2001). �rhus ligger i Jylland.rnrnByen blev i middelalderen kaldt for Aros.", "comment": "middelaldernavn", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429114016", "length": 145, "is_new": 0}
{"page_id": 365, "title": "�", "text": "no:� sv:�rnA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet � har mange betydninger.rn# 29. bogstav i det danske alfabet, hvis man regner W med til det danske alfabet.rn# Et mindre vandl�b.rn# I fysikken forkortelse for �ngstr�m.rn# Egentlig langt a, senere skrevet som aa. Ved retskrivningsreformen 1948 indf�rtes �, som i 1955 fik plads sidst i alfabetet.rnrn----rnOrd der starter med �:rn*�ben byrn*�ben dokumentstandardrn*�ben standardrn*�benr�rn*�bent indholdrn*�lrn*�lborgrn*�lborgt�rnetrn*�legr�srn*�lekragern*�ndernes Husrn*�ngstr�mrn*�rrn*�r og dagrn*�refodrn*�reforkalkningrn*�rfuglrn*�rhundrederrn*�rhusrn*�rtierrn*�rvaldern*�rv�ngenrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030505200918", "length": 165, "is_new": 1}
{"page_id": 366, "title": "�ben dokumentstandard", "text": "En �ben dokumentstandard er i computerterminologi et filformat til (tekstbehandlings-) dokumenter, hvis beskrivelse er frit tilg�ngelig, og ikke omfattet af patenter.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031165748", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 367, "title": "�ben standard", "text": "En �ben standard er i computerterminologi en standard der er frit tilg�ngelig og ikke omfattet af patenter.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031165610", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 368, "title": "�lborg", "text": "er en by i Jylland, Danmark. Aalborg er Danmarks fjerdest�rste by med 161.906 indbyggere (2001). rnrnByen er kendt for snaps.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030206095435", "length": 131, "is_new": 0}
{"page_id": 369, "title": "�lborgt�rnet", "text": "�lborgt�rnet er et 105 meter h�jt t�rn i �lborg, bygget i 1933.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031165451", "length": 74, "is_new": 0}
{"page_id": 370, "title": "�lekrage", "text": "En �lekrage er et andet navn for en skarv.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031165351", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 371, "title": "�ndernes Hus", "text": "�ndernes Hus er en film fra 1993, instrueret af Bille August.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211124927", "length": 192, "is_new": 0}
{"page_id": 372, "title": "�ngstr�m", "text": "(Einheit) en:Angstromrnrn�ngstr�m (�) er en m�leenhed for l�ngde, 1 � = 10-10 meter. Bruges mest inden for atomfysik.rnrnEnheden er opkaldt efter den svenske fysiker Anders Jonas �ngstr�m.", "comment": "Bruges mest inden for atomfysik", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030303141513", "length": 89, "is_new": 0}
{"page_id": 373, "title": "�r", "text": "�r er den tid, det tager jorden at foretage en omkredsning af solen. Et tropisk middelsol�r er 365,24219878 d�gn m�lt mellem to p� hinanden f�lgende for�rsj�vnd�gn. rnrnI Danmark bruger vi den gregorianske kalender til at t�lle dagene i et �r og til at angive �rstal.rnrnFor tilpasning af kalender�r til middelsol�r, se skud�r.rnrn----rnrnFor en liste af alle �r der er bekrevet i Wikipedia se �rti, �rhundreder og historie.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "�rtier -> �rti", "user": "Christian List", "timestamp": "20030512135411", "length": 123, "is_new": 1}
{"page_id": 374, "title": "�r og dag", "text": "�r og dag betyder i retssprog en periode p� et �r og seks uger. rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031165212", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 375, "title": "�reforkalkning", "text": "�reforkalkning (Kaldes ogs� hjertekarsygdom, atherosklerose og arteriosklerose) er den hyppigste �rsag til d�dsfald i Danmark.rnrnForkalkningen er en fortykkelse af puls�rernes arteriev�gge - oftest i og omkring hjertet, og i hjernen. Fortykkelsen best�r af kalkaflejringer, fedt og kolesterol, der er indlejret i bindev�v og glatte muskelceller. Hvis fortykkelsen forts�tter, vil der efterh�nden v�re s� smal en passage for blodet, at der kan rives hul p� karv�ggen. Og s� kan der dannes en blodprop.rnHjertekarsygdomme er multifaktorielle sygdomme - dvs. at en lang r�kke faktorer har indflydelse p� udvikling af sygdommen. Disse faktorer kan opdeles i arvelige faktorer og milj�faktorer. Blandt de arvelige faktorer er karv�gsforhold og tendens til blodsammenklumpning, mens milj�faktorerne er stress, tobaksrygning, motion, ern�ring, blodtryk og fedme.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031165128", "length": 50, "is_new": 0}
{"page_id": 376, "title": "�refod", "text": "En �refod er i zoologi en fuglefod med de fire t�er siddende i samme plan og forbundet med sv�mmehud. T�erne har sm� kl�er.rnrn�refodede fugle er havfugle, der dykker efter f�den.rn�refoden har den fordel, at den giver stor fart, n�r den f�res gennem vandet. Sv�mmehudens store overflade presser vandet tilbage, og kraften overf�res til fuglen, som kommer hurtigt fremad.rnrnEksempler p� �refodede fugle:rn*Skarvrn*Sulernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Lidt ekstra til dette opslagsord", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030213153325", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 377, "title": "�rfugl", "text": "En �rfugl er i zoologi en h�nsefugl med fjerkl�dt mellemfod, hos nogle ogs� fjerkl�dte t�er. I Danmark er urfuglen den eneste repr�sentant for en �rfugl.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031164610", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 378, "title": "�", "text": "no:� sv:�rnA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet � har mange betydninger.rn# � er det 28. bogstav i det danske alfabet, hvis man regner W med til det danske alfabet.rn# En � er et landomr�de som er mindre end et kontinent og st�rre end en sten, og som er helt omgivet af vand.rn# � er en forkortelse for �st.rn----rnOrd der starter med �:rn*�demrn*�dematiskrn*�dipusrn*�dipuskompleksrn*�gle�jedrn*�jentr�strn*�ko-rn*�kocidrn*�kofobirn*�kologirn*�kologiskrn*�kologisk krigsf�relsern*�kologisk landbrugrn*�konomrn*�konomarn*�konometerrn*�konometrirn*�konomirn*�konomikrn*�konomiserern*�konomiskrn*�kosystemrn*�kotypern*�ksnebjergrn*�ksnebjerg M�llern*�ksnebjergstenenrn*�kumenern*�kumeniskrn*�lrn*�landrn*�m Klosterrn*�m Kloster museumrn*�nochoern*�nologrn*�nologirn*�nomanirn*�nomantirn*�rrn*�rbodarn*�regaardrn*�regaard Museumrn*�rentvistrn*�resneglern*�rkennatuglern*�rsted satellittenrn*�rvandel den K�kkern*�sofagrn*�sofagismern*�sofagitisrn*�sofagoplastikrn*�sofagoskoprn*�sofagoskopirn*�sofagotomirn*�sofagusstenosern*�stens Assyriske Kirkern*�stersrn*�sters�enrn*�sters�muslingrn*�stervoldrn*�strigrn*�strinrn*�strogenrn*�stromanirn*�strusrn*�vre s�rnrnTilf�j selv flerernrnUnderopdeling:rn:�a..rn:�b..rn:�c..rn:�d..rn:�e..rn:�f..rn:�g..rn:�h..rn:�i..rn:�j..rn:�k..rn:�l..rn:�m..rn:�n..rn:�o..rn:�p..rn:�q..rn:�r..rn:�s..rn:�t..rn:�u..rn:�v..rn:�w..rn:�x..rn:�y..rn:�z..rn:��..rn:��..rn:��..", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030505200555", "length": 268, "is_new": 1}
{"page_id": 379, "title": "�dem", "text": "�dem er gr�sk for v�skeudtr�dning mellem v�vscellerne, ogs� kaldet hudvattersot.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102190924", "length": 68, "is_new": 0}
{"page_id": 380, "title": "�dematisk", "text": "�dematisk eller �demat�s betyder opsvulmet p� grund af v�skeansamling (�dem).rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215130001", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 382, "title": "�dipuskompleks", "text": "Udtrykket �dipuskompleks stammer fra den gr�ske sagnkonge �dipus, der blev gift med sin mor.rnrn�dipuskompleks bruges i psykoanalysen som en betegnelse for ubevidst, seksuelt betonet k�rlighed til moderen og had til faren, opst�et i en meget tidlig barndom og som regel hurtigt fortr�ngt til underbevidstheden.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102190357", "length": 122, "is_new": 0}
{"page_id": 383, "title": "�ko-", "text": "�ko- er gr�sk for oikos som betyder \"hus\". Vedr�rende �kologi eller �konomi.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211124642", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 384, "title": "�kocid", "text": "�kocid er Gr�sk/latinsk for �del�ggelse af et milj� med gift og forurening.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102190047", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 385, "title": "�kofobi", "text": "�kofobi er gr�sk for sygelig frygt for husligt arbejde.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102190013", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 386, "title": "�kologi", "text": "�kologi betyder flere ting.rn* �kologi stammer fra gr�sk, og betyder \"l�ren om levende v�seners forhold til de ydre livsbetingelser\". I �kologisk planteproduktion l�gger man som udgangspunkt v�gt p�, at jordens frugtbarhed bevares ved dyrkning.rn* L�ren om dyrs og planters tilpasningsevne.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102185925", "length": 135, "is_new": 0}
{"page_id": 387, "title": "�kologisk", "text": "�kologisk er noget vedr�rende �kologi.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102185755", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 388, "title": "�kologisk krigsf�relse", "text": "�kologisk krigsf�relse er �del�ggelse af fjendtligt territorium ved p�spr�jtning af gift og lignende.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102185722", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 389, "title": "�kologisk landbrug", "text": "�kologisk landbrug er dyrkning af jorden uden anvendelse af kunstige g�dningsstoffer.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102185634", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 390, "title": "�konom", "text": "�konom kan betyde flere ting.rn# En husholder.rn# En videnskabsmand, der dyrker �konomi.rn# En sparsommelig person.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021012223236", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 391, "title": "�konoma", "text": "En �konoma er en husholderske, eller en leder af forplejningen p� et hospital eller en anden st�rre institution.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102185509", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 392, "title": "�konometer", "text": "Et �konometer er et instrument til m�ling af en maskines ydeevne.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102185337", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 393, "title": "�konometri", "text": "�konometri har 2 betydninger:rn# Videnskabsgren der ad matematisk vej udforsker de �konomiske f�nomeners funktioner og forhold. rn# M�ling med �konometer.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210093345", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 394, "title": "�konomi", "text": "en:Economics es:Econom�a fr:�conomie nl:Economie pl:Ekonomia pt:Economiarn�konomi omhandler blandt andet hushold, sparsommelighed og pengeforhold.rnrnLignende emner.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "de:", "user": "217.5.97.69", "timestamp": "20030430104545", "length": 572, "is_new": 0}
{"page_id": 395, "title": "�konomik", "text": "�konomik er husholdningsl�re, l�ren om planm�ssig pengeforvaltning.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102185024", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 396, "title": "�konomisere", "text": "At �konomisere er at spare, eller at holde hus med.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102184946", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 397, "title": "�konomisk", "text": "�konomisk er noget vedr�rende �konomi, eller sparsommelig.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102184829", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 398, "title": "�kosystem", "text": "Et �kosystem er et stykke natur, med ensartet samspil mellem dyr og planter.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102184721", "length": 55, "is_new": 0}
{"page_id": 399, "title": "�kotype", "text": "�kotype er en biologisk betegnelse for en plante tilpasset et bestemt �kosystem.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102184629", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 400, "title": "�kumene", "text": "�kumene er et gr�sk udtryk, der betyder hele den beboede verden.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102184534", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 401, "title": "�kumenisk", "text": "�kumenisk betyder almindelig, f�lleskirkelig, repr�senterende alle kirkesamfund.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102184409", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 402, "title": "�m Kloster", "text": "�m Kloster eksporterede i 1554 den vigtige eksportvare fedestude. Klosteret havde Cisterciensermunke med sort-hvide ordensdragter.rnrnSe ogs� �m Kloster museum.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102184147", "length": 89, "is_new": 0}
{"page_id": 403, "title": "�m Kloster museum", "text": "�m Kloster Museum ligger mellem Moss� og Gudens�. rnP� museet kan man se et af Danmarks bedst belyste middelalder klostre rnsamt de mange genstande og skeletter fra de ark�ologiske udgravninger. rnrnPeder Elafs�ns, �rhusbisp, ligger begravet her.rnrnSe ogs� �m Kloster.rnrn----rnKilder/henvisningerrn* �m Kloster Museumrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102184257", "length": 90, "is_new": 0}
{"page_id": 404, "title": "�nochoe", "text": "�nochoe er en gr�sk betegnelse for en lerkande til at sk�nke vinen op fra krateren.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102183921", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 405, "title": "�nolog", "text": "En �nolog er en vinkender, en der studerer �nologi.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102183820", "length": 64, "is_new": 0}
{"page_id": 406, "title": "�nologi", "text": "�nologi er studiet af vin.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102183646", "length": 55, "is_new": 0}
{"page_id": 407, "title": "�nomani", "text": "�nomani er drikf�ldighed.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102183615", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 408, "title": "�nomanti", "text": "�nomanti er en sp�dom af offervin.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102183539", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 409, "title": "�r", "text": "�r er en fransk endelse -eur, af latin -ator. Betegner den, der udf�rer et arbejde. For eksempel grav�r, den der graverer.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102183448", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 410, "title": "�resnegle", "text": "�resnegle er en Familie af havsnegle, med cirka 100 arter. Nogle arter er spiselige. �resnegle lever i s�er. rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504154147", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 411, "title": "�sofag", "text": "�sofag er gr�sk for spiser�ret.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102183008", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 412, "title": "�sofagisme", "text": "�sofagisme er en spiser�rskrampe.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102182935", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 413, "title": "�sofagitis", "text": "�sofagitis er en spiser�rsbet�ndelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102182858", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 414, "title": "�sofagoplastik", "text": "�sofagoplastik er en plastisk operation p� spiser�ret.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102182811", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 415, "title": "�sofagoskop", "text": "Et �sofagoskop er et r�rformet instrument med belysningsapparat til �sofagoskopi.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102182727", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 416, "title": "�sofagoskopi", "text": "�sofagoskopi er en synsunders�gelse af spiser�ret.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102182605", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 417, "title": "�sofagotomi", "text": "�sofagotomi er et indsnit til spiser�ret, for at fjerne et fremmedlegeme. Dannelse af en fistel til spiser�ret.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102182517", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 418, "title": "�sofagusstenose", "text": "�sofagusstenose er en forsn�vring af spiser�ret.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021017144955", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 419, "title": "�stens Assyriske Kirke", "text": "�stens Assyriske Kirke er en af verdens �ldste kristne kirker. Den blev grundlagt allerede midt i det f�rste �rhundrede af apostlen Thomas i det gamle Mesopotamien, det nuv�rende Irak og den sydlige del af Tyrkiet.rnrn�stens Assyriske Kirke er kendt blandt andet ved navnet den Nestorianske kirke og kirken af Persien. Pr. 1. januar 2001 havde �stens Assyriske Kirke i Danmark 346 medlemmer. Folkekirken havde 4.532.635.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "193.89.116.55", "timestamp": "20030331111724", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 420, "title": "�stervold", "text": "�stervold er et observatorium i K�benhavn.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031173445", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 421, "title": "�strin", "text": "�strin er Gr�sk for det kvindelige k�nshormon.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031173400", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 422, "title": "�strogen", "text": "er et hormon der fremkalder brunst (k�nsdrift).rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "de: en:", "user": "217.229.75.210", "timestamp": "20021031190001", "length": 77, "is_new": 1}
{"page_id": 423, "title": "�stromani", "text": "�stromani er en sygeligt st�rk k�nsdrift.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021031173207", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 424, "title": "�strus", "text": "er et veterin�rt udtryk der betyder brunst.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021022193621", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 425, "title": "�vre s�", "text": "Superiorde:Oberer Seernrn�vre s� (engelsk: Lake Superior) er den st�rste af de fem store s�er i Nordamerika og den n�stst�rste s� i verden efter det Kaspiske hav. Gr�nsen mellem USA og Canada l�ber gennem s�en. S�en er omgivet af den canadiske provins Ontario og staterne Minnesota, Wisconsin og Michigan i USA.rnrnrnS�ens overfladeareal er 82.380 km2 og den st�rste dybde er 393 m.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216093307", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 426, "title": "�b..", "text": "A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnOrd der starter med �b:rnrn:�brn:�berrn:�bergrn:�bjergrn:�boerrn:�bomentalitetrn:�brorn:�brohallenrn:�buernrnTilf�j selv flerernrn----rnrnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 427, "title": "�d..", "text": "A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnOrd der starter med �d:rnrn:�drn:�danskrn:�dern:�deg�rdrn:�delagtrn:�del�ggelseskraftrn:�del�ggelsespotentielrn:�del�ggelsesvirkningrn:�demarkrn:�dipusrn:�dipusfasern:�disrn:�dselrn:�dselhedrn:�dstedrn:�dstedg�rdrn:�dumrnrnTilf�j selv flerernrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 428, "title": "�g..", "text": "A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnOrd der starter med �g:rnrn:�grn:�gern:�genavnrn:�glern:�glearterrn:�gledagern:�glefamiliern:�glefiskrn:�glefuglrn:�glegruppern:�glenatrn:�gleredern:�glesl�gtrn:�glesnogrn:�gleungern:�gle�jedrn:�gruppern:�g�rdern:�g�rdebopladsrnrnrnTilf�j selv flerernrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 37, "is_new": 1}
{"page_id": 429, "title": "�gle�jed", "text": "�gle�jed er en betegnelse for f�lles �jenstruktur hos krybdyr og fugle.rnrnSe ogs� sauropsiderrnrn----rnrnKilde: Lademann", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021212001844", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 430, "title": "�j..", "text": "A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnOrd der starter med �j:rnrn:�jern:�jeblikrn:�jeblikkeligrn:�jeblikketrn:�jebliksbilledern:�jebliksfotografirn:�jeblikspr�gedern:�jebliksv�rdirn:�jeblomstrn:�jeformedern:�jehalvdelrn:�jehulenrn:�jeindretrn:�jekammerrn:�jelignendern:�jelinsenrn:�jel�grn:�jel�gslignendern:�jemedrn:�jem�lrn:�jenafdelingrn:�jenafstandrn:�jenaksern:�jenbaggrundrn:�jenbesatrn:�jenbeskytterrn:�jenbet�ndelsern:�jenbev�gelsern:�jenbindehindern:�jenbrynrn:�jenbrynsbuern:�jenbrynskamrn:�jenbrynsstribern:�jendr�berrn:�jenfarvern:�jenflimrenrn:�jenforblindelsern:�jenforbl�ndelsern:�jengenerrn:�jenhulern:�jenh�jdern:�jenkatarrn:�jenklinikrn:�jenkomplikationerrn:�jenkrogrn:�jenlidelsern:�jenlidendern:�jenlinsern:�jenl�grn:�jenl�gsbet�ndelsern:�jenl�gern:�jenl�sern:�jenmuskelrn:�jenmuskellammelsern:�jenmuskelnervern:�jenomgivelserrn:�jenpartirn:�jenpletsygern:�jenprotesern:�jenregionrn:�jenringrn:�jenskadern:�jenskalkrn:�jenskylningrn:�jensmerterrn:�jenspejlrn:�jenspilletrn:�jensprossern:�jenstribern:�jensygdomrn:�jensygern:�jensymptomerrn:�jensynligrn:�jentjenerrn:�jentr�strn:�jent�rsotrn:�jenvidneskildringrn:�jenvidnern:�jenvipperrn:�jepletrn:�jepletsvamprn:�jepletterrn:�jepunktetrn:�jesidenrn:�jespejlrn:�jesplejsningrn:�jestillingrn:�je�blern:�jnern:�jvindrnrnTilf�j selv flerernrnrn", "comment": "Automated conversion", "user": "conversion script", "timestamp": "20021008052627", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 431, "title": "�", "text": "no:� sv:�rnA B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnTegnet � har mange betydninger.rn# 27. bogstav i det danske alfabet, hvis man regner W med til det danske alfabet.rn# I s�nderjydsk talesprog anvendes � som flere ord. Blandt andet som bestemt udsagn, ligesom engelsk 'a' ( � � = �en), og derudover som 'jeg' og 'er'. Sammen med andre enbogstavsord er det derfor muligt, at konstruere hele s�tninger af enkelt bogstaver. Eksempelvis '� � � � � i � �' som betyder 'jeg er p� �en i �en'.rn# rnrn----rnOrd der starter med �:rn*�bel�rn*�bel�holmrn*�dicularn*�dificerern*�difikationrn*�dilrn*�d�arn*�d�ologiskrn*�d�omanirn*�gidern*�girrn*�gofonirn*�gyptologrn*�gyptologirn*�g�iske havrn*�kvalrn*�kvalitetrn*�kvationrn*�kvatorrn*�kvatorialrn*�kvatorialinstrumentrn*�kvidistantrn*�kvilateralrn*�kvilibristrn*�kvilibriumrn*�kvinoktialrn*�kvinoktiumrn*�kvitetrn*�kvivalensrn*�kvivalentrn*�kvivalentv�gtrn*�kvivalerern*�kvivokrn*�ldern*�mirn*�mulationrn*�neolitikumrn*�oliskrn*�olisk toneartrn*�olsharpern*�onrn*�pyornisrn*�quo animorn*�rarn*�rarialrn*�rariumrn*�rrn*�sern*�skulaprn*�skulapstavrn*�sopiskrn*�stesirn*�stesiometerrn*�stetikrn*�stetikerrn*�stetiserern*�stetisk.rn*�stivalrn*�stivalkatarrn*�stuariumrn*�tanrn*�tanolrn*�terrn*�teriserern*�teriskrn*�teriske olierrn*�ternitetrn*�tiologirn*�tiologiskrn*�tiotroprn*�tylrn*�tylalkoholrn*�tylenrn*�vredrnrnTilf�j selv flere", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030505200718", "length": 179, "is_new": 1}
{"page_id": 451, "title": "Hurtig", "text": "Hurtig er et af den slags ord, der lyder lidt af det det betyder. Synonymer: rap, snar, hastig, kvik. At en handling er udf�rt hurtigt betyder, at der ikke gik lang tid fra den startede til den sluttede. At en person er hurtig betyder at vedkommende er i stand til at tilbagel�gge en stor str�kning p� relativ kort tid. Det kan s� b�de v�re en fysisk str�kning (afstanden fra kontoret til toilettet), eller en opfattelsesm�ssig str�kning (fra grammatikken i svensk, til rent faktisk at tale svensk).", "comment": "Staverettelse", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021218104826", "length": 67, "is_new": 1}
{"page_id": 456, "title": "Diskussion", "text": "Diskussion er samtale.", "comment": "samtale", "user": "Christian List", "timestamp": "20030209202809", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 472, "title": "�dicula", "text": "�dicula er latin for et lille hus eller kapel.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021207225815", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 473, "title": "�dificere", "text": "Opbygge.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20021011212013", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 474, "title": "�difikation", "text": "Opbygning, opbyggelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20021011212030", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 475, "title": "�dil", "text": "Latin for en romersk embedsmand, der ledede ordenspolitiet og de offentlige fester.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20021011212053", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 476, "title": "�d�a", "text": "Gr�sk for k�nsdelene.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20021011212109", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 477, "title": "�d�ologisk", "text": "Vedr�rende k�nsdelene eller k�nslivet.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20021011212133", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 478, "title": "�d�omani", "text": "Sygeligt forst�rket k�nsdrift.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20021011212150", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 479, "title": "Turisme", "text": "eo:Turismo es:Turismo fr:Tourisme nl:ToerismernTurisme er et udtryk for rekreationsrejser. Ordet bruges ofte neds�ttende, hvilket indeb�rer en utilstr�kkelig interesse for det samfund, og de naturf�nomener som turisten bes�ger.rnrnTuristen fremkom da store m�ngder af middelklasse personer begyndte at rejse. Efterh�nden som samfundene er blevet rigere og mennesker lever l�ngere, blev det ikke alene muligt, men ogs� sandsynligt, at middelklasse folk havde mulighed for at g� p� pension, b�de med et godt helbred og med en opsparing der gjorde det muligt at rejse.rnrnAt v�re en turist indeb�rer at rejse og opholde sig p� steder fjernt fra ens bolig, som et m�l i sig selv. En turist kan normalt ses som v�rende \"uden for\" sit hjemsted, (hvilket skal ses forskelligt fra udtrykket rejsende). Ordet turist h�nger sammen med aktiviteten rundtur og sightseeing. Det er ikke afgr�nset til det at rejse, men bruges som et udtryk for en person som er i en kultur for en kort tid, indhentende viden om den kultur turisten bes�ger.rnrnTuristen kan v�re interesseret (sammen med andre omr�der) i omr�dets kultur eller dets natur. Rige personer har altid rejst til fjerne dele af verdenen, ofte ikke med andet form�l end at se kendte bygninger eller andre kunstv�rker, l�re nye sprog, eller opleve andre madkulturer.rnrnDen organiserede turisme er nu en stor industri mange steder p� jordkloden. En r�kke nationale �konomier er �konomisk fuldst�ndig afh�ngig af turismen.rnrn=== Ordets historie ===rnOrdet turist blev f�rste gang anvendt officielt i 1937 af Folkeforbundet (forl�ber for FN). Her blev ordet defineret som mennesker, der rejser uden for landets gr�nser for en periode p� mere end 24 timer. Selve turistindustrien er langt �ldre.rnrnTurisme opst�r, lige som hvilken som helst anden �konomisk aktivitet, n�r foruds�tningerne for den er tilstede. Turisme har tre basale foruds�tninger:rnrnDisponibel indkomst, det vil sige penge der kan anvendes efter at ens faste omkostninger er betalt. Tid, det vil sige fritid som kan bruges p� at rejse. Infrastruktur, det vil sige indkvarteringsmuligheder og transportmidler.rnrnOrdet tour fik generel anerkendelse i det 18. �rhundrede, da det engelske begreb \"Grand Tour of Europe\" blev en del af opdragelsen/dannelsen af uddannede og rige engelske gentlemen. Grand tour blev gennemf�rt som afslutning p� unge menneskers uddannelse. De rejste over hele Europa, men typisk til steder med kulturel eller �stetisk interesse, som Rom eller Alperne.rnrnDe st�rste britiske kunstnere fra det 18. �rhundrede gennemf�rte en Grand tour. Det samme gjorde deres europ�iske kollegaer som Claude Lorrain. Klassisk litteratur og kunst tiltrak folk til Rom og andre italienske byer. rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Den engelske Wikipedia", "comment": "Sproglige sm�ting", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309134233", "length": 401, "is_new": 0}
{"page_id": 482, "title": "1972", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1967 1968 1969 1970 1971 - 1972 - 1973 1974 1975 1976 1977rnrn----rnF�dtrn*11. februar - Dennis Iliohan, hollandsk fodboldspiller.rnrnrnD�dsfaldrn*11 februar - Jan Wils, arkitekt.rn*2. maj - J. Edgar Hoover, FBI-direkt�r.rn*25. maj - Asta Nielsen, dansk skuespillerinde.rn*M. C. Escher - Hollandsk grafiker.rnrnrnBegivenhederrn*Den svenske statsminister Olof Palme sammenligner den amerikanske bombning af Nordvietnam med nazisternes massakrer. USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Sverige.rn*14. januar - Hendes Majest�t Dronning Margrethe II af danmark bliver dronning.rn*21. februar - 27. februar - Pr�sident Richard M. Nixon bes�ger det kommunistiske Kina i otte dage og m�des med Mao Zedong.rn*2. marts - Pioneer 10 rumfart�jet letter fra jorden.rn*24. marts - I et fors�g p� at fremme freden overtager Storbritannien direkte kontrol med Nordirland.rn*18. april - Roland Corporation grundl�gges i Osaka.rn*15. maj - Guvern�r George C. Wallace, Alabama bliver skudt af Arthur H. Bremer p� et politisk m�de i Laurel, Md..rn*17. juni - Watergate-indbruddet i Washington, D.C..rn*Okinawa overgives til japansk kontrol igen fra USA.rn*29. juni - USA's h�jesteret meddeler at d�dsstraffen er i modstrid med 'grundloven'.rn*5. september - Elleve israelske atleter bliver skudt ved Sommer OL i M�nchen af otte medlemmer af en arabisk terrorist-gruppe; fem terrorister og en politimand bliver ogs� sl�et ihjel.rn* November - Richard M. Nixon besejrer George McGovern i det amerikanske valg.rnrnrnSportrn*16. januar - Super Bowl VI Dallas Cowboys (24) vinder over Miami Dolphins (3).rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - John Bardeen, Leon Neil Cooper, John Robert Schriefferrn*Kemi - Christian B Anfinsen, Stanford Moore, William H Steinrn*Medicin - Gerald M Edelman, Rodney R Porterrn*Litteratur - Heinrich B�llrn*Fred - Ikke uddelt.rn*�konomi - John Hicks, Kenneth Arrow", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302120916", "length": 350, "is_new": 0}
{"page_id": 483, "title": "1973", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21 �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1968 1969 1970 1971 1972 - 1973 - 1974 1975 1976 1977 1978rnrn----rnF�dtrn* 4. april - David Blaine, illusionistrn* 3. oktober - Neve Campbell, skuespillerrnrnD�dsfaldrn*11. februar - Hans D. Jensen, tysk fysiker.rn*8. april - Pablo Picasso, malerrn*20. juli - Bruce Lee, kinesisk-amerikansk karateekspert og filmstjerne.rn*2. september - J. R. R. Tolkien, britisk forfatter.rn*11. september - Salvador Allende, chilensk pr�sident.rn*19. september - Gram Parsons, musiker.rn*23. september - Pablo Neruda, chilensk digter.rn*2. oktober - Paavo Nurmi, finsk l�ber.rn*22. oktober - Pau Casals, katalansk cellist og dirigent.rn*W. H. Auden, engelsk digter.rnrnBegivenhederrn*1. januar - Storbritannien, Irland, og Danmark tilslutter sig Det Europ�iske F�llesskab.rn*27. januar - USA's engagement i Vietnamkrigen ender med underskrivelsen af en fredstraktat.rn*11. februar - De f�rste amerikanske krigsfanger fra Vietnamkrigen frigives.rn*29. marts - Den sidste amerikanske soldat forlader Vietnam.rn*6. april - Pioneer 11 letter fra jordenrn*1. juni - Den gr�ske milit�rjunta nedl�gger monarkiet og udr�ber en republik.rn*10. juli - Bahamas opn�r uafh�ngighed inden for Commonwealth.rn*15. august - Det amerikanske bombardement af Cambodia slutter. Hermed ender 12 �rs krigshandlinger fra amerikansk side i Syd�stasien.rn*11. september - Chiles demokratisk valgte regering v�ltes ved et amerikansk st�ttet milit�rkup. Pr�sident Salvador Allende d�r, og general Augusto Pinochet leder herefter en milit�rjunta som bevarer magten i Chile de n�ste 17 �r. rn*15. september - Sveriges konge Gustav VI Adolf d�r. Carl XVI Gustav bliver ny konge.rn*6. oktober - Den fjerde og st�rste arabisk-israelske konflikt begynder, da egyptiske og syriske styrker angriber Israel samtidig med, at j�derne markerer Yom Kippur.rn*10. oktober - Spiro T. Agnew tr�der tilbage som vicepr�sident for USA. Efterf�lgende tilst�r han i den f�derale retssal i Baltimore skatteunddragelse for et bel�b p� $29.500 han modtog i 1967, mens han var guvern�r for Maryland. Han f�r en b�de p� $10.000 og 3 �rs betinget f�ngsel.rn*11. movember - Egypten og Israel underskriver en amerikansk inspireret v�benhvile.rn*December - Chile afbryder diplomatiske forbindelser med Sverige.rn*4. december - Folketingsvalg i Danmark.rnrnSportrn*14. januar - Super Bowl VII Miami Dolphins (14) vinder overWashington Redskins (7) rnrnNobelprisenrn*Fysik - Leo Esaki, Ivar Giaever, Brian David Josephsonrn*Kemi - Ernst Otto Fischer, Geoffrey Wilkinsonrn*Medicin - Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergenrn*Litteratur - Patrick Whitern*Fred - Henry A. Kissinger LeDuc Tho rn*�konomi - Wassily Leontief", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302120618", "length": 306, "is_new": 0}
{"page_id": 484, "title": "1974", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1969 1970 1971 1972 1973 - 1974 - 1975 1976 1977 1978 1979rnrn----rnrnF�dtrn*11. februar - D'Angelo, sanger.rn*28. april - Penelope Cruz, skuespiller.rn*14. juli - Prinsesse Victoria Bernadotte, kronprinsesse af Sverige.rnrnD�dsfaldrn*11. februar - Anna Q Nilsson, skuespiller.rn*22. juni - Darius Milhaud, komponist.rn*11. november - Alfonso Leng, chilensk komponist.rn*13. november - Vittorio De Sica, italiensk instrukt�r.rnrnBegivenhederrn*(Dato ukendt) - Tyrkiet invaderer Cypern, bes�tter den nordlige trediedel, og erkl�rer grundl�ggelsen af Den nordcypriotiske Republik. rn*Milgram-eksperimentet bliver beskrevet af psykolog Stanley Milgram fra Yale Universitetet i hans 1974 bog Obedience to Authority; An Experimental View. rn*Etiopien Kejser Haile Sellassie tvinges v�k ved et kup af Derg.rn*5. februar - Patricia Hearst, den 19-�rige datter af forl�gger Randolph Hearst, bliver kidnappet af Symbionese Liberation Army.rn*25. april - Den portugistiske demokratiske revolution.rn*18. maj - \"Smiling Buddha\" atompr�vespr�ngning i Indien.rn*30. juli - Richard M. Nixon svarer p� komiteens anklager, og meddeler, at han vil tr�de tilbage den n�ste dag p� grund af Watergate-skandalen. Det er f�rste gang, en amerikansk pr�sident tr�der tilbage fra sit embede.rn* 9. august - Vicepr�sident Gerald R. Ford afl�gger ed som pr�sident som nummer 38 i r�kken.rn*8. september - Pr�sident Gerald R. Ford giver ekspr�sident Nixon en \"full, free, and absolute pardon\".rnrnSportrn*14. januar - Super Bowl VIII Miami Dolphins (24) vinder over Minnesota Vikings (7).rn*Vesttyskland vinder VM i fodbold p� hjemmebane.rn*De Britiske Commonwealth Lege afholdes i Christchurch, New Zealand.rnrnNobelprisenrn*Fysik - Sir Martin Ryle, Antony Hewishrn*Kemi - Paul J Floryrn*Medicin - Albert Claude, Christian de Duve, George E Paladern*Litteratur - Eyvind Johnson, Harry Martinsonrn*Fred - Sean Mac Bride Eisaku Sato rn*�konomi - Gunnar Myrdal, Friedrich von Hayek", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302115844", "length": 283, "is_new": 0}
{"page_id": 485, "title": "Nobelprisen i kemi", "text": "Prize in Chemistryes:Premio_Nobel/Qu�micafr:Prix Nobel de Chimieit:Premi Nobel Per La Chimicanl:Nobelprijs voor de ScheikundernrnNobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.rnrnPrismodtagere af Nobelprisen i kemi.rnrn:1901 Jacobus Henricus van 't Hoffrn:1902 Hermann Emil Fischerrn:1903 Svante August Arrheniusrn:1904 Sir William Ramsayrn:1905 Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyerrn:1906 Henri Moissanrn:1907 Eduard Buchnerrn:1908 Ernest Rutherfordrn:1909 Wilhelm Ostwaldrn:1910 Otto Wallachrn:1911 Marie Sklodowska-Curiern:1912 Victor Grignard, Paul Sabatierrn:1913 Alfred Wernerrn:1914 Theodore William Richardsrn:1915 Richard Martin Willst�tterrn:1918 Fritz Haberrn:1920 Walther Hermann Nernstrn:1921 Frederick Soddyrn:1922 Francis William Astonrn:1923 Fritz Preglrn:1925 Richard Adolf Zsigmondyrn:1926 The (Theodor) Svedbergrn:1927 Heinrich Otto Wielandrn:1928 Adolf Otto Reinhold Windausrn:1929 Arthur Harden, Hans Karl August Simon von Euler-Chelpinrn:1930 Hans Fischerrn:1931 Carl Bosch, Friedrich Bergiusrn:1932 Irving Langmuirrn:1934 Harold Clayton Ureyrn:1935 Fr�d�ric Joliot, Ir�ne Joliot-Curiern:1936 Petrus (Peter) Josephus Wilhelmus Debyern:1937 Walter Norman Haworth, Paul Karrerrn:1938 Richard Kuhnrn:1939 Adolf Friedrich Johann Butenandt, Leopold Ruzickarn:1943 George de Hevesyrn:1944 Otto Hahnrn:1945 Artturi Ilmari Virtanenrn:1946 James Batcheller Sumner, John Howard Northrop, Wendell Meredith Stanleyrn:1947 Sir Robert Robinsonrn:1948 Arne Wilhelm Kaurin Tiseliusrn:1949 William Francis Giauquern:1950 Otto Paul Hermann Diels, Kurt Alderrn:1951 Edwin Mattison McMillan, Glenn Theodore Seaborgrn:1952 Archer John Porter Martin, Richard Laurence Millington Syngern:1953 Hermann Staudingerrn:1954 Linus Carl Paulingrn:1955 Vincent du Vigneaudrn:1956 Sir Cyril Norman Hinshelwood, Nikolay Nikolaevich Semenovrn:1957 Lord Alexander R. Toddrn:1958 Frederick Sangerrn:1959 Jaroslav Heyrovskyrn:1960 Willard Frank Libbyrn:1961 Melvin Calvinrn:1962 Max Ferdinand Perutz, John Cowdery Kendrewrn:1963 Karl Ziegler, Giulio Nattarn:1964 Dorothy Crowfoot Hodgkinrn:1965 Robert Burns Woodwardrn:1966 Robert Sanderson Mullikenrn:1967 Manfred Eigen, Ronald George Wreyford Norrish, George Porterrn:1968 Lars Onsagerrn:1969 Derek H. R. Barton, Odd Hasselrn:1970 Luis F. Leloirrn:1971 Gerhard Herzbergrn:1972 Christian B. Anfinsen, Stanford Moore, William H. Steinrn:1973 Ernst Otto Fischer, Geoffrey Wilkinsonrn:1974 Paul J. Floryrn:1975 John Warcup Cornforth, Vladimir Prelogrn:1976 William Nunn Lipscomb, Jr.rn:1977 Ilya Prigoginern:1978 Peter D. Mitchellrn:1979 Herbert C. Brown, Georg Wittigrn:1980 Paul Berg, Walter Gilbert, Frederick Sangerrn:1981 Kenichi Fukui, Roald Hoffmannrn:1982 Aaron Klugrn:1983 Henry Taubern:1984 Robert Bruce Merrifieldrn:1985 Herbert A. Hauptman, Jerome Karlern:1986 Dudley R. Herschbach, Yuan T. Lee, John C. Polanyirn:1987 Donald J. Cram, Jean-Marie Lehn, Charles J. Pedersenrn:1988 Johann Deisenhofer, Robert Huber, Hartmut Michelrn:1989 Sidney Altman, Thomas R. Cechrn:1990 Elias James Coreyrn:1991 Richard R. Ernstrn:1992 Rudolph A. Marcusrn:1993 Kary B. Mullis, Michael Smithrn:1994 George A. Olahrn:1995 Paul J. Crutzen, Mario J. Molina, F. Sherwood Rowlandrn:1996 Robert Curl, Sir Harold Kroto, Richard Smalleyrn:1997 Paul D. Boyer, John E. Walker, Jens C. Skourn:1998 Walter Kohn, John A. Poplern:1999 Ahmed H. Zewailrn:2000 Alan J Heeger, Alan G MacDiarmid, Hideki Shirakawarn:2001 William S. Knowles, Ryoji Noyori, K. Barry Sharplessrn:2002 Kurt W�thrich, John B. Fenn, Koichi TanakarnrnDe �vrige nobelpriserrn*Fysikrn*Medicinrn*Litteraturrn*Fredrn*�konomirnrn=== Kilde ===rnrn*http://www.nobel.se/chemistry/laureates/index.html", "comment": "it:", "user": "Andre Engels", "timestamp": "20030113165318", "length": 240, "is_new": 1}
{"page_id": 486, "title": "1975", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1970 1971 1972 1973 1974 - 1975 - 1976 1977 1978 1979 1980rn----rnrnF�dtrn*27. januar - Bill Walsh, filmproducent og forfatter.rn*11. februar - Chuck Watanabe, kajakroer.rn*2. maj - David Beckham, engelsk fodboldspiller.rn*4. juni - Angelina Jolie, amerikansk skuespillerinde.rn*25. juni - Vladimir Kramnik, russisk skak-spiller.rn*7. august - Charlize Theron, Sydafrikansk skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*Sarvepalli Radhakrishnanrn*29. juli - James Blish, amerikansk sciencefiktion forfatter.rn*9. august - Dmitri Shostakovich, 68 �r, russisk komponist.rn*24 august - Eamon De Valera, irsk politiker og patriot.rn*20. november - Francisco Franco, spansk diktator.rnrnBegivenhederrn*Den spanske h�r forlader Spansk Vestsahara. Saharaui Republikken (RASD) opst�r. Marocco invader det tidligere Spansk vestsahara.rn*1. januar - John N. Mitchell, H. R. Haldeman, John D. Ehrlichman erkl�res skyldige i d�kningen over Watergate og modtager en dom p� fra 30 m�neder til 8 �rs f�ngsel den 21. februar.rn*9. januar Folketingsvalg i Danmark.rn*11. februar - Margaret Thatcher vinder over Edward Heath i den interne dyst for lederskabet over det engelske konservative parti.rn*17. april - Pol Pot udn�vner den \"Demokratiske repubik Kampuchea\" i Cambodia og bliver dets premierminister (1975-1979).rn*30. april - Vietnamkrigen ender med kommunisternes overtagelse af Saigon. Syd-Vietnam overgiver sig betingelsesl�st.rn*15. maj - Det amerikanske handelsskib Mayaguez, beslaglagt af cambodianske styrker, unds�ttes af amerikanske fl�de- og marinetropper. 38 d�r.rn*15. juli - Apollo og Soyuz rumskibet letter f�r det amerikansk-sovjetiske m�de i rummet.rn*5. september - Pr�sident Gerald Ford overlever et attentat i Sacramento i Californien.rn*22. september - Pr�sident Gerald Ford overlevet endnu et attentant. Attentatpersonen var igen en kvinde.rn*11. november - Angola opn�r uafh�ngighed fra Portugal.rn*22. november - Gough Whitlam tr�der tilbage som premiereminister i Australien.rn*25. november - Surinam opn�r uafh�ngighed fra Holland.rn*28. november - �st-Timor opn�r uafh�ngihed fra Portugal.rn*7. december - �st-Timor invaderes af Indonesien.rnrnSportrn*3. maj - FA Cup finale - Fulham F.C. 0 - 2 West Ham United F.C.. Spilles p� Wembley Stadion foran 100,000 tilskuere.rn*12. januar - Super Bowl IX Pittsburgh Steelers (16) vinder over Minnesota Vikings (6).rnrnNobelprisenrn*Fysik - Aage Niels Bohr, Ben Roy Mottelson, Leo James Rainwaterrn*Kemi - John Warcup Cornforth, Vladimir Prelogrn*Medicin - David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Teminrn*Litteratur - Eugenio Montalern*Fred - Andrei Dmitrievich Sakharov rn*�konomi - Leonid Kantorovich, Tjalling Koopmans", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302115414", "length": 252, "is_new": 0}
{"page_id": 488, "title": "Nobelprisen i fysiologi eller medicin", "text": "Prize in Physiology or Medicinees:Premio_Nobel/Medicinafr:Prix_Nobel_de_Physiologie_ou_M�decinenl:Nobelprijs_voor_de_Fysiologie_of_GeneeskundernrnNobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institut, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901. rnrnPrismodtagere af Nobelprisen i fysiologi eller medicin.rnrn:1901 Emil Adolf von Behringrn:1902 Ronald Rossrn:1903 Niels Ryberg Finsenrn:1904 Ivan Petrovich Pavlovrn:1905 Robert Kochrn:1906 Camillo Golgi, Santiago Ram�n y Cajalrn:1907 Charles Louis Alphonse Laveranrn:1908 Ilya Ilyich Mechnikov, Paul Ehrlichrn:1909 Emil Theodor Kocherrn:1910 Albrecht Kosselrn:1911 Allvar Gullstrandrn:1912 Alexis Carrelrn:1913 Charles Robert Richetrn:1914 Robert B�r�nyrn:1919 Jules Bordetrn:1920 Schack August Steenberg Kroghrn:1922 Archibald Vivian Hill, Otto Fritz Meyerhofrn:1923 Frederick Grant Banting, John James Richard Macleodrn:1924 Willem Einthovenrn:1926 Johannes Andreas Grib Fibigerrn:1927 Julius Wagner-Jaureggrn:1928 Charles Jules Henri Nicollern:1929 Christiaan Eijkman, Sir Frederick Gowland Hopkinsrn:1930 Karl Landsteinerrn:1931 Otto Heinrich Warburgrn:1932 Sir Charles Scott Sherrington, Edgar Douglas Adrianrn:1933 Thomas Hunt Morganrn:1934 George Hoyt Whipple, George Richards Minot, William Parry Murphyrn:1935 Hans Spemannrn:1936 Sir Henry Hallett Dale, Otto Loewirn:1937 Albert von Szent-Gy�rgyi Nagyrapoltrn:1938 Corneille Jean Fran�ois Heymansrn:1939 Gerhard Domagkrn:1943 Henrik Carl Peter Dam, Edward Adelbert Doisyrn:1944 Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasserrn:1945 Sir Alexander Fleming, Ernst Boris Chain, Sir Howard Walter Floreyrn:1946 Hermann Joseph Mullerrn:1947 Carl Ferdinand Cori, Gerty Theresa, n�e Radnitz Cori, Bernardo Alberto Houssayrn:1948 Paul Hermann M�llerrn:1949 Walter Rudolf Hess, Antonio Caetano De Abreu Freire Egas Monizrn:1950 Edward Calvin Kendall, Tadeus Reichstein, Philip Showalter Henchrn:1951 Max Theilerrn:1952 Selman Abraham Waksmanrn:1953 Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmannrn:1954 John Franklin Enders, Thomas Huckle Weller, Frederick Chapman Robbinsrn:1955 Axel Hugo Theodor Theorellrn:1956 Andr� Fr�d�ric Cournand, Werner Forssmann, Dickinson W. Richardsrn:1957 Daniel Bovetrn:1958 George Wells Beadle, Edward Lawrie Tatum, Joshua Lederbergrn:1959 Severo Ochoa, Arthur Kornbergrn:1960 Sir Frank Macfarlane Burnet, Peter Brian Medawarrn:1961 Georg von B�k�syrn:1962 Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, Maurice Hugh Frederick Wilkinsrn:1963 Sir John Carew Eccles, Alan Lloyd Hodgkin, Andrew Fielding Huxleyrn:1964 Konrad Bloch, Feodor Lynenrn:1965 Fran�ois Jacob, Andr� Lwoff, Jacques Monodrn:1966 Peyton Rous, Charles Brenton Hugginsrn:1967 Ragnar Granit, Haldan Keffer Hartline, George Waldrn:1968 Robert W. Holley, Har Gobind Khorana, Marshall W. Nirenbergrn:1969 Max Delbr�ck, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luriarn:1970 Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrodrn:1971 Earl W. Sutherland, Jr.rn:1972 Gerald M. Edelman, Rodney R. Porterrn:1973 Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergenrn:1974 Albert Claude, Christian de Duve, George E. Paladern:1975 David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Teminrnrn:1976 Baruch S. Blumberg, D. Carleton Gajdusekrn:1977 Roger Guillemin, Andrew V. Schally, Rosalyn Yalowrn:1978 Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O. Smithrn:1979 Allan M. Cormack, Godfrey N. Hounsfieldrn:1980 Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George D. Snellrn:1981 Roger W. Sperry, David H. Hubel, Torsten N. Wieselrn:1982 Sune K. Bergstr�m, Bengt I. Samuelsson, John R. Vanern:1983 Barbara McClintock for transposon work.rn:1984 Niels K. Jerne, Georges J.F. K�hler, C�sar Milsteinrn:1985 Michael S. Brown, Joseph L. Goldsteinrn:1986 Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcinirn:1987 Susumu Tonegawarn:1988 Sir James W. Black, Gertrude B. Elion, George H. Hitchingsrn:1989 J. Michael Bishop, Harold E. Varmusrn:1990 Joseph E. Murray, E. Donnall Thomasrn:1991 Erwin Neher, Bert Sakmannrn:1992 Edmond H. Fischer, Edwin G. Krebsrn:1993 Richard J. Roberts, Phillip A. Sharprn:1994 Alfred G. Gilman, Martin Rodbellrn:1995 Edward B. Lewis, Christiane N�sslein-Volhard, Eric F. Wieschausrn:1996 Peter C. Doherty, Rolf M. Zinkernagelrn:1997 Stanley B. Prusiner, for the discovery of prionsrn:1998 Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro, Ferid Muradrn:1999 G�nter Blobelrn:2000 Arvid Carlsson, Paul Greengard, Eric R Kandelrn:2001 Leland H. Hartwell, R. Timothy Hunt, Paul M. Nursern:2002 Sydney Brenner, H. Robert Horvitz, John E. SulstonrnrnDe �vrige nobelpriserrn*Fysikrn*Kemirn*Litteraturrn*Fredrn*�konomirnrn=== kilde ===rn*http://www.nobel.se/medicine/laureates/index.html", "comment": "minus selvlink", "user": "Christian List", "timestamp": "20021215203305", "length": 252, "is_new": 1}
{"page_id": 489, "title": "Madonna", "text": "(Musik) en:Madonna (singer) pl:Madonna (piosenkarka)rnMadonna er en af de mest indflydelsesrige kvindelige popstjerner i verden. Madonna har v�ret og er et ikon for mange kvindelige popstjerner takket v�re hendes evne til kunstnerisk at genopfinde sig selv, mens hun stadig bevarer fuld kontrol over karrieren. Madonna er ogs� en af de mest kommercielt succesrige kunstnere i popmusikkens historie.rnMadonna har mange navne. Hun er f�dt Madonna Louise Veronica Ciccone, men har ogs� Maddy og Nonni som k�lenavne.rnrnI det f�lgende er hendes biografi, discografi og filmografi beskrevet:rnrn== Biografi ==rnrnrnrnF�rste overskriftrnAnden overskriftrnrnrn1958rnMadonna blev f�dt den 16. august, 1958 (Bay City, Michigan, USA). Madonna er �ldste datter i en s�skendeflok p� otte.rnrnrn197x-197xrnDen unge Madonna udm�rkede sig i dans og drama i high school og i korte perioder ved universiteter i Michigan og North Carolina.rnrnrn1977rnI 1977 tager hun til New York for at studere hos den kendte koreograf Alvin Ailey og for at arbejde som model.rnrnrn1979rnTo �r senere 1979 flytter Madonna til Frankrig for at v�re med i et show med discosangeren Patrick Hernandez. D�r m�der hun Dan Gilroy og tilbage i New York danner de klubbandet Breakfast Club. Madonna spiller trommer og synger.rnrnrn1980rnI 1980 opretter hun Emmy med trommeslageren og den tidligere k�reste Steve Bray fra Detroit. Sammen laver Madonna og Bray klubnumre, der f�rer til en kontakt med Sire Records.rnrnrn1982rnEfter at have cirkuleret i New Yorks klub-milj� et par �r lykkes det hende at opn� en pladekontrakt. Hun udgiver singlen Everybody. Singlen er produceret af New York-discjockey'en Mark Kamins. Singlen bliver et klubhit i USA.rnrnrn1983rnMadonna udgiver sit debutalbum Madonna, der blandt andet indeholder de to hitsingler Physical Attraction og Holiday. Holiday er skrevet og produceret af Jellybean og den til dato bedst s�lgende Madonna-singel. Singlen n�r den amerikanske top 20 i slutningen af 1983, og bliver et top 10-hit flere steder i Europa �ret efter.rnrnrn1984rnLike a Virgin albummet udkommer - og titelnummeret bliver Madonnas f�rste af 11 p� hinanden f�lgende singler, der n�r f�rstepladsen p� den amerikanske hitliste. Opf�lgeren \"Material Girl\" f�lges af en musikvideo, der lancerer en af Madonnas mest karakteristiske visuelle udtryk, efterligningen af Marilyn Monroes \"blonde sexbombe\" image. Blandt tilh�ngerne er et voksende antal \"efterabere\", teenagepiger, der efterligner hendes selvst�ndige holdning.rnrnrn1985rnMadonna har p� f� �r opn�et status som superstjerne og debuterer i sin f�rste film Desperately Seeking Susan.rnDa hun optr�der p� Live Aid-koncerten, og gifter sig under stor mediebev�genhed med skuespilleren Sean Penn 16. august, er Madonna en internationalt anerkendt superstjerne. Hun er kendt af millioner af mennesker, heriblandt ogs� en lang r�kke af mennesker som er uden interesse for hendes musik.rn�ret er ogs� der hvor madonna opn�r at v�re den kunstner der s�lger flest singler og albums.rnHun indspiller en del mindre roller i blandt andet \"Vision Quest\" og \"Desperately seeking Susan\".rnrnrn1987rnEfter at have udgivet det succesfulde album True Blue �ret forinden, medvirker Madonna i filmen Who's That Girl. Filmmusikken giver Madonna en r�kke pladehits.rnrnrn1989rnAlbummet Like a Prayer udkommer til stor ros fra anmeldere og pladepublikum. Lillepige-stilen er lagt p� hylden og Madonna bruger nu elementer af rock og r&b i sin musik, hvilket man is�r kan h�re p� singler som Like a Prayer, Express Yourself og Cherish.rnrnrn1990rnMadonna drager af sted p� sin Blonde Ambition World Tour og f�r oveni tid til at spille en hovedrolle i filmen Dick Tracy.rnrnrn1992rnMadonna f�r sin f�rste Grammy (bedste musikvideo) og l�fter senere p� �ret en del �jenbryn - f�rst da hun udgiver bogen Sex og senere udsender albummet Erotica. Hun �bner endvidere sit eget pladeselskab Maverick Records.rnrnrn1994rnAlbummet Bedtime Stories udkommer og indeholder blandt andet singlen Take a Blow, der tilbringer hele 9 uger i toppen af den amerikanske hitliste. Det er i �vrigt islandske Bj�rk, der skriver albummets titelnummer.rnrnrn1996rnMadonna spiller hovedrollen i filmen om argentiske Evita Peron - f� m�neder efter optagelserne er forbi, f�der hun sit f�rste barn Lourdes Maria Ciccone Leon.rnrnrn1998rnMadonna udgiver albummet Ray of Light, der foruden titelalbummet hitter stort med singlen Frozen.rnrnrn2000rnDen nu 42-�rige Madonna udsender det dansevenlige album Music og f�der kort efter sit andet barn Rocco Ritchie, som hun f�r med sin kommende mand filminstrukt�ren Guy Ritchie. Bryllupet st�r den 22.12.2002.rnrnrn2002rnLaver titelsangen til den nye James Bond film \"Die Another Day\".rnrnrnrn== Discografi ==rn*1983 Madonnarn*1984 Like a Virginrn*1986 True Bluern*1987 Who's That Girlrn*1987 You Can Dancern*1989 Like a Prayerrn*1990 Dick Tracy: \"I'm Breathless\"rn*1990 The Immaculate collectionrn*1992 Eroticarn*1994 Bedtime Storiesrn*1995 Something to Rememberrn*1997 Selections From Evitarn*1998 Ray of Lightrn*2000 Musicrn*2001 GHV2rnrnrn== Filmografi ==rn*1979 A Certain Sacrificern*1985 Skrupsk�r med digrn*1985 Helt vild med Susan (Desperately Seeking Susan)rn*1986 Chok i Shanghai (Shanghai Surprise) rn*1987 Who's That Girl?rn*1989 Bloodhounds of Broadwayrn*1990 Dick Tracyrn*1991 I seng med Madonna (Truth or Dare)rn*1992 Skygger og t�ge (Shadows and Fog)rn*1992 I en klasse for sig (A League of Their Own)rn*1993 Snake Eyes (Dangerous Game)rn*1993 Kl�dt af til mord (Body of Evidence)rn*1995 Four Roomsrn*1995 Blue In The Facern*1996 Girl 6rn*1996 Evitarn*2000 Det N�stbedste (The Next Best Thing)rn*2002 Die Another day", "comment": "afsted -> af sted", "user": "Christian List", "timestamp": "20030325003357", "length": 590, "is_new": 1}
{"page_id": 490, "title": "Pop", "text": "musicnl:popmuziekrnPop er som musikgenre en af de mest udbredte.rnrnEn lang r�kke popstjerner er kendt af en stor del af jordens befolkning.rnrnrn== Popstjerner ==rnrn* Abbarn* Elton Johnrn* Madonna", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030404091131", "length": 204, "is_new": 1}
{"page_id": 492, "title": "Skibsterminologi", "text": "Skibsterminologien d�kker over en lang r�kke fagudtryk. En r�kke af disse er beskrevet i det f�lgende:rnrn*Agterstavnrn*Bakrn*Barkrn*Barkentinern*Bomrn*Bovrn*Bovsprydrn*Brigrn*Brigantinern*Dybgangrn*Faldrn*Fokkemastrn*Frigangrn*Gaffelrn*Galeasern*Galleonrn*Kalfatringrn*Karavelrn*Katamaranrn*Klinkbygningrn*Klyverrn*Koggern*Kravelbygningrn*Krydsern*K�lrn*Latinersejlrn*Mesanmastrn*Rigningrn*Rundholtrn*R�rn*R�sejlrn*Skonnertrn*Skrogrn*Sk�dern*Spantrn*Stagrn*Stagsejlrn*Stangrn*Styre�rern*St�vnrn*Trimaranrn*VantrnrnTilf�j selv flerernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Sejlskibe af Christoper Chant", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504114718", "length": 155, "is_new": 1}
{"page_id": 494, "title": "1976", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1971 1972 1973 1974 1975 - 1976 - 1977 1978 1979 1980 1981rn----rnrnF�dtrn*Judit Polgar, en af de historisk bedste kvindelige skak spillere.rn*11. februar - Brice Beckham, skuespiller.rn*7. september - Shannon Elizabeth, skuespiller.rn*4. oktober - Alicia Silverstone, skuespiller. rnrnD�dsfaldrn*januar - Zhou Enlai, den kinesiske premiereminister d�r af kr�ft.rn*Ulrike Meinhof fra RAF beg�r selvmord.rn*Martin Heidegger, tysk filosof.rn*Bernard Montgomery, britisk general.rn*Carl Benjamin Boyer, amerikansk matematiker og matematikhistoriker.rn*12. januar - Agatha Christie, engelsk forfatter.rn*23. januar - Paul Robeson, amerikansk skuespiller, sanger, forfatter og borgerrettighedsfork�mper.rn*30. januar - Mance Lipscomb, sanger.rn*1. februar - Werner Heisenberg, fysiker.rn*11. februar - Lee J Cobb, skuespiller.rn*11. februar - Alice Allen, skuespiller.rn*11. februar - Charlie Naughton, skuespiller.rn*17. marts - Luchino Visconti, italiensk teater og film instrukt�r.rn*4. august - Det f�rste udbrud af legion�rsygen dr�ber 29 ved den amerikanske legions konvent i Philadelphia.rn*9. september - Mao Zedong, kinesisk formand.rn*21. september - Orlando Letelier snigmyrdes i Washington, D.C. af agenter fra Chiles diktator Augusto Pinochet.rn*4. december - Benjamin Britten, komponist.rnrnBegivenhederrn*Milit�rjuntaen overtager magten i Argentina.rn*Den f�rste laserprinter introduceres af IBM - the IBM 3800.rn*Cray-1, den f�rste kommercielt udviklet supercomputer, opfindes af Seymour Crayrn*24. februar - Cubas nuv�rende forfatning vedtages.rn*1. april - Apple Computer skabes af Steve Jobs og Steve Wozniak.rn*11. maj - Pr�sident Gerald Ford underskriver Federal Election Campaign Act.rn*25. april - Portugals nye forfatning vedtages.rn*6. juni - Soweto-urolighederne i Sydafrika markerer begyndelsen af enden for apartheid i Sydafrika.rn*2. juli - Nordvietnam og Sydvietnam samles i den vietnamesiske socialistiske republik.rn*3. juli - USA's h�jesteret meddeler at d�dsstraffen i sig selv ikke er ond og at d�dsstraffen er en forfatningsm�ssig acceptabel form for straf.rn*4. juli - USA fejrer 200 �r.rn*4. juli - Israelske luftb�rne kommandosoldater angriber Ugandas Entebbe lufthavn og befrier 103 gidsler. Gidslerne holdes fange af pro-Pal�stinensiske kapere af et Air France fly. En israelsk og adskillige soldater fra Uganda bliver dr�bt i angrebet.rn*20. juli - Viking 1 lander p� Mars.rn*3. september - Viking 2 lander p� Mars.rn*17. september - Rumf�rgen Enterprise letter.rn*21. september - Seychellerne tilslutter sig FN.rn*2. november - Jimmy Carter besejrer Gerald R. Ford i det amerikanske pr�sidentvalg.rn*1. december - Angola tilslutter sig FN.rn*15. december - Samoa tilslutter sig FN.rnrnSportrn*18. januar - Super Bowl X Pittsburgh Steelers (21) vinder over Dallas Cowboys (17).rn*Niki Lauda er udsat for et meget omtalt uheld under det tyske Formel 1 Grand Prix p� N�rnburgring.rn*Sommer OL i Montreal i Canada.rnrnNobelprisenrn*Fysik - Burton Richter, Samuel Chao Chung Tingrn*Kemi - William N Lipscombrn*Medicin - Baruch S Blumberg, D Carleton Gajdusekrn*Litteratur - Saul Bellowrn*Fred - Betty Williams and Mairead Corriganrn*�konomi - Milton Friedman", "comment": "Mars (planet)", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328140408", "length": 305, "is_new": 1}
{"page_id": 11613, "title": "T�refl�d og t�reflod", "text": "De to ord t�refl�d og t�reflod m� holdes adskilt:rnrnT�refl�d er et medicinsk udtryk som betegner en abnormt st�rk udstr�mmen af t�rer.rnrnT�reflod er et poetisk udtryk som kan bruges f.eks. ved d�dsfald i kongehuset.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302120613", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 495, "title": "SSLUG", "text": "Sk�ne Sj�lland Linux User Group (SSLUG), en brugergruppe for Linux p� Sj�lland og i Sk�ne. Blandt andet har SSLUG flere lokaliseringsprojekter med dansk overs�ttelse af frie programmer.rnGruppen skriver desuden b�ger om Linux og mange andre open source programmer.rnrn----rn===Eksterne links:===rn* SSLUG's hjemmeside: http://www.sslug.dkrn** lokaliseringsprojekter: http://www.sslug.dk/locale/rn* B�ger om Linux: http://www.sslug.dk/linuxbog og http://www.gnuskole.dk", "user": "Pto", "timestamp": "20030122211301", "length": 49, "is_new": 1}
{"page_id": 496, "title": "Sj�lland", "text": "er den st�rste � i Danmark, med mere end 2 millioner indbyggere, hovedparten af disse bor i Danmarks hovedstad K�benhavn og dennes omegn.rnrnByerrn*Frederiksbergrn*Helsing�rrn*K�benhavnrn*Roskildern*Vallensb�k", "comment": "Fremh�v + en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20021017124329", "length": 143, "is_new": 1}
{"page_id": 500, "title": "1977", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1972 1973 1974 1975 1976 - 1977 - 1978 1979 1980 1981 1982rnrn----rnrnF�dtrn*11. februar - Jessica Carlson, amerikansk bueskytte.rn*11. februar - Stephanie Richardson, canadisk sv�mmer.rnrnrnD�dsfaldrn*29. januar - Freddie Prinze, skuespiller/komiker.rn*11. februar - Louis J M Beel, hollandsk premierminister (1946-1948, 1958-1959).rn*5. maj - Ludwig Erhard, tysk kansler (1963-1966).rn*10. maj - Joan Crawford, skuespiller.rn*2. juli - Vladimir Nabokov, forfatter.rn*16. august - Elvis Presley, sanger, skuespiller.rn*12. september - Den sydafrikanske aktivist Stephen Biko d�r i politiets varet�gt.rn*14. oktober - Bing Crosby, amerikansk sanger og skuespiller.rn*25. december - Charlie Chaplin, skuespiller.rnrnrnBegivenhederrn*Jimmy Carter efterf�lger Gerald R. Ford som USA's pr�sident.rn*I Australien sker landets v�rste jernbanekatastrofe i Granville n�r Sydney. 83 mennesker omkommer.rn*En samling af arbejder af J. R. R. Tolkien, The Silmarillion, udgives efter hans d�d af hans s�n Christopher Tolkien.rn*Den svenske musikgruppe ABBA overg�r Beatles som gruppen med flest solgte plader.rn*2060 Chiron, Den f�rste af de ydre asteroider i solsystemet kendt under navnet Centaurerne opdages af Charlie Kowal.rn*18. januar - Videnskabsm�nd identificerer en tidligere ukendt bakterie som �rsag til legion�rsygen.rn*21. januar - Pr�sident Jimmy Carter ben�der milit�rn�gtere fra Vietnamkrigen.rn*11. februar - En 20,2 kilo tung hummer fanges ved Nova Scotia.rn*15. februar Folketingsvalg i Danmark.rn*27. marts - En kollision mellem KLM og PanAm Boeing 747 over Tenerife dr�ber 583.rn*23. maj - Videnskabsm�nd bruger en laboratoriefremstillet bakterie til at fremstille insulin.rn*20. juni - USA's h�jesteret bekendtg�r, at de enkelte stater ikke er forpligtede til at anvende Medicaid til at finansiere fremprovokerede aborter.rn*13. juli - Str�mmen forsvinder fra New York i mere end 25 timer med plyndring og uorden til f�lge.rn*22. juli - Den detroniserede kinesiske leder Deng Xiaoping kommer tilbage til magten, da \"fire-banden\" udvises af de kommunistiske parti.rn*6. september (omtrent) - Steve Biko uds�ttes for kraftige skade i hovedet under politiets varet�gt i Sydafrika.rn*7. september - Traktaten om Panamakanalen underskrives.rn*11. september - Den sidste \"vilde\" epidemi af kopper rapporteres i Somalia.rn*12. september - Steve Biko d�r af sine kv�stelser.rn*21. september - Traktat til forhindring af spredelse af atomv�ben underskrives af 15 lande, inklusiv USA og USSR.rnrnrnSportrn*Baseball - New York Yankees besejrer the Los Angeles Dodgers. rn*NASCAR Championship - Cale Yarborough vinder �rets mesterskab over Richard Petty med 386 point.rn*9. januar - Super Bowl XI Oakland Raiders (32) besejrer Minnesota Vikings (14).rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Philip Warren Anderson, Sir Nevill Francis Mott, John Hasbrouck van Vleck.rn*Kemi - Ilya Prigogine.rn*Medicin - Roger Guillemin, Andrew V Schally, Rosalyn Yalow.rn*Litteratur - Vicente Aleixandre.rn*Fred - Amnesty International.rn*�konomi - Bertil Ohlin, James Meade.rnrnrnFilmrn*Science fiction sagaen, Star Wars, senere kaldt Star Wars: Episode IV - [Et nyt h�b], vises for f�rste gang i biografen, og indbringer George Lucas og LucasArts et imponerende bel�b p� 461 millioner $.rn*John Travolta viser disco dansetrin i Saturday Night Fever.rn*Under uddelingen af Oscars modtager Peter Finch, Faye Dunaway og Beatrice Straight henholdsvis statuetten for beste skuespiller, bedste skuespillerinde og bedste pr�station i birollekategorien.rn*Rocky opn�r en oscarstatue for bedste film og i Alle pr�sidentens m�nd opn�r Jason Robards en oscar for bedste birollepr�station. Filmen opn�r endvidere prisen for bedste instruktion, som g�r til George Jenkins og George Gaines.rnrnrnMusikrn*4. februar - Fleetwood Mac's album Rumours udgives. Det opn�r en f�rsteplads og bliver en af de mest s�lgende album. Det bevarer pladsen som det bedst s�lgende album indtil 1983, hvor Michael Jackson's Thriller overg�r det.rn*27. maj - Sex Pistols' single \"God Save The Queen\" udgives.rn*22. juli - Elvis Costello udgiver sit f�rste album, My aim is true, i England.rn*16. august - Elvis Presley d�r.rn*29. oktober - Et fly med Lynyrd Skynyrd som passager styrter i Mississippi. Flere bandmedlemmer inklusiv vokalen/guitarisen Ronnie Van Zandt omkommer.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302113257", "length": 332, "is_new": 0}
{"page_id": 501, "title": "1970'erne", "text": "en:1970s es:1970s fr:Ann�es 1970 it:Anni 1970 nl:1970-80 no:1970-tallet pl:Lata 70-te XX wieku sv:1970-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979rn----rnrnBegivenhederrn* Oliekrisern* Gidseltagning i Iranrn* Watergate-indbrud og -skandale.rn* Richard Nixon tr�der tilbagern* Slut p� Vietnamkrigenrn* Frygt for atomkrigrn* H�j inflationrn* H�j arbejdsl�shedrn* Unix lavet sammen med C programmeringssprogetrn* PC-revolutionenrn* Lommeregneren g�r kuglerammen gammeldags.rn* Disco og punk rock-musikrn* En tid med superstjerner og idoler i sport og musik, efter det store rumprogram i 1960'erne.rn* Microsoft blev grundlagt.rnrnrnVerdens lederern* Anwar Sadatrn* Gerald Fordrn* James Earl Carterrn* Leonid Brezhnevrn* Mao Zedongrn* Menachem Beginrn* Nelson Rockefellerrn* Richard Nixonrn* Spiro Agnewrn* Walter MondalernrnrnSportsidolerrn* Joe Namathrn* Kareem Abdul Jabbarrn* Larry Birdrn* Terry Bradshawrn* Willie MaysrnrnrnKunstnerern* ABBArn* Alan Aldarn* Alice Cooperrn* Andy Griffithrn* Bachman-Turner Overdrivern* Barry Manilowrn* Billy Joelrn* Bob Newhartrn* Cheryl Tiegsrn* David Bowiern* David Cassidyrn* Electric Light Orchestrarn* Elton Johnrn* Elvis Costellorn* Fleetwood Macrn* Carrol O'Connorrn* Gary Colemanrn* Gary Glitterrn* Gloria Gaynorrn* Gordon Lightfootrn* Jack Nicholsonrn* James Taylorrn* Jimmy Buffetrn* J.J. Walkerrn* John Travoltarn* Johnny Whitakerrn* Kissrn* Led Zeppelinrn* Mark Hamillrn* Marlo Thomasrn* Mary Tyler Moorern* Olivia Newton-Johnrn* Richard Dreyfussrn* Ron Howardrn* Sean Cassidyrn* Sex Pistolsrn* Steve Martinrn* The Carpenters", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418195022", "length": 876, "is_new": 0}
{"page_id": 504, "title": "Afrika", "text": "er verdens tredjest�rste kontinent. Det har en st�rrelse p� 30.065.000 kvadratkilometer og d�kker 20,3% af det totale landomr�de p� jorden. Det gamle Rom brugte navnet Africa terra for den nordlige del af kontinentet, svarende til det nuv�rende Tunesien.rnrnBillede:Afrika_kort_cia.pngrnrn==Lande i Afrika==rnrn===Central Afrika===rn* Den Central Afrikanske Republikrn* Chadrn* Congo's Demokratiske Republikrnrn===�st Afrika===rn* Burundirn* Comorosrn* Djiboutirn* Eritrearn* Etiopienrn* Kenyarn* Seychellernern* Rwandarn* Somalia -- Somaliland -- Puntlandrn* Tanzaniarn* Ugandarnrn===Nord Afrika===rn* Algerietrn* Ceutarn* Egyptenrn* Libyenrn* Mauritanienrn* Melillarn* Marokkorn* Sudanrn* Tunesienrn* Vestsahararnrn===Syd Afrika===rn* Angolarn* Botswanarn* Lesothorn* Madagaskarrn* Malawirn* Mauritiusrn* Mozambiquern* Namibiarn* Reunionrn* Swazilandrn* Sydafrikarn* Zambiarn* Zimbabwernrn===Vest Afrika===rn* Beninrn* Burkina Fasorn* Cameronrn* Cape Verdern* Elfenbenskystenrn* Equatorial Guinearn* Gabonrn* Gambiarn* Ghanarn* Guinea-Bissaurn* Liberiarn* Malirn* Nigerrn* Nigeriarn* Sao Tome og Principern* Senegalrn* Sierra Leonern* Togo", "comment": "Staverettelser", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501192622", "length": 744, "is_new": 0}
{"page_id": 508, "title": "1979", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1974 1975 1976 1977 1978 - 1979 - 1980 1981 1982 1983 1984rnrn----rnrnF�dtrn*16. januar - Aaliyah, sanger, skuespiller.rn*11. februar - Brandy Norwood, sanger.rn*18. juli - Sofie Lassen-Kahlke, skuespiller.rnrnrnD�dsfaldrn*5. januar - Charles Mingus, amerikansk jazz-musiker.rn*16. juli - Alfred Deller, sanger.rn*27. august - Earl Mountbatten 79, britisk helt fra 2. Verdenskrig, og tre andre dr�bes ved en eksplosion p� en fiskerb�d ud for den irske kyst. To IRA-medlemmer anklages den 30. august.rn*10. oktober - Christopher Evans, britisk psykolog og computervidenskabsmand.rnrnrnBegivenhederrn*Det gr�nlandske hjemmestyre indf�res.rn*VisiCalc bliver det f�rst regnearksprogram.rn*4. januar - Staten Ohio indg�r forlig og betaler $675,000 til familierne for de d�de og s�rede ved Kent State Universitets skyderiet.rn*7. januar - Vietnam og Vietnamst�ttede cambodianske styrker annoncerer faldet af Phnom Penh, Cambodias hovedstad. Pol Pot-regimet kollapser efterf�lgende.rn*16. januar - Shahen forlader Iran efter et �r med uroligheder.rn*11. februar - 43 millioner seere ser \"Elvis!\" p� ABC.rn*11. februar - Ruhollah Khomeini overtager magten i Iran.rn*25. marts - Den f�rste fuldt funktionsdygtige rumf�rge Columbia leveres til Kennedy Space Center.rn*28. marts - Atomkraft-ulykke p� Tremile�en i Pennsylvania med radioaktivt udslip.rn*4. maj - De konservative vinder det britiske valg; Margaret Thatcher bliver ny premierminister.rn*4. juni - Joe Clark bliver den yngste premierminister i Canada.rn*14. juni - Jimmy Carter og Brezhnev underskriver SALT II aftalen.rn*17. juli - Nicaraguas pr�sident general Anastasio Somoza Debayle tr�der tilbage og flygter til Miami; sandinisterne overtager regeringsmagten den 19. juli.rn*27. august - Lord Mountbatten myrdes af IRA.rn*23. oktober Folketingsvalg i Danmark.rn*4. november - Iranske militante demonstranter overtager kontrollen med den amerikanske ambassade i Teheran. Der tages gidsler.rn*27. december - Sovjetunionen invaderer Afghanistan.rnrnrnSportrn*21. januar - Super Bowl XIII Pittsburgh Steelers (35) vinder over Dallas Cowboys (31).rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Sheldon Lee Glashow, Abdus Salam, Steven Weinbergrn*Kemi - Herbert C Brown, Georg Wittigrn*Medicin - Allan M Cormack, Godfrey N Hounsfieldrn*Litteratur - Odysseus Elytisrn*Fred - Mother Teresa rn*�konomi - Theodore Schultz, Arthur Lewis", "comment": "Rettelse: Konservatives -> Konservativ", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512094806", "length": 243, "is_new": 1}
{"page_id": 509, "title": "�gide", "text": "Zeus' og Athenes skjold.rn* Gr�sk for f�rerskab, beskyttelse, protektion.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Zeus og Athenes skjold -> Zeus' og Athenes skjold", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211103125", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 510, "title": "�gir", "text": "ogs� kaldet Njord, havets gud i den nordiske mytologi. Njord er af vanesl�gt, hans datter er Freja og hans s�n er Frej. Han er gift med j�ttekvinden Skade, som han dog ikke bor sammen med, da hun foretr�kker bjerge og han foretr�kker havet.rnrn�gir bor efter sigende p� L�s� med j�ttekvinden Ran, som er en frygtelig kvinde, der for�rsager storme og forlis.", "comment": "glemmer hele tiden links grr", "user": "Malene", "timestamp": "20030105135223", "length": 46, "is_new": 1}
{"page_id": 511, "title": "�gofoni", "text": "�gofoni er gr�sk for gedestemme. Br�gende �ndedr�tslyd ved visse sygdomme i luftvejene.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102191353", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 512, "title": "�gyptolog", "text": "Ekspert i �gyptologi.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "�gyptologi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030228133802", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 513, "title": "�gyptologi", "text": "�gyptologi er l�ren om det gamle �gypten.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021102191127", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 514, "title": "�on", "text": "�on er i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.", "comment": "en: + hel s�tning", "user": "Css", "timestamp": "20021023074336", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 515, "title": "Frederiksberg", "text": "by. Geografisk placeret p� Sj�lland, oprindelig vest for K�benhavn, men efter nogle nabokommuners indlemmelse i K�benhavn (1901) helt omsluttet af denne.rnrnFrederiksbergs historie g�r tilbage til den 2. juni 1651. Her gav Frederik III 20 amagerb�nder med hollandske r�dder lov til at bos�tte sig ved Allegade i �Ny Holl�nderby�. I 1700-1703 opf�rte Frederik IV et lystslot p� Valby Bakke. Det var inspireret af Kongens rejser i Frankrig og Italien. Han gav slottet navnet �Friederichs Berg�, og byen ved slotsbakkens fod kom til at hedde Frederiksberg.rnrnByen voksede kun langsomt, og omkring 1800 var der 1.200 indbyggere. Efter 1822, da den s�kaldte milit�re demarkationslinie omkring K�benhavn blev flyttet, begyndte Frederiksberg for alvor at vokse.rnrnFrederiksberg kommune er i dag Danmarks femte st�rste kommune. Byen har et areal p� 8,7 kvadratkilometer og er landets t�ttest befolkede kommune. Den 1. januar 2001 boede der 91.079 mennesker i byen.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Frederiksberg Servicebog", "comment": "could someone check my translation?", "user": "152.163.188.34", "timestamp": "20021213031605", "length": 100, "is_new": 0}
{"page_id": 516, "title": "Europa-Parlamentet", "text": "Europa-Parlamentet er EUs folkevalgte parlament, med 626 medlemmer.rnDe v�lges hvert 5. �r af v�lgerbefolkningerne i de 15 EU-lande.", "user": "Christian List", "timestamp": "20030513135608", "length": 40, "is_new": 1}
{"page_id": 517, "title": "Europadagen", "text": "Den 9. maj er Europadagen. Den er til minde om Robert Schumans erkl�ring fra 1950, der bliver betragtet som det dokument, der er grundlaget for Den Europ�iske Unionrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Reverted to last edit by BrianHansen", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002252", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 518, "title": "Europium", "text": "er et metallisk grundstof i lantanr�kken, med atomnummer 63 i det periodiske system. Har symbolet Eu. Det er et sj�ldent og dyrt grundstof.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426192936", "length": 61, "is_new": 1}
{"page_id": 519, "title": "Eurosedlerne", "text": "Best�r af syv sedler. Sedlerne hedder 5 euro, 10 euro, 20 euro, 50 euro, 100 euro, 200 euro og 500 euro. M�ntserien best�r af 8 m�nter. De hedder 1, 2, 5, 10, 20 og 50 cent samt 1 og 2 euro. rn20 centen har form som en \"spansk blomst\", hvilket vil sige den er rund med indadg�ende buer. rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Reverted to last edit by BrianHansen", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002252", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 520, "title": "Eurotunnelen", "text": "Udg�r fra Frethun ved Calais. Tunnelen er 50,3 km lang. I 2000 var 48% af trafikken gennem tunnelen lastbiltrafik. Rejsen mellem Frethun og Folkestone tager 35 minutter, heraf 28 minutter i tunnelen. rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Rejsetiden ... tager 35 minutter -> Rejsen ...  tager 35 minutter", "user": "217.168.172.132", "timestamp": "20021204105409", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 524, "title": "V-tegn", "text": "Det ber�mte \"V-tegn\", et af Churchills vartegn, stammer fra en belgisk radioreporter, Victor de Laveleye, i slutningen af 1940. Ordet \"sejr\" p� henholdsvis engelsk, hollandsk og fransk starter med V. Senere satte man lyd p� V-tegnet. Det blev morseversionen af bogstavet \"V\" og �bningstakten til Beethovens Sk�bnesymfoni p� tromme - tre korte og en lang tone, og dette blev �bningsstrofen p� alle europ�iske udsendelser p� BBC.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "217.168.172.132", "timestamp": "20021212151617", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 526, "title": "�l..", "text": "A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnOrd der starter med �l:rnrn:�lrn:�landrn:�landsflisern:�landshestrn:�landskalkrn:�lankerrn:�lbryggerirn:�lbrygningrn:�lbyrn:�ldrikkerern:�ldrikningrn:�ld�sern:�lern:�lejrrn:�le�enrn:�lfabrikationrn:�lfadern:�lflaskerrn:�lfremstillingrn:�lgaardrn:�lgilderrn:�lgodrn:�lg�rrn:�lg�ringrn:�lg�rsvamprn:�lhallern:�lhundenrn:�lkapselrn:�lklaringrn:�lkrusrn:�llgaardrn:�llinges�g�rdrn:�lmavern:�lm�lrn:�lm�rkerrn:�lproduktionrn:�lsrn:�lsebymaglern:�lsemaglern:�lsortrn:�lsorterrn:�lstrn:�lstedrn:�lstuerrn:�lstykkern:�ltypern:�ltyperrn:�lt�ndernrnTilf�j selv flere", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021028103414", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 527, "title": "�m..", "text": "A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z � � �rn----rnOrd der starter med �m:rnrn:�mrn:�mfindtligrn:�mhedrn:�mskindetrn:�mt�leligrn:�murnrnTilf�j selv flere", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021028105013", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 528, "title": "�g�iske hav", "text": "Del af Middelhavet, der ligger mellem det gr�ske fastland og Lilleasien med talrige �er og �grupper, blandet andet Kykladerne.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Opslagsord oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021028204521", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 529, "title": "DK5-systemet", "text": "DK 5 klassifikationssystemet (DK5) har siden 1960 v�ret anvendt p� Det Kongelige Bibliotek's danske afdeling (Nationalsamlingen). Systemet kan ogs� benyttes til s�gning af dansk litteratur p� universitetsbiblioteksafdelingerne, dansksprogede EU-publikationer, samt musik og trykte noder. DK5 bruges ogs� p� folkebibliotekerne.rnrnEmner i DK5 er inddelt i 100 hovedgrupper med en talkode. Disse hovedgrupper er igen underdelt efter decimalprincippet. rnrnOversigt over DK5-systemetrnrn00-07 V�rker af almindeligt og blandet indholdrn:00 Bogv�sen og bogh�ndv�rk rn:01 Bibliografi rn:02 Biblioteks- og arkivv�sen rn:03 Encyklop�dier. Konversationsleksikarn:04 Samlinger. V�rker af blandet indhold rn:06 Museumsv�sen i alm. rn:07 Pressev�sen rn10-19 Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskningrn:10 Filosofirn:11 Logikrn:12 Erkendelsesteori. Metafysikrn:13 Psykologirn:14 Okkultismern:15 Etikrn:16 Religionsfilosofirn:17 �stetikrn:19 Videnskab og forskning. Kommunikation og Informationrn20-29 Religionrn:20 Den kristne religionrn:21 Naturlig teologirn:22 Bibelenrn:23 Dogmatikrn:24 Trosliv. Opbyggelsern:25 Missionrn:26 Kirkens institutioner og arbejdern:27 Kirkehistoriern:28 Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed rn:29 Religionsvidenskabrn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:30 Samfundsvidenskaberne i alm.rn:31 Statistik. Demografirn:32 Politikrn:33 �konomirn:34 Lov og ret. Lovgivningrn:35 Statsforvaltningrn:36 Lokalforvaltning og lokalpolitik. Foreningerrn:37 Undervisning. Opdragelse. Uddannelse. Kulturformidlingrn:38 Forsikring. Forsorg. Omsorgrn:39 Folkekulturrn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistoriern:40 Geografi og rejser i alm.rn:41 Europa rn:42 Frankrig rn:43 Englandrn:44 Mellemeuroparn:45 Nordenrn:46 Danmarkrn:47 Andre europ�iske lande rn:48 Andre verdensdele rn:49 Polarlande rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografi rn:50 Naturvidenskab i alm. rn:51 Matematik rn:52 Astronomi og astrofysikrn:53 Fysik og kemi rn:54 Kemi rn:55 Geologi og geofysik rn:56 Biologi rn:57 Botanik rn:58 Zoologi rn:59 Antropologi. Etnografirn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:60 Teknik. Virksomhedsledelse rn:61 L�gevidenskab. Sundhed rn:62 Maskinl�re. Varmeteknik. Elektroteknik rn:63 Landbrug. Skovbrug. Havebrug. Fiskeri rn:64 Hjem og husholdning rn:65 Handel og samf�rdsel. S�fart rn:66 Kemisk industrirn:67 Mekaniske industrier rn:68 H�ndv�rk rn:69 Byggeteknik rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:70 Kunst i alm. rn:71 Arkitekturrn:72 Gengivelser af enkelte kunstneres v�rker rn:73 Skulptur, skulpturelle installationer m.v. rn:74 Malerkunst. Tegnekunst rn:75 Grafisk kunst. Computerkunst. Videokunst. Fotografi rn:76 Kunsth�ndv�rk. Kunstindustri. Antikviteter rn:77 Teater. Film. Radio. Tv rn:78 Musik rn:79 Forlystelser. Spil. Idr�t rn80-89 Litteratur. Sprogrn:80 Litteraturteori og litteraturforskning rn:81 Litteraturhistoriern:82 Fransk sk�nlitteratur og spansk sk�nlitteraturrn:83 Engelsk sk�nlitteraturrn:84 Tysk sk�nlitteraturrn:85 Norsk sk�nlitteraturrn:86 Dansk sk�nlitteraturrn:87 Svensk sk�nlitteraturrn:88 �vrige litteraturer rn:89 Sprogvidenskabrn90-99 Historiern:90 Historie i alm.rn:91 Enkelte historiske perioderrn:92 Frankrigs historiern:93 Englands historiern:94 Mellemeuropas historiern:95 Nordens historiern:96 Danmarks historiern:97 Andre europ�iske landes historiern:98 Andre verdensdeles historie rn:99 Personalhistorie. Genealogirnrn----rn===Externe links og referencer:===rn* Information fra Det Kongelige Bibliotek om DK-5 klassifikationssystemet:rn** http://www.kb.dk/kb/dept/nbo/da/samlinger/dk5/", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095140", "length": 815, "is_new": 1}
{"page_id": 537, "title": "Ribe", "text": "Danmarks �ldste r�dhus ligger p� von St�ckens Plads i Ribe. Det kan dateres tilbage til 1496. I 1709 blev ejendommen k�bt af byen til r�dhus. Den 11-12. oktober 1634 steg vandet i Ribe med 6,1 meter. Byen har Danmarks �ldste provinsmuseum.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "opslagsord oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021031175122", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 542, "title": "1970", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne - 1970'erne - 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'ernernrn�r: 1965 1966 1967 1968 1969 - 1970 - 1971 1972 1973 1974 1975rnrn----rnrnF�dtrn*11. februar - Jason Allyn Scott.rn*27. marts - Mariah Carey, sangerinde.rnrnrnD�dsfaldrn*2. februar - Bertrand Russell, filosof.rn*11. februar - Emil Abranyi, komponist.rn*3. september - Vince Lombardi, amerikansk fodbold tr�ner.rn*18. september - Jimi Hendrix, rockmusiker.rn*28. september - Gamal Abdal Nasser, den f�rste egyptiske pr�sident.rn*4. oktober - Janis Joplin, blues- og rock and roll-sanger.rnrnrnBegivenhederrn*15. januar - efter 32 m�neders kamp for uafh�ngighed af Nigeria overgiver Biafra sig.rn*11. februar - John Lennon betaler en b�de p� �1.344 for 96 personer som protesterede imod, at det sydafrikanske rugby hold spiller i Skotland.rn*11. februar - Japan bliver det fjerde land, som opsender en satellit i kredsl�b om jorden.rn*1. marts - Rhodesia opn�r fuld uafh�ngighed af den britiske krone og erkl�rer sig selv for en raceopdelt republik.rn*31. marts - Explorer I vender tilbage til jorden efter 12 �r i kredsl�b.rn*1. maj - amerikanske styrker invaderer Cambodia.rn*4. maj - fire studenter p� Kent State University i Ohio dr�bes af nationalgarden under en demonstration mod amerikansk invasion i Cambodia.rn*oktober - Front de Liberation du Quebec (FLQ) kidnapper James Cross og myrder Pierre Laporte. Hermed opst�r Quebec's Oktoberkrise.rn*21. oktober - Den nye Lilleb�ltsbro indviesrnrnSportrn*11. januar - Super Bowl IV Kansas City Chiefs (23) besejrer Minnesota Vikings (7).rn*Brasilien vinder VM i fodbold i Mexico.rn*Commonwealth legene afholdes i Edinburgh, United Kingdom.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Hannes Olof G�sta Alfv�n, Louis Eug�ne F�lix N�elrn*Kemi - Luis F Leloirrn*Medicin - Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrodrn*Litteratur - Aleksandr Isaevich Solzhenitsynrn*Litteratur - Norman E. Borlaugrn*�konomi - Paul Samuelson", "comment": "Rettet henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504144400", "length": 276, "is_new": 0}
{"page_id": 543, "title": "Albanien", "text": "Albanien er et land i syd�st Europa. Det har gr�nse med Jugoslavien i nord, Den tidligere jugoslaviske republik makedonien i �st, og Gr�kenland i syd. Kystlinien vest for landet udg�res af Adriaterhavet.rnrnrnRepublika e ShqiperisernrnrnBillede:Albaniens_flag_medium.pngrnBillede:Albanien_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuld st�rrelse)rnrnNational motto: ukendtrnOfficielt sprogAlbanskrnHovedstadTiranarnPr�sidentAlfred MoisiurnAreal - Total - heraf vandAreal 140 28,748 km2 4.7% rnBefolkning rn - Total (�r) rn - Pr. km2 St�rrelse 126rn 3,510,484 rn 122/km2 rnUafh�ngighed28. november, 1912rnValutaLekrnTidszoneUTC+2rnNationalmelodiHymni i FlamuritrnInternetdom�ne.ALrnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Albaniens historiernrnAlbanien har v�ret del af en r�kke gr�ske kolonier, efterfulgt af en periode som del af den romerske provins Illyricum. Efter at have v�ret underlagt en r�kke lande, blev Albanien i 1478 en del af det ottomanske rige.rnrnEfter den f�rste balkankrig erkl�rede Albanien sig i 1912 uafh�ngig fra det ottomanske rige. Landet var dog fortsat turbulent. Under 2. verdenskrig var landet besat af Italien, men med en prim�rt kommunistisk modstandsbev�gelse under Enver Hoxha som overtog magten da italienerne forlod landet.rnrnIndtil 1990, fem �r efter Hoxha's d�d, var Albanien en meget isoleret stat. Et flerpartisystem er s� sm�t ved at opst�, men landet er pr�get af meget alvorlige �konomiske problemer, organiseret kriminaliet, og et stort antal flygninge fra Kosovo.rnrn== Politik ==rnUddybende artikel: Albaniens politikrnrnStatsoverhovedet er pr�sidenten, som v�lges af Kuvendi Popullor, eller folkets forsamling. Den v�sentligste del af forsamlingens 155 medlemmer v�lges ved valg hvert 5. �r. Pr�sidenten har en regering af ministre, som udn�vnes af pr�sidenten.rnrn== Distrikter ==rnUddybende artikel: Albaniens distrikterrnrnAlbanien er opdelt i 36 distrikter, eller rrethe som de kaldes p� albansk. Hovedstaden Tirana har en speciel status. Distrikterne er:rnrnrnrn*Beratrn*Bulqizern*Delvinern*Devollrn*Diberrn*Durresrn*Elbasanrn*Fierrn*Gjirokasterrn*Gramshrn*Hasrn*Kavajern*Kolonjern*Korcern*Krujern*Kucovern*Kukesrn*Kurbinrnrn*Lezhern*Librazhdrn*Lushnjern*Malesi e Madhern*Mallakasterrn*Matrn*Mirditern*Peqinrn*Permetrn*Pogradecrn*Pukern*Sarandern*Shkoderrn*Skraparrn*Tepelenern*Tiranern*Tropojern*Vlorernrnrnrn== Geografi ==rnUddybende artikel: Albaniens geografirnrnBillede:Al-map.jpgrnrnAlbanien best�r prim�rt af bakke og bjerg terr�n, det h�jeste bjerg har en h�jde p� 2.753 meter. Landet har et tempereret klima med kolde vintre og varme somre.rnrnUdover hovedstaden Tirana, med 300.000 indbyggere, er de vigtigste byer Durr�s, Elbasan, Shkod�r, Vlor� og Kor��. rnrn== �konomi ==rnUddybende artikel: Albaniens �konomirnrnAlbanien er Europas fattigste land. Halvdelen er befolkningen er landbrugere, og en femtedel af befolkningen arbejder uden for landets gr�nser. Landet har en h�j arbejdsl�shed, udbredt korruption i alle samfundslag og udbredt organiseret kriminalitet.rnrnAlbanien modtager st�tte fra udlandet, prim�rt fra Gr�kenland og Italien.rnrn== Demografi ==rnUddybende artikel: Albaniens demografirnrnHovedparten af befolkningen (95%) er albanere. Landet har dog en v�sentlig gr�sk minoritet. En r�kke indbyggere med etnisk albansk baggrund bor endvidere i naboomr�det Kosovo. Sproget er albansk, men der tales dog ogs� gr�sk, prim�rt af den gr�ske minoritet.rnrnSiden bes�ttelsen af det ottomanske rige er hovedparten af albanerne muslimer. Religionen er blevet bevaret selv om den under kommunismen var forbudt. Den �stlige ortodokse kirke og den katolske kirke er de to n�stvigtigste religioner i Albanien.rnrn== Kultur ==rnUddybende artikel: Albaniens kulturrnrnAlbaniens mest kendte forfatter er Fan Noli.rnrnOrdet albanerinde har to betydninger.rnrn== �vrige emner ==rnrn*Kommunikation i Albanienrn*Transport i Albanienrn*Albaniens milit�rrn*Albaniens udenrigspolitkrnrnrnrnVerdens lande | Europa", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514153423", "length": 297, "is_new": 1}
{"page_id": 546, "title": "1980'erne", "text": "en:1980s es:1980s fr:Ann�es 1980 it:Anni 1980 nl:1980-90 no:1980-tallet pl:Lata 80-te XX wieku sv:1980-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989rn----rnrnBegivenhederrn* kabel-tv.rn* 24 timers nyhedskanaler fremkommer (for eksempel CNN).rn* Musik videoer og MTV �ndrer musikindustrien.rn* Mordfors�g p� Ronald Reagan.rn* Politisk korrekthed.rn* Glasnost og Perestrojka i Sovjetunionen, Berlin murens fald.rn* Bulletin board systemer bliver popul�re.rn* Lennon v�g bliver lavet i Prag, og vedligeholdt af fans af John Lennon.rn* PC'er bliver udbredt.rn* Steven Spielberg's E.T. the Extra-Terrestrial f�r biografpremiere.rnrnrnVerdens lederern* George Bushrn* Jimmy Carterrn* Mikhail Gorbatjovrn* Ronald ReaganrnrnrnKunstnerern* Dan Aykroyd, Harold Ramis og Bill Murray i Ghostbustersrn* Matthew Broderickrn* Phoebe Catesrn* Tom Cruisern* Matt Dillonrn* Clint Eastwoodrn* Harrison Ford (som Indiana Jones)rn* Michael J. Fox (Tilbage til fremtiden)rn* Mel Gibsonrn* Paul Hogan (Crocodile Dundee) rn* Michael Jacksonrn* Michael Keaton (Batman)rn* Madonnarn* Mr. Trn* Eddie Murphy (Beverley Hills Cop) rn* Jack Nicholson (Batman)rn* Sean Pennrn* Molly Ringwaldrn* Meg Ryanrn* Arnold Schwarzenegger (Terminator)rn* Charlie Sheenrn* Sylvester Stallone (Rambo: First Blood)rn* Patrick Swayzern* U2rn* Bruce Willisrn* ZZ Top", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418195129", "length": 498, "is_new": 0}
{"page_id": 547, "title": "1990'erne", "text": "en:1990s es:1990s fr:Ann�es 1990 it:Anni 1990 nl:1990-00 no:1990-tallet pl:Lata 90-te XX wieku sv:1990-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999rn----rnrnBegivenhederrn* Kraftig v�kst i brugen af internet. Fald i prisen p� computere og anden teknologi.rn* Begyndelsen p� GATT, verdenshandelsorganisationen og andre globale �konomiske institutioner.rn* Kloning (af f�ret Dolly).rn* Sovjetunionens sammenbrud i 1992. Enden p� Den kolde Krig.rn* Human Genome Projektet p�begyndes.rn* Den globale menneskeskabte indflydelse p� milj�et accepteres bredt.rn* Balkankrig i det tidligere Jugoslavien.rn* Golfkrigen og embargo mod Irak.rn* Efter 1992 stiger aktiemarkedet kraftigt. Mod slutningen af �rtiet er stigningen s�rligt kraftig for IT-virksomheder og virksomheder inden for bioteknologi.rn* �r 2000-problemetrn* Eritrea opn�r uafh�ngighed fra Etiopienrn* Apartheid opgives i Sydafrika, og en ANC-regering med Nelson Mandela i spidsen overtager magten.rn* Nordyemen og Sydyemen forenes i Yemen.rnrnrnVerdens lederern* George Bushrn* Bill Clintonrn* Saddam HusseinrnrnrnKunstnerern* Sandra Bullockrn* Tim Burtonrn* Jim Carreyrn* Kevin Costnerrn* Harrison Fordrn* Mel Gibsonrn* Tom Hanksrn* Helen Huntrn* Samuel L. Jacksonrn* Ashley Juddrn* Nicole Kidmanrn* Demi Moorern* Mike Myers og Dana Carvey (Wayne's World)rn* Jack Nicholson rn* Nirvanarn* Michelle Pfeifferrn* Julia Robertsrn* Meg Ryanrn* Adam Sandlerrn* M. Night Shyamalanrn* Mira Sorvinorn* Quentin Tarantinorn* Billy Bob Thorntonrn* Uma Thurmanrn* Bruce Willis", "comment": "Ethiopien -> Etiopien", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501192832", "length": 440, "is_new": 1}
{"page_id": 548, "title": "�rti", "text": "�rti (eller dekade) er et tidsrum p� 10 �r.rn----rnDe �rtier der er d�kket i Wikipedia, er bl� nedenfor.rnrnSe ogs� �rhundreder og historie.rnrnrnrn19. �rhundredern1800'ernern1810'ernern1820'ernern1830'ernern1840'ernern1850'ernern1860'ernern1870'ernern1880'ernern1890'ernernrn20. �rhundredern1900'ernern1910'ernern1920'ernern1930'ernern1940'ernern1950'ernern1960'ernern1970'ernern1980'ernern1990'ernernrn21. �rhundredern2000'ernern2010'ernernrn", "comment": "Tilf�jelse af 'dekade' samt henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512172400", "length": 218, "is_new": 0}
{"page_id": 550, "title": "Baden-W�rttemberg", "text": "(BW) er en af Tysklands 16 Bundesl�nder (f�derale stater). BW ligger i det syd-vestlige Tyskland og gr�nser op til Schweiz mod syd, Frankrig mod vest, og de tyske stater Rheinland-Pfalz, Hessen og Bayern. Vigtige byer i BW er Stuttgart, Mannheim, Karlsruhe, Freiburg, Heidelberg, Heilbronn, Ulm, Pforzheim, Backnang og Reutlingen. BW har ca. 10.5 millioner indbyggere, d�kker 35750 km2, og er s�ledes den tredjest�rste i b�de befolkning og areal af de 16 Bundesl�nder.rnrnBaden-W�rttemberg blev dannet den 25. april 1952 ved sammenl�gning af de tidligere Bundesl�nder Baden og W�rttemberg.rnrn----rn===Eksterne links:===rn* Baden-W�rttemberg online: http://www.baden-wuerttemberg.de", "comment": "[[fr:Bade-Wurtemberg]]", "user": "80.14.18.234", "timestamp": "20030510160427", "length": 158, "is_new": 0}
{"page_id": 552, "title": "Saale", "text": "Biflod til Elben. Den �sttyske by Halle ligger ved Saale. Den n�stsidste istid er opkaldt efter denne biflod.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "opkaldet -> opkaldt", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210160814", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 553, "title": "Aktuelle begivenheder", "text": "eventsnl:In het nieuwsfr:Actualit�sde:Nachrichten des TagesrnrnHer kan du l�se/skrive om aktuelle begivenhederrn== Maj ==rn*12. maj - FBI finder et mobilt mikrobiologisk laboratorium, som m�ske har v�ret anvendt af den eller de personer, som i efter�ret 2001 stod bag miltbrandangrebene p� USA.rn*12. maj - Doktor Bakterie (Rihab Taha) tilbageholdes af amerikanske styrker i Irak. Hun var ansvarlig for Iraks program for biologiske v�ben.rn*7. maj - Merkur passerer solskiven idag omkring kl. 11 i Danmark.rn*3. maj - Oversv�mmelser i Argentina koster 16 mennesker livet, mens 100.000 bliver evakueret fra deres hjem. Verdensbanken lover st�tte p� 800 millioner kr. til det i forvejen plaget land.rn* 2. maj - George W. Bush erkl�rer de egentlige krigshandlingerne i Golfkrigen 2003 for afsluttet. Dette er ikke en officiel afslutning af krigen.rn== April ==rn* 26. april - Selvmordsaktion dr�ber fem i Kashmir.rn* 26. april - 15 mennesker mister livet ved en eksplosion i et v�benlager i Bagdad.rn* 26. april - Danmark vinder sensationelt 5-2 over USA ved A-VM i ishockey.rn* 25. april - Winnie Mandela id�mmes seks �rs f�ngsel, heraf �t betinget for bedrageri og tyveri.rn* 22. april - Felice Bryant, Everly Brothers sangskriver d�r.rn* 22. april - Jordens dag.rn* 21. april - Yderligere 13 d�de af SARS.rn* 7. april - USA har indtaget 3 paladser i Irak. Den irakiske informationsminister p�st�r at Irak har presset USA tilbage, og at fjensynsudsendelserne er falske!rn* 1. april - Tommy Seebach d�d, blev 53 �r.rn== Marts ==rn* 29. marts - Dr. Carlo Urbani, Manden som f�rst opdagede SARS, d�de denne dag af selvsamme virus.rn* 22. marts - USA indledte golfkrig nummer 3 mod Irak.rn* Marts - SARS spreder sig over en lang r�kke lande.", "comment": "mikrobiologisk laboratorium", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030512203400", "length": 1135, "is_new": 0}
{"page_id": 555, "title": "Bern", "text": "(fransk: Berne, p� engelsk forekommer begge variationer) er hovedstaden i Schweiz og landets fjerde mest befolkede by (efter Z�rich, Basel og Geneve) med 140.000 indbyggere. Floden Aare deler byen.rnrnBern er ogs� hovedstad for den tysksprogede kanton Bern - den anden mest befolkede af Schweiz' 26 kantoner. Kantonen Bern har et areal p� 6.049 kvadratkilometer og cirka 937.000 indbyggere (1990).rnrnIf�lge legenderne blev Bern navngivet ved, at byens grundl�gger nedlagde en bj�rn, (tysk: B�ren) p� stedet hvor byen skulle opst�. Bj�rne har i �rhundreder v�ret holdt i fangenskab i Bern, og kan i dag beses i bj�rnegrotten ved Nydenbr�cke.rnrnDen gamle bydel i Bern er udn�vnt til et UNESCO World Heritage Site.", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231100", "length": 112, "is_new": 0}
{"page_id": 556, "title": "Georg Gearl�s", "text": "GearloosernGeorg Gearl�s er den sk�re opfinder i Andeby.", "comment": "en:", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030430093728", "length": 74, "is_new": 1}
{"page_id": 557, "title": "1980", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1975 1976 1977 1978 1979 - 1980 - 1981 1982 1983 1984 1985rnrn----rnrnF�dtrn*11. februar - Matthew Lawrence, skuespiller.rn*11. februar - Natasha Bobo, skuespillerinde.rnrnrnD�dsfaldrn*29. april - Alfred Hitchcock, filminstrukt�r.rn*31. marts - Jesse Owens, amerikansk atlet.rn*7. juni - Henry Miller, forfatter.rn*24. juli - Peter Sellers, skuespiller.rn*3. september - Dirch Passer, dansk skuespillerrn*2. december - Romain Gary, forfatter.rn*8. december - John Lennon, musiker.rn*31. december - Marshall McLuhan, forfatter.rnrnrnBegivenhederrn*Krig udbryder mellem Iran og Irak.rn*Sovjetunionen invaderer Afghanistan.rn*3. marts - Pierre Trudeau bliver premiereminister for Canada.rn*30. april - Dronning Beatrix i Holland bestiger tronen.rn*18. maj - Vulkanudbrud p� Saint Helens.rn*november - Ronald Reagan besejrer Jimmy Carter i det amerikanske pr�sidentvalg for 1980.rnrnrnSportrn*20. januar - Super Bowl XIV Pittsburgh Steelers (31) besejrer Los Angeles Rams (19).rn*Sommer OL i Moskva Sovjetunionen.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - James Watson Cronin, Val Logsdon Fitchrn*Kemi - Paul Berg, Walter Gilbert, Frederick Sangerrn*Medicin - Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George D Snellrn*Litteratur - Czeslaw Miloszrn*Fred - Adolfo Perez Esquivel rn*�konomi - Lawrence Klein", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302111404", "length": 236, "is_new": 0}
{"page_id": 558, "title": "Saadi", "text": "Persisk klassisk digter, der levede cirka 1213-1291. Kendes for v�rkerne Gulistan og Bustan.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308084237", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 559, "title": "Saaleistiden", "text": "Den n�stsidste istid som begyndte for cirka 188.000 �r siden, og endte for cirka 128.000 �r siden.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Opslagsord oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021110200022", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 560, "title": "SAARC", "text": "Den sydasiatiske organisation for �konomisk samarbejde. SAARC er en forkortelse for det engelske navn South Asian Association for Economic Cooperation. Organisationen blev stiftet i december 1985. M�ls�tningen er at fremme samhandel og �konomisk udvikling i Sydasien. Organisationen har hoveds�de i Delhi (Indien), og f�lgende stater er medlemmer: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308084653", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 561, "title": "1981", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1976 1977 1978 1979 1980 - 1981 - 1982 1983 1984 1985 1986rnrn----rnrnF�dtrn*7. juni - Anna Kournikova, tennisspiller.rn*2. december - Britney Spears, popsangerinde.rnrnrnD�dsfaldrn*23. januar - Samuel Barber, amerikansk komponist.rn*11. maj - Bob Marley, reggaemusiker.rn*6. oktober - Anwar Sadat, Egyptens pr�sident, myrdes ved et attentat.rn*16. oktober - Moshe Dayan, israelsk general.rnrnrnBegivenhederrn*Ronald Reagan afl�ser Jimmy Carter som amerikansk pr�sident.rn*ZX81 lancheres. Indleder 80'ernes udvikling med hjemmecomputere.rn*1. januar - Gr�kenland optages i EU.rn*11. februar - Polens premiereminister Jozef Pinkowski afl�ses af Wojciech Jaruzelski.rn*12. april - Columbia 1 missionen, den f�rst opsendelse af en rumf�rge.rn*29. juli - Diana Spencer gifter sig med Charles Windsor. De er ogs� kendt som Prinsesse Diana og Prins Charles.rn*8. december Folketingsvalg i Danmark.rn*13. december - Wojciech Jaruzelski erkl�rer undtagelsestilstand i Polen for at undg� opl�sning af det kommunistiske system.rnrnrnSportrn*15. januar - Super Bowl XV Oakland Raiders (27) besejrer Philadelphia Eagles (10).rn*24. juli til 2. august - Den f�rste World Games afholdes i Santa Clara i Californien.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Nicolaas Bloembergen, Arthur Leonard Schawlow, Kai M. Siegbahnrn*Kemi - Kenichi Fukui, Roald Hoffmannrn*Medicin - Roger W Sperry, David H Hubel, Torsten N Wieselrn*Litteratur - Elias Canettirn*Fred - UNHCRrn*�konomi - James Tobin", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302111140", "length": 197, "is_new": 0}
{"page_id": 563, "title": "UNHCR", "text": "Nations High Commissioner for RefugeesrnUNHCR har hovedkvarter i Geneve, Schweiz. Kontoret for FN's h�jkommiss�r for flygtninge beskytter og hj�lper flygtninge efter henvendelse fra et FN-land. Efterf�lgende assisterer organisationen med hj�lp ved flygtninges genhusning i deres oprindelige hjemland. UNHCR fik nobelprisen i 1954 og 1981.rnrn== Eksterne links ==rn* UNHCR: http://www.unhcr.ch", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20021111173913", "length": 87, "is_new": 1}
{"page_id": 564, "title": "Albansk", "text": "Sprachernen:Albanian_languagernnl:Albaneesrneo:Albana lingvornrnrnAlbansk et et indo-europ�isk sprog som tales af seks millioner indbyggere i det vestlige Balkan. Der er to dialekter med begr�nset f�lles forst�elighed: Tosk, som tales i det sydlige og centrale Albanien og blandt minoriteter i det nordvestlige Gr�kenland; og Gheg (eller Geg), som tales i det nordlige Albanien og af albanerne i Kosovo, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Montenegro. Albansk menes at have sit udspring fra det illyriske sprog som blev talt i regionen for to �rhundreder siden. rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "det Illyrianske sprog -> det illyriske sprog ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030414071728", "length": 61, "is_new": 0}
{"page_id": 565, "title": "1982", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1977 1978 1979 1980 1981 - 1982 - 1983 1984 1985 1986 1987rnrn----rnrnF�dtrn*30. april - Kirsten Dunst.rnrnrnD�dsfaldrn*11. februar - Eleanor Powell, stepdanser/Glenn Ford's hustru.rn*11. februar - Takashi Shimura, Japansk skuespiller.rn*5. marts - John Belushi, skuespiller.rn*6. marts - Ayn Rand, forfatter.rn*8. juni - Satchel Paige, baseball-spiller.rn*4. oktober - Glenn Gould, canadisk pianist.rn*15. november - Vinoba Bhave.rnrnrnBegivenhederrn*Ny lov om navneforandring vedtages i Folketinget.rn*Det f�rste computervirus, skrevet af Rich Skrenta, er l�s.rn*Hafele og Keating beviser at det atomiske ur afh�nger af jordens rotation.rn*Falklandskrigen varer fra den 2. april til den 20. juni.rnrnrnSportrn*24. januar - Super Bowl XVI San Francisco 49ers (26) besejrer Cincinnati Bengals (21).rn* Commonwealth Legene afholdes i Brisbane, Australien.rn* Italien vinder VM i fodbold i Spanien.rn* 12. november- Aaron Pryor besejrer Alexis Arguello i bokseringen ved Orange Bowl.rn*13. november- Ray Mancini besejrer Duk Koo Kim i en tragisk letv�gtsmesterskabskamp som for evigt �ndrer boksningen.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Kenneth G. Wilson rn*Kemi - Aaron Klugrn*Medicin - Sune K Bergstr�m, Bengt I Samuelsson, John R Vanern*Litteratur - Gabriel Garc�a M�rquezrn*Fred - Alva Myrdal og Alfonso Garcia Roblesrn*�konomi - George Stigler", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302110821", "length": 128, "is_new": 0}
{"page_id": 569, "title": "Geneve", "text": "(fransk: Gen�ve, tysk: Genf) er den n�stst�rste by i Schweiz (efter Z�rich) og hovedby i den fransktalende kanton af samme navn. Kantonen Geneve er den vestligste af de schweiziske kantoner og omgivet af Frankrig p� n�sten alle sider. Byen ligger hvor Geneves�en l�ber ud i floden Rhone.rnrnGeneve er en international by med en kosmopolitisk atmosf�re. Mange internationale organisationer har hoveds�de i Geneve. Ogs� FN's forl�ber Folkeforbundet havde hoveds�de i Geneve.rnrnI det 16. �rhundrede var Geneve calvinismens hovedby.rnrn===Statistik===rnBefolkningstal i byen Geneve: 170.000 hvoraf 43.4 % er udl�ndinge.rnBefolkningstal i kantonen Geneve: 414.300 hvoraf 37.6 % er udl�ndinge.", "comment": "nl", "user": "195.241.241.2", "timestamp": "20030406194829", "length": 150, "is_new": 0}
{"page_id": 572, "title": "Iannis Xenakis", "text": "Gr�sk-fransk komponist, der har v�ret en foregangskomponist indenfor klangdyrkende musik skabt blandt andet ved hj�lp af computerprogrammer. Metastasis 1954, kor- og orkesterv�rket Nekuia 1982.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Reverted to last edit by BrianHansen", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002054", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 573, "title": "Ib Sch�nberg", "text": "Ib Sch�nberg (23. oktober 1902 - 24. september 1955) blev kun 52 �r gammel og ligger nu begravet p� Bispebjerg Kirkeg�rd.rnrnDen folkek�re skuespillers fulde navn var: Ib Christian Albert von Cotta Sch�nberg. Han medvirkede i 111 tonefilm og debuterede p� S�nderborg Teater i 1919 med ops�tningen \"Herren ser dine veje\".rnrnHans mest kendte og elskede roller er i Far til fire filmene og drankeren i \"Cafe Paradis\".rnrn== Filmografi ==rn*De blaa drenge (1933)rn*K�benhavnere (1933)rn*Ud i den kolde sne (1934)rn*Barken Margrethe af Danmark (1934)rn*K�benhavn, Kalundborg og ? (1934)rn*Weekend (1935)rn*Provinsen kalder (1935)rn*Kidnapped (1935)rn*Bag K�benhavns kulisser (1935)rn*Snushanerne (1936)rn*Panserbasse (1936)rn*Giftes-nej tak (1936)rn*Fl�dens bl� matroser (1937)rn*Inkognito (1937)rn*Plat eller krone (1937)rn*En lille tilf�ldighed (1939)rn*I dag begynder livet (1939)rn*Pas p� svinget i Solby (1940)rn*En ganske almindelig pige (1940)rn*Familien Olsen (1940)rn*Frk. Kirkemus (1941)rn*Tag til R�nneby kro (1941)rn*Far skal giftes (1941)rn*Niels Pind og hans dreng (1941)rn*S�ren S�ndervold (1942)rn*Afsporet (1942)rn*En herre i kjole og hvidt (1942)rn*Lykken kommer (1942)rn*Tyrannens fald (1942)rn*Frk. Vildkat (1942)rn*Op med hum�ret (1943)rn*En pige uden lige (1943)rn*Det ender med bryllup (1943)rn*Hans onsdagsveninde (1943)rn*Biskoppen (1944)rn*Otte akkorder (1944)rn*Elly Petersen (1944)rn*Teatertosset (1944)rn*Frihed - lighed og Louise (1944)rn*Mordets melodi (1944)rn*De kloge og vi gale (1945)rn*Man elsker kun een gang (1945)rn*Panik i familien (1945)rn*Aff�ren Birte (1945)rn*Jeg elsker en anden (1946)rn*Hans store aften (1946)rn*Diskret ophold (1946)rn*Ta' hvad du vil h� (1947)rn*Calle og Palle (1947)rn*R�verne fra Rold (1947)rn*Familien Swedenhielm (1947)rn*Lise kommer til byen (1947)rn*Mani (1947)rn*Tre �r efter (1948)rn*Mens porten var lukket (1948)rn*Hvor er far ? (1948)rn*Vi vil ha' et barn (1949)rn*Lejlighed til leje (1949)rn*John og Irene (1949)rn*Kampen mod uretten (1949)rn*Den stj�lne minister (1949)rn*Det h�ndte i K�benhavn (1949)rn*Det g�lder os alle (1949)rn*For frihed og ret (1949)rn*De r�de heste - 1950 (1950)rn*I gabestokken (1950)rn*Mosekongen (1950)rn*Din fortid er glemt (1950)rn*Den opvakte jomfru (1950)rn*Lynfotografen (1950)rn*Susanne (1950)rn*Cafe Paradis (1950)rn*Historien om Hjortholm (1950)rn*Fodboldpr�sten (1951)rn*24 Timer (1951)rn*Vores fjerde far (1951)rn*Det sande ansigt (1951)rn*Fra den gamle k�bmandsg�rd (1951)rn*Bag de r�de porte (1951)rn*Det gamle guld (1951)rn*Lyntoget (1951)rn*Hold fingrene fra mor (1951)rn*Ta' Pelle med (1951)rn*M�d mig p� Cassiopeia (1951)rn*Unge piger forsvinder i K�benhavn (1951)rn*Dorte (1951)rn*Det store l�b (1952)rn*Vi arme syndere (1952)rn*K�rlighedsdoktoren (1952)rn*Avismanden (1952)rn*Rekrut 67 Petersen (1952)rn*Husmandst�sen (1952)rn*Min s�n Peter (1953)rn*S�nnen (1953)rn*Hejren�s (1953)rn*Far til fire - 1 (1953)rn*Ved Kongelunden (1953)rn*Vi som g�r k�kkenvejen (1953)rn*Den gamle m�lle p� Mols (1953)rn*Fl�jtespilleren (1953)rn*Kriminalsagen Tove Andersen (1953)rn*Far til fire i sneen - 2 (1954)rn*Hendes store aften (1954)rn*Kongeligt bes�g (1954)rn*I kongens kl�r (1954)rn*Jan g�r til filmen (1954)rn*Arvingen (1954)rn*En s�mand g�r i land (1954)rn*Bl�ndv�rk (1955)rn*Geng�ld (1955)rn*Bruden fra Dragstrup (1955)rnrnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* www.danskefilm.dk", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304152000", "length": 56, "is_new": 0}
{"page_id": 574, "title": "Illum", "text": "Illum er en lille � i Heln�s Bugt, sydvest for Fyn. Den er 3,5 km lang og har et areal p� 90 ha. �en best�r af sm� sandbakker forbundet ved lave strandenge. rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Reverted to last edit by BrianHansen", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002052", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 575, "title": "1983", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1978 1979 1980 1981 1982 - 1983 - 1984 1985 1986 1987 1988rnrn----rnrnF�dtrn*Roberto Colicchio, kendt italiensk dreng.rnrnrnD�dsfaldrn*Buckminster Fuller, amerikansk arkitekt.rn*3. marts - Herge, belgisk tegneserieforfatter. Skaber af Tintin.rn*25. september - Leopold III af Belgien.rn*25. december - Joan Miro, maler (surrealist).rnrnrnBegivenhederrn* Internet Domain Name System opfindes af Paul Mockapetris.rn* Demokratisk reformparti ved magten i Argentina.rn* Apple Lisa introduceres af Apple Computer i januar.rn* 25. oktober USA invaderer Grenada.rnrnrnSportrn*30. januar - Super Bowl XVII Washington Redskins (27) besejrer Miami Dolphins (17).rn rnrnNobelprisenrn*Fysik - Subramanyan Chandrasekhar, William Alfred Fowlerrn*Kemi - Henry Taubern*Medicin - Barbara McClintockrn*Litteratur - William Goldingrn*Fred - Lech Walesarn*�konomi - Gerard Debreu", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302110244", "length": 174, "is_new": 0}
{"page_id": 576, "title": "20. �rhundrede", "text": "Jahrhunderen:20th centuryeo:20-a jarcentonl:20e eeuwpl:XX wiekrn19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundrede - andre �rhundrederrn----rn----rnrnrn1890'ernern1890rn1891rn1892rn1893rn1894rn1895rn1896rn1897rn1898rn1899rnrn1900'ernern1900rn1901rn1902rn1903rn1904rn1905rn1906rn1907rn1908rn1909rnrn1910'ernern1910rn1911rn1912rn1913rn1914rn1915rn1916rn1917rn1918rn1919rnrn1920'ernern1920rn1921rn1922rn1923rn1924rn1925rn1926rn1927rn1928rn1929rnrn1930'ernern1930rn1931rn1932rn1933rn1934rn1935rn1936rn1937rn1938rn1939rnrn1940'ernern1940rn1941rn1942rn1943rn1944rn1945rn1946rn1947rn1948rn1949rnrn1950'ernern1950rn1951rn1952rn1953rn1954rn1955rn1956rn1957rn1958rn1959rnrn1960'ernern1960rn1961rn1962rn1963rn1964rn1965rn1966rn1967rn1968rn1969rnrn1970'ernern1970rn1971rn1972rn1973rn1974rn1975rn1976rn1977rn1978rn1979rnrn1980'ernern1980rn1981rn1982rn1983rn1984rn1985rn1986rn1987rn1988rn1989rnrn1990'ernern1990rn1991rn1992rn1993rn1994rn1995rn1996rn1997rn1998rn1999rnrn2000'ernern2000rn2001rn2002rn2003rn2004rn2005rn2006rn2007rn2008rn2009rnrnrnrn----rnDet 20. �rhundrede best�r af �rene 1901 til 2000, det er ofte forvekslet med nitten hundrede tallet som best�r af �rene 1900 til 1999.rnrnDet 20. �rhundrede var us�dvanlig med baggrund i de teknologiske, medicinske, sociale og ideologiske �ndringer som skete. Endelig var �rhundredet pr�get af en lang r�kke opfindelser, og en skala af krig og folkemord som ikke var set tidligere.rnAlle aspekter af livet for s� godt som alle mennesker blev forandret fundamentalt i l�bet af det 20. �rhundrede.", "comment": "fjernet rammen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030512112428", "length": 302, "is_new": 1}
{"page_id": 577, "title": "�rhundreder", "text": "side indeholder alle de �rhundreder og �rtusinder der er d�kket i Wikipedia.rnrnSe ogs� �rtier og historie.rnrn* 1. �rtusinde f.kr.rn** 2. �rhundrede f.kr.rn** 1. �rhundrede f.kr.rn* 1. �rtusindern** 1. �rhundredern** 2. �rhundredern** 3. �rhundredern** 4. �rhundredern** 5. �rhundredern** 6. �rhundredern** 7. �rhundredern** 8. �rhundredern** 9. �rhundredern** 10. �rhundredern* 2. �rtusindern** 11. �rhundredern** 12. �rhundredern** 13. �rhundredern** 14. �rhundredern** 15. �rhundredern** 16. �rhundredern** 17. �rhundredern** 18. �rhundredern** 19. �rhundredern** 20. �rhundredern* 3. �rtusindern** 21. �rhundrede", "user": "62.225.11.2", "timestamp": "20030304121601", "length": 304, "is_new": 0}
{"page_id": 578, "title": "Hushold", "text": "Hushold er den del af �konomien der omhandler livet i den enkelte familje (i mods�tning til samfunds�konomi).rnUnder hushold h�rer blandt andet madlavning.", "comment": "Reverted to last edit by 207.154.90.133", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002120", "length": 76, "is_new": 1}
{"page_id": 579, "title": "Mad", "text": "rn Madens kulturrn Madlavning (Ingredienser til Madlavning)rn", "user": "207.154.90.133", "timestamp": "20021112003639", "length": 509, "is_new": 0}
{"page_id": 580, "title": "Ingredienser til Madlavning", "text": "Ingredienser til madlavning er af mange kategorier:rnrn frugterrn gr�ntsagerrn kornprodukter s�som mel og grynrn simple husholdningkemikalier, s�som sukker, bagepulver m.m.rn k�d, herunder fjerkr� og fiskrn", "comment": "Reverted to last edit by 207.154.90.133", "user": "Brion VIBBER", "timestamp": "20021204002052", "length": 114, "is_new": 1}
{"page_id": 581, "title": "Sukker", "text": "er f�llesbetegnelsen p� en gruppe simple kulhydrater der anvendes i daglig madlavning. Denne gruppe omfatter bl.a.rnrn* sucrosern* fructose (frugtsukker)rn* glucose (druesukker)rn* maltosern* lactose (m�lkesukker)rn* dextrosernrnI daglig tale bruges ordet sukker is�r om sucrose, der fremstilles industrielt af sukkerroer eller sukkerr�r. Til madlavning s�lgesrnsukker i f�lgende varianter:rnrn; st�dt melis (str�sukker)rn: et hvidt granulat af krystaller p� ca 1 millimeters st�rrelsern; flormelisrn: et hvidt pulver, fremstillet ved formaling af st�dt melisrn; farin (puddersukker)rn: et brunt granulat, ofte let fugtigt. Tidligere taget fra ved fremstilling af st�dt melis inden raffineringsprocessen var f�rdig; idag ofte fremstillet ved at blande f�rdigraffineret st�dt melis med melasse.rn; perlesukker (demerara)rn: et groft granulat, best�ende af klare krystaller p� ca 3 mm.rn; kandisrn: store, uregelm�ssige, brune til ravgyldne krystaller, ofte 2 til 3 cm. S�lges hovedsagelig i museumsbutikker, ofte p� en snor, idet kandis almindeligvis fremstilles ved gentagen dypning i en meget tyktflydende sukkermasse.", "comment": "idet en almindelig fremstillingsmetode er ved gentagen dypning i en meget tyktflydende sukkermasse -> idet kandis almindeligvis fremstilles ved gentagen dypning i en meget tyktflydende sukkermasse", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215110417", "length": 167, "is_new": 0}
{"page_id": 585, "title": "Sucrose", "text": "(Saccharose, almindeligt sukker) er et kulhydrat (disaccharid) sammensat af glucose og fructose. Ved hydrolyse kanrnsucrose adskilles i disse bestanddele, hvorved fremkommer en blanding kaldet invertsukker.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20021113235452", "length": 57, "is_new": 1}
{"page_id": 583, "title": "Sukker, fremstilling af", "text": "Sukker har siden oldtiden v�ret fremstillet af saften fra sukkerr�r,rnmen siden Napoleonskrigene har man i Europa fremstillet sukker afrnsaften fra sukkerroer. I begge tilf�lde snittes og/eller knuses r�varen og saften presses ud, og reduceres ved indkogning indtil den begynder at krystallisere.rnrnFordi sukkerroer gror i jorden m� de vaskes som f�rste led i oparbejdningen,rnog udbyttet af saft for�ges ved udludning. Den udtrukne saft ben�vnes tyndsaftrnog indeholder 10-12 % sukker inden den renses med kalk og indkoges.rnrnDen koncentrerede saft med sit indhold af sukkerkrystaller centrifugeres, hvorved den adskilles i en flydende bestanddel kaldet sirup og et fast stof kaldet r�sukker.rnrnEn del af siruppen tappes fra og s�lges til husholdningsbrug. rnOfte s�lges en del ogs� til industrielle anvendelser hvor farven er af rnmindre betydning.rnrnResten indkoges igen og sendes tilbage til centrifugering, hvorved f�s en rnm�rkere fast masse kaldet farin (ogs� kaldet puddersukker eller brunt sukker).rnDet flydende restprodukt som kaldes melasse anvendes hovedsagelig som kreaturfoder, men ogs� som udgangspunkt for spiritusfabrikation (for eksempelrnvestindisk rom).rnrnR�sukkeret viderebehandles enten p� samme fabrik eller p� en andenrnfabrik, et sukkerraffinaderi, hvor det renses/bleges, blandt andetrnved vaskning, omkrystallisation og filtrering gennem aktivt kul og kiselgur for at ende somrnst�dt melis = normal hvid sukker, som det bruges til dagligt og somrntidligere kunne f�s i flere variationer m.h.t. farven afh�ngig afrnblandingsforholdet mellem sukkeret kommende fra de forskelligerncentrifugeringtrin af r�sukkermassen. Det lidt m�rkere sukker bruges rnofte til industrielle processer, hvor farven ikke spiller ind p� f�rdigvaren,rnmen det kan ogs� sendes tilbage i processen igen ligesom siruppen ogrndermed blive til mere hvidt sukker. S�ledes holdes spildet nede p� etrnminimum og sukker er derfor et meget meget rent stof, over 99,9% rentrnsucrose, hvoraf st�rstedelen af de 0,1% er vand..rnrnFlormelis er fintmalet hvidt sukker som benyttes til bl.a.rn\"glasurdekorationer\".rnrnHugget sukker er fremstillet af normalt sukker blot presset somrnterninger via en speciel proces, mens sukkeret stadig er lidt fugtigt.rnrnEfterh�nden som man blev bedre til at styre krystalliseringsprocessen irnsukkerkogerne og fik bedre centrifuger til at slynge melassen fra detrnsukkerkrystallerne, fik man basis for de i udseende finere sukkerarter.rnrnKandis er blot krystaller, der har f�et lov til at vokse sig store underrn\"krystalleringsprocessen\" og det var var hvad man kunne fremstille irn\"sukkerets barndom\", men eftersp�rgslen blev \"h�ngende\", derfor kan manrnstadig k�be kandis, men en moderne sukkerfabrik har ikke tid til at tage sigrnat et s�dant specielt produkt i dag.rnrnDer er kemisk ingen forskel p� r�rsukker eller sukkeroesukker, menrnder kan v�re smagsforskelle stammende fra selve fremstillingsprocessen.rnrnMan skelner mellem tre grader af raffinering:rn* brunt sukker indeholder stadig en del melasse, og har derfor en brun eller gylden farve og en sirupsagtig smagrn* bl�net sukker er renset til det kun er svagt gulligt, og derefter tilsat en lille smule ultramarin farve (bl�nelse, optisk hvidt) for at skjule det gullige sk�rrn* klart sukker er renset til det er helt farvel�st. Det er betydeligt dyrere end det almindelige bl�nede sukker.rnrnI 1999 blev der produceret 552.000 tons sukker i Danmark.", "comment": "sukkeraffinaderi -> sukkerraffinaderi", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211134221", "length": 87, "is_new": 0}
{"page_id": 584, "title": "Sukkerr�r", "text": "(Saccharum Officinarum), en tropisk gr�sart hvoraf sukker kan udvindes. Stammer formodentlig fra Polynesien, men har v�ret dyrket i Indien f�r 510 f.v.t. da den persiske kejser Darius under en invasion i Indien fandt \"et siv som giver honning uden bier\". Dyrkningen af sukkerr�r spredtes gennem Nordafrika til Spanien med den muslimske erobringskrig, og sukker hjemf�rtes til Nordeuropa med korstogene.rnrnColumbus plantede sukkerr�r i Caribien, hvor de trivedes og etablerede en st�rk �konomi.rnrnEfter Napoleonskrigenes fastlandssp�rring for en tid gjorde sukker til en mangelvare, udvikledes fremstillingen af roesukker, og idag udg�r roesukker ca 30% af verdens forbrug.rnrn----rn===Kilder===rn* http://www.sucrose.com/lhist.html", "comment": "rn[[Christoffer Columbus|Columbus]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502202707", "length": 87, "is_new": 1}
{"page_id": 586, "title": "Jimmy Carter", "text": "CarterrnrnJimmy Carter var Amerikansk pr�sident 1976-1980.rnrnJimmy Carter fik nobels fredspris i 2002.", "comment": "en:", "user": "Css", "timestamp": "20021113091949", "length": 94, "is_new": 1}
{"page_id": 588, "title": "Sukkerroe", "text": "beetrnEn sukkerroe er en hvid, kegleformet rodfrugt, der s�rlig dyrkes p� de sydlige danske �er (Lolland og Falster).rnrnSukkerroer h�stes oktober/november ved en v�gt af ca 3 kg per styk for straks at f�res til sukkerfabrikkerne eller disses saftstationer til oparbejdning.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20021113214048", "length": 105, "is_new": 0}
{"page_id": 589, "title": "Jerusalem", "text": "rnen:Jerusalem rneo:Jerusalemornnl:Jeruzalem rnpl:Jerozolima rnsv:Jerusalem rnrnJerusalem (Hebraisk: Yerushalayim; Arabisk: al-Quds) har historisk v�ret Pal�stinas hovedstad, men Israel g�r ogs� krav p� Jerusalem som hovedstad. Det pal�stinensiske selvstyre har for tiden sit hoveds�de i Jericho. Ingen andre lande anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, s� alle udenlandske ambassader ligger i Tel Aviv.", "comment": "Israels standpunkt", "user": "Christian List", "timestamp": "20030417130945", "length": 56, "is_new": 0}
{"page_id": 591, "title": "1984", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1979 1980 1981 1982 1983 - 1984 - 1985 1986 1987 1988 1989rnrn----rnrnF�dtrnrn*rnrnrnD�dsfaldrn*20. januar - Johnny Weissm�ller, amerikansk sv�mmer og skuespiller, mest kendt for sin rolle som Tarzan.rn*16. maj - Andy Kaufman, komiker.rn*26. juni - Michel Foucault, filosof.rn*12. oktober - Sir Anthony Berry, Britisk politiker, sammen med tre andre ofre for Brighton-bombningen.rn*20. oktober - Paul Dirac, fysiker.rn*21. oktober - Fran�ois Truffaut, fransk filminstrukt�r.rn*31. oktober - Indira Gandhi, indisk premierministerrnrnrnBegivenhederrn*10. januar Folketingsvalg i Danmark.rn*Apple Macintosh introduceres af Apple Computer i en Super Bowl reklame med billeder fra George Orwells bog, 1984.rn*30. juni - John Turner bliver Canadas 17. premiereminister.rn*17. september - Brian Mulroney bliver Canadas 18. premiereminsiter.rn*12. oktober - Brighton-bombningen.rn*november - Ronald Reagan besejrer Walter F. Mondale i det amerikanske pr�sidentvalg.rnrnrnSportrn*22. januar - Super Bowl XVIII Los Angeles Raiders (38) besejrer Washington Redskins (9).rn*Sommer OL afholdes i Los Angeles i Californien i USA.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Carlo Rubbia, Simon van der Meerrn*Kemi - Robert Bruce Merrifieldrn*Medicin - Niels K Jerne, Georges JF K�hler, C�sar Milsteinrn*Litteratur -Jaroslav Seifertrn*Fred - Biskop Desmond Mpilo Tuturn*�konomi - Richard StonernrnrnMusikrn*Den indflydelsesrige rap-gruppe, Ultramagnetic MCs, dannes i Bronx.rnrnrn----rnrn1984 er en bog af George Orwell, udgivet i 1949, med et meget dystert billede af hvordan livet vil v�re i fremtiden.", "comment": "Indira Gandhi d�d", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504125959", "length": 235, "is_new": 1}
{"page_id": 592, "title": "1960'erne", "text": "en:1960s es:1960s fr:Ann�es 1960 it:Anni 1960 nl:1960-70 no:1960-tallet pl:Lata 60-te XX wieku sv:1960-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969rn-----rnBegivenhederrnrn1960'erne blev et turbulent �rti over hele jorden. Mange af kendetegnene ved 1960'erne udsprang af demografiske forhold is�r det store babyboom og enden for de europ�iske koloniimperier.rn* Kolonismens oph�r; mange nye lande opn�r uafh�ngighed i Afrika og Asien.rn* Svinebugtaff�ren.rn* Menneskerettighedsbev�gelsen; slutningen p� raceadskillelse i Amerika.rn* Den cubanske missilkrise.rn* John F. Kennedy myrdes i 1963; hans bror Robert F. Kennedy myrdes i 1968.rn* Martin Luther King Jr. myrdes den 4. april 1968.rn* Hippie, stoffer & rock'n'roll indtager Woodstock-Festivalen i 1969.rn* Surrealisme.rn* Studenteruroligheder med efterf�lgende vold mellem studenter og politi og soldater i USA, Frankrig, Mexico, Tjekkoslovakiet samt en r�kke andre lande. rn* Babyboom-generationen vokser op.rn* Den f�rste udbredte brug af pr�vention ved hj�lp af p-pillen. Den seksuelle revolution.rn* Stigende religi�se forskelle i Vesten. Kristendommen formindskes og ateisme f�r en rolle. Time Magazine sp�rger: \"Er Gud d�d?\".rn* Vietnamkrigen og efterf�lgende protester f�rer til Kent State Universitet's skyderier i maj 1970.rn* Rock'n'roll udvikles og bliver meget popul�rt. Beatles afl�ser Elvis Presley.rn* Opr�r i Frankrig.rn* For�ret i Prag.rn* Sverige indf�rer h�jrek�rsel.rn* USA foretager bemandet m�nelanding. Satelitter revolutionerer global kommunikation.rn* 2001: A Space Odysseyrn* James Bond film bliver popul�re. rnrnrnVerdens lederern* Dwight D. Eisenhowerrn* John F. Kennedyrn* Lyndon JohnsonrnrnrnSportsidolerrn* rnrnrnKunstnerern* Julie Andrewsrn* Frankie Avalon and Annette Funicello rn* Brigitte Bardotrn* The Beach Boysrn* The Beatlesrn* The Byrdsrn* Sean Conneryrn* Tony Curtisrn* The Doorsrn* Bob Dylanrn* Cary Grantrn* Jimi Hendrixrn* Alfred Hitchcockrn* Dustin Hoffmanrn* Rock Hudsonrn* Janis Joplinrn* Jack Lemmonrn* Jerry Lewisrn* Gina Lollobrigidarn* Sophia Lorenrn* Dean Martinrn* Paul Newmanrn* Sidney Poitierrn* Peter Sellersrn* Frank Sinatrarn* Sonny and Cherrn* John Waynern* Raquel Welch", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418194859", "length": 930, "is_new": 0}
{"page_id": 594, "title": "1985", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1980 1981 1982 1983 1984 - 1985 - 1986 1987 1988 1989 1990rnrn----rnrnF�dtrn*24. august - Galen Daniel Maly.rnrnrnD�dsfaldrn*11. februar - Heinz Eric Roemheld, komponist.rn*11. februar - Henry Hathaway skuespiller/instrukt�r.rn*11. februar - Ulysses Simpson Kay, komponist.rn*11. oktober - Orson Welles, filminstrukt�r.rn*12. august - Manfred Winkelhock, racerk�rer.rnrnrnBegivenhederrn*F�rste udgivelse af Steen og Stoffer forfattet af Bill Watterson.rn*GNU Manifesto skrives af Richard Stallman.rn*7. oktober - Passagerskibet Achille Lauro kapres af pal�stinensiske terrorister.rn*Hungersn�d i Etiopien. Live Aid fors�ger at rejse penge til n�dhj�lp.rnrnrnSportrn*20. januar - Super Bowl XIX San Francisco 49ers (38) besejrer Miami Dolphins (16).rn*11. februar - Wasim Akram opn�r 10 g�rde i sin 2 Test kricketkamp, men New Zealand vinder stadig.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Klaus von Klitzingrn*Kemi - Herbert A Hauptman, Jerome Karlern*Medicin - Michael S Brown, Joseph L Goldsteinrn*Litteratur - Claude Simonrn*Fred - Fysikere til forhindring af atomkrigrn*�konomi - Franco Modigliani", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302105711", "length": 121, "is_new": 0}
{"page_id": 598, "title": "1986", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1981 1982 1983 1984 1985 - 1986 - 1987 1988 1989 1990 1991rnrn----rnrnF�dtrn*rnrnrnD�dsfaldrn*28. januar - bes�tningen p� rumf�rgen Challenger: Francis R. Scobee, Michael J. Smith, Judy Resnick, Ellison Onizuka, Ronald McNair, Greg Jarvis, Christa McAuliffe.rn*11. februar - Frank Herbert, science fiction forfatter.rn*28. februar - Olof Palme, Sveriges statsminister.rn*14. juni - Jorge Luis Borges, argentinsk forfatter.rn*20. august - Milton Acorn, canadisk poet, forfatter og skuespilsforfatter.rn*31. august - Henry Moore, skulpt�r.rn*28. december - Andrei Tarkovsky, russisk filminstrukt�r.rnrnrnBegivenhederrn*1. januar - Spanien og Portugal bliver medlemmer af EU.rn*28. januar - rumf�rgen Challenger eksploderer under opsendelse.rn*28. februar - den svenske statsminister Olof Palme uds�ttes for et skudattentat p� vej hjem fra biografen og d�r efterf�lgende. Eneste vidne er hans kone.rn*11. februar - menneskerettighedsaktivist Anatoly Scharansky forlader Sovjetunionen efter sin l�sladelse.rn*26. april - Tjernobyl eksploderer og udl�ser radioaktiv forurening over store omr�der af Sovjetunionen og det �vrige nordlige Europa.rnrnrnSportrn*26. januar - Super Bowl XX Chicago Bears (46) besejrer New England Patriots (10). rn* Argentina vinder VM i fodbold i Mexico.rn*Commonwealth legene afholdes i Edinburgh i Skotland.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Ernst Ruska, Gerd Binnig, Heinrich Rohrerrn*Kemi - Dudley R Herschbach, Yuan T Lee, John C Polanyirn*Medicin - Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcinirn*Litteratur - Wole Soyinkarn*Fred - Elie Wiesel rn*�konomi - James Buchanan Jr", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302105524", "length": 175, "is_new": 0}
{"page_id": 605, "title": "Stockholm", "text": "staden\" (Gamle byn)", "user": "Dan K�hl", "timestamp": "20021119235215", "length": 111, "is_new": 0}
{"page_id": 606, "title": "Geografi", "text": "de:Geographie en:Geography eo:Geografio es:Geograf�a fr:G�ographienl:GeografiernGeografi er studiet af overfladen af jorden. Ordet stammer fra de gr�ske ord he ge (\"jorden\") og graphein (\"at skrive\").rnrnGeografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene unders�ger man hvad der er hvor p� jorden, men ogs� hvorfor det ikke er et andet sted. Dette bliver studeret b�de under naturlige forhold og under menneskelig p�virkning. Konsekvenserne af disse forskelle bliver ogs� studeret.rnrn== Metoder ==rnrnDe rumlige sammenh�nge er meget vigtige i geografien, og man bruger landkort som et meget vigtigt v�rkt�j. Geografer bruger fire besl�gtede fremgangsm�der:rn* Systematisk - Gruppere geografisk viden ind i kategorier der kan udforskes globalt.rn* Regionalt - Unders�ger systematiske sammenh�nge mellem kategorier for en bestemt region p� planeten.rn* Beskrivende - Specificere simpelthen lokaliseringen af bestemte ting og befolkninger.rn* Analytisk - Sp�rger hvorfor befinder bestemte ting og befolkninger sig i et bestemt geografisk omr�de.rnrn== Fysisk geografi ==rnrnDenne gren af geografi fokuserer p� de naturligt forekommende ting p� jorden, og g�r brug af biologi til at forst� m�nstre i dyre- og planteliv, og matematik og fysik for at forst� jordens bev�gelse i sammenh�ng med andre objekter i verdensrummet. Det d�kker ogs� landkort og navigation, og inkluderer �kologisk geografi.rnrnatmosf�re - halv� - by - kontinent - �rken - bugt - � - s� - lagune - bjergk�de - hav - slette - flod - � - dal - �kologi - klima - jord - meteorologirnrn== Menneskelig geografi ==rnrnDen menneskelige eller politisk/kulturelle gren af geografi fokuserer p� de sociale sammenh�nge, de ikke-fysiske aspekter af hvordan verden h�nger sammen. Det unders�ges hvordan mennesker tilpasser sig til landet og til andre mennesker, og de �ndringer det giver i verden. Det kan indeles i disse brede kategorier: �konomisk geografi, politisk geografi, social geografi, �kologisk geografi, kartografi and milit�r geografi.rnrnVerdens lande - land - nation - stat - union - provins - amt - kommune - by - forstadrnrn== Historisk geografi ==rnrnDenne gren af geografi fors�ger at bestemme hvordan fysiske og kulturelle ting p� planeten opstod.rnrn== Byplanl�gning og regional planl�gning ==rnrnByplanl�gning bruger den geografiske videnskab til at hj�lpe med at bestemme hvordan man skal udvikle (eller ikke udvikle) et landomr�de for at m�de nogle bestemte form�l, s�som sikkerhed, sk�nhed, �konomiske muligheder, bevarelse af bygninger og naturomr�der o.s.v. Planl�gningen af by- og landomr�der kan ses som anvendt geografi selvom det ogs� tr�kker p� viden fra for eksempel kunst og historie.rnrn----rnSe ogs� geografiens historie.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329110242", "length": 520, "is_new": 1}
{"page_id": 607, "title": "S�slaget ved Jylland", "text": "of JutlandrnHistorie -- Milit�r historie -- Krigsslag liste -- 1. VerdenskrigrnrnS�slaget ved Jylland, ogs� kendt som S�slaget om Skagerrak, foregik i dagene 31. maj og 1. juni 1916. Slaget var det f�rste og eneste totale slagskib-s�slag under 1. Verdenskrig mellem den tyske fl�de og den britiske fl�de. Efter s�slagets afslutning h�vdede begge sider at have opn�et sejr.rnrnGenerel maritim krigstaktik i 1916rnDen generelle taktik var p� den tid at lade fl�den sejle i parallelle kolonner p� linje, hvorved risikoen for torpedoer blev minimeret. Under selve slaget f�rtes kolonnerne ud i en lige linje, tv�rs for den fjendtlige fl�de, hvorved det maksimale antal kanoner kunne affyres mod fjenden, der alene ville kunne anvende sine frontkanoner. Begge sider ville ofte fors�ge denne taktik, hvorved den sj�ldent lykkedes. Resultatet var ofte en kraftig udveksling af ild mellem to fl�der p� nogenlunde samme parallelle kurs.rnrnTysk taktik for s�slaget ved JyllandrnI 1916 havde nederlaget ved Verdun og den stigende effektive �konomiske blokade f�rt til, at den tyske regering fors�gte at standse (eller i det mindste sv�kke) den maritime kontrol udf�rt af det engelske fl�de. Det tyske h�b var at stationere et stort antal ub�de uden for den britiske fl�des baser og derefter lure den ud. Den tyske slagkrydser under admiral Hipper skulle forlade Wilhelmshaven og dermed forh�bentlig lokke den britiske slagkrydser under admiral David Beatty ud. Efter en udmattelseskrig med de tyske ub�de ville briterne herefter blive lokket mod deres destruktion af Admiral Hipper, som ville f�re den engelske fl�de mod de tyske panserskibe under viceadmiral Reinhard Scheer. rnrnBritisk taktik for s�slaget ved JyllandrnBriterne kendte til de tyske planer gennem radioaflytninger, og en fl�de af 24 panserskibe og tre slagkrydsere forlod Scapa Flow under Admiral John Jellicoe f�r Admiral Hipper forlod Jade den 30. maj. Jellicoes plan var at m�des med Beattys styrker, som sejlede med en styrke p� fire panserskibe og seks slagkrydsere i Skagerrak 145 kilometer vest for Jylland. F�lles skulle de herefter vente p� tyskerne.rnrnStyrkernernTyskerne ville for alt i verden undg� en direkte kamp med den engelske fl�de. Dennes overv�gt var massiv - 33 panserskibe, mod tyskernes 18. Under selve slaget var Jellicoes styrke p� 28 panserskibe og ni slagkrydsere, mens Scheer havde 16 panserskibe og fem slagkrydsere. Den britiske fl�de havde endvidere ogs� overv�gt i de mindre fart�jer. V�gtm�ssigt kunne briterne stille med 732.728 kg mod 295.896 kg. Den britiske overlegenhed blev modv�gtet af enkelte tekniske faktorer. De tyske kanoner var mere pr�cise, de tyske skibe havde tykkere bekl�dning mod torpedoangreb og deres konstruktion indebar at d�rene bedre kunne holde vand ude. Tyskernes gennembrydende granater var endvidere ogs� mere effektive end de britiske granater. Af vital betydning var ogs�, at de britiske skibe blev drevet af et ustabilt drivmiddel, og at deres ammunitionsdepoter ikke var godt beskyttet. Endelig havde briterne utrolig d�rlig kommunikation mellem de enkelte skibe.rnrnSlagetrnDe tyske ub�de viste sig at v�re totalt ineffektive. De s�nkede ikke et eneste skib, og gav ingen v�sentlige informationer som spejdere. Jellicoes fl�de fortsatte til sit m�de uskadt, men med forkerte efterretninger om tyskernes position. Fl�dens efterretningstjeneste havde viderebragt en information om, at tyskerne var ni timer senere p� den, end de rent faktisk viste sig at v�re.rnrnKlokken 14.20 den 31. maj rapporterede spejdere fra Beattys styrke fjendlige fart�jer til syd-�st. Beatty satte sin fl�de i bev�gelse for at afsk�re disse skibe fra deres base. Klokken 15.30 s� han Hippers krydsere i bev�gelse mod nord-vest. Hipper drejede �jeblikkelig for at f�re Beatty mod Scheer. Klokken 15.45 da begge fl�der var cirka parallelle med en afstand p� cirka 13,7 km begyndte Hipper og Beatty at udveksle ild. Klokken cirka 16.05 eksploderede Indefatigable (to overlevende) og klokken 16.25 eksploderede Queen Mary (tyve overlevende). Beatty udtalte \"Det ser ud til, at der er noget galt med vores forpulede skibe i dag\". Klokken cirka 16.30 meldte en spejder fra Beattys styrker at have set Scheers 16 panserskibe. Beatty besluttede at lede sine skibe mod nord for at f�re de tyske skibe mod Jellicoe. Hermed br�d han kontakten med tyskerne cirka klokken 16.45, og starten p� s�slaget sluttede hermed. Denne fase betegnes jagten mod syd. Bem�rkelsesv�rdigt sendte Beatty ingen beskeder til Jellicoe mellem 16.40 og 18.10 og den besked som Jellicoe endelig modtog indikerede at hele den tyske fl�de var aktiv. Beatty's omrokering mod nord mod Jellicoe bliver kaldt jagten mod nord.rnrnJellicoe stod nu over for v�sentlige beslutninger, med et h�jt estimat p� antallet af fjendtlige fart�jer, var det n�dvendigt at vide pr�cist hvor de tyske tropper befandt sig, s� han kunne f�re sin fl�de fra kolonnekortegen over til en lige linje p� det rigtige tidspunkt. Jerricoe havde valget at dreje ud mod enten vest eller �st, men uanset valget skulle det udf�res f�r tyskerne ankom. En for tidlig deployering kunne dog indeb�re tabet af en afg�rende tr�fning. Deployering mod vest ville bringe hans fl�de t�ttere mod Scheer, hvilket var v�sentligt da skumringen var p� vej. Denne man�vre ville dog kunne opdages af Scheer. Deployering mod �st ville f�re styrken v�k fra Scheer, men ville �ge chancen for at m�de Scheers fl�de i 'T'et og samtidig ville Jellicoes fl�de have fordelen af silhouet p� Scheers styrker i vest. Deployeringen ville tage tyve uomst�delige minutter og de to fl�der var i h�j fart p� vej mod hinanden. Jellicoe beordrede deployering mod �st klokken 18.10.rnrnScheer s� den britiske fl�de cirka klokken 18.30. Den befandt sig foran ham p� tv�rs i en lige linje. Efter en kort skudveksling (hvorunder Invincible under admiral Hood blev s�nket med kun seks overlevende), beordrede Scheer klokken 18.33 sin fl�de til at foretage en 180 graders drejning og flygte. Under en sky af r�g og dis lykkedes det Scheers styrker at undg� sammenst�d med de britiske styrker. Jellicoe fortsatte mod syd, og Scheers krumspring f�rte ham i sammenst�d med briterne igen klokken 19.15. Scheer drejede fra og flygtede under beskyttelsen af trodsige torpedoer fra sine slagkrydsere og m�rkets fald. Efterh�nden som s�slaget gik over i natlige sammenst�d mellem destroyere, g�ttede Jellicoe forkert. Han styrede mod syd i forventning om at Scheer ville sejle mod Ems. Et kort slag med tyske styrker klokken 20.20 var det sidste m�de mellem hovedstyrkerne. Jellicoes spejdere opdagede ikke kursen for de tyske hovedstyrker mod nord-vest og Horns rev. I den tidlige morgen var Scheer's styrker ude af farezonen og da Jellicoe endelig fik efterretninger om dette klokken 4.15, var der ikke andre muligheder end at vende tilbage til basen.rnrnGennemgang af tabrnBriterne mistede fjorten skibe p� ialt 111.000 tons og 6.784 m�nd. Tyskerne mistede elleve skibe p� ialt 62.000 tons og 3.058 m�nd. Men med hensyn til skibe som kunne k�mpe da dagen var slut havde briterne 24 panserskibe og slagkrydsere. Tyskerne havde alene 10. Hermed havde briterne stadig overtaget til s�s. For briterne kunne s�slaget ses som et taktisk tab, men en strategisk gevinst. Tyskerne forlad kampscenen, briterne blev og var klar igen den f�lgende dag.rnrnDesignet og den d�rlige brug af slagkrydsere var de v�sentligste faktorer i briternes v�sentlige tabstal. S�slaget ses ofte som en demonstration p� den britiske fl�des underlegne teknologi i forhold til den tyske fl�de. Efterf�lgende blev forsigtigheden, udvist af Jellicoe, ogs� n�vnt som en �rsag til tabstallet, men det skal bem�rkes, at Scheer ikke s�gte en direkte kamp og med to fl�der i samme hastighed, er det sv�rt at bek�mpe en fjende der undg�r kamp. P� den anden side var Scheer m�ske heldig p� kampdagen, og Jellicoe var uheldig med at s�slaget begyndte sent p� dagen. Tyskerne stod ikke til s�s mere i denne krig.rnrnTabrnrnBritiskernSlagskibernIndefatigablernQueen MaryrnInvinciblernDestroyerernSharkrnSparrowhawkrnTipperaryrnTurbulentrnArdentrnFortunernNomadrnNestorrnrnTyskernSlagskibernLutzowrnPanserskibernPommernrnKrydserernFrauenlobrnElbingrnRostockrnWiesbadenrnDestroyerernV-48rnS-35rnV-27rnV-4rnV-29rnrn== Eksterne henvisninger == rnThe Battle of Jutland", "comment": "lidt edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030507103803", "length": 302, "is_new": 0}
{"page_id": 609, "title": "Milit�r historie", "text": "historyrnHistorie -- Milit�r historiernrnMilit�r historie er en registrering (i skrift eller p� anden m�de) af begivenheder i den menneskelige historie som falder indenfor kategorien \"konflikt\". Dette d�kker over en uoverenstemmelse mellem to stammer til en verdenskrig.rnrn==Se ogs�==rnrn* Krigsslag listern* V�benlistern* V�benrn* Imperialismern* Kolonialismern* Krigrn* Historie", "comment": "[[en:Military history]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021120212745", "length": 136, "is_new": 1}
{"page_id": 610, "title": "Krigsslag liste", "text": "of battlespl:S%B3ynne_bitwyrnrnKrigsslag listen viser en kronologisk oversigt over slag i den milit�re historie.rnrn*1275 Slaget ved Hovarn*1346 Slaget ved Crecyrn*1471 Slaget ved Brunkebjergrn*1535 Slaget ved �ksnebjergrn*1644 Slaget p� Kolberger Heidern*1676 Slaget om R�genrn*1676 Slaget ved Lundrn*1710 Slaget ved Helsingborgrn*1801 Slaget p� K�benhavns Redrn*1805 Slaget ved Austerlitzrn*1811 Xhosa-krig 4rn*1815 Slaget ved Waterloorn*1848 Tre�rskrigenrn*1850 Slaget p� Isted Hedern*1916 S�slaget ved Jyllandrn*1941 Slaget om Pearl Harborrn*1982 Falklandskrigenrn*2003 Golfkrigen 2003", "comment": "Crecy 1346", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030514111436", "length": 157, "is_new": 0}
{"page_id": 612, "title": "Systema naturae", "text": "tree fr:Syst%E9matique nl:Classificatie en Evolutie sv:Systema naturaernLinn��s Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnSeksualsystemet, systema naturae, er en systematisk metode til at opdele alle levende v�sener. Det blev f�rst udformet af svenskeren Carl von Linn� til beskrivelse af planter, men er siden blevet udvidet til ogs� at omfatte dyr. Systemet har haft samme grundl�ggende betydning for biologien som Det periodiske system har haft for kemien. Systemet er l�bende blevet udvidet siden, og nedenst�ende oversigt indeholder udover de oprindelige kategorier Dom�ne, Rige, R�kke, Klasse, orden, Familie, Sl�gt, Art ogs� de senere oprettede kategorier.rnGrundlaget for opdelingen er, at enhver organisme tilh�rer en art. Arter der ligner hinanden tilh�rer en sl�gt, der igen samles i en h�jere kategori.rnrn*Dom�ne: rn*Rige: Dyreriget, Planteriget, Svamperigetrn*R�kke: rn*Underr�kke:rnrn*Overklasse:rn*Klasse: pattedyrrn*Underklasse:rn*Kohort:rn*Overorden:rn*Orden: rovdyrrn*Underorden:rn*Overfamilie:rn*Familie: kattefamilien, hundefamilienrn*Underfamilie:rn*Tribus:rn*Sl�gt): Felis (sm� katte), Panthera(store katte)rn*Undersl�gt:rn*Art: tamkat (Felis catus), l�ve (Panthera leo)rn*Underart: Indisk l�ve (Panthera leo persica). Underart kaldes ogs� lokalform, dog ikke race (se dette ord).rn*Varitetrn*Provinensrn*formrn*CultivarrnEt navn p� en art som vitsippaen er sammensat af sl�gtnavnet (Anemone) og et artepitet (nemorosa); ofta bifogas dessutom en s.k. auktorsbeteckning som angiver hvem som har publiceret navnet (Linn�), s�ledes Anemone nemorosa L.rnrnSe ogs� scala naturae for Aristoteles klassifikationssystem.rnrnEn glimrende forklaring p� den zoologiske taksonomi findes p� http://hjem.get2net.dk/lars_skipper/kla_inddeling.htm", "comment": "tilf�jet link", "user": "Troelskn", "timestamp": "20030515134546", "length": 237, "is_new": 1}
{"page_id": 616, "title": "Niels Henrik David Bohr", "text": "Bohrfr:Niels Bohrnl:Niels Bohrde:Niels BohrrnrnNiels Henrik David Bohr (1885-1962), dansk fysiker som har bidraget afg�rende til forst�elsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken. Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik i 1922.rnrn===Biografi===rnBohr blev f�dt d. 7. oktober 1885 i K�benhavn. For�ldrene var Christian Bohr og Ellen Adler. Han d�de samme sted d. 18. november 1962.rnrnBohr blev uddannet fra K�benhavns Universitet i 1911, hvorefter han tog til Manchester i England og forskede hos Ernest Rutherford. I 1913 publiserede han en beskrivelse af atomets struktur. Denne beskrivelse er senere blevet kendt som Bohr modellen. Bohr blev i 1916 udpeget til professor p� K�benhavns universitet og til leder af det nyoprettede Institut for teoretisk fysik.rnrn==Eksterne adresser==rn*The Niels Bohr Institute, Historyrn*Google: Bohr,_Nielsrn*American Institute of Physics: Resources of the Niels Bohr Library", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030414155419", "length": 341, "is_new": 1}
{"page_id": 617, "title": "Kvantemekanik", "text": "mechanicses:Mec�nica cu�nticarnKvantemekanik (el. kvantefysik) er en gren af fysikken som besk�ftiger sig med stofs egenskaber p� lille skala.rnrn===Historie===rnrnI �r 1900 foreslog Max Planck at energi kan v�re kvantiseret. Denne ide opstod i et fors�g p� at beskrive den observerede frekvensfordeling af energi udsendt fra et sort legeme. Einstein forklarede i 1905 den fotoelektriske effekt ved p� tilsvarende vis at postulere at lysets energi er kvantiseret. I 1913 forklarede den danske fysiker Niels Bohr brintatomets spektrallinjer ved at antage kvantiserede energitilstande. Endeligt i 1924 fremf�rte Louis de Broglie sin teori for stoffets b�lgenatur.rnrnTrods deres succes var disse teorier rent f�nomenologiske: der var intet fundamentalt argument for kvantisering. Disse teorier kaldes overordnet for den gamle kvantemekanik.rnrnDen moderne kvantemekanik opstod i 1925 hvor Heisenberg udviklede matrix beskrivelsen, og hvor Schr�dinger udviklede b�lgebeskrivelsen og opstillede Schr�dinger ligningen. Schr�dinger viste efterf�lgende at de to tilgange er �kvivalente.rnrnWerner Heisenberg postulerede ubestemthedsprincippet i 1927. Kvantemekanikken udvikler sig til det der kendes som \"K�benhavnerfortolkningen\". I 1927 bliver kvantemekanikken ogs� forenet med den specielle relativitetsteori gennem Paul Dirac's arbejde. Paul Dirac udviklede ligeledes brugen af operatorteori i kvantemekanikken - specielt den indflydelsesrige bra-ket notation. I 1932 formulerede John von Neumann en streng matematisk basis for kvantemekanik formuleret som operatorteori.rnrnI 1940'erne blev kvanteelektrodynamikken udviklet at Richard Feynman, Freeman J. Dyson, Julian Schwinger og Shin-Ichiro Tomonaga.rnrnHugh Everett III formulerede mange-verden fortolkningen i 1956.rnrnKvantekromodynamikken tager sin begyndelse i de tidlige 1960ere. Teorien som vi kender den i dag blev formuleret af Polizter, Gross og Wilzcek i 1975. P� bagrund af pionerarbejde af Schwinger, Higgs, Goldstone og andre blev det uafh�ngigt p�vist af Glashow, Weinberg og Salam at den svage kernekraft og kvanteelektrodynamik kunne forenes i enkel elektrosvag kraft.rnrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*L�rdag 15. februar 2003, Det rene science fiction Citat: \"...Det er ikke stof, vi fors�ger at flytte. Det, vi flytter, er kvante informationen om stof....Forst�r du det ikke, k�re l�ser, s� fortvivl ikke. Kvantefysikkens far, vor egen Niels Bohr, sagde engang, at hvis man ikke kan blive svimmel ved at t�nke over perspektiverne i kvantefysikken, s� har man ikke forst�et noget som helst....\"rn*\"Kvanteteleportation - Science fiction dr�mmen, om at \"beame\" genstande fra sted til sted, er nu virkelighed - i det mindste for lyspartikler\", Anton Zeilingerrn*27. september 2001 Dansk gennembrud i kvanteforskning Citat: \"...Kvantekommunikation og teleportation er rykket et skridt n�rmere...Ph.d.-studerende Brian Julsgaard, forskningsadjunkt Alexander Kozhekin og professor Eugene Polzik har demonstreret det s�kaldte \"entanglement\" af to objekter, som hver is�r best�r af omkring en trillion atomer....Dermed kan et objekts tilstand transporteres fra et sted til et andet - teleportation er en realitet, men endnu kun i lille m�lestok ...\"rn*1957 Everett paper p� danskrn*Serge A. Winitzki 1993: Bem�rkninger til Mange-Verdener Tolkningenrnrnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Quantum Mechanicsrn*Google: Quantum Mechanics: Peoplern*The Quantum World, EPR:- Spooky Connections (entanglement) Citat: \"...Quantum theory upset Einstein because it gave him nothing better to grapple with than frustrating probabilities. In 1936, he got together with Boris Podolsky and Nathan Rosen to create the \"EPR paradox\". It's ironic that the spooky EPR connection has now been used in the lab to teleport photons, because the original reason for inventing the EPR paradox was to show that one of the implications of quantum theory was so unacceptable that it must be wrong or incomplete in some respect....\"rn*December 10, 1997 Science fact: Scientists achieve 'Star Trek'-like feat Citat: \"... If the notion of entanglement leaves your head spinning, don't feel bad. Zeilinger said he doesn't understand how it works either. \"And you can quote me on that,\" he said. . Prof. Anton Zeilinger ...\"rn*Quantum mechanicsrn*UniSci, 26-Nov-2001 Holograms Based On 'Spooky Action At A Distance' Citat: \"...It's the interference of the possible paths that encodes the holographic image of the hidden object, which is very spooky indeed. ...\"rn*IBM research: Quantum Teleportationrn*Web archive mirror: New Scientist, 28 June 1997: \"Light's spooky connections set distance record\"rn*Google: Quantum Mechanics Interpretationsrn*The Everett Interpretation: many worlds FAQ", "user": "Glenn", "timestamp": "20030419115554", "length": 411, "is_new": 1}
{"page_id": 621, "title": "Isbj�rn", "text": "bear sv:Isbj�rnnl:IJsbeerrnde: Eisb�rrneo:Blanka (polusa) ursornrnIsbj�rnen er en stor gullighvid bj�rn med pjusket pels, som kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kilogram. Isbj�rnen lever af s�ler, fisk, sneharer, polarr�ve, lemminger og s�fugle. Som fangstmetode bruger den sine store kl�er. Isbj�rnen har endvidere en fantastisk lugtesans. Isbj�rnen er st�rre og l�ngere end de �vrige bj�rne, med l�ngere hals og smallere hoved.rnrnrnBillede:Isbj�rn thumpnail.jpgrnrnBillede fra isbj�rn i K�benhavns zoologiske have stort billedernrnIsbj�rnen er k�nsmoden efter 3-4 �r og parringstiden er marts-maj. Den parrer sig kun hver 3. �r, og er i den periode dr�gtig i 7-8 m�neder og f�der som regel 2 unger. Dr�gtige hunner tilbringer vinteren i selvgravede snehuler. Ungerne er meget sm� ved f�dslen og blinde de f�rste 28-30 dage. Ungerne dier 1-2 �r, og klarer sig selv efter 2-3 �r. rnrnIsbj�rnen lever mest alene, men er aktiv b�de om dagen og om natten. Isbj�rnen er en god sv�mmer, men kan ogs� bev�ge sig hurtigt til fods. Isbj�rnen kan opn� en hastighed p� 55 kilometer i timen.rnrnIsbj�rnen har cirkumpolar udbredelse, mere specifikt har den udbredelsesomr�de langs kysterne i det arktiske omr�de. Inden for dens udbredelsesomr�de forekommer flere, mere eller mindre adskilte underbestande. I Gr�nland er isbj�rnen forekommende i b�de �st- og Vestgr�nland. P� Vestkysten forekommer isbj�rnene is�r i de omr�der, hvor drivisen l�gger sig t�t op ad kysten, det vil sige nord for og omkring Sisimiut. I Sydvestgr�nland forekommer der imidlertid ogs� isbj�rne, der bringes til omr�det med drivisen fra �stgr�nland. Isbj�rnene forekommer langs hele �stgr�nlands kyststr�kning. I store dele af �ret findes isbj�rnen ogs� p� drivisen mellem henholdvis Vestgr�nland og �stlige Canada, og �stgr�nland og Svalbard.rnrnIsbj�rnens stamtavle er ikke helt fastl�st, men den menes at have en 200.000 �rs historie, og oprindelig nedstamme fra den brune bj�rn. Isbj�rne og brune bj�rne kan f� f�dedygtigt afkom.rnrnStudier af indhold af milj�fremmede, menneskeskabte stoffer - de s�kaldte POP�er (persistent organic pollutants, for eksempel PCB og DDT) - har afsl�ret meget h�je niveauer i �stgr�nlandske isbj�rne. Koncentrationerne af POP i bj�rne skudt p� �stkysten er af samme st�rrelsesorden som koncentrationer fundet i isbj�rne ved Svalbard. P� Svalbard er der frygt for, at POP-niveauerne er s� h�je, at isbj�rnenes reproduktionsevne og k�nsorganer er skadet, og at deres immunsystemer er p�virket. Isbj�rnen jages, og der skydes cirka 100 isbj�rne om �ret. Disse to faktorer har sammen med den globale opvarmning, som har bevirket at isomr�derne er blevet mindre, gjort at isbj�rnen er et truet dyr.rnrnI Danmark kan der ses isbj�rne i K�benhavns zoologiske have og i Aalborg zoologiske have.rnrn* Latinsk navn: Ursus maritimus.rn* Klasse: Mammalia (Pattedyr).rn* Orden: Carnivora.rn* Familie: Ursidae (Bj�rnefamilen).rn* Alder: 25-30 �r. (I fangenskab \"London zoo\" er en isbj�rn blevet 41 �r). rn* V�gt: 300-500 kilogram.rn* L�ngde: 160-280 centimeter.rn* H�jde: 120-140 centimeter.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Focusrn* http://www.dyrebrevkassen.dk/rn* http://www.natur.gl/rn* Zoologisk have K�benhavn", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504162249", "length": 478, "is_new": 1}
{"page_id": 623, "title": "Sachsen-Anhalt", "text": "delstat i Tyskland. Hovedstad i delstaten er Magdeburg.rnrnAreal: 20.447 km2rnBefolkning: cirka 2.965.000 (1990)rnrn----rn===Henvisninger===rnSachsen-Anhalt online: http://www.sachsen-anhalt.de/", "comment": "kvadratkilometer -> km<sup>2</sup>", "user": "Christian List", "timestamp": "20021125170607", "length": 95, "is_new": 1}
{"page_id": 625, "title": "Psykologi", "text": "Lignende emner.", "comment": "DK5 link", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021203152542", "length": 354, "is_new": 1}
{"page_id": 627, "title": "R�mer", "text": "R�mer, projekteret dansk satellit hvis form�l var at unders�ge stjerners alder, temperatur, fysiske forhold og kemiske sammens�tning. R�mer skulle have v�ret sendt op med en russiske Soyuz-Fregat raket i 2006. Projektet strandede imidlertid i november 2002 p� manglende politisk opbakning. R�mer er opkaldt efter den danske naturvidenskabsmand Ole R�mer.rnrn----rn===Kilder===rn* Mange oplysninger p� [www.rummet.dk]rn* Mathiessen, P., R�mer er faldet til jorden, [Ingen�ren net, 27. november (2002)]", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021128110258", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 631, "title": "Klasse (biologi)", "text": "(biology) sv:KlassrnLinn��s Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnKlasse er i biologien en systematisk enhed, hvor flere klasser udg�r en R�kke og hvor en klasse best�r af flere ordener.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504145049", "length": 74, "is_new": 1}
{"page_id": 632, "title": "R�kke (biologi)", "text": "(biology)rnLinn��s Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnR�kke er i biologien en enhed omfattende en eller flere klasser.rnrnI nedenst�ende tabel er vist en oversigt over dyrer�kkerne.rnrnrnrnLatinrnDansk navnrnAntal arter i verdenrnrnAntal arter i DanmarkrnrnAnnelidarnLedormern15.000rnUkendtrnrnArthropodarnLeddyrrnrn950.000rnUkendtrnrnBrachiopodarnArmf�dderrn35rn1rnrnChaetognatharnPilormernrn100rn2rnrnChordatarnRygstrengsdyrrn55.456rnUkendtrnrnCnidariarnRibbegoplerrnrn100rn3rnrnCnidariarnPolypdyrrn9.000rn185rnrnCycliophorarnRingb�rerernrn2rn1rnrnEchinodermatarnPighudern7.000rn100rnrnEctoprocta rnMosdyrrnrn4.500rn160rnrnEntoproctarnUkendtrn150rn24rnrnEchiurarnTungeormernrn135rn3rnrnGnathiferarnHjuldyrrn2580rn1100rnrnGastrotricharnUkendtrnrn450rnUkendtrnrnHemichordatarnUkendtrn85rn2rnrnKinorhyncharnMudderdragerernrn150rnf�rnrnLoriciferarnKorsetdyrrn126rnUkendtrnrnMolluscarnBl�ddyrrnrn50000rn516rnrnNemertearnNemertinerrn900rn27rnrnNematodarnRundormernrn12000rnUkendtrnrnNematomorpharnH�rormern230rn4rnrnOnychophorarnFl�jlsdyrrnrn80rnIkke i DanmarkrnrnPoriferarnSpongierrn9000rn30-40 rnrnPlatyhelminthesrnFladormernrn20000rnUkendtrnrnPentastomidarnUkendtrn95rnIkke i Danmark rnrnPriapularnP�lseormern15rn2rnrnPhoronidarnUkendtrn15rn3rnrnSipuncularnStjerneormernrn250rn10rnrnTardigradarnBj�rnedyrrn400rn16rn rnrnrnAntallet af arter varierer kraftigt alt efter hvilken kilde der har foretaget opg�relse. Ovenst�ende talopg�relser skal derfor alene tages som vejledende inden for dyrer�kken.rnrnTabellen er sorteret efter dyrer�kkens latinske navn.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504144919", "length": 124, "is_new": 1}
{"page_id": 13380, "title": "Borgerkrig", "text": "Warde:B�rgerkriegrnKrig som foreg�r internt i et land og blandt landets egne indbyggere.rnrn== Kendte borgerkrige ==rn* Den Nordamerikanske Borgerkrig - 1861 - 1865rn* Den Spanske Borgerkrig - 17. juli 1936 - marts 1939", "comment": "[[en:Civil War]][[de:B�rgerkrieg]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504153216", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13381, "title": "Krig", "text": "Erkl�rede, fjendtlige handlinger mellem to eller flere lande.rnrnSe Krigsslag listen for en kronologisk oversigt over slag i den milit�re historie.", "comment": "Krigsslag liste", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504153427", "length": 6, "is_new": 1}
{"page_id": 633, "title": "Nobelprisen i litteratur", "text": "f�r Literaturrnen:Nobel Prize in Literaturerneo:Premio_Nobel_de_Literaturornes:Premio_Nobel/Literaturarnfr:Prix_Nobel_de_Litt�raturernnl:Nobelprijs_voor_de_Literatuurrnpl:Nagroda Nobla z literaturyrnrnVindere af nobelprisen i litteratur.rnrn1901 : Sully Prudhommern1902 : Theodor Mommsenrn1903 : Bj�rnstjerne Martinus Bj�rnsonrn1904 : Fr�d�ric Mistral, Jos� Echegaray Y Eizaguirrern1905 : Henryk Sienkiewiczrn1906 : Giosu� Carduccirn1907 : Rudyard Kiplingrn1908 : Rudolf Christoph Euckenrn1909 : Selma Lagerl�frn1910 : Paul Johann Ludwig Heysern1911 : Count Maurice (Mooris) Polidore Marie Bernhard Maeterlinckrn1912 : Gerhart Johann Robert Hauptmannrn1913 : Rabindranath Tagorern1915 : Romain Rollandrn1916 : Carl Gustaf Verner von Heidenstamrn1917 : Karl Adolph Gjellerup, Henrik Pontoppidanrn1919 : Carl Friedrich Georg Spittelerrn1920 : Knut Pedersen Hamsunrn1921 : Anatole Francern1922 : Jacinto Benaventern1923 : William Butler Yeatsrn1924 : Wladyslaw Stanislaw Reymontrn1925 : George Bernard Shawrn1926 : Grazia Deleddarn1927 : Henri Bergsonrn1928 : Sigrid Undsetrn1929 : Thomas Mannrn1930 : Sinclair Lewisrn1931 : Erik Axel Karlfeldtrn1932 : John Galsworthyrn1933 : Ivan Alekseyevich Buninrn1934 : Luigi Pirandellorn1936 : Eugene Gladstone O'Neillrn1937 : Roger Martin du Gardrn1938 : Pearl Buckrn1939 : Frans Eemil Sillanp��rn1944 : Johannes V. Jensenrn1945 : Gabriela Mistralrn1946 : Hermann Hessern1947 : Andr� Paul Guillaume Gidern1948 : Thomas Stearns Eliotrn1949 : William Faulknerrn1950 : Earl (Bertrand Arthur William) Russellrn1951 : P�r Fabian Lagerkvistrn1952 : Fran�ois Mauriacrn1953 : Sir Winston Leonard Spencer Churchillrn1954 : Ernest Miller Hemingwayrn1955 : Halld�r Kiljan Laxnessrn1956 : Juan Ram�n Jim�nezrn1957 : Albert Camusrn1958 : Boris Pasternakrn1959 : Salvatore Quasimodorn1960 : Saint-John Persern1961 : Ivo Andricrn1962 : John Steinbeckrn1963 : Giorgos Seferisrn1964 : Jean-Paul Sartre (declined the prize)rn1965 : Michail Aleksandrovich Sholokhovrn1966 : Shmuel Yosef Agnon, Nelly Sachsrn1967 : Miguel Angel Asturiasrn1968 : Yasunari Kawabatarn1969 : Samuel Beckettrn1970 : Aleksandr Isaevich Solzhenitsynrn1971 : Pablo Nerudarn1972 : Heinrich B�llrn1973 : Patrick Whitern1974 : Eyvind Johnson, Harry Martinsonrn1975 : Eugenio Montalern1976 : Saul Bellowrn1977 : Vicente Aleixandrern1978 : Isaac Bashevis Singerrn1979 : Odysseus Elytisrn1980 : Czeslaw Miloszrn1981 : Elias Canettirn1982 : Gabriel Garc�a M�rquezrn1983 : William Goldingrn1984 : Jaroslav Seifertrn1985 : Claude Simonrn1986 : Wole Soyinkarn1987 : Joseph Brodskyrn1988 : Naguib Mahfouzrn1989 : Camilo Jos� Celarn1990 : Octavio Pazrn1991 : Nadine Gordimerrn1992 : Derek Walcottrn1993 : Toni Morrisonrn1994 : Kenzaburo Oern1995 : Seamus Heaneyrn1996 : Wislawa Szymborskarn1997 : Dario Forn1998 : Jos� Saramagorn1999 : G�nter Grassrn2000 : Gao Xingjianrn2001 : Vidiadhar Surajprasad Naipaulrn2002 : Imre Kert�szrnrnDe �vrige nobelpriserrn*Fysikrn*Kemirn*Medicinrn*Fredrn*�konomirnrn=== kilde ===rn*http://www.nobel.se/literature/laureates/index.html", "comment": "Johannes Vilhelm Jensen -> Johannes V. Jensen (link!)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515075902", "length": 265, "is_new": 0}
{"page_id": 634, "title": "Nobelprisen i �konomi", "text": "Prize in Economicseo:Premio_Nobel_de_Ekonomikoes:Premio_Nobel/Econom�afr:Prix_Nobel_de_Science_�conomiquenl:Nobelprijs_voor_de_EconomiernrnDenne pris er indstiftet af sveriges riksbank og er derfor forskellig fra de andre nobel priser, idet den ikke var en del af Alfred Nobels testamente.rnrnPrismodtagere af nobelprisen i �konomirnrn*1969 -- Ragnar Anton Kittil Frisch, Jan Tinbergenrn*1970 -- Paul Samuelsonrn*1971 -- Simon Kuznetsrn*1972 -- John Hicks, Kenneth Arrowrn*1973 -- Wassily Leontiefrn*1974 -- Gunnar Myrdal, Friedrich Hayekrn*1975 -- Leonid Kantorovich, Tjalling Koopmansrn*1976 -- Milton Friedmanrn*1977 -- Bertil Ohlin, James Meadern*1978 -- Herbert Simonrn*1979 -- Theodore Schultz, Arthur Lewisrn*1980 -- Lawrence Kleinrn*1981 -- James Tobinrn*1982 -- George Stiglerrn*1983 -- Gerard Debreurn*1984 -- Richard Stonern*1985 -- Franco Modiglianirn*1986 -- James Buchanan Jrrn*1987 -- Robert Solowrn*1988 -- Maurice Allaisrn*1989 -- Trygve Haavelmorn*1990 -- Harry Markowitz, Merton Miller, William Sharpern*1991 -- Ronald Coasern*1992 -- Gary Beckerrn*1993 -- Robert Fogel, Douglas Northrn*1994 -- Reinhard Selten, John Nash Jr, John Harsanyirn*1995 -- Robert Lucas Jrrn*1996 -- James Mirrlees, William Vickreyrn*1997 -- Robert Merton, Myron Scholesrn*1998 -- Amartya Senrn*1999 -- Robert Mundellrn*2000 -- James Heckman, Daniel McFaddenrn*2001 -- George A. Akerlof, A. Michael Spence, Joseph E. Stiglitzrn*2002 -- Daniel Kahneman, Vernon L. SmithrnrnDe �vrige nobelpriserrn*Fysikrn*Kemirn*Medicinrn*Litteraturrn*Fredrnrn== Kilde ==rn* http://www.nobel.se/economics/laureates/index.html", "comment": "minus selvlink", "user": "Christian List", "timestamp": "20021215202742", "length": 208, "is_new": 1}
{"page_id": 635, "title": "Wilhem Hellesen", "text": "Wilhem Hellesen opfandt t�relementbatteriet i 1887 og samme �r grundlagde han sammen med V. Ludvigsen den fabrik der senere blev kendt som \"Hellesens Enke og V. Ludvigsen\" i K�benhavn.rnrnHellesen batteriet fik med det samme en enorm succes og allerede i 1890�erne eksporterede man til 60 lande og havde licensfabrikker i Wien, London og Berlin.rnWilhem Hellesen d�de i 1892 og n�ede derfor ikke selv at opleve den succes hans batteri fik.", "comment": "edit (\"Hellesens _Enke_\" f�rst efter Hellesens d�d)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030510080207", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 637, "title": "1987", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1982 1983 1984 1985 1986 - 1987 - 1988 1989 1990 1991 1992rnrn----rnF�dt rnrnD�dsfaldrn*Bob Fosse, koreograf og instrukt�r.rn*27. februar - Andy Warhol, amerikansk skuespiller.rn*31. oktober - Joseph Campbell, forfatter og ekspert inden for mytologi.rnrnBegivenhederrn*11. februar - British Airways b�rsnoteres.rn*11. februar - Filippinernes forfatning tr�der i kraft.rn*11. februar - USA foretager atompr�vespr�ngninger i Nevada.rn*24. februar - Supernova 1987a observeres som den f�rste supernova set med det blotte �je siden 1604.rn*28. maj - Mathias Rust lander p� Den r�de Plads i Moskva.rn*8. september Folketingsvalg i DanmarkrnrnSportrn*25. januar - Super Bowl XXI New York Giants (39) besejrer Denver Broncos (20)rnrnNobelprisenrn*Fysik - J. Georg Bednorz, K. Alexander M�llerrn*Kemi - Donald J Cram, Jean-Marie Lehn, Charles J Pedersenrn*Medicin - Susumu Tonegawarn*Litteratur - Joseph Brodskyrn*Fred - Oscar Arias Sanchez rn*�konomi - Robert Solow", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302105103", "length": 158, "is_new": 0}
{"page_id": 638, "title": "Uddannelse", "text": "eo:Edukado es:Educaci�n fr:�ducation nl:OnderwijsrnUddannelse er et udtryk der omfatter det at l�re en specifik f�rdighed, og sommetider mindre h�ndgribeligt: at f� viden, god d�mmekraft og visdom.rnrnUddannelsen begynder det �jeblik et barn f�des og forts�tter hele livet. For nogle er kampene og triumferne i det daglige liv meget mere l�rerige end en formel skolegang (Eller som Mark Twain siger: �Jeg lader aldrig skolen komme i vejen for min uddannelse�). Familiemedlemmer har en stor uddannende indflydelse - ofte mere end de selv indser � selvom familiens uddannende indflydelse er meget uformel.rnrnEn formel uddannelse indtr�ffer n�r samfundet forpligter sig til at uddanne folk, som regel de unge. En formel uddannelse har fordelen af at v�re rimeligt systematisk og grundig. Men kritikere har altid fremh�vet at de der s�rger for uddannelsen, om det er kirken, staten eller en anden gruppe, n�sten altid vil fors�ge at danne de studerende efter deres idealer.rnrnI de senere �r er en livslang uddannelse ved at blive almindelig, og mange voksne har opgivet at t�nke p� skolen som et sted kun for b�rn.rnDe seneste �rs teknologiske udvikling indenfor b�rbare apparater har ogs� gjort at man ikke beh�ver befinde sig p� skoleb�nken for at modtage undervisning. Ofte kan uddannelsen foreg� online lige pr�cis n�r vi beh�ver en viden om et eller andet specielt emne.rnrnLignende emner.rnrn==Kategorier==rn:Klassisk uddannelse - L�sning - Matematik - Sprog - Videnskab - Etik - Fysisk uddannelse - Religi�s uddannelsernrn==Formel uddannelse==rn:Folkeskole - Friskole - Efterskole - H�jskole - Teknisk skole - Gymnasium - Universitetrnrn==Uddannelsespolitik==rn:Analfabet - Standardiserede test - Uddannelsesreform - Skolevalg - Skolebestyrelsernrn==Uformel uddannelse==rn:Tidlig instruktion - Hjemmeskolernrn==Teori og metoder==rn:Uddannelsesfilosofi - Uddannelsesmetoder - L�remetoder", "comment": "baby -> barn", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309135800", "length": 342, "is_new": 0}
{"page_id": 640, "title": "DK5 00", "text": "DK5 rn00-07 V�rker af almindeligt og blandet indhold rnrn:00 Bogv�sen og bogh�ndv�rkrnrn::00.03 Systematik. Terminologirn::00.08 H�ndskrifterrn::00.09 Boghistoriern::00.1 Bogtrykrn::00.2 Andre trykprocesser. Reproduktionsteknikrn::00.3 Bogbinderirn::00.4 Bogmarkedet. Publiceringrn::00.6 Bogauktionskatalogerrn::00.7 Bibliofilirn::00.8 Private bogsamlingerrn::00.9 Ekslibris", "comment": "Gendannet", "user": "Christian List", "timestamp": "20021203231725", "length": 53, "is_new": 0}
{"page_id": 641, "title": "DK5 03", "text": "DK5 rn00-07 V�rker af almindeligt og blandet indhold rnrn:03 Encyklop�dier. Konversationsleksikarnrn::03.9 Opslagsb�ger af blandet indhold", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205181014", "length": 67, "is_new": 0}
{"page_id": 642, "title": "DK5 13", "text": "DK5 rn10-19 Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskning rnrn:13 Psykologi i alm. rnrn::13.1 Almen psykologirn::13.15 T�nkningens psykologirn::13.17 Emotionspsykologirn::13.2 Differentiel- og testpsykologirn::13.3 Personlighedspsykologirn::13.4 Udviklingspsykologirn::13.43 B�rne- og ungdomspsykologirn::13.5 Komparativ psykologirn::13.6 Dybdepsykologirn::13.7 Klinisk psykologi rn::13.9 Parapsykologi", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205180707", "length": 125, "is_new": 0}
{"page_id": 644, "title": "1988", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1983 1984 1985 1986 1987 - 1988 - 1989 1990 1991 1992 1993rnrn----rnF�dtrnrnrnD�dsfaldrn* juni - Hillel Slovak, Red Hot Chili Peppers, guitarist.rn* 19. oktober - Son House, blues-musiker.rn* Robert Heinlein, science fiction forfatter.rnrnrnBegivenhederrn*Akira, en anime film, udgives.rn*26. januar - Australien fejrer sin tohundred�rs dag.rn*11. februar - Anthony M. Kennedy udn�vnes til USA's h�jesteret.rn*10. maj Folketingsvalg i Danmark.rn*2. november - Internetvirusset Morris dukker op.rn*november - George Bush besejrer Michael S. Dukakis i det amerikanske pr�sidentvalg for 1988.rn*21. december, Pan AM flight 103 spr�nges i luften af terrorister over Lockerbie i Skotland.rnrnrnSportrn*31. januar - Super Bowl XXII Washington Redskins (42) besejrer Denver Broncos (10).rn*Sommer OL i Seoul i Korea.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Leon M. Lederman, Melvin Schwartz, Jack Steinbergerrn*Kemi - Johann Deisenhofer, Robert Huber, Hartmut Michelrn*Medicin - Sir James W. Black, Gertrude B. Elion, George H. Hitchingsrn*Litteratur - Naguib Mahfouzrn*Fred - FN's fredsbevarende styrker, New York.rn*�konomi - Maurice Allais", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302104658", "length": 177, "is_new": 0}
{"page_id": 645, "title": "Sommer OL", "text": "International multi sportsbegivenhed som afholdes hvert fjerde �r. De Olympiske Sommer Lege er den mest prestigefyldte sportskonkurrence i verden.rnrnOversigt over de Olympiske Sommer Lege:rn*Athen, Gr�kenland, 1896rn*Paris, Frankrig, 1900rn*Saint Louis, USA, 1904rn*Athen, Gr�kenland, 1906 rn*London, Storbritannien, 1908rn*Stockholm, Sverige, 1912rn*Berlin, Tyskland, 1916, (aflyses p� grund af 1. Verdenskrig)rn*Antwerpen, Belgien, 1920rn*Paris, Frankrig, 1924rn*Amsterdam, Holland, 1928rn*Berlin, Tyskland, 1936rn*Helsinki, Finland, 1940, (aflyses p� grund af 2. Verdenskrig)rn*London], Storbritannien, 1944, (aflyses p� grund af 2. Verdenskrig)rn*London, Storbritannien, 1948rn*Helsinki, Finland, 1952rn*Melbourne, Australien, 1956rn*Tokyo, Japan, 1964rn*Mexico City, Mexico, 1968rn*M�nchen, Tyskland, 1972rn*Montreal, Canada, 1976rn*Moskva, Sovjetunionen, 1980rn*Los Angeles, USA, 1984rn*Seoul, Sydkorea, 1988rn*Barcelona, Spanien, 1992rn*Atlanta, USA, 1996rn*Sydney, Australien, 2000rn*Athen, Gr�kenland, 2004rn*Beijing, Kina, 2008", "comment": "Indsat liste med by, land og �r fra eng. wiki.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021204090002", "length": 195, "is_new": 0}
{"page_id": 646, "title": "1989", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne - 1980'erne - 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'ernernrn�r: 1984 1985 1986 1987 1988 - 1989 - 1990 1991 1992 1993 1994rnrn----rnF�dtrnrnrnD�dsfaldrn*24. januar - Massemorderen Ted Bundy henrettes i den elektriske stol.rn*11. februar - George O'Hanlon, skuespiller/instrukt�r.rn*27. februar - Konrad Lorenz.rn*28. juni - Joris Ivens, filmproducent.rn*10. juli - Mel Blanc, lydskuespiller.rn*4. oktober - Graham Chapman, komiker.rn*5. november - Vladimir Horowitz, pianist.rn*22. december - Samuel Beckett, forfatter, prismodtager af Nobelprisen i litteratur 1969.rn*25. december - Nicolae Ceaucescu, tidligere rum�nsk diktator henrettes.rnrnrnBegivenhederrn*11. februar - Barbara Clementine Harris bliver indviet som den f�rste kvindelige biskop i den episkopale kirke.rn*1. marts - Bern-konventionen ratificeres af USA.rn*23. marts - Stanley Pons og Martin Fleischmann bekendtg�r kold fusion ved Utah's Universitet.rn*7. april - Den sovjetiske ub�d Komsomolets synker i Barentshavet.rn*4. juni - Massakre p� Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Massakren d�kkes live p� tv.rn*4. juni - Solidaritet vinder de f�rste frie valg i Polen siden 2. Verdenskrig. Begivenheden danner forbillede for en r�kke succesfulde ikke voldelige antikommunistiske revolutioner i �steuropa.rn*August - Asteroiden 4769 Castalia opdages ved hj�lp af radar fra Arecibo.rn*9. november - Berlinmuren \"rives ned\".rn*10. november - Kommunistregimet i Bulgarien v�ltes.rn*17. november - Deltagere i en fredelig studenterdemonstration i Prag gennembankes af kommunistisk politi. Datoen markerer begyndelsen p� fl�jlsrevolutionen, som v�lter den kommunistiske regering.rn*6. december - Ecole Polytechnique Massakren: en anti-feminist revolvermand myrder 14 unge kvinder ved �cole Polytechnique i Montreal.rn*22. december - Efter uger med blodige demonstrationer overtager Ion Illiescu pr�sidentposten i Rum�nien efter Nicolae Ceaucescu. Det kommunistiske diktatur oph�rer hermed.rn*George Bush efterf�lger Ronald Reagan som amerikansk pr�sident.rn*Fernando Collor de Mello vinder det f�rste valg i Brasilien i 29 �r.rnrnrnSportrn*22. januar - Super Bowl XXIII San Francisco 49ers (20) besejrer Cincinnati Bengals (16). rn*11. februar - USA's kvindelige kunstsk�jtemesterskab vindes af Jill Trenary.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Norman F. Ramsey, Hans G. Dehmelt, Wolfgang Paulrn*Kemi - Sidney Altman, Thomas R Cechrn*Medicin - J Michael Bishop, Harold E Varmusrn*Litteratur - Camilo Jos� Celarn*Fred - Tenzin Gyatso, den fjortende Dalai Lama.rn*�konomi - Trygve Haavelmo", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302104420", "length": 189, "is_new": 0}
{"page_id": 647, "title": "DK5 01", "text": "DK5rn00-07 V�rker af almindeligt og blandet indholdrnrn:01 Bibliografirnrn::01.1 Almene bibliografier, kataloger og fortegnelserrn::01.13 Enkelte bibliotekerrn::01.2 Bibliografier over enkelte personerrn::01.3 Almene institutionsbibliografier (underdelt geografisk)rn::01.4 Anonym- og pseudonymfortegnelserrn::01.5 Nationale bibliografier (underdelt geografisk)rn::01.6 Fagbibliografier (underdelt systematisk)rn::01.7 Regionalbibliografier og lokalbibliografier (underdelt geografisk)", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205181255", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 648, "title": "DK5 02", "text": "DK5rn00-07 V�rker af almindeligt og blandet indholdrnrn:02 Biblioteks- og arkivv�sen rnrn::02.1 Biblioteksteknik og -administration rn::02.2 Bibliotekshistorie (underdelt geografisk) rn::02.26 Danmark rn::02.3 Enkelte videnskabelige og faglige biblioteker (underdelt systematisk) rn::02.4 Enkelte folkebiblioteker rn::02.5 B�rnebiblioteksarbejde rn::02.6 Skolebiblioteksarbejde rn::02.7 Almene biblioteker for s�rlige brugergrupper. Ops�gende biblioteksarbejde rn::02.8 Dokumentations- og informationscentre rn::02.9 Arkivv�sen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205181121", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 649, "title": "DK5 04", "text": "DK5rn00-07 V�rker af almindeligt og blandet indholdrnrn:04 Samlinger. V�rker af blandet indhold (d�kkende flere fagomr�der) rnrn::04.1 Samlinger fra enkelte genrer rn::04.2 V�rker af blandet indhold (underdelt geografisk) rn::04.6 Danske forfatterern::04.9 Festskrifter af blandet indhold", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205180933", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 650, "title": "DK5 06", "text": "DK5rn00-07 V�rker af almindeligt og blandet indholdrnrn:06 Museumsv�sen i alm. rnrn::06.1 Museumsteknik og -administration rn::06.2 Almene museer og samlinger i enkelte lande (underdelt geografisk) rn::06.6 Danske museer og samlinger", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205180851", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 651, "title": "DK5 07", "text": "DK5rn00-07 V�rker af almindeligt og blandet indholdrnrn:07 Pressev�senrnrn::07.1 Journalistik. Presseetik rn::07.9 Pressens historie (underdelt geografisk)", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205180811", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 652, "title": "Carl von Linn�", "text": "von Linn�en:Carolus Linnaeuseo:Linnaeuses:Carl Linn�nl:Linnaeuspl:Carl von Linn�sv:Carl von Linn�rnbillede:Carl_von_Linn%E9.jpgrnCarl von Linn� levede fra 1707-1778. Han var naturforsker og l�ge og blev en af oplysningstidens st�rste skikkelser i Sverige.rnrnHans v�sentligste indsats var ved opstillingen af seksualsystemet med inddeling af planter, som blev fremlagt som systema naturae. (udgivet 1735 i Leiden). Carl von Linn� indf�rte ogs� dobbeltnavnsystemet for planter og dyr.rnrnCarl von Linn� gennemgik sin uddannelse gennem studier i Holland og England fra 1735-1738, og blev fra 1741 professor i naturhistorie i Uppsala, og forstander for den botaniske have. Carl von Linn�s originale botaniske have kan fortsat ses i Uppsala.rnrnGiftede sig i 1739 med Sara Morea, og blev sl�et til ridder i 1755.rnrnHans inddeling af dyreriget indeholdt seks grupper:rnrn* Navn (Dansk), Navn (Latin), Bem�rkningerrn* Pattedyr, Quadrupedia Quadripedia = \"De firfodede\"rn* Fugle, Aves,rn* Padder, Amphibia, omfattede ogs� visse slangerrn* Fisk, Pisces, omfattede ogs� hvalerrn* Insekter, Insecta, omfattede ogs� tusindben og visse krebsdyrrn* Orme, Vermes, en zoologisk rodekasse af alle andre dyr (fladorme, bl�ddyr, visse krebsdyr)", "comment": "Linn�s orginale botaniske have -> Linn�s originale botaniske have", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030328085432", "length": 170, "is_new": 0}
{"page_id": 653, "title": "Scala naturae", "text": "Scala naturae er udarbejdet af Aristoteles, og var med til at give ham betegnelsen zoologiens fader. Systemet blev grundlaget for klassifikationen af dyr i over 2000 �r. Aristoteles byggede blandt andet sin klassifikation p� indsamlinger foretaget af Alexander den store.rnrnAristoteles inddeling af dyrerigetrnrnDyr med blodrnLevendef�dende dyr:rn*Menneskerrn*Hvaler, s�lerrn*�vrige pattedyrrnrn�gl�ggende dyr:rn*Fugle rn*Padder og de fleste krybdyr rn*Slanger rn*Fisk rnrnDyr uden blodrn*Bl�ksprutterrn*Krebsdyrrn*Insekter, edderkopper, med flerern*�vrige bl�ddyr, pighude, med flerern*Spongier, gopler, med flerernrnInddelingen i dyr med blod og dyr uden blod holder dog ikke helt stik, da ogs� mange hvirvell�se dyr har blod. Inddelingen i levendef�dende og �gl�ggende dyr holder heller ikke stik, da der blandt andet findes slanger og �gler, der f�der levende unger og pattedyr (myrepindsvin og n�bdyr), der l�gger �g.rnrnSe ogs� Systema naturae for Carl von Linn�'s klassifikationssystem.", "comment": "grundlaget for klassifikationen af dyr for over 2000 �r siden -> grundlaget for klassifikationen af dyr i over 2000 �r", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212091857", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 654, "title": "Chordata", "text": "de:Chordata nl:Chordata sv:Ryggstr�ngsdjurrnLinn��s Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnSystematik af Organismer, Dom�ne: Eukaryota, Rige: Dyreriget Klasse: Rygstrengsdyr (Cordata)rn----rnChordata er den latinske betegnelse for dyrer�kken for rygstrengsdyr.rnrnI nedenst�ende tabel er vist en oversigt over rygstrengsdyrenernrnrnrnLatinrnDansk navnrnAntal arter i verdenrnAntal arter i DanmarkrnrnAvesrnFuglern9.934rn434rnrnAmphibiarnPadderrn5.276rn14rnrnCephalochordatarnTr�vlemundern20rn1rnrnPiscesrnFiskrn24.618rnukendtrnrnMammaliarnPattedyrrn4.595rn79rnrnReptiliarnKrybdyrrn8.013rn10rnrnUrochordatarnS�kdyrrn3.000rn36rn rnrnrnTalangivelserne er alene cirkaangivelser.", "comment": "Rettet fejl fiskeklassen hedder selvf�lgelig Pisces", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504152521", "length": 100, "is_new": 1}
{"page_id": 656, "title": "Latin", "text": "en:latin eo:Latina Lingvo es:Lat�n fr:latin nl:Latijn pl:%C5%81acinarnrnLatin er et indoeurop�isk sprog af den italiske gruppe. Latin var oprindelig dialekten i det antikke Latium (Rom med omegn), og var senere dominerende i den vestlige del af det romerske rige.rnrnFra omkring 300 e.Kr. var latin den vestlige kirkes sprog, og derigennem blev det det internationale sprog hvorp� l�rde og videnskabsm�nd i Europa udvekslede tanker og opdagelser. F�rst midt i 1800-tallet begyndte latinen at tabe i betydning. Dens plads er i dag overtaget af det engelske sprog.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030216222246", "length": 141, "is_new": 0}
{"page_id": 658, "title": "Erik 1. Ejegod", "text": "I EjegodrnErik 1. Ejegod var Danmarks konge fra 1095-1103. Han oprettede et �rkebispes�de i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenk�ret.rnrnErik Ejegod er den fjerde af Svend Estridsens s�nner som opn�r at blive konge i Danmark. Han v�lges til konge i 1095 efter broderen, Oluf Hungers, d�d. Erik Ejegod er ved sin broder Knuds side, da denne dr�bes i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid har nok at g�re med at bek�mpe venderne i Nordtyskland. Dette folkeslag tr�nges af germanerne, der er i f�rd med at kolonisere den �stlige del af Tyskland, og venderne sl�r sig p� plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base, R�gen, og han inds�tter sin s�sters�n Henrik som vendernes fyrste.rnrnErik Ejegod genoptager de tidligere kongers indsats for at l�srive den danske kirke fra �rkebisped�mmet i Hamburg-Bremen, og i 1103 lykkedes det ham med pavens velsignelse at oprette et selvst�ndigt dansk bispes�de i Lund. Asser, som Oluf har udn�vnt til biskop i Lund, bliver Nordens f�rste �rkebiskop. Ved samme lejlighed udvirker han at broderen, Knud den Hellige, bliver helgenk�ret.rnrnErik beslutter i 1103 at drage p� pilgrimsf�rd til Jerusalem, som i 1099 under det f�rste korstog er tilbageerobret fra muslimernes bes�ttelse. Erik rejser med sit store f�lge over Novgorod i Rusland, og han bes�ger kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklag�rd) med hans garde af nordiske 'v�ringer'. Han n�ede dog aldrig frem, men d�r p� Cypern - vistnok ved Paphos, hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil, forts�tter til Det hellige Land, hvor hun skal v�re d�d af sygdom p� Oliebjerget. De efterlader s�nnen Knud Lavard.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030508075155", "length": 77, "is_new": 0}
{"page_id": 661, "title": "Gregorianske kalender", "text": "Kalender en:Gregorian Calendar eo:Gregoria kalendaro es:Calendario Gregoriano fr:Calendrier Gr�gorien nl:Gregoriaanse kalender pl:Kalendarz_gregoria�skirnDen gregorianske kalender er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr p� hvilken dato det er i l�bet af �ret.rnrnAt lave en kalender der pr�cis d�kker et �r, giver lidt problemer, da det \"tropiske �r\" er ikke p� 365 d�gn, men p� 365,24219878 d�gn. Da den overskydende del siden oldtiden har v�ret erkendt til at v�re et kvart d�gn, indf�rte Julius C�sar, efter forslag af gr�keren Sosigenes, i �r 46 f.Kr. den julianske kalender. If�lge den julianske kalender skulle �r rndelelig med fire v�re skud�r, dvs. indeholde 366 dage i stedet rnfor normalt 365 dage. Det julianske �r har derfor l�ngden 365,25 dage.rnrn�rsl�ngden p� 365,25 dage gjorde dog at der i 1500 tallet var kommetrnen afvigelse p� ca. 10 d�gn, s� i 1582 indf�rte Pave Gregor d. 13.rnden gregorianske kalender. Samtidig med indf�relsen af denne kalenderrnblev datoen rettet med 10 dage. rnrnDet er bem�rkelsesv�rdigt at den gregorianske kalender blev fastlagt medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne.rnrnDen gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skud�r hvertrnfjerde �r, men til geng�ld er �r delelige med 100 ikke skud�r, rnundtagen �r der er delelig med 400, som er skud�r.rnDette giver en �rsl�ngde p� i snit 365,2425 dage, meget t�trnp� det �nskede. Denne kalender giver kun en fejl p� ca. 3 dage rnp� 10000 �r. S� er man perfektionist, s� burde �r delelig med 3600 rnikke v�re skud�r.rnrnDen gregorianske kalender blev desv�re indf�rt af paven lige efter rnLuther og reformationen, s� mange protestantiske fyrsted�mmer og landernindf�rte f�rst den nye kalender meget senere. rnI Danmark blev den gregorianske kalender indf�rt den 1. marts 1700 efter forarbejde af Ole R�mer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar (alts� et spring i datoen p� 11 dage).rnrnDen russisk ortodokse kirke benytter stadig den gamle julianske kalender, rnog det er derfor de fejrer jul omtrent p� samme tidspunkt som vi rnfejrer Hellig Tre Konger.rnrnSkal man til at beregne ugedag, eller antal dage mellem rnto datoer, vil en algoritme derfor kun give fornuftige data, s�fremtrnman tager hensyn til hvilket land det drejer sig om, og datoenrnfor den gregorianske kalenders indf�relse, samt hvilken datornman foretog justeringen.rnrnSe gregorianske kalender (algoritme), for en uddybende gennemgang af en algoritme til beregning af ugedage og datoer.", "comment": "Dato for indf�rsel af den kalenderen i Danmark", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112126", "length": 378, "is_new": 0}
{"page_id": 663, "title": "Gregorianske kalender (algoritme)", "text": "Skal man til at beregne ugedag, eller antal dage mellem rnto datoer i den gregorianske kalender, vil en algoritme kun give fornuftige data, s�fremtrnman tager hensyn til hvilket land det drejer sig om, og datoenrnfor den gregorianske kalenders indf�relse, samt hvilken datornman foretog justeringen.rnrn== Opbygning af algoritmen ==rnrnDet f�rste man opdager ved at se p� kalenderen er at den er opbyggetrnaf �r, m�neder, og dage, hvor der ikke umiddelbart ser ud tilrnat v�re nogen p�n line�r sammenh�ng. Et brute-force kodet program til rnugedags beregning vil derfor kunne komme til at best� af mange \"if/case\" rnkonstruktioner til at tage h�jde for de forskellige regler. rnrnFor at undg� dette indser man at der m� laves en anden skala, f.eks.rnantal dage siden et \"fiktivt\" �r 0. Dette er meget nemmere at udregne,rnidet reglerne i den gregorianske kalender er meget klare.rnS� antallet af dage fra �r 0 til den 0. januar kan s� beregnesrnp� f�lgende m�de:rnrn /* der benyttes heltals divison ! */rn Faktor = 365*�R + (�R-1)/4 - (�R-1)/100 + (�R-1)/400 ;rnrnForkortes lidt f�s:rnrn Faktor = 365*�R + (�R-1)/4 - ((�R-1)/100)*3/4 ;rnrnN�ste problem bliver februar, som kan v�re p� enten 28 eller 29 dage.rnAlle andre m�neder har et fast antal dage. Det nemmeste errnat flytte �rets start til marts, idet februar s� kommer sidst,rns� beh�ves der ikke at tages hensyn til om det er skud�r ellerrnej, n�r den aktuelle \"faktor\" skal udregnes for en given dato.rnNu mangler der s� kun, at f� lavet en lin�r sammenh�ng mellemrndag i �ret og aktuel m�ned og dag. Hvis man starter med at t�lle rnfra marts f�r man f�lgende tabel:rnrnrnrnM�nedrnAntal dagernDag i �ret-rnrnrnmartsrn31rn0rnrnrnaprilrn30rn31rnrnrnmajrn31rn61rnrnrnjunirn30rn92rnrnrnjulirn31rn122rnrnrnaugustrn31rn153rnrnrnseptemberrn30rn184rnrnrnoktoberrn31rn214rnrnrnnovemberrn30rn245rnrnrndecemberrn31rn275rnrnrnjanuarrn31rn306rnrnrnfebruarrn28/29rn337rnrnrnI altrn rn365/366rnrnrnrnNu kunne en s�dan tabel l�sning v�re ideel, og de fleste ville nok kunnernstille sig tilfreds her. Algoritmen ville komme til at se ud somrnf�lgende:rnrn /* der benyttes heltals divison ! */rn if (M�ned year;rn m = tm->month;rn if ( tm->month day + 59;rn }rnrnDatastrukturen for RTCtime er lavet for at holde lidt styr p�rndag, m�ned og �r.rnrn== Beregning af ugedag ==rnrnDer er 7 dage i en uge, og dagene gentager sig hele tiden, s�rnberegning af ugedag kan nemt g�res ved modulus 7. �nskes derudoverrnat s�ndag er ugedag nr. 0, skal der f�rst adderes 6 til faktoren.rnrn /*------------------- weekday ------------------------------*/rn /* returns weekday, sun=0, mon=1,..... : */rn int weekday(RTCtime *tm)rn { rn return (int) ( (factor(tm)+6) % 7UL );rn }rnrn== Beregning af antal dage mellem to datoer ==rnrnDenne kan g�res meget enkel med factor():rnrn Dage = labs ( factor(Dato1) - factor(Dato2) ).rnrnC-funktionen labs() udregner den absolute v�rdi.rnrn== Kontrol af om en dato er ok ==rnrnVed indtastning af datoer er der ofte behov for at kontrollerernom datoen er gyldig, s� f.eks. datoer som d. 29. februar 1995 ellerrn31. april ikke accepteres. �ret kontrolleres p� s�dvanlig vis, evt. rnsuppleret med, at det for Danmark skal v�re fra og med marts 1700.rnM�neden er nem at kontrollere, idet det self�lgelig er et talrnfra 1 til 12. Antallet af dage i m�neden kan med factor() letrnberegnes, idet den fremg�r som antallet af dage mellem den f�rsterni den aktuelle m�ned og den 1. i n�ste m�ned. En simpel procedurerntil at foretage en s�dan kontrol er date_ok().rnrn /*------------------- date_ok ------------------------------*/rn int date_ok(RTCtime *t)rn /* returns 0 if date not ok, else days in month is returned */rn {rn LONGWORD f1;rn RTCtime tmp;rn rn if ( (t->year year >9998) ) return 0;rn if ( (t->month month > 12) ) return 0;rn if ( t->day day ) return 0;rn else return (int) f1; /* if ok return days in month */rn }rnrnrn== Adder N dage til en dato, og udregn den nye dato ==rnrnDet nemmeste er at udregne factor() for datoen og addere de N dage: rnrn F = factor(dato) + N ;rnrnDerefter divideres med 365.2425, og det fremkomne tal skulle gerne v�re rn�rstallet:rn �R= F * 10000UL / 3652425UL;rnrnSom kontrol udregnes F1 = factor( 1.jan.�R), og F2 = factor( 1.jan.(�R+1).rnHvis der p� grund af afrundingsfejl ikke g�lder uligheden:rnrn F1 F. Dagen kan s� findes rnsom differencen mellem Fm og F.rnrn== Litteraturhenvisning ==rn* TI Programmerbar 58/59, Standardbibliotek, 1977, (manual).rn* Nordisk Konversations Leksikon. Focus, 1972, Gjellerup.rn* Databog i fysik og kemi. F&K forlaget. ISBN 87-87229-09-9 .rn* http://www.rundetaarn.dk/dansk/observatorium/gregory.htmlrn* http://www.mayland.dk/leksikon.htm", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302133710", "length": 127, "is_new": 0}
{"page_id": 665, "title": "Ursidae", "text": "Dyreriget, R�kke: Chordata, Klasse: Mammalia, Orden: Carnivora, Familie: Ursidaern----rnUrsidae er en Familie af pattedyr, bedre kendt som bj�rne. Bj�rne kan findes p� alle kontinenter, med undtagelse af Australien. Bj�rne forefindes dog prim�rt p� den nordlige halvkugle, og i Afrika er den alene kendt fra Atlasbjergene i Marokko, hvor den nu er udd�d.rnBj�rne vejer fra 300 til 800 kilogram, og er typisk brune, sorte eller hvide. Enkelte har hvide markeringer p� brystet eller i ansigtet.rnrnBj�rnefamilien deles op i to underfamilier med i alt 9 racer.rnrnUnderfamilie Ailurinaernrn* Ailuropoda melanoleuca (panda, panda bj�rn, gigantpanda)rn* Ailurus fulgens, (r�d panda)rnrnUnderfamilie Ursininaernrn* Helarctos malayanus (Sol bj�rn)rn* Melursus ursinus (Sloth bear)rn* Tremarctos ornatus (Spectacled bj�rn)rn* Ursus americanus (Amerikansk sortbj�rn) rn* Ursus arctos (Brun bj�rn, Grizzly bj�rn) rn* Ursus maritimus (Isbj�rn) rn* Ursus thibetanus (Asiatisk sortbj�rn)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504154441", "length": 110, "is_new": 1}
{"page_id": 670, "title": "Panda", "text": "melanoleuca, ogs� kaldet panda, den store panda og k�mpepanda er et pattedyr i bj�rnefamilien.rnrnPandaen blev f�rste gang beskrevet i 1869 af den franske mission�r P�re Armand David.rnrnBillede:panda-thumbnail.jpgrnrnHua Mei, baby panda f�dt i San Diego Zoo i 2000. Billedet er taget sommeren 2001.rnrnSelvom pandaen er systematiseret som et rovdyr, er dens kost prim�rt vegetarisk. Pandaen lever n�stent udelukkende af bambus. �g og enkelte insekter/rotter indg�r dog ogs� i kosten. Selve placeringen af pandaen har derfor v�ret problematisk for videnskaben. En del mener at den er mere besl�gtet med halvbj�rnene, for eksempel vaskebj�rnen og n�sebj�rnen.rnPandaen er fjernt relateret til den r�de panda. Det f�lles navn er dog opst�et ud fra deres f�lles kost - bambus. Pandaen bruger op til 14 timer om dagen p� at �de. Der er ikke ret megen n�ring i bambus, s� en voksen panda er n�dt til at spise mellem 10 og 20 kilo om dagen for at overleve. rnrnPandaen lever i 1.500-3.500 meters h�jde i de kinesiske t�geskove. Omr�det kan afgr�nses til 5.900 kvadratkilometer i de kinesiske provinser Sichuan, Gansu og Shanzi. De kinesiske t�geskove er dog ved at forsvinde. De er blevet f�ldet for at skaffe tr� og give plads til landbrugsjord, huse og veje. Inden for de seneste 20-30 �r har pandaen mistet omkring halvdelen af sine levesteder, og i stedet for store, sammenh�ngende skove var der p� et tidspunkt n�sten ikke andet end mindre \"�er\" tilbage. Pandaerne er derfor blevet delt op i mindre grupperinger. Magemulighederne er blevet mindre, og der er stor risiko for indavl. Endvidere blomstrer bambusplanterne med j�vne mellemrum, hvorefter de d�r. Dette sker over store omr�der og der kan g� op til 20 �r, f�r bambusen igen kan levere f�de til pandaen. Da pandaen ikke l�ngere har mulighed for at flytte sig til andre omr�der, bliver dette katastrofalt. Pandaen er derfor en truet art. Der er alene omkring 1.000 dyr tilbage i Kina. Dertil kommer nogle f� i zoologiske haver rundt omkring i verden.rnrnHanner og hunner lever hver for sig. Det er grunden til det gamle kinesiske navn for pandaer: \"skovens eneboere\". Hvis parringen skal have den mindste chance for at lykkes, er det afg�rende, at hannens brunsttid falder sammen med hunnens �strus (l�betid). I l�betiden udvikles flere �strogener i hunnens blod, og p� det tidspunkt skal hannens s�d v�re p� det h�jeste. Denne periode, hvor parringen skal finde sted, begr�nser sig til 1-3 dage. Pandaen har derfor en utrolig lav f�dselsrate, b�de i dens oprindelige omr�der og i fangenskab. rnrnPandaen er tidligere blevet jaget p� grund af sin pels, og krybskytter jager den fortsat som f�deemne og for pelsen. Der er dog h�je straffe for at skyde en panda.rnrnPandaen er dr�gtig i cirka 5 m�neder. Den f�der som regel kun en enkelt unge ad gangen. En nyf�dt panda vejer bare 100 gram. Den er blind og n�sten n�gen de f�rste uger, men moderen passer godt p� den, og den vokser hurtigt. Den forlader sin mor, n�r den er cirka 1� �r gammel. rnrnPandaen har en us�dvanlig pote, med en tommelfinger og fem fingre. Den ekstra tommelfinger er egentlig en modificeret h�ndledsknogle.rnrnPandaen bliver plaget af en dr�berorm p� grund af al den bambus den spiser. Ormen hedder Ascaris Schroederi. Den angriber op til 70% af alle pandaer i naturen og formerer sig i tusindvis i tarmsystemet. Pandaen sluger bambussen, hvilket giver den d�rlig ford�jelse. Dens vane med at g�, spise og efterlade sin g�dning samtidig er noget som tiltr�kker ormen. I Zoologiske haver kan dette problem holdes nede.rnrnPandaen har l�nge v�ret en favorit blandt offentligheden, da den fremst�r meget babyagtig - en levende teddybj�rn. Bj�rnen vises ofte ogs� som en fredfuldt bj�rn der spiser bambus, i mods�tning til en jagende bj�rn. Den har en hvid/gullig og sort pels, sm� sorte �rer og store sort pelsede �jne.rnrnPandaen er symbol for Verdensnaturfonden (WWF), og har v�ret dette siden organisationens stiftelse i 1961.rnrnPandaen kan i Europa ses i zoologisk have i Berlin (Tyskland), Madrid (Spanien), Vincennes (Paris, Frankrig) og Wien (�strig). rnrn* Rige: Animalia (dyreriget)rn* R�kke: Chordatarn* Klasse: Mammaliarn* Orden: Carnivorarn* Overfamilie: Canoidearn* Familie: Ursidae (bj�rnefamilien)rn* Underfamilie: Ailurinaern* Sl�gt: Ailuropodarn* Art: Ailuropoda melanoleucarn* l�ngde: 1,2-1,5 meterrn* V�gt: 85-110 kilo for en voksen pandarn* Alder: 30 �rrn* Dr�gtighedsperiode: cirka 120-140 dage", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504162955", "length": 526, "is_new": 1}
{"page_id": 668, "title": "R�d panda", "text": "pandarnAilurus fulgens ogs� kaldt r�d panda, er prim�rt et vegetarspisende pattedyr. Ailurus fulgens kan overs�ttes til noget i retning af \"ildfarvet kat\" eller \"skinnende kat\". Lokalt i Nepal kaldes den r�de panda \"wha\" og \"chitwa\" efter dens stemme. Den r�de panda kaldes ogs� for lille panda eller kattebj�rn.rnrnFamilietilh�rsforholdet er forskelligt alt efter kilde. Dyret placeres b�de i bj�rnefamilien og i procyonid familien.rnrnR�d panda kan findes i Himalaya og Kina. Mere specifikt i Nepal, Sikkim, Bhutan, nordlige Burma og det sydlig-centrale Kina i provinserne Yunnan og Sichuan.rnrnLigesom den store panda spiser den store m�ngder af bambus, men kosten inkluderer ogs� frugt, r�dder, agern, b�r, �g, gr�s og lav. R�de pandaer i fangenskab spiser ogs� k�d. Den r�de panda er en suver�n klatrer og skaffer hovedparten af sin f�de i tr�er. Den r�de panda lever i skove og bambustykninger i 1.800-4.000 meters h�jde. Den r�de panda kan springe op mod 1� meter, n�r den springer fra gren til gren. Den synes at foretr�kke lidt koldere temperaturer end den store panda. Hunnerne kr�ver hule tr�er eller andre gemmesteder i deres omgivelser s� de har et sted at f�de deres unger. Pandahunnen flytter fra bolig til bolig n�r hun har f�dt sine unger, for at minimere risikoen for, at rovdyr skal finde hende. Pandahunner finder deres f�de indenfor et territorie p� omkring 3,4 kvadratkilometer.rnrnDen r�de panda lever som voksen isoleret og er mest aktiv om natten. Den r�de panda f�r et kuld p� 1-4 unger (normalt 2) mellem midt i maj til midt i juli. Ungerne f�des med pels, men er blinde og hj�lpel�se. Pandaen begynder at indtage fast f�de omkring femm�neders alderen. Den f�dedygtige alder n�s efter 18-20 m�neder. rnrnDen r�de pandas pels er orange-r�d med sorte ben og underside og en lang stribet hale. Dens ansigt er hvidt med orange-r�de \"t�restriber\". Hannerne har s�rlige kirtler ved haleroden, som de benytter til at lave duftmarkeringer for at afm�rke deres territorier. En ekstra tommelfinger benyttes til at holde fast p� bambusgrene. Fods�lerne er beh�rede for at begr�nse varmetabet og for at give bedre greb p� v�de grene.rnrnArten er truet, prim�rt p� grund af at leveomr�derne bliver mindre, men der drives ogs� en del krybskytteri mod den r�de panda p� grund af dens pels. Den r�de panda er et CITES II dyr og den er beskyttet i Nepal og Kina. Pandaen blev erkl�ret udrydningstruet i marts 1988. Man kender ikke antallet af dyr i naturen.rnrnDen r�de panda blev f�rst opdaget i 1825 og var de n�ste 50 �r, den eneste panda man kendte til i den vestlige verden.rnrn* Rige: Animalia (dyreriget)rn* R�kke: Chordatarn* Klasse: Mammaliarn* Orden: Carnivorarn* Overfamilie: Canoidearn* Familie: Ursidae (bj�rnefamilien) Kan ogs� placeres i procyonidrn* Underfamilie: Ailurinaern* Sl�gt: Ailurusrn* Art: Ailurus fulgensrn* V�gt: 3-6 kilogram (hanner lidt st�rre end hunner)rn* L�ngde: 79-112 centimeter fra snudespids til halespids (halen er 30-60)rn* Dr�gtighed: Mellem 85 og 145 dagern* Alder: 13 �r og 5 m�neder (i fangenskab)", "comment": "Flyttet til diskussionsside", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030507202132", "length": 235, "is_new": 1}
{"page_id": 989, "title": "Mellem�sten", "text": "Osten en:Middle East ja:中近東rnrnMellem�sten ligger syd-vest for Asien og nord-�st for AfrikarnrnBest�r af landene omkring den �stlige del af Middelhavet og �st herfor, samt landene ved den Persiske Bugt.rnrnDet er ikke helt klart defineret hvilke lande der tilh�rer regionen.rnrnLande i Mellem�sten :rnrn*Iranrn*Irakrn*Israelrn*Jordanrn*Libanonrn*Libyenrn*Syrienrn*Tyrkietrn*�gyptenrnrnEn �ldre betegnelse for samme omr�de er n�rorienten.rnBetegnelsen bruges som regel i politiske, �konomiske, historiske o.lgn. situationer. I geografiske sammenh�nge anvendes ofte betegnelsen vestasien, her er landene beliggende i [Afrika] dog ikke inkluderet.", "user": "194.239.66.46", "timestamp": "20030415181425", "length": 316, "is_new": 0}
{"page_id": 675, "title": "Dans", "text": "en:Dance eo:Danco es:Danza fr:dansernDans har alle dage v�ret en m�de for folk at udtrykke deres sj�l og energi. Det kendes bla. gennem de forskellige stammedanse der er med til at binde en kultur sammen.rnI nyere tid, med indtoget af individualismen, er mange g�et v�k fra at udtrykke deres sj�l, og dansen har mere taget form af at v�re et overfladisk udtryk for brunst.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210154801", "length": 320, "is_new": 0}
{"page_id": 677, "title": "Gorm den Gamle", "text": "den gamleen:Gorm the Old of DenmarkrnGorm den Gamle er historisk opgjort til den f�rste danske konge. Der var dog konger f�r ham, de historiske kilder herom er dog meget spartanske.rnrnGorm den Gamle n�vnes f�rste gang som dansk konge 936 og han d�de vistnok 958/959.rnrnGorm den Gamle var gift med Thyra (if�lge Jellingstene s� hed hans kone Tove). Begge er gravsat i Jelling, hvor Gorm havde s�de.rnrnParret blev antagelig f�rst begravet i Nordh�jen i Jelling. Efterf�lgende fik de s� en kristen begravelse i kirken ved siden af h�jen, muligvis da deres s�n Harald Bl�tand blev kristen og rejste den store Jellingsten med indskriften:rnrn\"Harald konge b�d g�re disse minder efter Gorm sin fader og Tove sin moder,rnden Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.\"rnrnGorm den gamle rejste omkring 950 den lille Jellingsten med indskriften:rnrn\"Gorm konge gjorde kumler (minder) disse efter Tove sin kone Danmarks bod.\"rnrnI 1978 fandt man skeletrester med mere under kirkegulvet. Desuden fandt man en m�ngde guldtr�de, der havde v�ret indv�vet i en kongelig dragt. Gorms formodede knogler blev i en l�ngere periode unders�gt og scannet p� Nationalmuseet. Den 30. august 2000 blev Gorms knogler f�rt tilbage til Jelling Kirke. De blev lagt i et metalskrin i et st�bt betonkammer foran koret i kirken. P� d�kstenen st�r indskriften:rnrn\"Kong Gorm h�jsat 959 og siden gravlagt her.\"rnrnHvis det virkelig er Gorm kan man konstatere, at han var 40-50 �r dan han d�de, og at han var ca. 172 cm h�j - en ret h�j mand dengang. Han var ikke kraftig bygget, men som det hedder i rapporten \"i lighed med de fleste midaldrende danskere til enhver tid led han af slidgigt i den nederste del af rygs�jlen\".rnrnGorm havde gigt. Det er stort set det eneste, man med nogenlunde sikkerhed ved om den konge, der betragtes som den egentlige stamfader til hele den danske kongesl�gt, og som man via stamtavlerne - godt nok ad mange sn�rklede veje - kan f�re vor nuv�rende dronning tilbage til.rnrnKong Gorm fik to s�nner med Thyra: Knud og Harald. Knud omkom under et togt til England. Gorm elskede Knud og havde svoret ved Thor og Odin, at han ville sl� den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds d�d. I stedet for at overbringe budskabet til kongen, h�ngte Thyra sorte kl�der for vinduerne og kl�dte sig i en gammel s�k. Gorm spurgte hende, om det bet�d, at Knud var d�d, hvortil hun svarede: \"Det sagde du, herre, og ikke jeg.\".rn(Mon ikke at der er to Konger, som er blandet sammen?! Der var en dansk konge i England, som hed Gorm og havde en s�n som hed Knud)rnrnGorm den Gamle kaldes ogs� Gorm Engl�nder, Gottorm svends s�n og Orm. Kilde: Adam af Bremen og Sagn.rn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030315103657", "length": 227, "is_new": 0}
{"page_id": 678, "title": "Asiatisk sortbj�rn", "text": "thibetanusrnUrsus thibetanus, ogs� kaldet den asiatiske sortbj�rn forefindes prim�rt i de v�de skove i det sydlige Asien, inklusive Pakistan, Afghanistan, Indien og Kina, og ogs� l�ngere mod nord i Rusland, Korea, Taiwan og Japan. Arten indeholder 7 til 8 underarter. Omtales ogs� som himalayisk sortbj�rn eller Tibetansk sortbj�rn.rnrnDen asiatiske sortbj�rn ligner sin amerikanske modpart med sin sorte krop, runde hoved og store �rer som sider langt fra hinanden. Hannen og hunnen er v�sentlig forskellige i st�rrelse. Hannen vejer fra 50-115 kilogram og hunnen vejer 65-90 kilogram. Den asiatiske sortbj�rn har korte kl�er p� 4-5 centimeter, men kan alligevel klatre godt i tr�er. Den har en tyk manke af pels, som ligner l�bebj�rnens. Dens bryst er markeret med et halvm�neformet omr�de af cremefarvet pels, og den samme farve kan ses omkring dens l�ber og kind.rnrnDen asiatiske sortbj�rn spiser mest k�d, men ogs� termitter, biller, larver, honning, frugt, n�dder, gr�s, b�r og krydderplanter st�r p� menuen. N�r f�dekilderne er mangelfulde, som i Japan, er bj�rnen plante�dende. Jagten foreg�r prim�rt om natten.rnrnBj�rnen er en god sv�mmer. rnrnAf naturlige fjender har bj�rnen tigre, brune bj�rne og ulve.rnrnrnKlassifikationrn* Rige: Animaliarn* R�kke: Chordatarn* Klasse: Mammaliarn* Orden: Carnivorarn* Familie: Ursidaern* Underfamilie: Ursinaern* Sl�gt: Ursusrn* Art: Ursus thibetanusrn* V�gt: 90 til 115 kilogram", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504160945", "length": 58, "is_new": 1}
{"page_id": 680, "title": "DK5 10", "text": "DK5rn10-19 Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskningrnrn:10 Filosofi i alm. rnrn::10.8 Filosofiske skoler og retninger rn::10.9 Filosofiens historie i alm. rn::10.92 Enkelte lande (underdelt geografisk) rn::10.96 Danmark", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021210104851", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 681, "title": "DK5 14", "text": "DK5 rn10-19 Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskningrnrn:14 Okkultisme rn::14.1 De esoteriske rn::14.3 Spiritisme", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021210105319", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 682, "title": "DK5 15", "text": "DK5rn10-19 Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskningrnrn:15 Etik i alm. rn::15.2 Praktisk etik i alm. rn::15.3 Familielivets etikrn::15.4 Seksuallivets etikrn::15.5 Socialetik rn::15.7 Internationale forholds etikrn::15.8 Stimulansforbrugets etikrn::15.9 Etik over for dyr", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205180434", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 683, "title": "DK5 16", "text": "DK5rn10-19 Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskningrnrn:16 Religionsfilosofi i alm. rn::16.2 Religionspsykologi rn::16.3 Religionssociologi i alm. rn::16.8 Livsanskuelse. Verdensanskuelse", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021210105939", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 684, "title": "DK5 19", "text": "DK5rn10-19 Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskningrnrn:19 Videnskab og forskning i alm. rn::19.01 Videnskabsfilosofi og videnskabsteori. Forskningsmetodologi i alm. rn::19.1 Forskningsteknik i alm. rn::19.5 Kommunikation og information i alm. rn::19.6 Datarn::19.61 Edb i alm. rn::19.65 Programmering", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021210110316", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 685, "title": "DK5 20", "text": "DK5rn20-29 Religionrn:20 Den kristne religion i alm. rn::20.1 Kirke og kultur rn::20.8 Kristen litteratur f�r 1550", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205180316", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 686, "title": "DK5 22", "text": "DK5rn20-29 Religionrn:22 Bibelenrn::22.1 Det gamle testamentern::22.2 Det gamle testamentes historiske b�ger rn::22.3 Det gamle testamentes poetiske b�ger rn::22.4 Det gamle testamentes profetiske b�ger rn::22.5 Det nye testamente rn::22.6 Evangelierne. Apostlenes gerningerrn::22.7 Brevene. Johannes' �benbaringrn::22.8 Gammel- og nytestamentlige apokryfer og pseudepigrafer rn::22.9 Bibelske personers liv", "comment": "pseudoepigrafer -> pseudepigrafer", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318141450", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 687, "title": "DK5 23", "text": "DK5rn20-29 Religionrn:23 Dogmatikrn::23.2 Enkelte folkekirkelige retningers dogmatik rn::23.3 Personlige trosbekendelserrn::23.6 Eskatologirn::23.7 Symbolik (Konfessionsl�re) rn::23.9 Forsvar for og angreb p� kristendommen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205180006", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 688, "title": "DK5 24", "text": "DK5rn20-29 Religionrn:24 Trosliv. Opbyggelsern::24.1 Kristelig etikrn::24.2 Pr�dikener rn::24.3 Andagts- og b�nneb�gerrn::24.4 Salmerrn::24.5 Kirkelige redskaber og symboler (Sindbilleder) rn::24.6 Pr�dikekunst", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205175928", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 689, "title": "DK5 25", "text": "DK5rn20-29 Religionrn:25 Mission rn::25.1 Missionshistoriern::25.2 Missionsselskaber rn::25.3 Mission blandt j�der og muslimer rn::25.4 Mission i Europa rn::25.5 Mission i Asien rn::25.6 Mission i Afrika rn::25.7 Mission i Amerika rn::25.8 Mission i Gr�nland rn::25.9 Mission i Australien", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205175832", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 690, "title": "DK5 26", "text": "DK5rn20-29 Religionrn:26 Kirkens institutioner og arbejde rn::26.1 Social teologirn::26.2 Kirkeforfatning og kirkestyrern::26.3 Praktisk teologirn::26.4 Liturgirn::26.5 De kirkelige handlingerrn::26.6 Kirkelige foreninger, institutioner og selskaber rn::26.7 Menighedsplejern::26.8 S�ndagsskolerrn::26.9 Indre missionsarbejde", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205175717", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 691, "title": "DK5 27", "text": "DK5rn20-29 Religionrn:27 Kirkehistoriern::27.1 Kirkehistoriens enkelte perioder rn::27.2 Enkelte landes kirkehistorie (underdelt geografisk) rn::27.6 Danmark rn::27.67 Enkelte egne og byer rn::27.9 Kristne munke- og nonneordener i alm.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205174826", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 692, "title": "DK5 28", "text": "DK5rn20-29 Religionrn:28 Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed rn::28.1 Ortodokse kirker rn::28.2 Den romersk-katolske kirke rn::28.3 Lutherske kirker rn::28.4 Reformerte kirker rn::28.5 Church of Englandrn::28.6 Andre kristne kirkerrn::28.7 Alm. v�kkelsesbev�gelser rn::28.8 Kirkelig enhedrn::28.9 Sekter. Moderne religionsdannelser", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205174736", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 693, "title": "DK5 29", "text": "DK5rn20-29 Religionrn:29 Religionsvidenskabrn::29.1 Sammenlignende religionsvidenskab rn::29.2 Gr�sk-romerske religionerrn::29.3 Nordiske religioner. Andre europ�iske religioner rn::29.4 Indiske religionerrn::29.43 Buddhismenrn::29.5 �stasiatiske religionerrn::29.6 J�dedommen rn::29.7 Islam rn::29.8 N�rorientalske religionerrn::29.9 Andre ikke-kristne religioner", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205174553", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 694, "title": "DK5 30", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:30 Samfundsvidenskaberne i alm. rn::30.1 Sociologi i alm. rn::30.11 Sociale processer og systemer rn::30.12 Kultursociologi. Samspillet mellem kultur og samfund rn::30.13 Socialpsykologi rn::30.14 Social�kologirn::30.16 Sociale strukturer og grupperinger rn::30.162 Sociale klasserrn::30.164 Etniske, nationale og racem�ssige grupperinger rn::30.166 Aldersgrupperinger rn::30.17 K�nsgrupperinger. Familiesociologi. Seksualsociologi rn::30.171 K�nsroller i alm. K�nspolitik og k�nsfilosofi rn::30.172 Kvinder. Se ogs� 32.5 rn::30.1721 Enkelte lande (underdelt geografisk) rn::30.174 M�ndrn::30.175 Familiesociologirn::30.177 Seksualsociologirn::30.2 Enkelte landes samfundsforhold i alm. (underdelt geografisk) rn::30.26 Danmark", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095236", "length": 45, "is_new": 1}
{"page_id": 695, "title": "DK5 31", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:31 Demografirn::31.2 Demografirn::31.3 Geografisk-historisk statistik i alm. (underdelt geografisk)", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095316", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 696, "title": "DK5 32", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:32 Politik rn::32.1 Politiske systemer i alm. rn::32.16 Marxisme, socialisme og kommunisme i alm. rn::32.2 Enkelte lande (underdelt geografisk) rn::32.26 Danmarkrn::32.3 Borgeren og staten. De borgerlige rettighederrn::32.4 Politiske valgmetoder og -teorier rn::32.5 Kvindens politiske stilling. Se ogs� 30.172 ff. rn::32.6 Udvandring og indvandring. Politisk flugt rn::32.61 Udvandrings- og indvandringshistorie rn::32.7 International politikrn::32.72 Hj�lp til udviklingslandene i alm. rn::32.79 Den Europ�iske Union (EU). Se ogs� 33.26:6 ff. rn::32.7951 Enkelte omr�ders og landes politiske samarbejde med EU (underdelt geografisk) rn::32.7956 Danmark rn::32.8 Parlamentariske forsamlinger (herunder Folketinget)", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095341", "length": 52, "is_new": 1}
{"page_id": 699, "title": "DK5 33", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:33 �konomirn::33.1 �konomiske systemer i alm. �konomisk politik og planl�gning i alm.rn::33.106 �konomisk udvikling og v�kst. U-landenes udviklings- og v�kstproblemerrn::33.11 Arbejdsforholdrn::33.112 Enkelte persongrupper (kvinder, b�rn, indvandrere m.fl.)rn::33.113 Besk�ftigelsessp�rgsm�l. Arbejdsl�shedrn::33.115 Arbejdskonflikterrn::33.117 Arbejdspladsdemokratirn::33.12 Fagforeningerrn::33.129 Enkelte fagforeningerrn::33.16 Kapitalen. Prisdannelse og -teorirn::33.18 �konomisk geografi og historie i alm.rn::33.181 Enkelte omr�der, lande og lokaliteter (underdelt geografisk)rn::33.19 Danmarkrn::33.194 Enkelte lokaliteterrn::33.2 Pengev�sen og kreditforhold i alm.rn::33.21 Penge- og kapitalmarkedetrn::33.22 Banker og sparekasserrn::33.221 Enkelte banker og sparekasserrn::33.23 Realkreditrn::33.24 B�rserrn::33.25 International �konomirn::33.26 Internationalt �konomisk samarbejdern::33.26:2 �konomisk samarbejde med udviklingslandenern::33.26:6 De Europ�iske F�llesskaber (EF indtil 1993). Se ogs� 32.79 ff.rn::33.26:65 EU's �konomiske samarbejde i alm.rn::33.26:651 Enkelte omr�ders og landes �konomiske samarbejde med EU (underdelt geografisk)rn::33.26:656 Danmarkrn::33.27 �konomiske svingningerrn::33.3 Indkomstens fordelingrn::33.4 Kooperationrn::33.6 Forbrugetrn::33.7 Offentlige finanserrn::33.78 Statsregnskab og statsbudgetrn::33.79 Kommunal finansforvaltningrn::33.8 Skatterrn::33.9 Social velf�rdspolitik i alm.rn::33.95 Boligforhold. Boligpolitik", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095406", "length": 52, "is_new": 1}
{"page_id": 700, "title": "DK5 34", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:34 Lov og ret. Lovgivningrn::34.01 Retsfilosofi. Retssociologirn::34.1 International retrn::34.2 Statsforfatningsret. Forvaltningsretrn::34.21 Danmarks statsforfatningrn::34.22 Forvaltningsret i alm.rn::34.23 Kommunalret i alm.rn::34.24 Skatteretrn::34.26 Planl�gningsret. Bygningsretrn::34.27 Erhvervsforvaltningsret i alm.rn::34.28 Andre landes forfatnings- og forvaltningsretrn::34.3 Strafferet. Kriminologirn::34.31 Kriminologi. Forbrydelserrn::34.35 F�ngselsv�sen. Kriminalforsorgrn::34.38 Andre landes strafferet og kriminologirn::34.4 Milit�rretrn::34.5 Privatretrn::34.51 Personret. Familieret. Arveretrn::34.52 Arbejdsretrn::34.53 Formueret i alm.rn::34.535 Erstatningsret. Forsikringsretrn::34.538 Tingsretrn::34.55 Landboret. Jagtret og fiskeriretrn::34.56 Luftret. S�retrn::34.57 Ophavsret. Patentretrn::34.58 Andre landes privatretrn::34.6 Love, anordninger, bekendtg�relser og cirkul�rerrn::34.64 Samlinger af danske love efter 1683rn::34.66 Enkelte love eller emnerrn::34.68 Andre landes lovern::34.7 Retsplejern::34.72 Konkurs og skifteretrn::34.78 Andre landes retsplejern::34.79 Retssager og deres historie (underdelt geografisk)rn::34.8 Romerretrn::34.9 Kanonisk ret. J�disk ret. Islamisk ret", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095425", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 701, "title": "DK5 35", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:35 Statsforvaltningrn::35.1 Danmarks administrative inddeling og forvaltning i alm.rn::35.2 Statsforvaltningens historie og aktstykker indtil 1849rn::35.3 Statsforvaltningens historie og aktstykker fra 1849rn::35.4 De enkelte ministerierrn::35.5 Milit�rv�senrn::35.6 Politiv�sen i alm.rn::35.8 Andre landes statsforvaltningrn::35.9 Stats- og kommunalforvaltningens personale i Danmark", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095443", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 702, "title": "DK5 36", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:36 Lokalforvaltning og lokalpolitik. Foreningerrn::36.1 Dansk lokalforvaltning og -politik i alm. rn::36.2 Enkelte danske kommuner og amter rn::36.6 Andre landes lokalforvaltning og -politik (underdelt geografisk) rn::36.7 Foreningsteknik og m�deteknik. Foreningsretrn::36.8 Hemmelige foreninger og andre foreninger med almene etiske form�l rn::36.9 Foreninger i alm.", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095511", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 703, "title": "DK5 37", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:37 Undervisning. Opdragelse. Uddannelse. Kulturformidlingrn::37.01 P�dagogisk teori i alm.rn::37.07 Uddannnelsessociologi, Uddannnelsespolitik og Uddannnelsesplanl�gning i alm.rn::37.09 Uddannelsesvejledning og erhvervsvejledningrn::37.1 Undervisning i alm.rn::37.11 Undervisningstests. Eksamensformerrn::37.12 Enkelte undervisningsmetoder og arbejdsm�nstre i alm.rn::37.13 Undervisningsmidlerrn::37.14 Skolefag i alm.rn::37.1400 Undervisning i enkelte skolefag (underdelt systematisk)rn::37.15 Skolebygninger og skoleinventar i alm.rn::37.16 Skolehygiejnern::37.17 P�dagogisk uddannelsern::37.18 Enkelte seminarierrn::37.2 B�rneopdragelse og ungdomsopdragelse i alm.rn::37.206 Foreninger. Organisationer. Spejderbev�gelsenrn::37.21 Institutioner for b�rn i alm.rn::37.22 Dagpleje. Vuggestuerrn::37.24 B�rnehaverrn::37.26 Skoleb�rns fritidsordningerrn::37.3 Uddannelsessystemet i alm.rn::37.31 Skolepsykologi. Skolesociologirn::37.33 Skoleadministration og skoleledelse i alm.rn::37.36 Danmarks uddannelsessystem i alm.rn::37.363 Folkeskolen. Se ogs� 37.5rn::37.366 Gymnasiale uddannelser. Se ogs� 37.5rn::37.38 Andre landes uddannelsessystemer (kan underdeles geografisk)rn::37.39 Den danske l�rerstand i alm.rn::37.4 Voksenuddannelse i alm.rn::37.41 H�jskoler. Ungdomsh�jskolerrn::37.414 Enkelte danske h�jskoler og ungdomsh�jskolerrn::37.5 Enkelte danske skolerrn::37.6 H�jere uddannelse i alm.rn::37.64 Enkelte danske universiteterrn::37.68 H�jere uddannelse i andre landern::37.69 Studerendes forholdrn::37.7 Specialundervisningrn::37.72 Synshandicappedern::37.73 H�rehandicappedern::37.76 Sproghandicappede og talehandicappedern::37.77 L�seretarderedern::37.78 Psykisk udviklingsh�mmedern::37.8 Folkeoplysning og kulturformidling. Mediepolitikrn::37.82 Radio og tv i alm.rn::37.83 Radiorn::37.84 Tv. Videorn::37.86 Kulturcentrern::37.9 Opdragelsens og undervisningens historiern::37.96 Danmark", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095533", "length": 57, "is_new": 1}
{"page_id": 704, "title": "DK5 38", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:38 Forsikring. Forsorg. Omsorgrn::38.1 Forsikringrn::38.14 Skadesforsikringrn::38.16 Ulykkesforsikringrn::38.17 Arbejdsl�shedsforsikringrn::38.18 Sygeforsikringrn::38.2 Privat forsorg og velg�renhed i alm.rn::38.3 Legater, fonde og stiftelserrn::38.4 Offentlig forsorg og omsorgrn::38.42 Socialret. Socialforvaltning og organisationrn::38.43 Socialt arbejde i alm.rn::38.44 Forsorg og omsorg for individer og grupperrn::38.45 Forsorg og omsorg for familierrn::38.48 Andre landes offentlige forsorg og omsorgrn::38.5 Forsorg for b�rn og unge i alm.rn::38.55 Forsorg for b�rnefamilierrn::38.6 Forsorg for �ldrern::38.7 Forsorg for handicappede og sygern::38.8 Forsorg for alkoholikere og narkomaner", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095553", "length": 37, "is_new": 1}
{"page_id": 705, "title": "DK5 39", "text": "DK5rn30-39 Samfundsvidenskab. P�dagogik. Folkekulturrn:39 Folkekultur i alm.rn::39.1 Folkedigtningrn::39.12 Eventyr, historier og fablerrn::39.13 Sagnrn::39.14 Viserrn::39.2 Ordsprog. Mundheld. Talem�der. G�der. Rim og remserrn::39.3 Folketrorn::39.4 Folkeliv. Dagliglivrn::39.5 Festtraditionerrn::39.6 Omgangsformernes kulturhistorie", "comment": "Trykfejl", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030304095610", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 706, "title": "Abaca", "text": "Banantr�vler, manillahamp.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wiki", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030326194933", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 707, "title": "Abacturium", "text": "�ndefordrivelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212144549", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 708, "title": "Abaddon", "text": "Den j�diske d�dsengel, helvede.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212144527", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 709, "title": "Abaissement", "text": "Det at abaissere.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223090935", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 710, "title": "Abaissere", "text": "Ydmyge.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212144848", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 711, "title": "Abalienation", "text": "Overdragelse, afh�nding.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212144941", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 712, "title": "Abalienere", "text": "Overdrage, afh�nde.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212145110", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 713, "title": "Abandon", "text": "Opgivelse, prisgivethed, sk�desl�shed.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212145159", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 714, "title": "Abandonnere", "text": "Opgive, afst�.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212145309", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 715, "title": "Abannation", "text": "Landsforvisning i et �r.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212145350", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 716, "title": "Abarcere", "text": "Foretage udl�g, ber�ve ved domsmagt.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212145422", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 717, "title": "Abasi", "text": "Manglende evne til at g�.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212145504", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 718, "title": "Abat-faim", "text": "Sultstillende forret.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212145543", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 719, "title": "Abaton", "text": "Gr�ske kirkers allerhelligste.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212145621", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 720, "title": "Abattage", "text": "Tr�f�ldning, l�n herfor.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021212145701", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 721, "title": "Abba", "text": "Abba er hebr�isk for fader.rnrnSe ABBA, for pop-gruppen af samme navn.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Ogsaa ABBA", "user": "Christian List", "timestamp": "20021213000101", "length": 78, "is_new": 0}
{"page_id": 722, "title": "�ben by", "text": "By, der ikke forsvares i krigstilf�lde. If�lge Haagkonventionerne m� en �ben by ikke uds�ttes for et milit�rt angreb.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "kildehenvisning", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20021212214705", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 723, "title": "�benr�", "text": "By i S�nderjylland. Byen har en 7,5 meter dyb havn, med betydelig skibsfart. Der er en mangeartet industri. Af betydende bygninger er St. Nikolaj kirken fra Valdemarernes tid. Byen blev k�bstad i 1240.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "opslagord oprettet", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20021212215018", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 724, "title": "DK5 40", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm.rn:40 Geografi og rejser i alm.rn::40.1 Kort og atlas (underdelt geografisk)rn::40.2 Geod�si og kartografirn::40.3 Kulturgeografi i alm.rn::40.4 Rejsebeskrivelser (d�kkende s�vel Europa som andre verdensdele)rn::40.8 Turistv�senrn::40.9 Opdagelsesrejsernes historie i alm.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205171620", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 725, "title": "DK5 41", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm.rn:41 Europarn::41.04 Rejsebeskrivelser fra flere europ�iske lande rn::41.5 Vesteuroparn::41.7 �steuropa", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205171511", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 726, "title": "DK5 42", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm.rn:42 Frankrigrn::42.7 Enkelte lokaliteter", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205171353", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 727, "title": "DK5 43", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm.rn:43 Storbritannienrn::43.7 Enkelte lokaliteter i England og Walesrn::43.8 Irlandrn::43.9 Skotland", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205171325", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 728, "title": "DK5 44", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm.rn:44 Mellemeuroparn::44.1 Tysklandrn::44.4 Enkelte lokaliteter (herunder lokaliteter i Sydslesvig og Holsten) rn::44.5 �strigrn::44.7 Ungarnrn::44.9 Tjekkiet. Slovakiet", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205171240", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 729, "title": "DK5 45", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm.rn:45 Norden i alm. rn::45.07 Lappland i alm. rn::45.08 �resundsregionen rn::45.3 Norgern::45.4 Enkelte lokaliteter i Norgern::45.5 Islandrn::45.6 Sverigern::45.8 Enkelte lokaliteter i Sverigern::45.9 Finland", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205171120", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 730, "title": "DK5 46", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm.rn:46 Danmark rn::46.1 Danske g�rde, herreg�rde og slotte i alm. rn::46.2 Rejseh�ndb�gerrn::46.3 K�benhavn rn::46.37 Enkelte lokaliteter rn::46.4 Provinsen rn::46.5 De danske Atlanterhavs�er i alm. rn::46.6 F�r�erne rn::46.7 Gr�nland rn::46.74 Enkelte lokaliteter i Gr�nland rn::46.79 Gr�nlands historie rn::46.8 De danske tropekolonier rn::46.9 Slesvig-Holsten (som helhed)", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205144544", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 731, "title": "DK5 47", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm.rn:47 Andre europ�iske landern::47.1 Hollandrn::47.2 Belgienrn::47.3 Schweizrn::47.4 Spanienrn::47.45 Portugalrn::47.5 Italienrn::47.6 Balkanlandenern::47.7 Gr�kenlandrn::47.8 Sydslavien (Jugoslavien) rn::47.9 Rusland. Den tidligere Sovjetunionenrn::47.98 Polenrn::47.99 Baltikum", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205170923", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 732, "title": "DK5 48", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm.rn:48 Andre verdensdele rn::48.1 Asienrn::48.15 Middelhavslandene og Sortehavslandene rn::48.2 Enkelte lande rn::48.231 Indien rn::48.28 Kinarn::48.29 Japanrn::48.3 Afrikarn::48.4 Enkelte lande rn::48.5 Amerika i alm. rn::48.6 Enkelte nord- og mellemamerikanske lande rn::48.61 Canadarn::48.63 USArn::48.65 Mexicorn::48.66 Mellemamerikarn::48.67 Enkelte lande rn::48.68 Vestindienrn::48.7 Sydamerikarn::48.8 Enkelte lande rn::48.9 Australien og Oceanien", "comment": "]", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205170650", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 735, "title": "1990", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1985 1986 1987 1988 1989 - 1990 - 1991 1992 1993 1994 1995rnrn----rnF�dtrnrnrnD�dsfaldrn*20. marts - Lev Yashin, sovjetisk fodboldm�lmand.rn*15. april - Greta Garbo, svensk filmskuespillerinde.rn*2. juni - Rex Harrison, skuespiller.rn*13. oktober - Le Duc Tho, nobelprismodtager.rn*14. oktober - Leonard Bernstein, amerikansk komponist og dirigent.rn*16. oktober - Art Blakey, jazz trommeslager.rn*2. december -- Aaron Copland, amerikansk komponist.rnrnrnBegivenhederrn*11. februar - Nelson Mandela l�slades fra Victor Verster f�ngslet, n�r Cape Town i Sydafrika.rn*2. august - Irak invaderer Kuwait, hvilket f�rer til Golfkrigen.rn*22. november - Margaret Thatcher tr�der tilbage som engelsk premiereminister.rn*Jean-Bertrand Aristide v�lges som pr�sident i Haiti efter tre �rtier med milit�rt diktatur.rnrnrnSportrn*Vesttyskland vinder VM i fodbold i Rom i Italien.rn*Commonwealth Legene afholdes i Auckland i New Zealand.rn*28. januar - Super Bowl XXIV San Francisco 49ers (55) besejrer Denver Broncos (10).rn*11. februar - James \"Buster\" Douglas Knockouter Mike Tyson og vinder dermed verdensmesterskabet i heavyweight boksning.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Jerome I. Friedman, Henry W. Kendall, Richard E. Taylorrn*Kemi - Elias James Coreyrn*Medicin - Joseph E Murray, E Donnall Thomasrn*Litteratur - Octavio Pazrn*Fred - Mikhail Sergeyevich Gorbachevrn*�konomi - Harry Markowitz, Merton Miller, William SharpernrnrnB�gerrn*Liberty and Power Harry L. Watson.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302103641", "length": 160, "is_new": 0}
{"page_id": 736, "title": "Skandinavisk brunbj�rn", "text": "Den skandinaviske brunbj�rn er en underart af brunbj�rnene. Underarten har v�ret st�rkt udryddelsestruet, men der findes nu en bestand p� cirka 1.100 dyr i det allernordligste Sverige, samt i gr�nseomr�derne mellem Sverige og Norge. Mere specifik i Hedmark og Dalarne.rnrnDen skandinaviske brunbj�rn spiser prim�rt gr�s og blade i l�bet af sommeren. I sensommeren g�r den prim�rt over til en kost p� vilde b�r.rnrnBj�rnen er fredet, men en begr�nset og st�rkt kontrolleret jagt p� cirka 30-40 dyr gennemf�res hvert �r.rnrnHannen vejer cirka 400 kilogram. Hunnen det halve.rnrnI Danmark kan bj�rnen blandt andet ses i Skandinavisk Dyrepark p� Djursland. De har et helt nyt bj�rneanl�g p� 2,5 hektar jord.", "comment": "opslagsord oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021215125037", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 739, "title": "1991", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1986 1987 1988 1989 1990 - 1991 - 1992 1993 1994 1995 1996rnrn----rnF�dtrnrnrnD�dsfaldrn*17. januar - Kong Olav V af Norge.rn*11. februar - Oscar Nitzchke, tysk arkitekt.rn*28. september - Miles Davis, musiker.rn*24. november - Freddie Mercury, sangerrnrnrnBegivenhederrn*Linus Torvalds frigiver Linux.rn*Carbon nanotube opdages af Sumio Iijima.rn*16. januar - Operation Desert Storm begynder.rn*11. februar - UNPO, the Unrepresented Nations & People Organization dannes i Haag i Holland.rn*25. juni - Slovenien erkl�rer sin uafh�ngighed af Jugoslavien.rn*1. juli - Warszawapagten opl�ses.rn*20. august - Estland erkl�rer sin uafh�ngighed fra Sovjetunionen.rn*21. august - Litauen erkl�rer sin uafh�ngighed fra Sovjetunionen.rn*25. december - Mikhail Gorbatjov tr�der tilbage som pr�sident for Sovjetunionen.rn*26. december - Dumaen m�des og opl�ser Sovjetunionen.rnrnrnSportrn*27. januar - Super Bowl XXV New York Giants (20) besejrer Buffalo Bills (19).rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Pierre-Gilles de Gennesrn*Kemi - Richard R Ernstrn*Medicin - Erwin Neher, Bert Sakmannrn*Litteratur - Nadine Gordimerrn*Fred - Aung San Suu Kyi rn*�konomi - Ronald CoasernrnrnB�gerrn* The Ants af Edward O. Wilson og Bert Holld�bler.rn* Stranger in a Strange Land af Robert A. Heinlein.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302103429", "length": 117, "is_new": 0}
{"page_id": 740, "title": "1992", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1987 1988 1989 1990 1991 - 1992 - 1993 1994 1995 1996 1997rn----rnF�dtrnrnrnD�dsfaldrn*11. februar - Ray Danton, amerikansk skuespiller/instrukt�r.rn*6. april - Isaac Asimov, forfatter.rn*23. april - Satyajit Ray, indisk filmproducent.rn*27. april - Olivier Messiaen, komponist.rn*12. august - John Cage, amerikansk komponist.rn*August - Mark Heard, amerikansk sanger.rn*December - Pierre Culliford (\"Peyo\"). Belgisk skaber af Sm�lferne.rnrnrnBegivenhederrn*Pave John Paul II udsender en undskyldning og fjerner inkvitationen mod Galileo Galilei.rn* November - Bill Clinton besejrer George Bush og H. Ross Perot i det amerikanske pr�sidentvalg.rn*22. januar - Dr. Roberta Bondar bliver den f�rste canadiske kvinde i rummet.rn*7. februar - underskrivelse af Maastrichttraktaten.rn*11. februar - F-16 fly styrker i et beboelsesomr�de i Hengelo i Holland. Ingen kommer tilskade.rn*4. oktober - Flystyrt i Amsterdam i Holland, kendt som Bijlmerramp.rn*8. december - Sidste spr�ngning i kobberminen i Falun i Sverige. Markerer slutningen for et �rtusindes aktivitet.rnrnrnSportrn*26. januar - Super Bowl XXVI Washington Redskins (37) besejrer Buffalo Bills (24).rn*11. februar - Michael Johnson sl�r indend�rsrekorden p� 400 meter.rn*12. juni - Danmark vinder EM-finalen i fodbold 2-0 over Tyskland. rn*24. oktober - Toronto Blue Jays bliver det f�rste ikke amerikanske hold der vinder World Series.rn*Sommer OL afholdes i Barcelona i Katalonien i Spanien.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Georges Charpakrn*Kemi - Rudolph A Marcusrn*Medicin - Edmond H Fischer, Edwin G Krebsrn*Litteratur - Derek Walcottrn*Fred - Rigoberta Menchu Tum rn*�konomi - Gary Becker", "comment": "store bogstaver og s�dan...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030429174501", "length": 173, "is_new": 1}
{"page_id": 741, "title": "1993", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1988 1989 1990 1991 1992 - 1993 - 1994 1995 1996 1997 1998rnrn----rnBegyndelsen p� det internationale �rti til bek�mpelse af racisme og diskrimination (1993-2003)rn----rnF�dtrnrnrnD�dsfaldrn*11. februar - George A Stephen, opfinder.rn*11. februar - Joy Garrett, skuspiller.rn*11. februar - Oksana Kostina, russisk gymnast.rn*26. juni - William H. Riker, politisk videnskabsmand.rn*30. juni - George \"Spanky\" McFarland, skuespiller.rn*31. juli - Baudouin, konge af Belgien.rn*27. september - Jimmy Doolittle Amerikansk 2. Verdenskrig general.rn*31. oktober - Federico Fellini, italiensk filminstrukt�r.rn*21. november - Bill Bixby, tv skuespiller.rn*4. december - Frank Zappa, ameriansk rockmusiker.rnrnrnBegivenhederrn*11. februar - Janet Reno udn�vnes af Pr�sident Clinton til US Attorney General.rn*26. februar - World Trade Center bombes af terrorister.rn*1. april - Louis V. Gerstner, Jr. bliver administrerende direkt�r i IBMrn*24. maj - Eritrea opn�r uafh�ngighed.rn*25. juni - Kim Campbell bliver Canadas 19 premierminister.rn*3. oktober - Stor tr�fning mellem amerikanske styrker og den lokale milits i Mogadishu, Somalia.rn*4. november - Jean Chretien bliver den 20. canadiske premiereminister.rn*Bill Clinton afl�ser George Bush som amerikansk pr�sident.rn*Det andet religionsverdensparlament afholdes i Chicago.rnrnrnSportrn*31. januar - Super Bowl XXVII Dallas Cowboys (52) besejrer Buffalo Bills (17).rn*11. februar - Irina Privalova sl�r i Moskva indend�rsrekorden i hurtigl�b p� 60 meter i tiden 6,92 sekunder.rn*30. april - Tennisspilleren Monica Seles stikkes ned af G�nter Parche under kvartfinalen i Hamborg mod Magdalena Maleeva.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Russell A. Hulse, Joseph H. Taylor Jr.rn*Kemi - Kary Mullis, Michael Smithrn*Medicin - Richard J. Roberts, Phillip A Sharprn*Litteratur - Toni Morrisonrn*Fred - Nelson Mandela and Frederik Willem de Klerkrn*�konomi - Robert Fogel, Douglas North", "comment": "Monica Seles stikkes ned samt uddybende omkring Irina Privalovas rekord p� 60 meter", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513220744", "length": 149, "is_new": 0}
{"page_id": 742, "title": "1994", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1989 1990 1991 1992 1993 - 1994 - 1995 1996 1997 1998 1999rnrn----rnInternationalt familie�rrn----rnF�dtrnrnrnD�dsfaldrn*11. februar - Sorrell Brooke, skuespiller.rn*11. februar - William Conrad, skuespiller.rn*24. februar - Andrei Chikatilo, russisk seriemorder ved henrettelse.rn*4. marts - John Candy, komiker og skuespiller.rn*28. marts - Eugene Ionesco, skuespilsforfatter.rn*5. april - Kurt Cobain (selvmord) forsanger i rockbandet Nirvana.rn*22. april - Richard Nixon, Tidligere amerikansk pr�sident.rn*7. maj- Clement Greenberg, kunstkritiker.rn*8. maj - George Peppard, skuespiller.rn*10. maj - John Wayne Gacy, seriemorder (dr�bende indspr�jtning).rn*11. september - Jessica Tandy, skuespillerinde.rn*20. oktober - Burt Lancaster, skuespiller.rn*12. november - Wilma Rudolph, Amerikansk atlet.rn*28. november - Jeffrey Dahmer, seriemorder.rnrnrnBegivenhederrn* MS Estonia synker. 852 d�r.rn* Homoseksuelle kan gifte sig legalt i Sverige.rnrnrnSportrn*30. januar - Super Bowl XXVIII Dallas Cowboys (30) besejrer Buffalo Bills (13).rn*Vinter OL afholdes i Lillehammer, Norge.rn*Commonwealth Legene afholdes i Victoria, British Columbia, Canada.rn*Brasilien vinder Fodbold VM i USA.rn*En strejke blandt baseball spillerne i USA resulterer i aflysning af Baseball serien, for f�rste gang siden 1904.rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Bertram N. Brockhouse, Clifford G. Shullrn*Kemi - George A Olahrn*Medicin - Alfred G Gilman, Martin Rodbellrn*Litteratur - Kenzaburo Oern*Fred - Yasser Arafat , Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabinrn*�konomi - Reinhard Selten, John Nash Jr, John Harsanyi", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301170146", "length": 176, "is_new": 0}
{"page_id": 743, "title": "Nobels fredspris", "text": "Peace Prizeeo:Premio Nobel de Pacofr:Prix Nobel de la Paixnl:Nobelprijs voor de Vredepl:Nagroda_Nobla/Nagroda_pokojowarnVinderen af Nobels fredspris v�lges af den norske Nobelpriskomit�; de �vrige prisvindere v�lges af de svenske akademiske institutioner.rnrn(Se ogs� Nobelprisen).rnrnPrismodtagere:rnrn; 1901 : Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af R�de Kors og initiativtager til Geneve konventionen. : Frederic Passy (Frankrig), stifter og pr�sident for Societe Francaise pour l'arbitrage entre nations.rn; 1902 : Elie Ducommun (Schweiz) og Charles Albert Gobat, honorary secretaries of the Permanent International Peace Bureau in Berne.rn; 1903 : Sir William Randal Cremer (UK), sekret�r for International Arbitration League.rn; 1904 : Institut De Droit International (Gent, Belgien).rn; 1905 : Baroness Bertha Sophie Felicita Von Suttner, nee Countess Kinsky von Chinic und Tettau (�strig), writer, pr�sident for Permanent International Peace Bureau.rn; 1906 : Theodore Roosevelt (USA), amerikansk pr�sident, for skabelsen af fredstraktaten i den russisk-japanske krig.rn; 1907 : Ernesto Teodoro Moneta (Italien), pr�sident for Lombard League of Peace. : Louis Renault (Frankrig), professor i international jura.rn; 1908 : Klas Pontus Arnoldson (Sverige), stifter af Swedish Peace and Arbitration League. : Fredrik Bajer (Danmark), pr�sident for Permanent International Peace Bureau.rn; 1909 : Auguste Marie Francois Beernaert (Belgien), medlem af Cour Internationale d'Arbitrage. : Paul Henribenjamin Balluet D'estournelles De Constant, Baron De Constant De Rebecque (Frankrig), stifter og pr�sident for den franske parlamentariske gruppe for international arbitration. Stifter af Comit� de d�fense des int�r�ts nationaux et de conciliation internationalern; 1910 : Bureau International Permanent De La Paix (Permanent International Peace Bureau), Bern.rn; 1911 : Tobias Michael Carel Asser (Holland), initiativtager til International Conferences of Private Law i Haag: Alfred Hermann Fried (�strig), stifter af Die Waffen Nieder.rn; 1912 : Elihu Root (USA), for initiativ til forskellige arbitraiton aftaler.rn; 1913 : Henri La Fontaine (Belgien), pr�sident for Permanent International Peace Bureau.rn; 1914-1916 : Ikke uddelt.rn; 1917 : Det Internationale R�de Kors, Geneve.rn; 1918 : Ikke uddelt.rn; 1919 : Woodrow Wilson (USA) for grundl�ggelsen af Folkeforbundet.rn; 1920 : Leon Victor Auguste Bourgeois, pr�sident for Folkeforbundet.rn; 1921 : Karl Hjalmar Branting (Sverige), statsminister, Svensk delegat i Folkeforbundet. : Christian Lous Lange (Norge), Generalsekret�r for Inter-Parliamentary Unionrn; 1922 : Fridtjof Nansen (Norge), Norsk delegat i Folkeforbundet, initiativtager til Nansen pas for flygtninge.rn; 1923-1924 : Ikke uddelt.rn; 1925 : Sir Austen Chamberlain (UK) for Locarno Treaty. : Charles Gates Dawes (USA), formand for Allied Reparation Commission og initiativtager til Dawes Plan.rn; 1926 : Artistide Briand (Frankrig) for Locarno Treaty og Briand-Kellogg Pagt. : Gustav Stresemann (Tyskland) for Locarno Treaty.rn; 1927 : Ferdinand Buisson (Frankrig), stifter og pr�sident for Menneskerettighedskommissionen. : Ludwig Quidde (Tyskland), delegeret til adskillige fredskonferencer.rn; 1928 : Ikke uddelt.rn; 1929 : Frank Billings Kellogg (USA) for Briand-Kellogg Pact.rn; 1930 : �rkebiskop Lars Olof Nathan (Jonathan) Soderblom (Sverige), leder af den �kumeniske bev�gelse.rn; 1931 : Jane Addams (USA), international pr�sident Women's International League for Peace and Freedom : Nicholas Murray Butler (USA) for promovering af Briand-Kellogg Pact.rn; 1932 : Ikke uddelt.rn; 1933 : Sir Norman Angell (Ralph Lane) (UK), forfatter, medlem af eksekutivkomiteen for Folkeforbundet og National Peace Council.rn; 1934 : Arthur Henderson (UK), formand for Folkeforbundet Disarmament Conferencern; 1935 : Carl von Ossietzky (Tyskland), pacifistisk journalist.rn; 1936 : Carlos Saavedra Lamas (Argentina), pr�sident for Folkeforbundet og m�gler i konflikten mellem Paraguay og Bolivia.rn; 1937 : Viscount Cecil of Chelwood (Lord Edgar Algernon Robert Gascoyne Cecil), stifter og pr�sident for International Peace Campaign.rn; 1938 : Nansen International Office For Refugees, Geneve.rn; 1939-1943 : Ikke uddelt.rn; 1944 : Det Internationale R�de Kors (tildelt efterf�lgende i 1945).rn; 1945 : Cordell Hull (USA) for initiativ til FN.rn; 1946 : Emily Greene Balch (USA), international pr�sident for Women's International League for Peace and Freedom : John Raleigh Mott (USA), formand for International Missionary Council og pr�sident for World Alliance of Young Men's Christian Associationsrn; 1947 : The Friends Service Council (UK) and The American Friends Service Committee (USA), p� vegne af Religious Society of Friends, ogs� kendt som Quakers.rn; 1948 : Ikke uddelt.rn; 1949 : Lord John Boyd Orr of Brechin (UK), direkt�r General Food and Agricultural Organization, pr�sident National Peace Council, pr�sident World Union of Peace Organizations.rn; 1950 : Ralph Bunche for m�gling i Pal�stina (1948).rn; 1951 : Leon Jouhaux (Frankrig), pr�sident for International Committee of the European Council, vice pr�sident for International Confederation of Free Trade Unions, vice pr�sident for World Federation of Trade Unions, medlem af ILO Council, FN delegeret.rn; 1952 : Albert Schweitzer (Frankrig) for grundl�ggelsen af Lambarene Hospital i Gabon.rn; 1953 : George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.rn; 1954 : FN's kontor for flygtninge.rn; 1955-1956 : Ikke uddelt.rn; 1957 : Lester Bowles Pearson (Canada), pr�sident for den 7 FN samling.rn; 1958 : George Henri Pire (Belgien), leder af l'Europe du Coeur au Service du Monde, en hj�lpeorganisation for flygtninge.rn; 1959 : Philip J. Noel-Baker (UK), for hans livslange arbejde for international fred og samarbejde.rn; 1960 : Albert John Lutuli (Sydafrika), pr�sident for ANC (African National Congress).rn; 1961 : Dag Hjalmar Agne Carl Hammarskjold (Sverige), generalsekret�r for FN (tildelt efter hans d�d).rn; 1962 : Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomv�benfors�g.rn; 1963 : R�de Kors, Geneve. : League of Red Cross Societies, Geneve.rn; 1964 : Martin Luther King Jr (USA), borgerrettighedsfork�mper.rn; 1965 : United Nation's Children's Fund (UNICEF)rn; 1966-1967 : Ikke uddelt.rn; 1968 : Rene Cassin (Frankrig), pr�sident for den europ�iske menneskerettighedsdomstol.rn; 1969 : International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.rn; 1970 : Norman Borlaug (USA), for forskning p� International Maize and Wheat Improvement Center.rn; 1971 : Willy Brandt (Tyskland), for Vesttyskland's �stpolitik, med en ny attitude overfor �steuropa og �sttyskland.rn; 1972 : Ikke uddelt.rn; 1973 : Henry A. Kissinger (USA) og Le Duc Tho (Vietnam, afvist) for den vietnamesiske fredsaftale.rn; 1974 : Sean Mac Bride (Irland), pr�sident for International Peace Bureau og FN's kommission for Namibia. : Eisaku Sato (Japan), premiereminister.rn; 1975 : Andrei Dmitrievich Sakharov (USSR) for hans kampagne for menneskerettigheder.rn; 1976 : Betty Williams og Mairead Corrigan, stiftere af Bev�gelsen for fred i Nordirland (senere omd�bt til Community of Peace People).rn; 1977 : Amnesty International, London.rn; 1978 : Mohamed Anwar Al-Sadat (�gypten) og Menachem Begin (Israel) for fredsforhandlingerne mellem �gypen og Israel.rn; 1979 : Mother Teresa (Indien).rn; 1980 : Adolfo Perez Esquivel (Argentina), menneskerettighedsleder.rn; 1981 : FN's kontor for flygninge.rn; 1982 : Alva Myrdal (Sverige) og Alfonso Garcia Robles (Mexico), delegerede ved FN's samling for afv�bning.rn; 1983 : Lech Walesa (Polen), stifter af Solidarnosc og menneskerettighedsfork�mper.rn; 1984 : Biskop Desmond Mpilo Tutu (Sydafrika) for sit arbejdet imod apartheid.rn; 1985 : International Physicians for the Prevention of Nuclear War, Boston.rn; 1986 : Elie Wiesel (USA).rn; 1987 : Oscar Arias Sanchez (Costa Rica) for igangs�ttelsen af fredsforhandlinger i Centralamerika.rn; 1988 : FN's fredsbevarende styrker, New York.rn; 1989 : Tenzin Gyatso, den 14. Dalai Lama.rn; 1990 : Mikhail Sergeyevich Gorbachev (USSR) for hj�lp til afslutningen af den kolde krig.rn; 1991 : Aung San Suu Kyi (Burma), oppositionsleder og menneskerettighedsfork�mper.rn; 1992 : Rigoberta Menchu Tum (Guatemala), for arbejde for menneskerettigheder, specielt for \"indigenous (ej oversat)\" mennesker.rn; 1993 : Nelson Mandela (Sydafrika) og Frederik Willem De Klerk (Sydafrika).rn; 1994 : Yasser Arafat (Pal�stina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel).rn; 1995 : Joseph Rotblat (Polen/UK) og Pugwash konferencen om videnskab og verdenshandel, for deres arbejde imod atomare v�ben.rn; 1996 : Carlos Felipe Ximenes Belo (�sttimor) og Jose Ramos-Horta (�sttimor) for deres arbejde mod en retf�rdig og fredelig l�sning p� �sttimor konflikten.rn; 1997 : International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams (VVAF) for deres arbejde med at f� indf�rt et forbud mod personellandminer.rn; 1998 : John Hume (UK) og David Trimble (UK) for deres arbejde for en fredelig l�sning p� konflikten i Nordirland.rn; 1999 : Medecins Sans Frontieres, Brussel.rn; 2000 : Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea.rn; 2001 : Forenede Nationer og deres generalsekret�r Kofi Annan (Ghana)rn; 2002 : Jimmy Carter - tidligere amerikansk pr�sident, for hans �rtier af vedvarende arbejde for at finde fredelige l�sninger p� internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder og for at fremme �konomisk og social udvikling.rnrnDe �vrige nobelpriserrn*Fysikrn*Kemirn*Medicinrn*Litteraturrn*�konomirnrn==Eksterne links==rn* Den officielle liste: http://www.nobel.se/peace/laureates/index.htmlrn* Det norske Nobel Institut: http://www.nobel.no/", "comment": "den norske Nobel pris kommite -> den norske Nobelpriskomit� (d�rlig overs�ttelse fra engelsk)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210140401", "length": 331, "is_new": 0}
{"page_id": 744, "title": "2002", "text": "20. �rhundrede - 21. �rhundrede - 22. �rhundredernrn�rtier: 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne - 2000'erne - 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne 2050'ernernrn�r: 1997 1998 1999 2000 2001 - 2002 - 2003 2004 2005 2006 2007rn----rnF�dtrn* 22. juli - Felix Henrik Valdemar Christian, dansk prins.rnrnD�dsfaldrn*3. januar - Freddy Heineken, tidligere direkt�r for �lfirmaet Heineken.rn*4. januar - Antonio Todde (112), den �ldste mand i verden p� tidspunktet (fra Thiana, Sardinien - Italien).rn*4. januar - Esquivel, musiker.rn*8. januar - Dave Thomas, grundl�gger af Wendy's Internationalrn*8. januar - Alexander Prochorow (65), Russisk fysiker, nobelprisen i fysik 1964.rn*13. januar - Cyrus Vance (84), tidligere US Secretary of State (1977-1980).rn*13. januar - Ted Demme (37), film og tv instrukt�r (Blow, Beautiful Girls)rn*17. januar - Camilo Jose Cela (85), spansk forfatter, forfatter, nobelprisen i Litteratur 1989.rn*21. januar - Peggy Lee, Jazz musiker, mest kendt for sangen Fever (\"You give me fever...\")rn*22. januar - Jack Shea, Amerikansk speed skater (2 gange olympisk mester 1932).rn*23. januar - Pierre Bourdieu, Fransk sociolog.rn*23. januar - Robert Nozick, filosof.rn*28. januar - Astrid Lindgren (94), Svensk b�rneforfatter (Pippi Langstr�mpe, Ronja r�verdatter, Br�drene l�vehjerte).rn*1. februar - Hildegard Knef (76), skuespiller, sanger, forfatter.rn*10. februar - Princess Margaret (71), s�ster til Dronning Elizabeth II.rn*10. februar - Harold Furth (72), Amerikansk leder i plasmafysik ogd atomar fusion.rn*15. februar - Kevin Smith (38), skuespiller.rn*22. februar - Chuck Jones, animator.rn*27. februar - Spike Milligan, komiker, forfatter, poet.rn*3. marts - Halfdan Rasmussen, forfatter.rn*11. marts - James Tobin, �konom.rn*27. marts - Milton Berle, komiker, skuespiller.rn*27. marts - Dudley Moore, komiker, skuespiller.rn*27. marts - Billy Wilder (96), filmmanuskriptforfatter og filminstrukt�r.rn*30. marts - Elizabeth Bowes-Lyon (101), Hendes majest�t Dronning Elizabeth, Storbritanniens dronningemoderen.rn*12. april - Elisa Breton (88), surrealist.rn*18. april - Thor Heyerdahl (87), Norsk opdager, bedst kendt fra Kon-Tiki ekspeditionen.rn*23. april - Linda Boreman, alias Linda Lovelace, pornostjerne.rn*6. maj - Pim Fortuyn (54), hollandsk politiker.rn*17. maj - Dave Berg (81), tegneserietegner for Mad Magazine.rn*20. maj - Stephen Jay Gould (60), pal�ontolog.rn*10. juni - John Gotti (61), Mafia boss.rn*17. juni - Fritz Walter (81), tysk fodboldspiller.rn*22. juni - Esther Lederer (83), ogs� kendst som Ann Landers.rn*27. juni - John Entwistle (57), bassist for The Who.rn*29. juni - Ole-Johan Dahl (70), computer-videnskabsmand som opfandt begrebet objekt-orienteret programmering.rn*2. juli - Ray Brown (75), jazz bassist.rn*5. juli - Ted Williams (83), medlem af Baseball Hall of Fame og spiller for Boston Red Sox.rn*9. juli - Rod Steiger (77), skuespiller.rn*23. juli - Chaim Potok, novelleforfatter.rn*5. august - Chick Hearn, pro-basketball announcer.rn*6. august - Edsger Dijkstra, computer videnskabsmand.rn*12. august - Knud Lundberg, fodboldprofessor, sundhedsapostel, journalist.rn*14. august - Dave Williams, forsanger i Drowning Pool, fundet d�d i bandets tourbus.rn*31. august - Lionel Hampton (94), vibraphone virtuos.rn*11. september - Johnny Unitas (69), NFL quarterback.rn*21. september - Robert Lull Forward (70), science fiction forfatter og fysiker.rn*6. oktober - Claus von Amsberg (76), �gtemand til Beatrix af Holland.rn*13. oktober - Stephen Ambrose, historiker og forfatter til en biografi af Dwight Eisenhower.rn*25. oktober - Paul Wellstone, senator for det amerikanske demokratiske parti fra Minnesota.rn*28. oktober - Margaret Booth, film editor.rn*2. november - Charles Sheffield (67), science fiction forfatter og fysiker.rn*3. november - Lonnie Donegan, musiker.rn*3. november - Jonathon Harris, skuespiller.rn*15. november - Myra Hindley, Moors morder.rn*26. november - Verne Winchell, grundl�gger af Winchell's Donuts.rn*3. december - Glenn Quinn, skuespiller fra Angel s�son 1.rnrnrnBegivenhederrn* Ugebladet Familiejournalen fylder 125 �r.rn* Den indiske guru Sai Baba beskyldes i et DR tv-program for fusk og svindel.rn* Forbudet mod engangsemballage oph�ves af den danske milj�minister Hans Christian Schmidt. D�se�l og sodavandsd�ser indf�res herefter.rn* Middelgrundsfortet s�lges til en k�benhavnsk investor.rn* Nordisk R�ds Litteraturpris tildeles Lars Saabye Christensen.rn* Kancellihuset p� Fredensborg Slot bliver kronprins Frederiks fremtidige bolig.rn* Mogens Amdi Petersen, leder af Tvindimperiet anholdes i Los Angeles, USA.rn* Michael Car�e turnerer med showet back in business.rn* Mont Blanc-tunnelen gen�bnes efter at have v�ret lukket i tre �r.rn* Iran f�r sine egne religi�st korrekte Barbiedukker.rn* Enron g�r konkurs.rn* Prins Harry indr�mmer at have r�get hash og drukket spiritus som mindre�rig.rn* Hiller�d kommune indf�rer som den f�rste fors�g med middagslur for sine medarbejdere.rn* Yves Saint Laurent tr�kker sig tilbage fra modeverden.rn* Ota Solgryn garanterer at deres produkt er fri for str�forkorter efter et drastisk fald i salget.rn* Den amerikanske milit�rbase Guantanamo p� Cuba bliver destinationen for krigsfanger fra Afghanistan.rn* Cykeltaxaen f�r sin debut i K�benhavn.rn* Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver kendt skyldige i groft bedrageri og falskneri. Kurt Thorsen f�r seks �rs f�ngsel og Rasmus Trads fire �rs f�ngsel.rn* I Reykjavik, Island �bnes et fallologisk museum. (Samling af k�nsorganer fra hanpattedyr).rn* Bj�rn Lomborg udn�vnes til direkt�r for Institut for Milj�vurdering.rn* Basserne fejrer 30 �rs jubil�um i Danmark.rn* Kronprins Willem-Alexander af Holland gifter sig med Maxima Zooreguita fra Argentina.rn* Politikens Hus og Jyllandsposten fusioner.rn* Et hemmeligt rum i Keopspyramiden afsl�res i en direkte tv-transmission.rn* Socialdemokraterne i Sverige vinder valget til Riksdagen og G�ran Persson forts�tter som statsminister.rn* Ozzy Osbournes nye reality show bliver en stor tvsucces. rn* Henrik Qvortrup bliver ny chefredakt�r for Se og H�r.rn* Amina Lawal for stadf�stet sin d�dsdom ved stening i Nigeria. D�dsdommen f�r den danske deltager af Miss World til at aflyse sin deltagelse. Miss World flytter konkurrencen til London efter voldelige uroligheder i landet startet af muslimske modstandere af Miss World konkurrencen.rn* Prag erkl�res i undtagelsestilstand efter de v�rste oversv�mmelser i mere end 150 �r.rn* Det Kongelige Teater aflyser en udgave af Hamlet med en mongol i den b�rende rolle.rn* Rettighederne til Persille�en bliver et stridspunkt mellem Spanien og Marokko.rn* Firmaet Clonaid h�vder at have klonet det f�rste menneske.rn* 29. januar - Louis V. Gerstner, Jr. Stoppede som CEO hos IBM og Samuel J. Palmisano overtog s� som CEO.rn* Vivendi fyrer sin chef. Koncernen har p� dette tidspunkt en g�ld p� 140 milliarder kroner.rn* Brasilianeren Sergio Vieria de Mello bliver FN's h�jkommiss�r for menneskerettigheder. Han afl�ser Mary Robinson.rn* Nordkorea indr�mmer at have bortf�rt statsborgere fra Japan.rn* Kronhjorten er nu oppe p� en bestand af 14.000 stk. En framgang fra 5.000 stk. i starten af 1990'erne.rn* Verdens st�rste regnskovsreservat, Tumucumaque, oprettes i Brasilien.rn* Retssagen mod augusto Pinochet ved Chiles h�jesteret indstilles.rn* 37.000 Gammel Dansk slipper ud i Tryggev�lde � og er skyld i fisked�d.rn* Sandflugtsmuseet ved Rubjerg Knude lukker efter frygt for sammenstyrtning.rn* Marianne Karlsmose bliver ny formand for Kristeligt Folkeparti.rn* Skestorken vender tilbage til Skjern � ved Ringk�bing Fjord efter et frav�r p� 80 �r.rn* Newcastle Disease er i udbrud i flere fjerkr�bes�tninger i Jylland.rn* WorldCom g�r i betalingsstandsning.rn* Johannesburg er v�rt for FN's verdenstopm�de.rn* AOF i K�benhavn g�r konkurs.rn* Belgien tillader aktiv d�dshj�lp.rn* Maersk Air indstiller flyveruterne mellem R�nne/K�benhavn og Billund/K�benhavn.rn* Bamse fra b�rnetv fylder 20 �r.rn* Mary Robinson modtager Sonningprisen i K�benhavn.rn* Thorvaldsens Plads i K�benhavn oprettes med et spejlbassin af J�rn Larsen.rnrnrnrnSportrn*EM h�ndbold kvinder. Danmark besejrer Norge med 25-22 i finalen og bliver europamester.rn*Pokalfinalen i kvinde h�ndbold Ikast/Bording - Slagelse FH 36-38 efter 2x omkamp.rn*Racerk�reren Tom Kristensen udn�vnes til �rets sportsnavn 2002 i Danmark i Danmarks Idr�ts-Forbunds officielle k�ring.rn*Ultimate fighting kommer til Danmark.rn*De olympiske vinterlege afholdes i Salt Lake City, Utah, USA.rn*Lance Armstrong vinder Tour de France for fjerde gang.rn*Herrelandsholdet i fodbold taber 3-0 til England i ottendelsfinalen ved VM, og ryger dermed ud af verdensmesterskabet.rn*Herrelandsholdet i fodbold vinder 3-1 over Israel i en testkamp med stor politibev�genhed p� grund af den sp�ndte situation i Mellem�sten.rnrnrnMusikrn*Razz vinder De Unges Melodi Grand Prix med sangen Kickflipper.rn*Safri Duo vinder syv trof�er ved Danish Music Awards.rn*Jean Michel Jarre afholder koncert i Danmmark. Koncerten ender dog i regn og mudder.rn*Wig Wam Tour bliver aflyst.rnrnrnFilmrn* Tegnefilmen Monsters Inc. har premiere.rn* Halle Berry modtager en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.rn* Et smukt sind med Russel Crowe har premiere.rn* 18. december, Ringenes herre - De 2 T�rne har premiere.rn* Sm� ulykker vinder prisen for bedste europ�iske spillefilm i Berlin Filmfestival.rn* Elsker dig for evigt (ny dogmefilm) har premiere.", "comment": "Sai Baba beskyldes for fusk og svindel i et DR tv-program -> Sai Baba beskyldes i et DR tv-program for fusk og svindel", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515142131", "length": 493, "is_new": 0}
{"page_id": 747, "title": "CERN", "text": "et europ�isk center for forskning i partikelfysik (fra fransk: Centre Europ�en pour la Recherche Nucl�aire). CERN blev grundlagt i 1954 og er placeret lige uden for Geneve p� gr�nsen mellem Frankrig og Schweiz. Fra oprindeligt 12 medlemslande er CERN i dag finansieret af 20 medlemslande. Danmark er medlem af CERN.rnrn===Faciliteter===rnCERN er et kompleks best�ende af 10 line�re og cirkul�re acceleratorer. De st�rste er Large Electron Positron collider (LEP), med en diameter p� 9 km, og Super Proton Synchrotron (SPS). Den n�ste store maskine er Large Hadron Collider (LHC) som ventes operationsdygtig i 2005.rnrn===Forskelligt===rnHypertekst systemet World Wide Web (WWW) til brug over internettet blev oprindeligt udviklet p� CERN omkring 1989 af Tim Berners-Lee.rnrn----rn===Eksterne henvisninger===rn* CERN online: http://public.web.cern.ch/public/", "comment": "financieret -> finansieret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030408081950", "length": 60, "is_new": 0}
{"page_id": 748, "title": "World Wide Web", "text": "Wide Web en:World Wide Web es:World Wide Web eo:TTT fr:World Wide Web ia:World Wide Web nl:World Wide Web ja:World Wide Web pl:World Wide WebrnrnWorld Wide Web (eller WWW) er et hypertekst-system, der fungerer over internettet. I daglig tale bruges termen internettet ofte fejlagtigt om World Wide Web.rnrnFor at se information p� WWW bruger man et stykke software kaldet en browser til at hente web sider, fra en web server og vise dem p� brugerens sk�rm. Brugeren kan s� f�lge hyperlinks til andre sider eller sende information tilbage til serveren. Det at f�lge et hyperlink kaldes ogs� at surfe p� internettet.rnrnSom basis for WWW er der tre standarder: En URL der specificerer en unik adresse for hver eneste side p� WWW; HTTP der specificerer hvordan browseren og serveren sender information til hinanden, og HTML der definerer hvordan informationen skal formateres s� den kan vises af browseren. Yderliger er der ogs� kommet ASP og PHP til.rnrnFor at finde den �nskede side blandt de tall�se sider p� WWW bruger man ofte en s�gemaskine, den st�rste s�gemaskine er Google. I Danmark er blandt andet Jubii en popul�r s�gemaskine.rnrnSe ogs� internettets historie.", "comment": "sproglige sm�ting", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323104444", "length": 198, "is_new": 0}
{"page_id": 12832, "title": "Leonora Christina Ulfeldt", "text": "Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698), datter af Christian IV, skrev et interessant og vigtigt memoirev�rk, Jammers-Minde, f�rst udgivet 1869.", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412090303", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 750, "title": "S�gemaskine", "text": "engine fr:moteur de recherchesv:S�kmaskinernl:ZoekmachinernrnEn s�gemaskine er et program til at hj�lpe en bruger med at finde filer gemt p� en computer, for eksempel p� World Wide Web (ogs� kaldet internettet), ved at brugeren kan sp�rge efter filer der opfylder nogle kriterier (typisk filer der indeholder bestemte ord), og s� hente de filer der opfylder kriterierne.rnrnPopul�re s�gemaskiner inkluderer Lycos, WebCrawler, HotBot, Excite, Infoseek, Inktomi, AltaVista, Yahoo og AllTheWeb. rnrnDen st�rste og mest brugte s�gemaskine i dag er dog Google, der har indekseret over 3 milliarder sider, men der er stadig mange sider den ikke kender.rnrnI Danmark er s�gemaskiner som Jubii og Sol ogs� popul�re.rnrn=== Externe Links ===rn*Googlern*Altavistarn*Jubiirn* AllTheWeb", "comment": "nl:", "user": "213.17.73.191", "timestamp": "20030426090337", "length": 96, "is_new": 0}
{"page_id": 752, "title": "EU", "text": "Unionen:European Unioneo:Euxropa Unioes:Uni�n Europeafr:Union Europ�enneja:EUnl:Europese Uniepl:Unia EuropejskarnrnEU st�r for Europ�iske UnionrnrnF�lgende lande er medlem af EU:rnBelgien | Danmark | Finland | Frankrig | Tyskland | Gr�kenland | Irland | Italien | Luxemborg | Holland | Portugal | Spanien | Sverige | Storbritannien | �strigrnrnrnLinks til interessante steder, hvor man ogs� kan finde flere oplysninger.rn* Europ�iske Unionrn* EU-oplysningen", "comment": "Sm�ting", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222095223", "length": 184, "is_new": 0}
{"page_id": 754, "title": "Hypertekst", "text": "en:Hypertext fr:Hypertexte ia:Hypertexto nl:HypertextrnrnEt hypertekst system er en m�ngde information (tekst, billeder) organiseret s�ledes at et emne i systemet direkte henviser (gennem s�kaldte hyperlinks) til andrer emner i systemet. Det mest velkendte hypertekst system er World Wide Web, og herunder er Wikipedia et glimrende eksempel.", "user": "161.148.195.187", "timestamp": "20030314204646", "length": 150, "is_new": 0}
{"page_id": 756, "title": "Server", "text": "de:server fr:Serveurrnrnrn# en computer, som deler sine resourcer s�som periferiudstyr og filer med andre computere, kaldet klienter, p� et datanet. Det er muligt for en computer at v�re klient og server samtidig.rn# et program, som modtager foresp�rgsler fra andre programmer og sender et svar tilbage.rnrnInden for f�rste kategori findes mange forskellige grupper, blandt andet dataserver, som hovedsageligt udf�rer beregninger, og filserver, som hovedsageligt opbevarer filer.rnrnEn servers form�l er at give et antal klienter adgang til regnekraft og/eller data. Et godt eksempel p� dette er en webserver, der kan stille en HTML-side til r�dighed for alle andre maskiner, som er tilsluttet world wide web.rnrnBegreberne klient og server stammer fra 1970'ernes terminal- og mainframe-kultur. rnrnDer kommer flere og flere ny server muligheder i alle computer, som f.eks X-internet, webserver og Microsofts .Net. Disse tiltag g�r det muligt for selv mindre computere at fungere som servere.", "comment": "udvidelser", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030324191326", "length": 170, "is_new": 0}
{"page_id": 757, "title": "Amiga", "text": "personlig computer som oprindeligt blev markedsf�rt af Commodore International. Maskinen var tilt�nkt som afl�ser for den popul�re Commodore 64.rnrnDe forskellige amiga-modeller inkluderer f�lgende:rn* Amiga 500rn* Amiga 500+rn* Amiga 600rn* Amiga 1200rn* Amiga 2000rn* Amiga 4000rnrn==Eksterne links==rn*Amigaens historie: http://www.micam.dk/amiga.html", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030418115817", "length": 144, "is_new": 1}
{"page_id": 774, "title": "TCP/IP", "text": "eo:TCP/IP es:TCP IP fr:TCP/IPrnrnTCP/IP St� for Transmission Control Protocol / Internet ProtocolrnrnDet g�r det muligt at kommunikere over et netv�rk i form af internet eller intranet.rnrnTCP/IP er egentlig to adskilte protokoller i OSI-modellen. TCP h�rer til i lag 4, transportlaget, og IP h�rer til i lag 3, netv�rkslaget.rnrn== Andre relevante link ==rnEcho, QOTD, Telnet, NTP, DHCP (Kind-of), Finger, IMAP, SNMP, IRC, POP, IMAPS, HTTPS, POPS, RTSP, NNTP.rnrn== Eksterne links ==rn*Ofte stillede sp�rgsm�l om netv�rk", "comment": "Slettet ting der er overf�rt til OSI-model", "user": "Christian List", "timestamp": "20030321194832", "length": 131, "is_new": 0}
{"page_id": 775, "title": "Christiania", "text": "var navnet p� Oslo fra 1624 til 1925. rn----rnChristiania, ogs� kendt som Det fri Christiania er praktisk talt en egen stat i hovedstaden K�benhavn.rnrnChristiania blev startet i 1971, da en gruppe hippier overtog en gammel forladt milit�r kaserne.rnI �revis pr�vede myndighederne at fjerne christianitterne, men det lykkedes aldrig.rnDet var kun muligt at komme ind p� omr�det via to indgange, og biler var ikke tilladt. I dag er Christianias bilpark p� omkring 300 biler, der dog stadig ikke parkeres p� omr�det, men i det omkringliggende kvarter, Christianshavn.rnrnChristiania er bedst kendt for sin Pusher Street, hvor specielt hash forhandles �benlyst. Internt p� Christiania opfattes hash ikke som et forbudt rusmiddel. Dette har f�rt til flere konfrontationer med politiet og en r�kke politirazziaer, hvor der typisk konfiskeres st�rre kontantbel�b, h�lervarer og i enkelte tilf�lde v�ben. Der holdes dog en vis selvjustits over for h�rde stoffer. Hashhandlen udg�r en v�sentlig del af den specielle Christiania-�konomi, og mange christianitter er med tiden blevet afh�ngige af denne tilf�rsel af penge udefra, hvilket vanskeligg�rer kontrollen med hashhandlens st�rrelse. Hashhandlen styres i det v�sentlige af ikke-christianitter, specielt rockerbanderne Bandidos og Hell's Angels, samt deres st�ttegrupper.rnrn==Link==rn* Christiania hjemmeside", "user": "62.61.153.204", "timestamp": "20030315191315", "length": 130, "is_new": 0}
{"page_id": 777, "title": "DK5 50", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:50 Naturvidenskab i alm. rn::50.1 Naturen og mennesket rn::50.2 Naturforhold i alm. rn::50.21 Enkelte omr�der, lande og lokaliteter (underdelt geografisk)", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205170018", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 778, "title": "DK5 51", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:51 Matematikrn::51.1 Aritmetik og algebrarn::51.2 Matematiske tabellerrn::51.3 Analyse. M�ngdel�rern::51.4 Sandsynlighedsregning. Matematisk statistikrn::51.5 Geometrirn::51.8 Regning", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219092631", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 779, "title": "DK5 52", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:52 Astronomi og astrofysikrn::52.1 Sf�risk astronomi. Praktisk astronomirn::52.2 Kronologi. Almanakkerrn::52.3 Himmelmekanik (celest mekanik)rn::52.4 Solsystemet. Rumforskningrn::52.7 Stellarastronomi. Radioastronomi", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219092831", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 780, "title": "DK5 53", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:53 Fysik og kemirn::53.1 Teoretisk fysikrn::53.2 Materiens fysik. Fysisk kemirn::53.3 Mekanikrn::53.4 Akustikrn::53.5 Varmel�rern::53.6 Optik i alm. Geometrisk optikrn::53.7 Enkelte emner af fysisk optikrn::53.8 Elektricitetsl�re. Magnetisme", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219093108", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 781, "title": "DK5 54", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:54 Kemirn::54.1 Uorganisk kemirn::54.5 Organisk kemi", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219093244", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 782, "title": "DK5 55", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:55 Geologi og geofysikrn::55.1 Fysisk geografi, geofysik og geomorfologi i alm.rn::55.2 Mineralogi. Petrografirn::55.3 Tektonisk geologi og dynamisk geologirn::55.4 Historisk geologi (stratigrafi)rn::55.5 Pal�ontologirn::55.6 Danmarks geologi og pal�ontologi i alm.rn::55.7 Andre landes geologi og pal�ontologi i alm. (underdelt geografisk)rn::55.8 Meteorologi. Klimatologirn::55.9 Oceanografi. Limnografi", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219093527", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 758, "title": "Nyhedsgruppe", "text": "es:NewsgrouprnrnNyhedsgrupper er diskussionsfora p� internettet, der er delt op i forskellige kategorier. Med en nyhedsgruppeklient s�som Outlook Express, Netscape eller Mozilla kan man via en nyhedsgruppe-server hente en gruppeliste over alle diskussionsfora. Man kan s� abonnere p� grupper man �nsker at l�se og �nsker at deltage i ved at skrive e-mail lignende indl�g.rnrnHvis man ikke fra sin internetudbyder (ISP) har f�et en nyhedsgruppeserveradresse, kan nyhedsgrupperne ogs� ses med en browser, gennem eksempelvis http://groups.google.com/rnrnNyhedsgrupper sendes via internet data protokollen NNTP. Underst�tter en browser nyhedsgrupper, kan en nyhedsgruppe-URL anvendes: for eksempel \"nntp://dk.videnskab\".rnrn==Eksterne internetadresser==rn*Usenet.dk er WWW-stedet, hvor al relevant information om nyhedsgrupper er samlet, specielt i forhold til de danske nyhedsgrupperrn*Google: Internetvejledningerrn*Google: Usenet-newsgroupsrn*Google: Usenet-klienterrn*Mozillarn* nntp://dk.videnskab", "comment": "diskussionfora -> diskussionsfora", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030514081244", "length": 66, "is_new": 0}
{"page_id": 760, "title": "Sandra Bullock", "text": "Bullock en:Sandra BullockrnrnSandra Annette Bullock (f. 1964), amerikansk skuespiller. rnrnHun er f�dt 26. juli 1964 i Washington D.C., USA.rnrn==Film ==rn* 2000 Miss Congeniality Gracie rn* 1999 Forces of Nature Sarah rn* 1998 Prince of Egypt, The Miriam (voice) rn* 1997 Speed 2rn* 1996 Time to Killrn* 1995 The Net,rn* 1994 Speedrn* 1993 Demolition Manrn* 1992 When the Party's Over Amanda rn* 1991 Love Potion No. 9rn* 1990 Lucky/Chancesrn* 1989 Preppie Murderrn* 1987 Hangmenrnrn----rn===Links ===rn* http://www.sandra.comrn* http://www.sandra-bullock.org/", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302152018", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 761, "title": "Jim Carrey", "text": "Jim Carrey (f. 1962) er en amerikansk skuespiller. Han blev f�dt d. 17. januar, 1962 i Newmarket, Ontario, Canada, og hans rigtige navn er James Eugene Carrey.rnrn=== Biografi ===rnMed de infantile �Ace Ventura�-farcer skabte canadiske James Eugene Carrey sig sin egen niche, hvor han med sine spastiske tics og sp�ndende motoriske paradokser fusionerede det platte med noget endnu plattere. Film som \"The Mask\" (1994) og \"Dum og dummere\" (1994) gjorde ham is�r popul�r hos det unge biografpublikum, der elskede hans overgearede, meget fysiske stil.rnrnAllerede i 1992 havde Carrey vist mere seri�se takter i tv-filmen �Maple Drive�, og med sit fremragende spil i �The Truman Show� (1998) blev han anerkendt som formfuldendt skuespiltalent. Hans pr�station som komikeren Andy Kaufman i Milos Formans \"Man On The Moon\" (1999) var ogs� uovertruffen. rnrnJim Carrey forlod skolen som 16-�rig. Han var en kort overgang gift med Lauren Holly og har nusset Renee Zellwegers t�er siden deres f�lles medvirken i �Jeg, mig & Irene� (2000). rnrn=== FILMOGRAFI ===rn* 2001 The Majestic rn* 2000 Grinchen - Julen er stj�let (How The Grinch Stole Christmas)rn* 2000 Jeg, mig & Irene (Me, Myself & Irene)rn* 1999 Man On The Moonrn* 1998 The Truman Showrn* 1997 Fuld af l�gn (Liar Liar)rn* 1995 Ace Ventura - n�r naturen kalder (Ace Ventura - When Nature Calls)rn* 1995 Batman Foreverrn* 1995 Hybridmanden (The Cable Guy)rn* 1994 Ace Ventura - detektiv (Ace Ventura: Pet Detective)rn* 1994 Dum og dummere (Dumb and Dumber)rn* 1994 The Maskrn* 1989 Jordiske piger er nemme (Earth Girls Are Easy)rn* 1989 Pink Cadillacrn* 1988 D�dsspillet (The Dead Pool)rn* 1986 Peggy Sue blev gift (Peggy Sue Got Married)rn* 1985 Once Bitten", "comment": "layout", "user": "Css", "timestamp": "20021218200434", "length": 45, "is_new": 1}
{"page_id": 763, "title": "N�stved", "text": "har v�ret kendt for Gardehusarerne, men de er flyttet til Vordingborg. N�stved er ogs� en meget kendt handelsby.rnrn===Sev�rdigheder===rn* Gavn� Slot med en stor flot park, og en samling af brandbiler.rn* Sus�en som l�ber gennem N�stved.rnrnBeliggenhed: Danmark, Sj�lland, Storstr�ms amtrnrnSt�rrelse: 200 km2rnrnAntal indbyggere: 46.536rnrn==Eksterne links==rn* http://www.naeskom.dkrn* http://www.naestved.dk", "comment": "Stort v i Vordingborg m.m.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021220145013", "length": 91, "is_new": 0}
{"page_id": 768, "title": "Tim Burton", "text": "BurtonrnTim Burton er en kendt filmproducent.rnrnF�dselsdag: 25. august 1958 i Burbank i Californien.rnrn== Film han har lavet ==rn* Planet of the Apesrn* Sleepy Hollowrn* batman1rn* Mars Attacksrn* Edward Scissorhandsrn* Ed Woodrn* Beetlejuice", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304150057", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 765, "title": "Informatik Assistent", "text": "En uddannelse som blive lavet helt tilbage i 1990-1992 stykker.rnrnUddannelsen bliv lavet p� baggrund af Arbejdsgiveren syntes der manglede nogle Edb-folk som kunne snakke med de h�j uddannet Edb-folk og de almindelig bruger som ikke kendte til edb. (En form for tolk mellem dem)rnDenne uddannelse blive s� lavet i samarbejde med Uddannelse n�vnet og ArbejdsgivernernrnUddannelsen kunne ogs� v�re et springbr�t for dem som evt. ogs� gerne vil videre inden for Edb, og blive Datamatiker eller Datanom", "user": "Janrc", "timestamp": "20021218211234", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 771, "title": "Kevin Costner", "text": "CostnerrnF�dt: 18. januar, 1955 (Lynwood, Californien, USA) rnrnSkuespiller og Producentrnrn* 2002 Dragonflyrn* 2001 3000 Miles To Gracelandrn* 2000 For Love Of The Gamern* 2000 Knock Outrn* 2000 Thirteen Days Produktion,rn* 1999 Brevet i flasken (Message in a Bottle)rn* 1999 For Love of the Gamern* 1997 The Postman Instruktionrn* 1996 Tin Cuprn* 1995 Waterworldrn* 1994 The Warrn* 1994 Wyatt Earprn* 1993 A Perfect Worldrn* 1992 Bodyguardrn* 1991 JFKrn* 1991 Robin Hood - de fredsl�se (Robin Hood: Prince of Thieves)rn* 1991 Truth or Dare - in bed with Madonna rn* 1990 Danser med ulve (Dances with Wolves)rn* 1990 Revenge - h�vnens pris (Revenge)rn* 1989 Field of Dreamsrn* 1988 En sikker vinder (Bull Durham)rn* 1987 De uovervindelige (The Untouchables)rn* 1987 Ingen vej tilbage (No Way Out)rn* 1986 Sizzle Beach (Sizzle Beach, U.S.A.)rn* 1985 Farvel til Kliken (Fandango)rn* 1985 Fuld fart over feltet (American Flyers)rn* 1985 Silveradorn* 1984 The Gunrunnerrn* 1983 Bord til fem (Table for Five)rn* 1983 Gensyn med vennerne (The Big Chill)rn* 1983 Stacy's Knightsrn* 1982 Francesrn* 1982 Natholdet (Night Shift)", "comment": "indrammet f�dselsdatoen", "user": "129.142.30.130", "timestamp": "20021219153651", "length": 98, "is_new": 0}
{"page_id": 799, "title": "18. januar", "text": "Januar en:January 18 eo:18-a de januaro es:18 de enero fr:18-janvier nl:18 januari no:18. Januar pl:18 stycznia sv:18 januarirnrn18. januar er dag 18 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 347 dage tilbage af �ret (348 i skud�r).rnrnPriscas dag. Prisca var en romersk jomfru p� 13 �r, der blev kastet for l�verne. De ville dog ikke g�re hende noget, s� hun m�tte i stedet halshugges.rnrnBegivenhederrn*1743 - Et kgl. reskript til K�benhavns magistrat bestemmer, at h�ndv�rkerdrenge ikke m� bruges i krigstjeneste f�r de er udl�rte.rn*1778 - James Cook er den f�rste europ�er som opdager Hawaii, han navngiver dem \"Sandwich Islands.\"rn*1798 - Frankrig sk�rper krigskursen over for England. Frankrig besluttede, at alle skibe (ogs� neutrale) der blev opbragt af franske kaperskibe, og medf�rte den mindste smule engelsk gods, skulle prised�mmes, s� b�de skib og ladning gik tabt.rn*1911 - Med en dobbeltd�kker lander amerikaneren Eugene B. Ely som den f�rste nogensinde med et fly p� d�kket af et skib - et marinefart�j.rn*1945 - Apollo-teatret i K�benhavn bliver spr�ngt i luften ved tysk schalburgtage, kontrasabotage, som tyskerne kaldte det.rn*1957 - Den f�rste nonstop flyvning Jorden rundt foretages. Under kommando af generalmajor Archie J. Old gennemf�rte en Boeing B-52 Stratofortress den f�res nonstop jordomflyvning. Flyvetiden var p� 45 timer og 19 minutter for de ca. 39.000 km.rn*1961 - Historiens mindste valgsejr vindes i Zanzibar, da det fro-Shiraziske Parti vinder hele valget med kun �n stemmes flertal.rn*1973 - Tom Bogs genvinder europamesterskabet i mellemv�gtsboksning ved at pointbesejre franskmanden Bettini.rn*1979 - Gr�nland vedtager at gennemf�re hjemmestyre.rn*1980 - Alm�broen nord for G�teborg i Sverige styrter sammen.rn*1983 - Under en voldsom storm bliver det 250 kvadratmeter store og to tons tunge tag p� bygningen mellem Slotskirken og Christiansborg i K�benhavn bl�st af.rn*1991 - Om natten affyrer Irak 12 scud-missiler mod Israel - de f�rste efter de allierede bombeangreb mod Irak natten f�r.rn*1993 - Et regionaltog st�der sammen med et rangerende godstog en halv kilometer syd for N�stved station. En DSB-funktion�r blev dr�bt og 4 passagerer kv�stet.rn*2001 - Congos pr�sident Laurent Kabila bliver dr�bt under et attentat i pr�sidentpaladset i hovedstaden Kinshasa.rnrnF�dtrn*1782 - Daniel Webster, statsmand.rn*1892 - Oliver Hardy, skuespiller.rn*1904 - Cary Grant, (Archibald Leach) skuespiller, i Bristol, England. D�d 1986.rn*1913 - Danny Kaye, skuespiller. D�d 1987.rn*1955 - Kevin Costner amerikansk skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1936 - Rudyard Kipling, britisk forfatter.rnrn----rnSe ogs�: rnrn17. januar - 19. januar - 18. december - 18. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "en halv km -> en halv kilometer (\"km\" helst kun efter talangivelser)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030503125539", "length": 103, "is_new": 0}
{"page_id": 773, "title": "Protokol", "text": "rn#En netv�rksprotokol er en protokol, der specificerer et s�t regler, hvormed computere kan kommunikere med hinanden.rnrnDe mest brugte protokoller til computernetv�rk er:rnrn* TCP/IPrn* IPX/SPXrn* Netbios", "comment": "protokoler -> protokoller", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501204136", "length": 80, "is_new": 1}
{"page_id": 766, "title": "Storstr�ms amt", "text": "Beliggenhed : Syd�st Danmarkrnrn St�rrelse : 3,397 km�rnrn Indbyggerantal : 259,106 rnrn== Medh�rende byer ==rnrn*Faksern*Flads�rn*Holebyrn*Holmegaardrn*H�jrebyrn*Langeb�krn*Mariborn*M�nrn*N�rre Alslevrn*Nyk�bing Falsterrn*Nakskovrn*N�stvedrn*Nystedrn*Pr�st�rn*Ravnsborgrn*R�dbyrn*R�nnedern*Rudbjergrn*Saksk�bingrn*Stubbek�bingrn*Sus�rn*Stevnsrn*Sydfalsterrn*Vordingborgrnrn== Links ==rnrn* Storstr�ms Amt hjemmeside", "comment": "*[[Sydfalster]] var en by, s� jeg har selv sat den tilbage mvh Brian", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021219222748", "length": 39, "is_new": 1}
{"page_id": 767, "title": "Km�", "text": "cuadrado de:Quadratkilometer nl:Vierkante kilometer sv:Kvadratkilometer en:Square_kilometrernrnkm2= kvadratkilometerrnrnrn1 km2 er det samme som: rn* et omr�de af et kvadrat med 1 kilometer p� hver sidern* 1.000.000 m2rn* 100 hektarerrn* 0,386102 kvadrat mil (amerikanske mil)rnrnrn== link ==rn*Omregner", "comment": "kvadrat Kilometer -> kvadratkilometer ; 1,000,000 -> 1.000.000", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030419124250", "length": 186, "is_new": 0}
{"page_id": 783, "title": "DK5 56", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:56 Biologirn::56.1 �kologi. Biogeografirn::56.2 Alm. og sammenlignende anatomirn::56.3 Alm. og sammenlignende fysiologirn::56.4 Formering i alm.rn::56.5 Udviklingsl�re i alm.rn::56.6 Arvelighedsl�re i alm.rn::56.9 Mikrobiologi i alm.", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219093736", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 784, "title": "DK5 57", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:57 Botanikrn::57.1 Almindelig botanikrn::57.2 Danmarks flora i alm.rn::57.3 Andre landes flora i alm. (underdelt geografisk)rn::57.4 Sporeplanter i alm.rn::57.5 Mosser og bregnerrn::57.6 Fr�planter i alm.rn::57.7 N�genfr�edern::57.8 D�kfr�ede", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205165747", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 785, "title": "DK5 58", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:58 Zoologirn::58.2 Danmarks fauna i alm.rn::58.3 Andre landes fauna i alm. (underdelt geografisk)rn::58.4 Hvirvell�se dyrrn::58.5 Hvirveldyr i alm.rn::58.6 Fiskrn::58.7 Padder og krybdyrrn::58.8 Fuglern::58.86 Danmarkrn::58.87 Andre lande (underdelt geografisk)rn::58.9 Pattedyr", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205165547", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 786, "title": "DK5 59", "text": "DK5rn50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografirn:59 Antropologi i alm. Etnografirn::59.1 Fysisk antropologi (somatologi)rn::59.5 Kulturantropologi. Etnografirn::59.51 Asiatiske folkrn::59.52 Europ�iske folkrn::59.53 Afrikanske folkrn::59.55 Amerikanske folkrn::59.56 Latinamerikanske folkrn::59.58 Australske og oceaniske folkrn::59.59 Arktiske folk", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205165431", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 787, "title": "DK5 60", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:60 Teknik i alm.rn::60.1 Virksomhedsledelse i alm. Organisationsteorirn::60.11 Virksomheds�konomi i alm.rn::60.13 Personaleadministration. Arbejdspsykologirn::60.15 Operationsanalyse og systemanalyse i alm.rn::60.16 Produktionsstyring i alm.rn::60.2 Materiall�re og materialpr�vning i alm.rn::60.8 Patenter og varem�rkerrn::60.9 Teknikkens og industriens historie", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205165324", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 788, "title": "DK5 61", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:61 L�gevidenskab. Sundhedrn::61.01 L�geetik og L�gepsykologi. Patientpsykologirn::61.09 Medicinens historie i alm.rn::61.1 Menneskets anatomirn::61.2 Menneskets fysiologirn::61.3 Hygiejne og sundhedsplejern::61.4 Sundhedsv�sen. Socialmedicinrn::61.44 Arbejdsmilj�rn::61.5 Terapi. Farmakologirn::61.55 Farmakologi. Farmakoterapirn::61.6 Patologi (sygdommene og deres behandling)rn::61.7 Sygepleje og hospitalsv�senrn::61.72 Hospitalsv�senrn::61.8 Odontologi og dentistik", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205165217", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 789, "title": "DK5 62", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:62 Maskinl�re. Varmeteknik. Elektroteknikrn::62.01 Energiteknik i alm.rn::62.1 Varmeteknik. Belysningsteknik. Trykluftteknik. K�leteknikrn::62.2 Maskinteknikrn::62.3 Elektroteknik. Elektronikrn::62.4 Midler til at holde luftarter og v�sker i bev�gelsern::62.5 V�rkt�j. V�rkt�jsmaskinerrn::62.6 Milit�rteknik. Krigsf�relsern::62.7 Transportmidler i alm.rn::62.8 Transportmidler p� vandetrn::62.9 Transportmidler i luften", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205165055", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 790, "title": "IMAP", "text": "st� for Internet Message Access Protocol.rnBlev tidligere kaldt for Interactive Mail Access Protocol.rnrnDen bruges til at f� tilgang til en E-mail-server. Den er p� mange m�der bedre end POP3.rnrnDer findes andre email protokoller s� som SMTP og POP3.rnrn==Eksterne adresser==rn*Internet Message Access Protocol - version 4rev1, original RFC2060", "user": "Glenn", "timestamp": "20030316115410", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 791, "title": "DK5 63", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:63 Landbrug. Skovbrug. Havebrug. Fiskerirn::63.01 Landbrugets �konomi (makro�konomien)rn::63.012 Landbrugets strukturforholdrn::63.013 Enkelte bedrifters �konomirn::63.014 Handel og produktion i internationalt perspektivrn::63.08 Landbrugets historie og nuv�rende forhold i andre lande (underdelt geografisk)rn::63.09 Landbrugets historie og nuv�rende forhold i Danmarkrn::63.1 Jordbrugsl�rern::63.2 Kulturplanternes sygdomme og skadedyr i alm. Ukrudtrn::63.3 Plantekulturrn::63.4 Skovbrugrn::63.5 Gartneri og havebrugrn::63.519 Havearkitekturens historiern::63.6 Husdyrbrugrn::63.7 Mejeribrugrn::63.8 Insektavl. Biavlrn::63.9 Erhvervsfiskeri og Erhvervsjagt", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205164854", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 792, "title": "DK5 64", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:64 Hjem og husholdningrn::64.1 Madlavningrn::64.2 Bordd�kning. Anretning. Selskabelighedrn::64.4 Stuedyrrn::64.5 Boligindretningrn::64.6 H�ndarbejdern::64.7 Hjemmets �konomirn::64.8 Vask og reng�ringrn::64.9 Hotel- og restaurationsv�sen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205164551", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 793, "title": "DK5 65", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:65 Handel og samf�rdsel. S�fartrn::65.1 Varekundskab i alm.rn::65.12 Forbrugerpolitik og Forbrugerinformation i alm.rn::65.2 Regnskabsf�ring i alm.rn::65.3 Kontorteknikrn::65.4 Kontorhuse. Kontorindretningrn::65.5 Afs�tnings�konomirn::65.6 Reklamern::65.7 M�l og v�gt. Metrologirn::65.8 Trafik og transport i alm.rn::65.82 Vejtrafikrn::65.83 Lufttrafikrn::65.84 Skinnetrafik. Jernbanetrafikrn::65.85 Postv�sen og telegrafv�sen i alm.rn::65.86 Postv�senrn::65.87 Telekommunikation i alm. Telegrafv�sen og telefonv�senrn::65.89 Filatelirn::65.9 S�fart og navigation", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205164405", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 794, "title": "DK5 66", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:66 Kemisk industrirn::66.1 Kemikaliefremstillingrn::66.2 Silikatindustri. M�rtelstofferrn::66.3 Metallurgi og metall�rern::66.4 Spr�ngstoffer og pyroteknikrn::66.5 Br�ndstoffer og forbr�ndingsprocesserrn::66.6 Farveindustri og lakindustri. Blegemidler o.l.rn::66.7 Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer. Voksarterrn::66.8 Levnedsmiddelindustri. Teknisk biokemi i alm.rn::66.9 Plastindustri. Kunststoffer", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219112723", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 795, "title": "DK5 67", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:67 Mekaniske industrierrn::67.1 Metalbearbejdningrn::67.2 Jernbearbejdning og st�lbearbejdningrn::67.3 Anden metalindustrirn::67.4 Tr�industrirn::67.5 L�derindustrirn::67.6 Papirindustrirn::67.7 Tekstilindustrirn::67.8 Gummiindustrirn::67.9 Andre mekaniske industrier", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219113133", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 796, "title": "DK5 68", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:68 H�ndv�rkrn::68.1 Finmekanikrn::68.2 Smedeh�ndv�rkrn::68.5 Snedkerh�ndv�rk. M�belindustrirn::68.6 Skomagerh�ndv�rkrn::68.7 Sadelmagerh�ndv�rkrn::68.8 Bekl�dningsfagenern::68.9 Andre h�ndv�rk", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021219113313", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 797, "title": "DK5 69", "text": "DK5rn60-69 Praktiske fag. L�gevidenskabrn:69 Byggeteknikrn::69.1 Geoteknik. Arbejder i jord og klippern::69.2 Husbygning i alm.rn::69.3 Bygningsarbejderrn::69.4 Malerarbejde. Glarmesterarbejde. Installationsarbejderrn::69.5 Vandbygningrn::69.6 Vejbygning og jernbanebygning. Anl�g af flyvepladserrn::69.7 Brobygningrn::69.8 Teknisk hygiejnern::69.87 Forurening og forureningsbek�mpelsern::69.9 Bjergv�rksdrift og minedrift", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205163935", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 798, "title": "21. �rhundrede", "text": "Jahrhunderen:21st centuryeo:21-a jarcentonl:21e eeuwpl:XX wiekrn20. �rhundrede - 21. �rhundrede - 22. �rhundrede - andre �rhundrederrn----rn----rnrnrn1990'ernern1990rn1991rn1992rn1993rn1994rn1995rn1996rn1997rn1998rn1999rnrn2000'ernern2000rn2001rn2002rn2003rn2004rn2005rn2006rn2007rn2008rn2009rnrn2010'ernern2010rn2011rn2012rn2013rn2014rn2015rn2016rn2017rn2018rn2019rnrn2020'ernern2020rn2021rn2022rn2023rn2024rn2025rn2026rn2027rn2028rn2029rnrn2030'ernern2030rn2031rn2032rn2033rn2034rn2035rn2036rn2037rn2038rn2039rnrn2040'ernern2040rn2041rn2042rn2043rn2044rn2045rn2046rn2047rn2048rn2049rnrn2050'ernern2050rn2051rn2052rn2053rn2054rn2055rn2056rn2057rn2058rn2059rnrn2060'ernern2060rn2061rn2062rn2063rn2064rn2065rn2066rn2067rn2068rn2069rnrn2070'ernern2070rn2071rn2072rn2073rn2074rn2075rn2076rn2077rn2078rn2079rnrn2080'ernern2080rn2081rn2082rn2083rn2084rn2085rn2086rn2087rn2088rn2089rnrn2090'ernern2090rn2091rn2092rn2093rn2094rn2095rn2096rn2097rn2098rn2099rnrn2100'ernern2100rn2101rn2102rn2103rn2104rn2105rn2106rn2107rn2108rn2109rnrnrnrn----rnDet 21. �rhundrede best�r af �rene 2001 til 2100.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030112164035", "length": 108, "is_new": 1}
{"page_id": 800, "title": "Spil", "text": "de:Spiel eo:Ludo es:Juego fr:Jeux nl:Spel pl:Gra sv:SpelrnrnIgennem hele menneskets historie, har man spillet spil. Man har gjort det mest for at underholde sig selv. Men spil er ogs� en form for selverkendelse, og en m�de at l�re b�rn og andre v�rdi i livet.rnrnSpil kan foretages alene, men foretages mest sammen med 1 eller flere andre spillere. Filosoffen David Kelley, skrev i Art of Reasoning, \"definer spillet som en form for reaktion ud fra nogle givne regler, som beskriver et m�l som man skal n�.\"rnrnDer findes mange typer spilrnrn== Typer spil ==rn* Actionrn* Br�tspilrn* Computerspilrn* Kasino spilrn* Kortspilrn* Rollespilrn* Skydespilrn* StrategispilrnrnSe ogs� Underholdning", "comment": "tilf�jet computerspil samt alfabetisk ordnet listen...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030506143047", "length": 461, "is_new": 1}
{"page_id": 801, "title": "England", "text": "en:England eo:Anglio pl:AngliarnrnEngland er en del af Storbritannien som i�vrigt best�r af Skotland, Wales og Nordirland samt en r�kke mindre �er.rnrnRegent: Dronning Elizabeth IIrnrnHovedstad: London 7.230.000 indbyggere (1995)rnrnAndre byerrn* Birminghamrn* Leedsrn* Glasgowrn* Sheffieldrn* Bradfordrn* Liverpoolrn* Edinburgh i Skotlandrn* Manchesterrn* BristolrnrnReligionrn* protestanter 53,4%rn* anglikanere 43,5%rn* presbyterianere 4,5%rn* metodister 2,2%rn* romersk katolske 9,8%rn* ortodokse 1%rn* andre kristne grupper 1,7%rn* muslimer 2,6%rn* hinduer 0,6%rn* sikher 0,5%rn* j�der 0,5%rn* andre, samt ateister 29,9%rnrnSe ogs� Storbritannien", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030418223300", "length": 672, "is_new": 1}
{"page_id": 804, "title": "K�benhavns Zoo", "text": "K�benhavns Zoo er en af Europas �ldste zoologiske haver. Den blev grundlagt af ornitologen Niels Kj�rb�lling. Han fik overdraget Prinsesse Vilhelmines Have af overdirektoratet. De f�rste dyr, som havens g�ster kunne beskues ved �bningen i 1859, var �rne, h�ns, �nder, ugler, kaniner, en r�v, en s�l i et badekar og en skildpadde i en spand.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "stavning manglede s", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021219214001", "length": 122, "is_new": 1}
{"page_id": 808, "title": "Vordingborg", "text": "Danmark, Sj�lland, Storstr�ms amtrnrnSt�rrelse: 176 km2rnrnAntal indbyggere: 20.226rnrn== Links ==rn* Vordingborg hjemmeside", "comment": "punktum fremfor , som skilletegn i antal indbyggere", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021220145823", "length": 49, "is_new": 1}
{"page_id": 809, "title": "DK5 70", "text": "DK5rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:70 Kunst i alm.rn::70.02 Konceptkunst, bodyart m.v. Kunstneriske blandingsformerrn::70.1 Kunstteori og kust�stetikrn::70.8 Kunstmuseer. Kunstsamlinger (underdelt geografisk)rn::70.9 Kunsthistorie i alm.rn::70.92 Enkelte lande (underdelt geografisk)rn::70.96 Danmark", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205160934", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 810, "title": "Jegind�", "text": "Jegind� er en lille � i den vestlige del af Limfjorden. �en er en del af Thyholm Kommune.rnrnSelve �en er cirka 6 kilometer lang og 3 kilometer bred. Den har ingen h�jdepunkter, skove, vandl�b eller s�er. Det samlede areal er p� 796 hektar, og indbyggertallet ligger p� cirka 540 indbyggere.rnrn�en har en kirke, en havn, en skole, et �ldrecenter, et missionshus og enkelte butikker som bank og k�bmand. Erhvervsm�ssigt drives der herudover kun fiskeri og landbrug.", "comment": "wiki", "user": "193.41.12.25", "timestamp": "20021220113538", "length": 62, "is_new": 1}
{"page_id": 811, "title": "DK5 71", "text": "DK5rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:71 Arkitekturrn::71.1 Arkitekturens historie i alm.rn::71.2 Enkelte lande (underdelt geografisk)rn::71.6 Danmarkrn::71.8 Kirkers og andre kultbygningers arkitektur og kunst (underdelt geografisk)rn::71.86 Danmarkrn::71.9 Bebyggelse (fysisk planl�gning)rn::71.95 Bebyggelsesgeografi og Bebyggelsehistorie (underdelt geografisk)rn::71.956 Danmarkrn::71.96 Enkelte arter af bebyggelsern::71.97 Landskabsplanl�gning og Landskabs�stetik", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205160850", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 812, "title": "DK5 73", "text": "DK5rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:73 Skulptur, skulpturelle installationer m.v.rn::73.1 Skulpturens historie i alm.rn::73.2 Enkelte lande (underdelt geografisk)rn::73.6 Danmark", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205160654", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 813, "title": "DK5 74", "text": "DK5rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:74 Malerkunst. Tegnekunstrn::74.1 Malerkunstens historie i alm.rn::74.2 Enkelte lande (underdelt geografisk)rn::74.6 Danmarkrn::74.9 Tegnekunstrn::74.91 Tegnekunstens historie i alm.rn::74.92 Enkelte lande (underdelt geografisk)rn::74.96 Danmark", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205160621", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 814, "title": "DK5 75", "text": "DK5rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:75 Grafisk kunst. Computerkunst. Videokunst. Fotografirn::75.09 Grafikkens historie i alm.rn::75.092 Enkelte lande (underdelt geografisk)rn::75.096 Danmarkrn::75.1 H�jtrykrn::75.2 Dybtrykrn::75.3 Plantrykrn::75.4 Computerkunstrn::75.5 Videokunstrn::75.6 Plakatkunstrn::75.7 Fotografirn::75.74 Fotografiske billedv�rkerrn::75.7408 Fotografiens emner, motiver, symboler og genrerrn::75.79 Fotografiens historie (underdelt geografisk)rn::75.8 Smalfilmrn::75.9 Reprografi i alm. Fotokopiering", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205160530", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 815, "title": "DK5 76", "text": "DK5rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:76 Kunsth�ndv�rk. Kunstindustri. Antikviteterrn::76.09 Folkekunstens historie i alm. (underdelt geografisk)rn::76.1 Dekoration. Ornamentikrn::76.2 Keramisk kunst. Glaskunst og mosaikkunst. Stukkunstrn::76.3 Metalsmedekunstrn::76.4 Tekstilkunstrn::76.5 Tr�sk�rerkunstrn::76.6 M�belkunstrn::76.7 Sk�ring i metal og andet materialern::76.8 L�derkunst og papirkunstrn::76.9 �vrige grene af kunsth�ndv�rket", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205160129", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 816, "title": "DK5 77", "text": "DK5rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:77 Teater. Film. Radio. Tvrn::77.09 Teaterhistorie i alm.rn::77.092 Enkelte lande (underdelt geografisk)rn::77.096 Danmarkrn::77.1 Teaterteknikrn::77.2 Marionetteater. Dukketeaterrn::77.3 Operarn::77.309 Operaens historie (underdelt geografisk)rn::77.3096 Danmarkrn::77.4 Balletrn::77.409 Ballettens historie (underdelt geografisk)rn::77.4096 Danmarkrn::77.5 Anden scenisk kunstrn::77.6 Film. Video (litteratur om levende billeder)rn::77.69 Filmens historie (underdelt geografisk)rn::77.696 Danmarkrn::77.7 Spillefilm (levende billeder m. fiktiv handling)rn::77.8 Radioudsendelser (produktion og dramatik)rn::77.9 Tv-udsendelser (produktion og dramatik)", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205160029", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 817, "title": "DK5 78", "text": "DK5rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:78 Musikrn::78.1 Musikteorirn::78.2 Musikud�velse. Musikinstrumenterrn::78.3 Musikalier (nodetryk) og musikoptagelserrn::78.3 Antologier af vokal- og instrumentalmusik. V�rker med ubestemt eller blandet bes�tningrn::78.4 Instrumentalmusik (undtagen musik for tangentinstrument solo)rn::78.5 Instrumentalmusik for tangentinstrumenterrn::78.6 Vokalmusikrn::78.7 Folkemusik. Blues. Jazz. Beat. Viser. Evergreens. Schlagerern::78.8 Scenisk musikrn::78.9 Musikhistoriern::78.902 Folkemusik (uanset periode og land) (underdelt geografisk)rn::78.903 Instrumentalmusikrn::78.904 Vokalmusikrn::78.906 Blues. Jazz. Rock. Viser. Underholdningsmusik (uanset periode og land)rn::78.91 Enkelte perioder af musikhistorienrn::78.92 Enkelte lande (underdelt geografisk)rn::78.96 Danmark", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205155720", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 818, "title": "DK5 79", "text": "DK5rn70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idr�trn:79 Forlystelser. Spil. Idr�trn::79.1 Offentlige forlystelserrn::79.2 Dansrn::79.3 Legern::79.4 Spilrn::79.5 Gymnastik i alm.rn::79.6 Idr�trn::79.7 Boldspilrn::79.8 Sejlsport. Motorsport. Flyvesportrn::79.9 Jagt. Skydning. Sportsfiskeri", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021220115502", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 819, "title": "DK5 80", "text": "DK5rn80-89 Litteratur. Sprogrn:80 Litteraturteori og litteraturforskning i alm.rn::80.1 Litteraturteorirn::80.15 Stilistik i alm.rn::80.8 Retorik. Opl�sning. Litter�r teknik i alm.rn::80.9 Metrik. Prosodi", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20021220115919", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 820, "title": "DK5 81", "text": "DK5rn80-89 Litteratur. Sprogrn:81 Litteraturhistoriern::81.01 B�rne- og ungdomslitteraturens historie i alm.rn::81.08 Enkelte emner og motivers litteraturhistoriern::81.09 Enkelte digtarters litteraturhistorie i alm.rn::81.1 Enkelte perioderrn::81.2 Fransk og andre romanske sprogs litteraturhistoriern::81.26 Italiensk litteraturhistoriern::81.27 Spansk litteraturhistoriern::81.28 Portugisisk litteraturhistoriern::81.3 Engelsk, australsk og canadisk litteraturhistoriern::81.38 Amerikansk litteraturhistoriern::81.4 Tysk og andre germanske sprogs litteraturhistoriern::81.47 Hollandsk litteraturhistoriern::81.5 Nordisk litteraturhistoriern::81.51 Norr�n litteraturhistoriern::81.53 Islandsk litteraturhistoriern::81.54 F�r�sk litteraturhistoriern::81.55 Norsk litteraturhistoriern::81.6 Dansk litteraturhistoriern::81.61 Oldtiden og middelalderenrn::81.62 Det 16. og 17. �rhundredern::81.63 1700-1870rn::81.64 1870-1930rn::81.65 1930-1999rn::81.66 Det 21. �rhundredern::81.67 B�rne- og ungdomslitteraturens historie i Danmarkrn::81.68 Enkelte emner og motiver i den danske litteraturrn::81.69 Enkelte digtarters historie i Danmarkrn::81.7 Svensk litteraturhistoriern::81.8 �vrige indoeurop�iske sprogs litteraturhistoriern::81.841 Russisk litteraturhistoriern::81.9 Ikke-indoeurop�iske sprogs litteraturhistorie", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205155440", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 821, "title": "DK5 85", "text": "DK5rn80-89 Litteratur. Sprogrn:85 Norsk og anden nordisk sk�nlitteraturrn::85.1 Norr�n sk�nlitteraturrn::85.2 Norr�n sk�nlitteratur i overs�ttelsern::85.3 Islandsk sk�nlitteraturrn::85.4 F�r�sk sk�nlitteraturrn::85.9 Antologier fra flere nordiske sprog", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205154126", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 822, "title": "DK5 88", "text": "DK5rn80-89 Litteratur. Sprogrn:88 �vrige sprogs sk�nlitteraturrn::88.61 Russisk sk�nlitteratur", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205153918", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 823, "title": "DK5 89", "text": "DK5rn80-89 Litteratur. Sprogrn:89 Sprogvidenskabrn::89.01 Lingvistik i alm.rn::89.012 Grammatik i alm.rn::89.1 Gr�sk og latinrn::89.2 Romanske sprog. Franskrn::89.26 Italienskrn::89.27 Spanskrn::89.28 Portugisiskrn::89.3 Engelskrn::89.4 Germanske sprog. Tyskrn::89.47 Hollandskrn::89.5 Nordiske sprogrn::89.51 Norr�ne sprog i alm.rn::89.53 Islandskrn::89.54 F�r�skrn::89.55 Norskrn::89.6 Danskrn::89.61 Sproghistoriern::89.62 Grammatikrn::89.66 Dialekter og gruppesprog. Slangrn::89.68 Navneforskningrn::89.699 Dansk som fremmedsprogrn::89.7 Svenskrn::89.8 �vrige indoeurop�iske sprogrn::89.84 Slaviske sprogrn::89.9 Ikke-indoeurop�iske sprog", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205153839", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 824, "title": "DK5 90", "text": "DK5rn90-99 Historiern:90 Historie i alm. (politisk og kulturel)rn::90.1 Kulturhistorie i alm.rn::90.7 Historieforskningens historie, teorier og metoderrn::90.72 Ark�ologisk forskninghistorie, -teknik og -metoderrn::90.8 Historiske hj�lpevidenskaber", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205153557", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 825, "title": "DK5 91", "text": "DK5rn90-99 Historiern:91 Enkelte historiske perioderrn::91.1 Forhistorisk tidrn::91.15 Norden og Danmark (indtil ca. 1000)rn::91.157 Enkelte lokaliteterrn::91.18 Runologirn::91.2 Oldtidens historie (verdenshist. og den antikke verden indtil ca. 476)rn::91.3 Den gr�ske og romerske oldtids ark�ologi og kunstrn::91.4 Den gr�ske og romerske oldtids historie og kulturhistoriern::91.6 Middelalderens historie (verdenshist. ca. 476-1453)rn::91.7 Den nyere tids historie (verdenshist. ca. 1453-1815)rn::91.8 Det 19. �rhundredes historie (verdenshist. ca. 1815-1914)rn::91.9 Det 20. �rhundredes historiern::91.91 1. verdenskrigrn::91.92 Mellemkrigstidenrn::91.93 2. verdenskrigrn::91.94 Efter 1945rn::91.945 Vesteuroparn::91.947 �steuroparn::91.95 Det 21. �rhundredes historiern::91.99 Havenes, bjergk�dernes og floddalenes historie (omr�der som ikke ligger inden for �n stats gr�nser)", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030314152745", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 826, "title": "DK5 94", "text": "DK5rn90-99 Historiern:94 Mellemeuroparn::94.1 Tysklandrn::94.2 Indtil 1815rn::94.3 1815-1918rn::94.4 1918-1913rn::94.41 1933-1945rn::94.42 1945-1990rn::94.43 Tiden efter 1990rn::94.5 �strigrn::94.7 Ungarnrn::94.9 Tjekkiet og Slovakiet", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205152349", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 827, "title": "DK5 95", "text": "DK5rn90-99 Historiern:95 Nordenrn::95.2 Vikingetidenrn::95.3 Norgern::95.5 Islandrn::95.6 Sverigern::95.9 Finland", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514214456", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 828, "title": "DK5 96", "text": "DK5rn90-99 Historiern:96 Danmarkrn::96.1 Ca. 1000-1536rn::96.2 1536-1660rn::96.3 1660-1814rn::96.4 Det 19. �rhundredern::96.5 Tre�rskrigenrn::96.6 Krigen 1864rn::96.7 Det 20. �rhundredern::96.71 1940-1945rn::96.72 Tiden efter 1945rn::96.8 Det 21. �rhundredern::96.9 Slesvig-Holsten", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205144855", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 829, "title": "DK5 97", "text": "DK5rn90-99 Historiern:97 Andre europ�iske landern::97.1 Hollandrn::97.2 Belgienrn::97.3 Schweizrn::97.4 Spanienrn::97.5 Italienrn::97.6 Balkanlandenern::97.7 Gr�kenlandrn::97.8 Sydslavien (Jugoslavien)rn::97.9 Rusland og Sovjetunionen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205145746", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 830, "title": "DK5 98", "text": "DK5rn90-99 Historiern:98 Andre verdensdelern::98.1 Asienrn::98.15 Middelhavslandene og Sortehavslandenern::98.2 Enkelte landern::98.23 Indienrn::98.28 Kinarn::98.29 Japanrn::98.3 Afrikarn::98.4 Enkelte landern::98.5 Amerikarn::98.6 Enkelte nordamerikanske og mellemamerikanske landern::98.61 Canadarn::98.63 USArn::98.66 Mellemamerikarn::98.67 Enkelte landern::98.7 Sydamerikarn::98.8 Enkelte landern::98.9 Australien og Oceanien", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205145605", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 831, "title": "DK5 99", "text": "DK5rn90-99 Historiern:99 Personalhistorie. Genealogirn::99.1 Biografiske samlingerrn::99.2 Universalbiografier og nationalbiografier (underdelt geografisk)rn::99.3 Faglige biografiske opslagsv�rker (underdelt systematisk)rn::99.4 Biografier af enkelte personerrn::99.7 Genealogirn::99.8 Stamtavler og anetavler, samlingerrn::99.9 Stamtavler og anetavler, enkelte sl�gterrn::99.94 Sl�gtshistorie", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205145246", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 832, "title": "DK5 49", "text": "DK5rn40-49 Geografi og rejser. Lokalhistoriern:49 Polarlandern::49.1 Arktisrn::49.3 Arktiske �errn::49.5 Antarktis", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205170113", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 833, "title": "DK5 82", "text": "DK5rn80-89 Litteratur. Sprogrn:82 Fransk sk�nlitteraturrn::82.6 Italiensk sk�nlitteraturrn::82.7 Spansk sk�nlitteratur", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205154233", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 834, "title": "DK5 83", "text": "DK5rn80-89 Litteratur. Sprogrn:83 Engelsk sk�nlitteraturrn::83.8 Amerikansk sk�nlitteratur", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205154202", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 835, "title": "DK5 92", "text": "DK5rn90-99 Historiern:92 Frankrigs historiern::92.1 Indtil 987rn::92.2 987-1589rn::92.3 1589-1789rn::92.4 1789-1815rn::92.5 1815-1870rn::92.6 1870-1918rn::92.7 1918-1945rn::92.8 Tiden efter 1945rn::92.9 Monacos historie", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205153138", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 836, "title": "DK5 93", "text": "DK5rn90-99 Historiern:93 Englands historiern::93.1 Indtil 1066rn::93.2 1066-1485rn::93.3 1485-1660rn::93.4 1660-1837rn::93.5 1837-1918rn::93.6 1918-1945rn::93.7 Tiden efter 1945rn::93.8 Irlands historiern::93.9 Skotlands historie", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205153031", "length": 42, "is_new": 0}
{"page_id": 13542, "title": "�rstal", "text": "Et �rstal er et nummer der bruges til at angive et bestemt �r fra 1. januar til og med 31. december.rnrnMan kan s�ge direkte p� �rstallet. Dog skal �rstal f�r vor tidsregning efterf�lges af \"f.kr.\" f.eks. 112 f.kr..rn----rnI Wikipedia er der beskrevet begivenheder fra mange �r, se �rti, �rhundreder og historie.", "comment": "Uddybende forklaring", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512174216", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2012, "title": "Komplekse tal", "text": "Definition: Til ethvert punkt i planen knytter der sig et abstrakt objekt a, dette a kaldes et \"komplekst tal\" eller et \"drejet reelt tal\". M�ngden C af komplekse tal indeholder de reelle tal som en delm�ngde beliggende p� de reelle tals akse. Sagt kort hvor et reelt tal har en st�rrelse/v�rdi har de komplekse tal udover st�rrelsen/v�rdien en retning. T�nk p� en vektor.", "user": "Balthazar", "timestamp": "20030218015100", "length": 87, "is_new": 0}
{"page_id": 2002, "title": "Konstitutionelt monarki", "text": "MonarchyrnrnEt konstitutionelt monarki er et demokratisk regeringssystem, hvor statsoverhovedet er en monark, normalt under en skreven grundlov.rnrnEn undtagelse er Storbritannien, som har et af de �ldste konstitutionellernmonarkier men ikke har en skreven grundlov. Istedet fungerer institutionen underrnen samling af love, prerogatives og conventions (mangler overs�ttelse] som tilsammen former Storbritanniens uskrevne grundlov.rnrnI et konstitutionelt monarki overg�r posten som statsoverhoved ved arv indenforrnen royal familie. I et konstitutionelt monarki er statsoverhovedet ikke regeringsleder, men den person hvis navn koordinerer det parlamentariske systemsrnregeringsfunktioner. Der er undtagelser. B�de Kongen af Sverige og Japans kejser er udelukket fra den praktiske proces i regeringsledelsen af deres landes moderne forfatninger. Begge lande betegnes dog som konstitutionelle monarkier.rnrnDet siges om det konstitutionelle monarki, at monarken er magthaver af navn, menrnikke regerer landet i praksis. De fleste af de moderne konstitutionelle monarkier har deres oprindelse i tidligere mere magtorienterede monarkier, hvorrnmonarken ofte styrede landet enev�ldigt. Det er ikke et krav i et konstitutionelt monarki at parlamentet/folketinget er demokratisk valgt, menrndette er ofte tilf�ldet.rnrn== Danmark ==rnI Danmark overgik vi fra enev�lde til konstitutionelt monarki i perioden 1848-1849.rnrnSelve overgangen i Danmark fra enev�lde til folkestyre skete i fred ogrnfordragelighed. Christian VIII havde i sin korte regeringstid (1839-1848) tilsyneladende l�st skriften p� v�ggen. Han var Danmarks sidste enevoldskonge, men tillod et begr�nset by- og landkommunalt selvstyre. Christian VIII anbefalede s�nnnen Frederik VII at opgive enev�lden, og da denne desuden ikke var synderligt interesseret i politik, underskrev han den 5. juni 1849 Danmarks Riges Grundlov.rnrn== Konstitutionelle monarkier ==rn* Antigua og Barbados (fra 1981)rn* Australienrn* Belgienrn* Canadarn* Danmark (fra 1849)rn* Liechtensteinrn* Luxembourgrn* Marokkorn* Monaco (fra 1911)rn* Nepalrn* Hollandrn* Norgern* Spainenrn* Sverigern* Thailand (fra 1932)rn* Storbritannien", "comment": "Henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512053126", "length": 178, "is_new": 1}
{"page_id": 839, "title": "Kanel", "text": "en:Cinnamon eo:Cinamo nl:KaneelrnKanel kommer fra kaneltr�ets bark. Kanel anvendes blandt andet til risengr�d og mannagr�d, rabarbersuppe og stegte �bler. Kanel kan ogs� anvendes til hvedebr�d og andet bagv�rk.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "de: en: eo: nl:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202212903", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 840, "title": "Solen", "text": "er stjernen i vores solsystem, hvor Jorden og andre planeter kredser omkring, i henhold til Einsteins generelle relativitetsteori.rnrnSolens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. En del af denne helium slipper ud fra solen, som det vi kalder solar flarernrn==Relaterede artikler==rn*asteroidern*himmelrn*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kometrn*Kuiper-b�ltetrn*kvarkstjernern*meteorrn*meteoroidern*Oort-skyenrn*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solpletrn*solsystemrn*solvindenrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*sm�planetrn*stjernernrn==Se ogs�==rn*atmosf�rern*drabantrn*galaksern*ildkuglern*m�nern*neutronstjernern*satellitrn*stjernehobrn*stjernet�gern*sort hulrn*tidevandrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Solenrn*DR: Solen, DR: Solen (anden adresse)rn* Forklaring til v�sentlige data om Solenrn*AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk p� det himmellegeme du �nsker information om, AstronomiNET hovedadressernrn==Eksterne adresser==rn*Google: The Sun", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213621", "length": 281, "is_new": 1}
{"page_id": 842, "title": "Slaget ved Lund", "text": "vid LundrnSlaget ved Lund stod den 4. december 1676 og er et af de blodigste slag som er sl�et i Norden. Tabstallene var cirka 50% p� begge sider (5.000 danskere og 3.000 svenskere). Svenskerne vandt slaget ved nyt�nkning inden for den taktiske offensiv, men sejren kunne ikke udnyttes direkte p� grund af de store tab.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304160125", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 843, "title": "Lund", "text": "er en universitetsby i Sk�ne, den sydlige del af Sverige. rnrnLund er sammen med Sigtuna Sveriges �ldste by. Byen var dog dansk fra begyndelsen af.rnrnByen blev grundlagt omkring �r 990 efter Kristus, formentlig delvis ved flytning fra det tidligere Upp�kra. I 1050 f�r byen sin f�rste biskop. I 1100-tallets f�rste halvdel bygges domkirken, et kloster og flere mindre kirker. I 1103 bliver byen residensby for den danske �rkebiskop og Danmarks vigtigste by med 3.000-4.000 indbyggere. I begyndelsen af 1300-tallet taber byen dog betydning i forhold til Malm�.rnrnVed reformationen �ndredes Lunds stilling sig ved, at �rkebispes�det blev nedlagt og de kirkelige ejendomme blev opdelt. I �ret 1658 bliver Lund sammen med Sk�ne, Halland og Blekinge svensk, og i 1668 f�r byen sit universitet.rnrnFreden i Lund 1679 afsluttede Sk�nske Krig.rnrnLund er industrim�ssigt kendt for Tetra Pak som stor for papirkartonerne til m�lk og juice over hele verdenen. Ericsson har en udviklingsafdeling i byen, og andre v�sentlige industrigrene er medicinalbranchen, elektronik og publicering.rnrn----rnrnKommune i Sk�ne l�n. I 2002 passerede indbyggertallet 100.000. Foruden centralorten Lund indg�r ogs� t�torterne S�dra Sandby, Dalby, Veber�d og Genarp.rnrn----rnrnT�tort i G�vle kommune i Sverige. 360 indbyggere i 1996.rnrn----rnrnUdbredt svensk efternavn.", "comment": "�rkebiskops�det -> �rkebispes�det", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205024300", "length": 117, "is_new": 1}
{"page_id": 844, "title": "Fodbold DM herrer", "text": "Danmarksmestrernrn*2002 Br�ndby IFrn*2001 FC K�benhavnrn*2000 Herf�lge BKrn*1999 AaBrn*1998 Br�ndby IFrn*1997 Br�ndby IFrn*1996 Br�ndby IFrn*1995 AaBrn*1994 Silkeborg IFrn*1993 FC K�benhavnrn*1992 Lyngby BKrn*1991 Br�ndby IFrn*1990 Br�ndby IFrn*1989 OBrn*1988 Br�ndby IFrn*1987 Br�ndby IFrn*1986 AGFrn*1985 Br�ndby IFrn*1984 Vejle BKrn*1983 Lyngby BKrn*1982 OBrn*1981 Hvidovre IFrn*1980 KBrn*1979 Esbjerg fBrn*1978 Vejle BKrn*1977 OBrn*1976 B 1903rn*1975 K�ge BKrn*1974 KBrn*1973 Hvidovre IFrn*1972 Vejle BKrn*1971 Vejle BKrn*1970 B 1903rn*1969 B 1903rn*1968 KBrn*1967 ABrn*1966 Hvidovre IFrn*1965 Esbjerg fBrn*1964 B 1909rn*1963 Esbjerg fBrn*1962 Esbjerg fBrn*1961 Esbjerg fBrn*1960 AGFrn*1959 B 1909rn*1958 Vejle BKrn*1957 AGFrn*1956 AGFrn*1955 AGFrn*1954 K�ge BKrn*1953 KBrn*1952 ABrn*1951 ABrn*1950 KBrn*1949 KBrn*1948 KBrn*1947 ABrn*1946 B 93rn*1945 ABrn*1944 BK Fremrn*1943 ABrn*1942 B 93rn*1941 BK Fremrn*1940 KBrn*1939 B 93rn*1938 B 1903rn*1937 ABrn*1936 BK Fremrn*1935 B 93rn*1934 B 93rn*1933 BK Fremrn*1932 KBrn*1931 BK Fremrn*1930 B 93rn*1929 B 93rn*1928 (Ingen)rn*1927 B 93rn*1926 B 1903rn*1925 KBrn*1924 B 1903rn*1923 BK Fremrn*1922 KBrn*1921 ABrn*1920 B 1903rn*1919 ABrn*1918 KBrn*1917 KBrn*1916 B 93rn*1915 (Ingen)rn*1914 KBrn*1913 KB", "comment": "Danmarksmestre indsat", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021223170717", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 845, "title": "Horsens", "text": "Horsens er en by med godt 55.000 indbyggere, byen ligger flot for enden af Horsens fjord p� den jyske �stkyst.rnByen er i en kraftig positiv udvikling med megen ny industri der flytter til byen eller udvider deres aktiviteter. Transportcentrum er i de sidste par �r flyttet fra trekantomr�det til Horsens. Byen har megen elektronikindustri og en del grafiske firmaer. Horsens har endvidere Danmarks eneste industrimuseum.rnrnHorsens er en uddannelsesby medrn*Horsens Teknisk Skolern*Ingeni�r skolern*Horsens Byggeteknisk H�jskolernrnHorsens er kendt for megen kulturaktivitet, bl.a. har Bob Dylan v�ret en koncerttur i Europa og bes�gte herunder G�teborg og Horsens!rnrnEn anden stor begivenhed er Europ�isk Middelalderfestival, http://www.middelalderfestival.dkrnhvor over 100.000 bes�gende oplever middelalderen p� 2 dage i august m�ned.", "comment": "[[Bob Dylan]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225192742", "length": 57, "is_new": 1}
{"page_id": 846, "title": "Sk�rm", "text": "displayrnrnEn sk�rm bliver brugt til at vise information p� en glasplade, s� brugeren kan se hvad der sker p� computeren eller fjernsynet.rnrnEn sk�rm bliver m�lt i tommer. De mest brugte st�rrelser er 14, 15, 17, 19 & 24 tommer.rnrnDe fleste sk�rme er i vore dage med farver.rnrnEn farvesk�rm danner farver ved at blande de 3 farver r�d, gr�n og bl� (kaldet RGB farver) i passende m�ngder.rnrn==Sk�rmtyper==rn* Katoder�r (de mest almindelige)rn* LCD (Eng: Liquid Crystal Display)rn* Plasmarn* Projektorrnrn==Computer Relateret==rnrnN�r man snakker om sk�rme til computere, bruger man det engelsk ord monitor, da der stadig er stor forskel p� sk�rme til at se fjernsyn p� og sk�rme til computere. rnrnOpl�sningen p� sk�rme bliver regnet i pixel.rnrnAlmindelige sk�rmopl�sninger kunne v�re:rn* 320x128rn* 640x480rn* 1024x768rnrnDer findes dog mange andre opl�sninger, alt efter hvad for et fabrikat sk�rm man snakker om.rnrnFor at vise den information som g�r fra computeren til sk�rmen, g�r dataene igennem et grafikkort som behandler disse data og sender dem til sk�rmen p� en m�de den kan forst�/oms�tte til billeder.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515054851", "length": 99, "is_new": 1}
{"page_id": 847, "title": "RGB farver", "text": "color spacenl:Kleurcoderingsv:RGBrnrnrn Billede:AdditiveColorMixing.pngrnrnrnrnUd fra dette billede kan man se hvad de forskellige farver giver n�r man blander dem sammen.rnrnrnrnRGB st�r egentlig for de farver man bruger, som �jet kan se.rn* R = R�drn* G = Gr�nrn* B = Bl�rnrnMan tildeler hver af de tre farver en intensitet mellem 0 og 255, hvor 0 er det mindste og 255 det h�jeste.rnVed 0 er der ikke noget af den farve.rnVed 255 bruger man hele den farve.rnMan kan s� regne sig frem til at der vil v�re 256 x 256 x 256 =16,7 millioner farver til r�dighed. Nogle af dem kan �jet ikke skelne, og man kan derfor v�lge kun at bruge et mindre antal af dem. Resten er stadig forskellige farver i computerens \"�je\", men ikke for menneskets �je.rnrnEksempler p� farveblanding (r�d, gr�n, bl�).rn* (0, 0, 0) er sortrn* (255, 255, 255) er hvidrn* (255, 0, 0) er r�drn* (0, 255, 0) er gr�nrn* (0, 0, 255) er bl�rn* (255, 255, 0) er gulrn* (0, 255, 255) er lyser�drn* (255, 0, 255) er turkisrnrnI HTML bruger man de hexadecimale v�rdier for farverne. Et eksempel med Gul:rnrnrnrnM�rker og r�dere gul #FFAA00rn M�rker gul #EEEE00 rn rn M�rkere og r�dere gul #AAEE00rnrnrn R�dere gul #FFCC00rn rn Gul #FFFF00 rn Gr�nnere gul #CCFF00rn rnrn M�rkere og r�dere gul #FFCC66rn Lyser gul #FFFF99 rn Lyser og Gr�nnere gul #EEFF99rnrnrnrnrnDu kan se de v�rdier og navne man kan bruge p� en 250 farvers sk�rm p� denne oversigt:rnrnHTML-farver", "comment": "fejl", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515054426", "length": 135, "is_new": 1}
{"page_id": 870, "title": "Lund universitet", "text": "Lund universitet blev oprettet som en del af forsvenskningen efter, at Sverige i 1658 erobrede Sk�ne, Halland og Blekinge. Allerede Karl X Gustav priste s�danne planer. Initiativet blev taget af kirken og det kommende universitets f�rste rektor Bernhard Oelreich (1626-1686), som v�kkede Magnus Gabriel De la Gardies interesse for et universitet i Lund. Beslutningen om oprettelsen kom i 1666, og selve akademiet blev indviet den 28. januar 1668. Form�let var at skabe et universitet der kunne m�le sig med de bedste udenlandske.rnrnI dag er Lund universitet med syv fakulteter, forskningscentrum samt specialh�jskoler den st�rste enhed for forskning og h�jere udddannelse i Skandinavien. Halvdelen af universitetet ligger i Lund, men mange uddannelses- og forskningsinstitutioner ligger i Malm�.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lund universitets hjemmeside: http://www.lu.se/lu/pres/index.htmlrn* Diskussionside svensk wikipedia for Lund: http://sv.wikipedia.org/wiki/Diskussion%3ALundrn* Lexopen", "comment": "af Sverige p� Karl X Gustav", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021226102015", "length": 87, "is_new": 1}
{"page_id": 849, "title": "Rollespil", "text": "g� ud p� at man forestiller sig at v�re en anden person i et fantasi eventyr, skuespil eller andet i den art.rnMan lever sig s� ind i at v�re denne person, og man spiller en figur som kan p�virke selve stykket/handlingens forl�b.rnFordelen er, at man kan vende tilbage til sit virkelige liv bagefter uden det har nogle synderlige bivikninger p� ens eget liv - udover den erfaring man kan f� ved at tr�de ind i en anden rolle. Et eksempel p� et rollespil kunne v�re Dungeons and Dragons.rnrn== Typer indenfor Rollespil ==rn* Fantasi spilrn* Skuespilrn* Computer Rollespil", "user": "62.107.21.199", "timestamp": "20030424152224", "length": 162, "is_new": 0}
{"page_id": 850, "title": "RPG", "text": "= Roll Playing GamernOversat er det egentlig bare Rollespil, men det har flere betydninger.rnrnHer snakker vi om at en person lever sig ind i en karakter som en Dungeon Master (DM) har lavet ud fra nogle givne regler i henhold til spillets regels�t.rnDer findes mange forskellige typer af RPG spil.rnrnRegel typer (Typer af rollespil)rn* Advance Dungeons and Dragons (AD&D, TSR)rn* Drager og D�moner (Stadig 2 forskellige typer, men oversat hedder de det samme. Svensk Rollespil)rn* DragonBall (Drage kuglerne, en kendt japansk tegnefilm)rn* Pokemonrn* Harry Potterrn* Fremtidsrelateret (Cyberpunk)rnrn== Historien bag rollespil ==rnrnB�rn har lavet rollespil i mange �r, da det hj�lper dem at finde ud af hvem de er og hvad de kan n�r de bliver voksne.rnrnModerne RPG startede fra simple krigsspil fra 1970, hvor en pind eller en soldaterfigur repr�senterede et hold soldater, som hver spiller styrede. De f�rste regels�t kom i form af AD&D.rnrnDe tidligere dages AD&D spil, blev forbundet med dj�vledyrkelse. Dette har sikkert noget at g�re med, at man kunne kaste magi.rnrnRPG bliver normalt spillet p� et br�t, hvor man har figurer, papir og terninger. Det har udviklet sig i forskellige retninger og der er s� ogs� kommet forskellige slags, som er blevet sv�rere og mere komplicerede. S�dan at ogs� �ldre personer havde mulighed for at v�re med og underholde sig.rnrnRED: Faktisk bliver bord rollespil sj�ldent spillet med figurer. De bliver af og til brugt som visuel hj�lp, men de er ikke n�dvendige.rnrnForskellige typerrn* Bord Rollespilrn* Live Rollespilrn* Computer RollespilrnrnDanmark har et ganske levende rollespilsmilj�, se f.eks. :rnrn* RPGFORUM : et diskussionsforum der prim�rt omhandler rollespil. Meget aktivt.rn* Fastaval : En �rlig rollespilskongres. Afholdes i �rhus i p�sken.rn* Viking-Con : En anden rollespilskongres. Denne i K�benhavn.rnrnViking Con og Fastaval er landets to st�rste kongresser, men udover dem findes der en masse andre mindre kongresser.", "comment": "�ndrede links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030307133033", "length": 135, "is_new": 1}
{"page_id": 857, "title": "2003", "text": "19. �rhundrede 20. �rhundrede - 21. �rhundrede - 22. �rhundredernrn�rtier: 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne - 2000'erne - 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne 2050'ernernrn�r: 1998 1999 2000 2001 2002 - 2003 - 2004 2005 2006 2007 2008rn----rnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*11. marts - Ivar Hansen, folketingsformand.rn*1. april - Tommy Seebach, musiker.rn*22. april - Felice Bryant, sangskriver.rnrnBegivenhederrn*1. februar - Rumf�rgen Columbia g�r i stykker over Texas. Alle 7 astronauter d�r.rn*20. marts - USA indleder golfkrigen 2003 mod Irak.rn*3. april - En kolosbl�ksprutte fanges i Ross Sea.rn*2. maj - George W. Bush erkl�rer i en tale klokken 3.00 dansk tid krigshandlingerne i Irak krigen for afsluttet.rn*3. maj - Oversv�mmelser i Argentina koster 16 mennesker livet, mens 100.000 bliver evakueret fra deres hjem. Verdensbanken lover st�tte p� 800 millioner kr. til det i forvejen plaget land.rnrnSportrn*30. april - Danmarks fodboldlandshold vinder 1-0 over Ukraine i en tr�ningskamp i Parken.rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rn*�konomi - rnrnB�gerrn*", "comment": "Argentina", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030503161656", "length": 349, "is_new": 0}
{"page_id": 851, "title": "1996", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1991 1992 1993 1994 1995 - 1996 - 1997 1998 1999 2000 2001rnrn----rnF�dtrn*rnrnrnD�dsfaldrn*rnrnrnBegivenhederrn*rnrnrnSportrn*rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rn*�konomi - rnrnrnB�gerrn*", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225112753", "length": 94, "is_new": 1}
{"page_id": 852, "title": "1997", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1992 1993 1994 1995 1996 - 1997 - 1998 1999 2000 2001 2002rnrn----rnF�dtrn*rnrnrnD�dsfaldrn*rnrnrnBegivenhederrn*rnrnrnSportrn*rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rn*�konomi - rnrnrnB�gerrn*", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225112726", "length": 81, "is_new": 1}
{"page_id": 856, "title": "2001", "text": "19. �rhundrede 20. �rhundrede - 21. �rhundrede - 22. �rhundredernrn�rtier: 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne - 2000'erne - 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne 2050'ernernrn�r: 1996 1997 1998 1999 2000 - 2001 2002 2003 2004 2005 2006rnrn----rnF�dtrn*rnrnrnD�dsfaldrn*rnrnrnBegivenhederrn* 11. september Over 3.000 dr�bt i terrorangrebet den 11. september 2001 p� World Trade Center i New York og Pentagonrn* 7. oktober USA angriber Afghanistanrn* 14. december Ringformet solform�rkelsernrnrnSportrn*rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rn*�konomi - rnrnrnB�gerrn*", "comment": "Rettet link til Pentagon", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030425104722", "length": 161, "is_new": 1}
{"page_id": 853, "title": "1998", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1993 1994 1995 1996 1997 - 1998 - 1999 2000 2001 2002 2003rnrn----rnF�dtrn*rnrnrnD�dsfaldrn*rnrnrnBegivenhederrn*rnrnrnSportrn*rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rn*�konomi - rnrnrnB�gerrn*", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225112701", "length": 102, "is_new": 1}
{"page_id": 854, "title": "1999", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'ernernrn�r: 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004rnrn----rnF�dtrn* 28. august - Nikolai William Alexander Frederik, Prins til Danmark.rnrnD�dsfaldrn*rnrnrnBegivenhederrn*rnrnrnSportrn*rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rn*�konomi - rnrnrnB�gerrn*", "comment": "[[28. august]] - [[Nikolai William Alexander Frederik]], Prins til Danmark.", "user": "Christian List", "timestamp": "20030311145713", "length": 82, "is_new": 0}
{"page_id": 855, "title": "2000", "text": "19. �rhundrede 20. �rhundrede - 21. �rhundrede - 22. �rhundredernrn�rtier: 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne - 2000'erne - 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne 2050'ernernrn�r: 1995 1996 1997 1998 1999 - 2000 - 2001 2002 2003 2004 2005rnrn----rnF�dtrn*rnrnrnD�dsfaldrn*rnrnrnBegivenhederrn* Verdens f�rste dieselmotor med elektronisk indspr�jtning installeres.rnrnrnSportrn*rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rn*�konomi - rnrnrnB�gerrn*", "user": "193.89.116.55", "timestamp": "20030331130637", "length": 141, "is_new": 0}
{"page_id": 858, "title": "Drager og D�moner", "text": "og D�moner er et svensk lavet rollespil, lavet af Steve Perrin. Det siges at den f�rste version er baseret p� RuneQuest, men med den mulighed at man kan spille en And.rnrnOversat til svensk hedder det Drakar och Demoner og har INGEN relation til AD&DrnrnBlev f�rst gang, lavet af target game ( http://www.target.se ) (Virker ikke mere)rnrn== Links ==rn* http://www.stacken.kth.se/~maxz/swerpg/drakar.htmlrn* http://dmoz.org/World/Svenska/Spel/Rollspel/System/Drakar_och_Demoner/", "comment": "releation -> relation", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210092747", "length": 143, "is_new": 0}
{"page_id": 859, "title": "RuneQuest", "text": "f�rste gang udgivet i 1978 af Chaosium, og blev hurtig det 2. mest popul�re rollespil, n�stefter Dungeons and Dragons. Det f�rste og andet bind forgik i Glorantha, hvorimod 3 bind (udgivet i midten af 1980) ikke blev nogen s�rlig stor success.rnrnSpillet blev solgt til Avalon Hill, som vil bruge det til et andet rollespil.rnrnRuneQuest er senere blivet lavet om til Hero Wars, og det er usikker hvor det vil havne henne nu.", "comment": "lidt henvisning stavning m.m.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225200453", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 1385, "title": "Boreorm", "text": "Boreormen er en lille orm, der borer huller i kalksten eller bl�ddyrskaller. Hullerne er aflange. Den er i familie med f.eks. b�rsteormen, sk�lryg, sandorm, pectinaria-r�r, filigranorm, posthornsorm og trekantorm. De huller, den laver, bor den i. Den spiser plankton, som den filtrerer fra vandet. Der er fugle, der kan finde p� at spise boreorm.rnrnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504154959", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 1386, "title": "Brandmand", "text": "Brandmanden kan blive op til en halv meter i diameter, og kan f� fangetr�de p� op til flere meter. Den best�r mest af vand. Den er almindelig i sommerhalv�ret ved de danske kyster. Brandmanden er et polypdyr, den har intet skelet og intet hoved. Den �nder ved hj�lp af g�ller.rnrnHvis du r�rer dem, kan du f� forbr�ndinger af dens gift, det svier v�mmeligt, hvis du bliver meget forbr�ndt, kan det give �nden�d og kramper. Brandmanden lever af plankton og sm� fisk, den lammer dem med giften i sine fangetr�de. De st�rste farer for en brandmand er en h�rd br�nding, der sl�r den i stykker, eller det at blive skyllet op p� land, s� den t�rrer ud. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Rene og Hans, Troels Hansen, Christina og Morten, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030116203357", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 861, "title": "Dungeons and Dragons", "text": "and Dragons en:Dungeons and DragonsrnrnDungeons and Dragons (Kendt som D&D) er et fantasi Rollespil. Blev oprettet af Gary Gygax og David Arneson i 1970. Det blev offentlig gjort af Garys firma TSR.rnDungeons and Dragons var det f�rste og mest velkendte RPG spil, og er grundlaget for alle senere RPG spil.rnrn== Historie == rnD&D har gennemg�et mange revisioner. Det f�rste var kun med nogle enkelte karakter typer, uhyrer(monstre) og magi.rnrn1977 - 1979rnAdvanced Dungeons and Dragons(AD&D) blev udgivet, som var en stor udvidelse af karakter, uhyre & magi.rnrn1980rnBlev D&D udgivet igen med en mere simpel version. I mellemtiden blev AD&D ogs� udgivet med flere udvidelser. (2'nd edition)rnrn1998 Blev TSR opk�bt af Wizards of the Coastrnrn2000 Wizards of the Coast udgav version 3 (3rd Edition) af Dungeons & Dragons.rnDet var blivet redigeret af de mange fans og spillere af 2 udgivelse. Det er baseret p� et nyt regelsystem d20 som er baseret omkring en 20 siders terning. d20 er ogs� �ben kode (open source)rnrn== Computerspil ==rnrnEfter Wizards of the Coast f�rst opk�bte spillet, gik der ikke lang tid f�r de f�rste Dungeons & Dragons 3rd Edition relaterede computerspil kom p� markedet.rnrn* Baldur's Gate 1998rn* Planescape Torment 2000rn* NeverWinter Night 2002rnrn===Tidligere spil===rn* Pool of Radiance 1988rn* DragonStrike 1990", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030506140954", "length": 311, "is_new": 1}
{"page_id": 864, "title": "Glenn Quinn", "text": "F�dt: 28. maj 1970 rnrnD�de: 3. december 2002rnrnProfession: SkuespillerrnrnMedvirkede i f�lgende filmrn * R.S.V.P.rn * For enhver Pris (At Any Cost)rn * Campfire Talesrn * Dr. GigglesrnrnMedvirkede i f�lgende serierrn * Angelrn * Roseannern * Covington Cross", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302142412", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 867, "title": "1955", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1950 1951 1952 1953 1954 - 1955 - 1956 1957 1958 1959 1960rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 18. januar - Kevin CostnerrnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150038", "length": 68, "is_new": 1}
{"page_id": 872, "title": "Slaget ved �ksnebjerg", "text": "Slag den 11. juni 1535, hvor Johan Rantzau besejrede l�beckerne. Slaget blev sammen med den dansk-svensk-preussiske fl�destyrkes sejr over L�becks fl�de ved Svendborgsund afg�rende for udfaldet af Grevens Fejde. Fl�den var under ledelse af Peder Skram.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "opslagsord oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225202828", "length": 57, "is_new": 0}
{"page_id": 873, "title": "�ksnebjerg", "text": "�ksnebjerg er en 95 meter (over havets overflade) h�j bakke, placeret 7 kilometer fra Assens, Fyn. Naturomr�det p� �ksnebjerg har en fin tilg�ngelighed og der er en fantastisk flot udsigt over mor�nelandskabet og Kattegat.rnBakken er kendt for Johan Rantzaus sejr over l�beckerne i 1535.rnrnSe ogs�:rn*Slaget ved �ksnebjergrn*�ksnebjerg M�llern*�ksnebjergstenenrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Sydvestfyns turistinformation", "comment": "lidt kilde henv.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225204906", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 874, "title": "�ksnebjerg M�lle", "text": "�ksnebjerg M�lle blev opf�rt i 1859 som en hollandsk vindm�lle. Den er efterf�lgende blevet nyrestaureret.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Sydvestfyns turistinformation", "comment": "opslagsord oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225203229", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 875, "title": "�ksnebjergstenen", "text": "�ksnebjergstenen blev rejst i 1935 af beboerne p� egnen til minde om b�ndernes frihedskamp. Inskriptionen p� stenen lyder s�ledes: \"Her ramte Johan Rantzaus lyn / drev hansav�ldet ud af Fyn / opsigelse fra samme stund / papismen fik p� nordisk grund\".rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Sydvestfyns turistinformation", "comment": "p� nomisk grund -> p� nordisk grund ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030320143037", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 876, "title": "1535", "text": "14. �rhundrede - 15. �rhundrede - 16. �rhundredernrn�rtier: 1480'erne 1490'erne 1500'erne 1510'erne 1520'erne - 1530'erne - 1540'erne 1550'erne 1560'erne 1570'erne 1580'ernernrn�r: 1530 1531 1532 1533 1534 - 1535 - 1536 1537 1538 1539 1540rnrn----rnF�dtrn*11. februar - Gregory XIV (Niccol� Sfondrati), Pave (1590-1591).rnrnrnBegivenhederrn*11. juni, slaget ved �ksnebjerg.rn*April, Jacques Cartier opdager Stadacona, Canada (nu Quebec) og i maj, den endnu st�rre by Hochelaga (nu Montreal).rn*Manco II udn�vnes som spansk inka puppet af de spanske Conquistadors.rn*Det andet ej succesfulde fors�g af de spanske styrker p� at erobre Yucatan.rn*Carlos Quinto erobrer Tunis.rn*Den dansk-svensk-preussiske fl�destyrke besejrer L�becks fl�de ved Svendborgsund.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302134927", "length": 73, "is_new": 0}
{"page_id": 878, "title": "�land", "text": "er Sveriges n�stst�rste � beliggende i �sters�en. �en har fiskeri, landbrug og kalkstensbrud. En bro blev bygget til Kalmar i 1973.rnrn*Areal: 1.342 kvadratkilometer.rn*L�ngde: 137 kilometer.rn*St�rste bredde: 16 kilometer.rn*Indbyggerantal: 25.000 indbyggere. (1999).rnrnrnSt�rre byer p� �land:rn*Borgholm (�ens st�rste)rn*F�rjestadenrn*K�pingsvikrn*M�rbyl�ngarnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Svensk wikipedia", "comment": "opslagsord oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225213814", "length": 83, "is_new": 0}
{"page_id": 879, "title": "�sters�en", "text": "er et hav i Skandinavien. �sters�en har forbindelse med Nords�en gennem �resund og B�lterne. Tre store bugter, Bottenhavet, Finske Bugt og Riga Bugt, slutter sig til �sters�en i syd. rnrnGr�nser i vest til Danmark og Sverige, i �st til Finland, Rusland, Estland, Letland och Litauen, i syd til Polen og Tyskland.rnrn�er i �resund: Gotland, �land, Bornholm, Dag�, �sel, �land.rnrn* Areal: 385.000 kvadratkilometerrn* St�rste dybde: 459 meterrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "'''", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225214843", "length": 107, "is_new": 1}
{"page_id": 880, "title": "�regaard", "text": "Ejendom med museum i Hellerup. Bygningen er opf�rt i 1806. Blev i 1917 k�bt af Gentofte kommune, og har siden 1921 v�ret museum. Se �regaard Museum.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "opslagsord oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225221242", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 881, "title": "�regaard Museum", "text": "Museum i Hellerup. Museet er beliggende i en bygning opf�rt i 1806, efter tegning af den franske arkitekt J.J. Ram�e. Bygherre var den k�benhavnske stork�bmand Johs. S�b�tker, som �nskede at anvende ejendommen som landsted i �rets sommerm�neder. Denne funktion blev g�rden anvendt til i mere end 100 �r. En r�kke familier ejede �regaard i denne periode, heriblandt kan n�vnes familierne Hambro, A.N. Hansen og Ahlmann Olsen. I 1917 k�bte Gentofte kommune g�rden med den omliggende park, og fra og med 1921 har bygningen v�ret museum.rnMuseets prim�re samling er den Den Hegelske Samling, med motiver fra K�benhavn og omegn.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* http://www.aok.dk", "comment": "Museumets -> Museets", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213100047", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 883, "title": "1668", "text": "16. �rhundrede - 17. �rhundrede - 18. �rhundredernrn�rtier: 1610'erne 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne - 1660'erne - 1670'erne 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'ernernrn�r: 1663 1664 1665 1666 1667 - 1668 - 1669 1670 1671 1672 1673rn----rnBegivenhederrn*Aix-la-Chapelle traktaten ender War of Devolution: Frankrig indlemmer Lille men returnerer Franche-Comte til Spanien efter en kort bes�ttelse.rn*F�rste ops�tning af Moli�re's komedie, Tartuffe.rn*Lund universitet indvies.", "comment": "opslagsord oprettet. Kender ikke dansk udtryk for War of Devolution, s� kender du det, s� ret endelig.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021225225723", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 884, "title": "Juleaften", "text": "eo:Kristnaskonl:Kerstmispl:Bo%BFe_Narodzeniesv:Julrn== Historie ==rnrnJulen g� helt tilbage til oldtiden, hvor man holdt en r�kke fester om vinteren imens landbruget l� stille. Festerne startede omkring den 15 Januar, hvor dagene bliver l�ngere.rnrnSenere flyttede de kristene Jesus f�dselsdag fra September til natten inden den 25 December. Og rykkede julen frem.rnrn----rnrnKilde til historie og andet!rn* http://juleaften.kvickly.dk/rn* http://www.jul-for-alle.dk/jhistorie.htm", "user": "Haabet", "timestamp": "20030422085519", "length": 55, "is_new": 1}
{"page_id": 885, "title": "FTP", "text": "Transfer Protocolnl:File Transfer Protocolpl:FTPrnrnForkortelse for File Transfer ProtocolrnrnProtokollen FTP bruges til at overf�re filer mellem to computere. P� v�rtsmaskinen skal der v�re installeret en FTP-server, og p� den tilsluttende maskine skal der v�re en FTP-klient. rnrnFTP bruges blandt andet, n�r en programm�r l�gger nye HTML-sider ud p� en webserver, og n�r man henter programmer og andre filer fra en kilde p� internettet.rnrnrn== Historie ==rnrnFTP er en af de �ldste protokoller p� internettet.", "comment": "+ja:", "user": "Youandme", "timestamp": "20030331225536", "length": 59, "is_new": 1}
{"page_id": 886, "title": "SMTP", "text": "= Simple Mail Transfer ProtocolrnrnEn protokol man bruger til at sende e-mail med.rnVed SMTP er der ingen log-in krav, som fx. POP3, og protokollen udnyttes derfor ofte til reklame-post (eng. spammail). For at g�re det sv�rere at sende reklame-post tillades kun modtagelse fra klienter p� ens eget dom�ne - andre afvises. En liste over �bne SMTP-mail rel�er er her: rnOpen Relay Database (ORDB).rnrn== Historie ==rnSMTP blev brugt for f�rste gang i 1980.rnrn== Tekniske detaljer ==rnSMTP startede som ASCII-tekst.rnrnDe mest kendte SMTP-server programmer er Sendmail og Postfix.rnrn==Eksterne adresser==rn*Simple Mail Transfer Protocol, original RFC2821rn*Spam Blacklists", "user": "Glenn", "timestamp": "20030316121400", "length": 71, "is_new": 1}
{"page_id": 1797, "title": "Ahorn", "text": "Tr�et �r i l�nsl�gten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030308145308", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 1798, "title": "Aida", "text": "af Giuseppe Verdi, komponeret i �r 1871. Handlingen udspiller sig i �gypten p� de f�rste faraoners tid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "fornavn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310142750", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 887, "title": "Spammail", "text": "es:espamajenl:Spamsv:SpamrnSpam er en betegnelse for email, som man ikke �nsker at f�, og som bliver ved med at dukke op i ens mailbox.rnrn== Hvor stammer ordet fra? ==rnSpam er en amerikansk betegnelse for et blandingsprodukt lavet af Spiced Pork and hAM af Hormel Foods Corporation, deraf ordet SPAM. Produktet er d�semad, og best�r af svinefl�sk og skinke, og er en art billig erstatning for \"rigtigt\" k�d.rnOrdet spam er h�rt i sketchen fra Monty Python's \"SPAM sketch\". Det foreg�r i en caf�, hvor alt p� menuen kun indholder SPAM. Der er en kunde som �nsker mad UDEN SPAM, hvorefter tjeneren tager menukortet, og der kommer en h�ndfuld vikinger ind, og synger \"SPAM SPAM dejlig SPAM, l�kkert SPAM\" om og om igen. Ordet SPAM bliver n�vnt 120 gange.rnrnDet bliver ogs� brugt i MUD spil, hvor teksten blev k�rt over sk�rmen hele tiden. Men det blive �ndret til order FLOODING.rnrnNogle har ogs� betegnet det for Shit Posing As Mail.rnrn== Spam filter ==rnrnSPEWS er en sortliste til systemadministrator. Den indholder IPadresser for spammere og deres internetudbydere. Systemadministratorer tilf�jer denne information til deres mailservere og blokerer for disse. SPEWS er en gratis liste til fri afbenyttelsernrnDu kan anmelde spam hos http://spamcop.net.rnrn== Undg� Spam ==rnrnFor at undg� spam mail kan man blandt andet bruge disse programmer:rn* [Weassel]rn* []rnrn== Links ==rn* Artikel p� PCworld om at undg� spamrn* Spam FAQsrn* The Spam Battle 2002rn* Reporting Spamrn* [http:www.samspade.org/ssw Spam Control Tools]", "comment": "+ SV", "user": "62.102.4.189", "timestamp": "20030410112256", "length": 70, "is_new": 0}
{"page_id": 888, "title": "Karl X Gustav af Sverige", "text": "X Gustaven:Charles X of Swedennl:Karel X Gustaaf van ZwedenrnKarl X Gustav var konge af Sverige fra 1654-1660. Han blev f�dt 1622, s�n af pfalzgreven Johan Kasimir af Pfalz-Zweibr�cken og prinsesse Katarina Vasa, Carl IX:s datter. D�d 1660.rnrnKarl X Gustav er en af de mest fascinerende konger Sverige har haft. Han sad ikke lang tid p� tronen, men fik stor indflydelse. Han tilbragte den st�rste del af sin regentperiode som h�rf�rer for den svenske h�r i Polen, Tyskland og Danmark. H�ren var meget succesfuld, og offensiven over Storeb�lt, som f�rte til fredslutningen i Roskilde er en af Sveriges st�rste krigsbedrifter nogensinde.rnrnHan d�de i 1660 i G�teborg i et hus som stadig kan ses.rnrnGift med Hedvig Eleonora af Holstein-Gottorp.rnrnB�rn:rnrn# Karl XI af Sverige. rnrnSe ogs�:rnrn* Sveriges regenter.", "user": "Jcwf", "timestamp": "20030205045945", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 889, "title": "1660", "text": "16. �rhundrede - 17. �rhundrede - 18. �rhundredernrn�rtier: 1610'erne 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne - 1660'erne - 1670'erne 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'ernernrn�r: 1655 1656 1657 1658 1659 - 1660 - 1661 1662 1663 1664 1665rn----rnF�dtrn* januar - Pierre Helyot, fransk historiker.rn* 28. marts - George I af Storbritannien.rn* 16. april - Hans Sloane, engelsk museumsmand.rn* 2. maj - Alessandro Scarlatti, italiensk komponist.rn* september - Daniel Defoe, engelsk forfatter (Robinson Crusoe).rn* 4. december - Andr� Campra, fransk komponist.rn* Andreas Schlueter, polsk billedhugger og arkitekt.rnrnrnD�dsfaldrn* 23. februar - Karl X Gustav af Sverige.rn* 6. august - Diego Vel�squez, spansk maler.rn* 14. oktober - Thomas Harrison, engelsk soldat.rnrnrnBegivenheder", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302132010", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 890, "title": "ASCII", "text": "en:ASCII fr:ASCII sv:ASCIIrnrnASCII = American Standard Code for Information Interchangern(Amerikansk Kode Standard for Udveksling af Information)rnrnASCII er en 7-bit kode, og det betyder at den bruger de tal der kan skrives bin�rt med 7 ettaller eller nuller ( fra 0 til 127 i decimal) til at repr�sentere informationen. Normalt bruger man 8-bit, men den sidste bit bliver typisk brugt til at tjekke for fejl eller andet hardware relateret.rnrn== Historie ==rnrnASCII blev offentliggjort i 1963 Af American Standards Association(ASA) som senere blev til ANSI.rnrnASCII bliver af mange betragtet som den mest succesfulde software standard der nogensinde er offentliggjort.rnrn== ASCII Tabel == rnrnHer ses en ASCII tabel.rnCode 32 - bliver betraget som \"mellem rum\" rnCode 33 til 126 - Bliver betraget som de karakter man kan printe ud! rnrnrnrnrnBinaryDecimalHexGraphicrn0010 00003220 rn0010 00013321!rn0010 00103422\"rn0010 00113523#rn0010 01003624$rn0010 01013725%rn0010 01103826&rn0010 01113927'rn0010 10004028(rn0010 10014129)rn0010 1010422A*rn0010 1011432B+rn0010 1100442C,rn0010 1101452D-rn0010 1110462E.rn0010 1111472F/rn0011 000048300rn0011 000149311rn0011 001050322rn0011 001151333rn0011 010052344rn0011 010153355rn0011 011054366rn0011 011155377rn0011 100056388rn0011 100157399rn0011 1010583A:rn0011 1011593B;rn0011 1100603C rn0011 1111633F?rn rnrnBinaryDecimalHexGraphicrn0100 00006440@rn0100 00016541Arn0100 00106642Brn0100 00116743Crn0100 01006844Drn0100 01016945Ern0100 01107046Frn0100 01117147Grn0100 10007248Hrn0100 10017349Irn0100 1010744AJrn0100 1011754BKrn0100 1100764CLrn0100 1101774DMrn0100 1110784ENrn0100 1111794FOrn0101 00008050Prn0101 00018151Qrn0101 00108252Rrn0101 00118353Srn0101 01008454Trn0101 01018555Urn0101 01108656Vrn0101 01118757Wrn0101 10008858Xrn0101 10018959Yrn0101 1010905AZrn0101 1011915B[rn0101 1100925C\\rn0101 1101935D]rn0101 1110945E^rn0101 1111955F_rn rnrnBinaryDecimalHexGraphicrn0110 00009660`rn0110 00019761arn0110 00109862brn0110 00119963crn0110 010010064drn0110 010110165ern0110 011010266frn0110 011110367grn0110 100010468hrn0110 100110569irn0110 10101066Ajrn0110 10111076Bkrn0110 11001086Clrn0110 11011096Dmrn0110 11101106Enrn0110 11111116Forn0111 000011270prn0111 000111371qrn0111 001011472rrn0111 001111573srn0111 010011674trn0111 010111775urn0111 011011876vrn0111 011111977wrn0111 100012078xrn0111 100112179yrn0111 10101227Azrn0111 10111237B{rn0111 11001247C|rn0111 11011257D|rn0111 11101267E~rn", "comment": "Rettet stavefejl m.m.", "user": "Christian List", "timestamp": "20030114001111", "length": 155, "is_new": 0}
{"page_id": 891, "title": "HTTP", "text": "Protokolornes:HTTPfr:HTTPnl:HTTPpl:HTTPpt:HTTPrnrnHTTP = HyperText Transfer ProtocolrnEn protokol, som prim�rt bruges til kommunikation p� WWW. rnSpecifikationerne bestemmes af W3C (World Wide Web Consortium)rnrnHTTP er en protokol der sp�rger en server p� port 80 om specifikke sider. Serveren svarer med en fil eller en fejlbesked. Filen er i RFC format.rnrnHTTP 1,0 er forskellig fra andre protokoller (s�som FTP), idet forbindelsen afbrydes, efter at den �nskede opgave er udf�rt (eller en serie af opgaver er udf�rt). Dette er ideelt for WWW, hvor sider bliver linket til fra andre servere. Det kan dog skabe problemer for programm�ren, da der kan v�re behov for at kende brugerens nuv�rende situation p� serveren. Dette kan registeres i en s�kaldt cookie. HTTP 1,1 opretholder forbindelsen.rnrnDer findes en anden og mere sikker protokol kaldet HTTPS, som kan bruge enhver slags kryptering, s� l�nge den forst�s p� begge sider.", "comment": "Staverettelser", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501204010", "length": 78, "is_new": 0}
{"page_id": 892, "title": "E-mail", "text": "en:E-mail fr:Courrier �lectronique ja:電子メール nl:E-mailrnpl:Poczta elektroniczna sv:E-postrnE-mail st� for Electronic Mail (Eletronisk Post eller E-post)rnrnDet muligg�r at man kan sende post til en anden person over internettet.rnrn== E-mail f�r Internettet ==rnrnE-mail blev taget i brug f�r internettet eksisterede.rnrnE-mail startede som en m�de hvorp� en masse brugere p� en hovedcomputer kunne snakke sammen med hinanden. Senere blev det lavet s� man kunne sende beskeder mellem servere.rnrnFordi alle computere p� netv�rket var koblet op via. Internet, blev E-mail sendt via. en protokol kaldet UUCP. Og man var n�dt til at bruge selve vejen til beskeden + den server den var p�.rnrnRuten til selve beskeden blev kaldt Bang Path. Bang Path fordi hvert hop er skilt med et Bang tegn \"!\".rnEksempelvis: rn: !bigsite!foovax!barbox!mern: Henviser til serveren bigsite, til computeren forvax & til konto barboxrnrn== E-mail i dag ==rnrnNutildags bliver alle E-mail leveret direkte til host/serveren, ved brug af DNS, MX records.rnrnEn moderne E-mail adresse skrive eks. s�ledes jsmith@corporation.com og skal l�ses som jsmith p� corporation.com.rnjsmith er brugernavn for brugeren p� serverenrncoporation.com er serveren hvorp� meddelsen skal leveres til.rnrnFormatet p� en E-mail adresse er beskrevet i RFC 282rnrnInternet E-mail adresser har normalt 4 felter:rn* Fra - Hvem der har sendt meddelsenrn* Til - Hvem der skal modtage meddelsenrn* Emne - Hvad meddelsen handler omrn* Indhold - Hvad selve meddelsen indholder.rnrnAndre felter der kan udfyldes er:rn* Cc - Kopi til andenrn* Bcc - Bcc kan se hvem Til listen er ... MEN til listen kan ikke se hvem der er p� Bcc.rn* Klips - En fil eller anden dokument vedlagt meddelsenrn* Dato - Dato for hvorn�r den er skrevet.rn* Indholdstype - Indholder information omkring hvordan meddelsen er blevet leveret. Via MIME typen.rnrn== Afsendelse af E-mail ==rnrnFor at sende en E-mail, bruger man SMTP protokollen.rnrnSe ogs� E-mail Klient og webmail.", "comment": "Slettet overskydende sprog links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030410122459", "length": 90, "is_new": 1}
{"page_id": 893, "title": "Webmail", "text": "g�r det muligt for en bruger at l�se og skrive e-post gennem en Web-browser. rnrnWebmail bliver typisk tilbud fra internet firmaer, som s� bruger ens information til makedsf�ring.rnrnDe fleste Webmail server har f�lgende muligheder.rn* Oprettelse af Mapperrn* Filter mail til forskellige mapperrn* Skraldespand - til at slette u�nsket email.rn* Adresse bog - Til at gemme oplysninger for venner og bekendt.rnrnNogle webmail servere tilbyder f�lgende.rn* spammail beskyttelsern* POP3 mail hentningrn* Antivirus tjekrn* Ordbog til opslag n�r man skriver en meddelse.rnrnFordel ved Webmailrn* E-mail kan blive l�st og skrevet overalt i verden hvor der er en Web-browser.rn* Meddelser beh�ver ikke at blive hentet ned p� maskinen.rnrnUlemper ved Webmailrn* Brugeren er n�d til at blive online til han/hun er f�rdig.rn* Der er kun en begr�nset m�ngde plads til meddelsernern* Forbindelse over langsom internet kan v�re langvarigrnrnDen f�rst webmail, var Hotmail. Hotmail blev meget hurtig popul�r og blev s� opk�bt af Microsoft. Og er nu kendt som MSN hotmail.rnrn== Eksterne links ==rn*Hotmail", "comment": "Forskelligt", "user": "Christian List", "timestamp": "20030206153658", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 1800, "title": "Ail", "text": "Fransk for hvidl�grn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124142705", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1801, "title": "Aimabel", "text": "Elskelig, venlig, rarrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124143513", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1802, "title": "Ainu", "text": "Japans sandsynligvis oprindelige befolkning er ainuerne. Der findes nu cirka 100 \"rene\" ainuer tilbage i Japan og cirka 15-20.000 af ainu-oprindelsern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124143554", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1803, "title": "Air", "text": "Ansigtsudtryk, holdning, melodi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124143619", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1804, "title": "Air force", "text": "Luftv�ben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Luftstyrke[!] -. Luftv�ben", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223114229", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1805, "title": "Aircooling", "text": "Luftk�lingrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124143714", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1806, "title": "Airline", "text": "Luftrute.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124143742", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1807, "title": "Airmail", "text": "Luftpost.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124143805", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1808, "title": "Airminded", "text": "Indstillet p� eller kyndig i luftfart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124143838", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1809, "title": "Airport", "text": "Lufthavn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124143911", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1810, "title": "Airway", "text": "Luftrute.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030124144026", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 894, "title": "Sofie Lassen-Kahlke", "text": "Navn: Sofie Lassen-KahlkernF�dselsdag: 18. juli 1979rnrnProfession: SkuespillerrnrnMedvirkede i f�lgende film.:rn* Vildbassen (1994)rn* K�rlighed ved f�rste hik (1999)rn* Anja og Victor - K�rlighed ved f�rste hik 2 (2001)rn* Krummernes jul (1996,2001)rn* Br�drene Mortensens jul (1998,2002)", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302151913", "length": 710, "is_new": 0}
{"page_id": 897, "title": "1050", "text": "eo:1050 es:1050 fr:1050 no:1050 nl:1050 pl:1050 sv:1050 en:1050rnrn�rhundreder: 10. �rhundrede - 11. �rhundrede - 12. �rhundredernrn�rtier: 1000'erne 1010'erne 1020'erne 1030'erne 1040'erne - 1050'erne - 1060'erne 1070'erne 1080'erne 1090'erne 1100'ernernrn�r: 1045 1046 1047 1048 1049 - 1050 - 1051 1052 1053 1054 1055rn----rnF�dtrn*rnrnrnD�dsfaldrn*rnrnrnBegivenhederrn* Hedeby raseres af Harald III af Norge under konflikten med Danmark.rn* Kong (Anund Jakob) af Sverige efterf�lges af (Emund den Gamle). Se Svenske regenter.rn* Lund f�r sin f�rste biskop.", "comment": "Opslagsord oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021226213604", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 898, "title": "1103", "text": "eo:1103 es:1103 fr:1103 no:1103 nl:1103 pl:1103 sv:1103 en:1103rnrn�rhundreder: 11. �rhundrede - 12. �rhundrede - 13. �rhundredernrn�rti: 1050'erne 1060'erne 1070'erne 1080'erne 1090'erne - 1100'erne - 1110'erne 1120'erne 1130'erne 1140'erne 1150'ernernrn�r: 1098 1099 1100 1101 1102 - 1103 - 1104 1105 1106 1107 1108rn----rnF�dtrn* Kejser Toba af Japan.rnrnrnD�dsfaldrn* Erik 1. EjegodrnrnrnBegivenhederrn* Lund bliver residensby for den danske �rkebiskop.", "user": "212.242.142.75", "timestamp": "20030412071453", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 899, "title": "1679", "text": "16. �rhundrede - 17. �rhundrede - 18. �rhundredernrn�rtier: 1620'erne 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne - 1670'erne - 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'ernernrn�r: 1674 1675 1676 1677 1678 - 1679 - 1680 1681 1682 1683 1684rn----rnF�dtrn*Jan Dismas Zelenka.rnrnrnD�dsfaldrn*Thomas Hobbes.rn*Anne Conway.rnrnrnBegivenhederrn*Sk�nske Krig afsluttes med freden i Lund.rn*Slaget ved Bothwell Bridgern*Habeas Corpus Act vedtages i England.rn*Europ�iske opdagelsesrejsende opdager Niagarafaldet.", "comment": "opslagsord oprettet prim�rt fra eng wiki + *[[Sk�nske Krig]] afsluttes med freden i [[Lund]].", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021226214813", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 900, "title": "1658", "text": "16. �rhundrede - 17. �rhundrede - 18. �rhundredernrn�rtier: 1600'erne 1610'erne 1620'erne 1860'erne 1640'erne - 1650'erne - 1660'erne 1670'erne 1680'erne 1690'erne 1700'ernernrn�r: 1653 1654 1655 1656 1657 - 1658 - 1659 1660 1661 1662 1663rn----rnrnF�dtrn*rnrnrnD�dsfaldrn*3. september - Oliver Cromwell.rnrnrnBegivenhederrn*26. februar - Fredsslutning i Roskilde mellem Sverige og Danmark.", "comment": "Dato for Freden i Roskilde", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512060427", "length": 43, "is_new": 1}
{"page_id": 901, "title": "�strig", "text": "�strig er et land i Centraleuropa. Landet er en f�deration af 9 stater. �strig er omgivet af land p� alle sider og gr�nselandene er Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i �st, og Tyskland og Tjekkiet i nord.rnrnrnRepublikken �strigrnrnrnBillede:�strig_flag_medium.pngrnBillede:�strig_Coat.jpgrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: IngenrnOfficielt sprog TyskrnHovedstad WienrnPr�sidentThomas KlestilrnKanslerWolfgang Sch�sselrnAreal - Total - heraf vandAreal 113 83.858 km� 1,3% rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km� St�rrelse 86rn 8.150.835 rn 97/km� rnUafh�ngighed1156rnValuta Euro1, Austrian euro coinsrnTidszone UTC +1rnNationalmelodi Land der Berge, Land am StromernInternetdom�ne.ATrnInternational tlfkode43rn(1) F�r 1999: �strigske schillingrnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: �strigs historiernrnEfter at have v�ret erobret af romerne, hunnerne, lombarderne, rnostrogotherne, bayrerne og frankerne, kom �strig under Habsburgerne i det 13. �rhundrede. Denne familie fortsatte med at regere �strig indtil det 20. �rhundrede.rnrnEfter opl�sningen af det romerske imperium blev �strig del af dobbeltmonarkiet �strig-Ungarn i 1867. Denne stat blev opdelt efter nederlaget i 1. Verdenskrig. Herefter s� �strig ud som det ser ud i dag. �strig blev annekteret af Nazi-Tyskland i 1938, den s�kaldte Anschluss.rnrnDe Allierede holdt �strig besat fra afslutningen p� 2. Verdenskrig og indtil 1955, da landet igen blev uafh�ngigt under den betingelse at det forblev neutralt. Efter sammenbruddet af kommunismen i �steuropa er �strig dog blevet mere og mere involveret i det politiske spil i Europa. I 1995 blev �strig medlem af Den Europ�iske Union og er fra og med 1999 ogs� en del af den europ�iske f�lles m�nt Euro.rnrn== Politik ==rnrnUddybende artikel: �strigs politikrnrnStatsoverhoved er pr�sidenten, som v�lges ved valg hvert 6. �r. Pr�sidenten v�lger kansleren, traditionelt lederen af det st�rste parti i parlamentet. Det �strigske parlament best�r af to kamre. Bundesrat, som best�r af 64 repr�sentanter fra staterne, baseret p� befolkningsantallet, og Nationalrat, som har 183 direkte valgte medlemmer.rnrnSiden 2000 har �strig haft en liberal koalition i regeringen best�ende af Det konservative folkeparti (�VP) og h�jrepartiet �strigs frihedsparti (FP�). Efter en del intern uro i FP� omkring partiets politik og lederskab, annoncerede kansler Wolfgang Sch�ssel (�VP) den 9. september 2002, at der ville blive afholdt valg f�r tid i november. I valget den 24. november 2002 vandt �VP en jordskredssejr (42,3% af stemmerne), mens FP� blev reduceret til 10,1%.rnrnDet nye �strigske parlament (Nationalrat, 183 pladser) vil have f�lgende sammens�tning:rnrn* 79 pladser �VP (�strigs folkeparti) (42,3% af stemmerne)rn* 69 pladser SP� (�strigs socialdemokrater) (36,51%)rn* 18 pladser FP� (�strigs frihedsparti]]) (10,1%)rn* 17 pladser �strigs gr�nne parti (9,47%)rnrn== Stater ==rnUddybende artikel: �strigs staterrnrn�strig er en forbundsrepublik inddelt i 9 stater eller Bundesl�nder. Disse er:rnrn* Burgenlandrn* K�rntenrn* Nieder�sterreichrn* Salzburgrn* Steiermarkrn* Tyrolrn* Ober�sterreichrn* Wienrn* Vorarlbergrnrn== Geografi ==rnUddybende artikel: �strigs geografirnrnBillede:�strig_kort.jpgrnrnMed sin position i Alperne, er �strigs vestlige og sydlige dele bjerge, og �strig er et velkendt vintersportssted. Det h�jeste bjerg er Grossglockner p� 3.798 meter. Den nordlige og �stlige del af landet er hovedsagelig bakket terr�n. Klimaet er tempereret, med kolde vintre og k�lige somre. rnrnDe vigtigste byer er hovedstaden Wien, som ligger ved Donau, Salzburg, Innsbruck, Graz og Linz.rnrn== �konomi ==rnUddybende artikel: �strigs �konomirnrn�strig, med sit veludviklet markeds�konomi og h�je levestandard, er t�t knyttet til den europ�iske union, herunder specielt Tyskland. Medlemskab af EU har tiltrukket udenlandske investorer, sammen med n�rheden til de nye ans�gerlande. Langsom �konomisk v�kst i Tyskland og resten af verden har s�nket v�ksten til 1,2% i 2001. For at m�de stigende konkurrence fra b�de EU og de central europ�iske lande, vil �strig beh�ve en styrkelse af sine videnstunge industrier, en fortsat deregulering af servicesektoren og lavere skat.rnrn== Demografi ==rnUddybende artikel: �strigs demografirnrnOmkring ti procent af �strigerne er ikke af �strigsk oprindelse, hovedparten af disse er fra de omkringliggende lande, specielt fra den tidligere �stblok. En stor gruppe af g�stearbejdere er ogs� til stede i landet. Det officielle sprog tysk tales af alle. Dialekten svarer til det tyske talt i den sydlige del af Tyskland.rnrnMere end trefjerdedele af �strigerne er romersk katolske. Andre v�sentlige religioner er islam og protestantinismen.rnrn== Kultur ==rnUddybende artikel: �strigs kulturrnrn�strig har haft adskillige ber�mte komponister som Wolfgang Amadeus Mozart, Johann Strauss, Sr. og Johann Strauss, Jr.. Andre kendte �strigere inkluderer fysikerne Ludwig Boltzmann og Erwin Schr�dinger og filosoffen Ludwig Wittgenstein.rnrnMed sin placering i Alperne har �strig v�ret hjemland for mange store alpine skil�bere, for eksempel Toni Sailer, Hermann Maier, Annemarie Moser-Pr�ll og Anita Wachter.rnrnrnHelligdagernDatoDansk navnLokalt navnBem�rkningerrnrnrnrn== International Pressefrihed ==rnrn* Presse friheds indeks: Rangeret 26 ud af 139 lande.rnrn== �vrige emner ==rnrn* Kendte �strigerern* �strigs kommunikationrn* �strigs transportrn* �strigs milit�rrn* �strigs diplomatirn* �strigs sprogrn* �strigs turismernrn== Eksterne Link ==rnrn*rnrnrnrnEurop�iske Union:rnBelgien | Danmark | Finland | Frankrig | Tyskland | Gr�kenland | Irland | Italien | Luxemborg | Holland | Portugal | Spanien | Sverige | StorbritannienrnrnrnVerdens lande | Europa", "comment": "en f�deral republik -> en forbundsrepublik ; slettet \"Lower Austria\" osv. ; Wien, placeret ved Danube -> Wien, som ligger ved Donau", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030503090834", "length": 506, "is_new": 0}
{"page_id": 925, "title": "Nordjyllands Amt", "text": "Nordjyllands amt blev oprettet i 1970 og omfatter 27 kommuner:rnrn*Ardenrn*Brovstrn*Br�nderslevrn*Dronninglundrn*Fars�rn*Fjerritslevrn*Frederikshavnrn*Hadsundrn*Halsrn*Hirtshalsrnrn*Hj�rringrn*Hobrorn*L�s�rn*L�gst�rrn*L�kken-Vr�rn*Nibern*N�ragerrn*Pandruprn*Sejlflodrn*Sindalrnrn*Skagenrn*Sk�rpingrn*St�vringrn*S�byrn*�bybrorn*�lborgrn*�rsrnrnrnhttp://www.nja.dk/", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030404144016", "length": 72, "is_new": 1}
{"page_id": 903, "title": "Athene", "text": "Athenesv:Athenapl:AtenarnrnVisdommens gudinde i gr�sk mytologi.", "comment": "graesk -> gr�sk (we write in Danish here!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302093933", "length": 66, "is_new": 0}
{"page_id": 904, "title": "Atlanterhavet", "text": "Atlanterhavet er et hav p� 106.500.000 kvadratkilometer, med en gennemsnitlig dybde p� 3.865 meter. Den st�rste dybde er p� 9.200 meter.rnrnAtlanterhavet blev dannet for ca. 55 millioner �r siden, da den midtatlantiske ryg begyndte at �bne sig.rnDen midtatlantiske ryg l�ber ogs� i dag midt ned igennem atlanterhavet, fra nord til syd. rnrnDen midtatlantiske ryg er en underjordisk bjergk�de, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Presset fra lavaen g�r at Amerika og Europa/Afrika bliver skubbet v�k fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om �ret. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden st�rre.", "comment": "Lidt om den midtatlantiske ryg", "user": "Christian List", "timestamp": "20030203204545", "length": 138, "is_new": 0}
{"page_id": 905, "title": "Judo", "text": "Kampsport fra Japan.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227114437", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 906, "title": "Judy Garland", "text": "Hendes kendingsmelodi �Over the rainbow� stammer fra eventyrfilmen �Troldmanden fra Oz�. Senere med i film som �Meet me in St. Louis� og �Easter parade�. Mor til Liza Minnelli.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227114510", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 907, "title": "Jugendstil", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1896-1910. I Danmark 1900-1915.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227114554", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 908, "title": "Jugere", "text": "Sk�nne, d�mme.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227114616", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 909, "title": "Juleevangeliet", "text": "Juleevangeliet findes i Ny Testamente, Lukas 2,1-14. rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227114638", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 910, "title": "Juli", "text": "er �rets syvende m�ned. Den er opkaldt efter Julius C�sar. �ldre dansk navn: Ormem�ned.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030423152114", "length": 104, "is_new": 1}
{"page_id": 911, "title": "Jacob Gade", "text": "Jacob Gade er en verdensber�mt komponist, f�dt i Vejle i 1879. Han flyttede til Thor� Huse i 1940 og boede der til sin d�d i 1963. Fik i 1971 gaden for sin sidste residens opkaldt efter sig. Hans nummer \"Tango Jalousi\" spilles fortsat verdenen over.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "'", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227115504", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 912, "title": "Jagtberettiget", "text": "I jagtterminologi en ejer eller jagtlejer af et areal.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227115535", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 913, "title": "Jagtetikette", "text": "I jagtterminologi regler for god opf�rsel under jagt.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227115559", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 914, "title": "Jagthorn", "text": "Specielt horninstrument.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227115618", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 915, "title": "Jagtkniv", "text": "Dolk eller kniv, hvor bladet kan l�ses.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227115637", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 916, "title": "Jagtleder", "text": "I jagtterminologi den person, der har kommandoen under en jagt.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "i til o", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227115714", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 917, "title": "Jagtlejer", "text": "En jagtlejer er i jagtterminologi den person, der mod betaling erhverver retten til at drive jagt p� anden mands omr�de.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501201728", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 918, "title": "Jagtmoral", "text": "Jagtmoral er i jagtterminologi overholdelse af jagtens skrevne og uskrevne regler.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501200304", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 919, "title": "Jagtobjekt", "text": "I jagtterminologi en vildart, der m� skydes.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021227115914", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 920, "title": "Janteloven", "text": "Janteloven er et begreb skabt af Aksel Sandemose i romanen En flygtning krydser sit spor fra 1933. Heri skildrer han sin f�deby Nyk�bing Mors i begyndelsen af det 20. �rhundrede.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214105832", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 921, "title": "1933", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1928 1929 1930 1931 1932 - 1933 - 1934 1935 1936 1937 1938rn----rnF�dtrn*29. maj - Danny Aiello, amerikansk skuespiller.rn*23. november - Krzysztof Penderecki, polsk komponist.rnrnrnD�dsfaldrn*3. april - Admiral William A. Moffett, i styrtet med USS Akronrn*25. december - Francesc Maci�, pr�siden for den autonome regering for Katalonien.rn* Blind Blake, indflydelsesrig blues sanger.rnrnrnBegivenhederrn* Det v�rste �r i den store depression.rn* 30. januar - Adolf Hitler bliver tysk kansler.rn* maj - Karl Jansky meddeler opdagelsen af radiob�lger fra midten af galaksen.rn* Herbert Hoover (1929-1933) afl�ses af Franklin Delano Roosevelt (1933-1945) som amerikansk pr�sident.rn* USA f�derale regering legaliserer alkohol og forbyder marihuana.rn* 26. december - Nissan etableres i Tokyo i Japan.rn* 26. december - FM-radio patenteres.rnrnrnSportrn*rnrnrnNobelprisenrn*Fysik - Erwin Schr�dinger, Paul Adrien Maurice Diracrn*Kemi - ikke uddeltrn*Medicin - Thomas Hunt Morganrn*Litteratur - Ivan Alekseyevich Buninrn*Fred - Sir Norman Angell (Ralph Lane)rnrnrnB�gerrn*En flygtning krydser sit spor af Aksel Sandemose.", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152036", "length": 154, "is_new": 1}
{"page_id": 926, "title": "POP3", "text": "fr:POP3rnPOP3 st� for Post Office Protocol version 3rn(Post Kontor Protokol version 3)rnrnDet bruges til at hente post fra en e-mail server til ens egen computer gennem TCP/IP-protokollen. At hente post p� denne m�de kaldes popul�rt at poppe sin konto.rnrnPOP3, SMTP og IMAP virker gennem en internet forbindelse.rnrnPOP3 er en hent-protokol (klienten henter data fra serveren), hvorimod SMTP er en send-protokol (klienten sender data til serveren uden at blive forespurgt)rnrnEn stor forskel mellem SMTP og POP3 er at SMTP ikke kr�ver nogen form for identifikation gennem en form for login + password. Dette g�r SMTP ubruglig til at hente beskeder.rnrnPOP3 virker over en TCP-port 110.rnrn==Eksterne adresser==rn*Post Office Protocol - Version 3, original RFC1939", "comment": "link fnidder", "user": "Christian List", "timestamp": "20030425193933", "length": 92, "is_new": 0}
{"page_id": 927, "title": "Port", "text": "i computersammenh�ng kan have to betydninger:rnrn==Hardwareport==rnEn hardwareport er en fysisk port, hvor man tilkobler andre enheder som tastatur, printer, mus, scanner og andet.rnrnEn PC har porte der kaldes com1: som er en seriel kommunikationsport.rnEn PC har porte der kaldes lpt1:. Lpt er en forkortelse for Line PrinTer. Lpt-porte kaldes ogs� for parallelle porte.rnrnNyere PC'ere har ogs� firewire- og USB-porte.rnrn==TCP/UDP-port==rnNogle data protokoller f.eks. TCP og UDP har et begreb der kaldes en port. Alt dataterminaludstyr, som skal kunne kommunikere via IP har en unik IP-adresse. En klient-IP-adresse med port og en server-IP-adresse med port, kaldes for en socket, og den identificerer unikt en TCP eller UDP dataforbindelse. For at kommunikere med servere eller andre computere skal man derfor bruge deres IP-adresse og portnummer.rnrnDe fleste internetadresser er symbolske og bliver sl�et op i en tabel i en DNS-server og oversat til en IP-adresse.rnrnEt godt eksempel er, n�r man taster DNS-adressen da.wikipedia.org ind i browserens adressefelt. S� vil browseren som standard sl� DNS-adressen op og f� en IP-adresse tilbage. Browseren vil nu fors�ge at lave en TCP-forbindelse med IP-adressen og port nr 80 p� da.wikipedia.org WWW-server. Svarer serveren, f�s en WWW-side i fil formatet HTML eller XML. Navnet for internetadresser er URL og den fuldst�ndige adresse er: http://da.wikipedia.org:80/.rnrnHer er en lille liste over hvad de forskellige TCP/UDP-porte som regel anvendes til:rn* 20 FTPrn* 21 FTPrn* 23 Telnetrn* 25 SMTP (sende -mail)rn* 53 DNSrn* 70 Gopherrn* 80 HTTPrn* 107 Remote Telnet Servicern* 109 POP2rn* 110 POP3 (modtage e-mail)rn* 119 NNTPrn* 143 IMAP4rn* 194 IRCrn* 220 IMAP3rn* 389 LDAP (Lightweight Directory Acess Protocol)rn* 443 HTTPSrn* 540 UUCP (Unix to Unix copy)rnrn==Eksterne adresser==rnIANA TCP/UDP port numbers", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323094104", "length": 82, "is_new": 0}
{"page_id": 930, "title": "Cynosura", "text": "Cynasura var i den Gr�ske mytologi en nymfe.rnIf�lge legenden opfostrede hun Zeus og gemte ham fra hans fader Kronos. Da hun d�de, satte Zeus i taknemmelighed hende p� himlen som polarstjernen.", "comment": "Cronus -> Kronos (link)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030503081216", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 932, "title": "Frugt", "text": "en:Fruit eo:frukto nl:fruitrnrnEn frugt er fr�gemmet hos d�kfr�ede planter, dannes efter befrugtningen ved frugtanl�ggets v�kst. Frugtanl�gget best�r af frugtknude, eventuelt en griffel og et st�vfang.rnrnFrugter s� somrn* Appelsinerrn* Bananrn* Fignerrn* Jordb�rrn* Kiwirn* Mandarinerrn* Melonrn* P�rern* Tomatrn* Vindruerrn* �ble", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202212056", "length": 104, "is_new": 0}
{"page_id": 933, "title": "Gr�ntsag", "text": "en:Vegetable nl:groenternrn==Typer af Gr�ntsager==rnrn* Agurkrn* Guler�dderrn* Peberfrugtrn* Kartoflerrn* R�dbede, bruges blandt andet til R�dk�l", "comment": "de: en: nl: plus lidt mere", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202211653", "length": 82, "is_new": 0}
{"page_id": 935, "title": "Dungeon Master", "text": "MasterrnEn Dungeon Master er spillemesteren i rollespil, en person som er fort�lleren. Han eller hun har klargjort et eventyr som spillerne skal ud p�. Spillemesteren bestemmer s� ogs� udfaldet af hvad de forskellige handlinger udg�r og hvad der sker n�r spilleren foretager sig noget.rnrnSpillemesteren skal ogs� g�re det sjovt for spillerne, og laver en god balance s� ikke der kommer for st�rke/svage monster s� spillet ikke bliver sjovt mere.rnrnGode spillemestre har et godt overblik, skarpe vitser og en masse ideer.rnrnSe ogs� spillemester (Game Master)", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202213401", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 936, "title": "Familiejournalen", "text": "Familiejournalen (egentlig Illustreret Familie Journal) er et dansk ugeblad, grundlagt 1877 af Carl Aller. Ugebladet fyldte s�ledes 125 �r i 2002.", "comment": "Carl Aller", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307151832", "length": 147, "is_new": 0}
{"page_id": 937, "title": "Sai Baba", "text": "Sai Baba er en indisk guru. Blev i en tv-dokumentarudsendelse i Danmarks Radio i 2002 beskyldt for fup og svindel.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021228182321", "length": 42, "is_new": 0}
{"page_id": 938, "title": "Tom Kristensen", "text": "Tom Kristensen er en dansk racerk�rer. Han blev i 2002 �rets sportsnavn i Danmark ved Danmarks Idr�ts-Forbunds officielle k�ring.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021228182703", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 939, "title": "Tomat", "text": "er en frugt. Den kom til Danmark i cirka 1850 som dekorationsplante og siden cirka 1900 har den fungeret som urteplante. Tomaten er et r�dt eller gult b�r med et meget h�jt indhold af A-vitamin og C-vitamin. Tomaten har et vandindhold p� over 90%. Der findes mange forskellige sorter, for eksempel kan n�vnes cherry tomater og b�ftomater. rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202213327", "length": 83, "is_new": 1}
{"page_id": 940, "title": "Computer Rollespil", "text": "game (video games)rnComputer Rollespil startede langt tilbage med tekst baserede rollespil, som hurtigt udviklede sig til grafisk baserede rollespil.rnrn== Tekst baseret ==rnrn=== Enkelt spiller ===rnrnEn spiller skulle l�se forskellige opgaver, ud fra hvad han kan l�se p� sk�rmen. Dette syntes at v�re ret primitive spil, hvor brugeren skulle l�se sig igennem ret meget for at finde frem og tilbage.rnrn=== Online ===rnTekst baseret rollespil forg�r gennem hvad man kalder for MUD (Multi User Dungeon) og bruger telnet til at forbinde sig til serveren. Gennem serveren skriver man s� en r�kke handlinger som man vil udf�re og alt sker s� derefter p� serveren. Man kunne ogs� chatte (snakke) med andre og derved f� en st�rre oplevelse af spillet! Og l�re folk fra andre lande at kende, dette kr�vede dog at man have lidt sprogkendskab.rnrnDette blev meget popul�rt en overgang og mange mennesker kunne hurtigt blive bidt af det og bruge flere timer foran computeren.rnrn== Grafik ==rnrnSenere blev der s� lavet en mere grafisk brugerflade (GUI), s� brugeren kunne se hvad han/hun lavede og hvad der foregik p� en mere pr�sentabel m�de. I forvejen havde der v�ret en masse grafiske spil. Men de var mere eller mindre kun enkelt spiller spil(Single player game).rnDisse skulle man s� l�se selv. De bruges stadig i stor grad. Men efter internettet er kommet til er flere og flere g�et over til online spil. Hvor man kan snakke med andre og have en st�rre spillegl�de.rnrn=== Online spil ===rnrnDe st�rste er vel nok Ultima Online og Everquest. Som begge er bygget p� MUD hvor alle er sammen (p� den p�g�ldende server) og kan spille med og mod hinanden, bygge huse/kongeriger og alt muligt op. Alt dette har selvf�lgelig en pris som man m� betale til det p�g�ldende selskab for at v�re med til at spille p� deres servere. Mange spiller dog disse spil da det heletiden udvikler sig og selv i dette �jeblik er der kommet noget nyt. Det kan sluge mange timer og man kan hurtig blive revet med i det.rnrnUltima Online er mest 2D baseret. Men har pr�vet at overg� til det mere 3D agtige.rnEverquest er 3D baseret.rnrnFlere og flere spillere �nsker ogs� at spille 3D spil. Da man nu har computerkr�fterne til dette.rnrnDiablo er ogs� et af de rigtig store spil. Men er p� ingen m�de det samme som de 2 andre. Da man skal betale for de andre, det skal man ikke med Diablo.rnrnDer findes ogs� en masse online spil som ikke har nogen relationer til spilproducenter. Der kom en stor stigning p� spil de almindelig bruger selv kunne lave og en masse havde ogs� lavet deres spil udfra Everquest, Ultima og Diablo. De fleste laves i h�b om selv at blive s� store spil som Ultima og Everquest. Eller bare et fors�g p� at vise at de ogs� kan.rnrnDe nyeste for tiden er Newerwinter Night og Dungeon Siege, som er overg�et til noget helt nyt. Nemlig at brugeren kan v�re den der skaber sit eget univers og dele det med andre. Det har ogs� v�ret med til at �bne op for en masse diskussion omkring emnet sikkerhed.rnrn== Spilliste ==rn* Ambermoonrn* Amberstarrn* AustinMUD er en dansk mud - p� engelsk dog.rn* Baldur's Gate Seriesrn* Bard's Tale Seriesrn* The Changelingrn* RPGDX rn* Diablo og Diablo IIrn* Dungeon Master serienrn* Exile serienrn* Final Fantasy serienrn* Independent RPG Video Gamesrn* Indie RPG Dot Netrn* Phantasy Starrn* Pokemon serienrn* Rogue, Hack, og andre roguelikesrn* Thief serienrn* Ultima serienrn* Wastelandrn* Wizardry serienrn* Xenogearsrnrn== Links til noget mere info ==rn* Mudconnect er stor database om alle mulig spil inden for MUD.", "comment": "sprog kendskab -> sprogkendskab", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210093513", "length": 144, "is_new": 0}
{"page_id": 942, "title": "2D baseret", "text": "Spil som er 2D baseret.rnrn2D har ingen for dimensioner og det er derfor kun det du ser flad og ligefrem.rnrn== Hvordan det forg� ==rnrn2D spil bliver lavet p� en baggrund man har sat op evt. med et billede eller udfra en form for kort.rnOven p� disse har man s� figurene som man kan bev�ge rundt p� sk�rmen og g�re forskellige handlingere med. Udfra nogle givende regler som spillet har sat op.", "user": "Janrc", "timestamp": "20021228184424", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 941, "title": "Russel Crowe", "text": "Russel Crowe er skuespiller. Modtog i 2001 en Oscar (bedste mandlige hovedrolle) for sin rolle i filmen Gladiator.rnrnrnFilmografi:rnrn* 2002 Et smukt sindrn* 2001 Gladiator", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021228183940", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 943, "title": "3D baseret", "text": "Hvordan 3D foreg�r ==rnrn3D har dimensioner, og kan bedst beskrives som du ser rundt i lokalet nu. At du s�dan kan beskrive hvorlangt eller hvor kort der ca. er til en given genstand. Og hvis du flytter kroppen/hoved flytter tingene i forhold til de normale dimensionsregler.rnrn== Hvordan det er lavet rnrnEn designer har lavet en masse genstande/figurer i et 3D program, som er blevet sat sammen i spillet i en slags 3D Engine som udfra nogle koordinater som gives til den kan s�tte disse i dimensioner.", "comment": "Lidt staverettelse, men stadig temmelig rodet artikel.", "user": "Christian List", "timestamp": "20030208183810", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 950, "title": "World Trade Center", "text": "Trade Center (WTC) var et k�mpe kompleks, som indeholdt flere bygninger, bygget p� Central plaza i New York.rnrnWTC var designet af amerikaneren Minoru Yamasaki sammen med Antonio Brittiochi.rnWTC bestod af 7 bygninger, men de mest kendte var de to t�rne, 'Twin Towers'. P� hverdage arbejdede der omkring 50.000 mennesker i t�rnene.rnrn26. februar 1993:rnP� denne dag blev WTC bombet nede i garagen p� det nordlige t�rn. 6 islamiske terrorister blev fanget og straffen l�d p� 240 �r hver.rnrn11. september 2001:rnP� denne dag faldt de 2 t�rne. L�s mere herom i terrorangrebet den 11. september 2001rnrnBillede:NOAA_WTC.jpeg", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301162805", "length": 277, "is_new": 0}
{"page_id": 8756, "title": "Margrete 1.", "text": "I of Denmark sv:Drottning MargaretarnMargrete 1., datter af Valdemar Atterdag, f�des i 1353. Dronning af Danmark fra 1375-1412 og af Norge fra 1388-1412. Som 10-�rig bliver hun gift med kong H�kon VI af Norge. Margrete anses for dronning af Danmark, selvom hun officielt aldrig antager titlen. Hun \"n�jes\" med titlen \"fuldm�gtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder\". Mens hendes s�n Oluf er mindre�rig, er hun hans formynder og regerer p� vegne af ham. Da Oluf d�r i 1387, bliver Margrete valgt til regent af Rigsr�det, ivrigt tilskyndet af drost Henning Podebusk. Margrete tager nu sin s�sters datters�n, Bogislaw til sig som sin fosters�n. Bogislaw, som er s�n af Vartislav VII af Pommern, f�r det mere danskklingende navn Erik (den senere Erik af Pommern). I 1388 bliver Margrete valgt til regent i Norge. I Sverige er der n�rmest borgerkrig mellem storm�ndene og kongen, Albrecht III af Mecklenburg Ved Dalaborgaftalen i 1388 bliver Margrete valgt til regent over den del af Sverige, som storm�ndene kontrollerer, og de lover at hj�lpe Margrete med at f� resten af Sverige. Stockholm, som er under kontrol af tyske k�bm�nd, bliver belejret. Mecklenburg kommer nu til hj�lp og begyndter at h�rge de danske kyster. Men efter et forlig ender det med, at Margrete bliver regent i Sverige. Nu er hele Norden i hendes magt, herunder ogs� Island, F�r�erne og Gr�nland, som f�lger med Norge og Finland, som f�lger med Sverige.rnrnMargrete begynder nu at styrke sin position. Hun overtager selv embederne som marsk og drost og s�rger for, at Rigsr�dets indflydelse mindskes. Hun forbyder storm�ndene at bygge deres egne borge, og byer m� heller ikke l�ngere bef�stes. Meget af det gods, som storm�ndene har erhvervet under Valdemar Atterdags fophold i Tyskland, bringes tilbage under kronen. I 1396 vedtager landstingene den s�kaldte \"Dronning Margretes Fred\", hvori borgerne lover regeringen at overholde g�ldende love. Dette er modsat de s�kaldte h�ndf�stninger, hvori kongen lover borgerne at overholde g�ldende love.rnrnI 1396 f�r Margrete hyldet Erik som konge af Danmark og Norge og senere af Sverige. Der indkaldes til unionsm�de i Kalmar, og den 17. juni 1397 bliver Erik kronet til konge af Norden. Den 13. juli 1397 s�tter 67 gejstlige og rigsr�det deres segl p� kroningsbrevet, hvori de afgiver troskabsl�fte til kongen. Margrete tr�der tilbage som formynder i 1401, men det er dog stadig hende, der tr�kker i tr�dene, indtil hun d�r. Margrete begynder at blande sig i S�nderjyllands forhold. Hun opk�ber flere borge i S�nderjylland, og i 1409 f�r Margrete Flensborg og Nyhus Slot. I 1410 erobrer Erik Als og �r�. I 1411 tilbageerobrer de holstenske grever Flensborg, men Margrete klarer igen sagen ved forhandlinger, og den 24. oktober kan Margrete og Erik marchere ind i Flensborg. Endnu engang er S�nderjylland t�t p� genforening med Danmark. Margrete d�r (muligvis af pest) den 28. oktober 1412 p� sit skib i Flensborg Fjord. Hun bliver begravet i Roskilde Domkirke.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030226214209", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 946, "title": "Basserne", "text": "Basserne er et dansk tegneserieblad med figurer som Sjanten, Fjotte, General Langsohm, frk. Olsen og Jens Fup. Serien er en humoristisk tegneserie der udspiller sig i pl�res�dallejren. Basserne er tegnet af Mort Walker. Serien er blevet tegnet siden 1950. I starten handlede den om livet som student. Senere overgik serien til at handle om livet som soldat i pl�res�dallejren. Basserne har naturligvis ogs� deres egen hjemmeside, hvor du kan l�se meget mere om serien, dens historie og personer - f�lg blot linket herunder.rnrnBladet fejrede sit 30 �rs jubil�um i Danmark i 2002.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* http://www.basserne.dk", "user": "80.62.85.8", "timestamp": "20030206020422", "length": 136, "is_new": 0}
{"page_id": 947, "title": "Safri Duo", "text": "Safri Duo er en dansk popgruppe. Gruppen vandt 7 trof�er ved Danish Music Awards 2002.rnrnAkkompagnerede Jean Michel Jarre ved koncerten AERO i Nordjylland den 7. september 2002.", "comment": "lidt wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105204331", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 948, "title": "Ringenes herre - De 2 T�rne", "text": "Ringenes Herre - De 2 T�rne er anden del af John Ronald Reuel Tolkien's trilogi Ringenes Herre om krigen om ringen.rnrnBogen blev filmatiseret i 2002.", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030414131446", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 953, "title": "Hans Christian Schmidt", "text": "Dansk milj�minister.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021228204222", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 954, "title": "Riksdagen", "text": "Folketing, som har 349 medlemmer.", "comment": "sv:", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205154732", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 955, "title": "Henrik Qvortrup", "text": "Tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen. Fra 2002 chefredakt�r p� Se og H�r.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211125125", "length": 68, "is_new": 0}
{"page_id": 956, "title": "Jonathan Harris", "text": "Skuespiller, d�d 3. november 2002.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304153819", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 957, "title": "Persille�en", "text": "Persille�en er en ubeboet � i Middelhavet. B�de Spanien og Marokko kr�ver at have rettighederne til �en.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021228210904", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 958, "title": "IBM", "text": "Business Machine Corporation (IBM)rnHovedkvater i Armonk, New York, USArnrnMed over 316.000 medarbejdere og en kapital p� cirka $80 milliarder (2000-tal), er IBM et af de st�rste og �ldste IT firmaer i verden. De har forskningscentre i Almaden, Zurich, Tokyo, Haifa, Beijiing, Austin og Delhi. P� grund af st�rrelsen og det bl� logo er firmaet ogs� kendt som Big Blue (Stor Bl�).rnrnLouis V. Gerstner, Jr. var bestyrelsesformand og administrerende direkt�r for IBM fra 1. april 1993 indtil 29. januar 2002 da Samuel J. Palmisano blev valgt som administrerende direkt�r.rnrn==Historik==rnrnIBM g�r som firma l�ngere tilbage end selve computeren. F�r denne lavede de hulkortsmaskiner.rnDeres navn var i starten CTR Computing Tabulating Recording. S�dan startede de den 15. juni 1911.rnFirmaet var en sammensmeltning af Tabulating Machine, Computer Scale og International Time Recording.rnPr�sident for Tabulating Machine var p� det tidspunkt Herman HollerithrnrnThomas J. Watson Sr., der grundlagde IBM, blev manager af CRT i 1914, leder i 1915, og �ndrede navnet til IBM i 1924.rnrnSe ogs� Liste over IBM produkter", "comment": "bestyrelsesformand", "user": "Christian List", "timestamp": "20030408161657", "length": 168, "is_new": 1}
{"page_id": 959, "title": "Clonaid", "text": "Clonaid er et firma som kom p� alle mediernes forside, da de i december 2002 p�st�r, at de har klonet et menneske. Firmaet menes at have forbindelse til en sekt (Raelians), der er forholdsvis ukendt, men menes at tro p�, at mennesket er skabt af rumv�sener. Sekten mener endvidere, at kloning kan forl�nge menneskets liv med mange hundrede �r.", "comment": "rettede lige en lille un�jagtighed", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021228220555", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 961, "title": "Louis V. Gerstner, Jr.", "text": "Navn: Louis V. Gerstner, Jr.rnrn1. april 1993 indtil 29. januar 2002 var han administrerende direkt�r hos IBM.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302130408", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 963, "title": "Kina", "text": "officielle navn er Zhonghua Renmin Gongheuguo. Kina er inddelt i 23 provinser, 5 autonome regioner og 3 kommuner. Desuden best�r Kina af 56 forskellige officielle nationaliteter. rnKinas flag best�r af en stor gul stjerne, samt fire mindre. Den store stjerne repr�senterer kommunismen, de fire mindre det kinesiske folks fire sociale klasser: b�nderne, arbejderne, sm�borgerne og patriotiske kapitalister. Den r�de bund symboliserer den kommunistiske revolution og er desuden det kinesiske folks traditionelle farve.rnKinas Kommunistiske Parti blev stiftet i 1920.rnKina gr�nser til Tadsjikistan, Kirgisistan, Kasakhstan, Rusland, Mongoliet, Nordkorea, Gule Hav, �stkinesiske Hav, Formosastr�det, Sydkinesiske Hav, Vietnam, Laos, Burma, Bhutan, Nepal, Indien, Pakistan og Afghanistan. rnHvid er sorgens farve i Kina.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "129.26.132.3", "timestamp": "20030205132950", "length": 232, "is_new": 0}
{"page_id": 968, "title": "Nilen", "text": "Nilen er 6.695 kilometer lang og derved jordens l�ngste flod. Den udspringer i Burundi, passerer gennem Tanzania, Rwanda, Uganda, Sudan og �gypten f�r den l�ber ud i Middelhavet. rnByerne Juba, Khartoum, Aswan og Kairo ligger alle ved Nilen.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021228221707", "length": 113, "is_new": 0}
{"page_id": 969, "title": "Stephen Ambrose", "text": "Historiker og forfatter til en biografi af Dwight Eisenhower. Stephen Ambrose d�de den 13. oktober 2002. Skrev ogs� \"Kammerater i krig\".", "user": "80.164.96.70", "timestamp": "20030512172752", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 970, "title": "Middelgrundsfortet", "text": "Middelgrundsfortet er opf�rt 1890-1891, blandt andet med fyld fra udgravningen af Frihavnen. Middelgrundsfortet var verdens st�rste s�fort. Det fyldte, inklusiv b�lgebrydere, 7 hektar. I 2002 blev fortet solgt til en privat investor.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021229125305", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 971, "title": "Lars Saabye Christensen", "text": "Lars Saabye Christensen tildeles Nordisk R�ds Litteraturpris i 2002.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021229125405", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 972, "title": "Monsters Inc.", "text": "Amerikansk tegnefilm fra 2002.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021229132550", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 973, "title": "Razz", "text": "Vinder af De Unges Melodi Grand Prix 2002 med sangen Kickflipper.", "comment": "Henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513134156", "length": 105, "is_new": 1}
{"page_id": 976, "title": "Nordisk mytologi", "text": "Mythologieeo:Nord-Gxermana Mitologionl:Noorse mythologie sv:Nordisk mytologien:Norse mythologyrnrnNordisk mytologi repr�senterer den religion, de overbevisninger og de legender, som var udbredt blandt de nordiske folk f�r kristendommens indf�relse.rnrnHovedparten af denne mytologi blev mundtligt overleveret, og meget er mistet. Heldigvis blev en del af mytologien nedskrevet af oplyste kristne l�rde som Snorri Sturlusson i Eddaen. Snorri Sturlusson afviste den id�, at de f�rkristne guddomme var dj�velske. Lignende mytologier var udbredt blandt de mere sydlige tyske stammer.rnrnEn lang r�kke af guder, steder og begreber indg�r i den nordiske mytologi:rnrn*Agnarrn*Angarrn*Alfheimrn*Alst�rkrn*Alsvinrn*Alvisrn*Amsvartnerrn*Angerbodarn*Asrn*Asatorrn*Asg�rdrn*Asynjern*Askrn*Audhumlarn*Aurvandilrn*Balderrn*Bifrostrn*Bilskirnerrn*Bragern*Breidablikrn*Brisingegammenrn*Brunhildern*Brynhildrn*Draupnerrn*Einherjerrn*Fafnerrn*Fenjarn*Fenrisulvenrn*Fensalern*Frejrn*Frejarn*Frekern*Friggrn*Gerern*Ginnungagaprn*Gjallarhornetrn*Gleipnerrn*Gridrn*Guldtoprn*Gungerrn*Gunl�drn*Gyldenb�rstern*Hejmdalrn*Helrn*Hovvarpnerrn*Hrungnerrn*Hr�sv�lgrn*Hurn*Huginrn*Hyrrokkenrn*H�derrn*Idunrn*Jotunheimrn*J�ttern*Lidskjalvrn*Lokern*Luern*Magnirn*Midg�rdrn*Midg�rdsormenrn*Menjarn*Midg�rdsormenrn*Mimerrn*Misteltenrn*Mj�lnerrn*Modgunnrn*Modirn*Mokkurkalfern*Mundilfarern*Muninrn*Muspelfolketrn*Muspelheimrn*M�kkurkalfern*M�rkeskovenrn*M�nern*Nannarn*Narfern*Natrn*Niflheimrn*Njordrn*Noatunrn*Nornerrn*Odrn*Odinrn*Odr�rerrn*Okolnerrn*Ragnarokrn*Ratatoskrn*Regnar Lodbrogrn*Rimfaksern*Rungerrn*R�skvarn*Sifrn*Sindrern*Skadern*Skinfaxern*Skjaldemj�drn*Skjoldungernern*Skridbladnerrn*Skrymerrn*Skuldrn*Sleipnerrn*Suttungrn*Svadilfarern*S�rimnerrn*Tjalfern*Torrn*Trudrn*Trymrn*Tyrrn*Udg�rdslokern*Urdrn*Ullrn*Vaftrudnerrn*Valrn*Valern*Valgrindrn*Valhallarn*Valkyriern*Vanaheimrn*Vanerrn*Varrn*Vern*Vedfolnerrn*Vegtramerrn*Verdandern*Vidar den Tavsern*Vidirn*Vigridrn*Vilern*Vimurrn*Vinnilerrn*Voldrn*Vonrn*V�lsungernern*V�lvenrn*V�lvens sp�domrn*Ydalern*Yggrn*Yggdrasilrn*Ymerrn*�girrn*�ldern*�rbodarn*�rvandel den K�kkern*�rvaldern*�rv�ngenrnrnTilf�j selv flere", "comment": "Tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504104519", "length": 1472, "is_new": 1}
{"page_id": 977, "title": "Agnar", "text": "Agnar er i den nordiske mytologi s�n af sagnkongen Hraudung.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021229134734", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 978, "title": "Mahanakhornamonratanakosinmahaintarasiayuthayamafmapopnoppalaratchathaniprilom", "text": "Mahanakhornamonratanakosinmahaintarasiayuthayamafmapopnoppalaratchathaniprilom er det korrekte navn for Bangkok. Thail�nderne kalder selv byen Krung Theop for nemheds skyld.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021229144507", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 979, "title": "Bangkok", "text": "Bangkok er Thailands hovedstad. Byen hedder rigtigt Mahanakhornamonratanakosinmahaintarasiayuthayamafmapopnoppalaratchathaniprilom. Thail�nderne kalder den Krung Theop for nemheds skyld.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021229144601", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 980, "title": "Dave Williams", "text": "Dave Williams var forsanger i Drowning Pool. Han blev fundet d�d i bandets tourbus den 14. august 2002.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304145924", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 981, "title": "Fredensborg Slot", "text": "Fredensborg Slot ved Esrum S� i Nordsj�lland har s�rstatus blandt de danske slotte som regentparrets mest benyttede residens. Slottet er et barokslot fra 1700-tallet, og det danner ofte rammen om st�rre officielle statsbes�g og familiebegivenheder i kongefamilien.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "link rettet", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407113010", "length": 53, "is_new": 1}
{"page_id": 985, "title": "Danmarks flag", "text": "of Denmark sv:DannebrogenrnrnBillede:Dannebrog.gifrnFlagets st�rrelsesforhold: 28:37 med en slidkant eller uden 27:36rnrnDet nationale danske flag kaldes normalt for Dannebrog. Dannebrog betyder \"Dansk t�j\". Dannebrog er r�dt med et hvidt kors der n�r til siderne af flaget; den vertikale del af korset kan vendes til den modsatte side. Korsdesignet p� det danske flag blev efterf�lgende overtaget af de andre nordiske lande; Sverige, Norge, Finland Island og F�r�erne.rnrnIf�lge legenderne blev flaget ikke lavet af mennesker, men faldt fra himlen under slaget ved Reval (idag Tallin) i Estland i 1219. Letlands flag, som dog ikke er afbilledet som et kors, kan ogs� spore sine farver tilbage til slaget ved Reval.rnrnDet danske korsflag kendes tidligst brugt af Erik 7.af Pommern og symbolicerede da L�beck, som han mente at han var here over. L�becks gamle v�ben var et hvidt kors med r�dbund, dannet som en mods�tning til den Tysk-Romerske Kejsers hvide flag med et r�dt kors, et flag, som stammede fra Romerriget, og som er bevaret i det engelske flag. rnrnI Borgerkrigen Grevens fejde, anvendte den ene part et stribet flag, bl�, gul og r�d, og den anden part, den sejrende part brugte et r�dt-hvidt korsflag, med fire lige lange arme.rnrnN�r bagkanten er vokset, s� er det dels fordi man ville have noget at klippe af n�r flaget blev slidt, dels fordi flaget ikke sm�ldede, s� meget n�r det var langt og smalt, dels er det en p�virking fra vimplerne, dels s� er forkanten p� et flag mere udstrakt end bagkanten og derfor b�r flagets midte v�re forskudt imod stangen, for at det ser rigtigt ud p� afstand.rnrnBillede:Ravnen.gifrnI oldtiden hed Danmarks flag: Ravnen, og var r�dt (det vil sige r�dgul) med et anker langs overkanten, og en buget under og bagkant ud i et, med frynser. I flaget var der en sort (det vil sige m�rkebl�) ravn og langs kanterne var der en bort. Roskilde Museum har en stump af en bronze vindfl�j med en Ravn, som gnaver en menneske knogle. Om flaget: Ravnen, sagde man at n�r den slog med vingerne, s� sp�ede det sejr for danerne.", "comment": "stavefejl", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407111016", "length": 661, "is_new": 1}
{"page_id": 986, "title": "S�ndag", "text": "Ugedag. P� latin Solis dies (Solens dag).", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20021230174311", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 987, "title": "Den lille Havfrue", "text": "Den lille havfrue er en skulpur p� Langelinie, der byder rejsende velkommen i K�benhavns Havn. Den skal illustrere H.C. Andersens eventyr af samme navn. rnrnStatuen har flere gange v�ret udsat for h�rv�rk. For eksempel mistede den for anden gang i historien hovedet i 1998. I l�bet af natten havde ukendte gerningsm�nd savet statuens hoved af med en nedstryger. De kontaktede pr. telefon freelance fotografen Michael Forsmark Poulsen tidligt p� morgenen, og han informerede politiet efter at have taget billeder af statuen. De f�lgende dage gik historien verden rundt p� alverdens tv-stationer og aviser. Tre dage senere blev statuens hoved fundet, da gerningsm�ndene igen kontaktede fotografen, som tjente omkring 100.000 kr. p� sine billeder af Den lille Havfrue med det manglende hoved. Michael Forsmark Poulsen blev anholdt og sigtet for selv at have �vet h�rv�rket, men blev to uger senere atter l�sladt. F�rst i november 1998 blev sigtelserne mod ham og to andre dog opgivet.rnrnF�rste gang havfruen mistede sit hoved var i 1964.rnrnDen lille havfrue er en af Danmarks turistattraktioner.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "at have ud�vet h�rv�rket -> at have �vet h�rv�rket", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030513083408", "length": 120, "is_new": 0}
{"page_id": 990, "title": "J�dedom", "text": "Relevante links:rnhttp://dmoz.org/World/Dansk/Samfund/Religion/J%f8dedom/", "comment": "lagt et link p�", "user": "Poil", "timestamp": "20021231201306", "length": 92, "is_new": 0}
{"page_id": 992, "title": "Mara", "text": "Maraen (Dolichotis patagona) er i familie med marsvinet, men ligner mere en hare. Den kaldes derfor ogs� for pampasharen. Maraen er en forholdsvis stor gnaver med lange, meget tynde ben. Maraen lever i pampas og busket steppe i det centrale og sydlige Argentina.rnrnBillede:mara.jpgrnBillede taget i Zoologisk have K�benhavn af BrianHansenrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* http://www.zoo.dk", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504154911", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 993, "title": "Humboldtpingvin", "text": "Humboldtpingvin (Spheniscus humboldti) lever ved Sydamerikas vestkyst. Den vejer cirka 4 kilo.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030101151450", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 995, "title": "Hectors delfin", "text": "Hectors delfin er verdens mindste havdelfin. Den blev f�rst opdaget i 1869 af en newzeal�nder, der hed Hector til efternavn. Hectors delfin er kun omkring 1,4 meter lang, og den vejer blot omkring 48 kilo. Hectors delfin er sj�lden og findes kun i New Zealand hvor den er et nationalsymbol sammen med kiwifuglen.rnrnNewzeal�nderne kalder delfinen for \"Mickey Mouse Dolphin\". Hectors delfin er en rigtig lille tyksakket tumling, som gerne leger i havoverfladen, og derfor kendes den ogs� under navnene: \"Puffing Pig\" (Den t�ffende gris) og \"Dumpling dolphin\" (Truntedelfinen).rnrn==Udseende==rnMarsvinet som kan tr�ffes i de danske farvande er st�rre end den newzealandske miniput-delfin. Marsvinet er til sammenligning ca. 1,5 - 1,8 meter langt og vejer omkring 90 kilo. En sp�ttet s�l er noget st�rre, n�sten 2 meter lang, og den vejer ca. 115 kg. rnrnBillede:Hectors_delfin_stoerrelse_thbillede.jpgrnTegning udarbejdet af Malene ThyssenrnrnDet tydeligste kendetegn p� Hectors delfin er dens meget specielle rygfinne. Rygfinnen er nemlig rund og helt sort og ligner virkelig et af Mickey Mouses �rer - derfra stammer k�lenavnet. Den er ogs� for det meste det eneste, man n�r at f� et glimt af, n�r delfinen kommer sv�mmende i fuld fart i overfladen.rnrnUd over rygfinnen er delfinens hale, kinder og brystluffer ogs� sorte. Hen over nakken lige ved delfinens bl�sehul har den ogs� en smal sort stribe. P� maven er Hectors delfin hvid, og den hvide farve forts�tter i en stribe lidt op ad delfinens sider. Resten af delfinens krop er bl�gr�, n�sten samme farve som havet har ved New Zealand en rigtigt overskyet ruskedag.rnrnHectors delfin er ikke bare mindre end alle andre delfiner, den er ogs� ret kort bygget i forhold til de andre. Den almindelige delfin er f.eks. lang og elegant, med en ret lang snude og lang hale. Hectors delfin har kun en lille kort snude, en kort krop og en kort tyk hale, lidt ligesom vores marsvin. P� trods af sin lidt klodsede krop er Hectors delfin stadigv�k super-str�mlinet, som alle de andre havpattedyr; hvalerne, s�lerne og s�l�verne.rnrn==Sanser==rnDelfinenes mest ber�mte sans er dens ekkolod. Ligesom andre hvaler orienterer den sig nemmest under vandet med denne sans. Som en ub�d kan delfinen h�re sig frem til forhindringer og f�de i vandet.rnrnN�r delfinen �nder ud gennem �ndehullet oven p� sit hoved (det er forresten faktisk delfinens n�sebor), kan den sige nogle kliklyde, lidt ligesom n�r man strammer for hullet ved en ballon og lader luften sive ud i sm� st�d. Det giver en forf�rdelig larm, I kender sikkert godt den lyd. Delfinen kan lave de kliklyde meget meget hurtigt. Faktisk kan den n� at sige 1149 klik pr. sekund!rnrnInde i panden har delfinen et stort hulrum, som ca. har form som en rugbybold. Hulrummet kaldes melonen, og det er fyldt med en speciel slags olie. Kaskelothvalens store hoved skyldes, at den har en enormt stor melon i forhold til delfinen, men faktisk bruger de to hvaler den p� samme m�de.rnrnN�r lyden g�r gennem hulrummet med olien forst�rkes den, ligesom hvis man lader sollys g� gennem en lup. Og delfinen kan styre pr�cis, hvor lydstr�len skal g� hen, ligesom man ogs� kan styre lysstr�len med luppen.rnrnP� den m�de kan delfinen sende et klik ud i lige pr�cist den retning, hvor den har lyst til at unders�ge noget. N�r lyden rammer en sten eller f.eks. en fisk, kastes den tilbage som et ekko.rnrnDelfinen kan h�re, n�r lyden kommer tilbage igen. Den har nemlig en slags ekstra �re helt ude p� spidsen af underk�ben, som er specielt designet til at opfange de ekkoer, den selv har sendt ud.rnrnP� denne m�de kan delfinen \"se\" sine omgivelser ved hj�lp af lyde, som den selv udsender. Det er ret smart, n�r man lever i havet, hvor der kan v�re meget m�rkt, og vandet kan v�re s� grumset, at man ikke kan se en h�nd (eller luffe) for sig.rnrnVed hj�lp af sin ekkosans kan delfinen faktisk \"se\" sine omgivelser meget pr�cist. For eksempel kan en Hectors delfin sagtens sanse b�de afstande til ting, deres hastighed og retning. Nogle siger, at delfinen endda kan \"se\" forskel p� en d�d og en levende fisk og ogs� p� to forskellige fiskearter med ekkosansen. S� kan den v�re sikker p� at fange en frisk fisk - m�ske af en slags, den s�rligt godt kan lide.rnrnMen delfinen har jo ikke kun ekkosansen. Den har jo ligesom alle andre hvaler ogs� �jne. De er tilpasset livet i vand, s� n�r delfinen stikker hovedet op af vandet kan den ikke se ret godt. Delfinen er nemlig meget n�rsynet oppe i luften. Alligevel ser man tit mange slags hvaler stikke hovedet op af vandet, for at kigge sig omkring. Hvis man er p� hvalsafari, kan man v�re heldig at en af hvalerne stikker hovedet op for lige at kigge turisterne an.rnrnDelfinens f�lesans er meget fin, specielt p� hovedet. Det er smart, for s� kan den f�le bev�gelser i vandet, f.eks. n�r den er lige ved at fange en fisk.rnrnDelfinen har ogs� en smagssans. Med den kan den smage, om der er byttedyr i vandet, om der er en mage eller m�ske fjender i n�rheden. Faktisk bruger delfinen sin smagssans, ligesom en hund bruger sin lugtesans p� landjorden.rnrnDelfinen har ingen lugtesans, for den har ikke brug for lugtesansen under vandet, n�r den kan bruge smagssansen i stedet. rnrn==Familieliv==rnHectors delfiner holder sammen i sm� grupper med 2 - 12 individer. Det er meget sv�rt at kende forskel p� hunner og hanner, for de ligner hinanden meget. Grupperne af delfiner er ikke rigtige familiegrupper, ligesom hos sp�khuggerne. I stedet skifter Hectors delfiner tit gruppe. Kun delfinmoderen og dens kalv holder sig t�t sammen.rnrnEn Hectors delfin kan blive omkring 20 �r. N�r hunnen er mellem 7 og 9 �r, kan hun blive dr�gtig. Men et problem med Hectors delfin er, at de kun kan f� en kalv hvert 2. eller 3. �r. N�r der er s� f� af dem, er det lidt uheldigt, at de ikke kan f� unger hurtigere. P� den m�de g�r der mange �r, f�r der bliver flere af dem. Hver Hectors delfin kan n� at f� omkring 4 - 6 unger i l�bet af deres liv.rnrnHectors delfin f�der sine unger om for�ret og om sommeren (n�r det er efter�r og vinter herhjemme i Danmark!). Det kan v�re en risikable aff�re, for ungen f�des jo under vandet, men skal hurtigt op til overfladen for at tr�kke vejret. Ungen bliver f�dt med halen f�rst, s� den ikke drukner under f�dslen. Heldigvis kan moderen hj�lpe ungen op til overfladen n�r den er kommet ud, og ungen l�rer hurtigt at tr�kke vejret gennem sit lille bl�sehul oven p� hovedet. Ungen er, n�r den lige bliver f�dt, omkring 76 centimeter.rnrnI forhold til landpattedyrene er det ret nemt for en delfin at f�de, for delfinungen har ingen hofteben, der kan v�re i vejen. Ungens lille rygfinne ligger rullet helt sammen inde i moderen, s� den heller ikke kommer i vejen under f�dslen. N�r ungen bliver f�dt, har den nogle striber p� siderne. Det bliver kaldt \"birth marks\" (f�dselsm�rker), og de stammer fra, da ungen l� inde i moderen. En delfinunge ligger nemlig rullet sammen sidel�ns inde i moderen, s� siderne, hvor huden har foldet, har stadigv�k striber, n�r den kommer ud, lidt ligesom hvis man har sovet p� en fold i lagenet hele natten. Striberne er p� begge sider af kalven, for den sparker inde i moderen ligesom et menneskebarn og ruller fra side til side. Der g�r 6 m�neder efter f�dslen, f�r de striber forsvinder, og p� den m�de kan man altid se, om en unge er n�sten nyf�dt.rnrnUngen lever af m�lk det f�rste stykke tid. Men da delfinmoderen skal v�re s� str�mlinet som muligt har hun ikke nogen synlige dievorter. De sidder i sm� hudfolder p� maven af hende. N�r ungen skal have m�lk, kan hun vippe dem ud af hudfolden, og ungen kan s� f� m�lk.rnrnMen at die er ret sv�rt, n�r det skal foreg� under vandet, og man ingen l�ber har! Der findes ingen hvaler, der har l�ber. Derfor kan ungen ikke holde fast om dievorten. Heldigvis sker der det, at n�r ungen r�rer dievorten, s� spr�jtes m�lken automatisk ind i munden p� ungen.rnrnDelfinungen har en meget speciel tunge. Tungen har en slags sm� fjerlignende h�r p�, s� n�r delfinen f�r m�lken i munden, virker dens tunge som en slags svamp, der kan suge m�lken. Tungen hj�lper ogs� ungen med at holde kontakten til dievorten. P� den m�de undg�s det, at noget af m�lken spildes, og ungen undg�r ogs� at f� m�lken blandet op med alt for meget saltvand.rnrnHectordelfinens m�lk er meget fed. Ungen skal nemlig bruge en masse energi - b�de til at vokse og til at holde varmen.rnrn==Huden==rnHectors delfin har ikke pels. Som alle andre hvaler har den ikke et eneste h�r p� kroppen.rnrnEngang, da hvalernes forf�dre levede p� landjorden havde de sandsynligvis pels som de fleste andre pattedyr. Men n�r man lever i vand, g�lder det om at v�re s� str�mlinet som muligt. Pels ville give alt for meget modstand, s� efter de mange mange �r, hvor hvalerne udelukkende har levet i vandet, er pelsen forsvundet helt.rnrnS�lerne lever ogs� i vandet, men de har stadigv�k brug for pelsen, n�r de af og til g�r p� land, f.eks. for at f�de deres unger, eller bare for at slappe af og slikke solskin.rnrnI stedet for pelsen har alle hvaler et tykt fedtlag lige under huden, fuldst�ndig ligesom s�lerne i Danmark har det under deres pels og hud. Fedtlaget isolerer s� f.eks. den lille Hectors delfin kan holde varmen i det kolde havvand. Faktisk skal den opretholde en lige s� h�j kropstemperatur som vores egen, nemlig 37 grader. Havet omkring New Zealand bliver aldrig varmere end omkring 20 - 25 grader, s� der skal god isolering til. Hectors delfin har et fedtlag p� omkring 2-3 centimeter, nogle hvaler, der lever omkring polerne har op til 50 centimeter fedtlag!rnrnKun i forlufferne og i halen har Hectors delfin ikke s� tykt et fedtlag. Her regulerer den varmen i sin krop ved hj�lp af modstr�msprincippet, ligesom s�lerne ogs� g�r det:rnrnI lufferne snor blod�rerne sig omkring hinanden. Blod�rer, der f�rer varmt blod fra kroppen ud i luffen, snor sig omkring blod�rer, der f�rer koldt blod tilbage i kroppen. P� den m�de afleveres varmen til det blod, der er p� vej tilbage til kroppen igen, og delfinen kan holde sin krop varm.rnrnHvalers hud er meget tyk og robust. Den f�les fuldst�ndigt ligesom glat gummi, hvis man r�rer ved den. Der ligger et tykt lag fedt under huden, og derfor kan man heller ikke m�rke nogen af de h�rde knogler under huden p� kroppen, som man kan med et menneske, f.eks. ved hofterne. En delfin f�les bare fast, lidt ligesom hvis man r�rer ved en ballon, der er pustet h�rdt op.rnrn==Trusler==rnHectors delfin er i fare for at blive udryddet. Der findes naturligt kun meget f� af dem, og n�r de kun lever omkring New Zealand skal der ikke mange ulykker til, f�r de forsvinder.rnrnLigesom marsvinet herhjemme bliver Hectors delfin fanget i fiskenet. Hvis delfinen bliver viklet ind i s�dan et net, kan den ikke sv�mme op til overfladen og tr�kke vejret, og s� drukner den. Mange af de delfiner, man finder d�de langs med New Zealands kyst, er d�de p� den m�de.rnrnDelfinen kan ikke h�re ekkoet fra fiskenet, fordi tr�dene i nettene er s� tynde, at de kun sender et meget lille ekko tilbage, men delfinen kan se og h�re fiskene i nettet og vil fors�ge at f� fange dem. N�r delfinen g�r p� jagt efter fisk i et fiskenet, kan den v�re n�sten sikker p� selv at blive fanget.rnrnMan pr�ver ligesom med marsvinene herhjemme at finde l�sninger p� det problem. F.eks. kan man s�tte sm� h�jttalere p� fiskenettene. N�r man afspiller lyden af en sp�khugger nede i vandet, flygter delfinerne, og s� bliver de ikke fanget i nettet.rnrnMan kan ogs� s�tte sm� plader p� nettene, som kaster ekkoet fra delfinen tilbage. P� den m�de opdager delfinen nettet, inden den sv�mmer ind i det.rnrnDer er ogs� andre mindre trusler mod Hectors delfin. Sp�khuggeren er en af dem. En sulten sp�khugger kan sagtens finde p� at snuppe en lille delfin, hvis den kan komme af sted med det. Derfor er lyden af sp�khuggere ogs� s� effektiv til at skr�mme delfinerne v�k fra fiskenettene med.rnrnI New Zealand findes der mange forskellige hajer - ogs� nogle af de store menneske�dende kan finde p� at komme forbi, selvom de for det meste holder til ved Australien. De store hajer, som tigerhajen, hammerhajen og den store hvide haj (den der var med i filmen \"D�dens Gab\") kan godt finde p� at spise en lille Hectors delfin. Heldigvis for delfinen er de fleste hajer, der lever ved New Zealand ikke helt s� store.rnrnEn lidt overraskende trussel for Hectors delfinen er de newzealandske s�ler. De kan nemlig en sj�lden gang ogs� finde p� at jagte en lille Hectors delfin. S�lerne i New Zealand er noget st�rre end dem i Danmark, men det er alligevel m�rkeligt at t�nke p�, at de kan finde p� at s�tte t�nderne i en delfin. Det er noget anderledes end de danske s�ler, der kun spiser fisk.rnrnBortset fra disse farer er forurening ogs� en trussel mod Hectors delfin. Et olieudslip eller udslip af andre giftige kemikalier i havet omkring New Zealand kan hurtigt udrydde dem alle sammen. Derfor er der meget strenge regler i New Zealand for, f.eks. hvor olietankere m� sejle, s� de ikke risikerer at g� p� grund.rnrn==T�nder og f�de==rnHvalerne er delt op i to store grupper: bardehvalerne og tandhvalerne.rnrnTandhvalerne har, som deres navn r�ber, t�nder i munden, mens bardehvalerne har udviklet nogle meget specielle \"barder\" i munden. Det er en slags filtre, som de bruger til at sigte sm�dyr fra vandet med.rnrnN�r bardehvalen spiser tager den derfor en k�mpestor mundfuld vand ind i munden. N�r munden er helt fyldt med vand, presser den vandet ud gennem barderne med sin tunge. Alt vandet flyder ud igen, men sm�dyrene, bliver siddende i filteret. Sm�dyrene er mest sm� krebsdyr der bliver kaldt \"krill\" N�r alt vandet er presset ud, kan hvalen sluge de sm� dyr, der blev siddende tilbage. Bl�hvalen og pukkelhvalen er bardehvaler.rnrnHectors delfin h�rer til tandhvalerne, ligesom alle andre delfiner, kaskelotten og vores danske marsvin. Den har lange r�kker af sm� hvide t�nder i hver k�be. Alle t�nderne ligner hinanden hos Hectors delfin i mods�tning til f.eks. t�nderne hos en hund. Hunden har jo fort�nder, hj�rnet�nder og kindt�nder. Til geng�ld har de fleste tandhvaler, ogs� Hectors delfin, mange flere t�nder i alt end vi landlevende pattedyr.rnrnT�nderne bruger Hectors delfin, n�r den skal fange fisk. T�nderne er sm� og spidse og gode til at holde fast p� en glat og slimet fisk, der spr�ller for at undslippe delfinen. Til geng�ld er t�nderne ikke gode til at tygge med, s� delfinen m� n�jes med at fange f�de, som den kan sluge i en mundfuld.rnrnHectors delfiner elsker specielle newzealandske fisk, f.eks. \"sprat\" (sm�sild) og \"yelloweyed mullet\" (multe), som begge er en slags sm� stimefisk. Delfinerne kan nu ogs� finde p� at snuppe krabber, hummere og krill.rnrnHectors delfin er en af den slags delfiner, som har brug for mest f�de i forhold til dens st�rrelse. Den lille delfin lever i vand, der kan blive ned til 6 grader koldt, s� der skal meget energi til at holde den varm. Det eneste sted delfinen f�r sin energi fra, er f�den, ligesom alle andre dyr. Hver dag skal den derfor fange mindst 4 kg f�de. Det svarer til, at et menneske hver dag skulle spise 8 kg mad!rnrn==Lemmer==rnHvis man ser p� en delfin ligner den jo slet ikke et landpattedyr. Det er sv�rt at forestille sig, at den engang havde en forfader, der havde fire ben ligesom en hund eller en kat, der gik omkring oppe p� land. Delfinen ligner meget mere en fisk med et hoved, finner og en flad hale.rnrnMen hvis man kikker godt efter, ligner delfinen faktisk heller ikke en fisk. Delfinens hale sidder vandret, og delfinen kan derfor bev�ge den op og ned i stedet for fra side til side, som fiskene g�r det.rnrnHalen ligner heller ikke en almindelig pattedyrshale ligesom en kats, for den er stor og flad ude i enden. Men knoglerne inden i halen ligner meget knoglerne i en kattehale. Det store flade stykke ude i enden har n�sten ingen knogler, det er opbygget af brusk og er tilpasset til at kunne skovle en masse vand, n�r delfinen skal hurtigt af sted, lidt ligesom en �re i en rob�d.rnrnDelfinens finner ligner meget s�lens forluffer. De er flade og kan bev�ges, s� delfinen kan skovle vand og styre, n�r den sv�mmer. Inden i finnen findes mange knogler. Ligesom hos s�len ligner knoglerne faktisk en lille h�nd - og det er lige netop, hvad det er - eller var skulle man m�ske hellere sige.rnrnMen delfinen har ingen kl�er p� sine finner, de er helt glatte og d�kket af en glat og tyk hud. Delfinene har nu heller ikke brug for kl�er p� sine finner. Den skal ikke holde fast p� noget bytte, ligesom s�len kan finde p� at g�re, for delfinen fanger kun sit bytte med t�nderne.rnrnMen hvor er delfinens bagben? Hos s�len kan man jo godt se knoglerne i finnerne ved dens hale, som lidt ligner bagben, men delfinen har jo ingen finner ved halen.rnrnHvis man kikker rigtigt godt efter p� delfinens skelet, kan man se nogle meget sm� knogler nede under dens rygrad nede ved halen. De to sm� knogler er ikke forbundet med nogle af de andre knogler, og de ser ikke ud som om de bruges til noget.rnrnMen de to knogler er faktisk resterne af delfinens bagben, ligesom vores haleben er resten af den hale, som vores forf�dre engang havde. Delfinen har udviklet en s� kraftig hale, at den ikke har brug for bagben l�ngere. Det er meget bedre for den, at bagbenene forsvinder, for s� bliver delfinen mere str�mlinet og kan nemmere bev�ge sig igennem vandet.rnrnDelfinens rygfinne er som dens hale kun bygget op af stift brusk, der er slet ingen knogler i.rnrn==Dykning==rnHectors delfiner kan holde sig l�nge under havet som alle de andre hvaler. Men de sl�r nu ikke dykkerekorden. Faktisk er de normalt kun under vandet i omkring 2 minutter. I forhold til kaskelottens 45 minutter er det jo ingenting, men i forhold til mennesket er det en del.rnrnMennesket kan godt holde vejret under vand i et par minutter, og nogle af de rigtige eksperter kan faktisk holde vejret i op til 7 minutter. Men den store forskel p� os og Hectors delfin, som g�r at delfinen er meget bedre end os er, at delfinen kan dykke mange gange lige efter hinanden. Hvis vi skal dykke i ret lang tid, er vi n�dt til at holde lange pauser p� overfladen, for at f� vejret igen.rnrnDen forskel skyldes at delfinen, i mods�tning til os, er specielt tilpasset til at dykke. Delfinen har ligesom mennesket et specielt iltbindende molekyle ( h�moglobin) i blodet. Det er faktisk det molekyle, der g�r vores blod r�dt. H�moglobinet s�rger for at transportere ilten fra lungerne ud til musklerne. Ude i musklerne findes et andet molekyle ( myoglobin), som ilten bliver afleveret til og som opbevarer den, indtil den skal bruges.rnrnHectors delfin har mange flere myoglobin-molekyler end os. S� n�r den dykker, har den et meget st�rre lager af ilt ude i musklerne end mennesket, og derfor kan den holde sig nede meget l�ngere, og den beh�ver ikke at lade op s� l�nge ved overfladen, som et menneske ville v�re n�dt til. De mange myoglobin-molekyler g�r, at delfinens og alle andre hvalers k�d er helt sort.rnrnFordi delfinen faktisk lagrer ilten, som den skal bruge under et dyk, helt ude i musklerne, holder den ikke vejret ligesom os. Faktisk s� �nder delfinen ud og t�mmer sine lunger, lige inden den dykker. Man ved ikke pr�cist, hvor dybt en Hectors delfin kan dykke. Men man regner med, den kan dykke ret dybt, hvis den bliver tvunget til det, ligesom nogle af de andre tandhvaler. Kaskelotten er den ultimative dykkerekspert. Den kan dykke helt ned p� 3 kilometers dybde! - men det er ret specielt, og kaskelotten er ogs� helt specielt bygget til at kunne klare de dybe dyk, n�r den skal ned for at fange sin livret - k�mpebl�ksprutter. S� dybt kan Hectors delfin n�ppe dykke. Normalt befinder den sig jo ogs� p� ret lavt vand - omkring 100 meters dybde, og den beh�ver ikke dykke dybere.rnrn==Bev�gelse==rnDelfinen bev�ger sig ligesom s�len ved at sl� op og ned med halen. Den kan ogs� styre med halen og med sine luffer.rnrnFaktisk kan en delfin bev�ge sig meget mere, end de fleste tror. Dens rygrad er meget bev�gelig, s� n�r den rigtigt sl�r med halen, bruger den hele ryggen. Delfinens hals kan man ikke se, dens hoved g�r n�rmest direkte over i kroppen. Men selvom man ikke umiddelbart kan se, at delfinen har en hals, s� kan den alligevel bev�ge hovedet en del, dreje det og kikke op og ned. En delfin er alts� ikke stiv i det ligesom en fisk. I dens bev�gelser kan man godt se, at den stammer fra et dyr med hoved, hals, ryg og ben.rnrnDelfinen har nogle tricks, s� den kan spare p� kr�fterne, n�r den skal sv�mme hurtigt gennem vandet. F.eks. kan den finde p� at springe op i luften i fuld fart. I luften er modstanden meget mindre. Pr�v selv en dag, n�r du er i vandet at bev�ge armen med flad h�nd gennem vandet og sammenlign med samme bev�gelse oppe i luften.rnrnP� den m�de beh�ver delfinen ikke at bruge s� mange kr�fter p� at komme fremad. Det ser lidt ud som om delfinen leger, n�r den springer op af vandet. Man ved ikke, om den nogen gange faktisk g�r det for at lege, men det er uden tvivl ret sjovt, s� hvorfor ikke?rnrnEt andet trick er at udnytte str�mmen af vand langs med en b�d, der sejler. Den almindelige delfin (delfinen Flipper fra tv-serien er en almindelig delfin) er ber�mt for at f�lge med de store b�de p� havet. S� rider de p� b�lgen foran skibet. Den lille Hectors delfin kan finde p� det samme nummer.rnrnDet trick er godt til at spare p� kr�fterne. I b�lgen foran skibet bev�ger vandet sig hurtigt fremad, og det kan b�re delfinen frem, uden den beh�ver at bruge ret mange kr�fter. M�ske har du selv pr�vet at ride p� en b�lge ved stranden? Hvis man lige f�r sat af, n�r b�lgen kommer, og man sv�mmer i samme retning som den, s� kan man pludselig sv�mme meget hurtigt, fordi b�lgen b�rer �n med.rnrnHectors delfin kan ogs� lave andre tricks. F.eks. kan den finde p� at sl� med halen i vandoverfladen, s� det giver nogle gevaldige plask. Man mener, det er for at snakke med andre delfiner, som er langt v�k, m�ske er det ogs� for at sige \"det her er mit territorie\". Delfinen kan ogs� finde p� at hoppe h�jt op i luften og lande med et k�mpe plask p� siden. Man mener den laver plasket for p� samme m�de, som n�r den sl�r med halen, at snakke med andre delfiner.rnrnHectors delfin kan ogs� finde p� at stikke hovedet op af vandet for at se sig omkring - det kalder man p� engelsk for \"spy hop\", det betyder p� dansk \"spejde hop\".rnrnHectors delfin kan ogs� finde p� at jagte hinanden, hvis de er lidt sure, eller lave et rigtigt lege-hop, som p� engelsk kaldes \"frog leaping\", alts� p� dansk \"fr� hop\". N�r Hectors delfin laver et fr�hop s� springer en delfin hen over ryggen p� en anden delfin. Det ser ret sjovt ud!rnrn==Udbredelse==rnHectors delfin er en delfinart, som kun kan findes i New Zealand, og selv her er den ret sj�lden. Der er kun ca. 3000 - 4000 i alt. Grunden til, at den aldrig har bredt sig til nogle andre lande er nok, at New Zealand ligger ret isoleret fra andre landomr�der. Udover det, holder den til i lavvandede omr�der, kun op til ca. 10 kilometer fra kysten. Delfinen elsker lidt plumret vand, s� specielt ved flodudmundinger og den slags, kan man tit m�de dem.rnrnDe fleste af Hectordelfinerne holder til omkring Syd�en p� New Zealand. De kredser rundt om �en i sm� grupper p� jagt efter f�de. N�r man sejler ud i b�d, kan man v�re heldig at et par stykker af dem kommer hen og leger lidt omkring b�den, inden de bliver tr�tte af �n og sv�mmer videre.rnrnP� Nord�en har man kun set meget f� af Hectors delfiner, og nogle mener, at de dyr, der holder til deroppe faktisk er en lidt anden art, end den slags Hectors delfiner, der holder til omkring Syd�en.rnrnDet er kun g�t indtil nu, men studerende p� Auckland Universitet er ved at lave en unders�gelse for at finde ud af, om Hectors delfin faktisk er to forskellige arter. Desv�rre er det ret sv�rt at finde ud af, fordi der er s� f� delfiner, man kan komme til at unders�ge.rnrn----rn==Kilder/henvisninger==rnrn* Malene Thyssen - http://www.naturligvis.u-net.dk/index.php3", "comment": "un�dig gentagelse slettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319125626", "length": 148, "is_new": 0}
{"page_id": 12132, "title": "Digital subscriber line", "text": "subscriber linede:Digital Subscriber LinernDSL er en forkortelse for Digital Subscriber Line. Teknikker, som giver mulighed for bredb�ndsopkoblink til internettet over det almindelige telfonnets kabler.rnrnEksempler p� DSL-teknologier (nogle gange kaldet xDSL) omfavner:rn* ISDN (�ldre end betegnelsen DSL)rn* IDSL (ISDN Digital Subscribe Line, en data-only ISDN variant)rn* ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line)rn* HDSL (High Bit Rate Digital Subscriber Line)rn* RADSL (Rate Adaptive Digital Subscriber Line)rn* SDSL (Symmetric Digital Subscriber Line, en standardiseret version af HDSL)rn* VDSL (Very high speed Digitial Subscriber Line)rn* G.SHDSL (ITU-T-standardiseret udgave af tidligere propriet�re SDSL)rnrn==Eksterne adresser==rn* ANSI Working Group T1E1.4, a standards group for DSLrn* DSL Forum, a promotional trade organization for the ADSL industryrn* DSL HOWTO for Linux", "comment": "sm�ting", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085142", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 997, "title": "Alge", "text": "Alger er en blandet gruppe af planter, der b�de omfatter sm� encellede organismer, ogs� kaldet planteplankton, der lever i vand og som kan omdanne solens lys til energi, og store tangplanter, som f.eks. bl�retang.rnrnAlger har v�ret anvendt som mad samt l�gemiddel i mindst 8.000 �r. De er uforlignelige som n�ringskilde, da de indeholder mindst 10 gange s� mange mineraler som planter, der dyrkes p� land, og de er utroligt rige p� vitaminer, deriblandt B12. Alger opsuger n�ring fra havvandet direkte gennem cellev�ggene og indeholder stort set alle grundstoffer.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Malene Thyssenrn* Lexopen", "comment": "lidt wiki samt kildehenvisning.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030103165528", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 998, "title": "Art", "text": "(Biologie) en:Species es:Especie fr:esp�cesv:artrnLinn��s Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnI biologien er en art er en dyre - eller plantegruppe, hvor individerne kan parre sig og f� afkom, der ikke er sterilt. f.eks.kan to heste parre sig og f� et f�l, der igen kan f� f�l - hestene tilh�rer samme art. En hest og et �sel kan ogs� parre sig og deres unge hedder et muldyr eller et mul�sel, afh�ngig af hvem der er moren, men muldyret eller mul�selet kan ikke f� unger - de er sterile, alts� tilh�rer hest og �sel to forskellige arter. Det samme g�lder for planterne.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504150306", "length": 80, "is_new": 1}
{"page_id": 999, "title": "Brakvand", "text": "Brakvand er en blanding af saltvand og ferskvand. Brakvand har derfor en salinitet mellem 0,5 promille og 35 promille.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106215727", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 1000, "title": "Decimeter", "text": "En decimeter er en l�ngdeenhed der er lig med 10 centimeter eller 1/10 meter.", "comment": "Mere pr�cis definition", "user": "Christian List", "timestamp": "20030116202928", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 1001, "title": "Eghjort", "text": "Eghjorten er en bille. Hannen bliver op til 7,5 cm - en t�ndstik�ske er kun knap 6 cm, s� eghjorten er noget af en krabat. Den er da ogs� Europas st�rste bille. Hannen og hunnen er meget forskellige, da hannen er udstyret med meget store og kraftige \"horn\", som den bruger i kampe med andre hanner om hunnens gunst.rnrnDesv�rre findes eghjorten ikke l�ngere i Danmark, men tidligere var �bel� ber�mt for sine store bestande. I 1924 blev en fredning af �bel� gennemf�rt, som havde til form�l at beskytte eghjortene. 23 store gamle ege ved �bel�g�rd blev hermed fredet og eghjortene m�tte fra da af hverken dr�bes eller fanges. Desv�rre hjalp fredningen ikke, i 1954 blev den sidste eghjort set p� �bel�.rnrnEghjorten er muligvis forsvundet fordi Danmark ligger p� den nordlige gr�nse af eghjortens udbredelse. Herudover har f�ldning af mange gamle ege og b�getr�er ogs� skubbet til udviklingen.rnrnEghjorten lever som larve i jorden i egetr�ets r�dder. Efter 5 �r forvandles den til voksen bille. Som voksen lever eghjorten af egetr�ets saft, som specielt l�ber fra gamle tr�ers sprukne bark.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106215829", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 1002, "title": "Fauna", "text": "Fauna er et andet ord for dyreverdenen. Det bruges tit om dyrene p� et bestemt sted - \"�bel�s fauna\" betyder f.eks. \"dyrene p� �bel�\".", "comment": "Tak til Malene Thyssen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030103184553", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1003, "title": "Faunaforurening", "text": "Hvis dyr, der ikke naturligt h�rer til en bestemt naturtype, f.eks. det danske landskab, slippes l�s der, vil de af og til kunne overleve og m�ske endda fortr�nge de dyr, der lever naturligt p� stedet. Det f�nomen hedder faunaforurening. Det er sket i stor stil p� New Zealand, hvor der oprindelig ikke levede pattedyr, men det sker ogs� i Danmark, hvor f.eks. mink fra minkfarme er sluppet ud. De udkonkurrerer naturlige danske sm�rovdyr og �der mange fugles �g.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "trykfejl", "user": "193.88.249.38", "timestamp": "20030307085241", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 1004, "title": "Faunaliste", "text": "En faunaliste er en liste over dyr, der lever et bestemt sted. I en faunaliste skal v�re b�de dyrets latinske og dets danske navn. Dyrene m� ogs� gerne v�re ordnede efter familier.rnrn----rn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504112437", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 1005, "title": "Ferskvand", "text": "Vand i vandl�b og inds�er, uden ret meget salt. Kommer fra nedb�r. Anvendes renset som drikkevand.", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205153722", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 1006, "title": "Filtrator", "text": "Dyr, der lever af plankton. De filtrerer plankton fra vandet ved at f�re store m�ngder vand hen over en si, det kan v�re f.eks. finmaskede g�ller eller et lignende finmasket net. Planktonet bliver dermed sigtet ud af vandet. Fra sien bliver planktonet transporteret til dyrets mund og slugt.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde og lidt tilf�jelse", "user": "Malene", "timestamp": "20030106220524", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 1007, "title": "F�dek�de", "text": "Den r�kkef�lge som dyr spiser hinanden i, og dermed ogs� et skema over hvilke dyr, der er afh�ngige af hinanden. Et eksempel kan f.eks v�re en myg, der bliver spist af en musvit, som selv bliver spist af en kat. Hvis et led forsvinder vil hele systemet bryde sammen. Hvis myggen i det lidt forsimplede eksempel forsvinder vil musvitten d� af sult. Hvis musvitten forsvinder vil katten d� af sult. Naturens f�dek�der er dog meget mere komplicerede, med flere led og l�kker, f.eks. kunne musvitten ogs� blive spist af en dueh�g og myggen kunne blive spist af en solsort eller en svale.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106215246", "length": 60, "is_new": 1}
{"page_id": 1008, "title": "Geologi", "text": "L�ren om jordens fysiske struktur, f.eks. om de forskellige jordlag, jordens aktivitet f.eks. om vulkaner og jordsk�lv, og om jordens historie, f.eks. om de forskellige istider og om hvordan de �ndrede landskabet.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106220629", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 1009, "title": "Globetrotter", "text": "En globetrotter er en der rejser jorden rundt. Det engelske udtryk er efterh�nden g�et ind i det danske sprog, men tidligere blev ogs� ordene jordtraver eller jordomrejser anvendt.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisnigner ==rnrn*Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rn*Lexopen", "comment": "liste", "user": "Malene", "timestamp": "20030106221144", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 1010, "title": "Grundstof", "text": "Elementrnen:Chemical elementrneo:Elementornes:Elemento qu�micornrnEt grundstof best�r udelukkende af atomer med samme atomnummer (antal protoner i kernen) � for eksempel jern, der udelukkende best�r af jernatomer Fe.rnrnVand derimod er et molekyle, der er sammensat af flere forskellige atomer - et iltatom O og to brintatomer H (det giver ialt H2O), s� vand er ikke et grundstof.rnrnMan kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Rettet henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504103730", "length": 236, "is_new": 1}
{"page_id": 1011, "title": "Gr�bling", "text": "En teknik som man bruger til at indvinde land ved Vadehavet med. Langs slikg�rde graves kanaler og gr�fter, der hj�lper overskydende vand til at l�be af vaden. P� den m�de kan man opn� st�rre omr�der, som kun d�kkes af vand i mindre grad, s� tilf�rt materiale kan n� at bundf�ldes.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106214702", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 1012, "title": "Hektar", "text": "Et areal p� 100 x 100 meter, hvilket er ca. lige s� stort som to fodboldbaner.rnrnKan ogs� ben�vnes kvadrathektometer.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030419123739", "length": 129, "is_new": 1}
{"page_id": 1013, "title": "Hydrogen ion", "text": "Hydrogen er et grundstof. Et hydrogen atom angives tit bare med et H.rnHvis hydrogen atomet mangler en elektron, vil det gerne reagere med andre grundstoffer og molekyler.rnN�r det sker kaldes hydrogen i stedet for en hydrogen ion.rnEn hydrogen ion angives som H+.rnSyrer og baser bytter hydrogen ioner.rnrn----rnrn== Kilder/henvisninger ==rnrnHjemmeside: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426184850", "length": 74, "is_new": 1}
{"page_id": 1014, "title": "H�moglobin", "text": "H�moglobin er et protein, som fragter iltmolekylerne fra lungerne ud til musklerne. H�moglobin er det stof, som g�r vores blod r�dt. H�moglobinmolekylet kan transportere fire iltatomer ad gangen. I musklerne bliver ilten overgivet til proteinet myoglobin og h�moglobin optager affaldsstoffet CO2, der transporteres med tilbage til lungerne hvor det udskilles i ud�ndingsluften.rnrn----rnrn== Kilder/Hevisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "rettelse i superscript", "user": "Malene", "timestamp": "20030106222128", "length": 69, "is_new": 1}
{"page_id": 1015, "title": "IKT", "text": "En forkortelse for Informations- og kommunikationsteknik.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030103191512", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1016, "title": "Kiselalge", "text": "Algegruppen h�rer til planteplanktonet. De indeholder klorofyl, et gr�nt stof, der bruges i omdannelsen af solens lys til energi. Algerne har to skaller dannet af kisel, der sidder sammen som l�get sidder p� en madkasse. Skallerne har sm� huller, som algen optager n�ring og udskiller affaldsstoffer igennem. Nogle af disse organismer har sm� b�rster og pigge som de bruger til at holde sig flydende i vandet med. Disse alger deles i to grupper: de centriske, der hovedsagelig lever i de frie vandmasser, og de pennate, som is�r er bundlevende. Algerne er brune eller brungule, de pennate alger kan af og til farve havbunden helt gulbrun, hvis de forekommer i store m�ngder, f.eks. p� de vandd�kkede lavvandede, omr�der i Vadehavet.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "chlorofyl -> klorofyl (RO); copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216110622", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 1017, "title": "Milj�", "text": "Milj� betyder \"omgivelser\".rnrnEt arbejdsmilj� best�r f.eks. af indeklimaet, siddestillinger, om v�ggene er malet en hyggelig farve, eller om der er gr�nne planter, om man kan lave kaffe eller hvordan man har det med kollegaerne og med chefen o.s.v.rnrnArbejdsmilj� best�r alts� af en masse sm� dele, som tilsammen giver de omgivelser man arbejder i.rnrnDet samme g�lder om milj�et ude i naturen. Der er en masse delemner under ordet milj�, f.eks. temperaturen, planted�kket, vinden, str�mmen, regnm�ngde, luftforurening, o.s.v.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106222546", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 1018, "title": "Mudder�der", "text": "Sm� dyr, der lever i vand. Et eksempel kunne v�re sandormen. Disse dyr spiser sandet og mudderet p� bunden, men de lever egentlig ikke af det mudder og sand de spiser, men af alle de tusindvis af sm� alger, der sidder p� de enkelte sandkorn.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106215407", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 1019, "title": "Myoglobin", "text": "er det molekyle, som overtager ilten fra h�moglobin og binder den ude i musklerne. Det virker som et slags iltlager.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426191016", "length": 45, "is_new": 1}
{"page_id": 1020, "title": "Organisk materiale", "text": "En samlet betegnelse for levende og d�de planktonorganismer, andre d�de delvis nedbrudte dyr og planter og sidst men ikke mindst dyrs ekskrementer. Denne suppe er en ren energibombe for plankton.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106223415", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 1021, "title": "Pelagisk", "text": "Pelagisk betyder fritsv�mmende. Et pelagisk dyr lever alts� oppe i vandet, ikke f.eks. nede p� bunden.", "comment": "Tak til Malene Thyssen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030103194632", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1022, "title": "Pesticid", "text": "Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet p� at sl� planter ihjel med.", "comment": "Tak til Malene Thyssen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030103195008", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1023, "title": "PH", "text": "er et m�l for hvor sur en v�ske er.rnrnN�r man m�ler pH, m�ler man i virkeligheden hvor mange hydrogen ioner, der findes i v�sken. Jo flere H+'er der er i v�sken, jo flere syremolekyler er der, der kunne afgive deres hydrogen ion, og jo surere er v�sken dermed.rnrnDette v�sentlige kemiske begreb blev introduceret af den danske kemiker S. P. L. S�rensen.rnrn----rn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426184957", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 1024, "title": "Plankton", "text": "Plankton er en f�llesbetegnelse for de sm� oftest encellede organismer, der lever frit sv�vende i havet. Normalt opdeles gruppen i planteplankton, dvs. de encellede organismer, der kan omdanne solens lys til energi, og dyreplankton. Gruppen omfatter meget sm� organismer, men til geng�ld er der helt ufattelige m�ngder af dem i havet. I en liter havvand findes mere end 10-20 millioner. Gruppen er derfor ogs� det grundl�ggende led i havets f�dek�de.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030123000206", "length": 69, "is_new": 1}
{"page_id": 1025, "title": "Plastisk ler", "text": "Plastisk ler er en fed, r�d, gr�n eller gr� ler-art, der let kan formes. Plastisk ler er aflejret for 54-38 millioner �r siden. Plastisk ler findes i Danmark p� R�sn�s, ved og under Lilleb�lt, p� �bel� og i Midtjylland. Plastisk ler bruges bl.a. til betonklinker.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515054612", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 1026, "title": "Promille", "text": "Promille betyder \"per tusind\" - alts� 1000-dele. S� 25 promille er alts� det samme som 25/1000 eller 25 1000-dele.rnrnPromille angives ofte som \"o/oo\" eller hvis tegnet er underst�ttet \"‰\".rnrnFor at komme fra promille til procent skal man bare flytte kommaet en plads til venstre: 25 promille er det samme som 2,5 procent.rnrnForresten er ordene cent og mille latinske og betyder henholdsvis hundrede og tusinde.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tegnet for promille", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504121747", "length": 40, "is_new": 1}
{"page_id": 1027, "title": "1969", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1964 1965 1966 1967 1968 - 1969 - 1970 1971 1972 1973 1974rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dslerrn*7. juni - Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark.rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rn*�konomi - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030417200109", "length": 111, "is_new": 0}
{"page_id": 1028, "title": "1968", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne rnrn�r: 1963 1964 1965 1966 1967 - 1968 - 1969 1970 1971 1972 1973rn----rnF�dt rn* 26. maj Kronprins Frederik f�des.rnrnD�dsfaldrn*rnrnBegivenhederrn* 24. juni Kronprins Frederik d�bes i Holmens KirkernrnSportrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421151621", "length": 132, "is_new": 1}
{"page_id": 1030, "title": "Filer", "text": "Komputer relatertrnEn fil kan v�re et dokument eller et program som ligger fysisk p� din Harddisk. rnDet ligge i nogle biblioteker s� man hurtigere kan sk�lne forskel p� dem og hvad de har relation til.rnFiler kan nemlig aldrig have samme navn i samme bibliotek. Men hvis man ligge dem i forskellige mapper, er det s� mulig at have samme filnavn og filtype.rnFiler kan ogs� have forskellige filegenskaber.rnDu gemmer i fil/dokument hvergang du bruger et eller anden Program og vil gemme det du har lavet.rnrnRelateret Dokumenter", "comment": "ref til filegenskaber.. fandt lige p� det :)", "user": "Janrc", "timestamp": "20030104100846", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 1031, "title": "Filtype", "text": "Filetyper er det man skriver til sidst efter en filer.rnEn m�de man definer og kan se hvad det egentlig er for en fil du har med at g�re.rnTypisk ser det s� s�ledes ud.rn . rnrnDer er forskellige slags filetyper som har forskellige betydning.rnrnHer er en list med demrn* .$$$ Backupfil/ PFE rn* .AIF(F) Audio Interchange File Format. rn* .ASF Active Streaming Format. Microsoftformat for lyd, bildede, video. rn* .AU Audio file. Sun lydformat for Java rn* .AVI Audio Video Interleaved. Microsoftformat for video. rn* .BAK Backupfil rn* .BK1 Backupfil rn* .BMP BitMaP-billedfil rn* .CGI Perlscript. Se .PL rn* .COM Programrn* .CSS StyleSheet rn* .DAT Data (diverse). rn* .DOC Word dokument. rn* .DTD Document Type Definition. rn* .EXE Program rn* .GIF GIF-billedfil rn* .HT0 HTML backup. rn* .HTM(L) HTML rn* .IDX Navneregister i tekstformat. rn* .INI INI-fil. rn* .JP(E)G JPEG-billedfil rn* .LOG Loggfil/ ws_ftp rn* .MAP Imagemap. rn* .MDB Microsoft Access-database. rn* .MPG MPEG-video. rn* .MRC MicroMarc (BIBSYS) rn* .NAV TOC-DEF�? Se SSH. rn* .OLD Backupfil rn* .PCT PICT - billedfil rn* .PDF Portable Document Format. Acrobat. rn* .PL Perl-script. rn* .PNG Portable Network Graphic-billedfil rn* .PPT PowerPoint-presentasion rn* .PSD Photoshop-billedfil rn* .RA Real lydfil. rn* .RAM Real videofil/ metafil. rn* .RM Real lydfil. rn* .RP Real slideserie. rn* .RPM Real metafil. Se ogs� .RAM. rn* .RT Real tekst. rn* .RTF RichTextFormat tekstfil. rn* .SRS Search & Replace-script. rn* .SSH SGML stylesheet. rn* .SHTM(L) Server-baseret HTML. rn* .SWF Flash-animasion rn* .SYS Systemfil rn* .TAR TapeARchive-fil (arkivfil). Erstattes af zip. rn* .TIF(F) Tagged Image File Format - billede. Ubrugelig p� web. rn* .TMP Tempor�r fil rn* .TXT Tekst-fil. rn* .WAV Lydfil rn* .WPD/ .WP5 Word Perfect - tekstfil. rn* .XLS Excel regneark rn* .ZIP Komprimeret arkivfil. rnrnI XP er der mulighed for at man kan s�ge p� nettet efter hvad filtype det er, hvis man selv ikke ved hvad det er for en..", "user": "217.157.198.193", "timestamp": "20030205064036", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 1032, "title": "Filegenskaber", "text": "Filer kan have forskellige egenskaber.rnrn== Skrivebeskyttelse ==rnDu kan for eksempel v�lge at skrive-beskytte en fil. Det vil sige at der ikke kan skrives information til filen, og at den derfor ikke kan �ndres (medmindre du, eller en anden, v�lger at sl� skrivebeskyttelsen fra).rnrnDu kan aktiver skrivebeskyttelse af en fil p� 2 m�der. Via Windows. Eller via. MS-DOS.rnWindowsrn# Her skal finde filen i sti-finder. rn# H�jre klik p� filen og v�lg egenskaber.rn# Nede ved Attributer, s�tter du hak i skrivebeskyttelse.rnrnMS-DOSrn# �bne en MS-DOS Prompt.rn# G� til det biblotek hvor filen ligger.rn# skriv f�lgende rnrnattrib +srnrn== Skjult/Hidden ==rnDu kan ogs� v�lge at skjule din fil. Dette g�r at man ikke lige udmeldbart kan se filen og derfor ikke ved den er der. Man kan dog sl� Windows til at kunne se ALLE slags filer. Med ved en standard, ser man den dog ikke. Disse filer er typisk ogs� System filer, og man skal s� derfor ikke R�RE eller PILLE ved dem. Hvis man g�r kan det v�re at computeren ikke virker mere.rnrnWindowsrn# Her skal finde filen i sti-finder. rn# H�jre klik p� filen og v�lg egenskaber.rn# Nede ved Attributer, s�tter du hak i Skjult / Hidden.rnrnMS-DOSrn# �bne en MS-DOS Prompt.rn# G� til det biblotek hvor filen ligger.rn# skriv f�lgende rnrnattrib +hrnrnrn== Active ==rnDette er bare s� Systemet kan se at denne fil kan v�re aktiv i et andet program og kan v�re den bliver redigeret eller anden.rnrnWindowsrn# Her skal finde filen i sti-finder. rn# H�jre klik p� filen og v�lg egenskaber.rn# Nede ved Attributer, s�tter du hak i Active.rnrnMS-DOSrn# �bne en MS-DOS Prompt.rn# G� til det biblotek hvor filen ligger.rn# skriv f�lgende rnrnattrib +arnrn== System ==rnDette er en system fil og skal derfor ikke PILLES ved. Denne kan man ikke aktiver selv, dette g�r systemet selv.", "user": "Janrc", "timestamp": "20030104101103", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1033, "title": "Windows", "text": "Windowsde:MS-Windowses:Microsoft Windowspl:Microsoft Windowsnl:Windowssv:Windowsfr:WindowsrnrnWindows er et styresystem, som er grafisk orienteret med Vinduer. rn(Derfor ogs� ordet Windows, som stammer fra engelsk og betyder Vinduer)rnrnWindows udgives af Microsoft, som ejes af Bill Gates, en af verdens rigeste m�nd. rnrnMicrosoft Windows er bygget op p� at det skal v�re nemt at bruge for brugeren. F�r windows kom frem skulle man skrive lange indviklede kommandolinjer som man ikke altid kunne huske i hovedet.rnrnIdeen med en mere grafisk udformning af bruger interfacet, var oprindelig udviklet til Apple computeren.rnrnMicrosoft f�rste version af Windows var Microsoft Windows 1.0, som blev udgivet i 1985.rnrn===Forskellige versioner===rn* Windows 1.0 fra 1985rn* Windows 2.0 fra 1987rn* Windows 3.0 fra 1990rn* Windows 3.11 fra 1993 - Windows for workgroupsrn* Windows 95 fra 1995rn* Windows 98 fra 1998rn* Windows ME fra 2000rn* Windows CErn* Windows NT 3.1 fra 1993rn* Windows NT 3.51 fra 1993rn* Windows NT 4.0 fra 1996rn* Windows 2000 fra 2000rn* Windows XP fra 2001 - Nuv�rende Versionrn* Windows 2003 fra 2003 - kommende versionrn* Windows Longhorn - l�ngere ude i fremtidenrnrnrnSe mere i Microsoft Windows historiernrnSe ogs� Liste over operativ systemer", "comment": "Tilf�jet 2003 og Longhorn samt �rstal", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504100125", "length": 129, "is_new": 1}
{"page_id": 1034, "title": "Liste over styresystemer", "text": "over styresystemerrnrn== Tidlige, nu udg�ede versioner ==rnrn* TRS-DOS, ROM OS's rn* TI99-4rn* Commodore PET, Commodore 64, og Commodore VIC-20, rn* Den F�rste IBM-PCrn* Apple rn* Sinclair Micro og QX, o.s.v.rnrn== Generic/Commodity, ikke-UNIX == rnrn* Control Program/Monitor-80 (CPM operating system)rn* MP/M-80rn* UCSD P-systemrn* Mini-FLEXrn* FLEX and FLEX9rn* SSB-DOSrn* CP/M-86rn* DR-DOSrn* FreeDOSrn* MS-DOSrn* PC-DOS rn* Machrn* Multicsrn* OS-9rn* Menuetrn* TUNESrnrn== UNIX og lignende systemer == rnrn* UNIXrn* Microsoft Xenixrn* Cromixrn* UNIflexrn* OS-9rn* IBM's AIXrn* BSDrn* FreeBSDrn* NetBSDrn* OpenBSDrn* Digital's rn* Digital UNIX, som blev Compaq's Tru64 rn* DNIXrn* HP's HP-UX rn* GNU/Hurd rn* SGI's IRIX rn* Linux (Ogs� kaldet GNU/Linux)rn* MacOS X rn* OSF/1 rn* SCO's SCO UNIX rn* Sun's SunOS, som blev Solaris Operating Environment rn* System V rn* Ultrix rn* UniCOS rn* LindowsOS rn* OS/390 rn* z/OSrn* SyllablernrnAcorn: -- RiscOS -- ArthurrnrnAmiga: -- AmigaOSrnrnAtari ST: -- TOS -- MultiTOS -- MiNTrnrnApple: -- Apple DOS, ProDOS, Mac OSrnrnBe: -- BeOS -- BeIArnrnDigital/Compaq: --rnAIS -- OS-8 -- RSTS/E -- RSX-11 -- RT-11 -- TOPS-10, TOPS-20 -- VMS (senere omd�bt til )rnrnIBM: -- OS/2 -- AIX -- OS/400 -- OS/390 -- VM/CMS -- DOS/VSE -- OS/360 -- MFT -- MVT -- SVS -- MVS -- TPF -- ALCS --OS/390 -- z/OS -- Basic Operating SystemrnrnMicrosoft: -- MS-DOS, Xenix, Microsoft Windows (Windows 1.0, 3.1, 95, 98, ME, 2000, CE, NT, XP)rnrnNovell: -- NetWarernrnNeXT: -- NeXTStep (som blev til Mac OS X)rnrnPlan 9, InfernornrnPrime Computer: -- PrimosrnrnDisk operating system (DOS)rnrnReal-time operating systemrnrnSiemens: -- BS2000rnrnOperativsystemer for h�ndholdt computer (PDAs): Palm OS, Pocket PC, EPOC", "comment": "Rettet stavefejl og oversat til dansk", "user": "Christian List", "timestamp": "20030112155242", "length": 177, "is_new": 0}
{"page_id": 1035, "title": "Windows 95", "text": "95en:Windows 95rnWindows 95 er et 32 bit grafisk styresystem.rnrnStyresystemet blev udgivet den 24. august, 1995 af Microsoft.rnrnWindows 95 er en videreudvikling fra MS-DOS og de tidligere Windows versioner. Med en del forbedringer p� GUI siden. Men for mange var den meget ustabil og overholdt ikke de krav som mange brugere stillede til et styresystem. Styresystemet blev dog alligevel et af de meste solgte styresystemer.rnrnSenere kom en udvidelse i form af Internet Explorer 4.0 (Windows 95 havde fra start kun Internet Explorer 3.0). I denne udgave var der mange opdateringer omkring GUI, og det gav flere muligheder for brugeren.rnrnDa Microsoft integrerede Internet Explorer i Windows, lagde Netscape sammen med andre browserselskaber sag an mod Microsoft. Sagen blev vundet.rnSenere tog Microsoft ogs� IE ud, s� den ikke er en integreret del af Windows. Men den f�lger stadig med i Windows. En del mener stadig dette er forkert og k�mper stadig mod Microsoft omkring dette punkt.rnrnMed p� windows 95'cden var/er der ogs� en sang fra Rolling Stones, hvor mange k�bte denne uden at vide hvad Windows 95 egentlig var for noget.rnrnDer er kommet flere efterf�lgere til Windows 95, man kan se listen i Windows.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301170011", "length": 92, "is_new": 0}
{"page_id": 1037, "title": "Windows 98", "text": "98de:Windows 98rnWindows 98 (Skulle oprindeligt havde heddet Memphis) er et 32 bit grafisk styresystem.rnrnUdgivet den 25. juni 1998 af Microsoft.rnrnWindows 98 var en videreudvikling p� Windows 95 med nogle udvidelser som underst�ttelse af hardware som USB, MMX og AGP. Desuden mulighed for 32 bit filsystem FAT32 fra FAT16, som ikke kunne kommunikere effektivt med moderne, store harddiske. Ogs� mulighed for flere sk�rme, og intergation af IE i Windows, som mange senere har klaget over.rnrnWindows 98 SE (2 udgivelse) udkom den 10. juni 1999.rnrnDen havde f�lgende udvidelser at byde p�.rn* Internet Explorer 5,0rn* NetMeetingrn* Internet DelingrnrnSe ogs� Windows", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302145942", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 1038, "title": "Stjernetegn", "text": "en:Zodiac eo:Zodiako fr:ZodiaquernI vestlig astrologi er et �r inddelt i 12 perioder som er tilknyttet et s�kaldt stjernetegn. En person som er f�dt i en bestemt periode siges at tilh�re et bestemt stjernetegn. De 12 stjernetegn errnrn* Vandmandrn* Fiskrn* V�dderrn* Tyrrn* Tvillingrn* Krebsrn* L�vern* Jomfrurn* V�gtrn* Skorpionrn* Skyttern* StenbukrnrnSe ogs� Biorytmer, Numerologirnrn----rn===Eksterne henvisninger:===rn* http://www.stjernetegn.comrn* http://www.basicare.dk/stjernetegn/index.htm", "comment": "de: en: eo: fr:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030409131855", "length": 143, "is_new": 1}
{"page_id": 1039, "title": "Biorytmer", "text": "Biorytmer er nogle svingninger som man kan g� igennem i l�bet af en dag. Disse svingninger er Intellekt, F�lelser, Fysisk. rn* Den fysiske med en periode p� 23 dage rn* Den psysiske med en periode p� 28 dage rn* Den intellektuelle med en periode p� 33 dagernrnN� ens svingninger er i toppen, er det en dag hvor der kan ske noget godt for en, og man skal bruge dagen til noget godt.rnrnN� ens svingninger er i bund, er den en dag man skal tilbringe under dynen eller hjemme.rnrnExtern linkrn * http://www.newastro.dk/Log_ind/tilmeld.php - Laver din egen biorytme p� nettet!rnrnSe ogs� Stjernetegn, Numerologi", "comment": "lidt sm�ting", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105125947", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 1040, "title": "Margrethe 2.", "text": "II of Denmark sv:Margareta II av DanmarkrnNavn: Margrethe 2. (Alexandrine �orhildur Ingrid)rnrnF�dt: 16. april, 1940 p� AmalienborgrnrnDronning siden: 14. januar 1972rnrnFader: Frederik 9.rnModer: Dronning Ingrid, (Prinsesse af Sverige)rnrnGift: Hans Kongelige H�jhed Prins Henrik (Henri-Marie-Jean Andr� greve de Laborde de Monpezat)rnDato: 10. juni 1967 i Holmens KirkernrnB�rnrn: Kronprins Frederik, f�dt 1968rn: Prins Joachim, f�dt 1969rnrn===Dronning Margrethe 2.===rn(Margrethe Alexandrine �orhildur Ingrid), �ldste datter af Frederik IX og dronning Ingrid, f�des p� Amalienborg den 16. april 1940, kun syv dage efter Tysklands bes�ttelse af Danmark.rnrnDronning af Danmark siden 14. januar 1972.rnValgsprog: \"Guds hj�lp, folkets k�rlighed, Danmarks styrke\".rnSkolegang p� N. Zahles Skole i K�benhavn, student i 1959. I perioder ogs� skolegang p� engelske skoler. Herefter forskellige studier i Danmark, Frankrig og England: filosofikum ved K�benhavns Universitet, ark�ologi ved Cambridge University fra 1960-1961, statskundskab ved Aarhus Universitet fra 1961-1963 samt forskellige studier ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965. Margrethe optaget i statsr�det i 1958, da hun fylder 18 �r, og leder statsr�dsm�derne under faderens sygdom eller frav�r. Margrethe bestiger tronen den 14. januar 1972 efter faderens d�d. Det sker i henhold til tronf�lgeloven af 1953.rnrn===Prins Henrik af Danmark===rnDen 10. juni 1967 vies hun i Holmens Kirke til Henri-Marie-Jean Andr� greve de Laborde de Monpezat, prins Henrik af Danmark. Prins Henrik er f�dt den 11. juni 1934 i Gironde, Frankrig, s�n af greve Andr� de Laborde de Monpezat og grevinde Ren�e de Monpezat, f. Doursenot. Prins Henrik har eksamen i kinesisk og vietnamesisk fra Sorbonne-Universitetet. Fra 1964 er han ambassadesekret�r ved den franske London-ambassade. I 1969 bliver prins Henrik kommitteret Dansk R�de Kors. Regentparret f�r b�rnene: (kronprins) Frederik (Frederik Andre Henrik Christian), f�dt den 26. maj 1968 og Joachim (Joachim II Holger Waldemar Christian), f�dt den 7. juni 1969, d�bt i �rhus Domkirke den 15. juli 1969.rnrn===Dronning Margrethes monogram===rnDronningen er kendt for sin store ark�ologiske interesse og har deltaget i flere udgravninger, bl.a. i Etrurien. Interessen er muligvis arvet fra hendes svenske morfar. Dronningen har ogs� mangeartede kunstneriske interesser og evner og har fx tegnet Danmarks julem�rke fra 1970 og Gr�nlands julem�rke fra 1983. I 1977 Illustrerede hun en dansk bibliofiludgave af J.R.R. Tolkiens Ringenes herre. Det sker under pseudonymet Ingahild Grathmer. Siden illustrerer dronningen \"Historierne om Regnar Lodbrog\", 1979 og \"Bjarkem�l\", 1982 samt Poul �rums \"Komedie i Florens\",1990. I 2000 illustrerer Margrethe Prins Henriks \"Cantabile\". I 1987 designer Margrethe kostumer til TV-Teatrets \"Hyrdinden og Skorstensfejeren\" og i 1991 scenografi og kostumer til balletten \"Et Folkesagn\" p� Det Kongelige Teater samt d�coupager til TV-filmen om H.C. Andersens \"Snedronningen\" fra 1999-2000. Desuden har dronningen designet og broderet messehagler til Fredensborg Slotskirke, Kronborg Slotskirke, Ammassalik/Tasiilaq Kirke, Haderslev Domkirke og �rhus Domkirke. Endvidere bispek�ber til Helsing�r Stift, Viborg Stift, Haderslev Domkirke og �rhus Domkirke.rnrn===S�ren S�rensens personlige mening===rnFor egen regning vil jeg �bent bekende, at jeg holder meget af vores dejlige, varme, k�rlige dronning. Ikke mindst for hendes �rlige nyt�rstale, som efterh�nden er blevet en institution, hvori hun s� ofte k�rligt har sat en finger p� nogle af vores �mme punkter og derved demonstreret - synes jeg - stort mod. Som fx i 1993/94: \"Vi beh�ver ikke v�re �ngstelige for det nye, vi m�der, n�r vi har vores r�dder i behold� N�r vi er bevidste om vore r�dder, virker det fremmede hverken s� farligt eller truende�\".rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "tronf�lgerloven af 1953 -> tronf�lgeloven af 1953 (loven omhandler tronf�lgen, ikke tronf�lgeren!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308095717", "length": 365, "is_new": 0}
{"page_id": 1041, "title": "1940", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1935 1936 1937 1938 1939 - 1940 - 1941 1942 1943 1944 1945rn----rnBegivenhederrn* 9. april - Danmark bes�ttes af tyske styrker under 2. Verdenskrig.rnrnF�dtrn* 16. april - Dronning Margrethe II p� Amalienborg.rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421144704", "length": 111, "is_new": 1}
{"page_id": 1044, "title": "Prins Henrik", "text": "Navn: Hans Kongelige H�jhed Prins Henrik (Henri-Marie-Jean Andr� greve de Laborde de Monpezat)rnrnF�dselsdag: 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig. rnrnFader: greve Andr� Laborde de MonpezatrnModer: grevinde Ren�e de Monpezat f. Doursenot.rnrnGift: 10. juni 1967 i Holmens Kirke med Tronf�lgeren, senere H.M. Dronning Margrethe II.rnrnB�rnrn* Kronprins Frederik, f�dt 1968rn* Prins Joachim, f�dt 1969rnrnOvers�ttelserrn* Prins Henrik har oversat Simone de Beauvoirs Alle Mennesker er d�delige under pseudonymet H.M. Vejerbjerg.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303073147", "length": 133, "is_new": 0}
{"page_id": 1045, "title": "Audhumla", "text": "Audhumla er urkoen det f�rste v�sen der eksisterer i nordisk mytologi i skabelsesberetningen. J�tten Ymer kommer til og lever af Audhumlas m�lk. Af j�tten Ymer dannes hele vores verden senere - himmel og skyer, jord og klippe osv. Audhumla slikker salt af en sten og danner ud af stenen j�tten Bure. Han bliver forfader til gudesl�gten aserne.", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030105115108", "length": 52, "is_new": 1}
{"page_id": 1046, "title": "1934", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1929 1930 1931 1932 1933 - 1934 - 1935 1936 1937 1938 1939rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 11. juni - Prins Henrik i Talence i Gironde i Frankrig.rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421151922", "length": 50, "is_new": 0}
{"page_id": 1048, "title": "1967", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1962 1963 1964 1965 1966 - 1967 - 1968 1969 1970 1971 1972rn----rnBegivenhederrn* 10. juni Dronning Margrethe II og Prins Henrik giftes i Holmens Kirke.rnrnF�dslerrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421151538", "length": 99, "is_new": 1}
{"page_id": 1050, "title": "Kronprins Frederik", "text": "Kronprins Frederik, Frederik Andr� Henrik Christian, (f. 1968). Tronarving i det danske kongehus. Skulle kronprins Frederik en dag overtage tronen, vil hans officielle titel blive Kong Frederik 10.rnrnF�dselsdag: 26. maj 1968rnD�bt: Holmens Kirke den 24. juni 1968rnrnFader: Hans Kongelige H�jhed Prins HenrikrnModer: Hendes Majest�t Dronning Margrethe IIrnrnKonfirmeret Den 28. maj 1981 i Fredensborg Slotskirke.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302142212", "length": 194, "is_new": 0}
{"page_id": 1053, "title": "Munin", "text": "Munin er i nordisk mytologi den ene af Odins to ravne, som hver dag bringer nyt fra alverden.rnrn== Se ogs� ==rn* Hugin - den anden ravn.", "comment": "Uddybende beskrivelse og tilf�jet Hugin", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514220218", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 1054, "title": "Hugin", "text": "fra Nordisk mytologi. Den ene af Odins to ravne, som hver dag bringer nyt fra alverden.rnrn== Se ogs� ==rn* Munin - den anden ravn.", "comment": "Tilf�jet Munin", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514215956", "length": 42, "is_new": 1}
{"page_id": 1055, "title": "Asg�rd", "text": "nordisk mytologi er Asg�rd den verden hvor guderne (b�de aser og vaner) bor. Udenom Asg�rd ligger Midg�rd og Udg�rd.rnrnIndgangen fra Midg�rd til Asg�rd er over regnbuen Bifrost, der bliver bevogtet af Hejmdal.", "comment": "Heimdall -> Hejmdal (link!)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515082430", "length": 117, "is_new": 0}
{"page_id": 1056, "title": "Asynje", "text": "Fra nordisk mytologirnrnEn asynje er en gudinde af asesl�gten.", "comment": "omformulering", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213135925", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 1057, "title": "Balder", "text": "sv:BalderrnrnI nordisk mytologi er Balder s�n af Odin og Frigg. Han er gift med Nanna og har med hende s�nnen Forsete. Balder er retf�rdighedens gud og den smukkeste af alle aser. Balder bor i Breidablik.rnrnDa j�tten Skade skal v�lge sig en as til mand �nsker hun at v�lge Balder, men da hun kun m� se asernes f�dder kommer hun til at v�lge Njord istedet, da han har s� fine rene t�er (han er havgud og g�r tit i vand).rnrnIf�lge en sp�dom vil Balder d�, men Frigg fors�ger at undg� det ved at f� alle v�sener til at sv�rge, at de ikke vil skade Balder. Kun Misteltenen mener hun ikke det er n�dvendigt at sp�rge. Loke opdager dette. Laver en pil af en mistelten og f�r Balders blinde bror H�der til at affyre den lige i hjertet p� Balder, s� han d�r. rnrnDa Balder skal begraves skal han br�ndes p� det st�rste af alle asernes krigsskibe. Men selv Thor kan ikke skubbe det fra land. F�rst da den st�rke j�ttekvinde Hyrrokken bliver tilkaldt f�r de skibet s�sat.rnrnBalder lever nu i det tr�stesl�se Hel sammen med sin kone Nanna, der fulgte ham p� ligb�let.", "comment": "As -> Aser", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205012930", "length": 83, "is_new": 1}
{"page_id": 1058, "title": "Bifrost", "text": "Bridge sv:BifrostrnrnI nordisk mytologi er Bifrost regnbuen. Det er broen der forbinder Asg�rd, hvor guderne bor med Midg�rd, hvor menneskene bor.rnrnBifrost bevogtes af Hejmdal, og den g�r til grunde ved verdens ende ragnarok.", "comment": "Heimdall -> Hejmdal (link!)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515082256", "length": 74, "is_new": 0}
{"page_id": 1059, "title": "Bilskirner", "text": "Fra nordisk mytologirnrnBilskirner er Tors bolig. Det ligger i egnen Trudvang og har 540 rum.", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030105120443", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 1060, "title": "Breidablik", "text": "er Balders bolig. Dets tag er af s�lv.rnrnFra nordisk mytologi.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205002331", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 1061, "title": "Fensale", "text": "nordisk mytologi er Fensale Friggs hus i Asg�rd.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205003359", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 1062, "title": "Nanna", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnBalders kone.rnrnNanna f�lger Balder i d�den og bor nu med ham i det underjordiske uhyggelige Hel.", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030105121354", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 1063, "title": "Gjallarhornet", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnGjallarhornet tilh�rer Hejmdal. Det er en lur som han skal bruge ved Ragnarok for at advare aserne om at j�tterne kommer.", "comment": "rettet link til Hejmdal", "user": "Malene", "timestamp": "20030313110803", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 1064, "title": "Hyrrokken", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnHyrrokken er en j�ttekvinde. Hun er overnaturligt st�rk - st�rkere end Tor. rnrnDa Balder skulle begraves kunne end ikke Tor skubbe ligb�let, der bestod af det st�rste vikingeskib i Asg�rd, i vandet. Men da Hyrrokken blev tilkaldt klarede hun det med en h�nd.rnrnHyrrokken rider p� en ulv og bruger en slange som t�mme.", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030105121900", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 1065, "title": "Sif", "text": "sv:SivrnrnI nordisk mytologi er Sif Tors kone. Med Tor har hun b�rnene Modi og Trud.rnrnSif har guldh�r efter at Loke engang klippede hendes rigtige h�r af. Tor blev sur og tvang Loke til at skaffe et guldh�r, smedet af Ivalde-br�drene, to dv�rge. H�ret voksede fast p� Sifs hoved og gror nu som rigtigt h�r.", "comment": "en: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205015236", "length": 64, "is_new": 1}
{"page_id": 1066, "title": "Yggdrasil", "text": "en:Yggdrasil sv:YggdrasilrnrnI nordisk mytologi er Yggdrasil et v�ldigt asketr�. Dets krone, der altid er gr�n, g�r helt op til himlen og dens tre r�dder ender i tre forskellige verdener. Den ene g�r til det underjordiske Hel, hvor dragen Nidhug gnaver i den. Den anden g�r til Mimers br�nd og derfra helt til Jotunheim. Den tredje ender Ved Urds br�nd, ved de tre norner.rnrnI Ygdrasils krone lever fire hjorte, der �der tr�ets blade. I toppen sidder en �rn og p� dens n�b sidder en h�g og skuer ud over verden. Et lille egern, Ratatosk piler op og ned ad stammen og bringer nyt fra r�dderne til toppen.", "comment": "de:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205021251", "length": 94, "is_new": 1}
{"page_id": 1067, "title": "Ratatosk", "text": "nordisk mytologi er Ratatosk et egern, der piler op og ned mellem Yggdrasils top og r�dder for at bringe nyheder.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205021717", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 1068, "title": "Prins Joachim", "text": "Navn: Joachim Holger Waldemar ChristianrnrnF�dt: 7. juni, 1969rnrnFader: Hans Kongelige H�jhed Prins Henrik af DanmarkrnModer: Hendes Majest�t Dronning Margrethe IIrnrnD�bt: 15. juli, 1969 i �rhus DomkirkernKonfirmeret: 10. juni, 1982 i Fredensborg Slotskirkern rnGift: 18. November 1995 i Frederiksborg Slotskirke med Hendes Kongelige H�jhed Prinsesse Alexandra.rnrnB�rnrn* Hans H�jhed Prins Nikolai William Alexander Frederik, f�dt 28. august 1999. rn* Hans H�jhed Prins Felix Henrik Valdemar Christian, f�dt 22. juli 2002.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302145526", "length": 165, "is_new": 0}
{"page_id": 1069, "title": "Einherjer", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnVikingekrigere der er faldet �refuldt i kamp og fundet v�rdige af Valkyrierne til at bo i Valhalla. Einherjerne �ver sig i kamp hver eneste dag p� Idasslatten foran Valhalla. Hvis nogle bliver s�rede heles de igen inden aftenens drikkegilde i Valhallas store sal, s� alle kan more sig og v�re klar til n�ste dags kamp.rnrnVed Ragnarok k�mper Einherjerne mod j�tterne.", "comment": "kan sgi lige s� godt melde mig til her :-)", "user": "Malene", "timestamp": "20030105131415", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 1071, "title": "Hel", "text": "sv:HelrnrnHel har 2 betydninger i nordisk mytologi.rnrn# Hel er Lokes datter, der bestyrer underverdenen af samme navn. Hun er s�ster til Midg�rdsormen og Fenrisulven.rn# Hel er d�dsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke er d�de �refuldt i kamp, ender. Der er m�rkt og koldt og fugtigt og ikke spor rart. Hvis man h�rer navnene p� ting i Hel kan man n�sten forestille sig det:rnrn:Hels Hus hedder \"Den Regnv�de\", D�ren derind hedder Snubletr�et, Fadet man spiser af hedder Hunger og kniven hedder Sult. N�r man har spist kan man snuppe sig en lur i sengen Sygeleje bag forh�nget Mareridt.", "comment": "'", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205020608", "length": 63, "is_new": 1}
{"page_id": 1072, "title": "�rv�ngen", "text": "�rv�ngen er i nordisk mytologi en af de to heste der tr�kker solen over himlen (de har flere navne).", "comment": "Oprettet  �rv�ngen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105134034", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1073, "title": "Angerboda", "text": "er en j�ttekvinde i nordisk mytologi. Hun har tre b�rn med Loke: Hel, Midg�rdsormen og Fenrisulven.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205020011", "length": 48, "is_new": 1}
{"page_id": 1074, "title": "�rvalde", "text": "�rvalde er i nordisk mytologi j�tte og far til Idi, Tjasse og Gang.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105134303", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1076, "title": "�rvandel den K�kke", "text": "�rvandel den K�kke er i nordisk mytologi j�tte, gift med Groa.", "comment": "�rvandel den k�kke oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105135200", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 1077, "title": "�rboda", "text": "�rboda er i nordisk mytologi en j�ttekvinde, der er gift med Gymer og mor til Gerd og Bele.", "comment": "�rboda oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105135311", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1078, "title": "Ymer", "text": "Ymer er i nordisk mytologi urj�tten, der f�dte de f�rste j�tter. Ymer blev dr�bt af Odin, Vile og Ve. Verden blev skabt af hans krop.", "comment": "Ymer oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105135837", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 1079, "title": "Skade", "text": "I nordisk mytologi er Skade en j�ttekvinde. Hendes far var Tjasse, som aserne slog ihjel. Skade blev meget vred og tog til Asg�rd for at f� h�vn. rnrnAserne betalte bod ved at lade hende v�lge en mand blandt aserne. Men for at det ikke skulle v�re for let m�tte hun kun se deres f�dder. rnrnSkade valgte ved et uheld Njord (Hun ville have haft Balder) og de er nu gift. men Skade bor i bjergene i Jotunheim, mens Njord, der er havets gud bor ved vandet.", "comment": "As -> Aser", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205013301", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 1080, "title": "H�der", "text": "Fra nordisk mytologirnrnH�der er Odins s�n. Han er blind og dr�ber Balder ved et uheld (narret af Loke) med en pil af misteltenen.", "comment": "oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030105140642", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 1081, "title": "Ygg", "text": "Ygg er i nordisk mytologi d�knavn for Odin, og betyder den frygtlige.", "comment": "Ygg oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105141026", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 1082, "title": "Hr�sv�lg", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnEn k�mpe j�tte i form af verdens st�rste �rn. Den bor mod nord�st og danner vindene og b�lgerne med sine store vingeslag. Hr�sv�lg har tilnavnet \"Ligslugeren\".", "comment": "oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030105141342", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 1084, "title": "Vile", "text": "I nordisk mytologi er Vile en af de f�rste aser. S�n af j�tten Borr og bror til Odin og Ve.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205013046", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 1085, "title": "Jotunheim", "text": "(eller Udg�rd) er i den nordiske mytologi landet hvor j�tterne bor.", "comment": "eller udg�rd", "user": "Christian List", "timestamp": "20030321211425", "length": 83, "is_new": 0}
{"page_id": 1086, "title": "Freke", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnDen ene af Odins to ulve.", "comment": "oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030105142110", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1087, "title": "Gere", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnDen ene af Odins to ulve.", "comment": "oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030105142216", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1088, "title": "As", "text": "As har flere betydninger.rn# En As i nordisk mytologi er tilh�rer Aserne, den ene af de to gudesl�gter.rn# As er det kemiske tegn for Arsen.rnrn----rnrn:Dette er en side med en tvetydig titel. Det vil sige det er bare en side der linker til andre sider med det rigtige indhold. Hvis du fulgte et link hertil, s� g� venligst tilbage og ret linket til at pege p� den rigtige side.", "comment": ":", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205012710", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 1089, "title": "Asator", "text": "sv:TorrnrnAsator, ogs� kaldet Tor er krigsgud af asesl�gten i nordisk mytologi. Han er s�n af Odin og gift med Sif. Med hende har han to b�rn - Trud og Modi. Med en j�ttekvinde har han drengen Magni.rnrnTor har et styrkeb�lte, et par jernhansker og hammeren Mj�lner, som tilsammen g�r ham ufatteligt st�rk og som han bek�mper j�tterne med. rnrnN�r han k�rer over himlen i sin vogn, forsp�ndt de to gedebukke Tandgrisner og Tandgnjosker, og svinger med sin hammer, lyner og tordner det p� jorden og han kaldes derfor ogs� tordengud.rnrnMange smykker fra vikingetiden forestiller hans hammer Mj�lner, da Tor var en af de mest popul�re guder. Mange af de overleverede historier i den nordiske mytologi handler om Tor, f.eks. rnrnTors brudef�rd, hvor han mister sin hammer til en j�tte og m� kl�de sig ud som kvinde for at f� den narret til sig igen.rnrnellerrnrnrejsen til Udg�rdsloke, hvor Tor og hans f�lge dyster med j�tterne.rnrneller fisketuren, hvor Tor fisker Midg�rsormen op af havet og n�sten fanger den, da j�tten Hymer i skr�k sk�rer linen over og ormen forsvinder.rnrnosv...", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514214421", "length": 169, "is_new": 1}
{"page_id": 1090, "title": "Ve", "text": "I nordisk mytologi er Ve en af de f�rste aser. rnS�n af j�tten Borr. Broder til Odin og Vile.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205013138", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 1093, "title": "Ydale", "text": "Ydale er i nordisk mytologi landet med takstr�er, hvor Ull bor.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105161844", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 1094, "title": "V�lven", "text": "V�lven er i nordisk mytologi en j�ttekvinde, gift med Aurvandil. V�lven er trolddomskyndig og den klogeste sp�kone i den nordiske mytologi. Hun har bl.a. fremsagt \"V�lvens sp�dom\" om Ragnarok. Nu er hun d�d og ligger begravet i underverdenen udenfor Hel�s porte.", "comment": "tilfoejet voelvens spaadom og Aurvandil", "user": "Malene", "timestamp": "20030508081303", "length": 50, "is_new": 1}
{"page_id": 1095, "title": "Angar", "text": "Angar er i nordisk mytologi s�n af sagnkongen Geirr�d, overtager Geirr�ds kongerige, n�r han d�r.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105162153", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 1096, "title": "Alfheim", "text": "Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asg�rd.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105162250", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 1097, "title": "Alst�rk", "text": "Alst�rk er i nordisk mytologi en af de to heste, der tr�kker solen over himlen. Alsvin er den anden.", "comment": "N -> n", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105162842", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 1098, "title": "Alsvin", "text": "Alsvin er i nordisk mytologi en af de to heste, der tr�kker solen over himlen. Alstr�k er den anden.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105162941", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 1099, "title": "Alvis", "text": "Alvis er i nordisk mytologi en meget klog dv�rg, som blev forstenet under en ordstrid med Tor om viden.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105163100", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 1100, "title": "Salinitet", "text": "Salinitet er et m�l for hvor meget salt der er i vand. Almindeligt havvand har et indhold p� omkring 35 promille salt. Dvs. at i et kilo vand er der 35 gram salt.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106214821", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 1101, "title": "Saltvand", "text": "Saltvand er vand med en salinitet p� 35 promille salt eller mere.", "comment": "Tak til Malene Thyssen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105171433", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 1102, "title": "Slikg�rd", "text": "Ved Vadehavet sker landindvindingen bl.a. ved hj�lp af slikg�rde. Store firkantede omr�der p� vaderne indhegnes med risknipper. P� den m�de bliver vandbev�gelsen d�mpet nok til at det meste af det tilf�rte materiale, der kommer ind med h�jvandet kan n� at bundf�ldes. P� denne m�de kan man f� landet til at vokse hurtigere end ved den naturlige bundf�ldning af tilf�rt materiale, som sker ved Vadehavet.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "kilde", "user": "Malene", "timestamp": "20030106214552", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 1103, "title": "Syre", "text": "En syre er et molekyle, som meget gerne vil af med en hydrogen ion.rnrnEt eksempel kan v�re saltsyre, som ogs� skrives som HCl.rnSaltsyren vil alts� gerne af med H'et, s� den kan n�jes med Cl.rnDermed bliver saltsyren til en Chlorid ion: Cl-, som er mere neutral.rnrnP� rigtig kemisprog ser reaktionen s�ledes ud:rnrnHCl + H2O --> H3O+ + Cl-rnrnSaltsyren har givet sin H+ (alts� hydrogen ionen) til et vandmolekyle (H2O).rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426185345", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 1104, "title": "Terti�rtiden", "text": "er den �ldste del af den k�nozoiske tidsalder ca. 58 millioner til ca. 2 millioner �r f�r vor tid. I dyreverdenen dominerede pattedyrene, og der fandtes fugle, sm� krybdyr, hajer og benfisk. Blandt de hvirvell�se dyr fandtes blandt andet snegle, muslinger og pighude. Der voksede planter som k�mpefyr, sumpcypres og l�vtr�er, der svarer til de nulevende. I terti�rtiden var der kraftige vulkanudbrud. Det meste af Danmarks undergrund best�r af aflejringer fra terti�rtiden.rnrn----rn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "en:", "user": "Css", "timestamp": "20030107125134", "length": 46, "is_new": 1}
{"page_id": 1105, "title": "Upwelling", "text": "er det f�nomen, hvor bundvandet i havet, der er meget rigt p� n�ringsstoffer, bliver tvunget op til overfladen, fordi det m�der en stejl kontinentalsokkel, hvor overfladevandet bliver ledt v�k af vind og str�m. Udtrykket er et l�neord fra engelsk. N�ringsstofferne, der dermed kommer op i de vandlag, hvor der er lys og hvor planktonnet derfor lever, bliver f�degrundlag for et rent boom af dyr. Planktonnet blomstrer op og alle de dyr, der lever af planktonnet str�mmer til. Krill, de mange sm� bitte krebsdyr blomstrer op og hermed bliver hvaler og andre store rovdyr tiltrukket. Upwellingsf�nomenet giver f�degrundlag for en k�mpestor f�dek�de og dermed for rigtigt mange dyrearter. Upwelling sker for eksempel nogle steder ved �stkysten af New Zealand og ved vestkysten af USA.rnrn----rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "inds�ttelse af <hr>", "user": "Malene", "timestamp": "20030106211240", "length": 53, "is_new": 1}
{"page_id": 1106, "title": "Teknologi", "text": "de:Technologie en:Technology eo:Teknologio es:Tecnolog�a fr:Technologie nl:TechnologiernTeknologi er det omr�de, som anvender videnskab til at l�se problemer med et industrielt eller kommercielt m�l for �je.rnrnOversigt over teknologi omr�der:rnrnrnEnergi- og elproduktionrnrn* Atomkraft", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402204310", "length": 311, "is_new": 1}
{"page_id": 1107, "title": "Atomkraft", "text": "PowerrnrnAtomkraft er betegnelsen for den energi der skyldes processer i eller mellem atomkernerne, i mods�tning til frigjort kemisk energi, der beror p� bindingsforhold og omlejringer mellem elektronerne.rnrnDer er to grundl�ggende former for Atomkraft: Fission og fusion - eller med danske termer: Spaltning og sammensmeltning.rnrnFission foreg�r ved at tunge atomkerner spaltes til lettere. Typisk anvendes uran. N�r en uran-kerne rammes af en neutron initieres fissionen, og resultatet er 2 mindre atomkerner + plus diverse partikler.rnMassen af partiklerne tilsammen er mindre end den oprindelige kerne. Masseforskellen udg�r den frigivne energi og kan findes med Einsteins ber�mte formel:rnrn: rnrnHvilket vil sige Energien E er lig den manglende masse m gange lysets hastighed c i anden.rnAt f� en fissionsproces til at levere energi har v�ret muligt siden 2. verdenskrig, og det er samme proces, der sker i en konventionel atombombe.rnrnMasseforskellen er ogs� finten med den anden metode; fusion. Der er det lette atomkerner, som g�r sammen til tungere, og derved skaber termisk energi. Det kunne f.eks. v�re brintatomer, som smelter sammen til helium.rnrnDer findes i dag ikke nogen fungerende fusionsreaktor, men der forskes og eksperimenteres med det via forskellige metoder: P� JET-anl�gget i England er en lang r�kke lande g�et sammen om at skabe fusion i en torus-reaktor, hvor massen fastholdes i et magnetfelt. Massen varmes op til nogle millioner grader, og fusionsprocessen kan derfor foreg�.rnI USA pr�ver man at fokusere en masse laserstr�ler p� nogle sm� dr�ber, og derved skabe tryk og temperatur nok til at starte en fusionsproces.rnEndelig er der myon-katalyseret fusion, hvor fusionsprocessen sker fordi elektroner erstattes af myoner, og da myoner er tungere end elektroner, s� vil myonens bane blive mindre end elektronens, og derved kan atomkernerne komme s� t�t p� hinanden, at en fusion foreg�r.rnrnFusionsprocesser er grundlaget for alt liv p� Jorden, da det er fusion, som foreg�r i Solen: Her smelter brint sammen til helium. N�r alt brint er opbrugt om ca. 4 mio. �r, s� vil Solen begynde at sammensmelte helium til kul, og Solen svulmer op til en r�d k�mpe og sluger Jorden og de andre indre planeter.rnrnFusion anvendes i brintbomber, hvor en konventionel atombombe bruges til at skabe temperaturer og tryk nok til en fusionsproces kan foreg�.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426183641", "length": 364, "is_new": 1}
{"page_id": 1108, "title": "Vadehavet", "text": "smelter over Danmark - Vadehavets dannelse.rnrnI Weichselistiden for 60 - 12 tusind �r siden l� isen tungt over Danmark, undtagen over det sydvestlige Jylland. Weichselistiden var den sidste af mange istider.rnrnDa isen efterh�nden smeltede over resten af Danmark l�b store smeltevandsfloder mod vest, ud over Vest - og S�nderjylland. T�t ved isranden var str�mmen i floderne meget st�rk, s� selv store sten blev revet med af str�mmen. Jo l�ngere v�k fra isranden floderne l�b, jo mere forgrenede de sig, og jo svagere blev str�mmen. De tungeste sten blev f�rst aflejret. Senere faldt grus, sand og mudder til bunds.rnrnAlt smeltevandsmaterialet dannede efterh�nden nye lavtliggende omr�der i den del af Danmark, som nu er Sydvestjylland og Vadehavet.rnrnTidevandetrnrnHele Vadehavsomr�det er st�rkt p�virket af tidevandet, der igen er p�virket af m�nens tiltr�kningskraft. Tiltr�kningskraften giver tidevandet en regelm�ssig periode p� 6 1/4 time mellem h�jvande og lavvande. Vejret indvirker ogs� p� tidevandet. Vind fra vest presser vand ind mod Vadehavskysten og forst�rker h�jvandets effekt med op til 4 meter ved orkan.rnrnAlmindeligvis er forskellen p� h�jvande og lavvande ved Ho Bugt ca. 1 1/2 meter. rnrnMarskdannelsenrnrnTidevandet f�rer sand og organisk materiale med sig ind til de lavlandede omr�der, vaderne, som oversv�mmes af og til. P� de omr�der, hvor planter har kunnet sl� rod, st�r vandet s� stille, at materialer, der bliver f�rt med vandet, kan synke til bunds.rnrnJo flere planter, der vokser i et omr�de, jo mere materiale bliver bundf�ldet, og dermed vokser landet, og der dannes marsk. Ved R�m� vokser landet med op til en decimeter om �ret, s� det er store m�ngder af sand og organisk materiale, der kan f�res med tidevandet.rnrnNogle steder graves gr�fter i kanten af specielle slikg�rde, der er hegnet ind med risknipper, s� vandet nemmere l�ber af vaden, og slik kan bundf�ldes. Landet vokser dermed hurtigere. Denne teknik kaldes gr�bling og man kan nogle steder tydeligt se, at det nydannede land er ruflet som et vaskebr�dt, eftersom de gamle gr�fter, ikke vokser s� hurtigt som de omgivende \"marker\".rnrnN�r marsken er s� h�j, at den ikke l�ngere oversv�mmes, vokser den ikke mere. Hvis man laver et spadestik i marskjorden, kan man tydeligt se, hvor sandbunden n�r til, og hvor meget tilf�rt materiale, der er lagt ovenp� gennem �rene. Det tilf�rte materiale, kl�gen, er nemlig helt m�rk, i mods�tning til den lyse sandbund. rnrnPlanternernrnPlanterne, der indvandrer p� vaderne er helt specielt tilpassede det ekstreme milj�. De skal ikke alene kunne t�le skiftevis at v�re vandd�kkede og t�rlagte. De skal ogs� kunne t�le skiftende saliniteter.rnrnHavvandet ved Vadehavet har et saltindhold p� mellem 25 og 35 promille, men p� omr�der, der ikke konstant er oversv�mmede, vil noget af vandet fordampe og efterlade saltet i jorden. Derved bliver saliniteten meget h�jere. P� omr�der, der sj�ldent oversv�mmes vil det meste salt blive skyllet v�k med regnvandet, s� her vil saliniteten v�re lavere end i havvandet.rnrnDet er derfor kun f� tilpassede arter, der kan t�le at leve i s�dan et milj�. L�ngere oppe i marsken bliver milj�et mere konstant, og her kan andre planter begynde at indvandre og fortr�nge de ekstremt saltt�lende arter.rnrnDet kan derfor tydeligt ses i marsken, at forskellige plantesamfund efterh�nden afl�ser hinanden p� str�kningen fra den vandd�kkede flade og ind mod land.rnrnNogle planter har s�rlig betydning for indvinding af havbund og kystsikring. Kveller, spartina og annelgr�s vokser ud p� vaderne i slikg�rdene. De specielle planter, der bruges til landvinding kan t�le saltvandet og de holder p� det slik, der skylles ind ved h�jvande, s� slikg�rdene efterh�nden bliver t�rlagt. rnrnDyrenernrnLigesom hos planterne er det kun f� dyrearter, der kan t�le skiftevis at v�re vandd�kket og t�rlagt. Dyrene i Vadehavet er derfor n�dt til at v�re godt tilpassede milj�et, eller ogs� m� de n�jes med at opholde sig p� vaderne, n�r der er vand nok ved h�jvande, eller n�r vaderne er t�rlagte ved lavvande.rnrnBortset fra det lidt besv�rlige milj� er Vadehavet et supergodt spisekammer. Det lave vand giver optimale betingelser for, at alger kan leve der, da der er masser af lys og n�ring. Specielt kiselalger lever her i stort tal. Andre dyr lever af kiselalgerne, f.eks. andet plankton, filtratorer og mudder�dere.rnrnSm� rovdyr, f.eks. s�stjerner, lever af alge�derne og st�rre rovdyr, f.eks. fugle, lever igen af de mindre rovdyr.rnrnTilsammen udg�r Vadehavets dyr og planter en stor og kompliceret f�dek�de. Vadehavet er derfor et af verdens 10 vigtigste v�domr�der. Det har status som vildt- og naturreservat. rnrnDe forskellige fuglearter i Vadehavet har delt spisekammeret op i sm� nicher, s� der ikke er to arter, der pr�cist lever af det samme. Derfor har hver art et specielt n�b, der netop er tilpasset til at fange de dyr, som denne art lever af.rnrnKlyden f.eks. har et meget specielt opadb�jet n�b, som er perfekt tilpasset til at skumme vandoverfladen og vadeoverfladen for sm�dyr.rnrnStrandskaden har et meget kraftigt n�b, der er s� st�rkt, at den kan tvinge en bl�muslings to skaller fra hinanden. Det er noget af en bedrift - pr�v selv om du kan f� en bl�musling til at �bne skallerne bare en lille smule en dag, du er ved stranden (Men husk at passe p� muslingen, s� den ikke kommer til skade!)rnrnGravanden har et rigtigt snadren�b. Den lever af de sm�dyr, f.eks. dyndsneglen og slikkrebsen, der lever i de �verste lag i vadefladen, og den spiser ogs� af de saltt�lende planters fr�.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "213.39.207.201", "timestamp": "20030419150027", "length": 146, "is_new": 0}
{"page_id": 1109, "title": "Amsvartner", "text": "Amsvartner er i nordisk mytologi s�en hvor Lynge ligger og hvor Fenrisulven st�r bundet.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030105213101", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 1111, "title": "Samoa", "text": "(Vestlig Samoa indtil 1997) er et land af �er i det sydlige stillehav. Samoa ligger cirka midt p� ruten fra Hawaii til New Zealand.rnrnrn Independent State of SamoarnrnrnBillede:Samoa_flag_medium.pngrnBillede:Samoa_Coat.jpgrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: UkendtrnOfficielt sprog Samoansk, EngelskrnHovedstad ApiarnStatsoverhovedKong Malietoa Tanumafili IIrnRegeringslederTuilaepa Sailele MalielegaoirnAreal - Total - heraf vandAreal 168 2.944 km� 10 km� rnBefolkning rn - Total (2002est) rn - Pr. km� St�rrelse 173rn 178.631 rn 60,68/km� rnUafh�ngighed1962rnValuta TalarnTidszone UkendtrnNationalmelodi UkendtrnInternetdom�ne.wsrnInternational tlfkode685rnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Samoas historiernrn�erne blev beboet omkring �r 1000 f�r Kristus, og opdaget af europ�iske opdagelsesrejsende i det 18. �rhundrede. International rivalisering i den sidste del af det 19. �rhundrede blev afsluttet med en traktat i 1899 hvor Tyskland og USA delte Samoa�erne.rnrnSamoa blev uafh�ngig den 1. januar 1962 og blev hermed den f�rste polynesiske nation, som opn�ede uafh�ngighed i det 20. �rhundrede.", "comment": "685", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407213441", "length": 57, "is_new": 1}
{"page_id": 1114, "title": "Corioliskraften", "text": "Corioliskraften er opkaldt efter den franske matematiker Gustave Gaspard Coriolis, 1792-1843.rnrnCorioliskraften fremkommer ved jordens rotation.rnrnN�r jorden drejer bev�ger et punkt ved �kvator sig meget hurtigere end et punkt ved en af polerne. Denne bev�gelse skaber helt bestemte m�nstre p� jorden. F.eks. p�virkes vindene og havstr�mmene. rnrnP� den nordlige halvkugle bl�ser vindene temmeligt forenklet fra nord mod syd�st og havstr�mmene roterer med uret.rnrnMen p� den sydlige halvkugle g�r vindene fra syd mod nord�st og havstr�mmene roterer mod uret.rnrnBillede:coreoliskraften.jpgrnrnP� denne m�de er Corioliskraften med til at p�virke forskellige biologiske f�nomener p� jorden, som f.eks. upwelling.", "comment": "coreoliskraften -> Corioliskraften", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516083249", "length": 61, "is_new": 0}
{"page_id": 1115, "title": "New Zealand", "text": "ZealandrnrnNew Zealand er lidt st�rre end England. Landet best�r af to store �er, kaldet Nord�en og Syd�en. Fra nordspidsen af Nord�en til sydspidsen af Syd�en er der 1600 km. Landet ligger mellem 30 og 50 grader sydlig bredde, dvs. det ligger ret langt mod Sydpolen. Danmark ligger omkring 56 grader nordlig bredde, som er endnu t�ttere p� den nordlige pol. New Zealand og Danmark ligger n�sten pr�cis p� hver sin side af kloden. Hvis man s�tter sin finger ved Danmark p� en globus, og en anden finger ved New Zealand, kan man holde globussen.rnrnrnDominion of New ZealandrnrnrnBillede:New_zealand_flag_medium.pngrnBillede:New_zealand_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: IngenrnOfficielt sprog Engelsk, MaorirnHovedstad WellingtonrnDronningElizabeth IIrnGuvern�rSilvia CartwrightrnRegeringslederHelen ClarkrnAreal - Total - heraf vandAreal 73 268.680 km2 minimalt rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km2 St�rrelse 120rn 3.864.129 rn 14,4/km2 rnUafh�ngighedDato fra UK 26. september 1907rnValuta New Zealand dollarrnTidszone UTC +12rnNationalmelodi God Defend New ZealandrnGod Save The QueenrnInternetdom�ne.NZrnInternational tlfkode64rnrnrnrnrn== �rstiderne ==rnrnNew Zealand ligger p� den sydlige halvkugle af Jorden, i mods�tning til Danmark, der ligger p� den nordlige halvkugle. Det giver nogle lidt m�rkelige effekter. F.eks har de p� New Zealand vinter, n�r vi har sommer, og omvendt. Som du kan se p� billedet herunder skyldes det at Jorden h�lder lidt i forhold til Solen. N�r Jorden sv�ver rundt om Solen g�r der et helt �r f�r den har n�et hele vejen rundt. Det ene halv�r er Nordpolen t�ttest p� Solen, den nordlige halvkugle f�r mest varme, og derfor er der for�r og sommer der. Det n�ste halv�r er Sydpolen t�ttest p� Solen, og s� er det den sydlige halvkugles tur til at have for�r og sommer.rnrn== New Zealands dannelse ==rnrnNew Zealand er dannet ved, at to kontinentalplader st�der sammen lige p� det sted. N�r to plader st�der sammen, sker der mange voldsomme ting, vulkaner og bjerge dannes, og voldsomme jordsk�lv sker. P� New Zealand er der dannet en masse vulkaner. De har ligget der i mange millioner af �r og udspyet lava og aske, som til sidst har ligget i s� mange lag, at de to �er dukkede op af havet. Specielt p� Nord�en findes stadigv�k rigtigt mange vulkaner.rnrn== Vulkaner p� Nord�en ==rnrnI landets st�rste by, Auckland, findes der over 50 udslukte vulkaner, som byen bare er bygget ovenp�. Midt p� Nord�en findes mange steder, hvor undergrunden stadigv�k er aktiv. Her damper det op af jorden, der lugter af svovl og andre grundstoffer, og vandet koger i s�erne. Her findes ogs� en af de aktive vulkaner, Mount Ruapehu. Den var sidst i udbrud 1995. Der er hele tiden sm� jordsk�lv rundt om Mount Ruapehu, og man holder godt �je med den, s� ingen kommer til skade, hvis den skulle komme i udbrud igen. Et vulkanudbrud kan v�re meget voldsomt, i 1886 skete der et vulkanudbrud i dette omr�de. Der blev et stort stykke af jorden spr�ngt v�k, s� et k�mpe krater st�r tilbage, og asken fra udbruddet d�kkede jorden og lagde sig i flere meters h�jde.rnrnP� grund af vulkanernes udbrud har meget af sandet p� strandene i New Zealand en helt speciel bl�sort farve. Det er ikke fordi det er beskidt; sandet best�r bare af et andet stof end herhjemme i Danmark. N�r sandet er sort betyder det at det opfanger varmen meget effektivt. Det er derfor en god ide at have sandaler p� ved stranden, ellers kan man br�nde f�dderne.rnrnDyrelivet p� New Zealand har l�rt at leve med vulkanerne. Nogle dyr udnytter faktisk den termiske aktivitet, som f.eks. svaler, st�re og andre fugle, de kan finde p� at l�gge �g i reder, som er lavet i skr�nten ned til en sydende og boblende og dampende s�. Det giver dem en stor fordel, for det dampende vand udruger �ggene for fuglene, s� de ikke beh�ver selv at ruge. Fuglene kan i stedet bruge energi p� at fange f�de og lade op til familiefor�gelsen. Fuglene har endda fundet ud af at regulere redernes h�jde over s�en, s� �ggene hverken f�r for meget eller for lidt varme.rnrnNewzeal�nderne selv udnytter ogs� det varme vand i undergrunden, som kommer af den vulkanske aktivitet. Flere steder er bygget kraftv�rker, som drives af dampen fra undergrunden. Ved de store floder p� Nord�en er bygget kraftv�rker, der udnytter flodens st�rke str�m til at drive turbiner og producere str�m. P� den m�de produceres meget af str�mmen i New Zealand faktisk ved hj�lp af vedvarende energi.rnrn== Bjergk�den p� Syd�en ==rnrnP� Syd�en er jorden mast sammen af de to kontinentalplader. Der er dannet en h�j bjergk�de, helt ude p� vestsiden af �en. Her findes bl.a. Mount Cook, et af de h�jeste bjerge i verden (3755 meter h�jt). P� Syd�en er der ikke rigtigt thermisk aktivitet mere, som der er p� Nord�en. Men her kan godt af og til v�re sm� jordsk�lv.rnrn== Kystklima ==rnrnDet at Danmark og New Zealand ligger p� n�sten samme breddegrad betyder, at New Zealand og Danmark ligger i den samme klimazone, bare p� hver sin side af Jorden. Men New Zealand har et problem. Det ligger t�t p� Antarktis, hvor hullet i ozonlaget er allerst�rst. Ozonlaget er derfor meget tyndt omkring New Zealand, og om sommeren skal man passe meget godt p� for ikke at blive voldsomt forbr�ndt. N�r det er rigtigt solskin bliver der udsendt en \"burn time\" hver dag i nyhederne, der viser hvor l�nge man m� opholde sig i solen uden solcreme. N�r det er rigtig slemt, er \"burn time\" kun p� omkring 12-13 minutter! rnrnNew Zealand har kystklima ligesom Danmark. Der bliver derfor ikke frygteligt varmt om sommeren og der bliver ikke s� koldt om vinteren, som p� de store landomr�der, der har fastlandsklima.rnrn== Med Antarktis som nabo - kulde ==rnrnNew Zealand ligger t�t p� Antarktis. Men selv om dele af landet faktisk er t�ttere p� �kvator end Danmark er, s� er det koldt i New Zealand om vinteren. Specielt, n�r vinden kommer fra syd og bringer den kolde luft fra Antarktis med sig. P� Syd�en kan der derfor godt v�re snestorm om vinteren. P� Nord�en er det sj�ldent det sner. Her kommer temperaturen meget sj�ldent under nul, undtagen oppe i h�jlandet ved vulkanerne. Der er det en anden sag, det omr�de bliver benyttet som skisportsomr�de om vinteren. Den gennemg�ende hovedvej p� Nord�en som forbinder den sydlige del og den nordlige del af �en er tit lukket om vinteren, for den g�r gennem dette h�jtliggende omr�de og bliver af og til helt lukket p� grund af sneen. rnrn== Med Australien og det Tasmanske hav som nabo - regn ==rnrnDen mest almindelige vindretning i New Zealand er vind fra vest, ligesom i Danmark. Luften i vestenvind kommer fra Tasmanien, den lille �, der ligger lige syd for Australien. Ved Tasmanien bliver vinden varmet op, og p� turen over det Tasmanske Hav til New Zealand, f�r den samlet en masse fugt op. Vinden fra vest, der rammer New Zealand, er alts� varm og ret fugtig.rnrnN�r vinden rammer bjergk�den p� vestkysten af Syd�en, bliver luften presset i vejret og dermed bliver den afk�let. N�r det sker, begynder det at regne - meget! P� vestkysten af Syd�en falder der n�sten 8 meter regn om �ret. Ogs� i resten af New Zealand regner det meget, fordi vinden fra vest er s� fugtig. Det giver et meget frodigt land, hvor der vokser noget overalt. Specielt mosser og laver kan vokse de utroligste steder. Hegnsp�le og tr�ernes grene er nogle steder helt hyllet ind i forskellige planter.rnrnDen megen nedb�r giver ogs� rigeligt af ferskvand til New Zealands mange floder. Den l�ngste flod l�ber p� Nord�en, og hedder Waikato River. Men den flotteste er den, der l�ber lodret ned af de stejle bjergv�gge i Fjordland, n�r det regner. De mest imponerende vandfald findes helt sikkert her, men de er her kun, n�r det regner. Det g�r det til geng�ld n�sten hver dag. I de fleste vandl�b er der meget str�m, for det meget kuperede landskab g�r at der tit er meget stejle flader. Der er derfor ogs� mange vandfald generelt i hele New Zealand. rnrnSelvom det regner meget i New Zealand har de ikke ret meget grundvand. Det skyldes at det meste regnvand meget hurtigt l�ber af igen og ender ude i havet med de store floder. Den h�rde klippegrund er umulig at tr�nge igennem for vandet. Derfor l�ber det meste vand af s� hurtigt. I New Zealand har de store s�er, hvor de oplagrer ferskvand. Om sommeren, kan der nemlig godt blive problemer med vandforsyningen, hvis det er for varmt og det ikke regner nok.rnrn== Havstr�mmene - varme ==rnrnHavet omkring New Zealand er lidt varmere end havet omkring Danmark. Ved Syd�en kan det blive ned til 6 grader koldt om vinteren, men p� Nord�en bliver det aldrig s� koldt. I Danmark har vi jo nogle vintre, hvor havet i b�lterne fryser til! Vandet er varmere ved Nord�en, fordi en varm str�m l�ber ned langs med kysten p� Nord�ens �stside. Str�mmen kommer fra troperne og er endnu ikke k�let helt ned, n�r den n�r frem til New Zealand. Nogle gange f�rer str�mmen tropiske fiskearter med, som normalt ikke findes i New Zealand. rnrn== Mangrove ==rnrnDen varmere Nord�, har et specielt tr�k. Ved lavvandede sandede saltvandsomr�der, findes rigtig mangrove, som ellers kun findes i troperne. Det er kun en enkelt slags mangroveplante, der lever her. Man mener, den er drevet hertil fra Australien, hvor den normalt lever. Mangroven breder sig i bugte og vige p� Nord�en. Helt oppe ved nordspidsen bliver planterne s� h�je, at de faktisk danner en skov med store tr�er ude i vandet. Men jo l�ngere sydp� man g�r, jo lavere bliver mangrovetr�erne, og ved Auckland findes faktisk kun skove af buske. New Zealand ligger p� den absolut yderste gr�nse, for hvor koldt en mangroveskov kan t�le at have det. Derfor findes den rigtige mangroveskov kun i det aller - nordligste New Zealand. rnrn== Klart vand ==rnrnDet varme vand omkring New Zealand er meget klart sammenlignet med Danmarks havvand. Det kan bl.a. skyldes at New Zealand ikke har s� stor en udvaskning af n�ringsstoffer fra landjorden. Derfor findes der ikke s� mange alger i vandet og sigtbarheden er derfor rigtig god. Specielt omkring Nord�en, hvor den specielle str�m fra troperne passerer, kan sigtbarheden i vandet v�re helt utrolig. N�r vandet er s� klart, kan fisk og andre havlevende dyr kommunikere med hinanden via farver. Derfor findes der i New Zealand rigtigt mange fisk med flotte farver - f.eks. \"blue cod\" ( bl� torsk ) og \"blue maomao\". Snorkle- og dykkerture i New Zealand giver us�dvanlige oplevelser.rnrnEn helt speciel fisk, som \"the cleaner fish\" (rensefisken) signalerer til de andre fisk, at den har en rensestation. Det g�r den ved at have en lang tydelig sort stribe p� hvid baggrund ned ad siderne. Den g�r faktisk reklame for sig selv. Hvis en anden fisk kommer forbi rensestationen, fjerner rensefisken parasitter p� den fremmede fisk. Rensefisken f�r mad, og den fremmede fisk f�r det bedre uden parasitten. Men systemet fungerer kun, hvis den fremmede fisk kan kende rensefisken - derfor de kraftige farver. rnrn== Upwelling - en f�dekilde! ==rnrnVed Syd�ens �stkyst sker der et specielt f�nomen. Fra kysten og ud i havet bliver det meget hurtigt dybt. Kun f� kilometer ude er vandet ned til 1000 meter dybt! Havstr�mmene nede p� bunden bliver presset op til overfladen, n�r de m�der den \"v�g\", der dermed n�rmest findes under havet. Med bundvandet bliver en masse n�ringsstoffer f�rt med op til overfladen.rnrnOppe i overfladen kaster algerne sig over n�ringsstofferne og blomstrer op. Krill og andre sm�dyr kaster sig over algerne, og de bliver selv f�de for en masse andre havdyr, f.eks. hvaler, s�ler, pingviner, m�ger o.s.v.rnrnHele det f�nomen, hvor bundvandet, med mange n�ringsstoffer, tvinges op til overfladen, fordi det m�der en stejl kontinentalsokkel, kaldes med et engelsk ord for upwelling. Det giver f�degrundlag for rigtigt mange dyrearter.rnrn== Landskabet ==rnrnVulkanudbrud er meget voldsomme og kan for�rsage store �del�ggelser. Men de bringer samtidig meget n�ring til jorden, fordi mange forskellige grundstoffer bliver slynget ud med asken. Derfor er jorden omkring Nord�ens vulkaner frugtbar. Men et problem, der g�r, at det er sv�rt at udnytte jorden, er de mange stejle bakker.rnrnN�r det regner, sker der jordskred, s� jorden simpelthen skrider ned ad bakkerne og samler sig i dalene. Jordlaget er mange steder ikke ret tykt og nedenunder findes klippe. Derfor er det meste jord p� New Zealand plantet til med gr�s, der bliver brugt til gr�sning til f�rene. Kun p� de flade omr�der, som omr�det �st for Mount Ruapehu, bliver jorden dyrket med korn - gr�nsager, kiwifrugter, appelsin - og citrontr�er, vinstokke m.m.rnrn== Skoven der blev v�k ==rnrnF�r europ�erne kom til New Zealand i 1769, var landet d�kket af skov. Tr�erne holdt p� jorden og forhindrede de mange jordskred. Skoven var meget frodig, p� grund af den n�ringsrige jord og det ret fugtige klima. P� Syd�en ved Fjordland helt nede p� syd-vestkysten regner det s� meget, at der faktisk findes rigtig regnskov, tempereret regnskov.rnrnOgs� p� Nord�en findes regnskov. I nogle af de st�rste reservater helt oppe nordp� kan man se en lille del af den urgamle regnskov, som engang d�kkede hele New Zealand. Disse skove ligner slet ikke en dansk skov. Tr�er af alle mulige familier st�r t�t uden noget m�nster og hvert tr� er d�kket fuldst�ndigt af alle mulige andre gr�nne planter. I New Zealand findes utroligt mange mosser og laver, og de fleste af dem kan vokse p� andre planter. P� et enkelt tr� i s�dan en urskov kan vokse op til 60 andre plantearter. I en meget varieret dansk skov, med mange forskellige arter kan man hvis man er heldig og god til at bestemme planter finde 60 arter i alt i hele skoven!rnrnEfter europ�erne kom til landet er det meste skov desv�rre f�ldet og solgt som t�mmer. Kun i de sm� reservater, hvor skoven er fredet, st�r de mange ber�mte tr�arter stadigv�k og knejser. Et af de mest ber�mte tr�er er Kauri-tr�et. Det bliver helt utroligt stort. Nogle af de st�rste der er tilbage er s� h�je, at der er 30 meter op til de f�rste grene. New Zealand er ogs� kendt for sine mange bregner. Nogle skove best�r n�sten ikke af andet. De store bregner bliver lige s� store som rigtige tr�er.rnrnN�r skoven er v�k er der ikke noget til at holde p� jorden, og jordskredene er derfor blevet v�rre i takt med, at skoven er forsvundet. Mange dyrearter er udryddet fordi deres levested i skoven er forsvundet. Og mange dyrearter, f.eks. den ber�mte kiwifugl, er t�t p� at forsvinde af samme grund.rnrn== De fremmede ==rnrnNew Zealand har ligget isoleret fra alt andet land i mange millioner �r. Det land, der ligger t�ttest p� er Australien, der ligger 2250 kilometer v�k. Dyrelivet i New Zealand har derfor udviklet sig n�sten uafh�ngigt af alle andre steder, og har p� den m�de specielt tilpasset sig livet p� New Zealand.rnrnI New Zealand fandtes der oprindelig ingen pattedyr, ud over dem, som selv kunne flyve dertil. Det er kun nogle f� flagermusarter, s� New Zealand var engang frit for st�rre rovdyr, som f.eks. hunde og katte. Derfor er dyrelivet meget specielt her. Nogle af de andre slags dyr udfylder de funktioner, som pattedyr ellers plejer at have. Nogle fugle, som kiwifuglen og takahe, lever n�sten ligesom gnaverne i huller i jorden, den lever samtidig af den samme f�de, som f.eks. et pindsvin ville leve af herhjemme. Regnorme og sm�insekter, der gemmer sig i skovbunden er p� dens menu. Fuglene beh�vede ikke at kunne flyve, n�r der ingen rovdyr var, og mange mistede derfor den evne. De lever i stedet nu p� skovbunden. Mange andre dyrearter udviklede sig p� lignende m�der, fordi de ikke beh�vede at beskytte sig mod rovdyr.rnrnDa Maori-folket, der opfatter sig selv som det oprindelige newzealandske folk, kom til New Zealand for omkring 1000 �r siden, begyndte de at jage dyrene. Den ber�mte k�mpefugl moa'en udd�de hurtigt, som mange andre dyr. Men den virkelige katastrofe skete, da Kaptajn Cook opdagede New Zealand og bragte europ�erne dertil. De medbragte deres kendte husdyr - hunde, katte, kv�g og geder, og rotterne fulgte med som blinde passagerer. Pludselig var der masser af pattedyr i New Zealand. Og ikke nok med det. Europ�erne savnede deres hjemegne og indf�rte vilde dyr fra Europa, som fik dem til at f�le sig hjemme. Derfor findes dyr som solsorten, bogfinken, musvitten, pindsvinet, sommerfuglen admiral og en lang lang r�kke andre europ�iske dyr nu i New Zealand. Kun en enkelt dagsommerfugleart har f.eks. selv fundet vej til New Zealand. Monarken kan flyve utroligt langt, og den findes derfor naturligt her.rnrnDe indf�rte dyr trives i det frugtbare New Zealand. De plante�dende dyr fortr�nger og udkonkurrerer de indf�dte plante�dende dyr. De indf�rte rovdyr finder let f�de, for de indf�dte dyr er slet ikke tilpasset til at skjule sig eller forsvare sig imod dem. Selv et ellers harml�st dyr som den australske brushtail possum, som blev indf�rt til pelsfarme, men hurtigt slap ud, er et stort problem. Den spiser ellers kun blade, men tr�erne i New Zealand er ikke tilpasset til, at et dyr spiser deres blade, s� de d�r af det.rnrnI New Zealand bliver der nu brugt mange millioner hvert �r p� at udrydde de milj�fremmede dyr. Der bliver sat f�lder ud, lagt gift og hegnet ind i stor stil. Men det er ogs� tiltr�ngt, hvis newzeal�nderne vil redde f.eks. deres nationalsymbol kiwifuglen og deres oprindelige natur. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrn* Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rn* Tabel fra engelsk wiki", "comment": "KRILL LINK", "user": "165.230.175.103", "timestamp": "20030513155523", "length": 333, "is_new": 0}
{"page_id": 1116, "title": "�lde", "text": "I nordisk mytologi er �lde alderdom personificeret ved en gammel kroget kone, som er Udg�rdslokes mor.rnDe f�rreste kan danse med hende i l�ngere tid, f�r de g�r i kn�. Kun Tor der dansede med hende under en duel med Udg�rdsloke, holdt sig oprejst i l�ngere tid.rnrnKun i kraft af Iduns fortryllede �bler, der giver ungdom, kan aserne modst� �ldes kraft.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205013843", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 1117, "title": "Gleipner", "text": "Gleipner er i den nordiske mytologi den tynde tr�d, smedet af dv�rge p� asernes bud, som Fenrisulven er bundet med. Tr�den er smedet af fiskenes �nde, fuglenes spyt, bj�rnes sener og bjerges r�dder, kattepoters larm og kvindes sk�g. Selvom den ser lille og skr�belig ud kan selv ikke Fenrisulven slide den i stykker og den m� derfor blive st�ende bundet i en hule i Jotunheim lige indtil Ragnarok.", "comment": "As -> Aser", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205014009", "length": 54, "is_new": 1}
{"page_id": 1118, "title": "2000'erne", "text": "en:2000s es:2000s fr:Ann�es 2000 it:Anni 2000 nl:2000-10 no:2000-tallet pl:Lata 2000-2009 sv:2000-taletrn20. �rhundrede - 21. �rhundrede - 22. �rhundredernrn�rtier: 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne - 2000'erne - 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne 2050'ernernrn�r: 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009rn----rnBegivenhederrn* 11. september Over 3.000 dr�bt i terrorangrebet den 11. september 2001 p� World Trade Center i New York og Pentagonrn* 7. oktober Amerikansk angreb p� Afghanistanrn* 14. december Ringformet solform�rkelsern* Ugebladet Familiejournalen fylder 125 �r.rn* Den indiske guru Sai Baba beskyldes i et DR tv-program for fusk og svindel. rn* Forbudet mod engangsemballage oph�ves af den danske milj�minister Hans Christian Schmidt. D�se�l og sodavandsd�ser indf�res herefter.rn* Middelgrundsfortet s�lges til en k�benhavnsk investor.rn* Nordisk R�ds Litteraturpris tildeles Lars Saabye Christensen.rn* Kancellihuset p� Fredensborg Slot bliver kronprins Frederiks fremtidige bolig.rn* Mogens Amdi Petersen, leder af Tvindimperiet, anholdes i Los Angeles i USA.rn* Michael Car�e turnerer med showet back in business.rn* Mont Blanc-tunnelen gen�bnes efter at have v�ret lukket i tre �r.rn* Iran f�r sine egne religi�st korrekte Barbiedukker.rn* Enron g�r konkurs.rn* Prins Harry indr�mmer at have r�get hash og drukket spiritus som mindre�rig.rn* Hiller�d kommune indf�rer som den f�rste fors�g med middagslur for sine medarbejdere.rn* Yves Saint-Laurent tr�kker sig tilbage fra modeverden.rn* Ota Solgryn garanterer at deres produkt er fri for str�forkorter efter et drastisk fald i salget.rn* Krigsfanger fra Afghanistan interneres p� den amerikanske milit�rbase Guantanamo p� Cuba uden anklage og uden adgang til advokat.rn* Cykeltaxaen f�r sin debut i K�benhavn.rn* Kurt Thorsen og Rasmus Trads kendes skyldige i groft bedrageri og falskneri. Kurt Thorsen f�r seks �rs f�ngsel og Rasmus Trads fire �rs f�ngsel.rn* I Reykjavik i Island �bnes et fallologisk museum. (Samling af k�nsorganer fra hanpattedyr).rn* Bj�rn Lomborg udn�vnes til direkt�r for Institut for Milj�vurdering.rn* Basserne fejrer 30 �rs jubil�um i Danmark.rn* Kronprins Willem-Alexander af Holland gifter sig med Maxima Zooreguita fra Argentina.rn* Politikens Hus og Jyllandsposten fusioner.rn* Et hemmeligt rum i Keopspyramiden afsl�res i en direkte tv-transmission.rn* Socialdemokraterne i Sverige vinder valget til Riksdagen og G�ran Persson forts�tter som statsminister.rn* Ozzy Osbournes nye reality show bliver en stor tvsucces. rn* Henrik Qvortrup bliver ny chefredakt�r for Se og H�r.rn* Amina Lawal for stadf�stet sin d�dsdom ved stening i Nigeria. D�dsdommen f�r den danske og mange andre landes deltagere i Miss World til at aflyse deres deltagelse. Miss World flytter konkurrencen til London efter voldelige uroligheder i landet startet af muslimske modstandere af Miss World konkurrencen.rn* Prag erkl�res i undtagelsestilstand efter de v�rste oversv�mmelser i mere end 150 �r.rn* Det Kongelige Teater aflyser en udgave af Hamlet med en mongol i den b�rende rolle.rn* Rettighederne til Persille�en bliver et stridspunkt mellem Spanien og Marokko.rn* Firmaet Clonaid h�vder at have klonet det f�rste menneske.rn* 29. januar - Louis V. Gerstner, Jr. afgik som administrerende direkt�r hos IBM. Samuel J. Palmisano overtog posten.rn* Vivendi fyrer sin chef. Koncernen har p� dette tidspunkt en g�ld p� 140 milliarder kroner.rn* Brasilianeren Sergio Vieria de Mello bliver FN's h�jkommiss�r for menneskerettigheder. Han afl�ser Mary Robinson.rn* Nordkorea indr�mmer at have bortf�rt statsborgere fra Japan.rn* Kronhjorten er nu oppe p� en bestand af 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 stk. i starten af 1990'erne.rn* Verdens st�rste regnskovsreservat, Tumucumaque, oprettes i Brasilien.rn* Retssagen mod Augusto Pinochet ved Chiles h�jesteret indstilles.rn* 37.000 Gammel Dansk slipper ud i Tryggev�lde � og er skyld i fisked�d.rn* Sandflugtsmuseet ved Rubjerg Knude lukker efter frygt for sammenstyrtning.rn* Marianne Karlsmose bliver ny formand for Kristeligt Folkeparti.rn* Skestorken vender tilbage til Skjern � ved Ringk�bing Fjord efter et frav�r p� 80 �r.rn* Newcastle Disease er i udbrud i flere fjerkr�bes�tninger i Jylland.rn* WorldCom g�r i betalingsstandsning.rn* Johannesburg er v�rt for FN's verdenstopm�de.rn* AOF i K�benhavn g�r konkurs.rn* Belgien tillader aktiv d�dshj�lp.rn* Maersk Air indstiller flyveruterne R�nne-K�benhavn og Billund-K�benhavn.rn* Bamse fra b�rne-tv fylder 20 �r.rn* Mary Robinson modtager Sonningprisen i K�benhavn.rn* Thorvaldsens Plads i K�benhavn oprettes med et spejlbassin af J�rn Larsen.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030506123715", "length": 223, "is_new": 0}
{"page_id": 1119, "title": "19. �rhundrede", "text": "Jahrhundert en:19th century eo:19-a jarcento es:Siglo XIX pl:XIX wiek fr:XIXe si�clernrn18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - andre �rhundrederrn----rn----rnrnrn1800'ernern rn1801rn1802rn1803rn1804rn1805rn1806rn1807rn1808rn1809rnrn1810'ernern1810rn1811rn1812rn1813rn1814rn1815rn1816rn1817rn1818rn1819rnrn1820'ernern1820rn1821rn1822rn1823rn1824rn1825rn1826rn1827rn1828rn1829rnrn1830'ernern1830rn1831rn1832rn1833rn1834rn1835rn1836rn1837rn1838rn1839rnrnrn1840'ernern1840rn1841rn1842rn1843rn1844rn1845rn1846rn1847rn1848rn1849rnrn1850'ernern1850rn1851rn1852rn1853rn1854rn1855rn1856rn1857rn1858rn1859rnrn1860'ernern1860rn1861rn1862rn1863rn1864rn1865rn1866rn1867rn1868rn1869rnrn1870'ernern1870rn1871rn1872rn1873rn1874rn1875rn1876rn1877rn1878rn1879rnrn1880'ernern1880rn1881rn1882rn1883rn1884rn1885rn1886rn1887rn1888rn1889rnrn1890'ernern1890rn1891rn1892rn1893rn1894rn1895rn1896rn1897rn1898rn1899rnrn1900'ernern1900rn rn rn rn rn rn rn rn rn rnrnrn----rnDet 19. �rhundrede best�r af �rene 1801 til 1900, det er ofte forvekslet med atten hundrede tallet som best�r af �rene 1800 til 1899.", "comment": "Fjernet �rstal som ikke h�rer med til �rhundredet", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511160131", "length": 186, "is_new": 0}
{"page_id": 13531, "title": "1851", "text": "en:1851 eo:1851 es:1851 fr:1851 it:1851 nl:1851 no:1851 pl:1851 pt:1851 sv:1851 rnrn�rhundreder: 18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundrede rnrn�rtier: 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne - 1850'erne - 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne rnrn�rstal: 1846 1847 1848 1849 1850 - 1851 - 1852 1853 1854 1855 1856 rn----rnBegivenhederrn* 1. april - Danmarks f�rste frim�rke kommer p� gaden.rnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Oprettelse: 1. april f�rste danske frim�rke", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511160608", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 1120, "title": "1788", "text": "F�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnBegivenhederrn* 2. januar - Georgia bliver den fjerde stat i USA.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302130256", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 1121, "title": "1170", "text": "D�dsfaldrn*29. december - St Thomas Becket dr�bes i sin egen katedral efter ordre fra Henry II af England.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304155813", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 1122, "title": "Ordklasse", "text": "of speech ja:品詞rnrnIf�lge Politikkens H�ndbog i nudansk inddeles danske ord i ti klasserrn(den latinske betegnelse er i ental):rnrn*Udsagnsord - verbumrn*Navneord - substantivrn*Kendeord - artikelrn*Till�gsord - adjektivrn*Stedord - pronomenrn*Talord - numeralern*Biord - adverbiumrn*Forholdsord - pr�positionrn*Bindeord - konjunktionrn*Udr�bsord - interjektion", "comment": "ja:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030327150523", "length": 84, "is_new": 1}
{"page_id": 1126, "title": "Liste med verdens landes areal", "text": "de pa�ses por superficiesv:L�nder efter storleksordningen:List of countires by arearnrnHer er en liste med verdens lande rangeret efter st�rrelse. Enheden er i kvadratkilometer.rnrnLande markeret med en stjerne er de st�rste indenfor deres kontinent. Lande markeret med et kors er de mindste.rnrnSe ogs� Verdens lande, Liste med verdens landes befolkninger, Liste med verdens landes befolkningst�thed, Liste med lande fordelt efter kontinenter.rnrn# Rusland - 17,075,200 *rn# Canada - 9,976,140 *rn# USA - 9,629,091rn# Kina - 9,596,960rn# Brasilien - 8,511,965 *rn# Australien - 7,686,850 *rn# Indien - 3,287,590rn# Argentina - 2,766,890rn# Kazakhstan - 2,727,300rn# Sudan - 2,505,810 *rn# Algeriet - 2,381,740rn# Congo-Kinshasa - 2,345,410rn# Mexico - 1,972,550rn# Saudi Arabien - 1,960,582rn# Indonesien - 1,904,556rn# Libyen - 1,759,540rn# Iran - 1,648,000rn# Mongoliet - 1,565,000rn# Peru - 1,285,220rn# Chad - 1,284,000rn# Niger - 1,267,000rn# Angola - 1,246,700rn# Mali - 1,240,000rn# Sydafrika - 1,219,912rn# Colombia - 1,138,910rn# Etiopien - 1,127,127rn# Bolivia - 1,098,580rn# Mauritanien - 1,030,700rn# Egypten - 1,001,450rn# Tanzania - 948,087rn# Nigeria - 923,768rn# Venezuela - 912,050rn# Namibia - 825,418rn# Pakistan - 803,940rn# Mozambique - 801,590rn# Tyrkiet - 780,580rn# Chile - 756,950rn# Zambia - 752,614rn# Burma - 678,500rn# Afghanistan - 647,500rn# Somalia - 637,657rn# Den Centralafrikanske Republik - 622,984rn# Ukraine - 603,700 *rn# Botswana - 600,370rn# Madagaskar - 587,040rn# Kenya - 582,650rn# Frankrig - 547,030 (Note: inkluderer ikke Fransk Guiana eller andre overs�iske omr�der)rn# Yemen - 527,970rn# Thailand - 514,000rn# Spainen - 504,782rn# Turkmenistan - 488,100rn# Cameroon - 475,440rn# Papua New Guinea - 462,840rn# Sverige - 449,964rn# Uzbekistan - 447,400rn# Marokko - 446,550rn# Irak - 437,072rn# Paraguay - 406,750rn# Zimbabwe - 390,580rn# Japan - 377,835rn# Tyskland - 357,021rn# Congo-Brazzaville - 342,000rn# Finland - 337,030rn# Malaysia - 329,750rn# Vietnam - 329,560rn# Norge - 324,220rn# Elfenbenskysten - 322,460rn# Polen - 312,685rn# Italien - 301,230rn# Philippinerne - 300,000rn# Ecuador - 283,560rn# Burkina Faso - 274,200rn# New Zealand - 268,680rn# Gabon - 267,667rn# Western Sahara - 266,000rn# Guinea - 245,857rn# Storbritannien -244,820rn# Ghana - 238,540rn# Rum�nien - 237,500rn# Laos - 236,800rn# Uganda - 236,040rn# Guyana - 214,970rn# Oman - 212,460rn# Hviderusland - 207,600rn# Kyrgyzstan - 198,500rn# Senegal - 196,190rn# Syrien - 185,180rn# Cambodia - 181,040rn# Tunesien - 163,610rn# Suriname - 163,270rn# Uruguay - 176,220 †rn# Bangladesh - 144,000rn# Tajikistan - 143,100rn# Nepal - 140,800rn# Gr�kenland - 131,940rn# Nicaragua - 129,494rn# Eritrea - 121,320rn# Nordkorea - 120,540rn# Malawi - 118,480rn# Benin - 112,620rn# Honduras - 112,090rn# Liberia - 111,370rn# Bulgarien - 110,910rn# Guatemala - 108,890rn# Island - 103,000rn# Jugoslavien - 102,350rn# Cuba - 100,860rn# Sydkorea - 98,480rn# Ungarn - 93,030rn# Portugal - 92,391rn# Jordan - 92,300rn# Azerbaijan - 86,600rn# �strig - 83,858rn# Forenede Arabiske Emirater - 82,880rn# Tjekkiet - 78,866rn# Panama - 78,200rn# Sierra Leone - 71,740rn# Irland - 70,280rn# Georgien - 69,700rn# Sri Lanka - 65,610rn# Litauen - 65,200rn# Letland - 64,589rn# Togo - 56,785rn# Kroatien - 56,542rn# Bosnien-Herzegovina - 51,129rn# Costa Rica - 51,100rn# Slovakiet - 48,845rn# Dominikanske Republik - 48,730rn# Bhutan - 47,000rn# Estland - 45,226rn# Danmark - 43,094 (Note: inkluderer ikke Gr�nland eller F�r�erne)rn# Holland - 41,526rn# Schweiz - 41,290rn# Guinea-Bissau - 36,120rn# Taiwan - 35,980rn# Moldova - 33,843rn# Belgien - 32,545rn# Lesotho - 30,355rn# Armenien - 29,800rn# Albanien - 28,748rn# Salomon �erne - 28,450rn# Equatorial Guinea - 28,051rn# Burundi - 27,830rn# Haiti - 27,750rn# Rwanda - 26,338rn# F.Y.R.O. Macedonia - 25,333rn# Belize - 22,966rn# Djibouti - 22,000rn# El Salvador - 21,040rn# Israel - 20,770rn# Slovenien - 20,253rn# Fiji - 18,270rn# Kuwait - 17,820rn# Swaziland - 17,363rn# �sttimor - 14,874rn# Bahamas - 13,940rn# Vanuatu - 12,200rn# Qatar - 11,437rn# Gambia - 11,300rn# Jamaica - 10,990rn# Libanon - 10,400rn# Cypern - 9,250rn# Puerto Rico - 9,104rn# Pal�stinensiske selvstyreomr�de - 6,220rn# Brunei - 5,770rn# Trinidad og Tobago - 5,128rn# Cape Verde - 4,033rn# Samoa - 2,860rn# Luxembourg - 2,586rn# Comoros - 2,170rn# Mauritius - 1,860rn# Sao Tome og Principe - 1,001rn# Dominica - 754rn# Tonga - 748rn# Kiribati - 717rn# Mikronesien - 702rn# Singapore - 647.5rn# Bahrain - 620rn# Saint Lucia - 620rn# Seychellerne - 455 †rn# Andorra - 468rn# Antigua og Barbuda - 442rn# Barbados - 430rn# Saint Vincent og the Grenadines - 389rn# Grenada - 340rn# Malta - 316rn# Maldiverne - 300 †rn# Saint Kitts og Nevis - 261 †rn# Niue - 260rn# Marshall�erne - 181 rn# Liechtenstein - 160rn# San Marino - 61.2rn# Tuvalu - 26rn# Nauru - 21 †rn# Monaco - 1.95rn# Vatikanstaten - 0.44 †", "comment": "Ethiopien -> Etiopien", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501193039", "length": 353, "is_new": 1}
{"page_id": 1305, "title": "Danmarks turisme", "text": "in D�nemarken:Tourism in DenmarkrnrnDanmark er kendt som et hyggeligt konged�mme p� en r�kke �er, med sm� byer og landsbyer. Selv de st�rste byer i Danmark er sm� (med undtagelse af K�benhavn). V�rd at bes�ge er Odense, Fyn, �rhus, Aalborg, Skagen - den nordligste del af Danmark, �en Bornholm, M�ns Klint og den dejlige kystlinie med lange hvide strande langs Nords�en og �sters�en. rnrnK�benhavn byder p� borge, vagtskifte p� Amalienborg, Tivoli, Den lille Havfrue og den nye bro til Sverige.rnrnSom bes�gende byder Danmark p� kulinariske oplevelser som �l (Faxe, Carlsberg, Tuborg), sm�rrebr�d og en r�kke kendte fiskeretter.", "comment": "v�r til v�rd", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030114185154", "length": 57, "is_new": 1}
{"page_id": 1313, "title": "Albuesk�l", "text": "Albuesk�l er en musling. Man kan finde den ved Vadehavet og langs hele Jyllands vestkyst. Den er ogs� almindelig i den norske og svenske sk�rg�rd. Den er 5-6 cm h�j.rnrnDens f�de er plankton. I Vadehavet vokser den godt, fordi der er rigeligt at �de.rnrnDens fjender er edderfuglene og de andre dyk�nder og de mange vadefugle, der findes ved Vadehavet.rnrnDet er faktisk en meget flot musling, og som navnet siger, ligner den en albue, fordi dens spids har en runding, der ligner en albuespids.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Henrik og Kathrine, 7. klasse,  Krogsb�lle Skole 1999", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030114211033", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1129, "title": "1950'erne", "text": "en:1950s es:1950s fr:Ann�es 1950 it:Anni 1950 nl:1950-60 no:1950-tallet pl:Lata 50-te XX wieku sv:1950-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959rn-----rnBegivenhederrn* Bruce Heezen opdager Den midtatlantiske Rygrn* Koreakrigenrn* Poliovaccinern* Sputnikrn* Fjernsyn erstatter radio som det dominerende massemedium i de industrialiserede lande.rnrnrnVerdens lederern* Joseph Stalinrn* Nikita Khrushchevrn* Dwight D. Eisenhowerrn* Harry S TrumanrnrnrnSportsidolerrn* rnrnrnKunstnerern* Abbott and Costellorn* Chuck Berryrn* Marlon Brandorn* James Deanrn* Ava Gardnerrn* Audrey Hepburnrn* Alfred Hitchcockrn* Buddy Hollyrn* Jerry Lewisrn* Dean Martinrn* Groucho Marxrn* Marilyn Monroern* Paul Newmanrn* Elvis Presleyrn* Little Richardrn* James Stewartrn* Elizabeth Taylorrn* John Wayne", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418194735", "length": 393, "is_new": 0}
{"page_id": 1130, "title": "1940'erne", "text": "en:1940s eo:1940-oj es:1940s fr:Ann�es 1940 it:Anni 1940 nl:1940-50 no:1940-tallet pl:Lata 40-te XX wieku sv:1940-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949rn-----rnBegivenhederrn* Anden verdenskrigrn* F�rste atombombern* 1948 arabisk-israelske krigrn* Frank Capra's It's a Wonderful LifernrnrnVerdens lederern* Adolf Hitlerrn* Winston Churchillrn* Joseph Stalinrn* Franklin Delano Rooseveltrn* Harry S TrumanrnrnrnSportsidolerrn* rnrnrnKunstnerern* Abbott and Costellorn* Ingrid Bergmanrn* Humphrey Bogartrn* James Cagneyrn* Bing Crosbyrn* Bette Davisrn* Clark Gablern* Cary Grantrn* Katharine Hepburnrn* Bob Hopern* Jimmy Stewartrn* Spencer Tracyrn* Orson Welles", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418153931", "length": 226, "is_new": 0}
{"page_id": 1131, "title": "S. P. L. S�rensen", "text": "P. L. S�rensenrnrnS�ren Peder Lauritz S�rensen (1868-1939), dansk kemiker som bl.a. er kendt for at have indtroduceret pH skalaen. Fra 1901 var han leder af Carlsberg laboratoriet i K�benhavn.rnrn----rn===Henvisninger===rn* Billede af S. P. L. S�rensen i laboratoriet, kilde: www.carlsberg.com", "comment": "link", "user": "Css", "timestamp": "20030108120856", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 1134, "title": "Fenrisulven", "text": "stammer fra den nordiske mytologi.rnrnLoke er far til Fenrisulven og Angerboda er dens mor. Dens to s�skende er Midg�rdsormen og Hel. Alle tre monstre skal if�lge V�lvens sp�dom sl�s mod og sl� nogle af de st�rkeste aseguder ved Ragnarok.rnrnFenrisulven voksede op i Asg�rd. I starten var den lille og ufarlig, men den voksede hurtigt til overnaturlig st�rrelse og skr�mte aserne. Til sidst blev de enige om at Fenrisulven skulle bindes, s� de kunne styre den. Desv�rre kunne det ikke ske med ulvens gode vilje og ingen aser turde efterh�nden tvinge den.rnDet blev ogs� sv�rt overhovedet at finde et reb, der var st�rkt nok, for under ulvens leg sprang hvert eneste reb aserne fors�gte sig med.rnrnTil sidst fik aserne dv�rgene til at smede et fortryllet reb - Gleipner, der er ubrydeligt. Men ingen kunne f� det over hovedet p� Fenrisulven. F�rst da Tyr lovede at holde sin h�nd i ulvens gab, mens rebet blev lagt p� den - som pant hvis der skulle v�re noget lusk med i spillet overgav Fenrisulven sig.rnrnDa rebet strammede om dens hals - og holdt! mistede Tyr sin h�nd.rnrnNu er Fenrisulven bundet med Gleipner i en hule i Jotunheim. Der bliver den st�ende til Ragnarok, hvor den endelig slipper l�s - godt gal i skralden og ude p� h�vn.", "comment": "lille rettelse", "user": "Malene", "timestamp": "20030313111901", "length": 121, "is_new": 1}
{"page_id": 1135, "title": "Lidskjalv", "text": "Lidskjalv h�rer til i den nordiske mytologirnrnDet er Odins tronstol, der st�r i Valhalla. N�r han sidder p� Lidskjalv kan han skue ud over hele verden og se alt hvad der foreg�r.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514215606", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 1137, "title": "Nauru", "text": "en:Nauru eo:Nauro fr:Nauru sv:NaururnrnNauru er en lille republik i det sydlige Stillehav, tidligere kendt under navnet Pleasant Island. Meget af republikkens tidligere formue kom fra det fosfat som blev udvundet af de store guano depoter p� �en. Med oph�ret af fosfatreserverne er �ens fremtid usikker.rnrnrnNaoero / Republic of NaururnrnrnBillede:Nauru_flag_medium.pngrnBillede:Nauru_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: God's Will FirstrnOfficielt sprog Engelsk, NauritiskrnHovedstad Ingen officiel hovedstad1rnPr�sidentRene HarrisrnAreal - Total - heraf vandAreal 194 21 km� minimalt rnBefolkning rn - Total (2002) rn - Pr. km� St�rrelse 191rn 12.329 rn 213/km� rnUafh�ngighed31. januar 1968rnValuta Australske dollarrnTidszone UTC +12rnNationalmelodi Nauru BwiemarnInternetdom�ne.NRrnInternational tlfkode674rn(1) Yaren, den st�rste bebyggelse n�vnes ofte som hovedstadrnrnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Naurus historie", "comment": "de: fr: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030306174712", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 1141, "title": "Von", "text": "Von er i nordisk mytologi en elv, hvis kilde er fr�den fra Fenrisulvens mund.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030108213404", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 1142, "title": "Midg�rdsormen", "text": "er i nordisk mytologi en af j�ttesl�gten. Han er barn af Loke og Angerboda. S�skende er Hel, Fenrisulven og Narfe. rnrnMidg�rdsormen ligger i verdenshavet, efter at v�re blevet kastet heri af Odin. Ormen slynger sig om hele Midg�rd og bider sig selv i halen. I Ragnarok sl�r Thor og Midg�rdsormen hinanden ihjel.", "comment": "kastet af Odin (s�ledes sv:)", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030109123644", "length": 97, "is_new": 0}
{"page_id": 1144, "title": "Australien", "text": "er et land nordvest for New Zealand, og syd for Indonesien, �sttimor og Papua Ny Guinea. Landet er det 6. st�rste i verden. Navnet 'Australien' kommer fra den latinske frase terra australis incognita (\"ukendt sydligt land\").rnrnrnCommonwealth of AustraliarnrnrnBillede:Australien_flag_medium.pngrnBillede:Australien_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: IngenrnOfficielt sprog EngelskrnHovedstad CanberrarnDronningElizabeth IIrnGuvern�rPeter HollingsworthrnRegeringslederJohn HowardrnAreal - Total - heraf vandAreal 6 7.686.850 km� 1% rnBefolkning rn - Total (2002) rn - Pr. km� St�rrelse 53rn 19.546.792 rn 3/km� rnUafh�ngighedDato fra UK 1. Januar 1901rnValuta Australske dollarrnTidszone UTC +8 til +11rnNationalmelodi Advance Australia FairrnInternetdom�ne.AUrnInternational tlfkode61rnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Australiens historie", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504113642", "length": 210, "is_new": 1}
{"page_id": 1147, "title": "Aborre", "text": "en:perch de:BarschrnAborren er den mest almindelige fisk i Danmark. Den er i n�sten alle s�er og i n�sten alle damme, men findes ogs� i vandl�b. Om sommeren lever aborrer inde p� lavt vand, hvor der er mange planter, s� den kan gemme sig, og hvor den kan finde sm�fisk og insekter, som den lever af.rnrnEn aborre er for det meste 20-30 cm lang. Men den kan blive meget l�ngere, nogle gange kan den blive 50 cm lang, men det er ikke s�rlig tit den bliver s� stor. Aborren har brystfinner, og de sidder lige bag ved hovedet. Aborrens krop er d�kket med sk�l. Hen over siderne har den 5-7 striber, og det g�r, at man ikke s� let kan se den mellem vandplanterne.rnrnLigesom andre fisk �nder aborren gennem g�ller, den har fire g�ller bagest i munden , de er d�kket af g�llel�g. G�llebladene er fyldt med blod�rer, og de ligger s�dan, at de kan n� at optage ilten, der er i vandet. For at f� frisk vand til sine g�ller sluger aborren en mundfuld vand hele tiden. N�r den lukker munden, presses vandet bagud, s� det kommer forbi g�llerne, og til sidst kommer det ud af g�llel�gene. Hvis den er et sted, hvor der ikke er nogle planter, og vandet er stillest�ende, har den sv�rt ved at �nde. Den skal hele tiden sv�mme for at f� frisk vand og ilt.rnrnAborren kan ikke lide at v�re alene, fordi n�r den er sammen med andre aborrer, er det lettere at undg� de dyr, der kan �de dem. En af aborrens fjender er gedden.rnrnN�r det er efter�r sv�mmer aborren v�k fra det sted, den har v�ret hele sommeren, s� sv�mmer den ud, hvor der er dybere, hvor vandet ikke s� let fryser til is helt ned til bunden, og den bliver der hele efter�ret og vinteren. Den kommer ikke ind p� lavt vand, f�r det bliver for�r i april-maj m�ned.rnrnDer er tit mere end �n han om en hun, men det er lige s� normalt, at der kun er �n han, der f�lger efter en hun. N�r vandet er 7-8 grader, begynder hunnen at l�gge �g. En lille hun l�gger ca. 4.000 �g, og en stor hun kan n� op p� 300.000 �g. Mange af �ggene bliver �dt af s�ens andre dyr, men nogle bliver tilbage. Efter 2-3 uger begynder ungerne at komme frem. De er kun 6-7 mm lange. Hvis ungerne lever i en s�, hvor der er f�de og ilt nok, varer det 3-4 �r, f�r de kan f� unger. P� det tidspunkt er aborren 15-20 cm lang. Men hvis de vokser op i en s�, hvor der kun er lidt f�de og ilt, m�ske p� grund af forurening, bliver de voksne aborrer kun 8-10 cm lange, selvom de er 5-6 �r gamle, og de bliver aldrig st�rre.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "[[en:perch]] [[de:Barsch]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030109183940", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 1148, "title": "Ginnungagap", "text": "Ginnungagap er det omr�de der skabes, da varmen fra det hede Muspelheim m�der rimt�gen fra det frysende Niflheim. I Ginnungagap er der en tilpas temperatur og her opst�r det f�rste liv if�lge den nordiske mytologi. Det er her koen Audhumla og j�tten Ymer lever og det er her at Odin, og hans br�dre: Vile og Ve, senere skaber verden af Ymers d�de krop.", "comment": "stavning", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030109155901", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 1149, "title": "Frigg", "text": "sv:FriggrnrnFrigg er Odins hustru i den nordiske mytologi.rnHun er en meget klog kvinde, der tit r�der Odin i hans vanskelige beslutninger. Hun er mor til Balder, ejer hesten Hovvarpner og bor i huset Fensale. Frigg er gudinde for bl.a. �gteskabet.rnrnDa Balder d�de p� trods af at alle levende v�sener havde lovet Frigg ikke at s�re ham f�r hun fremtvunget af Hel, at hvis alle levende v�sener vil gr�de over Balders d�d vil han f� lov at vende tilbage fra Hel.rnrnOg alle levende v�sener gr�der, undtagen en. Da Frigg sp�rger Loke, der har forkl�dt sig, s� hun ikke genkender ham, om han vil gr�de for Balder svarer han nej! - og Balder m� derfor blive i Hel til Ragnarok.", "comment": "en: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205003128", "length": 51, "is_new": 1}
{"page_id": 1150, "title": "Vale", "text": "Vale er Lokes s�n. rnHan lever som ulv og har en bror ved navn Narfe. rnDe to var bedste venner indtil engang Vale blev gal p� Narfe. Uheldigvis var han en ulv og kom til at sl� sin bror ihjel.", "comment": "rettet link", "user": "Malene", "timestamp": "20030313113048", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 1151, "title": "Gefionspringvandet", "text": "Gefionspringvandet er et v�rk af den danske billedhugger Anders Bundg�rd (1908). Springvandet var en gave til byen K�benhavn fra Carlsbergfonden. Oprindeligt skulle det have st�et p� R�dhuspladsen, men den endelige placering blev for enden af Amaliegade over for Kastellet.rnIf�lge myten var det den svenske sagnkonge Gylfe, som gav gudinden Gefion lov til at beholde det land hun i l�bet af en nat kunne pl�je ud af Sverige. Gefion forvandlede sine fire j�ttes�nner til okser, og med dem pl�jede hun derefter p� en nat et areal ud af Sverige, som svarede til Sj�llands st�rrelse. Dette blev herefter kastet i havet mellem Fyn og Sverige.rnP� et kort i dag, kan man se, at Sj�lland har omtrentlig samme form som den svenske s� V�nern.rnrnGefionspringvandet har v�ret uden l�bende vand siden september 1999, da det tr�nger til renovering. K�benhavns Kommune har afsat midler til en renovering i 2003.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Gylfe forvandlede sine 4 j�ttes�nner til okser og de pl�jede derefter -> Gefion forvandlede sine fire j�ttes�nner til okser, og med dem pl�jede hun derefter", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505094925", "length": 184, "is_new": 0}
{"page_id": 1152, "title": "Kiribati", "text": "Kiribati er et �rige i Stillehavet. Landets 33 �er er spredt over 3.800 kilometer omkring �kvator. Dets navn udtales /kiribas/, som er en mikronesisk transliteration af det tidligere engelske navn for den store gruppe af �erne, the Gilbert Islands.rnrnrnRepublic of KiribatirnrnrnBillede:Kiribati_flag_medium.pngrnBillede:Kiribati_coat.jpgrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: Maaka te atua, karinea te uea; mataku i te atua, fakamamalu ki te tupu (Dansk: Frygt guden, respekt kongen)rnOfficielt sprog EngelskrnHovedstad TarawarnPr�sidentTeburoro TitornAreal - Total - heraf vandAreal 175 717 km� 0 % rnBefolkning rn - Total (2001) rn - Pr. km� St�rrelse 195rn 94.149 rn 131/km� rnUafh�ngighed12. juli 1979rnValuta Australske dollarrnTidszone UTC +12rnNationalmelodi Teirake Kaini KiribatirnInternetdom�ne.KIrnInternational tlfkode686rnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Kiribatis historiernrnI 1892 blev the Gilbert Islands en del af det britiske protektorat sammen med Ellice Islands. De blev en koloni i 1916 og fik selvstyre i 1971.rnrnI 1978 blev Ellice Islands uafh�ngig under navnet Tuvalu, Kiribati efterfulgte i 1979. Efter uafh�ngigheden fremf�rte USA et territorialkrav p� den sparsomt beboet Phoenix og Line �, som begge blev en del af Kiribati territorium.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304145342", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 1155, "title": "Mimer", "text": "Mimer er i nordisk mytologi en j�tte. Mimer var den klogeste af alle, og blev givet til vanerne som gidsel efter krigen med aserne. Han blev dog halshugget af vanerne, og kun hovedet blev sendt tilbage. Dette hoved st�r balsameret ved en af kilderne under Yggdrasil, Mimers br�nd, hvor det fik Odins ene �je i pant for sin visdom.", "comment": "Rettet links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205014508", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 1156, "title": "1598", "text": "15. �rhundrede - 16. �rhundrede - 17. �rhundredernrn�rtier: rn1560'erne - 1570'erne - 1580'erne - 1590'erne - 1600'erne - 1610'erne - 1620'ernernrn�r: 1590 1591 1592 1593 1594 1595 1596 1597 1598 1599rnrn----rnrnBegivenhederrn* 7. januar - Boris Godunov overtager tronen i Rusland.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302130532", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 1157, "title": "1930'erne", "text": "en:1930s es:1930s fr:Ann�es 1930 it:Anni 1930 nl:1930-40 no:1930-tallet pl:Lata 30-te XX wieku sv:1930-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1930 1931 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939rn----rnBegivenhederrn*rnrnPersonerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418192822", "length": 184, "is_new": 0}
{"page_id": 1158, "title": "1920'erne", "text": "en:1920s es:1920s fr:Ann�es 1920 it:Anni 1920 nl:1920-30 no:1920-tallet pl:Lata 1920-1929 sv:1920-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929rn----rnBegivenhederrn*rnrnPersonerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418192918", "length": 155, "is_new": 0}
{"page_id": 1160, "title": "�bel�", "text": "�bel� ligger i Kattegat lige nord for Fyn. Selve �en er 209 hektar. Syd for �bel� ligger sm��erne, Br�det, Dr�et og �bel�holm.rnrn�bel� blev dannet i terti�rtiden, hvor tykke lerlag blev afsat. Istiden har efterladt flere jordlag p� �en,, som idag har en meget speciel geologi. Bl.a. findes her et specielt lag, der kaldes plastisk ler, der g�r, at jordlagene nemt glider fra hinanden. Virkningen af det plastiske ler kan man se p� �bel�s skr�nter, der glider ned i store trappetrinsformer ud mod havet med det resultat, at b�geskoven glider med og de store tr�er til sidst ender i vandet. Hist og her kan man ogs� se \"elefantfodsskred\" hvor det plastiske ler flyder ud i sjove former p� stranden.rnrnI 2001 blev indrettet et stenmuseum i en af l�ngerne til �bel�g�rd. Her udstiller Holger Garnak sin stensamling, der er indsamlet gennem et helt liv. Man skal have en aftale med bestyreren p� �bel� i forvejen hvis man gerne vil se samlingen, til geng�ld er det det hele v�rd. En pr�gtig samling, der fort�ller om �bel�s geologi. Mange flotte og meget sp�ndende sten - alle indsamlet omkring �bel�.rnrnNaturformerne p� �bel� er ogs� ret specielle, da �en ikke har v�ret udsat for stor menneskelig p�virkning. �en har hovedsageligt v�ret anvendt som gr�sningsareal for de omkringboendes kreaturer; selvom der ogs� har v�ret fastboere, som dyrkede jorden.rnrn== Planterne p� �bel� ==rnrnDer har l�nge v�ret en del skov p� �en, og da man havde f�ldet det meste tr� p� Nordfyn omkring �r 1400, var �bel� en guldmine med sin skov med mange fine b�ge - og egetr�er. Selv i dag er �bel� kendt for sine mange gamle ege, som man ikke finder mage til ret mange andre steder p� Fyn. P� �bel� findes ogs� den sj�ldne plante sk�lrod, som er en �gte snylter, og den tyndaksede g�geurt st�r i fuldt flor i et fyrv�rkeri af lilla i april-maj. En anden sj�ldenhed er den smukke, men stikkende plante, strandmandstro. Planten er fredet.rnrn== �bel�s dyreliv ==rnrnHele �bel� er under fredning. Det betyder, at mennesket griber s� lidt som muligt ind i naturen. Skoven skal v�re naturskov, hvor tr�er, planter og dyr skal udvikle sig frit. Der er store arealer med gr�sser p� �bel�, hvor man kan v�re heldig at se flokke af d�dyr og mufloner. Der findes mange forskellige sommerfugle og andre insekter p� �en. �bel� var det sidste sted i Danmark, hvor man kunne finde den store og meget specielle bille eghjorten. Eghjorten er ikke set i Danmark siden 1950'erne. I skovs�en og i mange af de andre sm� vandhuller i skoven myldrer det med lille vandsalamander i april-maj. I klinterne ud mod stranden bygger digesvalerne deres reder, n�r de kommer tilbage til �bel� i begyndelsen af maj. Af og til kan man v�re heldig at se hav�rnen komme glidende hen over himlen ved �bel� og man kan h�re ravnens h�se stemme over tr�toppene hvis man er heldig. Ved �bel�s kyster kan man godt v�re heldig at fange hav�rreder og hvis man kommer p� det helt rigtige tidspunkt er her masser af hornfisk. Man kan tit ogs� f� et glimt af s�ler og marsvin.rnrn== �bel�s historie ==rnrnRalgravningrnrnP� �bel� findes gamle ralgrave, specielt p� vestkysten. De stammer fra starten af det 20. �rhundrede hvor man p� �bel� gravede ral til brug ved opf�relsen af Lilleb�ltsbroen (1935). Ingeni�rfirmaet Monberg og Thorsen k�bte retten til at grave ral i 1920'erne og i 1930 anlagde de et ralv�rk. Materialet var godt at st�be beton af, da det stort set var frit for organisk materiale.rnrnP� �bel� kan man ogs� stadigv�k se resterne af jernbanesporene som blev lagt i forbindelse med ralgravningen. Der var to spor: et fra gravene til ralv�rket og et fra ralv�rket til havnen. Havnen, der blev anlagt som en mole nogle 100 meter nord for ralv�rket, findes ikke mere, men resterne af molen kan stadig ses som en r�kke store sten, der ligger vinkelret p� stranden langt ud i vandet p� vestkysten af �bel�. Lystsejlere ankrer ofte op her.rnrnTil transport af ral brugte man tipvogne. Ved molen lagde halvstore skibe til og blev lastet direkte fra tipvognene. Efter krigen, da ralgravningsarbejdet var h�rt op blev sporene og tipvognene stadigv�k brugt til at fragte varerne fra K�bmand Rasmussens skib (fra Bogense) op til selve �en. Hvor sporene h�rte op blev varerne flyttet over i en hestevogn og dermed fragtet ud til familierne p� �en. Tipvognene blev ogs� brugt til at fragte fangsten efter klapjagterne p� �bel�rnrnSelvom der g�r rygter om et lokomotiv p� �bel�, der skulle v�re blevet brugt ved ralgravningen, s� findes det ikke l�ngere og ingen kan l�ngere huske om det nogensinde n�ede frem til �en og i s� fald hvor det blev af...men �ldre mennesker fra �en kan fort�lle om, hvordan tipvognene blev trukket af heste, dengang da vognene blev brugt til transport af varer.rnrn== Gamle bygninger p� �bel� ==rnrnHvis man g�r til �bel� vil man lige i udkanten af skoven til venstre for stien st�de p� fundamentet af en ruin. Det var �ens gamle skole, der l� her. De fleste bygninger p� �bel� er fjernet, kun �sterhovedhus har f�et lov at ligge som en str�t�kt bindingsv�rksruin. Huset er r�dt og vinduerne er bl�ndet af. Bygningen ligger lige syd for ottetalss�en. �bel�g�rd, der er eneste beboede bygning p� �en ligger ved engen og er smukt restaureret. Her bor �ens bestyrer. Herudover findes smedien, en lille str�t�kt idyl, der ligger t�t p� g�rden og Fyret, der nu er indrettet til g�stebolig.rnrn== Ejeren og �bel�s fremtid ==rnrnIdag ejes �bel� af Aage V. Jensens Fonde. De overtog �bel� og sm��erne den 1. maj 1995 efter godsejer Erik W. Grevenkop-Castenskiold. I 1993 blev der rejst fredningssag. i maj 1999 foretog naturklagen�vnet besigtigelse og offentligt m�de om den endelige fredning af �bel�, �bel�holm, Br�det, Dr�et og Dretteholm med omliggende s�territorium. Fredningens form�lsparagraf er, at �en skal henligge til naturlig succession:rnrn\"...at bidrage til at underst�tte naturens dynamik og mangfoldighed under ejendommens udvikling fra dyrkede jordbrug til ur�rt natur, samt at give naturinteresserede mulighed for l�bende at iagttage og studere denne process.\" (�bel�. Status 2000)rnrnSiden fonden har overtaget �bel� er der f�ldet en del n�letr�er for at give plads til naturlige hjemmeh�rende tr�arter. Skoven vedligeholdes ellers kun i det omfang at stierne skal v�re farbare, f.eks. var det n�dvendigt efter orkanen i 1999 at fjerne mange v�ltede tr�er fra stierne. Dr�n vedligeholdes ikke, hvilket resulterer i en noget mere sumpet og varieret skovbund, der igen resulterer i mange flere forskellige levesteder for b�de planter og dyr. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Rettet: Lilleb�ltsbroen til Lilleb�ltsbroen (1935)", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504142206", "length": 69, "is_new": 1}
{"page_id": 1161, "title": "Kattegat", "text": "Kattegat er et farvand i Danmark. �bel� er beliggende i Kattegat.", "comment": "lille start", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030111164459", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1162, "title": "Br�det", "text": "Br�det er en sm�� syd for �bel� i Kattegat.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030111164619", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1163, "title": "Dr�et", "text": "Dr�et er en sm�� syd for �bel� i Kattegat.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030111164923", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1164, "title": "�bel�holm", "text": "�bel�holm er en sm�� syd for �bel� i Kattegat.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030111165014", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1165, "title": "Holger Garnak", "text": "Holger Garnak er en dansk stensamler. Hans stensamling kan ses p� �bel�g�rd p� �bel�.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030111171530", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1166, "title": "1400", "text": "�rhundreder: 13. �rhundrede - 14. �rhundrede - 15. �rhundredernrn�rtier: 1350'erne 1360'erne 1370'erne 1380'erne 1390'erne - 1400'erne - 1410'erne 1420'erne 1430'erne 1440'erne 1450'ernernrn�r: 1395 1396 1397 1398 1399 - 1400 - 1401 1402 1403 1404 1405rnrn----rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn* Geoffrey Chaucer, engelsk poet (f�dt cirka 1340.rn* Richard II af England myrdes.rnrnBegivenhederrn* Henry IV kuer opr�r.rn* Jean Froissart skriver \"Chronicles\".rn* Medici familien bliver magtfuld i Firenze, Italien.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030111172102", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 1167, "title": "1401", "text": "�rhundreder: 14. �rhundrede - 15. �rhundrede - 16. �rhundredernrn�rtier: 1350'erne 1360'erne 1370'erne 1380'erne 1390'erne - 1400'erne - 1410'erne 1420'erne 1430'erne 1440'erne 1450'ernernrn�r: 1396 1397 1398 1399 1400 - 1401 - 1402 1403 1404 1405 1406rnrn----rnrnF�dtrn*Kejser Shoko af Japan.rnrnD�dsfaldrn*rnrnBegivenhederrn*", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030111172344", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1168, "title": "Fyn", "text": "er Danmarks tredjest�rste �. Fyn er omgivet af det Fynske �hav, Lilleb�lt, Kattegat, Storeb�lt og Lundeborgb�ltet.", "comment": "danmarks -> Danmarks", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305112834", "length": 66, "is_new": 0}
{"page_id": 1169, "title": "Mikronesien", "text": "Mikronesien er beliggende i Oceanien. Det er en � i den nordlige del af Stillehavet, omkring tre fjerdedele af vejen fra Hawaii til Indonesien.rnrnrnFederated States of MicronesiarnrnrnBillede:Mikronesien_flag_medium.pngrnBillede:Mikronesien_Coat.jpgrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: UkendtrnOfficielt sprog EngelskrnHovedstad PalikirrnPr�sidentLeo A. FalcamrnAreal - Total - heraf vandAreal 176 702 km� 0% rnBefolkning rn - Total (juli 2002est) rn - Pr. km� St�rrelse 176rn 135.869 rn 193,5/km� rnUafh�ngighed3. november 1986rnValuta Amerikanske dollarrnTidszone UkendtrnNationalmelodi UkendtrnInternetdom�ne.FMrnInternational tlfkode691rnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Mikronesiens historie", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302152303", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1171, "title": "Danmarks kendte personer", "text": "Listet her er danske personer, som har opn�et anerkendelse ogs� uden for landets gr�nser.rnrnMatematikrn* Harald Bohrrn* A. K. Erlangrn* Thomas Finckern* Piet Heinrn* Georg Mohrrn* Niels Erik N�rlundrn* Julius Petersenrn* Caspar WesselrnrnComputer videnskabrn* Peter Naurrn* Bjarne StroustruprnrnAstronomirn* Heinrich Louis d'Arrestrn* Tycho Brahern* Johan Ludvig Emil Dreyerrn* Ejnar Hertzsprungrn* Ole R�merrn* Bengt Str�mgrenrnrnFysikrn* Rasmus Bartholinrn* Aage Bohrrn* Niels Bohrrn* Hans Christian �rstedrnrnKemirn* J. N. Br�nstedrn* S. P. L. S�rensenrnrnGeologirn* Inge Lehmannrn* Nicolas StenornrnBiologi, Genetikrn* Henrik Carl Peter Damrn* Hans Christian Gramrn* Emil Christian Hansenrn* Wilhelm Johannsenrn* Johannes SchmidtrnrnAnatomi, Medicinrn* Thomas Bartholinrn* Niels Ryberg Finsenrn* Carl Friderichsenrn* Nicolas Stenorn* Jacob B. WinslowrnrnForretningsfolkrn* Carl Jacobsenrn* J. C. Jacobsenrn* J�rgen Skafte RasmussenrnrnLingvistik, sprogvidenskab, Folklorern* Ada Adlerrn* Otto Jespersenrn* Johan Nicolai Madvigrn* Axel Olrikrn* Holger Pedersenrn* Rasmus Raskrn* Vilhelm Thomsenrn* Karl VernerrnrnArk�ologirn* Christian J�rgensen Thomsenrn* J. J. A. WorsaaernrnHistoriern* Saxo GrammaticusrnrnArkitektur, byplanl�gning, milj�rn* Theophilus Hansenrn* Arne Jacobsenrn* Bj�rn Lomborgrn* Steen Eiler Rasmussenrn* J�rn UtzonrnrnRetsvidenskabrn* Andreas AagesenrnrnFilosofirn* S�ren Kierkegaardrn* K.E. L�gstruprnrnLitteratur, journalistikrn* Hans Christian Andersenrn* Jens Immanuel Baggesenrn* Georg Brandesrn* Isak Dinesenrn* Piet Heinrn* Ludvig Holbergrn* Johannes V. Jensenrn* Kaj Munkrn* Tor N�rretrandersrn* Adam Oehlenschl�gerrn* Jacob RiisrnrnSkulptur og malerirn* Nikolaj Abraham Abildgaardrn* Asger Jornrn* Bertel ThorvaldsenrnrnMusikrn* Dietrich Buxtehudern* Knud Jeppesenrn* Carl Nielsenrn* C. E. F. WeysernrnTeater, filmrn* Bille Augustrn* Erik Ballingrn* Victor Borgern* August Bournonvillern* Carl Th. Dreyerrn* Jean Hersholtrn* Peter Martinsrn* Lauritz Melchiorrn* Asta Nielsenrn* Aksel Schi�tzrn* Lars von Trierrn* Thomas VinterbergrnrnOpdagelsesrejsendern* Vitus Beringrn* Hans Egedern* C. Malte-Brunrn* Knud RasmussenrnrnRegering, Statsmandskunstrn* Absalonrn* Johan Friedrich StruenseernrnSportrn* Anja Andersenrn* Paul Elvstr�mrn* Poul Erik Hoyer-Larsenrn* Bent Larsenrn* Brian Laudruprn* Michael Laudruprn* Camilla Martinrn* Bjarne Riisrn* Peter SchmeichelrnrnSkuespillerrn* Dirch Passerrn* Buster Larsenrn* Ulf Pilg�rdrn* Sofie_Lassen-Kahlke", "comment": "Saxo, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312120942", "length": 278, "is_new": 0}
{"page_id": 1172, "title": "Axiom", "text": "Axiom er en grundregel, der antages at v�re sand. Reglen kan ikke bevises. Eksempelvis antages det i klassisk geometri, at man altid kan tegne en linje med en vilk�rlig l�ngde. Generelt bygger matematikken udelukkende p� axiomer, i lighed med, at er en rimelig antagelse.rnrnAristoteles opstillede i sin bog Metafysikken to axiomer for sin filosofi:rnrn* Modsigelsess�tningen.rn* S�tningen om den udelukkede tredje mulighed.", "comment": "links fr", "user": "62.147.90.51", "timestamp": "20030508183401", "length": 94, "is_new": 0}
{"page_id": 1174, "title": "Heltal", "text": "Et heltal er kendetegnet ved, at det kan skrives s� det ikke har et br�kled. M�ngden af hele tal betegnes rnrnEksempelvis er 23, 42, -5 og 8/4 alle heltal. 8/4 kan forkortes til 2.", "user": "195.249.189.227", "timestamp": "20030208235825", "length": 77, "is_new": 0}
{"page_id": 1175, "title": "Rationale tal", "text": "Zahlenen:Rational numbereo:Racionalaj nombrojes:N�meros racionalessl:Racionalno stevilornrnRationale tal (kaldes ogs� rationelle tal) omfatter alle tal, der kan skrives p� formen og hvor b�de a og b er heltal. Dette inkluderer heltal samt br�ker. M�ngden af rationale tal betgnes rnrnAlle andre tal kaldes for de irrationale tal.", "user": "195.249.189.227", "timestamp": "20030209000032", "length": 170, "is_new": 0}
{"page_id": 1176, "title": "GNU/Hurd", "text": "Et styresystem som bygger p� mikrokernen GNU Mach og en r�kke hj�lpev�rkt�jer fra GNU-projektet.rnrnGNU/Hurd er mikrokerne-udgaven af styresystemet GNU/Linux med den monolitiske kerne Linux.rnrnSe: http://www.gnu.org/software/hurd/hurd.html", "comment": "�ndret henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504094707", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 1177, "title": "Linux", "text": "de:Linux en:Linux eo:Linukso es:Linux fr:Linux it:Linux pl:Linux nl:Linux sv:Linux zh:LinuxrnrnLinux er en udgave af UNIX-styresystemet oprindeligt lavet til Intel PC'er, men sidenhen er langt de fleste maskintyper blevet underst�ttet fra mikrosystemer til mainframes. Systemet udm�rker sig ved at v�re stabilt, gratis og der er fri adgang til kildekoden. rnrnLinux udgives under GPL, som er en open source licens. Dette betyder at brugeren frit kan anvende programmet, �ndre programmet og endda videregive programmet til andre. Mods�tningen til �ben kode er propriet�re programmer, som leveres i oversat form. I et propriet�rt program kan man ikke f� fuldt kendskab til virkem�den, idet koden ikke kan l�ses af mennesker. Dermed er der ingen garanti mod skjult, u�nsket funktionalitet.rnrnLinux blev grundlagt af finnen Linus Torvalds, som fik den gode ide at bede andre om at hj�lpe via Internet. Kildekoden var offentligt tilg�ngelig, og det fik mange tusinde til at deltage i projektet med at videreudvikle Linux. Udviklingen af Linux foreg�r stadig i et internationalt milj� af interesserede programm�rer.rnrnDen centrale del af Linux ben�vnes kernen. Udsendelse af nye kerner koordineres af Linus Torvalds.rnrnLinux markedsf�res i en Linux-distribution.rnrnLinux har i �jeblikket sin st�rste udbredelse p� servere, men er langsomt p� vej mod pc'en (2003). Mest kendt er webserveren Apache, men kontorprogrammer som Open Office og Staroffice forventes at �ge udbredelsen p� pc'en.rnrnrn==Eksterne links==rn*Se danske sider om linux p� http://www.linux.dkrn*B�ger om Linux p� http://www.sslug.dk/linuxbog", "comment": "operativsystem -> styresystem", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302125906", "length": 143, "is_new": 0}
{"page_id": 1178, "title": "GPL", "text": "en:GNU General Public License es:GPL fr:GPL it:GPL nl:GPL pl:Powszechna Licencja Publiczna GNU sv:General Public LicensernrnGPL st�r for General Public License og er en licens, der er meget udbredt til open source programmer. Licensen er lavet af GNU projektet.rnrnSe ogs� GNU General Public License og GNU Free Documentation License", "comment": "Bedre henvisning", "user": "Christian List", "timestamp": "20030112165449", "length": 103, "is_new": 1}
{"page_id": 1179, "title": "GNU", "text": "st�r for GNU's Not Unix. Se GPL og http://www.gnu.org", "comment": "+ja: sv:", "user": "Youandme", "timestamp": "20030410023938", "length": 115, "is_new": 1}
{"page_id": 1180, "title": "Programmer", "text": "I forbindelse med en computer menes der en r�kke instruktioner, som computeren udf�rer for at l�se en bestemt opgave. P� en PC indl�ses programmet normalt fra en harddisk eller CD-ROM til RAM, inden det afvikles. Et program st�r normalt ikke alene, men vil blive afviklet under et styresystem.", "comment": "sl�fejl", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301115409", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 1181, "title": "C plus plus", "text": "Plus Plus eo:C Plus Plus komputillingvo nl:Programmeertaal Cplusplus pl:C plus plus sv:C Plus Plus ja:C Plus PlusrnrnProgrammeringssprogrnrnC plus plus er en nyere udgave af C, der ogs� underst�tter objektorienteret programmering. Skrives ogs� C++", "comment": "tilf�jet link til programmeringssprog", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407224315", "length": 78, "is_new": 1}
{"page_id": 1182, "title": "UNIX", "text": "en:Unix eo:Unikso es:unix fr:UNIX nl:Unix pl:Unix sv:UNIXrnUNIX® er et meget udbredt styresystem med r�dder tilbage til systemet Multics. UNIX var et af de f�rste udbredte styresystemer med virtuel hukommelse, og det var under UNIX, man udviklede TCP/IP protokollerne, som f�r Internettet til at fungere.rnrnSet fra et programmeringsm�ssigt synspunkt er UNIX nemt at have med at g�re, fordi alle vigtige funktioner kan aktiveres fra programmeringssproget C.rnrnrnMange brugere finder UNIX komplekst, men baggrunden er blot, at systemet er meget fleksibelt opbygget.rnrnrnEn r�kke forskellige virksomheder markedsf�rer hver deres udgave af UNIX, blandt andre Sun, IBM og HP.", "comment": "operativsystem -> styresystem samt wiki", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305173400", "length": 62, "is_new": 0}
{"page_id": 1186, "title": "Irrationale tal", "text": "numbereo:Neracionala nombrornrnIrrationale tal (kaldes ogs� Irrationelle tal) er i matematiken alle tal der er reelle, men ikke rationale.rnrnDe klassiske eksempler er tallet π = 3.1415926... og kvadratroden af 2 =rn .", "user": "195.249.189.227", "timestamp": "20030208234436", "length": 95, "is_new": 0}
{"page_id": 1188, "title": "Naturligt tal", "text": "numberde:Nat�rliche Zahlen eo:Naturaj nombroj es:N�meros naturales fr:Nombre naturel nl: Natuurlijke getal pl:Liczby naturalne sh:Prirodan broj sl:Naravno stevilornrnEt naturligt tal, der betegnes , er ethvert af tallene 1, 2, 3, ... rnrnBem�rk at nogle matematikerer (specielt talteoretikere) foretr�kker ikke at betragte tallet 0 som et naturligt tal - mens andre (specielt m�ngdeteoretikere, logikere, computerforskere) medtager 0 som et naturligt tal, i dette tilf�lde betegnes m�ngden .rnrnTil m�ngden af naturlige tal, er knyttet et mindste element nemlig tallet 1. - Da vi endvidere kan definere en ordning p� tallene, er de naturlige tal velordnet. Endvidere g�lder induktionsprincippet i de naturlige tal.rnrnDe naturlige tal, med deres egenskaber, er fundamentale for al matematik; af de naturlige tal kan vi udlede de hele tal, af disse kommmer de rationale tal og fx. ved fuldst�ndigg�relse af disse opst�r de reelle tal, i de reelle tal har vi nu supremumsegenskaben som er fundamental for al analyse.rnrnDe naturlige tal er ogs� udgangspunktet for algebra, i mere konkret forstand.", "user": "195.249.189.227", "timestamp": "20030208235712", "length": 139, "is_new": 0}
{"page_id": 1189, "title": "Pelikanfod", "text": "En pelikanfod er en dansk havsnegl, der kan blive 5 cm h�j. Den lever og kan findes inde p� lavt vand. Det er kun de �ldre der har skal p�, hos de unge, mangler skallen. Den bev�ger sig langs havbunden og den spiser plankton. Den �nder via g�ller.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Henrik og Kathrine 7. klasse, Krogsb�lle Skole 1999", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030113180909", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 1190, "title": "Abbandonamente", "text": "Henf�rt, inderligt.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134035", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1191, "title": "Abbassamento", "text": "Prisrabat.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134218", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1192, "title": "Abbasso", "text": "Prisfald, deflation.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Wiki", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030326195316", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 1193, "title": "Abbed", "text": "Overhoved for et (st�rre) munkekloster. Har i flere henseender den samme v�rdighed som en biskop.rnrnSe ogs� Abb�.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310100439", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1194, "title": "Abbed Nicolaus", "text": "If�lge den nordtyske abbed Nicolaus fra cirka �r 1100 var en dagsrejse cirka 30 km til fods. Det angav han i sine gode r�d til vordende pilgrimme. rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134332", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1195, "title": "Abbedi", "text": "St�rre munkekloster som ledes af en abbed.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310101427", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1196, "title": "Abbedisse", "text": "Klosterforstanderinde.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134421", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1197, "title": "Abbreviation", "text": "Forkortelse.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134441", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1198, "title": "Abbreviere", "text": "Forkorte.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134500", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1199, "title": "Abcdere", "text": "Synge tonens bogstavnavn i det musikalske alfabet.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134522", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1200, "title": "Abdal", "text": "Muslimsk vandremunk.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Muhammedansk -> Muslimsk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214113626", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1201, "title": "Abderit", "text": "Enfolding person.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134606", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1202, "title": "Abderitisme", "text": "Naivitet, enfold.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134626", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1203, "title": "Abdest", "text": "Muslimsk h�ndvask f�r b�n.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Muhammedansk -> Muslimsk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215101749", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1204, "title": "Abdicere", "text": "Foretage abdikation, tronfrasigelse.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210134436", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1205, "title": "Abdikation", "text": "Tronfrasigelse.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134733", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1206, "title": "Abducere", "text": "Bortf�re, fjerne.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134754", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1207, "title": "Abel", "text": "En r�kker personer er relateret til navnet Abelrnrn* Kong Abel af Danmark, konge 1250-1252.rn* Niels Henrik Abel (1802-1829), Norsk matematikerrn* Thomas Abel (ca. 1497-1540), Engelsk pr�st og martyrrn* Kain og Abel optr�der ogs� i bibelenrnrn----rn:Dette er en side med en tvetydig titel. Det vil sige det er bare en side der linker til andre sider med det rigtige indhold. Hvis du fulgte et link hertil, s� g� venligst tilbage og ret linket til at pege p� den rigtige side.", "comment": "Tvetydig titel", "user": "Christian List", "timestamp": "20030209195654", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 1208, "title": "Abendland", "text": "Vesterlandene.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134838", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1209, "title": "Aber dabei", "text": "Ulempe, skyggeside.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134900", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1210, "title": "Aberration", "text": "1. Astronomisk aberration er den tilsyneladende �ndring af retningen til en stjerne som f�lge af Jordens bev�gelse og lysets endelige hastighed.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134920", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1211, "title": "Aberrere", "text": "Afvige, g� vild.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134938", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1212, "title": "Abgregation.", "text": "Afsondrethed.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113134956", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1213, "title": "Abgregere", "text": "Afsondre.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135016", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1214, "title": "Abhorrescens", "text": "Afskyrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135041", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1215, "title": "Abhorrescere", "text": "Ledes ved.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135105", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1216, "title": "Abiogenese", "text": "Organisk livs opst�en af uorganiske stoffer.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135122", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 1217, "title": "Abjekt", "text": "Ussel, foragtelig.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135145", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1218, "title": "Abjicere", "text": "Kassere, ringeagte.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135202", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1219, "title": "Abjudicere", "text": "Foretage abjudikation.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030113142034", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1220, "title": "Abjudikation", "text": "Frad�mmelse.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135240", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1221, "title": "Abjuration", "text": "Det at afsv�rge.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135256", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1222, "title": "Abjurere", "text": "Afsv�rge.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135314", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1223, "title": "Ablaktation", "text": "Podning.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135334", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1224, "title": "Ablaktere", "text": "Pode.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "ref: lexopen", "user": "129.142.30.130", "timestamp": "20030201161401", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1225, "title": "Ablativ", "text": "Latinsk kasus.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223091550", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1226, "title": "Ablegat", "text": "Paveligt sendebud.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135429", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1227, "title": "Ablegation", "text": "Det at udsende som bud.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135450", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1228, "title": "Ablegere", "text": "Udsende som bud, landsforvise.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135509", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1229, "title": "Ablepsi", "text": "Blindhed.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135528", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1230, "title": "Ableptisk", "text": "Blind.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135545", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1231, "title": "Ablution", "text": "Pr�sts h�ndvask ved katolsk messe.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223091657", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1232, "title": "Abnegation.", "text": "Det at n�gte, forn�gte.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135623", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1233, "title": "Abnegere", "text": "N�gte, forn�gte.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135643", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1234, "title": "Abnorm", "text": "Unormal, vrang, �ndssvag.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135659", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1235, "title": "Abnormitet", "text": "Afvigelse fra det normale.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135716", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1236, "title": "Abolition", "text": "Det at afskaffe.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135734", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1237, "title": "Abolere", "text": "Afskaffe, amnesterern----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135755", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1238, "title": "Abolitionist", "text": "En som er tilh�nger af afskaffelsen af d�dsstraffen. Ogs� (historisk, USA) en tilh�nger af afskaffelsen af slaveriet.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216105058", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1239, "title": "Abombe", "text": "Atombombe.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135832", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1240, "title": "Abominabel", "text": "�kel.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135849", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1241, "title": "Abominere", "text": "F�le lede.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135908", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1242, "title": "Abondance", "text": "Overflod.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135925", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1243, "title": "Abondant", "text": "Overd�dig, yppig.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113135944", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1244, "title": "Abonnement", "text": "Det at v�re abonnent.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030113142134", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1245, "title": "Abonnent", "text": "En som sikrer sig l�bende levering af for eksempel aviser.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113140037", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1246, "title": "Abonnere", "text": "Sikre sig l�bende levering af for eksempel aviser.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "fjernet r", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030223171100", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 1247, "title": "Abonnine", "text": "(Sp�gende betegnelse for) kvindelig abonnent i Det kongelige Teater eller (is�r) Tivoli.", "comment": "edit, links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310102338", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1248, "title": "Aboral", "text": "Fra munden.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113140152", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1249, "title": "Abordabel", "text": "Lettilg�ngelig, im�dekommende.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113140214", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1250, "title": "Abordere", "text": "Tr�nge sig ind p�, tiltale.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030113140242", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1251, "title": "Aborigines", "text": "Aborigines er et fremmedord for indf�dte eller urbeboere.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030113181107", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 1253, "title": "Hora", "text": "Hora er latin for time. Det forkortes normalt som h.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030113182125", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1254, "title": "Leksikon", "text": "en:LexiconrnrnLeksikon er latin og betyder ordbog. Et leksikon er typisk et st�rre opslagsv�rk med st�rre eller mindre sagforklaringer.rnrnEt leksikon er det samme som en encyklop�di.rnrn== Kendt danske leksika ==rnrn* Salmonsens konversationsleksikonrn* Lademanns leksikonrn* Den store danske encyklop�di", "comment": "de: en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030326210244", "length": 589, "is_new": 1}
{"page_id": 1255, "title": "Fiji", "text": "er beliggende i Oceanien, som en �gruppe i det sydlige Stillehav, cirka to tredjedele af vejen fra Hawaii til New Zealand.rnrnrnRepublic of the Fiji IslandsrnrnrnBillede:Fiji_flag_medium.pngrnBillede:Fiji_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: UkendtrnOfficielt sprog EngelskrnHovedstad SuvarnStatsoverhovedRatu Josefa Iloilovatu UluivudarnRegeringslederLaisenia QarasernAreal - Total - heraf vandAreal 152 18.270 km� minimalt rnBefolkning rn - Total (juli 2002est) rn - Pr. km� St�rrelse 152rn 856.346 rn 46,9/km� rnUafh�ngighedDato fra UK 10. oktober 1970rnValuta Fiji dollarrnTidszone ukendtrnNationalmelodi ukendtrnInternetdom�ne.FJrnInternational tlfkode679rn", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304144830", "length": 73, "is_new": 0}
{"page_id": 1258, "title": "Abort", "text": "Vanbyrd, misf�dsel, svangerskabsafbrydelse.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "131.165.63.132", "timestamp": "20030114111433", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1259, "title": "Abortere", "text": "Fare ilde, f�de for tidligt.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "131.165.63.132", "timestamp": "20030114111500", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1260, "title": "Abortivmidler.", "text": "Fosterfordrivende midler.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114111622", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1261, "title": "Abracadabra", "text": "Trylleord.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114111649", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1262, "title": "Abrachi", "text": "Arml�shed.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114111710", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1263, "title": "Abraham Lincoln", "text": "Lincolneo:Abraham LINCOLNen:Abraham Lincolnrnpl:Abraham Lincolnsv:Abraham LincolnrnrnAbraham Lincoln var den 16. pr�sident for USA, og den f�rste pr�sident fra det republikanske parti.rnrnBlev myrdet i Ford-teatret i Washington den 14. april 1865, mens han s� Our American Cousin. Lincolns banemand var Shakespeare-skuespilleren John Wilkes Booth. Abraham Lincoln var USA's pr�sident under borgerkrigen 1861-1865.rnrnBillede:Abraham-lincoln-thumbnail.jpg rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "+pl: sv:", "user": "Youandme", "timestamp": "20030403135900", "length": 313, "is_new": 1}
{"page_id": 1264, "title": "Abrasion", "text": "Havets udglattende virkning.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "udgalttende -> udglattende", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223092322", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1265, "title": "Abrege", "text": "Kort uddrag.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114111815", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1266, "title": "Abri", "text": "Ly, tilflugssted.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114111836", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1267, "title": "Abrikos", "text": "Gulorange stenfrugt. T�rrede abrikoser er som regel tilsat sulfit for at bevare den lyse farve (svovlede abrikoser). Indeholder blandt andet karotin og jern.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215100218", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1268, "title": "Abrogation", "text": "Det at afskaffe.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114111912", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1269, "title": "Abrogere", "text": "Afskaffe, oph�ve en lov, tilbagekalde.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114111928", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1270, "title": "Abrupt", "text": "Afbrudt, brat, stejl, pludselig.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114111945", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1271, "title": "Absces", "text": "Byld.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112004", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1272, "title": "Abscisse", "text": "Abscissen er x-koordinaten i et koordinatsystem, hvor y-koordinaten betegnes ordinaten.rnrnAt betegne x-aksen (abscisseaksen) i et koordinatsystem som \"abscissen\" er en udbredt, men mindre korrekt sprogbrug.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310104746", "length": 61, "is_new": 0}
{"page_id": 1273, "title": "Absence", "text": "Kort bevidsthedstab.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112035", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1274, "title": "Absent", "text": "Frav�rende, �ndsfrav�rende.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112051", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1275, "title": "Absentation", "text": "Skulken, r�mning.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112107", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1276, "title": "Absentere sig", "text": "Fjerne sig.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112123", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1277, "title": "Absint", "text": "Absint er en st�rk, gr�n malurtlik�r, der er forbudt i mange lande.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515053650", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 1278, "title": "Abskonsion", "text": "Form�rkelse, m�rkl�gning.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112155", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1279, "title": "Absolut", "text": "Fuldkommen, endelig, afgjort, algyldig (absolutte sandheder), uafh�ngig, ubetinget.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112213", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1280, "title": "Absolution", "text": "Aflad, frikendelse, syndsforladelse.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112230", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1281, "title": "Absolutisme", "text": "Enev�lde.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112245", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1282, "title": "Absolutist", "text": "Diktaturtilh�nger.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112301", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1283, "title": "Absolutistisk", "text": "Enev�ldig.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112318", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1284, "title": "Absolutte nulpunkt", "text": "Nullpunkt en:Absolute zerornrnDet absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur som kan opn�s i et makroskopisk system. Det absolutte nulpunkt har temperaturen 0 K (-273.15 °C, -459.67 °F). Som en konsekvens af termodynamikkens love, kan det vises at temperaturen aldrig kan blive eksakt 0 K - omend det er muligt at komme vilk�rligt t�t derp�. Ved det absolutte nulpunkt vil alle molekyler og atomer i systemet v�re i grundtilstanden (dvs. tilstanden med den laveste mulige energi) og systemet vil have den mindste m�ngde kinetisk energi som er mulig if�lge fysikkens love.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402203952", "length": 83, "is_new": 1}
{"page_id": 1285, "title": "Absolvere", "text": "Frikende, afslutte (eksamen), slutte, beslutte, afsige dom, give syndsforladelse.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112359", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1286, "title": "Absorbere", "text": "Opsuge, optage.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112416", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1287, "title": "Absorption", "text": "eller optagelse af vand, luftarter eller andre stoffer ved aktive eller passive mekanismer. Absorption betegner ogs� optagelse af energi fra solstr�lingen.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402204658", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 1288, "title": "Absorptiv", "text": "Sugende, opsugende.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112450", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1289, "title": "Abstention", "text": "Arveafkald.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112506", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1290, "title": "Abstinens", "text": "Afholdenhed, seksuel askese.rnrnFlertalsformen abstinenser bruges almindeligt om symptomer som f�lge af at organismen unddrages et tilvant stimulerende middel.", "comment": "ogs�: abstinenser", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310105304", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1291, "title": "Abstinere", "text": "Afholde sig, lade v�re.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112541", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1292, "title": "Abstrahere", "text": "Se bort fra, lade u�nset.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112558", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1293, "title": "Abstrakt", "text": "T�nkt, uh�ndgribelig.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112616", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1294, "title": "Abstraktion", "text": "Abstrahering, resultat af abstrahering.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211134730", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1295, "title": "Abstrus", "text": "M�rk, utydelig, uforst�elig.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112653", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1296, "title": "Absurd", "text": "Urimelig, fornuftstridig, meningsl�s, ulogisk.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112710", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1297, "title": "Absurditet", "text": "Urimelighed, mangel p� sund fornuft.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112729", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1298, "title": "Abuli", "text": "Viljel�shed.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112744", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1299, "title": "Abusus", "text": "Misbrug.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114112808", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1302, "title": "Admiral", "text": "En admiral er en dagsommerfugl p� 55-70 mm i vingefang. Admiralen er farvestr�lende sort, hvid og r�dbrun. Den flyver i Danmark fra marts til oktober.rnrnDen er en tr�ksommerfugl. Hvert for�r kommer der nye sommerfugle fra Sydeuropa, og den er �n af de f� sommerfugle, der lever langt mod nord, helt op til Island flyver den . Men n�r den er voksen, kan den ogs� overvintre i Danmark i et hult tr� eller i en udestue.rnrnDen voksne admiral lever alle steder, hvor der er mange blomster, den kan suge nektar af. Den kan ogs� godt lide at suge saft fra modne frugter om efter�ret, f.eks fra blommer eller �bler, der er faldet ned fra tr�erne.rnrnAdmiralen l�gger sine �g p� br�nden�lder. N�r sommerfugle-larverne kommer ud, er de sv�re at f� �je p�, fordi de falder sammen med bladene. Larven har sorte og hvide prikker, med et gult b�nd p� hver side. Den lever af br�nden�ldebladene. Den gemmer sig tit i et sammenrullet blad.rnrnAdmiralens fjender er f.eks. insekt�dende fugle og guldsmede.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "overvinte -> overvintre", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205024824", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 1303, "title": "Peru", "text": "er et land i den vestlige del af Sydamerika, med gr�nse til den sydlige del af Stillehavet, mellem Chile og Ecuador.rnrnrnRepublica del PerurnrnrnBillede:Peru_flag_medium.pngrnBillede:Peru_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: UkendtrnOfficielt sprog Spansk, QuechuarnHovedstad LimarnPr�sidentAlejandro ToledornAreal - Total - heraf vandAreal 19 1.285.220 km� 0,4% rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km� St�rrelse 38rn 27.012.899 rn 21/km� rnUafh�ngighed2. juli 1821rnValuta nuevo solrnTidszone UTC -5rnNationalmelodi Somos libres, se�moslo siemprernInternetdom�ne.PErnInternational tlfkode51rn", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304144708", "length": 170, "is_new": 0}
{"page_id": 1306, "title": "Ac", "text": "Forkortelse for a conto, � condition, anno currente.rnrnKemi: Actiniumrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215154047", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1307, "title": "Accelerando", "text": "Tiltagende i fart.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114195131", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1308, "title": "Acceleration", "text": "Fartfor�gelse.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114195157", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1309, "title": "Accelerativ", "text": "Fremskyndende, middel der fremskynder.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030114195224", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1310, "title": "Chile", "text": "eo:Cxilio es:Chile fr:Chili nl:Chili no:Chile pl:Chile sv:Chile en:ChilernrnRepublikken Chile er placeret p� den sydvestlige kyst af Sydamerika. Det er landet mellem Andesbjergene og Stillehavet. Det gr�nser op til Argentina, Bolivia og Peru.rnrnrnLa Rep�blica de ChilernrnrnBillede:Chile_flag_medium.pngrnBillede:Chile_coat.gifrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: Por la raz�n o la fuerzarnOfficielt sprog SpanskrnHovedstad SantiagornPr�sidentRicardo Lagos EscobarrnAreal - Total - heraf vandAreal 37 756.950 km�1 1,07% rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km� St�rrelse 61rn 15.328.467 rn 20/km� rnUafh�ngighedrn - Erkl�retrn - Formelt Fra Spanienrn18. september 1810rn12. februar 1818rnValuta PesornTidszone UTC -4rnNationalmelodi Himno NacionalrnInternetdom�ne.CLrnInternational tlfkode56rn(1) Chile har et territorialkrav p� 1.250.000 km� af Antarktiskrn", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304151530", "length": 104, "is_new": 0}
{"page_id": 1333, "title": "Accouchement", "text": "F�dsel, nedkomst.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030316093132", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1314, "title": "Accelerere", "text": "�ge farten.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115105553", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1315, "title": "Accent", "text": "Betoningstegn, betoning, udtale, udtale med fremmed klang, tryk p� en stavelse, tegn der angiver stavelsestryk.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115105748", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1316, "title": "Accentuation", "text": "Betoning, eftertryk.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115105805", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1317, "title": "Accentuere", "text": "Fremh�ve, betone.rnrnOgs� et Navn p� et stor Konsulent Firma [Accentur]rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Link til en Konsulent firma som hedder det sammen... Accentur.. Eller det andet navn??", "user": "Janrc", "timestamp": "20030115171826", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1318, "title": "Accepisse", "text": "Modtagelsesbevis.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115105845", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1319, "title": "Accept", "text": "1. Godkendelse, godt�gt.rn2. Tilsagn om betaling af vekselrn3. Accepteret veksel.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115105905", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1320, "title": "Acceptabel", "text": "Brugbar, antagelig.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115105931", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1321, "title": "Acceptant", "text": "Den, der giver accept.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110003", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1322, "title": "Acceptere", "text": "Godkende, godtage, tage imod.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110027", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1323, "title": "Acces", "text": "Adgangrn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110044", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1324, "title": "Accessibel", "text": "Tilg�ngelig.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110101", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1325, "title": "Accessibilitet", "text": "Tilg�ngelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110118", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1326, "title": "Accession", "text": "Tilgang, tilv�kstrn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110136", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1327, "title": "Accessit", "text": "Ros for en prisafhandling.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110154", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1328, "title": "Accidens", "text": "Biindt�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110212", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1329, "title": "Accidenstrykkeri", "text": "Fremstiller af specielt mindre tryksager.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110229", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1330, "title": "Accidental", "text": "Tilf�ldig, uforudset.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110245", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1331, "title": "Accise", "text": "Bytold.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110301", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1334, "title": "Accoucheur", "text": "f�dselshj�lper, f�dselsl�ge.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110550", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1335, "title": "Ace Of Base", "text": "Svensk dance/popgruppe dannet i G�teborg i 1990 af de tre s�skende Malin 'Linn' Berggren (vo), Jenny Berggren (vo), Jonas Berggren (ogs� kendt som Joker,programmering) samt kammeraten Ulf Ekberg (ogs� kendt som Buddah, programmering).rnrnLangt den st�rste del af gruppens materiale skrives af de to m�nd, Jonas og Ulf.rnDe tre s�skende, der kommer fra et hjem med stor interesse for musik, havde arbejdet med musik siden midten af 80'erne. Malin og Jenny havde blandt andet sunget i kirkekor og begge havde modtaget undervisning i (klassisk) musik. Oprindeligt hed gruppen Tech Noir, men gruppen �ndrede stil fra egentlig techno mod en dancesound med l�n fra pop, reggae, jazz og funk.rnVia et demob�nd indspillet i John Ballards Tuff Studio i G�teborg fik gruppen som Ace Of Base kontrakt med Mega Records i Danmark i 1992. rnGruppen singledebuterede med Wheel Of Fortune, der blev et radiohit i Danmark og Norge - og senere Sverige.rnEt egentligt skandinavisk gennembrud kom med gruppens anden single All That She Wants, produceret af Denniz Pop.rnVia Metronome Records i Hamburg - og MTV - begyndte Ace Of Base ogs� at f� et europ�isk publikum, bl.a. i Frankrig, Tyskland, �strig, Schweiz og England.rnI USA og Japan skrev gruppen kontrakt med Arista Records. Deres debutalbum fra 1993 blev et internationalt hit. Gruppens melodiske Euro-disco var lige popul�rt p� radioen, samt i klubberne. Det blev til 3 US Top 10 singler - \"All That She Wants\", \"Don't Turn Around\" and \"The Sign\" som i seks uger l� nr. 1.rnrnAce of base solgte over 8 millioner albums alene i USA i l�bet af 1994 og blev nomineret til grammy'er, inklusiv bedste nye artist.rnI for�ret 1995 var All That She Wants fortsat p� de amerikanske singlehitlister. I Europa var Living In Danger et hit i vinteren 1994-95. rnAce of Base's andet album The Bridge kom i efter�ret 1995, og selv om det opn�ede platin i sine f�rste 6 m�neder efter udgivelsen, blev det aldrig en ligs� stor succes som The Sign. Efter tre �rs pause kom Ace of Base tilbage med endnu et album \"Cruel Summer\".rnrnAce Of Base, der blev set som 90'ernes svar p� ABBA, turnerede i Danmark i december 1992 med live-premiere i Slagelse 3. december. Desuden spillede gruppen p� Pl�nen i Tivoli 5. september 1993.rnrnGruppens image som teenageidoler blev i begyndelsen af 1993 kortvarigt forstyrret efter oplysningerne om, at Ulf Ekberg som teenager havde haft tilknytning til svenske h�jreradikale skinheads. Ace Of Bases tekster og hele attitude viste dog et andet, antiracistisk udtryk, og Ekberg tog offentligt afstand fra sin fortid.rnI april 1994 blev Jenny Berggren overfaldet i sit hjem i G�teborg af en sindsforvirret, tysk kvindelig fan. Jennys mor Birgitta Wennerberg-Berggren blev s�ret i h�nden med en kniv. Jonas Berggren stod i 1994 bag G�teborg-pop/danceduoen Yaki-Da med Marie Knutsen (vo) og Linda Sch�nberg (vo).rnInternationalt set debuterede Ace Of Base f�rst officielt live ved en koncert i Vina Del Mar i Chile i februar 1996.rnrnDiskografi:rn* 1993 The Signrn* 1995 The Bridgern* 1998 Cruel Summerrn* 1999 Singles of the 90'srn* 2000 Greatest Hitsrn* 2002 Da caporn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Lidt ops�tning og ref!", "user": "Janrc", "timestamp": "20030115172946", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 1336, "title": "Acenaphthen", "text": "Acenaphthen er en polycyclisk aromatisk kulbrinteforbindelse.rnMV=154,21; SMP=93-95oC; KP=279oC; CAS-nummer: 83-32-9rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110630", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1337, "title": "Acenaphthylen", "text": "Acenaphthylen er en polycyclisk aromatisk kulbrinteforbindelse.rnMV=152,19; SMP=90-92oC; KP=280oC; CAS-nummer: 208-96-8rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110705", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1338, "title": "Acervere", "text": "Acervere er latin for at ophobe.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "'''Acervere''' er [[latin]] for at ophobe.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030223163954", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1339, "title": "Acesulfam-kalium", "text": "Kunstigt s�destof. S�der 130-200 gange mere end saccharose (hvidt sukker). Anvendes i l�skedrikke. Giver ingen energi.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110746", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1340, "title": "Acetat", "text": "Eddikesurt salt.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110802", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1341, "title": "Acetoacetat", "text": "Acetoeddikesyre, acetoacetic acid, 3-oxobutanoic acid,rnEr et ketonstof. Slutprodukt ved katabolismen af aminosyren leucin, samt ved nedbrydningen af fedtsyrer. Koncentrationen i blodplasma ligger mellem 0,8 og 2,0 mg/100 ml, kan dog under en lang sultperiode n� meget h�jere op.rnMW 102,09, SMP= 36-37o. Blandbar m. vand og ethanol.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110817", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 1342, "title": "Acetone", "text": "Opl�sningsmiddel for lakker og harpikser, br�ndbart.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110833", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1343, "title": "Acetophenon", "text": "Andre navne: Methylphenylketon, 1-phenylethanon.rnAcetophenon er en aromatisk keton med en blomsteragtig/mandelagtig lugtrnMV= 120,15; SMP= 20,5oC; KP= 202oC;rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110851", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1344, "title": "Acetylen", "text": "Br�ndbar luftart.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110908", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1345, "title": "Acetylsalicylsyre", "text": "Feber- og smertestillende stof.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115110926", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1346, "title": "Achaier", "text": "Betegnelse for en gr�ker i oldtiden (flertal: achaiere).", "comment": "omskrevet (achaier er ental (?))", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319124342", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1347, "title": "Acidofilus", "text": "Lactobacillus acidophilus er en bakterie, der indg�r i den normale tarmflora. Bakterien bliver brugt til at fremstille acidophilusm�lk.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115111003", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1348, "title": "Acin�s", "text": "Drueformig.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115111019", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1349, "title": "Acm�ida", "text": "Albuesk�l er en gruppe af 3-8 cm lange havsnegle med en bred hueformet skal. De sidder ofte fastsuget p� sten og klipper i br�ndingszonen. rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115111033", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1350, "title": "Aconcagua", "text": "Bjerg i Argentina. 7.030 meter over havets overflade.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152530", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 1351, "title": "Acquit", "text": "Modtagelsesbevis.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115111104", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1352, "title": "Acre", "text": "0,40469 hektar.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115111126", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1353, "title": "Acta", "text": "Retsdokumenter.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115111148", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1354, "title": "Acta Apostolorum", "text": "Apostlenes gerninger.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115111205", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1355, "title": "Acteur", "text": "Skuespillerinde.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030115111224", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1356, "title": "Action Man", "text": "Figuren Action Man er fra 1966.rnrnBlive senere lavet som en tegnfilm i 3D og sendt p� tv i 2002.rnrnAction Man er en sportsmand som g� ud i det extreme udfordringer, og pr�ver gerne alle slags gr�nser. Selv har han v�ret ude for et hemmeligt eksperiment som Dr. Evil (Hans v�rste fjende og modstander) har laver for at finde det bedst i menneske og udvikle det til at kunne klar det extreme. Han kan s� nu ud fra en given situation som virker umuligt at komme ud af, finde en udvej alligvel ved at se sin omgivelser og finde den bedst l�sning p� et problem. Som hans kampsprog lyder \"load it up and action!\" Derfor navnet Action Man!rnrnAction Man er s� ogs� blivet en hemlig agent som jagter Dr. Evil.rn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopen", "comment": "et hemelig experiment -> et hemmeligt eksperiment ;  udfra en givende situation -> ud fra en given situation", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223095501", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1357, "title": "Historiske begivenheder", "text": "Jahrestageen:Historical anniversarieseo:Tagojes:Calendario de Aniversariosfr:366 Joursnl:365 dagenschemano:Historiske Datoerpl:Kalendarium dzie� po dniusv:Historiska �rsdagarrnHistoriske begivenheder (v�lg en dato)rnrnrn januar 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rn februar 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 (29)rn marts 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rn april 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30rn maj 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rn juni 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30rn juli 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rn august 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rn september 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30rn oktober 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rn november 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30rn december 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rnrnHvis du foretr�kker �ret i et mindre kompakt format:rnrnrn januarrnrn februarrnrn martsrnrnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrnrn 29rn 30rn 31rnrnrnrnrnrn (29)rnrnrnrnrnrnrnrn 29rn 30rn 31rnrnrnrnrnrnrnrnrn aprilrnrn majrnrn junirnrnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrnrn 29rn 30rnrnrnrnrnrnrn 29rn 30rn 31rnrnrnrnrnrn 29rn 30rnrnrnrnrnrnrnrn julirnrn augustrnrn septemberrnrnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrnrn 29rn 30rn 31rnrnrnrnrnrn 29rn 30rn 31rnrnrnrnrnrn 29rn 30rnrnrnrnrnrnrnrn oktoberrnrn novemberrnrn decemberrnrnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrn 1rn 2rn 3rn 4rn 5rn 6rn 7rnrnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrn 8rn 9rn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rnrnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 20rn 21rnrnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rnrnrn 29rn 30rn 31rnrnrnrnrnrn 29rn 30rnrnrnrnrnrnrn 29rn 30rn 31rnrnrnrnrnrnrn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030330012133", "length": 610, "is_new": 1}
{"page_id": 12297, "title": "Lys", "text": "andre betydninger se: Lys (flod).rn----rnrnLys er s�dvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum, som er synligt for det menneskelige �je, men kan ogs� inkludere andre former for elektromagnetisk str�ling. Der er 3 grundl�ggende elektromagnetisk str�lingsegenskaber (som inkluderer lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller b�lgel�ngde - i vacuum - medmindre andet er n�vnt) og polarisation.rnrnLysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal g�res med varsomhed, da lyskilder sj�ldent kun sender p� en frekvens.rnrnSynligt lys er spektret mellem b�lgel�ngderne ca. 740 nm og 380 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-b�nd (b�lgel�ngde intervaller), vil de for ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver sp�ndene fra r�d (omkring 740 nm) til violet(omkring 380 nm). De mellemliggende b�lgel�ngder ses som orange (farve), gul, gr�n, bl� og indigo:rnrnrnrnfarvernb�lgel�ngdeinterval (m�lt i vacuum)rnfrekvensintervalrnrnr�drn~ 625-740 nmrn~ 480-405 THzrnrnorangern~ 590-625 nmrn~ 510-480 THzrnrngulrn~ 565-590 nmrn~ 530-510 THzrnrngr�nrn~ 520-565 nmrn~ 580-530 THzrnrncyanrn~ 500-520 nmrn~ 600-580 THzrnrnbl�rn~ 450-500 nmrn~ 670-600 THzrnrnindigorn~ 430-450 nmrn~ 700-670 THzrnrnvioletrn~ 380-430 nmrn~ 790-700 THzrnrnrnrnSpektrets frekvenser udenfor vore �jnes synsopfattelse, kaldes ultraviolet eller UV (b�lgel�ngder mindre end ca. 380 nm) og infrar�d, kortb�lget-IR (eng. near-IR) eller bare IR (b�lgel�ngder st�rre end ca. 740 nm). Selvom om vi ikke kan se IR, kan vores huds varmef�lsomme receptorer m�rke den del af den kortb�lgede-IR str�ling, som i huden omdannes til langb�lget-IR (varme). Vi kan ikke opfatte UV str�ling, men m�rke dens senere virkning i form af solbr�ndthed eller solskoldning. Nogle dyr, som f.eks. bier kan se UV str�ling, mens andre f.eks. klapperslanger kan se langb�lget-IR.rnrnElektromagnetisk str�ling udbredes med en endelig hastighed i vacuum. Selv iagttagere i bev�gelse, i forhold til en lyskilde, vil m�le den samme endelige hastighed - nemlig lysets hastighed i vacuum c:rnrnc = 299.792.458 meter per sekund. rnrnN�r lys passerer gennemsigtige medier som f.eks. luft, vand eller glas, vil lysets hastighed i mediet v�re langsommere og har her kortere b�lgel�ngde end i vacuum. I medieovergangene vil lyset blive refrakteret.rnrnStudiet af vekselvirkningen mellem lys og stof ben�vnes optik.rnrn==M�ling af lys==rnF�lgende kvantiteter og enheder anvendes til at m�le lys:rn*lys temperaturrn*belysning (eng. illuminance) (SI enhed: lux)rn*lysstr�m (eng. flux) (SI enhed: lumen)rn*lysstyrke (eng. intensity) (SI enhed: candela)rnrn==Lys kilder==rn*termisk str�ling (ogs� sortlegeme-str�ling) rn**gl�dep�rerrn**Solens sollysrn**gl�dende partikler i flammer (se ild)rn*atomiske spektrale emission (emissionslinier kan enten v�re stimuleret eller spontan)rn**laser og maser (stimuleret emission)rn**lysdiodern**gasudladningslamper (neon-skilte, kviks�lv-lamper, osv.)rn**flammer (lys fra selve de varme gasser, se ogs� ovenfor)rn*acceleration af frie ladede partikler (f.eks. elektroner)rn**cyclotronstr�lingrn**Bremsstrahlung-str�lingrn**Cherenkov-str�lingrn*fluorescensrn*phosphorescensrn**katodestr�ler�r (eng. eng. Cathode Ray Tube, CRT)rn*bioluminescensrn*sonoluminescensrn*triboluminescensrn*radioaktivt henfaldrn*partikel-antipartikel-annihilationrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Ingeni�ren, 19/08/01 F�rste hvide lysdiode \"...Effekten skyldes en s�rlig form for eksitation f�rst opdaget i 1994...De resulterende elektron-hul par, der nu omfatter begge molekyler, henfalder ved udsendelse af fotoner, hvis b�lgel�ngder d�kker hele det synlige spektrum... levetid vil v�re mange gange st�rre end elektriske p�rers... (App. Phys. Let. 30/7-01)\" rnrn==Eksterne adresser==rn*Altair - Exploring the Electromagnetic Spectrum, The Known Spectrum, an explorer's maprn*Adobe: light colortheory", "user": "Glenn", "timestamp": "20030401191426", "length": 56, "is_new": 1}
{"page_id": 1358, "title": "Brasilien", "text": "nl:Brazili� es:Brasil no:Brasil en:BrazilrnrnBrasilien er et portugisisk talende land i Sydamerika med Brasilia som hovedstad. De st�rste byer er Sao Paulo og Rio de Janeiro. Andre v�sentlige byer er Belem, Fortaleza, Manaus Goania, Belo Horizonte, Porto Alegre, Salvador, Recife, Anapolis, og Curitiba. Brasilien er n�sten p� st�rrelse med USA og er rig p� naturlige resourcer. Rigdommen er dog sk�vt fordelt.rnrnrnRepublica Federativa do BrasilrnrnrnBillede:Brasilien_flag_medium.pngrnBillede:Brasilien_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: UkendtrnOfficielt sprog PortugisiskrnHovedstad BrasiliarnRegeringslederLuiz Inazio Lula de SilvarnAreal - Total - heraf vandAreal 5 8.511.965 km� 55.455 km� rnBefolkning rn - Total (2002est) rn - Pr. km� St�rrelse 5rn 176.029.560rn 20,7/km� rnUafh�ngighedDato fra Portugal 7. september 1822rnValuta RealrnTidszone UkendtrnNationalmelodi UkendtrnInternetdom�ne.BRrnInternational tlfkode55rn", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304151643", "length": 207, "is_new": 0}
{"page_id": 1361, "title": "Bolivia", "text": "er et land i Sydamerika med gr�nser til Brasilien i nord og vest, Paraguay og Argentina i syd, og Chile og Peru i �st.rnrnrnRepublica de BoliviarnrnrnBillede:Bolivia_flag_medium.pngrnBillede:Bolivia_coat.gifrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: IngenrnOfficielt sprog Spansk, Quechua, AymararnHovedstad La Paz, Sucre1rnRegeringslederGonzalo S�nchez de LosadarnAreal - Total - heraf vandAreal 27 1.098.580 km� 1,4% rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km� St�rrelse 85rn 8.300.463 rn 8/km� rnUafh�ngighed6. august 1825rnValuta BolivianornTidszone UTC -4rnNationalmelodi Bolivianos, El Hado PropiciornInternetdom�ne.BOrnInternational tlfkode591rn(1) La Paz er regerings�de, Sucre er juridisk hovedstadrn", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304150459", "length": 115, "is_new": 0}
{"page_id": 1364, "title": "Bledius", "text": "En bledius er en 4-5 mm lang bille. Den lever bl.a. ved Vadehavet. En bledius laver et hul (r�r) i sandbunden, her graver den sig ned, og i r�ret laver den nogle sm� blinde gange ud til siderne. I de blinde gange l�gger den �g. N�r det bliver h�jvande lukker den hullet foroven, s� den selv og �ggene ikke drukner.rnrnBledius er en rasper, en rasper lever af alger, algerne sidder fast p� sandkornene. En bledius er meget sv�r at f� �je p�, men hvis man ser godt efter, kan man se sm� huller i sandbunden, hvor den har sin hule. Bledius kan blive �dt af vadefugle.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Troels Hansen, Christina og Morten, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030115182915", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1365, "title": "Blish�ne", "text": "Blish�nen (Fulica atra) er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes ved s�er og vandl�b. Den bliver op til 40 cm lang, og den �nder som andre fugle ved hj�lp af lunger.rnrnBlish�nen dykker efter f�de p� lavt vand og �der vandplanter, sm� muslinger, insekter og snegle, men den gr�sser ogs� p� land. Den g�r og sv�mmer som en and, men har brede kl�er, s� den ikke falder i vandet.rnrnDen laver sin rede af vandplanter. Dens unger er brunlige, s� de er sv�rere at f� �je p� mellem vandplanterne. Da blish�nen bor p� vandplanterne eller mellem sivene, har den sv�rt ved at lette, n�r den skal flyve.rnrnDens fjender er mosegrise, vandrotter, r�ve, gedder og j�gere. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "videnskabeligt navn", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430154854", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 1366, "title": "Blomsterflue", "text": "Blomsterfluen er et 6 mm langt insekt. Blomsterfluen s�tter sig p� en blomst f.eks. rejnfan, eller k�llingetand der er gul som blomsterfluen, s� den ikke s� let bliver set, ruller sugesnablen ud og begynder at suge nektar til sig. Den har 6 ben som andre insekter og er gul og gr� med mange, mange brune �jne. Der er ogs� et lidt lyser�dt farvet sk�r i vingerne, den bev�ger sig ved hj�lp af vingerne og lidt med bagdelen, n�r den flyver. Den kan svirre s� hurtigt med vingerne, at det ser ud, som om den st�r helt stille i luften.rnrnHvis det er en han, er dens fjender andre hanner, bier og edderkopper, hvis det er en hun, er det kun bier og edderkopper.rnrnBlomsterfluen lever kun af plantesaft, men mange - ogs� dens fjender - lader sig narre af, at den ligner en hveps, der kan stikke.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "den bev�ger sig via vingerne -> den bev�ger sig ved hj�lp af vingerne", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214132450", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1367, "title": "Bl�musling", "text": "Bl�muslingen kan blive ca. 10 cm lang, men de fleste er mindre. Nogle kalder dem p�lemusling. Der lever mange p� lavt vand ved Vadehavet. De samler sig i banker. Der kan v�re 12.000 p� en m2 ved Vadehavet, hvor der er rigtig mange alger, bl�muslingens f�de. Bl�muslinger lever i klynger p� havbunden, men de sidder ogs� p� p�le, sten og h�fder. De fleste lever, hvor vandet er roligt, men de har det godt, hvor vandet er iltet, f. eks. ved tidevandet. Bl�muslingen �nder ved g�ller.rnrnBl�muslingen beskytter sig mod fjender ved kalkskallerne, som den kan lukke fast sammen med en st�rk muskel. Men strandkrabben og s�stjernen har kr�fter nok til at tvinge skallerne fra hinanden og �de bl�muslingen. Mange fisk lever af bl�muslingeyngel, og nogle vadefugle, m�ger og �nder �der bl�muslinger.rnBl�muslingen selv spiser plankton og mikroskopiske planter og dyr fra havet. N�r den ligger i sandet, har den et suger�r, som den suger og filtrerer plankton med. En bl�musling kan l�gge 5-12 mio �g. De sm� muslinger l�gger 5 mio �g og en stor 12 mio!rnrnEn bl�musling har nogle h�ftetr�de, ogs� kaldet bysustr�de, og dem bruger den til at kl�be sig fast p� forskellige ting, f.eks. sten. Den har en kirtel inde i kroppen, der laver dem, og det er n�dvendigt for bl�muslingen at have kl�betr�de, for hvis den ikke sidder fast p� noget, s� bliver den smadret mod br�ndingen.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Jensen, Jeppe og Louise, Kathrine og Henrik, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030115184235", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1370, "title": "M�n", "text": "M�n er en � i Gr�nsund ud for Sydsj�llands kyst. �en er kendt for sin natursk�nhed, gode badestrande, kirker med kalkmalerier og er hjemsted for M�ns Klint. M�ns hovedby Stege, har et af de mest velbevarede f�stningsanl�g i Norden. Bag voldanl�gget gemmer sig et autentisk k�bstadsmilj�.rnrn*Areal: 23.747 hektar (240 km2)rn*Befolkningst�thed: 49 pr. km� (landsgennemsnit: 123)rn*Befolkning: 11.734 personerrnrn----rnKilder/henvisningerrn* Lexopenrn* http://www.moenkom.dk/", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030115203013", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 1371, "title": "Ilt", "text": "eo:Oksigeno es:Ox�geno pl:Tlen (pierwiastek) fr:Oxyg�ne nl:Zuurstof en:OxygenrnrnIlt (oxygen) er et grundstof, ved atmosf�risk tryk er det p� gasform. Det meste som almindelige ilt-molekyler med to ilt-atomer (O2), men ogs� lidt som ozon med tre ilt-atomer (O3).rnrnDet st�r listet som nr. 8 i det periodiske system.", "comment": "Tilf�jelse af de to former alm. ilt og ozon.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501124222", "length": 191, "is_new": 0}
{"page_id": 1372, "title": "Carbon", "text": "en:Carbon es:Carbono eo:Karbono pl:W%EAgiel fr:Carbone nl:Koolstof da:KulstofrnrnCarbon (ogs� kaldet Kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system. Symbol C. Grundstoffet findes i to former grafit og diamant. Carbon er den vigtogste bestanddel de stoffer, der arbejdes med i organisk kemi.", "comment": "Henvisning til organisk kemi", "user": "Rune", "timestamp": "20030514210819", "length": 131, "is_new": 1}
{"page_id": 1373, "title": "Jod", "text": "en:Iodine pl:JodrnJod (ogs� kaldet Iod) er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system. Symbol J.rnrnI daglig tale bruges jod om jodspiritus. Se ogs� b�rnejod.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426210748", "length": 55, "is_new": 1}
{"page_id": 1377, "title": "Jan Guillou", "text": "Svensk forfatter (f�dt 1944).rnrnMest kendt for sin Krimiserie om spionen Carl Hamilton og for Middelaldertriologien om Tempelridderen Arn.rnrnUdover at at v�re forfatter er han en ivrig debatt�r i de svenske dagblade og udtaler sig gerne om tabubelagte og kontroversielle emner.rnrnrnKrimiserien om Carl Hamilton:rn1. Kodenavn: Coq Rouge (1986)rn2. Den demokratiske terrorist (1987)rn3. I nationens interesse (1989)rn4. Dine fjenders fjende (1989)rn5. Den agtv�rdige morder (1990)rn6. �je for �je (1991)rn7. Ingen mands land (1992)rn8. Den tabte sejr (1993)rn9. I Hendes Majest�ts tjeneste (1994)rn10. En borger h�vet over enhver mistanke (1995)rn11. Hamlon (1995)rnrnrnHistorien om Arn:rn1. Vejen til Jerusalem (1998)rn2. Tempelridderen (2000)rn3. Riget ved vejens ende (2000)rn4. Arven efter Arn (2001)", "user": "Bjoarn", "timestamp": "20030116181701", "length": 95, "is_new": 0}
{"page_id": 1379, "title": "Bl�ksprutte", "text": "en:SquidrnBl�ksprutte, ottearmetrnrnDen otte-armede bl�ksprutte er almindelig langs de vesteurop�iske kyster lige fra Danmark i nord til Portugal i syd. Den findes ogs� i Middelhavet. Den lever mest p� havbunden, hvor den kan gemme sig og lure efter f�de, men sj�ldent p� dybere vand end 200 m. Dens kappes l�ngde er 50 cm, dens totall�ngde kan blive op til det dobbelte. Kroppen er �ggeformet, og hovedet er smallere end kroppen.rnrnDen bruger sine lange fangarme til at tr�kke sig frem med og til at fange sit bytte med. De otte arme er omtrent af samme l�ngde og dobbelt s� lange som kroppen. Bl�ksprutten har ikke noget skelet, den best�r kun af bl�ddele, bortset fra dens mund, der sidder midt mellem dens mange arme og ligner et meget skarpt papeg�jen�b. Den fanger sit bytte ved at lamme det med spyt fra sine giftkirtler.rnrnBl�kspruttens f�de best�r af krebsdyr som krabber og rejer, og den kan ogs� tage hummere og d�de dyr. Den kan selv blive bytte for torsk og havtaske, der finder f�de ved havbunden som bl�ksprutten selv. Somme tider lykkes det den at flygte, for hvis bl�ksprutten f�ler sig truet, spr�jter den en m�rk v�dske ud i vandet for at forvirre fjenden.rnrnBl�ksprutte, tiarmetrnrnDen ti-armede bl�ksprutte lever bl.a. i danske farvande overalt, hvor den kan finde f�de. Den er et fritsv�mmende bl�ddyr. Dens mund er et n�b, der sidder inde mellem dens arme. Inden i dens bl�de krop har den bl.a. g�ller, hjerte og en bl�ks�k. Bl�ksprutten har to store �jne. Den skider, spr�jter bl�k og spr�jter det luftfiltrerede vand ud samme sted.rnrnDen ti-armede bl�ksprutte jager i stimer. Den lever af fisk og snegle, som den griber med de lange fangarme med sugekopper p�. Nogle gange forf�lger den sit bytte helt op over overfladen. Den sv�mmer meget hurtigt pga. den slanke, str�mlinede krop.rnrnDens fjender er s�ler, havfugle, tandhvaler og mennesker. rnrnSe ogs� Kolosbl�ksprutte og K�mpebl�ksprutte.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "fangearme -> fangarme", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030504105626", "length": 85, "is_new": 0}
{"page_id": 1381, "title": "Bl�retang", "text": "Bl�retang er brunt, og har en l�deragtig overflade. Planten er almindelig ved alle Danmarks kyster, den vokser helst p� lavt vand p� op til fem meters dybde. Bl�retangen bliver ikke s� let slidt i stykker af br�ndingen og kan t�le at blive t�rlagt ved lavvande. Den udt�rrer omkring efter�ret. Bladene er fra tyve cm, op til firs cm lange.rnrnMan ser tit bl�retangen har sat sig fast p� en lille sten, det g�r den med en h�fteskive, den har. Tangen holder sig oppe i vandet ved hj�lp af nogle luftbl�rer, der sidder to-og-to fire-fem cm fra spidsen af tangens blade. I mods�tning til andre planter, har bl�retangen ingen rod, den lever i vand, og optager ilt og sollys gennem overfladen p� bladet. I gamle dage brugte man bl�retangen til at helbrede sygdomme i tarmene og i maven.rnrnForskellige fisk har ogs� gavn af bl�retang, de finder f�de, l�gger �g, og skjuler sig i tangen. Posthornsormen \"bor\" p� bl�retangen.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Madsen og Troels Pedersen, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030116194706", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 1382, "title": "Bogfinke", "text": "Bogfinken er en af de almindeligste fugle i Danmark. Hannen har bl�gr� pande og nakke, brystet og kinderne er lysebrune, ryggen er r�dbrun, den har hvidt p� vinger og halen, hunnens overside er olivenbrun og undersiden lysere gr�brun. Den bygger rede n�sten alle steder, hvor der er spredte tr�er, men den yngler ikke i t�t skov. Den vil helst v�re i b�getr�er og buske.rnrnDen danske dyrepsykolog Holger Poulsen har studeret bogfinkernes stemmeforr�d og fundet ud af, at bogfinker kan synge 13 forskellige sange. Sangen er meget karakteristisk, den best�r af en trille, der s�tter tempo p� og afsluttes af en slutstrofe, det s�kaldte \"slag.\" Man siger, at bogfinken synger \"De�-de�-de�-de�-de�-ka�-je�-si�-li�-s� -tit -de�-ska�-v�r�.\" En bogfinke-han er ikke f�dt med sin sang. Bogfinke-hannen kan kun l�re trillen ved at h�re efter andre bogfinke-hanner, inden den er blevet 13 m�neder gammel. Bogfinkens sprog er forskelligt fra egn til egn, for den synger med dialekt. Det betyder, at den har en sang i en egn, og den har en anden sang i en anden egn. Bogfinkens lokkestemme \"fink-fink\" har givet navn til hele finkefamilien. F�rste del af dens navn fort�ller, at den spiser b�getr�ernes frugter, bog.rnrnOm efter�ret samles bogfinkerne i store flokke bl.a. p� stubmarkerne.rnrnDen spiser for det meste fr�. Dens fjender er dueh�gen og t�rnfalken, og den er typisk i et omr�de hvor der er en b�kken i n�rheden.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kenneth Jerl�v, Pernille og Michael, 7.klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030116195157", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 1383, "title": "Bog", "text": "bog er b�gens frugt. Olden bruges som synonym for bog.rn----rnEn bog er en samling papirer med tekst p�, se ogs� litteratur.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030508082747", "length": 89, "is_new": 0}
{"page_id": 1387, "title": "Brisling", "text": "Brislingen ligner sild meget, men kan kendes p� bugens r�kker af k�lsk�l, som hos brisling stikker frem med en skarp spids, s� midten af bugen ser savtakket ud. Derfor kaldes brislingen ogs� skarpsild. Brislingen har mindre �jne og st�rre sk�l end silden, og hos brislingen sidder bugfinnerne forholdsvis l�ngere fremme end sildens. Den st�rste brisling er 20 cm, men det mest normale er 8-12 cm. Den lever i 150 m dybde, og f�den er sm�sild. Den h�jeste alder for en brisling er ca. 7 �r. Man kigger p� en fisks ringe p� sk�llene, jo flere ringe, jo �ldre er fisken. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Troels Hansen, Christina og Morten.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030116204219", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 1389, "title": "Albaniens flag", "text": "of AlbaniarnrnBillede:Albanien_flag_stort.pngrnFlagets st�rrelsesforhold: 5:7rnrnDet nationale albanske flag er et flag med en r�d grundfarve og en sort tohovedet �rn i midten. Det kommer fra det lignende segl for Gjergj Kastriot Skanderberg, som er en albaner fra det 15. �rhundrede, som ledede en revolte mod det Ottomanske Rige. Denne revolte f�rte til en kort uafh�ngighed i Albanien fra 1433 til 1478. Det nuv�rende flag blev officielt indf�rt den 7. April 1992, men tidligere albanske stater som konged�mmerne og den efterkrigs kommunistiske stat brugte lignende flag. Konged�mmerne havde \"Skanderbegs hjelm\" over �rnen og kommunisterne en r�d stjerne med en gul omkreds.", "comment": "en albaner ...  som ledte en revolte ->  en albaner ...  som ledede en revolte", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214121611", "length": 68, "is_new": 0}
{"page_id": 1390, "title": "Ad acta", "text": "Henl�gge som afgjort.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103209", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1391, "title": "Ad hoc", "text": "Til dette form�l.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103231", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1392, "title": "Ad hominem", "text": "Almen fattelig.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103259", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1393, "title": "Ad infinitum", "text": "I det uendelige.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103314", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1394, "title": "Ad interim", "text": "Indtil videre, forel�big.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103332", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1395, "title": "Ad libitum", "text": "Efter behag. Efter tykke, efter sk�n eller lyst.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103349", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1396, "title": "Ad litteram", "text": "Bogstaveligt.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103405", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1397, "title": "Ad modum", "text": "Efter skik og brug.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103427", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1398, "title": "Ad notam", "text": "Til efterretning.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103456", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1399, "title": "Ad undas", "text": "Til grunde.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103515", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1400, "title": "Ad usum Delphini", "text": "Udgave af en bog, hvori \"anst�delige\" udtryk eller afsnit er fjernet; til brug for mindre�rige, uanst�delig.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210132921", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1401, "title": "ADA", "text": "programming languagees:ADAfr:Adapl:AdarnrnADA er et programmeringssprog. ADA er en videreudvikling af Pascal der var f�stet stor lid til i 1970'erne og 1980'erne. ADA er et programmeringssprog der blev defineret af det Amerikanske Forsvarsministerium, DoD (Department of Defense), og det var tanken at al software til milit�ret skulle udvikles i dette sprog. Udviklingen har dog indhentet ADA og sproget fik aldrig den alt overskyggende dominans som det var sp�et. DoD har ogs� sl�kket p� sine krav p� dette felt.rnADA er opkaldt efter matematikkeren og opfinderen Charles Babbages' gode ven og kollega Lady Ada Lovelace, der i �vrigt var datter af digteren Lord Byron. Charles Babbage anses af mange for at v�re opfinderen af computeren. Charles Babbage beskrev, i 1800 tallets Victorianske England, en dampdrevet mekanisk computer kaldet \"The Difference Engine\", og det har vist sig at den faktisk ville have virket. rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "et programmerings sprog -> et programmeringssprog", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210125027", "length": 63, "is_new": 0}
{"page_id": 1402, "title": "Adad", "text": "Stormens gud (babylonisk-assyrisk).rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103620", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1403, "title": "Adagio", "text": "Langsomt.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103638", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1404, "title": "Adagium", "text": "Adagium (flertal: adagia) betyder \"tankesprog\".rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030506114653", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1405, "title": "Adaktion", "text": "Tvang.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103705", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 1406, "title": "Adam Gottlob Oehlenschl�ger", "text": "OehlenschlagerrnrnAdam Gottlob Oehlenschl�ger (1779-1850), dansk digter og forfatter af skuespil. Oehlenschl�ger har blandt andet skrevet Danmarks folkelige nationalsang Der er et yndigt land og Guldhornene.rnrnrn==Biografi==rnAdam Gottlob Oehlenschl�ger blev f�dt d. 14. november 1779.rnrnHan fors�gte sig i �rene 1797-1799 som skuespiller, men uden held. Han fortsatte sin skolel�sning, og fik i 1800 adgangseksamen til K�benhavns Universitet, hvor han begyndte p� jurastudiet.rnrnAdam Gottlob Oehlenschl�ger d�de d. 20. januar 1850.rnrnBillede:Adam Gottlob Oehlenschl�ger.jpgrnrnStatue af Adam Gottlob Oehlenschl�ger i Frederiksberg Have.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302131608", "length": 213, "is_new": 0}
{"page_id": 1408, "title": "Adamant", "text": "St�lh�rd, af st�l, ub�nh�rlig.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103814", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1409, "title": "Adaptation", "text": "Det at tilpasse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103834", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1410, "title": "Adaptere", "text": "Tilpasse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103849", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1411, "title": "Adcitation", "text": "Indst�vning af tredjemand.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103902", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1412, "title": "Addatur", "text": "Hertil f�jes.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103920", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1413, "title": "Addenda", "text": "Till�g, bilag.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117103947", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 1414, "title": "Addend", "text": "Tal, der l�gges til.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104012", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1415, "title": "Addere", "text": "L�gge sammen, -til, tilf�je.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104029", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1416, "title": "Addicere", "text": "Tilkende.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104050", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1417, "title": "Addiktion", "text": "Tilkendelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104107", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1419, "title": "Additament", "text": "Till�g.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104142", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1420, "title": "Addition", "text": "Sammenl�gning.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104156", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1421, "title": "Additionel", "text": "Till�gs-.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104215", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1422, "title": "Additiv", "text": "Tils�tningsstof.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104230", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1423, "title": "Adelaide", "text": "Australsk by.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104248", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1424, "title": "Ademption", "text": "Fratagelse, ber�velse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104305", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1425, "title": "Aden", "text": "Aden har flere betydninger:rnrn* Aden er et medicinsk fagudtryk som betyder kirtel. Ordet optr�der ofte som pr�fiks, som f. eks. i adenitis (kirtelbet�ndelse).rnrn* Aden er en havneby i Yemen ved det r�de havs udmunding.", "comment": "en medicinsk fagterm -> et medicinsk fagudtryk ; prefix -> pr�fiks", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030408065051", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1426, "title": "Adenitis", "text": "Kirtelbet�ndelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104346", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1427, "title": "Adenoid", "text": "Kirtelagtig.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104403", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1428, "title": "Adeps", "text": "Talg.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104423", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1429, "title": "Adept", "text": "Guldmager, sortekunstner, kunstforstandig, velbevandret.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104451", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1430, "title": "Aderton", "text": "De 18 i det svenske akademi.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104521", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1431, "title": "Adheritere", "text": "Testamentere til.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104536", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1432, "title": "Adhibere", "text": "Bruge, r�dsp�rge.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104557", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1433, "title": "Adhibition", "text": "Anvendelse, konsultation.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104621", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1434, "title": "Adhortation", "text": "Det at opmuntre.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104641", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1435, "title": "Adhortere", "text": "Opmuntre, formane.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104659", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1436, "title": "Adh�rere", "text": "Vedh�nge.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104717", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1437, "title": "Adh�rens", "text": "Vedh�ng, sammenvoksning.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104734", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1438, "title": "Adh�sion", "text": "Vedh�ngs kraft.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104749", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1439, "title": "Adh�siv", "text": "Vedh�ngende, kl�bende.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104807", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1440, "title": "Adiafan", "text": "Uigennemsigtig.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104827", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1441, "title": "Adiafora", "text": "Neutrale uvirksomme l�gemidler.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104850", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1442, "title": "Adiarrhoe", "text": "Forstoppelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104906", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1443, "title": "Adiastasi", "text": "Guddommelig allestedsn�rv�relse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104921", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1444, "title": "Adieu", "text": "Farvel.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104939", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1445, "title": "Adipid", "text": "Fed.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117104955", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1446, "title": "Adipositet", "text": "Fedme, fedtsyge.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105011", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1447, "title": "Adip�s", "text": "Fed, fedtet.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105032", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1448, "title": "Adirato", "text": "Heftigt.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105047", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1449, "title": "Adjacent", "text": "Tilst�dende, tilgr�nsende.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105103", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1450, "title": "Adjektion", "text": "Tilf�jelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105117", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1452, "title": "Adjektivisk", "text": "Till�gsagtig.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105153", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1453, "title": "Adjudant", "text": "Hj�lpeofficer.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105211", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1454, "title": "Adjudantur", "text": "Adjudantembede, overkommandoens kontor.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215112623", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1455, "title": "Adjudicere", "text": "Tilkende.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105313", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1456, "title": "Adjudikation", "text": "Retslig tilkendelsesdom.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105334", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1457, "title": "Adjunkt", "text": "Fast ansat gymnasiel�rer.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105352", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1458, "title": "Adjuration", "text": "Beedigelsernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105411", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1459, "title": "Adjurere", "text": "Bekr�fte ved ed, besv�rge, b�nfalde.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105434", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1460, "title": "Adjutor", "text": "Hj�lper.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105451", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1461, "title": "Adjutorium", "text": "Hj�lp, hj�lpemiddel.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310120840", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1462, "title": "Adj�", "text": "(egentlig adieu) farvel.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105537", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1463, "title": "Administration", "text": "Forvaltning, styre, v�rge, r�gt.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105555", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1464, "title": "Administrativ", "text": "1. Forvaltende.rn2. Justitsministeriel (afg�relse).rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105617", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1465, "title": "Administrator", "text": "Disponent, bestyrer.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105642", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1466, "title": "Administrere", "text": "Styre, r�gte, forvalte, uddele.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117105659", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1467, "title": "Admirabel", "text": "Admirabel er latin for beundringsv�rdig.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "'''Admirabel''' er [[latin]] for beundringsv�rdig.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030223164528", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 1468, "title": "Addis Ababa", "text": "AbabarnrnAddis Ababa (ogs� Adis Abeba) er hovedstad i Etiopien. Navnet betyder ny blomst. Byen ligger i 2440 meters h�jde ved foden af Entoto-bjerget og havde i 1994 ca. 2 mill. indbyggere. I dag har den cirka 4 millioner indbyggere. Byen blev grundlagt i 1887 af kejser Menelik II.rnrnEn nationalt universitet, Addis Ababa University, blev grundlagt i byen i 1961.rnrnOrganisationer med hovedkvarter i Addis Ababa:rn* FN's �konomiske kommission for Afrika (United Nations Economic Commission for Africa)rn* Organisationen for Afrikas enhed (Organization of African Unity)", "comment": "Mount Entoto -> Entoto-bjerget", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213101353", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 1469, "title": "A bene placito", "text": "Efter behag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117132445", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1470, "title": "A calorato", "text": "Med varme, inderligt.rnrnKilder/henvisningerrn*LexopenrnrnSk�nt a calorato findes i flere danske ordb�ger (allerede hos Meyer i 1878), m� der n�res tvivl om udtrykkets eksistens. Rent sprogligt er kombinationen af en pr�position (a) med et adjektiv (calorato) p�faldende. Endvidere har omfattende unders�gelser ikke f�rt til at udtrykket er fundet anvendt nogetsteds.rnrnIndtil andet fremkommer, m� det derfor formodes at der foreligger en forvanskning (h�re- eller huskefejl) af det italienske ord accalorato, som betyder \"br�ndende, lidenskabelig\".", "comment": "Wiki", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030326194219", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 1471, "title": "A cappella", "text": "Flerstemmig korsang uden instrumentel ledsagelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wiki", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030326194308", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 1472, "title": "A Capriccio", "text": "Efter behag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117132616", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1473, "title": "� condition", "text": "P� vilk�r. Med ret til returnering (af usolgte varer).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117132738", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1474, "title": "A conto", "text": "Afdragsvis, p� forskud eller l�bende regning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wiki", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030326194447", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 1475, "title": "A deux mains", "text": "Toh�ndigt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117132827", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1476, "title": "A discretion", "text": "Efter behag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117132848", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1477, "title": "A jour", "text": "Op til dato.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117132927", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1478, "title": "� la", "text": "I smag med, (lige)som.rnrnUdtrykket � la st�r for � la mani�re (de), eller � la fa�on (de).rnMan kan skrive for eksempel � la Ewald, mindre korrekt: � l'Ewald.", "comment": "navneord med sm�t", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030223163625", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 1479, "title": "A la broche", "text": "Fransk for Spidstegt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wiki", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030326194650", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 1480, "title": "� la carte", "text": "Efter Spisesedlen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117133027", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1481, "title": "� propos", "text": "Det er sandt, mens vi taler om det, mens jeg husker det.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117133043", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1482, "title": "� tempo", "text": "Samtidig skudafgivelse fra to eller flere j�gere til samme stykke vildt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117133104", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1483, "title": "A-38", "text": "A-38 er et syrnet m�lkeprodukt, som best�r af 90% tykm�lk og 10% acidophilusm�lk.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030117214348", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 1484, "title": "Aachen", "text": "By i Tyskland. P� fransk Aix-la-Chapelle. Byen var Karl den stores residensby, og den har en domkirke fra omkring �r 800.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310094958", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1485, "title": "Ab", "text": "Fra, fra og med.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117133158", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1486, "title": "Ab hinc", "text": "Fra da af.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117133217", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1487, "title": "Ab initio", "text": "Fra begyndelsen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117133235", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1488, "title": "Ab origine", "text": "Oprindeligt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117133258", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1489, "title": "Ab ovo", "text": "Fra begyndelsen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117133314", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1490, "title": "Admiralitet", "text": "Orlogsr�d, marineministerium, admiralstaben.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117142146", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1491, "title": "Admiralskib", "text": "Det skib i fl�den, den kommanderende admiral befinder sig p�, betegnes admiralskib. Dette skib er ogs� fl�dens flagskib.", "comment": "Lidt forklaring", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030407120832", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1492, "title": "Admission", "text": "Det at admittere, give adgang, optage.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145256", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1493, "title": "Admonere", "text": "Formane.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145320", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1494, "title": "Admonition", "text": "Formaning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145341", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1495, "title": "Adnotation", "text": "Anm�rkning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145401", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1496, "title": "Adnotere", "text": "Vedtegne, optegne.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145429", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1497, "title": "ADO", "text": "Database Objects. ADO er Microsofts COM baserede database teknologi, der definerer en standard for universiel adgang til strukturede data, herunder SQL databaser, komma- separerede filer, tekstfiler, regneark et cetera. ADO er et, tiltr�ngt, fors�g p� at samle tidligere teknologier som DAO, RDO, ODBC og OLEDB.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030117221638", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 1498, "title": "Adolescens", "text": "Ynglinge�r.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145505", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1499, "title": "Adonis", "text": "Gudesk�n yngling. (Afrodites elskede).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223102649", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1500, "title": "Adoptere", "text": "Antage som sit eget. Kn�s�tte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145550", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1501, "title": "Adoption", "text": "Tilegnelse, kn�s�ttelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145609", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1502, "title": "Adoptiv", "text": "Sted-, stif-.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145631", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1503, "title": "Adoptiv-Barn", "text": "Fosterbarn.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145651", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 1504, "title": "Adorabel", "text": "Tilbedelsesv�rdig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145712", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1505, "title": "Adorant", "text": "Tilbeder.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145734", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1506, "title": "Adoration", "text": "Tilbedelsernrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145753", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1507, "title": "Adorere", "text": "Forgude.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145811", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1508, "title": "ADP", "text": "Forkortelse for Adenosin DiPhosphat. Omdannelse af ADP til ATP (Adenosin TriPhosphat) er af afg�rende betydning ved oplagringen af den lysenergi, som er blevet absorberet ved fotosyntese.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "DiphosPhat -> DiPhosphat", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223102938", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1509, "title": "Adrenalin", "text": "1. Et hormon.rn2. L�gemiddel, der tr�kker blodkarrene sammen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tilfoejet link til hormon", "user": "193.88.249.180", "timestamp": "20030226125804", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 1510, "title": "Adressant", "text": "Afsender.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145916", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1511, "title": "Adressat", "text": "Modtager.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117145935", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1512, "title": "Adresse", "text": "Udskrift, henvendelse, bop�l, h�jtidelig henvendelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150140", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1513, "title": "Adressere", "text": "Henvende, stile, forsyne med adresse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150206", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1514, "title": "Adr�t", "text": "Rask, v�ver, smidig (letvindt), beh�ndig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150227", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1515, "title": "Adsorption", "text": "Luftarters og v�skers vedh�ngskraft ved faste stoffer.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150244", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1516, "title": "Adstringerende", "text": "Sammensnerpende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150301", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1517, "title": "Adulation", "text": "Smiger.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150316", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1518, "title": "Adulatorisk", "text": "Smigrende, slesk.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150341", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1519, "title": "Adulere", "text": "Smigre.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150356", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1520, "title": "Adult", "text": "Engelsk for voksen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150420", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1521, "title": "Adulteration", "text": "Forfalskning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150440", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1522, "title": "Adulterium", "text": "�gteskabsbrud, utroskab.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150458", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1523, "title": "Adumbration", "text": "Skitse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150514", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1524, "title": "Adumbrere", "text": "Skitsere.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150531", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1525, "title": "Advent", "text": "De fire s�ndage f�r jul. 1. s�ndag i advent er kirke�rets nyt�rsdag og har et s�rlig festligt pr�g.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150552", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1526, "title": "Adventister", "text": "Sekt, der venter Kristi genkomst.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150612", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1527, "title": "Adverbium", "text": "Biord.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150631", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1528, "title": "Adverbiel", "text": "Biordsagtig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150701", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1529, "title": "Adversativ", "text": "Mods�ttende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150745", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1530, "title": "Adversitet", "text": "Modgang.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150815", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1531, "title": "Advis", "text": "Melding, vink, praj, underrettelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150832", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1532, "title": "Advisere", "text": "Melde, underrette, notificere, minde om termins udl�b eller lignende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150852", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1533, "title": "Advokat", "text": "Sagf�rer.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150910", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1534, "title": "Advokatur", "text": "Sagf�rers embede, - virke i en sag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150937", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1535, "title": "Adynami", "text": "Kraftl�shed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117150955", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1536, "title": "Adynamisk", "text": "Sv�kket, svag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030117151018", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1541, "title": "Bugsv�mmer", "text": "Bugsv�mmeren er 15-16 millimeter og er den st�rste i Danmark af bugsv�mmer. De andre er: rygsv�mmer, sk�jtel�ber og skorpiont�ge. Den lever i stille vand som i s�er og �er. N�r den skal \"snakke\" gnider den forl�ret mod kanten af hovedet. Den spiser alger og planteaffald. N�r den skal have luft stikker den bagenden op til overfalden s� �nder den gennem bagenden. Den flyver godt og forlader tit vandet fordi den flytter. Den er almindelig i Danmark. Bugsv�mmeren er en t�ge og en t�ge er et insekt. Bugsv�mmerens fjender er fugle og fisk. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504170446", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 1542, "title": "Cikade", "text": "Cikaden lever af plantesaft, som den suger ud af planter, og bliver den forstyrret af sine fjender, hopper den sin vej. Den m�ler 6 mm, og p� �bel� lever den blandt andet p� marehalm og hj�lme, og vingem�nstrene varierer fra cikade til cikade. Cikaden er af den slags insekter som har n�bagtige munde, stikkende munddele og sm�, b�rsteagtige f�lehorn, og bagbenene er springben. Dens fjender er fugle. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210124610", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 1544, "title": "Baby", "text": "Sp�dbarn, nor.rn# Navlestrengen hos den nyf�dte og normale baby m�ler mellem 35 og 70 cm og indeholder en puls�re, som blodet til moderkagen str�mmer igennem samt to blodkar, hvorigennem blodet kommer tilbage til barnet.rnrnUnder en procent af nyf�dte b�rn har udelukkende de to blodkar i navlestrengen, og her ses der flere alvorlige misdannelser p� hjerte og lunger.rnEt foster efter 3. svangerskabsm�ned kaldes f�tus, f�r 3. svangerskabsm�ned kaldes det embryon.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118083915", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1545, "title": "Lexopen", "text": "Lexopen er et frit leksikon ligesom Wikipedia. Lexopen blev startet af Brian Hansen, med det form�l at der p� sigt vil blive udviklet og vedligeholdt et bredt dansk open source leksikon.rnrnLexopen er d�kket af GNU Free Documentation License, s� man kan frit kopiere alle artikler, blot man laver en kildehenvisning til Lexopen.rnMange af Lexopens artikler er allerede kopieret til Wikipedia.rnrnP� Groupcare er der oprettet en gruppe med navnet leksikon, hvor arbejdet med dannelsen af et bredt dansk open source leksikon �nskes koordineret.rnrn== Externe links ==rn* Lexopenrn* Lexopen mirrorrn* Leksikon gruppen p� Groupcare", "comment": "mirror", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030315115416", "length": 1587, "is_new": 1}
{"page_id": 1546, "title": "Babylonisk", "text": "Kaotisk, larmende, lastefuld.rnrnRefrn* Lexopen", "comment": "Fra lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118084145", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1547, "title": "Babylon", "text": "Oldtidsbyen Babylons ruiner ligger ved floden Eufrat.rnrnDer er ogs� en film ved navn Babylon 5.rnrnrnRefrn* Lexopen", "comment": "ved foden af floden Eufrats -> ved floden Eufrat", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214141501", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1548, "title": "Baccalaureat", "text": "Baccalaureat er den laveste akademiske grad ved nogle h�jere udenlandske l�reanstalter svarende til en dansk studentereksamen. I antikken var det betegnelsen for en arbejder p� et gods.rnrnrn== Kilde ==rn* Lexopen", "comment": "Lidt links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205025028", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 1549, "title": "Bacchus", "text": "Romersk gud for vinen. Svarer til den gr�ske Dionysos.rnrnRefrn* Lexopen", "comment": "Dionysus -> Svarer til den gr�ske Dionysos (link)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516074723", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1550, "title": "Bachelor", "text": "UngkarlrnrnRefrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118091055", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1551, "title": "Bacille", "text": "Stavformet bakterie.rnrnRefrn* Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216125222", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1552, "title": "Bacillus cereus", "text": "Der findes flere typer Bacillus, hvor is�r Bacillus cereus er �rsag til f�devareforgiftning. Bacillus cereus vokser indenfor temperaturomr�det 7-48 grader, men kan indimellem ogs� vokse ved 5-7 grader, s�rligt i mejeriprodukter.rnrnBacillus cereus findes naturligt i jordbunden, hvorfra den kan sprede sig til vegetabilske f�devarer. Samtidig kan bakterien danne sporer, som t�ler fuldst�ndig udt�rring. Af samme grund kan man finde bakterien i t�rre produkter som korn, mel og krydderier.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118101825", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1553, "title": "Back", "text": "M�lforsvarer i boldspil.rnrnRefrn* Lexopen", "comment": "fra lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118101915", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1554, "title": "Backfisch", "text": "Ung pige, teenager, ungt�s, pigeunge.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118103935", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 1555, "title": "Backgammon", "text": "er et Br�tspil, der spilles af to spillere og best�r af 1 spillebr�t, 2 x 15 brikker, 2 terninger (eventuelt 2 terninger til hver spiller) samt en satsningsterning.rnrn== Regler ==rnrnHver spiller har 15 brikker hver.rnrnOpstilling:rn* 2 brikker p� R�kke 1 til Venstrern* 5 brikker p� r�kke 6 til Venstrern* 3 brikker p� R�kke 2 til H�jrern* 5 brikker p� R�kke 6 til H�jrernrnBillede:Backgammon_start.pngrnrnMan har s� de brikker p� modsatte side, og tr�kker dem langs venstre og ender i h�jre side.rnrnVed spillets begyndelse kaster hver spiller een af sine terninger; den, der sl�r h�jst, begynder. Ved lige sl�s om. rnrnDen, der begynder, kaster sine to terninger og bruger det han sl�r. Se videre under tr�kkene.rnrnM�let er, at man f�rst spiller alle sine brikker til h�jre, derefter g� det ud p� at f� fjernet dem. Den, der f�rst n�r dette, har vundet. rnrn=== TR�KKENE ===rnrnMan tr�kker med en eller flere af brikkerne fra felt til felt if�lge det antal �jne, man har sl�et. Begge terningers �jne kan benyttes til at tr�kke med enten en eller to brikker. rnrnHvis en spiller kaster en PAS, d.v.s. begge terninger viser samme antal �jne, m� han tr�kke i alt 4 x dette antal �jne.rnF.eks. sl�r han 4 + 4, og han m� nu tr�kke ikke 4 + 4, men 4 x 4 felter frem. Alts� enten 1 brik 16 felter eller 4 brikker hver 4 felter, 2 brikker hver 8 felter eller 1 brik 12 felter og 1 (anden) 4 felter, tilsammen 16 felter. rnrnLinksrn* http://www.obgk.dk/diverse/regler.htmlrnrn----rnrnRefrn* Lexopen", "comment": "link engelsk, billede af start p� spillet samt lidt sm�tteri.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030118151852", "length": 55, "is_new": 0}
{"page_id": 1556, "title": "Backlist", "text": "I forlagsvirksomhed, b�ger der har konstant salg.rnrnRefrn* Lexopen", "comment": "Fra lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118124702", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1557, "title": "Bacon", "text": "Englands-Fl�skrnrnRefrn* Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118124734", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1558, "title": "Badaus", "text": "Brat, pludselig, uventet.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118124811", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1560, "title": "Dafnie", "text": "Dafnien har 4-6 par ben, og de sv�mmer med de to par f�lehorn. Dafnien er op til 5 mm lang. den kan godt lide at bo i gadek�r og damme, fordi der er nok med f�de. Den vil helst v�re i store flokke, s� f�ler den sig mere tryg mod sine fjender. Den er meget almindelig. Den lever af planteplankton. Den skaffer sig ilt fra vandet med g�ller. Dens fjender er plankton�dende dyr f.eks. skallen.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "gentagelse slettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312112240", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 1561, "title": "Dagp�fugle�je", "text": "Dagp�fugle�je har, som alle insekter, et modstandsdygtigt ydre skelet \"hudskelet.\" Kroppen er opdelt i tre afsnit: hoved, bryst og bagkrop. Hovedet har store �jne og b�rer f�lehorn, hvor der findes masser af lugte- og sanseorganer, og munddelene. Den har en lang sugesnabel, og n�r den ikke bruger den, ruller den snablen op som en urfjeder. Snablen gemmes af et par beh�rede, leddelte vedh�ng, som hedder \"palperne.\" Gennem snablen kan den opsuge flydende n�ring for eksempel fra blomsternektar eller fra kn�kkede tr�er, hvor der kommer saft ud af og ogs� fra nedfaldne frugter.rnrnBrystet b�rer to par vinger og tre par leddelte ben, og det er koden til de kraftige flyvemuskler. Hver vinge bliver mere stiv, fordi at bitte sm� r�r, som kaldes \"ribber\" g�r dem stivere. Hos alle dagsommerfugle danner ribberne en ramme om et centralt vingefelt, som kaldes \"midtcellen\" (den kaldes ogs� \"diskalcellen\" eller bare \"cellen\"). Vingens tegningsm�nster spiller en stor rolle for arts-bestemmelsen, og af hensyn til beskrivelsen af de enkelte tr�k, er det nemmest at inddele vingen i forskellige felter, s� som roden, diskalen, postdiskalen, submarginalen.rnrnFarverne p� vingerne kan v�re pigmenter i sk�llene, eller de kan skyldes en speciel opbygning af sk�lv�ggene, dvs. de er \"strukturfarver\" (det g�lder specielt metalliske farver). Farvem�nstrene kan camouflere sommerfuglen i hvilestilling, eller de kan virke afskr�kkende over for dens fjender (dagp�fugle�jens �jetegning). Farvem�nstrene spiller ogs� en stor rolle for genkendelse af han- og hun-k�n. I�vrigt har mange af dagsommerfugles hanner striber eller pletter af specielle duftsk�l, hvis duft virker stimulerende p� hunnen.rnrnSt�rstedelen af bagkroppen er udfyldt af tarmkanalen og k�nsorganer. Bagkroppen p� hunnen er normalt st�rre end hannens, og i det hele taget er hunnen st�rst af de to k�n hos de fleste sommerfugle. Den f�r et kuld �g om �ret normalt i juni/august, men g�r til overvintring mellem sidst i juli og f�rst i oktober, men det kommer an p� vejret. Den flyver igen efter overvintring i marts/maj.rnrnDagp�fugle�je vil helst leve p� �bne og solrige steder i skovomr�der, tr�bevoksede bredder, fugtige enge, brakmarker, beskyttede kl�fter med buske og sm� tr�er. De overvintrende sommerfugle og larver, overvintrer i k�lige og m�rke steder som f.eks. hule tr�er, br�ndestabler, skure, spalter i sten og steng�rder. Larven lever mest af br�ndn�ldeblade og de voksne dagp�fugle�jer suger nektar af forskellige blomster. rnrnDagp�fugle�jen hedder dagp�fugle�je fordi den har pletter der ligner �jne p� vingerne. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "[den] hedder dagp�fugle�je fordi at den har pletter, der ligner �jne -> [den] hedder dagp�fugle�je fordi den har pletter der ligner �jne", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312112845", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 1562, "title": "Dammusling", "text": "Langt de fleste muslinger lever i saltvand, men der er ogs� nogle som lever i ferskvand, i damme og s�er som dammuslingen, men den findes ogs� i rindende vand i b�kke og �er. Dammuslingen lever p� bunden, hvor der er masser af dynd eller andet bl�dt underlag, s� den kan grave sig ned i bunden. N�r den bliver sulten kravler den op af sit skjul og skaber en hvirvel i vandet, s� de sm�dyr, der er omkring den bliver suget til den. Dammuslingen sluger dem og filtrerer dem, og lader vandet sive ud igen. N�r en dammusling �nder bruger den to g�lleblade. De sidder nede ved foden som er gravet ned under bunden, hvor der ogs� er luft. Dammuslingeungernes fjender er fisk, da ungernes skal ikke er s�rlig tyk, og fordi at larverne s�tter sig p� fisk.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030118162313", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 1563, "title": "Dansemyg", "text": "Dansemyggen er fra 10-12 millimeter lang. De fleste af de st�rre dansemyg er gr� eller sorte. De danner store sv�rme, der st�r som r�gskyer omkring kirket�rne og enlige tr�er. Larven er op til 20 millimeter. \"R�de myggelarver\", har vi mange slags af i Danmark. Der lever mange af dem i bunden p� s�er og �er, tit ogs� i forurenet vand. Der danner de dyndr�r hvor puppen er i. Larverne lever af planteplankton der ligger p� bunden. Myggelarverne �nder gennem et r�r de har p� bagkroppen, de sv�mmer op til overfladen, stikker r�ret op af vandet, tr�kker vejret og sv�mmer ned igen. Den sv�mmer ved at vrikke kroppen fra side til side. Myggens fjender er fugle og edderkopper.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tilfj�else og rettelse af henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504120229", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 1565, "title": "Irak", "text": "er et land i Asien. Det har gr�nse til Tyrkiet i nord, Syrien i nord-vest, Jordan i vest, Saudiarabien og Kuwait i s�r og Iran i �st. Landet er efterf�lgeren til det gamle Mesopotamien. Hovedstaden og st�rste by er Bagdad. Landet har verdens anden st�rste kendte oliereserver.rnrnrnAl-Jumhuriyah Al-IraqiyahrnrnrnBillede:Irak_flag_medium.pngrnBillede:Irak_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: ukendtrnOfficielt sprog ArabiskrnHovedstad BagdadrnPr�sidentJay Garner er overhoved for en midlertidig administration.rnAreal - Total - heraf vandAreal 57 437.072 km� minimalt rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km� St�rrelse 44rn 23.331.985 rn xx/km� rnUafh�ngighed3. oktober 1932rnValuta Irakisk dinarrnTidszone UTC +3rnNationalmelodi Land of Two RiversrnInternetdom�ne.IQrnInternational tlfkode964rnrnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Iraks historiernrnDet frugtbare omr�de Mesopotamien mellem floderne Eufrat og Tigris, har bragt os nogle af verdens �ldste civilizationer, s�som sumererne, babylonerne og assyrerne. Det var i lang tid en del af Persien, men i 656 belv det erobret af araberne, og i 762 flyttede kalifatet til den nye by Bagdad (t�t p� det gamle Babylon). Denne by forblev centrum for den arabiske verden indtil den blev inkluderet i det Ottomanske imperium i 1534. I 1915 besatte britiske tropper Irak, og det endte med uafh�ngighed i 1932. Det socialistiske Ba'ath parti fik kontrollen i 1968, og iv�rksatte et strengt styre. I 1980'erne blev Irak involveret i en lang krig med nabolandet Iran, den sluttede i 1988. I 1990 besatte Irak Kuwait men blev smidt ud af en international styrke, derefter var Irak isoleret fra resten af verden. I for�ret 2003 blev Irak invaderet af en styrke ledet af USA og Storbritanien og det ledende Ba'ath parti blev sat fra magten.rnrn== Politik ==rnUddybende artikel: Iraks politikrnrn== Provinser ==rnUddybende artikel: Iraks provinserrnrnIrak er opdelt i 18 provinser (muhafazat, ental - muhafazah):rnrn* Al Anbarrn* Al Basrahrn* Al Muthannarn* Al Qadisiyahrn* An Najafrn* Arbilrn* As Sulaymaniyahrn* At Ta'mimrn* Babilrn* Bagdadrn* Dahukrn* Dhi Qarrn* Diyalarn* Karbalarn* Maysanrn* Ninawarn* Salah ad Dinrn* Wasit", "comment": "Noget historie", "user": "Christian List", "timestamp": "20030508145430", "length": 1072, "is_new": 0}
{"page_id": 1567, "title": "Dv�rgkonk", "text": "Dv�rgkonken er en snegl. Dv�rgkonkens hus er 2-3 cm h�jt. Den er vores almindeligste havsnegl, der lever helt inde ved strandkanten. Findes tit nedgravet i sandbunden og den lever af sm� orme og lignende, og af d�de dyr som ligger p� bunden. Hvis der ligger en d�d fisk p� lavt vand, kan man tit se mange dv�rgkonkylier �de l�s af den. Dv�rgkonken er et rovdyr. Den har en del fjender for eksempel ryle, r�dben, strandskade og klyde.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kenneth Jerl�v, Pernille og Michael.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030118182248", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1568, "title": "Dyndsnegl", "text": "Dyndsneglen er 5-7 millimeter. Man ser tit rigtig mange ad gangen p� strand- og slikvaderne nede p� havbunden i de mere salte af vore farvande. Den findes tit sammen med slikkrebsen. I Vadehavet p� S�nderjyllands vestkyst har man fundet indtil 60.000 pr. m2. Det g�r ondt, hvis man tr�der p� dem, for de borer sig nemlig op i foden.rnrnDyndsneglen lever af plankton. En af dens fjender er m�gen, s�rlig h�ttem�gen. N�r vandet tr�kker sig tilbage ved ebbe, f�lger m�gerne efter p� havbunden og tager dyndsneglene med n�bbet, og s� har de f�et sig en lille godbid.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Henrik og Kathrine, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030118182725", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1569, "title": "D�dyr", "text": "Et d�dyr er et pattedyr. Dens hale er omkring 15-20 cm. De er nomalt r�dbrune med hvide pletter p� ryggen, halen har en sort midterstribe. Den ligner lidt et r�dyr som de fleste af os nok har set, bortset fra de hvide pletter p� ryggen. Den h�rer til i Middelhavsomr�det men er blevet indf�rt i flere lande i Europa, der lever ikke mange frit i Danmark, de fleste lever i dyreparker.rnrnDens klove er ikke ret store og dens fodspor er ret sm�. Der, hvor den lever, skal der v�re meget ro og fred og masser af b�r og gr�s. Det er der p� �bel�, hvor d�dyrene lever frit. D�dyret er fredet over hele landet. D�dyret �nder via lunger ligesom os. rnrnD�dyret er en dr�vtygger, det vil sige at den har tre maver, f�rst s� tygger den p� maden og tager den ned i den f�rste mave, s� kommer det op igen og s� tygger den lidt p� det igen og s� ryger det ned i den anden mave og s� ryger det op igen s� tygger den lidt p� det igen og s� sluger den det igen, og til sidst ender det nede i den sidste mave. Dr�vtyggere har alts� 4 forskellige maver, der hj�lper dem med at ford�je de h�rde plantefibre, der f.eks. er i gr�s.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kathrine og Henrik.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030118183239", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 1570, "title": "D�gnflue", "text": "D�gnfluen er et insekt. D�gnfluenlarven lever nede i b�kken. Den har tre haletr�de og udvendige g�ller langs siden af bag kroppen. Larven forvandler sig til en d�gnflue, der flyver ind til bredden. Den voksne d�gnflue lever kun f� timer eller dage. Hannen er 13-16 mm og hunnen er 16-22 mm lang. Hannerne danner i lune sommeraftner store sv�rme langs s�bredder. Den spiser slet ikke som voksen. Dens fjender er fugle. N�r d�gnfluen har lagt �g, d�r den samme dag. �ggene udkl�kkes og bliver til vandnymfer.rnrnD�gnfluen ken godt lide at v�re ved s�en, for der skal den l�gge sine �g, og det er n�dvendigt at der er fugtigt, ellers kan �ggene ikke udkl�kkes. D�gnfluen vil helst v�re hvor der er fugtigt, og hvor der er l�. S� derfor er det ideelt ved s�en p� grund af fugtigheden, og de h�je tr�er, der er hele vejen rundt om s�en, giver l�.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Jeff og Lene, Kathrine og Henrik.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030118183535", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1572, "title": "Badin", "text": "Sp�gefuglrnrnRefrn* Lexopen", "comment": "Fra lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118184047", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1573, "title": "Badinage", "text": "Sp�g, l�jer.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118184125", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1574, "title": "Badinerie", "text": "Sp�g, l�jer.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118184157", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1575, "title": "Badometri", "text": "Skridtm�ling.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118184233", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1576, "title": "Badulje", "text": "St�hej, ballade.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118184315", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1577, "title": "Badus", "text": "Brat, pludselig, uventet.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118184345", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1578, "title": "Baffin Land", "text": "� p� 570.000 km2.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216160741", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1579, "title": "Babelsk", "text": "Kaotisk, larmende.rnrnRefrn* Lexopen", "user": "Janrc", "timestamp": "20030118190034", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1580, "title": "�rentvist", "text": "�rentvist, Dermaptera, er en gruppe af insekter med en kraftig tang p� bagkroppen. Den almindelige �rentvist er cirka 10-14 milimeter lang og har ildelugtende stinkkirtler. �rentvisten er et natdyr, der lever af plantedele og bladlus. Den er udbredt i Danmark. �rentvisten er et insekt som er lyssky og selskabelig, alts� kan lide at v�re sammen med andre. Hos hunnen er tangen 3,5-5 millimeter, og hos hannen 4-9 millimeter. Farven er r�dbrun med lidt gullige vingesk�l og d�kvinger. Flyvevingerne er udviklede, man ser dem bare aldrig flyve. De kan ses hele �ret men is�r i august, hvor ungerne er udvoksede. �ggene bliver sidst p� vinteren lagt ned i en 5-8 centimeter lang, skr� gang som er gravet om efter�ret. De sm� leder om natten efter f�de, og om dagen er de i huller overv�get af deres mor. Efter et stykke tid d�r moderen og ungerne m� klare sig selv. De skal igennem 4 hudskifter, f�r de er udvokset. Det nye hylster er helt hvidt, men efter 6-7 timer, er det nye m�rkt og stift. S� hvis du ser en hvid �rentvist, er det ikke en albino. Den spiser andre dyr og plantef�de (frugt og d�de insekter). Selv bliver den spist af fugle eller m�ske af guldsmede.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrn*Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rn*Lexopen", "comment": "Tak til Kuna og Jesper Torp.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030118192254", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 1581, "title": "�sters", "text": "En �sters har to forskellige skaller, den ene skal er flad den anden er mere buet og ru. En �sters lever af plankton, som den filtrerer fra havvandet. Dens larver er ca. 0,1 mm store, de er fritsv�mmende i to uger, s� s�tter den sig fast p� bunden, der bliver den til den d�r. Hvis en �sters ikke bliver dr�bt, kan den leve i op til 20 �r. Det tager tre-fire �r for den at vokse op til spisest�rrelse. Nogle steder dyrker man �sters i specielle saltvandsdamme. En �sters� fjender er mennesker og forskellige fisk, og nogle fugle. En �sters laver perler, ved at den f�r et sandkorn ind i sig, s� \"omringer\" den sandkornet med perlemor, lag p� lag; det g�r den fordi sandkornet irriterer den.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Hvis en musling ikke bliver dr�bt -> Hvis en �sters ikke bliver dr�bt", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210121407", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 1582, "title": "�sters�musling", "text": "�sters�muslingen lever ned til 140 meters dybde. Den kan h�jst blive 3 cm og er nogle gange meget r�dlig. Den �nder igennem et r�r som den stikker op gennem sandet, hvor den filtrerer vandet for ilt. �sters�muslingens to �nder�r er fuldst�ndigt adskilte, �nder�renes yderste del er meget bev�gelig og kan unders�ge overfladens lag af r�dnende dyre-og planterester og plankton. Den bev�ger sig med en \"fod\" den har, som den skubber sig fremad med. Dens fjender er krabber, hummere elller fugle hvis den skulle ligge p� lavt vand.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kuna, Jesper Torp og Lene.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030118193603", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 1583, "title": "Edderfugl", "text": "En edderfugl �der mange sm� krebsdyr og muslinger. Den dykker ned efter dem i det lave vand ved kysten. N�r den f�r de h�rde skalller ned i maven, bliver de malet i stykker i kr�sen. Det er en meget kraftig muskel, der er en del af edderfuglens mave. Den kan knuse muslinger, der er op til 7 cm lange. En edderfugl kan p� et d�gn �de lige s� meget, som den selv vejer. Hos de fleste dyr er der stor forskel p� en han og en hun. Det er der ogs� her. Hunnen skal helst v�re sv�r at f� �je p�, n�r den ruger p� reden. Hannen er hvid og sort med en flot gr�n nakke og et rosa bryst. En han er flot at se p�. Jo flottere den er, jo nemmere har den ved at g�re indtryk p� hunnen. Dens fjender er fugle der er st�rre og st�rkere end den. Der er mange fugle i Vadehavet, fordi der er meget f�de. Den ruger p� land. rnrnNogle af verdens st�rste kolonier af Edderfugl findes i det vestlige Island.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Nogle af verdens st�rste kolonier af Edderfugl findes i det vestlige Island.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030303143453", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 1584, "title": "Eremitkrebs", "text": "Eremitkrebsen bor i tomme sneglehuse. Den har ikke selv en skal til at beskytte sig. Den sl�ber rundt med sit l�nte hus. En eremitkrebs har en bl�d bagkrop. En eremitkrebs lever p� lavt vand og den er 5-6 cm lang og 2-3 cm h�j. Den kravler hen langs sandet, den bev�ger sig med sine kl�er. N�r man tager en eremitkrebs op, og hvis man bliver bidt, s� g�r det ikke s�rlig ondt. En eremitkrebs fjende er en havkat. N�r et sneglehus bliver for sm�t til eremitkrebsen, er den n�dt til at finde et nyt, der er st�rre. Mens den flytter, er den et let bytte for fjender. En eremitkrebs spiser bl�muslinger.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kenneth Jerl�v, Pernille, Michael, Camilla, Jesper Thune og Kenneth Axelgaard Pedersen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030119132348", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1585, "title": "Fiskehejre", "text": "Fiskehejren lever af sm�fisk, fr�er og krebsdyr og den fanger sit bytte p� lavt vand i s�er og moser og langs havkysterne. Fiskehejren stiller sig i vandet og fisker i stedet for p� en gren eller p� en sten. Den kan g� i vandet uden at f� v�de fjer, for den har lange ben. Den stiller sig altid, s� dens skygge falder ind p� land. N�r den er p� jagt efter f�de st�r den helt stille i vandet og lurer, eller ogs� g�r den stille i vandet.rnrnFiskehejrer har lange, gule ben og lange, gule n�b. De bliver normalt 96 cm. Fiskehejren er en almindelig ynglefugl i Danmark og den ruger i sm� eller store kolonier i h�je tr�er, b�de ved s�er og ved stranden. Der findes over 100 hejrekolonier i Danmark. Fra sidst i marts til f�rst i april, l�gger hejren 3-6 matte, bl�gr�nne �g. N�r en hejre er bange for at tabe et slagsm�l, str�kker den halsen frem, som et tegn p� overgivelse.rnrnFiskehejren kommer til Danmark i begyndelsen af marts og flyver til Sydfrankrig, Spanien eller Portugal i september-oktober. Den bliver mere og mere almindelig som vinterg�st nordfra. Hejren flyver med langsomme vingeslag og den er ca. p� st�rrelse med en stork, men n�r storken flyver str�kker den halsen fremad, mens en fiskehejre flyver med halsen b�jet ligesom et S, s� hovedet hviler mellem skuldrene. En hejres stemme er dyb og h�s.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "falsk opremsning rettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305100733", "length": 59, "is_new": 0}
{"page_id": 1586, "title": "Fj�sing", "text": "Fj�singen har en langstrakt smidig krop, gatfinnen og rygfinnen er s� lange at de n�r ned til halefinnen. Den har sm� pigge p� �jenl�gene, p� den f�rste rygfinne er de to f�rste str�ler giftpigge, og der er ogs� en giftpig p� hvert g�llel�g. Disse pigge har en fure p� hver side, og der findes et v�v der producerer giften. Giften angriber blodets blodlegemer, og kan v�re livsfarlig for folk med svage hjerter.rnrnFj�singen lever oppe i vandet, fra to til hundrede meter nede, i �sters�en, Middelhavet og Atlanterhavet. Den jager bedst om natten, den spiser krebsdyr og sm�fisk, om dagen laver den ikke meget, den ligger halvt begravet i leret eller sandet. Fj�singen kan spises (som fileter).rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "tak til Hans og Ren�.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030119133228", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1588, "title": "Danmarks historie", "text": "D�nemarksen:History of Denmark nl:Geschiedenis van DenemarkenrnrnDanmarks historien starter der, hvor de skrevne kilder begynder s� sm�t. Men Forhistorien slutter f�rst der, hvor de skriftlige kilder kan forklare de ark�ologiske fund.rnrn*Jernalder rn*Vikingetid rn*Middelalderrn*Ren�ssancen rn*Oplysningstiden rn*Industrialiseringenrn*Mellemkrigstidenrn*Anden Verdenskrigrn*Efterkrigstidenrn*De glade 60'erern*EF-tidenrnrn* Omkring �r 150 sker der et skifte i de Ark�ologiske fund, af luksusvare. Fra at have v�ret koncentreret i S�nderjylland, rykker koncentrationen over p� �erne. i 200 �rne dukker en stamme der hed Herulerne op ved Sortehavet, og de fort�ller mange �r senere at de var fordrevet fra deres hjem: Lista af Danerne.rn* Omkring �r 200 falder de selvst�ndige omr�der i N�rrejyland, og den tidliger etniske opdeling i Harder, Jyder og Vendeler forsvinger. Samtidigt skabes runerne og formodenligt samtidigt sker der en opdelig af N�rrejylland i Herreder, med det udgangspunkt p� �rhus egnen. rn* Danerne n�vnes f�rste gang i det 6. �rhundrede og er da beskrevet som en stor stamme, af svensk oprindelse, som bestod af flere mindre stammer; fordelt p� omr�derne Sj�lland, Sk�ne, Halland, egnen omkring nutidens G�teborg og Bohuslen. Muligvis stammer oplysningerne oprindeligt fra Herulerne, alts� ikke ligefrem nyheder.rnrnrnUnder Vikingetiden fra det 8. �rhundrede til det 11. �rhundrede var Danmark en stormagt baseret p� Jylland, Sj�lland, Norge og den nu sydlige del af Sverige. I den f�rste del af det 11. �rhundrede forenede kong Knud II den Store Danmark og England for en periode p� n�sten 30 �r.rnrnVikingernes h�rgen bragte Danmark i kontakt med kristendommen, og i det 12. �rhundrede �gede kongen og kirken deres magt betydeligt. Mod slutningen af det 13. �rhundrede var kongen sv�kket, og adelen gennemtvang en lovgivning, som ses som Danmarks f�rste grundlov. Selv om kampen mellem kongen og adelen fortsatte ind i det 14. �rhundrede, lykkedes det dronning Margrethe I at forene Danmark, Norge, Sverige, Finland, F�r�erne, Island og Gr�nland under det danske konged�mme i Kalmarunionen. Sverige og Finland forlod unionen i 1520, Norge i 1814, Island i 1918 under en \"union\" med den danske konge, for endelig i 1944 at blive helt uafh�ngig.rnrnReformationen blev gennemf�rt i Danmark i 1536. De gamle danske provinser i det nuv�rende sydsverige blev tabt i 1658, og Norge blev overf�rt fra den danske krone til den svenske i 1814 som en straf for Danmarks alliance med Napoleon.rnrnDen danske liberale bev�gelse fik vind i sejlene i 1830'erne, og i 1849 blev Danmark et konstitutionelt monarki. Efter krigen mod Preussen og �strig i 1864, blev Danmark tvunget til at overgive Schleswig-Holstein til Preussen og indf�re en neutralitetspolitik. Mod slutningen af det 19. �rhundrede indf�rte Danmark v�sentlige sociale og arbejdsm�ssige reformer, som lagde grundlaget for den nuv�rende velf�rdsstat.rnrnDanmark forblev neutral under 1. Verdenskrig. P� trods af en neutralitetserkl�ring ved starten af 2. Verdenskrig blev Danmark invaderet af tyske styrker den 9. april 1940. Landet var besat, indtil allierede styrker befriede hovedparten af landet den 5. maj 1945, Bornholm dog f�rst senere. Danmark blev herefter medlem af FN og var blandt de f�rste medlemmer af NATO.rnrn== Danske historiske begivenheder ==rnrn* 1535 Slaget ved �ksnebjergrn* 1814 Freden i Kielrn* 1907 Optant-konventionenrn* 1916 S�slaget ved Jyllandrnrnrn== Artikler med baggrund i den danske historie ==rnrn* Oprop", "comment": "kluder", "user": "Haabet", "timestamp": "20030516054235", "length": 403, "is_new": 1}
{"page_id": 1590, "title": "1945", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1940 1941 1942 1943 1944 - 1945 - 1946 1947 1948 1949 1950rn----rnBegivenhederrn* 5. maj - Danmark befries af de allierede, hvilket afslutter 2. Verdenskrig for Danmarks vedkommende. Bornholm befries dog f�rst senere.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421145557", "length": 79, "is_new": 1}
{"page_id": 1589, "title": "Det periodiske system", "text": "en:Periodic table eo:Perioda Tabelo De La Elementoj es:Tabla peri�dica de los elementos fr:Tableau p�riodique des �l�ments ko:%EC%A3%BC%EA%B8%B0%EC%9C%A8%ED%91%9C nl:periodiek systeem pl:Uk�ad okresowy pierwiastk�w sv:Periodiska systemetrnrnEt system, der ordner de ikke-ioniserede grundstof atomer efter antallet af elektroner i de ydre orbitaler.rnrnrnGrundstoffernes periodiske systemrnrnGruppern1rn2rn rn3rn4rn5rn6rn7rn8rn9rn10rn11rn12rn13rn14rn15rn16rn17rn18rnrnrn rnIrnIIrn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rnIIIrnIVrnVrnVIrnVIIrnVIIIrnrnrnPeriodern rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rnrnrn1rn1rnHrn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn2rnHernrnrn2rn3rnLirn4rnBern rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn5rnBrn6rnCrn7rnNrn8rnOrn9rnFrn10rnNernrnrn3rn11rnNarn12rnMgrn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn13rnAlrn14rnSirn15rnPrn16rnSrn17rnClrn18rnArrnrnrn4rn19rnKrn20rnCarn rn21rnScrn22rnTirn23rnVrn24rnCrrn25rnMnrn26rnFern27rnCorn28rnNirn29rnCurn30rnZnrn31rnGarn32rnGern33rnAsrn34rnSern35rnBrrn36rnKrrnrnrn5rn37rnRbrn38rnSrrn rn39rnYrn40rnZrrn41rnNbrn42rnMorn43rnTcrn44rnRurn45rnRhrn46rnPdrn47rnAgrn48rnCdrn49rnInrn50rnSnrn51rnSbrn52rnTern53rnIrn54rnXernrnrn6rn55rnCsrn56rnBarn*rnrn72rnHfrn73rnTarn74rnWrn75rnRern76rnOsrn77rnIrrn78rnPtrn79rnAurn80rnHgrn81rnTlrn82rnPbrn83rnBirn84rnPorn85rnAtrn86rnRnrnrnrn7rn87rnFrrn88rnRarn?rn rn104rnRfrn105rnDbrn106rnSgrn107rnBhrn108rnHsrn109rnMtrn110rnUunrn111rnUuurn112rnUubrn113rnUutrn114rnUuqrn115rnUuprn116rnUuhrn117rnUusrn118rnUuornrnrnrnrnLanthaniderrn*rn57rnLarn58rnCern59rnPrrn60rnNdrn61rnPmrn62rnSmrn63rnEurn64rnGdrn65rnTbrn66rnDyrn67rnHorn68rnErrn69rnTmrn70rnYbrn71rnLurn rn rnrnrnActiniderrn?rn89rnAcrn90rnThrn91rnParn92rnUrn93rnNprn94rnPurn95rnAmrn96rnCmrn97rnBkrn98rnCfrn99rnEsrn100rnFmrn101rnMdrn102rnNorn103rnLrrn rn rnrnrnrnrnrnKemisk system af det Periodisk SystemrnAlkalimetallerAlkaliske jordmetallerLantaniderActiniderOvergangsmetallerrnAndre metallerMetallerIkke metallerHalogener�delgasserrn", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426190426", "length": 903, "is_new": 1}
{"page_id": 1591, "title": "Fr�", "text": "Fr�en er en lille padde, der lever i moser og p� andre fugtige steder. Den er for det meste gr�n eller brunlig, med m�rke pletter p�. Den spiser sm� insekter, ved at tage tungen ud i en meget hurtig bev�gelse, mens den har munden lidt �ben. Den starter med at �nde med g�ller, mens den er haletudse, men s� udvikler der sig lunger, og ellers �nder den gennem huden. Den kan f�rst befrugtes, n�r den er 3 �r. En lille fr� har mange fjender, der er fiskehejren, storken, snogen og musv�gen, og det er sj�ldent, at de dyr er ved b�kken, s� den lever et meget trygt liv d�r. I parringstiden opholder den sig i vandet, og der har den ogs� mange fjender som f.eks. gedden, �len, odderen og vandspidsmusen.rnrnFr�en lever ogs� ved vandhuller. Fr�en kan nemlig godt lide at v�re p� fugtige omr�der, hvis den kommer ud i solen udt�rrer den. Der er ogs� meget mad til den her, for fr�en spiser regnorme og insekter, som der er masser af her.rnrnHaletudsen er ca. 8-10 cm lang. De voksne fr�er holder til p� bredden af s�er og damme, hvor de yngler i begyndelsen af juni. De er almindelige p� �erne og i det syd-�stlige Jylland.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kathrine og Henrik,Camilla, Jesper Thune Pedersen og Kenneth Axelgaard Pedersen,Troels Hansen, Christina og Morten.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030119193557", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1592, "title": "Gedde", "text": "Gedden er en af Danmarks st�rste fisk, der lever i ferskvand. Den findes ogs� i brakvand, for eksempel omkring Gotland.rnrnDen bliver for det meste 40-60 cm lang, men der er fanget en gedde, der var halvanden meter lang og vejede 26,5 kg. rnrnGedden er stort set alt�dende, og den er ikke bange for at angribe et dyr, som er lige s� stort som den selv. Gedden bev�ger sig ved at sl� halen fra side til side. Gedden lever i s�er og store �er, som er dybe nok , det vil sige mindst to meter dyb. Gedden �der aborrer, fr�er, skaller, �llinger og andre ferskvandsfisk og dyr. rnrnGeddens eneste fjende er mennesket og andre gedder. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Den findes ogs� i brakvand, for eksempel omkring Gotland.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302143235", "length": 56, "is_new": 0}
{"page_id": 1609, "title": "Aeration", "text": "Luftning, iltning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105140", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1610, "title": "Aerob", "text": "Aerob betyder iltkr�vende.rnOrdet bruges for eksempel om bakterier, der kr�ver ilt for at kunne vokse.rnOrdet bruges ogs� om andre processer, der kr�ver tilstedev�relse af ilt. For eksempel \"aerob tr�ning\", der hentyder til hvilken forbr�ndingsform, der anvendes i kroppens muskler ved en bestemt tr�ningsintensitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105207", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1611, "title": "Aerob Respiration", "text": "Respiration, som omfatter forbr�nding af organisk stof og absorption af fri ilt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105225", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1612, "title": "Aerobat", "text": "Linedanser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105249", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1613, "title": "Aerodrom", "text": "Flyveplads, flyvemark.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105304", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1614, "title": "Aerodynamisk", "text": "Str�mlinet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105317", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1615, "title": "Aerogram", "text": "Let, tynd brevformular til luftpost.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105346", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1616, "title": "Aerolit", "text": "Meteor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105403", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1617, "title": "Aerologi", "text": "L�ren om luften.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105416", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1618, "title": "Aerologisk", "text": "Luftvidenskabelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105429", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1619, "title": "Aeronaut", "text": "Flyver, luftskipper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105445", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1620, "title": "Aeroplan", "text": "Flyvemaskine.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105501", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1621, "title": "Aerosold�se", "text": "D�se, hvis indhold er under tryk, s� det kan bl�ses ud i en fin st�vsky.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426183350", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 1622, "title": "Aerostat", "text": "Luftskib.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030121105531", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1925, "title": "Nereis", "text": "En Nereis kan blive cirka 15 cm lang, og kan ogs� v�re gr�lig eller gr�nlig. Den kan findes under sten og gange den selv graver. Neries er en b�rsteorm. Den lever mest i gang- systemer, p� lavt vand. Det er et rovdyr. Ved h�jvandet jagter den rundt p� sandbunden efter byttedyr. Dens livret er andre orme. Dens fjender er hesterejen og strandkrabben.rnrnI forhold til Vadehavet er sandbunden p� �bel� lysere, s� b�rsteormen er ogs� lysere, da den tilpasser sig farverne der, hvor den lever.rnrnNereis lever b�de i brakvand, og i saltvand.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kenneth Axelgaard Pedersen, Jeff og Camilla.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030131164335", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 1783, "title": "HTTPS", "text": "er en krypteret udgave af HTTP. HTTPS er en protokol p� internettet der oftest bruges i forbindelse med tjenester hvor kun afsender og modtager m� kende meddelelsen, for eksempel netbanker, debetkort- og kreditkort-betaling via internettet og tilmelding hvor CPR-nummer skal opgives.rnrnStort set alle moderne web-browsere forst�r denne protokol. Benytter som standard port 443.", "comment": "Port 443", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501204445", "length": 72, "is_new": 0}
{"page_id": 1784, "title": "Sommer", "text": "perioden mellem for�r og efter�r", "user": "130.225.230.16", "timestamp": "20030123125521", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1787, "title": "Venstresocialisterne", "text": "Venstresocialisterne (VS) blev dannet i 1967. Det blev dannet af en r�kke medlemmer af SF, bl.a. nogle folketingsmedlemmer, som var utilfredse med SF's politik under det s�kaldte 'R�de Kabinet' fra 1966 til 1967. Her havde SF og Socialdemokratiet flertal i Folketinget.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309132333", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 1788, "title": "Gul Snerre", "text": "Gul snerre er en 10-60 cm h�j plante. Dens smalle blade, hvis kant er rullet tilbage, sidder i en 8-tallig krans. De sm� gule blomster, som den har mange af, er samlet i en t�tblomstret top. Den er almindelig p� bakkeskr�nter, langs vejkanter, p� sandede strandenge og i klitter, og den blomstrer i juni-august. Planten kaldes ogs� \"Jomfru Marias sengehalm\".rnrnGul snerre er v�rtsplante for insekter som for eksempel snerresv�rmeren.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "tak til Troels Hansen, Christina og Morten, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030123173337", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 1789, "title": "Guldsmed", "text": "Guldsmedens larver er vanddyr. De adskiller sig fra alle andre insektlarver ved, at underl�ben er omdannet til en udskydelig tang, som kaldes \"masken\", hvorved bytte fanges. De bruger ikke en puppe til at forvandle sig med, nymferne (som i dette tilf�lde er larven) kryber op p� land lige f�r forvandlingen. Den nye, forvandlede guldsmed er meget bl�d og h�nger tit i nogle timer ved den tomme nymfehud, f�r den er h�rdet s� meget, at den kan flyve. Den 35 mm lange vandnymfe som har g�llebladene i bagenden som hos alle vandnymfer. Den er ret almindelig i st�rre damme og s�er mellem vandplanter. Den 38 mm lange guldsmed er ikke s� almindelig som vandnymferne. Hunnen har gule �jne. Den findes som regel kun ved s�er og store damme, hvor den flyver lavt over vandet i juni/august, og den tager kun mindre bytte.rnrnFoto: 2002, Malene Thyssen. Motiv: Guldsmed ved Vejers rnrnDen bl� guldsmed h�rer til de st�rste guldsmede vi har her i Danmark. Den er 7-8 cm lang og dens vinger er cirka 11 cm. Du kan let kende den bl� guldsmed, p� grund af st�rrelsen, men ogs� p� grund af farven. Den er brunlig p� brystet, med to gullige striber p� hver side, og bagkroppen er m�rk, med bl� pletter. Den er n�sten altid i n�rheden af en s� eller en mose. Men den kan ogs� v�re p� de �bne steder i skoven. N�r den har fundet et sted at finde f�de, s� skal der ikke komme andre guldsmede, og hvis der kommer en anden guldsmed bliver den jagtet v�k. Hvert af guldsmedens �jne best�r af cirka 30.000 sm� �jne der sidder meget t�t ved siden af hinanden, s� den kan bruge det som et �je. Den spiser insekter. Dens fjender er fugle og fr�er. Grunden til, at den gerne vil v�re ved et vandhul er, fordi der er mange insekter. Larven spiser sm� fisk og haletudser og insekter. Som fangeredskab bruger den sin underl�be, der er temmelig lang. Den ligner en lille arm, der kan b�je og str�kke sig, normalt er den foldet sammen under larvens hoved.rnrnEn voksen guldsmed lever over vandet, mens guldsmedelarver lever i vandet. Guldsmede spiser insekter, og guldsmedelarverne tager insektlarver, haletudser og sm� fisk. N�r en guldsmedlarve kommer frem af �gget, s�ger den ned til bunden, hvor den opholder sig i de n�ste 3-4 �r. Mens den ligger der, bruger den for det meste, tiden til at kravle omkring i de halvr�dne plantedele. Stille og roligt, bev�ger den sig. De lange, tynde ben er ikke rettet fremad, som hos den voksne guldsmed, men derimod ud til siderne, s� de er velegnede som gang-lemmer. I s�en er der mange f�dedyr for guldsmedelarverne, og de voksne guldsmede fanger insekter ved s�ens overflade. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504171312", "length": 121, "is_new": 1}
{"page_id": 11523, "title": "23. januar", "text": "Januar en:January 23 eo:23-a de januaro es:23 de enero fr:23-janvier nl:23 januari no:23. Januar pl:23 stycznia sv:23 januarirnrn23. januar er dag 23 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 342 dage tilbage af �ret (343 i skud�r).rnrnErementias dag. Der er tale om Sankt Agnes veninde, der blev stenet, da Agnes blev f�rt til graven. Erementias var god at p�kalde for middelalderens gravide kvinder.rnrnBegivenhederrn*1556 - Det alvorligste jordsk�lv i jordens historie dr�ber 830.000 mennesker i Kina.rn*1739 - Undervisningspligt indf�res ved forordning.rn*1849 - Elizabeth Blackwell tildeles sin MD af Medical Institute of Geneva, New York, og bliver dermed USA's f�rste kvindelige l�ge.rn*1885 - Nielsine Nielsen erhverver som den f�rste kvinde i Danmark l�gevidenskabelig kandidatgrad ved K�benhavns Universitet.rn*1925 - Danske kvinder f�r ved lov adgang til visse pr�steembeder.rn*1951 - Det danske hospitalsskib �Jutlandia� afsejler fra Danmark til Korea, for at yde assistance i Korea-krigen.rn*1954 - Forfatteren Ernest Hemingway styrter ned med et fly, men overlever.rn*1956 - Danmarks f�rste motorvej, H�rsholmvejen, �bner. Det skete dog ikke uden problemer. De 13 rutebiler med 300 indbudte g�ster k�rte fast i sneen, der var faldet under en kraftig snestorm to dage f�r.rn*1960 - Et bemandet amerikansk bathyscaf-skib n�r ned til bunden af Marianergraven i Stillehavet, som er det dybest kendte sted p� verdenshavene.rn*1968 - Statsminister Jens Otto Krags socialdemokratiske regering taber dagens Folketingsvalg. Ny statsminister blev den radikale Hilmar Baunsgaard - for den f�rste borgerlige regering siden 1953.rn*1971 - Fangerne i de danske f�ngsler f�r lov til at l�se porno i f�ngslerne.rn*1973 - Ved en fredskonference i Paris lykkes det at forhandle sig frem til en v�benhvile i den 13 �r gamle Vietnamkrig.rnrnF�dtrn*1899 - Humphrey Bogart, skuespiller. D�d 1957.rn*1941 - Judy Gringer, skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*1978 - Terry Kath, guitarist i rockgruppen \"Chicago\" d�r i en v�deskudsulykke, da han spiller \"russisk roulette\".rn*1989 - Salvador Dali, surrealistisk spansk maler - 84 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn22. januar - 24. januar - 23. december - 23. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030314192228", "length": 73, "is_new": 0}
{"page_id": 11531, "title": "1. februar", "text": "Februar en:February 1 eo:1-a de februaro es:1 de febrero fr:1-f�vrier nl:1 februari no:1. Februar pl:1 lutego sv:1 februarirnrn1. februar er dag 32 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 333 dage tilbage af �ret (334 i skud�r).rnrnBrigidas dag. Der et tale om en irsk helgeninde, der var s� from, at der over hendes hus br�ndte en klar lue. Hun d�de i sit kloster i �r 523.rnrnBegivenhederrn*1757 - I Danmark indf�res der b�destraf for drukkenskab.rn*1797 - Den danske stat indf�rer �Toldloven af 1797�. Loven var et skridt mod st�rre handelsfrihed. Langt de fleste ind- og udf�rselsforbud blev fjernet, og erstattet med lave og rimelige toldsatser. Eftertiden har betragtet Toldloven som den danske handelsgrundlov.rn*1864 - �strigske og preussiske tropper g�r over Ejderen - og dermed er krigen mod Danmark startet. Danskerne havde 4 s�rede, 7 fangne og 3 savnede efter dette f�rste sammenst�d. De allierede tyskere og preussere led ingen tab. De danske forposter trak sig tilbage til Dannevirke-stillingen.rn*1917 - Tyskland proklamerer \"uindskr�nket ub�dskrig\". Det bet�d, at de hidtidige farezoner blev udvidet, og at ogs� neutrale skibe i disse zoner ville blive s�nket uden varsel. Det skete i et fors�g p�, at lave en total blokade af England, for at tvinge dem til fred. Det bet�d, at dansk skibsfart n�sten gik i st�, efter et par s�nkninger med mange d�de. I alt s�nkede tyske ub�de under 1. Verdenskrig 5.234 skibe - deraf ca. 250 danske. Kun 178 ub�de led samme sk�bne. 667 danske s�folk i handelsfl�den mistede livet under krigen, som f�lge af den uindskr�nkede ub�dskrig.rn*1919 - Den f�rste �Miss America� konkurrence afholdes. Konkurrencen blev afholdt i New York, og blev vundet af Edith Hyde - mor til to og gift med Tod Robbins.rn*1949 - Det amerikanske pladeselskab RCA Victor udsender historiens f�rste single, der skulle k�re med 45 omdrejninger i minuttet. 45-singlen slog snart 78�eren ud af markedet.rn*1953 - Det danske landsting afskaffes.rn*1979 - Irans religi�se overhoved Ayatollah Khomeini vender tilbage til Iran efter mange �rs eksil i Paris, Frankrig. Millioner af iranere gav ham en stormende velkomst.rn*1987 - 24 buspassagerer bliver dr�bt i den v�rste bilulykke i Jugoslavien siden 2. Verdenskrig, da den danske lastvognschauff�r Vagn Kristensen k�rer ind i bussen. Vagn Kristensen blev anklaget for uforsvarlig k�rsel, og sagen skulle blive voldsomt omtalt i Danmark. I april fik han 6 �rs f�ngsel som eneansvarlig for ulykken, der var sket i st�rkt snevejr. Vagn Kristensen blev l�sladt i maj 1989 efter en udvekslingsaftale mellem Danmark og Jugoslavien.rn*1987 - Terry Williams fra Los Gatos i Californien, USA, vinder historiens til da st�rste gevinst i en enarmet tyvekn�gt - nemlig 4,9 millioner$.rn*2001 - Den 44-�rigel ibyske efterretningsagent Abdel Basset al-Megrahi, bliver id�mt livsvarigt f�ngsel for bombeattentatet mod en jumbojet over Lockerbie i Skotland i 1988. Bombeattentatet mod Pan-Am flyet over Lockerbie kostede 270 mennesker livet.rn*2003 - NASAs rumf�rge Columbia styrtede til jorden i Texas 15 minutter f�r landingen, 7 astronauter d�de.rnrnF�dtrn*1572 - Ellen Marsvin, Christian d. 4's svigermor.rn*1901 - Clark Gable, skuespiller. D�d 1960.rn*1931 - Boris Jeltsin, ruslands f�rste frit valgte pr�sident.rn*1937 - Dan (Isaac Donald) Everly (Everly Brothers), i Brownie, Kentucky, USA.rn*1937 - Ray Sawyer, sanger i Dr. Hook.rn*1939 - Dario Campeotto, sanger.rn*1944 - Aage Haugland, operasanger.rn*1965 - Prinsesse Stephanie af Monaco.rn*1968 - Lisa Marie Presley, datter af Elvis Presley, og senere gift (i en periode) med Michael Jackson.rnrnD�dsfaldrn*1966 - Buster Keaton, filmkomikeren d�r i Hollywood - 69 �r.rn*1986 - Alva Myrdal, den svenske fredsfork�mper - 84 �r.rn*1988 - Bo Bendixen, sanger, entertainer og danseinstrukt�r - 52 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn31. januar - 2. februar - 1. januar - 1. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "[[", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030315122651", "length": 70, "is_new": 1}
{"page_id": 11533, "title": "3. februar", "text": "Februar en:February 3 eo:3-a de februaro es:3 de febrero fr:3-f�vrier nl:3 februari no:3. Februar pl:3 lutego sv:3 februarirnrn3. februar er dag 34 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 331 dage tilbage af �ret (332 i skud�r).rnrnBlasius eller Ansgars dag. Blasius var en eremit, der led martyrd�den ved halshugning i 316, og er siden blevet l�gernes v�rnehelgen. Ansgar var en benediktinermunk, der kom med h�vdingen Harald Klak til Norden og bragte kristendommen med sig.rnrnBegivenhederrn*1864 - Fra vinduerne p� Gottorp slot overv�rer Kong Christian den 9., hvordan �strigske tropper uden vanskeligheder erobrer hele forterr�net syd for Dannevirke.rn*1913 - I Berlin i Tyskland grundl�gges det antroposofiske selskab af Rudolf Steiner.rn*1917 - USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Tyskland. �rsagen var, at Tyskland et par dage tidligere havde proklameret \"uindskr�nket ub�dskrig\", og meddelt, at ethvert skib ville blive torpederet.rn*1959 - Ved et flystyrt i Iowa i USA omkommer tre af landets popul�reste sangere - den 17 �rige Ritchie Valens, den 22 �rige Buddy Holly og \"The Big Bopper\".rn*1963 - Som den f�rste nogensinde springer finske Pentti Nikula over 5 meter i stangspring.rn*1966 - Sovjetunionen foretager den f�rste ubemandede landing p� M�nen, med rumsonden \"Luna 9\".rn*1968 - I Fredensborg Slotskirke bliver prinsesse Benedikte og prins Richard gift.rn*1969 - El-Fatah lederen Yassir Arafat v�lges i Cairo til leder af den koordinerende organisation PLO.rn*1980 - Et fangeopr�r i statsf�ngslet i New Mexico i USA stoppes af politiet. Opr�ret var startet dagen f�r, og 33 fanger var d�de - dr�bt af medfanger eller en overdosis narkotika.rn*1981 - Gro Harlem Brundtland (S) bliver Norges f�rste kvindelige statsminister.rn*1989 - Ved et uventet og blodigt kup bliver Paraguays diktator, general Alfredo Stroessner, styrtet. Kuppet blev anf�rt af en af hans n�rmeste medarbejdere, general Andres Rodriguez, som lovede at indf�re demokrati. Stroessners s�n var gift med Rodriguez' datter. Mellem 250 og 300 blev dr�bt under kuppet. Stroessner var selv kommet til magten i Paraguay ved et milit�rkup i 1954.rn*1998 - For f�rste gang i 135 �r bliver en kvinde henrettet i USA - i delstaten Texas. Det var Karla Fay Tucker, der blev henrettet ved en giftindspr�jtning, for et dobeltmord beg�et i 1983.rnrnF�dtrn*1889 - Carl Th. Dreyer, filminstrukt�r.rn*1907 - James A. Michener, forfatter.rn*1928 - Frankie Vaughn, sanger.rn*1946 - Mette Fugl, journalist.rn*1951 - John Cougar Mellencamp, sanger og guitarist, i Seymour, Indiana, USA.rn*1958 - Klaus Berggren, tidl. fodboldspiller og fodboldmanager.rnrnD�dsfaldrn*865 - Ansgarrn*1014 - Svend Tvesk�g, dansk konge.rn*1989 - Ebbe Langberg, skuespiller og teaterdirekt�r - 55 �r.rn*1996 - Gene Kelly, danseren, sanger, skuespiller og koreograf - 83 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn2. februar - 4. februar - 3. januar - 3. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "links...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407112243", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 1638, "title": "Gravand", "text": "Gravanden er 61 cm. Den er en fredet fugl i Danmark, og derfor er den blevet en meget almindelig ynglefugl. Den graver huller til reder i brinker og skr�nter, men den kan ogs� ruge i kaninhuller og r�vegrave, selvom der stadig er kaniner eller r�ve tilbage. Det siges at grav�nderne hvirvler sand i �jnene p� r�ven, hvis den bliver for n�rg�ende. Gravanden bygger ikke nogen egentlig rede, men samler kun lidt mos, l�v, str� og rigeligt med dun. I juni l�gger den 8-9 store, tykskallede hvide �g, som under rugningen antager en gullig tone. Hunnen er mindre end hannen og har ikke nogen knop ved n�b-roden som hannen. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kenneth Axelgaard, Jeff og Camilla.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030121191120", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1639, "title": "Gr�and", "text": "Gr�anden er 50-65 cm, vingefanget er 81-98 cm. Den h�rer til familien sv�mme�nder, de har sv�mmehud mellem t�erne. Kendetegnet p� en sv�mmeand er, at f�dderne sidder temmelig langt tilbage p� kroppen. Hannen har et gr�nt hoved, gult n�b og en hvid halsring, et m�rkebrunt bryst og hvid mave. Gr�anden lever i alle former for s�er og fjorde, vandl�b og i mergel-og t�rvegrave. �ggene bliver kl�kket og n�r ungerne er t�rre, bliver de f�rt ned til vandet, hvor de snadrer i overfladen eller st�r p� hovedet i vandet for at n� bunden. De halvtamme �nder i parkerne spiser insekter og br�d fra forbipasserende. De viltlevende spiser ogs� insekter og gr�s. Maden sluger de sammen med sm�sten som maser f�den, n�r maves�kken tr�kker sig sammen og slapper af. Gr�anden spiser meget forskellig mad i forhold til andre �nder, derfor er den meget udbredt. Dens fjender er r�ve og j�gere.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kuna og Jesper Torp.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030121191518", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 1640, "title": "Gr�spurv", "text": "Gr�spurven var engang den fugl, der var flest af i Danmark. Den har f�et sit navn efter den gr� plet (som ogs� kaldes en kalot) ovenp� hovedet. Gr�spurven lever n�r alle huse og mennesker, og is�r i byer. Den lever af plantefr�, havre og hvede. Den tager ogs� insekter i yngletiden. Den f�r 5-6 gr�lige �g, med m�rke pletter og prikker, den f�r 2-3 kuld om �ret. Dens rede er lavet af halm, str� og papirsstumper. Man ser ogs� tit gr�spurven flyve af sted med materialer som plastik, sejlgarn og andet til reden. Til foret bruger den fjer og h�r. Reden ligger i murhuller, under tage eller espaliertr�er. Gr�spurvens v�rste fjender er spurveh�gen og katten.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "afsted -> af sted", "user": "Christian List", "timestamp": "20030325002927", "length": 133, "is_new": 1}
{"page_id": 11537, "title": "7. februar", "text": "Februar en:February 7 eo:7-a de februaro es:7 de febrero fr:7-f�vrier nl:7 februari no:7. Februar pl:7 lutego sv:7 februarirnrn7. februar er dag 38 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 327 dage tilbage af �ret (328 i skud�r).rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 1947 - Flemming \"Bamse\" J�rgensen, dansk popsanger.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�: rnrn6. februar - 8. februar - 7. januar - 7. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030429085850", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 1647, "title": "H�ndbold vm herrer", "text": "Der er afviklet 17 mesterskaber i VM for h�ndbold.rnrn== De enkelte �rs guldvindere blev ==rn*1938 Tysklandrn*1954 Sverigern*1958 Sverigern*1961 Rum�nienrn*1964 Rum�nienrn*1967 Tjekkoslovakietrn*1970 Rum�nienrn*1974 Rum�nienrn*1978 Vesttysklandrn*1982 Sovjetunionenrn*1986 Jugoslavienrn*1990 Sverigern*1993 Ruslandrn*1995 Frankrigrn*1997 Ruslandrn*1999 Sverigern*2001 Frankrigrn*2003rnrn== Danmarks placering ved VM ==rn*1938 4 (ud af 4 deltagende lande)rn*1954 5 (ud af 6 deltagende lande)rn*1958 4 (ud af 16 deltagende lande)rn*1961 5 (ud af 12 deltagende lande)rn*1964 7 (ud af 16 deltagende lande)rn*1967 2rn*1970 4rn*1974 8rn*1978 4rn*1982 4rn*1986 8rn*1990 Deltog ikkern*1993 9rn*1995 19 (ud af 24 deltagende lande)rn*1997 Deltog ikkern*1999 9 (der blev ikke spillet om sekund�re placeringer)rn*2001 Deltog ikkern*2003rnrn== De enkelte mesterskaber ==rn* H�ndbold VM herrer 2003", "comment": "* [[H�ndbold VM herrer 2003]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030121224216", "length": 43, "is_new": 1}
{"page_id": 11542, "title": "12. februar", "text": "Februar en:February 12 eo:12-a de februaro es:12 de febrero fr:12-f�vrier nl:12 februari no:12. Februar pl:12 lutego sv:12 februarirnrn12. februar er dag 43 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 322 dage tilbage af �ret (323 i skud�r).rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. februar - 13. februar - 12. januar - 12. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304182927", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 11543, "title": "13. februar", "text": "Februar en:February 13 eo:13-a de februaro es:13 de febrero fr:13-f�vrier nl:13 februari no:13. Februar pl:13 lutego sv:13 februarirnrn13. februar er dag 44 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 321 dage tilbage af �ret (322 i skud�r).rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. februar - 14. februar - 13. januar - 13. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304183048", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 1651, "title": "H�ndbold VM herrer 2003", "text": "Mesterskabet for 2003 blev afholdt i Portugal.rnrnDanmark var blandt en af favoritter f�r turneringens start, efter gode resultater i testkampe op til turneringsstarten.rnrnDanmark spillede sine indledende kampe i den nordportugisiske by Sao Joao da Madeira.rnrnTurneringen blev indledt med 4 grupper af 6 hold. Heraf kvalificerede 4 hold fra hver pulje sig til den n�ste runde. rnrnrn== Resultater indledende gruppespil ==rnrnGruppe Arn*20.01 Tunesien - Kuwait 29 - 20rn*20.01 Jugoslavien - Polen 24 - 20rn*20.01 Spanien - Marocco 23 - 18rn*21.01 Kuwait - Jugoslavien 14 - 36rn*21.01 Marocco - Tunesien 24 - 28rn*21.01 Polen - Spanien 25 - 34rn*23.01 Marocco - Kuwait 22 - 25rn*23.01 Tunesien - Polen 22 - 24rn*23.01 Spanien - Jugoslavien 22 - 20rn*25.01 Spanien - Kuwait 45 - 18rn*25.01 Jugoslavien - Tunesien 28 - 27rn*25.01 Polen - Marokko 35 - 29rn*26.01 Tunesien - Spanien 25 - 33rn*26.01 Jugoslavien - Marokko 34 - 20rn*26.01 Kuwait - Polen 21 - 36rnrnGruppe Brn*20.01 Tyskland - Qatar 40 - 17rn*20.01 Island - Australien 55 - 15rn*20.01 Portugal - Gr�nland 34 - 19rn*21.01 Australien - Tyskland 16 - 46rn*21.01 Gr�nland - Island 17 - 30rn*21.01 Qatar - Portugal 21 - 31 rn*23.01 Tyskland - Gr�nland 34 - 20rn*23.01 Australien - Qatar 23 - 28rn*23.01 Island - Portugal 29 - 28rn*25.01 Portugal - Tyskland 29 - 37rn*25.01 Island - Qatar 42 - 22rn*25.01 Gr�nland - Australien 21 - 26rn*26.01 Tyskland - Island 34 - 29rn*26.01 Portugal - Australien 42 - 20rn*26.01 Qatar - Gr�nland 28 - 23rnrnGruppe Crn*20.01 Rusland - Ungarn 31 - 30rn*20.01 Kroatien - Argentina 29 - 30rn*20.01 Frankrig - Saudi Arabien 30 - 23rn*21.01 Argentina - Rusland 26 - 26rn*21.01 Saudi Arabien - Kroatien 18 - 25rn*21.01 Ungarn - Frankrig 24 - 29 rn*23.01 Rusland - Kroatien 26 - 28rn*23.01 Ungarn - Saudi Arabien 36 - 25rn*23.01 Frankrig - Argentina 35 - 18rn*25.01 Argentina - Ungarn 23 - 35rn*25.01 Kroatien - Frankrig 23 - 22rn*25.01 Rusland - Saudi Arabien 34 - 17rn*26.01 Kroatien - Ungarn 30 - 29rn*26.01 Saudi Arabien - Argentina 31 - 30rn*26.01 Frankrig - Rusland 31 - 15rnrnGruppe Drn*20.01 Algeriet - Brasilien 22 - 22rn*20.01 Sverige - Egypten 29 - 23rn*20.01 Danmark - Slovenien 33 - 24rn*21.01 Egypten - Algeriet 25 - 25rn*21.01 Slovenien - Sverige 29 - 25rn*21.01 Brasilien - Danmark 24 - 28rn*23.01 Slovenien - Egypten 26 - 27rn*23.01 Sverige - Brasilien 29 - 21rn*23.01 Danmark - Algeriet 22 - 19rn*25.01 Algeriet - Sverige 28 - 32rn*25.01 Brasilien - Slovenien 27 - 30rn*25.01 Danmark - Egypten 35 - 26rn*26.01 Sverige - Danmark 32 - 28rn*26.01 Egypten - Brasilien 31 - 24rn*26.01 Algeriet - Slovenien 25 - 35rnrnDanmark kvalificerede sig til n�ste runde, men tabte her til Rusland og Kroatien og turneringen var herefter forbi for Danmark.rnrnGruppe 1, 2.rundern*29.01 Island - Polen 33 - 29rn*29.01 Spanien - Qatar 40 - 15rn*30.01 Polen - Qatar 35 - 26rn*30.01 Spanien - Island 32 - 31rnrnGruppe 2, 2.rundern*29.01 Tyskland - Tunesien 30 - 21rn*29.01 Jugoslavien - Portugal 30 - 28rn*30.01 Tyskland - Jugoslavien 31 - 31rn*30.01 Portugal - Tunesien 27 - 26rn rnGruppe 3, 2.rundern*29.01 Kroatien - Egypten 29 - 23rn*29.01 Danmark - Rusland 28 - 35rn*30.01 Rusland - Egypten 29 - 22rn*30.01 Kroatien - Danmark 33 - 27rnrnGruppe 4, 2.rundern*29.01 Sverige - Ungarn 33 - 32rn*29.01 Frankrig - Slovenien 31 - 22rn*30.01 Sverige - Frankrig 24 - 30rn*30.01 Slovenien - Ungarn 25 - 28rnrnPlaceringskampern*01.02 Jugoslavien - Ungarn 33 - 34rn*01.02 Island - Rusland 27 - 30rn*02.02 Ungarn - Rusland 25 - 30rn*02.02 Jugoslavien - Island 27 - 32rnrnSemifinalerrn*01.02 Tyskland - Frankrig 23 - 22rn*01.02 Spanien - Kroatien 37 - 39rnrnBronzekamprn*02.02 Frankrig - Spanien 27 - 22rnrnFinalern*02.02 Tyskland - Kroatien 31 - 34rnrnKroatien vinder finalen efter en sp�ndende kamp med forl�nget spilletid.rnrnDe tre topscorere ved vm blev:rn*1. Carlos Perez Ungarn 64rn*2. Hussein Zaky Egypten 61rn*3. Olafur Stefanson Island 58", "comment": "Resten af resultaterne samt de tre topscorere", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20030211215539", "length": 90, "is_new": 0}
{"page_id": 1652, "title": "Afagi", "text": "Mangel p� evne til at spise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122090701", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 1653, "title": "Afan", "text": "Usynlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122090930", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1654, "title": "Afani", "text": "Usynlighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094101", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 1655, "title": "Afasi", "text": "Stumhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094127", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 1656, "title": "Afebril", "text": "Feberfrirn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094221", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 1673, "title": "Affinitet", "text": "1. Lighed (i legemsbygning), sammenh�ng.rn2. Svogerskab, sl�gtskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094338", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1674, "title": "Affirmation", "text": "Det at affirmere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215155732", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1675, "title": "Affirmere", "text": "Bekr�fte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094513", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1676, "title": "Affligere", "text": "Bedr�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094616", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1677, "title": "Affliktion", "text": "Bedr�vethed, nedtrykthed, bekymring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094659", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1678, "title": "Affluens", "text": "1. Tilstr�mning.rn2. Indflydelse.rn3. Overflod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094732", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1679, "title": "Affluere", "text": "Str�mme til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094805", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1680, "title": "Affrettando", "text": "Hastigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094834", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1681, "title": "Affutage", "text": "Kanonunderlag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122094942", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1682, "title": "Aff�re", "text": "1. Sag.rn2. Tage aff�re, gribe ind.rn3. Forretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095019", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1683, "title": "Affrikat", "text": "En sproglyd. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095102", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1684, "title": "Afghanistan", "text": "Afghanistans officielle navn er Doulat i Yumhur ye Afgh�nistan. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095137", "length": 80, "is_new": 0}
{"page_id": 1685, "title": "Afkastning", "text": "I biologien betegnelse for at en plante taber blade, frugter eller blomster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "betegnelsen n�r en plante taber blade -> betegnelse for at en plante taber blade", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223105435", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1686, "title": "Aflatoksin", "text": "Betegnelse for en bestemt type giftstoffer dannet af skimmelsvampe (Mycotoksiner).rnAflatoksin er kr�ftfremkaldende, og kan forekomme i en r�kke importerede f�devarer som ris, majs, pasta, n�dder og t�rrede frugter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095234", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1687, "title": "Afon", "text": "1. Klangl�s.rn2. Lydl�s.rn3. H�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095309", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1688, "title": "Afoni", "text": "1. Lydl�shed.rn2. H�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095336", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1689, "title": "Aforisme", "text": "Str�tanke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095357", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1690, "title": "Aforistisk", "text": "Ordsprogsagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095426", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1691, "title": "Afrikander", "text": "En afrikander er en sydafrikansk efterkommer af hollandske indvandrere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit (afrikander er singularis)", "user": "217.168.172.155", "timestamp": "20030502071648", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1692, "title": "Afro-", "text": "Afrikansk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095509", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1693, "title": "Afrodisiaka", "text": "Seksuelt pirrende midler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095525", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1694, "title": "Afrodisi", "text": "Overdrevent st�rk k�nsdrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Overdreven st�rk k�nsdrift -> Overdrevent st�rk k�nsdrift", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223105802", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1695, "title": "Afrodisiasme", "text": "Overdreven st�rk k�nsdrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095630", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1657, "title": "Aferese", "text": "1. Gr�sk for at tage v�k eller hente bort.rn2. Aferese er et udtryk som bruges i forbindelse med blodtapning. Normalt, n�r man bliver tappet, giver man fuldblod. Ved aferese tappes blodet som normalt, men centrifugeres s� med det samme. De delelementer, som blodbanken har brug for, tages ud, og resten af blodet sendes s� tilbage i kroppen med det samme. Ved disse afereser kan man for eksempel g� ind og n�jes med at \"hente\" blodpladerne eller plasmaet ud af blodet.rnSelve aferesen foreg�r ved hj�lp af en maskine, der kaldes en blodcelleseparator. Den kan centrifugere blodet med det samme og returnere de delelementer, der ikke er brug for. Under tapningen f�r donor sterile plastikslanger med en kanyle ind i armen som ved en almindelig tapning.rnVed nogle maskiner tilsluttes donor med begge arme, mens andre maskiner kun kr�ver forbindelse med den ene arm. Maskinen opsamler for eksempel blodpladerne og sender resten, det vil sige blodlegemer og plasma, tilbage til donor. Ved stik i begge arme foreg�r tapning og tilbagef�rsel samtidigt.rnVed stik i �n arm, skiftes der mellem tapning og tilbagef�rsel. M�ngden af tappet blod og tilbagef�rsel overv�ges hele tiden maskinelt, s� der er en balance mellem tappet og tilbagef�rt blod. Skulle det ske, at der bliver tappet for meget, neds�ttes hastigheden automatisk, eller maskinen stopper helt.rnEn aferese, hvor man kun udtager blodplader, tager cirka 1 time. Blodpladerne (der ogs� kaldes trombocytter) er gendannede efter f� dage, og er det n�dvendigt, kan aferesen derfor gentages nogle dage efter. Dette g�res dog kun i specielle tilf�lde, hvor der kun findes f� egnede donorer til en given patient. Da de r�de blodlegemer returneres, f�r donoren ikke blodmangel, selvom tapning gentages, inden der er g�et tre m�neder.rnDen m�ngde blodplader, der fremkommer ved en aferese, svarer til 6-10 \"almindelige\" tapninger. Det er den m�ngde blodplader, man som regel skal bruge til at behandle en patient med bl�dningsforstyrrelser.rnEn aferese, hvor man kun udtager plasma, foreg�r omtrent som en tapning af blodplader. Dog tager den lidt kortere tid, cirka40 minutter. Da proteinen i plasmaen gendannes i l�bet af en uge, og de r�de blodlegemer gives tilbage, kan plasmaferese gentages hver 14. dag.rnFor at forhindre at blodet st�rkner, tils�ttes det tappede blod citronsyre. Det er et biologisk stof, der forekommer naturligt i vores krop og derfor nedbrydes hurtigt. Hvis tappehastigheden er h�j, og der tilbagef�res meget plasma med citronsyre, kan der komme en h�j koncentration i blodet. Det m�rker donor som en prikken i fingre, t�er og l�ber. I s� fald skal donor g�re opm�rksom p� dette, s� hastigheden kan s�nkes, og generne vil s� hurtigt forsvinde. Eventuelt gives en kalktablet eller et glas m�lk, som neutraliserer citronsyren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093844", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 1658, "title": "Affabel", "text": "Forekommende, nedladende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093615", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 1659, "title": "Affabilitet", "text": "Det at v�re affabel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093505", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 1660, "title": "Affamere", "text": "Udsulte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093415", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 1661, "title": "Affangning", "text": "Aflivning af s�ret vildtrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093354", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 1662, "title": "Affekt", "text": "Sindsr�re, sindsopr�r, ophidselse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093309", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 1663, "title": "Affektation", "text": "Skaberi, u�gthed, unaturligt v�sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093249", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 1664, "title": "Affektere", "text": "Foregive, skr�mte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093211", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 1665, "title": "Affekteret", "text": "S�gt p�taget, skabagtig, unaturlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093143", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 1666, "title": "Affektion", "text": "Tilb�jelighed, yndest, hengivenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093107", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 1667, "title": "Affektionsv�rdi", "text": "Mindev�rd, v�rdi p� grund af minder eller f�lelser knyttet til noget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122093020", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 1668, "title": "Afficere", "text": "P�virke, r�re, g�re indtryk p�, bringe i affekt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122092936", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 1669, "title": "Affiche", "text": "Opslag, plakat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122092851", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 1670, "title": "Affichere", "text": "Opsl�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122092833", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 1671, "title": "Affiliation", "text": "1. Adoption.rn2. Optagelse (som medlem, partner eller lignende).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "213.237.144.20", "timestamp": "20030123122711", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1672, "title": "Affidavit", "text": "Skriftlig retsforklaring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122092647", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1696, "title": "Afrodite", "text": "K�rlighedens gudinde i gr�sk mytologi. Datter af Zeus. Afrodite er symbolet p� sk�nhed og s�dme. Hun er meget forf�rerisk og det g�r fra tid til anden ud over d�delige og guder. Afrodite gifter sig f�rst med smedenes gud Hefaistos, men bliver mere tiltrukket af krigernes gud, Ares. Da hun bliver taget p� fersk gerning i sin egen seng med Ares kr�ver Hefaistos skilsmisse. Afrodite bliver senere uformelt gift med Ares. Afrodite og Ares f�r sammen s�nnen Eros.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095651", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1697, "title": "Afskydning", "text": "I jagtterminologi den m�ngde vildt, der skydes p� et terr�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095714", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1698, "title": "Afskydningsplan", "text": "I jagtterminologi en plan over hvor meget vildt, man �nsker at skyde p� sit terr�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095755", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1699, "title": "Afsl�et", "text": "En fugl siges at v�re afsl�et, n�r den i forbindelse med svingfjerenes f�ldning er ude af stand til at flyve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "omformuleret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223110602", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1700, "title": "Afterbeat", "text": "2. og 4. taktslag i jazzmusik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122095958", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1701, "title": "Af�resis", "text": "Lydbortfald i begyndelse af ord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122100027", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1702, "title": "Aga", "text": "Tyrkisk titel for herre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103003", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1703, "title": "Agami", "text": "Ugift stand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103043", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1704, "title": "Agamisk", "text": "Ugift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103136", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1705, "title": "Agat", "text": "Halv�gte �delsten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103208", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1706, "title": "Agatobiotik", "text": "Livskunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103231", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1707, "title": "Agenda", "text": "Notesbog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103256", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1708, "title": "Agende", "text": "Alterbog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103317", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1709, "title": "Agenesi", "text": "Det at v�re agenisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103730", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1710, "title": "Agenisk", "text": "Forplantningsudygtig, ufrugtbar, gold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103810", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1711, "title": "Agens", "text": "�rsag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122103849", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1712, "title": "Agent", "text": "S�lger, repr�sentant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104119", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1713, "title": "Agentur", "text": "Agentvirksomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104138", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1714, "title": "Agere", "text": "1. Virke, spille, skr�mte.rn2. Optr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104155", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1715, "title": "Agern", "text": "Egens frugter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104217", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1716, "title": "Ageusi", "text": "Mangel p� smagssans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104354", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1717, "title": "Agevole", "text": "Let, med let h�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104504", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1718, "title": "Aggersborg", "text": "Aggersborg er Danmarks st�rste vikingeborg. Aggersborg ligger ved Aggersund p� nordsiden af Limfjorden. Borgen har en indre diameter p� 240 meter og er formentlig bygget omkring 980 da Harald Bl�tand regerede landet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn* Info fra Skov- og Naturstyrelsen: http://www.sns.dk/Hanherred/oplev/aggersborg.htm", "comment": "omkring 980 hvor Harald Bl�tand regerede -> omkring 980 da Harald Bl�tand regerede", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214080919", "length": 50, "is_new": 0}
{"page_id": 1719, "title": "Agglomerat", "text": "Sammenhobning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104556", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1720, "title": "Agglutination", "text": "sammenkl�bning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104620", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1721, "title": "Agglutinere", "text": "Lime sammen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104637", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1722, "title": "Agglutin�s", "text": "Kl�bende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104657", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1723, "title": "Aggravation", "text": "Det at aggravere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104740", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1724, "title": "Aggravere", "text": "Sk�rpe, g�re v�rre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104809", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1725, "title": "Aggregat", "text": "1. Samling, hob.rn2. Apparat eller lignende sammensat af flere dele.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223111026", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1726, "title": "Aggregation", "text": "Det at aggregere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223111233", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1727, "title": "Aggregere", "text": "Optage (i et samfund).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122104922", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1728, "title": "Aggression", "text": "Angreb, overfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Angreb, overflad -> Angreb, overfald", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223111333", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1729, "title": "Aggressiv", "text": "P�g�ende, ud�skende, angribende, angrebslysten, stridbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105025", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1730, "title": "Aggressivt", "text": "Angrebsvis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105052", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 1731, "title": "Agil", "text": "R�rig, beh�ndig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105114", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1732, "title": "Agilita", "text": "Lethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105135", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1733, "title": "Agilitet", "text": "Smidighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105158", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1734, "title": "Agio", "text": "Opg�ld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105218", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1735, "title": "Agiotage", "text": "Ulovlig b�rsspekulation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105236", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1736, "title": "Agitation", "text": "Ophidselse, sindsuro, propaganda, reklame.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105259", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1737, "title": "Agitato", "text": "Lidenskabeligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105333", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1738, "title": "Agitator", "text": "En, der driver agitation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216105741", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1739, "title": "Agitatorisk", "text": "Overtalende, ophidsende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105425", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1740, "title": "Agitere", "text": "Op�gge, virke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105446", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1741, "title": "Agitere for", "text": "Virke for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105505", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 1742, "title": "Agneau", "text": "Fransk for lammek�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105558", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1743, "title": "Agurk", "text": "pl:Og%C3%B3rek sv:GurkarnEn agurk (latin: Cucumis sativus) er en frugt der kan spises. Agurker gror p� agurkeplanter.rnAgurker er normalt gr�nne, omkring 30 cm lange og 4 cm i diameter.rnrnDen hidtil st�rste registrerede agurk i verden blev fundet af B. Lavery Llanharry i Wales i 1991. Den havde den anselige v�gt af 9,1 kg.rnAgurk best�r hovedsagelig af vand (96-97%), og energiindholdet er derfor meget lavt.rnAgurk indeholder sm� m�ngder af C-vitamin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lidt ekstra om agurker", "user": "Christian List", "timestamp": "20030127161415", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 1744, "title": "Agyni", "text": "Mandlig ugift stand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122105739", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1745, "title": "Agnat", "text": "Mandlig sl�gtning p� mandssiden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110045", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1746, "title": "Agnatisk tronf�lge", "text": "Arveret til tronen forbeholdt agnater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211125454", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1747, "title": "Agni", "text": "Ildens gud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110120", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1748, "title": "Agnomen", "text": "Tilnavn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110145", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 1749, "title": "Agnoscere", "text": "Vedkende sig, indr�mme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110209", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1750, "title": "Agnosticisme", "text": "Tro p� sanserne som eneste erkendelsesmiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "enester -> eneste", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030122131838", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 1751, "title": "Agnostiker", "text": "Tilh�nger af agnosticisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030122131733", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 1752, "title": "Agoge", "text": "Tempo, takt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110307", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1753, "title": "Agon", "text": "V�ddedyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110324", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1754, "title": "Agoni", "text": "D�dskamp, smerte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110341", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1755, "title": "Agonist", "text": "Deltager i v�ddedyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110412", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1756, "title": "Agorafobi", "text": "Pladsangst, �ngstelser for at g� alene over �bne pladser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110434", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1757, "title": "Agraf", "text": "Dragtsp�nde, s�rklemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110456", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1758, "title": "Agraman", "text": "Prydelse, kanteb�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110517", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1759, "title": "Agrammatisme", "text": "Manglende evne til at danne grammatisk korrekte s�tninger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110538", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1760, "title": "Agrar", "text": "Jordbruger, landbruger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110558", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1761, "title": "Agrarisk", "text": "Landbrugs-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110641", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1762, "title": "Agreabel", "text": "Venligrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110656", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1763, "title": "Agreabilitet", "text": "Venlighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110712", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1764, "title": "Agreement", "text": "Overenskomst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110728", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1765, "title": "Agrement", "text": "Gesandts godkendelse p� en ny post.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110747", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1766, "title": "Agrestis", "text": "Mark-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110811", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1767, "title": "Agrikultur", "text": "Agrikultur har blandt andet betydningerne agerbrug, jordbrug, landbrug og agerdyrkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030123000524", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 1768, "title": "Agrikulturel", "text": "Landbrugs-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110850", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1769, "title": "Agronom", "text": "Videnskabeligt uddannet landmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110913", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1770, "title": "Agronomi", "text": "Landbrugsvidenskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110933", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1771, "title": "Agrypni", "text": "S�vnl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030122110958", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1772, "title": "Agter", "text": "Agter er i skibsterminologi betegnelsen for bagude, bageste del af skibet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030122235711", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 1773, "title": "Vektor", "text": "En vektor er et matematisk objekt, der er karakteriseret ved at have en st�rrelse og en retning (dette er en koordinatfri beskrivelse af vektoren).", "user": "130.226.133.251", "timestamp": "20030122130659", "length": 74, "is_new": 0}
{"page_id": 1774, "title": "Colombia", "text": "(panstwo)rnrnColombia er et land i den nordlige del af Sydamerika, med gr�nse til det Caribiske Hav, mellem Panama og Venezuela, og med gr�nse til Stillehavet mellem Ecuador og Panama.rnrnrnRepublica de ColombiarnrnrnBillede:Colombia_flag_medium.pngrnBillede:Colombia_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: IngenrnOfficielt sprog SpanskrnHovedstad BogotarnPr�sidentAndres PastranarnAreal - Total - heraf vandAreal xx 1.138.910 km� 100.210 km� rnBefolkning rn - Total (2002est) rn - Pr. km� St�rrelse xxrn 41.008.227 rn xx/km� rnUafh�ngighed20. juli 1810rnValuta Colombianske pesornTidszone ukendtrnNationalmelodi ukendtrnInternetdom�ne.COrnInternational tlfkode57rn", "comment": "pl", "user": "194.149.229.134", "timestamp": "20030408143249", "length": 179, "is_new": 0}
{"page_id": 1776, "title": "Gr�s�l", "text": "Gr�s�len er den s�l, der er n�stflest af i Danmark, n�stefter den sp�ttede s�l. Den tredje s�l i Danmark er rings�len, men dem er der ikke mange af. S�lens foder best�r af stort set af alle slags fisk. S�len sluger sin mad for ikke at drikke saltvand og fordi dens t�nder er d�rlige til at tygge med. Den spiser cirka 4-5 kilogram fisk om dagen. S�len f�der p� land og det sker i juni/juli m�ned. Hunnen kan f� unger fra 4 �rs alderen, til d�den ved 30 �rs alderen. En nyf�dt unge vejer cirka 10 kg og er 95 cm lang. Ungen dier i 4 uger og tager 25 kg p�. N�r den periode slutter, mister ungen 10 kilogram af sin v�gt p� grund af manglende erfaring med at fange fisk. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504171643", "length": 46, "is_new": 1}
{"page_id": 13407, "title": "Lysets hastighed", "text": "Hvis jeg flyver i en raket bil med Lysetshastighed og jeg s� t�nder for forlygterne hvad sker der s�?rnFare lyset s� ikke bare afsted, med dobbelt af normal lys hastighed?rnrnSvar: Du kan aldrig opn� lysets hastighed, da du skal have uendeligt meget br�ndstof. Du kan aldrig opn� en hastighed, hvor du kan se, at lyset bliver langsommer fremad end bagud.rnrnog selvom du kunne opn� lysets hastighed, s� ville tiden g� i st�, s� at du ikke kunne t�nde lygterne.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504171756", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 1777, "title": "Brage", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnBrage er af asesl�gten. Han er s�n af Odin og gud for skjaldekunsten.", "comment": "oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030122205055", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 1778, "title": "Open source", "text": "Sourceen:Open sourceit:opensourcenl:Open-Sourcesoftwarepl:Wolne_oprogramowaniesv:�ppen k�llkodzh: %E5%BC%80%E6%94%BE%E6%BA%90%E4%BB%A3%E7%A0%81rnrnOpen source begrebet d�kker over en r�kke software-licenser, der har det til f�lles at de giver brugeren af softwaren lov til at rn* anvende software uden restriktioner (f.eks. skal der ikke betales afgifter)rn* adgang til programmets kildekode (du skal have lov til at f� det som programm�ren skrev).rn* du m� �ndre programmets kildekode og lave en ny version af programmet.rn* du m� videregive programmet og/eller din nye version af programmet uden restriktioner.rnrnEn af de f�rste open source licenser er GNU General Public License, som er et meget lig den dokumentationslicens Wikipedia bruger GNU Free Documentation License.rnrn== Eksterne links ==rn* http://www.opensource.dk", "comment": "de: en: it: nl: pl: sv: zh:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030122212724", "length": 88, "is_new": 0}
{"page_id": 1779, "title": "FreeBSD", "text": "en:FreeBSD es:FreeBSD ja:FreeBSD pl:FreeBSDrnrnFreeBSD er et styresystem til computere i UNIX-familien.rnLigesom Linux er FreeBSD open source, og det er rnmeget anvendt til servere der skal klare st�rk belastning.rnrn== Eksterne links ==rn* http://www.freebsd.org", "comment": "+ja:", "user": "Youandme", "timestamp": "20030401000232", "length": 53, "is_new": 1}
{"page_id": 1792, "title": "Litteratur", "text": "Bogstaverne er givne, men ordet er frit...", "user": "212.97.252.226", "timestamp": "20030123234512", "length": 233, "is_new": 0}
{"page_id": 1799, "title": "Aide de camp", "text": "Adjudant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223114009", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1794, "title": "Religionsvidenskab", "text": "Religionsvidenskab er l�ren om religioner, hvor teologi er l�ren om Kristendommens gud.rnrnReligionsvidenskaben ser p� religioner fra forskellige etablerede videnskabers synsvinkel, f.eks. fra sociologien, fra antropologien, fra psykologien o.s.v. og anvender disse videnskabers tilgange og metoder til at beskrive, analysere, fortolke og somme tider sammenligne forskellige religioner.rnReligionsvidenskaben tilstr�ber at forholde sig s� objektivt s� muligt til forskellige religioner og livsanskuelser.", "comment": "Sproglige rettelser", "user": "62.199.240.102", "timestamp": "20030207013012", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 1813, "title": "Columbia", "text": "Den f�rste amerikanske Rumf�rge fra 1981. Se mere nedenfor.rn#Alternativ stavem�de for landet Colombia.rn#British Columbia er en af Canadas provinser.rn#Columbia University er et anset universitet i New York.rnrn== Rumf�rgen Columbia ==rnrnColumbia var den f�rste af USAs fem rumf�rger. Columbia blev opsendt rnf�rste gang den 12. april 1981 og styrtede ned 1. februar rn2003 over Texas p� den 28. rumtur og alle 7 astronauter d�r.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030426112310", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 1818, "title": "Xhosa-krig 8", "text": "Den 8. Xhosa krig varede fra 1851-1853. Det var en af de mest kostbare af Xhosa-krigene. Xhosa-stammen blev styrket ved deltagelsen af Khoisan stammemedlemmer, som gjorde opr�r fra deres bebyggelse ved Kat floden. I 1853 var Xhosaerne besejret og territoriet nord for Britisk Kaffraria blev annekteret som en del af Kap-kolonien og �bnet for nybyggere.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* http://www.onwar.com/rn* Lexopen", "comment": "Cape Colony -> Kap-kolonien", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216105911", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 1820, "title": "Harekl�ver", "text": "Harekl�veren er op til 40 cm. Harekl�veren er en smuk, bl�d, beh�ret plante. Kronbladene er meget sm� og n�sten skjult i en slags sm� h�r, blomsterne er aflange og den er flot hvid. Den vokser i klitter og p� t�rre sandede marker. Den blomstrer i juni og august. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Camilla, Jesper Thune og Kenneth Axelgaard Pedersen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030124174441", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1821, "title": "Havesnegl", "text": "Havesneglen, ogs� kaldet Lundsneglen er 14-23 mm bred. Den lever af friske og r�dne planter, derfor findes den tit i kompostbunker og moser. Dens skal skifter b�de i farve og form alt efter sneglens gener, arveanl�g. den bev�ger sig ved at l�gge et lag af slim som den \"maver\" sig hen over ved at sp�nde og l�sne muskler i sin fod, alts� den slimer sig af sted. Den �nder ved lunger. Dens fjender er fugle eller haveejere der spr�jter for ukrudt. Den er tilpasset b�kken ved, at der er rigeligt med de friske og r�dne planter som den lever af.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "afsted -> af sted", "user": "Christian List", "timestamp": "20030325002810", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 1826, "title": "Havkat", "text": "Havkatten findes i det �stlige Atlanterhav fra Frankrig til arktiske omr�der, ved Gr�nland og den nord�stlige kyst af Nordamerika, i danske farvande indtil den vestlige �sters�. Den g�r ned til cirka 400 meters dybde. Havkatten kan bedst lide en h�rd bund, gerne med muslinger. rnrnHavkatten spiser muslinger, krabber og snegle. De fleste af disse dyr er omgivet af en kraftig skal eller et hudskelet. Havkattens mund er fyldt med mange kraftige t�nder, s� den er i stand til at knuse meget tykke skaller. Den sv�mmer ved hj�lp af sine kraftige finner, der sidder n�sten oppe ved hovedet, og den �nder ved hj�lp af g�llerne ved siden af. Dens fjender er mennesket og forskellige hajer. Havkatte kan blive op til 125 centimeter og veje 20 kilogram.rnrnHavkatten bliver solgt i forretningerne under navnet koteletfisk. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrn*Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rn*Lexopen", "comment": "rettet link til menneske", "user": "Malene", "timestamp": "20030226141127", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 1827, "title": "Danmarks Radio", "text": "Danmarks Radio (DR) er en national Public service TV og Radiostation.rnrn* 1925 Grundlagt 1. april som 'Statsradiofonien'rn* 1926 Radio avis (pressens radioavis)rn* 1939 80% af landets lyttere har radiorn* 1951 Man begynder at sende tv 1 time 3 gange om ugenrn* 1959 Navnet �ndres til 'Danmarks Radio'rn* 1967 F�rste farve tv udsendelsern* 1970 TV-byen tages i brugrn* 1996 DR2 - DRs anden tv-kanal blev startetrnrnKanalen har altid alene v�ret finansieret via licensopkr�vning. I 1951 gjorde Danmarks Radio sig internationalt bem�rket, da de engagerede Grethe Kolbe som verdens f�rste kvindelige kapelmester.", "comment": "financieret -> finansieret", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030508080116", "length": 75, "is_new": 0}
{"page_id": 1828, "title": "Universet", "text": "en:Universe fr:Univers eo:Universo sv:Universum ja:宇宙rnUniverset begyndte for ca 15 milliarder �r siden. Big bang teorien siger at det hele begyndte da ingenting eksploderede og blev til universet. Grundstofferne helium og brint var de eneste bestanddele af det nyf�dte univers. rnrnStjernedannelse begyndte at foreg� i skyer, der havde opn�et masse nok til at tr�kke sig sammen. P� grund af det enorme tryk starter der en fusionsreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer. rnrnVed slutningen af stjernens levetid eksploderer den i en nova/supernova og slynger sin masse ud i rummet. Dette kan f�re til at andre gasskyer opn�r kritisk masse og nye stjerner med planeter kan dannes. rnrnDet er for nylig blevet foresl�et at evolutionens principper g�lder for universets udvikling s�vel som jordens. rnrnHvis det er tilf�ldet, s� kan det h�nde at vi har fundet det grundl�ggende princip bag fremdrift.rnrn==Se ogs�==rn*atmosf�rern*galaksern*himmelrn*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*stjernehobrn*stjernet�gern*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser==rn*Richard Powell: An Atlas of the Universe A series of images at various scales, with explanations.rn*Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten (Klik p� billedet).rn*Bruce Bryson: Near The Limit of Our Knowledge Scale: 1025 meters = 10 Ym = 10 yottameters (~109 light years).rn*Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorialrn*Develop your intuition for a flat, unbounded, finite universe (games :)rn*Age of the Universe at Space.Comrn*Home Page of the Supernova Cosmology Projectrn*1997: NERSC and the Fate of the Universern*Resource Book on Dark Energyrn*Repainting The Universe: Now It's Beige. Maybe...rn*BBC News, 8 March, 2002: Universe is off colourrn*BBC News, 25 April, 2002, Universe in 'endless cycle'rn*BBC News 26 April, 2000: Universe proven flat", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213226", "length": 199, "is_new": 1}
{"page_id": 1829, "title": "Havkvabbe, fem-tr�det", "text": "Den fem-tr�dede havkvabbe har en lang smidig krop, den har fire tr�de p� snuden og en p� undermunden, de bliver brugt til at f�le sig frem med nede p� bunden. Den er brun med lys bug. Den kan blive op til 25 centimeter lang, den findes mellem Nordnorge og Portugal, den findes ogs� ved Island og i de danske farvande indtil Kattegat, fordi den kr�ver en vis saltindhold. Den lever p� lavt vand. Den gyder om for�ret, og lever af sm�fisk og bunddyr. Den har selvf�lgelig fjender, det er for eksempel den ti-armede bl�ksprutte, st�rre fisk og s�len.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Hans og Ren�", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030124203318", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1830, "title": "Havterne", "text": "Havternen er cirka 38 centimeter. Den minder meget om fjordternen i b�de levevis og udseende, fjordternen har sort n�bspids og er mindre end havternen, den er ogs� lige s� almindelig en ynglefugl. Havternen er den fugl, som tr�kker l�ngst, den yngler nemlig tit i de arktiske egne, men om vinteren holder den til i antarktiske egne. Turen fra overvintringsplads til redeplads og retur er cirka p� 34.000 kilometer. Den lever af sm�fisk, som den dykker ned i vandet efter. N�r ternen fisker st�r den helt stille over havet og udser sig et m�l, p� grund af dens store f�rdigheder i flyvning bliver den kaldt \"havets svale\".rnrnEuropas �ldste havterne d�de den 8. maj 2002 - den opn�ede den h�je alder af 31 �r. Den sov ind n�sten samme sted, som den blev udkl�kket p� �en Hjelm i farvandet mellem Lolland og Falster.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrn*Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rn*Lexopen", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302143500", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 1831, "title": "Hestemakrel", "text": "Hestemakrellen ligner lidt en almindelig makrel, men gat- og rygfinnen p� makrellen er l�ngere end hos hestemakrellen. Den kan blive op til 40 centimeter og kan veje 1,6 kilo. Den findes i store dele af det �stlige Atlanterhavet, fra Sydafrika til Nordnorge. I de danske farvande indtil omkring Bornholm, hvilket har noget med saltholdigheden at g�re (ovre ved Bornholm er der ikke s�rlig meget salt.) Det er en stimefisk som lever ned til 100 meters dybde, dog dybere om vinteren, hvor den spiser krebsdyr og sm�fisk, som lever p� bunden. Om sommeren spiser den pelagiske krebsdyr og sm�fisk. Den gyder om sommeren i vores farvande. En hun kan gyde op til 40.000 �g pr. gydning. ungerne er pegaliske, og er specielt kendt for at sv�mme rundt mellem fangearmene hos brandm�nd, hvor de �der plankton. De kan spises, men de er dog ikke lige s� gode som makrellen.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Takt til Hans og Ren�.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030124204248", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 1832, "title": "Hestereje", "text": "Hesterejen er et rovdyr, som kan blive op til 7,5 centimeter lang. Den lever i flokke i alle danske farvande. Hesterejen lever p� lavt vand fordi de der kan gemme sig for fugle og fladfisk. Den lever der fordi der er mad der, den lever af alger men spiser ogs� orme og andre mindre dyr. Den bev�ger sig ligesom andre krebsdyr ved at bruge benene. Hesterejens fjender er bundfisk, efter som den selv lever p� bunden af havet. Den er gr�, n�r den bliver kogt, og spises ikke i Danmark.rnrnEn hestereje har 10 ben.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrn*Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rn*Lexopen", "comment": "Tak til  Stine Jensen, Jeppe og Louise,Troels Hansen, Christina og Morten.Camilla, Jesper Thune og Kenneth Axelgaard Pedersen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030124204755", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 1833, "title": "Hjertemusling", "text": "Hjertemuslingen lever nogle f� centimeter under havbunden, P� latin hedder den Cardium edule. Den bliver f�dt som en larve, og bruger en fod til at sv�mme rundt med. Senere, n�r den f�r en skal, graver den sig cirka 1 centimeter ned.rnrnMuslingen har to r�r, der stikker op til vandet. Gennem det ene suger den vandet ind, og sorterer planktonet fra. Den spytter resten af vandet ud igen gennem det andet r�r. Den �nder ved g�ller og suger vandet ind ad samme r�r, som den f�r f�den ind med. Den er tit lidt under 5 centimeter lang, en af de almindeligste muslinger p� lavt vand, og der er tit mange af dem p� �t sted.rnrnI Vadehavet, hvor der er masser af plankton, og hvor tidevandet bringer frisk vand ind over muslingerne, har man fundet op til 5.000 individer pr m2. Dens naturlige fjender er fugle, havkatte og ulke.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Troels Hansen, Christina og Morten,Kathrine og Henrik.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030124205138", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1835, "title": "Klassisk", "text": "Der er p� nuv�rende tidspunkt ingen tekst p� denne rnside.rnDu kan slette denne tekst og begynde en artikel.rnHvis det ikke var din mening s� tryk p� 'Tilbage' eller 'Back' knappen.rnrnDer vil snart blive bragt en lille artikel om Mozarts operaer.", "user": "195.215.230.131", "timestamp": "20030125195408", "length": 50, "is_new": 0}
{"page_id": 1836, "title": "Hj�lme", "text": "Hj�lmen er en halv til en hel meter h�j, med lyse bl�/gr� stive, stikkende blade. Den har en t�t dusk af blomstrende sm�aks. Den blomstrer i juli-august. Den er meget almindelig at finde p� klitter. Cikaden lever p�/af hj�lmen, og l�vgr�shoppen synger fra toppen af planten.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Rene.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030125213658", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1837, "title": "Hummer", "text": "Hummeren kravler hen over havbunden for at finde f�de der best�r af sm� fisk og sm� krebsdyr. Den sv�mmer bagl�ns ved at sm�kke halen ind under sig. Mens den vokser bliver den n�dt til at skifte skallen, som revner og falder af. Hummeren kravler i sikkerhed for fjender, for den nye skal er bl�d i starten. Men det er s� praktisk, at hvis den mister sin klo vokser der en ny ud. Dens fjender er mennesket eller en anden hummer. Den fanger sit bytte med sine kl�er og holder det med kl�erne. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "rettet link til menneske", "user": "Malene", "timestamp": "20030226141038", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 1838, "title": "Hundestejle, nipigget", "text": "Nipigget hundestejle lever i ferskvand, hvor der er lavt vand og mange planter. Den lever af fiskeunger, fiske�g og vandlopper. N�r en hundestejle har fundet noget f�de, er der tit andre hundestejler i n�rheden, der lokkes til. P� den m�de hj�lper de hinanden med at finde f�de. Nipigget hundestejle �nder med g�ller, og bev�ger sig ved hj�lp af finnerne. Dens fjender er �len, og andre st�rre fisk, og blandt fugle er det for eksempel fiskehejren. Nipigget hundestejle er tilpasset s�en fordi der er rigeligt f�de, og de omgivelser den kan lide.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Madsen og Troels Pedersen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030125214539", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1839, "title": "Hundestejle, trepigget", "text": "Trepigget hundestejle er 4-11 centimeter lang. Den tilh�rer hundestejlefamilien. Hundestejlen kan leve b�de i saltvand og i brakvand. I �sters�en vandrer hundestejlen frem og tilbage mellem fersk- og brakvand. Man ser dem tit i store stimer i havet, i mindre grupper p� lavt vand n�r kysten, og i sm� grupper i vandl�b og s�er. Saltvandsformen, der er st�rst, findes ved alle Europas kyster, ogs� de danske for eksempel ved �bel� og ved Vadehavet. Hundestejlen kan blive op til 11 centimeter lang, men kun i saltvand. I ferskvand eller brakvand bliver den kun cirka 4 centimeter. Den lever af sm� krebsdyr, fiskeyngel og -�g og insektlarver.rnrnDen trepiggede hundestejle ligner meget den nipiggede hundestejle, den er bare mindre. Men som man kan h�re p� navnet, har den tre pigge, og de sidder p� ryggen foran rygfinnen. Hundestejlen rejser piggene op og l�ser dem fast. Selv om den hedder den trepiggede hundestejle, kan den godt f� helt op til 5 pigge. Piggene bruges til at skr�mme andre havdyr og til at forsvare sig med.rnrnI parringstiden har hannen blodr�de farver p� bugsiden. Hannen bygger reden. N�r reden er f�rdig, f�r han igen tid til at sv�mme rundt i sit territorium og lokke en hun hen til reden. P� det tidspunkt er hannen endnu mere farvestr�lende, end da han begyndte at bygge reden. Den r�de farve p� bugen er blevet kraftigere. P� ryggen skifter farverne mellem m�rkebrun og skinnende bl�-gr�n. Farverne �ndrer sig, n�r solen rammer den. Den forsvarer aggressivt sit omr�de og reden mod andre hanner. Hunnen bliver helt s�lvskinnende, og den har undertiden opsvulmet bug p� grund af alle �ggene. Der er mellem 400 og 1.000 �g i en rede.rnrnHvis hundestejlen er en han, er dens v�rste fjender andre hanner, for de k�mper voldsomt om deres territorier, ellers er hundestejlens fjender andre st�rre rovdyr som for eksempel nipigget hundestejle og ulk. Dens fjender i ferskvand er st�rre fisk som for eksempel skallen og aborren. Den trepiggede hundestejle kaldes et pelagisk dyr, den er fritsv�mmende i vandet. N�r den vil fremad bev�ger den halefinnen.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "den har nogen gange opsvulmet bug -> den har undertiden opsvulmet bug", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213100941", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 1843, "title": "Penelope Cruz", "text": "profession: skuespiller", "user": "80.196.161.198", "timestamp": "20030125220154", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 13422, "title": "Forenede Nationer", "text": "en:United Nations eo:Unuigxintaj Nacioj es:Naciones Unidas fr:Organisation Des Nations Unies ja:国際連合 pl:Organizacja Narod%F3w Zjednoczonych sv:F�renta nationernarnrnForenede Nationer (forkortes FN) er en organisation, der blev dannet efter 2. Verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater. Organisationen havde det form�l at forhindre en verdenskrig i at opst� nogensinde igen. Menneskerettighederne er blevet formuleret i FN.rnrn== FN's generalsekret�rer ==rn*Trygve Lie (Norge), februar 1946 til sin afgang i november 1952.rn*Dag Hammarskj�ld (Sverige), april 1953 til sin d�d i et flystyrt i Congo i september 1961.rn*U Thant (Burma, nu Myanmar), fungerende i perioden efter Hammarskj�ld og officielt udn�vnt fra november 1962 til december 1971.rn*Kurt Waldheim (�strig), januar 1972 til det kinesiske veto ved hans tredje periode i december 1981.rn*Javier P�rez de Cu�llar (Peru), januar 1982 til december 1991.rn*Boutros Boutros-Ghali (�gypten), januar 1992 til december 1996.rn*Kofi Annan (Ghana), januar 1997 til i dag.", "comment": "Sprog links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030506190913", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 1848, "title": "Hvilling", "text": "Hvillingen er fra torskefamilien, den har et lille overbid med spidse tynde t�nder. Man kan kende den p� en sort plet ved roden af brystfinnen. Den findes i Sortehavet, Middelhavet, Atlanterhavet og langs alle kyster fra Gibraltar til Nordnorge, og selvf�lgelig ogs� ved de danske kyster.rnrnHvillingerne sv�mmer i stimer, s� kan de bedre klare sig mod fjender. Hvillingen kan blive op til 70 centimeter og veje cirka tre kilo.rnrnHvillingen lever af sm�fisk, som der er mange af i Vadehavet, og dens fjender er fisk, der er st�rre end den selv og havpattedyr som s�ler og marsvin.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Madsen, Troels Pedersen og Jesper Thune Pedersen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030126140227", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 1849, "title": "H�ttem�ge", "text": "H�ttem�gen er Danmarks mest almindelige m�ge. Den er 38 centimeter fra n�b til halespids. Den lever af insekter, sm�fisk, orme, snegle, muslinger og affald. Den lever ved stranden, ved moser og s�er. Den �nder gennem n�seborene, der sidder lige ved roden af n�bbet. Den spiser fisk og den fanger dem ved f�rst at kigge ned i vandet for at f� �je p� fiskene, s� flyver den lige i overfladen, n�r den f�r �je p� en fisk flyver den lidt op i luften, og tager \"till�b\", og til sidst styrtdykker den ned i vandet. Den fanger for det meste noget i f�rste fors�g, for den har en god teknik.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504164053", "length": 63, "is_new": 1}
{"page_id": 1855, "title": "Honduras", "text": "er et stort land i den nordlige del af Centralamerika. Hovedstaden er Tegucigalpa.rnrnrnRepublica de HondurasrnrnrnBillede:Honduras_flag_medium.pngrnBillede:Hondura_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: UkendtrnOfficielt sprog SpanskrnHovedstad TegucigalparnPr�sidentRicardo (Joest) MadurornAreal - Total - heraf vandAreal xx 112.090 km� 200 km� rnBefolkning rn - Total (2002) rn - Pr. km� St�rrelse xxrn 6.560.608 rn 58,5/km� rnUafh�ngighedDato fra Spanien 15. september 1821rnValuta lempirarnTidszone UkendtrnNationalmelodi UkendtrnInternetdom�ne.hnrnInternational tlfkode504rn", "comment": "504", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407213055", "length": 54, "is_new": 1}
{"page_id": 1850, "title": "Lille ildfugl", "text": "Den lille ildfugl er en dagsommerfugl. Der er tre forskellige arter i Danmark. Foruden Lille ildfugl er der Violet ildfugl og Stor ildfugl.rnrnDen lille ildfugl bliver kun fra 20 til 30 milimeter i vingefang. Den er meget almindelig i hele landet. Den l�gger �g i marts og i oktober. Den flyver meget i m�nederne fra februar til november. Den lille ildfugl foretr�kker t�rre omr�der som for eksempel strand, men kan findes ogs� findes i blomsterrige omr�der.rnrnLarven lever af bladene af skr�ppe- og syreplanter. P� �bel�s strande og ved N�rre N�r�stranden vokser mange syreplanter. Ved Nr. N�r�stranden suger den voksne ildfugl nektar af blandt andet Sct. Hansurt og strandasters.rnrnIldfuglens fjender er fugle og guldsmede.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Ren� og Hans, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030126141733", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1851, "title": "Strandjagtedderkop", "text": "Strandjagtedderkoppen er som andre edderkopper et leddyr, dens krop er cirka 1,5 millimeter lang. Den er almindelig p� danske sandstrande, men man ser den ikke s� tit, for den gemmer sig om dagen under sten, tang og hvad den ellers kan finde.rnrnStrandjagtedderkoppen bev�ger sig som alle andre edderkopper, nemlig ved at bev�ge alle sine 8 ben parvis. Den lever ved vandkanten, hvor den jagter og �der insekter, der kommer forbi.rnrnFugle er strandjagtedderkoppens naturlige fjender, den et godt lille m�ltid for dem.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Jensen, Jeppe og Louise.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030126142234", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 1856, "title": "Xhosa-krig 4", "text": "Den fjerde Xhosa-krig indebar at de britiske tropper, som holdt Kap-kolonien besat under Napoleonskrigene, slog til p� den �stlige front i 1811 og fordrev Xhosa fra Zuurveld. Krigen startede i 1811 og sluttede i 1819.rnrnrnStyrkerrnrnBoernern* 5.000 v�benf�re m�ndrn* 60.000 i befolkningstalrn* 1.000 i tabstalrnrnXhosarn* 100.000 v�benf�re m�ndrn* 3.500.000 i befolkningstalrn* 25.000 i tabstal", "comment": "Tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507095343", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 1858, "title": "SCUBA", "text": "Contained Underwater Breathing Apparatus. Betegnelse for udstyr til dykning med komprimeret gas (luft). Udstyret best�r af trykflasker (�ndemiddelkilde), Regulator (Lungeautomat). Til dykning kan desuden indg�: Dykkermaske,Sv�mmef�dder,Afbalanceringsvest,Dykkerdragt,V�gtb�lte og instrumenter som Dybdem�ler,Kompas,Deko-Computer.", "comment": "tilf�jet engelsk henvisning", "user": "Arnvig", "timestamp": "20030129123149", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 1859, "title": "Dykning", "text": "At bev�ge sig under vandet. Se ogs�: Sportsdykning , Erhvervsdykning , Fridykning.", "user": "Arnvig", "timestamp": "20030127095341", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 1861, "title": "Filosofi", "text": "de:Philosophie en:Philosophy eo:Filozofio es:Filosof�a fr:Philosophie it:filosofia nl:Filosofie pl:Filozofia sv:FilosofirnrnAt elske Visdommen. Kommer af gr�sk \"Filo-\" (philein), at elske og \"-sofi\" (sophi) visdom. rnrnHvad filosofi omfatter er i sig selv et filosofisk sp�rgsm�l, men der er bred enighed om at filosofien omfatter t�nkning indenfor omr�der som tro, eksistens , etik og moral. Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i filosofisk diskussion. rnrnEn af de st�rste danske filosoffer eller t�nkere var S�ren Kierkegaard, som banede vejen for den moderne eksistensialisme.rnrnVestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Gr�kenland med Thales fra Milet, efter ham f�lger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre f�rsokratiske t�nkere.rnrnHerefter f�lger nu Sokrates, Platon og Aristoteles, som oftest regnes for vestens store f�rste store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som hvad er tings ontologi, hvad er forholdet mellem sj�l og legeme med mere.", "comment": "ca: de: en: eo: es: fr: it: nl: pl: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030209174220", "length": 373, "is_new": 1}
{"page_id": 1863, "title": "Dollar", "text": "en:Dollar fr:DollarrnrnDollar er en m�ntenhed der anvendes i USA (US-Dollar), Canada , Australien, New Zealand, Singapore og Hong-Kong. Betegnes ofte med $.rnrnTegnet stammer fra spansk, idet dollar m�nten oprindeligt var en spansk s�lvm�nt med m�rket S7.", "comment": "Lidt mere", "user": "Christian List", "timestamp": "20030502130758", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 1864, "title": "USA", "text": "Stateseo:Usonofr:�tats-Unisia:Statos Unite de Americanl:Verenigde Staten Van Amerikano:Amerikas Forente Staterpl:Stany Zjednoczonesv:USAes:Estados Unidosrnzh:%E7%BE%8E%E5%9B%BDrnAmerikas forenede stater (United States of America). En f�deration af f�lgende 50 stater:rnrnrn rn*Alabamarn*Alaskarn*Arizonarn*Arkansasrn*Californienrn*Coloradorn*Connecticutrn*Delawarern*Floridarn*Georgiarn*Hawaiirn*Idahorn*Illinoisrnrn*Indianarn*Iowarn*Kansasrn*Kentuckyrn*Louisianarn*Mainern*Marylandrn*Massachusettsrn*Michiganrn*Minnesotarn*Mississippirn*Missourirn*Montanarnrn*Nebraskarn*Nevadarn*New Hampshirern*New Jerseyrn*New Mexicorn*New Yorkrn*North Carolinarn*North Dakotarn*Ohiorn*Oklahomarn*Oregonrn*Pennsylvaniarn*Rhode Islandrnrn*South Carolinarn*South Dakotarn*Tennesseern*Texasrn*Utahrn*Vermontrn*Virginiarn*Washingtonrn*West Virginiarn*Wisconsinrn*WyomingrnrnrnHovedstaden Washington tilh�rer ingen stat, men District of Columbia.", "comment": "California -> Californien (underligt nok!)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505074216", "length": 245, "is_new": 0}
{"page_id": 1897, "title": "Luft", "text": "en:Air fr:AirrnGasart som udg�r Jordens atmosf�re. Best�r af 20,8 % oxygen (ilt) , 79 % nitrogen (kv�lstof) og 0,03 % carbondioxid CO2 (kultveilte). Desuden en mindre bestandel af andre gasser (argon , neon , xenon, svovldioxid, ammoniak og ozon)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329222037", "length": 59, "is_new": 1}
{"page_id": 1898, "title": "Kv�lstof", "text": "de:Stickstoff fr:azote pl:Azot nl:stikstofrnNitrogen (eller Kv�lstof) er et grundstof med atomnummer 7 i det periodiske system. Symbol N. Farvel�s gas, der bl.a. findes i Jordens atmosf�re som frit N2 molekyle.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426194932", "length": 128, "is_new": 1}
{"page_id": 1900, "title": "Argon", "text": "er et grundstof (�delgas) med atomnummer 18 i det periodiske system. Symbol Ar.rnUdg�r ca. 1% af jordens atmosf�re.rnBruges bl.a. til svejsning og som isolerings gas til dykning", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329105955", "length": 75, "is_new": 1}
{"page_id": 1903, "title": "Oslo", "text": "er hovedstaden i Norge. Byen har 512.589 indbyggere per 1. januar 2002, svarende til 11,3% af befolkningen. Arealet er p� 454 kvadratkilometer.rnrnOslo blev grundlagt cirka i �r 1048 af kong Harald Hardr�de. Efter en �del�ggende brand i 1624 blev byen genopbygget af kong Christian IV af Norge og samtidig omd�bt til navnet Christiania (senere Kristiania). Det oprindelige navn Oslo blev genindf�rt i 1924.rnrnI Oslo kan du finde Frognerparken og Holmenkollen. Det er den mindste hovedstad i Skandinavien.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030414203037", "length": 63, "is_new": 0}
{"page_id": 1926, "title": "N�ldens takvinge", "text": "N�ldens takvinge har et vingefang p� 40-52 mm. Den er en almindelig sommerfugl i Danmark. Den nye familie bliver til i slutningen af juli hvor �ggenes l�gges, og kl�kkes �ret efter. Larven er 30-40 mm lang. Den suger nektar fra blomster, for eksempel strandasters, som der er mange af p� N�rre N�r� stranden. N�ldens takvinge suger nektar fra blomsterne med sin snabel.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504155231", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 1927, "title": "Posthornsorm", "text": "Posthornsormen kan ses ved alle Danmarks kyster. Posthornsormen er ikke mere end et par millimeter stor. Den udskiller kalk, der former sig til lille r�r, der er rullet sammen som et gammeldags posthorn. Deri gemmer posthornsormen sig, og r�ret sidder fast p� tangens blade. S� f�r posthornsormen frisk vand, n�r tangen bev�ger sig med b�lgerne. Hvis tangen bliver t�rlagt ved lavvande, kan den lukke r�ret og �nde for et stykke tid med det vand, den har i r�ret. Posthornsormen lever af sm� alger.rnEn posthornsorms v�rste fjender er fisk, der finder f�de i bl�retang.rnrnPosthornsorm er en slags b�rsteorm, den lever p� blandt andet bl�retang, kl�rtang og savtang.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "et par mm -> et par millimeter (\"mm\" helst kun efter en talangivelse!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213142133", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1928, "title": "Pygospio", "text": "Pygospio er en meget lille orm, som lever i et y-formet r�r, p� lavt vand overalt ved vores kyster. Den l�gger �ggene i r�ret. S�den gydes frit i vandet og f�res med moderdyrets �ndningsvand ind i r�ret, hvor den befrugter �ggene. Den lever af plankton, den stikker hovedet en lille smule op i vandet og begynder at suge sand ind, den sorterer planktonen fra sandet og spytter sandet ud igen. Pygospio-ormen hj�lper med til at ilte sedimentet. N�r den graver gange og ventilerer dem med vand f�rer den ogs� ilt ned i mudderet. man kan tydeligt se det, hvis man kikker p� dens gange, for mudderet rundt om gangen er helt lyst. Lyst mudder betyder iltet mudder, mens m�rkt, n�sten sort mudder er iltfrit. N�r der er ilt til stede kan flere mikroorganismer leve i mudderet.rnPygospio-ormens fjender er fugle, blandt andet klyde, regnspove og strandskade.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kuna, Jesper Torp og Lene.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030131184015", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1929, "title": "P�leorm", "text": "P�leormen er en musling, med en skal der kan blive cirka 9 mm lang. Den borer lange gange i tr� og gangene fores med kalk. Den er almindelig i alle danske have, og g�r stor skade ved at angribe bundgarnsp�le, bolv�rkst�mmer og andet tr�v�rk i havet, som den spiser af. P�leormen bliver spist af forskellige fugle. (mest dem med lange n�b, som kan n� ind i tr�et hvor den typisk sider og spiser).rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Takt til Kuna og Jesper Torp.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030131184332", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1930, "title": "Stor Pr�stekrave", "text": "Den store pr�stekrave er 18-20 cm, den er en kort-benet vadefugl. Den har en sort og hvid halskrave, og den er den eneste af pr�stekraverne, der har orange n�b og f�dder. Den har en sort spids p� enden af n�bet. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark, der er cirka 2.000 par i Danmark.rnrnStor pr�stekrave ser vi tit p� stranden, hvor de, n�r de s�ger f�de, bev�ger sig p� en helt bestemt m�de. De l�ber et lille stykke, standser op og leder efter byttet i sandet, l�ber et lille stykke igen og s� videre. Den spiser de insekter, krebsdyr, b�rsteorme og snegle, den kan n� med sit n�b.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Troels Hansen, Christina og Morten, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030131184914", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 1932, "title": "Regnbue�rred", "text": "Regnbue�rreden er indf�rt fra Amerika i 1885. Det st�rste eksemplar bliver sj�ldent over 70-75 centimeter lange og 10-12 kilo. De fleste regnbue�rreder er dambrugsfisk, det vil sige opdr�ttede fisk. Danmark er en af de st�rste �rredproducenter i verden. Den har f�et sit navn p� grund af den r�de streg langs sidelinien p� fisken. Dens yngels fjender er gedde og �l. Nogle gange lever den i saltvand (ogs� ved Vadehavet) men s� bliver den kaldt Steelhead. Fisken lever af insekter, mindre fisk, aborrer og skaller.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504164609", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 1866, "title": "Warszawa", "text": "en:Warsaw fr:Varsovie la:Varsovia pl:Warszawa (miasto) sv:Warszawa eo:Varsovio ru:%D0%92%D0%B0%D1%80%D1%88%D0%B0%D0%B2%D0%B0rnrnWarszawa har v�ret Polens hovedstad siden 1596, da Sigismund III af Poland flyttede hovedstaden fra Krakow. Warszawa ligger ved Wislas (Weichsels) l�b, og har cirka 1,3 millioner indbyggere. rnrnByen har en alsidig industri, og er et vigtigt trafikcentrum. Rent kulturelt er byen ogs� landets centrum. rnrnByen har kun f� rester af dens �ldre arkitektur, da Warszawa n�sten j�vnedes med jorden under 2. Verdenskrig. Ved genopbygningen har man delvis fulgt gamle byplaner og fotografier. rnrnByen var under tysk okkupation 1939-1945, hvorunder en halv million j�der myrdedes af tyskerne i Warszawas ghetto.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Christianrn* Lexopen", "comment": "Puttet en del flere oplysninger p� denne fra Lexopen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030127210403", "length": 97, "is_new": 0}
{"page_id": 1867, "title": "Skillert", "text": "Skillert er betegnelsen for den adskillelse, der bruges p� supermarkedernes transportb�nd.", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030127194713", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 1868, "title": "FPF", "text": "FPF er en forkortelse for Frivilligt Pige Forbund.rnrnFPF blev stiftet 5. juni 1952 som pigernes modstyke til FDF.rnrnI 1974 blev FPF sl�et sammen med FDF under navnet FDF/FPF.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302150138", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 1875, "title": "Kaskelothval", "text": "Kaskelothvalen er et pattedyr. Det vil sige, at den tr�kker vejret med lunger og f�der levende unger. I Danmark strander kaskelothvalerne somme tider ved de flade kyster. I efter�ret 1999 blev der fundet 5 strandede kaskelothvaler ved R�m�, alle hanner. Kaskelothvalerne finder ligesom andre hvaler vej blandt andet ved at udsende lyde, der kommer tilbage som ekko. De lever ogs� i Gr�nland. Begge steder lever de af bl�ksprutter. De �nder gennem et hul oven p� hovedet, og deres maksimale dykketid er 1 time. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til 50 tons. Hunnerne bliver kun op til 12 m og vejer 16 tons (en almindelig personbil vejer ca. 1 ton).rnKaskelottens halefinne er flad og vandret i forhold til for eksempel sildens, og hvalen skubber sig frem i vandet ved at bev�ge kroppen og halen op og ned. Den kan komme op p� 22 km i timen, men sv�mmer normalt 6-7 km i timen.rnrnKaskelothvalen er den st�rste tandhval. Den lever, hvor der er mange bl�ksprutter for eksempel p� det dybe vand i Vesterhavet, den mindste tandhval i Danmark, marsvinet, kan vi tit se ved de nordfynske kyster. Kaskelothvalen har 19-23 t�nder i en spinkel underk�be. Den bruger sine t�nder til at gribe bl�ksprutterne, der er deres vigtigste f�de. Kaskelothvalen sluger bl�ksprutten hel.rnrnKaskelotternes naturlige fjender er i dag sp�khuggere. Sp�khuggerne �der kaskelotternes unger, fordi de voksne kaskelotter er for store og st�rke.rnrnOven p� kaskelottens kranium er en pude af den v�rdifulde spermacetolie. Olien bruges blandt andet til fremstilling af lys og kosmetik.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rnLexopen", "comment": "Tilf�jet en ekstra oplysning fra Lexopen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030127214046", "length": 104, "is_new": 0}
{"page_id": 1876, "title": "Klyde", "text": "Klyden er 43 cm lang fra n�b til hale. Med det opadkrummede n�b \"skummer\" den havets overflade for krebsdyr, orme, fiske�g og alger. Den yngler i kolonier p� marsk- og strandenge og gerne p� sm��er og holme. Klyderne findes i Europa og i store dele af Afrika og Asien. Danmark er p� nordgr�nsen af klydernes udbredelse. Om efter�ret samles klyderne ved Vadehavet, f�r de tr�kker sydp� til Sydvesteuropa og Vestafrika. I mods�tning til de fleste andre vadefugle, kan man se klyderne sv�mme p� vandet, og den har sv�mmehud mellem t�erne.rnrnKlyderne slutter sig sammen og mobber m�ger og krager, hvis disse kommer for t�t p� rederne. Krager og m�ger kan sagtens finde p� at snuppe en lille klydeunge eller et klyde�g, hvis de kan slippe af sted med det, men klyderne har tit held til jage �ggetyvene v�k. En anden taktik klyden anvender for at beskytte sin rede er at lade, som om den selv har br�kket vingen og derved tr�kke rovdyrets opm�rksomhed v�k fra reden.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "afsted -> af sted", "user": "Christian List", "timestamp": "20030325003038", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 1877, "title": "Elefant", "text": "en:Elephant fr:�l�phant nl:Olifanten ru:%D0%A1%D0%BB%D0%BE%D0%BD sv:ElefantrnDer findes tre forskellige arter af elefanter i verden idag:rnrnDen indiske elefant:rnrnBillede:indisk_elefant.pngrnrnrnog den afrikanske elefant:rnrnBillede:afrikansk_elefant.pngrnrnDen afrikanske elefant er generelt st�rre end den indiske. Den afrikanke elefant har st�rst �rer og en flad pande.rnrnBegge arter lever i familieflokke, med en matriark, der f�rer an og tager beslutninger om hvor flokken skal vandre hen for at finde f�de. I familieflokken f�rdes hunnerne og ungdyrene, mens hannerne, n�r de bliver k�nsmodne forlader flokken og strejfer om, enten alene eller i ungkarle-grupper.rnrnElefanter kommunikerer ved hj�lp af kropssprog og meget dybe rumlelyde, som det menneskelige �re knapt kan opfatte. Ved hj�lp af lydene kan elefanterne kommunikere med hinanden over meget store afstande - flere kilometer. rnrnBegge arter har v�ret meget truet. Det begynder at lysne i Afrika, hvor der i nogle dyreparker n�sten er for mange elefanter, takket v�re en meget h�rd indsats mod krybskytter og en v�rnen om naturparkerne. I �sten ser det v�rre ud, da elefantens levesteder hurtigt forsvinder. Her er kun meget f� vilde elefanter tilbage i naturen.", "comment": "tre arter", "user": "Dan K�hl", "timestamp": "20030216191855", "length": 261, "is_new": 0}
{"page_id": 1878, "title": "Knivmusling", "text": "Knivmuslingen kan blive op til 15 cm lang. Men de skaller, der bliver skyllet op p� land, er sj�ldent l�ngere end 8-9 cm, og de g�r let i stykker i br�ndingen, for de er tynde. Den lever i Nords�en og Kattegat ned til 30 meter. Den �nder ved hj�lp af g�ller.rnrnKnivmuslingen har ikke mange fjender blandt vadefuglene, kun regnspovens n�b er langt nok til at n� den i sandet, hvor den graver sig ned for at �de plankton.rnrnKnivmuslingen bliver st�rst i saltvand. Der er derfor store knivmuslinger ved Vadehavet, mens der ved �bel�, hvor vandet ikke er n�r s� salt, er langt f�rre knivmuslinger.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til  Hans, Ren�, Kathrine og Henrik, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030127215025", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 1879, "title": "Knopsvane", "text": "Knopsvanen er 150 cm lang og er Danmarks st�rste fugl. Knopsvanen var ved at blive udryddet, men totalfredning har medf�rt, at den nu findes ynglende i enhver st�rre dansk s�. I 1925 var der kun cirka tre fugle tilbage, i 1950 var der cirka 3-400 par, og i 1955 1.000 par, i 1978 4.000 par.rnrnOm efter�ret flyver den ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever n�sten udelukkende af vandplanter. N�r den flyver, frembringer vingerne en h�j, syngende lyd.rnUngerne har askegr� dunpels og ungfuglens fjerdragt er gr�brun. F�rst i en alder af to �r er svanerne hvide. N�r hunnerne er tre �r gamle, kan de l�gge �g. Knopsvanen bygger en stor rede af siv, r�r og vandplanter�dder p� sm� holme eller mellem tagr�r. I begyndelsen af maj l�gger den 4-7 gr�gr�nne �g. Knopsvanen spiser alger, vandplanter og tang.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "en h�j, syngene lyd -> en h�j, syngende lyd", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214121321", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 1880, "title": "Knorten", "text": "Knorten er den lyd, der h�res fra skovsneppen under parringsflugten.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030127215654", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1881, "title": "Knoporm", "text": "En knoporm er larven af ageruglen, som h�rer under jorduglerne, som er natsv�rmere.", "comment": "lille start", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030127215812", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1884, "title": "Takahe", "text": "TakahernrnBillede:takahe.pngrnrnTakahe'en er en indf�dt newzealandsk fugl, som man i starten af sidste �rhundrede troede var udd�d for l�ngst ligesom moa'en.rnHeldigvis fandt man i 1940'erne en lille bestand i bjergene i Fjordland p� Syd�en. Nu trives de p� de sm��er hvor det er lykkedes at udrydde alle de for New Zealand fremmede pattedyr. Pa Tiritiri Matangi, en lille � lige ud for Auckland, findes 30 procent af verdens takaheer.rnrnTakahe'en kan som kiwien ikke flyve, den har kun nogle sm� vingestumper.", "comment": "New Zealandsk -> newzealandsk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309084019", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 1887, "title": "Afrikansk elefant", "text": "elefantrnrnDen afrikanske elefant (Loxodonta) opdeles i to arterrnrn* Savanneelefanten, (Loxodonta africana)rn* Skovelefanten, (Loxodonta cyclotis)rnrnDen afrikanske elefant er udbredt over det meste af Afrika, men er g�et voldsomt tilbage. Den nuv�rende bestand menes at v�re p� omkring 300.000-400.000 individer. I 1979 fandtes der 1.200.000 afrikanske elefanter.rnrnSavanneelefanten er den st�rste af alle elefanterne og den med de st�rste �rer. Skovelefanten er noget mindre, da den \"kun\" vejer op til 3,5 tons. Skovelefanten har �rer af mellemst�rrelsen.rnrnArterne har en r�kke anatomiske forskelle, blandt andet har skovelefanten i lighed med den asiatiske elefant fem t�er p� de forreste f�dder og fire t�er p� bagf�dderne, Savanneelefanten har fire t�er p� de forreste f�dder og tre p� bagf�dderne.rnrnEn af de mest kendte afrikanske elefanter er Jumbo.rnrnReferenser:rn* Systeamtik", "comment": "revidering: to arter", "user": "Dan K�hl", "timestamp": "20030216105821", "length": 216, "is_new": 0}
{"page_id": 1888, "title": "Asiatisk elefant", "text": "Den asiatiske elefant (Elephas maximus), kaldes ofte for indisk elefant.rnrnElefanten var engang udbredt s� langt vestp� som Irak og Syrien og helt over til Den Gule Flod i Kina. I dag er udbredelsen begr�nset til 13 Lande. Fra Indien i vest til Borneo i �st.rnrnDen samlede bestand i Asien vurderes at v�re p� mellem 35.000 og 50.000 individer.rnrnTidligere vurderinger g�r p�, at der i starten af forrige �rhundrede var cirka 100.000 vilde elefanter.rnrnElefanten er dog st�rkt presset af befolkningsudviklingen, der medf�rer �get behov for landbrugsjord. Turismen er dog ogs� med til at presse elefanten. I Thailand menes omkring 100 elefantunger at blive indfanget ulovligt, for at blive klappet og fodret af turister. Dette ud af en total bestand p� cirka 5.000 elefanter. Ofte bliver moren eller flokken ogs� dr�bt under tilfangetagelsen af elefantungen.rnrnDen asiatiske elefant vejer op til 5 tons, og den kendes p� at dens �rer er v�sentligt mindre end den afrikanske elefants. Det er kun hannerne, der har store st�dt�nder. Hunnernes st�dt�nder er meget sm� og ses n�sten ikke.", "comment": "[[indisk elefant]]", "user": "Christian List", "timestamp": "20030128200330", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 1889, "title": "Indisk elefant", "text": "elefantrnIndisk elefant, (Elephas maximus indicus) er en underart af den asiatiske elefant som lever p� det indiske subkontinent.rnrn----rnrnBetegnelsen Indisk elefant anvendes ogs� som synonym for den asiatiske elefant. Dette skyldes, at Carl von Linn� i starten kaldte den asiatiske elefant for den indiske elefant. Senere kategoriserede han elefanten fra Ceylon (nu Sri Lanka) for at v�re sin egen art. Han ans� den ogs� for, at v�re st�rre og gav den derfor navnet Elephas maximus. Senere forskning har dog vist at alle asiatiske elefanter tilh�rer samme art, og de er derfor blevet samlet under artsnavnet maximus.", "user": "Dan K�hl", "timestamp": "20030128235046", "length": 77, "is_new": 0}
{"page_id": 1890, "title": "Konksnegl", "text": "Konksneglen er en rasper, og det vil sige, de med at deres tunger rasper alger af blandt andet sten, sand og vandplanter. Den er 10-11 cm h�j. Den lever i alle farvande i Danmark. Hos en voksen konksnegl er sneglehuset 11-14 cm h�jt. Nogen kalder den ogs� en konkylie. De store sneglehuse er gr�-r�de, og de sm� er mere r�dlige. Det tager uger for den at l�gge �g. Konksneglen �nder ved g�ller ligesom andre havsnegle. Den har et �nder�r, som den f�r ilt igennem, mens det er lavvandet. Hvis konksneglen bliver forskr�kket, kan den lukke sit hus med et l�g. Konksneglen kan ikke sv�mme, s� den bev�ger sig med sin fod.rnrnKonksneglen er langsom, s� den kan ikke fange fisk, men den tager muslinger og d�de fisk. Konksneglens fjender er bunddyr som for eksempel Havkat.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504164458", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 1891, "title": "Korsedderkop", "text": "Korsedderkoppen har et lyst m�nster p� oversiden, der ligner et kors. Korsedderkoppen er Danmarks st�rste edderkop.", "comment": "Korsedderkoppen er [[Danmark]]s st�rste [[edderkop]].", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030128192833", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 1893, "title": "Gr�krage", "text": "Gr�kragen er en cirka 50 cm lang fugl. Den b�de overvintrer og yngler i Danmark. Den lever mest i skovkantens tr�er og i for eksempel parker eller haver, hvor der er h�je tr�er. Den bygger sin rede oppe i tr�toppen, og den bruger tit samme rede flere �r i tr�k. Fra midt i april til ind i maj l�gger den 4-6 gr�nlige �g med gr� eller brune pletter.rnrnDen har en meget varierende kost, den �der blandt andet insekter, �dsler, rotter, harekillinger, kartofler og fugleunger. Dens fjender er r�ve og mennesker.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504190907", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 1902, "title": "AustinMUD", "text": "AustinMud er Danmarks �ldste nulevende Mud. Den blev started p� Datalogisk Afdeling p� �rhus Universitet (DAIMI) i 1991 af en gruppe studerende.rnSiden er den blevet flyttet til en maskine hos PRG p� DTU, http://austin.prg.dtu.dk.", "user": "195.41.59.95", "timestamp": "20030129125943", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 1894, "title": "Storbritannien", "text": "K�nigreich en:United Kingdom eo:Britio fr:Royaume-Uni nl:Verenigd Koninkrijk pl:Wielka Brytania ru:Великобритания sv:StorbritannienrnrnStorbritannien best�r af England, Wales, Skotland og Nordirland.", "comment": "de: en: eo: fr: nl: pl: ru: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030313171230", "length": 221, "is_new": 0}
{"page_id": 1904, "title": "Jumbo", "text": "er den mest ber�mte elefant gennem tiderne og har givet navn til begrebet jumbojet.rnrnJumbo var en afrikansk elefant, f�dt i Fransk Sudan omkring 1861. Jumbo blev importeret til Frankrig og holdt i den zoologisk have Jardin des Plantes n�r Gare de Sud. Den 26. juni 1865 blev han byttet med et indisk n�sehorn og kom til London Zoo. Her blev han um�delig popul�r som rideelefant. London Zoo solgte ham i 1882 til P. T. Barnum, ejeren af \"The Greatest Show on Earth\", Cirkus Barnum & Bailey.rnrnJumbo d�de p� en rangerbaneg�rd i byen St. Thomas, Ontario, Canada. Han d�de da et lokomotiv k�rte ind i ham. P� denne plads st�r i dag en statue over Jumbo, mens hans skelet er udstillet p� American Museum of Natural History i New York.rnrnJumbo menes at have v�ret cirka 3,25 meter h�j, da han var i London Zoo, og t�t p� de 4 meter ved sin d�d.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302150755", "length": 56, "is_new": 0}
{"page_id": 1924, "title": "Ronald Reagan", "text": "Reaganen:Ronald Reaganeo:Ronald REAGANnl:Ronald Reagansv:Ronald ReaganrnrnRonald Reaganrn Ronald ReaganrnrnPr�sident nr.:rn40rnrnrnPr�sidentperiode:rn20. januar, 1981 - 20. januar, 1989rnrnrnAfl�ste:rnJimmi CarterrnrnrnBlev efterfulgt af:rnGeorge BushrnrnrnF�dselsdato:rnMandag, 6. februar, 1911rnrnrnF�dselssted:rnTampico, IllinoisrnrnrnGift med:rnNancy DavisrnrnrnErhverv:rnSkuespillerrnrnrnPolitisk parti:rnRepublikanerrnrnrnVicepr�sident:rnGeorge BushrnrnrnRonald Wilson Reagan (f. 6. februar 1911), skuespiller, republikaner, tidligere guvern�r i Californien og USAs 40. pr�sident igennem to perioder i tr�k fra 1981 til 1989. rnrnReagans politik var at genskabe USA's lederskab i verden ved at opruste, indtage en fast holdning over for Sovjetunionen, og ved at st�tte lande og bev�gelser der bek�mper kommunismen. rnrnI sin anden pr�sidentperiode indledte Reagan forhandlinger med Sovjetunionen om rustningsbegr�nsninger.rnrnSom skuespiller medvirkede Reagan i 53 film.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030505200043", "length": 101, "is_new": 1}
{"page_id": 1905, "title": "Fransk Sudan", "text": "Fransk Sudan svarede til det nuv�rende Mali, Guinea og Elfenbenskysten.", "comment": "lille start", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030130165618", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1906, "title": "K�lsommerfugl", "text": "K�lsommerfuglen er almindelig overalt i Danmark. B�de hun-sommerfuglen og han-sommerfuglen er hvidligt lysegul og sort. Dens vingefang er cirka 50-64 mm. Den kan v�re meget skadelig i haver og gartnerier, fordi dens larve spiser alle slags k�l. K�lsommerfugl-larven er gr�n som k�lbladene, s� den er sv�r at f� �je p�, den �der af bladene p� strandk�len, og den l�gger ogs� sine �g i strandk�len. Dens larve lever ogs� p� andre korsblomster end strandk�len, for eksempel strandsennep. Begge planter er almindelige ved danske strande. Den voksne sommerfugl er hvid, s� den kan gemme sig p� hvide blomster, hvor den godt kan lide at v�re, for at suge nektar. K�lsommerfuglens fjender er fugle.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Jensen, Jeppe og Louise. 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030130170608", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1907, "title": "K�re", "text": "En almindelig k�re er knap 2 cm lang. K�ren er et krebsdyr. Den er meget almindelig ved de fleste af vores kyster. Den findes p� lavt vand i beskyttede omr�der. Som de fleste andre k�rer sv�mmer den frit i vandet i store stimer. Mange tror, n�r de ser en k�re, at det er en rejeunge. K�ren spiser alger. Dens fjender er torsken, og andre fisk.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504170148", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 13406, "title": "Et folkesagn", "text": "Et folkesagn er en Bournonville-ballet. Det Kgl. Teater havde i 1991 premiere p� balletten med kostumer og scenografi af Dronning Margrethe.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504170253", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 1908, "title": "K�llingetand", "text": "K�llingetand h�rer til �rteblomstfamilien. Den kan blive op til 30 cm h�j. Den blomstrer i juni/juli, og den er meget almindelig p� gr�sbevoksede steder og ved strande.rnrnDer er normalt 5-6 blomster p� den. Blomsterne er normalt 10-16 mm. De er gule, tit med en r�d streg. Farven tiltr�kker k�llesv�rmer, blomsterfluen og andre insekter.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Camilla, Jesper Thune og Kenneth Axelgaard Pedersen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030130171156", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 1909, "title": "Seksplettet k�llesv�rmer", "text": "Seksplettet k�llesv�rmer er en natsv�rmer. Den er meget almindelig p� gr�smarker i juni-august p� t�rre og sandede steder. Den flyver mest om natten, men kan godt flyve om dagen. Den seksplettede k�llesv�rmer har seks r�de pletter p� sine sorte vinger, og den har et vingefang p� 28-35 mm. Den er cirka 3,5 cm lang. Den seksplettede k�llesv�rmer har fire vinger, som de fleste sommerfugle har. N�r den flyver bruger den dem alle, og den m� sl� flere hundrede slag i minuttet for at f� kraft nok til at flyve.rnrnLarven er kun 20-22 mm, og den lever for det meste p� k�llingetand, kl�ver, h�geurt og vejbred. K�llesv�rmerens puppe er en langstrakt, gul kokon. Puppen er for det meste sat fast til et gr�sstr� eller lignende.rnrnDen voksne seksplettede k�llesv�rmer lever af nektar, sukkervand fra blomster. Den bruger sin snabel til at suge nektaren ud af blomsten med. Den seksplettde k�llesv�rmer suger blandt andet fra knopurt, hvor den er godt tilpasset, fordi de r�de pletter p� vingerne ligner blomstens farve. Den sorte farve er ogs� med til, at den kan camouflere sig.rnrnDen seksplettede k�llesv�rmer bliver �dt af solsorten, svalen og andre insekt�dende dyr.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Flytett 'kokon' til sin egen side", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030131104242", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1911, "title": "Laks", "text": "Laksen er en fisk der lever i elve, �er og havet. Den gyder i elve hvor hannen sv�mmer ind foran hunnen og vifter med halen, og p� den m�de vifter den et hul frem i bunden hvor hunnen l�gger sine �g. Den st�r og svajer mod str�mmen og venter p� at der kommer fluer og lignende med str�mmen. N�r en laks vandrer op ad elven, kan den risikere at m�de et vandfald, men det hopper den op af p� samme m�de som en smutsten smutter. Vandfaldet kan v�re op til 5 meter, men det klarer den nemt.rnrnEn stor hanlaks kendetegnes ved at den har en krog i underk�ben. De store hanner udvikler krogen, s� de kan imponere hunnerne i parringss�sonen og f� lov til at befrugte hunnernes �g. De store hanner udk�mper drabelige kampe om hunnerne, mens de sm� hanner istedet fors�ger at ligne en hun s� meget som muligt. P� den m� kan de sm� hanner snige sig helt t�t p� en hun uden at blive angrebet af de store hanner, og n�r den store han er uopm�rksom kan den lille han snige sig til at befrugte hunnens �g.rnrnLaksen �nder via g�ller. Den kan veje mellem 1-25 kilogram. Dens fjender er hajer og mennesker.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "parringss�sonnen -> parringss�sonen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211101244", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 1912, "title": "Toppet lappedykker", "text": "En toppet lappedykker er 46-51 cm, og vingefanget er 85-90 cm. N�r den fanger sin f�de (som er fisk og vandinsekter) dykker den hovedet ned i vandet og tager det med sit lange n�b. Den er ikke s� tit p� land, fordi den har besv�r med at g�. Til geng�ld er den god til at sv�mme, dykke og flyve. Den har to n�sebor p� n�bet som den �nder med. Lappedykkerens fjende er for eksempel vandrotter fordi den tager dens unger. Somme tider sv�mmer lappedykkeren med ungerne p� ryggen.rnrnDer er op mod 4.000 par af denne sv�mmefugl i Danmark. Den foretr�kker st�rre s�er med tagr�r og enkelte steder fjorde. Om vinteren s�ger en stor del af bestanden til IJsselmeer i Holland, mens andre overvintrer i danske farvande eller i milde vintre i s�er.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrn* Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rn* Lexopen", "comment": "Vr�vl fjernet", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309140207", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 1914, "title": "L�vgr�shoppe", "text": "L�vgr�shoppen er 22-53 mm. Den har f�et sit navn fordi den er gr�n som l�v og ogs� lever i det l�vgr�nne gr�s. Den lever i hele landet p� n�r i Midt- og Vestjylland. Man kan h�re hannens kaldetoner flere hundrede meter v�k, den kalder fra h�je planter og tr�er, for eksempel strandmandstro og svinem�lk, eg og b�g. Man kan h�re den fra sidst p� sommeren til sidst p� oktober, den frembringer lyde ved at gnide forvingerne mod hinanden. Den gr�nne l�vgr�shoppe er et rovdyr, den �der andre insekter, og hvis man fanger den kan den finde p� at bide. Dens fjender er fugle og mindre dyr.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Haabet", "timestamp": "20030508082847", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 1915, "title": "Marehalm", "text": "Marehalmen er et kraftigt, bl�gr�t gr�s med 90-120 cm h�je str�, brede, stive, og stikkende blade. Tykke sammensatte aks med 3-4 blomstrene sm�aks, siddende parvis ved hvert af str�ets led. Den er meget almindelig ved sandede strandbredder for eksempel p� �bel�. Den blomstrer i juli-august. Cikaden lever p� og af marehalm. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "cm. -> cm", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306091834", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 1916, "title": "Markgr�shoppe", "text": "Markgr�shoppe hannen bliver mellem 15 og 19 mm lang, mens en hun bliver cirka 5 mm st�rre. Den lever rundt om i hele Danmark, i klitter, og p� t�rre omr�der. Her har den nemt ved at camouflere sig, idet den kan tilpasse sine farver til disse omr�der. Den bev�ger sig ved at springe. Med sine lange bagben, kan den springe ret h�jt. N�r den s� er oppe i luften kan den brede sine vinger ud, s� den kommer l�ngere ved at flyve/sv�ve. En gr�shoppe laver sine lyde ved at gnide bagbenene sammen, og de laver lydene for at tiltr�kke hunner. Markgr�shoppen �der gr�s, blade og lignende. Fugle, hugorme og firben kan godt lide gr�shopper, men en gr�shoppe kan ogs� risikere at hoppe ind i et edderkoppenet, og blive �dt.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Jensen, Jeppe og Louise.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030130193009", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1917, "title": "Markmus", "text": "Markmusen er den mest almindelige mus i Danmark, og den findes over hele landet. Markmusene bliver ude hele �ret igennem, ogs� om vinteren. Man siger at de kommer ind i husene efter h�sten, men det er ikke markmus der g�r det, det er husmus. Markmusen spises af musv�ger og andre rovfugle. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kenneth Jerl�v, Pernille og Michael.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030130193538", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 1918, "title": "Marsvin", "text": "sv:Tumlare de:Meerschweinchen pl:%C5%9Awinka morskarnrnMarsvinet kan blive op til 1,8 meter lang. Det er en tandhval, og den lever af fisk. Den bev�ger sig igennem vandet med sin hale (halen sl�r op og ned). Det kan veje omkring 20-25 kilogram. Dens v�rste fjende er mennesket, fordi vi forurener vandet. Et marsvin er et pattedyr. Det �nder ved lunger, s� det er n�dt til at komme op til havoverfladen for at f� luft en gang imellem. Marsvin f�der levende unger, der dier hos moderen. Marsvinet lever i �sters�en. Den sender lyde ud af munden og det bliver sendt tilbage, s� den kan h�re hvad der er forude. Marsvinene kan snakke sammen ved hj�lp af lydene. Marsvinet strander tit fordi at de kommer for langt ind og n�r stranden er flad, kommer ekkoet ikke tilbage til marsvinet, og s� kan den ikke fornemme faren. Vandet tr�kker sig tilbage, og de n�r ikke at komme med ud ligesom andre, st�rre hvaler, der strander. Marsvinet drukner ogs� tit i bundgarn. Men for eksempel p� Fjord og B�lt - centret p� Fyn, fors�ger man at finde ud af hvordan man undg�r at marsvinene g�r i fiskernes net.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rnrnDer er ogs� et landpattedyr som kaldes marsvin. Se mara.", "comment": "+de: pl:", "user": "Youandme", "timestamp": "20030425084148", "length": 88, "is_new": 1}
{"page_id": 1919, "title": "Mosegris", "text": "Mosegrisen er for nogen bedre kendt som vandrotten. Dens fjender er blandt andet oddere, r�ve og ugler. Den spiser blandt andet dunhammere ved at gnave i dem, mens den holder dem med forbenene. Ved s�en vokser der dunhammere langs bredderne og jorden er velegnet til at lave gangsystemer for mosegrisen. Den �nder ved hj�lp af lunger. Den g�r p� alle fire, sv�mmer ved hj�lp af alle poter og graver gange med de store fort�nder og forpoterne.rnrnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Hans og Ren�.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030130194227", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 1920, "title": "Mosesnegl", "text": "Mosesneglen lever i ferskvand, det vil sige damme, moser og st�rre s�er. Om for�ret og sommeren lever den mest ved de omr�der hvor der er mange planter. Mosesneglen lever af planter og alger. Den kryber, hen over planterne, n�r den vil fra et sted til et andet. Foden best�r n�sten kun af muskler, som den tr�kker sammen n�r den bev�ger sig.rnDe 5-6 centimeter lange �gkapsler kan indeholde op til 300 �g. Dens fjender er �nder, gedder og aborre. Der er mange mosesnegle ved kanalen, fordi der er mange alger og ikke s� mange fjender.rnrnDen er lidt gylden-brun, s� den er camoufleret. En mosesnegl er b�de han og hun p� samme tid. En mosesnegl har en tunge der minder om et r�kostjern. N�r en mosesnegl glider over planter, �der den algerne fra planterne, (en mosesnegl er en rasper). En mosesnegl har en lunge. N�r mosesneglen opholder sig ved vandoverfladen, drejer den sig en gang imellem, s� den h�jre side kommer til at vende opad, s� tager den et �nder�r op over overfladen og tager luft ind. En mosesnegl har ikke s� mange fjender p� grund af dens hus, som beskytter den. En mosesnegl lever hvor der er mange planter. Om vinteren lever den i midten af s�en, der fryser s�en ikke til.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "en gang i mellem -> en gang imellem", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211103901", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1921, "title": "Musvit", "text": "En musvit (Parus Major) kan blive op til 15 centimeter lang. Det er en meget almindelig ynglefugl. Musvitten ruger i tr�huller, i skove eller i redekasser. Den bygger ogs� rede i murhuller, nedl�bsr�r, tagr�r, pumper, postkasser og urtepotter. Den bygger store bl�de reder af mos, h�r, uld og fjer, og den yngler to gange om �ret. F�rste kuld l�gges fra f�rst i maj til f�rst i juni, andet kuld i juli med 8-12 rustprikkede hvide �g i hvert. Musvitten �der insekter og larver, orme, frugter og fr�. Om vinteren kan man holde den til i haven, ved at h�nge fedt og k�dben ud til den. Musvitten er lidt mindre end en gr�spurv. Den er ikke s�rlig sv�r at kende fra andre fugle. Musvitten er en mejsefugl. Musvittens n�b er kort og spidst. Dens bl�-sorte hoved har hvide kinder. Musvitten truer andre fugle ved at str�kke hals og n�b opad, s� ser man tydeligt det gule bryst med den sorte stribe. Samtidig bev�ger den hovedet, s� de hvide kinder ligner truende \"�jne\". Musvittens fjender er t�rnfalken og dueh�gen.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "62.58.161.66", "timestamp": "20030314082626", "length": 76, "is_new": 0}
{"page_id": 1922, "title": "Nattergal", "text": "er en tr�kfugl. Den kommer til Danmark midt i maj m�ned. Nattergalen er cirka 17 cm lang. Den er meget sv�r at f� �je p�, men man kan let h�re den.rnrnDen er lettest at h�re om aftenen eller om natten, for da er de andre fugle stille. Sangen, der kan h�res i kilometers afstand, best�r af melodiske, tjuk-tjuk-tjuk, og et snerrende tsitt. Dens sang er meget varieret, specielt i maj m�ned, n�r den lige er kommet. Da skal den finde en mage og afm�rke sit territorium, s� da synger den d�gnet rundt, som regel mens den sidder lavt over jorden i en t�t busk. Lokkekaldet er et kort, skarpt tsitt eller tsitt-krrr.rnrnDens n�b er ret spinkelt, og den lever mest af insekter, edderkopper og andre sm� leddyr. Men den kan ogs� spise regnorme, og i sensommeren spiser den sommetider ogs� b�r. Nattergalens fjender er rovfugle.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "eo", "user": "217.128.11.8", "timestamp": "20030310093342", "length": 150, "is_new": 0}
{"page_id": 1923, "title": "Kokon", "text": "kokon er det hylster som en larve laver, n�r den skal forvandle sig til en sommerfugl eller en natsv�rmer.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202181627", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 1933, "title": "Regnorm", "text": "Regnorm bliver 10-15 centimeter lang. Regnormene har ingen �jne, da de lever under jorden. I jorden hvor de lever, spiser de planterester, og ford�jer dem. De spiser ogs� visne blade, som de tr�kker ned i jorden og spiser. De kommer frem nede i jorden ved at spise jord og s� krybe derhen, hvor den har spist. Dens fjender er muldvarpe og fugle. Regnormene giver god muldjord, da deres ekskrementer med ford�jede planter straks omdannes til n�ringsrig plantemuld. Regnormenes gange ilter jorden, s� planterne trives bedre. Regnormene �nder genem huden.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rn*Humusrn*Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030417133758", "length": 60, "is_new": 1}
{"page_id": 1934, "title": "Rejnfan", "text": "Rejnfan er en plante der dufter st�rkt. Den er cirka 50-100 centimeter h�j. Blomsterne ligner sm� gule knapper med et sk�r af guld, og derfor er der nogle, der kalder den \"guldknap\". Den er almindelig langs vejkanter og markskel og p� bakkeskr�nter, men den vokser ogs� ved stranden. Den blomstrer i juli-september. Blomsterfluer og sommerfugle s�tter sig p� \"guldknapperne\" og suger nektar.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504100454", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 1935, "title": "Rur", "text": "Ruren er et lille krebsdyr som bor i et hus af kalk formet som en vulkan. \"D�ren\" d�kkes af to kalkplader. Mens den spiser, �bnes og lukkes d�ren hele tiden for at holde vandet ude, eller hvis den sten, den sidder p� bliver t�rlagt, kan den holde vandet inde i huset, for ikke at udt�rre. Ved hj�lp af b�jelige tr�de, renser den vandet for mikroskopiske dyr, planter (som den spiser) og ilt. Ruren s�tter sig fast til et eller andet, sten, skibe eller krabber. N�r f�rst den har sat sig fast kan den ikke flytte sig.rnrnRuren er meget sv�r at f� fat i for fjender, for den er godt beskyttet i sit hus, som den kan lukke t�t foroven. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kuna, Jesper Torp og Lene, Stine Jensen, Jeppe og Louise, Lene og Jeff.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030131214943", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 1936, "title": "Rygsv�mmer", "text": "Rygsv�mmeren er 2 centimeter lang og sv�mmer med ryggen ned ad. Den spiser haletudser og s� har den seks ben som andre insekter. Dens �jne er 2 milimeter h�je og � mm brede hvert �je best�r af mange �jne. Den er gr�n, gul og sort. Benene er gule, kroppen er gr�n og �jnene er sorte. Rygsv�mmeren skal engang imellem op for at f� frisk luft, den tr�kker vejret med to huller den har foran p� hovedet. Den lever is�r af insekter, der falder ned p� overfladen. Rygsv�mmerens fjender er for eksempel en stor vandsalamander og en voksen vandkalv.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "stave fejl, ikke min egen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515054122", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 1937, "title": "R�d mide", "text": "Den r�de mide l�gger sine �g lige efter en parring. �ggene l�gges p� en sten eller en plante. Den l�gger nomalt 50-70 �g i en klump. Den r�de mide er i familie med mange andre mide-sl�gter. Hver sl�gt kan kendes p� mundens former. Den dr�ber sit bytte ved at stikke eller bide hul i byttet, og bagefter suger den indmaden ud. Dens v�rste fjender er fisk, da de kan spise miden n�r den sv�mmer rundt i vandet. Miden er i�vrigt pelagisk. En han og hun ligner meget hinanden s� det er sv�rt at se forskel. Den �nder igennem sin hud, s� den ilt, der er i vandet, bliver suget fra vandet og ind i dyret.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504160037", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 1938, "title": "R�dben", "text": "R�dben er en vadefugl. Den har et dobbelt eller tredobbelt skrig. Den er cirka 28 cm h�j, og den yngler i st�rstedelen af Europa og Asien nord for Himalaya.rnrnDen holder mest til p� stranden og p� strandenge, hvor den spiser sm� krebsdyr, mudder�dere og sm�fisk, men man kan ogs� godt m�de den inde i landet ved fugtige enge, s�er og moser. rnrnR�dbenen har et langt n�b, s� den kan n� ned til de krebsdyr, der er nede under sandets overflade.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kuna, Jesper Torp og Lene, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030131215555", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 1939, "title": "R�dhaj", "text": "En r�dhaj er helt ufarlig for mennesker. De findes fra Norges kyster og til Middelhavet, men der er flest i Stillehavet og i Det Indiske Ocean. De lever mest nede ved bunden hvor de sv�mmer langsomt, mens de har snuden nede i sandet p� jagt efter sm� krabber, bl�ksprutter, s�pindsvin og orme. N�r de jager, bruger de ikke �jnene som mange andre hajer, men de er 100 procent afh�ngige af deres lugtesans. Deres n�ser sidder p� undersiden af hovedet. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Henrik og Kathrine.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030131215816", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 1940, "title": "R�dsp�tte", "text": "R�dsp�tten er en bundfisk, der er overalt i farvandene. P� lavt vand kan man finde sm� r�dsp�tter. De lever mest hvor der er sten og grus. De sm� r�dsp�tter er hvor der er lavt og de voksne er p� dybt vand, undertiden ude p� 10-50 meter dybt vand. Man kan se begge dens �jne n�r den ligger skjult i sandet. Det skyldes at r�dsp�ttens �jne holder flyttedag n�r den vokser sig stor. Den starter med at have �jnene p� hver sin side af hovedet, som alle andre fisk, men efterh�nden som den vokser op flytter det ene �je om p� den anden side af hovedet til det andet �je. Det ser ret m�rkeligt ud, men det er meget praktisk, for s� kan fisken se hvad der sker selvom den ligger gravet ned p� bunden. Det er forskelligt hvilket �je, der holder flyttedag, s� nogle r�dsp�tter har �jnene p� den venstre side af kroppen og andre har �jnene p� h�jre side. R�dsp�tten b�de gemmer sig for sine fjender og den kigger efter f�de n�r den ligger p� bunden. Den skifter farve efter havets og sandets farve og struktur. P� oversiden har den samme farve som sandet og s� har den r�de pletter. N�r den sv�mmer, b�lger den med hele kroppen, fordi at den er flad. Den spiser mest b�rsteorme og nogen muslinger. Krabben er de sm� r�dsp�tters fjende. De stores er torsk og laks. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213122531", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 1941, "title": "R�dtr�d", "text": "R�dtr�den er almindelig i de danske have. R�dtr�den er en r�dalge ( en alge lever i vandet og har ikke blomster som andre planter, men formerer sig med sporer. De fleste alger er meget sm� og findes frit i vandet). R�dtr�den lever l�ngere ude tilhavs end andre alger. R�dtr�den danner grundlaget af det meste af havets dyreliv. Fiskeynglen har stor nytte af r�dtr�den fordi de kan gemme sig i det.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kuna og Jesper Torp", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030131220257", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 1942, "title": "R�llike", "text": "R�llike er en 15-50 centimeter h�j plante med meget findelte blade og en meget t�t halvsk�rm med ganske sm� blomsterkurve med hvide (sj�ldnere lyser�de) randblomster, og meget gule skiveblomster. Almindelig p� marker, langs vejkanter og p� overdrev. Blomstrer juli-september.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Pernille og Michael.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030131220443", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 1944, "title": "Byplanl�gning", "text": "planningrnrnByplanl�gning handler om at planl�gge infrastrukturen og byggeriet.rnrnEnhver udstykning af parcelhusgrunde, ethvert st�rre byggeri, ethvert vejanl�g, ethvert nyt kraftvarmev�rk o.s.v. medf�rer en r�kke konsekvenser s�som behov for parkeringspladser, vandforsyning, renovation m.v. Det var derfor en fordel, ifald alle anl�gsarbejder var indbyrdes afstemt; at der fandt en planl�gning sted. Dette g�lder s�vel lokalt (i kommunen) som for landet som helhed; ja i visse tilf�lde er en international planl�gning �nskelig. N�r vi tager byomr�dernes st�rke v�kst, det stigende behov for sommerhus- og rekreative omr�der, landbrugets �nsker og naturfredningnen i betragtning, er det givet, at der m� forekomme interessemods�tninger, som m� finde deres l�sning efter visse helhedssynspunkter.rnrnFra tid til anden giver dagspressens egns-, by- og landsplanl�gningsdebat et indtryk af de bestr�belser, der udfoldes for at sikre byer og regioner en fornuftig udvikling. I denne sag vil individets og samfundets interesser ofte komme i konflikt. Denne konflikt har eksisteret lige s� l�nge som samfundene, I stater med en st�rk statsmagt - is�r i totalit�re stater - er en vidtdreven og meget konsekvent planl�gning mulig. I demokratiske samfund har planl�ggerne yderst sj�ldent magt som de har agt, hvorfor det private initiativ har st�rre spillerum p� godt og ondt. Det m� i et samfund som vort v�re planl�ggernes opgave at udarbejde udkast til planer som befolkningen og politikerne kan tage stilling til.", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030202181020", "length": 62, "is_new": 0}
{"page_id": 1959, "title": "Fluor", "text": "en:Fluorine eo:Fluoro fr:Fluor nl:Fluor pl:FluorrnrnFluor er et grundstof i det periodiske system med atomnummer 9, det forkortes i kemien ofte til F.rnrnFluor kendes af de fleste som det aktive stof i tandpasta.", "comment": "+fr:", "user": "Youandme", "timestamp": "20030331232644", "length": 76, "is_new": 1}
{"page_id": 1948, "title": "Eiffelt�rnet", "text": "eo:Eiffel-Turo fr:Tour Eiffel nl:Eiffeltoren pl:Wie%C5%BCa_Eiffla sv:Eiffeltornet en:Eiffel Towerrnbillede:Eiffelt�rnet.jpgrnrnEiffelt�rnet er det mest genkendte vartegn i Paris, og er internationalt kendt som et symbol for Frankrig. Eiffelt�rnet er opkaldt efter sin designer, Gustave Eiffel. Det er en kendt turistdestination, med over 5,5 millioner bes�gende hvert �r. T�rnet havde sin 200.000.000'ne g�st den 28. november 2002.rnrnEiffelt�rnet blev bygget fra 1887-1889 til Verdensudstillingen i 1889 som en hyldest til hundrede�rsdagen for Den franske revolution. 300 st�larbejdere samlede 18.038 stykker af st�l ved brug af 2,5 millioner nitter. Ialt blev der anvendt cirka 7.000 tons st�l. H�jeste udsving i st�rkt bl�sevejr er 12 centimeter, mens t�rnet udvider sig maksimalt 15 centimeter i st�rk varme. De 4 fundamenter er gravet 9-14 meter ned i jorden og har hver en flade p� 26 kvadratmeter. T�rnet har 1.792 trappetrin til toppen og kostede i 1889 7,8 millioner franc at bygge.rnMed baggrund i den generelle sikkerhedstilstand for den tid, er det bem�rkelsesv�rdigt, at alene en arbejder d�de under konstruktionen.rnrnT�rnet blev m�dt med en del modstand fra offentligheden, da man mente at t�rnet ville v�re en torn i �jet. I dag er t�rnet anerkendt som et af de mest smukke stykker arkitektur i verden.rnrnDen 31. marts 1889 kunne ingeni�r Eiffel hejse Trikoloren p� toppen. Den f�rste bes�gende var den dav�rende prins af Wales (Edward 7.), der besteg t�rnet 10. juni 1889.rnrnEiffelt�rnet havde oprindeligt alene en tilladelse til at blive st�ende i 20 �r, men da t�rnet viste sig at v�re v�rdifuldt for telekommunikation, blev Eiffelt�rnet st�ende. Den 12. januar 1908 blev den f�rste langdistance radiomeddelelse sendt fra t�rnet. T�rnet har nu en r�kke praktiske form�l: Radio- og tv-antenne, meteorologisk station og luftfyr. P� 1. og 2. etage findes restauranter og p� toppen en snackbar.rnrnT�rnet har ogs� v�ret solgt til et godtroende fjols ved et bondefangerkneb af Victor Lustig.rnrnT�rnet er 300 meter h�jt, uden at indregne tv-antennen p� toppen, som har en h�jde p� 20 meter. Vedligeholdelsen af t�rnet inkluderer 50 tons m�rk brun maling hvert syvende �r.rnI 2000 blev der installeret blinklys og en r�kke projekt�rer. Disse lys er efterh�nden blevet del af en natlig begivenhed i Paris. Projekt�rne er blevet et s�m�rke i Paris nattehimmel.rnrnAdskillige reproduktioner (ofte i mindre scala) eksisterer i:rn* Tokyo, Japan kaldt for Tokyo T�rnet (13 meter h�jere end originalen, skala 1.04:1) rn* Blackpool i England, kaldt Blackpool T�rnetrn* Shenzhen, Khina (skala 1:3) rn* Las Vegas, USA (skala 1:2) rn* Prag, Tjekkiet (skala 1:5) rnrnAdgang til t�rnet viarnrn* Metro: Trocad�ro (9) or Bir-Hakeim (6) rn* RER: Champs-de-Mars - Tour-Eiffel (C) rnrnBilleder herunder:rnTil venste; Vue fra Eiffelt�rnet ned over Champ-de-Mars (det store t�rn i baggrunden er Montparnasse t�rnet).rnTil h�jre; Vue fra Eiffelt�rnet ned over Seine og Trocadero.rnrnbillede:Trocadero.jpg. . . .rnbillede:Champ-de-Mars.jpg", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302134144", "length": 639, "is_new": 0}
{"page_id": 1952, "title": "Galneb�r", "text": "rnrnGalneb�rrnrnrnBillede:galnebaer.jpgrnrnrnKlassifikation:rnrnrnrnrnRige: Planter (Plantae)rnUnderrige: Karplanter (Tracheobionta)rnDivision: D�kfr�ede (Magnoliophyta)rnKlasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)rnOrden: Natskyggeordenen(Solanales)rnFamilie: Natskyggefamilien (Solanaceae)rnSl�gt: AtroparnrnrnrnrnArt:rnrnrnAtropa bella-donnarnrnrnrnGalneb�r (Atropa bella-donna) er en plante af natskyggefamilien som kartoffelplanten. Den er naturligt hjemmeh�rende i Danmark, men sj�lden.rnrnPlanten er 50 - 120 cm h�j, har en kraftig rodstok, er fler�rig og kan brede sig over et temmelig stort omr�de som en busk hvis den f�r lov, gerne over krat og i g�rder. De bedste v�kstbetingelser har den i god fugtig havejord og i l�.rnrnI juli - august blomstrer den med lyser�dt-brunlige klokkeformede blomster, der senere danner store, runde, sorte og glinsende b�r mellem 1 1/2 - 2 cm i diameter.rnrnGalneb�r er en af de f� virkeligt d�deligt giftige planter i Danmark. Man mener b�rrene i gamle dage var en ingrediens i vikingernes berserker-drik, m�ske kommer plantens navn - \"galneb�r\" derfra. rnrnSpecielt b�rrene er giftige, men de kan se appetitlige ud for b�rn. Ved indtagelse er symptomerne: r�dmen i ansigtet, t�rre slimhinder, forh�jet puls,rn\"h�j\", hallucinationer, krampe og �ndedr�tslammelse.rnrnI det gamle Rom brugte kvinderne udtr�k af planten som sk�nhedsmiddel, da giften udvider pupillen i �jet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn - \"bella-donna\", som p� dansk betyder smuk dame.rnrnSl�gtsnavnet Atropa, der er navnet p� den gr�ske sk�bnegudinde, der klipper livstr�den over, har siden givet navn til det vigtigste af plantensrngiftsstoffer - Atropin.rnrnUdtr�k af galdneb�rplantens r�dder har helt op i 1900-tallet v�ret brugt som middel mod ondartet hoste for eksempel kighoste. Udtr�k af planten bruges stadig i medicinalindustrien.rnrnPlanten blev indf�rt i Danmark cirka �r 1500, og har haft mange navne: galb�r, galleb�r, giftdvaleb�r, troldkirseb�r, hekseb�r, morderb�r og natskade.rnrnGalneb�r blev dyrket i de danske klosterhaver og beskrives i de gamle l�geb�ger s�ledesrnrn* Christiern Pedersen, En nyttelig l�gebog for fattige og rige, unge og gamle (1533): \"Den som fornemmer at hans lever br�nder hed, han skal tage natskade og st�de den i sm�dele og blande dem med bomolje (olivenolie) og g�re plaster deraf og l�gge det mod leveren.\"rn* Henrik Smid, En sk�n lystig ny urteg�rd (1557): \"Blandt mange andre urter er n�ppe en som stiller pine og l�sker hede mere end natskade g�r.\"", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504153553", "length": 95, "is_new": 1}
{"page_id": 1955, "title": "Stor Regnspove", "text": "Stor Regnspove er 55-60 cm, og dermed den st�rste af de danske vadefugle. Den lever p� vaderne langs vores flade strande, som for eksempel ved Vadehavet, men man kan ogs� se den ved N�rre N�r�stranden og p� �bel� ved Nordfyn.rnrnMange regnspover ruger deres �g ud p� L�s� og i Vestjylland. Den yngler i sumpede omr�der som marsk, moser og nogle heder og enge.rnDen l�gger sine �g i en rede p� en tue eller p� jorden eller p� sandet. �ggene er olivenbrune med r�dbrune pletter, s� de er godt camouflerede. Den har v�ret ynglefugl i Danmark siden 1934. Omstrejfende regnspover er lette at lokke helt n�r p�, ved at man efterligner dens fl�jt. I marts-april kan man h�re dens dybe fl�jtetoner, fordi den er p� tr�k. Den tager tilbage til Afrika i juni-september.rnrnRegnspoven har et langt og lidt nedadbuet n�b, og den lever af orme og muslinger, som den kan fange meget langt nede i sandet. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213133556", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 1956, "title": "Gr�nbenet r�rh�ne", "text": "Begge k�n af gr�nbenet r�rh�ne er sortgr� med m�rkebrune vinger. D�kfjerene under halen er hvide. Panden og n�broden er r�de, det ydeste af n�bbet er gult, og benene gr�nne, derfor navnet \"gr�nbenet r�rh�ne\". Ungfugle er m�rkebrune med hvide d�kfjer under halen, en hvid sidestribe og en lys strube. Stemmen er en gennemtr�ngende \"kryrrk\", fra skr�mte fugle et skarpt \"keick-keick\". Den spiser meget varieret, for eksempel orme, snegle, insekter og b�r. Dens fjender er blandt andet vandrotte og gedde, som spiser dens yngel. Den laver rede godt skjult mellem siv. Reden er lavet af r�rsiv. Den �nder gennem to huller i n�bbet. N�r den bev�ger sig dykker den for den sv�mmer d�rligt. rn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "fjernede lige lidt vr�vl", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030202160525", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 1957, "title": "Marinark�ologi", "text": "archaeology sv:MarinarkeologirnrnMarinark�ologi er en disciplin indenfor ark�ologi, der studerer menneskets f�rden i �bent vand.rnrnFor eksempel er �sters�en et koldt hav med brakvand, hvor vrag og bopladser kan bevares i �rhundreder. Mange af dem venter bare p� at blive opdaget og unders�gt.rnrn== Eksterne Links ==rn* Svensk side om marinark�ologi", "comment": "Marineark�ologi -> Marinark�ologi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030216181724", "length": 102, "is_new": 1}
{"page_id": 1960, "title": "Argentina", "text": "en:Argentina eo:Argentino es:Argentina fr:ArgentinernrnArgentina er en spansktalende nation i Sydamerika. Efter uafh�ngigheden fra Spanien i 1816, oplevede landte en periode med interne politiske konflikter mellem konservative og liberale og mellem civile og milit�re fraktioner. Efter 2. Verdenskrig, havde landet en periode med en populistisk Peronist bev�gelse, der opdelte landet. Stigende blodige milit�rregimer skiftede mellem svage demokratiske regeringer med at lede landet indtil 1983. rnrnrnRepublica ArgentinarnrnrnBillede:Argentina_flag_medium.pngrnBillede:Argentina_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: UkendtrnOfficielt sprog SpanskrnHovedstad Buenos AiresrnPr�sidentEduardo DuhaldernAreal - Total - heraf vandAreal 8 2.766.890 km� minimalt rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km� St�rrelse 31rn 37.384.816 rn 14 Pr. km�rnUafh�ngighedDato fra Spanien 1816rnValuta Argentinske pesornTidszone UTC -3rnNationalmelodi Oid, MortalesrnInternetdom�ne.ARrnInternational tlfkode54rn", "comment": "lille indledning samt tabel", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030202190044", "length": 156, "is_new": 0}
{"page_id": 1962, "title": "Der er et yndigt land", "text": "er et yndigt landrnrn\"Der er et yndigt land\" er Danmarks (folkelige) nationalmelodi. S�fremt de kongelige er tilstede anvendes Kong Christian stod ved h�jen mast som nationalmelodi.rnrnTeksten skrevet 1819 af Adam Gottlob Oehlenschl�ger, med mottoet: \"Ille terrarum mihi praeter omnes Angulus ridet\" (Horats).rnMelodien skrevet 1835 af H.E. Kr�yer, senere ogs� af Th. Laub og Carl Nielsen.rnrn Der er et yndigt land,rn det st�r med brede b�gern |: n�r salten �sterstrand :|rn Det bugter sig i bakke, dal,rn det hedder gamle Danmarkrn |: og det er Freja's sal :|rnrn Der sad i fordums tidrn de harniskkl�dte k�mper,rn |: udhvilede fra strid :|rn S� drog de frem til fjenders m�n,rn nu hvile deres benern |: bag h�jens bautasten :|rnrn Det land endnu er sk�nt,rn ti bl� sig s�en b�lter,rn |: og l�vet st�r s� gr�nt :|rn Og �dle kvinder, sk�nne m�'rrn og m�nd og raske svendern |: bebo de danskes �er :|rnrn Hil drot og f�dreland!rn Hil hver en danneborger,rn |: som virker, hvad han kan! :|rn Vort gamle Danmark skal best�,rn s� l�nge b�gen spejlerrn |: sin top i b�lgen bl� :|", "comment": "Horace -> Horats", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210161015", "length": 124, "is_new": 0}
{"page_id": 1964, "title": "Kong Christian stod ved h�jen mast", "text": "Kong Christian stod ved h�jen mast er den danske nationalmelodi som anvendes n�r de kongelige er tilstede.rnrnJohannes Ewald skrev teksten i 1779. Sangen har sin baggrund i et skibsforlis ved Hornb�k i 1770'erne. Her blev skipperen reddet af de lokale fiskere, som efterf�lgende afslog et tilbud om bel�nning p� trods af deres fattigdom. De blev efterf�lgende h�dret med syngespillet Fiskerne, hvorfra lovprisningen af de danske s�helte i sangen stammer fra. rnrnFrederik den 7's bryllup i 1828 var den f�rste gang sangen blev anvendt ved en kongelig begivenhed.rnrnOphavsmanden til melodien er ukendt. Der kan v�re tale om en vandremelodi som fandt sin endelig form i Kuhlaus musik til Elverh�i fra 1828.rnrn Kong Kristian stod ved h�jen mastrn i r�g og damp.rn Hans v�rge hamrede s� fast,rn at gotens hj�lm og hjerne brast.rn Da sank hvert fjendtligt spejl og mastrn i r�g og damp.rn Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!rn hvo st�r for Danmarks Kristian,rn hvo st�r for Danmarks Kristian, i kamp?rnrn Niels Juel gav agt p� stormens brag:rn Nu er det tid!rn Han hejsede det r�de flagrn og slog p� fjenden slag i slag.rn Da skreg de h�jt blandt stormens brag:rn Nu er det tid!rn Fly, skreg de, hver, som ved et skjul!rn hvo kan best� mod Danmarks Juel,rn hvo kan best� mod Danmarks Juel, i strid?rnrn O, Nordhav! glimt af Wessel br�drn din m�rke sky!rn Da ty'de k�mper til dit sk�d,rn thi med ham lynte skr�k og d�d.rn Fra vallen h�rtes vr�l, som br�drn den tykke sky:rn Fra Danmark lyner Tordenskjold.rn Hver give sig i himlens vold,rn hver give sig i himlens vold, og fly!rnrn Du danskes vej til ros og magt,rn sortladne hav!rn Modtag din ven, som uforsagtrn t�r m�de faren med foragt,rn s� stolt som du mod stormens magt,rn sortladne hav!rn Og rask igennem larm og spilrn og kamp og sejer f�r mig til,rn og kamp og sejer f�r mig til, min grav!", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211124836", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 1965, "title": "Gr�nland", "text": "en:Greenland eo:Groenlando la:Terra viridis nl:Groenland pl:GrenlandiarnrnBillede:Gr�nland_flag_medium.pngrnrnGr�nland (Kalaallit Nunaat) er verdens st�rste � med et areal p� 2.176.000 kvadratkilometer. Cirka 84% af �en er d�kket af is. �en fik selvstyre i 1978 af det danske folketing. Loven tr�dte i kraft det efterf�lgende �r.rnrnHovedstaden er Nuuk (Godth�b).rnrnGr�nland forlod i 1982 EF (nu EU).rnrnBillede:Gr�nland_kort.jpg", "user": "213.39.207.235", "timestamp": "20030421102111", "length": 177, "is_new": 0}
{"page_id": 2233, "title": "S�mrokke", "text": "S�mrokken er 90-120 cm. De unge er tornede p� b�de oversiden og undersiden. De voksne har kun f� store pigge spredt p� oversiden og en r�kke pigge fra nakken ud p� halen, hvor der er to sider�kker, hvilket er grunden til navnet. S�mrokken er almindelig i Vesterhavet, Skagerrak og det dybe Kattegat. Den lever af fisk, krebsdyr og bunddyr, hvilket den selv er. Den yngler sommeren igennem. De glatte m�rke �gkapsler er seks cm lange og fire cm bredde. Dens k�d smager vidunderligt og kan bruges i stedet for hummer. Hunnen kan blive indtil en tredjedel st�rre end hannen. Hannens bugfinner er omdannet til parringsorganer. De k�nsmodne hanner har noget der hedder karder, et parti med krumme hudt�nder som findes p� brystfinnernes over-underside og hoved. Sandsynligvis er karderne et v�ben som hannerne bruger til indbyrdes kampe om hunnerne. Den styrer med halen, og \"flyver\" gennem vandet med bugfinnerne, der b�lger. G�llerne sidder neden under fisken. Der sidder de fem i hver side. Den camouflerer sig i sandet, s� kun �jnene stikker op over sandet.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Skagerak -> Skagerrak", "user": "Christian List", "timestamp": "20030220140059", "length": 2, "is_new": 1}
{"page_id": 1967, "title": "F�r�erne", "text": "Islands eo:Feroaj Insuloj de:F�r�er Inseln nl:FaeroereilandenrnrnBillede:F�r�erne_flag_medium.pngrnrnF�r�erne (F�r�sk: Foroyar, betyder f�r-�erne\") er en gruppe af �er i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland og Island. De er en del af Danmark. Siden 1948 har F�r�erne haft selvstyre i s� godt som alle omr�der p� n�r forsvar og udenrigsforhold.rnrnHovedstaden er T�rshavn.", "comment": "Hovedstaden er [[T�rshavn]].", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030202202220", "length": 107, "is_new": 1}
{"page_id": 1971, "title": "Danmarks nation", "text": "nationrnrnDen danske nation er en arbitr�r kunstig social fortolkning, som mange mennesker der har en historisk eller famili�r forbindelse til Danmark f�ler de er en del af.rnrnEn r�kke personer indenfor landets gr�nser, for eksempel p� F�r�erne og Gr�nland, f�ler dog ofte, at de ikke er en del af den danske nation.rnrnDen danske nation d�kker prim�rt den europ�iske del af Danmark. En r�kke indbyggere i Schleswig, Tyskland, og den sydlige del af Sverige, som har historisk og eller personlig forbindelse til Danmark, er ogs� en del af den danske nation.rnrnEn r�kke udvandrere, for eksempel i USA og Argentina, f�ler sig ogs� som en del af den danske nation.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504114815", "length": 57, "is_new": 1}
{"page_id": 1985, "title": "Januar", "text": "m�ned er opkaldt efter Janus, romersk gud. �ldre dansk navn glugm�ned.rnrn====Vejrrekorder for januar m�ned====rnrn*1942 - Den koldeste januar i dansk vejrhistorie med en gennemsnitstemperatur p� -6,6 grader. Maximum- og minimum temperaturerne var p� henholdsvis 7,8 og -31,0 grader.rn*1963 - Den solrigeste med 82 soltimer.rn*1969 - Med kun 12 soltimer er januar 1969 den solfattigste i dansk vejrhistorie.rn*1988 - Den nedb�rsrigeste januar noteres i dansk vejrhistorie med 113 mm nedb�r i m�nedens l�b - mest som regn.rn*1989 - Den varmeste januar i dansk vejrhistorie noteres med en gennemsnitstemperatur p� 4,9 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var p� henholdsvis 10,8 og -4,1 grader. Vinteren 1989 er da ogs� den varmeste nogensinde i Danmark.rn*1997 - Den t�rreste januar nogensinde med blot 5 mm nedb�r.rnrn====Se ogs�:====rn* januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, decemberrnrn* januar 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Dagen i dag", "comment": "[[de:Januar]][[en:January]][[eo:Januaro]][[es:Enero]][[fr:Janvier]][[it:gennaio]][[nl:Januari]][[simple:January]][[sv:Januari]]", "user": "Ams80", "timestamp": "20030328233614", "length": 177, "is_new": 1}
{"page_id": 1987, "title": "Sandmusling", "text": "Sandmuslingen er 12 centimeter lang. Den lever p� lavt vand, ved alle kyster, undtagen hvor br�ndingen er voldsom. Den har et meget langt �nder�r, og den sidder dybt nedgravet i bunden, tit p� s� lavt vand, at dens huller er t�rlagte ved lavvande. Spiser�ret er delt i to, i det ene r�r kommer der plankton og vand ned, og s� sortere den det. Det plankton den ikke vil have, spytter den ud af det andet r�r. Sandmuslingens fjende er strandskaden. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til  Kenneth Jerl�v, Pernille og Michael,Kennet Axelgaard Pedersen, Camilla og Jesper T P.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030202215524", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1988, "title": "Fredsdue", "text": "Fredsduen er symbolet p� budskabet om fred.rnrnSymbolet stammer oprindelig fra fort�llingen om den due, Noa udsendte fra arken, og som vendte tilbage med et olivenblad i n�bbet. Dette var beviset for, at duen havde v�ret p� land, og at syndfloden snart var til ende.", "comment": "Dette var beviset for, at duen havde v�ret p� land, og at syndfloden snart var til ende", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030306112843", "length": 110, "is_new": 0}
{"page_id": 1989, "title": "Sandorm", "text": "Man ser sj�ldent sandormen, for den sidder n�sten altid 10-20 cm nede under havbunden, hvor den har lavet et u-formet r�r, den bor i. Sandormen sluger sandet ned gennem sin tragtformede mund. Den ford�jer planktonet, men sandet, den ikke kan bruge, kommer ud igen af den anden ende af dens u-formede hule, s� det ligger i sm� bunker rundt omkring p� havbunden.rnrnMan kan finde ca. 20 tusinde sandorme per kvadratmeter i Vadehavet. N�r der er s� mange, er det fordi h�jvandet hver gang f�rer nyt plankton med ind p� det lave vand. Der er alts� masser f�de for sandormene. Samtidig iltes vandet, hver gang tidevandet skifter, og det er godt for b�de plankton og sandorme.rnrnSandormen �nder ved hj�lp af g�ller, der sidder som sm� r�de h�rtotter ned langs kroppen.rnrnSandormens fjender er vadefugle, is�r regnspoven, hvis n�b er meget langt og kan n� ned til sandormen, og fladfisk, der sv�mmer rundt og bider bagenden af sandormene, n�r de stikker bagenden op til havbunden for at komme af med det uford�jelige sand, de har slugt. Men hvis sandormen f�r bidt bagenden af, vokser der bare en ny ud, og s� kan fladfiskene jagte dem igen. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Troels Hansen, Christina og Morten, Jeff og Lene.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030203175829", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 1990, "title": "Sankt Hans-urt", "text": "Sankthansurten bliver 20-50 centimeter h�j. Den har ovale, tykke blade og og en halvcirkelformet dusk af gr�n-gule blomster. Den er almindelig p� t�rre bakker, p� stendiger og i krat. rnrnIldfuglen og andre insekter suger nektar fra dens blomster, den blomstrer i august-september.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Sankt Hans-urten -> Sankthansurten (s�ledes RO)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030502084635", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 1991, "title": "Sej", "text": "En sej er en ret stor torskefisk, der lever nede p� havbunden. Dens farve kan tilpasses med havbunden, s� den er sv�rere at f� �je p� oppefra, og den har en sk�gtr�d som resten af torskefamilien, s� den kan f�le, om der er f�de p� havbunden. Den lyse sidelinie, der er et f�leapparat, s� den kan m�rke str�mretningen, er ogs� typisk for torskefamilien. Den vejer 5-30 kilo. Sejen gyder p� dybt vand. Den �nder ved g�ller ligesom alle andre fisk.rnDen lever mest af krabber, plankton og sandorme. Den st�r tit i str�mvendinger, hvor is�r plankton og sandorme, men ogs� krabberne kan blive hvirvlet op. Der st�r den s�, klar til at angribe byttet ved at overraske det bagfra og �de det. Den st�r ogs� tit inde p� lavt vand og soler sig.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Henrik og Kathrine.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030203180744", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 1992, "title": "Sild", "text": "herring de:clupea harengusrnrnSildene (Clupea harengus) kommer aldrig ned til bunden. De sv�mmer rundt i store flokke, som man kalder stimer. Der kan v�re op til en million i en stime.rnDer findes sild ved alle danske kyster. Silden er m�rk p� oversiden og lys p� undersiden. Hvis man ser den nedefra, er den lys som lyset, der kommer ned igennem vandet, men hvis man ser den oppefra, er den m�rk som bunden p� havet. P� den m�de gemmer silden sig for fjenderne. Sildens fjender er laks, hajer, marsvin og mennesker.rnSildene �der sm� vandlopper, krebsdyrlarver, copepoder og krill. De �der ogs� en del fiske�g og sm� fiskeunger. De fleste af disse sm�dyr lever af mikroskopiske planter. Der er derfor s�rligt mange sild i de omr�der, hvor der er mange af disse planter. I Vadehavet er der mange af de sm�dyr, som silden lever af.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rnrnbillede:Herringuwe.jpgrnrnClupea harengus (Photo Uwe Kils)rnbillede:fischool.jpgrnrn(Clupea harengus flokke - (Photo Karin Kils)rnrnrnrnrn*Information fishbasern*Information clupea.de", "user": "Kils", "timestamp": "20030514144937", "length": 89, "is_new": 0}
{"page_id": 1993, "title": "Sildehaj", "text": "Sildehajen kan blive op til 3,5 meter lang og veje over 200 kilogram. Sildehajen har, ligesom andre hajer forrest en stor trekantet rygfinne og l�ngere nede p� ryggen en mindre rygfinne. Den har tre r�kker t�nder, som den fl�nser sit bytte med. Hajen har ikke sk�l som andre fisk, dens hud f�les n�rmest som sandpapir.rnrnSildehajen findes i Middelhavet og Atlanterhavet, og den er meget almindelig i Vesterhavet. Om sommeren og om efter�ret sv�mmer den i sm� flokke ogs� ind i Skagerrak og det nordlige Kattegat p� jagt efter silde- og makrelstimer. En gang imellem kan man v�re heldig at se dem i de danske b�lter - helt ind til �sters�en. rnrnSildehajen sv�mmer i overfladen p� ret dybt vand. Den kan sv�mme meget hurtigt. Sildehajer er n�rmest alt�dende, de spiser ogs� bl�ksprutter og pighajer.rnHajen l�gger ikke �g som andre fisk, den f�der levende unger, 2-5 hver gang. Ungerne er temmelig store, n�r de bliver f�dt, cirka 70 centimeter lange. De unge sildehajer kan man se i n�rheden af kysterne om efter�ret.rnrnUngerne er byttedyr for andre fisk, mens den voksne haj vistnok kun har fiskerne og menneskets forurening som fjende. I Danmark spiser vi ikke sildehajer, men dem vi fanger, eksporterer vi til Italien. Selv om sildehajen er s� stor, er den ikke farlig for mennesker.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504165534", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 1994, "title": "Sivsanger", "text": "En sivsangeren er en insekt�dende fugl, det kan man se p� dens tynde n�b. Den er cirka 13 centimeter h�j, og den lever ved vandhullet bag Krogsb�lle Skole, ved Bechers s�, i sivskovene ved Nr. N�r�stranden p� Nordfyn og i mange andre danske v�domr�der, hvor den bygger sin rede af siv og mos ved vandhullets bredder. Den er en tr�kfugl, og den kommer f�rst til Danmark i maj. Om sommeren synger hannen n�sten hele d�gnet rundt. Den skal lokke en hun til og markere sit territorium. .rnrnDens f�de finder den ogs� ved vandhullet. Den �der n�sten alle insekter, den kan f� fat i, for eksempel stikmyg, dansemyg og guldsmede. Dens fjender er rovfugle. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Jensen, Jeppe og Louise. 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030203190610", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2013, "title": "Aser", "text": "nordisk mytologi er Aserne den ene af de to gudesl�gter (den anden sl�gt er vanerne). rnAserne bor i Asg�rd.", "comment": "Fra As", "user": "Christian List", "timestamp": "20030205005426", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 2014, "title": "Arsen", "text": "en:Arsenicnl:ArsenicumrnArsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system. Symbol As.", "user": "Jcwf", "timestamp": "20030205044312", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 2016, "title": "Ajournement", "text": "Det at ajournere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205104024", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2017, "title": "Ajournere", "text": "Ops�tte, udskyde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205104108", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2018, "title": "Akademi", "text": "H�jere l�reanstalt, l�rd selskab for videnskab og kunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030404172216", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 2019, "title": "Akademiker", "text": "En der er universitetsuddannet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205104638", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2020, "title": "Akademisk", "text": "Universitetsuddannet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205104702", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2021, "title": "Akademisk betydning", "text": "Teoretisk betydning, uden praktisk form�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205104730", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2022, "title": "Akampsi", "text": "Lemmestivhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205104834", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2023, "title": "Akarpi", "text": "Det at v�re akarpisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212092113", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2024, "title": "Akarpisk", "text": "Ufrugtbar, gold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205104930", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2025, "title": "Akashi-Kaiko", "text": "Verdens l�ngste h�ngebro hedder Akashi-Kaiko og findes i Japan. Den er 1.991 meter lang. Storeb�ltsbroen i Danmark er 1.624 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205104959", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 2026, "title": "Akatalepsi", "text": "Mental forstyrelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205105035", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2027, "title": "Akataleptisk", "text": "Ufattelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205105118", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 2028, "title": "Akatastatisk", "text": "Uregelm�ssig, svingende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205105244", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2029, "title": "Akedi", "text": "Livslede, spleen, weltschmerz.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110214", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2030, "title": "Akillesh�l", "text": "S�rbart punkt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110241", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2031, "title": "Akinesi", "text": "Lamhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110307", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2032, "title": "Akklamation", "text": "Valg uden afstemning, det at akklamere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110332", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2033, "title": "Akklamere", "text": "Give sit bifald (ved h�ndklap).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110355", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2034, "title": "Akklimatisation", "text": "Det at tilv�nnes et nyt klima.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110417", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2035, "title": "Akklimatiseres", "text": "Tilv�nnes et nyt klima, nye forhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilvennes -> Tilv�nnes", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212125709", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2036, "title": "Akklimatiseret", "text": "Vejrvant, vant til, tilv�nnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110457", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2037, "title": "Akkludere", "text": "Vedl�gge et bilag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110518", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 1995, "title": "Solanaceae", "text": "klassifikationrn rnrnRige: Planter (Plantae) rnrnUnderrige: Karplanter (Tracheobionta) rnrnDivision: D�kfr�ede (Magnoliophyta) rnrnKlasse: Tokimbladede (Magnoliopsida) rnrnOrden: Natskyggeordenen (Solanales) rnrnFamilie: Solanaceae rnrnSl�gterrnrnAcnistusrnAnisodusrnAnthocercisrnAnthotrochernArchiphysalisrnAlthenaearnAtroparnAtropanthernBenthamiellarnBouchetiarnBrachistusrnBrowalliarnBrugmansiarnBrunfelsiarnCalibrachoarnCapsicumrnCestrumrnChamaesaracharnComberarnCrenidiumrnCuatresiarnCyphantherarnCyphomandrarnDaturarnDeprearnDiscopodiumrnDuboisiarnDunaliarnDyssochromarnEctozmarnExodeconusrnFabianarnGrabowskiarnGrammosolenrnHawkesiophytonrnHeteranthiarnHunzikeriarnHyoscyamusrnIochromarnJaborosarnJaltomatarnJuanulloarnLatuarnLeptoglossisrnLeucophysalisrnLycianthesrnLyciumrnLycopersiconrnMandragorarnMargaranthusrnMarkearnMelananthusrnMellissiarnMerinthopodiumrnMetternichiarnNectouxiarnrnNicandrarnNicotianarnNierembergiarnNothocestrumrnOryctesrnPantacantharnParabouchetiarnPauiarnPetuniarnPhrodusrnPhysalisrnPhysochlainarnPlowmaniarnProtoschwenckiarnPrzewalskiarnQuincularnRahowardianarnReyesiarnSalpichroarnSalpiglossisrnSaracharnSchizanthusrnSchultesianthusrnSchwenckiarnSclerophylaxrnScopoliarnSessearnSesseopsisrnSolandrarnSolanumrnStreptosolenrnSymonanthusrnTrianaearnTriguerarnTubocapsicumrnVassobiarnVestiarnWithaniarnWitheringiarnrnrnrnNatskyggefamilen (Familie Solanaceae) er en Familie af tokimbladede, hvoraf mange er giftige. Familien inkluderer aubergine, natskygge, paprika, kartoffel, tobaksplante, tomat og petunie.rnrnrn==== Artikler p� dansk wikipedia ==== rnF�lgende artikler er p� nuv�rende tidspunkt oprettet for natskyggefamilien p� wikipedia:rnrn* Galneb�rrn* Tomatrn* Bitters�d natskygge", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504154057", "length": 120, "is_new": 1}
{"page_id": 1997, "title": "Skalle", "text": "En skalle er en fisk, der kan bliver op til 50 cm. Den gyder i maj og juni, den kan gyde 100.000 �g, som kl�kker efter 4 til 10 dage, hvis de ikke bliver �dt forinden af de andre dyr i s�en. Den lever som regel i kanten af s�en, men i grumset vand sv�mmer den ogs� rundt efter f�de i resten af s�en. Den �nder med sine g�ller, og den �der plankton, sm� bunddyr og planter.rnEn skalle skal passe p� at den ikke bliver �dt af aborrer og gedder, som godt kan lide skaller.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504170756", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 1998, "title": "Skarnbasse", "text": "Skarnbassen er mellem 16 og 24 mm. Skarnbassen er en bille. Dens d�kvinger er skinnende sorte med et bl�t eller gr�nt sk�r. Kroppen er ogs� sort, og den har korte ben med h�r p�.rnrnDen lever mest i g�dning fra pattedyr, som den graver gange nede under. Skarnbassen transporterer g�dningen ned i hulen, den har gravet til sine larver, der spiser det.rnrnDen flyver mest om natten i juni og i august-septemper. N�r den flyver rundt laver den en brummende lyd, p� den m�de kan hanner og hunner finde hinanden. Hvis man tager skarnbassen op til �ret, kan man h�re en kradsende lyd, som skyldes, at dens bagkrops stive h�r, som sidder inde under de sorte d�kvinger, bliver gnedet op ad d�kvingerne.rnrnSkarnbassens fjender er sm� rovdyr som for eksempel pindsvin og flagermus, der ogs� er natdyr, men den kan ogs� blive �dt af fugle. Den l�gger sine �g t�t p� g�dningen, fordi det er god n�ring for dens larver.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "bliver gnedet op af d�kvingerne -> bliver gnedet op ad d�kvingerne", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216125410", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 1999, "title": "Skarv", "text": "Skarven kan blive op til 91 cm. For et par menneskealdre siden blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, for fiskerne betragter den som en konkurrent, og fordi den �del�gger redetr�erne. Men i 1938 begyndte skarven at yngle i en koloni p� Langeland, hvorfra den atter forsvandt i 1946. Fra 1949 til 1956 ynglede der op til 300 par ved �lholm p� Langeland, og p� V�rs� i Horsens Fjord har der siden 1944 v�ret en koloni p� op til 500 par. Efter at have v�ret fredet, er den nu almindelig igen i hele landet, blandt andet er der en stor koloni ved Br�ndeg�rds S� p� Sydfyn. Desuden er skarven almindelig p� tr�k og som vinterg�st.rnrnDen bygger rede af store grene og kviste h�jt til vejrs i l�vtr�er, tit er der mange reder i et tr�. I maj l�gger skarven 3-5 aflange �g med et ydre kalkagtigt lag, som delvis skjuler den underliggende bl� skal.rnrnDen lever mest af �l, �lekvabber og sild, som den dykker efter. Den findes ved Vadehavet, fordi �l, �lekvabber og sild kommer ind n�r det bliver h�jvande. Skarven sv�mmedykker, n�r den jager.rnrnSkarven lever ogs� p� �bel�, der er store tr�er, hvor den kan lave reder. N�r man g�r over til �bel� ad ebbevejen, s� kan man se, at p� n�sten alle bundp�le sidder der skarve og venter p�, at der kommer en fisk forbi.rnrnrn== Kilder / henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "og fordi den �del�gger redetr�erne", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030321175027", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 2000, "title": "Skorpionst�ge", "text": "En skorpionst�ge lever inde ved kanten af vandhullet eller s�en, hvor den for eksempel sidder p� et blad, og venter p� et byttedyr, andre sm� dyr i vandhullet. Skorpionst�gen er et ret langsomt dyr, s� den er n�dt til at vente p�, at det dyr, som den kan �de kommer helt t�t p�, s� den kan sl� krogene i det, og �de det. rnrnDen �nder ud af et suger�r, som den har i bagenden. Den er tilpasset det sted, hvor den lever, ved at den har samme farve som dyndet p� bunden, hvor den lever.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Jensen, Jeppe og Louise, Kathrine og Henrik, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030203203921", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 2001, "title": "Brun skovsnegl", "text": "En brun skovsnegl kan blive op til 60 mm lang, den har ikke noget sneglehus. Sneglen er egentlig gr�, men slimet er gult, s� den kommer til at se brun ud, s� den falder sammen med farverne p� s�bredderne eller i skovbunden. Den brune skovsnegl holder mest til, hvor der er fugtigt og skygge, s� dens hud ikke t�rrer ud, s� sneglen kan godt lide at v�re i fugtige skovbund, ved skovs�er og vandhuller og i moser. Snegle bev�ger sig meget langsomt p� t�rt underlag. De bev�ger sig hurtigere i varmt og v�dt vejr. Det er musklerne i foden, der f�r en snegl til at bev�ge sig. En brun skovsnegl kan blive op til 5 �r gammel. Snegle graver et hul i jorden og l�gger deres �g der. De l�gger normalt cirka 40 �g ad gangen, �ggene er hvide.rnrnSnegle kan godt lide at �de blade. Sneglens fjende er vandrotte, store biller og fugle.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kenneth Jerl�v, Pernille og Michael, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030203204218", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2003, "title": "Julianske kalender", "text": "Kalender en:Julian Calendar eo:Julia kalendarornDen julianske kalender blev indf�rt af Julius C�sar, efter forslag af gr�keren Sosigenes, i �r 46 f.Kr.. If�lge den julianske kalender skulle �r delelig med fire v�re skud�r, dvs. indeholde 366 dage i stedet rnfor normalt 365 dage. Det julianske �r har derfor l�ngden 365,25 dage.rnrn�rsl�ngden p� 365,25 dage gjorde dog at der i 1500 tallet var kommetrnen afvigelse p� ca. 12-13 d�gn, s� i 1582 indf�rte Pave Gregor d. 13.rnden gregorianske kalender. Samtidig med inf�relsen af denne kalenderrnblev datoen rettet med ca 14 dage.rnrnI Danmark skiftede vi fra den julianske kalender til den gregorianske kalender i �r 1700.", "comment": "de: en: eo:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030401174852", "length": 75, "is_new": 1}
{"page_id": 2004, "title": "Kronem�nt", "text": "Kronem�nten blev indf�rt i Danmark i 1875. Det skete efter tilslutningen til den Skandinaviske m�ntunion. Det danske m�ntv�sen baseredes derefter p�, at �t kg fint guld blev sat til en v�rdi af 2.480 kr.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504094425", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 2005, "title": "Sk�jtel�ber", "text": "En sk�jtel�ber kaldes ogs� en vandl�ber. En sk�jtel�ber er et lille insekt. En sk�jtel�ber har sm� vinger p� kroppen. Den kan blive fra 6 mm til 2 cm lang, og den er s� let, at den kan l�be p� vandoverfladen.rnrnEn sk�jtel�ber har seks ben, de fire bruger den til at st� p� vandoverfladen med. De fire bagerste ben er meget lange, og det meste af tiden er de strakt ud fra kroppen, s� de daner et kryds. Kroppens v�gt bliver fordelt over en s� stor overflade som muligt. P� den yderste del af benene sidder en masse korte h�r, som b�de er vandskyende og elastiske. Hvis h�rene virker, som de skal, kan sk�jtel�beren springe hen over vandoverfladen, uden at benene bryder igennem vandhinden. Det er derfor, at sk�jtel�beren ikke synker til bunds. Bagbenene er l�ngere end forbenene, og hvis der kommer et insekt og lander p� vandet, kan den fange det med forbenene, og holde det fast. Den har et suger�r, den suger maden ind af.rnrnEn sk�jtel�bers v�rste fjende er en hundestejle. Sk�jtel�beren �nder gennem det r�r, hvor den ogs� sluger maden ind ad.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kenneth Jerl�v, Pernille og Michael,Camilla, Jesper Thune Pedersen og Kenneth Axelgaard Pedersen.Kathrine og Henrik, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030204194419", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 2006, "title": "Slikkrebs", "text": "Slikkrebsen er en mudder�der, som kun er cirka 6 mm lang. Den f�r f�de som alle andre mudder�dere ved at suge sand/mudder i sig, filtrere plankton fra og �de det. (Sandet ryger ud igen af anus.) Men slikkrebsen har en helt speciel m�de at �de p�. Den laver en U-formet hule i sandet. N�r det er lavvandet, gemmer den sig nederst i r�ret, men s� n�r det bliver h�jvandet, g�r den op til udgangen i hulen, s�tter sig fast med halen og skovler sand/mudder ind i munden og �der det. Slikkrebsen er gennemsigtig og er sv�r at f� �je p�. Men sandet er helt prikket af alle de sm� huller i sandet, hvor slikkrebsene har deres huler.rnrnVadefuglene �der slikkrebs.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Jensen, Jeppe og Louise, Kenneth Jerl�v, Pernille og Michael, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030204194634", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2007, "title": "Snerresv�rmer", "text": "Snerresv�rmerens larver lever p� planterne gederams og gul snerre, den er 80-90 mm lang. Den voksne snerresv�rmer ses i juni-august ved solnedgangstid, dens vingefang er p� cirka 60-80 mm, s� den er temmelig stor. Larven er fremme i juli-september, og puppen overvintrer.rnrnSnerresv�rmeren flyver rundt og suger nektar. Snerresv�rmerens fjender er fugle, for eksempel digesvalen.rnrnLarven har tilpasset sig p� den m�de, at den selv er gr�n og gul, ligesom snerreplanten, og p� den m�de er den sv�rere at se for fjender. P� �bel� vokser der mange gule snerreplanter p� stranden og langt ind p� Br�det, s� der lever snerresv�rmerens larver godt. Men en af snerresv�rmerens fjender kan ogs� godt lide at v�re p� �bel�, for der er mange klinter ned til stranden, og der bygger digesvalerne reder. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "linnk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221080049", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 2008, "title": "Solsort", "text": "Solsorten er 27 cm, og hannen er totalt sort, den har kun en lille orange ring rundt om sit sorte �je. Solsorten har to forskellige skrig, det f�rste er til at lokke hunnerne med, (hvis det alts� er en han, der skriger), det lyder s�dan her: Srii-sriii-sriii. Det andet kaldes et advarselsskrig, og det lyder s�dan: Tjink-tjink-tjakk. Hunnerne har en sort hals med s�lvgr� striber p�. �ggene er gr�gr�nne eller gr�bl� og er t�t str�et med fine, brunlige pletter.rnrnDen holder til i Europa og �stp�, helt over til Sydkina. Den bliver ogs� i Danmark om vinteren. Den holder sig for det meste p� jorden, hvor den bev�ger sig i sm� hop. Den spiser insekter, snegle og regnorme. Om efter�ret spiser den af �bler, b�r og frugter, der ligger p� jorden. Solsorten tr�kker vejret gennem to sm� huller, den har i n�bbet. Dens fjender er skaden og katten.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Jeff og Lene, 7. klasse", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030204195006", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 2009, "title": "Spyflue", "text": "Spyfluen er et insekt. Den er mellem 10-15 mm. Den lever af r�ddent k�d og blomsternektar. Den l�gger sine �g i r�ddent k�d s� n�r de bliver udkl�kket, har de noget at leve af. Dens fjender er edderkopper. Dens larver hedder maddiker og de bruges til lystfiskeri. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Madsen og Troels Pedersen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030204195133", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 2010, "title": "Stankelben", "text": "Stankelbenet er et insekt. Den er i familie med myggen, men den stikker ikke, man kan kende den p� at den er langbenet. Den har lange smalle vinger. Den er en plante�der og den lever af gr�s og andre planter. Den spiser med nogle kraftige kindbakker, som sidder forest p� hovedet. Den er mest almindelig i maj og juni. Stankelbenet bev�ger sig ved at flyve. Den lever i fugtige omr�der, stankelbenets fjender er svaler og andre insekt�dende dyr. Stankelbenet �nder igennem bagkroppen. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504155344", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 2011, "title": "Stikmyg", "text": "En stikmyg er et insekt. Det er en hunmyg der stikker os, det g�r den for at den kan l�gge sine �g. En myg kan flyve op til 3 km, n�r den skal finde f�de. Den sl�r med vingerne cirka 600 gange i sekundet. Myggens fjender er fugle, som bruger myggene til at fodre deres unger med. Ogs� fr�er, tudser, rotter og mus spiser myg. Edderkopperne fanger dem i deres spind. Myggene lever ellers af nektar fra blomster. Hunmyggen l�gger sine �g p� overfladen af et vandhul eller vandpyt. Hun kan l�gge op til 300 �g ad gangn. Efter nogle f� timer kl�kker �ggene. En lille vrikkende larve kommer ud gennem bunden af hvert �g. S� sv�mmer den v�k. Myggelarverne h�nger med hovdet nedad i vandoverfladen. De tr�kker vejret gennem et langt r�r. De sv�mmer ved at vrikke fra side til side. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213094910", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2038, "title": "Akklusum", "text": "Bilag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110540", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2039, "title": "Akkolade", "text": "Omfavnelse, kys.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110602", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 2041, "title": "Akkommodere", "text": "Fremmedord som kan have f�lgende betydning tillempe, tilpasse, g�re tilpas eller skaffe husrum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110649", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2042, "title": "Akkompagnat�r", "text": "Herre der yder musikledsagelse, medens en kvinde hedder akkompagnatrice.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205110918", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2043, "title": "Akkompagnatrice", "text": "Kvinde der yder musikledsagelse, medens en mand hedder en akkompagnat�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111057", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2044, "title": "Akkompagnement", "text": "Ledsagespil, Ledsagelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111253", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2045, "title": "Akkompagnere", "text": "Ledsage, f�lge, ogs� musikalsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111315", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2046, "title": "Akkord", "text": "Aftale, forlig, overenskomst, flertonet klang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111344", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2047, "title": "Akkordarbejde", "text": "Ikke tidl�nnet arbejde, men l�n efter fast overenskomst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111410", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2048, "title": "Akkordere", "text": "Aftale, tinge, forhandle sig til rette.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111431", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2049, "title": "Akkordsatser", "text": "Tarif for akkordarbejde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111502", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2050, "title": "Akkordion", "text": "Tr�kharmonika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111527", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2051, "title": "Akkreditere", "text": "Give fuldmagt. Mere specifikt at give en gesandt regeringsfuldmagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111612", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2052, "title": "Akkreditiv", "text": "Regeringsfuldmagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111640", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2053, "title": "Akkuch�r", "text": "Akkuch�r er en \"Dansk\" stavem�de for Accoucheur, der betyder f�dselshj�lper eller f�dselsl�ge.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lagt oplysning ind i artiklen fra disk. siden.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030215171748", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 2054, "title": "Akkulturation", "text": "Gensidig kulturp�virkning mellem forskellige kulturer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111735", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2055, "title": "Akkumulation", "text": "Det at opsamle, opspare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111758", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2056, "title": "Akkumulator", "text": "Kraftsamler.rn#Apparat, der kan opsamle for eksempel elektrisk energi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402203647", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 2057, "title": "Akkurat", "text": "Netop, n�jagtig, grant, punktlig, just, netop.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111856", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2058, "title": "Slesvig-Holsten", "text": "er et tysk Bundesland. Hovedbyen er Kiel.", "comment": "lidt stavning", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030205220321", "length": 63, "is_new": 1}
{"page_id": 2059, "title": "Akkuratesse", "text": "N�jagtighed, pr�cision.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111919", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2060, "title": "Akkusation", "text": "Anklage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205111941", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2061, "title": "Akkusativ", "text": "Genstandsfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205112004", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 2062, "title": "Akkusatorisk", "text": "Anklagende, bebrejdende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205112032", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 2063, "title": "Akkviescere", "text": "Indvillige, affinde sig med, resignere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205112055", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2064, "title": "Akkviescere ved", "text": "Sl� sig til t�ls med.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205112119", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2065, "title": "Akkviescent", "text": "F�jelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205112152", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2066, "title": "Akkvirere", "text": "Erhverve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205112218", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2067, "title": "Akkvisition", "text": "Erhvervelse, salgsarbejde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205112242", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2068, "title": "Akkvisitrice", "text": "Kvindelig agent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205112308", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2070, "title": "Aklin", "text": "Den magnetiske �kvator.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205144956", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2071, "title": "Akme", "text": "Top, kulmination.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205145018", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2072, "title": "Akopon", "text": "Styrkemiddel, tonic(um).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205145050", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2073, "title": "Akosmi", "text": "Farvel�s teint.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205145113", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2074, "title": "Akosmisk", "text": "Bleg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205145310", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2075, "title": "Akrisi", "text": "Det at v�re ukritisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205145428", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 2076, "title": "Akrobat", "text": "Smidighedskunstner, gymnastisk kunstner.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205145646", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 2077, "title": "Akrobatik", "text": "Gymnastisk kunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205145728", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 2078, "title": "Akrobatisk", "text": "Smidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205145912", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2079, "title": "Akrofobi", "text": "H�jdeangst, tendens til svimmelhed ved ophold i h�jden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205145940", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 2080, "title": "Akromasi", "text": "Det at v�re farvel�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205150007", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2081, "title": "Akromatose", "text": "Pigmentl�shed, albinisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215085913", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 2082, "title": "Akronisk", "text": "Tidl�s, evig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205150126", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2083, "title": "Akrotisme", "text": "Sublim str�ben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205150200", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2084, "title": "Akryl", "text": "H�rdt formstof, plastic.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205150222", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 2085, "title": "Akse", "text": "Linie hvorom noget roterer. T�nkt midterlinie.rnrnIkke at forveksle med aksel, som betegner en maskindel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "akse og aksel", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030205151137", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 2086, "title": "Aksel Sandemose", "text": "Blev f�dt 1899 i Nyk�bing Mors. D�d 1965.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "D�d 1965", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214133410", "length": 59, "is_new": 0}
{"page_id": 2087, "title": "Aksial", "text": "Akserettet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151117", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 2088, "title": "Aksifugal", "text": "Akseflyende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151138", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2090, "title": "Akt", "text": "Handling, afsnit i skuespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151228", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2091, "title": "Aktie", "text": "Andel, andelsbevis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151254", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2092, "title": "Aktion", "text": "Handling, virksomhed, virke, s�gsm�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151319", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2093, "title": "Aktionere", "text": "L�gge sag an.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151344", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 2094, "title": "Aktion�r", "text": "Aktieejer, (andelshaver).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151407", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2095, "title": "Aktionsradius", "text": "Virkefang, Virkeomr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151431", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 2096, "title": "Aktiv", "text": "Virksom, tjenstg�rende, formue, kapital, handleform, v�rdi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151453", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2097, "title": "Aktiver", "text": "Ejendele.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "v", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151520", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2098, "title": "Aktivere", "text": "Fremkalde travlhed, driftighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151551", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2099, "title": "Aktivitet", "text": "Virksomhed, travlhed, driftighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151616", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2100, "title": "Aktivist", "text": "Virksomt medlem af politisk organisation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151640", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2102, "title": "Aktor", "text": "Anklager, p�klager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151702", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2103, "title": "Aktorat", "text": "Anklage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205151724", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 2104, "title": "Aktorere", "text": "Anklage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205152037", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2105, "title": "Aktrice", "text": "Skuespillerinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205152100", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 2106, "title": "Aktualisere", "text": "Tilf�re �jebliksinteresse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205152147", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2107, "title": "Aktualitet", "text": "�jebliksv�rd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205152225", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 2108, "title": "Aktuar", "text": "Assuranceberegner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205152259", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2109, "title": "Aktuel", "text": "Nutidig, �jeblikkelig br�ndende (sp�rgsm�l), oppe i tiden, �p� tapetet�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205152346", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2110, "title": "Akt�r", "text": "Skuespiller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205152421", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2111, "title": "Akkommodation", "text": "Det at tilpasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030205160735", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 2112, "title": "Ludvig Holberg", "text": "Holbergnl:Ludvig Holbergrnrn==Holbergs baggrund.==rnrnDen dansk/norske forfatter Ludvig Holberg blev f�dt i Bergen, Norge i 1684 - n�sten et helt �rhundrede efter Descartes. Han d�de i K�benhavn i 1754. Holberg var den yngste af seks br�dre og hans far d�de f�r Ludvig var et �r gammel.rnRent famili�rt kan det v�re sv�rt at forst� Holbergs store ber�mmelse og at han senere skulle blive kaldt �den danske litteraturs fader\" � stort set ingen i familien havde skrevet f�r ham.rnHolberg blev uddannet i K�benhavn og var i mange �r l�rer ved K�benhavns Universitet og samtidig med at han forel�ste der, skrev han sine ber�mte komedier.rnHolberg havde dog i starten sv�rt ved at finde arbejde i de fag som virkelig interesserede ham, og dette irriterede ham. rnHan havde studeret jura, historie og sprog. Han blev da ogs� udn�vnt til professor i tre s� forskellige fag som metafysik, latin og historie.rnHolberg var s�ledes meget l�rd og ogs� berejst. Han rejste i sin sene ungdom til storbyer i lande som Holland og Frankrig samt til Rom; han studerede ogs� p� Oxford universitet i en periode, hvor han undervejs m�dte mange forskellige mennesker og oplevede meget kultur. rnrn==Holbergs forfatterskab==rnrnHolbergs rejser har v�ret ham en stor inspiration i hans senere skrivning - de mange indtryk har ogs� modnet ham kunstnerisk og moralsk. Holberg lod sig inspirere af de gamle latinske komedier og franske komedier han havde set i Paris. rnHans forfatterskab kan deles op i tre perioder (ikke sat i r�kkef�lge); den historiske, den poetisk/komiske og den filosofiske. Den poetiske raptus, var da han i samtiden satte produktionsrekord med de komiske dramaer - manuskripter til skuespil opf�rt i K�benhavn (i sig selv b�ger)- han spyttede ud. Det er samtidig ogs� det han for eftertiden er blevet mest kendt for. rnVigtigt at notere sig er i �vrigt at han i en af de sidste b�ger han skrev om sit liv, indr�mmede at han var skinsyg og meget bange for at det andre skrev, skulle v�re bedre end det han selv skabte. Dette er i �vrigt en kilde til at forst� hans forfatterskab � hans vrede p� samfundet, andre lektorer og universitetet gjorde ham skarp, og var generelt primus motor i Holbergs forfatterskab. rnrn==Holbergs ideologi � oplysningstidens mand==rnrnHolberg var under et ophold i Paris indlogeret hos en dansk pr�st, Jacob Winsl�w, som var katolik. Winsl�w pr�vede at omvende Holberg, men dette resulterede blot i at Holberg blev anti � katolik og altid senere bevarede denne holdning � dermed ikke sagt at Holberg var hedning eller ikke troende, han tilh�rte den lutherske tro. rnHolberg kritiserede skolernes undervisning i kristendom: �B�rn maa gi�res til Mennesker, f�rend de blive Christne� og �hvis een l�rer Theologie, f�rend han l�rer at blive Menneske, bliver han aldrig Menneske�.rnHolberg tror p� fornuftens guddommelige lys i vort indre, og for ham m� det v�re undervisningens f�rste m�l at eleverne l�rer at bruge deres sanser og forstand � i stedet for nyttel�s terpen af en l�rebog. Dette var en ny, moderne opfattelse af religionssp�rgsm�let og det kendetegner Holberg som i h�jeste grad v�rende oplysningens mand. Holberg var i �vrigt interesseret i fornuften fordi han mente at det var denne som bandt samfundet sammen. Desuden undrede det Holberg at der kunne findes s� meget ondskab i samtiden, n�r man jo blot kunne lade fornuften r�de i stedet, man kan alts� snakke om at han bev�ger sig v�k fra en religi�s forklaring p� ondskab hen imod en rationalistisk/empirisk t�nkem�de og dette er jo vigtigt pga. hans status som v�rende en stor forfatter i b�de samtid og eftertid.rnHolberg har en positiv holdning til bibelkritikken, han foruroliges heller ikke af det nye heliocentriske verdensbillede som st�r i kontrast til bibelens omtale af jorden som ubev�gelig - han skriver i en af sine epistler herom: \"de hellige B�ger ere ikke skrevne for at oplyse Mennesker udi Astronomie, men for at veyvise dem udi Saligheds Sager.\" rnHolbergs religi�sitet repr�senterer i det store og hele hvad man kalder deisme.rnHan forholder sig kritisk til forestillingen om arvesynden og n�rer tillid til menneskets frie vilje.rnHolbergs erkl�rede hensigt med sin forfattervirksomhed var i �vrigt at sprede oplysning til gavn for almenheden og til nytte for samfundet. Dette stemmer overens med billedet om Holberg som fremskridtets og oplysningstidens mand.rnDet er v�rd at notere sig at Holberg fandt sig bedst til rette i storbyer med stor kultur � sm�byer og natur interesserede ham ikke, fandt han h�sligt.rnrn==Holbergs indflydelse p� videnskaberne==rnrnF�r Holbergs tid havde videnskaberne v�ret underlagt teologien, hvis forestillinger, f.eks. om verdensbilledet, var uanf�gtelige. 1700-tallets oplysning betyder at videnskaben bliver gjort mere folkelig, og er et fremskridt for den erfaringsbaserede unders�gelse � empirismen - der ikke mindst gav videnskaben nyt grundlag og nye muligheder. Holberg bidrog principielt til denne udvikling.rnHolbergs ideal for videnskab var, at denne skulle g� induktivt (dvs. erfaring bygget p� observationer) frem og v�re til praktisk nytte, hvilket vi ser et morsomt eksempel p� i hans \"Bet�nkning over den nu regierende Qv�g-Syge\" (1745) - hvor han r�sonnerer sig frem til at smitten mest sandsynligt hidr�rer fra mikroorganismer!rnrnOriginalartikel af Jakob R�nnernrnLink: Seks komedier i fuldtekst (Det kgl. Bibliotek): rn", "comment": "lidt edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505140133", "length": 374, "is_new": 0}
{"page_id": 2115, "title": "Akupunktur", "text": "Stikken med n�le ved unders�gelse eller som l�gemiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141131", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2116, "title": "Akustik", "text": "Lydforhold, h�ring, lydfang, lydl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141156", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 2117, "title": "Akustisk", "text": "Lydm�ssig, lydl�rem�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141216", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2118, "title": "Akut", "text": "Brat, forbig�ende (modsat \"kronisk\").rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141237", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2119, "title": "Akvamarin", "text": "S�gr�n (�delsten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141306", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 2120, "title": "Akvarel", "text": "Vandfarve, vandfarvemaleri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141327", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2121, "title": "Akvarium", "text": "Vandbeholder til havdyr og havplanter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141353", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2122, "title": "Akvavit", "text": "Br�ndevin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141414", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2123, "title": "Akv�dukt", "text": "Romersk vandledning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141435", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2124, "title": "Akv�s", "text": "Vandig, vandholdig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141455", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2125, "title": "Akvilin", "text": "�rneagtig (n�se).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206141636", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2126, "title": "Alabast", "text": "Krystallinsk gipsart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206142057", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2127, "title": "Alarm", "text": "R�re, uro, anskrig, st�hej, postyr, angst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206142114", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2128, "title": "Alarmere", "text": "Tilkalde, udkalde, forurolige, be�ngste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206142132", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2129, "title": "Alarm-Signal", "text": "Farevarsel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206142159", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2130, "title": "Alaska", "text": "Der findes over 3 millioner s�er i Alaska. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030206142221", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 2134, "title": "Danmarks kolonitid", "text": "Opdagelsesrejsende og nybyggere fra Danmark koloniserede De dansk vestindiske �er, som landet senere solgte til USA (nu kaldt Virgin Islands). I begyndelsen af 1721, blev der ogs� grundlagt kolonier i Gr�nland, som nu er en selvstyrende del af Kongeriget Danmark.rnrnIgennem det 17. �rhundrede blev De dansk vestindiske �er i det karibiske havrnopdelt i to territoriale dele, en engelsk og en dansk. Danmark anlagde kolonierrnp� St. Thomas i 1671 og p� St. John i 1718, og k�bte St. Croix af Frankrig i 1733.rnSukkerproduktion med brug af slavearbejdskraft var den v�sentligste �konomiskerndrivkraft p� �erne i det 18. �rhundrede og i starten af det 19. �rhundrede.rnrn�erne blev ogs� brugt som udgangspunkt for pirateri. I 1917 solgte Danmark derndansk vestindiske �er til USA, efter en �konomisk nedgang efter oph�velsen afrnslaveriet i 1848.", "comment": "opdelt i to territotale dele -> opdelt i to territoriale dele", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030511091124", "length": 74, "is_new": 0}
{"page_id": 2136, "title": "Strandasters", "text": "Strandastersen er en 15-60 cm h�j plante, der har smalle, k�dfulde blade. Alle blomsterne er samlet i toppen, og midten af dem er gule, og randen er violet. Den er ret almindelig p� strandenge, og blomstrer i august-oktober.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Troels Hansen, Christina og Morten.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030206222359", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2137, "title": "Strandkrabbe", "text": "Strandkrabben lever p� havbunden. Den graver sig ned i havbunden og venter p� sit bytte, som kan v�re alt fra fladfisk til vandm�nd. Den graver sig ogs� ned n�r den er bange. Med sine klosakse, kan den �bne muslinger, og n�r den for eksempel mister et ben, s� vokser der bare et nyt ud. N�r den g�r p� sine 8 ben, bev�ger den sig sidel�ns. Skallen vokser ikke, det er kun krabben der vokser indeni, og n�r skallen er blevet for trang, smider den den, og s� vokser der en ny ud efter cirka en uge. Den �nder gennem g�ller. En af dens fjender er ulken.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tilf�jelse af henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512073918", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 2138, "title": "Nords�en", "text": "Nords�en har et areal p� cirka 575.000 kvadratkilometer, med en gennemsnitlig dybde p� 95 meter. St�rste dybde er 690 meter.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Lille start fra Lexopen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030206223218", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 2139, "title": "Albert I af Belgien", "text": "Belgisk regent 1909-1934.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207104654", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2140, "title": "Albert Einstein", "text": "Einstein en:Albert Einstein eo:Ejnstejno es:Albert Einsteinnl:Albert Einstein pl:Albert Einstein sl:Albert Einstein sv:Albert Einstein rnrnAlbert Einstein (14. marts 1879 - 18. april 1955) var den fysiker og matematiker, som f�rst fremf�rte relativitetsteorien. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for hans forklaring p� fotoelektriske effekter \"og andre bidrag\". Den officielle meddelelse om tildelingen blev f�rt gjort �ret efter i 1922. Hans teoretiske v�rk viste muligheden for at skabe en atombombe. Ligningen han opdagede,rnrn: rnrner kendt som en ligning, der �ndrede vores verden. Den viser, at masse og energi er proportionale: Ved massetab frig�res store m�ngder energi.rnrnrnBillede:Albert_Einstein.jpgrnrnEinstein blev f�dt i Ulm, W�rttemberg, Tyskland. Han voksede op i M�nchen og senere i Italien, og fik sin h�jere uddannelse i Schweiz. Som 17-�rig gav han afkald p� sit tyske statsborgerskab og senere i 1901 blev han schweizisk statsborger.rnrnHan giftede sig med sin f�rste kone Mileva Maric i 1903. Hendes rolle i has tidligere �r er grundlag for megen kontrovers. Han modtog sin doktorgrad i 1905. Samme �r skrev han fire artikler som lagde grunden for moderne fysik.rnrnrnrnrnrn rn rn rn rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Engelsk wikipedia", "comment": "Den viser, at masse og energi er proportionale: Ved massetab frig�res store m�ngder energi.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302141048", "length": 197, "is_new": 0}
{"page_id": 2141, "title": "Albinisme", "text": "Det at v�re albino, hvidf�dning, pigmentl�s skabning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215113552", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 2142, "title": "Albino", "text": "Hvidf�ding, pigmentl�s skabning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214140119", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 2143, "title": "Albion", "text": "Poetisk navn for England. Albion er keltisk-latin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207104836", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2144, "title": "Album", "text": "Samlebog, jordebog, gammelt jordem�l svarende til 1/12 sk�ppe land (= 57,5 kvadratmeter).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207144525", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2145, "title": "Albumin", "text": "Et �ggehvidestof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207144551", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2146, "title": "Alder", "text": "Engelsk betegnelse for tr�et el.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207144611", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2147, "title": "Alderney", "text": "Den nordligste af Kanal�erne, dens areal er 8 kvadratkilometer og hovedbyen hedder St. Anne. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207144631", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2148, "title": "Aldersklassefordeling", "text": "Den aldersm�ssige fordeling i s�vel plante- som dyresamfund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207144701", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2149, "title": "Aldous Huxley", "text": "Forfatter. Skrev fremtidsvisionen Fagre nye verden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211103013", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 2150, "title": "Ale", "text": "Lyst engelsk �l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207145109", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2151, "title": "Aleksi", "text": "Ordblindhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207145135", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 2152, "title": "Alektiker", "text": "En, der er ordblind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207145156", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2153, "title": "Alert", "text": "Livlig, kvik, vagtsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207145216", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2154, "title": "Alesere", "text": "Udbore (et r�r).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207145238", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2155, "title": "Aletch", "text": "Aletch er en 24 kilometer lang gletsjer i Schweiz. Den er den st�rste af sin slags i Europa.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223121348", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2156, "title": "Alf", "text": "Alferne var overnaturlige v�sener i den nordiske mytologi. Lysalferne var de gode og boede i Alfheim, som ligger i himlen. Svartalferne, de sorte alfer, levede i m�rket nede i jorden og var i familie med dv�rgene. Dv�rgene opstod som maddiker i den f�rste j�tte Ymers krop. Men guderne gav dem krop og forstand som mennesker. De boede ogs� i jorden, og desuden i klipper og store sten. De t�lte ikke dagens lys. Det fort�lles om dem, at de var dygtige til h�ndv�rk og kunst.rn#S�r�ver, der lagde navn til stien Alfb�k i Gr�stenskovene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504155626", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 2157, "title": "Alfa", "text": "F�rste bogstav i det gr�ske alfabet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207145411", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2158, "title": "Alfabet", "text": "Bogstavr�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207145431", "length": 57, "is_new": 0}
{"page_id": 2159, "title": "Alfabetisere", "text": "Ordne i alfabetisk r�kkef�lge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207150026", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2160, "title": "Alfons", "text": "Mand, der fors�rges af prostitueret kvinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "prositueret -> prostitueret", "user": "Christian List", "timestamp": "20030216223726", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 2161, "title": "Alfonseri", "text": "Liv som alfons.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216115939", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2162, "title": "Algebra", "text": "Bogstavregning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207150213", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 2163, "title": "Algebraisk", "text": "Noget der kan udregnes med tal, udtrykt ved bogstaver, samt de fire regningsarter og potensregning.", "comment": "Lidt forklaring", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030407124217", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 2164, "title": "Algesi", "text": "Smerte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207150258", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2165, "title": "Algol", "text": "Internationalt datasprog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207150629", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2166, "title": "Algospasme", "text": "Muskelkrampe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207150659", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2167, "title": "Alias", "text": "Ogs� kaldet, aka.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223121752", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2168, "title": "Alibi", "text": "1. Frav�rshjemmel.rn2. Latin for andetsteds.rn3. Bevis for ophold andetsteds under en forbrydelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207151037", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2169, "title": "Alienation", "text": "Det at afh�nde, s�lge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207151056", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2170, "title": "Alifatisk", "text": "Fedt-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207151117", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2171, "title": "Alimentant", "text": "Den, der yder underhold til b�rn eller sin fraskilte �gtef�lle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207151138", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2172, "title": "Alimentation", "text": "Underhold, b�rnepenge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207151156", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2173, "title": "Alkohol", "text": "Organisk kemi: Stof, hvis vigtigste aktive gruppe er en OH-gruppe. rnrnDaglig tale: Om �tanol, CH3CH2OH. �tanol er den berusende del af spiritus, vin, �l og lignende.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305183959", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 2174, "title": "Alkoholiker", "text": "Dranker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207151232", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 2175, "title": "Alkoholisk fermentering", "text": "Slutproduktet fra glycolysen, pyruvat, kan have 3 videre nedbrydningsveje afh�ngig af organismen og hvilken tilstand organismen befinder sig i (fx aerob- eller anaerob metabolisme i muskelv�v). De tre veje er: Alkoholisk fermentering, laktat produktion og nedbrydning til acetyl coenzymA vha. pyruvat dehydrogenase komplekset.rnDen alkoholiske fermentering som den finder sted i fx g�r starter med decarboxylering af pyruvat til acetaldehyd hvorved der dannes CO2 dette sker vha. enzymet pyruvat decarboxylase. Den dannede acetaldehyd hydrogeneres videre til ethanol vha. enzymet alkohol dehydrogenase. Denne proces ben�vnes alkoholisk fermentering.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207151308", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2176, "title": "Alkoholisme", "text": "Drikkesyge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207152829", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2177, "title": "Alkoholist", "text": "Dranker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207152907", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2178, "title": "Alkove", "text": "Lukket sengeniche.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207152931", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2179, "title": "Alkymi", "text": "Guldmageri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153007", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2180, "title": "Alkymist", "text": "Adept, guldmager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153105", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2181, "title": "All England", "text": "Badmintonturnering i Birmingham. Turneringen blev indtil 1993 afholdt i Londonforstaden Wembley.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153130", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2182, "title": "All right", "text": "Godt, i orden, ja vel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153207", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2183, "title": "Allah", "text": "Arabisk for �Herren�, Gud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153231", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2184, "title": "All�", "text": "En all� er en vej med tr�er p� begger sider. - Tr�flankeret vej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030506093353", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 2185, "title": "Alle helgens dag", "text": "1.s�ndag efter 1.november, mindedag for alle d�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153440", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2186, "title": "Allegat", "text": "Citat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153520", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2187, "title": "Allegation", "text": "Det at h�vde eller p�st�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153628", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2188, "title": "Allegere", "text": "Anf�re, citere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153701", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2189, "title": "Allegori", "text": "Lignelse, sindbillede, billedtale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153730", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2190, "title": "Allegorisere", "text": "At formidle et abstrakt begreb ved hj�lp af allegorier.", "comment": "Lidt forklaring", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030407134153", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 2191, "title": "Allegorisk", "text": "Billedlig, symbolsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207153853", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2192, "title": "Allegretto", "text": "Det italienske ord allegretto er en diminutivform af allegro. Det betegner et tempo som er temmelig hurtigt eller mindre hurtigt end allegro.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Gyldendals opslagsbog", "comment": "omformulering", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030213124538", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 2193, "title": "Allegro", "text": "er en betegnelse for et musikstykke i hurtigt tempo. Ordet har sin oprindelse fra italiensk.rnrnAllegro er ogs� satsben�vnelse i dette tempo i symfoni, kvartet eller sonate.rnrnSe eventuel ogs� allegretto.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Sebastjanrn*Lademanns fremmedordbogrn*Gyldendals opslagsbog", "comment": "en:", "user": "Css", "timestamp": "20030210220648", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 2194, "title": "Allegro moderato", "text": "J�vnt hurtigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154009", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2195, "title": "Allenfals", "text": "I alt fald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154053", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2196, "title": "Allentanto", "text": "Allentanto er i musikken en italiensk betegnelse for: Aftagende i tempo eller hurtighed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "musik samt fra Italien", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212123547", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2197, "title": "Allergi", "text": "Det at v�re overf�lsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154131", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2198, "title": "Allergisk", "text": "Overf�lsom over for visse stoffer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154154", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2199, "title": "Alliance", "text": "Forbund, pagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154220", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2200, "title": "Alliere", "text": "Forene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154242", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2201, "title": "Allieret", "text": "Forbundsf�lle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154306", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2202, "title": "Allitteration", "text": "Bogstavrim, stavrim.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154326", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2203, "title": "Allogen", "text": "Fremmed, opst�et eller fremstillet andetsteds.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154405", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2204, "title": "Allokroisme", "text": "Farveskifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154439", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2205, "title": "Allokution", "text": "Tiltale, henvendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154525", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2206, "title": "Allonge", "text": "Seddel p�h�ftet check eller veksel ved overdragelse til tredjemand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154631", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2207, "title": "Allotigen", "text": "Fremmed, opst�et eller fremstillet andetsteds.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154709", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2208, "title": "Allotria", "text": "Biting.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154738", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2209, "title": "Allotriologi", "text": "Udenomssnak, sidespring uden forbindelse med emnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154825", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2210, "title": "Alludere", "text": "Hentyde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154911", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2211, "title": "Allure", "text": "Holdning, gangart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207154948", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2212, "title": "Allusion", "text": "Hentydning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030207155024", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2214, "title": "Strandk�l", "text": "Strandk�l (Crambe maritima) er en plante der er 30-60 cm h�j. Den blomstrer i juni og juli. Strandk�len er bl�-dugget af et meget tyndt lag voks som de fleste andre k�lplanter. rnrnStrandk�len er n�sten over alt p� strandbredder hvis der er sten eller meget sand. De er ogs� ved opskyllet tang, da opskyllet tang giver n�ring til planterne i det ellers meget n�ringsfattige milj� p� en sand- eller stenkyst. Strandk�len har fire kronblade. N�r den blomstrer er blomsten hvid. Planten h�rer til korsblomstfamilien. Strandk�len lever mest ved �stjylland og ved alle �erne. Strandk�lens fjende er k�lsommerfuglen. K�lsommerfuglen l�gger sine �g p� strandk�len, larverne er gr�nne; de �der strandk�len.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "laverne er gr�nne de �der strandk�len -> larverne er gr�nne; de �der strandk�len ; edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030417072956", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2215, "title": "Strandloppe", "text": "Strandlopper er meget almindelige ved alle danske kyster. Strandloppen bliver op til en 1 cm lang. Den lever p� stranden under tang og lignende. rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Henrik og Kathrine", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030207210903", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2216, "title": "Strandmandstro", "text": "Strandmandstro, ogs� kaldet strandtidsel, kan blive flere �r gammel, den er bl�/gr�, ret grenet og stiv. Den har en 25-50 cm h�j st�ngel, den har brede tornede blade som er belagt med voks, for at minimere fordampningen af vand fra bladene. Blomsterne er lysebl� og omgivet af bl�lige blade, den blomstrer i juli-august. I Danmark findes den ved Vesterhavet og �sters�en. Den er fredet, s� man m� ikke plukke den. Insekter vil gerne suge nektar af dens blomster.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Madsen og Troels Pedersen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030207211031", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2217, "title": "Strandsennep", "text": "Strandsennep er 15-50 cm. Den har lyst violette 5-8 mm, korsblomster i en lille klase. Frugten er gr�n, 1-2 cm lang. Det er en almindelig strandplante. Hare og r�dyr �der planten. K�lsommerfuglens larve lever p� strandsennepen. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515054520", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 2218, "title": "Strandskade", "text": "Strandskaden er en vadefugl. De fleste danske strandskader tilbringer vinteren ved kysterne i Holland, Belgien eller Nordfrankrig for at f� f�de. I februar forlader de vinteropholdsstederne for at vende tilbage til Danmark. Strandskaden er sort og hvid og har et langt n�b, dens �g er gr�lige eller gul-brune med m�rke pletter, s� er det ikke let at f� �je p� dem i reden p� stranden.rnrnStandskaden er f�rst og fremmest p� udkig efter muslinger. F�r den kan f� fat p� det spiselige muslingek�d, m� den hakke skallerne i stykker med sit n�b. Hvis skallerne er tynde, er det let nok. P� en dag kan den spise omkring 300 hjertemuslinger. Den spiser ogs� sandorm, som den kan n� med sit lange n�b. Den kan spise 200 under et m�ltid.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Jensen, Jeppe og Louise, 7. klasse 1999, Krogsb�lle Skole.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030207211426", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2219, "title": "Strandsnegl", "text": "Strandsneglen er blandt andet i familie med tangsneglen. Den er en rasper, det vil sige at dens tunge kan slibe, ligesom sandpapir. Den lever p� sandbunden langs kyster, af sm� alger, som sidder fast p� sandkornene. Strandsneglen �nder med g�ller, dens st�rrelse er op til 3,5 cm. i h�jden.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504154752", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 2220, "title": "Svartbag", "text": "Svartbagen er med sine 74 cm Danmarks st�rste m�ge. Nogle af dens typiske ynglesteder er p� L�s�, Sams�, og �r�. Den er her i Danmark hele �ret rundt, ved vores farvande, og langs kysterne. Den spiser ikke kun fisk, men den tager ogs� andre fugles �g og unger, �der rotter og kaniner. Men den �der ogs� b�de b�r, tang og alger. Den bygger sin rede af t�rt gr�s. I maj l�gger den 2-3 �g som ligner havm�gens. Den �nder via lunger. Svartbagen har vadef�dder der er delvis sv�mmef�dder, det vil sige, at den har sv�mmehud mellem t�erne, men sv�mmehuden g�r halvvejs ud p� t�erne. En svartbag fisker, ved at den vader rundt i vandet, og n�r den ser en fisk, s� tager den sit n�b ned i vandet og tager den. Den har ingen rigtige fjender n�r den er voksen, men dens unger kan blive taget af for eksempel r�ve og rovfugle.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504165735", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 2221, "title": "Sv�mmekrabbe", "text": "Sv�mmekrabbens skjold er cirka 4,5 cm bredt. Den ligner en lille strandkrabbe, men kendes let p� de bagerste sv�mmeben. Den kan sv�mme hurtigt. Sv�mmekrabberne kr�ver ret stor saltholdighed, og derfor lever de p� dybere vand tit helt op til 35 meters dybde, men langs Vadehavet lever den ogs� p� lavt vand fordi der er meget f�de at finde. Sv�mmekrabben er et rovdyr. Den lever af alle bunddyr, der er mindre end den selv.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kenneth Axelgaard, Jeff og Camilla.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030207212214", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2222, "title": "Sp�ttet s�l", "text": "Sp�ttet s�l er den almindeligste s�l i de danske farvande. Der findes omkring 4.000 af dem. S�len h�rer meget fint, og den kan h�re lyd op til 60.000 Hz. Mennesket kan kun h�re op til 20.000 Hz. Den f�r ikke vand, i �rerne ved dykning, for den kan lukke �rerne s� ingenting kommer ind. S�len har gode �jne og ser temmelig langt. P� land er den bedst til at registrere bev�gelser. Den spiser fisk og har i Danmark ikke nogen andre fjender end mennesket. I Gr�nland har den for eksempel ogs� isbj�rnen som fjende. N�r man finder et af deres lufthuller i isen, m� man v�bne sig med t�lmodighed. Man stiller sig med harpunen h�jt h�vet over hullet og venter p� at den dukker op, og s� hugger man til.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504171800", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 2223, "title": "Stor s�anemone", "text": "Store s�anemoner er enlige koraldyr. N�r den store s�anemone er helt udfoldet kan den blive cirka 20 cm i diameter, men n�r den er skyllet op p� land er den ofte kun 6-7 cm bred. Den er ret almindelig i de danske farvande. S�anemonen har s� store n�ldeceller at den kan lamme ret store fisk. Den holder til p� sten og tang, for at den kan holde sig fast til det, har den nogle \"sugekopper\".rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504170257", "length": 6, "is_new": 1}
{"page_id": 2224, "title": "S�kogleaks", "text": "S�kogleaks er en sumpplante med trinde, svampede, bladl�se st�ngler, der kan blive 2-3 meter lange og ender med en forgrenet top af sm�, r�dbrune, kogleligende aks med sm�, tvek�nnede blomster, som betyder at de kan befrugte sig selv. Den er almindelig ved s�- og �bredder. Den blomstrer i juni/juli m�ned.rnrnGuldsmedelarverne er meget afh�ngige af vandplanter som s�kogleaks. Guldsmedelarverne bruger st�nglerne til at kravle op ad og g�re sig fast til, n�r de skal op af vandet og skifte hud, hvorefter de fremst�r som flyvende insekter. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308150816", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 2228, "title": "Ja, vi elsker dette landet", "text": "vi elsker dette landetrnrnJa, vi elsker dette landet er Norges nationalmelodi.rnrnMelodien er skrevet af Rikard Nordraak i 1864, og teksten er skrevet af Bj�rnstjerne Bj�rnson i 1870.rnrn 1.rn Ja, vi elsker dette landet,rn som det stiger frem,rn furet, v�rbitt over vannet,rn med de tusen hjem.rn Elsker, elsker det og tenkerrn P� v�r far og morrn Og den saganatt som senkerrn dr�mmer p� v�r jord.rnrn 2.rn Dette landet Harald berget rn med sin kjemperad, rn dette landet H�kon verget rn medens �yvind kvad; rn Olav p� det landet malte rn korset med sitt blod, rn fra dets h�ye Sverre talte rn Roma midt imot.rnrn 3.rn B�ndene sine �kser brynte rn hvor en h�r dro frem, rn Tordenskiold langs kysten lynte, rn s� det lystes hjem. rn Kvinner selv stod opp og strede rn som de vare menn; rn andre kunne bare grede, rn men det kok igjen!rnrn 4.rn Visstnok var vi ikke mange,rn men vi strakk dog til, rn da vi pr�vdes noen gange, rn og det stod p� spill; rn ti vi heller landet brentern enn det kom til fall; rn husker bare hva som hendte rn ned p� Fredrikshald!rnrn 5.rn H�rde tider har vi d�yet, rn ble til sist forst�tt; rn men i verste n�d bl��yet rn frihet ble oss f�dt. rn Det gav faderkraft � b�re rn hungersn�d og krig, rn det gav d�den selv sin �re - rn og det gav forlik.rnrn 6.rn Fienden sitt v�pen kastet, rn opp visiret for, rn vi med undren mot ham hastet, rn ti han var v�r bror. rn Drevne frem p� stand av skammen rn gikk vi s�derp�; rn nu vi st�r tre br�dre sammen, rn og skal s�dan st�! rnrn 7.rn Norske mann i hus og hytte, rn takk din store Gud! rn Landet ville han beskytte, rn skj�nt det m�rkt s� ut. rn Alt hva fedrene har kjempet, rn m�drene har grett, rn har den Herre stille lempet rn s� vi vant v�r rett.rnrn 8.rn Ja, vi elsker dette landet, rn som det stiger frem, rn furet, v�rbitt over vannet, rn med de tusen hjem. rn Og som fedres kamp har hevet rn det av n�d og seir, rn ogs� vi, n�r det blir krevet, rn for dets fred sl�r leir.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030207220727", "length": 113, "is_new": 0}
{"page_id": 2230, "title": "Genevi�ve", "text": "Genevi�ve (cirka 420-512), skytshelgeninde for Paris. Hun lovede if�lge sagnet Paris sikkerhed mod Attilas h�rgen, hvilket gik i opfyldelse.", "comment": "Genevi�ve -> Genevi�ve", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210142432", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 2231, "title": "Berlingske Tidende", "text": "Berlingske Tidende er Danmarks �ldste avis. Den udkom f�rste gang i 1749. I begyndelsen kom avisen to gange om ugen. F�rst fra 1841 kom den dagligt.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515112826", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 2232, "title": "S�lvm�ge", "text": "S�lvm�gen er cirka 60 cm. I Danmark er den den mest almindelige af de store m�ger og ogs� den st�rste af de m�ger, der har gr� ryg og sorte vingerspidser. N�bbet er kraftigt og gult med en r�d plet. Benene er lyser�de. Om vinteren har hovedet m�rke streger. Ungfuglene har almindeligvis lys ryg. S�lvm�gen er en meget dominerende fugl, der gr�digt kaster sig over alt spiseligt affald for eksempel i fiskerihavne og p� lossepladser. S�lvm�gen er en almindelig ynglefugl i Danmark.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til  Lene og Jeff.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030208155724", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2234, "title": "S�pindsvin", "text": "S�pindsvinet er et rigtigt flot dyr. Strong ylocentrotus er et spiseligt s�pindsvin. Det er 8 cm i diameter. Det h�rer ligesom de to f�lgende til de \"regul�re\" s�pindsvin, der er regelsm�ssigt radi�rt opbygget. Ret almindeligt i danske farvande, men som regel ikke p� lavt vand. Spiseligt s�pindsvin, er 10 cm eller mere i diameter, og er s� det st�rste s�pindsvin i Danmark. Det er ret almindeligt i Nords�en, Limfjorden og i den nordlige og �stlige del af Kattegat, hvor det is�r findes p� h�rd algebevokset bund. Det har et meget kraftigt tandapparat, den s�kaldte \"Aristoteles� lygte,\" hvormed det gnaver alger, rurer og andre dyr. Det kaldes spiseligt, fordi k�nsorganerne, der findes i den �verste del af skallen, spises mange steder, dog ikke her i landet. De minder om smagen af �sters. Dens fjende er r�dhajen.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til  Kenneth Axelgaard, Jeff og Camilla.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030208160749", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2235, "title": "S�stjerne", "text": "S�stjernen har en ret flad krop, der er trukket ud i fem arme. Den har en over- og en underside, men den har ikke en forende og en bagende. Den har heller ikke et hoved. Munden sidder p� undersiden af kroppen midt mellem de fem arme. Hos de fleste s�stjerner er armene 6-7 cm lange, men de kan blive meget l�ngere, helt op til 25 cm p� de store. N�r s�stjernen kryber omkring, er den f�rst og fremmest interesseret i at finde f�de. Den lever af mange forskellige ting, men den vil helst have bl�muslinger. I maj, juni eller juli gyder s�stjernerne deres �g. S�stjernens fjender er fisk men ogs� troldkrabber og strandkrabber. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214140534", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2236, "title": "Tallerkenmusling", "text": "Tallerkenmuslingen bliver h�jst 25 cm. Den er normal i Nords�en. Skallerne er almindelige at finde p� stranden ved Vestkysten, men den er sj�lden at finde �st for Skagen. Den lever af plankton og �nder ved hj�lp af g�ller. Dens v�rste fjende er fugle.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Hans og Ren�.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030208161306", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2237, "title": "Tangloppe", "text": "Tangloppens han kan blive op til 2 cm, hunnen er tydeligt mindre. Den er meget almindelig overalt ved vores kyster, ogs� i brakvand. Tanglopper adskiller sig fra tanglus ved at tanglus er lidt bl�dere end en tangloppe. Tangloppen spiser sm� insekter. En tangloppes fjende er fisk. Der er mange fisk, som godt kan lide tanglopper. Tangloppens navn kommer af, at den gemmer sig i tang.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504163622", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 2238, "title": "Tanglus", "text": "Hannen hos tanglusene kan blive cirka 3 cm lang; hunnen kan blive cirka 2 cm lang. Tanglusen kan skifte farve efter den tang som den opholder sig i: den gemmer sig i tangen for at undg� sine fjender, som er r�dsp�tter og andre sm� fisk. Tanglusen lever af plankton og alger. Tanglusen �nder med g�ller. N�r den skal bev�ge sig, laver den en hoppede bev�gelse som f�r den til bev�ge sig bagl�ns. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504170334", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 2240, "title": "Tangsnarre", "text": "Fisken tangsnarre er 10-20 cm lang. Det er en hundestejle, og den har 14-16 bagudrettede pigge ned langs ryggen. Den findes t�t p� kysten fra Nordnorge til Biscayen, og i store dele af �sters�en. De lever blandt bevoksning for det meste i �legr�s. Den findes ned til cirka 10 meters dybde. Den lever af plankton og kan skifte farve efter sine omgivelser. Tangsnarren har en del fjender, torsken er en af dem.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "sm�ting", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309142924", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2241, "title": "Torsk", "text": "Torsken kan kendes p� den aflange krop med de to gatfinner, tre rygfinner, sk�gtr�den, overbiddet og den lange hvide streg langs siden. Den kan blive op til 1,8 meter lang og veje cirka 52 kg. Torsk i danske farvande kan blive op til 1,5 meter lange og veje op til 40 kg. S� store torsk fanger man kun p� dybt vand. Der rykker torsken ud efterh�nden som den kommer op i �rene. Torsk bliver 25 - 30 �r gamle.rnrnDen er meget almindelig i det �stlige Atlanterhav, i Nords�en og i de indre danske farvande. De findes mest p� bunden fra lavt vand ned til cirka 600 meters dybde. Torsken er en rovfisk. Den spiser bunddyr, det er derfor at den har overbid s� kan den nemlig tage bunddyrerne oppefra. Torsken spiser krebs, sm� fisk og snegle. Torsken er ogs� en vigtig fangstfisk. Torsken har mange fjender ikke mindst mennesket og hajen.rnrnBillede:Torsk.jpgrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrn*Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rn*Lexopenrn*Foto af S. Arnvig", "comment": "Sm�ting", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309135518", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 2242, "title": "S�sol", "text": "rnrnBillede:S�sol.jpg", "comment": "[[Billede:S�sol.jpg]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030208163849", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 2243, "title": "Yemenkam�leon", "text": "Dyr (Animalia)rnrnDivision: Ukendt (Chordate)rnrnKlasse: Reptiler (Reptilia)rnrnOrden: Ukendt (Squamata)rnrnOrden: Kam�leoner (Chamaleonidae)rnrnSl�gt: ChamaleornrnrnArtrnrnChamaeleo calyptratusrnrnrnYemenkam�leonen er en af de mest farvefulde arter af kam�leoner. Kam�leonen er udbredt i fangenskab, da den er \"nem\" at holde, og kan yngle i fangenskab.rnrnDer eksisterer to kendte underarter af Chamaeleo calyptratus.rnrn* Chamaeleo calyptratus calyptratusrn* Chamaeleo calyptratus calcariferrnrnBegge underarter har nogenlunde ens udseende, dog med et par enkelte forskelle.rnrnDe har begge en stor, kranie hanekam. Hannernes hanekam er st�rre end hunnernes. Chamaeleo calyptratus calyptratus hanekam er dog betydelig st�rre end Chamaeleo calyptratus calcarifer. Hannerne bliver cirka 61 centimeter, mens hunnerne kan bliver op til 33 centimeter. De har typisk tydelige striber omkring deres krop, prim�rt i farverne gylden, gr�n og bl� mikset med gul, orange eller sort. rnrnYemenkam�leonen lever ved den vestlige kystlinie af Yemen og p� den sydvestlige kyst af Saudiarabien.rnrnYemenkam�leonens leveomr�der kan opdeles i fire forskellige typer:rn* 1) Yemens lave fugtige kystn�re sletterrn* 2) Yemens bjergskr�ningerrn* 3) Yemens h�jsletterrn* 4) Saudiarabiens golde vestlige kystrnrnYemenkam�lenoen er insekt�dende. De er i stand til at fange deres bytte ved at slynge deres slimede tunge ud med h�j fart. Tungen bruges ogs� til at lugte og smage. De g�r ofte efter bestemte typer af bytte. Gr�nne insekter er specielt efters�gt, men yemenkam�leonen er en af de f� kam�leoner som ogs� spiser blade fra planter, prim�rt for at have en kilde til vand i den t�rre s�son.rnrnLevealderen er typisk fem �r for hunnerne og op til otte �r for hannerne. De n�r den k�nsmodne alder efter fire til fem m�neder (20 - 30 centimeter). Under parringss�sonen �ndrer hunnerne farve fra deres normale lysgr�nne farve til en sort-gr�n med bl� og gule pletter indenfor 18 timer efter en succesfuld parring. �gl�gningen foreg�r fra 20 - 30 dage efter parringen. Der l�gges normalt fra 35 - 85 �g, og parringen kan foreg� op til 3 gange p� et �r.rnrnYemenkam�leonen er en af de mest aggressive arter af kam�leoner. To kam�leoner kan derfor ikke holdes sammen. Alene det at en yemenkam�leon kan se en anden yemenkam�leon vil g�re kam�leonen aggressiv. De vil s� l�nge, de kan se hinanden n�gte at spise eller drikke, og stressniveauet kan ende med en meget sv�kket kam�leon eller d�den. Eneste undtagelse er n�r hunnen er i brunst. Hunnerne kan dog godt v�re i n�rheden af hinanden, dog ikke i brunstperioden.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Animal Diversity Webrn* Michael Fryrn* Engelsk wikipedia", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504153810", "length": 58, "is_new": 1}
{"page_id": 13387, "title": "Fyrv�rkeri", "text": "Afbr�nding af kemiske forbindelser, s� de giver en eller flere lyseffekter.", "comment": "Bedre beskrivelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504141423", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 2246, "title": "Dirch Passer", "text": "Dirch Passer (1926-1980) var en popul�r dansk skuespiller og komiker. I �rene 1955-1962 optr�dt han i komikerduoen Kellerdirk Bros sammen med Kjeld Petersen, hvilket var med til at bef�ste hans position som en af Danmarks popul�reste revystjerner. Dirch Passer medvirkede ogs� i en lang r�kke film.rnrnNavn: Dirch Hartvig PasserrnrnF�dselsdag: 18. maj 1926rnD�d: 3. september 1980 rnrn----rn===Eksterne henvisninger===rn* http://www.dirch-passer.dk/rn* http://www.danskefilm.dk/skuespiller/213.html", "comment": "omformulering", "user": "Css", "timestamp": "20030209183422", "length": 88, "is_new": 0}
{"page_id": 2249, "title": "1926", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1921 1922 1923 1924 1925 - 1926 - 1927 1928 1929 1930 1931rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 18. maj - Dirch PasserrnrnD�dsfaldrn* 31. oktober - Harry Houdini, 52 �r.rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152514", "length": 54, "is_new": 0}
{"page_id": 11576, "title": "17. marts", "text": "M�rz en:March 17 eo:17-a de marto es:17 de marzo fr:17-mars nl:17 maart no:17. Mars pl:17 marca sv:17 marsrnrn17. marts er dag 76 i �ret i den gregorianske kalender (dag 77 i skud�r). Der er 289 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*45 f.Kr. - Julius C�sar sl�r Pompejus i Slaget ved Munda - Pompejus fanges og henrettes. rn*1337 - Prins Edward the Black bliver den f�rste hertug nogensinde, da han udn�vnes til Duke of Cornwall. rn*1526 - Den franske konge Frans I l�slades fra spansk fangenskab. rn*1649 - Cromwell afskaffer monarkiet og erkl�rer England for Commonwealth. rn*1776 - De amerikanske opr�rere tvinger briterne til at forlade Boston. rn*1813 - Den preussiske kong Frierich Wilhelm III erkl�rer Frankrig krig. rn*1861 - Victor Emanuel udr�bes til konge af Italien. rn*1885 - Dr. Frederick Treves freml�gger en rapport om Joseph Carey Merricks deformiteter, Proteus syndrom.rn*1917 - Den russiske tsar Nicolaj II abdicerer. rn*1944 - Aalborg Stiftstidende rammes af schalburgtage. rn*1945 - Amerikanske styrker sl�r japanerne i slaget ved Iwo Jima. rn*1949 - Den tyske sekt \"Udsendinge fra den hellige engel\" meddeler, at verden vil g� under kl 12:30. rn*1958 - Jorden m�les for f�rste gang fra satellit. rn*1969 - Golda Meir tiltr�der som Israels ministerpr�sident. rn*1970 - En general og 13 andre officerer anklages for pligtfors�mmelse i forbindelse med en massakre mod indbyggere i den vietnamesiske landsby My Lai. rn*1978 - Supertankeren Amoco Cadiz forliser ud for Normandiet og 230.000 tons olie for�rsager Frankrigs v�rste forurening. rn*1983 - En kopi af Lord Nelsons ordre til fl�den forud for slaget ved Trafalgar s�lges for 6.000 pund. rn*1984 - Dronning Margrethe og prins Henrik indleder officielt bes�g i Saudi Arabien. rn*1992 - Socialdemokratiets n�stformand Poul Nyrup Rasmussen meddeler, at han stiller op som kandidat mod partiformand Svend Auken. rn*1998 - Uffe Ellemann-Jensen tr�kker sig tilbage som formand for Venstre. rn*2000 - F�r�ernes landsstyre indleder forhandlinger med den danske regering om f�r�isk l�srivelse. rnrnF�dtrn*1881 - Walter Rudolf Hess, schweizisk l�ge (d�d 1973). rn*1919 - Nat King Cole, amerikansk sanger og pianist (d�d 1965). rn*1932 - Frederik Willem de Klerk, pr�sident i Sydafrika (1989-94). rn*1938 - Rudolf Nureyev, russisk balletdanser. rnrnD�dsfaldrn*1781 - Johannes Ewald, digter. rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. marts - 18. marts - 17. februar - 17. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085407", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 2258, "title": "Troldkrabbe", "text": "Troldkrabbens l�ngde er 11 cm. Den lever i Skagerrak og Kattegat p� dybder over 10 meter og den skylles ikke ind p� stranden. Hos den danske art, Lithodes maja, er den ene klo st�rre end den anden. Den spiser sm� fisk og d�de dyr. Dens fjende er hummeren.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504170025", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 2259, "title": "Tudse", "text": "Tudsen er en af de mest almindelige padder i Danmark. En tudse ligger i dvale om vinteren. En voksen huntudse kan blive cirka 10-12 cm lang, og en voksen hantudse er 7-8 cm lang. En tudse spiser orme. Den lever hvor der er sumpet, s� er den camoufleret, for den ligner jord. Den har ikke mange fjender, fordi den udsender en lugt, s� den ikke bliver angrebet. Hvis den f�ler sig truet, rejser den sig p� alle fire, og puster sig op. Dens fjender er: snogen og storken. En tudse har en lang tunge, som den kan fange sin mad med. Dens hud er ret tynd, s� den t�rrer ret nemt ud. Den lever p� land og i vand, en tudse kan godt sv�mme. En tudse er ikke s�rlig hurtig, og det er sj�ldent, at den springer. I l�bet af 8-10 dage bliver �ggene til sm� haletudser. Og sidst p� sommeren bliver de til tudser. En tudse har lunger, den tr�kker vejret med munden.rnrnTudser kendes fra fr�er p� deres mere kluntede kropsform, de kortere bagben og den meget vortede hud. Vores tudsearter l�gger deres �g som lange strenge hvorimod fr�er l�gger dem i klumper. rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn*Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/rn*Lexopen", "comment": "Lidt ekstra fra Lexopen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030208205059", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2260, "title": "Reelle tal", "text": "Zahlenen:Real numbereo:Reela nombrosl:realno steviloes:n�mero realpl:liczby rzeczywisternDe reelle tal, der skrives , er alle tal, der kan skrives som en uendelig decimalbr�k, alts� rnrn .rnrnDer g�lder, simpelthen fordi vi kan antage at fra et vist trin at regne, at de rationale tal er indeholdt i de reelle tal, da de hele tal og naturlige tal er indeholdt i de rationale, er disse ogs� indeholdt i de reelle.rnrnDe reelle tal kan konstrueres ved at medtage enhver f�lge af rationale tals gr�nsev�rdi; alts� ved en fuldst�ndigg�relse af de rationale tal.rnrnVi kalder m�ngden af tal, som er i de reelle tal, men ikke i de rationale tal, for de irrationale tal.rnrnDa vi ved at m�ngden rationale tal er t�t i de reelle, og at de rationale tal er t�llelige, har vi pr. definition at m�ngden af reelle tal er en seperabel m�ngde.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210082939", "length": 77, "is_new": 0}
{"page_id": 2261, "title": "F�lge", "text": "Ved en f�lge i en m�ngde, , vil vi lade forst� en m�ngde hvor er vilk�rlig for alle n. En f�lge betegnes ofte", "user": "195.249.189.227", "timestamp": "20030209000944", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 2262, "title": "Ordinaltal", "text": "Et tal,a, er et ordinaltal, hvis man fra et kardinaltal, kan lave en bijektiv afbildning fra m�ngden best�ende af talr�kken fra 0 til ind i m�ngden fra 0 til a.", "user": "195.249.189.227", "timestamp": "20030209002057", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 2263, "title": "Kardinaltal", "text": "numberrnrnEt tal, er et kardinaltal, hvis der ikke findes en bijektivafbilning fra nogen �gte delm�ngde af m�ngden fra 0 til .rnrnEthvert tal som er element i en t�llelig m�ngde er et kardinaltal, ligesom uendelig, forst�et som gr�nsev�rdien for f�lgen , der betegnes er et kardinaltal.", "comment": "en:", "user": "Css", "timestamp": "20030209181449", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 2264, "title": "Atomnummer", "text": "Et atomnummer er entydigt bestemt ud fra hvor mange protoner kernen i atomet indeholder. �ndrer antallet af protoner sig i atomet, som fx. ved fusion eller fission, �ndrer atomnummeret sig.", "comment": "fision -> fission", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212144100", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 11582, "title": "23. marts", "text": "M�rz en:March 23 eo:23-a de marto es:23 de marzo fr:23-mars nl:23 maart no:23. Mars pl:23 marca sv:23 marsrnrn23. marts er dag 82 i �ret i den gregorianske kalender (dag 83 i skud�r). Der er 283 dage tilbage af �ret.rnrnFidelis dag. Der er m�ske tale om en hellig kapuciner-munk fra cirka 1590. Han er juristernes skytshelgen.rnrnBegivenhederrn*1900 - Den britiske ark�olog Arthur Evans begynder udgravningen af Knossos p� Kreta.rn*1919 - Benito Mussolini stifter det italienske facistparti.rn*1925 - Myndighederne i den amerikanske stat Tennessee forbyder undervisning i skolerne efter darwinistiske tanker. Med andre ord: Skoleeleverne m�tte ikke l�re, at mennesket stammer fra aberne, men skulle fortsat bel�res i den bibelske historie om verdens og menneskets skabelse.rn*1943 - Tyske tropper angriber Eskimonees i Nord�stgr�nland, og de cirka 20 sl�depatruljefolk der m� flygte. Tyskerne br�ndte stedet ned, og ville opf�re en vejrstation, men blev i maj bombet af amerikanerne.rn*1943 - Ved et Folketingsvalg bliver stemmeprocenten p� 89,5 procent - den til da h�jeste valgdeltagelse i Danmark. Vinderne af valget blev de (med tyskerne) samarbejdende partier. Nazistpartiet fik uforandret 3 mandater, mens det nazistisk orienterede Bondepartiet, blev halveret til 2 mandater.rn*1948 - Folketinget vedtager Hjemmestyreloven, der oph�ver F�r�ernes hidtidige status af amt, og g�r F�r�erne til et selvstyrende folkesamfund i det danske rige.rn*1963 - Grethe og J�rgen Ingmann vinder det internationale Melodi Grand Prix med \"Dansevise\". Det var f�rste gang Danmark vandt Grand Prixet.rn*1969 - Verdens til da l�ngste bro, Second Lake Pontcartrain Causeway, som forbinder Mandeville og Metairie i Louisiana, USA, indvies. Broen er 38.422 meter lang.rn*1983 - USA�s pr�sident Ronald Reagan erkl�rer sin st�tte til et revolutionerende forsvarssystem, det s�kaldte �Stjernekrigsprojekt� (SDI), til beskyttelse af USA mod sovjetiske angreb og meddeler at USA vil s�tte gang i udviklingen af det st�rkt omdiskuterede raketforsvarssystem.rn*1991 - Trafikministrene Kaj Ikast og Georg Andersson underskriver i K�benhavn den dansk-svenske aftale om en fast forbindelse over �resund - �resundsbron, der blev indviet i 2000.rn*1996 - Kristeligt Folkeparti afviser at godkende muslimer som folketingskandidater for partiet.rn*1998 - James Camerons film �Titanic� f�r 11 Oscars ved prisuddelingen i Hollywood og tangerer dermed Ben Hur-filmen fra 1959.rn*2001 - Den russiske rumstation Mir styrter planm�ssigt ned i Stillehavet ud for New Zealand.rnrnF�dtrn*1910 - Akira Kurosawa, japansk filminstrukt�r.rn*1953 - Chaka Khan, (Yvette Marie Stevens), sangerinde i Great Lakes, Chicago, Illinois, USA.rn*1974 - Camilla Martin, badmintonspiller.rnrnD�dsfaldrn*1964 - Peter Lorre, ungarsk-amerikansk skuespiller. F�dt i 1904.rn*1984 - K.B. Andersen, tidligere Folketingsformand og udenrigsminister (S) - 69 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. marts - 24. marts - 23. februar - 23. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085720", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 2278, "title": "3. september", "text": "September en:September 3 eo:3-a de septembro es:3 de septiembre fr:3-septembre nl:3 september no:3. September pl:3 wrzesnia sv:3 septemberrnrn3. september er dag 246 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 247 i skud�r). Der er 119 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn* 1980 Dirch Passer rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. september - 4. september - 3. august - 3. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304193326", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 2279, "title": "18. maj", "text": "Mai en:May 18 eo:18-a de majo es:18 de mayo fr:18-mai nl:18 mei no:18. Mai pl:18 maja sv:18 majrnrn18. maj er dag 138 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 139 i skud�r). Der er 227 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn* 1993: Voldsomme uroligheder p� N�rrebro i K�benhavn efter EU-afstemning. Politiet skyder med skarpt imod demonstranter.rnrnF�dtrn* 1926, Dirch PasserrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. maj - 19. maj - 18. april - 18. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220519", "length": 37, "is_new": 1}
{"page_id": 2281, "title": "Alma Mater", "text": "(milde moder) universitetet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210101748", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2282, "title": "Almanak", "text": "Kalender med astronomiske oplysninger, eventuelt med l�sestof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210101811", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2283, "title": "Almenheden", "text": "Den �brede� befolkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210101846", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2284, "title": "Alogi", "text": "Hvad der er uden fornuft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210101907", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2285, "title": "Alogisk", "text": "Alogisk er et fremmedord, der betyder uden fornuft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210101936", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2286, "title": "Aloi", "text": "M�nters metalv�rdi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210101958", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2287, "title": "Alpaka", "text": "Lamauld, nys�lv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210102107", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2288, "title": "Alperne", "text": "Bjergk�de der g�r igennem Frankrig, Italien, Schweiz og �strig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210102131", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 2289, "title": "Alpin", "text": "Alpe-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210102200", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2290, "title": "Alpinist", "text": "Bjergbestiger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210102225", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2291, "title": "Alrune", "text": "Planterod, benyttes som tryllemiddel, troldkvinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210102255", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2292, "title": "Alt", "text": "Dybeste kvindestemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210102926", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2293, "title": "Altan", "text": "Svale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210102946", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2294, "title": "Alter ego", "text": "Ens andet jeg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103021", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2295, "title": "Alteration", "text": "Sindsopr�r, forskr�kkelse, �ndring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103041", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2296, "title": "Alterato", "text": "Forandret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103058", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2297, "title": "Alterere", "text": "Forsk�rkke, ophidse, forandre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103118", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2298, "title": "Altereret", "text": "Ophidset, forskr�kket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103136", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2299, "title": "Alternation", "text": "�ndring, vekslen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103155", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2300, "title": "Alternativ", "text": "En anden mulighed, tvevalg, enten � eller, skiftende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103213", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2301, "title": "Alternere", "text": "Skifte, skiftes, veksle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103235", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2302, "title": "Altesse", "text": "H�jhed, h�jvelb�renhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103256", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2303, "title": "Altruisme", "text": "Uegennytte, uselviskhed, n�stek�rlighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103401", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2304, "title": "Altruist", "text": "Menneskeven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103419", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2305, "title": "Altruistisk", "text": "N�stek�rlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103441", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2306, "title": "Aluminium", "text": "er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system. Symbol Al. Det er et let hvidt metal.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426210323", "length": 45, "is_new": 1}
{"page_id": 2307, "title": "Alumne", "text": "Beboer af institution, anstalt, kostelev, kostg�nger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210103853", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2308, "title": "Alzheimers sygdom", "text": "diseasernrnAlzheimers sygdom er en gradvis neds�ttelse af hukommelsen som ender i totalt hukommelsestab. Sygdommen rammer typisk �ldre mennesker, og skyldes formentlig ophobning af protein i hjernen, der forhindrer nervecellerne i at udveksle signaler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en: + links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030210163045", "length": 51, "is_new": 1}
{"page_id": 2309, "title": "Amabile", "text": "Graci�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210104612", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2310, "title": "Amalgam", "text": "Kviks�lvblanding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210104738", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2311, "title": "Amalgamere", "text": "Overtr�kke, sammensmelte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210105001", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2312, "title": "Amande", "text": "Fransk for Mandel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210105023", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2313, "title": "Amanuensis", "text": "L�gevikar, l�geassistent, fast videnskabelig assistent ved h�jere l�reranstalt, medhj�lper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210105047", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2314, "title": "Amassere", "text": "Hobe (sig) op.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210105106", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2315, "title": "Amatoxiner", "text": "Amatoxinerne er en serie af giftige octapeptider der forekommer i fluesvampe (Wieland 1986). Amatoxinerne h�mmer RNA-polymerasen hvorved proteinsyntesen blokeres. Da levercellerne hurtigt optager amatoxinerne fra blodet er dette organ s�rligt udsat ved amatoxinforgiftning. Darnamatoxinerne reabsorberes i nyrerne forgiftes disse organer ligeledes Forgiftninger med fluesvampe forekommer, for eksempel beskrives seks tilf�lde af forgiftninger (med to d�de) med Gr�n fluesvamp (Amanita phalloides) i 1998 og 1999 (Jensen 2000).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210105130", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2316, "title": "Amat�r", "text": "En, der dyrker kunst, sport eller andet udelukkende af lyst, ikke erhvervsm�ssigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210114328", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2317, "title": "Amazone", "text": "I den klassiske oldtid fik Troja i krigen mod gr�kerne hj�lp af amazonerne i Lilleasien, der udelukkende bestod af kvindelige krigere, ber�mt for deres mod. Den tilsvarende betegnelse i Norden er skjoldm�. Amazonfloden er opkaldt efter disse krigere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210114710", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2318, "title": "Amazonfloden", "text": "Amazonfloden er en prim�rt brasiliansk flod med en imponerende udstr�kning og bredde. Floden har over 2.000 fiskearter, lige fra elektriske �l til stimer af blodt�rsige sm�fisk. Floden har en l�ngde p� 6.275 kilometer og har over 200 bifloder, der tilsammen afvander cirka syv millioner kvadratkilometer. 120.000 kubikmeter vand afvandes i sekundet i udl�bet. Floden er sejlbar for oceang�ende skibe, der n�sten kan sejle Sydamerika tv�rs igennem. Andesbjergk�den standser dog denne sejllads. Indsejlingen ligger p� �stkysten af Brasilien. rnFloden har en lille kuriositet, idet den blev navngivet efter en begivenhed de f�rste opdagelsesrejsende blev udsat for. De f�rste opdagelsesrejsende blev fra bredden beskudt med buer og puster�r af meget langh�rde, spinkle krigere, som blev antaget for at v�re kvinder (amazonkrigere).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "fra elektriske �l stimer af blodt�rsige sm�fisk -> fra elektriske �l til stimer af blodt�rsige sm�fisk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210114914", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 2319, "title": "Ambages", "text": "Udenomssnak, omsv�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210105807", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2320, "title": "Ambagios", "text": "Med mange omsv�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210105825", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2321, "title": "Ambassade", "text": "Gesandtskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210105844", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2322, "title": "Ambassadrice", "text": "Titel p� en ambassad�rs hustru.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210114606", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2323, "title": "Ambassad�r", "text": "Gesandt af 1. klasse, sendeherre, udsending.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110025", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2324, "title": "Ambiguitet", "text": "Dobbeltbundethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110044", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2325, "title": "Ambition", "text": "�rgerrighed, �resf�lelse. Honnet Ambition, vrang (falsk) �rgerrighed, rangsyge, \"fine fornemmelser\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110105", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2326, "title": "Ambitionere", "text": "Str�be efter, give sig ud for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110125", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2327, "title": "Ambiti�s", "text": "�rgerrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110147", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2328, "title": "Ambivalens", "text": "Dobbeltv�rdi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110214", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2329, "title": "Ambivalent", "text": "Dobbeltgyldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110231", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2330, "title": "Amblyafi", "text": "Afstumpethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110248", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2331, "title": "Amblyopi", "text": "Svagsynethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110307", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2332, "title": "Ambrosia", "text": "Gudespise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110325", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2333, "title": "Ambrosisk", "text": "Vellugtende, guddommelig, herlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110346", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2334, "title": "Ambulance", "text": "Sygebil, transportabelt hospital.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110408", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2335, "title": "Ambulant", "text": "Vandrende, flytbar, bev�gelig, uden hospitalsindl�ggelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210110545", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2336, "title": "Ambulatorium", "text": "Klinik for ambulant behandling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210114159", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2337, "title": "Amelioration", "text": "Det at forbedre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111241", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2338, "title": "Amens", "text": "Sindssyge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111259", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2339, "title": "Amerikansk fodbold", "text": "Udviklet fra rugby. Banen er 109,75 meter lang og 48,80 meter bred. M�lene er midt p� bredsiden og best�r af 6,10 meter h�je stolper i en afstand af 5,6 meter fra hinanden. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111318", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2340, "title": "Ametabol", "text": "Uforanderlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111337", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2341, "title": "Amfibium", "text": "V�sen eller transportmiddel med evne til at f�rdes b�de til lands og til vands.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111401", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2342, "title": "Amfiboli", "text": "Noger, der er tvetydigt, dobbeltbundet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111423", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2343, "title": "Amfiteater", "text": "Et amfiteater er en rund scene omgivet af tilskuerepladser i trappeform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111457", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2344, "title": "Amfiteatralsk", "text": "Rundstigende, formet som et amfiteater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210113626", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2345, "title": "Amfora", "text": "Gr�sk vase med to hanke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111538", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2346, "title": "Ammoniakvand", "text": "Salmiakspiritus.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111608", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2347, "title": "Ammunition", "text": "Skydeforr�d, skyts til ildv�ben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111710", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2348, "title": "Amnesi", "text": "Amnesi er hukommelsestab, som kan fremkomme ved for eksempel slag i hovedet, misbrug af stoffer og alkohol. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111731", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2349, "title": "Amnestere", "text": "Ben�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111754", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2350, "title": "Amnesti", "text": "Kollektiv eftergivelse af straf. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210111814", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2351, "title": "Amok", "text": "(G�) amok, (f�) bes�rkergang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122050", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2352, "title": "Amon", "text": "Skabergud (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122110", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2353, "title": "Amor", "text": "Romersk gud for k�rligheden. (Cupido).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122130", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2354, "title": "Amoralitet", "text": "Det at v�re uden moral.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122150", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2355, "title": "Amorf", "text": "Misdannet; forml�s; ikke-krystallinsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mer' edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210125752", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2356, "title": "Amorin", "text": "Lille elskovsgud. Indenfor billedkunsten vist som et bevinget barn.", "comment": "Wiki", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030407134753", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 2357, "title": "Amoroso", "text": "Hjerteligt, f�lt, inderligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122257", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2358, "title": "Amortisation", "text": "Afdrag, afskrivning, tilbagebetale l�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122317", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2359, "title": "Amortisere", "text": "Afdrage, nedskrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122335", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2360, "title": "Amour�s", "text": "Forelsket, elskovs-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122353", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2361, "title": "Amovibel", "text": "Afs�ttelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122416", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2362, "title": "Amovibilitet", "text": "Afs�ttelighed, salgbarhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122437", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2363, "title": "Ampere", "text": "Enheden for elektrisk str�m. Forkortes amp og har symbolet A. 1 ampere svarer til den elektriske str�mstyrke som af en s�lvopl�sning udf�lder 0,001118 gram i s�lv i 1 sekund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122457", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 2364, "title": "Ampul", "text": "Lille lukket glastube.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122515", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2365, "title": "Amputation", "text": "Det at bortoperere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210122537", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2367, "title": "Amputere", "text": "S�tte af, fral�sne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210123028", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2368, "title": "Amsterdamtraktaten", "text": "EU-traktat som danskerne stemte for ved en folkeafstemning den 28. maj 1998.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302142317", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2369, "title": "Amulet", "text": "En amulet er en genstand som beskytter mod ulykke. Tidligere er udtrykkene l�nv�rge og tryllev�rn ogs� blevet brugt om en amulet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210124843", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2370, "title": "Amusant", "text": "Morsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210124938", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2371, "title": "Amusere", "text": "More.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210125002", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2372, "title": "Amyotrofi", "text": "Muskelsvind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210125022", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2373, "title": "Am�be", "text": "Encellet slimdyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210125053", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2374, "title": "Am�b�isk", "text": "Afvekslende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210125115", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2375, "title": "Am�n", "text": "Yndig, graci�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210125135", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2376, "title": "An", "text": "Til, skylder til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210130450", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2377, "title": "Anabatisk", "text": "Betyder opstigende og kommer af gr�sk anabasis (opstigen).rnBliver brugt blandt andet indenfor meteorologi: anabatisk vind.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030508122028", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 2378, "title": "Anabiose", "text": "Genoplivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210130627", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2379, "title": "Anabiotisk", "text": "Genoplivende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210130649", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2380, "title": "Anafrodisi", "text": "Manglende k�nsdrift, frigiditet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210130717", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2381, "title": "Anagram", "text": "anagram er et ord som er dannet ved omflytning af et andet ords bogstaver; typisk s�ledes at en ny betydning opst�r.rnrnPalindromer udg�r en delm�ngde de mulige anagrammer.rnrn==Eksempler==rnHerunder en r�kke danske eksempler p� anagrammer.rn* kaste = taskern* knud = dunk (ogs� et palindrom)rnrn----rn===Henvisninger===rn*Den engelske udgave af Wikipedia har mange eksempler p� anagrammer.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211120307", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2382, "title": "Anakoret", "text": "Eneboer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210130816", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2383, "title": "Anakronisme", "text": "Noget, der er tidsm�ssigt ukorrekt. Tidsforveksling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210130841", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2384, "title": "Analdi", "text": "Standsning i v�kst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210130907", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2385, "title": "Analepse", "text": "Bedring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131012", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2386, "title": "Analfabet", "text": "En analfabet er en person som ikke kan l�se og skrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211160002", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 2387, "title": "Analfabetisme", "text": "Manglende kyndighed i at l�se og skrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131129", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2388, "title": "Analgesi", "text": "F�lesl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131156", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2389, "title": "Analgetisk", "text": "Smertestillende, smertefri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131233", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2390, "title": "Analog", "text": "Gr�sk for tilsvarende, lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131320", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2391, "title": "Analogi", "text": "Lighed, overensstemmelse, samstem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131358", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2392, "title": "Analogisere", "text": "Sammenligne, sidestille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131420", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2393, "title": "Analysand", "text": "Genstand for analyse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131442", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2394, "title": "Analyse", "text": "Opl�sning, udredning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131510", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2395, "title": "Analytiker", "text": "En, der analyserer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131611", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2396, "title": "Anamnese", "text": "Viden om en sygs tidligere tilstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131738", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2397, "title": "Anamnestik", "text": "Huskekunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210131914", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2398, "title": "Anantisk", "text": "Plante uden blomster, gold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132003", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2399, "title": "Anaproselyt", "text": "En, der er genomvendt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132025", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2400, "title": "Anap�st", "text": "En anap�st er en versefod p� to ubetonede plus en betonet stavelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132048", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2401, "title": "Anarki", "text": "Lovl�shed, mangel p� regering, kaos.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132111", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2402, "title": "Anarkisk", "text": "Lovl�s, uden regering, kaotisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132156", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2403, "title": "Anartri", "text": "Mangel p� taleevne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132224", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2404, "title": "Anasarka", "text": "Vattersot.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132246", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2405, "title": "Anastase", "text": "Genopst�en, l�gedom, rekreation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132307", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2406, "title": "Anatom", "text": "Specialist i l�ren om organismens indre opbygning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132333", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2407, "title": "Anatema", "text": "Lysning i kirkens band.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132358", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 2408, "title": "Anatomi", "text": "Dissektion, l�ren om organismers bygning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132425", "length": 72, "is_new": 0}
{"page_id": 2409, "title": "Anatomere", "text": "Dissekere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210132517", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2410, "title": "Anbefale", "text": "Sige god for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210134426", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2411, "title": "Anbefaling", "text": "Godsagn (skudsm�l).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210134458", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2412, "title": "Anciennitet", "text": "Tjenestealder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210134548", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2413, "title": "Andagt", "text": "Hellig stilhed (indhu), gudstjeneste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210134608", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 2414, "title": "Andante", "text": "J�vnt, langsomt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210134628", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2415, "title": "Andantino", "text": "Noget hurtigere end andante.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210135236", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2416, "title": "Andeigle", "text": "Den op til 10 cm lange andeigle har en noget besynderlig fork�rlighed. Den sidder i vegetationen og venter p�, at en and kommer forbi. N�r s� den uheldige and stikker hovedet ned i vandet, griber iglen fast i n�bbet og m�ver sig ind i dens n�sebor for at suge blod. Hvis der kommer en 3-4 igler ind i n�seboret, kan anden blive kvalt. Men ellers sidder iglen og suger blod i en halv times tid, f�r den slipper taget og bliver nyst ud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210134751", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2417, "title": "Andel", "text": "Del, lod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210134819", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2418, "title": "Anders �lgaard", "text": "F�dt 1926. Dansk �konom og professor i K�benhavn 1966. Medlem af �konomiske R�ds formandskab 1966-1968. Blev dets formand i 1970.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210134909", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2420, "title": "Andorra", "text": "Andorra er et lille fyrstend�mme, der ligger i Pyren�erne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210140342", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 2421, "title": "Andragogik", "text": "Voksenp�dagogikrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210140456", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2422, "title": "Andreaskors", "text": "X-formet kors.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210140616", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2423, "title": "Androfag", "text": "Menneske�der, menneske�dende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210140753", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2424, "title": "Androfobi", "text": "Afsky for m�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210140936", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2425, "title": "Androgyn", "text": "Tvek�nnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210141104", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2426, "title": "Anduve", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for at n�rme sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210141226", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2427, "title": "Anekdote", "text": "En anekdote er en kort, morsom fort�lling - i reglen om en kendt personlighed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wikified", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030210213604", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 2428, "title": "Anekdotisk", "text": "Fort�lleform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210141347", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 2429, "title": "Aner", "text": "Forf�dre, is�r adelige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210141409", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2430, "title": "Anerkendt hundeudstilling", "text": "Udstilling anerkendt af Dansk jagthundeudvalg eller Dansk kennelklub.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210141441", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2431, "title": "Anf�rselstegn", "text": "\"G�se�jne\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210141518", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 2432, "title": "Angel Falls", "text": "Verdens h�jeste vandfald er Angel Falls i Venezuela med et fald p� cirka 976 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210142754", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2433, "title": "Angelolatri", "text": "Angelolatri betyder tilbedelse af engle (latin angelus = engel; gr�sk latreia = dyrkelse).", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223133448", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 2434, "title": "Angelus", "text": "En katolsk b�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210142934", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2435, "title": "Angina", "text": "Halsbet�ndelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210143055", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2436, "title": "Angina pectoris", "text": "Hjertekrampe.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210143232", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2437, "title": "Angioitis", "text": "�rebet�ndelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210143321", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2438, "title": "Angive", "text": "Kundgive, r�be.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210143410", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 2440, "title": "Anglais", "text": "Fransk for kogt i vand (om gr�nsager).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210143453", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2441, "title": "Anglicisme", "text": "Ord eller udtryk, der er l�nt fra engelsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210143552", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2442, "title": "Anglikansk", "text": "H�rende til den engelske statskirke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210143720", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2443, "title": "Anglo", "text": "Engelsk-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030210143909", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2444, "title": "Angola", "text": "har cirka 14 millioner indbyggere. Hovedstaden Luanda har cirka 3 millioner indbyggere.rnLandet var en portugisisk koloni indtil 1975. Herefter blev landet selvst�ndigt, men en lang r�kke af blodige borgerkrige har pr�get landet siden. De forskellige opr�rsbev�gelser har v�ret i kamp selv f�r uafh�ngigheden og kampene er fortsat op til i dag (2002). De v�sentligste opr�rsbev�gelser har v�ret MPLA og Unita. MPLA blev under den kolde krig st�ttet af Sovjetunionen og Cuba. USA og Sydafrika st�ttede Unita.rnDet f�rste fors�g p� en fredsslutning p� indledt i 1991. Der blev afholdt valg som MPLA vandt og Unita fortsatte herefter den v�bnede kamp. Der blev igen i 1994 fors�gt en fred med Lusakaaftalen. FN-soldater blev indsat for at underbygge aftalen, men der blev aldrig opn�et ro i landet. I 1998 br�d aftalen fuldst�ndig sammen. Unitas leder Jonas Savimbi blev dr�bt i februar 2002, og en ny fredsslutning blev indledt i april 2002. Aftalen bygger p� Lusakaaftalen og har indeb�rt at en r�kke af Unitas soldater er blevet integreret i Angolas h�r. De �vrige soldater befinder sig i s�rlige lejre.rnGenerelt er landet herefter pr�get af de store �del�ggelser efter borgerkrigene, og det ansl�s at cirka 4 millioner af landets 14 millioner indbyggere er interne flygtninge. Landet st�r derfor over for et k�mpe opbygningsarbejde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "det estimeres at cirka 4 millioner -> det ansl�s at cirka 4 millioner", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030210150322", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 2448, "title": "De Fantasiske 4", "text": "FourrnrnDe Fantastiske 4 var starten p� det nye Marvel-univers. Fantastic Four udkom i 1961 og har v�ret p� markedet i USA siden.rnrnI Danmark blev heltene til De Fantastiske 4, men som alt andet Marvel blev det i 1999 til Fantastic Four.rnrnI Danmark er der ogs� blevet bragt historier med De Fantastiske 4 i tegneserieh�fter s� som Edderkoppen, D�monen, Marvelheltene og rnMega-Marvel.", "comment": "en: + formulering", "user": "Css", "timestamp": "20030210220449", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 2449, "title": "X.25", "text": "er i IT-terminologi en standardiseret metode til pakkeformidlet datakommunikation. Hastigheden er p� 64 Kbps.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "en:", "user": "Css", "timestamp": "20030210223546", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 2450, "title": "X.400", "text": "x.400 er i IT-terminologi en ITU- og ISO-standard for e-mailadressering. x.400 er et mindre hyppigt brugt alternativ til SMTP-protokollen.Lag 7 i OSI-modellen. Standarden underst�tter flere forskellige transportmetoder, som for eksempel Ethernet, TCP/IP og x.25.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030210223000", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2451, "title": "X.500", "text": "er i IT-terminologi en ITU- og ISO-standard for e-mailadressering. x.500 er en hierarkisk katalogtjeneste med forskellige niveauer til forskellige informationstyper som for eksempel land eller organisation. X.500 er et stykke middleware.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn*Understanding X.500 - The Directory ISBN 1850322813, On-line versionrn*Google: X.500, Related_Middleware", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504180213", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 2452, "title": "Abscisseakse", "text": "Abscisseaksen er en akse i et koordinatsystem. Abscisseaksen betegnes ogs� som x-aksen og er gerne akse for den uafh�ngige variable. Aksen tegnes oftest vandret.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Abscisseakse <-> x-akse", "user": "Christian List", "timestamp": "20030211155355", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 2453, "title": "1964", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1959 1960 1961 1962 1963 - 1964 - 1965 1966 1967 1968 1969rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dslerrn* 15. juni - Michael Laudrup, dansk fodboldspiller.rn* 26. juli - Sandra Bullock, amerikansk skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421151350", "length": 83, "is_new": 1}
{"page_id": 12092, "title": "Vikingetid", "text": "Under vikingetiden fra det 8. �rhundrede til det 11. �rhundrede var Danmark en stormagt baseret p� Jylland, Sj�lland, Norge og den nu sydlige del af Sverige. I den f�rste del af det 11. �rhundrede forenede kong Knud II den Store Danmark og England for en periode p� n�sten 30 �r.rnrn------rnKilder/henvisninger rn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Danmarks historie", "comment": "Danmarks historien -> Danmarks historie", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323153442", "length": 54, "is_new": 0}
{"page_id": 11679, "title": "Konstantinopolitanerinde", "text": "Konstantinopolitanerinde er et sp�gefuldt dannet ord (\"kvinde fra Konstantinopel\") som tidligere blev brugt ved unders�gelse af spiritusp�virkede personer eller patienter med nervelidelser. Man lagde da m�rke til om den p�g�ldende kunne udtale dette besv�rlige ord.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304160140", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12141, "title": "19. juni", "text": "Juni en:June 19 eo:19-a de junio es:19 de junio fr:19-juin nl:19 juni no:19. Juni pl:19 czerwca sv:19 junirnrn19. juni er dag 170 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 171 i skud�r). Der er 195 dage tilbage af �ret.rnrnGervasius dag. Blev sammen med sin bror Prostasius henrettet som martyr, af den romerske feltherre Astasius omkring �r 100 i Milano.rnrnBegivenhederrn*1790 - Den franske nationalforsamling vedtager at afskaffe \"den arvelige adel\".rn*1917 - Den britiske kongefamilie giver afkald p� sine tyske navne og titler og tager navnet Windsor. Samtidig sagde det britiske underhus ja til kvindelig valgret.rn*1918 - Det f�rste kvindelige Folketingsmedlem holder sin jomfrutale i Folketinget. Det var forsvarsministerens kone, Elna Munch, der holdt talen. Hun var �n af fire kvinder, der blev valgt til Folketinget den 22. april samme �r, hvor kvinderne for f�rste gang havde stemme- og opstillingsret til Folketinget.rn*1953 - �gteparret Julius og Ethel Rosenberg henrettes i Sing-Sing f�ngslet i USA for spionage til fordel for Sovjetunionen. De var i 1951 blevet d�dsd�mt for landsforr�deri for at have udleveret atomhemmeligheder til Sovjetunionen.rn*1963 - Den sovjetiske kosmonaut Valentina V. Teresjkova lander velbeholden p� Jorden efter p� tre d�gn at have gennemf�rt 48 jordomflyvninger. Teresjkova var historiens f�rste kvinde i rummet.rn*1964 - M�lkeflaskerne afl�ses af papkartoner i K�benhavn.rn*1964 - Det f�rste telefonkabel mellem Japan og USA tages i brug.rn*1976 - Sveriges Kong Carl den 16. Gustav vies i Storkyrkan i Stockholm til Silvia Renate Sommerlath fra Heidelberg.rn*1984 - Under fodbold-EM i Frankrig vinder Danmark 3-2 over Belgien og kvalificerer sig dermed til semifinalen mod Spanien. Danmark havde ellers v�ret bagud 0-2 i kampen, men i en \"ond atmosf�re\" fightede det danske landshold sig til sejren seks minutter f�r tid. De danske m�l blev scoret af Frank Arnesen (straffespark), Kenneth Brylle og Preben Elkj�r.rn*1986 - Mindst 300 fanger bliver dr�bt ved et fangeopr�r i tre f�ngsler i Peru - de fleste fanger var fra guerillabev�gelsen \"Den lysende Sti\". Fangerne havde taget 9 gidsler i tre f�ngsler og kr�vede bedre forhold, samt at blive behandlet som politiske fanger. Da fangerne afviste et m�glingsforslag fra pr�sidenten, fik milit�ret og politiet ordre til at storme de tre f�ngsler.rn*1987 - 17 bliver dr�bt, da den baskiske separatistbev�gelse ETA spr�nger en bombe i et varehus i Barcelona, Spanien.rn*1987 - Grit Kaur Randhawa fra Hayes i Middlesex i England best�r omsider k�repr�ven til bil. Hun havde da haft mere end 330 k�retimer og v�ret til k�repr�ve 48 gange.rn*1991 - Den sidste sovjetiske soldat forlader Ungarn efter mere end 45 �r med sovjetisk udstationering i landet. P� samme tid forlod de sidste sovjetiske tropper ogs� Tjekkoslovakiet.rnrnF�dtrn*1943 - Peter Belli, sanger.rn*1947 - Salman Rushdie, indiskf�dt britisk forfatter.rn*1954 - Kathleen Turner, skuespillerinde, i Springfield, Mis�souri, USA.rn*1962 - Paula Abdul, sangerinde, danser og koreograf i North Hollywood, Californien, USA.rnrnD�dsfaldrn*1980 - Karl Bjarnhof, forfatter - 82 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. juni - 20. juni - 19. maj - 19. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "den baskiske seperatistbev�gelse -> den baskiske separatistbev�gelse", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030325081818", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11604, "title": "3. december", "text": "Dezember en:December 3 eo:3-a de decembro es:3 de diciembre fr:3-d�cembre nl:3 december no:3. Desember pl:3 grudnia sv:3 decemberrnrn3. december er dag 337 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 338 i skud�r). Der er 28 dage tilbage af �ret.rnrnSvends dag. En ukendt helgen.rnrnBegivenhederrn*1873 - Verdens hidtil (1997) tungeste tr�skib p� 8.662 tons � det 101,7 meter lange Richelieu � s�s�ttes i Toulon i Frankrig.rn*1886 - Verdens l�ngste lejem�l indg�s i Irland, hvor et omr�de til losseplads udlejes i 10 millioner �r. Fornyelsen skal alts� ske senest i �r 10.001.886. Den slags lange lejem�l er ikke ualmindelige i Irland.rn*1944 - Frank Sinatra indspiller i Columbia Records studier sangen �Old Man River�.rn*1955 - Elvis Presleys f�rste pladeudgivelse p� hans nye pladeselskab RCA kommer p� gaden denne dag. Det var singlen �Mystery Train� / �I Forgot to Remember to Forget�.rn*1967 - For f�rste gang foretages en hjertetransplantation p� et menneske. Den blev foretaget af den sydafrikanske l�ge Christian Barnard og et hold p� 30 personer p� Groote Schuur Hospital i Cape Town, Sydafrika. Patienten, den 55-�rige diabetiker Louis Washkansky, levede i 18 d�gn, hvorefter han d�de af lungebet�ndelse.rn*1979 - Ved en Who-koncert i Cincinatti i USA bliver 11 tilskuere trampet ihjel, da der opst�r panik blandt m�ngden.rn*1984 - I den indiske by Bhopal omkommer mindst 2.500 mennesker ved verdenshistoriens st�rste giftkatastrofe, da gift slipper ud fra den amerikanskejede Union Carbide fabrik i byen. Omkring 200.000 blev ber�rt af ulykken, og cirka 12.000 blev behandlet p� byens hospitaler alene i de f�rste 24 timer efter ulykken. Den amerikanske virksomhed havde groft brudt sikkerhedsbestemmelserne, og der blev anlagt erstatningssag mod Union Carbide p� 165 milliarder kr.rn*1989 - Kommunistpartiet i DDR (�sttyskland) tr�der tilbage.rn*1992 - Skibsreder Henrik Johansen og direkt�r Ole B. Hansen id�mmes 40 dages h�fte, mens kaptajn Hugo Larsen id�mmes 60 dages h�fte for skibskatastrofen med Scandinavian Star, hvor 158 mennesker omkom i en brand i april 1990.rn*1992 - Den gr�ske olietanker Aegean Sea med 80.000 tons r�olie grundst�der ud for La Coruna i Nordspanien og kn�kker i to dele. Det var den v�rste �kologiske katastrofe i flere �r.rn*1999 - Danmark rammes af �rhundredets v�rste orkan. 6 mennesker omkom p� orkannatten. En syvende d�de et par dage senere som f�lge af skader, p�draget under orkanen. Orkanen anrettede skader for ansl�et op mod 3 milliarder kroner.rnrnF�dtrn*1684 - Ludvig Holberg, dansk komedieforfatter, i Bergen, Norge. Holberg var s�n af oberstl�jtnant Christian Nielsen Holberg og Karen - fra den adelige sl�gt Munthe.rn*1923 - Maria Callas, (Kalogeropoulou) operasangerinde.rn*1948 - Ozzy (John) Osbourne, sanger.rn*1966 - Flemming Povlsen, tidligere fodboldspiller.rnrnD�dsfaldrn*1839 - Frederik 6., ny konge blev Christian 8..rn*1970 - Glenn Quinn, skuespiller.rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. december - 4. december - 3. november - 3. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "skibsnavne kursiveret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030410065059", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 11594, "title": "28. maj", "text": "Mai en:May 28 eo:28-a de majo es:28 de mayo fr:28-mai nl:28 mei no:28. Mai pl:28 maja sv:28 majrnrn28. maj er dag 148 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 149 i skud�r). Der er 217 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*1970 Glenn Quinn, skuespillerrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. maj - 29. maj - 28. april - 28. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304192733", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11598, "title": "18. juli", "text": "Juli en:July 18 eo:18-a de julio es:18 de julio fr:18-juillet nl:18 juli no:18. Juli pl:18 lipca sv:18 julirnrn18. juli er dag 199 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 200 i skud�r). Der er 166 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 1979 Sofie Lassen-Kahlke, skuespillerrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. juli - 19. juli - 18. juni - 18. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304193107", "length": 68, "is_new": 0}
{"page_id": 11601, "title": "11. september", "text": "September en:September 11 eo:11-a de septembro es:11 de septiembre fr:11-septembre nl:11 september no:11. September pl:11 wrzesnia sv:11 septemberrnrn11. september er dag 254 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 255 i skud�r). Der er 111 dage tilbage af �ret.rnrnHilleberts dag. En biskop i Tours, som d�de i 1134.rnrnBegivenhederrn*1969 - Tom Bogs bliver europamester i mellemv�gtsboksning, da han i Idr�tsparken vinder over italieneren Carlos Duran over 15 omgange.rn*1973 - Ved et blodigt milit�rkup i Chile tager general Augusto Pinochet magten. Den folkevalgte socialistiske pr�sident Salvador Allende blev myrdet. Tusinder af chilenere blev siden sat i f�ngsel, og mange forsvandt sporl�st.rn*1981 - Frankrigs pr�sident Fran�ois Mitterand og Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher st�tter offentligt bygningen af en tunnel under Den engelske Kanal. I 1751 havde Nicolas Dosmarets foresl�et en tunnel. I 1802 st�ttede Napoleon �n, og i 1964 besluttede de to landes regeringer at bygge en tunnel og arbejdet gik i gang i 1971, men det britiske Labour stoppede byggeriet i 1975 p� grund af en fordobling af prisen som f�lge af inflation.rn*1985 - Mindst 50 omkommer ved en togulykke n�r byen Nelas, 250 km nord for Lissabon, Portugal.rn*1985 - Det danske fodboldlandshold taber i Idr�tsparken en venskabskamp mod Sverige med 0-3. Det var det f�rste danske nederlag p� hjemmebane siden 1974.rn*1988 - Som den f�rste svensker nogensinde vinder Mats Wilander US Open i tennis, da han i finalen sl�r Ivan Lendl (Tjekkoslovakiet) 6-4, 4-6, 6-3, 5-7, 6-4.rn*1988 - I Estlands hovedstad Tallin demonstrerer 250.000 mennesker for frihed i tanke og sprog - hvilket Sovjet-styret ikke tillod. To dage tidligere havde Estlands nye partichef Vaino V�lj�s erkl�ret, at �Estland skal indf�re sit eget land med borgerskab og g�re estisk til officielt sprog�. Demonstrationen blev set som en st�tte for partichefen. Estland havde siden 2. verdenskrigs slutning v�ret besat af Sovjetunionen.rn*1989 - Tusindvis af �sttyskere kommer til Vesttyskland via Ungarn og �strig. Flygtningene var blot en del af den st�rste udvandring fra DDR siden Berlinmuren blev opf�rt i 1961. Udvandringen blev mulig, da den ungarske regering tillod alle �sttyske borgere, som opholdt sig i Ungarn at passere gr�nsen til �strig.rn*1993 - Den kinesiske kvinde Qu Ynxia s�tter i Beijing, Kina verdensrekord i 1.500 meter l�b med tiden 3.50,46 minutter. Rekorden stod stadig i 1997.rn*1995 - Sj�lland bliver skinnefast med Europa, da arbejderne p� Storeb�ltsforbindelsen forbinder jernbaneskinnerne fra Fyn og Sj�lland i tunnelen under Storeb�lt.rn*1997 - Skotterne siger med overv�ldende flertal ja til at f� sit eget parlament for f�rste gang i 290 �r. 74 procent sagde ved en folkeafstemning ja til eget parlament, og 64 procent sagde ja til, at parlamentet kunne opkr�ve skatter. Det nye parlament skulle v�lges i 1999. Det ville f� bef�jelser inden for omr�der som sundhed, uddannelse, retsv�sen og kultur - resten skulle fortsat ligge i London.rn*2001 - Over 3.000 mennesker dr�bes i Terrorangrebet den 11. september 2001 p� World Trade Center i New York og Pentagon.rnrnF�dtrn*1546 - Arild Huitfeldt, dansk historiker.rn*1786 - Fr. Kuhlau, dansk komponist.rnrnD�dsfaldrn*1987 - Peter Tosh, (The Wailers) bliver dr�bt af et revolverskud i Kingston, Jamaica, 43 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn10. september - 12. september - 11. august - 11. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Rettet link til Pentagon", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030425104822", "length": 125, "is_new": 1}
{"page_id": 11605, "title": "18. december", "text": "Dezember en:December 18 eo:18-a de decembro es:18 de diciembre fr:18-d�cembre nl:18 december no:18. Desember pl:18 grudnia sv:18 decemberrnrn18. december er dag 352 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 353 i skud�r). Der er 13 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1352 - Innocent VI v�lges som Pave.rn*1776 - Nord Carolina's forfatning ratificeres.rn*1787 - New Jersey er den tredje stat som ratificerer USA's forfatning.rn*1865 - Slaveri forbydes i USA, med vedtagelsen af den 13. tilf�jelse til forfatningen.rn*1894 - Kvinder i Sydaustralien bliver de f�rste kvinder i Australien som opn�r stemmeret og valgret til parlamentet.rn*1912 - Piltdown Man \"opdages\".rn*1916 - Slaget ved Verdun ender.rn*1958 - Niger bliver uafh�ngig.rn*2002 - Ringenes herre - De 2 T�rne har premiere.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. december - 19. december - 18. november - 18. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220032", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 11591, "title": "1. april", "text": "April en:April 1 eo:1-a de aprilo es:1 de abril fr:1-avril nl:1 april no:1. April pl:1 kwietnia sv:1 aprilrnrn1. april er dag 91 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 92 i skud�r). Der er 274 dage tilbage af �ret.rnrnHugos dag. Hugo fra Grenoble i Frankrig var s� from, at han altid gr�d over verdens ondskab. Han havde ogs� lovet, aldrig at n�rme sig en kvinde - hvilket han skulle have overholdt i 50 �r, til sin d�d i 1132.rnrnBegivenhederrn*1340 - Det 8 �r lange holstenske milit�rdiktatur i Danmark, under grev Gerhard, lider nederlag. V�bneren Niels Ebbesen angreb greven (�Den kullede Greve�) i Randers - og greven blev sl�et ihjel under slaget. S� godt som alle holstenerne flygtede fra Danmark - og vejen var dermed banet for Valdemar Atterdag, der snart blev konge af Danmark.rn*1851 - Danmarks f�rste frim�rke tages i brug. V�rdien var p� 4 Rigsbankskilling.rn*1857 - �resundstolden oph�ves. Tolden var blevet indf�rt i 1423.rn*1901 - Reng�ringskoncernen ISS bliver stiftet.rn*1916 - Metersystemet bliver det eneste lovlige m�lesystem i Danmark.rn*1917 - Danmark afst�r de vestindiske �er til USA. Sct. Croix, Sct. Thomas og Sct. Jan var efter en dansk folkeafstemning blevet solgt til USA for 25 millioner dollars - svarende til 94 millioner kroner af datidens m�nt.rn*1917 - Mel og br�d rationeres i Danmark. P� grund af varemangel begr�nsedes forbruget af mel og br�d til 8 kg rugbr�d og 4 kg hvedebr�d pr. person om m�neden. Til h�rdtarbejdende var der dog 4 kg rugbr�d ekstra om m�neden. Ogs� wienerbr�d blev rationeret.rn*1918 - Det britiske flyvev�ben Royal Air Force dannes ved sammenl�gningen af fl�dens Royal Naval Air Service og Royal Flying Corps.rn*1918 - Verdens f�rste internationale luftpostrute �bnes mellem Wien i �strig og Kiev i Sovjetunionen med flere mellemstationer.rn*1920 - Statsradiofonien (Danmarks Radio) stiftes.rn*1925 - Staten overtager al radiospredning i Danmark.rn*1939 - Den spanske borgerkrig slutter officielt, da general Franco og nationalisterne proklamerer deres sejr. Den knap tre �r lange borgerkrig kostede 600.000 d�dsofre og omkring en halv million spaniere blev tvunget i landflygtighed. Cirka 500 danskere havde deltaget i borgerkrigen p� den tabende regerings side. 110 af dem omkom. Francos sejr blev starten p� 35 �rs diktatur i Spanien.rn*1952 - Pave Pius den 12. vender sig imod de moderne danse og beskylder dem for at �opmuntre til syndig levevis�.rn*1957 - Folkepensionen indf�res i Danmark.rn*1960 - USA opsender verdens f�rste vejrsatellit - �Tiros 1�.rn*1965 - TV-byen i Gyngemosen i Gladsaxe bliver indviet af Kong Frederik den 9.rn*1969 - Arbejdsanvisningen f�r nyt navn - Arbejdsformidlingen.rn*1970 - Brasilien vinder VM i fodbold ved i finalen at sl� Italien 4-1.rn*1973 - Danskerne siger farvel til de to mindste m�nter (1- og 2-�rerne), der tages ud af oms�tningen.rn*1973 - K�benhavns Lufthavn, Roskilde i Tune indvies.rn*1976 - Bistandsloven tr�der i kraft i Danmark.rn*1978 - Efter 90 �rs amat�rfodbold i Danmark spilles den f�rste professionelle turneringskamp. I K�benhavns Idr�tspark vandt B 93 3-1 over AGF i 1. division.rn*1979 - Irans religi�se leder, ayatollah Khomeini, udr�ber Iran til islamisk republik - og afskaffer dermed 2.500 �rs monarki.rn*1985 - Albummet �We Are the World� udkommer. P� dette album bidrog 8 rockstjerner med ikke tidligere udgivet materiale. Overskuddet fra albummet skulle g� til sultende i Afrika.rn*1991 - Warszawapagten opl�ses som en f�lge af den kommunistiske verdens sammenbrud i �steuropa.rn*1993 - Prins Joachim overtager officielt godset Schackenborg ved M�gelt�nder.rn*1993 - Louis V. Gerstner, Jr. bliver administrerende direkt�r hos IBMrn*2001 - Den tidligere jugoslaviske pr�sident Slobodan Milosevic bliver anholdt og arresteret i Beograd, anklaget for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og overtr�delser af Geneve-konventionen. Arrestationen af Milosevic kom efter nogle meget sp�ndte dage i Beograd, hvor den tidligere pr�sident havde opholdt sig i sin villa, omgivet af livvagter fra de jugoslaviske sikkerhedsstyrker, der stadig var loyale over for ham. Milosevic skulle stilles for den internationale krigsforbryderdomstol i Haag i Holland, men i f�rste omgang ville Jugoslavien ikke udlevere deres tidligere pr�sident. I juni valgte regeringen dog at udlevere ham til FN, og Slobodan Milosevic blev fl�jet til Haag, hvor en langvarig sag tog sin begyndelse.rnrnF�dtrn*1815 - Otto von Bismarck, det tyske kejserriges f�rste rigskansler. D�d 1898.rn*1939 - Ali MacGraw, skuespillerinde.rn*1948 - Jimmy Cliff, (James Chambers), sanger, i Somerton, Jamaica.rn*1947 - S�ren Gericke, kok.rn*1954 - Mats Ronander, guitarist og sanger, i �rebro, Sverige.rnrnD�dsfaldrn*1984 - Marvin Gaye, sanger og guitarist bliver dr�bt af sin far, dagen f�r sin 45 �rs f�dselsdag.rn*2003 - Tommy Seebach, blev 53 �r rnrn----rnSe ogs�:rnrn31. marts - 2. april - 1. marts - 1. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030404094559", "length": 83, "is_new": 0}
{"page_id": 11503, "title": "2. januar", "text": "Januar en:January 2 eo:2-a de januaro es:2 de enero fr:2-janvier pl:2 stycznia nl:2 januari no:2. Januar sv:2 januarirnrn2. januar er dag 2 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 363 dage tilbage af �ret (364 i skud�r).rnrnAbels dag. Adam og Evas s�n, der blev dr�bt af sin bror Kain. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1 - Clive af Indien indtager Calcutta, som var indtaget af Nawab af Bengalen. Af 146 engelske fanger overlever kun 23.rn*17 - Digteren Ovid d�r i Rom.rn*366 - Alamanni krydser den frosne Rhinen og invaderer det romerske rige.rn*1492 - Gonzalo af Cordoba erobrer Granada fra maurerne, og den sidste maurerkonge, Abu Abdullah s�ger tilflugt hos trosf�llerne i Nordafrika. Kongeparret Ferdinand og Isabella har nu kontrol over hele Spanien.rn*1635 - Kardinal Richelieu grundl�gger Academie Fran�aise. Et v�sentligt form�l er at sikre det franske sprogs renhed. rn*1788 - Georgia bliver den 4 stat i USA.rn*1808 - Der bliver indf�rt forl�nget �bningstid af K�benhavns porte til kl. 24.00.rn*1839 - Louis Daguerre, den franske fotopion�r, tager de f�rste fotografier nogensinde af m�nen.rn*1843 - Richard Wagners Den flyvende Holl�nder har premiere i Dresden. Den tages af plakaten efter fire dage. rn*1867 - Det Kongelige Musikkonservatorium bliver grundlagt.rn*1872 - Den 71-�rige leder af Mormon-kirken i USA, Brigham Young, bliver arresteret og sigtet for bigami. Han havde 25 koner.rn*1900 - USA's udenrigsminister John Hay proklamerer, at Kina skal v�re �bent land, den s�kaldte \"�bne d�rs politik\".rn*1905 - Den russiske bes�tning i Port Arthur overgiver sig til japanerne. Admiral Rodestvenskij anmoder om forst�rkninger hjemmefra.rn*1915 - T�regas anvendes for f�rste gang i krig - af tyskere mod russere i Polen.rn*1942 - Japanske tropper erobrer Manila, hovedstaden i Filippinerne.rn*1943 - Tyske tropper p�begynder tilbagetr�kning fra Kaukasus.rn*1945 - �n af bes�ttelsens st�rste enkeltsabotager finder sted, da modstandsgruppen BOPA spr�nger radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften.rn*1947 - England nationaliserer sine kulminer.rn*1959 - Verdens f�rste vellykkede rumsonde, �Luna 1�, opsendes fra Sovjetunionen. Dagen regnes for starten p� �Rumalderen�.rn*1965 - F�llesmarkedet neds�tter sine toldgr�nser for indbyrdes samhandel med 10%. Tilsvarende s�nkning foretages for industrivarer i EFTA.rn*1967 - Ronald Reagan bliver guvern�r i Californien.rn*1968 - Verdens f�rste hjertetransplantation udf�res.rn*1971 - 66 d�r i en sammenstyrtning under en fodboldkamp mellem Rangers og Celtic, Glasgow, Skotland.rn*1972 - Den amerikanske satellit Mariner 9 begynder at kortl�gge planeten Mars. rn*1990 - TV 2 Lorry g�r i luften for f�rste gang.rn*1990 - Panamas leder, general Noriega, overgiver sig til amerikanske styrker, der overf�rer ham til et amerikansk f�ngsel, sigtet for narkohandel. rn*1991 - Sovjetisk milit�r bes�tter det st�rste bladhus i Letlands hovedstad Riga.rn*1991 - 327 af de st�rste Brugser i Danmark g�r sammen og bliver til SuperBrugsen, meddeler FDB.rn*1998 - 412 indbyggere i fire landsbyer i Souk el-Had-omr�det i Algeriet bliver sl�et ihjel under en massakre.rn*1999 - Der udbryder voldsomme kampe i Tjetjeniens hovedstad Grosnij mellem opr�rere og russiske styrker.rnrnF�dtrn*1727 - James Wolfe, engelsk general.rn*1783 - Christoffer Wilhelm Eckersberg, maler. D�d 1853.rn*1895 - Grev Folke Bernadotte, svensk diplomat. D�d 1948.rn*1920 - Isaac Asimov, amerikansk forfatter og biokemiker.rnrnD�dsfaldrn*1969 - Julius Bomholt, forhenv�rende kulturminister d�r, 72 �r gammel.rnrn----rnSe ogs�: rnrn1. januar - 3. januar - 2. december - 2. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Poeten Ovid -> Digteren Ovid ; foropioner -> fotopion�r", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418113900", "length": 86, "is_new": 0}
{"page_id": 11606, "title": "29. december", "text": "Dezember en:December 29 eo:29-a de decembro es:29 de diciembre fr:29-d�cembre nl:29 december no:29. Desember pl:29 grudnia sv:29 decemberrnrn29. december er dag 363 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 364 i skud�r). Der er 2 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1170 - St Thomas Becket, dr�bes i sin egen katedral efter ordre fra Henry II af England.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. december - 30. december - 29. november - 29. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304194525", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 11600, "title": "24. august", "text": "August en:August 24 eo:24-a de augosto es:24 de agosto fr:24-ao�t nl:24 augustus no:24. August pl:24 sierpnia sv:24 augustirnrn24. august er dag 236 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 237 i skud�r). Der er 129 dage tilbage af �ret.rnrnBartholom�us dag. Var den af Jesus disciple, som efter traditionen bragte kristendommen til Indien, hvor han senere blev levende fl�et.rnrnEt gammelt nordisk navn for dagen er \"Bertel Brydestr�\" - m�ske fordi de sene auguststorme ville kn�kke str�et, hvis ikke h�sten var i hus inden Bertelsdag. I gamle nordiske almuesamfund m�tte man ikke t�nde kunstigt lys til arbejde inden d�re, f�r ved Bertelsmesse.rnrnBegivenhederrn*79 - Vulkanen Vesuv begynder sit udbrud over Pompeji.rn*1572 - Natten til den 24. august kaldes Bartholom�usnatten og hentyder til massemyrderierne p� de franske Calvinister, hvoraf ca. 20.000 blev dr�bt. Blodbadet var iv�rksat af enkedronning Katharina af Medici, der fik sin s�n Kong Karl den 9. til at udstede ordren.rn*1612 - Johanne Thomes d�mmes i K�ge til d�den p� b�let for trolddom. Hun havde angiveligt brugt trolddom over for familien Bartsk�r, der i 4 �r havde v�ret ramt af \"hjems�gelser\". Efterh�nden anklagede alle K�ges borgere Johanne for trolddom. P� det sidste af tre m�neders retsm�der tilstod hun at have �vet trolddom, og n�vnte 4 andre kvinder som medskyldige. Kun to af dem undgik b�let - de begik selvmord� I alt 10 kvinder blev br�ndt p� b�let i K�ge fra 1613 til 1615, hvor K�ge Huskors huserede.rn*1939 - Verdens f�rste jetfly - det tyske Henkel HE 178 - g�r i luften for f�rste gang.rn*1943 - Bes�ttelsestidens mest ber�mte sabotage bliver beg�et af Holger Danske-gruppen, der spr�nger Forum i K�benhavn i luften. Tyskerne havde beslaglagt Forum til indkvartering af de tropper, der var p� vej til K�benhavn p� grund af den sp�ndte situation i hovedstaden. De 26 kg spr�ngstof var gemt i en Tuborg �lkasse, under seks flasker �l. Sabotagen mod Forum var dr�ben, der fik b�geret til at flyde over hos tyskerne og f�rte til begivenhederne den 29. august - hvor det danske milit�r blev afv�bnet og interneret.rn*1943 - De voldsomme uroligheder i Odense, der startede 17. august, slutter da arbejdet i byen bliver genoptaget. 56 civile danske blev kv�stet i den blodige uge og 170 forretninger og private lejligheder, der tilh�rte formodede nazister, blev raseret - og ca. 20 Odense-piger blev kl�dt af, klippet skaldede og overmalet med hagekors. De var �feltmadrasser� - piger, der havde indladt sig med tyskerne. Den tyske kommandant i Odense m�tte give betydelige indr�mmelser - men det kom for sent. Urolighederne havde spredt sig til en r�kke andre byer.rn*1954 - USA�s pr�sident Dwight D. Eisenhower forbyder kommunistpartiet i USA.rn*1963 - Den vesttyske Bundesliga har sin premiere med 16 deltagende klubber.rn*1969 - Leif Mortensen vinder VM i landevejscykling i Tjekkoslovakiet.rn*1978 - Susanne Nielsen vinder bronze i 200 meter sv�mning ved VM i sv�mning i Berlin.rn*1988 - Hanne Bech Hansen bliver udn�vnt til chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) - og dermed verdens (formodentlig) f�rste kvindelige spionchef.rn*1989 - I Polen v�lges fagforeningen Solidaritets kandidat, Tadeusz Masowiecki, til premierminister af Parlamentet - og dermed den f�rste ikke-kommunistiske regeringsleder i et �steurop�isk land. Mazowiecki havde siden 1980 v�ret juridisk r�dgiver for Solidaritet og havde lige som mange andre fagforeningsledere v�ret f�ngslet i flere omgange.rn*1991 - Pr�sident Michail Gorbatjov g�r af som generalsekret�r og leder for Sovjetunionens kommunistiske parti, og anbefaler at partiet opl�ses. Desuden forb�d han partiets virksomhed inden for forsvaret, sikkerhedstjenesten og de statslige organisationer.rn*1992 - Efter 40 �rs afbrydelse beslutter Kina og Sydkorea at genoptage de diplomatiske forbindelser.rn*1992 - En af de v�rste orkaner i USA i det 20. �rhundrede, �Andrew�, dr�ber omkring 40 og g�r 300.000 hjeml�se i Florida. Skaderne fra �Andrew� l�b op i 30 milliarder dollar - ca. 200 millioner kr.rn*1995 - Microsoft udgiver Windows 95.rn*1995 - Ved EM i sv�mning i Wien, �strig, vinder Mette Jacobsen guld i 100 meter rygcrawl - en helt ny disciplin for hende. De to foreg�ende dage havde hun i andre discipliner vundet henholdsvis s�lv og bronze.rn*1997 - Den kenyanskf�dte danske l�ber Wilson Kipketer s�tter p� ny verdensrekord i 800 meter l�b, da han l�ber i 1.41,13 minutter. 11 dage tidligere havde han selv sl�et Sebastian Coes rekord fra starten af 1980�erne.rnrnF�dtrn*1635 - Peder Schumacher Griffenfeld, i K�benhavn. Han havde en skr�belig fysik i sin barndom, men var til geng�ld yderst intelligent. Han startede skolegangen som 4-�rig, og blev student som 12-�rig - endda �rets bedste student.rn*1948 - Jean Michel Jarre, komponist og multiinstrumentalist i Lyon, Frankrig.rn*1970 - Claudia Schiffer, fotomodel.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. august - 25. august - 24. juli - 24. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418082500", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 11592, "title": "16. april", "text": "April en:April 16 eo:16-a de aprilo es:16 de abril fr:16-avril nl:16 april no:16. April pl:16 kwietnia sv:16 aprilrnrn16. april er dag 106 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 107 i skud�r). Der er 259 dage tilbage af �ret.rnrnDagens navn er Mariane, ukendt oprindelse.rnrnBegivenhederrn* 1636 - K�benhavns Universitet f�r eneret p� at udarbejde og forhandle almanakker. rn* 1746 - Bonnie Prince Charlie taber slaget ved Culloden.rn* 1883 - Paul Kruger bliver pr�sident i Sydafrika.rn* 1912 - Den amerikanske pilot Harriet Quimby bliver den f�rste kvinde, der flyver over kanalen. rn* 1940 - Britiske tropper bes�tter F�r�erne.rn* 1945 - Den f�rste hvide bus fra Svensk R�de Kors ankommer til Padborg med 423 j�der fra Theresienstadt.rn* 1951 - Den engelske Ub�d 'Affray' synker i Kanalen, 75 personer omkommer. rn* 1972 - Amerikanske Apollo 16 opsendes med kurs mod m�nen.rn* 1981 - Den f�rste amerikanske rumf�rge Columbia vender sikkert tilbage til jorden.rn* 1992 - FN fastl�gger den endelige gr�nse mellem Irak og Kuwait. Irak afviser den. rn* 1997 - Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen g�r som formand for kunstmuseet Arken. rn* 1998 - Odenses borgmester Anker Boye v�lges til formand for Kommunernes Landsforening. rnrnF�dtrn* 1867 - Wilbur Wright, amerikansk flyvepioner.rn* 1889 - Charlie Chaplin, skuespiller (d�d 25. december 1977).rn* 1921 - Peter Ustinov, skuespiller. rn* 1922 - Kingsley Amis, engelsk forfatter. rn* 1939 - Dusty Springfield, sanger. rn* 1940 - Dronning Margrethe II p� Amalienborg.rnrnD�dsfaldrn* 1689 - Francisco de Goya, spansk kunstner.rn* 1850 - Marie Tussaud, den schweiziske opfinder af de ber�mte voksfigurer.rn* 1879 - Bernadette Soubirous, helgen.rn* 1894 - Enrico Mylius Dalgas, stifter af Hedeselskabet, bliver 65 �r gammel.rn* 1984 - Simon Spies, rejsekonge, bliver 63 �r gammel.rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. april - 17. april - 16. marts - 16. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "Christian List", "timestamp": "20030416124637", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 11596, "title": "11. juni", "text": "Juni en:June 11 eo:11-a de junio es:11 de junio fr:11-juin nl:11 juni no:11. Juni pl:11 czerwca sv:11 junirnrn11. juni er dag 162 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 163 i skud�r). Der er 203 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 1934 i Talence, Gironde, Frankrig: Prins HenrikrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn10. juni - 12. juni - 11. maj - 11. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304192903", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 11595, "title": "10. juni", "text": "Juni en:June 10 eo:10-a de junio es:10 de junio fr:10-juin nl:10 juni no:10. Juni pl:10 czerwca sv:10 junirnrn10. juni er dag 161 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 162 i skud�r). Der er 204 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn* 1967 Dronning Margrethe II og Prins Henrik giftes i Holmens Kirke.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn9. juni - 11. juni - 10. maj - 10. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304192821", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 11593, "title": "26. maj", "text": "Mai en:May 26 eo:26-a de majo es:26 de mayo fr:26-mai nl:26 mei no:26. Mai pl:26 maja sv:26 majrnrn26. maj er dag 146 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 147 i skud�r). Der er 219 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 1968 Kronprins FrederikrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. maj - 27. maj - 26. april - 26. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304192642", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 11597, "title": "24. juni", "text": "Juni en:June 24 eo:24-a de junio es:24 de junio fr:24-juin nl:24 juni no:24. Juni pl:24 czerwca sv:24 junirnrn24. juni er dag 175 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 176 i skud�r). Der er 190 dage tilbage af �ret.rnrnSankt Hans dag eller Johannes D�berens dag. Dagen er fastlagt som Johannes D�berens f�dselsdag, hvoraf det danske \"Hans\" kommer.rnrnBegivenhederrn*1340 - Valdemar Atterdag bliver konge af Danmark.rn*1853 - Sundhedskollegiet erkl�rer K�benhavn for ramt af kolera. Det skete efter at en t�mrer p� Holmen 13 dage tidligere var blevet smittet. I stedet for at blive isoleret, blev han indlagt p� s�etatens hospital, hvor der l� andre patienter med andre sygdomme. T�mreren kom sig, men de der havde plejet ham, eller ligget i n�rheden, blev de f�lgende dage syge af kolera. Samtidig opstod spredte tilf�lde i byen.rn*1859 - Schweizeren Henri Dunant overv�rer slaget ved Solferino og opr�res s� st�rkt over den manglende pleje af de s�rede, at han i 1863 tager initiativ til oprettelsen af Iinternationalt R�de Kors.rn*1901 - Frilandsmuseet ved Lyngby indvies.rn*1922 - Tysklands udenrigsminister Walther Rathenau, der var af j�disk herkomst, myrdes i Berlin af den h�jre-radikale Organisation Consul.rn*1923 - Pressens Radioavis sendes for f�rste gang over Lyngby Radio.rn*1944 - Den tyske terrorgruppe \"Peter-gruppen\" �del�gger om aftenen Tivoli, som et modsvar til blandt andet bombningen af Riffelsyndikatet tidligere p� m�neden. Som vanligt (det var form�let) blev skylden lagt p� danske modstandsgrupper. Befolkningen troede dog aldrig p� det.rn*1948 - Vestmagterne etablerer en luftbro til Berlin, efter at Sovjetunionen har iv�rksat en total blokade af byen.rn*1963 - BBC i England pr�senterer verdens f�rste hjemmevideo-optager.rn*1968 - Kronprins Frederik d�bes i Holmens Kirke.rn*1969 - Med stort flertal siger den danske befolkning nej til at give de 18-�rige stemmeret. 445.066 sagde ja - 1.638.562 sagde nej.rn*1984 - Under fodbold-EM i Frankrig taber det danske landshold i semifinalen til Spanien efter straffesparkkonkurrence. Den ordin�re kamp var endt 1-1, hvor S�ren Lerby havde scoret det danske m�l. Det endelige resultat blev 6-5 til Spanien, efter Preben Elkj�r havde br�ndt det sidste danske straffespark.rn*1998 - Under VM i fodbold i Frankrig taber Danmark i den sidste indledende kamp 2-1 til Frankrig, men kvalificerer sig alligevel til ottendedelsfinalerne i kraft af 1-0 over Saudi Arabien og 1-1 mod Sydafrika. Michael Laudrup scorede Danmarks m�l p� straffespark. Modstanderen i ottendedelsfinalen blev Nigeria. rnrnF�dtrn*1944 - Jeff Beck (Geoff Arnold Beck), guitarist, sanger - blandt andet The Yardbirds og The Honeydrippers, i Surrey, England.rn*1970 - Glen Medeiros, sanger.rnrnD�dsfaldrn*1978 - Ahmed al Gashmi, nordyemens konservative pr�sident, dr�bes ved et bombeattentat. To dage senere styrtedes Sydyemens kommunistiske pr�sident Salem Roboya Ali, og henrettedes.rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. juni - 25. juni - 24. maj - 24. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030325210726", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 11775, "title": "Det kongelige Teater", "text": "Det kongelige Teater i K�benhavn er bem�rkelsesv�rdigt bl.a. ved at have de tre kunstarter: skuespil, opera og ballet, i samme hus.", "comment": "stub", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310102652", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 11519, "title": "19. januar", "text": "Januar en:January 19 eo:19-a de januaro es:19 de enero fr:19-janvier nl:19 januari no:19. Januar pl:19 stycznia sv:19 januarirnrn19. januar er dag 19 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 346 dage tilbage af �ret (347 i skud�r).rnrnPontianus dag. Piskning, vandring p� gloende kul, smeltet bly i halsen, l�ver og meget mere, er blot nogle af de lidelser Pontianus m�tte igennem for sin tro.rnrnGammel bondetradition siger, at man denne dag skal have det halve af vinterens foder tilbage - vinteren var \"halvgangen\".rnrnBegivenhederrn*1685 - Forordning imod \"Misbrug og undersl�b\" med postbreve. rn*1879 - I sit hjem i Ohio, USA, f�der Anna Bates en 76 cm lang s�n, der vejer 10,8 kg. Det er dermed det tungeste sp�dbarn, man kender til. Drengen d�de 11 timer efter f�dslen.rn*1901 - P� �resund st�der damperen Hveen ind i hjuldamperen Gefion, der g�r til bunds. Kollisionen skete i st�rk t�ge, men alle 50 passagerer p� Gefion blev reddet.rn*1969 - DSB indf�rer billetautomater p� de k�benhavnske stationer.rn*1989 - To medarbejdere fra TV 2 og to piloter omkommer, da et taxifly styrter ned ved Tolne i Nordjylland.rn*1991 - Iraks pr�sident Saddam Hussein beordrer 816.000 tons olie pumpet ud i Den persiske Bugt.rn*2001 - Dagen f�r han planlagt skal g� af som pr�sident, indr�mmer USA�s pr�sident Bill Clinton at han bevidst vildledte offentligheden i den s�kaldte Monica Levinsky-sag.rn*2001 - Den danske forsker Lene Vestergaard Hau skaber en verdenssensation, da hun sammen med sit forskerhold standser lysets hastighed.rnrnF�dtrn*1736 - James Watt, bygger af dampmaskinen.rn*1809 - Edgar Allan Poe, forfatter.rn*1876 - Thit Jensen, dansk forfatter.rn*1939 - Phil (Phillip) Everly (Everly Brothers), i Chicago, Illinois, USA.rn*1943 - Janis Joplin, sangerinde, i Port Arthur, Texas, USA. D�d 1970.rn*1946 - Dolly Parton, sangerinde.rn*1966 - Stefan Edberg, tennisspiller.rnrnD�dsfaldrn*1990 - Herbert Wehner, tysk politiker.rn*1998 - Carl Perkins, amerikansk rock�n�roll pioner, 65 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn18. januar - 20. januar - 19. december - 19. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Edgar Allen Poe -> Edgar Allan Poe", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030514080814", "length": 79, "is_new": 0}
{"page_id": 11521, "title": "21. januar", "text": "Januar en:January 21 eo:21-a de januaro es:21 de enero fr:21-janvier nl:21 januari no:21. Januar pl:21 stycznia sv:21 januarirnrn21. januar er dag 21 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 344 dage tilbage af �ret (345 i skud�r).rnrnAgnes dag. Agnes var en romersk jomfru, der hellere ville v�re Jesu brud end giftes med en hedensk bejler; denne sendte hende derfor n�gen til et bordel. Gud hjalp hende s� ved at lade hendes h�r vokse i et t�t beskyttende lag.rnrnDet er f�rste dag i Vandmandens tegn, hvis stjernebillede er Saturn. Latin: Aquarius.rnrnBegivenhederrn*1506 - Verdens �ldste h�r, den 80-90 mand store schweizerbrigade i Vatikanstaten oprettes officielt. Dens oprindelse kan dog spores helt tilbage til f�r �r 1400.rn*1702 - Vornedskabet oph�ves.rn*1710 - S�rlige domstole oprettes til behandling af skovsager - for eksempel br�ndetyveri og krybskytteri.rn*1711 - Pesten kommer til Danmark. Det lille fiskerleje Lappen, nord for Helsing�r, blev denne dag isoleret p� grund af flere mist�nkelige sygdomstilf�lde. I marts blev Helsing�r by ramt, og i april var alle omkringliggende landsbyer ramt af pest.rn*1857 - Lov om oprettelse af det kgl. Blindeinstitut.rn*1908 - Den s�kaldte �Sullivan Ordinance� forbyder kvinder at ryge i New York, USA.rn*1919 - Sinn F�in i Irland proklamerer en uafh�ngig irsk republik.rn*1954 - Verdens f�rste atomub�d, Nautilus, s�s�ttes af USA.rn*1968 - Et amerikansk B-52 bombefly styrter ned n�r Thule Air Base i Gr�nland.rn*1977 - En st�rkt omdiskuteret abortlov gennemf�res i Italien.rn*1999 - PFA-Byg direkt�r Rasmus Trads varet�gtsf�ngsles i 13 dage, sigtet for dokumentfalsk.rnrnF�dtrn*1852 - Emma Gad, forfatterinde til Takt og Tone.rn*1905 - Christian Dior, modeskaber.rn*1925 - Benny Hill, komiker. D�d 1992.rn*1941 - Placido Domingo, sanger.rn*1950 - Billy Ocean, (Leslie Sebastian Charles), sanger, i Fyzabad, Trinidad.rnrnD�dsfaldrn*1793 - Kong Louis den 16. af Frankrig henrettes af de nye magthavere efter revolutionen.rn*1924 - Lenin, Sovjetunionens leder d�r efter l�ngere tids sygdom - 53 �r.rn*1984 - Jackie Wilson, sanger og sangskriver, 49 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. januar - 22. januar - 21. december - 21. februar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418095457", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 11544, "title": "14. februar", "text": "Februar en:February 14 eo:14-a de februaro es:14 de febrero fr:14-f�vrier nl:14 februari no:14. Februar pl:14 lutego sv:14 februarirnrn14. februar er dag 45 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 320 dage tilbage af �ret (321 i skud�r).rnrnBegivenhederrn*1876 - Alexander Graham Bell indgiver patentans�gning for telefonen.rn*1895 - F�rste opf�relse af Oscar Wildes sidste stykke, The Importance of Being Earnest.rn*1912 - Arizona bliver en stat i USA.rn*1918 - Sovjetunionen overg�r til den Gregorianske kalender. rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. februar - 15. februar - 14. januar - 14. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515123910", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 11522, "title": "22. januar", "text": "Januar en:January 22 eo:22-a de januaro es:22 de enero fr:22-janvier nl:22 januari no:22. Januar pl:22 stycznia sv:22 januarirnrn22. januar er dag 22 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 343 dage tilbage af �ret (344 i skud�r).rnrnVincents dag. Vincent var en spansk martyr, der led d�den under kejser Diocletians forf�lgelser. Ved hans d�d forvandledes hans f�ngsel til en smuk blomsterhave.rnrnBegivenhederrn*1701 - Landmilitsen oprettes. rn*1905 - Dagen kaldes �Den Blodige S�ndag�. Navnet kommer af, at 1.000 demonstranter i Skt. Petersborg i Rusland blev dr�bt af zarens folk, da 10.000 russere demonstrerede mod styret.rn*1972 - Statsminister Jens Otto Krag (S) underskriver i Bruxelles i Belgien traktaten om Danmarks indtr�den i EF. Det danske medlemskab af EF skulle dog f�rst bekr�ftes ved en folkeafstemning senere p� �ret.rn*1973 - 24-�rige George Foreman fra USA bliver verdensmester i professionel sv�rv�gtsboksning ved at knockoutbesejre Joe Frazier.rn*1976 - Historiens st�rste bankr�veri beg�s af en guerillastyrke i Libanons hovedstad Beirut, som r�ver omkring 50 millioner US dollars fra en bank. I ly af de kaotiske forhold i den krigsh�rgede by spr�ngte guerillastyrken sig adgang til British Banks Mellem�sten-fillial og fjernede v�rdier fra bankboksene.rn*1980 - Den russiske atomfysiker og Nobel fredspris-modtager Andrej Sakharov deporteres fra Moskva til den lukkede by Gorkij. Forvisningen blev af de sovjetiske myndigheder begrundet med �nedbrydende virksomhed mod den sovjetiske stat�.rn*1981 - Verdens dyreste brev s�lges p� en Christie�s auktion i New York, USA for 748.000 $. Det var et brev skrevet af USA�s pr�sident Abraham Lincoln den 8. januar 1863, hvori han im�degik kritikken af uafh�ngighedserkl�ringen, der blev solgt til denne pris.rn*1983 - Steven Spielberg-filmen �E.T.� blev historiens til da bedst s�lgende film, da den passerer 194 millioner $ i indt�gter fra videosalg p� blot et �r.rnrnF�dtrn*1849 - August Strindberg, dramatiker. D�d 1912.rn*1935 - Sam Cooke, sanger.rn*1940 - Bj�rn Tidmand, sanger.rn*1948 - George Foreman, bokser.rn*1960 - Michael Hutchence, sanger - INXS. D�d 1997.rnrnD�dsfaldrn*1901 - Dronning Victoria af England, 81 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. januar - 23. januar - 22. december - 22. februar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "fjernet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030314191611", "length": 39, "is_new": 1}
{"page_id": 11524, "title": "24. januar", "text": "Januar en:January 24 eo:24-a de januaro es:24 de enero fr:24-janvier nl:24 januari no:24. Januar pl:24 stycznia sv:24 januarirnrn24. januar er dag 24 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 341 dage tilbage af �ret (342 i skud�r).rnrnTimotheus dag. Timotheus var biskop i Ephesus, og blev stenet til d�de i �r 97.rnrnBegivenhederrn*1522 - Kong Christian den 2. f�r endnu �n af sine ellers tro f�ller henrettet i K�benhavn. Denne gang var det hans r�dgiver - �rkebiskoppen i Lund, Didrik Slagheck det gik ud over.rn*1568 - Efter at v�re n�et helt til Norrk�ping i Vintertoget under Syv�rskrigen, m� Daniel Rantzau vende hjem mod Danmark, da han mangler krudt, bly og b�sser. Tilbagetoget blev et mareridt, da vejret skiftede mellem frost og t�, som gjorde vognene tunge. 14. februar n�ede den udmattede h�r atter ind p� dansk grund.rn*1864 - Generall�jtnant de Meza f�r instruks fra Krigsministeriet om, at det er vigtigere at redde h�ren, end at forsvare Dannevirke. H�ren skulle v�re dygtig og slagf�rdig til for�ret. de Meza l� i hovedkvarter i Dannevirke.rn*1916 - I Browning, Montana, USA, registreres en temperaturforskel p� 56 grader inden for �t d�gn, hvilket g�r det til den st�rste m�lte temperaturforskel i verden. Fra 7 graders varme dagen f�r faldt temperaturen til 49 graders kulde.rn*1943 - Advokat Ingeborg Hansen bliver den f�rste kvinde, der procederer i H�jesteret.rn*1954 - Dagen efter at have overlevet et flystyrt, styrter forfatteren Ernest Hemingway igen ned med et fly - og overlever igen.rn*1960 - I Algeriet g�r de franske kolonister opr�r mod pr�sident de Gaulles Algierpolitik.rn*1973 - Der indg�s v�benhvile i Vietnamkrigen.rn*1997 - I Br�ndbyhallen forsvarer supersv�gtsbokseren Brian Nielsen sit verdensmesterskab i IBF-forbundet ved at pointbesejre den 47-�rige amerikaner Larry Holmes.rn*2002 - Enron h�ringerne begynder. rnrnF�dtrn*1918 - Ernest Borgnine, skuespiller.rn*1941 - Neil Diamond, sanger og sangskriver, i Coney Island, New York, USA.rn*1949 - John Belushi, skuespiller og sanger. D�d 1982.rn*1960 - Nastassja Kinski, skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*41 - Den romerske kejser Caligula myrdes af sine soldater.rn*1522 - Didrik Slagheck, �rkebisp i Lund, br�ndes p� b�let for k�tteri.rn*1762 - Kejserinde Elisabeth af Rusland d�r, og storfyrst Karl Peter Ulrig overtager zartronen under navnet Peter den 3.rn*1965 - Winston Churchill, tidligere premierminister i Storbritannien - 90 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn23. januar - 25. januar - 24. december - 24. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "den st�rst m�lte temperaturforskel -> den st�rste m�lte temperaturforskel", "user": "217.168.172.143", "timestamp": "20030506074357", "length": 57, "is_new": 0}
{"page_id": 11525, "title": "25. januar", "text": "Januar en:January 25 eo:25-a de januaro es:25 de enero fr:25-janvier nl:25 januari no:25. Januar pl:25 stycznia sv:25 januarirnrn25. januar er dag 25 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 340 dage tilbage af �ret (341 i skud�r).rnrnPauli omvendelsesdag. Pauli var en j�disk faris�er, der blev blind, da han s�gte at fange Jesus, men fik synet igen, da han blev Jesus tilh�nger.rnrnI Norden kaldtes dagen for Pouls-messe, og blev brugt til at tage varsler for vejret.rnrnBegivenhederrn*1831 - Rigsdagen i Warszawa erkl�rer Polen for et selvst�ndigt land. Det f�rte til krig mod Rusland, der havde overherred�mmet i Polen. I oktober samme �r blev den polske h�r sl�et, og Polen blev atter en del af Rusland.rn*1915 - Den f�rste transkontinentale teleforbindelse tages i brug mellem New York og San Francisco i USA.rn*1918 - Paladsteatret i K�benhavn �bner.rn*1941 - De f�rste danske frivillige i allieret tjeneste under 2. verdenskrig tages i ed i England. Det var to officerer og 13 menige, der denne dag som de f�rste tr�dte i aktiv krigstjeneste mod Tyskland.rn*1971 - Mens Ugandas pr�sident Milton Obote er i udlandet tager generalmajor Idi Amin magten ved et milit�rkup.rn*1974 - Poul Schl�ter v�lges til formand for Det Konservative Folkeparti.rn*1981 - I Kina d�dsd�mmes Mao Tse-tungs enke Chiang Ching for blandt andet at have planlagt et v�bnet opr�r og v�ret skyld i tusinders d�d. Maos enke var �n af \"De Fires Bande\", og blev ogs� d�mt for at have v�ret skyld i voldsomme uroligheder under Kulturrevolutionen 1966-76, som kostede over 35.000 livet. D�dsdommen var betinget, og gav hende to �rs mulighed for, at vise bod og f� dommen �ndret til f�ngsel.rnrnF�dtrn*1874 - William Somerset Maugham, forfatter. D�d 1965.rnrnD�dsfaldrn*1559 - Christian II d�r p� Kalundborg slot.rn*1990 - Ava Gardner, amerikansk filmskuespillerinde - 67 �r.rn*1993 - Robert Jacobsen, dansk billedhugger - 80 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn24. januar - 26. januar - 25. december - 25. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Sommerset Maugham -> Somerset Maugham", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418083637", "length": 54, "is_new": 0}
{"page_id": 11526, "title": "27. januar", "text": "Januar en:January 27 eo:27-a de januaro es:27 de enero fr:27-janvier nl:27 januari no:27. Januar pl:27 stycznia sv:27 januarirnrn27. januar er dag 27 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 338 dage tilbage af �ret (339 i skud�r).rnrnChrysostomos dag. Var biskop i Konstantinopel omkring �r 400 og d�de i 407.rnrnBegivenhederrn*1820 - Den russiske kaptajn Fabian Gottlieb Benjamin von Bellinghausen bliver ombord p� skibet Vostok den f�rste, der bevisligt ser den antarktiske iskalot.rn*1829 - Polyteknisk L�reanstalt oprettes. rn*1851 - C.A. Bluhme bliver premierminister i Danmark efter A.W. Moltke.rn*1943 - Royal Air Force bomber Burmeister & Wain i K�benhavn under det f�rste luftbombardement i Danmark.rn*1944 - Tyskernes 880 d�gn lange belejring af Leningrad i Sovjetunionen afsluttes.rn*1945 - Den tyske koncentrationslejr Auswitch i Polen befries af russiske styrker.rn*1953 - Br�ndselsrationeringen i Danmark oph�ves.rn*1967 - Astronauten Virgil A. Grissom og to andre omkommer, da en rumkapsel af Apollo-typen bryder i brand under afpr�vning p� Cape Kennedy i USA. Det var den f�rste d�dsulykke i rumfartens historie.rn*1973 - V�benhvilen efter Vietnamkrigen bliver i Paris underskrevet af USA, Syd- og Nordvietnam samt FNL. V�benhvilen blev overholdt nogenlunde og blev slutningen p� USA�s deltagelse i Vietnamkrigen, da USA forpligtede sig til at tr�kke sine tropper tilbage. Dagen efter indledte USA dog en bombeoffensiv mod Vietnams naboland Laos. Det varede endnu to �r f�r krigen sluttede helt.rn*1983 - Verdens l�ngste jernbanetunnel p� 53,85 km (Sejkantunnelen) st�r f�rdigbygget.rn*1987 - Et kupfors�g mod pr�sident Corazon Aquino i Filippinerne sl�r fejl.rn*1992 - Finansmanden og EF-parlamentarikeren for Venstre, Klaus Risk�r Pedersens �konomi bryder sammen, da hans livsv�rk Accumulator Invest og hans personlige selskab Krepco Holding, samt den af ham ejede Frederiksborg Amts Avis tr�der i betalingsstandsning.rnrnF�dtrn*1757 - Wolfgang Amadeus Mozart, komponist. D�d 1791.rn*1914 - Karen Marie L�wert, skuespillerinde.rn*1938 - Poul Dissing, sanger.rn*1945 - Margit Brandt, designer.rn*1947 - Bj�rn Afzelius, sanger i Huskvarna, Sverige.rnrnD�dsfaldrn*1983 - Louis de Fun�s, fransk filmkomiker, 68 �r.rn*1993 - Erik M�rk, skuespiller d�r efter et trafikuheld - 67 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn26. januar - 28. januar - 27. december - 27. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Frederiksborg Amtsavis -> Frederiksborg Amts Avis", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418085310", "length": 78, "is_new": 0}
{"page_id": 11527, "title": "28. januar", "text": "Januar en:January 28 eo:28-a de januaro es:28 de enero fr:28-janvier nl:28 januari no:28. Januar pl:28 stycznia sv:28 januarirnrn28. januar er dag 28 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 337 dage tilbage af �ret (338 i skud�r).rnrnKarls dag. Den franske konge Carolus Magnus - Karl den Store - d�de denne dag i 814, og blev helgenk�ret 351 �r efter.rnrnBegivenhederrn*1682 - Skifteprotokoller p�bydes ved forordning, i s�vel by som p� land.rn*1918 - Den finske Borgerkrig bryder ud.rn*1939 - I Spanien erobrer Francos tropper den nordspanske by Barcelona, og dermed er den spanske borgerkrig reelt slut.rn*1967 - Tre amerikanske astronauter, Roger Chaffee, Virgil Grissom og Edward White, omkommer, da der under en test p� Jorden udbryder brand i �Apollo 1�.rn*1969 - Tom Bogs forsvarer med held sin europamestertitel i letsv�rv�gtsboksning ved at sl� italieneren Del Papa.rn*1971 - Efter 9 �rs stridigheder underskrives i K�benhavn en dansk-tysk-nederlandsk overenskomst om afgr�nsning af kontinentalsoklen under Nords�en. Derefter omfattede det danske sokkelomr�de ca. 47.000 kvadratkilometer.rn*1980 - De f�rste F-16 fly leveres til Danmark.rn*1986 - Den amerikanske rumf�rge �Challenger� eksploderer knap et minut efter opsendelsen i Florida og alle 7 ombord omkommer.rn*1996 - Historiens hidtil dyreste TV-reklametider s�lges af NBC i den bedste sendetid under transmissionen af den 30. Super Bowl finale. Prisen var p� 2,2 millioner $ pr. minut. Udsendelsen er samtidig historiens mest sete, med 138,5 millioner seere.rnrnF�dtrn*1768 - Frederik den 6. f�des p� Christiansborg. rn*1936 - Alan Alda, skuespiller.rn*1946 - Peter Olesen, journalist og forfatter.rn*1957 - Viggo Sommer, musiker �De Nattergale�.rnrnD�dsfaldrn*1754 - Ludvig Holberg, forfatter - 69 �r.rn*1979 - Hans Scherfig, forfatter, journalist og maler - 73 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn27. januar - 29. januar - 28. december - 28. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Holberg ... 59 �r -> Holberg ... 69 �r", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505112654", "length": 53, "is_new": 0}
{"page_id": 11529, "title": "30. januar", "text": "Januar en:January 30 eo:30-a de januaro es:30 de enero fr:30-janvier nl:30 januari no:30. Januar pl:30 stycznia sv:30 januarirnrn30. januar er dag 30 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 335 dage tilbage af �ret (336 i skud�r).rnrnAdelgundes dag. En fransk prinsesse, der grundlagde et kloster og d�de der omkring �r 680.rnrnBegivenhederrn*1850 - Rigsdagen �bner for f�rste gang.rn*1933 - Kanslergade-forliget mellem Venstre og regeringspartierne Socialdemokratiet og Radikale Venstre sluttes i statsminister Thorvald Staunings hjem i Kanslergade i K�benhavn efter 18 timers m�de.rn*1933 - Adolf Hitler udn�vnes til Rigskansler i Tyskland. Rigspr�sident Paul von Hindenburg udn�vnte Hitler til Rigskansler, sk�nt nazistpartiet ved Rigsdagsvalget i november 1932 havde mistet 2 millioner stemmer i forhold til valget i juli 1932.rn*1945 - Cirka 7.700 personer omkommer da det tyske skib Wilhelm Gustloff bliver torpederet af en sovjetisk ub�d. Det er historiens (2003) mest d�dbringende skibsforlis.rn*1959 - Gr�nlandsskibet Hans Hedtoft forliser. rn*1968 - Saigons politigeneral Nguyen Ngoc Loan skyder p� �ben gade for foran snurrende tv-kameraer en vietcong-soldat ved en ren henrettelse. Handlingen vakte afsky over hele verden.rn*1970 - Danmarks Radio indg�r en samarbejdsaftale med �sttysklands Statsradiofoni. Det var f�rste gang en statslig institution i et NATO-land anerkendte et �sttysk statsorgan.rn*1971 - I en TV-udsendelse sammenligner den da ukendte advokat Mogens Glistrup skattesnydere med frihedsk�mpere. \"40 sekunder, som �ndrede Danmarks historie\", sagde man senere om udtalelsen, der blev starten p� Fremskridtspartiet. 14 dage senere fortalte Glistrup i en radioudsendelse, at hans tr�kprocent var p� 0, fordi han var ekspert i skattelovgivning. Det blev starten p� en �relang retssag.rn*1974 - �K - �stasiatisk Kompagni - holder den f�rste pressekonference nogensinde i firmaets historie.rn*1989 - Den f�rste kvindelige pilotelev optages i det danske flyvev�ben. Eleven var den 18-�rige Charlotte Ranslet.rnrnF�dtrn*1931 - Gene Hackman, skuespiller, i San Bernadino, Californien, USA.rn*1937 - Vanessa Redgrave, skuespillerinde.rn*1950 - Victoria Principal, skuespillerinde.rn*1951 - Phil Collins, sanger og trommeslager, i Chickwick, London, England.rnrnD�dsfaldrn*1649 - Englands Kong Charles henrettes.rn*1889 - Kronprins Rudolf af �strig og hans elskerinde baronesse Marie Vetsera findes dr�bt p� kronprinsens jagtslot Mayerling i �strig. Det blev officielt betragtet som dobbelt selvmord - men aldrig helt klarlagt.rn*1948 - Mahatma Gandhi, indisk borgerrettighedsfork�mper, myrdes af en fanatisk hindu.rn*1981 - Tarok, danmarkshistoriens mest elskede travhest, d�r af en tarmsygdom - 9 �r gammel. Tarok vandt i alt 111 sejre i 165 starter.rnrn----rnSe ogs�: rnrn29. januar - 31. januar - 30. december - 28. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit, links", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515113338", "length": 68, "is_new": 0}
{"page_id": 13618, "title": "Hvidtj�rn (Crataegus monogyna)", "text": "Engriflet Hvidtj�rn er den st�rste af vore tre arter af hvidtj�rn, de to andre er Almindelig Hvidtj�rn (Crataegus laevig�ta) og Koral-Hvidtj�rn (Crataegus curvis�pala)rnrn----rn*Crataegus i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515114130", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 11530, "title": "31. januar", "text": "Januar en:January 31 eo:31-a de januaro es:31 de enero fr:31-janvier nl:31 januari no:31. Januar pl:31 stycznia sv:31 januarirnrn31. januar er dag 31 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 334 dage tilbage af �ret (335 i skud�r).rnrnVigilius dag. Vigilius var biskop i Trent, og blev myrdet i �r 405 fordi han ved sine b�nner kunne v�lte et stort afgudsbillede.rnrnBegivenhederrn*1863 - Christen Berg Venstref�rer, v�lges til Folketinget i Koldingkredsen. rn*1864 - Preussen og �strig meddeler de neutrale stormagter, at de nu skrider til handling over for Danmark, der stadig n�gter at tr�kke Novemberforfatningen tilbage. Samme nat gik preussiske og �strigske tropper over Ejderen og ind i Slesvig. Ved Dannevirke stod nu 40.000 danskere med gammeldags forladegev�rer over for 57.000 preussere og �strigere med moderne bagladere og riflede langtr�kkende kanoner.rn*1912 - Verdens f�rste s�g�ende dieselmotorskib, Selandia, s�s�ttes fra B & W i K�benhavn.rn*1943 - De store tyske styrker ved �stfronten ved Stalingrad i Rusland (6. arm� under generalfeltmarskal Friedrich von Paulus) kapitulerer efter et halvt �rs blodige kampe.rn*1944 - Den tyske bes�ttelsesmagt beg�r schalburgtage mod Palladiums filmatelier i Hellerup. Det skete blandt andet fordi danskerne demonstrativt boykottede biografer, der spillede tyske film.rn*1948 - Mahatma Gandhi bliver kremeret p� bredden af Ganges i Indien.rn*1950 - USA�s pr�sident Harry S Truman giver ordre til fremstilling af en brintbombe.rn*1958 - Den f�rste vestlige satellit - �Explorer 1� - sendes ud i rummet med en Jupiter-raket fra Cape Canaveral i Florida, USA. USA kom dermed tre m�neder efter Sovjetunionen, der var blevet de f�rste med �Sputnik 1�.rn*1971 - Oslo-b�den Prinsesse Margrethe sejler med fuld kraft mod klipperne ved Kullen, Sverige. Ingen kom noget til ved uheldet.rn*1978 - Cykelrytteren Hans Henrik �rsted s�tter i Forum i K�benhavn verdensrekord p� 5 km, med tiden 6.02,574.rnrnF�dtrn*1951 - Phil Collins, sanger.rnrnD�dsfaldrn*1967 - Poul Henningsen (PH), arkitekt, samfundsrevser og revyforfatter - 72 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn30. januar - 1. februar - 31. december - 28. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030316135738", "length": 49, "is_new": 0}
{"page_id": 11532, "title": "2. februar", "text": "Februar en:February 2 eo:2-a de februaro es:2 de febrero fr:2-f�vrier nl:2 februari no:2. Februar pl:2 lutego sv:2 februarirnrn2. februar er dag 33 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 332 dage tilbage af �ret (333 i skud�r).rnrnBegivenhederrn*1854 - Telegraflinje fra K�benhavn til Altona indvies.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�: rnrn1. februar - 3. februar - 2. januar - 2. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304182155", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 11534, "title": "4. februar", "text": "Februar en:February 4 eo:4-a de februaro es:4 de febrero fr:4-f�vrier nl:4 februari no:4. Februar pl:4 lutego sv:4 februarirnrn4. februar er dag 35 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 330 dage tilbage af �ret (331 i skud�r).rnrnBegivenhederrn*1733 - Stavnsb�ndet indf�res.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�: rnrn3. februar - 5. februar - 4. januar - 4. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304182312", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 11535, "title": "5. februar", "text": "Februar en:February 5 eo:5-a de februaro es:5 de febrero fr:5-f�vrier nl:5 februari no:5. Februar pl:5 lutego sv:5 februarirnrn5. februar er dag 36 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 329 dage tilbage af �ret (330 i skud�r).rnrnBegivenhederrn*1864 - Tilbagetoget fra Dannevirke. rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�: rnrn4. februar - 6. februar - 5. januar - 5. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304182349", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 11536, "title": "6. februar", "text": "Februar en:February 6 eo:6-a de februaro es:6 de febrero fr:6-f�vrier nl:6 februari no:6. Februar pl:6 lutego sv:6 februarirnrn6. februar er dag 37 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 328 dage tilbage af �ret (329 i skud�r).rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 1895 - Babe Ruth, amerikansk baseballspiller.rn* 1911 - Ronald Reagan, amerikansk pr�sident og skuespillerrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�: rnrn5. februar - 7. februar - 6. januar - 6. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Reagan f�des", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504151553", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 11540, "title": "10. februar", "text": "Februar en:February 10 eo:10-a de februaro es:10 de febrero fr:10-f�vrier nl:10 februari no:10. Februar pl:10 lutego sv:10 februarirnrn10. februar er dag 41 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 324 dage tilbage af �ret (325 i skud�r).rnrnScholasticus dag. Hun var en tvillinges�ster til den hellige Benedict.rnrnBegivenhederrn*1258 - Mongoler invaderer Baghdad, br�nder den til grunden og dr�ber 10.000 indbyggere.rn*1795 - Borgmester Lucas Arff og byr�det i K�ge beslutter, at det efterh�nden st�rkt forfaldne r�dhus skal istands�ttes. F�rst efter en m�jsommelig bureaukratisk gang gik om�bygningen i gang i 1803. I august 1804 blev det ombyggede r�dhus synet - i �vrigt med en del kritik.rn*1920 - Efter et tilbud fra sejrherrerne i 1. Verdenskrig stemmer S�nderjylland (Nordslesvig) om tilh�rsforholdet til Danmark. Afstemningen fandt sted i zone 1, der gik fra Konge�en (gr�nsen siden 1864) til Krus�. 75.431 stemte for Danmark - 25.319 for Tyskland. I tre byer - T�nder, S�nderborg og �benr� - var der et lille flertal for Tyskland. Trods voldsom storm og regn var stemmeprocenten s� h�j som 91,5.rn*1962 - den tilfangetagne amerikanske spionpilot Francis Gary Powers udveksles med den russiske spion Rudolf Abel.rn*1968 - Ved nogle af de f�rste alvorlige raceuroligheder i USA bliver tre dr�bt i South Carolina.rn*1995 - De 82 buschauff�rer ved Ri-Bus i Esbjerg nedl�gger arbejdet i protest mod at skulle g� 30.000 kr. ned i l�n om �ret p� grund af en privatisering af busselskabet. Det blev optakten til en langvarig konflikt med spredte sympatistrejker i hele landet.rn*1996 - Deep Blue besejrer Garry Kasparov for den f�rste gang.rnrnF�dtrn*1879 - W. C. Fields, skuespiller. D�d 1946.rn*1898 - Bertold Brecht, forfatter. D�d 1956.rn*1930 - Robert Wagner, skuespiller.rn*1940 - Roberta Flack, sangerinde, i Ashville, North Carolina, USA.rnrnD�dsfaldrn*1992 - Alex Haley, amerikansk forfatter - 70 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn9. februar - 11. februar - 10. januar - 10. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030315121636", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 11541, "title": "11. februar", "text": "Februar en:February 11 eo:11-a de februaro es:11 de febrero fr:11-f�vrier nl:11 februari no:11. Februar pl:11 lutego sv:11 februarirnrn11. februar er dag 42 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 323 dage tilbage af �ret (324 i skud�r).rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 1902 - Arne Jacobsen, Dansk ArkitektrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�: rnrn10. februar - 12. februar - 11. januar - 11. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220721", "length": 67, "is_new": 1}
{"page_id": 11545, "title": "15. februar", "text": "Februar en:February 15 eo:15-a de februaro es:15 de febrero fr:15-f�vrier nl:15 februari no:15. Februar pl:15 lutego sv:15 februarirnrn15. februar er dag 46 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 319 dage tilbage af �ret (320 i skud�r).rnrnFaustinus dag. Faustinus og hans bror Jovita blev kastet for de vilde dyr, som imidlertid angreb og dr�bte soldaterne i stedet. Derfor m�tte Faustinus pines med gloende jern og smeltet bly i halsen. Det skulle han v�re d�d af i Rom omkring �r 120.rnrnBegivenhederrn*1922 - Danmarks hidtil st�rste strejke begynder, da arbejdsgiverne forlanger l�nreduktion, og arbejderne svarer igen med at g� hjem. Arbejdsgiverne svarede igen med at lockoute 200.000 arbejdere, og ans�tte uorganiseret arbejdskraft - de s�kaldte \"samfundshj�lpere\" - som m�tte eskorteres af politiet p� arbejde. F�rst den 8. april indgik parterne forlig.rn*1929 - St. Valentine Day-massakren bliver beg�et af Al Capone og hans m�nd i gangsterkrigen i Chicago i USA. Al Capone fik med massakren udryddet sine to v�rste konkurrenter, George Bugs Moran og Dion O�Bannion og det meste af deres bander.rn*1959 - Den ekskluderede kommunist Aksel Larsen stifter det nye parti Socialistisk Folkeparti (SF) og v�lges til formand.rn*1977 - Ved dagens Folketingsvalg bliver Socialdemokratiet og CD de store vindere. Dermed kunne regeringen Anker J�rgensen (S) forts�tte.rn*1989 - Den sidste sovjetiske soldat forlader Afghanistan efter at Sovjetunionen havde holdt landet besat i 9 �r. Bes�ttelsen mentes at have kostet den sovjetiske h�r 15.000 d�de og 35.000 s�rede. Der var dog stadig mange sovjetter i Afghanistan. Det var ca. 2.000 diplomater, specialister inden for forskellige omr�der og milit�re r�dgivere. Kort efter den sovjetiske tilbagetr�kning fra Afghanistan br�d en voldsom borgerkrig l�s mellem de forskellige modstandsgrupper.rn*1992 - Folketinget vedtager at sende 1.000 danske soldater til FN's fredsbevarende styrker i Kroatien.rn*1998 - For f�rste gang nogensinde vinder Danmark en medalje ved et Vinter-OL, da det danske kvinde-curlinglandshold vinder s�lv under OL i Nagano i Japan. Skipper Helena Blach Lavrsen og hendes hold tabte i finalen med 7-5 til Canada.rnrnF�dtrn*1564 - Galileo Galilei, fysiker og astronom, i Italien. D�d 1642.rn*1951 - Jane Seymour, skuespillerinde.rn*1969 - Anja Andersen, h�ndboldspiller.rnrnD�dsfaldrn*1902 - Viggo H�rup, journalist og politiker.rn*1965 - Nat �King� Cole, amerikansk sanger - 45 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. februar - 16. februar - 15. januar - 15. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030315124643", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 11546, "title": "16. februar", "text": "Februar en:February 16 eo:16-a de februaro es:16 de febrero fr:16-f�vrier nl:16 februari no:16. Februar pl:16 lutego sv:16 februarirnrn16. februar er dag 47 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 318 dage tilbage af �ret (319 i skud�r).rnrnJulianes dag. Der findes 3 helgeninder med dette navn, der alle led martyrd�den.rnrnBegivenhederrn*1918 - Litauen proklamerer sin uafh�ngighed.rn*1940 - Den s�kaldte \"Altmark-aff�re\" finder sted, da britiske krigsskibe uden hensyn til Norges neutralitet standser det tyske orlogsskib Altmark og befrier cirka 300 fangne britiske s�m�nd i J�ssingfjorden, nord for Flekkefjord. Episoden satte perspektiv om Norges udsatte stilling som neutral.rn*1959 - Fidel Castro bliver regeringschef i Cuba.rn*1976 - De f�rste 55 km af verdens l�ngste gade p� 1.896,2 km bliver �bnet. Gaden, Yonge Street, l�ber i nordvestlig retning fra Toronto i Canada til Rainy River ved Ontario-Minnesotagr�nsen i USA.rn*1979 - Storeb�ltsf�rgen Sprog� sidder fast i isen i 11 timer.rn*1980 - Verdens hidtil l�ngste trafikk� opst�r i Frankrig, da der bliver en bilk� p� 176 km fra Lyon og nordp� mod Paris.rn*1987 - Den spanske regering meddeler, at gymnasieundervisning skal v�re gratis, og at familier med lav indkomst skal slippe for universitetsafgifter. Forud var g�et massedemonstrationer i flere spanske byer, og regeringens beslutning var en stor sejr for studenterne og gymnasiasterne i Spanien.rn*1989 - Den 24-�rige dansk-tyrkiske Eyup Can bliver i Lorry i K�benhavn europamester i professionel fluev�gtsboksning, da han sl�r skotten Pat Clinton p� point.rn*2001 - To danske og en britisk ingeni�r fra firmaet Kampsax bliver kidnappet i Bangladesh af en hidtil ukendt guerillagruppe. 29 dage senere blev de uskadte l�sladt.rnrnF�dtrn*1944 - Ole Thisted, journalist.rn*1959 - John McEnroe, tidligere amerikansk tennisspiller.rn*1961 - Andy Taylor, sanger.rnrnD�dsfaldrn*1980 - Niels Matthiasen (S), kulturminister d�r af et hjertestop under et bes�g i London - 55 �r.rn*1999 - Bj�rn Afzelius, svensk sanger.rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. februar - 17. februar - 16. januar - 16. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030315125839", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 11547, "title": "17. februar", "text": "Februar en:February 17 eo:17-a de februaro es:17 de febrero fr:17-f�vrier nl:17 februari no:17. Februar pl:17 lutego sv:17 februarirnrn17. februar er dag 48 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 317 dage tilbage af �ret (318 i skud�r).rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. februar - 18. februar - 17. januar - 17. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220702", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 11548, "title": "18. februar", "text": "Februar en:February 18 eo:18-a de februaro es:18 de febrero fr:18-f�vrier nl:18 februari no:18. Februar pl:18 lutego sv:18 februarirnrn18. februar er dag 49 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 316 dage tilbage af �ret (317 i skud�r).rnrnConcordias dag. Concordia er en martyr og jomfru fra kejser Decius' tid i Rom omkring �r 250. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1700 - 18. februar var den sidste i \"gammel tid\", idet den gregorianske kalender blev indf�rt i Danmark efter forarbejde af Ole R�mer. 19. februar blev derfor gjort til 1. marts, s� man indhentede \"tidstabet\". Den gregorianske kalender var indf�rt af pavestaten helt tilbage i 1582.rn*1930 - Amerikaneren Clyde Tombaugh opdager planeten Pluto.rn*1970 - De 4 luftfartsselskaber KLM (Holland), Swissair (Schweiz), UTA (Frankrig) og SAS indg�r en aftale om samarbejde om k�b af Boeing 747 og DC 10 fly. Flyene skulle standardiseres, s� alle kunne flyves af bes�tninger fra alle landene i samarbejdet.rn*1972 - I Paradise i Mount Rainier i staten Washington, USA, faldt der p� den et�rige periode fra 19. februar 1971 til 18. februar 1972 31.102 mm sne, hvilket er rekord for eet �r.rn*1989 - 5 fiskere p� Esbjerg-kutteren Hanne Gasberg drukner, da kutteren bliver p�sejlet af det britiske tankskib British Beech og synker.rn*2001 - Lone Scherfigs danske dogmefilm Italiensk for Begyndere vinder en s�lvbj�rn ved filmfestivalen Berlinalen i Berlin, Tyskland.rnrnF�dtrn*1932 - Milos Forman, filminstrukt�r.rn*1933 - Yoko Ono, multi-kunstnerinde.rn*1950 - Cybill Shepherd, skuespillerinde.rn*1952 - Randy Crawford, sangerinde og pianist, i Macon, Georgia, USA.rn*1954 - John Travolta, skuespiller og sanger, i Englewood, New Jersey, USA.rn*1964 - Matt Dillon, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. februar - 19. februar - 18. januar - 18. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tilf�jelse af henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504113953", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 11550, "title": "20. februar", "text": "Februar en:February 20 eo:20-a de februaro es:20 de febrero fr:20-f�vrier nl:20 februari no:20. Februar pl:20 lutego sv:20 februarirnrn20. februar er dag 51 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 314 dage tilbage af �ret (315 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. februar - 21. februar - 20. januar - 20. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112350", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 11551, "title": "21. februar", "text": "Februar en:February 21 eo:21-a de februaro es:21 de febrero fr:21-f�vrier nl:21 februari no:21. Februar pl:21 lutego sv:21 februarirnrn21. februar er dag 52 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 313 dage tilbage af �ret (314 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. februar - 22. februar - 21. januar - 21. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112427", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 11552, "title": "22. februar", "text": "Februar en:February 22 eo:22-a de februaro es:22 de febrero fr:22-f�vrier nl:22 februari no:22. Februar pl:22 lutego sv:22 februarirnrn22. februar er dag 53 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 312 dage tilbage af �ret (313 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*1732 - George Washington, f�rste amerikanske pr�sident.rn*1778 - Rembrandt Peale, skuespiller.rn*1788 - Arthur Schopenhauer, filosof.rn*1796 - Lambert Adolphe Jacques Quetelet, matematiker.rn*1810 - Frederic Chopin, Polsk komponist.rn*1817 - Carl Wilhelm Borchardt, matematiker.rn*1819 - James Russell Lowell, poet og essayforfatter.rn*1839 - Francis Pharcellus Church, amerikansk forl�gger.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�: rnrn21. februar - 23. februar - 22. januar - 22. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112448", "length": 40, "is_new": 1}
{"page_id": 11553, "title": "23. februar", "text": "Februar en:February 23 eo:23-a de februaro es:23 de febrero fr:23-f�vrier nl:23 februari no:23. Februar pl:23 lutego sv:23 februarirnrn23. februar er dag 54 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 311 dage tilbage af �ret (312 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. februar - 24. februar - 23. januar - 23. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112514", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 11554, "title": "24. februar", "text": "Februar en:February 24 eo:24-a de februaro es:24 de febrero fr:24-f�vrier nl:24 februari no:24. Februar pl:24 lutego sv:24 februarirnrn24. februar er dag 55 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 310 dage tilbage af �ret (311 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnSkuddag.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*1815 - Robert Fulton, opfinder.rnrn----rnSe ogs�: rnrn23. februar - 25. februar - 24. januar - 24. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112529", "length": 57, "is_new": 1}
{"page_id": 11555, "title": "25. februar", "text": "Februar en:February 25 eo:25-a de februaro es:25 de febrero fr:25-f�vrier nl:25 februari no:25. Februar pl:25 lutego sv:25 februarirnrn25. februar er dag 56 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 309 dage tilbage af �ret (310 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. februar - 26. februar - 25. januar - 25. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112549", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11556, "title": "26. februar", "text": "Februar en:February 26 eo:26-a de februaro es:26 de febrero fr:26-f�vrier nl:26 februari no:26. Februar pl:26 lutego sv:26 februarirnrn26. februar er dag 57 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 308 dage tilbage af �ret (309 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnIngers dag. Dagen har muligvis f�et sit navn efter en fransk prinsesse med dette navn. Dagens navn kan dog ogs� komme af mandenavnet Inge. Eller en tredje mulighed - en af germanernes guder hed Ingvio.rnrnBegivenhederrn*1658 - Freden i Roskilde sluttes mellem Sverige og Danmark af Kong Karl den 10. Gustav af Sverige og Kong Frederik den 3. af Danmark. Danmark havde bedt om freden, efter selv at have erkl�ret krig den 1. juni �ret f�r. Krigslykken havde ikke v�ret med danskerne. Den svenske konge var stoppet blot 20 km fra K�benhavn. Freden bet�d, at Danmark m�tte afst� Sk�ne, Halland, Blekinge og Bornholm, samt de to norske len Bohus og Trondheim.rn*1794 - Kongeslottet Christiansborg br�nder. I l�bet af et d�gn udbr�ndte b�de hovedslottet og slotskirken. Det lykkedes dog at redde en stor del af inventaret, men 70-80 mennesker omkom under redningsarbejdet. Kongefamilien flyttede efter branden til det mindre og beskedne Amalienborg.rn*1849 - Den danske regering opsiger v�benstilstanden med Tyskland. Der havde v�ret v�benstilstand siden august �ret f�r. Regeringens m�l var, at gennemf�re Slesvigs udelte forbindelse med Danmark.rn*1918 - Historiens hidtil st�rste sportsulykke (i moderne tid), g�r ud over Hong Kong Jockey Clubs v�ddel�bsbane, da nogle tribuner styrter sammen. 604 mennesker omkom. I historisk tid kender man til en st�rre ulykke, der fandt sted under en gladiatorkamp i Circus Maximus i Rom under kejser Antoninus Pius (138-161). Her omkom 1.112 mennesker, da de �verste tribuner styrtede ned.rn*1993 - 6 mennesker bliver dr�bt ved et terrorangreb i New York, USA, da en bilbombe eksploderer i garagen under World Trade Center. Man mist�nkte fanatiske muslimske terrorgrupper for at st� bag terrorangrebet.rn*2001 - Storbritannien rammes h�rdt af mund- og klovsyge og frygten for at den voldsomt smittefarlige dyresygdom skal brede sig i Europa breder sig. I Danmark s�ttes veterin�rmyndighederne i h�jeste alarmberedskab.rnrnF�dtrn*1416 - Christoffer af Bayern (senere Kong Christoffer den 3. af Danmark).rn*1802 - Victor Hugo, fransk forfatter. (Har blandt andet skrevet \"Les Miserables\").rn*1829 - Levi Strauss, cowboybukse-opfinderen (jeans).rn*1928 - Fats (Antoine) Domino, sanger og pianist, i New Orleans, Louisiana, USA.rn*1932 - Johnny Cash, sanger og sangskriver, i Kingsland, Arkansas, SA.rn*1954 - Michael Bolton, sanger og sangskriver, i New Haven, Connecticut, USA.rnrnD�dsfaldrn*1990 - Cornelius �Cornel� Gunter, (fra gruppen The Coasters) bliver skudt i Las Vegas, USA.rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. februar - 27. februar - 26. januar - 26. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112615", "length": 60, "is_new": 1}
{"page_id": 11948, "title": "Erik Barn", "text": "Erik Barn var s�n af Gudfred/G�trik/Gudr�d og droning �se,rntil navnet Barn skyldtes, at han var barnekonge eller havde v�ret barnekonge.rnHan bliver tidligst konge efter Hemmings d�d i 811 og senest efter Haralds fordrivelse i 815rnrnHan bliver dr�bt i 854 af Gorm den Gamle/Gothrum/�thelstanrnrnHan kaldes ogs� Horik, hviket betyder r�dsle, p� latin.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030314092523", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 11557, "title": "27. februar", "text": "Februar en:February 27 eo:27-a de februaro es:27 de febrero fr:27-f�vrier nl:27 februari no:27. Februar pl:27 lutego sv:27 februarirnrn27. februar er dag 58 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 307 dage tilbage af �ret (308 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnLeanders dag. Leander var biskop i Sevilla, hvor han d�de omkring �r 600.rnrnBegivenhederrn*1782 - Det russiske kloster i Nikolskij indberetter til Moskva, at en kvinde gift med bonden Feodor Vassiljev har f�dt i alt 69 b�rn. Hun er dermed den kvinde i verdenshistorien, der (bevisligt) har f�dt flest b�rn. De 69 b�rn kom ud af 27 svangerskaber som resulterede i 16 gange tvillinger, 7 gange trillinger og 4 gange firlinger. F�dslerne fandt sted i tidsrummet fra 1725-1765. Kun to af b�rnene d�de som sm�. Rekorden i b�rnef�dsler i moderne tid tilh�rer chileneren Leontina Albina (f�dt i 1925), som i 1981 f�dte sit sidste barn - nummer 55 i r�kken.rn*1900 - I Storbritannien stifter fagforeningerne Labour Representation Committee - en af forl�berne for Labour Party.rn*1933 - Rigsdagshuset i Berlin s�ttes i brand. Det nazistiske regime gav kommunisterne skylden, og en l�beild af terror og forf�lgelser begyndte. Allerede samme nat blev mere end 130 kommunister arresteret.rn*1986 - De danske v�lgere siger ja til \"EF-Pakken\" med 56,2 procent for og 43,8 procent imod. Afstemningen handlede om �ndringer af Romtraktaten - prim�rt, at �bne mere for det indre marked, �ndre p� EF-parlamentets rolle og et �get sikkerhedspolitisk samarbejde. 6 uger tidligere havde regeringen tabt en afstemning om EF-Pakken i Folketinget.rn*1988 - Verdens l�ngste cykel p� 22,24 meters l�ngde k�res af fire cyklister en str�kning p� 246 meter. Den 340 kg tunge cykel var lavet af Terry Thessman fra New Zealand. Det st�rste problem ved cyklen er at komme rundt om hj�rner.rn*1988 - Kirsten Siggaard og S�ren Bundgaard vinder for 3. gang det danske Melodi Grand Prix - denne gang med melodien \"Ka' Du Se Hva' Jeg Sa'\".rnrnF�dtrn*1902 - John Steinbeck, forfatter. D�d 1968.rn*1932 - Elizabeth Taylor, skuespillerinde.rn*1973 - Peter Andre, sanger.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. februar - 28. februar - 27. januar - 27. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112745", "length": 49, "is_new": 1}
{"page_id": 11558, "title": "28. februar", "text": "Februar en:February 28 eo:28-a de februaro es:28 de febrero fr:28-f�vrier nl:28 februari no:28. Februar pl:28 lutego sv:28 februarirnrn28. februar er dag 59 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 306 dage tilbage af �ret (307 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. februar - (29. februar i skud�r) - 1. marts - 28. januar - 28. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112806", "length": 47, "is_new": 1}
{"page_id": 11559, "title": "29. februar", "text": "Februar en:February 29 eo:29-a de februaro es:29 de febrero fr:29-f�vrier nl:29 februari no:29. Februar pl:29 lutego sv:29 februarirnrn29. februar er dag 60 i �ret i den Gregorianske kalender i skud�r. Der 306 dage tilbage af �ret. Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*1792 - Gioacchino Rossini, komponist.rn*1840 - John Philip Holland, udvikler af den f�rste ub�d.rn*1860 - Herman Hollerith, statistiker.rn*1904 - Jimmy Dorsey, bandleder.rn*1916 - Dinah Shore, sanger.rn*1920 - Howard Nemerov, amerikansk vinder af Pulitzer Prisen.rn*1972 - Antonio Sabato Jr., skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. februar - 1. marts - 29. januar - 29. marts - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i �r 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112926", "length": 37, "is_new": 1}
{"page_id": 11560, "title": "1. marts", "text": "M�rz en:March 1 eo:1-a de marto es:1 de marzo fr:1-mars nl:1 maart no:1. Mars pl:1 marca sv:1 marsrnrn1. marts er dag 60 i �ret i den gregorianske kalender (dag 61 i skud�r). Der er 305 dage tilbage af �ret.rnrnAlbinus dag. Albinus var en biskop fra Angers i Frankrig, der kunne helbrede blinde og opv�kke d�de.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnI den gamle romerske kalender var 1. marts nyt�r, indtil Julius C�sar �r 45 f.Kr. indf�rte den julianske kalender. Den romerske kalender regnede med et m�ne�r p� 355 1/4 d�gn.rnrnDagen er festdag for Wales skytshelgen \"David den Hellige\", der bek�mpede druiderne. Han d�de �r 601.rnrnBegivenhederrn*1806 - Det f�rste postbud i Danmark, en �fodpost�, udbringer 320 breve i K�benhavn.rn*1815 - Napoleon g�r i land i Cannes efter at v�re vendt tilbage fra sit fangenskab p� �en Skt. Helena. Dermed stod Napoleons 100-dages fors�g p� at genvinde kejsertronen lige for.rn*1863 - I USA oph�ves slaveriet.rn*1896 - Slaget ved Adowa, Etiopien forsvarede sin uafh�ngighed overfor Italien.rn*1932 - Anne og Charles Lindberghs s�n p� �t �r kidnappes, og der bliver kr�vet en l�sesum. Den 12. maj blev drengen fundet dr�bt n�r hjemmet i USA. Charles Lindbergh var den f�rste mand, der fl�j solo over Atlanten i 1927, og forbrydelsen bragte USA og resten af verden i opr�r, og f�rte til at den amerikanske kongres vedtog to nye love om kidnapning. En tysk-amerikaner - Bruno Hauptmann - blev p� overv�ldende indicier d�mt for kidnapningen og mordet, og i 1936 henrettet. Hauptmann n�gtede til det sidste, hvilket vakte st�rk diskussion.rn*1936 - Hooverd�mningen er f�rdig.rn*1941 - Bulgarien slutter sig til Tremagtspagten best�ende af Tyskland, Japan og Italien.rn*1949 - Den amerikanske sv�rv�gtsbokser Joe Louis meddeler, at han stopper sin karriere og tr�kker sig dermed tilbage som verdensmester. Han havde v�ret verdensmester i 11 �r, 8 m�neder og 7 dage - det l�ngste tidsrum en sv�rv�gter har holdt sin titel.rn*1950 - Chiang Kai-Shek proklamerer Taiwan som republikken Kina.rn*1959 - Der indf�res 45 timers arbejdsuge i Danmark.rn*1959 - Sj�llandsbroen mellem Sj�lland og Amager indvies.rn*1961 - Peace Corps grundl�gges.rn*1966 - Den ubemandede russiske rumkapsel �Luna 9� lander p� M�nen.rn*1968 - Clark Clifford bliver forsvarsminister i USA.rn*1971 - Efter fem �rs parlamenteren tillader Dansk Boldspil Union (DBU) danske fodboldspillere at modtage penge, i form af pr�miechecks, for spille fodbold. Det var det f�rste sp�de skridt mod professionel fodbold i Danmark.rn*1992 - Et klart flertal af indbyggerne i den jugoslaviske delrepublik Bosnien-Hercegovina stemmer for at tr�de ud af den jugoslaviske statsf�deration. Bosniens serbiske minoritet boykottede valget og truede med total borgerkrig.rn*1994 - 5 mennesker bliver alvorligt kv�stede, da et IC 3 tog k�rer op i et holdende regionaltog n�r landsbyen Geding nordvest for �rhus. Yderligere 40 blev lettere skadet. Store snem�ngder gjorde, at det tog 2 1/2 time f�r de kv�stede kom p� sygehuset. Det var det f�rste uheld med et IC 3 tog.rn*2001 - En gruppe amerikanske videnskabsm�nd h�vder at have fundet afg�rende bevis for, at der engang har v�ret liv p� planeten Mars, i form af bakterier.rnrnF�dtrn*1904 - Glenn Miller, komponist og orkesterleder. D�d 1944.rn*1910 - David Niven, skuespiller. D�d 1983.rn*1927 - Harry Belafonte, sanger.rn*1944 - Roger Daltrey, sanger - The Who 1964-84, i Hammersmith, England.rn*1958 - Nik Kershaw, sanger).rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�: rnrn28. februar - (29. februar i skud�r) - 2. marts - 1. februar - 1. april - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "G ->g", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090225", "length": 58, "is_new": 0}
{"page_id": 11561, "title": "2. marts", "text": "M�rz en:March 2 eo:2-a de marto es:2 de marzo fr:2-mars nl:2 maart no:2. Mars pl:2 marca sv:2 marsrnrn2. marts er dag 61 i �ret i den gregorianske kalender (dag 62 i skud�r). Der er 304 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. marts - 3. marts - 2. februar - 2. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090253", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 11562, "title": "3. marts", "text": "M�rz en:March 3 eo:3-a de marto es:3 de marzo fr:3-mars nl:3 maart no:3. Mars pl:3 marca sv:3 marsrnrn3. marts er dag 62 i �ret i den gregorianske kalender (dag 63 i skud�r). Der er 303 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. marts - 4. marts - 3. februar - 3. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090309", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 11563, "title": "4. marts", "text": "M�rz en:March 4 eo:4-a de marto es:4 de marzo fr:4-mars nl:4 maart no:4. Mars pl:4 marca sv:4 marsrnrn4. marts er dag 63 i �ret i den gregorianske kalender (dag 64 i skud�r). Der er 302 dage tilbage af �ret.rnrnAdrians dag. Adrian var en romersk soldat, som blev omvendt af kristne martyreres gode eksempel. Det kostede ham livet.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1152 - Frederik I (\"Barbarossa\") v�lges til tysk-romersk konge. rn*1681 - William Penn udn�vnes af Charles II af England til guvern�r af Pennsylvania. rn*1789 - Den amerikanske kongres samles for f�rste gang. rn*1793 - USA inds�ttes George Washington i sin anden embedsperiode. rn*1848 - Der indf�res almindelig valgret i Frankrig. rn*1857 - D�bstvangen for folkekirkemedlemmers b�rn afskaffes. rn*1861 - Abraham Lincoln bliver USA's 16. pr�sident. rn*1877 - Balletten Svanes�en uropf�res i Moskva, Rusland.rn*1892 - K�benhavn f�r sit f�rste elv�rk. rn*1913 - Historieprofessoren Woodrow Wilson tiltr�der som amerikansk pr�sident. rn*1921 - Kvinder f�r lige adgang til stillinger - bortset fra til Folkekirken, H�ren og Fl�den. rn*1936 - Verdens st�rste passagerzeppeliner Hindenburg LZ 129 pr�veflyves for f�rste gang. rn*1944 - F�rste bombninger af Berlin ved dagslys. rn*1950 - K.K. Steincke, hovedmanden bag den store socialreform i 1933, f�r sin sidste ministerpost; denne gang som justitsminister.rn*1950 - Walt Disney tegnefilmen \"Askepot\" har verdenspremiere.rn*1959 - Pioneer 4 passerer som det f�rste rumfart�j M�nen. rn*1964 - FN beslutter at sende fredsstyrke til Cypern [de er der fortsat]. rn*1966 - John Lennon udtaler Vi (Beatles) er mere popul�re end Jesus. rn*1967 - F�rste gas fra Nords�en pumpes i land i England.rn*1968 - Efter en knockout-sejr i New York over Buster Mathis bliver den amerikanske bokser Joe Frazier verdensmester i alle klasser if�lge WBC-reglerne.rn*1969 - Prins Henrik indtr�der i ledelsen af Dansk R�de Kors.rn*1972 - Statsminister Jens Otto Krag (S) bebuder, at der skal v�re folkeafstemning om dansk medlemskab af EF.rn*1973 - Otte terrorister fra Sorte September afslutter deres bes�ttelse af den saudiske ambassede i Khartoum efter at have dr�bt 3 fremmede diplomater. rn*1974 - Den amerikanske milliard�r-arving Patty (Patricia) Hearst kidnappes. Senere sluttede hun sig til kidnapperne og begik flere alvorlige forbrydelser sammen med dem. I 1976 blev hun kendt skyldig i disse forbrydelser og id�mt 7 �rs f�ngsel. I 1979 blev hun dog ben�det af pr�sident Jimmy Carter.rn*1975 - Charles Chaplin sl�s til ridder af den engelske dronning. rn*1978 - For f�rste gang vinder en dansk tipper over en million kroner. Det var en jysk tipper, der var alene om 13 rigtige, og vandt 1.466.693 kroner.rn*1980 - Robert Mugabe danner Zimbabwes f�rste sorte regering. rn*1986 - Tidligere FN-generalsekret�r Kurt Waldheim beskyldes i New York Times for deltagelse i terrroraktioner i Jugoslavien under Anden Verdenskrig. rn*1991 - Irak frigiver de allierede krigsfanger efter Golfkrigen.rn*2001 - Ved uddelingen af �rets Bodil-priser f�r Per Flys B�nken prisen som Bedste Danske Film. Jesper Christensen, der spillede hovedrollen, fik samtidig en Bodil for �rets bedste mandlige hovedrolle, som alkoholiker i �B�nken�.rnrnF�dtrn*1394 - Henrik S�fareren, portugisisk prins og opdagelsesrejsende (d�d 1460). rn*1678 - Antonio Vivaldi, italiensk komponist (De 4 �rstider) (d�d 1741). rn*1841 - Kristian Mandrup Elster, norsk forfatter. rn*1904 - George Gamow, russiskf�dt amerikansk kernefysiker og forfatter (d�d 1968). rn*1924 - Marlon Brando, amerikansk oscar-vindende skuespiller. rn*1948 - Shakin' Stevens, (Michael Barrat), sanger og sangskriver i Ely, Wales.rn*1951 - Kenny Dalglish, skotsk skuespiller og manager. rn*1951 - Chris Rea, sanger og sangskriver i Middlesborough, England.rnrnD�dsfaldrn*1983 - Georges Remi, belgisk tegner (manden bag Tintin) - 75 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. marts - 5. marts - 4. februar - 4. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090331", "length": 78, "is_new": 0}
{"page_id": 11564, "title": "5. marts", "text": "M�rz en:March 5 eo:5-a de marto es:5 de marzo fr:5-mars nl:5 maart no:5. Mars pl:5 marca sv:5 marsrnrn5. marts er dag 64 i �ret i den gregorianske kalender (dag 65 i skud�r). Der er 301 dage tilbage af �ret.rnrnTheofilius dag. Han var biskop i C�sarea omkring �r 200.rnrnBegivenhederrn*1460 - I Ribe indg�r Christian 1. overenskomst med den holstenske adel, at Slesvig og Holsten aldrig m� adskilles. rn*1461 - I England afs�ttes Henry VI og afl�ses af Edward IV. rn*1695 - Regeringen p�byder magistraterne i alle st�rre k�bst�der, at der skal indrettes v�rtshuse for de rejsende. rn*1723 - Den norske amtmand Poul Juel d�mmes for majest�tsforbrydelse af h�jeste grad. Poul Juel havde sammen med svenskerne - og i samr�d med Ruslands gesandt i Danmark - lagt planer om et russisk angreb p� Gr�nland, der ogs� skulle medf�re, at F�r�erne, Island og Norge blev l�srevet fra Danmark.rn*1770 - I Boston t�rner britiske tropper sammen med dele af befolkningen, den senere ben�vnte \"Boston massakre\", som er med til at fremkalde den amerikanske uafh�ngighedskrig. rn*1836 - Samuel Colt producerer sin f�rste pistol, 34-caliber \"Texas\" model. rn*1868 - Clipsen patenteres i England af C.H. Gould. rn*1892 - K�benhavn f�r sit f�rste elv�rk.rn*1918 - Moskva bliver hovedstad i Rusland efter St. Petersborg (Petrograd). rn*1918 - Voldsom uro p� arbejdsmarkedet medf�rer en storm p� byr�dssalen i Hobro.rn*1936 - Den engelske Spitfire jager p� sin f�rste testflyvning. rn*1945 - Den tyske by K�ln falder til de allierede styrker.rn*1946 - Winston Churchill bruger for f�rste gang nogensinde udtrykket 'Jernt�ppet' i en tale. rn*1954 - USA�s pr�sident Dwight D. Eisenhower udpeger den farvede advokat Ernest Wilkins til vicearbejdsminister. Dermed havde USA f�et sit f�rste farvede regeringsmedlem.rn*1955 - Elvis Presley's f�rste TV optr�den; det sker p� \"Louisiana Hayride\" show. rn*1970 - Den internationale aftale om ikke-spredning af kernev�ben tr�der i kraft. Frankrig og Kina har ikke undertegnet traktaten. rn*1977 - Flere tusinde mennesker i Bukarest omkommer som f�lge af jordsk�lv af styrken 7.2 p� Richterskalaen. rn*1979 - Det afsl�res, at NATOs generalsekret�r, tidligere hollandsk udenrigsminister Joseph Luns var medlem af nazistpartiet 1933-36. Joseph Luns forklarer, at hans broder har meldt ham ind uden hans vidende. rn*1985 - En n�sten �t �r lang minearbejderstrejke i Storbritannien slutter da de sidste 90.000 af i alt 189.000 minearbejdere genoptager arbejdet. Strejken var begyndt den 12. marts 1984 i protest mod nogle planlagte lukninger af miner. Arbejderne fik dog hverken hindret minelukningerne eller indg�et nogen aftale med det statslige minearbejderselskab. Strejken kostede det britiske samfund cirka 35 milliarder kroner.rn*1992 - �sters�r�det best�ende af 10 lande omkring �sters�en stiftes i K�benhavn. rn*1998 - Amerikansk rumsonde finder spor af vand ved polerne p� M�nen. Det var den ubemandede Lunar Prospector rumsonde, der fandt isfyldte kratere p� M�nens syd- og nordpol. De forel�bige resultater fra Lunar Prospector viste, at der var et sted mellem 11 og 33 millioner tons vand i form af is, omkring M�nens skyggefulde poler. Konstateringen af vand p� M�nen �bnede for de store perspektiver i form af en bemandet rumstation p� M�nen. Allerede i 1961 var forskerne dog blevet enige om, at der n�sten med sikkerhed m�tte v�re is p� M�nen.rn*2001 - Talebanstyret i Afghanistan spr�nger nogle antikke Buddha-statuer i luften, p� trods af at det internationale samfund kraftigt har ford�mt Talebans meddelelse om, at alle statuer i Afghanistan skal �del�gges, fordi de er ugudelige. De to Buddha-statuer der denne dag blev spr�ngt i luften blev betragtet som nogle af de vigtigste kulturgenstande inden for buddhismen - og som nogle af verdens store kunstskatte. Det gjorde dog ikke indtryk p� Talebanstyret.rnrnF�dtrn*1133 - Kong Henry II af England. rn*1774 - Christoph Ernst Friedrich Weyse, dansk komponist, f�des i Altona (d�d 1842). rn*1870 - Rosa Luxemburg, tysk revolution�r. Hun myrdes i 1919. rn*1908 - Rex Harrison, engelsk skuespiller (My Fair Lady, Dr. Doolittle) (d�d 1990). rn*1935 - Judd Hirsch, amerikansk TV skuespiller ('Taxi'). rn*1946 - J�rgen de Mylius, journalist, TV-v�rt.rn*1948 - Eddy Grant, (Edmond Montague Grant), sanger og sangskriver i Plaisance, Guyana.rn*1952 - Elaine Paige, engelsk sanger og skuespiller. rn*1958 - Andy Gibb, sanger i 'The Bee Gees'. rnrnD�dsfaldrn*1953 - Joseph Stalin, russisk diktator, d�r i Moskva, 73 �r gammel. Der g�r mere end seks timer, inden nyheden frigives. Magtkampen er indledt. rn*1963 - Patsy Cline, amerikansk countrysangerinde, omkommer ved en flyulykke i Camden, Tennessee. Ved ulykken omkom ogs� gruppen Cowboy Copas og Hankshaw Hawkins.rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. marts - 6. marts - 5. februar - 5. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090400", "length": 70, "is_new": 0}
{"page_id": 11565, "title": "6. marts", "text": "M�rz en:March 6 eo:6-a de marto es:6 de marzo fr:6-mars nl:6 maart no:6. Mars pl:6 marca sv:6 marsrnrn6. marts er dag 65 i �ret i den gregorianske kalender (dag 66 i skud�r). Der er 300 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1512 - Michelangelo fuldf�rer udsmykningen af Det Sixtinske Kapel. rn*1521 - Magellan opdager Guam. rn*1816 - J�derne forvises fra fristaden L�beck. rn*1821 - Den gr�ske frihedskrig mod tyrkerne indledes. rn*1836 - Efter 12 dage afsluttes belejringen af the Alamo, Texas - kun en h�ndfuld overlevede. Blandt de dr�bte er Jim Bowie og Davy Crockett. rn*1853 - Giuseppe Verdi's La Traviata har premiere i Venedig. rn*1899 - L�gemidlet aspirin patenteres af Felix Hoffman. rn*1913 - Niels Bohr p�begynder sin f�rste afhandling om atomets opbygning.rn*1915 - Den gr�ske kong Konstantin I afskediger premierminister Venizelos. rn*1930 - For f�rste gang er frosne f�devarer til salg i USA. rn*1945 - Tyskernes sidste offensiv i krigen er et fors�g p� forsvar af de ungarnske oliefelter. rn*1957 - Israel afslutter sin tilbagetr�kning fra Sinai. rn*1964 - 23-�rige prins Konstantin udr�bes til hellenernes konge efter faderens d�d. rn*1967 - Jimmy Hoffa begynder afsoning i Lewisburg Federal Prison. rn*1980 - A.P. M�ller k�ber Larsens Plads overfor Amalienborg og for�rer den til kommunen til parkomr�de. rn*1985 - Yul Brynners optr�den nummer 4.500 i \"The King & I\". rn*1998 - Poul Nyrup Rasmussen oplyser, at han vil indf�re en efterl�nsgaranti for alle, n�r de fylder 60 �r. rn*2000 - Unibank fusionerer med svensk-finske Merita Nordbanken. rnrnF�dtrn*1475 - Michelangelo Buonarroti, italiensk billedhugger (d�d 1564).rn*1619 - Cyrano de Bergerac, fransk dramatiker (d�d 1655).rn*1806 - Elizabeth Barrett Browning, engelsk romantisk poet (d�d 1861). rn*1858 - Gustav Wied, dansk forfatter og satiriker (\"Livsens Ondskab\") (d�d 1914). rn*1897 - Knud�ge Riisager, dansk komponist (d�d 1974). rn*1944 - Kiri Te Kanawa, newzealandsk sopran. rn*1944 - David Glimour, medlem af 'Pink Floyd'. rnrnD�dsfaldrn*1874 - Grevinde Danner, Frederik 7. enke, d�r under ophold i Italien. Hun begraves i haven til J�gerspris Slot. rn*1877 - John Sous, amerikansk komponist, d�r 77 �r gammel. rn*1949 - Storm P. d�r 66 �r gammel. rn*1961 - George Formby, engelsk komiker og skuespiller.rnrn----rnSe ogs�:rnrn5. marts - 7. marts - 6. februar - 6. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090426", "length": 85, "is_new": 0}
{"page_id": 11566, "title": "7. marts", "text": "M�rz en:March 7 eo:7-a de marto es:7 de marzo fr:7-mars nl:7 maart no:7. Mars pl:7 marca sv:7 marsrnrn7. marts er dag 66 i �ret i den gregorianske kalender (dag 67 i skud�r). Der er 299 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1793 - Frankrig erkl�rer Spanien krig.rn*1876 - Telefonen patenteres af Alexander Graham Bell.rn*1897 - Dr. John Kellogg serverer verdens f�rste cornflakes for sine patienter p� et sindssygehospital i Battle Creek, Michigan.rn*1912 - En franskmand gennemf�rer f�rste non-stop flyvetur fra Paris til London.rn*1926 - F�rste vellykkede telefonsamtale mellem London og New York.rn*1933 - Charles Darrow opfinder spillet \"Monopoly\" (matador). Den f�rste udgave tager udgangspunkt i hans hjemby, Atlantic City.rn*1936 - Tyske troppper bes�tter Rhinlandet.rn*1941 - Engelske tropper ankommer til Gr�kenland.rn*1945 - De allierede indtager K�ln og bygger en bro over Rhinen ved Remagen.rn*1965 - Amerikanske marinesoldater lands�ttes i Sydvietnam.rn*1969 - Victoria linien i Londons undergrundsbane �bnes.rn*1977 - Bryggerierne Ceres i �rhus, Thor i Randers og Urban i Aalborg slutter sig sammen i Jyske bryggerier A/S.rn*1979 - Videnskabsm�nd opdager en ring omkring Jupiter ved studium af billeder, som er taget fra Voyager 1.rn*1995 - Den amerikanske pr�sidentfrue Hillary Clinton kommer til K�benhavn for at deltage i FN's sociale topm�de.rn*1996 - Det f�rste billede af Plutos overflade frigives. Det er optaget med Hubble Space Telescope.rnrnF�dtrn*1850 - Thomas Masaryk, tjekkisk statsmand og hovedmand bag oprettelse af Tjekkoslovakiet i 1918 (d�d 1937).rn*1875 - Maurice Ravel, fransk komponist ('Bolero') (d�d 1937).rn*1930 - Lord Snowdon, fotograf.rn*1940 - Rudi Dutschke, tysk studenterleder (d�d 1979).rn*1940 - Daniel J. Travanti, amerikansk skuespiller ('Hill St. Blues').rn*1942 - Erik Clausen, g�gler og multikunstner, samfundsdebatt�r.rn*1960 - Ivan Lendl, tjekkisk tennisspiller.rnrnD�dsfaldrn*1976 - Tove Ditlevsen findes d�d i en bortrejst venindes lejlighed; hun blev 57 �r.rn*1999 - Stanley Kubrick, amerikansk filminstrukt�r, d�r 70 �r gammel.rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. marts - 8. marts - 7. februar - 7. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090548", "length": 69, "is_new": 0}
{"page_id": 11567, "title": "8. marts", "text": "M�rz en:March 8 eo:8-a de marto es:8 de marzo fr:8-mars nl:8 maart no:8. Mars pl:8 marca sv:8 marsrnrn8. marts er dag 67 i �ret i den gregorianske kalender (dag 68 i skud�r). Der er 298 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1618 - Johann Kepler formulerer sin tredie lov om planeternes bev�gelse. rn*1790 - Den franske nationalforsamling stemmer for at forts�tte slaveriet i de franske kolonier. rn*1843 - Altinget, Islands lovgivende forsamling, genoprettes efter at v��re blevet nedlagt i �r 1800.rn*1910 - F�rste flyvercertifikat udstedes i England. rn*1911 - Internationale kvindedag indstiftes. rn*1920 - Danmark Tiltr�der Folkeforbundet - forl�ber for FN. rn*1942 - Japan erobrer Rangoon i Burma fra England. rn*1952 - For f�rste gang indopereres et kunstigt hjerte p� et menneske. Det sker p� en 41-�rig mand, som overlever i 80 minutter. rn*1962 - Folketinget vedtager lov om Ny Lilleb�ltsbro. rn*1966 - Nelson s�jlen i Dublin �del�ges af IRA bombe. rn*1973 - 98% af befolkningen i Nordirland stemmer for fortsat tilknytning til England. rn*1974 - Det litter�re tidsskrift Vindrosen udkommer for sidste gang.rnrnF�dtrn*1858 - Ruggiero Leoncavallo, italiensk operakomponist (Bajadser) (d�d 1919). rn*1859 - Kenneth Grahame, skotsk forfatter (The Wind In The Willows). rn*1879 - Otto Hahn, tysk kemiker (d�d 1968). rn*1943 - Lynn Redgrave, skuespiller og datter af Michael Redgrave. rnrnD�dsfaldrn*1702 - Kong William III d�r ved en rideulykke. rn*1971 - Harold Lloyd, stumfilmskomiker. rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. marts - 9. marts - 8. februar - 8. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "den irske befolkning -> befolkningen i Nordirland", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412092123", "length": 54, "is_new": 0}
{"page_id": 11568, "title": "9. marts", "text": "M�rz en:March 9 eo:9-a de marto es:9 de marzo fr:9-mars nl:9 maart no:9. Mars pl:9 marca sv:9 marsrnrn9. marts er dag 68 i �ret i den gregorianske kalender (dag 69 i skud�r). Der er 297 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1497 - Nicolaus Copernicus foretager sin f�rste registrerede astronomiske observation. rn*1796 - Napoleon Bonaparte viet til Josephine. rn*1822 - Charles M. Graham, New York f�r patent p� sin opfindelse, kunstige (forlorne) t�nder.rn*1831 - Kong Louis Philippe grundl�gger Fremmedlegionen. rn*1956 - �rkebiskop Makarios deporteres fra Cypern til Seychellerne. rn*1961 - Dalai Lama appellerer i FN om retablering af Tibets uafh�ngighed. rn*1977 - Pr�sident Carter oph�ver forbud mod, at amerikanske borgere rejser til Cuba, Vietnam og Nordkorea. rn*1984 - DFDS Scandinavian Sun udbr�nder i Florida. 2 passagerer omkommer. rn*1998 - En r�kke vestlige lande indefryser serbiske tilgodehavender for at tvinge pr�sident Milosevics til at skifte kurs. rnrnF�dtrn*1454 - Amerigo Vespucci, opdagelsesrejsende. rn*1564 - David Fabricus, tysk astronom og ven med Tycho Brahe og Kepler.rn*1839 - Modest P. Mussorgsky, russisk komponist (Boris Godunov) (d�d 1881). rn*1900 - Howard Hathaway Aiken, matematiker, som opfinder Harvard Mark I, forl�beren for den moderne computer (d�d 1973). rn*1918 - Mickey Spillane, amerikansk krimiforfatter. rn*1934 - Jurij Gagarin, f�rste menneske i rummet; han omkommer ved en flyulykke i 1968. rn*1943 - Bobby Fischer, amerikansk skak stormester. rn*1945 - Procul Harum, (Robin Trower), popsanger. rn*1945 - Micky Dolenz, sanger i The Monkees. rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. marts - 10. marts - 9. februar - 9. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090655", "length": 71, "is_new": 0}
{"page_id": 11569, "title": "10. marts", "text": "M�rz en:March 10 eo:10-a de marto es:10 de marzo fr:10-mars nl:10 maart no:10. Mars pl:10 marca sv:10 marsrnrn10. marts er dag 69 i �ret i den gregorianske kalender (dag 70 i skud�r). Der er 296 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1624 - England erkl�rer krig mod Spanien. rn*1629 - Charles I opl�ser Parlamentet; det tr�der f�rst sammen igen 11 �r senere. rn*1710 - I slaget ved Helsingborg lider den danske h�r nederlag til svenskerne under Magnus Stenbock. rn*1785 - Thomas Jefferson udn�vnes til ambassad�r i Frankrig; han efterf�lger Benjamin Franklin p� posten. rn*1863 - Edward VII �gter prinsesse Alexandra. rn*1876 - Alexander Graham Bell sender f�rste meddelelse over telefon.rn*1899 - Kristeligt Dansk F�llesforbund, stiftes i Randers. rn*1906 - Londons undergrundslinie Bakerloo �bnes. rn*1910 - F�rste Hollywood film lanceres, Old California. rn*1945 - Tokyo bombes af 334 Boeing B-29’ere, der smider brandbomber - 120.000 omkomne. rn*1948 - De f�rste tre kvindelige pr�ster i Danmark bliver ordineret.rn*1948 - Herbert Henry Hoover flyver som den f�rste civile pilot, hurtigere end lyden i et Bell X-1 fly.rn*1966 - Hollands kronprinsesse Beatrix gifter sig med den tyske diplomat Claus von Amsberg. rn*1969 - James Earl Ray id�mmes 99 �rs f�ngsel for mord p� Martin Luther King. rn*1977 - Planeten Uranus' ringe opdages. rn*1979 - Det europ�iske monet�re system, EMS, tr�der i kraft. rn*1992 - To overl�ger ved Aalborg Sygehus indstilles til afsked efter beskyldning om at have brugt hoftepatienter som fors�gskaniner. rn*1996 - Bandidosrocker mister livet ved skuddrama i Kastrup Lufthavn. rn*1998 - Chiles tidligere diktator, Augusto Pinochet, tr�der tilbage som h�rchef. rn*2001 - Forfatteren Anne Marie L�n modtager Boghandlernes Gyldne Laurb�r. rn*2002 - Byr�dsflertal i Farum beslutter at indstille borgmester Peter Brixtofte til suspension. rn*2002 - Camilla Martin vinder guld ved All England ved at besejre 4 kinesere i tr�k. F�rste dansker, som gjorde det, siden Kirsten Larsen i 1985. rnrnF�dtrn*1844 - Pablo Sarasate, spansk violinist og komponist (d�d 1908). rn*1892 - Arthur Honegger, fransk-schweizisk komponist (d�d 1955). rnrnD�dsfaldrn*1868 - Herman Vilhelm Bissen, Billedhugger. rn*1948 - Jan Masaryk, tjekkisk udenrigsminister, d�r 61 �r gammel.rnrn----rnSe ogs�:rnrn9. marts - 11. marts - 10. februar - 10. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Cand. theol. Johanne Andersen beskikkes som Danmarks f�rste kvindelige pr�st -> De f�rste tre kvindelige pr�ster i Danmark bliver ordineret", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412091717", "length": 105, "is_new": 0}
{"page_id": 11570, "title": "11. marts", "text": "M�rz en:March 11 eo:11-a de marto es:11 de marzo fr:11-mars nl:11 maart no:11. Mars pl:11 marca sv:11 marsrnrn11. marts er dag 70 i �ret i den gregorianske kalender (dag 71 i skud�r). Der er 295 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1676 - Den magtfulde rigskansler Peder Schumacher Griffenfeld arresteret og indsat i Kastellet under anklage for bestikkelse og h�jforr�dderi. rn*1682 - Fredericia (Frederiksodde) f�r s�rlige rettigheder, som giver fremmede i byen religionsfrihed. rn*1810 - Napoleon Bonaparte �gter - ved fuldmagt - �rkehertuginde Marie Louise, datter af kejser Frantz I af �strig. rn*1845 - Maorier p� New Zealand g�r til angreb p� den britiske kolonimagt. rn*1944 - Medlemmerne af Hvidstengruppen arresteres.rn*1970 - Nyt parti, Kristeligt Folkeparti, dannet i protest mod fri abort. rn*1979 - Forfatteren Vita Andersen tildeles De gyldne Laurb�r. rn*1980 - Nationalistleder Robert Mugabe danner regering i Zimbabve. rn*1982 - Efter l�ngere tids uro fyrer LO-ejede Det Nye Demokraten 13 af bladets 14 journalister. rn*1983 - Donald Maclean, spion (sammen med Guy Burgess) begraves i Moskva. rn*1990 - Lithauen bliver selvst�ndig republik med musikprofessor Vitautas Landsbergis som pr�sident. rn*1992 - Tidligere russiske udenrigsminister Eduard Sjevardnase udn�vnes til leder af Georgiens statsr�d. rn*1998 - Poul Nyrup Rasmussen danner regering med mindst muligt flertal. rnrnF�dtrn*1819 - Henry Tate, grundl�gger af Londons Tate Gallery. rn*1885 - Malcolm Campbell, racerk�rer, som satte hastighedsrekord p� land. rn*1899 - Frederik 9. (d�d 1972).rn*1916 - Harold Wilson, engelsk premierminister, Labour. rn*1952 - Douglas No�l Adams, britisk forfatter, f�des i Cambridge (D�d 11. maj 2001). rnrnD�dsfaldrn*1955 - Alexander Fleming, skotsk bakteriolog og opdager af penicillinet. rn*1957 - Richard Byrd, amerikansk polarforsker d�r. rn*2003 - Ivar Hansen, folketingsformand.rn----rnSe ogs�:rnrn10. marts - 12. marts - 11. februar - 11. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090735", "length": 113, "is_new": 0}
{"page_id": 11571, "title": "12. marts", "text": "M�rz en:March 12 eo:12-a de marto es:12 de marzo fr:12-mars nl:12 maart no:12. Mars pl:12 marca sv:12 marsrnrn12. marts er dag 71 i �ret i den gregorianske kalender (dag 72 i skud�r). Der er 294 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1629 - Fred indg�s i L�beck. Christian 4. m� give afkald p� de tyske omr�der.rn*1783 - I en overd�dighedsforordning f�r bondestanden forbud mod at drikke kaffe. rn*1852 - Romanen Onkel Toms Hytte af Harriet Beecher Stowe udkommer. rn*1881 - Frankrig okkuperer Tunesien. rn*1912 - Kaptajn Albert Berry udf�rer f�rste faldsk�rmsudspring fra en flyvemaskine. rn*1912 - Pigespejderbev�gelsen grundl�gges i USA af Juliette Gordon Low. rn*1917 - Izvestia, det officielle sovjetiske nyhedsorgan, grundl�gges. rn*1931 - Kristelig Fagforening stiftes. rn*1933 - Den f�rste koncentrationslejr �bnes i Oranienburg udenfor Berlin.rn*1938 - �strig bes�ttes af den tyske v�rnemagt.rn*1940 - I Moskva afsluttes den Russisk-Finske Vinterkrig.rn*1941 - Indbyggerne p� Hebriderne gemmer tusinder af flasker whiskey fra et skibbrud for myndighederne. rn*1967 - Indira Gandhi v�lges til leder af Kongrespartiet og udn�vnes til premierminister. rn*1969 - Paul McCartney gifter sig med fotograf Linda Eastman. rn*1976 - Sveriges kong Gustav XVI forloves med fr�ken Sylvia Sommerlath. rn*1980 - 20-kroneseddel p� gaden. rn*1986 - I Sverige v�lges socialdemokraten Ingvar Carlsson til at efterf�lge den myrdede statsminister Olof Palme. rn*1992 - En statue af Stan Laurel (G�g) rejses i n�rheden af hans tidligere hjem i Dockway Square, North Shields. rn*1992 - Jens J�rgen Thorsens Jesus-film har premiere - den bliver en fiasko trods meget opsigt. rn*1992 - F�rste danske soldater i FN's fredsbevarende styrke rejser til Serbien. rnrnF�dtrn*1881 - Kemal Atat�rk, tyrkisk reformator (d�r 1938). rn*1890 - Evert Taube, svensk troubadour (d�r 1976). rn*1925 - Gordon McRae, amerikansk skuespiller (Oklahoma og Carousel). rn*1946 - Liza Minnelli, sanger og skuespiller, datter af Judy Garland. rnrnD�dsfaldrn*1699 - Peder Schumacher Griffenfeld d�r 63 �r gammel.rn*1945 - Anne Frank d�r i Koncentrationslejren Belsen. rn*1955 - Charlie Bird Parker, amerikansk jazzkunstner, d�r 35 �r gammel. rn*2002 - Erhard Jacobsen, politiker og stifter af Centrumdemokratiet, d�r 85 �r gammel. rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. marts - 13. marts - 12. februar - 12. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Indira Ghandi > Indira Gandhi", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512081809", "length": 76, "is_new": 1}
{"page_id": 11572, "title": "13. marts", "text": "M�rz en:March 13 eo:13-a de marto es:13 de marzo fr:13-mars nl:13 maart no:13. Mars pl:13 marca sv:13 marsrnrn13. marts er dag 72 i �ret i den gregorianske kalender (dag 73 i skud�r). Der er 293 dage tilbage af �ret.rnrnMacedenius dag. Han led martyrd�den i 366 fordi han havde v�ltet et afgudsbillede i et tempel.rnrnBegivenhederrn*607 - 12. registrerede passage af Halleys komet. rn*1519 - Cortez lander i M�xico. rn*1683 - Det forbydes danske pr�ster, at tage penge for bryllup og d�b.rn*1759 - 27. registrerede passage af Halleys komet. rn*1781 - Den engelske astronom Sir William Herschel opdager Uranus.rn*1809 - I Stockholm gennemf�res et ublodigt kup mod den uligev�gtige og n�rmest uduelige Kong Gustav den 4. Adolf. Bag kuppet stod en kreds af adelige officerer, der h�bede at kunne redde landet fra den fremrykkende russiske h�r. Kongens farbroder, den gamle prins Karl, blev indsat som ny konge, Karl den 13.rn*1848 - I Wien fyrer milit�ret p� demonstranter, som bygger barrikader i gaderne. Regeringen tvinges til at g� af. rn*1884 - Belejringen af Khartoum, Sudan indledes. rn*1894 - I Paris afholdes den f�rste offentlige striptease-optr�den.rn*1908 - Ved lov bliver den danske forsvarsminister bemyndiget til at bygge en ub�d (Danmarks f�rste) for et bel�b af 460.000 kroner. Den kom til hedde Dykkeren, og blev s�sat fra et italiensk skibsv�rft i juli 1909.rn*1917 - Det kommunistiske dagblad Izvestija (betyder: \"Nyheder\") udkommer for f�rste gang. Den f�rste udgave udkom i Petrograd, men �ret efter flyttede bladet til Moskva, og blev regeringens taler�r.rn*1927 - Den britiske h�r oph�rer med brug af lansen som officielt v�ben. rn*1930 - Clyde W. Tombaugh ved Lowell Observatory opdager den niende planet i vores solsystem, Pluto.rn*1933 - Josef G�bbels bliver tysk minister for Information & Propaganda. rn*1938 - Nazi Tyskland invaderer �strig og annekterer det som en tysk provins.rn*1978 - I Holland tager sydmolukkanske terrorister 70 gidsler i en offentlig bygning og kr�ver frigivelse af kammerater fra hollandske f�ngsler. rn*1979 - Statslederne fra Israel og Egypten, Begin og Sadat, indg�r sammen med USA's pr�sident Jimmy Carter en egyptisk-israelsk fredstraktat.rn*1980 - Amerikaneren John Gacy fra Illinois id�mmes 25 gange livsvarigt f�ngsel og 12 gange d�dsstraf ved retten i Chicago. Dommen blev givet for mord p� 33 drenge i perioden 1972-78. Han blev henrettet den 10. maj 1994. (Dog kun en enkelt gang... (red.)). Det er historiens h�rdeste straf.rn*1982 - Jens Brixtofte og gruppen \"Brixx\" vinder det danske Melodi Grand Prix med ”Video, Video”. Nr. 2 blev Tommy Seebach med ”Hip Hurra - Det er Min F�dselsdag”.rn*1988 - Ved en lavineulykke i St. Anton i �strig omkommer 5 svenske og to �strigske skiturister. Ogs� andre steder i Alperne skete der lavineulykker denne og n�ste dag, og i alt 17 mennesker omkom.rn*1990 - Sovjetunionens folkekongres afskaffer kommunistpartiets magtmonopol, som har best�et i 73 �r. Grundlovs�ndringen, som banede vej for et flerpartisystem, blev vedtaget med 1.771 stemmer mod 164. 74 undlod at stemme. Samtidig blev det besluttet at give pr�sidentembedet st�rre magtbef�jelser, og Mikhail Gorbatjov blev valgt til den nye pr�sidentpost.rn*1992 - Mere end 1.000 mennesker omkommer efter jordsk�lv i det �stlige Tyrkiet - 6.8 p� Richter skalaen. rn*1994 - Den 29-�rige svagtseende danske psykologistuderende Anne-Mette Bredahl vinder guld i 7,5 km skiskydning ved Handicap-OL i Lillehammer, Norge.rn*1996 - Bev�bnet mand g�r amok p� skole i den skotske by Dunblane og skyder 16 elever og deres l�rerinde i gymnastiksalen. rn*1998 - Bandidos-rocker f�r livsvarigt f�ngsel for raketangreb p� Hells Angels hovedkvarter i Titangade i K�benhavn.rnrnF�dtrn*1733 - Joseph Priestley, engelsk pr�st og naturvidenskabsmand (opdager af ilt). rn*1855 - Percival Lowell, amerikansk astronom, som forudsiger eksistensen af planeten Pluto (d�d 1916). rn*1884 - Hugh Walpole, engelsk forfatter. rn*1939 - Neil Sedaka, sanger og sangskriver. rn*1950 - Joe Bugner, engl�nder, VM i sv�rv�gtsboksning. rn*1960 - Adam Clayton, medlem af U2. rn rnD�dsfaldrn*1808 - Christian 7. d�r i Rendsborg. rn*1858 - Felice Orsini, italiensk revolution�r, henrettes.rn*1901 - Benjamin Harrison, amerikanske pr�sident. rn*1938 - Nikolaj Bukharin, sovjetisk politiker, henrettes. rn*1979 - Per H�kkerup, socialdemokratisk politiker, d�r 63 �r gammel. rn rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. marts - 14. marts - 13. februar - 13. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Halley's komet -> Halleys komet ; Joseph Priestly -> Joseph Priestley", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030330115853", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 11573, "title": "14. marts", "text": "M�rz en:March 14 eo:14-a de marto es:14 de marzo fr:14-mars nl:14 maart no:14. Mars pl:14 marca sv:14 marsrnrn14. marts er dag 73 i �ret i den gregorianske kalender (dag 74 i skud�r). Der er 292 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1847 - Giuseppe Verdis Macbeth har premiere i Firenze. rn*1885 - Gilbert & Sullivans opera The Mikado har premiere i London. rn*1920 - Mellemslesvig stemmer sig ikke tilbage til Danmark.rn*1928 - Sergei Eisensteins 10 dage, der rystede verden har premiere i Moskva.rn*1964 - Jack Ruby d�mmmes til d�den for mord p� Lee Harvey Oswald. rn*1967 - Helmut Schmidt v�lges til formand for den socialdemokratiske gruppe i Forbundsdagen. rn*1979 - Handelsministeriet beordrer den h�jeste tilladte hastighed p� vejene nedsat med 10 km i timen og temperaturen i offentlige bygninger s�nket til 20 grader for at spare energi. rn*1991 - DSB-f�rgen Margrethe II kolliderer i Fehmern B�lt med finsk fragtskib; kvindeligt bes�tningsmedlem omkommer. rn*1992 - Flere socialdemokratiske partiforeninger forlanger Svend Auken fjernet som partiformand. rn*1997 - Esbjergs nye musikhus �bnes. rn*1998 - Sonia Gandhi, enke efter den myrdede premierminister Rajiv Gandhi, udn�vnes til leder af Kongrespartiet. rn*2001 - USA's tidligere pr�sident Bill Clinton holder foredrag i K�benhavn - honorar 800.000 kroner. rnrnF�dtrn*1681 - Georg Philipp Telemann, tysk komponist (d�d 1767). rn*1804 - Johann Strauss den �ldre, �strigsk komponist. rn*1821 - Jens Jacob Asmussen Worsaae, dansk ark�olog, grundl�gger af forhistorisk ark�ologi.rn*1835 - Giovanni Virginio Schiaparelli, italiensk astronom.rn*1879 - Albert Einstein, tysk-amerikansk fysiker (d�d 1955). rn*1921 - Lis Hartel, dressurrytter og flere gange medaljevinder ved OL. rn*1933 - Michael Caine, skuespiller. rn*1947 - Pam Ayres, engelsk poet. rnrnD�dsfaldrn*1883 - Karl Marx, den tyske fader til kommunismen, d�r 65 �r gammel. rn*1932 - George Eastman, amerikansk pioner indenfor foto. rn*1975 - Susan Hayward, Oscar vindende skuespiller. rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. marts - 15. marts - 14. februar - 14. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220625", "length": 60, "is_new": 1}
{"page_id": 11574, "title": "15. marts", "text": "M�rz en:March 15 eo:15-a de marto es:15 de marzo fr:15-mars nl:15 maart no:15. Mars pl:15 marca sv:15 marsrnrn15. marts er dag 74 i �ret i den gregorianske kalender (dag 75 i skud�r). Der er 291 dage tilbage af �ret.rnrnZacharias dag. Zacharias var en romerpave, der d�de i 752.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1493 - Christoffer Columbus vender tilbage til Spanien efter sin opdagelsesrejse til Indien (som senere viste sig at v�re Amerika). rn*1580 - Den spanske kong Philip II uds�tter dus�r p� 25.000 guldm�nter p� Wilhelm af Oranges hoved. rn*1681 - Den f�rste tilladelse til at drive tandl�ge-h�ndv�rk gives i Danmark.rn*1778 - Kaptajn James Cook opdager Nootka Sound ved Vancouver Island. rn*1864 - Efter nogle ugers stillingskrig begynder den preussiske h�r at beskyde Dybb�l-skanserne under 1864-krigen. Beskydningen fortsatte de f�lgende dage med store danske tab til f�lge.rn*1909 - Henry Gordon Selfridge �bner sit f�rste varehus i London. rn*1917 - Den russiske zar Nikolaj den 2. bliver tvunget til at abdicere efter en r�kke uroligheder i Rusland. I stedet blev der dannet en liberal, provisorisk regering under fyrst Georgij J. Lvov.rn*1919 - The American Legion grundl�gges. rn*1933 - I Tyskland proklamerer Adolf Hitler Det Tredje Rige og forbyder venstrefl�jens aviser, samt koshermad.rn*1937 - USA etablerer sin f�rste centrale blodbank. rn*1939 - Den tjekkoslovakiske pr�sident Emil Hacha accepterer efter trusler fra Hitler, at de \"gamle tyske rigslande B�hmen og M�hren skal hjem til das Reich\". rn*1944 - Andet fors�g p� at tage Monte Cassino begynder. rn*1961 - Mustafa Barsani proklamerer en uafh�ngig kurderstat i det nordlige Irak, hvilket f�rer til guerillakrig.rn*1964 - Richard Burton vies til Elizabeth Taylor i Montreal. rn*1972 - Under indflyvning til Dubai ved Den persiske Bugt knuses et Sterling Airways caravelle-fly mod et bjerg, og alle 122 ombord omkommer.rn*1974 - Syv danskere og otte svenskere omkommer da et Sterling Ariways fly bryder i brand efter en mellemlanding i Irans hovedstad Teheran.rn*1978 - Store israelske styrker g�r over gr�nsen til Libanon og �del�gger flere af den pal�stinensiske befrielsesstyrkes lejre. Det skete som h�vn for et pal�stinensisk bombeattentat i Israel �n uge tid�liger.ern*1983 - Historiens l�ngste neddykkede ub�dspatrulje afsluttes af den engelske ub�d Warspite, der havde v�ret neddykket siden den 25. november 1982. Den 111 d�gn lange patrulje bestod af en tur p� 57.085 km i Sydatlanten.rn*1986 - Omkring 15 mister livet, da et hotel i Singapore styrter sammen, formentlig p� grund af en gaseksplosion og fejl i konstruktionen.rn*1998 - Afg�ende foketingsmand Jacob Haugaard k�res som �rets Pibemand. rn*1993 - Mere end 300 biler havarerer og 24 mennesker kv�stes under flere massesammenst�d i t�t t�ge p� motorvejen syd og vest for K�benhavn.rn*2000 - Et amerikansk IT-firma k�ber det mindre danske IT-firma Giga med 100 ansatte for en rekordsum p� 10 milliarder kroner.rn*2001 - Dansk-amerikaneren Peter Lundin id�mmes livsvarigt f�ngsel for mordet p� Marianne Pedersen og hendes 2 s�nner Brian og Dennis. Drabene, beg�et i sommeren 2000, havde v�ret s�rdeles makabre og Peter Lundin havde efter at have sl�et de tre ihjel parteret ligene og smidt dem ud p� en losseplads. Peter Lundin havde tidligere, mens han boede i USA, ogs� dr�bt sin egen mor. Retssagen fandt sted under massiv pressed�kning.rnrnF�dtrn*1767 - Andrew Jackson, USA's 2. pr�sident. rn*1905 - Greve Claus von Stauffenberg, hovedmand i attentatet mod Hitler i 1944; han henrettes i 1944. rn*1953 - Mike Oldfield, guitarist og komponist, i Reading, Berkshire, England.rn*1957 - Thomas Eje, dansk skuespiller.rn*1962 - Terence Trent D'Arby, amerikansk popsanger.rnrnD�dsfaldrn*44 f.Kr. - Gajus Julius C�sar myrdes med 22 dolkest�d efter m�de i senatet af af Brutus og Cassius med 23 dolkest�d (22 eller 23 ?). Brutus og Cassius var opr�rte over, at C�sar havde ladet sig optage blandt statens guder i s�gen efter et kongenavn. Det var her C�sar sagde de ber�mte ord: “Ogs� du, min s�n Brutus!”. Mordet var i �vrigt forudsagt af en sp�-kyndig.rn*1721 - Kong Frederik den 4.'s hustru, dronning Louise. Dagen efter bis�ttelsen giftede kongen sig med sin elskerinde, den 28-�rige fyrstinde af Slesvig, Anna Sofie Reventlov. Kongen selv var 50 �r.rn*1975 - Aristotle Onassis, gr�sk skibsreder og �gtef�lle til Jacqueline Kennedy. rn*1983 - Rebbecca West, engelsk forfatter. rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. marts - 16. marts - 15. februar - 15. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030330120643", "length": 64, "is_new": 0}
{"page_id": 11575, "title": "16. marts", "text": "M�rz en:March 16 eo:16-a de marto es:16 de marzo fr:16-mars nl:16 maart no:16. Mars pl:16 marca sv:16 marsrnrn16. marts er dag 75 i �ret i den gregorianske kalender (dag 76 i skud�r). Der er 290 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1792 - \"Al handel med negerslaver\" forbydes ved en kongelig forordning. rn*1802 - West Point, USA's f�rste milit�rakademi, grundl�gges. rn*1867 - Joseph Lister publicerer sin f�rste artikel i The Lancet om antiseptisk kirurgi. rn*1900 - Knossos p� Kreta opdages af Arthur Evans. rn*1926 - De danske flyvere Botved og Herschend flyver fra K�benhavn til Tokyo. rn*1935 - I Tyskland overtr�der Hitler Versaillestraktaten ved at indf�re v�rnepligt.rn*1940 - Tyskerne bomber Scapa Flow fl�debase i n�rheden af Skotland. rn*1943 - Slaget om Atlanterhavet kulminerer med, at tyske ub�de s�nker 27 handelsskibe. rn*1952 - De nordiske udenrigsministre enes om forslag om dannelse af Nordisk R�d. rn*1965 - Vesttyskland og Israel beslutter at oprette fulde diplomatiske forbindelser. rn*1971 - Finansminister Poul M�ller tr�der tilbage af helbredsgrunde (Glistrup). Han afl�ses af Erik Ninn-Hansen. rn*1973 - Dronningen indvier den nye London Bridge, den tidligere var blevet solgt for 1 million pund og genopf�rt i USA. rn*1976 - Labour leder Harold Wilson tr�kker sig tilbage som premierminister. rn*1981 - 1000 tidligere beboere p� Bikini-�erne sags�ger USA om erstatning for brug af �en til atomfors�g. rn*1988 - Der rejses sigtelse mod admiral John Poindexter, oberstl�jtnant Oliver North m.fl. rn*1992 - Ung mand dr�bes ved brevbombeattentat mod Internationale Socialisters kontor i K�benhavn. rn*1996 - Bruce Springsteen spiller i Falkoner Teatret i K�benhavn. rnrnF�dtrn*1750 - Caroline Lucretia Herschel, tyskf�dt astronom (d�d 1848). rn*1751 - James Madison, USA's 4. Pr�sident (d�d 1836). rn*1789 - Georg Simon Ohm, tysk fysker (d�d 1854). rn*1868 - Maxim Gorkii, russisk forfatter (d�d 1936). rn*1926 - Jerry Lewis, amerikansk komiker, ofte partner med Dean Martin. rn*1954 - Nancy Wilson, sanger i gruppen Heart. rnrnD�dsfaldrn*37 - Kejser Tiberius d�r, 79 �r gammel. Sine sidste �r tilbringer han p� �en Capri. rn*1698 - Leonora Christina Ulfeldt, datter af Christian 4., d�r i Maribo 76 �r gammel. rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. marts - 17. marts - 16. februar - 16. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090122", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 11577, "title": "18. marts", "text": "M�rz en:March 18 eo:18-a de marto es:18 de marzo fr:18-mars nl:18 maart no:18. Mars pl:18 marca sv:18 marsrnrn18. marts er dag 77 i �ret i den gregorianske kalender (dag 78 i skud�r). Der er 288 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1848 - P� Folkem�de i Rendsborg vedtages, at Slesvig-Holsten skal have egen demokratisk forfatning og indlemmes i Det tyske Forbund. rn*1848 - I Milano udbryder revolution rettet mod de �strigske tropper i byen under ledelse af af general Joseph Radetzky. rn*1850 - American Express Company grundl�gges i Buffalo, New York. rn*1925 - Lockout omfattende 95.000 arbejdere begynder; den afsluttes med l�nstigning p� 3%. rn*1931 - Den f�rste elektriske barbermaskine fremstilles i USA. rn*1944 - Engl�nderne smider 3000 tons bomber under et luftangreb p� Hamborg. rn*1949 - NATO etableres best�ende af 7 europ�iske nationer. rn*1965 - Den sovjetiske astronaut Alexei Leonov bliver f�rste menneske, som \"tager en spadseretur\" i rummet. rn*1967 - Supertankeren Torrey Canyon l�ber p� et rev ud for Wales. 118.000 tons olie l�ber ud. rn*1970 - Cambodias statschef fyrst Sihanouk afs�ttes og afl�ses af ministerpr�sident Lon Nol. rn*1978 - Premierminister Zulfikar Ali Bhutto, Pakistan d�mmes til d�den for mord beg�et i hans embedstid. rn*1982 - Mund og klovsyge konstateret i Br�nderup p� Fyn. rn*1988 - Odense Universitet indleder festligheder i anledning af byens 1000 �rs f�dselsdag. rn*1990 - F�rste valghandling i �sttyskland i 60 �r. rn*1998 - Anders Fogh Rasmussen v�lges som ny gruppeformand i Venstre. rnrnF�dtrn*1609 - Frederik 3. f�des p� Haderslevhus.rn*1844 - Nikolai Rimsky-Korsakov, russisk komponist (d�d 1908). rn*1858 - Rudolf Diesel, den tyske opfinder af dieselmotoren (d�d 1913). rn*1869 - Neville Chamberlain, engelsk premierminister. rn*1939 - Kenny Lynch, sanger og skuespiller. rn*1939 - Ron Atkinson, forboldmanager. rnrnD�dsfaldrn*1584 - Tsar Ivan den Grusomme.rn*1745 - Robert Walpole, f�rste engelske premierminister. rn*1913 - George I, den danskf�dte konge af Gr�kenland, myrdes i Saloniki af sindsforvirret person. Kongen blev 67 �r. rn*1965 - Exkong Farouk af Egypten d�r i Rom, 45 �r gammel. rn*1966 - Osvald Helmuth, skuespiller og revykunstner, d�r 71 �r gammel. rn*2003 - Adam Osborne, computer pioner.rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. marts - 19. marts - 18. februar - 18. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085512", "length": 68, "is_new": 0}
{"page_id": 11578, "title": "19. marts", "text": "M�rz en:March 19 eo:19-a de marto es:19 de marzo fr:19-mars nl:19 maart no:19. Mars pl:19 marca sv:19 marsrnrn19. marts er dag 78 i �ret i den gregorianske kalender (dag 79 i skud�r). Der er 287 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*721 f.Kr. - I Babylon registreres f�rste m�neform�rkelse.rn*1788 - J�der f�r ret til optagelse i h�ndv�rkerlavene.rn*1859 - Charles Gounods opera Faust har premiere i Paris.rn*1872 - Danmarks f�rste dampf�rgeforbindelse over Lilleb�lt �bnes.rn*1920 - Det danske Luftfartsselskab, stiftes. Senere p� �ret �bnes ruter til Warnem�nde og London.rn*1931 - Staten Nevada legaliserer spil.rn*1942 - Amerikanske m�nd mellem 45 og 64 �r anmodes om at melde sig til \"non military duty\".rn*1976 - Separation af Lord Snowdon og Prinsesse Margaret bekendtg�res.rn*1981 - I Brasilien bortf�res Ronald Biggs, �n af hovedm�ndende bag Det store Togr�veri i England i 1963, af ukendte m�nd.rn*1984 - I K�benhavn demonstrerer 32 fiskekuttere fra Esbjerg mod nedsk�ringer i bifangstkvoterne.rn*1986 - Prins Andrew og Sarah Ferguson bekendtg�r deres forlovelse.rn*1987 - Portugal og Kina bliver enige om, at den portugisiske koloni Macao fra 1999 bliver kinesisk.rn*1998 - Per Stig M�ller tr�kker sig tilbage som leder af den konservative folketingsgruppe.rnrnF�dtrn*1813 - David Livingstone, skotsk opdagelsesrejsende og fremtr�dende modstander af slaveriet (d�d 1873).rn*1848 - Wyatt Earp, US marshall.rn*1899 - Aksel Sandemose, dansk/norsk forfatter. Sandemose (d�d 1965).rn*1900 - Fr�d�ric Joliot-Curie, fransk fysiker/kemiker (d�d 1958).rn*1933 - Philip Roth, amerikansk forfatter.rn*1936 - Ursula Andress, skuespiller (Dr No, She, Sensuous Nurse).rn*1943 - Mario Molina, mexikanskf�dt kemiker.rn*1946 - Dan Tur�ll, forfatter (d�d 15. oktober 1993).rn*1955 - Bruce Willis, amerikansk skuespiller.rn*1955 - Derek Longmuir, medlem af Bay City Rollers.rnrnD�dsfaldrn*1930 - Arthur James Balfour, tidligere, konservative premierminister.rn*1950 - Edgar Rice Burroughs, amerikansk forfatter (Tarzan).rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. marts - 20. marts - 19. februar - 19. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085537", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 11579, "title": "20. marts", "text": "M�rz en:March 20 eo:20-a de marto es:20 de marzo fr:20-mars nl:20 maart no:20. Mars pl:20 marca sv:20 marsrnrn20. marts er dag 79 i �ret i den gregorianske kalender (dag 80 i skud�r). Der er 286 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn* 2003 USA g� i krig mod Irak.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. marts - 21. marts - 20. februar - 20. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085616", "length": 50, "is_new": 0}
{"page_id": 11580, "title": "21. marts", "text": "M�rz en:March 21 eo:21-a de marto es:21 de marzo fr:21-mars nl:21 maart no:21. Mars pl:21 marca sv:21 marsrnrn21. marts er dag 80 i �ret i den gregorianske kalender (dag 81 i skud�r). Der er 285 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. marts - 22. marts - 21. februar - 21. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085637", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 11581, "title": "22. marts", "text": "M�rz en:March 22 eo:22-a de marto es:22 de marzo fr:22-mars nl:22 maart no:22. Mars pl:22 marca sv:22 marsrnrn22. marts er dag 81 i �ret i den gregorianske kalender (dag 82 i skud�r). Der er 284 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1671 - Ved en m�ntordning bestemmes, at danske m�nter for fremtiden kun m� sl�s i K�benhavn, Gl�ckstadt og Kongsberg. rn*1888 - The English Football League grundl�gges. rn*1895 - Auguste og Louis Lumi�re viser f�rste film nogensinde, La Sortie des ouvriers de l'usine Lumi�re.rn*1917 - USA anerkender den nye russiske regering. rn*1943 - Et par milit�rbarakker ved Langelandsgades Kaserne i �rhus spr�nges i luften.rn*1945 - Den arabiske Liga dannes af 7 mellem�stlande ved et m�de i Cairo. rn*1946 - Transjordanien (senere Jordan) opn�r uafh�ngighed efter at have v�ret et britisk protektorat. rn*1948 - Ny danske retskrivning - med bolle � og navneord, der skrives med lille begyndelsesbogstav. rn*1975 - Svend Pri sl�r Rudy Hartono i finalen i All England. rn*1983 - Chaim Herzog, f�dt i Belfast, v�lges som pr�sident for staten Israel. rn*1995 - I Japan anholdes medlemmer af den religi�se sekt Aum Shinri Kyo for giftgasattentater i Tokyos undergrundsbane. rn*1996 - Dronning Margrethe indvier kunstmuseet Arken ved Ish�j. rnrnF�dtrn*1599 - Anthony van Dyck, flamsk maler (d�d 1641). rn*1663 - August Hermann Francke, tysk teolog (d�d 1727). rn*1797 - Wilhelm I af Preusen, konge af Preussen fra 1861 og fra 1871 tysk kejser (d�d 1888). rn*1868 - Robert Andrews Millikan, amerikansk fysiker (d�d 1953). rn*1910 - Nicholas Monsarrat, engelsk forfatter (Kapellanen p� Malta). rn*1923 - Marcel Marceau, fransk mimekunstner. rn*1930 - Stephen Sondheim, amerikansk sangskriver. rn*1931 - William Shatner, amerikansk skuespiller (Kaptajn Kirk i Star Trek). rn*1931 - Leslie Thomas, forfatter af The Virgin Soldiers. rn*1948 - Andrew Lloyd Webber, komponist/forfatter (Phantom of the Opera, Cats m.fl.). rnrnD�dsfaldrn*1832 - Johann Wolfgang von Goethe, tysk digter, d�r 82 �r gammel. rn*1896 - Thomas Hughes, forfatter (Thomas Browns skoledage). rn*1958 - Mike Todd, amerikansk filmproducer og opfinder af Todd AO movie system. rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. marts - 23. marts - 22. februar - 22. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Andrew Lloyd Webber, forfatter -> Andrew Lloyd Webber, komponist/forfatter", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030508151424", "length": 57, "is_new": 0}
{"page_id": 11583, "title": "24. marts", "text": "M�rz en:March 24 eo:24-a de marto es:24 de marzo fr:24-mars nl:24 maart no:24. Mars pl:24 marca sv:24 marsrnrn24. marts er dag 83 i �ret i den gregorianske kalender (dag 84 i skud�r). Der er 282 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1814 - Der indf�res tvungen skolegang fra 7.-14. �r. rn*1848 - Frederik 7. erkl�rer overfor den slesvig-holstenske deputation, at Slesvig - men ikke Holsten - skal knyttes til Danmark med en demokratisk forfatning.rn*1848 - Der indf�res pressefrihed. rn*1882 - Videnskabsmanden Robert Koch offentligg�r, at have fundet bakterien, som for�rsager tuberkulose.rn*1911 - Pryglestraffen afskaffes ved lov. rn*1949 - Folketinget vedtager, at Danmark skal tiltr�de Atlantpagten (NATO). rn*1958 - Elvis Presley melder sig til den amerikanske h�r. rn*1970 - Finland siger nej til NORDEK. rn*1976 - Pr�sident Isabel Peron, som overtog embedet efter sin afd�de mand, styrtes ved et milit�rkup. rn*1982 - Berlingske Tidende f�r frist p� 4 uger til at skaffe 160 mio kroner, hvis lukning skal undg�s. rn*1998 - Pia Kj�rsgaard overfaldes af autonome p� N�rrebro og m� s�ge tilflugt i en bank. rn*2002 - Halle Belle modtager som den f�rste sorte, kvindelige skuespiller en Oscar.rnrnF�dtrn*1887 - Fatty Arbuckle, amerikansk stumfilm skuespiller. rn*1930 - Steve McQueen, amerikansk skuespiller. rn*1947 - Alan Michael Sugar, forretningsmand (Amstrad). rn*1947 - Archie Gemmill, skotsk fodboldspiller. rnrnD�dsfaldrn*1603 - Dronning Elizabeth I d�r efter n�sten 45 �rs regeringsperiode.rn*1882 - Henry Wadsworth Longfellow, poet (Hiawatha). rn*1971 - Arne Jacobsen, Dansk Arkitektrn*1983 - Barney Clark, det f�rste menneske som modtog et kunstigt hjerte, d�r efter 112 dage. rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. marts - 25. marts - 24. februar - 24. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085758", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 11584, "title": "25. marts", "text": "M�rz en:March 25 eo:25-a de marto es:25 de marzo fr:25-mars nl:25 maart no:25. Mars pl:25 marca sv:25 marsrnrn25. marts er dag 84 i �ret i den gregorianske kalender (dag 85 i skud�r). Der er 281 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1306 - Robert the Bruce krones som konge af skotland. rn*1807 - Slavehandel afskaffes af det britiske parlament. rn*1821 - Gr�kerne g�r opr�r mod det tyrkiske overherred�mme og erkl�rer landet uafh�ngigt. rn*1901 - Den f�rste totakts dieselmotor demonstreres i Manchester. rn*1920 - Danmarks f�rste radiotelefonforbindelse etableres; det er mellem Hammeren Fyr og Christians�. rn*1925 - Gr�kenland bliver republik, efter at kong Georg er afsat. rn*1949 - Hamlet bliver den f�rste engelske film, der vinder en Oscar (faktisk vandt den 5 i alt). rn*1957 - Romtraktaten underskrives af 6 nationer, EEC er dannet. rn*1965 - Mogens Amdi Petersen n�gtes ans�ttelse p� folkeskole p� grund af hans h�rl�ngde.rn*1975 - Kong Faisal af Saudi-arabien myrdes af sin nev�, prins Faisal. Han efterf�lges af kong Khalid. rn*1982 - Der indf�res kvindelig v�rnepligt i den �sttyske h�r efter folkeafstemning. rnrnF�dtrn*1867 - Arturo Toscanini, italiensk dirigent (d�d 1957). rn*1881 - Bela Bartok, ungarsk komponist (d�d 1945). rn*1908 - David Lean, engelsk filminstrukt�r. rn*1920 - Patrick Throughton, skuespiller (Dr Who nr. 2). rn*1947 - Elton John, stor engelsk sanger og sangskriver. rn*1960 - Steve Norman, (Spandau Ballet). rnrnD�dsfaldrn*1873 - Wilhelm Marstrand, maler. rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. marts - 26. marts - 25. februar - 25. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085815", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 11585, "title": "26. marts", "text": "M�rz en:March 26 eo:26-a de marto es:26 de marzo fr:26-mars nl:26 maart no:26. Mars pl:26 marca sv:26 marsrnrn26. marts er dag 85 i �ret i den gregorianske kalender (dag 86 i skud�r). Der er 280 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1523 - Frederik 1. hyldes som konge p� Viborg landsting.rn*1923 - BBC indf�rer daglige vejrudsendelser. rn*1934 - K�repr�ver indf�res i England. rn*1953 - Den amerikanske l�ge Jonas E. Salk udvikler en effektiv polio vaccine. rn*1971 - �st-Pakistan opn�r selvst�ndighed under navnet Bangladesh. rn*1992 - Terry Waite bebuder, at han tr�kker sig som �rkebiskoppen af Canterbury's s�rlige udsending. rn*1997 - I San Diego beg�r 39 medlemmer af en nyreligi�s sekt masseselvmord. rn*1998 - Ivar Hansen bliver formand for Folketinget efter lodtr�kning med Birthe Weiss. rn*2000 - Vladimir Putin vinder pr�sidentvalget i Rusland i f�rste omgang. rnrnF�dtrn*1859 - Alfred Edward Housman, engelsk poet. rn*1886 - Chico Marx, medlem af Marx Brothers. rn*1911 - Tennessee Williams, amerikansk forfatter og dramatiker (Kat p� et varmt bliktag)(d�d 1983). rn*1925 - Pierre Boulez, fransk komponist og dirigent. rn*1931 - Leonard Nimoy, amerikansk skuespiller (Mr Spock i Star Trek). rn*1940 - James Caan, amerikansk skuespiller. rn*1944 - Diana Ross, amerikansk sanger (The Supremes). rnrnD�dsfaldrn*1827 - Ludwig van Beethoven, tysk komponist, d�r 56 �r gammel.rn*1848 - Steen Steensen Blicher, den danske \"opfinder\" af novellen, d�r 65 �r gammel. rn*1973 - Noel Coward, skuespiller og forfatter, d�r p� Jamaica. rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. marts - 27. marts - 26. februar - 26. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085833", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 11586, "title": "27. marts", "text": "M�rz en:March 27 eo:27-a de marto es:27 de marzo fr:27-mars nl:27 maart no:27. Mars pl:27 marca sv:27 marsrnrn27. marts er dag 86 i �ret i den gregorianske kalender (dag 87 i skud�r). Der er 279 dage tilbage af �ret.rnrnKastors dag. Dagen har muligvis f�et sit navn efter martyren Castulus.rnrnBegivenhederrn*1794 - USA�s fl�de oprettes.rn*1854 - Frankrig erkl�rer Rusland krig og udl�ser derved Krimkrigen (1854 - 1856).rn*1933 - Carl Th. Dreyers film Vampyren har premiere i Danmark.rn*1947 - Efter 101 �rs pause g�r den islandske vulkan Hekla i udbrud. En askes�jle p� 27 km rejste sig fra vulkanen, og f�rst i april �ret efter stoppede lavastr�mmen.rn*1953 - Ved lov indf�res der kvindelig arvef�lge i Danmark.rn*1958 - Nikita Khrustjov afl�ser Nikolaj Bulganin som ministerpr�sident i Sovjetunionen og bekl�der dermed de samme embeder som sin forg�nger Josef Stalin.rn*1976 - I Argentina tager milit�ret magten ved et kup.rn*1977 - 582 omkommer, da to Boeing 747 fly fra Pan Am og KLM kolliderer ved Tenerife i Spanien. Det er historiens (1997) v�rste flyulykke.rn*1980 - Den norske olieboreplatform Alexander L. Kielland i Nords�en v�lter, og 123 omkommer ved ulykken. Platformen v�ltede p� f� minutter, da �t af de v�ldige ben gav efter i h�rdt vejr. 88 blev reddet fra platformen.rnrnF�dtrn*1863 - Sir Henry Royce, britisk bil- og flymotorfabrikant. D�d 1933.rn*1897 - Gloria Swanson, skuespillerinde. D�d 1983.rn*1901 - Carl Barks, tegner. Han er \"far\" til Anders And.rn*1970 - Mariah Carey, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*1968 - Jurij Gagarin, sovjetisk kosmonaut omkommer ved en flyveulykke ved Moskva. Gagarin var i 1961 den f�rste mand i rummet.rn*1981 - Preben Kaas, skuespiller, komiker og teaterdirekt�r - 50 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. marts - 28. marts - 27. februar - 27. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Jurij Aleksejevitj Gagarin -> Jurij Gagarin (link)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418085605", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 11587, "title": "28. marts", "text": "M�rz en:March 28 eo:28-a de marto es:28 de marzo fr:28-mars nl:28 maart no:28. Mars pl:28 marca sv:28 marsrnrn28. marts er dag 87 i �ret i den gregorianske kalender (dag 88 i skud�r). Der er 278 dage tilbage af �ret.rnrnEustacius dag. Han var biskop Antiocia i 300-tallet.rnrnBegivenhederrn*1801 - Den dansk-vestindiske � Skt. Thomas kapitulerer til en stor engelsk styrke.rn*1864 - Den preussiske h�r genoptager beskydningen af de danske forposter p� Dybb�l. Det lykkedes dog danskerne at sl� angriberne tilbage, men ikke uden tab. 56 d�de, 101 s�rede, 39 fangne og 22 savnede l�d den danske tabsliste p�, mens preusserne havde 25 d�de og 135 s�rede.rn*1910 - Den franske ingeni�r Henri Fabre foretager den f�rste vellykkede �s�flyvning� i historien, med start og landing p� vand. Han fl�j i alt 500 meter i 5 meters h�jde.rn*1930 - De tyrkiske byer Angora og Konstantinopel skifter navne til henholdvis Ankara og Istanbul.rn*1939 - Den Spanske Borgerkrig afsluttes, da Madrid overgiver sig til Francos tropper.rn*1973 - Den amerikanske skuespiller Marlon Brando n�gter at modtage en Oscar i protest mod USA�s opf�rsel over for det indianske folk.rn*1979 - En l�k i atomkraftv�rket p� Tremile-�en (Three Mile Island) i Harrisburg, Pennsylvania, USA, medf�rer katastrofealarm. En overgang var der fare for nedsmeltning af kernen p� v�rket. Efter en uge stabiliseredes situationen dog. F�rst to dage senere advarede man befolkningen og begyndte en evakuering af de n�rmestboende.rn*1983 - Giovanni Vigliotto id�mmes 28 �rs f�ngsel for svindel, 6 �r for bigami og en b�de p� 3,4 millioner kr. I perioden fra 1949-81 havde han indg�et �gteskab med i alt 104 kvinder, hvilket (1997) er rekord for bigami.rn*1993 - Forsikringsselskabet Codan k�ber Hafnias forsikringskoncern og bank for godt �n milliard kr.rn*1994 - Ved valget i Italien vinder h�jrepartiet Frihedsalliancen, ledet af mediemagnaten og milliard�ren Silvio Berlusconi.rn*2001 - Supermarkedsk�den Netto meddeler, at man har opk�bt konkurrenten Suma. I l�bet af 2001 kom Netto-k�den op p� i alt 325 butikker i Danmark.rnrnF�dtrn*1910 - Dronning Ingrid, f�dt i Sverige. D�d 2000.rn*1920 - Dirk Bogarde, britisk skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1241 - Kong Valdemar den 2. Sejr - 70 �r. Valdemar Sejr regerede Danmark i 39 �r. Ny konge blev Erik den 4. Plovpenning.rn*1969 - Den amerikanske general og tidligere pr�sident Dwight D. Eisenhower.rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. marts - 29. marts - 28. februar - 28. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085916", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 11588, "title": "29. marts", "text": "M�rz en:March 29 eo:29-a de marto es:29 de marzo fr:29-mars nl:29 maart no:29. Mars pl:29 marca sv:29 marsrnrn29. marts er dag 88 i �ret i den gregorianske kalender (dag 89 i skud�r). Der er 277 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn* 2003 Dr. Carlo Urbani, Manden som f�rst opdaget SARS, d�d idag af selvsamme virus.rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. marts - 30. marts - 29. februar - 29. april - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412085934", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 11589, "title": "30. marts", "text": "M�rz en:March 30 eo:30-a de marto es:30 de marzo fr:30-mars nl:30 maart no:30. Mars pl:30 marca sv:30 marsrnrn30. marts er dag 89 i �ret i den gregorianske kalender (dag 90 i skud�r). Der er 276 dage tilbage af �ret.rnrnQuirinus dag. Quirinus var f�rst h�rleder og siden biskop i Neuss under kejser Diocletian. Ogs� Quirinus blev martyrdr�bt.rnrnBegivenhederrn*1801 - Den engelske fl�de under ledelse af Horatio Nelson passerer Kronborg, og giver f�stningen det glatte lag. De danske tab l�d p� to dr�bte og to s�rede. Engl�nderne havde 7 dr�bte. Den engelske fl�de var p� vej til K�benhavn.rn*1808 - Koldinghus br�nder. Det var frysende spanske soldater, der var indkvarteret med prinsen af Ponte Corvo, marskal Bernadotte, der var skyld i branden. De havde fyret kraftigt op, og dermed startede den �del�ggende ild.rn*1842 - Verdenshistoriens f�rste operation under bed�velse foretages i Jefferson i Georgia, USA, hvor dr. Crawford Williamson Long fjerner en svulst p� halsen af James Venable, der var bed�vet med �ter.rn*1867 - USA k�ber Alaska af Rusland for 7,2 millioner dollar.rn*1946 - Ved lov bliver al tysk og japansk ejet ejendom i Danmark konfiskeret til fordel for staten.rn*1962 - I en pr�diken i Blovstr�d Kirke opfordrer pastor Harald S�bye menigheden til at deltage i en protestmarch mod kapitalisme, enhedskommando og NATO under devisen: �Ned med konged�mmet - Leve republikken!�.rn*1964 - TV-quizzen �Jeopardy� har premiere p� amerikansk tv. Det er et af tv-historiens mest succesrige quizprogrammer.rn*1971 - Den amerikanske sektleder Charles Manson d�mmes til d�den for mordet p� skuespillerinden Sharon Tate.rn*1981 - USA's pr�sident Ronald Reagan overlever et attentatfors�g i Washington. Reagan blev s�ret af skud ud for et hotel, affyret af den 24-�rige John W. Hinckley. Ogs� pressesekret�ren i Det Hvide Hus, en politibetjent og en livvagt blev s�ret. John Hinckley havde besluttet dr�be pr�sidenten for at g�re indtryk p� filmskuespillerinden Jodie Foster, som ikke havde reageret p� hans talrige k�rlighedsbreve.rn*1982 - Storbritannien protesterer over for Argentina fordi en gruppe argentinere uden tilladelse er begyndt at nedrive en gammel hvalfangerstation p� �en South Georgia og har rejst det argentinske flag. Resultatet skulle blive Falklandskrigen.rn*1989 - Barry Levinsons film �Rainman� med Dustin Hoffman og Tom Cruise i hovedrollerne vinder fire Oscars ved prisuddelingen i Hollywood, USA.rn*1992 - De danske SAS-piloter nedl�gger for f�rste gang arbejdet. Det skete i protest mod nedl�ggelsen af ruten K�benhavn-Chicago.rn*1994 - Privathospitalet �Mermaid� i Ebeltoft erkl�res konkurs.rn*1995 - Historiens st�rste check p� 2.474.655.000 � underskrives af kassereren Nicholas Morris i det engelske firma Glaxo plc. til Wellcome Trust Nominees Ltd.rnrnF�dtrn*1853 - Vincent van Gogh, maler. D�d 1890.rn*1937 - Warren Beatty, skuespiller.rn*1945 - Eric Clapton, guitarist og sanger, i Ripley, Surrey, England.rn*1963 - M.C. Hammer, sanger.rn*1965 - Tracy Chapman, sangerinde og sangskriver, i Cleveland, Ohio, USA.rnrnD�dsfaldrn*1986 - James Cagney, amerikansk filmskuespiller - 86 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. marts - 31. marts - 28. februar - 30. april - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501193643", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 11590, "title": "31. marts", "text": "M�rz en:March 31 eo:31-a de marto es:31 de marzo fr:31-mars nl:31 maart no:31. Mars pl:31 marca sv:31 marsrnrn31. marts er dag 90 i �ret i den gregorianske kalender (dag 91 i skud�r). Der er 275 dage tilbage af �ret.rnrnBalbinas dag. Hun var datter af Quirinus, der lagde navn til g�rsdagen, og hun led martyrd�den sammen med faderen.rnrnBegivenhederrn*1754 - Det Kongelige Akademi for de Sk�nne Kunster stiftes. Det var en kunstskole for maleri, skulptur og arkitektur. Siden 1968 har det heddet - Det Kongelige Danske Kunstakademi.rn*1801 - I Christiansted p� de dansk-vestindiske �er kapitulerer den danske guvern�r til en stor engelsk fl�de p� 25 skibe og 4.000 mand landgangstropper. Danskerne havde kun 343 mand regul�re tropper og 900 mand militstropper af ringe v�rdi - s� kamp var form�lsl�st.rn*1880 - Historiens f�rste elektriske gadebelysning t�ndes i byen Wabash i Indiana, USA.rn*1889 - Det knap 300 meter h�je Eiffelt�rn indvies i Paris, som hovedattraktion ved verdensudstillingen. Det blev bygget af 7.000 tons jernbj�lker og kostede 8 millioner franc. Det blev opf�rt p� to �r, to m�neder og to dage.rn*1896 - Den amerikanske opfinder Whitcomb Judson f�r patent p� lynl�sen.rn*1918 - USA indf�rer for f�rste gang sommertid, og amerikanerne m� s�tte urene en time frem.rn*1936 - Universitetets eneret til at fremstille kalendere (almanakker), bortfalder ved lov.rn*1939 - Storbritannien og Frankrig garanterer Polens selvst�ndighed mod en eventuel angriber.rn*1944 - Tyske terrorister bombespr�nger Kinopal�et i K�benhavn.rn*1959 - Den 14. Dalai Lama flygter fra det kinesisk besatte Tibet til Indien.rn*1983 - I protest mod NATOs planer om opstilling af nye atomraketter danner 80.000 demonstranter en levende mur uden for den amerikanske flybase Greenham Common i England.rn*1986 - Ved den alvorligste flykatastrofe i Mexicos historie mister samtlige 166 ombord i et Boeing 727-fly livet. Flystyrtet skete i bjergene 130 km fra den mexicanske hovedstad under en flyvning fra Mexico City til Los Angeles, USA.rn*1991 - Det f�rste frie valg siden 2. verdenskrig afholdes i Albanien, og vindes af Arbejderpartiet - det tidligere kommunistparti.rn*1992 - EF-domstolen i Luxembourg kender det opkr�vede danske arbejdsmarkedsbidrag (ambi�en) for ulovligt.rn*1992 - For f�rste gang nogensinde vinder Danmark en medalje ved olympiske vinterlege, da den svagtseende Lars Nielsen fra Tappern�je vinder s�lv i storslalom i klasse B2 ved vinter-OL i Albertville, Frankrig.rn*1999 - Varehuset Daells Varehus i K�benhavn lukker.rnrnF�dtrn*1723 - Kong Frederik den 5. D�d 1766.rn*1935 - Richard Chamberlain, britisk skuespiller.rn*1943 - Christopher Walken, skuespiller.rn*1959 - Angus Young, leadguitar i AC/DC, i Glasgow, Skotland.rnrnD�dsfaldrn*1980 - Jesse Owens, olympisk guldvinder i l�b og l�ngdespring - 66 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. marts - 1. april - 28. februar - 30. april - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412090007", "length": 62, "is_new": 0}
{"page_id": 11599, "title": "26. juli", "text": "Juli en:July 26 eo:26-a de julio es:26 de julio fr:26-juillet nl:26 juli no:26. Juli pl:26 lipca sv:26 julirnrn26. juli er dag 207 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 208 i skud�r). Der er 158 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 1964 Sandra Bullock, amerikansk skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. juli - 27. juli - 26. juni - 26. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304193147", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 2456, "title": "Ordbog over det danske sprog", "text": "Ordbog over det danske sprog (ofte betegnet ODS) (28 bind, 1919-1956) med Supplement (under udgivelse, 1992-) er et monumentalt v�rk som udt�mmende g�r rede for det danske sprog i perioden 1700-1955.rnODS har ganske bestemte afgr�nsninger: over for fagudtryk, over for dialektale ord, og over for slang.rnrnArtikler som kommenterer ODS: Abscisse, Albanerinde, Alterv�g, B�rnejod, Centralbestyrer, Korsets ord, Korsurteg�rd, Ordbog, Personhal, Tangent, Vesterbro", "comment": "ordbog", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030409085231", "length": 269, "is_new": 1}
{"page_id": 2457, "title": "Albanerinde", "text": "Man l�ser i litteraturen om de danske kunstnere som is�r i perioden 1800-1850 arbejdede i Rom, at de som modeller foretrak albanerinder, vist bl.a. fordi disse udm�rkede sig ved deres sk�nhed.rnrnI supplementet til Ordbog over det danske sprog oplyses det at en \"Albanerinde\" betyder 'kvinde fra Albanien', og man sp�rger uv�gerligt om grunden til at disse netop var til r�dighed i Rom.rnrnForklaringen er en helt anden: I n�rheden af Rom ligger s�en Lago Albano og bjergene Colli Albani med byen Albano. Tidligere talte man om \"Albaners�en\" og \"Albanerbjergene\" - vistnok i efterligning af tysk sprogbrug.rnrnODS har alts� overset at albanerinde ogs� (og vel hyppigst) betyder 'kvinde fra Albano med omegn'.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215114021", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 2458, "title": "Anglofil", "text": "Engelskvenlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090253", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2459, "title": "Peder Pavels", "text": "Peder Pavels (1769-1855) var en norsk pr�st, som i 1796-1797 var orlogspr�st p� den dansk-norske fregat Thetis, da denne med Lorens Henrik Fisker som chef foretog et ni m�neders togt fra K�benhavn til Middelhavet og retur.rnrnSom passager medf�rte Thetis den unge billedhugger Bertel Thorvaldsen, som efter at have vundet alle Kunstakademiets pr�mier havde modtaget et stipendium til tre �rs videre studium i Rom. Hans rejse dertil kom til at tage syv m�neder, hvoraf en v�sentlig del tilbragtes ved eller p� Malta.rnrnI 1995 blev en uudgivet dagbog, f�rt af Pavels under togtet, fundet i Oslo. Den blev grundlag for en illustreret bog som udkom i 200-�ret for Thorvaldsens rejse.rnrn----rnKilde/henvisningerrn* Malta 1796-1797: Thorvaldsen's Visit: Based on the unpublished diary of Peder Pavels (Malta & Copenhagen, 1996).", "comment": "Fisker", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221093819", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 2460, "title": "Anglofili", "text": "Fork�rlighed for alt engelsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090654", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2462, "title": "Angul�r", "text": "Vinklet, kantet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090722", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2463, "title": "Anhang", "text": "Till�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090737", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2464, "title": "Anhydri", "text": "Vandfri tilstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090748", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2465, "title": "Aniara", "text": "Opera af Blomdahl, komponeret i 1958. Handlingen udspiller sig i rumskibet Aniara p� vej til Mars.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211092026", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2466, "title": "Anil", "text": "K�llingeagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090831", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2467, "title": "Anilin", "text": "Tj�reprodukt til fremstilling af anilinfarver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090846", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2468, "title": "Animal", "text": "En animal er et dyr som alene lever efter sine instinkter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090858", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2469, "title": "Animalier", "text": "Dyrisk f�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090910", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2470, "title": "Animalsk", "text": "Dyrisk (modsat vegetabilsk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090925", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2471, "title": "Animato", "text": "Livligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211090944", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2472, "title": "Animere", "text": "1. Opmuntre, (op)ildne, anspore, g�re livlig.rn2. Tegne billeder til tegnefilm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "ansport -> anspore", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211092255", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2473, "title": "Animeret", "text": "Oplivet, munter, l�ssluppen, livlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091024", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2474, "title": "Animisme", "text": "Naturbesj�ling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091035", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2475, "title": "Animositet", "text": "Uvilje, forbitrelse, had, fjendtlighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "gentagelse af \"uvilje\" slettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211104341", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2476, "title": "Animoso", "text": "Fyrigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091057", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2477, "title": "Ankomme", "text": "Komme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091107", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2478, "title": "Ankomst", "text": "Komme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091121", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2479, "title": "Anledning", "text": "St�d, tilskyndelse, lejlighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091138", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2480, "title": "Anliggende", "text": "Sag, g�rem�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091150", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2481, "title": "Anl�g", "text": "1. Byhavern2. Evne (spire), gaver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091207", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2482, "title": "Anl�gge", "text": "Grundl�gge, grunde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091218", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2483, "title": "Anl�be", "text": "L�gge til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091231", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2484, "title": "Anl�bssted", "text": "Landingssted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091242", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2485, "title": "Anmasse sig", "text": "P�tr�nge sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091253", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2486, "title": "Anmode", "text": "Bede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091309", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2487, "title": "Anm�rke", "text": "Vedm�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091319", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2488, "title": "Anm�rkning", "text": "Vedf�jelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091329", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2489, "title": "Anna", "text": "Indisk m�nt lig 1/16 rupie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091348", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2490, "title": "Annaler", "text": "�rb�ger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091357", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2491, "title": "Annamme", "text": "Modtage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091408", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2492, "title": "Anneks", "text": "Et anneks er en tilbygning eller filial. Ordet bruges ogs� om et sogn med selvst�ndig kirke, men uden egen pr�st.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Udvidet forklaring", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429113830", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2493, "title": "Annektere", "text": "Indlemme, tilegne sig (oftest uretm�ssigt).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "telegne -> tilegne", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215091818", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2516, "title": "Anneksion", "text": "En Anneksion er en retm�ssig eller uretm�ssig indlemmelse af et landomr�de, som kort kan beskrives som en landtilegnelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lidt l�ngere forklaring.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030211134309", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2495, "title": "Annihilation", "text": "Det at tilintetg�re, annullering, d�d og magtesl�shed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091454", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2496, "title": "Sneflok", "text": "Sneflok (flertal: sneflokke eller sneflokker) er et for�ldet ord som bet�d \"snefnug\". Det huskes i dag alene fordi det forekommer i f�rste linje af en kendt sang af Jeppe Aakj�r: \"Sneflokke kommer vrimlende\".rnrnI H.C. Andersens eventyr Sneedronningen st�r der i f�rstetrykket (1845) \"Sneeflokker\", men dette blev i 1855 rettet til \"Sneefnokker\", og i 1862 til \"Sneefnug\". Se den kritiske udgave af Eventyrene:rnhttp://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=95&p_sidenr=51", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211091459", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2497, "title": "Anniversarium", "text": "�rsdag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091508", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2498, "title": "Anno", "text": "I �ret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091518", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2499, "title": "Anno Domini", "text": "I det Herrens �r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091528", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 2500, "title": "Annonce", "text": "Bekendtg�relse i avis, reklame.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091537", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2501, "title": "Annoncebureau", "text": "Forretning, der bes�rger annoncer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091552", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2502, "title": "Annoncere", "text": "Avertere, bebude.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091604", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2503, "title": "Annonc�r", "text": "Den, der annoncerer.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211092423", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2504, "title": "Annotere", "text": "Give forklarende noter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091624", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2505, "title": "Annuitet", "text": "Fast afdrags- og rentebetaling p� et l�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091635", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2506, "title": "Annullation", "text": "Det at erkl�re ugyldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091645", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2507, "title": "Annullere", "text": "Slette, oph�ve, tilintetg�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091655", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2508, "title": "Anode", "text": "Positivt ladet elektrode.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091718", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2509, "title": "Anodyn", "text": "Smertestillendern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091733", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2510, "title": "Anodyni", "text": "Tilstand uden smerter.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091743", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2511, "title": "Anomal", "text": "Unormal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211091818", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2513, "title": "Korsurteg�rd", "text": "En statue af den norsk-danske s�helt Tordenskjold (1690-1720) er opstillet i den s�kaldte Korsurteg�rd ved Holmens Kirke i K�benhavn. Sern.rnrnDet ellers for�ldede ord korsurteg�rd kr�ver en forklaring: Urteg�rd er et andet ord for \"kirkeg�rd\". De gamle kirker i K�benhavn var oprindelig omgivet af kirkeg�rde, og den \"fineste\" del af kirkeg�rden var den som var n�rmest ved kirkens kor (tidligere stavet Chor) og denne kaldtes derfor Chorsurtegaarden.rnrn(P� lignende m�de skrev man Chorsdegn. Da man omkring 1880 gik over til at skrive k i stedet for ch, blev Korsdegn upraktisk, og den nuv�rende form Kordegn tr�dte i stedet.)rnrnOrdbog over det danske sprog giver ikke besked om disse forhold.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319101149", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12207, "title": "Finlands politik", "text": "Der blev afholdt valg til Finlands rigsdag den 16. marts 2003 og valget blev vundet af Centern, der med 24,7 procent af stemmerne blev Finlands st�rste parti.rnrn== Valg 2003 i tal ==rnrnMandatfordeling:rn* Centeren: 55 mandater (+ syv)rn* Socialdemokraterna: 53 mandater (+ to)rn* Samlingspartiet: 40 mandater (- seks)rn* Svensk Folkeparti: 8 mandater (- tre)rn* De Gr�na: 14 mandater (+ tre)rn* V�nsterf�rbundet: 19 mandater (- en)rn* KristDemokraterna: 7 mandater (- tre)rn* Sannfinl�ndarna: 3 mandater (+ to)rnrnStatsminister Paavo Lipponen fik flest personlige stemmer med 26.382. Tony Halne fik 16.390 stemmer og Anneli J��tteenm�ki fik 15.657 stemmer.rnrn70,5 procent af v�lgerne stemte ved valget.rnrnValgfremgangen til Centeren muliggjorde, at Anneli J��tteenm�ki kunne blive Finlands f�rste kvindelige statsminister. rnrnI henhold til forfatningen fra 2000 er det nemlig parties leder, Anneli J��tteenm�ki, som den f�rste skal fors�ge at danne regering. rnrnDen hidtidige, socialdemokratiske statsminister, Paavo Lipponen, opfordrederntil en bred regering. Han henviste til den alvorlige internationale situation og til de p� kort sigt d�rlige �konomiske udsigter.rnrnCenteren er som parti landligt orienteret med st�rst opbakning i de nordlige omr�der af Finland, hvor der er langt mellem byerne.", "comment": "Lidt bedre indledning", "user": "Christian List", "timestamp": "20030327215620", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11615, "title": "Pentagon", "text": "Pentagon er en polygon med fem sider. P� dansk femkant.rnOrdet har blandt andet lagt navn til Pentagon bygningen der huser Det amerikanske forsvarsministerium.", "comment": "Lidt mere", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030425100751", "length": 83, "is_new": 0}
{"page_id": 2517, "title": "Angor mortis", "text": "D�dsangst.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211133203", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2518, "title": "Anomali", "text": "Abnormitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134113", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2519, "title": "Anomi", "text": "Lovl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134126", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2520, "title": "Anonym", "text": "Unavngiven, navnl�s, uden anf�rt navn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134138", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2521, "title": "Anonym FTP", "text": "I computerterminologi et system til at hente og l�gge filer p� andre maskiner uden at skulle bruge en adgangskode.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134148", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2522, "title": "Anonymitet", "text": "Navneskjul, det at v�re anonym.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134159", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2523, "title": "Anopsi", "text": "Blindhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134209", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2524, "title": "Anoptisk", "text": "Blind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134221", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2525, "title": "Anoreksi", "text": "Appetitl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134234", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2526, "title": "Anormal", "text": "Abnorm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134248", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2527, "title": "Anormalitet", "text": "Abnormitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134258", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2528, "title": "Anosmi", "text": "Mangel p� lugtesans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134309", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2529, "title": "Anr�be", "text": "B�nfalde, praje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134320", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2530, "title": "Ansats", "text": "Spire, till�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134329", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2531, "title": "Anse", "text": "Sk�nne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134338", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2532, "title": "Anseelse", "text": "Agtelse, Ry.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134348", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2533, "title": "Anselig", "text": "Velvoksen, statelig, agtbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134400", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2534, "title": "Anset", "text": "Agtet, meget regnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134415", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2535, "title": "Ansigt", "text": "�syn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134427", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 2536, "title": "Anskreven", "text": "V�rdsat.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134437", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2537, "title": "Anskudssted", "text": "Anskudssted er i jagtterminologi det sted, hvor et stykke vildt opholder sig, n�r det rammes, men hvorfra det fjerner sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501200159", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2538, "title": "Anskuelig", "text": "Tydelig, levende, grej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134500", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2539, "title": "Anskuelse", "text": "Syn, Mening, Opfattelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134510", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2540, "title": "Anskydning", "text": "Skud, der s�rer vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134520", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2541, "title": "Anstand", "text": "V�rdighed, tugt, s�mmelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134534", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2542, "title": "Anstandsjagt", "text": "Jagtform, hvor j�geren fra et udvalgt sted venter p�, at vildtet skal komme til ham, uden dog at v�re jaget derhen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134547", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2543, "title": "Anstr�g (af)", "text": "St�nk (af).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134558", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2544, "title": "Anst�ndig", "text": "S�mmelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134608", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2545, "title": "Antage", "text": "F�ste, t�nke sig, foruds�tte; godkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134622", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2546, "title": "Antagonisme", "text": "Fjendskab, indbyrdes oph�vende virkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134633", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2547, "title": "Antagonist", "text": "Modstander.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134643", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2548, "title": "Antagonistisk", "text": "Fjendsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134658", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2549, "title": "Antal", "text": "Betegnelser for forskellige antal. Dusin = 12, snes = 20, skok = 60, ol = 80.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134715", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2550, "title": "Antalgisk", "text": "Smertestillende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134726", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2551, "title": "Antarktika", "text": "Sydpolsverden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134737", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2552, "title": "Antarktis", "text": "for Euphausia superbarnrnbillede:antarktis.jpg (foto Uwe Kils) from )rnrn== Externe Links ==rn* Isbjerg Gallerie", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030515071647", "length": 55, "is_new": 1}
{"page_id": 2553, "title": "Antarktisk", "text": "Sydpols-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134810", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 2554, "title": "Ante meridiem", "text": "F�r middag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134822", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2555, "title": "Ante-", "text": "F�r, foran.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134834", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2556, "title": "Anticipere", "text": "Foregribe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134849", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2557, "title": "Antediluviansk", "text": "Fra f�r syndfloden, meget gammel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134902", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2558, "title": "Anteludium", "text": "Forspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134913", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2559, "title": "Antenne", "text": "Ledning til afsendelse og modtagelse af radiob�lger, f�lehorn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134932", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2560, "title": "Anteponere", "text": "Stille forrest, f�rst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211134944", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2561, "title": "Anthony Quinn", "text": "Quinnrneo:Anthony QUINNrnAnthony Quinn fulde navn Antonio Rudolfo Oaxaca Quinn (21. april, 1915 - 3. juni, 2001) mexikansk-amerikansk filmskuespiller.rnrnMedvirkede i Viva Zapata (1952, Oscar), La Strada (1954), Filmen om Van Gogh (1956, Oscar), Navarones kanoner (1961), Zorba - Gr�keren (1964), �rkenkrigens helte (1980).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki, samt korrekt d�dsdato", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421171224", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2562, "title": "Antibiotika", "text": "En gruppe af stoffer som fremstilles af mikroorganismer og som virker h�mmende eller dr�bende p� andre mikroorganismer. Det f�rst opdagede og bedst kendte er penicillin. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135039", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2563, "title": "Antibiotikaresistens", "text": "Modstandsdygtighed overfor antibiotika. Bakterier kan udvikle resistens overfor antibiotika, det betyder at antibiotika ikke l�ngere p�virker dem. En bakterie der er blevet resistent kan overf�re sin resistens til andre bakterier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Modstandsdygtig overfor antibiotika -> Modstandsdygtighed overfor antibiotika", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211142815", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2564, "title": "Antichambrere", "text": "Vente i forv�relset; s�ge foretr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135301", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2565, "title": "Anticipation", "text": "Det at komme i fork�bet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135325", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2566, "title": "Antidotum", "text": "Modgift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135346", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2567, "title": "Antifon", "text": "Lydd�mper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135400", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2568, "title": "Antifora", "text": "Mods�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135411", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2569, "title": "Antigen", "text": "Modgifts-, modgiftdannende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135423", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2570, "title": "Antihistamin", "text": "Stof, der modvirker histamin, anvendes mod h�feber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135434", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2571, "title": "Antik", "text": "Gammel ,gammeldags. Normalt regner man med at en ting er Antik n�r den er 100 �r gammel. Men en komputer kan v�re antik, meget hurtiger.rnrnEksempel p� noget antikt er seks �r gamle Antikke hjemmesider:rn#WebWenner8 Aug 1995 rn#J�rgen Elgaard Larsens hjemmeside30 Dec 1995 rn#V�mmelige trends1 Apr 1996 rn#Thorkils hjemmeside19 Maj 1996 rn#Henning Dahl's Hjemmeside25-May-1996, Siden her er stadigv�k under konstruktion.rn#Lars Stokholm Jensens egen private hjemmeside11 Aug 1996 Jeg var nr 194 der har set hans hjemmeside! ingen er dog g�et glip af noget. rn#Benny Thomsen's HjemmesideDisse sider er under konstruktion i �jeblikket, og der vil derfor v�re en del manglende sider, men de vil blive f�rdiggjort hurtigst muligt.1. august 1996 altavista:27-Sep-1996 rn#Evald Christensen�s Hjemmeside28 Okt 1996 forf�rdeligt grim og indholdsl�s rn#Dansk Selskab for Ordvendt Omstilling!22 Nov 1996rn#Min Hjemmeside28-Jan-1997 rn#H�ffes Hjemmeside10-Sep-1997 rn#Hjemmeside tilh�rende Joni alias Jonas Br�ndgaard Nielsen.2-Dec-1997", "user": "Haabet", "timestamp": "20030505070425", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2572, "title": "Antikken", "text": "Den gr�ske romerske oldtid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135455", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 2573, "title": "Antiklimaks", "text": "Mods�tning til klimaks.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135506", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2574, "title": "Antikonceptionel", "text": "Befrugtningshindrende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135517", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2575, "title": "Antikvar", "text": "Ejer af en forretning med brugte b�ger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135530", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2576, "title": "Antikveret", "text": "Gammeldags, for�ldet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135541", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2577, "title": "Antikvitet", "text": "Gammel kunstgenstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135554", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2578, "title": "Antilepsis", "text": "Gendrivelse af p�stand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135605", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2579, "title": "Antipasti", "text": "Italiensk for lille koldt bord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135619", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2580, "title": "Antipati", "text": "Modvilje, afsky.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135632", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2581, "title": "Antipatisk", "text": "Utiltalende, fjendsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135646", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2582, "title": "Antipode", "text": "En antipode er en person som bor p� den diametralt modsatte side af Jorden. Som synonum kan modbo(er) anvendes. Ordet bruges ogs� om en mods�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "den diametral modsatte side af Jorden -> den diametralt modsatte side af Jorden", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211140320", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2583, "title": "Antipodist", "text": "Artist, der liggende jonglerer med genstande med f�dderne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135715", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2584, "title": "Antipyrese", "text": "Feberbek�mpelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135728", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2585, "title": "Antipyretisk", "text": "Feberstillende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135739", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2586, "title": "Antisemit", "text": "J�defjende, j�dehader.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135752", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2587, "title": "Antisemitisme", "text": "J�dehad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135803", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2588, "title": "Antiseptik", "text": "Smittev�rn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135814", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2589, "title": "Antiseptisk", "text": "Bakteriedr�bende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135827", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2590, "title": "Antisocial", "text": "Samfundsfjendsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135838", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2591, "title": "Antisocialistisk", "text": "Arbejderfjendsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135850", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2592, "title": "Antistoffer", "text": "Et af kroppens forsvar mod indtr�ngende mikroorganismer, for eksempel bakterier og virus. Antistoffer er effektive fordi de er specialiserede til at kunne \"genkende\" bestemte mikroorganismer, derfor reagerer de hurtigt og pr�cist n�r en mikroorganisme genkendes. F�rste gang kroppen uds�ttes for en bestemt type mikroorganisme dannes antistof mod netop denne type. Bliver kroppen angrebet igen er antistofferne klar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135904", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2593, "title": "Antitese", "text": "Opstilling af to mods�tninger overfor hinanden. Mods�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135915", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2594, "title": "Antitoksin", "text": "Modgift dannet af organismen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135926", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2596, "title": "Antofobi", "text": "Sygelig angst for blomster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211135953", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2597, "title": "Antologi", "text": "Litteraturudvalg, verseudvalg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140006", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2598, "title": "Anton Tjekhov", "text": "Russisk forfatter.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140101", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2599, "title": "Vesterbro", "text": "Vesterbro er en bydel i K�benhavn med 35.490 indbyggere (2003). rnrnVesterbro var oprindelig navnet p� den brolagte landevej som vestfra f�rte til byens Vesterport (hvor R�dhuspladsen ligger i dag).rnDe f�rreste landeveje var dengang brolagte, men den intense trafik til hovedstaden gjorde brol�gning n�dvendig. (Sammenlign \"Riber Bro\" som betegnelse for en gade.)rnrnDer var kun ringe bebyggelse langs Vesterbro, men de som boede der, boede \"p� Vesterbro\".rnrnDa K�benhavns bef�stning i 1850erne blev nedlagt, blev de jorder langs Vesterbro, som hidtil havde v�ret marker og haver, bebygget, og samtidig blev brugen af navnet \"Vesterbro\" udvidet til at betegne bebyggelsen langs sidegaderne til den tidligere landevej.rnrnSenere i 1800-tallet �ndredes navnet p� bydelens hovedgade til Vesterbrogade.rnrnTilsvarende er navnene p� nuv�rende N�rrebro og �sterbro opst�et.rnrnOvenst�ende forklaring efters�ger man forg�ves i Ordbog over det danske sprog (under ordet \"Bro\").rnrnH.C. Andersen skriver i eventyret Den gamle Gadel�gte: \"Da vilde det blive bestemt om den skulde sendes ud paa en af Broerne og lyse der.\" I noterne til den kritiske Eventyr-udgave oplyses hertil: \"en af Broerne: dvs. brokvartererne N�rre-, Vester- eller �sterbro.\" Sernhttp://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=100&p_sidenr=111rnrnMen eventyret er fra 1847, og dengang eksisterede brokvartererne endnu ikke. Meningen er alts� at lygten kunne komme til at lyse p� en af udfaldsvejene fra K�benhavns porte.rnrnEt ganske tilsvarende eksempel p�, at et navn som oprindelig betegnede en landevej er blevet navnet p� en bydel, har man rimeligvis i det bykvarter (Bezirk) i Wien som hedder Landstra�e.", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030421142204", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 2600, "title": "Antonym", "text": "Ord af modsat betydning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140115", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2601, "title": "Antropofag", "text": "Menneske�der, menneske�dende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140137", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2602, "title": "Antropolog", "text": "En, der dyrker l�ren om mennesket og menneskeracerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140147", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2603, "title": "Antropologi", "text": "Menneskel�re, sl�gtsl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140158", "length": 180, "is_new": 0}
{"page_id": 2604, "title": "Antropomorf", "text": "Menneskelignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140211", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2605, "title": "Antwerpen", "text": "(city) nl:Antwerpen fr:Anvers eo:Antverpeno pl:AntwerpiarnrnAntwerpen (hollandsk: Antwerpen, fransk: Anvers) er en by i Belgien.rnrnByen har indrettet det f�rste belgiske museum specielt for pommes frites. Man kan finde museet p� adressen Groenplaats 12.rnrn----rn==Henvisninger==rn* Antwerpen's officielle side paa WWW", "user": "212.59.51.196", "timestamp": "20030212110929", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 2606, "title": "Anu", "text": "Himmelgud (Babylonisk-assyrisk gud).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140242", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2607, "title": "Anubis", "text": "D�dsgud (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140252", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2608, "title": "Anus", "text": "Endetarms�bningen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140301", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2609, "title": "Anvende", "text": "Bruge.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140314", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2610, "title": "Anydri", "text": "Vandmangel, t�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140326", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2611, "title": "An�mi", "text": "Blodmangel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140338", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2612, "title": "An�misk", "text": "Blodfattig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140349", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2613, "title": "An�stesi", "text": "F�lesl�shed, bed�velse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140358", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2614, "title": "An�stetisk", "text": "Bed�vende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140409", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2615, "title": "An�stetika", "text": "Bed�velsesmidler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211140425", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2621, "title": "Aorta", "text": "Hovedpuls�ren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211144856", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2622, "title": "Aosmisk", "text": "Lugtl�s.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211144909", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2623, "title": "Apanage", "text": "�rpenge; �rlig ydelse til en fyrstelig persons underhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit (der er ikke tale om to betydninger)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318102819", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2624, "title": "Aparte", "text": "S�r, l�jerlig, egen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211144935", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2625, "title": "Apartheid", "text": "Adskillelse af farvede og hvide i Sydafrika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211144946", "length": 62, "is_new": 0}
{"page_id": 2626, "title": "Apati", "text": "Gr�sk ord for sl�vhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211144959", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2627, "title": "Apatisk", "text": "Uf�lsom, sl�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145016", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2628, "title": "Aperiodisk", "text": "Ikke-periodisk; uregelm�ssig, ikke i takt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "ikke-periodisk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214094913", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2629, "title": "Aperitif", "text": "Appetitv�kkende drik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145036", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2630, "title": "Apertur", "text": "�bning, hul, kamera�bning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145049", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2631, "title": "Aphelium", "text": "Det punkt i en planetbane, der er fjernest fra solen (modsat perihelium).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145059", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2632, "title": "APID", "text": "Teknisk parameter for valg af lyd data ved digital transmissioner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145111", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2633, "title": "Aplomb", "text": "Sikkerhed, eftertryk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145123", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2634, "title": "Apodiktisk", "text": "Klar, uimodsigelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145133", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2635, "title": "Apoftegma", "text": "Apoftegma er gr�sk for et fynd- eller slagord.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Gr�sk oprindelse", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030211151622", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2636, "title": "Apokalypse", "text": "�benbaring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145159", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2637, "title": "Apokalyptisk", "text": "Dunkel, uforst�elig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145210", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2638, "title": "Apokryf", "text": "L�nlig, uhistorisk, u�gte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145222", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2639, "title": "Apolitose", "text": "Forstening.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145233", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2640, "title": "Apollon", "text": "Sangens gud i gr�sk mytologi.Apollon er s�n af Zeus og Leto og tvilling med Artemis. Han er en musisk og festlig gud. Apollon kan dog sende sine d�dbringende pile alle steder hen, og anset derfor ogs� for at v�re en farlig gud. Han vogter dog over menneskene, s�l�nge de er rene og moralske ansvarlige. P� k�rlighedsomr�det har Apollon ikke det store held. Kvinderne vil ikke vide af ham. Det g�r bedre p� det krigeriske omr�de, hvor han erobrer Delfi fra Gaia. P� Delfi har Apollon sit Orakel, der r�der i moralske sager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145247", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2641, "title": "Apollonia", "text": "Tandl�gernes skytshelgen hedder Apollonia. Hun d�de som martyr omkring 250 i Alexandria. Forinden havde hun f�et sl�et alle sine t�nder ud. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145300", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2642, "title": "Apologi", "text": "Forsvar, forsvarstale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030211150600", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2643, "title": "Apopleksi", "text": "Slagtilf�lde, slag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145456", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2644, "title": "Apoplektisk", "text": "Slagtruet, slagramt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145532", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2645, "title": "Aporem", "text": "Sv�rt problem.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145546", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2646, "title": "Apostasi", "text": "Frafald, gudl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145559", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2647, "title": "Apostat", "text": "Frafalden, frit�nker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145611", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2648, "title": "Apostel", "text": "Forkynder.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145621", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2649, "title": "Apostille", "text": "Randbem�rkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145635", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2650, "title": "Apostrof", "text": "T�ddel, lydtabstegn, tegnet '.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145653", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2651, "title": "Apostrofere", "text": "Dadle, irettes�tte, forsyne med a.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145714", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2652, "title": "Apostolske kirke", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1923.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145728", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2653, "title": "Apoteose", "text": "Forherligelse, toppunkt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145743", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2655, "title": "Apparat", "text": "Red(skab), mekanisme.rnrnS�dvanligvis bruges apparat kun om redskaber som er sammensat af et antal dele. Man vil n�ppe kalde en lup eller en proptr�kker apparat.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223135359", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2656, "title": "Apparent", "text": "Tilsyneladende, synlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145823", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2657, "title": "Apparition", "text": "Fremtoning, udseende, syn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145903", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2658, "title": "Appartement", "text": "V�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145929", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2659, "title": "Appassionato", "text": "Fyrigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145946", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2660, "title": "Appeal", "text": "T�kke, evne til at at komme i kontakt med folk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211145959", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2662, "title": "Appel", "text": "1. Signal til samling.rn2. Indankning (for h�jere domstol).rn3. Fynd, h�rbl�st, eftertryk, sikkerhed, dygtighed, opfordring, henvendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150019", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2663, "title": "Appellabel", "text": "Omst�delig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150034", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2664, "title": "Appellere", "text": "Indanke, p�kalde, p�ber�be.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150044", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2665, "title": "Appenato", "text": "Med smerte, lidende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150056", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2666, "title": "Appendicitis", "text": "Blindtarmsbet�ndelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150106", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2667, "title": "Appendiks", "text": "Vedh�ng, till�g, tilh�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150119", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2668, "title": "Apperception", "text": "Det at opfatte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150136", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2669, "title": "Appercipere", "text": "Opfatte, sanse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150148", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2670, "title": "Appertinentier", "text": "Tilbeh�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150210", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2671, "title": "Appetens", "text": "Drift, attr�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150227", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2672, "title": "Finland", "text": "er et nordisk land afgr�nset af �sters�en til sydvest, Finske Bugt til syd�st og den Botniske Bugt til vest. Sverige, Norge og Rusland har landegr�nse med Finland.rnrnrnSuomen TasavaltarnrnrnBillede:Finland_flag_medium.pngrnBillede:Finland_coat.pngrn(Detaljer)rn(Fuldt billede)rnrnNational motto: IngenrnOfficielt sprog finsk, svenskrnHovedstad HelsinkirnPr�sidentTarja HalonenrnStatsministerAnneli J��tteenm�kirnAreal - Total - heraf vandAreal 63 337.030 km� 9,4% rnBefolkning rn - Total (2000) rn - Pr. km� St�rrelse 106rn 5.175.783rn 15,4 pr. km� rnUafh�ngighedDato fra Rusland 6. december 1917rnValuta EurornTidszone UTC +2rnNationalmelodi MaammernInternetdom�ne.FIrnInternational tlfkode358rnrnrn== Historie ==rnUddybende artikel: Finlands historiernrnFinlands n�sten 700 �rs f�lleskab med det svenske konged�mme begyndte i 1154 med introduktionen af kristendommen af den svenske kong Erik. Svensk blev det dominerende sprog. Efter udgivelsen af det finske nationale epos \"Kalevala\" og en efterf�lgende finsk nationalisme i det 19. �rhundrede blev finsk igen det dominerende sprog.rnrnI 1809 blev Finland erobret af Zar Alexander I og blev derefter et autonomt omr�de forbundet med det russiske imperium indtil slutningen af 1917. Den 6. december 1917, kort efter den russiske revolution erkl�rede Finland sin uafh�ngighed. I 1918 oplevede landet en kort og meget bitter borgerkrig som pr�gede landet i �rene derefter. Under 2. verdenskrig k�mpede Finland mod Sovjetunionen to gange: F�rste gang i Vinterkrigen 1939-1940 og igen i 1941-1944. Den sidste krig blev efterfulgt af Laplandskrigen i 1944-1945 hvor Finland k�mpede mod Nazityskland, efter at tyskerne trak deres tropper tilbage fra Nordfinland.rnrnTraktater underskrevet i 1947 og 1948 med Sovjetunionen indeholdt st�rke forpligtelser for landet samt en r�kke betingelser for landets territorialgr�nser. Efter opl�sningen af Sovjetunionen blev det muligt for Finland at f�re en anderledes udenrigspolitik, og landet blev medlem af EU i 1995.rnrn== Politik ==rnUddybende artikel: Finlands politikrnrnFinland har et blandet pr�sidentstyre/parlamentarisk system hvor magten er delt mellem pr�sidenten (som v�lges direkte for en 6 �rs periode), og som har det prim�re ansvar for nationens sikkerhed og udenrigsforhold, og statsministeren som har det prim�re ansvar for de �vrige omr�der. Pr�sidenten udn�vner statsministeren og resten af regeringen. Regeringen best�r af statsministeren og de �vrige stabsministre samt et \"ex-officio\" medlem, justitsministeren.rnrnForfatningsm�ssigt er det etkammerede parlament (Eduskunta) med sine 200 medlemmer den �verste myndighed i Finland. Det kan �ndre forfatningen, tvinge regeringen til at tr�de tilbage, og kan omg� pr�sidentens veto'er. Lovgivning kan foresl�s af pr�sidenten, regeringen eller et af Eduskuntaens medlemmer, som v�lges ved et repr�sentativt valg for en fire �rig periode.rnrnDet retslige system er delt mellem retsinstanser for civile og kriminelle forhold og specialretsinstanster for forholdet mellem offentligheden og de administrative organer. Det finske retssystem best�r af lokale retsinstanser, regionale appelretsinstanser og en h�jesteret.rnrn== Provinser ==rnuddybende artikel: Finlands provinserrnBillede:Finland_kort.jpgrnrnFinland best�r af 6 provinser (l��nit, ental - l��ni), efter en omorganisering i 1997 hvor der var 12 provinser.rnrn* Aland �erne (�land/Ahvenanmaa)rn* �st Finland (It�-Suomen L��ni)rn* Lapland (Lappi/S�pmi)rn* Oulu (Oulun L��ni)rn* Syd Finland (Etel�-Suomen L��ni)rn* Vest Finland (L�nsi-Suomen L��ni)rnrnProvinsen Aland �erne har en h�j grad af selvst�ndighed.rnrn== Geografi ==rnUddybende artikel: Finlands geografirnrnFinland er de tusind s�ers land. Mere pr�cist har landet 187.888 s�er og 179.584 �er. Det finske landskab er prim�rt fladt med f� bakker og det h�jeste punkt Haltitunturi med sine 1.328 meter er beliggende i den mest nordlige del af Lapland. Udover de mange s�er er landskabet pr�get af skovomr�der og en meget lille del som opdyrket landomr�de. Den st�rste del af �erne er beliggende i sydvest som en del af Aland �erne, og langs den sydlige kystlinie i Finske Bugt.rnrnKlimaet er et nordligt tempereret klima, karakteriseret ved kolde, enkelte gange meget kolde vintre og relativt varme somre. En fjerdedel af Finlands territorium ligger over den arktiske cirkel, og solen g�r derfor ikke ned om sommeren over en periode p� 73 dage, og senere om vinteren st�r den ikke op i en periode p� 51 dage.rnrn== �konomi ==rnUddybende artikel: Finlands �konomirnrnFinland har en h�jt industrialiseret markeds�konomi, med et BNP per indbygger som i England, Frankrig, Tyskland eller Italien. Dets hovedsektor er fabrikation - is�r tr�, maskinv�sen, telekommunikation og elektronik industri. Handel er vigtigt for landet, da eksporten udg�r n�sten en trediedel af bruttonationalproduktet. P� n�r t�mmer og en del mineraler er Finland afh�ngig af r�vareimport, energiimport og en lang r�kke r�fabrikationsvarer.rnrnMed baggrund i klimaet er landbruget koncentreret om at skabe selvforsyning i de basale f�devarer. Skovdrift, som er en vigtig eksportindt�gt, yder en alternativ besk�ftigelse for landbefolkningen. En st�rkt for�get integration i vesteuropa har f�rt til at Finland var et af de 11 lande som blev en del af euro-landene den 1. januar 1999. Det forventes at denne integration vil forts�tte i de kommende �r, og dominere det �konomiske billede i landet.rnrn== Demografi ==rnUddybende artikel: Finlands demografirnrnDer er to officielle sprog i Finland: finsk, som tales af 93% af finnerne og svensk som tales af finsk-svenskerne, som udg�r 6% af befolkningen. I nord taler cirka 7.000 samere det Finsk-Ugrisk sprog samisk. Andre mindre minoriteter udg�res af russere, j�der og romaere.rnrnDe fleste finner (89%) er medlem af den evangelistiske lutheranske kirke. En minoritet p� 1% tilh�rer den ortodokse �steurop�iske kirke. Resten udg�res af forholdsvis sm� grupper af romersk-katolske, protestanter og muslimer.rnrn== Kultur ==rnUddybende artikle: Finlands kulturrnrn* Kalevalarn* Kantelern* Saunarnrn== International pressefrihed ==rnrn* Presse friheds indeks: Rangeret 1 ud af 139 lande.rnrn== �vrige emner ==rnrn* Finlands arkitekturrn* Finlands kendte personer rn* Finlands kommunikationrn* Finlands milit�rrn* Finlands nationrn* Finlands transportrn* Finlands turismern* Finlands udenrigsforholdrnrn== Eksterne link ==rnrn* Generelinformaiton og rejseinformation om FinlandrnrnrnrnEurop�iske Union:rnBelgien | �strig | Danmark | Frankrig | Tyskland | Gr�kenland | Irland | Italien | Luxemborg | Holland | Portugal | Spanien | Sverige | StorbritannienrnrnrnVerdens lande | Europa", "comment": "imperie -> imperium (RO; man kunne ogs� skrive \"kejserrige\")", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030503084354", "length": 354, "is_new": 0}
{"page_id": 2673, "title": "Appetit", "text": "Madlyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150239", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2674, "title": "Appetitlig", "text": "Fristende, delikat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150250", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2676, "title": "Applaudere", "text": "Klappe, bifalde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150302", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2677, "title": "Applaus", "text": "Bifald, klap.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030211150313", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2678, "title": "Apoteosere", "text": "Oph�je, guddommeligg�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "guddommeligg�re", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030221073137", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2689, "title": "Ordbog", "text": "en:Dictionary es:diccionario eo:vortarornrnEn ordbog er en alfabetisk ordnet fortegnelse af ord.rnrnNormalt er der for hvert ord en eller flere af f�lgende type oplysninger: retskrivning, betydning(er), eventuelle synonymer, grammatik herunder f.eks. tilh�rsforhold til ordklasser og b�jningsformer, eksempler p� ordets anvendelse, ordets udviklingshistorie ( etymologi ), ordets udtale f.eks. i lydskrift og hvordan ordet overs�ttes til et andet sprog.rnrnDen mest udbredte danske ordbog er formentlig retskrivningsordbogen, udarbejdet af Dansk Sprogn�vn, som dog kun indeholder f� oplysninger om hvert ord. Andre ordb�ger fors�ger at v�re mere omfattende, som for eksempel Ordbog over det danske sprog. Atter andre fokuserer p� et mindre emneomr�de, som for eksempel EDB-Ordbogen. Mere specielle typer af ordb�ger er f.eks. rim-, synonym-, slang-, krydsords- og antonym-ordb�ger. S�danne ordb�ger beh�ver dog ikke, eller kun delvis, at v�re ordnet alfabetisk, men opstilles ofte efter andre principper. Is�r hvad ang�r On-line ordb�ger, synes der med den nye IT-teknologi som muligg�r udstrakt brugerdeltagelse, at v�re gode muligheder for at udarbejde alternative ordb�ger.rnrn== On-line ordb�ger ==rnrn*Retskrivningsordbogen p� nettet fra Dansk Sprogn�vnrn*Den Danske Netordbogrn*Fremmedordbogen p� nettetrn*Overs�ttelse mellem en r�kke sprog, dog ikke fra/til dansk", "comment": "S�danne ordb�ger beh�ves dog ikke ... at v�re ordnet alfabetisk ->S�danne ordb�ger beh�ver dog ikke ... at v�re ordnet alfabetisk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030416063757", "length": 220, "is_new": 0}
{"page_id": 2690, "title": "Frederiksborg Amt", "text": "Frederiksborg amt best�r af f�lgende kommuner:rnrn*Aller�drn*Birker�drn*Farumrn*Fredensborg-Humleb�krn*Frederikssundrn*Frederiksv�rkrn*Gr�sted-Gillelejern*Helsingern*Helsing�rrn*Hiller�drn*Hundestedrn*H�rsholmrn*J�gersprisrn*Karleborn*Skibbyrn*Sk�vingern*Slangeruprn*Stenl�sern*�lstykke", "comment": "]]", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20030211213836", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 2691, "title": "Kommune", "text": "En kommune er en politik/organisatorisk opdeling af Danmark. Danmark har 270 prim�rkommuner.rnrnDeres hovedopgaver er drift og administration af social, sundheds- og skolev�sen, veje, sociale hj�lpeordninger, folkeregister, parkv�sen, byplanl�gning, biblioteker, kommunale v�rker, b�rnetandpleje, arbejdsmilj�foranstaltninger samt besk�ftigelse af arbejdsledige.rnrnFinansieringen af disse opgaver kommer fra kommuneskatten, ejendomsskatter, tilskud fra staten (bloktilskud) og udligningsordninger mellem de enkelte kommuner.rnrnSe ogs� Amtrnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "275 -> 270 kommuner (Bornholm er nu en regionskommune)", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507112557", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 2693, "title": "B�rnejod", "text": "Ordbog over det danske sprog oplyser:rnrn\"B�rnejod, en ... (dagl.) art jod der er farvet r�d og kun svier lidt.\"rnrnNej, pr�paratet kaldes \"b�rnejod\", ikke fordi det indeholder jod, men fordi det bruges i stedet for jod eller rettere for jodspiritus.rnrnAt jodspiritus svier n�r den p�f�res en hudskramme, skyldes spiritussen. \"B�rnejod\" er en opl�sning af merkurokrom i vand, ikke i spiritus, og dette er grunden til at den ikke fremkalder svie.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215113925", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 2694, "title": "Harald 1. Bl�tand", "text": "Bluetoothsv:Harald Bl�tandrnHarald Gormsson Bl�tand var konge af Danmark efter o. 944. Han drog i eksil o. 986/987. Og d�de 1. november ukendt hvilket �r.rnrnHarald var s�n af Gorm den gamle og Thyra Danebod.rnrnHarald Bl�tand (Gormsson) var en dansk vikingeh�vding som ved kamp forenede hele Danmark (og Norge) til et kongerige og indf�rte kristendom som officiel religion. Som minde over denne pr�station blev Den store Jellingesten rejst med teksten: \"Kong Harald b�d g�re disse kumler efter Gorm sin fader og efter Tove sin moder, den Harald som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne\".rnrnHarald kaldes b�de Harald Bl�tand (mest udbredt) og Harald Gormsen. I Samtiden hed han: Harald den Gode. Han konsoliderede mod slutningen af 900-tallet kongemagten yderligere. I Saxos Danmarkshistorie beskrives det at far og s�n ikke kunne enes. Sven var ude p� vikingetogt og blev um�delig popul�r, mens Harald fors�gte at holde sammen p� riget med kirkens m�nd. Harald blev fordrevet af s�nnen og dr�btes af en pil affyret af en af Svends m�nd.rnrnI f�lge dette link rnS� flygtede Harald med 60 skibe til NormandietrnrnHarald frygtede den tyske Kejser og det sikkert med god grund. Han var blandt andet bange for, at han ville blive n�dt til at acceptere kejseren som sin overherre. Ved at lade sig d�be opn�ede Harald at kejseren ikke l�ngere kunne bruge kristning som begrundelse for en invasion, og ved at bef�ste Hedeby og forbinde dens f�stningsvold med Dannevirke forbedrede han ogs� den milit�re situation.rnrnDet blev dog i stedet danerne, der angreb f�rst. Da Harald i 973 fandt ud af, at Otto 1. var d�d, benyttede han sig af lejligheden til et hurtigt togt ned i Tyskland, men lykken var ikke med ham. Kun et �r senere havde tyskerne erobret Hedeby og Dannevirke samt besat S�nderjylland.rnrnTyskernes modangreb er sikkert grunden til at man p� kort tid byggede de fire ringborge. Men de kom dog ikke til spille nogen stor rolle i kampen mod tyskerne. De stod kun lige akkurat f�rdige, da det lykkedes Harald at drive tyskerne ud af landet, og endda udvide det danske omr�de fra Ejderen og ned til Elben. Og de pralende ord p� Jellingestenen om erobringen af Norge blev ogs� klaret. rnrnrnVikingeborgen Aggersborg blev bygget under Haralds regentperiode.rnrnB�rn:rnrn 1. Svend I Tvesk�grnrnDet er efter Harald Bl�tand man har d�bt den nye tr�dl�se Bluetooth teknologi.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030423183814", "length": 213, "is_new": 0}
{"page_id": 2698, "title": "Applikabel", "text": "Anvendelig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212090929", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 11504, "title": "3. januar", "text": "Januar en:January 3 eo:3-a de januaro es:3 de enero fr:3-janvier pl:3 stycznia nl:3 januari no:3. Januar sv:3 januarirnrn3. januar er dag 3 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 362 dage tilbage af �ret (363 i skud�r).rnrnEnoks dag. Dagen har f�et sit navn efter brodermorderen Kains s�n, Henok, der opn�ede den bem�rkelsesv�rdige alder af 365 �r.rnrnDen katolske kirke fejrer Genevi�ve.rnrnBegivenhederrn*1749 - Det senere Berlingske Tidende udkommer for f�rste gang under navnet Kj�benhavnske Danske Post Tidender.rn*1777 - Slaget ved Princeton. Den amerikanske general George Washington besejrer den britiske general Charles Cornwallis.rn*1885 - Den laveste temperatur nogensinde (uden for Antarktis) m�les i Verkhojansk i Sibirien: -68,0 grader Celsius.rn*1898 - LO stiftes p� et m�de i K�benhavn.rn*1938 - Franklin Delano Roosevelt starter March of Dimes for at rejse midler til kampen mod polio.rn*1956 - Anl�ggelsen af den 6.500 km lange jernbanelinie mellem Beijing i Kina og Moskva i Sovjetunionen (den transsibiriske jernbane) afsluttes.rn*1959 - Alaska bliver den 49. stat i USA.rn*1968 - Tandl�gen Philip Blaiberg f�r foretaget verdens f�rste vellykkede hjertetransplantation, udf�rt af den sydafrikanske l�ge Christian Barnard. Han d�de dog et halvt �r efter.rn*1976 - En stormflod i S�nderjylland under en orkan g�r det n�dvendigt at evakuere 20.000 mennesker p� T�nder- og Ribeegnen efter katastrofealarm.rn*1983 - Det amerikanske firma Apple fremstiller �Lisa� - den f�rste computer med tilh�rende �mus�.rn*1984 - Under et voldsomt stormvejr i Danmark, forulykker en M�rsk-helikopter under flyvning fra Esbjerg til en boreplatform i Gorm-feltet, og tre omkommer.rn*1987 - Aretha Franklin bliver den f�rste kvinde i Rock and Roll Hall of Fame.rn*1989 - Spies-koncernen - ved Janni Spies Kj�r - k�ber sin st�rste konkurrent, Tj�reborg.rn*1992 - FN-m�glere i eks-Jugoslavien etablerer en v�benhvile mellem Kroatiens h�r og serberne i Krajina.rn*1996 - Tommerup p� Fyn udn�vner sig selv til ��rets kulturlandsby�.rnrnF�dtrn*106 f.Kr. - Marcus Tullius Cicero, romersk politiker, taler og skribent. rn*1710 - Giovanni Battista Pergolesi, italiensk komponist. D�d 1736. rn*1823 - Robert Whitehead, engelsk ingeni�r.rn*1883 - Clement Atlee, engelsk labour-politiker, premierminister fra 1945-1951. D�d 1967.rn*1892 - John Ronald Reuel Tolkien, britisk forfatter og historiefort�ller.rn*1909 - Victor Borge (B�rge Rosenbaum), komiker.rn*1922 - Morten Nielsen, digter.rn*1942 - John Thaw, engelsk TV og filmskuespiller (Inspector Morse) f�des i Manchester.rn*1945 - Victoria Principal, amerikansk skuespiller (Pam i Dallas). rn*1945 - Stephen Stills, sanger og sangskriver fra Dallas, Texas, USA.rn*1956 - Mel Gibson, skuespiller.rn rnD�dsfaldrnrnrn----rnSe ogs�: rnrn2. januar - 4. januar - 3. december - 3. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Giovanni Bnattista Pergolesi -> Giovanni Battista Pergolesi", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030411073445", "length": 109, "is_new": 0}
{"page_id": 2699, "title": "Applikation", "text": "Anvendelse.rn# P�syet pynt.rn# En applikation er i computerterminologi et program, der tjener et brugerform�l, modsat systemprogrammer. Eksempler p� applikationer fordelt p� bruger grupper:rn*Applikationer prim�rt til kontor- og hjemmebrug:rn**browsere - Google: Browsersrn**tekstbehandlingsprogrammer - Google: Word Processors. De mest g�ngse er Microsoft Word, StarOffice (Word), OpenOffice (Word) og Corel WordPerfect.rn**regneark - Google: Spreadsheetsrn**regnskabsprogrammer - Google: Accountingrn**tegneprogrammer - Google: Graphicsrn**Multimedia; f.eks. til afspilning af musik og visning af videoer - Google: Multimediarn**bankernes kontof�ringssystemerrn**Kontor pakker - Google: Office_Suites De mest g�ngse er Microsoft Office, StarOffice, OpenOffice og Corel OfficeSuite.rn*Applikationer prim�rt til webdesignere og webudviklere:rn**Tekst editorer - Google: Editorsrn**Internet relaterede applikationer - Google: Internetrn*Applikationer prim�rt til programm�rer/programmeringsanvendelser:rn**Tekst editorer - Google: Editorsrn**Programmering; f.eks. overs�ttere (eng. compilers) til Java eller C - Google: Programmingrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Terminologiudvalget", "user": "Glenn", "timestamp": "20030516084131", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 2700, "title": "Applikere", "text": "Bruge, tilpasse, f�stne pynt p�, p�syning af et stof oven p� et andet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091001", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2701, "title": "Apportere", "text": "Bringe, hente.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091011", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2702, "title": "Apportering", "text": "Det at en jagthund henter et stykke nedlagt vildt. Udtrykket er oprindeligt fransk.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Udtrykket er oprindeligt [[fransk]].", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212091754", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2703, "title": "Apport�r", "text": "Hund, der har den forn�dne tr�ning til at hente og bringe d�dt eller s�ret vildt. Bruges ogs� om j�ger, der, is�r p� st�rre jagter, er tilstede med sin hund, med det form�l at samle det skudte vildt op.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091033", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2704, "title": "Apposition", "text": "1. Till�g, sidestilling.rn2. Forklarende tilf�jelse til et led i en s�tning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091046", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2705, "title": "Appreciation", "text": "Det at vurdere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091059", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2706, "title": "Appreciere", "text": "Vurdere, v�rds�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091115", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2707, "title": "Apprehendere", "text": "Gribe, opfatte, frygte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091125", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2708, "title": "Apprehension", "text": "P�gribelse, opfattelse, angst, bet�nkelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091136", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2709, "title": "Apprenti", "text": "L�rling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091145", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2710, "title": "Appretere", "text": "Give t�j glans og stivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091202", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2711, "title": "Appretur", "text": "Glans og stivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091212", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2712, "title": "Approbation", "text": "Godkendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091221", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2713, "title": "Approbere", "text": "Godkende, tillade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091231", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2714, "title": "Approksimativt", "text": "Hen imod, n�sten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091242", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2715, "title": "Appropriation", "text": "Det at tilegne sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091252", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2716, "title": "Appropriere", "text": "Tilegne sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091302", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2717, "title": "Approvisionere", "text": "Forsyne, udstyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091313", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2718, "title": "April", "text": "M�ned opkaldt efter aperie, latin for \"�bne\". �ldre dansk navn F�rem�ned.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216115808", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 2719, "title": "Apsis", "text": "Korrunding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091342", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2720, "title": "Aptere", "text": "Afpasse, indrette.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091408", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2721, "title": "Aptering", "text": "Aptering er betegnelsen for det udstyr, der findes ombord p� et skib samt for monteringen af dette udstyr.rnAptering af et skib er typisk noget der foreg�r efter at et skib har forladt v�rftet eller beddingen, hvor det er bygget.", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030508114750", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 2722, "title": "Aptitude", "text": "Anl�g, duelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091429", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2723, "title": "Apyrisk", "text": "Ildfast, ubr�ndbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091441", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2724, "title": "Aqua", "text": "1. Aqua i Silkeborg er Nordeuropas st�rste ferskvandsakvarium. Aqua �bnede \"sluserne\" i 1993. rn2. Dansk-Norsk popgruppe.rn3. Vand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030411095404", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 2725, "title": "Aquaplaning", "text": "Det at en bil mister vejgrebet, i v�dt f�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091610", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2726, "title": "Ar", "text": "En ar svarer til 100 kvadratmeter eller 1/100 hektar.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt mere", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429113126", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2727, "title": "Ara", "text": "Den st�rste papeg�jeart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091637", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2728, "title": "Arabesk", "text": "Arabisk ornament.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091646", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2729, "title": "Aracauria", "text": "Aracauria er en primitiv n�leb�rende plante fra dinosaurernes tid, der stadig vokser i Australien og Sydamerika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091657", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2730, "title": "Aragonien", "text": "Provins i Spanien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091708", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2731, "title": "Aral s�", "text": "S� med et areal p� 63.800 kvadratkilometer. St�rste dybde 68 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091735", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2732, "title": "Arancia", "text": "Italiensk for appelsin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091747", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2733, "title": "Arbejdsmarkedsfonden", "text": "Arbejdsmarkedsfonden blev dannet i 1999 i henhold til skattereformen af 1998, bedre kendt som Pinsepakken ved sammenslutning af tre fonde, nemlig Aktiveringsfonden, Dagpengefonden og Sygedagpengefonden.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212092012", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2734, "title": "Arbiter", "text": "M�gler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091813", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2735, "title": "Arbitr�r", "text": "Vilk�rlig, uden retslig hjemmel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091825", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2736, "title": "Ardennerne", "text": "Bjergk�de i Frankrig og Belgien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091835", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2737, "title": "Ardente", "text": "Lidenskabeligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091846", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2738, "title": "Ardeur", "text": "Fyrighed, iver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091856", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2739, "title": "Ardito", "text": "Dj�rvt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091905", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2740, "title": "Areal", "text": "en:Surface arearn# Et omr�des fladeindhold.rn# Flade, fladerum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030325140757", "length": 85, "is_new": 1}
{"page_id": 2741, "title": "Arena", "text": "1. Kampplads.rn2. Scene i cirkus eller amfiteater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212091937", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2742, "title": "Ares", "text": "Krigens gud i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212093205", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11520, "title": "20. januar", "text": "Januar en:January 20 eo:20-a de januaro es:20 de enero fr:20-janvier nl:20 januari no:20. Januar pl:20 stycznia sv:20 januarirnrn20. januar er dag 20 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 345 dage tilbage af �ret (346 i skud�r).rnrnFabians og Sebastians dag. Fabian blev valgt til pave ved et tegn fra himlen. En due dalede ned over ham, da man ikke kunne enes om en pave ved pavevalget i 236.rnSebastian var officer i kejser Diocletians livvagt, men var kristen og blev derfor gennemboret med pile. Han d�de dog f�rst, da han blev halshugget. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1613 - Freden i Kn�r�d mellem Danmark og Sverige undertegnes.rn*1783 - I Danmark udstedes lov om \"overd�dighedens indskr�nkning\". Med denne lov satte regeringen gr�nser for forbrug og luksus.rn*1945 - Danske modstandsfolk sl�r den svenske kvinde Jane Horney ihjel p� en fiskekutter ud for Kullen.rn*1945 - Sovjetiske styrker tr�nger for f�rste gang ind i selve Tyskland. Soldaterne plyndrede voldsomt og brutalt. Flere hundrede tusinde tyskere flygtede vestp�.rn*1961 - Som USA's f�rste katolske (og hidtil yngste) pr�sident, tages John F. Kennedy i ed i Washington, 43 �r gammel.rn*1981 - De sidste 52 amerikanske gidsler p� USA's ambassade i Irans hovedstad Teheran frigives efter 444 dage som gidsler.rn*1984 - Pressechefen i det norske udenrigsministerium, Arne Treholt, anholdes i Fornebu lufthavn i Oslo, mist�nkt for i flere �r, at have v�ret sovjetisk spion. Den norske sikkerhedstjeneste havde billeder af Treholt i et m�de med den sovjetiske KGB-mand Alexander Lopatin, og Treholt blev senere id�mt f�ngselsstraf for spionage.rn*1986 - I den nordfranske by Lille tr�ffes den endelige beslutning om, at bygge en dobbeltsporet jernbanetunnel under Den engelske Kanal.rn*1991 - 4 bliver dr�bt, da sovjetiske soldater uden varsel stormer indenrigsministeriet i Letlands hovedstad Riga. Efter en halv times voldsom ildkamp trak de sovjetiske soldater sig tilbage.rn*1992 - Et fransk Airbus A-320 indenrigsfly styrter under indflyvning til Strasbourg og 87 af de 96 ombord omkommer.rn*1993 - Poul Nyrup Rasmussen (S) bliver statsminister for en Socialdemokratisk, Radikal, CD og Kristeligt Folkeparti-regering. Det var den f�rste flertalsregering i Danmark i 21 �r - og samtidig den st�rste nogensinde med hele 24 forskellige ministre.rn*1995 - En selvmordsbombemand dr�ber 19 og s�rer 61 ved et busstoppested i Israel. Den islamiske terrororganisation Jihad tog ansvaret for det blodige attentat.rn*2001 - I USA inds�ttes George W. Bush som USA�s 43. pr�sident. George Bush havde vundet valget i november m�ned 2000 over den demokratiske modkandidat Al Gore, efter et uhyre t�t l�b, hvor der i den sidste og afg�rende stat, Florida, m�tte flere omt�llinger til.rnrnF�dtrn*1920 - Federico Fellini, italiensk filminstrukt�r. D�d 1994.rn*1936 - Peter Steen, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1848 - Christian den 8., dansk konge 61 �r.rn*1936 - Kong George den 5. af Storbritannien.rn*1979 - Gustav Winckler, sanger 54 �r.rn*1984 - Johnny Weism�ller, skuespiller 79 �r.rn*1990 - Barbara Stanwyck, amerikanske skuespillerinde 82 �r.rn*1993 - Audrey Hepburn, belgisk-f�dt skuespillerinde 63 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn19. januar - 21. januar - 20. december - 20. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220755", "length": 67, "is_new": 1}
{"page_id": 2747, "title": "Argot", "text": "Tyvejargon, klikesprog.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102445", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2748, "title": "Arguere", "text": "H�vde, g�re g�ldende, beskylde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102510", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2749, "title": "Argument", "text": "Grund, bevis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102521", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2750, "title": "Argumentation", "text": "Bevisf�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102531", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2751, "title": "Argumentere", "text": "Give grunde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102541", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2752, "title": "Argus�jne", "text": "Skarpt blik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102550", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2753, "title": "Argutios", "text": "Spidsfindig, sofistisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102602", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 2754, "title": "Argyrokrati", "text": "Rigmandsv�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102611", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2755, "title": "Argyromani", "text": "Pengebeg�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102623", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2756, "title": "Ariadnetr�d", "text": "Hj�lp ud af vanskelig situation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102632", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2757, "title": "Arid", "text": "T�r, gold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102642", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2758, "title": "Ariditet", "text": "T�rke, ufrugtbarhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102651", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2759, "title": "Arie", "text": "Operasang. Et \"nummer\" i en opera eller et oratorium, udf�rt af �n sanger. Forud for en stor arie er der ofte et recitativ.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215160346", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2760, "title": "Ariette", "text": "Lille arie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212111523", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2761, "title": "Arioso", "text": "Syngende. Ogs�, i operaer, om en mellemting mellem recitativ og arie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215133622", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2762, "title": "Arisk", "text": "Indo-europ�isk. Ikke j�disk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102731", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2763, "title": "Aristofanisk", "text": "Bidende vittig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102740", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2764, "title": "Aristokrat", "text": "Medlem af overklasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102751", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2765, "title": "Aristokrati", "text": "Adelsv�lde, stormandsv�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102802", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2766, "title": "Aritmetik", "text": "Talregning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102810", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2767, "title": "Aritmogrif", "text": "Talg�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212102819", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2768, "title": "Ark", "text": "Stor kiste, fladbundet skib.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103032", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2769, "title": "Arkade", "text": "Buegang.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103043", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2770, "title": "Arkadien", "text": "Arkadien l� i midten af Peloponnes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103105", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2771, "title": "Arkaisk", "text": "Arkaisk er en betegnelse fra gr�sk for den tidlige gr�ske kunst, specielt skulpturen fra tiden 700 f.Kr.-480 f.Kr. Ordet er endvidere overg�et til at betegne noget der er gammelt, for�ldet eller oprindeligt.rnrnSe ogs� ark�isk.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Se ogs� [[ark�isk]].", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212130408", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 2772, "title": "Arkaistisk", "text": "Gammeldags.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103134", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2773, "title": "Arkanum", "text": "L�nmiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103145", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2774, "title": "Arketype", "text": "Originalskrift, nedarvet f�llesmennekselig grundtype i det ubevidste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103155", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2775, "title": "Arkipelag", "text": "�hav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103204", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2776, "title": "Arkitekt", "text": "Bygmester.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103614", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2777, "title": "Arkitektonisk", "text": "Vedr�rende bygningskunst.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103624", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2778, "title": "Arkiv", "text": "Dokumentsamling, brevgemme, skriftgemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103634", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2779, "title": "Arkivalier", "text": "Magasinerede dokumenter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103643", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2780, "title": "Arkivar", "text": "Arkivforvalter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103654", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2781, "title": "Arktis", "text": "Nordpolsegnene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103703", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2782, "title": "Arktisk", "text": "Nordpols-, h�jnordisk, kold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103716", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2783, "title": "Ark�isk", "text": "Ark�isk har sin oprindelse i det gr�ske ord archaios som kan overs�ttes til \"gammel\". Ordet anvendes om noget der er oldtids-, fortids-, old- eller gammeldags. rnrnSom eksempel kan n�vnes geologiske dannelser, i forhistorisk tid.rnrnSe ogs� arkaisk.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": ") for meget samt lidt wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212130756", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 2784, "title": "Ark�olog", "text": "En ark�olog er en kender af l�ren om oldtidens kultur. Tidligere blev ordet oldgransker anvendt p� dansk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212103736", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2785, "title": "Ark�ologisk", "text": "Oldsaglig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104436", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2786, "title": "Arles", "text": "Fransk by beliggende ved Rhonedeltaets begyndelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104447", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2787, "title": "Armada", "text": "St�rre fl�destyrke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104456", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2788, "title": "Armatur", "text": "Udrustning, tilbeh�r, holder til elektrisk p�re eller lysstofr�r, fortegn vedr�rende tonearten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104506", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2789, "title": "Arm�", "text": "H�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104515", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2790, "title": "Armere", "text": "Udruste, pansre, ruste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104524", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2791, "title": "Armering", "text": "Pansring, oprustning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216114226", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2792, "title": "Armistice", "text": "V�benstilstand.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104541", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2793, "title": "Armonioso", "text": "Velklingende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104552", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2794, "title": "Armselig", "text": "Armselig er et tysk ord for ussel eller forarmet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tysk ord", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212124711", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 2795, "title": "Aroma", "text": "Krydderduft, vellugt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104611", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2796, "title": "Aromatisere", "text": "Krydre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104621", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2797, "title": "Aromatisk", "text": "Vellugtende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104631", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2798, "title": "Aron", "text": "Israelitternes f�rste ypperstepr�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104640", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2799, "title": "Arrangement", "text": "Indretning, ordning, musikomarbejdelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104650", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2800, "title": "Arrangere", "text": "Ordne, mage, rede (stelle), anbringe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104711", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2801, "title": "Arrest", "text": "1. F�ngsel, f�ngsling, h�fte.rn2. Udl�g (ved pantning), beslagl�ggelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104724", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2802, "title": "Arrestant", "text": "Fange, en f�ngslet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104734", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2803, "title": "Arrestation", "text": "Det at anholde, tilbageholde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104743", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2804, "title": "Arrestforvarer", "text": "Slutter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104812", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2805, "title": "Arres�", "text": "Danmarks st�rste s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104822", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2806, "title": "Arrieregarde", "text": "Bagtrop.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212104837", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2807, "title": "Arrivere", "text": "1. komme, ankomme.rn2. h�nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110229", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2808, "title": "Arrogance", "text": "Det at v�re indbildsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110240", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2809, "title": "Arrogant", "text": "Hoven, opbl�st, indbildsk, overlegen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110252", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2810, "title": "Arrondissement", "text": "Underafdeling af departement i Frankrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110303", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2811, "title": "Arrosion", "text": "Benedder,knoglemarvsbet�ndelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110512", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2812, "title": "Arrosti", "text": "Italiensk for stegte (ristede) k�dretter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110537", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2813, "title": "Ar'rosto di vi'tello", "text": "Italiensk for kalvesteg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110558", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2814, "title": "Arsenal", "text": "V�benkammer, depot. T�jhus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110614", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2815, "title": "Artemis", "text": "Jagtens gudinde i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110628", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2816, "title": "Arterie", "text": "Puls�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110647", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 2817, "title": "Arteriosklerose", "text": "�reforkalkningrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212120631", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 2818, "title": "Artesisk (Br�nd)", "text": "Kildebr�nd, v�ldbr�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110729", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2819, "title": "Arthritis", "text": "Leddegigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110745", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2820, "title": "Artificiel", "text": "Kunstig, unaturlig, kunstlet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110801", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2821, "title": "Artikel", "text": "Artikel kan betyde flere ting:rn*Kendeord i grammatik.rn*Led, indl�g, ops�t,rn*Trykt omtale af et specielt emnern*Tross�tningrn*Salgsvare indenfor handel.rn*Lovpunkt eller vedt�gt.", "comment": "Fors�g p� opdeling", "user": "Christian List", "timestamp": "20030409193435", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 2822, "title": "Artikulation", "text": "Udtale, lyddannelse, frembringelse af forst�elig sproglyd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030315115452", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2823, "title": "Artilleri", "text": "Sv�rt skyts, v�benart knyttet hertil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110849", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2824, "title": "Artillerist", "text": "Artillerisoldat.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110902", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2825, "title": "Artist", "text": "Cirkuskunstner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110917", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2826, "title": "Artisteri", "text": "Overperfekt kunstpr�station.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110932", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2827, "title": "Artistisk", "text": "Kunstnerisk, virtuos.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212110948", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2828, "title": "Artium", "text": "Studentereksamen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111002", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2829, "title": "Arvemasse", "text": "Arvemassen kaldes ogs� genomet. Arvemassen er samtlige, forskellige gener, en organisme indeholder. Menneskets arvemasse menes at best� af cirka 35.000 gener. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030321191052", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2830, "title": "Arvemateriale", "text": "Arvematerialet er en levende organismes gener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111050", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2831, "title": "Asafi", "text": "Utydelig udtale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111105", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2832, "title": "Asbest", "text": "Ildfast, varmeisolerende, trevlet mineral. Asbest blev tidligere anvendt som isoleringsmateriale, men udvikler asbestose (stenlunger) ved ind�nding af dens st�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111124", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2833, "title": "Asbestose", "text": "Lungesygdom fremkaldt ved ind�nding af asbestst�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111138", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2834, "title": "Ascendere", "text": "Forfremmes, h�ve sig, stige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111159", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2835, "title": "Asciutto", "text": "T�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111210", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2836, "title": "Asebi", "text": "Gudl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111220", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2837, "title": "Asebisk", "text": "Frit�nkerisk, gudl�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111232", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2838, "title": "Aseksualitet", "text": "Det at v�re seksuelt kold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111244", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2839, "title": "Aseksuel", "text": "Seksuelt kold, frigid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111255", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2840, "title": "Aseptik", "text": "Smittev�rn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111309", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2841, "title": "Aseptisk", "text": "Smittel�s. Bakteriefri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111323", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2842, "title": "Asfaltier", "text": "D�genigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111341", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2843, "title": "Asfyksi", "text": "Skind�d tilstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111353", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2844, "title": "Ashburton", "text": "Australsk flod.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111406", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2845, "title": "Ask", "text": "F�rste mand p� jorden i nordisk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111424", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 2846, "title": "Askese", "text": "Forsagelse, afkald, afhold, selvtugt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111434", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2847, "title": "Asket", "text": "En der er afholdende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111445", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2848, "title": "Asketisk", "text": "Afholdende, n�jsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111456", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2849, "title": "Asklepios", "text": "L�gekunstens gud i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111517", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2850, "title": "Asmara", "text": "Hovedstad i Eritrea.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111535", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2851, "title": "Asocial", "text": "Uden samfundssind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111545", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2852, "title": "Asomatisk", "text": "Ulegemlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111556", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2853, "title": "Asomni", "text": "S�vnl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111609", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2854, "title": "Aspekt", "text": "Udsigt, synsvinkel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111630", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2855, "title": "Aspersion", "text": "St�nkning med vievand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111643", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2856, "title": "Aspic", "text": "Gel�, kraftsky.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212115002", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2857, "title": "Aspirant", "text": "Person der s�ger en stilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111705", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2858, "title": "Aspiration", "text": "Det at str�be efter, tr�kke vejret (under sang).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111726", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2860, "title": "Aspirere (til)", "text": "Str�be (efter), attr�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111740", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2861, "title": "Aspirin", "text": "Aspirin er et indregistreret varem�rke, som blev lanceret i 1899 af det tyske medicinalfirma Bayer. Aspirin er sammensat af: a for acetyl, spir for spir�asyre (salicylsyre) og in � en almindelig kemisk endelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111752", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2862, "title": "Assai", "text": "Meget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111802", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2863, "title": "Assaut", "text": "Storml�b, f�gte�velse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111812", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2864, "title": "Assemble", "text": "Forsamling.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111820", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2865, "title": "Assemblerkode", "text": "Programmerings sprog. Anvendes ofte synonymt med maskinkode. Assembler er et programmerings sprog der ligger meget t�t op af den hardware man skriver programmer til. Assembler er mere egnet til at blive l�st af maskiner, end af mennesker. Dygtige programm�rer kan dog skrive meget hurtige og kompakte programmer i assembler, men man skal som regel have en meget god grund til at udvikle programmer i assembler, som for eksempel hvis man �nsker direkte at kunne styre hardware som for eksempel en printer eller andre specielle enheder der ikke findes driver-programmer til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111839", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2866, "title": "Assens", "text": "1. By p� Fyn.rn2. Det at bifalde, samtykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212111950", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2867, "title": "Assens Miniby", "text": "Assens Miniby blev stiftet i 1990, og form�let var/er at skabe en historisk miniby. Der er p� nuv�rende tidspunkt bygget cirka 60 sm� minihuse, som er n�jagtige til mindste detalje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112019", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2868, "title": "Assentere", "text": "Bifalde, samtykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Biflade -> Bifalde", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212122649", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2869, "title": "Assertion", "text": "P�stand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112042", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2870, "title": "Assessor", "text": "Dommer. Fra 1966 �ldre politifuldm�gtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407112730", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 2871, "title": "Assiduitet", "text": "Flid, udholdenhed, iver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112105", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2872, "title": "Assignere", "text": "Anvise, overdrage en fordring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112118", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2873, "title": "Assimilation", "text": "Optagelse, sammensmeltning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112129", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2874, "title": "Assimilere", "text": "Optage i sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112140", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2875, "title": "Assiseret", "text": "N�vningedomstol, jury.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112157", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2876, "title": "Assistance", "text": "Hj�lp, medhj�lp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112209", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2877, "title": "Assistenshus", "text": "L�nehus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112220", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2878, "title": "Assistent", "text": "Medhj�lper, hj�lper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112234", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2879, "title": "Assistere", "text": "G� til h�nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "- r", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030223171120", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 2880, "title": "Association", "text": "Samvirken, forbindelse, forening, forbund, tankeforbindelse mellem to forestillinger, hvor den ene fremkalder den anden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112315", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2881, "title": "Associe", "text": "Kompagnon, medejer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112327", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2882, "title": "Associere", "text": "Forbinde, forene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212112339", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2893, "title": "Assortere", "text": "Sortere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212125935", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2894, "title": "Assortiment", "text": "Vareudvalg.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212125955", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2895, "title": "Assumption", "text": "Teori, antagelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130009", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2896, "title": "Assur", "text": "Assurs bygud (Babylonisk-assyrisk gud).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130021", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2897, "title": "Assurance", "text": "Forsikring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130032", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2898, "title": "Assurancepr�mie", "text": "Forsikringsindskud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130042", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2899, "title": "Assurere", "text": "Forsikre, overbevise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130055", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2900, "title": "Asteni", "text": "Svaghed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130107", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2901, "title": "Astenisk", "text": "Kraftl�s, sv�kket af sygdom.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130139", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2902, "title": "Astenopi", "text": "Svagt syn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130202", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2903, "title": "Asterisk", "text": "Stjerne-, tegnet *.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130216", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7561, "title": "Qua", "text": "1. Latin for i egenskab af eller p� grund af.rn2. Som.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110116", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2905, "title": "Astigmatisme", "text": "�jen- eller linsefejl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130236", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2906, "title": "Astma", "text": "Det at v�re lidende af �nden�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130248", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2907, "title": "Astrakan", "text": "Skind af nyf�dte eller uf�dte lam.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130330", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2908, "title": "Astral", "text": "Stjerne-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130340", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2909, "title": "Astrallegeme", "text": "Et astrallegeme er den skikkelse, spiritister mener, �nder viser sig i. Som synonym kan �ndelegeme anvendes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130351", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2910, "title": "Astrid Lindgren", "text": "Lindgren en:Astrid Lindgren eo:Astrid LINDGREN pl:Astrid Lindgren sv:Astrid LindgrenrnrnAstrid Lindgren (14. november 1907 - 28. januar 2002) var en svensk forfatter af b�rneb�ger.rnrnAstrid Lindgren modtog i 1958 den internationale H.C. Andersen medalje, ogs� kaldet b�rnelitteraturens nobelpris.rnrnI Tyskland er ikke mindre end 116 skoler opkaldt efter den store forfatter.rnAstrid Lindgren n�ede at skrive omkring 100 b�ger, er blevet oversat til 76 sprog og trykt i et samlet oplag p� omkring 80 millioner.rnrnHvert �r synger alle svenske b�rn ved skoleafslutninger en af Astrid Lindgrens dejlige viser, nemlig \"Idas Sommervise\", hvorfra f�lgende citat stammer:rn:Du skal ikke tro, at det bliver sommer, medmindre nogen s�tter fart p� sommeren og g�r lidt sommerligt.rnrnDen 3. september 1997 grundlagde Astrid Lindgren stiftelsen: \"Min ko vill ha roligt\", som arbejder for dyrs rettigheder. Dyrevelf�rd var en af Astrid Lindgrens st�rste interesser.rnrn==B�ger af Astrid Lindgren==rn*Pippi Langstr�mpern*Karlsson p� tagetrn*Emil fra L�nnebergrn*Madickenrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lidt mere", "user": "Christian List", "timestamp": "20030508123633", "length": 274, "is_new": 0}
{"page_id": 2911, "title": "Astringere", "text": "Snerpe sammen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130453", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2912, "title": "Astrolog", "text": "Stjernetyder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130508", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2913, "title": "Astrologi", "text": "Stjernetyderkunstrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130524", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2914, "title": "Astronaut", "text": "Rumskipper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130537", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2915, "title": "Astronom", "text": "Stjerneforsker. En, der dyrker l�ren om himmellegemerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130549", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 2916, "title": "Astronomisk", "text": "Vedr�rende astronomi, k�mpestor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130602", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2917, "title": "Astronomisk enhed, AE", "text": "Middelafstanden mellem Solen og Jorden = 149.597.870 km.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130650", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2918, "title": "Astroskopi", "text": "Stjerneobservering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130706", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 2919, "title": "Asturias", "text": "Provins i Spanien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130721", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2920, "title": "Astuti�s", "text": "Snu, underfundig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130733", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2921, "title": "Astygrafi", "text": "Bybeskrivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130754", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2922, "title": "Aswan", "text": "By, der ligger ved Nilens f�rste vandfald.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130809", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 2923, "title": "Asyl", "text": "Ly, fristed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130822", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2924, "title": "Asymmetri", "text": "Mangel p� symmetri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130832", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2925, "title": "Atanatisme", "text": "Oph�jelse til gud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130848", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2926, "title": "Ataraksi", "text": "Urokkelighed, sindsligev�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130901", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2927, "title": "Atavisme", "text": "Urarv, tilbagefald, opdukken af nedarvede tr�k fra fjern forfader.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130913", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2928, "title": "Ateisme", "text": "Gudl�shed, gudsforn�gtelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130923", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2929, "title": "Ateist", "text": "Gudsforn�gter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130938", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2930, "title": "Atekni", "text": "Goldhed hos kvinder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212130950", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2931, "title": "Atelier", "text": "Kunstners eller fotografs v�rksted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Kunstner eller fotografs v�rksted -> Kunstners eller fotografs v�rksted", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212131304", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2932, "title": "Athen�um", "text": "1. Tempel for Athene i den gr�ske mytologi.rn2. H�jere dannelsesinstitut.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131023", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2933, "title": "Atlantis", "text": "Sagnland, man i oldtiden mente l� i Atlanterhavet. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131037", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2934, "title": "Atlet", "text": "Ud�ver af fri idr�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131050", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2935, "title": "Atletisk", "text": "Sportstr�net.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131100", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2936, "title": "Atmosf�re", "text": "lag om nogle himmellegemer; f.eks. Jorden, luftkreds. Se atmosf�re (himmellegeme) eller atmosf�re (Jordens).rn#M�leenhed for tryk. Se tryk (fysik).rn#Stemning.rnrn:Dette er en side med en tvetydig titel. Det vil sige det er bare en side der linker til andre sider med det rigtige indhold. Hvis du fulgte et link hertil, s� g� venligst tilbage og ret linket til at pege p� den rigtige side.", "comment": "Tvetydig", "user": "Christian List", "timestamp": "20030417194446", "length": 84, "is_new": 0}
{"page_id": 2937, "title": "Atmosf�res tryk", "text": "Kg tryk per cm2. Se ogs� tryk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426183215", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 2938, "title": "Atoksisk", "text": "Ugiftig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131144", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2939, "title": "Atom", "text": "en:atom eo:atomo es:�tomo fr:atome pl:AtomrnMindste bestanddel af et grundstof.rnrnSe ogs�: Bohr's atom model atom model (b�lge), ion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Education: Nuclear and Particle Physicsrn*American Institute of Physics: A Look Inside the Atom", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426195107", "length": 116, "is_new": 1}
{"page_id": 2940, "title": "Atombombe", "text": "Bombe, som springer ved spaltning af uranatomer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131221", "length": 130, "is_new": 0}
{"page_id": 2941, "title": "Atomreaktor", "text": "Stedet, hvor energi ved spaltning af uranatomer frembringes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402203801", "length": 6, "is_new": 1}
{"page_id": 2942, "title": "Aton", "text": "1. Solgud (�gypten).rn2. Ubetonet.rn3. Tonl�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131254", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 2943, "title": "Atonal", "text": "Ikke bundet til bestemt toneart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131314", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2944, "title": "Atout", "text": "Trumf.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131332", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2945, "title": "Atrabilitet", "text": "Tungsind, melankoli.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131349", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2946, "title": "Atrium", "text": "Forhal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131407", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2947, "title": "Atriumhus", "text": "Firel�nget, enetagers hus omkring lukket g�rd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131423", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2948, "title": "Atroce", "text": "R�, grusom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131438", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2949, "title": "Atrocitet", "text": "Grumhed, afskyelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131451", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2950, "title": "X2", "text": "Teknologi - udviklet af 3COM - til transmission af data over normale telefonlinjer med en hastighed p� op til 56.600 bps. X2 blev sammenlagt med K56Plus fra Rockwell og dannede herefter K56flex.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030213105424", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 2951, "title": "Atrofi", "text": "(V�gt-)svind, svindsot, t�ring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131504", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2952, "title": "Atrofiere", "text": "Hent�res, afmagres.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131517", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2953, "title": "XAML", "text": "XAML er en forkortelse for Transaction Authority Markup Languageprojektgruppen. Denn gruppe best�r af blandt andet IBM, Hewlett-Packard & Sun. Disse virksomheder vil udarbejde en r�kke retningslinier for handel p� Internettet, s�som forpligtelser, annulleringer, kompensationer og undtagelser.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212131530", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 2954, "title": "Att.", "text": "Att. er en forkortelse for attention.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131533", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2955, "title": "Attache", "text": "Gesandtmedarbejder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131549", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2956, "title": "Xanadu", "text": "Amerikansk film fra 1980 instrueret af Robert Greenwald. Olivia Newton John spiller med i filmen.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212131603", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 2957, "title": "Attachere", "text": "Knytte til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131603", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2958, "title": "Attachetaske", "text": "Lille kuffertlignende taske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131619", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2959, "title": "Attak", "text": "Angreb.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131633", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2960, "title": "Attakere", "text": "Angribe, anfalde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131650", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2961, "title": "Attentat", "text": "Mordfors�g, snigvold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131707", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2962, "title": "Attention", "text": "Med s�rlig adresse til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131724", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2963, "title": "Attentisme", "text": "N�lerpolitik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131750", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2964, "title": "Attenuation", "text": "Det at sv�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131803", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2965, "title": "Attenuere", "text": "Sv�kke, fortynde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131821", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2966, "title": "Attest", "text": "Vidnesbyrd, bevis, skriftligt vidnesbyrd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131840", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2967, "title": "Attestant", "text": "Vidne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131854", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2968, "title": "Attestation", "text": "Bekr�ftelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131907", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2969, "title": "Attestats", "text": "Embedseksamen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131926", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2970, "title": "Attestere", "text": "Stadf�ste, bekr�fte, bevidne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131940", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2971, "title": "Attisk salt", "text": "�ndrig tale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212131953", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2972, "title": "Attitude", "text": "Positur, holdning, legemsstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132146", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2973, "title": "Attrahere", "text": "Tiltr�kke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132206", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2974, "title": "Attraktion", "text": "Tiltr�kning, sev�rdighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132223", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2975, "title": "Attraktiv", "text": "Tiltr�kkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132259", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2976, "title": "Attrap", "text": "F�lde, drilleting, hul efterligning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132316", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2977, "title": "Attrapere", "text": "P�gribe, fange, narre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132335", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2978, "title": "Attribuere", "text": "Tilskrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132353", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 2979, "title": "Attribut", "text": "V�sensm�rke, kendetegn, symbolsk ting knyttet til personer eller guder for eksempel d�dens le, till�gsord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132407", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2980, "title": "Attrition", "text": "Sj�lsuro, anger, slitage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132417", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2981, "title": "Atypisk", "text": "Afveigende fra det typiske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132434", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2982, "title": "Au jus", "text": "Fransk for med sky.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132446", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 2983, "title": "Au maigre", "text": "Fransk for tilberedt uden fedtstof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132459", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2984, "title": "Au naturel", "text": "Fransk for uden s�rlig tilberedning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132512", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2985, "title": "Aubade", "text": "Morgensang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132525", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2986, "title": "Aubergine", "text": "Fransk for frugt af �gplanten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132538", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2987, "title": "Auctor", "text": "Ophavsmand, forfatter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132548", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2988, "title": "Audacitet", "text": "Mod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132601", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2989, "title": "Audibel", "text": "H�rbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132628", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2990, "title": "Audiens", "text": "En audiens er et foretr�de hos en rangsperson, for eksempel den danske dronning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132642", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2991, "title": "Audifon", "text": "H�reappart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132655", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2992, "title": "Audiovisuel", "text": "Som virker b�de gennem h�relse og syn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132707", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2993, "title": "Auditiv", "text": "H�re-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132718", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2994, "title": "Auditorium", "text": "Foredragssal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132729", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 2995, "title": "Audit�r", "text": "Milit�r forh�rsleder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132741", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 2996, "title": "Augmentation", "text": "For�gelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132751", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2997, "title": "Augmentativ", "text": "Till�gs-, �gende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132804", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 2998, "title": "Augmentere", "text": "�ge, forst�rre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132816", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 2999, "title": "Augur", "text": "Romersk sp�mand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132828", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3000, "title": "Augurere", "text": "Sp�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132841", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3001, "title": "Augurium", "text": "Sp�dom.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132852", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3002, "title": "August", "text": "M�ned opkaldt efter Augustus, romersk kejser. �ldre dansk navn H�stm�ned.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132908", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 3003, "title": "Auktion", "text": "Salg til h�jstbydende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132928", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3004, "title": "Auktionarius", "text": "Leder af en auktion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212132946", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3005, "title": "Aula", "text": "�ben hal, festsal.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133001", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3006, "title": "Aul�um", "text": "Teaterfort�ppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133014", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3007, "title": "Aura", "text": "Vindpust, udstr�ling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133024", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3008, "title": "Aurea mediocritas", "text": "Latin for den gyldne middelvej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133041", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3009, "title": "Aureole", "text": "Aureole betyder glorie og ber�mmelse.rn# Aureole er en restaurantk�de i Las Vegas og New York.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "restaurantk�de", "user": "Christian List", "timestamp": "20030506193859", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3010, "title": "Aurikel", "text": "Kodriver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133108", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3011, "title": "Aurora", "text": "Romersk gudinde for morgenr�den.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133129", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3012, "title": "Aurora australis", "text": "Sydlys.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133147", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3013, "title": "Aurora borealis", "text": "Nordlys.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133158", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3014, "title": "Auskultere", "text": "Unders�ge ved lytning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133252", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3015, "title": "Auspicere", "text": "Varsler, beskyttelse, protektion.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133309", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3016, "title": "Auspicier", "text": "Sp�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133321", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3017, "title": "Australske alper", "text": "Bjergk�de i Australien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133343", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3018, "title": "Autark", "text": "Selvhersker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133355", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3019, "title": "Autarki", "text": "Selvst�ndighed, \"v�re sig selv nok\", eneherred�mme, uafh�ngihed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133406", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3020, "title": "Autenticitet", "text": "Sandhed, �gthed.rnrnKan, uden �ndring af betydningen, kortere betegnes autenti.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223140251", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3021, "title": "Autentisere", "text": "Stadf�ste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133432", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3022, "title": "Autentisk", "text": "Trov�rdig, hjemlet, �gte, retsgyldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133444", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3023, "title": "Auteur", "text": "Forfatter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133456", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3024, "title": "Autigen", "text": "Stedlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133508", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3025, "title": "Auto", "text": "Bilrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133524", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3026, "title": "Autobiografi", "text": "Selvskildring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133537", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3027, "title": "Autodafe", "text": "K�tterbr�nding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133555", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3028, "title": "Autodidakt", "text": "Selvl�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133607", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3029, "title": "Autograf", "text": "H�ndskrift, selvskrift, en forfatters egenh�ndigt skrevne tekst; underskrift;rnen ber�mtheds underskrift som samlerobjekt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216111559", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3030, "title": "Autokefal", "text": "Uafh�ngig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133638", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3031, "title": "Autokrat", "text": "Selvhersker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133655", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3032, "title": "Autokrati", "text": "Enev�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133715", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3033, "title": "Autokratisk", "text": "Diktatorisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133727", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3034, "title": "Autolatri", "text": "Selvforgudelse, selvgl�de.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133740", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3035, "title": "Automat", "text": "Selvvirker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133759", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3036, "title": "Automatisere", "text": "Det at foretage produktionsforenkling ved benyttelse af anl�g, der arbejder af sig selv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133813", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3037, "title": "Automatisk", "text": "Selvvirkende, refleksm�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133829", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3038, "title": "Automobil", "text": "Vogn, bil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133911", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3039, "title": "Autonom", "text": "en autonom er en person som har selvstyre. Betegnelsen bruges ofte om is�r venstreorienterede unge i K�benhavns aktionsmilj�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133928", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3040, "title": "Autonomi", "text": "Selvstyre, hjemmestyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212133946", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3041, "title": "Autopati", "text": "Selvf�lelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134000", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3042, "title": "Autopilot", "text": "Automatisk styreapparat, der holder fly p� fastlagt kurs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134015", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3043, "title": "Autopragi", "text": "Uafh�ngighed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134030", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3044, "title": "Autor", "text": "Ophav, forfatter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134043", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3045, "title": "Autorisation", "text": "1. Fuldmagt, tilladelse, godkendelse.rn2. Godkendelse fra offentlig myndighed ti lat udf�re en bestemt opgave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134104", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3046, "title": "Autorisere", "text": "Bemyndige, stadf�ste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134114", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3047, "title": "Autoriseret", "text": "Godkendt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134129", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3048, "title": "Autoriseret pr�ve", "text": "Pr�ve godkendt af offentlig myndighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134145", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3049, "title": "Autoritativ", "text": "Indflydelsesrig, trov�rdig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134156", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 3050, "title": "Autoritet", "text": "Myndighed, sagkyndig, gyldighed, indflydelse, magt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134209", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3051, "title": "Autoritetstro", "text": "Blind tro p� de f�rende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134220", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3052, "title": "Autorit�r", "text": "Myndig, diktatorisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134245", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3053, "title": "Autostrada", "text": "Motorvej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134256", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3054, "title": "Autoteisme", "text": "Selvforgudelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134316", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3055, "title": "Autoteist", "text": "Selvforguder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134330", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3056, "title": "Auxiliation", "text": "Bistand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134340", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3057, "title": "Auxili�r", "text": "Hj�lpende, bistands-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134354", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3058, "title": "AV", "text": "AV er en forkortelse for audiovisuelle undervisningsmidler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134408", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3059, "title": "Avance", "text": "1. Vinding, fortjeneste.rn2. I jagtterminologi kommando til st�ende hund om at g� frem og rejse vildtet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134426", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3060, "title": "Avancement", "text": "Forfremmelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134447", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3061, "title": "Avancere", "text": "Skride (frem); forfremmes, rykke frem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134501", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3062, "title": "Avantage", "text": "Fordel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134515", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3063, "title": "Avantgarde", "text": "Fortrop.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134532", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3064, "title": "Avec", "text": "Med.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134550", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3065, "title": "Avena", "text": "Havre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134609", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3066, "title": "Aventurere", "text": "Vove, risikere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134625", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3067, "title": "Aventurier", "text": "Lykkeridder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134644", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3068, "title": "Avenue", "text": "Bred beplantet gade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134659", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3069, "title": "Average", "text": "Havari, gennemsnit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134713", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3070, "title": "Avers", "text": "Forside.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134725", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3071, "title": "Aversabel", "text": "�kel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134738", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3072, "title": "Aversion", "text": "Modvilje, lede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134750", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3073, "title": "Avertere", "text": "Kundg�re, advare, udbyde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134803", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3074, "title": "Avertissement", "text": "Annonce.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134818", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3075, "title": "Avesta", "text": "Persernes hellige skrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134831", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3076, "title": "Aveu", "text": "Tilst�else.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134843", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3077, "title": "Aviarium", "text": "Fuglebur, voliere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134857", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3078, "title": "Aviatik", "text": "Flyvning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212134911", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3079, "title": "Aviatiker", "text": "Flyver, luftskipper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135010", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3080, "title": "Avid", "text": "Havesyg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135027", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3081, "title": "Aviditet", "text": "Beg�rlighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135042", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3082, "title": "Avignon", "text": "Avignon er en by i Frankrig.rnrnFra 1307 til 1378 residerede paverne i Avignon.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212141331", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3083, "title": "Avilere", "text": "Nedv�rdige, ydmyge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Nedv�ridge -> Nedv�rdige", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212141616", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3084, "title": "Avion", "text": "Flyvemaskine.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135131", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3085, "title": "Avirulent", "text": "Ugiftig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135146", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3086, "title": "Avistaveksel", "text": "Veksel betalbar ved forevisning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135157", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3087, "title": "Avitaminose", "text": "Vitaminmangel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135214", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3088, "title": "Avi�r", "text": "Fugle-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135231", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3089, "title": "Avlsregister", "text": "Et avlsregister er et register over dyr (for eksempel hunde), der ved pr�ver og udstillinger har vist sig berettigede til brug i avlen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030213172545", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3090, "title": "Avokation", "text": "Kald, gerning, dont.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135303", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3091, "title": "Avvalorato", "text": "Livligere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135320", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3092, "title": "Axeni", "text": "Ug�stfrihed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135335", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3093, "title": "Ayatollah", "text": "H�jtst�ende islamisk gejstlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135402", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3094, "title": "Aypni", "text": "S�vnl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135511", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3095, "title": "Azimut", "text": "1. Vinklen i horisonten fra nord over �st til et himmellegemes h�jdecirkel. M�l til brug for stedbestemmelse p� himlen.rn2. Kompasretning mod en satellit udfra 360 grader med syd som 180 grader.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135529", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3096, "title": "Azimutalinstrument", "text": "Instrument til m�ling af Azimut.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030212140204", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3097, "title": "Azoisk", "text": "Fortids-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135556", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3098, "title": "Azotisk", "text": "Kv�lende, stinkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135609", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3099, "title": "Azur", "text": "Himmelbl�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135622", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3100, "title": "Azygisk", "text": "Ugift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030212135632", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3105, "title": "�dipus", "text": "�dipus var en gr�sk sagnkonge (p� gr�sk: Oidipos). �dipus var s�n af Laios og Iokaste. Da �dipus er i tvivl om hans ophav sp�rger han oraklet i Delfi om r�d og f�r at vide, at han vil dr�be sin far og �gte sin mor. Sp�dommen gik i opfyldelse. Sagnet er dramatiseret af Sofokles.rnrn�dipus betyder svullen fod p� gr�sk.rn----rnSe ogs� �dipuskompleks.rn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Sm� forbedringer", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512175804", "length": 66, "is_new": 1}
{"page_id": 3106, "title": "�jentr�st", "text": "�jentr�st, ogs� kaldet euphrasia, er en sl�gt af maskeblomstfamilien. Blomsten er en halvsnylter med tol�bet, bl� eller violet krone.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212210714", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 3107, "title": "�l", "text": "�l er en alkoholisk nydelsesdrik. �l brygges af korn (is�r) byg, humle, vand og g�r. Processen forg�r ved at kornet spirer en vis tid (maltning), hvorefter malten knuses og udr�res til en m�sk, der opvarmes. Opl�sningen sies og koges med humle, hvorefter g�ringen igangs�ttes.rnEn normal �l i Danmark har en alkoholprocent p� 4,6 procent. �l kan dog f�s med et utal af smagsvarianter og alkoholprocenter. For eksempel er alkoholprocenten i finske �l p� 4,7 procent.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030212211111", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 12130, "title": "ISDN", "text": "services digital networkfr:RNISde:ISDNja:ISDNrnISDN er en forkortelse for Integrated Services Digital Network. rnrnEn kommunikationsform, som giver mulighed for dataoverf�rsel med en hastighed af 128 kbit/sekund.", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412084746", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3121, "title": "Nyk�bing Mors", "text": "St�rste by p� �en Mors i Limfjorden.rnK�bstad siden 1299.", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214132655", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3122, "title": "Bag", "text": "Pose, s�k, taske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214142914", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3123, "title": "Bagage", "text": "Rejsegods, h�ndgods, oppakning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143012", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3124, "title": "Bagarre", "text": "Ballade, klammeri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143030", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3125, "title": "Bagatel", "text": "Sm�ting, sm�tteri, ubetydelighed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143046", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3126, "title": "Bagatellisk", "text": "Betydningsl�s, lille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143101", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3127, "title": "Bagbord", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for venstre side af skibet set i sejlretningen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143114", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3128, "title": "Bagl�b", "text": "H�rvildtets bagben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143233", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3129, "title": "Bagskud", "text": "Skud til vildt, der l�ber/flyver direkte v�k fra j�geren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143243", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3130, "title": "Bahuvrihi", "text": "Bahuvrihi er et ord som er sammensat af et adjektiv og et substantiv, der betyder noget helt andet end betydningen af de to ord. For eksempel r�dk�lk er en fugl mens en r�d k�lk er ... P� sanskrift betyder det at have for meget ris! rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143310", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3131, "title": "Baisemain", "text": "H�ndkys.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143320", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3132, "title": "Baisse", "text": "(Pris-, kurs-) fald, nedgang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143332", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3133, "title": "Baissist", "text": "B�rsspekulant, der driver baissespekulationer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215082503", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3134, "title": "Bajadere", "text": "Indisk tempeldanserinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143352", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3135, "title": "Bajads", "text": "Klovn, sp�gefugl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143403", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3136, "title": "Bajadser", "text": "Opera af Leoncavallo, komponeret i 1892. Handlingen udspiller sig i Calabrien �r 1865.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223140836", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3137, "title": "Bajkal s�", "text": "S� med et areal p� 31.500 km2. St�rste dybde 1.741 m.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143427", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3138, "title": "Baker Street", "text": "Baker Street er en gade i den gamle del af London. Husnummeret 221 B er verdenskendt, selv om adressen og dens beboere aldrig har eksisteret. Baker Street 221 B blev nemlig Sherlock Holmes' adresse i London i de ud�delige b�ger af Sir Arthur Conan Doyle om netop Sherlock Holmes.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sir Conan Doyle -> Sir Arthur Conan Doyle", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214143720", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3139, "title": "Bakkanal", "text": "1. En fest, hvor man drikker ustyrlig meget alkohol - et rent sviregilde.rn2. Drikkelag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143500", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3140, "title": "Bakkantisk", "text": "L�ssluppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143513", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3141, "title": "Bakke op", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for at �se mad op eller hj�lpe til (opbakning).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143526", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3142, "title": "Bakkenbart", "text": "Et bakkenbart er et kort kindsk�g ned foran �ret.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Forbedret forklaring", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429112720", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3143, "title": "Baksm�nstring", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for en rulle, hvor alle m�der op i skibsnummerorden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143550", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3144, "title": "Bakst�rn", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for at vaske op, g�re rent om l�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143601", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3146, "title": "Baktericid", "text": "Bakteriedr�bende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143615", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3148, "title": "Baktericidi", "text": "Desinfektion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143632", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3149, "title": "Bakterie", "text": "Mikroskopisk organisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143646", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 3150, "title": "Bal", "text": "Billardkugle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143656", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3151, "title": "Balalajka", "text": "Russisk strengeinstrument.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143708", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3152, "title": "Balance", "text": "Ligev�gt, opg�r, regnskabsfacit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143719", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3153, "title": "Balancere", "text": "Holde ligev�gt, stemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143729", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3154, "title": "Baldakin", "text": "Tronhimmel, tag over trone, pr�dikestol eller (himmel-) seng.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143739", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3155, "title": "Baldyre", "text": "Brodere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143757", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3156, "title": "Baleariske �er", "text": "De Baleariske �er best�r af Mallorca, Minorca, Formentera, Ibiza, Cabrera og Conejera.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "De balearikse �er -> De Baleariske �er", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214144405", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3157, "title": "Balkon", "text": "Altan, etage i teatersal, svale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143824", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3158, "title": "Ballade", "text": "Lyrisk-fort�llende digt, sjov, postyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143835", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3159, "title": "Ballast", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for v�gt til afbalancering af et skib. Der bruges typisk sten, vand eller metalblokke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143900", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3160, "title": "Balle", "text": "Varepakke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143916", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3161, "title": "Ballerina", "text": "Balletdanserinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143927", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3162, "title": "Ballerino", "text": "Balletdanser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143939", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3163, "title": "Ballistisk tabel", "text": "Tabel, der blandt andet vier riffelkuglens bane ved forskellige indskydningsafstande, kuglev�gte og projekttiler samt ordinater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214143952", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3164, "title": "Ballotering", "text": "Valgmetode der kan bruges til hemmelig afstemning. Afstemningen foreg�r ved at Kandidaterne hver is�r bliver tildelt en farve og en farve bliver tildelt v�rdien blank stemme. De stemmeafgivende v�lger efter tur en kugle fra en beholder med farvede kugler. Antallet af kugler i hver farve er mindst lige s� stort som antallet af stemmeafgivende. Beholderen har en dimension der tillader stemmeafgiveren og ingen andre at se, hvilken farve der tages. Stemmeafgiveren tager kuglen i sin hule h�nd og anbringer kuglen i stemmeurnen.rnPasser antallet af kugler i stemmeurnen med antallet af stemmeafgivende, er valget gyldigt og kandidaten med flest kugler i sin farve har vundet.", "comment": "Mere forklaring", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030508124415", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 3165, "title": "Balsam", "text": "Lindrende salve, husvalelsern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144012", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3166, "title": "Balsamere", "text": "Foretage en balsamering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144028", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3167, "title": "Balsamering", "text": "Pr�parering af lig mod forr�dnelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144038", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3168, "title": "Balsamisk", "text": "Vellugtende, lindrende, liflig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144048", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3169, "title": "Baltisk", "text": "�sters�-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144105", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3170, "title": "Baluchistan", "text": "Baluchistan ligger i Pakistan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144130", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3171, "title": "Balustrade", "text": "Brystl�n, stenr�kv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144144", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3172, "title": "Bambina", "text": "Lille pige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144157", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3173, "title": "Bambino", "text": "Lille dreng.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144207", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3174, "title": "Bambus", "text": "Bambus er den l�ngst levende og st�rste af alle gr�sarter. Gruppen t�ller 50 underarter. Bambus har hjemme i de tropiske fugtige omr�der i �stasien. Den lange st�ngler er h�rde som ben, og de er hule. Bambus har en vandret grenet rodstok med t�tte skud. De sidste kan vokse med op til 30 centimeter i d�gnet. Bambus kan danne store ufremkommelige skove. De st�rste bambus kan blive 40 meter h�je og 30 centimeter i bredden. De blomstrer f�rste n�r de bliver cirka 60 centimeter, og herefter d�r planten. En mindre art af bambus kan vokse i danske haver og kan overleve den danske vinter. Deres st�ngler, som kan f�s i alle mulige tykkelser bliver brugt til en land r�kke form�l, herunder husbyggeri, m�bler, vandr�r, broer, b�de, musikinstrumenter, husger�d og papir. Pandaen lever n�ste udelukkende af nye skud og blade fra bambus. Mennesker kan endvidere spise de unge skud, og et kieselindhold i r�rene anvendes som medicin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144228", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 3175, "title": "Banal", "text": "Almindelig, forslidt, flov, ligegyldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144243", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3176, "title": "Banalitet", "text": "Floskel, intetsigende udtalelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144300", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3177, "title": "Banausisk", "text": "H�ndv�rksm�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144310", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3178, "title": "Band", "text": "1. Orkester.rn2. Udelukkelse af kirken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144325", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3179, "title": "Bandage", "text": "Forbinding, s�rbind, hjulring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144340", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3180, "title": "Bandagere", "text": "Forbinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144350", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3181, "title": "Bandagist", "text": "En, der forhandler eller fabrikerer forbindssager og lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144407", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3182, "title": "Bandbulle", "text": "Bandlysningsbrev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144417", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3183, "title": "Bande", "text": "1. Forbryderorganisation.rn2. Rand, kant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144431", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3184, "title": "Banderillero", "text": "Tyref�gter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144441", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3185, "title": "Banderole", "text": "1. Lansefane.rn2. Stempelb�nd, seglb�nd.rn3. Toldsegl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144456", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3186, "title": "Bandit", "text": "Stimand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144510", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3187, "title": "Bandlyse", "text": "Forvise, ekskludere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144529", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3188, "title": "Bandol�r", "text": "Aksel- eller skulderrem. (til for eksempel v�ben).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144541", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3189, "title": "Bangladesh", "text": "Hed tidligere (f�r 1971) �stpakistan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144600", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 3190, "title": "Banje", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for et opholds- og soverum for bes�tningen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144616", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3191, "title": "Bankerot", "text": "Fallit, sammenbrud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144628", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3192, "title": "Bankerott�r", "text": "Fallent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144643", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3193, "title": "Banket", "text": "Festmiddag, st�rre festm�ltid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144652", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3194, "title": "Bankier", "text": "Ud�ver af bankforretninger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144701", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3195, "title": "Banknote", "text": "Pengeseddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144712", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3196, "title": "Bank�r", "text": "Bankholder i hasardspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144726", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3197, "title": "Banner", "text": "Fane, korpsm�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144740", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3198, "title": "Baptisere", "text": "D�be.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144752", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3199, "title": "Baptismen", "text": "Sekt, der holder p� voksend�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144802", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3200, "title": "Baptist", "text": "Tilh�nger af baptismen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144818", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3201, "title": "Baptister", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1839.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144829", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3202, "title": "Bar", "text": "1. Enhed for lufttryk.rn2. Skranke.rn3. Udsk�nkningslokale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144850", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3204, "title": "Barak", "text": "Mindre, interimistisk (tr�)hus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144900", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3205, "title": "Barathandel", "text": "Tuskhandel, byttehandel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144910", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3206, "title": "Barattere", "text": "Drive barathandel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144920", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3207, "title": "Baratt�r", "text": "Tuskhandlende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144929", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3208, "title": "Barbar", "text": "R�, uvidende person, umenneske, naturmenneske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144939", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3209, "title": "Barbari", "text": "R�hedrn* Grusomhedrn* Uvidenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030515070229", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3210, "title": "Barbarisk", "text": "R�, umenneskelig, grusom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214144958", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3211, "title": "Barbecue", "text": "Spidstegt dyr, udend�rs gilde, hvor der serveres barbecue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145010", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3212, "title": "Barberen i Sevilla", "text": "Barberen i Sevilla (italiensk originaltitel: Il barbiere di Siviglia). Opera af Rossini, komponeret i 1816. Handlingen udspiller sig i Sevilla i det 18. �rhundrede.rnrnOperaen er Rossinis kendteste, og den blev h�jdepunktet i hans karriere. Operaen der handler om Figaro, der hj�lper de unge elskende med at f� hinanden g�r stadig over verdens operascener. Han skrev v�rket som 23-�rig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lidt ekstra", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030507195402", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 3213, "title": "Barcarole", "text": "Gondolsang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145031", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3214, "title": "Barde", "text": "1. Diger og sanger.rn2. Si-plade af horn hos bardehvalen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145044", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3215, "title": "Barder", "text": "Fransk for ombinde med fl�sk.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145109", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3216, "title": "Bardere", "text": "Sp�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145131", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3217, "title": "Bardun", "text": "St�ttetov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145142", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3218, "title": "Bardus", "text": "Bums.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145151", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3219, "title": "Baret", "text": "Bl�d hue med flad puld, fladhue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145202", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3220, "title": "Barfred", "text": "Barfred er ikke stilhed p� den lokale, men derimod et hovedt�rn i en middelalderborg � der blandt andet tjente som tilflugtssted ved belejring. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145212", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3221, "title": "Barkasse", "text": "Stor motorb�d, storb�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145226", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3222, "title": "Barkeeper", "text": "Barejer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145237", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3223, "title": "Barmaid", "text": "Barpige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145252", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3224, "title": "Barok", "text": "S�r, grotesk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145303", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3225, "title": "Barokken", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa fra 1580-1720. I Danmark fra 1640-1730. Stilperioden l� mellem Ren�ssancen og rokokoen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145316", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3226, "title": "Barometer", "text": "Lufttrykm�ler, vejrglas.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145327", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3227, "title": "Barre", "text": "Stang, bom, skranke, sandbanke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145337", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3228, "title": "Barriere", "text": "Sp�rrebom, hindring, hegn, bom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145347", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3229, "title": "Barrikade", "text": "Interimistisk sp�rring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145356", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3230, "title": "Barrikadere", "text": "Sp�rre, afsp�rre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145406", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3231, "title": "Barrow �en", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145419", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3232, "title": "Bartender", "text": "Opvarter i en bar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145430", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3233, "title": "Baryton", "text": "Mandsstemme mellem tenor og bas.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145442", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3234, "title": "Bas", "text": "Dybeste mandsstemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145453", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3235, "title": "Basal", "text": "Fundamental.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145504", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3236, "title": "Basar", "text": "Orientalsk handelsgade, bygning med forskellige butikker, tombola.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145514", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3237, "title": "Base", "text": "Kemisk forbindelse af metal, ilt og brint.rn#Station for milit�re enheder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426184434", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 3238, "title": "Basel", "text": "Universitet i Schweiz grundlagt i 1460.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145538", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3239, "title": "Basere", "text": "Bygge p�, grunde, st�tte, g� ud fra.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145548", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3240, "title": "BASIC", "text": "Beginners All-purpose Symbolic Instruction Code. Simpelt programmerings sprog udviklet i slutningen af 1960'erne til undervisnings form�l. BASIC er normalt et fortolket sprog og fandt tidligt en stor udbredelse som programmerings sprog til personlige computere og hjemmecomputere. I Danmark anvendtes ofte en avanceret udgave af BASIC, kaldet COMAL. COMAL, der var udviklet i Danmark, havde tidligt en stor udbredelse i undervisnings sektoren, blandt andet fandtes COMAL p� RegneCentralens microdatamater Picoline og Partner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145559", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3241, "title": "Basilika", "text": "Aflang gr�sk-romersk bygning med s�jler�kker. St�rre, flerskibet kirke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214145811", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3242, "title": "Basis", "text": "1. Grundvold, grund, st�ttepunkt, grundlag.rn2. Fodstykkern3. Udgangspunkt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145625", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3243, "title": "Basketball", "text": "Basketball blev opfundet af James Nairsmith i Canada i 1891. I 1936 blev basketball olympisk disciplin. I 1947 blev Dansk Basketball-Forbund (DBBF) dannet. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145636", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 3244, "title": "Baskylen", "text": "L�seramme, som indeholder l�sens bev�gelige dele.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145647", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3245, "title": "Basrelief", "text": "Fladt relief (modsat hautrelief).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145700", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3246, "title": "Bassin", "text": "Vandbeholder, b�kken, kunstig dam.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145714", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3247, "title": "Bassstr�det", "text": "Bassstr�det ligger mellem Australien og Tasmanien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145727", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3248, "title": "Basta", "text": "Punktum! holdt! nok!rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145737", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3249, "title": "Bastant", "text": "Dygtig, med forslag i, solid, grov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145749", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3250, "title": "Bastard", "text": "Krydsning, u�gteskabeligt barn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145759", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3252, "title": "Bastille-dag", "text": "Den 14. juli fejrer Frankrig sin nationaldag, den s�kaldte Bastille-dag. rnrnBastillen var en gammel borg midt i Paris. Den var omgivet af 30 meter h�je mure og brede, dybe voldgrave. Under enev�lden blev den brugt som f�ngsel. rnrnDen 14. juli 1789 blev Bastillen stormet af vrede og opr�rte borgere. Selv en del af kongens livgarde sluttede sig til folket medbringende fem kanoner. Derefter overgav kommandanten sig. Folket stormede ind, halshuggede kommandanten, satte hans hoved p� en lanse og gik triumferende rundt i Paris gader. Hermed var den store franske revolution indledt. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215122750", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3253, "title": "Bastion", "text": "Fremskud i f�stningsvold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145842", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3254, "title": "Bastonnade", "text": "Stokkeprygl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145853", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3255, "title": "Bastonnere", "text": "Give stokkeprygl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145903", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3256, "title": "Bataille", "text": "Slag, tr�fning, kamp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145913", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3257, "title": "Bataljon", "text": "En Bataljon eller bataillon (bataillon er mindre udbredt), er en h�rafdeling p� 800-1.000 mand, inddelt i 4 kompagnier.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt mere til denne", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030215165923", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3258, "title": "Batavia", "text": "Det latinske navn for Nederland/Holland.rn#Tidligere navn for Djakarta.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504111857", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 3259, "title": "Batavisk", "text": "Hollandsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145944", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3260, "title": "Batik", "text": "Stofm�nstringsmetode, m�nsterfarvning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214145954", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3261, "title": "Batometri", "text": "M�ling af havdybder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150003", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3262, "title": "Baton", "text": "Taktstok.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150016", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3263, "title": "Batonnere", "text": "Prygle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150024", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3264, "title": "Batonneret", "text": "Linieret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150033", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3265, "title": "Battarisme", "text": "Stammende tale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150042", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3266, "title": "Batteri", "text": "1. Kanonstilling.rn2. Samling af forbundne elektriske elementer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150054", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3267, "title": "Battle dress", "text": "Feltuniform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150103", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3268, "title": "Batyal", "text": "Dybvands-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150115", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3269, "title": "Baudouin I", "text": "Belgisk regent 1951-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150128", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3270, "title": "Bavaria", "text": "Bayern.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150140", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 3271, "title": "Bavarois", "text": "Fransk for fl�dedessert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150150", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3272, "title": "Bazooka", "text": "Enmands-raketkanon.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150200", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3273, "title": "BBC", "text": "Broadcasting Corporationnl:British Broadcasting CorporationrnForkortelse for British Broadcasting Corporation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319124604", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 3274, "title": "Bbombe", "text": "Brintbombe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150223", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3275, "title": "Strandbred", "text": "strandbred er et et stykke land lige ud til havet, hvor der som oftest er aflejret sand fra havet.", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030504144149", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 3276, "title": "Beaumonde", "text": "Det fine selskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150246", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3277, "title": "B�arnaise sauce", "text": "Fransk for sovs af �ggeblommer, sm�r, eddike og krydderurter. Oprindeligt betyder ordet B�arnaise \"fra landskabet B�arn\".rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Oprindeligt betyder ordet B�arnaise \"fra landskabet B�arn\".", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214162551", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 3278, "title": "Beat", "text": "Taktstreg, rytme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150313", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3279, "title": "Beat generation", "text": "Bev�gelse i amerikansk ungdom i 1940-50'erne, s�ger livsintensitet og ekstase.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150323", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3280, "title": "Beat musik", "text": "Elektrisk forst�rket rytmisk musik.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150333", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3281, "title": "Beata virgo", "text": "Beata Virgo (Maria) (forkortet BVM): Den hellige jomfru Maria.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "BVM", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215134414", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3282, "title": "Beatificere", "text": "Foretage en beatifikationrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150410", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3283, "title": "Beatifikation", "text": "Det at paven erkl�rer en afd�d person beatus (= salig). Normalt et trin p� vejen til kanonisering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030501090606", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3284, "title": "Beatnik", "text": "Tilh�rende the beat generation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150449", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3285, "title": "Beatus", "text": "Salig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150512", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3286, "title": "Beat� memori�", "text": "Salig ihukommelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150525", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3288, "title": "Beau geste", "text": "�del handling, gestus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150537", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3289, "title": "Bebrejde", "text": "Foreholdern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150548", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3290, "title": "Bechamel sauce", "text": "Fransk for hvid grundsovs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150602", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3291, "title": "Becifring", "text": "Tal eller bogstaver, der over basnoden angiver harmoniseringen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150615", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3292, "title": "Bededag", "text": "Bededag var oprindeligt en bodsdag, hvor blandt andet faste indgik. Bods- og bededagene blev afskaffet af Reformationen, men de blev indf�rt lidt efter lidt igen. De flere �rlige ekstraordin�re bededage blev afl�st i 1686 af en fast almindelig bededag, som blev lagt den 4. fredag efter p�ske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150626", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3293, "title": "Bedrage", "text": "Svigern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150634", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3294, "title": "Bedrive", "text": "�vern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150642", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3295, "title": "Beduin", "text": "Arabisk nomade.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150651", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3296, "title": "Bedyre", "text": "Sv�rgern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150659", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3297, "title": "Beedige", "text": "Edf�stern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150709", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3298, "title": "Beefsteak", "text": "Oksek�d stegt p� rist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150720", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3299, "title": "Beelzebub", "text": "Dj�vlenes overherre.(Bellzebul)rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150747", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3300, "title": "Befale", "text": "Bydern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150758", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3301, "title": "Befatte sig med", "text": "Give sig af medrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150808", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3302, "title": "Befindende", "text": "Helbred. Befinde sig (vel), have det (godt).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150819", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3303, "title": "Begegne", "text": "M�de, g� i m�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150831", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3304, "title": "Begejstre", "text": "Ildne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150840", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3305, "title": "Begejstring", "text": "Ildhu.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150851", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3306, "title": "Begrave", "text": "Gravl�gge.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150900", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3307, "title": "Begynde", "text": "Tage til (at), tage ved, tage fat paa.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150911", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3308, "title": "Beg�re", "text": "Attr�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150920", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3309, "title": "Behaviorisme", "text": "Adf�rdspsykologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150932", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 3310, "title": "Behov", "text": "Tarv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214150942", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 3311, "title": "Beige", "text": "Lys gr�brun.rnrnrn rnrn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509212525", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3312, "title": "Beijing", "text": "Kinas hovedstad, tidligere ogs� kaldt Peking. Navnet betyder oversat for �Nordlig hovedstad�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151010", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3313, "title": "Beite", "text": "Norsk gr�sgang, gr�sse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151022", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3314, "title": "Bekende", "text": "Tilst�, vedst�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151033", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3315, "title": "Bekendt", "text": "Kending, v�re bekendt, v�re ved.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151104", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3316, "title": "Bekendtg�re", "text": "Kundg�re, fremlyse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151115", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3317, "title": "Bekneb", "text": "Klemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151126", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3318, "title": "Bekoste", "text": "Koste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151136", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3319, "title": "Bel", "text": "Enhed for forskel i lydstyrke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151150", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3320, "title": "Bel canto", "text": "Sk�nsang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151202", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3321, "title": "Bel-esprit", "text": "Sk�n�nd, vittig person.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151211", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3322, "title": "Belaste", "text": "P�byrde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151221", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3323, "title": "Belchers havslange", "text": "Verdens giftigste slange er Belchers havslange. Blot et enkelt gram gift er rigeligt til at sl� 12.900 mennesker ihjel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151231", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3324, "title": "Belejlig", "text": "Passende, tilpas.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151250", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3325, "title": "Belem", "text": "Brasiliansk by. Para.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151301", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3326, "title": "Belles-lettres", "text": "Sk�nlitteratur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151312", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3327, "title": "Belligererende", "text": "Krigsf�rende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151321", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3328, "title": "Bellis", "text": "Tusindfryd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151331", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3329, "title": "Bellissimo", "text": "Meget smukt.----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151343", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3330, "title": "Bellmanprisen", "text": "Svensk litteraturpris uddeles �rligt, med en prissum p� 12.000 svenske kroner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151419", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3331, "title": "Belo Horizonte", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151429", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3332, "title": "Bemeldte", "text": "N�vnte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151439", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3333, "title": "Bemidlet", "text": "Formuende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151449", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3334, "title": "Bem�gtige sig", "text": "Tage, rane, tilrive sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151501", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3335, "title": "Benedicere", "text": "Velsigne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151511", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3336, "title": "Benedicite", "text": "Katolsk bordb�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151524", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3337, "title": "Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid", "text": "Prinsesse af Danmark, er f�dt i 1944. Hun er n�st�ldste datter af Frederik den 9. og Ingrid. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151538", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3338, "title": "Benediktion", "text": "Velsignelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151549", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3339, "title": "Benefice", "text": "Fordel, vinding (Forestilling til fordel for), gunst, velgerning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151601", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3340, "title": "Beneficere", "text": "G�re vel imod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151610", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3341, "title": "Beneficium", "text": "Retsbegunstigelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151620", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3342, "title": "Benelux", "text": "Sammentr�kning af Belgien, Nederlandene og Luxembourg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151629", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3343, "title": "Benevolens", "text": "Velvilje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151641", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3344, "title": "Benevolent", "text": "Velvillig, im�dekommende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151651", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3345, "title": "Bengali", "text": "Omkring 215.000.000 mennesker taler bengali, hvilket g�r det til det syvende mest talte sprog i verden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319121247", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 3346, "title": "Bengel", "text": "L�mmel, t�lperagtig ung mand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151715", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3347, "title": "Benign", "text": "Velvillig; godartet, ufarlig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151725", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3348, "title": "Benignitet", "text": "Velvilje; godartethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151735", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3349, "title": "Benjamin", "text": "Den yngste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151744", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3350, "title": "Benny Goodman", "text": "Amerikansk musiker og orkesterleder. Spillede p� klarinet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151753", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3351, "title": "Benny Hansen", "text": "Dansk skuespiller. Spillede Maleren Fede i Matador.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilf�jet link til Matador TV serien", "user": "129.142.30.130", "timestamp": "20030505071547", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3352, "title": "Benytte", "text": "Bruge, nytte, udnytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151811", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3353, "title": "Beowulf-klyngesystemer", "text": "En type supercomputer der best�r af en masse Linux-maskiner koblet sammen i et netv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151823", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3354, "title": "Berceau", "text": "Vugge; buegang; l�vhytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151832", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3355, "title": "Berceuse", "text": "Vuggevise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151843", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3356, "title": "Bereden", "text": "Ridende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151853", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3357, "title": "Beredt", "text": "Rede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151906", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3358, "title": "Bergere", "text": "Hyrdinde.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151919", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3359, "title": "Beriberi", "text": "Sygdom som f�lge af mangel p� B-vitamin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151930", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3360, "title": "Berigtige", "text": "Rette.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214151950", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3361, "title": "Beringstr�det", "text": "Beringstr�det skiller Rusland fra Alaska.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Rusland", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214152334", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3362, "title": "Berit Hjelholt", "text": "Billedt�ppet bag formandss�det i Folketingssalen hedder \"Som en rejselysten fl�de\" og er udf�rt af Berit Hjelholt. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Berit Hjelholt", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214164836", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 3363, "title": "Berkeley", "text": "Californiens universitet grundlagt i 1868.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152017", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3364, "title": "Berlin", "text": "Tysk hovedstad. Universitetet (Humboldtuniversitetet) grundlagt i 1810.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152027", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 3365, "title": "Bermudashorts", "text": "Shorts omtrent til kn�ene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152036", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3366, "title": "Bero", "text": "Afh�nge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152056", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3367, "title": "Berthe Qvistgaard", "text": "F�dt 1910. Dansk karakterskuespillerinde og instrukt�r. F�rste rektor for Statens Teaterskole i K�benhavn 1967-79.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152107", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3368, "title": "Berufsverbot", "text": "Forbud mod ans�ttelse i offentlig stillinger af personer mist�nkt for forfatningsfjendtlig indstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152116", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3369, "title": "Ber�mme", "text": "Love, rose.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152125", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3370, "title": "Ber�mmelse", "text": "Ry.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152134", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3371, "title": "Ber�mt", "text": "Navnkundig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152145", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3372, "title": "Besidde", "text": "Eje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152155", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3374, "title": "Besigtige", "text": "Syne, bese.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214152656", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3375, "title": "Beskadige", "text": "Skade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152223", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 3376, "title": "Beskaffen", "text": "Artet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152232", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 3377, "title": "Beskatning", "text": "Skat, Skatl�ning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152241", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3378, "title": "Besked", "text": "Melding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152250", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3379, "title": "Beskeden", "text": "Fordringsl�s, stilf�rdig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152259", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3380, "title": "Beskiderne", "text": "De polsk-slovakiske gr�nsebjerge i den vestlige del af Karpaterne hedder Beskiderne. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Kapaterne -> Karpaterne", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516074957", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3381, "title": "Beskytte", "text": "V�rne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152316", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3382, "title": "Besk�ftige", "text": "Sysselss�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152325", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3383, "title": "Besk�ftigelse", "text": "Syssel, arbejde, livsstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152334", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3384, "title": "Besk�re", "text": "Tilsk�re; (i �ldre sprog:) tildele.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223141752", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3385, "title": "Besk�rme", "text": "V�rne.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152351", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3386, "title": "Best-seller", "text": "�Som s�lges bedst�; succesbog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152401", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3387, "title": "Bestalling", "text": "Udn�vnelse; ret til at praktisere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152412", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3388, "title": "Bestandpleje", "text": "Foranstaltninger, der sigter mod direkte pleje af vildtet, s�som fodring, opdr�t, rovvildtkontrol og beskydning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152421", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3389, "title": "Bestandssammens�tning", "text": "En vildtbestands sammens�tning af han- og hundyr, unge og gamle individer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152430", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3390, "title": "Bestandsst�rrelse", "text": "Antal individer af en art p� et givet areal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152446", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3391, "title": "Bestialitet", "text": "Dyriskhed, grusomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152457", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3392, "title": "Bestialsk", "text": "Dyrisk, r�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152506", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3393, "title": "Bestie", "text": "B�st; umenneske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152515", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3394, "title": "Bestyre", "text": "Styrern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152523", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3395, "title": "Bestyrelse", "text": "Styre(lse).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152532", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 3396, "title": "Bes�ge", "text": "G�ste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152542", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3397, "title": "Beta", "text": "Det gr�ske bogstav b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152601", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3398, "title": "Betaget", "text": "Greben, overv�ldet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152632", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3399, "title": "Bete noire", "text": "Syndebuk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152641", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3400, "title": "Betegne", "text": "Kendetegne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152651", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3401, "title": "Betel", "text": "Stimulerende middel, der tygges.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152700", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3402, "title": "Betingelse", "text": "(Vil)k�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152711", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3403, "title": "B�tise", "text": "Dumhed, dum streg, tanketorsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152721", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3404, "title": "Betjent", "text": "Gadevagt, tjener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152730", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 3405, "title": "Beton", "text": "Kunstigt frembragt h�rd masse af sand og lignende og cementm�rtel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152743", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3406, "title": "Bet�nke", "text": "Overt�nke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152751", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3407, "title": "Beurre", "text": "Fransk for sm�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152801", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3408, "title": "Beurre maitre d'hotel", "text": "Fransk for r�rt sm�r med citronsaft og hakket persille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152813", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3409, "title": "Beurre noir", "text": "Fransk for brunet sm�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152823", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3410, "title": "Bevare", "text": "Gemme, v�rne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152833", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3411, "title": "Bevidst", "text": "Medvidende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152844", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3412, "title": "Bevinget", "text": "Vinget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152854", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3413, "title": "Bevirke", "text": "Virke, volde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152903", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3414, "title": "Bevokset", "text": "Tilgroet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152916", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3415, "title": "Bev�ge", "text": "R�re, form�, overtale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152929", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3416, "title": "Bev�rtning", "text": "V�rtshus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152938", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3417, "title": "Bey", "text": "(bei) Tyrkisk titel; �herre�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152949", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3418, "title": "Biafra", "text": "Selvst�ndig republik 1967-1970. Nu nigeriansk �stregion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214152959", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3419, "title": "Bibeholde", "text": "Opretholde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153008", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3420, "title": "Bibelots", "text": "Sm�ting, nips, snurrepiberier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153018", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3421, "title": "Biblad", "text": "F�lgeblad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153027", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3423, "title": "Bibliofil", "text": "Bogelsker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153035", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3424, "title": "Bibliofili", "text": "Interesse for (at samle) sj�ldne b�ger.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Interesser -> Interesse", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030214154835", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3425, "title": "Bibliognosi", "text": "Bogkundskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153052", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3426, "title": "Bibliografi", "text": "Optegnelse og klassificering af b�ger efter emne, om forfatter eller lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153101", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 3427, "title": "Bibliolatri", "text": "Bibeldyrkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153109", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3428, "title": "Biblioman", "text": "Bogsamler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153123", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3429, "title": "Bibliomani", "text": "Lidenskabelig interesse for b�ger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153132", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3430, "title": "Bibliotek", "text": "Bogsamling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153143", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 3431, "title": "Bibliotekar", "text": "Biblioteksfunktion�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153152", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3432, "title": "Biblist", "text": "Bibelkender, bibelfortolker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153202", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3433, "title": "Biblistik", "text": "Bibelkundskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153212", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3434, "title": "Bicykel", "text": "Cykel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153223", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3435, "title": "Israel", "text": "Staten Israel blev oprettet i 1948", "user": "212.54.64.196", "timestamp": "20030214153228", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 3436, "title": "Bidet", "text": "S�debadekar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153232", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3437, "title": "Bidrag", "text": "Tilskud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153242", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3438, "title": "Biedermann", "text": "Spidsborger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153253", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3439, "title": "Biedermeier", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1825-1840.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153311", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3440, "title": "Biedermeierstil", "text": "Borgerlig m�belstil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153322", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3441, "title": "Bien", "text": "Godt, vel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153331", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3442, "title": "Biennal", "text": "To�rig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153339", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3443, "title": "Biennale", "text": "Fest, udstilling og lignende, der afholdes hvert andet �r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153351", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3444, "title": "Bierhverv", "text": "Sidesyssel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153403", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3445, "title": "Bifald", "text": "Samtykke, Ros, Hyldest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153413", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3446, "title": "Bifalde", "text": "Hylde, godkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153424", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3447, "title": "Bifilar", "text": "Dobbelttr�det.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153434", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3448, "title": "Biflod", "text": "Till�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153442", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3449, "title": "Bifokal", "text": "Med to forskellige linseslibninger, s� man kan se b�de n�r og fjern.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153452", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3450, "title": "Bifurkation", "text": "Tvedeling, gaffeldeling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153505", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3451, "title": "Big Bang", "text": "Bangpl:Wielki Wybuchde:UrknallrnTeori at universet skabtes i en ureksplosion for cirka 15 milliarder �r siden. Teorien anses i dag for s�rdeles velunderbygget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrnrn==Eksterne adresser==rn*For b�rn: Welcome to the History of the Universern*UNIVERSE! - Beyond the Big Bang: Briefing Roomrn*Google: Cosmologyrn*From the Big Bang to the End of the Universe. The Mysteries of Deep Space Timelinern*BBC News, 10 April, 2001, Before the Big Bangrn*Big Bang Theory - Major Problemsrn*Big Bang Cosmology Meets an Astronomical Death By Paul Marmet", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402170620", "length": 47, "is_new": 1}
{"page_id": 3452, "title": "Bigami", "text": "dobbelt�gteskab, tvegifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153522", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3453, "title": "Bigamist", "text": "En, der har to �gtef�ller samtidig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153532", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3454, "title": "Bigot", "text": "(h�ld�ret) hyklerisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153550", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3455, "title": "Bigotteri", "text": "Hykleri, skinhellighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153604", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3457, "title": "Bijou", "text": "Smykke, juvel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153614", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3458, "title": "Bijouteri", "text": "Smykker; smykkeforretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153623", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3459, "title": "Bikefal", "text": "Tohovedet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153651", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3460, "title": "Bikini", "text": "Todelt lidtd�kkende badedragt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153703", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 3461, "title": "Bil", "text": "1. K�ret�j.rn2. Bredbladet �kse til glathugning af t�mmer.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153715", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3462, "title": "Bilabial", "text": "Dobbeltl�belyd (for eksempel b og p).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153724", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3463, "title": "Bilag", "text": "Till�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153732", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3464, "title": "Biland", "text": "Udland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153740", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3465, "title": "Bilateral", "text": "Dobbeltsidig, med to ens sider.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153748", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3466, "title": "Bilingval", "text": "Tosproget, tvetunget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153757", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3467, "title": "Billet", "text": "Lille brev; adgangskort; rejsehjemmel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153805", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3468, "title": "Billettere", "text": "S�lge eller kontrollere billetter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153815", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3469, "title": "Billett�r", "text": "En, der billetterer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153829", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3470, "title": "Billion", "text": "En million millioner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153839", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3471, "title": "Bil�gge", "text": "J�vne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153852", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3472, "title": "Bimanuel", "text": "Toh�nds-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153907", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3473, "title": "Binds�l", "text": "Inders�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153919", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3474, "title": "Bingham Canyon", "text": "En af verdens st�rste �bne kobberminer ligger i Bingham Canyon t�t ved Salt Lake City i den amerikanske stat Utah. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153927", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3475, "title": "Bingo", "text": "Tallotterispil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153936", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3476, "title": "Binokular", "text": "Med begge �jne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153944", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3477, "title": "Bin�r", "text": "Dobbelt, tvilling-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214153952", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3478, "title": "Bio-chip", "text": "En lille plade inddelt i bittesm� felter, p� hvert felt sidder et stykke DNA. Biochippen bruges til DNA analyse. Hvis man for eksempel vil sammenligne kendt DNA med ukendt DNA kan man bruge en bio-chip. Man klipper det kendte DNA ud i mindre stykker og s�tter hvert stykke fast p� hvert sit felt (og noterer r�kkef�lgen). Derefter h�lder man den ukendte DNA pr�ve over biochippen. De steder hvor det kendte ligner det ukendte vil kendt og ukendt bindes til hinanden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214154002", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3479, "title": "Biodiversitet", "text": "De sm� eller store genetiske forskelle der er mellem levende organismer indenfor en bestemt art. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214154015", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3480, "title": "Biodynamisk", "text": "Biodynamisk jordbrug er plantedyrkning uden brug af kunstg�dning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere logisk forklaring", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216104527", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3481, "title": "Biograf", "text": "Filmteater, levnedsskildrer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214154035", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3482, "title": "Biografere", "text": "Udarbejde en biografi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214154044", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 3483, "title": "Biografi", "text": "Levnedsbeskrivelse, levnedstegning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030214154057", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11505, "title": "4. januar", "text": "Januar en:January 4 eo:4-a de januaro es:4 de enero fr:4-janvier pl:4 stycznia nl:4 januari no:4. Januar sv:4 januarirnrn4. januar er dag 4 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 361 dage tilbage af �ret (362 i skud�r).rnrnMethusalems dag. Dagen har f�et navn efter Enoks s�n, der overgik sin far (365 �r) i alder, og blev 769 �r.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1896 - Utah bliver den 45 stat i USA.rn*1918 - Finland bliver uafh�ngigt af Rusland.rn*1947 - I Tyskland udgives det allerf�rste nummer af nyhedsmagasinet Der Spiegel.rn*1948 - Burma bliver en selvst�ndig stat.rn*1952 - Bokseren J�rgen Johansen erobrer det professionelle EM i letv�gt.rn*1960 - EFTA, den europ�iske frihandelssammenslutning, tr�der i kraft.rn*1961 - Verdens langvarigste strejke slutter efter 33 �rs forl�b i K�benhavn. Strejken gjaldt ans�ttelsen af barbersvende i K�benhavn.rn*1964 - Pave Paul den 6. bes�ger som den f�rste pave Israel.rn*1984 - Under israelske angreb mod m�l i Baalbek i det �stlige Libanon bliver cirka 100 dr�bt og mindst 400 s�ret.rn*1988 - Den danske fl�des to st�rste skibe, fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle, f�r str�get flagene og udg�r af aktiv tjeneste.rnrnF�dtrn*1785 - Jakob Grimm, filolog og samler af folkeeventyr.rn*1914 - Jane Wyman, skuespillerinde.rn*1960 - Michael Stipe (John Michael Stipe - sanger i REM), i Decatur, Atlanta, USA.rn*1964 - Mek Pek, sanger.rnrnD�dsfaldrn*1944 - Kaj Munk, Digter, falder som offer for et tysk \"clearing-mord\". rn*1960 - Den franske forfatter Albert Camus bliver dr�bt ved en trafikulykke.rn*1986 - Phil Lynott (Thin Lizzy) d�r af lever- og nyresvigt, 33 �r.rn*1990 - Skuespilleren Olaf Ussing - 82 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn3. januar - 5. januar - 4. december - 4. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "J. Grimm samlede folkeeventyr - han forfattede dem ikke! - edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030427074954", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 3497, "title": "Svend 1. Tvesk�g", "text": "I of Denmarksv:Sven Tvesk�ggrnSvend Tvesk�g, dansk konge fra 987-1014, d�bt Otto.Han kommer til magten efter et opg�r med sin fader. En af hans st�tter er Palnatoke, som oprindelig tjener kongen Harald Bl�tand. Palnatoke skal p� et tidspunkt have pralet af sin skydef�rdighed med bue og pil over for Harald. Sagen udvikler sig, og Palnatoke bliver af kongen tvunget til at skyde et �ble af sin s�ns hovede. En anden historie fort�ller, at han st�r p� ski ned ad Kullen. Turen ender med, at hans ski knuses mod klipperne, og han lader som om han er omkommet i styrtet. Herefter slutter han sig til Svend Tvesk�gs Jomsvikingerne. Saxo mener, at det er samme Palnatoke, som bliver Harald Bl�tands banemand.rnrnDet meste af sin regeringstid bruger Svend p� at udplyndre England, og han ender med at erobre hele England. De f�rste togter til England foreg�r i samarbejde med den norske h�vding Olav Tryggveson. Siden bliver de uvenner, og danskerne og svenskerne indg�r en alliance mod Norge. Og i �r 1000 i slaget ved Svold falder Olav, Svend Tvesk�g bliver overherre i Norge.rnAdam af Bremen mener at vide at Olav falder syd for HelsingborgrnrnSvend Tvesk�gs s�ster gifter sig med vikingeh�vdingen Pallig, der senere skifter til den engelske kong Ethelreds side. Men i 1001 skiftede Pallig tilbage til Svend Tvesk�g, og den rasende Ethelred beordrer alle danere i landet dr�bt. Siden slutningen af 800-tallet har mange danskere bosat sig i den nord�stlige del af England, der havde f�et navnet Danelagen. Blandt de dr�bte er b�de Pallig og Svends s�ster Gunhild. I 1003-1004 angriber han atter England, og det g�r h�rdt ud over byerne. Og i �r 1013 vender han tilbage med en st�rre h�r og ender med at erobre hele England, og Ethelred m� flygte til Normandiet. Svend d�r dog allerede den 3. Februar 1014 i grevskabet Lincoln. Han begraves f�rst i York Minster og senere overf�res han til Roskilde Domkirke.rnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kkernrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030408203806", "length": 75, "is_new": 1}
{"page_id": 3498, "title": "T�rnsnegl", "text": "T�rnsneglen lever p� havbunden, og dens hus kan blive 5-6 cm h�jt, det har en bredde p� cirka 1,5 cm. Forneden er sneglehuset tykkest og det bliver smallere og smallere opefter. T�rnsneglen lever p� lerblandet sandbund i Nords�en og i Kattegat, p� 15-40 meters dybde, hvor der for det meste findes godt 100 snegle per kvadratmeter. T�rnsneglen er en rasper. En rasper er et dyr, som rasper. Det vil sige, at deres tunge er lige s� ru som et r�kostjern s� de kan slikke alger og plankton i sig.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til  Kenneth Axelgaard, Jeff og Camilla.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214204620", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3499, "title": "Ulk", "text": "Fisken ulk er almindelig ved Vesterhavet. Ulken kan blive op til 40 centimeter lang, i arktiske egne endda 60 centimeter. Den findes langs kysterne fra Svalbard, Island og Gr�nland til Vestfrankrig og over �sters�en. Hos os er den meget almindelig i alle farvande. Om sommeren lever den p� ganske lavt vand, s�rlig i �legr�somr�det. Om vinteren noget dybere. Den parrer sig om vinteren og l�gger sine r�dgule �g i klumper mellem planterne. I parringstiden udskiller hannens g�llel�gspigge en gift, der kan give en alvorlig og langvarig forgiftning, hvis man stikker sig p� dem. De sm� unger lever pelagisk (oppe i vandet), indtil de er 1,5 centimeter lange, resten af tiden lever ulken ved bunden. Den er en meget forslugen og alt�dende bundfisk, som kan sluge sm� krabber og bider villigt p� kroge, b�de med og uden madding. Denne n�sten alt�dende fisk g�r en del skade ved at fort�re megen v�rdifuld fiskeyngel.rnrnK�det er velsmagende, men den anvendes ikke som spisefisk her til lands. Fiskerne kalder den ogs� \"K�benhavneren\" fordi den har en stor mund. Dens fjender er 8-armede bl�ksprutter og 10-armede bl�ksprutter.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Fisk", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309133616", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3500, "title": "Vandb�nkebider", "text": "Vandb�nkebideren bliver op til 18-25 millimeter. Den er smal og ret flad; den ligner p� nogle punkter et krebsdyr men har intet skjold, s� alle dens led er synlige. Den er almindelig i Danmark, den lever mest i mindre s�er og st�rre �er. Hannen er den st�rste og b�rer hunnen p� maven. Den foretr�kker t�tbevoksede steder med planter og nedfaldne blade. Den lever af r�dne planter. Dens naturlige fjender er blandt andet skorpionst�ge og sk�jtel�ber. Den bev�ger sig ved at kravle p� bunden, hvor den ogs� spiser. Den sorterer maden med kindbakkerne. Den �nder med g�ller. rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309131407", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3501, "title": "Vandkalv", "text": "Vandkalven lever i s�er, fordi der d�r er masser af f�de.", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215075828", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 3502, "title": "Vandmand", "text": "Vandmanden er cirka 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt s� stor. Den findes langs Danmarks kyster, hvor den i mere beskyttede farvande kan optr�de i stort antal. Vandmanden formerer sig ved �g. Ud af disse kommer der en lille larve, der efter at have sv�mmet rundt en tid f�ster sig p� en sten, eller et andet fast underlag og her udvikler sig til en lille vandmand der er den uk�nnede generation. I det tidlige for�r bliver vandmanden l�ngere og begynder at danne ringformede tegn fra oven og ned, og tilsidst bliver det en rigtig vandmand. En vandmand lever i cirka et halvt �r. Den lever p� steder med dybt vand og bl�d br�nding, f�den best�r af sm�dyr som fiskeyngel og hundestejler.rnrnVandmand er en gople, der ikke rigtigt har nogen fjender, for den best�r af 95% vand.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309131552", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 3503, "title": "Vandnymfe", "text": "Vandnymfen er cirka 35 millimeter lang. Den er almindelig fra sidst i maj til f�rst i august. Vandnymfen er et insekt. Vandnymfen lever i ferskvand. N�r den bliver voksen, f�r den vinger, til geng�ld mister den de sm� \"fjer\" p� bagkroppen. De er en slags g�ller, som vandnymfen �nder med under vandet. Vandnymfen spiser insekter og dens fjender er fisk og fugle.rnrnVandnymfens larve er op til 20 millimeter lang. Kan findes i b�de stillest�ende og rindende vand. Hunnerne har brede sorte ringe p� bagkroppen. Larven spiser planteplankton.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504170556", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 3504, "title": "Vibe", "text": "Viben er Danmarks mest almindelige vadefugl. Den er en almindelig tr�kfugl her. Allerede i midten af februar kommer viben her til Danmark fra Spanien og Frankrig. Viben er omkring 30-32 centimeter, det vil sige omkring st�rrelsen p� en due. Den kendes bedst p� den sort-gr�nne fjerdragt, og fjertoppen, der stritter, �verst p� fuglens hoved. Viben yngler over hele landet, dens �g er olivengr�nne med sorte pletter. Den l�gger 4 �g i april. Der kan ogs� v�re �g i dens rede i maj, juni og juli, men s� er der kun 2-3 �g. Vibens rede er en fordybning i jorden, som den laver med kroppen, og f�dderne. Den lever af insekter, edderkopper og sm� snegle.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Takt til Troels Pedersen og Stine Madsen.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214210444", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3505, "title": "V�ttelys", "text": "V�ttelys er en aflang sten. V�ttelys er den forstenede bagerste del af skallen fra store bl�ksprutter som levede i kridttiden. De h�rer til de almindelige forsteninger, f�rhen var der meget overtro omkring v�ttelys. Nogle troede, de var troldenes (v�tternes) lys, andre at de var tordenkiler, der besad tryllekraft, s� de beskyttede mod lynnedslag.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Pernille og Michael.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214210652", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3506, "title": "Lancetbladet vejbred", "text": "Den lancetbladede vejbred er cirka 10-40 cm fra toppen af dens st�ngel og ned til jorden. Den kendes let fra andre arter af vejbred p� grund af de langcetformede blade. Den langcetbladede vejbred findes over alt i Danmark.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214210858", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 3507, "title": "Vipstjert", "text": "Vipstjerten er cirka 18 centimeter. Det er en almindelig tr�kfugl i Danmark. Den kommer i marts-april og flyver af sted igen i september eller oktober til Sydeuropa og Nordafrika. I maj l�gger den hvide vipstjert 5-7 �g, der er gr�lige med r�dlige pletter. Den yngler for det meste 2 gange om �ret. Vipstjerten �der mange forskellige orme og insekter. Dens fjender er rovfugle og katte. Den hedder en vipstjert fordi, n�r den sidder stille vipper den med halen.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Stine Jensen, Jeppe og Louise.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214211122", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3508, "title": "�l", "text": "Den voksne �l er omkring 40 centimeter lang, men under s�rlige forhold kan den blive 150 centimeter - alts� hvis der er meget mad og rimelig temperatur. Den findes i vandl�b og s�er og i havet langs Europas og Nordafrikas kyster. Den er meget almindelig i Danmark.rnrn�len l�gger �g i Sargassohavet i Atlanterhavet ud for Nordamerika. Ynglen f�res fra Sargassohavet med den atlantiske str�m, ind mod Europas kyster. De gennemsigtige, sammentrykte unger kaldes \"�lelarver\". Der g�r 3 �r, f�r de n�r kysterne, hvis de alts� ikke er blevet �dt af andre havdyr forinden. Her forvandler de sig til \"glas�l\" og er nu cirka 62 cm lange. N�r de n�r frem til ferskvand, bliver de til \"guld�l\", som de kaldes p� grund af den gule underside. N�r de er udvokset, stopper de med at �de og laver yngledragten. �jnene vokser, farverne �ndres, undersiden bliver hvid, de hedder nu \"blank�l\". Blank�len s�ger om efter�ret fra ferskvand ud mod Atlanterhavet og mod Sargassohavet for at yngle.rnrn�len er et bunddyr, og det er dens f�de ogs�. Det kan v�re sm� fisk og rogn, som mest spises om natten. �len er et natdyr, derfor har den store �jne.rnrnBillede:�l_.jpgrnBilledet er taget af Malene Thyssen i 1999.rnrnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "billede", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214211823", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 3510, "title": "�legr�s", "text": "�legr�s er let at kende p� de meterlange og 5-8 mm brede blade. Det er meget almindeligt ved de fleste af vores kyster, mest hvor vandet er roligt. �legr�s danner tit store klumper, som er vokset sammen.rnrnOmkring 1930 gik det meste �legr�s til grunde som f�lge af en sygdom fremkaldt af en svamp, og planten var i mange �r en sj�ldenhed. Nu er �legr�splanten ved at komme over sygdommen, men der er alligevel ikke s� mange, som der var engang. De t�rrede blade blev brugt under krigen som fyld i madrasser.rnrn== Kilder/Henvisninger ==rnrnHjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/", "comment": "Tak til Kathrine og Henrik.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030214212007", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11506, "title": "5. januar", "text": "Januar en:January 5 eo:5-a de januaro es:5 de enero fr:5-janvier pl:5 stycznia nl:5 januari no:5. Januar sv:5 januarirnrn5. januar er dag 5 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 360 dage tilbage af �ret (361 i skud�r).rnrnSimeons dag. Den fromme Simeon fra Cilicia i Syrien, tilbragte de sidste 26 �r af sit liv p� toppen af en s�jle, hvor han sad og besvarede pilgrimmes sp�rgsm�l.rnrnBegivenhederrn*1813 - Danmark erkl�res statsbankerot. Nationalbanken oprettes under navnet \"Rigsbanken\" ved en forordning.rn*1905 - Danmarks f�rste venstreregering spr�nges p� grund af milit�rpolitisk uenighed.rn*1914 - Ford Motor Company annoncerer en 8 timers arbejdsdag, og en minimums l�n p� $5 for en dags arbejde.rn*1925 - Nellie Tayloe Ross bliver den f�rste kvindelige guvern�r i USA. Hun v�lges i staten Wyoming.rn*1933 - Arbejdet p� Golden Gate-broen i San Francisco begynder, og da broen st�r f�rdig, er den en af verdens smukkeste broer.rn*1968 - Alexander Dubcek bliver generalsekret�r for det tjekkiske kommunistparti.rn*1986 - I en pr�diken i Hanstholm kalder pastor Inge-Lise Wagner politiet for �uniformerede mordere�.rnrnF�dtrn*1931 - Robert Duvall, skuespiller.rn*1943 - Henning Jensen, skuespiller.rn*1946 - Diane Keaton, skuespillerinde.rn*1953 - Pamela Sue Martin, skuespillerinde.rn*1971 - Christina Bostofte, badmintonspiller.rnrnD�dsfaldrn*1993 - Radio- og TV-journalisten Gunnar �Nu� Hansen, 87 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn4. januar - 6. januar - 5. december - 5. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304175630", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 11507, "title": "6. januar", "text": "Januar en:January 6 eo:6-a de januaro es:6 de enero fr:6-janvier pl:6 stycznia nl:6 januari no:6. Januar sv:6 januarirnrn6. januar er dag 6 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 359 dage tilbage af �ret (360 i skud�r).rnrnHellig tre kongers dag. I Norden ogs� kaldet 13. dagen, hvor julefrokosterne sluttede. De hellige tre konger, var de tre vise m�nd, der fandt Jesusbarnet. I kirkekalenderen hedder dagen Epifania. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1813 - Danmark bliver Napoleons sidste forbundsf�lle i Europa. Kong Frederik den 6. svarede denne dag p� en foresp�rgsel fra Napoleon, at man stadig stod ved sit forbund med Frankrig.rn*1852 - 1800 t�nder land uden for K�benhavns volde frigives til bebyggelse. Voldene falder, og opf�relsen af brokvartererne p�begyndes.rn*1935 - I Kina overtager Mao Zedong ledelsen af det kommunistiske parti.rn*1942 - Den danske gesandt i London, greve Eduard Reventlow, f�r ordre til at komme til K�benhavn, men svarer at det �ikke er muligt at rejse hjem�. Baggrunden var, at han m�neden f�r havde meddelt, at han ikke l�ngere ville modtage ordrer fra K�benhavn.rn*1942 - Amerikanske styrker bliver udstationeret i England.rn*1944 - Sovjetiske tropper g�r ind i det tysk besatte Polen.rn*1972 - USA leverer den gamle ungarske kongekrone tilbage til Ungarn.rn*1983 - Flere steder i Europa m�les der varmerekord for m�neden. I Prag - varmeste dag i 200 �r med 12,8 plusgrader. I Hamburg - varmeste dag i 117 �r med 12,2 grader. I K�benhavn - den varmeste dag siden 1938 med 11,4 grader. �ret f�r havde Danmark haft kulderekord.rn*1992 - I Georgien udbryder borgerkrig, da rebeller styrter Gamsakhurdias regering.rn*1998 - Den lille Havfrue p� Langelinie mister for anden gang i historien sit hoved.rnrnF�dtrn*1412 - Den franske frihedsheltinde Jeanne d'Arc f�des i landsbyen Domremy i Lorraine. D�d 1431.rn*1887 - Forskere er n�et frem til, at Conan Doyles ber�mte romandetektiv Sherlock Holmes er f�dt denne dag.rn*1945 - Margrethe Auken, pr�st og folketingsmedlem for SF.rn*1946 - Syd Barret, sanger og komponist i Cambridge, England. Han dannede i 1964 Pink Floyd, som han forlod i 1968.rn*1955 - Rowan Atkinson, komiker, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1993 - Dizzy Gillespie, jazztrompetist - 75 �r.rn*1993 - Den danske maler Richard Mortensen - 82 �r.rn*1993 - Den russisk-f�dte balletdanser Rudolf Nurejev - 54 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn5. januar - 7. januar - 6. december - 6. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304175726", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 4265, "title": "Svend 2. Estridsen", "text": "II av DanmarkrnSvend 2. Estridsen, konge af Danmark 1047-1074, s�n af Ulf Jarl og Knud den Stores s�ster, Estrid. Svend vokser op i England. Da Hardeknud d�r i 1042, g�r Svend krav p� den danske trone. Imidlertid vinder Magnus magtkampen, og Svend bliver indsat som jarl i Danmark. P� sit d�dsleje i 1047 erkl�rer Magnus, at Svend skal arve Danmark og Harald H�rder�de Norge, og Svend k�res til Danmarks konge p� samtlige landsting. Harald, som ikke er tilfreds med at have f�et Norge, bekriger Danmark og h�rger blandt andet Hedeby, som �del�gges ved brand. F�rst i 1064 slutter de stridende fred. Svend, hvis morbroder, Knud den Store, har v�ret konge af England, fors�ger at g�re krav g�ldende, men det lykkes ham ikke at gennemf�re det.rnrnSvend begynder nu at organisere landet, som p� det tidspunkt omfatter N�rrejylland, S�nderjylland, Fyn, Sj�lland, �erne, Bornholm, Sk�ne og Halland. Svend er den konge som bringer Danmark fra vikingetiden ind i middelalderen. Svend �nsker et godt forhold til kirken. Han s�ger at f� sin oldefar Harald Bl�tand helgenk�ret og sender sin s�n Magnus til Rom for at blive salvet og indviet som tronf�lger, men Magnus d�r undervejs. Svend �nsker en national kirke, uafh�ngig af det tyske �rkebispes�de i Hamburg-Bremen. I 1073 udn�vnes pave Gregor VII. Paven s�ger allierede mod den tysk-romerske kejser og �nsker at f� begr�nset dennes muligheder for at udn�vne gejstlige i embeder, hvorfor han er positivt stemt overfor Svends �nske. Svend d�r imidlertid f�r dette realiseres. Det sker den 28. april 1074, og han begraves i Roskilde domkirke. Han efterlader sig mange d�tre og s�nner, hvoraf f�lgende fem opn�r at blive konge i Danmark: Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels. Herudover kan n�vnes Svend Korsfarer, som vinder stort ry for sin modige kamp mod tyrkerne.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514214659", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 4262, "title": "Knud 2. den Store", "text": "the GreatrnKnud 2. den Store, s�n af Svend Tvesk�g, konge af Danmark 1018-1035, af England 1014-1035 og af Norge 1028-35.rnrnHan fik sit tilnavn, fordi det lykkes ham at indlemme Norge og en del af Sverige i riget. Efter faderens d�d k�rer vikingeh�ren ham til konge i England, men f�rst efter flere �rs kampe i forening med kong Olaf af Norge bliver Knud konge i England i 1016. I 1017 gifter han sig med \"Ethelred den R�dvildes\" enke Emma, der er datter af normannerhertugen Robert. Knuds s�ster, Estrid, gifter sig med hertugens broder, Richard. Norges konge Olav den Hellige og Sveriges Anund Jakob samt den m�gtige Ulf Jarl indg�r et forbund mod kong Knud. Men i 1026 besejrer Knud dem i et slag ved Helge�, og samme �r lader han Ulf myrde i Roskilde Domkirke. I 1028 g�r Knud til angreb p� Norge og tvinger Olav p� flugt. Efter Olavs d�d inds�tter Knud sin s�n Svend som konge over Norge. Knud den Store er nu en m�gtig konge, og da han afl�gger bes�g i Rom for at se pave Johannes XIX krone den tyske kong Konrad til kejser, hyldes han fra alle sider. Knud betragter sig selv mest som konge over England og tilbringer kun lidt tid i Danmark. Han d�r i 1035 og begraves i domkirken i Winchester.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "comment": "pave Johannes IXX -> pave Johannes XIX", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301112842", "length": 58, "is_new": 0}
{"page_id": 4263, "title": "Knud 3. Hardeknud", "text": "sv:HardeknutrnKnud 3 Hardeknud, s�n af Knud den Store og Emma, konge af Danmark 1035-1042 og af England 1040-1042. Hardeknud, som vel er den sidste danske vikingekonge, starter sin karriere som 19-�rig, hvor han er anf�rer for en flok vikinger, der mod betaling arbejder i omr�det omkring Konstantinopel. Da faderen, Knud den Store, d�r i 1035, har Hardeknud allerede v�ret medkonge i fem �r. Engl�nderne v�lger Knuds s�n af f�rste �gteskab, Harald Harefod til konge. Og i Norge har Magnus den Gode taget magten. Heller ikke svenskerne �nsker Hardeknud til konge, og Hardeknud v�lger ikke at g�re krav g�ldende. I de f�lgende �r ligger Hardeknud og Magnus i krig med hinanden. Ved fredslutning i 1038 aftales, at den l�ngstlevende skal arve den andens rige.rnrnI 1040 d�r Harald Harefod, og Hardeknud rejser til England, hvor han hyldes ved ankomsten og v�lges til konge. En af hans f�rste handlinger er efter sigende at fjerne liget af Harald Harefod fra Westminster Abbey og smide det i en mose. Han bliver hurtigt upopul�r p� grund af de h�je skatter han indf�rer. Hardeknud d�r under et bryllup i London den 8. juni 1042. Han bliver som sin far begravet i katedralen i Winchester. Han bliver aldrig gift og efterlader sig ingen b�rn.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302151118", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 4264, "title": "Magnus den Gode", "text": "I of Norway sv:Magnus I OlavssonrnMagnus den Gode, konge af Norge fra 1035-1047 og af Danmark 1042-1047, s�n af den norske konge Olav den Hellige. I perioden 1028-1035 lever han i landflygtighed, men efter Knud den Stores d�d bliver han kaldt hjem og k�ret til konge af de norske h�vdinge, der har f�et nok af danskerstyre. Efter Hardeknuds d�d i 1042 k�res han til dansk konge, selv om Svend Estridsen i hast er sejlet til Danmark for at g�re krav p� tronen. Svend er s�n af Estrid, Knud den Stores s�ster. Der er store uroligheder syd for den danske gr�nse, og i 1043 besejrer Magnus venderne i slaget p� Lyrskov Hede, hvor omkring 15.000 vendere menes at miste livet. Det er vistnok den sejr, der sikrer ham tilnavnet \"den Gode\".rnrnHans st�rke rival, Svend Estridsen, giver dog ikke op. Efter Magnus' tronbestigelse er der talrige konflikter mellem Magnus og Svend. Der indg�s et forlig, som g�r Svend til jarl i Danmark. Magnus har nok at g�re i Norge, hvor hans farbroder, Harald H�rder�de g�r krav p� den norske trone. I 1046 m� Magnus anerkende Harald H�rder�de som medkonge. I 1047 fordriver Svend Estridsen Magnus fra Danmark med hj�lp fra Anund Jakob af Sverige. Svend kan dog ikke samle den forn�dne opbakning, og det ender med, at Svend m� flygte til Sk�ne. Magnus d�r den 25. oktober 1047, vistnok ved et styrt med hesten. P� sit d�dsleje meddeler han, at Svend skal arve Danmark og Harald Norge. Hans lig f�res til Norge og begraves i domkirken i Trondheim, hvor ogs� hans fader ligger begravet.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301113313", "length": 53, "is_new": 0}
{"page_id": 3517, "title": "Vesterhavet", "text": "Ordet Vesterhavet anvendes i to betydninger: Dels (og vistnok is�r tidligere) bet�d det Nords�en, idet dette hav i forhold til Danmark ligger mod vest og ikke mod nord. Dels betegner Vesterhavet den del af Nords�en som er n�rmest Jyllands vestkyst.", "comment": "et fors�g - kritik modtages gerne!", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215080933", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3518, "title": "Selenologi", "text": "Selenologi er l�ren om M�nens fysiske struktur, p� samme m�de som geologi er l�ren om Jordens.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030215102423", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11508, "title": "7. januar", "text": "Januar en:January 7 eo:7-a de januaro es:7 de enero fr:7-janvier pl:7 stycznia nl:7 januari no:7. Januar sv:7 januarirnrn7. januar er dag 7 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 358 dage tilbage af �ret (359 i skud�r).rnrnKnuds dag. Dagen har f�et navn efter Erik Ejegods s�n Knud Lavard. 38 �r efter mordet p� Knud Lavard fik hans s�n, Valdemar den Store, paven til at helgenk�re faderen.rnrnBegivenhederrn*1325 - Alfonso IV bliver konge af Portugal.rn*1558 - Frankrig erobrer Calais, den sidste engelske besiddelse p� det europ�iske kontinent.rn*1566 - Pius V bliver Pave.rn*1598 - Boris Godunov overtager tronen i Rusland.rn*1877 - Ugebladet �Familiejournalen� udkommer for f�rste gang.rn*1975 - Pnom Penh falder i Vietnamkrigen.rn*1977 - I Tjekkoslovakiet bliver forfatteren Vaclav Havel arresteret og f�ngslet for at st� bag Charter 77.rnrnF�dtrn*1964 - Nicolas Cage, skuespiller.rn*1967 - Peter Reichard, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1131 - Knud Lavard myrdes i Haraldsted skov ved Ringsted.rn*1988 - Den engelske skuespiller Trevor Howard - 71 �r.rn*1989 - Japans kejser gennem mere end 62 �r, Hirohito - 87 �r.rn*1992 - Stifteren af Tj�reborg Rejser, pastor Eilif Krogager - 81 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn6. januar - 8. januar - 7. december - 7. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304175812", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 3536, "title": "Charter 77", "text": "Charter 77 var en samling af intellektuelle, der k�mpede for demokrati og ytringsfrihed i det kommunistiske Tjekkoslovakiet.rnrnForfatteren Vaclav Havel var en af de mest prominente medlemmer af Charter 77.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030215203310", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11509, "title": "8. januar", "text": "Januar en:January 8 eo:8-a de januaro es:8 de enero fr:8-janvier pl:8 stycznia nl:8 januari no:8. Januar sv:8 januarirnrn8. januar er dag 8 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 357 dage tilbage af �ret (358 i skud�r).rnrnErhards dag. M�ske kom munken Erhard fra Irland omkring �r 600 til Regensburg i Tyskland. Her gav han jomfruen Ottilia synet tilbage.rnrnBegivenhederrn*1665 - For f�rste gang bringes en annonce i en dansk avis.rn*1677 - Danmark taber slaget om R�gen.rn*1911 - Som det sidste enev�ldige monarki i Europa f�r Monaco en forfatning, der indf�rer konstitutionelt monarki.rn*1918 - USA's pr�sident Woodrow Wilson freml�gger sin fredsplan for 1. verdenskrig.rn*1940 - I England bliver sm�r, bacon og sukker rationeret.rn*1944 - Kaj Munk begraves p� Veders� kirkeg�rd, under stor folkelig deltagelse.rn*1958 - 14-�rige Bobby Fischer vinder for f�rste gang de amerikanske skak-mesterskaber.rn*1978 - Pol Pots r�dselsregime i Kampuchea (Cambodia) bryder sammen.rn*1982 - Der m�les kulderekord i Danmark, da der i H�rsted i Thy m�les det koldeste nogensinde, med 31,2 graders kulde.rn*1992 - Den amerikanske pr�sident George Bush bliver syg p� et bes�g i Japan.rn*1993 - FDB meddeler p� et pressem�de, at man vil lukke Irma-k�den.rnrnF�dtrn*1931 - James Byron Dean, skuespiller i Marion, Indiana, USA.rn*1935 - Elvis Aaron Presley, sanger og guitarist i Tupelo, Mississippi, USA. D�d 1977.rn*1937 - Shirley Bassey, sangerinde.rn*1947 - David Bowie, sanger f�dt i Brixton, England.rnrnD�dsfaldrn*1991 - Steve Clark (guitarist i Def Leppard) d�r af druk i sit hjem i Chelsea, London, England.rn*1996 - Frankrigs tidligere pr�sident Francois Mitterand - 79 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn7. januar - 9. januar - 8. december - 8. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304175854", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 3537, "title": "Slaget om R�gen", "text": "Den svenske feltmarskal Otto Wilhelm von K�nigsmarck angreb de danske tropper p� R�gen, som Danmark havde besat i efter�ret 1676.rnrnDen danske general Rumohr blev dr�bt i starten af slaget, og det danske rytteri flygtede, mens infanteriet overgav sig.", "comment": "Tak til Morten wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030215204313", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11510, "title": "9. januar", "text": "Januar en:January 9 eo:9-a de januaro es:9 de enero fr:9-janvier pl:9 stycznia nl:9 januari no:9. Januar sv:9 januarirnrn9. januar er dag 9 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 356 dage tilbage af �ret (357 i skud�r).rnrnJulianus dag. Der findes mange hellige med det navn. �n var biskop i Le Mans, en anden i Toledo omkring �r 600.rnrnBegivenhederrn*1644 - Den svenske h�r tr�nger ind i Nordjylland under Torstensson-krigen.rn*1713 - Altona br�ndes ned til grunden af svenskerne, under Den Store Nordiske Krig.rn*1920 - De Samvirkende Fagforbund (datidens navn for LO) rejser krav om indf�relse af sommerferie.rn*1929 - Penicillinet anvendes for f�rste gang.rn*1932 - Den �strigske ingeni�r Gustav Tauschek fremstiller det f�rste datalager p� en magnettromle.rn*1950 - Filmen De R�de Heste efter Morten Korchs roman har premiere.rn*1951 - FN�s hovedkvarter i New York, USA, bliver indviet.rn*1980 - 63 shiit-muslimer halshugges i Saudiarabien for at have besat den store mosk� i Mekka (i november 1979).rn*1982 - Den svenske skil�ber Ingemar Stenmark skriver skihistori�e, da han vinder sin sejr nr. 63 i World Cuppen, og bliver den mest vindende nogensinde.rn*1989 - 46 omkommer, da en Boeing 737 styrter ved indflyvningen til Nottingham i England. 82 overlevede styrtet.rnrnF�dtrn*1925 - Lee van Cleef, skuespiller. D�d 1989.rn*1927 - Thorkild Hansen, forfatteren.rn*1941 - Joan Baez, sangerinde og sangskriver, i Staten Island, New York, USA.rn*1946 - Mogens Lykketoft (S), finansminister.rn*1965 - Nina Forsberg, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*1999 - Peter Seeberg, forfatter - 73 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn8. januar - 10. januar - 9. december - 9. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418111232", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 11511, "title": "10. januar", "text": "Januar en:January 10 eo:10-a de januaro es:10 de enero fr:10-janvier pl:10 stycznia nl:10 januari no:10. Januar sv:10 januarirnrn10. januar er dag 10 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 355 dage tilbage af �ret (356 i skud�r).rnrnEremitten Pauls dag. Han blev i f�lge sagnet 113 �r, og tilbragte de sidste 90 i �rkenen i Egypten, hvor han levede af frugter fra palmetr�er, og et halvt br�d, som en ravn bragte ham hver dag.rnrnBegivenhederrn*1661 - Enev�lden indf�res i Danmark.rn*1770 - Den f�rste danske vejviser udkommer, skrevet af agent Hans Holck.rn*1920 - P� initiativ af den amerikanske pr�sident Woodrow Wilson tr�der Folkeforbundets statutter i kraft.rn*1929 - Tegnefilmfiguren Tintin f�des, da den belgiske tegner Herg�s for f�rste gang bringer en stribe med Tintin i dagbladet Le XXi�me Si�cle.rn*1944 - Den tyske bes�ttelsesmagt i Danmark udf�rer den f�rste kontrasabotage, da studenterforeningen i K�benhavn spr�nges i luften.rn*1952 - Kaptajn Kurt Carlsen forlader omsider sit skib, det synkende Flying Enterprise i Nords�en.rn*1962 - Det amerikanske bombefly - Boeing B-52 H - s�tter verdensrekord i langdistanceflyvning, med 20.169 km.rn*1972 - Vest- og �stpakistan bliver til henholdsvis Pakistan og Bangladesh.rn*1974 - Benzinprisen i Danmark stiger til \"uhyrlige\" 2,05 kr. pr. liter.rn*1975 - 10 s�m�nd omkommer da den polske trawler Brda forliser i Hanstholm Havn.rn*1984 - Ved dagens folketingsvalg stemmer 88,4 procent af danskerne, og Det Konservative Folkeparti (med statsminister Poul Schl�ter) bliver valgets vinder, med 16 nye mandater.rn*1984 - Den alpine svenske skil�ber Ingemar Stenmark skriver (endnu engang) skihistorie, da han i Adelboden vinder sin sejr nr. 75 i World Cup'en.rn*1986 - Gert Bo Jakobsen bliver Europamester i professionel letv�gtsboksning, da han i Randers besejrer den regerende mester Rene Weller p� en teknisk knockout (�jenskade) i 8. omgang.rn*1990 - Panamas diktator Manuel Noriega overgiver sig til de amerikanske milit�rmyndigheder i Panama City.rn*2000 - Internetudbyderen America Online k�ber verdens st�rste mediekoncern Time Warner for 166 milliarder dollar (cirka 1.200 milliarder kr.). Det var verdens st�rste fusion nogensinde.rnrnF�dtrn*1945 - Rod Stewart, sanger og sangskriver i Highgate, London, England.rn*1952 - Pat Benatar, sangerinde - Patricia Andrzejewski - i Lindenhurst, Long Island, New York, USA.rn*1944 - Helle Ryslinge, filminstrukt�r.rn*1959 - Ole Lemmeke, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1910 - Frederik Vermehren, maler og folkelivsskildrer. rnrn----rnSe ogs�: rnrn9. januar - 11. januar - 10. december - 10. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304180029", "length": 50, "is_new": 0}
{"page_id": 3539, "title": "Viaticum", "text": "Viaticum er et latinsk ord hvis egentlige betydning er \"rejsekost, proviant\".rnrnI den romersk-katolske kirke betegner viaticum den indviede hostie (alterets sakramente) som pr�sten giver til en d�ende.rnrnFlere danske ordb�ger og leksika p�st�r at der desuden findes et ord, beaticum, som betyder det samme som viaticum. Dette er urigtigt: beaticum skyldes en h�re- eller huskefejl, muligt p�virket af ordet beatus (\"salig\"), og det er derefter blevet kopieret fra den ene ordbog til den anden.", "comment": "ny artikel; p�peger at \"beaticum\" ikke eksisterer", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030216092845", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11602, "title": "7. oktober", "text": "October en:October 7 eo:7-a de oktobro es:7 de octubre fr:7-octobre nl:7 oktober no:7. Oktober pl:7 pazdziernika sv:7 oktoberrnrn7. oktober er dag 280 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 281 i skud�r). Der er 85 dage tilbage af �ret.rnrnAmalies dag.rnEn ukendt helgen.rnrnSolen st�r op kl. 06.25 og g�r ned 17.29.rnrnBegivenhederrn* 1571 - Slaget ved Lepanto i den Korintiske Bugt i Gr�kenland udk�mpes. Det var det st�rste s�slag siden oldtiden. Med en spansk-pavelig fl�de besejrede Juan de Austria tyrkerne, hvorefter Spanien for en kort periode blev havets stormagt. 30 - 40.000 mennesker blev dr�bt under s�slaget!rn* 1765 - Verdens f�rste dampskib - Fulton - s�s�ttes.rn* 1777 - I den Nordamerikanske frihedskrig (startet to �r tidligere), lider England ved Saratoga det afg�rende nederlag til de 13 kolonier - krigen sluttede dog f�rst i 1783. Slaget ved Saratoga �ndrede Frankrigs holdning, og franskm�ndene gik ind p� hemmeligt at st�tte amerikanerne med penge og v�ben.rn* 1949 - Det Tyske Folker�d proklamerer oprettelsen af Den Tyske Demokratiske Republik (DDR) i den tidligere sovjetiske bes�ttelseszone i Tyskland.rn* 1950 - Kina invaderer Tibet.rn* 1957 - Ved en brand i et atomanl�g i Windscale nord for Liverpool i England spredes radioaktivt stof over store dele af England. 26 �r senere oplyste den britiske regering, at 39 mennesker var d�de af cancer, som man mente skyldtes udslippet.rn* 1959 - Den sovjetiske m�nesonde �Luna III� tager historiens f�rste fotografi af M�nens bagside.rn* 1970 - Det danske justitsministerium afviser et Interpol-�nske om at stoppe den danske eksport af porno. Pornoeksporten indbragte �rligt omkring 200 millioner kr. rn* 1985 - Pal�stinensiske terrorister kaprer det italienske krydstogtskib Achille Lauro i Middelhavet, og tager 440 mennesker som gidsler. Kaprerne kr�vede, at Israel skulle frigive 50 fanger i bytte med gidslerne. To dage senere gav kaprerne op, men da var �t amerikansk-j�disk gidsel blevet dr�bt; En handicappet mand ved navn Leon Klinghoffer, der sad i rullestol. Kapringen af Achille Lauro var den st�rste af sin slags.rn* 1989 - P� en kongres opl�ser Ungarns regerende kommunistparti sig selv og danner et nyt parti - Ungarns Socialistiske Parti. Det nye parti bekendte sig til parlamentarisk demokrati og markeds�konomi og lovede at respektere borgernes rettigheder.rn* 2001 - USA og Storbritannien angriber Afghanistan. Kl. 19.00 dansk tid begyndte et massivt missilangreb fra skibe, ub�de og fly p� Afghanistan. M�let var at s�tte afghanske kampfly og antiluftskyts ud af spillet samt angribe Osama Bin Ladens tr�ningslejre i landet. Terroristen Osama Bin Laden opholdt sig i Afghanistan, og havde her flere tr�ningslejre for sine terrorist-tropper. Osama Bin Laden stod bag angrebet p� World Trade Center i New York en m�ned tidligere, den 11. september, og amerikanerne forlangte af Afghanistan, at de udleverede ham, hvilket det regerende Taleban-styre n�gtede. To m�neder senere faldt Taleban-styret i Afghanistan, men Osama bin Laden undslap. rnrnF�dtrn* 1471 - Kong Frederik 1.rn* 1885 - Den danske atomfysiker Niels Bohr. Niels Bohr var bl.a. med til at fremstille verdens f�rste atombombe.rn* 1951 - John Cougar Mellemcamp (sanger).rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. oktober - 8. oktober - 7. september - 7. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304193925", "length": 59, "is_new": 0}
{"page_id": 11512, "title": "11. januar", "text": "Januar en:January 11 eo:11-a de januaro es:11 de enero fr:11-janvier pl:11 stycznia nl:11 januari no:11. Januar sv:11 januarirnrn11. januar er dag 11 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 354 dage tilbage af �ret (355 i skud�r).rnrnHyginus dag. I �r 142 led den niende biskop, Hyginus, martyrd�den i Rom. Det er en Tycho Brahes dag - og endda een af de mest uheldige af slagsen.rnrnBegivenhederrn*1903 - Robert Storm Petersen debuterer som skuespiller p� Casino teateret.rn*1907 - Optant-konventionen mellem Danmark og Tyskland indg�s.rn*1922 - Insulin anvendes for f�rste gang p� et menneske.rn*1923 - Da Tyskland ikke har kunnet betale afdragene p� sin krigsskadeserstatning efter 1. verdenskrig, bes�tter Frankrig og Belgien Ruhromr�det i Tyskland.rn*1935 - Amelia Earhart bliver den f�rste person, der flyver solo fra Hawaii til Californien.rn*1946 - Albanien udr�bes til republik.rn*1968 - Sverige indf�rer moms.rn*1971 - Sverige g�r over til et etkammersystem.rn*1983 - BZ'ere i Allotria-huset i p� N�rrebro i K�benhavn snyder politiet, der med 400 betjente stormer huset - forberedt p� kamp.rn*2002 - �stre Landsret stadf�ster dommen p� 6 �rs f�ngsel over entrepren�ren Kurt Thorsen, mens den tidligere PFA-Byg direkt�r Rasmus Trads f�r forkortet sin straf med et �r til 5 �rs f�ngsel i den s�kaldte PFA-sag.rnrnF�dtrn*1935 - Ghita N�rby, skuespillerinde.rn*1943 - Karsten Vogel, saxofonist i Burnin' Red Ivanhoe - studiev�rt i DR.rn*1949 - Daryl Braithwaite, sanger i Melbourne, Australien.rnrnD�dsfaldrnrn----rnSe ogs�: rnrn10. januar - 12. januar - 11. december - 11. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304180108", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 11513, "title": "12. januar", "text": "Januar en:January 12 eo:12-a de januaro es:12 de enero fr:12-janvier nl:12 januari no:12. Januar pl:12 stycznia sv:12 januarirnrn12. januar er dag 12 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 353 dage tilbage af �ret (354 i skud�r).rnrnReinholds dag. Reinhold var m�ske en murer (eller t�mrerformand) i K�ln i 1200-�rene. Han fik hovedet knust af andre stenhuggere, da han satte tempoet i vejret ved bygningsarbejdet p� en kirke. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1771 - Det danske tallotteri bliver oprettet.rn*1822 - Nationalforsamlingen p� Epidauros erkl�rer Gr�kenland for en selvst�ndig nation, efter et �rs frihedskamp mod det tyrkiske overherred�mme.rn*1827 - Thomasine Gyllembourg, forfatterinde, debuterer i tidsskriftet Kj�benhavns flyvende Post.rn*1910 - Daells Varehus f�r sin f�rste postordrebestilling - og datoen regnes som varehusets stiftelsesdag.rn*1945 - Sovjetunionen begynder en massiv offensiv mod Tysklands �stlige provinser.rn*1978 - Mere end 20 omkommer i den v�rste storm i Storbritannien i 25 �r.rn*1979 - Det v�rste massemord i Nordens kriminalhistorie afsl�res. En 18-�rig hospitalsmedhj�lper i Malm�, Sverige, blev anholdt - mist�nkt for at have taget livet af to patienter. Han tilstod imidlertid, at have dr�bt 19 �ldre patienter, hvilket siden blev til 27 mord og 15 mordfors�g. Motivet var medlidenhed.rn*1991 - Sovjetiske elitetropper dr�ber 15 mennesker i Litauens hovedstad Vilnius.rn*1993 - Det norsk-amerikanske tankskib �Braer� bliver knust mod klipperne p� Shetlands�erne og 85.000 tons r�olie fosser ud i havet.rn*1996 - Waliseren Gwilyn Hughes ser sin film nr. 22.447, hvilket (formentlig) g�r ham til den i verden, der har set flest film.rn*1996 - Brian Nielsen bliver den f�rste danske verdensmester i sv�rv�gtsboksning, da han i K�benhavn knockoutbesejrer amerikaneren Tony La Rosa i anden omgang.rnrnF�dtrn*1876 - Jack London, (John Chaney), forfatter.rn*1931 - J�rn Hjorting, radiov�rt.rn*1925 - Bodil Udsen, skuespillerinde.rn*1955 - Kirstie Alley, skuespillerinde.rn*1959 - Per Gessle, sanger i Roxette i Halmstad, Sverige.rn*1959 - Michael Hutchence, sanger. D�d 1997.rnrnD�dsfaldrn*1976 - Agatha Christie, britisk kriminalforfatterinde.rnrn----rnSe ogs�: rnrn11. januar - 13. januar - 12. december - 12. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304180421", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 3540, "title": "Optant-konventionen", "text": "Optant-konventionen blev indg�et mellem Danmark og Tyskland den 11. januar 1907.rnrnDet var en traktat, der sagde, at Tyskland skulle lade b�rn i S�nderjylland f�dt af danske for�ldre f�r 1898 f� tysk statsborgerskab.rnrnDanmark skulle til geng�ld anerkende Konge�-gr�nsen fra 1864 og give afkald p� Pragfredens paragraf 5 (fra 1866), der lovede Danmark en folkeafstemning i Slesvig.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302130848", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 3541, "title": "Insulin", "text": "Insulin blev f�rste gang anvendt p� et menneske den 11. februar 1922.rnrnDet var de canadiske l�ger Banting og Best, der �ret f�r havde haft succes med at isolere hormonet for f�rste gang.rnrnSiden er det blevet en uundv�rlig medicin for sukkersyge.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302134526", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 3542, "title": "Allotria-huset", "text": "Allotria-huset er beliggende p� N�rrebro i K�benhavn. Det blev landskendt den 11. januar 1983, da politiet stormede huset med 400 betjente for at fjerne en BZ-f�stning.rnrnHuset var dog tomt, da BZ'erne havde gravet en tunnel under Korsgade og flygtede gennem denne.rnrnDagen efter blev ogs� den sidste BZ-f�stning i K�benhavn ryddet.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302130724", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 3543, "title": "Hellig tre konger", "text": "Hellig tre kongers dag er en kirkelig festdag, som fejres 6. januar.rnrnBaggrunden herfor er beretningen i Matt�usevangeliet:rnrn\"Men da Jesus var f�dt i Bethlehem i Jud�a, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra �sterland til Jerusalem og sagde: \"Hvor er den J�dernes Konge, som er f�dt? thi vi have set hans Stjerne i �sten og ere komne for at tilbede ham\".\" (Matt.2,1-2)rnrnDet ejendommelige er nu, at evangelisten om \"de vise\" hverken siger at de var hellige, eller tre, eller konger! Dette er noget som senere fromhed og tradition har tildigtet. Specielt er det bem�rkelsesv�rdigt at denne tradition ikke blev afbrudt ved Reformationen i den danske kirke i 1500-tallet. Oven i k�bet betegnes i Folkekirkens gudtjenesteordning den dag i dag en hel r�kke s�ndage som \"s�ndage efter Hellig tre konger\".rnrnI den svenske kirke bruges betegnelsen derimod ikke - man taler i stedet om \"Trettondedagen\" (sammenlign ogs� Twelfth Night af Shakespeare, som p� dansk hedder Helligtrekongers aften).rnrnForklaringen p� traditionens bevaring i Danmark er antagelig at man siden middealderen havde gjort pilgrimsrejser til det ikke alt for fjerne K�ln, hvor de formodede tre kongers relikvier n�d veneration.rnrnI den romersk-katolske kirke betegnes festen Epifani, dvs. (Jesu) tilsynekomst eller �benbaring for hedningene. Det er urigtigt n�r Mogens Br�ndsted p�st�r at meningen er \"stjernens tilsynekomst for de hellige tre konger\"rn", "comment": "epifani", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030317104023", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 11514, "title": "13. januar", "text": "Januar en:January 13 eo:13-a de januaro es:13 de enero fr:13-janvier nl:13 januari no:13. Januar pl:13 stycznia sv:13 januarirnrn13. januar er dag 13 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 352 dage tilbage af �ret (353 i skud�r).rnrnHilarius dag. Hilarius var en biskop fra Poitiers, der d�de �r 357.rnrnBegivenhederrn*1736 - Konfirmationen indf�res.rn*1948 - Danskerne holder op med at skrive almindelige navneord med stort.rn*1976 - Forsvarsminister Orla M�ller fastsl�r, at Christiania skal lukkes senest den 1. April samme �r. Det blev ikke til noget.rn*1982 - Et amerikansk indenrigsfly styrter ned i Potomac-floden i hovedstaden Washington. 74 af de 79 ombord samt 4 p� en bro over floden omkom.rn*1985 - 418 bliver dr�bt og 559 kv�stet ved en af de v�rste togulykker i verdenshistorien, da et eksprestog med flere tusinde passagerer k�rer af sporet ved byen Awash i Etiopien.rn*1988 - Det ber�mte hvide spir p� M�ns Klint, Sommerspiret, styrter i havet.rn*1990 - DSB inds�tter det f�rste IC 3-tog.rn*1990 - En pogrom i Aserbajdsjans hovedstad Baku om aftenen koster 132 armeniere livet.rn*1991 - 15 bliver dr�bt og over 100 s�ret, da sovjetiske tropper bes�tter TV-bygningen og andre strategiske bygninger i Litauens hovedstad Vilnius.rn*2001 - Verdens f�rste gensplejsede abe kommer til verden, skabt af amerikanske forskere.rnrnF�dtrn*1956 - Betty Glosted, skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*1941 - James Joyce, irsk forfatter - 58 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn12. januar - 14. januar - 13. december - 13. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304180541", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 3547, "title": "Falklandskrigen", "text": "WarrnrnFalklandskrigen var en konflikt mellem Argentina og Storbritannien over Falklands�erne. Konfliken foregik mellem marts og juni 1982. Trods et overraskelsesangreb af argentinerne, generobrede briterne �erne og disse forblev, i overenstemmelse med beboernes �nske, under deres overh�jhed. I Argentina f�rte afslutningen af krigen til milit�rjuntaens fald og genindf�relsen af demokrati.rnrn=== Baggrund ===rnrnEjerskab over Falklands�erne havde i lang tid v�ret omstridt. I det 16. �rhundrede var det Frankrig som f�rst gjorde krav p� �erne ved bos�ttelse. Spanien smed dem ud, men overf�rte efterf�lgende �erne til Storbritannien. �erne forblev dog uden bos�ttelse, og briternes krav henfaldt. Argentina opn�ede uafh�ngighed fra Spanien i 1816 og en argentinsk bos�ttelse af Falklands�erne (Islas Malvinas) fandt herefter sted i 1820. Bos�ttelsen gik dog i opl�sning, og i 1833 blev �erne bosat af briterne igen. Argentina fremlagde dog fortsat et territorial krav p� �erne.rnrnMed overgangen af det britiske kolonikontor til Commonwealth i slutningen af det 20. �rhundrede, s� de f�lgende britiske regeringer disputen med Argentina som et mindre problem, de helst ville v�re foruden. P� trods af dette, n�gtede de cirka 1.800 indbyggere (Kelpere), med baggrund i FN's charter artikel 73, at blive en del af Argentina. I 1965 under FN resolution 2065, begyndte Storbritannien og Argentina forhandlinger om �ernes fremtid. Efter 17 �r var der dog ikke sket v�sentlige fremskridt. Argentina blev et milit�rdiktatur i 1976, og stod over for sv�re �konomiske problemer og civile uroligheder. Specielt de venstreorienterede gurillaer (Montoneroerne) gav stor intern uro. En blodig sejr over gurillaen blev opn�et i 1981. �konomien var dog i en elendig tilstand med inflation p� op til 140%, da General Galtieri kom til magten i december 1981.rnrn=== Optakt til slaget ===rnrnGaltieri fors�gte at balancere mellem en stigende bekymring over �konomien og kr�nkelserne af menneskerettighederne i landet med en �hurtig� gevinst i forhold til nationalf�lelsen i Argentina.rnDer blev lagt pres for at f� en afklaring af �ernes status igennem FN, med hentydning om en eventuel invasion af �erne. Storbritannien overs� denne trussel. Argentinerne s� briternes manglende reaktion som udtryk for manglende engagement over sagen, og som en velvillighed til at opgive �erne ved invasion. Dette blev yderligere underbygget af tilbagetr�kningen af den sidste del af den britiske fl�de i 1981 (samtidig med en generel nedsk�ring i fl�destyrken). Samtidig blev der gennemf�rt en lovgivning i 1981 som fjernede det fulde statsborgerskab af Storbritannien som beboerne p� Falklands�erne havde. Generelt var der i Storbritannien en manglende tro p�, at Argentina ville invadere.rnInvasionsplanerne blev udviklet af Admiral Jorge Anaya. Admiralen var, en st�rk anti-britisk, leder af den argentinske fl�de. Efter endnu en runde med uafsluttet afklaring af �ernes fremtid i januar 1982 blev planerne for invasion gjort f�rdige og invasionen planlagt til at finde sted i april m�ned samme �r. Hovedangrebet blev afpr�vet ved �invasionen� af �en South Georgia (800 mil �st for Falklands�erne) i marts 1982 af en gruppe civile patriotiske argentinere. Den britiske fl�des antarktiske skib HMS Endurance blev beordet til at fjerne de civile �'bes�ttere� den 25. marts. Tre argentinske krigsskibe blokerede dog denne opgave, og HMS Endurance trak sig derfor klogeligt tilbage. Den 30. marts erkl�rede den engelske efterretningstjeneste i latinamerika, at en invasion ikke var forest�ende. Dette p� trods af argentinske troppebev�gelser i Puerto Belgrano.rnrn=== Invasion ===rnrnDen 2. april gik argentinske marinesoldater i land ved Mullet Creek p� Falklands�erne. Brohovedet blev brugt til et udfald mod byen Stanley. Klokken 08.30 var slaget over og guvern�ren beordrede sine ti marinesoldater til at overgive sig. Marinesoldaterne, guvern�ren og andre som m�tte �nske det blev sejlet ud til Storbritannien.rnrnI Buenos Aires blev nyheden fejret af folkem�ngden p� Plaza de Mayo. I London var regeringen i shok, og dagen er siden blevet kaldt �Sort fredag�. Argentinerne besatte herefter �en South Georgia og South Sandwich �erne, 1.500 kilometer �st for Falklands�erne.rnrnBriterne var herefter hurtig til at organisere diplomatisk pres mod Argentina, og en styrke blev i al hast samlet og sendt mod �erne. Styrken blev centreret omkring hangarskibet HMS Incincible og HMS Hermes. Den offentlige mening i Storbritannien var for et fors�g p� at tilbagevinde �erne, mens den internationale opinion var mere spredt. Storbritannien var en tidligere stor kolonimagt, som nu fors�gte at tilbageerobre en lokal koloni, og med dette budskab vandt Argentina st�tte.rnrnStorbritannien vandt dog det diplomatiske spil ved brug af FN's princip om retten til selvbestemmelse og ved at indtage en forhandlingsposition. FN's generalsekret�r udtalte, at han var imponeret over det kompromis som briterne var parat til at indg�, men som Argentina afslog. Argentina baserede deres krav p� forhold f�r 1945 og f�r oprettelsen af FN. Mange FN-medlemmer inds�, at hvis territorialkrav s� gamle kunne g�res g�ldende, s� var deres gr�nser heller ikke sikre. Den 3. april vedtog FN en resolution der kr�vede de argentinske tropper trukket tilbage fra Falklands�erne og stop for alle fjendtligheder. Den 10. april vedtog EU �konomiske sanktioner mod Argentina.rnrnAlexander Haig, den amerikanske statssekret�r, f�rte en kort (8.-30. april) diplomat mission f�r pr�sident Ronald Reagan erkl�rede amerikansk st�tte til Storbritannien. USA indledte herefter sanktioner mod Argentina. St�tten fra USA var ikke sikker fra starten, og menes at v�re en direkte f�lge af pres fra Caspar Weinberger, som fik overtalt Ronald Reagan til at st�tte Storbritannien. Reagan er velkendt for sin udtalelse om, at han ikke kunne forst� hvorfor to allierede kunne finde p� at sl�s over et par kolde klipper.rnAmerikansk st�tte var dog s�rdeles vigtig for engl�nderne. �en Ascension, en engelsk ejendom, var udlejet til USA, og engl�nderne havde brug for �en som base. USA leverede ogs� anti-luft missiler, og if�lge Weinberger ville de ogs� have leveret et hangarskib. Dette var dog ikke kendt under konflikten.rnrnStorbritannien ville v�re afh�ngig af deres fl�destyrke under konflikten (Fl�destyrken var under kommando af Sandy Woodward), og de erkl�rede derfor et omr�de p� 320 kilometer udfra Falklands�erne for krigszone.rnrn=== Selve slaget ===rnrnI midten af april havde engl�nderne opbygget en stor luftstyrke p� Ascension, inklusiv en lang r�kke st�ttefly og F-4 Phantom jagerfly til beskyttelse. Samtidig hermed er den britiske fl�destyrke p� vej sydover fra Storbritannien. En lille del af denne fl�destyrke deler sig fra hovedstyrken og angriber South Georgia.rnrnAngrebet mod South Georgia er kendt som operation Paraquat og bestod af en r�kke tropper fra Special Air Service (SAS) og Special Boat Service (SBS). Disse troppers form�l var at yde rekognosceringsst�tte for hovedstyrken af marinesoldater p� HMS Tidespring. Det f�rste fart�j p� �en var Trafalgarklasse u-b�den HMS Conqueror. U-b�den ankom den 19. og den 20. blev �en overfl�jet af et Handley Page Victor fly for rekognosering. De f�rste SAS styrker blev landsat p� �en den 21., men vejret var s� d�rligt at b�de disse landinger, og �vrige landinger dagen efter, blev trukket tilbage efter flere helikoperstyrt i t�gen.rnrnDen 23. opdages en u-b�d, og alle operationer indstilles. HMS Tidespring blev omgrupperet til en position l�ngere til havs for at undg� sammenst�d med u-b�den. Den 24. efter en omgruppering af de �vrige britiske styrker, g�r disse til angreb p� u-b�den. ARA Sante Fe lokaliserer u-b�den den 25. og p�f�rer u-b�den s� store skader, at bes�tningen beslutter at forlade den. rnrnMed HMS Tidespring langt v�k til s�s, og en yderligere forsvarsstyrke fra u-b�den nu placeret p� �en, beslutter den ledende britiske officer at samle de 75 m�nd han har til r�dighed og foretage et direkte angreb. Efter en kort march ind p� �en overgiver de argentinske styrker sig. N�ste dag bliver sejren officiel og premiereminister Margaret Thatcher giver nyheden til medierne med en opfordring om, at den bliver fejret. rnrnDen 2. maj p�begyndes operationerne mod selve Falklands�erne med operation Black Buck 1. RAF's Avro Vulcan V bombefly angriber lufthavnen ved Port Stanley. Vulcan'erne var designet for mellemdistance operationer i Europa og havde ikke r�kkevidden til at n� Sydatlanten. De fleste af RAF's br�ndstofsfly var ombyggede Victor-fly med samme r�kkevidde som Vulcan-flyene. rnrnSamtlige britiske fly var derfor afh�ngige af flere br�ndstofsfly, og flere optankninger i luften. 11 br�ndstofsfly var p�kr�vet for hver 2 vulcan-fly. En kolossal logistik opgave. Selve angrebet f�rte kun til at 1 bombe ramte landingsbanen ved Port Stanley. FAA (det argentinske luftv�ben) inds� dog, at briterne ogs� havde mulighed for at n� fastlandet, n�r de kunne bombe p� Falklands�erne. Samtlige jagerfly blev derfor kaldt tilbage til fastlandet for beskyttelse. Angrebet var derfor en taktisk fiasko, men en stor strategisk sejr, som umuliggjorde t�t flyst�tte for de argentinske tropper p� selve Falklands�erne. Som en sidegevinst tvang tilbagetr�kningen de argentinske flystyrker til at flyve over britiske styrker i alle deres fors�g p� at angribe �erne.rnrnF� minutter efter Black Buck 1, fulgte ni Sea Harriers fra Hermes op p� angrebet ved at droppe klusterbomber p� Port Stanley og den mindre gr�slufthavn ved Goose Green. Begge missioner f�rte til �delagte fly p� jorden. Selve lufthavnsstrukturen blev ogs� p�f�rt skader. FAA igangsatte samtidig med disse angreb ogs� et angreb p� de britiske styrker under betegnelsen Groupo 8. Dette angreb blev indledt efter informationer om at en landgang af briterne allerede var p�begyndt. Fire af de deltagende fly blev skudt ned af Sea Harrier'ere der opererede fra Invincible. Kampe br�d ogs� ud mellem Harrier'ere og Mirage jagerfly fra Grupo 8. Begge sider fors�gte at opn� den bedste position. Mirages flyene indledte angrebet ved et dyk fra oven. Et Miragefly blev skudt ned og et anden blev skadet og s�gte mod Port Stanley, hvor de nu nerv�se argentinske forsvarere �jeblikkeligt sk�d det ned.rnrn2. maj blev krydseren ARA General Belgrano fra 2. verdenskrig s�nket af Conqueror (ironisk nok med torpedoer fra 2. verdenskrig) uden for den britiske krigszone, med tab af 321 liv (den britiske avis The Sun hilste begivenheden med overskriften GOTCHA! (Dansk: fik dig). Dette tab f�rte til en stejlere holdning i den argentinske regering. Tabet af Belgrano blev ogs� �rsag til flere anti-krigs kampagner, idet det blev postuleret, at skibet var ved at sejle v�k fra Falklands�erne, da det blev s�nket. For den britiske fl�de var aktionen vigtig, da de to destroyere som var st�tteskibe for Belgrano returnerede til deres base, hvor de blev resten af krigen.rnrnTo dage efter s�nkningen af Belgrano (den 4.) mistede briterne destroyeren HMS Sheffield til excocet missiler. HMS Sheffield var sammen med to andre Type 42 destrojere blevet beordret frem som radar og missil forpost for de britiske hangarskibe. Efter at skibene blev registreret af den argentinske fl�de via deres (CANA) P-3 Neptune partrulje fly, blev to CANA Hercules sendt p� vingerne. Hver af disse udstyret med med et enkelt exocet missil. Efter en opfyldning fra et C-130 Hercules kort efter start, gik de ind i en lav h�jde og udl�ste missilerne fra 20 til 30 mil fra HMS Sheffield. Et af missilerne fl�j forbi HMS Yarmouth, men det andet missil ramte HMS Sheffield og bragte fart�jet i brand. Skibet blev forladt nogle timer senere og sank den n�ste dag. I mellemtiden blev de �vrige destroyere trukket tilbage fra deres fremskudte positioner og gjorde dermed den britiske hovedfl�de �ben for angreb.rnrnAntallet af operationer blev �get igennem den anden halvdel af maj. FN fors�g p� at indg� v�benhvile mellem parterne blev afsl�et af briterne, som p� dette tidspunkt f�lte, at de b�de havde lidt store tab, var dybt involveret i konflikten og risikerede at umuligg�re en sejr for dem selv, idet krigen ville blive umulig at vinde p� grund af de sydatlantiske storme, hvis konflikten trak ud.rnrnDen 21. maj foretog britiske styrke en amfibielandgang n�r Port San Carlos, p� den nordlige del af �st Falklands�en. 4.000 mand blev sat i land. Planen herefter var at avancere sydover og erobre Darwin og Goose Green f�r slaget om Port Stanley.rnrnTil havs viste det sig at de britiske antiluft foranstaltninger ikke var gode nok. HMS Ardent blev s�nket den 21., HMS Antelope den 23., MV Atlantic Conveyor (med en vital last af helikoptere, landingsbane udstyr og telte) den 25. HMS Coventry, HMS Argonaut og HMS Brilliant blev st�rkt beskadiget. Argentinerne mistede over 30 fly i disse angreb. Rapporter efter krigen indikerede, at mange britiske liv blev reddet af SAS/SBS team som nedsk�d fly fra jorden.rnrnDen 28. maj indtog britiske styrker Darwin og Goose Green efter en r�kke h�rde kampe. 17 britiske og 200 argentinske solder blev dr�bt og 1.400 argentinske styrker blev taget til fange. BBC World Service annoncerede rent faktisk invasionen af Goose Green f�r den rent faktisk gik i gang. Den 1. juni, efter yderligere 5.000 britiske styrker var blevet landsat ved San Carlos, blev Port Stanley omringet. Det argentinske luftangreb fortsatte og 50 mand blev dr�bt p� Sir Galahad og Sir Tristan den 8. juni. Mange andre fik alvorlige brandskader. Disse m�nd opholdt sig stadig p� skibene p� grund af tabet af helikoptere p� MV Atlantic Conveyor. Det var derfor n�dvendigt at f�re dem p� land ad s�vejen, hvilket tog l�ngere tid. Samtidig gjorde manglen p� telte styrkerne st�rkt udsatte med Falklands�ernes frygtede vejr. 12. juni var endnu en dag med blodige kampe. P� Mount Longdon d�de 30 britiske og 50 argentinske m�nd; Mount Tumbledown blev indtaget efter et tab p� 50 d�de. Yderligere 13 blev dr�bt da HMS Glamorgan blev ramt af et exocet missil affyret fra ladet af en lastbil, hvilket yderligere viste de britiske skibes s�rbarhed over for forholdsvis lavteknologiske angreb.rnrnDen 14. juni blev den argentinske garrison i Port Stanley besejret. Kommand�ren Mario Menendez overgav sig sammen med 9.800 mand. Den 20. juni tilbageerobrede briterne South Sandwich �erne og erkl�rede konflikten til ende.rnrnKonflikten varede 72 dage og kostede 236 briter og cirka 700 argentinere livet.rnrn=== Analyse ===rnrnMilit�rt var falklandskrigen vigtig, da det er et af de meget f� s�slag efter 2. verdenskrig. Falklandskrigen viste s�rbarheden for overfladeskibe fra missiler og u-b�de. Samtidig viste krigen, hvilken rolle politiske fejltolkninger og misforst�elser har i skabelsen af krig. Begge sider underestimerede den rolle som Falklands�erne spillede for den anden. Endelig viste krigen den store risiko som er forbundet med krig. De fleste kommentatorer er af den opfattelse, at krigen ville v�re endt med en argentinsk sejr, s�fremt et af Exocetmissilerne havde ramt et hangarskib, eller hvis Argentina havde ventet et �r eller to f�r de indledte kamphandlinger. Den engelske fl�de ville p� dette tidspunkt have pensioneret en del af sin skibe. De argentinske forberedelser for at holde �erne efter en lands�tning var endvidere meget mangelfulde, da de ikke forventede at Storbritannien ville f�re en krig mere end 6.000 mil v�k.rnrnPolitisk gjorde krigen Margaret Thatcher um�delig popul�r og var en v�sentlig del af hendes genvalg i 1983, ogs� selv om flere medlemmer af regeringen tr�dte tilbage, herunder John Nott, den tidligere forsvarsminister. Diplomater i FN-regi har endvidere udtalt, at den britiske sejr blev fuldt af en �get international respekt for Storbritannien, som ellers blev set som en blegnet kolonimagt. Galtieri tr�dte hurtig tilbage, og gav hermed mulighed for en genindf�relse af demokrati i Argentina.", "comment": "I det 16. �rhundrede var Frankrig de f�rste der tog krav p� �erne -> I det 16. �rhundrede var det Frankrig som f�rst gjorde krav p� �erne", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305091726", "length": 120, "is_new": 0}
{"page_id": 3548, "title": "Freden i Kiel", "text": "Freden i Kiel sluttes i 1814 mellem Koalitionen (�strig og andre stormagter) og Danmark-Norge, og Danmark tvinges til at afst� Norge til Sverige.rnrnKoalitionen ville lade Danmark slippe billigt, men Karl Johan af Sverige gennemtvang krigens forts�ttelse, til Kong Frederik den 6. gav op og overlod ham hele Norge.rnrnStorbritannien fik Helgoland, mens Danmark - til tr�st - fik Svensk Pommern med R�gen.rnrnNorge anerkendte ikke Kieler-freden, men oprettede et selvst�ndigt rige ved Eidsvoll-forfatningen 17. maj samme �r.rnrnDanmark forpligtede sig til straks at bryde med Napoleon og udruste et korps p� 10.000 mand til deltagelse i krigen.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302142634", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 3549, "title": "Jan Heweliusz", "text": "Jan Heweliusz er en polsk bil- og togf�rge, der forliste ud for den tyske � R�gen i 1993. 54 ombord omkommer. 9 bes�tningsmedlemmer reddede livet.", "comment": "Tak til Morten wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030216200956", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11516, "title": "16. januar", "text": "Januar en:January 16 eo:16-a de januaro es:16 de enero fr:16-janvier nl:16 januari no:16. Januar pl:16 stycznia sv:16 januarirnrn16. januar er dag 16 i �ret, i den gregorianske kalender. Der er 349 dage tilbage af �ret (350 i skud�r).rnrnMarcellus dag. Marcellus var pave og sagnet siger, at han blev tvunget til at v�re staldpasser og g�dningsrenser for kejser Maxentius omkring �r 300. Marcellus d�de i 309.rnrnBegivenhederrn*1772 - Dronning Caroline Mathilde, Struensee og grev Brandt bliver f�ngslet efter et maskebal p� Christiansborg.rn*1864 - 1864-krigen mellem Preussen-�strig og Danmark bryder ud.rn*1919 - Begyndelsen p� forbudet mod alkohol i USA.rn*1953 - Aalborghallen ved Vesterbro i Aalborg indvies.rn*1962 - I Jamaica begynder Terrence Young optagelserne til filmen Agent 007 - Mission Drab, efter Ian Flemings agentroman.rn*1979 - Shahen af Iran og dronning Farah Diba flygter ud af landet, efter lang tids blodig uro.rn*1987 - En historisk aftale p� det danske arbejdsmarked indg�s, da der for f�rste gang nogensinde indg�s en fire�rig overenskomstaftale inden for et af de store omr�der.rn*1989 - De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker og Danisco meddeler, at de fusionerer, og dermed er Danmarks hidtil st�rste industrivirksomhed en kendsgerning. Den ny virksomhed fik navnet Danisco A/S.rn*1991 - Operation �rkenstorm begynder.rnrnF�dtrn*1917 - Otto Leisner, TV-v�rt.rn*1960 - Sade, sangerinde i Nigeria.rnrnD�dsfaldrn*1977 - Leif Panduro, forfatter - 53 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn15. januar - 17. januar - 16. december - 16. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Staverettelser", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501194335", "length": 63, "is_new": 1}
{"page_id": 11518, "title": "17. januar", "text": "Januar en:January 17 eo:17-a de januaro es:17 de enero fr:17-janvier nl:17 januari no:17. Januar pl:17 stycznia sv:17 januarirnrn17. januar er dag 17 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 348 dage tilbage af �ret (349 i skud�r).rnrnAntonius dag. Antonius var god at bede til, hvis man led af \"helvedesild\".rnHan var eremit og �n af \"�rkenf�drene\". Han d�de i �r 356 - 115 �r gammel.rnrnBegivenhederrn*1772 - Struensee falder.rn*1809 - Kancelliplakat udstedes, der fastsl�r, at kun l�ger m� underskrive recepter.rn*1945 - Den svenske diplomat Raoul Wallenberg forsvinder sporl�st i Ungarns hovedstad Budapest.rn*1945 - Sovjetiske styrker befrier Warszawa - og bes�tter byen.rn*1971 - Den amerikanske sanger Bing Crosby erkl�rer Danmark handelskrig i protest mod dansk laksefangst ved Gr�nland. Laksefangsten hindrede amerikanske lystfiskere i at f� bid i USA�s floder, mente han.rn*1977 - For f�rste gang i over 10 �r eksekveres en d�dsdom i USA, da dobbeltmorderen Gary Gilmore bliver skudt i statsf�ngslet i Utah.rn*1985 - P� et repr�sentantskabsm�de i Kronebanken oplyses det, at bankens underskud i 1984 var p� 1,3 milliarder kroner p� grund af tab og hens�ttelser.rn*1985 - En 25-�rig flyverl�jtnant omkommer, da hans fly - en \"F 104 Starfighter\" styrter i havet 10 km �st for �en Hjelm ud for Djursland.rn*1989 - Under raceuroligheder i Miami, USA, bliver �n dr�bt og 11 s�ret, og flere bygninger bliver sat i brand.rn*1991 - FN-allierede styrker (USA, England, Frankrig og Saudi Arabien) gennemf�rer luftangreb mod Irak, der i Golfkrigen har holdt Kuwait besat siden august 1990.rn*1994 - Los Angeles i Californien, USA, rammes af et voldsomt jordsk�lv m�lt til 6,6 p� Richterskalaen.rn*1995 - Den japanske by Kobe rammes af et kraftigt jordsk�lv, hvor 5.000 mennesker omkommer. Det var det v�rste jordsk�lv i Japan siden 1923.rn*2001 - Den amerikanske delstat Californien erkl�res i undtagelsestilstand fordi �n million mennesker er uden elektricitet.rnrnF�dtrn*1899 - Al Capone, gangster.rn*1931 - James Earl Jones, skuespiller.rn*1939 - Niels Helveg Petersen, tidligere udenrigsminister - (R).rn*1940 - Troels Trier, sanger.rn*1942 - Muhammed Ali (Cassius Marcellus Clay), bokser.rn*1947 - Karen Jespersen, journalist - tidl. socialminister (S) i Nyrupregeringen 1994-1998).rn*1956 - Paul Young, sanger i Luton, England.rn*1962 - Jim Carrey, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1953 - H.P. Hansen, finansminister.rn*1991 - Kong Olav den 5. af Norge, 87 �r. S�nnen - kronprins Harald den 5. - blev ny konge.rnrn----rnSe ogs�: rnrn16. januar - 18. januar - 17. december - 17. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304180853", "length": 61, "is_new": 0}
{"page_id": 3551, "title": "Commendatore", "text": "Det italienske ord commendatore betegner oprindelig en standsperson som forvalter en ridderordens jordegods. Senere er ordet g�et over til at v�re en ren �restitel.rnrnTitlen svarer til tysk Komthur. Den n�rmeste danske overs�ttelse er kommand�r\".rnrnI Mozarts opera Don Giovanni er Donna Annas fader Il commendatore. Ved opf�relser p� dansk kaldes han - mindre rnheldigt - kommandanten\", hvad der let kan misforst�s som om han var Sevillas milit�re kommandant.", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030503081544", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 3552, "title": "Biokemi", "text": "L�ren om kemiske processer i levende organismer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217105724", "length": 60, "is_new": 0}
{"page_id": 3553, "title": "Biokemiker", "text": "Dyrker af biokemi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217112143", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3554, "title": "Biolog", "text": "En, der dyrker biologi.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217112354", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 3555, "title": "Biologisk krig", "text": "Anvendelse af sygdomsfremkaldende bakterier i krigsf�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217105832", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3556, "title": "BIOS", "text": "Basic Input Output System. I computerterminologi det program som din pc k�rer for at f� kontakt med diskenheder og tastatur, n�r den starter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217105925", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3557, "title": "Bioskopi", "text": "Obduktion (af nyf�dte b�rns lig).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217105942", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3558, "title": "Biosofi", "text": "Livsvisdom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217105953", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3559, "title": "Biotop", "text": "Landskabstype.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110005", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3560, "title": "Bipartere", "text": "Foretage en bipartition.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110026", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3561, "title": "Bipartition", "text": "Halvering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110040", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3562, "title": "Bipedisk", "text": "Med to f�dder, tobenet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110102", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3563, "title": "Biplan", "text": "Tod�kker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110117", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3564, "title": "Biplanet", "text": "En planets m�ne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110127", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3565, "title": "Bipolar", "text": "Topolet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110136", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3566, "title": "Bis", "text": "Da capo, en gang til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110150", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3568, "title": "Biseksualitet", "text": "K�nsdrift mod begge k�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110231", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3569, "title": "Bisektion", "text": "Tvedeling, halvering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110258", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3570, "title": "Biskuit", "text": "Biskuit har to betydninger:rn#Besk�jt, tvebak, kiks, tebr�d.rn#Porcel�n", "comment": "To betydninger", "user": "Christian List", "timestamp": "20030217135348", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3571, "title": "Bislag", "text": "Udbygningrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110334", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3572, "title": "Bistand", "text": "Hj�lp, St�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110345", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3573, "title": "Bistecco ai ferri", "text": "Italiensk for ristet eller grillstegt b�f.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110355", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3574, "title": "Bistro", "text": "Folkelig cafe (i Frankrig).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110404", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3575, "title": "Bisyllabisk", "text": "Tostavelses.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110413", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3576, "title": "Bis�tte", "text": "Gravs�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110422", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3577, "title": "Biteisme", "text": "Tro p� to guder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110431", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3578, "title": "Bitmap", "text": "I computerterminologi en m�de at gemme digitale billeder p�. Billedet deles op i r�kker og s�jler med fin opl�sning. Hvert element i en given r�kke og given s�jle har sin egen farve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110444", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3579, "title": "Bivalent", "text": "Dobbeltgyldig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110456", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3580, "title": "Bivej", "text": "Sidevej, Sognevej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110505", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3581, "title": "Bivogn", "text": "1. F�r jernbanernes tid, da persontransport skete med hestetrukne diligencer, betegnede en bivogn en ekstra diligence (med eget forspand) som afsendtes i tilf�lde af at der var flere passagerer end hvad den ordin�re diligence kunne rumme.rnrn2. Ved sporvognsdrift er bivognen en vogn uden egen drivkraft, koblet efter motorvognen.", "comment": "ny forklaring", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319092419", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3582, "title": "Bivuak", "text": "Lejr under �ben himmel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110531", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3583, "title": "Biv�ne", "text": "Overv�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110546", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3584, "title": "Bizar", "text": "Egen, s�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110625", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3585, "title": "Bizarreri", "text": "S�rhed, urimelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110650", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3586, "title": "Bjarne Bent R�nne Pedersen", "text": "Bedre kendt som Bjarne Lillerrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110714", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3587, "title": "Bjarne Reuter", "text": "Forfatter. Skrev romanen Busters Verden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304151156", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 3588, "title": "Bj�lde", "text": "Klokke, der s�ttes i halsb�ndet p� hunde, der skal bruges p� driv-, st�ver- eller sneppejagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110745", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3589, "title": "Bj�rgem�rs", "text": "I skibesterminologien betegnelsen for et redningsb�lte med flag og lysb�je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110803", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3590, "title": "Blackliste", "text": "S�tte p� den sorte liste, bortvise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110814", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3591, "title": "Blackmail", "text": "Pengeafpresningrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110848", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3592, "title": "Blackmailer", "text": "Pengeafpresser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110911", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3593, "title": "Blackout", "text": "Kortvarig bevidstl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110929", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3594, "title": "Bladkugle", "text": "Kugle, der rammer hjerte/lunge-omr�det. Den perfekte bladkugle er en kugle gennem hjertet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319092711", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3595, "title": "Blamabel", "text": "Dadelv�rdig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217110957", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3596, "title": "Blamage", "text": "Skamplet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111009", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3597, "title": "Blamere", "text": "Kompromitere, udlevere til latter, (tit) afsl�re, blotte, g�re til nar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111035", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3598, "title": "Blanchere", "text": "Give (k�d eller urter) et kort opkog. Oprindelse fransk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111047", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3599, "title": "Blanket", "text": "Uudfyldt formular.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111126", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3600, "title": "Blaseret", "text": "Livstr�t, overlegen, slapvigtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111201", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3601, "title": "Blasfemi", "text": "Gudsspot, vanhelligelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111220", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3602, "title": "Blasfemisk", "text": "Gudh�nsk, Gudsbespottelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111239", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3603, "title": "Blazer", "text": "Let sportsjakke uden for.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111301", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3604, "title": "Blend", "text": "Blanding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111315", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3605, "title": "Blended", "text": "Blandet (tobak).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111325", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3606, "title": "Blender", "text": "Blandemaskine til husholdningsbrug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111337", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3607, "title": "Blessere", "text": "S�re, kr�nke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111400", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3608, "title": "Blessure", "text": "L�sion; kr�nkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111412", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3609, "title": "Blis", "text": "Lys plet foran p� et dyrs hoved.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111429", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3610, "title": "Blitz", "text": "Heftigt luftbombardement.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111446", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3611, "title": "Blitzkrig", "text": "Lynkrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111501", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3612, "title": "Blitzlys", "text": "Kraftigt lys til fotografering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111528", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3613, "title": "Blokade", "text": "(Kyst-) sp�rring, arbejdssp�rring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111545", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3614, "title": "Blokere", "text": "Afsp�rre en kyst for skibstrafik eller afsk�re en arbejdsgiver fra arbejdskraft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111558", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3615, "title": "Blomme", "text": "Harens hale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111611", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 3616, "title": "Blomsterpikker", "text": "Sm� farverige syd�stasiatiske fugle med ca. 50 arter. De lever af insekter og b�r. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111626", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3617, "title": "Blond", "text": "Lysh�ret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111636", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3618, "title": "Blondine", "text": "Kvinde med lyst h�r- (og ansigts-) farve og bl� �jene.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504095617", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 3619, "title": "Blow up", "text": "Eksplosion, fotografisk forst�rrelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111658", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3620, "title": "Blue Mountains", "text": "Australsk bjergk�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111707", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3621, "title": "Blues", "text": "Amerikansk 12-takters sangform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111716", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 3622, "title": "Bluff", "text": "Det at bluffe, f�re bag lyset.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111728", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3623, "title": "Bluffmager", "text": "Svindler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111740", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3624, "title": "Bl�ddyr", "text": "Betegnelse for den dyregruppe, der blandt andet omfatter muslinger og snegle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111758", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3625, "title": "Bl�dn�set projektil", "text": "Hvor blykernen ikke er d�kket fuldt ud af kappen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111814", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3626, "title": "Bl�bjerg Klitplantage", "text": "Klitplantage ved N�rre Nebel, opkaldt efter Danmarks h�jeste klit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111826", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3627, "title": "Bl�hval", "text": "En bl�hvalunge er omkring 7 meter lang ved f�dslen og tager cirka 90 kg p� om dagen i l�bet af de f�rste 7 m�neder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111838", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3628, "title": "Bloddonor", "text": "I Danmark findes ca. 260.000 frivillige ubetalte bloddonorer. De leverer hvert �r ca. 380.000 portioner blod. En bloddonor giver som regel en halv liter blod ca. 2 gange om �ret. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217111946", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3629, "title": "Boa", "text": "Slangeformet pelskrave til damer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112005", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3630, "title": "Boarding pass", "text": "Passerseddel, der giver adgang til fly.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112019", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3631, "title": "Boat race", "text": "Kaproning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112034", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3632, "title": "Bobby", "text": "London-politibetjent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112053", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3633, "title": "Boccia", "text": "Kuglespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112106", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3634, "title": "Bodega", "text": "Vinstue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112122", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3635, "title": "Bodmeri", "text": "L�n med skib eller ladning som pant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112134", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3636, "title": "Body-building", "text": "Gymnastik der udvikler en mandlig eller kvindelig legemsbygning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112143", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3637, "title": "Bodyguard", "text": "Livvagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112153", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3638, "title": "Boeuf", "text": "Boeuf er den oprindelige (franske) stavem�de for b�f. (Man kan p� spisekort undertiden se stavem�den beuf, som i alle henseender er ukorrekt.)", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319093257", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3639, "title": "Boglotteriets store pris", "text": "Svensk litteraturpris uddelt �rligt siden 1953, med en prissum p� 25.000 svenske kroner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112221", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3640, "title": "Bog�", "text": "I 1769 k�bte Bog�s beboere �en af kongen for 18.456 rigsdaler. Ved at smide ekstra 61 rigsdaler i posen, fik de ogs� m�llen med i k�bet. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112239", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 3641, "title": "Boheme", "text": "1. Opera af Giacomo Puccini, komponeret i 1896. Handlingen udspiller sig i Paris omkring 1830.rn2. Person eller kreds, der lever uh�mmet af borgerlige vedt�gter og fordomme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "fornavn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310144335", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3642, "title": "Bohemia", "text": "Navn for B�hmen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112325", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3643, "title": "Boks", "text": "(Bank-) Gemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217112334", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3646, "title": "Bokser", "text": "N�vek�mper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121153", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3647, "title": "Boksning", "text": "I 1923 blev der indf�rt tvungen l�geunders�gelse af kampboksere. rnDen f�rste sorte mesterbokser i sv�rv�gt var Jack Johnson. Han boksede professionelt i perioden 1897 til 1928. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121212", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 3648, "title": "Bolero", "text": "Spansk dans; kort dametr�je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121222", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3650, "title": "Bologna", "text": "By i Italien. Universitet grundlagt omkring 1100.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121244", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3651, "title": "Bolsjevik", "text": "Tilh�nger af bolsjevismen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121254", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3652, "title": "Bolsjevismen", "text": "Russisk socialisme f�r 1917.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121308", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3653, "title": "Bombardement", "text": "Det at bombarderern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121321", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3654, "title": "Bombardere", "text": "beskyde, nedkaste bomber, overd�nge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121329", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3655, "title": "Bombast", "text": "Vattering; svulst, ordgyderi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121339", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3656, "title": "Bombastisk", "text": "Svulstig, h�jtravende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121349", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3657, "title": "Bombere", "text": "Hv�lve, bue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121400", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3658, "title": "Boml�rke", "text": "Tr�l�rke (Bom = Baum, tysk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121410", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3659, "title": "Bon", "text": "Anvisning; kvittering, nota.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121421", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3660, "title": "Bon mot", "text": "Vittig bem�rkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121432", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3661, "title": "Bon sens", "text": "Sund fornuft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121446", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3662, "title": "Bon ton", "text": "P�n omgangstone.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121500", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3663, "title": "Bona fide", "text": "I god tro, i bedste hensigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121510", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3664, "title": "Bonbon", "text": "Bolsje, slik, konfiture.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121524", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3665, "title": "Bonbonniere", "text": "Bonbon-�ske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121533", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3666, "title": "Bonhomie", "text": "Rarhed, skikkelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121547", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3667, "title": "Bonhomme", "text": "Brav, lidt ubegavet person.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121557", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3668, "title": "Bonificere", "text": "Yde bonifikation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304125211", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3669, "title": "Bonifikation", "text": "Godtg�relse, skadeserstatning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121618", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3670, "title": "Bonitere", "text": "Bed�mme jords bonitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121629", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3671, "title": "Bonitet", "text": "Godhed, ydeevne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121657", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3672, "title": "Bonjour", "text": "God dag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121724", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3673, "title": "Bonne", "text": "Barnepige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121738", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3674, "title": "Bonsoir", "text": "God aftenrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121756", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3675, "title": "Bonus", "text": "Andel i firmas udbytte, ekstraudbytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121807", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3676, "title": "Bonvivant", "text": "Levemand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121817", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3677, "title": "Boogie-woogie", "text": "Amerikansk dans til jazzmusik; jazzklaverstil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121838", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3678, "title": "Booke", "text": "L�se eller reservere billet til hotel, fly og lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121849", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3679, "title": "Bookmaker", "text": "En, der driver bookmakeri eller bookmaking.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121900", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3680, "title": "Bookmaking", "text": "Privat totalisatorvirksomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121910", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3681, "title": "Boom", "text": "Pludselig og voldsom kurs- og prisstigning p� b�rsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121920", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3682, "title": "Bop", "text": "Jazzstil fra 1940'erne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217121931", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3683, "title": "Bordel", "text": "Hus for prostituerede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122043", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3684, "title": "Bordereau", "text": "Dokumentfortegnelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122109", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3685, "title": "Bordun", "text": "Dyb orgelstemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122125", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3686, "title": "Boreal", "text": "Nordlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122143", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3687, "title": "Boreallys", "text": "Nordlys.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122201", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3688, "title": "Boreas", "text": "Nordenvinden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122218", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3689, "title": "Borgerrepr�sentant", "text": "Byr�dsmedlem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122232", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3690, "title": "Borgerrepr�sentation", "text": "Byr�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122508", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3691, "title": "Borneo", "text": "� p� 736.000 km2.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217123928", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3692, "title": "Bornere", "text": "Indskr�nke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122543", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3693, "title": "Bornert", "text": "Sn�versynet, indskr�nket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122555", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3694, "title": "Bornerthed", "text": "Fordumsfuldhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122605", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3695, "title": "Bort", "text": "Rand, kant; diamantst�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122615", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3696, "title": "Borussia", "text": "Preussen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122627", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3697, "title": "Boss", "text": "Chef, foresat.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122637", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3698, "title": "Bossa nova", "text": "Musikform, der er en blanding af brasiliansk folkemusik og jazz.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122650", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3699, "title": "Bossere", "text": "Modellere i voks, ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122700", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3700, "title": "Botanik", "text": "Plantel�rern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122840", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 3701, "title": "Botaniker", "text": "En, der dyrker botanik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122734", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3702, "title": "Botanisere", "text": "Samle og studere planter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122758", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3703, "title": "Botanisk", "text": "Plantem�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122816", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3704, "title": "Botanografi", "text": "Plantebeskrivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122855", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3705, "title": "Botin", "text": "Verdens �ldste eksisterende restaurant hedder Botin og ligger p� Cuchilleros 17 i Madrid, og er fra 1725.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319101725", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3706, "title": "Botrytisk", "text": "Klaseformet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122924", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3707, "title": "Botulisme", "text": "Madforgiftning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217122949", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3708, "title": "Boucanier", "text": "(Vestindisk) s�r�ver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123003", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3709, "title": "Boudoir", "text": "En dames elegante, mindre v�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304091955", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3710, "title": "Bougainville", "text": "Australsk �. Del af Bismarck Arkipelag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123024", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3711, "title": "Bouillabaisse", "text": "Fransk for suppe af mange slags fisk og skaldyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504163818", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 3712, "title": "Bouilli", "text": "Fransk for kogt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123049", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3713, "title": "Bouillon", "text": "Fransk for kraftig k�dsuppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123113", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3714, "title": "Boulevard", "text": "Bred gade med tr�er.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123127", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3715, "title": "Boulevardier", "text": "Dagdriver, flan�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123138", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3716, "title": "Bound for", "text": "Undervejs til, med destinationen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123149", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3717, "title": "Bouquet", "text": "Vins aroma.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123159", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3718, "title": "Bouquet garni", "text": "Bouquet garni er fransk for en visk af persille, timian og laurb�rblade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501202241", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3719, "title": "Bouquin", "text": "Gammel bog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123218", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3720, "title": "Bouquiniste", "text": "Antikvarboghandler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123228", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3721, "title": "Bourgeois", "text": "Borger, storborger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123238", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3722, "title": "Bourgeoisi", "text": "Borgerskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123252", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3723, "title": "Bourgeoisiet", "text": "Det velstillede borgerskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123301", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3724, "title": "Bourget-s�en", "text": "Er Frankrigs st�rste inds�. Den er 44 km2 stor og 145 meter dyb. Den er beliggende ved �stsiden af badebyen Aix-les-Bains. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123311", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3725, "title": "Bourse", "text": "Stipendiumrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123324", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3726, "title": "Bout", "text": "Boksekamp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123333", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3727, "title": "Boutade", "text": "Nykke, grille, kaprice.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123341", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3728, "title": "Bouteille", "text": "(vin) flaske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123355", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3729, "title": "Boutique", "text": "Modeforretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123407", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3730, "title": "Bove ud", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for at g�re et anker klar til at lade falde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123421", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3731, "title": "Bowle", "text": "Sk�l, puncheterrin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123436", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3732, "title": "Bowler", "text": "Cricketkaster, (amerikansk) keglespiller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219090834", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3733, "title": "Bowlerhat", "text": "Stiv, rund filthat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123500", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3734, "title": "Boy", "text": "Dreng, tjener i englands kolonier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123511", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3735, "title": "Boykot", "text": "Det at afsk�re en fra arbejdskraft, varesalg med mere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123524", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3736, "title": "Brabrand", "text": "By beliggende i �rhus Amt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123539", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3737, "title": "Bracelet", "text": "Armsmykke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123552", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3738, "title": "Brachykefal", "text": "Kortskallet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123607", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3740, "title": "Brahma", "text": "Skaberen (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123640", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3741, "title": "Brahman", "text": "Indisk pr�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123654", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 3742, "title": "Brahmanisme", "text": "Gammel indisk religion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123706", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3743, "title": "Braille-alfabetet", "text": "Braille-alfabetet er det mest almindelige og internationale blindeskriftsystem. Det normale alfabets bogstaver er oph�jede punkter, der f�les med fingerspidserne, og hvis antal og placering er varieret inden for en grundform p� seks punkter i to lodrette r�kker.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "rettet til blindeskriftsystem.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030217174712", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3744, "title": "Brain-storming", "text": "�Hjernestorm�. M�de hvor deltagerne kommer frem med alle mulige ideer, hvorfra der eventuel kan opst� en eller flere virkelig gode ideer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123748", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3745, "title": "Brain-washing", "text": "�Hjernevask�. Stadig og systematisk politisk p�virkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123809", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3746, "title": "Braisere", "text": "Fransk for stege med tils�tning af v�de ved svag varme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123820", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3747, "title": "Brakylogi", "text": "Brakylogi er en kortfattet udtryksm�de i tale og skrift. Det vil sige evnen til at sige meget med anvendelse af f� ord og i en klar stil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123832", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3748, "title": "Bramarbas", "text": "Storpraler, skryder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123841", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3749, "title": "Bramarbasade", "text": "Det at bramarbaserern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123853", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3750, "title": "Bramarbasere", "text": "Prale, overdrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123901", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3751, "title": "Branche", "text": "Fag, art, profession.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123911", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3752, "title": "Branchier", "text": "G�ller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123923", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3753, "title": "Brand", "text": "Varem�rke, sort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123933", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3754, "title": "Brandr�v", "text": "M�rkfarvet r�v med sortagtig underside og uden hvid halespids (lygte) og uden lyse h�rspidser p� ryggen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217123951", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3755, "title": "Brandy", "text": "Br�ndevin, konjak.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124000", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3756, "title": "Bras", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for den tovende, hvormed man drejer en r� i det vandrette plan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124010", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3757, "title": "Brase", "text": "I skibsterminologien betegnelsen for at svinge en r� med braserne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217124655", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3758, "title": "Brasilia", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124029", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 3759, "title": "Brasserie", "text": "�lstue, mindre restaurant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124043", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3760, "title": "Bratsch", "text": "Strygeinstrument som minder om en violin, men som er st�rre end denne. Kaldes ofte ved det italienske navn viola.", "comment": "viola", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301152654", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3761, "title": "Bravade", "text": "Praleri.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124108", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3762, "title": "Bravere", "text": "Trodste, st� imod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124119", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3764, "title": "Bravur", "text": "Overlegen sikkerhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124150", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3765, "title": "Breakdown", "text": "Sammenbrud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124159", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3766, "title": "Breakfast", "text": "Morgenmad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124208", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3767, "title": "Breche", "text": "1. Murbrud, hul.rn2. Brud i f�stningsmur, frembragt ved skydning og lignende.rn3. G� i breche for: Arbejde for, tage i forsvare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124228", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3768, "title": "Breve", "text": "Pavelig skrivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124243", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3769, "title": "Brevet", "text": "Diplom, �bent brev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124253", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3770, "title": "Brevete", "text": "Patentbeskyttet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124304", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3771, "title": "Brevi manu", "text": "Uden omsv�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124316", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3772, "title": "Breviarium", "text": "Katolsk b�nnebog. Kort oversigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124326", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3773, "title": "Brevis", "text": "Kort node eller stavelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124339", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3774, "title": "Breviter", "text": "I korthed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124350", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3775, "title": "Bricole", "text": "Billardbals tilbagespring fra banden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124400", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3776, "title": "Bridge", "text": "Et 4 mands kortspil.rn# Et stykke netudstyr. Se netv�rk bridge.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030316212207", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 3777, "title": "Briefing", "text": "Kort, mundtlig instruktion, kort oversigt over handlingsforl�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124420", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3778, "title": "Brigade", "text": "H�rafdeling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124430", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3780, "title": "Brigader", "text": "Soldat i en brigade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124441", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3781, "title": "Brigand", "text": "Stimand, stratenr�ver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124457", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3782, "title": "Briket", "text": "Presset formbr�ndsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124512", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3783, "title": "Brikol", "text": "Billardbals tilbagespring fra banden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124521", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3784, "title": "Brillant", "text": "1. Glimrende, str�lende, fortr�ffelig.rn2. �delsten.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124537", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3785, "title": "Brillere", "text": "Glimre, have succes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124551", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3786, "title": "Brint", "text": "en:Hydrogen eo:Hidrogeno es:Hidr�geno fr:Hydrog�ne ja:水素no:Hydrogen pl:Wod%F3r nl:Waterstof zh:氢rnBrint (latin Hydrogen) er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system. Symbol H.rnHydrogen er luftformigt grundstof ved atmosf�risk tryk. Hydrogen er br�ndbart.rnHydrogen har tre kendte isotoper:rn#Det stabile Hydrogen H med en nukleon; en proton.rn#Det stabile Deuterium D med to nukleoner; en proton og en neutron.rn#Det radioaktive Tritium T med tre nukleoner; en proton og to neutroner.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427104447", "length": 80, "is_new": 1}
{"page_id": 3787, "title": "Brio", "text": "Munterhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124632", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3788, "title": "Brioso", "text": "Temperamentsfuldt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124643", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3789, "title": "Brisant", "text": "H�jeksplosiv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124655", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3790, "title": "Brisbane", "text": "Australsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124708", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3791, "title": "Brise", "text": "Svag vind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124720", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3792, "title": "Brissel", "text": "Brystkirtel hos dyreunger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124746", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3793, "title": "Britannia", "text": "1. Englandrn2. The British Empire: Hele det britiske rige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124802", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3794, "title": "Britannien", "text": "Englandrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124812", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3795, "title": "Brite", "text": "Engl�nder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124821", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3796, "title": "Broadcaste", "text": "Udsende, b�lge, rundkaste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124832", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3797, "title": "Broadcasting", "text": "Radiofoni.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124842", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3798, "title": "Broche", "text": "Brystsmykke, brystn�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124852", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3799, "title": "Brochere", "text": "H�fte en bog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124901", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3800, "title": "Brochure", "text": "H�fte, flyveskrift, lille h�fte, reklametryksag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124913", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3801, "title": "Brocken", "text": "Brocken, ogs� kendt under navnet Bloksbjerg, er det h�jeste bjerg i Harzen, Tyskland, med en h�jde p� 1.142 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152909", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 3802, "title": "Broker", "text": "M�gler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217124934", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3803, "title": "Bronkie", "text": "Betegnelse for de forgreninger, som tilsammen danner bronkietr�et i lungerne. Startende med hovedbronkierne der afslutter luftr�ret og begynder henholdvis ventre og h�jre lunge. Disse forgrener sig i stadig flere og tyndere bronkier, som tilslut ender i lungebl�rer.", "comment": "Lidt forklaring", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030407141552", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 3804, "title": "Bronkial", "text": "Vedr�rende bronkierne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217134516", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3806, "title": "Bronkitis", "text": "Bet�ndelse i bronkiernes slimhinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125009", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 3807, "title": "Brontofobi", "text": "Angst for torden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125021", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3808, "title": "Bronze", "text": "Legering af kobber og tin", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509213236", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3809, "title": "Brorfelde", "text": "K�benhavns Universitets astronomiske observatorium i n�rheden af Holb�k.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217134444", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3810, "title": "Bros.", "text": "Forkortelse for Brothers (br�dre(ne)).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125101", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3811, "title": "Brouillere", "text": "1. Bringe i urede.rn2. Toppes, v�re eller g�re uenige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125118", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3813, "title": "Brouillon", "text": "Kladde, skitse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125129", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3814, "title": "Brugge", "text": "Belgisk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125155", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3815, "title": "Brun s�be", "text": "Brun s�be er fremstillet af \"bl�de\" fedtstoffer som f.eks. sojaolie. Brun s�be indeholder ca. 40% fedtsyre. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125208", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3816, "title": "Brunch", "text": "Forkrotelse for breakfast+lunch). Solidt formiddagsm�ltid, der er b�de morgenmad og frokost.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125217", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3817, "title": "Brunering", "text": "Kemisk proces, der giver gev�rl�bene en m�rk farve, hvilket modvirker lysreflekser og beskytter mod rust.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125228", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3818, "title": "Brunette", "text": "Kvinde med m�rk h�r- (og ansigts-) farve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125238", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3819, "title": "Brunnakke", "text": "Pibeand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125300", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3820, "title": "Brunsttid", "text": "Det tidsrum, hvor parringen foreg�r hos hjortevildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125312", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3821, "title": "Brush-up", "text": "(kundskabs) opfriskning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125321", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3823, "title": "Brutal", "text": "1. Voldsk, r�, hensynsl�s.rn2. Fransk ord for r� eller grov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125335", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3824, "title": "Brutalisere.", "text": "Hundse med, kue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125348", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3825, "title": "Brutalitet", "text": "Vold(somhed), r�hed, h�rdhed, grumhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125400", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3826, "title": "Brutto", "text": "Brutto er den totale pris indkluderet omkostninger, emballage med mere.rnrnSe ogs�: Netto.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lidt mere", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501192132", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3827, "title": "Brutto-tonnage", "text": "Skibs samlede rumindhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125422", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3828, "title": "Bruttopris", "text": "Udsalgspris.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125432", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3829, "title": "Bruxelles", "text": "Bruxelles (eller Brussel) er Belgiens hovedstad. rnrnI Bruxelles ligger Europa-Parlamentet.", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030513135349", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 3830, "title": "Br�", "text": "Gletsjer, stor sammenh�ngende ismasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "= Gletsjer", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304093843", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3831, "title": "Br�kage", "text": "Beskadigelse, brud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125511", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3832, "title": "Br�drene Grimm", "text": "Br�drene Jacob og Wilhelm Grimm, 1786-1859, var tyske filologer og folkemindesamlere.rnrnDe udgav tyske folkeeventyr i samlingen Grimms eventyr, 1812-15, som udkom p� dansk 1821.rnrnDesuden har de samlet og udgivet et stort antal sagn, heltedigte og andre sproglige mindesm�rker fra Tyskland og Danmarks fortid. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Liste flyttet til [[Grimms eventyr]]", "user": "Christian List", "timestamp": "20030514170809", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 13603, "title": "Billedsprog", "text": "Billedsprog er et sprog, som benytter sig af figurer, farver og andre grafiske elementer.rnrnBenyttes i kunstarter som maleri, tegning, fotografi og film.rnrn== Se ogs� ==rn* Programmeringssprogrn* Talesprogrn* Skriftsprogrn* Tegnsprogrn* Kropssprogrn* Billedsprog", "comment": "Udvidet beskrivelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514193523", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13604, "title": "Titanic", "text": "Titanic er en oceandamper, som startede sin jomfrurejse fra Southampton i England den 10. april 1912 og endte tragisk den 15. april p� samme rejse, da Titanic kolliderede med et isbjerg og sank f� timer efter i farvandet omkring Newfoundland p� vej mod New York i USA.rnrnTitanic var p� den tid verdens st�rste skib, og blev anset for synkefri.rn rn1512 passagere og bes�tningsmedlemmer omkom og ca. 700 overlevede.rnrnVraget blev fundet i 1985.rnrn== Se ogs� ==rnrn* Skibskatastroferrn* Liste med de st�rste skibernrn== Eksterne sider ==rnrn* Henrik�s Hjemmeside om Titanic og hendes s�streskibe", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514190011", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3833, "title": "Bubon", "text": "Lymfekirtelsvulst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125546", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3834, "title": "Buccaneer", "text": "Pirat, s�r�ver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125604", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3835, "title": "Budapest", "text": "Hovedstad. Navnet er sammensat af 2 bynavne Buda-Pest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125614", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3836, "title": "Buddha", "text": "Stifteren af buddhismen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125624", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3837, "title": "Buddhismen", "text": "Indisk religion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125633", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3838, "title": "Buddhist", "text": "Tilh�nger af buddhismen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125649", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3839, "title": "Budeje", "text": "Norsk malkepige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125700", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3840, "title": "Budget", "text": "Regnskabsoverslag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125711", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3841, "title": "Budgettere", "text": "L�gge budget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125724", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3842, "title": "Buenos Aires", "text": "Argentinsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125734", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3843, "title": "Buffalo Bill", "text": "Den kendte bisonj�ger og mesterskytte Buffalo Bill levede fra 1846 til 1917. Fra 1883 rejste han rundt i Amerika og Europa med et wild-west-show. Han optr�der ogs� som helt i mange eventyrlige romaner. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125748", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3844, "title": "Buffer", "text": "Jernbanevogns st�dfangerrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125800", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3845, "title": "Bufferstat", "text": "Gr�nseland, der virker som �st�dpude� ved aggression.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125809", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3846, "title": "Buffet", "text": "Sk�nk, restaurationsdisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125820", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3847, "title": "Buffo", "text": "Komisk operasanger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125832", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3848, "title": "Bugser-Damper", "text": "Sl�bedamper.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125843", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3849, "title": "Buket", "text": "1. Blomsterkost, blomsterbundt.rn2. Duft (af vin), vins aroma.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125859", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3850, "title": "Bukoliker", "text": "Hyrdedigter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125910", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3851, "title": "Bulbiform", "text": "L�gformet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125923", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3852, "title": "Bulimi", "text": "Abnorm sultf�lelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125932", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3853, "title": "Bulldozer", "text": "Gravemaskine p� larvef�dder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125941", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3854, "title": "Bulle", "text": "H�jtidelig pavelig kundg�relse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217125951", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3855, "title": "Bulletin", "text": "Meddelelse om officielle forhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130000", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3856, "title": "Bundsforvant", "text": "Forbundsf�lle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130010", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3857, "title": "Bungalow", "text": "Mindre enetages villa.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130019", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3858, "title": "Bunker", "text": "1. Kulrum i dampskib.rn2. Sandhul i en golfbane.rn3. Bombesikkert rum.rn4. I skibsterminologien betegnelsen for br�ndstof, for eksempel dieselolie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130044", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3859, "title": "Burashaski", "text": "Burashaski er et lille sprog, som ikke er besl�gtet med andre sprog. Det tales kun af cirka 40.000 mennesker i det nordvestlige Kashmir. For �vrigt har Burashaski intet skriftsprog.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130059", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3860, "title": "Bureau", "text": "1. Kontor.rn2. Skrivebord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130116", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3861, "title": "Bureaukrat", "text": "Pedantisk embedsmand.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130129", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3862, "title": "Bureaukrati", "text": "Embedsv�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130139", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3863, "title": "Bureaukratisme", "text": "1. Stift og besv�rligt embedsv�sen.rn2. Kineseri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130150", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3864, "title": "Burg�jser", "text": "Forvanskning af bourgeois (sp�gende eller neds�ttende).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217131740", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3865, "title": "Buridans �sel", "text": "Ubeslutsom perosn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130210", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3866, "title": "Burlesk", "text": "Grovkornet, overdreven morsom, lavkomisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130224", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3867, "title": "Burleske", "text": "Komisk sang- eller skuespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130234", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3868, "title": "Bursa", "text": "1. Pengepung.rn2. Stipendium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130246", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3869, "title": "Bursa fabricii", "text": "Bursa fabricii er en kirtel i ikke k�nsmodne fugles kloak (n�r gat�bningen), som er en del af fuglens immunforsvar.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt ekstra plus wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030217180148", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3870, "title": "Burschikos", "text": "Studenteragtig, ungdommeligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130309", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3871, "title": "Busenfreund", "text": "Hjertensven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130321", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3872, "title": "Business", "text": "Forretning, aff�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130334", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3873, "title": "H�jkommiss�r", "text": "H�jkommiss�r er den s�dvanlige gengivelse af eng. High Commissioner.rnrnLandene i det britiske statssamfund (Commonwealth) har diplomatiske repr�sentanter hos hinanden; disse betegnes dog ikke \"ambassad�rer\" eller \"gesandter\", men h�jkommiss�rer.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217130347", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3874, "title": "Businesslike", "text": "N�gtern, forretningsm�ssig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130348", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3875, "title": "Buste", "text": "1. Bryst-skupturrn2. Barm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130402", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3876, "title": "Butelje", "text": "(vin) flaske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130413", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3877, "title": "Butler", "text": "Hushovmester.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130434", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3878, "title": "Butleri", "text": "Skibsproviantrum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130447", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3879, "title": "By air", "text": "Med luftpost.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130458", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 3880, "title": "Byzans", "text": "Gammelt navn for Istanbul.rnEt neds�ttende navn for Konstantinopelrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030506164706", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3881, "title": "Byzantinisme", "text": "Udskejelser, hofsnobberi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130517", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3882, "title": "B�ltedyr", "text": "Et b�ltedyr kan spise cirka 100 kg insekter i l�bet af et �r.rnNib�ndsb�ltedyret, Dasypus novemcinctus, findes i et omr�de fra det nordlige Argentina til den sydlige del af USA. I vild tilstand kan de blive op til 10 �r gamle, men de er meget vanskelige at opdr�tte i fangenskab. N�r det lykkes kan de i fangenskab blive 12-15 �r.rnB�ltedyrene er de eneste pattedyr, som regelm�ssigt f�de en�ggede firlinger, og det har gjort dem til nyttige fors�gsdyr i den forskning, der udvikler medicin mod den farlige leprabacille. Der findes nemlig n�sten ingen dyr, som lader sig smitte af den bacille, som f�rer til den frygtelige sygdom, spedalskhed hos mennesker, men b�ltedyret kan blive smittet. Der er nu udviklet en teknik, som g�r det muligt at udvikle store m�ngder lepra-medicin fra et eneste b�ltedyr.rnDer findes ni sl�gter og 20 arter b�ltedyr. Nib�ndsb�tedyret er den eneste art, som findes i USA. Treb�nds-, seksb�nds- og nib�ndsb�ltedyrene (Tolypeutes matacus, Euphractus sexcinctus og Dasypus novemcinctus) har f�et navn efter antallet af bev�gelige b�lter i l�derpanseret.rnB�ltedyrene holder for det meste til i tropiske og subtropiske omr�der i Sydamerika, og de fleste foretr�kker �bent terr�n.rnFamiliens st�rste nulevende art er k�mpeb�ltedyret, Priodontes Maximus, som kan blive op til halvanden meter langt. Den mindste repr�sentant er dv�rgb�ltedyret Zaedyus pickiy, som kun bliver 15 centimer lang.rnB�ltedyr-hunner f�der mllem en og tolv unger, afh�ngig af art, og alle udvikler sig fra det samme �g. Dr�gtighedstiden er for de fleste 60-65 dage, men alle arter har evnen til at forsinke det befrugtede �gs vandring fra �ggelederen til livmoderv�ggen. Hos nib�nds-b�ltedyret kan dr�gtighedstiden blive 120 dage.rnUngerne bliver f�dt med to l�deragtige skjolde, som beskytter endepartiet og forkroppen, og mellem disse skjolde ligger der ni bev�gelige b�lter, som g�r det muligt for dyret at kr�lle sig sammen. Hovedet og halen er ogs� pansret, men undersiden er kun d�kket af grov hud og sparsom h�rv�kst. Efterh�nden som dyret vokser til, bliver l�derpansret p� oversiden h�rdere og h�rdere.rnMan skulle tro, at det solide panser gjorde b�ltedyrene n�rmest us�rlige overfor angrbe fra rovdyr, men s�dan er det ikke. En stor hund kan let dr�be et b�tedyr, og det kan v�re vanskeligt at forst� hvilken fordel de egentlig har af den tunge og klodsede rustning.rnSvaret er i virkeligheden ganske enkelt. Et b�ltedyr som f�ler sig truet, fors�ger straks at stikke af i det n�rmeste t�tte krat. Derinde beskytter l�derpanseret mod torne og skarpe kviste, mens forf�lgeren bliver st�ende hj�lpel�s udenfor.rnB�ltedyrene graver sig som oftest ned under tr�er, ved flodbredder eller inde i t�t krat.rnB�ltedyrene h�rer til de s�kaldte gumlere, som er en �ldgammel pattedyrorden. Du n�rmeste nulevende sl�gtninge er dovendyr og myreslugere. B�ltedyrene havde en opblomstringsperiode i Sydamerika for 55 millioner �r siden, og enkelte arter kunne blive lige s� store som bj�rne. For to og en halv million �r siden, da Panama-landforbindelsen rejste sig fra havet og knyttede Nord- og Sydamerika sammen, begyndte de sydlige b�ltedyr at vandre nordover. Men for mellem femtusind og titusind �r siden blev b�ltedyrene i USA udryddet af ukendte �rsager. For cirka halvtreds �r siden undslap et lille antal fra en dyrehave n�r den lille by Cocoa i Florida, og de undslupne blev hurtigt til en koloni p� mange tusinde individer.rnI 1800-tallet begyndte en stamme nib�ndsb�ltedyr i Mexico at sprede sig nordover, og det gav st�det til en af de hurtigste indvandringer i pattedyrenes histore. Allerede i 1854 var de kommet til Texas, og derfra begyndte de at sprede sig nordover mod Kansas og Missouri og �stover mod Florida. De f�rste b�ltedyr krydsede Mississippi en gang i 1940'erne. B�ltedyr har s�dvanligvis ingen problemer med at krydse floder. Enten sluger de luft og bl�ser maven og tarmen op, �sdan at de flyder lettere, eller ogs� vader de slet og ret over floden langs bunden. Nib�ltede b�ltedyr kan nemlig holde vejret i op til seks minutter.rnTidligt p� 1970-tallet var b�ltedyret n�et helt til Florida. Der traf de efterkommere af de undslupne fra Cocoa, og nu er de to stammer i fuld gang med at blande sig med hinanden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Et b�ltedyr som f�lger sig truet -> Et b�ltedyr som f�ler sig truet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217132437", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 3883, "title": "B�ndeltang", "text": "�legr�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130644", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3884, "title": "B�reevne", "text": "Den m�ngde individer af en given art, der naturligt kan leve i et omr�de. B�revnen for en art varierer i relation til tid og sted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130654", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3885, "title": "B�jlesp�nder", "text": "Et b�jleformet ladegreb, som presses ned, n�r der skal genlades. Ogs� kaldet savagel�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130704", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3886, "title": "B�nhas", "text": "Fusker, udygtig person.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217130715", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 3887, "title": "B�rsen", "text": "B�rsen p� Slotsholmen i K�benhavn er bygget af Christian IV.rnrnHenvisninger:rnrnG. F. Lassen, Bidrag til B�rsens Historie i de f�rste halvhundrede Aarrn(1858), tilg�ngelig online:rnhttp://www.eremit.dk/ebog/borsen.html", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307124305", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 3897, "title": "Ca.", "text": "Forkortelse for cirka.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217140803", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3898, "title": "Caballero", "text": "En Caballero er en spansk kavaler eller adelsmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217140814", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3899, "title": "Cabaret", "text": "1. En cabaret er en restaurant med underholdning. Tidligere ogs� kaldt for en sangkro.rn2. P�l�gsfad eller et \"koldt bord\".rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en restaurant med underhold -> en restaurant med underholdning", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217150853", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3901, "title": "Cable", "text": "Telegramrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217140904", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3902, "title": "Cabora Bassa", "text": "Cabora Bassa er en d�mning over Zambezifloden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217140928", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3903, "title": "Cabotage", "text": "Kystfart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217140938", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3904, "title": "Cabriolet", "text": "Bil med kaleche.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217140948", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3905, "title": "Cachet", "text": "Signet, segl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217140958", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3906, "title": "Caddie", "text": "Golfk�lleb�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141006", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3907, "title": "Cadeau", "text": "Gave, for�ring, prisafslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141015", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3908, "title": "Cadence", "text": "March-hastighed, toneslutning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141024", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3909, "title": "Cadencere", "text": "Afm�le, afrunde, g�re vellydende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141034", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3910, "title": "Cadran", "text": "Solur, vindrose.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141048", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3911, "title": "Cafeteria", "text": "Kaf� med selvbetjening.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141059", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3912, "title": "Caf� au lait", "text": "M�lkekaffe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141110", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3913, "title": "Caf� noir", "text": "Fransk for sort kaffe. Alts� kaffe uden m�lk.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Uddybende forklaring", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504120408", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 3914, "title": "Cagot", "text": "Skinhellig, hykler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141127", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3915, "title": "Cahier", "text": "Notesbog, h�fte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141136", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3916, "title": "Cake", "text": "Lille, t�r kage, kiks.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141145", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3917, "title": "Calando", "text": "Aftagende, hend�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141157", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3918, "title": "Caldera", "text": "Kedelformigt krater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141207", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3919, "title": "Caledonia", "text": "Danmarks f�rste dampskib hed Caledonia. Hun sejlede som postdamper mellem K�benhavn og Kiel fra 1819. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217150223", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3920, "title": "Caledukt", "text": "Varmeledning, varmer�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141232", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3921, "title": "Calembour", "text": "Calembour eller calembourg er en gammeldags betegnelse for et ordspil, �brander�.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319142827", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3922, "title": "Calentura", "text": "Heftig feber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141250", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3923, "title": "Caliditet", "text": "Varme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141300", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3924, "title": "Californien", "text": "Stat i USA, kaldes ogs� for Appelsinstaten. Hovedstaden er Sacramento. De to st�rste byer er San Francisco og Los Angeles.rn----rnKilder/henvisningerrn*LexopenrnrnP� engelsk: California. Den danske form af navnet blev fastsl�et omkring 1850, da store guldfund vakte international opsigt. (Ingen vil i dag sige eller skrive Pennsylvanien eller Virginien.)", "comment": "statens danske navn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217145504", "length": 63, "is_new": 0}
{"page_id": 3925, "title": "Californiske Bugt", "text": "Den Californiske Bugt er beliggende ved Mexico's vestkyst. Den Californiske halv� skilles fra fastlandet af bugten. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt mere", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030217185328", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3926, "title": "Callgirl", "text": "Kvindelig prostitueret, som kan tilkaldes per telefon.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141335", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 3927, "title": "Calliditet", "text": "Underfundighed, snuhed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141343", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3928, "title": "Callositet", "text": "Forh�rdethed, h�rd hud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141356", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3929, "title": "Call�s", "text": "H�rdhude, forh�rdet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141406", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3930, "title": "Calmato", "text": "Roligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141419", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3931, "title": "Calor", "text": "Varme, feber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141430", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3932, "title": "Calorif�re", "text": "Varmeleder, varmer�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141447", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 3933, "title": "Calumniation", "text": "Bagvaskelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141456", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3934, "title": "Calumniator", "text": "En der bagvasker, rygtespreder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141509", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3935, "title": "Calvados", "text": "Alkoholisk drik fra Normandiet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141523", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3936, "title": "Calvities", "text": "Skaldethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141533", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3937, "title": "Camarero", "text": "Spansk kammertjener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141546", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3938, "title": "Camarguedeltaet", "text": "Rhonefloden udmunder i Camarguedeltaet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141605", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3939, "title": "Cambiale", "text": "Veksel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141617", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 3940, "title": "Cambio", "text": "Veksel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141628", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3941, "title": "Cambium", "text": "�rring i tr�er.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141640", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3942, "title": "Cambria", "text": "Wales.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141651", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3943, "title": "Cambridge", "text": "Universitet i England grundlagt omkring 1230.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141703", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3944, "title": "Camouflage", "text": "1 Tilsl�ring, maskering, kampskr�mt, v�rn mod opdagelse.rn2 Tilsl�re ting, jagtredskaber eller sig selv for at falde bedst muligt sammen med omgivelserne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141728", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3945, "title": "Camouflere", "text": "Tilsl�re, maskere, forkl�de (lighedsv�rne).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141739", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 3946, "title": "Camp", "text": "1. Teltlejr.rn2. Livsstil der dyrker det bizarre, banale og komiske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141751", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3947, "title": "Campaniform", "text": "Klokkeformet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141800", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3948, "title": "Campanile", "text": "Klokket�rn.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141814", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3949, "title": "Camping", "text": "Lejrsport.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141823", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3950, "title": "Campingvogn", "text": "P�h�ngsvogn indrettet til beboelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141832", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3951, "title": "Campus", "text": "Et campus er et universitetsomr�de. Oprindeligt amerikansk, men anvendes nu ogs� om europ�iske universiteter best�ende af et st�rre antal bygninger i et parkagtigt omr�de.", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304172719", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 3952, "title": "Canada", "text": "Canadas 10 provinser (hovedstad i parentes)rnAlberta (Edmonton)rnBritish Columbia (Victoria)rnManitoba (Winnipeg)rnNew Brunswick (Fredericton)rnNewfoundland og Labrador (St John's)rnNova Scotia (Halifax)rnOntario (Toronto)rnPrince Edward Island (Charlottetown)rnQuebec (Quebec)rnSaskatchewan (Regina)rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141932", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 3953, "title": "Canape", "text": "1. Fransk for et fint lille stykke sm�rrebr�d.rn2. Art h�jrygget b�nk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217141952", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3954, "title": "Canard", "text": "Fransk for and.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142003", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 3955, "title": "Canberra", "text": "Canberra er Australiens hovedstad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142015", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 3956, "title": "Cancan", "text": "L�ssluppen fransk varietedans.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142028", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 3957, "title": "Cancer", "text": "Kr�ft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142039", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3958, "title": "Cancerom", "text": "Kr�ftskade.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142050", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3959, "title": "Cancroid", "text": "Hudkr�ft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142104", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3960, "title": "Cancr�s", "text": "Kr�ftagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142113", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3961, "title": "Cand.", "text": "Forkortelse for candidatus (kandidat).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142123", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 3962, "title": "Candidatus", "text": "Kandidat.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142134", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3963, "title": "Candidatus actuarii", "text": "Kandidat i forsikringsvidenskab. Forkortes c.act.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142145", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3964, "title": "Candidatus agronomi�", "text": "Kandidat i landbrugsvidenskab. Forkortelse c. agro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142157", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3965, "title": "Candidatus artium", "text": "En tidligere betegnelse for den som havde best�et skoleembedseksamen i hovedfag, men ikke i bifag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "forklaring forbedret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218153518", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3966, "title": "Candidatus bromatologi�", "text": "Kandidat i levnedsmiddelvidenskab. Forkortelse c. brom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142223", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3967, "title": "Candidatus geometri�", "text": "Kandidat i landm�lervidenskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142236", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 3968, "title": "Candidatus horticultur�", "text": "Kandidat i havebrug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142249", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3969, "title": "Candidatus juris", "text": "Kandidat i retsvidenskab.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142259", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3970, "title": "Candra", "text": "M�negud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142310", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3971, "title": "Capuchon", "text": "Hue til at sl� ned om �rerne, hagen og halsenrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142342", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3972, "title": "Carl Nielsen", "text": "Carl Nielsen blev f�dt i 1865 i et fattigt hjem p� Fyn med mange b�rn. Faderen var landarbejder, men tjente lidt ekstra som landsbymusikant. Han l�rte sine b�rn at spille violin. Her viste Carl Nielsens store talent sig. Han kunne spille de store mestre som Mozart og Beethoven i musikforeningen. Via musikforeningen kom han ind som basunist i et milit�rorkester. Her l�rte han at spille p� en lang r�kke instrumenter og blev forfremmet til korporal. Dette �bnede igen muligheden for en friplads p� konservatoriet. Herefter blev han kapelmester i Det Kgl. Kapel. Han blev som komponist betegnet som Nordens st�rste musikbegavelse p� sin tid. Han tonesatte alt fra Jens Vejmand til at skrive symfonier og operaer. Carl Nielsens portr�t pryder de danske 100-kronesedler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142416", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 3973, "title": "Carlsberg Breweries", "text": "Er verdens femtest�rste bryggeri. Den samlede produktion er over 60 mio. hektoliter �l om �ret. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142432", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3974, "title": "Carmen", "text": "Opera af Bizet, komponeret i 1875. Handlingen udspiller sig i Sevilla og omegn omkring 1820.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142545", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3975, "title": "Carottes", "text": "Fransk for guler�dderrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142556", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3976, "title": "Carrara", "text": "By, der har forsynet mange af verdens st�rste skulpturer og bygninger med dens ber�mte marmor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142608", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 3977, "title": "Carte blanche", "text": "Frit R�de(rum).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142618", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 3978, "title": "Enrico Caruso", "text": "Enrico Caruso, italiensk tenor 1873-1921.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki p� �rstal", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030217181331", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 3979, "title": "Cassa", "text": "(Penge) kasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142639", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3980, "title": "Cast off", "text": "Sk�ftet p� et jagtv�ben, der er drejet til h�jre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142652", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3981, "title": "Cast on", "text": "Sk�ftet p� et jagtv�ben, der er drejet til venstre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142707", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3982, "title": "Casus belli", "text": "Krigsfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142721", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3983, "title": "Causa", "text": "Honoris causa, for �rens Skyld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142735", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3984, "title": "Causalforhold", "text": "Causalitet, �rsagsforhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142745", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3985, "title": "Cavalleria rusticana", "text": "Opera af Mascagni, komponeret i 1890. Handlingen udspiller sig p� Sicilien i slutningen af det 19. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222102958", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3986, "title": "Cecil Rhodes", "text": "Cecil Rhodes (1853-1902) grundlagde Rhodesia, nu Zimbabwe. Han tjente en formue p� sydafrikanske diamantminer og var premiereminister i Kapkolonien fra 1890 til 1896.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142806", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 3987, "title": "Celeber", "text": "Navnkundig, fejret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142820", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 3988, "title": "Celebes", "text": "� p� 180.000 kvadratkilometer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142832", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3989, "title": "Celebrere", "text": "Fejre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142842", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3990, "title": "Celebritet", "text": "Fransk ord for ber�mt person.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142852", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 3991, "title": "Celest mekanik", "text": "Himmelmekanik, behandling af himmellegermenes bev�gelse med udgangspunkt i gravitationsloven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142903", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 3992, "title": "Celle", "text": "Cellen er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er f�lles for alt liv, b�de for mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. Cellen formerer sig ved celledeling, og derved udvikles h�jerest�ende organismer som for eksempel mennesker, der best�r af mange billioner celler.rnrnCellen best�r af cellemembranen, cytoplasma og cellekernen. I cytoplasma findes forskellige organeller f.eks. ribosomer, golgiapparat, endoplasmatisk reticulum, lysosomer osv. Hver organel varetager en bestemt process i cellen.rnI cellekernen findes generne. De er opbygget af DNA og ses som strukturer der kaldes kromosomer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt om cellekernen", "user": "193.88.249.180", "timestamp": "20030226124702", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 3993, "title": "Cellekultur", "text": "Er en samling af celler der gror udenfor en levende organisme i et v�kstmedium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142926", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 3994, "title": "Cellulose", "text": "Tr�masse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217142938", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 3995, "title": "Centime", "text": "Centime er en tidligere fransk m�ntenhed som var lig 1/100 Franc.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "afl�st af euroen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030217181716", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 3996, "title": "Central", "text": "Knudepunkt, samlingssted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143001", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 3997, "title": "Central-Administration", "text": "Overstyre, -ledelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143017", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 3998, "title": "Centralisation", "text": "Samling.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143028", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 3999, "title": "Centrifugal", "text": "Midtflyende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143043", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4000, "title": "Centrifuge", "text": "En centrifuge er en maskine som adskiller v�sker med forskellig v�gtfylde. Centrifugalkraften anvendes som middel til adskillelsen. rnrn�ldre dansk navn som nu er forsvundet fra det danske sprog: svingskumme.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn*Lexopenrn*Lademann", "comment": "Lidt bedre forklaring", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030218211254", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 4001, "title": "Centripetal", "text": "Midts�gende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143102", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4002, "title": "Centrum", "text": "Midtpunkt, midte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143111", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4003, "title": "Ceremoni", "text": "H�jtidsskik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143122", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4004, "title": "Ceremoniel", "text": "H�jtidelig, stiv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143137", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4005, "title": "Ceres", "text": "1. Romersk gudinde for agerbruget.rn2. Navn p� en asteroide.rn3. Dansk bryggeri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219091024", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4006, "title": "Cerise", "text": "Fransk for kirseb�r. Anvendes p� dansk for farven kirseb�rr�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030411115342", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 4007, "title": "Certifikat", "text": "Brev (p�), f�rerbrev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143236", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4008, "title": "Ceuta", "text": "Spansk territorium i Marokko, Nordafrika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143245", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4009, "title": "CGI", "text": "Common Gateway Interface. En Internet teknologi der g�r det muligt for en bruger af en Web-browser at kommunikere med serveren p� en s�dan m�de, at brugeren kan anmode serveren om at udf�re et program. Denne slags programmer der k�rer p� serveren kaldes CGI-programmer eller CGI-scripts. CGI-programmer kan skrives i en lang r�kke programmerings sprog, men de mest popul�re programmerings sprog til CGI udvikling er Perl og C. CGI-scripts benyttes som regel til at beskrive CGI-programmer skrevet i Perl, da Perl som regel er et fortolket sprog, hvor source koden er placeret direkte p� serveren og programmet afvikles uden f�rst at v�re blevet oversat, eller som det teknisk hedder, compileret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143258", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4010, "title": "CGI-programmer", "text": "Programmer beregnet til at blive k�rt af webservere for at sl� op i databaser og lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143311", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4011, "title": "CH", "text": "CH er en forkortelse for Schweiz's officielle navn. Det st�r for Confoederatio Helvetica.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "forkortelse af det latinske (ikke: franske) navn", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030503123147", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4012, "title": "Champion", "text": "(Idr�ts-) mester.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143333", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4013, "title": "Chance", "text": "Lejlighed, udsigt, held.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143343", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4014, "title": "Chandigarh", "text": "Chandigarh er en indisk by, der blev designet af den schweiziske arkitekt Le Corbusier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143357", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4015, "title": "Changement", "text": "Skifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143406", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4016, "title": "Changere", "text": "Skifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143417", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4017, "title": "Charabanc", "text": "B�nkevogn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143428", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4018, "title": "Charcuteri", "text": "F�devarehandel, p�l�gsforretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143438", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4019, "title": "Charge", "text": "Grad, hverv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143446", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4020, "title": "Charme", "text": "Ynde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143455", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4021, "title": "Charmere", "text": "Tiltr�kke, indtage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143522", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4022, "title": "Charmeur", "text": "Fortryller, hjerteknuser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143532", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4023, "title": "Charpi", "text": "L�rredstrevler, linskav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143608", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4024, "title": "Chasseur", "text": "Fransk for med svampesovs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143620", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4025, "title": "Chateaubriand", "text": "Fransk for midterstykke af oksefilet stegt i skiver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143630", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4026, "title": "Chauffeur", "text": "Bilstyrer, f�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143641", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4027, "title": "Chauss�", "text": "Hovedlandevej, adelvej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143652", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4028, "title": "Chef", "text": "Overhoved, leder, f�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143702", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4029, "title": "Chevaleresk", "text": "Ridderlig, g�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143712", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4030, "title": "Chevreau", "text": "Gedeskind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143722", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4031, "title": "Chihuahua", "text": "Provins i Mexico.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143733", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 4032, "title": "Chikanere", "text": "Fortr�dige, drille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143742", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4033, "title": "Chok", "text": "St�d, s�t, indhug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143756", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4034, "title": "Choke", "text": "Trangboring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143817", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4035, "title": "Choketube", "text": "Choketube er betegnelsen for et udskifteligt mundingsstykke til �ndring af trangboringen p� et haglgev�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "p� et haglgev�r", "user": "Christian List", "timestamp": "20030217185631", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4036, "title": "Chokvirkning", "text": "Den �jeblikkelige nedbrydelse af vitale funktioner i kredsl�bs- og nervesystemet, der sker ved en hurtig riffelkugle eller mange hagls gennemtr�ngning af vildtkroppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217143852", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4037, "title": "Christen S�rensen Longomontanus", "text": "Dansk astronom (1562-1647). Assistent hos Tycho Brahe. I mods�tning til denne erkendte Longomontanus Jordens daglige omdrejning. Han fastholdt til sin d�d den id� at han havde l�st problemet om cirklens kvadratur.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222141416", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4042, "title": "Christian 1.", "text": "I of Denmark nl:Christiaan I van Denemarken sv:Kristian IrnChristian 1., den f�rste konge af den oldenborgske sl�gt, f�des i 1426. Han er konge af Danmark fra 1448-1481 og Norge fra 1450-1481 og af Sverige fra 1457-1464. Efter Christoffer af Bayerns pludselige d�d st�r Norden uden konge og uden naturlige arvinger til tronen, da Christoffer d�r barnl�s. Det danske Rigsr�d tilbyder tronen til hertug Adolf VIII af S�nderjylland, men han betakker sig og peger i stedet p� sin s�sters�n, grev Christian af Oldenburg. Christian m� udtrykkeligt love at overholde bestemmelsen i Valdemar Atterdags h�ndf�stning om, at \"S�nderjylland aldrig m� genforenes med resten af riget\". Det danske rigsr�d har problemer med at f� godkendt Christian som konge i Norge, og Sverige spr�nger Kalmarunionen i 1448 ved at v�lge Karl VIII Knutsson til konge. Efter at have underskrevet en h�ndf�stning udstedt af det danske rigsr�d, hvoraf fremg�r, at ingen udl�nding m� f� len eller optages i rigsr�det, samt at der ikke tr�ffes nogen vigtige foranstaltninger uden om Rigsr�det, bliver Christian kongehyldet p� Viborg Landsting den 28. september 1448 og �ret efter kronet i K�benhavns Vor Frue Kirke. I 1449 bliver Christian gift med Christoffer af Bayerns 18-�rige enke, Dorothea af Brandenburg.rnrnEt af de f�rste problemer, som Christian m�der, er sp�rgsm�let om Gotland, hvorfra den tidligere konge, Erik af Pommern, driver sin s�r�vervirksomhed. Karl VIII Knutsson kr�ver Gotland tilbage og sender en h�rstyrke derover. Erik retter hemmeligt henvendelse til det danske Rigsr�d og tilbyder, at Danmark kan f� Gotland. I slutningen af 1449 sendes en dansk h�rstyrke til Visborg, hvorefter svenskerne tr�kker sig tilbage. Det ender dog med, at Erik fortr�kker til Pommern, hvor han forholder sig roligt indtil sin d�d.rnrnI 1449 kroner den norske �rkebiskop, Aslak Bolt, Karl Knutsson til konge af Norge, selv om det norske Rigsr�d har valgt Christian I. P� Halmstadm�det i 1450 bliver man enige om, at Christian skal anerkende Karl Knutssons krav p� Sverige mod til geng�ld at blive konge af Norge. Desuden aftales, at den l�ngst levende overtager den andens trone. Karl Knutsson, som p� den m�de mister Norge, indleder i 1452 krig mod Danmark og angriber Sk�ne. Efter fem �rs krig, hvor krigslykken flere gange skifter, bliver Christian i 1457 kronet i Uppsala. Christians s�n, Hans, anerkendes i 1458 som tronf�lger og arving til Sverige og Norge. Karl Knutsson bliver afsat og m� flygte til Danzig.rnrnDen 4. december 1459 d�r hertug Adolf VIII af S�nderjylland uden at efterlade sig b�rn. Christian �jner en chance for at hjemf�re S�nderjylland til riget. P� trods af, at der er flere andre arveberettigede, og p� trods af h�ndf�stningen, beslutter Rigsr�det, at Danmark og S�nderjylland atter skal regeres af �n herre. Den 5. marts 1460 udn�vnes Christian I til hertug af Slesvig og greve af Holsten. Christian m� dog love at anerkende de holstenske storm�nds rettigheder samt indkalde dem til r�d �n gang om �ret. Christian s�tter et r�d p� 12 storm�nd til at forvalte hertugd�mmet. Kongen m� betale kompensationer for denne udvidelse af riget, hvilket overstiger hans �konomiske form�en. St�rsteparten af de len, som udg�r Christians besiddelser, ejes af nogle f� magtfulde adelssl�gter, der ikke betaler skat til kongen. Christian tvinges til at �ge skattetrykket, og han bliver n�dt til at pants�tte en del af sine len til at finansiere dette, og han kommer snart i en bundl�s g�ld. Men nu tr�der hans fornuftige kone til. Hun har arvet en p�n formue fra sin fader. Desuden pants�tter hun sine smykker, og k�ber lenene tilbage. Hun giver dem fornuftigvis ikke til kongen, men beholder dem selv.rnrnChristian m� f�re flere krige mod de andre arveberettigede til hertugd�mmet S�nderjylland, og for at finansiere disse m� han b�de tage l�n og udskrive nye skatter i Sk�ne og i 1464 udbryder der opr�r i Sverige. Svenskerne kalder Karl Knutsson tilbage, og han bliver igen kronet til konge. Efter Karl Knutsson d�d i 1470 fors�ger Christian igen at vinde Sverige, men lider et knusende nederlag den 10 oktober 1471 i slaget ved Brunkeberg. Christian er selv p� nippet til at blive hugget ned. Ved den efterf�lgende fredsslutning bliver det bestemt, at man ved voldgift skal finde ud af, hvorledes Christian I kan geninds�ttes som svensk konge. Det sker dog aldrig, og i stedet v�lger det svenske rigsr�d Sten Sture som rigsforstander.rnrnChristian 1. deltog i 1473 i et tysk m�de i Wilsnach. Her blev han forlenet med bonderepublikken Ditmarsken. Den 9. januar 1474 drager Christian med et stort f�lge til Rom. Han indg�r en aftale med pave Sixtus IV, der giver ham tilladelse til at bes�tte de h�jeste kirkeembeder i Danmark og Sverige samt �bne et universitet i K�benhavn (dette bliver indviet i 1479). Efter hjemkomsten lykkes det Christian at f� styr p� den holstenske adel og f� eftergivet en del af den g�ld, han har til hertugd�mmerne. Han udbygger og forst�rker embedsmandsapparatet og lader de fleste poster bes�tte med borgerlige. Til afl�sning for danehoffet, der ikke har fungeret i l�ngere tid, laver han en rigsrepr�sentation, og i 1468 sammenkalder Christian til det f�rste st�nderm�de nogensinde.rnrnChristian I d�r den 21. maj 1481 p� K�benhavns Slot. Han bliver begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlader s�nnerne Hans og Frederik, der begge bliver konger, samt datteren Margrete.rnrnValgsprog: Dyden viser vej.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dkrn* Lexopen", "comment": "K�benhavns Domkirke -> K�benhavns Vor Frue Kirke ; 1964 -> 1464 ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228125307", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 4043, "title": "Christian 10.", "text": "X of DenmarkrnDansk konge af den Gl�cksburgske (Lyksborgske) sl�gt 1912-1947. Valgsprog: Min Gud, mit land, min �re. Havde sommervillaen Klitgaarden ved Skagen.rnrnChristian X, �ldste s�n af Frederik VIII og dronning Louise, f�des den 26. september 1870 p� Charlottenlund Slot. Han er konge fra 1912-1947 efter faderens, Frederik VIII's d�d i Hamborg. Han vies i 1898 i Cannes til Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, datter af storhertug Fridrich Franz III og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland. De f�r s�nnerne Frederik (IX) den 11. marts 1899 og Knud den 27. juli 1900.rnrnChristian X er en h�j, myndig officerstype, alvorlig og pligtopfyldende. Med sin milit�re fremtoning minder ham meget om sin farfar, Christian IX. Han bliver student i 1889, som den f�rste danske konge. Herefter f�r han en officersuddannelse i livgarden, hvorefter han g�r tjeneste ved forskellige regimenter. Han udn�vnes til generalmajor i 1908. Han bliver kronprins i 1906, da hans far, Frederik VIII, bliver konge. Ved f�rste verdenskrigs udbrud i 1914 g�r Christian X sammen med sin regering ind for, at Danmark skal f�re en neutralitetspolitik Han deltager den 18.-19. december 1914 i det s�kaldte trekongerm�de i Malm� sammen kong Haakon VII af Norge (Christians bror) og kong Gustav V af Sverige (Christians mors f�tter) for at dr�fte de nordiske landes neutralitet. Det lykkes kongen og hans regering at holde landet uden for krigen, bl.a. ved minesp�rring af danske farvande i 1914.rnrnDa den nye grundlov af 1915 giver kvinder (og tyende) stemmeret, arrangerer Dansk Kvindesamfund et optog med ca. 20.000 deltagere, som g�r til kongen for at takke ham. Kongen udtaler bl.a. f�lgende: \"P� et sted kan kvinderne ikke undv�res, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets k�rlighed til hjemmet v�kkes k�rligheden til vort f�lles hjem, Danmark\".rnrnDa f�rste verdenskrig i 1918 ender med tysk nederlag, opst�r muligheden for at f� S�nderjylland genforenet med Danmark. Kongens �nske er, at den nye gr�nse skal g� ved Slien, men ved folkeafstemningen den 14. marts 1920 stemmer et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk. En del nationalister mener, at gr�nsen b�r g� i hvert fald syd for Flensborg, uanset at 75 % af omr�dets indbyggere har stemt tysk. Rigsdagen er splittet. Den radikale regering under C. Th. Zahle er imod at indlemme Flensborg, mem efterh�nden st�r stemmerne 70 for og 70 imod. Det f�r kongen til at fyre Zahle-regeringen og i stedet inds�tte en ny under ledelse af kongens advokat Otto Liebe. Dette opfattes af mange som grundlovsstridigt, og De samvirkende Fagforbund (LO) beslutter at g� i generalstrejke, mens andre grupper kr�ver republikken indf�rt. P�skedag den 4. april 1920 b�jer kongen sig for presset, fyrer Liebe og udn�vner et forretningsministerium, som f�r til opgave at udskrive folketingsvalg. Kuppet g�r Christian X temmelig upopul�r i en periode, men med tiden g�r det i glemmebogen. Ved Genforeningen bliver Christian X atter det nationale samlingspunkt, da han den 10. juli 1920 rider over gr�nsen ved Taps p� en hvid hest og derefter m�der s�nderjyderne p� Dybb�l og sydslesvigerne ved Krus�.rnrnEfter den tyske bes�ttelse den 9. april 1940 bliver kongen igen hele nationens samlingspunkt. Han opfordrer danskerne til at optr�de v�rdigt overfor tyskerne, som har sv�rt ved at forlige sig med hans daglige rideture gennem K�benhavn. I forbindelse med kongens 72-�rs f�dselsdag indtr�der en alvorlig krise i det dansk-tyske forhold. Hitler sender et lyk�nskningstelegram til kongen, som han lakonisk besvarer med �Min bedste tak�. Hitler bliver rasende, og det ender med, at tyskerne stiller krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af dav�rende udenrigsminister Eric Scavenius. Fra dansk side var man n�dt til at acceptere dette for at undg� en fuldst�ndig tysk overtagelse af landet. Men allerede i 1943 overtager den tyske bes�ttelsesmagt fuldst�ndig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian X er kommet til skade ved et fald fra hesten, overtager kronprins Frederik forhandlingerne. Om aftenen den 4. maj 1945 kommer befrielsesbudskabet over BBC, og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk. Den 9. maj taler han til rigsdagen. Da han citerer Grundtvigs strofer �Guds fred med dem, der bl�de af dybe hjertes�r�, gr�der den gamle konge og hele Danmark med ham.rnrnChristian X d�r den 20 april 1947 p� Amalienborg. Han gravl�gges i Gl�cksborgernes kapel i Roskilde Domkirke. Han efterf�lges af sin s�n Frederik IX.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "1020 -> 1920 ; en del edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227085303", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 4045, "title": "Christian 3.", "text": "III of Denmarksv:Kristian III av DanmarkrnDansk konge af den oldenborgske sl�gt 1534-1559.rnChristian 3., �ldste s�n af Frederik I og Anna af Brandenburg., f�des p� Gottorp Slot den 13. august 1503. Han er konge af Danmark og Norge fra 1534. Under en udlandsrejse overv�rer han den ber�mte rigsdag i Worms i 1521, og m�det med Martin Luther g�r et uudsletteligt indtryk p� Christian.rnrnDa Frederik I d�r i januar 1533, v�grer det katolsk-dominerede rigsr�d sig ved at v�lge den lutheransk inspirerede Christian, og kongevalget uds�ttes til �ret efter. I den periode er Danmark uden konge. Det lutheranske mindretal i rigsr�det tilbyder sammen med K�benhavns og Malm�s borgmestre tronen til hertug Christian, men han afsl�r i f�rste omgang. De to borgmestre tager herefter initiativ til at f� Christian II, som stadig sammen med sin familie lever i eksil i Nederlandene, genindsat med grev Christoffer af Oldenborgs og L�becks hj�lp. Christian overtager f�rst kongemagten, da Rigsr�det anmoder han om det, efter at L�beck har angrebet Danmark i 1534. Christian III og hans tilh�ngere har kun magten i Jylland, og dermed indledes den krig, der senere bliver kendt under navnet \"Grevens Fejde\". I september rejser Skipper Clement borgere og b�nder til opr�r i det nordlige Jylland. Opr�ret sl�s ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i h�lene. Han bliver hurtigt fanget, da en bonde forr�der ham. Skipper Clement bliver halshugget i Viborg den 9. september 1535, liget parteres og l�gges p� stejle, og p� hans afhuggede hoved s�tter man en blykrone.rnrnI for�ret 1535 s�tter h�ren over til Fyn, hvor Johan Ranzau vinder den afg�rende sejr over L�beckerne i slaget ved �ksnebjerg den 11. juni. Omtrent samtidig besejrer en dansk-svensk fl�destyrke under ledelse af Peder Skram L�beck's fl�de ved Svendborgsund. Den 29. juli 1536 indtager den 33-�rige Christian K�benhavn, og Danmark er igen �t rige. Den 12. august 1536 lader kongen tre katolske biskopper arrestere, dels for af fjerne modstanden mod reformationen, dels fordi konfiskation af kirkens anselige formuer skal bruges til at betale g�lden til den store h�r af landskn�gte. Martin Luther sender sin lyk�nskning til kongen. Reformationen er hermed gennemf�rt i Danmark. Christian III d�r p� Koldinghus den 1. januar 1559 og bliver begravet i Roskilde Domkirke.rnrnValgsprog: Ske Herrens vilje.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228134134", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 4046, "title": "Christian 4.", "text": "IV of Denmark and Norway sv:Kristian IV av DanmarkrnDansk konge af den oldenborgske sl�gt 1588-1648. Valgsprog: Fromhed styrker riget.rnTil Christian den 4. kroning i 1596 blev der bestilt 35.000 glas.rnrnChristian IV, s�n af Frederik II og dronning Sophie af Mecklenburg, konge af Danmark-Norge fra 1588-1648. Efter faderens d�d i 1588 er Christian knap 11 �r. F�lgelig inds�tter Rigsr�det en formynderregering best�ende af 4 rigsr�dsmedlemmer, og f�rst i 1596 bliver den 19-�rige Christian kronet til konge. Formelt er Christian IV konge i 60 �r - reelt i 52 �r. Han f�r i alt 24 b�rn. Med Anna Kathrine, som han gifter sig med i 1597, f�r han seks b�rn, deriblandt den senere kong Frederik �II. Allerede inden dronningens d�d i 1612 indleder kongen. et forhold til Kirsten Madsdatter, som giver ham et barn. Og Karen Andersdatter, der afl�ser Kirsten i den kongelige �gteseng, f�der ham tre b�rn. Endelig f�r kongen tolv b�rn med Kirsten Munk, som han er gift med til venstre h�nd, bl.a. Leonora Christina, der allerede i en alder af 15 �r bliver gift med den navnkundige Corfitz Ulfeldt. Kongen og Kirstens mange�rige, stormfulde forhold ender s�rgeligt med, at kongen beskylder Kirsten Munk for utroskab og fors�g p� at forgifte ham, og det kommer til skilsmisse. Efter 1629 lever kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han f�r to b�rn. Otte af b�rnene d�r dog som sm�. Hans �ldste s�n, den udvalgte prins Christian d�r i 1647.rnrn�konomisk f�rer Christian IV en merkantilistisk politik. Han tildeler k�bst�der handelsmonopoler, opretter det islandske, det gr�nlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhverver han kolonien Trankebar. Men kongen har ambitioner om at g�re Danmark-Norge til Nordeuropas st�rkeste magt politisk, �konomisk og milit�rt, men har store problemer bare med at bevare den danske f�rerstilling i Norden, hvor svenskerne f�rer en kraftig ekspansionspolitik. Fl�den bliver kraftigt udbygget, men Danmark opn�r aldrig at f� en bondeh�r, som kan st� m�l med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som m� f�res med dyrt betalte lejetropper, f�rer ikke til noget resultat, da de to lande er meget j�vnbyrdige.rnrnP� trods af modstand fra Rigsr�det bringer han Danmark ind i den tyske religionskrig - Tredive�rskrigen - mellem protestanter og katolikker, hvilket bringer landet til randen af ruin. Et af motiverne er at sikre, at den svenske konge ikke kommer til at st� i spidsen for alliancen mod den tyske kejser. I 1626 lider han et forsm�deligt nederlag ved Lutter am Barenberg. Efter det f�rste store slag har han kun 80 ryttere tilbage af en h�r p� 20.000 mand. �ret efter bliver Jylland besat og udplyndret af den tyske kejsers tropper under general Wallenstein. Ved Freden i L�beck 1629 slipper kongen med skr�kken; men m� love ikke fremover at blande sig i de tyske forhold.rnrnI 1643 rykker den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der nu for anden gang indenfor tyve �r bliver besat. Men den danske fl�destyrke st�r st�rkt, og i 1644 leder den 67-�rige Christian IV s�slaget p� Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det er under dette s�slag, at kongen mister sit ene �je, da en svensk kugle rammer en kanon p� det danske flagskib Trefoldigheden. Slaget, som varer i ti timer, ender med en kneben dansk sejr. Senere samme �r lider danskerne det endelige nederlag i et s�slag mellem Lolland og Femern. Ved Br�msebrofreden i 1645 m� Danmark-Norge afst� Gotland og �sel, de norske omr�der J�mtland og H�rjedalen samt Halland for en periode af 30 �r. Desuden tvinges Danmark til at neds�tte �resundstolden og den norske told. Hermed oph�rer den danske dominans i Norden, og Christian IV m� herefter i st�rre udstr�kning rette sig efter Rigsr�det.rnrnSelvom hans regeringstid er pr�get af milit�re nederlag og �konomisk tilbagegang, fremst�r Christian IV ikke desto mindre som en af de mest fremtr�dende, elskede og beundrede konger i r�kken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: Christianshavn, Kristianstad og Kristianopel i Sk�ne, Kristiania (Oslo) og Kristiansand i Norge. Byerne er anlagt efter ren�ssancetidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret p� hinanden. I K�benhavn efterlader han mange smukke bygningsv�rker som B�rsen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundet�rn, der skal tjene som observatorium., Nyboder, Proviantg�rden og T�jhuset. Desuden ombygger han Frederiksborg Slot ved Hiller�d til et smukt ren�ssanceslot. Utvivlsomt den st�rste bygherre, der har v�ret i Norden.rnrnChristian IV d�r den 28. februar 1648 p� sit elskede Rosenborg og gravs�ttes i Roskilde Domkirke. Han efterf�lges af sin s�n Frederik III.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "Leonora Christina", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412090606", "length": 260, "is_new": 0}
{"page_id": 4047, "title": "Christian 5.", "text": "V of Denmark sv:Kristian V av DanmarkrnDansk konge af den oldenborgske sl�gt 1670-1699. Valgsprog: Gudsfrygt og retf�rdighed.rnrnChristian V, �ldste s�n af kong Frederik III og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-L�neburg f�des p� Flensborghus i 1646. Enevoldskonge af konge af Danmark-Norge fra 1670-1699. Valgsprog: \"Fromhed og retf�rdighed (Pietate et Justitia)\". I 1655 hyldes han som tronf�lger, 9 �r gammel. F�rst som 18-�rig f�r han s�de i statsr�det, dog st�rre indflydelse - kongen er jo enev�ldig. Ved Frederik III's d�d i 1670 tr�der Kongeloven fra 1665 for f�rste gang i kraft, og den 24 �rige arvekonge Christian V kan bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Da han jo har arvet tronen, skal han ikke krones, men bliver i stedet salvet. Det sker i Frederiksborg Slotskirke. I 1667 gifter Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire �r senere installerede han sin 16 �rige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth i umiddelbar n�rhed af K�benhavns Slot. Dronningen f�der kongen syv b�rn og maitressen fem b�rn, som han offentligt vedkender sig. Som tak bliver Sophie Amalie udn�vnt til grevinde af Sams�, som rigskansler mistede efter at v�re blevet styrtet.rnrnI 1675 erkl�rer kongen krig mod Sverige, den s�kaldte \"Sk�nske Krig\" for at tilbageerobre de gamle danske landomr�der, som Frederik III mistede ved Roskildefreden i 1658. Det kommer til voldsomme kampe i Sk�ne, og kongen deltager personligt i flere slag, men nogen afg�relse p� krigen kommer der aldrig, trods Niels Juels' sejre i K�ge Bugt. Krigen ender med, at Frankrig i 1679 dikterer en fred, hvorefter situationen er som f�r krigens udbrud.rnrnDen mest magtfulde af kongens m�nd er rigskansler Peder Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffer ham mange fjender. Svenskerne er p� dette tidspunkt allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfeld �nsker for enhver pris at undg� konfrontation med Frankrig. I 1676, da Griffenfelds forbindelser med franskm�ndene bliver afsl�ret, lader kongen ham arrestere og anklage for h�jforr�deri. Kongen har tidligere skriftligt advaret ham mod at afg�re sager uden om kongen, mod at favorisere egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeld bliver d�dsd�mt og f�rt til skafottet. Men i sidste �jeblik �ndrer kongen straffen til livsvarigt f�ngsel, som afsones p� en � ud for Trondhjem i Norge, indtil Griffenfeld d�r i 1698.Ved Roskildefreden er den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherred�mme, og den gottorpske hertug har allieret sig med Sverige. I 1675 angriber Christian V Gottorp og tager sin svoger, hertug Christian Albrecht til fange, men ved afslutningen af Den sk�nske Krig m� den danske krone efter fransk diktat slippe Gottorp igen. I 1684 fors�ger kongen igen at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 m� han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen.rnrnFor at styrke enev�lden indf�res i 1671 en ny adelsklasse: greve- og friherrestanden. Uanset stand kan enhver, der besidder tilstr�kkelig meget jord, erhverve sig grevetitlen. Hvis man har knap s� meget jord, m� man n�jes med at kalde sig friherre. Friherretitlen afl�ses efterf�lgende af titlen baron. Christian V giver \"Danske Lov\" af 1683 og \"Norske Lov\".rnrnKongen d�r i august 1699 efter �ret i forvejen at v�re blevet s�ret af en anskudt hjort. Han bliver gravsat i Roskilde Domkirke og efterf�lges af sin s�n, Frederik IV.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "en: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030226220400", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 4048, "title": "Christian 6.", "text": "Dansk konge af den oldenborgske sl�gt 1730-1746. Valgsprog: For Gud og folket.rnrnChristian VI, s�n af Frederik IV og Louise af Mecklenburg-G�strow f�des i 1699. Han er konge af Danmark og Norge fra 1730-1746. S�nnens forargelse over faderens kvindeglade og bigamistiske levned f�rer til, at han som en af sine f�rste regeringshandlinger omst�der faderens testamente og fratager enkedronning Anna Sofie, Frederik IV's anden hustru, en stor del af den formue, hun arvede, og forviser hende til Clausholm, hvorfra kongen i sin tid lod hende bortf�re. I 1721 gifter han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.rnrnHans regeringstid er pr�get af �konomisk tilbagegang med misv�kst og d�rlige �konomiske tider, hvilket medvirker til landmilitsens oph�velse i 1730. Masser af b�nder benytter den nye frihed til at flygte til byerne og slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herrem�nd. Under h�rdt pres fra godsejerne, der mangler arbejdskraft, bliver stavnsb�ndet indf�rt i 1733. Stavnsb�ndet forbyder b�nder mellem 14 og 36 �r at forlade det gods, de er f�dt p�. B�nderne slipper f�rst af med det forhadte stavnsb�nd 55 �r senere. For at sikre h�je priser p� dansk korn gennemf�res i 1735 et forbud mod kornimport. Det g�r is�r ud over nordm�ndene, der er afh�ngige af importeret korn.rnrnI mods�tning til sin rejselystne fader holder den tungsindige og religi�se Christian VI sig stort set hjemme, bortset fra et enkelt bes�g i Norge og hertugd�mmerne. Det resulterer bl.a. i, at han forbyder enhver forlystelse om s�ndagen. I 1735 udsteder Christian VI den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang, hvor pligtfors�mmelser medf�rer b�der eller ophold i gabestokken. Han er en sky og indesluttet natur, der holder sig p� afstand af offentligheden. Med tiden stivnede livet ved hoffet i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet er religi�s, man danser ikke, og kongen deltager b�de af helbredsm�ssige og religi�se grunde kun sj�ldent i de kongelige jagter. 1734-1736 lader kongen den unge hofbygmester Lauritz de Thurah bygge det smukke barokslot Eremitageslottet i J�gersborg Dyrehave som jagtslot. For at understrege enev�ldens v�rdighed lader Christian VI opf�re flere prestigebygninger, heriblandt det f�rste Christiansborg. Disse byggerier finansieres af �resundstolden, men er med til at underminere statsfinanserne. I 1736 oprettes forl�beren for Nationalbanken, den seddeludstedende Kurantbank, for at fremme vareoms�tningen.rnrnChristian VI er kun 46 �r gammel, da han d�r den 6. august 1746. Han bliver gravsat i Roskilde domkirke og efterf�lges af sin s�n, Frederik V.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "H�rdt presset af godsejerne ... bliver stavnsb�ndet indf�rt i 1733 -> Under h�rdt pres fra  godsejerne ... bliver stavnsb�ndet indf�rt i 1733", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227111518", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4049, "title": "Christian 7.", "text": "VII of DenmarkrnDansk konge af den oldenborgske sl�gt 1766-1808. Valgsprog: K�rlighed til f�drelandet er min �re.rnrnChristian VII, s�n af Frederik 5. og Louise af Storbritannien. Konge af Danmark-Norge fra 1766-1808. Da han den 14. januar 1766 bestiger tronen, er han endnu ikke fyldt 17 �r, Valgsprog: \"F�drelandets k�rlighed min ber�mmelse\" (Gloria ex amore patriae)\". Den 8. november 1766 indg�r han et pligt�gteskab med den 15-�rige Caroline Mathilde af Storbritannien, den engelske konges s�ster. Som 16-�rig f�der hun deres eneste barn, den senere Frederik VI.rnrnTidligt st�r det klart, at den unge konge ikke er helt normal. Han lider af skizofreni, en sygdom der med �rene s�tter ham ud af spillet som regent. Sammen med den prostituerede Anna Cathrine Benthagen - \"St�vlet-Cathrine\" - turer den unge konge rundt p� byens v�rtshuse og bordeller. Kongen og hans soldekammerater er altid parat til slagsm�l, selv med ordensmagten. Det h�nder undertiden, at kongen om morgenen stolt kan fremvise en erobret morgenstjerne, v�gternes v�ben mod urostiftere. Til sidst m� v�gterne klage deres n�d til hoffet. Statsr�det griber ind og gennemtvinger, at \"St�vlet-Cathrine\" deporteres til Wandsbeck i Tyskland, hvorfor hun modtager en �rlig ydelse p� 400 rdl.rnrnDen afd�de konge, Frederik V, havde i sin regeringsperiode ladet statsr�det under ledelse af grev J.H.E. Bernstorff styre landet. Enev�lde var blevet til embedsmandsv�lde. Den unge konge lader fortsat ministrene tr�ffe de n�dvendige beslutninger. I 1768 er kongen p� en udlandsrejse, og under et ophold i Altona antager han den 31-�rige Johan Friederich Struensee som rejsel�ge. Kongen fatter tillid til Struensee p� rejsen, og de diskuterer blandt andet Voltaire og andre moderne t�nkere. Rejsen er planlagt til 2 �r men kommer kun til at vare 8 m�neder. Til geng�ld koster den ogs� \"kun\" 250.000 rdl. Efter hjemkomsten f�r Struensee ans�ttelse hos hoffet. I efter�ret 1769 udbryder der en koppeepidemi i hovedstaden, og mere end 1000 b�rn d�r. Struensee f�r brug for sin erfaring som stadsfysikus i Altona, og han indf�rer vaccination mod kopper. Caroline Mathilde er bekymret for sin s�n, den svagelige kronprins Frederik. Hun beder Struensee om hj�lp, og han vaccinerer s�nnen med godt resultat, hvorved han vinder dronningens tillid.rnrnI begyndelsen af 1770 udn�vnes Struensee til kabinetssekret�r for dronningen og forel�ser for kongen. Han opgiver sit l�geembede og bliver politiker. Struensee bliver den fors�mte 19-�rige Caroline Mathilde elsker og f�r efterh�nden mere og mere magt. Struensees gamle ven Enevold Brandt fra Altona erstatter Holck som leder af hoffets teaterskuespillere og som kongens forlystelsesr�d, og efterh�nden isoleres kongen mere og mere fra embedsm�ndene og hoffet. I september 1770 skaffer Struensee sig af med udenrigsminister Bernsdorff. Anledningen er, at Bernsdorff har sendt to orlogsskibe til Algier for at straffe nogle pirater. Togtet ender som en katastrofe. I december overtaler han kongen til at opl�se statsr�det og indf�re et kabinetsstyre med sig selv i rollen som kongens eneste minister. Sommeren 1771 udn�vner Struensee sig sig selv til geheimekabinetsminister og kan nu udstede kabinetsordrer p� egen h�nd. Kongens sindssygdom forv�rres, og Struensees magt er nu reelt ubegr�nset. Struensee gennemf�rer hastigt en r�kke reformer: Offentlige ans�ttelser skal udelukkende ske efter kvalifikationer, statens bureaukrati forenkles, og godsejernes indflydelse mindskes. Skole- og sundhedsv�senet skal forbedres. Helt i oplysningstidens �nd afskaffer Struensee censuren og indf�rer trykkefrihed. Denne udnyttes prompte til at udgive sm�deskrifter om hans forhold til den unge dronning. Han sk�rer ned p� tildelingen af ordener og forbyder anvendelse af tortur inden for retsv�senet osv. Han afskaffer ogs� en r�kke h�vdvundne helligdage. Forordningerne kommer i �n str�m. En af dem er afs�ttelse af K�benhavns magistrat med den begrundelse, at byen styres for d�rligt. Struensee frems�tter n�sten 2.000 forordninger i magtperiode. De mange reformer m�der modstand og skaffer Struensee mange fjender. Endelig udn�vner han sig selv og vennen Enevold Brandt til lensgrever med adelspatent. Den 7. juli 1771 nedkommer Caroline Mathilde med en datter, prinsesse Louise Augusta. Pigen lyses dog i \"kuld og k�n\", det vil sige, at kongen anerkender sl�gtskabet. Den almindelige mening er dog, at Struensee er faderen.rnrnDen 12. januar 1772 samles flere h�jtst�ende milit�rfolk, embedsm�nd, kabinetssekret�r H�egh-Guldberg og enkedronning Juliane Marie og hendes s�n, kongens halvbror, arveprins Frederik, med det form�l at komme af med Struensee. Natten mellem den 16. og 17. januar bliver Struensee og Enevold Brandt arresteret og smidt i f�ngselsceller i Kastellet efter et maskebal i hofteatret efter ordre fra enkedronningen. Hovedanklagen mod Struensee er magtmisbrug og hans forhold til dronningen. Brandt anklages for ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge kendes skyldige i majest�tsforn�rmelse, og Christian VII underskriver d�dsdommen. Muligvis fordi han fort�lles, at Struensee har planer om at myrde ham. Dommen eksekveres p� �ster F�lled den 28. april 1772. Struensee og Brandt f�r begge f�rst hugget h�jre h�nd af, og kort efter holder b�dlen de afhuggede hoveder op for folkem�ngden. Kroppene bliver parteret og lagt p� hjul og stejle, mens hoved og h�nd bliver sat p� en stage.rnrnDronning Caroline Mathilde tilst�r sit forhold til Struensee, og �gteskabet med kongen bliver oph�vet, og efter forhandlinger med hendes broder, den engelske konge, deporteres hun til Celle i Hannover. Hun ser aldrig mere sine b�rn, tronarvingen Frederik eller datteren, Louisa Augusta, som Struensee er far til. Caroline Mathilde d�r i 1775, kun 23 �r gammel.rnrnEnkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik f�r plads i det genindsatte statsr�d. St�rst indflydelse f�r en af hovedm�ndene bag kuppet, teolog og professor i veltalenhed Ove H�egh-Guldberg. Han udn�vnes til kabinetssekret�r og bliver efterh�nden regeringens egentlige leder. Regeringen afskaffer stort set alle de reformer, Struensee har gennemf�rt. H�egh-Guldberg bliver selv offer for et paladskup i 1784, da kronprins Frederik, den senere Frederik VI, overtager regeringsmagten. Formelt er den stadig mere sindsforvirrede Christian VII enev�ldig hersker - men hans rolle er reduceret til at underskrive de beslutninger statsr�det vedtager. Christian VII d�r af et slagtilf�lde den 13. marts 1808 og gravs�ttes i Roskilde Domkirke. Han efterf�lges af sin s�n Frederik VI.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "link til Struensee", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304114848", "length": 42, "is_new": 0}
{"page_id": 4050, "title": "Christian 8.", "text": "VIII of DenmarkrnDansk konge af den oldenborgske sl�gt 1839-1848. Valgsprog: Gud og f�drelandet.rnrnChristian VIII, s�n af arveprins Frederik, halvbroder til den sindssyge Christian VII, f�des den 18. september 1786 p� Christiansborg Slot. Da Frederik VI ikke efterlader sig s�nner, er arveprinsens s�n Christian Frederik if�lge Kongeloven n�rmeste arving til tronen. Han er konge af Danmark fra 1839-48. I 1806 gifter han sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres �gteskab bliver ulykkeligt. Charlotte Frederikke f�der i 1808 en s�n, den senere Frederik VII. Da Christian Frederik erfarer, at prinsessen har et forhold til sin franske sangl�rer, komponisten Edouard du Puy (Ungdom og galskab), bliver �gteskabet oph�vet, og Charlotte Frederikke forvises til Horsens og f�r forbud mod nogensinde at se s�nnen igen. du Puy forvises til Sverige.rnrnI maj 1813 sender Frederik VI prins Christian Frederik til Norge som statholder med henblik p� at styrke den norske loyalitet mod kronen. Denne har lidt nogen skade under Danmarks ulykkelige alliance med Napoleon. Christian Frederik slutter op om den norske uafh�ngighedsbev�gelse og underskriver den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Den 16. februar 1814 bliver Christian Frederik herefter udn�vnt til konge i Norge. Men allerede den 4. november samme �r m� han abdicere, da Sverige gennemf�rer den svensk-norsk union efter freden i Kiel den 14. januar 1814. Sverige havde betinget sig at f� Norge for at indg� i alliancen mod Napoleon. Den skuffede prins Christian Frederik vender tilbage til Danmark, hvor han i 1815 gifter sig med Caroline Amalie af Augustenborg. Samme �r udn�vnes han til guvern�r over Fyn og Langeland. Fra 1818-1822 er Christian Frederik og Caroline Amalie p� en l�ngere udlandsrejse, hvor de f�r lejlighed til tr�ffe Europas f�rende statsm�nd, og Christian Frederik kan pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser. I 1831 bliver Christian Frederik medlem af statsr�det, hvor han viser stor forst�else for de nationalliberale og den v�gnende danskhed i hertugd�mmerne.rnrnEfter Frederik VI's d�d den 13. december 1839 arver den 53-�rige prins Christian Frederik tronen. Under navnet Christian VIII kan han ved den sidste kroning i Danmarks historie s�tte kronen p� sit eget hoved. De danske liberale husker hans indsats i Norge, og mange forventer, at Christian VIII vil give en fri forfatning, men kongen skuffer de liberale forventninger. Han ser det slesvigske problem vokse og fors�ger at dele sol og vind lige. I 1840 udsender han en forordning om, at dansk skulle v�re rets- og �vrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen er kirke- og skolesprog.rnrnDen liberale opposition mod enev�lden vokser de f�lgende �r. En af de mest fremtr�dende lederskikkelser i denne kamp er den ekstremt veltalende jurist Orla Lehmann, medstifter af dagbladet F�drelandet i 1839 og medlem af K�benhavns borgerepr�sentation i 1840. I 1841 holder han en brandtale i Nyk�bing F., hvor han opfordrer b�nderne til at tage del i arbejdet for en fri forfatning. Det koster ham tre m�neders f�ngsel, hvilket kun for�ger hans popularitet. I 1846 er han medstifter af \"Bondevennernes Selskab\". Det kulminerer med at Orla Lehmann er hovedordf�rer ved Casinom�det 20. marts 1848, hvor man p� vegne af K�benhavns borgerrepr�sentation udformer en henvendelse til kongen om en fri forfatning. Christian VIII d�r imidlertid den 20. januar 1848 af blodforgiftning efter en �reladning, og han gravs�ttes i Roskilde Domkirke. Han efterf�lges af sin s�n Frederik VII.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303103845", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 4051, "title": "Christian 9.", "text": "IX of DenmarkrnDansk konge af den Gl�cksburgske (Lyksborgske) sl�gt 1863-1906. Valgsprog: Med Gud for �re og ret.rnrnChristian IX f�des den 8 april 1818 p� Gottorp Slot som hertug Frederik Wilhelm af Glucksburg. I 1853 udpeget han som tronf�lger, da kong Frederik VII ikke har nogen efterf�lger til tronen. I virkeligheden er det hans hustru, Louise af Hessen-Kassel, som har er blevet gift med i 1842, der som niece af Christian VIII har arveret til tronen, men nu nyder hendes mand godt af denne arveret. Den 15 november 1863 bliver han ved Frederik VII's d�d den danske konge af den nye kongesl�gt, Glucksborgerne, under kongenavnet Christian IX. Han er konge af Danmark fra 1863-1906. Kongeparret f�r b�rnene: Frederik (VIII), Vilhelm (Georg I), Valdemar og Alexandra, Dagmar og Thyra. Christian IX er kendt som \"Europas Svigerfar\", idet hele fire af hans b�rn kommer til at sidde p� europ�iske troner: Hans �ldste s�n som Frederik VIII, Alexandra som dronning af England gift med dronning Victorias �ldste s�n, Albert Edward, prins af Wales, Dagmar som kejserinde af Rusland gift med tsar Alexander III af Rusland (under navnet Maria Feodorovna) samt Vilhelm som Kong Georg I af Gr�kenland. I 1887 afsl�r prins Valdemar at blive konge af Bulgarien. S� i �renes l�b afholdes mange og store familiefester p� Fredensborg med b�rn, svigerb�rn, b�rneb�rn m.fl.rnrnSom n�vnt d�r Frederik VII i 1863 uden at efterlade sig arvinger. Dette benytter hertugen af Augustenborg til at udr�be sig til hertug Friedrich VIII af Schleswig-Holstein. Dette passer ikke Bismarck, som reagerer ved at erkl�re Danmark krig. Natten til 1. februar 1864 g�r preusserne og �strigerne over Ejderen med en talm�ssigt overlegen styrke. Hertil kommer, at preusserne er udstyrede med bagladegev�rer og riflede kanoner. Danskerne under de Meza afviser det f�rste angreb ved Mysunde den 2. februar. Men stillingen er uholdbar, og de Meza beslutter at foretage en tilbagetr�kning, f�r h�ren bliver omg�et. Denne gennemf�res den 5. februar, men kommer til at koste generalen hans kommando, da den danske offentlighed ikke kan forst�, at Danevirke m� opgives uden sv�rdslag. Bagtroppen under Max M�ller udk�mper en en h�rd kamp ved Sankelmark den 6. februar, mens hovedstyrken under general Gerlach forskanser sig ved Dybb�l. Efter en m�neds bombardement stormes Dybb�l den 18. april 1864. Det lykkes at holde stand mod den knusende overmagt, og den 12. maj bliver der sluttet v�benstilstand, medens man afventer resultaterne af London-konferencen, som er �bnet i april. Danmark tilbyder at afst� strimmelen mellem Ejderen og Danevirke, men dette er ikke tilstr�kkeligt, og kampene genoptages, og den 29. juni 1964 falder Als. Kampen er umulig, og den 20. juli sluttes v�benhvile. Ved freden i Wien den 30. oktober m� Danmark afst� Slesvig, Holsten og Lauenburg.rnrnChristian IX d�r, 87 �r gammel den 29. januar 1906 p� Amalienborg og gravs�ttes i Roskilde Domkirke i Glucksborgernes kapel. Han efterf�lges af s�nnen Frederik VIII.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "en del edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227090312", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 4052, "title": "Christian Niemann Rosenkilde", "text": "Christian Niemann Rosenkilde (1786-1861). Dansk skuespiller med speciale i det komiske rollefag. Han var fader til den komiske skuespillerinde Julie S�dring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504121959", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 4053, "title": "Christian Science", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1903.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145451", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4054, "title": "Christiansfeld", "text": "Christiansfeld er ber�mt for sine honningkager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145519", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4055, "title": "Christoffer 1.", "text": "Christoffer 1., f�des i 1219, s�n af kong Abel, dansk konge fra 1252-1259. Da Abel bliver dr�bt i 1252, opholder hans �ldste s�n, Valdemar, sig i Frankrig. Han skynder sig hjem for at overtage kronen, men arresteres af �rkebiskoppen af K�ln. Her bliver han holdt fange indtil 1253, Da han kommer til Danmark, er Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed er grundlagt en strid mellem to linjer af kongehuset der kom til at vare i flere �r. Christoffer bliver kronet i Lund domkirke juledag 1252.rnrnChristoffer iv�rks�tter en aktion for at f� Erik Plovpennig gjort til martyr eller helgen. Form�let er at f� br�ndem�rket Christoffers fader, Abel, som brodermorder og dermed udelukke hans sl�gt fra tronf�lgen. Og han begynder at samle oplysninger om undere, der er sket ved Eriks grav. Abels tilh�ngere er naturligvis imod fors�get. Forholdet mellem kongen og kirken bliver imidlertid stadig forv�rret. �rkebiskop Jakob Erlandsen, der med pavens velsignelse inds�ttes p� bispes�det i Lund, er tilh�nger af en st�rk og uafh�ngig kirke og kommer i strid med kongen om bl.a. gejstliges ledingspligt og skattepligt. Jakob Erlandsen er p� m�drene side af Hvide-sl�gten, der er tilh�ngere af Abel. Det kommer til udtryk, da Jakob Erlandsen n�gter at krone Christoffers s�n, Erik, til medkonge og tronf�lger. Forholdet forv�rres af, at kongen kr�ver, at kirken og ikke mindst de rige biskopper skal stille med m�nd og midler til kampen mod Abel-sl�gten. I 1256 samler �rkebispen rigets �verste til et m�de i Vejle, hvor de vedtager konstitutionen \"Cum Eccelesia Daciana\". Heri st�r, at riget vil blive lyst i interdikt (dvs. forbud mod alle kirkelige handlinger), hvis kongen uds�tter gejstlige for overgreb. I vinteren 1257-1258 g�r de holstenske grever, vistnok p� anmodning fra Jakob Erlandsen, til angreb p� Danmark, men angrebet afv�rges. I februar 1259 bliver Jakob Erlandsen arresteret af mecklenburgske krigsfolk. If�lge en beretning bliver han til spot og spe if�rt en verdslig dragt med en hue af r�vehaler p� hovedet, f�r bundet sine f�dder og bliver kastet i f�ngsel. �rkes�det i Lund og kort efter roskildebispen Peder Skjalmsen Bang, der er i familie med Jakob Erlandsen, lyste interdikt over kongen.rnrnSverige og Norge har indg�et en alliance mod Danmark, f�r Christoffer blev konge. I 1256 foretager H�kon af Norge et plyndringstogt ind i Halland. I 1257 bliver der indg�et et forlig mellem Christoffer, H�kon og Birger Jarl, som er konge af Sverige. I 1256 og igen i 1258 er der bondeopr�r i Danmark, men opr�ret sl�s ned. I 1259 g�r fyrst Jaromar af R�gen landgang p� Sj�lland og indtager K�benhavn. F�r Christoffer n�r at reagere, d�r han. Det sker den 29. maj 1259. Han begraves i Ribe Domkirke af den lokale biskop p� trods af det lyste interdikt. Christoffer er gift med Margrete Sambiria. Sammen f�r de s�nnerne Erik (Glipping), Valdemar og Niels samt d�trene Mechtilde, Margrete og Ingeborg.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "Erlandsen -> Jakob Erlandsen (man kan ikke bruge patronym alene!) ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302092305", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4056, "title": "Christoffer 2.", "text": "Christoffer 2., s�n af Erik Glipping, broder til Erik Menved, konge af Danmark fra 1320-1326 og fra 1329-1332, f�des den 29. september 1276. I 1303 bliver han hertug af Estland, og i 1307 hertug af S�nderjylland. Allerede i Erik Menveds regeringstid fors�ger Christoffer at sikre sig del i kongemagten ved at f� de konspirerendes l�fte om, at han, Christoffer vil blive konge, n�r Erik er blevet afsat. Erik Menved f�r imidlertid nys om dette, og i 1315 m� Christoffer flygte ud af landet. I 1318 gik Christoffer sammen med �rkebiskop Esger Juul sammen med �rkebiskop Esger Juul.[?] Christoffer vender tilbage og indleder uden held et angreb p� Sk�ne. Men da Erik Menved d�r i 1319 uden at efterlade nogen arving, er Christoffer klar. Erik skal p� sit d�dsleje have advaret mod at lade hans bror overtage tronen, men storm�ndene har ikke noget valg. Den eneste anden kandidat er hertug Valdemar i S�nderjylland, men da havde taget de fredl�ses parti ved mordet p� Erik Glipping, er han ikke \"brugbar\". Og i 1324 krones Christoffer, og hans s�n Erik bliver medkonge.rnrnSom Erik Glipping m� ogs� Christoffer underskrive en h�ndf�stning. Regeringen anf�rt af marsk Ludvig Albrektsen Eberstein vil have garanti for, at Christoffer vil respektere alle krav p� riget. Christoffer underskriver og besegler i 1325 en h�ndf�stning, hvori han lover at lette skattetrykket (\"borgerne skal kunne handle \"uden told og tyngde\"), og at danehoffet skal indkaldes hvert �r. Ydermere bliver storm�ndenes krigspligt nedsat. Og kongen skal nedbryde de kongelige borge, hvoraf mange er opf�rt under Erik Menved. Det g�lder dog ikke de tre gamle slotte i Kolding, Ribe og Skanderborg. Dette l�fte bliver som de fleste andre kun holdt i meget begr�nset omfang.rnrnChristoffer er meget aktiv i Nordtyskland, og efter en masse falske l�fter lykkes det ham at f� fyrsted�mmet Rostock til at anerkende Christoffer som sin lensherre. Men dette som flere andre eventyr koster mange penge. Christoffer udskrev nye skatter (hvilket han jo ikke m�tte if�lge h�ndf�stningen). Flere af storm�ndene, bl.a. Ludvig Albrektsen Eberstein, allierer sig med de holstenske grever og organiserer opr�r i Jylland og p� Fyn, og snart breder det sig til Sj�lland. I 1326 har grev Gerhard af Holsten b�de Jylland og Fyn i sin magt. Christoffers s�n, Erik, fors�ger et modangreb, men han m� kapitulere ved Kors�r bliver indsat som fange p� Haderslevhus. Christoffer flygter med resterne fra det kongelige skatkammer sammen med sin dronning Eufemia og s�nnen Valdemar (Atterdag) til Nordtyskland. Christoffer optager et st�rre l�n og vender tilbage til Danmark med en h�r for at starte en opstand. Men ingen danskere slutter sig til ham. I virkeligheden sender grev Gerhard 3 den danske h�r efter Christoffer, som endnu engang m� flygte.rnrnDe holstenske og danske storm�nd v�lger nu den kun 11-�rige hertug Valdemar af Slesvig til konge. P� grund af hans alder bliver hans morbroder, den magtfulde grev Gert (Gerhard III af Rendsborg, \"Den Kullede Greve\") udn�vnt til rigsforstander og formynder.rnrnI 1329 bliver Danmark delt mellem flere storm�nd. Det skaber dog nogen utilfredshed, at Danmark kommer p� udenlandske h�nder, og grev Johann den Milde af Pl�n foranlediger, at Christoffer vender hjem, og han anerkendes som konge i Sk�ne og p� Sj�lland. Der udbryder nu en konflikt mellem Danmarks to st�rste kreditorer: grev Gerhard (med Fyn som len) og Johann III (med omr�derne �st for Storeb�lt som len). Christoffer tager Johanns parti, i 1331 sejrer Gerhard i et slag lidt nord for Dannevirke. Christoffers s�n, Erik omkommer, og Christoffers anden s�n Otto tages til fange. Hele Danmark er nu p� storm�ndenes h�nder, og Christoffer kun konge af navn. For at f� Danmark tilbage skal der betales 200.000 mark s�lv. Og det er kun for at f� selve jorden, den samlede g�ld er langt st�rre.rnrnChristoffer d�r den 2. august 1332 og begraves i Sor� Kirke. Christoffer er som n�vnt gift med Eufemia, datter af Bogislaw IV af Pommern. Sammen f�r de d�trene Margrete, Agnes og Helvig. Derudover s�nnerne Erik (Christoffers medkonge) og Magnus (der uden held fors�ger at blive konge efter faderens d�d) og Valdemar. Danmark er nu uden konge frem til 1340, hvor Christoffers s�n, Valdemar (Atterdag) kommer p� tronen.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228123542", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4057, "title": "Christoffer 3. af Bayern", "text": "of Bavaria sv:Kristofer av BayernrnChristoffer 3. af Bayern (Christoffer III), s�n af grev Johan Pfals og Erik 7. af Pommerns s�ster, Catharina, f�des den 26. februar 1416. Han er konge af Danmark fra 1440-1448, af Sverige fra 1441-1448 og af Norge fra 1442-1448. I hans ungdom g�r han tjeneste under den tyske kejser. I 1437 anmoder det danske rigsr�d Christoffer om at overtage den danske trone, efter at Erik af Pommern har trukket sig tilbage til Gotland. Christoffer indvilliger, og den 9. april 1440 bliver han hyldet som konge p� Viborg Landsting.rnrnSituationen i Danmark er s�rdeles vanskelig. B�de Norge og Sverige har opsagt unionen. Og i 1441 g�r de nordjyske b�nder opr�r. Efter h�rde kampe erobrer bondeh�ren kongens f�stning Aggersborg, og b�nderne s�tter over Limfjorden. De forskanser sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper lider et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer har brug for h�ren andre steder, tilbyder han b�nderne frit lejde til at drage hjem. De fleste tager imod tilbuddet, kun vendelboerne bliver tilbage. Den 8. juni g�r Christoffer endnu en gang til angreb p� vognborgen og vinder en knusende sejr. Opr�rernes ledere bliver henrettet, og opr�ret er for en tid sl�et ned. Senere i 1441 f�r �rkebiskop Hans Laxmand forhandlet igennem, at Erik skal overtage den svenske trone, dog gives Finland og �land i len til den svenske rigsforstander Karl Knutsson Bonde. Den 13. november bliver Christoffer hyldet som svensk konge. I 1442 f�r Hans Laxmand ogs� forhandlet igennem, at Christoffer ogs� skal v�re konge af Norge, og i 1443 bliver Christoffer kronet til konge af Danmark.rnrnEfter at v�re blevet kronet genindf�rer Christoffer tiende i Jylland og p� Fyn; det kan ikke afvises, at han er inspireret hertil af �rkebiskoppen. I 1443 f�r K�benhavn en ny stadsret, der forbyder fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk valuta. Desuden bliver �resundstolden genindf�rt. Hansest�derne er naturligvis ikke begejstrede, og de truer med at indg� forbund med Erik, der jo stadig sidder p� Gotland. P� et m�de i 1445 bliver Christoffer tvunget til at stadf�ste Hansest�dernes privilegier i Norge og Sverige. Vistnok som et led i denne aftale bliver Christoffer i september 1445 p� K�benhavns Slot gift med markgreve Johann af Brandenburgs datter, Dorothea. Christoffer d�r af feber p� f�stningen K�rnan i Helsingborg den 5. januar 1448. Han bliver begravet i Roskilde Domkirke. Hans enke, Dorothea bliver i oktober 1449 gift med Christian I. Hun viser sig at v�re en stor finansiel begavelse, som opn�r at f� mange slotte i pant. Hun d�r i 1495.rnrnEfter Christoffers d�d tilbyder Rigsr�det tronen til hertug Adolf VIII, men han peger i stedet p� sin s�sters�n, grev Christian af Oldenburg. Christian m� udtrykkeligt love at overholde bestemmelsen i Valdemar Atterdags h�ndf�stning om, at \"S�nderjylland aldrig m� genforenes med resten af riget\".rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030321114039", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 4058, "title": "Cicerone", "text": "Fremmedf�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145605", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4059, "title": "Ciffer", "text": "Taltegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145618", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4060, "title": "Cifferskrift", "text": "L�nskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145630", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4061, "title": "Cirka", "text": "Omkring, rundt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145641", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4062, "title": "Cirklens kvadratur", "text": "Cirklens kvadratur er en konstruktion med passer og lineal som eneste hj�lpemidler af et kvadrat, som har samme areal som en given cirkel Opgaven er et af de klassiske matematiske problemer.rnrnMan havde l�nge formodet at opgaven var ul�selig, men dette blev f�rst bevist i 1882 af den tyske matematiker Lindemann. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wikified", "user": "Christian List", "timestamp": "20030218164256", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 4063, "title": "Cirkulation", "text": "Oml�b, Kredsl�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145710", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4064, "title": "Cirkulere", "text": "G� rundt, kredse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145720", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4065, "title": "Cirkul�re", "text": "Rundskrivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145734", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4066, "title": "Ciselere", "text": "Udmejsle, punsle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145748", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4067, "title": "Citant", "text": "Sags�ger, St�vner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145801", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4068, "title": "Citat", "text": "Hids�t.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145812", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4069, "title": "Citationstegn", "text": "\"G�se�jne\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145826", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4070, "title": "Citatus", "text": "En sags�gt. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145841", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4071, "title": "Citere", "text": "N�vne, gengive.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145857", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4072, "title": "Citronat", "text": "En art af citrusfamilien, der bl.a. anvendes til sukat. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145907", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4073, "title": "Civil", "text": "Borgerlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145918", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4074, "title": "Clair-obscur", "text": "Halvm�rke, Tusm�rke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145929", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4075, "title": "Clairvoyance", "text": "Synskhed (ordret \"Klarsyn\").rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145939", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4076, "title": "Clips", "text": "Clipsen blev opfundet af nordmanden Johan Vaaler i 1899. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217145949", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4077, "title": "Cocos�erne", "text": "Australske �er.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150000", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4078, "title": "Coimbra", "text": "Universitet i Portugal, grundlagt 1288.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150231", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4079, "title": "Collier", "text": "Halssmykke, pelskrave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150243", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4080, "title": "Collo", "text": "Stykke rejsebagage eller godssending.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150254", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 4081, "title": "Column", "text": "�klumme�, fast artikel i avis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150335", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4082, "title": "Coma", "text": "Dyb bevidstl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150350", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4084, "title": "Comat�s", "text": "Bevidstl�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150401", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4085, "title": "Comeback", "text": "En kunstners eller en sportsmands tilbagevenden efter en frivillig eller ufrivillig pause.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030513195705", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 4086, "title": "Comic strip", "text": "Morsom tegneserie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150421", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4087, "title": "Coming man", "text": "Mand med lovende karriere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150430", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4088, "title": "Commando-raid", "text": "Pludselig milit�raktion foretaget af mindre elitestyrke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150440", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4089, "title": "Comme il faut", "text": "Som det b�r sig. Efter moden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150450", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4090, "title": "Commemorabel", "text": "Mindev�rdig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150459", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4091, "title": "Commemoration", "text": "Ihukommelse, mindefest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150507", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4092, "title": "Comment", "text": "Skik og brug, l�ssluppen fest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150524", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4093, "title": "Commercial", "text": "Reklame i radio eller TV.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150536", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4094, "title": "Commodore", "text": "Commodore har flere betydninger:rn#Engelsk eskadre- eller flotillechef.rn#Firma der fremstillede Commodore computere, blandt andet Commodore 64, Commodore 128 og Commodore Amiga.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Rettet link til Amiga", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407145118", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 4095, "title": "Common sense", "text": "Sund sans, sund fornuft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150600", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4096, "title": "Commoner", "text": "I Storbritannien: person som ikke er adelig.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226153255", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 4097, "title": "Communiqu�", "text": "Meddelelse, regerinsmeddelse, bulletin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150623", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4098, "title": "Comodamente", "text": "Mageligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150635", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4099, "title": "Compaciscere", "text": "Komme overens.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150647", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4100, "title": "Comparaison", "text": "Sammenligning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150658", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4101, "title": "Competition", "text": "Sportskonkurrence, �ben for flere deltagere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150708", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4102, "title": "Compiacevole", "text": "Behageligt, elskv�rdigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150719", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4103, "title": "Compiler", "text": "compiler (da. overs�tter) er et program, der overs�tter (kompilerer eller p� engelsk: compiles) et programs kildekode (eng. sourcecode) til et format, der kan l�ses og k�res (eng. execute), direkte af en bestemt type computer, det der kaldes maskinkode (eng. assembler). Alternativet til compilere er fortolkere (eng. interpreter), hvor kildekoden ikke overs�ttes til maskinkode f�rst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "maskinekode -> maskinkode", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516085013", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4104, "title": "Complet", "text": "1. En complet er en damedragt i to dele af samme stof.rn2. Kaffe (te) med br�d, sm�r og �g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150752", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4105, "title": "Compos mentis", "text": "Med fornuften i behold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150802", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4106, "title": "Compos�", "text": "Dragt i to uensfarvede dele.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150811", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4107, "title": "Comptometer", "text": "Regnemaskine.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150822", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4108, "title": "Comte", "text": "Greve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150841", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4109, "title": "Komtesse", "text": "I Danmark er en komtesse en greves datter, medens hans hustru er grevinde.rnrnMuligvis kan Comtesse anvendes om f.eks. franske (ikke engelske, tyske eller italienske) forhold.", "comment": "Overf�rt forklaring fra diskussionsside", "user": "Christian List", "timestamp": "20030303154412", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 4110, "title": "Con amore", "text": "Af lyst, som amat�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150857", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4111, "title": "Con brio", "text": "Livligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150907", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4112, "title": "Con calore", "text": "Med varme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150935", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4113, "title": "Con dolore", "text": "Vemodigt, med smerte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150945", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4114, "title": "Con duolo", "text": "Med smerte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217150953", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4115, "title": "Con espressione", "text": "Udtryksfuldt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151004", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4116, "title": "Con festivit�", "text": "Festligt, muntert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151016", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4117, "title": "Con leggerezza", "text": "Let.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151027", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4118, "title": "Con maest�", "text": "Majest�tisk, pomp�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151043", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4119, "title": "Con mano destra", "text": "Med h�jre h�nd.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151056", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4120, "title": "Con mano sinistra", "text": "Med venstre h�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151106", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4121, "title": "Con moto", "text": "Livligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151119", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4122, "title": "Con sentimento", "text": "F�lelsesfuldt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151130", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4123, "title": "Concetti", "text": "Spidsfindige �ndrigheder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151140", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4124, "title": "Concierge", "text": "Portnerske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151152", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4125, "title": "Concisus", "text": "Finthakket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151208", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4126, "title": "Concitato", "text": "St�rkt bev�get.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151219", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4127, "title": "Concordia", "text": "1. Enighed.rn2. Romersk gudinde for endr�gtigheden.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151232", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4128, "title": "Conditio sine qua non", "text": "Fast betingelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151241", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4129, "title": "Condottiere", "text": "Bandef�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151257", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4130, "title": "Confessio", "text": "Bekendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151308", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4131, "title": "Confessionarius", "text": "\"Skriftefader\". Kongehusets pr�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222122748", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4132, "title": "Confiteor", "text": "\"Jeg bekender\" (latin). Syndsbekendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030217153853", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4133, "title": "Confiture", "text": "1. Fransk for syltet�j.rn2. Konfekt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151352", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4134, "title": "Conga", "text": "1. Cubansk h�ndtromme.rn2. Cubansk dans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151405", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4135, "title": "Connaisseur", "text": "Kender, ekspert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151419", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4136, "title": "Conquistador", "text": "Erobrer, besejrer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151429", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4137, "title": "Conseil", "text": "R�d, r�dsforsamling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151439", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4138, "title": "Conseiller", "text": "R�dgiver, r�dsmedlem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151450", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4139, "title": "Konsensus", "text": "Enighed, overenskomst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151503", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 4140, "title": "Consilium", "text": "R�d, r�dsforsamling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151516", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4141, "title": "Consomm�", "text": "Fransk for kraftig klar k�dsuppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151538", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4142, "title": "Constitutum", "text": "Betalingstilsagn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151550", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4143, "title": "Constrictor", "text": "Lukkemuskel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151600", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4144, "title": "Consvetudo", "text": "Retspraksis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151613", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4145, "title": "Container", "text": "1. Transportbeholder til forsendelse eller til bortk�rsel af affald.rn2. Beholder til nedkastning med faldsk�rm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151629", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4146, "title": "Contradictio in adjecto", "text": "Selvmodsigelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151643", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4147, "title": "Contremineur", "text": "Modarbejder, baissist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151653", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4148, "title": "Contumacia", "text": "Udeblivelse, frav�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151710", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4149, "title": "Convivium", "text": "G�stebud, gilde.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151727", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4150, "title": "Cool", "text": "K�lig, f�lelseskold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151737", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4151, "title": "Coolgardie", "text": "Coolgardie er beliggende n�r ved Kalgoorlie, den n�stst�rste by i Vestaustralien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151747", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4152, "title": "Cooper's Creek", "text": "Australsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151758", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4153, "title": "Coperto", "text": "Med d�mper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151809", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4154, "title": "Coproduktion", "text": "F�llesfremstilling, for eksempel af illustrationerne til en bog som udkommer p� flere sprog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "for eksempel illustration til bog -> for eksempel af illustrationerne til en bog", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304084453", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4155, "title": "Copyright", "text": "Udgivelsesmonopol, forlagsret, kopieringsret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151831", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4156, "title": "Copyrighted", "text": "Beskyttet ved copyright.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151842", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4157, "title": "Copywriter", "text": "Reklametekstforfatter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151851", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4158, "title": "Coquelicot", "text": "Valmuer�d.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151902", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4159, "title": "Coram populo", "text": "Offentlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151911", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4160, "title": "Cordoba", "text": "Argentinsk by.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151919", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4161, "title": "Corkscrew", "text": "Skruet boksest�d mod hagen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151934", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4162, "title": "Corneitis", "text": "Hornhindebet�ndelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151946", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4163, "title": "Corner", "text": "Spekulationsopk�b af en bestemt vare. Sammenslutning af cornerspekulanter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217151957", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4164, "title": "Cornflakes", "text": "Udvalset og ristet majs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152006", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4165, "title": "Corny", "text": "D�rlig spillem�de i Jazz.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152015", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4166, "title": "Corona", "text": "Lysende ring om solen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152031", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4167, "title": "Corporation", "text": "Selskab, aktieselskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152041", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4168, "title": "Corps diplomatique", "text": "De udenlandske gesandtskaber i et land.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152050", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4169, "title": "Corpus delicti", "text": "Spor efter eller ting brugt til forbrydelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152105", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4170, "title": "Corpus juris", "text": "De romerske love.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152119", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4171, "title": "Corroborans", "text": "Styrkende l�gemiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152129", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4172, "title": "Cortes", "text": "Parlamentet i Spanien og Portugal.", "comment": "Rigsdagen -> Parlamentet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307083001", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 4173, "title": "Cort�ge", "text": "F�lge, �resf�lge, vognoptog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152152", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4174, "title": "Cosi fan tutte", "text": "Cosi fan tutte er en opera af Mozart. Titlen, som i reglen bevares i sin italienske form selv n�r operaen synges i dansk overs�ttelse, betyder rn\"S�dan g�r alle kvinder\" (tutte er hunk�nsformen af tutti).rnrnHandlingen er aldeles t�belig, og sk�nt musikken h�rer til Mozarts bedste, er et ikke lykkedes ham at g�re hovedpersonerne til levende mennesker - s�ledes som han s� mesterligt har gjort det i Figaros Bryllup.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222083711", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4175, "title": "Cosinus", "text": "En trigonometrisk funktion.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152216", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4176, "title": "Costa di manzo", "text": "Italiensk for b�f.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152228", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4177, "title": "Cottage", "text": "Cottage (sommetider kottage) er en Hytte (Villa) eller Landsted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lidt fra kottage", "user": "Christian List", "timestamp": "20030307140044", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4178, "title": "Cotton", "text": "Bomuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152253", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4179, "title": "Cottoncoat", "text": "St�vfrakke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152304", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4180, "title": "Coule", "text": "F�gters glidning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152317", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4181, "title": "Council", "text": "R�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152327", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4182, "title": "County", "text": "Grevskab i England.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152340", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4183, "title": "Coup", "text": "Hug, st�d, slag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152349", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4184, "title": "Coup d'etat", "text": "Statskup.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152405", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4185, "title": "Coup de gr�ce", "text": "N�desst�d, d�dsst�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152417", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4186, "title": "Coupage", "text": "Forsk�ring af vin, det vil sige blanding med anden vin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152430", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4187, "title": "Coupe", "text": "Fransk for portionsanrettet dessert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152440", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4188, "title": "Courage", "text": "Mod, mandhjerte, virilitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152453", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4189, "title": "Courtier", "text": "M�gler, mellemmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152504", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4190, "title": "Courtoisie", "text": "H�flighed, galanteri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152513", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4191, "title": "Couscous", "text": "Couscous er en nordafrikansk ret, mere specifikt en marokkansk melspise med f�rek�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152527", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4192, "title": "Kutyme", "text": "Kutyme er fransk for skik og brug eller s�dvane.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt mere", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030218203517", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4193, "title": "Couveuse", "text": "Varmekasse til for tidligt f�dte og svage b�rn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152548", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4194, "title": "Cover", "text": "Omslag, hylster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152559", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4195, "title": "Covergirl", "text": "�Forsidepige� p� ugeblad eller lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152609", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4196, "title": "Cowboy", "text": "Amerikansk kv�gpasser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152618", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4197, "title": "Cox", "text": "Styrmand ved kaproning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152629", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4198, "title": "Cracker", "text": "En person som ulovligt bryder ind i andre folks computersystemer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152641", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4199, "title": "Craquelure", "text": "Revner i glasur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152654", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4200, "title": "Crawl", "text": "En sv�mmemetode.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152705", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4201, "title": "Crawle", "text": "Sv�mme crawl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152715", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4202, "title": "Crayon", "text": "Farvekridt, skitse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152725", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4203, "title": "Crazy", "text": "Tosset, meningsl�s.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152736", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4204, "title": "Cream", "text": "Tynd salve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tynd slave -> Tynd salve (?)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218151056", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4205, "title": "Creation", "text": "Modefrembringelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152800", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4206, "title": "Credit-Anstalt", "text": "�strigs st�rste bank, br�d sammen i 1931. Desuden krakkede Tysklands n�stst�rste bank Darmst�dter & Nationalbank samme �r. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152811", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4207, "title": "Credo", "text": "Trosbekendelse, s�rlig om den s�kaldte apostolske trosbekendelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "rettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218090549", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4208, "title": "Crepinette", "text": "En Crepinette er et udtryk fra fransk for en karbonade af hakket k�d. P� dansk anvendes stavningen: krebinet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt ekstra samt wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030217190002", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4209, "title": "Crescendo", "text": "Tiltagende i styrke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152850", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4210, "title": "Crew", "text": "Mandskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152900", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4211, "title": "Croquis", "text": "Skitse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217152950", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4212, "title": "Crooner", "text": "Mikrofonsanger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153001", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4213, "title": "Crosswordpuzzle", "text": "Krydsordsopgave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153013", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4214, "title": "Croupade", "text": "Art hestespring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153023", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4215, "title": "Croupier", "text": "Bank�r ved hasardspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153039", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4216, "title": "Crouton", "text": "Fransk for sm�rstegt br�dskive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153050", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4217, "title": "Cru", "text": "Vinklasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153059", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4218, "title": "Cruise", "text": "Krydstogt, turistrundrejse til s�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153108", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4219, "title": "Crux", "text": "Kors; vanskeligt forst�eligt sted i en tekst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218085152", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4220, "title": "Cr�me de la cr�me", "text": "Det bedste af det bedste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153230", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4221, "title": "Cr�me fraiche", "text": "Fransk for syrlig pisket fl�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153256", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4222, "title": "Cr�pe", "text": "Fransk for tynd pandekage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153312", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4223, "title": "Cuba", "text": "� p� 115.000 km2rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153331", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 4224, "title": "Cuisine", "text": "K�kken, kogekunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153354", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4225, "title": "Cul-de-sac", "text": "Blindgyde, (overf�rt) knibe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153403", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4226, "title": "Culotte", "text": "1. Kn�benkl�der.rn2. Halestykke af okse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153420", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4227, "title": "Culpa", "text": "Br�de, forseelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153431", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4228, "title": "Culp�s", "text": "Uagtsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153444", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4229, "title": "Cum grano salis", "text": "Med sk�nsomhed, ikke bogstaveligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153453", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4230, "title": "Cumulus", "text": "Klodesky, kuppelformet sky.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153515", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4231, "title": "Cunctator", "text": "N�ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153531", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4232, "title": "Cup", "text": "Pr�miepokal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153544", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4233, "title": "Curatus", "text": "Katolsk sj�les�rger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153615", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4234, "title": "Curitiba", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516084340", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4235, "title": "Curler", "text": "H�rkr�ller, h�rruller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "H�rk�rller -> H�rkr�ller", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218151250", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4236, "title": "Curling", "text": "Skotsk ishockey.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153647", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4237, "title": "Curriculum", "text": "Skoles fagplan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153658", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4238, "title": "Curriculum vit�", "text": "Kort levnedsskildring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153707", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4239, "title": "Cyanotisk", "text": "Bl�lig (om hud).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218084940", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4240, "title": "Cyklamat", "text": "Kunstigt s�demiddel, som er svagere end sakkarin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153731", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4241, "title": "Cyklas", "text": "Koglepalme fra dinosaurernes tid, der stadig findes i det centrale og sydvestlige Australien. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153747", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4242, "title": "Cyklisk", "text": "Kredsformet, regelm�ssigt tilbagevendende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153803", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4243, "title": "Cyklon", "text": "Hvirvelstorm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153812", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4244, "title": "Cyklus", "text": "Kreds, kredsl�b, samling (af for eksempel digte) der omhandler samme emne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153821", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4245, "title": "Cylinder", "text": "Valse, h�j silkehat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153833", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4246, "title": "Cynasura", "text": "Cynasura var if�lge den Gr�ske mytologi en nymph. If�lge legenden, opfostrede hun Zeus, og gemte ham fra hans fader Cronus. I taknemmelighed placerede Zeus hende som stjerne p� himlen, da hun d�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153849", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4247, "title": "Cyril Northcote Parkinson", "text": "1909-1993, var en engelsk videnskabsmand i historie og politik. Han blev kendt i 1958 for \"Parkinsons love\", hvoraf en af disse love lyder: \"Inkompetente ledere omgiver sig med inkompetente ansatte\". rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilf�jelse af henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504120545", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 4248, "title": "Cyste", "text": "S�ksvulst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153928", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4249, "title": "C�sar", "text": "Kejser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153941", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4250, "title": "C�sarisme", "text": "Enev�lde, der maskeres som demokrati.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217153951", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4251, "title": "C�libat", "text": "Ugifte, ugift stand, k�nslig afholdenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217154001", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4252, "title": "C�rulescent", "text": "Bl�lig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030217154010", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4261, "title": "Harald 2.", "text": "Harald 2, s�n af Svend 1 Tvesk�g, var konge af Danmark fra 1014-1018. Allerede da faderen tager ud p� sit sidste togt, inds�tter han Harald som regent p� den danske trone. Efter Svends nederlag og d�d i England k�rer h�ren hans s�n Knud til konge over det engelske rige. Da den engelske konge, Ethelred den R�dvilde, vender tilbage og fordriver danskerne, vender Knud hjem til Danmark og foresl�r Harald, at de to br�dre skal dele Danmark mellem sig. Det vil Harald dog ikke g� med til, og han bliver siddende p� tronen til sin d�d i 1018. Han regerer s�ledes kun i fire �r, og vi ved ikke meget om Harald, som d�r ugift og barnl�s.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301112209", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 4266, "title": "Harald 3. Hen", "text": "Harald 3. Hen, s�n af Svend Estridsen, konge af Danmark 1074-1080. I 1069 deltager han i det sidste vikingetogt til England, hvor man fors�ger at udnytte engl�ndernes utilfredshed med Wilhelm Erobreren, der har invaderet England fra Normandiet og kronet sig selv til konge. Men de danske vikinger kan ikke hamle op med den normanniske rytterh�r, og de rejser hjem med uforrettet sag. Da Svend d�r, er der to kandidater til tronen, s�nnerne Harald og Knud. P� et m�de ved Is�re skal storm�ndene v�lge mellem de to kongsemner. Harald opfattes som mere fredelig, mens Knud vil fors�ge at tilbageerobre England. P� m�det bliver Harald k�ret til konge af Danmark.rnrnHaralds regeringstid var forholdsvis fredelig, bortset fra mindre konflikter med br�drene Erik (Ejegod) og Knud (den Hellige). Harald opretholder det gode forhold til kirken og paven, som hans fader har udvirket. For eksempel skriver paven flere breve, hvori han st�tter Haralds kamp mod sine br�dre. Harald viser sig ogs� som \"bondens mand\", idet han ofte d�mmer til b�ndernes fordel, n�r de er i konflikt med herrem�ndene. De store skove, som er krongods, g�res tilg�ngelige for alle m�nd (almindinger). Harald d�r den 17. April 1080 og begraves i Dalby kirke i Sk�ne. Han efterlader sig ingen b�rn.rnrnTilnavnet \"Hen\" betyder slibesten, det vil sige \"den bl�de\" og stammer muligvis fra broder Knuds tilh�ngere. \"Hen\" kan ogs� m�ske henvise til en sv�rdformet slibesten, og dermed bliver meningen at Harald var ufarlig ligessom en slibesten er i forhold til et rigtigt sv�rd.rn rn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "user": "81.19.232.12", "timestamp": "20030309185827", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 4267, "title": "Knud 4. den Hellige", "text": "den heligernKnud 4. den Hellige, s�n af Svend Estridsen, konge af Danmark 1080-1086 efter sin broder, Harald Hens d�d. Knud er s�ledes den anden i r�kken af de fem s�nner af Svend Estridsen, som bliver konge af Danmark. Gift med Edel, s�ster til grev Roberts af Flandern.rnrnKnud �nsker at genetablere Knud den Stores imperium, men det falder ikke i storm�ndendes smag. I 1085 samler Knud hele den danske ledingsfl�de - m�ske 1.000 skibe - i Limfjorden for at rette et angreb p� England. Men fl�den kommer aldrig af sted, fordi Knud har travlt ved sydgr�nsen, hvor han er i konflikt med den tysk-romerske kejser, Heinrich IV. F�rst hen p� sommeren f�r ledingsfl�den lov til at tage hjem. Knud lader sine fogeder opkr�ve b�der af dem, der er taget hjem i utide (for at passe deres g�rde). Det resulterer i �bent opr�r, og Knud m� flygte fra kongsg�rden B�rglum til Aggersborg og videre til Viborg og Slesvig for at ende i Odense. Den 10. juli 1086 bliver han myrdet i Skt Albani kirke, hvor han har s�gt asyl, men det respekteres ikke. Blandt kongens f�lge er det kun hans broder, Erik Ejegod, der undslipper. Straks efter Knuds d�d g�r blandt andet hans broder, Erik Ejegod i gang med at f� ham helgenk�ret. Den efterf�lgende misv�kst i landbruget tolkes som et tegn p�, at Gud er utilfreds med drabet. Knud bliver begravet i domkirken, som han selv har ladet bygge. Og der begynder snart at ske undere ved hans grav, og i 1101 bliv han som den hidtil eneste danske konge kanoniseret, og hans jordiske rester anbringes i et gyldent helgenskrin p� alteret i Skt Knuds Kirke i Odense, hvor de i dag kan betragtes.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "comment": "afsted -> af sted", "user": "Christian List", "timestamp": "20030325003141", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 6864, "title": "Neutralisere", "text": "Oph�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135651", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4295, "title": "Dagaktiv", "text": "Betegnelse for en art, hvis individer �der, drikker og bev�ger sig i dagtimerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103233", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4296, "title": "Dalap-Uliga-Darrit", "text": "Hovedstaden p� Marshall�erne hedder Dalap-Uliga-Darrit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103258", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4297, "title": "Daltonisme", "text": "R�d-gr�n farveblindhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030515071416", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4298, "title": "Dampmaskine", "text": "P� et eller andet tidspunkt i det f�rste �rhundrede efter Kristus opfandt den gr�ske videnskabsmand Heron fra Alexandria den f�rste dampmaskine. Man bragte vand i kog i en beholder, som var oph�ngt i en aksel, dampen kom ud gennem fire dyser, som s� fik beholderen til at dreje rundt. Dampmaskinen havde faktisk ingen praktisk anvendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*LexopenrnrnDrachmann, A.G., Ktesibios, Philon, and Heron, a Study in Ancient Pneumatics (Copenhagen 1948). rnrnHeiberg, J.L., Heronis Alexandrini Opera quae supersunt omnia (Leipzig 1912).", "comment": "flere henvisninger", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312113725", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4299, "title": "Dampskib", "text": "Det f�rste dampskib som krydsede Atlanterhavet var Savannah. Hun sejlede i 1819 fra New York til Liverpool i England p� 21 dage. Som de f�rste dampskibe sejlede det b�de med sejl og dampmaskine. Det f�rste skib som sejlede med dampkraft alene, var Sirius, som krydsede Kanalen i 1838.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312115715", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 4300, "title": "Danisere", "text": "Fordanske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103344", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4301, "title": "Danisme", "text": "Danskhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103352", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4302, "title": "Dankort", "text": "Fra april 1983 kunne pengeinstitutterne tilbyde deres kunder Dankort som k�bekort. F�rst papirbaseret og i slutningen af 1984 ogs� elektronisk. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103404", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4303, "title": "Danmarks Kongehus", "text": "Kongehusets f�rste fuldt uddannede akademiker var kronprins Frederik i 1995, hvor han blev cand.scient.pol. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103437", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4304, "title": "Dannebrogordenen", "text": "Dannebrogordenen best�r at et hvid-emaljeret guld- eller s�lvkors med en r�d kant, en kongekrone samt den regerende monarks monogram. Siden, som b�res udadtil, b�rer indskriften: Gud og Kongen og i midten pryder Christian V's monogram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504094925", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 4305, "title": "Danny Kaye", "text": "Amerikansk skuespiller. Indspillede i 1952 H.C. Andersenfilmen. Danny Kaye hed oprindeligt David Daniewl Kaminsky. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103600", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4306, "title": "Dansk Jagtforsikring A/S", "text": "Ansvarsforsikring knyttet til jagttegnet, d�kkende person- og tingskade samt hundeskader, som en j�ger forvolder i relation til anden person under jagtud�velse i Danmark eller det �vrige Europa.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103613", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4307, "title": "Dansk Kvindesamfund", "text": "Blev dannet i 1871 og er dermed kvindesagens �ldste forening. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103622", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4308, "title": "Dansk Landsforening for Laryngectomerede", "text": "Dansk Landsforening for Laryngectomerede er en forening for strubel�se. Foreningen t�ller cirka 700 medlemmer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103634", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4309, "title": "Dar-es-Salaam", "text": "Dar-es-Salaam er hovedstad i Tanzania. Byens navn betyder porten til freden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103657", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4310, "title": "Darjeeling", "text": "Distrikt i Himalaya, der er kendt for sin te.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103716", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4311, "title": "Darling", "text": "Australsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103728", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4312, "title": "DARPANet", "text": "Forl�beren for Internettet. Udviklet af det amerikanske Forsvarsministeriums kontor for avanceret forskning, DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). DARPANet blev udviklet som et svar p� den kolde krigs fare for atomkrig, der ville kunne sl� hele den milit�re kommunikations infrastruktur ud. DARPANettets, og dermed Internettets, styrke er den decentrale og fleksible opbygning, baseret p� routing og packets, der g�r at nettet hurtigt kan omkonfigureres.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303101649", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4313, "title": "Dart", "text": "Pilespil, der er fast tilbeh�r p� engelske pubber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312122436", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4314, "title": "Data", "text": "Kendsgerninger.rn2. Oplysninger man fodrer en computer med.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030317182013", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 4315, "title": "Datere", "text": "Dagtegne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103811", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4316, "title": "Dato", "text": "Datum, Dag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103819", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4317, "title": "Datolinjen", "text": "Datolinjen er en markeringslinje, som p� jordkloden nogenlunde f�lger meridianen 180 grader fra Greenwich gennem Stillehavet. N�r man passerer linjen, springer man en dato og en ugedag over, hvis man rejser mod vest. Hvis det er mod �st, l�gger man en dag til. En time svarer til 15 l�ngdegrader. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Stavefejl", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501204025", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 4318, "title": "Davis Cup", "text": "Tennis turnering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103838", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4319, "title": "Dawson", "text": "Australsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103846", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4320, "title": "De Cantabriske Bjerge", "text": "De Cantabriske Bjerge er beliggende i det nordvestlige Spanien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103859", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4321, "title": "De Danske Spritfabriker", "text": "Blev grundlagt i 1881 af C.F. Tietgen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103918", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4322, "title": "De Frisiske �er", "text": "Fan�, Mand� og R�m� h�rer til De Frisiske �er. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103930", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4323, "title": "De lystige koner i Windsor", "text": "Opera af Nicolai, komponeret i 1849. Handlingen udspiller sig i Windsor omkring 1600.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505114818", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4324, "title": "De Olympiske Vinterlege", "text": "Blev afholdt i Grenoble i 1968. Der var 337.731 betalende tilskuere, hvilket gav en indt�gt p� 6.479.890 franske franc. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218103958", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4325, "title": "De Syv D�dssynder", "text": "Hovmod, gerrighed, vellevned, misundelse, drukkenskab, vrede og sorgl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104014", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4326, "title": "De Syv Have", "text": "Nordlige og Sydlige Ishav, Nordlige og Sydlige Stillehav, Nordlige og Sydlige Atlanterhav samt Det Indiske Ocean.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104025", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4327, "title": "De Syv Sm� Dv�rge", "text": "Fra eventyret Snehvide: Prosit, Lystig, Gnavpot, Dumpe, Brille, S�vnig og Flovmand. rnrnMan ville have ventet De Syv Dv�rge, men De Syv Sm� Dv�rge er fast etableret.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223144938", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4328, "title": "De teologiske dyder", "text": "De teologiske dyder er tro, h�b og k�rlighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104044", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4329, "title": "De tre musketerer", "text": "De tre musketerer hed: Athos, Porthos og Aramis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104055", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4330, "title": "Debat", "text": "Dr�ftelse, ordskifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104103", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4331, "title": "Debattere", "text": "Dr�fte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104112", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4332, "title": "Debitere", "text": "Skyldf�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104120", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4333, "title": "Debugger", "text": "En debugger (flere vil kalde dette en afluser p� dansk) er et program, man anvender til at fejlfinde kildekode med.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104135", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4334, "title": "Debut", "text": "F�rsteoptr�den.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104146", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4335, "title": "December", "text": "M�ned opkaldt efter decem, latin for \"10\". �ldre dansk navn Kristm�ned.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218104629", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 4336, "title": "Decennium", "text": "Ti�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104204", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4337, "title": "Decent", "text": "S�mmelig, �rbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104216", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4338, "title": "Dechifrere", "text": "Tyde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104225", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4339, "title": "Decideret", "text": "Afgjort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104234", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4340, "title": "Decimere", "text": "Udtynde, h�rge, affolke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104244", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4341, "title": "Dedikation", "text": "Tilegnelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104256", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4342, "title": "Defension", "text": "Forsvar, V�rn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104305", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4343, "title": "Defensiv", "text": "Forsvar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104316", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4344, "title": "Defensor", "text": "Forsvarer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104327", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4345, "title": "Defekt", "text": "Lyde, Mangel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104337", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4346, "title": "Deficit", "text": "Underskud, Tab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104348", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4347, "title": "Definere", "text": "Afgr�nse, forklare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104400", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4348, "title": "Definitiv", "text": "Endelig, afgjort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104408", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4349, "title": "Deflation", "text": "Prisfald, m�ntforbedring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104418", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4350, "title": "Deform", "text": "Vanskabt, uformelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104426", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4351, "title": "Degeneration", "text": "Tilbagegang, forfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104433", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4352, "title": "Degenerere", "text": "Vansl�gte, forfalde.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104442", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4353, "title": "D�go�t", "text": "Afsmag, Lede.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104451", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4354, "title": "Degradere", "text": "Neds�tte, udst�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104502", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4355, "title": "Degustere", "text": "Smage p� vin. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104512", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4356, "title": "Dejeuner", "text": "Fransk for frokost.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104522", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4357, "title": "Dekadence", "text": "Forfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104532", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4358, "title": "Deklamation", "text": "Foredrag, fremsigelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104542", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4359, "title": "Deklaration", "text": "Kundg�relse, jagilde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104550", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4360, "title": "Deklarere", "text": "Kundg�re, opgive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104600", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4361, "title": "Deklination", "text": "1. B�jning.rn2. Den \"lodrette\" Vinkelafstand fra himlens �kvator. M�l til brug for stedbestemmelse p� himlen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104622", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4362, "title": "Dekokt", "text": "Afkog, udtr�k.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104631", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4363, "title": "Dekolleteret", "text": "Blottet, nedringet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104640", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4364, "title": "Dekoration", "text": "Udsmykning. Smykke, �restegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104655", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4365, "title": "Dekret", "text": "Kundg�relse, p�bud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104703", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4366, "title": "Delegere", "text": "Tilv�lge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104713", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4367, "title": "Delegeret", "text": "Afsending, tillidsmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104725", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4368, "title": "Delikat", "text": "L�kker; vanskelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104734", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4369, "title": "Delinkvent", "text": "Synder, forbryder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104745", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4370, "title": "Delirium", "text": "Vildelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104753", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4371, "title": "Delirium tremens", "text": "Drankergalskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104803", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4372, "title": "Delta", "text": "nl:DeltarnrnEt delta opst�r ved at en flod forgrener sig for at n� havet; selve deltaet best�r af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.rnrnDelta (Δ) er det fjerde bogstav i det gr�ske alfabet, og den ovenn�vnte betydning, et delta, hentyder til bogstavets form.", "comment": "foregrener -> forgrener", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501195023", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 4373, "title": "Demagog", "text": "Folkeophidser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104824", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4374, "title": "Demarche", "text": "Henvendelse, forholdsregel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104831", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4375, "title": "Demarkation", "text": "Afgr�nsning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104840", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4376, "title": "Demaskere", "text": "Afsl�re, afmaske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104849", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4377, "title": "Dementere", "text": "Afkr�fte, n�gte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104858", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4378, "title": "Dementia senilis", "text": "Dementia senilis er alderdomssl�vsind, som kan optr�de som et symptom ved mange sygdomme, f.eks. kronisk alkoholisme, syfilis og �reforkalkning. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104908", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4379, "title": "Demeter", "text": "Agerbrugets gudinde i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104918", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4380, "title": "Demimonde", "text": "Halvverden, Sk�ge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104928", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4381, "title": "Demokrat", "text": "Tilh�nger af demokrati.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "forklaring rettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218153359", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4382, "title": "Demokrati", "text": "Folkestyre.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104945", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 4383, "title": "Demokratisk", "text": "Folkestyrende, folkelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218104953", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4384, "title": "Demolere", "text": "Nedbryde, j�vne, sl�jfe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105002", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4385, "title": "Demonstration", "text": "P�visning, Tilkendegivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105010", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4386, "title": "Demonstrativ", "text": "Ud�skende, p�faldende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105019", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 4387, "title": "Demonstrere", "text": "Vise, p�vise, tone mening.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105027", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4388, "title": "Demontere", "text": "Tage ned, sl�jfe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105038", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4389, "title": "Demoralisation", "text": "Ford�rvelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105048", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4390, "title": "Den afghanske mynde", "text": "Blev oprindeligt brugt til gazelle- og ulvejagt. Den kom til Europa sidst i 1800-tallet, indf�rt af soldater, som vendte hjem fra krig i Afghanistan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105059", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4391, "title": "Den Bl� Grotte", "text": "Den bl� grotte (it. La grotta azzurra) findes p� �en Capri, Italien.rnrnDen f�rste omtale i litteraturen af den bl� grotte kom ikke l�nge efter dens opdagelse, nemlig i H.C. Andersens roman Improvisatoren i 1835.rnrnI Bournonvilles ballet Napoli, 1842, foreg�r 2. akt i den bl� grotte.", "comment": "HCA; Bournonville", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304093000", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4392, "title": "Den Botniske Bugt", "text": "Den Botniske Bugt ligger mellem Sverige og Finland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105115", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 4393, "title": "Den flyvende Holl�nder", "text": "1. Opera af Wagner, komponeret i 1841. Udspiller sig ved den norske kyst i det 18. �rhundrede.rn2. Roman af Marryat.rn3. Sp�gelsesskib, som siden 1600-tallet p�st�s at krydse rundt i det stormomsuste hav syd for Afrika, hvor det Indiske Ocean m�der Atlanten. Legende lever stadig blandt engelske og franske s�folk. Det mystiske skib varsler forlis og d�d for alle, som ser det. Skibet kan ses jage af sted med fyldte sejl, selv om ikke en vind r�rer sig. Kun skipperen kan ses p� skibet. Han er holl�nder og hedder van der Decken. Van der Decken er en person som for cirka 400 �r siden ville runde Kap Det Gode H�b i en rasende storm, men konstant blev drevet tilbage. Han forbandede Gud over dette, og blev som straf d�mt til at sejle til evig tid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105141", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 4395, "title": "Den gyldne trekant", "text": "Betegnelsen for et omr�de i Burma, Thailand og Laos, kendt for sin store produktion af opium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312123520", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4396, "title": "Den hvide haj", "text": "Carcharodon carcharias ogs� kaldet Den Hvide Haj's st�rste l�ngde siges at v�re 7 meter, det vil sige, den er p� st�rrelse med tre voksne mennesker. Dens gab kan n� op til en meter, dermed er det ikke noget problem, at bide et menneske midt over, da dens t�nder jo er knivskarpe. En Hvid Haj er i gennemsnit \"kun\" 3-4 meter lang.rnrnDen's skelet best�r af cartilage, hvilket er et stift fleksibelt materiale, som ogs� findes p� randen af mennesket's n�se. Det er derfor ikke lige s� h�rdt som normale knogler, men er nu stadigv�k meget stivt. Da cartilage ikke efterlader fossiler, ligesom knogler, er det eneste man kan finde fra forhistoriske hajer t�nderne.rnrnDer eksisterer to grundl�ggende sanser, som Den Hvide Haj besidder: en h�jtudviklet lugtesans og evnen til at f�le elektriske felter fra andre dyr og mennesker.rnrnApex predator er den klasse som Den Hvide Haj h�rer inde under, hvilket vil sige, at den tilh�rer den absolutte top af f�dek�den. Den kan dermed frit v�lge af havet's goder og er bestemt ikke kr�sen, dog er dens yndlings m�ltid s�ler og s�l�ver. Da den tilh�rer toppen af f�dek�den, er dette ikke ensbetydende med, at den ikke har nogle fjender. Den v�rste fjende er uden tvivl mennesket, men den kan ogs� blive angrebet af sin egen art og de berygtede dr�berhvaler, sp�khuggerne, som blandt andet har spist hele hvide hajer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504141429", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 4397, "title": "Den romanske stil", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa fra 1000-1150. I Danmark fra 1050-1240.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105237", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4398, "title": "Den Sorte Diamant", "text": "Den Sorte Diamant i K�benhavn, den nyeste tilbygning til Det Kongelige Bibliotek p� Slotsholmen, har 450 lokaler og 800 d�re, der kr�ver n�gler. Facaden best�r af 2.500 kvadratmeter sort granit ved navn Absolute Black, som er brudt i Sydafrika og tilsk�ret og poleret i Norditalien. Granitstenene vejer 75 kg stykket. Glasv�ggene mod l�sesalene er fremstillet i Tyskland, de er 6 meter h�je, 2,40 meter brede og 16 mm tykke. Hver enkelt glasskive vejer 576 kg.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218155136", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4399, "title": "Den Transsibirske Jernbane", "text": "Omsk, Tomsk og Vladivostok ligger langs Den Transsibirske Jernbane.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105311", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4400, "title": "Dendre", "text": "Belgisk flod.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105319", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4401, "title": "Dentin", "text": "Tandben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105327", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4402, "title": "Deponere", "text": "Nedl�gge, give i varet�gt eller v�rge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105336", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4403, "title": "Deportationssted", "text": "Tvangsbo.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105345", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 4404, "title": "Deportere", "text": "F�re bort, forvise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105353", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4405, "title": "Depositum", "text": "Gemmegods, pant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105403", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4406, "title": "Depot", "text": "Oplag(ssted), gemmested.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105415", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4407, "title": "Depravation", "text": "Ford�rvelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105430", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4408, "title": "Depreciation", "text": "Depreciering, neds�ttelse, v�rdiforringelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105443", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4409, "title": "Depression", "text": "1. Nedtrykthed, d�dvande. rn2. S�nkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105455", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4410, "title": "Deprimeret", "text": "Nedtrykt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105504", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4411, "title": "Deputation", "text": "Senden�vn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105514", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4412, "title": "Derangeret", "text": "Uordentlig, langt nede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105526", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4413, "title": "Deroute", "text": "Forfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105535", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4414, "title": "Desavouere", "text": "Underkende, misbillige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105543", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4415, "title": "Descendent", "text": "Efterkommer, �tling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105551", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4416, "title": "Desertere", "text": "R�mme.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105604", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4417, "title": "Desert�r", "text": "R�mningsmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105612", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4418, "title": "Desinficere", "text": "Afsmitte, smitterense.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105621", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4419, "title": "Desorientere", "text": "Vildlede, vildf�re.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105633", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4420, "title": "Desorienteret", "text": "I Vildrede, stedvild (vims).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105703", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4421, "title": "Desperat", "text": "Afsindig, vild, ude af sig selv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105712", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4422, "title": "Desperation", "text": "Fortvivlelse, H�bl�shed, Galskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105720", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4423, "title": "Despot", "text": "Voldshersker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105730", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4424, "title": "Despoti", "text": "Tvangsv�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105738", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4425, "title": "Despotisk", "text": "Egenm�gtig, herskesyg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105747", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4426, "title": "Dessert", "text": "Efterret, Kr�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105755", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4427, "title": "Dessin", "text": "1. Vinkrn2. M�nster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105805", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4428, "title": "Destillere", "text": "1. br�nde, renkoge, rensern2. for�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105817", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4429, "title": "Destruere", "text": "�del�gge, tilintetg�rern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105828", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4430, "title": "Det hvide hus", "text": "USA's pr�sidents embedsbolig, beliggende i Washington D.C.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105859", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4431, "title": "Det Irske Hav", "text": "Det Irske Hav er beliggende mellem Irland p� vestsiden og England og Wales p� �stsiden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105911", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4432, "title": "Det Sixtinske Kapel", "text": "Capella Sistina, bedre kendt som Det Sixtinske Kapel, i Vatikanet blev opf�rt i 1473-1481 til Pave Sixtus IV. Kapellet anvendes, n�r en ny pave skal v�lges. Kardinalerne bliver lukket inde i det, indtil afg�relsen er klar, hvorefter en tynd r�gs�jle indikerer, at der er blevet valgt en ny pave. rnrnDette skal ikke forst�s aldeles bogstaveligt. Et konklave kan vare dage, ja uger, og kardinalerne beh�ver naturligvis b�de mad og s�vn. Det afsp�rrede omr�de omfatter derfor en ikke uv�sentlig del af det vatikanske palads.rnrnI Det Sixtinske Kapel afholdes ogs� d�dsmessen for en pave samt p�skemessen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "En konklave -> Et konklave", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306111439", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 4433, "title": "Det sorte bjerg", "text": "Der er to bjerge i Frankrig med navnet det sorte bjerg. Et i Bretagne, det andet i Ardennerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152205", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 4434, "title": "Detachement", "text": "H�rafdeling, deling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105941", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4435, "title": "Detail", "text": "Enkelthed, del.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218105950", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4436, "title": "Detailsalg", "text": "Delsalg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110000", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4437, "title": "Detailleret", "text": "Stykkevis; indg�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110008", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4438, "title": "Detektiv", "text": "Opdager.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110016", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4439, "title": "Detention", "text": "Varet�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110025", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4440, "title": "Determineret", "text": "Fast, afgjort, selvsikker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110034", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4441, "title": "Detonation", "text": "Brag, Knald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110044", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4442, "title": "Devaluere", "text": "Forringe, neds�tte (om m�nt).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110052", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4443, "title": "Devise", "text": "1. L�sen, valgsprog rn2. V�rdipapir.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110103", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4444, "title": "Devot", "text": "From; skinhellig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110112", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4445, "title": "Devovere sig", "text": "Ofre sig (offervi sig).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110122", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4446, "title": "DHCP", "text": "I computerterminologi er DHCP en forkortelse for Dynamic Host Configuration Protocol.rnrnEn DHCP-server i et LAN-datanet, giver dataterminaludstyr med en DHCP/BOOTP-klient alle de netv�rksoplysninger, der skal til for at de kan fungere korrekt. Netv�rksoplysningerne sl�s op p� baggrund af klientens ethernet-adresse. Det kan v�re et dynamisk system, s� maskinen kan f� nye informationer, hvis klienten har v�ret lukket ned og startet forfra.rnrn== Eksterne adresser ==rn*Dynamic Host Configuration Protocol, Original RFC2131rn*Ofte stillede sp�rgsm�l om netv�rkrn*Lexopen", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323092416", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 4447, "title": "Diabolsk", "text": "Dj�velsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110141", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4448, "title": "Diadem", "text": "Pandesmykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110151", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4449, "title": "Diagnose", "text": "Sygdomssk�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110159", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4450, "title": "Diagram", "text": "Rids.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110210", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4451, "title": "Dialekt", "text": "(Lands-) m�l, folkem�l, stedm�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110219", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4452, "title": "Dialog", "text": "Samtale, ordskifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110230", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4453, "title": "Diameter", "text": "Tv�rm�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110238", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4454, "title": "Diana", "text": "Romersk gudinde for jagten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110247", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4455, "title": "Diarre", "text": "I f�lge FN's milj�organisation UNEP d�r hvert �r 2,2 millioner mennesker af diarr�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110257", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4456, "title": "Didaktik", "text": "Undervisningskunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110306", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4457, "title": "Didaktisk Digt", "text": "L�redigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110314", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4458, "title": "Difference", "text": "Forskel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110322", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4459, "title": "Difficil", "text": "Vanskelig, uomg�ngelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110331", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4460, "title": "Diftong", "text": "Tvelyd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110341", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4461, "title": "Dijon", "text": "Fransk by, som er kendt for sin sennep.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110350", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4462, "title": "Diktatorisk", "text": "Enev�ldig, bydende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110400", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4463, "title": "Diktion", "text": "Foredrag, Udtryksm�de, Ordlag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110411", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4464, "title": "Dilemma", "text": "Tvevalg, Tvangsvalg, Knibe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110421", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4465, "title": "Dilettant", "text": "Ikke-Fagmand, Fusker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110433", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4466, "title": "Dimission", "text": "1. Afgangrn2. Afgangspr�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110445", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4467, "title": "Diogenes", "text": "Gr�sk filosof, der siges at have boet i en t�nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110454", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4468, "title": "Diner", "text": "1. Fransk for middag.rn2. Middagsm�ltid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110512", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4469, "title": "Dinere", "text": "Spise til middag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110522", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4470, "title": "Dionysos", "text": "Vinens gud i den gr�ske mytologi hed Dionysos. Han var s�n af Zeus og Semele. I den romerske mytologi hed han Bacchus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, links", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516074603", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4471, "title": "Diplom", "text": "Kaldsbrev, h�dersbrev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110543", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4472, "title": "Directoirestilen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1790-1805.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110608", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4473, "title": "Direkte", "text": "Ligefrem, lige(vejs), ligetil, umiddelbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110616", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4474, "title": "Dirigent", "text": "Ordstyrer, Leder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110624", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4475, "title": "Dirigere", "text": "Lede, forest�, styre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110633", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4476, "title": "Dirk-Hartogs �", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110645", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4477, "title": "Discipel", "text": "L�rling, skoledreng, -pige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110653", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4478, "title": "Disciplin", "text": "Ave, tugt; l�refag; samhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110702", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4479, "title": "Disciplineret", "text": "Lydig, skolet, t�jlet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110710", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4480, "title": "Disharmoni", "text": "Misklang, mislyd, tvist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110718", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4481, "title": "Disharmonisk", "text": "Skurrende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110728", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4482, "title": "Diskant", "text": "Overstemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110736", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4483, "title": "Diskontere", "text": "Afdrage, afregne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110744", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4484, "title": "Diskonto", "text": "Afdrag, vekselhandel; afkortning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110752", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4485, "title": "Diskret", "text": "Taktfuld, n�nsom, tavs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110800", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4486, "title": "Diskvalificere", "text": "Udelukke, g�re uegnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110821", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4487, "title": "Dispensation", "text": "Fritagelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110831", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4488, "title": "Disponere", "text": "R�de over, handle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110839", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4489, "title": "Disponeret", "text": "1. oplagtrn2. modtagelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110851", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4490, "title": "Disponibel", "text": "R�dig, til R�dighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110901", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4491, "title": "Disposition", "text": "Plan, ledetr�d. Til disposition, til r�dighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110908", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4492, "title": "Disput", "text": "Ordstrid, tvist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110916", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4493, "title": "Disputere", "text": "Dr�fte, forsvare (en afhandling).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110924", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4494, "title": "Dissektion", "text": "S�nderlemmelse, itusk�ring, obduktion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218160637", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4495, "title": "Dissens", "text": "Uenighed, tvist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110945", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4496, "title": "Dissentiere", "text": "Afvige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218110953", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4497, "title": "Distance", "text": "Afstand, Str�kning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111001", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4498, "title": "Distancere", "text": "Overg�, overhale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111012", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4499, "title": "Distingveret", "text": "Fin, fornem, ulastelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111022", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4500, "title": "Distinkt", "text": "Klar, tydelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111031", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4501, "title": "Distinktion", "text": "Skel, Skelnen; Gradsm�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111040", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4502, "title": "Distrait", "text": "Adspredt, �ndsfrav�rende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111050", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4503, "title": "Distraktion", "text": "�ndsfrav�r(else), Adspredthed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111059", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4504, "title": "Distrahere", "text": "Forstyrre, adsprede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111110", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4505, "title": "Distribuere", "text": "Uddele, omdele.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111119", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4506, "title": "Distrikt", "text": "Kreds, Omr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111128", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4507, "title": "Dit og dat", "text": "(holl.), l�st og fast.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111136", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4508, "title": "Ditto", "text": "Samme, n�vnte, liges�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111145", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4509, "title": "Divergens", "text": "Forskel, meningsforskel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111154", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4510, "title": "Divergere", "text": "Afvige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111206", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4511, "title": "Diverse", "text": "Alskens, forskellige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111215", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4512, "title": "Divertere", "text": "Adsprede, more.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111223", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4513, "title": "Dividende", "text": "Udbytte, delvinding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111233", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4514, "title": "Dividere", "text": "Dele.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111243", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4515, "title": "Divination", "text": "Anelse, g�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111251", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4516, "title": "Division", "text": "Deling, (H�r)Afdeling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111259", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4517, "title": "Di�t", "text": "En Di�t svarer til en syge- eller helsekost. Flertalsformen di�ter betyder \"dagpenge\".rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt tilretning", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030218204832", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4518, "title": "DNA", "text": "eo:DNA es:ADN fr:ADNrnpl:DNAnl:DNAja:DNArnDNA er livets \"alfabet\". Det har 4 bogstaver A, T, C og G, svarende til 4 forskellige molekyler. Vores gener er lange k�der af de 4 bogstaver. R�kkef�lgen af bogstaverne bestemmer hvilket gener der er beskrevet.rnDNA er forkortelsen for de kemiske molekyler vores gener best�r af (DeoxyriboNucleic Acid). Alle levende organismers gener best�r af DNA, hvilket betyder, at alt liv p� jorden anvender samme \"alfabet\" i det genetiske sprog. rnDNA molekylerne udg�r arvemassen (ogs� kaldet genom) med alle dens gener (arveanl�g), og bestemmer dermed den enkelte organismes karakteristika og funktioner. Forskellige DNA-sammens�tninger er med andre ord medvirkende til, at levende organismer udvikler sig forskelligt.rnDNA molekylet er opbygget af to lange k�der, der snor sig om hinanden og danner en dobbeltspiral. Generne ligger i cellerne i cellekernen. Undtagelsen er de organismer, hvis celler ikke har en kerne.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Nucleic Acidsrn*17 April, 2003, BBC News: Most ancient DNA ever?", "user": "Glenn", "timestamp": "20030419122732", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 4519, "title": "DNS", "text": "DNS er en forkortelse for Domain Name Server. En Domain Name Server eller navne-server er en server placeret p� et IP-baseret datanet, der tager sig af at overs�tte de navne man normalt arbejder med p� for eksempel internettet. Kommunikation over et IP-baseret datanet kan kun foreg� ved hj�lp af disse IP-adresser, der svarer til telefonnumre. Navne-serverens arbejde er at fungere som en telefonbog der overs�tter de navne mennesker har let ved at huske, det vil sige det, der for eksempel indtastes i browserens adressefelt eller skrives bagved @ i e-mail adresser, til de IP-adresser der er n�dvendige for at netv�rket fungerer.rnrnEksempelvis overs�ttes wikipedia.org til 130.94.122.197. Skriver man denne IP i browserens adressefelt, ledes man til www.wikipedia.org uden at bruge en navneserver.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323093042", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 4520, "title": "Docere", "text": "L�re, forel�se, foredrage.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111402", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4521, "title": "Dogger Banke", "text": "Dogger Banke er beliggende i Nords�en.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218120030", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4522, "title": "Dogmatik", "text": "Trosl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111423", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 4523, "title": "Dogme", "text": "Tross�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111434", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4524, "title": "Doktrin", "text": "L�res�tningrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111446", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4525, "title": "Dokument", "text": "Skriftstykke, aktstykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111454", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4526, "title": "Dokumentation", "text": "Godtg�r(else), skrifthjemmel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111503", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4527, "title": "Dokumentere", "text": "Godtg�re, hjemle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111510", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4528, "title": "Dolci", "text": "Italiensk for desset.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111523", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4529, "title": "Domicil", "text": "Bop�l, hjemsted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111534", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4530, "title": "Dominere", "text": "Fremherske, herske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111542", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4531, "title": "Domino", "text": "H�ttekappe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111552", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4532, "title": "Domuyo", "text": "Argentinsk bjerg 4.800 meter over havets overflade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152636", "length": 6, "is_new": 1}
{"page_id": 4533, "title": "Dom�ne", "text": "1. (Stats) eje, statsgods; rn2. Omr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111613", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4534, "title": "Don Juan", "text": "Don Juan (italiensk originaltitel: Don Giovanni). Opera af Mozart, komponeret i 1787. Handlingen udspiller sig i Spanien efter �r 1600.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilf�jet henvisning til opera", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502122930", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 4535, "title": "Donation", "text": "Gave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111631", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4536, "title": "Donau", "text": "Flod der har sit udspring i omr�det omkring Schwarzwald, Tyskland. De vigtigste byer ved floden er Ulm, Regensburg, Linz, Wien, Bratislava, Novisad og Beograd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111641", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4537, "title": "Dopplereffekten", "text": "Det f�nomen, at b�lgel�ngden fra lys eller andre b�lger �ndrer sig, n�r kilden n�rmer sig eller fjerner sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111649", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4538, "title": "Doramani", "text": "Sygelig trang til at b�re pels.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111657", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4539, "title": "Doris Lessing", "text": "Doris Lessings fulde navn er Doris May Lessing, og hun er f�dt den 22. oktober 1919 i Persien, men er blevet kendt som britisk forfatterinde med debut i 1950 med �gteskabsromanen �Gr�sset synger�. Hun udgav sine erindringer �Under huden� i 1994.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111706", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4540, "title": "Dotation", "text": "H�dersl�n, Gave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111716", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4541, "title": "Douche", "text": "Styrtebad, Brusebad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111724", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4542, "title": "Dovendyr", "text": "Det langsomste pattedyr i verden er dovendyret. P� jorden kan opn�s en fart p� 0,14 km i timen. I tr�erne n�r den op p� 6-9 km/timen. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wikilink, pattedyr", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407121831", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 4543, "title": "Downs syndrom", "text": "Downs syndrom kaldes ogs� for mongolisme. Sygdommen skyldes en kromosomfejl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "kromosonfejl -> kromosomfejl", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304151035", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4544, "title": "Drabant", "text": "Drabant; fra nedertysk: F�lgesvend.rn#Astronomi: En drabant er et objekt (m�ne, satellit...) i kredsl�b om en planet.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329103459", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 4545, "title": "Drakme", "text": "Gr�sk m�ntenhed lig 100 lepta.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111803", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4546, "title": "Drapere", "text": "Kl�de, tj�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111811", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4547, "title": "Draperi", "text": "Kl�debon, Foldekast.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111823", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4548, "title": "Drastisk", "text": "Dj�rv, dr�j, saftig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111836", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4549, "title": "Dravat", "text": "Overhaling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111843", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 4550, "title": "Dress", "text": "Kl�dning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111851", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4551, "title": "Dressere", "text": "1. Afrette, skole.rn2. Tr�ne (en hund).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111901", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4552, "title": "Dressur", "text": "Op�velse, Skole.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111908", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4553, "title": "Drev", "text": "Hund, der f�lger foden af et stykke h�rvildt og samtidig giver hals.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111923", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4554, "title": "Drikkeb�ger", "text": "I 1500-1600 tallet var det almindeligt at kyle sit drikkeb�ger gennem lokalet, n�r det var blevet t�mt. Det blev anset for tegn p� venskab. Og efterh�nden som glasruder blev almindelige, blev det en sand svir at fors�ge at ramme plet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111942", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4555, "title": "Dronninglund Cup", "text": "Danmarks st�rste turnering indenfor h�ndbold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218111955", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4556, "title": "Droppe", "text": "Lade falde, opgive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112003", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4557, "title": "Drot og marsk", "text": "Opera af Heise, komponeret 1878. Handlingen udspiller sig i Danmark omkring �r 1286.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112012", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4558, "title": "Dr�gtig", "text": "Gravid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112021", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 4559, "title": "Dr�gtighedstid", "text": "L�ngde af graviditet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112028", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4560, "title": "Dr�ne", "text": "Afvande, afsive, r�rl�gge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112036", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4561, "title": "Dr�mmemil", "text": "L�b p� 1.609,3 meter. I flere �r var det l�beres dr�m at klare distancen p� under fire minutter. I 1954 gjorde engl�nderen Roger Bannister det som den f�rste i tiden 3,59,4. Den f�rste dansker var Gunnar Nielsen i 1956 i tiden 3,59,2. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112053", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 4562, "title": "Du Barry", "text": "Fransk for med gratineret blomk�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112103", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4563, "title": "Dualisme", "text": "Tvehed (-sl�re).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112112", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4564, "title": "Dubi�s", "text": "Tvivlsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112120", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4565, "title": "Dublet", "text": "Genstykke, (j�vnf�r genpart).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112129", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 4566, "title": "Duborgskolen", "text": "Duborgskolen ligger i Flensborg og blev taget i brug i 1924 som dansk realskole. Siden 1958 har skolen v�ret dansk gymnasium, hvis eksaminer er anerkendt b�de i Danmark og i Tyskland. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "hvis eksaminer b�de er anerkendt i Danmark og Tyskland -> hvis eksaminer er anerkendt b�de i Danmark og i Tyskland", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218114044", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4567, "title": "Duel", "text": "Tvekamp, holmgang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112148", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4568, "title": "Duellere", "text": "K�mpe, sl�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112156", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4569, "title": "Duem�lk", "text": "Sekret, der produceres i kroen hos duer og er ungernes eneste f�de de f�rste cirka 5 dage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318154108", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 4570, "title": "Duet", "text": "Sang for to. tvesang. vekselsang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112216", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4571, "title": "Dum Dum", "text": "Geografi: Calcuttas lufthavn.rnrnTeknik: Popul�r betegnelse for et hulspidsprojektil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030218222919", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4572, "title": "Dumping", "text": "Underbud, undersalg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112232", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4573, "title": "Dun", "text": "Fjer, der er korte, l�se og bl�de i opbygningen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112240", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4574, "title": "Dunkerque", "text": "Fransk by hvorfra 337.000 britiske og allierede soldater blev evakueret, fra den 29/5 � 3/6 1940.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "by hvorfra 337.000 ... soldater blev evakueret fra -> by hvorfra 337.000 ... soldater blev evakueret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218113657", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4575, "title": "Dupere", "text": "Overliste, narre; bl�nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112300", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4576, "title": "Duplik", "text": "Gensvar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112310", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4577, "title": "Duplikat", "text": "Genpart.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112323", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4578, "title": "Duplikator", "text": "Mangfoldigg�rer. Specielt om en nu for�ldet kontormaskine til duplikering af maskinskrevne papirer.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218150250", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4579, "title": "Durabel", "text": "Varig, holdbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112346", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4580, "title": "Durango", "text": "Provins i Mexico.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112355", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4581, "title": "Durkdreven", "text": "Dreven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112414", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4582, "title": "Durra", "text": "Durra er en af de mest dyrkede kornsorter i Afrika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218122309", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4583, "title": "Durskalaen", "text": "1. tone = dorn2. tone = rern3. tone = mirn4. tone = farn6. tone = larn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112451", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4584, "title": "Dus�r", "text": "Findel�n, pris.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112501", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 4585, "title": "Dv�rgflagermus", "text": "En nyf�dt dv�rgflagermuseunge vejer knap et gram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "knap og nap et gram -> knap et gram", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304084302", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4586, "title": "Dynasti", "text": "Kongehus, herskerhus.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112525", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4587, "title": "Dyrebeskyttelse", "text": "Dyrev�rn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112535", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 4588, "title": "Dyrehave", "text": "Indhegning med klovb�rende vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112546", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4589, "title": "Dyrenes beskyttelse", "text": "Organisationen Dyrenes Beskyttelse blev stiftet i 1875.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112555", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4590, "title": "Dyresamfund", "text": "Arter, der forekommer i en bestemt biotop, for eksempel i en h�jmose eller i en b�geskov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218122213", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4591, "title": "D�kh�r", "text": "Er de lange glatte h�r i et pattedyrs pels. De har til form�l at f� regnen til at l�be af. Modsat de korte kr�llede uldh�r, som skal holde dyret varmt.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515221224", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4592, "title": "D�mon", "text": "(ond) �nd, v�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112622", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4593, "title": "D�dningehoved", "text": "Den st�rste sommerfugl i Danmark. D�dningehoved er en aftensv�rmer, som har f�et sit navn efter sin tegning p� ryggen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112630", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4594, "title": "D�dsstraf", "text": "Portugal afskaffede d�dsstraffen i 1867.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112639", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4595, "title": "D�gn", "text": "Jordens rotation om sin egen akse er �rsag til skiftet mellem nat og dag. Det tidspunkt, solen st�r h�jest p� himlen, kaldes sand middag og tiden fra en s�dan til den n�ste et sandt sold�gn. Et sandt sold�gn varierer i l�ngden med �rstiderne og i praksis regnes med et middelsold�gn med en konstant l�ngde. D�gnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor decimalsystemet var ukendt. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218112658", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4596, "title": "D�rslag", "text": "(tysk Durchschlag), hulsi, grovsigte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218113747", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4599, "title": "Ea", "text": "gud (Babylonisk-assyrisk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030504153232", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 4600, "title": "East", "text": "Engelsk ord for �st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123413", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4601, "title": "East London", "text": "Sydafrikansk havneby.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123421", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4602, "title": "Eau de Cologne", "text": "K�lnervand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123430", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4603, "title": "Eau de Quinine", "text": "Kininvand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123440", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4604, "title": "Echappere", "text": "Undslippe, g�re sig usynlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123449", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4605, "title": "Echaufferet", "text": "Hed, ophidset.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123459", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4606, "title": "Eclair", "text": "Fransk for Kage af vandbakkelsesdej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123515", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4607, "title": "Eclat", "text": "1. Glans, sm�ld.rn2. Ry.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123525", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4608, "title": "Ecuador", "text": "Der er cirka 5 millioner stk. kv�g i Ecuador.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123536", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4609, "title": "Eddikesyre", "text": "Eddikesyre (eng. acetic acid) er en carboxylsyre og er den mest udbredte organiske syre idet den som acetylgruppe indg�r i mange biokemiske reaktioner og mange molekyler. For eksempel som acetyl-CoA i TCA-cyclen. Eddikesyrebakterier er i stand til at omdanne ethanol til eddikesyre, dette udnyttes til fremstilling af fx vineddike. rnSaltene af eddikesyre ben�vnes acetater, fx natriumacetat.rnAnvendes i f�devarer som surhedsregulerende middel (E260).rnMV=60,05. Pka=4,75.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123551", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 4610, "title": "Edgar Rice Burroughs", "text": "D�de i Tarzana, Californien i 1950. Han blev kendt for Tarzan-b�gerne. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123607", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4611, "title": "Edikt", "text": "1. Synonymer: P�bud, kongebud, pavebud.rn2. En kongelig forordning i middelalderen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123622", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4612, "title": "Edition", "text": "Udgave.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123631", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4613, "title": "Edward Elgar", "text": "Engelsk komponist. Skrev den popul�re britiske march �Land of Hope and Glory�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123641", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4614, "title": "Edwin Hubble", "text": "Amerikansk astronom (1889-1953).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123649", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4615, "title": "Effekt", "text": "(Ydre) virkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123658", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4616, "title": "Effekter", "text": "L�s�re, v�rdipapirer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123707", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4617, "title": "Effektiv", "text": "Virksom, eftertrykkelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123717", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4618, "title": "Effektuere", "text": "Udf�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123727", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4619, "title": "Efters�ge", "text": "Lede efter anskudt vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123737", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4620, "title": "Efter�rstr�k", "text": "Fuglenes tr�k, n�r de om efter�ret drager fra ynglepladserne til vinteropholdsstederne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Det tr�k, fuglene foretager -> Fuglenes tr�k", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218125025", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4621, "title": "Egal", "text": "J�vn, ens; ligegyldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123758", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4622, "title": "Egalisere", "text": "J�vne, g�re j�vn, ens (Stemmen).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123807", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4623, "title": "Egeskov slot", "text": "Egeskov slot p� Fyn har 66 v�relser, 200 vinduer og 2.062 enkelte ruder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123816", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4624, "title": "Egner", "text": "Forfatter til b�rnebogen �Karius og Baktus�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123832", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4625, "title": "Egoisme", "text": "Egenk�lighed, Egennytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123841", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4626, "title": "Egoist", "text": "Jegdyrker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123850", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4627, "title": "Egoistisk", "text": "Selvisk, egenk�rlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123859", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4628, "title": "Egregie", "text": "(med) Udm�rkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123909", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4629, "title": "Einfach", "text": "Enkel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123920", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4630, "title": "Eins Bier", "text": "�l af samme T�nde, Hip som Hap.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123931", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4631, "title": "Dwight D. Eisenhower", "text": "D. WisenhoverrnDwight D. Eisenhower, 1890-1969, var USA's pr�sident 1953-61. General under 2. verdenskrig.rnrnBillede:Dwight_D._Eisenhower.jpg", "comment": "Billede", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504143843", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 4632, "title": "Ejnar Hertzsprung", "text": "Dansk astronom (1873-1967).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218123952", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 4633, "title": "Eklatant", "text": "Glimrende, sl�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124001", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4634, "title": "Eksakt", "text": "N�jagtig, tankerigtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tankeret [!] -> tankerigtig", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219090707", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4635, "title": "Eksaltation", "text": "Sindsr�re, ophidselse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124020", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4636, "title": "Eksalteret", "text": "Oversp�ndt, ophidset.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124029", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4637, "title": "Eksegese", "text": "Udl�gning, Tolkning, Tydning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124037", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4638, "title": "Eksekution", "text": "Fuldbyrdelse, Henrettelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124046", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4639, "title": "Eksekutiv", "text": "Ud�vende, fuldbyrdende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124057", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4640, "title": "Eksekvere", "text": "Udf�re, fuldbyrde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124109", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4641, "title": "Eksercere", "text": "�ve.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124118", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4642, "title": "Eksercits", "text": "(V�ben)�velse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124127", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4643, "title": "Eksil", "text": "Landflygtighed, Udl�ndighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124136", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4644, "title": "Eksilere", "text": "Landsforvise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124144", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4645, "title": "Eksistens", "text": "Liv, Tilv�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124154", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4646, "title": "Eksistere", "text": "V�re til, leve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124211", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4647, "title": "Ekskludere", "text": "Udelukke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124220", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4648, "title": "Eksklusiv", "text": "Uds�gt, kr�sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124235", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4649, "title": "Eksklusive", "text": "Fraregnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124244", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4650, "title": "Ekskrement", "text": "Fremmedord for: Lort, Aff�ring.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030416152209", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4651, "title": "Ekskursion", "text": "Udflugt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124303", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4652, "title": "Ekspandere", "text": "At ekspandere er et udtryk fra latin der betyder at udvide, at udspile eller at str�kke.rnrnFor eksempel ekspanderer et projektil fra et v�ben n�r dette rammer et dyrs krop eller anden modstand, der sker alts� en udfoldning/udvidelse af den forreste del af projektilet.", "comment": "lille e", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030218210119", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 4653, "title": "Ekspedere", "text": "Tage sig af, g�re f�rdig, afsende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124324", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4654, "title": "Ekspedit", "text": "Hurtig, rap, flink.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124333", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4655, "title": "Ekspektance", "text": "Forventning, Udsigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124344", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4656, "title": "Eksperiment", "text": "Fors�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124420", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4657, "title": "Ekspektanceliste", "text": "Venteliste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124434", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4658, "title": "Eksperimentere", "text": "G�re Fors�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124444", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4659, "title": "Ekspert", "text": "Kender, Fagmand. (Skriftekspert, Skriftkyndig.)rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124452", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4660, "title": "Eksplodere", "text": "Spr�nges, knalde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124504", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4661, "title": "Eksploitere", "text": "Udnytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124540", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4662, "title": "Eksplosion", "text": "Spr�ngning. Knald, Udbrud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124614", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4663, "title": "Eksplosiv", "text": "Spr�ngbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124630", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4664, "title": "Eksplosivstof", "text": "Spr�ngstof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124643", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4665, "title": "Eksport", "text": "Udf�rsel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124658", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4666, "title": "Ekspres", "text": "1. Ilbud.rn2. Hurtig, omg�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124834", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4667, "title": "Eksprestog", "text": "Hurtigtog, Iltog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124904", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4668, "title": "Ekspressionismen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1905-. I Danmark fra 1910-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124912", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4669, "title": "Ekspropriation", "text": "Lovt�gt, Tvangsk�b.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124926", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4670, "title": "Ekstase", "text": "Henrykkelse, L�ftelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124935", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4671, "title": "Ekstemporal", "text": "Tekst der l�ses uden forberedelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124944", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4672, "title": "Ekstern", "text": "Ydre, udvortes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218124952", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4673, "title": "Eksterritorial", "text": "Udenlandsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125003", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4674, "title": "Eksterritorialret", "text": "G�steret, Udl�ndings-Ret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125013", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4675, "title": "Ekstrakt", "text": "Uddrag, Udtr�k.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125021", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4676, "title": "Ekstraordin�r", "text": "Overordentlig, us�dvanlig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125031", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4677, "title": "Ekstratog", "text": "S�rtog (modsat plantog).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218125201", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4678, "title": "Ekstrem", "text": "Yderlighed; Mods�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125046", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4679, "title": "Ekvipage", "text": "Stadsvogn.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125054", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4680, "title": "Ekvipere", "text": "Udstyre, udrigge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125104", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4681, "title": "Ekvipering", "text": "Udstyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125117", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4682, "title": "El Ni�o", "text": "Fra oprindeligt at have v�ret den lokale betegnelse for en svag, varm havstr�m, der l�ber langs Ecuadors og Perus kyster hvert �r ved juletid, er El Ni�o (som er spansk og betyder drengebarn, i dette tilf�lde Jesusbarnet) nu blevet synonym med en udbredt opvarmning af den centrale og �stlige del af det tropiske Stillehav. El Ni�o-f�nomenet har v�ret kendt i �rhundreder af lokale fiskere, men det er f�rst inden for de seneste �rtier, at man er blevet klar over, at El Ni�o p�virker vejret over store dele af Jorden�.rnFor en typisk El Ni�o vil opvarmningen af havet ud for Ecuadors og Perus kyster starte allerede sidst p� for�ret og toppe omkring jul. I l�bet af det f�lgende for�r og sommer vil havtemperaturerne almindeligvis vende tilbage til det normale. Ofte - men ikke altid - forts�tter afk�lingen, og man f�r s� en tilstand, som er modsat El Ni�o, med havtemperaturer under det normale i den �stlige del af det tropiske Stillehav. Denne tilstand betegnes ofte La Ni�a (pigebarnet).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125134", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 4683, "title": "El-Qahira", "text": "Andet navn for Kairo.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125145", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4684, "title": "El Senor de los Trmblores", "text": "�Vor herre over jordsk�lvene� tilbedes i Peru og Chile.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125157", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4685, "title": "Elan", "text": "Fart, sving.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125205", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4686, "title": "Elasticitet", "text": "Sp�ndkraft, sp�ndstighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125213", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4687, "title": "Elefantiasis", "text": "Ogs� kaldet elefantsyge er en tropesygdom, som er for�rsaget af den snyltende rundorm Filaria Sanguis. Ormene tilstopper lymfekarrene, hvorved de ophobes, og karrene svulmer op. Forekommer is�r i benene (Elefantben). rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125225", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4688, "title": "Elegi", "text": "Klagesang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125233", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4689, "title": "Elegisk", "text": "Vemodig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125242", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 4690, "title": "Elektrisere", "text": "Oplade med (statisk) elektricitet; opflamme.rnrnSe ogs� elektrificere.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303134841", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4691, "title": "Element", "text": "Grundemne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125300", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4692, "title": "Elementarbog", "text": "Grundbog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125310", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4693, "title": "Element�r", "text": "Grundliggende, enkel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125318", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4694, "title": "Elevation", "text": "H�jderetning, Rejsning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125328", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4695, "title": "Eliksir", "text": "Underg�rende l�gemiddel ogs� kaldt for et kraftmiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125339", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4696, "title": "Eliminere", "text": "Fjerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125359", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4697, "title": "Elite", "text": "\"Blomsten\", Kerne, de udvalgte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125410", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4698, "title": "Ella Fitzgerald", "text": "Ella Fitzgerald er en af jazzens betydeligste sangerinder (1918-96). Hun begyndte sin karriere allerede som 16-�rig med Chick Webbs orkerster, som hun overtog ved hans d�d i 1939. Hun blev siden solist og har lavet talrige plader med blandt andet Louis Armstrong og Duke Ellington.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "sangeringer -> sangerinder", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220161155", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4699, "title": "Ellas", "text": "Ellas er nygr�sk for Gr�kenland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125432", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4700, "title": "Email", "text": "Engelsk forkortelse for Electronic Mail. Det danske udtryk E-post har ikke sl�et igennem. I dag benyttes E-mail i almindelig sprogbrug synonymt med E-mail sendt via Internettet, men der findes alternative standarder for afsendelse af E-mail, for eksempel X.400. Herudover er der naturligvis intern E-mail, som de fleste kender fra kontoret. Internet E-mail adresser skrives for eksempel som navn@server.dk, hvor navn er det navn brugerens postkasse (eller indbakke) har og server.dk er navnet p� den server hvor postkassen er placeret. Tegnet @ hedder p� dansk \"snabel-a\". P� engelsk udtales @-tegnet som \"at\", hvilket giver god mening, idet adressen webmaster@lexopen.dk s� udtales som \"webmaster at lexopen.dk\" det vil sige. \"webmaster hos lexopen.dk\". rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125448", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4701, "title": "Emancipation", "text": "Frig�relse, Frigivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125458", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4702, "title": "Emancipere", "text": "Frig�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125506", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4703, "title": "Emballage", "text": "Emballering, Indpakning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125513", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4704, "title": "Embargo", "text": "B�ndl�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125521", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4705, "title": "Emblem", "text": "M�rke, Festtegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125529", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4706, "title": "Embonpoint", "text": "F�rhed, Huld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125538", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4707, "title": "Embryologi", "text": "Fosterl�re.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125547", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4708, "title": "Embryon", "text": "Navnet p� fosteret i den f�rste tid efter befrugtningen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125559", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4709, "title": "Emeritus", "text": "1. Udtjent, afg�et.rn2. Titel der f�jes til pastor, n�r en pr�st bliver pensioneret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125611", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4710, "title": "Emigrere", "text": "Udvandre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125619", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4712, "title": "Emil fra L�nneberg", "text": "Astrid Lindgrens elskelige lille b�lle, Emil fra L�nneberg, hed Svensson til efternavn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125628", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4713, "title": "Emil Poulsen", "text": "Emil Poulsen (1842-1911). Kongelig dansk skuespiller. Fremragende karakterskuespiller og sceneinstrukt�r, der spillede et meget omfattende repertoire. Han var far til Johannes Poulsen og bror til Olaf Poulsen.", "comment": "omarbejdet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221144430", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4714, "title": "Emile Zola", "text": "Fransk forfatter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125647", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4715, "title": "Eminent", "text": "Fremragende, fortrinlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125655", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4716, "title": "Emission", "text": "Udsendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125703", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4717, "title": "Empiren", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1805-1825. I Danmark 1800-1830.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125711", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4718, "title": "Emsig", "text": "Travl, ivrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125719", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4719, "title": "Emulere", "text": "At emulere betyder at efterg�re. I computerterminologi er det oftest et program som g�r som et andet, for eksempel at f� nogle programmer til at k�re under emulator-programmet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125728", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4720, "title": "En bloc", "text": "Under eet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125740", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4721, "title": "En croute", "text": "Fransk for indbagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125749", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4722, "title": "En garde", "text": "I Forsvarsstilling, �rv�gen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125757", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4723, "title": "En suite", "text": "P� Rad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125806", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4724, "title": "Endemisk", "text": "stedegen, stedlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125815", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4725, "title": "Ender", "text": "Takker p� hjortevildtets gevir/opsats.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125824", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4726, "title": "Enervere", "text": "Sv�kke.rnrnM� ikke forveksles med innervere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218130124", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4727, "title": "Enerverende", "text": "Nervesv�kkende, opslidende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125843", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4728, "title": "Enfant terrible", "text": "�benmund, Smertensbarn.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125852", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4729, "title": "Engagere", "text": "F�ste, hverve; byde op (til Dans).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125901", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4730, "title": "Engageret", "text": "Optaget, indviklet (i).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125911", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4731, "title": "Enkeltr�rsgrav", "text": "R�vegrav med kun en ind/udgang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125927", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4732, "title": "Enlil", "text": "Jordens gud (Babylonisk-Assyrisk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125935", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4733, "title": "Enorm", "text": "Um�delig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125943", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4734, "title": "Enquete", "text": "Rundsp�rge. Rundsp�rgelse ang�ende et bestemt sp�rgsm�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218125952", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4735, "title": "Ensemble", "text": "Hele, Samlag; Samspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130003", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4736, "title": "Entamoeba histolytica", "text": "Entamoeba histolytica er en am�be - et slimet, mikroskopisk, encellet dyr uden fast form. Entamoeba histolytica er en af de dyreparasitter (snyltere), der med sikkerhed smitter gennem f�devarerne. Foruden am�beformen kan den ogs� antage form som en cyste (en bl�re). Det er i cystestadiet, Entamoeba histolytica smitter. Entamoeba histolytica trives under fugtige forhold, men t�ler derimod ikke kogning. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130014", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4737, "title": "Entente", "text": "Forst�else, aftale, forbund, magtgruppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130024", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4738, "title": "Entr�", "text": "Indtr�den; gang, forstue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130033", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4739, "title": "Entre-Deux-Mers", "text": "Det store vinomr�de Entre-Deux-Mers ligger mellem floderne Garonne og Dordogne i Bordeaux, Frankrig. Entre-Deux-Mers betyder \"mellem de to have\". Der produceres hovedsagligt t�r hvidvin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130043", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4740, "title": "Entree", "text": "Fransk for forret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130055", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4741, "title": "Entrecote", "text": "Fransk for oksemellemreb.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130105", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4742, "title": "Entreprenant", "text": "Foretagsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130115", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4743, "title": "Entrepren�r", "text": "Arbejdsleder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130124", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4744, "title": "Entreprise", "text": "Foretagende, v�rkdrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130139", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4745, "title": "Entrere", "text": "Tiltr�de, g� ind p�, tr�ffe aftale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130148", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4746, "title": "Entusiasme", "text": "Henrykkelse, ildhu.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130157", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4747, "title": "Entusiastisk", "text": "H�jstemt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130205", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4748, "title": "Enzym", "text": "Et enzym er et protein som hj�lper med at udf�re en bestemt proces. For eksempel hj�lper enzymer i vaskepulveret med at opl�se snavset (se protein).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218131726", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 4749, "title": "Eo ipso", "text": "Netop derved; uden videre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130222", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4750, "title": "Eos", "text": "Morgenr�dens gudinde i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130230", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4751, "title": "Epaulet", "text": "Skulderm�rke, akselm�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130240", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4752, "title": "Epices", "text": "Fransk for krydderier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407112526", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 4753, "title": "Epidemi", "text": "Farsot, smitsot.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130304", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4754, "title": "Epidemisk", "text": "Smitsom, h�rgende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130321", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4755, "title": "Epigon", "text": "1. Efterkuldrn2. Eftersnakker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130332", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4756, "title": "Epigraf", "text": "P�skrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130345", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4757, "title": "Epigram", "text": "Fyndvers, k�rnevers, nidvers.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130352", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4758, "title": "Epigrammatisk", "text": "Fyndig, bidende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130402", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4759, "title": "Epilepsi", "text": "Faldsot, ligfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130411", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4760, "title": "Epileptiker", "text": "Faldsyg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130422", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4761, "title": "Epileptisk", "text": "Faldsottig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130431", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4762, "title": "Epilog", "text": "Eftertale; efterspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130442", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4763, "title": "Episk", "text": "Fort�llende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130449", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4764, "title": "Episk Digt", "text": "Heltekvad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130459", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4765, "title": "Episode", "text": "Indskud, enkelttr�k, tildragelse, optrin.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304111625", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4766, "title": "Epistel", "text": "Brev, Sendebrev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130516", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4767, "title": "Epitafium", "text": "Gravm�le, Gravskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130529", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4768, "title": "Epoke", "text": "Tidsskel, Tidsalder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130538", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4769, "title": "Epokeg�rende", "text": "Skels�ttende, banebrydende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130546", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4770, "title": "Epos", "text": "Heltedigt, Kvad, Drapa.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130556", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4771, "title": "Erato", "text": "K�rlighedsdigtningens muse i den gr�ske mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303090808", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4772, "title": "Erektionsbrev", "text": "Et dokument, som giver ret til at oprette noget, som for eksempel en forenings ret til at have hovedkvarter i et bestemt hus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130619", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4773, "title": "Eremit", "text": "Eneboer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130627", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4774, "title": "Ereshkigal", "text": "Nergals kone (Babylonisk-Assyrisk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130639", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4775, "title": "Erfare", "text": "L�re kende, m�rke, sp�rge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130648", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4776, "title": "Erfaren", "text": "Livsklog, pr�vet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130656", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4777, "title": "Erfaring", "text": "(Selv)oplevelse, indsigt, kendskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130705", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4778, "title": "Ergo", "text": "F�lgelig, alts�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130715", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4779, "title": "Ergonom", "text": "Person, som er kyndig i gode arbejdsformer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130723", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4780, "title": "Erhard Jacobsen", "text": "Dansk politiker. Grundl�gger af partiet CD.rnLavede et satirisk svar p� John Mogensens sang �Dybb�l M�lle, Dybb�l M�lle maler stadig�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link til CD", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030407091353", "length": 83, "is_new": 0}
{"page_id": 4781, "title": "Erholde", "text": "Modtage, f�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130747", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4782, "title": "Erhverv", "text": "N�ring(svej), livsstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130755", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4783, "title": "Erhverve", "text": "Tjene, vinde, opn�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130803", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4784, "title": "Erik 2. Emune", "text": "Erik 2. Emune (Erik II), (frille)s�n af Erik Ejegod, konge af Danmark fra 1134-1137 efter at have gjort det af med konkurrenterne Magnus og Harald Kesja. Erik arbejder p� at f� sin dr�bte halvbroder Knud Lavard helgenk�ret for at bef�ste sl�gtens krav p� tronen. Knud Lavards familie og tilh�ngere �nskede at han skulle begraves i Roskilde med pomp og pragt, men Erik Emune, der alligevel frygtede for, at Knuds popularitet skulle blive for stor, gennemtvinger, at Knud gravl�gges i Ringsted kirke. I n�rheden grundl�gger Erik et kloster, der skulle s�rge for at dokumentere (fremskaffe?) de �nskede mirakler ved Knuds grav. Der er store forventninger til den nye konge. P� Sj�lland p�begynder man at nedskrive de love, der skal blive til �Den sj�llandske lov�. Erik s�ger ogs� at forsone de tidligere fjender.rnrnI 1136 tager Erik Emune p� korstog til Arkona p� R�gen - paven opfordrer jo p� den tid de kristne fyrster i Europa til at k�mpe mod de vantro, s� hvorfor ikke tage fat p� de hedninge, der bor lige i n�rheden. Soldater har kors i skjoldene og p� deres skjorter. Den ny roskildebisp Eskild holder afskedsgudstjeneste. Erik Emune lader soldaterne grave en kanal tv�rs over den smalle tange, der forbinder Arkona med R�gen og efterf�lgende en skakt ind i kridtklippen under borgen, s� f�stningens ene br�nd bliver dr�net for vand. Og til sidst m� Arkona overgive sig p� grund af mangel p� vand. Beboerne, villigt lader sig d�be, f�r alle en fin, ny d�bsskjorte.rnrnMen hjemme i Danmark g�r det mindre godt for Erik Emune, og han f�r flere og flere fjender. P� Sj�lland g�r biskop Eskild og stormanden Peder Bodils�n opr�r imod ham, og snart ulmer opr�ret overalt, og Erik m� afst� fra at tage til Arkona den f�lgende sommer. Efter tre �r p� tronen er det forbi. Den 18. september 1137 dr�bes Erik Emune under et tingm�de p� Urnehoved ved Ribe af herremanden Sorteplov. Erik f�r tilnavnet Emune, der vistnok betyder \"den evigt huskede\".rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301115834", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 4785, "title": "Erik Gundersen", "text": "Speedwayk�reren Erik Gundersen blev invalid ved et massestyrt under VM-finalen i England i 1989. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130829", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4786, "title": "Erindre", "text": "Mindes, huske; indvende, m�rke sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218154841", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4787, "title": "Erindring", "text": "Minde, Mindetegn, Hukommelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130848", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4788, "title": "Erkende", "text": "Sande, sk�nne, godkende, indr�mme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130856", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4789, "title": "Erkendelse", "text": "Indsigt, Klarhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130904", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4790, "title": "Erkendtlig", "text": "Taknemmelig, sk�nsom.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130914", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4791, "title": "Erkendtlighed", "text": "P�sk�nnelse, Geng�ld, Vederlag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130922", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4792, "title": "Erkl�re", "text": "Udtale, forkynde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130930", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4793, "title": "Erkl�ret", "text": "�benlys, afgjort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130941", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4794, "title": "Erkl�ring", "text": "Vidnesbyrd, Udtalelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130949", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4795, "title": "Erkyndige sig", "text": "Skaffe sig at vide.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218130959", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4796, "title": "Erl�gge", "text": "Udrede, yde, svare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131008", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4797, "title": "Erna", "text": "Pigenavn svarende til drengenavnet Ernstrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131032", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4798, "title": "Ernst Henrich Berling", "text": "Bogtrykkeren Ernst Henrich Berling grundlagde og udgav fra 1749 Kj�benhavnske Danske Post Tidender. Det er den avis, vi i dag kender som Berlingske Tidende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515112748", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4799, "title": "Ern�re", "text": "N�re, f�de, underholde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131056", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4800, "title": "Ern�ring", "text": "N�ring, livsophold, f�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131106", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4801, "title": "Erobre", "text": "Indtage, undertvinge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131117", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4802, "title": "Eros", "text": "K�rlighedens gud i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131129", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4803, "title": "Erosion", "text": "1. Udhuling, afgnav.rn2. Havets og vindens nedbrydning af jordoverfladen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131140", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4804, "title": "Erot", "text": "Gr�sk k�rlighedsgud svarende til en amorin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131148", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4805, "title": "Erstatning", "text": "Vederlag, geng�ld, bod, afl�sning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131156", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4806, "title": "Erstatte", "text": "Opveje, afl�se, ombytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131205", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4807, "title": "Eruption", "text": "Udbrud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131213", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4808, "title": "Es", "text": "Eneren i kortspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131221", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4809, "title": "Escargots", "text": "Fransk for snegle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131237", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4810, "title": "Escudo", "text": "Escudo er den tidligere m�ntenhed i Portugal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131247", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4811, "title": "Eskadre", "text": "Fl�deafdeling, fl�degruppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131255", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4812, "title": "Eskamotere", "text": "Bortliste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131307", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4813, "title": "Eskorte", "text": "Ledsage; v�rne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131315", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4814, "title": "Eskortere", "text": "Ledsage; v�rne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131328", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4815, "title": "ESO", "text": "European Southern Observatory. Samarbejde mellem et antal europ�iske lande om drift af La Silla observatoriet i Chile.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131338", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4816, "title": "Espalier", "text": "1. Gitterv�rkrn2. Tver�kke, Hyldestr�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131349", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4817, "title": "Esplanade", "text": "En �ben plads foran et f�stningsv�rk. Navnet er ofte bevaret efter at f�stningen er nedlagt.", "comment": "urigtig forklaring erstattet af en (forh�bentlig) bedre", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301154041", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4818, "title": "Esprit", "text": "Vid, �nd, Lune.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131407", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4819, "title": "Espagnol", "text": "Fransk for med tomat og l�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131418", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4820, "title": "Espagnole sauce", "text": "Fransk for brun grundsovs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131427", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4821, "title": "Essay", "text": "Afhandling, Rids.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131437", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4822, "title": "Essens", "text": "Essens er et ekstrakt som anvendes til lik�r- eller parfumetilvirkning. Som synonym kan anvendes ordet udtr�k.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Bedre forklaring", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429113646", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4823, "title": "Estime", "text": "Agtelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131507", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4824, "title": "Estimere", "text": "Agte, skatte, regne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131524", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4825, "title": "Estrade", "text": "Forh�jning, Tilje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131541", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4826, "title": "Et", "text": "Latin for og.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131559", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4827, "title": "Et cetera", "text": "o.s.v. (og s� videre).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131626", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4828, "title": "Etablere", "text": "Grunde, oprette.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131638", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4829, "title": "Etablere sig", "text": "Neds�tte sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Nedsatte sig -> Neds�tte sig", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218141140", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4830, "title": "Etage", "text": "Sal, Stokv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131707", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4831, "title": "Etag�re", "text": "Hyldestel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131721", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4832, "title": "Etape", "text": "1. Forsyningssted.rn2. Rastrn3. Afdeling.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131743", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4833, "title": "Etat", "text": "Stand, V�sen, �vrighed. (Milit�r-Etat, Landv�rn; S�etat, S�v�rn).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131756", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4834, "title": "Ethanal", "text": "Andre navne: Acetaldehyd, eddikesyrealdehyd, ethylaldehyd.rnEthanal er efter formaldehyd den simpleste af aldehyderne. Forekommer blandt andet i gylle. Acetaldehyd er endvidere et nedbrydningsprodukt af gyrometrin og et mellemprodukt i katabolismen af alkohol.rnMV= 44,05; SMP= -123,5oC; KP= 21oCrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131836", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 4835, "title": "Ethanols katabolisme", "text": "Ethanols katabolisme i organismen resulterer i et energiudbytte p� 7 kcal/g, og oms�ttes med en hastighed svarende til ca. 0,1 g/kg legemsv�gt/time. Ethanol oxideres af alkohol dehydrogenasen til acetaldehyd som videre oxideres til acetat (eddikesyre) af acetaldehyd dehydrogenase samt af xanthin oxidase, de to sidstn�vnte enzymer h�mmes af et nedbrydningsprodukt af antabus, hvorved der sker en ophobning af acetaldehyd. Ved den uh�mmede reaktion (uden antabus) omdannes acetaten videre til acetyl-CoA som derefter oms�ttes i TCA-cyclen medens NADH oxideres videre i elektrontransportk�den.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131854", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4836, "title": "Ethos", "text": "1. S�d, skik, s�deligt sindelag; rn2. S�rkende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131912", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 4837, "title": "Etik", "text": "S�del�re, Pligtl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131925", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 4838, "title": "Etikette", "text": "(Navne)seddel, hofskik, omgangsform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131941", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4839, "title": "Etiopien", "text": "Etiopien er et land i Afrika. Landet har fire floder Den Bl� Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Bl� Nil udmunder i havet. De �vrige tre udmunder enten i s�er eller opl�ses i �rkensand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218131953", "length": 61, "is_new": 0}
{"page_id": 4840, "title": "Etisk", "text": "Moralsk, s�delig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132004", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4841, "title": "Etnograf", "text": "Folkeskildrer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132016", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4842, "title": "Etnolog", "text": "Folkeforsker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132031", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4843, "title": "Etnologi", "text": "Folkel�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132044", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 4844, "title": "Etude", "text": "�velse, �velsesstykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132058", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4845, "title": "Etymologi", "text": "Ordtydning, Rodl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132112", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 4846, "title": "Eufemisme", "text": "Mildnende omskrivning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132128", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4847, "title": "Eufemistisk", "text": "Mildnende, mildt talende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132140", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4848, "title": "Eufrat", "text": "Flod der udspringer i Tyrkiet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132151", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4849, "title": "Eugen Onegin", "text": "Eugen Onegin er titelpersonen i en versificeret roman af Aleksandr Pushkin. Handlingen udspiller sig i Rusland 1880.rnrnOpera af Tjajkovskij, baseret p� romanen, komponeret 1878.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218132528", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4850, "title": "Eugenik", "text": "Sl�gt�dling, �tpleje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132221", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4851, "title": "Eunuk", "text": "Gilding, Halvmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132241", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4852, "title": "Euphorbia pulcherrima", "text": "Kendes m�ske bedst under navnet julestjerne. Den er for �vrigt giftig, s� pas p� med sm� b�rn og k�ledyr. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132256", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4853, "title": "Europas st�vle", "text": "Europas st�vle er en betegnelse for Italien, fordi landet ligner en st�vle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132319", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4854, "title": "Eva Peron", "text": "Eva Peron er en argentinsk visesanger som blev politiker. Hun er hovedperson i Webber's Musical �Evita� og Madonna har spillet hovedrollen i en film � Evita - om hendes liv.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki-link: webber & madonna", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030508132700", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 4855, "title": "Evangeliske-Lutherske frikirke", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1855.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132341", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4856, "title": "Evakuere", "text": "Egentlig betydning \"t�mme\", is�r om at t�mme et truet omr�de for personer.rnrnMen man taler ogs� om at evakuere personer fra et omr�de.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218145658", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4857, "title": "Eventualitet", "text": "Mulighed, tr�f.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132356", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4858, "title": "Eventuel", "text": "Mulig, h�ndelig, i tilf�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132405", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4859, "title": "Evident", "text": "Indlysende, soleklar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218132908", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4860, "title": "Evolution", "text": "Udvikling, is�r inden for biologien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304123635", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4861, "title": "Evolutions-Teori", "text": "Udviklingsl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132434", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4862, "title": "Ex auditorio", "text": "Fra Forsamlingen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132442", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4863, "title": "Ex tempore", "text": "P� st�ende fod, uden varsel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132450", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4864, "title": "Excellent", "text": "Fortrinlig, udm�rket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132458", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4865, "title": "Excentricitet", "text": "S�rhed, Oversp�ndthed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132507", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4866, "title": "Excentrisk", "text": "S�r, lunefuld, oversp�ndt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132516", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4867, "title": "Exceptionel", "text": "Us�dvanlig; som udg�r en undtagelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit (ikke godt at forklare et adjektiv med et adverbium)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030218134459", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4868, "title": "Exces", "text": "Udskejelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132534", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4869, "title": "Extensible Markup Language", "text": "(XML) rnSystem til at beskrive tekstbaserede filformater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132545", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4870, "title": "Extranet", "text": "Betegnelse for et netv�rk der ligger uden for et firma, og benytter Internet protokoller som for eksempel TCP/IP, HTTP, POP3, SMTP. Internettet kan opfattes som et Extranet, men betegnelsen vil dog normalt blive anvendt til at beskrive for eksempel en kundes eller en leverand�rs netv�rk som et firma har adgang til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132557", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4871, "title": "Eyre S�", "text": "Australsk s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030218132607", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4887, "title": "NATO", "text": "Traktatu P%F3%B3nocnoatlantyckiegornsv:NATOrnrnThe North Atlantic Treaty Organization (NATO) er en international organisation for forsvarssamarbejde etableret i 1949.rnrn=== Medlemslande === rnFra grundl�ggelsen i 1949 eller med markering af �ret for indtr�delse.rnrn*Belgienrn*Canadarn*Danmarkrn*Frankrigrn*Gr�kenland (1952)rn*Hollandrn*Islandrn*Italienrn*Luxembourgrn*Norgern*Polen (1999)rn*Portugalrn*Spanien (1982)rn*Storbritannienrn*Tjekkiet (1999)rn*Tyrkiet (1952)rn*Tyskland (1955)rn*Ungarn (1999)rn*USArnrn=== NATO's generalsekret�rer ===rnrn* Lord Ismay (1952-1957)rn* Paul-Henri Spaak (1957-1961)rn* Dirk Stikker (1961-1964)rn* Manlio Brosio (1964-1971)rn* Joseph Luns (1971-1984)rn* Lord Carrington (1984-1988)rn* Manfred Worner (1988-1994)rn* Willy Claes (1994-1995)rn* Javier Solana (1995-1999)rn* Lord Robertson (1999-til idag)", "comment": "eo:", "user": "195.93.72.17", "timestamp": "20030420121619", "length": 86, "is_new": 0}
{"page_id": 4888, "title": "Maamme", "text": "(Vores land) er Finlands nationalmelodi.rnrnHer er teksten i finsk, svensk og engelsk.rnrn=== Maamme ===rnrn:Oi maamme, Suomi, synnyinmaa!rn:Soi sana kultainen!rn:Ei laaksoa, ei kukkulaa,rn:ei vetta rantaa rakkaampaarn:kuin kotimaa taa pohjoinen.rn:Maa kallis isien.rnrn:Sun kukoistukses kuorestaanrn:kerrankin puhkeaa;rn:viel' lempemme saa nousemaanrn:sun toivos, riemus loistossaan,rn:ja kerran laulus, synnyinmaarn:korkeemman kaiun saa.rnrn=== Vart land ===rnrn:Vart land, vart land, vart fosterland,rn:ljud hogt, o dyra ord!rn:Ej lyfts en hojd mot himlens rand,rn:ej sanks en dal, ej skoljs en strand,rn:mer alskad an var bygd i nord,rn:an vara faders jord!rnrn:Din blomning, sluten an i knopp,rn:Skall mogna ur sitt tvang;rn:Se, ur var karlek skall ga opprn:Ditt ljus, din glans, din frojd, ditt hopp.rn:Och hogre klinga skall en gangrn:Var fosterlandska sang.rnrnrn=== Our Land ===rnrn:Our land, our land, our fatherland,rn:Sound loud, O name of worth!rn:No mount that meets the heaven's band,rn:No hidden vale, no wavewashed strand,rn:Is loved, as is our native North,rn:Our own forefathers' earth.rnrn:Thy blossom, in the bud laid low,rn:Yet ripened shall upspring.rn:See! From our love once more shall growrn:Thy light, thy joy, thy hope, thy glow!rn:And clearer yet one day shall ring rn:The song our land shall sing.rnrn=== Eksterne link ===rn* Den finske nationalmelodi - nationalmelodiens historie, og RealAudio af sangen.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030218215647", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4889, "title": "Oluf 1. Hunger", "text": "Oluf 1. Hunger, dansk konge 1086-1095. Oluf er den tredje af Svend Estridsens fem s�nner, der opn�r at blive dansk konge. Gift med dronning Ingegerd, datter af Harald H�rder�de. Hun gifter sig siden med kong Filip af V�sterg�tland. Opr�rerne s�tter Oluf p� tronen, efter at de har myrdet hans broder Knud den Hellige i Odense. Indtil da er Oluf jarl i Slesvig. Som hans tilnavn antyder, s� er Danmark ramt af hungersn�d i store dele af hans regeringsperiode. Dette ses som Guds straf over mordet p� kong Knud - selv om hele Nordeuropa er ramt af t�rke og misv�kst. Oluf d�r den 18. august 1095 uden at efterlade sig nogen b�rn. Gravsted ukendt.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304150350", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 4890, "title": "Oprop", "text": "Oprop var et tysk flyveblad som blev nedkastet over Danmark under den tyske invasion i 1940. Teksten er gengivet i det f�lgende.rnrnOPROP!rnrnTil Danmarks Soldater og Danmarks Folk !rnrnUten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige �nske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets magthavere ifjor i September erkl�ret Tyskland Krigen. rnDeres hensigt var og blir, efter Mulighet, at treffe Afgj�relser paa Krigsskuepladser som Ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, i det Haab, at det ikke vilde v�re mulig for Tyskland, at kunde optr�de st�rkt nok imot dem. rnAf denne Grund har England blandt andet stadig kr�nket Danmarks og Norges N�itralit�t og deres territoriale Farvand.rnDet fors�kte stadig at gj�re Skandinavien til Krigsskueplads. Da en yderlig Anledning ikke synes at v�re givet efter den russisk-finnske Fredsslutning, har man nu officielt erkl�ret og truet, ikke mere at taale den tyske Handelsflaates Seilads indenfor danske Territorialfarvand ved Nordsj�en og i de norske Farvand. Man erkl�rte selv at vilde overta Politiopsigten der. Man har tilslut truffet alle Forberedelser For overraskende at ta Besiddelse af alle n�dvendige St�tepunkter ved Norges Kyst. Aarhundredes st�rste Krigsdriver, den allerede i den f�rste Verdenskrig til Ulykke for hele Menneskeheden arbeidende Churchill, uttalte det aapent, at han ikke var villig til at la sig holde tilbake af \"legale Afgj�relserrneller n�itrale Rettigheder som staar paa Papirlapper\".rnHan har forberedt Slaget mot den danske og den norske Kyst. For nogen Dager siden er han Blit utn�vnt til foransvarlig Chef for hele den britiske Krigsf�ring.rnDen tyske Tegjering har til nu overvaaket denne Mands Forholdsregler, men den kan ikke taale, at en ny Krigsskueplads nur bliver skaffet efter de engelsk-franske Krigsdriveres �nsker.rnDen danske og den norske Regjering har siden Maaneder hat Beskjed om disse Fors�k.rnLikeledes er deres Holdning ingen Hemmelighed for den tyske Regjering. De er hverken villige eller istand til at kunne yde en virksom Motstand bot det engelske Inbrudd.rnDerfor har Tyskland besluttet at foregripe det engelske Angrep og med sine Magtmidler selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges N�itralit�t og v�rne den saal�nge Krigen varer.rnDet er ikke den tyske Regjerings Hensigt at skaffe sit et St�ttepunkt i Kampen mot England, den har udelukkende det Maal at forhindre at Skandinavien bliver Slagmark for de engelske Krigsudvidelser.rnAf denne Grund har st�rke tyske Milit�rkr�fter siden i dag morges tat Besiddelse af de vigtigste milit�re Objekter i Danmark og Norge. Over disse Forholdsregler treffes der for Tiden Overenskomster mellem den tyske Riksregjering og den Kongelige Danske Regjering. Disse Overenskomster skal sikre at Kongeriget bestaar videre, at H�ren og Flaaten opretholdes, at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidige Uafh�ngighed fuldt ut sikres.rnIndtil disse Forhandlinger er afsluttet, maa der ventes at H�ren og Flaaten har Forstaaelse for dette, likeledes at Folket og alle kommunale Steder er fornuftige og har god Vilje, slik at de undlater enhver passiv eller aktiv Motstand. Den vilde v�re uten Nytte og bli brudt med alle Magtmidler. Alle milit�re og kommunale Steder anmodes derfor straks at opta Forbindelsen med de tyske Kommand�rer.rnFolket opfordres til at forts�tte det daglige Arbeide og til at s�rge for Rolighed og Orden!rnFor Landets Sikkerhed mot engelske Overgrep s�rger fra nu af den tyske H�r og Flaate.rnrnDen Tyske Kommand�rrnKaupisch", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030218220926", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 4893, "title": "F.A.C.E.", "text": "F.A.C.E. st�r for F�d�ration des Associations de Chasseurs de L'UE. Sammenslutning af jagtorganisationer i EU.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305090739", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4894, "title": "Fabel", "text": "En fabel er en fort�lling, ofte satirisk og moraliserende, med dyr som hovedpersoner. Planter eller ting anvendes ogs� i enkelte fabler som hovedpersoner. �sop og La Fontaine er to ber�mte fabeldigtere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030313091854", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4895, "title": "Fabrik", "text": "V�rk, brug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090043", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4896, "title": "Fabrikation", "text": "(Vare-)tilvirkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090052", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4897, "title": "Fabrikere", "text": "Tilvirke, frembringe, lave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090100", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4898, "title": "Fa�ade", "text": "Forside, ydre, ydre skal. En face, forfra.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090109", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4899, "title": "Facetteret", "text": "Tilslebet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090118", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4900, "title": "Facil", "text": "Let; forekommende, omg�ngelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090129", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4901, "title": "Fa�on", "text": "M�de, snit, skik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090139", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4902, "title": "Faksimile", "text": "Afbilled, efterstik.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090147", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4903, "title": "De facto", "text": "I virkeligheden, uden videre; egenm�gtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090156", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4904, "title": "Fad�se", "text": "Dumhed, fejl, bommert.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090206", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 4905, "title": "Fahrenheit", "text": "nl:FahrenheitrnFahrenheit er en temperaturskala opkaldt efter den tyske termometermager Gabriel Daniel Fahrenheit.rnrnVand fryser ved 32 grader p� fahrenheit skalaen og det koger ved 212 grader. Derfra kan man udlede en omregning fra Fahrenheit til Celsius: 32 tr�kkes fra graden, der ganges med fem og divideres med 9.", "comment": "termometmager ->  termometermager", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310090048", "length": 66, "is_new": 0}
{"page_id": 4906, "title": "Faible", "text": "Svaghed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090227", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4907, "title": "Fair", "text": "�rlig, �ben, h�derlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090239", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4908, "title": "Fair play", "text": "�rligt spil, �ben f�rd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090247", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4909, "title": "Faktisk", "text": "Virkelig, h�ndgribelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090255", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4910, "title": "Faktor", "text": "1. Kraftrn2. Gangetal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090307", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4911, "title": "Faktotum", "text": "\"H�jre h�nd\", altmuligmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090314", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4912, "title": "Faktum", "text": "Kendsgerning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090322", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4913, "title": "Faktura", "text": "Vareregning, k�bsliste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090330", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4914, "title": "Fakultativ", "text": "Valgfri, fritstillet, fri.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090338", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4915, "title": "Falcks Redningskorps", "text": "I 1906 stiftede Sophus Falck Falcks Redningskorps. I 1963 blev Falck og Zone-Redningskorpset fra 1923 sammensluttet under navnet De Danske Redningskorps, som blev k�bt af Baltica Holding i 1988, som s� siden har videresolgt st�rsteparten af aktiekapitalen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090347", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4916, "title": "Falketand", "text": "Udv�kst p� kanten af falkens overn�b. Tanden passer til en fordybning i kanten af undern�bbet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030313092144", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4917, "title": "Falstaff", "text": "Opera af Giuseppe Verdi, komponeret 1893. Handlingen udspiller sig i Windsor omkring �r 1600.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "fornavn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310142426", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 4918, "title": "Falster", "text": "Falsters �stligste punkt i Korselitse Storskov hedder Hestehoved. �en har Danmarks sydligste punkt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219090429", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 4919, "title": "Falsum", "text": "Forfalskning, forfalsket dokument eller genstand.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305091956", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4920, "title": "Fam�s", "text": "Udskreget, ilderygtet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091612", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4921, "title": "Familie", "text": "Fr�nde, sl�gt, �t, hus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091624", "length": 131, "is_new": 0}
{"page_id": 4922, "title": "Familiev�ben", "text": "�tm�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091650", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4923, "title": "Famili�r", "text": "Fortrolig, p�tr�ngende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091700", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4924, "title": "Fanatisk", "text": "Ut�lsom, gl�dende, oversp�ndt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091709", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4925, "title": "Fanatisme", "text": "Gl�d, stejlhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091717", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4926, "title": "Fandens f�dselsdag", "text": "Siden 1656 har den 11. juni v�ret fastsat til 1. terminsdag. Dagen bliver ogs� kaldt for Fandens f�dselsdag. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091726", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4927, "title": "Fangstskud", "text": "Et fangstskud er i jagtterminologi et skud afgivet mod anskudt vildt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Rettet angivet til afgivet samt wiki.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030219184453", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4928, "title": "Fanny Enger", "text": "�U�gte kongedatter� som blev kaldt Dronningen af �benr�. If�lge hendes eget udsagn skulle kong Christian VIII v�re hendes far.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305092230", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 4929, "title": "Fantasere", "text": "1. sv�rme.rn2, tale vildt.rn3. spille frit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091758", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4930, "title": "Fantasi", "text": "Indbildning(skraft), hjernespind.rnrn rn Helene Kvint om fantasi (dengang hun var 9 �r) Hanne: Hvor kommer fantasien fra?Helene: Man har fantasien inde i hovedet i en p�rev�lling. Hanne: Hvordan er den kommet derind?rnHelene: Alt hvad man har set og h�rt, pr�vet og f�lt, bliver blandet sammen til fantasi.Hanne: Hvordan kommer den ud igen? Helene: Man tegner et eller andet - tegner noget mere, og alt det man har set og f�lt i fjernsynet, alt hvad der har v�ret l�st - - , og udstillinger.Orv! Der er sandelig meget der er blandet sammen i mit hoved.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030503213056", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4931, "title": "Fantom", "text": "Skinv�sen, bl�ndv�rk, sp�gelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091813", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4932, "title": "FAR", "text": "FAR stod for Forenede Arabiske Republik, en union mellem �gypten, Syrien og Yemen i 1958-1961.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091823", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4933, "title": "Fars dag", "text": "Den f�rste fars dag fandt sted den 19. juni 1910 i Spokane i Washington, USA.rnrnI Danmark blev fars dag indf�rt i 1935, den fejres hvert �r den 5. juni.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "5. juni", "user": "Christian List", "timestamp": "20030411124132", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4934, "title": "Farvevariant", "text": "Et individ, der bliver f�dt med en anden farve end det normale for arten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091841", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4935, "title": "Fasan", "text": "Fasanen (Phasianus colchicus) er en stor h�nsefugl. Fasanen blev importeret til Danmark fra Asien i 1562 af konge og herrem�nd som et nyt jagtbytte. rnrnFasanen blev hurtigt udbredt til hele landet, idet en lang r�kke godser indrettede udkl�kningsg�rde for dem. De blev ofte udruget af h�ns og efterh�nden ogs� af kalkuner. Efter nogle generationer l�rte fasanen helt at klare sig selv, og fra 1840 har den ruget vildt i vort land. Der yngler cirka 250.000 - 300.000 par fasaner i Danmark.rnrnDen er dog ikke altid helt popul�r blandt danske ornitologer, da de �vrige danske fugle har betalt en h�j pris for dens plads i den danske fauna. Hav�rnen blev stort set udryddet, fordi den tog fasanerne. En kraftig jagt p� �rne og falke generelt for at forhindre deres fangst af fasaner gjorde ogs� at disse fugles mangfoldighed i Danmark faldt kraftigt.rnrnIkke kun i Danmark er fasanen blevet spredt ved uds�tning. Den er nu ogs� almindelig i store dele af Europa og Nordamerikas tempererede egne.rnrnFasanhanen (kok) vejer cirka 1.100 - 1.600 gram, h�nen 800 - 1.300 gram. Hannen er meget farvestr�lende og spraglet. Den har bl�sort hoved og hals, og hovedets sider er r�de. Ryggen er r�dbrun med sorte og hvide b�nd. Bugen er sort og brystet er kobberr�dt. Halen er lang og brun. Fasankokken kan ogs� have en hvid halsring. Hunnen er derimod mere d�mpet med en gr�brun farve med m�rke pletter og b�nd.rnrnI Danmark er fuglen udbredt overalt, dog med hovedv�gten p� �erne og �stjylland. Den kan klare sig mange forskellige steder, men foretr�kker �bne omr�der, eventuelt med spredte buske og hegn. I skoven findes den prim�rt hvis der er \"�bne\" steder.rnrnFasanen spiser lidt forskelligt alt efter �rstiden. Om sommeren kan insekter og andre sm�dyr udg�re en v�sentlig del af f�den, mens den om vinteren prim�rt lever af plantefr�. Den spiser gladeligt fr� fra b�de vilde planter og korn.rnrnFasanvejen p� Frederiksberg er opkaldt efter fuglen.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn*Lexopen", "comment": "vejer fra cirka 1.100 - 1.600 gram -> vejer cirka 1.100 - 1.600 gram", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221080350", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 4936, "title": "Fase", "text": "Afsnit, skifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091901", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4937, "title": "Fashion", "text": "Levem�de; snit; skik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091909", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4938, "title": "Fashionabel", "text": "Standsm�ssig, modefin.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091918", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4939, "title": "Faskine", "text": "Risknippe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091928", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4940, "title": "Fastelavns s�ndag.", "text": "7. s�ndag f�r p�ske, herefter begynder fasten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091938", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 4941, "title": "Fatal", "text": "Sk�bnesvanger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091948", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4942, "title": "Fatalisme", "text": "Sk�bnetro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219091959", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4943, "title": "Fatalitet", "text": "Tilskikkelse, uheld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092007", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4944, "title": "Fata Morgana", "text": "(egentlig Feen Morgana), luftspejling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092018", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4945, "title": "Fatum", "text": "Sk�bne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092028", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4946, "title": "Faunus", "text": "Romersk gud for skoven. (Silvanus).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092042", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4947, "title": "Faust", "text": "Opera af Gounod, komponeret 1859. Handlingen foreg�r i Tyskland i det 16. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Handlingen udspiller i Tyskland -> Handlingen foreg�r i Tyskland", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303093715", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 4948, "title": "Fauteuil", "text": "Armstol, l�nestol. Betegnelse for finere pladser i en biograf.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305094626", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4949, "title": "Favorabel", "text": "Gunstig, fordelagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092106", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4950, "title": "Favorit", "text": "Sandsynlig vinder, yndling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092115", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 4951, "title": "Fav�r", "text": "Bedste, gunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092123", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4952, "title": "Februar", "text": "opkaldt efter Februus, etruskisk gud. �ldre dansk navn Blidem�ned.rnrnrn====Se ogs�:====rn* januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, decemberrnrnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "[[da:Februar]][[de:Februar]][[en:February]][[eo:Februaro]][[es:Febrero]][[fr:F�vrier]][[it:Febbraio]][[nl:Februari]][[simple:February]][[sv:Februari]]", "user": "Ams80", "timestamp": "20030328235244", "length": 70, "is_new": 1}
{"page_id": 4953, "title": "Feje", "text": "N�r hjortene gnider huden (den s�kaldte bast) af deres gevir/opsats, siger man, at de fejer. Fejningen skader tr�erne og kan derfor v�re en betydelig udgift for skovbruget.", "comment": "Fejningen skader tr�erne og kan derfor v�re en betydelig udgift for skovbruget.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305071245", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 4954, "title": "Fellini", "text": "Instrukt�r. Kendt for filmen �Det s�de liv� (1960), hvor den barmfagre Anita Ekberg blev verdenskendt, da hun badede i Trevi-font�nen i Rom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092158", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4955, "title": "Feminin", "text": "Kvindelig, kvindagtig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092216", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4956, "title": "Feminisme", "text": "Kvindestr�v, kvindagtighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092225", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4957, "title": "Ferment", "text": "G�remne, g�rstof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092234", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4958, "title": "Fermentering", "text": "Betegnelse for mikroorganismers nedbrydelse af organisk materiale uden at der er ilt tilstede. Ved alkoholfermentering (g�ring) nedbryder mikroorganismer (g�r) sukker og laver det om til alkohol. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "g�ring", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221102745", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4959, "title": "Festivitas", "text": "Festlighed, glans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092252", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4960, "title": "Fetere", "text": "Fejre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092300", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4961, "title": "Feudalisme", "text": "Lensv�sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092308", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4962, "title": "Feudal-Ret", "text": "Lensret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092315", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4964, "title": "Feuilleton", "text": "Udklipsroman.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092332", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4965, "title": "Fidel", "text": "Indsmigrende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092339", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4966, "title": "Fidelio", "text": "Opera af Beethoven, komponeret 1805. Handlingen udspiller sig i et statsf�ngsel i Spanien, omkring �r 1600.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092352", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4967, "title": "Fidus", "text": "Tillid, tiltro; p�hit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092404", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 4968, "title": "Figaros Bryllup", "text": "Figaros Bryllup (Le nozze di Figaro; f�rst opf�rt i dansk overs�ttelse som Figaros Giftermaal; fra 1844 med ovenst�ende titel) er en opera af Mozart, komponeret 1786. Baseret p� en komedie (Le mariage de Figaro) af Beaumarchais. Figaro er grev Almavivas kammertjener, og den ret indviklede handling foreg�r p� grevens slot ved Sevilla i det 18. �rhundrede.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030315113107", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 4969, "title": "Figur", "text": "Skikkelse, skabning, omrids, billede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092425", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4970, "title": "Figurere", "text": "Optr�de, v�re med.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092434", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4971, "title": "Figurlig", "text": "Billedlig, overf�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092443", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 4972, "title": "Fiks", "text": "Smagfuld, fin, flink.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092454", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4973, "title": "Fiks Id�", "text": "Tvangstanke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092503", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4974, "title": "Fiksstjerne", "text": "Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i mods�tning til planeterne er \"fastsiddende\", det vil sige, at deres bev�gelse er for langsom til at den kan konstateres uden ved avancerede hj�lpemidler.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329112808", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 4975, "title": "Fikserbillede", "text": "Et Fikserbillede er en tegning, som er tegnet s�dan, at man kan l�se tegningen p� to m�der. Ofte er det n�dvendigt, at vende tegningen p� siden eller p� hovedet, inden at man opdager en mand i l�vet eller en kvinde i skyerne.rnrnDesv�re er det sv�rt at gengive Fikserbilleder p� internettet.rnrn----rnrnhttp://www.agat.dk/pages/illusioner.htmrnhttp://www.vlewis.net/page3-2.htmlrnhttp://www.grand-illusions.com/missing.htm", "user": "Haabet", "timestamp": "20030325193319", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 4976, "title": "Fiksere", "text": "F�ste, (nid)stirre, narre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092529", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4977, "title": "Fiktion", "text": "P�hit, indbildning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092536", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4978, "title": "Filantropi", "text": "Menneskek�rlighed, velg�renhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092547", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4979, "title": "Filatelist", "text": "Frim�rkesamler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092556", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4980, "title": "Filetto di bue", "text": "Italiensk for fransk b�f.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092605", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4981, "title": "Filial", "text": "Afl�gger, underudsalg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092614", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4982, "title": "Filigran", "text": "Netv�rk, tr�dv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092621", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4983, "title": "Filolog", "text": "Sproggransker, videnskabsmand hvis fag er filologi.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223151934", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4984, "title": "Filosofere", "text": "T�nke, grunde, gruble.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092644", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4985, "title": "Filtrere", "text": "Filte, si.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092656", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4986, "title": "Finanser", "text": "Pengev�sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092706", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 4987, "title": "Finansiel", "text": "Penge-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092731", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 4988, "title": "Finansiere", "text": "Koste, s�tte penge i.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092750", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 4989, "title": "Finere", "text": "Sp�nl�gge, finl�gge.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092758", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4990, "title": "Fines herbes", "text": "Fransk for hakkede krydderurter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092810", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 4991, "title": "Finesse", "text": "Finhed, kneb.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092819", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4992, "title": "Fingere", "text": "Skr�mte, foregive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092827", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4993, "title": "Finkel", "text": "Finkel er en gammel betegnelse for d�rlig br�ndevin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092836", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 4994, "title": "Finnmarken", "text": "Finnmarken er en del af Norge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092848", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4995, "title": "Finte", "text": "1. Kneb, skr�mtst�d.rn2. Skose.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092900", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 4996, "title": "Firenze", "text": "Den gamle bydel i Firenze, Italien, er det st�rste omr�de i Europa med ensrettet trafik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Henvisning tilf�jet", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222155829", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 4997, "title": "Firewall", "text": "firewall - brandmur p� dansk - er et stykke netudstyr, der udv�lger hvilke ting andre maskiner kan se og anvende. Oftest sidder netudstyret mellem Internet og et LAN. En brandmur skal s�ledes forhindre, at nogen bryder ind p� det interne netv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Internet Firewalls: Frequently Asked Questions", "user": "Glenn", "timestamp": "20030322132622", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 4998, "title": "Firmament", "text": "Stjernehimmel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219092928", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5000, "title": "Fisk", "text": "Fisk (Pisces) er en klasse af hvirveldyr, som lever i vand.rnrnNerv�se fisk bliver blege.rnrnOrdener:rn* Rundmundedern* Tv�rmundedern* Ganoiderrn* Lungefiskrn* Benfiskrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504163213", "length": 55, "is_new": 1}
{"page_id": 5001, "title": "Fiskekat", "text": "Felis viverrina, fiskekatten, er en asiatisk vildkat med en l�ngde p� ca. 1 meter og med en v�gt p� op til 10 kilo. Dens pels er brungr� med pletter og striber. Fiskekatten lever i t�t bevoksning i mangroveskovene i n�rheden af vand, og �der foruden fisk og fr�er ogs� st�rre hvirveldyr. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504165928", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 5002, "title": "Fisketerritoriet", "text": "Det omr�de af havet, hvor Danmark har eneret til fiskeri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219093000", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5003, "title": "Fistel", "text": "1. Hul, s�r, s�r-�bningrn2. Pibestemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219093011", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5004, "title": "Fitzroy", "text": "Australsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219093024", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5005, "title": "Five o�clock tea", "text": "Fem-Te.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219093033", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5006, "title": "Fjern-adgang", "text": "F� adgang til, over et netv�rk, at k�re programmer p� en anden maskine end den du egentlig sidder ved - som om de k�rte p� din egen maskine. Dvs. Du kan sidde i K�benhavn og logge ind p� en maskine i Malm�. De programmer du k�rer p� maskinen i Malm� sender s� sk�rm billedet til maskinen i K�benhavn over nettet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219093043", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5007, "title": "Flagdag", "text": "Er bestemte dage, hvor der er officiel flagning, dette kan v�re officielle helligdage, eller for kongehusets medlemmer samt milit�re flagdage.rnrnEksempel p� flagdag der falder uden for de tre n�vnte eksempler.rn:24. oktober FN oprettet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lidt mere", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030411113433", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 5008, "title": "Flagrant", "text": "�benlys, in flagranti, p� fersk gerning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219093103", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5009, "title": "Flair", "text": "Sporsans, t�ft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219093113", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5010, "title": "Flakon", "text": "Sleben flaske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219093121", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5011, "title": "Flambere", "text": "Fransk for afbr�nde, som regel med lik�r eller cognac.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219093147", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5015, "title": "Flamsk", "text": "Sprog i Belgien sammen med fransk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095416", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5016, "title": "Flankere", "text": "Br�mme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095427", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5017, "title": "Flaskepant", "text": "Flaskepanten blev indf�rt i 1942. Omkring september 2002 f�r flaskepanten en \"lilles�ster\" i form af d�sepanten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095438", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5018, "title": "Flattere", "text": "Smigre; forsk�nne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095446", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5019, "title": "Fleet Street", "text": "Gade i London, der har v�ret kendt som avisgade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095502", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5020, "title": "Flik", "text": "Lap der s�ttes p� s�l eller h�l af fodt�j.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095515", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5021, "title": "Flikflak", "text": "Bagl�ns spring med st�tte af h�nderne i gymnastik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095522", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5022, "title": "Flinders", "text": "Australsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095530", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5023, "title": "Flodhest", "text": "En flodhest kan �bne gabet op til 120 cm, og dens svedkirtler afsondrer en r�d v�ske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095538", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5024, "title": "Flora", "text": "1. Romersk gud for blomsterne.rn2. Planteverden. (Et omr�des samlede planteverden).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095551", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5025, "title": "Florentine", "text": "Fransk for med spinat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095559", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5026, "title": "Florere", "text": "Blomstre, trives.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095606", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5027, "title": "Florida", "text": "Stat i USA der ogs� kaldes solskinsstaten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095614", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 5028, "title": "Florist", "text": "Urte- eller v�kstkender.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095626", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5029, "title": "Flue", "text": "Den almindelige stueflue, musca domestica, kan overf�re blandt andet byldepest, kolera og tyfus gennem sin snabel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrnrn*Fly Catcher (ukendt nyttevirkning)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030315171734", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5030, "title": "Fluidum", "text": "V�dske.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095701", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5031, "title": "Fluktuation", "text": "Vaklen, udsving.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095714", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5032, "title": "Flyvende remise", "text": "Areal � tils�et, med en foderafgr�de til vildtet � hvis beliggenhed kan variere fra �r til �r.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304133829", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5033, "title": "Fl�deis", "text": "Det siges, at fl�deisen blev opfundet af den italienske arkitekt Bernardo Buontalenti i 1500-tallet i Firenze, Italien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305102516", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5034, "title": "FN-dag", "text": "FN-dagen er blevet fejret hvert �r siden 1948. Navnet \"De Forenede Nationer\" blev i �vrigt foresl�et af pr�sident Franklin D. Roosevelt og blev anvendt f�rste gang i De Forenede Nationers erkl�ring af 1. januar 1942, hvor repr�sentanter fra 26 nationer forpligtede sig til sammen at k�mpe mod aksemagterne. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095758", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5035, "title": "Fnok", "text": "P� hvert enkelt m�lkeb�ttefr� sidder en hvid paraplyformet dusk, som kaldes fnok. Det er fr�ets sv�veapparat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219095812", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5037, "title": "Fobi", "text": "er en psykisk sygdom der betegner en sygelig frygt eller afsky for noget. Ordet fobi er af gr�sk oprindelse. En fobi kan tage alle mulige afskygninger, og kan v�re meget �del�ggende for den patient som lider af fobien. Behandlingen af en fobi vil ofte kr�ve at oprindelsen til frygten analyseres frem, og at patienten derefter frig�res fra sin f�lelsesbelastning. 2-6% af befolkningen menes at lide af den ene eller den anden form for fobi.rnrnHer er en liste med kendte samt mindre kendte fobier:rnrnrn rn agorafobirn sygelig angst for at g� over �bne pladserrn rn rn aichmofobirn spidse genstandern rn rn algofobirn smertern rn rn ambulofobirn at g�rn rn rn anablefobirn at kigge oprn rn rn androfobirn m�ndrn rn rn anglofobirn England & engelsk kulturrn rn rn anthofobirn blomsterrn rn rn antropofobirn andre menneskerrn rn rn apifobirn bier & hvepsern rn rn apotemnofobirn folk med amputationerrn rn rn arachibutyrofobirn peanutbutter som s�tter sig i ganen.rn rn rn arachnofobirn edderkopperrn rn rn arithmofobirn talrn rn rn astrafobirn tordenvejr & stormrn rn rn astrofobirn stjerner & himmelhv�lvrn rn rn asymmetrifobirn asymmetriske formerrn rn rn ataxofobirn uordenrn rn rn atefobirn ruinerrn rn rn atomosofobirn rn rn rn aulofobirn fl�jterrn rn rn aurofobirn guldrn rn rn autofobirn at v�re alenern rn rn autodysomofobirn En der har en skammelig lugtrn rn rn automatonofobirn voksfigurern rn rn aviofobirn at flyvern rn rn bacillofobirn bacillerrn rn rn bolshefobirn bolsjevikkerrn rn rn barofobirn tyngdekraftenrn rn rn bibliofobirn b�gerrn rn rn caligynefobirn smukke kvinderrn rn rn cancerofobirn kr�ftrn rn rn cathisofobirn at sidde nedrn rn rn catoptrofobirn spejlern rn rn centofobirn ny ideerrn rn rn chaetofobirn h�rrn rn rn chionofobirn snern rn rn chorofobirn at dansern rn rn chrometofobirn pengern rn rn chromofobirn bestemte farverrn rn rn chronomentrofobirn urern rn rn clinofobirn at g� i sengrn rn rn cometofobirn kometerrn rn rn coulrofobirn klovnern rn rn decidofobirn at tage beslutningerrn rn rn deipnofobirn middags konversationerrn rn rn dendrofobirn tr�errn rn rn dextrofobirn objekter p� h�jre side af kroppenrn rn rn dutchfobirn holl�nderern rn rn ecclesiofobirn kirkerrn rn rn eleutherofobirn frihedrn rn rn entomofobirn insekterrn rn rn epistemofobirn videnrn rn rn equinofobirn hestern rn rn ergofobirn anstrengelsern rn rn eufobirn at h�re gode nyhederrn rn rn felinofobirn kattern rn rn fobofobirn at blive bange (fobier)rn rn rn fonofobirn at stammern rn rn gallofobirn Frankrig & fransk kulturrn rn rn gamofobirn �gteskabrn rn rn geniofobirn hagerrn rn rn genufobirn kn�rn rn rn gephydrofobirn at g� over broerrn rn rn gynefobirn kvinderrn rn rn hadefobirn helvedern rn rn hagiofobirn helgener & hellige tingrn rn rn heliofobirn solenrn rn rn hierofobirn pr�sterrn rn rn hippopotomonstrosesrn rn rn rn quippedaliofobirn lange ordrn rn rn hobofobirn bumser & tiggerern rn rn homichlofobirn t�gern rnrn h�mofobirn blodrn rn rn iatrofobirn l�gerrn rn rn ichthyofobirn fiskrn rn rn isopterofobirn insekter der spiser tr�rn rn rn kinetofobirn bev�gelsern rn rn klaustrofobirn indelukkede rumrn rn rn lachanofobirn gr�ntsagerrn rn rn leukofobirn farven hvidrn rn rn levofobirn objekter p� venstre side af kroppenrn rn rn liticafobirn sagsanl�grn rn rn logizomechanofobirn computerern rn rn macrofobirn lange ventetiderrn rn rn mechanofobirn maskinerrn rn rn megalofobirn store tingrn rn rn melanofobirn farven sortrn rn rn microfobirn sm� tingrn rn rn mnemofobirn minderrn rn rn motorfobirn automobilerrn rn rn mysofobirn snavsrn rn rn neofobirn alt nytrn rn rn nekrofobirn d�d & ligrn rn rn nomatofobirn navnern rn rn novercafobirn stedmorrn rn rn nosofobirn sygdomrn rn rn nyktofobirn m�rkern rn rn octofobirn tallet/figuren 8rn rn rn oenofobirn vinrn rn rn ombrofobirn regnrn rn rn oneirogmofobirn v�de dr�mmern rn rn onomatofobirn bestemte ord eller navnern rn rn ophidiofobirn slangerrn rn rn optofobirn at �bne �jnenern rn rn orthofobirn ejendomrn rn rn pantofobirn alting (den ultimative lidelse)rn rn rn papafobirn pavenrn rn rn papyrofobirn papirrn rn rn paralipofobirn at skade andrern rn rn paraskavedekatriafobirn fredag den 13.rn rn rn peladofobirn skaldede personerrn rn rn pentherafobirn svigermorrn rn rn phengofobirn dagslysrn rn rn philosofobirn filosofirn rn rn politicofobirn politikerern rn rn polyfobirn mange tingrn rn rn porphyrofobirn farven lillarn rn rn prosofobirn fremskridtrn rn rn pteronofobirn at blive kildet med fjerrn rn rn pyrofobirn ildrn rn rn russofobirn russerern rn rn sciofobirn skyggerrn rn rn scriptofobirn at skrive offentligtrn rn rn siderodromofobirn toge & togrejserrn rn rn sinofobirn Kina & kineserern rn rn sitofobirn madrn rn rn socerafobirn svigerfor�ldrern rn rn sophofobirn at l�rern rn rn staurofobirn korsrn rn rn surifobirn musrn rn rn symmetrofobirn symmetrirn rn rn teutofobirn tyskere & tyske tingrn rn rn thalassofobirn havetrn rn rn triskaidekafobirn tallet 13rn rn rn tyrannofobirn tyrannerrn rn rn urofobirn urinrn rn rn vestifobirn t�jrn rn rn vitricofobirn stedfarrn rn rn xenofobirn fremmedern rn rn xylofobirn ting lavet af tr�rn rn rn zemmifobirn muldvarperrn rn", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421120145", "length": 68, "is_new": 1}
{"page_id": 5039, "title": "Fod", "text": "Fod er i jagtterminologi en betegnelse for spor af vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501201028", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5040, "title": "Fodbold", "text": "(soccer)eo:Piedpilkofr:Footballnl:Voetbalsv:FotbollrnFodbold er en udbredt sportsgren. Verdensmesterskabet i fodbold er en af de sportsgrene, der ses af flest mennesker p� jorden.rnFodboldm�let er 2,44 meter h�jt og 7,32 meter bredt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "de, eo, fr,nl,sv", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030418234132", "length": 64, "is_new": 1}
{"page_id": 5041, "title": "Foderal", "text": "Hylster, gemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100732", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5042, "title": "Foderautomat", "text": "Anordning (for eksempel cementr�r), der fyldes med kornfoder. Kornet synker ned, efterh�nden som der �des.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100740", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 5043, "title": "Fodermark", "text": "Areal, der kan v�re tils�et med forskellige afgr�der, eller en strimmel korn, der f�r lov at st� uh�stet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100748", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5044, "title": "Foderplatform", "text": "Plade, der flyder p� vandet, p� hvilken foderet str�es ud over l�ngere afstande.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100757", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5045, "title": "Fodersk�rm", "text": "Overd�kning, der holder udlagt foder t�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100806", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5046, "title": "Foderspor", "text": "Spor, hvor foderet str�es ud over l�ngere afstande.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100814", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5047, "title": "Folkeovertro", "text": "Det varsler d�d if�lge den gamle folkeovertro, hvis en potteplante dratter ud gennem et vindue.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100831", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5048, "title": "Folket�lling", "text": "Ved folket�llingen i Danmark 1769 var der i alt 797.584 mennesker, hvoraf de 80.000 boede i hovedstaden. I 2001 er er tallet 5.349.212, hvoraf de 658.318 er bosiddende i hovedstaden. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100842", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5049, "title": "Folklore", "text": "Folkeminde(granskning).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100850", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5050, "title": "Fondu", "text": "Fransk ord for smeltet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100859", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5051, "title": "Fonetik", "text": "Lydl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100907", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5052, "title": "Fonetisk", "text": "Lydlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100916", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5053, "title": "Font�ne", "text": "Springvand, vandkunst.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100923", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5054, "title": "Foragte", "text": "Ringeagte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100931", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 5055, "title": "Foranderlig", "text": "Skiftende, v�gelsindet, lunefuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100939", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5056, "title": "Forandre", "text": "Skifte, �ndre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100948", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5057, "title": "Forandring", "text": "�ndring, omslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219100955", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5058, "title": "Foranledige", "text": "Fremkalde, tilskynde, volde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101004", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5059, "title": "Foranstalte", "text": "Iv�rks�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101015", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5060, "title": "Forbandt", "text": "Murbinding, stenflise, stenskifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101027", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5061, "title": "Forbindtlig", "text": "H�flig, skyldig, forekommende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101036", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5062, "title": "Forblommet", "text": "Tilsl�ret, uklar, m�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101045", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5063, "title": "Forborgen", "text": "Skjult, dulgt, underfundig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101054", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5064, "title": "Force", "text": "Styrke, Fortrin.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101108", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5065, "title": "Forcere", "text": "Fremskynde, forst�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101117", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5066, "title": "Forceret", "text": "Forst�rket, overdreven.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101126", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5067, "title": "Forcir", "text": "Fransk for at blive fed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101138", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5068, "title": "Fordrage", "text": "T�le, udst�, lide.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101201", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5069, "title": "Fordragelig", "text": "t�lsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101215", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5070, "title": "Fordragelighed", "text": "T�lsomhed, overb�renhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101223", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5071, "title": "Ford�gtig", "text": "Mist�nkelig, \"muggen\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101237", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5072, "title": "Ford�jelseskanal", "text": "F�dens vej fra munden til endetarmens udmunding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219155337", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5073, "title": "Forel", "text": "B�k�rred.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101255", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5074, "title": "Forene", "text": "Samle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101303", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5075, "title": "Forening", "text": "Samfund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101311", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5076, "title": "Forevige", "text": "(Udtales for-evige). Ud�deligg�re, for eksempel om at fotografere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "'for eksempel om at fotografere'", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030220185538", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5077, "title": "Forfatning", "text": "1) Grundlov, styres�t.rnrn2) Tilstand.rn rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "'Grundlov' tilf�jet", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224214839", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5078, "title": "Forf�rdige", "text": "Lave, tilvirke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101338", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5079, "title": "Forf�je sig", "text": "G�, \"humme sig\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101349", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5080, "title": "Forgangen", "text": "Henrundet, svunden, afvigte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101401", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5081, "title": "Forgodtbefindende", "text": "Tykke, godtykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101409", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5082, "title": "Forg�ves", "text": "Frugtesl�st, f�f�ngt, spildt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101420", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5083, "title": "Forh�bning", "text": "H�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101429", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5084, "title": "Forholde", "text": "Tilbageholde, n�gte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101437", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5085, "title": "Forholde sig", "text": "Holde sig, te sig, b�re sig ad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101445", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5086, "title": "Forkert", "text": "Vrang, gal, aved.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101457", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5087, "title": "Forklejne", "text": "Neds�tte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101509", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5088, "title": "Forkynde", "text": "Kundg�re, pr�dike.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305104328", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5089, "title": "Forlange", "text": "Kr�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101535", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5090, "title": "Forlegen", "text": "Bly, usikker, kejtet, sky. v�re forlegen for, v�re ivrig for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101547", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5091, "title": "Forlegenhed", "text": "Blusel; knibe, v�nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101555", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5092, "title": "Forlis", "text": "Tab, skade, skibbrud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101604", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5093, "title": "Forloren", "text": "U�gte, kunstig, skr�mtet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101612", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5094, "title": "Forl�nget dr�gtighed", "text": "Forl�nget dr�gtighed vil sige at det befrugtede �g f�rst udvikles efter en l�ngere hvilepause.rnrnFor eksempel hos r�dyr hunnen (r�en), hun parrer sig i august og derefter har det befrugtede �g et hvilestadium indtil januar hvor det begynder at udvikle sig. R�en f�der 1-2 lam i maj-juni.", "comment": "Et eksempel", "user": "Christian List", "timestamp": "20030219235525", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5095, "title": "Forl�b", "text": "H�rvildtets forben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101630", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5096, "title": "Formaggio", "text": "Italiensk for ost.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101640", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5097, "title": "Formalitet", "text": "S�dvanebrug, omsv�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101652", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5098, "title": "Formalisme", "text": "Formv�sen, stivstikkeri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101701", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5099, "title": "Formation", "text": "Jorddannelse, -lag, fylking, opstilling.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101709", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5100, "title": "Formel", "text": "1. Formret, stiv.rn2. Talevending, forskrift.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101747", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5101, "title": "Formeringsevne", "text": "Evnen til at producere afkom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101758", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5102, "title": "Formidabel", "text": "R�dsom; stor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101808", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5103, "title": "Formindske", "text": "Mindske, sl�kke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101823", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 5105, "title": "Formosa", "text": "Andet navn for Taiwan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Henvisning tilf�jet", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222160718", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5106, "title": "Form�ble", "text": "�de(l�gge), bort�dsle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101849", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5107, "title": "Fornemme", "text": "F�le, m�rke, sk�nne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101858", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5108, "title": "Fornemmelig", "text": "Is�r, s�rlig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101909", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5109, "title": "Forordne", "text": "Foreskrive, p�byde, fasts�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101918", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5110, "title": "Forrette", "text": "G�re, udf�re, udrette.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101927", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5111, "title": "Forsage", "text": "N�gte sig, opgive, sky.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101935", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5112, "title": "Forsagt", "text": "Modl�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219101942", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5113, "title": "Forsete", "text": "Balders s�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305105415", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5114, "title": "Forsigtig", "text": "Varsom, n�nsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102001", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5115, "title": "Forsigtighed", "text": "Varsomhed, omhu, lempe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102010", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5116, "title": "Forsigtighedsregler", "text": "Regler for, hvordan man skal behandle sit jagtv�ben korrekt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102023", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5117, "title": "Forsire", "text": "Smykke, pryde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102034", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5118, "title": "Forskertse", "text": "Spilde, s�tte til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Spilde, tils�tte -> Spilde, s�tte til", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302104140", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5119, "title": "Forsl�", "text": "Sl� til, vare, dr�je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102111", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5120, "title": "Forsm�", "text": "Vrage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102120", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5121, "title": "Forst", "text": "Skov-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102128", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5122, "title": "Fortaleza", "text": "Brasiliansk by. Ceararn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102138", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5123, "title": "Fortescue", "text": "Australsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102148", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5124, "title": "Fortolker", "text": "En fortolker (p� engelsk: interpreter) er et program der overs�tter sourcekode til et format der kan l�ses af en bestemt type computer. I mods�tning til en compiler k�rer den oversatte kode ikke direkte p� computeren, men k�res under fortolkerens kontrol.rnFordelen ved fortolkeren fremfor compileren er typisk at programmerne lettere kan flyttes til andre computer systemer, det eneste der, i teorien, kr�ves er at fortolkeren flyttes til computer typen hvorefter alle programmer skrevet i det fortolkede sprog kan afvikles.rnUlempen ved fortolkere er at programkoden vil k�re langsommere end oversat (kompileret) programkode og at man er n�dt til at distribuere sourcekoden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102158", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5125, "title": "Forum", "text": "Ting, domstol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102206", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5126, "title": "Forvitre", "text": "Vejrsmuldre, fr�nne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102217", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5127, "title": "For�rsage", "text": "Volde, afstedkomme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102225", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5128, "title": "For�rspunktet", "text": "Det sk�ringspunkt mellem ekliptika og himlens �kvator, som Solen passerer cirka den 21. marts. For�rspunktet bruges som nulpunkt ved stedbestemmelse p� himlen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Det sk�ringspunkt ... som Solen passer cirka den 21. marts -> Det sk�ringspunkt ... som Solen passerer cirka den 21. marts", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219104539", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5129, "title": "For�rstr�k", "text": "Det tr�k, fuglene foretager for at komme fra vinteropholdsstedet til ynglepladsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102244", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5130, "title": "Fosforescerende", "text": "Selvlysende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102254", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5131, "title": "Fossil", "text": "Forstenet, Forstening.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102340", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5132, "title": "Fosterudvikling", "text": "Individets udvikling fra befrugtning til f�dsel eller udrugning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102352", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5133, "title": "Fostre", "text": "Opf�dern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102404", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5134, "title": "Fourage", "text": "Foder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102414", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5135, "title": "Fouragere", "text": "Hente Foder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102422", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5136, "title": "Fourageringssted", "text": "I jagtterminologi det sted vildtet bev�ger sig hen for at �de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102432", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5137, "title": "Fourer", "text": "Uddeler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102440", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5138, "title": "Fournere", "text": "Forsyne, udstyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102450", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5139, "title": "Fragment", "text": "Brudstykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102503", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5140, "title": "Fragmentarisk", "text": "Brudstykkevis, afbrudt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102510", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5141, "title": "Fraise", "text": "Jordb�rfarvet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102518", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5142, "title": "Fraises", "text": "Fransk for jordb�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102526", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5143, "title": "Framboises", "text": "Fransk for hindb�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102534", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5144, "title": "Francisco Xavier", "text": "Spansk jesuitisk mission�r (1505-52). Blev i 1621 kanoniseret og i 1747 blev han Indiens v�rnehelgen. Han var virksom i Indien og Japan. Focus opgiver hans leve�r som 1506-52.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220082101", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5145, "title": "Franko", "text": "Postfri, fragtfri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102551", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5146, "title": "Frankrig", "text": "Frankrigs vigtigste mineralressourcer er kul og jern i Lorrainedalen og bauxit i den sydlige del af Frankrig. rnFrankrig er verdens n�stst�rste producent af atomkraft-el, n�stefter USA.rn76% af den franske befolkning er katolikker. Frankrigs n�stst�rste religion er islam, som praktiseres af ca. 5%. Dern�st er der ca. 2% protestanter og ca. 1% j�der. rnNationalkammeret i Frankrig best�r af 577 medlemmer og senatet har 317 medlemmer.rnHar f�et Nobels Litteraturpris 12 gange. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102623", "length": 58, "is_new": 0}
{"page_id": 5147, "title": "Frappant", "text": "Frapperende, sl�ende, overraskende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102642", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5148, "title": "Frapp�", "text": "Fransk for isafk�letrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102652", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5149, "title": "Frappere", "text": "Overraske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102700", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5150, "title": "Fransoser", "text": "Ordet fransoser blev brugt om syfilis. I gamle dage mente man, at sygdommen stammede fra Frankrig, og den blev ligeledes kaldt den \"Franske Syge\". rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302124423", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5151, "title": "Frase", "text": "Talem�de, slagord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102720", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5152, "title": "Fraser �en.", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102728", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5153, "title": "Frasering", "text": "(tit) Afskygning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102742", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 5154, "title": "Fredag", "text": "Ugedag. Frejas dag. Veneris dies (Venus dag).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102750", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5155, "title": "Fredericia", "text": "By i Danmark. Motivet i byv�bent er en l�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219102804", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5156, "title": "Frederik 1.", "text": "I of Denmark sv:Fredrik I av DanmarkrnrnFrederik 1.rnBillede:Frederik 1.jpgrn rnDansk konge:1523-1533rnNorsk konge:1523-1533rnValgsprog:Mit h�b er Gud alene.rnEfterfulgteChristian 2.rnBlev efterfulgt af:Christian 3.rnF�dselsdato:7. oktober 1471rnF�dselssted:HaderslevhusrnD�dsdato:10. april 1533rnD�dssted:Gottorp SlotrnGift med:hertuginde AnnarnB�rn:2 b�rnrnrnFrederik 1. var den n�st�ldste (og yngste) s�n af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg. Han var konge af Danmark og Norge fra 1523-1533. Han voksede op i hertugd�mmerne Slesvig og Holsten.rnrnI 1490 foranledigede Christian 1.'s enke Dorothea, at hertugd�mmet blev delt mellem hendes s�nner Hans og Frederik, s�ledes at Hans fik den segebergske del og Frederik, som fik lov til at v�lge f�rst, den gottorpske del. For ikke at bryde en aftale om, at hertugd�mmerne skulle forblive udelt, hed det sig, at Hans og Frederik skulle regere dem sammen. Fra 1490-1523 regerede hertug Frederik p� Gottorp og bragte b�de fred og stigende velstand til hertugd�mmet. Da Christian 2.'s trone begyndte at vakle under ham, indgik Frederik en alliance med utilfredse medlemmer af den danske adel. Den 8. marts 1523 erkl�rede hertug Frederik kongen Christian 2. krig, og allerede 18 dage senere hyldedes Frederik som konge i Viborg. Da Christian 2. forlod Danmark den 13. april, underskrev Frederik sin h�ndf�stning med adelen, og lod sig hylde som Frederik 1. af Danmark og Norge.rnrnChristian 2. og hans dronning Elisabeth forlod K�benhavn ombord p� orlogsskibet L�ven og flygtede til Holland. Det var en sorgens dag for K�benhavns indbyggere og Danmarks almue og borgerskab. Voldene og stranden var efter sigende fulde af bedr�vede mennesker, som fulgte deres bortsejlende konge med �jnene. Christian 2.'s love blev erkl�ret for ford�rvelige og hans lovb�ger blev br�ndt p� b�let.rnrnFrederik 1.'s regeringsperiode var pr�get af uro blandt borgere og b�nder, der �nskede at f� Christian 2. genindsat som konge. I �rene 1524 og 1525 var der till�b til opr�r i Jylland og Sk�ne. Christian 2.'s statholder p� Gotland, S�ren Norrby gik i land i det vestlige Blekinge i et desperat fors�g p� at f� genindsat Christian 2. p� Danmarks trone, og det lykkedes at samle ikke mindre end 8.000 mand, som indledte en belejring af Helsingborg Slot. Frederik 1.�s holstenske h�rf�rer Johan Rantzau med en h�r p� 900 kn�gte og 400 ryttere samt artilleri forenede sig dog med den danske adelsh�r samt et kontingent svenske tropper. Disse knuste den utr�nede bondeh�r i to blodige slag ved Lund den 28. april og ved Bunketofte p� Helsingborgsletten den 4. maj 1525. I slaget ved Lund blev b�nderne forfulgt helt ind i byens domkirke, og 60 borgere, som havde s�gt tilflugt i domkirken, blev sl�bt ud og slagtet af soldaterne. Bondeh�rens tab blev sat til cirka 3.000 d�de.rnrnI 1532 lykkedes det Frederik at lokke Christian 2. til Danmark under l�fte om frit lejde. Kongen br�d l�ftet og satte den tidligere monark i f�ngsel p� S�nderborg Slot. I 1549 blev den nu 68-�rige Christian 2. overf�rt til Kalundborg Slot, hvor han opholdte sig til sin d�d i 1559.rnrnI st�rstedelen af sin regeringsperiode opholdt Frederik sig p� Gottorp Slot. Han kom kun til Danmark, n�r det var absolut n�dvendigt, og Norge bes�gte han aldrig. P� trods af den strenge h�ndf�stning lykkedes det Frederik at f� stor politisk indflydelse. I nogle tilf�lde truede han med at fraskrive sig tronen til fordel for den landflygtige Christian 2.. Ganske virkningsfuldt.rnrnP� trods af at han i h�ndf�stningen havde lovet at v�rne om den katolske kirke, indf�rte Frederik 1. reelt religionsfrihed for lutheranere i Danmark. Eksempelvis udn�vnte han Hans Tausen, hvis st�rkt lutheranske pr�dikener vakte r�re, til sin kapellan. I 1526 gennemf�rte Frederik 1., at bisperne fremover skal v�lges i Danmark.rnrnFrederik 1. d�de p� Gottorp Slot den 10. april 1533 og blev begravet i Slesvig Domkirke. Han var gift med kurfyrsten af Brandenburgs datter, den 15-�rige hertuginde Anna. Hun d�de i en alder af 27 �r. De fik to b�rn, hvoraf det ene blev den senere kong Christian 3.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "lutheranske pr�dikener v�kkede r�re -> lutheranske pr�dikener vakte r�re", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030413104349", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 5157, "title": "Frederik 2.", "text": "II of Denmark and Norway sv:Fredrik II av DanmarkrnDansk konge af den oldenborgske sl�gt 1559-1588. Valgsprog: Intet uden Gud.rnrnFrederik 2., s�n af (senere) kong Christian III og Dorothea af Sachsen-Lauenburg, f�des p� Haderslevhus. konge af Danmark-Norge fra 1559-1588. Efter faderens sejr i \"Grevens Fejde\" bliver Frederik i 1536 valgt som tronf�lger med titel af prins af Danmark. Da faderen d�r i 1559 underskriver Frederik h�ndf�stningen og s�tter sig p� tronen. I 1572 gifter han sig med sin 15-�rige kusine, Sophie Amalie af Braunschweig-L�neburg, som er 23 �r yngre.rnrnI 1559 erobrer han Ditmarsken sammen med farbroderen Hertug Adolf af Gottorp. Ellers er de f�rste �r af hans regeringsperiode pr�get af et stort mods�tningsforhold til Sverige. Frederik II magter ikke at realisere sine milit�re planer under den Nordiske Syv�rskrig fra 1563-1970. Frederik II havde regnet med, at han med sine tyske lejetropper hurtigt kunne vinde krigen mod svenskerne. Men pga d�rligt organiseret forsyningssystem m� man standse fremrykningen mod Stockholm og g� i vinterkvarter i Sk�ne. �ret efter er det svenskerne, der havde initiativet, og de tr�nger ind i Norge flere steder og h�rger ogs� i Halland og Blekinge. Hen p� sommeren rejser Frederik II et l�n til at finansiere planerne om et angreb p� Stockholm. Det bliver en fuldst�ndig fiasko, og h�ren m� tr�kke sig tilbage. Da et nyt fors�g i oktober lider samme sk�bne, er Rigsr�det ved at miste t�lmodigheden. Til sidst ser Frederik II sig n�dsaget til at hjemkalde sin faders gamle uven, Peder Oxe. Peder Oxe mistede Christian III's gunst i 1556 og blev tvunget til at tage ophold i udlandet. Ved Christian III's d�d blev alle Peder Oxes ejendom konfiskeret. Peder Oxe har flere gange uden held fors�gt at blive taget til n�de igen, men nu f�r han frit lejde og rejser til Danmark, hvor han forsones med Frederik II. Peder Oxe bliver igen medlem af rigsr�det og f�r Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. �ret efter bliver han udn�vnt til rigshofmester og medvirker i de f�lgende �r til at bringe de danske statsfinanser p� fode igen. Herefter er det i realiteten Rigsr�det med Peder Oxe i spidsen der styrer landet. Det lykkes Peder Oxe at overtale adelen til at b�re en st�rre del af de �konomiske byrder, og han tredobler �resundstolden. Ved fredsslutningen i Stettin i 1570 er Danmark fortsat den mest magtfulde stat i Norden.rnrnEfter krigen kaster kongen sig over slotsbyggeri. For kontrollere indsejlingen til �resund og sikre indt�gterne fra �resundstolden bygger han fra 1574-84 Nordens st�rkeste f�stning, Kronborg, for indt�gter fra den forh�jede �resundstold. Ved talrige mageskifter med adelen samles krongodset, s� det bliver mere rentabelt - og kongen f�r et sammenh�ngende jagtterr�n. I 1560 mageskifter Frederik sig til den nordsj�llandske hovedg�rd Hiller�dsholm, og han ombygger g�rden til et slot, Frederiksborg.rnrnFrederik II d�r 54 �r gammel p� Antvorskov Kloster den 4. april 1588. I sin ligpr�diken siger pr�sten, Anders S�rensen Vedel, med rene ord, at kongens d�d m� tilskrives et um�deholdent spiritusforbrug. Han bliver gravsat i Roskilde Domkirke. Frederik II efterf�lges af sin s�n Christian IV.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228144911", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 5158, "title": "Frederik 3.", "text": "III of Denmark sv:Fredrik III av DanmarkrnDansk konge af den oldenborgske sl�gt 1648-1670. Valgsprog: Herren er mig forsyn.rnrnFrederik III f�des p� Haderslevhus i 1609 som n�st�ldste s�n af Christian IV og dronning Anna Kathrine. Konge af Danmark-Norge fra 1648-1670. Da Christian IV's �ldste s�n, prins Christian, d�r i 1647, bliver Frederik som n�st�ldste s�n valgt til tronf�lger. Ved kroningen i 1648 m� han underskrive den hidtil strengeste h�ndf�stning, som �ger Rigsr�dets magt betydeligt. I de f�rste �r efter tronbestigelsen f�rer Frederik III en tilbagetrukken tilv�relse og overlader ledelsen af Danmark og Norge til Rigsr�det og embedsm�ndene. I 1643 gifter den 35-�rige Frederik sig med den 15-�rige Sophie Amalie af Braunschweig-L�neburg. De n�r i l�bet af deres �gteskab at f� 8 b�rn, heraf fem piger.rnrnDa magtkampen mellem p� den ene side rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested og p� den anden side Rigsr�det bryder ud i lys lue, stiller kongen sig p� Rigsr�dets side og bidrager dermed til at styrte to af landets dygtigste m�nd. Kongen har muligvis ogs� haft personlige grunde, da han ikke bryder sig om svogeren Ulfeldt. Corfitz Ulfeldt bliver senere d�mt til d�den in absentia for landsforr�deri, og hustruen Leonora Christina - Christian IV's yndlingsdatter - sidder i f�ngsel i Bl�t�rn i 22 �r som medskyldig.rnrnP� det udenrigspolitiske omr�de genoptager Frederik sin faders kamp om herred�mmet i �sters�omr�det. I 1657 g�r Danmark i krig mod Sverige, mens Karl X Gustav har travlt i Polen og Brandenburg. Danmark har ganske vist hverken nogen s�rlig slagkraftig h�r eller betydelige alliancer p� det tidspunkt. Den svenske konge forlader imidlertid Polen og marcherer med sin h�r p� 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem hertugd�mmerne og Jylland. Svenskerne indtager den nyanlagte f�stning Frederiksodde og tager bl.a. den h�rdt s�rede �verstbefalende for den danske h�r, rigsmarsk Anders Bille, til fange. Men indtil videre forhindrer den danske fl�de den svenske h�r i at krydse Lilleb�lt. Men tre m�neder senere lykkes det svenskerne at g� over isen til Fyn, og f� dage senere forts�tter de over isen p� Storeb�lt mellem Langeland og Lolland. Danskernes forsvar bryder sammen, og Frederik III m� kapitulere til arvefjenden. Ved Freden i Roskilde i februar 1658 bliver Sk�ne (med Bornholm), Halland, Blekinge, samt Bohus len og Trondhjem len i Norge afst�et til Sverige. Det v�rste er n�sten, at Corfitz Ulfeldt, der er flygtet til Sverige, sidder med som svensk repr�sentant ved forhandlingerne. Kort efter bryder Karl Gustav freden og rykker frem mod K�benhavn, som belejres. Frederik III deltager aktivt ind i forsvaret. Hans forsikring om, at han vil \"d� i sin rede\", da han bliver opfordret til at forlade hovedstaden, g�r ham um�delig popul�r blandt de k�benhavnske borgere. Belejringen mislykkes, ikke mindst takket v�re byens kvinder, der deltager aktivt i forsvaret af voldene. Da Karl d�r i begyndelsen af 1660, bliver der sluttet fred i K�benhavn. Roskilde-freden af 1658 stadf�stes, og de sk�nske omr�der forbliver svenske. Kun Trondhjem len kom tilbage til Norge. Bornholm har allerede i 1658 befriet sig selv og overdraget �en til Frederik III som arv og ejendom.rnrnP� det efterf�lgende st�nderm�de i 1660 udnytter Frederik uenigheden mellem adelen p� den ene side og borgere og gejstlige p� den anden side samt den nyligt erhvervede folkelige popularitet til at opn� arveret og f� annulleret h�ndf�stningen. Den 18. oktober samme �r afl�gger st�nderrepr�sentanter ed til den nyk�rede arvekonge foran K�benhavns slot. Peder Schumacher - senere adlet som Griffenfeld - udarbejder Kongeloven, verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov, som fastsl�r kongens uindskr�nkede magt. Heri omtales kongen som \"det ypperste og H�jeste Hoved her p� Jorden over alle menneskelige Love\". Frederik III underskriver Kongeloven i 1665. Med enev�ldens indf�relse brydes adelens magt totalt og gamle privilegier afskaffes. Adelen m� til at betale skat og mister retten til at v�lge landets konge. Borgerne f�r p� den anden side ingen direkte magt, men alene det forhold, at adelen mister nogle sine privilegier, er jo ogs� en slags sejr. Frederik III, der er en bel�st mand, der interesserer sig for teologi og datidens videnskaber, grundl�gger i begyndelsen af 1660'erne Det kongelige Bibliotek baseret p� sin egen bogsamling samt p� en r�kke adelige biblioteker, som han har opk�bt. Frederik III d�r af lungebet�ndelse i februar 1670 og bliver gravsat i Roskilde Domkirke. Han efterf�lges af sin s�n, Christian V.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "Leonora Christina", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412090413", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 5159, "title": "Frederik 4.", "text": "IV av DanmarkrnrnDansk konge af den oldenborgske sl�gt 1699-1730. Valgsprog: Herren er min hj�lper.rnI 1721 udsendte Frederik 4 en forordning, som b�d bonden at sk�nke sognepr�sten en ost �rligt som midsommerrente.rnrnFrederik IV, s�n af s�n af Christian V og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel p� K�benhavns Slot i 1671 . Dansk-norsk konge fra 1699-1731. Efter faderens d�d i 1699 arver Frederik den dansk-norske trone som rigets tredje enevoldskonge. Kongen indg�r i 1695 det s�dvanlige pligt�gteskab med Louise af Mecklenburg, og lader sig yderligere vie til venstre h�nd med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth d�de i barselsseng �ret efter. P� flugt fra pesten i K�benhavn opholder kongen og hoffet sig i 1711 p� Koldinghus. Her m�der han den 18-�rige Anna Sofie Reventlow, som han forelsker sig i. Moderen anede ur�d og sp�rrer Anna Sofie inde p� sl�gtsg�rden Clausholm. Men �ret efter bortf�rer kongen Anna Sofie, som han �gter samme dag til sin ledige venste h�nd. Dagen efter dronning Louises d�d og begravelse i 1721 lader han sig vie til Anna Sofie, som nu bliver dronning.rnrnI 1700 erobrer danske tropper den slesvigske del af Gottorp. Den svenske konge, Karl XII, svarer overraskende igen med at lands�tte tropper ved Humleb�k p� Sj�lland. Men endnu engang intervenerer de europ�iske stormagter, og efter en hurtig fredsafslutning i Travendal tvinges svenskerne v�k fra Sj�lland og danskerne ud af Gottorp, s� man igen opn�r status quo. Da svenskerne i 1709 ved Poltava lider et stort nederlag til den russiske h�r, og Karl XII flygter til Tyrkiet, bliver fristelsen for stor, og Danmark erkl�rer Sverige krig, og en dansk h�r g�r i land i Sk�ne. \"Den Store Nordiske Krig\" varer i 11 �r fra 1709-1720 og bliver en af de h�rdeste krige, Danmark har v�ret deltager i. Sk�ne og Blekinge bliver hurtigt generobret, men snart lider de danske tropper nederlag ved Helsingborg i 1710 og ved Gadebusch i 1712. Hertil kommer, at K�benhavn rammes af en pest-epidemi, der koster omkring en tredjedel af befolkningen livet. F�rst fra 1713 begyndte det at g� fremad med krigen. I 1715 vender Karl XII tilbage til Sverige, og �ret efter angriber han Norge med en h�r. Svenskerne m� dog tr�kke sig tilbage, da Tordenskjold �del�gger deres forsyningsfl�de ved Dynekilen. Ved fredsafslutningen i 1721 p� Frederiksborg Slot s�rger England og Frankrig for, at Danmark f�r lov til at beholde den gottorpske del af Slesvig, men ellers forbliver alt som f�r krigens begyndelse.rnrnFrederik IV gennemf�rer en del reformer, indf�relse af den gregorianske kalender og afskaffelse af vornedskabet, der forpligter b�nderne til ikke at forlade f�destedet uden godsejerens tilladelse. Til geng�ld opretter kongen en landmilits. Frederik IV, der har v�ret p� to rejser til Italien, opf�rer to lystslotte i italiensk barok: Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, der bliver et monument over svenskekrigenes afslutning. P� sine gamle dage bliver Frederik IV grebet af pietismen. Han etablerer hedningemissionen i Gr�nland under Hans Egedes ledelse, og han opretter 240 almueskoler p� kronens ryttergodser. Skolerne, som ogs� kaldes rytterskoler, skal l�re b�rn at l�se og opdrage dem til kongetro unders�tter. Han lader ogs� bygge Det Kongelige Vajsenhus i K�benhavn. Frederik IV d�r den 12. oktober 1730 p� Odense Slot og gravs�ttes i Roskilde Domkirke. Den 22 �r yngre dronning Anna Sofie bliver efter kongens d�d forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra hun i sin tid er blevet bortf�rt.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "svenska", "user": "Den fj�ttrade ankan", "timestamp": "20030303130108", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 5160, "title": "Frederik 5.", "text": "Frederik 5. (1723 - 1766) var dansk konge af den oldenborgske sl�gt 1746-1766. Valgsprog: Ved forsigtighed og bestandighed.rnrnFrederik V, s�n af Christian VI og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Han er konge af Danmark-Norge fra 1746-1766. Valgsprog: \"Klogskab og Fasthed\" (Prudentia et Constantia). Hans mor kalder ham til tider drillende \"Der D�nische Prinz\", fordi han ind imellem taler dansk. I 1743 gifter han sig med Louise af Storbritannien den 10. november 1743 i Hannover. Brudens bror hertugen af Cumberland er stedfortr�der. Den \"rigtige\" vielse finder sted den 11. december i K�benhavn samme �r. Med dronningen f�r han fem b�rn, heriblandt den senere Christian VII. Samme antal b�rn f�r han med sin yndlingselskerinde, Madam Hansen.rnrnP� trods (grund?) af, at Frederik vokser op i et strengt pietistisk hjem, bliver han en livsnyder, som elsker vin og kvinder. Tiden g�r med bes�g p� byens v�rtshuse og bordeller, og faderen, den st�rkt religi�se Christian VI, overvejer at umyndigg�re ham. Kongens alkoholproblem udvikler sig, s� den reelle magt ligger i h�nderne p� gehejmer�d og overhofmarskal Adam Gottlob Moltke. P� trods/grund af drikkeriet og udskejelserne nyder den livlige og livsglade konge stor folkelig popularitet. M�ske ogs� fordi han i mods�tning til Christian VI taler dansk. Kunst og videnskab f�r gode betingelser. Offentlige teaterforestillinger bliver igen tilladt, og i 1748 �bner \"Den nye Skueplads\" i Nicolaj Eigtveds komediehus p� Kongens Nytorv.rnrnFrederik V's regeringsperiode er dog pr�get af fremgang for handelen og den spirende industri med krudtv�rket og kanonst�beriet i Frederiksv�rk, som opf�res af Johan Frederik Classen, er den f�rste store danske industrivirksomhed. Krav om landboreformer bliver ikke im�dekommet af Moltke, og b�nderne m�rker ikke meget til den �konomiske fremgang. I samme periode opf�res Det Kgl. Opfostringshus, Frederiks Hospital og Kunstakademiet i K�benhavn. Han lader bygge bydelen Frederikstaden med Amalienborg som knudepunkt. De fire Amalienborgpal�er st�r f�rdige i 1760, mens Salys rytterstatue af Frederik V kommer til i 1771. Kongen skal ikke selv bo i Frederikstaden, men han for�rer velbeliggende byggegrunde til betydningsfulde borgere, mod at de opf�rer et pal� p� grunden. I 1766 d�r Frederik V, kun 42 �r gammel. Han gravs�ttes i Roskilde Domkirke og efterf�lges af sin s�n Christian VII.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "mini-edit", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030508072812", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 5161, "title": "Frederik 6.", "text": "VI of DenmarkrnrnFrederik 6.rnBillede:Frederik 6.jpgrn rnDansk konge:1808-1839rnNorsk konge:1808-1814rnValgsprog:Gud og den retf�rdige sagrnEfterfulgteChristian 7.rnBlev efterfulgt af:Christian 8.rnF�dselsdato:28. januar 1768rnF�dselssted:ChristiansborgrnD�dsdato:3. december 1839rnD�dssted:Amalienborg slotrnGift med:Marie Sofie Frederikkeaf Hessen-KasselrnB�rn:2 pigerrnrnFrederik VI, s�n af Christian VII og Caroline Mathilde af Storbritannien f�des den 28. januar 1768 p� Christiansborg. Han er konge af Danmark fra 1808-1839 og af Norge fra 1808-1814. rnrnDen 31. juli 1790 vies kronprins Frederik p� Gottorp Slot til Marie Sofie Frederikke af Hessen-Kassel, datter af landgreve Karl af Hessen og Christian VII�s s�ster Louise. De f�r otte b�rn, hvoraf de seks d�r som sp�de/sm�. Ingen drengeb�rn lever, derimod to d�tre. For at f�rdigg�re dette tema: Frederik VI har den sidste officielle kongelige elskerinde i Danmark, Bente Rafsted. Hun tildeles navnet fru Frederikke Dannemand, samtidig med at hun i 1829 f�r rang af oberstinde. Deres forhold, som mere eller mindre accepteres af dronningen, varer gennem mere end 30 �r.rnrnPga faderens tilstand er han i realiteten regent fra 1784. Han har en trist barndom. Efter at moderen, dronning Caroline Mathilde bliver forvist til Tyskland og hendes elsker, Struensee, arresteret i 1772, st�r den 4-�rige Frederik tilbage med en sindssyg far, der er ude af stand til at tage sig af ham. Efter et kup bliver han i 1784 optaget i statsr�det, hvorved han bliver kronprinsregent for sin sindssyge far indtil 1808. Som fungerende regent iv�rks�tter han p� opfordring af A.P. Bernstorff, juristen Christian Colbj�rnsen og br�drene Christian og Ludvig Reventlow landboreformer, der f�rer frem til bondens frig�relse af stavnsb�ndet og overgang til selveje. Og den 20. juni 1788 oph�ves stavnsb�ndet. For 14-36 �rige m�nd, der endnu ikke har v�ret soldater, f�rst med virkning fra �r 1800. B�nderne er nu frie borgere, der kan rejse, hvorhen de vil.rnrnFor ikke at blive inddraget i den fransk-britiske storkonflikt, slutter Danmark sig i �r 1800 til det svensk-russisk-preussiske neutralitetsforbund. Da den danske regering n�gter at tr�de ud af forbundet, angriber engl�nderne under ledelse af viceadmiral Nelson i 1801 den danske fl�de p� Reden ud for K�benhavn. Under sv�re tab f�r Nelson tilintetgjort en stor del af de danske skibe. Men da en bet�nkelig admiral Parker giver Nelson signal til at indstille kampen, s�tter han som bekendt kikkerten for det blinde �je og forts�tter. Nelson sender en forhandler i land med et brev til kronprins Frederik. Under trusler om at br�nde de erobrede danske skibe med mandskabet om bord, giver kronprinsen efter de britiske krav og indstiller skydningen. Det er ved den lejlighed, at den unge danske s�helt, Peter Willemoes udm�rker sig.rnrnI 1804 bliver Napoleon kejser af Frankrig, og i de f�lgende �r erobrer han st�rsteparten af det europ�iske fastland. Tilbage er stort set kun Storbritannien og Rusland. I 1807 allierede Rusland sig med Frankrig. England forlanger, at Danmark enten allierer sig med Storbritannien eller udleverer den danske fl�de. Svaret er et klart nej, og den engelske fl�de g�r til angreb p� K�benhavn. Efter tre d�gns bombardement kapitulerer hovedstaden, og ved den lejlighed mister Vor Frue Kirke sit spir. Man tvinges og til at g� ind p� kravet om udlevering af fl�den til engl�nderne. Dette medf�rer, at kronprins Frederik knap to m�neder senere indg�r et forbund med Frankrig, et forbund, der skulle vise sig sk�bnesvangert for Danmark.rnrnEfter faderen Christian VII's d�d i 1808 er Frederik VI b�de konge af navn og af gavn. Efter tronbestigelsen s�tter han i realiteten statsr�det ud af kraft, og i tiden frem til 1814 bliver der ikke afholdt statsr�dsm�der. Kongen regerer ved hj�lp af et kabinet, men specielt under indflydelse af generaladjudantstaben, der under krigen holdt kongen fast i det skadelige forbund med Napoleon.rnrnDa Napoleon i 1812 angriber Rusland, allierede russerne sig med Storbritannien. Sverige g�r ogs� med, da de f�r l�fte om Norge som erstatning for Finland, som russerne tog i 1809. Rusland fors�ger ogs� at f� Danmark med i alliancen, men Danmark siger nej, da russerne st�r fast p�, at Danmark skal afgive Norge til Sverige. Efterh�nden st�r Frederik VI tilbage som Napoleons sidste forbundsf�lle. Efter Napoleons afg�rende nederlag, m� Danmark den 15. januar 1814 underskrive en traktat med Storbritannien og Sverige, hvorefter vi afst�r Norge til Sverige - efter 444 �r under den danske krone.rnrnSom s� mange andre monarker og fyrster i Europa deltager Frederik VI i Wienerkongressen 1814-1815. Og han falder pladask for den smukke 18-�rige pige Karoline Seuffert med de smukke, brune �jne, og kongen indlogerer hende p� et pal� i byen. Han sk�nker hende rige gaver og inviterer hende med til kostumefester ved hoffet. Denne kongelige betagelse kommer til at koste Danmark en livslang pension p� 2000 gylden, som hvert �r udbetales af statskassen. Karoline viser sig at have et godt helbred, hun overlever 4 danske konger og d�r f�rst som 96 �rig.rnrnKongen m� n�dtvungent giver efter stadig voksende krav fra befolkningen om demokratisering. Der oprettes 4 St�nderforsamlinger (kongen s�rger for, at de kun bliver r�dgivende): i Roskilde for �erne, i Viborg for Jylland, i Slesvig for Hertugd�mmet Slesvig og i Itzehoe for Hertugd�mmet Holsten. Island og F�r�erne f�r 3 pladser i �ernes St�nderforsamling. Universitet og gejstligheden bliver ogs� repr�senteret. St�nder skal kun samles hvert andet �r. Det var s� som s� med demokratiet, idet kun ca �n af hver 40 indbyggere har valgret, afh�ngig af indkomst- og formueforhold. Og \"selvf�lgelig\" kun m�nd. Valgretsalderen er 25 �r.rnrnI 1837 iv�rks�ttes en landsindsamling for at skaffe penge til byggeriet af et museum i K�benhavn, som skal rummes Thorvaldsen samlinger af egen og andres kunst I september 1838 kommer Thorvaldsen tilbage til K�benhavn efter mere end 40 �r i Rom. Samme �r giver Frederik VI grunden, hvorp� museet kom til at ligge - lige ved siden af Christiansborg. Bbyen K�benhavn giver store summer til museumsbyggeriet, der tegnes af arkitekten Michael Gottlieb Bindesb�ll. Den 18. september 1848 �bnes Thorvaldsens Museum, Danmarks f�rste museumsbygning.rnrnFrederik VI d�r den 3. december 1839 p� Amalienborg Slot og gravs�ttes i Frederik V�s kapel i Roskilde Domkirke. Han efterf�lges af Christian VIII.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "landsgreve Karl af Hessen -> landgreve Karl af Hessen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030413144344", "length": 62, "is_new": 0}
{"page_id": 5162, "title": "Frederik 7.", "text": "VII of DenmarkrnDansk konge af den oldenborgske sl�gt 1848-1863. Valgsprog: Folkets k�rlighed min styrke.rnrnFrederik VII, s�n af Christian VIII og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin f�des den 6. oktober 1808. Han er konge af Danmark fra 1848-1863. For�ldrene bliver skilt et �r efter hans f�dsel pga. Charlotte Frederikkes aff�re med komponisten Edouard du Puy. Hun bliver forvist til Horsens og f�r aldrig mere lov til at se sin s�n. Som 20-�rig gifter han sig med sin kusine, Frederik VI's yngste datter, Vilhelmine. Ved brylluppet uropf�res Elverh�j. Med tiden bliver �gteskabet pr�get af Frederiks udskejelser og hensynsl�shed over for hustruen. Til sidst bliver det for meget for Frederik VI, der i 1834 forviser ham til Fredericia og forlanger skilsmisse for datteren. Under opholdet i Fredericia m�der han den kvinde, der f�r st�rst betydning for ham, danserinden og senere modehandlerske Louise Rasmussen. F�rst den 8. december 1839, da faderen bliver konge under navnet Christian VIII, og Frederik bliver kronprins, oph�ves eksilet og han overtager faderens hidtidige stilling som guvern�r p� Fyn.rnrnDa Christian VIII d�r den 20. januar 1848, er det med bange anelser at offentligheden tager imod den uerfarne 39-�rige Frederik VII. Han har v�ret medlem af statsr�det siden 1841, men ikke vist interesse for politik. N�r han alligevel bliver en af de mest popul�re konger i danmarkshistorien, skyldes det f�rst og fremmest, at han opgiver enev�lden og giver Danmark en fri forfatning med Junigrundloven.rnrnB�lgerne fra den franske februarrevolution n�r Danmark, og den 18. marts 1848 kr�ver hertugd�mmerne at Slesvig optages i Det tyske Forbund og at hertugd�mmerne forenes under en fri forfatning. Disse krav f�rer til et nationalliberalt borgerm�de den 20. marts p� Casino-teatret i K�benhavn, hvor is�r den bl�ndende taler Orla Lehmann kr�ver kongens ministerium afsat og en fri f�lles forfatning for Danmark og Slesvig. Under parolen \"Danmark til Ejderen\" drager en stor demonstration, anf�rt af borgerrepr�sentationen, n�ste dag til slotspladsen. Regeringen er klogeligt tr�dt tilbage kort forinden, og kongen m�der demonstrationen med ordene: \"Det gl�der mig at kunne sige Dem, at jeg allerede har forekommet det, hvorom de beder mig. Det gamle ministerium er opl�st\".rnrnTo dage senere udn�vnes et nyt ministerium med deltagelse af b�de liberale og konservative. Kongen erkl�rer overfor det nye ministerium, at han nu betragter enev�lden som oph�rt og sig selv som konstitutionel konge: \"Kongen vil kun m�de i statsr�det, n�r han bliver indbudt.\" Efter nogle begivenhedsrige dage kan en udmattet konge lakonisk udtale: �S�, nu kan jeg da sove, s� l�nge jeg gider.�rnrnOmkring 1830 opst�r en bev�gelse, der dels �nsker en fri forfatning for Slesvig-Holsten, dels at Slesvig skal med i det tyske forbund som Holsten og Lauenburg allerede er, og danne forbundsstaten Slesvig-Holsten med gr�nser mod hhv. Konge�en og Elben. Dette kan Danmark naturligvis ikke acceptere. De nationalliberale vil afskaffe hertugd�mmet og have Slesvig indlemmet i kongeriget, dvs. Jyllands sydgr�nse skal igen v�re Ejderen. Den danske regering sl�r fast, at Slesvig under alle omst�ndigheder skal forblive dansk, mens Holsten er velkommen til at slutte sig til Det tyske Forbund. Den 23. marts 1848 g�r slesvig-holstenerne opr�r mod Danmark og danner deres egen regering i Kiel. Dette i den s�kaldte Tre�rskrigen, hvor det i f�rste omgang lykkes den danske h�r at bes�tte Slesvig ned til Ejderen. Preussen og Det tyske Forbund beslutter at komme opr�rerne til hj�lp, og under ledelse af den preussiske general Wrangel angriber 32.000 mand med 74 kanoner de danske stillinger ved Slesvig p�skedag 23. april 1848. Trods tapper modstand lykkes det ikke for de ca. 10.000 danske med 32 kanoner at holde stillingen, og de tr�kker sig tilbage Als. Fra Als foretager Hedemann og Schleppegrell et angreb p� Dybb�l den 28. maj 1848. Denne sejr samt den efterf�lgende ved Nyb�l den 5. juni v�kker selvf�lgelig begejstring hos den danske befolkning, men modvilje hos stormagterne. Kampene ebber ud, og den 26. august sluttes v�benhvile i Malm�. Den danske h�r best�r nu af 41.000 mand, mens tyskerne og slesvig-holstenerne kan m�nstre godt 65.000. Over for denne overmagt beslutter man at tr�kke danskerne nordp�. P� �rsdagen for slaget ved Slesvig lider den danske h�r nederlag ved Kolding, hvorefter de tyske forbundstropper bes�tter omr�det til �rhus. General Rye tr�kker sin brigade ud p� Mols og forskanser sig p� Helgen�s, mens brigaden under de Meza forbliver p� Als. I Fredericia er en styrke p� 7000 mand under kommando af oberst N.C. Lunding belejret af 14.000 slesvig-holstenere. Lunding f�r tilladelse af overgeneral B�low til at foretage et udfald fra Fredericia. Rye udskiber sine tropper fra Helgen�s til Fyn og videre til Fredericia, og de Meza bliver i stilhed trukket til ad s�vejen. Udfaldet finder sted den 6. juli 1849 og resulterer i en stor dansk sejr, men general Rye falder. Nu blander Rusland sig og truer med at bryde forbindelserne med Preussen, hvorefter Wrangel f�r ordre p� at r�mme Jylland. De slesvig-holstenske opr�rere forts�tter krigen p� egen h�nd, indtil de den 25. juli 1850 lider et afg�rende nederlag i det st�rste slag i danmarkshistorien. Under slaget p� Isted Hede k�mper 40.000 danske soldater mod 34.000 slesvig-holstenere, og da slaget slutter 12 timer senere er resultatet 5.500 d�de og s�rede. Blandt de s�rede er bl.a. Schleppegrell og L�ss�e.rnrnKrigen slutter s�ledes med en dansk milit�r sejr, men politisk status quo. Danskerne m� opgive parolen Danmark til Ejderen og i 1855 indf�re en helstatsforfatning for Danmark, Slesvig og Holsten. Men tre �r senere erkl�rer holstenerne den ugyldig. Preussen st�tter tanken om Slesvig-Holstens indlemmelse i Det tyske Forbund, mens Danmark �nsker at indlemme Slesvig i Danmark. Kongen d�r imidlertid, inden har n�r at underskrive den nye forfatning.rnrnAllerede under krigen er der blevet valgt en grundlovgivende forsamling som f�r til opgave at udarbejde et forslag til en fri forfatning, en grundlov. Den 5. juni 1849 underskriver Frederik VII grundloven, selv om han er bet�nkelig ved nogle af bestemmelserne. Efter 187 �r med enev�lde siden Frederik III f�r Danmark et demokrati.rnrnI 1850 gifter Frederik VII sig for tredje gang - denne gang med bekendtskabet fra Fredericia i 1830'erne, Louise Rasmussen, som vies til venstre h�nd. Det bet�d, at deres evt. b�rn ikke havde arveret til tronen. Efter brylluppet, som finder sted i Frederiksborg Slotskirke, udn�vnes Louise Rasmussen til lensgrevinde under navnet Danner. Den nyerhvervede titel hj�lper dog ikke p� befolkningens forargelse. Med tiden driver hetzen mod grevinde Danner parret v�k fra K�benhavn. Det er is�r det finere borgerskab og aristokratiet, der deltager i denne chikane. I 1854 k�ber de J�gerspris Slot af staten og tager ophold der. Efter kongens d�d lever grevinden en tilbagetrukket tilv�relse. I 1873 opretter hun \"Frederik 7.s Stiftelse til Velg�renhed\". �ret efter d�r hun og begraves i haven til J�gerspris Slot.rnrnFrederik VII er den sidste konge af den oldenborgske linie. Han d�r den 15. november 1863, kun 55 �r gammel og gravs�ttes i Roskilde Domkirke. Han efterf�lges p� tronen af hertug Frederik Wilhelm af Gl�cksborg under navnet Christian IX. Det er egentlig hans hustru, Louise af Hessen-Kassel, der som niece af Christian VIII har arveret til tronen efter Kongeloven, men nu nyder hendes mand godt af denne arveret.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "Wrangel angriber ... de danske stillinger ved Slesvig p�skedag 23. april 1948 -> Wrangel angriber ... de danske stillinger ved Slesvig p�skedag 23. april 1848", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030411125403", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 5163, "title": "Frederik 8.", "text": "VIII of DenmarkrnDansk konge af den Gl�cksburgske (Lyksborgske) sl�gt 1906-1912.rnrnFrederik VIII, s�n af Christian IX og Louise af Hessen-Kassel, f�des den 3 juni 1843. Han er konge af Danmark fra 1906-1912. Han valgsprog er \"Herren er min Hj�lper\". I 1869 gifter han sig med prinsesse Lovisa af Sverige. De f�r i alt 8 b�rn: Christian (X), Carl (kong Haakon VII af Norge), Harald, Gustav, Louise, Ingeborg, Thyra og Dagmar. Allerede som nygifte overtager kronprinseparret det smukke Charlottenlund Slot som sommerbolig. Her er flere af deres b�rn f�dt, og her har Frederik VIII et fristed, langtv�k fra virakken p� Amalienborg.rnrnSom ung studerer prins Frederik statsvidenskab i Oxford og interesserer sig ogs� for videnskab, kunst og kultur. Senere gennemg�r han en omfattende milit�ruddannelse. Han foretager adskillige rejser, bl.a. til London, Paris, Berlin, Stockholm, F�r�erne og Island. Han forbereder sig med omhu til sin kongegerning - han er kronprins i 43 �r - men f�r kun 6 �r p� tronen. Kongen, som er liberal af indstilling, er i mods�tning til faderen tilh�nger af systemskiftet i 1901, hvor partiet Venstre kommer til magten.rnrnI de sidste �r er kongens helbred sv�kket af en hjertesygdom, og under et ophold i Hamborg bliver Frederik VIII fundet d�d om aftenen den 14. maj 1912. Det varer nogle timer, inden det g�r op for de tililende, at det er kongen af Danmark. Han gravs�ttes i Roskilde domkirke. Frederik VIII efterf�lges af sin s�n Christian X.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030404172553", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 5164, "title": "Frederik 9.", "text": "IX of DenmarkrnDansk konge af den Gl�cksburgske (Lyksborgske) sl�gt 1947-1972. Valgsprog: Med Gud for Danmark.rnrnFrederik IX, s�n af Christian X og Dronning Alexandrine f�des den 11 marts 1899 p� Sorgenfri Slot. Han er konge af Danmark fra 1947-1972. Kongens valgsprog er \"Med Gud for Danmark\". I 1922 forlover kronprinsen sig med den gr�ske prinsesse Olga, men forlovelsen h�ves efter nogle f� m�neder. Den 24. maj 1935 gifter han sig i Storkyrkan i Stockholm med prinsesse Ingrid, datter af kronprins Gustav Adolf, senere kong Gustav VI Adolf af Sverige (1882-1973) og kronprinsesse Margaretha (1882-1920). Dronning Ingrid l�rer hurtigt dansk og kommer is�r til at elske S�nderjylland. Graasten Slot bliver indrettet som kronprinseparrets sommerbolig. Den 16. april 1940, kun syv dage efter den tyske bes�ttelse, f�r kongeparret deres f�rste barn, Margrethe. Den lille prinsesse bliver straks et lyspunkt i en m�rk tid. Under bes�ttelsen ser k�benhavnerne ofte kronprinseparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller cyklende - et symbol og samlingspunkt for den danske befolkning. Efterf�lgende f�r de den 29. april 1944 prinsesse Benedikte (gift med prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg) og den 30. august 1946 prinsesse Anne-Marie (gift med ekskong Konstantin II af Gr�kenland, s�n af kong Paul I og dronning Frederikke).rnrnI mods�tning til sine forg�ngere v�lger Frederik IX at g�re karriere indenfor s�v�rnet i stedet for i h�ren, og i 1945 bliver han udn�vnt til kontreadmiral. Han elsker livet p� s�en, og som en rigtig s�mand er han selvf�lgelig rigt tatoveret. Udover denne tilb�jelighed for s�en har Frederik IX en stor k�rlighed for musikken. Ved flere lejligheder svinger han dirigentstokken b�de for danske og udenlandske orkestre. Professionelle musikerehar udtalt den st�rste beundring for kongens musikalitet og evner som dirigent og musiker.rnrnDa kongeparret ikke f�r en s�n, skal tronen efter den dag�ldende tronf�lgelov overg� til kongens yngre broder, prins Knud og siden til dennes �ldste s�n, Ingolf. I en del �r har Folketinget overvejet en grundlovs�ndring, men er hidtiil veget tilbage, fordi en vedtagelse kr�ver, at et flertal p� 45% af befolkningen skal stemme ja. Samtidig er der et folkeligt pres for at f� indf�rt kvindelig arvef�lge, da der ikke er nogen udsigt til, at kongeparret f�r en s�n. Dav�rende statsminister Erik Eriksen f�r det lyse indfald at medtage kvindelig arvef�lge i grundlovs�ndringen, s� vil man formentlig f� nemmere ved at f� den vedtaget. P� trods af anbefalinger fra stort set hele Folketinget, og p� trods af kongehusets store popularitet, bliver Grundloven kun med n�d og n�ppe vedtaget med 46% af de stemmeberettigede v�lgere. Samtidig bliver procenten nedsat til 40 procent. Men uden Margrethe var det aldrig lykkedes, og med Tronf�lgeloven af 1953 bliver prinsesse Margrethe den f�rste i arvef�lgen.rnrnI bes�ttelses�rene er kronprinseparret som n�vnt meget aktive for at styrke danskheden. Senere bliver rejser rundt om i landet, bl.a. til F�r�erne og Gr�nland, en fast del af kongefamiliens tilv�relse. Med kongeskibet Dannebrog har parret formentlig bes�gt hver havn i landet. Kongen er ogs� en stor elsker af jagtens gl�der og der afholdes mange jagter ved jahthytten i Trend. Herudover er Fredensborg og Gr�sten Slot kongefamiliens foretrukne feriesteder.rnrnKong Frederik IX d�r den 14. januar 1972 1972. Frederik IX er med sit varme og folkelige v�sen i h�j grad med til at nedbryde/reducere afstanden mellem kongefamilien og den almindelige befolkning. Han efterf�lges af sin datter Margrethe II. Regeringen tr�ffer aftale med dronning Ingrid, at hun kan fungere som rigsforstander. Dronning Ingrid d�r den 7. november 2000, 90 �r gammel og begravet fra Roskilde Domkirke den 14. november 2000.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "forlovelsen h�ves efter nogle f� mennesker -> forlovelsen h�ves efter nogle f� m�neder (det er vel meningen?)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227084249", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 5165, "title": "Frederik Schwarz", "text": "Frederik Schwarz (1753-1838). Dansk skuespiller, der i en menneskealder var Det kongelige Teaters mest anvendte kunstner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305110320", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5167, "title": "Fredningsn�vn", "text": "Offentligt organ, der er nedsat i hvert amt og blandt andet har til opgave at afsige kendelser i fredningssager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103102", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5168, "title": "Fregatten Jylland", "text": "Tidligere kongeskib. Skibet er verdens l�ngste tr�skib. Foretog 5 ture til Dansk Vestindien. Ligger i dag i Ebeltoft under restaurering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Ligger i dag i Ebeltoft under restaurering", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302104332", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 5169, "title": "Frej", "text": "(Fr�j). Frugtbarhedens gud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103127", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 5170, "title": "Freja", "text": "K�rlighedens gudinde i den nordiske mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "i den nordiske mytologi", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222160059", "length": 78, "is_new": 0}
{"page_id": 5171, "title": "Frekventere", "text": "Omg�s, g�ste, j�vnligt s�ge (Skole).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103148", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5172, "title": "Frelsens H�r", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1887.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103156", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5173, "title": "Frenologi", "text": "L�ren om en p�st�et forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets sj�lelige egenskaber. Frenologi blev skabt af l�gen Franz Joseph Gall, 1758-1828. Frenologi har intet videnskabeligt grundlag. Dr. Gall mente bl.a., at destruktiv adf�rd var lokaliseret over �rerne, mens k�rlighed til b�rn fandtes i baghovedet, lige under det omr�de, hvor f�drelandsk�rligheden befandt sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103204", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5174, "title": "Frihedsgudinden", "text": "Statue i New Yorks havn som byder velkommen fra s�siden. Frihedsgudinden er en gave fra Frankrig. I Frankrig er der en mindre tilsvarende statue lavet af den samme kunstner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103221", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5175, "title": "Frihedsst�tten", "text": "Monument til minde om stavnsb�ndets oph�velse.rnrnFrihedsst�tten ved Hovedbaneg�rden i K�benhavn er 15 meter h�j. De fire statuer, der er rundt om obelisken, symboliserer troskab, bondeflid, tapperhed og borgerdyd. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Monument til minde om stavnsb�ndets oph�velse.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305162429", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5176, "title": "Frisere", "text": "Rede, s�tte h�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103239", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5177, "title": "Frisure", "text": "H�rset.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103250", "length": 275, "is_new": 0}
{"page_id": 5178, "title": "Frittata", "text": "Italiensk for omelet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103259", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5179, "title": "Frittata al prosciutto", "text": "Italiensk for omelet med med skinke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103310", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5180, "title": "Fritte", "text": "En fritte er en ilder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103319", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5181, "title": "Fromage", "text": "Fransk for ost.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103339", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5182, "title": "Front", "text": "Forside. G�re front, vende sig imod, trodse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103347", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5183, "title": "Frontal", "text": "Forside-, forfra.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103355", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5184, "title": "Frontispice", "text": "Midtgavl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103407", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5185, "title": "Frottere", "text": "Gnide.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103430", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5186, "title": "Fruentimmer", "text": "Kvinde, kvindfolk, (kvind).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103438", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5187, "title": "Frugal", "text": "N�jsom, tarvelig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103449", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5188, "title": "Frutta", "text": "Italiensk for frugt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103459", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5189, "title": "Fr�slevlejren", "text": "Interneringslejr under 2.verdenskrig. Indholder nu blandt andet Dansk R�de Kors museum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103510", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5190, "title": "Fugl F�niks", "text": "Fugl F�niks er et fabelv�sen, som omtales af de gamle gr�kere som en �gyptisk fugl, der er symbol p� ud�deligheden. Fuglen lignede en hejre og var ofte motiv p� de romerske kejseres m�nter. Efter sagnet, hos gr�kerne, levede kun et enkelt eksemplar af fuglen ad gangen, og den dukkede kun op med mellem 500 og 1.000 �rs mellemrum. Dette gav anledning til en teori om, at der var tale om en komet. Man sagde om fuglen, at den br�ndte sig selv i sin rede. P� et tidspunkt herefter genopstod den s� af sin egen aske og rejste sig h�jt p� himlen. Dette bruges i dag i overf�rt betydning, n�r man taler om fugl f�niks.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103525", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5191, "title": "Fujiyama", "text": "Fujiyama ligger i Japan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103534", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5192, "title": "Fum�", "text": "Fransk for R�get.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103542", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5193, "title": "Functional food", "text": "Engelsk betegnelse for funktionelle f�devarer. F�devarer som har f�et tilf�rt bestemte egenskaber, for eksempel �get/�ndret vitaminindhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103550", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5194, "title": "Fundament", "text": "Grund, syld, fodstykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103558", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5195, "title": "Fundamental", "text": "Grundl�ggende, grundliggende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103606", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5196, "title": "Fundere", "text": "Grunde. Velfunderet, kyndig, \"stiv\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103614", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5197, "title": "Fungere", "text": "Virke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103700", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5198, "title": "Fungerende", "text": "Midlertidig. Om den som tr�der i stedet for en overordnet i dennes frav�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305111759", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5199, "title": "Funktion", "text": "Virksomhed, syssel, gang, g�nge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103725", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 5200, "title": "Funktionalisme", "text": "(Funkis), nyttekunst. Kunstnerisk stilperiode i Europa 1930-. I Danmark 1930-. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra fuktionalismen", "user": "Christian List", "timestamp": "20030305140510", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5202, "title": "Funktionere", "text": "Fungere, virke, g�.rnrnOrdet er en un�dig, l�ngere variant af fungere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305112211", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5203, "title": "Funktion�r", "text": "Tjenestemand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103806", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5204, "title": "Furore", "text": "Stormende lykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103813", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5205, "title": "Fustage", "text": "Fad, t�nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103822", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5206, "title": "Futilitet", "text": "Intetsigende bem�rkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103832", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5207, "title": "Futurismen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1909-1918.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103840", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5208, "title": "Futurum", "text": "Fremtid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103848", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5209, "title": "Fysikus", "text": "Embedsl�ge, kredsl�ge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305113440", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5210, "title": "Fysiognomi", "text": "�syn, udseende, ydre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103914", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5211, "title": "Fysiognomik", "text": "Grundl�gger af fysiognomikken, hvilket er kunsten at bestemme et menneskes karakter efter dets ansigtsudtryk, var Johann Caspar Lavater (1741-1801).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103922", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5212, "title": "Fysiologi", "text": "Legemsl�re.rnrnherunder:rnrn*Arterierrn*Cellenrn*DNArn*Enzymerrn*Genernern*Hjertetrn*Hormonerrn*Proteinerrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "stavning...", "user": "Malene", "timestamp": "20030226140711", "length": 53, "is_new": 1}
{"page_id": 5213, "title": "Fysisk", "text": "(tit) legemlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103942", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5214, "title": "F�ldningsg�ster", "text": "Sted, hvor is�r hanner af andefugle og ikke yngledygtige andefugle tr�kker til for at f�lde svingfjerene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219103954", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5215, "title": "F�nomen", "text": "Fremtoning, S�rsyn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219104003", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5216, "title": "F�nomenalt", "text": "S�rsynt, forbavsende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219104011", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5217, "title": "F�rdselsovertr�delse", "text": "Kvindernes andel i f�rdselsovertr�delser l� i 1980 p� 6%. Den steg i 1999 til 13%. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219104024", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5218, "title": "F�rt", "text": "Den lugt, vildtkroppen afs�tter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219104034", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5219, "title": "F�deral", "text": "F�derativ, samb�nds-, forbunds-rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219104047", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5220, "title": "F�deration", "text": "Forbund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "slettet ordet \"Samb�nd\" (norsk, ikke dansk!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305090355", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 5222, "title": "Gaffelbuk", "text": "Buk, hvis opsats (st�nger) hver har 2 sprosser.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030506114456", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 5223, "title": "Gage", "text": "L�n(ning).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105040", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5224, "title": "Gagere", "text": "L�nne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105053", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5225, "title": "Gaia", "text": "Jordens gudinde i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105103", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5226, "title": "Gairdner s�", "text": "Australsk s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105113", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5228, "title": "Galgenfrist", "text": "(ty.), galgefrist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105157", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 5229, "title": "Galgenhumor", "text": "Galgevid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105207", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5230, "title": "Galileo Galilei", "text": "Galilei en:Galileo Galilei es:Galileo Galilei eo:Galileo nl:Galileo Galilei ja:カリレオ・カリレイ pl:GalileuszrnGalileo Galilei (15. februar 1564 - 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom. Han var en af pionererne indenfor astronomi.", "comment": "Let omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030429202813", "length": 49, "is_new": 0}
{"page_id": 5231, "title": "Gallien", "text": "F�rste gang romerne invaderede Gallien var i �r 125 f�r vor tid. De erobrede middelhavsregionen, Rh�ne og Languedoc dalen. Dette omr�de kaldte de Provinsen. Kejser C�sar opdelte Gallien i to regioner: Provinsen og Frit Gallien. Frit Gallien blev yderligere opdelt i tre omr�der: Belgisk Gallien i nord mellem Rhin og Seine, keltisk Gallien i centrum mellem Seinen, Garone og �vre Rhin samt Aquitaine i sydvest. Omr�det svarer til det meste af Frankrig i dag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105227", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5232, "title": "Galion", "text": "En galion er et fremspring under bovsprydet p� st�rre sejlskibe, der ofte er udsmykket med en malet tr�figur. Af andre navne er brugt/bruges stavn(rum) eller st�vn.rnrnSe ogs� Galeon.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Opdatering fra Lexopen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030317225831", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 5233, "title": "Gallicisme", "text": "Fransk vending.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105249", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5234, "title": "Gallionsfigur", "text": "Stavnbilled, sprydbilled.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105257", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5235, "title": "Gamache", "text": "Knapstr�mpe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105310", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5236, "title": "Gambia", "text": "Hovedstaden i Gambia heder Banjul. Gambia er for �vrigt Vestafrikas mindste republik p� 11.000 kvadratkilometer og har cirka 1,2 millioner indbyggere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030515132414", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 5237, "title": "Ganesha", "text": "L�rdommens gud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105330", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5238, "title": "Ganglie", "text": "Nervev�v, -knude, nervebundt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105338", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5239, "title": "Gannet", "text": "Engelsk navn for fuglen sule.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105346", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5240, "title": "Garage", "text": "Bilport.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105355", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5241, "title": "Garant", "text": "En garant er en person der yder garanti, for eksempel i form af kaution.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305120735", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 5242, "title": "Garantere", "text": "Borge for, indest� for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105412", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5243, "title": "Garanti", "text": "Borgen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105432", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5244, "title": "Garde", "text": "(Liv)vagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105441", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5245, "title": "Gardere", "text": "Vare, v�rne, vogte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105451", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5246, "title": "Garderobe", "text": "Kl�degemme, gangkl�der.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105459", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5247, "title": "Garnere", "text": "Br�mme, kante, smykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105515", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5248, "title": "Garniture", "text": "Udstyr, tilbeh�r, s�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105526", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5249, "title": "Gase", "text": "Hang�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220084842", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5250, "title": "Gasolin", "text": "Gasolin er en dansk rockgruppe fra 1969, som bestod i 10 �r. Den bestod af Will J�nsson, Frans Beckerlee, Bj�rn Uglebjerg (senre erstattet af S�ren Berlov) og som forsanger Kim Larsen. Kim Larsen spillede guitar og skrev viser, som blev landskendte. Gruppen k�rte p� h�rd rock med poetiske og ironiske tekster, gr�nsende til det na�ve, hvad de dog ofte ikke var. Emnerne var ofte meget alvorlige. Gruppen deltog i en meget samfundskritisk film af Erik Balling. Gruppen udgav ogs� to plader p� engelsk, men opn�ede dog ikke videre popularitet uden for Danmarks gr�nser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105544", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 5251, "title": "Gastrisk", "text": "Mave-, bug- (j�vnf�r bughinde).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105553", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5252, "title": "Gastronom", "text": "Madkender.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105601", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5253, "title": "G�teau", "text": "Fransk for kage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105609", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5254, "title": "Gaze", "text": "Sl�rv�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105618", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5255, "title": "Geb", "text": "Jordgud (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105628", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5256, "title": "Gebet", "text": "Omr�de, enem�rke(r).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105644", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5257, "title": "Gebis", "text": "Tands�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105652", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5258, "title": "Gebommerlig", "text": "V�ldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105701", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5259, "title": "Gebrokkent Sprog", "text": "Blandm�l, radbr�kket sprog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105709", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5260, "title": "Gebyr", "text": "Afgift, pligtpenge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105717", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5261, "title": "Geb�rde", "text": "Lader, fagter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105727", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5262, "title": "Geb�rde sig", "text": "Te sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105735", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5263, "title": "Gedigen", "text": "Ren, ublandet, l�dig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105744", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5264, "title": "Gedulgt", "text": "Hemmelig, skjult.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105751", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5265, "title": "Gefundenes Fressen", "text": "Mad for mons.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105805", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5266, "title": "Gehalt", "text": "L�dighed, indhold(s- v�rdi).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105813", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5267, "title": "Geh�ng", "text": "Akselrem, livrem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105822", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5268, "title": "Geh�r", "text": "�re, b�nh�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105831", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5269, "title": "Gejst", "text": "�nd, sp�gelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105843", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5270, "title": "Gejstlig", "text": "Kirkelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105852", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5271, "title": "Gejstlighed", "text": "Pr�steskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105910", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5272, "title": "Gelassen", "text": "Nem, villig, redebon.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105918", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5273, "title": "Gelatine", "text": "Gelatine er et geleringsmiddel, der best�r af protein. Det anvendes til at g�re vandige levnedsmidler tykkere. Gelatine kan fremstilles udfra collagen fra sener, knogler og hud - og er velkendt under navnet \"Husblas\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105927", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5274, "title": "Geled", "text": "R�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504114625", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 5275, "title": "Gel�nder", "text": "H�ndfang, r�kv�rk, trappel�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105943", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5276, "title": "Gemak", "text": "V�relse, pragtrum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219105951", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5277, "title": "Gemal", "text": "�gtef�lle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110000", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5278, "title": "Gemalinde", "text": "�gtef�lle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110009", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5279, "title": "Gemen", "text": "Almindelig, lav, nedrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110017", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5280, "title": "Gemenhed", "text": "Slyngelstreg, lavhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110025", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5281, "title": "Gemyse", "text": "Gr�ntsager, gr�ntret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110033", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5282, "title": "Gemyt", "text": "Sind, hjertelag, lynne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110041", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5283, "title": "Gemytlig", "text": "Munter, hyggelig, morsom, (godslig).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110050", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5284, "title": "Gen", "text": "Hele koden for et bestemt molekyle. Gener best�r af DNA det vil sige koden er skrevet med DNA alfabetet. Lidt forenklet kan man sige, at et gen er en biologisk information, der bestemmer fremstillingen af et bestemt protein. Et gen kan for eksempel indeholde information om fremstilling af et enzym, der er et protein, som indg�r i nedbrydningen af f�devarer for at oms�tte dem til energi. rnForskellige organismer har ikke det samme antal gener. Encellede bakterier har cirka 4.000 gener, en g�rcelle har 6.000 gener, planter har et meget varierende antal gener, og dyr har mellem 50-100.000 gener. Mennesket har cirka 35.000 gener. Generne best�r af DNA og er anbragt p� cellens kromosomer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426191114", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 5285, "title": "Gene", "text": "Ulempe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110113", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5286, "title": "Genealog", "text": "�tgransker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110121", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5287, "title": "Genealogi", "text": "Sl�gtl�re, nedstamning, stamtavle, �tf�ring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110129", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 5288, "title": "General", "text": "Almen, over-, hoved-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110137", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5289, "title": "Generalmarch", "text": "H�rbl�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110148", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5290, "title": "Generaln�vner", "text": "F�llesn�vner.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110158", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5291, "title": "Generalpr�ve", "text": "Hovedpr�ve, slutpr�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110206", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5292, "title": "Generation", "text": "Kuld, sl�gtled, menneskealder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110214", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5293, "title": "Genere", "text": "Forulempe, tr�de for n�r, plage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110223", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5294, "title": "Genere sig", "text": "Blues, undse sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110232", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5295, "title": "Genert", "text": "Bly, undselig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110239", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5296, "title": "Generel", "text": "Almen (gyldig).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110251", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5297, "title": "Gener�s", "text": "�delmodig, h�jsindet, gavmild, g�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110259", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5298, "title": "Genesaret s�", "text": "S�en Jesus gik p�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110308", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5299, "title": "Genetisk screening", "text": "En metode hvor man sammenligner ukendte genstykker (DNA stykker) med kendte. N�r man screener for en bestemt sygdom sammenligner man generne for denne sygdom med de ukendte gener fra en patient.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110318", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5300, "title": "Geni", "text": "Snilde, skaber�nd, skaber, \"godt hoved\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110331", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5301, "title": "Genial", "text": "�ndsfyldt, snildrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110340", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5302, "title": "Genitalia", "text": "K�nsdele.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110347", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5303, "title": "Genitiv", "text": "Ejefald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110356", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5304, "title": "Genius", "text": "�nd, fylgje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110403", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5305, "title": "Gennemskud", "text": "Riffelkugle eller et stykke af denne, der g�r gennem vildtet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110411", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5306, "title": "Genom", "text": "Genom betegnes ogs� arvemasse eller arvemateriale. Et genom er et fuldst�ndigt s�t gener for en organisme. Ud fra genomet kan hele organismen (for eksempel et menneske) i princippet rekonstrueres. Menneskets genom indeholder cirka 30.000 gener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030321190724", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 5307, "title": "Genoverf�rsel", "text": "Genoverf�rsel eller overf�rsel af DNA mellem levende organismer kan ske p� flere m�der:rnDirekte celle til celle kontakt for eksempel overf�rsel af plasmid fra en bakterie til andre bakterier, mennesker eller dyr. Alternativt kan DNA overf�res ved at virus tr�nger ind i levende organismers celler. Alternativt kan fremmed DNA optages fra f�devarer via ford�jelsessystemet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110438", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5308, "title": "Genre", "text": "Slags, fag, m�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110447", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5309, "title": "Gensplejset", "text": "Betegnes ogs� genmodificeret. Betyder at man har �ndret eller udskiftet et eller flere gener i en organisme. Gensplejsede mikroorganismer har ofte f�et indsat et gen s� de kan fremstille et bestemt protein, for eksempel vaskepulverenzym.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110458", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5310, "title": "Gensplejsning", "text": "engineering de:Genmanipulation nl:genetische manipulatiernrnFlytning af gener fra �n organisme til en anden.rnrnGensplejsning er en teknik til at �ndre arveanl�g, hvis man gensplejser p� en organismes k�nsceller s� vil organismens afkom ogs� v�re gensplejset, for altid.rnrnHvis afkommet udd�r, s� forsvinder den gensplejsede egenskab; eller hvis generne bliver opblandet med andre gener, og hvis der sker den tilf�ldighed, at ingen at b�rnene f�r genet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Om gensplejsning", "user": "Haabet", "timestamp": "20030505225327", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 5311, "title": "Gent", "text": "Belgisk by. Byen kaldes p� fransk Gand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110515", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5312, "title": "Genterapi", "text": "Behandling af genetisk bestemte sygdomme hvor man inds�tter celler med raske gener som erstatning for eller supplement til celler med syge gener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "som erstatning eller supplement til celler -> som erstatning for eller supplement til celler", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304140338", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5313, "title": "Gentest", "text": "Ved en gentest sammenlignes gener. Gentest bruges for eksempel til at unders�ge om fostre har risiko for arvelige sygdomme. Man sammenligner en pr�ve af fosterets gener med sygdomsgenerne. Med udviklingen af biochips (eller DNA chips) er det blevet meget let at foretage gentest. Resultaterne fra gentests er ikke altid entydige og kr�ver derfor ekspertviden for at kunne anvendes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110533", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5314, "title": "Gentil", "text": "Net, h�flig, h�visk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110544", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5315, "title": "Gentil person", "text": "En person, som opf�rer sig h�fligt og nobelt. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110552", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5316, "title": "Genus", "text": "(Grammatisk) k�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305122311", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5317, "title": "Geocentrisk", "text": "Geocentrisk betyder \"med Jorden som centrum\" (af gr�sk gaios, \"jorden\"). Det geocentriske verdensbillede (almindeligt antaget indtil ca. 1600) placerede Jorden i universets midtpunkt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "bedre forklaring", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219111741", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5318, "title": "George Washington", "text": "Washingtoneo:George WASHINGTONnl:George Washingtonpl:Jerzy Waszyngtonsv:George Washingtonrn rnrnGeorge WashingtonrnrnGeorge Washingtonrn(St�rre billede)rnrnPr�sident nr.:1rnPr�sidentperiode:30. april, 1789 - 3. marts, 1797rnEfterfulgt af:John AdamsrnF�dselsdato:22. februar, 1732 rn(Gregorianske kalender)rnF�dselssted:Westmoreland County, VirginiarnD�dsdato:L�rdag, 14. december, 1799rnD�d i:Mount Vernon, VirginiarnGift med:Martha Dandridge CustisrnErhverv:landmand, soldatrnPolitisk parti:ingen tilknytningrnVicepr�sident:John AdamsrnrnGeorge Washington (22. februar 1732 - 14. december 1799), USA's f�rste pr�sident, 1789-1797. rnrnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Engelsk wikipedia", "comment": "lidt �ndringer...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030506145935", "length": 42, "is_new": 1}
{"page_id": 5319, "title": "George W. Bush", "text": "W. Bush de:George W. Bush eo:George W. BUSH fr:Georges Bush pl:George W. Bush sv:George W. Bushes:George W. BUSH nl:George W. BushrnrnGeorge W. Bushrn George W. BushrnrnPr�sident nr.:rn43rnrnrnPr�sidentperiode:rn20. januar, 2001 - nurnrnrnAfl�ste:rnBill ClintonrnrnrnF�dselsdato:rnL�rdag, 6. juli, 1946rnrnrnF�dselssted:rnNew Haven, ConnecticutrnrnrnGift med:rnLaura Welch PiercernrnrnErhverv:rnForretningsmandrnrnrnPolitisk parti:rnRepublikanerrnrnrnVicepr�sident:rnRichard B. CheneyrnrnrnrnGeorge Walker Bush (f�dt 6. Juli, 1946) blev den 43. og nuv�rende amerikanske pr�sident i 2001. Umiddelbart f�r sin tiltr�den var han guvern�r i Texas. Bush blev vinder af et af de mest t�tte valg i amerikansk historie med en sejr over den demokratiske kandidat, Al Gore, med 5 stemmer. Valgresultatet blev debatteret og afgjort af h�jesteret i Bushs fav�r den 12. december 2000. Bush foretag pr�sidenteden og blev indsat som pr�sident den 20. januar 2001.rnrnBlandt hans regeringsudn�vnelser kan n�vnes: Colin Powell, statssekret�r; Donald Rumsfeld, forsvarsminister; Spencer Abrahm, Energiminister; Gale Norton, indenrigsminister; og Tommy Thompson, Socialminister. Condoleeza Rice er hans sikkerhedsr�dgiver.rnrnPr�sident George W. Bush har medbragt sin hund og kat til Det Hvide Hus. Der har kun v�ret tre pr�sidenter gennem historien, der ikke har haft k�ledyr i Det Hvide Hus. Det var Millard Fillmore, 1850-1853, Franklin Pierce, 1853-1857 og Chester Alan Arthur, 1881-1885.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Engelsk wikipedia", "comment": "f�r sin indtr�delse, var han guvern�r -> f�r sin tiltr�den var han guvern�r ; Donal Rumsfeld -> Donald Rumsfeld", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030331062859", "length": 86, "is_new": 0}
{"page_id": 5320, "title": "Georges Simenon", "text": "Den belgiske forfatter Georges Simenon er kendt for bl.a. Maigret-b�gerne. Han skrev 212 romaner i eget navn og 200 under pseudonym. Desuden har han forfattet ca. 1.500 noveller. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110645", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5321, "title": "Georgien", "text": "Befolkningen i Georgien er kendt for deres lange levealder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110652", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5322, "title": "Ger�de", "text": "Stedes, komme (i), tjene (til).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110659", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5323, "title": "Gerere sig", "text": "Te sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110708", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5324, "title": "Germanisere", "text": "Fortyske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110717", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5325, "title": "Germanisme", "text": "Tysk vending der forekommer i dansk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305123017", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5326, "title": "Germansk", "text": "(i sn�vrere mening) tysk, (i videre mening) gottonsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110746", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5327, "title": "Gert Londemann", "text": "Gert Londemann (1718-1773). Dansk Holberg- og karakterskuespiller.rnrnUnder Londemanns portr�t skrev Johan Herman Wessel i 1784 disse ud�delige linjer:rnrn Man sukker, for han er ei meer, rn Man husker hvad han var, og leer.", "comment": "Wessels ord tilf�jet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224093203", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5328, "title": "Gesandt", "text": "Sendemand, udsending, sendeherre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110803", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5329, "title": "Gesj�ft", "text": "Virksomhed, fortjeneste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110815", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5330, "title": "Gesj�ftig", "text": "(gesk�ftig), vims, travl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110823", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5331, "title": "Gesims", "text": "Murbryn, murkrans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110833", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5332, "title": "Gespenst", "text": "Sp�gelse, genf�rd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110844", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5333, "title": "Gestalt", "text": "Skikkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110854", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5334, "title": "Gestapo", "text": "Tysk hemmeligt politi under nazi-Tyskland. I Danmark under bes�ttelsen (2.Verdenskrig) havde de hovedkontor i Shell-huset.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110903", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5335, "title": "Gestikulation", "text": "Lader, fagter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110911", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5336, "title": "Gestus", "text": "Mine, fagter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110921", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5337, "title": "Gesvindt", "text": "Hurtig, rap.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110932", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5338, "title": "Geta", "text": "En japansk t�sandal med h�je tr�s�ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110941", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5339, "title": "Gevalt", "text": "Vold. R�be gevalt, r�be om hj�lp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110949", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5340, "title": "Gevaldig", "text": "V�ldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219110958", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5341, "title": "Gevandt", "text": "Kl�debon.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111006", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5342, "title": "Gevind", "text": "Skruegang. Over gevind, over g�nge, l�be l�bsk, l�be varm).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111015", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5343, "title": "Gevinst", "text": "Vinding. Pr�mie i lotteri og lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305123730", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5344, "title": "Gevir", "text": "1. Takker, hjortevir, grenhorn.rn2. Hovedprydelsen hos hjortevildtets hanner med undtagelse af r�bukken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111036", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5345, "title": "Gev�kst", "text": "Udv�kst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111046", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5346, "title": "Gev�r", "text": "1. B�sse (skyder). rn2. Str�kke gev�r, str�kke v�ben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111100", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5347, "title": "Ghana", "text": "Ghana er et land p� Afrikas sydvest-kyst.rnrnHalvdelen af Ghanas befolkning er under 15 �r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030423151746", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 5348, "title": "Gi", "text": "Sv�r talje til tunge v�gte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111119", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5349, "title": "Gian Giacomo Geronimo Casanova", "text": "1725-98, var en italiensk eventyrer og forfatter. Han optr�dte i mange �r som kvindebed�rer og plattenslager i de fornemme kredse i Europa. Casanova tilbragte de sidste �r som bibliotekar i B�hmen og skrev sine erindringer som udkom i 1826-38, de blev udgivet p� dansk i 1963-68rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111132", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5350, "title": "Gibraltar", "text": "en:Gibraltarrnde:Gibraltar pt:GibraltarrnrnBritisk besiddelse p� Spaniens sydkyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "de en eo pt", "user": "ArnoLagrange", "timestamp": "20030401081629", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 5351, "title": "Gigant", "text": "J�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111155", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5352, "title": "Gigantisk", "text": "J�ttestor, storsl�et.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111204", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5353, "title": "Gimp", "text": "The GNU Image Manipulation Program. Et billed manipulations program.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111215", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5354, "title": "Gin", "text": "Gin, som er en sammentr�kning af det franske ord for eneb�r, geni�vre, kommer oprindeligt fra Holland. En hollandsk l�ge i 1500-tallet brugte alkohol blandet med eneb�r som et godt og billigt middel mod nyresmerter. Engelske soldater fik under religionskrigene smag for ginnen og tog den med hjem til England. Alle typer gin tils�ttes eneb�r men nogle producenter tils�tter ogs� f.eks. korrianderfr�, lakrids og kardemomme. Gin anvendes mest i aperitif drinks, s� som gin & tonic, Dry Martini og Tom Collins men ogs� i cocktails, hvor den giver en karakteristisk smag. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "de religi�se krige -> religionskrigene ; ginen -> ginnen (RO) ; copy-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220084541", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5355, "title": "Ginkgo", "text": "Ginkgoer har eksisteret i mindst 240 millioner �r. I dag er der blot �n art tilbage, nemlig det ber�mte ginkgo biloba-tr�. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111237", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5356, "title": "Ginko Baloa", "text": "I 1730 blev det f�rste tempeltr�, Ginko Baloa, importeret fra Asien til Europa. Det blev plantet i Utrechts Botaniske Have i Holland og st�r der den dag i dag. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111251", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5357, "title": "Giraf", "text": "Verdens h�jeste dyr er giraffen. rnEn voksen hangiraf m�ler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111311", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5358, "title": "Gisant", "text": "En liggende statue af en afd�d p� et gravm�le. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111319", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5359, "title": "Give fangst", "text": "Aflive anskudt vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111327", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5360, "title": "Gjallerhorn", "text": "Gjallerhorn er i nordisk mytologi den k�mpelur som Hejmdal bl�ser i n�r Ragnarok skal varsles. Mimers drikkehorn er ogs� blevet n�vnt som Gjallerhornet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Heimdal -> Hejmdal ; links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221103404", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 5361, "title": "Glacis", "text": "Voldskr�nt, forvold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111347", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5362, "title": "Glasere", "text": "Overtr�kke, glansl�gge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111355", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5363, "title": "Glagolitiske alfabet", "text": "Det �ldste slaviske alfabet er glagolitiske alfabet. Det blev afl�st af det kyrilliske alfabet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111405", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5364, "title": "Gletscher", "text": "J�kel, br�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111416", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5365, "title": "Gliedermand", "text": "Leddedukke, Spr�llemand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111428", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5366, "title": "Globus", "text": "Jordkugle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111438", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5367, "title": "Glori�s", "text": "Glorv�rdig, �refuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111447", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 5368, "title": "Glosebog", "text": "Ordh�fte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111455", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5369, "title": "Glossar", "text": "Ordsamling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111506", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5370, "title": "GMO", "text": "Engelsk forkortelse for en gensplejset organisme (Genetically Modified Organism).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111516", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5371, "title": "Gnaver", "text": "Gnavere (Rodentia) er en dyregruppeorden med rod�bne fort�nder (t�nder der vokser hele livet). Gnavere er den st�rste (artrigeste) pattedyrsorden.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt ekstra", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504183639", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 5372, "title": "Gnu", "text": "Antilope fra Afrika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111605", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5373, "title": "Golda Me�r", "text": "Israelsk politiker, blev f�dt i Kiev, uddannet som l�rerinde i USA. I 1921 emigrerede hun fra Kiev til det dav�rende Pal�stina. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304103224", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5374, "title": "Golden Gate", "text": "San Franciscos mest ber�mte bro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219115246", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5375, "title": "Goldhed", "text": "Manglende evne til formering p� grund af sygdom, anskydning eller eventuel alder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111638", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5376, "title": "Golf", "text": "Det f�rst nedskrevne man kender til golf, kan dateres til 1457, hvor King James II af Skotland deklarerede, at fodbold og golf skulle bandlyses, og bueskydning skulle praktiseres i stedet. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111648", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5377, "title": "Golgiapparat", "text": "Er i biologien et membransystem af affladede s�kke og kanaler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111657", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5378, "title": "Golfstr�mmen", "text": "Golfstr�mmen er med til at sikre vores varme klima.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111706", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5379, "title": "Goncourtprisen", "text": "Fransk litteraturpris uddelt �rligt siden 1903 af Goncourtakademiet. Prissum 5.000 francs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111714", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5380, "title": "Gongong", "text": "Gongongen er opst�et i Indonesien omkring 300 f�r Kristus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111723", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5381, "title": "Gorgonzola", "text": "Ost opkaldt efter en italiensk by af samme navn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111736", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5382, "title": "Gotikken", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa fra 1150-1400. I Danmark fra 1240-1530.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111746", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5383, "title": "Gourmand", "text": "L�kkermund, madelsker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111756", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5384, "title": "Goutere", "text": "Synes om, holde af, smage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111804", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5385, "title": "Gradation", "text": "Trinf�lge.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111814", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5386, "title": "Grafolog", "text": "Skriftkender, skrifttyder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111826", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5387, "title": "Grammatik", "text": "en:Grammar fr:Grammaire ia:GrammaticarnGrammatik (eller sprogl�re) er studiet af de regler der styrer brugen af et sprog. Ethvert naturligt sprog, f.eks. dansk, har sin egen specielle grammatik.rnrnP� grundlag af bl.a. den amerikanske matematiker og sprogforsker Noam Chomskys arbejde i 1950'erne, er det nu ogs� muligt at opstille grammatikker for visse kunstige sprog, f.eks. programmeringssprog. Den hurtige udvikling af IT-teknologien har desuden muliggjort overs�ttelse mellem naturlige sprog med vidt forskellige grammatikker. Denne teknologi fungerer dog ikke helt gnidningsfrit endnu. Visse institutioner, f.eks. EU anvender allerede automatiseret overs�ttelse af dokumenter mellem medlemsstaternes sprog. Teknikken hertil er udarbejdet i eurotra projektet, som ogs� har dansk deltagelse. rnrnStudiet af naturlige sprogs grammatik deles normalt op i disciplinerne morfologi og syntaks.rnMorfologien besk�ftiger sig med, hvordan man f.eks. p� dansk kan dele alle ordene op i ordklasser.rnSyntaksen besk�ftiger sig med s�tningsdannelse. Ofte vil man ogs� inddrage forhold vedr�rende semantik og fonetik i grammatikken.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030416064214", "length": 58, "is_new": 0}
{"page_id": 5388, "title": "Grammatikalsk", "text": "Sprogret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111845", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5389, "title": "Gran", "text": "sl�gter af n�letr�er rn*Den gamle dansk v�gtenhed et gran svarer til 0,0651 gram.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030505213514", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 5390, "title": "Grand Canyon", "text": "Grand Canyon ligger i Arizona, USA.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219155218", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5391, "title": "Grand prix bill�b", "text": "Det f�rste grand prix bill�b blev afviklet i 1906 p� en 100 km lang bane ved Le Mans i Frankrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111915", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5392, "title": "Grassat", "text": "\"l�bsk\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111923", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5393, "title": "Grassere", "text": "Rase, husere, gribe om sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111932", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5394, "title": "Gratiale", "text": "Till�gsl�n, s�rl�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111941", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5395, "title": "Gratie", "text": "Ynde.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111950", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5396, "title": "Gratifikation", "text": "Godtg�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219111959", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5397, "title": "Gratinere", "text": "Fransk for at uds�tte mad for kraftig (over) varme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112007", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5398, "title": "Gratis", "text": "Frit, vederlagsfrit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112015", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5399, "title": "Grati�s", "text": "Yndefuld.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112023", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5400, "title": "Gratulere", "text": "Lyk�nske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112033", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5401, "title": "Gravad laks", "text": "Stammer fra Sverige.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112040", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5402, "title": "Gravere", "text": "(grav)stikke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112055", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5403, "title": "Graverende", "text": "Sk�rpende, alvorlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112117", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5404, "title": "Gravering", "text": "Stikarbejde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112127", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5405, "title": "Gravid", "text": "Svanger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112136", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5406, "title": "Gravitation", "text": "Tyngdekraft.rnrnrn==Eksterne adresser==rn*Google: School Time: Gravityrn*Google: Gravitation", "user": "Glenn", "timestamp": "20030401205912", "length": 40, "is_new": 1}
{"page_id": 5407, "title": "Gravitationslinseeffekten", "text": "Effekt, der opst�r som f�lge af at st�rke gravitationsfelter afb�jer lyset. Dette er en f�lge af Einsteins relativitetsteori. Lyset fra et fjernt, lysst�rkt objekt, for eksempel en kvasar, der ligger t�t ved synslinjen til en galakse, kan blive afb�jet p� en s�dan m�de, at kvasaren ses mere end �n gang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427115521", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 5408, "title": "Gravitationslov", "text": "Tyngdelov, Tiltr�kningslov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112207", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5409, "title": "Gravitationsloven", "text": "Tyngdeloven som beskrevet af Newton.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112215", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5410, "title": "Gravitet", "text": "H�jtidelighed, v�rdighed, v�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112223", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5411, "title": "Gravkompleks", "text": "System af gange under jorden gravet af r�v, gr�vling eller kanin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112232", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5412, "title": "Grav�r", "text": "Kunststikker, stempelsk�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112241", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5413, "title": "Great Barrier Reef", "text": "Great Barrier Reef er et koralrev, der str�kker sig 1.500 kilometer parallelt med Australiens nord�stkyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112249", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5414, "title": "Great Dividing Range", "text": "Australsk bjergk�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112257", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5415, "title": "Great Salt Lake", "text": "Omr�det ligger i Utah, USA.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112308", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5416, "title": "Greb", "text": "Redskab til spredning af g�dning og lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112318", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5417, "title": "Greifswald", "text": "en:Greifswald eo:GreifswaldrnGreifswald er en by i Tyskland.rnrnGreifswald Universitet er grundlagt i 1456.", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030305145424", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 5418, "title": "Grejsdalen", "text": "Danmarks st�rste kl�ft er Grejsdalen ved Vejle. Det er en kilometerlang s�nkning med 50-70 meter h�je, skovkl�dte skr�nter nord for Vejle. Omr�det regnes for et af de smukkeste i Danmark.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112352", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5419, "title": "Grenada", "text": "Kaldes ogs� Krydder�en grundet den er en af verdens st�rste leverand�rer af muskatn�dder. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112407", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 5420, "title": "Greve Karl Robert von Nesselrode", "text": "Greve Karl Robert von Nesselrode levede fra 1780-1862. Han var russisk politiker, udenrigsminister 1816-56, vicekansler i 1829 og rigskansler i 1844. Han fik opkaldt en budding efter sig, som efter sigende blev en lollandsk delikatesse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112420", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5421, "title": "Grevens Fejde", "text": "Borgerkrig som h�rgede Danmark i 1534-1536 og fremkaldte reformationen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112429", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5422, "title": "Grillere", "text": "Fransk for at at stege (k�d osv.) efter at det er vendt i �g og rasp.", "comment": "omarbejdet for bedre mening", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304102424", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5423, "title": "Grimasse", "text": "Vr�ngmine.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112445", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 5425, "title": "Grobrian", "text": "Grov karl, b�lle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112517", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5426, "title": "Groote Eylandt", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112529", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5427, "title": "Grotesk", "text": "S�lsom, overdreven.rnrnGrotesk er en skrifttype hvor alle streger er lige kraftige.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "ekstra", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502211359", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5428, "title": "Gruppere", "text": "Sammenstille, fylke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112557", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5429, "title": "Gruyere", "text": "Den schweiziske del af Gruyere har givet navn til den kendte schweizerost af samme navn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112607", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5430, "title": "Gr�kenland", "text": "Gr�kenland oph�vede monarkiet i 1973.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112616", "length": 119, "is_new": 0}
{"page_id": 5431, "title": "Gr�ske alfabet", "text": "Alphabeten:Greek alphabeteo:Greka alfabetoes:Alfabeto griegonl:Grieks alfabetpl:Alfabet greckirnDet gr�ske alfabet best�r af f�lgende tegn:rnrnrnGr�sk alfabetrnrnNavnrnLillernStortrnrnrnAlpharnαrnΑrnrnrnBetarnβrnΒrnrnrnGammarnγrnΓrnrnrnDeltarnδrnΔrnrnrnEpsilonrnεrnΕrnrnrnZetarnζrnΖrnrnrnEtarnηrnΗrnrnrnThetarnθrnΘrnrnrnIotarnιrnΙrnrnrnKapparnκrnΚrnrnrnLambdarnλrnΛrnrnrnMyrnμrnΜrnrnrnNyrnνrnΝrnrnrnXirnξrnΞrnrnrnOmicronrnοrnΟrnrnrnPirnπrnΠrnrnrnRhornρrnΡrnrnrnSigmarnσrnΣrnrnrnSigmafrnςrn rnrnrnTaurnτrnΤrnrnrnYpsilonrnυrnΥrnrnrnPhirnφrnΦrnrnrnChirnχrnΧrnrnrnPsirnψrnΨrnrnrnOmegarnωrnΩrnrn", "user": "130.226.249.238", "timestamp": "20030507174142", "length": 244, "is_new": 0}
{"page_id": 5432, "title": "Gr�nsund", "text": "Farvandet der adskiller Falster fra M�n, hedder Gr�nsund. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112655", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5433, "title": "Gr�dyb", "text": "Farvandet mellem Fan� og Skallingen som f�rer ind til Esbjerg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112707", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5434, "title": "Gr�sten Slotshave", "text": "Har en lille bygning som kaldes Prinsessernes Legehus, da de tre prinsesser legede her i deres barndom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112723", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5435, "title": "Gr�stenskovene", "text": "Skovomr�de i S�nderjyllands amt. Har en rig bestand af r�vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112732", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5436, "title": "Guadeloupe", "text": "Guadeloupe er en vestindisk � under Frankrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112740", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5437, "title": "Gudfred", "text": "Dansk konge. D�d 810.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112751", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5438, "title": "Guerilla", "text": "Lillekrig, bagholdskrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219112759", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5440, "title": "Guillotinen", "text": "Har v�ret kendt siden middelalderen - i mange lande under diverse navne. I Skotland hed den f.eks. Jomfruen. Den fik sit nuv�rende navn efter den franske l�ge Guillotin, 1738-1814, der ville spare den franske revolutions ofre for d�rligt b�ddelh�ndv�rk. Siden revolutionen i Frankrig 1789 er i alt ca. 4.600 mennesker blevet guillotineret. De 23 i perioden 1956-79. D�dsstraffen blev afskaffet i 1981 (i Frankrig), og landets to guillotiner er endt p� museum. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219114833", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5441, "title": "Guirlande", "text": "L�vbue, blomsterl�nke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219114846", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5442, "title": "Gujerati", "text": "Sprog der tales i Indien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219114855", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5444, "title": "Gummitarzan", "text": "B�rnebog af Ole Lund Kirkegaard, der handler om Ivan, der f�r buksevand i skolen og sk�ldud derhjemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219114930", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5445, "title": "Guvernante", "text": "Opdragerske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219114940", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5446, "title": "Guvern�r", "text": "Landsh�vding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219114949", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5447, "title": "Guyana", "text": "Guyana har et indbyggertal p� 697.181 (1999), og et areal p� 214.969 kvadratkilometer.rnBefolkningst�thed: 3,2 pr. kvkm rnGeografisk omr�de: Sydamerika rnNabolande: Venezuela, Brasilien, Surinam rnHovedstad: Georgetown (1999: 275.000) rnStatsform: republik rnRegering: PPP (People's Progressive Party) rnStatsoverhoved: Bharrat Jagdeo (fra 11. august 99) rnRegeringsleder: Samuel Hinds (fra 22. december 97) rnEtnisk sammens�tning: 49 pct. indere og javanesere, 44 pct. sorte og mulatter rnSprog: engelsk (officielt), indianske dialekter rnReligion: 57 pct. kristne, 33 pct. hinduer, 9 pct. islam rnValutaenhed: Guyana dollar = 100 cents (180,50 G.-dollar = 1 USD, 1. februar 02) rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219115039", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 5448, "title": "Gyn�kolog", "text": "Kvindel�ge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219115055", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5449, "title": "Gyromitrin", "text": "Andet navn: Acetaldehyd-N-methyl-N-formylhydrazonrnGyromitrin er en giftig nitrogenholdig forbindelse som forekommer i spiselig stenmorkel (Gyromitra esculenta) (Petersen, 1995). Ved kontakt med den sure mavesaft nedbrydes gyromitrin til acetaldehyd og N-Methyl-N-formylhydrazin som videre nedbrydes til monomethylhydrazin (andet navn: methylhydrazin) og myresyre. Monomethylhydrazin har en LD50 (rotte) p� 33 mg/kg er derudover ogs� carcinogen. Spiselig stenmorkel st�r i foldhatfamilien, svampe fra foldhatfamilien (Hevellaceae) mentes tidligere at indeholde en giftig syre, hevellasyre (Dissing 1969). Men den giftige forbindelse der i 1885 blev identificeret som hevellasyre har siden vist sig ikke at eksistere, den forbindelse som blev isoleret var sandsynligvis en blanding af gyromitrin og en organisk syre (Stijve 1976). Gyromitrin indholdet i svampe ligger omkring 50 mg/kg v�dv�gt og mellem 60 og 220 mg/kg t�rv�gt. Monomethylhydrazinm�ngden kan ligge omkring 50 mg/kg v�dv�gt og 320-690 mg/kg t�rv�gt. M�ngderne kan i �vrigt variere efter voksested.rnGyromitrin MV=100,12. N-Methyl-N-formylhydrazin MV=74,08. Monomethylhydrazin MV= 46,07.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219115108", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5450, "title": "G�s", "text": "G�s var allerede husdyr for 5.000 �r siden i Egypten. Visse tamg�s kan n� den betydelige v�gt p� 12-14 kg. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219115118", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5451, "title": "G�sling", "text": "G�ssenes unger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219115127", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 5452, "title": "G�rtler", "text": "Malmst�ber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219115136", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5453, "title": "G�ttingen", "text": "Tysk universitet grundlagt i 1737.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219115145", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5455, "title": "H.C. Andersen-legatet", "text": "Dansk litteraturpris uddelt �rligt siden 1955, med en prissum p� kr. 5.000.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121105", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5456, "title": "Habil", "text": "Duelig, �vet (\"gild\").rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121125", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5457, "title": "Habilitere sig", "text": "Dygtigg�re sig, godtg�re sin duelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121139", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5458, "title": "Habit", "text": "Kl�dning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121158", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5459, "title": "Habitus", "text": "V�rem�de, art, v�sen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121218", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5460, "title": "Habibollah Khan", "text": "Konge af Afghanistan. Indf�rte i 1901 telefoner og biler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121245", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5461, "title": "Hacker", "text": "Programm�r der skriver kildekode til programmer. Mange bruger det dog fejlagtigt som synonym for \"cracker\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121302", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5462, "title": "Haderslev Domkirke", "text": "Alterdugen og messehagelen er designet af Dronning Margrethe 2.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "messehaglet -> messehagelen (RO)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516083018", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5463, "title": "Hades", "text": "D�dsrigets gud i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121347", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5464, "title": "Hadjdj", "text": "Pilgrimsrejse til Mekka.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121400", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5465, "title": "Hagenskov", "text": "Hagenskov er en gammel middelalderborg, der g�r tilbage til 1200-tallet. Hagenskov var kongeborg og kongeligt len. I 1259 var der strid mellem konge og kirke, og kong Christoffer I tog den ops�tsige �rkebiskop Jacob Erlandsen til fange og f�rte ham til Hagenskov if�rt narrehue og siddende bagl�ns p� hesten. Jacob Erlandsen blev anbragt i fangehullet p� Hagenskov, som er det eneste bevarede af den oprindelige middelalderborg, men han sad her kun i f� m�neder, indtil kong Christoffer I d�de, hvorefter Jacob Erlandsen blev sluppet fri.rnFangehullet ved Hagenskov er bevaret for publikum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121420", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5466, "title": "Haglsv�rm", "text": "Den spredning, haglene foretager i side- og h�jderetning, n�r de forlader l�bet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121435", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5467, "title": "Haiti", "text": "Voodoo stammer fra Haiti.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121509", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5468, "title": "Haj", "text": "Der findes 354 forskellige hajarter i hele verden, fra cigarhajen (p� st�rrelse med en god Havannacigar, deraf navnet) til hvalhajen, der med sine op til 12-14 meter er den suver�nt st�rste. Den er ikke spor farlig, for den lever af plankton, krill og sm�fisk ligesom de store bardehvaler. rnI Danmark har vi 9-11 hajarter. Den mindste er den sm�plettede r�dhaj p� op til 60-80 cm., den st�rste er brugden, som med sine op til 10 meter h�rer til blandt verdens allerst�rste. Ligesom hvalhajen er den en fredelig plankton�der. Vi har ingen hajer, som er farlige for mennesker i Danmark. Det n�rmeste vi kommer er m�ske bl�hajen, som kan tr�kke ind i Nords�en. Den findes til geng�ld s� langt til havs, at vi ikke m�der den, n�r vi er p� stranden .rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121522", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5469, "title": "Half and half", "text": "Halvt af hvert.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121540", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5470, "title": "Hall", "text": "Halle, hal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121559", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5471, "title": "Hallucination", "text": "Sansebedrag, synsvildelse, h�revildelse, hildesyn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121613", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5472, "title": "Halo", "text": "Lysende farvet ring omkring et himmellegeme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121630", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5473, "title": "Halsstarrig", "text": "H�rdnakket, stivsindet, st�dig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121645", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5474, "title": "Halvdan", "text": "Der har v�ret mange danske konger med navnet Halvdan.rnrnNavnet betyder ham, som kun er dansk (konge) p� den m�drende side.rnMan m� t�nke sig de danske kongers mandslinje udd�r og man s� v�lger en konge, som er s�n af en prinsesse.rnrnDet er meget sv�rt at skille de forskelige Halvdaner ud fra hinanden.rnrn* kong Halvdan den Gamle af Danmark, jernalderen? rnrn* kong Halvdan Bjerggram var dansk konge i Oplandene i nutidens Norge i slutningen af 700-�rerne. M�ske den samme, broders�n, som er gesandt for kong Sigfred i 782.rnGram betyder konge, han var alts� kun konge over bjergene.rnrn* kong Halvdan af Vestfold, bror til Gudfred/G�trik/Gudr�d d�d inden 810.rnrn* Halvdan Snjalle var bror til Erik Barn far til Regnar Lodbrogrnrn* Halvdan var en af mindst fem danske konger, som samlet angreb England i 869. Muligvis den samme, som den n�ste Halvdan. Eller forige Halvdanrnrn* I 873 var der en dansk konge med navnet Halvdan, som sammen med sin bror Sigurd Orm i �je/Sigfred sluttede fred med Ludvig den tyske. M�ske var det ham der d�de 876 eller 877 i Irland.rnrn-----rnKilder/henvisninger rn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Den Oldengelske Kr�nikern*De franske Annaler", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328221313", "length": 59, "is_new": 1}
{"page_id": 5475, "title": "Hammerless", "text": "B�ssel�s med indbyggede slagstifter og slagbolte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121714", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5476, "title": "Han-folket", "text": "Han-folket lever i Kina. Det er det navn kineserne brugt for at skille sig ud fra de andre etniske grupper i Kina og andre lande.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121732", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5477, "title": "Handikappet", "text": "H�mmet, sat tilbage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121755", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5478, "title": "Hans Nielsen", "text": "Speedwayk�rer fra Brovst med 22 verdensmesterskaber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121840", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 5479, "title": "Hanuman", "text": "Abeguden (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219121854", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5480, "title": "Harcelere", "text": "Harcelere (ikke: harcellere) g�re sig lystig over; drille, tirre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219123903", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5481, "title": "Hare", "text": "harer vejer omkring 4 kg. S�tteren (hunharen) vejer gennemsnitlig lidt mindre end ramleren (hannen).rnrnHaren er udbredt over hele Danmark. De t�tteste harebestande findes i Syd�stdanmark. F�rrest i Jylland, i Nord�stsj�lland og p� Bornholm.rnrnLandbrugets afgr�der er i Danmark harens vigtigste f�dekilde. Haren er mest aktiv om natten. Dagen tilbringes i s�det, som er en sk�lformet fordybning, der passer til bagkroppen. Her sidder haren med benene fremme, s� den hurtigt kan flygte. Det er ikke muligt p� afstand at se forskel p� s�tteren og ramleren.rnrnHaren er et polygamt dyr, det vil sige en han til flere hunner. S�tteren f�der normalt 2-4 kuld om �ret, med begyndelse i februar m�ned. S�tteren er dr�gtig i 42 dage og f�r som oftest 2-4 killinger pr. kuld. Ungerne f�des med pels og �jne. Yngelplejen er sparsom, kun en gang i d�gnet cirka 1 time efter solnedgang, vender moren tilbage til ungerne, s� de kan die. Ungerne lever meget skjult, og spreder sig omkring f�destedet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[en:hare]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425205429", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 5482, "title": "Harekilling", "text": "Harens unge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122027", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5483, "title": "Haricots", "text": "Fransk for b�nner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122050", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5484, "title": "Harmonere", "text": "Samstemme.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122106", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5485, "title": "Harmoni", "text": "Samstemning, samklang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122122", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5486, "title": "Harmonika", "text": "Tr�kspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122136", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5487, "title": "Harmonisere", "text": "Bringe i harmoni; uds�tte (stemmer).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030313102312", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5488, "title": "Harmonisk", "text": "Samstemmende; ligev�gtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122205", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5489, "title": "Harmonium", "text": "Harmonium eller stueorgel blev is�r brugt i de danske kirker.rnrnDet var almindeligt at de mindre danske kirker f�rst anskaffede sig et harmonium, og sidenhen n�r de fik r�d, anskaffede de sig et orgel. Bestanden af harmoniummer toppede omkring �r 1900, og i dag har stort set alle kirker et orgel.", "comment": "Lidt historie", "user": "Christian List", "timestamp": "20030220000207", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5490, "title": "Harnisk", "text": "Brynje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122232", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5491, "title": "Harpokrates", "text": "Osiris' s�n (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219124104", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5492, "title": "Harriet Quimby", "text": "F�rste kvindelige flyver der krydsede den Engelske Kanal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122259", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5493, "title": "Harry Potter", "text": "B�rneb�ger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122323", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5494, "title": "Hartkorn", "text": "Hartkorn var efter 1688 et m�l for jords ydeevne, og hartkornsangivelsen dannede grundlag for beskatningen indtil 1904. Hartkorn m�ltes i t�nder, ikke at forveksle med t�nder land. 1 t�nde = 8 sk�pper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219124024", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5495, "title": "Harvard-universitetet", "text": "Anset universitet i Boston, Massachusetts, USA. Grundlagt i 1636.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219124859", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5496, "title": "Hasard", "text": "Lykkespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122423", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5497, "title": "Hasarderet", "text": "Vovet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122441", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5498, "title": "Hase", "text": "Sene p� kn�ets bagside.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122459", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5499, "title": "Haspe", "text": "Krog til at fastholde et vindue i �ben eller lukket stilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122514", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5500, "title": "Hathor", "text": "Himmelgudinde (�gypen).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219122527", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5501, "title": "Hausse", "text": "Kurs-, prisstigning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123625", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5502, "title": "Haut Koenigsbourg", "text": "Det st�rste slot i Alsace, Frankrig, er Haut Koenigsbourg. Det ligger p� vinvejen midt i Vogeserbjergene. Slottets facade m�ler 270 meter. Det blev opf�rt af en schweizisk adelsfamilie i det 12. �rhundrede. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123635", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5503, "title": "Hav", "text": "Jordens have blev dannet for cirka 200 millioner �r siden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123644", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 5504, "title": "Havanna", "text": "Havanna er hovedstad i Cuba.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123654", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5505, "title": "Havareret", "text": "Skaderamt, medtaget, \"langt nede\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123703", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5506, "title": "Havari", "text": "S�skade, havskade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123711", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5507, "title": "Havarist", "text": "Vrag, forkomment menneske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123720", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5508, "title": "Havhveps", "text": "Havhvepsen er en australsk gople, som har gift nok til at dr�be 60 voksne mennesker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123733", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5509, "title": "Havmus", "text": "Chim�ra monstrosa, hvis danske navn er havmus, er en op til 1 meter lang fisk af tv�rmundenes gruppe. Den har en giftpig foran rygfinnen og en piskeformet hale. Havmusen lever p� dybt vand, og findes blandt andet i Skagerrak. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504164236", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 5510, "title": "Hebe", "text": "Den evige ungdoms gudinde i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123803", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5511, "title": "Hebriderne", "text": "Hebriderne er en r�kke engelske �er.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123813", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 5512, "title": "Hedepleje", "text": "Foryngelse af lyngarealer, s�ledes at et hedeomr�de kommer til at best� af lyng i forskellige aldre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123846", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5513, "title": "Hefaistos", "text": "I de gr�ske mytologi hed smedenes gud Hefaistos. Han var s�n af Zeus og Hera, han blev f�dt som kr�bling og blev smidt ned fra Olympen af Hera, der afskyede ham. Han landede i havet og blev samlet op af havgudinden Thetis. Hefaistos var en af de mest elskede guder, fordi han blandt andet var hj�lpsom og retf�rdig. Han var gift med Afrodite, men nok ikke videre lykkelig, da hun var ham utro med Ares. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "smedens gud -> smedenes gud -> Olympa -> Olympen ; links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303092946", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5514, "title": "Hegemoni", "text": "F�rerskab, Overherred�mme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123906", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5515, "title": "Heidelberg", "text": "By i Tyskland. Byen er bedst kendt for sit universitet, som er grundlagt 1386.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123915", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5516, "title": "Hejmdal", "text": "Hejmdal er gudernes vagtmand og Odins s�n i den nordiske mytologi. Han sidder ved foden af Bifrost og overv�ger at ingen j�tter sniger sig ind i Asg�rd. Hejmdal har en fantastisk h�relse, han kan h�re gr�sset gro. Ved ragnarok bl�ser han i Gjallarhornet, n�r j�tterne angriber, s� resten af guderne og einherjerne kan forberede sig til kampen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "rettet link til gjallarhornet", "user": "Malene", "timestamp": "20030313110832", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 5517, "title": "Heksemel", "text": "Det gule sporest�v fra planten ulvefod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123933", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5518, "title": "Heksem�lk", "text": "Det m�lkelignende sekret, som engang imellem kan ses fra nyf�dte b�rns brystkirtler, kaldes heksem�lk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123941", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5519, "title": "Hektisk", "text": "Sygelig, febergl�dende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219123951", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5520, "title": "Heliocentrisk", "text": "Med Solen (Gr�sk: Helios) i centrum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124004", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 5521, "title": "Helios", "text": "Solgud i den gr�ske mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124015", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5522, "title": "Helioskop", "text": "Solkikkert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124025", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5523, "title": "Hellebard", "text": "Langlanse, �ksespyd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124033", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5525, "title": "Hellig trefoldigheds fest", "text": "Trinitatis s�ndag. S�ndagen efter pinse. Treenighedens dag, hvorefter begynder s�ndagene efter trinitatis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219125236", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5526, "title": "Heln�s fyr", "text": "Heln�s fyr blev bygget i 1901. H�jden er 28 meter, og der er en synsvidde p� 16 s�mil. Fyret er firkantet. Heln�s fyr er placeret p� Fyn.", "comment": "en synsvinkel[!] p� 16 s�mil -> en synsvidde p� 16 s�mil", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305130250", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5528, "title": "Heltborg museum", "text": "Har en stor samling af Jens S�nderg�rd malerier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124204", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5529, "title": "Hemisf�re", "text": "Halvkugle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124214", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5530, "title": "Hemming", "text": "Dansk konge 810-812 eller kun i �r 811.rnrnHan var broder s�n af en tidliger konge HaraldrnrnYngste s�n af yngste bror lever l�ngst. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Lexopenrn*Frankiske Annaler", "user": "Haabet", "timestamp": "20030317062103", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 5531, "title": "Henrik Dam Kristensen", "text": "Tidligere minister. Tidligere besk�ftigelse postbud fra Vorbasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124234", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5532, "title": "Henrik Pontoppidans mindefonds legat.", "text": "Dansk litteraturpris uddelt �rligt siden 1946 med en prissum p� kr. 5.000.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124245", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5533, "title": "Henry Norris Russell", "text": "Amerikansk astronom (1877-1957). Sammen med Ejnar Hertzsprung ophavsmand til Hertzsprung-Russell diagrammet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304113629", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5534, "title": "Hensigt", "text": "�jemed, form�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124312", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5535, "title": "Hensigtsm�ssig", "text": "Form�lstjenlig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124325", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5536, "title": "Helsingfors", "text": "en:Helsinki eo:Helsinko pl:Helsinki sv:HelsingforsrnHelsingfors (finsk: Helsinki) er Finlands hovedstad. Helsingfors blev Finlands hovedstad i 1812.rnrnHelsingfors universitet (tidligere i �bo,1640) blev grundlagt i 1827.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030305144421", "length": 74, "is_new": 0}
{"page_id": 5537, "title": "Hera", "text": "Zeus kone i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124357", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5538, "title": "Herbarium", "text": "Urtebog, samling af t�rrede planter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303120215", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5539, "title": "Herbicidresistens", "text": "Ukrudtsresistens, t�ler ukrudtsmidler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124421", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5540, "title": "Herkomst", "text": "Byrd, �t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124432", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5541, "title": "Herman Bang", "text": "F�dt 1857 p� Als. D�d 1912 i Ogden City, Utah.", "comment": "d�de i USA i 1912", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221095850", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 5542, "title": "Hermelin", "text": "L�kat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124454", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5543, "title": "Hermes", "text": "Handelens gud i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124505", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5544, "title": "Hermetisk", "text": "Luftt�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124516", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5545, "title": "Hermetik", "text": "Henkog, d�semad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124529", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5546, "title": "Heroisk", "text": "Heltemodig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124602", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5547, "title": "Heros", "text": "Helt, sagnhelt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124614", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5548, "title": "Hertzsprung-Russell diagrammet", "text": "Diagram som viser sammenh�ngen mellem stjernernes spektraltype og absolutte lysstyrke.rnrnSe Ejnar Hertzsprung, Henry Norris Russell.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304113748", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5549, "title": "Hestia", "text": "Arnens gudinde i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124640", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5550, "title": "Heterogen", "text": "Uligeartet, blandet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124650", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5551, "title": "Het�re", "text": "Het�re er et synonym for en prostitueret kvinde ogs� kaldet en frille eller en gl�despige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124708", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5552, "title": "Hicksville", "text": "Hicksville er en by i USA p� Long Island, New York. Hicksville bliver brugt neds�ttende om noget bondsk. P� dansk svarende til Sm�rumnedre.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124725", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5553, "title": "Hierarki", "text": "Pr�stev�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124735", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5554, "title": "High Fidelity", "text": "Amerikansk film hvor den danske skuespillerinde Iben Hjejle medvirker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124746", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5555, "title": "Highlife", "text": "Den fine Verden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124755", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5556, "title": "Himalaya", "text": "Bjergk�de med jordens h�jeste bjerg Mount Everest, hvis tinde ligger 8.850 meter over havets overflade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152741", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 5557, "title": "Himmelbjerget", "text": "Beliggende ved Ry/Silkeborg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mindre pr�cisering", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030411095225", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 5558, "title": "Hind", "text": "Hunnen hos kron- og sikavildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124836", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5559, "title": "Hinter", "text": "Kommando til hunden om at g� ved sinden af sin f�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124848", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5560, "title": "Hippodrom", "text": "Bane for hestev�ddel�b (af gr. hippos, hest). Rendebane.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303075419", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5561, "title": "Hippolog", "text": "Hestekender.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124906", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5562, "title": "Hippologisk", "text": "Hestekyndig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124915", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5563, "title": "Hiroshima", "text": "Hiroshima ligger p� �en Honshu. Byen blev udsat for et atombombe-angreb under 2. Verdenskrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "et atomar angreb -> et atombombe-angreb", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219131139", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 5564, "title": "Hirse", "text": "Hirse er en kornsort. Den er en af de mest dyrkede i Afrika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124935", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5565, "title": "Hisutisme", "text": "Ualmindelig kraftig h�rv�kst over hele kroppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124948", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5566, "title": "Hjallerup marked", "text": "Danmarks st�rste heste- og kr�mmermarked.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219124958", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5567, "title": "Hjemler", "text": "Giver ret til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125007", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5568, "title": "Hjerneatrofi", "text": "Hjerneatrofi er hjernesvind. Det er normalt et alderdomsf�nomen. Processen kan fremskyndes ved blandt andet d�rlig ern�ring eller ved forskellige forgiftninger, som for eksempel hos kroniske alkoholikere. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "forgiftninger, som for eksempel kroniske alkoholikere -> forgiftninger, som for eksempel hos kroniske alkoholikere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219134515", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5569, "title": "Hjerte", "text": "Et hjerte er den muskel, som pumper blodet rundt i kroppen.rnrnHjertet hos mennesker, pattedyr og fugle er inddelt i fire kamre, hos kryddyr og padder tre kamre og fisk to kamre. Hjertet p� et menneske er cirka p� st�rrelse med en knyttet h�nd og placeret i brystkassen lidt til venstre for kroppens midterlinje. Det sl�r cirka 70-75 slag i minuttet.rnrnEt af kristendommens mange symboler er hjertet, og Jesu hjerte har siden det 17. �rhundrede v�ret genstand for s�rlig dyrkelse i den katolske kirke. Kirkefest, flere ordener og en hel del kirker er viet Jesu Hjerte, blandt andet Sacr�-Coeur i Paris og Jesu Hjerte Kirke i K�benhavn.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt ekstra om menneskets hjerte", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502203653", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 5570, "title": "Hjerteh�j", "text": "Bronzealderh�j i Gr�stenskovene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125043", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5571, "title": "Hjul", "text": "I Indien var hjulet symbol for verdensherskeren, som satte alt i bev�gelse. Hjulet ses stadig i Indiens flag. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125055", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5572, "title": "Hjuldyr", "text": "Hjuldyr er en klasse af mikroskopiske dyr besl�gtede med rundorme eller ledorme. De lever i s�vand og fugtig jord, hvor der kan v�re flere tusinde individer pr. liter. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030307011706", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5573, "title": "Hobart", "text": "Australsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125115", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5574, "title": "Hochstand", "text": "Platform, normalt af tr�, anbragt over jorden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125125", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5575, "title": "Hoder", "text": "(H�der). Balders blinde broder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125135", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5576, "title": "Hodonymik", "text": "L�ren om gadenavne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125146", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5577, "title": "Hoffmanns Eventyr", "text": "Opera af J. Offenbach, komponeret 1881. Handlingen udspiller sig i N�rnberg og Venedig efter 1800.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Offenback -> Offenbach", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219125615", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5578, "title": "Hokuspokus", "text": "Bl�ndv�rk, g�gl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125209", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5579, "title": "Holberg-medaljen", "text": "Dansk litteraturpris uddelt �rligt siden 1934 med en prissum p� kr. 5.000.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125222", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5580, "title": "Holland", "text": "land. Landet forbindes gerne med tulipaner og vindm�ller. Holland er kun en del af Nederlandene, selv om navnet ofte bliver brugt synonymt. Landet er Europas t�ttest befolkede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "195.240.115.103", "timestamp": "20030310204412", "length": 246, "is_new": 0}
{"page_id": 5581, "title": "Hollandaisesauce", "text": "Fransk for sovs af �ggeblommer, sm�r og hvidvin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125243", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5582, "title": "Hollansk Ostindien", "text": "Hollansk Ostindien overgik til at hedde Indonesien efter at have opn�et uafh�ngighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "efter sin uafh�ngighed -> efter at have opn�et uafh�ngighed", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220083203", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5583, "title": "Homerule", "text": "Selvstyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125308", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5584, "title": "Homogen", "text": "Ensartet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125320", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5585, "title": "Homolog", "text": "Samstemmende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125328", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5586, "title": "Hong Kong", "text": "Hong Kong ligger ved de �stkinesiske Hav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125337", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5587, "title": "Hongroise", "text": "Fransk for med k�l, peberfrugter og paprika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125347", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5588, "title": "Honnet", "text": "H�derlig, �rlig, redelig, h�flig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125359", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5589, "title": "Honnet Ambition", "text": "Vrang (falsk) �rgerrighed, rangsyge, \"fine fornemmelser\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125410", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5590, "title": "Honn�r", "text": "�re, h�der, hilsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125421", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5591, "title": "Honorar", "text": "Vederlag, l�s l�nning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125430", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5592, "title": "Honoratiores", "text": "Spidserne, storfolk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125439", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5593, "title": "Honorere", "text": "L�nne, indfri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125448", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5594, "title": "Honsh�", "text": "Honshu er en japansk � p� 225.000 kvadratkilometer. Byen Hiroshima ligger p� Honshu.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219131852", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5595, "title": "Horisont", "text": "Synskreds, kimming; fatteevne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125507", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5596, "title": "Horisontal", "text": "Vandret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125517", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5597, "title": "Horisontal genoverf�rsel", "text": "N�r gener overf�res fra en art til en anden, for eksempel overf�rsel af gener fra bakterier til mennesker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125527", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5598, "title": "Horribel", "text": "Grufuld, r�dsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125535", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5599, "title": "Hormuzstr�det", "text": "Forbinder det Arabiske Hav med den Persiske Bugt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125544", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5600, "title": "Hors d'oeuvre", "text": "Fransk for let forret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125553", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5601, "title": "Horus", "text": "Himmelgud (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125605", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5602, "title": "Hospital", "text": "Hospital eller sygehus er et sted hvor syge mennesker samles for at blive helbredt af de l�ger og sygeplejersker der arbejder der.rnrnI tidligere tider betegnelse for en fattigg�rd eller \"mild\" stiftelse. (Man husker m�ske H. C. Andersens fort�lling om de gamle koner i Odense Hospital i hans barndom.) Dette er baggrunden for at mange hospitaler uden for K�benhavn kaldes \"sygehuse\".", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030415144319", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 5603, "title": "Hospits", "text": "G�stehjem, herberg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125622", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5604, "title": "Hostie", "text": "Nadverbr�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125631", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5605, "title": "Huang He", "text": "Kinesisk navn for Den Gule Flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125652", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5606, "title": "Hubertus", "text": "J�gernes skytshelgen, hvis helgendag fejres med jagtridning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125701", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5607, "title": "HUGO", "text": "HUGO er en forkortelse for Human Genome Project Organisation, det globale samarbejde om kortl�gning af menneskets genom.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030321190551", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5608, "title": "Hugorm", "text": "Hugormen er Danmarks eneste giftslange og kendes p� sin zigzag-stribe. Der findes dog ensfarvede sorte og brune hugorme, men de mangler snogens karakteristiske gule nakkepletter. Sent p� sommeren f�der hunnen 5-18 unger. rnrnHugormene i Danmark er blevet flere, fordi de har f� naturlige fjender i klitterne hvor de ofte lover, og fordi de blev fredet i 1981. Det er ikke lovligt at holde hugorme i fangenskab i Danmark.rnrnCirka 200 mennesker bliver bidt af hugorme hvert �r, specielt om for�ret n�r hugormene kommer frem fra deres vinterhi. D�dsfald er dog meget sj�ldne.rnrnHvis man bliver bidt, skal man ikke fors�ge at suge giften ud, men derimod holde sig i ro og undlade at spise og drikke i et par timer. Ved bid i hoved, hals eller p� kroppen, tilr�des det at blive indlagt til observation. Gravide, b�rn eller �ldre b�r blive indlagt hvis de bliver bidt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Ekstra indhold", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030511103551", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 5609, "title": "Hulspids", "text": "Riffelprojektil med hul i spidsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125744", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5610, "title": "Human", "text": "Menneskelig, menneskek�rlig, godhjertet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125753", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5611, "title": "Humanitet", "text": "Menneskelighed, medf�lelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125801", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5612, "title": "Humlebiflagermus", "text": "Verdens mindste pattedyr med en v�gt p� blot to gram. De lever i det sydvestlige Thailand. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125823", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5613, "title": "Humor", "text": "Lune.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125913", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5614, "title": "Humoristisk", "text": "Sp�gefuld, sk�mtsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125923", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5615, "title": "Hum�r", "text": "Sindsstemning, (godt) lune.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219125935", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5616, "title": "Hurdle", "text": "Risg�rde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130052", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5617, "title": "Hurdlel�b", "text": "H�kkel�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130100", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5618, "title": "Huron s�", "text": "S� mellem USA og Canada med et areal p� 59.570 kvadratkilometer. St�rste dybde 229 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "S� mellem USA-Canada -> S� mellem USA og Canada", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219130904", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5619, "title": "Husger�d", "text": "Bohave, indbo.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130116", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5620, "title": "Hvede", "text": "En af Danmarks allerf�rste kulturplanter er hveden. Den dukkede op for omkring 7.000 �r siden. Hvede inddeles i tre grupper alt efter kromosomtal. Enkorngruppen har 14 kromosomer. Emmergruppen har 28 kromosomer, og speltgruppen har 42 kromosomerrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130126", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 5621, "title": "Hvid �kande", "text": "Danmarks st�rste blomst er den hvide �kandes blomst. Den kan blive op til 20 centimeter i diameter. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130135", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5622, "title": "Hvidehavet", "text": "Hvidehavet er beliggende i det nordlige Rusland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130144", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5623, "title": "Hvidt�l", "text": "En gul eller brun �ltype med under 2,25% alkohol. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130153", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5624, "title": "Hyde Park", "text": "Hyde Park er beliggende i London. Parken er kendt for sin Speakers Corner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130205", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5625, "title": "Hydraulisk", "text": "Vand-, V�dske-rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130215", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5626, "title": "Hydraulisk Maskine", "text": "Vandkv�rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130224", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5627, "title": "Hydraulisk Presse", "text": "Vandpresse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130232", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5628, "title": "Hygiejne", "text": "Helsel�re, helser�gt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130246", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 5629, "title": "Hygiejnisk", "text": "Helse-; sund, renlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130256", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5630, "title": "Hyologi", "text": "Hyologi er studiet af svin og svineavl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130305", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5631, "title": "Hyper-", "text": "Overv�ttes, alt for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130315", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5632, "title": "Hyperkritisk", "text": "Dadlevorn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130323", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5634, "title": "Hyper�stesi", "text": "Overf�lsomhed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130332", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5635, "title": "Hypnotisk", "text": "S�vndyssende, sj�lstvingende, villietvungen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130344", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5636, "title": "Hypokondri", "text": "Tungsind, helseangst.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130352", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5637, "title": "Hypotek", "text": "Underpant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130400", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5638, "title": "Hypotese", "text": "Grunds�tning, foruds�tning, gisning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130409", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5639, "title": "Hysterisk", "text": "Nervesk�r (skabagtig).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130417", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5640, "title": "H�morrhoider", "text": "Blodknuder, takker.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130432", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5641, "title": "H�ngebro", "text": "Verdens l�ngste h�ngebro hedder Akashi-Kaiko og findes i Japan. Den er 1.991 meter lang. Storeb�ltsbroen i Danmark er 1.624 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130444", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5642, "title": "H�rvejen", "text": "Historisk vejstr�kning ned gennem Jylland, som g�r helt tilbage til Vikingetiden. I R�dekro Kommune st�r der p� H�rvejen en runesten fra cirka �r 900 med indskriften H�rulf.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130454", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5643, "title": "H�jriis", "text": "�Eventyrslot� p� Mors i Nordjylland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130510", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5644, "title": "H�stprincip", "text": "H�stprincip er i jagtterminologi en betegnelse for afskydning inden for rammerne af det antal individer, der alligevel naturligt d�r i l�bet af �ret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501201812", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5645, "title": "H�ndsvingfjer", "text": "De yderste lange fjer, der er f�stnet til de yderste led p� vingen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219130546", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5646, "title": "H�rdforkromning", "text": "H�rdforkromning er en galvanisk process hvor overfladen af et metal bliver h�rdet.rnrnI jagtterminologi taler man om et h�rdtforkromet gev�rl�b.", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501191020", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5651, "title": "IAEA", "text": "IAEA er en forkortelse for International Atomic Energy Agency, som er FN's organ for fredelig udnyttelse af kerneenergi. IAEA blev grundlagt i 1957 og har hoveds�de i Wien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135635", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5652, "title": "Ibenholt", "text": "Ibentr�, sortved.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135653", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5653, "title": "Ibidem", "text": "Sammesteds.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135700", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5654, "title": "Id�", "text": "Forestilling, tanke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135715", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5655, "title": "Id�-Association", "text": "Tankeforbindelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135726", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5656, "title": "Ideal", "text": "Forbillede, m�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135736", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5657, "title": "Idealisere", "text": "Forsk�nne, adle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135746", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5658, "title": "Idealisme", "text": "Oph�jet tankegang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135755", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5659, "title": "Idealitet", "text": "Fuldkommenhed, sj�lsrenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135803", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5660, "title": "Ideel", "text": "Fuldkommen, fuldendt, dadelfri.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135812", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5661, "title": "Identificere", "text": "Navnkende, genkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135822", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5662, "title": "Identisk", "text": "Ens, lig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135842", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5663, "title": "Idiot", "text": "T�be, �ndskr�bling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135852", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5665, "title": "Idiotisk", "text": "Fjollet, �ndssl�v, dumt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135912", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5666, "title": "Idol", "text": "Gudebilled.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135920", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5667, "title": "Idun", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnIdun er ungdommens gud og Brages kone. Hun vogter de fortryllede �bler, der holder alle aserne unge til evig tid. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tilf�jelse", "user": "Malene", "timestamp": "20030313114053", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 5668, "title": "Ignorant", "text": "Uvidende menneske, underm�ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135937", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5669, "title": "Ignorere", "text": "Overse, overh�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135948", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5670, "title": "Illegal", "text": "Ulovlig, lovstridig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219135959", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5671, "title": "Illegitim", "text": "U�gte (Barn).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140007", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5672, "title": "Illiberal", "text": "Sn�verhjertet, frihedsfjendsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140015", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5673, "title": "Illoyal", "text": "Falsk, tarvelig, trol�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140024", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5674, "title": "Illudere", "text": "Give skuffende indtryk af, narre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140033", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5675, "title": "Illusion", "text": "En illusion er et andet ord for en falsk forh�bning, bl�ndv�rk eller indbildning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Udvidet forklaring", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429112852", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5676, "title": "Illusorisk", "text": "Indbildt, uvirkelig, skin-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140055", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5677, "title": "Illustration", "text": "Oplysning, billede, tegning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140104", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5678, "title": "Imagin�r", "text": "Indbildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140114", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5679, "title": "Imbecil", "text": "F�isk, �ndssv�kket, sl�vet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140129", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5680, "title": "Imitation", "text": "Imitation er et fremmedord for en efterligning, for eksempel af fuglestemmer.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Udvidet forklaring inklusiv et eksempel", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430191938", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5753, "title": "Inkarneret", "text": "Indgroet, ind�dt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141423", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5682, "title": "Imiteret", "text": "Efterlignet, eftergjort, u�gte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140149", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5683, "title": "Immateriel", "text": "Ulegemelig, stofl�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140157", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5684, "title": "Immatrikulation", "text": "Indskrivning, optagelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140206", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5685, "title": "Immer", "text": "Altid.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140219", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5686, "title": "Immunforsvar", "text": "Kroppens forsvar mod bakterier og virus. Kroppens immunforsvar best�r af millioner af forskellige hvide blodlegemer, der hver is�r kan genkende �n bestemt form for fremmede celler. N�r en fremmed celle, for eksempel et virus, kommer ind i kroppen, vil de hvide blodlegemer angribe og fors�ge at dr�be de fremmede celler.rnDerfor er det afg�rende, ved transplantationer, at de v�v, der inds�ttes, ligner patientens egne celler s� meget som muligt. rnImmunforsvaret har hukommelse, s� n�ste gang det uds�ttes for samme type bakterie har det opbygget kampstoffer mod pr�cis denne bakterie og kan hurtigt udrydde den.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140230", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5687, "title": "Impassabel", "text": "Ufarbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140239", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5688, "title": "Impedans", "text": "Den elektriske modstand i et vekselstr�mskredsl�b. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140247", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5689, "title": "Imperativ", "text": "Bud, bydem�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140257", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5690, "title": "Imperfektum", "text": "Datid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140307", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5691, "title": "Imperium", "text": "V�lde, (verdens) rige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140315", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5692, "title": "Impertinent", "text": "Uforskammet, n�svis, n�bbet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140324", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5693, "title": "Implementere", "text": "Lave en l�sning p� en given opgave, for eksempel ved at skrive et computerprogram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140335", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5694, "title": "Impliceret", "text": "Medskyldig, indblandet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140345", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5695, "title": "Imponere", "text": "Bl�nde, overv�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140403", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5696, "title": "Imponerende", "text": "Imposant, �refrygtindgydende, forbl�ffende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140411", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5697, "title": "Import", "text": "Indf�rsel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140425", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5698, "title": "Impotent", "text": "Kraftl�s, gold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140434", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5699, "title": "Impresario", "text": "Forretningsf�rer for kunstner(e).", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305132255", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5700, "title": "Impressionismen", "text": "Impresssionismen er en kunstnerisk stilperiode i Europa 1870-1905. I Danmark fra 1890-1910.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140452", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5701, "title": "Improvisation", "text": "Digtning p� st�ende fod; \"stev\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222141236", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5702, "title": "Impr�gneret", "text": "Vandt�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140510", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5703, "title": "Impuls", "text": "(Physik)rnen:Momentumrnnl:impulsrnpl:P%C4%99drnrnImpuls kan betyde tilskyndelse.rn----rnI fysik er impuls p en st�rrelse relateret til hastigheden v og massen m af et objekt, ved formlen:rnrnp=m*v", "comment": "----", "user": "Christian List", "timestamp": "20030417172524", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 5704, "title": "Impulsiv", "text": "Hastig, ilsindet, uoverlagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140535", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5706, "title": "In", "text": "Engelsk betegnelse for med p� noderne.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140545", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5707, "title": "In casu", "text": "I dette tilf�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140554", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5708, "title": "In mente", "text": "I Minde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140603", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5709, "title": "In spe", "text": "I h�bet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140612", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5710, "title": "Inappellabel", "text": "Uomst�delig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140621", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5711, "title": "Inch", "text": "Engelsk tomme = 25,4 mm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140631", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5712, "title": "Incitere", "text": "�gge, v�kke, tilskynde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140641", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5713, "title": "Indeks", "text": "Indhold(sliste), emneliste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140654", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5714, "title": "Indflyvningsretning", "text": "Den kurs, fugle tager, n�r de skal lande.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140707", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5715, "title": "Indforst�et", "text": "Enig (med).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140716", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5716, "title": "Indien", "text": "Land i Asien. Indien har verdens st�rste reserver af jernmalm. Man taler Malyalam, Gujerati og Kaneda. Koen er et helligt dyr i Indien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140725", "length": 54, "is_new": 0}
{"page_id": 5717, "title": "Indikation", "text": "Tegn, �rsag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140738", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5718, "title": "Indikativ", "text": "Fort�llem�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140748", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5719, "title": "Indikator", "text": "(Damptryks-) m�ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140757", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5720, "title": "Indifferent", "text": "Ligeglad, ligegyldig, lunken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140806", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5721, "title": "Indignation", "text": "Harme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140822", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5722, "title": "Indigneret", "text": "Harm, harmfuld, opr�rt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140832", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5723, "title": "Indirekte", "text": "Ad Omvej, middelbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140851", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5724, "title": "Udisciplineret", "text": "Uvorn, ut�jlet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140902", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5725, "title": "Indiskret", "text": "�benmundet, un�nsom.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140915", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5726, "title": "Indiskretion", "text": "Tavshedsbrud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140924", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5727, "title": "Indisponeret", "text": "Uoplagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140942", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5728, "title": "Individ", "text": "Det enkelte stykke vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219140951", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5729, "title": "Indkassere", "text": "Indkr�ve, h�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141003", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5730, "title": "Indolens", "text": "Ladhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141012", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5731, "title": "Indolent", "text": "Lad, slap, tr�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141021", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5732, "title": "Indonesien", "text": "Best�r af seks hoved�er: Sumatra, Java, Sulawesi, Bali, Kalimantan og Irian Jaya samt 13.677 mindre �er. Omkring 3.000 af �erne er beboede og str�kker sig over et vulkansk omr�de p� n�sten 5.000 km. Indonesien er verdens st�rste �-gruppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141033", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 5733, "title": "Indra", "text": "Tordengud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141043", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5734, "title": "Indstikningspatron", "text": "L�b af mindre kaliber til inds�tning i st�rre kaliber, hvilket muligg�r skydning med ammunition af mindre kaliber end det normale for riflen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141053", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5735, "title": "Inertiens lov", "text": "Newtons f�rste lov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505123051", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5736, "title": "Infam", "text": "Sk�ndig, nedrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141113", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5738, "title": "Infanteri", "text": "Fodfolk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141130", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5739, "title": "Infektion", "text": "Smitte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141139", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5740, "title": "Inferi�r", "text": "Ringe(re), lavtst�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141147", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5741, "title": "Infernalsk", "text": "Helvedes-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141202", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5742, "title": "Infinitiv", "text": "Navnem�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141218", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5743, "title": "Inflation", "text": "M�ntforringelse, prisstigning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141232", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 5744, "title": "Influere", "text": "Indvirke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141243", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5745, "title": "Information", "text": "Undervisning, efterretning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141254", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 5746, "title": "Inhalere", "text": "Ind�nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141305", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5747, "title": "Inhuman", "text": "Umenneskelig, h�rd(hjertet).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141313", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5748, "title": "Initial", "text": "Forbogstav, f�rstebogstav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141322", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5749, "title": "Initiativ", "text": "Tiltag, f�rsteskridt, fremdrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141334", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5750, "title": "Inka", "text": "Inkaerne boede oprindelig i Peru og Bolivia.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Inkaerne boede oprindeligt i Peru -> Inkaerne boede oprindelig i Peru", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221102634", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5751, "title": "Inkariget", "text": "Indiansk samfund, som eksisterede 1100-1533, og hvor Solen blev tilbedt som en guddom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141357", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5752, "title": "Inkarnation", "text": "Legemligg�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141405", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5754, "title": "Inkassator", "text": "Indkr�ver, opkr�ver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141432", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5755, "title": "Inkasso", "text": "Opkr�vning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141440", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5756, "title": "Inklination", "text": "H�ldning, b�jning, tilb�jelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141455", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5757, "title": "Inkludere", "text": "Medregne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141506", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5758, "title": "Inklusive", "text": "Medregnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141516", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5759, "title": "Inkognito", "text": "Ukendt, under navneskjul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141526", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5760, "title": "Inkompetent", "text": "Ukaldet, uegnet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141539", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5761, "title": "Inkonsekvent", "text": "F�lgestridig, selvmodsigende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141548", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5762, "title": "Inkorporation", "text": "Indlemmelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141559", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5763, "title": "Inkubation", "text": "Udkl�kningstid, kimtid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141608", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5764, "title": "Inkvisition", "text": "Forh�r, k�tterret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141618", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5765, "title": "Inkvisitorisk", "text": "Granskende, p�g�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141628", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5766, "title": "Insalata mista", "text": "Italiensk for blandet salat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141643", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5769, "title": "Insektresistens", "text": "Modstandsdygtighed overfor insekter. Har man for eksempel gjort en plante insektresistent overfor bladlus vil bladlusene ikke l�ngere kunne angribe planten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141658", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5770, "title": "Inserat", "text": "Inds�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141712", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5771, "title": "Insinuation", "text": "Lumsk sigtelse, snigsigtelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141722", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5772, "title": "Insinuere sig", "text": "Indynde sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141732", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5773, "title": "Insistere", "text": "H�vde, p�st�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141743", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5774, "title": "Inspektion", "text": "Opsyn, tilsyn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141753", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5775, "title": "Inspicere", "text": "Syne, tilse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141803", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5776, "title": "Inspiration", "text": "Indgivelse, gnist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141820", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5777, "title": "Installere", "text": "Inds�tte, indl�gge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141833", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5778, "title": "Instans", "text": "Domstol, retsgrad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141900", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5779, "title": "Instinkt", "text": "(Arvet) drift, naturdrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141914", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5780, "title": "Instinktm�ssig", "text": "Instinktiv, uvilk�rlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141924", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5781, "title": "Institution", "text": "Stiftelse, indretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141935", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5782, "title": "Instruktion", "text": "1. Undervisning, l�re.rn2. Bud, fuldmagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141947", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5783, "title": "Instruktiv", "text": "L�rerig, oplysende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219141958", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5784, "title": "Instrument", "text": "V�rkt�j, redskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142010", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5785, "title": "Insubordination", "text": "Ulydighed, tugtl�shed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142054", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5786, "title": "Insultere", "text": "H�ne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142118", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5787, "title": "Intakt", "text": "Ur�rt, us�ret, hel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142130", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5788, "title": "Integrerende", "text": "Uundv�rlig, n�dvendig; n�je sammenh�rende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142143", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5789, "title": "Integritet", "text": "Helhed, uskadthed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142157", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5790, "title": "Intelligens", "text": "Intelligens per definition det samme, som evnen til at klare en intelligens pr�ve.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Mensarn*Hvorfor er mennesket intelligent?rn*Peters side om intelligens", "user": "Haabet", "timestamp": "20030325071442", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 5791, "title": "Intelligent", "text": "Klog, klar, kl�gtig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142233", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5792, "title": "Intens", "text": "St�rk, indtr�ngende, inderlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142247", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5793, "title": "Intensitet", "text": "Styrke, kraftfylde, inderlighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142258", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5794, "title": "Intention", "text": "�jemed, fors�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142324", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5795, "title": "Interdikt", "text": "Kirkeforbud. I tidligere tid kunne paven lyse interdikt over et land eller et omr�de, hvad der indebar forbud mod gudstjenester (messel�sning).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219143613", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5796, "title": "Interessant", "text": "F�ngslende, tiltr�kkende, \"morsomt\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142402", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5797, "title": "Interessent", "text": "Deltager, lodejer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142417", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5798, "title": "Interessere", "text": "F�ngsle, vinde; interessere sig (for), virke (for), gl�de sig (ved).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142429", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 5799, "title": "Interesseret", "text": "V�gen, opvakt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142443", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 5800, "title": "Interessesf�re", "text": "Indflydelsesomr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142453", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5801, "title": "Interimistisk", "text": "Midlertidig, forel�big.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142503", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5802, "title": "Intermezzo", "text": "Mellemspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142512", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5803, "title": "Intern", "text": "Indre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142528", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5804, "title": "Internat", "text": "Optagelseshjem, plejehjem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142544", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5805, "title": "International", "text": "Mellemfolkelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142557", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5806, "title": "Internere", "text": "Indesp�rre, afsp�rre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142608", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5807, "title": "Interpellation", "text": "Foresp�rgsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142630", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5808, "title": "Interpunktion", "text": "Tegns�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142643", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5809, "title": "Interpunktionstegn", "text": "Skilletegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142657", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5810, "title": "Interregnum", "text": "Mellemstyre, kongel�se.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142712", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5811, "title": "Interval", "text": "Mellemrum, (tone-) vidde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142725", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5812, "title": "Intervenere", "text": "L�gge sig imellem, m�gle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142837", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5813, "title": "Intervention", "text": "Mellemkomst, statsm�gling.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142847", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5814, "title": "Intim", "text": "Inderlig, l�nlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142855", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5815, "title": "Intolerance", "text": "Ut�lsomhed, ufordragelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142904", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5816, "title": "Intonere", "text": "Istemme, s�tte ind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142917", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5817, "title": "Intrigant", "text": "Tr�sk, snedig, snu.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142933", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5818, "title": "Intrige", "text": "1.R�nke, List.rn2.Handlingstr�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142945", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5819, "title": "Intrikat", "text": "Indviklet, vanskelig, kilden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219142954", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5820, "title": "Introducere", "text": "Indf�re, forestille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143002", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5821, "title": "Introduktion", "text": "Indf�relse, forspil, indledning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143010", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5822, "title": "Invasion", "text": "Indfald, indtr�ngen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143027", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5823, "title": "Inventar", "text": "L�s�re, bohave, indbo, grejer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143037", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5824, "title": "Invention", "text": "Opfindelse, p�fund, indfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143045", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5825, "title": "Inversion", "text": "Omstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143054", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5826, "title": "Invitation", "text": "Indbydelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143102", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5827, "title": "Ion", "text": "Elektrisk ladet atom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143112", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5828, "title": "Ir", "text": "Iltet kobber, ses ofte som et gr�nt lag p� gamle kobberting.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sm�ting", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030219171701", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5829, "title": "Ira Levin", "text": "Forfatter. Skrev bogen bag gyserfilmen �Rosemarys Baby�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143136", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5831, "title": "Iran", "text": "er tidligere kendt under navnet Persien.rnrnBillede:Iran_kort.pngrnrnIrans vigtigste eksportvare er r�olie.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "kort m.m.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030219205706", "length": 150, "is_new": 0}
{"page_id": 5832, "title": "Irland", "text": "� p� 84.000 kvadratkilometer. Irland blev delt i 1921 p� baggrund af politiske grunde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143220", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 5833, "title": "Irrelevant", "text": "Ligegyldig, uv�sentlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143303", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5834, "title": "Irreligi�s", "text": "Gudl�s, vantro.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219143658", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5835, "title": "Irritabel", "text": "Vredladen, pirrelig, (gammelt dansk udtryk: gr�tten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144056", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5836, "title": "Irritere", "text": "Tirre, �rgre, drille, �rte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144123", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5837, "title": "Irske republik", "text": "Kaldes officielt for Eire.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144131", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5838, "title": "Is", "text": "Vands faste tilstandsform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144143", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5839, "title": "Isaac Newton", "text": "Newtonen:Isaac Newtoneo:Neuxtonofr:Isaac Newtonnl:Isaac Newtonpl:Isaac Newtonsv:Isaac NewtonrnBillede:Isaac_Newton.jpgrnIsaac Newton (25. december 1642 - 31. marts 1727, engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love omkring tyngdekraften, massetiltr�kning og legemers bev�gelse. I sit v�rk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (1687), som regnes for et af de mest betydende videnskabelige v�rker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bev�gelse, det vil sige m�nens bev�gelse om jorden, og planeternes bev�gelse om solen. Hans opfattelse af universet var, at det er en maskine, som adlyder matematiske, universelle love. I tidligere �rhundreder blev jorden beskrevet som en organisme med sin egen sj�l og form�l, skabt af Gud og fuld af tegn, som kun de l�rde kunne tolke.rnrnHan blev f�dt i Woolsthorpe i Lincolnshire, tre m�neder efter faderens d�d. I 1661 blev han optaget p� Trinity College i Cambridge, hvor han prim�rt studerede teologi, men ogs� emner som optik, geometri, algebra, matematik og fysik. P� grund af en pestepidemi lukkede man universitetet i 1665, og Newton m�tte tage tilbage til sit hjem i Woolstorpe for de f�lgende to �r. Her gik han i gang med at anvende den viden, har havde opn�et. Blandt andet opdagede han begyndelsesgrundene til differentialregning (som flere �r senere blev tilskrevet Leibnitz), han formulerede tyngdeloven og de tre love om legemers bev�gelse, men han t�vede med at offentligg�re sine resultater. Efter tilbagekomsten til Cambridge blev han i 1669 udn�vnt til professor i en alder af 27 �r. Ud over varetagelse af undervisning fortsatte han sin forskning, og han konstruerede et spejlteleskop, som han sendte til Royal Society i London, som �ret efter kvitterede med at optage ham som medlem. I 1693 trak Newton sig tilbage fra forskningen (efter et nerv�st sammenbrud) og blev ansat som leder af Den kgl. M�nt i London. I 1703 blev Newton valgt til pr�sident for the Royal Society og han blev genvalgt hvert �r, s� l�nge at han levede. Hans sidste leve�r blev desv�rre �delagt af kontroverser med Leibnitz om hvem der med rette kan tilskrives opdagelsen af integralregningen. I 1705 blev han adlet, og efter hans d�d den 31. marts 1727 blev han begravet i Westminster Abbey.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*S�ren S�rensenrn*Engelsk wikipedia", "comment": "Trinity College p� Cambridge -> Trinity College i Cambridge ; Woolstorpede -> Woolstorpe ; edit", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412071642", "length": 53, "is_new": 0}
{"page_id": 5840, "title": "Ishavet", "text": "(Arktiske hav). 14.090.000 kvadratkilometer stort, med en gennemsnitlig dybde p� 1.205 meter. St�rste dybde er 3.440 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144212", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5841, "title": "Ishtar", "text": "Krigs- og k�rlighedsgudinde (Babylonisk-Assyrisk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144225", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5842, "title": "Isla de los Estados", "text": "Argentinsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144236", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5843, "title": "Island", "text": "� p� 103.000 kvadratkilometer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144246", "length": 86, "is_new": 0}
{"page_id": 5844, "title": "Isis", "text": "Osiris' kone (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219150554", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5845, "title": "Isolation", "text": "Frasondring, enestilling. Omvikling af sp�ndingsf�rende metaldele.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219145952", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5846, "title": "Isoleret", "text": "L�sreven, fritst�ende, enlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144313", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5847, "title": "Isopren", "text": "Isopren er en meget vigtig byggesten som danner grundlaget for biosyntesen af mange biologiske molekyler, fx squalen (et intermediat i cholesterolbiosyntesen), terpener, gibberelliner, steroler, carotenoider, neophytadien gummi, fytolhalen p� chlorofylmolekylet osv.rnBiosyntesen af de forskellige molekyler (terpener, gibberelliner, cholesterol o.s.v.) sker ikke direkte ud fra isopren, men via en kompleks r�kke af reaktioner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144326", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5848, "title": "Isoterm", "text": "En isoterm er en linje (kurve) gennem de steder, der har den samme temperatur.", "comment": "mere generel forklaring", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221094444", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5849, "title": "Isse", "text": "Hovedskal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144439", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5850, "title": "Istmus", "text": "Istmus er en smal langtange, for eksempel Panamatangen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144452", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5851, "title": "Ivan Rebroff", "text": "Bassanger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144502", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5852, "title": "Ivanhoe", "text": "Roman af Sir Walter Scott, hvor en korstogsridder � Ivanhoe � k�mper for Kong Richard og k�rligheden til den sk�nne Rowena.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144518", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5853, "title": "Ivar Lo-Johansson", "text": "Svensk forfatter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219144529", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 5855, "title": "Jack the Ripper", "text": "Jack the Ripper er en aldrig p�grebet massemorder i London i 1880'erne. Mordene er blevet filmatiseret flere gange, og har lagt grund til en masse konspirationsteorier, hvor det engelske kongehus har v�ret involveret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Mordene er blevet filmatiseret flere gange p� film -> Mordene er blevet filmatiseret flere gange", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219150214", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5856, "title": "Jacketkrone", "text": "En jacketkrone er en kunststof- eller porcel�nsprotese til en tand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219145228", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5857, "title": "Jackson", "text": "Jackson er hovedstaden i Mississippi, USA.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219150435", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5858, "title": "Jagtpr�ve", "text": "Pr�ve, som man skal best� for at f� udstedt sit f�rste jagttegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302125520", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 5859, "title": "Jagtret", "text": "I jagtterminologi retten til at ud�ve jagt p� et bestemt omr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219145339", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5860, "title": "Jagtsignal", "text": "Et jagtsignal er i jagtterminologi et signal bl�st p� jagthorn til orientering for �vrige jagtdeltagere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501201515", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5861, "title": "Jagts�son", "text": "I jagtterminologi det tidsrum, en vildtart m� skydes. Udtrykket bruges ogs� om den �rstid, de fleste vildtarter m� jages.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sl�fejl", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222155919", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 5862, "title": "Jagttryk", "text": "Jagttryk er i jagtterminologi summen af de p�virkninger, vildtet uds�ttes for under jagt. Omfatter b�de nedlagt vildt, og den forstyrrelse, jagten p�f�rer vildtet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501202057", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5863, "title": "Jalousi", "text": "1. Skinsygern2. Rullegardin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219145557", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5864, "title": "Jambon", "text": "Fransk for skinke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219145633", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5865, "title": "James Dean", "text": "DeanrnJames Byron Dean (8. februar 1931 - 30. september 1955) var en amerikansk skuespiller. Han omkom kort efter indspilningen af filmen Giganten, og blev genstand for en voldsom idoldyrkelse.rnrnFilmografi:rn*1956 Giganten (Giant)rn*1955 Vildt blod (Rebel without a Cause)rn*1955 �st for Paradis (East of Eden)rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lidt ekstra", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428193429", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 5866, "title": "Jan Bonde Nielsen", "text": "Blev frikendt for grov mandatsvig til 146 millioner kroner i 1986. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219145833", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5867, "title": "Janus", "text": "Romersk gud for begyndelsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219145912", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 5868, "title": "Japan", "text": "f�rste folket�lling i Japans historie foregik i 1920. Opt�llingen viste dengang 56 millioner. I 1999 var tallet 126.505.000. Kimono kl�dedragten har sit udspring i Japan.rnShintoisme og buddhisme er de to st�rste religioner i Japan.rnLandet kaldes ogs� for �Den opg�ende sol�-s land.rnDe fire st�rste �er er Hokkaido, Honshu, Shikoku og Kyushu.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en:", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030310093258", "length": 110, "is_new": 0}
{"page_id": 5869, "title": "Jardini�re", "text": "Fransk for med gr�ntsager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219145955", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5870, "title": "Jargon", "text": "Slang, udtryk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150006", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5871, "title": "Java", "text": "Et objektorienteret tredjegenerations programmeringssprog inspireret af C++. Sproget er udviklet af Sun.rn# Et stort klassebibliotek, der er defineret med en gr�nseflade i Java (programmeringssproget), men ogs� kan bruges fra en lang r�kke andre programmeringssprog, deriblandt Ada og Eiffel.rn# En virtuel maskine beregnet (men ikke begr�nset) til at k�re programmer skrevet i Java (programmeringssproget).rn# � p� 126.000 km2.rnrnSproget Java er blandt andet kendetegnet ved f�lgende:rnrn#Et program i Java kan afvikles p� enhver platform, hvis der findes en passende virtuel maskine. Som programudvikler skal man derfor ikke bekymre sig om slutbrugerens maskinel og programmel.rn#Garbage collection: Mens et javaprogram udf�res, s�rger den virtuelle maskine selv for at fjerne un�dvendige objekter, som optager plads i maskinens arbejdshukommelse.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309132951", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 5872, "title": "Jean Baptiste Poquelin", "text": "Kendes bedre under navnet Moli�re. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "e -> �", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030219200723", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5873, "title": "Jean Picard", "text": "Fransk astronom (1620-1682). Kom til Danmark for n�jagtigt at bestemme Uraniborgs gegrafiske position, da denne var af stor betydning ved udnyttelsen af Tycho Brahes astronomiske obeservationer. Picard tog Ole R�mer med sig til Paris som assistent.", "comment": "omarbejdet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221134522", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5874, "title": "Jeanne d'Arc", "text": "Jeanne d'Arc blev br�ndt p� b�let i 1431 i Rouen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150114", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5875, "title": "Jehovas Vidner", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1900.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150126", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5876, "title": "Jellingestenene", "text": "Runestenrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150140", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5877, "title": "Jena", "text": "Tysk universitet grundlagt i 1558.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150149", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5878, "title": "Jens Langkniv", "text": "Jysk �Robin Hood�, der if�lge sagnet holdt til i Daugbjerg Kalkgruber i 1600-tallet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150203", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 5879, "title": "Jens Yde", "text": "Dansk etnograf, f�dt 1906. Blev i 1940 museumsinspekt�r ved Nationalmuseet. Foretog etnografiske ekspeditioner til Britisk Guyana (1954-1955) og Brasilien (1958-1959).", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304084846", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 5880, "title": "Jernporten", "text": "Geografisk betegnelse for et omr�de ved gr�nsen mellem det tidligere Jugoslavien og Rum�nien, hvor floden Donau indsn�vres og er sv�r at passere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrnrn------rnJernporten var i det gamle K�benhavn en gitterport som sp�rrede adgangen til Frederiksberg All� (ved Vesterbrogade/V�rnedamsvej). L�nge efter at porten i 1862 var fjernet, holdt navnet Jernporten sig som betegnelse for dette gadehj�rne.rnrnLink:rn", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030515132144", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 5881, "title": "Jernmangel", "text": "Jernmangel er den mest almindelige n�ringsstofmangel. Jernet er ansvarlig for, at ilten transporteres rundt i kroppen og er derfor livsvigtig. Jernmangel giver f�rst og fremmest blodmangel. Symptomerne ved jernmangel kan v�re tr�thed, bleghed, hjertebanken, hovedpine, svimmelhed og �nden�d. Jern tilh�rer sammen med vitaminerne gruppen mikron�ringsstoffer. Jern findes is�r i kornprodukter samt k�d og gr�nt. Jern fra k�d � s�kaldt h�m-jern � optages lettere i mavetarmkanalen. Man kan ikke f� for meget jern gennem kosten alene, men store doser jern i form af kosttilskud kan v�re giftige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "den mest almindelige n�ringsstofmangel i verden -> den mest almindelige n�ringsstofmangel", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030514084103", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5882, "title": "Jesperhus", "text": "Familieattraktion p� Mors, kendt for sin blomsterpark.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150248", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5883, "title": "Jeton", "text": "Spillem�rke, Spillebrik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150258", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5884, "title": "Jetstr�m", "text": "Kraftig (�stg�ende) vind, der ofte bl�ser i 6-15 kilometers h�jde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150313", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5885, "title": "Joachim Ludvig Phister", "text": "Joachim Ludvig Phister (1807-1896). Dansk skuespiller der regnes for 1800-tallets mest fremragende fremstiller af komiske Holbergfigurer. Var gift med skuespillerinden Louise Phister.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030514120211", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5886, "title": "Johan Christian Ryge", "text": "Johan Christian Ryge (1780-1842). Dansk l�ge og skuespiller, der vandt sig et blivende navn som en af de ypperste fremstillere af Oehlenschl�gers helteskikkelser, men han kunne ogs� spille komiske roller. Christian Winther hentyder hertil i det vers han skrev ved Dr. Ryges d�d:rnrn Han var en Drot i Kunstens Rige.rn Hans Herredom sig strakte ligern Fra 'Hakon Jarl' og ned til 'Saft'.rn Lod han os le, lod han os gr�de,rn Da var det Kunst, vi saa fremtr�dern I Pagt med Sandhed, Vid og Kraft.rnrnRyge blev begravet p� Korsurteg�rden ved Holmens Kirke i K�benhavn.", "comment": "Rettet link til Oehlenschl�ger", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030221154310", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 5887, "title": "Johan Ludvig Heiberg", "text": "Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Dansk dramatiker og indflydelsesrig kritiker. Chef for Det kongelige Teater 1849-56. Heiberg skrev Elverh�i. Gift 1831 med Johanne Luise Heiberg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Biografi i Kalliope", "comment": "edit; link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030513075842", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 5888, "title": "Johann Joachim Quantz", "text": "1697-1773. Tysk fl�jtenist og komponist. L�rer for Friedrich 2. af Preussen. Over 300 koncerter og 200 andre v�rker for fl�jte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150358", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5889, "title": "Johanna Quandt", "text": "Den tyske kvinde Johanna Quandt regnes for verdens rigeste kvinde med en formue p� cirka 110 milliarder kroner. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150435", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5890, "title": "Johanne Luise Heiberg", "text": "Johanne Luise Heiberg (1812-1890). Dansk skuespillerinde gift med Johan Ludvig Heiberg. Hun var sin tids f�rende skuespillerinde p� Det kongelige Teater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302111749", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 5891, "title": "Johannes Kepler", "text": "Kepler en:Johannes Kepler eo:Keplero eu:Kepler nl:Johannes Kepler sv:Johannes KeplerrnJohannes Kepler (1571-1630) var en tysk astronom og matematiker. Tycho Brahes elev og assistent p� Ven og i Prag. P� grundlag af Tychos n�jagtige observationer af planeten Mars formulerede Kepler de tre ber�mte keplerske love som senere blev grundlag for Newtons tyngdelov.", "comment": "Mars (planet)", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328140633", "length": 89, "is_new": 1}
{"page_id": 5892, "title": "Johannes V. Jensen", "text": "Modtog i 1944 Nobelprisen i litteratur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150505", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 5893, "title": "John af Tigris af Abessinien", "text": "Tidligere konge af Etiopien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150517", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5894, "title": "John Couch Adams", "text": "1819-1892. Engelsk astronom og matematiker som i en alder af 24 var den f�rste til at forudsige positionen af en planet udenfor Uranus. Men desv�rre offentliggjorde Adams ikke sin forudsigelse. Galle bekr�ftede eksistensen af Neptun baseret p� en uafh�ngig beregning udf�rt af Le Verrier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150529", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5895, "title": "John Ronald Reuel Tolkien", "text": "R. R. Tolkieneo:Tolkiende:J.R.R. Tolkienes:Tolkien, John Ronald Reuel sv:J. R. R. Tolkienfr:John Ronald Reuel TolkienrnBillede:J_R_R_Tolkien.jpgrnJohn Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 - 2. september 1973) var engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderliteratur. Han blev verdensber�mt for sine eventyrlige romaner Hobitten og Ringenes Herre 1-3. Posthumt er blandt andet udkommet Silmarillion og Roverandom.rnrnTolkien blev f�dt i Sydafrika, men allerede da han var 3 �r gammel flyttede familien tilbage til England efter faderens d�d. Tolkien fik sin uddannelse i Oxford, hvor han blev bachelor i 1915. Herefter gik Tolkien i 1915 ind i den engelske h�r og deltog blandt andet i Slaget ved Somme. I 1919 tog Tolkien sin master degree fra Oxford. Efter at have arbejdet ved Oxford English Dictionary fra 1918-1920 blev han professor i engelsk ved universitet i Leeds fra 1920-1925. I 1925 kom han til Oxford University, hvor han var professor i angelsaksisk fra 1925-1945 og professor i engelsk sprog og litteratur indtil 1959. Tolkien var ekspert i angelsaksisk sprog (oldengelsk) og dermed besl�gtede sprog (oldnorsk, oldtysk og gotisk) med hovedv�gt p� dialekter fra Mercia, den del af England, hvor han levede. Desuden var Tolkien ekspert i den litteratur der blev skrevet p� disse sprog, is�r episke fort�llinger og folkeeventyr.rnrnDen dybe fascination af disse sprog var b�de hans profession og hans hobby. Han var tiltrukket af \"den nordiske tradition\", som inspirerede ham til omfattende l�sning af de tilh�rende myter og epos, hvilket f�rte frem til formulering af forskellige opfattelser af myternes betydning og deres relation til sproget, samt vigtigheden af historier, en interesse han delte med sin gode ven C.S. Lewis. Disse forskellige perspektiver: sproget, den heroiske tradition, myterne og historien forenedes i hans betagende fort�llinger. I 1937 udkom Hobbitten, som var inspireret af de historier, han fortalte for sine tre b�rn p� sengekanten. Bogens hovedperson var hobbitten Bilbo S�kker, som bek�mpede drager og blev b�rer af Ringen over alle Ringe. Trilogien Ringenes Herre, som er basis for den Tolkien-feber, der greb det meste af verden efter den seneste filmatisering, udkom i 1954-1955. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*S�ren S�rensenrn*Engelsk wikipedia", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030411073221", "length": 42, "is_new": 0}
{"page_id": 5896, "title": "John Wayne", "text": "Skuespilleren John Wayne, f�dt i 1907, hed oprindelig Marion Michael Morrison. Han modtog sin f�rste Oscar i 1970 for rollen som sherif i De Frygtl�se. John Wayne blev yderligere bel�nnet med en �res-Oscar i 1979. Han d�de samme �r. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150606", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 5897, "title": "John Wilkes Booth", "text": "Den amerikanske skuespiller John Wilkes Booth myrdede pr�sident Abraham Lincoln den 14. april 1865 under forestillingen Our American Cousin i Ford's Theatre i Washington. Han r�bte: \"Sic semper tyrannis\" - s�dan g�r det altid tyrannerne.", "comment": "15. april -> 14. april", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222153325", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 5898, "title": "Jomfrurejse", "text": "Betegnelse for et skibs f�rste rejse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150627", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5899, "title": "Jordan", "text": "1. Land.rn2. Flod der har givet navn til landet Jordan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219150650", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 5900, "title": "Jorden", "text": "(Planet) en:Earth eo:Tero es:Tierra fr:Terre ja:地球 nl:Aarde pl:Ziemia pt:Terra sv:JordenrnJorden er 12.756 kilometer i diameter og er en planet med en atmosf�re. Jorden har en m�ne; M�nen. Afstanden til Solen er cirka 150 millioner kilometer, hvilket svarer til omkring otte lysminutter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*dk4: Jordenrn*Ing.dk, 06.03.2001, Hvor kommer Jordens vand fra?rnrn==Eksterne adresser==rn*Richard Powell: An Atlas of the Universe A series of images at various scales, with explanations.rn*Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten (Klik p� billedet).rn*Bruce Bryson: Scale: 108 meters = 100 Mm = 100 megametersrn*Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorialrn*Data Base of Physical and Dynamical Properties of Near Earth Asteroids (NEAs)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030503102318", "length": 158, "is_new": 1}
{"page_id": 5901, "title": "Jorden rundt i 80 dage", "text": "Romanen Jorden rundt i 80 dage af Jules Verne udkom i 1873. I 1877 udkom den s� p� dansk. Den blev f�rste gang filmatiseret af Richard Oswald fra Tyskland i 1956. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "bogtitel kursiveret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219152821", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5902, "title": "Jordsk�lv", "text": "Jordsk�lv begynder som regel 30 meter under jordens overflade, men undertiden meget dybere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219160819", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 5903, "title": "Josef Stalin", "text": "StalinrnrnBillede:Stalin.jpgMange �ldre russere har fortsat sympati for Stalin.rnrnrnrnJosef Vissarionowitsch Dschugaschwili (1879 - 1953), bedre kendt som Josef Stalin var den anden leder af Sovjetunionen. rnrnHans navn p� russisk var Ioseb Dzhugashvili. Stalin havde dog en lang r�kke navne. Han var ogs� kendt som Koba (en georgisk helt) for sine n�rmeste. Navnet Stalin er sammensat af det russiske ord for st�l og Lenin. Det var oprindeligt en konspitorisk �genavn, som vedblev at f�lge ham, og han brugte det selv efter den russiske revolution. En lang r�kke navne for Stalin er ogs� blevet brugt i hemmelig kommunikation. Disse navne er af �benlyse grunde ukendte.rnrnStalin blev f�dt den 21. december 1879 i Gori, ved Tblisi i Georgien. Han d�de den 5. marts 1953 i Kreml i Moskva af en hjernebl�dning.rnrnFolkekommiss�r poster:rnFolkekommiss�r i nationalitetssp�rgsm�l: 1917-1923.rnFolkekommiss�r i arbejder- og bondeinspektionen: 1919-1922. rnrnStalins far var Vissarion Dzhugashvili og moren Yekaterina.rnrn1. Hustru:rnNavn: Yekaterina Svanidze.rnViet: 1904.rnD�d: 1910. rn2. Hustru:rnNavn: Nadezhda Alliluyeva.rnD�d: 09.11.1932.rnD�ds�rsag: begik selvmord.rnModere til Stalins datter Svetlana. rnDatteren Svetlana:rnSvetlana Allilujeva Stalin (2. �gteskab):rnF�dt: 28.02.1926.rnModer: Nadezhda Alliluyeva, - Stalins anden hustru.rnSvetlana ops�gte den 06. 03. 1967 den amerikanske ambassad�r Chester Bowles i den amerikanske ambassade i New Delhi, og fortalte hun gerne ville hoppe af til USA.rnDen 21.04.1967 ankom Svetlana til New York og fik politisk asyl.rnSvetlana efterlod to b�rn, - en dreng og en pige fra �gteskaber i sit hjemland.rnSvetlana blev gift med en amerikansk arkitekt. rnI 1894 startede Stalin p� et pr�steseminarium, og det her Stalin i 1894 at f�rst stiftede bekendtskab med den marxistiske tankegang. rnI 1898 blev Stalin politisk bevidst, og meldte sig ind i det socialdemokratiske parti og fungerede som agitator i Kaukasus. rnI 1899 blev Stalin smidt ud fra pr�steseminariet p� grund af hans politiske arbejde. rnI 1902 blev Stalin blev arresteret for sin politiske virksomhed, og han blev forvist til Sibirien, men det lykkedes ham at flygte og vende tilbage til Kaukasus. rnDa det socialdemokratiske parti blev spr�ngt i 1903, sluttede Stalin sig til bolsjevikkerne. rnStalin blev i 1913 atter arresteret og forvist til Sibirien, hvorfra han blev l�sladt ved martsrevolutionen i 1917. rnStalin blev i 1922 det kommunistiske partis generalsekret�r. rnDen 04.01.1923 skrev Vladimir Lenin sit politiske testamente, hvori han advarede imod Stalin. rnDen 18.11.1929 sendte Stalin tropper til Manchuriet. rnDen 17.11.1929 smed Stalin Nicolai Bucharin ud af Polit bureauet. rnVladimir Lenins Hustru Krupskaya blev smidt ud Central Komit�en den 17. 03. 1931 af Stalin. rnDen 27.12.1933 kaldte Stalin forholdet til Japan meget farligt. rnStalin indledte den 28. 12. 1934 udrensningen af politiske modstandere, da over politiske modstandere blev skudt. rnSpionen Richard Sorge kunne informere USSR om Barbarossa to m�neder f�r kamp.rnStalin ignorerede disse oplysninger. rnDen 02.07.1941 talte Stalin for f�rste gang til det USSR via radioen. rnDen 26.11.1941 for �rsdagen for Oktober Revolutionen, talte Stalin for anden gang til USSR via radioen. rnDen 12.08.1942 m�dtes den engelske Premierminister Winston Churchill med Stalin i Moskva. rnDen 17.09.1942 m�dte Stalin, Winston Churchill i Moskva. rnFranklin Roosevelt, Winston Churchill og Stalin m�des den 28.11.1943 ved Teheran Konferencen, og de besluttede sig for Operation Overlord. rnDen 01.12.1943 besluttede Stalin, Winston Churchill og Franklin Roosevelt sig for Operation Overlord. rnWinston Churchill ankom til Moskva den 09.10.1944 for at tale med Stalin. rnDen 04.02.1945 m�dtes Winston Churchill, Stalin og Franklin Roosevelt til Jalta Konferencen. rnDen 11.02.1945 blev Jalta Aftalen underskrevet af Winston Churchill, Stalin og Franklin Roosevelt. rnHarry Truman, Stalin og Winston Churchill havde den 17.07.1945 deres f�rste m�de ved Potsdam Konferencen. rnDen 06.10.1951 proklamerede Stalin at USSR havde atombomben. rnDen 25.02.1956 blev Stalin ford�mt af Khrushchev. rnDa Stalin blev begravet l� han i en kiste hvor der var en kuppel ved hovedet. rnDet blev den 30.10.1961 besluttet at Stalins kiste den 31. 10. 1961 skulle fjernes fra Lenins mausoleum. rnStalingrad blev den 11.11.1961 omd�bt til Volgograd. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Engelsk wikipedia", "user": "209.98.3.203", "timestamp": "20030430002638", "length": 253, "is_new": 0}
{"page_id": 13085, "title": "Yekaterina", "text": "Yekaterina var Josef Stalins mor. Hun var en bondekone, der efter mandens d�d tog arbejde som vaskekone. Hun var religi�s.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421162855", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13086, "title": "Hans Egede", "text": "EgedernHans Egede (1686-1758) ogs� kaldet Gr�nlands apostel var en norsk pr�st af dansk afstamning.rnrnHan s�ger efter Vikingerne i Gr�nland i �ret 1721. Men han kunne ikke finde dem. Dog har han fundet Inuitet og begyndte at missionere dem. Han grundlagde Nuuk (Goodth�b), den gr�nlandske hovedby.rnrnHans Egede blev i 1740 udn�vnt til biskop over Gr�nland.", "comment": "Lidt staverettelser", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421200217", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 5904, "title": "Joseph von Fraunhofer", "text": "Tysk optiker (1787-1826). Opdagede de fraunhoferske linier i Solens og stjernernes spektre. De fraunhoferske linier danner oprindelsen til spektroskopien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151031", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5905, "title": "Joule", "text": "M�leenhed for energi (blandt andet anslagsenergi). 1 joule (1 J) er det samme som 1 watt-sekund. 1 kalorie svarer til 4,2 joule.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402203848", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 5906, "title": "Jourhavende", "text": "Tjenstg�rende, vagthavende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151116", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5907, "title": "Jovial", "text": "Gladsindet, munter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151128", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5908, "title": "Julianeh�b", "text": "Julianeh�b hedder Qaqortoq p� gr�nlandsk. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151151", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5910, "title": "Julie S�dring", "text": "Julie S�dring (1823-1894). Dansk skuespillerinde med speciale i det nationale lystspils koner, m�dre og jomfruer. Hun var datter af Christian Niemann Rosenkilde.rnrnHendes Erindringer, 1894-1895, blev genudgivet med noter i 1951.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308155538", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 5911, "title": "Julienne", "text": "Fransk for fint udstrimlede gr�nsager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151213", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5912, "title": "Juls�", "text": "Juls� er den st�rste af Silkeborgs�erne, 5,6 km2. Den gennemstr�mmes af Guden�en. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030219153027", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5913, "title": "Juni", "text": "Juni er �rets sjette m�ned. Den er opkaldt efter Jupiters hustru, Juno. Hun var �gteskabslykkens gudinde. Hun blev ogs� kaldt Himlens og Jordens dronning. �ldre dansk navn: Sk�rsommer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030423152307", "length": 53, "is_new": 1}
{"page_id": 5914, "title": "Juno", "text": "Jupiters kone i den romerske mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151250", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5915, "title": "Jupiter", "text": "Jupiter er den �verste gud i den romerske mytologi.rn* Jupiter er den 5 planet i solsystemet.rnrn----rnrnDette er en side med en tvetydig titel. Det vil sige det er bare en side der linker til andre sider med det rigtige indhold. Hvis du fulgte et link hertil, s� g� venligst tilbage og ret linket til at pege p� den rigtige side.", "comment": "Ja, jeg tror alle planeterne har dette problem.", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328170630", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 5916, "title": "Jura", "text": "1. Retsvidenskab.rn2. Jurabjergene er beliggende i Frankrig og Schweiz.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151311", "length": 128, "is_new": 0}
{"page_id": 5917, "title": "Jurij Gagarin", "text": "Jurij Gagarin, den russiske kosmonaut, omkom ved en flyveulykke i 1968.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030514144729", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 5918, "title": "Jurisdiktion", "text": "Domsret, tinglag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151328", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5919, "title": "Jurist", "text": "Lovkyndig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151338", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5920, "title": "Juristeri", "text": "Lovtr�kkeri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151348", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5921, "title": "Jurte", "text": "En jurte er et halvkugleformet filttelt. Jurter er almindelige i Mongoliet, Vestkina, Rusland og Afghanistan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "udbredte -> almindelige ;Sovjetunionen -> Rusland", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223085121", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5922, "title": "Jury", "text": "Edsvorneret, n�vningeting.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151409", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5923, "title": "Jus", "text": "Ret, lovkyndighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151419", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5924, "title": "Justere", "text": "Rette, afpasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151427", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5925, "title": "Justits", "text": "Retf�rd, retspleje, �vrighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151435", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5926, "title": "Justitsmord", "text": "Retsmord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151447", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5927, "title": "J�gerbruden", "text": "Opera af Weber (originaltitel: Der Freisch�tz), komponeret 1821. Handlingen udspiller sig i B�hmen under 30-�rs krigen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030502102411", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5928, "title": "J�vnd�gn", "text": "De to d�gn om �ret hvor dag og nat er lige lange over hele jorden, for�rsj�vnd�gn cirka 21. marts og efter�rsj�vnd�gn cirka 23. september. Solens bane er lodret over �kvator.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151511", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5929, "title": "J�rn Utzon", "text": "Musikhuset i Esbjerg er tegnet af J�rn Utzon og hans s�n Jan Utzon. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030219151520", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11603, "title": "10. oktober", "text": "October en:October 10 eo:10-a de oktobro es:10 de octubre fr:10-octobre nl:10 oktober no:10. Oktober pl:10 pazdziernika sv:10 oktoberrnrn10. oktober er dag 283 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 284 i skud�r). Der er 82 dage tilbage af �ret.rnrnGereons dag. If�lge legenden en kristen officer, der anf�rte 10.000 riddere, han d�de omkring �r 300.rnrnBegivenhederrn*1471 - Slaget ved Brunkebjerg udk�mpes.rn*1865 - John Wesley Hyatt f�r patent p� billardkuglen. Han vandt 10.000 dollars og var den f�rste, der fandt en afl�ser for elfenbenskuglerne, der hidtil havde v�ret anvendt.rn*1899 - Boerkrigen i Sydafrika udbryder.rn*1911 - En mislykket rish�st i Kina medf�rer ungkinesernes kup.rn*1960 - 6.000 bliver dr�bt, da en cyklon rammer Pakistan.rn*1964 - De olympiske sommerlege i Tokyo, Japan, �bnes.rn*1971 - Danmark vinder i Idr�tsparken 2-1 over Rum�nien i fodbold.rn*1971 - London Bridge bliver gen�bnet i Lake Havasu City i Arizona, USA, efter at firmaet McCulloch Oil Corporation i Los Angeles havde k�bt broen i marts 1968 for 1 million �. Det er den st�rste antikvitet, der nogensinde er solgt.rn*1981 - Et jordsk�lv p� 7,5 p� Richterskalaen i El Asnam, Algeriet, koster cirka 2.500. mennesker livet, og l�gger 80 procent af byen i ruiner.rn*1986 - USA's pr�sident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov m�des til topm�de i Reykjavik, Island.rn*1986 - Chefen for det vesttyske udenrigsministeriums politiske afdeling bliver skudt ned og dr�bt uden for sit hjem i Bonn. Rote Armee Fraktion tog ansvaret for mordet.rn*1987 - Radio K�ge g�r i luften for f�rste gang.rn*1995 - Efter et kaotisk landsm�de i Fremskridtspartiet fem dage tidligere, hvor den tidligere leder Pia Kj�rsgaard mistede al magt i partiet, bryder hun og tre andre fra Fremskridtspartiet ud af partiet og stifter et nyt parti - Dansk Folkeparti.rn*1976 - Den 98-�rige gr�ker Dimitrion Yordanis fuldf�rer Athen Marathon i tiden 7 timer og 33 minutter. Han er den �ldste marathonl�ber nogensinde.rn*1990 - I Idr�tsparken vinder det danske fodboldlandshold 4-1 over F�r�erne i en EM kvalifikationskamp. De danske m�l blev scoret af Michael Laudrup (2), Lars Elstrup og Flemming Povlsen.rn*1999 - I Parken i K�benhavn spiller det danske fodboldlandshold 0-0 mod Iran i en venskabskamp.rnrnF�dtrn*1813 - Giuseppe Verdi, italiensk komponist.rn*1924 - James Clavell, forfatter.rn*1946 - Daryl Hall, (Daryl Franklin Hohl) sanger og guitarist i Cedarville Pennsylvania, USA.rn*1950 - Midge (James) Ure, sanger.rn*1955 - David Lee Roth, sanger i Bloomington, Indiana, USA.rn*1958 - Tanya Tucker, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*1985 - Orson Welles, amerikansk skuespiller og filminstrukt�r - 70 �r.rn*1985 - Yul Brynner, amerikanske skuespiller - 65 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn9. oktober - 11. oktober - 10. september - 10. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403180957", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11549, "title": "19. februar", "text": "Februar en:February 19 eo:19-a de februaro es:19 de febrero fr:19-f�vrier nl:19 februari no:19. Februar pl:19 lutego sv:19 februarirnrn19. februar er dag 50 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 315 dage tilbage af �ret (316 i skud�r). Findes ikke i �r 1700 i Danmark pga. skift til ny kalender.rnrnAmmons dag. Ammon m�tte lide d�den, da han i retten havde styrket og opmuntret de anklagede kristne omkring �r 250. Det er f�rste dag i Fiskenes tegn, hvis stjernebillede er Jupiter. Latin: Pisces.rnrnBegivenhederrn*1878 - Thomas A. Edison f�r patent p� \"fonografen\" - senere udviklet til \"grammofonen\", \"pladespilleren\", og i dag udkonkurreret af nyere teknik. rn*1959 - P� en seksd�gns periode fra den 13. februar til 19. februar faldt der i en snestorm over Mount Shasta Ski Bowl i Californien, USA, 4.800 mm sne. Det g�r det til den kraftigste snestorm nogensinde.rn*1972 - N�genballetten D�dens Triumf f�r premiere p� Det kongelige Teater. Savage Rose havde lavet musikken, og blandt de medvirkende var Vivi Flindt.rn*1978 - En gruppe egyptiske soldater stormer et kapret cypriotisk fly i Larnaca lufthavnen p� Cypern, hvor to pal�stinensiske terrorister holder bes�tningen og 11 andre som gidsler. Redningsaktionen mislykkedes, da Cyperns myndigheder ikke var informeret og derfor sk�d mod de angribende egyptere. 15 egyptiske soldater blev dr�bt og resten taget til fange, men dagen efter udleveret til Egypten. Hverken flykaprere eller gidsler kom noget til.rn*1986 - Sovjetunionen opsender rumstationen Mir, der sendes i kredsl�b om Jorden og i de kommende �r bliver bop�l for en r�kke kosmonauter og astronauter. Mir fungerede indtil for�ret 2001, hvor den styrtede i Stillehavet under en kontrolleret nedstyrtning.rn*1990 - De �sttyske myndigheder begynder for alvor at rive Berlinmuren ned. Siden de f�rste sten var blevet revet ud af muren den 9. november 1989 havde der fundet omfattende souvenirhandel sted.rn*1990 - Et lille privat propelfly styrter ned i et hus p� Amager, og piloten bliver dr�bt. Ingen af husets tre beboere var hjemme.rn*1999 - H�jesteret kender den s�kaldte Tvind-lov grundlovsstridig.rn*2001 - I England opdager man et tilf�lde af mund- og klovsyge i en dyrebes�tning p� en g�rd. I de f�lgende uger blev der opdaget langt over 100 tilf�lde af denne frygtede og meget smitsomme sygdom, og det engelske landbrug blev ramt h�rdt, da al eksport af k�dvarer �jeblikkeligt blev stoppet. rn*2003 Et fly med op mod 270 passagerer styrter ned i det sydlige Iran. Alle ombord d�r.rnrnF�dtrn*1473 - Nikolaus Kopernikus, astronom.rn*1924 - Lee Marvin, skuespiller. D�d 1987.rn*1940 - Smokey (William) Robinson, sanger, i Detroit, Michigan, USA.rn*1960 - Holly Johnson, sanger i Frankie Goes to Hollywood i Khartoum, Sudan.rnrnD�dsfaldrn*1960 - H.C. Hansen (S), statsminister - 53 �r.rn*1985 - Torben Nielsen, kriminalforfatter - 66 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. februar - 20. februar - 19. januar - 19. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Findes ikke i 1700", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504112305", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 5950, "title": "Danmarks milit�r", "text": "of DenmarkrnSelv om Danmark forblev neutral under 1. verdenskrig blev de fleste danskerne efter den hurtige bes�ttelse af Nazityskland i 1940 overbevist om at neutralitet ikke var en sikker garanti for landet.rnrnDansk forsvarspolitik er centreret omkring medlemskabet af NATO.rnrnSiden 1988 er det danske forsvarsbudget og forsvarspolitik blevet vedtaget i l�ngerevarende aftaler med et bredt flertal bag i det danske folketing.rnrnDet danske forsvarsbudget udg�r 1,4% (finans�r 99/00) af bruttonationalproduktet.rnrnMilit�r grene:rnDen kongelige danske h�r, Den kongelige danske fl�de, Det kongelige danske luftv�ben, Hjemmev�rnet.rnrnMilit�r styrke - milit�r alder:rn18 �rrnrnMilit�r styrke - til r�dighed:rnm�nd mellem 15-49: 1.287.168 (2002)rnrnMilit�r styrke - egnet for milit�rtjeneste:rnm�nd mellem 15-49: 1.099.900 (2002)rnrnMilit�r styrke - m�nd der n�r milit�r alder per �r:rnm�nd: 29.212 (2002)rnrnMilit�rudgifter - dollar tal:rn$2,47 milliarder (finans�r 99/00)", "comment": "overbevidst om -> overbevist om ; dets medlemsskab -> medlemskabet af", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312121403", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 5951, "title": "K-Pax", "text": "Amerikansk film fra 2001. Instrueret af Iain Softley. Hovedrolleindehaver er Kevin Spacey.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084333", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5952, "title": "Kabarat", "text": "Mindre restaurant hvor der er optr�den.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084343", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5953, "title": "Kabine", "text": "Aflukke (lukaf).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084351", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5954, "title": "Kabinet", "text": "1. Et lille, elegant v�relse.rn2. (s�rlig om udenlandske forhold) Regering, ministerium; i England ofte om en sn�vrere kreds af ministre som st�r regeringschefen n�r.", "comment": "omarbejdet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307140239", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 5955, "title": "Kachot", "text": "Fangehul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084407", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5956, "title": "Kadaver", "text": "�dsel, lig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084414", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5957, "title": "Kadre", "text": "Ramme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084421", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5958, "title": "Kaffe", "text": "Kaffeb�nnen har ingen smag, f�r den bliver ristet. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084429", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 5959, "title": "Kaffepunch", "text": "En gammeldags kaffepunch blev lavet p� denne m�de: Man lagde f�rst en m�nt i bunden af koppen, og derefter h�ldte man kaffe i til m�nten ikke l�ngere kunne ses. Derefter fyldte man op med snaps til m�nten igen blev synlig. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084437", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5960, "title": "Kaffer", "text": "Neds�ttende betegnelse for Bantu-stammen i Sydafrika. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084444", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5961, "title": "Kakerlak", "text": "Der findes cirka 3.500 forskellige arter af kakerlakker i verden. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084453", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5962, "title": "Kala Azar", "text": "Tropesygdommen Kala Azar kaldes ogs� for Sort Feber. Over 500.000 mennesker rammes hvert �r af sygdommen, som er d�delig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084501", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5963, "title": "Kalabalik", "text": "Kalabalik er tumulter og opt�jer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084510", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5964, "title": "Kalahari", "text": "�rken. Buskm�ndene lever i Kalahari �rkenen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084519", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5965, "title": "Kalamitet", "text": "Vanheld, Ulykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084526", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5966, "title": "Kalejdoskop", "text": "Tryllekikkert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084533", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 5967, "title": "Kalender", "text": "Dagviser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084542", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5968, "title": "Kalfatre", "text": "T�tte. omkalfatre, vende op og ned p�, lave om.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084549", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5969, "title": "Kali", "text": "Shivas kone (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084600", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5970, "title": "Kali Ghat", "text": "�ldre navn for Calcutta.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084608", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5971, "title": "Kaliber", "text": "1. Tv�rm�l, l�bvidde, slags.rn2. (Riffel) l�bets indvendige diameter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084620", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5972, "title": "Kalkule", "text": "Overslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084648", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5973, "title": "Kalorie", "text": "Enhed for energi (is�r varmeenergi). Den energi, som kr�ves til opvarmning af 1 gram vand 1 Kelvin fra 14,5°Celsius til 15,5°Celsius. Se ogs� SI-enheden joule.", "comment": "Henvisning og stavning samt uddybende forklaring", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502094733", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 5974, "title": "Kal�", "text": "Borgruin p� Djursland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223085319", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5975, "title": "Kalmeb�ltet", "text": "Kalmeb�ltet er det vindstille b�lte omkring �kvator.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084716", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5976, "title": "Kama", "text": "K�rlighedens gud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084732", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5977, "title": "Kamarilla", "text": "Hofsl�ng, hofkryb.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084739", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 5978, "title": "Kammerat", "text": "F�lle, stalbroder, ven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084749", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5979, "title": "Kammertonen", "text": "Tone a.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084757", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 5980, "title": "Kampere", "text": "Telte, ligge ude.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084806", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5981, "title": "Kanap�", "text": "L�jb�nk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084814", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 5982, "title": "Kanariefugl", "text": "Verdens f�rste kanariefuglemuseum blev for nylig �bnet i Harzen. Det er beliggende i den lille by St. Andreasberg, hvor man har haft tradition for opdr�t af kanariefugle siden 1485. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030420152832", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 5983, "title": "Kandelaber", "text": "Fodstage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084840", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5984, "title": "Kandisere", "text": "Oversukre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084850", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 5985, "title": "Kaneda", "text": "Sprog der tales i Indien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084859", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5986, "title": "Kangaroo �en", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084908", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5987, "title": "Kanneleret", "text": "Riflet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084917", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5988, "title": "Kannibal", "text": "Menneske�der.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084925", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5989, "title": "Kannibalsk", "text": "Grusom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084934", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5990, "title": "Kanon", "text": "K�desang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220084944", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 5991, "title": "Kanonisere", "text": "Erkl�re for helgen.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220131300", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 5992, "title": "Kantonnement", "text": "Det at soldater indkvarteres hos private i et vist distrikt.", "comment": "ny, bedre forklaring", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030314134630", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 5993, "title": "Kaotisk", "text": "Rodet, hulter til bulter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085008", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 5994, "title": "Kap Det Gode H�b", "text": "Kap Det Gode H�b ligger p� sydspidsen af det afrikanske kontinent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085017", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 5995, "title": "Kapabel", "text": "Duelig, i stand til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085027", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 5996, "title": "Kapacitet", "text": "Modtageevne, duelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085038", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 5997, "title": "Kapellan", "text": "Hj�lpepr�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085046", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5998, "title": "Kaper", "text": "Fribytter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085055", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 5999, "title": "Kapre", "text": "Opbringe, bortsnappe.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085103", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6000, "title": "Kapital", "text": "1. Hovedstol, Formue.rn2. Hoved-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085150", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6002, "title": "Kapitalisme", "text": "Pengev�lde.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085159", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6003, "title": "Kapitalist", "text": "Rigmand, Pengemand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085209", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6004, "title": "Kapitel", "text": "Afsnit, Halk, Emne.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085217", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6005, "title": "Kapitulation", "text": "Overenskomst; Overgivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085235", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6006, "title": "Kapitulere", "text": "Overgive sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085254", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6007, "title": "Kapit�l", "text": "St�ttehoved, S�jlehoved.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085303", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6008, "title": "Kaprice", "text": "Lune.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085312", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6009, "title": "Kaput", "text": "F�rdig, d�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085320", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6010, "title": "Karabin", "text": "Kortriffel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085329", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6011, "title": "Karabinhage", "text": "Fjederl�s til fastg�ring af remme og lignende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085340", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6012, "title": "Karakter", "text": "Lynne, Sind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085349", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6013, "title": "Karakterisere", "text": "Kendem�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085357", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6014, "title": "Karakteristik", "text": "S�rtegning.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085444", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6015, "title": "Karakteristisk", "text": "S�regen, s�rpr�get.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085418", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6016, "title": "Karakulf�ret", "text": "Karakulf�ret er et bredhalet fedthalef�r fra Centralasien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085502", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6017, "title": "Karat", "text": "Guldv�gt, L�dighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085510", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6019, "title": "Kardinaldyd", "text": "Hoveddyd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085532", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6020, "title": "Kardinaldyderne", "text": "Kardinaldyderne er en betegnelse fra oldtidens Gr�kenland. De omfatter de fire egenskaber: Retf�rdighed, selvbeherskelse, mandighed og visdom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085541", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6021, "title": "Karikatur", "text": "Vr�ngbillede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085549", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6022, "title": "Karikere", "text": "Vr�nge, vr�ngtegne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085557", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6023, "title": "Karl Marx", "text": "Tysk socialist.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085606", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 6024, "title": "Karl Stegger", "text": "Dansk skuespiller, der inden sin d�d n�ede at medvirke i 160 film.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085614", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6025, "title": "Karneval", "text": "Maskebal.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085632", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6026, "title": "Karoo", "text": "Karoo er et h�jtligende plateau i Sydafrika, der er uden vand i den t�rre periode.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085643", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6027, "title": "Karr�", "text": "Firkant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085653", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6028, "title": "Karriere", "text": "1. Firspring.rn2. L�bebane.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085703", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6029, "title": "Karosse", "text": "Stadsvogn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085712", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6030, "title": "Karrosseri", "text": "Overbygning, Karmd�k.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085720", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6031, "title": "Kartel", "text": "Overenskomst, Sammenslutning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085737", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6032, "title": "Kasein", "text": "Yste, Ostestof.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085800", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6033, "title": "Kaskade", "text": "Fos, Fossefald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085808", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6034, "title": "Kaspiske Hav", "text": "St�rste s� med et areal p� 423.300 km2. St�rste dybde 980 m.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085822", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6035, "title": "Kassation", "text": "Vragning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085831", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6036, "title": "Kassationskommission", "text": "Vragen�vn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085840", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 6037, "title": "Kassere", "text": "Vrage, underkende, afs�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085849", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6038, "title": "Kastagnetter", "text": "Klapretr�er.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085858", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6039, "title": "Kaste gevir", "text": "N�r en hjort taber geviret, siger man at den kaster geviret.", "comment": "fors�g p� en mere logisk forklaring", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222155951", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6040, "title": "Kastel", "text": "Borg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085919", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6041, "title": "Kastor", "text": "B�ver(h�r).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504174206", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 6042, "title": "Kastrat", "text": "Gilding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085935", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6043, "title": "Kastrere", "text": "Gilde.rnrnFjerne muligheden for reproduktion hos et individ. Sker oftest ved et klinisk indgreb.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Uddybende beskrivelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504132046", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6044, "title": "Kasus", "text": "Fald, B�jning, Tilf�lde.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220085952", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6045, "title": "Katalog", "text": "Liste, Fortegnelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090001", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6046, "title": "Katastrofe", "text": "Omv�ltning, Ulykke, Krak.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090011", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6047, "title": "Katastrofal", "text": "Faretruende, sk�bnesvanger.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090019", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6048, "title": "Kateder", "text": "L�restol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090039", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6049, "title": "Kategori", "text": "Slags.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090051", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6050, "title": "Kategorisk", "text": "Afgjort, afg�rende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090100", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6051, "title": "Kateket", "text": "Skolepr�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090110", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6052, "title": "Katekismus", "text": "L�sebog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090118", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6053, "title": "Katete", "text": "En af to sider der omslutter den rette vinkel i en retvinklet trekant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090126", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6054, "title": "Katmandu", "text": "Hovedstaden i Nepal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090140", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6055, "title": "Katolsk-apostolske menighed", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1838.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090151", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6056, "title": "Kaution", "text": "Borgen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090201", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6057, "title": "Kavaj", "text": "Rejsekappe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090209", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6058, "title": "Kavaler", "text": "Ridder (Bal-) Herre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090231", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6059, "title": "Kavaleri", "text": "Hestfolk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090241", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6060, "title": "Kavalkade", "text": "Ryttertog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090250", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6061, "title": "Kejser Heliogabalus", "text": "Kejser Heliogabalus som regerede Romerriget fra 218 til 222 e.Kr. elskede dyr. Han k�rte i en vogn trukket af blandt andet hunde, hjorte og l�ver. Var k�returen af mere h�jtidelig art, k�rte han rundt i en trilleb�r forsp�ndt med n�gne kvinder. Heliogabalus den Skr�kkelige blev kun 17 �r gammel. Han blev myrdet efter ordre fra sin bedstemor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090306", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6062, "title": "Kejser Karl 5", "text": "Blev f�dt i Gent i 1500. Han var s�n af Filip den Smukke og Johanne den Vanvittige. Efter gemalens d�d, havde hun gennem flere �r liget med sig p� sine rejser. Til sidst blev det Karl 5. for meget, og han indesp�rrede sin egen mor i et kloster. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090322", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6063, "title": "Kennedy Airport", "text": "New Yorks internationale lufthavn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090336", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6064, "title": "Keno Don Rosa", "text": "Keno Don Rosa (ofte bare kaldet Don Rosa) er en ber�mt tegner og forfatter til Anders And, f�dt den 29. juni 1951 i Louisville, Kentucky.rnHans mest ber�mte arbejde er Her er dit liv, Joakim.rnDon Rosa er af mange ment som den bedste Ande-tegner siden Carl Barks. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090352", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6065, "title": "Keplers love", "text": "Tre love for planetbev�gelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090402", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6066, "title": "K�rkyra", "text": "Det gr�ske navn for �en Korfu er K�rkyra.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090410", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6067, "title": "Ketoner", "text": "Ketoner er forbindelser som indeholder gruppen: C=O og hvor de to andre bindinger p� carbonatomet er optaget af carbonatomer, i mods�tning til aldehyderne hvor den ene R-gruppe er et hydrogenatom. En kendt keton er acetone, andre er pyruvat og dihydroxyacetone phosphat fra glycolysen. Ketonerne navngives ved at tilf�je endelsen \"on\" p� navnet p� alkanen fx 2-propanon afledt af propan. Gruppen C=O ben�vnes ogs� en carbonylgruppe en gruppe som ketonerne har til f�lles med aldehyderne og carboxylsyrerne. Se ogs� ketosyrer. Se ogs� 2-butanon, 2-octanon og 2,3-butadion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090422", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6068, "title": "Kgm", "text": "Forkortelse af kilogrammeter (anslagsenergi).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090436", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6069, "title": "Khyberpasset", "text": "Pas der forbinder Afghanistan og Pakistan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305191516", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6070, "title": "Kilroy Kilroy", "text": "Bog af Ib Michael.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090455", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6071, "title": "Kilt", "text": "Betegnelse for h�jskotternes sk�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090505", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6072, "title": "Kimbrertyren", "text": "St�r i Aalborg.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090516", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6073, "title": "Kim�re", "text": "Hjernespind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090525", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6074, "title": "Kinatr�", "text": "Kinatr�et stammer fra Sydamerika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090536", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6075, "title": "Kinesik", "text": "Studiet af kropssprog.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090545", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6076, "title": "King �en", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090552", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6077, "title": "Kinin", "text": "Stof udvundet af kinabark. Stoffet tils�ttes tonic vand som bittert smagsstof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090601", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6078, "title": "Kirsten H�ttemeier", "text": "Kendt/berygtet for sine sk�ne�rmer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090614", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6079, "title": "Kitbag", "text": "H�ndtaske.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090623", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6080, "title": "Klan", "text": "Organisatorisk samfundsenhed i Skotland. De enkelte klaner kan adskilles ved de forskellige tern de har i deres kilt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090631", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6081, "title": "Klapper", "text": "Person, der deltager i jagt uden b�sse med det form�l at jage vildtet hen til j�gerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090641", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6082, "title": "Klarering", "text": "Afregning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090650", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6083, "title": "Klasse F0-F5", "text": "Tornadoer bliver opdelt i en r�kke klasser, F0-F5, hvor F5 er de kraftigste og mest alvorlige. Skalaen er opkaldt efter den amerikanske meteorolog Theodore Fujita. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030515131938", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 6084, "title": "Klassicismen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1760-1840. I Danmark fra 1760-1850.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090728", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6085, "title": "Klausul", "text": "Indskr�nkning, B�nd, B�ndl�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090737", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6086, "title": "Kleptomani", "text": "Stj�lesyge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090748", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6087, "title": "Kleresi", "text": "Pr�steskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090757", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6088, "title": "Klerikalisme", "text": "Pr�stestr�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090811", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6089, "title": "Klient", "text": "Kunde. Bruges for eksempel om en kunde hos en advokat.rn#I computerterminologi taler man om en klient der har adgang til en eller flere servere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "server", "user": "Christian List", "timestamp": "20030325001753", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6090, "title": "Klientel", "text": "Kundekreds, S�gere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090829", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6091, "title": "Klima", "text": "Vejrlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090838", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 6092, "title": "Klimaks", "text": "Klimaks er et ord fra gr�sk der egentlig betyder \"trappe\". Betegnelsen bruges om en stigning i en tales udtryk eller et h�jdepunkt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "udvides forklaring", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030223162208", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6093, "title": "Klitm�ller", "text": "Har f�et �genavnet Hawaii II, da omr�det har ideelle muligheder for windsurfing.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090901", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6094, "title": "Kloak", "text": "Afl�bsr�r, Spilderende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090910", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6095, "title": "Klokke", "text": "S�ttes i halsb�ndet p� en hund, der skal bruges til st�ver-, driv- eller sneppejagt (sneppeklokke).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090920", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6096, "title": "Klon", "text": "Gruppe af genetisk ens individer fra �n for�lder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090931", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6097, "title": "Kloning", "text": "Ved en kloning fjernes arvemassen fra et �g og derefter inds�ttes arvemassen fra den person eller det dyr som skal klones. Resultatet er, at man f�r to organismer med identiske genomer. En klon og en \"for�ldre\". De to organismer har fuldst�ndig ens gener. rnEncellede organismer som for eksempel bakterier deler (formerer) sig p� denne m�de, alts� ved at kopiere genomet og danner to celler med samme genom. Det samme g�lder for kroppens celler, processen kaldes aseksuel formering. Ved seksuel formering f�r mennesker normalt et s�t gener fra hver for�ldre og arver derfor genetiske egenskaber fra begge for�ldre. Ved kloning af mennesker bruges kun generne fra en person og klonen (det nye menneske) arver derfor pr�cis samme genetiske egenskaber som denne person. Teknikken har v�ret testet p� en r�kke st�rre patttedyr for eksempel f�ret Dolly.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220090949", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 6098, "title": "Kl�kning", "text": "Fugle�ggets bristning i forbindelse med kyllingens fremkomst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fugle�ggets brist -> Fugle�ggets bristning", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303134108", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6099, "title": "Kniplepige", "text": "Kvinder som i 1700-tallet lavede kniplinger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091010", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 6100, "title": "Kniplingebryllup", "text": "Har man v�ret gift i 13 �r, kan man fejre kniplingebryllup. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091019", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6101, "title": "Kno", "text": "Led mellem h�ndryggen og en finger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091028", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6102, "title": "Koagulere", "text": "Om proteinholdig v�ske: st�rkne eller stivne p� grund af en kemisk reaktion.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Om proteinholdig v�ske:", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304134334", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6103, "title": "Koalition", "text": "Forbund, Kamppagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091053", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6104, "title": "Kobra", "text": "Brilleslange.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091106", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6105, "title": "Kodeks", "text": "H�ndskrift, Lovsamling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091117", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6106, "title": "Koffardiskib", "text": "Handelsskib.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091126", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6107, "title": "Koket", "text": "T�kkesyg, \"k�l�jet\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091136", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6108, "title": "Kokkedal", "text": "En fladbundet b�dtype.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091145", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6109, "title": "Kokkedal Slot", "text": "Slot fra 1500-tallet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091154", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6110, "title": "Kolerisk", "text": "Ilsindet, st�rksindet, opbrusende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091203", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6111, "title": "Kolik", "text": "Bugvrid, Mavekneb.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091211", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6112, "title": "Kollaps", "text": "Sammenbrud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091220", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6113, "title": "Kollats", "text": "Kaldsbrev.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091229", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6114, "title": "Kollega", "text": "Kaldsf�lle, V�rkf�lle, Fagf�lle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091238", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6115, "title": "Kollegialitet", "text": "Samf�lelse, F�llessind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091248", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6116, "title": "Kollekt", "text": "1. Indsamling.rn2. En b�n ved gudstjenestens begyndelse.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303113552", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6117, "title": "Kollektion", "text": "Samling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091304", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6118, "title": "Kollektiv", "text": "Samlende, samlet, f�lles.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091316", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6119, "title": "Kollidere", "text": "At kollidere er n�r to objekter, hvor begge er i bev�gelse, st�der sammen. rnrnSelve h�ndelsen kaldes en kollision.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Uddybende beskrivelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514192133", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6120, "title": "Kollision", "text": "Sammenst�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091336", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6121, "title": "Kolofonium", "text": "Andre navne: Harpikssyrer (eng. colophony, rosin, resin)rnKolofonium er en blanding af tre harpikssyrer (diterpener med en carboxylsyregruppe) der udvindes fra fyrretr�sarter (bl.a. Pinus palustris), kolofonium er den faste rest der er tilbage efter at olien er destilleret fra den r� terpentin.rnHarpikssyre (abietic acid) udg�r 90% af kolofonium medens dehydroharpikssyre (dehydroabietic acid) og dihydroharpikssyre (dihydroabietic acid) udg�r resten. Dihydroharpikssyren har en dobbeltbinding mindre end harpikssyren.rnAnvendes i farve- og lakindustrien. Natriumsaltene af harpikssyrerne anvendes som emulgatorer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505113515", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6122, "title": "Koloni", "text": "1. Nybygd, Udbygd.rn2. Fuglereder placeret t�t ved siden af hinanden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fugleredder -> Fuglereder", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505113921", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6123, "title": "Kolonial-Handel", "text": "Urtekramhandel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091458", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6124, "title": "Kolonialvarer", "text": "Urtekram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091507", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6125, "title": "Kolonifugl", "text": "Fugle, der yngler i kolonier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091515", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6126, "title": "Kolonisere", "text": "Nybygge, opdyrke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091524", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6127, "title": "Kolonisering", "text": "Landnam.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091543", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 6128, "title": "Kolonist", "text": "Nybygger (Landnamsmand).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091555", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6129, "title": "Kolonnade", "text": "S�jlegang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091604", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6130, "title": "Kolorit", "text": "Farve, L�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091612", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6131, "title": "Koloristisk", "text": "Farvestemt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091627", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6132, "title": "Kolos", "text": "1. K�mpe(st�tte).rn2. K�mpestatue efter navnet p� et af verdens 7 underv�rker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091638", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6133, "title": "Kolossal", "text": "K�mpestor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091647", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6134, "title": "Kolportage", "text": "Rejsesalg, Falbud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091655", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6135, "title": "Kolportere", "text": "Falbyde, udsprede (Rygter).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091704", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6136, "title": "Kombattant", "text": "K�mper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091712", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6137, "title": "Kombination", "text": "Forbindelse, Sammens�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091721", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6138, "title": "Kombineret", "text": "Sammensat, forbundet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091729", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6139, "title": "Komfort", "text": "Hygge, Velv�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091737", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6140, "title": "Komit�", "text": "Udvalg, N�vn.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091747", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6141, "title": "Kommandere", "text": "Byde (over).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091755", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6142, "title": "Kommensurabel", "text": "M�lelig (med).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091803", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6143, "title": "Kommentar", "text": "Tolkning, Vedm�rkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091811", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6144, "title": "Kommerciel", "text": "Handels-rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091819", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6145, "title": "Kommers", "text": "L�jer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091829", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6146, "title": "Kommission", "text": "Fuldmagt, Hverv, Udvalg, N�vn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091840", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6147, "title": "Kommunikation", "text": "Samf�rdsel, Meddelelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091854", "length": 154, "is_new": 0}
{"page_id": 6148, "title": "Kommunion", "text": "(Romersk-katolsk) altergang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030315100625", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6149, "title": "Kompagnon", "text": "Deltager, Medejer, F�lle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091913", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6150, "title": "Kompakt", "text": "T�t, sammenh�ngende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091924", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6151, "title": "Kompakt Majoritet", "text": "Fast Flertal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091934", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6152, "title": "Komparativ", "text": "H�jere Grad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091943", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6153, "title": "Komparere", "text": "Gradb�je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220091952", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6154, "title": "Kompensationsprincippet", "text": "D�ds�rsagerne i en vildtbestand tr�der i stedet for hinanden. Fjernes en d�ds�rsag, vil andre virke kraftigere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092000", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6155, "title": "Kompetence", "text": "Adkomst, F�je, Myndighed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092008", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6156, "title": "Kompetent", "text": "Myndig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092018", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6157, "title": "Kompilation", "text": "Sampluk, Udtog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092027", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6158, "title": "Kompleks", "text": "System af mange underjordiske gange gravet af r�v eller gr�vling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092051", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6159, "title": "Komplet", "text": "Fuldst�ndig, fuldtallig, fuldkommen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092100", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6160, "title": "Kompliceret", "text": "Indviklet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092109", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6161, "title": "Kompliment", "text": "Artighed, Smiger.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092122", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6162, "title": "Komplot", "text": "Sammensv�rgelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092135", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6163, "title": "Komponere", "text": "Sammens�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092143", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6164, "title": "Komponist", "text": "Tonedigter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092151", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6165, "title": "Komposition", "text": "Tonedigtning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092202", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6166, "title": "Kompost", "text": "Frugtkog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092210", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6167, "title": "Kompot", "text": "Frugtkog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092232", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6168, "title": "Komprimere", "text": "Sammentrykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092248", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6169, "title": "Kompromis", "text": "Overenskomst, Mellemvej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092306", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6170, "title": "Kompromittere", "text": "Bringe i Vanry, i Folkemunde, blotte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092314", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6171, "title": "Koncentration", "text": "Samling, Sammenfatning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092324", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6172, "title": "Koncentrere sig", "text": "Samle sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092332", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6173, "title": "Koncept", "text": "Udkast, Kladde. G� fra Koncepterne, tabe Hovedet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092342", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6174, "title": "Koncession", "text": "Ret, Fribrev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092351", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6175, "title": "Koncipere", "text": "Udkaste, affatte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092400", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6176, "title": "Koncis", "text": "Klar, fyndig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092409", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6177, "title": "Kondenseret", "text": "St�rknet, fort�ttet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092417", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6178, "title": "Kondition", "text": "1. Vilk�r.rn2. Tjeneste.rn3. i Kondition = i Form, i �nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092435", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6179, "title": "Konduite", "text": "(god) Opf�rsel. Takt, �ndsn�rv�relse, R�dsnarhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092446", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6180, "title": "Konferere", "text": "J�vnf�re, dr�fte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092456", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6181, "title": "Konfession", "text": "Trossamfund, Trosform, Tro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092506", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6182, "title": "Konfidentiel", "text": "Fortrolig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092515", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6183, "title": "Konfiskation", "text": "Inddragelse, Nam.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092525", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6184, "title": "Konflikt", "text": "Tvist, Kamp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092535", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6185, "title": "Konform", "text": "Ligedannet, overensstemmende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092544", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6186, "title": "Konfrontation", "text": "Samstede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092553", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6187, "title": "Konfrontere", "text": "Stille over for.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092604", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6188, "title": "Konfus", "text": "(tanke)vild, uklar, forvirret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092614", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 6189, "title": "Konf�deration", "text": "Forbund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092622", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6190, "title": "Kongeskibet Dannebrog", "text": "Kongeskibet Dannebrog blev bygget 1932 p� Orlogsv�rftet. Det er tegnet af N.K. Nielsen. V�gten er 1.225 ton, 74,5 m langt og 10,5 m bredt. Kongeskibet har heddet Dannebrog siden 1912, men to forskellige skibe har delt navnet. Det f�rste Dannebrog var et hvidt hjuldampskib, som sejlede Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine rundt indtil 1931. Det nye Dannebrog blev s�sat 1932. I 1954-55 fik Dannebrog faste k�jer i stedet for h�ngek�jer til gasterne. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "skibsnavn kursiveret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220110349", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6191, "title": "Kongestion", "text": "Blodoverfyldning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092657", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6192, "title": "Kongres", "text": "En kongres er en faglig sammenkomst af for eksempel politikere eller videnskabsm�nd. Tidligere blev de danske ord fagst�vne og m�de ogs� anvendt om en kongres.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "�ndret", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428190211", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6193, "title": "Kongruent", "text": "Samf�ldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092731", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6194, "title": "Konjektur", "text": "Gisning. Specielt, i tekstkritik: gisning om at en anden l�sem�de end de(n) overleverede er den oprindelige.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226153720", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6195, "title": "Konjugation", "text": "B�jning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092754", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6196, "title": "Konjunktion", "text": "Bindeord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092807", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6197, "title": "Konjunktur", "text": "Livsk�r, Tidsforhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092818", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6198, "title": "Konkav", "text": "Indbuet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092827", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6199, "title": "Konkludere", "text": "Slutte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092836", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6200, "title": "Konklusion", "text": "Slutning, Sk�n, Kendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092845", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6201, "title": "Konkurrence", "text": "Kappestrid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092857", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6202, "title": "Konsekutiv", "text": "F�lgende, p�f�lgende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092908", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6203, "title": "Konsekvens", "text": "F�lge(strenghed).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092917", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6204, "title": "Konservatorium", "text": "Musikskole.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092931", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6205, "title": "Konservere", "text": "Vedligeholde, holde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092940", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6206, "title": "Konserves", "text": "Henkog, D�semad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092949", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6207, "title": "Konsistens", "text": "Sammenh�ng, Tilstand, T�thed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220092957", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6208, "title": "Konsol", "text": "Fremspring, Spejlbord, V�gbord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093006", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6209, "title": "Konsolidere", "text": "F�stne, underbygge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093014", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6210, "title": "Konsonant", "text": "Medlyd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093024", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6211, "title": "Konsortium", "text": "Samlag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093036", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6212, "title": "Konspiration", "text": "Sammensv�rgelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093043", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6213, "title": "Konstant", "text": "Uforanderlig, varig, fast.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093052", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6214, "title": "Konstantin", "text": "Gr�kenlands sidste konge, der siden 1973 har levet i eksil i England.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093101", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6215, "title": "Konstantinopel", "text": "Gammelt navn for Istanbul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Istandbul [!] -> Istanbul", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220095305", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6216, "title": "Konstatere", "text": "Fastsl�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093119", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6217, "title": "Konstellation", "text": "Stjernebillede. Sammenstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220110143", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6218, "title": "Konsterneret", "text": "R�dselslagen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093141", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6219, "title": "Konstituere", "text": "Inds�tte (midlertidig).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093154", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6220, "title": "Konstitution", "text": "1. Grundl�gningrn2. Grundlovrn3. Helbred.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093212", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6221, "title": "Konstitutionel", "text": "Fri (Forfatning).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093831", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6222, "title": "Konstruere", "text": "Sammenf�je, bygge.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093841", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6223, "title": "Konstruktion", "text": "Opbygning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093849", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6224, "title": "Konsulent", "text": "R�dgiver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093900", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6225, "title": "Konsulere", "text": "R�dsp�rge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093909", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6226, "title": "Konsultation", "text": "R�df�rsel. Specielt om en praktiserende l�ges r�dgivning. Ogs� konkret om l�gens lokale herfor.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220110056", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6227, "title": "Konsultationstid", "text": "Tr�ffetid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093928", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6228, "title": "Konsumere", "text": "Bruge, fort�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093938", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6230, "title": "Konsumption", "text": "Forbrugsafgift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093946", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6231, "title": "Kontakt", "text": "1. Afbryder, Knaprn2. F�ling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220093958", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6232, "title": "Kontemplativ", "text": "Skuende, dybsindig, indadvendt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094008", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6233, "title": "Kontenance", "text": "Kontenance er fransk for fatning eller selvbeherskelse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030220213913", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6234, "title": "Kontinent", "text": "Fastland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094025", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 6235, "title": "Kontingent", "text": "(Medlems)Bidrag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094037", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6236, "title": "Kontinuation", "text": "Forts�ttelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094049", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6237, "title": "Kontinuerlig", "text": "Sammenh�ngende, uafbrudt, vedvarende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094106", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6238, "title": "Konto", "text": "Regning, regnskab.rnrnSe ogs� a conto.", "comment": "edit (link to \"a conto\")", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318103218", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6239, "title": "Kontokurant", "text": "Mellemregning, Opg�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094127", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6240, "title": "Kontra", "text": "(tv�rt)imod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094140", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6241, "title": "Kontra-Bog", "text": "K�bebog, Bankbog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094151", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6242, "title": "Kontra-Ordre", "text": "Modbud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094202", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6243, "title": "Kontrabande", "text": "Smuggods, Smugvarer.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094210", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6244, "title": "Kontrakt", "text": "Overenskomst, Pagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094227", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6245, "title": "Kontrapart", "text": "Modpart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094236", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6246, "title": "Kontrast", "text": "Mods�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094244", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6247, "title": "Kontrastere", "text": "Afstikke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094253", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6248, "title": "Kontratismen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Danmark 1945-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407111936", "length": 37, "is_new": 1}
{"page_id": 6249, "title": "Kontribution", "text": "Krigsskat.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094316", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6250, "title": "Kontrol", "text": "Tilsyn, opsyn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094326", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6251, "title": "Kontroll�r", "text": "Tilsynsmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094338", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6252, "title": "Kontrovers", "text": "Strid, tvist, mellemv�rende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094352", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6253, "title": "Kontr�r", "text": "Imod, tv�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094401", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6254, "title": "Kontubernal", "text": "F�lle, bof�lle, hybelf�lle, (sluf).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094417", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6255, "title": "Kontur", "text": "Omrids, rand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094426", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6256, "title": "Konvenere", "text": "Passe, v�re belejlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304113007", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6257, "title": "Konveniens", "text": "Vedt�gt, skik og brug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094448", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6258, "title": "Konvention", "text": "Overenskomst, pagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094516", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6259, "title": "Konventionel", "text": "Vedtagen, vanem�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094526", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6260, "title": "Konvergere", "text": "H�lde imod, n�rme sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094544", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6261, "title": "Konversation", "text": "Samtale, Underholdning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094557", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6262, "title": "Konversere", "text": "Tale med, underholde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094612", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6263, "title": "Konveks", "text": "Udhv�lvet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094621", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6264, "title": "Konvoj", "text": "Lejdetrop, f�lgev�rn (for handelsskibe).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Navneord med sm�t", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030220223551", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6265, "title": "Konvoyere", "text": "Ledsage, v�rne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094640", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6266, "title": "Konvulsion", "text": "Krampetr�kning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094653", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6267, "title": "Konvulsivisk", "text": "Krampagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094705", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6268, "title": "Kooperation", "text": "Samvirke(n).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094715", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6269, "title": "Kooperativ", "text": "Samvirkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094725", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6270, "title": "Kop", "text": "Enden af en mursten kaldes for en kop.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094737", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6271, "title": "Kopi", "text": "Afskrift, Genpart, Afst�bning, Gengivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094746", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6272, "title": "Kordial", "text": "Hjertelig, oprigtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094755", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6273, "title": "Kore", "text": "Hades' kone i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220125038", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6274, "title": "Korfu", "text": "�. Fra �stkysten kan man se Gr�kenland og Albanien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094815", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6275, "title": "Korporation", "text": "Samfund, Lav (Korps).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094825", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6276, "title": "Korporativ", "text": "F�lles.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094836", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6277, "title": "Korporlig", "text": "Legemlig, kropslig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094847", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6278, "title": "Korpulent", "text": "F�r, veln�ret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094856", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6279, "title": "Korrekt", "text": "Ret, rigtig, lydel�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094905", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6280, "title": "Korrektiv", "text": "Rettelse, Revselse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094917", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6281, "title": "Korrektur", "text": "Genneml�sning af udkast s� fejl kan rettes inden endelig fremstilling.rnrnTidligere \"Retteark\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Beskrivelse i stedet for enkelt ord.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030430213641", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 6282, "title": "Korrekt�r", "text": "Trykretter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094941", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6283, "title": "Korrigere", "text": "Rette.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220094951", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6284, "title": "Korrespondance", "text": "Brevveksling, -skifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095000", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6285, "title": "Korrespondere", "text": "Brevskifte, brevveksle, samstemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095009", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6286, "title": "Korrumperet", "text": "Korrupt, ford�rvet, uredelig, til fals.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095018", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6287, "title": "Korset", "text": "Sn�rliv.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095028", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6288, "title": "Korsr�v", "text": "R�v med m�rk stribe fra nakke til hale og tv�rs over skulderen, s� det danner et kors.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095037", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6289, "title": "Kosmetik", "text": "Sk�nhedspleje, Sk�nhedsmiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095046", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6291, "title": "Kosmetisk", "text": "Forsk�nnende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095057", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6292, "title": "Kosmisk", "text": "Verdens-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095113", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6293, "title": "Kosmologi", "text": "studiet af universet p� stor skala, incl. dets struktur og oprindelse. Kosmologi er en gren af astronomien.rnrnDen moderne kosmologi har sin oprindelse i den amerikanske astronom Edwin Hubble, som i 1920'erne viste at afstanden mellem galakserne �ges. Dette blev gjort p� baggrund af observationer foretaget af Vesto Slipher i 1912.rnrnMange teorier beskriver universets oprindelse og fremtid. Den mest accepteret for universets oprindelse p� nuv�rende tidspunkt er teorien om Big Bang. rnrnFremtidsteorierne deles ved en tro p� at universet fortsat vil udvide sig, mens en anden fl�j h�lder til teorien om, at universet til sidst vil kollapse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrnrn==Se ogs�==rn*galaksern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*stjernehobrn*stjernet�gern*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser==rn*Google: Cosmologyrn*Welcome to Ned Wright's Cosmology Tutorialrn*Home Page of the Supernova Cosmology Project", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213101", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 6294, "title": "Kosmopolit", "text": "Verdensborger.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095159", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6295, "title": "Kosmos", "text": "Verden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095210", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6296, "title": "Kostume", "text": "Kl�dning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095221", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6298, "title": "Krabbe", "text": "Man kan se, hvor gammel en krabbe er, ved at m�le bredden af krabbens skjold. 20-35 mm og den er 1 �r. 35-40 mm 2 �r. 40-48 mm 3 �r og 48-56 mm 4 �r. Det afh�nger ogs� af arten, vandtemperturen og f�den.rnrnSp�rgsm�l: Hvorfor l�ber kraber sidel�ns?Det er fordi de er breder end lange, og derfor giver det mindre vandmodstand at l�be sidel�ns end frem ad.rnKraber kan p�grund af kroppens form l�be hurtiger sidel�ns end frem ad, der for g�r de det.N�r kraber er n�dtil at v�re s� brede og flade, s� er det for, at de s� kan de hurtiger grave sig ned, i sandbunden.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504170840", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6299, "title": "Krakileri", "text": "Ondsind, Drillesyge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095254", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6300, "title": "Krakilsk", "text": "Drilsk, skadefro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095303", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6301, "title": "Krakow", "text": "By i Polen, universitet grundlagt 1364.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095312", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6302, "title": "Kranie", "text": "Hjerneskal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095321", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6303, "title": "Krasnaja Svesda", "text": "\"R�de Stjerne\" er det danske navn for den russiske avis Krasnaja Svesda. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095330", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6304, "title": "Kravlejagt", "text": "Strandjagtform, hvor j�ger ligger eller sidder i skydepram og ved hj�lp af sm� �rer (stikker) fors�ger at sejle p� skudhold af fugle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095343", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6305, "title": "Kredit", "text": "Tiltro, G�ldsfrist, Borg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095353", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6306, "title": "Kreditere", "text": "Godskrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095403", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6307, "title": "Kreere", "text": "Skabe, udforme (Rolle).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095413", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6308, "title": "Krematorium", "text": "B�lvi, B�lhus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095422", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 6310, "title": "Krepere", "text": "1. omkomme.rn2. �rgre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095436", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6311, "title": "Kreperlig", "text": "�rgerlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095445", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6312, "title": "Kristen Bj�rnkj�r", "text": "Er f�dt i �rhus. Kendt for digtsamlingen K�restesorg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095456", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6313, "title": "Kristi himmelfartsdag", "text": "40. dag efter p�skedag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095507", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6314, "title": "Kristiansand", "text": "By i Norge der blev grundlagt i 1641 af Kong Christian 4. af Danmark-Norge. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505113317", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6315, "title": "Kristus", "text": "Den st�rste statue af Kristus kan ses i Rio de Janeiro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223085920", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6316, "title": "Kriterium", "text": "Kendem�rke, S�rkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095535", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6317, "title": "Kritikerprisen", "text": "Pirx des critiques. Fransk litteraturpris uddelt �rligt siden 1945 med en prissum p� 100.000 francs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095543", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6318, "title": "Kromosom", "text": "Et kromosom er en struktur, der dannes i cellekernen ved optakt til en celledeling. Kromosomerne er b�rere af organismens gener, og de forekommer i et konstant antal hos hver art. Det normale kromosomtal hos mennesket er 46. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095555", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6319, "title": "Kronologi", "text": "Tidsf�lge, Tidsregning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095604", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6320, "title": "Kronos", "text": "Uranos' s�n, Zeus' fader i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220134301", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6321, "title": "Kropscelle", "text": "F�llesnavn for celler som er specialiserede til at fungere bestemte steder i kroppen, for eksempel i h�nden i maven et cetera. Kropscellerne er diploide, det betyder at de indeholder 2 s�t af hvert gen, det ene s�t kommer fra moderen og det andet fra faderen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095626", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6323, "title": "Kropsf�rt", "text": "Den lugt, vildtet afs�tter fra kroppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095635", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6324, "title": "Krydss�g", "text": "Den m�de en hund s�ger marken af ved at krydse fra side til side.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095647", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6325, "title": "Kryptozoolog", "text": "En kryptozoolog besk�ftiger sig med tre dyregrupper. rnrn# Velkendte dyr, som er p� steder, de ikke burde befinde sig - for eksempel jyske pumaer.rn#Velkendte dyr, som er p� deres normale steder, men officielt er erkl�ret udd�de - for eksempel tasmansk pungulv.rn#Dyr, som p�st�s at ses, selv om de ikke eksisterer - for eksempel s�slanger og havfruer. rnrnKryptozoologernes \"bibel\" hedder On the track of unknown animals og er skrevet af Bernard Heuvelmans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "punktform", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305165139", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6326, "title": "Kubera", "text": "Rigdommens gud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095706", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6327, "title": "Kubismen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa fra 1907-. I Danmark fra 1915-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095718", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6328, "title": "Kuglebane", "text": "Den mere eller mindre krumme bane, et projektil vil f�lge gennem luften.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095727", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6329, "title": "Kuglefang", "text": "Jordvold eller andet i terr�net, der kan opfange kuglen, efter denne har ramt eller passeret sit m�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095737", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6330, "title": "Kujon", "text": "Kryster, R�dhare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095748", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6331, "title": "Kujonere", "text": "Kue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095756", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6332, "title": "Kulant", "text": "Forekommende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095805", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6333, "title": "Kuld", "text": "Det samlede antal pattedyr- og fugleunger eller �g fra en �f�dsel�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095813", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6334, "title": "Kulinarisk", "text": "K�kken-, Mad-, l�kker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095823", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6336, "title": "Kulmination", "text": "H�jeste, H�jdepunkt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095834", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6337, "title": "Kulminere", "text": "N� sin H�jde, toppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095844", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6338, "title": "Kultivere", "text": "Dyrke, for�dle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095857", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6339, "title": "Kultiveret", "text": "1. dyrketrn2. dannet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095909", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6340, "title": "Kultur", "text": "1. Dyrkning, Odling, rn2. Dannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095921", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 6341, "title": "Kupere", "text": "Afkorte halen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095932", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6342, "title": "Kurage", "text": "Mod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095940", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6343, "title": "Kurator", "text": "V�rge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220095948", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6344, "title": "Kurere", "text": "Helbrede.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100001", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6345, "title": "Kuriositet", "text": "Snurrighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100010", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6346, "title": "Kuri�st", "text": "Snurrigt, m�rkeligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100019", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6347, "title": "Kurs", "text": "K�s, Retning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100029", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6348, "title": "Kursiv", "text": "Skr�skrift, L�beskrift.rnrnDenne linje er i kursiv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "illustration", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221094206", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6349, "title": "Kursorisk", "text": "L�bende, flygtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100047", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6350, "title": "Kurt Ravn", "text": "Dansk skuespiller. Spillede jernbanearbejderen �R�de�, der bliver gift med Agnes i TV-serien Matador.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Redigeret link til matador", "user": "129.142.30.130", "timestamp": "20030505071756", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6352, "title": "Kurtoisi", "text": "En beleven og h�flig optr�den, eller om man vil � ridderlighed.rnrnSe Courtoisie.rnFormen Kurtoisi er lidt af et amfibium: det franske ord er ikke blevet 100 % dansk.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra diskussionssiden", "user": "Christian List", "timestamp": "20030307140327", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6353, "title": "Kustode", "text": "Opsynsmand, museumsbetjent.", "comment": "omarbejdet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222094106", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6354, "title": "Kvalificeret", "text": "Egnet, duelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100124", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6355, "title": "Kvalifikation", "text": "Adkomst, Duelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100135", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6356, "title": "Kvalitativ", "text": "I Art, i V�rd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100144", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6357, "title": "Kvalitet", "text": "V�rd, Godhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100151", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6358, "title": "Kvalitetsvare", "text": "L�dighedsvare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100202", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6359, "title": "Kvantitativ", "text": "I M�ngde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100238", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6360, "title": "Kvantitet", "text": "St�rrelse, omfang, m�ngde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100247", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6361, "title": "Kvart", "text": "Fjerdedel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100256", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6362, "title": "Kvartal", "text": "Fjerding�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100305", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6363, "title": "Kvarter", "text": "1. Et kvarter er betegnelsen for en bydel eller et nattely.rn2. Tidsperiode p� 15 minutter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100317", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13206, "title": "Brun dv�rg (astronomi)", "text": "Zwerg en:Brown dwarf fr:Naine brunernrnBrun dv�rge er en speciel type of lav masse stjerner (omkring 13-70 Jupiter masser) vis kerner ikke laver fusion.rnrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser==rn*NASA, 04-14-03, Chandra detects X-rays from lightweight brown dwarfrn*NASA, July 11, 2000, Chandra captures flare from brown dwarf, Photo, Download Informationrn*Google: Dwarf Stars", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213027", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 6365, "title": "Kviescere", "text": "Det at stille sig tilfreds med noget. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100341", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6366, "title": "Kv�kerne", "text": "Dansk frikirke oprettet i 1875.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100355", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6367, "title": "Kv�rulans", "text": "Tr�ttesyge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100409", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6368, "title": "Kv�rulant", "text": "Lystkiver (Lystk�vler).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100418", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6369, "title": "Kwae", "text": "Stavem�den for floden Kwai i Thailand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100433", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6370, "title": "Kwai", "text": "Flod i Thailand. Floden har lagt navn til en kendt roman og filmatisering af denne Broen over floden Kwai. I Thailand staves floden Kwae.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Broen ved floden Kwai -> Broen over floden Kwai", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304101814", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6371, "title": "Kykladerne", "text": "�gruppe med f�lgende �er Naxos, Paros, Mikonos, Sifnos, Milos, Andros, Tinos, Kithnos, Kea.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100500", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6372, "title": "Kyklop", "text": "V�sen med et �je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100510", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6373, "title": "Kylie Minogue", "text": "Australsk popsangerinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100520", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6374, "title": "Kyrads", "text": "Brynje, L�derharnisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100529", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6375, "title": "K�", "text": "1. Stokrn2. Venter�kke (Hale).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100545", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6376, "title": "K�benhavns Universitet", "text": "Grundlagt i 1479.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100557", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 6377, "title": "K�nscelle", "text": "Hos kvinder �gceller hos m�nd s�dceller. K�nsceller er haploide, det vil sige, at de kun indeholder et s�t gener. N�r �g og s�dcelle m�des opst�r et befrugtet �g, som indeholder to s�t af hvert gen et fra moderen og et fra faderen. K�nsceller kaldes ogs� gameter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100626", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6378, "title": "K�nsmoden", "text": "Har opn�et yngledygtig alder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220100638", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6382, "title": "L. Ron Harald", "text": "S�nderjydsk rapper, bedst kendt for nummeret M� � Min Kadett fra 1998.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Original retstavning", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030303122940", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 6383, "title": "La Mancha", "text": "La Mancha er et omr�de i Spanien. Det var her at ridderen Don Quijote k�mpede mod vindm�ller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104035", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6384, "title": "La Plata", "text": "Argentinsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104044", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6385, "title": "La Traviata", "text": "Opera af Giuseppe Verdi, komponeret 1853. Handlingen udspiller sig i Paris og omegn i det 19. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "fornavn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310142656", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 6386, "title": "Laban", "text": "1. Laban er en dansk duo der bestod af Lecia J�nssson og Ivan Pedersen. De er mest kendt for nummeret �Hvor skal vi sove i nat?�.rn2. Laban er patriarken Jakobs morbroder og svigerfader. Han var far til Lea og Rachel. (1. mosebog).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104106", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6387, "title": "Laber vind", "text": "Laber vind er en hollandsk betegnelse for en svag vind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104116", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6388, "title": "Labial", "text": "L�be-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104126", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6389, "title": "Ladino", "text": "Person med europ�isk far og indiansk mor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104145", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6390, "title": "Lady Jane Grey", "text": "Blev k�ret til dronning af England i 1553. Efter blot 9 dages regeringstid blev hun f�ngslet p� befaling af Mary den Blodige. �ret efter, i 1554, blev Lady Jane Grey henrettet grundet h�jforr�deri. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104155", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6391, "title": "Lage", "text": "Saltopl�sning til opbevaring af f�devarer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104204", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6392, "title": "Lago Argentina", "text": "Argentinsk s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104215", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6393, "title": "Lago Buenos Aires", "text": "Argentinsk s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104224", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6394, "title": "Lago Nahuel Huapi", "text": "Argentinsk s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104234", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6395, "title": "Lago Viedma", "text": "Argentinsk s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104242", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6396, "title": "Lagune", "text": "Strands�.rnrnSe ogs� Lakune.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305142407", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 6397, "title": "Lakaj", "text": "En lakaj er en livrekl�dt tjener ved et hof.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "�ndret", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428193658", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6398, "title": "Lake Erie", "text": "S� i Nordamerika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104308", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6399, "title": "Lake Huron", "text": "S� i Nordamerika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104316", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6400, "title": "Lake Michigan", "text": "S� i USA.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104325", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6401, "title": "Lake Ontario", "text": "S� i Nordamerika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104336", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6402, "title": "Lake Superior", "text": "S� i tanami�rkenen i det nordlige Australien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104358", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6403, "title": "Lakonisk", "text": "Kort, ordknap.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104407", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6404, "title": "Lakshmi", "text": "Vishnus kone (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104419", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6405, "title": "Lakune", "text": "Tomrum.rnrnSe ogs� Lagune.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305142439", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6406, "title": "Lalopati", "text": "Betegnelse for forskellige former for taleforstyrrelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104437", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6407, "title": "Lamel", "text": "Tynd sporeb�rende flig p� undersiden af svampe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104449", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6408, "title": "Lamentere", "text": "Jamre, hyle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104500", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6409, "title": "Lampet", "text": "Lampearm, Lysarm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104513", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6410, "title": "Lancere", "text": "Udslynge, bringe i Ry.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104525", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6411, "title": "Lang orm", "text": "Danmarks n�stst�rste orm p� 15-20 cm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104534", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6412, "title": "Langfredag", "text": "Dagen efter sk�rtorsdag. Jesu korsf�stelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104543", "length": 69, "is_new": 0}
{"page_id": 6413, "title": "Langkawi", "text": "�gruppe i det nordvestlige Malaysia der best�r af 99 �er. Ud af disse er kun tre beboede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104553", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6414, "title": "Lapidarisk", "text": "Pr�cis og kortfattet. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Pr�cist og kortfattet -> Pr�cis og kortfattet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304093151", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6415, "title": "Lapidarstil", "text": "Stenstil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104613", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6416, "title": "Larder", "text": "Fransk for sp�kke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104622", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6417, "title": "Large", "text": "Rundelig, flot, storsl�et. se large, se stort, flot p� det.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104631", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6418, "title": "Lasciv", "text": "Slibrig, uh�visk.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104645", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6419, "title": "Latent", "text": "Skjult, l�nlig, bundet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104653", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6420, "title": "Laterna magica", "text": "Primitiv forl�ber for lysbilledapparatet. Tryllelygte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220113009", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6421, "title": "Latterfr�en", "text": "Rana ridibunda, bedre kendt som latterfr�en, kan blive op til 11 cm. Den ligner meget den gr�nne fr�, men har dog mere ru og vortet hud, og skinnebenet er l�ngere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104716", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6422, "title": "Latrin", "text": "Midlertidig retirade for eksempel i en lejr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104726", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6423, "title": "Lausitz", "text": "Mellem floderne Elben og Oder ligger Lausitz. Foruden af tyskere er Lausitz beboet af en vestslavisk folkestamme, sorber, med et selvst�ndigt sprog. I det 10. �rhundrede var de under tysk herred�mme og var en tid forenet med B�hmen. Under Tredive�rskrigen kom de under kurfyrsten af Sachsen. I 1815 underlagt Preussen. I 1945 kom omr�det �st for Neisse under Polen, resten fik �sttyskland. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Foruden tyskere er Lausitz beboet af en vestslavisk folkestamme -> Foruden af tyskere er Lausitz beboet af en vestslavisk folkestamme", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220143002", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6424, "title": "Lava", "text": "Flydende stenmasse fra en vulkan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104746", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6425, "title": "Lavet", "text": "Styklad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104754", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6426, "title": "Lavine", "text": "(Sne-, jord-, sten-)skred, ras.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "�ndret ord til henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501122736", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 6427, "title": "Le", "text": "Roman af Herdis M�llehave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104816", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6428, "title": "Lebendig", "text": "Levende, spr�lsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104825", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6429, "title": "Legal", "text": "Latin for lovlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104835", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6430, "title": "Legalisere", "text": "Lovhjemle.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104846", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6431, "title": "Legering", "text": "Blanding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104854", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6432, "title": "Legitim", "text": "Lovlig, lovret, regelret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104903", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6433, "title": "Legitimation", "text": "Dokument, der viser, hvem man er. Eksempel p� dette er pas, k�rekort og dankort, der alle er billedlegitimation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104922", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6434, "title": "Legitimitet", "text": "1. Lovlighed.rn2. Arveret.rn3. �gtef�dsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220104937", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6435, "title": "LEGO", "text": "Stor dansk leget�jsfirma, beliggende i Billund. Navnet er en sammentr�kning af 'leg godt'.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030220183258", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6436, "title": "L�gumes", "text": "Fransk for gr�nsager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105001", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6437, "title": "Leiden", "text": "en:Leiden nl:LeidenrnLeiden er en by i Holland.rnrnLeiden Universitet er grundlagt i 1575.", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030305145723", "length": 45, "is_new": 0}
{"page_id": 6438, "title": "Lektion", "text": "1. L�retime.rn2. L�restreg.rn3. Revselse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105024", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6439, "title": "Leksikalsk", "text": "Ordbogs-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105033", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6440, "title": "Lektor", "text": "H�jeste l�rertitel ved et gymnasium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105044", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6441, "title": "Lemonsquash", "text": "Citrondrik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105054", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6442, "title": "Lemvig", "text": "By ved den vestlige del af Limfjorden. Fik k�bstadsprivilegier i 1545.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "By ved den vestlige del af Limfjorden", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305165312", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6443, "title": "Lepra", "text": "Bedre kendt som spedalskhed, er en kronisk infektionssygdom, som skyldes en bakterie. Der findes to typer spedalskhed, tuber�s og tuberkuloid spedalskhed. Ved tuber�s spedalskhed opst�r knudeformede fortykkelser i huden, is�r ansigtet. Ved tuberkuloid spedalskhed angribes nerverne, s� dele af lemmer kan blive afst�dt. Sygdommen er udbredt i Asien, Afrika og Latinamerika, hvor der findes ca. 15 millioner tilf�lde. I Danmark findes der enkelte importerede tilf�lde. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030514144830", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6444, "title": "Les beaux-arts", "text": "De sk�nne kunster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105140", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6445, "title": "Lester Young", "text": "1909-1959. Amerikansk jazzsaxofonist som spillede i Count Basies orkester i 1936-1940 og i 1943-1944.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Count Basis orkester ->  Count Basies orkester", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319121104", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6446, "title": "Lette", "text": "Fugle, der g�r p� vingerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105157", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6447, "title": "Lever", "text": "Lever er en fransk betegnelse for morgen-audiens. Ved det franske hof i 17.-18. �rhundrede var det en langtrukken og indviklet ceremoni, hvor udvalgte hofm�nd s� p�, n�r kongen stod op. De kappedes ydermere for den uds�gte �re at hj�lpe monarken skjorten p�. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105217", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6448, "title": "Leverance", "text": "Levering, Sending.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105225", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6449, "title": "Levere", "text": "R�kke, give, yde, afgive, sende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105236", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6450, "title": "Lian", "text": "Slyngplante i en urskov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105245", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6451, "title": "Liberi", "text": "Herskabstjeners uniform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105254", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6452, "title": "Liechtenstein", "text": "Liechtenstein er beliggende mellem Schweiz og �strig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "e tilf�jet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030220214953", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 6453, "title": "Li�ge", "text": "Belgisk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105310", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6454, "title": "Liere", "text": "Fransk for at j�vne (med �ggeblommer og fl�de).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105319", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6455, "title": "Liga", "text": "Ligue, Forbund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105328", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6456, "title": "Likvid", "text": "Flydende, rede, l�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105338", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6457, "title": "Likvidation", "text": "Afvikling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105346", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6458, "title": "Lilleb�lt", "text": "Har to broer der g�r over b�ltet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105407", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6459, "title": "Lily Broberg", "text": "Lily Broberg (1924-1989) lagde som danser i 14-�rsalderen p� Vennelyst Teatret i �rhus grunden til sin senere position som hum�rfyldt revy- og operetteskuespiller. Hun er desuden kendt fra talrige film og for rollen som Kathrine i tv-serien Matador.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Redigeret link til matador", "user": "129.142.30.130", "timestamp": "20030505071826", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 6460, "title": "Lima", "text": "1. Peruiansk universitet grundlagt i 1551.rn2. Hovedstaden i Peru.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105427", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6461, "title": "Limfjorden", "text": "Limfjorden er en fjord i Jylland, der forbinder Nords�en og Kattegat. Limfjorden er 180 km lang. Det dybeste sted er i Hvalpsund, hvor der er 24 meter til bunden. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030323213410", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 6462, "title": "Limone", "text": "Italiensk for citron.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105446", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6463, "title": "Lingvist", "text": "Videnskabsmand hvis fag er lingvistik.", "comment": "urigtig forklaring erstattet ef en ny", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302132929", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6464, "title": "Lingvistik", "text": "Sprogkyndighed, Sprogstudium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105504", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 6465, "title": "Linux-distribution", "text": "Udgivelse af Linux-kernen, oftest den sidste stabile, samt gennempr�vede programmer, som passer sammen. For eksempel er Red Hat, SuSE, Mandrake, Debian, Slackware og mange andre alle Linux-distributioner. Der findes alts� ikke een officiel Linux-distribution. rnrnDe fleste st�rre producenter, bortset fra Red Hat, har i 2002 sl�et sig sammen i United Linux.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030404093431", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 6466, "title": "Lippizanerskolen", "text": "Lippizanerskolen er en spansk skole i Wien, hvor der dresseres heste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105529", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6467, "title": "Litograf", "text": "Stentegner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105548", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6468, "title": "Litografere", "text": "Stentegne, stentrykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105556", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6469, "title": "Litografi", "text": "Stentryk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105604", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6470, "title": "Liturgi", "text": "Kirkeskik, Messetekst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105613", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6471, "title": "Livr�", "text": "Tjenerdragt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105620", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6472, "title": "Lobhudler", "text": "Skamroser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105628", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6473, "title": "Locarno", "text": "Locarno er beliggende i Schweiz.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105639", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6474, "title": "Loch Lomond", "text": "Skotlands st�rste s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105648", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6475, "title": "Loch Ness", "text": "Loch Ness er en s� i Skotland. Rygterne siger, at s�en er beboet af et uhyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105659", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6476, "title": "Lockout", "text": "Udelukning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105707", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6477, "title": "Lofoten", "text": "En norsk �-gruppe i det nordlige Atlanterhav. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030308153243", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6478, "title": "Loggia", "text": "Buebal, buegang, svale(gang).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105723", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6479, "title": "Logik", "text": "T�nkel�re, tankestrenghed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105732", "length": 49, "is_new": 0}
{"page_id": 6480, "title": "Logisk", "text": "Tankeret, f�lgestreng.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105747", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6481, "title": "Lohengrin", "text": "Opera af Wagner, komponeret 1848. Handlingen udspiller sig i Antwerpen omkring �r 1000.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105757", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6482, "title": "Lokale", "text": "Rum, sal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105807", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6483, "title": "Lokalisere", "text": "Stedf�ste, afgr�nse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105815", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6484, "title": "Loke", "text": "Loke betyder \"Den svigefulde\".rnrnI nordisk mytologi er han en j�tte, der bor i Asg�rd. Alle guderne respekterer ham, for han har blandet blod med selveste Odin. Trods det er Loke i mange tilf�lde kilden til mange problemer i den nordiske mytologi.rnrnF.eks. er han far til de tre st�rste monstre: Midg�rdsormen, Fenrisulven og Hel. Alle tre monstre spiller fremtr�dende roller ved Ragnarok, hvor de hver sl�r nogle af de m�gtigste guder ihjel.rnrnUd over det har Loke tit en finger med i spillet, n�r noget g�r galt. F.eks. da Idun og hendes fortryllede �bler blev bortf�rt til Udg�rd og da Sif mistede sit h�r. Ofte har Lokes gale streger dog en tendens til at ende med held i uheld, som da Sif fik erstatning i form af et fortryllet guldh�r. I samme omgang fik Asg�rd flere nye fortryllede skatte.rnrnLoke ender dog med at blive straffet brutalt for alle hans ugerninger. Guderne bliver til sidst s� vrede p� ham, at de l�nker ham i en hule i et bjerg i det vilde Udg�rd. Han st�r der med m�llesten om halsen, om maven og om kn�ene, s� han ikke kan r�re sig. Her lever han uden v�dt eller t�rt og ikke nok med det. Over hans hoved ligger en k�mpe orm (en slange), som drypper sin gift og galde p� Lokes hoved. Det er meget pinefuldt og Loke ryster og sk�lver n�r det sker, s� hele bjerget ryster med.rnrnLokes kone elsker ham s� h�jt, at hun er fulgt med til hulen. Til Ragnarok st�r hun og holder et kar, der opsamler giften, f�r den n�r Lokes hoved. Men af og til m� hun t�mme karret og s� sk�lver Loke og hele bjerget igen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Mere tekst", "user": "Malene", "timestamp": "20030430075931", "length": 53, "is_new": 0}
{"page_id": 6486, "title": "Lokke", "text": "Sl� huller i.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105829", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6487, "title": "Lokkefugl", "text": "Levende eller kunstig fugl, der benyttes med henblik p� tiltr�kning af vilde fugle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105836", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6488, "title": "Lokkekald", "text": "Fl�jtelignende genstand, ved hj�lp af hvilken ma ns�ger at efterligne en fugls eller et pattedyrs stemme, s�ledes at vildtet tiltr�kkes og kommer p� skudhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105845", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6489, "title": "Lokmejsel", "text": "Huljern.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105858", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6490, "title": "Lolland", "text": "Lolland er Danmarks fjerdest�rste � med et areal p� cirka 1.243 km�. Lolland er omgivet af Langelands B�lt, Femern B�lt, �sters�en, Guldborgsund og Sm�landsfarvandet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Km -> km", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030428064800", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 6491, "title": "Long rifle", "text": "Lang salonpatron, forkortet 'lr'. Der kan ogs� f�s patroner i st�rrelsen short (halvlang) og rundkugler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sm�ting", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030220174830", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6492, "title": "Lord Howe �en", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105924", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6493, "title": "Lotteri", "text": "Lodspil, Lykkehjul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105931", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6494, "title": "Lotterigevinst", "text": "Lodvinding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105939", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6495, "title": "Louis Braille", "text": "1809-52, en fransk blindep�dagog, der selv var blind siden 1812. Han udviklede fra 1824 Braille-alfabetet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220111551", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6496, "title": "Loyal", "text": "Lovlydig, redelig, tro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220105958", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6497, "title": "Lucky Luke", "text": "Western tegneserien Lucky Luke blev skabt i 1945 af den belgiske tegner Morris, hvis rigtige navn var Aldus Maurice de Bev�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110007", "length": 66, "is_new": 0}
{"page_id": 6498, "title": "Lucretias Voldf�relse", "text": "Opera af Benjamin Britten, komponeret 1946. Handlingen foreg�r i Rom omkring �r 500 f�r Kristus.rnrnDen originale titel er The Rape of Lucretia. Da operaen opsattes p� Det kongelige Teater i Sejr Volmer-S�rensens overs�ttelse, var det med den ovenst�ende titel. Men mange mennesker kendte ikke ordet voldf�relse, og nogle opfattede det som Lucretias Bortf�relse(!). Senere �ndrede man meget fornuftigt operaens titel til slet og ret Lucretia.rnrnDen tragiske handling g�r ud p� at den smukke og dydige Lucretia, gift med officeren Collatinus, dr�ber sig efter at v�re blevet voldtaget af prins Tarquinius. Det er op til fremstillerinden af Lucretia at fortolke hendes motiv til selvmordet. En ikke umulig tolkning er den at den barnl�se Lucretia, der hidtil kun har kendt Collatinus' klodsede favntag, nu for f�rste - og sidste - gang har erfaret hvad erotisk lidenskab er. (Man kan sammenligne Lucretia med Donna Anna i Mozarts Don Giovanni.)rnrnVed operaens uropf�relse i Glyndebourne udf�rtes partiet som \"Male Chorus\" af Aksel Schi�tz.", "comment": "lidt mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306083733", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 6499, "title": "Lugano", "text": "Lugano er beliggende i Schweiz.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110052", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6500, "title": "Lukaf", "text": "Opholdsrum for mandskabet p� et skib.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110100", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6501, "title": "Lukket filformat", "text": "Filformat hvis beskrivelse ikke er frit tilg�ngelig. Eksempler p� lukkede formater er; Windows formater som: Word (.doc), Excel (.xls) og PowerPoint (.ppt) samt f.eks RealAudiaMedia (.ra eller .ram).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110108", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6502, "title": "Lukrativ", "text": "Indbringende, fed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110116", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6503, "title": "Lukrere", "text": "Vinde, drage fordel, \"skumme fl�den\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110134", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6504, "title": "Luksuri�s", "text": "Luksu�s, yppig, �dsel, flot.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110350", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6505, "title": "Lukullisk", "text": "L�kker, overd�dig, uds�gt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110357", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6506, "title": "Lumbago", "text": "L�ndehold, \"Hekseskud\".rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110407", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6507, "title": "Luna", "text": "M�negudinden i den romerske mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110415", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6508, "title": "Luristan", "text": "Ligger i Iran.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110430", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6509, "title": "Luxembourg", "text": "Luxembourg er et uafh�ngigt land i Europa, men opfattes som en del af Belgien i internationale handelsstatistikker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110440", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 6510, "title": "Luzon", "text": "er en � p� 106.000 kvadratkilometer i Filippinerne, og dermed en af de st�rste �er i landet. Arealet udg�r cirka 1/3 af landets samlede areal. �en er en del af Luzon-gruppen beliggende i den nordlige og vestlige del af landet. Gruppen best�r udover Luzon af �erne Mindero og Palawan. Filippinernes hovedstad Manila ligger p� �en.rnrn�en har flere uudforsket huler, specielt i bjerglandsbyen Sagada, der ligger i det nordlige Luzon.rnrnDen sydlige del af �en har en aktiv vulkan Mayon, der har v�ret i udbrud fire gange siden 1968. Vulkanen er 2.450 meter h�j. Ogs� andre vulkaner er aktive p� �en. For eksempel den 1.600 meter h�je vulkan Pinatubo, som havde hvad der regnes for det 3. st�rste vulkanudbrud i det 20. �rhundrede i juni 1991.rnrnSkovomr�derne p� �en har v�ret udsat for stor skovhugst, og i 1990-1992 blev der derfor igangsat et arbejde med at sikre biodiversiteten p� �en. De sidste regnskove i Sierra Madre blev kortlagt i forhold til deres dyre- og planteliv og der blev udpeget en nationalpark. Sierra Madre skovene har 78 fuglearter som alene lever p� Filippinerne.rnrnProvinser i Luzonrn*Bikolrn*Quezonrnrn(ikke fuldst�ndig;tilf�j venligst hvis du kender de �vrige).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[en:Luzon]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425161424", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 6511, "title": "Lyn�s", "text": "1. Fiskerlejern2. Marinestation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110502", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6512, "title": "Lys (flod)", "text": "Belgisk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110512", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6513, "title": "Lyse n�tter", "text": "N�r solen ved midnat st�r mindre end 18 grader under horisonten, g�r aftend�mringen over i morgend�mringen, og natten siges at h�re til de lyse n�tter. I Danmark fra ca. 5. maj til 8. august.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110520", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6514, "title": "Lys�r", "text": "1 lys�r er den afstand, lyset tilbagel�gger p� et �r = cirka 9,5 � 1012 km (9.460.528.468.004 km).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505122050", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6515, "title": "L�dere", "text": "Skade, s�re, kv�ste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110539", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6516, "title": "L�kage", "text": "Hul, Br�st, L�k.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110547", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6517, "title": "L�s�", "text": "P� L�s� gik g�rdene f�r i tiden i arv til kvinderne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220110557", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 6518, "title": "L�b", "text": "1) Hjortevildtets ben og h�nsefuglenes tarser.rnrn2) R�r p� glatl�bet v�ben.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "2) R�r p� glatl�bet v�ben", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030225174358", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6519, "title": "L�rdag", "text": "Ugedag. Badedag. Latin Saturni dies (Saturnus' dag), engelsk Saturday.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220114107", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6761, "title": "Monoklonale antistoffer", "text": "Monoklonal betyder dannet udfra en celle som er klonet til en masse identiske celler. Monoklonale antistoffer er identiske antistoffer som er fremstillet udfra en enkelt klonet celle. Fordi antistofferne kommer fra celler med identiske gener (kloner) er de helt ens og reagerer alle mod en bestemt type molekyler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105725", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6523, "title": "Macdonnell Ranges", "text": "Australsk bjergk�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115218", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6524, "title": "Maceio", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516065110", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6525, "title": "Macrocheira", "text": "Macrocheira er en japansk k�mpekrabbe, som lever i Stillehavet. Dens bensp�nd er n�sten 4 meter, hvilket g�r den til verdens st�rste krabbe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "\"over n�sten 4 meter\"  -> \"n�sten 4 meter\"", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222140359", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6526, "title": "MAD", "text": "�konomi: MAD er forkortelsen for Marokkos valuta dirham i international valutahandel.rnrnMilit�r: Forkortelse for 'mutually assured destruction': Den tankegang, at man bedst forhindrer et atomangreb ved at true med et mindst lige s� kraftigt modangreb med det resultat, at begge parter l�gges �de.rnrnKultur: MAD er navnet p� en humoristisk tegneserie.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302130144", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 6527, "title": "Madagascar", "text": "Madagascar er med sine 590.000 kvadratkilometer Jordens fjerdest�rste �. Den er befolket af mennesker af blandet afrikansk og indonesisk herkomst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "sproglig forenkling", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030306111406", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6528, "title": "Madame Butterfly", "text": "Opera af Giacomo Puccini, komponeret �r 1904. Handlingen foreg�r i Nagasaki i det 20. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "fornavn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310144129", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 6530, "title": "Madeira", "text": "Madeira er en cirka 3.200 km lang flod i Brasilien.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115319", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6531, "title": "Magi", "text": "Trolddom, L�nviden, Tryllekunst.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115334", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6532, "title": "Magistrat", "text": "(Stads)�vrighed, Bystyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115344", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6533, "title": "Magnat", "text": "Stormand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115352", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6534, "title": "Magnifique", "text": "Storsl�et, pr�gtig, kostelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115400", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6535, "title": "Magnumb�sse", "text": "V�ben beregnet til s�rlig kraftig patron.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115420", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6536, "title": "Maj", "text": "M�ned opkaldt efter Maja, Merkurs moder. �ldre dansk navn majm�ned.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115433", "length": 54, "is_new": 0}
{"page_id": 6537, "title": "Majorat", "text": "Stam(herre)-Ret, Stamhus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115444", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6538, "title": "Majoritet", "text": "Stemmeflerhed, Flertal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115453", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6539, "title": "Makaber", "text": "D�dningeagtig, uhyggelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115502", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6540, "title": "Makarios", "text": "Makarios, 1913-1977, ortodoks �rkebiskop, staten Cyperns f�rste pr�sident 1960-1977.", "comment": "mer link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306090540", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 6541, "title": "Makrokosmos", "text": "Verdens-Altet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115520", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6542, "title": "Maksimal-", "text": "St�rste-, Meste-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115531", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6543, "title": "Maksime", "text": "Rettesnor, Grunds�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115542", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6544, "title": "Maksimum", "text": "Mestem�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115554", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6545, "title": "Mali", "text": "Land. Tidligere fransk koloni under navnet �Fransk Sudan�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115633", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 6546, "title": "Malaria", "text": "Malaria skyldes malariaparasitten, Plasmodium, som er en encellet organisme, der lever som parasit i mennesker og i en bestemt myggeart ved navn Anopheles. Der findes fire typer malariaparasitter. Man regner med, at der opst�r mellem 300 og 500 millioner nye malariatilf�lde hvert �r med 1,5-2,7 millioner d�dsfald p� verdensplan. Malaria er udbredt i tropiske og subtropiske omr�der. rnrnNavnet malaria betyder 'd�rlig luft' og hentyder til de fugtige omr�der, hvor malariamyggen findes.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Navnet malaria betyder 'd�rlig luft' og hentyder til de fugtige omr�der, hvor malariamyggen findes.", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030220192632", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6547, "title": "Malice", "text": "Ondsind, skadefryd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115706", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6548, "title": "Malkonduite", "text": "Uforstand, taktl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115723", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6549, "title": "Malkontent", "text": "Utilfreds, misn�jet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115736", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6550, "title": "Malplaceret", "text": "Ildesat, uheldig, ilde anbragt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115758", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6551, "title": "Malproper", "text": "Urenlig. snusket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115812", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6552, "title": "Malta", "text": "Lille �rige i Middelhavet syd for Sicilien.rn----rnKilder/henvisningerrn*LexopenrnrnSe Danske p� Malta f�r 1860.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220121206", "length": 54, "is_new": 0}
{"page_id": 6553, "title": "Malyalam", "text": "Sprog der tales i Indien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115846", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6554, "title": "Mameluk", "text": "En mameluk var en slave, oftest af tyrkisk herkomst, som var indk�bt til den �gyptiske sultans livvagt. De bar bukser med l�se bukseben, som hang nedenfor kjolen. Bukserne kom p� mode i det 19. �rhundredes pigedragt under navnet mamelukker. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "hovedsageligt -> oftest", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220133735", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6555, "title": "Manager", "text": "Forretningsf�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115920", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6556, "title": "Manaus", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220115933", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6557, "title": "Mandag", "text": "Ugedag. Latin Lunae dies (M�nens dag).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220120123", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6558, "title": "Mandarinkinesisk", "text": "Omkring 1.075.000.000 mennesker taler mandarinkinesisk, hvilket g�r det til det mest talte sprog i verden. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220122818", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6559, "title": "Mandat", "text": "Hverv, Fuldmagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120014", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6560, "title": "Mandatar", "text": "Hvervtager.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120029", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6561, "title": "Manege", "text": "Ridekreds.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120045", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6562, "title": "Maner", "text": "1. M�de, Vis, Skik.rn2. Rimelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120104", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6563, "title": "Manerer", "text": "Opf�rsel, Lader.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120116", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6564, "title": "Manerlig", "text": "S�mmelig, ordentlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120131", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6565, "title": "Maniereret", "text": "Kunstlet, s�gt, skruet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120143", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6566, "title": "Manifest", "text": "Kundg�relse, �bent Brev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120158", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6567, "title": "Manifestation", "text": "Kundg�relse, �benbaring, Fremtoning (guddommelig).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120212", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6568, "title": "Manifestere", "text": "Kundg�re, l�gge for Dagen, vise (sig).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120251", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6569, "title": "Manikure", "text": "H�ndpleje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120306", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6570, "title": "Mankere", "text": "Mangle, fejle, fattes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120314", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6571, "title": "Manometer", "text": "Trykm�ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120325", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6572, "title": "Mantel", "text": "(Kappe) det h�rde metallag, der omslutter projektilets blykerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220155656", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6573, "title": "Manuel Quezon", "text": "Filippinsk nationalistleder som i 1935 blev pr�sident for det halvt uafh�ngige filippinske statssamfund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120345", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6574, "title": "Manufaktur", "text": "T�jvare(r).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220120354", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6575, "title": "Manuskript", "text": "1. En h�ndskreven tekst (modsat noget som er trykt).rn2. Den tekst hvorefter noget trykkes. Er i vore dage ikke h�ndskreven, men kaldes dog \"manuskript\".", "comment": "omarbejdet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303141923", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6576, "title": "Man�vre", "text": "1. H�r�velse.rn2. Kunstgreb, Kneb.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121114", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6577, "title": "Danske p� Malta f�r 1860", "text": "Malta bes�ges hvert �r af tusinder af danske turister.rnrnI tidligere tider var en s�dan rejse besv�rlig, langsommelig, og undertiden farlig. Ikke desto mindre var der en hel del kendte danske som bes�gte �en, og i et antal tilf�lde findes der beretninger om deres oplevelser.rnrnListe i kronologisk orden:rnrn*1590 Hans Poulsen Resen senere Sj�llands biskop.rn*1644 Thomas Bartholin internationalt anset anatomrn*1758 Adam Frederik L�tzov s�officer, begravet p� Maltarn*1761, 1796-1797 Lorens Henrik Fisker, s�officerrn*1796-1797 Bertel Thorvaldsen billedhuggerrn*1820 Peter Oluf Br�ndsted klassisk ark�ologrn*1841 H.C. Andersen, forfatter.rn*1842 C.C. Zahrtmann s�officer og politikerrn*1842 Frederik Theodor Kloss malerrn*1842 Vilhelm Pedersen illustrator af H.C. Andersens Eventyrrn*1853 Harald Conrad Stilling arkitektrnrnLitteratur (med yderligere bibliografi til emnet):rnrn*Reitzel-Nielsen, Erik, Johanniterordenens historie med s�rligt henblik p� de nordiske lande, bind 2: Rhodos og Malta (1309-1798). 1988.rn*Schir�, J., & Sven S�rensen, \"Andersen and Malta\", Anderseniana 1991.rn*Malta 1796-1797: Thorvaldsen's Visit, Malta & Copenhagen 1996.", "comment": "mere litteratur", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412140337", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 6578, "title": "Man�vrere", "text": "Styre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121122", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6579, "title": "Mar Chiquita", "text": "Argentinsk s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121131", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6580, "title": "Marduk", "text": "Babylons bygud (Babylonisk-Assyrisk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121142", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6581, "title": "Marguerite", "text": "Okse�je, G�seurt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121201", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6582, "title": "Marianne Trappaud", "text": "Sp�gelse p� Gammel Vraa Slot. Legenden g�r p�, at hun leder efter sit barn som hun druknede i voldgraven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121211", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6583, "title": "Maribo", "text": "Maribos byv�ben er den hellige Birgitta af Vadstena, Maribo Klosters ophavskvinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121219", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6584, "title": "Marieh�ne", "text": "Den toogtyveplettede marieh�ne lever udelukkende af skimmelsvampe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121229", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6585, "title": "Marine", "text": "1. S�v�sen, S�magt, Fl�de.rn2. S�maleri, S�stykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121241", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6586, "title": "Marionet", "text": "Leddedukke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121249", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6587, "title": "Marionetteater", "text": "Dukkespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121303", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6588, "title": "Maritim", "text": "Fl�de-, S�-, Saltvands-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121312", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6589, "title": "Mari� bebudelsesdag", "text": "I den romersk-katolske kirke (hvor man i �vrigt nok s� logisk betegner den Herrens bebudelsesdag) festdag den 25. marts.rnrnI den danske folkekirke henlagt til 5. s�ndag i fasten.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304114558", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 6590, "title": "Markant", "text": "I�jnefaldende, s�rpr�get.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121331", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6591, "title": "Markere", "text": "M�rke, fremh�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121340", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6592, "title": "Markeret", "text": "Udpr�get.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121348", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6593, "title": "Marketender", "text": "Lejrv�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121356", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6594, "title": "Marketenderi", "text": "Lejrbod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121404", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6595, "title": "Markis de Sade", "text": "Der lagde navn til sadisme, hed Donatien-Alphonse-Fran�ois de Sade. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220121820", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6596, "title": "Markise", "text": "Solsejl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121426", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6597, "title": "Mark�rgener", "text": "I gensplejsningen anvendes mark�rgenerne til at vise, om det �nskede gen er overf�rt til modtagerorganismen. Der findes forskellige typer mark�rgener, og i gensplejsning i bakterier kan man for eksempel benytte sig af et antibiotikamark�rgen. Det inds�ttes sammen med det �nskede gen i bakterien. Mark�rgenet g�r bakterien modstandsdygtig over for en efterf�lgende antibiotikabehandling. Hvis cellen overlever, er det derfor et tegn p�, at genet er blevet indsat. Alle de andre celler uden indsatte gener d�r p� grund af behandlingen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "syntaksen forbedret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220122629", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6598, "title": "Marmarahavet", "text": "Hav man sejler igennem fra Istanbul til Middelhavet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220122425", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6599, "title": "Marmorkirken", "text": "Marmorkirkens rigtige navn er Frederikskirken. Grundstenen blev lagt i 1749 af Frederik V, men den blev f�rst fuldf�rt 150 �r senere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306094234", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6600, "title": "Mars", "text": "en:Mars fr:Mars nl:Mars sv:Mars rnrn# Mars er krigens gud i romersk mytologi.rn# Mars er en planet i solsystemet.rnrnDette er en side med en tvetydig titel. Det vil sige det er bare en side der linker til andre sider med det rigtige indhold. Hvis du fulgte et link hertil, s� g� venligst tilbage og ret linket til at pege p� den rigtige side.", "comment": "de: fr:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328135449", "length": 49, "is_new": 0}
{"page_id": 6601, "title": "Marselisborg Slot", "text": "Ligger p� Kongevejen 100 i �rhus. Slottet blev bygget i 1899-1902 af arkitekten Hack Kampmann.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121531", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6602, "title": "Marshall �erne", "text": "Land i Oceaninen. Landet har et areal p� 181,3 kvkm, og befolkningst�theden er 390,6 pr. kvkm .rnOmkring Marshall �erne ligger nabolandene Micronesien, Nauru og Kiribati. Landets bruttonationalprodukt l� i 1998 p� USD 91,0 mio. 63 pct. Af befolkningen er protestantisk.rnBNP pr. indbygger: USD 1.450 (98) rnStatsform: republik rnRegering: udpeges af pr�sidenten rnStatsoverhoved: Kessai Note (fra 10. januar 2000) rnRegeringsleder: Kessai Note (fra 10. januar 2000)rnEtnisk sammens�tning: mikronesiere rnSprog: engelsk (off.) marshallesisk, japansk rnValutaenhed: 1 USD = 100 cents rnLandet er medlem af f�lgende internationale organisationer: FN, IAEA, IBRD, IMF, SPC, SPF rnHovedstaden p� Marshall�erne hedder Dalap-Uliga-Darrit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121643", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6603, "title": "Marstal", "text": "By p� �r�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121653", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6604, "title": "Martialsk", "text": "Krigerisk, drabelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121705", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6605, "title": "Martin Luther", "text": "Martin Luther blev gift med eks-nonnen Katharina von Bora. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121719", "length": 109, "is_new": 0}
{"page_id": 6606, "title": "Marts", "text": "M�ned opkaldet efter Mars, romersk krigsgud. �ldre dansk navn Tordm�ned.rnrn====Vejrrekorder for marts m�ned====rn*1942 - Den koldeste marts i Danmark noteres med en gennemsnit�stemperatur p� -3,5 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var p� hhv. 12,4 og -24,0 grader.rn*1943 - Marts 1943 er den solrigeste vi har haft med 200 soltimer.rn*1963 - Marts 1963 er den solfattigste i Danmark, med blot 50 soltimer.rn*1969 - I hele marts faldt der kun 7 mm nedb�r, hvilket er mindsterekorden for m�neden i dansk vejrhistorie. Rekorden skal dog deles med 1918, hvor der ogs� kun faldt 7 mm.rn*1978 - Den v�deste marts noteres med hele 100 mm nedb�r.rn*1990 - To vejrrekorder er marts 1990 noteret for. Det er den varmeste med en gennemsnitstemperatur p� 6,1 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var p� hhv. 22,2 og -5,4 grader. De 22,2 grader er det varmeste nogensinde m�lt i Danmark i marts, hvilket er den anden rekord for m�neden i 1990. rn* B�de januar, februar og marts 1990 noteres i �vrigt for de h�jeste maximumtemperaturer nogensinde m�lt. Januar l�d p� 12,0, februar p� 15,8 og marts som n�vnt p� 22,2 grader. Det er dog ikke den varmeste vinter vi har haft. Det er vinteren 1989.rnrn====Se ogs�:====rn* januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, decemberrnrn* marts 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Dagen i Dag", "comment": "Mars (gud)", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328141443", "length": 71, "is_new": 1}
{"page_id": 6607, "title": "Mascara", "text": "Sort �jensminke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121739", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6608, "title": "Maskarade", "text": "Opera af Carl Nielsen, komponeret 1906. Teksten af Vilhem Andersen, baseret p� Holbergs komedie af samme navn. Handlingen foreg�r i K�benhavn i begyndelsen af det 18. �rhundrede.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222103041", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 6609, "title": "Maskeballet", "text": "Opera af Giuseppe Verdi, komponeret 1850. Originaltitel: Un ballo in maschera.rnrnHandlingen foreg�r i Stockholm og drejer sig om en historisk begivenhed: Mordet p� den svenske kong Gustav III. Men da censuren i mange lande gjorde indsigelse mod et kongemord p� scenen, �ndredes person- og stednavne: Kong Gustav blev til Riccardo, guvern�r i Boston; zigeunersken Mor Britta blev til mulatinden Ulrica, osv.rnrnI K�benhavn og Stockholm spilles operaen dog i den oprindelige version.rnrnVerdi var i �vrigt ikke den f�rste som benyttede Gustav III's d�d som emne for en opera. I 1833 opf�rtes p� operaen i Paris Gustave III ou le Bal masqu�, opera af den franske komponist D.F.E. Auber (1782-1871) med tekst af E. Scribe (1791-1861).rnrnI Verdis opera foreg�r f�rste akts andet billede i hytten hos sp�kvinden Britta/Ulrica. Hun driver sort magi og er derfor i stand til at sp� kongen hans snare d�d og at udpege hans banemand (men uden at blive troet!). Hun begynder med at p�kalde Dj�velen med ord som genkalder indledningen til de romersk-katolske tideb�nner. F�rste linje af hendes arie lyder: \"Re dell'abisso, affrettati\", som er en travesti af \"Deus in adjutorium meum intende / Domine ad adjuvandum me festina.\"rnrnDet var som Ulrica at den store altsangerinde Marian Anderson (1897-1993), efter en aktion af Mrs Eleanor Roosevelt, i 1957 optr�dte p� Metropolitan Opera i New York og dermed br�d den racediskrimination som denne scene indtil da havde h�vdet.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030315151335", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 6610, "title": "Maskulin", "text": "Mandlig, mandhaftig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121810", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6611, "title": "Maskulinum", "text": "Hank�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121819", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6612, "title": "Massakre", "text": "Nedsabling, blodbad, massemord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121859", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6613, "title": "Mata Hari", "text": "Den hollandske spion og danserinde Mata Hari hed oprindelig Margretje Geertruida Zelle. Kunstnernavnet Mata Hari betyder Solens �je. Mata Hari blev henrettet af franskm�ndene i 1917. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306094726", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6614, "title": "Matador", "text": "Matador kan betyde:rn#En storborger.rn#Et br�tspil se Matador (br�tspil)rn#En dansk tv-serie se Matador (tv-serie) rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilf�jet br�tspil og tv-serie", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504075918", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 6615, "title": "Match", "text": "(V�dde)kamp, idr�tskamp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121933", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6616, "title": "Materiale", "text": "Stof, (R�)emne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121948", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6617, "title": "Materialisere", "text": "Legemligg�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220121959", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6620, "title": "Materie", "text": "(R�)emne, S�rfl�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122311", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6621, "title": "Materiel", "text": "Stoflig, legemlig, verdslig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122322", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6622, "title": "Mathias", "text": "If�lge Danmarks Statistik 2000 er det popul�reste drengenavn Mathias.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122330", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6623, "title": "Mathias Rust", "text": "Landede p� den R�de Plads i Moskva i 1987. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122340", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 6624, "title": "Matriarkat", "text": "Modermyndighed, Kvindestyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122349", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6625, "title": "Matterhorn", "text": "4478 meter h�j bjergtinde i Wallis-alperne p� gr�nsen mellem Schweiz og Italien. P� fransk kaldes Matterhorn Cervin og p� italiensk Cervino.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Walliseralperne [germanisme; Lexopen-ord] -> Wallis-alperne", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220132904", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6626, "title": "Mattinata", "text": "Morgensang, som synges foran den elskedes vindue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122407", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6627, "title": "Matt�usevangeliet", "text": "I Matt�usevangeliet 2,1 bliver de vise m�nd fra �sterland omtalt. Se Hellig tre konger.", "comment": "mere; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220123452", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6628, "title": "Mausoleum", "text": "Gravtempel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122438", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6629, "title": "Mayday", "text": "Mayday, internationalt radiotelefonisk n�dsignal, kommer fra det franske ord m'aidez, som betyder \"hj�lp mig\".", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308125257", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6630, "title": "McDonald's", "text": "McDonald's blev grundlagt i 1954 af br�drene McDonald og milkshakemaskines�lgeren Ray Kroc. Den f�rste McDonald's uden for USA �bnede i Canada i 1967 og i 1981 kom k�den til Danmark.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Den f�rste McDonalds -> Den f�rste McDonald's", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221131427", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 6631, "title": "Mechelen", "text": "by. Malines.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en: nl:", "user": "Andre Engels", "timestamp": "20030308010451", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 6632, "title": "Medicinal-Kollegium", "text": "Sundhedsr�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122617", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6633, "title": "Medicinmand", "text": "Troldmand, �ndemaner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122626", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6634, "title": "Meditation", "text": "Eftertanke, Grublen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122635", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6635, "title": "Medoc", "text": "Vinomr�de ved floden Gironde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122644", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6636, "title": "Meeting", "text": "St�vne, M�de.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122653", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6637, "title": "Mekong", "text": "Flod i Asien med udspring i Tibet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122701", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6638, "title": "Mel Gibson", "text": "Skuespiller og instrukt�r. Instruerede og spillede selv hovedrollen i filmen Braveheart, der vandt fem statuetter ved oscaruddelingen i 1996.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030220124850", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6639, "title": "Mela", "text": "Italiensk for �ble.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122719", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6640, "title": "Melange", "text": "Blanding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122728", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6641, "title": "Melankoli", "text": "Tungsind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122736", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6642, "title": "Melasse", "text": "Sukkerfoder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122747", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 6643, "title": "Melbourne", "text": "Australsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122758", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6644, "title": "Meleret", "text": "Blandfarvet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122808", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6645, "title": "Melilla", "text": "Spansk territorium i Marokko, Nordafrika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220122835", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 6862, "title": "Neurose", "text": "Nervelidelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135631", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6863, "title": "Neutral", "text": "Upartisk, partil�s. holde sig neutral, holde sig udenfor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135642", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6651, "title": "Melodi", "text": "(tit) Tone.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220192035", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6652, "title": "Melodik", "text": "Melodik er opbygningen af melodier i et musikstykke. Tonel�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220192121", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6653, "title": "Melodisk", "text": "Velklingende; sangbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220192209", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6654, "title": "Memento", "text": "Advarsel, Mindevink.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220192308", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6655, "title": "Memoirer", "text": "Mindeskrift, livsminder, erindringer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sm�ting", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030220193315", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6656, "title": "Memorere", "text": "Huf�ste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220192400", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6657, "title": "Mendoza", "text": "Argentinsk by. Byen er den vigtigste vinby i Argentina, idet den leverer 70% af landets store vinproduktion. Den ligger i 750 meters h�jde ved foden af Andesbjergene og blev grundlagt af spanierne i 1560'erne. Den blev totalt �delagt af et jordsk�lv i 1861, men blev genopbygget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220192416", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6658, "title": "Menneske", "text": "en:Human es:Homo sapiens eo:Homo nl:Mens pl:Cz%B3owiek sv:M�nniskanja:人間rnMennesket h�rer til pattedyrene. Menneskets latinske navn er Homo sapiens.rnEn af de ting man mener adskiller os fra dyrene er evnen til at have f�lelser og evnen til at t�nke abstrakt.rnrnMennesket har ca. 1,8 m2 hud, ca. 400 skeletmuskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapill�rer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner r�de, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at v�re ca. 1.300 m2. Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner h�r.rnrnL�ren om kroppen er samlet i faget fysiologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Ing.dk, 10.11.2000: Europa har ti forf�drern*Ing.dk, 26.04.2000: Europa har syv m�drern*Ing.dk, 05.12.2000, �ldste menneske-aber fundetrnrn==Eksterne adresser==rn*University of Michigan: Homo sapiensrn*A Look at Modern Human Originsrn*BBCNews, 24 December, 2002, Fresh debate over human originsrn*BBCNews, 30 October, 2000, Genetic 'Adam never met Eve'rnrn*BBCNews, 19 April, 2000, Europe's seven female foundersrn*BBCNews, 25 September, 2002, Humans and chimps 'not so close'rn*BBCNews, 7 February, 2001, 'Oldest' ape-man fossils revealedrn*BBCNews, 2 July, 2001, Another leap in evolution debatern*Anthro.Net Research Engine: Anthropology and Archaeologyrn*BBCNews, 5 August, 2000, What makes a great president?rn*BBCNews, 14 September, 1999, Why are there only two sexes?rn*BBCNews, 4 June, 2000, Woven cloth dates back 27,000 years", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504111606", "length": 80, "is_new": 1}
{"page_id": 6659, "title": "Mental", "text": "Sinds-, sj�lelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220192456", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6660, "title": "Mentalitet", "text": "Sindspr�g, �ndspr�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030220192520", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11502, "title": "1. januar", "text": "Januar en:January 1 eo:1-a de januaro es:1 de enero fr:1-janvier pl:1 stycznia nl:1 januari no:1. Januar sv:1 januarirnrn1. januar er dag 1 i �ret, i den gregorianske kalender. Der er 364 dage tilbage af �ret (365 i skud�r).rnrnDagen har ikke noget navn i de officielle navnekalendere. I folkemunde er dagen dog ofte kaldet Jesudag. Det er en af de uheldige dage i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*45 f.Kr - Julius C�sar indf�rer den julianske kalender. rn*89 - Lucius Antonius Saturninus bliver romersk kejser. rn*404 - De sidste gladiatorkampe afholdes i Rom.rn*990 - Rusland indf�rer den julianske kalender.rn*1438 - Albrecht II af Habsburg bliver konge af Ungarn.rn*1443 - Christoffer 3. af Bayern krones til dansk konge i Ribe.rn*1583 - Tyskland og Schweiz indf�rer den gregorianske kalender.rn*1622 - De pavelige myndigheder tilslutter sig, at �ret begynder den 1. januar - hidtil har det v�ret den 25. marts (det er forklaringen p�, at oktober er den 10. m�ned, selv om oktober kommer af otte). rn*1651 - Charles II af England krones til konge af Skotland.rn*1660 - Engl�nderen Samuel Pepys begynder at skrive sin ber�mte dagbog.rn*1700 - Rusland udskifter den Byzantinske kalender med den Julianske kalender.rn*1700 - Den protestantiske del af Vesteuropa (med undtagelse af England) begynder at anvende den gregorianske kalendar. rn*1752 - England overg�r til den gregorianske kalender. rn*1764 - Wolfgang Amadeus Mozart spiller for den kongelige familie i Versailles. Han f�r oven i k�bet lov til at st� bag dronningen under middagen. Mozart er kun 8 �r gammel. rn*1772 - London Credit Exchange Company udsteder de f�rste rejsechecks, som accepteres i 90 byer og giver garanti mod tyveri. rn*1781 - Den f�rste jernbro nogensinde �bnes i Iron Bridge, England. rn*1785 - John Walter udgiver det f�rste nummer af \"Daily Universal Register\". I 1788 tager det navneforandring til \"The Times\". rn*1788 - Kv�kerne i Pennsylvania frigiver deres slaver. rn*1801 - Giuseppe Piazzi, Palermo opdager den f�rste asteroide, Ceres, mellem Mars og Jupiter.rn*1801 - Storbritannien (England & Skotland) og Irland danner unionen, United Kingdom. rn*1803 - Slaveriet oph�ves i Danmark, da negerimport til de Dansk-Vestindiske �er forbydes.rn*1818 - Chile udr�bes til republik efter 7 �rs opr�r mod det spanske herred�mme.rn*1841 - Det f�rste kamera, fuldst�ndig af metal, sendes p� markedet af Voigtl�nder, Wien.rn*1851 - �sterport i K�benhavn holdes �ben om natten - byen er ikke l�ngere afl�st.rn*1858 - Canada g�r over til decimalsystemet i sin valuta. rn*1858 - Van Dieman's Land omd�bes til Tasmanien, opkaldt efter den hollandske admiral Abel Tasman, som er leder af den ekspedition, som opdager landomr�det.rn*1875 - Kronem�nten indf�res i Danmark.rn*1877 - Englands dronning Victoria udr�bes til kejserinde af Indien. rn*1887 - Den britiske premierminister Disraeli proklamerer Dronning Victoria som kejserinde over Indien. rn*1890 - For f�rste gang bruges der m�lnet i en fodboldkamp. Det sker i Bolton. rn*1892 - Ellis Island begynder at behandle - hvad der skulle blive til - mere end 20 millioner immigranter til USA. I dag er Ellis Island et museum. rn*1893 - Japan g�r over til den gregorianske kalender. rn*1894 - Danmark tilknyttes den midteurop�iske tidszone.rn*1901 - Efter mange sv�re forhandlinger og flere folkeafstemninger erkl�res Australien en forbundsstat.rn*1905 - Officiel �bning af den transsibiriske jernbane, som ender i Vladivostok i �strusland. Turen mellem Paris og Vladivostok tager kun 21 dage. rn*1907 - USA�s pr�sident Theodore Roosevelt trykker 8.513 mennesker i h�nden ved nyt�rsmodtagelsen i Det Hvide Hus. Det er h�ndtryksrekord for statschefer.rn*1909 - Som det f�rste land i verden indf�rer England folkepension.rn*1912 - Dr Sun Yat Sen danner Republikken Kina.rn*1913 - Filmcensur indf�res i England.rn*1914 - I Florida, USA, indledes verdens f�rste planm�ssige ruteflytrafik.rn*1915 - Den Tyske U-24 s�nker det engelske slagskib Formidable ved Plymouth. rn*1917 - Sverige indf�rer k�rekortspligt for bilister.rn*1918 - P� grund af f�devaremangel i Danmark rationeres fl�skek�d.rn*1918 - Rusland overg�r til den gregorianske kalender.rn*1920 - Postgirosystemet i Danmark tr�der i kraft.rn*1922 - I Vancouver begynder man at k�re i h�jre side af vejen. rn*1923 - Gr�kenland overg�r til den gregorianske kalender, som nu er indf�rt \"over hele verden\". rn*1925 - Norges hovedstad Christiania skifter navn til Oslo. rn*1935 - Pr�sident Mustapha Kemal Pasha ben�vner sig selv \"Atat�rk - tyrkernes fader\". rn*1942 - De Forenede Nationer (FN) tr�der sammen for f�rste gang.rn*1945 - Tyskerne begynder tilbagetr�kning fra Ardennerne. rn*1946 - ENIAC, den f�rste amerikanske computer bygges af Mauchly og Eckert. rn*1946 - Kejser Hirohito af Japan bekendtg�r, at han ikke er Gud. rn*1948 - British Railways nationaliseres. rn*1956 - Som det f�rste afrikanske land opn�r Sudan selvst�ndighed.rn*1956 - Elvis Presley indspiller \"Heartbreak Hotel\" for RCA i Nashville.rn*1958 - Romtraktaten tr�der i kraft, og danner de Europ�iske �konomiske F�llesskaber (EF).rn*1959 - Batista-regimet p� Cuba styrtes af Fidel Castro. Diktatoren Batista flygtede fra Cuba.rn*1960 - Den franske del af Cameroun opn�r selvst�ndighed.rn*1961 - P-pillen kommer i handel i England.rn*1963 - Kl. 12.00 g�r Danmarks Radios Program 3 i luften for f�rste gang.rn*1965 - Den pal�stinensiske al-Fatah organisation dannes.rn*1965 - Som den f�rste fodboldspiller nogensinde bliver engelske Stanley Matthews adlet. rn*1970 - Kildeskatten indf�res.rn*1973 - Danmark, Irland og Storbritannien tr�der ind i EF.rn*1975 - Skuespilleren Charlie Chaplin bliver adlet.rn*1978 - 213 omkommer, da en Boeing 747 eksploderer kort efter start fra Bombay i Indien.rn*1981 - Gr�kenland bliver medlem nr. 10 af EF.rn*1986 - Spanien og Portugal bliver fuldgyldige medlemmer af EF.rn*1993 - Tjekkoslovakiet opdeles i Tjekkiet og Slovakiet. rn*1994 - NAFTA, North American Free Trade Agreement tr�der i kraft, hvorved der indf�res et toldfrit omr�de best�ende af USA, Canada og Mexico.rn*2002 - 12 EU lande f�r ny valuta, da Euroen bliver indf�rt som f�lles m�nt. Af EU-landene var det kun Danmark, Sverige og England der ikke indf�rte den nye m�nt.rnrnF�dtrn*1449 - Lorenzo de Medici, florentinsk statsmand (d�d 1492).rn*1520 - Peder Oxe, rigshofmester (d�d 1575).rn*1735 - Paul Revere, s�lvsmed og patriot.rn*1847 - Rodolfo Amadeo Lanciani, italiensk ark�olog (d�d 1929).rn*1861 - Marcellin Boule, fransk geolog og antropolog (d�d 1942).rn*1862 - Pierre de Coubertin, fader til de moderne olympiske lege (d�d 1937). rn*1879 - Wilhelm Fried, grundl�gger af Fox Films.rn*1879 - Edward Morgan Forster, engelsk forfatter (d�d 1970).rn*1887 - Wilhelm Canaris, tysk admiral (d�d 1945). rn*1892 - Martin Niem�ller, tysk pr�st og ub�dskaptajn (d�d 1984).rn*1894 - Satyendra Nath Bose, indisk matematiker (d�d 1974).rn*1895 - J. Edgar Hoover, chef for F.B.I. (d�d 1972).rn*1895 - John Ford, filminstrukt�r (d�d 1973).rn*1912 - Harold Philby, spion (d�d 1988).rn*1920 - Jerome David Salinger, amerikansk forfatter.rn*1954 - Richard Gibson, engelsk skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1559 - Christian 3. d�r p� Koldinghus.rn*1766 - James Stuart, kaldet \"the Old Pretender\", som 2 gange uden held fors�gte at invadere Skotland for at vinde den britiske trone, d�r i Rom.rn*1894 - Heinrich Rudolph Hertz, tysk fysiker, opdager af radiob�lgerne.rn*1953 - Hank Williams, sanger og guitarist (29 �r gammel).rn*1972 - Maurice Chevalier, fransk entertainer og skuespiller. rnrn----rnSe ogs�: rnrn31. december - 2. januar - 1. december - 1. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "gregorianske kalender", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030411092203", "length": 168, "is_new": 1}
{"page_id": 6829, "title": "N.F.S. Grundtvig", "text": "Har skrevet salmen \"Nu falmer skoven trindt om land\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221134852", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 6830, "title": "Nabopost", "text": "Den j�ger, der er placeret p� ens venstre og h�jre side, n�r man under jagt er sat p� post.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221134905", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6831, "title": "Naiv", "text": "1. Troskyldig, �benhjertet.rn2. Fransk fremmedord for enfoldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221134918", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6832, "title": "Napoli", "text": "1. Italiensk by. Is�r tidligere p� dansk kaldet Neapel.rn2. Bournonvilles ballet fra 1842 , hvis 3. akt ofte opf�res ved festforestillinger p� Det kongelige Teater.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222113452", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6833, "title": "Narkose", "text": "Bed�velse, eller at bed�ve. Narkose er den bed�velse der g�r forud for og forts�tter under en operation. Der anvendes forskellige metoder efter st�rrelsen af indgrebet. rnTil st�rre operationer med fuld narkose anvendes mest narkotiske v�sker og ikke luftarter som tidligere. Narkose gives da gennem et drop og arbejdet udf�res oftest af en narkosesygeplejeske. Der anvendes tre hovedfunktioner af narkotiske midler:rn# Midler der for�rsager s�vnrn# Midler der fjerner smerterrn# Midler der afslapper muskler. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Midler der for�sager s�vn -> Midler der for�rsager s�vn", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030414063350", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 6834, "title": "Narkotisk", "text": "D�vende, dvalebindende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221134954", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6835, "title": "Nasal", "text": "N�se-.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135029", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6836, "title": "Natdyr", "text": "Dyr der er aktive om natten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135050", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6837, "title": "Naturalisation", "text": "Indf�dsbrev, borgerret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135102", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6838, "title": "Naturel", "text": "V�sen, sind, lynne.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135110", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6839, "title": "Naturforvaltning", "text": "Forvaltning omfattende forbedring, udnyttelse, vedligeholdelse og sikring af naturv�rdier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135122", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6840, "title": "Naturpleje", "text": "Plejeforanstaltninger, der foretages for at vedligeholde og forbedre betingelserne for dyr og planter, men ogs� for at bevare specielle landskabstyper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135209", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6841, "title": "Naturvidenskabelige reservater", "text": "Oprettet med hjemmel i den tidligere reservatlov, dels for at beskytte s�rligt v�rdifulde fuglelokaliteter, dels �bne mulighed for videnskabelige unders�gelser i omr�derne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135241", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6842, "title": "Nausea", "text": "S�syge eller kvalme. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135315", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6843, "title": "Nautik", "text": "S�kyndighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135325", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6844, "title": "Navigation", "text": "Sejlkunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135334", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 6845, "title": "Navigere", "text": "Styre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135346", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6846, "title": "Neapel", "text": "Neapel (italiensk: Napoli), millionby i Syditalien. I n�rheden ligger vulkanen Vesuv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030502074641", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6847, "title": "NEG Micon", "text": "Dansk vindm�llefabrikant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030424091713", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 6848, "title": "Negation", "text": "N�gtelse(sord).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135414", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6849, "title": "Neglig�", "text": "Natt�j, Morgendragt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135422", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6850, "title": "Negligere", "text": "Fors�mme, overse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135432", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6851, "title": "Nekrofetichisme", "text": "Seksuelt tiltr�kkelse af begravelser, rustvogne samt kister. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135445", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6852, "title": "Nektar", "text": "Gudedrikken i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135456", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6853, "title": "Nephthys", "text": "Seths kone (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135506", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6854, "title": "Nepotisme", "text": "Fr�ndestr�v, Fr�ndegunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135517", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6855, "title": "Neptunus", "text": "Havets gud i romersk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135526", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6856, "title": "Nergal", "text": "D�dsrigets gud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135535", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6857, "title": "Nerie", "text": "Plantev�kst ogs� kaldet oleander.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135545", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6858, "title": "Netv�rksobjekt", "text": "Et netv�rksobjekt er en mindre funktion, der kan kaldes fra en maskine til en anden.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135555", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6859, "title": "Neuralgi", "text": "Nervesmerte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135604", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6860, "title": "Neurasteni", "text": "Nervesv�kkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135613", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6861, "title": "Neurolog", "text": "Nervel�ge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135622", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6828, "title": "Fan�", "text": "Fan� best�r p.g.a. sin enest�ende �kultur, hvor lyset, luften, livet h�nger ul�seligt sammen med �ens lange historie, som is�r er pr�get af s�fart.rnrnFan� Kommune: http://www.fanoe.dkrnFan� Turistbureau: http://www.fanoeturistbureau.dk", "comment": "eksterne links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222155054", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 7262, "title": "Patruljere", "text": "G� vagt.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224092641", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 7263, "title": "Skud�r", "text": "Skud�r er �r med 366 dage i den almindelige gregorianske kalender mod normalt 365 dage. Februar har i s� fald 29 dage mod normalt 28, idet der er skuddag 24. februar.rnrnEt �r er et skud�r hvis �rstallet er deleligt med 4. Dette g�lder dog ikke �rstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400.rnrn�r 1900 var s�ledes ikke et skud�r, men �r 2000 var.", "comment": "Lidt mere", "user": "Christian List", "timestamp": "20030408171131", "length": 84, "is_new": 0}
{"page_id": 7264, "title": "Mammalia", "text": "Det samme som pattedyr.", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222114013", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 7265, "title": "Gletsjer", "text": "J�kel, br�. En ismasse, som af sin egen v�gt presses ned ad en bjergside.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "En ismasse, som af sin egen v�gt presses ned ad en bjergside", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304083129", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 7267, "title": "September", "text": "Den niende m�ned. �ldre danske navn: Fiskem�ned.", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222132458", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 7268, "title": "Hovedstad", "text": "Byen, hvori et lands regering findes.", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222133011", "length": 81, "is_new": 0}
{"page_id": 7269, "title": "Valuta", "text": "Den officielle m�ntfod i et land.", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222133143", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 6674, "title": "Adam Frederik L�tzov", "text": "Adam Frederik L�tzov, dansk s�officer, f�dt p� Fyn 26 juni 1702, d�d n�r Malta 30 maj 1758.rnrnI 1757 blev L�tzov sendt til Middelhavet som chef for to dansk-norske orlogsskibe. Under togtet udbr�d der p� begge skibe en smitsom \"feber\" som bortrev adskillige blandt mandskab og officerer, deriblandt L�tzov. Han blev begravet p� Malta, p� den s�kaldte karant�ne� (i dag Manuel Island). Et epitafium med en latinsk indskrift blev senere opsat over graven. Det er forl�ngst forsvundet, og ordlyden er kendt alene takket v�re Peder Pavels, som i 1796 afskrev den i sin dagbog.rnrnSe ogs� Danske p� Malta f�r 1860.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223095930", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6676, "title": "Lorens Henrik Fisker", "text": "Lorens Henrik Fisker, dansk admiral, 1753-1819.rnrnP� hans tid var det almindeligt at en s�officers s�nner gik i faderens fodspor, og uddannelsen begyndte tidligt. Allerede i 1761 fulgte Lorens med sin fader, som var chef for orlogsskibet Gr�nland, p� et togt til Middelhavet. Togtets hovedform�l var at bringe medlemmerne af den kongelige danske videnskabelige ekspedition til Arabia Felix til Konstantinopel.rnrnDa Gr�nland p� udrejsen anl�b Malta, var Lorens blevet syg, og faderen efterlod derfor drengen her, i pleje hos nogle nonner. Da skibet p� hjemturen atter kom til Malta, var han blevet rask og kunne g� om bord igen.rnrnFem og tredive �r senere, i 1796, var Lorens Fisker selv chef, nemlig for fregatten Thetis, som ligeledes foretog et togt til Middelhavet og herunder flere gange anl�b Malta. En af de omtalte nonner var i mellemtiden blevet abbedisse, og da hun h�rte at hendes tidligere patient var ankommet, sendte hun daglig et s�lvfad med \"veludspekkede Kager\" ned til fregatten.rnrnKilde til denne r�rende historie er breve som Fisker i 1796 sendte til sin hustru, og som blev aftrykt af Just Mathias Thiele i hans Thorvaldsens Ungdomshistorie, 1851.rnrnSe ogs� Danske p� Malta f�r 1860, Peder Pavels.", "comment": "rettet egen typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307154453", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6678, "title": "Isobar", "text": "En isobar er en linje (kurve) gennem de steder, hvor der hersker samme lufttryk.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221094701", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6679, "title": "�rsted satellitten", "text": "�rsted satellitten er den f�rste danske satellit. Den blev opsendt d. 23. februar 1999 med en amerikansk Delta II raket.rnrnSatellittens prim�re mission er at opm�le jordens magnetfelt med en pr�cision der langt overstiger tidligere missioner. For at kunne g�re dette er det n�dvendigt at placere magnetometeret s� langt v�k fra resten af satellitten som muligt. �rsted er derfor forsynet med en 8 meter lang udfoldelig bom, hvor det specialudviklede magnetometer er placeret for enden. rnrnSatellitten var designet til at fungere i 14 m�neder men har p� nuv�rende tidspunkt fungeret up�klageligt i 4 �r hvor videnskaben er blevet forsynet med nye m�linger af jordens magnetfelt der er blevet brugt til at skabe endnu mere pr�cise kort over jordens magnetfelt.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030302134807", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 6682, "title": "Menu", "text": "Spiseseddel, -kort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221103928", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6683, "title": "Mercurius", "text": "Handelens gud i romersk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221103938", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6684, "title": "Meridian", "text": "Meridianen for et punkt p� Jorden er den halve storcirkel som forbinder nord- og sydpolen og g�r igennem det p�g�ldende punkt.", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306112442", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 6685, "title": "Merkantil", "text": "K�bmands-, handels-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221103957", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6686, "title": "Meridiankreds", "text": "Instrument til n�jagtig bestemmelse af himmellegemernes positioner. Instrumentet best�r af en kikkert, som kan drejes om en �st-vestlig akse, og som derfor kun kan rettes mod meridianen, syd-nord. Positionsbestemmelsen finder sted ved bestemmelse af stjernens h�jde og rektascension i kulminations�jeblikket. H�jden afl�ses p� en skala p� instrumentet, tiden afl�ses p� et ur, som viser stjernetid. Meridiankredsen er opfundet af Ole R�mer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221104336", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6687, "title": "Meriter", "text": "(ironisk) Fortjeneste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104103", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6689, "title": "Merkur", "text": "(Planet) en:Mercury (planet) eo:Merkuro es:Mercurio (planeta) fr:Mercure nl:Mercurius pl:Merkury (planeta) pt:Merc�riornrnrnMerkurrnrnKarakteristika: BanedatarnrnOml�b57.910.000 km (0,38 AU)rnrnEkscentricitet0,2056rnrnOml�bstid87d 23,3hrnrnH�ldning mod ekliptika7,004°rnrnAntal m�ner0rnrnKarakteristika: Fysikrnrn�kvatordiameter4879,4 kmrnrnOverfladeareal7,5 × 107 km2rnrnMasse 3,303×1023 kgrnrnMassefylde5,43 g/cm3rnrnTyngdeacc. ved overfladen2,78 m/s2rnrnOmdrejningstid58d 15,5088hrnrnAkseh�ldning0°rnrnAlbedo0,10rnrnOverfladetemperaturrnrnrnmingennemsnitmaxrn90 K452 K700 KrnrnrnrnKarakteristika: Atmosf�rernrnAtmosf�risk trykm�ngdernrnKalium31,7%rnrnNatrium24,9%rnrnAtomar Oxygen9,5%rnrnArgon7,0%rnrnHelium5,9%rnrnMolekyl�r Oxygen5,6%rnrnNitrogen5,2%rnrnKuldioxid3,6%rnrnVand3,4%rnrnHydrogen3,2%rnrnrnrnMerkur er den planet, der er t�ttest p� Solen og den ottende st�rste. Merkur er mindre i diameter end Jupiters m�ne Ganymedes og Saturns m�ne Titan, men har st�rre masse end disse. rnrnI romersk mytologi var Merkur guden for handel, rejser og tyveri, svarende til gr�kernes Hermes, gudernes budbringer. Planeten fik sandsynligvis sit navn fordi den bev�ger sig s� hurtigt over himlen.rnrnMerkur har mindst v�ret kendt siden sumerernes tid (3. �rtusind f.Kr.). Sumererne kaldte den for Ubu-idim-gud-ud. De tidligste detaljerede registreringer blev foretaget af Babylonerne, som kaldte den for Ubu-idim-gud-ud. Den fik to navne af gr�kerne: Apollo som morgenstjerne, og Hermes som aftenstjerne. De gr�ske astronomer vidste imidlertid godt, at de to navne refererede til samme himmellegeme. Heraklit mente endog, at Merkur og Venus kredsede i bane om Solen - ikke om Jorden.rnrnMerkur er ofte synlig gennem en almindelig prismekikkert, eller for den sags skyld med det blotte �je. Den er desv�rre meget t�t p� Solen og er derfor i Danmark vanskelig at se p� morgen- eller aftenhimlen.rnrnrnBillede:merkur-thumb.jpgrnrnrnDette mosaikbillede af Merkur blev taget af Mariner 10 under sin vej mod planeten den 29. marts 1974. Mosaikken best�r af 18 billeder taget med 42 sekunders mellemrum under en 13 minutters periode mens rumskibet var 200.000 kilometer (cirka 6 timer f�r dens n�rmeste punkt) fra planeten. Tryk her for stort billedernrn===Bes�g af mennesker===rnrnMerkur har kun v�ret bes�gt af �t rumfart�j, Mariner 10. Den passerede Merkur tre gange i 1973 og 1974. Kun 45% af overfladen blev kortlagt, men afstanden til Solen er desv�rre for kort til, at den kan blive ordentligt afbildet af Hubble-rumteleskopet uden at instrumenterne skades.rnrn===Fremtidige missioner===rnrnEn ny mission til Merkur er blevet godkendt af NASA under navnet Messenger. Denne mission vil starte i 2004 for at g� i oml�b om Merkur i starten af 2009.rnrn===Merkurs bane===rnrnMerkurs bane er st�rkt excentrisk; ved perihelium er den kun 46 millioner km fra Solen imod 70 millioner km ved aphelium. Periheliumpunktet i Merkurs bane flytter sig, omend meget langsomt, rundt om Solen. Astronomerne i det 19. �rhundrede lavede omhyggelige observationer af Merkurs baneparametre, men kunne ikke ud fra Newtons mekanik forklare, hvad der skete. Forskellene mellem de observerede og de beregnede v�rdier var sm�, men de gav alligevel forskerne alvorlig hovedpine i flere �rtier. Mange mente, at det var en anden planet (som de kaldte Vulcan), som m�ske fandtes i n�rheden af Merkur, der for�rsagede uoverensstemmelsen. Sandheden viste sig at v�re langt mere dramatisk: Einsteins Generelle relativitetsteori! Dens korrekte forudsigelser af Merkurs banebev�gelse var en vigtig faktor i den tidlige accept af relativitetsteorien. rnrn===Merkurs rotationstid===rnrnIndtil 1962 troede man, at \"dagen\" (rotationstiden) p� Merkur var lige s� lang som \"�ret\" (oml�bstiden), noget som ville indeb�re at den samme side altid vendte mod Solen, ligesom M�nen g�r til Jorden. Dette blev modbevist i 1965 ved hj�lp af s�kaldte doppler-radar-observationer. Vi ved nu, at Merkur roterer tre gange i l�bet af to af sine �r. Merkur er det eneste legeme i Solsystemet, som har en bane/rotations-resonans med et forhold, der afviger fra 1:1. Dette, sammen med Merkurbanens excentricitet, ville bevirke nogle bizarre effekter for en observat�r, der stod p� Merkurs overflade. Ved nogle breddegrader ville man se Solen st� op og sagte blive st�rre og st�rre, mens den n�rmede sig zenit. I zenit ville Solen standse op, g� i modsat retning en kort stund for s� at lave et nyt stop. Til slut ville den krybe sagte mod horisonten igen, mens den blev mindre og mindre. Imens ville stjernerne bev�ge sig tre gange s� hurtigt over himlen som Solen! Observat�rer andre steder p� Merkur ville se andre, men tilsvarende m�rkv�rdige bev�gelser.rnrn===Temperatur===rnrnTemperaturvariationerne p� Merkur er de mest ekstreme i Solsystemet. De svinger mellem 90 Kelvin og 700 Kelvin. Temperaturen p� Venus er ganske vist lidt h�jere, men den er til geng�ld meget stabil.rnrn===Struktur===rnrnMerkur minder p� mange m�der om M�nen: Dens overflade er fuld af kratere og meget gammel, den har ingen pladetektonik. P� den anden side er Merkurs massefylde meget st�rre end M�nens (5,43 g/cm3 mod 3,34 g/cm3). Merkur er den n�stmest kompakte af de store legemer i Solsystemet kun overg�et af Jorden. Faktisk er Jordens t�thed delvis for�rsaget af sammenpresning som f�lge af tyngdekraften; havde det ikke v�ret for denne, ville Merkur have st�rre t�thed end Jorden. Dette tyder p�, at Merkurs t�tte jernkerne er relativt st�rre end Jordens, den omfatter antagelig store dele af planeten som s�dan. Merkur har derfor kun en relativt tynd silikat-skorpe og -kappe.rnrnMerkurs indre domineres af en stor jernkerne med en radius, der varierer mellem 1.800 og 1.900 km. De ydre \"skaller\" af silikater (analoge til Jordens kappe og skorpe) er kun 500-600 km tykke.rnrn===Merkurs atmosf�re===rnrnMerkur har faktisk en atmosf�re. Den er meget tynd og best�r af atomer, som af solvinden er revet l�s fra overfladen. Fordi Merkur er s� varm, flygter disse atomer hurtigt ud i rummet. Til forskel fra den stabile atmosf�re p� Jorden og p� Venus, bliver Merkurs atmosf�re stadig fornyet. rnrn===Merkurs overflade===rnrnOverfladen er fuld af bratte skr�ninger, nogle er hundredvis af kilometer brede og op til tre kilometer h�je. Nogle sk�rer gennem kraterringe og andre formationer, hvilket indikerer at de blev dannet ved sammentrykning. Det ansl�s at overfladen er \"krympet\" med omtrent 0,1% (svarende til cirka 1 km af planetens radius) siden dannelsen.rnrn===Caloris B�kkenet===rnrnCaloris B�kkenet er et af de st�rste formationer p� Merkur. Det er omtrent 1.300 km i diameter. Det formodes at ligne de store \"have\" (maria) p� M�nen. Ligesom disse blev Caloris B�kkenet antagelig dannet af et stort nedslag tidligt i Solsystemets historie.rnrnDette nedslag var sandsynligvis ogs� ansvarlig for det m�rkelige landskab p� den stik modsatte side af Merkur.rnrnUdover det kraterbelagte terr�n har Merkur store omr�der med relativt j�vn overflade. Nogle er m�ske resultatet af tidlig vulkansk aktivitet, mens andre kan skyldes aflejring af ophvirvlet materiale efter nedslag.rnrn===Vulkansk aktivitet===rnrnEn ny analyse af Mariner-data har produceret forel�bige beviser for nylig vulkansk aktivitet p� Merkur, men vi beh�ver alligevel flere data for at f� dette bekr�ftet.rnrnUtroligt nok har radarobservationer af Merkurs nordpol (et omr�de som ikke blev kortlagt af Mariner 10) p�vist spor af vand-is i de beskyttende skygger i enkelte kratere.rnrnMerkur har et svagt magnetfelt, hvis styrke er omtrent 1% af Jordens. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Tabel fra engelsk wikipediarn*http://www.solarviews.com/eng/mercury.htmrn*Astronominet.dkrnrn----rnrnSolsystemet:rnSolen - Merkur - Venus - Jorden - Mars - Asteroider - Jupiter - Saturn - Uranus - Neptun - Pluto - kometer", "comment": "lidt edit", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425175918", "length": 164, "is_new": 1}
{"page_id": 6690, "title": "Mesalliance", "text": "Misgifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104254", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6691, "title": "Messe", "text": "1. Marked, K�best�vne.rn2. Romersk-katolsk nadvergudstjeneste.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221110322", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6692, "title": "Mestersangerne i N�rnberg", "text": "Opera af Wagner, komponeret 1867. Originaltitel Die Meistersinger von N�rnberg. Handlingen foreg�r i N�rnberg i midten af det 16. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Meistersinger", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306112613", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 6693, "title": "Metafor", "text": "Billedudtryk; Lignelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104327", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6694, "title": "Metamorfose", "text": "Forvandling, Udvikling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104338", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6695, "title": "Metier", "text": "Syssel, Fag, Kald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104347", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6696, "title": "Metode", "text": "Fremgangsm�de, Plan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104354", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6697, "title": "Metodister", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1858.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104404", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6698, "title": "Metrik", "text": "Versl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104447", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6699, "title": "Metrisk", "text": "Vers-, bunden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104455", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6700, "title": "Metronom", "text": "Taktm�ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030513195555", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 6701, "title": "Metrum", "text": "Versm�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104511", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6702, "title": "Meuni�re", "text": "Fransk for med brunet sm�r, tilsat hakket persille og citronsaft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104520", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6703, "title": "Meuse", "text": "Meuse (hollandsk Maas), er en flod i Belgien og Holland.", "user": "217.211.147.254", "timestamp": "20030426002817", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 6704, "title": "Meute", "text": "Et kobbel hunde, der er afrettet til parforcejagt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "henvisning", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222103539", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6705, "title": "Mexico City", "text": "City eo:Meksikurbo fr:Mexico no:Mexico CityrnMexico City er en by i Mexico.rnrnMexico City universitet er grundlagt i 1551.", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030305150416", "length": 50, "is_new": 0}
{"page_id": 6706, "title": "Michael Faraday", "text": "Den britiske fysiker og kemiker Michael Faraday demonstrerede den f�rste elektriske transformer i Royal Institute i London i 1831. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104600", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6707, "title": "Michael Strunge", "text": "N�ede at udgive 12 digtsamlinger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104609", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 6708, "title": "Michael York", "text": "F�dt 1942. Engelsk skuespiller med filmdebut i 1967 med Ulykkesnatten. Senere film Cabaret (1972) og De tre musketerer (1973).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "filmtitler kursiveret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306114207", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6709, "title": "Michigan s�", "text": "S� i USA med et areal p� 57.990 km2. St�rste dybde 281 m.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104627", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6710, "title": "Middelfart", "text": "By i Danmark. Middelfarts byv�ben viser et skib.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104637", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6711, "title": "Middelhavet", "text": "2.965.000 km2, med en gennemsnitlig dybde p� 1.430 m. St�rste dybde er 4.405 m.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104646", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 6712, "title": "Midfaste", "text": "4. s�ndag i fasten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104656", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6713, "title": "Midsommer", "text": "Midsommer den 24. juni kaldes ogs� Sankt Hans efter helgenen, Sankt Hans aften afholdes om aftenen den 23. juni.rn*Midsommer er ogs� titlen p� en dansk film fra 2003.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030505124311", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 6714, "title": "Migr�ne", "text": "Hovedpine.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104713", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6715, "title": "Mikroorganismer", "text": "F�llesnavn for mikroskopiske organismer som for eksmpel bakterier, g�r, alger, svampe og protozoer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104725", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6716, "title": "Milt", "text": "Aflangt organ i bughulen. �Sting i siden� skyldes krampeagtige sammentr�kninger i milten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104738", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6717, "title": "Mimicry", "text": "Lighedsv�rn, Lighedsdyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104747", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6718, "title": "Mimik", "text": "Minespil(kunst).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104756", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6719, "title": "Mindanao", "text": "� p� 96.000 km2.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104805", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 6720, "title": "Mineral", "text": "Stenart, Bj�rgart, Malm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104815", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6721, "title": "Minere", "text": "Udhule, undergrave, underhule.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104900", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6722, "title": "Minerva", "text": "Kunstens gudinde i romersk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104842", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6723, "title": "Minestra di verdura", "text": "Italiensk for gr�nsagssuppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104911", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6724, "title": "Minestrone", "text": "Italiensk for suppe med gr�nsager og makaroni.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104921", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6725, "title": "Mingdynastiet", "text": "Mingdynastiet, 1368-1644, var det sidste kinesiske kejserdynasti. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104932", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 6726, "title": "Minimal", "text": "Mindste, laveste, forsvindende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104941", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6727, "title": "Minimum", "text": "Mindstem�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221104949", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6728, "title": "Minoritet", "text": "Mindretal.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105004", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6729, "title": "Minus", "text": "Mangel, Fradrag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105011", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6730, "title": "Minuti�s", "text": "Indg�ende, omhyggelig, sm�lig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105019", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6731, "title": "Miquelon", "text": "Fransk territorium ud for Newfoundlands kyst, Nordamerika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221105636", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6732, "title": "Mirakel", "text": "Under(v�rk, -gerning), J�rtegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105039", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6733, "title": "Mirakul�s", "text": "Underfuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105047", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6734, "title": "Misantrop", "text": "Menneskefjende, -hader.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105056", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6735, "title": "Miserabel", "text": "Ynkelig, ussel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105106", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6736, "title": "Mis�re", "text": "Jammer, N�d, Elendighed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105116", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6737, "title": "Misogyn", "text": "Kvindehader.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105126", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6738, "title": "Mistb�nk", "text": "Drivkasse (sml. Drivhus), Varmebed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105136", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6739, "title": "Mitchell", "text": "Australsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105144", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6740, "title": "Mitose", "text": "Kropscelledeling, som resulterer i to datterceller med samme kromosomtal som modercellens.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "kromosomantal -> kromosomtal ; edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030503082350", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6741, "title": "Mitra", "text": "Daghimlens gud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105203", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6742, "title": "Mj�lner", "text": "Thors hammer i nordisk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504180613", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 6743, "title": "Mnemoteknik", "text": "Huskekunst.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105226", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6744, "title": "Mob", "text": "Rak, Pak.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105235", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6745, "title": "Mobil", "text": "R�rlig, r�rig; krigsrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105244", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6746, "title": "Moderat", "text": "M�deholden, lempelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105253", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6747, "title": "Moderation", "text": "M�dehold; neds�ttelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105304", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6748, "title": "Modercelle", "text": "En modercelle er en betegnelse for en befrugtet celle, der netop skal til at dele sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105313", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6749, "title": "Mogens Jeppesen", "text": "M�lmand for Fredericia KFUM. Gik under �genavnet Mugge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105325", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6750, "title": "Mol", "text": "Toneart der er bygget over en skala med lille terts.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105334", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6751, "title": "Molotov", "text": "Sovjetunionens udenrigsminister under 2. Verdenskrig. Lagde navn til molotovcocktail'en.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lagde navn til molotovcocktail'en", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305185340", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6752, "title": "Mols", "text": "Mols er en mindre dansk halv�. Halv�en har skov, strand, mor�nelandskab, hede, sm� bjerge op til 137 meter og en fredet naturpark. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105358", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6753, "title": "Moment", "text": "Omst�ndighed; �jeblik, M�rkepunkt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105409", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 6754, "title": "Momentan", "text": "�jeblikkelig, kortvarig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105428", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6755, "title": "Moms", "text": "Momsen eller merv�rdiafgiften blev indf�rt i 1967 af regeringen Krag (Socialdemokratiet).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030515070506", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6756, "title": "Moneter", "text": "M�nt, Penge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105452", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6757, "title": "Mongoliet", "text": "Mongoliet har ca. 2,7 millioner indbyggere, der taler mongolsk, tyrkisk og russisk. Hovedstaden hedder Ulaanbaatar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105508", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 6758, "title": "Monisme", "text": "Enhedsl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105517", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6759, "title": "Monogam", "text": "Man taler om monogami, n�r en ha nog en hun holder sammen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105531", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6760, "title": "Monogami", "text": "Engifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105546", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6762, "title": "Monolog", "text": "Enetale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105739", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6763, "title": "Mononukleose", "text": "Mononukleose eller mere popul�rt kyssesyge, er en virussygdom for�rsaget af Epstein-Barr virus. Den rammer is�r unge mennesker i alderen mellem 10-25 �r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105751", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6764, "title": "Monoplan", "text": "End�kker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105802", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6765, "title": "Monopol", "text": "Eneret, eneh�vd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105814", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6766, "title": "Monoton", "text": "Ensformig, enstonig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105828", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6767, "title": "Monstrum", "text": "Vanskabning, uhyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105840", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6768, "title": "Mont Blanc", "text": "H�jeste bjerg i Europa, hvis der ses bort fra Kaukasus, p� 4.807 meter. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152704", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 6769, "title": "Montenegro", "text": "Jugoslavisk delstat �Crna Gora�. Omr�det var et selvst�ndigt rige i middelalderen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105902", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6770, "title": "Montere", "text": "Indrette, samle, udstyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105913", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6771, "title": "Monument", "text": "Mindesm�rke, �re(s)minde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105923", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6772, "title": "Monumental", "text": "Storladen, m�gtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105934", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6773, "title": "Mor", "text": "Mor er et surt skorpeagtigt lag af d�de plantedele oven p� jorden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221105957", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6774, "title": "Morads", "text": "Sump, S�le.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110006", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6775, "title": "Morfologi", "text": "V�kstl�re; Forml�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110016", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6776, "title": "Mormoner", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1850.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110033", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6777, "title": "Morse-alfabetet", "text": "S = ...rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110045", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6778, "title": "Mortalitet", "text": "Mortalitet d�kker over antal d�de over et vist tidsrum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110056", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6779, "title": "Morten Bisp", "text": "Morten Bisp er en omskrivning af Martin af Tours. Han var, foruden at v�re skytshelgen for husdyr og tiggere, ogs� fransk nationalhelgen. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Martins af Tours -> Martin af Tours", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221112556", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6780, "title": "Morten Korch", "text": "Morten Korch, 1876-1954, var sin tids mest l�ste forfatter. Han udgav i alt 119 titler. Modtog Ridderkorset i 1937. De forskellige filmselskaber forhandlede i femten �r om at filmatisere hans romaner. I 1950 vovede ASA og Alice O'Fredericks at filmatisere De R�de Heste, som blev en af danmarkshistoriens st�rste biografsucceser: 2,5 millioner mennesker valfartede til biograferne for at se filmen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222124738", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 6781, "title": "Morten Olsen", "text": "Dansk landsholdsfodboldspiller og tr�ner. N�ede at score 4 m�l som aktiv p� det danske fodboldlandshold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110129", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6782, "title": "Mortificere", "text": "Kende d�d og magtesl�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110139", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6783, "title": "Mor�ne", "text": "En mor�ne er jord og l�se klippestykker, der er blevet efterladt af en gletsjer. Et tidligere dansk navn er br�vold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110202", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6784, "title": "Moseg�rdskov", "text": "Skov ejet af forhistorisk museum, som anvender skoven til rekonstruktion af gamle skovtyper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110216", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6785, "title": "Moser�v", "text": "M�rkfarvet r�v. Der er dog ikke specielt knyttet til moseomr�der.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110230", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6786, "title": "Moskva", "text": "Hovedstaden i Rusland. Universitet grundlagt i 1755.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407111526", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 6787, "title": "Mother Teresa", "text": "Hendes oprindelige navn var Agnes Gonxha Bojaxhiu, modtog i 1979 Nobels fredspris. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110307", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 6788, "title": "Motiv", "text": "Grund, Drivfjeder, Spore.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110316", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6789, "title": "Motivere", "text": "Grunde, st�tte, hjemle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110335", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6790, "title": "Motivering", "text": "Hjemmel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110345", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6791, "title": "Motorlov", "text": "I 1903 gennemf�rtes den f�rste motorlov, hvor f�reren af en bil skulle v�re fyldt 18 �r og desuden skulle have et bevis for, at man besad de forn�dne egenskaber, blandt andet kendskab til motoren og dens behandling. Hvilken kan siges, er et ganske relevant krav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110355", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6792, "title": "Motto", "text": "Valgsprog, Fyndsprog, L�sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110404", "length": 59, "is_new": 0}
{"page_id": 6793, "title": "Mount Everest", "text": "Mount Everest er opkaldt efter den britiske ingeni�r Sir George Everest. Han fastlagde i 1841 bjergets geografiske koordinater og h�jde. Bjerget kan bestiges fra Nepal eller Tibet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110414", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6794, "title": "Mount Garnet", "text": "Australsk bjerg 1.611 meter over havets overflade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152604", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 6795, "title": "Mount Kosciusko", "text": "Australsk bjerg 2.237 meter over havets overflade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152436", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 6796, "title": "Mount McKinley", "text": "Bjerg p� 6.194 meter. Bjerget er det h�jeste i Alaska.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152829", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 6797, "title": "Mount Woodroffe", "text": "Australsk bjerg 1.515 meter over havets overflade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152411", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 6798, "title": "Mount Ziel", "text": "Australsk bjerg 1.510 meter over havets overflade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152510", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 6799, "title": "Mousse", "text": "Fransk for fromage dessert eller fin fars.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110518", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6800, "title": "Moussere", "text": "Bruse, skumme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110528", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6801, "title": "Mouton", "text": "Fransk for f�rek�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110537", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6802, "title": "Mulkt", "text": "Mulkt er latin for en b�de.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "rettelse", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030221164538", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6803, "title": "Multiplum", "text": "Mangefold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110619", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6804, "title": "Multitasking", "text": "Udf�relse af flere opgaver p� samme tid p� en computer. P� maskiner med en enkelt processor sker det ved, at de forskellige programmer, der k�rer p� maskinen, p� skift f�r r�dighed over processoren i et lille stykke tid (omkring 1/100 sekund).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Henvisning tilf�jet", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222130929", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6805, "title": "Murcia", "text": "Provins i Spanien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110646", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6806, "title": "Murray", "text": "Australsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110655", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6807, "title": "Muse", "text": "Muse betyder \"Den der husker\", og der findes ni muser i den gr�ske mytologi. De har hver en videnskab, som de beskytter. Klio for heltedigtet, Urania for astronomi, Kalliope for elegi, Melpomene for tragedien, Euterpe for fl�jtespil, Erato for elskovsdigte, Terpsikore for korlyrik, Thalia for komedie og Polyhymnia for dansen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030404172349", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 6808, "title": "Musgrave Range", "text": "Australsk bjergk�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110714", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6809, "title": "Mutation", "text": "1. Spring�ndring.rn2. Arvespring, �ndring af en organismes arveegenskaber, s� afkommet afviger fra ophavet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110733", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6810, "title": "Myriade", "text": "Tall�s m�ngde, mylder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110746", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6811, "title": "Mysterium", "text": "1. L�ndom, l�nvisdomrn2. Helgenspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110759", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6812, "title": "Mystifikation", "text": "Vildledning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110811", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6813, "title": "Mystisk", "text": "G�defuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110821", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6814, "title": "Mytologi", "text": "Gudel�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110831", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6815, "title": "Myxomatose", "text": "Sygdom, der rammer kaniner med d�delig udgang. Myxomatose er en virussygdom, som kan for�rsage massed�dsfald i bestande af vildkanin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110843", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6816, "title": "M�lk", "text": "Salget af flaskem�lk oph�rte i 1971 i K�benhavn. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110852", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6817, "title": "M�lkevejen", "text": "Way rneo:Lakta Vojornfr:Voie lact�ernnl:Melkweg rnsv:Vintergatanrnja:天の川rn#T�t b�nd af stjerner hen over himlen. M�lkevejen ligger i vor galakses plan.rn#Vor egen Galakse.rnrn==Kilde/reference==rn*Lexopenrnrn==Eksterne adresser==rn*Richard Powell: An Atlas of the Universe A series of images at various scales, with explanations.rn*Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten (Klik p� billedet).rn*Bruce Bryson: The Milky Way Scale: 1021 meters = 1 Zm = 1 zettameterrn*Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorialrn*Google: Milky Way", "user": "Glenn", "timestamp": "20030419164523", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 6818, "title": "M�ns Klint", "text": "Danmarks h�jeste klint.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110919", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 6819, "title": "M�nt", "text": "Det f�rste �rstal p� en dansk m�nt er tillige ogs� Europas �ldste middelalderm�nt med �rstal. Det er Valdemar Sejrs ber�mte m�nt med indskriften anno domini MCCXXXIIII � 1234. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mer link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030322083235", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 6821, "title": "M�lbevidst", "text": "M�lklar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221110952", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6822, "title": "M�nen", "text": "er jordens drabant.rnrn==Relaterede artikler==rn*drabantrn*himmellegemern*m�nern*planetrn*satellitrn*tidevandrnrn==Se ogs�==rn*asteroidern*atmosf�rern*galaksern*himmelrn*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*ildkugle (lysst�rk meteor)rn*kometrn*Kuiper-b�ltetrn*kvarkstjernern*meteorrn*meteoroidern*neutronstjernern*Oort-skyenrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*sm�planetrn*solenrn*solpletrn*solsystemrn*solvindenrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernern*stjernehobrn*stjernet�gernrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Tycho Brahe Planetarium - Astronomirn*WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjernerrn*DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometernern*AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk p� det himmellegeme du �nsker information om, AstronomiNET hovedadressern*Dansk Selskab for Rumfartsforskningrn*P� dansk: The Nine Planets Glossaryrn*rummet.dkrnrn==Eksterne adresser==rn*Introduction to White Dwarfsrn*Google: Astronomyrn*Google: School time: Astronomy and Space", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514214201", "length": 86, "is_new": 1}
{"page_id": 6867, "title": "Nevada", "text": "Stat i USA. Best�r af 90% �rken. Byerne Las Vegas og Reno ligger i Nevada.rnrnTidligere var Nevada ('The Silver State') kendt for minedrift. I dag er staten mest kendt for salt�rkenen, en liberal �gteskabslovgivning samt legalt spil og prostitution.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tidligere var Nevada ('The Silver State') kendt for minedrift. I dag er staten mest kendt for salt�rkenen, en liberal �gteskabslovgivning samt legalt spil og prostitution.", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222105123", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 6868, "title": "Nev�", "text": "Broder-, s�sters�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135726", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6869, "title": "New Amsterdam", "text": "Tidligere navn for New York.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135738", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6870, "title": "New England Range", "text": "Australsk bjergk�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135747", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6871, "title": "New York", "text": "York eo:Nov-Jorkio fr:New York de:New York sv:New Yorkrnrn1) Stat i USA.rnrn2) Storby i staten New York. Hed tidligere New Amsterdam.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[en:New York]] [[eo:Nov-Jorkio]] [[fr:New York]] [[de:New York]] [[sv:New York]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030223110643", "length": 95, "is_new": 1}
{"page_id": 6872, "title": "Newcastle", "text": "Australsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135817", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6873, "title": "Newfoundland", "text": "� p� 110.000 km2.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135826", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6874, "title": "NGO", "text": "Engelsk forkortelse for organisationer som ikke styres af staten, for eksempel milj�organisationer (Non Governmental Organisations).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135836", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6875, "title": "Nibe", "text": "By i Jylland mellem �lborg og L�gst�r ved Limfjorden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135845", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6876, "title": "Nicoise", "text": "Fransk for tilberedt med oliven, hvidl�g, l�g, tomater og olie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135855", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6877, "title": "Niece", "text": "Broder-, S�sterdatter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135905", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6878, "title": "Niels Juel", "text": "Den danske admiral Niels Juel, 1629-97, ombyggede Valdemars Slot (vistnok rigtigere: Valdemar Slot) p� T�singe samt byggede et pal� (det nuv�rende Thotts pal�, Frankrigs ambassade) p� Kongens Nytorv i K�benhavn. Niels Juels statue st�r i Holmens Kanal, uden for Nationalbanken. rnrnrnhttp://www.orlogsmuseet.dk/billeder/nielsjuel2.jpg", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515101236", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 6879, "title": "Niger", "text": "Flod i Afrika. Kontinentets trediel�ngste flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135934", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 6880, "title": "Nike", "text": "Sejrens gudinde i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135943", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 6881, "title": "Nils Poppe", "text": "Svensk komiker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221135953", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6882, "title": "Nimbus", "text": "Helgenskin, Glans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140003", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6883, "title": "Niteroi", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515140937", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 6884, "title": "Nitropr�ve", "text": "Pr�ve for haglb�sser, der skal sikre, at disse kan holde til skydning med patroner ladet med r�gsvagt krudt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140030", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6885, "title": "Niveau", "text": "(J�vn)h�jde, h�jdem�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140039", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6886, "title": "Nivellere", "text": "(ud)j�vne, sl�jfe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140048", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6887, "title": "Niv�", "text": "Kystbaneby i Nordsj�lland, cirka 15 kilometer syd for Helsing�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140058", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6888, "title": "Njord", "text": "sv:NjordrnNjord er s�fartens gud i nordisk mytologi. Han er far til Frej og Freja og er en af vanerne.", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030504154156", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 6890, "title": "Nomade", "text": "Vandrehyrde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140130", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6891, "title": "Nominel", "text": "Af navn; p�lydende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140140", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6892, "title": "Nonchalance", "text": "Sk�desl�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140148", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6893, "title": "Nonsens", "text": "Vr�vl, v�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140157", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6894, "title": "Nor", "text": "Vig der er forbundet med havet ved en smal munding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140208", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6895, "title": "Nordisk j�gersamvirke", "text": "Organisation, der samarbejder om f�lles nordiske jagtproblemer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140246", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6896, "title": "Nordiske ringduer", "text": "Ringduer, der om efter�ret kommer til Danmark fra andre nordiske lande.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140303", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6897, "title": "Nords�museet", "text": "Turistattraktion i Hirtshals med cirka 70 forskellige fiskearter, s�larium og micarium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140312", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6898, "title": "Norfolk", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140322", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6899, "title": "Norm", "text": "Rettesnor, (J�vn)m�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140333", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6900, "title": "Normal", "text": "J�vngyldig, gennemsnitlig, rigtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140343", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6901, "title": "Normere", "text": "Foreskrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140354", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6902, "title": "Nosofili", "text": "Seksuel ophidselse over d�endern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140405", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6903, "title": "NOT", "text": "Nordic Optical Telescope. Astronomisk kikkert ved La Palma observatoriet p� de Kanariske �er.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Teleskop -> Astronomisk kikkert", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030317115011", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6904, "title": "Nota", "text": "1. Regning.rn2. ad notam, til efterretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140429", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6905, "title": "Nota bene", "text": "Vel at m�rke!rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140439", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6906, "title": "Notabel", "text": "�nsev�rdig, udm�rket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140450", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6907, "title": "Notabiliteter", "text": "Fine Navne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140459", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6908, "title": "Notat", "text": "Optegning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140512", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6909, "title": "Note", "text": "Sendeskrivelse, statsbrev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140520", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6910, "title": "Noter", "text": "(tit) Oplysninger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140529", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6911, "title": "Notere", "text": "M�rke, optegne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140555", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6913, "title": "Notering", "text": "1. Optegnelsern2. Pris, kurs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140629", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6914, "title": "Notificere", "text": "Tilkendegive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140650", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6915, "title": "November", "text": "M�ned opkaldt efter novem, latin for \"9\" (idet marts i sin tid var �rets f�rste m�ned). �ldre dansk navn slagtem�ned.rnrn====Vejrrekorder for november m�ned====rnrn*1902 - November 1902 er den t�rreste i dansk vejrhistorie, da der blot faldt 13 mm nedb�r i m�nedens l�b.rn*1919 - I 1919 m�lte man den koldeste november nogensinde i Danmark, med en gennemsnitstemperatur p� 0,7 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var p� henholdsvis 10,1 og -16,1 grader.rn*1938 - Den varmeste november noteres i Danmark med en gennemsnitstemperatur p� 7,7 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var p� henholdsvis 15,4 og -4,6 grader.rn*1969 - November 1969 er den nedb�rrigeste vi har haft med 155 mm nedb�r i m�nedens l�b.rn*1989 - November 1989 satte toprekord i antal soltimer for november, med 92 soltimer i l�bet af m�neden.rn*1993 - November 1993 er den solfattigste m�lt i Danmark, med blot 21 soltimer i m�nedens l�b.rnrn====Se ogs�:====rn* januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, decemberrnrn* november 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Dagen i dag", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407185646", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 6916, "title": "Novemberrevolutionen", "text": "Bolsjevikkerne overtog magten i Rusland 7. november 1917, deraf navnet Novemberrevolutionen. Den dengang g�ldende russiske kalender angav dagen som den 25. oktober, hvorfor Novemberrevolutionen ogs� kaldes Oktoberrevolutionen. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "henvisning til Oktoberrevolutionen", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222103113", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 6917, "title": "Nuance", "text": "Afskygning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140721", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6918, "title": "Numismatik", "text": "M�ntl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140732", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6919, "title": "Nut", "text": "Himmelgudinde (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140743", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6920, "title": "Ny Britannien", "text": "Australsk �. Del af Bismarck Arkipelag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140755", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 6921, "title": "Ny Guinea", "text": "� p� 785.000 km2.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140803", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6922, "title": "Ny Irland", "text": "Australsk �. Del af Bismarck Arkipelag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140819", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 6923, "title": "Ny saglighed", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1920-1930.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140830", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6924, "title": "Nyborg Slot", "text": "Ejes i dag af Boligministeriet. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140839", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6925, "title": "Nye f�devarer", "text": "Betegnes p� engelsk Novel foods. Gensplejsede f�devarer skal godkendes og m�rkes ud fra reglerne i EU's forordning om nye f�devarer (Novel Foods - forordning 258/97/EF).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140849", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6926, "title": "Nyklassiscismen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Danmark 1920-1930.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140900", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 6927, "title": "Nys", "text": "If�lge \"Guiness Rekordbog\", s� er den st�rste hastighed, man har m�lt for partikler som udst�des ved nysen, ikke mindre end 166,7 km/timen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140910", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6928, "title": "Nyt�r", "text": "Efterh�nden som den gregorianske kalender, der kom i 1582. blev indf�rt i de forskellige lande (med flere hundrede �rs mellemrum) er den 1. januar nu stadf�stet overalt som den borgerlige nyt�rsdag. Den kirkelige nyt�rsdag er 1. s�ndag i advent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140920", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6929, "title": "Nyt�rsdag", "text": "1. januar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140929", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 6930, "title": "N�bdyr", "text": "Har m�lket�nder, men de falder ud, n�r de er voksne, og de f�r ikke nye varige t�nder. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221140942", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 6931, "title": "N�sehornspuffadder", "text": "Latinsk bitis nasicornis, er en 1,25 meter lang, smukt farvet, vestafrikansk yderst giftig slange med to n�sehornslignende sk�l over n�seborene. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221141005", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6932, "title": "N�vning", "text": "L�gmand som i visse straffesager er med til at d�mme og udm�le straffen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221141018", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6933, "title": "N�rresundby", "text": "Beliggende ved Limfjorden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221141040", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6936, "title": "Oase", "text": "Frugtbart omr�de i �rken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Frugtbar omr�de -> Frugtbart omr�de", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221143752", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6937, "title": "Objekt", "text": "1. Sideled (grammatik).rn2. Emne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143252", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6938, "title": "Objektiv", "text": "1. Saglig, uhildet, upersonlig.rn2. Den linse i en kikkert, som vender mod den iagttagne genstand, objektet. Modsat okular.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Modsat okular", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222181500", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6939, "title": "Obligat", "text": "P�kr�vet, pligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143321", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6940, "title": "Obligatorisk", "text": "Tvungen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143331", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6941, "title": "Observation", "text": "Iagttagelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143350", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6942, "title": "Obskur", "text": "Skummel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143402", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6943, "title": "Obskurantist", "text": "M�rkemand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143412", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6944, "title": "Obsk�n", "text": "Uh�visk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143421", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6945, "title": "Obsternasig", "text": "Trodsig, stridig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143432", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6946, "title": "Occidenten", "text": "Occidenten er et andet navn for Vesten. Tidligere p� �ldre dansk ogs� kaldt for Vesterled eller Vesterland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143444", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6947, "title": "Ocean", "text": "Verdenshav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143453", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6948, "title": "Od", "text": "Den spidse ende af et stikv�ben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143502", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 6949, "title": "Oder", "text": "Flod p� gr�sen mellem Tyskland og Polen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143513", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6950, "title": "Odin", "text": "Alfader. �verste gud i den nordiske mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143522", "length": 69, "is_new": 0}
{"page_id": 6951, "title": "Odi�s", "text": "Modbydelig, ildelidt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143532", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6952, "title": "Od�r", "text": "Lugt, Stank.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143541", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6953, "title": "Oeuf", "text": "Fransk for �g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143554", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6954, "title": "Ofelia", "text": "Hamlets elskede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143602", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6955, "title": "Offensiv", "text": "1. Fremst�d.rn2. Gribe Offensiven, g� til Angreb.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143614", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6956, "title": "Offerte", "text": "Tilbud, Forslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143624", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6957, "title": "Officiel", "text": "P� Embeds, statens vegne (tit) offentlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143638", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6958, "title": "Oftalmolog", "text": "�jenl�ge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143655", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6959, "title": "Oie", "text": "Fransk for g�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143703", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6960, "title": "Okkult", "text": "L�nlig, (tit) magisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143712", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6961, "title": "Okkupation", "text": "H�rt�gt, forel�big Indlemmelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143723", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6962, "title": "Oktober", "text": "M�ned opkaldt efter octo, latin for otte. �ldre dansk navn S�dem�ned.rnrn====Vejrrekorder for oktober m�ned====rnrn*1905 - Den koldeste oktober nogensinde m�lt, med en gennemsnitstemperatur p� blot 5,2 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne i m�neden var p� henholdsvis 14,6 og -8,9 grader.rn*1907 - Den varmeste oktober nogensinde m�lt, med en gennemsnitstemperatur p� 11,3 grader. Maximum- og minimumtemperaturerne var p� 21,0 og -1,1 grader.rn*1922 - En us�dvanlig kold, t�r og solrig oktober med to vejrrekorder. Mindsterekord i nedb�r (blot 12 mm) og flest soltimer - 162 timer.rn*1967 - Den v�deste oktober med 177 mm nedb�r.rn*1976 - Den solfattigste oktober med blot 29 soltimer p� hele m�neden.rnrn====Se ogs�:====rn* januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, decemberrnrn* oktober 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopenrn* Dagen i dag", "comment": "oktober - januar", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030406173241", "length": 55, "is_new": 0}
{"page_id": 6963, "title": "Okular", "text": "Den linse i en kikkert, som vender mod �jet (latin: oculus), modsat objektivet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Henvisning tilf�jet", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222181551", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6964, "title": "Ol", "text": "Antal p� 80 stykker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143754", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6965, "title": "Olaf Poulsen", "text": "Olaf Poulsen (1849-1923). Kongelig dansk skuespiller, som ans�s for den store mester i det komiske fag. Han var bror til Emil Poulsen.", "comment": "omarbejdet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221144311", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6966, "title": "Old Faithful", "text": "Old Faithful er en gejser i Yellowtone Park, USA, som springer flere gange om dagen.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030221191159", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 6967, "title": "Ole Ernst", "text": "Dansk skuespiller. Spillede godsejeren, hvis udskejelser koster ham alt i filmen Sort H�st fra 1993.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "filmtitel kursiveret", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030514084419", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 6968, "title": "Ole Lund Kirkegaard", "text": "Skrev bogen om Orla Fr�snapper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143836", "length": 171, "is_new": 0}
{"page_id": 6969, "title": "Ole R�mer", "text": "Dansk astronom og ingeni�r (1644-1710).rnrnVed observation af Jupiters m�ner p�viste R�mer i 1676 at lyset udbreder sig med endelig hastighed (R�mer kaldte det for \"lysets t�ven\").rnrnGjorde ogs� forarbejdet for indf�relsen af den gregorianske kalender i 1700.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Ole R�mer Museet", "comment": "indf�rsel af den gregorianske kalender -> indf�relsen af den gregorianske kalender", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515092513", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 6970, "title": "Oliebjerget", "text": "P� dette bibelske h�jdedrag �st for Jerusalem d�de Erik Ejegods dronning, Bodil, i 1103. rnrnH�jdedraget var med sine landsbyer Betfage og Betania samt Getsemane Have Jesu opholdssted den p�ske, da han blev forr�dt. P� Oliebjerget fandt endvidere himmelfarten sted.rn----rnKilder/henvisningerrn*LexopenrnrnSe ogs� Christus am �lberg.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222090854", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 6971, "title": "Oligarki", "text": "F�(mands)v�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143921", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6972, "title": "Olivette", "text": "Olivette er en olivenformet perle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221143929", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6973, "title": "Olympiske vinterlege", "text": "Afholdtes i 2002 i Salt Lake City. Den rute, flammen tilbagelagde, er godt 21.000 km, og flere end 11.000 b�rere var involveret. Den sidste stolte b�rer af den olympiske flamme er Sarah McClelland (102 �r). rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Den rute, flammen tilbagelagte -> Den rute, flammen tilbagelagde", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302104333", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6974, "title": "Omen", "text": "Varsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144015", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6975, "title": "Omin�s", "text": "Ildevarslende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144023", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6976, "title": "Omsonst", "text": "Forg�ves, spildt (f�f�ngt).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144031", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6977, "title": "Omstigning", "text": "Skifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144048", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6978, "title": "Ondulation", "text": "B�lgning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144059", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6979, "title": "Onkel", "text": "Far-, Morbroder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144107", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6980, "title": "Onkel Toms hytte", "text": "Roman af Harriet Beecher-Stowe, der bidrog til oph�velsen af negerslaveriet i Nordamerika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144127", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6981, "title": "Onomatolali", "text": "Onomatolali er en tvangsm�ssig gentagelse af ord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144138", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6982, "title": "Onomatopoietikon", "text": "Lydord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144148", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 6983, "title": "Onsdag", "text": "Ugedag. Odins dag. Latin Mercurii dies (Merkurs dag).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144158", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6984, "title": "Opdr�t", "text": "Kunstig udrugning og opf�dning af vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144207", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 6985, "title": "Opera", "text": "Kultur: Ordet opera stammer fra italiensk og er egentlig flertal af det latinske opus: V�rk, skrift, musikdramatisk scenev�rk.rn#Teknik: En browser.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504112104", "length": 36, "is_new": 1}
{"page_id": 6986, "title": "Operation", "text": "(tit) Foretagende, L�gesnit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144244", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6987, "title": "Operation Torch", "text": "TorchrnOperation Torch (lands�tning fra den 8. november 1942) var kodeordet for den amerikansk/engelsk milit�r lands�tning af tropper i Nordafrika under 2. verdenskrig.rnrnBaggrund for operationenrnrnSovjetunionen havde igennem l�ngere tid lagt et stadigt stigende pres p� USA og Storbritannien for at �bne en anden front i Europa, for at tage noget af presset p� �stfronten. Den britiske premierminister Winston Churchill talte for et angreb p� det nordlige Afrika, efterfulgt af en invasion i Europa i 1943, mens den amerikanske pr�sident Roosevelt frygtede at en operation i Afrika ville umuligg�re en invasion i Europa i 1943, men endte dog med at st�tte Churchill.rnrnDen strategiske allierede plan for Operation Torch var, at engl�nderne forinden skulle have angrebet ved El Alamein. Operation Torch var en d�rligt planlagt operation, da planl�gningen var sket over en kort periode, og der var en stor usikker faktor, for hvordan Vichy Frankrig ville reagere over for operationen (specielt i Algeriet og Marokko). Endelig var de allieredes forsyningslinjer ikke helt fastlagte. rnrnDe amerikanske/engelske styrkerrnrnDen amerikanske og engelske fl�destyrke bestod af fem hangarskibe, tre slagskibe, syv cruisere, 38 destroyere samt transportskibe, st�tteskibe og �vrige hj�lpefart�jer. Ialt bestod styrken af 400 skibe. De tre f�rste angrebsgrupper bestod af 7.000, 19.500 og 9.500 soldater, hvoraf en del blev sendte direkte fra USA til slagmarken. Angrebsstyrken tog af sted fra Hampton Roads den 24. oktober, og m�dte resten af gruppen i midten af Atlanterhavet.rnrnSelve operationenrnrnI operationen skulle der lands�ttes tropper ved tre havnebyer.rn* 3 strande ved Casablanca i Marokko.rn* 2 strande og faldsk�rmstropper ved Oran i Algeriet.rn* 2 strande ved Algier.rnN�r havnebyerne var blevet erobret, skulle der straks indskibes forsyninger, og den allierede h�r skulle bev�ge sig ned langs kysten til Tunesien, hvor m�let var havnebyen Tunis, hvor de allierede ville f� en n�gleposition. Hvor de kunne:rn- Angribe aksemagternes forsyningslinjer til Tripoli.rn- Angribe Libyen.rn- Invadere Sicilien.rnrnKronologisk gennemgang af operationenrnrnDen 19. juni 1942 ankom Winston Churchill til Washington D.C. for diskutere invasionen af Nordafrika. rnDen 14. august 1942 blev Dwight D. Eisenhower udn�vnt til allieret chef for Operation Torch.rnMark Clark var n�stkommanderende for operationen. rnDen 21. oktober 1942 blev 8 amerikanske og engelske officerer landsat fra en ub�d for at unders�ge omr�derne for landgangen. rnDen 22. obtober 1942 sejlede det f�rste skib der deltog i Operation Torch fra Skotland. rnEisenhower ankom den 02. november 1942 til Gibraltar for ops�tte sin kommandopost til invasionen i Nordafrika. rnDen 8. november 1942 blev der landsat 100.000 mand amerikanske og engelske tropper i Nordafrika.rnUnder sejladsen til invasionsstrandene mistede de allierede ingen skibe.rnSelve landgangen var planlagt til at ske samtidig med det amerikanske midtvejsvalg. Men operationen blev fire dage forsinket. rnSamme dag fortalte Adolf Hitler at Stalingrad var faldet, det skete i Beer Hall[!?] M�nchen (samme dag som Torch og �rsdagen for Hitlers mislykkede kup i 1923). rnEfter landgangen m�dte invasionsstyrken en del modstand fra den franske fl�de, og is�r kystbatterierne var farlige.rnDen f�rste dag k�mpede de allierede skibe med de franske skibe i havnebyen Casablanca, hvor det halvf�rdige slagskib Jean Bart bed fra sig, men en salve fra det amerikanske slagskib Massachusetts fik kanonerne p� Jean Bart til at tie.rnVed middagstid var de franske skibe nedk�mpede. rnDen 9. november 1942 erobrede de allierede havnebyen Algier med en intakt havn (1 dag). rnDen 10. november 1942 erobrede amerikanske tropper lufthavnen i Port-Lyautey, Marokko. Amerikanske og engelske tropper erobrede Oran i Algeriet.rnDen franske admiral Jean Darlan beordrede den 10. november 1942 de franske tropper i Nordafrika til at indstille modstanden mod de allierede. rnDen 13. november 1942 fl�j Eisenhower til Algeriet for at slutte en endelig aftale med Jean Darlan. rnDen 14. november 1942 overgav de sidste franske tropper i Algeriet sig til de allierede. rnEfter den allierede landgang fors�gte Maxime Weygand at flyve til Algeriet, men han blev fanget af tyskerne og f�rt til et slot i �strig, hvor han blev holdt fangen. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Engelsk wikipedia", "comment": "Den britiske premiereminister -> Den britiske premierminister ; Hapton Roads ->Hampton Roads (link)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030504092839", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 6988, "title": "Opponere", "text": "Modsige, indvende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144454", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6989, "title": "Opportun", "text": "Gunstig, tilpasset.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144502", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 6990, "title": "Opportunist", "text": "Lejlighedspolitiker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144511", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6991, "title": "Opposition", "text": "Modstand, Modparti.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144519", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 6992, "title": "Opsats", "text": "1. Ops�t, afhandling.rn2. En opsats er i jagtterminologi en betegnelse for en hovedprydelse hos r�buk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144540", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6993, "title": "Optant", "text": "Hjemk�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144550", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 6994, "title": "Optik", "text": "Lysl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144601", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 6995, "title": "Optisk", "text": "Syns-, lys-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144613", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 6996, "title": "Optimisme", "text": "Lyssyn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144622", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6997, "title": "Opus", "text": "V�rk, arbejde, skrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144631", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 6998, "title": "Oratorisk", "text": "Veltalende, taler-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144642", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 6999, "title": "Orden (biologi)", "text": "(biology)es:OrdenrnLinn��s Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnBetegnelse for systematisk gruppe indenfor plante- og dyreriget. For eksempel udg�r andefugle og rovfugle to ordner inden for fuglenes Klasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504145023", "length": 37, "is_new": 1}
{"page_id": 7000, "title": "Ordinat", "text": "Ordinaten er y-koordinaten i et koordinatsystem, hvor x-koordinaten betegnes abscissen.rnrnAt betegne y-aksen (ordinataksen) i et koordinatsystem som \"ordinaten\" er en udbredt, men mindre korrekt sprogbrug.rnrnI jagtterminologi er ordinaten afstanden m�lt i centimeter mellem sigtelinie og kuglebane.", "comment": "omarbejdet til overensstemmelse med art. \"abscisse\"", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304095138", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7001, "title": "Ordination", "text": "(Pr�ste)vielse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144715", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7002, "title": "Ordinere", "text": "Pr�stevi, foreskrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144723", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7003, "title": "Ordin�r", "text": "Almindelig, tarvelig, simpel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144735", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7004, "title": "Ordsprogssamling", "text": "Den f�rste danske ordsprogssamling er Peder Laales. Den er samlet f�r 1450 og trykt i 1506. Samlingen best�r af 1.204 ordsprog opstillet alfabetisk. I det 15. og 16. �rhundrede blev den anvendt som latinsk skolebog. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144748", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7005, "title": "Orfeus og Eurydike", "text": "Opera af Gluck, komponeret 1762. Handlingen udspiller sig i Hellas, gr�sk sagntid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144759", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 7006, "title": "Organ", "text": "(tit) legemsdel, stemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144808", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7007, "title": "Organisme", "text": "Livshele, biologisk v�sen.rnrnSe ogs� Systema naturae.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504145748", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 7008, "title": "Orgie", "text": "Drikkelag, fr�dselag, sold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144827", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7009, "title": "Orient", "text": "�sten, �sterled.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144835", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7010, "title": "Orientaler", "text": "�sterl�nding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144844", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7011, "title": "Orientekspressen", "text": "Orientekspressens endestationer er London og Venedig. Tidligere var det Paris og Istanbul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144854", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7012, "title": "Orientere", "text": "Retlede, retvende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144903", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7013, "title": "Orientere sig", "text": "S�tte sig ind i.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144914", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7014, "title": "Orienteret", "text": "Stedkendt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144922", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7015, "title": "Original", "text": "1. oprindelig.rn2. s�r (egen), f�rste-, �gte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144933", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7016, "title": "Orkan", "text": "En orkans laveste vindhastighed er 120 kilometer i timen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144944", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7017, "title": "Orm", "text": "Danmarks st�rste regnorm er stor orm. Den bliver cirka 20-30 cm lang. Den n�stst�rste er p� 15-20 cm og hedder lang orm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221144953", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7018, "title": "Ornament", "text": "Pryd(else).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145002", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7019, "title": "Ornamentik", "text": "Prydkunst.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145010", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7020, "title": "Ornat", "text": "Pr�stedragt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145019", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7021, "title": "Ornitologi", "text": "Videnskaben om fuglene.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145027", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7022, "title": "Ortodoks", "text": "Rettroende.rnrnDe ortodokse kirker er det samme som de �stlige kirker (ofte, mindre korrekt, kaldet den gr�sk-katolske kirke).", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030306090708", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7023, "title": "Ortografi", "text": "Retskrivning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145044", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7024, "title": "Osaka", "text": "Osaka er Japans n�stst�rste by, og den vigtigste havneby i landet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145052", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7025, "title": "Osiris", "text": "D�dsrigets gud (�gypten). Var gift med sin s�ster Isis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Var gift med sin s�ster Iris -> Var gift med sin s�ster Isis (link)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221145244", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7026, "title": "OSS", "text": "1. Ofte Stillede Sp�rgsm�l: En OSS (p� engelsk \"FAQ\") er en samling ofte stillede (og besvarede) sp�rgsm�l om et emne. rn2. Engelsk betegnelse for frit programmel (Open Source Software).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145115", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7027, "title": "Ost", "text": "Verdensmesterskaberne i ost afholdes hvert andet �r i Wisconsin i USA. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145128", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7028, "title": "Osteh�vl", "text": "Osteh�vlen blev opfundet af en nordmand, Thor Bj�rklund, i 1925.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145140", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7029, "title": "Ostende", "text": "Belgisk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145147", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7030, "title": "Ostentativ", "text": "Ud�skende, p�faldende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145158", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7031, "title": "Osteologi", "text": "Knoglel�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145213", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7032, "title": "Ourthe", "text": "Belgisk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145222", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7033, "title": "Outrere", "text": "Overdrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145230", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7034, "title": "Outsider", "text": "L�sg�nger, udenforstillet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145241", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7035, "title": "Ouverture", "text": "Forspil. Is�r orkesterforspil til opera eller skuespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304151739", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7036, "title": "Ouzo", "text": "Ouzo er gr�kernes nationaldrik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145259", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7037, "title": "Ovamboland", "text": "Ovamboland ligger i den nordlige del af Namibia.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145310", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7038, "title": "Ovation", "text": "Hyldest(larm), hyldestr�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145333", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7039, "title": "Oxford", "text": "By i England. Universitet grundlagt omkring 1200.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145341", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7040, "title": "Ozon", "text": "Luftart (O3) i stratosf�ren, der beskytter mod ultraviolet str�ling. Industrielt bruges ozon som en kraftig oxidator.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "0 > O (ilt har ikke symbolet \"0\" (nul)!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222094314", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7041, "title": "P.m.", "text": "Forkortelsen p.m. st�r for post meridiem � efter middag. A.m. for ante meridiem, f�r middag � det vil sige tidsrummet fra kl. 24 til kl. 12.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145506", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 7042, "title": "Pacificere", "text": "Fredl�gge, stifte Fred.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145517", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7043, "title": "Pacifist", "text": "Fredsven, fredstiftende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145528", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7044, "title": "Padova", "text": "Padova, is�r tidligere p� dansk kaldet Padua, en en by i Italien. Universitet grundlagt 1222.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tidligere Padua", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222093434", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7045, "title": "Pagina", "text": "Side(tal).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145546", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7046, "title": "Paginere", "text": "Sidem�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145556", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7047, "title": "Pain", "text": "1. Fransk for br�d.rn2. Engelsk for smerte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145616", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7048, "title": "Palatal", "text": "Ganelyd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145633", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7049, "title": "Palau", "text": "Land i Oceaninen med et indbyggertal p� 19.092 (1997). Landet har et areal p� 458 kvkm.rnBefolkningst�thed: 41,7 pr. kvkm rnNabolande: Mikronesien, Indonesien rnBruttonationalprodukt: USD 160,0 mio (1997) BNP pr. Indbygger: USD 8.800 (1997) rnHovedstad: Koror (2000: 30.303) rnStatsform: Republik rnRegering: udpeget af pr�sidenten rnStatsoverhoved: Tommy Remengesau (fra 19. januar 01)rnRegeringsleder: Tommy Remengesau (fra 19. januar 01)rnEtnisk sammens�tning: Polynesere, Malaysiere rnSprog: Engelsk (off.), Palauisk rnReligion: Kristendom, stammereligioner rnValutaenhed: 1 USD = 100 cent rnMedlem af: FNrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145715", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7050, "title": "Paletot", "text": "Overfrakke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145725", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7051, "title": "Palisade", "text": "P�lev�rk, P�leg�rde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145734", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7052, "title": "Palindrom", "text": "Et palindrom er en s�tning, der kan l�ses i begge l�seretninger. En klassiker er for eksempel: En af dem, der red med fane. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030221185915", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7053, "title": "Palinym", "text": "Palinymer er ord, der i sig selv er palindromer, for eksempel regninger, d�d, ara og redder. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "palidromer -> palindromer", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221162147", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7054, "title": "Palle S�rensen", "text": "Berygtet morder, der blev l�sladt i 1998 efter 32 �r i f�ngsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145830", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7055, "title": "Palmes�ndag", "text": "S�ndagen f�r p�ske, begyndelsen til p�skeugen eller den stille uge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145840", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7056, "title": "Palmin", "text": "Palmefedt, Plantefedt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145851", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7057, "title": "Pamfilius", "text": "K�lebarn, Yndling, (Lykkens P.)rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145900", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7058, "title": "Pamflet", "text": "Flyveskrift. Nidskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145909", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7059, "title": "Pan", "text": "Skovens gud i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145918", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7060, "title": "Panegyrik", "text": "Lovtale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145939", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7061, "title": "Panel", "text": "V�gkl�dning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145948", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7062, "title": "Parvenu", "text": "Opkomling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221145959", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7063, "title": "Panere", "text": "Fransk for vende i �g og rasp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150017", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7064, "title": "Pangerman", "text": "Altysker.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150029", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7065, "title": "Panorama", "text": "Vidskue, Kringskue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150038", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7066, "title": "Pantomime", "text": "Stumspil, Minekunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150047", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7067, "title": "Papillot", "text": "H�rvindsel, \"Sommerfugl\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150056", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7068, "title": "Papisme", "text": "1. Neds�ttende betegnelse for den romerske katolicisme. rn2. Pavestr�v, Pavev�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150112", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7069, "title": "Papua Ny Guinea", "text": "New GuinearnBillede:Papua_new_guinea_flag_medium.pngrnLand i Oceanien t�t ved Indonesien og Australien. Indbyggertal: 4,049 millioner mennesker(1999)rnAreal: 462.840 kvkm.rnBefolkningst�thed: 8,7 pr. kvkm rnBruttonationalprodukt: USD 11,6 mia (1999) rnBruttonationalprodukt per indbygger: USD 2.500 (1999) rnHovedstad: Port Moresby (1995: 193.242) rnSt�rste byer: Lae 80.700 rnrnLandet er inddelt i 20 provinserrnrn* Bougainvillern* Centralrn* Chimburn* Eastern Highlandsrn* East New Britainrn* East Sepikrn* Engarn* Gulfrn* Madangrn* Manusrn* Milne Bayrn* Morobern* National Capitalrn* New Irelandrn* Northernrn* Sandaunrn* Southern Highlandsrn* Westernrn* Western Highlandsrn* West New BritainrnrnStatsform: Parlamentarisk demokrati rnRegering: Koalition ledet af PDM (Folkets demokratiske Bev�gelse) og PNG (fremskridtsparti) rnStatsoverhoved: Queen Elizabeth II rnRegeringsleder: Sir Mekere Morauta (fra 14. juli 1999) rnGuvern�r: Silas Atopare (fra 14. november 1997) rnEtnisk sammens�tning: Papuanere, melanesiere, pygm�er rnSprog: Engelsk (off.), over 700 sprog rnReligion: 22 pct. romersk-katolsk, 16 pct. protestantisk, stammereligioner rnValutaenhed: Kina = 100 toea (3,69 kina = 1 USD, 1. februar 2002) rnMedlem af: FN (WTO, ILO, IMO), brit. Commonwealth, ACP, APEC, CP, IBRD, IMF, ASEAN (observ.), NAM, SPC, SPFrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "provinser tilf�jet fra cia world fact book", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030223111333", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 7070, "title": "Parabel", "text": "Lignelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150219", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7071, "title": "Parade", "text": "1. Modhugrn2. H�rskue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150234", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7072, "title": "Paradere", "text": "Tage sig ud, prange.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150247", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7073, "title": "Paradigma", "text": "B�jningsm�nster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150256", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7074, "title": "Parafrase", "text": "Omskrivning, Omdigtning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150308", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7075, "title": "Paraguay", "text": "1. Argentinsk flod.rn2. Land i SydamerikarnIndbyggertal: 5,734 mio (99) rnAreal: 406.752 kvkm rnBefolkningst�thed: 14,1 pr. kvkm rnNabolande: Bolivia, Argentina, Brasilien rnBruttonationalprodukt: USD 19,9 mia (99) rnBNP pr. indbygger: USD 3.650 (99) rnHovedstad: Asunci�n (1998: 1,262 mio) rnStatsform: republik rnRegering: koalition ledet af ANR-PC (Coloradopartiet) rnStatsoverhoved: Luis Angel Gonzales Macchi (fra 28. marts 99) rnRegeringsleder: samme rnEtnisk sammens�tning: 95 pct. mestizer rnSprog: spansk (off.), guarani rnReligion: 90 pct. rom.-katolsk rnValutaenhed: guarani = 100 centimos (4.850,00 guarani = 1 USD, 1. februar 02) rnMedlem af: FN (IMF, ILO, IMO, WHO, WTO), OAS, AG (observ.), ALADI, AEA, IBRD, RG, SELArn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150410", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 7076, "title": "Parallakse", "text": "Forskellen i sigtelinie til et himmellegeme, n�r det ses fra forskellige steder i Jordens bane omkring Solen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150428", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7077, "title": "Parallel", "text": "Ligel�bende, j�vnsides.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150438", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7078, "title": "Parallelisere", "text": "J�vnf�re. sammenligne, -stille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150453", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7079, "title": "Paralyse", "text": "Lammelse, Lamhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150504", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7080, "title": "Parana", "text": "Argentinsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150518", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7081, "title": "Parasit", "text": "Snylter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150530", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7083, "title": "Parat", "text": "Rede(bon).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150540", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7084, "title": "Parcel", "text": "Udtryk, der is�r bruges om sm� eller smalle stykekr jord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150551", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7085, "title": "Parcellere", "text": "Udstykke, udskifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150602", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7086, "title": "Parcellist", "text": "Sm�bruger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150611", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7087, "title": "Pardon", "text": "Tilgivelse, Undskyld!rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150620", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7088, "title": "Par�", "text": "V�ddem�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150629", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7089, "title": "Parentes", "text": "Indskud, klamme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150640", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7090, "title": "Parere", "text": "1. Afb�de, afv�rge.rn2. Adlyde.rn3. V�dde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150657", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7091, "title": "Parese", "text": "Lammelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150714", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7092, "title": "Parforcejagt", "text": "Spr�ngjagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150723", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7093, "title": "Pari", "text": "Ligev�rd, grundv�rd, fuldv�rd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150731", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7094, "title": "Paris", "text": "By i Frankrig. Universitet grundlagt omkring 1150. Byen har 20 r�dhuse, et for hvert arrondissement eller distrikt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150740", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 7095, "title": "Parlamentarisk", "text": "(tit) s�mmelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150752", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7096, "title": "Parlamentarisme", "text": "En styreform, hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke m� have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). Sidstn�vnte er styreformen i Danmark.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilf�jelse af henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511132820", "length": 39, "is_new": 1}
{"page_id": 7097, "title": "Parlamentere", "text": "Underhandle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150812", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7098, "title": "Parlament�r", "text": "Fredsbud, forhandler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150823", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7099, "title": "Parl�r", "text": "Sprogn�gle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150833", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7100, "title": "Parodi", "text": "Vr�ngdigt(ning), -billed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150843", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7101, "title": "Parodiere", "text": "Eftervr�nge, \"h�rme\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150852", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7102, "title": "Parodisk", "text": "Forvr�nget, latterlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150903", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7103, "title": "Parole", "text": "1. (�res)ord, l�sen.rn2 .Den instruktion, jagtlederen giver j�gerne, f�r jagten p�begyndes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221150918", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7104, "title": "Parricidium", "text": "Drab af sl�gtninge, is�r moder- eller fadermord. Ungen, der har �vet misgerningen, er en parricida.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "der har ud�vet misgerningen -> der har �vet misgerningen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302134325", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7105, "title": "Parsifal", "text": "Opera af Wagner, komponeret 1882. Handlingen foreg�r dels p� Gralsborgen, dels p� Klingsors slot.", "comment": "Gralsborgen er ikke Klingsors slot", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304144718", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 7106, "title": "Part", "text": "Del, Lod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151001", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7107, "title": "Parthaver", "text": "Medejer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151012", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7108, "title": "Partere", "text": "Dele, udsk�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151021", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7109, "title": "Partiel", "text": "Delvis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151030", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7110, "title": "Partikel", "text": "Sm�del, orddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151040", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7111, "title": "Partikularisme", "text": "S�rh�vd, -�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151050", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7112, "title": "Partisk", "text": "Vildig, hildet, ensidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151101", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7113, "title": "Partner", "text": "Delhaver, meddanser, makker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151119", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7114, "title": "Partout", "text": "Endelig, for enhver pris.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151131", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7115, "title": "Passabel", "text": "T�lelig, farbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151145", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7116, "title": "Passage", "text": "Gennemgang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151155", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7117, "title": "Passageinstrument", "text": "Instrument, svarende til en meridiankreds, men uden skala til afl�sning af h�jde. Passageinstrumentet kan derfor kun bruges til registrering af tidspunktet for kulminationen (meridianpassagen) rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sl�fejl", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030221173800", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7118, "title": "Passere", "text": "G� forbi , g�, h�nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151224", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7119, "title": "Pass�", "text": "Falmet, forbi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151233", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7120, "title": "Passiar", "text": "Samtale, Snak, Prat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151244", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7121, "title": "Passion", "text": "Lidenskab, Hang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151301", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7122, "title": "Passioneret", "text": "Indtaget, hentaget, ivrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151312", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7123, "title": "Passiv", "text": "1. Daglig tale: Uvirksom.rn2. �konomi: G�ldspost.rn3. Grammatik: Lideform.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030308152800", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 7124, "title": "Passiver", "text": "G�ld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151422", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7125, "title": "Passou", "text": "Skrift(sted), Ytring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151430", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7126, "title": "Pastasciutte", "text": "Italiensk for makaroniretter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151442", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7127, "title": "Pastina in brodo", "text": "Italiensk for klar suppe med sm� nudler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151455", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7128, "title": "Pastoral-Seminarium", "text": "Pr�steh�jskole.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151504", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7129, "title": "Pastorat", "text": "1. Sogn.rn2. Kald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151517", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7130, "title": "Patate fritte", "text": "Italiensk for friturestegte kartofler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151527", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7131, "title": "Patent", "text": "V�rnebrev, Eneret.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151537", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7132, "title": "Paternitet", "text": "Faderskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151546", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7133, "title": "Patetisk", "text": "H�jtidelig, h�jstemt, h�jtravende. Undertiden bruges ordet fejlagtigt i betydningen 'ynkelig' p� grund af en forkert overs�ttelse af 'pathetic'.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Bruges fejlagtigt som 'ynkelig' p� grund af en forkert overs�ttelse af 'pathetic'.", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030221172845", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7134, "title": "Patina", "text": "�ldepr�g, Tidspr�g, Oldrust.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151603", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7135, "title": "Patologi", "text": "Sygdomsl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151611", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7136, "title": "Patologisk", "text": "Sygelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151622", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7137, "title": "Patos", "text": "H�j(tidelig)hed, H�jstemthed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151636", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7138, "title": "Patricier", "text": "Adelsborger, F�rsteborger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151646", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7139, "title": "Patriot", "text": "F�drelandsven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151655", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7140, "title": "Patriotisme", "text": "F�drelandsk�rlighed, Borgersind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151704", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7141, "title": "Patrulje", "text": "Vagtgang, Vagtkorps.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151715", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7142, "title": "Patrouillere", "text": "G� Vagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151725", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7143, "title": "Paul M�ller", "text": "Paul M�ller opdagede i 1939 DDT's insektdr�bende virkning, og den opdagelse fik han nobelprisen for i 1948. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151738", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7144, "title": "Pauver", "text": "Fattig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151801", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7145, "title": "Pave", "text": "Den nuv�rende pave, Johannes Paul 2, er nr. 263 i paver�kken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151825", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 7146, "title": "Pax", "text": "Fredens gudinde i romersk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151836", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7147, "title": "PCR", "text": "Teknik til at kopiere DNA stykker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151845", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7148, "title": "P�ches", "text": "Fransk for ferskenerrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151854", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7149, "title": "Pedant", "text": "Snusl�rd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151903", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7151, "title": "Pedel", "text": "Skoletjener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151916", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7152, "title": "Pejling", "text": "Stedbestemmelse udfra retnings- og/eller afstandsbestemmelse til genkendelige objekter i landskabet.rnrnI forbindelse med jagt, den orientering man foretager f�r der skydes til et stillest�ende stykke vildt for i tilf�lde af anskydning at kunne finde det sted, hvor vildtet stod i skud�jeblikket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Mere generel beskrivelse samt tilf�jelse af henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504073813", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7153, "title": "Peking", "text": "Peking var den st�rste i verden for 180 �r siden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221151938", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7154, "title": "Pele", "text": "Den tidligere fodboldstjerne Pel� hedder oprindelig Edson Arantes do Nascimento. Han var brasiliansk sportsminister fra 1993-98.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221153629", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 7155, "title": "Peltast", "text": "En letbev�bnet fodfolkssoldat fra det antikke Gr�kenland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152002", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7156, "title": "Pendant", "text": "Sidestykke, mage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152014", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7157, "title": "Penicide", "text": "Thailandsk skik. Skikken giver en kvinde ret til at kastrere sin mand, hvis han er hende utro. Skikken praktiseres stadig i visse landregioner. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152237", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7161, "title": "Penselfjer", "text": "Den yderste (lille) h�ndsvingfjer hos skovsneppen. J�gerens trof�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Henvisning medtaget", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030221175602", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7162, "title": "Pension", "text": "1. Efterl�n.rn2. Kosthold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152350", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 7163, "title": "Pension�r", "text": "Kostg�nger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152400", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7164, "title": "Pensum", "text": "L�restof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152411", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7165, "title": "Per H�jholt", "text": "Har skrevet en r�kke kendte monologer med pigen Gitte. Er fra Esbjerg, og fik i 1982 Det Danske Akademis Pris.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152425", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7166, "title": "Pera", "text": "Italiensk for p�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152436", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7167, "title": "Perfekt", "text": "Udl�rt, hjemme (i).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152445", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7168, "title": "Perfektum", "text": "F�rnutid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152455", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7169, "title": "Perfid", "text": "Trol�s, falsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152504", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7170, "title": "Perforere", "text": "Gennemhulle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152516", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7171, "title": "Pergola", "text": "L�vgang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152525", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7172, "title": "Periferisk", "text": "Overfladisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152537", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7173, "title": "Periode", "text": "1. Tidsrum, Tidehverv.rn2. S�tningsk�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152550", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7174, "title": "Periodisk", "text": "Genkommende, tilbagevendende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152559", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7175, "title": "Perleand", "text": "Spidsand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152607", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7176, "title": "Permanent", "text": "Varig, vedvarende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152616", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7177, "title": "Permission", "text": "Hjemlov, Orlov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152628", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7178, "title": "Permittere", "text": "Hjemsende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152638", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7179, "title": "Perpendikul�r", "text": "Lodret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152648", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7180, "title": "Perpleks", "text": "Lamsl�et, forstyrret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152656", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7181, "title": "Perron", "text": "Banefortov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152705", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7182, "title": "Persianerpels", "text": "Det skind, som anvendes til persianerpelse, stammer fra karakulf�rets nyf�dte lam. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152717", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7183, "title": "Persien", "text": "Tidligere navn for Iran.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152726", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7184, "title": "Personale", "text": "Arbejdsstab, Folkehold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152736", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7185, "title": "Personalhistorie", "text": "Levnedsgranskning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152747", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 7186, "title": "Personalia", "text": "Levnedsforhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152755", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7187, "title": "Perspektiv", "text": "Dybdebillede, Fjernskue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152806", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7188, "title": "Pertentlig", "text": "Omhyggelig, pillen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152819", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7190, "title": "Perth", "text": "Australsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152829", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7191, "title": "Pervers", "text": "Udartet, vrang, ford�rvet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152846", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7192, "title": "Pesce", "text": "Italiensk for fisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504163245", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 7193, "title": "Pesce fritto misto", "text": "Italiensk for blandet, friturestegt fisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504163346", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 7194, "title": "Pessimisme", "text": "Sort-, m�rksyn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152918", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7195, "title": "Peter Alberti", "text": "Justitsminister Peter Adler Alberti indf�rte pryglestraf for volds- og seksualforbrydelser i 1905. M�nd mellem 15 og 55 �r, som havde �vet voldt�gt eller vold mod sagesl�se, eller v�ret uterlige mod sm� piger, skulle straffes med indtil 27 slag p� ryggen med en stok. Pryglestraffen blev oph�vet i 1911. rnrnHuskes bedst for Albertiskandalen i 1908.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222102145", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 7196, "title": "Peter Mygind", "text": "S�n af Jytte Abildstr�m.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221152946", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7197, "title": "Peterskirken", "text": "Peterskirken i Rom (it. Basilica di San Pietro in Vaticano) er den st�rste kirke i verden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304100037", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 7198, "title": "Petits pois", "text": "Fransk for gr�n�rter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153007", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7199, "title": "Petroleum", "text": "Stenolie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153018", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 7200, "title": "PHP", "text": "programming languagernHypertext Preprocessor: Programmeringssprog, der kan indlejres i websider. Webserveren afvikler programmet, inden websiden bliver sendt af sted til l�seren.rn----rnSe ogs�: ASP, Perlrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030408092731", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 7201, "title": "Piccolo", "text": "Lilletjener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153042", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7202, "title": "Pierre Bourdieu", "text": "Bourdieu (1930-2002) blev f�dt i landsbyen Denguin i d�partementet Pyr�n�es-Atlantiques i det sydvestlige Frankrig i 1930. Han voksede op i beskedne k�r, men afsluttede sin karriere p� det franske samfunds allerh�jeste top, idet han blev professor ved Coll�ge de France i Paris. Dermed gjorde han selv hele turen gennem det franske klassesamfund, som han b�de meget stringent og meget levende beskrev i flere af sine v�rker.rnrnBourdieu fik sin akademiske uddannelse p� den franske eliteskole �cole Normale Sup�rieure. Han studerede b�de filosofi, sociologi og antropologi, og udm�rkede sig i l�bet af sin karriere inden for s�vel antropologien som - navnlig - sociologien. Inden for dette fag var han de sidste cirka 20 �r af sit liv p� short listen til den ikke-eksisterende titel som �verdens st�rste, nulevende sociolog�.rnrnBourdieus v�rk er s� omfattende, at det kan diskuteres, hvad der er hans hovedv�rk. To skiller sig ud, La distinction fra 1979 og La mis�re du monde fra 1993.rnrnDesuden skrev han meget v�sentlige v�rker om moderniseringen af traditionelle, nordafrikanske samfund (f.eks. Le d�racinement, 1964), om kunst (f.eks L�amour de l�art, 1966), om uddannelse (f.eks. La reproduction, 1970), om eliter (f.eks. Noblesse d��tat, 1989), samt rent teoretiske v�rker som Esquisse d�une theorie de la pratique, 1972. Endelig p�tog han sig det samfundsm�ssige ansvar, der burde v�re naturligt for alle intellektuelle, og gav udtryk for sin holdning i en r�kke aktuelle sager. Det kom eksempelvis til udtryk i 1996, hvor han udgav en s�nderlemmende kritik af (fransk) tv: Sur la t�l�vision.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222102733", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 7203, "title": "Piet�", "text": "Piet� betyder barmhjertighed p� italiensk. Desuden er det en betegnelse for en kunstnerisk fremstilling af Jomfru Maria med den d�de Jesus p� sk�det. Den mest kendte Piet� er Michelangelos Piet� i Peterskirken i Rom. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221154300", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7204, "title": "Pigment", "text": "(Hud) Farvestof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153142", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7205, "title": "Pikant", "text": "Pirrende, tillokkende, �ggende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153150", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7206, "title": "Pikeret", "text": "St�dt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153202", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7207, "title": "Pilot", "text": "1. Lods, Styrmand, F�rer.rn2. B�rep�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153217", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7208, "title": "Pincet", "text": "Fjedertang, niptang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Navneord med sm�t", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030221173121", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7209, "title": "Pindsvin", "text": "Et nyf�dt pindsvin har omkring 90 bl�de, hvide pigge. Et voksent pindsvin har 5-7.000 pigge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407113606", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 7210, "title": "Pineapple", "text": "Engelsk betegnelse for frugten ananas.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153248", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7211, "title": "Pingvin", "text": "af fugle tilpasset et liv i havet omkring Sydpolen.rnrnPingviner har kn� og l�r. De er skjult oppe under fjerene sammen med resten af de korte ben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jcwf", "timestamp": "20030222025756", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 7212, "title": "Pink Peace", "text": "Navnet p� en rose (plante).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153318", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7213, "title": "Pinocchio", "text": "Pinocchio er en italiensk b�rnebog fra 1880 af Carlo Collodi. Pinocchio blev siden brugt af Walt Disney i tegnefilmen af samme navn i 1940. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153329", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7214, "title": "Pinse", "text": "Ordet pinse er afledet af det gr�ske ord \"den 50. dag\" efter p�sken. Pinsemorgen skulle man g� uden for sit hus og feje ind mod d�ren, s� ville man samle lykke til huse resten af �ret. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153339", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 7215, "title": "Pinsebev�gelsen", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1907.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153352", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 7216, "title": "Pioner", "text": "Foregangsmand, Banebryder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153403", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7217, "title": "Pippi Langstr�mpe", "text": "B�rnebogsfigur skabt af Astrid Lindgren. Hendes fulde navn er: Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter L�ngstrump. (Verdens st�rkeste pige).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221154556", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 7218, "title": "Pirat", "text": "S�r�ver, Fribytter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153424", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7219, "title": "Piratudgave", "text": "Rovtryk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153438", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7220, "title": "Pisa", "text": "Italiensk by der er kendt for domkirkens sk�ve t�rn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030221155815", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7221, "title": "Pisten", "text": "Lyd, der h�res fra skovsneppen under parringsflugten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153508", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7222, "title": "Pittoresk", "text": "Malerisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153522", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7223, "title": "Pizza", "text": "Italiensk for ret af piedej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153532", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7224, "title": "Pjece", "text": "Sm�skrift, Flyveskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153542", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7225, "title": "Pj�kkert", "text": "Stortr�je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153555", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7226, "title": "Placere", "text": "Stille, s�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030221153604", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7235, "title": "Skovsneppe", "text": "Vadefugl, som lever blandt andet i skove, hvor den finder f�de i skovbunden med sit lange n�b. Det mest attr�ede jagtbytte. Penselfjeren er sneppens trof�.rnrnRaster et stort antal snepper i skoven, taler man om sneppefald.", "comment": "som blandt andet lever i skove -> som lever blandt andet i skove", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302130851", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7248, "title": "Danmarks arkitektur", "text": "Danmarks arkitektur er en indgangsside til de bygningsv�rker i Danmark, som har en udt�nkning eller konstruktion, der ud over det materielle behov tilgodeser en sk�nhedsvirkning.rnrn== Biblioteker ==rnrn*Den Sorte Diamantrnrn== Broer ==rnrn*Lilleb�ltsbroenrn*Storeb�ltsbroenrnrn== Kirker ==rnrn*Holmens kirkernrn== Slotte ==rn*Eremitageslottetrnrn----rnSe ogs�:rnVerdens syv underv�rker", "comment": "Sproglig forenkling", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030303140141", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 7249, "title": "Verdens syv underv�rker", "text": "Verdens syv underv�rker blev beskrevet af Antinatros fra Sidon i 100-tallet f.Kr.rnrnDe syv underv�rker i den antikke oldtid var:rnrn* Pyramiderne i Gizehrn* Babylons h�ngende haverrn* Zeusstatuen i Olympiarn* Artemistemplet i Efesosrn* Mausoleum i halikarnassosrn* Kolossen p� Rhodosrn* Fyrt�rnet p� FAros ved Alexandriarnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030221204902", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7250, "title": "Kolossen p� Rhodos", "text": "Kolossen p� Rhodos var en gigantisk bronzestatue rejst til minde om Rhodos' belejring i 305-304 f.Kr.rnrnKolossen p� Rhodos var et af Verdens syv underv�rker.", "comment": "er -> var (2 gange)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222084113", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7252, "title": "Aksel Schi�tz", "text": "Schi�tzrnAksel Schi�tz, dansk tenor, f�dt 1906 i Roskilde, d�d 1975 i K�benhavn. rnrnCand.mag. (dansk og engelsk), 1930. Debuterede p� Det kongelige Teater i Mozarts Cosi fan tutte, 1931. Ved festivalen i Glyndebourne i 1946 alternerede han med Peter Pears som 'Male Chorus' ved uropf�relsen af Benjamin Brittens The Rape of Lucretia. rnrnDet var dog ikke som operasanger at Schi�tz gjorde karriere. Derimod huskes hans tolkninger af danske sange samt af Schuberts og Schumanns Lieder og Bellmans sange. Under bes�ttelsen blev han um�delig popul�r gennem sine indspilninger af danske sange fra 1800- og det tidlige 1900-tal.rnrnFra 1955 til 1957 var han professor i musik ved University of Minnesota, Minneapolis.", "comment": "[[en:Aksel Schi�tz]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030223102700", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 7253, "title": "Christus am �lberg", "text": "Christus am �lberg, oratorium for tre solostemmer, kor og orkester, opus 85 af Ludwig van Beethoven (1803).rnrnDette oratorium opf�res sj�ldent i Danmark - muligvis fordi titlen kan v�kke upassende associationer.", "comment": "Kristus p� �lbjerget?", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222090706", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 7254, "title": "Tangent", "text": "Om ordet tangent oplyser Ordbog over det danske sprog:rnrn\"tidligst brugt af den danske matematiker Thomas Fincke i Geometria rotundi (1583) ... i st[edet] f[or] tangens linea, egl.: ber�rende linie ... ret linie, der har eet og kun eet punkt f�lles med en krum linie\".rnrnDette er en misforst�else. Finckes indsats var at han indf�rte den trigonometriske funktion tangens. Fejlen bunder muligvis i at tangent p� engelsk betyder b�de \"tangent\" og \"tangens\".rnrnOgs� den anf�rte \"definition\" af tangent er utilfredsstillende. En linie kan meget vel have pr�cis �t punkt f�lles med en kurve uden at v�re tangent til denne. I plangeometrien m� man af en tangent forlange at den i \"omegnen\" af det punkt, som den har f�lles med kurven, ligger p� samme side af denne.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222092223", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7255, "title": "Korsets ord", "text": "Korsets ord er et udtryk som forekommer flere steder i salmebogen.rnrnOrdbog over det danske sprog oplyser at det skal betyde \"Jesu ord paa korset\".rnrnMen udtrykket stammer fra de tidligere bibelovers�ttelser, hvor apostelen Paulus skriver:rnrn\"Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Daarskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft\" (1Kor.1,18).rnrnImidlertid er der intet der tyder p� at Paulus har kendt nogen tradition om Jesu ord p� korset. Der er faktisk tale om en �ngsteligt ordret overs�ttelse af Paulus' gr�sk (logos stauroi). Den nye overs�ttelse lyder da ogs�:rnrn\"For vel er ordet om korset en d�rskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft\".rnrnMeningen er alts� en helt anden: Paulus taler ikke om Jesu ord p� korset, men om forkyndelsen af korset, eller forkyndelsen af Jesu korsd�d.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030222100434", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 7257, "title": "Oktoberrevolutionen", "text": "Det samme som Novemberrevolutionen.", "comment": "Det samme som Novemberrevolutionen.", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222103208", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7258, "title": "Penalhus", "text": "Pennehus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.32", "timestamp": "20030222104026", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7259, "title": "Bitters�d natskygge", "text": "rnrnBitters�d natskyggernrnrnBillede:bittersoed_natskygge.jpgrnrnrnKlassifikation:rnrnrnrnrnRige: Planter (Plantae)rnUnderrige: Karplanter (Tracheobionta)rnDivision: D�kfr�ede (Magnoliophyta)rnKlasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)rnOrden: Natskyggeordenen (Solanales)rnFamilie: Natskyggefamilien (Solanaceae)rnSl�gt: SolanumrnrnrnrnrnArt:rnrnrnSolanum dulcamara var dulcamararnrnrnrnBitters�d natskygge er en fler�rig, klatrende halvbusk, der kan blive op til 30 - 180 cm h�j. Bladene er hele og �gformede, de �verste blade er oftest lyreformede. Planten blomstrer i juni-juli. Kronen er stjerneformet og m�rk violet med tilbageb�jede kronblade. Blomsterne er ca. 1 - 1.5 cm brede og ved grunden af kronbladene findes to gr�nne pletter. B�rrene er �gformede og flot skinnende r�de.rnrnBitters�d natskygge vokser p� v�d n�ringsrig bund i krat og r�rsumpe, i gr�fter, ved �er og i klitter. Planten er giftig.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504152446", "length": 48, "is_new": 1}
{"page_id": 7294, "title": "Filologi", "text": "Sprogvidenskab som middel til forst�else af litteratur og andre kulturelle frembringelser.", "comment": "kopieret fra art. Filolog", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030223151726", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7300, "title": "Niels", "text": "Niels, konge af Danmark fra 1104-1134 efter sin broder Erik 1. Ejegod, der d�r p� Cypern under en pilgrimsrejse. I sit frav�r har Erik udn�vnt Harald Kesja som sin stedfortr�der, men da storm�ndene tr�der sammen, v�lger de i stedet den femte af Svend Estridsens s�nner, Niels. I 1104 gifter Niels sig med Margrete, datter af kong Inge af Sverige. Hun f�r tilnavnet Fredkulla (fredspigen), muligvis for sine bestr�belser for at holde fred mellem Svend Estridsens mange efterkommere. De f�rste 25 �r af Niels' regeringstid er fredelige, og kongemagten og kirken ved �rkebiskop Asser finder deres plads i forhold til hinanden. Niels indf�rer tiendebetaling til kirken. Som den f�rste danske konge kalder Niels sig sig \"konge af Guds n�de\". Niels indskr�nker ogs� antallet af hirdm�nd, der fungerer som hans livvagter. I stedet bliver hirdm�ndene placeret rundt om i riget som en slags embedsm�nd, der kan opkr�ve b�der, l�gge beslag p� vrag samt inddrage arv, der tilfalder kronen, hvis der ingen naturlig arving findes.rnrnErik Ejegods s�n, Knud, er opfostret hos den m�gtige sj�llandske Hvidesl�gt. Senere er han hos hertugen af Sachen, Lothar, der 1125 bliver tysk konge. I 1115 udn�vnes Knud til jarl over det sydlige omr�der og f�r den udenlandske titel hertug med h�dersnavnet Lavard, herren (engelsk Lord). Knud Lavard er �benbart popul�r hos slesvigerne, der omkring 1050 v�lger Knud til deres skytsherre.rnrnNiels' s�n, Magnus (den St�rke) begynder i Knud at se en farlig konkurrent til kongemagten. I begyndelsen af januar 1131 er Knud inviteret til et venskabeligt m�de med Magnus i Haraldsted skov uden for Ringsted. Den 7. januar, dagen efter Hellig tre konger, myrder Magnus Knud Lavard. Dette mord bliver indledningen til flere �rs borgerkrig mellem Niels og Magnus p� den ene side og Erik Emune, Knud Lavards halvbroder, p� den anden side. I 1134 oph�ver pave Innocens II den danske kirkes selvst�ndighed og l�gger den igen ind under Hamborg-Bremen. Dette f�r �rkebisp Asser til at slutte sig til Erik Emune, og det samme g�r den m�gtige Hvidesl�gt.rnrnDen 4. juni 1134 kommer det til et slag ved Fodevig i n�rheden af Lund i Sk�ne mellem de to parter. Slaget ender med et totalt nederlag til Niels og Magnus. Magnus falder og med ham fem bisper, der har taget parti for kongen. Niels flygter til Slesvig, hvor borgerne h�ver deres k�re Knud Lavard ved at myrde Niels den 25. juni 1134.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "comment": "helligtrekonger -> Hellig tre konger (link)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030317103107", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 7301, "title": "Erik 3. Lam", "text": "Erik 3. Lam (Erik III), konge af Danmark fra 1137-1146, nev� til Erik Emune og datters�n til Erik Ejegod. Ved Erik Emunes d�d er hans s�n, Knud, mindre�rig. Det samme er Magnus' s�n, Knud. Og endelig er Knud Lavards s�n, Valdemar, kun seks �r. Erik Lam er s�ledes det eneste myndige kongsemne, og valget falder da ogs� p� ham. Erik Lam stod ogs� Erik Emunes side under slaget ved Fotevik, og nogle mener, at det var ham der slog Magnus ihjel.rnrnDet lykkes ham at skabe et godt samarbejde med kirken, som han sk�nker rige gaver og privilegier. Fx f�r munkene ved Skt Peders Kloster i N�stved eneret p� torvehandel, ligesom munkene ved Skt Knuds Kloster i Odense f�r store pengegaver. Erik s�ger at styre landet ved embedsm�nd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begynder problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende s�n, Oluf, melder sig p� scenen. Det lykkes Oluf at blive valgt til konge over Sk�ne, og han fordriver �rkebisp Assers efterf�lger, Eskil. Han h�rger p� Sj�lland, men Erik tager kampen op, men f�rst i 1143 lykkedes det Erik Lam at f� bugt med Oluf, som bliver dr�bt i et slag i Sk�ne.rnrnI 1146 f�r Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerer han og ender sit liv i Skt Knuds Kloster i Odense; her d�r han samme �r. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard, men de fik ingen b�rn. Han efterlader sig dog en s�kaldt frilles�n, Magnus, som senere bliver en af Valdemar den Stores modstandere. Det er ikke hans sygdom, der har v�ret �rsag til Eriks tilnavn, idet han beskrives som tapper, men uvirksom.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224083012", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7302, "title": "Svend 3. Grathe", "text": "Svend 3. Grathe (Svend III), dansk medkonge sammen med Knud og Valdemar fra 1146-1157. Efter at faderen Erik Lam i 1146 tr�kker sig tilbage fra kongeposten, v�lges Svend til konge p� Sj�lland og i Sk�ne, Jyderne derimod foretr�kker Knud, Magnus' s�n. Det kommer til krig, og for en periode fordrives Knud til Tyskland, hvor det lykkes ham at samle en h�r. 1152 bekr�fter den tyske konge (senere kejser) Friedrich Barbarossa som Danmarks lensherre, at Svend skal v�re enekonge i Danmark, mens Knud skal have Sj�lland som len. I 1154 bryder stridighederne ud igen og denne gang har Knud allieret sig med Valdemar, Knud Lavards s�n, som hidtil har st�ttet Svend. Valdemar viser sine \"reelle hensigter\" ved at forlove sig med Knuds halvs�ster, Sophie. Det ender med, at Svend bliver fordrevet, men i 1157 vender han tilbage, og man enes om en tredeling af riget: Valdemar f�r Jylland, Knud Sj�lland og Svend Sk�ne.rnrnFor at fejre afslutningen p� mange �rs stridigheder indbyder Svend sine medkonger til et forsoningsgilde i Roskilde. Det finder sted den 9. august 1157. Det ender med, at Svends folk myrder Knud, mens det lykkes den s�rede Valdemar at undslippe. Den 23. oktober samme �r m�des de i et kort, men voldsomt slag p� Grathe Hede. Det ender med, at Svend flygter ud i nogle sumpe, hvor han mister v�ben og udrustning. Han tages til fange og dr�bes med et �ksehug. Herefter er Valdemar dansk enekonge. Digteren Thor Lange har ved Gr�g�rde i n�rheden af Thorning opsat et stenkors p� stedet for begivenheden.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "mere edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301120034", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 7303, "title": "Thur�", "text": "P� Thur� findes Danmarks �ldste suttetr�, en hyld hvori b�rnene h�nger deres sutter n�r de er groet fra dem � eller n�r deres for�ldre og p�dagoger gerne s� at b�rnene snart groede fra deres tandforvridende sutter.", "user": "217.157.183.108", "timestamp": "20030223201323", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 7304, "title": "Rovfugle", "text": "er en orden indenfor fuglene. rnrnReelt er der tale om to ordener, idet de mere end 400 arter af rovfugle opdeles i henholdsvisrnrn* De dagaktive rovfugle (Falconiformes)rn* De nataktive rovfugle (Strigiformes)rnrnDe to ordener opdeles herunder i en r�kke familierrnrn* Falconiformesrn** Amerikanske gribbern** Falke (samt gribbe) (Falconidae)rn** Fiske�rne (Pandionidae)rn** Sekret�rfuglern** �rne (samt Europas, Asiens og Afrikas gribbe, glenter, h�ge og v�ger) (Accipitridae)rnrn* Strigiformesrn** Sl�rugler (Tytonidae)rn** De egentlige ugler (Strigidae)rnrnAccipitridae er den st�rste familie med mere end 200 arter. Fiske�rne og Sekret�rfugle er de mindste, da disse to familier alene har en art henholdsvis fiske�rn og Sekret�rfugl.rnrnRovfugle er kendetegnet ved at have store fremadrettede �jne (som har et fantastisk godt syn), lange spidse, krumme kl�er og et kraftigt krumt n�b.rnrnSt�rrelsesm�ssigt er der meget stor forskel p� de enkelte arter, og hunnen er ofte ogs� st�rre end hannen. Hos enkelte arter af h�ge og falke er hunnen helt op til 50% st�rre end hannen.rnrnRovfuglene har kraftige bryst- og vingemuskler til at bev�ge vingerne med. Samtidig er n�sten hele kroppen d�kket af fjer, der g�r den glat og str�mlinet. Knoglerne er meget lette og ofte tilmed hule, hvilket g�r v�gten mindre. Samlet set g�r det rovfuglene til eminente flyvere.rnrnTil forskel fra de fleste andre fugle gylper rovfuglene klumper af uford�jet f�de op. Disse dannes i fuglens kr�se (muskelmave), hvor ogs� indtagne knogler findeles.rnrn==== Artikler p� dansk wikipedia ==== rnF�lgende artikler er p� nuv�rende tidspunkt oprettet for rovfugleordenen p� wikipedia:rnrn*Andeskondorrn*Brunvinget v�gern*Californisk kondorrn*Dv�rghornuglern*Filippinsk abe�rnrn*Fiske�rnrn*G�gler�rnrn*Hedeh�grn*Hvepsev�gern*Hvidhovedet hav�rnrn*Hvidrygget gribrn*H�geuglern*H�ge�rnrn*Indisk hvepsev�gern*Kalkungribrn*Kamp�rnrn*Kapuglern*Kirkeuglern*Kongegribrn*Konge�rnrn*Lammegribrn*Lannerfalkrn*Lapuglern*Lys sangh�grn*Mauritius t�rnfalkrn*Mosehornuglern*Musv�gern*M�rk sangh�grn*Natuglern*Perleuglern*Plettet stor hornuglern*Pr�rieuglern*Pygm�falkrn*R�ppels gribrn*Sakerfalkrn*Sekret�rfuglrn*Skovhornuglern*Slagfalkrn*Slaguglern*Sl�ruglern*Snegleglentern*Sneuglern*Sodfalkrn*Spurveh�grn*Spurveuglern*Stellers hav�rnrn*Steppe�rnrn*Stor hornuglern*Stribet dv�rghornuglern*Stribet gribbefalkrn*Tatarfalkrn*T�rnfalkrn*Vandrefalkrn*�rkennatugle", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504160524", "length": 223, "is_new": 1}
{"page_id": 7305, "title": "Fiske�rn", "text": "Fiske�rn yngler muligvis en gang imellem n�r nogle af de store s�er p� Sj�lland og i Jylland.rnrnFiske�rnen benytter en gang imellem en jagtteknik, hvor den holder �je med om �vrige fugle har fanget fisk, hvorefter den jager disse fugle, indtil de giver deres fangst fra sig.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504165827", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 7306, "title": "Lapugle", "text": "Lapugle (strix nebulosa) er en af de omkring 150 arter af ugler. Den har en l�ngde p� 64-70 centimeter og et vingefang p� 134-158 centimeter.rnrnLapuglen er en stor, gr� ugle med karakteristiske �rringe i ansigtet.rnrnDen yngler is�r i gamle rovfuglereder i n�le- og blandskov ved moser eller marker.", "comment": "lidt ekstre", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030228140459", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7307, "title": "Stribet gribbefalk", "text": "Stribet gribbefalk lever i det sydlige Sydamerika. Stribet gribbefalk er en stor langbenet fugl.rnrnTil forskel fra den egentlige falk jager den ofte p� jorden.", "comment": "sydamerika -> Sydamerika", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224081352", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7308, "title": "Kongegrib", "text": "Kongegrib (Sarcoramphus papa) har et vingefang p� 1,7 meter. Kongegribben er den mest farverige af gribbene.", "comment": "Gribben er den mest farverige af gribbene -> Kongegribben er den mest farverige af gribbene.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224081254", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7309, "title": "Sekret�rfugl", "text": "Sekret�rfuglen (Sagittarius serpentarius) er en rovfugl. Den ligner dog ikke nogen af de �vrige rovfugle, og har ogs� sin egen kategoriseringsfamilie.rnrnSekret�rfuglen har en karakteristisk top, lange ben, korte t�er og en meget lang hale. Den er den st�rste af rovfuglene med en h�jde p� op til 1,2 meter. Dens vingefang n�r ud p� imponerende 2 meter.rnrnDen overvejende del af tiden g�r den p� jorden, men det store vingefang g�r den ogs� til en god sv�ver.", "comment": "Latinsk navn plus lidt mere", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030224135149", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 7310, "title": "Hvidrygget grib", "text": "Hvidrygget grib (Gyps africanus) lever i den sydlige del af Afrika. De er en del af en familie p� 14 arter af gribbe.rnrnDe lever prim�rt af �dsler, ofte rester af de store kattes m�ltider.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504154550", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 7312, "title": "Spider-man", "text": "Det er snart 40 �r siden Spider-Man blev skabt af amerikaneren Stan Lee. rnDen f�rste historie blev bragt det amerikanske tegneserie Amazing Fantasy nr. 15. Bladet blev udgivet af forlaget Marvel Comics, og Amazing Fantasy nr. 15 var for �vrigt sidste nummer i serien. rnMen Spider-Man var allerede klar i eget serieblad, det f�rste nummer af Amazing Spider-Man udkom f� m�neder senere, i marts 1963 og dermed var starten g�et for et af de mest popul�re super-helteblade nogensinde. rnSpider-Man-bladet har haft mange forskellige forfattere og tegnere gennem tiden, foruden Stan Lee kan n�vnes John Romita sr. der tegnede bladet en �rr�kke, senere overtog hans s�n John Romita jr. En n�rmere gennemgang af alle tegnere og forfattere vil f�lge p� et senere tidspunkt. rnAmazing Spider-Man var i mange �r det eneste blad hvor Spider-Man optr�dte, selv om bladet Marvel Tales (der udkom fra 1964) efterh�nden blev helt overtaget af Spider-Man (men her var tale om reprint fra Amazing Spider-Man bladet). Der var naturligvis ogs� historier hvor Spider-Man bes�gte andre Marvelheltes blade, fx Fantastic Four og Daredevil. rnMarvel Team-Up startede som m�nedsblad i 1972 og her optr�dte Spider-Man fast i hvert nummer sammen med en anden Marvelhelt. Der var tale om afsluttede historier hvorimod historien fra Amazing Spider-Man nr. 1 i princippet fortsatte i det uendelige, selv om man dog havde afslutninger (fx Spider-Man der vandt en kamp mod en superskurk). De efterf�lgende numre fortsatte med at omhandle Spider-Mans omtumlede og ofte kaotiske privatliv som Peter Parker og faktisk har historien om Spider-Man v�ret en evig f�lgeton siden 1962. rnSpider-Man blev mere og mere popul�r, i halvfjerdserne var Spider-Man den popul�reste superhelt fra Marvel Comics, en position som har holdt lige siden og der blev derfor plads til endnu flere Spider-Man titler. Peter Parker, eller The Spectacular Spider-Man, som bladet ogs� blev kendt som, startede i 1976 og nu kunne man alts� finde Spider-Man i 3 m�nedsh�fter samtidig med man kunne l�se reprint i Marvel Tales. rnOp gennem firserne steg Spider-Mans popularitet - han slog Superman som den popul�reste superhelt og efter mange �r med Marvel Team-Up blev en ny titel sendt p� gaden, Web of Spider-Man ude-lukkende med Spider-Man. Senere fulgte endnu en titel, Spider-Man. rnNu begyndte man for alvor at lade historierne k�re p� tv�rs af de 4 m�neds-h�fter. Ofte kunne f�rste del af en historie l�ses i Amazing, 2. del i Peter Parker osv. Historien blev meget lange og temmelig komplicerede, man kunne ikke bare lige springe et nummer over - og nye l�sere kunne have vanskeligt ved at f�lge med.rnTil slut besluttede man at stoppe op - stoppe alle blade og begynde p� en frisk. I sommeren 1998 lukkede alle Spider-Man titlerne i USA for at give plads til nye blade. rnChapter One var en mini-serie p� 12 numre, hvor Spider-Mans historie blev genfortalt dog helt opdateret til et halvfemsermilj�. Der blev sendt nye udgaver p� gaden af Amazing Spider-Man og Peter Parker, begge titler begyndte p� en frisk med nr. 1 og s� pr�senterede man en ny titel, Webspinners.rnNy start hvor nye l�sere havde en chance for at v�re med, gamle trofaste fans var knap s� glade, men et faktum var at Spider-Man igen stormede frem salgsm�ssigt. rnI Danmark blev han til Edderkoppen", "user": "80.160.111.31", "timestamp": "20030223205809", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 7313, "title": "Konge�rn", "text": "(Aquila chrysaetos) jager normalt t�t p� jorden, hvor den skr�mmer sit bytte op. Byttet er typisk kaniner, harer og h�nsefugle men ogs� egern og �dsler indg�r i menuen hvis muligheden byder sig.rnrnKonge�rnen kan i Danmark ses hvis man er heldig i omr�det n�r Lille Vildmose i Jylland.", "comment": "kongeoern ved lille vildmose", "user": "Malene", "timestamp": "20030226183414", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 7314, "title": "Natugle", "text": "Natugle (Strix aluco) har en l�ngde p� 37-39 centimeter og et vingefang p� 94-104 centimeter. rnrnNatuglen er en mellemstor ugle med helt sorte �jne. Farven varierer fra gr�lig til r�dbrun. I Danmark er den r�dbrune den mest udbredte. Generelt er natuglen i Danmark en ret almindelig ynglestandfugl.rnrnDe har et fantastisk godt syn, som de bruger til at f� �je p� deres bytte.rnrnNatuglen lever af sm� gnavere, men tager ogs� fugle, pindsvin, orme og insekter.", "comment": "Lidt ekstra om farve/Danmark/kost.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030227202029", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7315, "title": "Spurveh�g", "text": "Spurveh�g (Accipiter nisus).rnrnSom hos de fleste �vrige rovfugle er spurveh�ghunnen st�rre end hannen. Hunnen kan bliver op til cirka 38 centimeter fra hoved til hale, mens hannen bliver cirka 28 centimeter.rnrnSpurveh�gen har korte afrundede vinger og en lang hale. Vingerne har et hurtigt vingeslag, og dette g�r det muligt for spurveh�gen at sl� hurtigt ned p� sit bytte. Benene er lange og tynde og uden fjer. T�er og kl�er er ligeledes lange og bruges til at gribe om byttets krop.", "comment": "info om benene tilf�jet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226152304", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 7316, "title": "Vandrefalk", "text": "Vandrefalk (Falco peregrinus) er en af verdens hurtigste fugle. Under et styrtdyk kan den n� en fart p� op til 224 km/t. P� grund af den h�je fart er vandrefalken det mest foretrukne valg blandt falkonerer.rnrnFuglen har pilformede vinger, hvis design ogs� er blevet anvendt af flykonstrukt�rer for at �ge kampflys hastighed.rnrnVandrefalken var igennem 1960'erne og 1970'erne i st�rkt tilbagegang i Skandinavien. Milj�gifte var den store synder, da de �delagde fuglenes frugtbarhed. Efterh�nden som der er kommet mere styr p� brugen af milj�gifte generelt, men is�r i landbruget, er der de senere �r set vandrefalke p� tr�k i et stadig st�rre antal i Danmark p� deres vej mod Norge og Sverige.rnrnVandrefalken er udbredt overalt i verden, og der findes mere end 18 underarter.", "comment": "underarter", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425204706", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 7317, "title": "Edderkoppen", "text": "I juni 1967 udkom det f�rste danske blad. Dengang ville man helst fordanske udenlandske navne, s� Spider-Man blev til Edderkoppen. rnDet f�rste Edderkoppen-blad udkom p� forlaget I.K., og det var et noget tyndt blad, kun 28 sider og i sort/hvid. �n historie pr. nummer - en historie var p� 22 sider. Resten af bladet var fyld-materiale. rnUndervejs udvidede man til 52 sider og to historier pr nummer, men Edderkoppen slog ikke igennem i f�rste omgang, konkurrenterne Superman og Batman var begge 14-dagsblade men det m�nedlige Edderkoppen m�tte lukke i marts 1969.rnI 1973 pr�vede I.K., der nu var blevet til Williams forlag endnu engang. 36 sider og for f�rste gang i farver. Man kastede sig ind midt i en historie (som tidligere n�vnt var Marvels historier ofte fortsatte) og nye l�sere havde ikke den store chance for at f�lge med. At bladet samtidig var trykt med r�d-somme farver gjorde ikke sagen bedre, Edder-koppens r�de dragt var i indholdet n�rmere lyser�d. Resultatet var da ogs� at bladet m�tte lukke efter 13 numre. rnNy udgiver, Winthers forlag, fors�gte i 1978. Der er sj�ldent lavet s� meget rod i kronologien som i Winthers dage, det nye Edderkoppen var ellers det tykkeste, 52 sider og historierne i USA var nu nede p� 17 sider s� der blev plads til 3 amerikanske numre i �t dansk (senere blev det som bekendt igen 22 siders historie i amerikanske h�fter, resten af bladet er for �vrigt annoncer). rnUdover rodet var udsalgsprisen p� bladet meget h�j - en prisneds�ttelse senere p� �ret hjalp ikke og efter kun 10 numre blev Edderkoppen endnu engang lukket. Det var nu ogs� sl�je tider for Superman og Batman. Batman lukkede ogs� i 1978 og Superman var m�nedsblad. rnPludselig i august m�ned 1980 kunne man k�be Edderkoppen nr. 13. rnLige siden blev nr. 11-12 yderst efterspurgte hos samlere, for Winthers forlag, der igen var udgiver, havde lige glemt at man var stoppet med nr. 10 i 1978. rnKronologien var fortsat h�bl�s. F�rst k�rte man en lang r�kke historier fra Amazing Spider-Man - dern�st fra Peter Parker. At der var en kronologisk sammenh�ng mellem de to titler generede ikke Winthers, s� i �t nummer kunne man l�se at den Sort Kat overlevede mens man et halv �r senere kunne l�se hun d�de. rnTrods forvirringen bed Edderkoppen sig fast og fik endda f�lgeskab af andre Marvel-blade, bl.a.Hulk og De Fantatiske 4.rnI l�bet af 1984 blev rettighederne til Edderkoppen overtaget af en anden udgiver. Interpresse udgav sit f�rste Edderkoppen 5. oktober 1984, og det var ikke nr. 63 (Winthers sidste var nr, 62), ej heller nr. 1 - n�h... der stod 10/1984 p� forsiden. Senere talte man numrene sammen og regnede 10/84 for nr. 1. Som noget nyt skabte man en udgivelses-r�kke der hed Marvel-klubben, hvor man kunne l�se artikler om Marvel og pludselig blev der skabt en sammenh�ng mellem bladene, Edderkoppen, Hulk og det nye Projekt X. En r�kke tykke sort/ hvid blade trykte nogle af de mest epokeg�rende Marvelhistorier og pludselig kunne man f� et indtryk af Marveluniverset og forst� hvad det hele gik ud p�. Der kom brevkasse i bladet hvor man kunne skrive og stille sp�rgsm�l til oraklet Marvel-Morten, der kom konkurrencer og selv om Marvel-blade kom og gik (og man pr�vede mange forskellige titler gennem �rene) var Edderkoppen det stabile element hver m�ned - man fik endda mulighed for at k�be s�rudgaver, Edderkoppen sommerspecial, Edderkoppen Klassiker og Edderkoppen Special og Edderkoppen Ekstra. I 1991 droppede de dog Marvel-klubben som havde tjent sit form�l og bladene fik en mere selvst�ndig profil og egen abonnements-form og Edderkoppen voksende sig til det st�rste actionblad i Danmark - man overvejede ogs� at s�tte udgivelsesfrekvensen i vejret og til sidst blev det da ogs� til 13 numre �rligt - og et fast sideantal p� 68 sider. I 1992 havde man 25 �rs udgivelses-jubil�um for Marvel i Danmark og inviterede Stan Lee, Edderkoppens far til Danmark. Senere fik bladet meget gavn af den nye tegnefilmserie Spider-Man, der med stor succes blev vist p� TV2. Der kom leget�j med Spider.Man og pludselig begyndte man l�sere at kende Edderkoppen som Spider-Man - og man begyndte s� sm�t at overveje om man skulle omd�be bladet til Spider-Man.rnI juli 1997 blev alle Interpresses tegneserieblade overtaget af Egmont Serieforlaget. S� Edder-koppen, Marvel-Morten og Edderkoppens redakt�r, Michael G. Nielsen havnede nu i Vognmagergade hvor Serieforlaget holder til. Forlagsskriftet bet�d ikke det store, man fortsatte som hidtil og undervejs fik de da udsendt nogle s�rh�fter. Der var fx Edder-koppen nr. 0, bladet som det kunne have set ud \"hvis nu\" Edderkoppen var blevet udgivet af Interpresse i 1967 i stedet for forlaget I.K. Eller �ret efter, i 1998, udgav de s� Edderkoppen nr. 11 og 12 fra 1978 som manglede fra Winthers forlag. Det var i efter�ret 1997 at man f�rste gang h�rte rygterne om en st�rre �ndring af Spider-Man i USA og i for�ret 1998 stod det nogenlunde klart hvordan det ville blive i USA. for�ret og sommeren 1998 overvejede de meget n�je hvad det ville komme til at betyde for det danske Edderkoppen. Og da man l� historiem�ssigt et par �r bagefter amerikanerne, s� man kunne have fortsat nogen tid uden �ndringer, men det faktum at flere og flere at l�serne kaldte serien for Spider-Man og at man samtidig nu havde muligheden for at starte p� en frisk afgjorde sagen. Man besluttede at indhente amerikanerne og lancere Spider-Man nr. 1 i juli m�ned 1999. S�dan blev det. Den f�rste halvdel af 1999 blev brugt til at f� udgivet det materiale vi dansker manglede, det blev udsendt udvidede numre af Edderkoppen og de tog ogs� Mega-Marvel i brug for at f� udsendt det hele, de udgav to numre af Mega-Marvel kun med Edderkoppen - det ene nummer var p� 212 sider og s�ledes Danmark-historiens tykkeste tegneserieh�fte. Den 17. juni 1999 udkom Edderkoppen nr. 179 samt Edder-koppen: Sidste Kapitel og den 1. juli 1999 udkom s� Spider-Man nr. 1. De f�rste numre trykte de Chapter One mini-serien og siden har man taget materiale fra Amazing Spider-Man og Peter Parker.", "user": "80.160.111.31", "timestamp": "20030223210727", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 7318, "title": "DareDevil", "text": "D�MONEN. Startede i 1963 og har v�ret i gang siden. I USA hedder han Daredevil og siden 1999 har det ogs� v�ret hans navn i Danmark. Daredevil har sit eget blad i USA. F�rste nummer udkom i 1964.", "user": "80.160.111.31", "timestamp": "20030223211026", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7319, "title": "Hulk", "text": "Hulk er en gr�n tegneseriefigur med overnaturlige kr�fter, som ogs� har et alter ego. Er i b�de Danmark og USA kendt som Hulk.rnF�rste blad udkom s� tidligt som 1962, men efter kun 6 numre lukkede bladet. Siden kunne man f�lge korte Hulk-historier i Tales to Astonish, et blad som fra nr. 102 skiftede navn til Hulk.", "comment": "Uddybende beskrivelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512061751", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 7320, "title": "Projekt X", "text": "I Danmark blev serien pr�senteret som X-M�ndene, derefter Projekt X for endelig at f� sin amerikanske titel X-Men fra og med dansk udgave nr. 87.rnStartede i 1963 og har v�ret i gang siden. Uncanny X-Men var ikke den store succes i starten, s� fra nr. 67-93 bestod bladet udelukkende af genoptryk. Men fra nr. 94 blev serien frisket op og slog for alvor an.rnSiden har der v�ret et hav af X-Men titler p� amerikansk.", "user": "80.160.111.31", "timestamp": "20030223211241", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 7328, "title": "Centralbestyrer", "text": "F�r telefonnettet blev automatiseret var der et stort antal manuelle telefoncentraler af forskellig st�rrelse. De store centraler i byerne blev betjent af telefonister (f�rst kaldet \"ekspeditricer\", derefter \"telefonistinder\"), ansatte ved den p�g�ldende telefonadministration.rnrnP� landet var centralerne mindre, og de fleste var \"bortforpagtede\": Centralbordet (-bordene) var placeret i centralbestyrerens bolig, og den var ham/hende som, bist�et af sin husstand, betjente centralen.rnrnN�r Ordbog over det danske sprog oplyser at Centralbestyrer betyder \"leder af en telefoncentral\", har man ikke f�et fat p� det v�sentlige i ordets betydning.", "comment": "selv-edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225135447", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7330, "title": "Plaid", "text": "Rejset�ppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094617", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7331, "title": "Plamase", "text": "Plet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094632", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7332, "title": "Plan", "text": "J�vn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094645", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7334, "title": "Planere", "text": "J�vne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094657", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7335, "title": "Planet", "text": "en:Planet eo:Planedo es:Planeta fr:Plan�te nl:Planeet pl:Planeta sv:PlanetrnrnEn planet er en temmelig stor samlet masse, der evt. kredser omkring en stjerne, og som ikke producerer nok fusionsenergi til selv at udsende lys. Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere m�ner. Indtil for nylig kendte man kun til ni planeter, allesammen i vores eget solsystem. Ved udgangen af �r 2002 kendte man til over 100 planeter der kredser omkring stjerner i andre solsystemer.rnrnDe ni planeter i vores solsystem er (startende t�ttest p� solen):rn*Merkurrn*Venusrn*Jordenrn*Marsrn*Jupiterrn*Saturnrn*Uranusrn*Neptunrn*Plutornrn==Relaterede artikler==rn*atmosf�rern*drabantrn*kometrn*meteorrn*m�nern*m�nenrn*satellitrn*solenrn*solpletrn*solsystemrn*solvindenrn*tidevandrnrn==Se ogs�==rn*asteroidern*galaksern*himmelrn*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*ildkuglern*Kuiper-b�ltetrn*kvarkstjernern*meteoroidern*neutronstjernern*Oort-skyenrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*sm�planetrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernern*stjernehobrn*stjernet�gernrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Ing 13/10/2000: Vandrende planeter fundet i universet rn*DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometernern*AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk p� det himmellegeme du �nsker information om, AstronomiNET hovedadressern*P� dansk: The Nine Planets Glossaryrnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Extrasolar Planets", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514214252", "length": 150, "is_new": 1}
{"page_id": 7336, "title": "Planet-System", "text": "Stjernekreds.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094722", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 7338, "title": "Plantage", "text": "Plantning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094755", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7339, "title": "Plantehormon", "text": "Plantehormoner er forbindelser som produceres i en bestemt del af planten for derefter at transporteres til en anden del af planten hvor en eller anden fysiologisk respons udl�ses. Plantehormoner virker ligesom hormoner hos dyr, via receptorer p� cellernes yderside hvor bindingen af hormonet til receptoren udl�ser en effekt, ofte via second messengers. Plantehormoner er dog ikke s� specifikke som hormoner hos dyr, idet plantehormoner af forskellig type kan udvirke samme effekt. Ydermere kan et plantehormon i en koncentration have en stimulerende effekt medens det i en anden koncentration kan have en h�mmende effekt.rnAuxin (IAA, indoleddikesyre) produceres i skudspidsen og er medvirkende til skudenes drejning mod lyset, idet auxinerne produceres p� skyggesiden og f�rer til at cellene i den side af skudet der vender v�k fra lyset str�kker sig hvorved skudspidsen bev�ger sig mod lyset. Auxin produceret af fr� er i stand til at f� frugtknuden til at vokse, auxiner p�f�rt ikke-befrugtede blomster f�rer til v�kst af frugtknuden, der dannes derved fr�l�se frugter, dette har v�ret anvendt til at producere fr�l�se tomater. Syntetiske forbindelser med auxin-lignende effekt anvendes som plantehormoner (roddannerhormon, naphtaleneddikesyre) eller som herbicider (2,4-D og 2,4,5-T). Auxinerne biosyntetiseres ud fra aminosyren tryptophan.rnGibberellinerne er en gruppe af plantehormoner som syntetiseres ud fra isopren. Der kendes ca 80 gibberelliner, mange af dem er dog kun intermediater i biosyntesen af aktivstofferne. Gibberelliner fremmer st�ngelforl�ngelsen, dv�rgplanter der behandles med gibberelliner udvikler sig normalt, gibberelliner anvendes ogs� til at g�re frugter st�rre fx druer. Endvidere stimulerer de blomstring og fr�spiring idet de inducerer enzymet a -amylase der nedbryder stivelsen i endospermen til glucose som udnyttes af fr�kimet.rnCytokinerne fremmer celledelingen og inducerer celler til at modnes for at danne organer. Cytokinerne er n�dvendige i plantecellekulturer idet cellerne ikke vil dele sig og vokse uden at de er tilstede. Cytokinerne indg�r i en vekselvirkning med auxiner i plantecellekulturer p� den m�de at et lavt forhold mellem auxin of cytokinin medf�rer skuddannelse medens det modsatte medf�rer roddannelse. Cytokinerne h�mmer �ldningen af plantedele idet cytokinerne produceres i r�dderne, hvis en st�ngel sk�res af visner den hurtigt, denne proces kan h�mmes ved at behandle den afsk�rne plantedel med cytokiner.rnEthylen er en gasart der stimulerer frugtmodning og som selv produceres af modne frugter, dvs. der opst�r en selvforst�rkende effekt hvor et modent �ble er i stand til at inducere modningen af andre �bler. Ethylen anvendes ogs� ved modning af bananer idet disse plukkes gr�nne inden de afskibes, ved ankomsten behandles de med ethylen som inducerer modningen inden de er klar til salg. Planter som p�virkes mekanisk (fx vind, regn, dyr, biologer osv.) producerer ethylen som �ndrer plantedelenes v�kstm�de s� de blivere kortere og mere robuste end de ville v�re i fx et drivhus eller i en vindueskarm.rnAbscisinsyre fremmer hviletilstanden hos fr� og knopper. Abscisinsyre er et stresshormon som produceres n�r planter uds�ttes for stress fx t�rke, h�je saltkoncentrationer eller frost. Ved t�rke f�r abscisinsyre bladenes spalte�bninger til at lukke sig hvorved vandtabet mindskes. Mange fr� har en h�j koncentration af abscisinsyre i v�vene og er derfor ude af stand til at spire f�r abscisinsyren er vasket ud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094821", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7340, "title": "Plasmid", "text": "Et lille stykke cirkul�rt DNA som kan kopiere sig selv (selvreplikerende). Et plasmid kan for eksempel indeholde gener for antibiotikaresistens. Har en bakteriecelle dette plasmid er bakterien resistent. Bakterien kan kopiere og overf�re plasmiddet til andre bakterier s� de ogs� bliver antibiotikaresistente.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094834", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7341, "title": "Plastisk", "text": "Formklar, formbar (pl. ler).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094847", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7342, "title": "Plateau", "text": "H�jslette, h�jflade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094903", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7343, "title": "Platform", "text": "1. I computerterminologi en bestemt type styresystem k�rende p� en bestemt type maskiner. Nogle gange blot en bestemt type maskiner. Et eksempel p� en platform kan v�re Linux p� Alpha-processorer.rn2. Forh�jning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224225545", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7344, "title": "Plausibel", "text": "Rimelig, antagelig, trolig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224094936", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7345, "title": "Plaza de Acho", "text": "Tyref�gterarena i Lima i Peru. Arenaen er den �ldste i hele Amerika (b�de nord og syd), og har eksisteret siden det 16. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224224143", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7346, "title": "Plebejer", "text": "Sm�mand, P�belsj�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095005", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7348, "title": "Plebs", "text": "P�bel, \"Hoben\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095018", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7349, "title": "Plenar", "text": "Fuldtallig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095032", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7350, "title": "Pleonasme", "text": "Ordfyld, Fyldekalk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095048", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7351, "title": "Pliss�", "text": "Fold, L�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095101", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7352, "title": "Plotosus anguillaris", "text": "En halv meter lang syd�stasiatisk malle, som hovedsagligt lever i saltvand p� koralrev. Den har giftpigge i ryggen og brystfinnerne. Blot et enkelt stik kan dr�be et menneske. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095115", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7353, "title": "Pluralis", "text": "Flertal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095127", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7354, "title": "Plus", "text": "Fordel, Forspring, og.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095147", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7355, "title": "Pluskvamperfektum", "text": "F�rdatid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095229", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7356, "title": "Pluto", "text": "(Planet)en:Plutoeo:Plutononl:Plutopl:Pluton (planeta)pt:Plut�osv:PlutornrnPlaneten Pluto er opkaldt efter den romerske gud for d�dsriget, Hades i den gr�ske mytologi. rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Plutorn*Pluto en planet?rnrn==Eksterne adresser==rn*kilde Lexopenrn*Google: Pluto", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329185432", "length": 59, "is_new": 1}
{"page_id": 7357, "title": "Pluton", "text": "Rigdommens gud i gr�sk mytologi.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095255", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7358, "title": "Pl�dere", "text": "Tale, ivre for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095308", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7359, "title": "Pneumatisk", "text": "Luft-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095320", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7360, "title": "Po", "text": "Norditaliensk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095334", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7361, "title": "Podagra", "text": "Fodgigt, fodv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095347", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7362, "title": "Pogrom", "text": "Myrderi, j�deforf�lgelse, j�dejagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095359", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 7363, "title": "Pointere", "text": "Fremh�ve, understrege.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095420", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7364, "title": "Poire", "text": "Fransk for p�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095435", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7365, "title": "Poisson", "text": "Fransk for fisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504163308", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 7367, "title": "Pokal", "text": "Stort prydb�ger p� fod givet som pr�mie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095502", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7368, "title": "Polemik", "text": "(Penne-) strid, -fejde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095519", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7369, "title": "Polemisere", "text": "Strides, g�re Indvendinger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095531", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7370, "title": "Polenta", "text": "Polenta er en tyk majsgr�d, som spises varm med reven parmesanost. Den serveres sammen med k�dretter i Piemonte og Lombardia. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095548", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7371, "title": "Police", "text": "Forsikringsbrev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095602", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7372, "title": "Polisk", "text": "Sk�lmsk, gavtyveagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095617", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7373, "title": "Politur", "text": "(tit) Glans, Affiling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095630", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7374, "title": "Pollo arrosto", "text": "Italiensk for stegt h�ne (kylling).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095646", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7375, "title": "Pollo guarnito", "text": "Italiensk for kylling med gr�nsager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224100003", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7376, "title": "Polstre", "text": "Udstoppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095713", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7377, "title": "Polt", "text": "Ungsvin med en levende v�gt indtil cirka 70 kilogram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095726", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7378, "title": "Polychoke", "text": "Mundingsstykke, der ved en skruebev�gelse kan �ndre mundingens diameter og dermed trangboringsgraden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226094933", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7379, "title": "Polydipsi", "text": "Polydipsi er indtagelse af overdrevne m�ngder v�ske og ikke n�dvendigvis alkohol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095752", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7380, "title": "Polygam", "text": "Binding mellem en han og flere hunner (polygyni) eller mellem en hun og flere hanner (polyandri).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095812", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7381, "title": "Polygami", "text": "Flergifte, Flerkoneri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095826", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7382, "title": "Polygon", "text": "Polygon betyder mangekant og er en f�llesbetegnelse for todimensionale figurer med mange sider.rnDe enkelte polygoner har deres egne navne.rnHer er nogle af dem.rnrn Trigon trekantrn Tetragon firkantrn Pentagon femkantrn Heksagon sekskantrn Heptagon syvkantrn Oktagon ottekantrn Novegon nikantrn Dekagon tikantrnrn kvinkvagon halvtredskant", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030425114555", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 7383, "title": "Polyteisme", "text": "Flerguderi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095853", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7384, "title": "Pomade", "text": "H�r-, Hud-salve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095908", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7385, "title": "Pomme", "text": "Fransk for �ble.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095921", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7386, "title": "Pomme de terre", "text": "Fransk for kartoffel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "kartoffel", "user": "Christian List", "timestamp": "20030411133840", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 7387, "title": "Pommes frites", "text": "Fransk for friturestegte kartoffelbj�lker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224095946", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7388, "title": "Pomona", "text": "Frugternes gudinde i romersk mytologi.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100001", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7389, "title": "Pompeji", "text": "(staves sommetider Pompei eller Pompeii) var en romersk by.rnrnByerne Pompeji og Herculaneum blev begravet ved vulkanen Vesuvs udbrud i �r 79 e.Kr.", "comment": "Pompeji", "user": "Christian List", "timestamp": "20030417125513", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 7390, "title": "Pomp�s", "text": "Storladen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100034", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7391, "title": "Ponton", "text": "Flydeb�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100046", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7392, "title": "Pontonbro", "text": "B�debro, Fl�debro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100059", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7393, "title": "Popularisere", "text": "G�re folkelig, letfattelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100111", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7394, "title": "Popularitet", "text": "Folkeyndest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100129", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7395, "title": "Popul�r", "text": "Folkelig; folkeyndet, letfattelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100143", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7396, "title": "Porc", "text": "Fransk for svinek�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100200", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7397, "title": "Porgy og Bess", "text": "Opera af Gershwin, komponeret 1935. Handlingen udspiller sig i USA, i det 20. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100220", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7398, "title": "Port Darwin", "text": "Australsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100233", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7399, "title": "Portefeuille", "text": "1. Brevtaske.rn2. Embedsbrev.rn3. Ministerkald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100252", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7400, "title": "Portemonn�", "text": "(Penge)pung.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100303", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7401, "title": "Portiere", "text": "D�r(for)h�ng.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100315", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7402, "title": "Portion", "text": "(tit) Del.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100327", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7403, "title": "Porto Alegre", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100341", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7404, "title": "Portugal", "text": "I perioden 1910-1925 havde Portugal 40 forskellige regeringer samt 18 revolutioner og kupfors�g. Landet har Europas vestligste punkt Kap Roca.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fjernet den seneste redigering lavet af Jan Pedersen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030331100224", "length": 93, "is_new": 1}
{"page_id": 7405, "title": "Poseidon", "text": "Havets gud i gr�sk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100406", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7406, "title": "Posere", "text": "G�re sig til, skabe sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100421", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7408, "title": "Position", "text": "Stilling, Post, Stade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100440", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7409, "title": "Positiv", "text": "Grundform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100451", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7410, "title": "Positur", "text": "Stilling, Holdning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100502", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7411, "title": "Possement", "text": "Possement er borter, snore, kvaster og lignende til pynt p� m�bler, uniformer og kasketter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100517", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7412, "title": "Post", "text": "Det sted, en j�ger bliver placeret under jagt, og hvorfra vildtet efterf�lgende m� skydes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100529", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7413, "title": "Post festum", "text": "Bagefter, forsinket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100540", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7414, "title": "Postere", "text": "S�tte, stille, stede.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100552", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7415, "title": "Posthumus", "text": "Et barn, som er f�dt efter faderens d�d. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100609", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7416, "title": "Postludium", "text": "Efterspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100622", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7417, "title": "Postulat", "text": "P�stand, P�hit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100636", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7418, "title": "Potage", "text": "Fransk for legeret suppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100648", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7419, "title": "Potageske", "text": "Suppeske, �seske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100704", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7420, "title": "Potensere", "text": "Styrke, h�jstemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100717", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7421, "title": "Potentat", "text": "Magthaver, Fyrste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100740", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 7422, "title": "Potpourri", "text": "1. Krydderduft.rn2. Blanding; Duftkrukke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100809", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7423, "title": "Poularde", "text": "Fransk for opfedet h�ne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100823", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7424, "title": "Poulet", "text": "Fransk for kylling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100836", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7425, "title": "Poussere", "text": "Drive frem, opstramme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100855", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7426, "title": "Prag", "text": "By i Tjekkiet, Universitet grundlagt 1348.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100909", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 7427, "title": "Praktisere", "text": "Virke, ud�ve; udf�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100922", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7429, "title": "Praksis", "text": "Ud�velse, Brug, Handling. L�gevirksomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100937", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7430, "title": "Prek�r", "text": "Mislig, utryg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224100950", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7431, "title": "Prelle", "text": "St�ende hund, der ukontrolleret l�ber efter vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101002", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7432, "title": "Premi�re", "text": "F�rsteopf�relse, F�rstespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101016", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7433, "title": "Present", "text": "Gave, Sk�nk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101027", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7434, "title": "Pressant", "text": "Presserende, magtp�liggende, uops�ttelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101048", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7435, "title": "Prestige", "text": "Anseelse, Ry.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101058", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 7436, "title": "Prikken over i'et", "text": "Prikken over i'et g�r igen i flere sprog og stammer m�ske fra fransk i 11. �rhundrede, da prikken blev indf�rt. Over det gr�ske bogstav iota (ι) og over det latinske I fandtes prikken ikke. Den blev fuldst�ndigg�relsen af i'et, fordi den forhindrede at bogstavet forveksledes med andre. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504112537", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 7437, "title": "Prima", "text": "Latinsk fremmedord. F�rsterangs, -klasses; F�rste-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101135", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7438, "title": "Primitiv", "text": "Oprindelig, tarvelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101147", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7439, "title": "Prim�r", "text": "F�rsteh�nds Grund-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101157", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7440, "title": "Princeton-universitetet", "text": "Amerikansk universitet grundlagt i 1746.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101209", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7442, "title": "Princip", "text": "Grunds�tning, Ledetanke, Linie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101220", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7443, "title": "Principal", "text": "Arbejdsgiver, Husbond.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101231", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7444, "title": "Principiel", "text": "Afg�rende, tilgrundliggende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101243", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7445, "title": "Prins Baudouin", "text": "Belgisk regent 1950-1951.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101256", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7446, "title": "Prins Charles", "text": "Belgisk regent 1944-1950.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030411095109", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 7447, "title": "Prinsens Livregiment", "text": "Prinsens Livregiments motto er \"Gloria finis\", som betyder: \"�ren er m�let\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101325", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7448, "title": "Prinsesse Alexandra", "text": "Gift med prins Joachim. Fik den 28.august 1999 en dreng. Prinsesse Alexandra er �resmedlem af K�benhavn Zontaklub I, honor�rt medlem af Dansk Primula Klub, samt �respr�sident for UNICEF Danmark. Desuden er prinsessen blandt andet protektor for Radiopigekortet, Dansk Landsforening for Laryngectomerede og Kniplings-Festivallen i T�nder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101348", "length": 175, "is_new": 0}
{"page_id": 7449, "title": "Prinsesse Alexandra Zu Sayn Wittgenstein", "text": "Datter af Prinsesse Benedikte og prins Richard af Berleburg. Blev i 1998 gift p� Gr�sten Slot.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101406", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7450, "title": "Prioritere", "text": "L�ntegne, skylds�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101424", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7451, "title": "Privilegium", "text": "Forret, S�rret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101436", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7452, "title": "Prix �Femina�", "text": "Fransk litteraturpris uddelt �rligt siden 1904 med en �rlig prissum p� 5.000 francs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101451", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7453, "title": "Pro anno", "text": "�rligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101505", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7454, "title": "Pro et contra", "text": "For og imod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101518", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7455, "title": "Probat", "text": "Pr�vet, god.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101529", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7456, "title": "Probere", "text": "Pr�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101540", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7457, "title": "Problem", "text": "Opgave, Sp�rgsm�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101555", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7458, "title": "Problematisk", "text": "Tvivlsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101606", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7459, "title": "Procedere", "text": "F�re (en Sag), lovtr�ttes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101636", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7460, "title": "Procedure", "text": "Sagf�rsel, Rettergang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101648", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7461, "title": "Proces", "text": "S�gsm�l, Retstr�tte; (kem.)Oms�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101700", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7462, "title": "Procession", "text": "Optog, Kirketog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101712", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7463, "title": "Producere", "text": "Avle, fremstille, frembringe, tilvirke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101725", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7464, "title": "Produkt", "text": "Frembringelse, V�rk, Frugt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101743", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7465, "title": "Produktiv", "text": "Skabende, frembringende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101758", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7466, "title": "Produktivitet", "text": "Ydeevne, skaberkraft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101810", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7467, "title": "Profan", "text": "Verdslig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101824", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7468, "title": "Profanere", "text": "Vanhellige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101835", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7469, "title": "Profession", "text": "Fag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101847", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7470, "title": "Professionel", "text": "Faglig, erhvervs-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101913", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7471, "title": "Profit", "text": "Udbytte, vinding, fordel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101924", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7472, "title": "Progressiv", "text": "Tiltagende, gradstigende; fremskridtsvenlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224102028", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7473, "title": "Projekt", "text": "Plan, Forslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224101950", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7474, "title": "Projektil", "text": "Kugle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102007", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7475, "title": "Projekt�r", "text": "Lyskaster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102022", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7476, "title": "Proklamation", "text": "Kundg�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102035", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7477, "title": "Prokura", "text": "Fuldmagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102046", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7478, "title": "Prokurator", "text": "(gammeldags eller neds�ttende:) Sagf�rer, advokat.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224102200", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7479, "title": "Prokurist", "text": "Fuldm�gtig, indehaver af prokura.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224102257", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7480, "title": "Prolog", "text": "Forord, Fortale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102142", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7481, "title": "Prolongere", "text": "Forl�nge, give l�ngere varighed.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224102549", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7482, "title": "Prominent", "text": "Fremragende, kendt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102210", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7483, "title": "Prompte", "text": "Rask, omg�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102232", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7484, "title": "Stedord", "text": "eo:pronomo es:pronombrernrnStedord (latin: pronomen) er en ordklasse i det danske sprog.rnrnStedord opdeles traditionelt i et antal undergrupper:rn* Personlige stedord: [jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de/De]rn** B�jes efter fald: ( n�vnefald | genstandsfald | ejefald )rn* Ejestedord: [min, mit, mine, din, vores, jeres]rn** B�jes efter k�n/tal: ( f�llesk�n | intetk�n | flertal )rn*Henf�rende stedord: [der, som, hvilken, hvad]rn*P�pegende stedord: [den, denne, disse, begge, samme]rn*Gensidige stedord: [hinanden, hverandre]rn*Ubestemte stedord: [man, ingen, nogen, nogle, hver]rn*Sp�rgende stedord: [hvem, hvad, hvis, hvilken]rn*Tilbagevisende stedord: [sin, sit, sine, sig]", "comment": "en: eo: es:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030327161220", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 7485, "title": "Proponent", "text": "Forslagsstiller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102259", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7486, "title": "Proportional", "text": "Forholdsm�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102312", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7487, "title": "Proportioneret", "text": "(vel-), m�leret, med gode Forhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102323", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7488, "title": "Proposition", "text": "Forslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102335", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7489, "title": "Prosaisk", "text": "Ubunden (Stil), t�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102347", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7490, "title": "Prosaist", "text": "Fort�ller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102358", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7491, "title": "Prosciutto", "text": "Italiensk for skinke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102419", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7492, "title": "Proselyt", "text": "Nyomvendt, Tilh�nger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102431", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7493, "title": "Prospekt", "text": "1. Skue, Udsyn.rn2. Overslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102444", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7494, "title": "Prostituere", "text": "Prisgive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102659", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7495, "title": "Prostituere sig", "text": "Blotte sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102711", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7496, "title": "Protegere", "text": "Hj�lpe frem, foretr�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224105147", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7497, "title": "Protein", "text": "Cellens byggesten, der findes to hovedgrupper: De strukturelle proteiner, der fungerer som \"mursten\". Muskelfibre er blandt andet bygget op af strukturelle proteiner. Den anden gruppe proteiner styrer/deltager i organismens biologiske processer. Blandt disse proteiner udg�r enzymer en stor gruppe. Enzymer er ansvarlige for, at cellens kemiske processer forl�ber effektivt. Proteiner udg�r den fundamentale del af de levende celler, og hvis et protein af den ene eller den anden grund er beskadiget eller slet ikke dannes, g�r det ud over den enkelte celles funktion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tilfoejet link", "user": "193.88.249.180", "timestamp": "20030226123220", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 7498, "title": "Protektion", "text": "V�rn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102748", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7499, "title": "Protektionisme", "text": "Toldv�rn.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102807", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7500, "title": "Protest", "text": "Indsigelse, Genm�le.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102819", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 7501, "title": "Protokollere", "text": "Indf�re, bogf�ste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102833", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7502, "title": "Protoplasma", "text": "Urslim.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102846", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 7504, "title": "Provenu", "text": "Udbytte, Vinding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102912", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7505, "title": "Proviant", "text": "Levnedsmidler, F�ring, Rejsekost (Niste).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102928", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7506, "title": "Provisorisk", "text": "Midlertidig, forel�big.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102939", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7507, "title": "Provokation", "text": "Ud�skning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224102951", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7509, "title": "Pr�cedens", "text": "Fortilf�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103004", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7510, "title": "Pr�cessionen", "text": "Jordens rotationsakse drejer langsomt omkring ekliptikas pol. Dette for�rsager, at himmelpolen i l�bet af 25.800 �r beskriver en cirkel rundt om ekliptikas pol p� 23,5�. En effekt af dette er, at Nordstjernen ikke var nordstjerne, da egypterne byggede pyramiderne for ca. 5.000 �r siden, og at den helle ikke vil v�re nordstjerne engang i fremtiden. Alle stjernepositioner �ndres langsomt pga. pr�cessionen, og det er derfor n�dvenidigt at henf�re positionerne i stjernekatalogerne til et bestemt �r.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103021", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7511, "title": "Pr�cis", "text": "Punktlig, n�jagtig, n�je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103032", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7512, "title": "Pr�gnant", "text": "St�rk, klar, rammende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103044", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7513, "title": "Pr�limin�r", "text": "Forel�big.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103057", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7514, "title": "Pr�ludium", "text": "Forspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103111", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7516, "title": "Pr�mie", "text": "1. Pris.rn2. Afgift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103127", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7517, "title": "Pr�miere", "text": "Prisl�nne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103141", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7518, "title": "Pr�mis", "text": "Foruds�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103151", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7519, "title": "Pr�position", "text": "Forholdsord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103203", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7520, "title": "Pr�rogativ", "text": "Forrettighed, S�rh�vd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103219", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7521, "title": "Pr�sens", "text": "Nutid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103229", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7522, "title": "Pr�sent", "text": "N�rv�rende, rede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103240", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7523, "title": "Pr�sentere", "text": "Forestille, fremf�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103251", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7524, "title": "Pr�st", "text": "Den 28. april 1948 ordinerede biskop Hans �llgaard de f�rste tre kvinder som pr�ster. Johanne Sandersen kom til Nr. Alslev p� Falster, Edith Brenneche Petersen r�g til N�rre �by p� Fyn og Ruth Vermehren blev pr�st ved kvindef�ngslet i Horser�d. Ordinationen foregik i Sankt Knuds Kirke i Odense.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103304", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7525, "title": "Pr�stere", "text": "Yde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103315", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7526, "title": "Pr�tendent", "text": "Tronkr�ver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103330", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7527, "title": "Pr�tendere", "text": "Fordre, foregive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103343", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7528, "title": "Pr�tenti�s", "text": "Fordringsfuld, indbildsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103355", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7529, "title": "Pr�ventiv", "text": "Forebyggende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103409", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 7530, "title": "Pr�veskydningsstempler", "text": "M�rker, der stemples p� b�ssen efter hver pr�veskydning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sprogligt", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030225172632", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7531, "title": "Pseudo-", "text": "Skin-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103434", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7532, "title": "Pseudocrenilabrus multicolor", "text": "Den lille mundruger (det er en fisk), ogs� kaldet Pseudocrenilabrus multicolor, l�gger ca. 50 �g, som hannen derefter befrugter. Efter befrugtningen tager den lille strik �ggene op i munden. Alt efter temperaturen kl�kkes �ggene ca. 10 dage efter. I starten lukker hunnen kun ungerne ud i ganske korte perioder, ligesom for at v�nne dem til tilv�relsens barske realiteter. Til sidst f�r de lov til at v�re ude hele tiden. Ogs� om natten. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504170111", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 7533, "title": "Pseudonym", "text": "Navneskjul, Pennavn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103503", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7534, "title": "Psyke", "text": "Sj�l; Sindsart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103515", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7535, "title": "Psykiater", "text": "Sindssygel�ge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103526", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7536, "title": "Psykisk", "text": "Sj�lelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103539", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7537, "title": "Psykolog", "text": "Sj�le-, Menneskekender.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103551", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7538, "title": "Psykose", "text": "Sindssyge, sygelig Higen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103603", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7539, "title": "Ptah", "text": "Memfis' bygud (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224104314", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7540, "title": "Publikation", "text": "Udgivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103637", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7541, "title": "Pueblo", "text": "En mexicansk landsby.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103651", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7542, "title": "Pueril", "text": "Barnagtig, barnlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103702", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7543, "title": "Pulitzerprisen", "text": "Amerikansk litteraturpris uddelt �rligt siden 1925 med fem priser p� hver 500 dollars. Uddeles af Columbia Universitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103718", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7544, "title": "Purisme", "text": "Sprogrensning, M�lv�rn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103729", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7545, "title": "P�rschjagt", "text": "Listejagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103741", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7546, "title": "P�dagog", "text": "Opdrager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103754", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7547, "title": "P�dagogik", "text": "Opdragelsesl�re -kunst. Opdragelse eller undervisning.rnSom opdragelse er p�dagogikkens opgave at forme og udvikle individer til at kunne fungere tilfredsstillende for samfundet. P�dagogik som opdragelse udfolder sig i dag f�rst og fremmest i daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner.rnrnSom opdragelse er p�dagogikkens opgave at:rn1) socialisere individerrnrnSom undervisning er p�dagogikkens opgave at: rn1) kvalificere til at kunne varetage arbejdsopgaver i samfundetrn2) allokere/ fordele individer i samfundetrn3) selektere/ udv�lge individer til bestemte positioner i samfundetrnrnP�dagogik kan opdeles i p�dagogisk virksomhed og i p�dagogisk arbejde.rnI p�dagogisk virksomhed er det bevidst, at der p�f�res barnet eller en anden en bestemt forst�else af verden, til forskel fra p�dagogisk arbejde, hvor p�f�ringen af forst�else er indirekte og skjult. rnrnDen p�dagogiske virksomhed kan v�re af f�lgende 4 variationer:rn-Familial opdragelse: Den opdragelse familien st�r for i den kultur, hvor dette faktisk er overladt prim�rt og n�sten helt til familien. rn-Diffus opdragelse: En p�dagogisk virksomhed der ud�ves af alle opdragne medlemmer, en generel kompetence spredt over alle medlemmer i gruppen. Fx. de voksne bestemmer fordi de er voksne. rn-Klassem�ssig opdragelse: Her kunne det dreje sig om foreningers, partiers, subkulturers eller religi�se gruppers opdragelse.rn-Institutionsopdragelse: Den p�dagogiske virksomhed varetaget af agenter udpeget af f�llesskabet til varetagelse af opdragelsen. P�dagoger, l�rere eller pr�ster evt. indlagt i et ideologisk eller religi�st institutionelt system.rnrnP�dagogisk arbejde er en situationsbestemt aktivitet, den n�rmere definition kommer an p� analyse af en given situation.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "62.79.80.143", "timestamp": "20030412201933", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 7548, "title": "P�lsevogn", "text": "P�lsevognen indtog den R�de Plads i Moskva i 1993. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103817", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7549, "title": "P�nitense", "text": "Bod, Anger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103830", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7550, "title": "P�nologi", "text": "Studiet af straf.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224103843", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7553, "title": "Q.s.", "text": "Forkortelse for det latinske udtryk quantum satis, som svarer til tilstr�kkelig m�ngde.rn#I medicinske termer betegner q.s. en m�ngdeangivelse for inaktivt fyldstof i recepter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504111948", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 7554, "title": "Quaboos", "text": "Sultan i Oman. Kom til magten ved et paladskup i 1970.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224105851", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7555, "title": "Qatar", "text": "Officielt navn: Dawlat Qatar (Staten Qatar). Konged�mme ved den Persiske Bugt. Emiren, som er stats- og regeringschef, udn�vner en regering. Der er hverken formelle politiske instituioner eller partier. Emir og regeringschef er sheik Khalifa binHamad Al-Thani (tiltr�dte, da hans f�tter blev afsat, 22. februar 1972).rnAreal p� cirka 11.437 kvadratkilometre. rnQatar var en del af Det Osmanniske Rige fra 1872 til 1914. Dets leder underskrev beskyttelsesaftaler med Storbritannien i 1916 og 1934. Var i denne periode britisk indflydelsesomr�de. Blev selvst�ndigt 1971. Qatar deltog i de allierede styrker mod Saddam Hussins Irak i den anden Golfkrig (1991).rnVigtigste r�vare er olie som har gjort landet til et af de rigeste i verden. I 1989 udgjorde r�olie 91,1% af landets eksport. De vigtigste handelspartnere er Japan, Italien, Storbritannien, USA, Tyskland og Frankrig. St�l- og cementindustrier er opbygget i et fors�g p� erhvervsspredning.rnHovedstaden er Doha (272.000), ar-Rayyani og al-Wakrah er dele af byomr�det omkring Doha.rnLandet er medlem af den Arabiske liga, FN, GCC og OPEC. rnQatar er en lav, gold halv�, der str�kker sig ud i Golfen. Der er ingen floder. H�jeste punkt er p� 73 meter i Dukhan-h�jderne.rnBefolkningsst�rrelsen var i 1991 cirka 456.000.rnLandets sprog er arabisk.rnReligion: wahhabi sunni-islam (officiel; 98%).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224105948", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7556, "title": "1992 QB1", "text": "1992 QB1 er en Sm�planet i vores Solsystem. Navnet Smiley er blevet forsl�et, men det er allerede anvendt p� et andet objekt. Menes at have en diameter p� omkring 200 kilometer. Opdaget 1992 af de to amerikanske astronomer David Jewitt og Janet Luu.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426105741", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 7557, "title": "Qin-staten", "text": "Kina samles i 221 f�r Kristus i Qin-staten. Feudalismen afskaffes, og den kinesiske mur opf�res.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110020", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7558, "title": "Qing-dynastiet", "text": "Kinesisk dynasti fra 1644. Overtog magten efter Ming-dynastiet, der bryder sammen efter opr�r og angreb fra manchuerne. Taiping-opr�ret som koster 20 millioner d�de, kues af Qing-dynastiet i 1864.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110034", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7559, "title": "Qinghai", "text": "Provins i Folkerepublikken Kina. Areal p� cirka 721.000 kvadratkilometre. Ved folket�llingen i 1990 blev befolkningstallet opgjort til 4.457.000. Hovedstaden hedder Xining.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110049", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7560, "title": "Qu Yuan", "text": "Kinesisk forfatter. (300-200-tallet f�r Kristus). Qu Yuan var allegori-digter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110102", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7562, "title": "Quadragena", "text": "40 dages bods�velse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110147", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7563, "title": "Quadrigamma", "text": "Hagekors.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110158", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7564, "title": "Kvadrofoni", "text": "Sterefoni med fire signaler udsendt over fire h�jttalere. Denne lydform giver en mere naturtro og rumlig gengivelse end monofoni og stereofoni.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110210", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7565, "title": "Quai d'Orsay", "text": "Gade langs venstre Seinebred i Paris. Hyppigt som betegnelse for det franske udenrigsministerium som ligger ved Quai d'Orsay.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226103727", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7566, "title": "Quand m�me", "text": "Fransk for trods alt, alligevel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110238", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7567, "title": "Quarayaq", "text": "Hurtigtl�bende gletsjer (20-24 m om dagen). Gletsjeren f�r tilf�rt is fra den gr�nlandske indlandsis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Hurtig l�bende -> Hurtigtl�bende ; link til gletsjer", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225140500", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7568, "title": "Quarto", "text": "For det fjerde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110307", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7569, "title": "Quasi", "text": "Som om, foregiven, falsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "n�sten -> falsk", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224213723", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7570, "title": "Quasimodo", "text": "Hvides�ndag (f�rste s�ndag efter p�ske).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110334", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7571, "title": "Quatrain", "text": "Firliniet strofe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110345", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7572, "title": "Quatricinium", "text": "Musikstykke for fire stemmer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110402", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7573, "title": "Quatriduum", "text": "Et tidsrum af fire dage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110420", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7574, "title": "Que faire", "text": "�Hvad er der at g�re?�rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110434", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7575, "title": "Quebec", "text": "Delstat i Cananda p� cirka 1.540.680 kvadratkilometer. 6,771 millioner indbyggere som hovedsagelig er fransktalende. St�rste by Montreal. Hovedstaden er Quebec. rnrnI 1970'erne og 1980'erne opstod der gnidninger med de �vrige provinser i Canada om det franske sprogs brug og status. I 1982 blev Canadas forfatning �ndret, men Quebec n�gtede at ratificere den.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Henvisninger tilf�jet", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224214702", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 7576, "title": "Quebracho", "text": "H�rde tr�sorter fra flere n�rbesl�gtede sydamerikanske tr�er. Anvendes blandt andet til v�rkt�j, jernbanesveller og bygningst�mmer (is�r under vand). Af barken udvindes garvemidlet q-ekstrakt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110506", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7578, "title": "Quechua", "text": "Sydamerikansk sprog. Inkarigets sprog, som nu tales af cirka 5 millioner indianere, is�r i Ecuador samt i Bolivia og Peru.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224113021", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7579, "title": "Queen Elizabeth", "text": "Oceang�ende britiske passagerliner. Det st�rste passagerskib der er s�sat. Skibet har en l�ngde af 314 meter og en bruttoregistertonnage p� 82.998 tons. Skibet l�b af stablen i 1940 og blev brugt som troppetransportskib. Under Cunard Line indgik det i regul�r transatlantisk rutefart i 1946. I 1968 blev skibet taget ud af drift og solgt med henblik p� at blive indrettet til universitet. Skibet blev dog �delagt ved en brand i Hong Kongs havn den 9 .januar 1972.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110541", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7580, "title": "Queen Mary", "text": "Oceang�ende ruteskib.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110556", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7581, "title": "Queensberry-regler", "text": "Bokseregler fra 1867 udarbejdet af den 8. markis af Queensberry. I disse regler omtales polstrede l�derhandsker for f�rste gang i boksehistorien. Queensberry'reglerne ligger til grund for det nuv�rende regels�t indenfor boksningen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110628", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7582, "title": "Queensland", "text": "Stat i Australien. Staten har et areal p� cirka 801.600 kvadratkilometer. Befolkningstallet var i 1991 p� cirka 5.862.000. Hovedstaden er Sydney.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224225756", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7583, "title": "Queretaro", "text": "Delstat i Mexico. Areal: 11.449 kvadratkilometer. Ved folket�llingen i 1990 havde delstaten 1.044.000 indbyggere. Hovedstaden hedder Queretaro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110704", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7584, "title": "Quetta", "text": "Hovedby i Baluchestan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110726", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7585, "title": "Quetzal", "text": "Pharomachrus mocinno. En cirka 40 centimeter lang fugl i Mellemamerika. Smaragdgulgr�n med skarlagensr�dt brystparti. Hannen lang hale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110746", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7586, "title": "Quetzalcoatl", "text": "Gud hos aztekerne i Mexico. Fremstilles ofte som fjerkl�dt slange.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030514144617", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7587, "title": "Qui s'excuse, s'accuse", "text": "�Den, der undskylder sig, anklager sig�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110815", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7588, "title": "Qui vivra verra", "text": "�Den, der lever, f�r at se�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110835", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7589, "title": "Quick-lunch", "text": "Hurtig, let frokost.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110854", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7590, "title": "Quickstep", "text": "Engelsk for hurtig-trin. Hurtig selskabsdans (hurtig foxtrot) i 4/4 takt. Udbredt i begyndelsen af 1900-tallet i USA.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110917", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7591, "title": "Quidam", "text": "En eller andenrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110933", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7592, "title": "Quid pro quo", "text": "Forveksling i lystspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224110950", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7593, "title": "Quieto", "text": "Roligt, d�mpet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111010", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7594, "title": "Quilte", "text": "Udf�re quilting.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111028", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7595, "title": "Quilting", "text": "Stukket og vatteret arbejde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111046", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7596, "title": "Quin-dynastiet", "text": "Kinesisk dynasti, der blev v�ltet af revolutionen i 1911.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111103", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7597, "title": "Quinquagesima", "text": "Fastelavnss�ndag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111132", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7598, "title": "Pentacontagon", "text": "Polygon med 50 sider.", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030425093309", "length": 36, "is_new": 1}
{"page_id": 7599, "title": "Quinquennal", "text": "Fem�rig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111211", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7600, "title": "Quinquennium", "text": "Fem-�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111231", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7601, "title": "Quintana Roo", "text": "Delstat i Mexico. Areal: 50.212 kvadratkilometer. Ved folket�llingen i 1990 var befolkningstallet 494.000. Hovedstaden hedder Chetumal.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111303", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7602, "title": "Quinto", "text": "For det femte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111319", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7603, "title": "Quintuplum", "text": "Det femdobbelte, femfold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111339", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7604, "title": "Quintus", "text": "Den femte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111353", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7605, "title": "Quirinalet", "text": "1. En af Roms syv h�je.rn2. Palads p� denne, bygget i 1500-tallet, nu pr�sidentbolig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226122312", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7606, "title": "Quirinus", "text": "De fredelige syslers gud i romersk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111422", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7607, "title": "Quisling", "text": "Kollaborator, landsforr�der.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111432", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7608, "title": "Quito", "text": "Ecuadors hovedstad. Byen er omgivet af vulkaner og ligger 2.850 meter over havets overflade. Byen har industri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Byen er ... placeret i -> Byen ... ligger", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224112525", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7609, "title": "Quiz", "text": "(Egentlig g�de). Sp�rgeleg. Hvem-ved-hvad-konkurrence.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111456", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7610, "title": "Quo vadis?", "text": "Latin for �Hvor g�r du hen�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111510", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7611, "title": "Quo vadis, Domine", "text": "Latin for �Hvor g�r du hen, herre?�. If�lge legenden den flygtende apostel Peters ord, da han i et syn m�der Jesus uden for Rom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111523", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 7612, "title": "Quod erat demonstrandum", "text": "Latin for �Hvilket skulle bevises�. Slutformel i matematiske beviser. Forkortes QED eller Q.e.d.", "comment": "omarbejdet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224112238", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 7613, "title": "Quodlibet", "text": "Potpourri, miskmask.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111603", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7614, "title": "Quousque tandem", "text": "1. Latin for �Hvor l�nge endnu� (skal dette t�les?).rn2. Indledningen til Ciceros f�rste tale mod Catilina. (Hvor l�nge endnu skal du Catilina, misbruge vor t�lmodighed?).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515124348", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7615, "title": "Quran", "text": "Andet navn for Koranen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111715", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7616, "title": "Qutdligssat", "text": "Tidligere by p� Disko, Vestgr�nland. Opst�et omkring kulbrud i 1924. Udvindingen afviklet i l�bet af 1960erne. Byen nedlagt 1972.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111729", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7617, "title": "Qwaqwa", "text": "Provins i Sydafrika. Areal p� 655 kvadratkilometer. Ved folket�lling i 1985 blev befolkningen optalt til 182.000. Hovedstaden er Phuthadithaba.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224111741", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7618, "title": "QWERTY", "text": "betegner det mest udbredte layout af bogstaverne p� tastaturer til computer og skrivemaskiner. Navnet QWERTY kommer fra de seks f�rste bogstaver i den �verste r�kker af bogstaver p� tastaturet.rnrnQWERTY layoutet blev patenteret i USA i 1868 af Christopher Sholes. Patentet blev efterf�lgende solgt til Remington som pr�senterede de f�rste skrivemaskiner med dette layout i 1873. Patentet er sidenhen udl�bet.rnrnSe ogs�: DVORAK, QWERTZ", "comment": "omskrevet", "user": "Css", "timestamp": "20030425110129", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 7625, "title": "R.O.", "text": "Forkortelse for remis ouvert p� telegrammer. St�r for udleveres �bent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307091504", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7626, "title": "R.P.", "text": "Forkortelse for r�ponse pay�e p� telegrammer.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307091534", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7627, "title": "R&D", "text": "Engelsk forkortelse for forskning og udvikling (Research & Developement).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130103", "length": 0, "is_new": 0}
{"page_id": 7628, "title": "Rabarber", "text": "Plante med det latinske navn Rheum raponticum. Stammer fra det �stlige Middelhavsomr�de og Lilleasien. Den kendes f�rste gang fra Kina i �r 2700 f�r Kristus.rnrnSt�ngelen af rabarber er en yndet gr�ntsag.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504112226", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 7631, "title": "Rabat", "text": "1. Nedslag i prisrn2. Strimmel af vejbane mellem k�rebane og gr�ft.rn3. Aflangt havebed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130244", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7632, "title": "Rabbi", "text": "Titel for l�rd j�dern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130309", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7633, "title": "Rabbiner", "text": "J�disk pr�st og l�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130332", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7634, "title": "Rabbioso", "text": "Rasende, ildfuldt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130417", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7635, "title": "Rabiat", "text": "Afsindig, rasende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130454", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7638, "title": "Rabies", "text": "(Hunde)galskab, raseri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130821", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7639, "title": "Rabulist", "text": "Politisk ophidser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130838", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7640, "title": "Rabundus", "text": "Til grunde, fallit, nedenom, til bunds.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130847", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7641, "title": "Race", "text": "Underafdeling af en dyre- eller plante-art med arvelige f�llestr�k. Normalt bruger man varietet eller sort om planter, hvis man ikke oph�jer den til en art, hvis det drejer sig om en geografisk race, da planterne ikke kan flytte sigselv.rn# St�rre menneskegruppe med nogen overfladiske f�llestr�k.rn# Gruppe af husdyr, som har de egenskaber, som man har valgt at racen skal have. De unger, som ikke passer ind bliver som regl aflivet, eller i det mindste taget ud af avlen.rn# V�ddel�b, k�re hurtigt.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515115803", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 7642, "title": "Racediskrimination", "text": "Forskelsbehandling p� grund af race.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130916", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7643, "title": "Racer", "text": "Synonym for V�ddel�bscykler, -b�d, -bil, -hest. �ldre udtryk har v�ret v�ddel�ber og stormer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130930", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7644, "title": "Racisme", "text": "Den nationalsocialistiske racel�re; racediskrimination.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307092525", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 7645, "title": "Racket", "text": "1. Tennis-ketsjer.rn2. Gangstervirksomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224130951", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7646, "title": "Racketeer", "text": "Gangster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131004", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7647, "title": "Radar", "text": "Forkortelse for Radio Detection and Ranging. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "der er n�ppe noget som hedder \"radiosporing\" (d�rlig overs. af Radio Detection); slettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307092931", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 7648, "title": "Raddoppiato", "text": "Fordoblet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131025", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7649, "title": "Radere", "text": "Skrabe bort, skrabe ud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131037", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7650, "title": "Radering", "text": "Billedudridsning p� en kobberplade. Aftrykket heraf.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131054", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7651, "title": "Radial", "text": "Str�lende ud fra et centrum.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131115", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7652, "title": "Radiation", "text": "Udstr�ling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131128", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7653, "title": "Radiator", "text": "Varmeapparat; bilk�ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226093359", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7654, "title": "Radicere", "text": "Sl� rod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131153", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7655, "title": "Radikal", "text": "Ordet har f�lgende synonymer: indg�ende, yderligg�ende eller dybtg�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131205", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7656, "title": "Radikalisme", "text": "Yderligg�ende politik eller indstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131215", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7657, "title": "Radio", "text": "Radiofoni. Apparat for modtagelse heraf, radioapparat.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224131414", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 7658, "title": "Radioaktiv", "text": "I besiddelse af radioaktivitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131238", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 7659, "title": "Radioaktivitet", "text": "I besiddelse af radioaktivitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131248", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 7660, "title": "Radiofonere", "text": "Udsende radiofoni.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131305", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 7661, "title": "Radiofoni", "text": "rundspredning.rnrnRadiofoni er en metode til at sende radio, internet og TV signaler (programmer) til et antal modtagere (lyttere eller seere), som tilh�rer en stor gruppe. Radiofoni er det danske ord for det engelske broadcasting.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030511112233", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 7662, "title": "Radiogram", "text": "Tr�dl�st telegram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131330", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7663, "title": "Radiolog", "text": "Ekspert i radiologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131342", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7664, "title": "Radiologi", "text": "L�ren om lys-, r�ntgen- og radiumbestr�ling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131354", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7666, "title": "Radioskopi", "text": "R�ntgenunders�gelse, gennemlysning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225151008", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7667, "title": "Radiotransmission", "text": "Radioudsendelse fra teater, koncertsal, sportsplads eller lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224131714", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7668, "title": "Radium", "text": "en:Radium pl:RadrnRadium er et grundstof med atomnummer 88 i det periodiske system. Symbol Ra. Alle dets isotoper er radioaktive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426211106", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 7669, "title": "Radius", "text": "1. Linie fra en cirkels eller kugles centrum til omkredsen.rn2. Spoleben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131438", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7670, "title": "Radix", "text": "Rod, oprindelse, rodord, grundbogstav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224131447", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7671, "title": "Radi�r", "text": "Str�leformig.rnrnSe ogs� Radial.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link til Radial", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307094812", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7673, "title": "Kalkungrib", "text": "Kalkungrib (Cathartes aura) er en lille grib, som har sit udbredelsesomr�de i Nord- og Sydamerika.rnrnKalkungribben kan blive op til 80 centimeter fra hoved til hale.rnrnKalkungribben har �bne n�sebor, og en veludviklet lugtesans, som g�r den i stand til at lugte et �dsel selv over store afstande.", "comment": "videnskabeligt navn", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030224205803", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7674, "title": "Raffinaderi", "text": "Sukkerkogeri, renseri, rensefabrik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132126", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7675, "title": "Raffinement", "text": "Forfinelse, noget forfinet, spidsfindighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132136", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7676, "title": "Raffinere", "text": "Rense, forfine, lutre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132146", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7677, "title": "Raffineret", "text": "Overforfinet, dreven, ren, kunstlet, snu, spidsfindig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132202", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7678, "title": "Raffinering", "text": "Rensning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132213", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7679, "title": "Rafraichissement", "text": "Forfriskning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132227", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7680, "title": "Rafraichisseur", "text": "Parfumeforst�ver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132239", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7681, "title": "Rafte", "text": "Ung tr�stamme med bark p�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132249", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7682, "title": "Raggare", "text": "Ung, asocial mand, med hovedinteressen lagt p� biler og piger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132305", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7683, "title": "Raglan", "text": "�rmetype uden skulders�m.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132421", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7684, "title": "Ragnarok", "text": "1.Opera af Wagner (originaltitel: Die G�tterd�mmerung), komponeret 1874. Den er 4. del af Nibelungens Ring.rnrn2. Verdens undergang i den nordiske mytologi.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226134736", "length": 69, "is_new": 0}
{"page_id": 7685, "title": "Ragout", "text": "K�dret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132445", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7686, "title": "Ragtime", "text": "Synkoperet musik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132455", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7687, "title": "Raid", "text": "Uventet, mindre milit�rt overfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132506", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7688, "title": "Raillere", "text": "Spotte, g�re nar af.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132517", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7689, "title": "Railleri", "text": "Spot, drilleri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132527", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7690, "title": "Kirkeugle", "text": "Kirkeugle (Athene noctua) kan blive cirka 23 centimeter fra hoved til hale og den har et vingefang p� cirka 50-56 centimeter. Den har ligesom de �vrige ugler et rundt hoved og brede, afrundede vinger. Selve kroppen har ogs� en afrundet form, p� grund af dens l�se fjerdragt.rnrnDen lever af gnavere, sm�fugle, insekter, orme og snegle.rnrnKirkeuglen var Athenes hellige fugl i den gr�ske mytologi.rnrnEfterh�nden som kirket�rnene i Danmark er blevet lukket til, er den blevet en meget f�tallig ynglefugl i Danmark. Danmark ligger p� nordgr�nsen for kirkeuglens udbredelsesomr�de, og den er derfor afh�ngig af, at have steder hvor den kan s�ge ly for kulden.", "comment": "lidt ekstra", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030228142645", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 7691, "title": "Railleur", "text": "Spotter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132540", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7692, "title": "Raison", "text": "Grund, fornuft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132552", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7693, "title": "Raison d'�tre", "text": "Eksistensberettigelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132622", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7694, "title": "Rajg�s", "text": "Sorte g�s der tilh�rer sl�gten Branta (latin).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132637", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7695, "title": "Raket", "text": "Projektil der drives frem ved stadig forbr�nding i den bageste del. Raketter blev brugt f�rste gang i 1232, da kineserne skulle sl� mongolerne i slaget ved Kai Fung Fu. De f�rste virkelig effektive krigsraketter blev udviklet af William Congreve i starten af 1800-tallet. Raketterne blev demonstreret for danskerne, som nogen af de f�rste i 1807. Det var nemlig f�rste gang en by blev bombarderet med raketter. Mere end 2.500 Congreveraketter fl�j ind over K�benhavn. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "De f�rste virkelige effektive krigsraketter -> De f�rste virkelig effektive krigsraketter ; Congrieve -> Congreve", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228105704", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7696, "title": "Raki", "text": "Orientalsk navn for br�ndevin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132657", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7697, "title": "Rakitis", "text": "Engelsk syge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132706", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7698, "title": "Rakitisk", "text": "Lidende af engelsk syge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132715", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7699, "title": "Rakker", "text": "B�ddelassistent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132728", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7700, "title": "Raklere", "text": "Udskrabe kirurgisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132738", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7701, "title": "Rallentando", "text": "Gradvis langsommere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132748", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7702, "title": "Ralliere", "text": "Genforene (specielt splittede tropper).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132759", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7703, "title": "Rally", "text": "Motorl�b fra flere udgangspunkter, men med f�lles m�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132809", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7704, "title": "Ramadan", "text": "Den muhammedanske fastem�ned.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132820", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7705, "title": "Ramaskrig", "text": "Voldsomt protestr�b. Udtrykket alluderer til Matt.2,18: \"En R�st blev h�rt i Rama, Graad og megen Jamren; Rakel gr�d over sine B�rn og vilde ikke lade sig tr�ste, thi de ere ikke mere\".", "comment": "alludere kr�ver vist en henvisning", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502201608", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 7706, "title": "Ramassere", "text": "Samle op eller sammen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132839", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7707, "title": "Andeskondor", "text": "Andeskondor (Vultur gryphus) er den st�rste af rovfuglene. Hannen kan blive op til 1,3 meter fra hoved til hale. V�gten kan n� op over 12 kilogram. Vingefanget er omkring 3 meter.rnrnAndeskondoren er �dsel�der.", "comment": "Vingefanget er omkring 3 meter.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030224140358", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 7708, "title": "Ramificere", "text": "Forgrene sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132909", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7709, "title": "Ramifikation", "text": "Forgrening.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132930", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7710, "title": "Ramler", "text": "I jagtsprog betegnelsen for en hanhare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132942", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7711, "title": "Rampe", "text": "Skr�plan, slisk, l�sseforh�jning, r�kv�rk, scenes lamper�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224132952", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7712, "title": "Ramponere", "text": "Beskadige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133003", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7713, "title": "Ramsar-konventionen", "text": "Teksten lavet i Iran i 1971. Ved ratifikation (underskrift) anerkender det givne land sit internationale ansvar for v�domr�derne og disses dyreliv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224211703", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7714, "title": "Ramskoppet", "text": "Hest med buet n�seryg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133028", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7715, "title": "Ran", "text": "�girs kone i nordisk mytologi.rn#Tyveri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504180653", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 7716, "title": "Ranch", "text": "Amerikansk kv�gfarm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133052", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7717, "title": "Ranchero", "text": "Meksikansk ranch-ejer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133103", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7718, "title": "Rancid", "text": "Harskrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133114", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7719, "title": "Ranciditet", "text": "Harskhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133126", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7720, "title": "Rancune", "text": "Indgroet had.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133136", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7721, "title": "Randhagl", "text": "De hagl, der ligger yderst i haglsv�rmen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133149", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7722, "title": "Rangere", "text": "S�tte i orden, h�re hjemme, foretge, ordne, skifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133200", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7723, "title": "Rangere med", "text": "V�re ligestillet med.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133210", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7724, "title": "Rangering", "text": "Omflytning af banevognern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133220", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7725, "title": "Rangers", "text": "St�dtropper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133229", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7726, "title": "Ranson", "text": "(maritimt for) ration.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133239", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7727, "title": "Ranula", "text": "S�ksvulst under tungen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133247", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7728, "title": "Rapaces", "text": "Rovfulgene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133258", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7729, "title": "Rapacitet", "text": "Rovgriskhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133309", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7730, "title": "Rapaci�s", "text": "Rovgrisk, glubsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133321", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7731, "title": "Rapid", "text": "Hurtig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133333", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7732, "title": "Rapiditet", "text": "Hast.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133343", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7735, "title": "Rapido", "text": "Hurtigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133355", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7736, "title": "Rapir", "text": "Flad k�rde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133409", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7737, "title": "Rappel", "text": "Det at hjemkalde (specielt en gesandt).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133424", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7738, "title": "Rappellere", "text": "Hjemkalde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133435", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7739, "title": "Rapport", "text": "Melding, forbindelse, indberetning, beskrivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133448", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7740, "title": "Rapportere", "text": "Afgive rapport, bringe tilbage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133459", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7741, "title": "Rapport�r", "text": "Meddeler, anmelder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133518", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7742, "title": "Rapsode", "text": "Oldgr�sk omvandrende folkesangerrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133530", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7743, "title": "Rapsodi", "text": "Episk digt, (del af) st�rre digt, orkesterfantasi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133540", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7744, "title": "Rapsodisk", "text": "Brudstykkeagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133552", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7745, "title": "Rapsodist", "text": "Kompilator, rapsode.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307101945", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7748, "title": "Raptatores", "text": "Svarer til ordet rapaces. Rovfuglene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133619", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7749, "title": "Raptus", "text": "Anfald, tilf�lde, rus. Pludseligt raserianfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133629", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7750, "title": "Rarefaktion", "text": "Svind af legemsv�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133642", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7751, "title": "Raritet", "text": "Sj�ldenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133652", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7752, "title": "Raritetskabinet", "text": "Samling af m�rkelige og sj�ldne ting.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133706", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7753, "title": "Ras", "text": "Forbjerg. Etiopisk fyrste. (P� arabisk betyder ras \"hoved\").rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304082731", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7754, "title": "Rasere", "text": "Rydde, sl�jfe, barbere, plyndre, strejfe med kugler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133732", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7755, "title": "Rasmus Klump", "text": "Rasmus Klump fyldte 50 �r den 17. november 2001, og i den anledning fik han den store �re at komme p� frim�rke. Frim�rket udkom den 16. januar 2002. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "datid", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030306161642", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7756, "title": "Rasteplads", "text": "Omr�de, hvor tr�kkende fugle g�r ned for at hvile og �de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133805", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7757, "title": "Rastrere", "text": "Tegne nodelinier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133815", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7758, "title": "Rasur", "text": "Det at radere skrift ud, raderet sted, h�jtidelig klipning af katolske gejstlige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133825", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7759, "title": "Rate", "text": "Takst for transport af gods til s�srn#Afdragrn#Andelrn#Del af sumrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tabelform", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304172507", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 7761, "title": "Ratificere", "text": "Stadf�ste, foretage ratificering eller ratifikation af en traktat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133901", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7762, "title": "Ratifikation", "text": "Stadf�st(else).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133913", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7763, "title": "Ratihabere", "text": "Foretage en stadf�stelse af en ikke-myndigs tilsagn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133925", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7764, "title": "Ratio", "text": "Fornuft, �rsag, fforhold, plan, system.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224133937", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7765, "title": "Ratio finalis", "text": "Hensigts�rsag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134001", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7766, "title": "Ratio legis", "text": "En lovs mening.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134014", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7767, "title": "Ration", "text": "M�l, tilm�l, tilm�lt portion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134026", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7768, "title": "Rational", "text": "Grundig, kyndig, fornuftsm�ssig, praktisk og arbejdsbesparende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134039", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7769, "title": "Rationalisere", "text": "Ordne rationelt, indf�re arbejdsbesparende maskiner og metoder i produktionen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134055", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7770, "title": "Rationalisme", "text": "Troen p� fornuften som det vigtigste erkendelsesmiddel, str�ben mod at give bibelske undere en naturlig forklaring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134113", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7771, "title": "Rationalitet", "text": "Det at v�re rationel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134124", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7772, "title": "Rationel", "text": "Grundig, kyndig, fornuftsm�ssig, praktisk og arbejdsbesparende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134134", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7773, "title": "Rationere", "text": "Iv�rks�tte rationering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134148", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7774, "title": "Rationering", "text": "Planm�ssig fordeling af f�lles beholdning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134307", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7775, "title": "Rationes", "text": "�rsager.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134319", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7776, "title": "Rattenendo", "text": "T�vende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134331", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7777, "title": "Rattrapere", "text": "Indhente, genindfange.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134343", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7778, "title": "Raucedo", "text": "H�shed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134359", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7779, "title": "Ravage", "text": "�del�ggelse, h�rgning, forstyrelse, uorden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134409", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7780, "title": "Ravagere", "text": "�del�gge, h�rge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134420", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7781, "title": "Ravelin", "text": "Halvm�neformet f�stningsvold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134431", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7782, "title": "Raviolo", "text": "(flertal: ravioli) Italiensk for kogt, farseret makaroni.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "flertal tilf�jet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224134649", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7783, "title": "Rayon", "text": "Distrikt, omkreds, aktionsradius, afdeling i et stormagasin, kunstsilke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134453", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7784, "title": "Razzia", "text": "1. Afs�gning, ransagning, rovtogt.rn2. Overrumplende politiaktion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134508", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7785, "title": "Rcp.", "text": "(p� recepter) forkortelse for (latin) recipe: �Tag!�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224135414", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7786, "title": "Re", "text": "1. (i romanske lande) noden d.rn2. Ang�ende, vedr�rende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134542", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7787, "title": "Reader", "text": "Forel�ser, l�sebog, bogkonsulent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "bogkunsulent -> bogkonsulent", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030331123502", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7788, "title": "Ready made", "text": "F�rdiglavet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134604", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7789, "title": "Reagens", "text": "Stof, der underg�r eller fremkalder forandring i forbindelse med andre stoffer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134615", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7790, "title": "Reagensglas", "text": "Pr�veglas. Glas til kemiske pr�ver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134624", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7791, "title": "Reagere", "text": "Svare, modvirke, give udslag, vise reaktion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134636", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7792, "title": "Reaktans", "text": "Selvinduktionsmodstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134647", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7793, "title": "Reaktion", "text": "Modtryk, bagslag, bagstr�b, modvirkning, udslag af p�virkning, svar, modstand mod fremskridt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sl�fejl", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030225172009", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7794, "title": "Reaktionstid", "text": "Tid, der forel�ber fra sansep�virkning til reaktionen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134709", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7795, "title": "Reaktion�r", "text": "Bagstr�bende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134720", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7796, "title": "Reaktivere", "text": "G�re virksom igen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134731", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7797, "title": "Reaktor", "text": "Atomreaktor, motor i reaktorfly.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134741", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7798, "title": "Reaktorfly", "text": "Fly der drives efter raketsystem og ikke af en propelmotor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134753", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7799, "title": "Real", "text": "1. Gammel spansk og portugisisk m�nt.rn2. Saglig, virkelig, eksisterende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134806", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7800, "title": "Realeksamen", "text": "Blev afskaffet i 1978. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134816", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7801, "title": "Realia", "text": "Viden p� reale omr�der.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134826", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7802, "title": "Musv�ge", "text": "Musv�ge (Buteo buteo) er en del af den familie af fugle, der kaldes v�ger.rnrnMusv�gen har lange, brede vinger.rnrnMusv�gen har sit udbredelsesomr�de i Europa og Asien.rnrnMusv�gen spiser sm� pattedyr og krybdyr, som den jager fra luften i �bne omr�der. Den kan dog ogs� bruge en jagtteknik, hvor den sidder p� et tr� eller en stor sten og venter p� et bytte.rnrnMusv�gen har et meget karakteristisk mjavende kald.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504155114", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 7803, "title": "Realisabel", "text": "Som kan virkeligg�res.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Som kan g�res til genstand for virkeligg�relse -> Som kan virkeligg�res", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515092053", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7804, "title": "Realisere", "text": "Virkeligg�re, (ud)s�lge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134848", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7805, "title": "Realisme", "text": "1. Virkelighedssans.rn2. Virkelighedsdigtning.rn3. Kunstretning der gengiver den ubesmykkede virkelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134905", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7806, "title": "Realismen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1840-1870. I Danmark 1860-1880.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134917", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7807, "title": "Realist", "text": "1. Tilh�nger af realisme.rn2. Realskoleelev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134931", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7808, "title": "Realistisk", "text": "Virkelighedstro, usminket, praktisk gennemf�rlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134943", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7809, "title": "Realiter", "text": "I virkeligheden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224134953", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7810, "title": "Realitet", "text": "Virkelighed, kendsgerning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135004", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7811, "title": "Realkommentar", "text": "Indholdskommentar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135015", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7812, "title": "Realkredit", "text": "L�n mod sikkerhed i fast ejendom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135025", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7813, "title": "Reall�n", "text": "K�bev�rdien af en pengel�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135037", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7814, "title": "Realpolitik", "text": "Politik, der bestemmes af praktiske hensyn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135049", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7815, "title": "Realregister", "text": "Sagregister.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135103", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7816, "title": "Reassumere", "text": "Genoptage en retssag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sproglig forenkling", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030225172430", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7817, "title": "Reassurance", "text": "Gen(for)sikring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135153", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7818, "title": "Reassurere", "text": "Genforsikre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135211", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7819, "title": "Reaumur", "text": "Termometer-inddeling p� 80 grader.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135224", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7820, "title": "Rebel", "text": "Opr�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135236", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7821, "title": "Rebellere", "text": "Lave opr�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135246", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7822, "title": "Rebelsk", "text": "Opr�rsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135300", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7823, "title": "Rebondere", "text": "Kastes tilbage, prelle af.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135312", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7824, "title": "Rebroussere", "text": "Et tog siges at rebroussere, n�r det efter stop p� en station forlader denne i samme retning som den hvorfra det ankom.", "comment": "helt ny formulering", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030314124508", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7825, "title": "Rebus", "text": "Billedg�de.rnrnEksempel:rnrn1 P trnrnL�sning:rnrn1 fed, P osse, men t mager = En fed Possementmager.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "eksempel tilf�jet - kan slettes hvis man finder det for d�rligt!", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225122925", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7826, "title": "Recambio", "text": "Modveksel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135351", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7827, "title": "Recamier", "text": "Sofa uden rygl�n men med sidel�n.rnrnhttp://www.lib.utexas.edu/photodraw/portraits/recamier.jpgrnrn----rnrnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225133110", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 7828, "title": "Receiver", "text": "Modtager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135414", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7829, "title": "Recensent", "text": "Kritiker, anmelder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135423", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7830, "title": "Recensere", "text": "Foretage anmeldelse, kritisk bed�mmelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135434", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7831, "title": "Recent", "text": "Ny, nylig. I geologien betegnelse for i nutiden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135445", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7832, "title": "Hvidhovedet hav�rn", "text": "Hvidhovedet hav�rn (Haliaeetus leucocephalus) er letgenkendelig p� sit snehvide hoved og hals.rnrnHvidhovedet hav�rn er en kraftig fugl, der kan blive op til 1 meter fra hoved til hale.rnrnDen er udstyret med lange ben med spidse og krumme kl�er, som den bruger til at fange fisk med i floder og s�er i Nordamerika. Benene kan klare en Stillehavslaks, der kan n� samme v�gt som hav�rnen selv.", "comment": "lidt edit samt lidt mere", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226152449", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7833, "title": "Recepisse", "text": "Modtagelsesbevis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135501", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7834, "title": "Recepissere", "text": "Udstede recepisse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135521", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7836, "title": "Recept", "text": "Opskrift (specifikation p� medicin).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135640", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7837, "title": "Receptar", "text": "Farmaceut, som laver medicin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135655", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7838, "title": "Receptibel", "text": "Modtagelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135721", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7839, "title": "Receptibilitet", "text": "Modtagelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135735", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7840, "title": "Reception", "text": "Modtagelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135751", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7841, "title": "Receptiv", "text": "Modtagelig, l�renem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135809", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7842, "title": "Receptor", "text": "Modtager, sanseorgan, antenne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135824", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7843, "title": "Pygm�falk", "text": "Pygm�falk er den mindste rovfugl. Den er cirka 20 centimeter fra hoved til hale.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030224135826", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7844, "title": "Receptur", "text": "Arbejdsplads for receptaren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030224140023", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7845, "title": "Reces", "text": "En rigsdagssamlings eller konferences endelige skriftlige resultat. St�rre lovforordning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135858", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7846, "title": "Recessiv", "text": "(om arveanl�g). Vigende, svag (modsat dominant).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224220944", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7847, "title": "Recessus", "text": "Indsk�ring, fordybning, niche.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224135933", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7848, "title": "Rechts", "text": "Til h�jre, h�jre om (modsat links).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140013", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7849, "title": "Recidiv", "text": "Tilbagefald efter sygdom, l�sladts tilbagefald til kriminalitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140030", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7850, "title": "Recife", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140050", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7851, "title": "Recipe", "text": "(p� recepter). �tag!�rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140119", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7852, "title": "Recipient", "text": "Beholder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140131", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7853, "title": "Reciprocitet", "text": "Gensidighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140159", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7854, "title": "Reciprok", "text": "Gensidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140237", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7855, "title": "Reciprokt pronomen", "text": "Gensidigt tilbagevisende stedord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224220735", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7856, "title": "Recirkulation", "text": "Genbrug (af affaldsstoffer med mere).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140259", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7857, "title": "Recitation", "text": "Fremsigelse af digte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140309", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7858, "title": "Recitativ", "text": "I opera, kantate eller oratorium: et afsnit, der reciteres. Talelignende sangforedrag.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301161114", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7859, "title": "Recitator", "text": "En opl�ser, foredragsholder..rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140331", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7860, "title": "Recitere", "text": "Fremsige (digte eller sange).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140339", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7861, "title": "Reck", "text": "Gymnastikredskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140348", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7862, "title": "Record", "text": "Optegnelse. Grammofonplade. Rekord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140358", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7863, "title": "Recorder", "text": "B�ndoptager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140411", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7864, "title": "Rectascension", "text": "Et himmellegemes afstand (i tid) fra for�rspunktet. M�l til brug for stedbestemmelse p� himlen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140422", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7865, "title": "Rector magnificus", "text": "Universitetsrektor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140437", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7866, "title": "Rectum", "text": "Endetarm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140503", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7867, "title": "Recu", "text": "Modtagelsesbevis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140512", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7868, "title": "Recurrens", "text": "Tilbagefalds-, returnerende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140524", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7869, "title": "Red", "text": "Ankerplads uden for en havn, j�vnf�r Slaget p� Reden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "j�vnf�r Slaget p� Reden.", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224211108", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7870, "title": "Red tape", "text": "Embedskineseri, bureaukratisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140547", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7871, "title": "Redaktion", "text": "Tilrettel�gning af et skrift f�r trykning. Stedet hvor og personerne af hvem dette foretages.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140558", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7872, "title": "Redaktionel", "text": "Vedr�rende eller stammende fra redaktionen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140610", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7873, "title": "Redakt�r", "text": "Leder eller medarbejder af en redaktion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140620", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7874, "title": "Reducere", "text": "Neds�tte, indskr�nke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140630", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7875, "title": "Redan", "text": "Vinkelformet f�stningsv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140639", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7876, "title": "Redemtion", "text": "Tilbagek�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140653", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7877, "title": "Redigere", "text": "Affatte og befordre i trykken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140722", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7878, "title": "Rediskontere", "text": "Foretage viderediskontering til en anden bank.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140735", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7879, "title": "Redivivus", "text": "Genoplivet, fornyet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140750", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 7880, "title": "Redop", "text": "Skolegalop i fire tempi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140800", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7881, "title": "Redoute", "text": "Lukket, mindre skanse, trafikhelle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224140810", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7882, "title": "Redressement", "text": "Det at rette et lem ud igen; g�re godt igen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224141305", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7883, "title": "Reduit", "text": "Tilflugtsskanse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224141343", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7885, "title": "Reduktibel", "text": "Som kan reduceres.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224145859", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7886, "title": "Reduktion", "text": "Det at reducere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224145911", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7887, "title": "Reduplicere", "text": "Fordoble.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224145926", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7888, "title": "Reduplikation", "text": "Fordobling af orddele (for eksmpel tit, tit, mama).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224145939", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7889, "title": "Reedukation", "text": "Genopl�ring. Genoptr�ning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224145959", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7890, "title": "Reeksport", "text": "Genudf�rsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224150040", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7891, "title": "Reeksportere", "text": "Genudf�re (is�r i forarbejdet stand).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224150116", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7892, "title": "Reel", "text": "P�lidelig, virkelig, saglig, v�sentlig, h�ndgribelig, h�derlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030224150242", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8754, "title": "Terrorangrebet den 11. september 2001", "text": "eo:11-a de septembro 2001 nl:11 september 2001rnrnTerrorangrebet den 11. september 2001 var det v�rste terrorangreb i USA's histore. Fire passagerfly blev kapret p� samme tid i luftrummet over USA. To af disse passagerfly blev fl�jet direkte ind i World Trade Center i New York. Et passagerfly styrtede ned i USA's milit�re hovedkvarter i Pentagon. Det sidste passagerfly styrtet til jorden, h�jst sandsynlig efter at passagerne fors�gte at tage kontrollen med flyet fra terroristerne.rnrnBegge t�rne i World Trade Center, styrtede til jorden n�sten samtidigt. En del af Pentagon blev �delagt p� grund af den voldsomme brand, der opstod efter passagerflyets kollision med bygningen.rnrnOfrene var kolossale: 265 fra flyene, 2650 inklusiv 343 brandm�nd som styrtede ind i World Trade Center for at redde hvad der kunne reddes, og 125 fra Pentagon. Det var det mest d�delige terroristangreb i USA's historie, mange mennesker mener at det var det mest d�delige nogenside. Men det kommer an p� hvordan man definerer terroristangreb.rnrnNogle passagerer havde mulighed for at lave telefonopkald og s�ledes at rapportere hvad der skete ombord. De rapporterede at der var flere end 1 terrorist (i alt var der 19) og de overtog flyene ved hj�lp af kniv box sk�re.rnrnTerroristangrebet havde en k�mpeeffekt p� US og resulterede i en Global medf�lelse og k�mpe had overfor dem der var ansvarlige for angrebet. Oprydningen tog flere m�neder. Og der bliv oprettet mange ting for at hj�lp ofrene samt familiemedlemmer til ofrene.rnrnSelvom ingen tog ansvar for angrebene, slog US fast at de ville g� i krig med terroristerne og dem der beskyttede dem.rnEn sen september, kom Tony Blair med beviser for, at den ansvarlig var Osama Bin Larden, en rig terrorist med tilknytning til Taliban og Al Qaida. Et resultat for at l�slade Bin Laden og Al Qaida lederne ikke skete, startede US et angreb mod Afghanistan den 7. oktober 2001. Efter US angreb imod Taliban, fandt man et video b�nd fundet i Kabul, som viste at Bin Larden talte om angrebet som viste at han havde noget med det at g�re.", "comment": "Rettet link til Pentagon", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030425104609", "length": 443, "is_new": 1}
{"page_id": 8759, "title": "Christian Christopher Zahrtmann", "text": "Christian Christopher Zahrtmann, f�dt 21. december 1793, d�d 15. april 1853, dansk s�officer og politiker. Gift med Sophie Elisabeth (1805-1858), datter af den hamburgske stork�bmand C.H. Donner.rnrnI 1842 var Zahrtmann chef for fregatten Thetis p� dennes togt til Middelhavet, hvorunder ogs� Malta blev anl�bet. Om bord var to kunstnere, Vilhelm Pedersen og Frederik Theodor Kloss.rnrn1848-1850 var han marineminister, og i 1849 var han en af Grundlovens \"f�dre\". Udn�vnt til admiral, 1851.rnrnSammen med sine to adeligt gifte d�tre var Zahrtmann blandt H.C. Andersens rnomgangsvenner.rnrnC.C. Zahrtmann var farbroder til maleren Kristian Zahrtmann.rnrnKilder/henvisninger:rnrnM.K. Zahrtmann, Admiral C. C. Zahrtmann: En Mands og en Sl�gts Historie, 1927.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226083458", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7898, "title": "Sneugle", "text": "rnrnSneuglernrnrnBillede:sneugle.jpgrnrnrnKlassifikation:rnrnrnrnrnRige: Dyr (Animalia)rnR�kke: Rygstrengsdyr (Chordata)rnKlasse: Fugle (Aves)rnOrden: Ugler (Strigiformes)rnFamilie: Sl�rugler (Tytonidae)rnSl�gt: NyctearnrnrnrnrnArt:rnrnrnNyctea scandiacarnrnrnrnSneuglen (Nyctea scandiaca) lever p� den nordlige halvkugles tundraomr�der.rnrnSneuglehannen er n�sten helt hvid. Hunnen derimod har brunsorte pletter i den hvide fjerdragt.rnrnDen m�ler cirka 50-65 centimeter og vejer cirka 2 kilogram. Vingefanget p� en fuldvoksen sneugle ligger p� 142-166 centimeter. Hunnen er en smule st�rre end hannen. Sneuglen er p� st�rrelse med Stor hornugle.rnrnSneuglen er k�nsmoden ved 2 �rs alderen. N�r det ikke er yngletid, lever den alene. Den yngler p� tundra eller fjeldheder over tr�gr�nsen.rnrnSneuglen bygger ingen egentlig rede, men l�gger de op til 8 �g direkte p� jorden. �ggene l�gges over en lang periode, og der bliver derfor stor forskel p� ungernes st�rrelse i et stort kuld unger. 8 unger opn�s kun i s�soner med mange lemminger, som er sneuglens prim�re f�dekilde, herudover spises mus.rnrnUngerne kl�kkes efter en rugetid p� 30-35 dage.rnrnSneuglens revirsang er et kort, dumpt, lidt st�nnende \"hooh\", som bliver gentaget med nogle sekunders mellemrum. Hannens advarselslyd er et bj�ffende \"kr�k-kr�k-kr�k\", hunnens er grovere og h�jere i tonen. Et gennemtr�ngende og fl�jtende skrig \"siiuue\" bruges af b�de hunnen og de tiggende unger.rnrnSneuglen er ikke en truet dyreart, men den er sj�lden.rnrnBestandsst�rrelsen er ikke kendt, da sneuglen bev�ger sig over hele Arktis, alt efter hvor der er flest lemminger. De har derfor ingen faste tr�kruter forskerne kan holde �je med.rnrnI perioder med meget ringe f�de s�ger enkelte individer s� langt sydp� som Danmark. Der er ogs� mulighed for at se den i Zoologisk have i K�benhavn, hvor billedet er taget.rnrnP� gr�nlandsk hedder sneuglen uppik. Oversat til dansk bliver det noget henad \"skvat-om-fuglen\". Historien bag dette navn menes at have oprindelse i sneugleungernes forsvarsmekanisme. Hvis ungerne bliver grebet f�r de er store nok til at forsvare sig falder de omkuld, stritter med f�dderne og bliver ganske stive som om de er d�de og har v�ret det l�nge. Dette skulle v�re et forsvar mod r�vene, som foretr�kker levende bytte.rnrnSneuglen skulle efter sigende v�re yderst velsmagende.", "comment": "Fjernet overfl�dige link", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504170520", "length": 73, "is_new": 1}
{"page_id": 7899, "title": "Knud 5.", "text": "Knud 5., s�n af Kong Niels' s�n, Magnus, dansk medkonge sammen med Knud og Valdemar fra 1146-1157. Efter at Erik Lam i 1146 tr�kker sig fra kongeposten, v�lger jyderne Knud til konge, mens sj�ll�nderne foretr�kker Svend. Det kommer til krig, og i en periode fordrives Knud til Tyskland, hvor det lykkes ham at samle en h�r. 1154 bekr�fter den tyske konge (senere kejser) Friedrich Barbarossa som Danmarks lensherre, at Svend skal v�re enekonge i Danmark, mens Knud skal have Sj�lland som len. I 1154 bryder stridighederne ud igen og denne gang har Knud allieret sig med Valdemar, Knud Lavards s�n, som hidtil har st�ttet Svend. Det ender denne gang med, at Svend bliver fordrevet, men i 1157 vender han tilbage, og man enes om en tredeling af riget: Valdemar f�r Jylland, Knud Sj�lland og Svend Sk�ne.rnrnFor at fejre afslutningen p� mange �rs stridigheder indbyder Svend sine medkonger til et forsoningsgilde i Roskilde. Det finder sted den 9. august 1157. Det ender med, at Svends folk myrder Knud, mens det lykkes den s�rede Valdemar at undslippe. Den 23. oktober samme �r m�des de i et kort, men voldsomt slag p� Grathe Hede. Det ender med, at Svend flygter ud i nogle sumpe, hvor han mister v�ben og udrustning. Han tages til fanhe og dr�bes med et �ksehug. Herefter er Valdemar dansk enekonge. Kunstneren Thor Lange har ved Gr�g�rde i n�rheden af Thorning opsat et stenkors p� stedet for begivenheden.rnrnErik 3. Lam (Erik III), konge af Danmark fra 1137-1146, nev� til Erik Emune og datters�n til Erik Ejegod. Ved Erik Emunes d�d er hans s�n, Knud, mindre�rig. Det samme er Magnus' s�n, Knud. Og endelig er Knud Lavards s�n, Valdemar, kun seks �r. Erik Lam er s�ledes det eneste myndige kongsemne, og valget falder da ogs� p� ham. Erik Lam stod ogs� Erik Emunes side under slaget ved Fotevik, og nogle mener, at det var ham der slog Magnus ihjel.rnrnDet lykkes ham at skabe et godt samarbejde med kirken, som han sk�nker rige gaver og privilegier. Fx f�r munkene ved Skt Peders Kloster i N�stved eneret p� torvehandel, ligesom munkene ved Skt Knuds Kloster i Odense f�r store pengegaver. Erik s�ger at styre landet ved embedsm�nd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begynder problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende s�n, Oluf, melder sig p� scenen. Det lykkes Oluf at blive valgt til konge over Sk�ne, og han fordriver �rkebisp Assers efterf�lger, Eskil. Han h�rger p� Sj�lland, men Erik tager kampen op, men f�rst i 1143 lykkedes det Erik Lam at f� bugt med Oluf, som bliver dr�bt i et slag i Sk�ne.rnrnI 1146 f�r Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerer han og ender sit liv i Skt Knuds Kloster i Odense; her d�r han samme �r. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard, men de fik ingen b�rn. Han efterlader sig dog en s�kaldt frilles�n, Magnus, som senere bliver en af Valdemar den Stores modstandere. Det er ikke hans sygdom, der har v�ret �rsag til Eriks tilnavn, idet han beskrives som tapper, men uvirksom.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030224180845", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7900, "title": "Valdemar 1. den Store", "text": "I of Denmark sv:Valdemar den storernValdemar den Store, s�n af Knud Lavard og Ingeborg, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182. Valdemar, som f�des blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, er blevet myrdet, vokser op hos Asser Rig sammen med dennes s�nner Absalon og Esbern Snare. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend Grathe og Knud, slutter han sig til Svend, som i 1147 g�r ham til hertug af Slesvig. I 1154 skifter Valdemar over p� Knuds side og forlover sig med hans halvs�ster Sofie. Han bliver konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme �r efter at Svend bliver dr�bt under det s�kaldte \"blodgilde i Roskilde\". Det lykkes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en h�r sl�r han Svend p� Grathe Hede og er nu enekonge.rnrnValdemar opbygger en st�rk kongemagt og retter flere slag mod venderne, st�ttet af vennen Absalon, som han i 1158 udn�vner til biskop i Roskilde. I 1159 samler Valdemar en sj�llandsk ledingsfl�de og gennemf�rer et togt mod venderne. I de f�lgende �r gennemf�res en r�kke togter, der kulminerer med indtagelsen af R�gen i 1169. I den forbindelse omstyrtes de kendte gudebilleder. Valdemar g�r i gang med at sikre rigets gr�nse mod syd dels ved at opf�re Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved at bygge f�stningsanl�g flere steder i landet, bl.a. ved Kors�r og Nyborg. Absalon bygger som bekendt en f�stning p� en lille � ud for handelspladsen Havn ved �resund. Den europ�iske magtkamp mellem paven og kejseren n�r Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen st�tter kongen, og �rkebiskop Eskil m� drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsones dog, og det markeres med, at Valdemars fader, Knud Lavard, bliver helgenk�ret af pave Alexander III og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig f�r Valdemar sin 7-�rige s�n, Knud (VI) kronet og salvet som medkonge for at sikre arvef�lgen. I 1177 tr�kker Eskil sig tilbage, og Absalon udn�vnes til �rkebiskop i Lund. Absalon inds�tter flere venner p� ledende poster, og i 1180 udbryder der �bent opr�r, og Absalon m� flygte. Valdemar og Absalon vender tilbage i 1181 med en h�r og nedk�mper opr�ret.rnrnUnder Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afl�st af en ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, n�r han rejste rundt i landet, s� skulle b�nderne nu betale en skat til kongens ombudsm�nd (hele apparatet med ombudsm�nd blev udbygget og v�sentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik ogs� flere indt�gter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland - hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente ogs� godt p� afgifter p� sildemarkedet i Sk�ne.rnrnValdemar d�r den 12. maj i 1186. Hans lig b�res af b�nder til Ringsted Kirke, hvor han begraves. Han har med rette fortjent tilnavnet \"den Store\", og der sker store fremskridt for landet i hans regeringstid. Sammen med sin hustru Sofie f�r han s�nnerne Knud (IV) og Valdemar (Sejr) foruden seks d�tre.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit, links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309125404", "length": 83, "is_new": 0}
{"page_id": 7901, "title": "Knud 6.", "text": "Knud 6., s�n af Valdemar den Store, konge af Danmark fra 1182-1202. Som 7-�rig bliver han kronet og salvet som sin fars medkonge for at kongemagtens forbliven i sl�gten kan sikres. Efter faderens d�d i 1182 bliver den 19-�rige Knud formelt konge. Reelt er det biskop Absalon, som regerer p� hans vegne. Han n�gter at afl�gge lensed til den tyske kejser Friedrich Barbarossa. I stedet lykkes det i 1185 at besejre hertug Bugislav, den slaviske hersker over Pommeren, som n�dtvungent m� anerkende dansk overh�jhed. Derfor kalder Knud sig ikke blot for \"de daners konge\", men ogs� \"de venders konge\". Herved flyttes Danmarks gr�nse til Elben. Selvom herred�mmet over Pommeren oph�rer i 1225, vedbliver danske konger til og med Frederik IX at titulere sig \"de venders konge\". I 1197 foretog han et korstog til Estland. Livet igennem st�r han i skyggen af sin fosterfader Absalon og broderen Valdemar (Sejr). Den f�rste landskabslov, Sk�nske Lov, bliver udstedt under Knud IV. Knud d�r i 1202. Han gifter sig i 1177 med Gertrud, datter af hertug Heinrich der L�we af Sachsen og Bayern. De f�r vistnok ingen b�rn.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228122937", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7902, "title": "Valdemar 2. Sejr", "text": "II of Denmark sv:Valdemar SejrrnValdemar 2. Sejr, s�n af Valdemar den Store, dansk konge fra 1202-1241. Han efterf�lger sin broder, Knud, der d�r barnl�s. I 1188 bliver han hertug af Slesvig. Den danske ekspansion, som Valdemar den Store p�begyndte, videref�res under Knud og nu ogs� under Valdemar Sejr. F�rst erobrer han Holsten, siden Ditmarsken, L�beck og Hamburg.rnrnOg den 15. juni 1219 kommer Estland under dansk overherred�mme. Paven havde opfordret Valdemar Sejr til at iv�rks�tte et dansk korstog som hj�lp i Pal�stina, men kongen ville hellere f�rdigg�re mange �rs erobringspolitik i Estland og d�r hj�lpe Sv�rdridderne (senere indlemmet i Den Tyske Orden) med at fastholde det kristne bisped�mme her. Med i korstoget er ogs� johannitere, som siden omkring 1130 har haft pavens velsignelse til at f�re et r�dt-hvidt korsbanner. Ganske vist med et hvidt kors, som opdeler den r�de dug i fire kvadratiske felter. Dannebrog har som bekendt to kvadratiske og to aflange felter. Roskilde-munken Peder Olsen beskriver omkring �r 1500 det dramatiske slag, hvor det l�nge ser ud til, at de kristne vil tabe slaget ved Lyndanise (i dag Tallin) den 15. juni 1219. Den gamle �rkebiskop kn�ler i b�n p� en bakketop. N�r han r�kker armene mod himmelen, rykker danskerne frem, n�r armene synker ned p� grund af tr�thed viger de tilbage. Hj�lpere springer til for at st�tte den gamle �rkebiskops arme. Da kampen var p� sit h�jeste, sender Gud hj�lp. Tegnet er et r�dt flag med et hvidt kors, som falder ned fra himlen. Dette ansporer danskerne yderligere, og de vinder en stor sejr. Kong Valdemar kundg�r, at dette korsbanner, som gav danskerne sejren, herefter skal v�re det danske rigsbanner.rnrnUnder en jagttur til Ly� i 1223 tages Valdemar Sejr sammen med s�nnen Valdemar til fange af grev Henrik af Schwerin, kaldet \"Sorte Henrik\". Greven afv�rgede de efterf�lgende angreb, og i 1225 l�sk�bes Valdemar for 45.000 mark. Desuden skal alle erobrede omr�der i Nordtyskland gives tilbage. Endelig m� kongen sv�rge at afst� fra h�vn. Alt h�b om generobring af omr�derne brister efter nederlaget ved Bornh�ved i 1227, hvorefter Valdemar g�r i gang med rigets indre opbygning. Kort f�r sin d�d stadf�ster han Jyske Lov.rnrnP� grund af disse mange erobringstogter f�r han tilnavnet \"Sejr\". Alle erobrede omr�der undtagen Estland g�r imidlertid tabt igen allerede i hans egen tid. Problemet er, at det ikke er muligt at befolke de erobrede omr�der, og i stedet bos�tter tyskere sig i de erobrede omr�der. Som sin far s�ger Valdemar Sejr at sikre den kongelige arvef�lge ved at f� kronet sin �ldste s�n til medkonge, og de andre s�nner f�r hver et landomr�de i arveligt len. Dette medf�rer en sv�kkelse af kongemagten og indeholder kimen til den tronkamp, som s�nnerne udk�mper efter hans d�d. I 1205 gifter Valdemar Sejr sig med Dagmar, datter af Ottokar I af B�hmen (Tjekkiet), tilsyneladende elsket af befolkningen. Hun d�r i 1212 og hviler som bekendt udi Ringsted. P� sit d�dsleje skal hun efter overleveringen (folkevisen) have fors�gt hun at overtale Valdemar Sejr til at �gte Karl af Rises datter, Liden Kirsten, og ikke den \"beske blomme\", Bengerd (som hun kaldes i forkevisen). I 1214 gifter Valdemar Sejr sig alligevel med Berengaria, som er datter af kong Sancho I af Portugal. Hun bliver moder til Erik, Abel og Christoffer.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dkrn* Lexopen", "comment": "de andre s�nner f�r hvert et landomr�de -> de andre s�nner f�r hver et landomr�de", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309125835", "length": 42, "is_new": 0}
{"page_id": 7903, "title": "Erik 4. Plovpenning", "text": "Erik 4. Plovpenning (Erik IV), s�n af Valdemar Sejr og Berengaria, f�des i 1216. Han er dansk medkonge fra 1232, dansk enekonge fra 1241-1250. I �vrigt til stor fortrydelse for hans to br�dre, Abel og Christoffer, der begge �nsker at f� del i magten. Erik og Abel kriges i flere �r, hvorunder Abel, som er greve af S�nderjylland, f�r st�tte af sine holstenske svogre. I 1244 forliges de for at tage p� et f�lles korstog mod Estland, men snart blusser kampen op igen. For at finansiere disse kampe l�gger Erik i 1249 skat p� hver plov. Den h�rdh�ndede inddrivelse af skatten skaffer ham tilnavnet \"Plovpenning\". Skatten er ikke s�rlig popul�r, og i 1249 m� han fx flygte fra ophidsede sk�nske b�nder, der n�gter at betale plovskat.rnrnHerudover rager Erik ogs� uklar med kirken og den magtfulde Hvide-familie. P� den tid er bisperne meget offensive. Fx m� Erik i 1237 skaffe sig pavens brev mod bisper, der n�gter at inds�tte pr�ster, udpeget af kongen, i hans kirker. Erik er dog ogs� en kirkens mand. Fx p�begynder han for egen regning opf�relsen af Gr�br�dre Kloster i Roskilde, men krig og ufred forhindrer ham i at fuldf�re arbejdet. Erik skal have givet udtryk for et �nske om at d� i gr�br�drenes ordensdragt og blive begravet i klosteret.rnrnI 1250 lykkes det for Erik at erobre st�rsteparten af Abels hertugd�mme, og de m�des hos Abel for at slutte forlig. Under bes�get, som finder sted Skt Laurentii nat den 9. august 1250, bliver Erik halshugget, og hans lig s�nkes ned i Slien. I 1258 bliver hans jordiske levninger overf�rt til Skt Bendts kirke i Ringsted, hvor han gravs�ttes. P� hv�lvingerne over Eriks grav ses kalkmalerier med scener fra hans liv og d�d.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030224181406", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 7904, "title": "Abel af Danmark", "text": "Abel, dansk konge, f�des i 1218. S�n af Valdemar Sejr. I 1232 bliver han udn�vnt til hertug af Slesvig. I 1241 bliver hans broder, Erik Plovpenning, udn�vnt til konge efter deres fader. Dette bliver anledningen til en mange�rig strid, som ender med, at kong Erik under et bes�g hos Abel bliver halshugget og hans lig smidt i Slien. Abel bliver af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkes ham at f� 24 riddere til at sv�rge p� hans uskyld ved Landstinget i Viborg, den s�kaldte \"dobbelte tylvter-ed\". Og det ender med, at han bliver k�ret til konge den 1. november 1250.rnrnI 1237 gifter Abel sig med Mechtilde, datter af grev Adolf IV af Holsten. P� grund af hendes afstamning bidrager hun til stor holstensk indflydelse p� Abel-sl�gtens s�nderjyske hertugd�mme. Abels og Mechtildes sl�gt er hertuger af S�nderjylland til sl�gten udd�r i 1375.rnrnAbel bliver dr�bt den 29. juni 1252 i Ejderstedt under en ekspedition mod friserne for at inddrive skyldige skatter. Legenden fort�ller, at han sp�ger i Slesvig Domkirke, hvorfor man tog hans lig op og s�nkede det i et mosehul ved Gottorp. For en sikkerheds skyld rammer man en p�l gennem hans brystkasse. I 1261 gifter hans enke sig igen, denne gang med Birger Jarl af Sverige.rnrnOm Ham er der sagt: rn Abel af navn, rn Kain af gavn.rn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "link til Landsting", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030329080038", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 7905, "title": "Erik 5. Glipping", "text": "Erik 5. Glipping (Erik V), s�n af Christoffer I og dronning Margrethe Sambiria (\"Spr�nghest\"), f�des p� Lolland. Han er konge 1259-1286. Ved faderens d�d i 1259 er situationen den, at fyrst Jaromar af R�gen sammen med hertug Erik af S�nderjylland (efterkommer af kong Abel), har invaderet Sj�lland og indtaget K�benhavn. Efter et stort nederlag i 1261 bliver b�de enkedronningen og Erik Glipping taget til fange. Erik l�slades f�rst i 1264, da han bliver myndig. Indtil da fungerer hans moder, enkedronningen, som hans formynder. Erik krones nu til konge, og den m�gtige �rkebiskop Jakob Erlandsen bandlyser de bisper, der har deltaget.rnrnErik blander sig i striden i Sverige, hvor Valdemar og Magnus k�mper om magten, og Erik st�tter f�rst Magnus og siden Valdemar. I 1277 h�rger danske styrker langt ind i Sverige. For at finansiere disse eventyr foretager Erik m�ntforringelse. Hans besynderlige tilnavn beror formentlig p� hans klipning (devaluering) af landets m�nt. Erik g�r s� langt som til at optage tvangsl�n hos kirken. De utilfredse storm�nd tvinger i 1282 kongen til at afholde �rlige m�der med dem - de s�kaldte \"danehoffer\". Kongen tvinges til at underskrive en \"h�ndf�stning\", som man vel kan betragte som Danmarks f�rste grundlov. Heri st�r bl.a., at kongen regelm�ssigt skal r�df�re sig med storm�ndene, og at b�ndernes ret skal sikres. Kongen skal if�lge h�ndf�stningen indkalde \"rigets bedste m�nd\" til danehof og regere landet sammen med dem. Landstingene har nu udspillet deres rolle, og det er nu ikke l�ngere b�nderne, der v�lger kongen. Men man beholder dog skikken med at hylde kongen p� tinge.rnrnUnder en jagt den 22. november 1286 (\"C�cilienat\") s�ger kong Erik og hans f�lge ly for natten i en lade ved Finderup. Her overfaldes de af en gruppe udkl�dte m�nd, som myrder dem alle. Kongen gravl�gges i krypten til Viborg Domkirke. Efter kirkens brand i 1726 bliver kongens jordiske rester overf�rt til en muret grav bag alteret. P� Danehoffet i 1287 bliver storm�ndene Grev Jakob af Halland, marsk Stig Andersen, der har v�ret Eriks marsk, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen og Niels Knudsen d�mt for delagtighed i mordet, og de erkl�res fredl�se. De flygter til Norge, hvor de venter p� en passende lejlighed til at vende tilbage.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225144546", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 7906, "title": "Erik 6. Menved", "text": "MenvedrnErik 6. Menved, s�n af Erik Glipping, som myrdes i Finderup Lade da Erik Menved er 12 �r gammel. Der inds�ttes en formynderregering for den unge prins, heriblandt hans moder Agnes. Juledag 1287 krones Erik Menved til konge. De storm�nd, som er d�mt for mordet p� Erik Glipping, vender tilbage og h�rger de danske kyster. Flere storm�nd og gejstlige slutter sig til de fredsl�se, bl.a. Eriks bror, hertug Christoffer, som i 1315 m� g� i landflygtighed.rnrnI 1289 udn�vnes Jens Grand til �rkebiskop efter Jens Dros. Jens Grand er imidlertid af Hvidernes sl�gt og i familie med flere af de fredl�se, som han �benlyst st�tter. I 1294 arresteres Jens Grand, men det lykkes ham i f�rste omgang at flygte til Hammershus. Siden forts�tter han til pavehoffet, hvor han indleder proces mod Erik Menved. Erik Menved d�mmes til at geninds�tte ham i hans embede samt betale en erstatning p� 49.000 mark s�lv. Erik n�gter at betale, og i 1299 bliver landet lyst i interdikt. I 1301 m� Erik \"krybe til korset\", og Jens Grand inds�ttes af paven som �rkebiskop i Riga. I 1293 d�r de fredl�ses leder, marsk Stig Andersen, og angrebene aftager.rnrnErik Menveds ambition er at genoptage Valdemar Sejrs (II) erobringspolitik i Nordtyskland. I 1302 hyldes han som lensherre over fyrsted�mmet Rostock. I 1304 stadf�ster den tyske konge Albrecht I afst�else af landene nord for floderne Elben og Elde. Erik beslutter at g� l�s p� Wismar og Rostock, men modstanden er h�rdere end forventet, og f�rst efter 6 m�neder overgiver de to byer sig. I 1316 taber Erik slaget ved Stralsund, og i 1317 bliver der sluttet fred. Krigen har v�ret bekostelig, og regeringen m� udskrive nye skatter. I 1336 indstilles udm�ntningen, og de penge, der er i oml�b, er v�rdil�se. I 1317 pants�ttes Fyn for 3 �r til de holstenske grever Johann og Gerhard. Det kommer til flere opr�rsfors�g b�de p� Sj�lland og i Jylland. For at holde befolkningen i skak bygges flere \"tvangsborge\", fx Kal� nord for �rhus, Borgvold i Viborg, Bygholm ved Horsens og Ulstrup �st for Struer.rnrnErik er gift med Ingeborg, datter af den svenske konge Magnus Ladul�s. De f�r 14 b�rn, som alle enten er d�df�dte eller d�r som sp�de. Erik Menved d�r den 13. november 1319 og begraves Skt Bendts Kirke i Ringsted. Han efterlader til sin yngre broder, Christoffer II et land, som b�de politisk og �konomisk er fallit.rnrnTilnavnet: Menved, betyder et ar, som giver kroniske smerter.rn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "user": "81.19.232.12", "timestamp": "20030309184333", "length": 58, "is_new": 0}
{"page_id": 7907, "title": "Valdemar 3.", "text": "Valdemar 3. ( 1314-1364 ), konge af Danmark fra 1326-1329. Da Christoffer er flygtet ud af landet, v�lger de holstenske og dansk storm�nd en ny konge, og valget falder p� den 11-�rige hertug Valdemar af Slesvig. Valdemar er efterkommer af kong Abel og dermed retm�ssig arvtager til den danske trone. P� grund af hans alder bliver Valdemars morbroder, den magtfulde grev Gerhard af Rendsborg (\"grev Gert eller Den Kullede Greve\"), som ogs� er den st�rste panthaver, udn�vnt til rigsforstander og formynder. Valdemars h�ndf�stning er mindst lige s� streng som Christoffers. Af nye bestemmelser er, at alle kongelige borge i Sk�ne skal sl�jfes, og alle storm�nd skal have lov til at bef�ste deres hjem. Det vigtigste tiltag er dog \"Constiutio Valdemariana\", som siger, at for fremtiden m� samme person ikke v�re herre over S�nderjylland og Danmark p� samme tid.rnrnDanmark er nu fuldst�ndig p� storm�ndenes h�nder, hvilket ikke er popul�rt blandt b�nderne. Dels er de fleste udl�ndinge, dels bliver der udskrevet mange nye skatter. I 1328 rejser b�nderne p� Sj�lland sig til opr�r, som dog bliver nedk�mpet. I 1329 er det jyderne, der rejser sig til opr�r. De har lidt mere medgang, men ender ogs� med at blive sl�et ned. Til sidst opgiver grev Gert p� den unge konges vegne, og i 1329 vender Christoffer tilbage til tronen, mens Valdemar bliver hertug af S�nderjylland. Valdemar d�r i 1364. Han er gift med Richardis af Sachsen-Lauenburg. Sammen f�r de s�nnen Henrik, der arver S�nderjylland efter faderens d�d.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030224182446", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7908, "title": "Valdemar 4. Atterdag", "text": "AtterdagrnValdemar 4. Atterdag (Valdemar IV), s�n af Christoffer II, konge af Danmark fra 1340-1376, f�des i 1320 (ca). Efter at faderen blev drevet ud af landet i 1326 har Valdemar opholdt sig i ved det kejserlige hof i Sydtyskland. hvor han f�r en fyrstelig opdragelse. Efter at Niels Ebbesen den 1. april 1340 har myrdet grev Gert (Gerhard), \"den kullede greve\" bliver der den 22. april 1340 i Spandau ved Berlin indg�et et forlig med det indhold, at Valdemar skal v�re konge, og at landet nord for Limfjorden skal tilfalde ham. Resten af N�rrejylland f�r han mod at betale 35.000 mark s�lv. Endvidere aftales, at de tyske grever successivt skal opgive besiddelserne Kal�, Horsens, Kolding og Ribe. Ved �gteskabet i 1360 med Helvig, datter af hertug Erik II af S�nderjylland, medbringer hun i medgift en fjerdedel af N�rrejylland.rnrnSkt Hansdag 1340 v�lges Valdemar til konge p� landstinget i Viborg og st�r nu overfor en utrolig stor opgave: at samle riget og betale kreditorerne deres tilgodehavender. Landet har da v�ret under holstensk herred�mme siden 1332. I 1341 udsteder Valdemar amnesti til alle, der m� have forbrudt sig mod hans fader eller resten af familien. I 1346 s�lger Valdemar Estland, der havde v�ret dansk siden 1219, til Den Tyske Orden for en pris p� 10.000 mark s�lv. Hans metoder er meget h�rdh�ndede, og der er en del till�b til opr�r rundt omkring. Men i l�bet af 4-5 �r er ogs� Sj�lland blevet \"indl�st\". De katolske bisper er meget glade for kongen, og han opsl�r sit hovedkvarter i Vordingborg, som han g�r til Danmarks st�rste f�stning og fl�destation.rnrnDa st�rsteparten af riget igen er p� danske h�nder, begynder Valdemar at blande sig i forholdene i Nordtyskland. Han st�tter sin svoger, markgreve Ludwig af Brandenburg i en konflikt med en bedrager, der h�vder at v�re den forl�ngst afd�de markgreve Valdemar. Bedrageren st�ttes imidlertid af den tyske kejser. I 1349 sl�r han bedrageren i et slag i Nordtyskland. Den hjemlige begejstring over kongens indblanding i de tyske forhold er begr�nset. I 1351 erkl�rer de holstenske grever, der endnu er i Danmark, sammen med en r�kke jyske storm�nd Valdemar krig. I 1353 bliver der indg�et forlig, og greverne f�r lov til at beholde deres panteslotte p� Fyn.rnrnI 1357 udbryder der igen opr�r blandt de jyske storm�nd, bl.a. drost Claus Limbeck og marsk Palle Jonsen Munk og de holstenske grever. I 1357 vinder Valdemar det afg�rende slag ved Broberg p� Fyn. Kampene afsluttes f�rst i 1360 ved fredslutning p� et danehof. Her vedtages ogs� ogs� en h�ndf�stning, som kongen m� underskrive.rnrnOg nu retter Valdemar interessen mod Sk�ne, der i 1332 er lagt ind under den svenske konge Magnus Smek, efter at sk�ningerne har dr�bt de tyske pantherrer foran Lunds Domkirke. Kong Magnus tr�nges af sin s�n, Erik, som selv vil v�re konge, og b�de far og s�n beder Valdemar om hj�lp. Valdemar lover gener�st dem begge sin bistand. Da Valdemar rykker ind i Sk�ne, giver Magnus ordre til at overlade de sk�nske borge til de danske tropper, og i l�bet af kort tid vajer Dannebrog, som Valdemar har gjort til rigsbanner, over Sk�ne. Efter erobring af Malm� og Helsingborg er Sk�ne - og is�r det indbringende sildemarked - atter p� danske h�nder. Kongens st�rste indt�gter p� den tid var afgifter fra sildemarkederne ved Falsterbo og Skan�r. Hvert �r i september st�vner omkring 100.000 k�bm�nd fra hele Europa til Falsterbo. T�nderne med den gode sild fra �resund bliver vejet af kongens m�nd, afgiften betales, og t�nderne rulles om bord i skibene.rnrnValdemar forts�tter sine erobringer med i 1361 at indtage hansestaden Visby p� den svenske � Gotland. Visby, som er en af den tids mest velhavende byer, er is�r beboet af tyskere, der handler p� Rusland og tjener store penge. Men nu er det for meget for forbundet af nordtyske handelsbyer, Hansest�derne, og de erkl�rer krig. I Vordingborg modtager Valdemar 77 krigserkl�ringer fra Hanseforbundet, som best�r af byer i hele Europa. Kongen s�tter den gyldne g�s p� spiret af Vordingborg Kirke og udtaler: \"77 h�ns og 77 g�s betyder intet... \". Men her m�der Valdemar for f�rste gang sin overmand. Efter nogle indledende sejre ender det med et stort nederlag, hvorunder Valdemars eneste s�n, Christoffer, falder. I 1368 m� Valdemar flygte fra Danmark, og i mere end et �r opholder han sig ved det tyske kejserhof. Mens han er her, afl�gger Valdemar bes�g hos begge paver, b�de ham i Rom og ham i Avignon. Valdemar f�r tilladelse til at rejse til den hellige grav i Jerusalem og lade sig sl� til Ridder af Den Hellige Grav, denne orden er den h�jeste, man kan opn� p� den tid. Den 24. maj 1370 m� Danmark underskrive en ydmygende fredsaftale i Stralsund, hvor Hansest�derne f�r Sk�ne i pant og kontrol over sildemarkedet i Sk�ne i 15 �r. Og endelig f�r de retten til at godkende valget af Valdemars efterf�lger. I 1371 vendte Valdemar hjem til Danmark.rnrnNu koncentrerer Valdemar sig om S�nderjylland, der er den sidste del af riget, der mangler. S�nderjylland ledes af den barnl�se hertug Heinrich. Valdemar overtager flere store pantelen, bl.a. Als og Sundeved. I 1375 d�r Heinrich, og hans enke overlader Valdemar T�nderhus. Det lykkes dog ikke Valdemar at f�re S�nderjylland helt hjem til riget. Tilnavnet \"Atterdag\" menes at stamme fra plattysk, hvor \"Ter Taghe\" betyder \"hvilke dage!\". Befolkningen gav ham ogs� tilnavnet \"Den Onde\" for hans h�rdh�ndede metoder, men eftertiden husker is�r hans utrolige indsats for at samle det danske rige.rnrnValdemar Atterdag d�r den 24. oktober 1375 og begraves i klosterkirken i Sor�. Med hustruen Helvig havde han 6 b�rn, men kun �t af dem overlever faderen, Margrethe I.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "edit, links; en lang gentagelse slettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309130606", "length": 58, "is_new": 0}
{"page_id": 11758, "title": "Sun Microsystems", "text": "Microsystems fr:Sun MicrosystemsrnrnSun Microsystems er en forkortelse for Stanford University Network Microsystems. rnrnSun Microsystems er en amerikansk IT-virksomhed, der blandt andet er kendt for styresystemet Solaris (en Unix) og programmeringssproget Java.", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030309200726", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 7909, "title": "Den kongel�se tid", "text": "Den kongel�se tid fra 1332-1340. Efter at Christoffer II er d�d i 1332, st�r Danmark uden konge. Til geng�ld er der to ledere, nemlig grev Johann som pantherre �st for Storeb�lt, og grev Gerhard (grev Gert, Den kullede Greve) som pantherre over Jylland og Fyn. Greverne har lov til at udskrive skatter for at f� d�kket deres tilgodehavender. Skatten inddrives af soldaterne uden n�de. De er heller ikke er blege for at plyndre og l�gge g�rde �de. Det administrative system k�rer videre, der holdes kongelig rettergang, og danehoffet indkaldes hvert �r. Men det er en meget urolig tid. Helt op i N�rrejylland tager de p� togt. Ingen bonde kan f�le sig sikker. Skibsfarten uds�ttes for piratangreb. Selv i byerne kan man ikke f�le sig sikker. Grev Gert bringer med sig en h�r p� ca 11.000 mand. I 1332 river Sk�ne sig l�s og g�r ind under den svenske krone. I Jylland rejser b�nderne sig til opr�r, men det bliver sl�et ned i 1334.rnrnGrundtvig (1839) har fors�gt at beskrive stemningen i Danmark p� den tid:rnrn Om Danemarks kvide der l�d en sangrn s� s�rgelig:rn Der var ingen konning i Danevang,rn men borgerkrig.rn Dansken var fredl�s i skov og p� hede,rn herrer vi havde af himmelens vrede,rn for tyskerne reves om Danmark.rnrnHertug Valdemar af S�nderjylland slutter sig nu til det parti, der arbejder for at bringe Christoffer II's s�n, Valdemar (Atterdag) p� tronen. Grev Gert tvinger hertug Valdemar til at opgive S�nderjylland mod at f� N�rrejylland, mens Gert selv overtager S�nderjylland. Gert udskriver nye skatter for at straffe opr�rerne, og han rider med omkring 4000 mand til Randers, hvor han etablerer sit hovedkvarter.rnrnDa samler den jyske v�bner Niels Ebbesen en skare p� kun 47 mand som om aftenen den 1. april rider over Randers Bro og ind i byen. Det lykkes Niels Ebbesen og hans m�nd at undg� de tyske soldater og n� frem til grev Gert. Og med et hug skiller Niels Ebbesen grevens hoved fra kroppen, og derved er Jylland befriet for den h�rdh�ndede hersker. Kendt er ogs� sagnet om Sven Tr�st, som har �ndsn�rv�relse nok til at smide broplankerne i vandet, s�ledes at Niels Ebbesen og hans folk har passeret Randersbro, s� grevens folk ikke kan forf�lge dem. For denne bedrift bliver han sl�et til ridder af Randersbro af Niels Ebbesen.rnrnGennem for�ret og sommeren tilbageerobrede jyderne deres land, blot ikke Skanderborg Slot, hvor holstenerne holder stand. Den 2. november 1339 kommer de holstenske tropper fra Fyn de belejrede til unds�tning, og 2200 jyder, heriblandt Niels Ebbesen, mister livet. Da grev Gert er d�d, skynder hans s�nner Heinrich og Claus sig ud af landet. Den 22. april 1340 bliver der i Spandau ved Berlin indg�et et forlig, som indeb�rer at Valdemar bliver konge og f�r tildelt Aalborghus og landet nord for Limfjorden. Resten af N�rrejylland kan f�s mod en betaling p� 35.000 mark s�lv. Herefter vil greverne gradvis opgive Kal�, Horsens, Kolding og Ribe.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)", "comment": "1939 -> 1339 ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228123918", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 7910, "title": "Oluf 3.", "text": "III of DenmarkrnOluf 3., s�n af Valdemar Atterdags datter, Margrete, f�des i 1370. Dansk konge fra 1376-1387, norsk konge fra 1380-1387. Da Valdemar Atterdag d�r, har han ingen overlevende s�nner. Af seks b�rn er kun Margrete tilbage. Hun bliver gift med H�kon VI af Norge og f�r s�nnen Oluf. Valdemar har faktisk lovet den svenske konge, Albrecht III af Mecklenburg, at dennes s�n, Albrecht IV, skal overtage den danske trone efter Valdemars d�d. Men hverken befolkningen eller Rigsr�det med drosten Henning Podebusk i spidsen �nsker Albrecht IV som konge. Hansest�derne er heller ikke begejstrede. Fyrsted�mmerne Pommern og Sachsen-Lauenburg �nsker heller ikke en mecklenburgsk stormagt til nabo. Valget falder da p� Oluf med hans mor, Margrete, som formynder. Oluf m� underskrive en h�ndf�stning hvori han lover at indkalde til danehof hvert �r, samt at en del af de ejendomme, som Valdemar Atterdag har konfiskeret, skal tilbageleveres.rnrnI 1376 g�r en mecklenburgsk h�r landgang ved K�benhavn, men drost Henning Podebusk klarer sagen ad forhandlingens vej. I 1380 d�r kong H�kon VI af Norge, og Oluf overtager tronen. Margrete vender nu blikket mod Sk�ne, hvor flere borge, og is�r det indbringende sildemarked - er p� Hansest�dernes h�nder. Ved fredsslutningen ved Stralsund i 1370 under Valdermar Atterdag var det aftalt, at det indbringende sildemarked skulle v�re p� udenlandske h�nder indtil 1385. Margrete l�gger et stort diplomatisk pres p� Hansest�derne for at f� dem til at opgive Sk�ne. Og hun n�jes ikke med diplomatiske midler, men udf�rer ogs� egentlige pirattogter mod Hansest�dernes handelsskibe. Til sidst f�jer Hansest�derne sig, og Sk�ne er nu igen p� danske h�nder. Og nu g�lder det Sverige, hvor svenskerne er yderst utilfredse med deres konge, Albrecht III af Mecklenburg. Margrete indleder forhandlinger med svenske storm�nd, som er meget tilb�jelige til at lade Oluf bestige den svenske trone. Men inden det lykkes Oluf at forene de tre nordiske lande, d�r han den 3. august 1387, knap 17 �r gammel. Han begraves i klosterkirken i Sor�. Han blev aldrig gift og efterlader sig ingen b�rn.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030226212505", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 7911, "title": "Hedeh�g", "text": "Hedeh�g (Circus pygargus) er en slank langbenet k�rh�g.rnrnHedeh�gen har et uglelignende ansigt, hvor �jnene er omgivet af en lille fjerkl�dt knoglekant. Denne kant beskytter h�gen mod skader p� �jnene, og kan fungere som skygge for solstr�ler og dermed forbedre synet.", "comment": "oprettet med lidt om dens ansigt.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030224210837", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 7912, "title": "Lannerfalk", "text": "Lannerfalk (Falco biarmicus).rnrnLannerfalken jager ved med stor fart at dykke mod byttet. Ved denne metode rammer den sit fuglebytte s� h�rdt, at det ofte kn�kker halsen. Efterf�lgende griber lannerfalken sit bytte i luften eller samler det op fra jorden.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225084621", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 7913, "title": "Plettet stor hornugle", "text": "Plettet stor hornugle (Bubo africanus).rnrnDen plettede hornugle har ekstra store �jne der g�r, at mere lys slipper ind i �jet. Uglen opn�r derved et ekstra godt natsyn.rnrnUglen har ogs� to duske oven p� hovedet, der til forveksling kunne ligne �rer. �rerne er dog gemt p� hver side af hovedet under nogle stive fjer. Duskene anvendes alene til at signalere med.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030224211355", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7914, "title": "Mauritius t�rnfalk", "text": "Mauritius t�rnfalk (Falco punctatus) er hjemmeh�rende p� �en Mauritius i Det Indiske Ocean.rnrnMauritius t�rnfalken har korte vinger og en bred hale. Begge dele er lidt ukarakteristiske for en falk, men g�r det nemmere for Mauritius t�rnfalken at man�vrere i de skovomr�der som er dens levested.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225082741", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7915, "title": "Prototype", "text": "Urform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "62.199.241.217", "timestamp": "20030224212449", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7916, "title": "Pr�rieugle", "text": "rnrnPr�rieuglernrnrnBillede:pr�rieugle.jpgrnrnrnKlassifikation:rnrnrnrnrnRige: Dyr (Animalia)rnR�kke: Rygstrengsdyr (Chordata)rnKlasse: Fugle (Aves)rnOrden: Ugler (Strigiformes)rnFamilie: Ukendt (Strigidae)rnSl�gt: AthenernrnrnrnrnArt:rnrnrnAthene cuniculariarnrnrnrnPr�rieuglen (Athene cunicularia) er en lille fugl med lange ben. Den er den mindste ugleart i verden med sine 22-24 centimeter. Den har store �jne, et rundt ansigt og n�gne f�dder.rnrnPr�rieuglen lever p� pr�rier og gr�ssletter i Amerika, fra Canada til spidsen af Sydamerika.rnrnPr�rieuglen er k�nsmoden efter 1 �r.rnrnDen overtager ofte forladte pr�riehundehuller, som bruges som rede. Her l�gges 4-6 �g. rnrnPr�rieuglen er til forskel fra de fleste andre ugler aktiv om dagen. Den jager ved hj�lp af b�de synet og h�relsen. Dens foretrukne bytte er krybdyr og insekter.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504155857", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 7919, "title": "Filippinsk abe�rn", "text": "Filipinsk abe�rn (Pithecophaga jefferyi) lever i skovomr�der p� �gruppen Filippinerne i Syd�stasien.rnrnAbe�rnen er en af de mest sj�ldne rovfugle, da den t�tte tropiske skov den lever i bliver ryddet til mennesker og landbrug.rnrnDen lever prim�rt af fugle, men fanger engang imellem ogs� en abe.", "comment": "en aber -> en abe", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225085627", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7922, "title": "Reellitet", "text": "Det at v�re reel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085704", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7923, "title": "Reemtion", "text": "Tilbagek�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085810", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7924, "title": "Reengagement", "text": "Genans�ttelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085821", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7925, "title": "Reengagere", "text": "F�ste p�ny.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085834", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7926, "title": "Refaktie", "text": "V�gtfradrag for beskadigelse af varer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085845", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7927, "title": "Refektorium", "text": "Spisesal i et kloster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085854", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7928, "title": "Referat", "text": "Gengivelse, beretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085905", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7929, "title": "Referee", "text": "Sportsdommer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085915", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7930, "title": "Reference", "text": "Henvisning. (Specielt til person eller firma, hvor oplysninger om en ans�ger kan f�s).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085925", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7931, "title": "Referendum", "text": "Folkeafstemning om en lov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225085938", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7932, "title": "Referent", "text": "En der gengiver, skildrer eller henviser til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090000", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7933, "title": "Refill", "text": "Konsumvare til genp�fyldning af t�mt emballage (hylster, flaske med mere).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090012", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7934, "title": "Refined", "text": "(om stoffer) raffineret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090025", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7935, "title": "Reflation", "text": "Prisstigning, som udligner forudg�ende prisfald men ikke h�ver prisniveauet mere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090036", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7936, "title": "Refleks", "text": "Tilbagekastet sanseindtryk (lys lyd med mere). Uvilk�rlig nerve-reaktion. Genskin, genvirkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090050", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7937, "title": "Refleksion", "text": "Det at afgive refleks. Eftertanke, overvejelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090100", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7938, "title": "Refleksiv", "text": "Tilbagevisende (stedord), med samme begreb til genstand som grundleddet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090110", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7939, "title": "Refleksologi", "text": "L�ren om reflekserne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090121", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7940, "title": "Reflektant", "text": "En, der reflekterer p� et tilbud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090131", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7941, "title": "Reflektere", "text": "Fremmedord. Danske synonomer: overveje, g� ind p�, tilbagekaste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090141", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7942, "title": "Reflektor", "text": "Spejlteleskop. Billeddannelsen sker ved lysets tilbagekastning fra et parabolsk spejl til sekund�re spejle, som sender lyset ud gennem siden af kikkerten eller tilbage gennem et hul i hovedspejlet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090151", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7943, "title": "Reflektorisk", "text": "Refleksm�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090201", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7944, "title": "Refluere", "text": "Str�mme tilbage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090210", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7945, "title": "Refluks", "text": "Tilbageflyden. Ebbe.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090220", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7946, "title": "Reform", "text": "Nyordning, omdannelse, forbedring.rnrnSe ogs� Reformation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307113449", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7947, "title": "Reformation", "text": "Ordet bruges udelukkende om den kirkelige fornyelse som i 1500-tallet f�rte til dannelsen af de protestantiske kirker.rnrnSe ogs� Reform.", "comment": "helt omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307113415", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 7948, "title": "Reformator", "text": "Fornyer; lederskikkelse under Reformationen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030307113632", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 7949, "title": "Reformatorisk", "text": "Forbedrende, omdannende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090303", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7950, "title": "Reformere", "text": "Nyordne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090314", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7951, "title": "Reformisme", "text": "Arbejderbev�gelse, der g�r ind for en gradvis overgang til socialisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090324", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 7953, "title": "Refrakt", "text": "Brudt. (l�gemiddel) i sm� m�ngder hurtigt efter hinanden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090342", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7954, "title": "Refraktion", "text": "Lysbrydning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090352", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 7955, "title": "Refraktor", "text": "Astronomisk kikkert. Billeddannelsen sker via linsesystemer, objektiv og okular.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090401", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7956, "title": "Refrakt�r", "text": "Ops�tsig, ulydig, up�virkelig af l�gebehandling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090410", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7957, "title": "Refrangibilitet", "text": "Lysstr�les evne til at brydes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090418", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7959, "title": "Refrigerantia", "text": "K�lende (l�ge)midler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090429", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7960, "title": "Refrigeration", "text": "Afk�ling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090444", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7961, "title": "Refrigerator", "text": "K�lemaskine.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090459", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7962, "title": "Refrigerere", "text": "Afk�le.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090511", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7963, "title": "Refr�n", "text": "Omkv�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090521", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7964, "title": "Refuge", "text": "Tilflugt. Trafikhelle. �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090536", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7965, "title": "Refugium", "text": "Asyl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090548", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7966, "title": "Refundere", "text": "Tilbagebetale, godtg�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090559", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7967, "title": "Refusere", "text": "1. Afsl�. Tilbagevise. Afvise.rn2. (om heste) vige over for en forhindring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090613", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7968, "title": "Refusion", "text": "Godtg�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090623", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7969, "title": "Refutation", "text": "Gendrivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090632", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7970, "title": "Refutere", "text": "Modbevise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090643", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7971, "title": "Regal", "text": "Kongelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090652", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7972, "title": "Regale", "text": "Konges (eller stats) s�rrettighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090701", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7974, "title": "Regalere", "text": "Traktere, fryde sig, over�se, nyde, gotte sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090713", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7975, "title": "Regalement", "text": "Traktement.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090723", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7976, "title": "Regalier", "text": "Kronsmykker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090732", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7977, "title": "Regatta", "text": "Kaproning, kapsejlads.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090744", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7978, "title": "Regence", "text": "Formynderregering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090754", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7979, "title": "Regencestil", "text": "Forl�ber for rokokoen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225140747", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7980, "title": "Regeneration", "text": "Genv�kst, genopst�en, det at forny, vokse ud igen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090817", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 7981, "title": "Regenerere", "text": "Genudvikle sig, genopst�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090829", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7982, "title": "Regens", "text": "Fribolig for studenter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090841", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7983, "title": "Regent", "text": "En (fyrste), der regerer et land.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090852", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7984, "title": "Regering", "text": "Et lands styre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090903", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 7985, "title": "Regesta", "text": "Kronologisk dokument-liste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090931", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7986, "title": "Reggae", "text": "Rytmisk musikform fra Jamaica.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090940", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7988, "title": "Regi", "text": "Scene- eller filmsrekvisiter. En regiss�rs arbejde. Iscenes�ttelse, forvaltning af statsmonopoler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225090950", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7989, "title": "Regime", "text": "Styre(m�de), -s�t, styrelse, regeringsform.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091001", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7990, "title": "Regimen", "text": "Foreskreven levem�de, di�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304123517", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 7991, "title": "Regiment", "text": "H�rafdeling, ledet af en oberst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091021", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 7992, "title": "Regimente", "text": "Herred�mme, styres�t, styrelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091030", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 7993, "title": "Regina", "text": "Dronning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091040", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7994, "title": "Region", "text": "Egn, kreds, omr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091050", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 7995, "title": "Regional", "text": "Egns-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091059", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 7997, "title": "Regionalisme", "text": "Hjemstavnsbev�gelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091107", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 7998, "title": "Regiss�r", "text": "Teaterfunktion�r der s�rger for at rekvisitter, kulisser og kostumer er i orden. (i udlandet) sceneinstrukt�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091117", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 7999, "title": "Register", "text": "Indholdsliste, emneliste, protokol, en orgelstemmes piber, stemmeleje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091126", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8000, "title": "Registered", "text": "Anbefalet (brev), patenteret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091135", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8001, "title": "Registerton", "text": "(Skibsm�l) cirka 2,83 kubikmeter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091145", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8002, "title": "Registrant", "text": "Protokol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091154", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8003, "title": "Registrator", "text": "En der f�rer en protokol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091203", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8004, "title": "Registratur", "text": "Indf�relse i et register. Stedet hvor det sker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091213", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8005, "title": "Registrere", "text": "Bogf�re, optegne, give udtryk for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091224", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8006, "title": "Reglement", "text": "Regulativ, forskrift, rettesnor.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091233", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8007, "title": "Reglementarisk", "text": "Foreskreven, lovbefalet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091241", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8008, "title": "Reglementeret", "text": "Foreskreven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091251", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8009, "title": "Regnum", "text": "(Konge)rige, kongev�rdighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091301", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8010, "title": "Regnum animale", "text": "Dyreriget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091309", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8011, "title": "Regnum coeleste", "text": "Det himmelske rige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091323", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8012, "title": "Regnum minerale", "text": "Mineralriget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091331", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8013, "title": "Regnum terrestre", "text": "Det jordiske rige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091342", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 8014, "title": "Regnum vegetabile", "text": "Planteriget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091352", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8015, "title": "Regredere", "text": "Vige, g�re regres krav p� at f� en udgift godtgjort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091404", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8016, "title": "Regression", "text": "Tilbagegang, vigen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091412", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8017, "title": "Regressiv", "text": "Tilbageskridende, tilbagevirkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091420", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8018, "title": "Regrettabel", "text": "Beklagelig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091429", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8019, "title": "Regrettere", "text": "Beklage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091441", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8020, "title": "Reguladetri", "text": "Forholdsregning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091449", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8021, "title": "Regularisere", "text": "Svarer til regulere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091458", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8022, "title": "Regularitet", "text": "Regelm�ssighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091508", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8023, "title": "Regulativ", "text": "Reglement.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091524", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8024, "title": "Regulator", "text": "Middel beregnet at at ordne, g�re regelm�ssig, tilpasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091536", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8025, "title": "Regulere", "text": "Fasts�tte, ordne.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091546", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8026, "title": "Regul�r", "text": "Regelm�ssig, ordentlig, rigtig; om polygon med alle sider og vinkler lige store.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226103428", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8028, "title": "Rehabilitation", "text": "�resoprejsning, geninds�ttelse i en tidligere v�rdighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091611", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8029, "title": "Rehabilitering", "text": "(�res)oprejsning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091626", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8030, "title": "Reichsmark", "text": "Tidligere tysk m�nt svarende til 100 pfennig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030324100942", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8031, "title": "Reificere", "text": "Tingsligg�re, forvandle fra abstrakt til konkret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091649", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8032, "title": "Reimplantation", "text": "Geninds�ttelse af l�srevet legemsdel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091659", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8033, "title": "Reimport", "text": "Genindf�rsel af varer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091708", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8034, "title": "Reimportere", "text": "Genindf�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091718", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8035, "title": "Reimpression", "text": "Genoptrykning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091730", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8036, "title": "Reimprimere", "text": "Genoptrykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091741", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8037, "title": "Reine", "text": "Dronningrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091750", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8038, "title": "Reine douairiere", "text": "Enkedronning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091807", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8039, "title": "Reinkarnation", "text": "Det at genf�des i et andet legeme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091819", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8040, "title": "Reinstallere", "text": "Geninds�tte, genanbringe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091829", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8041, "title": "ReiserFS", "text": "I computerterminologi et filsystem, som hurtigt kan reparere sig selv efter for eksempel str�msvigt. Diske med ReiserFS m� ikke v�re mere end 75% fyldte p� grund af systemets design. Findes for eksempel hos styresystemet Linux.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Findes for eksempel hos styresystemet Linux.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030225092243", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8042, "title": "Reit.", "text": "(p� recepter) forkortelse for reiteretur �kan udleveres p�ny�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225123504", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8043, "title": "Reiteration", "text": "Gentagelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091910", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8044, "title": "Reiterativ", "text": "Gentagen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091924", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8045, "title": "Reiterere", "text": "Gentage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091936", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8046, "title": "Rejekt", "text": "Forkastet, kasseret, dumpet til eksamen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091950", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8047, "title": "Rejektion", "text": "Det at afvise, lade dumpe, kassere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225091959", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8048, "title": "Rekalcitrant", "text": "Opr�rsk, genstridig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092010", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8049, "title": "Rekalcitrere", "text": "Sparke bagud, stritte imod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092019", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8050, "title": "Rekapitulation", "text": "Det at gentage, give en oversigt over hovedpunkterne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092030", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8051, "title": "Rekapitulere", "text": "Gentage, gensamle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092045", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8053, "title": "Rekaptur", "text": "(= reprise) genopf�relse af teater eller filmstykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092100", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8054, "title": "Reklamation", "text": "Klage, indsigelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092111", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8055, "title": "Reklame", "text": "Offentlig anbefaling af varer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092121", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8056, "title": "Reklamere", "text": "G�re reklame eller indsigelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092129", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8057, "title": "Reklusion", "text": "Afsondring, eneboerliv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092140", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8058, "title": "Rekognition", "text": "Godkendelse, vedkendelse, statsafgift ved ejerskifte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092148", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8059, "title": "Rekognoscere", "text": "Udspejde, unders�ge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092159", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8060, "title": "Rekommandation", "text": "Anbefaling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092208", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8061, "title": "Rekommandere", "text": "Anbefale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092217", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8062, "title": "Rekommand�r", "text": "Markedsudr�ber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092225", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8063, "title": "Rekompensation", "text": "Erstatning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092234", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8064, "title": "Rekompensere", "text": "Erstatte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092242", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8065, "title": "Rekonciliabel", "text": "Forsonlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092253", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8067, "title": "Rekonciliation", "text": "Forlig, forsoning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092304", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8068, "title": "Rekonciliere", "text": "Forsone, forlige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092314", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8069, "title": "Rekonstruere", "text": "Foretage en genfremstilling, omdannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092322", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8070, "title": "Rekonstruktion", "text": "Genfremstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092331", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8071, "title": "Rekonvalescens", "text": "Tiden mellem helbredelse og kr�fternes tilbagevenden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092340", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8072, "title": "Rekonvalescent", "text": "En, der er ved at komme sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092353", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8073, "title": "Rekonvention", "text": "Modklage mod sags�geren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092402", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8074, "title": "Rekord", "text": "Toppr�station (is�r sportslig).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092412", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8075, "title": "Rekreation", "text": "Hvile, adspredelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092421", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8076, "title": "Rekrut", "text": "Soldat under uddannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092431", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8077, "title": "Rekrutere", "text": "Hverve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092440", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8078, "title": "Rektangel", "text": "Retvinklet firkant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092456", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8079, "title": "Rektangul�r", "text": "Rektangelformet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092505", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8080, "title": "Rektapapir", "text": "Personligt, uoverdragligt v�rdipapir.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092514", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8081, "title": "Rektificere", "text": "Berigtige, rense ved gentagen destillation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092525", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8082, "title": "Rektifikation", "text": "Det at rektificere, retlini�r buel�ngde-bestemmelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092535", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8083, "title": "Rektilinear", "text": "Retliniet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092546", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8084, "title": "Rektor", "text": "Leder af en h�jere l�reanstalt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092557", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8085, "title": "Rektorat", "text": "En rektors embede og v�rdighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092606", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8086, "title": "Rekuperation", "text": "Genvindelse, rekonvalescens.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092619", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8087, "title": "Rekuperativ", "text": "Helbredende, styrkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092630", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8088, "title": "Rekuperere", "text": "Genvinde, komme sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092640", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8089, "title": "Rekruttere", "text": "RO: rekruttere.rnSebastjan", "comment": "rekruttere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225092641", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8090, "title": "Rekurrere", "text": "Ty til, vende tilbage, s�ge regres (hos).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092649", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8091, "title": "Rekurrende", "text": "Tilbagevendende.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Rekurrere indhold var r�get ind her. Rettet til tilbagevendende", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030225113244", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 8092, "title": "Rekurs", "text": "Tilflugt, regres, appel af dom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092709", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8093, "title": "Rekusation", "text": "V�gring, afslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "V�gring, af slag -> V�gring, afslag", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225140158", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 8094, "title": "Rekusere", "text": "Frabede sig, stritte imod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092732", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8095, "title": "Rekviem", "text": "Katolsk sj�lemesse for de d�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092740", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8096, "title": "Rekvirent", "text": "Den, der kr�ver en fogedforretning eller lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092751", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8097, "title": "Rekvirere", "text": "Kr�ve, sende bud efter, bestille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092759", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8098, "title": "Rekvisit", "text": "Tilbeh�r, redskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092809", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8099, "title": "Rekvisition", "text": "Bestillingsseddel. Tidligere anvendes ordene krav(sret) og indkrav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092818", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8100, "title": "Rekvisitus", "text": "Den, mod hvem en fogedforretning eller lignende foretages.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092830", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8101, "title": "Rekvisit�r", "text": "Forvalter af teaterrekvisitter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092840", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8102, "title": "Rekyle", "text": "Tilbagest�d fra skydev�ben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225092850", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8104, "title": "Rekyl", "text": "RO: rekyl.rnrnSebastjan", "comment": "Rekyl", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225093037", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8105, "title": "Rekylere", "text": "St�de bagud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093052", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8106, "title": "Rekylgev�r", "text": "Et selvladende gev�r, der lader ved hj�lp af rekylets tryk mod bundstykket. rnrnModsat: Gasgev�r.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426183431", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 8107, "title": "Relais", "text": "Forst�rker og videresender af elektriske impulser. Stavem�den relais gik af brug i dansk f�r 1940. Staves nu rel�.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318080047", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 8108, "title": "Relaksation", "text": "Afslappelse, formildelse af en straf.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093121", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8109, "title": "Relaksere", "text": "L�sne, slappe, fritage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093132", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8110, "title": "Relaps", "text": "Tilbagefald.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093143", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8111, "title": "Relapsere", "text": "F� tilbagefald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093154", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8112, "title": "Relatere", "text": "S�tte i relation til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093204", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8113, "title": "Relation", "text": "Forhold, forbindelse, beretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093213", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8114, "title": "Relativ", "text": "Forholdsbestemt, forholdsvis, delvis, henf�rende (stedord).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226093209", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8115, "title": "Relativisme", "text": "L�ren om, at intet er absolut.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093242", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8116, "title": "Relativitet", "text": "Forholdsm�ssighed, forholdsbestemthed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093251", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8117, "title": "Relatorisk", "text": "Fort�llende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093301", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8118, "title": "Release", "text": "Frigivelse til offentligg�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093310", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8119, "title": "Relegation", "text": "Forvisning, bortvisning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093321", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8120, "title": "Relegere", "text": "Bortvise, ekskludere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093331", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8121, "title": "Relevans", "text": "Det at v�re vedkommende (sagen), vigtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093343", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8122, "title": "Relevation", "text": "Lettelse, forsk�nelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093353", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8123, "title": "Releve", "text": "Mellemret efter suppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093401", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8124, "title": "Reliabilitet", "text": "P�lidelighed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093411", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8125, "title": "Relief", "text": "Billedhuggerarbejde, der kun delvis tr�der frem fra baggrunden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093426", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8126, "title": "Religioso", "text": "Fromt, h�jtideligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093444", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8128, "title": "Religi�s", "text": "From, gudfrygtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093455", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8129, "title": "Religi�sitet", "text": "Gudsfrygt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093504", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8130, "title": "Relikt", "text": "Levning af fortidigt plante- eller dyreliv.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093516", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8131, "title": "Relikvie", "text": "Helgenlevn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093526", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8132, "title": "Reluition", "text": "Indl�sning af et pant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093535", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8133, "title": "Reluktans", "text": "Magnetisk modstand, modstr�ben, ulyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093546", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8134, "title": "Rel�", "text": "Forst�rker og videresender af elektriske impulser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093557", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8135, "title": "Rem", "text": "M�leenhed for ioniserende str�ling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093606", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8136, "title": "Remanens", "text": "Best�end, bestandighed, forbliven, rest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093615", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8137, "title": "Remanent", "text": "Tilbageblivende. Vist n�sten udelukkende i udtrykket remanent magnetisme, om den magnetisme som bliver tilbage i et stykke jern n�r det udefra kommende magnetfelt fjernes.", "comment": "remanent magnetisme", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226092819", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8138, "title": "Remarkabel", "text": "Bem�rkelsesv�rdig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093634", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8139, "title": "Rembours", "text": "Bankbetaling til s�lger mod k�bers veksel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093644", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8140, "title": "Remboursere", "text": "Godtg�re, d�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093656", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8141, "title": "Remediere", "text": "Afhj�lpe, r�de bod p�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093706", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8142, "title": "Remedium", "text": "Redskab, l�gemiddel, lovlig afvigelse fra en m�nts normalv�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093717", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8143, "title": "Reminder", "text": "P�mindelsesannonce, rykkerskrivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093727", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8144, "title": "Remington", "text": "V�bensmeden Remington begyndte i 1870 at masseproducere symaskiner og i 1874 sendte han den f�rste Remington-skrivemaskine p� markedet. �ren for konstruktionen af denne har C.L. Shole. Det allerf�rste patent p� en skrivemaskine g�r helt tilbage til 1714.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093740", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8145, "title": "Reminiscens", "text": "Erindring, mindelse, huskerest, minderest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093750", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8146, "title": "Reminiscere", "text": "1. Anden s�ndag i fasten.rn2. Fremdrage erindringer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093804", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8147, "title": "Remis", "text": "Uafgjort spil i skak.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093818", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8148, "title": "Remis ouvert", "text": "(P� telegram) udleveres �bent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093827", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8149, "title": "Remise", "text": "Vognhalrn#Hyrevognrn#Tr�gruppe, se ogs� flyvende remisern#Art f�gteangreb. rnrnSe ogs� remisse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Punktform", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304134512", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 8150, "title": "Remisse", "text": "Oversendelse af penge eller v�rdipapirer.rnrnSe ogs� Remise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304133552", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8151, "title": "Remission", "text": "Gradvis aftagen af sygdomssymptom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093859", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8152, "title": "Remittenda", "text": "Usolgte varer (for eksempel b�ger) som returneres.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093909", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8154, "title": "Remittent", "text": "Den, til hvem en veksel udstedes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093921", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8155, "title": "Remittere", "text": "Tilbagesende, oversendet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093930", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8156, "title": "Remitterende", "text": "Gradvis aftagende og p�ny stigende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093941", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8157, "title": "Remonstration", "text": "Modforestilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225093954", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8158, "title": "Remonstrere", "text": "G�re forestilling, protestere, advare, v�gre sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094005", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8159, "title": "Remonte", "text": "Ung, uafrettet milit�rhest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094045", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8160, "title": "Remonterende", "text": "Som b�rer blomst eller frugt to gange om �ret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094055", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8161, "title": "Remotion", "text": "Fjernelse, afs�ttelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094107", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8162, "title": "Removere", "text": "Fjerne, afs�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094126", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8163, "title": "Remplacement", "text": "Det at erstatte, afl�se.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094136", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8164, "title": "Remplacere", "text": "Afl�se, tr�de i steden for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094145", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8165, "title": "Remuneration", "text": "Bel�nning for en tjeneste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094155", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8166, "title": "Ren granulatus", "text": "Skrumpenyre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094206", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8167, "title": "Ren mobilis", "text": "Vandrenyrern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094216", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8169, "title": "Renal", "text": "Nyre-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094236", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8170, "title": "Rencontre", "text": "Uventet m�de, mindre kamp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094245", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8172, "title": "Rendant", "text": "Regnskabsf�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094409", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8173, "title": "Rendement", "text": "Udbytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094421", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8174, "title": "Rendez-vous", "text": "St�vnem�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094430", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8176, "title": "Renegat", "text": "Frafalden, overl�ber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094501", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8177, "title": "Renegere", "text": "Forn�gte, svigte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094512", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8178, "title": "Reniform", "text": "Nyreformet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094521", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8179, "title": "Renoir", "text": "Instruerede filmen �Den store illusion�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094532", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8180, "title": "Renomm�", "text": "Ry, rygte, navn, omd�mme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094546", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8181, "title": "Renommeret", "text": "Ber�mt, kendt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094557", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8182, "title": "Renonce", "text": "Det at mangle kort i en bestemt farve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094608", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8183, "title": "Renoncere", "text": "Give afkald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094617", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8184, "title": "Renovation", "text": "Fornyelse, bortskaffelse af affald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094625", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8185, "title": "Renseignement", "text": "Oplysning, meddelelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094637", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8186, "title": "Rentabel", "text": "Indbringende, l�nnende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094647", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8187, "title": "Rentabilitet", "text": "Renteb�ren, evne til at give overskud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094656", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8188, "title": "Rente", "text": "Udbytte, afgift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094705", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8189, "title": "Rentere sig", "text": "Give udbytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094720", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8190, "title": "Rentier", "text": "En, der lever af renterne af sin formue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094729", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8191, "title": "Renunciation", "text": "Afkald, (tron) frasigelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094738", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8192, "title": "Renunciere", "text": "Give afkald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094749", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8193, "title": "Renversere", "text": "Udf�re en sidebev�gelse under skoleridt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094800", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8194, "title": "Ren�ssance", "text": "Genf�dsel, genopblomstring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094811", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8195, "title": "Ren�ssancen", "text": "Fra fransk: Re naitre = at f�des igen.rnrnKunstnerisk stilperiode i Europa fra 1400 til 1580. I Danmark fra 1530 til 1640.rnrnSe ogs� Danmarks historie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra fransk: Re naitre = at f�des igen.", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323160035", "length": 90, "is_new": 0}
{"page_id": 8196, "title": "Reofor", "text": "Elektrisk str�mleder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094831", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8197, "title": "Reol", "text": "Boghylde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094841", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8198, "title": "Reorganisation", "text": "Det at omordne, organisere p�ny.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094851", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8199, "title": "Reparabel", "text": "Som kan udbedres eller r�des bod p�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094906", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8200, "title": "Reparation", "text": "Udbedring, istands�ttelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094917", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8201, "title": "Reparat�r", "text": "En, der istands�tter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094927", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8202, "title": "Reparere", "text": "B�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094938", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8203, "title": "Repartere", "text": "Fordele.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094947", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8204, "title": "Repartition", "text": "Fordeling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225094957", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8205, "title": "Repatriation", "text": "Gengive statsborgerskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095022", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8206, "title": "Repent", "text": "Krybende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095033", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8207, "title": "Reperkussion", "text": "Tilbagekastning, tilbageslag, ekko, gentagelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095047", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8208, "title": "Repertoire", "text": "Teaters spilleplan, kunstners samlede antal roller, indstuderede numre med mere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308144810", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8209, "title": "Repetition", "text": "Gentagelse, fornyet ind�velse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225145817", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8211, "title": "Repetitorium", "text": "Kort, sammenfattende l�rebog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095120", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8212, "title": "Repetit�r", "text": "1. Musiker, der ind�ver partierne med de enkelte sangere og akkompagnerer ved pr�verne.rn2. Krigsskib, der gentager den kommanderendes signaler til fl�den.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095137", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8213, "title": "Repetere", "text": "Gentage, genl�se.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095148", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8214, "title": "Replantation", "text": "Omplantning, genanbringelse (af mistet organ).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095204", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8215, "title": "Replicere", "text": "Svare, tage til genm�le.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095215", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8216, "title": "Replik", "text": "1. Svar, gensvar.rn2. Skuespillerytring.rn3. Sags�gerens svar p� sags�gtes forsvar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095229", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8217, "title": "Reponere", "text": "S�tte i led, bringe p� plads, foretage en reposition.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095239", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8218, "title": "R�ponse pay�e", "text": "P� telegram beskrivelsen for svar betalt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095250", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8219, "title": "Reportage", "text": "Underretning(stjeneste), skildring, nyhedstjeneste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095300", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8220, "title": "Repos", "text": "Hvile, trappeafsats.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095310", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8221, "title": "Reposition", "text": "Genanbringelse (specielt af et organ).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095320", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8222, "title": "Repoussere", "text": "Hamre oph�jet m�nster i metal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095330", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8223, "title": "Repremiere", "text": "Premiere ved genoptagelse af tidligere spillet skuespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095340", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8224, "title": "Repressalier", "text": "Geng�ld, \"tak for sidst\", h�vn, statslige geng�ldelsesaktioner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095351", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8225, "title": "Repression", "text": "Undertrykkelse, afv�rgelse, bek�mpelse af kriminalitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "afsv�rgelse -> afv�rgelse (se Diskussion)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225153741", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8226, "title": "Repressiv", "text": "D�mpende, afv�rgende, h�mmende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095416", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8227, "title": "Repressiv tolerance", "text": "Tilsyneladende tolerance over for en gruppes krav, for derved at afv�rge, at den griber til voldsanvendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095426", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8228, "title": "Reprimande", "text": "Irettes�ttelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095435", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8229, "title": "Reprimandere", "text": "Irettes�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095446", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8230, "title": "Reprint", "text": "Fotografisk optryk af et v�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "genoptryk -> optryk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225095728", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8231, "title": "Reprise", "text": "1. Genoptagelse, gentagelse.rn2. Genopf�relse af et film eller teaterstykke.rn3. Stigning efter kursfald.rn4. Generobring af en prise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095513", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8233, "title": "Reprobation", "text": "Det at ford�mme, misbillige, afsky, vrage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095727", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8234, "title": "Reproche", "text": "Dadel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095735", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8235, "title": "Reprochere", "text": "Bebrejde, dadle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095744", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8236, "title": "Reproducere", "text": "Gengive, genfrembringe, genfremstille, efterg�re, lave en gengivelse af et kunstv�rk ad mekanisk vej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095755", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8237, "title": "Reproduktion", "text": "Kopi, aftryk, forplantning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225140659", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8238, "title": "Reproduktiv", "text": "Gengivende, formende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095814", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8239, "title": "Reproduktiv kloning", "text": "Kloningen har til form�l at frembringe b�rn, der er en n�jagtig genetisk kopi af den ene for�lder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095826", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8240, "title": "Repr�sentant", "text": "Stedmand, stedfortr�der, udsending, agent, taler�r (for), gennemsnitstype.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095836", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8241, "title": "Repr�sentation", "text": "Det at repr�sentere, forsamling af repr�sentanter, udgifter til officelle forpligtelser forbundet med ens embede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095845", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8242, "title": "Repr�sentativ", "text": "Stedfortr�dende, typisk, pr�sentabel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095854", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8243, "title": "Repr�sentere", "text": "Tr�de i stedet for, g�re det ud for, optr�de p� andres vegne, svare til, udg�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095903", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8244, "title": "Reptil", "text": "Krybdyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095914", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8245, "title": "Republik", "text": "Stat med folkevalgt leder, fristat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095925", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8246, "title": "R�publique Fran�aise", "text": "Den franske republik - Frankrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095938", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 8247, "title": "Repudiation", "text": "Det at forkaste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095950", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8248, "title": "Repudiere", "text": "Forkaste, forskyde, lade sig skille fra en �gtef�lle, n�gte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225095959", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8249, "title": "Repugnant", "text": "Modstr�bende, usmagelig, led.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100009", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8250, "title": "Repugnation", "text": "Modvilje, modstand, afsky, modbydelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100021", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8251, "title": "Repugnere", "text": "Mods�tte sig, stritte imod, ledes ved.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100034", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8252, "title": "Repulsion", "text": "Frast�dning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100043", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8253, "title": "Repulsiv", "text": "Frast�dende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304145115", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8255, "title": "Reputabel", "text": "Agtv�rdig, velanset.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100108", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8256, "title": "Reputation", "text": "Ry, omd�mme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100121", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8257, "title": "Reraffinere", "text": "Rense spildeolie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100136", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8258, "title": "Res", "text": "Ting, sag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100152", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8259, "title": "Res accessoria", "text": "Res accessoria er latin for en biting.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wikified", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226101226", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8260, "title": "Res dubia", "text": "Tvivlsom sag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100211", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8262, "title": "Res mobilis", "text": "L�s�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100221", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8263, "title": "Res publica", "text": "Staten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100231", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8264, "title": "Res sacr�", "text": "Gudsdyrkelsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100241", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8265, "title": "Research", "text": "Videnskabelig unders�gelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100249", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8266, "title": "Reseau", "text": "Tvivlsom kniplingsbund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100305", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 8267, "title": "Resecere", "text": "Foretage en mindre amputation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100317", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8268, "title": "Reservat", "text": "Omr�de, hvis natur og indf�dte er fredede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100325", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8269, "title": "Reservation", "text": "Forbehold, tilbageholdenhed, uselskabelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100334", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8270, "title": "Reservatis reservandis", "text": "Med forn�dent forbehold.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100344", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8271, "title": "Reserve", "text": "1. N�dhj�lp, forsyning, forr�d.rn2. Hj�lpeh�r, tropper til brug i n�dstilf�lde.rn3. Tilbageholdenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100401", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8272, "title": "Reservere", "text": "Sikre, s�rholde, forbeholde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100411", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8273, "title": "Reserveret", "text": "Tilbageholden, forbeholden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100420", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8274, "title": "Reservist", "text": "Soldat af reserven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100427", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8275, "title": "Reservoir", "text": "Vandbeholder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100434", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8276, "title": "Residens", "text": "Konges�de, regentby eller -bolig. Tilholdssted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100442", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8277, "title": "Resident", "text": "Gesandt af lavere rang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100451", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8278, "title": "Residerende kapellan", "text": "Fast ansat hj�lpepr�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100500", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8279, "title": "Residual", "text": "Tilbageblivende, rest.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100510", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8280, "title": "Residuum", "text": "Rest, levn, bundfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100520", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8281, "title": "Resignation", "text": "Forsagelse, t�lmod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100531", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8282, "title": "Resignere", "text": "Forsage, give afkald, finde sig i sin sk�bne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100545", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8283, "title": "Resin�s", "text": "Harpiksagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100556", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8284, "title": "Resistans", "text": "Elektrisk modstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100608", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8285, "title": "Resistens", "text": "Modstandsdygtighed, hvis en bakterie er resistent overfor penicillin d�r den ikke af penicillinbehandling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100619", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8286, "title": "Resistere", "text": "G�re modstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100629", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8287, "title": "Resistibel", "text": "Til at modst�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100638", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8288, "title": "Reskontro", "text": "Regnskabsbog med konti for alle et firmas forbindelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100653", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8289, "title": "Reskribere", "text": "Udstede en forordning fra en regent eller regering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100704", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8290, "title": "Resocialisere", "text": "Hj�lpe straffet person tilbage til normal tilv�relse i samfundet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100714", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8291, "title": "Resolut", "text": "Rask, snarr�dig, r�dsnar, beslutsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100722", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8292, "title": "Resolution", "text": "Beslutning, �vrighedsbestemmelse, tilkendegivelse, vedtaget af en forsamling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100730", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8293, "title": "Resolvere", "text": "Beslutte, bestemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100738", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8294, "title": "Resonans", "text": "Medsvingning, genklang, klangfylde, ekko, forst�else.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100749", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8296, "title": "Resonere", "text": "Genklinge, svinge med.rnrnSe ogs� r�sonnere.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301154547", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8297, "title": "Resorbentia", "text": "Opsugende midler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100806", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8298, "title": "Resorbere", "text": "Opsuge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100818", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8299, "title": "Resorption", "text": "Opsugning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100828", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8300, "title": "Respekt", "text": "1. Agtelse, �refrygt.rn2. Sky.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100841", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8301, "title": "Respektabel", "text": "Agtv�rdig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100851", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8302, "title": "Respektabilitet", "text": "Agtv�rdighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100909", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8303, "title": "Respektere", "text": "Tage hensyn til, agte. Sk�ne. Overholde (en lov).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100933", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8304, "title": "Respektiv", "text": "P�g�ldende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100942", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8305, "title": "Respektive", "text": "(tit) forskellige, henholdsvis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225100954", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8306, "title": "Respektu�s", "text": "Respektfuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101010", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8307, "title": "Respirabel", "text": "Respirabel er latin for noget som kan ind�ndes. Modsat irrespirabel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilrettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030225130328", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 8308, "title": "Respiration", "text": "�ndedr�t, vejrtr�kning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101031", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8310, "title": "Respirator", "text": "Apparat til kunstigt �ndedr�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101041", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8311, "title": "Respirere", "text": "Tr�kke vejret, �nde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101051", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8312, "title": "Respit", "text": "Frist, uds�ttelse. Handicap ved kapsejlads.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101100", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8313, "title": "Responde", "text": "P� et telegram betegnelsen for svar!.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101112", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8314, "title": "Respondent", "text": "Medforsvarer af en disputats.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101121", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8315, "title": "Respondere", "text": "Svare, svare til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101133", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8316, "title": "Responsabel", "text": "Ansvarlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101141", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8318, "title": "Responsabilitet", "text": "Ansvar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101157", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8319, "title": "Responsorium", "text": "Vekselsang mellem pr�st og menighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101207", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8320, "title": "Responsum", "text": "Svar, udtalelse fra en fagmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101217", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8322, "title": "Ressort", "text": "Omr�de, fag, drivfjeder, �vrighedsomr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101237", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8323, "title": "Ressource", "text": "Hj�lpekilde, tilflugt, udvej.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101246", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8324, "title": "Restance", "text": "Efterstand, restg�ld, ubetalt g�ld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101255", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8325, "title": "Restant", "text": "En, der er bagud med betalingen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101303", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8326, "title": "Restere", "text": "St� tilbage, mangle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101312", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8327, "title": "Restaurant", "text": "Spisehus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101321", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 8328, "title": "Restaurantia", "text": "Styrkemidler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101332", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8329, "title": "Restauration", "text": "Genoprettelse, istands�ttelse, tilbagegivelse, geninds�ttelse af en forjaget fyrste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101345", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8330, "title": "Restaurator", "text": "En, der restaurerer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101356", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8331, "title": "Restaurere", "text": "F�re tilbage til den oprindelige skikkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101413", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8332, "title": "Restaurering", "text": "Istands�ttelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225101423", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8335, "title": "Restituere", "text": "Tilbagegive, geninds�tte, genoprette, helbrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103406", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8336, "title": "Restitueret", "text": "Helbredt, kommet sig, rask igen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103416", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8337, "title": "Restitution", "text": "Genoprettelse, helbredelse, tilbagegivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103426", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8338, "title": "Restriktion", "text": "Indskr�nkning, h�mmende foranstaltning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103437", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8339, "title": "Restriktiv", "text": "Indskr�nkendern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103455", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8340, "title": "Restriktionsenzymer", "text": "Enzymer findes i celler, v�vsv�sker og kirtelsekreter, og de fungerer som katalysatorer for forskellige kemiske processer i organismen. Restriktionsenzymerne er i stand til at l�se og genkende en bestemt DNA-sekvens. Hver gang denne sekvens forekommer i et DNA-molekyle, klipper enzymerne DNA-strengen over. Resultatet er, at et stort DNA-molekyle herved opdeles i et antal mindre og veldefinerede stykker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426190919", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 8341, "title": "Resultant", "text": "Samvirkende kr�fters sum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103517", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8342, "title": "Resultat", "text": "1. Udbytte.rn2. Virkning, f�lge.rn3. Udfald, facit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103602", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8343, "title": "Resultere i", "text": "Ende med, afstedkomme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103543", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8344, "title": "Resum�", "text": "Sammendrag, kort gengivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103618", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8345, "title": "Resurrektion", "text": "Opstandelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103627", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8346, "title": "Resuscitation", "text": "Det at genopv�kke, forny.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103636", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8347, "title": "Retablere", "text": "Genoprette. (Skrives ogs� reetablere.)rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "ogs� reetablere (RO)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225155118", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8348, "title": "Retaliation", "text": "Geng�ld, h�vn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103654", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8349, "title": "Retard", "text": "Betegnelsen for langsommere p� en urregulator.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103703", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8350, "title": "Retardation", "text": "Forsinkelse, bremsning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103716", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8351, "title": "Retardere", "text": "Sinke, ops�tte, h�mme, bremse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103725", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8352, "title": "Retenere", "text": "Tilbageholde.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103733", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8353, "title": "Retention", "text": "Tilbageholdelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103743", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8354, "title": "Retiarius", "text": "Netbev�bnet gladiator.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226154123", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8355, "title": "Reticens", "text": "Fortielse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103802", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8356, "title": "Reticent", "text": "Tavs, diskret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103811", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8357, "title": "Retikul�r", "text": "Netformet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103820", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8358, "title": "Retirade", "text": "Tilbagetog, toilet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103830", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8359, "title": "Retire", "text": "Indesluttet, reserveret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103839", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8360, "title": "Retirere", "text": "Vige, flygte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103850", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8361, "title": "Retor", "text": "Taler, l�rer i talekunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103859", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8362, "title": "Retorik", "text": "Talekunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103907", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8363, "title": "Retorisk", "text": "Veltalende, udtryksfuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103918", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8364, "title": "Retorkvere", "text": "Svare med samme m�nt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103929", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8365, "title": "Retorsion", "text": "Lovlig geng�ld(else) af overgreb, \"svar p� tiltale\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103939", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8366, "title": "Retorsiv", "text": "Geng�ldende, h�vn-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103948", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8367, "title": "Retort", "text": "Geng�ld, h�vn, destillerkolbe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225103956", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8368, "title": "Retouchere", "text": "Det at rette, forbedre eller forsk�nne (specielt et fotografi).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104005", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8369, "title": "Retouch�r", "text": "En, der retoucherer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104014", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8370, "title": "Retraktion", "text": "Sammentr�kning, skrumpning af v�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104024", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8371, "title": "Retranchement", "text": "Bef�stet linie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104033", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8372, "title": "Retranchere", "text": "Afsk�re, forskanse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104042", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8373, "title": "Retransmission", "text": "Gen- eller videreudsendelse (i radioen).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104051", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8374, "title": "Retribuere", "text": "Geng�lde, give tilbage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104100", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8376, "title": "Retribution", "text": "Geng�ldelse, godtg�relse, bel�nning.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104114", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8377, "title": "Retro", "text": "Tilbage.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104123", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8378, "title": "Retroaktion", "text": "Tilbagevirkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104132", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8379, "title": "Retrofleksion", "text": "Tilbageb�jning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104142", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8380, "title": "Retrograd", "text": "Tilbageg�ende, som g�r fra �st mod vest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104151", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8381, "title": "Retrogradation", "text": "Tilbageskriden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104202", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8382, "title": "Retrospektiv", "text": "Tilbageskuende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104211", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8383, "title": "Retroversion", "text": "Tilbagedrejning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104220", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8384, "title": "Retrovirus", "text": "En virus som kopierer sit DNA ind i cellerne p� den v�rt der angribes. Derved f�r immunforsvaret sv�rt ved at bek�mpe virus. N�r virus sidder inde p� cellens DNA kan den omprogrammere cellen til at bruge energien p� at lave en masse viruskopier. N�r der er produceret mange viruskopier spr�nges cellen og alle de nye viruskopier angriber hver sin nye celle, hvorefter processen kan gentages. Et eksempel p� en retrovirus er HIV.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104232", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8385, "title": "Retr�te", "text": "Tilbagetog, tilbagetr�den, signal til flugt eller til at g� til ro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sl�fejl", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030225171650", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8386, "title": "Retr�tepost", "text": "Lettere hverv for en, der har trukket sig tilbage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104250", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8387, "title": "Retspsykiatrisk afdeling", "text": "Foruden Sikringsafdelingen p� Vestsj�lland, har Danmark fem retspsykiatriske afdelinger, hvor patienter kan id�mmes forvaring. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104302", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8388, "title": "Retur", "text": "Tilbagerejse, tilbagegang, usolgte tilbagesendte varer, tilbage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104313", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8389, "title": "Returkommission", "text": "Bestikkelse for at sikre sig en leverance.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104325", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8390, "title": "Returnere", "text": "Sende eller vende tilbage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104334", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8391, "title": "Reumatisk", "text": "Lidende af muskel- og senesmerter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104344", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8392, "title": "Reumatisme", "text": "V�rk, (flyve)gigt. Muskel- og senesmerter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104354", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8395, "title": "Reunere", "text": "Genforene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104404", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8396, "title": "Reunion", "text": "Genforening.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104414", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8397, "title": "Reussere", "text": "Have succes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104424", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8398, "title": "Rev", "text": "Revle/sandbanke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104434", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8399, "title": "Revalidere", "text": "G�re gyldig, brugbar igen, gengive invaliderede deres arbejdsevne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104444", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8400, "title": "Revalidering", "text": "Det at revalidere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104453", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8401, "title": "Revaluering", "text": "Opskrivning af m�ntfods formelle v�rdi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104504", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8402, "title": "Revanche", "text": "Oprejsning, h�vn.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104515", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8403, "title": "Revanche-match", "text": "Omkamp p� taberens udfordring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104524", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8404, "title": "Reveille", "text": "Milit�rt signal til at st� op.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104535", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8405, "title": "Revelation", "text": "Afsl�ring, �benbaring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104545", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8406, "title": "Revelere", "text": "Afsl�re, r�be.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104553", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8407, "title": "Revenu", "text": "Indt�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104604", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8408, "title": "Reverberation", "text": "Tilbagestr�len af lys eller varme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104613", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8409, "title": "Reverens", "text": "�rb�dighed, (�rb�digt) buk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104630", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8410, "title": "Reverenter talt", "text": "Rent ud sagt, med tugt at melde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104649", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8411, "title": "Reverere", "text": "H�jagte, �re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104658", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8412, "title": "R�veri", "text": "Dr�mmeri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104706", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8413, "title": "Revers", "text": "Bagside, (modsat avers), vrangen, dragtopslag, skriftlig forpligtelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104715", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8414, "title": "Reversibel", "text": "Som kan vendes, omst�delig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104725", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8415, "title": "Reversibilitet", "text": "Vendbarhed, omst�delighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104734", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8416, "title": "Reversion", "text": "Omvending.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104743", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8417, "title": "Revertere", "text": "Vende, omvende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104753", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8418, "title": "Revidere", "text": "Kontroller og rette, foretage revision.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104801", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8419, "title": "Revier", "text": "1. I jagtterminologi betegnelsen for det jagtterr�n, en j�ger eller en gruppe j�gere r�der over. Staves ogs� revir.rn2. KZ-lejrs infirmeri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104815", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8420, "title": "Review", "text": "Tidsskrift, anmeldelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104825", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8421, "title": "Revir", "text": "I jagtterminologi betegnelsen for det jagtterr�n, en j�ger eller en gruppe j�gere r�der over. Staves ogs� revier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104834", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8422, "title": "Revision", "text": "Regnskabskontrol, sidste korrektur f�r trykning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303145127", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8423, "title": "Revisor", "text": "En, der reviderer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104852", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8424, "title": "Revokation", "text": "Tilbagekaldelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104902", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8425, "title": "Revokatorisk", "text": "Tilbagekaldende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104910", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8426, "title": "Revolte", "text": "Opstand, rejsning, opr�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104919", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8427, "title": "Revoltere", "text": "G�re opr�r.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104931", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8429, "title": "Revolution", "text": "Omv�ltning, drejning, oml�b omkring en stol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104940", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8430, "title": "Revolutionere", "text": "G�re opr�r, nyskabe, dreje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225104958", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8431, "title": "Revolution�r", "text": "Opr�rsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105008", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8432, "title": "Revolvere", "text": "Dreje, rotere, retorkvere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105017", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8433, "title": "Revue", "text": "Oversyn(sigt); h�rskue; d�gnspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105026", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8434, "title": "Revy", "text": "M�nstring, troppeparade, let satirisk teaterstykke, tidsskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105037", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8435, "title": "Reykjavik", "text": "Hovedstaden i Island.rnrnByens universitet, H�sk�li �slands, er grundlagt i 1911.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Det er ogs� en hovedstad :-)", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030225165023", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 8437, "title": "Rex", "text": "Konge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105123", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8438, "title": "Rexist", "text": "Belgisk fascist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105135", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8439, "title": "Rhabdomaki", "text": "Stokkef�gtning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105145", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8440, "title": "Rhabdomantik", "text": "Kunsten at finde vand med en �nskekvist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105156", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8441, "title": "Rhagade", "text": "Revne i huden.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105206", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8442, "title": "Rhexis", "text": "Bristning (af blodkar).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105215", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8443, "title": "Rhinguldet", "text": "Opera af Wagner, komponeret 1854. Forspil til (dvs. 1. del af) Nibelungens Ring. Handlingen udspiller sig i Rhinen, Nifelheim og Valhal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tydeliggjort; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226133457", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8444, "title": "Rho", "text": "Det gr�ske bogstav r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105235", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 8446, "title": "Rombe", "text": "Ligesidet parallelogram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105245", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8447, "title": "Rombisk", "text": "Rombeformet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Rombeformet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030225140043", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 8448, "title": "Romboeder", "text": "Legeme begr�nset af 6 romber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "romber", "user": "Christian List", "timestamp": "20030225140132", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 8449, "title": "Rhopalisk", "text": "K�lleformet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105315", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8450, "title": "Ribattuta", "text": "Trille, der begynder langsomt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105328", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8451, "title": "Ribe Domkirke", "text": "Ribe Domkirkes t�rn i det nordvestlige hj�rne kaldes Borgert�rnet. Det er 52 meter h�jt og der er 248 trin til udsigtsplatformen p� toppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105343", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8452, "title": "Ribs", "text": "Frugt med det latinske navn Ribes sp. Frugten stammer fraa Europa og det nordlige Asien. Frugten blev f�rste gang beskrevet i tyske urteb�ger i 1700-tallet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504112135", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 8453, "title": "Ricinusolie", "text": "Ricinusolie er amerikansk olie. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105403", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8454, "title": "Ricambio", "text": "Modveksel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105414", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8455, "title": "Rich Text Format", "text": "I computerterminologi et filformat der kan h�ndteres af de fleste tekstbehandlingsprogrammer og derfor er velegnet til at udveksle filer med andre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105425", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8456, "title": "Ricinus", "text": "Tropeplante, hvoraf der udvindes amerikansk olie.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105442", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8458, "title": "Rickshaw", "text": "Kuli-trukken hyrevogn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105504", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8459, "title": "Ricorso", "text": "Tilflugt, regres, appel af dom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105514", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8460, "title": "Rideau", "text": "T�ppe (i teater).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105524", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8461, "title": "Ridicule", "text": "Latterlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105535", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8462, "title": "Rig", "text": "Andet navn for et skibs takkelage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105548", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8463, "title": "Rigge", "text": "Forsyne et skib med rigning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105558", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8464, "title": "Rigid", "text": "Streng, stiv, ub�jelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105609", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8465, "title": "Rigolette", "text": "Opera af Giuseppe Verdi, komponeret 1851. Handlingen udspiller sig i Mantova omkring �r 1560.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Mantua -> Mantova (sml. Padua/Padova) ; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310143620", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 8466, "title": "Rigor", "text": "Stivhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105632", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8467, "title": "Rigor mortis", "text": "D�dsstivhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105642", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8468, "title": "Rigorisme", "text": "Strenghed, ub�jelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105652", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8469, "title": "Rigoristisk", "text": "Streng, drakonisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105705", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8470, "title": "Rigsret", "text": "Domstol, der d�mmer i sager som for eksempel tamilsagen, hvor en eller flere ministre er anklaget for ulovlig embedsf�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105719", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8471, "title": "Rikochet", "text": "Projektil der �ndrer kurs efter anslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105729", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8472, "title": "Rikochettering", "text": "Hagl/projektil, der efter at have ramt noget h�rdt skifter bane og forts�tter i en anden retning end den beregnede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105740", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8473, "title": "Rilasciando", "text": "Langsommere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105750", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8474, "title": "Rima", "text": "Ridse, spalte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105759", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8476, "title": "Rimesse", "text": "Fremsendelse af penge eller v�rdipapirer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105811", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8477, "title": "Rimfakse", "text": "Rimfakse eller Hrimfakse var hesten, if�lge nordisk mytologi, som trak nattens vogn over himlen. rnrn Hrymfaxe den sorte rn puster og dukker rn og i Havet sig begraver. rnrn(Oehlenschl�ger, \"Guldhornene\")rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link til nordisk mytologi", "user": "193.88.249.180", "timestamp": "20030225150248", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 8478, "title": "Rinalgi", "text": "Smerter i n�sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105834", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8479, "title": "Rinforzando", "text": "Kraftigere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105846", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8480, "title": "Ringenes Herre", "text": "Ringenes Herre er en bogtrilogi af J.R.R. Tolkien.rnrnF�rste del Eventyret om ringen blev i 2001 filmatiseret. Instrukt�r var Peter Jackson.rnrnAnden del af filmatiseringen De 2 T�rne udkom i 2002.rnrnTredje del af filmatiseringen Kongen vender tilbage udkommer i 2003.rnrnDer er g�et 1.000.000 meter film til optagelserne af f�rste del af Ringenes Herre. I en enkelt scene var der 250 heste med, desuden havde 70 specialtr�nede heste roller i filmen.", "comment": "3 film", "user": "Christian List", "timestamp": "20030414131014", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 8481, "title": "Ringk�bing Museum", "text": "Har et 400 �r gammelt kyskhedsb�lte af jern.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105914", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8482, "title": "Ringsted", "text": "Ringsted ligger ogs� i Iowa i USA. Den har f�et navnet, da der i 1885 blev etableret et postkontor i byen af John Larsen, der opkaldte det efter sin kones f�deby Ringsted. For �vrigt er Ringsted Kommune p� Sj�lland arealm�ssigt en af Danmarks st�rste med et totalt areal p� 29.359 ha.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105927", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8483, "title": "Rinolali", "text": "Sn�vlen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105945", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8484, "title": "Rinolog", "text": "Ekspert i l�ren om n�sesygdomme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225105957", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8485, "title": "Ripenser", "text": "En person fra Ribe.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110028", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8486, "title": "Ripieno", "text": "Fuldt kor eller orkester.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110038", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8487, "title": "Riposo", "text": "Stillebenmaleri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110046", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8488, "title": "Ripost", "text": "Hurtigt modst�d eller gensvar. Svar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110056", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8489, "title": "Ripostere", "text": "Svare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110107", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8490, "title": "Rips", "text": "Stof med t�tte, oph�jede ribber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110122", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8491, "title": "Ris", "text": "500 ark papir.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110135", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8492, "title": "Ris � l'amande", "text": "Art risdessert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110145", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8493, "title": "Rise op", "text": "Afhugge de nederste grene p� tr�er.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110154", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8494, "title": "Risentito", "text": "F�lelsesfuldt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110204", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8495, "title": "Riserva", "text": "N�r der st�r Riserva p� chiantiflasken betyder det, at vinen er over tre �r gammel. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110216", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8496, "title": "Risibel", "text": "Latterlig, latterv�kkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110227", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 8497, "title": "Risikabel", "text": "Vovelig, farlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110237", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8498, "title": "Risikere", "text": "Uds�tte sig for, v�re udsat for, vove, s�tte p� spil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110248", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8499, "title": "Risiko", "text": "Fare, vovestykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110300", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8500, "title": "Risoluto", "text": "Bestemt, resolut.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110311", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8501, "title": "Risotto alla milanese", "text": "Italiensk for risotto med ost og svampe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110320", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8502, "title": "Risoul", "text": "Risoul er et skisportsted i de sydfranske alper. Der er 87 pister og 56 lifter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110330", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8503, "title": "Risposta", "text": "Svarstemme i en fuga.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110340", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8504, "title": "Ristorno", "text": "Pr�mietilbagebetaling ved for tidlig forsikirngsoph�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110350", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8505, "title": "Ristretto", "text": "Kort udtog, uddrag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110401", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8506, "title": "Risus sardonicus", "text": "Sardonisk latter, krampagtig smilen ved stivkrampe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110411", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8507, "title": "Risvegliato", "text": "Muntert livligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110423", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8509, "title": "Rita Hayworth", "text": "Hed oprindelig Margarita Carmen Cansino. Hun blev lanceret med r�d h�rfarve i vamproller og med film som �Pinup-pigen� og is�r �Gilda� blev hun Holllywoods f�rende sexstjerne i 1940'erne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110434", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8510, "title": "Ritardando", "text": "Langsommere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110448", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8511, "title": "Rite", "text": "Efter skik og brug, korrekt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110458", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8512, "title": "Ritenuto", "text": "Tilbageholdent, langsommere.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110509", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8513, "title": "Ritorna al segno", "text": "(= dal segno) fra (node) tegnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110519", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8514, "title": "Ritornel", "text": "Lille sats, der gentages efter hvert vers. Treliniet digt med rim mellem 1. og 3. linie. S�rlig Aarestrups ritorneller er kendte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225110706", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8515, "title": "Ritual", "text": "Forskrift for religionsud�velse. (Kirke)forskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110546", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8516, "title": "Ritualmord", "text": "Menneskeofring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110555", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8517, "title": "Ritus", "text": "Ritual, religi�s skik, kirkeskik, offerskik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110606", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 8518, "title": "Rival", "text": "Medbejler, konkurrent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110616", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8519, "title": "Rivalisere", "text": "Kappes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110630", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8520, "title": "Rivalitet", "text": "Kappestrid, medbejlen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110640", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8521, "title": "Riverso", "text": "Omvendt (l�sning af kanonstemme).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110649", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8522, "title": "Rivieraen", "text": "Den fransk-italienske middelhavskyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110659", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8523, "title": "Roadster", "text": "�ben to-personers bil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110710", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8524, "title": "Roastbeef", "text": "�halvstegt� oksesteg (r�d indeni).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110720", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8525, "title": "Robe", "text": "Dameselskabskjole, skrud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110730", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8526, "title": "Robe de chambre", "text": "Sl�brok.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110742", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8527, "title": "Robert Storm Petersen", "text": "Skrev �Du Perikles � hvorn�r smager en Tuborg bedst? Hver gang!�rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110754", "length": 54, "is_new": 0}
{"page_id": 8528, "title": "Robinsonade", "text": "Styrkemidlerrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110804", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8529, "title": "Roborativ", "text": "Styrkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110813", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8530, "title": "Robot", "text": "Mekanisk menneske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110825", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8531, "title": "Robust", "text": "Kraftig, grov, modstandsdygtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110834", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8532, "title": "Rock", "text": "Rytmisk musik som for eksempel beatmusik og rock'n roll.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110844", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 8533, "title": "Rock'n roll", "text": "Voldsom, ekstatisk amerikansk dans til synkoperet musik.rnrnRock'n roll kom frem i 1950'erne og 1960'erne.rnrnDe f�rste musikere som f�rte genren frem varrnrn*Chuck Berryrn*Elvis Presleyrn*Little Richardrn*Jerry Lee Lewisrn*Buddy Hollyrn*Bo Diddleyrn*Bill Haleyrn*Gene Vincentrn*The Everly Brothersrn*Carl Perkinsrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Lidt om de f�rste musikere", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030225132732", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8534, "title": "Rocker", "text": "Motorcykelb�lle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110904", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8535, "title": "Rode", "text": "1. Gammelt l�ngdem�l svarende til 3,13 meter. Som markm�l svarede det til 9,85 kvadratmeter.rn2. Soldater i t�t sluttet orden.rn3. Skattedistrikt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110922", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8536, "title": "Rodentia", "text": "Gnavere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110936", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8537, "title": "Rodeo", "text": "Opvisning i ride- eller motorf�rerkunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110946", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8538, "title": "Rodomontade", "text": "Praleri med heltebedrifter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225110955", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8539, "title": "Rod�ben", "text": "Betegnelse for en tand, der vokser hele livet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111006", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8540, "title": "Rogate", "text": "Femte s�ndag efter p�ske.", "comment": "Femte s�ndag efter s�ndag [!] -> Femte s�ndag efter p�ske", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303091153", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8541, "title": "Roquefort", "text": "Ost opkaldt efter en fransk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111030", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8542, "title": "Roi", "text": "Kongern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111042", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8543, "title": "Roi-soleil", "text": "Solkongen (Ludvig XIV).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Ludvig 14. -> Ludvig XIV (eller skal det v�re Louis XIV?)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226091153", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8544, "title": "Rokade", "text": "Skaktr�k, hvorved t�rn og konge flyttes i et tr�k.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111113", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8545, "title": "Rokoko", "text": "Stilart med snirklede, usymmetriske ornamenter. Rokokoen var en kunstnerisk stilperiode i Europa 1720-1760. I Danmark fra 1730-1760.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111123", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8546, "title": "Rold", "text": "Har et 8-kantet ridehus som rummer et cirkusmuseum. Huset er opf�rt af Cirkus Miehe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111134", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8548, "title": "Rolletid", "text": "R�vens parringstid (vinter).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "vinter", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030225165606", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8549, "title": "Rollmops", "text": "Rullesild.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111200", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8550, "title": "Rollo", "text": "Den nordiske vikingeh�vding Rollo erobrede Normandiet. I Frankrig lod han sig d�be til navnet Robert. Han blev stamfader til Normandiets hertugsl�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111210", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8551, "title": "Rom", "text": "Hovedstad i Italien. Kaldes ogs� for �Den evige stad�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407113522", "length": 42, "is_new": 1}
{"page_id": 8552, "title": "Romance", "text": "1. Lyrisk-fort�llende digt eller komposition.rn2. K�rlighedsoplevelse, -eventyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111233", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8553, "title": "Romanesk", "text": "Romantisk, sv�rmerisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111245", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8554, "title": "Romanisme", "text": "Svarende til paisme, katolicisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111255", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8555, "title": "Romansk stil", "text": "Rundbuestil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111306", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8556, "title": "Romanske folk", "text": "De der taler sprog, der stammer fra latin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111326", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8557, "title": "Romanticisme", "text": "Sv�rmeri, mani for romantik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111337", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8558, "title": "Romantik", "text": "1. �ndsretning med dyrkelse af geniet, fantasien, det mystiske og naturen. Romantikken var en kunstnerisk stilperiode i Europa 1810-1840. I Danmark 1830-1860.rn2. Urealistisk indstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111351", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8559, "title": "Romantiker", "text": "Tilh�nger af romantikke, stemningsmennekse, sv�rmer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111401", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8560, "title": "Romantisk", "text": "Vedr�rende romantikken, fantasifuld, sv�rmerisk, oversp�ndt, stemningsbetonet, urealistisk, sp�ndende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111415", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8562, "title": "Romany", "text": "Sig�jnernes sprog.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111427", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8563, "title": "Ronde", "text": "1. Rundgang.rn2. Officer, der inspicerer vagtposter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111447", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8564, "title": "Rondel", "text": "Rund plads eller skive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111500", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8565, "title": "Rondere", "text": "G� en runde, (om sporhunde) afs�ge et omr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111509", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8566, "title": "Rondo", "text": "Musikstykke med stadigt gentagende tema.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111519", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8567, "title": "Ronkedor", "text": "Umedg�rlig person, krakiler.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111529", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8568, "title": "Roning", "text": "Sportsgren. Man kan fange en ugle i roning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111539", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 8569, "title": "Rorate", "text": "Fjerde s�ndag i advent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111549", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8570, "title": "Rosa", "text": "Lyser�d.rnrnrn rnrn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509212137", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8571, "title": "Rosalie", "text": "Gentagelse af et tema p� forskellige tonetrin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111608", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8572, "title": "Rosario", "text": "Argentinsk by.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111619", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8573, "title": "Rosarium", "text": "Rosenbed, -have.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111633", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8574, "title": "Rose", "text": "�rets rose 2001 blev k�ret i Geografisk Have i Kolding. Vinderrosen blev Victor Borge. P� andenpladsen fulgte Karen Blixen, p� tredjepladsen kom Clair Ren�ssance. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111645", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8575, "title": "Rosenborg Slot", "text": "Bygget af Christian IV.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111657", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8576, "title": "Rosenkavaleren", "text": "Opera af Richard Strauss, komponeret 1911. Handlingen udspiller sig i Wien omkring 1740.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Richard Strauss", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225112000", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8577, "title": "Rosenstokken", "text": "Det hudbekl�dte knoglefremspring p� pandebenet hos hjorte, ud fra hvilket geviret � ogs� kaldet takken � vokser frem. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111725", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8578, "title": "Roseola", "text": "Lille, r�d hudplet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111736", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8579, "title": "Roset", "text": "Stiliseret blomst som ornament eller ordenstegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111746", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8580, "title": "Rosiflengius", "text": "En person, som roser overdrevent og uden kritisk vurdering. (En der \"roser i fl�ng\"; oprindelig navnet p� en hyklerisk person i Holbergs komedie Det lykkelige Skibbrud.)", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318111325", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8581, "title": "Rosinante", "text": "Udslidt �g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111805", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8582, "title": "Rotation", "text": "Omdrejning, snurren, rundl�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "snuren -> snurren", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225151824", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8583, "title": "Rotere", "text": "Dreje om en akse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111825", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8584, "title": "R�ti", "text": "Fransk for steg, stegt k�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111834", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8585, "title": "R�tisserie", "text": "V�rtshus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111844", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8587, "title": "Rotor", "text": "Drejelig maskindel (modsat stator).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111853", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8588, "title": "Rotting", "text": "Prygl med spanskr�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111905", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8589, "title": "Rotolus", "text": "Pakke af eller liste over aktstykker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030316084922", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 8590, "title": "Rotunde", "text": "Rundbygning eller rund sal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111923", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8591, "title": "Rotunditet", "text": "Rundhed, runding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111933", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8593, "title": "Rotv�lsk", "text": "Tatersprog, keltringelatin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111941", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8594, "title": "Roue", "text": "Forf�rer, levemand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111950", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8595, "title": "Rouge", "text": "R�dt, r�d sminke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225111959", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8596, "title": "Roulade", "text": "Virtuost udf�rt tonel�b, sammenrullet kage med syltet�j, sammenrullet k�dskive med fyld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112008", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8597, "title": "Roulette", "text": "Drejeskive til hasard. Lykke-, spillehjul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112021", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8598, "title": "Round", "text": "Omgang i en boksekamp, runde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112032", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8599, "title": "Routinier", "text": "En, der arbejder rutinem�ssigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112042", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8600, "title": "Rovdrift", "text": "For h�rd jagt, der resulterer i en bestandsnedgang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112052", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8601, "title": "Rovdyr", "text": "K�d�dende pattedyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112101", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 8602, "title": "Rovfugl", "text": "Vingefanget hos rovfugle varierer en stor del. Den mindste er dv�rgfalkehannen med et vingefang p� 52 cm og Europas st�rste er en fuldvoksen hav�rnehun p� 240 cm. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112111", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8603, "title": "Royal", "text": "Kongelig, papirformat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112124", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8605, "title": "Royal Air Force", "text": "Air ForcernrnRoyal Air Force (RAF) er det kongelige engelske flyvev�ben.", "comment": "den kongelige engelske flyvev�ben -> det kongelige engelske flyvev�ben", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030502074212", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8606, "title": "Royal Army", "text": "Den kongelige engelske h�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112148", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8607, "title": "Royal Navy", "text": "Den kongelige engelske fl�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112159", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8608, "title": "Royalisme", "text": "Det at v�re tilh�nger af konged�mmet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112208", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8609, "title": "Royalistisk", "text": "Kongetro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112219", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8610, "title": "Royalty", "text": "Afgift for en eneret, kunstnerhonorar.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112230", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8611, "title": "Rp", "text": "Forkortelse for recipe p� recepter. P� dansk tag!.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112243", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8612, "title": "Rubato", "text": "Uden streng overholdelse af tempo.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112255", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8613, "title": "Rubber", "text": "Gummi, viskel�der, omgang i kortspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112306", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8614, "title": "Rubel", "text": "Russik m�nt. 1 rubel svarer til 100 kopeker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112320", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8615, "title": "Rubificere", "text": "Farve r�d, gl�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112332", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8616, "title": "Rubigin�s", "text": "Rustfarvet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112343", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8617, "title": "Rubin", "text": "Rubiner varierer i farve fra lyser�d til m�rker�d. Rubinen er en r�d variation af mineralet korund, og store, perfekte rubiner (m�rker�de, klare sten) er b�de sj�ldne og kostbare. De kan ofte v�re mere eftertragtede end diamanter. Rubinen kaldes ogs� for \"�delstenenes Dronning\".rnNogle rubiner der er slebet runde, har et sk�r i stenen formet som en stjerne med seks str�ler. Disse rubiner er ogs� s�rdeles v�rdifulde.rnMange sten der bliver solgt som rubiner er slet ikke rubiner. Den bh�miske rubin er rosa kvarts, den sibiriske rubin er lyser�d tourmalin og den amerikanske rubin er i virkeligheden granat.rnSyntetiske rubiner bliver brugt til lejer i ure og videnskabelige apparater. rnH�rdheden er 9 og v�gtfylden 4. Rubiner kan geografisk findes i Indien, Burma, Thailand, Afghanistan, Kina, det forhenv�rende Sovjetunionen og Sri Lanka. rnDer eksisterer en lang r�kke af legender omkring rubiner. For eksempel skal der i toppen af Den Hellige Gral sidde en stor rubin. Endvidere har rubinens r�de farve altid v�ret associeret med helbredende kr�fter vedr�rende blodet og hjertet. Stenen skal v�re behersket af Mars, den r�de planet, og rubinen skal b�res p� den kvindelige side af kroppen, (den venstre) for at virke ekstra godt. Den siges at tilf�re sin b�rer fysisk sk�nhed, og beskytter mod fysisk vold og andet negativt. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Mars (planet)", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328140601", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 8618, "title": "Rubor", "text": "Bet�ndelsesr�dme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112425", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8619, "title": "Rubricere", "text": "Inddele, sortere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112436", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8620, "title": "Rubrik", "text": "Afdeling, felt, klasse, overskrift, titel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112451", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8621, "title": "Ructation", "text": "R�ben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112503", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8622, "title": "Rude", "text": "Grov, r�, uopdragen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112513", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8623, "title": "Rudel", "text": "Flok af hjortevildt, dog ikke r�vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112527", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8624, "title": "Rudiment", "text": "Uudviklet nyttel�st organ, f�rdighed, skik og lignende der har mistet betydning, levn, rest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112541", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8625, "title": "Rudiment�r", "text": "Uudviklet, indskrumpet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112550", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8626, "title": "Rudra", "text": "Stormens gud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112602", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8627, "title": "Rue", "text": "Fransk for gade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112613", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8628, "title": "Ruf", "text": "D�kshus p� et sejlskib.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112623", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8629, "title": "Rufferi", "text": "Tilskyndelse til utugt; bordelvirksomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302100609", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8630, "title": "Rugby", "text": "En slags fodbold.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112645", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8631, "title": "Rugositet", "text": "Det at v�re rynket.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112658", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8632, "title": "Ruhollah Khomeini", "text": "Cirka 1902-1989, hed oprindelig Ruhollah Mussavi Hendi. Han blev kaldt Khomeini efter sin f�deby Khomein. D�dsd�mte 14. februar 1989 den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie for blasfemi grundet bogen De Sataniske Vers. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301160904", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8633, "title": "Ruhr", "text": "Rhin-biflod, som har givet navn til Tysklands st�rste industriomr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226122015", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8634, "title": "Ruin", "text": "Forfald, konkurs, forfalden bygning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112728", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8635, "title": "Ruinere", "text": "�del�gge (is�r �konomisk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112737", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8637, "title": "Rumba", "text": "Cubansk synkoperet dans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112755", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8638, "title": "Ruminantia", "text": "Dr�vtyggere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112804", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8639, "title": "Rumination", "text": "Det at tygge dr�v, gruble.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112823", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8640, "title": "Rumor", "text": "Lyd, st�j, rygte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112832", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8641, "title": "Rumstere", "text": "Rode og st�je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112840", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8642, "title": "Rum�nien", "text": "Rum�nien indf�rte den gregorianske kalender i 1924. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112849", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 8643, "title": "Run", "text": "Till�b, storml�b (\"rend\"), tilstr�mning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112858", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 8644, "title": "Rune", "text": "Gammel germansk og nordisk skrifttegn.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112906", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8645, "title": "Runkedor", "text": "Umedg�rlig person.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112915", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8646, "title": "Runolog", "text": "Dyrker af videnskaben om runerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112923", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8647, "title": "Rupee", "text": "Indisk m�nt. 1 rupee svarer til 16 anna.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112932", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8648, "title": "Rupia", "text": "Hudsygdom med bl�rer ,der efterlader skorper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112941", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8649, "title": "Ruptur", "text": "Bristning (af organer).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225112950", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8650, "title": "Rural", "text": "Landlig, landbrugs-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113002", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8651, "title": "Rus", "text": "F�rste�rs-student. Forkortelse af latinsk depositurus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225121703", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8652, "title": "Russofil", "text": "Russervenlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113023", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8653, "title": "Russofob", "text": "Russerhadende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113032", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 8654, "title": "Rusticitet", "text": "Bondsk, plumpt v�sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225121545", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8656, "title": "Rustificere", "text": "G�re landlig, bondsk, plump.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113050", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8657, "title": "Rustvogn", "text": "Ordet rustvogn stammer fra tysk og bet�d i �ldre tid udrustning. N�r datidens konger og storherrer tog p� rejse, blev al milit�r udrustning, andet bagage og mad med mere placeret p� en s�rlig konstrueret vogn, en rustvogn. Senere blev vognen ogs� brugt til transport af d�de soldater. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113101", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8658, "title": "Rute", "text": "Bane, str�kning, vej, fast k�rselstur, kurs, retning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113110", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8659, "title": "Rutine", "text": "F�rdighed, �velse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113119", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8660, "title": "Rutineret", "text": "�vet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113126", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8661, "title": "Rutsje", "text": "Glide, fare ned, kure ned.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113134", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8662, "title": "Rya", "text": "Flosv�vet t�ppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113142", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8663, "title": "Rytme", "text": "Takt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113154", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8664, "title": "Rytmik", "text": "L�ren om rytme, en slags gymnastik til musik.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113203", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8665, "title": "Rytmisk", "text": "Taktfast.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113211", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8666, "title": "R�son", "text": "Fornuft, �rsag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113221", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8667, "title": "R�sonnabel", "text": "Rimelig, fornuftig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113229", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8668, "title": "R�sonnement", "text": "Overvejelse, slutningsr�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113237", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8669, "title": "R�sonnere", "text": "T�nke logisk, g�re indvendinger.rnrnSe ogs� resonere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301154618", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 8670, "title": "R�sonn�r", "text": "1. Skuespilfigur, der udtrykker stykkets morale.rn2. En der r�sonnerer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113257", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8671, "title": "R�dforskydning", "text": "Det f�nomen at spektrallinierne fra et himmellegeme forskydes mod r�dt. Derfor ser stjerner, som bev�ger sig v�k fra Jorden, r�dlige ud.rnrnSkyldes Doppler-effekten.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Det f�nomen af -> Det f�nomen at", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226092030", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8672, "title": "R�dt kort i fodbold", "text": "De r�de og gule kort blev brugt f�rste gang ved VM i fodbold i Mexico i 1970. Det var fodbolddommeren Ken Aston, der fik den str�lende ide, da han s� lyssignalerne p� Kensington High Street. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113323", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8673, "title": "R�ffel", "text": "Irettes�ttelse, overhaling, \"n�se\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113332", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8675, "title": "R�jser", "text": "Langskaftet st�vle uden sn�ring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113346", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8676, "title": "R�ntgenfotografere", "text": "Optage et billede ved r�ntgenstr�ler.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113356", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8677, "title": "R�ntgenogram", "text": "R�ntgenbillede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113405", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8678, "title": "R�ntgenolog", "text": "L�ge som er specialist i r�ntgenunders�gelse og r�ntgenbehandling.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225114620", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8679, "title": "R�ntgenstr�ler", "text": "Kortb�lgede elektromagnetiske str�ler til gennemlysning af kroppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402200515", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 8680, "title": "R�sken", "text": "Typografisk ornament af stiliserede planter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113432", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8681, "title": "R�bjerg Mile", "text": "Danmarks st�rste vandreklit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030225113443", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8692, "title": "Personhal", "text": "Ordet Personhal er i Ordbog over det danske sprog anf�rt - uden n�rmere forklaring - blandt sammens�tninger med Person-.rnrnI Opfindelsernes Bog (et v�rk som ordbogen har ekscerperet), bind 2, 1877, side 115, er der under beskrivelsen af baneg�rde omtalt \"den saakaldte 'overd�kkede Personhalle'.\" Fra jernbanehistorisk side er det bekr�ftet at dette m� v�re en trykfejl for Perronhalle.rnrnIntet tyder p� at ordet Personhal nogensinde har v�ret i brug.", "comment": "ed -> med", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030225133132", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 8707, "title": "Crucisoraner", "text": "(Gammel betegnelse for) person fra Kors�r.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030225152044", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 8725, "title": "Gasgev�r", "text": "Et selvladende gev�r, der lader ved hj�lp af krudtgassens tryk i l�bet / piben.rnrnModsat: Rekylgev�r.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426183326", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 8757, "title": "Erik 7. af Pommern", "text": "of Pomerania sv:Erik av PommernrnErik 7. af Pommern (Erik VII), s�n af Vartislav VII af Pommern og Maria, fosters�n og s�sterbarnebarn til Margrete I, f�des i 1382. Konge af Norge fra 1389-1442 og Danmark og Sverige fra 1396-1439. Efter at hendes s�n Oluf er d�d i 1387, antager Margrete Erik som sin fosters�n. Da Norge ikke �nsker Albrecht IV af Mecklenburg til konge, bliver Erik kongehyldet i 1389. I 1396 hyldes han ogs� som konge af Danmark og Sverige. Og den 17. juni 1397 stadf�stes Nordens konged�mme med indg�else af Kalmar-unionen. Selv om Erik formelt er konge, er det dog stadig Margrete, der styrer. F�rst da Margrete d�r i 1412, bliver Erik regent af gavn. Erik forts�tter de reformer, som Valdemar Atterdag og Margrete har foretaget. Embederne som drost og marsk bliver ikke besat, men kanslerens stilling bliver styrket, og titlen �ndres fra \"rigets kansler\" til \"kongens kansler\". Erik inds�tter ogs� danske adelsm�nd p� slottene i Danmark.rnrnSildemarkedet i Sk�ne er p� retur, men trafikken gennem �resund til �sters�en vokser kraftigt. I 1422 udsteder Erik en forordning, hvorefter alene danske k�bm�nd kan optr�de som mellemm�nd for udenlandske varer. Hansest�derne kan ikke l�ngere handle direkte med storm�ndene eller b�nderne. I 1417 flyttede han regeringen til K�benhavn, som herefter m� regnes som Danmarks hovedstad. Han lader Malm� bef�ste og bygger f�stningen �rekrog ved Helsing�r (Kronborgs forg�nger) og K�rnan ved Helsingborg. Fra 1429 opkr�ver Erik \"�resundstold\" som erstatning for de faldende indt�gter fra sildemarkedet i Sk�ne.rnrnErik har det samme br�ndende �nske for at indlemme S�nderjylland i riget som hans forf�dre. Den 25. juli 1413 indkalder han til danehof, for at det skal afsige dom mellem kronen som lensherre og greverne som lensm�nd. Erik mener, at hertugd�mmet skal betragtes som hjemfaldent, fordi greverne havde brudt deres troskabsed og f�rt krig mod Danmark. Dommen falder ikke overraskende ud til kongens fordel. Erik begynder at anl�gge en r�kke borge n�r gr�nsen. I 1413 grundl�gger han Landskrona. I 1416 bryder krigen ud. Erik starter med at erobre Femern, men den bliver hurtigt tilbageerobret af de holstenske grever. Erik mister ogs� T�nder, men i 1417 indtager han Slesvig. Krigen forts�tter til 1422, hvor Erik kun har Flensborg tilbage. Den tysk-romerske kejser (der i parentes bem�rket er Eriks f�tter) forlanger, at parterne kommer til forhandlingsbordet. I 1423 bliver der erkl�ret v�benhvile, og greverne skal r�mme S�nderjylland.rnrnErik tager nu p� en udenlandsrejse af flere �rs varighed. Da han vender hjem, erfarer han, at greverne endnu ikke havde r�mmet hele S�nderjylland, og krigen genoptages i 1426. Hansest�derne er nu g�et over p� grevernes side, og i 1427 angriber de K�benhavn. Det lykkes dog at sl� dem tilbage, men ved den efterf�lgende v�benstilstand m� Erik m�tte anerkende de holstenske grever ret til S�nderjylland m� give hansest�derne deres handelsprivilegier tilbage. Erik oph�rer dog ikke med at opkr�ve �resundstold.rnrnSammenholdet i unionen er langt fra godt. Is�r i Norge og Sverige er der stor utilfredshed med alle krigsskatterne, og i 1434 udbryder der opr�r i Midt- og Nordsverige. Erik bliver tvunget til at bes�tte embederne drost og marsk. Kongen skal ydermere regere i overensstemmelse med det svenske Rigsr�d. Desuden skal de svenske len bes�ttes af svenske adelsm�nd. Erik tvinges til at underskrive en h�ndf�stning, hvori hans bef�jelser bliver st�rkt reducerede. Erik bliver rasende og tr�kker sig tilbage til sin borg, Visborg p� Gotland. I 1437, da de danske b�nder g�r opr�r, kalder Rigsr�det han tilbage til Danmark. Erik pr�ver uden held at f� hertug Bogislaw anerkendt som sin efterf�lger. Erik tager igen tilbage til Gotland, medbringende sine skatte, og efterf�lgende ern�rer han sig ved s�r�veri. Efter svenske angreb i 1449 tvinges han til at overgive borgen til Christian I og vende hjem til sit f�dested i Pommern. Det svenske rigsr�d fors�ger at melde Sverige ud af unionen, og senere f�lger Danmark og Norge efter. Storm�ndene, som �nsker at beholde unionen, retter henvendelse til Erik af Pommerns s�sters�n, hertug Christoffer af Bayern om at overtage kongemagten. Efter afgivelse af en r�kke l�fter bliver Christoffer hyldet som konge af Danmark i 1440, af Sverige i 1441 og af Norge i 1442. Erik d�r i Pommern i 1459 og begraves i kirken i R�genwalde. Han er gift med Filippa, datter af Henrik IV af England, men de f�r ingen b�rn.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030325095104", "length": 90, "is_new": 0}
{"page_id": 8760, "title": "Frederik Theodor Kloss", "text": "Frederik Theodor Kloss, maler, f�dt 1802 i Holsten, d�d 1876.rnrnI 1842, takket v�re kong Christian VIII's protektion, var Kloss passager p� det danske orlogsskib Thetis (chef: C.C. Zahrtmann) p� et togt til Middelhavet.rnrnUnder et ophold p� Malta havde Kloss lejlighed til at dyrke sin kunst. Af Corsaren, 10. maj 1844, ses det at hans maleri med motiv fra Maltas havn blev vist p� �rets kunstudstilling i K�benhavn.rnrnI 1991 kunne Statens Museum for Kunst bekr�fte dette, men man var ude af stand til at oplyse hvor billedet nu fandtes. Men et �r eller to senere kom det for en dag at det tilh�rer S�officersforeningen og h�nger i dennes lokaler p� S�kv�sthuset, Christianshavn.rnrnDet ret store maleri er dog n�ppe malet p� Malta. Rimeligvis har Kloss p� stedet lavet skitser, og s� udf�rt sit maleri hjemme p� grundlag heraf.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226085308", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8766, "title": "S.A.", "text": "Forkortelse for fransk soci�t� anonyme og italiensk societ� anonima. Svarer til det danske aktieselskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303074419", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8767, "title": "S.D.M.", "text": "Forkortelse for sortbroget dansk malkerace.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308083950", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8768, "title": "SA", "text": "SA er en forkortelse for tysk SturmAbteilung (dansk: stormafdeling), som var en nazistisk kamp- og terrororganisation fra 1922 til 1934, hvor den blev lagt sammen med SS.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "...1934, hvor den blev lagt sammen med SS.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304121129", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 8769, "title": "SAAB", "text": "Forkortelse for Svenska Aeroplan AB, som er en svensk flyvemaskine-, elektronik- og bilfabrik. SAAB blev grundlagt i 1937. Fra 1969 indg�r SAAB i Scania AB.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Svensk forkortelse -> Forkortelse", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308084106", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8770, "title": "Saar", "text": "Saar er en biflod til Mosel og ligger i Sydvesttyskland. Floden er 246 kilometer lang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308084503", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8771, "title": "Saba", "text": "Rige i Arabien eller Afrika, der omtales i fort�llingerne om dronningen af Saba, der bes�gte kong Salomo.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226104822", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8772, "title": "Sabah", "text": "Sabah hed tidligere Britisk Nordborneo, og har siden 1963 v�ret en delstat i Malaysia. Hovedstaden er Kinabalu.rnAreal: 80.520 kvadratkilometer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308084849", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8773, "title": "Sabbat", "text": "J�disk hviledag (l�rdag).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226104847", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8774, "title": "Sabbat�r", "text": "Hvert syvende �r, da j�dernes marker skulle ligge brak. Fri�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226104858", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8775, "title": "Sabotage", "text": "(af spansk Zapato: tr�sko), hemsko, �dev�rk. Tidligere ogs� betegnelse for et tr�skomageri. Forsinkelses- eller �del�ggelsesaktion over for en modstander.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226104908", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8776, "title": "Sabotere", "text": "Egentlig trampe med Tr�sko. H�mme, sp�nde ben for. �ve sabotage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308085056", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8777, "title": "Sabot�r", "text": "En, der saboterer.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226104927", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8778, "title": "Sabul�s", "text": "Sandet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226104936", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8779, "title": "Saccade", "text": "H�rdt ryk (i hestet�jler).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226104945", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8780, "title": "Saccaderet", "text": "I ryk, st�dvis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226104955", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8781, "title": "Saccagere", "text": "H�rge, plyndre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105004", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8782, "title": "Sacer", "text": "Hellig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105012", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8783, "title": "Sacerdokrati", "text": "Pr�stev�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105023", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8784, "title": "Sacerdos", "text": "Pr�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105032", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8785, "title": "Sacerdotal", "text": "Gejstlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105043", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8786, "title": "Sacerdotium", "text": "Pr�stev�rdighed, Pr�steembede.", "comment": "tvetydig forklaring forbedret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226125322", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 8787, "title": "Sachem", "text": "Indianerh�vding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105105", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8788, "title": "Sacra", "text": "Hellige ting, gudsdyrkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105116", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8789, "title": "Sacra cona", "text": "Den hellige nadver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105125", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8790, "title": "Sacrarium", "text": "Hostiegemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308090234", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8791, "title": "Sacr� coeur", "text": "(Jesu) hellige hjerte, genstand for andagt i den romersk-katolske kirke.rnrnVi kender bedre kirken Sacr�-Coeur p� Montmartre i Paris", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302132223", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 8792, "title": "Sacrificere", "text": "Ofre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105230", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8793, "title": "Sacrificium", "text": "Offer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105241", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8794, "title": "Sacrilegisk", "text": "Profan, blasfemisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105250", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8795, "title": "Sacrilegium", "text": "Helligbr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105303", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8796, "title": "Sadi", "text": "Tyrk, vandremunk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105314", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8797, "title": "Sadisme", "text": "K�nslig tilfredsstillelse ved at pine en anden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105325", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8798, "title": "Sadist", "text": "En, der er k�nslig pervers, grusom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105335", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8799, "title": "Safari", "text": "Jagtekspedition efter storvildt i Afrika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105348", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8800, "title": "Safe", "text": "Pengeskab, boks.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105400", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8801, "title": "Safety first", "text": "Sikkerhed f�rst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105411", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8802, "title": "Safian", "text": "L�der af gedeskind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105423", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8803, "title": "Safir", "text": "Bl� �delsten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105433", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8805, "title": "Saga", "text": "Oldislandsk beretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105449", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8806, "title": "Sagacitet", "text": "Skarpsindighedrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105459", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8807, "title": "Sage", "text": "Klog, artig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105509", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8808, "title": "Sagesse", "text": "Visdom, artighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105518", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8809, "title": "Sagittarius", "text": "Bueskytte; stjernebilledet Skytten.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226114319", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8810, "title": "Sahib", "text": "Herre (indisk tiltaleform til europ�ere).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105539", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8811, "title": "Saigon", "text": "By i Vietnam. Fik navnet Ho Chi Min i 1976.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105550", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 8812, "title": "Sailor", "text": "S�mand, matros.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105601", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8813, "title": "Sainete", "text": "Lille, munter enakter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105612", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8814, "title": "Saitisk", "text": "Old�gyptisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105625", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8815, "title": "Sakkarin", "text": "Kunstigt s�destof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105635", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8816, "title": "Sakral", "text": "Hellig, vedr�rende religion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105646", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8817, "title": "Sakramente", "text": "N�demiddel. Hellig handling.rnrnMedens den romersk-katolske kirke har syv sakramenter, regner den danske folkekirke kun med to: d�b og nadver.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303122928", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8818, "title": "Sakramental", "text": "Som vedr�rer et sakramente.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308091910", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8820, "title": "Sakramentsdag", "text": "4. juni.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105724", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8821, "title": "Sakramentshus", "text": "T�rnlignende monstransgemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308092048", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8822, "title": "Sakration", "text": "Indvielse.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105745", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8823, "title": "Sakrere", "text": "Indvie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105756", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8824, "title": "Sakrilegisk", "text": "Blasfemisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105808", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8825, "title": "Sakrilegium", "text": "Helligbr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105821", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8826, "title": "Sakristan", "text": "Kirkebetjent, der har opsyn med et sakristi. Kan sammenlignes med en kordegn i en dansk kirke.", "comment": "rettet og suppleret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226114635", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8827, "title": "Sakristi", "text": "Rum i kirken, hvor messekl�der, liturgiske b�ger, alterkar, monstranser, lys, og andet som bruges ved gudstjenesten, opbevares. Her if�rer pr�sten (pr�sterne) sig den i kirken foreskrevne dragt.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308093424", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 8828, "title": "Sakrosankt", "text": "Hellig, ukr�nkelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105857", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8829, "title": "Saku Suurhall", "text": "Hal med plads til omkring 10.000 tilskuere. Suurhall betyder i �vrigt \"stor hal\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105909", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 8831, "title": "Salacitet", "text": "K�nsligt beg�r, brynde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105923", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8832, "title": "Salam", "text": "Arabisk for helbred, fred; bruges som hilsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303113359", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 8833, "title": "Salam aleika", "text": "Fred med dig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105946", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8834, "title": "Salam aleikum", "text": "Fred med eder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226105956", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8835, "title": "Salamanca", "text": "Universitet i Spanien, grundlagt 1243.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110009", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8836, "title": "Salami", "text": "Italiensk for p�lse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110020", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8837, "title": "Salamitaktik", "text": "Taktik, hvor man gradvis s�ger at opn� det endelige m�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110031", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8838, "title": "Saldere", "text": "Foretag kontoudligning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110043", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8839, "title": "Saldo", "text": "Det bel�b, hvormed en konto udlignes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110054", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8840, "title": "Salep", "text": "Stof af tropisk rodknold, bruges som medicin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110109", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8841, "title": "Sales promotion", "text": "Salgsfremst�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110121", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8842, "title": "Salifikation", "text": "Saltdannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110132", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8843, "title": "Salin", "text": "Salt-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110143", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8844, "title": "Salle d'armes", "text": "F�gtesal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110159", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8845, "title": "Salmagundi", "text": "Ruskomsnusk, biksemad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110212", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8846, "title": "Salmiakspiritus", "text": "Ammoniakvand til rensning. Betegnelsen er g�ngs, men misvisende, da dette produkt ikke indeholder spiritus.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226132624", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8847, "title": "Salmon", "text": "Engelsk for laks.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110243", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8848, "title": "Salomonisk", "text": "Vis og retf�rdig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110256", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8849, "title": "Salomon�erne", "text": "Land i Oceanien med et indbyggertal p� 480.442 (1997) rnAreal: 28.450 kvkm rnBefolkningst�thed: 16,9 pr. kvkm rnNabolande: n�rmest Papua, Ny Guinea rnBruttonationalprodukt: USD 1,21 mia (99) rnBNP pr. indbygger: USD 2.650 (99) rnHovedstad: Honiara (1999: 68.000) rnStatsform: konstitut. monarki rnRegering: Folkets Fremskridtsparti rnStatsoverhoved: Queen Elizabeth II rnRegeringsleder: Sir Allan Kemakeza (fra 17. december 01) rnGuvern�r: John Lapli (fra 7. juli 99) rnEtnisk sammens�tning: 93 pct. melanesiere, 4 pct. polynesiere rnSprog: engelsk (off.), forsk. stammesprog rnReligion: kristendom rnValutaenhed: SI-dollar = 100 cents (5,95 SI-dollar = 1 USD, 1. februar 02) rnMedlem af: FN (WTO, WHO, IMF, ILO, IMO), brit. Commonwealth, ACP, IBRD, IWC, SPC, SPF rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110349", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8850, "title": "Salon", "text": "Sagligstue, modtagelsesrum, kunstudstilling, mode- eller fris�rforretning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110408", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8851, "title": "Salon de beaut�", "text": "Sk�nhedssalon.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110419", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8852, "title": "Salonf�hig", "text": "�Stueren�, p�n, velopdragen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "pen -> p�n", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226111616", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8853, "title": "Salonkommunist", "text": "Overklassemenneske, der teoretisk er tilh�nger af kommunismen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110450", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8854, "title": "Saloon", "text": "Amerikansk for en bev�rtning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110500", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8856, "title": "Salsa", "text": "1. Sauce, sovs.rn2. Dans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110518", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8857, "title": "SALT aftalen", "text": "I treatyrnSALT er en forkortelse af Strategic Arms Limitation Talks. SALT-aftalerne handler om nedrustning af strategiske v�ben.rnrnSALT aftalerne blev lavet af flere omgange:rn* SALT I aftalen blev underskrevet i Moskva den 26. maj 1972 af USA og Sovjetunionen. rn* SALT II aftalen blev underskrevet i 1979 af USA og Sovjetunionen. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mindst 2 aftaler", "user": "Christian List", "timestamp": "20030424131606", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8858, "title": "Saltation", "text": "Spring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110546", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8859, "title": "Saltato", "text": "Hoppende, med springende bue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110600", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8860, "title": "Saltholm", "text": "Danmarks 21. st�rste �. Beliggende i �resund 5 kilometer �st for Amager og cirka 12 kilometer fra R�dhuspladsen. Den nye �resundsforbindelse g�r forbi �en cirka en kilometer til sydvest. �en er 16 kvadratkilometer, og har h�jeste naturlige bakker p� 1-2 meter over den flade strandeng. Tr�er er der som godt ingen af. �en har en flad strandeng, som oversv�mmes ved storm. �en har derfor siden middelalderen prim�rt v�ret brugt til gr�sning. Cirka 1.000 k�er gr�sser p� �en om sommeren. Plantelivet er rigt og indbefatter blandt andet bl� iris, l�geurterne bulmeurt og hjertespam og den sj�ldne �resundsh�nsetarm. Dette var med til i 1983 at �en blev fredet. En planlagt ny lufthavn p� Saltholm blev herefter opgivet.rn�en har en af Danmarks rigeste fugleliv. I tr�ktiden kan �en tiltr�kke omkring 70.000 fugle. 18.000 par fugle yngler hvert �r p� �en. Specielt skal n�vnes edderfuglekolonien som er Danmarks st�rste. En lille s�lkoloni er ogs� en del af dyrelivet p� �en.rnAf naturressourcer p� �en har kalken endvidere v�ret udnyttet. Kalken blev brugt til m�rtel og is�r til genopbygningen af K�benhavn efter de omfattende brande i 1700-tallet. Den erhvervsm�ssige brydning standsede dog i 1935.rnSaltholm kan datere sin historie tilbage til omkring 1230, hvor navnet f�rste gang kan ses i kong Valdemars jordebog. Her sk�nkede Valdemar Sejr �en til roskildebispen Niels.rnSaltholm har v�ret anvendt som karant�nestation under pestepidemien i 1709. Alle udl�ndinge, der �nskede at bes�ge K�benhavn, skulle opholde sig 40 dage p� �en. rnSaltholm blev af staten i 1873 solgt til landm�nd p� Amager, og er i dag ejet af cirka 200 lodsejere.rnMilit�rt har �en v�ret anvendt som en del af K�benhavns f�stning i starten af 1900-tallet. Under F�rste Verdenskrig blev der opstillet to kanonbatterier p� �en, og der blev udstationeret soldater. I 1915 blev der bygget et tipvognsspor, som forbandt kanonerne med havnen.rnI en kort �rr�kke fra 1919-1936 havde �en en skolebygning, men der har v�ret faste beboere p� �en siden middelalderen. St�rst har befolkningstallet v�ret om sommeren. I 2002 har �en alene 3 faste beboere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere l�sevenlig", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030308150411", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 8862, "title": "Salto", "text": "Spring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110717", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8863, "title": "Saltomortale", "text": "Betyder egentlig d�dsspring, men bruges om en kolb�tte i luften.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110728", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8864, "title": "Saltus", "text": "Spring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110739", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8865, "title": "Salubritet", "text": "Sundhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110753", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8866, "title": "Salut", "text": "(Skud)hilsen, �ressalve, milit�r hilsen med kanonsalve, sk�ldud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110804", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8867, "title": "Salutation", "text": "Det at hilse ved kanonsalve eller med h�ndv�ben. Pr�stens hilsen til menigheden ved gudstjenestens begyndelse (\"Herren v�re med eder!\").", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226110950", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8868, "title": "Salva ratificatione", "text": "Forudsat godkendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110829", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8869, "title": "Salvador", "text": "1. Brasiliansk by.rn2. Frelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110843", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8870, "title": "Salve", "text": "1. Samtidig affyring af flere gev�rer eller kanoner.rn2. Pastaagtigt l�gemiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226110859", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8871, "title": "Salvet", "text": "Gammelt udtryk for en serviet.rnrnCitat:rnrn Derpaa spiste de alt hvad de kunde (o troe mig Fremtid!) rn Brugte saa Lommet�rkl�det for ikke at smudske Salveten.rnrnOehlenschl�ger, Sanct Hansaften-Spil.", "comment": "Gammelt udtr�k -> Gammelt udtryk ; citat tilf�jet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226111419", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8872, "title": "Salvo", "text": "Under forbehold af, med udeladelse af, undtagen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111743", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8873, "title": "Salvo errore et omissione", "text": "Forkortes S.E.&O. Med forbehold af fejltagelser og udeladelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111800", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8874, "title": "Sal�r", "text": "Vederlag, l�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111810", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8875, "title": "Samarie", "text": "Pr�stekjole.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111825", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8876, "title": "Samarit", "text": "En, der (p� et samariterkursus) er uddannet til at yde f�rstehj�lp ved ulykker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030321153059", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8877, "title": "Samaritaner", "text": "Barmhjertigt menneske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111846", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8878, "title": "Samba", "text": "Brasiliansk synkoperet dans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111857", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8879, "title": "Sambo", "text": "1. Afkom af neger og indianer eller af neger og mulat.rnrn2. At en plante er tvek�nnet, ved at have hunblomster og hanblomster p� den samme plante.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030429150315", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8880, "title": "Sambre", "text": "Belgisk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111922", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8881, "title": "Samovar", "text": "Russisk temaskine.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111936", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8882, "title": "Sample", "text": "Stikpr�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111947", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8883, "title": "Sampling", "text": "Stikpr�veunders�gelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226111958", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8884, "title": "Samson og Dalila", "text": "Opera af Saint-Sa�ns, komponeret 1877.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112010", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8885, "title": "Samuel Langhorne Clemens", "text": "Den 30. november 1835 blev Samuel Langhorne Clemens f�dt. Han blev bedre kendt under navnet Mark Twain. Han d�de i 1910. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tilfoejet links", "user": "193.88.249.180", "timestamp": "20030226114427", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 8886, "title": "Samum", "text": "Hed �rkenvind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112038", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8887, "title": "Samurai", "text": "1. Medlem af den gamle japanske krigerh�r.rn2. Officer i den japanske h�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112053", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8888, "title": "San", "text": "Hellig, sankt.rnrnP� italiensk bruges San foran en (mandlig) helgens navn n�r dette ikke begynder med en vokal eller med Sp eller St:rnrn San Francesco, San Pietro.rnrnMen:rnrn Sant' Andrea, Sant' Onofrio.rnrn Santo Stefano.rnrnForan helgenindenavn:rnrn Santa Barbara, Santa Brigida.rnrnMen foran vokal:rnrn Sant' Agata, Sant' Anna.rnrnNemmere, og fuldt korrekt, er det i stedet at bruge forkortelsen S.:rnrn S. Pietro, S. Andrea, S. Barbara, osv.", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226114020", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8889, "title": "Sanation", "text": "Helbredelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112141", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8890, "title": "Sancho panza", "text": "En tro, men let komisk f�lgesvend.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112157", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8891, "title": "Sancta simplicitas!", "text": "�Hellige enfold�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112207", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8892, "title": "Sanctissime pater", "text": "(Helligste fader) paven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112325", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8893, "title": "Sanctissimum", "text": "Den indviede hostie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030503124323", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8894, "title": "Sanctuarium", "text": "Relikviegemme.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112344", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8895, "title": "Sanctus", "text": "Hellig. Betegnelse (efter indledningsordet) for et led i den romersk-katolske messe.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226132259", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8896, "title": "Sandal", "text": "Fodt�j, tidligere har udtrykket s�lsko ogs� v�ret anvendt om en sandal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112407", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8897, "title": "Sandflugtsmuseet", "text": "Museum ved Hj�rring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226112419", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 8899, "title": "Sandwich", "text": "Sammenlagt br�d med p�l�g imellem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226114432", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8900, "title": "Sandwichmand", "text": "Skilteb�rer med plakat p� ryg og mave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226114447", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8901, "title": "Sanere", "text": "G�re sund, ordne (for eksempel pengev�sen). Foretage regulering af uheldige forhold. Nedrivning af gamle bygninger og opbygning af nye.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226114458", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8902, "title": "Sang de b�uf", "text": "Okseblodfarve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226114508", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8903, "title": "Sangfroid", "text": "Koldblodighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226114919", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8905, "title": "Sangvifikation", "text": "Bloddannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226114937", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8906, "title": "Sangviniker", "text": "Lystseende, optimistisk person.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226114948", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8907, "title": "Sangvinolent", "text": "Blodig, blodr�d, blodt�rstig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115003", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8908, "title": "Sangvinsk", "text": "(for) optimistisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115017", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8909, "title": "Sanitet", "text": "Sundheds, helse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115027", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8910, "title": "Sanit�r", "text": "1. Vedr�rende sundhed eller sygepleje.rn2. Hygiejnisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115041", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8911, "title": "Sanit�r", "text": "Reng�ringsassistent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115053", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8912, "title": "Sankt", "text": "Hellig, helgen(inde). Kun foran helgen(inde)navn: Sankt Hans, osv.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226115259", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8913, "title": "Sankt Hans", "text": "Sankt Hans er det danske helgennavn for Johannes D�beren. Han var s�n af pr�sten Sakarias og Elisabet, som var i familie med Jesu mor.rnrnSankt Hans aften afholdes den 23. juni. Sankt Hans var den vigtigste af midsommerens fester i Norden, med spil, dans og drik. Kirken og �vrigheden gjorde hvad de kunne for at stoppe de folkelige forlystelser i 1500-tallet.rnrnDer er mange vejrprofetier knyttet til dagen. For eksempel:rn \"Regner det Sankt Hans aften, da skal det regne 6 uger derefter.\"rn \"Jo mere det regner p� Sankt Hans aften, des mindre vokser hasseln�dderne.\"rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Dagen i dag", "comment": "ekstra fra dagen i dag", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030325210006", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 8914, "title": "Sanktificere", "text": "Helligg�re, erkl�re for helgen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115131", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8915, "title": "Sanktifikation", "text": "Det at sanktificere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115143", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8916, "title": "Sanktion", "text": "1. Samtykkern2. Stadf�ste.rn3. Godkendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115159", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8917, "title": "Sanktioner", "text": "Repressalier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115212", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8918, "title": "Sanktionere", "text": "Godkende, billige, bekr�fte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115225", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8921, "title": "Sans comparaison", "text": "�Uden i �vrigt at sammenligne�.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115309", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8919, "title": "Sanktvejtsdans", "text": "Nervelidelse med muskeltr�kninger og grimasser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115240", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8920, "title": "Sans", "text": "Uden trumfrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115254", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8922, "title": "Sans doute", "text": "Uden tvivl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115319", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8923, "title": "Sans g�ne", "text": "Ugenert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115331", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8924, "title": "Sans pardon", "text": "Uden barmhjertighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115442", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8925, "title": "Sans pareil", "text": "Uden lige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115507", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8926, "title": "Sans peur et sans reproche", "text": "Uden frygt og dadel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115517", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8927, "title": "Sanskrit", "text": "Gammelt indisk sprog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115528", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8928, "title": "Sanssouci", "text": "Uden bekymring, �sorgenfri�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115547", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8929, "title": "Santa Claus", "text": "Engelsk for julemanden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115601", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8930, "title": "Santa Fe", "text": "Argentinsk by.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115613", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8931, "title": "Santos", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115623", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8932, "title": "Sant�", "text": "1. Sundhed.rn2. Sk�l!.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115637", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8933, "title": "San� mentis", "text": "Med fornuften i behold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115652", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8934, "title": "Sao", "text": "Portugisisk for hellig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115703", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8935, "title": "Sao Francisco", "text": "Brasiliansk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115713", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8936, "title": "Sao Paulo", "text": "Brasiliansk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115723", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 8937, "title": "Sape", "text": "L�begravrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115733", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8938, "title": "Sapere", "text": "Anl�gge sape, arbejde som sap�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115742", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8939, "title": "Sapid", "text": "L�kker, velsmagende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115752", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8940, "title": "Sapiditet", "text": "Velsmag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115805", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8941, "title": "Sapiens", "text": "Vis, forstandig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115817", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8942, "title": "Sapientia", "text": "Visdom.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115828", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 8943, "title": "Saponificere", "text": "Omdanne til s�be.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115841", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8944, "title": "Saponifikation", "text": "S�bedannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115852", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8945, "title": "Saprogen", "text": "Forr�dnelsesfremmende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115903", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 8946, "title": "Sap�r", "text": "Ingeni�rsoldat, uddannet i sape- (l�begravs) konstruktion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115913", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8947, "title": "Saracener", "text": "I middelalderen de kristnes navn for araber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115924", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8948, "title": "Sarasvati", "text": "Brahmas kone (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115934", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8949, "title": "Sardel", "text": "Ansjos.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226115946", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8950, "title": "Sardinien", "text": "Italiensk � syd for Korsika (italiensk Sardegna). Hovedbyen er Cagliari.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226134332", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 8952, "title": "Sardonisk", "text": "H�nlig, ondskabsfuld (om et smil).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120008", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8953, "title": "Sargassohavet", "text": "Del af det Atlantiske ocean. rnKendt for at v�re det eneste sted hvor �l yngler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120018", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8954, "title": "Sari", "text": "Langt stykke stof, som indiske kvinder vikler om sig som bekl�dning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120028", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 8955, "title": "Sarkasme", "text": "Spydighed, ordbrod, bidende spot.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226120446", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8956, "title": "Sarkastisk", "text": "Stiklende, spydig, spottende, h�nlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120508", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8957, "title": "Sarkofag", "text": "Monumental ligkiste af sten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120520", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8958, "title": "Sarkom", "text": "Ondartet kr�ftsvulst af bindev�vsceller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120535", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8959, "title": "Sarong", "text": "Malajisk sk�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120551", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8960, "title": "Sartor", "text": "Skr�dder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120606", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8961, "title": "Satan", "text": "Dj�vel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120619", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8962, "title": "Satellit", "text": "eo:satelito fr:Satelliteja:衛星rnKunstig drabant opsendt fra jorden, rumskib, f�lgesvend, planetm�ne.rnrn==Kilder/henvisninger==rn*Lexopenrnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Satellites", "user": "Glenn", "timestamp": "20030401185809", "length": 42, "is_new": 1}
{"page_id": 8963, "title": "Satellitstat", "text": "Mindre lande, der omgiver en stormagt og st�r i afh�ngighedsforhold til dem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226120642", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 8966, "title": "Satiabel", "text": "M�ttelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122144", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 8967, "title": "Satiere", "text": "M�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122203", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 8968, "title": "Satietet", "text": "M�thed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122214", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8969, "title": "Satin", "text": "Alle slags atlaskv�vede stoffer af silke, uld og bomuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122232", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8970, "title": "Satinere", "text": "G�re silkeblank, glitte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122251", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 8971, "title": "Satire", "text": "Vittig, latterligg�rende spot, spot(teskrift), revsedigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122304", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8972, "title": "Satisfaktion", "text": "�resoprejsning, fyldestg�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122318", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8973, "title": "Satisficere", "text": "Give �resoprejsning, tilfredsstille, m�tte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122331", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8974, "title": "Satrap", "text": "Oldpersisk statholder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122344", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 8977, "title": "Hormon", "text": "HormonrnrnHormoner er signalstoffer i kroppen der udl�ser forskellige reaktioner.rnrnEksempler p� hormoner:rnrn*Adrenalinrn*�strogen", "comment": "oprettet  samt links til adrenalin og oestrogen", "user": "193.88.249.180", "timestamp": "20030226125724", "length": 57, "is_new": 0}
{"page_id": 8975, "title": "Satrapi", "text": "Satrapembede eller -dom�ne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122713", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8976, "title": "Sats", "text": "Afdeling af et musikv�rk, bogrykmateriale, t�ndbart stof, gradinddeling, takst, tarif.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226122724", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8980, "title": "Nibelungens Ring", "text": "Nibelungens Ring (originaltitel: Der Ring des Nibelungen) er en cyklus af 4 operaer af Wagner.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226133726", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 8981, "title": "Odeum", "text": "Odeum rnrn1. Et overd�kket teater til fremf�relse af drama og/eller musik. Et odeum kendes helt tilbage fra det antikke Gr�kenland. rnrn2. Et dansk content management system (CMS) fra WebHouse", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226134535", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 8982, "title": "Sleipner", "text": "SleipnerrnrnFra nordisk mytologi.rnrnOdins sorte hingst. Sleipner har 8 ben og den kan l�be st�rkt som vinden og bev�ge sig lige godt i luften som p� jorden.rnSleipner er f�l af Loke, der omskabte sig til en hoppe for at lokke j�ttehingsten Svadilfare v�k fra sit arbejde med at bygge muren omkring Asg�rd.", "comment": "klovn Malene!", "user": "Malene", "timestamp": "20030226135556", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 8985, "title": "Trud", "text": "Trud rnrnFra den nordiske mytologi:rnTrud er Tors datter.", "comment": "oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030226135404", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 9036, "title": "Vand", "text": "en:Water fr:eau nl:water pl:Woda sv:VattenrnVand er et molekyle der best�r af to atomer hydrogen og et atom ilt, det giver den kemiske formel H2O.rnVand er n�dvendigt for liv og m�ske en af �rsagerne til at livet netop er opst�et p� jorden. rnrnCelsius-temperaturskalaen er baseret p� vandmolekylets opf�rsel. 0 grader er rent vands frysepunkt og 100 grader er rent vands kogepunkt ved 1 atmosf�res tryk.rnrnRent vand har en neutral pH-v�rdi p� 7.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426184212", "length": 137, "is_new": 1}
{"page_id": 8996, "title": "Saturabel", "text": "M�ttelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144127", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 8997, "title": "Saturation", "text": "Kemisk m�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144143", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 8998, "title": "St�rkstr�m", "text": "Ordet st�rkstr�m bruges is�r som f�rsteled i sammens�tninger, som f.eks. st�rkstr�msanl�g, st�rkstr�mskabel, st�rkstr�ms(elektro)teknik.rnrnDisse ord refererer til anvendelsen af elektrisk energi: hvorledes denne frembringes, forsendes til de steder hvor den bruges, og p� brugsstedet oms�ttes til lys, mekanisk arbejde, og meget andet.rnrnDette i mods�tning til svagstr�m, hvor elektriciteten tjener til de mange former for kommunikation.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402210446", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 8999, "title": "Saturere", "text": "M�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144215", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9000, "title": "Saturitet", "text": "M�thed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144234", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9001, "title": "Saturnalia", "text": "L�ssluppen fest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144301", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9002, "title": "Saturnisk", "text": "Guldalder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144316", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9003, "title": "Saturnisme", "text": "Blyforgiftning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144331", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9004, "title": "Saturnus", "text": "Frugtbarhedensguden i romersk mytologi. Bly.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144344", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9005, "title": "Satyrspil", "text": "Oldgr�sk lystspil, muntert satirisk skuespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144417", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9006, "title": "Satyr", "text": "Sanselig, kynisk person.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144439", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9007, "title": "Satyriasis", "text": "Abnormt st�rk k�nsdrift hos m�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "str�k k�nsdrift -> st�rk k�nsdrift", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226145436", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9008, "title": "Sauce", "text": "Sovs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144516", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9009, "title": "Saul og David", "text": "Opera af Carl Nielsen, komponeret 1901.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226145232", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 9010, "title": "Saumon", "text": "Laks.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144547", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9011, "title": "Sauna", "text": "Finsk for badstue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144559", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 9012, "title": "Saurier", "text": "�gler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144621", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9013, "title": "Saurolit", "text": "Forstenet �gle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144634", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9014, "title": "Sautere", "text": "Fransk for stege i pande i meget fedtstof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030226150702", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9015, "title": "Sauvegarde", "text": "Livvagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144733", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9016, "title": "Sauveur", "text": "Frelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144749", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9017, "title": "Savanne", "text": "Tropisk gr�sslette med spredte tr�er.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144808", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9018, "title": "Savarin", "text": "Fransk for dessertkage, gennemv�det med sukkerlage, tilsat frugt- eller vinsaft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144826", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9019, "title": "Savate", "text": "Boksning med benene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144911", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9020, "title": "Savoir-faire", "text": "Dygtig beh�ndighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144931", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9021, "title": "Savoir-vivre", "text": "Levem�de, dannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226144947", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9022, "title": "Saxatil", "text": "Som vokser p� klipper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226145002", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9023, "title": "Saynete", "text": "Enaktslystspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226145104", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9024, "title": "Sbirro", "text": "Italiensk politibetjent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030226145653", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9025, "title": "Brunvinget v�ge", "text": "Brunvinget v�ge (Parabuteo unicinctus) lever i Syd- og Mellemamerika og i den sydlige del af USA. Navnet har den f�et efter sine r�dbrune partier p� skuldrene.rnrnSom de fleste andre v�ger har den korte, afrundede vinger og en lang hale.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226151659", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9026, "title": "Indisk hvepsev�ge", "text": "Indisk hvepsev�ge (Pernis ptilorhyncus) lever prim�rt af insekter og larver. Dens n�b er derfor forholdsvis lille og spinkelt, hvor de andre rovfugle typisk har et mere st�rkt n�b.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226151916", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9027, "title": "T�rnfalk", "text": "T�rnfalk (Falco tinnunculus) fort�rer sit bytte ved at rive k�det i stykker med sit spidse n�b. Den kan finde p� at sluge sm� knogler, men de st�rre g�r den udenom. T�rnfalken gylper senere de indtagne uford�jelige dele op igen.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226153206", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9028, "title": "Kamp�rn", "text": "Kamp�rn (Polemaetus bellicosus) er Afrikas st�rste �rn, hvilket g�r den i stand til at fange selv sm� antiloper.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226153727", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9029, "title": "Snegleglente", "text": "Snegleglente (Rostrhamus sociabilis) findes fra Florida i USA til det sydlige Sydamerika. Den er den mest specialiserede rovfugl, da den alene spiser snegle fra ferskvand.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226153907", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9030, "title": "Lys sangh�g", "text": "Lys sangh�g lever p� de afrikanske savanner og har f�et sit navn efter de kraftige lyde den laver i yngletiden.rnrnDen spiser prim�rt krybdyr som for eksempel firben og slanger.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226154218", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9031, "title": "M�rk sangh�g", "text": "M�rk sangh�g lever p� de afrikanske savanner og har f�et sit navn efter de kraftige lyde den laver i yngletiden.rnrnDen spiser prim�rt krybdyr som for eksempel firben og slanger.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226154400", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 9032, "title": "Steppe�rn", "text": "Steppe�rn (Aquila rapax nipalensis)", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226154433", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11217, "title": "W3C", "text": "Engelsk forkortelse for World Wide Web Consortium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141458", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11218, "title": "WAAC", "text": "Engelsk forkortelse for Women's Army Auxiliary Corps. Den engelske h�rs kvindelige hj�lpekorps.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141512", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9034, "title": "Tenerife", "text": "Tenerife er den st�rste af de Canariske �er. �en ligger i Atlanterhavet cirka 300 kilometer fra Afrikas kyst og er af vulkansk oprindelse.rnrn�en har Spaniens h�jeste bjerg, der samtidig er verdens tredjest�rste vulkan Pico del Teide. Bjerget kan ses uanset hvor man befinder sig p� �en.rnrnTenerife bes�ges �rligt af cirka 5,1 million turister.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514153008", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 9035, "title": "Pico del Teide", "text": "Pico del Teide er et 3718 meter h�jt bjerg beliggende p� Tenerife og er samtidig Spaniens st�rste bjerg og verdens 3 st�rste vulkan.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030226170958", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9037, "title": "Tidszone", "text": "Tidszone er et begreb der er indf�rt ved internationale konventioner. Nulpunktet er 0-meridianen der g�r igennem Greenwich i England. Herfra g�r der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repr�senterer en time. Dvs. n�r klokken er 6.00 i 0-meridianen s� er klokken i f.eks. Danmark 7.00, da vi ligger i tidszonen lige f�r, og da solen st�r op i �st, n�r den os en time f�r den n�r England. rnrnP� den modsatte side af jorden i forhold til Greenwich g�r datolinjen.", "comment": "Greenwitch -> Greenwich", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501195650", "length": 98, "is_new": 1}
{"page_id": 9038, "title": "Hans", "text": "of Denmark sv:Hans av DanmarkrnHans, s�n af Christian I og Dorothea af Brandenburg , f�des p� Aalborghus i 1455. Han er konge af Danmark fra 1481-1513, af Norge fra 1483-1513 og af Sverige fra 1497-1501. Hans bliver allerede i 1456 valgt til Christian I's efterf�lger i Danmark, og i 1458 ogs� i Norge og Sverige. Men efter Christian I's d�d i 1481 er der alligevel uro om Kalmarunionens forts�ttelse. Norge s�ger forbund med Sverige, men da Sverige ikke svarer p� Norges tiln�rmelser, anerkender man alligevel Hans som konge i 1483. I Sverige bliver forholdet mellem den svenske rigsforstander Sten Sture og den svenske opposition efterh�nden s� d�rligt, at Rigsr�det i 1497 afs�tter ham. Hans �jner en chance for at erobre Sverige, og den 26. marts 1497 erkl�rer han Sten Sture krig. Hans besejrer Sten Sture i slaget ved Rotebro den 28. september 1497. Sten Sture anerkender Hans som konge mod at f� tilgivelse for sine gerninger. Den 26. november 1497 bliv Hans langt om l�nge kronet til konge af Sverige. Hans bliver den 6. september 1478 gift med Christine, datter af kurfyrste Friedrich Ernst af Sachsen. Sammen f�r de s�nnerne Christian (II), Hans, Ernst og Frans, hvoraf kun Christian overlever faderen. Desuden f�r de datteren Elisabeth.rnrnOgs� forholdene i S�nderjylland volder problemer. Enkedronning Dorothea �nsker, at kong Hans' lillebror Frederik - hendes 16 �r yngre yndlingss�n - skal v�re enehertug, men de holstenske storm�nd gennemtrumfer, at hertugd�mmet bliv delt mellem Hans og Frederik, s�ledes at Hans f�r den segebergske del og Frederik, som f�r lov til at v�lge f�rst, den gottorpske del. For ikke at bryde en aftale om, at hertugd�mmerne skal forblive udelt, hedder det sig, at Hans og Frederik skal regere dem sammen. Da Dorothea og Frederik forsl�r, at Norge og Danmark deles p� samme m�de som hertugd�mmerne, st�r Hans fast, og ved Danmarks tredje st�nderm�de i Kalundborg i 1494 bliver det erkl�ret, at kongeriget er udeleligt.rnrnFrederik rager imidlertid hurtigt uklar med b�nderne i Ditmarsken, og han overtaler Hans til et f�lles krigstogt mod de opr�rske b�nder i den gamle bonderepublik, og hertug Frederik og kong Hans angriber Ditmarsken med en h�r p� 12-15.000 mand. Imidlertid vender vejret til t� og regn den dag, og p� de smalle og mudrede digeveje med dybe gr�fter til siderne er den tunge rytterh�r og de tyske lejesoldater uden chance. Kongen og hertugen redder med n�d og n�ppe livet. - men havde lidt et et ydmygende og forsm�deligt nederlag.rnrnI Sverige benytter Sten Sture situationen til at genindtr�de som rigsforstander, og han opsiger sin troskabsed til Hans. Hans rejser til til Danmark for at hente forst�rkninger og overlader forsvaret af Stockholm til dronning Christine, som med ca 1000 mand m� forsvare sig mod svenskernes storml�b. Hun holder ud indtil den 9. maj 1502, hvor hun m� overgiver sig. Dronningen og de tilbagev�rende 70 mand f�r l�fte om , at de uhindret kan vende tilbage til Danmark, men de tages til fange af Sten Sture. F�rst efter lange forhandlinger bliver dronning Christine l�sladt i oktober 1503. Samme �r d�de Sten Sture, hvorefter Svante Nilsson Sture overtager hans hverv. Der udbryder ogs� opr�r i Norge, men Hans' s�n Christian sl�r opr�ret ned og bliver indsat som vicekonge i Norge i 1506. Danmark indf�rer handelsblokade mod Sverige, som i 1509 tvinges til et forlig hvori det svenske rigsr�d forpligter sig til at betale 12.000 mark om �ret, indtil enten Hans eller Christian er blevet anerkendt som konge af Sverige.rnrnI 1510 erkl�rede L�beck Danmark krig, og Sverige f�lger hurtigt efter. Danmark f�r hurtigt overtaget i den s�krig, der f�lger. For at kunne Hansest�dernes forbund har Hans skabt en dansk orlogsfl�de, som her vinder sine f�rste sejre. Da Christian om vinteren 1511 rykker ind i Sverige fra Norge, tvinges svenskerne til at slutte fred. Det sker den 23. april 1512 i Malm�, hvor Sverige anerkender Hans som konge, og L�beck skal betale en erstatning p� 30.000 gylden. Hans d�r p� Aalborghus i 1513 efter en rideulykke. Han bliver begravet i Gr�br�dre Klosterkirke (Skt Knuds Kirke) i Odense og efterf�lges af s�nnen Christian.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "user": "Den fj�ttrade ankan", "timestamp": "20030228160416", "length": 50, "is_new": 0}
{"page_id": 9039, "title": "Christian 2.", "text": "II of Denmark sv:Kristian IIrnrnChristian 2. var en Dansk konge af den oldenborgske sl�gt. Valgsprog: S� var det beskikket.rnrnChristian 2. f�des p� Nyborg Slot som s�n af kong Hans. Han er konge af Danmark og Norge fra 1513-1523 og af Sverige fra 1520-1523. Inden Christian kommer p� tronen, har han v�ret vicekonge i Norge 1506-1512. Her m�der han to hollandske kvinder, som f�r stor betydning for hans liv: Dyveke, som han m�der ved en dansefest p� r�dhuset i Bergen, og hendes moder, Sigbrit Willoms. Inden kroningen tvinger de danske storm�nd han til at underskrive en streng h�ndf�stning, som begr�nser kongehusets magt p� mange omr�der. I 1515 giftede han sig med Elizabeth af Habsburg, den senere kejser Karl V's yngre s�ster. Trods dette �gteskab forbliver Dyveke kongens elskerinde og store k�rlighed, og han installerer hende i bekvem n�rhed af kongeslottet. I 1517 d�r Dyveke pludseligt, og kongen anklager lensmanden p� K�benhavns Slot, Torben Oxe, for at have forgivet hende, og trods forb�n fra Rigsr�det og hoffet lader kongen Torben Oxe halshugge. Efterf�lgende negligerer kongen adelen, og Rigsr�det handler herefter n�sten udelukkende efter r�d fra mor Sigbrit og Malm�s borgmester Hans Mikkelsen.rnrnI 1520 angriber Christian II Sverige. Sten Sture bliver d�delig s�ret, og kampen afsluttes med overgivelse af Stockholm borg mod ubetinget amnesti til svenskerne. Den 4. november lader Christian II sig hylde som arvekonge, holder i de f�lgende dage fest p� Stockholm Slot. P� festens fjerde dag lader kongen slottets porte lukke og f�ngsler en stor del af de festkl�dte bisper og adelsm�nd. De tidligere modstandere anklages for k�tteri, og halvfems af dem d�mmes til d�den. Henrettelserne foreg�r p� Stortorget i Stockholm med stor brutalitet. Ligene bliver br�ndt p� et b�l uden for byporten. Det v�kker forf�rdelse i hele Europa - ikke mindst i Danmark, hvor adel og gejstlighed nu for alvor f�ler sig truede.rnrnChristian II forts�tter sin borgervenlige politik med st�tte til n�ringsliv og handel. I 1521 giver han efter nederlandsk forbillede k�bst�derne eneret p� al handel. Adelen bliver hermed frataget retten til at handle med egne varer. P� det kirkelige omr�de er det ikke l�ngere tilladt at appellere domme til paven i Rom, hvilket formindsker kirkens uafh�ngighed af kongemagten. For at kunne hamle op med Hansest�derne indg�r han forbund med Nederlandene. I 1521 erkl�rer L�beck Danmark krig, og �ret efter udbryder et opr�r mod Christian \"Tyran\", som han kaldes efter \"Det Stockholmske Blodbad\", og det ender med, at Sverige l�sriver sig under ledelse af Gustav I Vasa. I 1523 samler Christian en h�r af lejetropper til angreb p� Sverige. De store skatteudskrivninger f�r utilfredsheden til at blusse op, is�r blandt jyderne. Den tidligere s� beslutsomme konge taber modet. Det fort�lles, at han tyve gange lader sig ro frem og tilbage over Lilleb�lt, inden har opgiver fors�get p� at samle tropper mod de jyske opr�rere. Den 13. april 1523 flygter kongen, dronningen og deres tre b�rn til Nederlandene, hvor de lever de otte �r i landflygtighed. I 1523 afs�tter den danske adel og gejstlighed Christian II og tilbyder tronen til hans farbror, hertug Frederik af Gottorp (Frederik I).rnrnI 1531 foretager Christian II landgang i Norge, hvor han hyldes som konge. �ret efter lokkes han til forhandlinger i K�benhavn under l�fte om frit lejde, men farbroderen, Frederik I bryder l�ftet og lader Christian f�re som fange til S�nderborg Slot. I 1549 overf�res den nu 68-�rige konge til Kalundborg Slot, hvor han opholder sig til sin d�d i 1559. Han ligger begravet i Skt. Knuds Kirke i Odense.rnrn----rnSe ogs� konger�kken for de �vrige danske konger.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* S�ren S�rensen (www.aerenlund.dk)rn* Lexopen", "comment": "fra Christian 2", "user": "Christian List", "timestamp": "20030306182411", "length": 49, "is_new": 1}
{"page_id": 9335, "title": "Seroterapi", "text": "Serumkur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095609", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9058, "title": "Schattere", "text": "Skattere, afskygge, splitte mellem lys og skygge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090314", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9041, "title": "Scabies", "text": "Fnat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227085932", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 9042, "title": "Scabi�s", "text": "Fnattet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227085943", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9043, "title": "Scandia", "text": "Betyder egentlig Sk�ne. Oldromersk for det sydlige Skandinavien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090020", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9044, "title": "Scanne", "text": "Afs�ge.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090031", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9045, "title": "Scansores", "text": "Klatrefugle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090040", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9046, "title": "Scapin", "text": "Snedig tjener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090050", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9047, "title": "Scaramouche", "text": "Pralende, fej tjener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090100", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9048, "title": "Scarlation�s", "text": "Skarlagenr�d.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090111", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9049, "title": "Sceleratus", "text": "Forbryderisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090144", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9050, "title": "Scelto", "text": "Udvalgt, uds�gt, fin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090153", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9051, "title": "Scemando", "text": "Hend�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090203", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9052, "title": "Scenario", "text": "Oversigt over et film eller teaterstykkes ydre gang sceneskifter og s� videre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090214", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9053, "title": "Scene", "text": "Skueplads, optrin, teater, afsnit af en akt, sk�nderi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090224", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9054, "title": "Sceneri", "text": "Teaterdekoration, landskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090235", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9055, "title": "Scenisk", "text": "Vedr�rende teatret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090245", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9056, "title": "Scenograf", "text": "En, der laver scenebilleder, kostumer, dekorationer med mere i iscenes�ttelse.rnrnSe ogs� Skenograf.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302112245", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9057, "title": "Scepter", "text": "Kongespir, kongestav; herred�mme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.143", "timestamp": "20030506075753", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9059, "title": "Scheiner", "text": "M�l for lysf�lsomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090329", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9060, "title": "Schattering", "text": "Nuance, farvetone.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090341", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9061, "title": "Schelde", "text": "Belgisk flod. P� fransk l'Escaut.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301133105", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9062, "title": "Schenkel", "text": "1. L�r. rn2. I rideterminologi betegnelse for l�ggen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090408", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9063, "title": "Scherif", "text": "Arab h�vding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090417", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9064, "title": "Scherzando", "text": "Sp�gende, muntert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090426", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9065, "title": "Scherzo", "text": "Let og muntert musikstykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090434", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9066, "title": "Schietto", "text": "J�vnt, simpelt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090444", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9067, "title": "Schilling", "text": "�strigsk m�nt lig 100 groschen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090456", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9068, "title": "Schizofren", "text": "Lidende af sindssygdom med personlighedsspaltning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090511", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9069, "title": "Schizogoni", "text": "Mangedeling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090524", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9070, "title": "Schizotym", "text": "Indadvendt, reserveret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090535", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9071, "title": "Schlager", "text": "Noget (specielt en melodi) der sl�r voldsomt an.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090544", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9072, "title": "Schneidig", "text": "Overlegen, flot.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090553", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9074, "title": "Schnorkel", "text": "��nder�r� til dykkere eller undervandsb�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090603", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9076, "title": "Schrammelmusik", "text": "Folkelig ensemble-musik for to violiner, guitar og harmonika. Let underholdningsmusik spillet af et schrammelorkester. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090627", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9077, "title": "Sjuft", "text": "Slyngel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090637", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9078, "title": "Schupo", "text": "Tysk for politibetjent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090647", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9079, "title": "Schwamm dar�ber", "text": "�nok om det!�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090656", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9080, "title": "Schweiss", "text": "Blod fra h�rvildt. Ved r�v bruges dog betegnelsen �farve�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090706", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9081, "title": "Schweisshunderegister", "text": "Register over hudnef�rere, der kan tilkaldes i forbindelse med efters�gning af anskudt hjortevildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090719", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9083, "title": "Schweiz", "text": "Den sidste kanton i Schweiz overgav sig, efter Forbundsdomstolen havde grebet ind, og gav kvinderne stemmeret i 1990. Hovedstad Bern. Fransk, tysk, italiensk og r�toromansk er alle officielle sprog i Schweiz. Landet er kendt for kuk-uret, mysli og alpehornet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090731", "length": 53, "is_new": 0}
{"page_id": 9084, "title": "Schweizer", "text": "Livgardist, d�rvogter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090743", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9085, "title": "Schweissarbejde", "text": "Schweissarbejde er i jagtterminologi en betegnelse for hundens arbejde p� det blodspor, som den bruger til at efters�ge vildet med.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt bedre forklaring", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030227125122", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9086, "title": "Sch�chte", "text": "Slagte efter j�disk ritus ved oversk�ring af luftr�r og spiser�r i et snit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090812", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9087, "title": "Science", "text": "Videnskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030404172124", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 9088, "title": "Science-fiction", "text": "Fantasifuld pseudovidenskabelig litteratur (om rumrejser med mere).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090832", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9089, "title": "Scientia", "text": "Viden, videnskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030404172152", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 9090, "title": "Scientifik", "text": "Videnskabelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090857", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9091, "title": "Scilicet", "text": "Underforst�et, nemlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090908", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9092, "title": "Scintillation", "text": "Funklen, stjerneblinken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090917", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9093, "title": "Scintillere", "text": "Funkle, blinke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090926", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9095, "title": "Sciolto", "text": "Ubundet, fri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090936", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9096, "title": "Scirocco", "text": "Hed s�ndenvind fra Middelhavet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090947", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9097, "title": "Scission", "text": "Spaltning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227090958", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9098, "title": "Scissur", "text": "Rift, kl�ft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091008", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9099, "title": "Scoop", "text": "Journalistisk kup.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091022", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9100, "title": "Scorbut", "text": "Sk�rbugrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091037", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9101, "title": "Scorbutisk", "text": "Lidende af sk�rbug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091049", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9102, "title": "Score", "text": "Lave m�l eller points.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091059", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9103, "title": "Scoring", "text": "Resultat af at score.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091111", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9104, "title": "Scotisme", "text": "Skotsk sprogejendommelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091123", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9105, "title": "Scrapbog", "text": "Bog til avisudklip.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091134", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9106, "title": "Scrapv�rdi", "text": "Det mindste bel�b et stykke inventar eller lignende kan nedskrives til.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091146", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9107, "title": "Scratch", "text": "Starte fra scratch. V�re uden forspring.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091156", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9108, "title": "Scriboman", "text": "Skrivegal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091205", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9109, "title": "Scribomani", "text": "Skrivekl�e.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091215", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9111, "title": "Scriptgirl", "text": "Filminstrukt�rs assistent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091226", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9112, "title": "Scriptor", "text": "Forfatter, skribent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091236", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9113, "title": "Scriptum", "text": "Skrift, bog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091246", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9114, "title": "Scrophul�", "text": "Kirtelsvulster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091258", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9115, "title": "Scrutinium", "text": "Unders�gelse og bed�mmelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091308", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9116, "title": "Sct. Agathes dag", "text": "Den 5. februar. Hvis man faster hele dagen p� Sct. Agathes dag den 5. februar, s� vil man om natten dr�mme om sin tilkommende. Det skal ogs� v�re godt at tage en lille teskefuld salt, sagde man i gamle dage i blandt andet Vendsyssel. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091320", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9117, "title": "Sct. Nikolaj Kirke", "text": "Kirke i �benr�. Opf�relsen p�begyndtes omkring 1250.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091330", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9118, "title": "Sculler", "text": "Rorl�s kaproningsb�d med to �rer til hver roer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091341", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9119, "title": "Scurra", "text": "Nar, snylteg�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091351", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9120, "title": "Scutum", "text": "Skjold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091404", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9121, "title": "Sdegnoso", "text": "Trodsigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091418", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9122, "title": "Sdrucciolando", "text": "Glidende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091430", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10082, "title": "Stagnation", "text": "Stilstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125025", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9124, "title": "Seaside", "text": "Badestrand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091440", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9125, "title": "Sebil", "text": "Offentlig font�ne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091450", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9126, "title": "Seborrhoe", "text": "Hudlidelse med abnormt st�rk talgafsondring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304095913", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9127, "title": "Seborrhoisk", "text": "Vedr�rende seborrhoe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227114839", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9128, "title": "Sec", "text": "Vinbetegnelse der betyder t�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091519", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9129, "title": "Secco", "text": "Med kort anslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091528", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9130, "title": "Secernere", "text": "Afsondre, afgive sekretion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091543", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9131, "title": "Secession", "text": "Skilsmisse, udtr�den, l�srivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091553", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9132, "title": "Secolo", "text": "�rhundrede, tidsalder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091603", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9133, "title": "Second to none", "text": "Uovertruffen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091616", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9134, "title": "Second-hand", "text": "Andenh�nds, brugt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091626", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9135, "title": "Seconda volta", "text": "Anden gang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091655", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9136, "title": "Secondo", "text": "Basstemme i firh�ndig musik, andenviolin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091709", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9137, "title": "Secret service", "text": "Den engelske hemmelige milit�re efterretningstjeneste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091723", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9138, "title": "Seculum", "text": "�rhundrede, tidsalder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091733", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9140, "title": "Secundina", "text": "Efterbyrd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091756", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9141, "title": "Secundo", "text": "For det andet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091807", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9142, "title": "Securitas", "text": "Sikkerhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091816", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9143, "title": "Sedan", "text": "Lukket bil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091827", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9144, "title": "Sedativ", "text": "Beroligende (l�gemiddel).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091836", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9145, "title": "Sedent�r", "text": "Siddende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091847", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9146, "title": "Sedes", "text": "1. S�de, aff�ring.rn2. Papirformat. Et ark foldet til 16 blade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091859", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9147, "title": "Sedes apostolica", "text": "Den Apostoliske Stol, Pavestolen.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228094951", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9148, "title": "Sediment", "text": "Bundfald, geologisk aflejring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091920", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9149, "title": "Sedimentation", "text": "Bundf�ldning, udskillelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091930", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9150, "title": "Sediment�r", "text": "Aflejrings-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091940", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9151, "title": "Sedition", "text": "Opr�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227091950", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9152, "title": "Sediti�s", "text": "Opr�rsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092001", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9153, "title": "Seducere", "text": "Forf�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092012", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9154, "title": "Seduktion", "text": "Forf�relse, charme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092022", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9155, "title": "Seduktorisk", "text": "Forf�rende, charmerende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092031", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9156, "title": "Seede", "text": "Anbringe spillere i turneringsskema.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092047", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9157, "title": "Seedless", "text": "Uden k�rner eller sten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092058", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9158, "title": "Segment", "text": "Afsnit, snit, afsk�ret stykke af cirkel eller kugle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092108", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9159, "title": "Segregat", "text": "Produktet af en afsondring, udskillelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092121", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9161, "title": "Segregere", "text": "Afsondre, udskille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092135", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9162, "title": "Seiches", "text": "Seiches er vandb�lger i en s�, s�ledes at hele s�ens vand skvulper fra side til side. Ved det store jordsk�lv i Lissabon i 1755 blev der observeret seiches i Skandinavien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092146", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9163, "title": "Seigneur", "text": "Fransk adelsmandstitel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092157", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9164, "title": "Seine", "text": "Flod der l�ber gennem Paris. If�lge myten opstod Seinen som en flod der udsprang af t�rerne fra en nymfe, der blev forfulgt af en satyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092208", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 9165, "title": "Seisis", "text": "Jordrystelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092219", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9166, "title": "Seismisk", "text": "Vedr�rende jordsk�lv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092231", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9167, "title": "Seismograf", "text": "Apparat der m�ler og optegner jordrystelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092243", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9168, "title": "Seismologi", "text": "L�ren om jordsk�lv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092257", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9169, "title": "Sejse", "text": "Surre tove sammen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092308", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9170, "title": "Sejsing", "text": "Fladt tovv�rk, det at sejse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092319", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9171, "title": "Sekant", "text": "Ret linje der sk�rer en kurve. Is�r om en linje der sk�rer en cirkel i to punkter.", "comment": "omarbejdet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228103251", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9172, "title": "Sekel", "text": "Tidsrum p� 100 �r. �rhundrede, tidsalder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092338", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9173, "title": "Sekludere", "text": "Udelukke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092349", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9174, "title": "Seklusion", "text": "Afsondring, ensomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092357", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9175, "title": "Sekret", "text": "Afsondring, udsondring, hemmelig, tavs, hemmelighed, privatsegl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092405", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9176, "title": "Sekretariat", "text": "Sekret�rkontor.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092413", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9177, "title": "Sekretion", "text": "Kirtelafsondring, det at secernere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092423", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9178, "title": "Sekret�r", "text": "Skriver, korrespondent, gammeldags skrivepult.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092431", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9179, "title": "Seksagesima", "text": "8. s�ndag f�r p�ske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092441", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9180, "title": "Seksangul�r", "text": "Sekskantet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092450", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9182, "title": "Seksender", "text": "En seksender (6-ender) er i jagtterminologi en r�buk, hvor opsatsen har tre sprosser p� hver stang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501201638", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9183, "title": "Sekst", "text": "Den 6. tone fra grundtonen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092515", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9184, "title": "Sekstant", "text": "Vinkelm�ler til bestemmelse af solh�jden.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092525", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9185, "title": "Sekstet", "text": "Musikstykke for 6 stemmer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092535", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9186, "title": "Sekstillion", "text": "En million kvintillioner = 1036 (1 efterfulgt af 36 nuller).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303081115", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9187, "title": "Seksual", "text": "K�nslig, vedr�rende k�nslivet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092555", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9188, "title": "Seksualitet", "text": "K�nsliv, k�nsdrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092605", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9189, "title": "Seksuel", "text": "K�nslig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092616", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9190, "title": "Sekt", "text": "Samfund af k�ttere, modstandere af den officielle religion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092626", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9191, "title": "Sekterisk", "text": "K�ttersk; indstillet p� sektv�sen eller k�tteri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318102616", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9192, "title": "Sektion", "text": "Afdeling, opsk�ring af lig, afsnit, underafdeling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092646", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9193, "title": "Sektor", "text": "Cirkel- eller kugleudsnit, afsnit, part, afdeling, omr�de af samfundslivet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Cirkel eller kugleudsnit -> Cirkel- eller kugleudsnit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227155135", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9194, "title": "Sekular", "text": "Hundred�rs-, verdslig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092708", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9195, "title": "Sekularisation", "text": "Det at g�re verdslig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092719", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9196, "title": "Sekularitet", "text": "Verdslighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092730", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9197, "title": "Sekul�r", "text": "Hundrede�rigrn* Indtr�ffende hvert hundrede �rrn* Langsom, n�sten um�rkeligrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030514144002", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9198, "title": "Sekund", "text": "1. Et sekund: 1/60 minut. rn2. En sekund: Det 2. trin i toner�kken, det mindste interval. En lille sekund svarer til en halv tone. En stor sekund til en hel tone.rn3. Forsvarsstilling i f�gtning.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227154021", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9199, "title": "Sekunda", "text": "Andenklasses, andet eksemplar af dokument eller lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092805", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9200, "title": "Sekundant", "text": "Kampvidne, vidne og assistent ved en duel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092816", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9201, "title": "Sekundere", "text": "St�tte, holde med, ledsage, hj�lpe, v�re sekundant, synge 2. stemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092832", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9202, "title": "Sekund�r", "text": "I anden r�kke, underordnet, opst�et efter eller p� grund af noget andet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504114922", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 9203, "title": "Sekuritet", "text": "Sikkerhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092901", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9204, "title": "Sekvens", "text": "F�lge, gentagelse, r�kke, gentagelse af et motiv i et andet toneleje, en slags katolsk hymne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504115038", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 9205, "title": "Sekvester", "text": "Omstridt ejendoms overgivelse til en tredjemands forel�bige forvaltning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227092929", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 9206, "title": "Sekvestrator", "text": "Forvalter af ejendom, der er gjort til genstand for sekvestration.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093022", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9207, "title": "Selandia", "text": "Selandia er latin for Sj�lland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030506092953", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 9208, "title": "Select", "text": "Uds�gt, udvalgt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093042", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9210, "title": "Selecta", "text": "Udvalgte stykker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093053", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9211, "title": "Selektion", "text": "Udvalg, udv�lgelse. Ved selektiv avl udv�lges de bedste individer til videre parring eller krydsning frem mod de �nskede egenskaber. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093109", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9212, "title": "Selektiv", "text": "V�lgende, skarpt adskillende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093120", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9213, "title": "Selektivitet", "text": "Det at v�re selektiv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093130", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9214, "title": "Selene", "text": "M�negudinden i den gr�ske mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093141", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9215, "title": "Selenit", "text": "Marieglas.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093153", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9216, "title": "Selenocentrisk", "text": "Med m�nen som centrum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093203", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9217, "title": "Selenograf", "text": "Ekspert i selenografi, beskrivelse af m�nens overfladeforhold.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227093703", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9218, "title": "Selfdefence", "text": "Selvforsvar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093228", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9219, "title": "Selfmade", "text": "Selvhjulpen (\"sin egen lykkes smed\").rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093237", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9220, "title": "Selvas", "text": "Tropiske sydamerikanske regnskove.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093250", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9221, "title": "Sema", "text": "Tegn, mindesm�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093305", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9222, "title": "Semafor", "text": "Et signalleringssystem, signalmast.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093316", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9223, "title": "Semantik", "text": "L�ren om ordenes betydning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093327", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 9224, "title": "Semantisk", "text": "Betydningsm�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093337", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9225, "title": "Semen", "text": "Fr�, s�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093345", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9226, "title": "Semester", "text": "Halv�r, undervisningsperiode, studiehalv�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093356", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9227, "title": "Semibrevis", "text": "Halvkort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093406", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9228, "title": "Semicirkul�r", "text": "Halvcirkelformig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093415", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9229, "title": "Semifinale", "text": "N�stsidste turneringskamp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093424", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9230, "title": "Semilunar", "text": "Halvm�neformig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093433", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9231, "title": "Seminal", "text": "Vedr�rende s�d, befrugtende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093447", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9232, "title": "Seminar", "text": "Sammenkomst for at f� et emne alsidigt belyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093457", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9233, "title": "Seminarist", "text": "Elev fra en skole til uddannelse af l�rere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093508", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9234, "title": "Seminaristisk", "text": "Halvstuderet, halvdannet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093525", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9235, "title": "Seminarium", "text": "L�rerskole eller pr�steskole.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093538", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9236, "title": "Semiologi", "text": "L�ren om sygdomstegn. Den almene l�re om tegn og symboler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Den almene l�re og tegn -> Den almene l�re om tegn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304103747", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9237, "title": "Semipermeabel", "text": "Halvgennemtr�ngelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093558", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9238, "title": "Semiseria", "text": "Halvt alvorlig (opera).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093608", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9239, "title": "Semit", "text": "J�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093617", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9240, "title": "Semitisk", "text": "De semitiske sprog er en sproggruppe, adskilt fra en indo-europ�iske.rnDen omfatter bl.a. hebr�isk og arabisk.", "comment": "helt omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301121654", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 9241, "title": "Semitisme", "text": "J�disk �ndspr�g og sprogejendommelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093639", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9242, "title": "Semitonium", "text": "Halvtone.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093649", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9243, "title": "Semois", "text": "Belgisk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093658", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9244, "title": "Semoule", "text": "Hvedegryn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093708", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9245, "title": "Semper", "text": "Altidrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093716", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9246, "title": "Semper ardens", "text": "Altid br�ndende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093727", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9247, "title": "Sempervirens", "text": "Stedsegr�n, ud�delig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093736", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9248, "title": "Sempitern", "text": "Uoph�rlig, evig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093746", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9249, "title": "Semplicere", "text": "J�vnt, simpelt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093756", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9250, "title": "Semplicissimo", "text": "Meget simpelt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093806", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9251, "title": "Selenografi", "text": "Beskrivelse af M�nens overfladeforhold.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227093818", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9252, "title": "Sen", "text": "Japansk m�nt svarende til 1/100 yen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093909", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9253, "title": "Sen.", "text": "Forkortelse for senior (den �ldre).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093919", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9254, "title": "Senar", "text": "Seksfodet vers.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093928", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9255, "title": "Senat", "text": "R�dsforsamling, f�rstekammer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093939", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9256, "title": "Senator", "text": "Medlem af et senat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227093950", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9257, "title": "Senatorisk", "text": "Senats-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094002", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 9258, "title": "Senex", "text": "Olding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094031", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9259, "title": "Senil", "text": "Aff�ldig, alderdomssv�kket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094042", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9260, "title": "Senilisme", "text": "Tidligt indtruffen alderdomssv�kkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094051", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9261, "title": "Senior", "text": "Den �lde, �ldre medlem af en sportsklub. Medlem af en bestyrelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094102", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9262, "title": "Senium", "text": "Oldingealder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094111", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9263, "title": "Sensation", "text": "Opsigt, ualmindelig opm�rksomhed, sansefornemmelse, noget der v�kker opsigt, furore.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094122", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9264, "title": "Sensationel", "text": "Opsigtv�kkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094136", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9265, "title": "Sensibel", "text": "�msindet, �mskindet, pirrelig, f�lsom, �mfindtlig, s�rbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094146", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9266, "title": "Sensibilisere", "text": "Fremkalde �get f�lsomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094157", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9267, "title": "Sensibilmente", "text": "F�lsomt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094207", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9268, "title": "Sensitiv", "text": "Yderst f�lsom (sanseskarp).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094217", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9269, "title": "Sensitivitet", "text": "Overf�lsomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094227", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9270, "title": "Sensorisk", "text": "Sansende, sanse-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094237", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9271, "title": "Sensu stricto", "text": "I streng forstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094247", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9272, "title": "Sensualisme", "text": "Den mening, at al erkendelse skyldes sanseindtryk. Livssyn med sanselig nydelse som m�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094257", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 9273, "title": "Sensualist", "text": "Tilh�nger af sensualisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094307", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9274, "title": "Sensualitet", "text": "Sanselighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094316", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9275, "title": "Sensuel", "text": "Sanselig (forst�et som modsat intellektuel).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094326", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9276, "title": "Sentens", "text": "Tankesprog, s�tning, fyndsprog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094337", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9277, "title": "Sententi�s", "text": "Fyndig. I sentensform. Tankev�gtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094346", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9278, "title": "Sentere", "text": "Mene, syne, f�lde dom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094355", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9279, "title": "Sentient", "text": "Sansende, fornemmende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094410", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9280, "title": "Sentiment", "text": "F�lelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094420", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9281, "title": "Sentimental", "text": "F�lelsesm�ssig, (overdrevent) f�lelsesfuld, sv�rmerisk, overf�lsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094430", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9282, "title": "Sentimentalitet", "text": "F�leri, r�rstr�mskhed, banal f�lsomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094439", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9283, "title": "Sentine", "text": "Bundvand, b�rme, udskud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094452", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9284, "title": "Sentinelle", "text": "Skildvagt, vagtpost.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094502", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9285, "title": "Senza", "text": "Uden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094513", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9286, "title": "Senza pedale", "text": "Uden pedal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094523", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9287, "title": "Senza sordini", "text": "Uden d�mper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094532", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9288, "title": "Senza tempo", "text": "Uden streng overholdelse af tempoet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094543", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9289, "title": "Separabel", "text": "Skillelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094553", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9290, "title": "Separat", "text": "Adskilt, s�rskilt, s�r-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094604", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9291, "title": "Separatim", "text": "Hver for sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094614", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9292, "title": "Separation", "text": "Hver for sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094623", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9293, "title": "Separatisme", "text": "L�srivelsestendens, s�rindstilling, s�rmening, s�rstr�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094633", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9294, "title": "Separatist", "text": "En, der er opsat p� l�srivelse eller s�rstandpunkter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094645", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9295, "title": "Separere", "text": "(ad)skille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094655", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9296, "title": "Sepia", "text": "Brun farvetone.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094703", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9297, "title": "Seponere", "text": "L�gge til side, henl�gge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094717", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9298, "title": "Sepoy", "text": "Indisk soldat i den engelske h�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094726", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9299, "title": "Sepsis", "text": "Blodforgiftning, som skyldes s�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094736", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9300, "title": "Septangul�r", "text": "Syvkantet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094746", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9301, "title": "Septennal", "text": "Syv�rig, varende 7 �r. Genkommende hvert 7 �r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094803", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9302, "title": "Septennat", "text": "Tidsrum af 7 �r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094812", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9303, "title": "Septentrio", "text": "Nord, nordenvinden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094822", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9304, "title": "Septentrional", "text": "Nordlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094835", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9305, "title": "Septet", "text": "Musikstykke for 7. stemmer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094845", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9306, "title": "Septiktank", "text": "Beholder til rensning af kloakvand.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094853", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9307, "title": "Septilateral", "text": "Syvsidet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094903", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9308, "title": "Septillion", "text": "En million sekstillioner = 1042 (1 efterfulgt af 42 nuller).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "10<sup>42</sup>", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303080956", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9309, "title": "Septim", "text": "1. Syvende trin i toner�kken.rn2. Interval p� 7 toner.rn3. F�gtestilling med nedadvendt k�rde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094931", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9310, "title": "Septimana", "text": "Uge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094942", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9311, "title": "Septimus", "text": "Den syvende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227094951", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9312, "title": "Septisk", "text": "R�dden, blodforgiftning-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095000", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9313, "title": "Septisk feber", "text": "S�rfeber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095009", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9314, "title": "Septuagenarius", "text": "Halvfjerds�rig mand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095020", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9315, "title": "Septuagesima", "text": "9. s�ndag f�r p�ske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095033", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9316, "title": "Sepulkral", "text": "H�rende til grav. Rum i katolsk alterbord til relikvier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095043", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9317, "title": "Sepultura", "text": "Begravelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095232", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9318, "title": "Seraf", "text": "Engel med tre par vinger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095241", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9319, "title": "Serafisk", "text": "Engleren, englefrom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095250", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9320, "title": "Serail", "text": "Tyrkisk slot, palads, harem, g�stgiverg�rd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095259", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9321, "title": "Serapis", "text": "Sen�gyptisk form for Osiris.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095310", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9322, "title": "Seren", "text": "Klar, skyfri, stille, sindsrolig, koldblodig, fornem, afklaret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095322", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9323, "title": "Serenade", "text": "1. (natlig) elskovssang foran den elskedes vindue.rn2. Musikstykke i flere afdelinger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095340", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9324, "title": "Serenitet", "text": "Det at v�re seren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095354", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9325, "title": "Serge", "text": "Sv�rt uldent stof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095404", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9326, "title": "Sergent", "text": "En underofficersgrad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095414", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9327, "title": "Serialisere", "text": "Bringe som serie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095435", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9328, "title": "Serie", "text": "R�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504114644", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 9329, "title": "Serigrafi", "text": "Silketryk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095456", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9330, "title": "Serio", "text": "Alvorligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095505", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9331, "title": "Seri�sitet", "text": "Det at v�re h�jtidelig. Alvorligt ment.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302153258", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 9332, "title": "Seri�s", "text": "H�jtidelig, alvorlig, alvorligt ment.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095532", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9333, "title": "Sermonologium", "text": "Pr�dikensamling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095542", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9334, "title": "Serolog", "text": "Ekspert i serumvidenskaben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095555", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9336, "title": "Serpens", "text": "Slange.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095620", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9337, "title": "Serpentere", "text": "Slange sig, sno sig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095634", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9338, "title": "Serpentine", "text": "1. Slangegang.rn2. B�ndslynge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095648", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9339, "title": "Serpigin�s", "text": "Krybende, �dende sig frem (om hudlidelser).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095657", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9340, "title": "Serpigo", "text": "Ringorm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095708", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9341, "title": "Serra", "text": "Bjergk�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095717", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9342, "title": "Serum", "text": "Blodvand indeholdende antistof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095730", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9343, "title": "Serumterapi", "text": "Serumkur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095741", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9344, "title": "Servante", "text": "1. M�bel med plads til vaskestel. Som synonym kan vaskebord anvendes.rn2. Tryllekunstners pose, fastgjort til stol eller bord, til ting der skal forsvinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095755", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9345, "title": "Servator", "text": "Frelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095804", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9346, "title": "Serve", "text": "Bringe tennisbolden i spil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095815", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9347, "title": "Servere", "text": "Byde rundt, varte op.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095827", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9348, "title": "Service", "text": "Bordstel, spisestel, (ofte gratis) kundebetjening, hj�lpesomhed, kulance.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095838", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9349, "title": "Servicestation", "text": "Benzinsalg og bilreparationsv�rksted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095847", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9350, "title": "Serviet", "text": "H�nddug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095858", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9351, "title": "Servil", "text": "Krybende, slesk, underdanig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095906", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9352, "title": "Servilisme", "text": "Kryberi, smisken, spytslikkeri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095915", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9353, "title": "Serviteur", "text": "Tjener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095923", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9354, "title": "Servitrice", "text": "Opvartningsdame.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095931", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9355, "title": "Servitut", "text": "Disponeringsbegr�nsende bestemmelse for en ejendom, grund eller andet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095940", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9356, "title": "Servus", "text": "Tjener, slave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095949", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9357, "title": "Servus servorum Dei", "text": "(Guds tjeneres tjener) paven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227095958", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9358, "title": "Ser�s", "text": "Serumlignende eller -udskillende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100007", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9359, "title": "Sesam luk dig op", "text": "Trylleord fra 1001 Nat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227102511", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9360, "title": "Session", "text": "1. Samlingstid for en rigsdag eller h�jere domstol.rn2. Unders�gelse og udskrivning af v�rnepligtige.rn3. Grammofonindspilning af jazzmelodi eller anden musikalsk genre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030429094011", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 9361, "title": "Set", "text": "1. Osiris broder.rn2. S�t i tennis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100051", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9362, "title": "Setter", "text": "Langh�ret engelsk h�nsehund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100102", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9363, "title": "Settlement", "text": "1. Engelsk koloni.rn2. Kreds af unge, der g�r religi�st og socialt arbejde i et slumkvarter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "religi�s og socialt arbejde -> religi�st og socialt arbejde", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228104651", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9364, "title": "Settler", "text": "Kolonist, nybygger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100125", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9365, "title": "Severitet", "text": "Strenghed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100134", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9366, "title": "Severus", "text": "Streng.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100142", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9367, "title": "Sex", "text": "intercoursede:Geschlechtsverkehrja:性行為sv:samlagrnrnSamleje, Bole, Bolle, Fisse, Seksuelt samkvem, Kneppe.rnrn-----rnSeksualoplysningrnrnLinks:rn* Animation af 21 m�der, at have sex p�rn* Jubii: Seksualitetrn* Infoguide: Seksualoplysning", "user": "Haabet", "timestamp": "20030425185727", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 9368, "title": "Sexagenarius", "text": "Tres�rig mand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100203", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9370, "title": "Sexappeal", "text": "Erotisk tiltr�kningskraft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100223", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9371, "title": "Sexet", "text": "Med sexappeal og optaget af erotik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100233", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9372, "title": "Sexologi", "text": "Seksuall�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100242", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9373, "title": "Sextum", "text": "Det 6. bud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100342", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9374, "title": "Sexus potior", "text": "Det st�rke k�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100351", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9375, "title": "Sexus sequior", "text": "Det svage k�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100402", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9376, "title": "Sfinks", "text": "1. Fabeldyr med l�vekrop og menneskehoved, der i Egypten blev opstillet som vogter af templer og pyramider.rn2. Uudgrundelig person.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100447", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9377, "title": "Sfinkter", "text": "Lukkemuskel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100458", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9378, "title": "Sforzando", "text": "Med st�rkt eftertryk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100512", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9379, "title": "Sfragistik", "text": "L�ren om brev- og dokumentsegl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100523", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9380, "title": "Sfygmisk", "text": "Vedr�rende pulsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100532", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9381, "title": "Sfygmolog", "text": "Ekspert i l�ren om pulsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100546", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9382, "title": "Sfygmoskopi", "text": "Pulsm�ling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100556", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9383, "title": "Sf�re", "text": "Kugle, halvkugle, klode, virkefeldt, �ndelig horisont, virkekreds.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100606", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9384, "title": "Sf�risk", "text": "Kugleformig, overjordisk, himmelrums-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100616", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9385, "title": "Sgraffito", "text": "Tegnem�de ved bortskrabning af hvidt puds p� sort baggrund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100626", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9387, "title": "SHAEF", "text": "Forkortelse for Supreme Headquarters of the Allied Expeditionary Forces (2. verdenskrig). P� dansk \"de allierede styrkers hovedkvarter\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "nemlig i 2. verdenskrig", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303080418", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9388, "title": "Shag", "text": "Fintsk�ret tobak til kort pibe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100650", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9389, "title": "Shah", "text": "Persisk konge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100658", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9390, "title": "Shake", "text": "Ryste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100708", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9391, "title": "Shaker", "text": "Flaskeformet beholder til omrystning af blandingsdrikke. Kaldes ogs� for en cocktailryster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100721", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9392, "title": "Shakers", "text": "1. Rystere.rn2. Amerikansk sekt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100733", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9393, "title": "Shaman", "text": "1. �ndemaner.rn2. Buddhistisk pr�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100744", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9394, "title": "Shamanisme", "text": "Trolddomsreligion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100753", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9395, "title": "Shamash", "text": "Solgud (Babylonisk-Assyrisk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100803", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9396, "title": "Shampoo", "text": "(F�rdiglavet middel til) h�rvask.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100812", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9397, "title": "Shamrock", "text": "Kl�verblad (Irlands symbol).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100823", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9398, "title": "Shanghaje", "text": "Bringe i sin tjeneste ved list.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100844", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9399, "title": "Shantung", "text": "Helsilke fra byen Shantung.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100853", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9400, "title": "Shanty", "text": "S�mandsopsang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100905", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9401, "title": "Shaping.", "text": "Formgivning, fr�sning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100915", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9402, "title": "Shaver", "text": "Barbermaskine.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100925", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9403, "title": "Shawl", "text": "Sjal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100939", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9404, "title": "Sheik", "text": "1. Arabisk h�vding.rn2. Kvindebed�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227100952", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9405, "title": "Sheradisering", "text": "Overtr�kning med zink.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101006", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9406, "title": "Sherif", "text": "1. Engelsk ul�nnet kongelig grevskabsrepr�sentant.rn2. Foged.rn3. Amerikansk landdommer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101021", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9407, "title": "Shiisme", "text": "En muslimsk sekt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "muhammedansk -> muslimsk", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516080151", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9408, "title": "Shiit", "text": "Tilh�nger af shiisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101040", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9409, "title": "Shilling", "text": "Tidligere engelsk m�nt lig 1/20 pund lig 12 pence.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227101849", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9410, "title": "Shingle", "text": "Klippe dameh�r helt kort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101059", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9411, "title": "Shipping", "text": "Skibsfart, tonnage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101109", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9412, "title": "Shippingman", "text": "Kontormand i rederi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101118", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9413, "title": "Shire", "text": "Engelsk grevskab, amt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101126", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9414, "title": "Shirting", "text": "L�rredsv�vet bomuld (til for eksempel skjorter og bogbind).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101136", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9415, "title": "Shit", "text": "Shit er et slangudtryk for hash.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101149", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9416, "title": "Shiva", "text": "�del�ggeren (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101159", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9417, "title": "Shop", "text": "Butik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101208", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9418, "title": "Shoppe", "text": "G� p� indk�b i butikker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101216", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9419, "title": "Shopping center", "text": "Forretningscenter, butikstorv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101226", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9420, "title": "Short story", "text": "Novelle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101240", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9421, "title": "Shortpassing", "text": "Fodboldspil med korte boldafleveringer.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101251", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9422, "title": "Shorts", "text": "Korte benkl�der.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101302", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9423, "title": "Show", "text": "Skue, opvisning, udstyrsrevy.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101312", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9424, "title": "Showboat", "text": "Teaterb�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101321", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9425, "title": "Showbusiness", "text": "Radio-, tv-, film- og scenebranchen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101334", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9426, "title": "Showgirl", "text": "Korpige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101346", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9427, "title": "Showman", "text": "Revyarrang�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101356", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 9428, "title": "Showroom", "text": "Forevisningslokale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101406", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9429, "title": "Shrapnel", "text": "Kuglefyldt granat, der spr�nges f�r nedslaget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101415", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9430, "title": "Shunt", "text": "Modstand, anbragt parallelt med et elektrisk kredsl�b. Sidespor, elektrisk parallelforbindelse. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227154832", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9431, "title": "Shunte", "text": "Forbinde i shunt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101436", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9432, "title": "Shylock", "text": "Person (ikke titelpersonen!) i Shakespeares The Merchant of Venice. Betegnelse for �gerkarl.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301105832", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9433, "title": "Si", "text": "1. Ja p� italiensk.rn2. I romanske lande noden h.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101458", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9434, "title": "Sibilant", "text": "Hvislelyd (s,z,sj,sch).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101509", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9435, "title": "Sibylle", "text": "Oldtidssp�kvinde, heks.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101523", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9436, "title": "Sic transit gloria mundi", "text": "�S�ledes forg�r verdens herlighed�.", "comment": "S�ledes foreg�r verdens herlighed [!] -> S�ledes forg�r verdens herlighed", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301154410", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9437, "title": "Sic!", "text": "�s�dan (st�r der virkelig!).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101545", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9438, "title": "Siccantia", "text": "T�rrende midler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101554", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9439, "title": "Siccus", "text": "T�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101603", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9441, "title": "Sideral", "text": "Vedr�rende stjernerne.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101612", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9442, "title": "Sideration", "text": "Stjernernes indflydelse p� sk�bnen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101623", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9443, "title": "Siderisk", "text": "Vedr�rende eller m�lt ved hj�lp af stjernerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101643", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9444, "title": "Siderografi", "text": "Art st�lstik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101654", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9445, "title": "Sideroit", "text": "Art lervarer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101703", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 9446, "title": "Siderose", "text": "Lungesygdom fremkaldt af jernst�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101715", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9447, "title": "Siderurgi", "text": "Jernudvinding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101726", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9448, "title": "Sidus", "text": "Stjernebillede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101735", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 9449, "title": "Siegfried", "text": "Opera af Wagner, komponeret 1869. 2.del af Nibelungens Ring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301121252", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 9450, "title": "Sierra", "text": "Bjergk�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101756", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9451, "title": "Siesta", "text": "Middagshvile, lur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101808", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9452, "title": "Sifflere", "text": "Fl�jte, pibe ud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101819", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9453, "title": "Sifonogam", "text": "Fr�plante.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101830", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9454, "title": "Sigel", "text": "Forkortelsestegn for et eller flere ord. For eksempel � for pund sterling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101839", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9455, "title": "Sightseeing", "text": "Turistrundrejse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101848", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 9456, "title": "Sigillere", "text": "Forsegle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101856", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9457, "title": "Sigillum", "text": "Segl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101905", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9458, "title": "Sigisb�e", "text": "�Husven�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101915", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9459, "title": "Sigma", "text": "Det gr�ske bogstav s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101924", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9460, "title": "Signal", "text": "Tegn, m�rke, l�sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101935", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9461, "title": "Signalement", "text": "Beskrivelse af en persons udseende, kendetegn, kendsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101944", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9462, "title": "Signalering", "text": "Tegngivning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227101954", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9463, "title": "Signalisere", "text": "Give tegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102006", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9464, "title": "Signatarmagter", "text": "Stater der underskriver en pagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102019", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9465, "title": "Signatur", "text": "Underskrift; tegn og symboler p� landkort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "vildledende tegns�tning rettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228094513", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9466, "title": "Signere", "text": "Underskrive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102042", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9467, "title": "Signet", "text": "Seglm�rkestempel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102052", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9468, "title": "Signetur", "text": "(p� recept) skal p�tegnes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102104", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9469, "title": "Significere", "text": "Erkl�re, tilkendegive, betyde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102118", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9470, "title": "Signifikant", "text": "Betydningsfuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102127", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9471, "title": "Signifikativ", "text": "Betegnende, betydningsfuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102136", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9472, "title": "Signor", "text": "Hr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102147", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9473, "title": "Signora", "text": "Italiensk frue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102157", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9474, "title": "Signore", "text": "(italiensk)rn1. Herre.rn2. flertal af Signora, \"Dame\". Skilt p� d�r til dametoilet.", "comment": "mere (advarsel mod pinlig fejltagelse!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228090200", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9475, "title": "Signorina", "text": "Fr�ken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102218", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9476, "title": "Signum crucis", "text": "Korsets tegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102228", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9477, "title": "Signum mortis", "text": "D�dstegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102237", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9478, "title": "Sigt", "text": "1. En veksels l�betid.rn2. L�betid, frist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102248", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9479, "title": "Sigyn", "text": "Lokes kone.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102257", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9480, "title": "Sig�jner", "text": "Navn p� et omvandrende folk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102308", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9481, "title": "Sikkativ", "text": "T�rrende, t�rremiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102318", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9482, "title": "Sikkerhedsopdatering", "text": "I computerterminologi en opdatering til et styresystem eller et program, der er n�dvendige for at rette fejl, der kan g�re det let for \"crackere\" at bryde ind i maskinen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227114704", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9483, "title": "Siksak", "text": "Lynlinie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102355", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9484, "title": "Sil vous pla�t", "text": "�Hvis det passer Dem�, �V�rs�god�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102407", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9485, "title": "Silentium", "text": "Tavshed, �stille!�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102419", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9486, "title": "Silentium loquens", "text": "Talende tavshed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102431", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9487, "title": "Silenzio", "text": "Pause.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102441", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9488, "title": "Silhouet", "text": "Sort kontur- eller skyggebillede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102451", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9489, "title": "Silikone", "text": "Silikone er en gruppe kunststoffer som er bestandige over for kemiske p�virkninger. Silikone anvendes blandt andet til kunstige brystimplantater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Silicone -> Silikone", "user": "Christian List", "timestamp": "20030227135758", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9490, "title": "Silly symphony", "text": "Fantasifuld tone-tegnefilm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102512", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9491, "title": "Silo", "text": "En silo et et pakhus, der fyldes fra oven og t�mmes forneden. En silo bruges til en r�kke lagerform�l, specielt korn opbevares i siloer, og som synonym kan kornt�rn derfor anvendes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102523", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9492, "title": "Silur", "text": "Aflejringer fra perioden efter kambrium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102533", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9493, "title": "Silva", "text": "Skov.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102544", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9494, "title": "Silvestrisk", "text": "Skov-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102555", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9495, "title": "Simile", "text": "P� samme m�de, lignelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102610", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9496, "title": "Simili", "text": "U�gte, eftergjort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102619", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9498, "title": "Similitet", "text": "Lighed, ensartethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102628", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9499, "title": "Simoni", "text": "Sjakren med gejstlige embeder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102637", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9500, "title": "Simplement", "text": "Simpelthen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102647", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9501, "title": "Simpleton", "text": "T�be.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102656", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9502, "title": "Simplex", "text": "Enkelt, enfoldig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102706", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9503, "title": "Simplicissimus", "text": "Den oprigtigste eller enfoldigste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102715", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9504, "title": "Simplicia", "text": "Usammensatte ting, specielt l�gemidler.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102731", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9505, "title": "Simplicitas", "text": "Enkelhed, j�vnhed, naivitet, bl��jethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102740", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9506, "title": "Simpliciter", "text": "Simpelthen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102749", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9507, "title": "Simplificere", "text": "(for)enkle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102759", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9508, "title": "Simplifikation", "text": "Forenkling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102808", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9509, "title": "Simplisme", "text": "Ensidighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102819", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9510, "title": "Simplist", "text": "En, der er ensidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102831", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9511, "title": "Simulacrum", "text": "(Afguds-) billede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102842", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9512, "title": "Simulant", "text": "Den, der �ver forstillelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102901", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9513, "title": "Simulator", "text": "Apparat der efterligner en maskines bev�gelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102911", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9514, "title": "Simulere", "text": "Forstille sig, foregive, skr�mte.", "comment": "Forestille sig, foregive -> Forstille sig, foregive", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301110618", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9515, "title": "Simultan", "text": "Samtidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102933", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9516, "title": "Simultanitet", "text": "Samtidighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102943", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9518, "title": "Simultanspiller", "text": "En, der spiller mod flere skakmodstandere samtidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227102953", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9519, "title": "Sin", "text": "M�negud (Babylonisk-Assyrisk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103004", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9520, "title": "Sin al fine", "text": "Til slutningen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103015", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9521, "title": "Sinantropus", "text": "Abemenneske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103032", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9522, "title": "Sinceritet", "text": "Oprigtighed, alvor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103042", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9523, "title": "Sine", "text": "Uden.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103051", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9524, "title": "Sine anno", "text": "Uden �rsangivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103101", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9525, "title": "Sine dubio", "text": "Uden tvivl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103111", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9527, "title": "Sine ira et studio", "text": "Upartisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103122", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9528, "title": "Sine qua non", "text": "�intet uden dette (kravs opfyldelse)�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103135", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9529, "title": "Sinecure", "text": "Egentlig \"uden sorg\", sovepost, vell�nnet let post.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103147", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9530, "title": "Sinfonia", "text": "Symfoni; ouverture.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301135822", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9531, "title": "Singels", "text": "Sm� rullesten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103209", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9532, "title": "Single", "text": "Enkelt. Tennisspil mellem to.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103218", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9533, "title": "Single sculler", "text": "Enmandskaproningsb�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103227", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9534, "title": "Singleton", "text": "Kun et kort i en farve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103241", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9535, "title": "Singletrigger", "text": "Enkeltaftr�kker, der virker p� 2 l�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103252", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9536, "title": "Singularis", "text": "Ental.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103304", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9537, "title": "Singulariter", "text": "I ental, ganske s�rligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103317", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9538, "title": "Singularitet", "text": "S�regenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103326", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9539, "title": "Singul�r", "text": "Eneste, sj�lden, egenartet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103343", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9540, "title": "Sinister", "text": "Venstre, uheldsvarslende, skummel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103352", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9541, "title": "Sinistra mano", "text": "Venstre h�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103402", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9542, "title": "Sinkadus", "text": "I betydningen slag i ansigtet, bruges ordet tit i forbindelsen give nogen �n p� sinkadusen. Udtrykket stammer muligvis fra fransk, om tallene fem og to (fransk udtale) i et terningspil. Fem og to var et d�rligt slag - man fik en p� sinkadusen. rn# Et svensk band der spiller progressiv rock.", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304173429", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 9543, "title": "Sinofobi", "text": "Kineserhad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103421", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9544, "title": "Sinolog", "text": "Ekspert i l�ren om Kinas sprog og kultur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103432", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9546, "title": "Sinuositet", "text": "Bugtethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103447", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9547, "title": "Sinus", "text": "Biologi: Fold, hulrum, st�rre vene.rnrnMatematik: En trigonometrisk funktion.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304110910", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9548, "title": "Sinu�s", "text": "Bugtet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103506", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9549, "title": "Sir", "text": "Engelsk lavadeltitel. (uden navn) hr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103516", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9550, "title": "Sirat", "text": "Pynt, pryd, smykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103525", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9551, "title": "Sire", "text": "Fransk for �Deres majest�t�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103535", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9552, "title": "Sirene", "text": "Farlig, besn�rende kvinde. Signalapparat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103544", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9553, "title": "Siriasis", "text": "Solstik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103555", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9554, "title": "Sirocco", "text": "Hed s�ndenvind fra Middelhavet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103604", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9555, "title": "Sistere", "text": "Indstille, h�re op.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103617", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9556, "title": "Sisu", "text": "Sej (finsk) udholdenhed og viljekraft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103630", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9557, "title": "Sisyfosarbejde", "text": "H�bl�s opgave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103640", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9558, "title": "Sit down", "text": "�tag plads!�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103651", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9559, "title": "Sit down strejke", "text": "Strejke p� selve arbejdsstedet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103710", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9561, "title": "Sitin", "text": "Passiv demonstration (af farvede som s�tter sig p� steder, der er forbeholdt hvide).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103720", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9562, "title": "Sitofobi", "text": "Sygelig madlede eller frygt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103732", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9563, "title": "Sitologi", "text": "L�ren om n�ringsmidlerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103748", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9564, "title": "Sitomani", "text": "Sygelig hunger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103802", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9565, "title": "Situation", "text": "Stilling, beliggenhed, tilstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103812", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9566, "title": "Situere", "text": "Anbringe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103824", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9567, "title": "Situeret", "text": "Beliggende, stillet is�r �konomisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103839", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9568, "title": "Sixpence", "text": "1. Tidligere engelsk m�nt svarende til 6 pence.rn2. Bl�d kasket. (Denne betydning kendes ikke i engelsk sprog.)", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227105107", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9569, "title": "Sjak", "text": "Arbejdshold, bande.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103912", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9570, "title": "Sjakbajs", "text": "Formand for et sjak.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103921", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9571, "title": "Sjako", "text": "Milit�rkasket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103931", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9572, "title": "Skab", "text": "Betegnelse for fnat hos husdyr.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103944", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9573, "title": "Skabelon", "text": "Facon. Udsk�ret form til at tegne efter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227103954", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9574, "title": "Skaberak", "text": "Udsmykket sadeld�kke.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104005", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9575, "title": "Skabies", "text": "Fnat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104016", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 9576, "title": "Skabilkenhoved", "text": "Modelhoved til hattemageri. Grimrian.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104025", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9577, "title": "Skabi�s", "text": "Fnattet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104039", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9578, "title": "Skabrositet", "text": "Det at v�re uj�vn eller knudret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104101", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9579, "title": "Skadevoldende vildt", "text": "Fugle eller pattedyr, der p� grund af den f�de, de �der eller deres talrighed kan p�f�re mennekset et �konomisk tab eller v�re til gene for den �vrige fauna.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104259", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9580, "title": "Skafot", "text": "Henrettelsesforh�jning. Rettersted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104309", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9581, "title": "Skakt", "text": "Lodret gang til elevator eller lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104321", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9582, "title": "Skala", "text": "Skala betyder egentlig trappe, men kan bruges som et udtryk for en toner�kke, m�lestok, tonestige eller omfang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104330", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9583, "title": "Skalerbarhed", "text": "I IT-terminologi betegnelsen for sammenh�ngen mellem systemets ydeevne og \"st�rrelse\". I et line�rt skalerende system vil dobbelt s� mange processorer give et dobbelt s� hurtigt system.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104340", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9584, "title": "Skalpel", "text": "Operationskniv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104350", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9585, "title": "Skanda", "text": "Krigsgud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104405", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9586, "title": "Skandale", "text": "(�rsag til) pinlig opsigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104414", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9587, "title": "Skandalisere", "text": "�del�gge ens rygte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104427", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9588, "title": "Skandal�s", "text": "Forargelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104437", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9589, "title": "Skandere", "text": "Opdele i eller fremsige i takter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104450", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9590, "title": "Skanderende", "text": "(om tale) st�dvis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104503", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9591, "title": "Skandinavisk Dyrepark", "text": "En af Europas st�rste ulveparker er beliggende i Skandinavisk Dyrepark i Djursland. Parken er p� 1,5 hektar, og her finder du ogs� Danmarks l�ngste tr�bro p� 200 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104515", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9592, "title": "Skandskrift", "text": "Sm�deskrift, skamskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104527", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9593, "title": "Skansen", "text": "Friluftsmuseum p� �en S�dra Djurg�rden i Stockholm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "S�dra Djurg�rden -> S�dra Djurg�rden", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302104005", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9594, "title": "Skapulalgi", "text": "Skuldersmerter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104552", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9595, "title": "Skarab�", "text": "Hellig old�gyptisk bille.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104604", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 9596, "title": "Skarificere", "text": "Ridse huden let (for eksempel ved vaccination).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "enklere formulering", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227105342", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9597, "title": "Skarlagen", "text": "H�jr�d.rnrnrn rnrn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509212342", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9598, "title": "Skarlagensfeber", "text": "B�rnesmitso med hudafskalning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104651", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9599, "title": "Skat", "text": "Kortspil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104702", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9600, "title": "Skateboard", "text": "Rullebr�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104711", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9601, "title": "Skatologi", "text": "Skrift, tale eller lignende hvis emne er vedr�rende ekskrementer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104723", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9602, "title": "Skedehornede dyr", "text": "Dyr, hos hvilke hornene ikke kastes, men derimod vokser hele livet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104734", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9603, "title": "Skeet", "text": "Skydning med lerduer, der kastes ud i forskellige retninger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104744", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9604, "title": "Skelet", "text": "Benrad, rad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104753", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9605, "title": "Skelettere", "text": "Radpille eller pille k�det af knoglerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104804", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9607, "title": "Skema", "text": "M�nster, udfyldningsblanket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104813", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9608, "title": "Skematisere", "text": "Rubricere, fremstille i grundtr�k.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104823", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9609, "title": "Skematisk", "text": "Fremstillet i skemaform, kortfattet, fantasil�st.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104832", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9610, "title": "Skenograf", "text": "Ekspert i perspektivisk kulissemaleri.rnrnSe ogs� Scenograf.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302112333", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9611, "title": "Skepsis", "text": "Tvivl, vantrohed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104850", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9612, "title": "Skepticisme", "text": "Filosofi, der anser sikker erkendelse for umulig. Metodisk tvivl som middel til at n� en videnskabelig sandhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104902", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9613, "title": "Skeptiker", "text": "Tilh�nger af skepticisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104911", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9614, "title": "Skeptisk", "text": "Tvivlende, vantro, mist�nksom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227104921", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9615, "title": "Sketch", "text": "Sketch betyder egentlig skitse, men bruges om en kort, vittig enakter med uventet slutpointe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en kort, vittig enakte -> en kort, vittig enakter", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308124543", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9616, "title": "Skibsudtryk", "text": "Skibsterminologien d�kker over en lang r�kke fagudtryk. I det f�lgende er disse udtryk alfabetiseret. De enkelte ord er endvidere beskrevet under deres respektive alfabetisering.rn*Agterrn*Agterstavnrn*Anduvern*Bagbordrn*Bakke oprn*Bakkenrn*Baksm�nstringrn*Bakst�rnrn*Ballastrn*Banjern*Barkrn*Barkentinern*Bj�rgem�rsrn*Bomrn*Bovrn*Bove udrn*Bovsprydrn*Brasrn*Brasern*Brigrn*Brigantinern*Bunkerrn*Dybgangrn*Faldrn*Fokkemastrn*Frigangrn*Gaffelrn*Galleassern*Galleonrn*Kalfatringrn*Karavelrn*Katamaranrn*Klinkbygningrn*Klyverrn*Koggern*Kravelbygningrn*Krydsern*K�lrn*Latinersejlrn*Mesanmastrn*Rigningrn*Rundholtrn*R�rn*R�sejlrn*Skonnertrn*Skrogrn*Sk�dern*Spantrn*Stagrn*Stagsejlrn*Stangrn*Styre�rern*St�vnrn*Trimaranrn*Vant", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105142", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9617, "title": "Skildpadde", "text": "Skjoldpadde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105259", "length": 72, "is_new": 0}
{"page_id": 9618, "title": "Skildvagt", "text": "Skjoldvagt, vagtpost.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105312", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9619, "title": "Skimme", "text": "Skuml�se, l�se tekst hurtigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105325", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9620, "title": "Skin food", "text": "Hudstyrkende middel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105334", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9621, "title": "Skippe", "text": "Opgive, droppe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105344", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9622, "title": "Skisma", "text": "(Kirkelig) spaltning, splittelse, brud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105354", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9623, "title": "Skismatiker", "text": "Sekterer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105408", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9624, "title": "Skismatisk", "text": "Splittet, sekterisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105420", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9625, "title": "Skitse", "text": "Udkast, kladde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105429", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9626, "title": "Skitsere", "text": "Fremstille i hovedtr�k.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105439", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9627, "title": "Sklerose", "text": "Forh�rdelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105450", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9628, "title": "Sko", "text": "1. Fodbekl�dning.rn2. Hylster til st�tte for enden af en fanestang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105505", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9629, "title": "Skolar", "text": "Elev. Is�r om middelalderlige forhold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301124655", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9630, "title": "Skolastiker", "text": "Tilh�nger af skolastikken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105527", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9631, "title": "Skolastikken", "text": "Middelalderlig filosofisk retning, der s�gte at forene den klassiske logik med kirkel�ren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105536", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9632, "title": "Skolegang", "text": "Der var jubel blandt de danske skoleb�rn den 18. april 1970. Det var sidste gang, de gik i skole p� en l�rdag. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105547", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9633, "title": "Skoliast", "text": "Fortolker af gamle gr�ske og latinske forfattere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504111752", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 9634, "title": "Skolion", "text": "Rundsang ved drikkelag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105610", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9635, "title": "Skoliose", "text": "Sidekrumning af rygraden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105621", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9636, "title": "Skoliotisk", "text": "Lidende af skoliose.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105635", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9637, "title": "Skolopender", "text": "Tusindben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105645", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9638, "title": "Skomagerfugl", "text": "Klyde. Navnet skyldes formen p� n�bbet, der ligner skomagerens krumn�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105656", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9639, "title": "Skonrog", "text": "Besk�jt af sigtemel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105706", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9640, "title": "Skonto", "text": "Rabat, prisafslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105719", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9641, "title": "Skorie", "text": "Slagger.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105730", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9642, "title": "Skorificere", "text": "Forvandle til slagger ved skorfikation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105740", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9643, "title": "Skovtekniker", "text": "Person, der gennem sin uddannelse har kvalificeret sig til en skovfogedstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105753", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9644, "title": "Skrammereret", "text": "St�rkt pyntet (uniform. Udmajet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105803", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9645, "title": "Skravere", "text": "Skyggetegne, stregtegne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105814", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9646, "title": "Skravering", "text": "Det at tegne skygge med fine linier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105823", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9647, "title": "Skribent", "text": "Forfatter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105832", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9648, "title": "Skrible", "text": "Sm�re op.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105841", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9649, "title": "Skribler", "text": "Talentl�s forfatter.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105850", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9650, "title": "Skrofler", "text": "Kirtelsvulster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105901", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9651, "title": "Skroful�s", "text": "Lidende af kirteltuberkulose.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105910", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9652, "title": "Skrot", "text": "1. En m�nts v�gt.rn2. Metalaffald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105924", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9653, "title": "Skrubbe", "text": "Platichthys flesus. Flynderfisk med en l�ngde p� indtil 50 centimeter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105934", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9654, "title": "Skrupel", "text": "1. Tvivl, �ngstelse, bet�nkelighed, samvittighedsnag.rn2. Gammel apotekerv�gt svarende til cirka 1,25 gram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105948", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9655, "title": "Skrupul�s", "text": "Fuld af skrupler. P�passelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227105958", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9656, "title": "Skrutinere", "text": "Ransage, udforske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110010", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9657, "title": "Skr�lning", "text": "Hjortevildts og muflons afgnavning eller afrivning af tr�ers bark.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110022", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9658, "title": "Skudafstand", "text": "Afstanden fra skytten til det vildt, der skydes efter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110031", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9659, "title": "Skudbillede", "text": "Den fordeling af haglene eller spredning af projektiler, der ses efter skud p� skive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110042", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9660, "title": "Skuddag", "text": "Den 24. februar er skuddag i skud�r. I den gamle romerske kalender var februar den sidste m�ned, som oprindelig havde 23 dage. Da kalenderen ikke passede helt godt til �rstiderne, sk�d man sommetider en skudm�ned af variabel l�ngde ind. Denne placering af skuddag p� d. 24. februar blev bibeholdt af C�sar i den julianske kalender og senere ogs� da den gregorianske kalender blev indf�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030408171453", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 9661, "title": "Skudhold", "text": "Den forsvarlige skudafstand mellem j�ger og vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110104", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9662, "title": "Skudtegn", "text": "Den m�de, vildt reagerer p�, n�r det rammes af kugle/hagl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110113", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9663, "title": "Skuld", "text": "Skuld er den ene af de tre sk�bnegudinder, nornerne, der spinder de levendes livstr�de og klipper dem til. Skuld er gudinde for fremtiden. Nornerne holder til ved Urds br�nd under Yggdrasil i Asg�rd. rnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tilfoejelse", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030313161943", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 9664, "title": "Skulder", "text": "Aksel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110134", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 9665, "title": "Skulptere", "text": "Virke som billedhugger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110145", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9666, "title": "Skulptur", "text": "Billedhuggerkunst eller billedhuggerv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110156", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 9667, "title": "Skulpturel", "text": "Skulpturm�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110206", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9668, "title": "Skunk", "text": "Pels af nordamerikansk stinkdyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110219", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9669, "title": "Skurril", "text": "Plump, farceagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110229", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9670, "title": "Skurrilitet", "text": "Farce, lavkomik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110243", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9671, "title": "Skvadronere", "text": "Prale, skryde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110255", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9672, "title": "Skvadron�r", "text": "Pralhans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110307", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9673, "title": "Skvalderk�l", "text": "Plante med krydret duft. Planten har lange jordst�ngler og opfattes derfor ofte som en besv�rlig ukrudtsplante.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110323", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9674, "title": "Skylight", "text": "1. Lysluge.rn2. Vindue i skibsd�kket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110339", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9675, "title": "Skyline", "text": "(New Yorks) silhouet mod himlen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110350", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9676, "title": "Skyts�nd", "text": "V�rne�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110401", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9677, "title": "Skytte", "text": "Herreg�rdsj�ger ansat til at passe st�rre jagtomr�de. Betegnelsen bruges ogs� om den person, der afgiver skud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110415", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9678, "title": "Skytteelev", "text": "Person, der uddanner sig til herreg�rdsj�ger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110426", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9679, "title": "Skywriting", "text": "R�gskrift p� himlen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110442", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9680, "title": "Sk�rbredde", "text": "Den bredde som en mejet�rsker, sl�maskine med mere kan h�ste ad gangen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301123842", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9681, "title": "Sk�g", "text": "S�lfigur fra Rasmus Klump.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110518", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9682, "title": "Sk�gstribe", "text": "M�rk aftegning p� siden af en fugls hoved.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110530", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9683, "title": "Sk�rtorsdag", "text": "Torsdagen i den stille uge. Nadverens indstiftelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110544", "length": 92, "is_new": 0}
{"page_id": 9684, "title": "Slacks", "text": "Lange benkl�der til kvinder.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110558", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9685, "title": "Slag", "text": "Stykket mellem ribben og l�nder p� et slagtet dyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110609", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9686, "title": "Slager", "text": "Officiel stavem�de for schlager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110619", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9687, "title": "Slalom", "text": "Skil�b ned ad bakke med flagporte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110631", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9688, "title": "Slam", "text": "Dynd, mudder, sod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110641", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9689, "title": "Slang", "text": "Humoristisk omskrivning af ord eller udtryk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110651", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9690, "title": "Slapstick", "text": "�Falde p� halen� komedie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110701", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9691, "title": "Slaraffenland", "text": "Eldorado, land med overflod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110713", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9692, "title": "Sleep in", "text": "Overnatningssted for uformuende turister a la vandrerhjem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110723", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9693, "title": "Sleeping car", "text": "Sovevogn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110733", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 9694, "title": "Sleeping partner", "text": "(Dormant partner) passiv medinteressent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110744", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9695, "title": "Slendrian", "text": "(Egentlig dagdriver) sl�seri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110754", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9696, "title": "Slentnando", "text": "Langsommere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110804", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9697, "title": "Slik", "text": "Fint ler p� marskkyster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110816", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9698, "title": "Slingback", "text": "Sko med rem om h�len.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110828", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9699, "title": "Slipover", "text": "�rmel�s sweater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110844", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9700, "title": "Slippers", "text": "Hjemmesko.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110858", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9701, "title": "Slitage", "text": "Slid p� materiel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110911", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9702, "title": "Slof", "text": "En man deler v�relse med.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110922", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9703, "title": "Slogan", "text": "Kampr�b, (reklame-) slagord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110937", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9704, "title": "Slow motion", "text": "Langsom filmgengivelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110948", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9705, "title": "Slow-down", "text": "Forts�tlig nedsat arbejdstempo.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227110959", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9706, "title": "Slugt", "text": "Kl�ft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111009", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9707, "title": "Slum", "text": "Fattigkvarter, baggade, gyde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111020", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9708, "title": "Slup", "text": "Lille en-mastet sejlskib. Krigsskibs rob�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111030", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9709, "title": "Sl�r", "text": "I v�benterminologi betegnelsen for at l�b og l�s kan bev�ges i forhold til hinanden, n�r b�ssen er lukket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "sproglig rettelse", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227114253", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9710, "title": "Sl�ringsnet", "text": "Net man bruger til at camouflere (d�kke) sig med.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030320120627", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 9711, "title": "Small talk", "text": "Selskabskonversation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111102", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9712, "title": "Smaragd", "text": "St�rkt gr�n �delsten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515053612", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9713, "title": "Smart", "text": "(lidt for) dreven, fiks, praktisk, moderne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111123", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9714, "title": "Smartness", "text": "Det at v�re smart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111134", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9715, "title": "Smash", "text": "H�rdt overh�ndsslag i tennis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111144", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9716, "title": "Smeltning", "text": "Smeltning af 1 kg is til vand ved 0 grader kr�ver en tilf�rsel af varmeenergi p� 335 kilojoule. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228111613", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9717, "title": "Smocking", "text": "Pyntesyning med rynkninger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111206", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9718, "title": "Smog", "text": "Giftig, r�gblandet t�ge i engelske byer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111218", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9719, "title": "Smorzando", "text": "Hend�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111232", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9720, "title": "Sm�landsfarvandet", "text": "Farvandet der adskiller Sj�lland og Lolland hedder Sm�landsfarvandet. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111245", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9721, "title": "Sm�rg�s", "text": "Svensk koldt bord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111258", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9722, "title": "Snack", "text": "Lille mellemm�ltid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111310", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9723, "title": "Snackbar", "text": "Restaurant med omg�ende servering af sm� m�ltider.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111320", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9724, "title": "Snapshot", "text": "Foto-lynskud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111343", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9725, "title": "Sniffe", "text": "Snuse, indsnuse (for eksempel narkotika).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111432", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9726, "title": "Snive", "text": "Infektionssygdom hos heste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111551", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9727, "title": "Snob", "text": "Person med fine fornemmelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111601", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9728, "title": "Snobbe", "text": "Sleske for.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111616", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9729, "title": "Snobberi", "text": "Det at v�re med fine fornemmelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111628", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9730, "title": "Snog", "text": "Snogen er en af Danmarks f� slanger. Den kan kendes p� de karakteristiske gule pletter i nakken. Snogen l�gger �g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030418222521", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 9731, "title": "So", "text": "Voksent hunsvin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111649", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9732, "title": "Sober", "text": "�druelig, renlivet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111658", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9733, "title": "Sobrietet", "text": "Det at v�re �druelig, n�gtern.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111709", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9735, "title": "Sobsister", "text": "Gr�dekone, tudesidse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111723", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9736, "title": "Sociabel", "text": "Omg�ngelig, selskabelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111732", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9737, "title": "Sociabilitet", "text": "Vennes�lhed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111744", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9738, "title": "Social", "text": "Samfunds-, samfundsm�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111756", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9739, "title": "Socialisere", "text": "Gennemf�re statsovertagelse af produktionsmidlerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111804", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9740, "title": "Socialisering", "text": "Statsdrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111815", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9741, "title": "Socialisme", "text": "Politik, der tilstr�ber socialisering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111825", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9742, "title": "Socialist", "text": "Tilh�nger af socialismen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111835", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9743, "title": "Socialrealismen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1930-. I Danmark 1930-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111847", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9744, "title": "Sociere", "text": "Forene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111857", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9745, "title": "Societas", "text": "Samfund, selskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111910", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9746, "title": "Societet", "text": "1. Lav.rn2. Selskab, forening.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111923", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9747, "title": "Society", "text": "Det engelske aristokrati.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111933", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9748, "title": "Sociolekt", "text": "Sprogform, der er kendetegnende for en bestemt social klasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111942", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9749, "title": "Sociolingvistik", "text": "Sprogsociologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227111954", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9750, "title": "Sociolog", "text": "Ekspert i l�rne om samfundets opst�en og udvikling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112006", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9751, "title": "Sociologi", "text": "Samfundsl�re. Videnskaben om det sociale. Sociologiens fokus eller genstand, som man siger, er relationerne mellem mennesker; individer eller grupper. Sociologiens opgave er en beskrivelse af de sociale relationers struktur, funktioner og udvikling. Sociologiens store ambition er en beskrivelse af samfundet, dets struktur, funktion og udvikling. Sociologiens teorier skal ogs� kunne beskrive sociologien selv, for derigennem at kunne omfatte alt det sociale. Det sociologiske arbejde er at unders�ge alle forskellige dele af samfundet. Men den store opgave for de sociologiske teorier er at komme frem til en vandt�t total-beskrivelse af samfundet. Der er endnu ikke konstrueret en s�dan teori. Det n�rmeste man i dag kommer denne ambition, er igennem systemteorien, som den pr�senteres af Niklas Luhmann. Mange vil sikkert rejse sig i stolene og tale/skrive mig midt imod, da N. Luhmanns teorier er meget omdiskuterede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "62.79.80.143", "timestamp": "20030412191938", "length": 125, "is_new": 0}
{"page_id": 9752, "title": "Sociologisk", "text": "Vedr�rende sociologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112030", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9753, "title": "Socionom", "text": "Eksamineret socialr�dgiver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112043", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9754, "title": "Sodalitet", "text": "Broderskab, kammeratskab, lav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112055", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9755, "title": "Sodomi", "text": "K�nslig omgang med dyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112111", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9756, "title": "Sodomit", "text": "En, der driver k�nslig omgang med dyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112120", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9757, "title": "Sodomitisk", "text": "Med hang til sodomi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112130", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9758, "title": "Sofagris", "text": "Norge har et udtryk for en mand, som ikke er til at drive v�k fra fjernsynet, sofaen og fjernbetjeningen. En s�kaldt sofagris. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112143", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9759, "title": "Soffit", "text": "H�ngende kulisse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112156", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9760, "title": "Sofie", "text": "If�lge Danmarks Statistik 2000 er det popul�reste pigenavn Sofie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112207", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9761, "title": "Sofisme", "text": "Slutning, baseret p� falsk logik, spidsfindighed. Ordf�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112217", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9762, "title": "Sofist", "text": "En person, der anvender spidsfindig, h�rtrukken argumetnering. Ordkl�ver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112227", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9763, "title": "Sofisticere", "text": "Diskutere spidsfindigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112237", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9764, "title": "Sofistik", "text": "Sofisttaktik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112247", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9765, "title": "Sofistikation", "text": "Forfalskning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112259", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9766, "title": "Sofistisk", "text": "Spidsfindig, h�rkl�vende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112313", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9767, "title": "Sofomani", "text": "St�rk overvurdering af sin forstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112324", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9768, "title": "Sofrosyne", "text": "Besindighed, beherskelse, moral.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112337", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9769, "title": "Soft", "text": "1. Blid, bl�d.rn2. Modereret jazz.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112353", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9770, "title": "Soft drink", "text": "Ikke alkoholisk drik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112406", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9771, "title": "Soft ice", "text": "Bl�d, halvfrossen iscreme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112418", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9772, "title": "Softa", "text": "Muslimsk student.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Muhammedansk -> Muslimsk", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030516080240", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9773, "title": "Software", "text": "Programmer og lignende, der indg�r i edbproces.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112445", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9774, "title": "Soggetto", "text": "Tema, sujet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112455", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9775, "title": "Soignere", "text": "G�re ren, velplejet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112505", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9776, "title": "Soigneret", "text": "Velplejet, plejet, ren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112516", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9777, "title": "Soigneur", "text": "En soigneur er ikke en overdrevent soigneret person, men en person, som drager omsorg for en cykelrytter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112527", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9778, "title": "Soir�e", "text": "Aftenunderholdning, -fest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112537", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9779, "title": "Sokkel", "text": "Syld(sten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112547", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9780, "title": "Sol", "text": "I de romanske lande noden g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112556", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9781, "title": "Sol Invictus", "text": "Sol Invictus er Den uovervindelige eller ubesejrede Sol. Han var en orientalsk solgud fra byen Emesa i Syrien. Han blev fejret den 25. december, som var dagen for hans f�dsel. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112608", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9782, "title": "Solano", "text": "Hv�lende hed vind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227112636", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9784, "title": "Solar", "text": "Vedr�rende solen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114750", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9785, "title": "Solar plexus", "text": "Det store nervebundt under mellemgulvet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114801", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9786, "title": "Solarisation", "text": "Overbelysning, der g�r fotonegativ positivt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114811", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9787, "title": "Solarium", "text": "1. Solur.rn2. Solbaderum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114825", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9788, "title": "Solaveksel", "text": "Veksel i kun et eksemplar, egenveksel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114834", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9789, "title": "Soldateske", "text": "Ophidset t�jlel�s flok soldater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114847", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9790, "title": "Solecisme", "text": "D�rlig sprogbrug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114858", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9791, "title": "Solennitet", "text": "Festlighed, h�jtidelighed, h�jtid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114909", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9792, "title": "Solennitetssal", "text": "Festsal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114920", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9793, "title": "Solenodonten", "text": "En insekt�der, som ligner en k�mperotte. Den er n�sten udd�d og findes i dag kun p� et par af de store vestindiske �er. Den g�r kun p� t�spidserne. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114931", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9794, "title": "Solenoide", "text": "Spiralrullet elektrisk ledning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114945", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9795, "title": "Solfatara", "text": "Svovlkilde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227114957", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9796, "title": "Solfege", "text": "Sang�velse uden tekst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115010", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9797, "title": "Solfeggere", "text": "Synge p� nodenavnene (do, re, mi og s� videre).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115024", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9798, "title": "Solhverv", "text": "Navnet kommer fra oldnordisk hverfa = vende. De to tidspunkter p� �ret, hvor solen har st�rst deklination, nordlig 21. juni eller 22. juni, sydlig 21. december eller 22. december. P� den nordlige halvkugle er den f�rste dato den l�ngste dag og kaldes sommersolhverv, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. P� den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.", "comment": "delvis omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303132337", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9799, "title": "Soli", "text": "Flertal af solo.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115054", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9800, "title": "Solid", "text": "St�t, grundig, fast, p�lidelig, holdbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115108", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9801, "title": "Solidarisk", "text": "En for alle og alle for en. Sampligtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115120", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9802, "title": "Solidaritet", "text": "Sammehold og gensidig hj�lpsomhed, loyalitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115131", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 9803, "title": "Solidere", "text": "Bef�ste, sikre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115145", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9804, "title": "Soliditet", "text": "Holdbarhed; det at v�re �konomisk velfunderet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030316143952", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9805, "title": "Solipsisme", "text": "Den filosofi, at ens eget jeg er det eneste eksisterende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115209", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9806, "title": "Solitaire", "text": "Solitaire kan betyde eneten en eneboer eller navnet p� en kabale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115220", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9807, "title": "Solitude", "text": "Ensomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115233", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9808, "title": "Sollicitant", "text": "Ans�ger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115244", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9809, "title": "Sollicitation", "text": "Ans�gning, b�n(skrift).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115255", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9810, "title": "Sollicitere", "text": "Ans�ge, trygle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115306", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9811, "title": "Solmisation", "text": "Det at synge p� noderne ut, re, mi, fa, sol, la, si.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo, edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228121313", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9812, "title": "Solo", "text": "Alen, eneoptr�den, hovedstemmen i en koncert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115354", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9813, "title": "Solstitial", "text": "Vedr�rende solhverv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115412", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9814, "title": "Solstitium brumale", "text": "Vintersolhverv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115432", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9816, "title": "Solstitium �stivum", "text": "Sommersolhverv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115451", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9817, "title": "Solubel", "text": "Opl�selig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115506", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9818, "title": "Solubilitet", "text": "Opl�selighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115521", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9819, "title": "Solution", "text": "L�sning, opl�sning, betaling, lim.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115535", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9820, "title": "Solvabel", "text": "Opl�selig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115552", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9821, "title": "Solvabilitet", "text": "Opl�selighed.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115607", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9822, "title": "Solvatur", "text": "Betegnelse p� recepter som betyder skal opl�ses.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115627", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9823, "title": "Solvens", "text": "Det at v�re betalingsdygtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115643", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9824, "title": "Solvent", "text": "Betalingsdygtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115658", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9825, "title": "Solventia", "text": "Opl�sende midler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115728", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9826, "title": "Solvere", "text": "Opl�se, l�se, g�tte, klare sin g�ld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115743", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9828, "title": "Somatisk", "text": "Legemlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115821", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9829, "title": "Somatiske celler", "text": "Det samme som kropsceller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115833", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9830, "title": "Somatolog", "text": "Ekspert i l�ren om menneskelegemet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115848", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9831, "title": "Somatologisk", "text": "Legemsvidenskabelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115859", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9832, "title": "Sombre", "text": "M�rk, dyster, melankolsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115910", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9833, "title": "Sombreret", "text": "Med m�rk, sl�ret stemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115919", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9834, "title": "Sombrero", "text": "Bredskygget hat af palmeblade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115941", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9835, "title": "Sommelier", "text": "En tjener, som tager sig af serveringen af vin i en restaurant. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227115953", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9836, "title": "Sommertid", "text": "Sommertiden fasts�ttes ved kongelig anordning og bekendtg�res i Lovtidende. Den sidste er nr. 715 af 12. september 1997. Anordningen g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland. Ved sommertidens begyndelse stilles uret en time frem klokken 02.00, og ved sommertidens oph�r stilles uret en time tilbage klokken 3.00. rnrnSommertiden, som starter den 25. marts, har v�ret indf�rt og afskaffet flere gange i Danmark. F�rste gang den blev indf�rt var i 1916, igen i 1940-48 og endelig indf�rt, som den vi kender i dag, i 1980. F�r 1996 var datoen for vintertid s�ndagen efter j�vnd�gn, men efter standardisering i EU, blev den flyttet til sidst i oktober, i �r (2001) den 28. oktober. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "bem�rkning om havem�bler slettet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228105151", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 9837, "title": "Somnambul", "text": "Den der g�r i s�vne siges at v�re somnambul.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227152932", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9838, "title": "Somnambule", "text": "S�vng�nger(ske).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120040", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9839, "title": "Somnambulere", "text": "G� i s�vne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120052", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9840, "title": "Somnambulisme", "text": "1. S�vng�ngeri.rn2. Det dybeste stadium af hypnose.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120108", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9841, "title": "Somnifera", "text": "Sovemidler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120120", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9842, "title": "Somnolens", "text": "Sygelig s�vnighed, dvale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120131", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9843, "title": "Somnolent", "text": "S�vnig, dvask, slumrende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120141", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9844, "title": "Sonate", "text": "Musikstykke i 3 eller 4 satser for et eller to instrumenter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120157", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9845, "title": "Sonatine", "text": "Lille, let sonate.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228115247", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9846, "title": "Sonde", "text": "Tynd, b�jelig metalpind til unders�gelsesbrug. En sonde kan ogs� kaldes for en s�rs�ger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120218", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9847, "title": "Sondere", "text": "Unders�ge, rekognoscere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120229", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9848, "title": "Sonet", "text": "Lyrisk digt med to fireliniede og to treliniede vers.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120237", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9849, "title": "Sonettist", "text": "Sonetdigter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228121442", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9850, "title": "Sonometri", "text": "M�ling af toneh�jder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120258", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9851, "title": "Sonor", "text": "Klangfuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120308", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9852, "title": "Sonoritet", "text": "Klangfylde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120319", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9853, "title": "Sonoro", "text": "Fuldttonende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120331", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9854, "title": "Sophia", "text": "Visdom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120342", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9855, "title": "Sophisticated", "text": "Raffineret og spidsfindig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120352", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9856, "title": "Sopor", "text": "N�sten bevidstl�s s�vntilstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120405", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9857, "title": "Soporativ", "text": "S�vndyssende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120417", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9858, "title": "Sopra", "text": "Over. Med den ene h�nd over den anden (modsat sotto).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301100652", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9859, "title": "Sopran", "text": "H�j kvinde- eller drengestemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227155546", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9860, "title": "Sopranist", "text": "Kastrat med sopran.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120452", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9861, "title": "Sorbetiere", "text": "Vink�ler, isspand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120504", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9862, "title": "Sordes", "text": "Uhumskheder, snavs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120514", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9863, "title": "Sordid", "text": "Smudsig, gerrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120525", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9864, "title": "Sordiditet", "text": "Snavsethed, gerrighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120535", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9865, "title": "Sordin", "text": "D�mper. Betegnelsen bruges typisk om en d�mper p� musikinstrumenter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227121434", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9866, "title": "Sordo", "text": "D�mpet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120554", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9867, "title": "Sorites", "text": "K�deslutning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120605", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9868, "title": "Soror", "text": "S�ster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120618", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9869, "title": "Sororicida", "text": "S�stermorder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120633", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9870, "title": "Sors", "text": "Sk�bne, tilskikkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120644", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9871, "title": "Sort", "text": "En m�rk farve.rn# En slags. For eksempel i biologi taler man om en sort af en plante art.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030505214119", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 9872, "title": "Sortbroget dansk malkerace.", "text": "Sortbroget dansk malkerace forkortes S.D.M. Racen stammer fra Nederland, Nordtyskland og Jylland. Racen blev tidligere (indtil 1949) ofte kaldt jysk kv�g. Sortbroget dansk malkerace er en kraftig malkerace, hvor der i avlsarbejdet er lagt v�gt p� k�dproduktionen udover produktionen af m�lk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120710", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 9873, "title": "Sortere", "text": "1. Udskille.rn2. Henh�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120730", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9874, "title": "Sortie", "text": "Udgang, slutning, slutreplik ved bortgang fra scenen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120744", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9875, "title": "Sortiment", "text": "Assortiment udvalg af varer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120835", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9876, "title": "SOS", "text": "Blev gjort til internationalt n�dsignal i 1906. Morsetegnet for SOS er tre prikker, tre streger, tre prikker, og er ikke forkortelsen for noget som helst. Titanics telegrafist Jack Phillips udsendte b�de det dav�rende signal CQD og SOS ved skibskatastrofen i 1912. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "n�dr�b -> n�dsignal (bruges netop ikke radiotelefonisk!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318110132", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 9877, "title": "Sospirando", "text": "Sukkende, klagende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120909", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9878, "title": "Sospiro", "text": "Egentlig betydende suk. En halv takts pause.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120923", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9879, "title": "Sostenuto", "text": "Dv�lende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120936", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9880, "title": "Soter", "text": "Frelser, befrier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120946", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9881, "title": "Soteriologi", "text": "L�ren om den kristne frelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227120957", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9882, "title": "Soterisk", "text": "Frelsende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121010", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9883, "title": "Sotie", "text": "Middelaldernarrespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121024", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9884, "title": "Sottise", "text": "Dumhed, t�belig ytring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121042", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9885, "title": "Sotto", "text": "Under. Med den ene h�nd under den anden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121052", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9886, "title": "Sotto voce", "text": "Med d�mpet stemme, sagte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121102", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9887, "title": "Sou", "text": "Fransk m�nt lig med fem centimer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121113", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9888, "title": "Soubrette", "text": "Munter ungpigerolle i operaer og operetter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121123", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9889, "title": "Souffl�", "text": "Fransk for let �ggeret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121133", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9890, "title": "Soul", "text": "Jazz i bopstil fra 1950'erne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121148", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9891, "title": "Souper", "text": "Aftensm�ltid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121200", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9892, "title": "Soupere", "text": "Spise souper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121211", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9893, "title": "Souschef", "text": "Underdirekt�r, n�stkommanderende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121225", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9894, "title": "Soutache", "text": "Snorebes�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121235", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9895, "title": "Soutane", "text": "Katolske pr�sters dagligdragt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121246", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9896, "title": "Soutenere", "text": "St�tte, underholde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121258", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9897, "title": "Souten�r", "text": "Alfons, bordelv�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121310", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9898, "title": "Souvenir", "text": "Minde(gave). Genstand til minde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121322", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9899, "title": "Sovereign", "text": "Engelsk guldm�nt lig med en pund sterling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121337", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9900, "title": "Sovjet", "text": "1. Russik folker�d.rn2. Russisk enkeltstat.rn3. Rusland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121356", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9901, "title": "Spaghetti al burro", "text": "Italiensk for spagetti med sm�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121410", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9902, "title": "Spaghetti al pomodoro", "text": "Italiensk for spagetti med tomatsovsrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121428", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9903, "title": "Spaghetti al sugo di carne", "text": "Italiensk for spagetti med k�dsovs.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121439", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9904, "title": "Spadille", "text": "Spar es.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121455", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9905, "title": "Spagat", "text": "Siddende balletstilling med benene i forl�ngelse af hinanden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121505", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9906, "title": "Spaghetti", "text": "Tynde makaroni uden hul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121514", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9907, "title": "Spaghettidreng", "text": "Slangudtryk for sydl�nding, specielt for en italiener.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121528", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9908, "title": "Spaghettiwestern", "text": "Westernfilm der er produceret i Italien.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301130140", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9909, "title": "Spahi", "text": "1. Tyrkisk ryttersoldat.rn2. Indf�dt ryttersoldat i franske kolonih�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121553", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9910, "title": "Spalier", "text": "Plantest�tte i form af gitterv�rk, dobbeltgeled.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121604", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9911, "title": "Spanglish", "text": "Spanglish er et blandingssprog mellem spansk og engelsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121617", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9912, "title": "Spaniol", "text": "Spanioler er en �ldre dansk betegnelse for spaniere, specielt om de spanske styrker i Danmark i 1808. Desuden er det betegnelsen for de j�der, som blev fordrevet efter 1492 fra Spanien til N�re Orient samt deres efterkommere. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121636", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9913, "title": "Spanking", "text": "Slag eller piskning med seksuelt form�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121646", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9914, "title": "Spanngardin", "text": "Fast, udsp�ndt gardin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121657", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9915, "title": "Spanskgr�nt", "text": "Irgr�nt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121708", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9916, "title": "Sparkst�tting", "text": "Stor sl�de med trinb�rt bagp�. Sparkes frem eller tr�kkes af hest.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121722", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9917, "title": "Sparsim", "text": "Her og der, sporadisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121732", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9919, "title": "Spartansk", "text": "N�jsom, tarvelig, h�rdf�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121748", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9920, "title": "Spartel", "text": "Fladt malerredskab der p�sm�rer en fast masse eller udglatter uj�vnheder (med for eksempel kit).rnrnSe ogs� Spatel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301132631", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9921, "title": "Spasme", "text": "Muskelkrampe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121814", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9922, "title": "Spasmodisk", "text": "Krampagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121826", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9923, "title": "Spasmologi", "text": "L�ren om krampe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121836", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9924, "title": "Spastiker", "text": "En der er uden herred�mme over muskelbev�gelserne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121846", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9925, "title": "Spatel", "text": "Fladt redskab til p�sm�ring af salve.rnrnSe ogs� Spartel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301132700", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 9926, "title": "Spatiere", "text": "Fremh�ve ord ved �get bogstavafstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121912", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9927, "title": "Speaker", "text": "1. Egentlig en betegnelse for en taler.rn2. Formanden i det engelske underhus.rn3. Radioprogramannonc�r. (Denne betydning er ukendt i engelsk sprog.)", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227122036", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9928, "title": "Specerier", "text": "Krydderier.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121942", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9929, "title": "Special", "text": "S�rlig, s�regen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227121953", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9930, "title": "Specialarbejder", "text": "Ikke fagl�rt arbejder med kortere uddannelse inden for begr�nset omr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122007", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9931, "title": "Speciale", "text": "Fagomr�de, specialitet, s�rfag, s�revne, s�remne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122018", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9932, "title": "Specialisere", "text": "S�rudvikle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122029", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9933, "title": "Specialist", "text": "S�rkyndig. Ekspert p� et begr�nset omr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122039", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9934, "title": "Specie", "text": "Gammel dansk m�nt lig med fire kroner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122053", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9935, "title": "Speciel", "text": "S�rlig, s�rskilt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122113", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9936, "title": "Species", "text": "Slags urteblanding.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122128", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9937, "title": "Specificere", "text": "S�rn�vne, stykn�vne, angive i enkeltheder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122140", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9938, "title": "Specifik", "text": "S�rpr�get for en art.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122152", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9939, "title": "Specifikation", "text": "Det at specificere, detaljeret oversigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122203", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9940, "title": "Specimen", "text": "M�nster, pr�ve, eksemplar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122216", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9941, "title": "Speci�s", "text": "Trolig, plausibel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122229", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9942, "title": "Spectator", "text": "Tilskuer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122249", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9943, "title": "Spedition", "text": "Forsendelse af varer for andre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122301", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9944, "title": "Spedit�r", "text": "Leder af et speditionfirma.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122311", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9945, "title": "Speech", "text": "Tale, foredrag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122322", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9946, "title": "Speed", "text": "Slang for amfetamin og lignende stoffer, der anvendes som narkotika.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "...amfetamin og lignende stoffer...", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323103737", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 9948, "title": "Speede", "text": "Fremskynde, k�re hurtigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122346", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9949, "title": "Speeder", "text": "Fartregulator, gaspedal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227122440", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9950, "title": "Speedmarker", "text": "Filtpen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122409", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9951, "title": "Speedometer", "text": "Fartm�ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122419", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9952, "title": "Speedway", "text": "1. Sportsgren.rn2. Motorv�ddel�bsbane.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122435", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9953, "title": "Spejl", "text": "Indenfor biologi er spejl det hvide parti p� bagenden af hjortevildt. Bruges ogs� om det n�rmest firkantede aftegning p� vingen af is�r �nder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030425203652", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 9954, "title": "Spektakel", "text": "St�j, larm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122458", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9955, "title": "Spektral", "text": "Vedr�rende et spektrum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122508", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9956, "title": "Spektralanalyse", "text": "Bestemmelse af et stofs sammens�tning ved unders�gelse af dets farvebilleder, der opst�r ved, at en lysstr�le brydes gennem en prisme.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122520", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9957, "title": "Spektroskopi", "text": "Analyse af spektre.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122533", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9958, "title": "Spekulant", "text": "En, der s�ger �konomisk gevinst af forventede kurs- eller pris�ndringer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122545", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9959, "title": "Spekulation", "text": "Overvejelse, filosoferen; handel som spekulant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228114915", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9960, "title": "Spekulativ", "text": "Grublende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122609", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9961, "title": "Spekulere", "text": "Gruble; spille p� b�rsen, drive spekulationshandel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228094853", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9962, "title": "Speleologi", "text": "L�ren om eller forskning af grotter, underjordiske huler og lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122630", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9963, "title": "Spelunk", "text": "Hule, r�verkule.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122642", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9964, "title": "Spencer", "text": "Nederdel med seler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122652", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9965, "title": "Spendabel", "text": "Gavmild, flot.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122701", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9966, "title": "Spendere", "text": "For�re, punge ud, give ud, ofre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122712", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9967, "title": "Sperma", "text": "S�d fra mennesker eller dyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122723", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9968, "title": "Spermacet", "text": "Hvalrav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122733", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9969, "title": "Spermatisk", "text": "Vedr�rende sperma.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122744", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9970, "title": "Spermatolog", "text": "Ekspert i l�ren om sperma.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122755", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9971, "title": "Spermatorroe", "text": "Ufrivillig s�dafgang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122807", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9972, "title": "Spermatozo", "text": "S�dcelle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122817", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9973, "title": "Spes", "text": "1. H�b.rn2. H�bets gudinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122835", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9974, "title": "Speser", "text": "Omkostninger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122846", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9975, "title": "Spex", "text": "Svensk for studenterrevy.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122856", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9976, "title": "Sphacelus", "text": "Koldbrand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122909", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 9977, "title": "Sphagnum", "text": "T�rvemos.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122919", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9978, "title": "Spianato", "text": "J�vnt, naturligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122929", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9979, "title": "Spiccato", "text": "Tydelig adskilt, med hoppende bude.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122943", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9980, "title": "Spidsbuk", "text": "R�buk, hvis opsats best�r af 2 st�nger uden sprosser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227122955", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9981, "title": "Spidsskarp", "text": "Spidst projektil, hvor kappen ogs� d�kker projektilspidsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123007", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9982, "title": "Spies", "text": "Mellemrumstype som under trykningen kan afs�tte trykfarveklat p� papiret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123026", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 9983, "title": "Spillage", "text": "Varespild ved ind- og udskibning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123040", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 9984, "title": "Spilom", "text": "Moderm�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123056", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9985, "title": "Spin", "text": "Flys snurren om sin egen akse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123109", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 9986, "title": "Spinaci", "text": "Italiensk for spinat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123124", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9987, "title": "Spinifer", "text": "Tornb�rende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123136", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 9988, "title": "Spiniform", "text": "Tornformig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123150", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9989, "title": "Spin�s", "text": "Tornet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123201", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9990, "title": "Spion", "text": "En der driver spionage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123211", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 9991, "title": "Spionage", "text": "Det at udspejde hemmeligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123223", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9992, "title": "Spirakulum", "text": "Lufthul, �ndehul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123234", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9993, "title": "Spiral", "text": "1. Snoning som fjeder.rn2. Svangerskabsforebyggende middel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123247", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9994, "title": "Spirant", "text": "H�mmelyd (for eksempel f og v).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123257", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 9995, "title": "Spiritisme", "text": "Troen p� muligheden af at opn� kontakt med afd�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123308", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 9996, "title": "Spiritist", "text": "Tilh�nger af spiritisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123319", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 9997, "title": "Spirito", "text": "�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123334", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 9998, "title": "Spiritoso", "text": "Med liv og lyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123345", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 9999, "title": "Spiritual", "text": "�ndelig sang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123356", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10000, "title": "Spiritualia", "text": "Trossager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123406", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10001, "title": "Spiritualis", "text": "�ndelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123418", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10002, "title": "Spiritualisere", "text": "�ndeligg�re, tolke allegorisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123428", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10003, "title": "Spirituel", "text": "�ndfuld, vittig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123438", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10004, "title": "Spirituosa", "text": "Drikke med h�jere alkoholprocent end vin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123447", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10005, "title": "Spiritus", "text": "1. �nd.rn2. Rusdrik, sprit, alkohol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123500", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10006, "title": "Spiritus sanctus", "text": "Hellig�nden.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "sproglig rettelse", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227123736", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10007, "title": "Spiritus vini", "text": "vin�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123524", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10008, "title": "Spiritu�s", "text": "Alkoholisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123534", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10009, "title": "Splanknisk", "text": "Vedr�rende indvoldene.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123546", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10010, "title": "Splanknologi", "text": "L�ren om indvoldene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123556", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10011, "title": "Spleen", "text": "Hum�rsyge, (livs-)lede, ondt lune.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123607", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10012, "title": "Splendid", "text": "Overd�dig; rundh�ndet, str�lende, pragtfuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123616", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10013, "title": "Spolere", "text": "�de(l�gge), spilde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123628", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10014, "title": "Spolia", "text": "Krigsbytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123638", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10015, "title": "Spoliarium", "text": "Morderkule.rnrnCitat:rnrn Solen stod h�it, og den blodige Leg sig n�rmed sin Ende. rn L�vernes rasende Br�l, Tigerens hungrige Hyl rn Kildrer �ret ei meer, og Lictoren sl�ber ved Hagen rn Til Spoliariets Grav Cestus-K�mpernes Liig. rnrnH.P. Holst, \"Den d�ende Fegter\".", "comment": "citat med det sj�ldne ord tilf�jet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227124130", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10016, "title": "Spoliation", "text": "Plyndring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123658", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10017, "title": "Spoliator", "text": "Plyndringsmand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123710", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10018, "title": "Spoliere", "text": "Plyndre, fratage uretm�ssigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123813", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10019, "title": "Spond�", "text": "Badesvamp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123823", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 10020, "title": "Spongia", "text": "Badesvamp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123834", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10021, "title": "Spongi�s", "text": "Svampet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123844", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10022, "title": "Sponsalia", "text": "Forlovelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123854", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10023, "title": "Sponsio", "text": "L�fte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123905", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10024, "title": "Sponsor", "text": "Fadder, forlover, betaler af radioreklameudsendelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123918", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10025, "title": "Sponsus", "text": "Brudgom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123928", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10026, "title": "Spontan", "text": "Uvilk�rlig, af sig selv, af egen drift, umiddelbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123942", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10027, "title": "Spontanitet", "text": "Umiddelbarhed, frivillighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227123954", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10028, "title": "Spontanismen", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1945-. I Danmark fra 1957-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124004", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10029, "title": "Sponte sua", "text": "Spontant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124014", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10032, "title": "Sporadisk", "text": "Spredt, stedvis, st�dvis, hist og her.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124028", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10033, "title": "Spore", "text": "Hornv�kst p� fugles mellemfod.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124039", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10034, "title": "Sporenstregs", "text": "Med det samme, straks.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124049", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10035, "title": "Sportler", "text": "Biindt�ger, afgift til statsinstitution for ydet tjeneste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124058", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10036, "title": "Sporty", "text": "Sportspr�get.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124107", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10037, "title": "Sporvogn", "text": "Transportmiddel. Den sidste sporvogn i K�benhavn k�rte i 1972.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124117", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10038, "title": "Spot", "text": "Kort indslag i radio eller TV.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124127", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10039, "title": "Spotlight", "text": "Projekt�rlys.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124138", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10040, "title": "Spray", "text": "Apparat til forst�vning af v�sker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124153", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10041, "title": "Spraye", "text": "Spr�jte med forst�vet maling og lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124202", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10042, "title": "Sprechstallmeister", "text": "Konferencier i et cirkus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124213", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10043, "title": "Sprichwort", "text": "Ordsprog, mundheld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124223", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10044, "title": "Spring", "text": "Flok af r�dyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124232", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10045, "title": "Sprinkler", "text": "Brandslukningsapparat, spr�jteanl�g til vanding, vinduesvasker i bil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124242", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10046, "title": "Sprint", "text": "Konkurrence over kort distance.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124255", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10047, "title": "Sprinte", "text": "L�be hurtigt, deltage i sprint.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124307", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10048, "title": "Sprinter", "text": "L�ber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124317", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10049, "title": "Sprosse", "text": "Spids (ende) p� opsats og gevir.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124330", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10050, "title": "Sprue", "text": "Tropisk tarmlidelse med diarre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124341", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10051, "title": "Spumante", "text": "Skummende. Italiensk \"champagne\".", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227155247", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10053, "title": "Spuns", "text": "Bundprop i t�nde eller b�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124402", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10054, "title": "Spurt", "text": "Det at pludselig �ge farten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124413", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10055, "title": "Squadron", "text": "Flyveeksadrille (9-12 fly).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124431", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10056, "title": "Square", "text": "Kvadrat, torv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124441", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10057, "title": "Squash", "text": "En slags tennis, der spilles mod en mur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124451", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10058, "title": "Squatter", "text": "Amerikansk nybygger. Australsk f�reavler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124502", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10059, "title": "Squaw", "text": "Indianerkvinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124513", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10060, "title": "Squeeze", "text": "Foretage en klemmings man�vre i bridge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124524", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10061, "title": "Squire", "text": "Engelsk godsejer. Udtrykket bruges ofte om den st�rste jordejer p� egnen.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302103429", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10062, "title": "SSH", "text": "Secure SHell. I computerterminologi program som bruges til krypteret fjernadgang. Findes b�de i en kommerciel udgave og en fri - Open SSH.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124602", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 10063, "title": "St. Andrews", "text": "Skotsk universitet grundlagt 1412.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124614", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10064, "title": "Stabil", "text": "Fast, st�t, p�lidelig, varig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124627", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10065, "title": "Stabilisator", "text": "En stabilisator er et apparat, der holder et legeme (for eksempel et fly) i ligev�gtsstilling.rn----rnEn stabilisator er et stof der hindrer at en levnedsmiddelblanding, for eksempel mayonnaise skiller.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Udvidet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430192801", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10066, "title": "Stabilisere", "text": "F�stne, fastl�gge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124651", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10067, "title": "Stabilitet", "text": "Det at v�re stabil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124704", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10068, "title": "Staccato", "text": "Med tydelig adskilte toner eller stavelser. I musikken er det modsatte udtryk legato.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124716", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10069, "title": "Stadion", "text": "Et stadion er et st�rre anl�g med forskellige faciliteter til idr�t og boldspil herunder baner, tilskuerpladser og omkl�dningsfaciliteter. Som synonym anvendes ogs� idr�tsbane eller idr�tsplads.rnrnKendte fodboldstadioner:rn*Parkenrn*Stade de Parisrnrnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Udvidet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430193305", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10070, "title": "Stadium", "text": "Udviklingstrin, stade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124740", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10071, "title": "Stafet", "text": "Ilbud; deltager i stafetl�b, eller (vistnok mindre rigtigt) den stav, der bringes fra l�ber til l�ber i et stafetl�b.", "comment": "rettelse (som m�ske kan diskuteres)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227125019", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10072, "title": "Staff", "text": "Stab, medarbejderstab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124810", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10074, "title": "Staffage", "text": "(tit) Baggrund, omgivelser, prydstof, udsmykning, fyld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124821", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10075, "title": "Staffeli", "text": "Maleristativ.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124836", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10076, "title": "Staffere", "text": "Udstyre, pynte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124849", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10077, "title": "Staffering", "text": "Udsmykning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124915", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10078, "title": "Stage", "text": "Scene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124927", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10079, "title": "Stagemanager", "text": "Sceneinstrukt�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124938", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10080, "title": "Stagflation", "text": "Inflation, der finder sted samtidig med stagnation i produktionen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227124949", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10081, "title": "Stagnant", "text": "Stillest�ende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125000", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10085, "title": "Stagnere", "text": "St� stille, g� i st�, forsumpe, st� i stampe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125037", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10086, "title": "Stainless", "text": "Rustfri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125049", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10087, "title": "Stake", "text": "V�ddel�bsindsats.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125100", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10088, "title": "Stakit", "text": "Stavhegn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125110", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10089, "title": "Stalagmit", "text": "St�ende drypstensaflejring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125120", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10090, "title": "Stalaktit", "text": "Nedh�ngende drypstensaflejring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125134", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10091, "title": "Stalinisme", "text": "Den af Stalin praktiserede kommunisme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125145", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10092, "title": "Stalinorgel", "text": "Russisk raketkanon med mange udskydningsr�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125156", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10093, "title": "Stall", "text": "Det at stalle betyder at miste opdrift under flyvning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125206", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10094, "title": "Stamceller", "text": "Kroppen best�r af mange typer af specialiserede celler: nerve-, knogle-, muskel-, hud-celler, og s� videre. Stamceller er den grundl�ggende type celle, som i princippet kan udvikles og specialiseres til at fungere som en hvilket som helst type celler. Et befrugtet �g best�r af stamceller de f�rste cirka 14 dage, men stamceller findes ogs� i blandt andet navlestrengen og - ogs� hos voksne - i rygmarven. Stamcellerne er ansvarlige for dannelse af nye celler, at vores v�v vokser og repareres hvis vi kommer til skade. Nogle stamceller er multipotente, det betyder, at de kan dele sig og blive til forskellige specialiserede celler indenfor en bestemt gruppe for eksempel blodceller. Andre stamceller er totipotente, de kan udvikle sig til samtlige celletyper i kroppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125222", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10095, "title": "Stand", "text": "I jagtterminologi betegnelsen for en hund, der st�r som stivnet grundet st�rk f�rt fra trykkende vildt.rn# Et firmas afdeling p� en udstilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501201917", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10096, "title": "Standard", "text": "1. M�nster, forbillede, norm.rn2. Leve-Standard. Levefod.rnrnSe ogs� Standart.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "slettet forklaringen \"fane\" (se RO)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302110846", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10097, "title": "Standardisere", "text": "G�re ensartet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125314", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10098, "title": "Standardisering", "text": "Det at standardisere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125324", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10099, "title": "Standart", "text": "Rytterfane.rnrnSe ogs� Standard.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302110645", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10100, "title": "Standby", "text": "Passerseddel til fly.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125347", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10101, "title": "Standin", "text": "Stedfortr�der.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125402", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10102, "title": "Standvildt", "text": "Vildt, der �ret igennem opholder sig inden for et forholdsvis sn�vert omr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125416", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10103, "title": "Stanniol", "text": "Ogs� kaldet tinfolie, da det fremstilles af metallet tin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125439", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10104, "title": "Stannum", "text": "Latin for metallet tin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030306161758", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10105, "title": "Stanse", "text": "1. Udforme med et fordybet og et oph�jet stempel.rn2. Udhugge faconer i for eksempel metalplader.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125505", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10106, "title": "Stante pede", "text": "P� st�ende fod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125519", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10107, "title": "Stanze", "text": "V�relse, bolig, otteliniet strofe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125529", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10108, "title": "Star", "text": "Film eller scenber�mthed, stjerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125543", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10109, "title": "Starlet", "text": "Ung filmskuespillerinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125558", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10110, "title": "Stars and stripes", "text": "USA's flag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125608", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10111, "title": "Stase", "text": "Standsning, opst�mning (for eksempel af blod i �rerne).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125620", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10112, "title": "Stassanisation", "text": "Steriliserende opvarmning af m�lk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125632", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10113, "title": "Statarisk", "text": "Grundigt, i detaljer (modsat kursorisk).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125643", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10114, "title": "Statement", "text": "Bem�rkning, udtalelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125656", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10115, "title": "Statik", "text": "Ligev�gtsl�re. Den del af den mekaniske fysik som behandler legemer i ligev�gt.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228084555", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10116, "title": "Station", "text": "Opholdssted, (tit) baneg�rd, holdested.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125725", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10117, "title": "Stationcar", "text": "Personbil, der ogs� kan anvedes som varebil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125739", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10118, "title": "Stationere", "text": "Anbringe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125752", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10119, "title": "Station�r", "text": "Stillest�ende, stedfast, uflyttelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125804", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10120, "title": "Statisk", "text": "Fast, blivende, vedr�rende statistikken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125817", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10121, "title": "Statist", "text": "Stum person i skuespil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125829", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10122, "title": "Statistiker", "text": "En, der arbejder med statistisk arbejde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125840", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10123, "title": "Statistisk", "text": "Talm�ssig oversigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125851", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10124, "title": "Stativ", "text": "Stel, stander, st�ttestel, stillads.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125903", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10125, "title": "Stator", "text": "Ubev�gelig maskindel (modsat rotor).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227130000", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10126, "title": "Statoskop", "text": "H�jdem�ler i fly.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125926", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10127, "title": "Statsskovreservat", "text": "Omr�de af statsskov, hvor jagt drives lempeligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125937", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10128, "title": "Statuarisk", "text": "Statuelignende, som eksempel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125949", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10129, "title": "Statue", "text": "Billedst�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227125959", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10130, "title": "Statuere", "text": "Bestemme, fasts�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130010", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10131, "title": "Statuere et eksempel", "text": "Give et eksempel som advarsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130103", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10132, "title": "Statuette", "text": "Lille statue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130123", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10133, "title": "Statur", "text": "Skikkelse, legemsst�rrelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130138", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10134, "title": "Status", "text": "Stand, tilstand, regnskabsopg�relse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130153", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10135, "title": "Status idem", "text": "Uforandret tilstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130202", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10136, "title": "Status pr�sens", "text": "Den nuv�rende tilstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130212", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10137, "title": "Status quo", "text": "Den hidtidige tilstand eller tilstand som f�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130221", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10138, "title": "Statussymbol", "text": "Ydre tegn p� et menneskes (virkelige eller foregivne) sociale status.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228111739", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10139, "title": "Statut", "text": "Forodning, lov, vedt�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130243", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10140, "title": "Staude", "text": "Fler�rig blomsterplante.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130254", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10142, "title": "Stauroduli", "text": "Korsdyrkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130334", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10143, "title": "Staurofor", "text": "Korsb�rer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130357", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10145, "title": "Stavnsb�ndet", "text": "Stavnsb�ndet fra 1733 bandt mandlige b�nder mellem 14 og 36 �r, senere mellem 4 og 40 �r, til at blive under deres f�degods. Godsejerne ville sikre sig billig arbejdskraft med Stavnsb�ndet. Stavnsb�ndet blev oph�vet som led i Landboreformerne af 20. juni 1788 med en overgangsperiode indtil 1800.rnrnDet vigtigste resultat af \"Den Store Landbokommisions\" arbejde var oph�velsen af stavnsb�ndet, som dog var meget moderat i gennemf�relsen, da man frygtede at samfundet skulle g� i opl�sning, hvis man p� �n gang br�d med det gamle system.rnrnI f�rste omgang l�stes derfor kun de der var under 14 �r. Dern�st de der var over 36 �r - og derefter de der havde tjent som soldat.rnrnF�rst fra �r 1800 havde alle b�nder lov at bos�tte sig hvor de ville.rnB�nderne h�rte dermed ikke l�ngere til godsernes inventar.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Dagen i dag", "comment": "Den Store Landkommision -> Den Store Landbokommision ; i sin udf�rsel -> i gennemf�relsen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030326084905", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10146, "title": "Stayer", "text": "Person eller dyr, hvis styrke er udholdenhed (i konkurrencer).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130431", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10147, "title": "Steamer", "text": "Forkortes SS og er et dampskib.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130443", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10148, "title": "Stednavn", "text": "De korteste stednavne i Danmark best�r af blot et bogstav. Det er byen � p� Fyn og bakkepartiet � i Midtjylland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130513", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10149, "title": "Steeplechase", "text": "Galopl�b med forhindringer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130528", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10150, "title": "Stele", "text": "Opretst�ende, flad gravsten med relief.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130550", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10151, "title": "Stella", "text": "Stjerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130600", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10152, "title": "Stella nova", "text": "Ny stjerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130613", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10153, "title": "Stella polaris", "text": "Polarstjernen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130626", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10154, "title": "Stellar", "text": "Stjerne-, astral.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130711", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10155, "title": "Stellarastronomi", "text": "L�ren om fiksstjernebev�gelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130722", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10156, "title": "Stellarium", "text": "Model af stjernernes stilling og bev�gelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130733", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10157, "title": "Stemmatografi", "text": "Sl�gtsbeskrivelse, genealogi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130743", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10158, "title": "Stencil", "text": "Voksbehandlet papir der gengiver skrivemaskineskrift ved duplikering. Er sammen med skrivemaskinen udkonkurreret af nyere teknik.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227131150", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10159, "title": "Stengun", "text": "Engelsk maskinpistol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130849", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10160, "title": "Stenograf", "text": "En, der kan skrive hurtig tegnskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130901", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10161, "title": "Stenokardi", "text": "Klemmelse i hjerteregionen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130914", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10162, "title": "Stenokori", "text": "Indsn�vring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130928", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10163, "title": "Stenose", "text": "Forsn�vring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227130940", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10165, "title": "Stenothorax", "text": "Sn�ver brystkasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131024", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10166, "title": "Stenotisk", "text": "Vedr�rende stenose, sammentr�kkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131039", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10167, "title": "Stenotypist", "text": "Stenograf go maskinskriver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131053", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10168, "title": "Stentando", "text": "V�gtigt og dv�lende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131108", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10169, "title": "Stentorr�st", "text": "Meget st�rk stemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131119", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10170, "title": "Step", "text": "Akrobatisk dans, hvis rytme angives ved fodslag.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131130", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10171, "title": "Steppe", "text": "Danse step.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131147", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10172, "title": "Sterbens", "text": "D�delig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131200", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10173, "title": "Stercus", "text": "Skarn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131214", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10174, "title": "Stereo", "text": "Med rumvirkning, rumlig, stereofoni.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131231", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10175, "title": "Stereofilm", "text": "Tredimensional film.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131303", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10176, "title": "Stereofoni", "text": "Lydgengivelse, der bevarer lydens rumlige virkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131320", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10177, "title": "Stereografisk", "text": "Perspektivisk, rumlig, plastisk, �3D�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131349", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10178, "title": "Stereokamera", "text": "Fotografisk kamera, der optager billeder med rumlig virkning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131405", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10179, "title": "Stereometri", "text": "Rumgeometri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131416", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10180, "title": "Stereoskopisk", "text": "Tilsyneladende rumlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131427", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10181, "title": "Stereotyp", "text": "Stereotyp er et fremmedord, som har flere betydninger p� dansk som uforanderlig, st�ende, stivnet, uvarieret eller fort�rsket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131444", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10182, "title": "Stereotypi", "text": "Stadig gentagelse af ord eller bev�gelser hos visse sindssyge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131505", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10183, "title": "Steril", "text": "Gold, kimfri, ufrugtbar, batkeriefri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131516", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10185, "title": "Sterilisation", "text": "Det at bibringe ufrugtbarhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131526", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10186, "title": "Sterling", "text": "Engelsk m�ntenhed som tidligere svarede til 20 shillings, nu svarer en sterling til 100 new pence.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131536", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10187, "title": "Sternal", "text": "Brystbenet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131546", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10188, "title": "Sternutation", "text": "Nysen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131602", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 10189, "title": "Sternutere", "text": "Nyse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131613", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10190, "title": "Stertor", "text": "Snorken, rallen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131628", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10191, "title": "Stertor�s", "text": "Snorkende, rallende, tung (vejrtr�kning).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131647", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10192, "title": "Stetoskop", "text": "H�rer�r til unders�gelse af lunger og hjerte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131726", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10193, "title": "Stetoskopi", "text": "Unders�gelse med stetoskop.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131737", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10194, "title": "Stev", "text": "Oldnordisk skjaldedigt eller omkv�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131750", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10196, "title": "Stevedore", "text": "Ind- og udskibningsekspert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131805", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10197, "title": "Steward", "text": "Hovmester, skibsproviantforvalter eller skibsopvarter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131817", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10198, "title": "Stewardesse", "text": "Kvindelig varetager af kundeservice p� luftruter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131829", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10199, "title": "Sti", "text": "Aflukke for mindre husdyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131841", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10200, "title": "Stichometri", "text": "Linieopt�lling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131852", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10201, "title": "Stichomyti", "text": "Replikskifte i drama, hvis personer siger en verslinie ad gangen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131905", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10202, "title": "Stifado", "text": "Gr�sk gryderet best�ende af okse- eller lammek�d i tern og l�g. Undertiden tils�ttes ogs� kartofler. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301110743", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10203, "title": "Stift", "text": "Et stift er den lokale biskops embedsomr�de. Der findes i alt 10 stifter i Danmark: K�benhavn, Roskilde, Helsing�r, Lolland-Falster, Fyn, Haderslev, Ribe, �rhus, Viborg og �lborg. Samt et stift p� F�r�erne og et p� Gr�nland. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131929", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10204, "title": "Stigma", "text": "Stik, tegn, br�ndem�rke, Kristi fem s�r, situationen omkring en person der p� grund af afvigende livsholdning ikke accepteres af samfundet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227131945", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10205, "title": "Stigmatisation", "text": "Opst�en af s�rm�rker i lighed med Kristi s�rm�rker (omtalt i Johannes' evangelium).rnrnAdskillige eksempler, ogs� fra nyere tid, kendes. Forskellige forklaringer er fremsat: At der er tale om et guddommeligt mirakel (ofte opfattet som tegn p� den p�g�ldendes hellighed). At der foreligger en naturlig, men uforklaret proces, hvor en (hysterisk) person ved stadig meditation over Kristi lidelser kommer til at udvise s�r, is�r i h�ndfladen. Eller at der foreligger et ubevidst, eller m�ske bevidst, bedrag.", "comment": "ny artikel", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227151655", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10206, "title": "Stigmatisere", "text": "S�rm�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132014", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10207, "title": "Stilet", "text": "Meget spids dolk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132027", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10208, "title": "Stilig", "text": "Stilfuld, (overdrevent) v�rdig og korrekt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132038", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10209, "title": "Stilisere", "text": "Fremstille i dekorativ, ikkenaturalistisk form.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132050", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10210, "title": "Stilist", "text": "Stilstikker skribent, sprogvirtuos.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132104", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10211, "title": "Stilistik", "text": "Studiet af litter�r stil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132124", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10213, "title": "Still going strong", "text": "Stadig i fin form.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132147", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10214, "title": "Stilleben", "text": "Maleri af opstillede livl�se ting. (Efter tysk: sammensat af still + Leben.)", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227132357", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10215, "title": "Stillicidium", "text": "Dryppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132211", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10216, "title": "Stillicidium lacrimale", "text": "T�rv�dethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132226", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10217, "title": "Stillicidium narium", "text": "N�seblod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132242", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10218, "title": "Stillicidium urin�", "text": "Dr�bevis urinafgang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132255", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10219, "title": "Stills", "text": "Fotografier af scener i film.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132306", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10220, "title": "Stilton", "text": "Bl�skimmelosten Stilton er opkaldt efter den engelske by Stilton. Osten er i familie med gorgonzola og roquefort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "det hedder hverken roguefort eller rochefort, men -> roquefort", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515134300", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10221, "title": "Stimulans", "text": "Opstramnings-. Eller pirringsmiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132341", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10222, "title": "Stimulere", "text": "Stramme op, pirre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132355", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10223, "title": "Stimulus", "text": "Spore, tilskyndelse, pirring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132407", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10224, "title": "Stipation", "text": "Tilstopning, forstoppelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132424", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10225, "title": "Stipendiat", "text": "En stipendiat er en modtager af et stipendium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030301204023", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10226, "title": "Stipendium", "text": "til studerende eller kunstnere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030301204216", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 10227, "title": "Stiple", "text": "Prikke, punktere (en linie).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132502", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10228, "title": "Stipulation", "text": "Det at fasts�tte kontraktpunkter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132517", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10229, "title": "Stirpal", "text": "Stamme, sl�gt, �t, sl�gtsgren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132535", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10230, "title": "Stirrids", "text": "Forr�ds- og anretterkahyt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132547", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10231, "title": "Stoa", "text": "Overd�kket s�jlehal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132606", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10232, "title": "Stock exchange", "text": "Engelsk for en b�rs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132616", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10233, "title": "Stockcar", "text": "Gammel bil, der anvendes til v�ddel�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132627", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10234, "title": "Stoicisme", "text": "Up�virkelighed af modgang; fasthed, koldblodighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301104828", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10235, "title": "Stoiker", "text": "En, der er behersket, koldsindig, uanf�gtet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132649", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10236, "title": "Stokerfyr", "text": "Automatisk centralfyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132700", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10237, "title": "Stola", "text": "1. Gammel romersk betegnelse for en kvindekjole.rn2. Katolsk pr�stesk�rf.rn3. Sjal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132716", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10238, "title": "Stolle", "text": "Vandret bjerggang.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132727", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10239, "title": "Stomachal", "text": "Vedr�rende maves�kken.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132744", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10240, "title": "Stomakace", "text": "St�rk mundkatar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132755", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10241, "title": "Stomatologi", "text": "L�ren om hals- og sv�lgsygdomme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132817", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10242, "title": "Stone", "text": "Engelsk handelsv�gt svarende til 6,35 kilogram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132834", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10243, "title": "Stor orm", "text": "Danmarks st�rste regnorm er stor orm. Den bliver cirka 20-30 centimeter lang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132845", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10244, "title": "Store", "text": "Lager, varhus. Amerikansk butik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132855", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10245, "title": "Store bededag", "text": "4. fredag efter p�ske.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132908", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10246, "title": "Store Bj�rne s�", "text": "S� i Cananda med et areal p� 31.070 kvadratkilometer. St�rste dybde 137 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132921", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 10247, "title": "Store Slave s�", "text": "S� i Canada med et areal p� 28.920 kvadratkilometer. St�rste dybde 140 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308154736", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10248, "title": "Storehouse", "text": "Magasin, lager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132941", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10249, "title": "Stores", "text": "Art gennemsigtigt gardin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227132952", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10250, "title": "Stork", "text": "Fugl, sommerg�st i Danmark.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "'Sommerfugl' ...? :-)", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227224535", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10251, "title": "Stornere", "text": "Foretage en regnskabsrettelse ved modpostering af fejlbel�bet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133015", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10252, "title": "Story", "text": "Historie, fort�lling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133031", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10253, "title": "Stout", "text": "St�rkt, m�rkt �l. Groft bomuldsl�rred.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133043", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10254, "title": "Strabads", "text": "M�je, anstrengelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133054", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10255, "title": "Strabadsere", "text": "Udmatte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133109", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10256, "title": "Strabisme", "text": "Skelen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133125", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10257, "title": "Strabistisk", "text": "Skelende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133148", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10258, "title": "Strada", "text": "Vej, gade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133205", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10259, "title": "Stradivarius", "text": "Gammel fin (italiensk) violin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227224825", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10260, "title": "Strangulation", "text": "Det at kv�le.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133231", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10261, "title": "Strangulere", "text": "Kv�le med en snor, kv�rke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133244", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10262, "title": "Stranguri", "text": "Vanskelig, smertefuld urinafgang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133309", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10263, "title": "Strascinando", "text": "Sl�bende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133328", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10264, "title": "Strata", "text": "Flertal af stratum (lag).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227225132", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10265, "title": "Strateg", "text": "H�rf�rer. Ekspert i strategi, krigskunst.", "comment": "krigslist -> krigskunst", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030305090602", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10266, "title": "Strategi", "text": "Krigskunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133419", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 10267, "title": "Stratenr�ver", "text": "Stimand, landevejsr�ver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133432", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10268, "title": "Stratificere", "text": "L�gge i lag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133444", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10269, "title": "Stratifikation", "text": "Lagdeling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133457", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10270, "title": "Stratigrafi", "text": "L�ren om jordlagene og disses indbyrdes beliggenhed.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227133858", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10271, "title": "Stratum", "text": "Lag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133527", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10272, "title": "Streaker", "text": "En, der dyrker det at l�be n�gen p� gaden som protestaktion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133538", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10273, "title": "Streamer", "text": "Reklamefrise til oph�ngning i udstillingsvindue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133549", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10274, "title": "Streamline", "text": "Str�mlinie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133603", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10275, "title": "Streamlined", "text": "Str�mliniet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133625", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10276, "title": "Strelitzer", "text": "De gamle tsarers livvagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133637", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10277, "title": "Strepitoso", "text": "Larmende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133714", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10278, "title": "Strepitus", "text": "Larm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133734", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10279, "title": "Streptamid", "text": "L�gemiddel af sulfagruppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133748", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10280, "title": "Streptokok", "text": "K�dedannende bakterie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133758", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10281, "title": "Streptomycin", "text": "L�gemiddel mod streptokokker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133808", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10282, "title": "Stress", "text": "Legemlig eller �ndelig belastning.", "comment": "Legemlig eller legemlig belastning -> Legemlig eller �ndelig belastning (er vel meningen?)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227153628", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10283, "title": "Stretto", "text": "Ilende, hastigt. S�rlig om de afsluttende takter i Rossinis opera-ouverturer.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227134032", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10284, "title": "Stricte", "text": "Strengt taget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133900", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10285, "title": "Stricto sensu", "text": "Absolut bogstaveligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133912", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10286, "title": "Striks", "text": "Streng, skrap.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227133931", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10287, "title": "Strikt", "text": "Streng.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134009", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10288, "title": "Striktur", "text": "Organforsn�vring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134026", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10289, "title": "Stringendo", "text": "Med voksende tempo.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134046", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10290, "title": "Stringens", "text": "Logisk klarhed, konsekvens.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134118", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10291, "title": "Stringent", "text": "Klar, f�lgerigtig, (f�lge-) streng.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134136", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10292, "title": "Stringere", "text": "Sammenholde, sammendrage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134151", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10293, "title": "Strip", "text": "Tegneserie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134203", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10294, "title": "Strippe", "text": "lave afkl�dningsscene i en revy/p� en bar eller lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134220", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10295, "title": "Strisciando", "text": "Glidende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134255", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10296, "title": "Strofe", "text": "Vers, verslinie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134305", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10297, "title": "Strofisk", "text": "Versformet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134314", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10298, "title": "Stroke", "text": "Tag�re, den roer, der s�tter tempoet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134324", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10299, "title": "Struensee", "text": "Under Struensees styre i 1771 blev gennemf�rt en forordning om, at alle huse i de st�rre danske byer skulle forsynes med p�malede gadenumre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134335", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 10300, "title": "Struggler", "text": "Hensynsl�s str�ber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030425203808", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 10301, "title": "Struktur", "text": "Bygning, opbygning, indre opbygning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134403", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10302, "title": "Strukturalisme", "text": "Betragtningsm�de, der l�gger v�gt p� et systems struktur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134425", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10303, "title": "Strukturel", "text": "Vedr�rende struktur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134443", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10304, "title": "Strukturere", "text": "Opbygge systematisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134456", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10305, "title": "Struma", "text": "Svulst af skjoldbruskkirtlen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134509", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10306, "title": "Stryknin", "text": "Gift, anvendes i sm� doser som nervemedicin.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134521", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10307, "title": "Studbook", "text": "Stambog over fuldblodsheste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134532", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10308, "title": "Studentikos", "text": "Studenteragtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134544", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10309, "title": "Studere", "text": "Unders�ge, forske, l�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134556", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10310, "title": "Studie", "text": "1. Et studie: Kunstnerv�rksted, filmatelier, radiorum.rn2. En studie: Udkast til et kunstv�rk.rnrnSe ogs� Studio.", "comment": "mere, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301134109", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10311, "title": "Studio", "text": "Kunstnerv�rksted, filmatelier.rnrnSe ogs� Studie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301134040", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10312, "title": "Studiosus", "text": "Studerende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134637", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10313, "title": "Studiosus artium", "text": "Gymnasiast, nu en der studerer til mag.art.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134652", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10314, "title": "Studiosus perpetuus", "text": "Evighedsstudent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134704", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10315, "title": "Studium", "text": "Forskning, l�refag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134720", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10316, "title": "Stuk", "text": "Blanding af gips, marmorst�v og kalk til stukkaturarbejde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134814", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10317, "title": "Stuka", "text": "Tysk krigsfly. Forkortet af Sturzkampfflieger.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227135200", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10318, "title": "Stukkaturarbejde", "text": "Dekoration lig billedhuggerarbejder. Noget u�gte og usolidt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227145450", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10319, "title": "Stultus", "text": "T�be.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134911", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10320, "title": "Stuntman", "text": "Stedfortr�der for skuespiller ved farlige episoder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134923", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10321, "title": "Stupefacientia", "text": "Narkotika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134939", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10322, "title": "Stupefaktion", "text": "Bestyrtelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227134954", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10323, "title": "Stupid", "text": "Dum, sl�v.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135006", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10324, "title": "Stupiditet", "text": "Dumhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135017", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10325, "title": "Stupor", "text": "Sl�vhedstilstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135030", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10326, "title": "Stupration", "text": "Voldt�gtrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135044", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10327, "title": "Stuprator", "text": "Kvindesk�nder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135106", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10328, "title": "Stuprere", "text": "Voldtage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135118", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10329, "title": "Stuprum", "text": "Utugt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135138", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10330, "title": "Sturm und Drang", "text": "Tysk litteraturperiode med st�rk f�lelsesm�ssig uligev�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135149", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10331, "title": "Stutteri", "text": "Stodhold, hesteavl, hundeavl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135200", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10332, "title": "Stygisk", "text": "Vedr�rende Styx. Underverdens-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227135655", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10333, "title": "Style", "text": "Stil.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135237", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10334, "title": "Styliform", "text": "S�jleformig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135249", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10335, "title": "Stylit", "text": "S�jlehelgen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135320", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10336, "title": "Stylograf", "text": "Fyldepen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135343", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10337, "title": "Stylus", "text": "Griffel (ogs� hos planter).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135358", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10338, "title": "Stypsis", "text": "Sammentr�kning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135409", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10339, "title": "Styptika", "text": "Sammentr�kkende eller blodstillende midler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301103909", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10340, "title": "Styrefjer", "text": "Halefjer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135433", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10341, "title": "Styrtom", "text": "Styrtom er en landsby, der ligger cirka 2 kilometer fra Aabenraa. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135446", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10342, "title": "Styver", "text": "Gammel dansk m�nt lig 2 skilling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135458", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10343, "title": "Styx", "text": "Flod uden om det gr�ske d�dsrige. Ogs� betegnelsen for underverdenen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135511", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10344, "title": "St�ndchen", "text": "Serenade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135522", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10345, "title": "St�der", "text": "Hund, der kommer for t�t p� fuglevildte, s� det letter for tidligt til, at der kan afgives skud (flyver op).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135535", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10346, "title": "St�kiolog", "text": "Ekspert i l�ren om grundstofferne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135606", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10347, "title": "St�kiologi", "text": "L�ren om grundstofferne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135622", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10348, "title": "St�ttetandede", "text": "Gnaverfamilie, hvor overmundens fire fort�nder sidder parvis bag hinanden. Til familien h�rer hare og kanin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135637", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10351, "title": "St�lorm", "text": "F�der levende unger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135652", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10352, "title": "Sua Santit�", "text": "�Hans Hellighed� paven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135706", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10353, "title": "Sua sponte", "text": "Af egen drift, spontant.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135717", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10354, "title": "Sub", "text": "Under, underordnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135729", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10355, "title": "Sub pr�textu", "text": "Under p�skud af.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135739", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10356, "title": "Sub p�na", "text": "Under strafansvar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135752", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10357, "title": "Sub rosa", "text": "I fortrolighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135807", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10358, "title": "Subakut", "text": "Behersket.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135817", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10359, "title": "Subakvatisk", "text": "Undervands-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135829", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10360, "title": "Subaltern", "text": "Underordnet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135842", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10361, "title": "Subalternation", "text": "Underordning, udledning fra en almen dom til en dom af mindre omfang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135855", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10362, "title": "Subalternitet", "text": "Underordnethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135920", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10365, "title": "Subastral", "text": "(Under stjernerne) jordisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135931", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10366, "title": "Subdelirium", "text": "Lettere deliriumsanfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135945", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10368, "title": "Subdividere", "text": "Dele i underafdelinger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227135957", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10369, "title": "Subdominant", "text": "Fjerde tone i en toneart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140008", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10370, "title": "Suber�s", "text": "Korkagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140031", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10371, "title": "Subfebril", "text": "Ikke over 38,5 grader i feber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140046", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10372, "title": "Subhastation", "text": "L�s�reauktion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140059", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10373, "title": "Subito", "text": "Hurtigt, pludseligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140112", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10374, "title": "Subjekt", "text": "Grundled (modsat objekt), forfalden (person), vrag, ego'et, jeg'et.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140127", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10375, "title": "Subjektion", "text": "Underkastelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140137", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10376, "title": "Subjektiv", "text": "Grundleds-, p�virket af personligt sk�n (modsat objektiv), personlig, selvpr�get.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140148", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10377, "title": "Subjugere", "text": "Undertvinge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140158", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10378, "title": "Subjunktion", "text": "Forbindelse, tilf�jelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140210", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10379, "title": "Subjunktiv", "text": "�nskem�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140221", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10380, "title": "Subkrustal", "text": "Fra jordskorpens nederste afsnit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140232", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10381, "title": "Subkultur", "text": "Underkultur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140246", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10382, "title": "Sublim", "text": "H�j, oph�jet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140258", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10383, "title": "Sublimation", "text": "Rensning ved fordampning og p�f�lgende fort�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140312", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10384, "title": "Sublimere", "text": "For�dle, opl�fte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140323", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10385, "title": "Sublimering", "text": "Omstilling af en primitiv drift mod et sublimt m�l. En hindret drift bliver drivkraft i en h�jere virksomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227140649", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10386, "title": "Subliminal", "text": "Underbevidst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140348", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10387, "title": "Sublunarisk", "text": "(Under m�nen) jordisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140357", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10388, "title": "Submarin", "text": "Unders�isk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140411", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10389, "title": "Submarine", "text": "Undervandsb�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140421", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10390, "title": "Submergere", "text": "Foretage neddykning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140432", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10391, "title": "Submersion", "text": "Oversv�mmelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140442", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10392, "title": "Submission", "text": "Underkastelse, underdanighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140452", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10393, "title": "Submissiv", "text": "Lydig, ydmyg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140502", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10394, "title": "Submultiplum", "text": "Et tal, som g�r op i et andet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140513", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10395, "title": "Subordination", "text": "Det at underordne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140525", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10396, "title": "Subornation", "text": "Det at forlede, forlokke eller bestikke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140539", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10397, "title": "Subreption", "text": "Tilsnigelse, svig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140550", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10398, "title": "Subrogation", "text": "Det at inds�tte en stedfortr�der.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140601", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10399, "title": "Subsekutiv", "text": "Efterf�lgende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140614", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10400, "title": "Subsekvens", "text": "Det efterf�lgende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140626", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10401, "title": "Subsidier", "text": "Hj�lpemidler.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140641", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10402, "title": "Subsidium", "text": "Reserve, hj�lpemiddel, tilflugssted.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140651", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10403, "title": "Subsidi�rt", "text": "�ndringsvis, eller ogs�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140706", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10404, "title": "Subsid�r", "text": "Som kan tr�de i stedet for noget andet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140717", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10405, "title": "Subsignation", "text": "Undertegning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140729", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10406, "title": "Subsignere", "text": "Undertegne, signere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140739", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10407, "title": "Subsistensl�s", "text": "Penge- og arbejdsl�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140750", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10408, "title": "Subsistens", "text": "Livsunderhold, udkomme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140805", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10409, "title": "Subsistensmidler", "text": "Levnedsmidler, udkomme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140817", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10410, "title": "Subsistent", "text": "Eksisterende, iboende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140830", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10411, "title": "Subsistere", "text": "Have til livets ophold.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140841", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10412, "title": "Subskribent", "text": "En, der tegner sig for et v�rk, udsendt som h�fter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140857", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10413, "title": "Subskribere", "text": "Holde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140909", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10414, "title": "Subskription", "text": "1. Det at subskribere.rn2. Tegning af aktier eller af offentlig l�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227140923", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10415, "title": "Substans", "text": "en:Matter es:Materia eo:MateriornrnR�emne, stof.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402201559", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 10416, "title": "Substantialiter", "text": "v�sentligt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141045", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10417, "title": "Substantialitet", "text": "Virkelighed, betydningsfuldhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141016", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10418, "title": "Substantiel", "text": "V�sentlig, solid, tung(tvejende).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141057", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10421, "title": "Substantivere", "text": "G�re til navneordrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141120", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10422, "title": "Substantivisk", "text": "Navneordsagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141131", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10423, "title": "Substituere", "text": "S�tte i stede, steds�tte, afl�se.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141147", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10424, "title": "Substitut", "text": "Stedmand, stedfortr�der, afl�ser, afl�sning, erstatning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141201", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10425, "title": "Substitution", "text": "Erstatning med noget andet, inds�ttelse af en vikar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141213", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10426, "title": "Substrat", "text": "Grundlag; jordbund; et lands oprindelige, nu fortr�ngte sprog.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301134759", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10427, "title": "Substruktion", "text": "Grundlag, basis.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141232", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10428, "title": "Subsumere", "text": "Indbefatte, underordne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141243", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10431, "title": "Subsumption", "text": "Indordning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141254", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10432, "title": "Subterfugium", "text": "P�skud, udflugt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141305", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10433, "title": "Subterran", "text": "Underjordisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141317", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10434, "title": "Subtil", "text": "Fin, skarpsindig, spidsfindig, vanskelig at forklare eller forst�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302100805", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10435, "title": "Subtilitet", "text": "Noget subtilt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141342", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10436, "title": "Subtitle", "text": "Engelsk betegnelse for undertitel, films undertekst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141352", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10437, "title": "Subtrahend", "text": "Det tal, som skal tr�kkes fra et andet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141404", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10438, "title": "Subtrahere", "text": "Tr�kke fra, fradrage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141413", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10439, "title": "Subtraktion", "text": "Fratr�kning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141423", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10440, "title": "Subtropisk", "text": "Fra str�get mellem de tempererede og de tropiske zoner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141432", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10441, "title": "Suburb", "text": "Forstad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141455", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10442, "title": "Suburban", "text": "Forstads-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141508", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10443, "title": "Subvention", "text": "1. Statsvederlag.rn2. Statstilskud.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141614", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10445, "title": "Subway", "text": "Fodg�ngertunnel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141552", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10446, "title": "Subventionere", "text": "Underst�tte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141718", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10447, "title": "Subversion", "text": "Omstyrtning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141727", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10448, "title": "Subversiv", "text": "Nedbrydende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141739", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10449, "title": "Subvertere", "text": "Omstyrte, �del�gge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141749", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10450, "title": "Succedere", "text": "Efterf�lge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141804", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10451, "title": "Succes", "text": "Heldigt udfald, held, sejr, bifald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141819", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10452, "title": "Successibilitet", "text": "Arveberettigelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141834", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10453, "title": "Succession", "text": "Tronf�lge, arvef�lge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141851", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10456, "title": "Successiv", "text": "Efterh�nden, lidt efter lidt, f�lgende efter hinanden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141907", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10457, "title": "Successive", "text": "P� r�kke, i tr�k, lidt efter lidt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504114947", "length": 3, "is_new": 1}
{"page_id": 10458, "title": "Successor", "text": "Arvtager, tronf�lger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141944", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10459, "title": "Succinet", "text": "Kortfattet, lakonisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227141955", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10460, "title": "Succursale", "text": "Annekskirke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142006", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10461, "title": "Succussion", "text": "Rysten, rystelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142021", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10462, "title": "Sudamina", "text": "�Hedet�j�, bl�reudsl�t, der skyldes varme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "bl�reudsl�t", "user": "Christian List", "timestamp": "20030414125913", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 10463, "title": "Sudarium", "text": "Svedebad, svededug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142042", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10464, "title": "Sudation", "text": "Sveden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142053", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10465, "title": "Sudatorium", "text": "Svedebadrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142104", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10466, "title": "Sudor", "text": "Sved.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142116", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10467, "title": "Suecia", "text": "Sverige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142127", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10468, "title": "Suecica", "text": "Svensk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142139", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10469, "title": "Sufficiens", "text": "Tilstr�kkelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142151", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10470, "title": "Sufficient", "text": "Tilstr�kkelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142203", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10471, "title": "Suffiks", "text": "Ordendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142215", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10472, "title": "Suffisance", "text": "Overlegen selvsikkerhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142225", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10473, "title": "Suffisant", "text": "Selvsikker, selvglad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142237", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10474, "title": "Sufflere", "text": "Hviske en skuespillers rolle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227142429", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10475, "title": "Suffl�r", "text": "Teaterfunktion�r der sufflerer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030227142512", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10476, "title": "Suffocato", "text": "D�mpet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142337", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10477, "title": "Suffokation", "text": "Kv�lning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142355", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10478, "title": "Suffokere", "text": "Kv�le.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142411", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10479, "title": "Suffragium", "text": "Stemme, stemmeafgivning, votering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142428", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10482, "title": "Suggerere", "text": "Indgive, tvangsvirke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142448", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10483, "title": "Suggestibel", "text": "Let p�virkelig for suggestion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515101835", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10484, "title": "Suggestion", "text": "P�virkning af bevidstheden udenom forstanden is�r under hypnose.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142525", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10485, "title": "Suggestiv", "text": "Som fremkalder suggestion.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515101908", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10486, "title": "Suicida", "text": "Selvmorder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142622", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10489, "title": "Suicidium", "text": "Selvmord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142646", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10490, "title": "Suitcase", "text": "H�ndkuffert.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142715", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10491, "title": "Suite", "text": "R�kke, f�lge. V�relser, musikstykker med mere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504115113", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 10492, "title": "Sujet", "text": "Emne, stof, genstand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142750", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10493, "title": "Sukat", "text": "Sukrede skaller af en slags store citroner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142806", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10494, "title": "Sukkulent", "text": "Saftig, plante med k�dfulde, saftige blade og st�ngler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142851", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10495, "title": "Sukkumbere", "text": "Bukke under.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142903", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10496, "title": "Sukkurere", "text": "Komme til hj�lp.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142912", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10497, "title": "Sulcatus", "text": "Furetrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142925", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10498, "title": "Sulcus", "text": "Fure.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227142935", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10499, "title": "Sulfat", "text": "Svovlforbindelse, hvor svovl er i sit h�jeste oxidationstrin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Sl�fejl", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227225909", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10500, "title": "Sulfo", "text": "Et rensemiddel, forkortelse af sulfonat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "forkortelse af sulfonat", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227230359", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10501, "title": "Sulfonamider", "text": "Bakteriedr�bende stoffer der anvendes mod infektionssygdomme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143031", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10502, "title": "Sulfonat", "text": "Salte af sulfonsyrer. Talrige anvendelser, blandt andet som sovemiddel.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilf�jet henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504132151", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 10503, "title": "Sulfur", "text": "Svovl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227225712", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10504, "title": "Sulky", "text": "Let, tohjulet vogn til travl�b.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143117", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10505, "title": "Sultan", "text": "Titel for muhammedanske herskere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143130", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10506, "title": "Sultanen af Brunei", "text": "Hassanal Bolkiah Muizzaddin Waddaulah, er foruden at v�re premiereminister ogs� finansminister og indenrigsminister. Desuden har sultanen udn�vnt den 15. juli til at v�re nationaldag. Denne dag er det nemlig hans f�dselsdag. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143152", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10507, "title": "Sumatra", "text": "Sumatra er en � p� 450.000 km2 og en del af Indonesien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Uddybende beskrivelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512101510", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10508, "title": "Sumatur", "text": "Betegnelse som bruges p� recepter for �man tage�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143218", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10509, "title": "Summa", "text": "Sum, sammenl�gningsfacit, indbegreb.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143231", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10510, "title": "Summa appellabilis", "text": "Den mindste b�de, der kan appelleres.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143244", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10511, "title": "Summa cum laude", "text": "Med st�rste ros.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143258", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10512, "title": "Summa summarum", "text": "Summernes sum. Alt i alt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143310", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10513, "title": "Summarisk", "text": "Sammentr�ngt, kort.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143320", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10514, "title": "Summarium", "text": "Kortfattet oversigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143333", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10515, "title": "Summere", "text": "Opregne, t�lle sammen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143344", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10516, "title": "Summing up", "text": "Retsbel�ring, opsummering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143406", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10517, "title": "Summitet", "text": "�verste top.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143442", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10518, "title": "Sumptuositet", "text": "Overd�dighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143453", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10519, "title": "Sumptus", "text": "Udgift, �dselhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143504", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10520, "title": "Sumptu�s", "text": "Overd�dig, �dsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143521", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10521, "title": "Sunday Times bogpris", "text": "Litteraturpris uddelt �rligt i England med en prissum p� 1.000 pund og 1 guldmedalje.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143534", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10522, "title": "Sunna", "text": "Samling af leveregler, der er overleveret fra Muhammed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513104642", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10523, "title": "Sunnit", "text": "Muslim, der f�lger Sunna.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Muhammedaner - > muslim", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304111342", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 10524, "title": "Suomalainen", "text": "Finne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143625", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10527, "title": "Suomi", "text": "Finland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143648", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10528, "title": "Super-", "text": "Over, i h�j grad, for meget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143658", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10529, "title": "Superb", "text": "Pr�gtig, ypperlig, fortr�ffelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143709", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10530, "title": "Superbowl", "text": "S�lvpokalen, der dystes om i Super Bowl, kaldes Vince Lombardi Pokalen. Den bliver lavet og leveret af Tiffany & Co., New York og koster 12.500 dollar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143724", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10531, "title": "Supercargo", "text": "Ombordv�rende tilsynsf�rende med en fragtforsendelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143735", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10532, "title": "Superellipse", "text": "Mellemting mellem rektangel og ellipse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143750", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10533, "title": "Superere", "text": "Overg�, fordunkle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143808", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10534, "title": "Superficiel", "text": "Overfladisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143823", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10535, "title": "Superficies", "text": "Overflade, bygning (modsat grunden).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143842", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10536, "title": "Superfluum", "text": "Noget overfl�digt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143853", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10537, "title": "Superflu�s", "text": "Overfl�dig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143903", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10538, "title": "Superfosfat", "text": "En s�rlig form for kunstg�dning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "En s�rlig form for...", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227231218", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10539, "title": "Superf�tation", "text": "Overbefrugtning, nybefrugtning under svangerskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143934", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10540, "title": "Superieur", "text": "�vre, overordnet, fremragende, overlegen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227143949", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10541, "title": "Superintendent", "text": "1. Tilsynsf�rende.rn2. Tidligere betegnelse for en biskop.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144033", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10542, "title": "Superior", "text": "�vre, forstander.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144048", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10543, "title": "Superioritet", "text": "Overordnethed, magt, overlegenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144059", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10544, "title": "Superlativ", "text": "Till�gsordenes h�jeste grad, topm�l, st�rkt (specielt rosende) ord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227230959", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10545, "title": "Superlativisk", "text": "Overdreven i udtryksm�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144121", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10546, "title": "Superman", "text": "1. Overmenneske.rn2. Tegneseriefigur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144137", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 10548, "title": "Supermarked", "text": "Selvbetjeningsbutik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144154", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10549, "title": "Supernumer�r", "text": "Overtallig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144206", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10550, "title": "Supersedere", "text": "Ops�tte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144219", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10551, "title": "Supersession", "text": "Ops�ttelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144233", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10552, "title": "Supersonisk", "text": "Hinsides lydens hastighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144250", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10553, "title": "Superstition", "text": "Overtro.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144308", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10554, "title": "Superstiti�s", "text": "Overtroisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144320", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10555, "title": "Supervention", "text": "Indr�den, forekomst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144333", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10556, "title": "Supper", "text": "Engelsk ord for aftensmad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144349", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10557, "title": "Suppleant", "text": "Stedfortr�der.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144416", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10558, "title": "Supplement", "text": "Till�g, udfyld.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144445", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10559, "title": "Supplement�r", "text": "Fuldst�ndigg�rende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144507", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10560, "title": "Supplere", "text": "Udfylde, tilf�je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144523", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10561, "title": "Supplicere", "text": "Ans�ge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144536", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10562, "title": "Supplicium", "text": "B�n, straf, pinsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144551", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10563, "title": "Supplik", "text": "B�nskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144605", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10564, "title": "Supplikant", "text": "Ans�ger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144615", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10565, "title": "Supponere", "text": "1. Underforst�rn2. Underskyde, det vil sige hemmeligt forbytte et dokument eller en arving.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144631", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10566, "title": "Supposition", "text": "Formodning, underskydning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144651", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10567, "title": "Supppression", "text": "Undertrykkelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144719", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10568, "title": "Suppressio mensium", "text": "Pludseligt oph�r af begyndt menstrutation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144732", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10569, "title": "Suppressiv", "text": "I stand til at undertrykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144756", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10570, "title": "Supputation", "text": "Overslag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030227144822", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10574, "title": "Sl�rugle", "text": "Sl�rugle (Tyto alba) er en ugle p� 33-39 centimeter og med et vingefang p� 85-93 centimeter.rnrnDet er en mellemstor, lys ugle med et karakteristisk hjerteformet ansigt. Den har sorte �jne.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030227192636", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10575, "title": "Mosehornugle", "text": "Mosehornugle (Asio flammeus) har en l�ngde p� 34-42 centimeter og et vingefang p� 90-105 centimeter.rnrnDen yngler sj�ldent i Danmark, men er ret almindelig som tr�k- og vinterg�st i september/december - marts/maj.rnrnMosehornuglen jager for det meste i skumringen eller om morgenen og er dermed mere dagaktiv end de andre ugler. Den fanger prim�rt sm� gnavere, men kan ogs� fange fugle, fugleunger og andre sm�dyr.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030227193435", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10576, "title": "Kapugle", "text": "Kapugle (Asio capensis) har en l�ngde p� 35-37 centimeter og et vingefang p� 82-99 centimeter.rnrnKapuglen er en afrikansk ugle og er alene udbredt i sumpede omr�der i det nordvestlige Marokko.rnrnDen er m�rkebrun med en n�sten ensfarvet overside og m�rke �jne.rnrnDens stemme er et enkelt eller gentaget dybt, fr�- eller r�geagtigt \"kaa\".", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030227193753", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10577, "title": "Skovhornugle", "text": "Skovhornugle (Asio otus) har en h�jde p� 35-37 centimeter og et vingefang p� 84-95 centimeter.rnrnSkovhornuglen har oranger�de �jne og lange fjerhorn.rnrnDen er standfugl i store dele af Europa og tr�kfugl i det nordlige Skandinavien og Finland. I Danmark er det en ret almindelig ynglestandfugl og den kommer ogs� som tr�k- og vinterg�st.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030227201307", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10578, "title": "Stor hornugle", "text": "owlrnrnrnStor hornuglernrnrnBillede:Stor_hornugle.jpgrnrnrnKlassifikation:rnrnrnrnrnRige: Dyr (Animalia)rnR�kke: Rygstrengsdyr (Chordata)rnKlasse: Fugle (Aves)rnOrden: Ugler (Strigiformes)rnFamilie: De egentlige ugler (Strigidae)rnSl�gt: BubornrnrnrnrnArt:rnrnrnBubo buburnrnrnrnStor hornugle (Bubo bubo) har en l�ngde p� 60-75 centimeter og et vingefang p� 160-188 centimeter.rnrnStor hornugle er Europas st�rste ugle med en v�gt p� 2-4 kilogram. Uglen har store horn og r�dgule �jne. Dens bryst brede striber og bugen smalle striber. Selve fjerdragtens grundfarve er gulbrun, med brunsorte pletter p� oversiden.rnrnI Danmark ses den meget sj�ldent og kommer da typisk fra uds�tning i Sverige eller Tyskland. Stor hornugle genindvandrede til Danmark, n�rmere bestemt Jylland, i 1980'erne efter at v�re forsvundet i slutningen af 1800-tallet. Mennesket stod for hornuglens bortgang fra den danske natur. Arten blev bortskudt af j�gere, �g blev indsamlet, unger blev indsamlet og anvendt til krageugler, og skov- og landbrug gennemgik en lang r�kke struktur�ndringer. I dag er den hyppigste d�ds�rsag trafikdrab samt kollision med elledninger. Bestanden i dag er p� cirka 20-24 par - alle i Jylland.rnrnFinland har en bestand p� cirka 3.000 par. Sverige og Norge har en bestand p� cirka 500-600 par hornugler og Slesvig-Holsten cirka 35 par. rnrnUglen er en standfugl, men ungfuglene kan strejfe en del omkring.rnrnStor hornugle l�gger 2-3 �g og har en rugetid p� 35 dage. Reden er normalt placeret i en fordybning i skovbunden. Den er k�nsmoden n�r den er 1-2 �r gammel. I Danmark yngler den fortrinsvis i grusgrave eller st�rre forladte fuglereder. Efterh�nden er stor hornugle ogs� blevet mere \"vant\" til mennesket, og ses nu i st�rre udstr�kning i udkanten af byer. rnrnF�den er sm� pattedyr og fugle. Af fugle er byttedyrene ofte ringdue, h�ttem�ge, r�ge, blish�ne eller krage. Pattedyrene der spises er ofte pindsvin, brun rotte eller mosegris. Uglen har bl�de fjer som er forsynet med en kant af fine frynser, hvilket g�r den n�sten lydl�s n�r den jager.rnrnUglen kan se i lys der er cirka 100 gange svagere end det mennesket bruger til at orientere sig med.rnrnStor hornugle kan blive en rigtig gammel fugl. I fangenskab er den blevet op til 60 �r, og en ringm�rket fritlevende horn ugle er blevet m�lt til 19 �r.", "comment": "Fjernet overfl�dige link", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504170620", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 10579, "title": "H�geugle", "text": "H�geugle (Surnia ulula) har en l�ngde p� 36-41 centimeter og et vingefang p� 74-81 centimeter.rnrnDen lever prim�rt af lemminger og andre gnavere.rnrnEr en meget sj�lden g�st i Danmark.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228084143", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10581, "title": "Sulfit", "text": "Svovlforbindelse, hvor svovl er oxideret, men ikke i sit h�jeste oxidationstrin.", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227225830", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10582, "title": "Sulfid", "text": "Svovlforbindelse, hvor svovl er i et negativt oxidationstrin.", "user": "62.199.240.150", "timestamp": "20030227230032", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10585, "title": "Supputere", "text": "Beregne.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090304", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10586, "title": "Supradental", "text": "Overtandlyd. Udtalt med tungen mod gummeranden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090314", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10587, "title": "Supranatural", "text": "Overjordisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090326", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10588, "title": "Supranaturalisme", "text": "Troen p� noget overnaturligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090338", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10589, "title": "Supremat", "text": "Pavens overh�jhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090347", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10590, "title": "Supremati", "text": "Overherred�mme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090401", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10591, "title": "Sure", "text": "Sikker, overbevist, i sikkerhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090411", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10592, "title": "Suret�", "text": "Egentlig betydende sikkerhed. Det franske statspoliti.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090422", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10593, "title": "Surfriding", "text": "Balanceren p� et br�dt gennem br�ndingen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090430", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10594, "title": "Surinam", "text": "Land i Sydamerika med et indbyggertal i 1999 p� 433.998. Landets areal er p� 163.265 kvadratkilometer og befolkningst�theden er p� 2,7 per kvadratkilometer. De to nabolande er Guyana og Brasilien.rnBruttonationalprodukt: USD 1,48 mia (99) rnBNP pr. indbygger: USD 3.400 (1999) rnHovedstad: Paramaribo (1997: 289.000) rnStatsform: republik rnRegering: koalition ledet af NDP (National-demokratisk Parti) rnStatsoverhoved: Ronald Venetian (fra 12. august 2000) rnRegeringsleder: Ronald Venetian (fra 12. august 2000) rnEtnisk sammens�tning: 37 pct. hinduer, 31 pct. kreoler, 15 pct. javanesere rnSprog: hollandsk (off.), surinamesisk rnReligion: 48 pct. kristne, 27 pct. hinduer, 20 pct. islam rnValutaenhed: gylden = 100 cents (2.178,50 gylden = 1 USD, 1. februar 02) rnMedlem af: FN (IMF, WHO, WTO, Verdensbanken, ILO, IMO, FAO), OAS, ACP, ACS, CARICOM, IBRD, NSM, SELArn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090522", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10595, "title": "Surplis", "text": "Messes�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090534", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10596, "title": "Surprise", "text": "Overraskelsern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090543", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10597, "title": "Surpriseparty", "text": "Improviseret selskab. Selskab, hvor hovedpersonen ikke er underrettet p� forh�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090552", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10598, "title": "Surrealisme", "text": "Kunstnerisk stilperiode i Europa 1924-. I Danmark 1930-. Kunstretningen gengiver det underbevidste symbolsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090600", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10599, "title": "Surrektion", "text": "Opstandelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090608", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10600, "title": "Surrender", "text": "Overgivelse, afst�else.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090616", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10601, "title": "Surrogat", "text": "Erstatningsprodukt, steds�t, n�dvare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090625", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10602, "title": "Surveillere", "text": "Overv�ge, kontrollere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090636", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10603, "title": "Surya", "text": "Solgud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090644", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10604, "title": "Susceptibel", "text": "F�lsom, modtagelig, irritabel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090652", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10605, "title": "Susceptibilitet", "text": "Modtagelighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090701", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10606, "title": "Suscitation", "text": "Det at tilskynde eller anspore.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090711", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10607, "title": "Suspekt", "text": "Mist�nkelig, tvivlsom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090720", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10608, "title": "Suspendere", "text": "Afs�tte for en tid, uds�tte, standse, oph�ve eller afs�tte midlertidigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090729", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10609, "title": "Suspension", "text": "Det at suspendere. Oph�ngning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090738", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10610, "title": "Suspensiv", "text": "Ops�ttende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090748", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10611, "title": "Suspensorium", "text": "St�ttebind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090804", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10612, "title": "Suspicere", "text": "Mist�nksom, mistroisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090815", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10613, "title": "Suspicion", "text": "Mistankern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090827", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10614, "title": "Suspici�s", "text": "Mist�nksom, mistroisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090836", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10615, "title": "Susurrus", "text": "Susenrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090846", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10616, "title": "Sutur", "text": "S�rsammensyning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090856", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10617, "title": "Suver�n", "text": "Eneherskende, ubesejrelig p� sit felt, enehersker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228091309", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10618, "title": "Suver�nitet", "text": "Enev�ldig magt. Statslig selvbestemmelsesret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228102854", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10619, "title": "Suzer�nitet", "text": "Overh�jhed over andre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090925", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10620, "title": "Svada", "text": "Talestr�m, skvadder, svulstig ordstr�m.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090935", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10621, "title": "Svane", "text": "Svanen er Danmarks nationalfugl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090944", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10622, "title": "Svastika", "text": "Hagekors.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228090954", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10623, "title": "Svecisme", "text": "Sprogejendommelighed (i dansk) som skyldes indflydelse fra svensk.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304115746", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10624, "title": "Svecomani", "text": "Svenskvenlighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091020", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10625, "title": "Svelto", "text": "Frit, muntert legende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091029", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10626, "title": "Svend Gj�nge", "text": "En danske officer Svend Gj�nge, ogs� kendt som Gj�ngeh�vdingen, som var leder af snaphanerne i de dansk-svenske krige i 1600-tallet, hed oprindelig Svend Poulsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Gj�ngeh�vdingen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304134124", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10627, "title": "Svingfjerf�ldning", "text": "Samtidig eller successiv udskiftning af svingfjerene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091108", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10628, "title": "Sv�mmehud", "text": "Hud mellem t�erne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091128", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10629, "title": "Swagger", "text": "Dameoverstykke i l�s, vid facon.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091139", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10630, "title": "Sweater", "text": "Ulden, lang�rmet tr�je.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091148", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10631, "title": "Sweepstake", "text": "V�ddel�b med gevinst af de samlede indskud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091159", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10632, "title": "Sweetheart", "text": "K�reste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091213", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10633, "title": "Swerve", "text": "Betegnelse for en v�ddel�bshest, n�r den viger udenom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091226", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10634, "title": "Swimmingpool", "text": "Sv�mmebassin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091235", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10635, "title": "Swing", "text": "En s�rlig jazzspillem�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228091701", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10636, "title": "Sybarit", "text": "Vellystning, levemand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091327", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10637, "title": "Sybaritisk", "text": "Overd�dig, vellystig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091339", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10638, "title": "Sybaritisme", "text": "Vellevned.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091348", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10639, "title": "Sydney", "text": "Australsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030303123801", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 10640, "title": "Syfilider", "text": "Syfilitisk udsl�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Syfilitisk udslet -> Syfilitisk udsl�t", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309121740", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10641, "title": "Syfilidolog", "text": "Syfilisspecialist.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091421", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10642, "title": "Syfilis", "text": "K�rt barn har mange navne. I gamle dage betegnede man syfilis som italienske kopper i Frankrig. I Italien hed de den spanske syge. I Spanien den engelske syge. I England den franske syge. I Indien den portugisiske syge. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091432", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10643, "title": "Syfilitiker", "text": "Syfilispatient.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228091518", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10644, "title": "Syfiloid", "text": "Syfilisagtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091451", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10645, "title": "Syfilom", "text": "Syfilissvulst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091500", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10646, "title": "Sykofant", "text": "Angiver, stikker, pengeafpresser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091510", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10647, "title": "Sykosis", "text": "Sk�gpest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091519", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10648, "title": "Sylfe", "text": "Mandlig luft�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091530", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10649, "title": "Sylfide", "text": "Kvindelig luft�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091541", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10650, "title": "Syllaba", "text": "Stavelsern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091550", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10651, "title": "Syllabarium", "text": "ABC-bog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091601", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10652, "title": "Syllabere", "text": "Stave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091614", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10653, "title": "Syllabering", "text": "Bogstavering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091625", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10654, "title": "Syllabisk", "text": "Stavelses-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091635", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10655, "title": "Syllepsis", "text": "Delvis ukorrekt udtryk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091649", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10656, "title": "Syllogisere", "text": "Drage en logisk dom uddelt af flere slutninger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091659", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10657, "title": "Symbiose", "text": "Samliv mellem dyr og/eller planter (For eksempel myrer og bladlus).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091713", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10658, "title": "Symbol", "text": "Tegn eller genstand, der repr�senterer et begreb. Sindbillede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091721", "length": 53, "is_new": 0}
{"page_id": 10659, "title": "Symbolik", "text": "L�ren om eller brug af symboler. Sindbilledsprog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091732", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10660, "title": "Symbolisere", "text": "Udtrykke sindbilledligt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091741", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10661, "title": "Symbolisme", "text": "1. Kunstnerisk stilperiode i Europa 1890-1910. I Danmark 1890-1910rn2. Brug af symbolder, billedtale.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091758", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10662, "title": "Symbolsk", "text": "Billedlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091807", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10663, "title": "Symfoni", "text": "Sonate for orkester. Orkesterstykke i 3-4 satser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228091920", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10664, "title": "Symfoniorkester", "text": "Stort, blandet orkester.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091825", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10665, "title": "Symfonisk", "text": "Af form som en symfoni.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091837", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10666, "title": "Symfonisk digtning", "text": "Malende orkesterv�rk, der beskriver en begivenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091846", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10667, "title": "Symfyse", "text": "Sammenvoksning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091856", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10668, "title": "Symmaki", "text": "Milit�ralliance.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091907", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10669, "title": "Symmetri", "text": "Spejlbilledlighed mellem et heles to halvdele, ligem�l, retm�l.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091918", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 10670, "title": "Symmetrisk", "text": "M�lret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091928", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10671, "title": "Sympatetisk", "text": "Sympatisk, tiltalende, samf�lende. Usynligt (bl�k).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091941", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10672, "title": "Sympati", "text": "Samf�lelse, medf�len, indbyrdes velvilje, medhu, velvilje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228091954", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10673, "title": "Sympatisere", "text": "Stemme overens, samstemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092005", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10674, "title": "Sympatisk", "text": "Tiltalende, deltagende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092016", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10675, "title": "Symposium", "text": "Drikkelag, g�stebud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092029", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10676, "title": "Symptom", "text": "1. Sygdomstegn.rn2. Kendem�rke, \"julem�rke\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092100", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10677, "title": "Symptomatisk", "text": "Betegnende, typisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092050", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10678, "title": "Synagoge", "text": "En synagoge er et j�disk bedehus. Den 8. april 1730 blev den f�rste amerikanske synagoge indviet i New York.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "den f�rste amerikanske j�diske synagoge -> den f�rste amerikanske synagoge", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030514084604", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10679, "title": "Synagogen i L�derstr�de", "text": "Synagogen i L�derstr�de, K�benhavn, nedbr�ndte ved bybranden i 1795. Der blev bygget en ny i Krystalgade, ogs� i K�benhavn, 1830-33. Synagogen blev tegnet af professor C.F. Hetsch.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092120", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10680, "title": "Synallagmatisk", "text": "Gensidigt forpligtende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092133", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10681, "title": "Synaloiphe", "text": "Sammentr�kning af to stavelser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092146", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10682, "title": "Syndetikon", "text": "Fiskelim.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092201", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10683, "title": "Syndikalisme", "text": "Yderligg�ende socialistisk retning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092212", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10684, "title": "Syndikat", "text": "1. Embedet som syndikus.rn2. Firmasammenslutning med f�lles indk�bs- og salgsafdeling.rn3. Fransk fagforening.rn4. Engelsk konsortium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301133538", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10685, "title": "Syndikus", "text": "Juridisk r�dgiver for politisk samfund eller lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092246", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10686, "title": "Syndrom", "text": "Sammentr�f, samling af typiske symptomer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228092340", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10687, "title": "Syneki", "text": "Sammenh�ng.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092311", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10688, "title": "Synekisk", "text": "Sammenh�ngende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092327", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10689, "title": "Synergetisk", "text": "Medvirkende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092349", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10690, "title": "Synergi", "text": "Medvirken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092404", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10691, "title": "Synergisme", "text": "Samvirke (mellem organer).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092415", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10692, "title": "Synesis", "text": "Forstand, mening.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092428", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10693, "title": "Synftig", "text": "Dj�rv, saftig, dr�j.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092443", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10694, "title": "Syngenetisk", "text": "Opst�et samtidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092456", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10695, "title": "Synkope", "text": "1. Vokalbortfald i et ord.rn2. Jazzspillem�de med de betonede toner lige efter taktslaget.rn3. besvimelse, sammenfald.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092522", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10696, "title": "Synkrese", "text": "To vokalers sammentr�kning til en diftong.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301121207", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10697, "title": "Synkretisme", "text": "1. M�glingsfors�g i en trossag.rn2. Sammensmeltning af religioner eller filosofiske retninger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092556", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10698, "title": "Synkronisering", "text": "Det at g�re ting samtidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092607", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10699, "title": "Synkronisme", "text": "Samtidighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092617", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10700, "title": "Synkronistisk", "text": "Samtidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092630", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10701, "title": "Synode", "text": "1. Pr�ster�d, kirketing, kirkem�de.rn2. Det �verste russiske kirker�d.rn3. Protestantisk f�llesr�d af pr�ster og l�gfolk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092731", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10702, "title": "Synonym", "text": "1. Ord med samme betydning som et andet. I �ldre dansk sprog blev ordet samnavn ogs� brugt som betegnelse for et synonym.rn2. Enstydig, ligetydig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092745", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10703, "title": "Synonymik", "text": "L�ren om eller ordbog over synonymer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092756", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10704, "title": "Synopse", "text": "Oversigt, resum�, sammentr�ngt filmmanuskript. Udgave af de tre f�rste evangelier i tre parallelle spalter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301161518", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10705, "title": "Synoptikerne", "text": "Matth�us, Markus og Lukas.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092818", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10706, "title": "Synoptisk", "text": "Overskueligt udformet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092829", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10707, "title": "Syntagma", "text": "Samling af besl�gtede skrifter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092839", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10708, "title": "Syntagme", "text": "Mindste syntaktiske enhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092850", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10709, "title": "Syntaks", "text": "Ordf�jningsl�re, s�tningsl�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092908", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 10710, "title": "Syntaktisk", "text": "Syntaksm�ssig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228093043", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10711, "title": "Syntese", "text": "Sammenf�jen til en helhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228092939", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10712, "title": "Synton", "text": "Selskabeligt indstillet, harmonisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228103804", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10713, "title": "Syn�resis", "text": "Sammentr�kning af to vokaler til en.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093001", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10714, "title": "Syn�stesi", "text": "Et sanseindtryks fremkalden af fornemmelse fra andet sanseomr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093013", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10715, "title": "System", "text": "Samh�rnde hele, metode, planm�ssighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093022", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 10716, "title": "Systemadministrator", "text": "I computerterminologi person der har adgang til at rette i systemets ops�tning, oprette nye brugerkonti p� maskinen og lignende. Systemadministratorens konto er \"root\" p� Linux.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093033", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10717, "title": "Systematiker", "text": "En, der arbejder planm�ssigt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093045", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10718, "title": "Systematisere", "text": "Ordne, planbinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093056", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10719, "title": "Systematisk", "text": "Planbunden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093105", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 10720, "title": "Systematologi", "text": "L�ren om videnskabelige systemer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093116", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10721, "title": "Systemet", "text": "Ordet bruges i overf�rt betydning som en betegnelse for det etablerede samfund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093132", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10722, "title": "Systemfil", "text": "I computerterminologi en fil, eventuelt et program, som brugeren ikke skal �ndre. Oftest sker dette ved at brugerrettigheder ikke giver mulighed for at lave �ndringer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303093350", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10723, "title": "Systole", "text": "1. I den medicinske verden er det den rytmiske sammentr�kning af hjertet.rn2. Kort udtale af en lang stavelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093209", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10724, "title": "Syvende dags adventister", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1877.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093221", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10725, "title": "Syzygier", "text": "F�llesbetegnelse for ny- og fuldm�ne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093235", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10726, "title": "S�by", "text": "By beliggende ved Kattegat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093247", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10727, "title": "S�de", "text": "Den fordybning i jorden eller i en gr�stue, hvor haren sidder om dagen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093257", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10728, "title": "S�son", "text": "�rstid, -Tid, virketid.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093311", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10729, "title": "S�t", "text": "Tennishalvleg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093320", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 10730, "title": "S�tte", "text": "Hare og hjortevildt s�tter (f�der) afkom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030425203452", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10731, "title": "S�tter", "text": "Hunhare.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093343", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10732, "title": "S�lv", "text": "en:Silver es:Plata nl:Zilver fr:ArgentrnS�lv (latin Argentum) er et grundstof med atomnummer 47 i det periodiske system. Symbol Ag. De vigtigste s�lvproducenter er Canada, USA, Mexico, Peru og Australien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426210958", "length": 68, "is_new": 1}
{"page_id": 10733, "title": "S�nderjyllands Symfoniorkester", "text": "Grundlagt i 1963.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093435", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10734, "title": "S�nderskydning", "text": "Skydning p� for t�t hold, s� vildtet �del�gges (plutskydning).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093444", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 10735, "title": "S�pindsvinet", "text": "S�pindsvinet har fem kraftige t�nder, der er oph�ngt i et k�beapparat, som kaldes Aristoteles Lygte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093455", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10736, "title": "S�ren Gyldendal-prisen", "text": "Dansk litteraturpris uddelt �rligt siden 1958 med en prissum p� 10.000 kr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093509", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10737, "title": "S�t", "text": "I jagtterminologi et afgr�nset skov- eller markomr�de, hvorfra vildtet drives (jages) ud til j�gere, der er placeret (stillet p� post) omkring omr�det. Betegnelsen klapjagtomr�de bruges ogs� om en s�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228093547", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10738, "title": "Table d'h�te", "text": "F�llesbord. Det at m�ltiderne p� et hotel indtages p� et fast klokkesl�t, og at g�sterne sidder omkring et langt bord.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309083543", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10739, "title": "Tabletteri", "text": "Det er kunstdrejer- eller kunstsnedkerarbejder, som for eksempel pibehoveder og spillebrikker. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228094804", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10740, "title": "Tage Skou-Hansen", "text": "Forfatter. Arbejdede i perioden 1958-1967 p� Askov H�jskole.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "h�jskolen Askov H�jskole -> Askov H�jskole", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228110539", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10742, "title": "Tailormade", "text": "Skr�ddersyet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228094931", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10743, "title": "Taiwan", "text": "Taiwan �bnede op for �ben handel med Kina i august 2001.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228094941", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 10744, "title": "Takkelage", "text": "Tovv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228094950", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10745, "title": "Takt og Tone", "text": "Bog udgivet af Emma Gad i 1918, hvor hun l�rer borgerskabet �hvordan vi omg�s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309084349", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10746, "title": "Talar", "text": "Fodsid dragt for pr�ster og dommere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095007", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10747, "title": "Talisman", "text": "Tryllemiddel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095017", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10748, "title": "Talje", "text": "1. Midjern2. Hejseapparat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095046", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10749, "title": "Tamperdag", "text": "Navnet p� den omtalte dag har intet med at tampe, det vil sige at sl� med en tamp (et reb), at g�re. F�rste led, tamper, har vi fra plattysk tamper, temper, forkortet af quatemper, \"kvartal\", der har optr�dt i dansk som kvatember. Baggrunden for b�de tamperdag og kvatember er en forkortelse og omdannelse af det latinske jejunia quattuor temporum, det vil sige de fire fastedage, en ved hvert kvartals begyndelse i den katolske kirke. P� tamperdag kunne man tage varsel af vejret, men f�rst og fremmest holdtes der rundt om i landet den s�rlige domstol tamperretten. Som det hedder i Christian Vs Danske Lov (1683): \"I �gteskabssager d�mmes p� de fire tamperdage om �ret\".rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504113417", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 10750, "title": "Tanganyika s�", "text": "S� i Afrika med et areal p� 32.880 km2. St�rste dybde 1.435 m.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095109", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10751, "title": "Tangere", "text": "R�re ved, gr�nse til, strejfe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095120", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10752, "title": "Tannh�user", "text": "Opera af Wagner, komponeret 1844. Handlingen udspiller sig i H�rselberg ved Eisenach, Wartburg i det 13. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095131", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10753, "title": "Tante", "text": "Faster, Moster.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095141", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10754, "title": "Tantieme", "text": "S�rudbytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095151", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10755, "title": "Tarif", "text": "Prisliste, L�nliste.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095200", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10756, "title": "Tarse", "text": "Fugles Mellemfodsben.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095210", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10757, "title": "Tartu", "text": "Russisk universitet grundlagt i 1632.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095220", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10758, "title": "Taskenspiller", "text": "Tryllekunstner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095230", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10759, "title": "Tasmanien", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095238", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10760, "title": "Tatar", "text": "Skrabet r�t oksek�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095247", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10761, "title": "Tautologi", "text": "Gentagelse, Fyldesnak.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095258", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10762, "title": "Tebusken", "text": "Kan blive et tr� p� op til 30 meter, hvis den f�r lov til at vokse frit. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095308", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10764, "title": "Tekst", "text": "Ord, Ordlyd, (tit) Skrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095403", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10765, "title": "Tekstterminal", "text": "I computerterminologi et tekstbaseret program, hvor man kan skrive kommandoer til computeren. Typisk er disse kommandoer i virkeligheden programmer. Unix-verdenen - og dermed Linux - har foretrukket denne m�de at styre computeren p�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095414", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10766, "title": "Telepati", "text": "Fjernf�ling, Tankeoverf�ring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095424", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10767, "title": "Tellus", "text": "Jordgudinden i romersk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095438", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 10768, "title": "Tema", "text": "Emne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095449", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10769, "title": "Temperament", "text": "Sindsart, Sindsstyrke, Heftighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095457", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10770, "title": "Temperatur", "text": "Varmegrad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095510", "length": 56, "is_new": 0}
{"page_id": 10771, "title": "Temperere", "text": "Mildne, kuldsl�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095527", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10772, "title": "Tempo", "text": "Fart, Gangart.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095536", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10773, "title": "Tendens", "text": "Tilb�jelighed, Str�ben, Retning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095546", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10774, "title": "Tender", "text": "Kulvogn til damplokomotiv.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309091355", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10775, "title": "Tendere", "text": "Sigte, str�be, h�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095609", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10776, "title": "Terapeutisk kloning", "text": "N�r man kloner celler med det form�l at bruge klonerne til behandling, modsat reproduktiv kloning som har til form�l at skabe et nyt, klonet, individ. Kloningen har til form�l at danne celler, der kan dyrkes og blive til v�v eller organer som kan implanteres i den, hvis celler blev klonet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095625", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10777, "title": "Terapi", "text": "Behandling (af sygdomme).", "comment": "helt omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309091607", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10778, "title": "Terminologi", "text": "Fagsprog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095645", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10779, "title": "Termometer", "text": "Temperaturm�ler.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228111656", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10780, "title": "Terrasse", "text": "Jordhylde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095705", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10781, "title": "Territorium", "text": "1. Landstr�kning, (Stats)omr�de.rn2. Det st�rre eller mindre omr�de, en fugl/pattedyr har behov for i yngletiden, og som forsvares.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095720", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10782, "title": "Terror", "text": "R�dsels-, Truselsv�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095732", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10783, "title": "Terr�n", "text": "Jordsmon, Landskab. Egn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303104212", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10784, "title": "Terr�npleje", "text": "Udbygning af et omr�des mulighed for at rumme vildt gennem nyplantning, gravning af vandhuller samt vedligeholdelse af eksisterende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095749", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10785, "title": "Tesis", "text": "S�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095759", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10786, "title": "Testament", "text": "Pagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095810", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10787, "title": "Testamente", "text": "Arvebrev.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095819", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10788, "title": "Testimonium", "text": "Vidnesbyrd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095828", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10789, "title": "T�ten", "text": "G� i Spidsen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095836", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10790, "title": "T�te-�-t�te", "text": "Under fire �jne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095845", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10791, "title": "The Godfather", "text": "Film fra 1972 af Francis Ford Coppola. Filmen er en del af en trilogi. Filmen fort�ller en historie om mafiaen i USA, og regnes af mange for at v�re den bedste film til dato. Rollelisten er lang og fyldt med gode pr�stationer. Marlon Brando, Al Pacino, Diane Keaton og Robert Duvall spiller alle overbevisende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "triologi -> trilogi", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030514084321", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 10792, "title": "Thingb�k kalkminer", "text": "Kalkmine ved Arden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095904", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10793, "title": "Thomas Kingo", "text": "Salmedigteren Thomas Kingo var sognepr�st i Slangerup. Fra 1677 var han biskop over Fyns Stift. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095914", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 10794, "title": "Thomas Young", "text": "1773-1829. Engelsk fysiker, l�ge og egyptolog. Thomas Young p�viste lysets interferens, opdagede �jelinsens akkommodationsevne og forklarede farveopfattelsen. Som egyptolog fastslog han betydningen af mange grundl�ggende hieroglyffer. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "�jelinsens akkomodationsevne -> �jelinsens akkommodationsevne", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030321123000", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10795, "title": "Thor", "text": "Tordenguden i nordisk mytologi. Thor ejede hammeren Mj�lner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095936", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 10796, "title": "Thorkild Hansen", "text": "Har skrevet 3 kendte romaner om dansk slavehandel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228095947", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10797, "title": "Thorsager Kirke", "text": "Jyllands eneste rundkirke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309092950", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10798, "title": "Thorvald Stauning", "text": "Thorvald Stauning var den f�rste danske socialdemokratiske statsminister, han sad p� statsministertaburetten i sammenlagt 15 �r og 9 m�neder. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Fra Stauning", "user": "Christian List", "timestamp": "20030228131745", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 10799, "title": "Thot", "text": "Skrivekunstens gud (�gypten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100016", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10800, "title": "Thrips", "text": "Sm� plantesugende, vingede insekter p� ca. 1-2 mm. De bliver ogs� kaldt for gnavpander, tordenfluer og frynsevinger. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100024", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10801, "title": "Thyra Danebod", "text": "Gorm den Gamles dronning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304091244", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 11049, "title": "Uranografi", "text": "Beskrivelse af stjerne himmelen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132057", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10803, "title": "Tilbeh�r", "text": "Tilh�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100052", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10804, "title": "Tip", "text": "Vink.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100101", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10805, "title": "Tirade", "text": "(tom) Talem�de, Skvadder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100110", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10806, "title": "Tirsdag", "text": "Tirsdag er en ugedag. Tyrs dag. Latin Martis dies (Mars' dag).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Mars (planet)", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328141248", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10808, "title": "Tivoli", "text": "Haven har cirka 115.000 elektriske p�rer. Tivoli fik sine f�rste radiobiler i 1926. Rutschebanen i Tivoli er en af verdens �ldste fungerende tr�rutschebaner. Den blev opf�rt i 1914.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309094017", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 10809, "title": "Tolerance", "text": "T�lsomhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100139", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10810, "title": "Tolerere", "text": "T�le, lade ske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100149", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10811, "title": "Tombola", "text": "Lykkehjul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100200", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10812, "title": "Tone", "text": "E s�nket et halvt trin = esrnA s�nket et halvt trin = asrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100210", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10813, "title": "Tonnage", "text": "(Skibs)dr�gtighed, (tit) Skibe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100220", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10814, "title": "Tonsur", "text": "Kronragning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100230", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10815, "title": "Tony Blair", "text": "Engelsk premierminister. Reddede i 1999 i Odder Hans J�rgensen fra at drukne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100239", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 10816, "title": "Tonga", "text": "Land i Oceanien med et indbyggertal p� 104.227 (1999) .rnAreal: 747 kvkm rnBefolkningst�thed: 139,5 pr. kvkm rnNabolande: n�rmest Fiji, Samoa, New Zealand rnBruttonationalprodukt: USD 238,0 mio (98) rnBNP pr. indbygger: USD 2.200 (99) rnHovedstad: Nuku'alofa (1999: 37.000) rnStatsform: konged�mme rnRegering: udpeget af kongen rnStatsoverhoved: King Taufa'ahau Tupou IV (fra 16. december 65) rnRegeringsleder: Prins Lavaka Ulukalala Ata (fra 3. januar 00) rnEtnisk sammens�tning: flest polynesiere rnSprog: tongansk og engelsk (begge off.) rnReligion: kristendom rnValutaenhed: pa anga = 100 seniti (1,96 pa anga = 1 USD, 1. februar 02) rnMedlem af: ACP, brit. Commonwealth, IBRD, SPC, SPF, ESCAP, FAO, IBRD, IDA, IFC, ICAO, IFAD, IMF, ITU, UNESCO, UNCTAD, UNIDO, UPU, WHOrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100328", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 10817, "title": "Topkappe", "text": "Sk�re topskuddet af et tr�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100341", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10818, "title": "Topograf", "text": "Stedskildrer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100350", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10819, "title": "Tornister", "text": "Rygs�k, (Skr�ppe).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100400", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10820, "title": "Torrens s�", "text": "Australsk s�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100408", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10821, "title": "Torsdag", "text": "Ugedag. Tors (Thors) dag. Latin Jovis dies (Jupiters dag).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Jupiter (gud)", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328171547", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 10822, "title": "Torta", "text": "Italiensk for lagkage.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100428", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10823, "title": "Tosca", "text": "Opera af Giacomo Puccini, komponeret 1900. Handlingen foreg�r i Rom omkring 1800.", "comment": "fornavn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310144020", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10832, "title": "Traditionel", "text": "H�vdvunden, g�ngs.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100636", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10824, "title": "Total", "text": "Fuldst�ndig, hel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100449", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10825, "title": "Totalitet", "text": "Helhed, Fuldst�ndighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100459", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10826, "title": "Touche", "text": "Orkesterhyldest.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100509", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10828, "title": "Toulouse", "text": "By i Frankrig. Universitet grundlagt 1228.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100529", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10829, "title": "Tour de France", "text": "Den 88. udgave af Tour de France k�res fra l�rdag 7. til s�ndag 29. juli. Pr�miesummen i �r er p� 16 millioner franc, hvoraf de 2,5 tilfalder vinderen. Den totale distance er 3.462 km. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100558", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10830, "title": "Tournedos", "text": "Fransk for oksem�rbrad, stegt i skiver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100609", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10831, "title": "Tradition", "text": "H�vd, Arves�t, Overlevering.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100624", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10833, "title": "Trafik", "text": "1. (Sam)f�rdsel, Samkvemrn2. Adf�rd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100650", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10834, "title": "Tragedie", "text": "S�rgespil, Ulykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100700", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10835, "title": "Tragikomisk", "text": "S�rgmunter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100708", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10836, "title": "Tragisk", "text": "(tit) s�rgelig, ulykkelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100717", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10837, "title": "Trakasseri", "text": "Drilleri, Plageri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100730", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10838, "title": "Traktat", "text": "Pagt, Overenskomst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100738", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10839, "title": "Traktement", "text": "M�ltid, Forplejning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100746", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10840, "title": "Traktere", "text": "Give, give ud (p�).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100758", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10841, "title": "Trakt�r", "text": "G�stgiver, Krov�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100808", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10842, "title": "Tran", "text": "Fedtstof udvundet af hvaler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100817", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10843, "title": "Tranche", "text": "Fransk for skive.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100826", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10844, "title": "Tranchere", "text": "Fransk for sk�re i skiver eller stykker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100834", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10845, "title": "Trancherkniv", "text": "Forsk�rekniv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100845", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10846, "title": "Transaktion", "text": "Foretagende, Handling.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100854", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10847, "title": "Transkription", "text": "Omskrivning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100906", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10848, "title": "Transponere", "text": "Flytte, s�tte om.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100919", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10849, "title": "Transport", "text": "F�rsel, Sending, Overf�rsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100928", "length": 131, "is_new": 0}
{"page_id": 10850, "title": "Transportabel", "text": "Flyttelig, r�rlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100938", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10851, "title": "Transportere", "text": "Bringe, sende, f�re.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100947", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10852, "title": "Trapholtmuseet", "text": "Ligger ved Kolding fjord.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228100956", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10853, "title": "Trappist�l", "text": "St�rke og smagfulde ales. De fleste ligger mellem 7 og 11% alkohol. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303104355", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10854, "title": "Travesti", "text": "Vr�ngbillede, Forvr�ngning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101018", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10855, "title": "Trawl", "text": "Sl�benet, Vod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101028", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10856, "title": "Trelegemeproblemet", "text": "Trelegemeproblemet g�r ud p� at bestemme bev�gelsen af tre legemer, som gensidigt tiltr�kker hinanden. Bortset fra visse specialtilf�lde er problemet ul�seligt. I Danmark har is�r Elis Str�mgren (1870-1947) besk�ftiget sig med problemet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101137", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10857, "title": "Tribut", "text": "Afgift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101146", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10858, "title": "Trikiner", "text": "Rundorm, samt dennes larver. Udvikles i tarmkanalen hos pattedyr. Smitten overf�res normalt ved, at d�de dyr med trikiner �des af k�d�dende dyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407112500", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 10859, "title": "Trikofil", "text": "Hvis man bliver seksuelt tiltrukket af h�r, hvad enten det er dyrepels, h�r p� hovedet eller de sm� stive under armene, er man trikofil. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101204", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10860, "title": "Trikotage", "text": "Strikkevarer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101213", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10862, "title": "Trinidad og Tobago", "text": "Land i Sydamerika med et indbyggertal p� 1,169 mio (1999)rnAreal: 5.130 kvkm rnBefolkningst�thed: 227,9 pr. kvkm rnGeografisk omr�de: Sydamerika rnNabolande: n�rmest Venezuela rnBruttonationalprodukt: USD 9,41 mia (1999) rnBNP pr. indbygger: USD 8.500 (99) rnHovedstad: Port-of-Spain (1999: 53.000) rnSt�rste byer: San Fernando 50.000 rnStatsform: republik rnRegering: koalition mellem UNC (Nationale Kongresparti) og NAR (National Alliance for Genopbygning) rnStatsoverhoved: Arthur N. Robinson (fra 19. marts 1997)rnRegeringsleder: Patrick Manning (fra 27. december 2001) rnEtnisk sammens�tning: 40 pct. sorte, 40 pct. indere, 14 pct. blandede rnSprog: engelsk (officielt), hindi rnReligion: 46 pct. kristne, 24 pct. hindu, 6 pct. islam rnValutaenhed: T.T.-dollar = 100 cents (6,16 T.T.-dollar = 1 USD, 1. februar 02) rnMedlem af: FN (WTO, ILO, IMO, IMF, WHO), OAS, brit. Commonwealth, ACP, ACS, CARICOM, IBRD, NAM, SELA rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101255", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10863, "title": "Tripel-Alliance", "text": "Treforbund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101502", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 10864, "title": "Tristan og Isolde", "text": "Opera af Wagner, komponeret 1859. Handlingen udspiller sig p� Tristans skib, i Cornwall samt i Bretagne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101511", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 10865, "title": "Triumf", "text": "Sejr(s-tog), Gl�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101520", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10866, "title": "Triumfere", "text": "Sejre, v�re ovenp�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101528", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10867, "title": "Trivialitet", "text": "Gammel Traver.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101539", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10868, "title": "Triviel", "text": "Kedelig, trist, fladtr�dt, forslidt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101548", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10869, "title": "Troels Kl�vedal", "text": "Dansk forfatter med base i Ebeltoft. Er kendt for sine jordomrejser med Nordkaperen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101559", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10870, "title": "Trof�", "text": "Sejrstegn, -minde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101610", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10871, "title": "Trust", "text": "Sammenslutning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101619", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10872, "title": "Trubaduren", "text": "Opera af Giuseppe Verdi, komponeret 1853. Handlingen udspiller sig i Spanien i det 15. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "fornavn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310143728", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10873, "title": "Trykke", "text": "Vildt, der holder h�rdt (er sv�rt at jage op), siges at trykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "forklaring gjort logisk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228101802", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10874, "title": "Tryllefl�jten", "text": "Opera af Mozart (Die Zauberfl�te), komponeret 1791. Handlingen foreg�r i Nattens dronnings og Sarastros �stlige lande.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Zauberfl�te", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228101923", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 10875, "title": "Tr�kfugl", "text": "Fugle, der for�r og efter�r foretager retningsbestemte tr�k mellem et yngleomr�de og et vinterkvarter.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101658", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 10876, "title": "Tr�kg�st", "text": "Fugl, der under tr�kket g�r et kortere eller l�ngere ophold i landet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309102304", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10877, "title": "Tr�kke an", "text": "Betegnelsen bruges om en st�ende hund, der har f�et f�rt af vildt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309102401", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10878, "title": "Tr�krute", "text": "Den rute, en fugl f�lger for at komme fra ynglepladsen til vinteropholdsstedet eller omvendt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101728", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10879, "title": "Tr�ne", "text": "�ve, op�ve, ind�ve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101737", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10880, "title": "Tsing Pao", "text": "Tsing Pao, \"Kejserens Efterretninger\", er h�jst sandsynligt verdens �ldste avis. Den blev trykt med tr�tavler, hvor teksten var udsk�ret. Den udkom i Beijing omkring �r 1000 f�r Kristus. Anders Bordings Den Danske Mercurius regnes for den f�rste danske avis. Den udkom 1666-1677. Danmarks �ldste provinsavis er Fyens Stiftstidende, som blev grundlagt i 1772. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309102622", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10881, "title": "Tsunami", "text": "Flodb�lge p� op til 100 meters h�jde, fremkaldt af unders�iske jordsk�lv, meteoritter der rammer havoverfladen eller forskydninger i kontinentalpladerne. Ordet er sammensat af de japanske ord tsu (havn) og nami (b�lge).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309102709", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10882, "title": "Tucuman", "text": "Argentinsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101806", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10883, "title": "Tumult", "text": "Uroligheder, tummel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101823", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10884, "title": "Tur og Retur", "text": "Frem og tilbage, hen og hjem.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101833", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10885, "title": "Turbine", "text": "Hvirvelhjul.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101843", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10886, "title": "Turn�", "text": "Rundf�rd, (alm,) Kunstnerrejse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101854", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10887, "title": "Turnering", "text": "Dyst(leg).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101905", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10888, "title": "Turnus", "text": "Skifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101914", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10889, "title": "Tuske", "text": "Bytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101923", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10890, "title": "Tutti frutti", "text": "Italiensk for frugtsalat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228101934", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10891, "title": "Tuvalu", "text": "Land i Oceanien p� 26 kvkm.rnBefolkningst�thed: 423,1 pr. kvkm rnNabolande: n�rmest Kiribati, Fiji rnBruttonationalprodukt: USD 7,8 mio (95) rnBNP pr. indbygger: USD 800 (95) rnHovedstad: Funafuti Atoll (1995: 4.000) rnStatsform: konstitut. monarki rnRegering: ingen partier, regeringen er udpeget af regeringslederen rnStatsoverhoved: Queen Elizabeth II rnRegeringsleder: Koloa Talake (fra 14. december 01) rnGuvern�r: Tomasi Puapua (fra 26. juni 98) rnEtnisk sammens�tning: 96 pct. polynesiere rnSprog: tuvaluansk, engelsk rnReligion: kristendom rnValutaenhed: australsk dollar = 100 cents (1,96 austr. dollar = 1 USD, 1. februar 02) rnMedlem af: brit. Commonwealth, ACP, SPC, SPF, ESCAP, UNESCO, UPU, WHOrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228102004", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10892, "title": "Tux", "text": "Tux er navnet p� en pingvin, som er Linux's officielle logo og maskot. Tux er skabt af Larry Ewing med programmet \"The GIMP\". rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Omorganisering", "user": "Christian List", "timestamp": "20030301200331", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 10893, "title": "T�bingen", "text": "Universitet i Tyskland grundlagt i 1477.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228102025", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10894, "title": "Tyr", "text": "Sejrsgud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228102034", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 10895, "title": "Tyran", "text": "Voldsherre, -hersker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228102049", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10896, "title": "Tyranni", "text": "Tvangsv�lde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301124512", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10897, "title": "Tyrannisk,", "text": "Herskesyg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228102115", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10898, "title": "T�ve", "text": "Hun af r�v eller hund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228102128", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10899, "title": "T�nder", "text": "Dansk by. I 1996 skrev 4.000 mennesker fra T�nder under p� protest mod Dansk Naturgas, som ville anl�gge et naturgaslager under byen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228102140", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10900, "title": "T�nder museum", "text": "Har Nordens st�rste samling af v�gfliser.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228102150", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10904, "title": "Uafh�ngighedserkl�ringen", "text": "Erkl�ring udstedt i Philadelphia den 4.7.1776 p� initiativ af blandt andre Thomas Jefferson. If�lge uafh�ngighedserkl�ringen betragtede de engelske kolonier i Nordamerika sig herefter som frie og uafh�ngige stater. Som v�sentlig bestanddel indeholdt uafh�ngighedserkl�ringen som indledning en erkl�ring om menneskerettighederne. (Engelsk: Declaration of Independence.)rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309105151", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10905, "title": "Uartikuleret", "text": "1. Utydelig.rn2. Uforst�elig (om lyd).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125201", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10906, "title": "Ubikvitet", "text": "Latin for allestedsn�rv�relse. (Kristi legemes og blods allestedsn�rv�relse i nadveren).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125209", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10907, "title": "Ubikvit�r", "text": "Allestedsn�rv�rende. Overalt forekommende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125222", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10908, "title": "Udenomsbekvemmeligheder", "text": "Udrum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125232", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 10909, "title": "Udfarvet", "text": "Betegnelse for en fugls fjerdragt, n�r den er k�nsmoden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125239", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10910, "title": "Udgangshastighed", "text": "Den hastighed, hagl eller et projektil har, n�r det forlader gev�rmundingen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125249", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10911, "title": "Udparring i opdr�t", "text": "Placering af han og hun i samme voliere for at f� dem til at acceptere hinanden. Hos polygame fugle bliver der sat flere h�ner til 1 hane.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309105818", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10912, "title": "Udsagnsord", "text": "en:Verb es:verbo eo:Verbo fr:VerbernrnEt udsagnsord (latin: verbum) er en ordklasse i det danske sprog der udtrykker en handling.rnrnDe fleste udsagnsord har 8 b�jningsformer, sammenfattet ved: rnrn( navnem�de | bydem�de | [passiv] ( nutid | datid ) | ( nutids | datids ) till�gsform )rnrnEksempel: rnrnL�be, L�b, L�ber, L�bet, L�bende", "comment": "de: en: es: eo: fr:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030327160938", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 10913, "title": "Uds�tningsdirektiv", "text": "EU's uds�tningsdirektiv (dir. 2001/18/EF) angiver reglerne for milj�- og sundhedsgodkendelse af gensplejsede produkter til salg (markedsf�ringstilladelse). Reglerne d�kker ogs� fors�g med uds�tning af gensplejsede organismer. Reglerne omfatter kun levende gensplejsede organismer og er indf�rt i den danske lov om milj� og genteknologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Reglerne d�kker ogs� for fors�g med -> Reglerne d�kker ogs� fors�g med", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304102034", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10914, "title": "Udvandring", "text": "Udvandring (emigration) vil sige at individer p� grund af overbefolkning, f�demangel eller �ndrede omgivelser drager bort fra et omr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "emigration", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309110011", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 10915, "title": "Udviklingsplatform", "text": "I computerterminologi styresystem (og maskine) til udvikling af programmer enten til samme type styresystem eller til andre styresystemer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125339", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10916, "title": "UFO", "text": "1. Forkortelse for Uidentificeret Flyvende Objekt. P� engelsk unidentified flying objects. Uforklarlige himmelf�nomener.rn2. �Flyvende tallerkener�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "unindentified -> unidentified", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228125741", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10917, "title": "Ufologi", "text": "Udforskning af UFO'er.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125412", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10918, "title": "Ufonaut", "text": "F�rer af en UFO.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125421", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10919, "title": "Uge", "text": "en:Week fr:Semaine eo:Semajno nl:weekrnEn uge varer 7 dage. En s�dan inddeling p� 7 d�gn er anvendt i �rtusinder. Allerede i Kald�a, i det gamle �gypten og hos j�derne var en s�dan tidsinddeling, helt uafh�ngigrnaf �ret, taget i brug. I Europa eksisterede der rundt om uger med andre antal dage, men den kristne kirke, der havde overtaget syvdagesugen fra j�derne, indf�rte ved sin fremtr�ngen denne overalt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[fr:Semaine]]", "user": "80.15.33.27", "timestamp": "20030421174736", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 10920, "title": "Ugenummerering", "text": "Den anvendte nummerering af ugerne i kalendariet er i overensstemmelse med den af Dansk Standardiseringsr�d DS/EN 28601 vedtagne standard. Efter denne standard omfatter et ugenummer altid et tidsrum p� 7 dage, og mandag er den f�rste dag i ugen. Den f�rste uge, som indeholder mindst 4 dage af det nye �r , er uge 1 og vil altid v�re den uge, hvor f�rste torsdag i januar forekommer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125441", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10922, "title": "Uglspil", "text": "Sp�gefugl, spilopmager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125501", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10923, "title": "UHF", "text": "Ultrah�j frekvens (forkortelse for engelsk ultra high frequency). Elektromagnetiske b�lger med en frekvens p� over 30 MHz, svarende til b�lgel�ngder under 10 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "engelsk forkortelse for ultra high frequency -> forkortelse for engelsk ultra high frequency", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309110505", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 10924, "title": "UK", "text": "Forkortelse for United Kingdom = Storbritannien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125521", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 10925, "title": "Uistiti", "text": "Sydamerikansk egernabe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125532", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10926, "title": "Uitlander", "text": "Hollandsk for udl�nding. Boernes navn p� indvandrede fremmede i Sydafrika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125542", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10927, "title": "Ukas", "text": "Russisk for det usagte. Anordning udstedt af tsaren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125551", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10928, "title": "Ukrudt", "text": "Ugr�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125602", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 10929, "title": "Ukulele", "text": "Hawaiiansk guitarlignende strengeinstrument.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309111041", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10930, "title": "Ulan", "text": "Tatarisk for tapper. Let, lansebev�bnet rytter, is�r i Polen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125621", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10931, "title": "Ulanka", "text": "En ulans v�benfrakke, oprindelig af tyrkisk snit.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301092159", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10932, "title": "Ulceration", "text": "Lation for s�rdannelse, p� grund af sygelig tilstand. Er en ringere grad end Ulcus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125641", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10933, "title": "Ulcerere", "text": "Danne s�r, v�re fuld af s�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125652", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10934, "title": "Ulcer�s", "text": "S�rdannende. Fuld af s�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125704", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10935, "title": "Ulcus", "text": "Lation for kronisk s�r med ringe tilb�jelighed til heling. Ulcus opst�r af indre �rsager og ikke ved l�sioner. Vulnus er ulcus modsat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Ulcus opst�r p� baggrund af indre �rsager -> Ulcus opst�r af indre �rsager", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228125853", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10936, "title": "Ulcus decubitale", "text": "Ligges�rrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125723", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10937, "title": "Ulcus duodeni", "text": "S�r i tolvfingertarmenrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228125946", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10938, "title": "Ulcus durum", "text": "Det f�rste s�r ved syfilis.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125749", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10939, "title": "Ulcus molle", "text": "Bl�d chankerrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125801", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10940, "title": "Ulcus rodens", "text": "Hudkr�ft med fordybet s�rflade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125812", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10941, "title": "Ulcus venereum", "text": "Venerisk s�rdannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125826", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10942, "title": "Ulcus Ventriculi", "text": "Maves�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125841", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10943, "title": "Ulektomi", "text": "Gr�sk for operativ fjernelse af et ar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125852", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 10944, "title": "Ulema", "text": "Tyrkisk for de l�rde. De tyrkisk gejstlige og jurister.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125903", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10945, "title": "Ulitis", "text": "Gr�sk for bet�ndelse i tandk�det.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125913", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10946, "title": "Ull", "text": "Jagtgud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125924", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 10947, "title": "Ulna", "text": "Latin for albueben.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228125934", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10948, "title": "Ulnaris", "text": "Vedr�rende albuebenet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130001", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10949, "title": "Ulnarisparalyse", "text": "Latinsk/gr�sk for lammelse af albuenerven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130013", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10950, "title": "Uln�r", "text": "Vedr�rende albuebenet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130025", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10951, "title": "Ulorragi", "text": "Gr�sk for bl�den fra tandk�det.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130035", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10952, "title": "Ulotriker", "text": "Person, der er krush�ret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130045", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10953, "title": "Ulotrisk", "text": "Krush�ret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130056", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10954, "title": "Ultimativ", "text": "I form af et ultimatum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301094909", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 10955, "title": "Ultimatum", "text": "Krav om definitivt svar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130115", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10956, "title": "Ultimo", "text": "I slutningen af eller sidste dag af m�neden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130127", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10957, "title": "Ultor", "text": "H�vner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130138", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10958, "title": "Ultra", "text": "Udover, hinsides.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130148", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 10959, "title": "Ultraisme", "text": "Yderligg�ende politik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130159", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10960, "title": "Ultralyd", "text": "Lydb�lger med h�jt svingningstal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130227", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10961, "title": "Ultramarin", "text": "Dybbl�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130237", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10962, "title": "Ultramundan", "text": "Overjordisk, oversanselig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130259", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10963, "title": "Ultranational", "text": "(= chauvinistisk) yderligtg�ende patriotisk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130313", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10964, "title": "Ultrar�de str�ler", "text": "Infrar�de str�ler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130324", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10965, "title": "Ultraviolette str�ler", "text": "Usynlige, kemisk virksomme str�ler uden for de violette str�ler i spektret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228130430", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10966, "title": "Ultravisibel", "text": "Kun synlig i specialmikroskop.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130344", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10967, "title": "Ululation", "text": "Det at ululerern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130358", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10968, "title": "Ululere", "text": "Hyle, skrige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130410", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 10969, "title": "Umbellifer", "text": "Sk�rmplante.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130422", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10970, "title": "Umbra", "text": "1. Brun farvern2. Skygge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130434", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10971, "title": "Umpire", "text": "Sportsdommer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130446", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10972, "title": "Un poco (piu)", "text": "En smule (mere).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130500", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10973, "title": "Una Corda", "text": "Med pianopedalen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130510", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10974, "title": "Unanim", "text": "Enstemmig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130523", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10975, "title": "Unanimitet", "text": "Enstemmighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130537", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10976, "title": "Unbefangen", "text": "1. Uhildet, ubekymret.rn2. Naturlig, troskyldig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130555", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10977, "title": "Uncle Sam", "text": "Personifikation af USA: UNited (CLE) States of AMerica.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030228150130", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10978, "title": "Unction", "text": "Salvning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130619", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10979, "title": "Undecime", "text": "Inteval p� elleve toner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130631", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10980, "title": "Underground", "text": "�Underjordisk� modstandsbev�gelse inden for kultur, litteratur og lignende, mod det etablerede samfund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130646", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10981, "title": "Understatement", "text": "�Underdrivelse�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130700", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10982, "title": "Underuld", "text": "T�tte korte h�r hos pattedyr. Ulden er helt eller delvis skjult af d�kh�rene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304133211", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 10983, "title": "Undine", "text": "Vandnymfe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130722", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10984, "title": "Undulation", "text": "B�lgebev�gelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130734", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 10985, "title": "Undulatorisk", "text": "B�lgende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130748", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10986, "title": "Undulere", "text": "B�lge, g�re b�lget.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130759", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10987, "title": "Unere", "text": "Forene, danne en union. Unerede kirker er de �stlige kirker som er forenede med den romersk-katolske kirke og anerkender pavens overh�jhed.", "comment": "unerede kirker", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309112644", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 10988, "title": "UNESCO", "text": "United Nations Educational Scientific and Cultural Organization. FN's organisation for opdragelse, videnskab og kultur.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030404172244", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 10989, "title": "Unfair", "text": "Ufin(t), uh�derlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130836", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 10990, "title": "Ung leg", "text": "Dansk film, der i 1956 gjorde Klaus Pagh ber�mt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130845", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 10991, "title": "Ungarn", "text": "Land i Europa. M�ntfoden hedder Forint.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130931", "length": 81, "is_new": 0}
{"page_id": 10992, "title": "Ungdomssl�vsind", "text": "Dementia pr�cox. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228130950", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10993, "title": "Unged�delighed", "text": "D�deligheden hos ikke-k�nsmodne individer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309112830", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 10994, "title": "Ungef�rende", "text": "Betegnelsen bruges om en hun, der har unger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131019", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 10995, "title": "Ungef�r", "text": "Omtrent.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131032", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 10996, "title": "Ungfugl", "text": "Fugl, der ikke er k�nsmoden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131058", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10997, "title": "Ungulata", "text": "Hovdyrene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131113", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 10998, "title": "Unguentum", "text": "Salve.", "comment": "slave -> Salve (giver en anden mening!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309113003", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 10999, "title": "Ungvin�s", "text": "Salveagtig, fed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131135", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11000, "title": "Unifikation", "text": "Det at unificerern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131152", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11001, "title": "Unificere", "text": "Forene, samle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131207", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11002, "title": "Uniform", "text": "Ensartet (kl�dedragt).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309113609", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11003, "title": "Uniformere", "text": "G�re ens, enrette.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131228", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11004, "title": "Uniformisme", "text": "Str�ben efter ensartethed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131237", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11005, "title": "Unigenitus", "text": "Den enb�rne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131247", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11006, "title": "Unik", "text": "Magel�s.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131256", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11007, "title": "Unikum", "text": "(Tit) eneste, enest�ende, sj�ldenhed; som kun eksisterer i �t eksemplar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309113733", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11008, "title": "Unilateral", "text": "Ensidet, ensidig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131315", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11009, "title": "Union", "text": "Forbund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131324", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11010, "title": "Unionist", "text": "Tilh�nger af en union.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131334", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11011, "title": "Uniseksual", "text": "Er Gartenerlatin, og betyder Enk�nnet.rn----", "user": "Haabet", "timestamp": "20030429122455", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11012, "title": "Unisex", "text": "Udviskning af k�nsforskelle i p�kl�dning og lignende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131425", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11013, "title": "Unison", "text": "Med samme melodi i alle stemmerne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131434", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11014, "title": "Unit", "text": "Enhed, m�leenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131442", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11015, "title": "Unitar", "text": "En der anerkender den kristne bibel, men som forkaster treenighedsl�ren.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309114416", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11016, "title": "Unitarer", "text": "Frikirke oprettet i Danmark i 1900.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131459", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11017, "title": "Unitarisme", "text": "1. Unitarernes religion. rn2. Str�ben efter politisk enhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303091350", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11018, "title": "United Nations", "text": "Forenede Nationer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030305190038", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11019, "title": "United States of America.", "text": "Amerikas Forenede Stater.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131535", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11020, "title": "Unitet", "text": "Enhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131544", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11021, "title": "Univers", "text": "Verdens-Alt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131555", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11022, "title": "Universal", "text": "Universel, almen, altomfattende, almindelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131604", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11023, "title": "Universalisme", "text": "1. Str�ben efter eller kraft til at omfatte alt.rn2. Troen p� at Guds n�de omfatter alle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131617", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11024, "title": "Universalitet", "text": "Almindelighed, altomfattende viden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131629", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11025, "title": "Universitas", "text": "Helhed, samfund, universitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131639", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11026, "title": "Universitarisk", "text": "Vedr�rende et universitet.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131650", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11027, "title": "Universitet", "text": "Videnskabelig studie- og forskningsanstalt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309115111", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 11028, "title": "Universitetscenter", "text": "H�jere l�reanstalt, hvor der undervises i traditionelle universitetsfag og ogs� andre fag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301124247", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11029, "title": "Unokul�r", "text": "En�jet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131730", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 11030, "title": "UNRRA", "text": "Forkortelse for United Nations Relief and Rehabilitation Administration. FN's hj�lpe- og genopbygningsorganisation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309115254", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11031, "title": "Unse", "text": "Gammel v�gt svarende til 30 gram.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131754", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11032, "title": "Unter uns", "text": "Mellem os sagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131805", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11033, "title": "Untergang des Abendlandes", "text": "Vesterlandenes undergang. Titel p� bog af Oswald Spengler.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228132315", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11034, "title": "Uova", "text": "Italiensk for �g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131826", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11035, "title": "Uovo al burro", "text": "Italiensk for spejl�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131835", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11036, "title": "Up ewig ungedeelt", "text": "(plattysk) �for evigt udelt�. (om Slesvig og Holsten).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131845", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11037, "title": "Up to date", "text": "Moderne, ajourf�rt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "a jourf�rt -> ajourf�rt", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303090335", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11038, "title": "Upper ten", "text": "Bourgoisiet, det fine selskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131904", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11039, "title": "Uppercut", "text": "Boksest�d p� hagenrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131913", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11040, "title": "Uppsala", "text": "Universitet i Sverige grundlagt i 1477.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131922", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 11041, "title": "Ur", "text": "Stendynge ved foden af et bjerg.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030514152227", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 11042, "title": "Ur-", "text": "�ldgammel, oprindelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131942", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11043, "title": "Uragoga", "text": "Urindrivende midler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228131951", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11044, "title": "Uran", "text": "(latin Uranium) er et grundstof med atomnummer 88 i det periodiske system. Symbol U. Alle dets isotoper er radioaktive. Uran anvendes til dannelse af radium og atombomber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426211637", "length": 78, "is_new": 1}
{"page_id": 11045, "title": "Urania", "text": "Astronomiens muse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303090835", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11046, "title": "Uranisme", "text": "For�ldet betegnelse for homoseksualitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309120147", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11047, "title": "Uranognosi", "text": "Himmelkyndighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132035", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11048, "title": "Uranograf", "text": "Ekspert i uranografi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132048", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11050, "title": "Uranos", "text": "1. Himmelgud i den gr�ske mytologi.rn2. Himmelen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132108", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11051, "title": "Uranoskopi", "text": "Stjerneobservation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132121", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11052, "title": "Urban", "text": "1. Bym�ssig.rn2. H�flig, dannet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132133", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11053, "title": "Urbanisere", "text": "G�re urban, bibringe bym�ssig dannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "komma", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303074615", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11054, "title": "Urbanisme", "text": "G�re urban bibringe bym�ssig dannelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132209", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11055, "title": "Urbanitet", "text": "Dannelse, belevenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132220", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11056, "title": "Urd", "text": "Urd er den ene af de tre sk�bnegudinder, nornerne, der spinder de levendes livstr�de og klipper dem til. Urd er gudinde for fortiden. Nornerne holder til ved Urds br�nd under Yggdrasil i Asg�rd. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "tilfoejelse", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030313161820", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 11057, "title": "Urdu", "text": "Nationalt sprog i Pakistan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132240", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11058, "title": "Uredo", "text": "Br�ndende, kl�ende udsl�t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132253", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11059, "title": "Urentia", "text": "(=kaustika) �tsmidler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132308", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11060, "title": "Urgent", "text": "uops�ttelig, vigtig, indtr�ngende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132326", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11061, "title": "Urgere", "text": "H�vde, g�re g�ldende, argumentere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132336", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11062, "title": "Uri", "text": "Schweizisk kanton.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132346", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11063, "title": "Uriasbrev", "text": "Brev, der bringer overbringeren ulykke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132355", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11064, "title": "Uriaspost", "text": "Udsat, ofte livsfarlig plads.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132406", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11065, "title": "Urinal", "text": "Vandladningskumme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132417", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11066, "title": "Urinere", "text": "Lade sit vand.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132427", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11067, "title": "Urning", "text": "For�ldet betegnelse for homoseksuel mand.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228132950", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11068, "title": "Uroskopi", "text": "Urinunders�gelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132449", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11069, "title": "Urpremiere", "text": "F�rste opf�relse af et kulturelt v�rk overhovedet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Uddybende", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504122305", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 11070, "title": "Urticaria", "text": "N�ldefeber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132524", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11071, "title": "Uruguay", "text": "Sydamerikansk land med et indbyggertal p� 3,36 millioner (1999). Landet har et areal p� 76,220 kvkm og en befolkningst�thed p� 19,1 pr. Kvkm. De n�rmeste nabolandeer Argentina og Brasilien.rnBruttonationalprodukt for Urauguay var i 1999 USD 28,0 milliarder, og BNP pr. Indbygger var USD 8.500 (1999). rnHovedstaden er Montevideo som har cirka 1,236 millioner indbygger (1998). rnLandet bliver ledet som en republik, hvor regeringen best�r af en koalition ledet af Coloradopartiet.rnStatsoverhoved: Jorge Batlle Ibanez (fra 1. marts 2000) rnRegeringsleder: Jorge Batlle Ibanez (fra 1. marts 2000)rnEtnisk sammens�tning: 88 pct. hvide, 8 pct. mestizer, 4 pct. sorte rnDet officielle sprog er spansk, og 66 % er romersk-katolske.rnValutaenhed: uruguayansk peso = 100 centesimos (14,55 pesos = 1 USD, 1. februar 2002) rnMedlem af: FN (WTO, IMF, ILO, IMO, WHO), OAS, AG (observ.), ALADI, IAEA, IBRD, NAM (observ.), RG, SELA rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132604", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11072, "title": "Ur�mi", "text": "Urinforgiftning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132619", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11073, "title": "Usage", "text": "Skik og brug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132630", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11074, "title": "Usance", "text": "Vekselfrist, skik og brug.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132638", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11075, "title": "Ushas", "text": "Morgenr�dens gudinde (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132647", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11076, "title": "Usur", "text": "1. Lokal v�vforandring p� grund af stadigt tryk.rn2. �ger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132659", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11077, "title": "Usurere", "text": "�gre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132709", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11078, "title": "Usurpation", "text": "1. Voldelig tilegnelse.rn2. Tronran.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132724", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11079, "title": "Usurpator", "text": "Magtraner, en der fortr�nger en lovlig hersker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132735", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11080, "title": "Usurperer", "text": "Fortr�nger en lovlig hersker.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132746", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11081, "title": "Usus", "text": "Brug, skik og brug, h�vd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132758", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11082, "title": "Ut", "text": "(i de romerske lande) tonen c.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132810", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11083, "title": "Ut re mi fa sol la si", "text": "(i de romerske lande) noderne c d e f g a hrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132820", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11084, "title": "Ut infra", "text": "Som nedenfor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132829", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11085, "title": "Ut retro", "text": "Som n�vnt omst�endern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132838", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11087, "title": "Ut supra", "text": "Som ovenfor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132846", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11088, "title": "Utensilier", "text": "Redskaber, brugsgenstande.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132857", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11089, "title": "Utilisation", "text": "Det at nyttigg�re, anvende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132908", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11090, "title": "Utilisere", "text": "Nyttig�re, anvende.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132917", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11091, "title": "Utilisme", "text": "Nyttemoral.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132925", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11092, "title": "Utilitarist", "text": "Tilh�nger af eller vedr�rende brugbarhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132934", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11093, "title": "Utilitet", "text": "Brugbarhed, nytte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132944", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11094, "title": "Utopi", "text": "Uopn�eligt samfundsideal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228132959", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11095, "title": "Utopisk", "text": "Uopn�elig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133013", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11096, "title": "Utopist", "text": "Fantast, sv�rmer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133022", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11097, "title": "Utugt", "text": "For�ldet betegnelse for samleje uden for �gteskab.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "betegnelsen er for�ldet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302100702", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11098, "title": "Uva", "text": "Italiensk for vindrue.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133051", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11099, "title": "Uvilitis", "text": "Dr�belbet�ndelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133109", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11101, "title": "Uvula", "text": "Latin for lille drue. Dr�belen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133119", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11102, "title": "Uvular", "text": "Fonetisk lyd, der dannes med dr�belen (For eksempel det danske r).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133130", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11103, "title": "Uvulitis", "text": "Bet�ndelse af dr�belen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133142", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11104, "title": "Uvul�r", "text": "H�rende til dr�belen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133153", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11105, "title": "Vaccination", "text": "Kops�tning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133801", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11106, "title": "Vagabond", "text": "Landstryger, omstrejfer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133825", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11107, "title": "Vagabondere", "text": "Flakke om.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133907", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11108, "title": "Vagn Holmboe", "text": "Komponist f�dt i Horsens.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228133947", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11109, "title": "Vakance", "text": "Tjenstledighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134004", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11492, "title": "Sveriges regenter", "text": "regenterrnrn rnSveriges regenterrn Regeringstid Navn Levetid rnMuns��tten rn d. ca 995 Erik Segers�ll d. ca 995 rn ca 995 � ca 1022 Olof Sk�tkonung d. ca 1022 rn ca 1022 � ca 1050 Anund Jakob ca 1008 - ca 1050 rn ca 1050 � ca 1060 Emund den gamle d. ca 1060 rnStenkils�tten rn ca 1060 � ca 1066 Stenkil d. ca 1066 rn ca 1067 - ca 1070 Halsten d. ca 1070 rn ca 1070 H�kan R�de d. ca 1100 rn d. ca 1100 Inge d.�. d. ca 1100 rn ca 1118 - ca 1120 Filip d. 1118 rn ca 1118 - ca 1120 Inge d.y. rn 1120-talet tronstrider rnSverkerska �tten (S.) och Erikska �tten (E.), m.fl.rn ca 1130 � 1156 Sverker d.�. (S.) d. ca 1156 rn d. ca 1160 Erik den helige (E.) trol. d. 1160 rn ca 1160 � 1167 Karl Sverkersson (S.) (Karl VII) d. 1167 rn 1167 � ca 1195 Knut Eriksson (E.) d. 1195 el. 1196 rn 1196�1208 Sverker d.y. Karlsson (S.) d. 1210 rn 1208-1216 Erik Knutsson (E.) d. 1216 rn 1216-1222 Johan Sverkersson (S.)(Johan I) 1201 - 1222 rn 1222-1229 Erik Eriksson (E.)(Erik l�spe och halte) ca 1216 - 1250 rn 1229-1234 Knut L�nge (ej fr�n E. eller S.)(Knut Holmgersson) d. 1234 rn 1234-1250 Erik Eriksson (E.)(Erik l�spe och halte) ca 1216 - 1250 rnFolkunga�tten (eg. Bj�lbo�tten)rn 1250-1275 Valdemar Birgersson ca 1240 - 1302 rn 1275-1290 Magnus Ladul�s ca 1240 - 1290 rn 1290-1318 Birger Magnusson ca 1280 - 1321 rn 1319-1364 Magnus Eriksson 1316 - 1374 rn 1363-1389 Albrekt av Mecklenburg ca 1338 - 1412 rn Unionsregenter erk�nda i Sverige, inhemska kungar samt riksf�rest�ndarern 1389-1412 Margareta 1353 - 1412 rn 1396-1439 Erik av Pommern ca 1382 - 1459 rn 1438-1440 (riksf�rest�ndare) Karl Knutsson (Bonde) 1408 el. 1409 - 1470 rn 1441-1448 Kristofer av Bayern 1416 - 1448 rn 1448 (riksf�rest�ndare) Bengt J�nsson (Oxenstierna) och Nils J�nsson (Oxenstierna) trol. 1390-talet - 1449 el. 1450 trol. 1390-talet - tid. 1450 rn 1448-1457 Karl Knutsson (Bonde) (Karl VIII) 1408 el. 1409 - 1470 rn 1457 (riksf�rest�ndare) J�ns Bengtsson (Oxenstierna) och Erik Axelsson (Tott) ca 1417 - 1467 ca 1415 - 1481 rn 1457-1464 Kristian I 1426 - 1481 rn 1464 (riksf�rest�ndare) Kettil Karlsson (Vasa) ca 1433 - 1465 rn 1464-1465 Karl Knutsson (Bonde) (Karl VIII) 1408 el. 1409 - 1470 rn 1465 (riksf�rest�ndare) Kettil Karlsson (Vasa) ca 1433 - 1465 rn 1465-1466 (riksf�rest�ndare) J�ns Bengtsson (Oxenstierna) ca 1417 - 1467 rn 1466-1467 (riksf�rest�ndare) Erik Axelsson (Tott) ca 1415 - 1481 rn 1467-1470 Karl Knutsson (Bonde) (Karl VIII) 1408 el. 1409 - 1470 rn 1470-1497 (riksf�rest�ndare) Sten Sture d.�. ca 1440 - 1503 rn 1497-1501 Hans (Johan II) 1455 - 1513 rn 1501-1503 (riksf�rest�ndare) Sten Sture d.�. ca 1440 - 1503 rn 1504-1511 (riksf�rest�ndare) Svante Nilsson (Sture) ca 1460 - 1511 rn 1512 (riksf�rest�ndare) Erik Trolle ca 1460 - 1529 el. 1530 rn 1512-1520 (riksf�rest�ndare) Sten Sture d.y. 1492 el. 1493 - 1520 rn 1520-1523 Kristian II 1481 - 1559 rn 1521-1523 (riksf�rest�ndare) Gustav Eriksson (Vasa) 1496 - 1560 rnVasa�ttenrn 1523-1560 Gustav Vasa 1496 - 1560 rn 1560-1568 Erik XIV 1533 - 1577 rn 1568-1592 Johan III 1537 - 1592 rn 1592-1599 Sigismund 1566 - 1632 rn 1599-1604 (riksf�rest�ndare)hertig Karl 1622 - 1660 rn 1604-1611 Karl IX 1550 - 1611 rn 1611-1632 Gustav II Adolf 1594 - 1632 rn 1632-1654 (f�rmyndarregering 1632-1644;se Axel Oxenstierna) Kristina 1626 - 1689 rnPfalziska �ttenrn 1654-1660 Karl X Gustav 1622 - 1660 rn 1660-1697 (f�rmyndarregering 1660-1672) Karl XI 1655 - 1697 rn 1697-1718 (f�rmyndarregering 1697) Karl XII 1682 - 1718 rn 1719-1720 Ulrika Eleonora 1688 - 1741 rnHessiska �ttenrn 1721-1751 Fredrik I af Sverige 1676 - 1751 rnHolstein-Gottorpska �ttenrn 1751-1771 Adolf Fredrik 1710 - 1771 rn 1771-1792 Gustav III 1746 - 1792 rn 1792-1809 (f�rmyndarregering 1792-1796) Gustav IV Adolf 1778 - 1837 rn 1809-1818 Karl XIII 1748 - 1818 rnBernadotteska �ttenrn 1818-1844 Karl XIV Johan 1763 - 1844 rn 1844-1859 Oscar I 1799 - 1859 rn 1859-1872 Karl XV 1826 - 1872 rn 1872-1907 Oscar II 1829 - 1907 rn 1907-1950 Gustaf V 1858 - 1950 rn 1950-1973 Gustaf VI Adolf 1882 - 1973 rn 1973- Carl XVI Gustaf af Sverige 1946 - rn", "user": "Den fj�ttrade ankan", "timestamp": "20030427001240", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 11110, "title": "Valdemarsdag", "text": "Den 15. juni er det Valdemarsdag. Det var p� denne dag i 1219, at Dannebrog faldt ned fra himmelen i Estland, hvor danskerne k�mpede mod venderne. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228135117", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11111, "title": "Valentin", "text": "Valentin er et latinsk helgennavn, som egentlig betyder den raske, den sunde.rnDer findes tre helgener med navnet Valentin, og Valentin opfattes normalt som v�rende skytshelgen for blandt andre k�restefolk og epileptikere. rnDen f�rste Valentin var en kristen pr�st i Rom p� Claudius den Andens tid. Han blev halshugget den 14. februar 269 e.Kr. rnNummer to var biskop i Terni og blev henrettet 14. februar 273. Den tredje Valentin af R�tien har helgendag den 7. januar. rnOmkring 498 udn�vnte pave Gelasius den 14. februar til Valentinsdag. rnI 1950'erne fors�gte bl.a. blomsterhandlere at indf�re Valentinsdagen i Danmark. Men dengang gik ideen i sig selv. I begyndelse af 90'erne har man s� fors�gt igen, og det ser ud til at skikken er ved at vinde indpas i Danmark. Valentins dag er blevet fejret siden det 16. �rhundrede i England og Skotland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134131", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11112, "title": "Valkyrien", "text": "(Die Walk�re) opera af Wagner, komponeret 1856. 1. del af Nibelungens Ring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "[[", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304134813", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 11113, "title": "Vandalisme", "text": "H�rv�rk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134204", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11114, "title": "Vandarve", "text": "Vandarve er af urtesl�gten portulakfamilien. I Danmark findes to sm� arter med modstillede blade og hvide, n�sten altid lukkede blomster. Den vokser p� oversv�mmede arealer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134217", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11115, "title": "Vanr�gt", "text": "Betegnelse der bruges n�r husdyr, herunder katte og hunde, holdes i strid med dyrev�rnslovens regler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301085312", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11116, "title": "Vansire", "text": "Sk�mme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134247", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11117, "title": "Vanuatu", "text": "Areal: 12.189 kvadratkilometer rnBefolkningst�thed: 15,8 pr. kvkm rnNabolande: n�rmest Fiji, Salomon�erne rnBruttonationalprodukt: USD 245,0 mio (1999) rnBNP pr. indbygger: USD 1.300 (1999) rnHovedstad: Port Vila (1999: 26.000) rnStatsform: republik rnRegering: koalition af VP (Vanuaaku Parti) og UMP (The Moderate Parti) rnStatsoverhoved: John Bernard Bani (fra 24. marts 1999) rnRegeringsleder: Edward Natapei (fra 13. april 2001) rnEtnisk sammens�tning: flest melanesiere rnSprog: engelsk, fransk, og bislama (alle er officielle sprog) rnReligion: 77 pct. kristne rnValutaenhed: vatu (146,90 vatu = 1 USD, 1. februar 2002) rnMedlem af: FN, ACP, brit. Commonwealth, IBRD, IMF, NAM, SPC, IMO, SPFrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134424", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11118, "title": "Variabel", "text": "Skiftende, foranderlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134440", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11119, "title": "Variant", "text": "Afvig(else), L�sem�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134451", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11120, "title": "Variere", "text": "Skifte, afvige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134508", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11121, "title": "Varietet", "text": "Afart, Af�ndring.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134521", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11122, "title": "Varuna", "text": "Himmelgud, vandgud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134532", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11123, "title": "Vattersot", "text": "Vandsot.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134544", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 11124, "title": "Vayu", "text": "Vindenes gud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134557", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11125, "title": "Veddumboller", "text": "Suppe med brejboller. Egnsret fra Hadsund.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134609", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11126, "title": "Vegetabilier", "text": "Plantestoffer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134623", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11127, "title": "Vegetar", "text": "Plantespiser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134635", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11128, "title": "Vegetation", "text": "Plantev�kst, v�kstliv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134647", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11129, "title": "Vegetere", "text": "Gro, v�re uvirksom, f�re et Dr�mmeliv.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134709", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11130, "title": "Vejovis", "text": "Det underjordiskes gud i romersk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134726", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11131, "title": "Veksel", "text": "Sti, der dannes ved vildtets hyppige f�rdsel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301095909", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11132, "title": "Velour", "text": "Fl�jl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134804", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11133, "title": "Vene", "text": "Blod�re, der f�rer iltfattigt blod til hjertet, modsat arterie.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "modsat arterie", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301123021", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 11134, "title": "Veneration", "text": "�rb�dighed, h�jagtelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134830", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11135, "title": "Venezuela", "text": "Land i sydamerika med et indbyggertal p� cirka 23,916 mio (1999). Landet har et areal p� 912.050 kvadratkilometer og en befolkningst�thed p� 26,2 per kvadrtkilometer. rnGeografisk omr�de: Sydamerika rnNabolande: Colombia, Brasilien, Guyana rnBruttonationalprodukt: USD 182,8 mia (1999) rnBNP pr. indbygger: USD 8.000 (1999) rnHovedstad: Caracas (1999: 3,163 millioner indbyggere) rnSt�rste byer: Maracaibo 1,9 mio, Valencia 1,893 mio rnStatsform: republik rnRegering: PP (Patriotisk Front) rnStatsoverhoved: Hugo Ch�vez Frias (fra 2. februar 1999) rnRegeringsleder: Hugo Ch�vez Frias (fra 2. februar 1999)rnEtnisk sammens�tning: 67 pct. mestizer, 21 pct. hvide, 10 pct. sorte, 2 pct. indianere rnSprog: spansk (officielt) rnReligion: 96 procent romersk-katolsk rnValutaenhed: bolivar = 100 centimos (766,75 bolivar = 1 USD, 1. februar 2002)rnMedlem af: FN (IMF, ILO, IMO, WTO, WHO, FAO), OAS, OPEC, ACS, AG, ALADI, BCIE, IAEA, CARICOM (observ.), IBRD, IWC, NAM, RG, SELArn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134909", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 11136, "title": "Venstre", "text": "Dansk parti. Partiet har sammen med de konservative regeringsmagten i Danmark p� nuv�rende tidspunkt (2002). Venstre sidder desuden p� borgmesterstolen i 113 kommuner og 7 amter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301102458", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11137, "title": "Ventil", "text": "(tit) Tr�khul, spj�ld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134939", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11138, "title": "Ventilation", "text": "Luftskifte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228134958", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11139, "title": "Venus", "text": "K�rlighedens gudinde i romersk mytologi.rn#Planet i solsystemet. Se Venus (planet).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329113311", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 11140, "title": "Vera Lynn", "text": "Sangerinde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135030", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11142, "title": "Verdandi", "text": "Norne. Se ogs� Verdandern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link til verdande", "user": "Malene", "timestamp": "20030313123954", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 11143, "title": "Verdensarvsliste", "text": "en:World Heritage Sites es:Patrimonio de la humanidad rnrnUNESCO's verdensarvsliste er en liste p� 730 bygninger, monumenter og naturomr�der p� alle fem kontinenter, som er udpeget som v�rende en del af verdens kulturelle arv.rnrnDanmark har tre kultursteder med p� listen:rnrn*Jellingeh�jene; Se ogs� Den store Jellingestenrn*Roskilde Domkirkern*Kronborgrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*World Heritage", "comment": "Den store Jellingesten", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030427214023", "length": 36, "is_new": 1}
{"page_id": 11144, "title": "Verdun", "text": "Efter den fransk-tyske krig i 1870-71 blev den franske by Verdun udbygget til en st�rk f�stning, hvor der under 1. verdenskrig blev udk�mpet meget h�rde kampe i 1916 med n�sten 1 million faldne til f�lge. I Citadellets kasematter er indrettet et voksmuseum til minde om kampenern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135130", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11145, "title": "Hvepsev�ge", "text": "Hvepsev�ge (Pernis apivorus) er en mellemstor, bredvinget rovfugl.rnrnYnglebestanden i Danmark t�ller alene f� hundrede par. rnrnOvervintrer i tropisk Afrika.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030228135136", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11146, "title": "Verdura", "text": "Italiensk for gr�nsager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135141", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11147, "title": "Verificere", "text": "(tit) godkende, stadf�ste.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135154", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11148, "title": "Veritabel", "text": "�gte, sandf�rdig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135204", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11149, "title": "Vermiceller", "text": "Fransk for tynde b�ndnudler.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135215", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11150, "title": "Versere", "text": "V�re i Oml�b, v�re (for).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135226", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11151, "title": "Versificere", "text": "S�tte p� vers.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135237", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11152, "title": "Version", "text": "(tit) Fremstilling, overs�ttelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135248", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11153, "title": "Verte", "text": "Vend!rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135259", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11154, "title": "Vertikal", "text": "Lodret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135323", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11155, "title": "Vertikal genoverf�rsel", "text": "N�r gener overf�res indenfor samme art, for eksempel fra en bakterie til en anden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135336", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11156, "title": "Verve", "text": "Liv, fart, gl�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135347", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11157, "title": "Vesta", "text": "Arnens guidinde i romersk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135402", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11158, "title": "Vestibule", "text": "Forhal.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135419", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11159, "title": "Veto", "text": "Forbud, Nejret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135434", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11160, "title": "Viadukt", "text": "Vejbro, Vejport.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135459", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11161, "title": "Viande", "text": "Fransk for k�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135518", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11162, "title": "Viande cuite", "text": "Fransk for kogt k�d.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135531", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11163, "title": "Vibirssae", "text": "N�seh�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135543", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11164, "title": "Vibrere", "text": "Dirre, svinge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135608", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11165, "title": "Victoria", "text": "1. Sejrens gudinde i romersk mytologi.rn2. Australsk flod.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135625", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11166, "title": "Victoria s�", "text": "S� i Afrika med et areal p� 68.800 km2. St�rste dybde 79 m.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135652", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11167, "title": "Vidar", "text": "Odins h�vner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135705", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11168, "title": "Vidkun Quisling", "text": "1887-1945. Norsk officer og politiker. Forsvarsminister 1931-33. Vidkun Quisling grundlagde 1933 nazistpartiet Nasjonal Samling. Af tyskerne udn�vnt til ministerpr�sident 1942. Vidkun Quisling blev henrettet. rnrnQuisling er blevet international betegnelse for en person der g�r fjendens �rinde i et besat land.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Mere l�sevenligt", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309134909", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 11169, "title": "Viking", "text": "foretrukne v�ben var den bredbladede kamp�kse. Nummer to p� krigsv�benlisten var sv�rdet. Klingerne var damascerede, det vil sige, at klingen var smedet dels af kulstoffrit, dels af opkullet st�l, hvad der giver et m�nster af lyst og m�rkt st�l. Klinger fra Rhinlandet i Frankerriget var utroligt eftertragtede p� grund af den h�je kvalitet.rnTil forsvar brugte vikingerne et skjold. Man ved ikke med sikkerhed, hvor udbredt vikingehjelmen var, men man har fundet frem til, at de ikke havde horn. Brynjerne var kun de rigeste vikinger besk�ret. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "213.39.207.201", "timestamp": "20030419170619", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 11170, "title": "Vildkanin", "text": "Vildkaninen har kortere bagben end haren, men minder ellers meget om denne. Kaninens �rer er forholdsvis korte. De n�r kun ud til snudespidsen, mens harens n�r 2-3 centimeter udenfor. Vildkaninen vejer 1�-2 kg.rnVildkaninen forekommer i S�nderjylland, p� Lolland og Bornholm samt en r�kke mindre �er. Alle Vildkaninbestande i Danmark stammer oprindelig fra uds�tning.rnKaniner foretr�kker sandjord, men kan ogs� tr�ffes p� let lerjord. De findes is�r hvor �bent trr�n veksler med hegn, krat eller sm�skove, men tr�ffes ogs� i skov.rnDeres f�de er i vid udstr�kning landbrugets dyrkede afgr�der, hvor de kan anrette betydelige skader.rnKaniner lever i kolonier og graver gange i jorden, ofte hele komplekser med flere udgange. I t�t bevoksning lever de undertiden helt eller delvis over jorden.rnUngerne er ved f�dslen n�gne og blinde. De anbringes i en rede ,der fores med str� og uld, som hunkaninen plukker af sin bug. Kaninen har stor formeringshastighed. Dr�gtighedstiden er 30 dage, og der er 2-10 unger i et kuld.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135810", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11171, "title": "Vildtparade", "text": "Det skudte vildt l�gges efter jagten p� jorden i en bestemt orden til beskuelse, og der bl�ses signaler p� jagthorn for hver vildtart. Paraden viser j�gerens respekt for vildtet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "...og der bl�ses signaler p� jagthorn for hver vildtart. Paraden viser j�gerens respekt for vildtet.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301114231", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11172, "title": "Vildtpleje", "text": "Bruges om plejen af b�de terr�net og vildtbestandene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "b�de plejen af terr�net og vildtbestandene -> plejen af b�de terr�net og vildtbestandene", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303080026", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11173, "title": "Vilsundbroen", "text": "Bro der forbinder Mors og Thy.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135852", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11174, "title": "Vin", "text": "Kemiske unders�gelser af en gammel persisk krukke tyder p�, at vindyrkning blev anvendt for 5500 �r siden. Krukken blev fundet under udgravninger i Zagro bjergene i det vestlige Iran og stammer fra den sumeriske Uruk civilisation. Det er et samfund fra tiden f�r bronzealderen, som handlede med kobber og v�rdifulde stene med Afghanistan og andre dele af Iran. rnI bunden og langs et omr�de af v�ggen p� indersiden har krukken en plet, som tydede p�, at der har v�ret lagret v�ske iden. Pletten indeholdt garvestyre og vinsyre. Krukken har ogs� en lile �bning direkte oven for pletten, - noget som var almindeligt anvendt for at forhindre, at den skulle revne ved efterg�ring. I n�rheden af krukken blev der ogs� fundet drikkeb�gre og et stort lerfad, som kan have v�ret anvendt til at opbevare druer. Israelske forskere har fundet forkullede vinranker og druesten, som er dateret til cirka 3500 �r f�r kristus. N�rmere unders�gelser af dette fund, viser at der blev dyrket druer p� samme tid som krukken stammer fra.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135913", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11175, "title": "Vin blanc", "text": "Fransk for hvidvin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135925", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11176, "title": "Vin rouge", "text": "Fransk for r�dvin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228135937", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11177, "title": "Vingeb�nd", "text": "Stribe p� langs af vingen og som i farve adskiller sig fra vingens �vrige farve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140123", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11179, "title": "Vinterkvarter", "text": "Det sted, tr�kfugle opholder sig om vinteren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140142", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11180, "title": "Virak", "text": "1. R�gelsern2. Smiger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140157", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11181, "title": "Virga", "text": "Virga er den rest af nedb�r, som falder ned fra en sky, men som fordamper, inden den n�r jorden. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140215", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11182, "title": "Viril", "text": "Mandig, livskraftig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140226", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11178, "title": "�rkennatugle", "text": "�rkennatugle (Strix butleri) har en l�ngde p� 37-38 centimeter og et vingefang p� 95-98 centimeter.rnrnDet er en �rkenfugl, som har udbredelse omkring den Arabiske Halv�. �rkennatuglen yngler p� klippev�gge langs kl�fter og wadier og i huller i bygninger. Helst hvor der er vand og akacietr�er eller palmelunde i n�rheden.", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030426074050", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11183, "title": "Virus", "text": "Biologi: Et virus er en lille partikel som best�r af et stykke DNA eller RNA pakket ind i en kapsel. Viruspartiklen fungerer som en parasit, den kr�ver en celle for at kunne udtrykke sine gener og kopiere sig selv. Da viruset ikke har stofskifte, er det ofte sv�rt at bek�mpe virussygdomme medicinsk.rnrnTeknik: F�llesbetegnelse for programmer, der spredes mellem computere uden brugerens viden. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Teknik: F�llesbetegnelse for programmer, der spredes mellem computere uden brugerens viden.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301115119", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 11184, "title": "Slagugle", "text": "Slagugle (Strix uralensis) har en l�ngde p� 58-62 centimeter og et vingefang p� 124-134 centimeter.rnrnDen fanger sm� gnavere, men er ogs� en dygtig fuglej�ger.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030228140245", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11185, "title": "Virusresistens", "text": "Modstandsdygtighed overfor virus.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140257", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11186, "title": "Virvar", "text": "Forvirring. Ugreje.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140311", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11187, "title": "Visa pour I'Image", "text": "Den internationale fotojournalistiske festival, som bliver afholdt hvert �r i den franske by Perpignan. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140324", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11188, "title": "Visere", "text": "Syne, efterse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140500", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11189, "title": "Vishnu", "text": "Opretholderen (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140511", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11190, "title": "Vision", "text": "Syn, �benbaring, indbildning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140533", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11191, "title": "Vision�r", "text": "Synsk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140613", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11192, "title": "Visitere", "text": "Ransage, gennemse, m�nstre.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140629", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11193, "title": "Spurveugle", "text": "Spurveugle (Glaucidium passerinum) har en l�ngde p� 16-18 centimeter og et vingefang p� 34-36 centimeter.rnrnSpurveuglen er Europas mindste ugle. Fuglen ses meget sj�ldent i Danmark.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030228140637", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11194, "title": "Visuel", "text": "Syns-.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140646", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11195, "title": "Vital", "text": "Levende, livs-, livsvigtig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140658", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11196, "title": "Vitalitet", "text": "Livskraft.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140713", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11197, "title": "Vitus Bering", "text": "Polarforsker. Er opvokset i Horsens.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Polarforsker", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301115248", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11198, "title": "Perleugle", "text": "Perleugle (Aegolius funereus) har en l�ngde p� 24-26 centimeter og et vingefang p� 52-58 centimeter.rnrnPerleuglen er en sj�lden ynglefugl i Danmark og den ses ogs� meget sj�lden som tr�kfugl.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030228140839", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13095, "title": "Immanuel Kant", "text": "Kanten:Immanuel Kanteo:Kantiopl:Immanuel KantrnBillede:Immanuel_Kant.jpgrnImmanuel Kant (22. april 1724 - 12. februar 1804), tysk filosof, matematiker og fysiker.rnrnI 1755 udgiver han et v�rk omhandlende naturens historie og teorier om verdensrummet. I 1770 bliver han professor i matematik, siden skifter han over til metafysik og logik.", "comment": "Billede", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421183747", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 13097, "title": "J. Robert Oppenheimer", "text": "OppenheimerrnJ. Robert Oppenheimer (1904 - 18. februar 1967) amerikansk fysiker og leder af Los Alamos laboratoriet under udvikling af atombomben (1943-1945).rnrnMistanke om manglende loyalitet h�rte til en senatsh�ring, som resulterede i, at han mistede sin betroede status.", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421180039", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13099, "title": "Blackjack", "text": "Blackjack er et kasino-kortspil hvor det g�lder om at f� 21.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030429090601", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11200, "title": "Vokal", "text": "Selvlyd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140909", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11201, "title": "Vol-au-vent", "text": "Fransk for postej, fyldt med stuvning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140925", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11202, "title": "Volont�r", "text": "Frihj�lper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228140941", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11203, "title": "Voltigere", "text": "For�ldet udtryk for g�re gymnastik, g�re kunstspring.", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228141459", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11204, "title": "Volumen", "text": "Rumfang; fylde; lydstyrke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309133922", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11205, "title": "Volumin�s", "text": "Bindst�rk, sv�r, omfangsrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141025", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11206, "title": "Volvo", "text": "\"Jeg ruller\" p� latin. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141037", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11207, "title": "Votere", "text": "Stemme, afstemme.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141049", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11208, "title": "Votiv-Gave", "text": "L�ftegave, mindegave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141104", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11209, "title": "Vue", "text": "Skue, udsyn, overblik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141117", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11210, "title": "Vulcanus", "text": "Smedekunstens gud i romersk mytologi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141130", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11211, "title": "Vulg�r", "text": "Hverdags, simpel, lav.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141143", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11212, "title": "V�rnepligt", "text": "Grundloven fasts�tter i �81 f�lgende:rnrn \"Enhver v�benf�r mand er forpligtet til med sin person at bidragern til f�drelandets forsvar efter de n�rmere bestemmelser, som lovenrn foreskriver\".rnrnDen gennemsnitlige h�jde for en v�rnepligtig i perioden 1852-1856 var 165,4 cm. I efter�ret 2000 var den 180,7 cm. rn----rnSe ogs�: Civil v�rnepligt, Sessionrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*Forsvarets V�rnepligt & Rekruttering", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030429093945", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 11214, "title": "V�domr�de", "text": "Alle typer fugtige og v�de omr�der ud til en dybde af 6 meter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141211", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11215, "title": "De nataktive rovfugle", "text": "De nataktive rovfugle (Strigiformes) er en orden af ugler. Langt hovedparten af disse er nataktive, men der er undtagelser.rnrnUglerne er ikke besl�gtede med de andre rovfugle i ordenen Falconiformes.rnrnUgler har generelt et fremragende syn. Deres �je er opbygget anderledes end menneskets. Det er mere langt end menneskets kugleformede �je. Denne aflange form s�tter uglerne i stand til at se deres bytte p� lang afstand.rnrnTil forskel fra de �vrige rovfugle sluger uglerne byttet helt.rnrnUglen har gennem tiderne haft ry for at v�re et klogt dyr og v�ret symbol for klogskab. Dette har haft sin baggrund i, at kirkeuglen var Athenes hellige fugl i den gr�ske mytologi. Athene var klogskabens gudinde.rnrnOrdenen opdeles i to familierrn* Sl�rugler (Tytonidae)rn* De egentlige ugler (Strigidae)rnrnI Danmark yngler 7 arter af uglerrn*Kirkeuglern*Mosehornuglern*Natuglern*Perleuglern*Skovhornuglern*Sl�ruglern*Stor hornuglernrnBestanden af disse ugler har dog v�ret hastigt faldende.", "comment": "familie", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030314213621", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 11216, "title": "W/ZR", "text": "Hastighedsm�rkningskode for d�k, der er godkendt op til 270 km/t.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141447", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11221, "title": "WAAF", "text": "Engelsk forkortelse for Women's Auxiliary Air Force. Det engelske luftv�bens kvindelige hj�lpekorps.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228141740", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11222, "title": "26. januar", "text": "Januar en:January 26 eo:26-a de januaro es:26 de enero fr:26-janvier nl:26 januari no:26. Januar pl:26 stycznia sv:26 januarirnrn26. januar er dag 26 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 339 dage tilbage af �ret (340 i skud�r).rnrnPolycarpus dag. Han var en biskop fra Smyrna, der led martyrd�den 86 �r gammel omkring �r 155.rnrnBegivenhederrn*1731 - Kj�benhavns Brandforsikring oprettes. rn*1905 - Verdens st�rste diamant p� 3.106 karat bliver fundet i Premierminen ved Pretoria i Sydafrika. Den fik navnet Cullinan-diamanten efter minens opdager og blev forarbejdet til 106 slebne diamanter. Den st�rste af disse var p� 530,2 karat.rn*1939 - Francos styrker indtager Barcelona i den spanske borgerkrig.rn*1945 - Sovjetiske styrker befrier KZ-lejren Auschwitz i det sydlige Polen.rn*1950 - Indien udr�bes til republik.rn*1972 - Den jugoslaviske stewardesse Vesna Vulovic overlever et flystyrt fra 10.160 meters h�jde, da et DC-9 fly eksploderer over Srbsk� Kamenice i Tjekkoslovakiet. Det er det l�ngste fald nogen har overlevet uden brug af faldsk�rm.rn*1974 - Israeleren Uri Geller s�tter hele landet p� den anden ende ved at b�je gafler i TV og f� ellers �delagte ure til at g� i hjem over hele Danmark.rn*1987 - Coca-Cola bliver udn�vnt til den mest popul�re sodavand i USA, og skubber dermed Pepsi-Cola ned p� andenpladsen.rn*1990 - Et voldsomt stormvejr over det nordvestlige Europa koster over 100 d�de. Is�r Storbritannien blev h�rdt ramt - og det var det v�rste uvejr, der havde ramt de britiske �er i det 20. �rhundrede. Stormen kostede fire danske s�folk livet.rn*1996 - Inderen Radhey Shyam Prajapati s�tter Guinessrekord (verdensrekord) i ubev�gelighed, da han st�r totalt ubev�gelig i 18 time 5 minutter og 50 sekunder i Gandhi Bhawan i Bhopal, Indien.rn*2001 - Indien bliver ramt af det v�rste jordsk�lv i 50 �r, da et voldsomt jordsk�lv af 90 minutters varighed rammer det nordvestlige Indien. 30.000 mennesker omkom. �n million blev hjeml�se og 4.000 landsbyer blev lagt i ruiner. V�rst gik det ud over storbyen Bhuj.rnrnF�dtrn*1911 - Sam Besekow, instrukt�r.rn*1924 - Alice Babs, sangerinde og skuespillerinde.rn*1925 - Paul Newman, skuespiller, i Cleveland, Ohio, USA.rn*1958 - Anita Baker, soulsangerinde, i Toledo, Ohio, USA.rnrnD�dsfaldrn*1947 - Ved en flyveulykke i Kastrup lufthavn omkommer den svenske arveprins Gustaf Adolf - s�n af Kong Gustav den 6. Adolf.rnrn----rnSe ogs�: rnrn25. januar - 27. januar - 26. december - 26. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030314200239", "length": 68, "is_new": 0}
{"page_id": 11223, "title": "15. januar", "text": "Januar en:January 15 eo:15-a de januaro es:15 de enero fr:15-janvier nl:15 januari no:15. Januar pl:15 stycznia sv:15 januarirnrn15. januar er dag 15 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 350 dage tilbage af �ret (351 i skud�r).rnrnMaurus dag. Maurus var en benediktinermunk, der omkring �r 500 missionerede i Frankrig. Han gjorde mange undere og helbredte b�de stumme og kr�blinge.rnrnBegivenhederrn*1559 - Elizabeth I af England krones i Westminster Abbey. rn*1582 - Rusland overgiver Livonien og Estland til Polen.rn*1759 - Det Britiske Museum �bner.rn*1776 - Indf�dsret indf�res ved lov. Kun indf�dte - det vil sige danskere, nordm�nd, slesvigere og holstenere kan bekl�de statsembeder.rn*1913 - Et nyt radiot�rn i Nauen n�r Berlin g�r det muligt for f�rste gang at opn� tr�dl�s forbindelse mellem Tyskland og USA.rn*1919 - Den polsk-tyske agitator, pacifist og medstifter af kommunistpartiet, Rosa Luxembourg, myrdes sammen med partif�llen Karl Liebknecht af de vagter, der skulle overf�re dem til varet�gtsf�ngslet Moabit i Berlin.rn*1943 - Det amerikanske forsvarsministeriums administrationsbygning Pentagon i Arlington i Virginia, USA st�r f�rdigbygget.rn*1968 - En orkanagtig storm over Danmark koster 9 mennesker livet.rn*1972 - P� Amalienborg udr�ber statsminister Jens Otto Krag kl. 15 den 31-�rige Margrethe Alexandrine Thorhildur Ingrid til Danmarks dronning - Dronning Margrethe den 2.rn*1979 - Som den yngste nogensinde vinder 19 �rige John McEnroe US Open i tennis i New York.rn*1985 - Den tidligere premierminister Tancredo de Almeida Neves v�lges til Brasiliens f�rste civile pr�sident.rn*1986 - I USA fejrer man den f�rste Martin Luther King-dag.rn*1989 - Med hunde, vandkanoner og t�regas stopper tjekkisk politi 4.000 demonstranter i Prag, der mindes studenten Jan Palach, der i 1969 tog sit eget liv i protest mod Sovjetunionens indmarch i Tjekkoslovakiet efter det s�kaldte Prag-for�r.rn*1990 - I Bulgarien afskaffer regeringen det kommunistiske partis 44-�rige monopol.rn*1992 - De �vrige 11 EU-lande, samt Norge, f�lger Tysklands eksempel og anerkender de jugoslaviske udbryderrepublikker Slovenien og Kroatien.rn*1996 - Spies Rejser s�lges.rn*1996 - Busterminalen p� R�dhuspladsen i K�benhavn indvies.rnrnF�dtrn*1622 - Moli�re, Jean Baptiste Poquelin.rn*1900 - William Heinesen, f�r�sk forfatter.rn*1913 - Lloyd Bridges, skuespiller.rn*1926 - Chuck Berry, sanger og guitarist i San Jose, Californien, USA.rn*1929 - Martin Luther King, borgerretsfork�mper.rn*1960 - Peter K�r, skuespiller og TV-v�rt.rnrnD�dsfaldrn*1919 - Medstifteren af det tyske kommunistparti Rosa Luxembourg myrdes i Berlin.rnrn----rnSe ogs�: rnrn14. januar - 16. januar - 15. december - 15. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Rettet link til Pentagon", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030425104508", "length": 96, "is_new": 1}
{"page_id": 11224, "title": "25. september", "text": "September en:September 25 eo:25-a de septembro es:25 de septiembre fr:25-septembre nl:25 september no:25. September pl:25 wrzesnia sv:25 septemberrnrn25. september er dag 268 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 269 i skud�r). Der er 97 dage tilbage af �ret.rnrnCleophas dag. En af de disciple, som Jesus �benbarede sig for p� sin vandring til Emaus.rnrnBegivenhederrn*1513 - For f�rste gang st�r en europ�er ved Stillehavet, da Vasco Nunez de Balboa n�r frem til oceanet, som han kalder for Sydhavet og som han g�r krav p� for den spanske krone.rn*1690 - Benjamin Harris udgiver den f�rste amerikanske avis. Avisen udkom imidlertid kun denne ene dag. Myndighederne forb�d udgivelsen af avisen og beordrede den lukket.rn*1876 - Carlsberg-fondet oprettes af brygger I.C. Jacobsen. Form�let med Fondet var, at forts�tte Carlsberg Labora�torium og fremme naturvidenskaberne, matematik, filosofi, historie og sprogvidenskab, samt at opretholde Det Nationalhistoriske Museum p� Frederiksborg Slot.rn*1903 - Gedser f�r dampf�rgeforbindelse til Warnem�nde i Tyskland.rn*1940 - Den tyske Rigskommiss�r i Norge, Terboven, etablerer et diktatur i Norge, med Vidkun Quisling som regeringschef.rn*1944 - Alexandria-protokollen om arabisk enhed vedtages i Alexandria mellem Irak, Transjordanien, Syrien, Libanon, �gypten, Saudi Arabien og Yemen.rn*1953 - 1.300 bliver dr�bt af en cyklon, der rammer Vietnam og Japan.rn*1968 - Det tjekkoslovakiske fodboldlandshold vinder i Idr�tsparken 3-0 over Danmark. Alligevel jublede danskerne, der havde stor sympati Tjekkoslovakiet, der en m�ned tidligere var blevet invaderet af Sovjetunionen.rn*1972 - I Norge siger befolkningen ved en folkeafstemning nej til medlemskab af EF. 52 procent sagde nej. 47 procent sagde ja.rn*1974 - I Idr�tsparken taber det danske fodboldlandshold en EM kvalifikationskamp mod Spanien med 1-2.rn*1974 - Den amerikanske golfspiller Michael Hoke Austin sl�r historiens (1997) l�ngste drive p� 471 meter ved det �bne mesterskab for seniorer i Las Vegas, USA.rn*1978 - I San Diego i Californien kolliderer et lille sportsfly og en Boeing 727 under indflyvningen til lufthavnen. 46 omkom i den til da v�rste ulykke i amerikansk flyvnings historie.rn*1979 - I Malm� spiller Danmark og Sverige 0-0 i en fodboldlandskamp. Det var dermed stadig 38 �r siden Danmark havde vundet over Sverige p� svensk grund.rn*1985 - I Moskva taber det danske fodboldlandshold en VM-kvalifikationskamp mod Sovjetunionen med 1-0. Trods nederlaget f�rte Danmark stadig puljen, hvor det handlede om kvalifikation til VM i Mexico i 1986.rn*1991 - I Landskrona i Sverige vinder det danske fodboldlandshold en EM-kvalifikationskamp mod F�r�erne med 4-0. M�lene blev scoret af Kim Christofte, Bent Christensen, Frank Pingel og Kim Vilfort.rn*1993 - Ved en domstol i Florida skriver dommeren retshistorie, da han erkl�rer, at et barn godt kan f� skilsmisse fra sine for�ldre. Sagen stod omkring den 12-�rige Gregory Kingsley, som ikke ville have sine for�ldre l�ngere.rn*1994 - Det danske kvindelandshold i h�ndbold vinder i Berlin EM-finalen over Tyskland med 27-23, og k�res dermed til vindere af det f�rste EM i h�ndbold.rn*1997 - De to rockergrupper Hells Angels og Bandidos indg�r for �ben tv-sk�rm en fredsaftale efter 1� �rs rockerkrig i Danmark. Rockerkrigen havde til da kostet 5 d�dsofre og 40 s�rede.rn*1999 - Fremskridtspartiets landsm�de oph�ver den otte �r gamle eksklusion af partiets stifter Mogens Glistrup. Et par uger efter fik det fire af partiets mest kendte folketingsmedlemmer til at melde sig ud af partiet.rnrnF�dtrn*1644 - Ole R�mer, dansk astronom og matematiker.rn*1944 - Michael Douglas, skuespiller i New Brunswick, New Jersey, USA.rn*1952 - Christopher Reeve, skuespiller.rn*1961 - Heather Locklear, skuespiller.rn*1968 - Will Smith, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1994 - Lise Ringheim, skuespillerinde.rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. september - 26. september - 25. august - 25. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030403071828", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 11225, "title": "WAAS", "text": "Wide Area Augmentation System er et positionssystem for fly- og skibstrafik.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Augmentain -> Augmentation", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304132851", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11226, "title": "WAC", "text": "Amerikansk forkortelse for Women's Army Corps. Den amerikanske h�rs kvindelige hj�lpekorps.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142026", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11227, "title": "Dv�rghornugle", "text": "Dv�rghornugle (Otus scops) har en l�ngde p� 19-20 centimeter og et vingefang p� 50-54 centimeter.rnrnDv�rghornugle er en meget sj�lden g�st i Danmark. Den lever mest af insekter og tr�kker til tropisk Afrika i september/oktober. Her bliver den til februar/april.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030228142035", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11228, "title": "Waders", "text": "Lange gummist�vler som sidder fast p� overtr�ksbukser og dermed kan holde vandet ude. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142037", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11229, "title": "Wadi", "text": "Flodleje i et �rkenomr�de. Ligger normalt t�r hen og er kun i regntiden vandf�rende. Betegnelsen anvendes navnlig i Arabien og Nordafrika.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "er kun vandf�rende i regntiden -> er kun i regntiden vandf�rende", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309135205", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11230, "title": "Wado-ryo", "text": "En af fem karateformer der praktiseres i Japan.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142058", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11231, "title": "Wagenseil", "text": "Afholdte cirka 1760 den f�rste koncert med basun/trombone.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142110", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11232, "title": "Waggon", "text": "Jernbanevogn. Ordet er af fransk oprindelse. NB tjek stavning (enkelte g i focus).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142123", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11233, "title": "Waggon-lit", "text": "Fransk for sovevogn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142133", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11234, "title": "Wahabiter", "text": "Islamisk sekt af st�rkt konservativ observans, navnlig dominerende i Saudi Arabien, opkaldt efter araberen Muhammed Ibn Abd al-Wahab, der virkede i det 18. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030514114114", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 11236, "title": "WAIS", "text": "Engelsk forkortelse for Wide Area Information Server. Avanceret system til hurtige gennems�gninger af store informationsm�ngder over Internettet. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142248", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11237, "title": "Wake Island", "text": "Omr�de i Stillehavet tilknyttet USA. I 1990 var der 450 tjenesteg�rende personer p� �en, men ingen fast befolkning. Arealet er p� cirka 5 kvadratkilometer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "i Stillehavet", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301115908", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11238, "title": "Stribet dv�rghornugle", "text": "Stribet dv�rghornugle (otus brucei) har en l�ngde p� 20-21 centimeter og et vingefang p� 54-57 centimeter.rnrnDen har sit udbredelsesomr�de fra Uzbekistan til Pakistan, Sydiran, det centrale Irak og det syd�stlige hj�rne af den Arabiske Halv�.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030228142319", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11239, "title": "Wake on lan", "text": "computer netkort, vis computer er g�et i standby/sleep, kan \"v�kkes\" med Wake on LAN datapakker. Andre termer for Wake on LAN (WoL) er Remote Wake Up.rnrn==Eksterne adresser==rn*Intel: Wake on LANrn*Using Wake-On-LAN with Linuxrn*Getting Wake On Lan (sometimes called Remote Wake Up) to work", "user": "Glenn", "timestamp": "20030316202746", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 11240, "title": "Walcheren", "text": "Tidligere � i Rhin-Maasdeltaet (Syd-Nederland), nu landfast ved d�mninger. 1944 allieret landgang, hvorunder digerne spr�ngtes. T�rlagt i 1946. Oversv�mmet ved stormflod i 1953. Byerne Middelburg og Vlissingen ligger p� Walcheren.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Middelbrug -> Middelburg", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228142524", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11241, "title": "Waldhorn", "text": "Messingbl�seinstrument. Det tyske snoede valdhorn regnes for at v�re det f�rste musikhorn. Oprindelsen er fra midten af 1500-tallet.rnrnI symfoniorkestret anvendes en nyere type horn: Ventilhornet.", "comment": "[[", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304123208", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 11242, "title": "Waler", "text": "Australsk hesterace.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142403", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11243, "title": "Wales", "text": "en:Wales eo:Kimrio fr:Pays de Galles pl:WaliarnWales er en halv� i det sydvestlige Storbritannien, og er en af Storbritanniens hoveddele.rnrnAfh�ngigt af England siden 11. �rhundrede. Den keltiske egenart er dog bibeholdt og har fra det 19. �rhundrede dannet grundlag for en nationalistisk bev�gelse, Plaid Cymru, der i 1974 fik to repr�sentanter i Parlamentet.rnrnDet walisiske sprog, kymrisk er et keltisk sprog, der er n�rt besl�gtet med bretonsk i Bretagne. Det tales af cirka 550.000 mennesker, is�r i det nordlige Wales.rnrn*St�rrelse: ca. 20.768 km2rn*Befolkningstal: ca. 2.881.000 (i 1990)rn*Hovedstad: Cardiff", "comment": "de: en: eo: fr: pl:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030313170747", "length": 66, "is_new": 1}
{"page_id": 11244, "title": "Walkie-talkie", "text": "B�rbar felt-radiotelefon. De f�rste versioner af produktet var opdelt: Modtager, sender og batterier blev b�ret p� ryggen, hovedtelefon og sendermikrofon separat. Senere modeller er blevet meget mindre og lettere, og kan nu holdes i h�nden.", "comment": "omformuleret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301135417", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 11528, "title": "29. januar", "text": "Januar en:January 29 eo:29-a de januaro es:29 de enero fr:29-janvier nl:29 januari no:29. Januar pl:29 stycznia sv:29 januarirnrn29. januar er dag 29 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 336 dage tilbage af �ret (337 i skud�r).rnrnValerius dag. Valerius var biskop i Saragossa.rnrnBegivenhederrn*1658 - Karl den 10. Gustav af Sverige g�r over isen p� Lilleb�lt. Karl Gustav havde besat hele Jylland, men ville videre ud p� de danske �er. Han gik over isen med 6.000 ryttere og 2.500 fodfolk ved Hjels. P� blot et par dage var hele Fyn erobret efter den dristige operation.rn*1769 - Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab stiftes.rn*1868 - For f�rste gang holdes der i Danmark en sm�rudstilling om vinteren. Udstillingen fandt sted i �rhus og havde 167 udstillere. Udstillingen blev starten p� en stor (og tiltr�ngt) forbedring af sm�rrets kvalitet. Hidtil havde sm�rudstillinger v�ret holdt om sommeren, hvor sm�rret var bedst.rn*1886 - Tyskeren Karl Benz tager patent p� sin trehjulede �selvg�ende motorvogn�, verdens f�rste bil, som blev kaldt �Motorwagen�. Den var trehjulet og havde en encylindret k�detrukken motor. Tophastigheden p� 13-16 km/t.rn*1918 - \"Slaget p� Gr�nttorvet\". En arbejderdemonstration bliver splittet af Politiet, p� K�benhavns gr�nttorv (nuv�rende Israels Plads).rn*1922 - I Davos i Schweiz vinder det danske par Helene Engelmann og Alfred Berger VM i kunstsk�jtel�b for par.rn*1942 - 5 danskere d�r af kulde denne dag, og brandv�senet rykker ud til 270 spr�ngte vandledninger. Vinteren 1942 er den strengeste vinter nogensinde i Danmark, og var den sidste af de s�kaldte trilling-isvintre.rn*1959 - Kongelige Gr�nlandske Handels nye flagskib Hans Hedtoft st�der mod et isbjerg ved Kap Farvel og synker. Alle 95 ombord omkom. Skibet var p� vej hjem fra jomfrurejsen til Gr�nland. Det eneste spor af skibet var en redningskrans, der skyllede op p� Islands kyst.rn*2002 - Louis V. Gerstner, Jr. Stoppede som administrerende direkt�r hos IBM og Samuel J. Palmisano overtog posten.rnrnF�dtrn*1749 - Christian d. 7. f�des p� Christiansborg.rn*1915 - Halfdan Rasmussen, forfatter.rn*1918 - John Forsythe, skuespiller.rn*1945 - Tom Selleck, skuespiller.rn*1954 - Oprah Winfrey, amerikansk talkshow-v�rtinde.rn*1966 - Romario de Souza Faria, brasiliansk fodboldspiller.rnrnD�dsfaldrn*1906 - Christian d. 9. d�r p� Amalienborgrn*1955 - Hans Hedtoft, socialdemokratisk statsminister, d�r af et hjerteslag under Nordisk R�ds session i Stockholm.rnrn----rnSe ogs�: rnrn28. januar - 30. januar - 29. december - 28. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418093222", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 11245, "title": "Walk over", "text": "1. Placering som vinder p� grund af modstanders udebliven.rn2. Overlegen sejr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142446", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11246, "title": "Wall street", "text": "Gade i New York. USA's fondsb�rs er placeret i denne gade sammen med en r�kke finansielle virksomheder.rnSymbolsk betegnelse for den amerikanske h�jfinans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142459", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11247, "title": "Wallop", "text": "H�rdt boksest�drn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142521", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11248, "title": "Wallraff-Richartz-Museum", "text": "Kunstmuseum i K�ln, Tyskland. Samlingen best�r prim�rt af ren�ssance- og barok kunst (Lochner, van Dyck, Claude Lorrain, Murillo). Fransk kunst fra 1800-tallet (Corot, Monet). Tysk kunst fra 1800-tallet (Friedrich, Menzel, B�cklin). Samt international kunst fra det 20. �rhundrede (pop art og amerikansk concept art).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030506103252", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 11249, "title": "Walt Disney", "text": "Walter Elias Disney eller i folkemund blot Walt Disney er en de vigtigste personer i underholdningsbranchen. Walt Disney producerede tegnefilm, tegneserier og andre underholdningsprodukter. Grundlagde Walt Disney Productions og Walt Disney World, forlystelsesparker. Disney har st�et bag verdens absolut mest popul�re tegnefilm som Askepot, Bambi, Dumbo og ikke mindst Snehvide og de syv sm� Dv�rge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "filmtitler kursiveret", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030512125157", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 11250, "title": "Walter Hunt", "text": "1849 tog amerikaneren Walter Hunt patent p� sikkerhedsn�len. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142554", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11251, "title": "WAN", "text": "Wide Area Network er et datanet, der typisk sp�nder over flere byer.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030316203949", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 11252, "title": "Wang Shifu", "text": "Kinesisk forfatter (cirka 1250-cirka 1337). Dramatiker: Romancen i den vestlige fl�j.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142614", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11253, "title": "Wankelmotor", "text": "Forbr�ndingsmotor, i hvilken stemplet er erstattet af en trekantet rotor. Konstrueret 1953 af tyskeren Felix Wankel (f�dt 1902).rnrnMotortypen bruges kun i ganske f� biler og motorcykler. Wankelsystemet er kendetegnet ved ikke at v�re videre driftsikkert.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "stemplet erstattes af en trekantet rotor -> stemplet er erstattet af en trekantet rotor ; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303075618", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 11254, "title": "Wannabe", "text": "En wannabe-konkurrence svare til en \"look a like\"-konkurrence, hvor man konkurrere om at ligne og geb�rde sig som den/de kendte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142658", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11255, "title": "WAP", "text": "Wireless Application Protocol er en standard for web-baserede anvendelser p� mobiltelefoner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142712", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11256, "title": "Wapiti", "text": "Nordamerikansk kronhjort med meget stort gevir.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142722", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11257, "title": "Warfarin", "text": "Er en vitamin K antagonist, antikoagulant, anvendes til hindring af dannelse af blodpropper. Se ogs� dicumarol.rnrnWarfarin er en hvid krystallinsk forbindelse, C19H16O4. Det er et stof der forhindrer blod i at koagulere. Det bruges som gift mod rotter (rodenticid) og til bek�mpelse af andre skadedyr. Det anvendes ogs� til behandling af blodpropper. Det sker i en h�rfin balance med K-vitamin, der har den modsatte virkning (en antagonist), det fremmer blodets koagulation. Warfarin er et godt eksempel p�, at lidt er godt, og for meget kan v�re d�deligt.rnrnWarfarin blev opdaget ved et tilf�lde i 1920'erne. I det sydlige USA fandt man uforklarlige tilf�lde af d�dt kv�g, hvor d�ds�rsagen var indre bl�dninger. Forskere fra Wisconsin Agricultural Research fandt ud af, at der i det nysl�ede kl�vergr�s, der blev anbragt i siloerne, var h�je koncentration af kumarin (ansvarlig for gr�slugten). I varme og fugtige somre var der us�dvanligt meget kumarin. Under den h�je temperatur, fugt og tryk i siloerne blev kumarin omdannet til et stof der, n�r kv�get �d gr�sset, kunne fortynde blodet s� meget, at dyrene d�de af indre bl�dninger. De kaldte stoffet for WARfarin (WAR er en forkortelse for Wisconsin Agricultural Research).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426183912", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 11258, "title": "Warm replace", "text": "Engelsk betegnelse for enheder der kan monteres og udskiftes uden power off. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142750", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11259, "title": "Warnem�nde", "text": "By i Tyskland. Udhavn til Rostock, Badeby, f�rgeforbindelse til Gedser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142801", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11260, "title": "WARPET", "text": "Forkortelse for firmaet Western Australian Petroleum Company.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228142811", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11261, "title": "Warszawapagten", "text": "Pact sv:WarszawapaktenrnWarszawapagten (WP) var en milit�r organisation, der udover Sovjetunionen omfattede de dengang kommunistisk styrede stater i Central- og �steuropa.rnrnWP blev formelt kaldt traktaten om venskab, samarbejde og gensidig bistand. Pagten blev undertegnet i Warszawa den 14. maj 1955 af Albanien, Bulgarien, Polen, Rum�nien, Sovjetunionen, DDR, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Den formelle baggrund for oprettelse af Warszawapagten var det t�ttere milit�re samarbejde mellem USA og Vesteuropa, der fandt sted med Forbundsrepublikken Tysklands optagelse i NATO den 9. maj 1955. En anden �rsag var den �strigske statsaftale af 15. maj 1954, hvorefter grundlaget for at beholde sovjetiske tropper i Ungarn og Rum�nien faldt bort.rnrnDe umiddelbare konsekvenser af oprettelsen af WP var sm�, da Sovjetunionen forinden havde udviklet t�tte milit�re relationer med de enkelte �steurop�iske lande. Men med dannelsen af WP fik det milit�re samarbejde med �rene tilf�rt et st�rkere multilateralt element.rnrnWP-traktaten bestod af en indledning samt 11 artikler. De vigtigste var: rn*Artikel ??? hvor parterne, under henvisning til FN-pagten, forpligtede sig til at afst� fra trusler og brug af magt.rn*Artikel 4, hvor der henvises til FN-pagtens artikel 51, der giver de enkelte lande ret til selvforsvar. I tilf�lde af v�bnet angreb p� et af medlemslandene fra en anden stat eller en gruppe af stater, skulle de allierede �jeblikkelig komme til unds�tning med brug af de milit�re midler, der er n�dvendige. rn*Artikel 5, der omhandler oprettelsen af en f�lleskommando.rn*Artikel 6, der omhandler oprettelsen af en politisk konsultativ komit�. rn*Artikel 8, der fastsl�r princippet om respekt for de enkelte landes uafh�ngighed og suver�nitet samt ikke-indblanding i indre anliggender.rn*Artikel 9, der �bner op for medlemskab for nye stater.rn*I artikel 11 siges det, at traktaten skal g�lde i 20 �r, hvorefter den inden for et �r kan opsiges. I modsat fald forl�nges traktaten i 10 �r. Den oph�ves dersom der skabes et f�lleseurop�isk sikkerhedssystem.rnrnDen politisk konsultative komit� var WP's �verste politiske organ. Her m�dtes regeringscheferne og udenrigsministrene samt de �verstkommanderende for de v�bnede styrker. Fra 1958 blev der ogs� holdt m�der mellem de kommunistiske partiers f�rstesekret�rer og forsvarsministrene. P� et m�de i Prag blev statutterne for den f�lles kommando vedtaget, ligesom DDR's styrker, der officielt var blevet oprettet i januar 1956, blev en del af den f�lles kommando. Der blev derudover oprettet to �hj�lpeorganer�, et f�lles sekretariat under ledelse af en generalsekret�r, samt en permanent kommission til udarbejdelse af f�lles anbefalinger i vigtige udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske sp�rgsm�l. Den �verstkommanderende havde en f�lles stab til r�dighed med hovedkvarter i Moskva. Den �verstkommanderende var altid fra Sovjetunionen.rnrnDet var f�rst fra begyndelsen af 1960'erne, at der reelt kom gang i samarbejdet. Fra det tidspunkt blev der holdt regelm�ssige m�der og afholdt f�lles milit�rman�vrer. Fra Sovjetunionens side var der en voksende interesse i at multilateralisere samarbejdet, ganske som det var tilf�ldet inden for den �konomiske samarbejdsorganisation, COMECON. Samtidig blev der i takt med atomv�bnenes fremmarch �ndret milit�rdoktrin. Takket v�re sine store konventionelle styrker blev Sovjetunionen fortaler for at ikke-brug af atomv�ben, hvilket imidlertid afvistes fra NATO-side, hvor den numeriske underlegenhed i konventionelle styrker bet�d en satsning p� tidlig brug af atomv�ben, hvis en europ�isk krig skulle bryde ud. Der blev dog i 1960'erne sk�ret noget ned p� de sovjetiske styrker i Europa, is�r p� grund af muligheden for krig med Kina.rnrnI 1968 blev WP brugt som ramme for invasionen af Tjekkoslovakiet, der dog ligesom i Ungarn i 1956 reelt var en sovjetisk aktion. Efter den milit�re invasion af Tjekkoslovakiet blev der vedtaget en r�kke milit�re og organisatoriske opstramninger for at sikre st�rre disciplin inden for alliancen. Fra sovjetisk side proklameredes princippet om begr�nset suver�nitet, den s�kaldte �Bresjnev-doktrin�.rnrnFra midten af 1970'erne - under den internationale detente - genoptog Sovjetunionen kampagnen for en ny europ�isk sikkerhedsorden. Dette lykkedes gennem Helsingforsaftalerne i 1975, der godt nok i princippet stadf�stede de eksisterende gr�nser i Europa, men samtidig satte menneskerettighedssp�rgsm�l p� den internationale dagsorden. M�let fra sovjetisk side var at sikre international afsp�nding, men uden undergravning af de sovjetiske �landvindinger� i �steuropa. Denne politik blev sat under stadig st�rre pres under den �anden kolde krig� fra slutningen af 1970'erne og i �rene frem til Gorbatjovs tiltr�den som generalsekret�r for SUKP i 1985. Der blev i stadig stigende grad s�et tvivl om Warszawapagt-soldaternes p�lidelighed i tilf�lde af en europ�isk krig.rnrnUnder Gorbatjov blev samarbejdet inden for Warszawapagten udsat for voksende pres. Med murens fald og de gamle realsocialistiske systemers undergang forsvandt selve fundamentet for Warszawapagten. Umiddelbart havde tanken om at f� skabt en ny f�lleseurop�isk sikkerhedsorden med det dav�rende CSCE som fundament og nedl�ggelse ikke alene af Warszawapagten, men ogs� NATO, stor tilslutning i de nye demokratier. Men det skulle hurtigt vise sig at de f�rende vestlige lande - frem for alt USA, der fremstod som �sejrherren� i den kolde krig - ikke havde i sinde at nedl�gge det NATO, hvor USA havde den altafg�rende magt.rnrnDet blev derfor NATO og ikke CSCE, det senere OSCE, der blev omdrejningspunktet i betr�belserne for at udfylde det sikkerhedspolitiske tomrum i �st. I f�rste omgang blev de central- og �steurop�iske lande tilbudt partnerskab for fred (PFP) aftaler, men fra midten af 1990'erne blev forel�big tre �stlande, Polen, Tjekkiet og Ungarn tilbudt fuldt medlemskab af NATO. F� dage efter den formelle optagelse i NATO, i marts 1999, igangsatte NATO bombardementerne af Jugoslavien, der reelt blev den f�rste pr�ve p� NATO's nye doktrin. NATO-bombardementerne og omskabelsen af NATO til en potentiel angrebsalliance blev iflg. meningsm�lingerne ikke m�dt med begejstring - udl�ste snarere direkte modstand - i de nye NATO-lande og i �steuropa og SNG-landene generelt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030507165641", "length": 40, "is_new": 1}
{"page_id": 11262, "title": "Wartburg", "text": "Borg ved byen Eisenach, i V-DDR, opf�rt i 11. og 12. �rhundrede i romansk stil. Her boede Luther, da han oversatte Bibelen 1521-22.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030321140441", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11263, "title": "Wasabi", "text": "Gr�n og meget st�rk japansk peberrod, der knuses og t�rres. Man blander den herefter op med soyasauce, og bruger den til at dyppe fisken, n�r man spiser sushi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515054218", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 11264, "title": "Washington", "text": "amerikanske stat Washington kaldes ogs� for Evergreen State. Stat (1889) i det nordvestlige USA p� 173.000 km2. 2,4 millioner indbyggere. rnrnErhverv: Skovbrug, fiskeri, aluminiumsindustri, flyproduktion. rnrnKendte virksomheder: Boeing, Microsoft.rnrnHovedstad Olympia, st�rste by Seattle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030504152153", "length": 56, "is_new": 0}
{"page_id": 11265, "title": "Washington DC", "text": "USA's forbundshovedstad (1800). Den centrale del af Washington udg�r et s�rskilt forbundsdistrikt (District of Columbia). Washingtons forst�der ligger i Maryland og Virginia. I alt har Washington cirka 2 millioner indbyggere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143100", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 11266, "title": "Wasp", "text": "Engelsk betegnelse for hveps.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143113", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11267, "title": "Wasser alen", "text": "�ldre l�ngdem�l svarende til 55 centimeter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143122", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11268, "title": "Watergate", "text": "Watergate er navnet p� et st�rre kompleks af dyre lejligheder ved Potomacfloden i centrum af Washington DC. Op til pr�sidentvalgkampen i 1972 lejede nationalkomiteen for det demokratiske parti lokaler i dette kompleks. rnDen 17. juni 1972 blev der foretaget et indbrud i disse lokaler af en gruppe med tilknytning til komiteen for genvalg af pr�sident Nixon (CREEP). Indbruddet blev opdaget af en vagtmand og gerningsm�ndene blev arresteret. Det Hvide Hus behandlede sagen som �et tredjerangs indbrudsfors�g� og n�gtede yderligere kommentar. Alligevel kom det allerede i forh�rsretten frem, at en af indbrudstyvene indtil kort tid forinden havde v�ret ansat i CIA, og sporene begyndte ret hurtigt at pege i retning af CREEP og Det Hvide Hus. rnB�de den juridiske og journalistiske efterforskning gik imidlertid s� langsomt, at sagen fik ringe indflydelse p� valgkampen. Nixon opn�ede uden problemer fornyet nomination fra republikanernes side og slog derefter George McGovern overlegent ved selve valget. rnUnder og efter valget fortsatte en del journalister imidlertid med at grave i Watergatesagen. I en serie reportager i Washington Post og andre aviser blev tr�dene knyttet mellem indbrudstyvene, cubanske eksilmilj�er i Florida, tidligere CIA ansatte, CREEP og til sidst Nixons n�rmeste r�dgivere i Det Hvide Hus. rnI marts 1973 gik flere af disse r�dgivere af. I maj udpegede Nixon en speciel Watergate efterforsker, Archibald Cox. I juli tog sagen en afg�rende vending, da Nixonr�dgiveren Alexander Butterfield ved en kongresh�ring r�bede, at Nixon havde omfattende b�ndoptagelser af sine telefonsamtaler og konferencer. Cox bad om at f� disse udleveret, og da han n�gtede at frafalde kravet, blev han fyret ved den s�kaldte l�rdagsmassakre. Under denne �massakre� mistede Nixon den politiske topledelse i Justitsministeriet og en stor del af det der var tilbage af hans politiske prestige. rnDen nye Watergate efterforsker viste sig imidlertid ikke v�sentlig mere f�jelig. I april 1974 blev en stor del af materialet fra lydb�ndene offentliggjort. Dette f�rte til nye skandaler. Dels p� grund af det kompromitterende indhold, dels fordi pr�sidenten og hans medarbejdere ikke kunne give overbevisende forklaringer p�, hvorfor der manglede bidder af afg�rende samtaler. rnNixon klyngede sig til magten s� l�nge han kunne, og fors�gte blandt andet at aflede opm�rksomheden gennem en r�kke udenrigspolitiske udspil. I august 1974 var kravet om at stille ham for en rigsret imidlertid blevet s� st�rkt, at han fandt det n�dvendig at g� af - som den f�rste pr�sident i USA's historie. Det er en udbredt opfattelse, at Nixon kunne have overlevet Watergate, hvis lydb�ndene ikke var blevet kendt, eller hvis han havde �delagt dette materiale. rnDet er aldrig blevet bevist, at Nixon kendte til indbruddet i Watergatebygningen p� forh�nd. Han havde imidlertid skabt et klima omkring sin egen administration og valgkamp som opmuntrede selv hans n�rmeste medarbejdere til lovbrud. Og da indbruddet blev afsl�ret, gjorde han hvad han kunne, med lovlige og ulovlige midler, for at d�kke over enhver forbindelse mellem CREEP og Det Hvide Hus. rnEn v�sentlig del af �ren for at Watergateafsl�ringene fik s� stort et omfang, tilfalder utvivlsomt de to unge Washington Post journalister Carl Bernstein og Bob Woodward. Mere erfarne politiske journalister b�de p� Post og andre aviser viste sig at have for st�rke loyalitetsb�nd overfor det etablerede system til at forf�lge sporene s� effektivt som de to, som stod ved siden af den nationale storpolitik. En mere speciel faktor i sagen var, at Woodward fandt en centralt placeret kilde, den s�kaldte �Deep Throat�, som ved flere anledninger gav arbejdet vigtige skub fremad. Kildens identitet er aldrig blevet afsl�ret. Alligevel indskriver Watergate afsl�ringerne sig i en gammel nordamerikansk tradition for �muck-raking� - journalistik som graver i m�ddingen. rnS� at sige alle nordamerikanske pr�sidenter har v�ret omgivet af skandaler af forskellige slags, af personlig og politisk art. Watergate adskilte sig alligevel fra tidligere sager ved Nixons us�dvanlige kynisme og hensynsl�shed. Desuden udspillede dette drama sig i en periode med stigende utilfredshed med mange sider af USA's politik, nederlagene i Indokina og store skandaler omkring efterretningstjenesten - bl.a. om udstrakt indblanding i hjemlige politiske forhold, aflytning af landets egne borgere. Midt i det hele blev Nixons vicepr�sident, Spiro Agnew, tvunget til at g� af p� grund af bestikkelse han havde modtaget i sin guvern�rtid i Maryland. rnNixons efterf�lger blev dermed Gerald Ford. En middelm�dig politiker som desuden havde den ulempe, at han ikke var folkevalgt. Ford tabte valgkampen mod Jimmy Carter ved pr�sidentvalget i 1976 og blev en overgangsfigur. Alligevel kom han til at indlede den proces af national forsoning og fornyet amerikansk selvtillid, som i 1980'erne fik store f�lger for international politik. rnP� det politiske plan bidrog Watergateskandalen til, at Kongressen tog noget af den magt tilbage, som pr�sidentembedet havde erobret. Et blandt flere udtryk for dette var de store �ndringer i den nordamerikanske offentlighedslov, som mod pr�sident Fords veto blev vedtaget i slutningen af 1974. rnBygningskompleks i Washington D.C. I USA Hjemsted for demokraternes nationale valgkampagne og genstand for et indbrud, som pr�sident Nixon i Juni 1972 havde ladet foretage for at unders�ge, om Demokraterne besad materiale, som kunne skade hans muligheder for at blive genvalgt som pr�sidetn. Afh�ringerne i forbinddelse med W.sagen foregik i saommeren 1973 og bragte s� afsl�rende oplysninger frem om pr�sident Nixons virksomhed, at han i august 1972 blvev tvunget til at tr�kke sig tilbagern----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515141715", "length": 64, "is_new": 0}
{"page_id": 11269, "title": "Waterloo", "text": "Waterloo er en flamsk by i Belgien n�r Bruxelles. Ved Waterloo besejredes Napoleon den 18. juni 1815 af Wellington og Bl�cher.rnrn----rnrnWaterloo er en popsang af ABBA, som de vandt det internationale Melodi Grand Prix med i 1974. Da de vandt, sang de den p� engelsk, selvom originalen havde v�ret p� svensk. Sangen var starten p� ABBAs internationale karriere.rnrn----rnrnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "�ndret henvisning og tilf�jet lidt mere om sangen Waterloo", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513223323", "length": 75, "is_new": 1}
{"page_id": 11270, "title": "Waterproof", "text": "Vandt�t, vandfast.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143212", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11271, "title": "Watson-Crick", "text": "James Dewey Watson og Francis Crick var de to forskere der i 1953 fremlagde teorien om hvordan DNA's dobbeltspiral er opbygget. I 1962 fik de Nobelprisen i fysiologi og medicin.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143223", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11272, "title": "Watson-Crick-modellen", "text": "Watson-Crick-modellen er en model for opbygning og virkem�de af DNA-molekylet, dvs. genernes kemiske bestanddele. Hypotesen, der nu er almindeligt accepteret, blev fremlagt i 1953 af J.D. Watson og F.H.C. Crick som modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1962.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030514124139", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11273, "title": "Watt", "text": "M�leenhed for effekt, opkaldt efter James Watt. Forkortes W. rnrn1 watt er lig 1 joule per. sekund.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Effekt, ikke energi", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030301113604", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 11274, "title": "Wav", "text": "Ukomprimeret filformat til lyd under Windows.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143254", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11276, "title": "Wawex", "text": "Radarsystem til m�ling af b�lgeh�jder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143317", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11277, "title": "WAY", "text": "World Assembly of Youth, verdensforbund af ungdomsorganisationer, omfatter de vestlige lande samt en r�kke u-lande, stiftet 1948.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "de vestlige alnade -> de vestlige lande", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301094037", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11278, "title": "WC", "text": "Water Closet er det oprindelig ord for toiletrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143335", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11279, "title": "WCDMA", "text": "Wideband Code Division Multiple Access er en transmissionsprotokol, som anvendes i UMTS. WCDMA giver st�rre b�ndbredde og bedre udnyttelse af frekvensspektret end andre systemer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "h�jere b�ndbredde -> st�rre b�ndbredde ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030302122435", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11280, "title": "WD", "text": "Forkortelse for Western Digital, der er et firma der blandt andet producerer harddiske.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143356", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11281, "title": "WDM", "text": "Windows Driver Model er en type hardware-drivere, som er f�lles for Windows 98 og NT.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143407", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11282, "title": "Weatherproof", "text": "Regn- og vindt�t (frakke).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143416", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11283, "title": "Webserver", "text": "En webserver er i computerterminologi et program (eventuelt ogs� maskinen det k�rer p�) der lagrer og udleverer data p� \"the world wide web\". Som eksempler kan n�vnes: Apache, Tux, Roxen og IIS.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030301200131", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 11284, "title": "Weekend", "text": "L�rdag-s�ndag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143436", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11285, "title": "Wehrmacht", "text": "Tysklands v�rnemagt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143446", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11286, "title": "Weils sygdom", "text": "Alvorlig febersmitsot med gulsot.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143455", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11287, "title": "Weimar", "text": "By i Tyskland, 70.000 indbyggere Omkring 1800 Tysklands vigtigeste kulturelle centrum. Her levede blandt andet Goethe og Schiller.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143505", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11288, "title": "Weimarrepublikken", "text": "Den borgerlige tyske republik 1919-33 efter Weimarforfatningen som blev vedtaget af nationalforsamlingen i Weimar 1.8. 1919.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143520", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11289, "title": "Wein, weib und gesang", "text": "Vin, kvinder og sang.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143532", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11290, "title": "Welf", "text": "Guelf, tysk fyrstesl�gt som i forbund med pavemagten bek�mpede de hohenstaufiske kejsere og disses tilh�ngere (Ghibeliner). Udviklede sig ti let politisk parti (Welfer, Guelfer) hovedsagelig best�ende af adel og bypatriciere. Forskellige grene af huset Welf har regeret i tyske stater. Blandt andet i Hannover til 1866, hvorfra ogs� det engelske kongehus udg�r.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030513114952", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11291, "title": "Wellesley�erne", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143553", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11292, "title": "Wellington", "text": "New Zealands hovedstad siden 1856. 328.000 indbyggere. Levnedsmiddelindustri. Orlogsbase. Universitet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030426110747", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 11293, "title": "Welterv�gt", "text": "V�gtklasse mellem let- og mellemv�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143612", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11294, "title": "Weltschmerz", "text": "Livslede, melankoli, spleen.rnTysk for verdenssmerte. Betegnelse for melankolien hos mange af romantikkens helte.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143630", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11295, "title": "Welwitschia", "text": "Welwitschia mirabilis, n�genfr�et plante, en af Jordens ejendommeligste planter. Har kraftig p�lerod og en grov st�ngel som lige netop n�r op over jordskorpen. Fra st�ngelen udg�r 2-3 lange blade, som hviler p� jorden og fungerer under plantens hele liv (indtil 100 �r). De enk�nnede kogler sidder p� den �vre st�ngeloverflade.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typos", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228143913", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11296, "title": "Wembley", "text": "Forstad NV for London. I Wembley byggede man i 1922 Englands st�rste stadion (100.000 tilskuerpladser). I forbindelse hermed opf�rtes 1935 Empire Pool (10.000 tilskuerpladser) til indend�rs idr�t. Olympiske lege i Wembley 1948.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030504105754", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11297, "title": "Werner-rapporten", "text": "Udarbejdet 1970 af en arbejsgruppe under ledelse af Luxembourgs statsminister Pierre Werner. Rapporten danner grundlaget for Efs valutapolitik og �konomiske politik og skal efter planerne realiseres seneste i 1980.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143710", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11298, "title": "Weser", "text": "Flod i NV-Tyskland, 480 km, dannet ved sammenl�b af floderne Fulda og Werra. Sejlbar.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143721", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11299, "title": "Wessel�erne", "text": "Australsk �.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143732", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11300, "title": "West coast jazz", "text": "Cool jazz.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143754", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11302, "title": "West Edmonton Mall", "text": "West Edmonton Mall i Edmonton, Canada, er verdens st�rste shoppingcenter. Her kan man forlyste sig i over 800 butikker, 110 restauranter, verdens st�rste indend�rs forlystelsespark, verdens st�rste indend�rs badeland og verdens st�rste menneskeskabte indend�rs s�, 26 biografer, sk�jtebane i fuld stadionst�rrelse samt meget mere. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143806", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11303, "title": "West point", "text": "By nord for New York. H�rens officersskole grundlagt 1802 i West Point.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143817", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11304, "title": "West Virginia", "text": "VirginiarnWest Virginia er en stat (siden 20. juni 1863) i det �stlige USA, den regnes med til sydstaterne.rnrn* Areal: 62.809 km2.rn* Indbyggere: 1,8 mio.rn* Landbrug, kulbrydning.rn* Hovedstad: Charleston.rn* Statsblomst: Rododendron.", "comment": "Omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030512161909", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11305, "title": "Western", "text": "Westernfilm er en filmform som blev udbredt, endnu f�r Hollywood blev Hollywood og egentlig endnu f�r filmen blev film; Den f�rste film om togr�verier blev produceret i 1903 (af Edwin S. Porter), og den var den f�rste der tog n�rbilledet i brug som virkemiddel. Som fadder til westernfilmen er fors�gsvis blevet foresl�et middelalderens ridderdigtning, skillingsviserne, James Fennimore Coopers indianerskildringer samt b�de historiske romaner og kolportagelitteratur fra forrige �rhundrede. rnS� snart filmen overtog rollen som opium for folket - omkring 1908-10 da det verdensomsp�ndende distributionsnet var etableret - indtog westernfilmen sammen med k�rlighedsfilmen og historiske udstyrsstykker en delt f�rsteplads p� repertoirerne. Den plads har westernfilmen bevaret. rnDet er s�lsomt og samtidig let at forst�. S�lsomt fordi den egentlig er et reagensglasprodukt - s� og s� meget snuhed, drab, heltemod og aftensol. Let at forst� fordi den almindelige biografbes�gende lettere kan identificere sig med westernheltene, end at forestille sig sine n�rmeste eller sig selv som baronesse eller forfulgt uskyld, b�rskonge eller prins af Arkadien. Bekr�ftende slutsceneomfavnelser st�r sig godt i al slags vejr, og seksl�beren har man gennem hele �rhundredet kunnet k�be for en ugel�n. rnEgentlig er westernfilmen vor tids commedia dell'arte. Fuldt ud tilfredsstillende forestillinger kunne opf�res i et tomt rum og af medvirkende i jeans og balkjoler med indlysende karakteristikker p�: skurkene, heltene, indianerne og hvide, heltinde, jomfru og bordelmutter, sherif, drukkenbolten, doktor og/eller pr�st, en sj�lden gang en dum neger og en folkem�ngde - altid dum. Man kan i nyere westernfilm iagtage eksperimenter med op til tre karakteristikker p� samme figur; Det kalder seri�se filmkritikere for s�rligt interessante fornyelser. rnF�rst og fremmest har westernfilm ustandselig v�ret en glad og god forretning, som holder sig langt borte fra det kapitalst�rke producenter ofte frygter mest: Den v�mmelige virkelighed. Til geng�ld er filmhistoriens �ldste anmeldervittighed, at der er omkommet flere indianere p� det hvide l�rred end i virkeligheden. rnMed ovenst�ende visdomsord i tankerne kan man trygt give sig westernfilmen i vold og nyde det eventyrlige landskab, uanset om det er i Arizona eller Texas eller de til tider rimeligere erstatninger i Spanien eller Italien. Slanger og gringos, indianere og fr�kke fruentimmere lurer om hvert et hj�rne, som andre farer lurer i andre verdener. K�bet af billetten bekr�fter en aftale mellem producent og biografg�nger: Heltene skal g� s� grusomt meget igennem ogs� - og i mellemtiden har man som regel f�et set b�de floder og hurtige heste. rnDe f�rste westernfilm blev lavet af folk, som selv havde kendt pionererne der �erobrede� det nordamerikanske kontinent. Men bladrer man i filmhistorien opdager man, at nogle af de �bedste� westernfilm er lavet af den talentfulde lille flok af j�diske filmarbejdere, som via Paris og London s�gte til Hollywood p� flugt fra nazismen i 1930'erne. En forklaring - den accepterede - er, at de valgte formen fordi den b�d p� fort�llertekniske udfordringer: Enkle skikkelser og klare konflikter. M�ske var det ikke s� enkelt. M�ske oplevede de den som en raffineret, abstrakt leg i en s�lsom og f�ngslende, sluttet form, for det er det, den er. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link, edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301121036", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11306, "title": "Western-blot", "text": "En metode til at immobilisere DNA fra fx virus og bestemme hvor det stammer fra via specifikke antistoffer. Metoden anvendes bl.a. til at m�le specificiteten af bestemte antistoffer til forskellige typer AIDS virus (HIV).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143919", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11307, "title": "Westfalen", "text": "Tidligere preussisk provins, siden 1946 indg�et i Nordrhein-Westfalen, Tyskland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143928", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11308, "title": "Westfalske fred", "text": "Afsluttede Tredive�rskrigen og sluttedes i de Westfalske byer Osnabr�ck og M�nster 1648.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143939", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11309, "title": "Westminister Abbey", "text": "Londons fornemste kirke, gotik, opf�rt 1220-1306. Westminster Abbey er kroningskirke og rummer mange ber�mte personers grave.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228143951", "length": 55, "is_new": 0}
{"page_id": 11311, "title": "WFDY", "text": "World Federation of Democratic Youth, den socialistiske verdensungdomsorganisation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144019", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11312, "title": "WFP", "text": "World Food Programme, Verdensf�devareprogrammet, bistandsprogram oprettet af FN og FAO i 1963. Hoveds�de i Rom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301090723", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11313, "title": "Whig", "text": "Medlem af Whig-partiet, engelsk politisk parti fra cirka 1680. I Mods�tning til det kongetro Toryparti forf�gtede whig parlamentets rettigheder og religi�s tolerance. Udviklede sig i 19. �rhundrede til det liberale parti.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144045", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11314, "title": "Whip", "text": "�Indpisker�rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144055", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11315, "title": "Whiskers", "text": "Kindsk�g.rnEngelsk for kindsk�g.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144117", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11316, "title": "Whisky", "text": "Whisky, som er den oprindelige stavem�de, kommer fra Skotland. Whiskey er fra Irland, hvor de staver det med \"ey\" i enden for at skille sig ud fra Skotland. Bourbon er amerikansk produceret whisky, og det er kun whisky lavet i USA., der m� kaldes bourbon. Whisky, hvad enten den kommer fra Skotland eller Irland, skal have lagret i minimum tre �r for lovligt at kunne kalde sig enten Scotch Whisky eller Irish Whiskey. rnEngelsk. Br�ndevin fremstillet af byg, rug eller majs og med upr�get r�gsmag. Fremstilles is�r i Skotland, Irland, Cannada og USA.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144130", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11317, "title": "Whist", "text": "kortspil, spilles af to par spillere; forl�ber for bridge.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030429132351", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 11318, "title": "Whitehall", "text": "Gade i London, hvor de fleste regeringsbygninger ligger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301122225", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11319, "title": "WHO", "text": "World Health Organization, Verdenssundhedsorganisationen, FN-organ til varetagelse af international sundhed. Oprettet 1948. Hoveds�de i Geneve.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144202", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11320, "title": "Who", "text": "Engelsk rockgruppe ledet af Pete Townshend (f�dt 1945, dannet 1964. En af de meget generationsbevidste grupper.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144211", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11321, "title": "Wicklow Mountains", "text": "Beliggenden i �stirland cirka en times k�rsel fra Dublin. I 1700-tallet var Wicklow Mountains et popul�rt tilflugtssted for modstandere af den engelske krone.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144221", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11322, "title": "Wide-screen", "text": "Stort filml�rred.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144235", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11323, "title": "Wien", "text": "Wien er hovedstad i �strig. Byen er placeret ved Donau og har cirka 1,6 millioner indbyggere. rnrnDer er en betydelig industri i byen og den er ligeledes centrum for kultur og videnskab. rnrnUniversitetet er fra 1365 og byen har flere fagh�jskoler, et af verdens bedste videnskabelige biblioteker, verdensber�mte museer og teatre, Blandt andet Burgtheater og Staatsoper. rnrnByen er en betydelig turistby og et vigtigt trafikknudepunkt med fire lufthavne.rnrnGadenettet pr�ges af ringformede str�g. Blandt de kulturhistorisk betydningsfulde bygninger bem�rkes domkirken Stephanskirche, det tidligere kejserpal� Hofburg, det kejserlige lysstslot Sch�nbrunn, slottet Belvedere (nu museum). R�dhuset og parlamentsbygningen. Flere offentlige bygninger skyldes den danske arkitekt Theophilus Hansen (1813-1891). Naturparken Prater med forlystelseomr�de. rnrnI Romertiden var Wien en bef�stet lejr, Vindobona. Fra 1278 centrum i Habsburgske Rige. Store �del�ggelser i 2. Verdenskrig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030404172456", "length": 59, "is_new": 1}
{"page_id": 11324, "title": "Wiegenlied", "text": "Tysk, vuggevise.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144258", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11325, "title": "Wiener S�ngerknaben", "text": "�strigsk drengekor, grundlagt 1498 til hofkapellet i Wien.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144353", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11326, "title": "Wienerfreden", "text": "Fred afsluttet 2.10.1864 i Wien mellem Danmark, Preussen og �strig. Danmark afstod S�nderjyllland, Holstein og Lauenburg. Som erstatning for danske enklaver i S�nderjylland beholdt Danmark otte sogne syd for Kolding, et omr�de ved Ribe, samt �r�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typos, edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301092048", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11327, "title": "Wienerklassicismen", "text": "Musikstil skabt cirka 1770-1820 i Wien af is�r Haydn, Mozart og Beethoven.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301093900", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11328, "title": "Wienerkongressen", "text": "Fredskongressen i Wien 1814-1815 for at ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene. Retningsliner for Wienerkongressen var at genoprette den f�r den franske Revolution herskende ligev�gt og at skabe garantier mod fremtidige franske erobringer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301152306", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 11329, "title": "Wienerschnitzel", "text": "Stegt kalvefilet med citron, kapers og benfri sild.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144432", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11330, "title": "Wiesbaden", "text": "Hovedstad i Hessen, Tyskland 250.000 indbyggere. Bade- og kursted med varme mineralkilder, kendt siden Oldtiden. Betydelig industri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Hovedsatd i Hesse -> Hovedstad i Hessen ; link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309143402", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11331, "title": "Wigwam", "text": "Indianerhytte eller telt.rnNordamerikanske skovindianeres hytte.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144515", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11332, "title": "Wild West", "text": "1. Betegnelse for tidsperiode i amerikansk historie.rn2. Orienteringsl�b, Der l�bes hvert andet �r og altid i nord- eller vestjyske klit- eller hedeplantager i Danmark. Kortene er gerne oldnordiske, hvor man stort set kun kan stole p� h�jdekurverne. Starten g�r cirka kl. 02.00 om natten. Distancen er 27 km i terr�n.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144543", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11333, "title": "Wild West film", "text": "Cowboyfilm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144558", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11334, "title": "Wilhelm 1.", "text": "1797-1888. Preussisk konge 1861, udr�bt 1871 i Versailles til tysk kejser.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144624", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11335, "title": "Wilhelm 2.", "text": "1859-1941. S�nnes�n af Wilhelm 1. kejser 1888-1918. Afskedigede Bismarck 1890. Abdicerede efter nederlaget i 1. Verdenskrig og flygtede til Nederland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144652", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 11336, "title": "Wilhelmina 1. af Nederland", "text": "Wilhelmina Oranje Nassau van (31. august 1880 - 28. november 1962) var dronning af Nederland (23. november 1890, indsat 6. september 1898 - 4. september 1948. I eksil i England 1940-45 under 2. verdenskrig. Abdicerede til fordel for sin datter Juliana 1. af Nederland.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Oprettet datoer", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513100808", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 11337, "title": "Willard van Orman Quine", "text": "F�dt 1908. Amerikansk filosof, der har s�gt at forene pragmatismen med den logiske positivisme og som har aflivet mange af dogmerne inden for den tidlige analytiske filosofi.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144722", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11338, "title": "William Butler Yeats", "text": "F�dt 1865. D�d 1939. Irsk forfatter som deltog i den irske frihedsbev�gelse. Fik nobelprisen i 1923.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144811", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11339, "title": "William Heinesen", "text": "F�r�sk forfatter og billedkunster (1900-1991). Hans v�sentligste p�virkninger kom fra hans opv�kst i et travlt handelshus i T�rshavn, samt m�de med Otto Gelsted og 1920'ernes kreds af is�r venstreorienterede kunstnere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Otto Geisted -> Otto Geisted (det er vel meningen?)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228145829", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 11340, "title": "Wilson-kammer", "text": "T�gekammer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144841", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11341, "title": "Wiltont�ppe", "text": "Maskinv�vet t�ppe med luv af uldgarn. Oprindelig fra Wilton, England.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144854", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11342, "title": "Wimbledon", "text": "Forstad SV for London. I Wimbledon afholdes �rligt internationalt tennismesterskab siden 1877. Resultatet af denne private turnering betragtes som VM i tennis for amat�rer. Siden 1968 ogs� adgang for professionelle.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228144913", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11343, "title": "Windsor", "text": "1. By 30 km vest for London. 30.000 indbyggere. rnrn2. Windsor Castle, kongeligt slot grundlagt i 11. �rhundrede. Bygningerne d�kker et areal p� cirka 5 ha. Kongebegravelser.rnrn3. Det engelske kongehus' navn siden 1917 (i stedet for Sachsen-Coburg-Gotha). Ekskong Edward (1894-1972) bar titlen Hertug af Windsor.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "3 forklaringer samt wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030228165107", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 11344, "title": "Windsurfing", "text": "Br�dtsejlads p� br�dt med sejl.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145002", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11345, "title": "Wing", "text": "1. Fl�jspiller i fodbold.rn2. Flyverafdeling p� 2-4 eskadriller.rnEngelsk, fl�j, angresbsspilleri for eksempel fodbold eller hockey.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145026", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11346, "title": "Wing Tsun", "text": "Sportsgren som er et aggressivt selvforsvars-system, hvor den potentielt angrebne tager initiativet, n�r han/hun m�rker modstanderens intention om at angribe en. rnWing Tsun fungerer ud fra den opfattelse, at der under kamp ikke er nogen regler. Man risikerer derfor at miste livet hvis man fors�ger at tage hensyn til modstanderen/-erne eller anvender komplicerede og u�konomiske teknikker.rnTeknisk g�r Wing Tsung hele kroppen til et v�ben, hvor den grundl�ggende teknik er uhyre effektive k�deslag. Herudover anvendes spark-, h�ndteknikker, kn�-, albue-, kaste-, og gulvkampsteknikker. Den enkelte teknik afg�res af afstanden til sine angribere.rnTeknikkerne er meget enkle, det vil sige bev�gelses-�konomiske og velgennemt�nkte. rnHistorisk har Wing Tsun sin baggrund i et Kina for mere end 300 �r siden der var i konstant krig og kaos. To kvinder udviklede her systemet, som siden har bygget p� erfaringerne fra de efterf�lgende 300 �rs selvforsvar.rnKvinderne var den legendariske kvindelige Kung Fu mester Ng Mui og hendes unge elev Yim Wing Tsun, som systemet blev opkaldt efter. De videreudviklede de traditionelle kampkunster til et nyt individuelt kampsystem, som satte dem i stand til at besejre den tids bedste mandlige k�mpere.rnSystemet er lige siden blevet overleveret fra generation til generation i dybeste hemmelighed. Og det helt op til moderne tid, hvor Grandmaster Yip Man i 1950'erne, som den f�rste stormester, �bnede en offentlig skole i Hong Kong. Yip Man's sidste privatelev, Leung Ting, 10. Mestergrad, har siden 1976 gjort systemet tilg�ngeligt for Vesten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301122835", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 11347, "title": "Winnipeg", "text": "By i Canada. 540.000 indbyggere. Kornhandel. Universitet. Lufthavn. Byen er hovedstad i Manitoba.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145133", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11348, "title": "Winston Churchill", "text": "Churchillde:Winston Churchillen:Winston Churchillrnsv:Winston S Churchilleo:Winston CHURCHILLrn1. Winston Churchill tjente under 6 monarker, var medlem af 16 parlamenter og arbejdede under 5 premiereministre og var selv premiereminister 2 gange. Desuden var han forfatter til 37 b�ger fordelt p� i alt 58 bind, og han n�ede at male over 500 malerier.rn2. En Winston Churchill er ogsaa betegnelsen for en cigar fra Cuba.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "eo:", "user": "195.93.72.24", "timestamp": "20030405043016", "length": 86, "is_new": 0}
{"page_id": 11349, "title": "Wire", "text": "Metaltrosse, - tr�d, -tov, kabel.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145216", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11350, "title": "Wisconsin", "text": "Amerikansk stat.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145230", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11351, "title": "WISP", "text": "WISP (Womens International Strike for Peace) eller Kvindernes Internationale Fredsaktion blev startet af en gruppe husm�dre i Washington i efter�ret 1961. De startede i protest mod pr�sident Kennedys omfattende program for bygning af beskyttelsesrum mod atombombeangreb. I 1963 besluttede Wisp at g�re den amerikanske offentlighed opm�rksom p� hvordan nordamerikanernes krig f�rtes i Vietnam, og de samarbejdede med andre fredsorganisationer og kongresmedlemmer for at sprede dette budskab. Midt under krigen rejste to grupper kvinder i 1965 til Hanoi og Nordvietnam for at m�de vietnamesiske kvinder. Derefter rejste de p� store foredragsturneer. WISP st�ttede p� alle m�der de unge m�nd, som n�gtede at g�re tjeneste i Vietnam. Omkring 50.000 m�nd blev hjulpet, og der blev organiseret et l�bende arbejde for at holde kontakt med desert�rer og f�ngslede milit�rn�gtere. rnUnderskriftsindsamlinger mod krigen blev startet i 1964. Hundredetusinder af kvinder deltog i fredsmarcher mod Det hvide Hus. De opsatte informationsboder ved supermarkeder, i kirkerne og gik fra d�r til d�r med deres informationsmateriale. rnI 1966 blev fire kvinder kendt som �The Housewife Terrorists� eller �The Napalm Ladies�. De blev arresteret og d�mt for at have blokeret transporter med napalm. I februar 1967 blev der arrangeret en stor protestmarch mod Pentagon - det milit�re hovedkvarter i USA. Kvinderne bar forst�rrede fotos af napalmskadede b�rn. Tusinder af kvinder tog skoene af og hamrede dem mod Pentagons mure. Til slut stormede kvinderne milit�rkirken. rnDe skrev og sendte hundredetusinder af artikler til magthaverne. WISP medlemmer blev st�vnet for den amerikanske domstol for u-amerikansk virksomhed, men form�ede ved deres opf�rsel under retssagen at skandalisere denne McCarthy-domstol fuldst�ndig. rnEfter Vietnamkrigen begyndte WISP et omfattende arbejde under mottoet �Ikke flere m�nd og ikke flere penge til krig�. I flere lande blev der desuden dannet s�sterorganisationer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145317", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11352, "title": "Wolfram", "text": "en:Tungsten sv:VolframrnWolfram kaldes ogs� tungsten. Symbol i det periodiske system: W.rnrnWolfram er et h�rdt metal, besl�gtet med krom, molybd�n og uran. Grundstoffet findes blandt andet i Kina, Colorado, Argentina og Portugal. Det har det h�jeste smeltepunkt af alle metaller og anvendes til gl�detr�de i ellamper og radior�r. Det er ogs� korrosionsbestandigt og bruges i legeringer.rnrn*Atm.: 183,85rn*grundstof nr. 74rn*valens: 2, 3, 4, 5 og 6rn*Smeltepunkt: 3410°Crn*Kogepunkt: 5900°Crn*Massefylde: 19300 kg m-3rn*CAS-nummer: 7440-33-7.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Celcius -> Celsius ; links", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515102152", "length": 59, "is_new": 0}
{"page_id": 11353, "title": "Workshop", "text": "�V�rkstedsteater�.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145401", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11475, "title": "�stuarium", "text": "Latin for tragtformet flodmunding dannet af tidevandet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152819", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11476, "title": "�tan", "text": "En luftformig kulbrinte i r�petroleum.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301091722", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11477, "title": "�tanol", "text": "�tylalkohol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152838", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11478, "title": "�ter", "text": "1. Poetisk betegnelse for himmelrummets rene, klare luft.rn2. I medicinen og kemien en flygtig br�ndbar alkoholforbindelse anvendt til bed�velse.rn3. Et usynligt stof, der i �ldre fysik antoges at opfylde hele verdensrummet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152858", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11355, "title": "Worldcopyright", "text": "Eneret for hele verden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145445", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11356, "title": "WREN", "text": "Forkortelse for Women's Royal Navy Service. Den engelske fl�des kvindelige hj�lpekorps. Ogs� betegnelse for et medlem af dette korps.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "mere", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228145708", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11358, "title": "WTO", "text": "WTO (World Trade Organisation, Verdenshandelsorganisationen) (1995-), international organisation til fremme af frihandel.rnHistoriernI starten af 1930'erne opstod der �konomiske kriser og massearbejdsl�shed i mange lande. Landene reagerede ved at beskytte den hjemlige industri. Importen af forskellige varer blev standset, toldsatserne blev h�vet og i mange lande blev der givet statsst�tte til bestemte industrigrene. rnEfter krigen blev de vestlige lande enige om, at protektionismen skulle h�re fortiden til. Protektionismen havde forv�rret den �konomiske krise og bar ved til det b�l, som f�rte til 2. Verdenskrig. Eftersom alle lande begr�nsede importen, var der samlet set ikke nogen gavnlige virkninger p� besk�ftigelsen. Resultatet blev i stedet, at man hindrede rentable virksomheder i at eksportere og udvikle sig, mens man holdt liv i virksomheder, der ikke kunne klare sig p� verdensmarkedet.rnDerfor indgik en r�kke lande i 1947 Den almindelige aftale om Told og Udenrigshandel (General Agreement on Tarifs and Trade), ogs� kaldet GATT-aftalen. Aftalen handlede i f�rste omgang kun om industrivarer, og form�let var at reducere toldsatserne og afskaffe kvantitative handelsrestriktioner (importforbud og kvoter).rnDa GATT-aftalen blev indg�et i 1947 omfattede den kun 23 lande. Siden er reguleringen af verdenshandlen blevet udbygget p� tre m�der: der er kommet flere lande med, reglerne g�lder for flere typer af produkter, og reglerne er blevet meget mere detaljerede. Denne udvikling f�rte til, at man i 1995 oprettede WTO som en egentlig organisation for verdenshandel. rnFaktisk blev man allerede i 1948 enige om at etablere en verdenshandelsorganisation. Organisationen blev kaldt ITO (International Trade Organization), og den skulle ikke kun tage sig af handelspolitik i sn�ver forstand. ITO skulle blandt andet ogs� arbejde med besk�ftigelsespolitik, konkurrencepolitik, internationale investeringer og internationale r�vareaftaler.rnDette f�rste fors�g p� at skabe en organisation til at regulere verdensmarkedet led imidlertid skibbrud. USA's regering havde v�ret en af de drivende kr�fter bag etableringen af ITO, men det lykkedes ikke at overbevise den amerikanske kongres om, at det var en god id�. rnVerden m�tte vente n�sten 50 �r, f�r der igen blev gjort fors�g p� at etablere en verdenshandelsorganisation, men i 1995 lykkedes det at f� USA med p� ideen, og WTO blev dannet. Endnu er WTO dog en mindre ambiti�s organisation, end der var lagt op til, at ITO skulle v�re. Men det er ved at �ndre sig. Allerede i dag handler WTO om meget mere end handelsregler for industrivarer. Der forhandles om landbrugsst�tte, tjenesteydelser, patenter, og meget mere. Og i WTO's form�lsparagraf st�r der i dag b�de noget om b�redygtig udvikling, milj� og udviklingen i verdens fattigste lande. rnWTO bygger p� �ldgamle principperrnWTO hviler p� en r�kke grundl�ggende principper, som blev fastlagt allerede i forbindelse med indg�elsen af den f�rste GATT-aftale i 1947. Den overordnede hensigt er at sikre ikke-diskrimination og gennemsigtighed i handelsforholdene.rnTre principper handler om ikke-diskrimination. Mest-begunstigelses-princippet sikrer, at der ikke diskrimineres mellem varer fra forskellige lande; princippet om national behandling sikrer, at der ikke diskrimineres mellem indenlandske og udenlandske producenter; og princippet om ens produkter (�like-products�) sikrer, at der ikke diskrimineres imellem ens varer.rnMest-begunstigelses-princippet g�r ud p�, at hvis et land giver et andet medlem af WTO en indr�mmelse, for eksempel neds�ttelse af en toldsats, s� g�lder indr�mmelsen automatisk for alle de andre medlemslande. Navnet p� dette princip lyder lidt ulogisk, idet princippet netop ikke tillader, at enkelte lande f�r s�rlige fordele fremfor andre. Alle lande skal have samme adgang som det �mest begunstigede� land.rnDer g�lder visse undtagelser fra mest-begunstigelses-princippet. Det er for eksempel tilladt at etablere et regionalt frihandelsomr�de, som EU, hvor der er s�rligt lave handelsbarrierer imellem de deltagende lande. Det er ogs� tilladt at give s�rlige handelsfordele til alle u-landene samlet i form af pr�ferenceaftaler og til de mindst udviklede u-lande som en s�rlig gruppe.rnPrincippet om national behandling indeb�rer, at n�r f�rst et produkt er kommet over gr�nsen til et land, s� m� det ikke behandles efter andre regler end de, der g�lder for produkter, der er fremstillet i landet selv. rnEndelig betyder princippet om lige produkter, at to produkter der er fysisk ens ogs� skal behandles ens - uanset hvordan de er produceret. Det betyder blandt andet, at man ikke kan behandle tropisk tr� der er produceret b�redygtigt anderledes end tropisk tr�, der ikke er produceret b�redygtigt, da man ikke kan se forskel p� tr�et, n�r det f�rst er f�ldet. Det har f�rt til konflikter mellem hensynet til den frie handel og hensynet til milj�et. rnDet fjerde grundl�ggende princip er princippet om gennemsigtighed, til tider kaldet �tarifficering�. Princippet g�r ud p�, at beskyttelse af den hjemlige industri kun b�r ske gennem toldsatser, og alts� ikke gennem importforbud, kvoter eller tekniske handelshindringer. Det g�r graden af beskyttelse mere tydelig, mere enkel og meget nemmere at nedbringe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145604", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11359, "title": "W�hler", "text": "Hensynsl�s agitator.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145619", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11360, "title": "Wuppertal", "text": "Tysk by i Ruhrdistriktet. Centrum for Tysklands tekstilindustri.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "link, edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515140718", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11361, "title": "Wyoming", "text": "Wyoming var den f�rste amerikanske stat, der fik en kvindelig guvern�r. Det skete i 1925, og fruens navn var Mrs. Ross. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145643", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11362, "title": "Y-kromosom", "text": "K�nskromosom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145918", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11363, "title": "Yacht", "text": "Engelsk f�llesbetegnelse for st�rre lystfart�jer.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145927", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11364, "title": "Yagi-antenne", "text": "Dipol-antenne af betydelig retningsvirkning og f�lsomhed. Yagi-antenne er opkaldt efter sin opfinder, som var japaneren H. Yagi.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228145939", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11365, "title": "Yakima", "text": "By i staten Washington i USA.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030308152117", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11366, "title": "Yakokse", "text": "Okse (hovdyr) med langh�ret pels. Bruges som ride- og lastdyr i Tibet. Dyret har en h�jde p� cirka 1,5 m og en l�ngde p� 4 m. Bos grunniens.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit, typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301133927", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 11367, "title": "Yakolev", "text": "Russisk fly (YAK-40). Civilt fly med et vingefang p� 25,00 m. En l�ngde p� 20,36 m. En Maksimal marchhastighed p� 550 km/t. R�kkevidde med maksimal last. 1.450 km. Maksimal startv�gt 16.000 kg. St�ste antal siddepladser 32.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150009", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11368, "title": "Yale", "text": "Producent af gaffeltrucks, elstablere, elpallevogne og reachtrucks.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150018", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11369, "title": "Yale Universitetet", "text": "Amerikansk universitet grundlagt i 1701. Beliggende i New Haven, Connecticut. Universitetet er opkaldt efter m�cenen E. Yale (1648-1721).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Connectiocut -> Connecticut", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030512113415", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11370, "title": "Yalel�s", "text": "Opfundet 1848 af amerikaneren Linus Yale (1821-68). En yalel�s er en dirkefri kombinationsl�s med drejelig cylinder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150040", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11371, "title": "Yama", "text": "D�dsrigets gud (Indien).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150049", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11372, "title": "Yamato-klanen", "text": "Cirka 400 efter kristus etablerer Yamato-klanen i Japan kejserstyret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150057", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11373, "title": "Yams", "text": "Gr�ntsag med det videnskabelige navn Dioscorea rotundra. Kom til Europa i 1500-tallet. Stammer oprindelig fra Afrika. Yams ogs� kaldet jams er stivelsesholdig rodknold, hvor den og flere i dens famile dioscorea er vigtige nytteplanter i tropiske egne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150107", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11374, "title": "Yang", "text": "Det aktive, mandlige princip i Daoismen (Taoismen).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150119", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11375, "title": "Yangtze", "text": "Yangtze (Chang Jiang). Den bl� flod p� 6.300 km. Floden udspringer i det vestlige Kina i Kunlun Shan bjergene (som Toutou og Tongtian). Begynder vest for Tuotuohe i Qinghai, l�ber gennem Yunna, Sichuan, Hubei, Anhui og Jiangsu til det gule hav. Afvandingsomr�det er 1.960.000 km2. Flodmundingen er 190 km lang. Floden er Kinas og Asiens l�ngste flod.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "lidt wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030503160306", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11376, "title": "Yankee", "text": "1. Tidsskrift.rn2. I USA �genavn for for en nordstatsamerikaner. Udenfor USA bruges �genavnet generelt for en gennemsnits amerikaner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150140", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11377, "title": "Yaound�", "text": "Camerouns hovedstad.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150150", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11378, "title": "Yaound�-aftalen", "text": "Associeringsaftale mellem 18 tidligere afrikanske kolonier og EU (dengang EF). Blev indg�et i 1963 og afl�st i 1975 af aftalen med ACP-landene.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150200", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11379, "title": "Yard", "text": "L�ngdem�l p� amerikansk og engelsk svarende til 91,44 cm.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150213", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11380, "title": "Soche", "text": "Oaseby, ogs� kendt under navnet Yarkand, beliggende i Yarkanddarja i det vestlige Sinkiang-Uighur i det vestlige Kina.", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030411111940", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 11381, "title": "Yassir Arafat", "text": "Yassir Arafat fik fornavnet Mohammed, da han kom til verden i 1929. Han fik k�lenavnet Yassir, som betyder nem. Han blev den f�rste pr�sident for det pal�stinensiske selvstyre i januar 1996. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150234", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11382, "title": "Yawl", "text": "Lystfart�j. Tidligere blev ordet yawl brugt om et mindre fiskefart�j med to master. Den mindste mast sad agter for roret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150246", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11383, "title": "Yb", "text": "Kemisk tegn for grundstoffet Ytterbium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150258", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11384, "title": "Yding Skovh�j", "text": "H�jeste punkt i Danmark (eksklusiv F�r�erne og Gr�nland). H�jde 172,66 meter over havets overflade. H�jen er placeret vest for Skanderborg i �st-Jylland. H�jden er inklusiv en bronzealderh�j p� toppen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150309", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11385, "title": "Ydre enheder", "text": "I computerterminologi de enheder som tilsluttes centralenhedenrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150319", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11386, "title": "Ydre mission", "text": "De kristne landes missionerende virksomhed i ikke-kristne omr�der.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150329", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11387, "title": "Ydre Mongoliet", "text": "Br�d i 1921 forbindelsen til Kina, med st�tte fra Sovjetunionen. I 1924 blev den Mongolske Folkerepublik oprettet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150352", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11388, "title": "Ydun", "text": "Idun. I nordisk mytologi gudinden som vogter de gyldne �bler, som giver guderne evig ungdom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150403", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 11389, "title": "Yeast", "text": "Tidsskrift.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150423", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11390, "title": "Yellow press", "text": "Sensationspresse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150439", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11391, "title": "Yellowstone", "text": "Nationalpark i USA, n�rmere bestemt i Rocky Mountains. Parken blev oprettet i 1872, og er ca. 9.000 km2 stor. Parken har et rigt dyre og planteliv. Yellowstone-floden som er en biflod til Missouri l�ber gennem parken.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150448", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11392, "title": "Yellowstone floden", "text": "Biflod til Missouri. Cirka 1.100 km lang, men alene sejlbar p� cirka 500 km.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150458", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11393, "title": "Yemen", "text": "Arabisk republik. Hovedstaden er Taiz. N�stst�rste by er Sana. Republikkens sprog er arabisk, og religionen Islam.rnEksporten best�r prim�rt af kaffe og bomuld.rnHistorisk var landet en del af de islamiske Rige (631-1517), derp� kom landet under Tyrkiet. I 1918 blev landet et konged�mme med en Imam som overhoved. Et milit�rkup i 1962 f�rte til republik og derefter borgerkrig indtil 1967. I denne konflikt st�ttede Saudi Arabien Imamen, mens den republikanske regering fik st�tte fra Egypten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030515132315", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 11394, "title": "Yen", "text": "Japansk m�ntenhed. 1 yen = 100 sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150530", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11395, "title": "Yen min piao", "text": "Kinesisk m�ntenhed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150542", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11396, "title": "Yeoman", "text": "Engelsk selvejerbonde.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150552", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11398, "title": "Yersinia enterocolitica", "text": "Yersinia best�r af 9 n�rtbesl�gtede bakteriearter, hvor Yersinia enterocolitica er skyld i f�devareb�ren sygdom hos mennesker. Yersinia vokser ved temperaturer p� 0 - 40 grader og vokser derfor fint selv i k�leskabet.rnYersinia er vidt udbredt i naturen og findes b�de i vand, jord og i mange forskellige dyrearter. I madvarer ses Yersinia f�rst og fremmest i svinek�d, men ses ogs� i m�lkeprodukter. Smitte med Yersinia kan forekomme, n�r bakterien overf�res til varmebehandlede produkter, s�som k�dp�l�g, der opbevares gennem l�ngere tid i k�leskabet. rnYersiniose er en af de hyppigste �rsager til maveinfektion, men til forskel fra flere af de andre f�devarebakterier, er antallet af yersiniose-tilf�lde i Danmark dalet med 2/3 siden midten af 80'erne. Det skyldes muligvis den �gede fokus p� f�devarehygiejne herhjemme. Yersiniose skyldes, at st�rre m�ngder Yersinia enterocolitica tr�nger ind i kroppen gennem tyndtarmens v�gge.rnYersinia enterocolitica er ret varmef�lsom og dr�bes derfor, n�r maden op til 55 - 60 grader. rn3-10 d�gn efter du har indtaget en f�devare med store m�ngder Yersinia enterocolitica, vil der optr�de feber, diarr�, mavesmerter og/eller mave-tarmbet�ndelse. Symptomerne, der i nogle tilf�lde forveksles med blindtarmsbet�ndelse, varer fra f� dage til en uge og g�r som regel over af sig selv. I en del tilf�lde kan yersiniose, 1-2 uger efter smitte, f�re til infektioner andre steder i kroppen. Det kan resultere i h�vede led, ledsmerter, gigtsymptomer og hududsl�t, som kan st� p� i m�nedsvis. I enkelte tilf�lde kan yersiniose give blodforgiftning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150627", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11399, "title": "Yin", "text": "Det kvindelige princip i Daoismen (Taoismen).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150642", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11400, "title": "Yksi", "text": "Finsk talord for et.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150652", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11401, "title": "Ylivieska", "text": "Finsk by.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150708", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11402, "title": "Yngelpleje", "text": "I zoologi: moder- eller faderdyrets pasning af afkommet.", "comment": "omskrevet", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301105505", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11403, "title": "Ynglebestand", "text": "I zoologi det antal af en vildtart, der er k�nsmodne og opholder sig p� terr�net i yngletiden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150734", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11404, "title": "Yngledragt", "text": "I zoologi fuglenes fjerdragt i yngleperioden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150744", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11405, "title": "Ynglestandfugl", "text": "I zoologi en fugl der ikke blot yngler i et omr�de, men ogs� bliver der hele �ret.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150755", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11406, "title": "Ynglestrejffugl", "text": "I zoologi en fugl der efter yngletiden foretager strejfflyvninger, som godt kan str�kke sig over l�ngere afstande, men som ikke forskyder centrum for bestandens udbredelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150808", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11407, "title": "Yngletr�kfugl", "text": "I zoologi fugl der yngler i et omr�de, men tr�kker v�k om efter�ret, hvorved centrum for bestandens udbredelse forskydes.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150819", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11408, "title": "Ynglingesaga", "text": "Snorre Sturlasons indledende del af Heimskringla. Ynglingesaga bygger blandt andet p� et kvad fra omkring 900. Kvadet Ynglingatal blev if�lge traditionen forfattet af den norske skjald Tjodolv fra Hvine. Kvadet indeholder korte beretninger om ynglinge�ttens konger.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301085450", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11409, "title": "Yoga", "text": "Indisk system til ind�velse af �ndedr�tsteknik, kropsstillinger og i mindre omfang moralske forskrifter. Form�let med yoga er at opn� Sam�dhi (den h�jeste tilstand) som en er enform for salgihed eller forl�sning for yoga ud�veren.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150858", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11410, "title": "Yoghurt", "text": "S�dm�lk syrnet med yoghurt kultur. Yoghurt var oprindelig en bulgarsk tykm�lk.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150910", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11411, "title": "Yogi", "text": "Ud�ver af yoga.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150921", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11412, "title": "Yokohama", "text": "Japansk by. Beliggende p� Honshu. Yokohama er Japans vigtigste havneby med omfattende maskin-, bil-, og tekstilindustri.Var udsat for et voldsom jordsk�lv i 1923 og fik store bombeskader under 2. verdenskrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150932", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11413, "title": "Yoldia arctica", "text": "Dansk navn ishavsmusling. Er en 25 mm lang musling i h�jarktiske have.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228150947", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11414, "title": "Yoldiahavet", "text": "Yoldiahavet strakte sig over det nordlige Jyllland, �sters�en og mellemsverige i perioden 8000-7000 f�r Kristus. Havet er opkaldt efter Yoldia arctica muslingen, hvis skaller kan findes i aflejringer i omr�det.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151024", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11415, "title": "Yom Kippur-krigen", "text": "Betegnelsen for krigen mellem Israel og p� den anden side Egypten og Syrien. Krigen blev af Egypten og Syrien indledt den 8. oktober 1973. Navnet kommer af, at den j�diske fest Yom Kippur afholdes p� dette tidspunkt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151046", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 11416, "title": "Yonne", "text": "Flod i Frankrig. Den midtfranske by Auxerre ligger ved Yonne.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151102", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11417, "title": "York", "text": "Nordengelsk by med jern-, tekstil- og l�derindustri. Byen har et �rkebispes�de og har delvis et middelalderligt pr�g med byens ringmur. Englands st�rste kirke, Den gotiske domkirke The Minster ligger i York.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Byen ... er delvis pr�get af et middelalderligt pr�g -> Byen ... har delvis et middelalderligt pr�g", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228151342", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11418, "title": "Yorkshire", "text": "Engelsk grevskab. Yorkshire er Englands st�rste og har store kulforekomster som har v�ret med til at udvikle omr�det som et vigtigt industriomr�de.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151123", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11419, "title": "Ypperstepr�st", "text": "Betegnelse d�kkende Israels ledende pr�st. Deres embedsf�relse beskrives i Moseb�gerne. Selv om embedet var arveligt og livsvarigt, blev ypperstepr�sterne ofte afskediget af skiftende magthavere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Deres embedsudf�relse beskrives i Mosesb�gerne -> Deres embedsf�relse beskrives i Moseb�gerne", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030228152146", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11420, "title": "Ypres", "text": "Belgisk Ieper. By i Vest Flandern. I det 13 �rhundrede var Ypres storby og centrum for Flanderns tekstilindustri. Byen blev udsat for store �del�ggelser under begge verdenskrige.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "typo", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301105950", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11421, "title": "Ypsilon", "text": "Det gr�ske bogstav y (skrives Υ eller υ).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "Gr�sk skrivem�de", "user": "Christian List", "timestamp": "20030228154623", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11422, "title": "Ystad", "text": "Svensk by, grundlagt i det 12. �rhundrede. Byen ligger ved Sk�nes sydkyst. Mariakirken samt dele af Gr�br�dreklostret i byen er fra det 12. �rhundrede.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151232", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11423, "title": "Ytringsfrihed", "text": "Retten til indenfor lovgivningens rammer at udtrykke sin mening. Ytringsfriheden har haft afg�rende indflydelse p� den samfundsudvikling som har fundet sted i slutningen af 1900-tallet i den vestlige verden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151253", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11424, "title": "Ytterbium", "text": "Metallisk grundstof. Forkortes Yb. Er af de sj�ldne jordarters r�kke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426191331", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 11425, "title": "Yttrium", "text": "Grundstof atomnummer 39 med symbolet Y. Yttriums Atommasse er 88,91. Valens er 3.rnSMP=1522oC; KP= 3338oC; densitet=4469 kg m-3; CAS-nummer: 7440-65-5rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426191545", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 11426, "title": "Yucatan", "text": "Halv� i Mellemamerika. Halv�ens nordlige del tilh�rer Mexico. Den sydlige del Honduras og Guatemala. Halv�ens befolkning er prim�rt mayaindianere.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151321", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11427, "title": "Yucca", "text": "Dansk palmelilje. Planter af liljefamilien med tr�agtig stamme, smalle stive blade og store gr�nlighvide h�ngende blomster. Visse arter afgiver yuccafibre som kan bruges i tekstilfabrikation.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "yuccafibere -> yuccafibre", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030301135623", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11428, "title": "Yukon", "text": "Flod i Canada.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151342", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11429, "title": "Yukon Territory", "text": "Nordvestlig canadisk delstat omkring floden Yukon. Hovedstaden hedder Whitehorse. Delstaten er is�r kendt for det store guldfund ved Klondike, som i 1896 medf�rte stor indvandring. Arealet er p� 482.515 kvadratkilometer og befolkningstallet pr. 1990 cirka 26.000.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151354", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11430, "title": "Yuma", "text": "Amerikansk by p� gr�nsen til Mexico.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151404", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11431, "title": "Yver", "text": "M�lkekirtel hos visse pattedyr.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151413", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11432, "title": "�kval", "text": "Latin for lige, j�vn, ensartet, lige stor.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151655", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11433, "title": "�kvalitet", "text": "Lighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151706", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11434, "title": "�kvation", "text": "Latin for ligning.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151716", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11435, "title": "�kvator", "text": "1. Latin for storcirklen vinkelret p� jordaksen.rn2. Latin for storcirklen p� himlen, vinkelret p� verdensaksen.rn3. Kurven gennem de steder, hvor inklinationen er nul (magnetisk �kvator).rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151735", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 11436, "title": "�kvatorial", "text": "H�rende til, beliggende ved �kvator.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151751", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11437, "title": "�kvatorialinstrument", "text": "Instrument til m�ling af en stjernes rektascension og deklination. rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "rectascension -> rektascension ; links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303090053", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11439, "title": "�kvidistant", "text": "Latin for lige fjern, med lige stor afstandrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151812", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11440, "title": "�kvilateral", "text": "Ligesidet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151821", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11441, "title": "�kvilibrist", "text": "Balancekunstner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151832", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11442, "title": "�kvilibrium", "text": "Latin for ligev�gt.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151843", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11443, "title": "�kvinoktial", "text": "Latin for j�vnd�gns-, vedr�rende �kvinoktium.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151852", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11444, "title": "�kvinoktium", "text": "J�vnd�gn.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151902", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11445, "title": "�kvitet", "text": "Latin for lighed, ret og billighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151912", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11446, "title": "�kvivalens", "text": "Ligev�rd, opvejelse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151920", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11447, "title": "�kvivalent", "text": "1. Af samme gyldighed eller v�rdi.rn2. Geng�ld, erstatning der opvejer det mistede.rn3. Kemisk betegnelse for de bestemte v�gtm�ngder hvormed stofferne indg�r kemiske forbindelser med hinanden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228151937", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11448, "title": "�kvivalentv�gt", "text": "Grundstoffer: Atomv�gten divideret med valensen.rn# Syrer, baser og salte: Molekylv�gten divideret med det h�jeste antal elektriske ladninger p� nogen af forbindelsens ioner.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501203449", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11449, "title": "�kvivalere", "text": "Opveje. V�re lige meget v�rd. G� lige op med.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152107", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11450, "title": "�kvivok", "text": "Latin for tvetydig, slibrig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152131", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11451, "title": "�mi", "text": "Endelse fra gr�sk haima som betyder blod. Blodsygdom.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152145", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11452, "title": "�mulation", "text": "Latin for kappelyst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152154", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11453, "title": "�neolitikum", "text": "Gr�sk for kobberalder. Periode mellem stenalder og bronzealder.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152203", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11454, "title": "�olisk", "text": "Fra det gr�ske Aiolos, vindenes gud. Stormfuld.rn# Geologisk betegnelse for aflejret af vinden.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030325003541", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 11455, "title": "�olisk toneart", "text": "Kirketoneart fra 1500-tallet.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152235", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11456, "title": "�olsharpe", "text": "Vindharpe.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152244", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11457, "title": "�pyornis", "text": "Gr�sk for h�j fugl. Udd�d k�mpestruds.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152253", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11458, "title": "�quo animo", "text": "Lation for med t�lmodigt sind.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152336", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 11459, "title": "�ra", "text": "1. Latin for tidsregning udg�ende fra en bestemt begivenhed, for eksempel kristis f�dsel.rn2. Tidsepoke.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152347", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11460, "title": "�rarial", "text": "Latin for vedr�rende statskassen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152355", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11461, "title": "�rarium", "text": "1. Skatkammer. rn2. Statskasse.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152407", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11462, "title": "�se", "text": "Tysk for gr�sse. I jagtsproget brugt for betegnelsen at s�tte mading p� fiskekrog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152418", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11463, "title": "�skulap", "text": "L�gekunstens gud.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152438", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11464, "title": "�skulapstav", "text": "Gr�sk efter �skulap, l�gekunstens gud, en stav omsnoet af en slange, symbol p� l�gekunsten.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152449", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11465, "title": "�sopisk", "text": "Stammende fra eller i stil med den gr�ske fabeldiger �sop.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152459", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11466, "title": "�stesi", "text": "Gr�sk for evenen til at f�le.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152509", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11467, "title": "�stesiometer", "text": "Instrument til m�ling af hudens f�lesans.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152520", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11469, "title": "�stetik", "text": "1. L�ren om det sk�nne og lovene derfor.rn2. Kunstl�re, smagsl�re.rn3. L�ren om kunstens v�sen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152534", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11470, "title": "�stetiker", "text": "1. En der dyrker �stetik.rn2. Sk�nhedsdyrker, sk�n�nd.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152547", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11471, "title": "�stetisere", "text": "Tale abstrakt om kunst.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152608", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11472, "title": "�stetisk.", "text": "1. Vedr�ende �stetikken.rn2. Sk�n, smagfuld, tiltalende, appetitlig.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152622", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11473, "title": "�stival", "text": "Latin for sommerlig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152712", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11474, "title": "�stivalkatar", "text": "H�feber.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152802", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 11479, "title": "�terisere", "text": "Bed�ve med �ter.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152908", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11480, "title": "�terisk", "text": "Let, luftig, himmelsk, overjordisk, flygtig, letfordampelig.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152916", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11481, "title": "�teriske olier", "text": "Flygtige planteolier, is�r anvendt til parfume.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152926", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11482, "title": "�ternitet", "text": "Latin for evighed.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152936", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11483, "title": "�tiologi", "text": "1. Gr�sk for �rsagsl�re.rn2. I medicinen l�ren om sygdommenes �rsager.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228152950", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11484, "title": "�tiologisk", "text": "Som forklarer �rsagen.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228153002", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11485, "title": "�tiotrop", "text": "Vendt imod sygdommenes �rsag.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228153025", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11486, "title": "�tyl", "text": "Et kul-brint-radikal. For eksempel �tylalkohol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426184332", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 11487, "title": "�tylalkohol", "text": "Almindelig alkohol.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228153057", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11488, "title": "�tylen", "text": "Farvel�s luftart, der blandt andet findes i lysgas.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228153105", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11489, "title": "�vred", "text": "At opgive �vred er et gammelt dansk udtryk fra jordf�llesskabets tid. �vred er kv�gets f�llesgr�sning p� stubmarken. At opgive �vred betyder at h�ste og derp� lade kv�get g� frit omkrig p� den afh�stede stubmark. I dag bruges udtrykket om at give op. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030228153116", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11501, "title": "Theophilus Hansen", "text": "Theophilus Hansen, 1813-1891, dansk arkitekt som var virksom i Wien og d�r opf�rte flere offentlige bygninger.", "comment": "link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309092545", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11515, "title": "14. januar", "text": "Januar en:January 14 eo:14-a de januaro es:14 de enero fr:14-janvier nl:14 januari no:14. Januar pl:14 stycznia sv:14 januarirnrn14. januar er dag 14 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 351 dage tilbage af �ret (352 i skud�r).rnrnFelix dag. Felix blev forfulgt af kejser Decius soldater omkring �r 200, og kunne i f�lge sagnet g� p� vandet.rnrnBegivenhederrn*1801 - England beslagl�gger alle danske skibe i engelske havne.rn*1814 - Freden i Kiel. Danmark afst�r Norge til den svenske konge.rn*1896 - For f�rste gang anvendes r�ntgenbilleder.rn*1908 - Teknologisk Institut oprettes.rn*1954 - Skuespillerinden Marilyn Monroe gifter sig med baseball-stjernen Joe DiMaggio.rn*1970 - Som den f�rste danske forfatter f�r Klaus Rifbjerg Nordisk R�ds Litteraturpris p� 50.000 kr.rn*1972 - Hendes Majest�t Dronning Margrethe II af danmark bliver dronning.rn*1985 - Martina Navratilova bliver den kun tredje tennisspiller, der har vundet mere end 100 turneringer.rn*1987 - Tusinder af de sj�ldne s�k�er bliver opdaget i Den persiske Bugt.rn*1993 - Den polske bil- og togf�rge Jan Heweliusz forliser ud for den tyske � R�gen og 54 ombord omkommer.rn*1993 - Statsminister Poul Schl�ter (C) g�r af, da Tamilsagen kulminerer med dommer Hornslets redeg�relse.rn*1996 - P� en handelsmesse i Gwalior i Indien trykker Yogesh Sharma 31.118 forskellige personer i h�nderne i l�bet af 8 timer - hvilket er �h�ndtryksrekord�.rnrnF�dtrn*1131 - Kong Valdemar den Store.rn*1937 - Bent Mejding, skuespiller og teaterdirekt�r.rn*1941 - Faye Dunaway, skuespillerinde.rn*1949 - Ann-Mari Max Hansen, skuespillerinde.rn*1959 - Lars H�gh, m�lmand OB og fodboldlandsholdet.rnrnD�dsfaldrn*1766 - Frederik d. 5.rn*1972 - Frederik d. 9.rn*1990 - Gordon Jackson, skotsk skuespiller - 66 �r.rnrn----rnSe ogs�: rnrn13. januar - 15. januar - 14. december - 14. februar - liste med alle dage rnrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418104955", "length": 92, "is_new": 0}
{"page_id": 11538, "title": "8. februar", "text": "Februar en:February 8 eo:8-a de februaro es:8 de febrero fr:8-f�vrier nl:8 februari no:8. Februar pl:8 lutego sv:8 februarirnrn8. februar er dag 39 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 326 dage tilbage af �ret (327 i skud�r).rnrnCorinthas dag. Ukendt helgen.rnrnBegivenhederrn*1928 - Det lykkes skotten John Logie Baird som den f�rste, at overf�re et fjernsynsbillede fra London til New York via et 6.000 km langt s�kabel. Tilskuerne s� en mand og en kvinde, der rystede p� hovedet.rn*1982 - 32 omkommer ved en hotelbrand i Tokyo, Japan.rn*1990 - Baltica Finans k�ber K�benhavns Idr�tspark.rn*1993 - 134 omkommer, da et milit�rfly kolliderer med et iransk passagerfly n�r den iranske hovedstad Teheranrn*2001 - Tysklands tidligere forbundskansler Helmut Kohl accepterer en b�de p� 1,1 millioner kroner for at afslutte en bedragerisag mod ham. Dermed undgik han en retssag. Han erkendte at have taget imod 2 millioner D-Mark fra anonyme donatorer til det konservative parti CDU. Bel�bene var ikke blevet opgivet til myndighederne, som den tyske lov om partist�tte ellers foreskrev. Aff�ren kastede CDU ud partiets st�rste krise nogensinde og f�rte blandt andet til at hans efterf�lger Wolfgang Sch�uble m�tte tr�de tilbage som partileder.rnrnF�dtrn*1828 - Jules Verne. forfatter.rn*1920 - Lana Turner, skuespillerinde.rn*1925 - Jack Lemmon, skuespiller.rn*1931 - James Dean, skuespiller, i Marian, Indiana, USA. D�d 1955.rn*1933 - Yoko Ono, avantgardekunstner, sangerinde, i Tokyo, Japan.rn*1941 - Nick Nolte, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1587 - Englands dronning Marie Stuart bliver henrettet.rn*1999 - Jordans Kong Hussein.rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. februar - 9. februar - 8. januar - 8. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "2 millioner D-Mark fra anonyme donorer -> 2 millioner D-Mark fra anonyme donatorer", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030315121650", "length": 53, "is_new": 0}
{"page_id": 11539, "title": "9. februar", "text": "Februar en:February 9 eo:9-a de februaro es:9 de febrero fr:9-f�vrier nl:9 februari no:9. Februar pl:9 lutego sv:9 februarirnrn9. februar er dag 40 i �ret, i den Gregorianske kalender. Der er 325 dage tilbage af �ret (326 i skud�r).rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. februar - 10. februar - 9. januar - 9. marts - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030304182741", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 11608, "title": "Ven", "text": "Ven, tidligere stavet Hveen, er en � i �resund. Den regnes som h�rende til Sk�ne og var derfor til 1658 dansk.rnrnVen er ber�mt som det sted hvor Tycho Brahe havde sine observatorier Uranienborg og Stjerneborg.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030417181740", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 11639, "title": "Alterv�g", "text": "H.C. Andersen omtaler i sin rejsebog En Digters Bazar (1842)rni del 3 (\"Gr�kenland\"), kapitel 8, \"den efter de gr�ske Kirkers Brug opf�rte Alterv�g, der har tre Gjennemgange og fra �verst til nederst er bemalet med hellige Billeder\".rnrnOrdbog over det danske sprog har medtaget ordet Alterv�g i sit Supplement, der forklarer det som \"v�g som danner baggrund for et alter\".rnrnHvad Andersen beskriver er imidlertid den v�g, ikonostas eller billedv�g, som i ortodokse (�stlige) kirker skjuler alteret for menigheden. Se n�rmere:rnhttp://www.geocities.com/Sebastjan60/Danish/Eventyr3.html", "comment": "link til ortodokse kirke", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303111800", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 11648, "title": "Elektrificere", "text": "Ombygge (f.eks. en jernbane) til elektrisk drift.rnrnSe ogs� elektrisere.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030303134959", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11665, "title": "Deltavinge", "text": "Vinge p� et jagerfly med form som bogstavet delta.", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030304084252", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11670, "title": "Ordinatakse", "text": "Ordinataksen er en akse i et koordinatsystem. Ordinataksen betegnes ogs� som y-aksen og er gerne akse for den afh�ngige variable. Aksen tegnes oftest lodret.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030304095336", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11710, "title": "Molotovcocktail", "text": "cocktailrnEn molotovcocktail er et primitivt v�ben. Den best�r af en flaske fyldt med en br�ndbar v�ske (som regel benzin), og med en klud stikkende ud af �bningen. Man stikker ild til kluden og kaster flasken med indhold mod det valgte m�l, hvorved flasken knuses og den br�ndbare v�ske ant�ndes.rnrnMolotovcocktailen er opkaldt efter Vyacheslav Molotov, der var udenrigsminister og krigsminister i Sovjetunionen under 2. verdenskrig.", "comment": "edit; link til Molotov", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412073153", "length": 48, "is_new": 0}
{"page_id": 12839, "title": "Tr�er og Buske egnet til en t�r solbeskinnet Plads", "text": "Liste over tr�agtige Planter, der vil trives p� en t�r solbeskinnet Plads.rn*Sommer- og vinter gr�nne Tr�er og Buske.rn**Acer campestris (Naur)rn**Berberis vulgarisrn**Caragana arborescens (�rtetr�)rn**Cotoncaster Simonsiirn**Hippophae rhamnoides (Havtorn)rn**Laburnum alpinum (Alpeguldregn)rn**Lycium halimifolium (Bukketorn)rn**Prunus Mahaleb (Weichseltr�)rn**Prunus spinosa (Sl�en)rn**Ribes aureum (Guldribs)rn**Robinea Pseudoacacia (U�gte Acasie)rn**Sorbus intermedia (Bornholmsk Ron)rn**Syringa vulgaris (Alm. Syren)rn**Viburnum lantanarn**Ulmus campestris (sm�bladet Elm) rn*Stedsegr�nne Buskern**Genista pr�cox (Tidlig Gyvel)rn**Sarothamnus scoparius (Gyvel) rn*N�letr�er.rn**Abies concolorrn**Juniperus communis (Alm. Ene)rn**Picea pungens gr�n Bl�granrn**Picea glauca Hvidgran rn**Picea sitchensis Sitkagranrn**Pinus nigra ssp. austriaca (�strigsk Fyr)rn**Pinus mugo (Bjergfyr)rn**Skovfyr (Pinus sylvestris)rn**Pseudotsuga Douglassii (Douglasie)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514221525", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11748, "title": "Monstrans", "text": "En monstrans er i den romersk-katolske kirke en liturgisk metalgenstand hvori den indviede hostie kan anbringes synlig for menigheden og s�ledes tilbedes af denne.", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308092426", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11753, "title": "L�n", "text": "Daglig tale: Vederlag i forbindelse med arbejdernrnBotanik: Sl�gten Acer. I Danmark tre arter: rn# Acer platanoides, spids-l�nrn# Acer pseudoplatanus, �rrn# Acer campestre, navr", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030308145941", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 11754, "title": "Sprog", "text": "en:Language eo:Lingvo es:Lenguaje fr:Langue nl:Taal ja:言語 pl:J%EAzyk sl:Jezik sv:Spr�k ar:������rnEt sprog kan beskrives som et system til at udtrykke betydning. Et sprog har mere eller mindre fastlagte bestanddele og regler som bestemmer hvordan en betydning kan udtrykkes.rnrnDenne, som enhver anden, definition af begrebet sprog vil formodentlig v�re at anf�gte set fra mindst �t perspektiv. Alene det faktum at sproget skal bruges til at definere sig selv understreger sv�rhedsgraden af denne opgave.rnrnI daglig tale bruger vi begrebet sprog p� mange m�der:rnrn* Skriftsprogrn* Talesprogrn* Tegnsprogrn* Kropssprogrn* Billedsprogrn* Programmeringssprogrnrnog endvidere:rnrn* Grimt sprogrn* Videnskabeligt sprogrn* Formelt sprogrn* Sort snakrn==Grundl�ggende begreber==rn* Grammatikrn* Syntaksrn* Semantikrnrn==Strukturerede sprog==rnEt sprog kan v�re mere eller mindre struktureret. Kropssprog kan siges at v�re meget ustruktureret, hvorimod matematisk sprog og programmeringssprog er st�rkt strukturerede.rnrn==Relaterede begreber==rnrn* Sprogforskningrn* Lingvistik", "comment": "Tilf�jet tegnsprog og billedsprog", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514192427", "length": 261, "is_new": 1}
{"page_id": 11752, "title": "�r", "text": "Tr�et Acer pseudoplatanus.rnrnOrdsprog: \"�ren er det fejreste Tr� i Skoven\" (fejreste = fagreste).", "comment": "ordsprog", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030308151245", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 11756, "title": "Radiobil", "text": "N�r elektriske biler i Tivoli og andre forlystelsesparker kaldes radiobiler, m� det v�re fordi str�maftageren har f�et nogen til at t�nke p� en radioantenne. (Radioen var i sin barndom, omkring 1920, genstand for stor offentlig interesse.)", "comment": "ny artikel - til evt. kritik!", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030309094544", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11759, "title": "Halvdan den Gamle", "text": "Mange sagn anf�rer Halvdan den Gamle, som de danske kongers �ldste stamfader.rnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316193719", "length": 50, "is_new": 0}
{"page_id": 11760, "title": "Pil", "text": "Botanik: Tr� af sl�gten Salix.", "user": "193.3.141.33", "timestamp": "20030309142153", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11762, "title": "Erik Sejrs�l", "text": "Adam af Bremen var Erik Sejrs�l konge af b�de Danmark og Sverige.rnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316200035", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 11772, "title": "Sagnkonger", "text": "of Dubious Danish Kingsrn===Den forhistoriske danske konger�kke===rnrnDer er ikke nogen j�vn overgang fra Sagnkongerne til den historisk tid, da kilderne har meget forskelig kvalitet. De skriftlige kilder er af god kvalitet fra 804 til 864, skrevet af folk, som havde en uddannelse og, som viste mere end skrev ned; omvendt s� mangler de skriftlige kilder helt i tiden fra �r 903 til omkring �r 930, det vil sige i den periode hvor Helge var Danmarks konge. Der er ogs� usikkerhed om de f�rste �r af Knud den Store's regerings periode.rnrnR�kken af forhistoriske konger forvires af at Danmark/Danernes rige bestod af et stort og flere mindre kongeriger, s�rligt i de omr�der der i nutiden er Norge og Sverige, men det er ogs� forvirende at danske konger havde danske riger, ogs� selv om landet var England. rnrn* Halvdan den Gamle sagnkonge, stamfarrnrn* Hugleik Chlochilaicus d. 515rnrn* Frode sagnkonge, stamfar til alle senere konger. rn* Angantyr d. 728 rn* Helge sagnkonge rn* Siger sagnkongern* Budle sagnkonge rn* Sigfred n�vnt 776- d. f�r 804rn** Haraldrnrn* Gudfred/G�trik/Gudr�d Vejdekonge senest 804- d.810 rn** Eyetein Fj�rt af V�sterg�tland? rn** Halvdan d. ca. 810 af Syd Norge?rnrn*Borgerkrig:rn** Hemming d. 811 rn** Anulo/Ole/Olav d. 812rn** Sigfred/Sigurd d. 812rn** Harald 812-815rn*** Reginfred 812-814?rnrn* Erik Barn o. 812 - d. 854 rn** Halvdan o. 812-rnrn* Erik den Yngre ca. 854- sidst n�vnt 864, m�ske d. o. 873? rn** Harald H�rfager o. 871- d. o. 933 i nutidens Norges kyst-egne.rnrn* Ubbe o. 873 rn* Sigurd Orm i �je/Sigfred n�vnt 873- d. 903rn** Halvdan n�vnt 873- d. 876/877rn** Harde-Knud/Gudfred/Gudr�d ca. 881- d. 895/896 i East Anglia og Northumbriarnrn* Helge ? - ?rn* Olav/Ole den Fr�kne n�vnt o. 930 rn* Gurd ? rn* Gnupa/Chnuba/Knud n�vnt 934 rn* Sigtryg/Sigerich o. 935 rn* Gorm den Gamle eller Gorm den Engelske/Gothrum/Orm n�vnt 936- tidligst d. 958rn* Harald Bl�tand tidligst 944- d. senest 987 rn* Svend Tvesk�g o. 990 rn* Erik Sejrs�l o. 991- d. o. 994rn* Svend Tvesk�g d. 1014 rn* Harald 2. kendes kun fra Saxo 1014-1018 rn* Knud den Store 1014/1018-1035 rnrn-------rn*Fors�ttes i historisk tid med konger�kken.rn*Sammenlign med Saxos forhistoriske konger�kke.rn*Se ogs� den nordiske mytologi.rn*Se ogs� Danmarks historien.rn*Svenske konger Norske konger Irske konger konger af Northumbria konger af East Angliarn* http://www.algonet.se/~anderzb/genea/medieval/danking8.htmrn* http://www.rootsweb.com/~medieval/gorm.htmrn* http://www.rootsweb.com/~medieval/danking.htm", "user": "Haabet", "timestamp": "20030408211313", "length": 651, "is_new": 1}
{"page_id": 11765, "title": "Regnar Lodbrog", "text": "LodbrokrnRegnar Lodbrog (sommetider Ragnar Lodbrog eller Regner Lodbrog) er en dansk sagnkonge, og ikke en mytisk figur.rnrnLodbrog betyder en lodden dragt, men er bare et forvansket irsk udtryk for en hel�rsviking. Mange var kun vikinger om sommeren, n�r det var sejlvejr for �bne b�de. Men Ragnar var en flygtning efter et opr�rsfors�g og kunne ikke vende hjem.rnrnRegnar havde s�nnerne Ivar Benl�s/Ingvar, Ubbe, Halvdan og Sigurt Orm i �je/Sigfred foruden mindst to d�tre.rnrnSagnene har en tendens til at overf�re s�nnernes bedrifter eller ugerninger til faderen - ud fra den naive tanke, at n�r s�nnerne er s�dan og s�dan, hvordan var faderen s� ikke.rn-----rnRegner Lodbrog", "user": "Haabet", "timestamp": "20030317234049", "length": 107, "is_new": 1}
{"page_id": 11766, "title": "Skjoldungerne", "text": "Skjoldungerne var bare et poetisk udtryk for Kriger, da krigerne gemte sig bag skjoldene, ligesom sm� b�rn der gemmer sig bag mors sk�rter.rnrnSenere blev det misforst�et, som navn for den danske kongesl�gt.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030310014347", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 11767, "title": "Thailand", "text": "Thailand er et konged�mme i Syd�stasien gr�nsende til Malaysia, Myanmar (tidl. Burma), Laos og Cambodia. Hovedstad: Bangkok.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310141824", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 11843, "title": "Saxo Grammaticus", "text": "GrammaticusrnSaxo Grammaticus m� p� dansk have heddet Sakse Skriver. Han skrev omkring �r 1200, p� latin, en stor Danmarkshistorie, Gesta Danorum. Han var sekret�r for Absalon, som b�de var biskop af Roskilde og �rkebiskop af Lund i det dengang danske Sk�ne.rnrnDen latinske tekst: Saxo Grammaticus: Gesta Danorum", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504145455", "length": 72, "is_new": 1}
{"page_id": 11770, "title": "Rumf�rge", "text": "shuttlernAmerikansk udviklet rumfly som bla. anvendes til opsendelse og nedtagning af satellitter i kredsl�b omkring jorden. Bruges ogs� til taxiflyvning af bes�tningerne p� rumstation ISS.rnrnI mods�tning til alle tidligere raketter til satellitopsendelse kan selve rumf�rgen samt to l�fteraketter genbruges. En stor br�ndstoftank kastes under opsendelsen og br�nder op i atmosf�ren.", "comment": "I mods�tning til alle tidligere raketter til satellitopsendelse kan selve rumf�rgen samt to l�fteraketter genbruges. En stor br�ndstoftank kastes under opsendelsen og br�nder op i atmosf�ren.", "user": "193.3.142.33", "timestamp": "20030310170535", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 11773, "title": "Abb�", "text": "Abb� er den franske form af Abbed. Men ordet bruges (brugtes) ofte som titel for andre gejstlige, selv for s�danne som (endnu) ikke var pr�steviede.rnrnP� dansk b�r abb� i almindelighed ikke gengives ved abbed: En kendt 1800-tals musiker, Abb� Vogler, som bl.a. g�stede K�benhavn, var naturligvis ikke klosterforstander, og han m� ikke kaldes Abbed Vogler.", "comment": "Wiki", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030326195545", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 11779, "title": "Spejder", "text": "At v�re spejder er en livsstil - man g�r ikke til spejder, man ER spejder. Spejdere er fra 6-7 �r til 23-25 �r, derefter kan man forts�tte som leder eller hj�lper.rnrnDer findes flere spejderkorps, alle praktiserer en form for p�dagogik der kort kan beskrives som \"B�rn leder b�rn\" - naturligvis tilpasset b�rnenes alder.rnrnDesuden er de fleste af spejderkorpsene tilknyttet Folkekirken, med Det Danske Spejderkorps (DDS) som en undtagelse. I DDS findes ogs� muslimske spejdergrupper.rnrnI daglig tale kaldes Frivilligt Drenge- Og Pige-Forbund (FDF) ogs� for spejdere, men de er ikke tilknyttet nogen af spejdernes verdensorganisationer, s� teknisk set er de ikke spejdere. Derudover er det i FDF altid voksne der leder b�rnene.rnrn== Eksterne links ==rn*DDSrn*spejder", "comment": "FDF", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328145447", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 11780, "title": "Liste over operaer", "text": "Ludwig van Beethovenrn* FideliornrnGeorges Bizetrn*CarmenrnrnKarl-Birger Blomdahlrn*AniararnrnBenjamin Brittenrn*Lucretias Voldf�relsernrnGeorge Gershwinrn*Porgy og BessrnrnGluckrn*Orfeus og EurydikernrnCharles Gounodrn*FaustrnrnPeter Heisern*Drot og MarskrnrnGeorg Friedrich H�ndelrn*XerxesrnrnRuggiero Leoncavallorn*BajadserrnrnPietro Mascagnirn*Cavalleria rusticanarnrnWolfgang Amadeus Mozartrn*Cosi fan tuttern*Don Juanrn*Figaros Brylluprn*Tryllefl�jtenrnrnNicolairn*De lystige koner i Windsor rnrnCarl Nielsenrn*Maskaradern*Saul og DavidrnrnJacques Offenbachrn*Hoffmanns EventyrrnrnGiacomo Puccinirn*Bohemern*Madame Butterflyrn*ToscarnrnGioacchino Rossinirn*Barberen i SevillarnrnCamille Saint-Sa�nsrn*Samson og DalilarnrnRichard Straussrn*RosenkavalerenrnrnTjajkovskijrn*Eugen Onegin rnrnGiuseppe Verdirn*Aidarn*Falstaffrn*La Traviatarn*Maskeballetrn*Rigolettorn*TrubadurenrnrnRichard Wagnerrn*Den flyvende Holl�nderrn*Lohengrinrn*Mestersangerne i N�rnbergrn*Nibelungens Ringrn**Rhinguldet rn**Valkyrienrn**Siegfriedrn**Ragnarokrn*Parsifalrn*Tannh�userrn*Tristan og IsoldernrnCarl Maria von Weberrn*J�gerbruden", "comment": "fornavne (efter hukommelsen ...)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030310130826", "length": 67, "is_new": 0}
{"page_id": 11814, "title": "VLAN", "text": "LANrnVirtual LAN.rnrn==Eksterne internet adresser==rnDesigning Large-Scale LANs: VLANsrnrnBurtongroup: Guide to Virtual LANsrnrn802.1Q VLAN implementation for LinuxrnrnFreshmeat: 802.1Q VLAN implementation for LinuxrnrnNetworking: VLANsrnrnVLANs: Primers and tutorialsrnrnMigrating to VLAN: Tips, Tools and Standards", "user": "Glenn", "timestamp": "20030405090934", "length": 55, "is_new": 1}
{"page_id": 11786, "title": "Standardiseringsorgan for dataprotokoller", "text": "Eksempler p� standardiseringsorganer for dataprotokoller:rnrn*The Internet Engineering Task Force, IETFrn*International Organization for Standardization, ISO.rn*International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector, ITU-T.rn*International Engineering Consortium, IEC.rn*The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc., IEEE.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Standards organizations", "comment": "Standardiseringsorgan for dataprotokoller", "user": "Christian List", "timestamp": "20030412150340", "length": 55, "is_new": 1}
{"page_id": 11787, "title": "The Internet Engineering Task Force", "text": "Engineering Task Forcepl:IETF sv:IETFrnInternet Engineering Task Force (IETF) er et data protokol standardiseringsorgan, som holdt sit f�rste m�de i 1986. L�s mere i The Tao of IETF og Internettets historie.rnrn==Eksterne internet adresser==rn*The Internet Engineering Task Force, IETFrn*The Tao of IETF: A Novice's Guide to the Internet Engineering Task Force, RFC 3160, August 2001, SunSite RFC3160", "user": "Glenn", "timestamp": "20030319190200", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 11788, "title": "International Organization for Standardization", "text": "Et data protokol standardiseringsorgan.rn==Eksterne internet adresser==rnInternational Organization for Standardization, ISO", "user": "Glenn", "timestamp": "20030310214059", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 11789, "title": "International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector", "text": "Et data protokol standardiseringsorgan.rn==Eksterne internet adresser==rnrnInternational Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector, ITU-T", "user": "Glenn", "timestamp": "20030310214222", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 11790, "title": "The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc.", "text": "Et data protokol standardiseringsorgan.rn==Eksterne internet adresser==rnrnThe Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc., IEEE", "user": "Glenn", "timestamp": "20030310214402", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 11791, "title": "International Engineering Consortium", "text": "Et data protokol standardiseringsorgan.rn==Eksterne internet adresser==rnInternational Engineering Consortium, IEC", "user": "Glenn", "timestamp": "20030310214412", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 11937, "title": "Dataterminaludstyr", "text": "terminal equipmentrnDatanets enheder, som genererer data eller er sidste modtagere af data, kaldes dataterminaludstyr (eng. Data Terminal Equipment (DTE)). Dataterminaludstyr kaldes ogs� endeterminaler (eng. End Stations (ES)) eller v�rter (eng. hosts).rnrnTerminaludstyr kan v�re skrivere (eng. printer), computere, PDA og mobiltelefoner.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030317182331", "length": 42, "is_new": 1}
{"page_id": 11801, "title": "Router", "text": "router er et stykke netudstyr og dets prim�re funktion er at l�se en pakkes OSI layer 3 destinationsadresse (f.eks. en IP-adresse) og p� baggrund af denne, sende pakken videre til n�ste router, ved at sl� op i statiske eller dynamiske route tabeller.rnrn==Eksterne adresser==rnHow Routers Work", "user": "Glenn", "timestamp": "20030323075227", "length": 64, "is_new": 1}
{"page_id": 11802, "title": "Datapakke", "text": "Digitale data - f.eks. datastr�mme (eng. dataflows) eller datafiler, der �nskes sendt over et pakkekoblet datanet, opdeles i bidder kaldet datapakker (eng. packets).rnrnMere eksakt hedder en informationsbid i ISO's OSI-model:rn*ISO lag 4: besked (eng. message).rn*ISO lag 3: IP-datagram (eng.IP-datagram).rn*Mellem ISO lag 2 og 3: pakke (eng. packet).rn*ISO lag 2: rammer (eng. frame).rnrnDet fysiske datanets maksimale formidlbare pakkest�rrelse kaldes Maximum Transfer Unit (MTU).rnrnIP datagrammer bliver delt i fragmenter (eng. fragments) af en router, n�r en indkommende pakke er st�rre end den udg�ende ports MTU.rnrnP� forskellige netv�rkstyper kan pakkerne hedde: Block, Cell, Segment.rnrn==Ethernet-datapakke==rnEn ethernetpakke har et dataindhold p� mellem 64 og 1518 bytes. Nogle switche og routere kan ogs� formidle pakker med en ekstra VLAN-header/tag (4 bytes) pakker p� mellem 68 og 1522 bytes. rnrnNoget netudstyr kan klare Jumbopakker p� op til 9000 bytes.rnrn==Eksterne internetadresser==rn*Requirements for Internet Hosts -- Communication Layers, Side 17: 1.3.3 Terminologyrn*What is a packet?rn*Basic Data Communication Network Termsrn*Gigabit Ethernet Jumbo Framesrn*IP Fragmentationrn*Maximum Transfer Unit (MTU)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030322130041", "length": 97, "is_new": 1}
{"page_id": 11804, "title": "Netv�rk switch", "text": "switchfr:Commutateur r�seaurnEn netv�rk switch er et stykke netudstyr med to eller flere porte.rnrnSwitche kan f�s til forskellige typer datanet: Ethernet, firewire/IEEE1394 og fiber channel.rnrnEn switch sender datapakker ud forst�rket p� en eller flere porte. Switche er normalt sat op til at beregne pakkens checksum (CRC), og hvis checksummen stemmer med portbufferens pakkechecksum, sendes pakken videre (store-and-forward). Switchen \"l�rer\" at finde ud af hvilke porte, som skal modtage datapakkerne. Alle switchporte kan normalt modtage og sende datapakker samtidigt (fuld dupleks).rnrnF�lgende g�lder kun ethernetswitche:rnrnEn switchport, som er stillet til autonegotiation, vil ved tilkobling af netudstyr eller terminaludstyr i de fleste tilf�lde kunne finde ud af hvilken datakommunikationshastighed, det tilkoblede udstyr kan kommunikere med: 10 Mbit/s, 100 Mbit/s eller 1 Gbit/s og enten fuld eller halv duplex.rnrnDe fleste switche i dag anvender store-and-forward. Store-and-forward betyder, at switchen gemmer hele pakken internt og at der laves en CRC-checksumsberegning. Stemmer checksummen sendes pakken til en eller flere udg�ende port k�er.rnrnSwitche kan formidle ethernet datapakker p� mellem 64 og 1518 bytes. Nogle switche og routere kan ogs� formidle pakker med en ekstra VLAN-header/tag (4 bytes) pakker p� mellem 68 og 1522 bytes. rnrnNogle switche og routere kan klare Jumbo pakker p� op til 9000 bytes.rnrn==Eksterne internetadresser==rn*How LAN-switches Workrn*What Are Forwarding Modes and How Do They Work?", "user": "Glenn", "timestamp": "20030322133414", "length": 70, "is_new": 1}
{"page_id": 11805, "title": "Ethernet", "text": "ethernet baseret datanet kan formidle datapakker, som opfylder en af disse ethernet-protokoller: DIX Ethernet II eller IEEE 802.3. Datanetporte, som opfylder en af protokollerne, kaldes ethernetporte.rnrnEn datapakke i et ethernet har et informationsindhold p� mellem 64 og 1518 bytes. Nogle switche kan ogs� formidle VLAN-taggede pakker p� mellem 68 og 1522 bytes. Nogle switche og routere kan klare Jumbo pakker p� op til 9000 bytes.rnrnF�lgende fysiske protokoller anvendes over TP-kabler (OSI lag 1):rnIEEE 802.3 (10BASE-T), IEEE 802.3u (100BASE-T), IEEE 802.3z (1000BASE-T).rnrnOp til hastigheder p� 10 Mbit/s kan man bruge COAX kabler med BNC stik til ethernet, men denne standard er n�sten udg�et p� grund af begr�nsningen i hastighed. Efterf�lgeren som ethernetportenes stikstandard er RJ-45, og TP-kablet som skal opfylde en af f�lgende elektriske standarder for at kunne overf�re 10, 100 Mbit/s eller 1 Gbit/s: Category 5, Category 5e (enhanced) eller Category 6. Category 5, 5e og 6 er designet til fuld dupleks, da 2-4 datakredsl�b underst�ttes via de 8 ledere. Af hensyn til bagudkompatibilitet, anvendes kablerne ogs� til halv dupleks til f.eks. hubs.rnrnF�lgende fysiske protokoller anvendes over optiske fibre (OSI lag 1):rnIEEE 802.3 (10BASE-FL), IEEE 802.3u (100BASE-FX), IEEE 802.3z (1000BASE-LX), IEEE 802.3z (1000BASE-SX).rnrnF�lgende fysiske protokoller anvendes til GBIC og SFD GBIC moduler (OSI lag 1):rnIEEE 802.3z (1000BASE-X).rnrnF�lgende fysiske protokoller anvendes til tr�dl�se datanet - Wireless LAN, WLAN (OSI lag 1):rnIEEE 802.11a (op til 54 Mbit/s), IEEE 802.11b (1-11 Mbit/s) og IEEE 802.11g (op til 54 Mbit/s).rnrnF�lgende fysiske protokoller anvendes til tyndt ethernet (RG58), ogs� kaldet ThinNet eller CheaperNet (OSI lag 1). Tyndt ethernet er kun designet til at underst�tte halv dupleks:rnIEEE 802.3 (10BASE2).rnrn==Eksterne internetadresser==rn*De-Mystifying Category 5, 5e, 6, and 7 Performance Specificationsrn*IEEE 802.3 CSMA/CD (ETHERNET)rn*IEEE P802.11g (TM), 54Mbps Extension to 802.11b...rn*March 17, 2003, 802.11g: Willing, But Still Not Readyrn*Google: Category 5 Information, Ethernet, Wireless.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030322212315", "length": 102, "is_new": 1}
{"page_id": 11806, "title": "Hub", "text": "En hub er et stykke netudstyr med to eller flere porte.rnrnHub's kan f�s til forskellige datanet typer: Ethernet, USB, firewire/IEEE1394 og fiber channel.rnrnEn hub sender datapakker ud forst�rket p� de andre porte uden at gemme det i en buffer (cut-through). Kun en port ad gangen p� en hub kan sende [[datapakke|]datapakker] til alle de andre porte (half-duplex).rnrnN�r to eller flere porte samtidig kommer til at sende datapakker, vil hub eller tilkoblet dataterminaludstyr (eks. computere) registrerer og signalere det med et kollisionssignal.rnrnF�lgende g�lder kun ethernet-baserede hubs:rnrnEn 10 Mbit hub kan kun formidle data med hastigheden 10 Mbit/s half-duplex p� portene. rnrnEn 100 Mbit hub kan kun formidle data med hastigheden 100 Mbit/s half-duplex p� portene.rnrn==Eksterne internetadresser==rn*Reasons for exchanging LAN-hubs for LAN-switchesrn*Ofte stillede sp�rgsm�l om netv�rk", "user": "Glenn", "timestamp": "20030323075334", "length": 59, "is_new": 1}
{"page_id": 11809, "title": "Netv�rk bridge", "text": "Netudstyr med 2 porte. En bridge har samme funktion som en 2 ports switch.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030316212720", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 11807, "title": "Switching hub", "text": "F�lgende er kun g�ldende for ethernet switching hubs:rnrnEn netv�rk switching hub er et stykke netudstyr, som er en sammenbygning af en 2 ports switch og 2 hubs, hvor den ene er en 10 Mbit/s hub og den anden er en 100 Mbit/s. En netv�rk switching hub kan derfor formidle data hastigheder p� enten 10 eller 100 Mbit/s half-duplex p� hver af portene.rnrn==Eksterne internet adresser==rnReasons for exchanging LAN-hubs for LAN-switches", "user": "Glenn", "timestamp": "20030323075456", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 11808, "title": "Netv�rk repeater", "text": "Netudstyr som har 2 porte. En repeater har samme funktion som en hub.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030316212543", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 11810, "title": "Multilayer switch", "text": "En Multilayer Switch (MLS) er et stykke netudstyr, der kan switche p� OSI lag 2 ligesom en switch - og herudover kan den udf�re nogle ekstra funktioner p� h�jere OSI lag.rnrn==MultiLayer Switch (MLS) - OSI lag 3 og/eller 4==rnEn Multilayer Switch (MLS) kan prioritere pakker via de 6 bits i IP DSCP (Differentiated Services CodePoint). Disse 6 bits blev i \"gamle dage\" anvendt til Type of Service (ToS). rnrnF�lgende 4 afbildninger er normalt mulige i en MLS:rn* Fra OSI lag 2, 3 og 4 til IP DSCP (hvis IP pakke) og/eller VLAN IEEE 802.1p.rn* Fra VLAN IEEE 802.1p til IP DSCP.rn* Fra IP DSCP til VLAN IEEE 802.1p.rn* Fra VLAN IEEE 802.1p til port k�.rnrnMange MLS implementerer QoS Differentiated Services og/eller Integrated Services i hardware. rnrnNogle MLS kan ogs� udf�re egentlig routing mellem VLAN og/eller porte ligesom en router. Routingen sker normalt liges� hurtigt som switching (eng. wirespeed).rnrn==Lag 7 switch, web-switch, content-switch==rnDer findes switche, der arbejder op til OSI lag 7, de kaldes layer 7 switche, content-switche eller web-switche.rnrnEn af deres anvendelser er at lave load-balancing mellem flere HTTP, HTTPS og/eller VPN servere.rnrn==Eksterne internet adresser==rnGoogle: Layer 3 SwitchingrnrnMultilayer Switching Reference GuidernrnQuality of Service: Delivering QoS on the Internet and in Corporate NetworksrnrnCisco White Paper: DiffServ-The Scalable End-to-End QoS ModelrnrnSurvey of QoS RoutingrnrnSiemens, The Solution Provider Lexikon: Web-Switch", "user": "Glenn", "timestamp": "20030425183754", "length": 84, "is_new": 1}
{"page_id": 11811, "title": "PDA", "text": "en:Personal Digital Assistant es:PDA nl:PDA sv:handdatorrnEn forkortelse for Personal Digital Assistent. P� dansk: h�ndholdt computer.", "user": "217.234.255.8", "timestamp": "20030510172912", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 11812, "title": "Angantyr", "text": "Angantyr var en dansk konge som fik bes�g af en mission�r omkring �r 810 eller 830.rnrnAngantyr skal efter sagnene v�re blevet dr�bt p� Sams�, sammen med ni af sine br�dre.rnEfter hans d�d blev Helge konge. SaxornrnFormodninger: N�r det var n�dvendigt at dr�be alle 9 br�dre, har det nok v�ret fordi at Angantyrs far var en konge, hvor Helge sikker kun havde en farfar eller oldefar, som var konge. rnrnMan ved fra ark�ologiske unders�gelser, at der var h�rde kampe p� Sams� �r 828.rn-----rnLinks: OngendusrnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030324074227", "length": 65, "is_new": 1}
{"page_id": 11813, "title": "Ubbe", "text": "Ubbe, s�n af Regnar Lodbrog, skal havde v�ret dansk konge en kort tid; d�d 878/877 i England.rnrnBror til Sigurd Orm i �je/Sigfred og Halvdan", "user": "Haabet", "timestamp": "20030315120807", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11816, "title": "Maximum Transfer Unit", "text": "Det fysiske data forbindelses maksimale formidlbare data pakke st�rrelse er Maximum Transfer Unit (MTU).rnrn==Eksterne internet adresser==rnMaximum Transfer Unit (MTU)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030311070658", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 11825, "title": "Adam af Bremen", "text": "von Bremenen:Adam of Bremenla:Adamus Bremensissv:Adam av BremenrnAdam af Bremen var magister (skoleleder) af domskolen i Bremen.rnHan levede ca. 1040 til ca. 1081.rnrnHan skrev bogen \"Adam af Bremens kr�nike\" som er en vigtig kilde til Danmarkshistorien fra o. 850 til ca. 1074. Han skrev ogsa af Gr�nland og Vinland.rnrn==Litteratur:==rn* Adam af Bremens kr�nike, ( http://www.skalk.dk/skalk/forlag.html ) Wormianum 2000, ISBN 87-89531-01-9", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030420205557", "length": 72, "is_new": 1}
{"page_id": 11826, "title": "Palnatoke", "text": "Palnatoke, sagnhelt fra Jomsvikingesagaen.", "user": "62.79.97.139", "timestamp": "20030414094403", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11838, "title": "Pakke", "text": "En pakke (navneord) er en samling af ting i en indpakning eller kasse.rn# I datalogi er en pakke en samling af data, der sendes gennem en dataforbindelse. Pakken kaldes ogs� en datapakke.rn# Pakke (udsagnsord). Georg pakker en kuffert.", "comment": "en data forbindelse -> en dataforbindelse", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312075858", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 11836, "title": "OSI-model", "text": "en:OSI model ja:OSI参照モテルrnISO's OSI-model (Open Systems Interconnection model) er en datakommunikationsmodel best�ende af 7 lag.rnrnrnOSI-modellen lag 3-7rnrnLagrnNavnrnEksempler p� protokollerrnIP b�rne/relaterede protokoller (har RFC)rnrnrn7rnProgramrnXmodem, Zmodem, KermitrnHTTP, SMTP, POP3, IMAP, MIME, SNMP, LDAP, FTP, LPR, IPP, Telnet, NFS, DHCP, DNSrnrnrn6rnPr�sentationrnSMB, AFPrnXDR, ASN.1, NCPrnrnrn5rnSessionrnASPrnISO 8327 / CCITT X.225, RPC, NetBIOSrnrnrn4rnTransportrnSPX, ATPrnTCP, UDP, RTPrnrnrn3rnNetv�rkrnX.25, CLNP, IPX, DDPrnIP, IPv6, ICMP, IGMP, OSPF, RIP, ARP, PPP (NCP)rnrnrnrnrnOSI-modellen lag 1-2rnrnLagrnNavnrnPrim�rt WAN anvendelserrnPrim�rt LAN anvendelserrnPrim�rt databus anvendelserrnrnrn2rnData LinkrnX.25(LAPB), HDLC, Frame relay, V.42bis, MNP5, V.42(LAPM), MNP4, PPP (LCP), V.44rnISDN (LAPD): V.110, V.120.rnrnISO 8802.2/IEEE 802.2(LLC), Token Ringrnrnrnrnrn1rnFysiskrnX.25.rnPSTN: V.34, V.90, V.92, k56flex.rnDSL, ADSL, ATM, elektricitet, radio, laserrnrnDIX ethernet II, ISO 8802.3/IEEE 802.3, FDDI.rnPSDN (Tidligere WAN - nu mest LAN): V.28, EIA-232D/V.24(RS-232), RS-423A/V.10, RS-422A/V.11.rnelektricitet, radio, laserrnrnrnSCSI, USB, Firewire/IEEE1394, Serial ATA, EIDE/ATA, Busser, rnelektricitet, radio, laserrnrnrnrnrn=== Det fysiske lag ===rnDette er den m�de hvorp� information bliver overf�rt. Gennem fiberkabel, radio, laser og den slags.rnrn=== Data link laget ===rnHer er det hvordan data bliver overf�rt over det fysiske lager, til modtageren. Detaljer om hvem og hvilken computer der skal modtage data'en.rnrn=== Netv�rkslaget ===rnHvordan dataene er pakket ned og sent.rnrn=== Transportlaget ===rnrn?rnrn=== Sessionslaget ===rnrn?rnrn=== Pr�sentationslaget ===rnrn?rnrn=== Programlaget ===rnrn?rnrn==Eksterne adresser==rn*ISO OSI 7 Layer model and other modelsrn*Protocol Stacks in Relationship to the OSI Modelrn*Theory - OSI Modelrn*The Seven Layers Modelrn*ISO-OSI modelrn*SunSITE.dk: RFC HyperText Archivern*RFC Sourcebook", "user": "Glenn", "timestamp": "20030324175621", "length": 201, "is_new": 1}
{"page_id": 11840, "title": "Den store Jellingesten", "text": "Den store Jellingesten er en runesten hvorp� der st�r: \"Kong Harald beordrede fremstillingen af disse minder efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder. Den Harald, som vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne\".", "comment": "Tove -> Thyra ; edit, links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030312100632", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 11842, "title": "Frode", "text": "Kong FrodernrnSaxos Danmarkshistorie har mange konger med navnet Frode, det skyldes nok at hans konger�kke er sat sammen af flere sl�gtlister fra konger, som alle var rnefterkommere af Frode. Dels har mange fortalt at de var efterkommere af Frode, hvad man senere har misforst�et som at deres far var Frode.rnrnLandnamabog har en stamtavle, der siger at Landnamsmanden Helge den Magre, er s�n af Eyvind �stmand, s�n af Bj�rn og Hlif, som er datter af Rolf, som er s�n af Ingjald, s�n af kong Frode. Hvilket vil sige at Frode m� have levet omkrig �r 700 eller tidligere. Listens trov�rdighed styrkes ved at den har b�de kvindelige og mandlige led, med de mandlige led i starten. Det m� jo have v�ret vigtigt for Rolf at fort�lle alle, at han var et muligt kongsemne.rnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316193620", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 11846, "title": "Rige (biologi)", "text": "(biology) fr:R�gnes du vivant pl:Kr�lestwo (biologia) sv:RikernLinn��s Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnRige er i biologien en enhed omfattende en eller flere R�kker.rnrnTraditionelt delte man kun op i to riger, dyreriget og planteriget.rnrnNyere forskning har gjort at man nu deler op i fem forskellige riger.rnI nedenst�ende tabel er vist en oversigt over rigerne.rnrn rn Monera - Bakterier rn Protista - Mere komplekse encellede organismer og alger rn Fungi - Svampe og g�rcellerrn Plantae - Planter rn Animalia - Dyr, inklusive mennesker rn", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504144808", "length": 68, "is_new": 1}
{"page_id": 11847, "title": "Plante", "text": "en:Plant es:Plantae nl:PlantaernrnPlanter (rige: Plantae) er flercellede organismer, der generelt ikke har nogen sanseorganer eller mulighed for selvst�ndig bev�gelse. N�r en plante er fuldt udvokset har den som regel rod, stilk og blade. Langt de fleste planter har fotosyntesernrnPlanter findes i utallige varianter, her er en liste med nogle af dem: tr�er, buske, blomster, mosser og gr�sser.rnrnDanske planter:rn*tr�er i Danmarkrnrn----rnSystema naturae", "user": "Haabet", "timestamp": "20030327185356", "length": 108, "is_new": 1}
{"page_id": 11850, "title": "Sigurd Orm i �je/Sigfred", "text": "Sigurd Orm i �je/Sigfred var dansk konge i 873, muligvis en ung mand og nyvalgt til konge. Han blev senere ogs� svensk konge. rnrnHan var s�n af Regnar Lodbrog bror til Ivar Benl�s/Ingvar, Halvdan, Helgernog Ubbe, far til Harde-Knud/Gudfred/Gudr�drnrnSigurd Orm i �je/Sigfred sammen med s�nen Harde-Knud/Gudfred/Gudr�d skal v�re d�d 991 i Slaget ved Dyle.rnSlaget ved Dylernog i f�lge Adam af Bremen blev han efterfulgt af Helge, men der er stadig en Sigfred, som er anf�rer for den danske fl�de (sommerh�r/ledingsfl�de) i 895. Efter 895/896 flyttede alle angreb over til Normandiet, s� mon det ikke er ved et senere slag at han d�r?! rnrn----rnKilder/henvisninger rn*Den forhistoriske danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030321154502", "length": 81, "is_new": 0}
{"page_id": 11853, "title": "Dansk Sprogn�vn", "text": "Dansk Sprogn�vn er en statsinstitution under Kulturministeriet, der fasts�tter den danske retskrivning og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog.rnrn==Eksterne links==rn*Dansk Sprogn�vn", "user": "Christian List", "timestamp": "20030312174951", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11938, "title": "Netudstyr", "text": "Netudstyr er enheder, som formidler data i et datanet. P� engelsk kaldes netudstyr for network equipment, Intermediate Systems (IS) eller InterWorking Unit (IWU). Enheder, som er sidste modtager eller genererer data, kaldes dataterminaludstyr.rnrnNetudstyr kan v�re ISDN TA, modem, hub, switch, switching hub, router/gateway, multilayer switch, firewall eller protokolkonverter.rnrn==Eksterne adresser==rnGoogle: Network equipmentrnrnGoogle: Routers and Routing", "user": "Glenn", "timestamp": "20030319202435", "length": 78, "is_new": 1}
{"page_id": 11877, "title": "Datakredsl�bsterminerende udstyr", "text": "circuit terminating equipmentrnEt eksempel p� et datakredsl�bsterminerende udstyr (Data Circuit-terminating Equipment, DCE), er et modem.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030317183053", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 11936, "title": "Datanet", "text": "networkfr:R�seau informatiqueia:Rete de computatoresnl:ComputernetwerkrnEt datanet er designet til at formidle/videresende data via netudstyr mellem to eller flere stykker data terminaludstyr.rnrnEnhederne, som genererer eller er sidste modtager, kaldes dataterminaludstyr.rnrnData sendes over et datakredsl�b via et medium. Mediet kan v�re et elektrisk kabel (kobber - elektrisk energi), en optisk fiber (lys - elektromagnetiske b�lger) eller et tr�dl�st datanet (radio - elektromagnetiske b�lger).rnrnDatanet kan kategoriseres ved deres fysiske udstr�kning: rn* PAN (eng. Personal Area Network) - D�kker nogle f� meter. rn** tr�dl�st PAN WPAN (eng. wireless Personal Area Network) - F.eks. fra en b�rbar eller PDA til en printer via Bluetooth.rn* LAN (lokalnet, hjemmenet, eng. Local Area Network) - Et LAN d�kker typisk op til 5 km diameter (nogle bygninger).rn** tr�dl�st LAN WLAN (eng. Wireless Local Area Network)rn* MAN (eng. Metropolitan Area Network) - MAN d�kker typisk mellem 5 og 50 km diameter (en by).rn* WAN (eng. Wide Area Network) - WAN d�kker typisk flere byer.rn* IPN (eng. InterPlaNet, InterPlanetary Internet)rnrnDatanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til dataterminaludstyrets funktionnelle interaktion: rn*klient-server (eng. client-server)rn*peer-to-peerrn*multi-tier arkitekturrnrnDatanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til det forbundne datanets topologi: rn*Stjernenet (eng. star network)rn* delvist forbundet datanet (eng. grid network)rn*tr�net (eng. tree network)rnrnDatanet udveksler data i henhold til dataprotokoller. Disse kan med fordel kategoriseres i lag i henhold til OSI-modellen.rnrnEt kredsl�bskoblet datanet (eng. Circuit-Switched Network, CSN) formidler/tilvejebringer et datakredsl�b mellem dataterminaludstyr. Et analogt telefonsystem PSTN er et eksempel p� et kredsl�bskoblet datanet. En analog telefon er et stykke kredsl�bskoblet dataterminaludstyr.rnrnEt pakkekoblede datanet (eng. Packet-Switched Network, PSN) er designet til at formidle/videresende datapakker. PSDN er pakkekoblede datanet. En computer med ethernet netkort er et stykke pakkekoblet dataterminaludstyr.rnrnInden en datastr�m eller datafil sendes ud gennem et pakkekoblet datanet, opdeles de i bidder kaldet datapakker.rnrnInternettet er et WAN PSN, som benytter IP (OSI lag 3) som b�reprotokol til for eksempel TCP, UDP og IGMP (OSI lag 4). Eksempler p� TCP baserede protokoller: FTP, HTTP, TELNET, NNTP (OSI lag 5).rnrnLokalnet (LAN) benytter typisk DIX ethernet II eller IEEE 802.3 (OSI lag 2) som b�re protokol og ramme.rnrn==Eksterne adresser==rn*LAN, Local Area Networkrn*MAN, Metropolitan Area Networksrn*WAN, Wide Area Networksrn*Computer Networks - Basics: Classificationrn*Ofte stillede sp�rgsm�l om netv�rk (p� dansk)rn*Introduction and Overview of Communication Systemsrn*Interplanetary Internet (IPN)rn*SpaceRef Focus On: The InterPlanetary Internet (IPN)rn*October 11, 1999; Vol. 18 No. 34, NASA project calls for taking the Internet to Mars", "comment": "data protokol -> dataprotokol (og lignende)", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030415114321", "length": 179, "is_new": 0}
{"page_id": 11878, "title": "PSTN", "text": "switched telephone networkrnPSTN er en forkortelse for Public Switched Telephone Network.rnrnI f�lge Eurodicautom hedder Public Switched Telephone Network p� dansk offentligt telefonnet med omkobling.rnrn==Eksterne adresser==rnKilde: Eurodicautom is the European Commissions multilingual term bank.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030324173210", "length": 36, "is_new": 1}
{"page_id": 11879, "title": "Ivar Benl�s/Ingvar", "text": "Ivar Benl�s/Ingvar/Ivar Vidfadme/Yngve/Yngve-Frej var s�n af Ragnar Lodbrog og bror til Sigurd Orm i �je/Sigfred, Halvdan og Ubbe. Han havde en datter Alfhild, som var gift med Valdar og mindst en s�n: Olav/Ole den Fr�kne. rnrnIvar var simpelthen den st�rste af alle store vikingehelte. Ham, ville alle vikinger gerne have som forfader. Irerne burte havde skrevet det, hvis han var hedning, men alle andre er ikke i vivl var han den v�rste af alle de grusome vikinger, som overalt lod de kristne dr�be under tortur, imenes de ofrede dem til hedenske afguder.rnrn\"Benl�s\" betyder omkringfarende og hentyder vistnok til, at han sejlede rundt om Europa via de russiske floder.rnrn\"Vidfadme\" betyder, den som favner bredt og hentyder til, at han blev konge af b�de Irland, Sverige, dele af Rusland og m�ske det nord�stlige England.rnrnYngve-Frej er en sammenblanding af to forskellige stamf�dre. F�r Sveriges erobring regnedes guden Frej, for at v�re de svenske kongers stamfar. Men derefter var det Ivar/Yngve, som regnedes for at v�re stamfar til alle rnde senere svenske konger. Disse to forskelige stamf�dre er med tiden blevet forenet, ved at Ivar er blevet sl�et sammen med guden Frej.rnrnIvar d�de 873, muligvis druknede han.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328221200", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 11892, "title": "Datanet servicekvalitet", "text": "of ServicernI telekommunikation og computer datanet, kan traffic engineering's termen servicekvalitet (eng. Quality of Service, QoS) betyde to besl�gtede, men forskellige ting:rnrn# I kredsl�bskoblet datanet (eng. Circuit-Switched Network, CSN) er QoS sandsynligheden for at kunne indlede et kald til et andet stykke data terminaludstyr.rn# I pakkekoblede datanet (eng. Packet-Switched Network, PSN) er QoS opfyldelse af en given trafik kontrakt (eng. Service Level Agreement, SLA). I mange tilf�lde anvendes QoS uformelt om sandsynligheden for, at en datapakke fuldf�rer sin rejse mellem to givne data terminaludstyr i et datanet.rnrn==Problemer i pakkekoblede datanet==rn* Pakke tab (eng. packet drop) - Netudstyr taber pakker, n�r deres port k�er l�ber over (eng. buffer tail drop). Det sker pga. fysiske eller logiske flaskehalse i datanettet. F.eks. n�r:rn**netudstyr ikke kan formidle/processere datapakkerne hurtigt nok. Dette for�rsager overl�b af en indg�ende port k�.rn**netudstyr ikke kan afs�tte datapakkerne hurtigt nok. Dette for�rsager overl�b af en udg�ende port k�.rnrn* Pakke dubletter - Nogle gange kan samme datapakke blive sendt flere gange, i henhold til en forbindelsesorienteret data protokol. Derfor er pakke dubletter mulige.rnrn* Pakke fejl - Pakker kan blive sendt til en forkert destination eller blive udsat for datafejl - bitfejl.rnrn* Pakke r�kkef�lge (eng. packet order) - Routere v�lger hvilken vej en datapakke sendes videre. Routere kan bl.a. registrere, n�r nabo routere bliver utilg�ngelige og vil s� sende datapakker andre veje, hvis det er muligt. rn** Da datapakkerne kan rejse forskellige veje h�nder det ofte at pakke modtagelsesr�kkef�lgen er forskellig fra afsendelsesr�kkef�lgen.rn** N�r der opst�r pakkefejl eller pakketab, vil forbindelsesorienterede flows genfremsende pakker. Disse ankommer ude af trit med de oprindelige nabopakker.rnrn* Pakke forsinkelse (eng. packet delay) - F�lgende bidrager til forsinkelse:rn** Signalets udbredelseshastighed tr�dl�st gennem atmosf�ren, ledninger eller optiske fibre. Udbredelseshastigheden i TP-kabler er ca. 0,79 og i optiske fibre ca. 2/3 af lysets hastighed. Den tr�dl�se overf�rsel gennem atmosf�ren sker med lysets hastighed. Denne forsinkelse er betydende, n�r signalet sendes over store afstande.rn** Port k� fyldningsgrad og l�ngde.rn** Hvor hurtigt et stykke netudstyr er om at beslutte videre pakke vej og overf�re datapakken fra en indg�ende (eng. ingress) port k� til den udg�ende (eng. egress) port k�.rn** Hvilken vej en datapakke er rejst gennem netv�rket.rn** N�r der opst�r pakkefejl eller pakketab, vil forbindelsesorienterede flows genfremsende pakker. Disse ankommer ude af trit med de oprindelige nabopakker.rnrn* Pakke forsinkelsesvariation (eng. packet jitter) - F�lgende bidrager til pakke forsinkelsesvariation:rn** Varierende port k� fyldningsgrad.rn** Variationer i et stykke netudstyrs beslutningstid og datapakke overf�rselstid, fra en indg�ende (eng. ingress) port k� til den udg�ende (eng. egress) port k�.rn** Variationer i veje datapakkerne rejser gennem netv�rket.rn** N�r der opst�r pakkefejl eller pakketab, vil forbindelsesorienterede flows genfremsende pakker. Disse ankommer ude af trit med de oprindelige nabopakker.rnrnForbindelsesorienterede flows, f.eks. TCP, m�ler p�/registrerer pakke fejl, tab, forsinkelse og justerer sendehastigheden efter forholdende.rnrn==Midler til QoS i pakkekoblede datanet==rn*DiffServ.rn*IntServ.rn*Weighted Round Robin, WRR.rn*RED, WRED - Minsker muligheden for port k� tail-drop og dermed TCP global synchronization.rn*Antal port k�er.rn*VLAN IEEE 802.1p og IEEE 802.1D.rnrnNetudstyr, som underst�tter DiffServ og evt. IntServ, kaldes multilayer netudstyr. En switch som underst�tter DiffServ og evt. IntServ kaldes en multilayer switch.rnrn==Egenskaber som s�nker QoS==rnF�lgende egenskaber m� til n�d anvendes p� slutporte (eng. end ports), men ikke p� server, backbone og andre porte, som formidler mange samtidige flows.rn* halv dupleks (eng. half duplex) - link kollisionerne for�rsager forsinkelsesvariationer (eng. jitter), fordi pakkerne forsinkes for hver kollision med backoff-tiden.rnrn* Port k� \"flow\"-control IEEE 802.3x. rnrn\"Flow\"-control IEEE 802.3x er ikke er en flow control, men derimod en k�-kontrol. Eksempel p� et IEEE 802.3x problem: \"head of Line\"-blocking. Mange af dagens switche har IEEE 802.3x sl�et til som standard - selv p� uplink/backbone porte.rnrnrnCitat fra Network World, 09/13/99, 'Flow control feedback': \"...Hewlett-Packard points out that quality of service is a better way to handle potential congestion, and Cabletron and Nortel note that QoS features can't operate properly if a switch sends [IEEE 802.3x] pause frames....\"rnrnI f�lge citatet tyder det p�, at QoS og IEEE 802.3x er inkompatible.rnrnEn ethernet dataforbindelse med 100 Mbit/s fuld dupleks i stedet for 100 Mbit/s halv dupleks kan �ge den effektive hastighed fra ca. 60-100 Mbit/s for halv dupleks til 200 Mbit/s (100 Mbit/s sende + 100 Mbit/s modtage).rnrn==Eksterne adresser==rn*IEEE 802.1 P,Q - QoS on the MAC level, 24.4.1999, Niclas Ekrn*IEEE 802.1 LAN/MAN Bridging & Managementrn*\"Gamle dage\"s IP QoS: Type of Service in the Internet Protocol Suitern*On the Effects of the IEEE 802.3x Flow Control in Full-Duplex Ethernet LANs, Oliver Feuser, Andre Wenzel, University of Bonnrn*sslug.dk: Hyggem�de tirsdag den 11. juni 2002: B�ndbreddebegr�nsningrn*sslug.dk: Hyggem�de tirsdag den 11. juni 2002: B�ndbreddebegr�nsning. Eksemplerrn*Linux Advanced Routing & Traffic Controlrn*Linux Advanced Routing & Traffic Control, HowTorn*lartc.org: The Wonder Shaperrn*WRR and WIPLrn*Packeteer PacketShaper 2500: Traffic Control on Autopilot, September 4, 2000, By David Newmanrn*Packeteer PacketShaper", "user": "130.226.1.36", "timestamp": "20030412082827", "length": 163, "is_new": 0}
{"page_id": 11899, "title": "Platon", "text": "Platon (ca. 428/427-348/347 f.v.t.). Gr�sk filosof, f�dt i Athen. Grundl�gger af Akademiet.", "user": "131.164.151.190", "timestamp": "20030312223814", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 11900, "title": "Akademiet", "text": "(fra gr�sk, akademeia). Platon grundlagde Akademiet, egentlig skole, som i dag regnes for at v�re den f�rste videnskabelige forskningsinstitution. Blandt hans mest ber�mte elever er Aristoteles.", "comment": "fr:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030409125822", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 11901, "title": "LAN", "text": "area networkes:LANja:Local Area Networksv:LANrnrnEt lokalnet (eng. Local Area Network, LAN) er et datanet, der typisk sp�nder op til 5 km i diameter (nogle bygninger).rnrn==Eksterne adresser==rn*Ing.dk: For f� penge kan du slutte hjemmets computere sammen i et internt netv�rk og koble dem p� Internettet samtidigtrn*About.com: Avoid \"techno babble\" and explore the many possibilities for networking home computersrn*About.com: Page 2: Home Networking Tutorial - The Benefits of Networkingrn*How a home-network Workrn*Network your home PC and Macrn*Build your own Home Networkrn*MacWindows Network Solutions. Cross-Platform Networking Products. Sharing one Internet Connection with Macs and PCsrn*Apple: Her er hvad MacOS X underst�tter som standard af Windows Netv�rk (DK)rn*Apple: MacOS X.2 Windows Network support", "user": "Glenn", "timestamp": "20030322193154", "length": 40, "is_new": 1}
{"page_id": 11904, "title": "Datanet Integrated Services", "text": "Services (IntServ) er en �ben Quality of Service arkitektur standardiseret af IETF.rnrn==Eksterne internet adresser==rnIntegrated Services (IntServ) Charter", "user": "Glenn", "timestamp": "20030317193658", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 11907, "title": "Datanet Differentiated Services", "text": "Services (DiffServ, DS) til IPv4 og IPv6, er en �ben Quality of Service arkitektur, der blev f�rdig i sommeren 2002. Den er standardiseret af IETF.rnrn==Eksterne internet adresser==rn*Differentiated Services (DiffServ) Charterrn*QoS: Differentiated Services on Linuxrn*Cisco White Paper: DiffServ-The Scalable End-to-End QoS Model", "user": "Glenn", "timestamp": "20030317192950", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 11908, "title": "Harde-Knud/Gudfred/Gudr�d", "text": "Harde-Knud/Gudfred/Gudr�d kaldes ogs� Tr�lle Knud og Knud den Fundne. Han var s�n af Sigurd Orm i �je/Sigfred og adoptivs�n af Gorm den Gamle/Gothrum/�thelstan. Hans biologiske mor var en engelsk prinsesse, p� nordisk kaldet Bl�ja, som betyder senget�ppe, lagen. Hun var datter af St. Edmund, hvilket nok betyder, at Knud er f�dt �ret efter St. Edmunds martyrium i 869. Han stedmor var ThyrarnrnHan blev konge o. 881 over East Anglia fordi man lige stod og manglede en konge, s� skyndte biskopen at finde en kristen. Og s� var han trods sin unge alder en, som b�de vikinger og engl�ndere kunne acceptere. rnHan d�r i 894/895, han n�r at f� en s�n: Svend, som f�r s�nnen Gorm den Engelske/Gothrum/Orm.rnrnTilnavnet Harde kommer af folkeslaget Harderne i �stengland.rnGudfred er en engelsk overs�ttelse af Gudr�d, og Gudr�d er hans hedenske danske navn.rnrnKnud er sikkert d�bt og opkaldt efter den afd�de Knud Dane-ast, s�n af Gorm den Gamle/Gothrum/�thelstan og Thyrarn----rnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kkernKonger af East Anglia", "user": "Haabet", "timestamp": "20030326201525", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 11909, "title": "Helge", "text": "If�lge Adam af Bremen d�de Sigurd Orm i �je/Sigfred i et slag ved Leuven (Louvain) i nutidens Belgien i �ret 891 og blev efterfulgt af Helge.rnrnDe engelske kilder siger at Sigurd Orm i �je/Sigfred levede i 895 og nogen mener at han f�rst d�de i 903.rnrnIf�lge sagnene var Helge bror til Sigurd Orm i �je/Sigfred, og rnhans datter var gift med hans efterf�lger Olav/Ole den Fr�kne.rn----rn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Den danske konger�kke", "comment": "Sm�ting", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030329092852", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 11911, "title": "Public domain", "text": "Public domain ofte forkortet PD, betyder offentlig ejendom. Det vil sige ingen ejer og derfor ingen copyright!", "user": "80.162.9.86", "timestamp": "20030313004955", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 11917, "title": "Hovvarpner", "text": "Hovvarpner er Friggs hest i den nordiske mytologi.", "comment": "rettelse", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030313101304", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 11919, "title": "Gunger", "text": "Gunger er et dv�rgesmedet spyd i den nordiske mytologi, som Loke gav til Odin, da han skulle fungere som dommer i et v�ddem�l mellem Loke og dv�rgene. Intet kan standse dette spyd, det vil gennembore alt.", "comment": "oprettet", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030313101800", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11920, "title": "Fenja", "text": "Fenja er s�ster til Menja i den nordiske mytologi. De er j�ttepiger med enorme kr�fter. En dansk konge havde de to piger som slaver. Han satte dem til at male guld med deres m�llesten og blev p� den m�de en rig og ber�mt konge indtil s�strene gjorde opr�r og forlod ham.rnrnI nutiden er Fenja den ene af de to f�rger der sejler mellem Esbjerg og Nordby p� Fan�.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504095039", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 11921, "title": "Menja", "text": "Menja er s�ster til Fenja i den nordiske mytologi. De er j�ttepiger med enorme kr�fter. En dansk konge havde de to piger som slaver. Han satte dem til at male guld med deres m�llesten og blev p� den m�de en rig og ber�mt konge indtil s�strene gjorde opr�r og forlod ham. rnrnMenja er i nutiden den ene af de to f�rger der sejler mellem Esbjerg og Nordby p� Fan�.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504095009", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 11923, "title": "Guldtop", "text": "Guldtop er Hejmdals hest i den nordiske mytologi.", "comment": "Heimdals -> Hejmdals (link!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030313105406", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11924, "title": "Gyldenb�rste", "text": "Gyldenb�rste er Frejs pr�gtige svin. Det har som navnet antyder gyldne b�rster og er flot og veln�ret. Gyldenb�rste er fremkommet ved dv�rgetrolddom og smedet af disse ved samme lejlighed som spydet Gunger, Sifs guldh�r, Tors hammer Mj�lner, Odins ring Draupner og Njords skib Skidbladner i forbindelse med et v�ddem�l med Loke.", "comment": "oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030313105821", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11925, "title": "Fafner", "text": "Fafner er en m�gtig drage fra den nordiske mytologi. Den vogter nidk�rt over en stor skat og dens blod er giftigt. Fafner bliver til sidst sl�et ihjel af helten Sigurd Fafnersbane.", "comment": "dens blod er giftig -> dens blod er giftigt", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030313114905", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 11926, "title": "Narfe", "text": "Narfe er s�n af Loke i den nordiske mytologi. Narfe har en bror, ulven Vale. Vale sl�r ved et uheld Narfe ihjel.", "comment": "oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030313113017", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11927, "title": "Hu", "text": "Hu er en lille j�tte, der bor hos Udg�rdsloke i den nordiske mytologi. Hu er en personificering af Udg�rdslokes tanker, og da Tjalfe og Hu l�ber om kap i et v�ddem�l vinder Hu stort, da han bev�ger sig hurtigere end �jet kan blinke.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030313115226", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 11929, "title": "Verdande", "text": "Verdande er den ene af de tre sk�bnegudinder, nornerne, der spinder de levendes livstr�de og klipper dem til. Verdande er gudinde for nutiden. Nornerne holder til ved en br�nd under Yggdrasil i Asg�rd.", "comment": "tilfoejelse", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030313161904", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 11931, "title": "Norner", "text": "er de tre sk�bnegudinder i den nordiske mytologi. De er s�stre og hedder Urd, Verdande og Skuld.rnrnUrd st�r for fortiden, Verdande for nutiden, og Skuld er norne for fremtidenrnrnDe tre spinder alle levendes livstr�de og bestemmer hvordan hver tr�d skal se ud og hvor lang den skal v�re. Nornerne lever under Yggdrasil i Asg�rd ved Urds br�nd. Hver morgen s�rger de for at vande livstr�et med vand fra br�nden.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030313163516", "length": 62, "is_new": 1}
{"page_id": 11933, "title": "Draupner", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnDraupner eller Draupnir er navnet p� Odins pr�gtige guldring. Den er smedet af dv�rge og hver 9. nat drypper 8 nye lige s� pr�gtige guldringe fra den.rnrnDa Balder d�de fulgte Draupner med ham til d�dsriget Hel. Men da Hejmdal var i Hel p� sin mislykkede f�rd for at f� Balder med tilbage til livet i Asg�rd, fik han istedet ringen med tilbage til Odin.", "comment": "oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030313123330", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 11934, "title": "Gorm den Gamle/Gothrum/�thelstan", "text": "Han kaldes ogs� Gorm den Barnl�se og Gudrum. rnrnI f�lge de Frankiske Annaler blev Erik barn i 654 dr�bt af Gothrum, som dog tabte den efterf�lgende borgerkrig, og drog i viking.rnI 878 slutter Gothrum fred med kong Alfred og f�r i d�ben navnet �thelstan.rnI 879 deler han jord ud til sine m�nd i �st St. Edmund.rnHan d�r i 890.rnrnIf�lge Saxo var han gift med Tyra datter af kong Alfred (Aethelred).rnrnHan havde adopteret Harde-Knud/Gudfred/Gudr�d, en s�n af Sigurd Orm i �je/Sigfred. At barnl�se konger adopterede andre kongers s�nner var en helt almindelig del af det politiske spil, da en konge kunne blive afsat p� grund af barnl�shed. Og alle konger �nsker, at deres s�nner f�r hvert deres kongerige.rnrn------rn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Konger af East Anglia", "comment": "Sm�ting", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030326222045", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 11943, "title": "Lue", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnLue er en j�tte. Han bor ved Udg�rdsloke og er en personificering af ilden - deraf navnet Lue. rnrnUnder et v�ddem�l med Loke om hvem der kan fort�re mest p� kortest tid, vinder Lue. Han har b�de �dt mad, knogler OG fadet, det hele var anrettet p�, mens Loke kun har n�et at spise maden p� sit fad.", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030313203346", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 11945, "title": "Svadilfare", "text": "Fra nordisk mytologi.rnrnSvadilfare er en pr�gtig j�ttehingst. Den sl�bte stenene til muren, der omgiver Asg�rd p� tre dage. rnrnAserne havde indg�et et v�ddem�l med Svadilfares ejer om at hvis han kunne bygge muren p� tre dage ville han f� en st�rre bel�nning. Da det s� ud til at lykkes for ham, med hj�lp fra hesten, m�tte Loke omskabe sig til en hoppe for at lokke hingsten v�k fra arbejdet. Det lykkedes i sidste �jeblik og j�tten tabte v�ddem�let, men Loke m�tte forts�tte som hoppe indtil Sleipner blev f�dt. Svadilfare og Loke er dermed Sleipners for�ldre.", "user": "Christian List", "timestamp": "20030417194648", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 11946, "title": "Netv�rk", "text": "indviklet forbundet system af ting eller mennesker (net).rn#Kommunikationssystem, der best�r af sendestationer, som samtidigt sender det samme program.rn#computerterminologi; se datanet, datanetv�rk.rn#Kommunikere med en gruppe eller kommunikation indenfor en gruppe.rnrn---rn==Kilde/reference==rnWordNet� is an online lexical reference system whose design is inspired by current psycholinguistic theories of human lexical memory", "user": "Glenn", "timestamp": "20030319220913", "length": 44, "is_new": 1}
{"page_id": 11947, "title": "Gorm den Engelske/Gothrum/Orm", "text": "Gorm den Engelske / Gothrum / Orm / Gorm Svens s�n / Gudrumrnrnvar m�ske den fornemme Gudrum, som sammen med en gruppe dansker fra Danelagen i England, opholdt sig ved den engelske kong �thelstan's hof, fra rn928 til 934.rnrnN�ste gang vi h�re om ham, s� er han en dansk konge, som f�r bes�g af en mission�r fra Tyskland i 936, som beskriver Gorm, som om han var v�rre end en normal hedning. Vi har lov at g�tte p� at Gorm �nskede at knytte den danske kirke til den engelske kirke for at styrke b�ndene imellem danskerne hen over Nords�en, hvilket ville betyde at �rkebispen i Hamborg ville blive en m�rkelig �rkebisp, unden ret mange biskopper under sig.rnrnI 958 Opf�res to meget store gravh�je i Jelling kort efter hinanden.rnMen den (m�ske) tomme sydh�j er dog f�rst f�rdigt bygget en del �r senere.rnGorm rejser ogs� en runesten, Den lille Jellingsten tilminde om hans kone.rnDet nordh�jen i Jelling kan endten v�re rejst af Gorm over sin kone, eller af Harald Bl�tand over Gorm. rnrnRoskilde Kr�niken siger, at Gorm og Harald Bl�tand var samkonger i 15 �r (14 �r efter nutidens regne m�de). rnrnTanker:rnHvis Gorm er den Gudrum der var ved �thelstan's hof, s� har han givet vis v�ret ugift. Hvilket vil sige at Harald Bl�tand ikke kan v�re f�dt tidligere end 935 og rnhvis Gorm d�er i 958, s� skal Harald Bl�tand v�re blevet konge i 944, som aller h�jst 9 �r gammel. Regn ikke for meget p� oldtidens �rstal.rnOg dog, hvis Gorm var i mod tyske biskopper s� var han nok d�d i 969, hvor der blev udn�vnt tyske biskoper, i Danmark.rnHvis vi gentager regne stykket og siger at Harald Bl�tand er f�dt 937 og Gorm er d�d 968, s� har Harald Bl�tand m�ske v�ret 17 �r gammel da han blev konge.Det virker mere rimeligt.rnrnSl�gtskab:rnGorm den Engelske/Gothrum/Orm var s�n af Svend, som var s�n af Harde-Knud/Gudfred/Gudr�d, som var biologisk s�n af Sigurd Orm i �je/Sigfred og adoptiv s�n af Gorm den Gamle/Gothrum/�thelstan, som var gift med Thyra.rnrnGorm den Engelske/Gothrum/Orm var gift med Tove og havde med hende s�nnen Harald Bl�tand", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316190647", "length": 42, "is_new": 0}
{"page_id": 11965, "title": "Gnupa/Chnuba/Knud", "text": "Knud blev tvunget til at blive d�bt, af den tyske konge Henrik af Sachsen, som besejrede ham i 934. En mulig undskyldning er at Knud i forvejen var i krig i Normandiet, og at Henrik af Sachsen var tilfreds med at hans nabokonger blev d�bt.rnrnNavnene Gnupa og Chnuba er nok bare forskellige stavem�der af den danske eller svenske udgave af det engelske navn Knud.rnrnKilde: Widukind 1,40, og runesten.rnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316200302", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 11953, "title": "Johnny Weism�ller", "text": "WeissmullerrnJohnny Weism�ller spillede Tarzan i 19 film, og betragtes som \"verdens bedste Tarzan\".rnrnHan var ogs� en af verdens bedste sv�mmere, og satte i 1920'erne 67 verdensrekorder, og fik i alt 5 guldmedaljer ved OL i Paris i 1924.", "comment": "[[en:Johnny Weissmuller]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030314185038", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 11954, "title": "Jackie Wilson", "text": "Jackie Wilson var sanger og sangskriver. Han blev 49 �r.rnrnJackie Wilson blev ramt af et hjerteslag den 29. september 1975 p� scenen i Latin Casino i Camden, New Jersey, og gik i coma, som han aldrig v�gnede fra. Han d�de den 21. januar 1984.", "comment": "]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030314190110", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 11955, "title": "Rasmus Trads", "text": "Rasmus Trads var PFA-Byg direkt�r da han i 1999 blev varet�gtsf�ngslet i 13 dage, sigtet for dokumentfalsk.rnrnRasmus Trads havde efterlignet PFA-direkt�r Andre Lublins underskrift p� �konomiske garantier til Ejendomsselskabet Norden og finansieringsselskabet Gefion, der begge var ejet af Kurt Thorsen.rnrnI alt havde Rasmus Trads udstedt garantier for 1,8 milliarder kroner, mente man p� dette tidspunkt. Bel�bet voksede siden til det dobbelte - 3,6 milliarder kroner.rnrnTo dage senere blev ogs� byggematadoren Kurt Thorsen varet�gtsf�ngslet.rnrn11. januar 2002 fik Kurt Thorsen 6 �rs f�ngsel og Rasmus Trads 4 �rs f�ngsel.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030314190441", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 11956, "title": "Vornedskabet", "text": "Vornedskabet blev oph�vet i 1702.rnrnB�nderne p� Sj�lland, Lolland, Falster og M�n var stadig vornede, hvilket bet�d, at de ikke m�tte forlade deres f�degods uden herremandens tilladelse.rnrnNu var folketallet imidlertid steget, og �deg�rdsproblemet n�sten l�st, hvorfor en kommission anbefalede vornedskabets oph�velse.rnrnDet gjaldt dog kun for bondes�nner f�dt efter Frederik den 4.'s tronbestigelse 25. august 1699 - alts� kun de 1-2 �rige.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030314190721", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 11957, "title": "Harald H�rfagre", "text": "Harald H�rfager var s�n af Halvdan, og var Konge i Norge fra o. 871 til sin d�d o. 932, ca. 70�r i f�lge sagnene. M�ske var han en ynger bror til Erik den Yngre og Regnar Lodbrog.rnrnDen forhistoriske danske konger�kkernrnHarald I H�rfager", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316223401", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 11958, "title": "Sejkantunnelen", "text": "Sejkantunnelen er verdens l�ngste jernbanetunnel p� 53,85 kilometer. Den stod f�rdigbygget i 1983.rnrnArbejdet var p�begyndt i juni 1972 og det kostede i alt 66 menneskeliv.rnrnDen f�rste pr�vek�rsel fandt f�rst sted den 13. marts 1988.rnrnTunnelen g�r 240 meter under havets overflade og 100 meter under bunden af Tsugaru-str�det mellem Tappi Saki p� Honshu og Fukushima p� Hokkaid� i Japan.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030314201058", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 11959, "title": "Gudfred/G�trik/Gudr�d", "text": "Gudr�d vejdekonge er den sammen, som de Franske Analers Guthfridius. Da den sagnfigur, som han er opkaldt efter hedder noget forskeligt, p� forskelige sprog.rnrnHan skal have myrdet sin bror Halvdan p� opfordring af sin kone �se. Hun ogs� have f�et Gudr�d myrtet. Og hun har sikker v�ret formynder for sine mindre �rige s�nner. Erik Barn og en broderen, Halvdan Snjalle.rnrnGudr�d skal have v�ret en efterkommer af Budle og datter s�n eller broder s�n af kong Sigfred og s�n af Halvdan Bjerggram, Og Havde en bror som hed Halvdan rnrnMange regner Gudr�d, som s�n af Halvdan, og Halvdan s�n af Eyetein Fj�rt, men de tre var nok samkonger. Eftertiden har s�gt efter sl�gtlister, hvor samtiden kun har samlet p� de levedende konger. Og forvekslet To Halvdan'errnrn\"Vejde\" betyder \"jagt\", at han har v�ret j�ger, eller det er ment neds�ttende, at han kun burde v�re konge over �demarken, ligesom sin far og ikke konge over det beboede land.rn----rnKilder/henvisninger rn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Gudrod Halfdansson", "user": "Haabet", "timestamp": "20030322164735", "length": 42, "is_new": 0}
{"page_id": 11716, "title": "Wave-piercer", "text": "Hurtigsejlende katamaran med smalle/spidse skrog.rn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "user": "193.3.141.39", "timestamp": "20030306113429", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 11960, "title": "Anulo/Ole/Olav", "text": "Ole skal v�re ham, som udl�ste borgerkrigen, han skal v�re begravet i en h�j ved Lejre.rnrnHan var en broders�n af Haraldrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Den forhistoriske danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030317074358", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 11961, "title": "854", "text": "Dette �r d�de den danske konge Erik Barn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030314204253", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 11962, "title": "Erik den Yngre", "text": "Erik den Yngre var en broders�n af Erik Barn,rnden yngste s�n, af Halvdans s�nner, dr�ber sin �ldste bror og jager de andre br�dre i eksil. rnrnFormodning:rnEn af de andre br�dre er givetvis Regnar Lodbrog m�ske er Gorm den Gamle/Gothrum/�thelstanrnen anden bror.rn----rnDen forhistoriske danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030317234238", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 11963, "title": "Sl�rugler", "text": "Sl�rugler (Tytonidae) er en Familie af ugler. Den har 18 arter, heraf en i Danmark.rnrnSl�ruglerne er ugler af mellemst�rrelse. De har en slank krop og lange ben. Deres bryst og underside er gullighvid, oversiden bl�gr� og r�dbrun.rnrn�jnene er store og sorte.rnrnUglerne i denne Familie er normalt mere nataktive end de egentlige ugler.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504154002", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 11964, "title": "De egentlige ugler", "text": "De egentlige ugler (Strigidae) er en familie af ugler. Familien har 194 arter.rnrnDe egentlige ugler har et mindre afgr�nset sl�r i forhold til sl�ruglerne. De varierer ogs� i lang st�rre grad i st�rrelse, samtidig med at de har en gr�- til r�dbrun, stribet eller plettet fjerdragt.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504154650", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 11966, "title": "Sigfred", "text": "Sigfred skal efter overleveringen v�re s�n af Sigerrnrnom SigfredrnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316193327", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 11967, "title": "Budle", "text": "Budle er en sagnkonge, som efter sagnet skal v�re en bror og efterf�lger til Siger og efterf�lges af Sigfred rnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316193350", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 11968, "title": "Gurd", "text": "Om Gurd ved man ikke andet end at han far var Olav/Ole den Fr�knernog hans bror var Gnupa/Chnuba/KnudrnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316200541", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 11975, "title": "Internettets historie", "text": "of the Internetrnrn==Eksterne internet adresser==rnISOC: History of the InternetrnrnGoogle: TimelinesrnrnDk: Hobbes Internet Tidslinie", "user": "Glenn", "timestamp": "20030317194709", "length": 49, "is_new": 1}
{"page_id": 11969, "title": "Den store Jellingsten", "text": "Den store Jellingsten er en runesten med den vandrette indskrift med runer n�sten direkte oversat:rnrnHARALD KONGE B�D G�RE D�DEMINDE DETTE EFTER GORM SIN FADER OG EFTER THORVI SIN MODER, DEN HARALD, SOM SIG VANDT DANMARK AL OG NORDVEJEN OG GJORDE DANE KRISTNE.rnrnFrit oversat:rn\"Kong Harald bestemte at lave denne gravsten for Gorm, hans far, og for Tove, hans mor. Den Harald, som vandt sig hele Danmark, og Norge, og gjorde danerne til kristne.\"rnrnRunestenen er meget speciel, alle andre runesten har nemlig lodrette indskrifter. Derforuden er drageslynget frihugget, hvad man kun kender fra en sten fundet i London og fra Gotland.rnrnN�r man tidliger l�ste; Thyra, for Tove, s� var det fordi man kente sagnet om Gorm den Gamle, hvis kone hed Thyra, og som var datter af den engelsk konge Ethelred (/�thelreth/Aethelred) s�n af Ethelwulf, som var konge 866- d. 871. Thyra kan senste v�re f�dt, 872 og hvis hun har levet da hun f�dte Harald Bl�tand m�ske i 940 s� har hun minimum v�ret 68 �r gammel, m�ske snare o. 75 �r. Er det ikke mere rimeligt at hun har v�ret gift med en anden Gorm, s�som han hendes far var gudfar for?rnrn Det vil sige at man forveksler to danske konger med samme navn.rnGorm den Gamle/Gothrum/�thelstan, som var konge i England, men var dansker, rnog Gorm den Engelske/Gothrum/Orm, som kom fra England, men som blev konge af Danmark og Norge.rnrnMen runernes stavem�de i f�rste stavelse, af navnet viser, at gudenavnet er Tor ikke Tyr, og droningens navn derfor er det navn, som vi i dag bruger i formen: Tove.rnrnDen lille JellingstenrnrnDen forhistoriske danske konger�kkernrnKonger�kken", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316170705", "length": 44, "is_new": 0}
{"page_id": 11973, "title": "Landsting", "text": "Landstinget var det ene af den danske rigsdags ting (1849-1953).rnrnLandstinget blev afskaffet ved Den nye Grundlov af 1953.rnrnLandstinget havde 76 medlemmer, hvoraf halvdelen blev valgt hver 4. �r.rnrnFra 1866-1915 havde landets h�jere indt�gtsklasser privilegeret valgret til landstinget.rnrn----rnrnI Sverige en lokal, folkevalgt forsamling svarende nogenlunde til Danmarks amtsr�d.rnrn----rnrnI �ldre dansk tid en r�kke lokale forsamlinger af alle frie, v�benf�re m�nd som traf politiske beslutninger og f�ldede dom i vigtige sager.", "comment": "priviligeret valgret -> privilegeret valgret ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030315124307", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 11972, "title": "Alex Haley", "text": "Alex Haley (d�d 10. februar 1992 som 70-�rig), var en amerikansk forfatter.rnrnAlex Haley skrev blandt andet \"R�dder\" og selvbiografien for Malcolm X.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030315121758", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 11974, "title": "Viggo H�rup", "text": "Viggo H�rup (journalist og politiker).rnrnViggo H�rup var Venstrepolitiker, til han sluttede sig til Venstre-reformpartiet i 1896.rnrnVed sin d�d i 1902 var han trafikminister.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030315124303", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 11976, "title": "Chlochilaicus", "text": "Chlochilaicus var en dansk konge, som var p� plyndringstogt, men som blev fanget af ebben og dr�bt o. 517. Det er meget sv�rt at g�tte hvad hans rigtige navn var. rnC er stumt, foran h, men udtales ellers K.; -us, er bare en endelse; Hlohilaik er m�ske udtalen. �orleik, Hj�rleik, eller bedst Hugleik?rnrnman kender en gotisk sagnkonge med navnet: Hugleik, s� navnet har v�ret brugt.rnrnMed mindre at historien er en sammen blanding af to historier. Da den f�rst er skrevet ned 80 �r efter begivenheden. rn-----rnrn*Chlochilaicusrn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Den danske konger�kkern*P� latin: Chlochilaicus afsnit 3.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030320075854", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 11977, "title": "H�ndholdt computer", "text": "En h�ndholdt computer kaldes p� engelsk a handheld computer eller palmtop. En h�ndholdt computer kan v�re en lommecomputer (eng. pocket PC, pocketPC), (eng. tablet PC) eller en PDA.rnrnEn tablet PC er en h�ndholdt computer med en trykf�lsom OLED, TFT- eller LCD-sk�rm. Desuden har den en liges� hurtig CPU som en station�r PC.rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*PocketFreak.dk - dansk side om PocketPCrn*pda.dkrn*Forum for PDA-interesserede l�ger og l�gestuderendern*Danmarks portal om Personal Digital Assistentrnrn==Eksterne adresser==rn*Google: handhelds, Tablet PCs, Mobile Computing, hardware.rn*TechWeb: Mobile & Wirelessrn*H�ndholdte og relaterede systemer k�rende Linuxrn*LinuxDevices.com - the embedded Linux portalrn*What is a Tablet PC?rn*Royal Philips Electronics today announced the availability of ProntoLite personal remote-control software for Palm OS� handheldsrn*Gadget Newsrn*pdabuyersguide.comrn*Google: PDA nyhederrn*Google: OLED sk�rm nyhederrnrn==Software==rn*Tucows PDA - Download software, shareware, and freeware for Palm Pilot and other PDA devicesrn*PDA Software - Free shareware and freeware downloadsrn*Pocket Download - The largest freeware guide for Pocket PC, Palm, Symbian & other handheldsrn*Pocket PC software - medical and freeware pocketpc downloadsrn*Clever PDA Software", "user": "130.226.1.36", "timestamp": "20030412085924", "length": 84, "is_new": 0}
{"page_id": 11981, "title": "Den lille Jellingsten", "text": "Den lille Jellingsten er en Runesten, som st� foran Jelling kirke.rnrnN�sten ord ret oversat;rnGORM KONGE GJORDE D�DEMINDER DISSE EFTER THORVI SIN KONE DANMARKS BODrnrnfrit oversat til nudansk:rnKong Gorm lavde dette gravsted for sin kone Tove Danmarks pryd.rnrnDen store JellingstenrnrnDen forhistoriske danske konger�kkernrnKonger�kken", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316023010", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 11980, "title": "Network congestion avoidance", "text": "Forbindelsesorienterede flows, f.eks. TCP, m�ler p�/registrerer fejl, tab og forsinkelse, og justerer sendehastigheden efter forholdene.rnrn==TCP/IP congestion avoidance==rnTCP's automatiske congestion avoidance giver dog problemer, n�r mange samtidige TCP-flows f�r slettet datapakker ved port k� tail-drop (eng. queue tail-drop). Alle flows, der oplever port k� tail-drop, vil starte en TCP genoptr�ning samtidigt (eng. TCP global synchronization).rnrn==RED==rnEn l�sning er anvendelsen af RED (eng. Random Early Detection) p� netudstyrs port k�en. P� netudstyr med flere port k�er b�r WRED (eng. Weighted Random Early Detection) anvendes. RED signalerer indirekte til sender og modtager ved at slette f� tilf�ldigt udvalgte datapakker, f.eks. n�r port k�ens gennemsnitlige l�ngde er over 50% fyldt og eksponentielt slette flere og flere pakker, n�r den gennemsnitlige k�l�ngde n�rmer sig 100%. port k�ens gennemsnitsl�ngde beregnes over ca. 1 sek.rnrn==IP ECN==rnEn endnu bedre m�de er anvendelse af IP ECN (eng. Explicit Congestion Notification). IP ECN kr�ver at de to hosts signalerer, at de respekterer ECN. Med denne metode s�ttes en ECN bit i de f� tilf�ldigt udvalgte datapakker, der med RED/WRED algoritmen skulle have v�ret slettet. rnrn==flowbased-RED/WRED==rnNoget netudstyr er udstyret med porte, der kan f�lge med i hver enkelt flow (flowbased-RED/WRED) og kan derfor signalere til de flows, der fylder for mange pakker i k�en eller fylder for meget i b�ndbredde. Fordelen med flowbased-RED/WRED er, at b�ndbredden fordeles ligeligt mellem alle flows.rnrn==Fordele ved Active Queue Management (RED, WRED, ECN)==rnF�lgende fordele kommer fra IETF's April 1998, RFC2309: Recommendations on Queue Management and Congestion Avoidance in the Internet:rn*Der tabes f�rre datapakker end uden Active Queue Management (AQM).rn*Dataforbindelsen fyldes bedre ud, da muligheden for TCP global synchronization reduceres.rn*Datapakke forsinkelse (eng. delay) og forsinkelsesvariation (eng. jitter) minskes.rn*Dataforbindelsens b�ndbredde fordeles mere ligeligt mellem forbindelsesorienterede flows, selv uden flowbased- RED, WRED.rnrn==Eksterne adresser==rnSally Floyd: RED (Random Early Detection) Queue ManagementrnrnApril 1998, RFC2309: Recommendations on Queue Management and Congestion Avoidance in the Internet, Original RFC2309rnrnRFC2001: TCP Slow Start, Congestion Avoidance, Fast Retransmit, and Fast Recovery Algorithms, Original RFC2001rnrnTCP Congestion Control, Original RFC2581rnrnTCP Increasing TCP's Initial Window, Original RFC3390rnrnThe Addition of Explicit Congestion Notification (ECN) to IP, Original RFC3168rnrnLinktionary term: QueuingrnrnComparative study of RED, ECN and TCP Rate Control (1999)rnrnPierre-Francois Quet, Sriram Chellappan, Arjan Durresi, Mukundan Sridharan, Hitay Ozbay, Raj Jain, \" Guidelines for optimizing Multi-Level ECN, using fluid flow based TCP model\"rnrnSally Floyd, Ratul Mahajan, David Wetherall: RED-PD: RED with Preferential DroppingrnrnTCP Tunnels: Avoiding Congestion Collapse (2000)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030319185345", "length": 71, "is_new": 1}
{"page_id": 12161, "title": "Tr�lle", "text": "Tr�l er n�sten det samme, som en slave. Bare med den forskel at tr�llene ikke blev l�nket og at de mandelige tr�lle blev frigivet inden de blev 26 �r gamle.rnrnGrunden til, at man ikke l�nkede tr�llene var nok, at man helle solgte en tr�l, som man ikke kunne sammen med end, at man l�nkede ham s� at han ikke kunne lave noget.rnrnMen ellers blev tr�lle behandlet godt, af frygt for opr�r, dels af h�b for at de ville deskytte deres herre.rnrnHoved�rsagen til at tr�llene blev frigivet var, at tr�lle over 26 �r var sv�re at s�lge.", "comment": "lidt edit", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326195749", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 12196, "title": "Golfkrigen 2003", "text": "Golfkrieg en:2003 invasion of Iraq rnja:アメリカのイラク侵略 nl:Tweede GolfoorlogrnrnDen 20. marts 2003 indledte USA sammen med England, Polen samt andre lande, en krig mod Irak under betegnelsen operation irakisk frihed. Krigen blev igangsat efter en 48 timers deadline sat af pr�sident George W. Bush den 18. marts 2003. Deadlinen kr�vede at Saddam Hussein og hans to s�nner Uday og Qusay skulle forlade Irak. rnrn== Optakten til konflikten == rnSiden Golfkrigen i 1991 har der fra det internationale samfund v�ret et pres p� Saddam Husseins Irak. Landet har v�ret ramt af sanktioner og FN har haft v�beninspekt�rer i landet op til flere gange. P� trods af, at et stort antal v�beninspekt�rer unders�gte landets milit�re anl�g i m�nederne op til krigen, er der ikke fundet afg�rende beviser for, at landet overtr�der forbudet mod masse�del�ggelsesv�ben. Alligevel valgte USA og en mindre gruppe lande at indlede et angreb. rnrnTyskland, Frankrig, Rusland, Kina, hele Afrika samt en lang r�kke andre lande udtalte sig skeptisk om det rimelige i at gennemf�re en s�dan aktion uden godkendelse i FN.rnrnrn== Styrkerne ==rnrnDen irakiske h�r menes at best� af 375.000 mand, heraf udg�r den republikanske garde 60.000. Den republikanske garde best�r af Hammurabi divisionen, Al-Nida divisionen og Medina divisionen. Landet har cirka 650.000 mand i reserve og paramilit�re styrker p� cirka 44.000.rnrnIraks luftv�ben menes at best� af cirka 100 angrebshelikoptere og 300 kampfly. Hovedparten af disse menes dog ikke at v�re funktionsdygtige.rnrnDe irakiske kampvogne best�r prim�rt af russiske T-72 og landet menes at have 2.000 - 2.600 af disse. Herudover har landet cirka 400 pansrede mandskabsvogne.rnrnDen irakiske fl�de har 5-7 patruljeb�de og minel�ggere. Luftforsvaret i Irak menes at best� af 850 missilaffyringsramper og 3.000 antiluftskyts kanoner.rnrnDe irakiske styrker st�r over for en koalition af styrker fra en r�kke lande, hvor USA stiller med langt hovedparten.rnrn235.000 mand har USA udstationeret i Golfen. Landet har 1.100 fly og 850 kampvogne til r�dighed. Af krigsskibe er fem hangarskibe med st�ttefart�jer sejlet til golfomr�det, yderligere et hangarskib holdes i reserve og er t�t p� Golfen.rnrnStorbritannien er den anden v�sentlige del af koalitionen. De har 45.000 mand, 100 fly, 120 kampvogne og 17 fl�defart�jer (et hangarskib med st�ttefart�jer) til r�dighed.rnrnAustralien har stillet med 2.000 mand som dog ikke forventes at bruges offensivt.rnrnDanmarks bidrag best�r af korvetten Olfert Fischer og ub�den S�len.rnrn== Lederne ==rnKoalitionenrn*George W. Bush, amerikansk pr�sidentrn*Tommy Franks, �verstbefalende over koalitionens styrkerrn*Tony Blair, britisk premiereministerrn*Donald Rumsfeldrn*Colin Powell rn*Condoleezza RicernrnIrakrn*Saddam Hussein, Iraks pr�sident/diktatorrnrn== USA's taktik ==rnUSA's taktik lagde fra starten an p� en hurtig sejr over Irak. Helst ved brug af en tofronts krig med lands�tning af styrker b�de fra Kuwait og Tyrkiet. Forhandlingerne med Tyrkiet f�rte dog ikke til noget resultat, og til sidst blev styrkerne der var t�nkt til at �bne den nordlige front i Irak returneret til USA / Kuwait for senere inds�ttelse herfra. Den amerikanske taktik i starten af krigen gik i udpr�get grad ud p�, at undg� tr�fninger i de irakiske byer. Disse blev omg�et og styrken gik med stor hastighed direkte mod Bagdad.rnrn== Irak's taktik ==rnSt�rkt underlegen i direkte milit�r konfrontation med de amerikanske styrker, placerede Saddam Hussein hovedparten af sin styrke i og omkring Bagdad og de �vrige irakiske byer i et fors�g p� at g�re konflikten til en bykrig. Endelig blev taktikken lagt an p�, at de irakiske styrker skulle foretage guerillaangreb p� de amerikanske styrker, ofte forkl�dt som civile.rnrn== Krigens indledning ==rnrnTorsdag 20. martsrnKrigen blev indledt klokken 03.30 om natten den 20. marts, da der blev affyret cirka 40 tomahawk missiler mod m�l i Baghdad. M�let for disse angreb menes at have v�ret Saddam Hussein og hans n�rmeste, idet USA via efterretninger skulle v�re informeret om hvor han befandt sig. Klokken 04:15 gik den amerikanske pr�sident George Bush p� tv og erkl�rede over for nationen at krigen var p�begyndt.rnrnKlokken cirka 10.40 sendte Irak en r�kke al Fatah missiler mod de amerikanske styrker i Kuwait. De gjorde alene begr�nset skade, da de fleste blev nedskudt af Patriotmissiler.rnrnSenere p� dagen omkring klokken 18.00 gik amerikanske og britiske styrker over gr�nsen ved Kuwait til Irak. rnrnEn time senere blev endnu et missilangreb indledt p� Baghdad.rnrnAngrebene blev foretaget af F-117a stealth fly fra baser i Qatar og Oman, st�ttet af FA-18 Superhornets og EA-6b Prowlers fra fl�den.rnrnMandag 24. martsrnFire dage inde i konflikten var der fra koalitionens styrker fl�jet omkring 6.000 missioner, og affyret omkring 1.500 krydsermissiler og et tilsvarende antal satellitstyrede bomber. Krigen var derfor i den indledende fase blevet udk�mpet i langt h�jere grad med pr�cisionsv�ben end tidligere krigskonflikter. I Golfkrigen 1991, som varede 43 dage, blev der \"kun\" affyret 323 Tomahawk krydsermissiler i alt.rnrnTorsdag 27. martsrnAmerikanerne indsatte de f�rste faldsk�rmstropper i Irak. 1.000 mand faldsk�rmstropper ankom til det bjergrige, kurdisk kontrollerede nordlige Irak.rnrnHermed blev den nordlige front i Irak �bnet. De f�rste aktioner fra faldsk�rmstroppernes side var at indtage en flyveplads i Bashur-omr�det, cirka 50 km nord�st for byen Irbil.rnrnL�rdag 29. martsrnEfter en r�kke problemer for de amerikanske styrker med at sikre deres forsyningslinier, stopper deres fremrykning mod Baghdad. Luftbombardementerne forts�ttes dog med uformindsket styrke.rnrnFor f�rste gang i konflikten lykkes det for irakerne at sende et missil med succes mod Kuwait city. Missilet lander t�t p� Kuwaits udenrigsministerium og emirens palads. Alle de cirka 15 forrige fors�g blev enten skudt ned, eller ramte �rkenomr�der eller havet. Missilet menes at v�re affyret fra et omr�de der tidligere var meldt ud som \"sikret\" af koalitionens styrker.rnrnEn irakisk selvmordsbombemand dr�ber fire soldater ved en milit�r kontrolpost ved byen Najaf, og den irakiske vicepr�sident Taha Yassin Ramadan truer med flere af denne slags angreb.rnrnS�ndag 30. martsrnKoalitionen optrapper bombeangrebene mod de irakiske styrker syd for Bagdad.rnrnEngelske marinesoldater fanger en irakisk general og en anden h�jtst�ende officer syd for byen Basra i landsbyen Abu al-Qassib. I samme operation dr�bes en oberst fra den republikanske garde.rnrnMandag 31. martsrnMeddelelsen fra dagen f�r om en tilfangentagen irakisk general blev tilbagetrukket af de britiske styrker. Der var tale om en misforst�else. Der var alene tale om en h�jtst�ende officer og ingen general.rnrnTirsdag 1. aprilrnBombardementerne af den republikanske garde omkring Bagdad fortsatte med uformindsket styrke. Der meldtes endvidere om kampe ved byen Hinaiya, cirka 80 kilometer syd for Bagdad. Byen var vigtig for den amerikanske fremmarch mod Bagdad. Der k�mpedes ogs� ved byerne Hilla og Nassiriya. rnrnBasra var fortsat omringet af britiske styrker der fortsat ikke var g�et ind i byen.rnrnAmeerikanske soldater sk�d og dr�bte mindst syv civile irakere, hvis bil undlod at standse ved en kontrolpost n�r Najaf.rnrnTorsdag 3. aprilrnDen danske korvet Olfert Fischer ankom til den amerikanske fl�des hovedbase i Bahrain i Den Persiske Golf.rnrnI Bagdad flygtede stadig flere desert�rer og civile ud af byen. De amerikanske tropper stod nu cirka 10 kilometer fra Bagdads forst�der.rnrnVed byen Mosul i nordirak var b�de kurdiske og amerikanske styrker involveret i tr�fninger med irakiske soldater. De irakiske styrker var efterh�nden alene i kontrol over selve byen.rnrnS�ndag 13. aprilrnAmerikanskledede styrker fangede Saddam Husseins halvbror Watban, da han fors�gte at flygte over gr�nsen til Syrien. Watban Ibrahim Hasan havde tidligere posten som indenrigsminister i Irak. Watban var en af de n�vnte p� den 55 mands liste som USA tidligere offentliggjorde.rnrnTidligere p� dagen var syv amerikanske krigsfanger fundet uskadte.rnrnMandag 14. aprilrnAmerikanske styrker overtager kontrollen med Tikrit og har dermed besat alle v�sentlige st�rre byer i Irak.rnrnTorsdag 25. aprilrnTariq Aziz overgav sig til de amerikanske styrker. Han var den 12 af de 55 mest efters�gter personer p� USAs liste over personer fra den tidligere irakiske ledelse.rnrnFredag 2. majrnGeorge W. Bush erkl�rede i en tale klokken 3.00 dansk tid krigshandlingerne i Irak krigen for afsluttet. Krigen blev ikke erkl�ret ikke for afsluttet, da dette politisk ville indeb�re, at samtlige krigsfanger ville skulle l�slades, og en fortsat jagt p� Saddam Hussein ikke ville v�re tilladt j�vnf�r krigens regler. Talen blev afholdt via en tv-transmitteret tale fra hangarskibet USS Abraham Lincoln ud for Californiens kyst.rnrn== De politiske konsekvenser af krigen ==rnDen hurtige milit�re sejr styrkede de kredse i USA, som �nskede en langt h�rdere kurs overfor de s�kaldte slyngelstater. rnrn----rnrnBem�rk venligst at konflikten er i gang, og at samtlige oplysninger i denne artikel er pr�get af meget stor usikkerhed.", "comment": "Om George bush's tale", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030503161236", "length": 253, "is_new": 0}
{"page_id": 11984, "title": "Dataforbindelse", "text": "linkrnEn dataforbindelse (eng. data link, data connection) er en forbindelse mellem to stykker dataterminaludstyr (DTE).", "user": "Glenn", "timestamp": "20030317203944", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 11985, "title": "Datakredsl�b", "text": "Et datakredsl�b er en forbindelse mellem to stykker datakredsl�bsterminerende udstyr (Data Circuit-terminating Equipment, DCE). Andre ord for termen datakredsl�b er kommunikation kanal eller data linie.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030315230908", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11988, "title": "Personlig Computer", "text": "computereo:PCfr:Ordinateur Personnelja:ハーソナルコンヒューターsv:PCrnrnPersonlig computer (fra engelsk: personal computer) forkortes ofte til PC. I vore dage er en PC n�rmest synonym med en computer.rnrnEn PC kan karakteriseres efter om den er station�r eller b�rbar, eller om den kan v�re i en h�nd:rn*Station�r PC. De kan underopdeles i:rn**Kontor PC (eng. desktop PC)rn**Arbejdsstation (eng. Workstation)rn**Serverrn**PC minitowerrn**PC miditowerrn**PC maxitowerrn*B�rbar PC (eng. laptop PC, Notebook, Wearable computer)rn*h�ndholdt PCrnrnEn PC bliver ogs� karakteriseret efter bundkortets hoved CPU arkitektur. Hoved CPU arkitekturen afg�r almindeligvis ogs� hvilke styresystemer (eng. Operativ System, OS), der kan anvendes.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Computerrn*HardwareTidende - Information om verdens bedste PC hardwarern*DK: Computerworldrn*DK: PCWorldrn*Komputer for allern*US: Computerworldrn*Google: Technical Evaluations and Product Reviews, Consumer Information; hardwarern*Tom's Hardware Guidern*DK: Macintosh PCrn*US vejviser: MacSurfer's Headline News", "user": "Christian List", "timestamp": "20030324203929", "length": 97, "is_new": 0}
{"page_id": 11989, "title": "Indlejret system", "text": "Et indlejret system (eng. Embedded System) er ethvert elektronisk system med en CPU, som ikke er en station�r Personlig Computer.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Embedded, FPGArn*LinuxDevices.com - the embedded Linux portalrn*eg3.com: embedded systems, rtos, dsp, fpga, compactpci, and more!", "user": "Glenn", "timestamp": "20030316082029", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11991, "title": "Olav/Ole den Fr�kne", "text": "Olav / Ole den Fr�kne, sagnene ved ikke ret meget om ham, andet end at han var en stor og m�gtig konge og de skriftlige kilder siger ikke andet end navnet.rnrnM�ske har hans aktiviteter v�ret rettede sig imod �st, til Rusland og til slave eksport til de arabiske lande.rnrnFr�kne betyder noget i retningen: rask, fr�k.rnrnHan var s�n af Ivar Benl�s/Ingvar og var gift med en datter af Helge og havde s�nnerne Gurd og Gnupa/Chnuba/KnudrnrnDen forhistoriske danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316105007", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 11992, "title": "Sigtryg/Sigerich", "text": "Sigtryg/Sigerich var s�n og samkonge af Gnupa/Chnuba/Knud og var selvst�ndig konge i en kort tid. Han ledede nogle kampe i Normandiet og d�de vistnok i Holland i 940.rnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "comment": "sm�ting", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030326222851", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12001, "title": "Uniform Resource Locator", "text": "en:URL zh:URLrnURL er en forkortelse for Uniform Resource Locator. Uniform Resource Locator er en standard der specificerer et internetobjekts sted. En WWW-side er et internet-objekt.rnrnHer er eksempler p� URL adresser:rnrn http://www.w3.org/default.htmlrn http://www.acme.co.uk:8080/images/map.gifrn http://www.foldoc.org/?Uniform+Resource+Locatorrn http://www.w3.org/default.html#Introductionrn ftp://wuarchive.wustl.edu/mirrors/msdos/graphics/gifkit.ziprn ftp://spy:secret@ftp.acme.com/pub/topsecret/weapon.tgzrn mailto:fred@doc.ic.ac.ukrn nntp:alt.hypertextrn news:alt.hypertextrn telnet://dra.comrnrnrn==Eksterne adresser/kilder==rn*FOLDOC: Uniform Resource Locatorrn*Uniform Resource Locators (URL), Original RFC1738rn*Uniform Resource Identifiers (URI): Generic Syntax, Original RFC2396", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323092211", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 11995, "title": "Harald", "text": "Der er mindst to Harald'errnrn* Harald, som var samkonge med Sigfred og, som var far til �se, og farbror til Hemming i slutningen af 700 �rerne. Han var nok kun konge i Syd Norge.rn* Harald, som ofte kaldes Harald Klak, som betyder pr�ste-Harald, men han har l�nt tilnavnet fra Harald 1. Bl�tand Det er usikkert hvor meget han har v�ret en dansk konge. Men hvis han var det, s� var det i tiden 812-815.rnrnHan d�de i R�stringen i �r 846.rn----rnKilder/henvisningerrn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Den danske konger�kkern*Harald Klak", "comment": "sm�ting", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030326222738", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 11994, "title": "Siger", "text": "Siger er en sagnkonge, som skal v�re far til Sigfredrnbror til BudlernrnHan skal have bygget en borg med fire porte p� toppen af en h�j klippe.rnrnDen forhistoriske danske konger�kkernDen danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316193132", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 11996, "title": "Internetudbyder", "text": "service providerrnEn internetudbyder (eng. Internet Service Provider, ISP) s�lger internet adgang til firmaer og private.rnrnInternet adgangen kan leveres via:rn*Modem via PSTN - hastigheder p� typisk mellem 1,2 kbit/s til 55,6 kbit/s.rn*ISDN via PSDN - hastigheder p� typisk mellem 64 kbit/s til 128 kbit/s.rn*ADSL via PSDN - Fast forbindelse - hastigheder p� typisk mellem 128 kbit/s til 8 Mbit/s.rn*Fast ethernet forbindelse - f.eks. via 10-100 Mbit ethernet.rn*Fast tr�dl�s forbindelse (Fixed Wireless Access) - hastigheder op til 4 Mbit/s.rn*WiFi tr�dl�s forbindelse (via 802.11 standarden) - hastigheder op til 5 Mbit/s, kun tilg�ngeligt i byer.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Internet Service Udbydere, Internet Access Providersrn*IT- og Telestyrelsens internetkvalitetsguidern*Fixed Wireless Access via Sonofonrn*WiFi adgang via Intercitynet", "user": "193.89.116.55", "timestamp": "20030325081155", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 12000, "title": "Eyetein Fj�rt", "text": "Eyetein Fj�rt, en gotisk konge.rnrnEyetein Fj�rt", "user": "Haabet", "timestamp": "20030316132038", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12011, "title": "5. april", "text": "April en:April 5 eo:5-a de aprilo es:5 de abril fr:5-avril nl:5 april no:5. April pl:5 kwietnia sv:5 aprilrnrn5. april er dag 95 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 96 i skud�r). Der er 270 dage tilbage af �ret.rnrnIrenes dag. Den standhaftige og fromme Irene blev sammen med sine s�stre Agape og Chionia br�ndt p� b�let i Saloniki i 304, efter de n�gne var f�rt til et bordel, hvor de dog ikke blev forulempet.rnrnBegivenhederrn*1428 - Den f�rste artilleriduel p� dansk grund finder sted, da en hanseatisk fl�de angriber K�benhavn. Dermed fik krudtet sin debut i Danmark.rn*1812 - Rusland og Sverige slutter forbund og aftaler, at Danmark skal tvinges til at afst� Norge.rn*1818 - Chile opn�r uafh�ngighed fra Spanien efter et opr�r ledet af Bernardo O�Higgins.rn*1933 - Den Internationale Domstol i Haag afg�r med stemmerne 12 mod 2, at Danmark har suver�nitet over hele Gr�nland. To �r tidligere havde norske fangere okkuperet dele af �stgr�nland, og kaldt det for �Erik Raudes land�. Den norske regering havde bakket okkupationen op.rn*1946 - De sovjetiske tropper forlader Bornholm, efter at Danmark har afgivet l�fte om, at kun dansk milit�r vil overtage bevogtningen. Russerne havde besat Bornholm den 9. maj �ret f�r, da den tyske bes�ttelsesmagt her n�gtede at kapitulere. Den russiske bes�ttelse var forl�bet fredeligt.rn*1951 - �gteparret Julius og Ethel Rosenberg d�mmes i New York til d�den for spionage til fordel for Sovjetunionen.rn*1955 - Sir Winston Churchill tr�kker sig tilbage som britisk premierminister, 80 �r gammel.rn*1959 - William Wylers film Ben Hur bliver i Hollywood tildelt 11 Oscars, hvilket var et rekordstort antal Oscars til samme film. Rekorden holder stadig (2002), men er dog tangeret af James Camerons film Titanic, der i 1998 ogs� fik 11 Oscars.rn*1962 - Efter 4 �rs arbejde er biltunnelen Sankt Bernhard-passet mellem Schweiz og Italien f�rdigbygget.rn*1982 - Irmas tre hovedaktion�rer, Gutenberghus, Privatbanken og Odense �gforretning, accepterer at Brugsen (FDB-k�den) kan k�be Irma-k�den for 298 millioner kr.rn*1983 - Piloten p� et dansk F-16 jagerfly overlever et styrt, ved at kaste sig ud med katapults�de. Flyet var blevet ramt af et kraftigt lyn, som for�rsagede styrtet.rn*1989 - Kommunistpartiets magtmonopol i Polen bliver brudt, da regeringen og oppositionen indg�r en aftale, der betyder at 35 procent af pladserne i det polske parlament, Sejmen, skal v�lges gennem frie valg - og et nyt f�rstekammer, Senatet, skal indrettes med 100 pladser gennem frie valg. Fagbev�gelsen Solidaritet og studenterorganisationen NZS blev samtidig igen gjort lovlige. Det var Solidaritets leder, Lech Walesa, der forhandlede aftalen p� plads med den polske indenrigsminister.rn*1990 - Ejeren af Jysk Senget�jslager, Lars Larsen, meddeler p� et pressem�de, at han opretter et rejsebureau - Larsen Rejser.rn*1992 - De f�rste danske FN-soldater sendes til det borgerkrigsh�rgede Kroatien - i det tidligere Jugoslavien. 860 soldater blev sendt med tog til gr�nsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina.rn*1995 - En 35-�rig sindsforvirret mand dr�ber to og s�rer to andre kvindelige studerende p� �rhus Universitet, og beg�r derefter selvmord.rn*2001 Verdens �ldste arbejderavis, Dagbladet Aktuelt, lukker efter at have eksisteret i 130 �r. LO�s ledelse besluttede, at man ville stoppe sit �rlige tilskud p� 60 millioner kroner, hvilket reelt bet�d en lukning af avisen.rnrnF�dtrn*1900 - Spencer Tracy, skuespiller. D�d 1967.rn*1908 - Bette Davis, skuespillerinde. D�d 1989.rn*1916 - Gregory Peck, amerikansk skuespiller.rn*1950 - Agnetha F�ltskog, sangerinde - ABBA, i J�nk�ping, Sverige.rnrnD�dsfaldrn*1975 - Chiang Kai-shek, kinesisk general og politiker. F�dt i 1887.rn*1976 - Howard Hughes, amerikansk industrimand. F�dt i 1904.rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. april - 6. april - 5. marts - 5. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "kursiveringer", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030317091654", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12012, "title": "8. april", "text": "April en:April 8 eo:8-a de aprilo es:8 de abril fr:8-avril nl:8 april no:8. April pl:8 kwietnia sv:8 aprilrnrn8. april er dag 98 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 99 i skud�r). Der er 267 dage tilbage af �ret.rnrnJanus dag. Der er m�ske tale om martyren Januaris fra Syditalien, der blev kastet for l�verne under kejser Diocletians kristenforf�lgelser.rnL�verne n�gtede at r�re ham, s� han blev i stedet halshugget.rnrnBegivenhederrn*1513 - Den spanske opdagelsesrejsende Juan Ponce de Le�n opdager og begynder at udforske Florida, der erkl�res for spansk.rn*1838 - Den f�rste transatlantiske dampskibsrute bliver indviet mellem Bristol i England og New York i USA. Ruten blev besejlet af Isamberd Brunels dampskib Great Western.rn*1875 - De tre f�ngslede socialistledere Pio, Brix og Geleff ben�des og l�slades fra Vridsl�selille, efter n�sten to �rs f�ngsel.rn*1940 - Efterretninger om tyske troppebev�gelser s�tter danske styrker i alarmberedskab langs gr�nsen.rn*1953 - De britiske kolonimyndigheder i Kenya id�mmer den formodede Mau-Mau leder Jomo Kenyatta syv �rs f�ngsel.rn*1965 - Der underskrives en traktat om et f�lles EF-ministerr�d og en f�lles kommission.rn*1966 - Leonid Bresjnev v�lges til generalsekret�r for kommunistpartiet i Sovjetunionen. To �r tidligere var han blevet valgt til Centralkomiteens f�rstesekret�r.rn*1986 - Den amerikanske skuespiller Clint Eastwood bliver valgt til borgmester i byen Carmel i Californien.rn*1995 - Verdens st�rste maleri p� l�rred f�rdigg�res af et hold studerende ved Savannah College of Art and Design og borgere fra Tybee Island i Georgia, USA. Det 7.127,8 kvadratmeter store maleri forestiller Elvis Presley.rnrnF�dtrn*1818 - Kong Christian den 9. bliver f�dt p� Gottorp Slot i Slesvig. D�d 1906. Christian den 9. blev den f�rste Gl�cksburger p� tronen, og blev kendt som �Europas svigerfar�.rn*1963 - Julian Lennon, sanger og sangskriver.rnrnD�dsfaldrn*217 - Den romerske kejser Caracalla myrdes. Han var f�dt i 186.rn*1973 - Pablo Picasso, spansk maler. Han var f�dt i 1881.rn*2001 - Marguerite Viby, skuespillerinde og revykunstnerinde d�r, 91 �r gammel.rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. april - 9. april - 8. marts - 8. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030407130236", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 12013, "title": "9. april", "text": "April en:April 9 eo:9-a de aprilo es:9 de abril fr:9-avril nl:9 april no:9. April pl:9 kwietnia sv:9 aprilrnrn9. april er dag 99 i �ret i den gregorianske kalender (dag 100 i skud�r). Der er 266 dage tilbage af �ret.rnrnProcopius dag. Der er m�ske tale om en biskop fra Nikomedia, der var en af syv m�glere i en strid mellem gr�ske j�der og indf�dte hebr�ere.rnrnDet er dansk flagdag (der flages p� halv stang indtil kl. 12.00) for Danmarks bes�ttelse i 1940.rnrnBegivenhederrn*1770 - Den britiske opdagelsesrejsende James Cook opdager Botany Bay p� Australiens �stkyst.rn*1865 - I den Nordamerikanske borgerkrig kapitulerer Sydstaternes general Lee til Nordstaternes general Ulysses S. Grant ved Appomattox i Virginia, og borgerkrigen finder omsider sin ende. Borgerkrigen havde, p� n�r 3 dage, varet i 4 �r.rn*1891 - Den f�rste danske alderdomsforsorg (\"Fattigdomsloven\") gennemf�res. Den sikrede alle over 60 �r en \"sk�nsm�ssig alderdomsunderst�ttelse\". Man skulle dog opfylde en r�kke �v�rdighedsbetingelser� for at kunne modtage underst�ttelsen. Allerede dengang var princippet, at underst�ttelsen skulle v�re stor nok til, at man kunne klare sig uden anden indt�gt - modsat de fleste andre lande.rn*1940 - Kl. 04.20 om morgenen meddeler den tyske gesandt i K�benhavn, Renthe-Fink, den danske udenrigsminister P. Munch at \"tyske tropper netop nu overskrider gr�nsen\". Danmark var blevet besat af Nazi-Tyskland.rn*1940 - Tyskland bes�tter Norge. Oslo, Bergen, Trondheim og Narvik blev angrebet, og efter to m�neders kamp var hele Norge besat.rn*1941 - Danmarks gesandt i Washington, Henrik von Kaufmann, underskriver \"p� kongens vegne\" og med tilslutning fra landsfogederne i Gr�nland, en overenskomst med USA om forsvaret af Gr�nland. Den gav USA ret til at bygge milit�re anl�g i den danske koloni. Den danske regering protesterede mod overenskomsten og afskedigede Kauffmann og sigtede ham for landsforr�deri. De danske generalkonsuler i USA erkl�rede sig dog solidariske med ham, og ogs� de blev afskediget.rn*1942 - Organisationen �Frit Danmark� oprettes p� initiativ af blandt andet den konservative John Christmas M�ller og kommunisten Aksel Larsen. Hensigten med �Frit Danmark� var at samle alle modstandere af den tyske bes�ttelsesmagt under �n front.rn*1946 - Danmarks Lottekorps oprettes. Korpset var et kvindeligt korps til st�tte for det danske forsvar.rn*1979 - Pave Johannes Paul den 2. indsk�rper alle katolske pr�ster at de skal �leve i c�libat indtil d�den�.rn*1984 - Filmen �Tid Til K�rtegn� af James L. Brookes f�r fem priser ved Oscaruddelingen i Hollywood, USA.rn*1989 - Den amerikanske filmstjerne Clint Eastwood bliver valgt til borgmester i den californiske by Carmel. Byen har cirka 5.000 indbyggere.rn*1989 - 20 bliver dr�bt og 200 s�ret ved voldsomme demonstrationer i Sovjet-republikken Georgiens hovedstad, Tbilisi. Op mod 100.000 demonstrerede for, at Georgien skulle l�srive sig fra Sovjetunionen, da myndighederne satte milit�ret ind, og det endte i et blodigt drama. Fem dage senere blev Georgiens partichef afsat.rn*1992 - Trods et tab p� 40 mandater bevarer den konservative premierminister John Major magten ved parlamentsvalget i Storbritannien.rn*1992 - Verdens hidtil (1997) st�rste p�ske�g p� 4.760 kg laves p� Cadbury Red Tulip chokoladefabrikken i Victoria, Australien. P� den lange led m�lte p�ske�gget 7,1 meter.rnrnF�dtrn*1918 - J�rn Utzon, dansk arkitekt.rn*1932 - Carl (Lee) Perkins, sanger og guitarist i Lake City, Tennessee, USA.rn*1933 - Jean Paul Belmondo, fransk skuespiller.rn*1946 - Lisbet Dahl, skuespillerinde.rn*1954 - Dennis Quaid, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1945 - Ved Comacchio-s�en i Norditalien falder den 25-�rige danske frivillige major Anders Lassen i britisk tjeneste. Han var den eneste udl�nding, der under 2. verdenskrig fik Victoria-korset - den h�jeste britiske udm�rkelse.rn*1959 - Frank Lloyd Wright, amerikansk arkitekt. Han var f�dt i 1869.rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. april - 10. april - 9. marts - 9. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030409165331", "length": 60, "is_new": 0}
{"page_id": 12015, "title": "Reginfred", "text": "ReginfredrnS�n af HalvdanrnEn bror til Harald og Sigfred/Sigurdrnrnvistnok d�d i 814.rnrnrn----rnKilder/henvisningerrn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Frankiske Annaler", "user": "Haabet", "timestamp": "20030317065253", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 12016, "title": "Sigfred/Sigurd", "text": "Sigfred/Sigurd en broder s�n af Gudfred/G�trik/Gudr�d Vejdekonge, en s�n af Halvdan bror til Harald og ReginfredrnrnHan d�de i 812rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Den forhistoriske danske konger�kkern*Frankiske Annaler", "user": "Haabet", "timestamp": "20030317065230", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 12019, "title": "Peer-to-peer", "text": "adresser==rn*Google: File Sharingrn*Peer-to-Peer Working Grouprn*p2p development, open source developmentrn*The Philosophy behind Freenet", "user": "Glenn", "timestamp": "20030317200548", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12022, "title": "11. april", "text": "April en:April 11 eo:11-a de aprilo es:11 de abril fr:11-avril nl:11 april no:11. April pl:11 kwietnia sv:11 aprilrnrn11. april er dag 101 i �ret i den gregorianske kalender (dag 102 i skud�r). Der er 264 dage tilbage af �ret.rnrnLeos dag. Leo den Store var pave fra 440 til sin d�d i 461. Han overtalte Hunner-kongen Attila til at undlade at plyndre Rom.rnrnBegivenhederrn*1814 - Napoleon den 1. af Frankrig abdicerer og sendes i eksil p� �en Elba, mens Louis den 18. bliver konge af Frankrig.rn*1901 - Arbejdstilsynet oprettes som Arbejds- og Fabrikstilsynet.rn*1916 - N�vningeinstitutionen indf�res i Danmark.rn*1924 - Thorvald Stauning danner Danmarks f�rste arbejderregering og skriver verdenshistorie, da han udpeger verdens f�rste kvindelige minister, Nina Bang, der bliver undervisningsminister.rn*1933 - Ved lov forbydes det medlemmer af politiske foreninger i Danmark at b�re uniform.rn*1945 - Hannover i Tyskland falder til de allierede styrker.rn*1961 - Bob Dylan har sin professionelle sanger-debut, da han om aftenen synger i Greenwich Village i New York. Hvad han sang? �Blowin� in the Wind� naturligvis.rn*1979 - Ugandas diktator gennem 8 �r, Idi Amin, flygter fra Uganda, da styrker fra Tanzania og ugandiske opr�rsstyr�ker indtager hovedstaden Kampala. P� flugten fra Uganda begik Idi Amin og hans styrker r�dselsfulde voldshandlinger. Amnesty International beregnede, at 300.000 mennesker blev dr�bt under hele Amin-styret.rn*1992 - Ved en ekstraordin�r kongres i socialdemokratiet bliver partiformand Svend Auken v�ltet - og n�stformanden Poul Nyrup Rasmussen valgt til ny formand. Stemmetallene l�d p� 359 mod 187. Det var f�rste gang en partiformand i Socialdemokratiet blev v�ltet.rn*1999 - DSB f�r en b�de p� 2 millioner kr. af Trafikministeriet, for store forsinkelser p� S-togs nettet.rnrnF�dtrn*1919 - Louis Miehe-Renard, skuespiller.rn*1942 - Poul Glargaard, skuespiller.rn*1966 - Lisa Stansfield, sangerinde og sangskriver, i Rochdale, England.rnrnD�dsfaldrn*1977 - John Mogensen, sanger og komponist - 48 �r.rn*1985 - Enver Hoxha, Albaniens kommunistiske diktator - 76 �r.rn*1990 - Ivar Lo-Johansson, svensk forfatter - 89 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn10. april - 12. april - 11. marts - 11. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030409164636", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 12023, "title": "12. april", "text": "April en:April 12 eo:12-a de aprilo es:12 de abril fr:12-avril nl:12 april no:12. April pl:12 kwietnia sv:12 aprilrnrn12. april er dag 102 i �ret i den gregorianske kalender (dag 103 i skud�r). Der er 263 dage tilbage af �ret.rnrnJulius dag. Julius den 1. var pave fra 336 til 352. Han fastslog, at \"S�nnen var af samme v�sen som Faderen\", og alts� var f�dt, ikke skabt.rnrnBegivenhederrn*1606 - Union Jack bliver Englands officielle flag.rn*1861 - Den Nordamerikanske Borgerkrig starter, da sydstatstropper bombarderer og indtager Fort Sumter.rn*1903 - Verdens f�rste kommunale busrute bliver �bnet mellem Eastbourne Station og Meads i East Sussex i England.rn*1911 - Ved lov vedtages, at Lurm�rket skal bruges som nationalitets-kvalitets-m�rke for enkelte danske landbrugsprodukter. Lurm�rket var tegnet af Harald Faber, der k�mpede for at f� dansk sm�rkvalitet anerkendt i udlandet - is�r England.rn*1928 - Den f�rste flyvning over Nordatlanten i �st-vestlig retning foretages.rn*1940 - I 2. verdenskrig bes�tter britiske styrker F�r�erne og Island for at undg� tysk herred�mme i Nordatlanten.rn*1945 - Allierede styrker befrier KZ-lejren Bergen-Belsen.rn*1960 - Brasilia indvies som Brasiliens nye hovedstad, efter Rio de Janeiro.rn*1961 - Jurij Gagarin bliver det f�rste menneske i rummet.rn*1967 - USA�s senere pr�sident Ronald Reagan genindf�rer som guvern�r, d�dsstraffen i staten Californien. rn*1981 - USA's f�rste rumf�rge, \"Columbia\" sendes op fra Cape Canaveral i Florida. En ny epoke i rumfarten var dermed startet, hvor det var muligt at genbruge rumskibe.rn*1983 - Richard Attenboroughs film Ghandi vinder otte Oscars ved den 55. prisuddeling i Hollywood, USA.rn*1988 - For f�rste gang nogensinde f�r en dansk film en Oscar. Det var Gabriel Axels film Babettes G�stebud, der fik prisen for \"�rets bedste udenlandske film\" ved den amerikanske prisuddeling i Hollywood. Den store vinder ved Oscar-uddelingerne det �r, var Bernardo Bertoluccis amerikanske film Den Sidste Kejser, der fik hele 9 Oscars.rn*1990 - En Bugatti 41 Royale Sportscoupe s�lges p� en auktion for 15 millioner $ til det japanske firma Meitec. Det er den h�jeste brugtvognspris i historien.rn*1991 - Et Ultra-Light fly styrter ned p� en mark ved Tureby syd for K�ge, og de to om bord omkommer.rn*1992 - Euro Disney, 30 km �st for Frankrigs hovedstad Paris, �bner.rn*1994 - Seks vandboringer i S�nderjylland lukkes omg�ende, da der findes store m�ngder af spr�jtegiften atrazin i vandet.rnrnF�dtrn*1577 - Kong Christian den 4. af Danmark-Norge. D�d 1648.rn*1742 - S�ren Gyldendal, grundl�gger af Danmarks �ldste forlag Gyldendal. D�d 1802.rn*1922 - Erik Ninn-Hansen, tidligere justitsminister - C.rn*1930 - Niels-J�rgen Kaiser, tidligere Tivoli-direkt�r.rn*1947 - David Letterman, amerikansk tv-v�rt p� �Late Night Show�.rn*1950 - David Cassidy, sanger.rn*1951 - Lise-Lotte Norup, skuespillerinde.rn*1954 - Steen Springborg, skuespiller.rn*1971 - Shannen Doherty, skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*1945 - Theodore Roosevelt, USA�s pr�sident - 63 �r. Han blev efterfulgt af vicepr�sident Harry S. Truman.rn*1975 - Josefine Baker, amerikansk-fransk variet�kunstner. Hun var f�dt i 1906.rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. april - 13. april - 12. marts - 12. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030409164311", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 12024, "title": "Den Nordamerikanske Borgerkrig", "text": "B�rgerkriegrnen:American Civil Warrnsv:Amerikanska inb�rdeskrigetrnrnDen Nordamerikanske Borgerkrig starter den 12. april 1861, da sydstatstropper bombarderer og indtager Fort Sumter.rnrn11 sydstater (med South Carolina i spidsen) havde meldt sig ud af Unionen efter Abraham Lincolns valgsejr i pr�sident�valget 1860 - og hans erkl�ring om �indskr�nkning af slaveriet�.rnrn7 af sydstaterne dannede Konf�derationen, hvor 5 millioner mennesker (uden v�sentlig industri, men med stor plantagedrift) stod over for de 23 nordstater med n�sten 23 millioner indbyggere, stor industri og et h�jt udviklet jernbane�net.rnrnAlligevel var Sydstaterne overlegne i de f�rste �r af den 4-�rige borgerkrig, og knuste da ogs� Nordstaterne i dette f�rste slag, der stod fra 12. til 14. april.rnKun �n blev dr�bt i dette f�rste slag i den amerikanske borgerkrig, men over de n�ste fire �r skulle mere end � million mennesker miste livet som f�lge af krigen.", "comment": "de: en: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030504145309", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12025, "title": "Den f�rste flyvning over Nordatlanten", "text": "Den f�rste flyvning over Nordatlanten i �st-vestlig retning blev foretaget den 12. april 1928.rnrnDet var den tyske baron G�nther von H�nefeld, Hermann K�hl og den irske flyv�er James C. Fitzmaurice, der fl�j fra Dublin i et Junckers W. 33 �n-motors lav�vinget monoplan, \"Bremen\".rnrnEfter 37 timer landede de i st�rk modvind p� Greenly Island, ud for Labradors kyst.", "comment": "Hermann", "user": "Dan K�hl", "timestamp": "20030510111312", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 12026, "title": "14. april", "text": "April en:April 14 eo:14-a de aprilo es:14 de abril fr:14-avril nl:14 april no:14. April pl:14 kwietnia sv:14 aprilrnrn14. april er dag 104 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 105 i skud�r). Der er 261 dage tilbage af �ret.rnrnTiburtius dag. Han led martyrd�den ved halshugning sammen med sin bror Valerius i midten af det 3. �rhundrede.rnrnBegivenhederrn*1784 - Den 17-�rige kronprins Frederik (VI) gennemf�rer et statskup mod sin far, Kong Christian VII, der i mange �r havde v�ret sindssyg. Baggrunden var dels faderens sindssyge, dels den ualmindelig usle opv�kst Frederik havde haft - styret af bedstemoderen, enkedronning Juliane Marie. Christian VII blev dog siddende p� tronen, men alle beslutninger skulle underskrives af kronprins Frederik.rn*1865 - USA�s pr�sident Abraham Lincoln bliver skudt i Ford�s Theater i Washington D.C. og d�r dagen efter. Mordet skete blot fem dage efter sydstaternes general Robert E. Lee havde overgivet sig i den amerikanske borgerkrig og dermed havde afsluttet den fire �r lange borgerkrig. Morderen var John Wilkes Booth - en skuespiller og sydstatssympatis�r. Han havde assistance fra otte andre. Lincoln var den f�rste amerikanske pr�sident, der blev dr�bt.rn*1868 - De to fremsynede forretningsfolk Emil Vett og Theodor Wessel �bner en forretning i Vestergade i �rhus, der med tiden bliver til stormagasinet Magasin du Nord.rn*1894 - Den f�rste levende film vises i New York.rn*1900 - I Paris stiftes Union Cycliste Internationale (UCI) med tilslutning fra 96 nationale cykelorganisationer.rn*1904 - Den f�rste rullende trappe demonstreres p� Verdensudstillingen i Paris, Frankrig.rn*1929 - Det f�rste Monaco Grand Prix motorl�b afholdes.rn*1931 - Kong Alfonso XIII af Spanien abdicerer, og landet omdannes til en republik.rn*1974 - Medlem af K�benhavns Borgerrepr�sentation Tine Schmedes bortvises, da hun ammer sit barn under et m�de i Borgerrepr�sentationen.rn*1986 - I Gopalganj-distriktet i Bangladesh falder der under et haglvejr, hagl p� op til eet kilogram. Det er de st�rste hagl man har kendskab til. Haglvejret kostede 92 mennesker livet.rn*1988 - Sovjetunionen, Afghanistan, USA og Pakistan underskriver en aftale om, at de sovjetiske styrker i Afghanistan skal tr�kkes ud af landet. Sovjetunionen havde invaderet Afghanistan i december 1979. Et �r efter underskrivelsen, den 15. februar 1989, forlod den sidste sovjetiske soldat Afghanistan.rn*2001 - Tre deltagere i reality-tv-programmet �Big Brother� p� TV2 Danmark beg�r om natten �mytteri� mod programmet og forlader det hus, hvor de var indesp�rret, overv�get af 126 kameraer. Efter 76 d�gn i huset p� Sluseholmen i K�benhavn kravlede de tre (Pil, Christian og S�ren) over hegnet og ud i friheden. If�lge programmets koncept skulle de tilbringe 100 d�gn i det tv-overv�gede hus. �n efter �n skulle deltagerne i programmet stemmes hjem af seerne indtil der kun var �n tilbage. Vinderen ville f� en halv million kroner.rnrnF�dtrn*1904 - Sir John Gielgud, britisk skuespiller.rn*1906 - Elga Olga Svendsen, skuespillerinde. D�d 1992.rn*1925 - Roderick �Rod� Steiger, amerikansk skuespiller.rn*1932 - Anthony Perkins, skuespiller.rn*1937 - Ida From, tekstforfatterinde, komponist.rn*1945 - Richie Blackmore, guitarist - Deep Purple.rnrnD�dsfaldrn*1759 - Georg Friedrich H�ndel, tysk-engelske komponist. Han var f�dt i 1685.rn*1980 - Karl Stegger, skuespiller - 67 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. april - 15. april - 14. marts - 14. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "beg�r statskup -> gennemf�rer et statskup ; eet kg -> eet kilogram ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318074745", "length": 57, "is_new": 0}
{"page_id": 12027, "title": "15. april", "text": "April en:April 15 eo:15-a de aprilo es:15 de abril fr:15-avril nl:15 april no:15. April pl:15 kwietnia sv:15 aprilrnrn15. april er dag 105 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 106 i skud�r). Der er 260 dage tilbage af �ret.rnrnOlympias dag. Hun var diakonisse i Nicomedia og blev pisket og halshugget p� grund af sin tro omkring �r 250.rnrnBegivenhederrn*1683 - Kong Christian V underskriver Danske Lov.rn*1859 - Arbejdet med at grave Suez-kanalen begynder. Kanalen var f�rdig ti �r senere.rn*1912 - Oceandamperen Titanic synker p� sin jomfrurejse mellem Southampton i England og New York i USA, i farvandet omkring Newfoundland efter en kollision med et isbjerg. Titanic var verdens st�rste skib, og blev anset for synkefri. Cirka 700 blev reddet fra forliset, mens 1.513 omkom.rn*1921 - P� eet d�gn falder der 1.930 mm sne over Silver Lake i Colorado, USA. Det er dermed det kraftigste snevejr p� et enkelt d�gn, nogensinde m�lt.rn*1922 - De canadiske l�ger Sir Frederick Grant Banting og John Macleod fremstiller det f�rste insulin.rn*1927 - Den kinesiske general Chiang Kai-shek danner regering i Nanking.rn*1930 - D�dsstraffen afskaffes i Danmark i borgerlige straffesager.rn*1945 - 35 hvide busser fra svensk og dansk R�de Kors unds�tter de danske j�der i KZ-lejren Theresienstadt i Tjekkoslovakiet. Grev Folke Bernadotte havde af Tyskland f�et lov til at hente s�vel danske som norske fanger til Sverige til \"krigsafslutningen\".rn*1955 - McDonald�s burgerk�den grundl�gges af Ray A. Kroc i Des Plaines ved Chicago i USA. K�den blev grundlagt ud fra den pion�rindsats br�drene Dick og Mac McDonald havde indf�rt med fast food i Drive-in restauranter. Ved udgangen af 1995 havde McDonald�s tilknyttet 18.380 spisesteder i 89 lande. Det globale salg l�b i 1995 op i 30 milliarder $.rn*1967 - I New York demonstrerer 250.000 amerikanere mod krigen i Vietnam.rn*1970 - Under Apollo 13�s f�rd til M�nen befinder bes�tningen best�ende af James Arthur Lowell, Fred Wallace Hace og John L. Swigert sig 254 km over M�nens overflade - eller 400.187 km fra Jorden. Det er det l�ngste nogen mennesker har befundet sig fra Jorden (1997).rn*1978 45 omkommer og 100 kv�stes da et eksprestog og et godstog kolliderer p� str�kningen Bologna-Firenze i Italien.rn*1979 - Havnebyen Kotor syd for Dubrovnik i Jugoslavien rammes af et jordsk�lv p� 6,5 p� Richter-skalaen. Mindst 200 omkom under dette og de 400 efterf�lgende rystelser. 1.500 blev kv�stet og tusinder blev hjeml�se.rn*1986 - USA bomber m�l i Tripolis og Benghazi i Libyen. Angrebet var h�vn for flere flykapringer, blodbadene i Roms og Wiens lufthavne i december 1985 og andre terroraktioner, som USA mente Libyen var delagtig i. Angrebet var ogs� rettet mod Libyens leder Moammar Khaddafis hovedkvarter, men han slap uskadt. Libysk milit�r havde ogs� m�neden f�r beskudt amerikanske fl�deenheder og fly i Middelhavet.rn*1988 - Forsikringsselskabet Baltica k�ber Falcks Redningskorps for cirka 300 millioner kr.rn*1994 - Mere end 120 lande underskriver den nye GATT-aftale om en liberalisering af verdenshandelen efter 7 �rs forhandlinger, der startede i Uruguay i 1986.rnrnF�dtrn*1452 - Leonardo da Vinci, maler og multigeni. D�d 1519.rn*1646 - Kong Christian V af Danmark-Norge. D�d 1699.rn*1939 - Claudia Cardinale, italiensk skuespillerinde.rn*1950 - Tommy Kenter, skuespiller.rn*1959 - Emma Thompson, britisk skuespillerinde.rn*1966 - Samantha Fox, britisk sangerinde.rn*1972 - Trine Dyrholm, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*1865 - Abraham Lincoln, USA's pr�sident d�r af de s�r han havde f�et ved attentatet mod ham aftenen f�r i Ford�s Theater. Lincoln var den f�rste amerikanske pr�sident der blev dr�bt.rn*1990 - Greta Garbo, svensk-amerikansk skuespillerinde. Hun var f�dt i 1905.rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. april - 16. april - 15. marts - 15. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "blev anset som synkefri -> blev anset for synkefri ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030318075332", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 12028, "title": "Danske Lov", "text": "Danske Lov blev underskrevet af Kong Christian den 5. den 15. april 1683.rnrnDanmark fik dermed en lov, der gjaldt for hele kongeriget. Hidtil havde der v�ret 3 forskellige:rnrnJyske Lov for Fyn og Jylland, Sj�llandske Lov for Sj�lland, M�n, Lolland og Falster og Sk�nske Lov p� Bornholm.rnrnDanske Lov overgik alle andre landes love i retf�rdighed, fynd og anskuelighed og vakte stor opsigt i udlandet.rnrnDen blev oversat til engelsk, latin, tysk og russisk.rnrnDet nye i Danske Lov var, at straffens vigtigste form�l var at afskr�kke, mere end straffen i sig selv.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030317205437", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 12030, "title": "19. april", "text": "April en:April 19 eo:19-a de aprilo es:19 de abril fr:19-avril nl:19 april no:19. April pl:19 kwietnia sv:19 aprilrnrn19. april er dag 109 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 110 i skud�r). Der er 256 dage tilbage af �ret.rnrnDaniels dag. Dagen har f�et sit navn efter Det gamle Testamentes profet, Daniel.rnrnBegivenhederrn*1689 - Sophie Amalienborg (Amalienborgs forg�nger) br�nder og 171 mennesker omkommer.rn*1775 - Det f�rste regul�re slag i Den nordamerikanske Frihedskrig st�r ved Lexington. De 13 britiske kolonier p� den nordamerikanske �stkyst og Storbritannien var kommet op at toppes om briternes toldl�gning p� varer til Nordamerika. Krigen, der varede fra 1775 til 1783, vakte viljen til amerikansk uafh�ngighed, is�r p� grund af, at England hvervede tyske lejetropper.rn*1897 - Boston Marathon i USA l�bes for f�rste gang. Det er det �ldste, endnu eksisterende, maratonl�b.rn*1943 - Tyske bes�ttelsestropper rykker ind i den j�diske ghetto i Polens hovedstad Warszawa for at foretage en �udrensningsaktion mod de tilbagev�rende j�der�, men m�der uventet h�rd modstand. F�rst efter mere end tre uger sluttede kampen - og det med en tysk massakre, hvor der blev sat ild p� ghettoen og synagogen blev spr�ngt i luften. Cirka 7.000 j�der blev dr�bt og 30.000 blev sendt i tilintetg�relseslejre. Siden november 1940 havde ghettoen v�ret sp�rret inde af mure og pigtr�d, og bevogtet af tyske soldater. Mere end 100.000 var i de f�rste �r d�de af sult og sygdom, eller p� grund af nazisternes brutalitet. Andre 30.000 var sendt i koncentrationslejre.rn*1945 - Sovjetiske tropper s�tter over floden Oder.rn*1951 - I London afholdes den f�rste �Miss World� konkurrence, der vindes af en svensk deltager.rn*1956 - Den amerikanske filmskuespillerinde Grace Kelly bliver gift med fyrst Rainier den 3. af Monaco.rn*1961 - Med hj�lp fra USA fors�ger eksilcubanere uden held at g� i land i Svinebugten p� Cuba for at styrte Fidel Castro.rn*1966 - Filmen �Dr. Zivago� af David Lean vinder 6 Oscars ved prisuddellingen i Hollywood, USA.rn*1966 - I USA kobler kirurgen Michael DeBakey en patient til et kunstigt hjerte.rn*1968 - 100 psykologistuderende starter det danske studenteropr�r ved at bes�tte Psykologisk Laboratorium p� K�benhavns Universitet.rn*1970 - Kort f�r start eksploderer en SAS-flyvemaskine i lufthavnen i Rom, Italien. Alle 76 ombord reddede sig ud gennem n�dudgangene.rn*1990 - Den danske regering beslutter at s�lge de to store Kattegat-f�rger Nils Klim og Peder Paars til det svenske rederi Stena Line.rn*1993 - 86 medlemmer af den religi�se Davidian-sekt omkommer i et flammehav efter en eksplosionsagtig brand i deres hovedkvarter i Waco, Texas, USA. I 51 dage havde sekten v�ret belejret af politiet, der i februar havde villet anholde lederen David Koresh, som de mist�nkte for besiddelse af et ulovligt v�benlager. Der opstod en skudveksling, hvor 4 betjente og mindst eet sektmedlem blev dr�bt, hvorefter politiet trak sig tilbage og belejrede hovedkvarteret. Politiet h�vdede, at sekten selv havde sat ild til hovedkvarteret, da man satte den afg�rende aktion ind denne dag.rn*1995 - En regeringsbygning (The Alfred P. Murrah Federal Building) i Oklahoma City i USA uds�ttes for et bombeattentat, og 168 bliver dr�bt. 19 af de omkomne var b�rn fra en b�rnehave i bygningen. Det var den hidtil v�rste terroraktion i USA�s historie - og den blev udf�rt af den h�jreekstremistiske amerikaner Timothy McVeigh, der kort efter blev anholdt. Han blev siden id�mt d�dsstraf og blev henrettet med en giftspr�jte den 11. juni 2001.rn*2001 - Verdens st�rste medicinalfirmaer opgiver en st�rkt kontroversiel retssag mod Sydafrikas regering om retten til at producere billig kopi-medicin. De sidste tre �r havde 39 medicinalfirmaer verden over fors�gt at f� Sydafrika til at droppe en lov, der skulle sikre landet billigere medicin til blandt andre de 4,7 millioner HIV-smittede i landet. Der var et voldsomt pres p� medicinalvirksomhederne fra befolkningen verden over, om ikke at f�re den planlagte retssag mod Sydafrika, og nu besluttede medicinalfirmaerne alts� at droppe sagen.rnrnF�dtrn*1935 - Dudley Moore, skuespiller.rn*1954 - Steen Springborg, sanger, skuespiller.rn*1975 - Victoria Posh, Spice Girls.rnrnD�dsfaldrn*1882 - Charles Darwin, britisk naturforsker - 73 �r.rn*1967 - Konrad Adenauer, tidligere tysk forbundskansler.rn*1991 - Teddy Petersen, kapelmester - 98 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. april - 20. april - 19. marts - 19. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418094316", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 12033, "title": "Bevarelseslove", "text": "I fysikken findes en r�kke fundamentale bevarelseslove, her er nogle af dem:rn rn* Den totale Energi er bevaret i et lukket system.rn* Impulsen givet ved m*v er bevaret i et lukket system.rn* Impulsmomentet er bevaret i et lukket system.rnrnBevarelseslovene har stor betydning for al fysik.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418070442", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12034, "title": "21. april", "text": "April en:April 21 eo:21-a de aprilo es:21 de abril fr:21-avril nl:21 april no:21. April pl:21 kwietnia sv:21 aprilrnrn21. april er dag 111 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 112 i skud�r). Der er 254 dage tilbage af �ret.rnrnFlorentius dag. Den gudfrygtige Florentius blev br�ndt i Paris i 1549, efter megen tortur. Han havde ford�mt pavekirkens magtmisbrug.rnrnDet er f�rste dag i Tyrens tegn, hvis stjernebillede er Venus. Latin: Taurus.rnrnBegivenhederrn*753 f.Kr. If�lge traditionen blev Rom grundlagt denne dag.rn*1510 - L�beck erkl�rer Danmark krig, og allierer sig med Sverige.rn*1918 - Den canadiske pilot Roy Brown skyder i en luftduel den tyske flyver \"Den R�de Baron\" (Manfred Baron von Richthoven) ned over Vaux-sur-Seine i Frankrig.rn*1939 - Danmarks Akvarium i Charlottenlund bliver indviet.rn*1945 - Royal Air Force bombarderer Gestapos danske hovedkvarter, Shell-huset i K�benhavn.rn*1960 - Brasiliens hovedstad Brasilia indvies.rn*1967 - En officersjunta p� ni h�jreorienterede officerer under ledelse af Georgios Papadopoulos tager magten i Gr�kenland og indf�rer krigsretstilstand. Kong Konstantin II m� drage i eksil i Rom.rn*1972 - Apollo 17 lander p� m�nen. Dette er den sidste Apollo mission. rn*1976 - Filminstrukt�ren Ingmar Bergman forlader Sverige i protest mod skattelovgivningen.rn*1989 - 100.000 kinesiske studenter samler sig p� Tiananmen Plads.rn*1992 - En r�ver slipper af med 7,5 millioner kr., da han plyn�drer en pengetransport fra Den Danske Bank ved Bilka i �rhus. De 6,4 millioner kr. var i kontanter, og s� efterlod r�veren endda tre s�kke med penge. Senere fandt politiet 1,2 millioner kr. i flugtbilen. R�veriet var det tredjest�rste i nyere tid i Danmark. De to andre gav et udbytte p� henholdsvis 12 og 8,3 millioner kr. og var beg�et af Blekingegade-banden i 1988 og 1983.rn*1995 - To arbejdere p� havnen i Aalborg bliver dr�bt, da en 28 meter h�j st�lkran pludselig v�lter.rnrnF�dtrn*1815 - Senere grevinde Danner f�des som Louise Rasmussen; hun �gter Frederik 7. i 1850. rn*1915 - Anthony Quinn, amerikansk skuespiller. D�d 2001.rn*1926 - Dronning Elizabeth den 2. af Storbritannien.rn*1937 - Finn Nielsen, skuespiller og instrukt�r af K�gerevyen 2001 & 2001.rn*1947 - Iggy Pop (James Osterberg), sanger, i Ann Arbor, Michi�gan, USA.rn*1958 - Andie MacDowell, amerikansk skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*1910 - Mark Twain, amerikansk forfatter. Han var f�dt i 1835.rn*1992 - Benny Hill, engelsk komiker - 67 �r.rn*1998 - H.P. Clausen, tidligere folketingsformand d�r - 70 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. april - 22. april - 21. marts - 21. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421171746", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 12035, "title": "25. april", "text": "April en:April 25 eo:25-a de aprilo es:25 de abril fr:25-avril nl:25 april no:25. April pl:25 kwietnia sv:25 aprilrnrn25. april er dag 115 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 116 i skud�r). Der er 250 dage tilbage af �ret.rnrnMarkus dag. Efter evangelisten Markus. If�lge traditionen fulgte han apostelen Peter som tolk til Rom og blev senere biskop i Alexandria og led martyrd�den.rnrnP� Island flages i dag for den �f�rste sommerdag�.rnrnBegivenhederrn*1772 - Struensee og hans medsammensvorne, Brandt, d�dsd�mmes for majest�tsforbrydelser. Struensee blev d�mt for magtmisbrug, og for at v�re dronningens elsker. Dronning Caroline blev d�mt til skilsmisse.rn*1792 - Under revolutionen i Frankrig anvendes henrettelsesmaskinen guillotinen for f�rste gang.rn*1826 - Engl�nderen Samuel Brown tager patent p� verdens f�rste k�ret�j med forbr�ndingsmotor. �Bilen� blev drevet af en tocylindret motor med 4 HK. Allerede i 1805 havde schweizeren Isaac de Rivaz fremstillet et k�ret�j, som blev drevet frem af hans egen �eksplosionsmaskine�. Den f�rste vellykkede benzindrevne vogn var den trehjulede tyske �Motorwagen�, som tyskeren Karl-Friedrich Benz tog patent p� i 1886, men som allerede k�rte i 1885.rn*1898 - USA erkl�rer Spanien krig. Det skete p� grund af spaniernes brutale nedk�mpelse af et cubansk opr�r, startet tre �r tidligere. Tre m�neder senere sluttede krigen og da havde USA besat Cuba, Guam, Filippinerne og Puerto Rico, der alle havde v�ret spanske besiddelser. Ved fredstraktaten den 10. december i Paris anerkendtes alle de amerikanske anneksioner, undtagen den af Cuba, som skulle styres som et protektorat.rn*1915 - Store britiske og franske styrker angriber fra s�en Gallipoli-halv�en i Tyrkiet, men tyrkerne st�r forberedte p� angrebet. Efter flere dages voldsom kamp gravede begge parter sig ned og en flere m�neder lang skyttegravskrig begyndte. I november gav briterne op og forlod Gallipoli. De havde da mistet 205.000 mand. De tyrkiske tab l�d p� 251.000 mand, og deres kampmod var kn�kket. Tyrkiet (det tyrkiske Ottoman-kejserrige) var i oktober 1914 g�et ind i 1. Verdenskrig p� tysk side.rn*1945 - Sovjetiske styrker omslutter Berlin og m�des med de amerikanske styrker ved Torgau.rn*1962 - N�r Christmas Island i Stillehavet nedkaster USA den f�rste atombombe i en serie fors�g.rn*1968 - 52 omkommer, da en passagerf�rge k�ntrer 1.500 meter uden for havnen i Wellington, New Zealand.rn*1972 - P� grund af pengemangel skrinl�gger Radior�det planerne om at oprette et dansk TV 2. rn*1974 - Milit�ret i Portugal tager magten ved et kup, hvor general Antonio de Spinola p� blot et kvarter v�ltede landets diktator Caetano, og f�ngslede s�vel ham som Portugals pr�sident Deus Tomas. Spinola lovede at give demokratiet en chance og dannede regering med deltagelse af alle partier - ogs� de tidligere forbudte socialistiske og kommunistiske partier. Pr�cis et �r efter blev de f�rste frie valg i landet holdt.rn*1980 - Et amerikansk fors�g p� at befri de gidsler, der holdes p� den amerikanske ambassade i Irans hovedstad Teheran mislykkes. To af flyene med elitesoldater st�dte sammen i �rkenen 400 km fra Teheran og otte amerikanske soldater blev dr�bt. De 49 tilbagev�rende gidsler havde v�ret holdt fangne siden 3. november 1979.rn*1982 - Britiske tropper tilbageerobrer under Falklandskrigen (uden modstand) �gruppen Sydgeorgien i Atlanterhavet ud for Argentina. Argentina havde besat �gruppen 1.000 km fra det sydamerikanske fastland den 2. april.rn*1982 - Israel tilbageleverer den sidste del af den besatte Sinai-halv� til Egypten. Israel havde besat Sinai og andre omr�der under 6-dageskrigen i juni 1967.rn*1983 - I Lille i Frankrig bliver verdens f�rste fuldautomatiske og f�rerl�se undergrundsjernbane taget i brug.rn*1988 - 8 bliver dr�bt og 72 kv�stet ved en togulykke i Sor�, da et intercitytog med h�j hastighed k�rer af sporet. Toget k�rte med ca. 100 km/t, hvor kun 40 var tilladt pga. sporarbejde. Ikke siden 1967 havde en dansk togulykke kostet s� mange menneskeliv.rn*1990 - Den vesttyske socialdemokratiske kanslerkandidat Oskar Lafontaine bliver af en kvinde stukket ned under et v�lgerm�de i K�ln.rn*1992 - Efter 14 �rs blodig borgerkrig i Afghanistan indtager Mujahedin-guerillaen landets hovedstad Kabul. Den lange borgerkrig blev beregnet at have kostet omkring 2 millioner mennesker livet. De (i �vrigt rivaliserende) guerillagrupper dannede et guerilla-r�d, der skulle styre Afghanistan i en overgangsperiode. Der var dog stadig blodige kampe mellem de rivaliserende grupper.rnrnF�dtrn*1918 - Ella Fitzgerald, sangerinde.rn*1940 - Al Pacino, skuespiller.rn*1945 - Bj�rn Ulveus, sanger, sangskriver og komponist - ABBA, i G�teborg, Sverige.rn*1947 - Johann Cruyff, hollandsk fodboldtr�ner.rnrnD�dsfaldrn*1968 - Poul Reumert, skuespiller - 85 �r.rn*1990 - Dextor Gordon, Jazz-tenorsaxofonist - 67 �r.rn*1995 - Ginger Rogers, filmstjerne og danserinde - 83 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. april - 26. april - 25. marts - 25. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Radior�det skrinl�gger planerne om, at oprette et dansk TV 2 p� grund af pengemangel -> P� grund af pengemangel skrinl�gger Radior�det planerne om at oprette et dansk TV 2", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319085725", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 12036, "title": "28. april", "text": "April en:April 28 eo:28-a de aprilo es:28 de abril fr:28-avril nl:28 april no:28. April pl:28 kwietnia sv:28 aprilrnrn28. april er dag 118 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 119 i skud�r). Der er 247 dage tilbage af �ret.rnrnVitalis dag. Han blev martyrdr�bt i kejser Neros tid, omkring �r 60.rnrnBegivenhederrn*1525 - Ved Lund overvinder danske tropper en styrke under admiral S�ren Norby, der k�mpede for den afsatte Kong Christian den 2. Sejren sikrede Frederik den 1. herred�mmet i Sk�ne.rn*1770 - Den britiske opdagelsesrejsende James Cook ankommer til Botany Bay i Australien.rn*1772 - P� �sterf�lled i K�benhavn henrettes Struensee og Brandt for majest�tsforbrydelse. Henrettelsen fandt sted efter forskrifterne: \"Hvo som laster kongen eller dronningen til besk�mmelse... skal den h�jre h�nd af ham levende hugges, kroppen parteres og l�gges p� stejle og hjul, og hoved med h�nden s�ttes p� en stage\".rn*1789 - Kaptajn William Bligh og 18 s�folk bliver sat i en �ben b�d under mytteriet p� Bounty. Det var bes�tningen under ledelse af Fletcher Christian der gjorde mytteri. Efter 41 d�gn n�ede kaptajn Bligh og hans folk frem til �en Timor.rn*1923 - P� Wembley Stadion i London spilles den f�rste engelske FA-Cup finale.rn*1969 - Charles de Gaulle falder som pr�sident i Frankrig, da en folkeafstemning afviser hans krav om afskaffelse af Senatet.rn*1988 - Mirakul�st lykkes det et amerikansk fly med 95 om bord at n�dlande i Hawaii, selvom en tredjedel af taget er bl�st af i 7.000 meters h�jde p� grund af en eksplosion. En stewardesse blev suget ud af flyet og var det eneste d�dsoffer for ulykken. 60 passagerer blev indlagt med lettere skader.rn*1989 - 5 omkommer, da et sv�vefly og et privatfly kolliderer mellem �lholm og Sindbjerg.rn*1989 - En 27-�rig k�benhavner myrder sin 5-�rige datter, sin tidligere samleverske og to af dennes bekendte inden han beg�r selvmord. Inden selvmordet lammede han en mandlig bilist med skud og s�rede en kvinde p� Str�get i K�benhavn. Det var �n af de blodigste n�tter nogensinde i K�benhavn i nyere tid.rn*1990 - Historiens st�rste Broadway-succes �A Chorus Line� opf�res for sidste gang efter n�sten 15 �rs opf�rsler. Den havde premiere 25. juli 1975 og blev opf�rt 6.137 gange.rnrnF�dtrn*1923 - Sten Hegeler, psykolog.rnrnD�dsfaldrn*1945 - I n�rheden af Como-s�en i Italien tages Benito Mussolini og hans elskerinde Clara Petacci til fange af italienske partisaner og skydes. Ligene blev - sammen med ligene af andre dr�bte fascister - bragt til Milano og h�ngt op p� �n af byens pladser, Piazza Lorteo, med hovedet nedad.rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. april - 29. april - 28. marts - 28. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Botana Bay -> Botany Bay :  �ster F�lled -> �sterf�lled ; edit, links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030319090400", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 12037, "title": "1. maj", "text": "Mai en:May 1 eo:1-a de majo es:1 de mayo fr:1-mai nl:1 mei no:1. Mai pl:1 maja sv:1 majrnrn1. maj er dag 121 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 122 i skud�r). Der er 244 dage tilbage af �ret.rnrnPhilip og Jacobs dag - eller Valborgs dag. Philip og Jacob var Jesu apostle, der blev martyrdr�bt i Lilleasien engang i det f�rste �rhundrede.rnrnI Norden har man l�nge kaldt dagen for Valborgsmesse. Valborg var en engelsk prinsesse og abbedisse, der d�de i 779. Hun var bene�diktinernonne i Hildesheim i Tyskland. I de gamle bondesamfund var det skik, at man holdt �rsm�de p� Valborgsdag, hvor byst�vnet valgte oldermand.rnrnBegivenhederrn*1544 - Tyrkiske tropper bes�tter Ungarn.rn*1564 - Tycho Brahe foretager sine f�rste observationer med et rigtigt astronomisk instrument.rn*1611 - Christian IV tvinger Rigsr�det til at godkende en krigserkl�ring mod Sverige; den s�kaldte Kalmarkrig kommer til at vare 2 �r. rn*1775 - Den kongelige Porcelainsfabrik i K�benhavn grundl�gges af apotekeren og mineralogen F. H. M�ller.rn*1786 - Mozart's opera Figaros bryllup har urpremiere i Wien.rn*1819 - I Frankrig gennemf�res en lov om indf�relse af pressefrihed.rn*1823 - I England findes skelettet af en mammut.rn*1851 - Dronning Victoria �bner historiens f�rste verdensudstilling, der finder sted i Hyde Park i London.rn*1890 - I Danmark holdes for f�rste gang socialdemokratisk demonstrationsdag (1. maj fest). Dagen markerer international solidaritet, og minder om, at arbejderne i USA i 1888 rejste krav om 8 timers arbejdsdag.rn*1911 - I Indianapolis i USA afvikles Indianapolis bilv�ddel�bet over 500 miles for f�rste gang.rn*1918 - Den danske ingeni�r- og entrepren�rvirksomhed H�jgaard & Schultz grundl�gges.rn*1923 - Danmark f�r sin f�rste f�rdselslov.rn*1925 - Cypern bliver britisk koloni. rn*1931 - Empire State Building i New York, USA, st�r f�rdigbygget efter 1 1/2 �rs byggeri. Bygningen var - dengang - verdens h�jeste, med 448,6 meter (inklusiv et fjern�syns-t�rn opf�rt i 1951) og med 102 etager. Uden fjernsynst�rnet m�ler bygningen 381 meter. Empire State Building rummer kun kontorer, butikker og restauranter.rn*1945 - Den tyske Propagandaminister Paul Joseph Goebbels beg�r selvmord.rn*1949 - Den hollandske astronom Gerard Kuiper opdager Nereiden, Neptuns yderste og tredjest�rste m�ne. Navnet henviser til de 50 d�tre (nymfer) af Nereus og Doris, som efter gr�sk overlevering lever i Middelhavet.rn*1960 - Et amerikansk strategisk rekognosceringsfly af typen U-2 skydes ned ved Sverdlovsk i Sibirien i Sovjetunionen. Piloten, Gary Francis Powers, reddede sig ud med faldsk�rm og blev arresteret. Han blev id�mt ti �rs f�ngsel for spionage, men blev l�sladt efter nogle f� �r.rn*1965 - Det amerikanske jagerfly Lockheed YF-12A s�tter datidig hastighedsrekord med 3.331,5 km/t. Rekorden blev opn�et i 24.462 meters h�jde.rn*1967 - I Las Vegas, USA, bliver Elvis Presley og Priscilla Beaulieu gift.rn*1968 - Legoland �bner.rn*1975 - De f�rste kvindelige konstabler uddannes ved Livgarden.rn*1978 - I F�lledparken i K�benhavn f�ldes \"Bombemanden\" af sin egen bombe. Bombemanden viste sig at v�re en 19-�rig gymnasieelev. Han havde siden august 1977 spr�ngt - eller anbragt - 9 r�rbomber i K�benhavn og omegn og havde opskr�mt store dele af den k�benhavnske befolkning. I F�lledparken blev han selv kv�stet i h�jre h�nd og det ene ben af sin egen bombe. Desuden blev en anden uskyldig kv�stet af bomben. Bombemandens motiv var �utilfredshed med samfundet i et skizofrent sind�, sagde han.rn*1979 - Gr�nlands hjemmestyre tr�der i kraft.rn*1982 - Engelske fly bomber Port Stanley airport p� Falklands�erne under Falklandskrigen.rn*1988 - Bagmandspolitiet rejser tiltale mod ejerne af Jydekompagniet i Herning for bedrageri for 45 millioner kr.rn*1995 - I protest mod l�n- og arbejdsforholdene indleder de danske sygeplejersker en landsomfattende konflikt.rn*1997 - Ved et jordskredsvalg overtager Labour magten i Storbritannien, og s�tter dermed en stopper for 18 �rs konservativt styre. Labour fik 44,4 procent af stemmerne, hvilket gav 419 mandater i Underhuset. Her var 330 det magiske tal for at opn� flertal. De konservative fik kun 166 mandater. I Skotland mistede regeringspartiet samtlige sine mandater. Det bet�d blandt andet, at der ikke var genvalg til tre ministre - ministeren for Skotland, udenrigs- og handelsministeren. Den konservative premierminister gennem fem �r, John Major, tog konse�kvensen af det svidende nederlag, og gik ogs� af som partiformand. Ny premierminister blev New Labours Tony Blair.rnrnF�dtrn*1493 - Philippus Paracelsus, schweizisk l�ge og alkymist.rn*1769 - Arthur Wellesley, The Duke of Wellington.rn*1872 - Hugo Alfv�n, svensk komponist.rn*1916 - Glenn Ford, amerikansk filminstrukt�r.rn*1944 - Rita Coolridge, sanger.rn*1946 - Diane Keaton, amerikansk skuespillerinde.rn*1960 - Peter Mikkelsen, fodbolddommer.rn*1963 - Prins Guilaume af Luxembourg.rnrnD�dsfaldrn*1873 - David Livingstone, britisk opdagelsesrejsende. Han var f�dt i 1813.rn*1973 - Asger Jorn, maler � 59 �r.rn*1990 - Charles Osborne fra Anthon, Iowa, USA, d�r 97 �r gammel. Han havde da v�ret fri for at hikke i knap 1� �r, men havde ellers haft hikke�anfald fra 1922 til en februarmorgen i 1990. Det er verdens l�ngste kendte hikkeanfald. Manden levede i �vrigt et normalt liv. Var gift to gange og fik otte b�rn.rn*1994 - Ayrton Senna, 3-dobbelt brasilianske Formel 1-k�rer, bliver dr�bt under et l�b p� Imola-banen i Italien - 34 �r. Dagen f�r var en anden Formel 1-k�rer, �strigeren Roland Ratzenberger, blevet dr�bt under tidsk�rslerne p� den samme bane - 31 �r. Formel 1-sporten havde ellers i 12 �r v�ret forsk�net for d�dsulykker.rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. april - 2. maj - 1. april - 1. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Ekstra begivenheder Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030501200443", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 12150, "title": "Tr�", "text": "Tr� kan v�re et materiale, veddet af d�de tr�er eller en form for stor plante, st�rre end en busk. rnrnTr�-planter opdeles i tre hovedgrupper.rn# Ginkgorn# N�letr�errn# L�vtr�errnrnTr� (ved) opdeles i to hovedgrupper.rn# N�letr� (med veddet af ginkgo)rn# L�vtr�rnrnTr�-sl�gter opdelt efter deres videnskabelige sl�gtsnavn.rnrn----rnTr�er i Danmarkrn----rnwww.trae.dk", "user": "Haabet", "timestamp": "20030507155832", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 12040, "title": "2. maj", "text": "Mai en:May 2 eo:2-a de majo es:2 de mayo fr:2-mai nl:2 mei no:2. Mai pl:2 maja sv:2 majrnrn2. maj er dag 122 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 123 i skud�r). Der er 243 dage tilbage af �ret.rnrnAthanasius dag. En biskop fra Alexandria, der i mange �r m�tte gemme sig i �rkenen, da han blev forfulgt af kejser Constantius, indtil denne d�de i 361.rnrnBegivenhederrn*1376 - Prins Oluf, s�n af kong H�kon af Norge og Margrethe I af Danmark, v�lges til Danmarks konge med sine for�ldre som formyndere.rn*1670 - Hudson Bay Company, Canada stiftes. rn*1775 - Benjamin Franklin afslutter det f�rste videnskabelige studie af golfstr�mmen. En postmester i de engelske kolonier undrer sig over, at det tager skibe 2 uger l�ngere at bringe post fra England end den modsatte vej. rn*1800 - Den engelske kemiker William Nicholson anbringer ledninger, forbundet p� polerne til et batteri i vand. Han observerer, at der dukker bobler op ved den positive pol (anoden). Hermed er elektrolysen opdaget.rn*1813 - Napoleon besejrer de preussiske og russiske h�re ved L�tzen. rn*1918 - RAF stiftes. rn*1942 - I farvandet nord for Norge s�nkes den engelske krydser Edinburgh med fem tons guldbarrer i lasten.rn*1945 - Berlin overgiver sig til Den R�de H�r, og britiske styrker erobrer L�beck, mens sovjetiske styrker erobrer Rostock og Warnem�nde. De tyske tropper i Italien overgiver sig.rn*1952 - Som det f�rste civile luftfartsselskab inds�tter det britiske Overseas Airways et jetfly med fire motorer (�Comet 1�), i fast rutefart.rn*1960 - I USA henrettes Caryl Chessman for bortf�relse og voldt�gt, efter 8 gange at have f�et udsat henrettelsen. D�dsdommen var faldet helt tilbage i 1948.rn*1965 - Den engelske satellit Early Bird begynder at sende TV programmer.rn*1967 - F�rste m�de i Russel-tribunalet, som har til form�l at diskutere USA's engagement i Vietnamkrigen. rn*1969 - Lineren Queen Elizabeth II sejler ud p� sin jomfrurejse. rn*1975 - Prinsesse Benedikte nedkommer med en datter, prinsesse Nathalie. rn*1975 - Det danske skib Clara M�rsk redder 3.628 vietnamesiske b�dflygtninge fra drukned�den, da de samler dem op og sejler dem til Hong Kong.rn*1977 - Ved VM i badminton bliver Lene K�ppen verdensmester i damesingle og i mixed double med Steen Skovgaard, og Flemming Delfs bliver verdensmester i herresingle. rn*1980 - Politiet s�tter 450 betjente og en bulldozer til at rydde gaderne omkring \"Byggeren\" for barrikader og demonstranter.rn*1982 - Under Falklandskrigen s�nker en britisk ub�d den argentinske krydser Belgrano. Cirka 300 af de 1.000 bes�tningsmedlemmer omkommer. Krydseren befandt sig uden for den sp�rrezone England havde sat. Samtidig rettede England kraftige luftangreb mod Falklands�ernes st�rste by, Port Stanley.rn*1985 - Kommissionsdomstol giver dav�rende generaldirekt�r Poul Hansen hovedansvaret for postterminal skandalen.rn*1986 - Radioaktivt nedfald fra Chernobyl n�r England. rn*1989 - Den s�kaldte \"Blekingegade-sag\" tager sin begyndel�se, da en 36-�rig mand k�rer galt ved Birker�d og politiet opdager, at han er efterlyst. P� den h�rdt kv�stede mand fandt man et st�rre pengebel�b og adressen �Blekingegade 2, 1. sal�. P� den adresse fandt politiet et v�benlager med blandt andet panserv�rnsraketter, h�ndgranater og 150 kg spr�ngstof. Derudover fandt man en drejebog over r�veriet p� posthuset i K�bmagergade i november 1988, hvor en ung betjent blev dr�bt.rn*1989 - Ungarn begynder at rive \"Jernt�ppet\" mellem �st og Vest ned, ved at fjerne det elektriske pigtr�dshegn p� gr�nsen mellem Ungarn og �strig og dermed �bne gr�nsen til Vesten.rn*1990 - Den hollandske koncern Phillips overtager en fjerdedel af aktierne i det danske B & O, oplyses det af Bang og Olufsen. Aktierne kostede Phillips 340 millioner kr.rn*1991 - Den hidtil st�rste n�vningesag i Danmark slutter med, at de 7 tiltalte i \"Blekingegade-sagen\" id�mmes fra eet til ti �rs f�ngsel. Dommene faldt for blandt andet postr�veriet i K�bmagergade i 1988, dokumentfalsk og v�benh�leri. De blev alle frikendt for mordet p� en ung betjent i forbindelse med postr�veriet. Domsafsigelsen var en sejr for forsvarerne. De d�mte havde siddet f�ngslet i to �r, og retssagen havde varet 8 m�neder.rn*1998 - Holl�nderen Wim Duisenberg v�lges som f�rste chef for Den Europ�iske Centralbank.rn*2001 - Kirkeminister Johannes Lebech tilbyder muslimerne en begravelsesplads p� 5 hektar stort omr�de i Br�ndby.rn*2003 - George W. Bush erkl�rer i en tale klokken 3.00 dansk tid krigshandlingerne i Irak krigen for afsluttet.rnrnF�dtrn*1729 - Catherine den Store.rn*1892 - Baron Manfred von Richthofen, tysk krigsflyver i f�rste verdenskrig (Den r�de baron). D�d 1918.rn*1810 - H.C. Lumbye, komponist. D�d 1874.rn*1904 - Bing Crosby, amerikansk sanger og skuespiller. D�d 1977.rn*1936 - Englebert Humperdinck, sanger. rn*1975 - Prinsesse Nathalie af Berleburg.rnrnD�dsfaldrn*1519 - Leonardo da Vinci, italiensk kunstner og videnskabsmand. F�dt i 1452.rn*1972 - J. Edgar Hoover, FBI-chef - 77 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. maj - 3. maj - 2. april - 2. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "W.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030503161302", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 12046, "title": "3. maj", "text": "Mai en:May 3 eo:3-a de majo es:3 de mayo fr:3-mai nl:3 mei no:3. Mai pl:3 maja sv:3 majrnrn3. maj er dag 123 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 124 i skud�r). Der er 242 dage tilbage af �ret.rnrnKorsmesse dag. Tidligere en kirkefest til minde om, at kejser Konstantin den Stores moder, Helene, i Jerusalem i �r 326 fandt 3 kors. Nordisk bondetradition sagde, at kornet blev s�rlig godt, n�r det blev s�et p� v�rens korsmessedag - og at svalerne vendte tilbage denne dag.rnrnBegivenhederrn*1376 - Oluf den 3. bliver i en alder af 5 �r valgt til Danmarks hidtil yngste konge.rn*1493 - Pave Alexander den 6. udsteder bullen �Inter cetera�, der opdeler Den Nye Verden mellem Spanien og Portugal.rn*1808 - Over Paris udk�mpes historiens f�rste luftslag, i en duel mellem to varmluftsballoner.rn*1830 - Verdens f�rste regelm�ssige passagerbefordring med jernbane �bnes mellem Bogshole Farm og South Street i grevskabet Kent i England. Det blev k�rt af damplokomotivet �Invicta�.rn*1915 - Italien opsiger Tripelalliancen med Tyskland og �strig-Ungarn, for senere p� m�neden at erkl�re �strig-Ungarn krig.rn*1960 - Frihandelsorganisationen EFTA tr�der i kraft. Den blev kaldt �De 7� pga. de syv medlemslande: Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, �strig, Schweiz og Portugal. EFTA var et modstykke til EF (�De 6�), hvor man undlod at have en toldunion i EFTA.rn*1960 - Anne Franks hus i Amsterdam, Holland, �bnes for offentligheden.rn*1965 - Den store �lstrejke starter, da 6.000 bryggeriarbejdere forkaster et m�glingsforslag. Strejken kom til at vare til den 13. juni, hvor et nyt m�glingsforslag blev vedtaget.rn*1968 - Den franske undervisningsminister beslutter at lukke Parisuniversitetet Sorbonne, hvorved 40.000 studenter sp�rres ude. Dermed bredte studenteropr�rer i Frankrig sig. Efter voldsomme demonstrationer blev universitetet gen�bnet den 9. maj. Studenteropr�ret var startet i begyndelsen af �ret, da studenterne i Nanterre kr�vede radikale reformer p� de h�jere l�reanstalter. Regeringen svarede igen med at lukke Nanterre-universitetet, hvorefter det kom til alvorlige sammenst�d mellem politi og studenter prim�rt i Paris, hvor studenterne gik i solidaritetsaktioner.rn*1972 - Sterling Airways k�ber seks nye fly for 540 millioner kr. og bliver dermed verdens st�rste charterselskab.rn*1977 - Storeb�ltsforbindelsen bliver udbudt i international licitation.rn*1986 - Ved det internationale Melodi Grand Prix i Bergen i Norge vinder Sandra Kim fra Belgien med \"J'aime la Vie\". Det danske bidrag \"Du er Fuld af L�gn\" med Lise Haavik og Trax blev nr. 6. rn*1987 - Fagbev�gelsens dagblad Aktuelt skifter navn til Det Fri Aktuelt.rnrnF�dtrn*1928 - James Brown, sanger og trommeslager, i Bamwell, South Carolina, USA.rn*1950 - Suzi Quatro, amerikansk sangerinde.rn*1965 - John \"Faxe\" Jensen, fodboldspiller og -tr�ner.rnrnD�dsfaldrn*1942 - Thorvald Stauning, (S) statsminister d�r efter nogen tids sygdom p� Bispebjerg Hospital. Han var f�dt i 1873. Finansminister Wilhelm Buhl (S) blev ny statsminister, og accepteret af den tyske bes�ttelsesmagt.rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. maj - 4. maj - 3. april - 3. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "avis-titler kursiveret", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030320082156", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 12051, "title": "Saxos forhistoriske konger�kke", "text": "Saxo Grammaticus har i sin Danmarks Kr�nike, en forhistorisk konger�kke, som en gang har v�ret regnet for en historisk sandhed.rnrnF�rste bog: rn*Dan og Angel = mytern*Humble rn*Loter rn*Skjold = misforst�elsern*Gram, samtidig med Henrik af Saxsen, i 900 tallet.rn*Svibad rn*Guthorm rn*Hading rnrnAnden bog: rn*Frode I. Samtidigt med Ubbe d. 878rn*Rora og Helge = en meget gammel historie, n�ppe dansk rn*Rolf Krage rnrnTredje Bog: rn*H�d rn*Balder = en gudrn*R�rik rn*Hardvendel rn*Fenge rnrnFjerde bog: rn*Amlet rn*Viglet rn*Vermund rn*Uffe/Olav, en �gte konge blandet med en sagnkonge? rn*Dan III rn*Fridlev, belejred Dublin hviket nok skete omkring 850rnrnFremte bog: rn*Frode III rnrnSjette Bog: rn*Hjaene rn*Fridlev rn*Frode IV rn*Ingild rnrnSyvende Bog: rn*Frode V rn*Halfdan rn*Harald rn*Sivald rn*Sigar rn*Harald Hildetand = Harald H�rfager 900 + en masse andre fra forskelig tid.rnrnOttende Bog: rn*Harald Hildetand = Harald H�rfager 900 rn*Ole = Olav/Ole den Fr�kne 930rn*Omund rn*Sivard rn*Budle rn*Jarmerik rn*Snie rn*Bj�rn rn*Harald rn*Gorm rn*G�trik rnrnNiende Bog: rn*Olaf rn*Hemming = 811 rn*Sivard rn*Ragnar Lodbrog = 860 rn*Erik Barn = Erik Barn 820 rn*Knud rn*Frode rn*Gorm Engelskmand = 950 rn*Harald = Harald Bl�tand rn*Gorm den Gamle = England 880 rnrnTiende Bog: rn*Harald Bl�tand rn*Svend Tveskj�g rn*Knud rn*Hardeknud rn*Magnus den Gode rnrn-------rnrn*Den forhistoriske danske konger�kke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030323214319", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 12052, "title": "Broderskab", "text": "Broderskab kendes fra blandt andet selskaber af m�nd eller kvinder, der er medlem af en loge. I Danmark findes der regul�re og irregul�re loger. I Danmark er Den Danske Frimurerorden og Det Danske Frimurerlaug langt de st�rste. Kendetegnet for disse to er, at kun m�nd optages. I Den uafh�ngige storloge for kongeriget Danmark bedre kendt under navnet Oddfellow kan b�de m�nd og kvinder optages.rnrn(Den Danske Frimurerorden ).rn(Det Danske Frimurerlaug ).rn(Den uafh�ngige storloge for kongeriget Danmark ).", "user": "194.255.172.248", "timestamp": "20030320092651", "length": 59, "is_new": 0}
{"page_id": 12053, "title": "Europas historie", "text": "Danmarks historiern* Englands historiern* Irlands historiern* Norges historiern* Sveriges historie", "user": "Haabet", "timestamp": "20030320112306", "length": 78, "is_new": 0}
{"page_id": 12054, "title": "Brisingegammen", "text": "Brissingegammen eller brisingammen er Frejas dyrebare smykke. Det blev smedet af fire dv�rge. Til geng�ld skulle Freja ligge fire n�tter hos dem. En nat ved hver.", "comment": "edit, link", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030321075928", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12055, "title": "J�tte", "text": "er de v�sner der bor i Jotunheim eller Udg�rd. De er asernes v�rste fjender. J�tter kan v�re helt utroligt smukke, men de kan ogs� v�re h�slige og frast�dende. J�tternes konge hedder Udg�rdsloke.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030321211602", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 12056, "title": "Midg�rd", "text": "sv:Midg�rdrnI nordisk mytologi er midg�rd menneskernes verden. Her satte guderne menneskene s� de kunne dyrke jorden og blive talrige. Men menneskene kom ud af kontrol og nu blander guderne sig ikke i deres gerninger. Midg�rd ligger som navnet siger i midten. P� den ene side ligger Asg�rd som er gudernes (asernes) verden og p� den anden side Jotunheim eller Udg�rd som er j�tternes land.", "comment": "en: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030321210728", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 12057, "title": "Mistelten", "text": "Engang havde Balder nogle frygtelige dr�mme om sin d�d. S� bad Frigg hans mor alle v�sner, planter og alt andet om at lade Balder v�re og alle lovede det. Men Frigg spurgte ikke misteltenen. Den var for ung til at afl�gge ed syntes hun. Men nu hvor intet kunne g�re Balder noget begyndte guderne at lege. De lavede konkurrencer om hvem der kunne ramme Balder. Alle ting ramte forbi. Desv�rre r�bede Frigg for Loke at misteltenen ikke var taget i ed og Loke snittede nu en pil af den og gav H�ner den. H�ner var blind og ingen regnede med at han kunne ramme. Heller ikke Frigg. S� han sk�d men han ramte Balder og Balder d�de og endte i Hel fordi han ikke d�de i kamp.", "user": "131.164.242.240", "timestamp": "20030320182248", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12059, "title": "Danmarks forhistorie", "text": "Stenalderrn** J�gerstenalderrn** Bondestenalderrn* Bronzealderrn* Jernalderrn* Vikingetid", "user": "Haabet", "timestamp": "20030327123408", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 12060, "title": "Rudyard Kipling", "text": "Kipling har skrevet Rikki-Tikki-Tavi!", "comment": "Kipling!", "user": "212.237.61.55", "timestamp": "20030321081953", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12061, "title": "Sagnkonge Helge", "text": "Efter sagnet bliver Helge konge efter at have dr�bt Angantyr og hans ni br�dre p� Sams�. Hvilket nok skete �r 728.rnrn----rnKilder/henvisninger rn*Den forhistoriske danske konger�kke", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030321105241", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12062, "title": "Tomahawk krydsermissil", "text": "Tomahawk krydsermissilet er et land angrebs krydsermissil med en r�kkevidde p� 1.110 kilometer. Missilet anvender GPS til at n� sit m�l. Tomahawk missiler affyres fra skibe eller ub�de. Modellen AGM-86C affyres fra fly.rnrnTomahawk krydsermissilet har et spr�nghoved p� 453 kilogram og en l�ngde p� 5,6 meter. Det koster cirka 10 millioner kr. stykket.", "comment": "lidt ekstra", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030327172600", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12063, "title": "BLU-82", "text": "BLU-82 er navnet p� en amerikansk 7.500 kilogram bombe der anvendes til en lang r�kke form�l. Bomben kastes fra stor h�jde fra C-130'ere. Bomben eksploderer over jorden. BLU-82 g�r under �genavnet \"Daisy Cutter\". Femten af disse bomber blev anvendt under operation �rkenstorm prim�rt til at fjerne minefelter men ogs� for at opn� en psykologisk virkning p� de irakiske soldater. Mindst fire blev kastet i Afghanistan mod Al-Qaeda tunneler og huler.", "comment": "Bomben Kastes fra h�j h�jde -> Bomben kastes fra stor h�jde", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030322082732", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12064, "title": "GBU-28 Penetrator", "text": "GBU-28 Penetrator er en 2.500 kilogram pr�cisionsbombe der navigeres ved hj�lp af laser. Bomben affyres fra kampfly som F-15E Strike Eagle. Bomben er udstyret med et h�rdt \"hoved\", som er designet til at gennembryde betonbygninger som underjordiske bunkere. V�bnet blev udviklet under den f�rste golfkrig med ovenst�ende form�l for �je.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030321161338", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12065, "title": "Massive Ordnance Air Blast bomb", "text": "Massive Ordnance Air Blast bomb (forkortet MOAB) er en 10.750 kilogram konventionel bombe. Dens specifikke navigeringssystem er ukendt, men den er pr�cisionsstyret. Bomben slippes fra bagenden af et C-130 lastfly. Bomben som ogs� kaldes \"alle bombers mor\" er efterf�lger til \"Daisy Cutter\" bomben, som blev brugt i Vietnam og Afghanistan. Det er den st�rste konventionelle bombe i historien. Udviklingen af bomben blev p�begyndt i 2002 og den blev testet for f�rste gang i marts 2003 p� Eglin Air Force Base i Florida.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030321161909", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12073, "title": "7. maj", "text": "Mai en:May 7 eo:7-a de majo es:7 de mayo fr:7-mai nl:7 mei no:7. Mai pl:7 maja sv:7 majrnrn7. maj er dag 127 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 128 i skud�r). Der er 238 dage tilbage af �ret.rnrnFlavias dag. Flavia var en smuk romersk pige, som led martyrd�den under kejser Domitians kristenforf�lgelser.rnrnDagen er �n af de uheldige i Tycho Brahes kalender, og derfor forb�d bondepraktikaen �reladning p� denne dag.rnrnBegivenhederrn*1824 - Beethovens 9. symfoni uropf�res i Wien.rn*1915 - Den amerikanske luksusliner \"Lusitania\" torpederes af en tysk ub�d syd for Irland. 1.195 af de 1.959 om bord omkom - heraf var 124 amerikanere. Mere end noget andet bidrog denne s�nkning til den voksende uvilje mod Tyskland i USA - og USA's senere deltagelse i 1. Verdenskrig p� allieret side.rn*1931 - Den f�rste danske tonefilm, \"Pr�sten i Vejlby\" vises i Kinopal�et i K�benhavn.rn*1934 - Verdens st�rste perle (Lao-tzes Perle) bliver fundet ved Palawan p� Filippinerne i en k�mpemuslingeskal. Den er 24 cm lang og 14 cm i diameter og vejer 6,37 kg.rn*1937 - I Danmark tr�der den f�rste l�rlingelov i kraft.rn*1945 - Sovjetiske flyvere bomber Bornholm, da den tyske kommandant her n�gter at overgive sig. Over to dage blev b�de R�nne og Neks� bombet, hvorefter Sovjetunionen besatte Bornholm og blev der indtil april 1946. I Neks� beskadigedes 856 af byens 900 ejendomme - de 175 blev totalt �delagt. I R�nne blev cirka 3.400 ejendomme �delagt. Bombningen kostede 10 dr�bte og 35 s�rede.rn*1945 - Hitlers efterf�lger - Karl D�nitz - kapitulerer betingelsesl�st og dermed afsluttes 2. Verdenskrig i Europa. Kapitulationen blev underskrevet i Reims i Frankrig.rn*1966 - Amerikaneren Tommie Smith l�ber som den f�rste nogensinde 200 meter p� 20 sekunder.rn*1972 - Niels Helveg Petersen afl�ser sin far, K. Helveg Petersen, som Det radikale Venstres parlamentariske leder.rn*1985 - P� ordre fra USA's pr�sident Ronald Reagan indf�rer USA en total handelsembargo mod Nicaragua. Pr�sidenten fandt, at den nicaraguanske venstreorientere�de regeringspolitik og handlem�de udgjorde en trussel mod USA's sikkerhed og udenrigspolitik. M�neden f�r havde den amerikanske kongres afsl�et en beg�ring fra Reagan om at hj�lpe den v�bnede h�jreopposition i Nicaragua. Europa var langt fra enig i Reagans Nicaragua-politik, og opfordrede ham gentagne gange til besindighed.rn*1990 - Letlands parlament erkl�rer sig uafh�ngig af Sovjetunionen.rn*1991 - Den jugoslaviske forsvarsminister erkl�rer, at landet befinder sig i en tilstand af borgerkrig.rn*1995 - Nygaullisten Jacques Chirac vinder det franske pr�sidentvalg.rn*1999 - Ved en fejl bomber NATO den kinesiske ambassade i Beograd, under et flyangreb mod strategiske m�l i den jugoslaviske hovedstad. 3 kinesiske journalister i ambassaden blev dr�bt.rn*2001 - Den 71-�rige Ronald Biggs vender efter 35 �rs flugt frivilligt tilbage til England, og overgiver sig til Scotland Yard. Han bliver arresteret og i f�rste omgang indlagt p� et f�ngselshospital. I 1963 var han hjernen bag �Det Store Postr�veri�, hvor 17 m�nd r�vede posttoget fra Glasgow til London for 2,6 millioner pund. Det svarer i �2001-penge� til 420 millioner kroner. Biggs blev anholdt for r�veriet og id�mt 30 �rs f�ngsel, men flygtede i 1965 til f�rst Australien og siden Brasilien, som ikke ville udlevere ham til England. Nu var han blevet gammel og syg, og �nskede kun at vende hjem til England.rnrnF�dtrn*1840 - Peter (Pjotr) Tjajkovskij, russisk komponist. D�d 1893.rn*1901 - Gary Cooper, amerikansk skuespiller.rn*1952 - Karen-Lise Mynster, skuespillerinde.rn*1965 - Henrik Andersen, fodboldspiller.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. maj - 8. maj - 7. april - 7. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030322112135", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 12074, "title": "10. maj", "text": "Mai en:May 10 eo:10-a de majo es:10 de mayo fr:10-mai nl:10 mei no:10. Mai pl:10 maja sv:10 majrnrn10. maj er dag 130 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 131 i skud�r). Der er 235 dage tilbage af �ret.rnrnGordianus dag. Han var i tjeneste hos kejser Julian, hvor han tvang kristne til afgudsdyrkelse. Han blev imidlertid selv omvendt og led martyrd�den.rnrnBegivenhederrn*1655 - En engelsk fl�de under Oliver Cromwell angriber hovedstaden i Jamaica, Kingston, hvor spanierne n�sten �jeblikkeligt overgiver sig. Angrebet - og erobringen - af Jamaica var dog kun en erstatning for et mislykket angreb p� den ligeledes spanske � Hispaniola (Haiti) i Caribien. Spanierne p� Jamaica flygtede til Cuba.rn*1854 - Den f�rste danske tyende-lov bliver gennemf�rt.rn*1869 - Jernbanestr�kningen Chicago-San Francisco �bnes som den sidste etape p� Pacific-banen tv�rs over det nordamerikanske kontinent - og USA er dermed forbundet fra kyst til kyst med jernbane. Det havde taget syv �r, og de to selskaber, der havde haft arbejdet (Central Pacific Road Co. og Union Pacific Road Co.), var til tider n�rmest bogstaveligt i krig med hinanden. Det skyldtes, at man af staten [hviken stat?] fik betaling alt efter, hvor mange kilometer skinner man n�ede at l�gge. For hver kilometer blev pr�mien st�rre.rn*1871 - Frankrig m� overgive sig til Tyskland og Bismarck i den fransk-tyske krig. Krigen var begyndt i juli �ret f�r. Frankrig m�tte afst� Alsace og det nordlige Lorraine, samt betale 5 milliarder franc i krigsskadeserstatning.rn*1906 - Den f�rste Duma v�lges i Rusland. Det var f�rste gang, der var frie valg i Rusland.rn*1933 - I mange tyske universitetsbyer bliver �utysk� litteratur br�ndt p� store b�l i gaderne. B�ger af store tyske forfattere blev dermed br�ndt, og flere forfattere blev arresteret i den f�lgende tid, mens andre flygtede fra Tyskland.rn*1940 - Tyskland angriber Nederland (Holland) og Belgien. I Holland kapitulerede h�ren fire dage senere og i Belgien kapitulerede Kong Leopold den 3. 18 dage senere. Ogs� Luxembourg blev angrebet og besat af tyskerne. 50 allierede lufthavne blev smadret under den tyske \"knibtangsman�vre\", hvor m�let var Frankrig.rn*1940 - England bes�tter Island som et modtr�k til den tyske bes�ttelse af Norge.rn*1940 - Winston Churchill bliver udn�vnt til premierminister i England, efter Neville Chamberlain er blevet v�ltet. Chamberlain blev v�ltet p� grund af den mislykkede britiske indsats i Norge, hvor f�rst en bes�ttelse og siden en befrielse var sl�et fejl.rn*1941 - Underhuset i London bliver ramt under et tysk bombe�flyangreb.rn*1949 - 5 medlemmer af \"Lorentzen-gruppen\" henrettes. Gruppen var en s�rafdeling af HIPO under bes�ttelsen af Danmark - en terrorgruppe af danskere, der blev oprettet i 1944. De foretog anholdelser, udf�rte mishandlinger og omkring 20 mord p� danskere - for tyskerne. Blandt de 5 henrettede var lederen, J�rgen Lorentzen.rn*1972 - Irland vedtager medlemskab af EF.rn*1981 - Francois Mitterand v�lges til pr�sident i Frankrig. Han var den f�rste socialistiske pr�sident i den 5. republik.rn*1983 - Amaliehaven i K�benhavn �bnes.rn*1988 - Ved dagens Folketingsvalg bliver Fremskridtspartiet den store vinder med 7 nye mandater til i alt 16. Venstre vandt 3 og Socialdemokratiet 1 mandat. Statsminister Poul Schl�ters Konservative Folkeparti mistede 3 og Radikale Venstre 1 mandat, mens F�lles Kurs r�g ud af Folketinget. F�rst den 3. juni - efter 3 dronningerunder - blev der dannet ny regering. Firkl�verregeringen med C, V, CD og Kr.F. blev afl�st af en KVR-regering - igen med Poul Schl�ter som statsminister og Uffe Ellemann Jensen (V) som udenrigsminister. Den radikale Niels Helveg Petersen blev �konomiminister. De to vragede regeringspartier, CD og Kr.F. var b�de vrede og skuffede over den nye regering.rn*1994 - Nelson Mandela inds�ttes som Sydafrikas f�rste sorte pr�sident. Mandela havde siddet f�ngslet i godt 27 �r for frihedskamp.rn*1994 - For f�rste gang siden 2. verdenskrig vender fascisterne med baggrund i den nyfascistiske Nationalalliance tilbage som regeringsparti i Silvio Berlusconis koalitionsregering.rn*1996 - I stormagasinet Illum i K�benhavn s�tter amerikaneren Bryan Berg Guinessrekord (verdensrekord) i korthusbygning, da han afslutter ti dages arbejde med at bygge et 5,85 meter h�jt korthus. Der gik cirka 32.184 kort til, og korthuset vejede cirka 36 kg. Der blev hverken brugt lim eller andre bindemidler.rnrnF�dtrn*1910 - Ebbe Rode, skuespiller.rn*1940 - Chuck Norris, skuespiller.rn*1946 - Donovan (Donovan Philip Leitch), sanger og sangskriver, i Glasgow, Skotland.rn*1949 - Kirsten Olesen, skuespillerinde.rn*1960 - Bono, irsk forsanger i U2.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn9. maj - 11. maj - 10. april - 10. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Caraibien -> Caribien ; stormagasinet Illums -> stormagasinet Illum ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030322115213", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12075, "title": "11. maj", "text": "Mai en:May 11 eo:11-a de majo es:11 de mayo fr:11-mai nl:11 mei no:11. Mai pl:11 maja sv:11 majrnrn11. maj er dag 131 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 132 i skud�r). Der er 234 dage tilbage af �ret.rnrnMamertus dag. Han var biskop i Vienne og indf�rte tre bededage f�r Kristi Himmelfartsdag. Han blev martyrdr�bt i Sydfrankrig i �r 477.rnrnBegivenhederrn*1811 - Det mest kendte tilf�lde af siamesiske tvillinger f�des i Thailand (Siam) - og man betegner derfor sammenvoksede tvillinger som �siamesiske tvillinger�. Tvillingerne, Chang og Eng Bunker, blev 62 �r gamle og d�de den 17. januar 1874 med tre timers mellemrum. De blev gift med s�strene Sarah og Adelaide Yates, med hvem de fik henholdsvis 10 og 12 b�rn.rn*1824 - Britiske tropper indtager Rangoon i Burma.rn*1858 - Minnesota optages som stat nr. 32 i USA.rn*1927 - Oscar-prisen bliver indstiftet af Det amerikanske Filmakademi.rn*1928 - Det f�rste regelm�ssige TV-program starter i New York, USA.rn*1931 - Spanien afskaffer monarkiet og indf�rer en republik.rn*1931 - Den �strigske �sterreichische Credit-Anstalt i Wien krakker, og dermed har den �konomiske krise i USA ogs� bredt sig til Europa. Krisen i USA var startet med b�rskrakket i oktober 1929.rn*1940 - Winston Churchill holder sin �Blod, sved og t�rer-tale� i det engelske Underhus. �Jeg har intet andet at byde Dem, end blod, slid, t�rer og sved� (Blood, toil, tears and sweat) var Churchill's ord til Underhusets medlemmer, dagen efter sin udn�vnelse til premierminister.rn*1949 - Israel optages som medlem af FN.rn*1949 - Siam �ndrer navn til Thailand.rn*1971 - Den f�rste danske olie hentes op fra Nords�en, hvor Dansk Undergrunds Consortium fra den chartrede boreplatform �Britannia� tidligere p� �ret havde fundet olie.rn*1983 - Rejsekongen Simon Spies, 61 �r, gifter sig med den 20-�rige Janni Brodersen ved et af de mest overd�dige private bryllupper hidtil set i Skandinavien.rn*1985 - 53 tilskuere til en fodboldkamp p� Bradford stadion i England omkommer, da en tribune af tr� bryder i brand, og branden med lynets hast breder sig under en kamp mellem Bradford City og Lincoln.rn*1986 - Folketinget legaliserer den 15 �r lange �bes�ttelse� af Fristaden Christiania.rn*1992 - De to fiskere Tabwai Mikaie og Arenta Tebeitabu fra �en Nikunai i Kiribati driver i land p� Vestsamoa efter 177 d�gn p� havet som skibbrudne - historiens l�ngste skibbrud. De var blevet overrasket af en tyfon i deres fiskerb�d den 17. november og drev s� 1.800 km i en fire meter lang jolle.rn*1995 - En tidligere overstyrmand p� Gren�-Anholt f�rgen kaprer f�rgen for at f� �ndret fyringen af ham. Kapreren, Henry St�rke Hansen. stod efter fyringen ogs� uden bolig, da han skulle forlade sin tjenestebolig. Efter ca. 5 timer overgav han sig til politiet efter en forhandling med formanden for fagforeningen FOA i Gren�.rn*1995 - Ved et fald p� 490 meter med en elevator i Vaal Reef-guldminen i Sydafrika omkommer 105 mennesker. Det er historiens hidtil (1997) v�rste elevatorulykke.rn*1997 - IBM�s supercomputer �Deep Blue� skriver skakhistorie, da den sl�r skakmesteren Gary Kasparov, der anses for at v�re den bedste skakspiller nogensinde. Kasparov erkendte nederlaget efter sit 19. tr�k i det sjette spil og tabte kampen 2,5 mod 3,5. Det var f�rste gang en regerende verdensmester tabte til en computer i et turneringsspil. Og s� var det i �vrigt f�rste gang nogensinde Kasparov tabte en professionel skakmatch.rnrnF�dtrn*1888 - Irving Berlin (Israel Baline - komponist, sangskriver), i Temin i Sibirien. D�d 1989.rn*1904 - Salvador Dali, spanske maler. D�d 1989.rn*1957 - S�ren �stergaard, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1981 - Bob Marley, reggaesanger d�r af kr�ft p� et hosptial i Florida - 36 �r.rn*1988 - Kim Philby, spion d�r i Moskva - 76 �r. Kim Philby var vor tids st�rste (kendte!) dobbeltagent. Han infiltrerede den britiske efterretningstjeneste og flygtede fra England i 1963.rnrn----rnSe ogs�:rnrn10. maj - 12. maj - 11. april - 11. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Efter et fald p� 490 meter med en elevator ... omkommer 105 mennesker -> Ved et fald p� 490 meter med en elevator ... omkommer 105 mennesker", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030322120118", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12076, "title": "12. maj", "text": "Mai en:May 12 eo:12-a de majo es:12 de mayo fr:12-mai nl:12 mei no:12. Mai pl:12 maja sv:12 majrnrn12. maj er dag 132 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 133 i skud�r). Der er 233 dage tilbage af �ret.rnrnPancratius dag. En gudfrygtig frygier, som led martyrd�den under kejser Diocletian i 307.rnrnBegivenhederrn*1629 - L�beck-freden i kejserkrigen (1625-29) underskrives. De kejserlige (katolske) magter accepterede at tilbagegive det erobrede Jylland til Danmark, da man frygtede svensk indblanding i krigen. Svenskerne var bange for tysk magt i Jylland og havde vist styrke gennem sejre i Polen. Trods den danske sejr i fredsforhandlingerne havde det danske nederlag i krigen v�ret b�de stort og klart.rn*1705 - Dorte Hansdatter omdanner Hanstedg�rd til hospital for fattige personer og sk�nker 10.000 sletdaler til godg�renhed.rn*1721 - Hans Egede afsejler med sin hustru og 4 b�rn fra Bergen med skibet H�bet for at missionere i Gr�nland. Forinden var Hans Egede af Kong Frederik den 4. udn�vnt til Gr�nlands-mission�r med 300 rigsdaler i �rlig l�n.rn*1864 - Der sluttes v�benstilstand, medens man afventer resultaterne af London-konferencen, som er �bnet i april. Danmark tilbyder at afst� strimlen mellem Ejderen og Danevirke, men dette er ikke tilstr�kkeligt, og kampene genoptages, og den 29. juni 1964 falder Als. Kampen er umulig, og den 20. juli sluttes v�benhvile.rn*1881 - Tunis bliver fransk protektorat. rn*1913 - Charlie Chaplin starter sin karriere som stumfilmkomiker i et samarbejde med Keystone Film Company.rn*1926 - Roald Amundsen flyver over Nordpolen med luftskibet Norge.rn*1937 - George VI krones i Westminster Abbey som efterf�lger for sin abdicerede broder, Edward VIII, som nu skifter titel til hertugen af Windsor. rn*1943 - Det tyske v�rkt�jsskib Sperbracher (skib) s�nkes i �rhus havn. rn*1943 - Aksestyrkerne i Nordafrika str�kker v�ben til de Allierede. Den tyske generaloberst J�rgen von Amim, 11 andre generaler og 150.000 mand blev taget til fange.rn*1944 - Tyskerne p� Krim overgiver sig.rn*1945 - Den engelske feltmarskal Montgomery kommer til K�benhavn og modtages med stor hyldest af folket som Danmarks befrier.rn*1949 - Den sovjetiske blokade af Berlin oph�ves efter at have varet i 11 m�neder.rn*1965 - Vesttyskland og Israel optager diplomatiske forbindelser.rn*1977 - De studerende opgiver en 3 uger lang bes�ttelse af landets universiteter. rn*1984 - P� den isolerede Neblina-h�jslette i Venezuela finder forskere hidtil ukendte dyrearter fra tiden f�r adskillelsen af det amerikanske og det afrikanske kontinent.rn*1986 - Libyen udviser et antal vestlige diplomater fra ambassaden i Tripoli.rn*1986 - Sovjetunionen meddeler, at Tjernobyl-katastrofen har kostet otte d�dsofre og 92.000 er evakueret fra omr�det.rn*1988 - Den britiske dobbeltagent Kim Philby, der flygtede til Sovjetunionen i 1963, d�r 76 �r gammel i sit hjem i Moskva.rn*2000 - Den sydafrikanske pr�st Allan Boesak id�mmes tre �rs f�ngsel for undersl�b med midler, ydet af skandinaviske bistandsorganisationer. rn*2001 - Estland vinder Det Europ�iske Melodi Grand Prix i Parken, mens danske Rollo og King bliver nummer 2. rnrnF�dtrn*1567 - Claudio Monteverdi, italiensk komponist. D�d 1643. rn*1820 - Florence Nightingale, britisk sygeplejerske. D�d 1910.rn*1884 - Bedrich Smetana, tjekkisk komponist. D�d 1944.rn*1929 - Burt Bacharach, komponist.rn*1942 - Susan Hampshire, skuespiller. rn*1948 - Stevie Winwood, sanger og guitarist, i Handsworth, Birmingham, England.rn*1950 - Michael Bundesen, sanger - Shu-Bi-Dua, i Taarb�k.rn*1951 - Bruce Boxleitner, skuespiller.rn*1952 - Jacob Haugaard, sanger, entertainer og folketingsmedlem.rn*1965 - Rene� Toft Simonsen, fotomodel.rnrnD�dsfaldrn*1182 - Kong Valdemar den Store d�r efter at have regeret Danmark i 25 �r. Han var f�dt i 1131. Knud den 6. bliver ny konge.rn*1982 - Sejr Volmer-S�rensen, revykonge - 68 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. maj - 13. maj - 12. april - 12. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Slettet Wilhelminas abdicering som f�rst sker 6. september samme �r", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513095434", "length": 38, "is_new": 0}
{"page_id": 12077, "title": "13. maj", "text": "Mai en:May 13 eo:13-a de majo es:13 de mayo fr:13-mai nl:13 mei no:13. Mai pl:13 maja sv:13 majrnrn13. maj er dag 133 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 134 i skud�r). Der er 232 dage tilbage af �ret.rnrnIngenuus dag. Efter en romersk kriger, der blev kristen og derfor d�dsd�mt af kejser Decius.rnrnBegivenhederrn*1814 - Kong Frederik den 6. begr�nser trykkefriheden i Danmark kraftigt.rn*1888 - Brasilien afskaffer slaveriet.rn*1928 - For f�rste gang holdes �Mors Dag� i Danmark. Mors Dag blev indstiftet af Jane Jarwis i England i 1913, og placeret p� den anden s�ndag i maj m�ned.rn*1958 - Et milit�rkup i den franske koloni Algeriet g�r de Gaulle til regeringsleder i Frankrig og den 5. Republik indf�res. Der var samtidig voldsom uro i Frankrig, og der blev indf�rt undtagelsestilstand. Samme �r blev de Gaulle valgt til fransk pr�sident.rn*1968 - Frankrig lammes af en generalstrejke, da arbejderne g�r i strejke i solidaritet med de studerende p� universiteterne, der kr�ver reformer p� l�reanstalterne.rn*1981 - Pave Johannes Paulus den 2. s�res alvorligt af 5 skud ved et attentat p� Peterspladsen i Rom. Attentatfors�get blev udf�rt af den tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca. Agca blev siden id�mt livsvarigt f�ngsel.rn*2000 - 20 bliver dr�bt og 562 s�ret, da et fyrv�rkerilager i den hollandske by Enschede eksploderer.rn*2001 - Ved dagens valg i Italien vinder centrum-h�jre koalitionen og den omstridte mediekonge og mangemillion�r Silvio Berlusconi bliver ny italiensk regeringschef.rnrnF�dtrn*1937 - Willy Rathnov, skuespiller.rn*1940 - Stevie Wonder, amerikansk sanger og sangskriver.rn*1941 - Ritchie Valens, (Richard Steve Valenzuela) - amerikansk-mexicansk sanger. D�d 1959.rn*1950 - Stevie Wonder, Steveland Morris - sanger og sangskriver, i Saginaw, Michigan, USA.rn*1954 - Johnny Logan, irsk sanger.rnrnD�dsfaldrn*1961 - Gary Cooper, amerikansk skuespiller - 60 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. maj - 14. maj - 13. april - 13. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Morten wider", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030322114709", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12078, "title": "25. juni", "text": "Juni en:June 25 eo:25-a de junio es:25 de junio fr:25-juin nl:25 juni no:25. Juni pl:25 czerwca sv:25 junirnrn25. juni er dag 176 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 177 i skud�r). Der er 189 dage tilbage af �ret.rnrnProspers dag. �n af det fjerde �rhundredes kirkef�dre.rnrnBegivenhederrn*1681 - I K�benhavn ops�ttes landets f�rste tranlamper som gadebelysning. I alt 500 tranlamper blev sat op p� malede tr�p�le.rn*1739 - August den 2. af Polen afholder historiens st�rste banket, som v�rt for 30.000 gejstlige, der alle blev bespist.rn*1864 - Londonkonferencen, der skal afg�re gr�nsesp�rgsm�let mellem Danmark og Tyskland, bryder sammen, og v�benhvilen siden 9. maj oph�rer. Sammenbruddet skyldtes Danmark selv, der ville have samme vilk�r som efter 3-�rs krigen og aftalerne i 1851-52� og blankt sagde nej til alt andet. 1864-krigen mod Tyskland var dermed atter i gang.rn*1867 - I Ohio i USA tages det f�rste patent p� pigtr�d.rn*1876 - Den amerikanske general George Armstrong Custer og hans 265 kavalerister bliver tilintetgjort af en samlet styrke p� cirka 2.000 sioux- og cheyenneindianere, anf�rt af h�vdingerne Crazy Horse, Sitting Bull og Gall under slaget ved Little Big Horn. Slaget er et af de amerikanske indianerkriges st�rste.rn*1916 - Shakespeares Hamlet opf�res for f�rste gang p� Kronborg. Det var med Nicolai Neiiendam i titelrollen.rn*1944 - K�benhavnerne v�gner op til et chok. Som h�vn for sabotagen mod \"Riffelsyndikatet\", har tyske Schalburg-grupper spr�ngt og br�ndt det meste af Tivoli.rn*1944 - Den tyske Rigsbefuldm�gtigede i Danmark, Werner Best, indf�rer sp�rretid og m�deforbud mellem kl. 20.00 og 05.00. Det var mere end k�benhavnerne ville finde sig i, og f�rte snart til Folkestrejken.rn*1950 - Nordkoreanske styrker angriber Republikken Sydkorea - og Koreakrigen er i gang. Tre dage senere blev Sydkoreas hovedstad Seoul indtaget, n�sten uden kamp. Men krigen var langtfra slut med det. FN intervenerede, og USA sendte store styrker til Korea, hvor man k�mpede p� Sydkoreas side.rn*1967 - Verdens f�rste globale TV-transmission bliver sendt. Programmet havde titlen �Our World�.rn*1969 - I Idr�tsparken i K�benhavn taber det danske fodboldlandshold 1-0 til Sverige.rn*1977 - Roy C. Sullivan fra Virginia, USA, bliver for syvende gang i sit liv ramt af et lyn - og overlever. F�rste gang han var blevet ramt af lynet var i 1942. Siden blev han ramt i 1969, 1972, 1973, 1976 og 1977. Roy C. Sullivan fik �genavnet �Den menneskelige Lynafleder�. I 1983 blev det meddelt, at han havde beg�et selvmord � p� grund af ulykkelig k�rlighed.rn*1978 - Argentina vinder VM i fodbold, ved p� hjemmebane at besejre Holland 3-1, efter forl�nget spilletid. Brasilien vandt bronze.rn*1988 - Ved EM i fodbold i Vesttyskland vinder Holland finalen over Sovjetunionen med 2-0. Danmark havde ogs� deltaget i EM, men var r�get ud efter tre nederlag i den indledende runde.rn*1991 - Slovenien og Kroatien erkl�rer sig uafh�ngige fra Jugoslavien. Jugoslavien (Serbien) sendte straks tropper til de to lande, og den jugoslaviske borgerkrig br�d ud. Selve kamphandlingerne br�d ud to dage senere i Slovenien, hvor det flere steder kom til h�rde kampe mellem den jugoslaviske h�r og det slovenske hjemmev�rn. Jugoslavien var blevet dannet efter 1. verdenskrig som en forbundsstat under navnet: �Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Kongerige�rn*1993 - FN�s Sikkerhedsr�d vedtager oprettelsen af en krigsforbryderdomstol, hvor personer fra det tidligere Jugoslavien kunne stilles for retten for forbrydelser som massemord, tortur, voldt�gt og etniske udrensninger.rn*2000 - Til overraskelse for langt de fleste bliver Herf�lge dansk mester i fodbold, ved i n�stsidste runde at spille 1-1 mod Silkeborg.rnrnF�dtrn*1909 - Marguerite Viby, sangerinde og skuespillerinde. D�d 2001.rn*1945 - Carly Simon, sangerinde og sangskriver i New York City, USA.rn*1963 - George Michael (Uorgos Kyriatou Panayiotou - sanger, guitarist), i Finchley, London, England.rnrnD�dsfaldrn*1134 - Kong Niels af Danmark bliver myrdet.rn*1565 - Fl�dens og Holmens admiral Herluf Trolle d�r (49 �r) af s�rene fra Slaget under Femern 4. juni. Otto Rud blev ny admiral. Samme dag plyndrede svenskerne p� M�n.rn*1995 - Erik Kjersgaard, historiker og museumsdirekt�r.rn*1998 - Erik Mortensen, international anerkendt dansk modeskaber - 72 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. juni - 26. juni - 25. maj - 25. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Nicolai Neiendam -> Nicolai Neiiendam ; schallburg -> Schalburg", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418084332", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 12079, "title": "27. maj", "text": "Mai en:May 27 eo:27-a de majo es:27 de mayo fr:27-mai nl:27 mei no:27. Mai pl:27 maja sv:27 majrnrn27. maj er dag 147 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 148 i skud�r). Der er 218 dage tilbage af �ret.rnrnLucians dag. En from kristen, som blev forfulgt og led martyrd�den ved Sortehavet i byen Tomi omkring �r 200.rnrnBegivenhederrn*1660 - Freden i K�benhavn mellem Danmark-Norge og Sverige underskrives og g�r en ende p� Karl den 10. Gustav-krigen, der var startet tre �r tidligere - den 1. juni 1657. Stormagterne England, Frankrig og Nederlandene kr�vede Danmark ber�vet �resunds �stbred, og lod Sverige beholde Sk�ne, Halland og Blekinge, samt Bohus len i Norge, som Sverige ved den f�rste fredsaftale i 1658 havde tilk�mpet sig. Trondheim len i Norge og Bornholm forblev derimod danske.rn*1703 - Byen Skt. Petersborg i Rusland bliver grundlagt af zar Pjotr (Peter) den Store.rn*1919 - Kaptajnl�jtnant Albert Cushion Read og hans bes�tning p� fem mand flyver som de f�rste over Atlanterhavet. Turen startede 16. maj i Trepassey Harbor i Canada og gik via Azorerne til Lissabon i Portugal.rn*1937 - Golden Gate broen i San Francisco bliver indviet. Det var en 2.730 meter lang h�ngebro.rn*1941 - Det tyske slagskib Bismarck s�nkes af engl�nderne 500 s�mil vest for Brest i Frankrig. Kun cirka 100 af de 2.300 mand om bord blev reddet.rn*1942 - Tjekkiske modstandsfolk s�rer den tyske rigsprotektor og SS-leder Reinhard Heydrich d�deligt, og som h�vn j�vner tyskerne landsbyen Lidice med jorden.rn*1978 - 5 bev�bnede kvinder befrier den 34-�rige Baader Meinhof terrorist Till Meyer i det velbevogtede Moabit-f�ngsel i Vestberlin. Kvinderne havde advokatpapirer med sig, og brugte en f�ngselsbetjent som gidsel.rn*1986 - 26 bliver kv�stet, da to af DSB's f�rger p� Storeb�lt, Sprog� og Roms� kolliderer ved indsejlingen til Halsskov.rn*1986 - Engl�nderen Graham Coates fra Brighton bliver befriet fra en elevator, efter at have siddet fast i 62 timer. Elevatoren gik i st� den 24. maj. Det er det l�ngste ufrivillige ophold i en elevator, man kender til.rn*1987 - 24 mennesker kommer til skade, da to S-tog kolliderer i en jernbanetunnel mellem �sterport og N�rreport i K�benhavn.rn*1993 - 6 bliver dr�bt og uvurderlige kunstskatte beskadiget, da en bilbombe eksploderer i det centrale Firenze i Italien. Formentlig var det mafiaen, der stod bag. Mafiaen havde i et par �r v�ret udsat for en stigende optr�vling og arrestationer.rn*1994 - I Tokamak Fusion Test Reaktor i Princeton i New Jersey, USA, skaber man kunstigt en temperatur p� 510 millioner grader celsius. Det var den h�jeste temperatur mennesket hidtil havde frembragt. Den blev skabt ved en deuterium-tritium-plasma-blanding.rnrnF�dtrn*1922 - Christoffer Lee, skuespiller.rn*1946 - Niels-Henning �rsted Pedersen, bassist.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. maj - 28. maj - 27. april - 27. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "en deutorium-tritium-plasma blanding -> en deuterium-tritium-plasma-blanding", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418091344", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12080, "title": "29. maj", "text": "Mai en:May 29 eo:29-a de majo es:29 de mayo fr:29-mai nl:29 mei no:29. Mai pl:29 maja sv:29 majrnrn29. maj er dag 149 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 150 i skud�r). Der er 216 dage tilbage af �ret.rnrnMaximinus dag. Han var biskop i Trier til 350. P� en rejse til Rom blev hans �sel �dt af en bj�rn. Han lagde derp� sadlen p� bj�rnen, som villigt bar ham resten af vejen, beretter sagnet.rnrnBegivenhederrn*868 - I Novgorod grundl�gger vikingeh�vdingen Rurik det f�rste russiske fyrstedynasti.rn*1659 - Under Karl den 10. Gustav-krigen erobrer svenskerne M�n, efter et stort slag ved Madses Klint.rn*1843 - Georg Carstensen f�r kongens tilladelse til at leje 11 t�nder land i Dronningens Enghave. Her anlagde han en moderne forlystelsespark, som han havde set dem p� rejser i udlandet - det endnu eksisterende Tivoli.rn*1848 - Wisconsin tiltr�der De Forenede Stater, USA, som den 30. stat.rn*1914 - Den britiske liner Empress of Ireland med 1.477 passagerer og bes�tningsmedlemmer bliver v�dret af det norske fragtskib Storstad ud for St. Lawrence floden i Canada og 1.012 mennesker omkommer. Det er en af skibshistoriens v�rste skibskatastrofer. Empress of Ireland sank p� blot 14 minutter.rn*1938 - Aalborg Lufthavn indvies.rn*1953 - Den newzealandske bjergbestiger Edmund Hillary og sherpaen Norgay Tensing n�r som de f�rste toppen af verdens h�jeste bjerg, Mount Everest i Himalaya - 8.848 meter over havet.rn*1973 - Folketinget vedtager loven om bop�lspligt for folk, der k�ber landbrugsejendomme.rn*1982 - Det f�rste pinsekarneval i K�benhavn afholdes.rn*1985 - 39 tilskuere bliver dr�bt og 475 s�ret (mange alvorligt) under tragedien p� Heysel stadion i Bruxelles, Belgien. Under den europ�iske mesterholdsfinale i fodbold mellem italienske Juventus og engelske Liverpool angreb de engelske hooligans de italienske tifosi. I panikken for at komme v�k blev 39 mast og trampet ihjel. Af de d�de var 33 italienere, tre fra Belgien, �n fra Frankrig og �n fra England. Da urolighederne havde lagt sig blev kampen gennemf�rt for at afv�rge mere vold, og Juventus vandt 1-0. Tragedien medf�rte, at engelske hold blev udelukket p� ubestemt tid fra at spille p� kontinentet. Hooligans fra Liverpool bar st�rstedelen af ansvaret for tragedien.rn*1990 - Den sovjetiske oppositionspolitiker Boris Jeltsin bliver valgt til pr�sident i republikken Rusland.rn*1993 - 5 tyrkiske indvandrere (fire s�stre og en veninde til dem) omkommer ved en mordbrand i Solingen i Tyskland. En gruppe unge nynazister stod bag attentatet, og politiet anholdt dagen efter en 15-�rig dreng for at have deltaget i ildsp�s�ttelsen.rn*2001 - P� Bornholm afg�r indbyggerne ved en folkeafstemning, at �ens fem kommuner og ene amt skal nedl�gges og erstattes af en enkelt enhed (en regionskommune), styret af et �r�d.rnrnF�dtrn*1903 - Bob Hope, (Leslie Townes Hope) amerikansk skuespiller.rn*1917 - John F. (Fitzgerald) Kennedy, USA�s 35. pr�sident. D�d 1963.rn*1924 - Charles Aznavour, sanger.rn*1957 - LaToya Jackson, sangerinde og Playboy fotomodel.rnrnD�dsfaldrn*1259 - Kong Christoffer den 1. af Danmark d�r pludseligt, mens han er i Ribe. Han var f�dt cirka 1219. S�nnen, Erik (den 5.) Klipping var kun 11 �r, s� enkedronning Margrethe overtog regeringsledelsen.rn*1979 - Mary Pickford, filmskuespillerinde - 86 �r.rn*1994 - Erich Honecker, tidligere leder af �sttyskland d�r i Chile - 81 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. maj - 30. maj - 29. april - 29. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "det om Tivoli omskrevet ; kursiveringer", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030322121410", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12081, "title": "Network Address Translation", "text": "Address TranslationrnSource Network Address Translation (kort Source NAT) anvendes i routere og firewalls, n�r en eller flere private IP adresser skal overs�ttes til en IP-adresse eller nogle f� IP-adresser. Source NAT anvendes, n�r en internet forbindelse skal deles mellem flere computere.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: NATrn*RFC 1631 The IP Network Address Translator (NAT)rn*RFC 2391 - Load Sharing using IP Network Address Translation (LSNAT)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427190447", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 12083, "title": "Radon", "text": "en:Radon nl:RadonrnRadon er et grundstof med atomnummer 86 i det periodiske system. Symbol Rn. Alle dets isotoper er radioaktive.rnrnInformation om radon i din bolig/erhver se p� http://www.radonanalyse.dk/rnDer er for h�jt indhold af radon i 1 ud af 20 huse i Danmark. 300 d�r �rligt af lungekr�ft p� grund af ind�nding af radon.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427075919", "length": 37, "is_new": 1}
{"page_id": 12084, "title": "Jernalder", "text": "AgernrnJernalderen i Danmark regnes normalt som tidrummet mellem ca. �r 500 f.Kr. til ca. �r 800. F�r jenalderen havde vi bronzealdereren og bagefter jernalderen fulgte vikingetiden.rnrnDen f�rste del af jernalderen kalder man enten keltisk jernalder eller f�rromersk jernalder. Tiden fra Kristi f�dsel til ca. �r 400 kaldes romersk jernalder, og den sidste del fra ca. �r 400 til ca. �r 800 kaldes germansk jernalder.rnrnDen f�rste danske stat, opstod omkring det andet �rhundrede efter vor tidsregning. Samtidigt med, at man fik runerne, da man s� kunne lave regnskab med hvem der havde betalt skat. Og f�r man betalte skat var der ingen stat. Men kun stammer. rnrnNavnet Daner er afledt af ordet Danmark, som betyder omdannet skov, permanent opdyrket skov. M�ske i mods�tning til Sveriges gamle navn: Svitjod, som betyder svedjebrug.rnDer findes andre forklaringer p� navnet Danmark; s�leds er der mange der mener at Danmark betyder: fladmark beboerns gr�nseland; der er bare den hage ved den forklaring, at den f�rst passer efter at vi mistede det bjergrige Sk�ne i 1600 tallet. rnrnDanerne n�vnes f�rste gang i det 5. �rhundrede og bestod da af flere mindre stammer; fordelt p� omr�derne Sj�lland, Sk�ne, Halland, egnen omkring nutidens G�teborg og i Bohuslen.rnrnDe andre stammer varrn* Jyderne p� �rhusegnen;rn* Harderne i Vestjylland (navnet betyder vistnok h�rd);rn* Vendelfolk omkring Limfjorden (Vendel beyder snoet og er et gammelt navn for Limfjorden);rn* Anglerne bode i S�nderjylland/Slesvig, ders navn kan betyde noget smalt, ligesom en ankel er det smalste af benet. En anden bedre mulighed er at navnet betyder eng eller marsk, som der jo findes en del af i S�nderjylland.rn*Kimberne levede ved en havbugt vest for Elben og har vist ikke s� meget med Danmarkshistorien at g�re.rn* Bornholmerne var et land for dem selv, med egen konge indtil 1200 �rerne. rnrnSamfund systemet var en speciel form for mandssamfund, opdelt i et net af �ter med b�de mandlig og kvindelig arvef�lge.rnrnBlodh�vn var vigtigt, da den bet�d at alle frie m�nd, var tr�net i v�benbrug, s� man kunne mobilisere dem i en forsvarskrig. Blodh�vnen var ogs� vigtig for konerne, da deres m�nd var afh�nige af den beskyttelse som sviger familen kunne yde. rnrnKvindes statusrnKvinderne var ikke rigtigt gift, da de forsat tilh�rte deres for�ldres �t, og kunne g� og tage medgiften med sig. Hvis en mand k�bte en tr�lkvinde og levede sammen med hende i tre �r, s� havde hun ret til at blive skilt.rnKvinderne havde ikke noget at skulle havde sagt, men de kunne sp� om gudernes vilje. Selv om kvinderne m�ske ikke selv var klar over det, s� kom sp�dommen nok til at udtrykke deres egen vilje.rnBegrebet: Tilf�ldigheder fandtes ikke i datidens tankegang, da al held var et udtryk for gudernes velvilje.rnrnrnSamfundet var opdelt i fire samfundskasser rn# Kongernern#rn#* Thegn (skrivere? Herredesfoged?) og Goder (pr�ster og milit�rpoliti).rn#* H�rm�ndene (Adelen Krigerne).rn# De frib�rne (dem, som er f�dt i frihed).rn#rn#* De frigivne.rn#* Tr�llene.rnrn----rnFors�ttes irn*VikingetidrnrnSe ogs� Danmarks historie.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030401004414", "length": 79, "is_new": 1}
{"page_id": 12085, "title": "Halvdan Snjalle", "text": "Var Bror til Erik Barn, og far til Regnar Lodbrog og s�n af Gudfred/G�trik/Gudr�d.rnrnMange tror at han var far til Ivar Vidfavne/Ivar Benl�s, men han var hans farfar.rnrnSnjal betyder: modig, flinkrn--------rnLinkser:rn* Halfdan III `Snjalle' of SKANE rn*Halvdan Snjalle Valdarssonrn*Skaane, Halfdan Snjalle av Koenigrn*Halvdan sn�lle, kung av Sk�nern*Halvdan Snjalle VALDARSSONrn*Halfdan Snjalle", "user": "Haabet", "timestamp": "20030323012021", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 12086, "title": "BNC", "text": "BNC er en forkortelse for British Naval Connector. Stikkene sidder p� et koaksialkabel. rnrnBNC bruges til ben�vnelse af 10Base2-stikforbindelser.", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323230344", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 12088, "title": "C-130", "text": "Et transportfly, ogs� kaldet Herkules.", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323103220", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 12089, "title": "Svedjebrug", "text": "En landbrugs drift, hvor man kun opdyrker skoven et enkelt �r.rnEfter, at man �ret f�r har f�ldet nogen af tr�erne; s�rligt de mest skygende tr�er, s�som lind og gran; s� at vedet er t�rt og kan br�ndes af, inden at man s�r kornet.rnrnDet h�vtes at Svedjebrug kan give 60 fold, men s� skal kornet ogs� st� spredt, og der g�r �rhundre f�r man kan f� 60 fold p� den samme jord igen.rnMan regnede med at over 3 fold var det normale f�r man fik g�dning, og 25 fold normalt i dag.rnrn----rnAndre dyrkningsformer er:rn*Gr�smarksbrugrn*Trevangsbrugrn*Als�d", "user": "Haabet", "timestamp": "20030325000902", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 12090, "title": "Internetdom�ne", "text": "Et internetdom�ne henviser til et sted p� internettet. rnrnAdressen http://www.skovprodukter.dk er sammensat af f�lgende:rnrn#HTTP angiver den protokol, der bruges til at overf�re information.rn#www angiver, at der er tale om en side p� World Wide Web.rn#skovprodukter er dom�nenavnet.rn#dk er topniveaudom�net. Amerikanske dom�ner findes under topniveaudom�nerne com, org, int, net, mil og gov, mens andre landes dom�ner tillige findes under et nationalt topniveaudom�ne, for eksempel dk (Danmark) og se (Sverige).rnrnrnN�r man har skrevet adressen i browserens adressefelt, overs�ttes den af en navneserver til en IP-adresse. I browseren vises HTML-sider h�rende til IP-adressen. Man ser med andre ord ikke selve internetdom�net, men de sider, som dom�net er sat til at pege p�.rnrnrnEt internetdom�ne kan bruges p� mange protokoller samtidigt. For eksempel kan man ofte hente filer via FTP p� det samme dom�ne, som viser HTML-sider.rnrnrnDom�nenavne administreres i Danmark af DK-Hostmaster. rnrnrnrn-----rnEksterne kilder:rnrnhttp://www.dk-hostmaster.dk", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030323111739", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 12093, "title": "1. juni", "text": "Juni en:June 1 eo:1-a de junio es:1 de junio fr:1-juin nl:1 juni no:1. Juni pl:1 czerwca sv:1 junirnrn1. juni er dag 152 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 153 i skud�r). Der er 213 dage tilbage af �ret.rnrnNicomedes dag. Han skal have v�ret en romersk kristen soldat, der blev pisket til d�de.rnrnBegivenhederrn*1479 - K�benhavns Universitet bliver indviet.rn*1639 - Kong Christian den 4. ans�tter Danmarks f�rste kendte skorstensfejer.rn*1657 - Kong Frederik den 3. erkl�rer Sverige og Kong Karl den 10. Gustav krig. �Karl den 10. Gustav-krigen\" skulle v�re revanche for nederlaget i Torstensson‐krigen i 1645. F�rst den 20. juni modtog svenskekongen krigserkl�ringen i den vestpreussiske by Torun. Krigens forl�b: Svenskerne besatte Jylland, mens Danmark sejrede i Halland og generobrede de i 1645 afst�ede norske landsdele.rn*1726 - K�benhavn f�r eneret p� import af de 4 vigtigste importvarer - salt, vin, tobak og cognac. �lborg havde dog lov til fortsat at importere salt. Monopolet blev givet for at stimulere den indenrigs skibsfart og komme de omfattende smuglerier til livs.rn*1733 - Den vestindiske � Sct. Croix kommer under dansk styre.rn*1912 - Det internationale fodboldforbund FIFA bestemmer, at m�lmanden kun inden for straffesparksomr�det m� tage bolden op med h�nderne.rn*1915 - Under 1. verdenskrig rettes det f�rste angreb p� London med zeppelinere.rn*1939 - Oslos lufthavn Fornebu �bnes.rn*1941 - Det sidste allierede holdepunkt i Gr�kenland, Kreta, falder til de tyske bes�ttelsestropper efter voldsomme kampe med store tab p� begge sider.rn*1955 - 24-timers l�bet Le Mans ender i en katastrofe, da 84 mennesker omkommer, da en bil k�rer ind i tilskuerm�ngden.rn*1973 - Kong Konstantin af Gr�kenland afs�ttes af milit�rjuntaen.rn*1980 - Den amerikanske TV-nyhedsstation CNN g�r i luften for f�rste gang, fra Atlanta i USA.rn*1988 - 51 omkommer ved en eksplosion i den vesttyske kulmine Stolzenbach i Borken. Eksplosionen var s� kraftig, at flere bygninger blev beskadiget og otte minearbejdere over jorden kom til skade. To et halvt d�gn efter blev 6 arbejdere reddet op fra minen, hvor de 90 meter nede havde fundet en luftlomme.rn*1993 - To danske n�dhj�lpschauff�rer bliver dr�bt og to andre s�ret, da deres n�dhj�lpskolonne bliver angrebet med granater i en tunnel i det nordlige Bosnien-Hercegovina.rn*2001 - Nepals 29-�rige kronprins Dipendra dr�ber ni sl�gtninge, heriblandt begge sine for�ldre, og beg�r derefter selvmord. Drabene blev formentlig beg�et fordi kongen n�gtede sin s�n at blive gift med den indiske kvinde, kronprinsen var forelsket i. Drabet p� st�rstedelen af den kongelige familie kastede Nepal ud i en usikker periode, hvor landet var p� randen af borgerkrig. Hidtil havde kun monarkiet hindret, at uroen i landet br�d ud i reel borgerkrig.rnrnF�dtrn*1926 - Marilyn Monroe, (Norma Jean Baker Mortenson) skuespillerinde og sangerinde. D�d 1962.rn*1937 - Morgan Freeman, skuespiller.rn*1947 - Ron Wood, Rolling Stones.rn*1965 - Camilla Miehe Renard, TV-v�rtinde.rn*1968 - Jason Donovan, sanger.rnrnD�dsfaldrn*1954 - Martin Andersen Nex�, forfatter. F�dt i 1869.rnrn----rnSe ogs�:rnrn31. maj - 2. juni - 1. maj - 1. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Danmarks f�rst kendte skorstensfejer -> Danmarks f�rste kendte skorstensfejer [den f�rste som er kendt - ikke ham som f�rst blev kendt]", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030324075517", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12096, "title": "4. juni", "text": "Juni en:June 4 eo:4-a de junio es:4 de junio fr:4-juin nl:4 juni no:4. Juni pl:4 czerwca sv:4 junirnrn4. juni er dag 155 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 156 i skud�r). Der er 210 dage tilbage af �ret.rnrnOpatus dag. En kristen martyr fra ca. 350.rnrnDet er nationaldag i Tonga.rnrnBegivenhederrn*1565 - Den danske admiral Herluf Trolle s�res d�deligt under et nyt uafgjort s�slag mellem Danmark og Sverige i 7 �rs krigen. I slaget ved Femern rejste Herluf Trolle sig i fuld figur og befalede fjenden at overgive sig, hvorved han blev s�ret.rn*1900 - A. L. Brems f�rste danskbyggede bil k�rer sin f�rste tur i Viborg.rn*1910 - Den danske journalist Alfred Nerv� udf�rer den f�rste flyvning over K�benhavn. Det skete i et Voisin-plan.rn*1940 - Det f�rste \"Alsangsst�vne\" holdes.rn*1944 - De allieredes styrker g�r ind i Italiens hovedstad Rom, der forinden var blevet erkl�ret for ��ben by�.rn*1964 - Den britiske popgruppe The Beatles ankommer til K�benhavn, hvor de i lufthavnen modtages af 6.000 begejstrede fans.rn*1966 - Fra rumskibet \"Gemini 9\" s�tter den amerikanske astronaut Eugene Andrew Cernan rekord med 129 minutters rumvandring.rn*1970 - Tonga bliver en selvst�ndig stat, og fejrer nationaldag denne dato.rn*1975 - Ved et forlig om en ny dansk skolelov afskaffes realeksamen i Danmark. Det skete med virkning fra 1. august 1976.rn*1979 - I Ghana tager flyverl�jtnant Jerry Rawlins magten ved et statskup. Det var det fjerde statskup i Ghanas selvst�ndige historie. Den styrtede milit�rdiktator blev arresteret og senere henrettet.rn*1982 - Israel invaderer den libanesiske kystslette helt frem til Beirut. Hensigten var at �del�gge de pal�stinensiske baser og is�r PLO�s hovedkvarter i Beirut. Tusinder af civile blev dr�bt ved angrebet.rn*1985 - Far�broerne indvies af dronning Margrethe. Den nye 3,3 km lange broforbindelse var Danmarks l�ngste bro og havde kostet 1,6 milliarder kr. Projektet var startet 15 �r tidligere, da Kong Frederik den 9. underskrev den lov, som dannede grundlaget for brobyggeriet.rn*1986 - I Danmarks f�rste kamp nogensinde ved et fodbold VM vinder landsholdet i Mexico 1-0 over Skotland p� et m�l af Preben Elkj�r.rn*1987 - Et flertal p� 81 mod 67 i Folketinget afviser et lovforslag om, at indf�re r�gfri milj�er hos kommuner, amter og staten. Der var kun enighed i tre folketingsgrupper. Alle andre partier var delte i afstemningen.rn*1989 - Kina s�tter milit�ret ind mod studenterdemostrationer p� Den Himmelske Freds Plads (Tien an Men, i Beijing) samtidig med, at panservogne k�rer direkte ind i menneskemasserne. Omkring 1.000 blev dr�bt og over 10.000 blev s�ret i massakren, der fandt sted om natten. Siden begyndelsen af maj havde Den Himmelske Freds Plads v�ret hovedkvarter for mellem 2 og 3.000 strejkende studenter, som kr�vede mere demokrati, respekt for menneskerettighederne, pressefrihed og en afslutning p� den omfattende korruption. Det meste af verden ford�mte kraftigt massakren.rn*1989 - 645 mennesker omkommer ved en togulykke i den sydlige del af Uralbjergene i Sovjetunionen. En eksplosion i en gasledning havde f�rt gas ud langs jernbanen, og gassen eksploderede da de to tog passerede hinanden. De fleste togvogne udbr�ndte totalt. Det var den hidtil v�rste togulykke i Sovjetunionen.rn*1991 - I Otavibjergene i Namibia finder man et stykke k�be med tre kindt�nder, som har tilh�rt menneskets forfader. Fundet blev ansl�et til en alder af 12-13 millioner �r. Det er det �ldste hominoide fossilfund.rnrnF�dtrn*1912 - Robert Jacobsen, billedhugger. D�d 1993.rn*1944 - Eddie Skoller, entertainer.rnrnD�dsfaldrn*1989 - Ayatollah Khomeini, Irans �ndelige leder - 86 �r.rn*1998 - Poul Bundgaard, skuespiller - 75 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. juni - 5. juni - 4. maj - 4. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Det skete for at kunne �del�gge -> Hensigten var at �del�gge", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030324075900", "length": 33, "is_new": 0}
{"page_id": 12097, "title": "Poul Bundgaard", "text": "Poul Bundgaard (27. oktober 1922 - 3. juni 1998) var en dansk skuespiller.rnrnPoul Bundgaard var aktiv b�de p� teatret og p� TV. Rollen som t�ffelhelten Kjeld i Olsen-banden var hans vel nok kendeste rolle. Han deltog ialt i 67 film, hvoraf kan n�vnes \"Sl� f�rst Frede\" (1965), \"Martha\" (1967), \"Mig og mafiaen\" (1973), \"Onkel Joakims hemmelighed\" (1967) og \"S�nnen fra Ving�rden\" (1975).rnrnPoul Bundgaard d�de i 1998 75 �r gammel midt under optagelserne til den absolut sidste Olsen Banden-film - �Olsen Bandens Sidste Stik�. Tommy Kenter sprang til og overtog rollen som Kjeld. Poul Bundgaard blev begravet p� Mariebjerg Kirkeg�rd (Gentofte).rnrn==rnTil afklaring: P� datosiderne st�r han til 4. juni som d�dsdag. Kender du den eksakte dato m� du meget gerne rette til mvh BrianHansen 23. Mar 2003 kl.17:02 (CET)", "comment": "er -> blev", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030323160442", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12101, "title": "5. juni", "text": "Juni en:June 5 eo:5-a de junio es:5 de junio fr:5-juin nl:5 juni no:5. Juni pl:5 czerwca sv:5 junirnrn5. juni er dag 156 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 157 i skud�r). Der er 209 dage tilbage af �ret.rnrnBonifacius' dag. En engelsk munk, der i 755 blev dr�bt af de vilde frisere, da han sammen med 50 andre pr�ster ville omvende de barske kystboere.rnrnDet er officiel dansk flagdag til minde om den f�rste grundlov fra 1849. Dansk nationaldag. Det er nationaldag i Seychellerne.rnrnDagen har v�ret \"Fars dag\" siden 1910, hvor mrs. J. Bruce Dodd i Washington indf�rte den. Onde tunger p�st�r, at \"Fars dag\" blev opfundet af cigar- og whiskeyfabrikant�er, men historien om mrs. Dodd er den rigtige.rnrnBegivenhederrn*1795 - K�benhavn br�nder. Ved 15-tiden udbr�d brand i \"Dellehaven\" p� Holmen, og kraftig vind fik ilden til at brede sig. Dagen efter var mere end 900 ejendomme nedbr�ndt og 75 beskadiget, og 6.000 k�benhavnere var hjeml�se. Blandt de tabte bygninger var Nikolaj Kirke, R�dhuset, det store Vajsenhus p� Nytorv og Valkendorffs Kollegium. Brandskaderne l�b op i 4,5 millioner rigsdaler, hvilket gjorde byens eneste brandforsikringsselskab, K�benhavns Brandforsikring, insolvent. rn*1849 - Kong Frederik den 7. underskriver Danmarks Riges Grundlov. Dermed skiltes magten i tre myndigheder: Den Lovgivende, Den Ud�vende og den D�mmende. Grundloven sikrede borgerlig og religi�s frihed, forbud mod censur og offentlighed i retsplejen.rn*1915 - Med 111 stemmer mod �n vedtages det at give stemmeret til kvinderne i Danmark. Senere p� dagen underskrev Kong Christian den 10. den nye Grundlov. Det var den anden Grundlov.rn*1942 - Efter nogle dages kamp mod den japanske fl�de, f�r amerikanerne �delagt eller s�nket Japans fire st�rste hangarskibe ved �en Midway. Japans marine kom sig aldrig over dette nederlag.rn*1945 - Tyskland opdeles i en fransk, en britisk, en amerikansk og en russisk zone.rn*1947 - I en tale p� Harvard University freml�gger den amerikanske general og politiker George Catlett Marshall den s�kaldte Marshall-plan. Det var en �konomisk genopbygningsplan for Europa, hvis hovedid� var, at de europ�iske lande i f�llesskab skulle planl�gge genopbygningen efter krigen - mens USA skulle yde hj�lp i form af varer. 16 lande tog siden imod tilbudet, og fra 1948 til 1952 ydede USA cirka 15 milliarder dollars i hj�lp - enten som l�n eller gaver.rn*1953 - En ny Grundlovs�ndring indf�rer kvindelig arvef�lge i det danske monarki. Kong Frederik den 9. underskrev den nye grundlov, efter en folkeafstemning. Grundlovs�ndringen bet�d ogs�, at Gr�nland blev en ligeberettiget del af det danske rige.rn*1967 - Israel angriber Jordan, Egypten og Syrien og �del�gger vigtigt krigsmateriel - Seksdageskrigen er i gang. Krigen endte med israelsk bes�ttelse af Gaza-striben, Vestbredden og Golan�h�jderne.rn*1975 - Efter at have v�ret lukket i otte �r af vragrester og israelske bomber, gen�bnes Suezkanalen af Egyptens pr�sident Sadat.rn*1977 - �gruppen Seychellerne bliver en uafh�ngig stat og fejrer nationaldag denne dato.rn*1984 - Over 1.000 bliver dr�bt, da indiske regeringstropper stormer sikh-helligdommen �Det Gyldne Tempel� i Amritsar.rn*1985 - Den st�rste auktion nogensinde afholdes over Hughes Aircraft Co., som gik for 5 milliarder $ til General Motors fra Detroit i Michigan, USA.rn*1993 - 23 pakistanske FN-soldater bliver dr�bt og omkring 50 alvorligt s�ret, da de lokkes i et bagholdsangreb i Somalias hovedstad Mogadishu. Det var en af Somalias f�rende krigsherrer, general Aideed, der stod bag angrebet, der blev iv�rksat da FN-soldaterne ville unders�ge et v�benlager.rnrnF�dtrn*1813 - S�ren Kierkegaard, filosof/forfatter. D�d 1855.rn*1949 - Ken Follet, forfatter.rn*1968 - Marc Rieber, fodboldspiller.rn*1971 - Marky Mark, sanger.rnrnD�dsfaldrn*1968 - Robert F. Kennedy, amerikansk pr�sidentkandidat, tidligere justitsminister bliver dr�bt, da den jordanske indvandrer Sirhan B. Sirhan skyder ham ved et attentat i Los Angeles, Californien. Robert Kennedy blev skudt, da han forlod Hotel Ambassador.rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. juni - 6. juni - 5. maj - 5. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512054141", "length": 36, "is_new": 1}
{"page_id": 12103, "title": "8. juni", "text": "Juni en:June 8 eo:8-a de junio es:8 de junio fr:8-juin nl:8 juni no:8. Juni pl:8 czerwca sv:8 junirnrn8. juni er dag 159 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 160 i skud�r). Der er 206 dage tilbage af �ret.rnrnMedardus' dag. En biskop i Saint-Quentin og senere i Tournai, som for�rede al sin ejendom bort. Han d�de i 545.rnrnBegivenhederrn*793 - Nordiske vikinger plyndrer Lindisfarne Kloster p� �en Holy Island i England og dermed starter Vikingetiden. I hvert fald regner man traditionelt dette angreb for begyndelsen p� Vikingetiden.rn*1783 - En femtedel af Islands befolkning omkommer ved et vulkanudbrud p� vulkanen Lakis. Det er det voldsomste vulkanudbrud p� Island i historisk tid.rn*1787 - Det forbydes ved lov danske godsejere og forvaltere p� egen h�nd at straffe b�nderne med tr�hesten.rn*1867 - Det �strigske kejserpar Frans Josep og Elisabeth krones til konge og dronning af Ungarn, og dermed er dobbeltmonarkiet �strig-Ungarn dannet.rn*1912 - Amerikaneren Marcus Wright springer med 4,02 meter, som den f�rste i verden, over 4 meter i stangspring.rn*1933 - Et konkordat (overenskomst) mellem Tyskland og Pavekirken sluttes. Samtidig flygtede det tyske socialdemokratis ledelse til Prag.rn*1952 - Den professionelle italienske cykelrytter Fausto Coppi vinder for fjerde gang etapel�bet Giro d�Italia.rn*1968 - Borgerrettighedsfork�mperen Martin Luther Kings formodede morder, James Earl Ray, bliver anholdt i London, England.rn*1972 - Dronning Margrethe den 2. indvier Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg.rn*1973 - Trafikminister Jens Kampmann og hans svenske kollega Bengt Norling underskriver en principaftale om bygningen af en �resundsbro til cirka 1,2 milliarder kr., og en tunnel mellem Helsing�r og Helsingborg. Sverige tilb�d at betale det hele, men dansk uenighed bet�d, at aftalen aldrig blev ratificeret af Folketinget.rn*1986 - I den anden kamp under fodbold VM i Mexico vinder det danske landshold hele 6-1 over Uruguay, og sikrer sig dermed adgang til ottendedelsfinalerne. Preben Elkj�r scorede 3 m�l, S�ren Lerby, Michael Laudrup og Jesper Olsen hver �t.rn*1987 - Som den f�rste danske bokser nogensinde vinder Gert Bo Jacobsen en EM titelkamp p� udebane, da han i Merignac n�r Bordeaux i Frankrig knockout besejrer franskmanden Alain Simoes. Gert Bo Jacobsen havde dermed sejret i alle sine 22 kampe som professionel letv�gtsbokser.rn*1990 - Det f�rste frie valg i Tjekkoslovakiet siden 1946, vindes af Borgerforum.rnrnF�dtrn*1869 - Frank Lloyd Wright, amerikansk arkitekt.rn*1953 - Bonnie Tyler, (Gaynor Hopkins Sullivan) i Skewen, South Wales, England.rn*1960 - Mick Hucknall, sanger, sangskriver i Simply Red, i Denton, Manchester, England.rnrnD�dsfaldrn*632 - Profeten Muhamed. Islams grundl�gger. F�dt i 570.rn*1042 - Den sidste danske konge af England, Hardeknud, d�r og efterf�lges i England af Edward the Confessor og i Danmark af den norske konge Magnus den Gode.rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. juni - 9. juni - 8. maj - 8. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Medardus dag. En biskop i St. Quentin -> Medardus' dag. En biskop i Saint-Quentin", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030324080845", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 12104, "title": "9. juni", "text": "Juni en:June 9 eo:9-a de junio es:9 de junio fr:9-juin nl:9 juni no:9. Juni pl:9 czerwca sv:9 junirnrn9. juni er dag 160 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 161 i skud�r). Der er 205 dage tilbage af �ret.rnrnPrimus dag. Blev sammen med sin bror Felicianus martyr under kejser Diocletians forf�lgelser.rnrnBegivenhederrn*1940 - Norge kapitulerer til Tyskland.rn*1942 - K�benhavns Byret id�mmer seks personer f�ngselsstraffe for �kommunistisk aktivitet�.rn*1948 - Dansk Tipstjeneste oprettes.rn*1991 - 207 omkommer, da vulkanen Pinatubo i Filippinerne g�r i et voldsomt udbrud efter at have hvilet i over 600 �r. Vulkaneksperter havde forudset udbruddet to dage tidligere, og hundredetusinder var flygtet.rn*1992 - P� FN�s milj�topm�de i Rio de Janeiro i Brasilien underskriver de 178 deltagende lande en klimakonvention, der fastfryser udslippet af drivhusgasser p� 1990-niveau senest i �r 2000.rn*1995 - En �t d�gn lang gidselaff�re i Sverige slutter, da to gidseltagere overgiver sig til politiet og en tredje bliver skudt og s�ret i byen Hallsberg. Siden eftermiddagen dagen f�r havde gidseltagerne i flere forskellige biler skudt vildt omkring sig og s�ret flere i Vest- og Midtsverige, samt taget flere gidsler undervejs. Til sidst forskansede de sig i et hus i Hallsberg i Halland med fire �ldre mennesker som gidsler. Den dramatiske afslutning p� gidseldramaet blev vist direkte i svensk TV.rnrnF�dtrn*1865 - Carl Nielsen, komponist. D�d 1931.rn*1934 - Jackie Wilson, sanger, i Detroit, Michigan, USA.rn*1934 - Anders And, tegneseriefigur. F�dselsdagen s�ttes til denne dato, da Anders And her debuterede i filmen \"The Wise Little Hen\". Anders And var tegnet af Carl Barks i Disneykoncernen.rn*1953 - Kirsten Norholt, skuespillerinde.rn*1960 - Eva (Charlotte) Dahlgren, sangerinde og sangskriver i Ume�, Sverige.rn*1961 - Michael J. Fox, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*68 - Nero, romersk kejser (ved selvmord).rn*1986 - Karl Skytte, tidligere folketingsformand (R) - 78 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. juni - 10. juni - 9. maj - 9. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030323165022", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12105, "title": "1. august", "text": "August en:August 1 eo:1-a de auxgusto es:1 de agosto fr:1-ao�t nl:1 augustus no:1. August pl:1 sierpnia sv:1 augustirnrn1. august er dag 213 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 214 i skud�r). Der er 152 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn31. juli - 2. august - 1. juli - 1. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "195.92.168.177", "timestamp": "20030513110317", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 12106, "title": "1. december", "text": "Dezember en:December 1 eo:1-a de decembro es:1 de diciembre fr:1-d�cembre nl:1 december no:1. Desember pl:1 grudnia sv:1 decemberrnrn1. december er dag 335 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 336 i skud�r). Der er 30 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1135 - Henry I af England d�r i n�rheden af Rouen, Frankrig. rn*1640 - Spanierne drives ud af Portugal, som igen bliver selvst�ndigt. rn*1806 - Danmarks f�rste bemandede ballonopstigning finder sted i K�benhavn. rn*1914 - Island bliver selvst�ndig, i personalunion med Danmark. Dette varer indtil 1944. rn*1919 - Som f�rste kvinde nogensinde indtager Lady Astor sit s�de i Underhuset. rn*1925 - Efter forhandlinger i Schweiz underskriver Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Belgien den s�kaldte \"Locarno-traktat\", der skal skabe fred og afsp�nding i Europa. rn*1934 - Den fremtr�dende sovjetiske politiker Sergei Kirav myrdes, formentlig efter ordre fra Stalin. Mordet bruges som p�skud for masseudrensninger i Sovjetunionen, de s�kaldte \"Moskva-processer\". rn*1939 - Filmen Borte med bl�sten har premiere i New York med stjernerne Clark Gable, Vivien Leigh og Olivia de Havilland. rn*1941 - Den japanske kejser Hirohito underskriver krigserkl�ring mod USA. rn*1943 - Redakt�r Nic. Bl�del d�r, 61 �r gammel. I 1930'erne er han den f�rende danske udenrigskommentator i aviser og radioen, som g�r klart opm�rksom p� den truende fare fra det nazistiske Tyskland. rn*1953 - F�rste nummer af Playboy udkommer med n�genfoto af Marilyn Monroe. rn*1959 - 12 lande underskriver traktat om beskyttelse af Antarktis. rn*1981 - RF2 redningsb�den k�ntrer ud for Hirtshals under fors�g p� at redde tre fiskere fra kutteren Anne Dorthe. 6 redningsm�nd og 3 fiskere omkommer. rn*1988 - Benazir Bhutto udn�vnes til premierminister i Pakistan. rn*1989 - Mikhail Gorbatjov modtages i audiens af pave Johannes Paul II. De aftaler at genoprette de diplomatiske forbindelser, der har v�ret afbrudt siden 1917. rn*1991 - Ukraine beslutter efter en folkeafstemning at forlade Sovjetunionen. rn*1994 - Den engelske regering tilbyder at forhandle om Nordirlands fremtid med Sinn Fein, IRA's politiske afdeling. rn*1995 - Uffe Ellemann-Jensen tr�kker sig som kandidat til NATO's generalsekret�rpost, da det st�r klart, at han ikke kan samle et flertal. rnrnF�dtrn*1657 - Karen Brahe, Bogsamlersken f�des p� N�sbyholm ved Sor�. Anne G�ye grundlagde samlingen og testamenterede den til Karen Brahe, som videreudbyggede samlingen betydeligt; hun d�r i 1736. rn*1761 - Madam Marie Tussaud (Grosholz), schweizisk f�dt, fransk voksmodell�r.rn*1844 - Dronning Alexandra, datter af den danske kong Christian. Hun bliver gift med Edward VII. rn*1850 - P.E. Lange-M�ller, komponist (Der var engang). Han d�r i 1926. rn*1895 - Henry Williamson, forfatter (Tarka The Otter). rn*1935 - Woody Allen, (Allen Stewart K�ninsberg), Oscarvindende skuespiller, instrukt�r og producer. rn*1939 - Lee Trevino, amerikansk golfspiller. rn*1945 - Bette Midler, amerikansk skuespiller og sanger. rn*1946 - Gilbert O'Sullivan, sanger og sangskriver.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. november - 2. december - 1. november - 1. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030421130351", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12107, "title": "1. juli", "text": "Juli en:July 1 eo:1-a de julio es:1 de julio fr:1-juillet nl:1 juli no:1. Juli pl:1 lipca sv:1 julirnrn1. juli er dag 182 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 183 i skud�r). Der er 183 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. juni - 2. juli - 1. juni - 1. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030323165209", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12108, "title": "1. november", "text": "November en:November 1 eo:1-a de novembro es:1 de noviembre fr:1-novembre nl:1 november no:1. November pl:1 listopada sv:1 novemberrnrn1. november er dag 305 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 306 i skud�r). Der er 60 dage tilbage af �ret.rnrnAlle Helgens dag. Dagen er til minde om alle, der har lidt martyrd�den for Jesu skyld. N�r man noterede de hellige m�nd og kvinder p� forskellige af �rets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne �ekstra� dag.rnrnBegivenhederrn*1755 - Tusinder bliver dr�bt og hele kernen af Portugals hovedstad Lissabon bliver lagt i ruiner som f�lge af et voldsomt jordsk�lv. Sk�lvet var s� voldsomt, at det kunne m�rkes over 2� millioner kvadratkilometer af og over hele Europa blev s�er og floder voldsomt opr�rte som f�lge af jordsk�lvet.rn*1837 - Kong Frederik den 6. indskr�nker trykkefriheden. Det skete, selv om st�nderforsamlingerne og kancelliet var imod det. Sk�rpelsen l�d, at \"den, der i artikel viser mangel af pligtskyldig opm�rksom�hed, skal underkastes b�destraf og censur\".rn*1940 - I det besatte Warszawa forbyder tyskerne j�derne at forlade ghettoen, som var blevet omkranset af en mur.rn*1952 - USA pr�vespr�nger sin f�rste brintbombe ved Eniwetok-atollen i Stillehavet. Bomben var udviklet af Edward Teller og var 700 gange st�rre end atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan i 1945.rn*1954 - Den Nationale Befrielsesfront (FLN) i Algeriet indleder sit opr�r mod koloni-magten Frankrig.rn*1965 - Flyveruten K�benhavn - Karup bliver indviet.rn*1968 - USA�s pr�sident Lyndon B. Johnson standser de amerikanske bombetogter over Nordvietnam.rn*1968 - George Harrison's LP, �Wonderwall� bliver udgivet. Det var det f�rste soloalbum af et af Beatles-medlemmerne.rn*1969 - Beatles sidste album �Abbey Road� kommer op p� f�rstepladsen p� hitlisterne denne dag. Her blev albummet 11 uger i tr�k.rn*1970 - 142 unge omkommer, da der udbryder brand i et danseetablissement i den franske by Saint-Laurent-du-Pont.rn*1970 - B 1903 bliver danske mestre i fodbold foran AB.rn*1975 - Elton John's sang �Island Girl� ryger op p� f�rstepladsen p� �Billboard Hot 100� hitlisten denne dag.rn*1976 - Den danske myndighedsalder bliver nedsat fra 20 til 18 �r.rn*1978 - Folketinget vedtager loven om hjemmestyre for Gr�nland. Gr�nland ville f� hjemmestyre fra den 1. maj 1979.rn*1980 - I en VM kvalifikationskamp i Rom taber det danske fodboldlandshold 2-0 til Italien.rn*1987 - Br�ndby vinder sit andet Danmarksmesterskab i fodbold, mens Ikast f�r s�lv og AGF bronze efter den sidste runde af turneringen. Br�ndbys mesterskab havde dog v�ret sikkert i fire uger. Kastrup og Hvidovre rykkede ud af 1. division - Silkeborg og Randers Freja rykkede op.rn*1998 - Finnen Mika H�kkinen bliver verdensmester i Formel 1, da han vinder s�sonens sidste Grand Prix p� Suzukabanen i Japan.rnrnF�dtrn*1941, Uffe Ellemann Jensen, tidligere udenrigsminister (V).rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn31. oktober - 2. november - 1. oktober - 1. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "links...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407183239", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 12109, "title": "1. oktober", "text": "October en:October 1 eo:1-a de oktobro es:1 de octubre fr:1-octobre nl:1 oktober no:1. Oktober pl:1 pazdziernika sv:1 oktoberrnrn1. oktober er dag 274 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 275 i skud�r). Der er 91 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. september - 2. oktober - 1. september - 1. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030323165255", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12110, "title": "1. september", "text": "September en:September 1 eo:1-a de septembro es:1 de septiembre fr:1-septembre nl:1 september no:1. September pl:1 wrzesnia sv:1 septemberrnrn1. september er dag 244 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 245 i skud�r). Der er 121 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn31. august - 2. september - 1. august - 1. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030323165317", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12111, "title": "14. juni", "text": "Juni en:June 14 eo:14-a de junio es:14 de junio fr:14-juin nl:14 juni no:14. Juni pl:14 czerwca sv:14 junirnrn14. juni er dag 165 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 166 i skud�r). Der er 200 dage tilbage af �ret.rnrnRufinus dag. Der findes ingen sikre beretninger om ham.rnrnBegivenhederrn*1415 - Den b�hmiske reformator Johan Huss br�ndes p� b�let.rn*1777 - Den amerikanske kongres vedtager at g�re stjernebanneret Stars and Stripes til USA�s officielle flag, og i USA fejrer man Flag Day p� denne dato.rn*1915 - Den sidste hestetrukne sporvogn i K�benhavn, \"H�nen\", tages ud af drift.rn*1940 - Tyske tropper invaderer Paris.rn*1963 - Den russiske kosmonaut Valery Fjodorovitj Bykovskij s�tter varighedsrekord i rumflyvning med rumskibet \"Vostok 5\". Han var i rummet fra 14.-19. juni.rn*1987 - Formiddagsaviserne BT og Ekstra Bladet begynder ogs� at udkomme om s�ndagen.rn*1989 - I DBU's 100 �rs jubil�umsturnering vinder det danske fodboldlandshold i Idr�tsparken 6-0 over Sverige. M�lene blev scoret af Flemming Povlsen, Lars Elstrup (2), Henrik Andersen, Jan Bartram og Michael Laudrup. Det var den st�rste sejr over svenskerne siden landskampene mellem de to lande begyndte i 1913.rn*1991 - I New York, USA, s�tter den amerikanske l�ber Leroy Burell ny verdensrekord i 100 meter l�b med tiden 9,90 sekunder. Den tidligere rekord tilh�rte landsmanden Carl Lewis og l�d p� 9,92 sekunder - sat ved OL i Seoul 1988.rn*1994 - P� et pressem�de p� Frederiksberg meddeler statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), at han og den radikale politiker Lone Dybkj�r er blevet viet en m�ned tidligere, i dybeste hemmelighed.rn*1998 - Dronning Margrethe den 2. indvier officielt Storeb�ltsbroen, som endeligt binder Danmark sammen. Byggeriet havde taget 10 �r og havde kostet 7 arbejdere livet. �bningen af broen bet�d slutningen p� en �ra med Storeb�ltsf�rger, som gennem �rtier havde forbundet landsdelene.rnrnF�dtrn*1917 - Lise N�rgaard, forfatterinde.rn*1928 - Ernesto \"Che\" Guevarra, sydamerikansk opr�rer og frihedshelt. D�d 1967.rn*1937 - J�rgen Leth, forfatter, TV- og filmmand, cykelkommentator.rn*1956 - Gianna Nannini, sangerinde, i Siena, Italien.rn*1961 - Boy George, George Alan O'Dowd - sanger i Culture Club, i England.rn*1969 - Steffi Graf, tysk tennisspiller.rnrnD�dsfaldrn*1994 - Henry Mancini, komponist - 70 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. juni - 15. juni - 14. maj - 14. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Johan Huus -> Johan Huss ; Stars and Stribes -> Stars and Stripes", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030324081334", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12114, "title": "17. juni", "text": "Juni en:June 17 eo:17-a de junio es:17 de junio fr:17-juin nl:17 juni no:17. Juni pl:17 czerwca sv:17 junirnrn17. juni er dag 168 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 169 i skud�r). Der er 197 dage tilbage af �ret.rnrnBodulfs dag. En benediktinermunk, der grundlagde et kloster i Lincolnshire sidst i 600-�rene.rnrnEt gammelt nordisk folkemundheld siger, at \"regn p� Budolfs dag, giver en h�st, som er bedre end kongens guld.\"rnrnDagen er Islands nationaldag.rnrnBegivenhederrn*1397 - Dronning Margrethe den 1. samler Norden, da Kalmarunionen tr�der i kraft med Erik af Pommern som den formelle konge, men med dronning Margrethe som den reelle magthaver, frem til hendes d�d i 1412.rn*1789 - Den franske revolution starter, da den franske tredj�estand spr�nger general�st�ndernes m�de, og erkl�rer sig for Nationalforsamling. Revolutionen kom til at vare 10 �r.rn*1910 - Rigsretsagen efter Alberti-skandalen afsluttes. Indenrigsminister Sigurd Berg id�mtes en b�de p� 1.000 kr., fordi han ikke havde sat en unders�gelse i gang, da han allerede i 1906 var blevet gjort opm�rksom p�, at en milliong�ld til Nationalbanken var skjult i regnskabet. Konseilspr�sident J.C. Christensen blev frikendt med knebent flertal.rn*1910 - Den danske flyver og motorsportsmand Robert Svendsen flyver som den f�rste over �resund, mellem K�benhavn og Malm�.rn*1939 - Den sidste offentlige guillotinering i Frankrig foretages kl. 04.50, hvor morderen Eugen Weichmann bliver halshugget for �jnene af en stor tilskuerskare i Versailles. Den allersidste guillotinering fandt sted s� sent som i 1977, men her var den ikke offentlig.rn*1940 - Sovjetiske tropper bes�tter de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen.rn*1944 - Efter en folkeafstemning proklameres Republikken Island. Island havde dermed oph�vet Forbundsloven, og gjort sig selv selvst�ndig. Dagen fejres i Island som nationaldag.rn*1950 - R.H. Lawler udf�rer i USA verdens f�rste transplantation af en nyre fra et menneske til et andet.rn*1953 - Hundredtusinder af arbejdere demonstrerer i Stalinallee i �stberlin og flere andre steder i DDR mod en forh�jelse af arbejdsnormerne. Strejken udvidede sig til en folkeopstand i hele DDR, men opstanden blev sl�et ned af sovjetiske tropper og 2-300 blev dr�bt.rn*1960 - I Chile genvinder Brasilien verdensmesterskabet i fodbold efter en 3-1 sejr over Tjekkoslovakiet i finalen.rn*1966 - V�rnepligten bliver nedsat fra 18 til 16 m�neder.rn*1967 - Kina pr�vespr�nger sin f�rste brintbombe.rn*1982 - Argentinas pr�sident, general Galtieri, bliver afsat, som f�lge af nederlaget i Falklandskrigen.rn*1991 - Det sydafrikanske parlament beslutter at afskaffe folkeregistreringsloven, der inddeler befolkningen i fire hovedgrupper (fordelt p� hvilken race man tilh�rte). Inddelingen var blandt andet afg�rende for, hvor man m�tte bo og i hvilke skoler man m�tte g�. Det blev betragtet som et stort skridt mod afskaffelse af apartheid-systemet. Sydafrika havde dog fortsat en grundlov, som udelukkede det sorte flertal fra politisk ligestilling.rn*1992 - To tyske gidsler i Beirut frigives af Hizbollah-bev�gelsen efter tre �r som gidsler. De var de sidste af i alt 92 udl�ndinge, som var blevet kidnappet og holdt som gidsler siden 1984.rn*1993 - Motorvejsetapen Ringsted-Sor� �bnes. Dermed var den sj�llandske motorvejsstr�kning mellem K�benhavn og Halsskov fuldf�rt.rnrnF�dtrn*1949 - Barry Manilow, sanger.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. juni - 18. juni - 17. maj - 17. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030506122922", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 12115, "title": "18. juni", "text": "Juni en:June 18 eo:18-a de junio es:18 de junio fr:18-juin nl:18 juni no:18. Juni pl:18 czerwca sv:18 junirnrn18. juni er dag 169 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 170 i skud�r). Der er 196 dage tilbage af �ret.rnrnLeontius dag. En from munk, der helbredte og omvendte kejser Vespasians tribun, Hypatius, der var sendt ud for at straffe kristne.rnrnBegivenhederrn*1329 - Kong Valdemar den 3. udsteder et privilegium, der j�vnstiller K�ge med Roskilde med hensyn til toldfrihed og med stadsretten. Ligestillingen gjaldt dog ikke p� Sk�nemarkederne.rn*1782 - Den sidste kendte heksebr�nding i Europa finder sted. Det gik ud over Anna G�ldi fra Glarus i Schweiz. I alt blev mindst 200.000 kvinder br�ndt p� b�let under heksejagterne i Europa i det 16. og 17. �rhundrede.rn*1815 - Napoleon lider sit nederlag ved Waterloo, da den engelske feltherre Wellington og den tyske generalfeltmarskal Gebhard von Bl�cher tilf�jer den franske kejser det afg�rende nederlag. 15.000 d�de og 35.000 blev s�ret i det blodige slag uden for Bruxelles. Fra kl. 11.30 til 20.10 d�de 100 soldater i minuttet. Slaget markerede Napoleons endelige nederlag.rn*1955 - Justitsministeriet udsteder et cirkul�re, der berettiger ugifte m�dre og andre ugifte kvinder, til at f� anf�rt betegnelsen \"frue\" i deres pas.rn*1979 - I Wien underskriver USA's pr�sident Jimmy Carter og Sovjetunionens statschef Leonid Bresjnev \"SALT II-aftalen\" om reducering af kernev�benarsenalerne.rn*1983 - Astrofysikeren Sally Ride sendes ud i rummet med rumf�rgen �Challenger� som den f�rste amerikanske kvindelige astronaut.rn*1984 - Danmark bliver sl�et ud af fodbold-VM i Mexico, da Spanien i 1/8-finalen vinder 5-1. Emilio Butragueno scorede hele 4 af spaniernes m�l. Jesper Olsen scorede det danske m�l p� et straffespark, men var ogs� skyld i den spanske udligning ved en fejlaflevering.rn*1989 - Ved den anden omgang af valget i Polen bef�ster Solidaritet sin stilling ved at erobre 7 pladser i det nye Senat - og har dermed 99 af de 100 pladser i Senatet. Senatet havde i f�lge lovene vetoret mod beslutninger i det andet kammer, Sejmen.rn*1989 - I DBU's 100 �rs jubil�umsturnering vinder det danske fodboldlandshold i Idr�tsparken 4-0 over Brasilien. M�lene blev scoret af Morten Olsen (straffespark), Michael Laudrup (2) og Lars Olsen. Kampen var anf�rer Morten Olsens afskedskamp.rnrnF�dtrn*1942 - Paul McCartney, sanger, sangskriver og komponist i Liverpool, England.rn*1961 - Alison (Genevieve) Moyet, sangerinde, i Essex, England. rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. juni - 19. juni - 18. maj - 18. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030323190758", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12116, "title": "18. april", "text": "April en:April 18 eo:18-a de aprilo es:18 de abril fr:18-avril nl:18 april no:18. April pl:18 kwietnia sv:18 aprilrnrn18. april er dag 108 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 109 i skud�r). Der er 257 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. april - 19. april - 18. marts - 18. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220558", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 12117, "title": "18. august", "text": "August en:August 18 eo:18-a de augosto es:18 de agosto fr:18-ao�t nl:18 augustus no:18. August pl:18 sierpnia sv:18 augustirnrn18. august er dag 230 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 231 i skud�r). Der er 135 dage tilbage af �ret.rnrnAgapetus dag. En 14-�rig from romerdreng, som blev br�ndt p� b�let, da l�verne i Circus ikke ville dr�be ham omkring �r 200.rnrnBegivenhederrn*1626 - Slaget ved Lutter am Barenberg udk�mpes. Her, nord for Harzen i Tyskland, tabte Kong Christian den 4. stort til den katolske greve af Tilly i Kejserkrigen, og kongen m�tte flygte gennem skovene i Harzen. Nederlaget fik afg�rende betydning for krigen. To �r senere var Jylland besat af katolske styrker, og mange flygtede til Norge og �erne.rn*1700 - Den Korte Krig mellem Danmark og Sverige sluttes med en fredstraktat p� slottet Travental i Holsten. Krigen var startet af Danmark, der ville have Gottorp med i kongeriget. Krigen endte dog med dansk nederlag, da traktaten fastslog, at Gottorphertugen havde ret til at holde h�r, bygge f�stninger og indg� forbund med andre.rn*1804 - Byr�det i K�ge syner det netop ombyggede r�dhus - efter en ombygning, der var besluttet i 1795, og p�begyndt i 1803. Byr�det havde en del kritik - is�r af den h�ndv�rksm�ssige udf�relse af snedkerarbejdet.rn*1858 - For f�rste gang lykkes det at morse et telegram fra Amerika til Europa.rn*1871 - Det f�rste tog kan k�re gennem Alperne, da den sidste h�nd l�gges p� Mont Cenis tunnelen, som forbinder Modana med Bardonn�che.rn*1913 - Det internationale fodboldforbund FIFA indf�rer en ny regel i fodbold - ved frispark skal modstanderen holde en afstand p� 10 yards (9,15 meter).rn*1941 - Den danske Rigsdag vedtager enstemmigt Loven om Forbud mod Kommunistisk Virksomhed.rn*1951 - En cyklon, der rammer Jamaica og Mexico, dr�ber 260.rn*1955 - En cyklon p� USA's �stkyst koster 400 livet.rn*1960 - Den amerikanske Food and Drug Administration giver tilladelse til en kombination af norethynodrel (syntetisk gestagen) og mestranol (�strogen) under navnet �Enovid�. P-pillen var dermed f�dt og blev sendt p� markedet af medicinalvirksomheden G.D. Searle Drug. I Danmark blev p-pillen f�rst godkendt i 1965.rn*1961 - Olieraffinaderiet i Kalundborg indvies.rn*1964 - Sydafrika bliver udelukket fra de Olympiske Lege p� grund af landets apartheid-politik. F�rst i 1992 deltog Sydafrika igen i en olympiade.rn*1966 - I Kina indledes Maos kulturrevolution, da forsvarsminister Lin Biao under et massem�de hilser p� de f�rste r�dgardister.rn*1969 - P� grund af faldende oms�tning i butikkerne i Helsinge indf�rer man kys, i stedet for rabat. Kunder, der �nskede det, kunne f� et kys af ekspedienten efter afsluttet handel. De, der ikke ville kysses, fik et negerkys (en fl�debolle). Oms�tningen begyndte med det samme at stige.rn*1971 - Tuborg-direkt�r Viggo J. Rasmussen tvinges med pistol, giftspr�jte og bombetrusler af Frank Mouritzen til at udlevere 1,8 millioner kr. R�veren blev anholdt en m�ned senere.rn*1978 - Nakskov Skibsv�rft afskediger 800 af sine 1.900 ansatte.rn*1978 - Bokseren J�rgen \"Gamle\" Hansen mister sin Europamestertitel, da han i Villach i �strig, diskvalificeres for et urent slag mod Joseph Pachler.rn*1988 - Hells Angels rockeren J�rn �J�nke� Nielsen id�mmes i �stre Landsret 16 �rs f�ngsel for mordet p� pr�sidenten for rockergruppen Bullshit, �Makrellen�, fire �r tidligere. Bullshit-gruppen eksisterede ikke l�ngere.rn*1988 - Et gidseldrama i Vesttyskland f�r en blodig afslutning p� motorvejen uden for Bonn, da politiet �bner ild mod en bil med to kaprere, en kvindelig medhj�lper og tre gidsler. Det ene gidsel bliver dr�bt under ildkampen. Det 54 timer lange drama var begyndt med et bankkup nord for Essen, hvor politiet n�ede hurtigt frem og de to r�vere tog to af personalet som gidsler og senere stak af i bil. I Bremen kaprede de en bus med 30 passagerer, og i K�ln tog de en chefredakt�r fra et dagblad som gidsel. Undervejs p� r�vernes flugt havde de dr�bt en politibetjent og en 15-�rig italiener. De tyske medier d�kkede kapringen intensivt, og kaprerne gav flere interviews undervejs. Selve afslutningen blev vist direkte p� TV og gav anledning til en heftig debat om massemediernes optr�den.rn*1989 - I Vest-Berlin s�tter mexicaneren Arturo Barrios ny verdensrekord i 10.000 meter l�b med tiden 27.08,23 minutter. Det var 5/100 sekund hurtigere end den gamle rekord fra 1984.rn*1996 - En molbo vinder 9.971.090 kr. i lotto - hvilket var dansk rekord.rn*1999 - I Parken i K�benhavn spiller det danske fodboldlandshold 1-1 mod Holland i en venskabskamp.rnrnF�dtrn*1937 - Robert Redford, (Charly Robert Redford Jr.) skuespiller i Santa Monica, Californien, USA.rn*1954 - Patrick Swayze, skuespiller i Houston, Texas, USA.rnrnD�dsfaldrn*1990 - Grethe Ingmann, sangerinde - 52 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. august - 19. august - 18. juli - 18. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "den h�ndv�rksm�ssige udf�rsel -> den h�ndv�rksm�ssige udf�relse", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030402072232", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12118, "title": "18. september", "text": "September en:September 18 eo:18-a de septembro es:18 de septiembre fr:18-septembre nl:18 september no:18. September pl:18 wrzesnia sv:18 septemberrnrn18. september er dag 261 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 262 i skud�r). Der er 104 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. september - 19. september - 18. august - 18. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220243", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 12119, "title": "18. november", "text": "November en:November 18 eo:18-a de novembro es:18 de noviembre fr:18-novembre nl:18 november no:18. November pl:18 listopada sv:18 novemberrnrn18. november er dag 322 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 323 i skud�r). Der er 43 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. november - 19. november - 18. oktober - 18. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220127", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 12120, "title": "18. oktober", "text": "October en:October 18 eo:18-a de oktobro es:18 de octubre fr:18-octobre nl:18 oktober no:18. Oktober pl:18 pazdziernika sv:18 oktoberrnrn18. oktober er dag 291 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 292 i skud�r). Der er 74 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn17. oktober - 19. oktober - 18. september - 18. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030323191140", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12121, "title": "Finlands flag", "text": "of Finlandsv:Finlands flaggarnBillede:Finland_flag_stort.pngrnrnFarverne i Finlands flag er f�lgende:rnrnPMS-farvesystemet:rnrnBl� 294C, R�d 186C, Gul 123Crn rnrnCMYK-farvesystemet:rnrnBl� C 100 %, M 56 %, Y 0 %, K 18,5 %rnrnR�d C 0 %, M 91 %, Y 76 %, K 6 %rnrnGul C 0 %, M 30,5 %, Y 94 %, K 0 %rnrnR�d og gul bruges i statsflaget, som b�rer et v�benskjold i midten. PMS-farverne er vedtaget i cirkul�re 827/93.rnrnStatsflaget:rnBillede:Finland_Statsflag.jpg", "comment": "[[sv:Finlands flagga]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401212120", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 12125, "title": "Akronym", "text": "Initialord; et ord dannet af andre ords forbogstaver, for eksempel ASCII (udtales aski). Hvis bogstaverne i forkortelsen udtales enkeltvis (a s c i i), er der ikke tale om et akronym.", "comment": "udtales enkeltvist -> udtales enkeltvis", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030324091446", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 12126, "title": "Konger af East Anglia", "text": "of East Angliarnrn�rstallene skal tages med forbeholdrnrnEast Anglia styre:rn*Wehha rn*Wuffa (s�n af Wehha) 571-578 rn*Tyttla (s�n af Wuffa) 578-593 rn*Raedwald (s�n af Tyttla) 593-617 rn*Eni (s�n af Tyttla) 617-618 rn*Eorpwald (s�n af Raedwald) 618-628 rn*Ricbert 628-631 rn*Sigebert (St.) (s�n af Raedwald) 631-634 rn*Egric (s�n af Eni) 634-635 rn*Anna (broders�n af Raedwald) 635-654 rn*Aethelhere (broder af Anna) 654-655 rn*Aethelwold (broder af Anna) 655-664 rn*Ealdwulf (broders�n af Aethelwold 664-713 rn*Aelfwald (broder af Ealdwulf) 713-749 rn*Hun 749-? (f�llesskab) rn*Beorna 749-c.758 (f�llesskab) rn*Alberht 749-? (f�llesskab) rn*Aethelred c. 758-779 rn*Aethelberht (St.) 779-794 rnrnUnder Mercia styre 794-796 rnrnEast Anglian styre:rn*Eadwald 796 rnrnUnder Mercia styre 796-827 rnrnEast Anglia styre:rn*Aethelstan 827-839 rn*Aethelweard 839-855 rn*St. Edmund 855-870 rnrnUnder-Konge under Vikingernes Styre rn*Oswald 870-876 rn*Aethelred 876-879 rnrnVikingernes Styre: rn*Guthrum I (Aethelstan, Gorm den Gamle) 879-890 rn*Guthfrith (Hardicnut / Canute / Guthred) ca. 881- 895 (or 896) rn*Eric (s�n af Guthrum) ca. 890-902 rn*Guthrum II 902-918rnrnUnder styre af Wessex fra 918rn------rnhttp://www.wikipedia.org/wiki/Lists_of_incumbentsrnDen forhistoriske danske konger�kke", "comment": "�rstalene -> �rstallene", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030423150717", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 12129, "title": "Public Switched Data Network", "text": "switched data networkrnPSDN er en forkortelse for Public Switched Data Network.rnrnEksempler p� PSDN er ISDN og DSL (ADSL, SDSL, VDSL).", "comment": "sm�ting", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412084852", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 12135, "title": "Databus", "text": "busja:ハスアーキテクチャrnrn== Eksempler p� interne databusser ==rnrn====Parallelle====rn* S-100 bus anvendt i Altair og lignende computererern* Industry Standard Architecture eller ISArn* Extended ISA eller EISArn* MicroChannel eller MCArn* NuBus eller IEEE 1196rn* SBus eller IEEE 1496rn* Peripheral Component Interconnect eller PCIrn* VMEbus, the VERSAmodule Eurocard busrn* VESA Local Bus eller VLB eller VL-busrn* Accelerated graphics port eller AGPrnrn====Serielle====rn* I2Crn* HyperTransportrn* PCI-Expressrnrn== Eksempler p� eksterne databusser ==rnrn====Parallelle====rn* Advanced Technology Attachment eller ATA (ogs� kendt som IDE, EIDE, ATAPI, osv.) disk/tape peripheral attachment busrn* IEEE-488 (ogs� kendt som General-Purpose Instrumentation Bus eller Hewlett-Packard Instrumentation Bus)rn* HIPPI HIgh Performance Parallel Interfacern* PCMCIArn* SCSI disk/tape peripheral attachment busrnrn====Serielle====rn* ACCESS.bus (A.b)rn* Apple Desktop Bus (ADB)rn* Fibre Channelrn* IEEE 1394 (FireWire)rn* RS-232rn* RS-422Arn* RS-423Arn* RS-485rn* Serial ATArn* Serial Storage Architecture (SSA)rn* Universal Serial Bus (USB)rnrn== Eksempler p� interne/eksterne databusser ==rnrn* Futurebusrn* InfiniBandrn* SCIrn* QuickRingrnrn==Eksterne adresser==rn*PC-Care Computer Hardware Guiden: Databusrn*PC-Care Computer Hardware Guiden: Databus oversigt; ISA, EISA, VLB, PCI, AGP, FSB, USB, IEEE1394, ATA, Serial ATArn* Chip Weems' Lecture 12: Buses", "user": "Glenn", "timestamp": "20030325195603", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 12136, "title": "Modem", "text": "Sammentr�kning af MOdulation og DEModulation. rnrnEn stykke computerudstyr, som oms�tter computerens digitale oplysninger til lyd (modulation) og omvendt. N�r oplysningerne er p� lydform, kan de sendes over det almindelige telefonnet. P� den m�de kan man koble en computer til internettet ved hj�lp af de almindelige telefonkabler.rnrnSe ogs� internetudbyder.", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030324192511", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12137, "title": "Halle Belle", "text": "Halle Belle modtager som den f�rste sorte, kvindelige skuespiller en Oscar 24. marts 2002; det sker for bedste kvindelige hovedrolle i Monster's Ball.", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "Christian List", "timestamp": "20030324201531", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 12138, "title": "Robert Koch", "text": "Robert Koch er en tysk videnskabsmand. I 1882 offentligg�r han, at han har fundet den bakterie, som er �rsag til tuberkulose. I 1905 modtager han nobelprisen i medicin; Koch d�r i 1910.rn----rnKilder / henvisningerrnrn* S�ren S�rensen", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "Christian List", "timestamp": "20030324201948", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12140, "title": "Apple Macintosh", "text": "en:Apple Macintosh fr:Macintosh ja:Macintosh sv:MacintoshrnMacintosh er en samling Personlige Computere designet og fremstillet af Apple Computer i Cupertino, Californien og kendes ogs� som Mac.rnrnGUI operativ systemet blev oprindeligt ben�vnt som Macintosh operativ systemet, eller uformelt som Mac OS. Senere blev det officielt kendt som Mac OS fra version 7.6.rnrnrnPC innovationer introduceret eller populariseret med Macintosh:rn* Grafisk bruger gr�nseflade (GUI), ikoner, skrivebordet (eng. desktop), osv.rn* Anvendelse af mus og andre pegeredskaber p� den Personlige Computerrn* WYSIWYGrn* Lange filnavnern* PostScript Laser printerrn* Desktop publishing (DTP)rn* SCSIrn* F�rste til at lade lyd (b�de h�jttaler og mikrofon) v�re standard computer udstyrrn* Lade vindus skrivebordet sp�nde over flere computer sk�rmern* Ethernet netkort som standard udstyrrn* USB blev designet til PC, men blev f�rst popul�rt efter Apple lod det v�re standard udstyrrn* FireWire ogs� kendt som IEEE 1394 (i PC verdenen) eller iLink (SONY)rn* AirPort - Anvender protokollen IEEE 802.11b og WEP64/128rn* AirPort Extreme - Anvender protokollen IEEE 802.11g og WEP64/128rn* RISC arkitekturrn* �stetisk industrielt design anvendt p� computer hardwarernrnMacintosh blev intrduceret den 22. januar, 1984 og blev sat til salg 2 dage efter. rnrnSe Liste af Macintosh modeller sorteret efter CPUrnrnSe ogs�:rn*AirPort netv�rkrn*Apple Computerrn*Cocoa programmeringrn*Computerrn*Darwin kernern*Firewirern*Grafisk bruger gr�nsefladern*iBookrn*iDVDrn*iMacrn*iMoviern*iPhotorn*iToolsrn*iTunesrn*Jaguar OS X rn*Mac IIrn*Mac OSrn*Mac OS Xrn*MacWorld Exporn*Motorola 68000rn*PowerBookrn*PowerBook G3rn*PowerBook G4rn*Power Macintoshrn*Power Macintosh G3rn*Power Macintosh G4rnrn*Power Macintosh G4 Cubern*PowerPCrn*RISCrn*SimpleTextrn*TextEditrn*WYSIWYGrn*XServernrn==Eksterne adresser==rn*DK: Applern*Articles from Jef Raskin about the history of the Macintoshrn*Apple history", "comment": "California -> Californien (link): Estetisk -> �stetisk", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030325103249", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 12142, "title": "20. juni", "text": "Juni en:June 20 eo:20-a de junio es:20 de junio fr:20-juin nl:20 juni no:20. Juni pl:20 czerwca sv:20 junirnrn20. juni er dag 171 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 172 i skud�r). Der er 194 dage tilbage af �ret.rnrnSylverius dag. Pave i Rom i 536, der blev uvenner med kejser Justinian og kejserinden, fordi hun ville have ham til at udn�vne en hedning til biskop i Konstantinopel. Han n�gtede, og blev martyrdr�bt.rnrnBegivenhederrn*1689 - Altona-forliget indg�s, og Danmark tvinges til at afst� den hertugelige del af Slesvig. Danmark var raget uklar med flere lande efter et angreb p� Hamburg, og det var dem, der havde forlangt en afg�relse.rn*1788 - Stavnsb�ndet oph�ves.rn*1898 - Lynet sl�r ned i Sangerindepavillonen i Charlottenlund, som br�nder ned. Opvarterne bandede stygt, da g�sterne l�b v�k uden at betale regningen.rn*1919 - Landbrugsr�det bliver stiftet.rn*1955 - Den gr�ske by Saloniki rammes af et jordsk�lv p� 6,5 p� Richter-skalaen. 36 omkom, og flere hundrede blev kv�stet.rn*1955 - Den l�ngste solform�rkelse i nyere tid finder sted i Filippinerne og varer 7 minutter og 8 sekunder. En solform�rkelse kan v�re total i h�jst 7 minutter og 31 sekunder.rn*1963 - \"Den r�de linje\" - en direkte telefonforbindelse - mellem Kreml og Det Hvide Hus i Washington bliver �bnet for at \"kunne forhindre krig ved en fejltagelse\". Baggrunden for oprettelsen var Cubakrisen �ret f�r.rn*1969 - Vikingeskibshallen i Roskilde indvies.rn*1985 - En norsk tidligere tjenestemand i udenrigsministeriet, Arne Treholt, id�mmes i Oslo tingsret 20 �rs f�ngsel for spionage. Retten fastslog, at Treholt havde spioneret for b�de Sovjetunionens og Iraks regeringer. Det var lovens strengeste straf Treholt blev id�mt.rn*1989 - Den 25-�rige danske fodboldspiller Michael Laudrup indg�r en kontrakt med FC Barcelona. Laudrup blev k�bt for mellem 25 og 30 millioner kroner, mentes det, og dermed var det den dyreste handel nogensinde med en dansk fodboldspiller.rn*1991 - Tysklands parlament vedtager at g�re Berlin til landets officielle hovedstad og at forbundsdagen og regeringen skal flyttes dertil. Det var dog en sn�ver beslutning med 337 stemmer mod 320. Tidligst midt i 1990'erne ville flytningen kunne v�re tilendebragt.rn*1995 - Olieselskabet Shell opgiver en planlagt dumpning af den udtjente boreplatform Brent Spar i Atlanterhavet efter massivt pres fra politikere, milj�organisationer og privatpersoner i hele Europa.rnrnF�dtrn*1923 - Bj�rn Watt Boolsen, skuespiller.rn*1942 - Brian Wilson, (Beach Boys) i Hawthorne, Californien, USA.rn*1949 - Lionel (Brockman) Richie, sanger i Tuskegee, Alabama, USA.rn*1953 - Cyndi Lauper, sangerinde i Rochester, New York, USA.rn*1967 - Nicole Kidman, amerikansk skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. juni - 21. juni - 20. maj - 20. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "berigtigelse mht. total solform�rkelse; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030326081649", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 12143, "title": "Ravnen", "text": "I oldtiden hed Danmarks kongers flag: Ravnen, og var r�dt (det vil sige r�dgult) med et anker langs overkanten, og en buget under- og bag-kant ud i et, med frynser. I flaget var der en sort (det vil sige m�rkebl�) ravn og langs kanterne var der en bort. rnrnRoskilde Muserum har en stump af en bronze vindfl�j med en ravn, som gnaver en menneskeknogle.rnrnOm flaget: Ravnen, sagde man at n�r den slog med vingerne, s� sp�ede det sejr, for danerne.", "user": "Christian List", "timestamp": "20030325141841", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 12307, "title": "Dieselmotor", "text": "De to mest anvendte principper for stempelmotorer er hhv. Ottomotor og Dieselmotor, begge opkaldt efter deres opfindere.rnrnI en dieselmotor indspr�jtes br�ndstof i en komprimeret luftm�ngde og t�ndes p� grund af luftm�ngdens temperatur.rnrnDieselmotorer udf�res enten som totakts eller firetakts motorer. Store totaktsmotorer kombineres som regel med turboladere og opn�r derved den h�jeste termiske virkningsgrad, der kendes for motorer.rnrnDe fleste totakts motorer driver enten skibe eller mindre kraftv�rker.rnrnSiden �r 2000 har marinemotorer eksisteret med elektronisk styret indspr�jtning af diesel samt elektronisk styret �bning af ventiler. Det f�rste skib, ved navn Bow Cecil ejet af det norske rederi \"Odfjell\", blev udstyret med en s�dan motor af MAN B&W Diesel A/S.", "comment": "kursivering af skibsnavn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030331132306", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 12146, "title": "Karplanter", "text": "Karplanter (Tracheobionta) er et underrige af Planteriget (Plantae).rnrnKarplanter (Tracheobionta) har f�lgende R�kker:rnrn*R�kke: D�kfr�ede (Magnoliophyta)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504150753", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 12147, "title": "D�kfr�ede", "text": "R�kke: D�kfr�ede (Magnoliophyta) er en under ind deling af Karplanter (Tracheobionta), som er et underrige af Planteriget (Plantae).rnrnKarplanter (Tracheobionta) har f�lgende R�kker:rn*R�kke: N�genfr�ede (Gymnospermea)rn*R�kke: D�kfr�ede (Magnoliophyta)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504150711", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 12148, "title": "Tr�er i Danmark", "text": "of Denmarkrn===sl�gter af tr�er i Danmark===rnN�r listen har nogen ikke h�rdf�re arter med, s� skyldes det at mange danske planteb�ger kommer fra England og mange planteskoler k�ber planter hjem fra Holland foruden at folk har planter med hjem fra syden.rn*Ginkgo (Ginkgo):rn**Ginkgo (Ginkgo biloba)rn*N�letr�er:rn**�delgranner (�bies) n�sten alle h�rdf�rern***Abies bracteata Ikke h�rdf�rrn**Ceder (Cderus) nogen provinenser h�rdf�re.rn**Cypresser (Chamaecyparis)rn**Cypresser ingen er h�rdf�re.rn**Sugi Kan skades i h�rde vinterrn**Kinesisk Fyr / Cunninghamia Kun den nordlige proveniens er h�rdf�r.rn**L�rkern**Grannerrn**Fyrre mange h�rdf�re arterrn**Douglasgrannerrn**Parasoltr�rn**R�dtr� / R�dved f� udvalgte planter er h�rdf�rern**Mammuttr� (Sequoiadendron giganteum) en del planter er h�rdf�rern**Sumpcypres visse planter er h�rdf�rern**Taksrn**Thujarn**Tsuga rn*L�vtr�er:rn**L�nne mange h�rdf�rern**Hestekastanier mange h�rdf�rern**Skyr�kker kr�ver sommervarmern**Elle n�sten alle h�rdf�rern**Amelankier alle h�rdf�rern**Birke alle h�rdf�rern**Arvnb�ge alle h�rdf�rern**Karya / Hickorirn**�gte Kastanier / Spise Kastanier nogle planter h�rdf�rern**Trompetkroner kr�ver sommervarmern**N�ldetr�errn**Hjertetr�errn**Mahogni, en l�vf�ldende art, kr�ver sommervarme.rn**Kornellerrn**Hassellerrn**Tj�rnern**Duetr�rn**Ibenholt, nogen l�vf�ldende arter h�rdf�re.rn**B�gern**Askern**Tretornrn**Kristtornern**Valn�dderrn**Kinesertr�rn**Virginsk Ambratr�rn**Tulipantr�rn**Magnoliaerrn**�blern**Vandgranrn**Morb�rrn**Sydb�grn**Nyssarn**Humleb�gern**Kejsertr�rn**Arter af Vingevaln�dder rn**Korktr�errn**Plataner kr�ver sommervarmern**Poppellerrn**Kirseb�rrn**P�rerrn**Egern**Robiniern**Pilern**R�nnern**Lindern**Elmernrn----rnIkke h�rdf�re sl�gter og arter.rnrnBuske i DanmarkrnrnDanske skovtr�er", "user": "Haabet", "timestamp": "20030510085838", "length": 205, "is_new": 1}
{"page_id": 12149, "title": "Verdens lande", "text": "Del M�n de:Staaten en:List of countries eo:Landoj es:Pa�ses del mundo fr:Liste des pays du monde ja:Sekai no koku nl:Landen van de wereld pl:Skarbnica_Wikipedii/Pa%F1stwa_%B6wiata pt:Pa�ses la:Nationes Mundirnrn* Afganinstanrn* Albanienrn* Algerietrn* Amerikas Forenede Staterrn* Andorrarn* Angolarn* Antigua/Barbudarn* Argentinarn* Armenienrn* Australienrn* Azerbajdjanrn* Bahama-�ernern* Bahrainrn* Bangladeshrn* Barbadosrn* Belarus / Hvideruslandrn* Belgienrn* Belizern* Beninrn* Bhutanrn* Boliviarn* Bosnien-herzegovinarn* Botswanarn* Brasilienrn* Bruneirn* Bulgarienrn* Burkina Fasorn* Burmarn* Burundirn* Cambodiarn* Camerounrn* Canadarn* Den Centralafrikanske Republikrn* Chilern* Colombiarn* Congo (brazzaville), Republikkenrn* Congo, Den Demokratiske Republikrn* Costa Ricarn* Cubarn* Cypernrn* Djiboutirn* Dominicarn* Den Dominikanske Republikrn* Ecuadorrn* El Salvadorrn* Elfenbenskystenrn* Forenede Arabiske Emiraterrn* Eritrearn* Estlandrn* Etiopienrn* Fijirn* Filippinernern* Finlandrn* Frankrigrn* Gabonrn* Gambiarn* Georgienrn* Ghanarn* Grenadarn* Gr�kenlandrn* Guatemalarn* Guinearn* Guinea-bissaurn* Guyanarn* Haitirn* Hondurasrn* Hvideruslandrn* Indienrn* Indonesienrn* Irakrn* Iranrn* Irlandrn* Islandrn* Israelrn* Italienrn* Jamaicarn* Japanrn* Jordanrn* Kapverdiske �errn* Kazakstanrn* Kenyarn* Kinarn* Kirgizistanrn* NordKorea, Den Demokratiske Folkerepublik Korearn* SydKorea, Republikken Korearn* Kroatienrn* Kuwaitrn* Laosrn* Lesothorn* Letlandrn* Libanonrn* Liberiarn* Libyenrn* Liechtensteinrn* Litauenrn* Luxembourgrn* Madagaskarrn* Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonienrn* Malawirn* Malaysiarn* Maldivernern* Malirn* Maltarn* Marokkorn* Mauretanienrn* Mauritiusrn* Mexicorn* Moldovarn* Monacorn* Mongolietrn* Mozambiquern* Namibiarn* Nederlandenern* Nederlandske Antiller (Amerika)rn* Nepalrn* New Zealandrn* Nicaraguarn* Nigerrn* Nigeriarn* Norgern* Omanrn* Pakistanrn* De Pal�stinensiske Selvstyreomr�derrn* Panamarn* Papua New Guinearn* Paraguayrn* Perurn* Polenrn* Portugalrn* Qatarrn* Rum�nienrn* Ruslandrn* Rwandarn* Saint Luciarn* Saint Vincent Og Grenadinernern* San Marinorn* Saudi Arabienrn* Schweizrn* Senegalrn* Serbien Og Montenegrorn* Seychellernern* Sierra Leonern* Singaporern* Den Slovakiske Republikrn* Slovenienrn* Somaliarn* Spanienrn* Sri Lankarn* St. Kitts-nevisrn* Forenede Kongerige Storbritannien Og Nordirlandrn* Sudanrn* Surinamern* Sverigern* Swazilandrn* Sydafrikarn* Syrienrn* Saint Luciarn* Saint Vincent Og Grenadinernern* San Marinorn* Saudi Arabienrn* Schweizrn* Senegalrn* Serbien Og Montenegrorn* Seychellernern* Sierra Leonern* Singaporern* Den Slovakiske Republikrn* Slovenienrn* Somaliarn* Spanienrn* Sri Lankarn* St. Kitts-nevisrn* Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland rn* Sudanrn* Surinamern* Sverigern* Swazilandrn* Sydafrikarn* Syrienrn* Tadjikistanrn* Tanzaniarn* Tchadrn* Thailandrn* Den Tjekkiske Republikrn* Togorn* Tongarn* Trinidad/tobagorn* Tunesienrn* Turkmenistanrn* Tyrkietrn* Tysklandrn* Ugandarn* Ukrainern* Ungarnrn* Uruguayrn* Uzbekistanrn* Vanuaturn* Vatikanstatenrn* Venezuelarn* Vietnamrn* Yemenrn* Zambiarn* Zimbabwern* Tadjikistanrn* Tanzaniarn* Tchadrn* Thailandrn* Den Tjekkiske Republikrn* Togorn* Tongarn* Trinidad/tobagorn* Tunesienrn* Turkmenistanrn* Tyrkietrn* Tysklandrn* Ugandarn* Ukrainern* Ungarnrn* Uruguayrn* Uzbekistanrn* Vanuaturn* Vatikanstatenrn* Venezuelarn* Vietnamrn* Yemenrn* Zambiarn* Zimbabwern* �gyptenrn* �strigrn* �sttimor", "comment": "Fjernet dobbelt lande i b'erne", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030325205244", "length": 52, "is_new": 1}
{"page_id": 12154, "title": "23. juni", "text": "Juni en:June 23 eo:23-a de junio es:23 de junio fr:23-juin nl:23 juni no:23. Juni pl:23 czerwca sv:23 junirnrn23. juni er dag 174 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 175 i skud�r). Der er 191 dage tilbage af �ret.rnrnPaulinus dag. En munk, der omkring �r 400 blev martyrdr�bt p� denne dato i den italienske by Nola.rnrnDet er Sankt Hans aften.rnrnDet er Luxembourgs nationaldag.rnrnBegivenhederrn*1683 - K�benhavns Bagerlaug stiftes.rn*1815 - Napoleon den 1. m� endeligt frasige sig kejserkronen. Hans \"100 dage\" var dermed slut, efter at han var vendt tilbage til Paris den 20. marts samme �r. Reelt var der dog kun tale om 96 dage.rn*1829 - I Lunds domkirke laurb�rkrones digteren Adam Oehlenschl�ger - Nordens digter.rn*1914 - Det olympiske flag med de fem ringe hejses for f�rste gang. Det skete ved IOC�s 16. session i Paris.rn*1923 - Lyngby Radio udsender den f�rste danske radioavis.rn*1951 - De britiske spioner Guy Burgess og Donald Maclean flygter til Sovjetunionen.rn*1968 - Det danske fodboldlandshold vinder 5-1 over Norge.rn*1985 - 329 omkommer, da en indisk jumbojet styrter ned i Atlanterhavet 200 km sydvest for Irland fra 9.500 meters h�jde. Der var mistanke om et attentat, og personer der sagde de tilh�rte sikhiske terrorgrupper i USA og Canada tog ansvaret for attentatet.rn*1988 - Trafikminister H.P. Clausen tager det f�rste spadestik til Storeb�ltsbroen.rn*1991 - I det f�rste �r med Superligaen vinder Br�ndby sit femte danske mesterskab i fodbold p� 7 �r, da det i sidste kamp bliver 1-1 mod Lyngby, som vinder s�lv. AGF fik bronze.rn*1996 - Michael Johnson fra USA s�tter i Atlanta, USA ny verdensrekord i 200 meter l�b med tiden 19,66 sekunder. Rekorden holder stadig (1997).rnrnF�dtrn*1903 - H.C. Branner, forfatter. D�d 1966.rn*1969 - Sissel Kyrkjeb�, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*1998 - Erik Mortensen, modeskaber - 72 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. juni - 24. juni - 23. maj - 23. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Hans \"100 dage\" var dermed slut, efter at v�re vendt tilbage -> Hans \"100 dage\" var dermed slut, efter at han var vendt tilbage", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030326082501", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12151, "title": "Quercus i Danmark", "text": "of Denmarkrnrn===Arter af Eg i Danmark===rnrn*Hvidegrn*Quercus aliena rn*Quercus bicolorrn*R�deg (rubra) rn**Quercus borealis var. maxima (rubra) rn*Frynse-egrn*Skarlagenegrn*Kejseregrn*Quercus ellipsoidalisrn*Portugisisk egrn*Ungarsk egrn*Quercus glandulifera rn*Quercus ibericarn*Quercus ilicifoliarn*Steneg, H�rdf�rhedszone: 7 - 10, ikke h�rdf�r.rn*Quercus imbricariarn*Quercus imeritinarn*Quercus liaotungensis rn*Quercus macranthera rn*Quercus macrocarpa rn*Quercus mongolica rn**Quercus mongolica var. grosseserrata rn*Quercus montana (prinus) rn*Quercus palustris rn*Vintereg rn**Quercus petraea f. mespilifolia rn*Quercus petraea x robur (robur var. puberula) rn*Quercus pontica rn*Quercus pubescens rn*Stilkeg rn**Eg (Quercus robur) 'Filicifolia' rn**Pyramide-eg f. fastigiata rn**Eg (Quercus robur) var. tardissima rn*Quercus x schochiana rn*Quercus shumardiirn*Korkeg, H�rdf�rhedszone: 8 - 10, ikke h�rdf�r. rn*Quercus x turneri 'Pseudoturneri' rn*Quercus velutinarn-----rn*Tr�er i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030508202039", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 12152, "title": "21. juni", "text": "Juni en:June 21 eo:21-a de junio es:21 de junio fr:21-juin nl:21 juni no:21. Juni pl:21 czerwca sv:21 junirnrn21. juni er dag 172 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 173 i skud�r). Der er 193 dage tilbage af �ret.rnrnAlbanus dag. Biskop fra England, der blev myrdet i sin kirke i Mainz omkring �r 300.rnrnDet er sommersolhverv - og �rets l�ngste dag. Fra i morgen bliver dagene kortere.rnrnBegivenhederrn*1788 - New Hampshire bliver den niende amerikanske stat, der ratificerer konstitutionen for De Forenede Stater - USA. Dermed blev konstitutionen USA�s lov, da den kr�vede tilslutning fra netop ni stater, for at v�re g�ldende.rn*1945 - Den japanske � Okinawa falder til amerikanerne. Dermed skilte kun 560 km amerikanerne fra det japanske fastland. Det japanske forsvar p� Okinawa havde v�ret voldsommere end andre steder, da japanerne vidste, at n�r f�rst Okinawa var faldet, kunne det japanske fastland ikke st� imod meget l�ngere.rn*1948 - P� foranledning af USA indf�rer Vesttyskland D-Marken (Deutsche Mark) som erstatning for Reichsmarken. F� dage senere indf�rte �sttyskland DDR-Marken.rn*1959 - I Idr�tsparken i K�benhavn vinder det svenske fodboldlandshold 6-0 over Danmark.rn*1963 - Den franske pr�sident Charles de Gaulle tr�kker de franske fl�deenheder ud af NATO-samarbejdet.rn*1964 - Pr�veboringer i Nords�en viser, at der findes gas under havbunden.rn*1970 - Brasilien vinder VM i fodbold for tredje gang, ved i finalen i Mexico City at besejre Italien med 4-0.rn*1977 - Efter fem m�neders konflikt kommer Berlingske Tidende og BT atter p� gaden. Det var den l�ngste danske bladkonflikt overhovedet, der dermed blev afsluttet.rn*1983 - Rivaliserende fraktioner inden for PLO st�der sammen i Bekaa-dalen i det �stlige Libanon. Hundreder af opr�rske soldater stormede 8 PLO-baser. De Arafat-tro forsvarere h�vdede, at angriberne blev beskyttet af syriske tanks. Et par dage senere blev PLO-lederen Yasser Arafat udvist af Syrien.rn*1989 - Tre arbejdere i Shanghai i Kina bliver henrettet for at have sat ild til et tog i forbindelse med studenterdemonstra�tionerne tidligere p� m�neden. Det var de f�rste af en hel stribe henrettelser, der var myndighedernes straf for de store demonstrationer i hovedstaden Beijing og enkelte andre byer. De tre blev henrettet ved nakkeskud i overv�relse 3.000 tilskuere. Dagen efter blev 7 henrettet i Beijing, d�mt for voldsaktioner i forbindelse med milit�rets angreb p� studenterne p� Den himmelske Freds Plads den 4. juni.rn*1990 - Omkring 40.000 omkommer, da den nordvestlige del af Iran rammes af det v�rste jordsk�lv i landets historie. Sk�lvet blev m�lt til mellem 7,2 og 7,7 p� Richterskalaen.rn*2001 - Lille Vildmose i det �stlige Himmerland bliver fredet, og er dermed det st�rste fredede omr�de i Danmark. Det fredede omr�de omfatter 7.700 hektar og er Danmarks st�rste h�jmose.rnrnF�dtrn*1944 - Ray Davies, sanger og sangskriver - The Kinks.rn*1958 - Kasper Winding, sanger, musiker.rn*1982 - Kronprins William af Storbritannien.rnrnD�dsfaldrn*1985 - Tage Erlander (S), tidligere svensk statsminister - 84 �r.rn*1994 - Bj�rn Uglebjerg d�r af kr�ft i bugspytkirtlen - 46 �r. Bj�rn Uglebjerg var den f�rste trommeslager i Gasolin.rn*1995 - Preben Lerdorff Rye, Skuespiller - 78 �r.rn*2001 - John Lee Hooker, Bluessanger og guitarist - 83 �rrnrn----rnSe ogs�:rnrn20. juni - 22. juni - 21. maj - 21. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030326082019", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12153, "title": "22. juni", "text": "Juni en:June 22 eo:22-a de junio es:22 de junio fr:22-juin nl:22 juni no:22. Juni pl:22 czerwca sv:22 junirnrn22. juni er dag 173 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 174 i skud�r). Der er 192 dage tilbage af �ret.rnrnDe ti tusinde martyrers dag. Efter beretningerne lod kejser Hadrian titusinder af kristne korsf�ste p� bjerget Ararat omkring �r 130, da de n�gtede at ofre til de hedenske guder.rnrnF�rste dag i krebsens tegn, hvis stjerne billede er M�nen. Latin: Cancer.rnrnBegivenhederrn*1534 - Borgerkrigen i Danmark bryder ud i kamp. Grev Christoffer af Oldenburg og en l�bsk fl�de l�b ind under Hvid�re, og satte 1.500 velbev�bnede m�nd i land. De indtog snart b�de Roskilde og K�ge, hvor de s�gte tilh�ngere for deres sag. Midlet var, at genindf�re den afsatte tyrankonge Christian den 2.'s bondelov. B�nderne holdt sig dog stort set i ro.rn*1799 - De f�rste basisenheder for meteren og kilogrammet bliver deponeret i Paris.rn*1940 - I den samme togvogn og p� samme sted (Compi�gne-skoven i Frankrig) som v�benstilstanden i 1. Verdenskrig i 1918 blev aftalt, indg�r Frankrig v�benstilstand med Tyskland og kapitulerer dermed.rn*1941 - Tyskland angriber tidligt p� morgenen Sovjetunionen og erkl�rer krig. Angrebet blev kaldt �Operation Barbarossa�. Tyskerne gik over en bred front over den russiske gr�nse med over 3 millioner soldater, 600.000 k�ret�jer, 750.000 heste, 3.580 kampvogne og 1.830 fly. Det viste sig dog siden at v�re Hitlers f�rste taktiske br�ler. Samtidig erkl�rede Italien og Rum�nien Sovjetunionen krig.rn*1941 - Den tyske bes�ttelsesmagt giver ordre til, at alle danske kommunister skal arresteres og interneres. Tyskerne havde selv et kartotek over 66 personer, men det danske politi havde et langt mere omfattende kartotek - og det var det politiet brugte. Det er �n af de st�rste sk�ndsler under bes�ttelsen, beg�et af danske, er det siden blevet kaldt. 22. juni blev der anholdt 60 danske kommunister i K�benhavn og 135 i provinsen. Dagen efter var tallene 43 i K�benhavn og 21 i provinsen. Frem til den 22. august 1941 blev i alt 366 anholdt. De 220 blev dog l�sladt.rn*1944 - Det lykkes sabotagegrupperne BOPA, Holger Danske og Korps Aagesen at spr�nge Danmarks eneste v�benfabrik Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat) i luften. 120 mand forkl�dt som arbejdere bragte 400 kg trotyl forbi 60-70 vagter til fabrikken i K�benhavns Frihavn. Tyskerne blev rasende og henrettede 8 tidligere arresterede sabot�rer. Fabrikken kom ikke i brug igen under krigen.rn*1970 - En hedeb�lge i Danmark resulterer i t�rke og 7 hektar af Troldeskoven ved Tisvildeleje og flere plantager i Jylland br�nder.rn*1980 - Vesttyskland vinder EM i fodbold i Rom, ved at sl� Belgien 2-1 i finalen.rn*1983 - H�jesteret afg�r den 9 �r gamle skattesag mod Fremskridtspartiets leder Mogens Glistrup, og id�mmer ham 3 �rs ubetinget f�ngsel og en till�gsb�de p� 1 million kr. H�jesteret afkortede Byrettens dom p� 1.226 sider til 14 sider. Retssagen var startet i oktober 1974 ved en domsmandsret.rn*1990 - Kontrolpunktet Checkpoint Charlie i det nu genforenede Berlin bliver fjernet - og bringes p� museum.rn*1995 - Som den f�rste danske minister i over 80 �r bliver forhenv�rende justitsminister Erik Ninn-Hansen (C) d�mt ved en rigsretssag. Ninn-Hansen blev id�mt fire m�neders betinget f�ngsel for i en periode fra midten af 1988 til januar 1989 at have overtr�dt udl�ndingeloven ved at n�gte en r�kke tamilske flygtninge ret til familiesammenf�ring og n�gte at give opholdstilladelse til andre. Afg�relsen var ikke enstemmig. 15 stemte for skyldig - 8 for ikke-skyldig.rnrnF�dtrn*1936 - Kris Kristoffersen, skuespiller og sanger.rn*1946 - Lykke Nielsen, skuespillerinde.rn*1949 - Meryl (Mary Louise) Streep, skuespillerinde i Summit, New Jersey, USA.rn*1960 - Ditte Gr�b�l, skuespillerinde.rn*1961 - Jimmy Somerville, sanger - Bronski Beat og The Communards i Glasgow, Skotland.rn*1961 - Uffe R�rb�k Madsen, sanger � De Nattergale.rnrnD�dsfaldrn*1969 - Judy Garland, amerikansk skuespillerinde og sangerinde.rn*1978 - Jens Otto Krag, tidligere socialdemokratisk statsminister som f�lge af et hjertestop - 63 �r.rn*1987 - Fred Astaire, amerikansk filmstjerne og danser - 88 �r.rn*1990 - Steen Eiler Rasmussen, arkitekt - 92 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. juni - 23. juni - 22. maj - 22. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "titusinder af kristne korsf�ste p� bjerget Arafat -> titusinder af kristne korsf�ste p� bjerget Ararat", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505123650", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12157, "title": "25. maj", "text": "Mai en:May 25 eo:25-a de majo es:25 de mayo fr:25-mai nl:25 mei no:25. Mai pl:25 maja sv:25 majrnrn25. maj er dag 145 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 146 i skud�r). Der er 220 dage tilbage af �ret.rnrnUrbanus dag. Han var pave til han led martyrd�den i Rom omkring �r 230.rnrnI gamle bondealmanakker var dagen begyndelsen til sommeren.rnrnBegivenhederrn*1711 - P� grund af den stadig mere udbredte pest i Helsing�r beslutter Kong Frederik den 4. at isolere byen og de omkringliggende landsbyer. Isolationen skulle holdes med magt, og al omgang og handel med andre byer hindres. Fors�gte nogen at bryde ud, havde soldaterne ordre til at skyde.rn*1819 - Argentina frig�r sig fra vicekonged�mmet La Plata og fejrer derfor den ene af sine to nationaldage.rn*1849 - Den grundlovgivende Forsamling n�r til enighed om udkastet til Grundloven. Udkastet blev vedtaget med 119 stemmer mod 4.rn*1901 - Som det f�rste europ�iske land indf�rer Norge almindelig valgret for kvinder.rn*1914 - Loven om hjemmestyre (Home Rule) for Irland vedtages.rn*1935 - Den amerikanske l�ber Jesse Owens s�tter seks (6!) verdensrekorder i l�bet af 45 minutter i Ann Arbor i Michigan, USA.rn*1950 - Walt Disneys tegnefilm Pinocchio har dansk premiere i Palads Teatret i K�benhavn.rn*1963 - S-togslinien Glostrup-T�strup, med stationen Albertslund indvies.rn*1968 - S-togslinien Holte-Hiller�d med stationerne Birker�d og Aller�d indvies.rn*1978 - To S-tog kolliderer p� Valby Langgade stationen. 25 passagerer blev bragt til hospitalet, men kun en enkelt m�tte indl�gges.rn*1979 - En �delagt bolt er skyld i, at en DC10 straks efter starten fra O'Hare lufthavnen i Chicago styrter. Det var historiens n�stst�rste flyulykke (og den hidtil st�rste i USA) med 274 omkomne.rn*1983 - Over 300 mister livet ved en f�rgebrand p� Nilen. Der var flere hundrede om bord p� f�rgen fra Assuan til Wadi Haifa i Sudan. Mange sprang over bord i den krokodillefyldte flod. 325 blev reddet.rn*1984 - Rockerbanden \"Bullshits\" pr�sident Henning Norbert Knudsen, kaldet \"Makrellen\" myrdes uden for sin bop�l p� Amager.rn*1985 - Op mod 50.000 omkommer, da en voldsom cyklon rammer Bangladesh' kystomr�de. Flere byer blev ligefrem skyllet bort af en flere meter h�j flodb�lge.rnrnF�dtrn*1892 - Tito, (Josip Broz) tidligere pr�sident i Jugoslavien.rn*1937 - Grethe Mogensen, sangerinde.rn*1941 - Per Arnoldi, kunstner.rn*1942 - Aretha Franklin, amerikansk sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. maj - 26. maj - 25. april - 25. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "links...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407113450", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 12159, "title": "Konge", "text": "En oldtids konges opgave var f�rst og fremmest at sikre gudernes vel vilje.rnrnOg hvis kongen ikke havde gudernes vel vilje i krig, s� d�de han i kamp, fordi tropperne trak sig v�k fra ham, i kampens hede.rnrnOg hvis kongen ikke havde gudernes vel vilje s� blev der hungersn�d, og for at formilde guderne igen, s� var det n�dvendigt at ofre kongen til guderne.rnrnKongerne blev valgt ved h�ndsopr�kkening, og kandidaterne var s�nner og s�nne-s�nner af konger, som man viste havde gudernes velvijle. Oftest valgtes broders�nner.rn----", "user": "Haabet", "timestamp": "20030326055103", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12162, "title": "28. juni", "text": "Juni en:June 28 eo:28-a de junio es:28 de junio fr:28-juin nl:28 juni no:28. Juni pl:28 czerwca sv:28 junirnrn28. juni er dag 179 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 180 i skud�r). Der er 186 dage tilbage af �ret.rnrnEleonora dag. Optaget i dansk kalender omkring �r 1800, mens dagen tidligere havde navn efter pave Leo den 2., der d�de 684.rnrnBegivenhederrn*1914 - 1. Verdenskrig bryder ud, da den �strigske tronf�lger, �rkehertug Franz Ferdinand, myrdes i Sarajevo.rn*1919 - Versailles-freden underskrives af de krigsf�rende parter fra 1. Verdenskrig.rn*1931 - En norsk fanger - Devold - okkuperer �stgr�nland, og kalder det Norges og Erik den R�des land.rn*1941 - Den tyske bes�ttelsesmagt begynder hvervningen til �Frikorps Danmark� - et dansk korps under Waffen SS. Det skete med den danske regerings godkendelse - men dog ikke uden et opg�r i ministeriet. �Frikorps Danmark� bestod af danske soldater, der skulle s�ttes ind p� �stfronten, og fik ca. 1.000 medlemmer.rn*1948 - Den danske stat begynder at udstede pr�mieobligationer for at opsuge ledige penge og begr�nse forbruget.rn*1962 - I Idr�tsparken vinder det danske fodboldlandshold 6-1 over Malta.rn*1964 - Verdens hidtil st�rste orkester spiller p� Ullevaal Stadion i Oslo, Norge. Orkestret bestod af 20.100 personer fra Norges Musik Forbund.rn*1974 - Skagen afholder sin f�rste internationale visefestival.rn*1979 - 37 �rige J�rgen �Gamle� Hansen vinder for tredje gang europamesterskabet i welterv�gtboksning. I Randershallen besejrede han den forsvarende mester, Dave Green fra England, p� knockout i 3. omgang.rn*1987 - Danmark vinder VM i parspeedway i Pardubcie i Tjekkoslovakiet for tredje gang i tr�k og fjerde gang i alt. Det var Hans Nielsen og Erik Gundersen, der genvandt guldet.rn*1994 - En brand p� f�rgen mellem Gedser og Rostock koster en 22-�rig hollandsk lastbilchauff�r livet.rn*1996 - P� �rets Roskilde Festival m� punk-rock bandet Sex Pistols afbryde koncerten efter 20 minutter, da tilskuerne kaster flasker p� scenen. �rets Roskilde Festival samlede 90.000 tilskuere.rn*1998 - Danmark vinder sensationelt ottendedelsfinalen over Nigeria med 4-1 ved VM i fodbold i Frankrig. De danske m�l blev scoret af Peter M�ller, Brian Laudrup, Ebbe Sand og Thomas Helveg. Nigeria var regnet for en af de store favoritter ved VM, og den store sejr, efter sprudlende spil, vakte begejstring (og bekymring) over store dele af verden. Modstanderen i den kommende kvartfinale blev Brasilien. Det var f�rste gang et dansk fodboldhold var kommet s� langt ved et VM.rn*2001 - Den serbiske regering udleverer Jugoslaviens tidligere pr�sident, den 60-�rige Slobodan Milosevic, til FN�s internationale krigsforbryderdomstol i Haag, Holland. Milosevic var anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.rnrnF�dtrn*1491 - Kong Henrik den 8. af England.rn*1577 - Peter Paul Rubens, maler.rn*1926 - Mel Brooks (Kaminsky) skuespiller.rn*1948 - Kathy Bates, skuespillerinde.rn*1960 - John Cusack, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1976 - Stig Lommer, teaterdirekt�r - 69 �r.rn*1994 - Ulrik Neumann, sanger og guitarist - 75 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. juni - 29. juni - 28. maj - 28. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030329123142", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 12163, "title": "10. april", "text": "April en:April 10 eo:10-a de aprilo es:10 de abril fr:10-avril nl:10 april no:10. April pl:10 kwietnia sv:10 aprilrnrn10. april er dag 100 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 101 i skud�r). Der er 265 dage tilbage af �ret.rnrnEzekiels dag, �n af det gamle testamentes 4 store profeter. rnDagen er en af de 32 Tycho Brahesdage. rnrnBegivenhederrn*1631 - En forordning forbyder tiggeri i K�benhavn rn*1633 - Bananer til salg for f�rste gang nogensinde i England. rn*1841 - New York Tribune udkommer for f�rste gang; i dag hedder avisen International Herald Tribune. rn*1849 - Walter Hunt, USA, tager patent p� sikkerhedsn�len.rn*1912 - Titanic forlader Southampton p� sin f�rste (og sidste) rejse. rn*1918 - Tyskerne indleder en offensiv ved Ypres. rn*1924 - Den f�rste bog med kryds-og-tv�rs opgaver udgives i USA. rn*1932 - Paul von Hindenburg genv�lges som rigspr�sident i konkurrence med bl.a. Adolf Hitler. rn*1940 - Forel�big samlingsregering dannes med Thorvald Stauning som statsminister. rn*1941 - USA bes�tter Gr�nland. rn*1960 - Borgerrettighedslov vedtages af det amerikanske senat. rn*1961 - I Jerusalem indledes retssagen mod Adolf Eichmann for krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig. rn*1970 - Paul McCartney bryder med the Beatles, hvorved gruppen opl�ses. rn*1972 - Aftale om forbud mod brug af biologiske v�ben underskrives af 46 lande. rn*1974 - Jan Bonde oplyser, at han har k�bt den bestemmende aktiepost i B&W. rn*1975 - Folketinget beslutter, at Christiania skal v�re afviklet senest i april 1976. rn*1990 - Nationalbanken udsender 20-kr m�nt og en ny femkrone. rn*1991 - USA forbyder Irak at flyve nord for den 36. breddegrad. rnrnF�dtrn*1829 - William Booth, grundl�gger af Frelsens H�r (d�d 1829). rn*1847 - Joseph Pulitzer, amerikansk avisejer (d�d 1911). rn*1929 - Max von Sydow, svensk skuespiller. rn*1932 - Omar Sharif, �gyptisk bridge- og skuespiller (Dr Zhivago). rnrnD�dsfaldrn*1533 - Frederik 1. d�r p� Gottorp Slot. rnrnrn----rnSe ogs�:rnrn9. april - 11. april - 10. marts - 10. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "[[Tycho Brahe]]sdage", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030409142303", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 12164, "title": "10. august", "text": "August en:August 10 eo:10-a de augosto es:10 de agosto fr:10-ao�t nl:10 augustus no:10. August pl:10 sierpnia sv:10 augustirnrn10. august er dag 222 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 223 i skud�r). Der er 143 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn9. august - 11. august - 10. juli - 10. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203233", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12165, "title": "10. december", "text": "Dezember en:December 10 eo:10-a de decembro es:10 de diciembre fr:10-d�cembre nl:10 december no:10. Desember pl:10 grudnia sv:10 decemberrnrn10. december er dag 344 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 345 i skud�r). Der er 21 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn9. december - 11. december - 10. november - 10. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203252", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12166, "title": "10. juli", "text": "Juli en:July 10 eo:10-a de julio es:10 de julio fr:10-juillet nl:10 juli no:10. Juli pl:10 lipca sv:10 julirnrn10. juli er dag 191 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 192 i skud�r). Der er 174 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn9. juli - 11. juli - 10. juni - 10. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203313", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12167, "title": "10. november", "text": "November en:November 10 eo:10-a de novembro es:10 de noviembre fr:10-novembre nl:10 november no:10. November pl:10 listopada sv:10 novemberrnrn10. november er dag 314 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 315 i skud�r). Der er 51 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn9. november - 11. november - 10. oktober - 10. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203347", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12168, "title": "10. september", "text": "September en:September 10 eo:10-a de septembro es:10 de septiembre fr:10-septembre nl:10 september no:10. September pl:10 wrzesnia sv:10 septemberrnrn10. september er dag 253 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 254 i skud�r). Der er 112 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn9. september - 11. september - 10. august - 10. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220226", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 12169, "title": "11. august", "text": "August en:August 11 eo:11-a de augosto es:11 de agosto fr:11-ao�t nl:11 augustus no:11. August pl:11 sierpnia sv:11 augustirnrn11. august er dag 223 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 224 i skud�r). Der er 142 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn10. august - 12. august - 11. juli - 11. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203452", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12170, "title": "11. december", "text": "Dezember en:December 11 eo:11-a de decembro es:11 de diciembre fr:11-d�cembre nl:11 december no:11. Desember pl:11 grudnia sv:11 decemberrnrn11. december er dag 345 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 346 i skud�r). Der er 20 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn10. december - 12. december - 11. november - 11. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220012", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12171, "title": "11. juli", "text": "Juli en:July 11 eo:11-a de julio es:11 de julio fr:11-juillet nl:11 juli no:11. Juli pl:11 lipca sv:11 julirnrn11. juli er dag 192 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 193 i skud�r). Der er 173 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn10. juli - 12. juli - 11. juni - 11. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203532", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12172, "title": "11. november", "text": "November en:November 11 eo:11-a de novembro es:11 de noviembre fr:11-novembre nl:11 november no:11. November pl:11 listopada sv:11 novemberrnrn11. november er dag 315 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 316 i skud�r). Der er 50 dage tilbage af �ret.rnrnMortens - eller Martins - dag. Dagen har f�et navn efter biskop Martin af Tours, som blev f�dt i Ungarn i 320.rnrnI gammel nordisk tradition tog man varsler for vejret: \"Hvis 3 sandkorn fryser sammen om natten (mellem 10. og 11. november), s� fryser alle n�tterne sammen (streng vinter)\".rnrnBegivenhederrn*1572 - Den danske astronom Tycho Brahe observerer en ny stjerne, \"Stella Nova\" (nye stjerne), p� himlen. Den befandt sig i stjernebilledet Cassiopeia.rn*1842 - Den s�nderjyske politiker Peter Hjort Lorenzen demonstrerer i St�nderforsamlingen i Slesvig med en ber�mt tale, hvor han \"talede dansk - og vedblev, at tale dansk!\". Han holdt denne tale p� dansk, fordi advokat J. Th. G�lich fra �benr� kr�vede, at m�rket \"Dansk Ejendom\" skulle fjernes fra hertugd�mmets skibe. Talen var en voldsom provokation, da sproget i St�nderforsamlingen var tysk, og talen skabte forbindelse til De Nationalliberale, der kr�vede \"Danmark til Ejderen\". rn*1899 - Richard Strauss' symfoniske digt \"Don Juan\" opf�res for f�rste gang.rn*1918 - I en jernbanevogn i Compi�gne-skoven i Frankrig slutter Tyskland og Ententen (de Allierede) kl. 11.00 v�benstilstand. Dermed var 1. Verdenskrig slut. De fire �rs krig kostede i alt 10 millioner soldater livet og 21 millioner s�rede.rn*1944 - Den tyske terrorgruppe �Peter-gruppen� raserer forretningsgaden Bispensgade i Aalborg ved flere spr�ngninger.rn*1965 - Den hvide minoritet under premierminister Ian Smith i Rhodesia, erkl�rer landet uafh�ngigt af Storbritannien.rn*1970 - I Glasgow taber det danske fodboldlandshold 1-0 til Skotland.rn*1973 - Hvidovre bliver danske mestre i fodbold efter at have spillet 1-1 mod AaB i sidste runde.rn*1975 - Ni omkommer ved en brand p� N�rrebros �sorte firkant�.rn*1987 - P� en kunstauktion p� Sotheby�s i New York, USA, bliver et maleri af Vincent van Gogh (�Iriser� fra 1889) solgt til en anonym k�ber for 53,9 millioner dollar - cirka 350 millioner kr. Prisen var den h�jeste, der nogensinde var betalt for et maleri. Den tidligere rekord l�d p� 280 millioner kr. - for et andet van Gogh maleri.rn*1987 - Tjekkoslovakiets fodboldlandshold vinder 2-0 over Wales - og dermed bliver Danmark vinder af kvalifikationspuljen til EM i Vesttyskland 1988. Den danske m�lscore var s� beskeden som 4-2. Danmark var faktisk det mindst scorende hold i puljen - sammen med Finland, der blev sidst.rn*1988 - Australieren Simon Robinson udf�rer det h�jeste videnskabeligt m�lte skrig, der nogensinde er m�lt. Hans skrig blev m�lt til 128 decibel.rn*1989 - Mimi Jakobsen afl�ser sin far, Erhard Jakobsen, som formand for partiet Centrum Demokraterne.rn*1992 - Janni Spies-Kj�r overdrager en del af Spies-koncernen til sin mand Christian Kj�r.rn*1993 - Mindst 17 omkommer, da en tankbil eksploderer p� motorvejen mellem Paris og Bordeaux i Frankrig.rn*1994 - For 30,8 millioner $ sikrer den amerikanske milliard�r Bill Gates sig et illustreret manuskript af Leonardo da Vincis �Codex Hammer�, hvor forfatteren forudsiger opfindelsen af undervandsb�den og dampmaskinen. Bill Gates blev dermed den eneste privatperson, der ejer et originalt Leonardo da Vinci manuskript. Prisen g�r det ogs� til historiens dyreste manuskript.rnrnF�dtrn*1962 - Demi Moore, skuespillerinde.rn*1974 - Leonardo DiCaprio, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1569 - Daniel Rantzau, dansk feltherre, f�r knust hovedet af en kanonkugle og d�r under belejringen af Varberg i 7-�rs krigen.rn*1855 - S�ren Kirkegaard, filosof og forfatter - 42 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn10. november - 12. november - 11. oktober - 11. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030407070256", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12173, "title": "11. oktober", "text": "October en:October 11 eo:11-a de oktobro es:11 de octubre fr:11-octobre nl:11 oktober no:11. Oktober pl:11 pazdziernika sv:11 oktoberrnrn11. oktober er dag 284 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 285 i skud�r). Der er 81 dage tilbage af �ret.rnrnProbus dag. Ukendt helgen.rnrnBegivenhederrn*1634 - En stormflod \"hvis lige ikke var set siden den store menneskedrukning\" rammer om natten marskomr�det. P� f� timer blev generationers indd�mmede omr�der oversv�mmet. V�rst gik det ud over Vadehavsbugten nord for Ejdersted (ved Ejderen). P� �en Nordstrand (ud for Husum) skyllede havet gennem 44 diger. 6.000 af de 9.000 indbyggere druknede. Ca. 50.000 k�er og heste d�de alene p� Nordstrand, og 19 af �ens 22 kirker gik tabt. I hele Nordfrisien druknede andre 3.000 mennesker.rn*1722 - Fredensborg slot ved Esrum s� indvies. Kong Frederik den 4, opf�rte slottet som et monument over den nyligt vundne fred, hvor Danmark havde f�et Slesvig tilbage.rn*1737 - Cirka 300.000 omkommer i det v�rste kendte jordsk�lv i Indiens historie. Jordsk�lvet ramte omr�det omkring Calcutta. Fire dage senere omkom andre 300.000 i en cyklon i Calcutta.rn*1881 - Rullefilm til kameraer bliver patenteret af D.H. Houston fra Cambria i Wisconsin, USArn*1963 - En unders�gelse i en amerikansk avis viser, at der i USA lever fire millioner flere kvinder end m�nd.rn*1968 - Den f�rste Olsen Banden-film har premiere.rn*1975 - Bill Clinton (William Jefferson Clinton) og Hilary Rodham bliver gift i Fayetteville, Arkansas, USA. De blev senere pr�sidentpar i USA (1993-2001).rn*1978 - I en EM fodboldkamp i Idr�tsparken spiller Danmark 2-2 mod Bulgarien. De danske m�l blev scoret af Benny Nielsen og S�ren Lerby.rn*1980 - P� Leninv�rftet i Gdansk i Polen g�r arbejderne i strejke. Strejkerne bredte sig langt ind i landet.rn*1989 - I Idr�tsparken vinder det danske fodboldlandshold 3-0 over Rum�nien i en VM kvalifikationskamp. M�lene blev scoret af Kent Nielsen, Brian Laudrup og Flemming Povlsen.rn*1995 - I en EM-kvalifikationskamp mod Spanien spiller Danmark i Parken 1-1. Danmarks udlignende m�l blev scoret af Kim Vilfort i starten af anden halvleg.rn*1997 - Ved at spille 0-0 mod Gr�kenland i Athen kvalificerer det danske fodboldlandshold sig til VM i Frankrig i 1998. Danmark vandt pulje 1 foran Kroatien, mens Gr�kenland blev nr. 3. Havde gr�kerne vundet kampen, var de blevet vinder af puljen, mens Danmark som toer havde m�ttet spille kvalifikationskamp til VM.rn*1998 - Om natten (til den 12. oktober) styrter et lille Cessna 402 fly ned p� �en Stord mellem Bergen og Stavanger i Norge. Piloten og de otte danske passagerer omkom alle.rnrnF�dtrn*1671 - Kong Frederik den 4..rn*1782 - Steen Steensen Blicher, forfatter og digter i Vium, Jylland.rn*1948 - Daryl Hall, (Hohl) sanger.rn*1960 - Michael Car�e, skuespiller.rn*1967 - Luke Perry, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1963 - Edith Piaf, fransk sangerinde.rn*1987 - Uwe Barschel, vesttysk toppolitiker.rnrn----rnSe ogs�:rnrn10. oktober - 12. oktober - 11. september - 11. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "det v�rst kendte jordsk�lv i Indiens historie -> det v�rste kendte jordsk�lv i Indiens historie", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030404073527", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 12174, "title": "12. august", "text": "August en:August 12 eo:12-a de augosto es:12 de agosto fr:12-ao�t nl:12 augustus no:12. August pl:12 sierpnia sv:12 augustirnrn12. august er dag 224 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 225 i skud�r). Der er 141 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. august - 13. august - 12. juli - 12. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203653", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12175, "title": "12. december", "text": "Dezember en:December 12 eo:12-a de decembro es:12 de diciembre fr:12-d�cembre nl:12 december no:12. Desember pl:12 grudnia sv:12 decemberrnrn12. december er dag 346 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 347 i skud�r). Der er 19 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. december - 13. december - 12. november - 12. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203712", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12176, "title": "12. juni", "text": "Juni en:June 12 eo:12-a de junio es:12 de junio fr:12-juin nl:12 juni no:12. Juni pl:12 czerwca sv:12 junirnrn12. juni er dag 163 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 164 i skud�r). Der er 202 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. juni - 13. juni - 12. maj - 12. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203748", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12177, "title": "12. november", "text": "November en:November 12 eo:12-a de novembro es:12 de noviembre fr:12-novembre nl:12 november no:12. November pl:12 listopada sv:12 novemberrnrn12. november er dag 316 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 317 i skud�r). Der er 49 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. november - 13. november - 12. oktober - 12. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203812", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12178, "title": "12. juli", "text": "Juli en:July 12 eo:12-a de julio es:12 de julio fr:12-juillet nl:12 juli no:12. Juli pl:12 lipca sv:12 julirnrn12. juli er dag 193 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 194 i skud�r). Der er 172 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. juli - 13. juli - 12. juni - 12. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203835", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12179, "title": "12. oktober", "text": "October en:October 12 eo:12-a de oktobro es:12 de octubre fr:12-octobre nl:12 oktober no:12. Oktober pl:12 pazdziernika sv:12 oktoberrnrn12. oktober er dag 285 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 286 i skud�r). Der er 80 dage tilbage af �ret.rnrnMaximillians dag. En kristen biskop, som blev martyrdr�bt og siden udn�vnt som v�rnehelgen for �strig.rnrnBegivenhederrn*1492 - Christoffer Columbus n�r med skibene Santa Maria, Nina og Pinta til Bahama�erne som han kalder San Salvador. Columbus troede selv, at han havde fundet vestvejen til Indien og kaldte derfor �erne for Vestindien. Senere p� denne rejse n�ede han ogs� Cuba og Haiti. I USA kalder man dagen � Landing Day � og Columbus krediteres for opdagelsen af Amerika - selvom b�de faraoner og vikinger tidligere havde fundet vej frem til Amerika.rn*1923 - Talefilm demonstreres for f�rste gang i K�benhavn.rn*1954 - 347 omkommer, da en cyklon rammer Haiti.rn*1960 - Sovjetunionens premierminister Nikita Khruschev lader sit temperament l�be af med sig, da han holder en tale i FN - han tager sin ene sko af, og banker den i bordet i hidsighed under sin tale.rn*1964 - For f�rste gang sendes mere end �t menneske ud i rummet med samme rumfart�j, da Sovjetunionen opsender 3 kosmonauter p� een gang med �Voskhod 1�rn*1968 - De 19. olympiske lege �bner i Mexico.rn*1971 - Musicalen Jesus Christ Superstar har premiere p� Broadway. Musicalen blev modtaget med nogen forargelse p� grund af sit kontroversielle indhold. Den var skrevet Tim Rice og Andrew Lloyd Webber. I alt blev den opf�rt 720 gange p� Broadway.rn*1975 - I Barcelona taber det danske fodboldlandshold en EM-kvalifikationskamp mod Spanien med 2-0.rn*1976 - Mao tse-Tungs enke bliver anklaget for venstreorienteret sammensv�rgelse.rn*1978 - Den varmeste oktoberdag i dansk vejrhistorie m�les med 24,1 grader som det varmeste.rn*1982 - Rockgruppen The Who giver afskedskoncert i New York.rn*1983 - I en EM kvalifikationskamp mod Luxembourg i Idr�tsparken vinder det danske fodboldlandshold 6-0. M�lene blev scoret af Michael Laudrup (3), og Preben Elkj�r (2), og Allan Simonsen.rn*1984 - Kernen af den britiske regering er ved at blive dr�bt under et bombeattentat i Brighton, hvor det konservative parti holder kongres. Fire blev dr�bt og 30 kv�stet ved attentatet, som IRA tog ansvaret for. Det var n�rmest et mirakel, at premierminister Margaret Thatcher slap uskadt. Hun var i sit arbejdsv�relse, da eksplosionen skete - og badev�relset i hendes suite blev bortspr�ngt.rn*1986 - Store dele af El Salvador rammes af et jordsk�lv p� 5,4 p� Richterskalaen og omkring 1.200 omkommer. 10.000 blev kv�stet og op mod 150.000 blev hjeml�se.rn*1986 - Revyen The Golden Horseshoe Revue opf�res for sidste gang i Disneyland Park i Anaheim, Californien, USA. Det er den revy i verden, der har v�ret opf�rt flest gange. Den havde premiere 16. juli 1955 og blev set af i alt ca. 16 millioner mennesker.rn*1992 - Et jordsk�lv p� 5,9 p� Richterskalaen i Cairo-omr�det i Egypten koster omkring 500 mennesker livet. Det var det kraftigste jordsk�lv i Egyptens historie. Egypten ligger ikke i en jordsk�lvszone.rn*1993 - Allan Mogensen vinder i USA VM i orienteringsl�b. Det var f�rste gang nogensinde, at Danmark vandt en VM-titel i orienteringsl�b.rn*1994 - I Nordirland erkl�rer den protestantiske \"Combined Loyalist Military Command\" (en organisation for protestantiske ekstremistgrupper), en v�benhvile fra midnat.rn*1994 - Det danske fodboldlandshold vinder en EM-kvalifikationskamp i Parken mod Belgien med 3-1 efter at have v�ret bagud med 0-1. M�lene blev scoret af Kim Vilfort, John �Faxe� Jensen og Mark Strudal.rn*1997 - I San Sebastian i Spanien vinder danske Bo Hamburger s�lv i VM i landevejscykling. Verdensmester blev franskmanden Laurent Brochard.rn*1999 - Fremskridtspartiets fire folketingsmedlemmer bryder ud af partiet i protest over, at stifteren Mogens Glistrup er genindtr�dt i partiet. Folketingsmedlemmerne blev dog i Folketinget, hvor de stiftede et nyt parti, Frihed 2000.rnrnF�dtrn*1935 - Luciano Pavarotti, operasanger.rnrnD�dsfaldrn*1730 - Kong Frederik den 4. d�r dagen efter sin 59 �rs f�dselsdag, af tuberkulose. Christian den 6. blev ny konge.rn*1971 - Gene Vincent, sanger og guitarist, 36 �r.rn*1997 - John Denver, amerikansk countrysanger d�r - 53 �r - i et flystyrt. Han var alene ombord i flyet.rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. oktober - 13. oktober - 12. september - 12. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "kursiveringer", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030404074001", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12180, "title": "12. september", "text": "September en:September 12 eo:12-a de septembro es:12 de septiembre fr:12-septembre nl:12 september no:12. September pl:12 wrzesnia sv:12 septemberrnrn12. september er dag 255 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 256 i skud�r). Der er 110 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn11. september - 13. september - 12. august - 12. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326203910", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12181, "title": "2. april", "text": "April en:April 2 eo:2-a de aprilo es:2 de abril fr:2-avril nl:2 april no:2. April pl:2 kwietnia sv:2 aprilrnrn2. april er dag 92 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 93 i skud�r). Der er 273 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*2003 - Danmarks fodboldhold taber 0-2 til Bosnien i en landskamp i Parken. Nederlaget kommer efter 19 ubesejrede kampe i kvalifikationsturneringerne.rnrnF�dtrn*1805 - H.C. Andersen i Odense.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. april - 3. april - 2. marts - 2. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "nederlag fodbold", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030402195243", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12182, "title": "13. april", "text": "April en:April 13 eo:13-a de aprilo es:13 de abril fr:13-avril nl:13 april no:13. April pl:13 kwietnia sv:13 aprilrnrn13. april er dag 103 i �ret i den gregorianske kalender (dag 104 i skud�r). Der er 262 dage tilbage af �ret.rnrnJustinus dag, kristen pr�dikant, mission�r og forfatter. Omkring �r 165 lider han martyrd�den i Rom ved indtagelse af gift. rnrnBegivenhederrn*1523 - Christian 2. opgiver sin kamp mod adelen og forlader Danmark ledsaget af sin familie, r�dgiveren Mor Sigbrit og Malm�s borgmester Hans Mikkelsen. rn*1668 - John Dryden bliver udn�vnt til f�rste Poet Laureate. rn*1851 - B�rn, der ikke er medlem af folkekirken, fritages for kristendomsundervisning i skolerne. rn*1919 - Amritsar massakren finder sted i Indien. rn*1951 - Den engelske kronjuvel Sk�bnestenen, som blev stj�let af skotske nationalister juledag �ret i forvejen, sendes tilbage til Westminster Abbey. rn*1962 - International aftale om stop for olieforurening af have og strande underskrives. rn*1962 - I Hamburgs Star Club optr�der for f�rste gang det ukendte band The Beatles. rn*1963 - Ian Smith bliver premierminister i Rhodesia (nu Zimbabwe). rn*1964 - Sidney Poitier vinder Oscar som f�rste sorte skuespiller. rn*1970 - Rumfart�jet Apollo 13 har en eksplosion om bord p� sin tur til m�nen. rn*1979 - Det svenske a-kraftv�rk Barseb�ck lukkes midlertidigt ned efter reaktorbrand. rn*1980 - USA's olympiske komite beslutter at boykotte sommerlegene i Moskva. rn*1987 - Livstidsfangen Palle S�rensen sigtes for hashhandel for 300.000 kroner i f�ngslet. rn*1992 - Pedal-Ove frikendes for hustrumord efter afsoning af 7� �rs f�ngsel. rnrnF�dtrn*1743 - Thomas Jefferson, USA's 3. pr�sident (d�d 1826). rn*1852 - Frank Winfield Woolworth, den amerikanske grundl�gger af Woolworth stormagasinerne. rn*1951 - Peter Davison, skuespiller (Dr. Who). rn*1963 - Gary Kasparov, russisk skakspiller. rnrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. april - 14. april - 13. marts - 13. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Links", "user": "Christian List", "timestamp": "20030409163705", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 12183, "title": "13. august", "text": "August en:August 13 eo:13-a de augosto es:13 de agosto fr:13-ao�t nl:13 augustus no:13. August pl:13 sierpnia sv:13 augustirnrn13. august er dag 225 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 226 i skud�r). Der er 140 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. august - 14. august - 13. juli - 13. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326204123", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12184, "title": "13. december", "text": "Dezember en:December 13 eo:13-a de decembro es:13 de diciembre fr:13-d�cembre nl:13 december no:13. Desember pl:13 grudnia sv:13 decemberrnrn13. december er dag 347 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 348 i skud�r). Der er 18 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. december - 14. december - 13. november - 13. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326204147", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12185, "title": "13. juli", "text": "Juli en:July 13 eo:13-a de julio es:13 de julio fr:13-juillet nl:13 juli no:13. Juli pl:13 lipca sv:13 julirnrn13. juli er dag 194 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 195 i skud�r). Der er 171 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. juli - 14. juli - 13. juni - 13. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326204205", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12186, "title": "13. juni", "text": "Juni en:June 13 eo:13-a de junio es:13 de junio fr:13-juin nl:13 juni no:13. Juni pl:13 czerwca sv:13 junirnrn13. juni er dag 164 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 165 i skud�r). Der er 201 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. juni - 14. juni - 13. maj - 13. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326204222", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12187, "title": "1. verdenskrig", "text": "Weltkrieg en:World War I simple:World War I fr:Premi�re guerre mondiale nl:Eerste Wereldoorlog pl:Pierwsza wojna swiatowa sv:f�rsta v�rldskrigetrnrn1. Verdenskrig br�d ud den 28. juni 1914, da den �strigske tronf�lger, �rkehertug Franz Ferdinand, blev myrdet i Sarajevo.rnrnDet var den 19-�rige serbiske student Gavrillo Princip der myrdede tronf�lgeren og dennes hustru, Sophie. Baggrunden for mordet var, at �strig-Ungarn havde annekteret det selvst�ndige kongerige Serbien i 1908. Princip d�de i 1918 af tuberkulose, mens han afsonede 20 �rs f�ngsel.rnrnDanmark, Sverige og Norge erkl�rede sig alle for neutrale i krigen.", "comment": "de: en: simple: fr: nl: pl: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030417202527", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 12188, "title": "Versailles-freden", "text": "Versailles-freden blev underskrevet den 28. juni 1919 af de krigsf�rende parter fra 1. Verdenskrig.rnrnFredsaftalen forpligtede Tyskland til at afskaffe almindelig v�rnepligt og ikke have en h�r over 100.000 mand eller krigsskibe over en vis st�rrelse, ligesom Tyskland skulle yde en meget stor krigsskadeserstatning.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030326205554", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12189, "title": "East Anglia", "text": "AngliarnEast Anglia var et kongerige i �st-England, i nutidens Norfolk og Suffolk rn-----rnkonger af East Anglia", "comment": "sm�ting", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030327214147", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12190, "title": "Pinus i Danmark", "text": "of Denmarkrnrn===Arter af Fyr i Danmark===rnrn*B�rstekogle fyrrn*Pinus armandiirn*Pinus attenuatarn*Pinus banksiana rn*Pinus cembrarn**Pinus cembra var. sibirica (sibirica, cembra ssp. sibirica)rn*Klitfyrrn**Pinus contorta var. latifoliarn**Pinus contorta var. murrayana (contorta ssp. murrayana)rn*Pinus coulterirn*Pinus densata rn*Pinus densiflorarn**Pinus densiflora f. erecta (?densiflora x thunbergiana)rn*Pinus flexilisrn*Pinus gyiffithii (wallichiana)rn*Pinus halepensisrn*Pinus heldreichii rn**Pinus heldreichii var. leucodermis (heldreichii)rn*Pinus hwangshanensis rn*Pinus jeffreyirn*Pinus koraiensisrn*Pinus monlicolarn*Bjergfyrrn**Pinus mugo x sylvestris (x rhaetica)rn**Pinus mugo var. mughus (ssp. mugo) rn**Pinus mugo var. rostrata (ssp. uncinata) rn**Pinus mugo var. rotundata (ssp. rotundata) rn**Pinus mugo 'Terra' rn*�strisk Fyr rn**Pinus nigra var. austriaca (ssp. nigra) rn**Pinus nigra var. caramanicarn**Pinus nigra var. cebennensis (ssp. salzmannii var. cebennensis)rn**Pinus nigra var. poiretiana (var. corsicana)rn**Pinus nigra ssp. salzmanniirn**Pinus nigra x sylvestris rn*Pinus parviflorarn**Pinus parviflora var. pentaphylla (parviflora)rn*Pinus peucern*Pinus pinasterrn**Pinus pinaster ssp. hamiltoniirn*Pinus ponderosarn*Pinus ponderosa var. scopulorumrn*Pinus pumilarn*Pinus pungensrn*Pinus resinosa rn*Pinus rigida rn*Pinus strobiformis (ayacahuite var. brachyptera) rn*Pinus strobusrn*Skovfyr (Pinus sylvestris) rn**Mongolsk Skovfyr (Pinus sylvestris var. mongolica)rn**Skovfyr (Pinus sylvestris) 'Nana' rn*Pinus tabulaeformisrn*Pinus thunbergii (thunbergiana)rn*Pinus wallichianarn*Pinus washoensisrn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514221331", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 12199, "title": "Jesse Owens", "text": "Det var den sorte Jesse Owens, der ved OL i Berlin 1936 �delagde Hitlers teori om den germanske races overlegenhed, da han vandt 4 OL-guldmedaljer i l�b og l�ngdespring. Jesse Owens d�de den 31. marts 1980 66 �r gammel.", "comment": "Lidt indhold fra datoside", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030327110250", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12200, "title": "Navneord", "text": "(latin: substantiv) er en ordklasse i det danske sprog der beskriver ting.rnrnDe fleste navneord har 8 b�jningsformer, sammenfattet ved: rnrn[ejefald af] ( bestemt | ubestemt )( ental | flertal ) rnrnEksempel: rnrnHus, Huse, Huset, Husene, Huses, Husets, Husenes. (hedder ogs� hus i ejefald af ubestemt ental)", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030327160748", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 12201, "title": "Till�gsord", "text": "en:Adjective fr:adjectifrnTill�gsord (latin: adjektiv) er en ordklasse i det danske sprog der beskriver andre ord.rnrnDe fleste till�gsord har tre grader, p� dansk kaldet enten:rn:1. grad, 2. grad og 3. gradrnellerrn:grundform, h�jere grad og h�jeste gradrnrnDerudover kan till�gsord b�jes i flertal/bestemt form, men i 2. grad ender derni forvejen p� -e, og man kan derfor ikke se forskel p� 2. grad entalrnog 2. grad flertal.rnrnTill�gsord i 1. grad kan b�jes i intetk�n. rnrnSammenfatning:rnrn( 1. grad [( intetk�n | flertal/bestemt form )] | 2. grad | 3. grad [flertal/bestemt form] )rnrnEksempel:rnrnH�j, H�jere, H�jest, H�je, H�jeste", "comment": "de: en: fr:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030327160521", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 12203, "title": "SARS", "text": "Akutes Atemnotsyndrom en:Severe acute respiratory syndrome es:S�ndrome respiratorio agudo severornfr:Pneumonie atypique nl:SARS pl:SARS fi:SARSrnrnSARS (Akut luftvejssyndrom eller Severe Acute Respiratory Syndrome p� engelsk) er en sygdom der opstod i Kina (Guangdong) i 2002. I dette omr�de er der en r�kke gunstige betingelser for at nye vira kan opst�. S�ledes stammer ogs� flere andre globale influenzaepidemier sandsynligvis herfra bl.a. den spanske syge.rnrnDet er nu efter al sandsynlighed fastsl�et at sygdommen skyldes en coronavirus som den almindelige influenzavirus. Den nye virus ligner dog ikke de almindelige humane coronavira; den stammer derimod sandsynligvis fra dyr, muligvis fugle. SARSvirussen er us�dvanlig bestandig og muterer ikke i s� h�j grad som almindelig influenzavirus. Dette giver h�b om at en kur mod sygdommen vil virke i l�ngere tid, f�r sygdommen har muteret s� meget at kuren er ubrugelig.rnrnDen f�rste der slog alarm i WHO var den italienske l�ge Carlo Urbani, der arbejdede i Hanoi. Han unders�gte en amerikansk forretningsmand med sygdommen og blev desv�rre derved selv smittet og d�de.rnSygdommen har siden spredt sig til en lang r�kke lande.rnrnH�j feber, hoste, problemer med at tr�kke vejret eller stak�ndethed er alle symptomer p� sygdommen. Den kan derfor let forveksles med influenza. Der findes ingen specifik behandling af sygdommen, s� behandlingen kan alene rettes mod symptomerne. 10-20% af de personer som rammes f�r s� sv�re symptomer, at de risikerer at d� af sygdommen. Specielt �ldre mennesker over 65 �r risikerer at d� af SARS, i denne aldersgruppe er d�deligheden 50%.rnrnSygdommen smitter som almindelig influenza via dr�besmitte p� t�t hold fra menneske til menneske. Dette g�r den knapt s� smitsom, som hvis den var direkte luftb�ren og giver h�b om, at SARS ikke vil sprede sig s� aggressivt som frygtet.rnrnDet var i begyndelsen ikke muligt at foretage en effektiv test der kunne konstatere sygdommen, men den 14. april 2003 frigav det tyske firma Artus en test, der p� to timer kunne afg�re om en person var inficeret.rnrn== Sygdommens spredning ==rnrnKina (Guangdong)rnrnI perioden 16. november - 28. februar 2003 er der rapporteret om i alt 792 tilf�lde, hvoraf 31 er d�de. Der er rapporteret om tilf�lde i syv byer.rnrnHerefter spredte sygdommen sig til Hong Kong hvor det f�rste tilf�lde blev registreret den 12. marts 2003.rnrnEfterf�lgende er ogs� Canada, Frankrig, Irland, Italien, Schweiz, Singapore, Storbritannien, Taiwan, Thailand, Tyskland (Frankfurt), USA og Vietnam (Hanoi) blevet ramt.rnrnDen 6. april var omkring 1.600 - 1.700 smittet i 13 lande og heraf er 60 d�de.rnrnI dagene efter den 6. april viste det sig, at smitten i Kina var langt st�rre end den officielle udmelding, og den kinesiske sundhedsminister blev fyret.rnrnDen 28. april 2003 blev Vietnam erkl�ret for det f�rste land som effektivt havde bek�mpet sygdommen og stoppet smitten i landet.rnrnStatus 7. maj 2003: 6727 registrede tilf�lde fordelt p� 28 lande p� 6 kontinenter, hvoraf 478 er d�de.rnrnEn PCR-test viser den 11. maj, at den f�rste finne, en 28-�rig mand har f�et SARS og han indl�gges p� universitetssygehuset i �bo. Han blev smittet under en rejse til Canada.rnrn== Sygdommens �konomiske effekt ==rnSARS fik en betydelig indflydelse p� en r�kke asiatiske landes �konomi. En opg�relse af tidsskriftet Far Eastern Economic Review opgjorde tabet til n�sten 75 milliarder kroner. Andre opgjorde det �konomiske tab endnu h�jere.rnSpecielt inden for flytransporten, hvor afgange blev aflyst, da ingen �nskede at rejse til omr�der med SARS i udbrud, men ogs� andre erhvervssektorer som var delvis afh�ngige af flytrafikken blev ramt h�rdt.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Statens seruminstitut med oversigt over antallet af ramtern*Aviserne Politiken, Berlingske Tidende, Jyllandspostenrn*WHOrn*Lexopen", "comment": "lidt flere oplysninger", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030511175644", "length": 245, "is_new": 0}
{"page_id": 12208, "title": "Mokkurkalfe", "text": "Mokkurkalfe er en j�tte i den nordiske mytologi.rnrnMokkurkalfe er kommet til live ved trolddom, da j�tten Hrungner havde brug for hj�lp i kamp mod Tor. Mokkurkalfe var k�mpestor, han var bygget i ler og havde en hoppes hjerte.rnrnMen da Mokkurkalfe s� Tor blev han s� bange at hans hoppehjerte sk�lvede og han tissede i bukserne. Tors hj�lper, Tjalfe sloges istedet med ham og da Tjalfe var en hurtig l�ber, lykkedes det ham at forvirre Mokkurkalfe s� meget at k�mpen til sidst v�ltede og dermed blev besejret.", "comment": "tilfoejet Hrungner", "user": "Malene", "timestamp": "20030327210847", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 12220, "title": "2. juli", "text": "Juli en:July 2 eo:2-a de julio es:2 de julio fr:2-juillet nl:2 juli no:2. Juli pl:2 lipca sv:2 julirnrn2. juli er dag 183 i �ret i den gregorianske kalender (dag 184 i skud�r). Der er 182 dage tilbage af �ret.rnrnMaria bes�gelsesdag. Til minde om Marias bes�g hos Elisabeth, der skulle f�de sin s�n, Johannes D�beren.rnrnIf�lge nordisk bondetradition skal vejret p� denne dag gentage sig i 40 dage.rnrnBegivenhederrn*1865 - William Booth grundl�gger Frelsens H�r p� et m�de i London.rn*1900 - Grev Ferdinand von Zeppelin foretager den f�rste pr�veflyvning i et luftskib, �LZ1�. 10 �r senere fl�j zeppelinerne i fast rutefart. Det f�rste luftskib havde en diameter p� 11,6 meter og en l�ngde p� 128 meter. Gaskammeret var fyldt med 11.350 m� brint og blev drevet frem med to Daimler-motorer p� 16 HK.rn*1900 - Det andet Olympiske Lege starter i Paris, Frankrig.rn*1964 - USA�s pr�sident Lyndon B. Johnson underskriver Borgerrettighedsloven, der forbyder racediskrimination.rn*1966 - Frankrig benytter for f�rste gang Muroroa-atollen i Stillehavet til fors�g med kernev�ben.rn*1976 - Genforeningen af Nord- og Sydvietnam proklameres.rn*1977 - For andet �r i tr�k vinder svenske Bj�rn Borg Wimbledon i tennis.rn*1989 - Vesttyskland vinder EM i damefodbold ved p� hjemmebane i finalen at sl� Norge med 4-1. Sverige fik bronze efter 2-1 over Italien.rn*1990 - Flere end 1.400 pilgrimme bliver trampet ihjel uden for den hellige by Mekka i Saudi Arabien, da der udbryder panik i en overfyldt gangtunnel. Ved en fejltagelse befandt der sig mere end 5.000 i tunnelen, der kun m�tte rumme 1.000 personer ad gangen. Panikken br�d ud, da luftkonditioneringen gik i st� og der blev ulideligt varmt. Uden for tunnelen var der 43 grader Celsius. Omkring 1,5 millioner mennesker var samlet ved det hellige bjerg uden for byen.rn*1991 - Hans Nielsen og Jan O. Pedersen vinder VM i parspeedway i Polen. Det var 7. �r i tr�k titlen gik til Danmark, og det var Hans Nielsens 18. VM-titel i speedway, hvilket gjorde ham til Danmarks mest vindende speedwayk�rer nogensinde.rn*2000 - Frankrig vinder EM i fodbold i Holland/Belgien ved i finalen at sl� Italien 2-1 p� et golden goal.rnrnF�dtrn*1899 - Ernest Hemingway, amerikansk forfatter. D�d 1961.rn*1899 - Kong Olav den 5. af Norge. D�d 1991.rn*1947 - Erik Grip, sanger.rnrnD�dsfaldrn*1566 - Nostrademus, Den franske l�ge og astrolog. (F�dt 1503).rn*1937 - Amelia Earheart, amerikansk flyver forsvandt sporl�st under en flyvning over Stillehavet. Hun blev 39 �r.rn*1961 - Ernest Hemingway, amerikansk forfatter findes p� sin 62 �rs f�dselsdag d�d, med et jagtgev�r i h�nden.rn*1989 - Hilmar Baunsgaard, (Rad.) forhenv�rende statsminister (1968-71) - 91 �r.rn*1989 - Andrej Gromyko, sovjetunionens tidligere udenrigsminister og pr�sident, - 79 �r. Gromyko var udenrigsminister i 28 �r (fra 1957-85) - den l�ngste periode nogen har haft i moderne tid.rn*1991 - Lee Remick, amerikansk skuespillerinde d�r af kr�ft - 56 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. juli - 3. juli - 2. juni - 2. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "43 grader Celcius -> 43 grader Celsius", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030328074746", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 12209, "title": "Abies i Danmark", "text": "of Denmarkrn===�delgran i Danmark===rnrnDe fleste arter er h�rdf�re.rn*Almindelig �delgranrn*Abies amabilisrn*Abies balsamearn*Abies bracteata Ikke h�rdf�rrn*Abies borisii-regis (alba x cephalonica)rn*Abies bornmuelleriana (nordmanniana ssp. bornmuelleriana)rn*Abies cephalonicarn*Langn�let �delgranrn*Abies concolor var. lowianarn*Abies equi-trojani (nordmanniana ssp. equi-trojani) rn*Abies fabri (delavayi var. fabri)rn*Abies fargesiirn*Abies faxoniana (delavayi var. faxonianarn*Abies fargesii var. faxoniana)rn*Abies firma rn*Abies forrestii (delavayi var. forrestii)rn*Abies fraserirn*Abies grandisrn*Abies holophyllarn*Abies homolepisrn*Abies koreanarn*Abies lasiocarpa rn*Abies lasiocarpa var. arizonicarn*Abies magnificarn*Abies magnifica var. shastensisrn*Abies mariesiirn*Abies nebrodensis (alba ssp. nebrodensis)rn*Abies nephrolepis rn*Nordmannsgranrn*Abies numidicarn*Abies pindrowrn*Abies pinsaporn*Abies pinsapo var. tazaotanarn*Abies procerarn*[[Abies recurvata rn*Abies sachalinensisrn*Abies sibirica rn*Abies sikokiana (veitchii var. sikokiana)rn*Abies spectabilisrn*Abies sutchuenensis (fargesii var. sutchuenensis)rn*Abies veitchiirn----rn*Tr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509042900", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12210, "title": "Danskpaanettet", "text": "Dansk p� nettet er et initiativ som skal �ge det dansksprogede indhold p� internettet.rnrnUndertegnet Brian Hansen og Malene er p�begyndt en tekst til en henvendelse til initiativet.rnrnDu er velkommen til at skrive p� brevet og tilf�je dig som medunderskriver. rnrnrnHej Ole Gr�nbaumrnrnEfter at have set artiklen om \"Dansk p� nettet\" i Computerworld er vi blevet opm�rksomme p� jeres sp�ndende initiativ.rnrnVi er en r�kke personer som er p�begyndt arbejdet med at �ge det dansksprogede indhold p� internettet. rnrnVi arbejder p� et leksikon, Wikipedia, skrevet af brugerne til brugerne, netop som I efterlyser p� http://www.danskpaanettet.dk. Initiativet er startet i USA, men Wikipedia findes nu som selvst�ndige online leksika p� mange forskellige sprog og alts� nu ogs� p� dansk.rnrnDen danske wikipedia har eksisteret siden 1. februar 2002. Udviklingen p� http://da.wikipedia.org er n�rmest eksplosiv i �jeblikket. Den 1 februar 2003 fandtes lige under 1000 artikler, men nu den 27. marts findes over 5000!rnrnVi har valgt at samle og skrive materialet i open-source milj�et, og alle vores dokumenter er derfor lagt p� nettet under GNU Free Documentation License. Helt kort betyder det, at det er tilladt alle at kopiere og rette teksterne, hvis den modificerede tekst frigives under samme licens. L�s evt. videre p� siden:rnhttp://www.gnu.org/licenses/fdl.txtrnrnDet kunne v�re sp�ndende hvis vi kunne forene kr�fterne i et dansk leksikon med basis i Wikipedia og dets h�je grad af frihed med brugerbaserede bidrag.rnrnrnMed venlig hilsenrnrnMalene ThyssenrnBrian HansenrnChristian ListrnJan PedersenrnrnJeg har i dag sendt ovenst�ende brev mvh BrianHansen 31. Mar 2003 kl.20:24 (CEST)rnrn----rnrnSvar fra Ole Gr�nbaum modtaget i da 1. april 2003:rnrnrnWikepedia ser ud til at kunne blive et meget sp�ndende projekt, og detrnkunne t�nkes, at dansk.p�.nettet og wikepedia kan samarbejde, blandt andetrnom fremme af public domain tekster. Vi har selv leget med ideen, men valgternat gemme den lidt i starten, idet vi gerne ville g�re meget st�rkt opm�rksomrnp�, at der faktisk findes en righoldig skat af dansksproget faktuel viden irnbogform, som m� kunne bringes p� nettet!rnrnHerunder f�lger en r�kke punkter, som blev udformet i 2001 i forbindelse med de f�rste tanker om dansk.p�.nettet.rnrn1. At g�re den danske offentlighed opm�rksom p� n�dvendigheden af godt dansksproget og Danmark-relateret indhold p� nettet, herunder lobby'e blandt politikerne, med det form�l at f� staten til at k�be licenser til hele befolkningen (en moderne bibliotekspolitik).rnrn2. At starte et konsortium som leverer s�dant indhold, helt eller delvis sponseret af private.rnrn3. At sikre EU-st�tte til konsortiet og udvikle koncept og internationalt samarbejde til lignenede tiltag i andre lande.rnrn4. At afholde en stor konference om dansk indhold p� det globale net, subsidi�rt en europ�isk konference om europ�isk indhold p� nettet.rnrn5. At udvikle koncept for \"public domain\" kultur p� nettet (elektroniske rettigheder ejet af samfundet til is�r b�ger).rnrn6. At hj�lpe med igangs�tningen af dansksprogede faglige ressourcer p� nettet til forskellige aldersgrupper (p�dagogisk udformede).rnrn7. At hj�lpe med igangs�tningen af redigerede dansksprogede indgange til forskellige fagomr�der p� nettet.rnrn8. At hj�lpe med igangs�tningen af en dansksproget portal for almen viden (med leksika, avisdatabase etc.) - stillet gratis til r�dighed for hele befolkningen.rnrnPunkt 5 om public domain er helt p� linie med wikipedia. Public domain tekster er simpelthen ejet af offentligheden. Det kan v�re b�ger, som er blevet givet til offentligheden eller k�bt af staten. Dog er public domain tekster ikke n�dvendigvis open source. Hvis for eksempel det offentlige fik de elektroniske rettigheder til hele Klaus Rifbjergs forfatterskab, bet�d det jo ikke, at enhver kunne rette i teksterne. Men open source tekster er jo altid public domain.rnrnS� jeg tror, vi kan indg� i to samarbejder/diskussioner:rnrn1) omkring public domain tanken genereltrn2) omkring open source tanken og wikipediarnrnVenlig hilsen Ole Gr�nbaum", "comment": "Svar fra danskpaanettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401160515", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 12212, "title": "Akershus", "text": "er en provins i Norge. I 2002 havde provinsen 477.325 indbyggere, hvilket svarer til 10,5% af den samlede befolkning. Arealet er p� 4.917 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Oslo, der dog ikke er en del af provinsen.rnrn== Kommuner ==rnrn*Askerrn*Aurskog-H�landrn*B�rumrn*Eidsvollrn*Enebakkrn*Fetrn*Frognrn*Gjerdrumrn*Hurdalrn*L�renskogrn*Nannestadrn*Nesrn*Nesoddenrn*Nittedalrn*Oppeg�rdrn*R�lingenrn*Skedsmorn*Skirn*S�rumrn*Ullensakerrn*Vestbyrn*�s", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030327202814", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12213, "title": "Aust-Agder", "text": "er en provins i Norge. I 2002 havde provinsen 102.945 indbyggere, hvilket svarer til 2,2% af den samlede befolkning. Arealet er p� 9.212 kvadratkilometer. Provinsens administration er placeret i Arendal.rnrn== Kommuner ==rnrn*Arendalrn*Birkenesrn*Byglandrn*Byklern*Evje og Hornnesrn*Frolandrn*Gjerstadrn*Grimstadrn*Ivelandrn*Lillesandrn*Ris�rrn*Tvedestrandrn*Vallern*Veg�rsheirn*�mli", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030327205637", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12214, "title": "29. juni", "text": "Juni en:June 29 eo:29-a de junio es:29 de junio fr:29-juin nl:29 juni no:29. Juni pl:29 czerwca sv:29 junirnrn29. juni er dag 180 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 181 i skud�r). Der er 185 dage tilbage af �ret.rnrnPetrus og Paulus dag. De to apostle blev martyrdr�bt p� foranledning af kejser Nero.rnrnBegivenhederrn*1681 - P� denne ene dag rejser Kong Christian den 5. fra K�ben�havn kl. 03.00, og ankommer i Kolding kl. 22.00. En bedrift, der blev kendt viden om. Christian den 5. kunne i det hele taget lide at rejse - og rejse hurtigt.rn*1855 - Dagbladet Daily Telegraph begynder at udkomme i London.rn*1864 - Den preussiske h�r erobrer Als efter en kort kamp. Den tyske h�r p� 30.000 mand var den danske p� 12.000 langt overlegen, og danskerne mistede 3.000 mand - ti gange mere end fjenden. De danske tab i dette slag l�d p� 216 d�de, 462 s�rede, 1.878 fangne og 536 savnede, mens preussernes tabsliste noterede 84 d�de, 231 s�rede og 7 savnede.rn*1904 - DFDS-Amerika damperen forliser i st�rk t�ge og strander p� Rockall-klippen i Atlanterhavet. 650 mennesker druknede og kun 146 blev reddet fra denne, dansk skibshistories st�rste katastrofe.rn*1913 - Henri Desgrange indf�rer den gule f�rertr�je i Tour de France. �rets Tour blev i �vrigt vundet af belgieren Philippe Thys.rn*1941 - Land og Folk udkommer som det f�rste illegale danske blad.rn*1944 - Otte medlemmer af modstandsgruppen �Hvidsten-gruppen� henrettes i Ryvangen i K�benhavn af den tyske bes�ttelsesmagt. De henrettede var kroejer Marius Fiil, s�nnen Niels Fiil, svigers�nnen Peder S�rensen, Johan Kj�r Hansen, Niels Nielsen Kj�r, S�ren Peter Kristensen, Henning Andersen og Albert Carlo Iversen. D�dsdommen var afsagt den 26. juni - og de �vrige seks medlemmer af gruppen havde f�et tugthus- og f�ngselsstraffe.rn*1949 - I Sydafrika gennemf�res de f�rste apartheidlove om raceadskillelse.rn*1951 - Skuespillerinden Marilyn Monroe gifter sig med forfatteren Arthur Miller.rn*1958 - Med en sejr p� 5-2 over v�rtsnationen Sverige bliver Brasilien verdensmestre i fodbold.rn*1966 - Amerikanske fly udf�rer de f�rste bombeangreb p� de nordvietnamesiske storbyer Hanoi og Haiphong.rn*1972 - Sverige sl�r Danmark 2-0 i fodbold.rn*1973 - USA�s h�jesteret erkl�rer med fem stemmer mod fire, at d�dsstraffen er forfatningsstridig.rn*1980 - Den islandske teaterleder Vigdis Finbogad�ttir v�lges til Islands pr�sident og bliver verdens f�rste kvindelige folkevalgte statsoverhoved.rn*1986 - Argentina vinder VM i fodbold i Mexico, ved i finalen at besejre Vesttyskland med 3-2.rn*1988 - For f�rste gang v�lges et ikke-partimedlem til pr�sident i et kommunistisk �steurop�isk land, da den 74 �rige biokemiker Bruno Staub bliver pr�sident i Ungarn.rn*1991 - Amerikaneren Jed Shaner lader sig d�kke af et lag p� cirka 343.000 bier med en samlet v�gt p� 36,8 kg.rn*1992 - Algeriets pr�sident Mohammed Boudiaf bliver myrdet mens han holder en tale i et kulturhus i byen Annaba. Den 73-�rige pr�sident havde v�ret leder i Algeriet siden januar, hvor milit�ret hindrede muslimske fundamentalister i at f� magten.rn*1993 - En togf�rer kv�stes alvorligt og 20 passagerer kommer lettere til skade, da to DSB-regionaltog t�rner sammen ved �sterport station. Det var tredje gang inden for 20 �r, der skete uheld p� netop dette sted.rn*1995 - Omkring 600 bliver dr�bt, da taget p� et stormagasin i Sydkoreas hovedstad Seoul styrter sammen.rnrnF�dtrn*1938 - Poul Thomsen, TV-v�rt.rn*1946 - Gitte H�nning, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*1252 - Kong Abel af Danmark bliver dr�bt under kamp mod friserne. Han var f�dt i cirka �r 1218.rn*1967 - Jayne Mansfield, skuespillerinde omkommer ved en bilulykke.rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. juni - 30. juni - 29. maj - 29. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030328074519", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12215, "title": "3. november", "text": "November en:November 3 eo:3-a de novembro es:3 de noviembre fr:3-novembre nl:3 november no:3. November pl:3 listopada sv:3 novemberrnrn3. november er dag 307 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 308 i skud�r). Der er 58 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. november - 4. november - 3. oktober - 3. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030327210644", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12216, "title": "28. oktober", "text": "October en:October 28 eo:28-a de oktobro es:28 de octubre fr:28-octobre nl:28 oktober no:28. Oktober pl:28 pazdziernika sv:28 oktoberrnrn28. oktober er dag 301 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 302 i skud�r). Der er 64 dage tilbage af �ret.rnrnSimons og Judas dag. I f�lge traditionen blev apostlene Simon Zelotes og Judas Thaddeus martyrdr�bt i Persien i �r 71.rnrnBegivenhederrn*1636 - USA�s f�rste college bliver grundlagt af General Court of Massachusetts Bay Colony. Det blev senere kendt som Harvard University.rn*1709 - Danmark erkl�rer Sverige krig - og Store Nordiske Krig g�r i gang. Svenskerne havde lidt store nederlag i krigen mod Rusland og Kong Frederik den 4. s� chancen for at vinde det tabte Sk�ne tilbage.rn*1770 - Ved lov afskaffes 3. P�skedag, 3. Pinsedag og 3. Juledag i Danmark.rn*1886 - Statuen �Frihedsgudinden� indvies i New York, USA.rn*1903 - P� en pr�vestr�kning ved Berlin s�tter en motorvogn fra AEG ny verdensrekord med 210,2 km/t.rn*1904 - New Yorks undergrundsbane (Subway�en) indvies. Den f�rste str�kning var p� cirka 15 km og gik mellem City Hall og West 145th Street.rn*1918 - Tjekkoslovakiet f�r sin selvst�ndighed, efter de Allieredes sejr i 1. Verdenskrig.rn*1919 - Den amerikanske kongres vedtager et forbud mod alkohol - �The Volstead Act�.rn*1922 - I Italien marcherer Benito Mussolinis kamptropper Fasci di Combattimento (Sortskjorterne) ind i Rom, og Kong Vittorio Emanuele den 3. tilbyder Mussolini posten som ministerpr�sident, inden det n�r at udvikle sig til sammenst�d mellem regeringstropperne og Mussolinis 40.000 sortskjorter.rn*1940 - Italien invaderer Gr�kenland, men bliver 14 dage senere presset tilbage til Albanien.rn*1947 - Socialdemokratiet danner en mindretalsregering med Hans Hedtoft som statsminister. Regeringsovertagelsen kunne ske efter de Radikale havde v�ltet Knud Kristensens Venstreregering.rn*1950 - Erik Eriksen danner en VK-regering med Ole Bj�rn Kraft som statsminister.rn*1971 - Med 356 stemmer mod 244 vedtager det britiske parlament, at Storbritannien skal g� ind i F�llesmarkedet - EF.rn*1977 - Carlsberg Bryggerierne underskriver en kontrakt med DBU om at give to millioner kr. til dansk fodbold. En million skulle g� til landsholdet, mens den sidste skulle g� til klubfodbolden.rn*1988 - I Br�ndbyhallen taber Gert Bo Jacobsen en VM-titelkamp til amerikaner Greg Haugen, da kampen bliver stoppet i 10. omgang, efter at Gert Bo Jacobsen har v�ret i gulvet. Ved samme st�vne blev Lars Lund Jensen europamester i juniorletv�gt ved at besejre titelindehaveren, italieneren Piero Moreno, der opgav efter 9. omgang.rn*1995 - Over 300 bliver dr�bt i verdens hidtil alvorligste ulykke i en undergrundsbane, da et tog bryder i brand mellem to stationer i Aserbajdsjans hovedstad Baku. Et par dage senere blev det oplyst, at en bombe anbragt af terrorister var skyld i ulykken.rn*2001 - Morgenavisen Jyllands-Posten afsl�rer, at Tvind-koncernens leder Mogens Amdi Petersen bor i en fashionabel 810 kvadratmeter stor lejlighed til 50 millioner kroner p� en milliard�r-� ud for Miami, USA. Det harmonerede d�rligt med Tvinds politik for elever og l�rere, hvor l�rerne bl.a. l�gger st�rstedelen af deres l�n tilbage i Tvind-fonden. Mogens Amdi Petersen var ikke blevet set offentligt siden 1979.rnrnF�dtrn*1690 - Peter Wessel, (Tordenskjold) i Trondheim, Norge - s�n af k�bmand og r�dmand Jan Wessel.rn*1955 - Bill Gates, stifter og ejer af Microsoft.rnrnD�dsfaldrn*1412 - Dronning Margrete 1. 59 �r gammel, af pest.rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. oktober - 29. oktober - 28. september - 28. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Fasei di Cambattimento -> Fasci di Combattimento ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030405071359", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12217, "title": "28. september", "text": "September en:September 28 eo:28-a de septembro es:28 de septiembre fr:28-septembre nl:28 september no:28. September pl:28 wrzesnia sv:28 septemberrnrn28. september er dag 271 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 272 i skud�r). Der er 94 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. september - 29. september - 28. august - 28. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030327210735", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12218, "title": "2. december", "text": "Dezember en:December 2 eo:2-a de decembro es:2 de diciembre fr:2-d�cembre nl:2 december no:2. Desember pl:2 grudnia sv:2 decemberrnrn2. december er dag 336 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 337 i skud�r). Der er 29 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1697 - St Paul's Cathedral, tegnet af Christopher Wren, genindvies, efter at forg�ngeren blev �delagt ved Londons brand i 1666. rn*1759 - Christianskirken p� Christianshavn, oprindelig ben�vnt Frederiks (tyske) Kirke, tegnet af Eigtved, indvies. rn*1804 - Napoleon Bonaparte s�tter kejserkronen p� sit eget hoved i Notre Dame i Paris. Herefter krones Jos�phine til kejserinde. rn*1805 - P� �rsdagen for sin kejserkroning vinder Napoleon i slaget ved Austerlitz over Alexander af Rusland og Franz af �strig (Trekejserslaget). rn*1823 - Den amerikanske pr�sident James Monroe's Monroe doktrin, som mods�tter sig udenlandsk (europ�isk) indblanding i amerikanske forhold, bekendtg�res. rn*1848 - Den �strigske kejser Ferdinand I tr�der tilbage og afl�ses af Franz Joseph I, der forbliver p� tronen indtil 1916. rn*1851 - Efter et statskup med opl�sning af den franske nationalforsamling og arrestation af 200 mennesker er vejen banet for enev�ldig magt til Louis Napoleon. Ved en folkeafstemning den 21. december v�lges han til pr�sident for 10 �r. rn*1852 - Det franske senat udr�ber Louis Napoleon til fransk kejser under navnet Napoleon III. rn*1859 - Den amerikanske slavemodstander John Brown henrettes - han huskes blandt andet for sangen John Brown's body.rn*1901 - King Camp Gilette pr�senterer den f�rste patenterede sikkerhedsbarbermaskine. rn*1905 - Norsk Hydro oprettes som salpeterfabrik. rn*1926 - Venstrelederen Th. Madsen Mygdal - som egentlig havde trukket sig tilbage - v�lges til Rigsdagen i S�nderjylland.rn*1942 - P� Chicago Unversity udf�res den f�rste nukleare k�dereaktion under ledelse af fysikerne Enrico Fermi og Arthur Compton.rn*1975 - Kommunisterne overtager magten i Laos, afskaffer det 600 �r gamle konged�mme og udr�ber Folkerepublikken Laos. rn*1982 - Den 61-�rige amerikanske tandl�ge Barney Clark modtager som det f�rste menneske et kunstigt hjerte. Det sker p� University of Utah Medical Center, Salt Lake City. Patienten d�r �ret efter i marts m�ned. rn*1982 - Filmen Gandhi har premiere i London i overv�relse af the Princess of Wales. rn*1982 - I Spanien inds�ttes Felipe Gonzales som landets f�rste socialdemokratiske regeringschef siden borgerkrigen. rn*1983 - Den colombianske narkobaron Pablo Escobar bliver skudt. rn*1987 - Prins Charles v�kker opsigt i en tale i Londons Planl�gningsudvalg ved at h�vde, at moderne arkitekter har skadet London mere end Hitlers Luftwaffe.rn*1995 - Den tidligere b�rsm�gler i Barrings Bank, Nick Leeson id�mmes i Singapore 6� �rs f�ngsel for svindel, der f�rte til bankens krak. rnrnF�dtrn*1859 - Georges Seurat, fransk maler. rn*1906 - Peter Carl Goldmark, amerikansk opfinder af LP'en (long playing record).rnrnD�dsfaldrn*1967 - Sigfred Petersen, digter, 64 �r gammel.rn*1982 - Marty Feldman, engelsk skuespiller i Mexico City 49 �r gammel. rn*1993 - Frank Zappa, musiker 53 �r gammel.rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. december - 3. december - 2. november - 2. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Arthur Crompton -> Arthur Compton ; diverse edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030422065157", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12219, "title": "2. august", "text": "August en:August 2 eo:2-a de augosto es:2 de agosto fr:2-ao�t nl:2 augustus no:2. August pl:2 sierpnia sv:2 augustirnrn2. august er dag 214 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 215 i skud�r). Der er 151 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. august - 3. august - 2. juli - 2. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030327210826", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12222, "title": "Cornus i Danmark", "text": "of Denmarkrnrn===Kornel i Danmark===rnrn*Hvid Kornel, R�dgrenet Kornelrn*Cornus alba 'Sibirica'rn*Cornus alternifoliarn*Cornus amomumrn*Cornus australisrn*Cornus baileyirn*Cornus controversarn*Cornus drummondiirn*Blomsterkornelrn*Cornus florida f. xanthocarparn*Cornus foeminarn*Cornus glabratarn*Koreakornelrn*Cornus kousa var. chinensisrn*Cornus maerophyllarn*Kireb�rkornelrn*Cornus nuttalliirn*Cornus officinalisrn*Cornus pubescens (occidentalis)rn*Cornus pumilarn*Cornus purpusii (obliqua)rn*Cornus racemosarn*Cornus racemosa 'Gracilis'rn*Cornus rugosa rn*R�d kornelrn*Cornus seticea (alba ssp. stolonifera)rn*Cornus stolonifera (alba spp. stolonifera)rn*Cornus stolonifera var. occidentalisrn*Cornus walterirn,rn----rnTr�er i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328121729", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12223, "title": "Var.", "text": "Er botanisk forkortelse for Varietet.", "comment": "Varitet -> Varietet (s�ledes RO!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030328104139", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12224, "title": "F.", "text": "Er botanisk en forkortelse for forma, form", "user": "Haabet", "timestamp": "20030327225307", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12225, "title": "Acer i Danmark", "text": "by Denmarkrn===L�n og �r i Danmark===rnrn*Acer aidzuense (ginnala var. aidzuense)rn*Acer argutumrn*Acer buergerianumrn*Acer caesiumrn*Naurrn**Acer campestre hebecarpum (campestre f. hebecarpum)rn*Acer capillipesrn*Tyrkisk l�n (A. colchicum)rn*Avnb�gbladet L�nrn*Acer caudatum var. ukurunduense (ukurundense)rn*Vinl�nrn*Acer cissifoliumrn*Acer x coriaceum 'Macrophyllum' (monspessulanum x pseudoplatanus)rn*Tj�rnebladet l�nrn*David-l�n H�rdf�rhedszone 6 - 9, ikke h�rdf�r rn*Lindebladet l�n h�rdf�r?rn*Acer diabolicumrn*Forrest-l�n h�rdf�r?rn*Ildl�nrn*Acer glabrumrn**Acer glabrum var. douglasiirn*Acer granatense (opalus var. granatense)rn*Acer grandidentatumrn*papirbarkl�nrn*Acer grosserirn*Acer grosseri var. hersiirn*Acer gyraldizrn*gr�sk l�nrn*Acer henryirn*Balkanl�nrn*viftebladet l�nrn**viftebladet l�n 'Aconitifolium'rn**viftebladet l�n 'Aureum'rn**viftebladet l�n 'Dissectum Vridis'rn*Acer leucodermern*Acer lobeliirn*K�mpel�nrn*Nikkol�n (niko�nse)rn*miyabe-l�nrn*Acer micranthumrn*Acer monorn*Fransk l�nrn*Askebladet l�nrn**Askebladet l�n interius (negundo var. interius)rn**Askebladet l�n pseudo-californicum (negundo var. pseudocalifornica)rn*Askebladet l�n var. violaceumrn*Sort l�nrn*Acer nikoensern*italiensk l�nrn**italiensk l�n var. obtusatum (opalus ssp. obtusatum)rn**italiensk l�n opulifolium (opalus ssp. obtusatum)rn**italiensk l�n var. tomentosumrn*Japansk l�n rn**R�d Japansk l�n 'Atropurpureum'rn**Japansk l�n amoenum (palmatum var. amoenum)rn**Japansk l�n matsumuraern**Koralbark l�n 'Senkaki'rn*Stribet l�nrn*Spidsl�nrn**Brogetbladet Spidsl�n 'Drummondii'rn**Kugleformet Spidsl�n 'Globosum'rn**R�dbladet Spidsl�n 'Royal Red'rn*Acer pseudo-sieboldianumrn*�r / Ahorn rn**�r / Ahorn 'Prins Handjeri' rn*R�d l�nrn*L�nrn*S�lvl�nrn**S�lvl�n 'Pyramidale'rn*Sukkerl�nrn*Acer semenovii (tataricum ssp. semenovii)rn*Kretal�n ikke h�rdf�r rn*Acer shirasawanumrn*Acer sieboldianumrn*Acer spicatumrn*Rusisk l�nrn*Acer tegmentosumrn*Acer tenuifoliumrn*Acer tetramerumrn*Acer tetramerum var. betulifoliumrn*Acer triflorumrn*Acer truncatumrn*Acer tschonoskiirn*Acer turkestanicum rn*Acer ukurunduense rn*Iransk l�nrn---------rn*Tr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030502091606", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 12227, "title": "Alnus i Danmark", "text": "Elletr�er i Danmarkrnrn*Hjertebladet elrn*Alnus crispa (viridis ssp. crispa)rn*Alnus crispa var. mollis (viridis ssp. crispa var. mollis)rn*Alnus firmarn*R�d-elrn*Alnus hirsutarn*Alnus hirsuta f. microphyllarn*Alnus hirsuta var. sibiricarn*Gr�-el, Hvid-elrn*Alnus inokumaern*Alnus japonicarn*Alnus kamtschaticarn*Alnus maximowicziirn*Alnus oblongifoliarn*Alnus pendula (firma var. multinervis)rn*Alnus rubrarn*Alnus rugosa var. americanarn*Alnus sinuata (crispa ssp. sinuata)rn*Alnus subcordatarn*Alnus tenuifoliarn*Alnus tenuifolia var. occidentalisrn*Alnus trabeculosarn*Gr�n-elrn*Alnus viyidis ssp. fruticosa (fruticosa)rn----rntr�er i Danmark,", "comment": ",", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328150330", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 12228, "title": "Salix i Danmark", "text": "Piletr�er i Danmarkrnrn*Salix alaxensisrn*Hvidpilrn**Hvidpil var. calva ('Coerulea', ssp. coerulea)rn**Hvidpil 'Chermesina'rn*Salix arbuscula (formosa)rn*Salix borealis rn*Salix caprearn**Salix caprea 'Pendula'rn*Salix cinerea x daphnoides praecrn*Salix cinerea x viminalisrn*Salix cinerea x purpurearn*Salix x cottetii (myrsinifolia x retusa)rn*Salix elaeagnos rn*Salix x erythroflexuosa (x sepulcralis 'Erythroflexuosa',rn*Salix matsudana 'Tortuosa' x sepulcralis, matsudana 'Aureopendula') rn*Salix fragilis var. decipiens (decipiens)rn*Salix glauca 'Sericea'rn*Salix gracilistyla 'Melanostachys'rn*Salix x grahamii (autita x herbacea x repens)rn*Salix helvetica rn*Salix hookerianarn*Salix hylematica (lindleyana)rn*Salix irroratarn**Salix irrorata albarn*Salix koiiyanagi ('Kyro-yanagi', 'Melanostachys') rn*Salix lanatarn*Salix lapponumrn*Salix lasiandrarn*Salix lucidarn*Salix macrolepis (arbutifolia)rn*Salix magnificarn*Salix medemii (aegyptiaca)rn*Salix missouriensisrn*Salix nigricans (myrsinifolia)rn*Salix phylicifoliarn**Salix phylicifolia 'Glividir'rn*Salix purpurea 'Nana' (purpurea 'Gracilis')rn*Salix repensrn*Salix sachalinensis 'Sekka'rn*Salix x simulatrix (arbuscula x herbacea)rn*Salix suboppositarn*Salix urbanianarn*Salix uva-ursirn*Salix viminalisrn*Salix yezoalpina (nakamurana var. yezoalpina)rnrn----rnTr�er i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030502064224", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 12229, "title": "Sorbus i Danmark", "text": "Arter af R�n i Danmarkrnrn*Sorbus alboviirn*ellebladet r�nrn*Amerkansk r�nrn*Sorbus amurensisrn*Akselr�nrn**Akselr�n 'Edulis'rn**Akselr�n var. salicifolia (rupicola)rn*Almindelig r�nrn*�strigsk R�nrn*Sorbus caloneurarn*Sorbus cashmerianarn*Alper�nrn*Japansk R�n var. rufo-ferruginearn*Himalayar�nrn*Sorbus decorarn*Storfrugtet R�nrn*Sorbus federovirn*Sorbus folgnerirn*Gr�nlandsk R�n (decora var. groenlandica)rn*Sorbus forrestiirn*Sorbus graeca (aria ssp. cretica)rn*Sorbus x hostiirn*Hupehr�nrn*Finsk R�nrn*Seljer�nrn*Sorbus japonicarn*Sorbus 'Joseph Rock'rn*Sorbus 'Kirsten Pink'rn*Perler�nrn*Sorbus latifoliarn*Sorbus matsumurianarn*Sorbus megalocarparn*Sorbus microphyllarn*S�lvr�n/Pyren�isk R�nrn*Sorbus occidentalis (sitchensis var. grayi)rn*Sorbus persicarn*Sorbus pohuashanensisrn*Sorbus poteriifoliarn*Sorbus prattiirn*Sorbus reductarn*Sorbus rhamnoidesrn*Sorbus rufo-ferruginea (commixta var. rufo-ferruginea)rn*Sorbus saticifolia (rupicola)rn*Sorbus sambucifoliarn*Sargent-r�nrn*Sorbus scalafisrn*Sorbus sitchensisrn*Sorbus tamamschanaern*Sorbus tianshanicarn*Tarmvridr�nrn*Sorbus ursinarn*Sorbus velutinarn*Sorbus vilmoriniirn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030502111315", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12231, "title": "Betula i Danmark", "text": "Arter af Birketr�er i Danmark rnrn*Betula albo-sinensisrn*R�dbirk / Kobberbirk rn*Betula alnoides rn*Betula apoiensis (ermanii var. apoiensis) rn*Betula chinensisrn*Betula corylifoliarn*Betula costata rn*Betula davuricarn*Betula ermanii rn*Betula fontinalis (occidentalis) rn*Betula fruticosarn*Betula glanduliferarn*Betula glandulosarn*Betula globispicarn*Betula grossa rn*Betula humilis (fruticosa) rn*Betula kamtschatica (mandshurica var. kamtschatica) rn*Betula lanata (ermanii var. lanata) rn*Betula litwinowii (litvinovii) rn*Betula lutea (alleghaniensis) rn*Betula mandshurica (platyphylla) rn*Betula mandshurica var. japonica (platyphylla var. japonica) rn*Betula mandshurica var. szechuanica (szechuanica, platyphylla var. szechuanica) rn*Betula maximowiczianarn*Betula nana rn*Betula nana ssp. exilis rn*Betula neoalaskana (papyrifera var. neoalaskana) rn*Sortbirkrn*Betula occidentalis rn*Betula ovalifolia rn*Papirbirk rn*Betula papyrifera var. commutata rn*Betula papyrifera var. cordifolia rn*Betula papyrifera var. neoalaskana rn*Betula papyrifera var. subcordatarn*Vortebirk rn*Betula pendula 'Dalecarlica' rn*Betula platyphylla (pendula) rn*Betula platyphylla var. japonica rn*Betula platyphylla var. szechuanica rn*Betula platyphylla x maximowicziana rn*Betula populifolia rn*Dunbirk rn*Betula pubescens 'Urticifolia' rn*Betula pubescens x pendula (x aurata) rn*Betula schmidtii rn*Betula tatewakiana (ovalifolia) rn*Betula tianschanica rn*Betula tortuosa (pubescens ssp. tortuosa rn*Betula pubescens ssp. czerepanovii) rn*Himalayabirkrn----rnTr�er i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328121208", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 12232, "title": "Crataegus i Danmark", "text": "Arter af Tj�rn i Danmarkrnrn* Crataegus altaica (wattiana)rn* Crataegus arkansanarn* Crataegus azarolus (meyeri)rn* Crataegus calycina (rhipidophylla var. lindmanii)rn* Crataegus canadensisrn* Crataegus chlorosarcarn* Crataegus chrysocarparn* Crataegus columbianarn* Hanesporetj�rnrn*Koral-Hvidtj�rn (Crataegus curvis�pala)rn* Crataegus douglasiirn* Crataegus flabellatarn* Crataegus heldreichii (monogyna)rn* Crataegus intricatarn* Crataegus komaroviirn*Almindelig Hvidtj�rn (Crataegus laevig�ta)rn* Glansbladet tj�rnrn* Crataegus macracantharn* Crataegus melanocarpa (pentagyna)rn* Crataegus microphylla (laevigata x microphylla, x hafniensis) rn* Engriflet Hvidtj�rn (Crataegus monogyna)rn* Crataegus nitidarn* Crataegus orientalis (laciniata)rn* Crataegus oxyacantha (laevigata)rn* Crataegus pentagynarn* Crataegus pentagyna var. oliveriana (nigra)rn* Crataegus pinnatifidarn* Crataegus prunifolia (x persimilis 'Prunifolia') rn* Crataegus crus-galli x macracantharn* Crataegus rivularis (douglasii var. rivularis)rn* Crataegus sanguinearn* Crataegus songaricarn* Crataegus splendensrn* Crataegus submollisrn* Crataegus tanacetifoliarn* Crataegus tianschanica (songarica x wattiana)rn* Crataegus transcaspica (pseudoheteraphylla ssp. turkestanica)rn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515114624", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 12233, "title": "Fraxinus i Danmark", "text": "Arter af Ask i Danmarkrnrn*Fraxinus americanarn*Fraxinus augustifolia rn*Fraxinus biltmoreanarn*Fraxinus carolinianarn*Fraxinus chinensisrn*Fraxinus chinensis var. rhynchophylla (rhynchophylla)rn*Askrn*Fraxinus excelsior f. diversifoliarn*Fraxinus excelsior 'Pendula' rn*Fraxinus japonica stenocarparn*Fraxinus lanuginosarn*Fraxinus latifoliarn*Fraxinus mandshujicarn*Fraxinus nigrarn*Fraxinus oregona (latifolia)rn*Mannaask / Blomsteraskrn*Fraxinus pallisaern*Fraxinus paxianarn*Fraxinus pennsylvanicarn*Fraxinus Pennsylvanica var. lanceolata (pennsylvanica)rn*Fraxinus pennsylvanica var. subintegerrima (pennsylvanica)rn*Fraxinus platypodarn*Fraxinus potamophila (sogdiana)rn----rn*Tr�er i Danmark,rnrn*Fraxinus pubinervis (longicuspis)rn*Fraxinus quadrangulatarn*Fraxinus raibocarparn*Fraxinus rhynchophylla (chinensis var. rhynchophylla)rn*Fraxinus rotundifoliarn*Fraxinus sieboldianarn*Fraxinus spaethiana (platypoda)rn*Fraxinus texensisrn*Fraxinus tomentosarn*Fraxinus velutina glabra (velutina)rn*Fraxinus xanthoxyloides var. dimorpha (xanthoxyloides)rn----rnTr�er i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030401130406", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 12234, "title": "Mars (gud)", "text": "(god) pl:Mars (b%C3%B3g)rnrnMars er krigens gud i romersk mytologi.", "comment": "en: pl:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328135914", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12235, "title": "Mars (planet)", "text": "(Planet) en:Mars (planet) eo:Marso et:Marss fr:Mars (plan�te) nl:Mars (planeet) pl:Mars (planeta) pt:Marte ja:火星rnrnMars er en planet i solsystemet.rnrn==Eksterne Adresser med dansk indhold==rn*19.05.2002, Ing.dk: To nye Mars-meteoritter fundetrnrn==Eksterne Adresser==rn*NASA, 11/08/02, Revealing Chandra image shows Mars glows in X-raysrn*BBC News, 6 May, 2003, Europe ready for Mars", "user": "Glenn", "timestamp": "20030506172800", "length": 53, "is_new": 1}
{"page_id": 12236, "title": "Folkekirken", "text": "Eksterne links rn*Folkekirken", "user": "193.89.116.55", "timestamp": "20030328143107", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12237, "title": "Det Danske Spejderkorps", "text": "DDS er et spejderkorps, der ikke er tilknyttet Folkekirken. I DDS findes ogs� muslimske spejdergrupper. DDS er medlem af s�vel drengespejdernes som pigespejdernes verdensorganisationer.rnrnDDS har tre officielle hjemmesider, for hhv. b�rn og unge, seniorspejdere og ledere.rnrnDet mest kendte arrangement, som DDS afholder hvert 5. �r, er de enorme landslejre - kaldet korpslejre eller \"Bl� Sommer\" - hvor op mod 20.000 spejdere bor p� samme grund.rnrn== Eksterne links ==rn*Spejdersiden for b�rn og ungern*Spejdersiden for DDS' seniorspejderern*Spejdersiden for DDS' lederern*Bl� Sommers sidern*WOSM Verdens drengespejderern*WAGGGS Verdens pigespejdere", "user": "193.89.116.55", "timestamp": "20030328144235", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12238, "title": "Malus i Danmark", "text": "Arter af �bletr�er i Danmarkrnrn* Malus asiatica (Prunifolia var. rinki, ringo)rn* Malus asiatica var. wiightii rn* B�r�ble rn* Paradis�blern* Almindelig �blern* Japansk paradis�blern* Malus fuscarn* Malus hupehensis rn* Malus ioensisrn* Malus 'John Downie' rn* Malus kansuensis f. calva rn* Malus 'Kit trio'rn* Malus x micromalus (baccata x spectabilis) 'Kaido' rn* Malus prunifolia rn* Malus x purpurearn* Malus x robusta (baccata x prunifolia) rn* Malus rockiirn* Malus sargentii (toringo var. sargentii) rn* Malus sargentii 'Rosea' rn* Malus sieboldii (toringo) rn* Malus sieboldii 'Arborescens' rn* Malus sikkimensisrn* Malus sylvestrisrn* Malus toringoidesrn* Malus tschonoskiirn* Malus yunnanensisrn* Malus yunnanensis var. veitchiirn-----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030329072541", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 12239, "title": "Pyrus i Danmark", "text": "Arter af P�re i Danmarkrnrn* Pyrus amygdaliformis (spinosa) rn* Pyrus amygdaliformis var. persica (persica) rn* Pyrus betutifolia rn* Pyrus calleryana rn* Pyrus calleryana var. fauriei (fauriei) rn* Pyrus x canescens (nivalis x salicifolia) rn* Almindelig P�re rn* Pyrus communis var. pyraster (pyraster) rn* Pyrus lindleyi rn* Pyrus pyraster (communis ssp. achras) rn* Pyrus salicifolia rn* Pyrus salicifolia 'Pendula' rn* Pyrus ussuriensis rn* Pyrus ussuriensis var. hondoensis,rn----rnTr�er i Danmark,", "comment": ",", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328162331", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 12240, "title": "Picea i Danmark", "text": "Arter af Gran i Danmarkrnrn*R�dgranrn*Picea abies 'Cupressina' rn*Picea abies obovata (abies ssp. obovata)rn*Picea abies f. virgatarn*Picea asperatarn*Picea bicolorrn*Picea brachytylarn*Picea brewrianarn*Picea chihuahuanarn*Picea crassifolia rn*Picea engelmanniirn*Hvidgranrn*Picea glauca 'Conica' (glauca ssp. albertiana Conica') rn*Picea glauca 'Echiniformis'rn*Picea glauca var. porsildiirn*Picea glauca x sitchensis (x lutzii)rn*Picea glehniirn*Picea jezoensisrn*Picea jezoensis var. hondoensisrn*Picea jezoensis x sitchensisrn*Picea koraiensisrn*Picea koyamai (koyamae koraiensis)rn*Picea likiangensisrn*Picea marianarn*Picea mariana 'Doumetii' rn*Picea maximowiczii rn*Picea mexicanarn*Picea meyerirn*Picea morrisonicola rn*Picea obovata (ssp. obovata)rn*Picea omorikarn*Picea orientalis rn*Picea politarn*Picea pungensrn*Picea pungens 'Hunnewelliana' rn*Picea purpurea (likiangensis var. purpurea)rn*Picea rubensrn*Picea schrenkianarn*Picea schrenkiana var. tianshanica (schrenkiana)rn*Picea shirasawaern*Picea sitchensisrn*Picea smithianarn*Picea wilsoniirn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328162042", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 12244, "title": "Ulmus i Danmark", "text": "Arter af Elm i Danmark rn*Ulmus americanarn*Ulmus carpinifolia (minor) rn*Ulmus carpinifolia 'Hoersholmiensis' rn*Ulmus carpinifolia f. sarniensis (angustifolia 'Sarniensis') rn*Ulmus x elegantissima 'Jacqueline Hillier' (minor 'Jacqueline Hillier') rn*Ulmus fulva (rubra) rn*Ulmus glabra 'Camperdownii' rn*Ulmus x hollandica (glabra x carpinifolia) rn*Ulmus x hollandica variegata rn*Ulmus japonica rn*Ulmus laciniata rn*Ulmus laevisrn*Ulmus parvifolia rn*Ulmus procera rn*Ulmus pumilarn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328212917", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12241, "title": "Jupiter (gud)", "text": "Jupiter er den �verste gud i den romerske mytologi.rnrnJupiter svarer til Zeus i den gr�ske mytologi.", "comment": "Besvaret mit eget sp�rgsm�l", "user": "Christian List", "timestamp": "20030328171348", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12242, "title": "Jupiter (planet)", "text": "(Planet)en:Jupiter (planet)eo:Jupiterofr:Jupiternl:Jupiterpl:Jowisz (planeta)pt:J�piterrnrnJupiter er den 5. planet i solsystemet. Jupiter har 58 kendte m�ner, men det ansl�s at den kan have helt op til 100 m�ner.rnrnJupiters m�ner:rn*Europa, m�nern*Io, m�nern*Ganymedes, m�nern*Callisto, m�nern*S72003-J1rn*S/2003-J6rn*S/2002-J1rn*S/1999 J 1rn*S/1975 J 1 (S/2000 J 1)rn*S/2000 J 8rn*S/2000 J 9rn*S/2000 J 10rn*S/2000 J 5rn*S/2000 J 2rn*S/2000 J 3 rn*S/2000 J 4rn*S/2000 J 6rn*S/2000 J 7", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426183543", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 12243, "title": "Ikke h�rdf�re", "text": "Tr�-Sl�gter og -Arter, som ikke er h�rdf�re i Danmarkrnrn*Acer davidii H�rdf�rhedszone: 6 - 9rn*Arbutus, Jordb�rtr� arter Kan ikke gro her i landet, men har en vild art i Irland, H�rdf�rhedszone: 6 - 10 rn*Araucaria araucaria, Abernes Skr�k kan her i landet kun gro p� s�rlig gunstige steder. H�rdf�rhedszone: 8 - 9 rn*Austrocedrus chilensis, Andesceder H�rdf�rhedszone: 8rn*Athrotaxis, H�rdf�rhedszone: 7 - 9 rn*Cassinia, H�rdf�rhedszone:10 - 12 rn*Cercis, Judastr�, H�rdf�rhedszone: 5 - 9. Kr�ver sommer varme.rn*Cunninghamia lanceolata, Kineisk Fyr Kun den nordlige Proveniens er h�rdf�r. H�rdf�rhedszone: 6 - 8rn*Cupressus Cypres arter ingen h�rdf�re. H�rdf�rhedszone: 7 - 11rn*Castanea sativa, �gte Kastanie / Spise Kastanie de fleste fr�planter er ikke h�rdf�re. H�rdf�rhedszone: 5 - 8.rn*Eucalyptus, H�rdf�rhedszone: 7 - 12rn* Laurius nobilis Laurb�r rn*R�dtr� (Sequoia sempervirens), R�dtr� / R�dved som regl ikke h�rdf�r. H�rdf�rhedszone: 7 - 7rn*Hoheria , H�rdf�rhedszone: 7 - 11 rn*Nothofagus betuloides, H�rdf�rhedszone: 8 - 9rn*Olearyia, Oliven H�rdf�rhedszone: 8 - 11 rn*Platycarya strobilacea , H�rdf�rhedszone: 6 - 9rn*Quercus suber, Quercus suber H�rdf�rhedszone: 8 - 10 rn*Quercus ilex, Steneeg H�rdf�rhedszone: 7 - 10 rn*Ulex europaeus, rn*Prunus mume, H�rdf�rhedszone 6 - 9rnrn----rnTr�er i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030507210001", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 12245, "title": "Tsuga i Danmark", "text": "Arter af Tsuga i Danmarkrnrn*Tsuga canadensis rn*Tsuga canadensis nana 'jeddeloh' (canadensis 'jeddeloh') rn*Tsuga caroliniana rn*Tsuga chinensisrn*Tsuga diversifoliarn*Tsuga heterophylla rn*Tsuga mertensianarn----rnTr�er i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328213230", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12246, "title": "Tilla i Danmark", "text": "Arter af Lind i Danmarkrnrn*Tilla americanarn*Tilla amurensisrn*Tilla begonifolia rn*Tilla caucasicarn*Tilla cordata rn*Tilla dasystyla rn*Tilla x euchtora (cordata x dasystyla) rn*Tilla x europaea (x vulgaris) rn*Tilla x europaea 'Wratislavensis' rn*Tilla henryana var. subglabra rn*Tilla insulayis rn*Tilla japonicarn*Tilla koreanarn*Tilla maximowicziana rn*Tilla 'Moltkei' (moltkei, americana x petiolaiis) rn*Tilla mongolicarn*Tilla 'Petiolaris' (petiolayis) rn*Tilla platyphyllosrn*Tilla platyphyllos 'Laciniata'rn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328213920", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 12247, "title": "Thuja i Danmark", "text": "Arter af Thuja i Danmarkrnrn*Koreathujarn*almindelig thuja rn**Thuja 'Aurescens' rn**Thuja 'Danica' rn**S�jlethuja 'Fastigiata' rn**Tr�dthuja 'Filiformis' rn**Thuja 'Ohlendorffii' rn**Thuja 'Rosenthalii' rn**Thuja 'Theodonensis' rn*Orientalsk Thuja rn*K�mpethuja rn*K�mpethuja 'Gracilis' rn*K�mpethuja x standishiirn*Japansk Thujarnrn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030502135057", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 12248, "title": "Taxus i Danmark", "text": "Arter af Taks i Danmarkrn* Taxus baccata rn* Taxus baccata 'Aureovariegata' rn* Taxus baccata 'Dovastoniana' rn* Taxus baccata 'Fastigiata-aurea' rn* Taxus baccata 'Fastigiata' rn* Taxus baccata 'Lutea' ('Fructo-luteo') rn* Taxus baccata 'Stricta' ('Fastigiata') rn* Taxus brevifolia rn* Taxus canadensisrn* Taxus cuspidatarn* Taxus cuspidata 'Nana'rnrn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328214456", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12249, "title": "Populus i Danmark", "text": "Arter af Poppel i Danmarkrnrn*Populus alba var. nivea (alba 'Nivea')rn*Populus angustifoliarn*Populus balsamiferarn*Populus x berolinensisrn*Populus berolinensis x maximovicziirn*Populus x canadensis 'Eugenei'rn*Populus x canadensis 'Marilandica'rn*Populus x canadensis 'Regenerata'rn*Populus x canadensis 'Serotina'rn*Populus candicansrn*Populus canescensrn*Populus deltoides x trichocarparn*Populus eucalyptusrn*Populus x generosa (trichocarpa x angulata)rn*Populus gileadensis (candicans)rn*Populus grandidentatarn*Populus henryana (x canadensis 'Henryana')rn*Populus koreanarn*Populus lasiocarparn*Populus lasiocarpa 'Moerkoev'rn*Populus laurifoliarn*Populus maximowicziirn*Populus nigrarn*Populus nigra var. betulifolia (ssp. betulifolia)rn*Populus nigra 'Italica'rn*Populus x Petrowskyana (x berolinensis 'Petrowskyana')rn*Populus purdomiirn*Populus rasumowskyana (x berolinensis 'Rasumowskyana')rn*Populus robusta (x canadensis 'Robusta'), sieboldiirn*Populus simoniirn*Populus tacamahaca (balsamifera)rn*Populus tremularn*Populus tremula 'Erecta'rn*Populus tremula f. gigasrn*Populus tremuloidesrn*Populus tremuloides var. vancouverianarn*Populus tremuloides x adenopodarn*Populus tremuloides x tremula (x wetisteinii)rn*Populus trichocarparn*Populus wilsoniirn*Populus wilsonii x lasiocarparnrn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030328215017", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 12250, "title": "Prunus i Danmark", "text": "Arter af Kirseb�r i Danmarkrnrn*Prunus alleghaniensisrn*Prunus americanarn*Prunus asiaticarn*Prunus aviumrn*Prunus cerasifera (divacata)rn**Prunus cerasifera ssp. divayicata (divaricata)rn**Prunus cerasifera 'Nigra'rn*Prunus cornutarn*Prunus claminarn*Prunus emarginatarn*Prunus glandulosarn*Prunus grayanarn*Prunus 'Hally jolivette' (subhirtella 'Hally jolivette')rn*Prunus incisarn*Prunus insititia (domestica ssp. insititia)rn*Prunus lannesiana 'Grandiflora'rn*Prunus laurocerasusrn*Prunus laurocerasus 'Zabeliana'rn*Prunus maackiirn*Prunus mahalebrn*Prunus maximowicziirn*Prunus nigrarn*Prunus nipponicarn**Prunus nipponica var. kulensisrn*Prunus orthosepalarn*Prunus padusrn**Prunus padus var. commutatarn**Prunus padus var. glaucarn*Prunus pensylvanicarn*Prunus pilosiuscularn*Prunus pumilarn**Prunus pumila var. depressarn*Prunus quelpartensisrn*Prunus sargentiirn**Prunus sargentii 'Rosensky'rn*Prunus scopulorumrn*Prunus serotinarn*Prunus serrula var. thibetica (serrula)rn*Prunus serrulatarn**Prunus serrulata 'Chosu-hizakura'rn**Prunus serrulata 'Fudan Zakura'rn**Prunus serrulata 'Hokusai'rn**Prunus serrutata 'Hosokawa-odora'rn**Prunus serrulata 'Kurama-yama'rn**Prunus serrulata lannesiana Amanogawa' (serrulata f. erecta)rn**Prunus serrulata 'Ouchii-zakura'rn**Prunus serrulata 'Sakon'rn**Prunus serrulata 'Shujakti'rn**Prunus serrulata var. spontanea (jamasakura)rn*Prunus x sieboldii (apetala x speciosa, 'Takasago')rn*Prunus 'Uchimappe'rn*Prunus spinosarn*Prunus ssioyirn*Prunus subcordatarn*Prunus subhirtellarn**Prunus subhirtella 'Autumnalis'rn**Prunus subhirtella var. pendularn**Prunus subhirtella x serruletarn**Prunus subhirtella x yedoensisrn*Prunus susquehanae (pumila var. susquehanae)rn*Prunus tomentosarn*Prunus twobarn*Prunus x utahensis (angustifolia x besseyi)rn*Prunus virginianarn*Prunus virginiana var. melanocarparn*Prunus x yedoensis (speciosa x subhirtella)rn*Prunus x yedoensis 'Yoshino-zakura'rnrn----rnTr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030501170904", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 12350, "title": "Astronomisk enhed", "text": "En Astronomisk Enhed (eng. Astronomical Unit, AU) er et afstandsm�l baseret p� middelafstanden mellem Solen og Jorden og er p� 149.597.870 km.rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn* En Astronomisk Enhed - AU", "user": "Glenn", "timestamp": "20030401192842", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12251, "title": "M�ne", "text": "en:Natural satellite eo:Lunoj sv:M�nernrnEn m�ne er et st�rre objekt i kredsl�b om en planet.rnrnLigesom jordens m�ne kredser om jorden.rnrn==Relaterede artikler==rn*drabantrn*himmellegemern*satellitrn*tidevandrnrn==Se ogs�==rn*asteroidern*atmosf�rern*galaksern*himmelrn*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*ildkuglern*kometrn*Kuiper-b�ltetrn*meteorrn*meteoroidern*neutronstjernern*Oort-skyenrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*sm�planetrn*solenrn*solpletrn*solsystemrn*solvindenrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn*stjernehobrn*stjernet�gernrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Tycho Brahe Planetarium - Astronomirn*WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjernerrn*DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometernern*AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk p� det himmellegeme du �nsker information om, AstronomiNET hovedadressern*Dansk Selskab for Rumfartsforskningrn*P� dansk: The Nine Planets Glossaryrn*rummet.dkrnrn==Eksterne adresser==rn*Introduction to White Dwarfsrn*Google: Astronomyrn*Google: School time: Astronomy and Space", "user": "Christian List", "timestamp": "20030420204615", "length": 61, "is_new": 0}
{"page_id": 12256, "title": "Atmosf�re (himmellegeme)", "text": "body atmospherernrnHar et himmellegeme tilstr�kkelig koncentration af masse og derfor gravitation, er der mulighed for et lag af gasser om himmellegemet. Et s�dant lag af gasser kaldes for en atmosf�re.rnrnVores planet Jorden har tilstr�kkelig gravitation og har en atmosf�re.rnrn==Eksterne adresser==rnastronomibladet, lexicon: Atmosf�re", "user": "Glenn", "timestamp": "20030401161504", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 12257, "title": "Atmosf�re (Jordens)", "text": "atmospherernrnVores planet Jorden har en atmosf�re, der best�r af:rnrnrnstof ved havoverfladenandel i %kommentarrnFast andelrnnitrogen (kv�fstof)78,1N2, grundstofrnoxygen (ilt)20,9O2, grundstofrnargon0,9Ar, inaktivt grundstofrnneon0,0018Ne, inaktivt grundstofrnkrypton0,0001Kr, inaktivt grundstofrnhelium0,0005He, inaktivt grundstofrnhydrogen (brint)0,00005H2rnxenon0,000009Ar, inaktivt grundstofrnVariabel andelrndihydrogendioxyd (vanddamp)0-4H2Orncarbondioxyd (kuldioxid, kultveilte)0,034CO2, �rstids- og d�gn-afh�ngigtrncarbontetrahydrid (methangas)0,0002CH4rnoxygen (ozon)0,000004O3, grundstofrnrnrnKilde: .rnrnAtmosf�ren beskytter livet p� Jorden ved at absorbere solens ultraviolette str�ler, forgase meteorer, forgase kometer, absorbere kosmisk str�ling og ved at reducere temperaturforskellen mellem nat og dag.rnrnTemperaturen i Jordens atmosf�re varierer med h�jden over havoverfladen:rnrn* troposf�re - 0 - 7/17 km, temperaturen falder med h�jden.rn* stratosf�re - 7/17 - 50 km, temperaturen stiger med h�jden.rn* mesosf�re - 50 - 80/85 km, temperaturen falder med h�jden.rn* thermosf�re - 80/85 - 640+ km, temperaturen stiger med h�jden.rnrnGr�nserne mellem disse regioner navngivnes tropopause, stratopause og mesopause.rnrnAtmosf�re regionerne navngives ogs� p� en anden m�de:rnrn* ionosf�re - regionen indeholder ioner: Fra omkring mesosf�re og thermosf�re op til 550 km. Den kan underopdeles i:rn** D-lag (75-90 km)rn** E-lag (95-150 km)rn** F-lag (>150 km)rn* exosf�re - over ionosf�ren, hvor atmosf�ren tynder ud til rummet.rn* ozonlaget - eller ozonosf�ren, omkring 10 - 50 km, hvor ozon findes.rn* magnetosf�re - regionen hvor Jordens magnetiske felt vekselvirker med solens solvind. Den str�kker sig titusindvis af kilometer ud i rummet og med en lang hale v�k fra solen.rn* Van Allen str�lingsb�lterne - regioner hvor solens partikler bliver koncentreret.rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Udforskning af Jordens rummilj�rn*dr.dk: P� sporet af E.T.'s �ndern*dk4: Jordenrn*Ingeni�ren 05/12/2001: Atmosf�rens �verste gr�nse udforskesrn*DMI: Hvad er Nordlys ?rnrn==Eksterne adresser relateret til radio og ionosf�ren==rn*Shortwave Bands (The ionosphere)rn*T3A Line of Sight; Reflection of VHF/UHF Signals; Ionospherern*PDF: Radio Waves and the Ionospherern*HF Radio Communication - the Basicsrn*Telecommunication in the Arctic (Page 2: Radio wave distribution and northern lights)rn*Propagation of Electromagnetic Wavesrnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Atmospheric Chemistry", "user": "Glenn", "timestamp": "20030402195153", "length": 60, "is_new": 1}
{"page_id": 12259, "title": "Tryk (fysik)", "text": "nl:druk fr:Pression en:PressurernrnTrykenheder og konverteringsfaktorerrnrnrn rnpascalrnbarrnN/mm2rnkp/m2rnkp/cm2 (=1 at)rnatmrnTorrrnrnrnrn1 Pa (N/m2)=rn1rn10-5rn10-6rn0.102rn0.102×10-4rn0.987×10-5rn0.0075rnrnrnrn1 bar (daN/cm3) =rn100.000rn1rn0.1rn10200rn1.02rn0.987rn750rnrnrnrn1 N/mm2 =rn105rn10rn1rn1.02×105rn10.2rn9.87rn7500rnrnrnrn1 kp/m2 =rn9.81rn9.81×10-5rn9.81×10-6rn1rn10-4rn0.968×10-4rn0.0736rnrnrnrn1 kp/cm2 (1 at) =rn98100rn0.981rn0.0981rn10000rn1rn0.968rn736rnrnrnrn1 atm (760 Torr) =rn101325rn1.103rn0.1013rn10330rn1.033rn1rn760rnrnrnrn1 Torr =rn133rn0.00133rn1.33×10-4rn13.6rn0.00132rn0.00132rn1rnrnrnrnrn==Eksterne adresser==rn*Enhedsomregner", "comment": "[[es:presi�n]] [[nl:druk]] [[fr:Pression]] [[en:Pressure]]", "user": "172.189.177.114", "timestamp": "20030514230505", "length": 70, "is_new": 0}
{"page_id": 12264, "title": "M�ned", "text": "Det tidsrum, m�nen er om at bev�ge sig en omgang omkring jorden, kaldes en astronomisk m�ned. Alt efter udgangspunktet kan en m�ned have 5 forskellige l�ngder, de 4 har 27 dage + et timeantal mellem 7 og 13 timer. Den sidste, kaldet den synodiske, er tiden fra �n nym�ne til den n�ste og er p� 29 d�gn, 12 timer, 44 minutter og 2,8 sekunder, forskellen p� de ca. 2 d�gn skyldes at jorden i mellemtiden har flyttet sig i forhold til solen. 12 s�danne m�neder dannede i oldtiden basis for et frit m�ne�r. Dette korrigeredes i flere lande ved indskydelse af skuddage og skudm�neder til et bundet m�ne�r. Efter overgang til sol�ret som tidsm�ler indf�rtes kalenderm�neder med fra 28 til 31 dage.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopen", "comment": "indhold placeret forkert flyttet til m�ned", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030329105237", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12270, "title": "Stjerne", "text": "Et himmellegeme. Se stjerne (astronomi).rn# En kendt musiker. Se stjerne (musik).rnrn:Dette er en side med en tvetydig titel. Det vil sige det er bare en side der linker til andre sider med det rigtige indhold. Hvis du fulgte et link hertil, s� g� venligst tilbage og ret linket til at pege p� den rigtige side.", "comment": "Tvetydig", "user": "Christian List", "timestamp": "20030411170351", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12271, "title": "Venus (planet)", "text": "(Planet)en:Venus (planet)eo:Venusonl:Venus (planeet)pl:Wenus (planeta)fr:V�nuset:VeenusrnVenus er en planet i solsystemet.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329184834", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 12272, "title": "Danmarks regenter", "text": "Konger�kken er kun for de officielle regenter,rnmen ikke for regerende dronninger og andre,rnselvom de har regeret helt selvst�ndig.rnrnSelvf�lgeligt kan siden ikke blive perfekt,rnmen den vil rumme en del vigtige personer som er lidt overset. rn rnrnrnrn Navn(-e) rn RegringstidStart - Slutrn f�dtrn d�drnrnrn Gudr�d / Guthfridus / Guthredrn senest 804rn 810rn senest 790rn 810rnrnrn rn rn rn rn rnrnrn rn rn rn rn rnrnrn rn rn rn rn rnrnrn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030331185650", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 12273, "title": "Stjerne (astronomi)", "text": "en:stareo:Steloes:Estrella fr:�toile pl:GwiazdarnEn stjerne best�r prim�rt af en stor m�ngde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store m�ngder energi, der bl.a. resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.rnrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*brun dv�rg (stjerne type/stadie)rn*galaksern*himmelrn*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*Solenrn*sort hulrn*stjernehobrn*stjernet�gern*supernova (stjerne type/stadie)rnrn==Eksterne danske adresser==rn*Tycho Brahe Planetarium: Stjerner f�des og d�rrn*DR: M�lkevejenrn*DR: Velkommen til Universet p� Web TV!rn*Det astrofysiske grundlag for liv Irn*Astronomisk Selskab, Astronomisk guide: Stjernerne p� Himlenrn*Ingeni�ren 29.03.2003: Spektakul�rt lysekko fra opblussende stjerne Citat: \"...Astronomer studerer billeder fra en svag stjerne, der sidste �r pludselige lyste med 600.000 gange Solens styrke. Stjernens udbrud svarede ikke til andre kendte stjerneudbrud....\"rnrn==Eksterne adresser==rn*Curious About Astronomy? Stars, Curious About Astronomy? Stars, Questionsrn*Google: Starsrn*NASA: Chandra X-ray Observatory News, Harvard: Chandra X-ray Observatory Newsrn*Hubblesite: Star", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514214114", "length": 83, "is_new": 1}
{"page_id": 12391, "title": "Tommy Seebach", "text": "Tommy Seebach var en sanger der altid stod for i�refaldende popmusik, som henvendte sig til den brede befolkning.rnrnF�dt: 1950rnD�d: 1. April 2003rnrnTommy Seebach deltog 8 gange i det danske melodi grandprix med disse musikstykker, som Keld Heick har skrevet.rnrn* 1979 - \"Disco Tango\"rn* 1980 - \"Bye-Bye\"rn* 1981 - \"Kr�ller eller ej\"rn* 1982 - \"Hip hurra det min f�dselsdag\"rn* 1984 - \"Pyjamas for 2\"rn* 1985 - \"Det der jeg altid har sagt\"rn* 1985 - \"Det Gratis\"rn* 1993 - \"Under stjernerne p� himlen", "comment": "Let omskrevet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030403134758", "length": 57, "is_new": 0}
{"page_id": 12274, "title": "Kvarkstjerne", "text": "starrnrnEn kvarkstjerne formodes at kunne dannes som biprodukt ved nogle supernova-eksplosioner. Eksplosionen antages at kunne pakke noget af supernovaens grundstoffer s� t�t, at den ydre skal af det pressede center udg�res af t�tpakkede neutroner lidt ligesom en \"gigantisk\" atomkerne, uden protoner eller elektronskyer. I kernen af centeret er neutronerne presset sammen s� deres kvarker ligger t�t sammen, heraf navnet kvarkstjerne.rnrnEn kvarkstjernes massefylde er h�jere end neutronstjerners og dermed atomkerners og neutroners.rnrnDet debateres i dag (2003) om kvarkstjerner eksisterer eller der er tale om m�lefejl. Det diskuteres ogs� om kvarkstjerner m�ske best�r af en ny form for hidtil ukendt materie, der har en massefylde st�rre end atomkerners og neutroners, men mindre end t�tpakkede kvarker.rnrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*neutronstjernern*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*25.04.2002 Ing.dk: Ny form for materiale fundet i universetrnrn==Eksterne adresser==rn*Neutron Star/Quark Star Interior (billed til udskrift)rn*11 April 2002 Quark star glimmersrn*Debate sparked on quark starsrn*Popular Science: Wish Upon a Quark Starrn*Astrophysics: Is RX J185635-375 a Quark Star?rn*Curious About Astronomy: What process would bring about a quark star?rn*APOD: 2002 April 14 - RX J185635-375: Candidate Quark Star (med billede)rn*Apr. 19, 2002, Wired News: Quarks or Quirky Neutron Stars?rn*NASA, Ask A High Energy Astronomer: Strange Quark Stars", "comment": "kvark stjerne -> kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514212656", "length": 49, "is_new": 1}
{"page_id": 12275, "title": "Neutronstjerne", "text": "starrnrnEn neutronstjerne formodes at kunne dannes som biprodukt ved nogle supernova eksplosioner. Eksplosionen antages at kunne pakke noget af supernovaens grundstoffer s� t�t, at det pressede center udg�res af t�tpakkede neutroner lidt ligesom en \"gigantisk\" atomkerne, uden protoner eller elektronskyer.rnrnEn neutronstjernes massefylde er t�t p� atomkerners og neutroners.rnrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser==rn*Neutron Star/Quark Star Interior (billed til udskrift)rn*NASA, Imagine the Universe! Dictionary: neutron starrn*Google: Neutron Stars", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514214037", "length": 48, "is_new": 1}
{"page_id": 12276, "title": "Pulsar", "text": "pulsar er en roterende neutronstjerne, som udsender str�lingspulser.rnrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*planetrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser==rn*NASA, Imagine the Universe! Dictionary: pulsarrn*Neutron Stars and Pulsars - Introductionrn*Google: Neutron Stars", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514214008", "length": 49, "is_new": 1}
{"page_id": 12277, "title": "Hvid dv�rg (astronomi)", "text": "Zwergen:White dwarfrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*brun dv�rg (stjerne type/stadie)rn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser==rn*white dwarfrn*Google: Dwarf Stars", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213701", "length": 36, "is_new": 1}
{"page_id": 12278, "title": "R�d k�mpe (astronomi)", "text": "Rieseen:Red giantrnrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*brun dv�rg (stjerne type/stadie)rn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*planetrn*pulsarrn*solsystemrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser==rn*Red giant", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213730", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 12279, "title": "Supernova", "text": "artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*brun dv�rg (stjerne type/stadie)rn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Ing.dk, 30.04.2003: Supernova eksplosion forudsagt Citat: \"...To forskergrupper brugte gammaglimt til at forudsige tilsynekomsten af en supernova...\"rn* F�rste foto af rester efter supernova Citat: \"...Supernovaen 1987A er den f�rste, der kan unders�ges i detaljer ved hj�lp af Hubble-teleskopet....\"rn*Ing.dk, 10.05.2003: Jern fra universets f�rste stjerner Citat: \"...Dette jern er �asken�, der er blevet efterladt fra supernovaeksplosioner fra den f�rste generation af stjerner...\"rnrn==Eksterne adresser==rn*Harvard: Lists and Plots: Miscellaneous Se under: \"Lists of Supernovae\"rn*Supernovarn*Advanced Science: Supernovaern*Advanced Science: Supernova Remnantsrn*NASA, 03/24/03, Cosmic forensics confirms gamma-ray burst and supernova connectionrn*Google: Novae and Supernovae", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213812", "length": 67, "is_new": 1}
{"page_id": 12280, "title": "Galakse", "text": "galakse er en samling af typisk mere end 1 million stjerner, som sandsynligvis holdes samlet af et sort huls rumtidskrumning.rnrnM�lkevejen er en galakse med ca. 1011 (=100.000.000.000) stjerner.rnrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser==rn*Richard Powell: An Atlas of the Universe A series of images at various scales, with explanations.rn*Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten (Klik p� billedet).rn*Bruce Bryson: The Milky Way Scale: 1021 meters = 1 Zm = 1 zettameterrn*Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorialrn*galaxyrn*Google: Galaxiesrn*16 October, 2002, Galaxy's dark centre exposedrn*Hubblesite: galaxyrnrnrn==Freeware software simulatorer==rn*Celestia (Windows, MacOS X, Linux) Citat: \"... You can travel throughout the solar system, to any of over 100,000 stars, or even beyond the galaxy....\".rn*Celestia RPM Informationrn*Celestia relaterede adresserrn*OpenUniverse: A Free Space Simulator", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213851", "length": 55, "is_new": 1}
{"page_id": 12281, "title": "Sort hul (astronomi)", "text": "Lochen:Black holees:Agujero negropl:Czarna_dziurafr:Trou noirsv:svart h�lrnEt sort hul er en samling af masse s� stor/t�t, s� end ikke elektromagnetiske b�lger (f.eks. radiob�lger og lys) kan udsendes fra dens \"overflade\".rnrnSorte huller deles i to grupper:rn#Sorte huller med masser som stjerners.rn#Sorte huller som har masser som milliarder af stjerner kaldes massive sorte huller (MBH). De formodes at v�re i centrum af aktive galakser (AGN) og kvasarer og almindelige galakser. rnrnrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*stjernehobrn*stjernet�gern*stjernern*supernova (stjerne type/stadie)rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: School Time: Black Holesrn*Google: Black Holesrn*black holern*Advanced Science: Black Holesrn*NASA, 11/19/02, Chandra makes first positive I.D. of active binary black holern*NASA, 10/03/02, Chandra captures evolution of black hole X-ray jetsrn*NASA, 09/12/02, Chandra finds surprising black hole activity in old galaxiesrn*UNIVERSE! - Features: Distorting Space and Time", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213546", "length": 68, "is_new": 1}
{"page_id": 12282, "title": "Aktive galakser (AGN) og kvasarer", "text": "galaxyrnI aktive galakser (AGN) og kvasarer centre antages der at v�re et sort hul med en masse som milliarder af stjerners. Herudover har aktive galakser stjerner ligesom galakser.rnEn aktiv galakse sender mere energi ud fra f.eks. kernen, end summen af dennes stjerners; ca. 10-1000 gange. Aktive galakser kommer i disse typer: Seyferts, kvasar og blazar.rnNogle aktive galakser udsender en str�ling p� 1012 gange vor sols. 1012 er 1.000.000.000.000.rnrnHer er billeder af aktive galakser: http://hubblesite.org/newscenter/archive/category/galaxy/quasar_active%20nucleus/ .rnrn==Relaterede artikler==rn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*supernova (stjerne type/stadie)rn*stjernernrn==Eksterne adresser==rn*Active Galaxies and Quasarsrn*Active Galaxies and Quasars - Introductionrn*Advanced Science, Active Galaxies and Quasars: A Monster in the Middlern*NASA, 11/19/02, Chandra makes first positive I.D. of active binary black holern*Google: Active Galactic Nuclei - Quasarsrn*Hubblesite: quasar active nucleus", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213456", "length": 61, "is_new": 1}
{"page_id": 12284, "title": "Stjernehob", "text": "clusterrnrn==Relaterede artikler==rn*aktive galakser (AGN) og kvasarerrn*galaksern*himmellegemern*hvid dv�rg (stjerne type/stadie)rn*kvarkstjernern*neutronstjernern*planetrn*pulsarrn*r�d k�mpe (stjerne type/stadie)rn*solsystemrn*sort hulrn*stjernehobrn*stjernet�gern*stjernern*supernova (stjerne type/stadie)rnrn==Eksterne adresser==rn*Star clusters", "comment": "Kvark stjerne -> Kvarkstjerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514213423", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 12285, "title": "Solsystem", "text": "en:Solar system eo:Sunsistemo es:Sistema Solar fr:Syst�me solairenl:Zonnestelselpl:Uk%B3ad S%B3onecznysv:Solsystemrnrn==Objekter i solsystemet==rnrnSolenrn*Merkurrn*Venusrn*Aten asteroider ==> N�r-Jord objekter, 2062 Atenrn*Jordenrn** M�nenrn** 3753 Cruithnern*Apollo asteroiderrn*Amor asteroider, 433 Eros (1898 DQ)rn*Mars ==> Trojanske asteroider: 5261 Eurekarn** Phobosrn** Deimosrn*Asteroide b�ltetrn** 1 Ceresrn** 2 Pallasrn** 4 Vestarn*Jupiter ==> Trojanske asteroiderrn** Amalthearn** Thebern** Iorn** Europarn** Ganymedesrn** Callistorn** Himaliarn*Saturnrn** Epimetheusrn** Janusrn** Mimasrn** Enceladusrn** Tethysrn** Dionern** Rhearn** Titanrn** Hyperionrn** Iapetusrn** Phoebern*Kentaur asteroider. Se ogs� kentaurrn** 2060 Chironrn** 5145 Pholusrn** 7066 Nessusrn*Uranusrn** Portiarn** Puckrn** Mirandarn** Arielrn** Umbrielrn** Titaniarn** Oberonrn** Sycoraxrn*Neptunrn** Despinarn** Galatearn** Larissarn** Proteusrn** Tritonrn** Nereidrn*Trans-Neptunske objekterrn** Kuiper-b�ltetrn*** Pluto and Charon (dobbelplanet). Mange mener ikke Pluto b�r regnes som en planet.rn*** Plutinoerrn*** Quaoar fundet i 2002, det debateres stadig om den kan kaldes en planet.rn** 1992 QB1rn** Oort-skyenrn*kometerrnrn==Relaterede artikler==rn*asteroidern*himmelrn*himmellegemern*kosmisk str�lingrn*ildkuglern*meteorrn*meteoroidern*M�lkevejenrn*m�nern*planetoidern*satellitrn*sm�planetrn*solvindenrn*stjernernrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Google: Solsystemetrn*WWW.COZMO.DK - Astronomi - Fysik - Universet - Filosofi - Kosmos - Stjernerrn*DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometernern*AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk p� det himmellegeme du �nsker information om, AstronomiNET hovedadressern*P� dansk: The Nine Planets Glossaryrn*rummet.dkrn*dk4: solsystemetrnrn==Eksterne adresser==rn*Richard Powell: An Atlas of the Universe A series of images at various scales, with explanations.rn*Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten (Klik p� billedet).rn*Bruce Bryson: The Solar System Scale: 1013 meters = 10 Tm = 10 terameters: Light takes ~8 hours to cross this picture.rn*Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorialrn*Google: Solar Systemrn*Planetscapesrn*14-Jun-2002 Solar System That Looks Like Ours Finally Foundrnrn==Freeware software simulatorer==rn*Celestia (Windows, MacOS X, Linux) Citat: \"... You can travel throughout the solar system, to any of over 100,000 stars, or even beyond the galaxy....\".rn*Celestia RPM Informationrn*Celestia relaterede adresserrn*OpenUniverse: A Free Space Simulator", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427150556", "length": 129, "is_new": 1}
{"page_id": 12286, "title": "Oort-skyen", "text": "Wolkeen:Oort cloudrnOort-skyen str�kker sig i en kugleskal, med solen som centrum, fra Pluto og halvvejs til de n�rmeste stjerner - ca. 2-4 lys�r.rnrnTo kendte kometer fra Oort-sky er Hyakutake og Hale-Bopp.rnrnDe kendte kometer Halley og Swift-Tuttle har tidligere v�ret i Oort-skyen, men er blevet trukket ind i planetsystemet af planeterne.rnrn==Relaterede artikler==rn*asteroidern*ildkuglern*kometrn*Kuiper-b�ltetrn*meteorrn*meteoroidern*M�nen; Jordens m�nern*m�nern*satellitrn*sm�planetrn*solenrn*solvindenrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Kuiper b�ltet og Oorts skyrn*DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometernernrn==Ekserne adresser==rn*Richard Powell: An Atlas of the Universe A series of images at various scales, with explanations.rn*Bruce Bryson: Quarks to Quasars, Powers of Ten (Klik p� billedet).rn*Bruce Bryson: Sol Scale: 1014 meters = 100 Tm = 100 terametersrn*Bruce Bryson: The Oort Cloud Scale: 1016 meters = 10 Pm = 10 petameters (Approximately 1 light year)rn*Molecular Expressions: Science, Optics and You - Powers Of 10: Interactive Java Tutorialrn*Oort-Cloudrn*Google: Solar System", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427111512", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 12287, "title": "Meteor", "text": "en:Meteor fr:�toile_filanternEt meteor, stjerneskud kan ses, n�r en meteoroide \"br�nder\" og nedbremses i Jordens atmosf�re. Hvis noget af meteoren n�r jordens overflade, kaldes det for en meteorit.rnrnEt s�rligt lysst�rkt stjerneskud kaldes en ildkugle (eng. bolide).rnrn==Relaterede artikler==rn*asteroidern*kometrn*Kuiper-b�ltetrn*meteoroidern*M�nen; Jordens m�nern*m�nern*Oort-skyenrn*satellitrn*sm�planetrn*solenrn*solvindenrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometernern*Meteorer, meteoritter og nedslagrnrn==Ekserne adresser==rn*Google: Meteors", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427110608", "length": 52, "is_new": 1}
{"page_id": 12288, "title": "Komet", "text": "komet er et mindre himmellegeme, som hovedsageligt best�r af frossent vand, fra de ydre dele af solsystemet ligesom asteroider. Kometer beskrives ofte som \"beskidte snebolde\" og de best�r mest af CO2-, CH4- og H2O-is blandet sammen med st�v og kornede aggregater. rnrn==Relaterede artikler==rn*asteroidern*ildkuglern*Kuiper-b�ltetrn*meteorrn*meteoroidern*M�nen; Jordens m�nern*m�nern*satellitrn*sm�planetrn*solenrn*solvindenrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*DR: Universet fra A-Z - Pluto og kometernern*3. Asteroider og Kometer, Studenterkollokvium: Jorden som skydeskivern*Kometerrnrn==Eksterne adresser==rn*Harvard: Lists and Plots: Cometsrn*Google: Cometsrn*This page and its links are dedicated to an overview of the comets", "comment": "Harward -> Harvard", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030426120823", "length": 52, "is_new": 0}
{"page_id": 12289, "title": "Sm�planet", "text": "(asteroide, planetoide) er et fast himmellegeme, rnhvis bane g�r rundt om Solen.rnrnDe fleste sm�planeter befinder sig i et b�lte mellem Mars og rnJupiter.rnrnDen st�rste kendte sm�planet er Ceres med en diameter p� rn933km. rnrnDer er opdaget mere end 50.000 sm�planeter. rnrnSe landingen af rumsonden NEAR Shoemaker p� sm�planeten 433 Eros (1898 DQ).rnrn==Relaterede artikler==rn*ildkuglern*kometrn*Kuiper-b�ltetrn*meteorrn*meteoroidern*M�nen; Jordens m�nern*m�nern*satellitrn*solenrn*solvindenrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Asteroiderrn*3. Asteroider og Kometer, Studenterkollokvium: Jorden som skydeskivern*8. maj 2002, Dansk rumsonde skal udforske truende asteroiderrn*Asteroider 2rn*Her f�lger en tabel over de mest kendte (og st�rste) asteroider i Asteroideb�ltetrn*Ingeni�ren 06/12/2001: Solen presser asteroider mod Jordenrnrn==Eksterne adresser==rn*Harvard: Lists and Plots: Minor Planetsrn*Google: Asteroidsrn*September 13, 2001: What Lurks in the Outer Solar System?", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427140202", "length": 79, "is_new": 1}
{"page_id": 12290, "title": "Meteoroide", "text": "En meteoroide er et lille stenet objekt i kredsl�b om Solen. En meteoroide er mindre end en sm�planet (asteroide).rnrnSe ogs� meteor.rnrn==Relaterede artikler==rn*asteroidern*ildkuglern*kometrn*Kuiper-b�ltetrn*meteorrn*M�nen; Jordens m�nern*m�nern*satellitrn*sm�planetrn*solenrn*solvindenrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*meteoroide rn*Meteorer, meteoritter og nedslag (meteoroide)rn*Astronomisk Selskab: Meteorprocessen (meteoroide, meteor=stjerneskud, meteorit)rnrn==Ekserne adresser==rn*Solar System Exploration: Bodies: Meteors, Meteorites and Meteoroidsrn*Meteoroidsrn*Meteoroids and Meteorites", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427110458", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 12291, "title": "Kuiper-b�ltet", "text": "Beltes:Cintur�n de Kuipernl:KuiperbeltrnKuiper-b�ltet er samlingen af asteroider og kometer (Kuiper-b�lte objekter, KBO) i et tallerkenformet b�lte udenfor planeten Neptun. Afstanden fra solen er mellem 30 og 100 AU.rnrnDer menes at v�re mere end 70.000 objekter st�rre end 100 km i Kuiper-b�ltet. Kuiper-b�ltet ansl�s til at have 300 gange mere masse end asteroide b�ltet mellem planeterne Mars og Jupiter.rnrn==Relaterede artikler==rn*asteroidern*ildkuglern*kometrn*meteorrn*meteoroidern*M�nen; Jordens m�nern*m�nern*Oort-skyenrn*satellitrn*sm�planetrn*solenrn*solvindenrnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Kuiper b�ltet og Oorts skyrn*DR.DK (NASA) 13. september 2001 Hvad skjuler sig i det ydre solsystem?rnrn==Eksterne adresser==rn*Kuiper Beltrn*Google: Kuiper Beltrn*The Furthest Object in the Solar System", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426112659", "length": 45, "is_new": 1}
{"page_id": 12292, "title": "Neptun", "text": "(Planet)en:Neptune (planet)eo:Neptunonl:Neptunuspl:Neptun (planeta) ja:海王星rnNeptun er en planet i vores solsystemet.rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk p� det himmellegeme du �nsker information om, AstronomiNET hovedadressernrn==Eksterne adresser==rn*Google: Neptune", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329185337", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 12293, "title": "Uranus", "text": "(Planet)en:Uranus (planet)eo:Uranoes:Urano (planeta)fr:Uranus (plan�te)pl:Uran (planeta)nl:UranusrnUranus er en planet i vores solsystemet.rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk p� det himmellegeme du �nsker information om, AstronomiNET hovedadressernrn==Eksterne adresser==rn*Google: Uranus", "comment": "[[fr:]]", "user": "81.57.193.152", "timestamp": "20030401194413", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 12294, "title": "Saturn", "text": "(planet)rnSaturn er en planet i vores solsystemet.rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*AstronomiNET, Guide til Solsystemet: Tryk p� det himmellegeme du �nsker information om, AstronomiNET hovedadressernrn==Eksterne adresser==rn*Google: Saturn", "user": "Glenn", "timestamp": "20030329185158", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 12298, "title": "Farve", "text": "Violet(Dansk Violet er m�rker)#EE82EE (Eng: violet)rnM�rkegr�n#006600rnViolet (p� Dansk)(Eng: purple) #800080rnAbrikosfarve#FF5544rnBronzefarve#CC9966rnKarmin#CC0066rnKarmesin #FF3366rnRosenr�d#FF66BBrnTurkisbl�#00CCDD turquoisernSkarlagen#FF1100rnUltramarinbl�#3300CCrnKobberfarve #CC5511rnGuld#FFD700rnKhaki#F0E68C khakirnBeige#F5F5DC beigernIndigo#4B0082 indigornOlivengr�n#808000 olivernLaksefarve#FA8072 salmonrnHimmelbl�#87CEEB skybluernultramarinbl�#4100CCrnChokoladefarve#D2691E chocolaternMagenta#FF00FF magentarnKarmoisin#DC143CrnCyan#00FFFF cyanrnGuld#FD700 goldrnPink, Hudfarve#FFC0CB pinkrnKobber#B87333 (copper)rnGuld#CD7F32 (gold)rnS�lv#E6E8FA (silver) rnGr�ngreenrnBordeaux#993366rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Kompendium i farvel�re / ved Ida-Marie M�ller (Olsen)rn*Farvel�rern*knowware.dk: Farvel�re, Man skelner mellem fire forskellige farve-sammens�tningerrn*internetvejviseren.dk: Farvel�rern*Lys og farvers p�virkning af b�rn og voksnernrn==Eksterne adresser==rn*Komposition & Farvel�re (engelske eksterne referencer)rn*Farvel�re & designprincipperrn*Linksamlingen fra bogen \"Form Farve Fantasi\"", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509213123", "length": 119, "is_new": 0}
{"page_id": 12301, "title": "Buskerud", "text": "Buskerud er en provins i Norge. i 2002 havde provinsen 239.793 indbyggere svarende til 5,3% af Norges befolkning. Arealet er p� 14.927 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Drammen.rnrn== Kommuner ==rnrn*Drammenrn*Flesbergrn*Fl�rn*Golrn*Hemsedalrn*Holrn*Holern*Hurumrn*Kongsbergrn*Kr�dsheradrn*Lierrn*Modumrn*Nedre Eikerrn*Nesrn*Nore og Uvdalrn*Ringerikern*Rollagrn*R�ykenrn*Sigdalrn*�vre Eikerrn*�l", "comment": "hovsa", "user": "Haabet", "timestamp": "20030401132207", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 12302, "title": "Stednavnet Danmark", "text": "Stednavnet Danmark, er vistnok svensk findes i flere former og mange steder.rnrn* Dannemark, en � i Sk�rg�rden ved G�teborg.http://www.calle.com/info.cgi?lat=58.5167&long=11.2500&name=Dannemarkrn* Dannemark en g�rd i Blekinge.http://www.calle.com/info.cgi?lat=56.3167&long=14.8667&name=Dannemarkrn* Danmark, sogn i Uppsala l�n og Uppsala kommun, kode: 038005http://www.calle.com/info.cgi?lat=59.8333&long=17.7333&name=Danmarkrn* Danmark, en Provinsby nord�st for V�nern.rn* Danmark, et st�re omr�de nord for M�laren i V�stmanlands len, dette Danmark er det, som Gefions s�nner pl�jdede fri af Svitjod, og det som er S�lunds agrer (Svitjod kan p� den tid ikke havde v�ret nutidens Sverige).rn* Dannemarka vest for V�ttern http://www.calle.com/info.cgi?lat=58.2833&long=14.1000&name=Dannemarkarn* Danmark, Sogn: Hellevad, Herred: Dronninglund, Gammelt amt: Hj�rring rn* Danmark en stat.rnrnJeg mener at det betyder nyopdyrket-skov, da \"danne\" betyder \"at skabe\" \"at forbedre\"", "user": "213.114.28.28", "timestamp": "20030514004321", "length": 65, "is_new": 0}
{"page_id": 12304, "title": "Sukkersyge", "text": "mellitus rn== Hvad er sukkersyge? ==rnDiabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er �get ud over det normale. Der findes to v�sentlige former for diabetes. Det drejer sig om:rn* Type 1 - diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type ses dog b�de hos b�rn med diabetes og voksne.rn* Type 2 - diabetes eller aldersdiabetes (gammelmands-sukkersyge).rnrn=== Type 1 ===rnType 1-diabetes er en insulinkr�vende sukkersygeform (Insulin Dependent Diabetes Mellitus= IDDM). Denne sukkersygetype kaldes ogs� ungdomssukkersyge. Hvis man har Type 1-diabetes, er kroppens insulin-produktion defekt - immunforsvaret �del�gger kroppens egne insulinproducerende celler. Sygdommen er uhelbredelig og type 1-diabetikere bliver derfor n�dt til at tage insulin.rnrn=== Type 2 ===rnType 2-diabetes er en ikke-insulinkr�vende sukkersygeform (Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus=NIDDM). Denne sukkersygeform kaldes ogs� gammelmandssukkersyge eller diabetes type 2. Type 2-diabetikere producerer insulin, men produktionen er nedsat eller cellerne er resistente over for det producerede insulin. rnrnType 2-diabetes er arveligt. Risikoen for at udvikle sygdommen �ges ved overv�gt og fysisk inaktivitet, men kan i de fleste tilf�lde behandles med kostoml�gning, v�gttab og motion.rnrnDerudover findes der andre sukkersygeformer:rn* Gestationel diabetes, der opst�r under graviditet og oftest forsvinder efter f�dslen, kaldes ogs� graviditets-diabetes.rn* Sekund�r diabetes, der opst�r som f�lge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en /bugspytkirtelbet�ndelse og i forbindelse med visse medicinske behandlinger.rnrn== Hvorfor f�r man sukkersyge? ==rnrnDer er omkring 100.000 personer med sukkersyge i Danmark. Af dem har 80 til 90 procent type 2 diabetes. Desuden er der formentlig omkring 100.000 mennesker, der faktisk har type 2 diabetes, men som ikke har f�et diagnosen endnu.rnrnAntallet af type 2 diabetes patienter er st�rkt stigende. Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er knyttet til overv�gt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det ogs� en livsstilssygdom. rnrnDer bruges cirka 2,5 milliarder kroner p� behandling af diabetes i Danmark.rn* 80 procent bruges til behandling af komplikationer.rn* 10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer. rn* 10 procent bruges p� medicin.rnrnMan vil gerne fors�ge at �ndre denne fordeling til en mere m�lrettet forebyggende behandling.rnrnBlodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 diabetes, eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan d�kkes ved kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved type 2 diabetes.rnrnGestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder igen, n�r graviditeten er overst�et. De sekund�re diabetesformer ligner til dels ogs� type 2 diabetes.rnrnrn== Symtomer ==rnrn=== Lavt blodsukker ===rn* Hum�rsygrn* Ond i hovedetrn* Tr�trn* Blegrn* Sultenrn* Svedigrn* Indre urorn* Synsforstyrrelserrn* Svimmelrnrn=== H�jt blodsukker ===rn* S�vnigrn* Tr�trn* Mundt�rrn* Tissetr�ngendern* T�rstigrnrn== For lavt og for h�jt blodsukker ==rnDiabetikere oplever fra tid til anden, at deres blodsukker bliver for lavt. Symptomerne viser sig hos de fleste ved f.eks. sved, uro, kvalme og rysten p� h�nderne. Det lave blodsukker skal s� hj�lpes op igen med noget s�dt, der viker hutigt - m�lk, juice eller sukker, helst druesukker. Hvis tilstanden n�r at udvikle sig til et s�kaldt insulintilf�lde, fordi patienten m�ske bliver uklar og ikke selv sanser at f� noget s�dt, er det omgivelserne, der m� tr�de til og f� givet det. Sker det ikke, kan insulintilf�ldet blive til et chock med bevidstl�shed, og s� skal der tilkaldes ambulance. Derfor er det s� vigtigt, at diabetikere orienterer deres omgivelser om sygdommen, s� de kan f� hj�lp.rnrnBliver blodsukkeret derimod for h�jt, f.eks. p� grund af forkert insulindosis, feber eller manglende mad, er symptomerne p� en begyndende s�kaldt syreforgiftning, at patienten tisser meget, bliver t�rstig, f�r kvalme, vejrtr�kningen bliver dyb og hurtig, og �nden lugter af acetone. Patienten kan blive bevidstl�s. Det er en livstruende tilstand som kr�ver hospitalsbehandling.", "comment": "[[de:Diabetes]][[en:Diabetes]][[es:Diabetes]][[eo:Diabeto]][[nl:Diabetes mellitus]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331183925", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 12310, "title": "Finnmark", "text": "er en provins i Norge. Provinsen havde i 2002 73.732 indbyggere, hvilket svarer til 1,6% af Norges befolkning. Arealet er p� 48.637 kvadratkilometer. Administrationen er beliggende i Vads�.rnrn== Kommmuner ==rnrn*Altarn*Berlev�grn*B�tsfjordrn*Gamvikrn*Hammerfestrn*Hasvikrn*Karasjokrn*Kautokeinorn*Kvalsundrn*Lebesbyrn*Lopparn*M�s�yrn*Nessebyrn*Nordkapprn*Porsangerrn*S�r-Varangerrn*Tanarn*Vads�rn*Vard�", "comment": "n", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401210342", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 12312, "title": "Hedmark", "text": "er en provins i Norge. Provinsen havde i 2002 187.965 indbyggere, svarende til 4,1% af Norges befolkning. Arealet er p� 27.388 kvadratkilometer. Provinsens administration er placeret i Hamar.rnrn== Kommuner ==rnrn*Alvdalrn*Eidskogrn*Elverumrn*Engerdalrn*Folldalrn*Gruern*Hamarrn*Kongsvingerrn*L�tenrn*Nord-Odalrn*Osrn*Rendalenrn*Ringsakerrn*Stangern*Stor-Elvdalrn*S�r-Odalrn*Tolgarn*Trysilrn*Tynsetrn*V�lerrn*�motrn*�snes", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331185337", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12313, "title": "Hordaland", "text": "er en provins i Norge. Provinsen havde i 2002 438.253 indbyggere, svarende til 9,6% af Norges befolkning. Arealet er p� 15.634 kvadratkilometer. Administrationen er beliggende i Bergen.rnrn== Kommuner ==rnrn*Ask�yrn*Austevollrn*Austrheimrn*Bergenrn*B�mlorn*Eidfjordrn*Etnern*Fedjern*Fitjarrn*Fjellrn*Fusarn*Granvinrn*Jondalrn*Kvamrn*Kvinnheradrn*Lind�srn*Masfjordenrn*Melandrn*Modalenrn*Oddarn*Osrn*Oster�yrn*Rad�yrn*Samnangerrn*Stordrn*Sundrn*Sveiorn*Tysnesrn*Ullensvangrn*Ulvikrn*Vaksdalrn*Vossrn*�ygarden", "comment": "da -> en", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331190705", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 12314, "title": "3. juli", "text": "Juli en:July 3 eo:3-a de julio es:3 de julio fr:3-juillet nl:3 juli no:3. Juli pl:3 lipca sv:3 julirnrn3. juli er dag 184 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 185 i skud�r). Der er 181 dage tilbage af �ret.rnrnCornelius dag. Muligvis efter martyrpaven Cornelius, der d�de i 253.rnrnBegivenhederrn*1608 - Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain grundl�gger kolonien Qu�bec i Canada.rn*1711 - Pesten kommer til K�benhavn, og en plakat med forholdsregler s�ttes op i byen. Pesten skulle komme til at koste omkring 22.000 mennesker livet - svarende til cirka en tredjedel af byens befolkning.rn*1720 - P� Frederiksborg Slot underskriver Kong Frederik den 4. freden med Sverige i Store Nordiske Krig. Sverige blev den store taber, og m�tte afst� Baltikum til Rusland og Bremen-Verden til England, samt For-Pommern til Preussen. Desuden m�tte svenskerne give afkald p� toldfrihed p� �resund. Danmark vandt S�nderjylland, men ikke hovedm�let - de �stensundske omr�der. Store Nordiske Krig var startet i 1709 - erkl�ret af Danmark.rn*1721 - Hans Egede ankommer til Gr�nland, hvor han begynder sin missionsvirksomhed og grundl�gger kolonien Godth�b (Nuuk).rn*1848 - Under et opr�r erkl�rer den danske guvern�r p� Sankt Croix, Peter von Scholten, p� eget initiativ slaverne p� �en for frie.rn*1940 - Norges Kong H�kon den 7. afsl�r Stortingets opfordring til, at han skal abdicere som f�lge af den tyske bes�ttelse af landet. Senere flygtede han til England, hvorfra han arbejdede for et frit Norge.rn*1956 - Den danske forfatter og eventyrer Peter Freuchen vinder 64.000 $ i en amerikansk kvit eller dobbelt quiz.rn*1962 - Efter otte �rs blodig befrielseskrig mod Frankrig erkl�res Algeriet for en selvst�ndig stat.rn*1967 - Momsen indf�res i Danmark. I starten var den p� 10 procent.rn*1976 - Den 20-�rige svenske tennisspiller Bj�rn Borg vinder for f�rste gang Wimbledon-turneringen, ved i finalen at sl� rum�neren Ilie Nastase med 6-4, 6-2, 9-7. Bj�rn Borg tabte ikke eet eneste s�t i hele turneringen.rn*1987 - Den nazistiske krigsforbryder fra 2. verdenskrig Klaus Barbie bliver af en domstol i Lyon i Frankrig d�mt til f�ngsel p� livstid. Han blev kendt skyldig i at have sendt tusindvis af j�der og franske modstandsfolk i d�den, da han var Gestapo-chef i Lyon. Blandt de, som mistede livet, var 44 j�diske b�rn fra en b�rnekoloni. Det mindste barn var blot 4 �r. Klaus Barbie havde f�et tilnavnene �Lyons B�ddel� og �Slagteren fra Lyon�.rn*1988 - Et iransk passagerfly med 298 om bord skydes ned af det amerikanske krigsskib USS Vincennes i Den persiske Bugt. Alle 298 omkom. Nedskydningen var en fejltagelse, da man p� skibet havde taget Airbus-flyet for en iransk jager, som ville angribe skibet. Iran betegnede det som en �bevidst og barbarisk massakre� og erkl�rede at handlingen ville blive h�vnet.rn*1992 - Den spiond�mte tidligere tjenestemand i det norske udenrigsministerium, Arne Treholt, ben�des af den norske regering. Han havde p� det tidspunkt siddet i f�ngsel i godt 8 af de 20 �r, han var blevet d�mt til. Ben�dningen skete af helbredsm�ssige grunde. Treholt blev anholdt i januar 1984, og var hovedmanden i den st�rste norske spionskandale. Han var kontorchef i det norske udenrigsministerium og en ledende person inden for Arbeiderpartiets venstrefl�j. I juni 1985 blev han id�mt 20 �rs f�ngsel for spionage til fordel for Sovjetunionen og Irak.rn*1995 - Noureddine Morcelli fra Algeriet s�tter verdensrekord p� 2.000 meter l�b ved i Paris i Frankrig at l�be i tiden 4.47,88 minutter.rn*1998 - Danmark taber kvartfinalen ved VM i fodbold i Frankrig til Brasilien med 3-2. Martin J�rgensen bragte ellers Danmark foran efter blot 1� minut, men brasilianerne var for effektive. Brian Laudrup scorede Danmarks andet m�l. Danmark kunne godt have vundet det meget lige og sp�ndende opg�r, der var en af de bedste kampe ved VM i Frankrig.rnrnF�dtrn*1883 - Franz Kafka, forfatter i Prag, Tjekkoslovakiet. (D�d 1923).rn*1931 - Fritz Helmuth, skuespiller.rn*1957 - Laura Branigan, sangerinde.rn*1962 - Tom Cruise, skuespiller.rn*1970 - Louise Fribo, skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*1969 - Brian Jones, Rolling Stones drukner i sin swimmingpool p� Cotchford Farm i Sussex, England - 27 �r.rn*1971 - Jim Morrison, sanger The Doors d�r af hjertelammelse p� et hotelv�relse i Paris - 27 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. juli - 4. juli - 3. juni - 3. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Helbredsm�ssige �rsager blev givet som �rsag til ben�dningen ->Ben�dningen skete af helbredsm�ssige grunde", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030401071143", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 12315, "title": "16. juli", "text": "Juli en:July 16 eo:16-a de julio es:16 de julio fr:16-juillet nl:16 juli no:16. Juli pl:16 lipca sv:16 julirnrn16. juli er dag 197 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 198 i skud�r). Der er 168 dage tilbage af �ret.rnrnSusannes dag. M�ske den kvinde, som var gift med Joachim i Babylon, og blev frelst af profeten Daniel for falske anklager om utroskab.rnrnBegivenhederrn*1853 - 212 k�benhavnere d�r denne dag af kolera. Samme dag skrev justitarius Adolph Drewsen beroligende til den �ngstelige H.C. Andersen, at \"ganske vist er det alvorlige tider, men K�benhavn ligner i det store hele sig selv\". Tre dage senere ramtes ogs� det fornemme Bredgadekvarter, hvor Drewsen boede.rn*1910 - Franskmanden Octave Lapize vinder �rets Tour de France.rn*1918 - Den russiske Zar Nikolaj den 2. og hans familie bliver myrdet af det hemmelige politi i Jekaterinburg.rn*1945 - Verdens f�rste atombombe bliver pr�vespr�ngt i �rkenen ved Alamogordo, Nevada, USA.rn*1950 - Uruguay bliver verdensmestre i fodbold for anden gang, ved at besejre v�rtsnationen Brasilien med 2-1 i finalen. 199.854 tilskuere overv�rede finalekampen p� Maracan� Stadion i Rio de Janeiro i Brasilien. Det er da ogs� verdens st�rste fodboldstadion, med plads til 205.000 tilskuere. De 155.000 er siddepladser.rn*1960 - Otte danske fodboldlandsholdsspillere mister livet ved en flyulykke under starten fra Kastrup Lufthavn.rn*1965 - Efter 6 �rs arbejde �bnes den 11,6 km lange Montblanc-tunnel mellem Frankrig og Italien.rn*1987 - Sydkorea rammes af en orkan, der koster mindst 200 livet.rn*1988 - Tre omkommer ved en sammenstyrtning i Thingb�k kalkminer ved Rebild i Jylland. De omkomne var en �t-�rig dreng, hans mor og morbror. Minen blev �rligt bes�gt af tusinder af turister.rn*1988 - I Indianapolis, USA, s�tter amerikaneren Florence Griffith-Joyner ny verdensrekord i 100 meter l�b for kvinder, da hun l�ber p� 10,49 sekunder. Hendes landsmand Evelyn Ashford havde den tidligere rekord p� 10,79 sekunder. Rekorden st�r stadig (1997).rn*1992 - Arkansas-guvern�ren Bill Clinton udpeges til pr�sidentkandidat for demokraterne i USA ved partiets konvent i New York.rnrnF�dtrn*1929 - Grethe S�nck, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*1985 - Heinrich B�ll, vesttysk forfatter - 67 �r.rn*1989 - Herbert von Karajan, �strigsk dirigent - 81 �r.rn*1990 - Mogens Fog, modstandsmand og professor - 86 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. juli - 17. juli - 16. juni - 16. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418110409", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12316, "title": "19. juli", "text": "Juli en:July 19 eo:19-a de julio es:19 de julio fr:19-juillet nl:19 juli no:19. Juli pl:19 lipca sv:19 julirnrn19. juli er dag 200 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 201 i skud�r). Der er 165 dage tilbage af �ret.rnrnJustas dag. Efter en spansk kvinde, som ikke ville aflevere en af sine pottemagersk�le til et optog for en hedensk gudinde, og derved blev afsl�ret som kristen - og martyrdr�bt.rnrnBegivenhederrn*1903 - Den 32-�rige franskmand Maurice Garin vinder den allerf�rste udgave af cykell�bet Tour de France. L�bet var p� ca. 2.400 km og fordelt p� blot 6 etaper.rn*1930 - Ved det f�rste fodbold VM i Uruguay, d�mmer Ulrico Saucedo det f�rste straffespark i en VM-slutrunde i kampen mellem Argentina og Mexico - straffesparket blev br�ndt. Argentina vandt kampen 6-3.rn*1935 - Verdens f�rste bilparkometre opstilles i Oklahoma Citys forretningskvarter i USA. Amerikaneren Carl C. Magee havde opfundet parkometret.rn*1943 - For f�rste gang bomber allierede fly Italiens hovedstad Rom.rn*1952 - De 15. olympiske sommerleg �bner i Helsinki i Finland �bner, med 69 deltagende lande. OL�s st�rste navn det �r blev Emil Z�topek fra Tjekkoslovakiet, der vandt guld i 5.000, 10.000 og maratonl�b. Danmark vandt guld i finnjolle ved Poul Elvstr�m og i 1.000 meter toer-kano. Der var dansk s�lv til Lis Hartel i skoleridning og dansk bronze i toer med styrmand, f�gtning og welterv�gtsboksning.rn*1969 - Edward \"Ted\" Kennedy (bror til John F. Kennedy) havner i en s�, da han k�rer galt med en bil, og den kvindelige passager i bilen drukner. Ted Kennedy blev id�mt en betinget straf, og hans politiske karriere led et alvorligt kn�k. Ulykken bet�d, at han m�tte tr�kke sig som kandidat til Demokraternes leder.rn*1969 - Engl�nderen John Fairfax kommer velbeholden til Fort Lauderdale i Florida, USA, efter som den f�rste nogensinde at have foretaget en rotur solo over Atlanterhavet i �st-vestlig retning. Han var startet fra Las Palmas p� De kanariske �er den 20. januar samme �r og havde dermed v�ret 180 d�gn om turen. Senere p� m�neden ankom ireren Tom McLean til Black Sod Bay i Irland efter som den f�rste at roet solo i vest-�stlig retning fra New Foundland i Canada. Han var knap 71 d�gn om turen.rn*1969 - Belgieren Eddy Merckx vinder Tour de France.rn*1976 - Ved OL i Montreal i Canada vinder det danske 100 km hold i cykling bronze. Holdet bestod af Verner Blaudzun, J�rgen Emil Hansen, J�rn Lund og Gert Frank.rn*1985 - Omkring 320 omkommer, da en d�mning og et dige bryder sammen nord for den lille italienske by Stava, og en flodb�lge af vand, ler og mudder rammer byen, der n�rmest bliver skyllet v�k.rn*1989 - 110 af 296 passagerer p� en amerikansk DC-10�er omkommer, da flyet styrter i n�rheden af Sioux City i Iowa, USA. 40 minutter tidligere var den bageste motor eksploderet og de tre hydrauliske systemer i halepartiet �delagt. Uden dem kunne flyet ikke man�vrere, men ved f�nomenal flyvning af piloten lykkedes det at komme frem til lufthavnen i Sioux City. Kort f�r landingsbanen tippede flyet imidlertid over og br�kkede i flere dele.rn*1992 - Den italienske mafia-anklager Paolo Borsellino og fem af hans livvagter bliver dr�bt ved et bombeattentat i Palermo p� Sicilien. To m�neder tidligere var den f�rende mafiabek�mper i Italien, dommer Giovanni Falcone, blevet myrdet ved et lignende attentat.rnrnF�dtrn*1947 - Brian May, guitarist - Queen.rnrnD�dsfaldrn*1999 - John F. Kennedy Jr. (s�n af tidligere pr�sident i USA John F. Kennedy) omkommer ved en flyulykke - 38 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. juli - 20. juli - 19. juni - 19. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331192921", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12317, "title": "3. april", "text": "April en:April 3 eo:3-a de aprilo es:3 de abril fr:3-avril nl:3 april no:3. April pl:3 kwietnia sv:3 aprilrnrn3. april er dag 93 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 94 i skud�r). Der er 272 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1721 - Robert Walpole v�lges som Englands f�rste premierminister. rn*1860 - I USA begynder the Pony Express at fungere. rn*1882 - Jesse James, den amerikanske fredl�se, skydes i ryggen af sin tidligere ven Robert Ford. rn*1933 - F�rste flyvning over Mount Everest gennemf�res af 4 engl�ndere. rn*1936 - Bruno Hauptmann henrettes for kidnapning og mord p� Charles Lindberghs s�n. rn*1941 - Irak f�r et aksemagtvenligt styre. rn*1980 - Belgiens ministerpr�sident Wilfried Martens indgiver regeringens afskedsbeg�ring.rn*1981 - Den tyrkiske ambassad�r s�res alvorligt af armenske nationalister p� Lyngbyvej i K�benhavn. rn*1991 - FN fasts�tter betingelserne for en v�benhvile efter Golfkrigen i resolution 687.rn*1992 - TV2's bestyrelse afviser at forl�nge J�rgen Schleimanns kontrakt. rn*1998 - 10 restauranter og forlystelsessteder p� Dyrehavsbakken nedbr�nder. rn*2003 - En kolosbl�ksprutte fanges i Ross Sea.rnrnF�dtrn*1367 - Henry IV af England. rn*1893 - Leslie Howard, skuespiller (Ashley Wilkes i Borte med Bl�sten) (d�d 1943). rn*1924 - Doris Day, skuespiller, the girl next door. rn*1924 - Marlon Brando, Oscar vindende skuespiller. rn*1925 - Tony Benn, Labour politiker. rn*1930 - Helmut Kohl, tysk kansler. rn*1934 - Jane Goodall, engelsk biolog.rn*1961 - Eddie Murphy, skuespiller(48 Hours, Beverly Hills Cop). rnrnrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. april - 4. april - 3. marts - 3. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "kolosbl�ksprutte", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403173913", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 12318, "title": "4. april", "text": "April en:April 4 eo:4-a de aprilo es:4 de abril fr:4-avril nl:4 april no:4. April pl:4 kwietnia sv:4 aprilrnrn4. april er dag 94 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 95 i skud�r). Der er 271 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1541 - Ignatius Loyola bliver overhoved for jesuiterordenen. rn*1753 - British Museum grundl�gges efter en parlamentsbeslutning. rn*1875 - Smetana's Moldau uropf�res i Prag. rn*1887 - Susanna Salter, verdens f�rste kvindelige borgmester, v�lges i Argonia, Kansas. rn*1917 - Woodrow Wilson beder kongressen om tilladelse til erkl�re Tyskland krig.rn*1920 - Jerusalem i undtagelsestilstand efter sammenst�d mellem arabere og j�der. rn*1934 - For f�rste gang indf�res katte�jne p� vejen. Det sker i Yorkshire. rn*1949 - NATO grundl�gges i Washington, USA; traktaten underskrives af 12 lande, heriblandt Danmark. rn*1964 - De f�rste 5 pladser p� USA's single hitliste indtages af the Beatles. rn*1968 - Apollo 6, et ubemandet rumfart�j opsendes med en Saturn V raket. rn*1979 - Danmarks Statistik oplyser, at 2% af befolkningen - ca 100.000 - er udenlandske statsborgere. rn*1983 - Den 2. rumf�rge, Challenger opsendes fra Cape Canaveral. rn*1986 - Efter at 16 italienere er d�de af tr�spritholdig vin, forbyder Levnedsmiddelstyrelsen salg af italiensk vin. rn*1990 - Lars Larsen, Jysk Senget�jslager, opretter Larsen Rejser A/S. rn*2001 - Den nordjyske forfatter Bent Vinn Nielsen modtager Gyldendal Prisen p� 150.000 kroner. rnrnF�dtrn*188 - Caracalla, romersk kejser (211-217). rn*1817 - Peter Christian Skovgaard, maler (d�d 1875). rn*1821 - Linus Yale, amerikansk opfinder af cylinderl�sen, som f�r hans navn. (d�d 1868). rn*1932 - Anthony Perkins, amerikansk skuespiller (Psycho). rnrnD�dsfaldrn*1588 - Frederik 2. af Danmark og Norge d�r p� Antvorskov Kloster, 53 �r. rn*1696 - Anne Palles, 70-�rig bondekone fra Falster, henrettes for trolddom, som den sidste dansker. rn*1841 - William Harrison, USA's 9. pr�sident d�r af lungebet�ndelse efter 30 dage i embedet. rn*1958 - J.F. Willumsen, maler, 94 �r. rn*1968 - Martin Luther King dr�bes af James Earl Ray i Memphis, Tennessee. rn*1979 - Pakistans pr�sident Zulfikar Ali Bhutto henrettes af sin efterf�lger Zia ul-Hag.rn*1983 - Gloria Swanson, amerikansk filmstjerne, 84 �r. rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. april - 5. april - 4. marts - 4. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "jesuiterbev�gelsen -> jesuiterordenen", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030407091705", "length": 49, "is_new": 0}
{"page_id": 12319, "title": "6. april", "text": "April en:April 6 eo:6-a de aprilo es:6 de abril fr:6-avril nl:6 april no:6. April pl:6 kwietnia sv:6 aprilrnrn6. april er dag 96 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 97 i skud�r). Der er 269 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn5. april - 7. april - 6. marts - 6. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331201815", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12320, "title": "7. april", "text": "April en:April 7 eo:7-a de aprilo es:7 de abril fr:7-avril nl:7 april no:7. April pl:7 kwietnia sv:7 aprilrnrn7. april er dag 97 i �ret i den gregorianske kalender (dag 98 i skud�r). Der er 268 dage tilbage af �ret.rnrnHegesippus' dag. Han konverter som j�de til kristendommen og betragtes som �n af kirkehistoriens f�dre. Han d�r omkring �r 180.rnrnBegivenhederrn*1054 - Kinesiske historieskrivere beretter om en eksplosion af en supernova i stjernebilledet Tyren.rn*1348 - I Prag grundl�gger den tysk-romerske kejser Karl IV et universitet, som er det �ldste efter Bologna, Oxford og Cambridge. rn*1795 - Frankrig beslutter at g� over til metersystemet. rn*1827 - T�ndstikker p� markedet, fremstillet af John Walker i Stockton. rn*1906 - Vesuv g�r i udbrud. rn*1936 - I Sydafrika f�r landets sorte befolkning stemmeret - de kan v�lge 3 hvide repr�sentanter. rn*1939 - Italien invaderer Albanien. De italienske aviser kalder det \"en n�dvendig forsvarshandling\". rn*1945 - Den R�de H�r n�r frem til Wien. rn*1948 - WHO - World Health Organisation - dannes. rn*1963 - Jugoslaviens pr�sident Tito v�lges til pr�sident p� livstid. rn*1965 - Frederik 9. �bner p� Louvre en udstilling med mere end 200 danske kulturgenstande fra oldtiden til i dag. rn*1972 - Ny skolelov om undervisningspligt indtil niende skole�r. rn*1982 - Alle private og offentlige sammenkomster p� Fyn forbydes efter konstatering af 15. udbrud af mund- og klovsyge p� �en. rn*1982 - England erkl�rer 200-s�mils blokade mod Falklands�erne i konflikten der senere udvikler sig til Falklandskrigen.rn*1984 - Der rejses tiltale mod Cheminova for udledning af 3,6 tons insektgift. rn*1986 - Sinclair computers, som bl.a. fremstillede den popul�re Spectrum, s�lges til Amstrad. rn*1988 - Mikhail Gorbatjov og pr�sident Najibullah oplyser, at tilbagetr�kning af sovjetiske tropper i Afghanistan vil begynde den 15. maj. rn*1989 - Ild om bord p� sovjetisk atomdrevet U-b�d, som synker ud for den norske kyst. rn*1990 - Norgesf�rgen Scandinavian Star h�rges af p�sat brand, der koster 158 mennesker livet. rn*1991 - Der indledes en operation, som skal yde bistand til kurdiske flygtninge i det nordlige Irak. rn*1995 - Borearbejdet under Storeb�lt afsluttes. rnrnF�dtrn*1770 - William Wordsworth, engelsk poet (d�d 1850). rn*1857 - Hans Andersen Brendekilde, landsbymaler, f�des - i Br�ndekilde - p� Fyn (d�d 1942). rn*1915 - Billy Holiday, amerikansk jazzsanger (d�d 1959). rn*1928 - James Garner, amerikansk skuespiller (Maverick og Rockford files). rn*1939 - Francis Ford Coppola, amerikansk filminstrukt�r. rn*1939 - David Frost, TV v�rt og interviewer. rnrnD�dsfaldrn*1739 - Dick Turpin, landevejsr�ver h�nges i York. rn*1891 - Phineas T. Barnum, amerikansk cirkuskonge. rn*1947 - Henry Ford, som revolutionerer bilindustrien (f�dt 1863). rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. april - 8. april - 7. marts - 7. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "wiki + lidt sm�tteri", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407154411", "length": 38, "is_new": 1}
{"page_id": 12321, "title": "17. april", "text": "April en:April 17 eo:17-a de aprilo es:17 de abril fr:17-avril nl:17 april no:17. April pl:17 kwietnia sv:17 aprilrnrn17. april er dag 107 i �ret i den gregorianske kalender (dag 108 i skud�r). Der er 258 dage tilbage af �ret.rnrnAnicetus dag, han var pave fra 140-166. Dagen er en af de 32 Tycho Brahesdage.rnrnBegivenhederrn* 1713 - For f�rste gang udstedes danske pengesedler. rn* 1807 - Det kongelige D�vstummeinstitut oprettes. rn* 1907 - P� Svenska Teatern i Stockholm uropf�res August Strindbergs Ett dr�mspel. rn* 1919 - Der indf�res 8 timers arbejdsdag i Frankrig. rn* 1923 - Luftruten K�banhavn-Hamburg �bnes. rn* 1941 - Jugoslavien kapitulerer til tyskerne. rn* 1961 - Eksil-cubanere, der med amerikansk st�tte er g�et i land i Svinebugten, nedk�mpes af Fidel Castros tropper. rn* 1962 - Sammen med tre nabokommuner beslutter Aalborg at bygge en tunnel under Limfjorden; det bliver Danmarks f�rste unders�iske biltunnel. rn* 1969 - Generalsekret�r Alexander Dubcek, Tjekkoslovakiets kommunistparti fjernes og erstattes af Gustav Husak. rn* 1970 - Apollo 13 venter tilbage til jorden p� trods af eksplosion om bord. rn* 1975 - Regeringen i Cambodia overgiver sig til Khmer Rouge. rn* 1980 - Efter syv �rs partisankrig med mere end 20.000 dr�bte bliver Zimbabve selvst�ndigt og f�r sort flertalsstyre under premierminister Robert Mugabe. rn* 1982 - Den spionsigtede forfatter Arne Herl�v Petersen f�r tiltalefrafald af justitsminister Ole Espersen. rn* 1983 - Indien opsender sin f�rste satellit. rn* 1986 - Bombeangreb mod El-Al jet i Heathrow sl�r fejl. rn* 1998 - Arkitekt J�rn Utzon modtager Sonningprisen p� 500.000 kroner. rnrnF�dtrn* 1586 - John Ford, engelsk forfatter. rn* 1816 - Billedhuggeren J.A. Jerichau; han d�r i 1883. rn* 1837 - John Pierpont Morgan, amerikansk stormogul (United States Steel, International Harvester, General Electric og American Telephone and Telegraph); han d�r i 1913. rn* 1894 - Nikita Krustjov, sovjetisk ministerpr�sident. rnrnD�dsfaldrn* 1790 - Benjamin Franklin, amerikansk fysiker og statsmand d�r 84 �r gammel. rn* 1960 - Eddie Cochran, amerikansk rockstjerne, d�r i et bilsammenst�d. rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. april - 18. april - 17. marts - 17. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418071919", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 12322, "title": "20. april", "text": "April en:April 20 eo:20-a de aprilo es:20 de abril fr:20-avril nl:20 april no:20. April pl:20 kwietnia sv:20 aprilrnrn20. april er dag 110 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 111 i skud�r). Der er 255 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. april - 21. april - 20. marts - 20. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331201934", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 12323, "title": "2. juni", "text": "Juni en:June 2 eo:2-a de junio es:2 de junio fr:2-juin nl:2 juni no:2. Juni pl:2 czerwca sv:2 junirnrn2. juni er dag 153 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 154 i skud�r). Der er 212 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. juni - 3. juni - 2. maj - 2. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331202009", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12324, "title": "2. september", "text": "September en:September 2 eo:2-a de septembro es:2 de septiembre fr:2-septembre nl:2 september no:2. September pl:2 wrzesnia sv:2 septemberrnrn2. september er dag 245 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 246 i skud�r). Der er 120 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. september - 3. september - 2. august - 2. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331202040", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12325, "title": "2. oktober", "text": "October en:October 2 eo:2-a de oktobro es:2 de octubre fr:2-octobre nl:2 oktober no:2. Oktober pl:2 pazdziernika sv:2 oktoberrnrn2. oktober er dag 275 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 276 i skud�r). Der er 90 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. oktober - 3. oktober - 2. september - 2. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331202107", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12326, "title": "2. november", "text": "November en:November 2 eo:2-a de novembro es:2 de noviembre fr:2-novembre nl:2 november no:2. November pl:2 listopada sv:2 novemberrnrn2. november er dag 306 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 307 i skud�r). Der er 59 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn1. november - 3. november - 2. oktober - 2. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331202130", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12327, "title": "3. august", "text": "August en:August 3 eo:3-a de augosto es:3 de agosto fr:3-ao�t nl:3 augustus no:3. August pl:3 sierpnia sv:3 augustirnrn3. august er dag 215 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 216 i skud�r). Der er 150 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. august - 4. august - 3. juli - 3. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331202228", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12328, "title": "3. oktober", "text": "October en:October 3 eo:3-a de oktobro es:3 de octubre fr:3-octobre nl:3 oktober no:3. Oktober pl:3 pazdziernika sv:3 oktoberrnrn3. oktober er dag 276 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 277 i skud�r). Der er 89 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. oktober - 4. oktober - 3. september - 3. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331202250", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12329, "title": "3. juni", "text": "Juni en:June 3 eo:3-a de junio es:3 de junio fr:3-juin nl:3 juni no:3. Juni pl:3 czerwca sv:3 junirnrn3. juni er dag 154 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 155 i skud�r). Der er 211 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn2. juni - 4. juni - 3. maj - 3. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030331202316", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12330, "title": "23. juli", "text": "Juli en:July 23 eo:23-a de julio es:23 de julio fr:23-juillet nl:23 juli no:23. Juli pl:23 lipca sv:23 julirnrn23. juli er dag 204 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 205 i skud�r). Der er 161 dage tilbage af �ret.rnrnApollinarius dag. Han var biskop i Ravenna.rnrnDagen er den f�rste af \"Hundedagene\" - der l�ber til 23. august. Navnet kommer fra hundestjernen Sirius, der g�r p� himlen 23. juli. Det er ogs� den f�rste dag i L�vens tegn, hvis stjernebillede er Solen. P� latin: Leo.rnrnDet er nationaldag i Egypten og Etiopien.rnrnBegivenhederrn*1833 - England afskaffer slaveriet.rn*1953 - I Panmunjon underskrives v�benstilstanden i Korea, efter mere end 4 �rs krig mellem Nord- og Sydkorea.rn*1974 - Efter Cypern-krisen opgiver den gr�ske milit�rjunta magten, og den tidligere premierminister Konstantin Karamanlis bliver chef for en ny demokratisk gr�sk samlingsregering. Cypern-krisen var startet, da Cyperns nationalgarde med st�tte fra den gr�ske milit�rjunta havde styrtet �ens pr�sident den 15. juli, hvilket havde f�rt til en Tyrkisk invasion af Cypern, og nogle f� dages regul�r krig.rn*1978 - Den 23 �rige debutant, franskmanden Bernhard Hinault, vinder Tour de France foran holl�nderen Joop Zoetemelk.rn*1983 - P� Antarktis m�ler russiske polarforskere den laveste temperatur nogensinde - minus 89,2 grader.rn*1985 - Den russiske stangspringer Sergej Bubka s�tter ny verdensrekord i stangspring, da han n�r dr�mmegr�nsen p� 6,00 meter.rn*1989 - Amerikanske Greg LeMond vinder Tour de France.rn*1995 - Den spanske cykelrytter Miguel Indurain vinder som den f�rste nogensinde Tour de France fem gange i tr�k. Danske Bjarne Riis blev nr. 3 - 6.47 minutter efter. Det var den hidtil bedste danske placering. Schweizeren Alex Z�lle blev nr. 2 - 4.35 minutter efter.rn*1998 - En dopingskandale i �rets Tour de France eskalerer, da fransk politi arresterer samtlige 9 ryttere p� Festinaholdet, mist�nkt for systematisk doping. Samtidig blev det hollandske hold TVM�s sportsdirekt�r Cees Prim og holdets russiske l�ge Andrej Mikhajlov tilbageholdt af politiet, mist�nkt for at dope deres cykelryttere.rnrnF�dtrn*1851 - P. S. Kr�yer, dansk maler.rn*1931 - J�rn Riel, forfatter.rn*1947 - David Essex, sanger og skuespiller, i London, England.rn*1961 - Woody Harrelson, amerikansk skuespiller.rn*1963 - Nanna L�ders, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. juli - 24. juli - 23. juni - 23. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "den koldeste temperatur nogensinde -> den laveste temperatur nogensinde", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030401072312", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12331, "title": "Aesculus i Danmark", "text": "Arter af Hestekantanie i Danmarkrnrn*Aesculus arguta rn*Aesculus x bushii (discolor x glabra) rn*Aesculus californica Kr�ver en lun plads, og kun et tr� er h�rdf�rt.rn*Aesculus x carnea (hippocastanum x pavia) rn*Aesculus glabra rn*Aesculus x mississippiensis (glabra x pavia) rn*Aesculus octandra (flava) rn*Aesculus parviflara rn*Aesculus paviarn*Aesculus turbinata rn*Aesculus woerlitzensisrnrn-------rn*Tr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030331225031", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 12332, "title": "Ailanthus i Danmark", "text": "Arter af Skyr�kker i Danmarkrnrn*Ailanthus altissima rn*Ailanthus vilmorinianarn----rn*Tr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030331225010", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 12333, "title": "Carpinus i Danmark", "text": "Arter af avnb�g i Danmarkrn*Carpinus betulusrn*Carpinus caroliniana rn*Carpinus caroliniana var. virginiana rn*Carpinus caucasica (betulus) rn*Carpinus cordatarn*Carpinus coreanarn*Carpinus japonica rn*Carpinus laxiflorarn*Carpinus orientalisrn*Carpinus tschonoskii rn*Carpinus turczaninowiirn------rn*Tr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030331223724", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12334, "title": "Amelanchier i Danmark", "text": "Arter af Amelankhier i Danmarkrnrn*Amelanchier atnifoliarn*Amelanchier alnifolia var. cusichii rn*Amelanchier amabilis (sanguine var. grandiflora) rn*Amelanchier arborearn*Amelanchier asiaticarn*Amelanchier bartramiana rn*Amelanchier canadensisrn*Amelanchier fernaldii rn*Amelanchier floyida (alnifolia) rn*Amelanchier humilis rn*Amelanchier intermediarn*Amelanchier laevis rn*Amelanchier oblongifolia (canadensis) rn*Amelanchier ovalisrn*Amelanchier sanguinea rn*Amelanchier spicatarn*Amelanchier stoloniferarn*Amelanchier utahensisrn----rn*Tr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030331224136", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 12335, "title": "Juglans i Danmark", "text": "Arter af Valn�d i Danmarkrnrn*Juglans ailantifoliarn*Juglans x bixbyi (ailantifolia x cinerea)rn*Juglans cathayensisrn*Gr� valn�drn*Juglans mandshuricarn*Sort valn�drn*Almindelig valn�drn*Juglans sieboldiana (ailantifolia)rn*Juglans sieboldiana var. cordiformis (ailantifolia var. cordiformis)rn*Juglans sinensis (regia)rn-----rn*Tr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030331225835", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12339, "title": "Bj�rn", "text": "I Norge, Sverige og Finland findes idag mellem 1200 og 1500 bj�rne.rnrnSe Ursidae for en beskrivelse af bj�rnefamilien.", "comment": "Se [[Ursidae]] for en beskrivelse af bj�rnefamilien.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401161220", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 12341, "title": "Carya i Danmark", "text": "Arter af Karya / Hickori i Danmarkrnrn*Carya cordiformisrn*Carya glabrarn*Carya laciniosa rn*Carya ovata rn*Carya tomentosarn----rn*Tr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030401125643", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12342, "title": "Castanea i Danmark", "text": "Arter af �gte Kastanje / Spise Kastanje i Danmarkrnrn*Japansk �gte Kastanje H�rdf�rrn*Amerikansk �gte Kastanje kr�ver sommervarmern*Kinesisk �gte Kastanje kr�ver mere sommervarme.rn*Dv�rg Kastanje H�rdf�rrn*�gte Kastanie / Spise Kastanje kun nogen planter h�rdf�rern----rn*Tr�er i Danmark,", "comment": "kastanie -> kastanje", "user": "Christian List", "timestamp": "20030425202931", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 12343, "title": "Magnolia i Danmark", "text": "Arter af Magnolia i Danmarkrnrn*Magnolia hypoleucarn*Magnolia kobus rn*Magnolia kobus var. boreatisrn*Magnolia sieboldiirn*Magnolia sinensisrn*Magnolia x soulangeana 'Lennei' rn*Magnolia stellatarn*Magnolia tiipetalarn*Magnolia wilsoniirn----rn*Tr�er i Danmark,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030401130050", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 12345, "title": "6. august", "text": "August en:August 6 eo:6-a de augosto es:6 de agosto fr:6-ao�t nl:6 augustus no:6. August pl:6 sierpnia sv:6 augustirnrn6. august er dag 218 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 219 i skud�r). Der er 147 dage tilbage af �ret.rnrnKristi forklarelsesdag. I f�lge Matth�us vandrede Jesus en dag op p� et bjerg sammen med Peter, Jacob og Johannes, hvor de h�rte en stemme fra himlen, som sagde at Jesus var Guds elskelige s�n.rnrnDet er nationaldag i Jamaica og Bolivia.rnrnBegivenhederrn*1536 - Christian den 3. holder sit indtog i K�benhavn, og st�r dermed som sejrherre i borgerkrigen - Grevefejden. Den to�rige borgerkrig havde v�ret en kamp om Christian den 2. eller Christian den 3. - og en religionskrig om luthersk eller katolsk tro. Christian den 3. f�ngslede alle katolske bisper, og indf�rte reformationen.rn*1890 - Som den f�rste nogensinde henrettes William Kember i den elektriske stol. Metoden var opfundet af Dr. Alphonse Rockwell.rn*1945 - USA kaster den f�rste atombombe over Hiroshima. Cirka 85.000 d�de �jeblikkeligt, og omkring 60.000 blev s�ret - mange d�de senere. I 1995 beregnede man, at i alt 192.000 var d�de som f�lge af bomben.rn*1961 - Sovjetunionen sender sit andet bemandede rumskib, �Vostok 2� op, som s�tter kosmonauten Titov i kredsl�b om Jorden. Titov var det f�rste mennesker, der tilbragte over 24 timer i rummet. Efter 25 timer og 18 minutter landede han velbeholden p� Jorden.rn*1962 - Efter 292 �r som britisk koloni bliver Jamaica selvst�ndigt og fejrer nationaldag denne dato.rn*1966 - I Portugals hovedstad Lissabon indvies den 227 meter lange bro over Tejo-floden. Broen er en kopi af Golden Gate broen i San Francisco, USA.rn*1977 - Bokseren J�rgen Hansen mister i Berlin sit europamesterskab i professionel welterv�gt, da han taber til den 19-�rige vesttysker J�rg Eipel.rn*1984 - 53 procent af de danske tv-seere stemmer p� svanen som Danmarks nationalfugl.rn*1992 - Amerikaneren Kevin Young s�tter ved OL i Barcelona, Spanien, verdensrekord i 400 meter h�kkel�b i tiden 46,78 sekunder. Rekorden holder stadig (1997).rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*1746 - Kong Christian den 6. d�r dagen f�r sit s�lvbryllup - knap 47 �r.rnNy konge blev Frederik den 5.rn*1965 - Aksel Sandemose, jantelovens far, den danskf�dte norske forfatter - 66 �r.rn*1978 - Pave Paul den 6. d�r af et hjerteslag - 80 �r. Ny pave blev Johannes Paul den 1. � f�dt som Albino Luciano i Venedig, Italien.rnrn----rnSe ogs�:rnrn5. august - 7. august - 6. juli - 6. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Hiroshima i Japan -> Hiroshima ; Berlin, Tyskland -> Berlin ; links ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030406081645", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12346, "title": "14. august", "text": "August en:August 14 eo:14-a de augosto es:14 de agosto fr:14-ao�t nl:14 augustus no:14. August pl:14 sierpnia sv:14 augustirnrn14. august er dag 226 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 227 i skud�r). Der er 139 dage tilbage af �ret.rnrnEusebius dag. En romersk pr�st, som efter 7 m�neders f�ngsel d�de i 357.rnrnDet er nationaldag i Pakistan.rnrnBegivenhederrn*1457 - Den �ldste daterede trykte bog udkommer fra Johann Fust i Mainz. Bogen hed \"Psalterium Meguntium\".rn*1917 - I Rusland starter Lenin \"Bolsjevik-revolutionen\".rn*1936 - Den sidste offentlige h�ngning i USA foretages i Owensboro i Kentucky, hvor Rainey Bethea m� lade livet i overv�relse af mere end 10.000 tilskuere. �ret efter foregik der en �privat� h�ngning i overv�relse af godt 500 personer. Antallet af officielle personer, der overv�rede den h�ngning, var begr�nset til 12.rn*1947 - Pakistan oprettes som selvst�ndig stat, hvilket f�rer til krig mod Indien, som Pakistan ikke ville v�re en del af.rn*1959 - Kunstmuseet Louisiana i Humleb�k indvies.rn*1969 - Englands premierminister Harold Wilson s�tter tropper ind i Nordirland for at hindre en borgerkrig mellem katolikker og protestanter, der var i strid p� grund af s�vel religi�se som sociale sp�rgsm�l. Uroen blev dog langt fra stoppet, og p� 10-�rs jubil�umsdagen i 1979 var 1.936 dr�bt, 20.776 s�ret, 6.473 bomber eksploderet og mere end 90.000 bygninger �delagt.rn*1974 - Efter en kortvarig v�benhvile p� Cypern erobrer den tyrkiske h�r en tredjedel af �en, som bliver delt i to.rn*1989 - Sydafrikas pr�sident Pik Botha g�r af og Frederik de Klerk bliver fungerende pr�sident. Botha havde v�ret pr�sident i n�sten 11 �r og havde kun syv uger tilbage af sin pr�sidentperiode. Botha gik af p� grund af politisk uenighed og fordi de Klerk var blevet valgt til ny leder for regeringspartiet Det nationale Parti. de Klerk lovede at �skabe et nyt Sydafrika med begr�nsede rettigheder til den sorte befolkning p� alle niveauer�. Et l�fte om mere demokratiske vilk�r for den sorte majoritet i Sydafrika.rn*1991 - Med 117 stemmer for og 42 imod vedtager Folketinget etableringen af en �resundsbro. Konservative, Venstre, CD og Socialdemokratiet stemte for, mens Fremskridtspartiet, SF, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti stemte imod.rn*1991 - Danske Jan Bo Petersen vinder VM-bronze i 4.000 meter individuelt forf�lgelsesl�b ved cykel-VM i Stuttgart, Tyskland. Guldet gik til tyske Jens Lehmann.rn*1993 - VM i atletik starter i Stuttgart, Tyskland, og Danmark f�r sin f�rste VM-medalje nogensinde i atletik, da Renata Pytalewska Nielsen f�r bronze i l�ngdespring med 6,75 meter. Hun var polsk f�dt, men dansk gift og dansk statsborger.rn*1996 - Det danske fodboldlandshold vinder 1-0 over Sverige i den nye landstr�ner Bo Johansons f�rste kamp.rn*1999 - Det sidste brofag p� �resundsbroen l�gges p� plads og den danske kronprins Frederik og den svenske kronprinsesse Victoria m�des symbolsk p� midten af broen, for at markere at Danmark og Sverige er blevet landfaste.rnrnF�dtrn*1777 - H.C. �rsted, dansk fysiker.rn*1914 - Poul Hartling, forhenv�rende statsminister (1973-74) og FN-flygtningeh�jkommiss�r (V).rn*1924 - Holger Juul Hansen, skuespiller.rn*1941 - David Crosby, (David van Cortland Crosby) sanger, sangskriver i blandt andet \"Byrds\" og \"Crosby, Stills, Nash & Young\"), i Los Angeles, Californien, USA.rnrnD�dsfaldrn*1984 - J.B. Priestley, engelsk forfatter - 89 �r.rn*1988 - Enzo Ferrari, skaber af racerbilen Ferrari - 90 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. august - 15. august - 14. juli - 14. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401162838", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12347, "title": "16. august", "text": "August en:August 16 eo:16-a de augosto es:16 de agosto fr:16-ao�t nl:16 augustus no:16. August pl:16 sierpnia sv:16 augustirnrn16. august er dag 228 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 229 i skud�r). Der er 137 dage tilbage af �ret.rnrnRochus dag. Da der ved et kirkem�de i Constanz i 1414 udbr�d pest i byen, blev den fromme Rochus tilkaldt - og pesten forsvandt.rnrnBegivenhederrn*1807 - Store engelske styrker g�r uantastet i land mellem Vedb�k og Skodsborg mellem klokken 4 og 5 om morgenen, og belejrer kort efter K�benhavn. Engl�ndernes m�l var, at erobre den danske fl�de, der var den st�rste p� det europ�iske fastland og n�digt skulle tilfalde Napoleon, som England var i krig med. I alt landsatte engl�nderne cirka 29.000 mand, samt omkring 2.000 kvinder og b�rn. Overfor disse stod K�benhavns forsvar p� cirka 13.000 mand - af hvilke kun godt 4.300 var regul�re tropper. Samme dag erkl�rede den danske kronprins Frederik den 6. England krig.rn*1896 - George Carmack opdager en af historiens st�rste guld�rer i Canada's Yukon Territory. Det blev startskuddet p� en stor guldfeber, hvor titusinder rejste nordp� fra USA for at tage del i guldeventyret - det s�kaldte Klondike Gold Rush.rn*1913 - De f�rste fors�g med samleb�ndsmontage gennemf�res p� Henry Fords bilfabrikker i USA. Fors�gene var en succes. Produktionen blev �get med 400 procent.rn*1925 - Charlie Chaplins film Guldfeber har verdenspremiere.rn*1943 - Befolkningen i Odense f�lger eksemplet fra Esbjerg, og g�r i folkestrejke.rn*1960 - �rkebiskop Makarios proklamerer Cyperns uafh�ngighed. �en havde hidtil v�ret under britisk styre siden 1878 og fik nu status af en selvst�ndig stat.rn*1970 - Faxe Bryggeri sender som det f�rste danske bryggeri en fad�l p� d�se p� markedet - og f�r en forrygende succes.rn*1978 - I en fodboldvenskabskamp mod Sverige i Idr�tsparken vinder Danmark 2-1 p� m�l af Benny Nielsen og Per R�ntved (straffespark).rn*1979 - I kapsejladsen \"Fastnet Race\" k�ntrer flere b�de i det h�rde vejr, og 18 sejlere omkommer.rn*1981 - Danmark vinder i Olching i Vesttyskland VM i speedway for hold.rn*1988 - 12 skoleb�rn og fire voksne omkommer, da en bus k�rer galt i en tunnel i Norge.rn*1989 - I Z�rich, Schweiz, s�tter amerikaneren Roger Kingdom ny verdensrekord i 110 meter h�kkel�b med tiden 12,92 sekunder. Det var en forbedring p� 1/100 sekund af den 8 �r gamle rekord.rn*1989 - Ved EM i sv�mning i Bonn, Vesttyskland, vinder danske Mette Jakobsen bronze i 200 meter crawl - i nordisk rekordtid 2.00,35 minutter.rn*1991 - Danske Jan Bo Petersen vinder VM-bronze i 50 km pointl�b ved cykel-VM i Stuttgart, Tyskland. Bruno Risi (Schweiz) vandt guld. Det var Jan Bo Petersens anden bronzemedalje ved VM.rn*1992 - Moses Kiptanui fra Kenya s�tter ny verdensrekord i 3.000 meter l�b med tiden 7.28,96 minutter. Tre dage senere satte han ogs� ny rekord i 3.000 meter forhindringsl�b med tiden 8.02,08 minutter.rn*1992 - Fem af i alt otte ombord p� et lille fly omkommer ved et flystyrt i den svenske s� V�nern. Flyet var p� vej fra Roskilde til Karlstad og alle var danske. Blandt de overlevende var Danmarks mest vindende travkusk, Steen Juul.rn*1992 - Ved VM i letv�gtsroning i Montreal, Canada, vinder Danmark tre guldmedaljer inden for f� timer. Mette Bloch Jensen i singlesculler, Jens Mohr Ernst ogs� i singlesculler og endelig den danske otter.rn*1995 - Kenyaneren Moses Kiptanui s�tter i Z�rich, Schweiz verdensrekord i 3.000 meter forhindringsl�b med tiden 7.59,18 minutter.rn*1995 - I Z�rich i Schweiz s�tter Haile Gebrselassie fra Etiopien ny verdensrekord i 5.000 meter l�b med tiden 12.44,39 minutter.rn*1995 - I Armenien vinder det danske fodboldlandshold 2-0 over Armenien i en kvalifikationskamp til EM i England i 1996. M�lene blev sat ind af Michael Laudrup og debutanten Allan Nielsen.rnrnF�dtrn*1940 - Maria Stenz, sangerinde.rn*1958 - Madonna, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*1977 - Elvis Presley, sanger - 42 �r. Elvis Presley d�de i sit hjem, Graceland i Memphis, Tennesse, USA.rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. august - 17. august - 16. juli - 16. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030408102305", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12348, "title": "Arne Jacobsen", "text": "Jacobsensv:Arne JacobsenrnArne Jacobsen (11. februar, 1902 - 24. marts, 1971) var en dansk arkitekt og designer.rnrnBlandt hans arkitektoniske v�rker er St. Catherine's & Merton College i Oxford. I Danmark har han designet Nationalbanken i K�benhavn, samt en r�kke r�dhus og andre bygninger. Jacobsen har skabt en r�kke originale stole og m�bler. Han har modtaget flere internationale udm�rkelser og medaljer.rnrnKilder/henvisningerrn* http://www.arne-jacobsen.com/rn* Engelsk wikipedia", "comment": "24. marts", "user": "Christian List", "timestamp": "20030401172146", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 12349, "title": "20. august", "text": "August en:August 20 eo:20-a de augosto es:20 de agosto fr:20-ao�t nl:20 augustus no:20. August pl:20 sierpnia sv:20 augustirnrn20. august er dag 232 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 233 i skud�r). Der er 133 dage tilbage af �ret.rnrnBernhards dag. Mindedag for Bernhard fra Clairvaux - en klosterbygger, som d�de �r 1153. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1559 - I Vor Frue Kirke i K�benhavn krones Frederik den 2. til dansk konge. Den gamle, Christian den 3., var d�d i januar samme �r. Kroningsfesten varede �n uge.rn*1619 - De f�rste afrikanske slaver kommer til Amerika, da et hollandsk skib med 20 sorte fanger i lasten l�gger til i Jamestown i Virginia.rn*1741 - Den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering, som arbejdede for russerne, bliver den f�rste europ�er, der ser Alaska. Beringshavet blev siden opkaldt efter ham.rn*1915 - Italien erkl�rer Tyrkiet krig under 1. Verdenskrig.rn*1941 - Folketinget forbyder ved lov Danmarks Kommunistiske Parti. Efter bes�ttelsen blev dette forbud et st�rkt debatteret emne, og betragtes i dag som en af de st�rste danske skandaler, beg�et af Folketinget under de fem bes�ttelses�r.rn*1968 - Sovjetunionen invaderer Tjekkoslovakiet, med st�tte fra Polen, �sttyskland, Bulgarien og Ungarn.rn*1974 - Peder Pedersen fra Gentofte vinder VM i sprint ved Cykel VM i Montreal i Canada.rn*1980 - 301 passagerer indebr�nder i et Lockheed Tristar fly fra Saudi Arabien, efter en n�dlanding i Riad. Det var verdenshistoriens til da n�st-alvorligste ulykke med et enkelt fly.rn*1982 - �lborgs forhenv�rende borgmester Marius Andersen id�mmes 6 m�neders ubetinget f�ngsel i en st�rre bestikkelsesskandale, hvor han havde modtaget gaver for 60.000 kr. fra erhvervsfolk.rn*1988 - Efter 8 �rs blodig krig mellem Iran og Irak indg�r de to lande v�benhvile, formidlet af FN. De to lande skulle begge tr�kke deres tropper tilbage til den oprindelige gr�nse. Krigen, der var startet 22. september 1980, havde kostet �n million mennesker livet. Det var Irak, der havde startet krigen.rn*1988 - Den bulgarske atletikkvinde Jordanka Donkova s�tter i Stara Zagora, Bulgarien, ny verdensrekord i 100 meter h�kkel�b med tiden 12,21 sekunder. Det var en forbedring p� 4/100 sekund. Rekorden holdt fortsat i 1997.rn*1989 - Den marokkanske l�ber Said Aouita s�tter i K�ln, Vesttyskland, ny verdensrekord p� 3.000 meter l�b med tiden 7.29,45 minutter. Det var en forbedring af kenyaneren Henry Ronos 11 �r gamle rekord p� 7.32,10 minutter.rn*1989 - 55 omkommer, da en s�kaldt festb�d, Marchioness, bliver p�sejlet af en pram p� Themsen midt i London. 83 overlevede kollisionen, der var en af de alvorligste nogensinde p� Themsen.rn*1989 - Ved EM i sv�mning i Bonn, Vesttyskland, vinder Mette Jakobsen bronze i 200 meter butterfly i nordisk rekordtid 2.12,34 minutter.rn*1989 - Ved Pan-Pacificmesterskaberne i sv�mning i Tokyo, Japan, s�ttes der fire verdensrekorder - alle af amerikanere. Janet Evans i 800 meter crawl i tiden 8.16,22 - en forbedring p� 9/10 sekund. Mike Barrowman i 200 meter brystsv�mning i tiden 2.12,89 - en forbedring p� 1/100 sekund. Dave Wharton i 200 meter medley i tiden 2.00,11 minutter - en forbedring p� 6/100 sekund. Tom Jaeger i 50 meter i tiden 22,12 sekunder - en forbedring p� 2/100 sekund.rn*1991 - Estland opn�r uafh�ngighed fra Sovjetunionen.rn*1993 - Engl�nderen Colin Jackson s�tter i Stuttgart, Tyskland ny verdensrekord i 110 meter h�kkel�b med tiden 12,91 sekunder. Rekorden holdt forsat i 1997.rn*1995 - Over 250 bliver dr�bt, da to indiske tog kolliderer 200 km nord for den indiske hovedstad New Delhi. Ulykken var den hidtil v�rste togulykke i Indiens historie.rn*1996 - I Danmark m�les �rets varmeste dag i 1996, med 32 graders varme. Men da havde sommeren ogs� ladet vente l�nge p� sig.rn*1997 - Det danske fodboldlandshold taber overraskende 3-0 til Bosnien i en VM-kvalifikationskamp i Sarajevo. Den bosniske sejr var dog fuldt fortjent.rn*1998 - USA bomber med missiler m�l i b�de Afghanistan og Sudan. Angrebene var rettet mod formodede terroristlejre i de to lande, og var en h�vnaktion for angrebene 14 dage f�r mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania.rnrnF�dtrn*1807 - Emil Nolde, maler.rn*1889 - Adolf Hitler, f�reren af Nazityskland. D�d 1945.rn*1948 - Robert Plant, sanger blandt andet i Led Zeppelin i Bromwich, England.rn*1952 - John Hiatt, sanger og sangskriver i Indianapolis, Indiana, USA.rnrnD�dsfaldrn*1940 - Leo Trotsky, i Mexico City myrdes den russiske revolution�re - angiveligt af sovjetiske agenter.rn*1977 - Groucho Marx, den sidste af Marx Brothers, d�r � 86 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrnrn19. august - 21. august - 20. juli - 20. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220316", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 12351, "title": "Carlo Urbani", "text": "Dr. Carlo Urbani var manden der f�rst opdagede SARS. Han d�de selv af sygdommen den 29. marts 2003.", "comment": "oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401194712", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 12352, "title": "25. august", "text": "August en:August 25 eo:25-a de augosto es:25 de agosto fr:25-ao�t nl:25 augustus no:25. August pl:25 sierpnia sv:25 augustirnrn25. august er dag 237 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 238 i skud�r). Der er 128 dage tilbage af �ret.rnrnLudvigs dag. Dagen har f�et navn efter den franske konge, Ludvig den Hellige (den 9.), der d�de under et korstog i 1270.rnrnDet er nationaldag i Uruguay.rnrnBegivenhederrn*1786 - Den Store Landbokommission neds�ttes. Kommissionen skulle se p� p�kr�vede landboreformer og, is�r, f�stebondens retsstilling over for godsejerne. Kommissionen var kraftigt st�ttet af Kronprins Frederik (den 6.), der to �r tidligere havde styrtet Christian den 7., men endnu lod faderen sidde formelt p� tronen.rn*1825 - Uruguay bliver en selvst�ndig stat og fejrer nationaldag denne dato.rn*1830 - Den belgiske revolution bryder ud efter opf�relsen af teaterforestillingen Den Stumme i Portici i Bruxelles. Efter forestillingen gik publikum til angreb p� en forhadt politikers bolig i utilfredshed med sammenl�gningen af Belgien og Holland. Som f�lge af denne revolution blev de �strigske Nederlande derefter til det selvst�ndige Belgien.rn*1940 - De tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen, der er besat af Sovjetunionen, bliver indlemmet i Sovjetunionen.rn*1943 - Italiens premierminister Benito Mussolini tr�der tilbage og bliver arresteret.rn*1944 - De tyske bes�ttelsestropper i Paris overgiver sig.rn*1960 - De 17. olympiske sommerlege �bner i Rom med 86 deltagende lande. Danmark sendte 119 deltagere.rn*1988 - Det ber�mte forretningskvarter Baixa i Portugals hovedstad Lissabon bryder i brand og mindst �n omkommer. Branden h�rgede to store forretningskvarterer og var en national katastrofe. Mange af bygningerne stammede fra 1700-tallet.rn*1989 - Den amerikanske rumsonde �Voyager 2� f�r kontakt med planeten Neptun efter at have tilbagelagt 7 milliarder km p� 12 �r. Med en hastighed af 98.387 km/t passerede rumsonden Neptun i 4.500 kilometers h�jde, og sendte billeder af planeten ned til Jorden. Neptun er solsystemets n�styderste planet, og �Voyager 2� forlod derefter solsystemet, men ventes at forts�tte med at sende data til Jorden til �r 2015.rn*1991 - Sovjetunionens pr�sident Mikhail Gorbatjov foresl�r, at kommunistpartiet opl�ses, og tr�der tilbage som generalsekret�r for partiet.rn*1991 - VM i sv�mning slutter i Athen som det bedste danske siden 1938 med fire guld- og to bronzemedaljer. Mette Jacobsen stod for de tre guldmedaljer og den ene bronze (den ene guldmedalje var i en holdkap). Lars S�rensen vandt den sidste guldmedalje og Berit Puggaard den sidste bronzemedalje.rn*1991 - Ved VM i atletik i Tokyo s�tter Carl Lewis (USA) ny verdensrekord i 100 meter l�b med tiden 9.86 sekunder. Den gamle rekord l�d p� 9,90 sekunder og tilh�rte Leroy Burell (USA), som her blev nr. 2.rn*1993 - Det danske fodboldlandshold vinder i Parken i K�benhavn 4-0 over Litauen i en VM kvalifikationskamp. M�lene blev scoret af Brian Laudrup, Frank Pingel, Lars Olsen og s� var der et litauisk selvm�l. I kampen havde Michael Laudrup comeback, efter han i 1990 selv havde meldt fra landsholdsfodbold p� grund af kontroverser med landstr�ner Richard M�ller Nielsen.rn*1995 - Ved VM i roning i Tampere, Finland, vinder den danske letv�gtsotter guld. Samme dag vandt Anders Brems bronze i singlesculler og Bo Svendsen/Thomas Ebert bronze i toer uden styrmand Sharon Thilgen/Kristine J�rgensen vandt ogs� bronze i toer uden styrmand.rn*1995 - Ved EM i sv�mning i Wien, �strig, vinder Mette Jacobsen guld i 100 meter butterfly. Det var hendes anden guldmedalje - og fjerde EM-medalje hidtil dette �r.rn*1995 - I Bruxelles, Belgien, s�tter Maria Lurdes Mutola fra Mocambique verdensrekord i 1.000 meter l�b med tiden 2.29,34 minutter.rnrnF�dtrn*1930 - Sean Connery, skuespiller i Skotland.rn*1954 - Elvis Costello, sanger og guitarist, i Paddington, London, England.rn*1961 - Billy Ray Cyrus, sanger.rnrnD�dsfaldrn*1699 - Kong Christian den 5., 50 �r. Ny konge blev Frederik den 4.rn*1984 - Den amerikanske forfatter Truman Capote - 59 �r.rn*2000 - Carl Barks, tegner og forfatter hos Disney - 99 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. august - 26. august - 25. juli - 25. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407231113", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 12353, "title": "27. august", "text": "August en:August 27 eo:27-a de augosto es:27 de agosto fr:27-ao�t nl:27 augustus no:27. August pl:27 sierpnia sv:27 augustirnrn27. august er dag 239 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 240 i skud�r). Der er 126 dage tilbage af �ret.rnrnGebhardus dag. Der er m�ske tale om en biskop fra Constanz, der d�de i 996.rnrnBegivenhederrn*55 f.v.t. - Den romerske kejser Julius C�sar lander i Deal, England, med to romerske legioner, og begynder sin f�rste invasion af England.rn*79 - Byen Pompeji i Italien udslettes af vulkanen Vesuv, der to dage tidligere var g�et i udbrud.rn*1346 - Slaget ved Crecy i Frankrig under 100-�rs krigen udk�mpes, og for f�rste gang i verdenshistorien bliver der brugt kanoner.rn*1857 - Den f�rste elektriske belysning t�ndes i K�benhavn, ved Christiansborg ridebane.rn*1883 - Vulkan�en Krakatau i str�det mellem Sumatra og Java g�r i voldsomt udbrud.rn*1896 - Verdenshistoriens korteste krig udk�mpes mellem England og Zanizibar og varer blot fra kl. 09.00 til 09.45. Et engelsk krav om at r�mme paladset og overgive sig blev efterkommet efter tre kvarters bombardement.rn*1913 - I et Nieuport Type 4-fly udf�rer den russiske pilot Pjotr Nikolajevitj verdens f�rste loop. �ret efter blev han den f�rste russiske pilot, som omkom i luftkamp, under 1. Verdenskrig - i kamp mod et �strigsk fly.rn*1958 - Sovjetunionen gennemf�rer en vellykket jordomflyvning med en rumkapsel med to hunde ombord.rn*1963 - En kvart million mennesker demonstrerer under en march til USA�s hovedstad Washington imod racediskrimination.rn*1978 - Ved VM i landevejscykling for professionelle vinder J�rgen Marcussen bronze.rn*1982 - Glynn Christian bager verdens hidtil (1997) st�rste �blet�rte p� 13,66 tons. Den m�lte 12,2 x 7 meter, og der blev skr�llet 21.600 liter �bler til t�rten. Hun var startet p� t�rten den 25. august.rn*1987 - Den danske cykelrytter Hans-Henrik �rsted vinder VM i 5.000 meter forf�lgelsesl�b.rn*1989 - Verdens l�ngste godstog p� godt 7 kilometers l�ngde n�r frem til bestemmelsesstedet Saldanha i Sydafrika. Der var 660 godsvogne, en tankvogn og en passagervogn koblet p� toget. Den samlede v�gt var p� 69.393 tons � eksklusive de 9 elektriske lokomotiver og 7 dielselokomotiver, der var koblet ind mellem vognene. Dette verdens l�ngste og tungeste godstog (1997) k�rte 26-27. august en str�kning p� 861 km fra Sishen til Saldanha i Sydafrika.rn*1989 - I Bulgarien vinder Arne Nielsson og Christian Frederiksen VM i toer-kano over 10.000 meter, foran Frankrig og Sovjetunionen.rn*1989 - I Chambery, Frankrig, vinder amerikaneren VM i professionel landevejscykling. Rolf S�rensen blev bedste dansker p� en 9. plads.rn*1995 - 12 fanger flygter fra Vridsl�selille Statsf�ngsel, efter en bulldozer har v�ltet ydermuren til f�ngselsg�rden. To af fangerne blev anholdt kort efter og en tredje nogle timer senere. Alle 12 var langtidsfanger, d�mt for blandt andet vold, narkoforbrydelser og mord. Historien blev bragt i alverdens medier, da en k�benhavnsk tv-station havde f�et et tip om flugten, og var p� stedet og filmede det, da bulldozeren v�ltede f�ngslets mur. Nogle m�neder senere var alle de flygtede fanger tilbage bag tremmerne.rnrnF�dtrn*1910 - Moder Teresa.rnrnD�dsfaldrn*1975 - Haile Selassie, eks-kejser af Etiopien d�r i fangenskab � 83 �r. Han var blevet afsat �ret f�r ved et milit�rkup.rn*1978 - Earl Mountbatten, engelsk folkehelt, myrdes, 79 �r gammel under et IRA-attentat, mens han er p� fisketur ud for den irske kyst.rn*1990 - Stevie Ray Vaughan, guitarist og sanger i et helikopterstyrt i Wisconsin, USA - 35 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. august - 28. august - 27. juli - 27. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Krakatau flyttet til artikel om �en", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401201156", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 12355, "title": "13. november", "text": "November en:November 13 eo:13-a de novembro es:13 de noviembre fr:13-novembre nl:13 november no:13. November pl:13 listopada sv:13 novemberrnrn13. november er dag 317 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 318 i skud�r). Der er 48 dage tilbage af �ret.rnrnArkadius dag. Usikre beretninger n�vner kun en enkelt martyr fra de tidlige kristenforf�lgelser med dette navn.rnrnBegivenhederrn*1663 - En billedstatue af Corfitz Ulfeldt \"henrettes\" i K�benhavn. Corfitz Ulfeldt selv var flygtet, og i sit frav�r blevet d�dsd�mt for landsforr�deri.rn*1742 - Videnskabernes Selskab stiftes.rn*1863 - November-forfatningen gennemf�res af regeringen Hall. Det var en f�llesforfatning, der omfattede Danmark og Slesvig, men ikke Holsten. Forfatningen var i modstrid med de dansk-tyske aftaler af 1851-52. Christian den 9. underskrev modstr�bende loven, der tr�dte i kraft 1. januar 1864 og skulle - viste det sig - f�re til krig. Kongen - Frederik den 7. - l� syg, og myndigheden l� hos tronf�lgeren, Christian den 9.rn*1872 - En stormflod rammer Sj�lland efter en voldsom orkan. I K�ge gik vandet 3,44 meter over daglig vande, og skaderne i byen var enorme.rn*1918 - I protest mod, at flere fagforeningsledere er blevet arresteret udbryder der strejker flere steder i Danmark - og mange tusinde demonstranter m�des p� Gr�nttorvet (nu Israels Plads) i K�benhavn. De blev angrebet voldsomt af politiet, og 22 demonstranter - blandt andet en 7-�rig dreng - blev h�rdt kv�stet. Demonstrationen var blandt andet inspireret af revolutionerne i Berlin og Kiel tidligere p� m�neden.rn*1907 - Det lykkes franskmanden Paul Cornu at flyve i 20 sekunder med et helikopterlignende fart�j. F�rst i 1935 lykkedes det dog at lave en fuldt styrbar og flyvedygtig helikopter.rn*1942 - Britiske styrker generobrer den libyske havneby Tobruk, som tyskerne i juni havde erobret.rn*1946 - Den f�rste kunstige sne bliver produceret denne dag af Vincent J. Schaefer p� Mt. Greylock i Massachusetts.rn*1967 - Den gr�ske milit�rjunta indf�rer et totalforbud mod import af danske varer.rn*1970 - Omkring 1 million mennesker omkommer ved en tyfon, der rammer flere �er i Ganges-deltaet i Bangladesh. Tyfonen h�rgede i to d�gn - 12-13. november. Det er historiens (1997) mest d�delige tyfon. rn*1979 - Efter 11 m�neder og 12 dages strejke udkommer den engelske avis The Times igen.rn*1985 - Et vulkanudbrud i Colombia koster 25.000 livet. 90 procent af byen Armaro med 25.000 indbyggere blev totalt �delagt af den f�lgende styrtflod af gloende lava og enorme m�ngder smeltet sne fra bjergsiderne. Vulkanen - Nevado - havde v�ret inaktiv i 140 �r. Udbruddet var en af de v�rste naturkatastrofer i det 20. �rhundrede. Kun �n gang tidligere var flere omkommet ved et vulkanudbrud i det 20. �rhundrede. Det var i 1902, hvor 30.000 omkom p� den franske � Martinique i Vestindien.rn*1985 - I den sidste kvalifikationskamp til VM i Mexico 1986 vinder det danske landshold i Dublin 4-1 over Irland. Danmark vandt dermed pulje 6 med 11 point foran Sovjetunionen med 10 og Schweiz med 8 point. Danmarks m�l blev scoret af Preben Elkj�r (2), Michael Laudrup og John Siveb�k.rn*1988 Br�ndby vinder sit tredje Danmarskmesterskab i fodbold foran N�stved og Lyngby. Br�ndbys mesterskab havde v�ret sikkert i to uger.rn*1988 - I s�sonens sidste l�b vinder brasilianeren Ayrton Senna sin f�rste VM-titel i Formel 1 i Japan. Holdkammeraten i McLaren, Alain Prost fra Frankrig, blev nr. 2, mens Gerhard Berger fra �strig blev nr. 3. Det var sidste s�son, hvor turbomotorer var tilladt i Formel 1-bilerne.rn*1990 - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver smidt ud af partiets Folketingsgruppe. To dage tidligere havde han meddelt, at han ville stifte et nyt parti - Trivselspartiet - som �en redningsplanke, hvis jeg - eller andre fremskridtsfolk, bliver ekskluderet�. Tre andre af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer fulgte Glistrup.rn*1991 - I Odense vinder det danske fodboldlandshold en EM-kvalifikationskamp mod Nordirland med 2-1. Begge m�l blev scoret af Flemming Povlsen. Jugoslavien vandt imidlertid puljen, og Danmark havde dermed ikke kvalificeret sig til EM i Sverige i 1992, men....rn*1994 - Ved en folkeafstemning siger Sverige ja til medlemskab af EU. 52,2 procent stemte ja, 46,9 procent nej, mens 0,9 procent stemte blankt.rn*1999 - I Tel Aviv vinder det danske fodboldlandshold overbevisende med 5-0 i den f�rste af to play-off kampe om kvalifikation til EM 2000 i Holland/Belgien. M�lene blev scoret af: Jon Dahl Tomasson (2), Stig T�fting, Martin J�rgensen og Brian Steen Nielsen.rn*2001 - Taleban-styret i Afghanistans hovedstad Kabul tr�kker sig tilbage til sin h�jborg i byen Kandahar. Det skete efter lidt over en m�neds voldsomme amerikanske og britiske bombardementer af Afghanistan.rnrnF�dtrn*1881 - Carl Schenstr�m, (Fyrt�rnet) dansk skuespiller.rn*1932 - Richard Mulligan, skuespiller.rn*1944 - Jesper Klein, skuespiller.rn*1949 - Whoopi Goldberg, skuespillerinde.rn*1958 - S�s Egelind, skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. november - 14. november - 13. oktober - 13. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "I en by som K�ge -> I K�ge ; Columbia -> Colombia (link) ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030407070733", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12356, "title": "13. oktober", "text": "October en:October 13 eo:13-a de oktobro es:13 de octubre fr:13-octobre nl:13 oktober no:13. Oktober pl:13 pazdziernika sv:13 oktoberrnrn13. oktober er dag 286 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 287 i skud�r). Der er 79 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. oktober - 14. oktober - 13. september - 13. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401201913", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12354, "title": "Krakatau", "text": "Krakatau er en vulkan� beliggende i str�det mellem Sumatra og Java. Krakatau gik den 27. august 1883 i et voldsomt udbrud. Store dele af �en blev spr�ngt v�k, og en 30 meter h�j b�lge br�d ind over de omkringliggende �er, hvor 36.380 mennesker omkom. I alt blev 163 landsbyer udslettet. Eksplosionen var s� voldsom, at den fire timer efter kunne h�res p� �en Rodrigues 4.776 kilometer v�k, hvor den fornemmedes som �dr�n fra store kanoner�. I alt kunne eksplosionen h�res med det menneskelige �re p� mere end en trettendedel af Jordens overflade. Eksplosionen menes at have v�ret 26 gange s� kraftig som den hidtil st�rste brintbombe-pr�vespr�ngning (foretaget af Sovjetunionen). Asken blev i 80 km h�jde spredt over hele Jorden, og for�rsagede kraftig aftenr�de i efter�rsm�nederne. Lufttrykket vandrede som en b�lge flere gange rundt om Jorden, og blev blandt andet p�vist tre gange i Berlin.rnrnEn eksplosion p� den gr�ske � Santorini i �g�erhavet i �r 1628 f.Kr. var omkring tre gange s� voldsom som denne p� Krakatau.", "comment": "i 80 km's h�jde -> i 80 km h�jde (ikke genitiv-s p� forkortede m�leenheder!)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030403074833", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 12357, "title": "13. september", "text": "September en:September 13 eo:13-a de septembro es:13 de septiembre fr:13-septembre nl:13 september no:13. September pl:13 wrzesnia sv:13 septemberrnrn13. september er dag 256 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 257 i skud�r). Der er 109 dage tilbage af �ret.rnrnCyprianus dag. Cyprianus blev halshugget i �r 258 under Kejser Decius' kristenforf�lgelser. Han skrev en m�ngde beretninger om den tidligste kristne kirke, som i dag er vigtige bidrag til den f�rste kirkehistorie.rnrnBegivenhederrn*1922 - I Al�Azizyah i Libyen m�les der 58 graders varme i skyggen, hvilket er den h�jeste m�lte temperatur nogensinde.rn*1923 - I Spanien overtager general Primo de Rivera magten og opretter et milit�rdiktatur.rn*1940 - Mussolinis italienske styrker p� cirka 300.000 mand begynder et erobringstogt mod Egypten. De kun 30.000 britiske soldater i landet trak sig umiddelbart tilbage, dog kun for senere at g� succesrigt til modangreb. Efter flere ugers offensiv blev 200.000 italienere taget til fange, og Mussolinis dr�m om at erobre Nordafrika bristede.rn*1945 - Som den f�rste by i Holland bliver Maastricht befriet af allierede styrker.rn*1959 - Raketten \"Luna\" n�r til M�nen.rn*1982 - 56 passagerer omkommer ved en flyulykke i Malaga, Spanien, da en spansk DC 10 jumbojet forulykker under starten. Der var 393 om bord i flyet.rn*1986 - Mindst 17 bliver dr�bt da et jordsk�lv raserer byen Kalamata i det sydlige Gr�kenland. Jordsk�lvet blev m�lt til 6,2 p� Richterskalaen.rn*1987 - For femte gang i tr�k - og syvende gang i alt - vinder Danmark VM i speedway for hold i Prag, Tjekkoslovakiet. P� holdet var Hans Nielsen, Erik Gundersen, Tommy Knudsen, Jan O. Pedersen og John J�rgensen. England fik s�lv og USA bronze.rn*1989 - Den st�rste protestmarch i 30 �r i Sydafrika gennemf�res i Kapstaden med 12.000 deltagere. Marchen, der oprindelig var blevet forbudt af politiet, var en protest mod nedskydningen af 23 mennesker en uge tidligere. Den fungerende pr�sident, de Klerk, �ndrede forbudet og protestmarchen blev fredeligt gennemf�rt.rn*1993 - P� pl�nen foran Det hvide Hus i Washington indg�r PLO og Israel en historisk aftale om forel�big fred. Aftalen sikrede pal�stinenserne selvstyre p� Gaza-striben og i byen Jeriko, mens PLO anerkendte Israels ret til at eksistere som selvst�ndig stat.rn*1993 - Den kinesiske kvinde Wang Junxia s�tter i Beijing, Kina verdensrekord i 3.000 meter l�b med tiden 8.06,11 minutter. Rekorden stod stadig i 1997.rnrnF�dtrn*1918 - Ray Charles, sanger, sangskriver.rn*1944 - Peter Cetera, sanger og sangskriver - medlem af \"Chicago\" 1967-85), i Chicago, USA.rnrnD�dsfaldrn*1994 - Jessica Tandy, skuespillerinde - 85 �r.rn*1999 - Povl Kj�ller, sanger og musiker - 62 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn12. september - 14. september - 13. august - 13. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "den h�jest m�lte temperatur nogensinde -> den h�jeste m�lte temperatur nogensinde", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030403070417", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12358, "title": "14. december", "text": "Dezember en:December 14 eo:14-a de decembro es:14 de diciembre fr:14-d�cembre nl:14 december no:14. Desember pl:14 grudnia sv:14 decemberrnrn14. december er dag 348 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 349 i skud�r). Der er 17 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. december - 15. december - 14. november - 14. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401202003", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12359, "title": "14. juli", "text": "Juli en:July 14 eo:14-a de julio es:14 de julio fr:14-juillet nl:14 juli no:14. Juli pl:14 lipca sv:14 julirnrn14. juli er dag 195 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 196 i skud�r). Der er 170 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn* 1789 - Stormen p� Bastillen og derfor Frankrigs nationaldag kaldet Bastilledagen.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. juli - 15. juli - 14. juni - 14. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Bastillen rettet fra 1799 til 1789", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511160949", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12360, "title": "14. maj", "text": "Mai en:May 14 eo:14-a de majo es:14 de mayo fr:14-mai nl:14 mei no:14. Mai pl:14 maja sv:14 majrnrn14. maj er dag 134 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 135 i skud�r). Der er 231 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1610 - Henry IV af Frankrig snigmyrdes af katolsk fanatiker.rn*1643 - Ludvig XIV, Solkongen, efterf�lger sin far Ludvig XIII i en alder af 4� �r. Han regerer indtil 1715, det vil sige i 72 �r. rn*1796 - Den engelske l�ge Edward Jenner udf�rer den f�rste vaccination mod kopper. Han anvender materiale fra en let angrebet bondepige. Jenner vil teste den gamle visdom, at en person, som har overlevet et koppeangreb, bliver immun. rn*1867 - Reglen om, at selvmordere ikke har ret til s�dvanlig begravelse, oph�ves. rn*1900 - I Paris �bnes de 2. moderne olympiske lege. rn*1912 - Christian X overtager tronen efter sin far, Frederik VIII, som er d�d under (pinlige) omst�ndigheder som aldrig er blevet officielt oplyst. Frederik VIII gravs�ttes i Roskilde domkirke.rn*1919 - Der indf�res 8 timers arbejdsdag i Danmark. rn*1935 - Den gamle Lilleb�ltsbro indvies af Christian X.rn*1940 - Rotterdam i Holland erobres af tyske tropper. rn*1942 - Christmas M�ller taler for f�rste gang til den danske befolkning via BBC i London. rn*1948 - Israels f�rste premierminister David Ben Gurion proklamerer staten Israel. En j�disk overgangsregering dannes ved afslutning af det britiske mandat for Pal�stina. rn*1955 - Warszawapagten oprettes. Den nedl�gges i 1991. rn*1963 - Frederik IX og den vesttyske pr�sident Heinrich L�bcke indvier Fugleflugtslinien R�dby-Fehmern. rn*1964 - Nikita Khrustjov �bner Aswan-d�mningen i Egypten. rn*1973 - USA opsender Skylab 1 rumstation. rn*1977 - Den professionelle engelske fodboldspiller Bobby Moore spiller afskedskamp efter mere end 1000 kampe for Westham, Fullham og England. rn*1993 - En guitar, som har tilh�rt Elvis Presley, s�lges for 99.000 pund p� aktion i London.rnrnF�dtrn*1727 - Thomas Gainsborough, engelsk maler.rn*1805 - J.P.E. Hartmann, dansk komponist. D�d i 1900. rn*1944 - George Lucas, skaber af Star Wars filmene.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. maj - 15. maj - 14. april - 14. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Rettet til 1 1912", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030511113603", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12361, "title": "14. november", "text": "November en:November 14 eo:14-a de novembro es:14 de noviembre fr:14-novembre nl:14 november no:14. November pl:14 listopada sv:14 novemberrnrn14. november er dag 318 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 319 i skud�r). Der er 47 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. november - 15. november - 14. oktober - 14. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401202358", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12362, "title": "14. oktober", "text": "October en:October 14 eo:14-a de oktobro es:14 de octubre fr:14-octobre nl:14 oktober no:14. Oktober pl:14 pazdziernika sv:14 oktoberrnrn14. oktober er dag 287 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 288 i skud�r). Der er 78 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. oktober - 15. oktober - 14. september - 14. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401202421", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12363, "title": "14. september", "text": "September en:September 14 eo:14-a de septembro es:14 de septiembre fr:14-septembre nl:14 september no:14. September pl:14 wrzesnia sv:14 septemberrnrn14. september er dag 257 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 258 i skud�r). Der er 108 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn13. september - 15. september - 14. august - 14. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401202444", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12364, "title": "9. september", "text": "September en:September 9 eo:9-a de septembro es:9 de septiembre fr:9-septembre nl:9 september no:9. September pl:9 wrzesnia sv:9 septemberrnrn9. september er dag 252 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 253 i skud�r). Der er 113 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. september - 10. september - 9. august - 9. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401202508", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12365, "title": "9. oktober", "text": "October en:October 9 eo:9-a de oktobro es:9 de octubre fr:9-octobre nl:9 oktober no:9. Oktober pl:9 pazdziernika sv:9 oktoberrnrn9. oktober er dag 282 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 283 i skud�r). Der er 83 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. oktober - 10. oktober - 9. september - 9. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401202527", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12366, "title": "7. december", "text": "Dezember en:December 7 eo:7-a de decembro es:7 de diciembre fr:7-d�cembre nl:7 december no:7. Desember pl:7 grudnia sv:7 decemberrnrn7. december er dag 341 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 342 i skud�r). Der er 24 dage tilbage af �ret.rnrnAgathons dag, romersk soldat, som bliver omvendt efter at have overv�ret, at Julianus og Cronion bliver pint. Han bliver halshugget under Decius' kristenforf�lgelser omkring �r 250.rnrnBegivenhederrn*1431 - Henry VI af England krones som konge af Frankrig i Paris.rn*1732 - Det oprindelige Covent Garden Opera House �bner.rn*1815 - Napoleons marskal, Michel Ney, den tapreste af de tapre, henrettes for h�jforr�dderi.rn*1817 - Tidligere kaptajn p� Bounty, William Bligh d�r i London.rn*1839 - Det national-liberale blad F�drelandet begynder at udkomme som dagblad. rn*1941 - Hitler udsteder sit nat og t�ge dekret, som beordrer politiet til at tage gidsler i forbindelse med undergrundsaktiviteter og lade dem forsvinde uden spor.rn*1941 - 423 japanske fly under ledelse af admiral Nagumo angriber den amerikanske stillehavsfl�de p� Pearl Harbor, Hawaii s�ndag morgen kl 07:02.rn*1974 - Cyperns �rkebiskop Makarios vender tilbage fra eksil. rn*1977 - De tre larsenister Sigurd �man, Henning Philipsen og Kristine Heltberg forlader SF, der tidligere p� �ret ogs� har sagt farvel til Kurt Brauer og Poul Dam. rn*1979 - Mother Teresa aflyser Nobelpris festmiddag for hende og beder om, at pengene i stedet sendes til de fattige i Calcutta. rn*1982 - Folketinget vedtager socialdemokratisk dagsordensforslag imod opstilling af 572 NATO-raketter i Vesteuropa. rn*1995 - Roskilde Domkirke optages p� UNESCO's verdensarvsliste.rn*1995 - Den amerikanske rumsonde Galileo n�r som det f�rste rumfart�j frem til planeten Jupiter. rn*2001 - Talebans h�jborg Kandahar falder. rn*2002 - Irak overbringer en 12.000 sider rapport om sine v�benprogrammer som forlangt af FN.rnrnF�dtrn*1863 - Pietro Mascagni, italiensk komponist (Cavalleria Rusticana). D�d i 1945.rn*1949 - Tom Waits, sanger og sangskriver. rnrnD�dsfaldrn*1894 - Ferdinand de Lesseps, 89 �r gammel. Initiativtager til og bygmester af Suez-kanalen.rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. december - 8. december - 7. november - 7. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Det originale Covent Garden Opera House -> Det oprindelige Covent Garden Opera House", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030513121852", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12367, "title": "7. juni", "text": "Juni en:June 7 eo:7-a de junio es:7 de junio fr:7-juin nl:7 juni no:7. Juni pl:7 czerwca sv:7 junirnrn7. juni er dag 158 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 159 i skud�r). Der er 207 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. juni - 8. juni - 7. maj - 7. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401202623", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12368, "title": "8. december", "text": "Dezember en:December 8 eo:8-a de decembro es:8 de diciembre fr:8-d�cembre nl:8 december no:8. Desember pl:8 grudnia sv:8 decemberrnrn8. december er dag 342 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 343 i skud�r). Der er 23 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1658 - Bornholmske \"modstandsfolk\" tager den svenske kommandant Printzenski�ld til fange. Under tumulterne bliver kommandanten dr�bt. Senere giver bornholmerne �en tilbage til den danske konge.rn*1841 - Prins Albert Edward, senere Edward VII, bliver Prince of Wales. rn*1863 - Engl�nderen Tom King sl�r amerikaneren John Heenan og bliver verdens f�rste sv�rv�gtsmester i boksning. rn*1914 - En tysk eskadre under admiral Maximilian von Spee angribes af engelske krigsskibe ved Falklands�erne. Fire tyske krydsere s�nkes, admiral Spee, hans to s�nner og 1.800 s�folk omkommer. Briterne mister ikke et skib. rn*1917 - Britisk korps under ledelse af lod Allenby rykker ind i Jerusalem og afslutter 672 �rs osmannisk styre. Efterf�lgende f�r Pal�stina status som britisk mandat under Folkeforbundet - senere FN.rn*1918 - Admiralinde Emma Gad udsender sin ber�mte bog Takt og Tone.rn*1925 - Adolf Hitlers Mein Kampf udkommer i Tyskland. F�rsteudgaven har ikke mange l�sere.rn*1933 - Skolebogsbet�nkningen offentligg�res. Den foreskriver, at religion skal v�re et rent kundskabsformidlende fag, og at krigshistorie og politisk historie i historiefaget skal tr�de i baggrunden.rn*1941 - USA, England og Australien erkl�rer krig mod Japan efter angrebet p� Pearl Harbor.rn*1942 - Ledelsen af det illegale blad Frit Danmark arresteres.rn*1952 - Dronning Elisabeth givet tilladelse til TV-transmission fra hendes kroning.rn*1974 - Folkeafstemning i Gr�kenland afskaffer konged�mmet, som har eksisteret siden 1832.rn*1975 - Fabrikant P.A. Fisker d�r, 100 �r gammel. P.A. Fisker er kendt fra fra Fisker&Nielsen, som producerer Nimbus-motorcyklen og Nilfisk-st�vsugeren. rn*1980 - Beatlen John Lennon skydes ned p� gaden i New York af Mark David Chapman. John Lennon blev 40 �r gammel.rn*1981 - Pave Johannes Paul II v�kker opsigt med tale, som udelukker muligheden for sex i himlen.rn*1994 - Under en demonstration mod �resundsbroen anholdes 140 deltagere for h�rv�rk mod entrepren�rmaskiner.rn*1997 - Rumsonden Galileo n�r planeten Jupiter og sender en mindre sonde ned gennem planetens atmosf�re.rn*1999 - I Moskva underskriver Rusland og Hviderusland en unionsaftale.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*2001 - Carla Hansen, (Rasmus Klumps mor), 95 �r gammel. De popul�re b�ger er oversat til 18 sprog og udkom i 25 lande i et samlet oplag p� cirka 30 millioner.rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. december - 9. december - 8. november - 8. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030501140316", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12369, "title": "4. september", "text": "September en:September 4 eo:4-a de septembro es:4 de septiembre fr:4-septembre nl:4 september no:4. September pl:4 wrzesnia sv:4 septemberrnrn4. september er dag 247 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 248 i skud�r). Der er 118 dage tilbage af �ret.rnrnTheodosias dag. Hun var 17 �r, da hun i hjembyen C�sarea hjalp og tr�stede andre kristne, der skulle henrettes. Derfor blev hun selv martyrdr�bt. Man skar hendes ene bryst af og druknede hende.rnrnBegivenhederrn*1563 - Efter to ugers belejring m� den svenske befalingsmand p� �lvsborg, Erik Kragge, og hans 700 mand overgive sig til den danske h�r i 7-�rs-krigen. Danskernes udbytte blev p� n�sten 150 kanoner - de 25 af kobber.rn*1807 - �Den r�dsomste nat i K�benhavns historie�, blev natten kaldt, som f�lge af, at engl�nderne genoptog bombardementet af hovedstaden med fornyet styrke. Vor Frue Kirke br�ndte helt ned, bortset fra muren. Fra kirken bredte branden sig og fort�rede gade efter gade. Det br�ndte fra N�rrevold og N�rregade til Kultorvet og helt til Landem�rket. Bombardementet sluttede f�rst kl. 12.00 n�ste dag.rn*1888 - Kodak-navnet bliver registreret denne dag af George Eastman fra Rochester i staten New York i USA. Han fik samtidig patent p� sit rulle-filmkamera.rn*1939 - Det britiske Royal Air Force gennemf�rer sit f�rste luftangreb. Det gik ud over Wilhelmshaven i Tyskland.rn*1944 - Allierede styrker befrier de belgiske byer Antwerpen og Bruxellesrn*1948 - Dronning Wilhelmina af Nederland abdicerer til fordel for sin datter Juliana.rn.rn*1949 - Den l�ngste tenniskamp i historien bliver spillet mellem Pancho Gonzales og Ted Schroeder, som skulle bruge 67 partier i fem s�t for at finde en vinder.rn*1959 - Sangen Mack the Knife bliver bandlyst i radioen denne dag i New York. �rsagen var, at flere knivstikkerier blandt teenagere i byen foruroligede byens befolkning.rn*1966 - Tronf�lgeren, Prinsesse Margrethe tager i silende regn imod Henri de Monpezat i Kastrup lufthavn under stor pressebev�genhed. Dagen f�r havde hoffet ellers dementeret en avishistorie om deres k�rlighed, men f� timer senere bekr�ftede statsminister Jens Otto Krag (S) - efter et m�de med Kong Frederik den 9. - at �parret i n�r fremtid ville forlove sig�.rn*1972 - Sv�mmeren Mark Spitz vinder sin syvende olympiske guldmedalje i 400 meter medley (sv�mning) ved OL i M�nchen i Tyskland. Mark Spitz var den f�rste der vandt syv olympiske guldmedaljer ved det samme OL.rn*1974 - �rhusl�gen Jesper T�rring vinder guld i h�jdespring ved EM i atletik i Rom, Italien, da han springer over 2,25 meter.rn*1982 - Efter seks uger p� f�rstepladsen ryger sangen Eye of the Tiger med gruppen Survivor v�k fra f�rstepladsen p� den amerikanske hitliste. Sangen, fra filmen Rocky III, r�g ned p� andenpladsen, hvor den l� i to uger, dern�st l� den en uge p� tredjepladsen og to uger p� fjerdepladsen inden den langsomt begyndte at ryge l�ngere ned. Nummeret var da ogs� gruppens suver�nt st�rste hit og de fik en platinplade for albummet.rn*1990 - Nord- og Sydkoreas premierministre m�des i Seoul og diskuterer mere �benhed mellem de to nationer. Det var f�rste gang siden Korea blev delt, at der fandt et m�de sted p� s� h�jt niveau. Formelt hersker der stadig krigstilstand mellem Nord- og Sydkorea.rn*1992 - For f�rste gang i professionel boksnings historie bliver to br�dre verdensmestre p� samme aften, da Johnny og Jimmy Bredahl vinder WBO-titelkampen i henholdsvis juniorbantamv�gt og juniorletv�gt ved et st�vne i Parken i K�benhavn. Johnny Bredahl vandt over mexicaneren Jose Quirino og Jimmy Bredahl over franskmanden Daniel Londas - begge p� point.rn*1997 - Havbiolog Peter Blanner fra Nordjyllands Amt erkl�rer Mariager Fjord for d�d. Der var ingen ilt i fjorden, �kosystemet og f�dek�den �delagt. Det var f�rste gang en dansk fjord bukkede helt under for iltsvind.rn*1999 - I Parken i K�benhavn vinder det danske fodboldlandshold 2-1 over Schweiz i en EM-kvalifikationskamp. M�lene blev scoret af Allan Nielsen og Jon Dahl Tomasson.rnrnF�dtrn*1934 - Otto Brandenburg, sanger og skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. september - 5. september - 4. august - 4. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Juliane -> Juliana", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030513105108", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 12370, "title": "Hilla", "text": "Hilla er en by i Irak, beliggende cirka 100 kilometer syd for Bagdad.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401204334", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12371, "title": "Basra", "text": "(miasto)rnBasra er en by i Irak, beliggende cirka 550 kilometer syd�st for Bagdad. Byen har 1,5 millioner indbyggere.", "comment": "en de nl pl", "user": "132.229.243.63", "timestamp": "20030408104512", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12373, "title": "M�re og Romsdal", "text": "og RomsdalrnM�re og Romsdal er en provins i Norge. Provinsen havde i 2002 243.855 indbyggere, svarende til 5,3% af Norges befolkning. Arealet er p� 15.104 kvadratkilometer. Administrationen er beliggende i Molde.rnrnProvinsen best�r af tre distrikter: Nordm�re, Romsdal og Sunnm�re.rnrn== Kommuner ==rnrn*Aukrarn*Aurern*Aver�yrn*Eidern*Freirn*Fr�narn*Giskern*Gjemnesrn*Halsarn*Haramrn*Hareidrn*Her�yrn*Kristiansundrn*Midsundrn*Moldern*Nessetrn*Norddalrn*Raumarn*Rindalrn*Sandern*Sand�yrn*Skodjern*Sm�larn*Stordalrn*Strandarn*Sularn*Sunndalrn*Surnadalrn*Sykkylvenrn*Tingvollrn*Tustnarn*Ulsteinrn*Vanylvenrn*Vestnesrn*Voldarn*�rskogrn*�rstarn*�lesund", "comment": "lidt sm�tteri", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030401210704", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12376, "title": "N�rorienten", "text": "�ldre betegnelse for mellem�stenrnrnVed Carsten Niebuhr Instituttet under K�benhavns Universitet, drives der forskning og undervisning i n�rorientalsk ark�ologi og historie.", "user": "194.239.66.46", "timestamp": "20030402185102", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12377, "title": "8. september", "text": "September en:September 8 eo:8-a de septembro es:8 de septiembre fr:8-septembre nl:8 september no:8. September pl:8 wrzesnia sv:8 septemberrnrn8. september er dag 251 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 252 i skud�r). Der er 114 dage tilbage af �ret.rnrnMaria f�dselsdag. I den katolske festr�kke kaldes dagen \"Vor Frue dag\" eller \"Modermesse\".rnrnBegivenhederrn*1536 - Bondef�reren Skipper Clement henrettes p� Viborg Landsting p� grund af sin rolle under Borgerkrigen.rn*1565 - Den spanske s�officer Pedro Menendez de Aviles etablerer den f�rste permanente europ�iske bebyggelse i Nordamerika i St. Augustine i Florida. Stedet har v�ret beboet lige siden.rn*1908 - Gehejmekonferensr�d, og tidligere justitsminister, P.A. Alberti melder sig selv til politiet for bedrageri og falskneri for 15 millioner kr. Han havde taget sin afsked som justitsminister 1� m�ned tidligere. Albertis bedrageri var sket over for hans egen sparekasse og sm�reksportforeningen. I 1910 blev Alberti ved en rigsretssag id�mt 8 �rs tugthus.rn*1920 - Den indiske Nationalkongres v�lger frihedsk�mperen Mahatma Gandhi til leder. Gandhi indledte straks en ulydighedskampagne mod den britiske kolonimagt.rn*1943 - Italien overgiver sig betingelsesl�st til de Allierede.rn*1944 - Sovjetiske styrker bes�tter Bulgarien uden at m�de modstand.rn*1951 - I San Francisco underskriver USA og Japan en fredserkl�ring, der formelt afslutter krigen mellem de to lande efter Japans kapitulation den 2. september 1945.rn*1966 - F�rste afsnit af TV-serien Star Trek sendes p� NBC i USA. Serien k�rte i tre �r uden at opn� voldsom stor popularitet. Senere fik serien dog kultstatus og blev genoptaget i 1990�erne.rn*1967 - Kong Frederik den 9. indvier den store fiskerihavn i Hanstholm.rn*1986 - �n bliver dr�bt og 15 s�ret ved et bombeattentat p� R�dhuset i Paris. Attentatet var det f�rste af fem, der ramte Frankrig i l�bet af 14 dage, hvilket fik Frankrig til at indf�re visumtvang for alle indrejsende uden for EU - bortset fra Schweiz. Fire dage senere sprang en bombe i et cafeteria og s�rede 42. Den 14. september blev �n dr�bt og 10 s�ret ved et attentat p� en pub ved Champs Elys�es, og dagen efter blev 50 s�ret ved et attentat p� en politistation. Det sidste attentat fandt sted 17. september mod en lille forretning i Rue de Rennes - her blev 7 dr�bt og 50 s�ret. Politiet mist�nkte en sl�gtning til den f�ngslede Georges Abdallah for at st� bag terrorbomberne.rn*1987 - Ved dagens Folketingsvalg bliver SF valgets vinder, men Firkl�verregeringen (C, V, CD og Kr.F.) under Poul Schl�ter forts�tter, trods et tab af 5 mandater. SF fik en fremgang p� 6 mandater og Fremskridtspartiet p� 3. Det nye parti F�lles Kurs, ledet af formanden for S�m�ndenes Forbud, Preben M�ller Hansen, kom ind med 4 mandater, mens VS r�g ud af Folketinget.rn*1988 - �rhundeders tradition med opr�bsnotering slutter, da K�benhavns Fondsb�rs lukker. De hurtigere PC�ere havde gjort Fondsb�rsen overfl�dig. B�rsen blev opf�rt af Kong Christian den 4. mellem 1619 og 1640.rn*1988 - Cubaneren Javier Sotomayor s�tter ny verdensrekord i h�jdespring med 2,43 meter ved et st�vne i Salamanca, Spanien. Den tidligere rekord tilh�rte svenskeren Patrick Sj�berg og l�d p� 2,42 meter.rn*1989 - Alle 55 ombord omkommer, da et norsk passagerfly styrter ned i Skagerrak, nord�st for Hirtshals. Det var den hidtil alvorligste ulykke i norsk civilflyvnings historie - og den st�rste nogensinde p� dansk territorium.rn*1993 - Det danske fodboldlandshold vinder i Tirana en VM-kvalifikationskamp mod Albanien med 1-0. M�let blev scoret af Frank Pingel.rn*1993 - Den h�derkronede fodboldklub Frem erkl�res konkurs - og tvinges dermed til nedrykning fra 1. division til Danmarksserien. rn*1993 - Den kinesiske kvinde Wang Junxia s�tter i Beijing, Kina verdensrekord i 10.000 meter l�b med tiden 29.31,78 minutter. Rekorden stod stadig i 1997.rn*1994 - De sidste af de vestlige allieredes soldater forlader Berlin ved en stor ceremoni.rn*1999 - I Napoli vender det danske fodboldlandshold 2-0 ved pausen til en 2-3 sejr over Italien i den sidste kvalifikationskamp til EM 2000 i Holland/Belgien. De danske m�l blev scoret af Martin J�rgensen, Morten Wieghorst og Jon Dahl Tomasson. Sejren bet�d, at Danmark var blevet 2�er i puljen, efter Italien, og dermed skulle ud i to omkampe om kvalifikation til EM. Modstanderen i disse play-off kampe blev Israel.rnrnF�dtrn*1157 - Kong Richard the Lionhearted (Konge af England 1189-1199).rn*1783 - N.F.S. Grundtvig i Udby Pr�steg�rd i Sydsj�lland.rn*1925 - Peter (Richard) Sellers, skuespiller.rn*1932 - Patsy Cline, sangerinde.rn*1936 - Henrik H. Lund, forfatter.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. september - 9. september - 8. august - 8. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "et mandattab p� i alt 5 mandater -> et tab af 5 mandater ; diverse edit ; links", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030403065817", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 12378, "title": "23. september", "text": "September en:September 23 eo:23-a de septembro es:23 de septiembre fr:23-septembre nl:23 september no:23. September pl:23 wrzesnia sv:23 septemberrnrn23. september er dag 266 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 267 i skud�r). Der er 99 dage tilbage af �ret.rnrnLinus dag. Biskop fra Rom omkring �r 90, som skal have v�ret den f�rste efterkommer i Peters paveembede.rnrnDagen er j�vnd�gn i Norden.rnrnBegivenhederrn*1722 - For f�rste gang spilles der komedie i Danmark med dansk tekst. Det skete p� den f�rste danske skueplads, Teatret i Lille Gr�nnegade, som den fransk-danske skuespiller og teaterdirekt�r Ren� Magnon de Montaigu �bnede denne dag. �bningsstykket var Moli�res Den Gerrige (Gnieren). Tre dage senere var Holbergs Den politiske Kandest�ber p� plakaten, fulgt af en lang r�kke Holberg-komedier.rn*1846 - Astronomen Gall opdager planeten Neptun. Planeten Neptun ligger 30 gange l�ngere v�k fra solen, end Jorden g�r.rn*1911 - I New York transporterer Earl Ovington som den f�rste post ad luftvejen.rn*1925 - Den sidste orlogsparade p� fregatten Jylland afholdes.rn*1932 - Kong Ibn Saud �ndrer navnet p� sine besiddelser p� Den arabiske Halv� til Kongeriget Saudi Arabien.rn*1939 - Tyskland begynder et voldsomt bombardement af Polens hovedstad Warszawa, der som det sidste sted holder stand mod de tyske bes�ttelsestropper. Fire dage senere - den 27. september - overgav byen sig. Warszawa l� da i grus.rn*1949 - Den f�rste sovjetiske atombombe pr�vespr�nges.rn*1952 - Den amerikanske bokser Rocky Marciano bliver verdensmester i sv�rv�gtsboksning, da han knockoutbesejrer Jersey Joe Walcott i 13. omgang i Philadelphia. Boksekampen blev samtidig starten p� betalingsfjernsyn med sportsbegivenheder, da kampen blev tilbudt seerne i 49 store teatre i 31 byer.rn*1973 - Danmark sl�r i Trondheim Norge 1-0 i fodbold.rn*1981 - Det danske fodboldlandshold vinder i Idr�tsparken en venskabskamp mod Norge med 2-1. Preben Elkj�r og Frank Arnesen scorede de danske m�l.rn*1987 - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver af et flertal p� 139 i Folketinget erkl�ret v�rdig til atter at sidde som medlem af Tinget. 13 stemte imod. Glistrup var i marts samme �r blevet l�sladt efter at have afsonet halvdelen af en straf p� tre �rs f�ngsel for ulovlige �konomiske transaktioner. To gange tidligere var han blevet kendt uv�rdig til at sidde i Folketinget.rn*1992 - I en VM kvalifikationskamp i Vilnius spiller det danske fodboldlandshold skuffende kun 0-0 mod Litauen. Kim Christofte br�ndte et straffespark i kampen.rnrnF�dtrn*1930 - Ray Charles, sanger og pianist i Albani, Georgia, USA.rn*1943 - Julio Iglesias, sanger.rn*1949 - Bruce Springsteen, sanger, guitarist og komponist i New Jersey, USA.rnrnD�dsfaldrn*1939 - Sigmund Freud, psykolog d�r i landflygtighed i England.rn*1987 - Bob Fosse, amerikansk instrukt�r og koreograf - 60 �r. Fosse opn�ede verdensber�mmelse is�r med filmen �Cabaret�, der havde Liza Minelli i hovedrollen.rn*1989 - Irving Berlin, amerikanske komponist og tekstforfatter - 101 �r. Irving Berlin skrev over 1.000 sange, og han blev en af �rhundredets mest popul�re komponister.rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. september - 24. september - 23. august - 23. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Rene Magnon de Montaigo -> Ren� Magnon de Montaigu ; Gall� -> Galle", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030403071211", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12379, "title": "23. oktober", "text": "October en:October 23 eo:23-a de oktobro es:23 de octubre fr:23-octobre nl:23 oktober no:23. Oktober pl:23 pazdziernika sv:23 oktoberrnrn23. oktober er dag 296 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 297 i skud�r). Der er 69 dage tilbage af �ret.rnrnS�rens dag. S�ren - eller Severin - var biskop i K�ln omkring �r 380. Efter et nordisk folkesagn, var S�ren dog s�n af en jysk bonde fra Ry ved Himmelbjerget, hvor man i middelalderen byggede en kirke til hans �re. rnrnFra S�rens dag var det godt, at begynde slagtningen af svin.rnrnBegivenhederrn*4000 f.v.t. - Pr�cis klokken 09.00 om morgenen bliver Jorden skabt. Det konstaterede i hvert fald �rkebiskop James Usher i 1650 - og datoen blev oph�jet til officiel festdag (marginalnote) af Kong Jakob den 1. af England.rn*1157 - Slaget p� Grathe Hede udk�mpes syd for Viborg. 10 �rs uafbrudt borgerkrig i Danmark mellem Svend, Knud og Valdemar sluttede, da Valdemar den Store i slaget slog Svend, som blev dr�bt i kampen. Reelt havde borgerkrigen v�ret endnu l�ngere - i 26 �r - og det var g�et h�rdt ud over landet. Alle landsbyer i �stjylland var forladt - fra Ejderen til Vendsyssel - p� grund af ven�diske s�r�veres h�rgen, og den �stlige del af Sj�lland l� �de og gold hen.rn*1526 - Kong Frederik den 1. befaler borgmester, byr�d og menighed i Viborg at beskytte Hans Tausen, der angriber den best�ende kirke mere og mere. Hans Tausen havde l�rt den nye tro at kende hos Martin Luther i Wittenberg - og menigheden i Viborg kunne lide hans pr�dikener. Prioren og biskoppen i Viborg derimod, ville have ham ud af kirken.rn*1848 - Den grundlovgivende Rigsforsamling i Danmark holder sit f�rste m�de. �ret efter blev grundloven vedtaget.rn*1904 - Skandinavien rammes af det kraftigste jordsk�lv i nyere tid.rn*1911 - Kreta beslutter at blive en del af Gr�kenland.rn*1942 - Slaget ved El Alamein mellem Montgomerys britiske og Rommels tyske styrker begynder. Det ber�mte slag blev prim�rt udk�mpet med kampvognsstyrker, og den 4. november tog de tyske styrker flugten.rn*1954 - I Paris-aftalen anerkendes Vesttyskland som en suver�n stat og tilbydes samtidig medlemskab af NATO.rn*1956 - Opr�ret i Ungarn begynder.rn*1958 - Den sovjetiske digter Boris Pasternak tildeles Nobelprisen i litteratur, men afviser den en uge senere.rn*1958 - Tegneseriefigurerne \"Sm�lferne\" optr�der for f�rste gang i en tegneserie - som bifigurer. De blev imidlertid s� popul�re, at de i 1963 fik deres egen tegneserie.rn*1978 - Den ny pave, polakken Johannes Paul den 2., krones i Rom.rn*1983 - 320 amerikanske og franske soldater i den fredsbevarende styrke i Beirut dr�bes ved et selvmords-bombeattentat udf�rt af Iran-allierede Shiamuslimer.rn*1988 - Den 23 �rige badmintonspiller Poul Erik H�yer-Larsen f�r sit internationale gennembrud, da han vinder Danish Open ved i finalen at besejre kineseren Zhang Quingwu 15-9, 18-16. Sejren bragte ham op p� sjettepladsen p� den internationale rangliste.rn*1989 - Det ungarske parlament opretter \"Republikken Ungarn - som �fri, demokratisk og uafh�ngig - legal stat�. Ungarn oph�rte dermed med at v�re et kommunistisk diktatur (folkestyre) og blev en parlamentarisk republik. Skabelsen af Republikken Ungarn skete p� �rsdagen for det dramatiske opr�r i 1956.rn*1991 - Myndighederne i Bilo i Pakistan beslagl�gger historiens (1997) mest omfangsrige narkotikafangst. Der blev beslaglagt 38,9 tons hash og 3,23 tons kokain.rn*2001 - Den irske katolske undergrundsh�r IRA begynder at nedl�gge sine v�ben. Det var en historisk beslutning, som gav nyt h�b til fredsprocessen i Nordirland, der skal afslutte en af de l�ngst varende fejder i Europa.rnrnF�dtrn*1902 - Ib Sch�nberg, skuespiller.rn*1906 - Samuel Beckett, irsk forfatter bliver f�dt i Dublin, Irland.rn*1918 - Ulrik Neumann, sanger. D�d 1994.rn*1942 - Michael (John) Crichton, forfatter.rn*1945 - Kim Larsen, sanger.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. oktober - 24. oktober - 23. september - 23. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512092805", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 12380, "title": "24. april", "text": "April en:April 24 eo:24-a de aprilo es:24 de abril fr:24-avril nl:24 april no:24. April pl:24 kwietnia sv:24 aprilrnrn24. april er dag 114 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 115 i skud�r). Der er 251 dage tilbage af �ret.rnrnDagens navn: Albertus, b�hmisk fyrstes�n, der bliver valgt som biskop i Prag.rnrnBegivenhederrn*1061 - Halleys komet ses som et varsel om den kommende invasion af England.rn*1886 - Der opdages olie i Mellem�sten. Den f�rste kilde springer p� den �gyptiske bred af R�dehavet. rn*1903 - Mellemskoleeksamen indf�res. rn*1924 - Thorvald Stauning danner den f�rste socialdemokratiske regering.rn*1931 - I Tyrkiet opn�r alle kandidater, som er opstillet af Kemal Atat�rks parti, valg til parlamentet. rn*1949 - Sukkerrationeringen i England oph�ves. rn*1953 - Winston Churchill udn�vnes til Knight of the Garter. rn*1961 - General de Gaulle beordrer blokade mod Algier. rn*1975 - Tyske terrorister dr�ber to gidsler p� den vesttyske ambassade i Stockholm og spr�nger bygningen i luften.rn*1976 - Det islamiske Europar�d i London tager afstand fra Jens J�rgen Thorsens Jesus-filmprojekt. rn*1988 - I f�rste runde ved pr�sidentvalget i Frankrig, vinder Fran�ois Mitterand klart over Jacques Chirac. rn*1998 - L�nmodtagerne stemmer nej til overenskomstforslaget, hvilket starter en hamstringsb�lge, der bl.a. t�mmer alle forretninger for g�r. rn*2001 - Ericsson og Nokia danner verdens st�rste mobiltelefon-alliance. rnrnF�dtrn*1815 - Anthony Trollope, engelsk forfatter (d�d 1882). rn*1856 - Philippe Petain, fransk krigshelt under f�rste verdenskrig og forr�der under anden verdenskrig (d�d 1951). rn*1934 - Shirley MacLaine, amerikansk filmskuespiller. rn*1941 - John Williams, guitarist. rn*1942 - Barbra Streisand, amerikansk sanger og skuespiller. rnrnD�dsfaldrn*1974 - Bud Abbott (Abbott & Costello). rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. april - 25. april - 24. marts - 24. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "en hamstringsb�lje -> en hamstringsb�lge ; Barbra Streisland -> Barbra Streisand", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030425064402", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12381, "title": "26. april", "text": "April en:April 26 eo:26-a de aprilo es:26 de abril fr:26-avril nl:26 april no:26. April pl:26 kwietnia sv:26 aprilrnrn26. april er dag 116 i �ret i den gregorianske kalender (dag 117 i skud�r). Der er 249 dage tilbage af �ret.rnrnDagens navn: Cletus, den tredje pave efter Peter og Linus. Han d�r omkring �r 90. kaldes undertiden Anakletius. rnrnBegivenhederrn*1832 - Forfatteren Henrik Hertz, der hidtil har skrevet under m�rke, vedkender sig sine pseudonymer, og dermed sit forfatterskab. rn*1876 - Danmarks �ldste, eksisterende boldklub, KB, stiftes; den fodboldklub er dog fusioneret i FCK. rn*1923 - Senere konge George VI af England vies til Elisabeth Bowes-Lyon - den engelske dronningemoder, som d�r i 2002. rn*1925 - Feltmarskal Paul von Hindenburg v�lges til pr�sident i Tyskland under Weimar-republikken. rn*1937 - Guernica, baskernes hellige by, bombes af tyske fly; 1645 omkommer, og 900 kv�stes. rn*1959 - De f�rste civile jetfly - Caravelle - kommer til Danmark. rn*1985 - Bullshit rockeren Palle Bl�bjerg likvideres med maskinpistol p� �ben gade i Valby. rn*1986 - Uheld p� atomreaktor ved Chernobyl i Rusland medf�rer udbredt radioaktiv forurening. rn*1987 - Lederen af den h�jreorienterede franske Den Nationale Front, Jean-Marie le Pen stiller op som pr�sidentkandidat. rn*1995 - Polens pr�sident Lech Walesa p� officielt bes�g i Danmark. rnrnF�dtrn*1798 - Eugene Delacroix, fransk kunstner (d�d 1863). rn*1812 - Alfred Krupp, tysk industrimand, udvikler kanoner og andet milit�rt udstyr - kaldes undetiden \"kanonkongen\"; Krupp d�r i 1887. rn*1894 - Rudolf Hess, tysk nazileder og Hitlers stedfortr�der; han d�r i 1987 i Spandau f�ngslet ved Berlin. rn*1900 - Charles Richter, seismolog og opfinder af Richter skalaen til m�ling af styrken af jordsk�lv.rnD�dsfaldrn*1731 - Daniel Defoe, forfatter (Robinson Crusoe). rn*1865 - John Wilkes Booth, pr�sident Lincolns drabsmand, d�r af skud, da han mods�tter sig arrest. rn*1910 - Bj�rnstjerne Bj�rnson, norsk forfatter og nobelprismodtager, d�r 78 �r gammel. rn*1946 - Oluf Ring, komponisten, der fornyede den danske sang, d�r 61 �r gammel. rn*1984 - Count Basie, amerikansk bandleader. rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. april - 27. april - 26. marts - 26. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Lidt indhold. Tak til S�ren S�rensen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030424150518", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 12382, "title": "4. maj", "text": "Mai en:May 4 eo:4-a de majo es:4 de mayo fr:4-mai nl:4 mei no:4. Mai pl:4 maja sv:4 majrnrn4. maj er dag 124 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 125 i skud�r). Der er 241 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. maj - 5. maj - 4. april - 4. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030402201140", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12383, "title": "4. juli", "text": "Juli en:July 4 eo:4-a de julio es:4 de julio fr:4-juillet nl:4 juli no:4. Juli pl:4 lipca sv:4 julirnrn4. juli er dag 185 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 186 i skud�r). Der er 180 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. juli - 5. juli - 4. juni - 4. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030402201202", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12384, "title": "4. november", "text": "November en:November 4 eo:4-a de novembro es:4 de noviembre fr:4-novembre nl:4 november no:4. November pl:4 listopada sv:4 novemberrnrn4. november er dag 308 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 309 i skud�r). Der er 57 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. november - 5. november - 4. oktober - 4. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030402201221", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12385, "title": "5. august", "text": "August en:August 5 eo:5-a de augosto es:5 de agosto fr:5-ao�t nl:5 augustus no:5. August pl:5 sierpnia sv:5 augustirnrn5. august er dag 217 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 218 i skud�r). Der er 148 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. august - 6. august - 5. juli - 5. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030402201247", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 12386, "title": "6. december", "text": "Dezember en:December 6 eo:6-a de decembro es:6 de diciembre fr:6-d�cembre nl:6 december no:6. Desember pl:6 grudnia sv:6 decemberrnrn6. december er dag 340 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 341 i skud�r). Der er 25 dage tilbage af �ret.rnrnNikolaus dag. Nikolaus var biskop i Myra. Med tiden skabes mange historier om ham, blandt andet hvorledes han frelser n�dstedte s�folk, han er b�rnenes ven, s�folkenes skytshelgen samt forbillede for Santa Claus (julemanden). Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*1492 - Christopher Columbus opdager den vestindiske � Hispaniola, som senere skifter navn til Haiti. rn*1813 - Tidligere statsminister C.D. Reventlow forlader sine embeder, men beholder dog posten i statsr�det. rn*1837 - Skarp eksamination - det vil side forh�r under tortur - forbydes ved lov i Danmark.rn*1867 - Odense hylder sin �resborger H.C. Andersen med et fakkeltog og efterf�lgende festmiddag p� r�dhuset med 240 g�ster. Kort forinden er han udn�vnt til etatsr�d og �resborger i Odense.rn*1877 - Thomas Edison demonstrerer den f�rste grammofonptagelse, idet han reciterer 'Mary Had A Little Lamb'. rn*1904 - Verdens f�rste julem�rke udsendes. Det sker i Danmark efter id� af postmester Einar Holb�ll. rn*1917 - Finland erkl�rer sig uafh�ngigt af Rusland. rn*1926 - Benito Mussolini, italiensk diktator, indf�rer skat p� ungkarle. rn*1929 - Kvinderne i Tyrkiet f�r valgret. rn*1941 - Franklin D. Roosevelt retter fredsappel til Japans kejser Hirohito - dagen efter angriber japanske fly Pearl Harbor. rn*1941 - Den russiske h�r igangs�tter en storstilet mod-offensiv ved Moskva. rn*1956 - Island indg�r aftale med USA om stationering af amerikanske tropper p� �en.rn*1973 - Gerald Ford tages i ed som vicepr�sident i USA. rn*1975 - Det islandske patruljeskib Thor v�dres af en britisk sl�beb�d efter at have kappet trawlet p� et britisk fiskefart�j, der fisker indenfor 200 s�milegr�nsen. rn*1992 - Schweiz stemmer nej til deltagelse i EU's �konomiske samarbejde. rn*1995 - MD Foods beslutter at nedl�gge K�benhavns sidste mejeri, Enigheden p� N�rrebro. rnrnF�dtrn*1896 - Ira Gershwin, amerikansk lyriker.rnrnD�dsfaldrn*1882 - Anthony Trollope, engelsk forfatter d�r i London. rn*1905 - Viggo Stuckenberg, dansk digter 42 �r gammel.rn*1988 - Roy Orbison, amerikansk sanger og guitarist 53 �r gammel.rn----rnSe ogs�:rnrn5. december - 7. december - 6. november - 6. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030427075320", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12387, "title": "8. november", "text": "November en:November 8 eo:8-a de novembro es:8 de noviembre fr:8-novembre nl:8 november no:8. November pl:8 listopada sv:8 novemberrnrn8. november er dag 312 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 313 i skud�r). Der er 53 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. november - 9. november - 8. oktober - 8. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030402201334", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12388, "title": "9. november", "text": "November en:November 9 eo:9-a de novembro es:9 de noviembre fr:9-novembre nl:9 november no:9. November pl:9 listopada sv:9 novemberrnrn9. november er dag 313 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 314 i skud�r). Der er 52 dage tilbage af �ret.rnrnTheodors dag. En kristen romersk soldat, som blev martyrdr�bt i 290, efter han havde sat ild til afgudstemplet for Cybele.rnrnBegivenhederrn*1641 - Ribe Ret f�lder heksedom over Maren Spliids fra byen.rn*1724 - Danmark f�r for f�rste gang bes�g af gr�nl�ndere. Der var to - Poq og Quiperoq.rn*1799 - Med et statskup i Frankrig indf�rer Napoleon Bonaparte �Konsulatet�, med sig selv som f�rstekonsul fra 1802 - p� livstid. Forvaltningen blev centraliseret og et mindre diktatur faktisk indf�rt.rn*1918 - Efter et mytteri blandt matroserne i Kiel og revolution i Berlin, bliver socialisten Friedrich Ebert Rigskansler i Tyskland, der udr�bes til republik og han indleder straks forhandlinger om v�benstilstand med Ententen (de allierede), med henblik p� at stoppe 1. verdenskrig. Dagen efter flygtede den tyske kejser Wilhelm den 2. til Holland.rn*1937 - Japanske styrker erobrer Shanghai.rn*1938 - Krystalnatten i Tyskland finder sted.rn*1944 - Forretningsstr�get Vestergade i Odense �del�gges ved spr�ngning af den tyske �Peter-gruppe�. Denne terrorgruppe havde en fork�rlighed for forretningsstr�g i de st�rre danske provinsbyer.rn*1965 - Verdenshistoriens st�rste str�msvigt rammer syv af USA�s nord�stlige stater og Ontario i Canada. Omkring 30 millioner mennesker blev ber�rt af str�mafbrydelsen, der varede ved til dagen efter. Kun to personer mistede livet som direkte f�lge af afbrydelsen.rn*1967 - Musikbladet �Rolling Stone� udkommer for f�rste gang.rn*1989 - Berlinmuren falder i l�bet af aftenen og natten, da tusinder af mennesker p� begge sider bryder hul i muren. �sttyskland (DDR) oph�vede alle udrejserestriktioner samme aften og titusinder af �sttyskere drog p� bes�g i Vestberlin i nattens l�b.rn*1990 - Mary Robinson bliver Irlands f�rste kvindelige pr�sident. Mary Robinson stillede op uden for partierne, men blev st�ttet af Labour og det marxistiske parti.rn*1992 - En dansk lejesoldat p� kroatisk side bliver det f�rste danske offer i den jugoslaviske borgerkrig. F�rst flere uger senere blev den 21 �rige soldats familie underrettet.rnrnF�dtrn*1907 - Katharine Hepburn, skuespillerinde.rn*1948 - Bille August, filminstrukt�r.rnrnD�dsfaldrn*1979 - Charles de Gaulle, Frankrigs tidligere pr�sident.rn*1991 - Yves Montand, fransk skuespiller og sanger - 70 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. november - 10. november - 9. oktober - 9. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030406175204", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 12389, "title": "20. november", "text": "November en:November 20 eo:20-a de novembro es:20 de noviembre fr:20-novembre nl:20 november no:20. November pl:20 listopada sv:20 novemberrnrn20. november er dag 324 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 325 i skud�r). Der er 41 dage tilbage af �ret.rnrnVolkamarus dag. Dagen har f�et navn efter en - i dag - ukendt helgen.rnrnBegivenhederrn*1914 - Det bliver et krav, at der skal fotos p� amerikanske pas.rn*1945 - I N�rnberg begynder retssagerne mod 2. verdenskrigs krigsforbrydere.rn*1947 - Den engelske prinsesse Elizabeth bliver gift med Phillip Mountbatten.rn*1952 - SAS-flyet Arild Viking lander i Kastrup efter den f�rste vellykkede flyvning fra USA over Nordpolen.rn*1959 - I Stockholm grundl�gger Sverige, Danmark, Norge, Portugal, Storbritannien, Schweiz og �strig Den Europ�iske Frihandelssammenslutning (EFTA).rn*1970 - Efter tidligere p� �ret at have anerkendt Oder-Neisse linien som forel�big gr�nse mellem �sttyskland (DDR) og Polen, skriver Vesttyskland og Polen under p� ratifikationen. Underskrivelsen fandt sted samtidigt i Bonn og Warszawa.rn*1973 - En af Lufthansas jumbojets styrter ned f� meter uden for lufthavnsomr�det i Nairobi i Kenya, og 59 omkommer.rn*1977 - Med hydroplanet Spirit of Australia s�tter Kenneth Peter Warby hastighedsrekord til s�s, da han p� Blowering Dam Lake i Australien n�r op p� 300 knob (555 km/t). Den officielle verdensrekord lyder dog kun p� 275,8 knob (511,11 km/t). Sat samme sted den 8. oktober 1978 - ogs� af Warby.rn*1987 - Over 100 fiskekuttere ankrer op ved Langelinie i protest mod EF's fiskeripolitik.rn*1992 - Dele af det britiske kongeslot Windsor Castle br�nder og v�rdier for millioner af pund g�r tabt. Mange meget v�rdifulde malerier blev dog reddet.rn*2001 - For f�rste gang holdes der i Danmark et tredobbelt valg, da der er valg til b�de amt, kommune og Folketing. Folketingsvalget vindes overbevisende af Venstre, som syv dage senere kan danne regering sammen med de konservative. Ny statsminister blev Anders Fogh Rasmussen fra Venstre, der afl�ste socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen, der havde v�ret statsminister i knap ni �r.rnrnF�dtrn*1858 - Selma Lagerl�f, svensk digter.rn*1890 - Harald Miehe Madsen, (\"Bivognen\") dansk skuespiller.rn*1949 - Ulf Lundel, sanger, sangskriver og forfatter i Stockholm, Sverige.rn*1953 - Anders Glenmark, sanger og sangskriver i Tomelilla, Sverige.rn*1956 - Bo Derek, (Cathleen Collins) skuespillerinde.rn*1958 - Kim Brink, fodboldtr�ner.rn*1959 - Sean Young, skuespillerinde, i Louisville, Kentucky.rnrnD�dsfaldrn*1960 - Clark Gable, amerikansk skuespiller - 59 �r.rn*1975 - Francisco Franco, spansk diktator - 82 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. november - 21. november - 20. oktober - 20. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit, links", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030504071915", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12390, "title": "20. oktober", "text": "October en:October 20 eo:20-a de oktobro es:20 de octubre fr:20-octobre nl:20 oktober no:20. Oktober pl:20 pazdziernika sv:20 oktoberrnrn20. oktober er dag 293 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 294 i skud�r). Der er 72 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. oktober - 21. oktober - 20. september - 20. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030402201453", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12395, "title": "Cylinderl�s", "text": "Opfundet af den amerikansk opfinder Linus Yale.rnOgs� kaldet Yale-l�sen.rnDen er en af de f�rste l�se, som bliver masseproduceret.", "comment": "Lidt indhold. Tak til S�ren S�rensen", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030403144403", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12397, "title": "5. oktober", "text": "October en:October 5 eo:5-a de oktobro es:5 de octubre fr:5-octobre nl:5 oktober no:5. Oktober pl:5 pazdziernika sv:5 oktoberrnrn5. oktober er dag 278 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 279 i skud�r). Der er 87 dage tilbage af �ret.rnrnPlacidus dag. S�n af en rig romer, som hjalp Benedikt med at bygge dennes munkekloster. Han blev siden en af Benedikts disciple, og led martyrd�den omkring �r 500.rnrnBegivenhederrn*1910 - Portugal erkl�res for en republik efter et mytteri i fl�den og h�ren. Kong Manuel den 2. var flygtet til Gibraltar.rn*1925 - Norge meddeler England, at man ikke vil anerkende Danmarks ret til Gr�nland, og en l�ngerevarende politisk krise begynder mellem de to skandinaviske lande.rn*1930 - Det engelske luftskib R101 forulykker over Frankrig p� sin jomfrurejse fra England til Indien. 46 af de ombordv�rende omkom.rn*1931 - Major Clyde Pangborn og Hugh Horndorn bliver de f�rste, der flyver nonstop over Stillehavet. 3. oktober var de startet fra Sabishiro Beach i Japan og landede 41 timer og 13 minutter senere i Wenatchee i staten Washington, USA. Str�kningen var p� 7.335 km.rn*1965 - Henry Mancini f�r en guldplade for musikken til filmen The Pink Panther (Den Lyser�de Panter) med Peter Sellars.rn*1966 - Tronf�lgeren Prinsesse Margrethe forlover sig med �en fransk diplomat� - prins Henrik.rn*1968 - Under katolske borgerretsfork�mperes demonstration i Londonderry i Nordirland mod diskriminationen af katolikker, kommer det til blodige gadekampe med protestanter. Dermed indledtes terroristgruppernes kamp om Nordirland.rn*1974 - Amerikaneren David Kunst afslutter den f�rste bekr�ftede g�tur Jorden rundt. Han var startet 20. juni 1970 og gik 23.250 km gennem fire kontinenter. Amerikaneren George Matthew Schilling h�vdes at have g�et Jorden rundt fra 1897 til 1904, men det har ikke kunnet bekr�ftes.rn*1977 - I Malm� taber det danske fodboldlandshold 1-0 til Sverige.rn*1982 - Der s�ttes hastighedsrekord p� skinner, da en ubemandet, raketdrevet sl�de n�r op p� 9.851 km/t. Rekorden blev sat over en 15,2 km lang str�kning p� White Sands Missile Range i New Mexico, USA.rn*1988 - Ved en folkeafstemning i Chile siger 53,5 procent nej til at lade diktatoren, pr�sident Augusto Pinochet, forts�tte som pr�sident, da de stemmer p� oppositionspartiet. Pinochet meddelte dog, at han agtede at sidde pr�sidentperioden ud til marts 1990.rn*1990 - Justitsminister Hans Engell (C) giver 6 kasinoer tilladelse til at drive kasino fra den 1. januar 1991. Alle 6 var hoteller. 41 havde s�gt om tilladelse - men de resterende fik afslag.rn*1990 - Den f�rste levertransplantation i Danmark foretages p� Rigshospitalet.rn*1994 - I alt 48 mennesker findes d�de - skudt, kvalt eller br�ndt - i to schweiziske landsbyer - Cheiry og Granges sur Salvan. De tilh�rte alle den religi�se sekt �Soltemplets Orden� - og formodedes at have beg�et kollektivt selvmord.rn*2000 - I Jugoslaviens hovedstad Beograd indtager demonstranter Parlamentet og afs�tter ved et ublodigt kup diktatoren, pr�sident Slobodan Milosevic. Milosevic havde 24. september tabt pr�sidentvalget, men n�gtede at anerkende sit nederlag og gjorde brug af omfattende svindel for at blive ved magten. Et fredeligt opr�r tvang imidlertid Europas sidste diktator fra magten. Ny pr�sident blev Vojislav Kostunica, der ogs� havde vundet pr�sidentvalget.rn*2001 - I Florida, USA, d�r en 63-�rig mand efter at have ind�ndet miltbrandsporer. I den f�lgende tid kommer nye tilf�lde af miltbrand frem dag for dag, og en verdensomsp�ndende miltbrandpanik breder sig. I de n�ste m�neder koster miltbranden i alt fem mennesker livet, mens 18 bliver smittet. Alle i USA. I alle tilf�ldene var miltbrandsporerne sendt med posten og var alts� terrorangreb. Mistanken rettede sig straks mod muslimske fanatikere, men det lykkedes ikke at bevise, hvem der stod bag. Dog kunne amerikanske myndigheder senere fastsl�, at der var tale om en amerikansk produceret miltbrand.rnrnF�dtrn*1954 - Bob Geldorf, sanger og harpespiller - Boomtown Rats i Dublin, Irland.rnrnD�dsfaldrn*1994 - Claus Jespersen, cirkusmand - 48 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. oktober - 6. oktober - 5. september - 5. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "en af Benediktes disciple -> en af Benedikts disciple ; Kronprinsesse Margrethe ->Tronf�lgeren Prinsesse Margrethe", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030404072213", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12398, "title": "Kolosbl�ksprutte", "text": "squidrnKolosbl�ksprutten (mesonychoteuthis hamiltoni) er den st�rste kendte bl�ksprutte. Den lever p� dybder st�rre end en kilometer. Kolosbl�ksprutten eksakte st�rrelse og l�ngde kendes ikke. Der er alene fanget 2 intakte kolosbl�ksprutter. Senest den 3. april 2003 i det sub-antarktiske Ross Sea omkring 3.600 kilometer syd for Wellington. Der var tale om en halvvoksen hunbl�ksprutte p� 150 kilogram og med fem meter lange arme. Der er fanget yderligere 5 delvist opl�ste eksemplarer i maven p� spermacethvaler.rnrnKolosbl�ksprutten har �jne p� st�rrelse med middagstallerkener, som er de st�rste kendte �jne i dyreverdenen. Den bruger �jnene til at se byttet p� de meget m�rke dybder den lever i. Den har otte arme og 2 fangarme med op til 25 halvm�neformede barberbladsskarpe kl�er, der lynsnart kan s�ttes i bytte, der kommer inden for r�kkevidde. Kl�erne er forankret i muskler, der kan drejes 360 grader.rnrnBl�kspruttens \"lillebror\" er k�mpebl�ksprutten der som voksen vejer 900 kilogram.rnrn==Eksterne adresser==rn*BBCNews, 2 April, 2003, Super squid surfaces in Antarctic Citat: \"...This animal, armed as it is with the hooks and the beak that it has, not only is colossal in size but is going to be a phenomenal predator and something you are not going to want to meet in the water. ...\"", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504104420", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 12399, "title": "8. oktober", "text": "October en:October 8 eo:8-a de oktobro es:8 de octubre fr:8-octobre nl:8 oktober no:8. Oktober pl:8 pazdziernika sv:8 oktoberrnrn8. oktober er dag 281 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 282 i skud�r). Der er 84 dage tilbage af �ret.rnrnIngeborgs dag. Ukendt helgen.rnrnBegivenhederrn*1553 - Kong Christian den 3. eftergiver K�ge den �rlige byskat, efter et b�nskrift fra byen. K�ge havde finansielle problemer p� grund af et nyt r�dhus (der endnu ikke var f�rdigt).rn*1916 - I Sverige taber det danske fodboldlandshold 4-2 til Sverige. Det var det eneste danske nederlag til svenskerne under 1. verdenskrig.rn*1939 - Der bliver beg�et et (mislykket) attentat mod den tysker F�hrer, Adolf Hitler.rn*1944 - Den tyske terrorgruppe �Petergruppen� beg�r et bombeattentat mod Jyllandsekspressen nord for Hobro. 10 blev dr�bt og 40 s�ret.rn*1970 - 4-�rige Bo fra Hobro bliver nr. 1 p� den danske hitliste med �Jeg har set en negermand�, sammen med sin far, overl�rer Niels Andersen, sin mor Jytte og fire s�skende mellem 13 og 18 �r. De brugte familienavnet �Familien Andersen�.rn*1972 - Folkebev�gelsen mod EF bliver oprettet.rn*1982 - P� slotspladsen foran Christiansborg demonstrerer 60.000 danskere mod den nydannede konservativt ledede Schl�ter-regering.rn*1982 - Helmut Kohl bliver forbundskansler i Vesttyskland, efter valgnederlag for Helmut Schmidts socialdemokratiske regering. Helmut Kohl blev konservativ-liberal regeringschef efter godt 13 �rs socialdemokratisk ledelse.rn*1982 - Polens parlament vedtager en ny fagforeningspolitik, der g�r Solidaritet og andre eksisterende fagforeninger ulovlige. Polen var stadig i den undtagelsestilstand som var indf�rt i december 1981.rn*1990 - Mindst 21 pal�stinensere bliver dr�bt og cirka 250 arresteret under alvorlige uroligheder i Jerusalem. Urolighederne startede da j�diske fanatikere marcherede mod en mosk�, og pal�stinensere kastede sten mod dem. Det israelske politi brugte f�rst t�regas og gummikugler, men sk�d senere med skarpt. Det var de blodigste og mest dramatiske begivenheder i Jerusalem siden Seksdageskrigen i 1967. FN�s Sikkerhedsr�d ford�mte israelernes brutalitet.rn*1991 - Det danske OL-fodboldlandshold spiller i Wien 1-1 mod �strig. Danmarks m�l blev scoret af Miklos Molnar.rn*1993 - P� grund af de demokratiske fremskridt i Sydafrika beslutter FN at oph�ve de �konomiske sanktioner mod dette land.rn*1995 - Spanieren Abraham Olano vinder VM i professionel landevejscykling i Colombia foran en anden spanier, Miguel Indurain. Fire dage tidligere var det den omvendte r�kkef�lge i de professionelles enkeltstart. Bedste danske p� den meget h�rde og sv�re rute blev Rolf S�rensen p� en 9. plads.rn*2001 - 118 personer omkommer, da et SAS-fly af typen MD 87 styrter kort efter start fra Linate lufthavnen i Milano, Italien. �rsagen til flystyrtet var, at et lille tysk privatfly i tyk t�ge k�rer ind i SAS-flyet, netop som dette var begyndt p� opstigningen. Piloten p� SAS-flyet fors�gte at undvige, men flyet r�g ind i en bagage hangarbygning. Alle ombord p� de to fly og fire personer i bagage-hangarbygningen omkom. Det var den v�rste ulykke i SAS� historie. 19 af de omkomne var danskere.rnrnF�dtrn*1940 - Paul Hogan, skuespiller.rn*1943 - Chevy Chase, skuespiller.rn*1949 - Sigourney (Susan) Weaver, skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*1967 - �Che� Guevara, under en skudveksling med boliviansk milit�r. Det er usikkert om han blev skudt den 8. eller 9. oktober.rn*1992 - Willy Brandt, tidligere forbundskansler i Vesttyskland - 79 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. oktober - 9. oktober - 8. september - 8. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "rettet link til FN", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407124548", "length": 36, "is_new": 1}
{"page_id": 12400, "title": "Bobby Fischer", "text": "Fischeres:Bobby Fischerfr:Bobby FischerrnBobby Fischer. F�dt i Chicago i 1943. Han l�rte at spille skak som 6-�rig og viste snart at have geniale evner. Fra han er otte til han er 13 �r, udvikler han sig p� helt egen h�nd til en fantastisk st�rk spiller. F�rste gang verden h�rer om amerikanernes nye stortalent er i 1956, da Bobby Fischer besejrede den kendte mester Donald Byrne. I 1957 vinder han det amerikanske mesterskab, og sejren gav adgang til interzoneturneringen �ret efter i Portoroz, hvor han blev nr. 5 og sensationelt kvalificerede sig til kandidatturneringen. Han udn�vnes til verdens yngste stormester. Bobby Fischerer var da VM-kandidat og kun femten �r gammel.", "comment": "[[en:Bobby Fischer]][[es:Bobby Fischer]][[fr:Bobby Fischer]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403192838", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 12401, "title": "Slaget ved Brunkebjerg", "text": "Slaget ved Brunkebjerg blev udk�mpet den 10. oktober 1471.rnrnDen svenske Sten Sture og en stor bondeh�r besejrede her Danmarks Kong Christian den 1. ved Brunkebjerg et h�jdedrag nord for Stockholm.", "comment": "tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403181220", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12403, "title": "Uwe Barschel", "text": "BarschelrnUwe Barschel var vesttysk toppolitiker.rnrnHan blev den 11. oktober 1987 fundet d�d i badekarret p� et hotel i Geneve, Schweiz. I f�lge de schweiziske myndigheder var det selvmord, men familien h�vdede der var tale om mord.rnrnBarschel havde i flere m�neder v�ret s�rdeles omstridt og fire dage tidligere var der rejst straffesag mod ham, da anklagemyndigheden mente, at han vidste langt mere om de gangstermetoder, der var brugt i de konservatives valgkamp i Tyskland, end han ville vedg�.rnrnBlandt andet var der i valgkampen anvendt trusselsbreve og anonyme anmeldelser af lovovertr�delser beg�et af socialdemokratiske topkandidater.rnrnBarschel havde indtil valget v�ret regeringschef i delstaten Slesvig-Holsten.", "comment": "de:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030403210303", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 12404, "title": "15. august", "text": "August en:August 15 eo:15-a de augosto es:15 de agosto fr:15-ao�t nl:15 augustus no:15. August pl:15 sierpnia sv:15 augustirnrn15. august er dag 227 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 228 i skud�r). Der er 138 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. august - 16. august - 15. juli - 15. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403200220", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12405, "title": "15. december", "text": "Dezember en:December 15 eo:15-a de decembro es:15 de diciembre fr:15-d�cembre nl:15 december no:15. Desember pl:15 grudnia sv:15 decemberrnrn15. december er dag 349 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 350 i skud�r). Der er 16 dage tilbage af �ret.rnrnNikatius dag. Han var biskop i Reims omkring midten af 400-�rene.rnrnBegivenhederrn*1730 - Den danske regering indsk�rper, at \"ingen bondekarl m� forlade sin tjeneste uden at have udtjent og f�et pas og skudsm�l af sit herskab\". Stavnsb�ndet var dermed hastigt p� vej. Indsk�rpelsen kom, fordi Danmark i en generation havde haft landbrugskrise, og mange var begyndt at rejse bort - b�de til andre landsdele og udlandet.rn*1907 - Verdens hidtil (1997) eneste 7-mastede skonnert forliser i Den engelske Kanal. Det 114,4 meter lange �Thomas W. Lawson� var blevet bygget i Massachusetts, USA i 1902.rn*1911 - Norske Roald Amundsen og hans ekspedition n�r som de f�rste frem til Sydpolen. Det skete i et dramatisk kapl�b med briten Robert F. Scott, som d�de under sit fors�g i marts 1912.rn*1955 - Jens Olsens verdensur i K�benhavn s�ttes i gang (indvies).rn*1968 - Det vedtages at alle v�rnepligtige fra 1. januar 1969 skal tiltales ved navn i stedet for nummer.rn*1979 - Den internationale domstol i Haag kr�ver, at Iran omg�ende l�slader gidslerne p� den amerikanske ambassade i Teheran. Gidselaff�ren var startet 3. november samme �r.rn*1982 - Spanien �bner gr�nsen til Gibraltar, som diktatoren Franco havde lukket i 1969 for at fremtvinge en tilbagelevering af Gibraltar til Spanien. Storbritannien havde f�et Gibraltar ved freden i Utrecht i 1713, men Spanien havde aldrig godkendt den fredsaftale.rn*1988 - Soulsangeren James Brown (USA) id�mmes 6 �rs f�ngsel for blandt andet overtr�delse af f�rdsels- og v�benloven, samt for besiddelse af narkotika.rn*1991 - Omkring 1.000 mennesker omkommer ved en f�rgeulykke med en egyptisk f�rge i Det r�de Hav.rn*1995 - P� denne ene dag oms�ttes der p� New York b�rsen 652.829.00 aktier, hvilket er rekord (1997).rn*1996 - Det danske kvindelandshold i h�ndbold vinder p� hjemmebane EM efter et sandt triumftog af sejre. Finalen blev vundet over Norge.rnrnF�dtrn*379 - Nero - romersk kejser.rn*1637 - Thomas Kingo, salmedigter - i Slangerup.rn*1905 - Piet Hein, multikunstner.rn*1931 - Klaus Rifbjerg, forfatter.rn*1949 - Don Johnson, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1916 - Rasputin, \"mirakelmager\" bliver myrdet i Rusland.rn*1966 - Walt Disney, tegnefilmskaber - 65 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. december - 16. december - 15. november - 15. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409194751", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 12406, "title": "15. juli", "text": "Juli en:July 15 eo:15-a de julio es:15 de julio fr:15-juillet nl:15 juli no:15. Juli pl:15 lipca sv:15 julirnrn15. juli er dag 196 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 197 i skud�r). Der er 169 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. juli - 16. juli - 15. juni - 15. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403200324", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 12407, "title": "15. juni", "text": "Juni en:June 15 eo:15-a de junio es:15 de junio fr:15-juin nl:15 juni no:15. Juni pl:15 czerwca sv:15 junirnrn15. juni er dag 166 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 167 i skud�r). Der er 199 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 1964 Michael Laudrup, dansk fodboldspiller.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. juni - 16. juni - 15. maj - 15. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407182817", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 12408, "title": "15. maj", "text": "Mai en:May 15 eo:15-a de majo es:15 de mayo fr:15-mai nl:15 mei no:15. Mai pl:15 maja sv:15 majrnrn15. maj er dag 135 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 136 i skud�r). Der er 230 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1536 - Anne Boleyn, dronning af England og gift med Henrik VIII, d�mmes til d�den for utroskab, rn*1571 - Tatarer fra Krim overfalder Moskva og nedbr�nder st�rsteparten af byen. rn*1858 - Operahuset Covent Garden i London �bner. rn*1875 - I Fremmedloven p�bydes blandt andet udvisning af fremmede sig�jnere. rn*1902 - Portugal erkl�rer sig fallit. rn*1908 - Claude Monet �del�gger nogle af sine malerier, som han ikke bryder sig om. rn*1935 - Den f�rste lilleb�ltsbro tages i brug. Der indf�res lyntog mellem �lborg og K�benhavn.rn*1940 - Nylonstr�mper kommer p� markedet i USA. I l�bet af f� timer s�lges 4 millioner par.rn*1948 - Den nyoprettede stat Israel angribes af egyptiske fly og invaderes af tropper fra Libanon og Transjordanien. rn*1957 - Englands f�rste brintbombe bringes til spr�ngning i luften over Jule�en i Stillehavet. rn*1961 - Indspilning af filmen Lawrence of Arabia p�begyndes. rn*1972 - Dansk afdeling af World Wildlife Fund oprettes med prins Henrik som pr�sident. rn*1982 - Britiske tropper angriber installationer og fly p� Falklands�erne i Falklandskrigen.rn*1988 - Den f�rste sovjetiske brigade forlader Afghanistan. rn*1990 - Portr�t af dr Gachet af Van Gogh s�lges for rekordsum. rn*1990 - Den svenske Riksdag beslutter at g� ind for en �resundsbro mellem Malm� og K�benhavn. rn*1991 - Edith Cresson bliver Frankrigs f�rste kvindelige premierminister.rn*2000 - Den konservative politiker Hans Engell forlader dansk politik (efter en sag om spiritusk�rsel) og tiltr�der som chefredakt�r p� Ekstra Bladet.rnrnF�dtrn*1773 - Fyrst Metternich, �strigsk statsmand og udenrigsminister.rn*1930 - Jasper Johns, maler rn*1951 - Jonathan Richman, musiker rnrnD�dsfaldrn*1634 - Hendrick Avercamp, hollandsk maler rn*1987 - Rita Hayworth, amerikansk skuespiller.rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. maj - 16. maj - 15. april - 15. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030511111512", "length": 41, "is_new": 1}
{"page_id": 12409, "title": "15. november", "text": "November en:November 15 eo:15-a de novembro es:15 de noviembre fr:15-novembre nl:15 november no:15. November pl:15 listopada sv:15 novemberrnrn15. november er dag 319 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 320 i skud�r). Der er 46 dage tilbage af �ret.rnrnLeopolds dag. En �strigsk markgreve, der d�de i 1136.rnrnBegivenhederrn*1777 - Den amerikanske Kongres vedtager de s�kaldte \"Konf�derationsartikler\" om en evig union under navnet \"The United States of America\". Frihedskrigen mod England rasede dog stadig.rn*1793 - Det Kongelige Bibliotek i K�benhavn �bnes for offentligheden.rn*1954 - Den f�rste SAS-rute over Nordpolen indvies.rn*1956 - �Love Me Tender� - den f�rste Elvis Presley film - har premiere denne dag. Den blev kaldt for en �rock and roll western�...rn*1958 - Aksel Larsen ekskluderes af Danmarks Kommunistiske Parti. �ret efter stiftede han SF.rn*1968 - Verdens hidtil st�rste passagerskib Queen Elizabeth tages ud af drift. Skibet var p� 83.673 bruttoton, var 314 meter langt og 36 meter bredt.rn*1969 - Amerikaneren Leonard T. Fristoe bliver angivet til politiet af sin s�n, og anholdt i Compton, Californien. Han havde da v�ret p� fri fod i n�ste 46 �r, siden han flygtede fra f�ngslet i Nevada den 15. december 1923. Han var blevet d�mt for mord p� to vicesheriffer. Det er det l�ngste tidsrum det er lykkedes en flygtet fange at v�re p� fri fod.rn*1969 - Det f�rste album med s�skendeparret Karen og Richard Carpenter (�Offering�) udkommer. Albummet blev aldrig den store s�llert, men en single derfra - en coverversion af Beatles-nummeret �Ticket to Ride� - blev et stort hit.rn*1972 - I en kvalifikationskamp til VM i fodbold taber Danmark 2-0 til Skotland.rn*1979 - I en fodboldvenskabskamp i Cadiz vinder det danske landshold 3-1 over Spanien. M�lene blev scoret af Preben Elkj�r (2) og Jens J�rn Bertelsen.rn*1989 - I Bukarest taber det danske fodboldlandshold 3-1 til Rum�nien i den sidste kvalifikationskamp til VM i Italien 1990. Dermed kom Rum�nien og ikke Danmark med til VM. Danmark kunne have n�jedes med uafgjort i kampen, og spillere, tr�ner og dansk publikum var n�rmest utr�stelige efter �kikset� i Rum�nien. Flemming Povlsen scorede det danske m�l.rn*1990 - NATO og Warszawapagten enes om at skrotte i alt 80.000 v�bensystemer.rn*1992 - 11 bliver dr�bt da Innsbruck-K�benhavn eksprestoget bliver ramt af et godstog ved Northeim i Tyskland. Det var den alvorligste togulykke i Tyskland i 10 �r.rn*1995 - Det danske fodboldlandshold vinder i Parken 3-1 over Armenien i en EM kvalifikationskamp. Kampen var den sidste kvalifikationskamp, og Danmark kvalificerede sig dermed til EM i England i 1996. Danmarks pulje blev vundet af Spanien, mens Danmark kom med som 2�er. Danmarks m�l i kampen blev scoret af Michael Sch�nberg, Mikkel Beck og Michael Laudrup.rnrnF�dtrn*1932 - Petula Clark, sangerinde.rn*1945 - Annifrid Lyngstad, sangerinde (Abba) i Ballangen, Norge.rn*1946 - Ulf Pilgaard, skuespiller.rn*1962 - Kim Vilfort, tidligere fodboldspiller.rnrnD�dsfaldrn*1863 - Kong Frederik den 7. d�r efter �n uges sygdom. Dagen efter blev den 45 �rige Christian den 9. udr�bt til ny konge.rn*1995 - Karen Berg, kgl. skuespillerinde - 89 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. november - 16. november - 15. oktober - 15. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "links...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407182211", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 12410, "title": "15. oktober", "text": "October en:October 15 eo:15-a de oktobro es:15 de octubre fr:15-octobre nl:15 oktober no:15. Oktober pl:15 pazdziernika sv:15 oktoberrnrn15. oktober er dag 288 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 289 i skud�r). Der er 77 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. oktober - 16. oktober - 15. september - 15. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403200616", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 12411, "title": "15. september", "text": "September en:September 15 eo:15-a de septembro es:15 de septiembre fr:15-septembre nl:15 september no:15. September pl:15 wrzesnia sv:15 septemberrnrn15. september er dag 258 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 259 i skud�r). Der er 107 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn14. september - 16. september - 15. august - 15. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403200639", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12412, "title": "5. maj", "text": "Mai en:May 5 eo:5-a de majo es:5 de mayo fr:5-mai nl:5 mei no:5. Mai pl:5 maja sv:5 majrnrn5. maj er dag 125 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 126 i skud�r). Der er 240 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. maj - 6. maj - 5. april - 5. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403200708", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12413, "title": "6. maj", "text": "Mai en:May 6 eo:6-a de majo es:6 de mayo fr:6-mai nl:6 mei no:6. Mai pl:6 maja sv:6 majrnrn6. maj er dag 126 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 127 i skud�r). Der er 239 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn5. maj - 7. maj - 6. april - 6. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030403200731", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12417, "title": "Dansk", "text": "Spracheeo:Dana lingvosv:DanskarnBetydninger:rn# Et Talesprog der tales i Danmark og som st�r n�r talesproget i Sydnorge og talesproget p� �en Gotland i Sverige.rn# Et Skriftsprog som bruges i Danmark, Island, Gr�nland og F�r�erne. Dansk skrives med det latinske alfabet, med tre ekstra bogstaver: Æ / æ, O / o, og A / a, som kommer i slutningen af det danske alfabet, i den r�kkef�lge. Det danske sprog indeholder omkring 2.500.000 ord. Det store antal ord skyldes at vi har s� mange sammensatte ord.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514065612", "length": 60, "is_new": 0}
{"page_id": 12418, "title": "Bornholm", "text": "Bornholm er en af Danmarks �stligste �er.rnrnHele �en h�rer under Bornholms Regionskommune.rnrnSe ogs�: http://www.brk.dk", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030404111941", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 12419, "title": "Fyns Amt", "text": "Kommuner i Fyns Amt rnrnrn*Assensrn*Bogensern*Brobyrn*Egebjergrn*Ejbyrn*Faaborgrn*Glamsbjergrn*Gudmern*Haarbyrn*Kertemindern*Langeskovrnrn*Marstalrn*Middelfartrn*Munkeborn*Nyborgrn*N�rre Aabyrn*Odensern*Otteruprn*Ringern*Rudk�bingrn*Ryslingern*Svendborgrnrn*Sydlangelandrn*S�nders�rn*Tommeruprn*Tranek�rrn*Ullerslevrn*Vissenbjergrn*�r�sk�bingrn*�rb�krn*�rslevrn*AaruprnrnrnSe ogs�: Amt", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030404143752", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12420, "title": "24. oktober", "text": "October en:October 24 eo:24-a de oktobro es:24 de octubre fr:24-octobre nl:24 oktober no:24. Oktober pl:24 pazdziernika sv:24 oktoberrnrn24. oktober er dag 297 i �ret i den gregorianske kalender (dag 298 i skud�r). Der er 68 dage tilbage af �ret.rnrnProclus dag. Der findes flere helgener med dette navn, men ingen har festdag den 24.rnrnF�rste dag i Skorpionens tegn, hvis stjernebillede er Mars. Latin: Scorpio.rnrnDet er FN-dag, og i hele Norden er det officiel flagdag for stiftelsen af FN.rnrnBegivenhederrn*1634 - Kong Christian den 4. udsteder forbud mod at anvende sp�domme om \"krig, orlog, dyrtid, pestilence og anden Guds straf,� i almanakker.rn*1909 - Efter regeringen er v�ltet ved et mistillidsvotum, beder Kong Frederik den 8. Carl Theodor Zahle danne regering - den f�rste radikale regering i Danmark. Den radikale regering foreslog straks en rigsretssag mod tidligere konseilspr�sident J.C. Christensen og tidligere indenrigsminister Sigurd Berg for Alberti-skandalen.rn*1929 - B�rsen p� Wall Street i New York krakker, da kurserne pludseligt og dramatisk begynder at styrtdykke. I l�bet af de n�ste f� uger mistede de b�rsnoterede aktier 40 procent af deres v�rdi. Alt i alt medf�rte det et kurstab p� 26 milliarder $. Over 1.500 amerikanske banker standsede betalingerne som f�lge af krakket. Mange aktion�rer mistede hele deres opsparing, og adskillige forretningsfolk begik selvmord som f�lge af krakket.rn*1945 - De statutter, der tidligere p� �ret var udformet p� en konference i San Francisco som g�ldende for FN, tr�der i kraft. FN var blevet forberedt af de Allierede under 2. Verdenskrig, med det form�l, at bevare verdensfreden og styrke det internationale samarbejde. Dagen kaldes ogs� �FN Dag�.rn*1950 - Kina invaderer Tibet for at s�tte magt bag deres krav over for Indien.rn*1952 - Bes�ttelsestidens sukkerrationering i Danmark bliver oph�vet.rn*1979 - Den danske bokser Ayub Kalule bliver verdensmester i letmellemv�gt, da han pointbesejrer japaneren Kudo i Japan.rn*1982 - En brandmand omkommer og flere s�res af en r�ggas-eksplosion under slukningsarbejde p� stearinlysfabrikken Asp-Holmblad i Helsing�r.rn*1988 - Ved en f�rgeulykke i Filippinerne omkommer omkring 500, da f�rgen Dona Marilyn rammes af en tyfon og synker.rnrnF�dtrn*1936 - Bill Wyman, (William George Perks) guitarist og sanger i Lewisham, England.rn*1947 - Kevin Kline, skuespiller.rn*1951 - Thorkild Thyrring, racerk�rer.rnrnD�dsfaldrn*1375 - Kong Valdemar 4. Atterdag, 54 �r.rn*1601 - Tycho Brahe, astronom, i Prag.rn*1945 - Vidkun Quisling, norsk forr�der under 2. Verdenskrig henrettes p� Akershus F�stning i Oslo.rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. oktober - 25. oktober - 24. september - 24. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030507090957", "length": 36, "is_new": 0}
{"page_id": 12421, "title": "25. oktober", "text": "October en:October 25 eo:25-a de oktobro es:25 de octubre fr:25-octobre nl:25 oktober no:25. Oktober pl:25 pazdziernika sv:25 oktoberrnrn25. oktober er dag 298 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 299 i skud�r). Der er 67 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. oktober - 26. oktober - 25. september - 25. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030404155009", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12422, "title": "26. oktober", "text": "October en:October 26 eo:26-a de oktobro es:26 de octubre fr:26-octobre nl:26 oktober no:26. Oktober pl:26 pazdziernika sv:26 oktoberrnrn26. oktober er dag 299 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 300 i skud�r). Der er 66 dage tilbage af �ret.rnrnAmandus dag. Var en meget afholdt biskop fra Maastricht i Holland, som d�de i 679.rnrnBegivenhederrn*1863 - Internationalt R�de Kors stiftes af Henri Dunant. 1864-krigen mellem �strig-Preussen og Danmark �ret efter blev den f�rste krig, hvor R�de Kors kom i aktion.rn*1881 - Den mest ber�mte skudduel i �Det Vilde Vesten� i USA finder sted n�r �O.K. Corral� i Tombstone i Arizona, da Earp-br�drene Wyatt, Morgan og Virgil sammen med John �Doc� Holliday s�tter en stopper for Clanton-banden - en bande hestetyve. En dramatisk skudduel fandt sted p� hj�rnet af Fremont Street foran O.K. Corral, og tre af Clanton-bandens medlemmer blev dr�bt. Virgil og Morgan Earp og �Doc� Holliday (en fordrukken tandl�ge) blev s�ret, mens den mest ber�mte Earp-bror, Wyatt, slap uskadt. Earp-br�drene og �Doc� Holliday kom for retten, men i kraft af deres status som sherif og vicesheriffer slap de for tiltale.rn*1905 - Ved Karlstad-konventionen bliver Norge omsider en selvst�ndig stat, da det sidste b�nd til Sverige kappes. Siden 1814 havde Norge haft konge og udenrigspolitik f�lles med Sverige.rn*1949 - Danmarks f�rste selvbetjeningsbutik �bner.rn*1958 - En venskabskamp i fodbold i Stockholm mellem Sverige og Danmark ender med 4-4.rn*1965 - Den britiske Dronning Elizabeth den 2. tildeler popgruppen The Beatles ordenen �Order of the British Empire�.rn*1978 - Danmark taber i Belfast 2-1 til Nordirland i fodbold.rn*1990 - Amerikaneren Evander Holyfield bliver verdensmester i professionel sv�rv�gtsboksning, da han i Las Vegas, USA, besejrer den forsvarende mester , landsmanden James Douglas p� knockout i tredje omgang. Det var Holyfields 25. sejr i tr�k - og den 21. p� knockout.rn*1990 - Canadieren Sean Shannon pr�sterer i en radioudsendelse fra Oxford at fremsige hele Hamlets monolog p� 260 ord p� blot 24 sekunder. Det g�r ham til den hurtigst talende nogensinde. Det svarer til 650 ord i minuttet.rn*1994 - Israels ministerpr�sident, Yitzhak Rabin, og Jordans ministerpr�sident, Abdul-Salam al-Majali, underskriver en fredsaftale p� den israelsk-jordanske gr�nse, og afslutter dermed 46 �rs krigstilstand.rnrnF�dtrn*1942 - Bob Hoskins, skuespiller.rn*1946 - Hillary Clinton, pr�sidentfrue.rn*1955 - Ole Stephensen, journalist og Tv-v�rt.rn*1963 - Eros Ramazotti, sanger.rnrnD�dsfaldrn*1979 - Park Chung Hee, Sydkoreas pr�sident dr�bt under en ildkamp i Seoul. Han havde taget magten ved et milit�rkup i 1961.rn*1995 - Wilhelm Freddie, dansk kunstmaler � 86 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. oktober - 27. oktober - 26. september - 26. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Ved Karlstad-konventionen bliver Norge ...  en selvst�ndig nation [amerikanisme!] -> Ved Karlstad-konventionen bliver Norge ... en selvst�ndig stat", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030405070906", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 12423, "title": "Wilhelm Freddie", "text": "Wilhelm Freddie (1909 - 26. oktober 1995) var en dansk kunstmaler.rnrnHan var den eneste danske kunstner, der oplevede at blive meldt til politiet for at have produceret �utugtige kunstv�rker�. Han fik s�gar en h�ftestraf for sine �pornografiske udskejelser�. Siden opn�ede han i stort m�l anerkendelse, priser, h�der og medaljer.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030404155759", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 12424, "title": "27. oktober", "text": "October en:October 27 eo:27-a de oktobro es:27 de octubre fr:27-octobre nl:27 oktober no:27. Oktober pl:27 pazdziernika sv:27 oktoberrnrn27. oktober er dag 300 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 301 i skud�r). Der er 65 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. oktober - 28. oktober - 27. september - 27. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030404155953", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12426, "title": "29. oktober", "text": "October en:October 29 eo:29-a de oktobro es:29 de octubre fr:29-octobre nl:29 oktober no:29. Oktober pl:29 pazdziernika sv:29 oktoberrnrn29. oktober er dag 302 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 303 i skud�r). Der er 63 dage tilbage af �ret.rnrnNarcissus dag. En from biskop fra Jerusalem, der skal v�re blevet 116 �r.rnrnIndianere i Mexico holder mindedag for den danske franciskanermunk Prins Jakob af Danmark, som fra 1542 til hans d�d i 1566 eller 67 missionerede blandt de mexicanske indianere.rnrnBegivenhederrn*1658 - Slaget i �resund udk�mpes. I Karl den 10. Gustav krigen havde Danmark f�et hj�lp af Nederland, hvis fl�de under admiral Jacob van Obdam slog svenskerne i �resund og f�rte forsyninger og tropper til den belejrede hovedstad. Efter nederlaget m�tte svenskerne tr�kke sig tilbage til Br�nsh�j, og svenskekongen m�tte opgive et p�begyndt bombardement af K�benhavn.rn*1736 - Den f�rste \"Kurantbank\" i Danmark �bner p� Charlottenborg i K�benhavn.rn*1787 - Sveriges Kong Gustav den 3. skaber panik i den danske kongefamilie, da han uanmeldt dukker op p� kongeslottet Christiansborg. Gustav den 3. var krigslysten og s�gte Danmark-Norges velvilje til en krig mod Rusland. Det fik han ikke - kun et svagt formuleret \"venskabs-brev\".rn*1909 - Industrir�det oprettes.rn*1918 - Verdens f�rste luftfartsselskab - Det Danske Luftfartselskab (DDL) - stiftes.rn*1922 - Den f�rste annoncerede danske radioudsendelse sendes. Den blev sendt fra en bygning i Frihavnen i K�benhavn - sendt af Dansk Radio A/S.rn*1923 - Tyrkiet udr�bes til en republik efter mere end fire hundrede �r styret af Ottoman-tyrkerne. Kemal Pascha (Atat�rk) blev indsat som landets f�rste pr�sident.rn*1925 - K�benhavns Lufthavn i Kastrup bliver indviet.rn*1973 - Broen over Bosporus-str�det i Tyrkiet indvies. Som den eneste bro i verden forbinder den to verdensdele - nemlig Europa og Asien.rn*1974 - I Zaire genvinder Muhammed Ali VM-titlen i professionel sv�rv�gtsboksning ved at sl� den syv �r yngre mester, George Foreman. Kun Floyd Patterson havde tidligere pr�steret at genvinde en titel i sv�rv�gtsboksning.rn*1977 - DBU beslutter at indf�re professionel fodbold i Danmark.rn*1986 - I Idr�tsparken vinder det danske fodboldlandshold en EM kvalifikationskamp over Finland med 1-0. M�let blev scoret af Jens J�rn Bertelsen.rn*1989 - OB bliver danske mestre i fodbold foran Br�ndby og Lyngby. B 1913 og Br�nsh�j rykkede ned, mens KB og Viborg kom op i 1. division.rn*1991 - Ritt Bjerregaard bliver fyret som gruppeformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe. �rsagen var en boligskandale, hvor Ritt Bjerregaard n�gtede at flytte sin faste adresse fra Fyn til K�benhavn, s�ledes som K�benhavns kommune forlangte, efter hun havde anskaffet sig en 210 kvadratmeter stor lejlighed i stedet for den lille lejlighed hun tidligere havde haft i K�benhavn. Problemet var, at den store lejlighed var en hel�rsbolig, og at den �politiske moral� b�de hende at flytte sin folkeregisteradresse til den. Det var anden gang i sin politiske karriere Ritt Bjerregaard blev fyret fra en politisk toppost.rn*1993 - Johnny Bredahl forsvarer i Kors�r sin VM-titel i juniorbantamv�gt boksning, da Eduardo Nazario fra Puerto Rico diskvalificeres for uren boksning.rn*1998 - 62 unge mennesker mellem 14-25 �r omkommer, da et diskotek i G�teborg, Sverige, br�nder natten til den 30. oktober under en ungdomsfest i en makedonsk forening. 160 andre blev kv�stet - flere alvorligt. Det var den v�rste brand i nyere svensk historie. Der var omkring 400 til stede, da branden br�d ud. Branden var p�sat.rn*1998 - John Glenn bliver verdens �ldste astronaut, da han som 77-�rig sendes op med rumf�rgen Discovery. Det var anden gang John Glenn var i rummet. F�rste gang var i 1962.rnrnF�dtrn*1943 - Helle Hertz, skuespillerinde.rn*1944 - Vita Andersen, forfatterinde.rn*1947 - Richard Dreyfuss, skuespiller.rn*1971 - Winona Ryder, skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*1992 - J�rgen Thorgaard, forfatter, teolog og TV-medarbejder - 53 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. oktober - 30. oktober - 29. september - 29. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Broen over Bosperus-str�det -> Broen over Bosporus-str�det [synes if. Google hyppigere stavning]", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030405072206", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 12427, "title": "30. oktober", "text": "October en:October 30 eo:30-a de oktobro es:30 de octubre fr:30-octobre nl:30 oktober no:30. Oktober pl:30 pazdziernika sv:30 oktoberrnrn30. oktober er dag 303 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 304 i skud�r). Der er 62 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. oktober - 31. oktober - 30. september - 30. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030404164346", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12428, "title": "31. oktober", "text": "October en:October 31 eo:31-a de oktobro es:31 de octubre fr:31-octobre nl:31 oktober no:31. Oktober pl:31 pazdziernika sv:31 oktoberrnrn31. oktober er dag 304 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 305 i skud�r). Der er 61 dage tilbage af �ret.rnrnLouises dag. Dagen har f�et navn efter kronprinsesse Louise, som blev f�dt denne dag i 1851.rnrnDet er Alle Helgens aften - eller p� engelsk: Halloween. If�lge folketroen er hekse, genf�rd og m�rkets magter l�s denne aften. Mange steder fort�lles der sp�gelseshistorier og tages varsler.rnrnDet er en stor festdag, is�r i USA, men ogs� i Skotland og Wales. I USA er dagen ogs� \"national trylledag\".rnrnBegivenhederrn*1517 - Martin Luther opsl�r sine ber�mte 95 teser mod Pavekirken p� domkirked�ren i Wittenberg.rn*1807 - Danmark slutter forbund med Napoleon.rn*1875 - Billedhuggeren Steins statue af Ludvig Holberg afsl�res ved Det kongelige Teater i K�benhavn.rn*1915 - I Stockholm vinder det danske fodboldlandshold 2-0 over Sverige.rn*1922 - Benito Mussolini bliver italiensk regeringschef.rn*1944 - Royal Air Force bomber (med 24 Mosquito-fly) Gestapohovedkvarteret i �rhus. Gestapohovedkvarteret blev fuldst�ndigt �delagt ved denne pr�cisionsbombning. De fleste arkiver br�ndte, og cirka 100 tyskere og nogle f� danskere blev dr�bt.rn*1974 - Det danske arbejdsl�shedstal opg�res til 90.000.rn*1979 - I en EM-kvalifikationskamp i Sofia, taber det danske fodboldlandshold 3-0 til Bulgarien.rn*1984 - Indiens premierminister Indira Gandhi myrdes (se under D�de).rn*1986 - Den 113 �r gamle Roskilde Tidende udkommer for sidste gang. Efter mange �rs underskud mente Politikens Hus, der udgav avisen, at det var n�dvendigt at lukke den.rn*1989 - Tycho Brahe Planetariet i K�benhavn indvies.rn*1991 - Eva Fjellerup genvinder sit verdensmesterskab i moderne femkamp for kvinder i Australien. Kun �n kvinde havde tidligere pr�steret at genvinde titlen.rn*1995 - Fodboldklubben Br�ndby vinder sensationelt 1-0 p� udebane over engelske Liverpool i en UEFA-Cup kamp, p� et m�l af forsvarsspilleren Dan Eggen sidst i anden halvleg, og g�r dermed videre i turneringen til 3. runde. Den f�rste kamp var endt 0-0. Det var f�rste gang et dansk klubhold slog et engelsk hold ud af en europ�isk turnering.rn*1996 - Forfatteren Salman Rushdie n�gtes indrejse i Danmark, med begrundelse i �for stor sikkerhedsrisiko�. Salman Rushdie, der var d�dsd�mt af det iranske pr�stestyre, skulle til Danmark for at modtage en europ�isk pris. Salman Rushdie kom efter voldsomt politisk pres og pres fra medierne til Danmark og fik prisen - under ud�velse af store sikkerhedsforanstaltninger. Sagen udviklede sig til en stor krise for regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre).rnrnF�dtrn*1937 - Tom Paxton, sanger.rn*1944 - Kirsten Vaupel, sangerinde.rn*1950 - John Candy, skuespiller.rn*1967 - Vanilla Ice, (Robert Van Winkle) sanger.rnrnD�dsfaldrn*1926 - Harry Houdini, udbryderkonge og tryllekunstner - 52 �r.rn*1984 - Indira Gandhi, Indiens premierminister myrdes.rn*1985 - Poul Reichardt, skuespiller - 72 �r.rn*1993 - Federico Fellini, italiensk filminstrukt�r - 73 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. oktober - 1. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515103415", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 12429, "title": "Videnskab", "text": "de:Wissenschaft pl:naukarnrn==Eksterne adresser==rn*UniSci: Why Science?rn*Boris Krupa: Why science?rn*Why Study Science?rn*Why Science & Yourn*Why science cannot be democraticrn*Why science thrives on criticism", "user": "Glenn", "timestamp": "20030404171039", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 12434, "title": "Bahai", "text": "Bah�'� religionen er verdens yngste uafh�ngige religion. 160 �r gammel.rnBah�'� religionen er demokratisk i sin opbygning. Demokratisk valgte r�d findes p� lokalt, nationalt og globalt plan. Bah�'� religionen har egne hellige skrifter. En grundl�ggende tro p� Gud. Har ingen pr�ster eller kirker. Centralt tema i religionen: Jorden er kun �t land og menneskeheden dets indbyggere.rnrnBaha'u'llah (Guds Herlighet), 1817-1892 er grundl�gger.rnrnLinks:rn* http://www.bahai.dkrn* http://www.bahai.org", "user": "62.5.65.95", "timestamp": "20030406111111", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 12436, "title": "Indira Gandhi", "text": "Indira Gandhi var indisk premierminister. rnF�dt 19. november 1917 i Allahabad.rnHun blev myrdet den 31. oktober 1984.rnrnDet var to sikher fra hendes egen livvagt, der myrdede hende. Mordet udl�ste en blodig klapjagt p� sikher i hele Indien, som en tid var p� randen af borgerkrig. Mordet var kulminationen p� l�ngere tids uroligheder mellem oppositionelle sikher og premierministerens Kongresparti. Hendes s�n, den 40-�rige Rajiv Gandhi, blev f� timer efter mordet udpeget til ny premierminister.", "comment": "Rettet henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504130259", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 12437, "title": "Harry Houdini", "text": "Harry Houdini var udbryderkonge og tryllekunstner. Han d�de den 31. oktober 1926 52 �r gammel.rnrnI USA er dagen den 31. oktober i den anledning nu erkl�ret for \"national trylledag\" til minde om Houdini. Derfor optr�der amerikanske tryllekunstnere gerne p� hospitaler, b�rnehjem og plejehjem p� denne dag.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030406172822", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12438, "title": "7. november", "text": "November en:November 7 eo:7-a de novembro es:7 de noviembre fr:7-novembre nl:7 november no:7. November pl:7 listopada sv:7 novemberrnrn7. november er dag 311 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 312 i skud�r). Der er 54 dage tilbage af �ret.rnrnEngelbrechts dag. En munk, der blev dr�bt af den frafaldne og grumme grev Frederik af Isenburg og hans soldater i 1225.rnrnBegivenhederrn*1550 - Katolicismen p� Island ender med halshugningen af biskop Jon Arason og to af hans s�nner. Halshugningen skete blandt andet p� foranledning af den danske foged Christian Skriver. Han blev dr�bt �ret efter af biskoppens datter Thoren.rn*1770 - En bekendtg�relse advarer danskerne om den truende pest, der h�rger i alle omkringliggende lande. Pesten var startet som byldepest i Konstantinopel, og havde bredt sig gennem Europa. I Stockholm var 40.000 d�de af pesten; i Karlskrona 16.000. I Danmark blev der indf�rt strenge karant�ne- og kontrolforanstaltninger - men forg�ves�rn*1892 - Om morgenen bliver den 30 �rige Jens Nielsen henrettet med �kse i Horsens - d�mt for mordfors�g. Han blev den sidste, der blev henrettet i Danmark med �hovedet p� blokken�.rn*1917 - Lenin og hans revolution�re stormer Vinterpaladset i Petrograd (Leningrad). Oktoberrevolutionen, som dette opg�r siden blev kaldt, f�rte til bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland, men f�rst i 1921 var den russiske borgerkrig slut, og bolsjevikkerne dermed den endelige sejrherre. Den kaldes Oktoberrevolutionen, da datidens kalender i Rusland angav datoen 25. oktober.rn*1956 - Elvis Presley entrer hitlisterne med �Love Me� denne dag. Det var f�rste gang en sang blev en millions�lger, uden at blive udgivet p� en single. Den kom i stedet p� en EP (en single med extended play med i alt fire sange). De andre sange var �Rip it Up�, �Paralyzed� og �When My Blue Moon Turns to Gold Again�.rn*1971 - En �ra slutter i �rhus, da byens sporvogne k�rer deres sidste tur.rn*1971 - Trods et nederlag p� 0-1 til Frem i sidste runde vinder Vejle det danske mesterskab i fodbold.rn*1972 - Fire bliver dr�bt og fabriksanl�g for flere millioner kroner �del�gges ved en eksplosion p� Grindstedv�rket. Utilstr�kkelig rensning af kemikalierester var �rsagen til eksplosionen.rn*1973 - Erhard Jakobsen stifter det nye parti Centrum Demokraterne (CD). Dagen f�r havde Erhard Jakobsen meldt sig ud af Socialdemokratiet, som han var Folketingsmedlem for.rn*1989 - �sttysklands (DDR�s) kabinet tr�der tilbage efter uroligheder og demonstrationer i mange byer. Dagen efter tr�dte hele Politbureauet tilbage.rn*1989 - For f�rste gang i byen New Yorks historie bliver en sort valgt til borgmester, da et flertal af v�lgerne stemmer p� demokraten David Dingins.rn*1990 - Store dele af Universal Studios i Hollywood, USA, br�nder. Ingen mennesker kom noget til, men kulisserne til film som King Kong, Psycho, Hajen og TV-serien Kojak blev �delagt.rn*1993 - Evander Holyfield genvinder i Las Vegas, USA, VM-titlen i profession sv�rv�gtsboksning ved at pointbesejre den regerende mester Riddick Bowe.rn*1993 - Franskmanden Alain Prost vinder for fjerde gang VM i Formel 1. Afg�relsen var dog faldet tidligere p� s�sonen. Prost meddelte inden l�bet, at han nu stoppede sin karriere i Formel 1 l�b.rn*1998 - Den 77-�rige amerikaner John Glenn vender tilbage til Jorden efter ni dage i rummet med rumf�rgen �Discovery�. 36 �r tidligere var han den f�rste amerikaner i rummet - nu var den 77 �rige senator ogs� historiens �ldste astronaut.rn*2001 - Det belgiske luftfartsselskab Sabena bliver erkl�ret konkurs.rnrnF�dtrn*1930 - Benny Andersen, forfatter og digter.rn*1943 - Joni Mitchell, (Roberta Joan Anderson) sangerinde og sangskriver i Fort MacLead, Alberta, Canada.rnrnD�dsfaldrn*1980 - Steve McQueen, filmskuespiller d�r efter en canceroperation - 50 �r.rn*2000 - Dronning Ingrid af Danmark sover stille ind p� Fredensborg Slot - 90 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. november - 8. november - 7. oktober - 7. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "flere millioner kr. -> flere millioner kroner ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030407065236", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12439, "title": "Krystalnatten", "text": "Krystalnatten fandt sted den 9. november 1938 i Tyskland.rnrnDen aften og nat smadrede eller br�ndte nazisterne et stort antal j�diske kirkeg�rde og butikker. Flere j�der blev pryglet ihjel og i alt cirka 26.000 blev f�ngslet. Som anledning til den s�kaldte �spontane demonstration� brugte propagandaminister Goebbels mordet p� en tysk diplomat i Paris, der blev myrdet af en sindsforvirret polsk j�de. I l�bet af to d�gn blev flere end 100 j�der dr�bt i Tyskland og �strig af brunskjorter og medlemmer af Hitlerjugend.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030406175435", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 12440, "title": "16. november", "text": "November en:November 16 eo:16-a de novembro es:16 de noviembre fr:16-novembre nl:16 november no:16. November pl:16 listopada sv:16 novemberrnrn16. november er dag 320 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 321 i skud�r). Der er 45 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. november - 17. november - 16. oktober - 16. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030406205239", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12441, "title": "17. november", "text": "November en:November 17 eo:17-a de novembro es:17 de noviembre fr:17-novembre nl:17 november no:17. November pl:17 listopada sv:17 novemberrnrn17. november er dag 321 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 322 i skud�r). Der er 44 dage tilbage af �ret.rnrnAnianus dag. Der er m�ske tale om en biskop fra Orleans.rnrnBegivenhederrn*1869 - Suez-kanalen indvies af kejserinde Eug�nie af Frankrig, og forbinder dermed Middelhavet med R�dehavet.rn*1917 - Tidligt om morgenen rammer den st�rste kendte meteorregn Jorden, over Nordamerika og det �stlige Rusland. Gennemsnitligt passerede 2.300 meteorer i minuttet over Arizona, USA, i en periode p� 20 minutter fra kl. 05.00 om morgenen.rn*1918 - P� et propfyldt folkem�de i �benr� kr�ver H.P. Hanssen s�nderjydernes selvbestemmelsesret - genforening med Danmark.rn*1926 - Charlestondans forbydes p� Frederiksberg.rn*1944 - Med stor koldblodighed stj�ler en gruppe sabot�rer 1.000 maskinpistoler fra H�rens Gev�rfabrik p� Amager, og bringer dem v�k i lastbiler. De undslap tyskerne efter at Langebro gik op bag dem.rn*1951 - Tegneserien Rasmus Klump har sin verdenspremiere denne dag.rn*1962 - Gruppen �The 4 Seasons� med Frankrie Vallis som forsanger ryger op p� f�rstepladsen p� den amerikanske hitliste med sangen �Big Girls Don�t Cry� - og bliver der i alt fem uger.rn*1970 - Elton John optager denne dag et live-album p� radiostationen WABC-FM i New York, USA. Det var f�rste gang nogensinde en koncert blev sendt live p� radioen og samtidig udsendt p� album. Albummet fik titlen �11/17/70�.rn*1970 - Det f�rste k�ret�j nogensinde lands�ttes p� M�nen. K�ret�jet - det russiske 8-hjulede \"Lunokhod 1\" - blev bragt til M�nen med rumsonden \"Luna 17\", og blev (ubeman�det) fjernstyret fra Jorden. P� den f�rste m�nedag k�rte \"Lunokhod 1\" 200 meter - de n�ste 3 dage godt 3.600 meter. I alt n�ede k�ret�jet at tilbagel�gge 10,54 km inden det holdt op med at fungere den 4. oktober 1971.rn*1973 - England og Frankrig aftaler at bygge en tunnel under Den engelske Kanal.rn*1973 - Det socialdemokratiske folketingsmedlem Erhard Jakobsen bryder med Socialdemokratiet og stifter det nye parti Centrum Demokraterne.rn*1985 - Br�ndby hyldes for f�rste gang som danske fodboldmestre - hvilket havde st�et klart i tre uger. Br�ndby var rykket op i 1. division i 1981. Lyngby fik s�lv og AGF bronze. Ud af 1. division r�g Frem, Hvidovre, K�ge og B 93. Op fra 2. division kom KB og Randers Freja.rn*1989 - Studenterdemonstrationer i Prag opl�ses med magt af myndighederne. Det resulterede i, at den folkelige bev�gelse mod regeringen, Borgerligt Forum, ledet af Vaclav Havel, tr�dte frem.rn*1989 - Bulgariens parlament v�lger Petar Mladenov til pr�sident - efter at have afsat Todor Zjivkov, der havde siddet p� magten siden 1971. Mladenov stillede frie valg i udsigt.rn*1989 - 92 omkommer ved en kulmineulykke i Jugoslavien, syd for hovedstaden Beograd. Det var en af de alvorligste mineulykker nogensinde i Jugoslavien.rn*1993 - I den sidste VM-kvalifikationskamp til VM i USA 1994, taber det danske fodboldlandshold i Sevilla 1-0 til Spanien. Dermed kom Danmark ikke med til VM, p� grund af f�rre scorede m�l end Irland, som sluttede � point med Danmark.rn*1997 - 67 personer, heraf 57 turister, bliver dr�bt uden for et tempel i Dronningernes Dal n�r turistbyen Luxor i Egypten, under et angreb foretaget af fundamentalistiske muslimer. Mange af de dr�bte var japanske og schweiziske turister. Den militante muslimske gruppe Jamaa Islamyya tog ansvaret for angrebet. Gruppen k�mpede for en islamisk stat i Egypten.rn*1999 - I Parken i K�benhavn vinder det danske fodboldlandshold den anden og sidste play-off kamp om kvalifikation til EM 2000 i Holland/Belgien 3-0 over Israel. M�lscorerne var: Ebbe Sand, Brian Steen Nielsen og Jon Dahl Tomasson. Dermed havde Danmark med samlet 8-0 kvalificeret sig til EM.rnrnF�dtrn*1925 - Rock Hudson, skuespiller - d�d 1985.rn*1938 - Susse Wold, skuespillerinde.rn*1942 - Martin Scorsese, filminstrukt�r.rn*1944 - Danny DeVito, skuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1986 - George Besse, Renaults administrerende direkt�r bliver myrdet i Paris. Den venstreorienterede terrororganisation �Action Directe� tog ansvaret for mordet.rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. november - 18. november - 17. oktober - 17. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "den st�rst kendte meteorregn -> den st�rste kendte meteorregn", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030407071735", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 12442, "title": "Suez-kanalen", "text": "Suez-kanalen blev indviet den 17. november 1869 af kejserinde Eug�nie af Frankrig, og forbandt dermed Middelhavet med R�dehavet.rnrnDet er verdens l�ngste kanal, som er farbar for store skibe. Den er 162,2 kilometer lang og mellem 300 og 365 meter bred.rnrnDet tog ti �r at bygge kanalen som i alt besk�ftigede 1,5 millioner mennesker. 120.000 af disse d�de under arbejdet. Den prim�re d�ds�rsag var kolera, fulgt af et opskruet arbejdstempo.rnrnDet var den franske ingeni�r Ferdinand de Lesseps, der havde f�et id�en til kanalen, og han var ogs� entrepren�r p� arbejdet.", "comment": "Tak til Morten Wieder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030406210614", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12443, "title": "Centrum Demokraterne", "text": "Centrum Demokraterne er et dansk parti, der blev stiftet den 17. november 1973 af det dav�rende socialdemokratiske folketingsmedlem Erhard Jacobsen.rnrnDet skete som en protest mod en venstredrejning af Socialdemokratiet og en planlagt for�gelse af parcelhusbeskabtningen.rnrnDagen efter m�tte statsminister Anker J�rgensen (S) udskrive valg, da Erhard Jacobsen ikke n�ede frem til en afstemning i Folketinget, da han l�b t�r for benzin. S�dan var den officielle forklaring i hvert fald, fra Erhard Jacobsens side. Regeringens flertal bestod af eet enkelt mandat � Erhard Jacobsens.", "comment": "wikilink til socialdemokratiet og folketinget", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407121247", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 12450, "title": "Flagskib", "text": "Det skib i fl�den, hvor fl�dens chef befinder sig, betegnes flagskib. Hvis denne chef har rang af admiral kaldes dette skib ogs� for admiralskib.", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030407121324", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12460, "title": "Hukommelse", "text": "Hukommelse er et begreb som d�kker over evnen til at kunne gemme informationer i et system. Disse informationer kan senere hentes frem og bruges i en sammenh�ng, enten direkte eller bearbejdede.rnEksempler p� medier til lagring af hukommelse, kan v�re hjerne, RAM, ROM og harddisk.", "user": "80.62.68.210", "timestamp": "20030407131430", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 12876, "title": "Aff�ring", "text": "Lort, Ekskrement", "user": "Haabet", "timestamp": "20030416152323", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12877, "title": "Lort", "text": "Ekskrement, Aff�ring", "user": "Haabet", "timestamp": "20030416152245", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12466, "title": "Coronavirus", "text": "er virus som tilh�rer familiene Cornoaviridae, som er en del af ordenen Nidovirales. Coronavirus menes at v�re �rsag til en stor procentdel af alle almindelige fork�lelser hos voksne. De er smitsomme prim�rt om vinteren og det tidlige for�r. Af de mere end 30 identificerede stammer rammer 3 eller 4 mennesker. Coronavirus er sv�re at dyrke i laboratorier.rnrnDet menes, at et coronavirus er �rsagen til SARS, en alvorlig smitsom sygdom f�rst rapporteret i 2002 i Kina.rnrnCoronavirus er ogs� �rsag til en r�kke af sygdomme hos dyr, heraf nogle meget alvorlige sygdomme.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407160553", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 12486, "title": "Francisco Franco", "text": "Francisco Franco d�de den 20. november 1975, 82 �r gammel. �Verdens mest ubegr�dte lig�, skrev udenlandske aviser efter d�dsfaldet. Franco kom til magten efter den spanske borgerkrig. Kong Juan Carlos blev to dage senere indsat som konge af Spanien. Franco havde selv flere �r tidligere udpeget ham til sin efterf�lger.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407203739", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 12487, "title": "21. november", "text": "November en:November 21 eo:21-a de novembro es:21 de noviembre fr:21-novembre nl:21 november no:21. November pl:21 listopada sv:21 novemberrnrn21. november er dag 325 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 326 i skud�r). Der er 40 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. november - 22. november - 21. oktober - 21. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407175651", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12488, "title": "22. november", "text": "November en:November 22 eo:22-a de novembro es:22 de noviembre fr:22-novembre nl:22 november no:22. November pl:22 listopada sv:22 novemberrnrn22. november er dag 326 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 327 i skud�r). Der er 39 dage tilbage af �ret.rnrnCecilies dag. Cecilie omvendte sin hedningemand i brudesengen, og blev siden martyrdr�bt.rnrnBegivenhederrn*1906 - P� en international radio-telegraf kongres i Berlin bliver det vedtaget at bruge SOS (...---...) som bogstaverne for det internationale n�dr�bskald. rn*1908 - Danmark vinder en fodboldlandskamp mod Frankrig med hele 17-0. Den store sejr var i adskillige �r verdensrekord i st�rste sejr. Sophus �Kr�lben� Nielsen scorede 10 af de danske m�l - og ogs� det var rekord for antal m�l scoret af �n spiller i samme kamp. Sophus Kr�lbens rekord holdt helt til 2001, hvor Australien slog Amerikansk Samoa med 31-0 og Archie Thompson scorede hele 13 m�l.rn*1955 - En historisk dag i popmusikkens historie. Pladeselskababet RCA betaler den uh�rte sum af 25.000 $ til Sam Philips i Memphis for rettighederne til musikken af en vis lastvognschauff�r fra Tupelo i Mississippi - Elvis Presley. Elvis� manager Tom Parker s�rgede desuden for, at der blev givet en ekstra bonus p� 5.000 $ til en pink Cadillac til Elvis� mor.rn*1956 - Olympiaden i Melbourne, Australien, starter med 67 deltagende lande. rn*1965 - Cassius Clay (senere Muhammad Ali) forsvarer sin VM-titel i sv�rv�gtsboksning ved at sl� Floyd Patterson p� teknisk knockout i 12. omgang.rn*1981 - I Spanien d�r en 20-�rig mand af madforgiftning - som offer nr. 200 i en madolieskandale. Skandalen havde i et halvt �r rystet Spanien, hvor i alt 17.000 blev ramt af forgiftning.rn*1986 - Mike Tyson (USA) bliver den hidtil (1997) yngste verdensmester i sv�rv�gtsboksning, da han i en alder af 20 �r og 144 dage vinder WBC-titlen ved i Las Vegas, USA, at sl� Trevor Berbick.rn*1990 - Storbritanniens premierminister, den konservative Margaret Thatcher, meddeler overraskende at hun g�r af efter mere end 11 �r som premierminister. Hun blev af sine partif�ller tvunget til at g� af efter d�rlige opinionstal for de konservative, viste det sig senere. Den 47 �rige finansminister John Major blev ny premierminister.rn*1991 - EU indg�r en associeringsaftale med Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn.rn*1993 - H�jesteret sk�rper dommen over for de ansvarlige for Scandinavian Star skibskatastrofen i april 1990, hvor 158 omkom under en brand. H�jesteret id�mte rederiejer Henrik Johansen, direkt�r Ole B. Hansen og kaptajn Hugo Larsen hver 6 m�neders f�ngsel. Det var en v�sentlig sk�rpelse af S�- og Handelsrettens dom fra �ret f�r, hvor de tre havde f�et 40 til 60 dages h�fte.rn*1994 - En 31-�rig bosnier, Refic Saric, id�mmes ved �stre Landsret 8 �rs f�ngsel for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. I en kroatisk fangelejr havde han som overfange v�ret med til at �ve grov vold mod sine medfanger, hvoraf to var d�de. Sagen var den f�rste i verden mod en krigsforbryder fra det tidligere Jugoslavien.rnrnF�dtrn*1811 - Franz von Liszt, ungarsk-tyske komponist.rn*1812 - Johanne Luise Heiberg, dansk skuespillerinde.rn*1935 - Freddy Fr�k, sanger.rn*1950 - Little Steven, (Steve van Zandt) sanger og guitarist i Boston, USA.rn*1958 - Jamie Lee Curtis, skuespillerinde i Los Angeles Californien, USA.rn*1967 - Boris Becker, tysk tennisspiller.rnrnD�dsfaldrn*1286 - Kong Erik Klipping myrdes i Finderup lade. Det var herrem�ndene, der stod bag mordet, og herefter bandt nye konger med h�ndf�stning. Mordet p� Erik Klipping er Danmarkshistoriens sidste kongemord. Ny konge blev Erik den 6. Menved.rn*1963 - USA's pr�sident John F. Kennedy myrdes i Dallas, Texas. Mordet er aldrig blevet formelt juridisk opklaret, da den sigtede Lee Harvey Oswald blev myrdet af natklubejeren Jack Ruby to dage efter arrestationen. rn*1997 - Michael Hutchence, australske forsanger i rockgruppen INXS findes d�d p� et hotelv�relse i Sydney, Australien - 37 �r. Han havde beg�et selvmord.rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. november - 23. november - 22. oktober - 22. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Berlin, Tyskland -> Berlin ; at ud�ve grov vold -> at �ve grov vold ; Johanne Louise Heiberg -> Johanne Luise Heiberg", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030408070014", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 12489, "title": "Michael Laudrup", "text": "Dansk fodboldspiller.rnrnF�dt: 15. juni 1964.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030407182622", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 12490, "title": "23. november", "text": "November en:November 23 eo:23-a de novembro es:23 de noviembre fr:23-novembre nl:23 november no:23. November pl:23 listopada sv:23 novemberrnrn23. november er dag 327 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 328 i skud�r). Der er 38 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. november - 24. november - 23. oktober - 23. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407183527", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12491, "title": "24. november", "text": "November en:November 24 eo:24-a de novembro es:24 de noviembre fr:24-novembre nl:24 november no:24. November pl:24 listopada sv:24 novemberrnrn24. november er dag 328 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 329 i skud�r). Der er 37 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. november - 25. november - 24. oktober - 24. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407184002", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12492, "title": "25. november", "text": "November en:November 25 eo:25-a de novembro es:25 de noviembre fr:25-novembre nl:25 november no:25. November pl:25 listopada sv:25 novemberrnrn25. november er dag 329 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 330 i skud�r). Der er 36 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. november - 26. november - 25. oktober - 25. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407184022", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12493, "title": "26. november", "text": "November en:November 26 eo:26-a de novembro es:26 de noviembre fr:26-novembre nl:26 november no:26. November pl:26 listopada sv:26 novemberrnrn26. november er dag 330 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 331 i skud�r). Der er 35 dage tilbage af �ret.rnrnConradus dag. Conradus var biskop i Constanz omkring �r 1000.rnrnBegivenhederrn*1716 - Den f�rste l�ve bliver �udstillet� i USA - i Boston.rn*1968 - Rockgruppen \"Cream\", med blandt andet Eric Clapton, giver afskedskoncert i Royal Albert Hall i London.rn*1969 - �The Band� f�r i USA en guldplade for deres album �The Band�rn*1970 - I l�bet af eet minut falder der 38,1 mm regn i Basse Terre i Guadeloupe - og det anses for at v�re det kraftigste regnskyl, der nogensinde er registreret.rn*1978 - Kina indf�rer en skrap b�rnebegr�nsningspolitik, hvor der kun tillades �t barn pr. familie.rn*1983 - Ved det st�rste kup i Storbritanniens historie bliver guldbarrer til en v�rdi af 475 millioner kr. stj�let uden for Heathrow Lufthavn i London.rn*2001 - Forskere fra det amerikanske firma ACT meddeler at det er lykkedes at klone menneskeceller i et laboratoriefors�g. Det var f�rste gang en s�dan kloning var fuldf�rt.rn*1990 - Fodboldspilleren Preben Elkj�r spiller sin sidste kamp som topspiller, da Vejle p� hjemmebane m�der B 1913. 33 �rige Preben Elkj�r, der spillede for Vejle, blev i �vrigt vist ud i afskedskampen. Siden blev Elkj�r kommentator p� TV 2 og fodboldtr�ner.rnrnF�dtrn*1938 - Tina Turner, (Annie Bullock) sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*1964 - Bodil Ipsen, skuespillerinde - 75 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. november - 27. november - 26. oktober - 26. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "regn i Basse Terre i Guadelope - og det regnes[!] for at v�re det kraftigste regnskyl ->regn i Basse Terre i Guadeloupe - og det anses for at v�re det kraftigste regnskyl (link)", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030409083643", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 12494, "title": "27. november", "text": "November en:November 27 eo:27-a de novembro es:27 de noviembre fr:27-novembre nl:27 november no:27. November pl:27 listopada sv:27 novemberrnrn27. november er dag 331 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 332 i skud�r). Der er 34 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. november - 28. november - 27. oktober - 27. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407184340", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12495, "title": "28. november", "text": "November en:November 28 eo:28-a de novembro es:28 de noviembre fr:28-novembre nl:28 november no:28. November pl:28 listopada sv:28 novemberrnrn28. november er dag 332 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 333 i skud�r). Der er 33 dage tilbage af �ret.rnrnSofia Magdalenas dag. Dagen har f�et navn efter Kong Christian den 6.'s dronning, der var f�dt 28. november 1700.rnrnBegivenhederrn*1520 - Den portugisiske s�mand Magalh�es n�r til Stillehavet gennem det str�de, der senere fik navn efter ham.rn*1699 - En kongelig forordning bekendtg�r, at Danmark den 18. februar 1700 skal indf�re den gregorianske kalender (den vi bruger nu). Kalenderen var blevet indf�rt af pave Gregor den 13. den 23. februar 1582.rn*1895 - Det f�rste bil-v�ddel�b finder sted i USA. Seks biler k�rte fra Chicago til Waukegan i Illinois. Vinderen blev J. Frank Dureyea, der vandt 2.000 $.rn*1901 - �ksnehallen p� Kv�gtorvet i K�benhavn indvies.rn*1966 - Den amerikanske pilot, flykonstrukt�r, industrimand, filmproducent og s�rling, milliard�ren Howard Hughes forsvinder sporl�st.rn*1978 - I Forum i K�benhavn s�tter Hans Henrik �rsted ny verdensrekord i 10 km indend�rs cykling.rn*1979 - 275 omkommer, da et newzealandsk DC 10 fly styrter ned i Antarktis.rn*1980 - B & W�s tidligere ejer Jan Bonde Nielsen erkl�res personligt konkurs.rn*1983 - Kl. 07.00 om morgenen passerer Canadas befolkningstal 25 millioner.rn*1987 - En sydafrikansk Boeing 747 styrter ned ud for Mauritius i Det indiske Ocean og samtlige 160 ombord omkommer.rn*1989 - Vesttysklands kansler Helmut Kohl foresl�r en �konf�deration� mellem de to tyske stater (BRD og DDR).rn*1994 - Ved en folkeafstemning siger Norge nej til medlemskab af EU. 52,3 procent sagde nej og 47,7 procent sagde ja.rn*2001 - P� en generalforsamling i Lyngby Boldklub v�lger medlemmerne at lade Superliga fodboldklubben g� konkurs. Generalforsamlingen havde to muligheder. En konkursmelding, eller en fusion med 1. divisionsklubben Farum Boldklub. Og man valgte alts� en konkursmelding. Resten af s�sonen m�tte Superligaholdet forts�tte i landets bedste r�kke med amat�rspillere. Efter s�sonen blev klubben tvangsnedrykket til 2. division.rnrnF�dtrn*1972, Lonnie Devantier, sangerinde.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. november - 29. november - 28. oktober - 28. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "et New Zealandsk DC 10 fly -> et newzealandsk DC 10 fly", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030409084024", "length": 25, "is_new": 0}
{"page_id": 12498, "title": "29. november", "text": "November en:November 29 eo:29-a de novembro es:29 de noviembre fr:29-novembre nl:29 november no:29. November pl:29 listopada sv:29 novemberrnrn29. november er dag 333 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 334 i skud�r). Der er 32 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. november - 30. november - 29. oktober - 29. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407184727", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12499, "title": "30. november", "text": "November en:November 30 eo:30-a de novembro es:30 de noviembre fr:30-novembre nl:30 november no:30. November pl:30 listopada sv:30 novemberrnrn30. november er dag 334 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 335 i skud�r). Der er 31 dage tilbage af �ret.rnrnAndreas dag. Apostlen Andreas var mission�r i Gr�kenland, men blev senere martyrdr�bt. Traditionelt er dagen blevet brugt til at tage varsler. �Kulde p� Andersdag (nordisk for Andreas) gi'r blid vinter, men kold v�r�.rnrnBegivenhederrn*1911 - K�benhavns Hovedbaneg�rd indvies.rn*1939 - Den finske Vinterkrig starter, da Sovjetunionen g�r ind i Finland og bomber den finske hovedstad. Finland bad Folkeforbundet (Danmark, Norge og Sverige) om hj�lp, men de tre lande n�gtede at tage Pagtens sanktionsparagraf i anvendelse, og fastholdt deres neutralitet. Trods talm�ssigt overlegne, led de sovjetiske styrker forsm�delige nederlag i begyndelsen af krigen, der dog endte med sejr til Sovjetunionen efter tre en halv m�ned. Sovjetunionen kr�vede, at Finland skulle afst� det karelske n�s, samt Petsamo- og Salla-omr�derne.rn*1946 - SAS indvier sin anden overs�iske rute, der g�r til Rio de Janeiro i Brasilien og Montevideo i Uruguay. Rejsen tog over to d�gn, og der var seks stop undervejs. Der var da ogs� sovekabiner i flyene p� ruten.rn*1956 - Den 21-�rige Floyd Patterson fra USA besejrer landsmanden Archie Moore og bliver den hidtil yngste verdensmester i sv�rv�gtsboksning.rn*1968 - Diana Ross and the Supremes indtager f�rstepladsen p� den amerikanske hitliste med sangen �Love Child�, hvor den dengang lidt kontroversielle sang blev i to uger.rn*1979 - Frankrig vedtager at indf�re fri abort.rn*1984 - Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher og Frankrigs pr�sident Francois Mitterand enes om at bygge en tunnel under Den engelske Kanal.rn*1991 - Flere svenske byer er centrum for voldsomme kampe mellem h�jreekstremister og blandt andet danske BZ'ere.rn*1997 - 4 omkommer, da den norske gastanker Skagen Clipper om formiddagen i t�t t�ge v�drer det danske lystfiskerfart�j Peder Wessel fire s�mil syd for Ven i �resund. De omkomne var den 82-�rige kaptajn, et bes�tningsmedlem og to lystfiskere. 19 personer blev reddet fra skibsulykken.rn*1997 - Sj�lland og Fyn bliver �landfaste�, da de sidste elementer p� Storeb�ltsbroen s�ttes p�, og forbinder Sj�lland med Sprog�, hvorfra en anden bro f�rer videre til Fyn.rnrnF�dtrn*1699 - Christian 6..rn*1835 - Mark Twain, (Samuel Clemens) forfatter.rn*1874 - Sir Winston Churchill, britisk premierminister.rn*1932 - Robert Vaughn, skuespiller.rn*1955 - Billy Idol, (William Broad) sanger i Stanmore, Middlesex, England.rnrnD�dsfaldrn*1718 - Kong Karl den 12. af Sverige bliver dr�bt i en l�begrav under et angreb p� Frederiksten-f�stningen, syd�st for Oslo. Kongens d�d standsede det svenske krigstogt i Norge under Store Nordiske Krig - og ti dage senere var svenskerne atter ude af Norge - ogs� i det norden-fjeldske.rn*1979 - Zeppo Marx, den sidste af de ber�mte Marx-br�dre - 78 �r.rn*1989 - Alfred Herrhausen, chef for Vesttysklands st�rste bank, Deutsche Bank, myrdes ved et bombeattentat i Frankfurt am Main. Attentatet blev beg�et af Rote Armee Fraktion.rn*2001 - George Harrison, guitarist tidligere Beatles-medlem, d�r af kr�ft - 58 �r.rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. november - 1. december - 30. oktober - 30. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Rejsen to over to d�gn -> Rejsen tog over to d�gn ; Hven -> Ven (link)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030418093614", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12500, "title": "Rundskak", "text": "RundskakrnrnFoto af rundskak spilrnrn Reglerne i rundskak er n�sten de samme, som i firkant-skak, men b�nderne skal rykke et felt mere for at blive officer, og rokade findes ikke, da der ikke er nogen trygge hj�rner at gemme sig i. Hvis der er fri bane, s� kan et t�rn eller en dronning rykke helt rundt, helt tilbage til sin oprindelige plads. Det kan v�re en fidus hvis der er risiko, for at s�tte modstanderen pat. Rundskak er opfundet omkring �r 1000, i Byzans, det nuv�rende Istanbul. Felterne numreres s�dan, inde fra: Ring A, B, C og D og striberne numres 1-16 i retning ned uret, felterne farves s� at A1 er m�rk, for at dronningen kan bekende farve, p� felt A16. Imellem Stribe 1 og 16 er der en 3mm bred hvid bag-linje, som Sorts b�nder skal over, for at blive officer. Tilsvarende har Sort en sort bag-linje imellem Stribe 8 og 9.Start Opstilling:Rund-skakHvidSortKonge:A1A7Dronning:A16A9T�rne:D1, D16D8, D9L�bere:B1, B16B8 B9Springer:C1, C16C8, C9B�nder:A2, A15, B2, B15, C2, C15, D2, D15A7, A10, B7, B10, C7, C10, D7, D10rnrnrnrnrnrn Et Rundskak br�dtrnrn De internationale m�l for et rundskak-br�t: S� er radius for br�tet's cirkler: 100,5mm; 102mm; 130,5mm; 159mm; 191mm; 226mm og 228mm. Med en sort kant inders og yderest, m�ske med en tynd hvid hvid stribe ind imod felterne. N�r banerne bliver bredre udad, s� er det fordi det er n�dvendigt, for ellers kan man ikke overskue de skr� tr�k. Spilet er meget hurtiger end firkantskak, og bliver sj�ldnere remi, men hvids fordel er ogs� st�re i rundskak. Spille tips: Konge- og droning-bonden skal forsvares, med alle midler. Derfor skal man nomalt ikke rykke dem frem. Et t�rn er st�rkest, hvis det st�r p� krydeset imellem en fri stribe og en fri ring. T�rnene kan nemmest, rykke tilbage, for at d�kke konge-bonden, hvis de tre andre b�nder er rykket frem. Hele spilets kunst er at angribe p� den modsatte side, af hvor modstanderne angiber. Man skal kunne forsvare sig samtidig med, at man ofre brikker p� br�ttets anden halvdel. For Sort er det helt afg�rende, at f� Hvid til at lave et overfl�digt tr�k p� den ene halvdel, af br�ttet, s� at sort kan f� bytte af, p� den anden halvdel.rnrn", "comment": "Fjernet f�rste sektion", "user": "Christian List", "timestamp": "20030407192659", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 12502, "title": "5. november", "text": "November en:November 5 eo:5-a de novembro es:5 de noviembre fr:5-novembre nl:5 november no:5. November pl:5 listopada sv:5 novemberrnrn5. november er dag 309 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 310 i skud�r). Der er 56 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. november - 6. november - 5. oktober - 5. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407185948", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12503, "title": "6. november", "text": "November en:November 6 eo:6-a de novembro es:6 de noviembre fr:6-novembre nl:6 november no:6. November pl:6 listopada sv:6 novemberrnrn6. november er dag 310 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 311 i skud�r). Der er 55 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn5. november - 7. november - 6. oktober - 6. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220108", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12504, "title": "6. oktober", "text": "October en:October 6 eo:6-a de oktobro es:6 de octubre fr:6-octobre nl:6 oktober no:6. Oktober pl:6 pazdziernika sv:6 oktoberrnrn6. oktober er dag 279 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 280 i skud�r). Der er 86 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn5. oktober - 7. oktober - 6. september - 6. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220207", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12505, "title": "6. september", "text": "September en:September 6 eo:6-a de septembro es:6 de septiembre fr:6-septembre nl:6 september no:6. September pl:6 wrzesnia sv:6 septemberrnrn6. september er dag 249 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 250 i skud�r). Der er 116 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1898 - Dronning Wilhelmina af Nederland inds�ttes efter at have v�ret dronning siden 23. november 1890.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn5. september - 7. september - 6. august - 6. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Rettet Wilhelmina fra abdicering i 1948 til inds�ttelse i 1898", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513100950", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12506, "title": "7. september", "text": "September en:September 7 eo:7-a de septembro es:7 de septiembre fr:7-septembre nl:7 september no:7. September pl:7 wrzesnia sv:7 septemberrnrn7. september er dag 250 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 251 i skud�r). Der er 115 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. september - 8. september - 7. august - 7. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190145", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12507, "title": "7. august", "text": "August en:August 7 eo:7-a de augosto es:7 de agosto fr:7-ao�t nl:7 augustus no:7. August pl:7 sierpnia sv:7 augustirnrn7. august er dag 219 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 220 i skud�r). Der er 146 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. august - 8. august - 7. juli - 7. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190157", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12508, "title": "7. juli", "text": "Juli en:July 7 eo:7-a de julio es:7 de julio fr:7-juillet nl:7 juli no:7. Juli pl:7 lipca sv:7 julirnrn7. juli er dag 188 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 189 i skud�r). Der er 177 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn6. juli - 8. juli - 7. juni - 7. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190215", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12509, "title": "6. juli", "text": "Juli en:July 6 eo:6-a de julio es:6 de julio fr:6-juillet nl:6 juli no:6. Juli pl:6 lipca sv:6 julirnrn6. juli er dag 187 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 188 i skud�r). Der er 178 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn5. juli - 7. juli - 6. juni - 6. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190244", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12510, "title": "6. juni", "text": "Juni en:June 6 eo:6-a de junio es:6 de junio fr:6-juin nl:6 juni no:6. Juni pl:6 czerwca sv:6 junirnrn6. juni er dag 157 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 158 i skud�r). Der er 208 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn5. juni - 7. juni - 6. maj - 6. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220445", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12511, "title": "19. november", "text": "November en:November 19 eo:19-a de novembro es:19 de noviembre fr:19-novembre nl:19 november no:19. November pl:19 listopada sv:19 novemberrnrn19. november er dag 323 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 324 i skud�r). Der er 42 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 1917 - Indira Gandhi, indisk premierministerrnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. november - 20. november - 19. oktober - 19. december - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Indira Gandhi f�dt", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504130439", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12512, "title": "19. oktober", "text": "October en:October 19 eo:19-a de oktobro es:19 de octubre fr:19-octobre nl:19 oktober no:19. Oktober pl:19 pazdziernika sv:19 oktoberrnrn19. oktober er dag 292 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 293 i skud�r). Der er 73 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. oktober - 20. oktober - 19. september - 19. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190650", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12513, "title": "19. september", "text": "September en:September 19 eo:19-a de septembro es:19 de septiembre fr:19-septembre nl:19 september no:19. September pl:19 wrzesnia sv:19 septemberrnrn19. september er dag 262 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 263 i skud�r). Der er 103 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. september - 20. september - 19. august - 19. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190707", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12514, "title": "20. september", "text": "September en:September 20 eo:20-a de septembro es:20 de septiembre fr:20-septembre nl:20 september no:20. September pl:20 wrzesnia sv:20 septemberrnrn20. september er dag 263 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 264 i skud�r). Der er 102 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. september - 21. september - 20. august - 20. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190729", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12515, "title": "21. september", "text": "September en:September 21 eo:21-a de septembro es:21 de septiembre fr:21-septembre nl:21 september no:21. September pl:21 wrzesnia sv:21 septemberrnrn21. september er dag 264 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 265 i skud�r). Der er 101 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. september - 22. september - 21. august - 21. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190746", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12516, "title": "22. september", "text": "September en:September 22 eo:22-a de septembro es:22 de septiembre fr:22-septembre nl:22 september no:22. September pl:22 wrzesnia sv:22 septemberrnrn22. september er dag 265 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 266 i skud�r). Der er 100 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. september - 23. september - 22. august - 22. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190800", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 12517, "title": "22. august", "text": "August en:August 22 eo:22-a de augosto es:22 de agosto fr:22-ao�t nl:22 augustus no:22. August pl:22 sierpnia sv:22 augustirnrn22. august er dag 234 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 235 i skud�r). Der er 131 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. august - 23. august - 22. juli - 22. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190817", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12518, "title": "22. juli", "text": "Juli en:July 22 eo:22-a de julio es:22 de julio fr:22-juillet nl:22 juli no:22. Juli pl:22 lipca sv:22 julirnrn22. juli er dag 203 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 204 i skud�r). Der er 162 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. juli - 23. juli - 22. juni - 22. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190834", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12519, "title": "21. juli", "text": "Juli en:July 21 eo:21-a de julio es:21 de julio fr:21-juillet nl:21 juli no:21. Juli pl:21 lipca sv:21 julirnrn21. juli er dag 202 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 203 i skud�r). Der er 163 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. juli - 22. juli - 21. juni - 21. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220424", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12520, "title": "21. august", "text": "August en:August 21 eo:21-a de augosto es:21 de agosto fr:21-ao�t nl:21 augustus no:21. August pl:21 sierpnia sv:21 augustirnrn21. august er dag 233 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 234 i skud�r). Der er 132 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. august - 22. august - 21. juli - 21. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220353", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 12521, "title": "21. oktober", "text": "October en:October 21 eo:21-a de oktobro es:21 de octubre fr:21-octobre nl:21 oktober no:21. Oktober pl:21 pazdziernika sv:21 oktoberrnrn21. oktober er dag 294 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 295 i skud�r). Der er 71 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1970 - Den nye Lilleb�ltsbro indviesrnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. oktober - 22. oktober - 21. september - 21. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Lilleb�ltsbroen indvies", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504144136", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12522, "title": "22. oktober", "text": "October en:October 22 eo:22-a de oktobro es:22 de octubre fr:22-octobre nl:22 oktober no:22. Oktober pl:22 pazdziernika sv:22 oktoberrnrn22. oktober er dag 295 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 296 i skud�r). Der er 70 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. oktober - 23. oktober - 22. september - 22. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407190943", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12523, "title": "17. oktober", "text": "October en:October 17 eo:17-a de oktobro es:17 de octubre fr:17-octobre nl:17 oktober no:17. Oktober pl:17 pazdziernika sv:17 oktoberrnrn17. oktober er dag 290 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 291 i skud�r). Der er 75 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. oktober - 18. oktober - 17. september - 17. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407191003", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12524, "title": "17. september", "text": "September en:September 17 eo:17-a de septembro es:17 de septiembre fr:17-septembre nl:17 september no:17. September pl:17 wrzesnia sv:17 septemberrnrn17. september er dag 260 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 261 i skud�r). Der er 105 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. september - 18. september - 17. august - 17. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407191023", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12525, "title": "17. august", "text": "August en:August 17 eo:17-a de augosto es:17 de agosto fr:17-ao�t nl:17 augustus no:17. August pl:17 sierpnia sv:17 augustirnrn17. august er dag 229 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 230 i skud�r). Der er 136 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. august - 18. august - 17. juli - 17. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407191052", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 12526, "title": "17. juli", "text": "Juli en:July 17 eo:17-a de julio es:17 de julio fr:17-juillet nl:17 juli no:17. Juli pl:17 lipca sv:17 julirnrn17. juli er dag 198 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 199 i skud�r). Der er 167 dage tilbage af �ret.rnrnDagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. juli - 18. juli - 17. juni - 17. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Dagen er en af de uheldige i [[Tycho Brahe]]s kalender.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426220409", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 12527, "title": "22. april", "text": "April en:April 22 eo:22-a de aprilo es:22 de abril fr:22-avril nl:22 april no:22. April pl:22 kwietnia sv:22 aprilrnrn22. april er dag 112 i �ret i den gregorianske kalender (dag 113 i skud�r). Der er 253 dage tilbage af �ret.rnrnDagens navn: Cajus var pave i Rom fra 283-296. Under Diokletians kristenforf�lgelser skjuler han sig i katakomberne i otte �r, inden han bliver fundet og lider martyrd�den.rnrnBegivenhederrn*1056 - Supernovaen, som observeres 2 �r forinden, kan ikke l�ngere ses med det blotte �je. rn*1500 - Det land, som siden f�r navnet Brasilien, opdages af den portugisiske opdagelsesrejsende Pedro Alvarez Cabral. rn*1869 - Danmarks f�rste cykell�b (p� velocipeder) finder sted i K�benhavn. rn*1899 - Der vedtages en husmandslov, som muligg�r oprettelse af statshusmandsbrug, dog h�jst p� 8 t�nder land. rn*1915 - Tyskland indleder en offensiv ved Passchendaele og bruger giftgas for f�rste gang p� vestfronten. rn*1918 - Der kom fire kvinder ind ved folketingsvalget. rn*1933 - Tyskland forbyder ved lov at j�der arbejder som sagf�rere og l�ger. rn*1961 - I Algeriet fors�ger tre generaler et kupfors�g mod general de Gaulle.rn*1970 - Jordens dag fejres for f�rste gang i USA.rn*1972 - K�benhavn tager afsked med den sidste sporvogn. rn*1986 - EF's udenrigsministre vedtager at indf�re et EF-flag med 12 gyldne stjerne p� bl� baggrund. rn*1998 - Eckersbergsbillede s�tter dansk rekord p� en auktion; det indbringer 4.1 mio kr fra en schweizisk k�ber. rnrnF�dtrn*1453 - Dronning Isabella I af Castile og Aragon, f�des i Madrigal de las Altas Torras, Spanien.rn*1707 - Henry Fielding, forfatter (\"Fluernes Herre\"); han d�r i 1754. rn*1724 - Immanuel Kant, tysk filosof, matematiker og fysiker. D�r i 1804.rn*1870 - Vladimir Lenin, russisk politiker og forfatter.rn*1904 - J. Robert Oppenheimer, amerikansk fysiker og leder af Los Alamos laboratoriet under udvikling af atombomben (1943-1945). Han d�r i 1967. rn*1916 - Yehudi Menuhin, violinist; han d�r i 1999. rn*1937 - Jack Nicholson, amerikansk skuespiller( 'The Shining' og 'Batman'). rnrnD�dsfaldrn*1930 - Digteren Jeppe Aakj�r d�r 67 �r gammel.rn*2003 - Felice Bryant, sangskriver.rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. april - 23. april - 22. marts - 22. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Felice Bryant", "user": "Christian List", "timestamp": "20030422195657", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 12528, "title": "23. april", "text": "April en:April 23 eo:23-a de aprilo es:23 de abril fr:23-avril nl:23 april no:23. April pl:23 kwietnia sv:23 aprilrnrn23. april er dag 113 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 114 i skud�r). Der er 252 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. april - 24. april - 23. marts - 23. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407191204", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12529, "title": "23. maj", "text": "Mai en:May 23 eo:23-a de majo es:23 de mayo fr:23-mai nl:23 mei no:23. Mai pl:23 maja sv:23 majrnrn23. maj er dag 143 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 144 i skud�r). Der er 222 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. maj - 24. maj - 23. april - 23. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407191216", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 12530, "title": "24. maj", "text": "Mai en:May 24 eo:24-a de majo es:24 de mayo fr:24-mai nl:24 mei no:24. Mai pl:24 maja sv:24 majrnrn24. maj er dag 144 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 145 i skud�r). Der er 221 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. maj - 25. maj - 24. april - 24. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407191230", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12531, "title": "4. august", "text": "August en:August 4 eo:4-a de augosto es:4 de agosto fr:4-ao�t nl:4 augustus no:4. August pl:4 sierpnia sv:4 augustirnrn4. august er dag 216 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 217 i skud�r). Der er 149 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. august - 5. august - 4. juli - 4. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407191256", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12532, "title": "5. juli", "text": "Juli en:July 5 eo:5-a de julio es:5 de julio fr:5-juillet nl:5 juli no:5. Juli pl:5 lipca sv:5 julirnrn5. juli er dag 186 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 187 i skud�r). Der er 179 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. juli - 6. juli - 5. juni - 5. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407191332", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12534, "title": "Andrew Lloyd Webber", "text": "Lloyd WebberrnAndrew Lloyd Webber (f�dt 22. marts, 1948) er en successfuld britisk musical-komponist.rnrnWebber blev f�dt i London, som s�n af komponisten William Lloyd Webber.rnrnHan havde en masse succesrige produktioner i 1970'erne og 1980'erne, i samarbejde med tekstforfatteren Tim Rice. Deres f�rste store success var Joseph and His Amazing Technicolor Dreamcoat (1968). Af senere v�rker kan n�vnes: Jesus Christ Superstar og Evita, - begge blev udgivet som albums f�r de blev opf�rt p� scenen.rnrnAndrew Lloyd Webber stoppede samarbejdet med Rice og eksperimenterede med andre tekstforfattere p� v�rker som Cats, Starlight Express, og The Phantom of the Opera. De har alle k�rt i mange �r p� Londons store teatre. Evita og Jesus Christ Superstar er blevet filmatiseret.rnrnAf andre af hans store musicals kan n�vnes: Aspects of Love, Sunset Boulevard, Whistle Down The Wind, Song and Dance, og The Beautiful Game. Han har ogs� komponeret filmmusik.rnrnHan blev sl�et til ridder i 1992.rnrn== Eksterne links ==rn* Andrew Lloyd Webber's Really Useful Group", "comment": "Han blev sl�et til ridder i [[1992]].", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407212200", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 12536, "title": "1944", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1939 1940 1941 1942 1943 - 1944 - 1945 1946 1947 1948 1949rn----rnBegivenhederrn* 6. januar - Sovjetiske tropper g�r ind i det tysk besatte Polen.rn* 8. januar - Kaj Munk begraves p� Veders� kirkeg�rd, under stor folkelig deltagelse. rn* 10. januar - Den tyske bes�ttelsesmagt i Danmark udf�rer den f�rste kontrasabotage, da studenterforeningen i K�benhavn spr�nges i luften. rn* 27. januar - Tyskernes 880 d�gn lange belejring af Leningrad i Sovjetunionen afsluttes. rn* 31. januar - Den tyske bes�ttelsesmagt �ver schalburgtage mod Palladiums filmatelier i Hellerup. Det skete blandt andet fordi danskerne demonstrativt boykottede biografer, der spillede tyske film.rn* 4. marts - F�rste bombninger af Berlin ved dagslys.rn* 11. marts - Medlemmerne af Hvidstengruppen arresteres.rn* 15. marts - Andet fors�g p� at tage Monte Cassino begynder. rn* 17. marts - Aalborg Stiftstidende rammes af schalburgtage. rn* 18. marts - Engl�nderne smider 3000 tons bomber under et luftangreb p� Hamborg.rn* 31. marts - Roger Daltrey, sanger - The Who 1964-84, i Hammersmith, England.rn* 4. juni - De allieredes styrker g�r ind i Italiens hovedstad Rom, der forinden var blevet erkl�ret for ��ben by�.rn* 17. juni - Efter en folkeafstemning proklameres Republikken Island. Island havde dermed oph�vet Forbundsloven, og gjort sig selv selvst�ndig. Dagen fejres i Island som nationaldag.rn* 22. juni - Det lykkes sabotagegrupperne BOPA, Holger Danske og Korps Aagesen at spr�nge Danmarks eneste v�benfabrik, Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat), i luften. 120 mand forkl�dt som arbejdere bragte 400 kg trotyl forbi 60-70 vagter til fabrikken i K�benhavns Frihavn. Tyskerne blev rasende og henrettede 8 tidligere arresterede sabot�rer. Fabrikken kom ikke i brug igen under krigen.rn* 24. juni - Den tyske terrorgruppe \"Peter-gruppen\" �del�gger om aftenen Tivoli, som et modsvar til blandt andet bombningen af Riffelsyndikatet tidligere p� m�neden. Som vanligt (det var form�let) blev skylden lagt p� danske modstandsgrupper. Befolkningen troede dog aldrig p� det.rn* 25. juni - Den tyske Rigsbefuldm�gtigede i Danmark, Werner Best, indf�rer sp�rretid og m�deforbud mellem kl. 20.00 og 05.00. Det var mere end k�benhavnerne ville finde sig i, og f�rte snart til Folkestrejken. rn* 29. juni - Otte medlemmer af modstandsgruppen �Hvidsten-gruppen� henrettes i Ryvangen i K�benhavn af den tyske bes�ttelsesmagt. De henrettede var kroejer Marius Fiil, s�nnen Niels Fiil, svigers�nnen Peder S�rensen, Johan Kj�r Hansen, Niels Nielsen Kj�r, S�ren Peter Kristensen, Henning Andersen og Albert Carlo Iversen. D�dsdommen var afsagt den 26. juni - og de �vrige seks medlemmer af gruppen havde f�et tugthus- og f�ngselsstraffe.rn* 25. august - De tyske bes�ttelsestropper i Paris overgiver sig.rn* 4. september - Allierede styrker befrier de belgiske byer Antwerpen og Bruxelles.rn* 8. september - Sovjetiske styrker bes�tter Bulgarien uden at m�de modstand.rn* 25. september - Alexandria-protokollen om arabisk enhed vedtages i Alexandria mellem Irak, Transjordanien, Syrien, Libanon, �gypten, Saudi Arabien og Yemen. rn* 8. oktober - Den tyske terrorgruppe �Petergruppen� beg�r et bombeattentat mod Jyllandsekspressen nord for Hobro. 10 blev dr�bt og 40 s�ret. rn* 31. oktober - Royal Air Force bomber (med 24 Mosquito-fly) Gestapohovedkvarteret i �rhus. Gestapohovedkvarteret blev fuldst�ndigt �delagt ved denne pr�cisionsbombning. De fleste arkiver br�ndte, og cirka 100 tyskere og nogle f� danskere blev dr�bt.rn* 9. november - Forretningsstr�get Vestergade i Odense �del�gges ved spr�ngning af den tyske �Peter-gruppe�. Denne terrorgruppe havde en fork�rlighed for forretningsstr�g i de st�rre danske provinsbyer.rn* 11. november - Den tyske terrorgruppe �Peter-gruppen� raserer forretningsgaden Bispensgade i Aalborg ved flere spr�ngninger.rn* 17. november - Med stor koldblodighed stj�ler en gruppe sabot�rer 1.000 maskinpistoler fra H�rens Gev�rfabrik p� Amager, og bringer dem v�k i lastbiler. De undslap tyskerne efter at Langebro gik op bag dem.rnrnF�dtrn* 10. januar - Helle Ryslinge, filminstrukt�r. rn* 8. februar - Aage Haugland, operasanger. rn* 16. februar - Ole Thisted, journalist. rn* 1. marts - Roger Daltrey, sanger - The Who 1964-84, i Hammersmith, England. rn* 6. marts - Kiri Te Kanawa, New Zealandsk sopran. rn* 6. marts - David Glimour, medlem af 'Pink Floyd'. rn* 18. marts - Nikolai Rimsky-Korsakov, russisk komponist (d�d 1908).rn* 26. marts - Diana Ross, amerikansk sanger (The Supremes). rn* 4. juni - Eddie Skoller, entertainer.rn* 21. juni - Ray Davies, sanger og sangskriver (The Kinks). rn* 24. juni - Jeff Beck (Geoff Arnold Beck), guitarist, sanger - blandt andet The Yardbirds og The Honeydrippers, i Surrey, England. rn* 13. september - Peter Cetera, sanger og sangskriver - medlem af \"Chicago\" 1967-85), i Chicago, USA.rn* 25. september - Michael Douglas, skuespiller i New Brunswick, New Jersey, USA.rn* 29. oktober - Vita Andersen, forfatterinde.rn* 31. oktober - Kirsten Vaupel, sangerinde. rn* 13. november - Jesper Klein, skuespiller.rn* 17. november - Danny DeVito, skuespiller. rnrnD�dsfaldrn* 4. januar - Kaj Munk, Digter, falder som offer for et tysk \"clearing-mord\". rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - Otto Hahnrn*Medicin - Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasserrn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn* Danmarksmestre, fodbold, herrer: BK FremrnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "beg�r schalburgtage -> �ver schalburgtage ; edit", "user": "217.168.172.143", "timestamp": "20030506075416", "length": 43, "is_new": 0}
{"page_id": 12673, "title": "27. april", "text": "April en:April 27 eo:27-a de aprilo es:27 de abril fr:27-avril nl:27 april no:27. April pl:27 kwietnia sv:27 aprilrnrn27. april er dag 117 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 118 i skud�r). Der er 248 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. april - 28. april - 27. marts - 27. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201318", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12552, "title": "4. december", "text": "Dezember en:December 4 eo:4-a de decembro es:4 de diciembre fr:4-d�cembre nl:4 december no:4. Desember pl:4 grudnia sv:4 decemberrnrn4. december er dag 338 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 339 i skud�r). Der er 27 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*1154 - Nicolas Breakspear bliver den f�rste - og hidtil eneste - engelske pave. Det sker under navnet Adrian IV. rn*1586 - Englands dronning Elisabeth I stadf�ster d�dsdommen over Skotlands dronning Mary Stuart. rn*1672 - Apotekere f�r ved lov eneret p� uddeling af medikamenter i Danmark. rn*1791 - The Observer, Englands �ldste s�ndagsavis, udkommer for f�rste gang. rn*1808 - Napoleon afskaffer den spanske inkvisition. rn*1829 - Den indiske skik \"suttee\" med at en enke f�lger sin �gtef�lle i d�den forbydes. rn*1849 - F�rste valg til folketinget afholdes efter grundlovens vedtagelse den 5. Juni samme �r. I alt 204.000 v�lgere deltager, det er 14�% af befolkningen, selvf�lgelig kun selvst�ndige m�nd over 30 �r. rn*1851 - Statskup i Frankrig, nationalforsamlingen opl�ses, Louis Napoleon p� vej til pr�sidentposten. rn*1852 - Det franske senat udr�ber Louis Napoleon til fransk kejser under navnet Napoleon III. rn*1901 - Gilette pr�senterer barberbladet i den f�rste sikkerhedsbarbermaskine. rn*1915 - Ku Klux Klan genoplives i Georgia. rn*1918 - Pr�sident Woodrow Wilson forlader USA p� USS George Washington for at tage til fredforhandlinger i Paris. Det er f�rste gang en siddende amerikansk pr�sident tager til Europa. rn*1943 - Marshal Tito overtager styret i det jugoslaviske konged�mme og �ndrer det til en kommunist republik, som varer indtil 199, hvor Kroatien og Slovenien bryder ud, og Bosnien hurtigt f�lger efter. rn*1944 - Borgerkrig bryder ud i Gr�kenland; der indf�res krigsretstilstand i Athen. rn*1945 - Det amerikanske senat godkender USA's optagelse i FN. rn*1947 - P� Broadway har Tennessee Williams' A Streetcar Named Desire med Marlon Brando and Jessica Tandy premiere. rn*1948 - George Orwell afslutter sit v�rk 1984, som udgives den 8. juni 1949. rn*1959 - En abe returnerer sikkert til jorden efter at have v�ret n�sten 100 kilometer ude i rummet. rn*1961 - Medarbejdere ved Museum of Modern Art i New York opdager, at Matisse�s v�rk \"Le Bateau\" har h�ngt omvendt i 47 dage. rn*1965 - USA opsender Gemini VII, som skal forbinde sig med den allerede opsendte Gemini VI. Om bord er Air Force Lt. Col. Frank Borman og Navy Commander James A. Lovell. rn*1973 - Det s�kaldte \"jordskredsvalg\", hvor hele fire nye partier kommer i Folketinget. Fremskridspartiet som det n�stst�rste. Stemmeprocenten er 88.7. rn*1975 - Medlemmer af den sydmolukkanske frihedsbev�gelse kaprer tog i Holland. 2 passagerer dr�bes, og ligene smides ud af toget. rn*1976 - Liz Taylor indg�r sit syvende �gteskab, denne gang med Virginia senator John Warner. rn*1976 - Den engelske komponist Benjamin Britten (War Requiem, Peter Grimes), d�r 63 �r gammel. rn*1977 - Gidslet Terry Anderson l�slades efter 2454 dages fangenskab i Libanon af Hisbollah. rn*1977 - Jean-Bedel Bokassa, leder af \"the Central African Empire\", kroner sig selv til kejser i en ceremoni, spom menes at koste mere end $100 million. Han bliver afsat to �r senere. rn*1980 - Portugals ministerpr�sident Francisco Caneiro og hans danskf�dte hustru Snu Seidenfaden omkommer sammen med forsvarsministeren, da hans privatfly styrter under start fra Lissabon. rn*1981 - Sveriges socialminister Karin S�der kalder i Riksdagen Christiania for en narkosump, der burde lukkes for bestandigt. rn*1984 - Radior�det v�lger Hans J�rgen Jensen til generaldirekt�r i Danmarks Radio. rn*1984 - Arabiske terrorister kaprer fly fra Kuwait og tvinger det til Teheran. En uge senere stormes flyet af iranske specialtropper, og gidslerne befries. rn*1989 - Privatbanken, Andelsbanken og SDS fusionerer under navnet Unibank. rn*1995 - De f�rste af 60.000 fredsbevarende soldater ankommer til Sarajevo. rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*1642 - Kardinal Richelieu, f�rsteminister, 57 �r gammel. rn*1680 - Thomas Bartholin, dansk l�ge, matamatiker og teolog.rn*1798 - Luigi Galvani, italiensk l�ge og fysiker.rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. december - 5. december - 4. november - 4. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030424073045", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12553, "title": "5. december", "text": "Dezember en:December 5 eo:5-a de decembro es:5 de diciembre fr:5-d�cembre nl:5 december no:5. Desember pl:5 grudnia sv:5 decemberrnrn5. december er dag 339 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 340 i skud�r). Der er 26 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. december - 6. december - 5. november - 5. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408194423", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12535, "title": "International tlfkode", "text": "en:List of country calling codes it:Elenco_Codici_Telefonici_Statali sv:LandsnummerrnDette er en liste over internationale telefonkoder som skal tastes for at opn� forbindelse til international telefoni. Numrene tildeles af den internationale telekommunikations union i standarden E.164.rnrnLand:Tlf. kodernArgentina54rnAustralien61rnBolivia591rnBrasilien55rnChile56rnColumbia57rnDanmark45rnFiji679rnFinland358rnHonduras504rnIrak964rnKiribati686rnMikronesien691rnNauru674rnNew Zealand64rnNorge47rnPeru51rnSamoa685rn�strig43rn", "comment": "Samoa 685", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030407213508", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 12543, "title": "Commodore 64", "text": "Commodore 64 er en hjemmecomputer som vandt stor udbredelse i 1980'erne. Den er efterf�lgeren til Commodore VIC 20 og forg�ngeren til Commodore 128. Dens f�rsteplads blandt hobbybrugere og entusiaster blev f�rst for alvor truet, da Commodore lancerede Amiga'en.rnrnCommodore 64 indeholder en 8 bit 6510 mikroprocessor, har 20 Kb ROM og 64 Kb RAM.rnrnGrafik-chippen (VIC-II) har 16 farver, 8 sprites, mulighed for scrolling m.m. Opl�sningen er 40x25 tegn eller 320x200 pixels.rnrnDe fleste bruger en b�ndstation, men det er ogs� muligt at f� b�de 5 1/4\"- og 3 1/2\"- diskettedrev til den.rnrnLyd-chippen (SID) har tre stemmer og 6 oktaver.rnrnSe ogs�: Commodore, Amigarnrn----rn=== Kilder / henvisninger ===rnrn80ernes computermuseum", "comment": "link p� amiga", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030417185817", "length": 42, "is_new": 1}
{"page_id": 12545, "title": "Standardbrev til copyright holdere", "text": "K�re forfatter, rnJeg skriver til dig som aktiv bruger og skribent p� wikipedia (http://da.wikipedia.org), Den frie encyklop�di. Jeg opdagede din hjemmeside/billede/tekst om emne p� URL og jeg synes at en del af oplysningerne ville passe perfekt p� wikipedia. rnrnP� vegne af wikipedia, vil jeg derfor sp�rge om tilladelse til at bruge noget af materialet p� din side i wikipedia. Det skal s� enten v�re under Public Domain eller GFDL (Gnu Free Documentation License). Du vil selvf�lgelig blive n�vnt som kilde. rnrnDu kan l�se mere om GFDL, i denne artikel: http://da.wikipedia.org/wiki/GNU_Free_Documentation_License . I korte tr�k st�r der at alt hvad der en gang er kommet under GFDL-licens vil forblive s�ledes - selv hvis det bliver �ndret, udvidet eller solgt. rnrnP� forh�nd tak, Afsender.", "comment": "�ndret link til GFDL (da)", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030408134824", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 12547, "title": "Danmarks Riges Grundlov", "text": "Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enev�lde til konstitutionelt monarki.rnrnSiden er grundloven blevet revideret i 1866, 1915 og 1953. Grundloven fra 1953 er den der g�lder i dag.rnrn== Links ==rn*http://www.lysator.liu.se/runeberg/dansklov/rn*http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/00000033/00232596.htm", "user": "Janrc", "timestamp": "20030505093029", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 12537, "title": "Programmeringssprog", "text": "en:Programming language eo:Komputillingvo fr:Programmation nl:Programmeertaalja:フロクラミンク言語no:Programmeringsspr�k pl:J%EAzyk programowania sv:Programmeringsspr�krnEt programmeringssprog er et sprog som bruges til at programmere en computer eller anden elektronisk enhed.rnrnAf programmeringssprog kan bl.a. n�vnes:rnrn* Assemblyrn* Basicrn* Crn* C++rn* Cobolrn* Deplhirn* Javarn* FORTRANrn* Pascalrn* Perlrn* Pythonrn* Visual BasicrnrnSe ogs�: Scriptsprog.", "comment": "link til engelsk version", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030408080403", "length": 45, "is_new": 1}
{"page_id": 12541, "title": "SID", "text": "(Sound Interface Device) hed den lyd-chip der sad i Commodore 64. Det var en af de sidste lyd-chips der blev lavet til hjemmecomputere. SID blev lavet i to modeller med navnene 6581 og 8580.rnDen havde 3 stemmer og 6 oktaver.rnrn----rnrnSID er en forkortelse for Specialarbejderforbundet i Danmark, som er en fagforening i Danmark.", "comment": "datid", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030414221703", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 12542, "title": "Rhododendron 'Onkel Dines'", "text": "Rho. 'Pink Parl' x 'Catawbience Grandiflorum'rnrnRhododendron 'Onkel Dines'rnrnStorblomstret 7cm bred �ben blomst, 14 blomster i hver blomster stand.rnLysrosa/lys pink, duftende.rnM�rker i knupper, ny udsprungende blomster har bred hvid stribe i hver af de syvfige, en gul ganeplet med gr�nne striber og prikker, i toppen af blomster standen er blomsterne m�rker og mindre, uden duft, femlappet, 5cm brede med brune striber, som ganeplet), en behagligt vanile duft, som er kraftigsk om morgen i varmt og fugtigt vejr.rnSennere s� bliver blomsten at blive mere j�vn lys rosa, men s� kommer de nye lyssegr�nne skud, som b�de er i kontrast til de gamle blade og de fine blomster.rnrnDet er hvistnok s�dan, at blomsterne holder op med at dufte n�r de er blevet best�vet, men duften kommer igen, n�r blomsterne visner, hvis vejret er lunt og fugtigt.rnrnmiddel tidlig, springer ud omkring 14/6. Blomstringen er ret lang, da de nederste blomster, blomstre fire dage f�r de �verste. s� at man har en kontrast imellem de m�rker blomster-kupper og de lyse udsprungende blomster. Blomsten's v�rdi er ikke den lys rosa fave, men de mange bl�de pastel faver, med glidende over gange. De afblomsterde blomster falder til jorden inden de visner, s� de ikke skemmer planten.rnrnFrodig, t�t v�kst. Bladene er store ovale, bladfladen er optil 13 x 6 cm, plus en 2,5cm stilk, halvblanke med en frisk gr�n farve.rnrnBliver optil 6m h�j. Vedet er sejt, s� grenne ikke kn�kker af snetryk.rnrnfuld h�rdf�r(-31C�)rnrnS�rligt egnet til grundstamme, p� grund af de kraftige r�der.rnrnEt stedsegr�nt busk eller flerstammet tr� p� 2-6m.rnForholdsvis store �bne blomster, i en lyse lilla farve som modnertil hvid med lyselillae spidser og en bred gulgr�n tegning og blomsten afgiver en fin duft. De afblomstrede blomster falder af inden de visner.rnSorten er afbildet i Bobedre nr.4 April 1996, to dobbelt sider, side 86/87og side 90/91.rn'Onkel Dines' er lavet af Dines Poulsen i 1935, i Kellerris ved Kvistg�rd, Helsing�r.rnRhododendron 'Onkel Dines'rnrnManden er 1,90m og han st�r under toppen, hvor h�j er planten?", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504061848", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12546, "title": "Grundlov", "text": "En grundlov l�gger de basale rammer for et land eller en stat.rnrnI Danmark har vi Danmarks Riges Grundlov.", "comment": "En grundlov ligger de basale rammer for et land -> En grundlov l�gger de basale rammer for et land", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030410085021", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12554, "title": "9. december", "text": "Dezember en:December 9 eo:9-a de decembro es:9 de diciembre fr:9-d�cembre nl:9 december no:9. Desember pl:9 grudnia sv:9 decemberrnrn9. december er dag 343 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 344 i skud�r). Der er 22 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. december - 10. december - 9. november - 9. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408194451", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12555, "title": "4. oktober", "text": "October en:October 4 eo:4-a de oktobro es:4 de octubre fr:4-octobre nl:4 oktober no:4. Oktober pl:4 pazdziernika sv:4 oktoberrnrn4. oktober er dag 277 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 278 i skud�r). Der er 88 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn3. oktober - 5. oktober - 4. september - 4. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408194515", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12556, "title": "5. september", "text": "September en:September 5 eo:5-a de septembro es:5 de septiembre fr:5-septembre nl:5 september no:5. September pl:5 wrzesnia sv:5 septemberrnrn5. september er dag 248 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 249 i skud�r). Der er 117 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn4. september - 6. september - 5. august - 5. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408194534", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12557, "title": "16. december", "text": "Dezember en:December 16 eo:16-a de decembro es:16 de diciembre fr:16-d�cembre nl:16 december no:16. Desember pl:16 grudnia sv:16 decemberrnrn16. december er dag 350 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 351 i skud�r). Der er 15 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. december - 17. december - 16. november - 16. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408195023", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12558, "title": "17. december", "text": "Dezember en:December 17 eo:17-a de decembro es:17 de diciembre fr:17-d�cembre nl:17 december no:17. Desember pl:17 grudnia sv:17 decemberrnrn17. december er dag 351 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 352 i skud�r). Der er 14 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. december - 18. december - 17. november - 17. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408195039", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12559, "title": "26. august", "text": "August en:August 26 eo:26-a de augosto es:26 de agosto fr:26-ao�t nl:26 augustus no:26. August pl:26 sierpnia sv:26 augustirnrn26. august er dag 238 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 239 i skud�r). Der er 127 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. august - 27. august - 26. juli - 26. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408195418", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12560, "title": "26. september", "text": "September en:September 26 eo:26-a de septembro es:26 de septiembre fr:26-septembre nl:26 september no:26. September pl:26 wrzesnia sv:26 septemberrnrn26. september er dag 269 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 270 i skud�r). Der er 96 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. september - 27. september - 26. august - 26. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408195515", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12561, "title": "27. september", "text": "September en:September 27 eo:27-a de septembro es:27 de septiembre fr:27-septembre nl:27 september no:27. September pl:27 wrzesnia sv:27 septemberrnrn27. september er dag 270 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 271 i skud�r). Der er 95 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. september - 28. september - 27. august - 27. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408195539", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12562, "title": "16. maj", "text": "Mai en:May 16 eo:16-a de majo es:16 de mayo fr:16-mai nl:16 mei no:16. Mai pl:16 maja sv:16 majrnrn16. maj er dag 136 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 137 i skud�r). Der er 229 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. maj - 17. maj - 16. april - 16. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408195624", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12563, "title": "17. maj", "text": "Mai en:May 17 eo:17-a de majo es:17 de mayo fr:17-mai nl:17 mei no:17. Mai pl:17 maja sv:17 majrnrn17. maj er dag 137 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 138 i skud�r). Der er 228 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn16. maj - 18. maj - 17. april - 17. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200025", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 12564, "title": "8. maj", "text": "Mai en:May 8 eo:8-a de majo es:8 de mayo fr:8-mai nl:8 mei no:8. Mai pl:8 maja sv:8 majrnrn8. maj er dag 128 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 129 i skud�r). Der er 237 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. maj - 9. maj - 8. april - 8. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200114", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12565, "title": "9. maj", "text": "Mai en:May 9 eo:9-a de majo es:9 de mayo fr:9-mai nl:9 mei no:9. Mai pl:9 maja sv:9 majrnrn9. maj er dag 129 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 130 i skud�r). Der er 236 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn* 1978 - Den tidligere italienske premiereminister Aldo Moro bliver fundet d�d. Aldo Moro bliver kidnappet 16. marts af De r�de brigader, som dr�ber fem bodyguards.rnrnrn----rnSe ogs�:rnrn8. maj - 10. maj - 9. april - 9. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030409102711", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 12566, "title": "8. juli", "text": "Juli en:July 8 eo:8-a de julio es:8 de julio fr:8-juillet nl:8 juli no:8. Juli pl:8 lipca sv:8 julirnrn8. juli er dag 189 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 190 i skud�r). Der er 176 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. juli - 9. juli - 8. juni - 8. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200202", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12567, "title": "9. juli", "text": "Juli en:July 9 eo:9-a de julio es:9 de julio fr:9-juillet nl:9 juli no:9. Juli pl:9 lipca sv:9 julirnrn9. juli er dag 190 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 191 i skud�r). Der er 175 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. juli - 10. juli - 9. juni - 9. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200221", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12568, "title": "9. august", "text": "August en:August 9 eo:9-a de augosto es:9 de agosto fr:9-ao�t nl:9 augustus no:9. August pl:9 sierpnia sv:9 augustirnrn9. august er dag 221 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 222 i skud�r). Der er 144 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn8. august - 10. august - 9. juli - 9. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200243", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12569, "title": "8. august", "text": "August en:August 8 eo:8-a de augosto es:8 de agosto fr:8-ao�t nl:8 augustus no:8. August pl:8 sierpnia sv:8 augustirnrn8. august er dag 220 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 221 i skud�r). Der er 145 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn7. august - 9. august - 8. juli - 8. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200300", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12570, "title": "16. juni", "text": "Juni en:June 16 eo:16-a de junio es:16 de junio fr:16-juin nl:16 juni no:16. Juni pl:16 czerwca sv:16 junirnrn16. juni er dag 167 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 168 i skud�r). Der er 198 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. juni - 17. juni - 16. maj - 16. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200356", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12571, "title": "31. juli", "text": "Juli en:July 31 eo:31-a de julio es:31 de julio fr:31-juillet nl:31 juli no:31. Juli pl:31 lipca sv:31 julirnrn31. juli er dag 212 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 213 i skud�r). Der er 153 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. juli - 1. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200430", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12572, "title": "30. juli", "text": "Juli en:July 30 eo:30-a de julio es:30 de julio fr:30-juillet nl:30 juli no:30. Juli pl:30 lipca sv:30 julirnrn30. juli er dag 211 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 212 i skud�r). Der er 154 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. juli - 31. juli - 30. juni - 30. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200447", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12573, "title": "30. juni", "text": "Juni en:June 30 eo:30-a de junio es:30 de junio fr:30-juin nl:30 juni no:30. Juni pl:30 czerwca sv:30 junirnrn30. juni er dag 181 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 182 i skud�r). Der er 184 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. juni - 1. juli - 30. maj - 30. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200505", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12574, "title": "30. maj", "text": "Mai en:May 30 eo:30-a de majo es:30 de mayo fr:30-mai nl:30 mei no:30. Mai pl:30 maja sv:30 majrnrn30. maj er dag 150 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 151 i skud�r). Der er 215 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. maj - 31. maj - 30. april - 30. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200530", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12575, "title": "31. maj", "text": "Mai en:May 31 eo:31-a de majo es:31 de mayo fr:31-mai nl:31 mei no:31. Mai pl:31 maja sv:31 majrnrn31. maj er dag 151 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 152 i skud�r). Der er 214 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. maj - 1. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030408200635", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13485, "title": "Mammuttr� (Sequoiadendron giganteum)", "text": "giganteumrnrnrn Mammuttr�et Sequoiadendron giganteum, er et stort stedsegr�nt n�letr� med sk�lagtige n�le og en bl�d tr�vlet bark.rnrnKoglerne er runde aflange 45mm - 55mm lange, med en 3cm. lang sk�llet stilk. Tr�et tilh�re Cypresfamilien, tidliger h�rte arten til Taxodiaceae, men den plantefamile er nu lagt sammen med Cypresfamilien.rnrnMammuttr�et forveksles ofte med R�dved (Redwood, R�dtr�, R�dved (Sequoia sempervirens), som ogs� er et stort tr�, som ogs� vokser i Kalifornien bare et andet sted, n�rmer kysten. rnrnEn sammeligning af Sequoia/SequoiadendronrnrnBegge tr�er har navn efter Sequoyah (George Guess)rnrn rnMammuttr�et: General Grantrnrnrnrnrn Oversigt over Kaliforniens bjergern Udbredelse:rnrnMammuttr�erne gror ved det r�de kryds p� kort over KalifornienrnrnMammuttr�et vokser, i dag, kun vildt p� vest siden af Sierra Nevada-bjergene i det centrale Kalifornien, men i fortiden f�r Istiden, for 4.000.0000 �r siden var tr�et udbredt over hele den nordlige halvkugle.rnDe fleste Mammuttr�er lever i sm� eller st�re bevoksninger (grove) n�r midten af af det r�de kryds X, der findes ogs� nogle f� bevoksninger lidt l�nger imod nordvest.rn De brede gulbrune streger viser toppen bjergk�derne.rnDen bjergk�de der g�r inde i landet, langs staten Nevada, hedder Sierra Nevada.rnrn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509043543", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 12595, "title": "Sequoyah", "text": "Sequoyah (George Guess) Sequoyah (George Guess)rnSequoyah lavde et alfabet, s� at hans indianerstamme Cherokeerne kunne l�re, at l�se og skrive.rnDet lykkes og der blev udgivet en avis med Sequoyah's bogstaver, og efter nogle �r kunne procentvis flere indianer end hvide, l�se og skrive.rnMen ak, det lykkes alt for godt for indianerstammen, for de blev de hvides ligem�nd, uden de hvides fagtigdom og egosisme.rnEt virkeligt �konomisk alternativt samfund, en trussel imod de 'rige' hvides rigdom, S� derfor blev stammen fors�gt udslettet.rn----rnhttp://128.192.30.16:1475/IEP/Native2/l6.htm", "comment": "�konomisk", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030409083641", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 12603, "title": "Sequoia/Sequoiadendron", "text": "rnSequoiaSequoia sempervirensCoast Redwood, Rodtræ MammuttrærnSequoiadendron giganteumKæmpefyr, Californisk Kæmpetræ, Wellingtonia, Giant Sequoia, Big tree, Sierra RedwoodrnSequoiarnMammuttrærnrnKvist af Sequoiarnfrisk kogle af Sequoiarntor kogle af Sequoiarn rnkvist af Mammuttrærnkogle fra et Mammuttrærn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509045332", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 12604, "title": "L�ve (stjernetegn)", "text": "fr:Lion (constellation) pl:Lew (gwiazdozbi%F3r)rnrn23. juli - 23. augustrnrnL�ven er st�rk og sej. Den har g�-p�-mod og er altid hj�lpsom. Den har en moderrolle og vil altid passe p� dens k�re. Den er glad og stolt. Den er den f�dte leder. Og vil altid have sin vilje. Den er festens midtpunkt og altid frisk. Sover gerne til langt ud p� eftermiddagen, og er tilfreds med selv det mindste stykke arbejde. L�ven er temperamentsfuld. L�ven elsker at diskutere og giver ikke op f�r den f�r ret. Den er et rigtigt familie-menneske og vil g�re alt for dem. N�r l�ven er sur er det bedst at blande sig udenom. F�r l�ven kommer og beder om hj�lp. L�ven er den perfekte elsker, og enhver der m�der en l�ve glemmer den ikke igen. L�ven er en perfekt partner til vandmand (stjernetegn), jomfru (stjernetegn) og skorpion (stjernetegn). Og man skal passe p� en l�ve. L�ven er ikke bange for at skabe sig hvis det ikke k�rer efter l�vens hoved s� pas p�. L�ven er varm, �ben og k�rlig.", "comment": "Datointerval for stjernetegnet", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502105930", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 12605, "title": "Foreninger(Danmarks)", "text": "I danmark findes et hav af foreninger. En del af dem er samlet i Dansk Ungdoms F�llesr�d. Herunder findes en liste med andre foreninger:rnrn* Danmarks Naturfredningsforening (http://www.dn.dk/)rn* Dansk Ornitologisk Forening (http://www.dof.dk/)rn* Dansk Patchwork Forening (http://www.patchwork.dk/)rn* Greenpeace (http://www.greenpeace.dk/)rn* Kattens v�rn (http://www.kattens-vaern.dk/)rn* Linnaeus (http://www.linnaeus.sdu.dk/)rn* Natur og Ungdom (http://www.natur-og-ungdom.dk/)rn* Nepenthes (http://www.nepenthes.dk/)rn* Verdensnaturfonden (http://www.wwf.dk/)", "comment": "Dansk Ungdoms F�llesr�d", "user": "Christian List", "timestamp": "20030409125538", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12613, "title": "19. december", "text": "Dezember en:December 19 eo:19-a de decembro es:19 de diciembre fr:19-d�cembre nl:19 december no:19. Desember pl:19 grudnia sv:19 decemberrnrn19. december er dag 353 i �ret i den gregorianske kalender (dag 354 i skud�r). Der er 12 dage tilbage af �ret.rnrnNemesius dag. Nemesius blev falsk anklaget for at v�re r�ver. Da han kunne bevise sin uskyld blev han anklaget for at v�re kristen og d�dsd�mt. Dommeren lod imidlertid ogs� de falske anklagere br�nde p� b�let.rnrnBegivenhederrn*1775 - Den Nordamerikanske Frihedskrig starter.rn*1804 - Livegenskabet oph�ves i Danmark.rn*1923 - I USA tager fysikeren Vladimir K. Zworykin patent p� det f�rste elektroniske tv-billedr�r.rn*1944 - �K�s hovedkontor i K�benhavn bliver ramt af Schalburgtage - tysk kontrasabotage.rn*1960 - Neil Sedaka�s sang �Calendar Girl� bliver udgivet - og bliver hans fjerde sang, der kommer ind p� de amerikanske hitlister.rn*1979 - Efter to SID-form�nd er d�de, v�lges Hardy Hansen som ny formand.rn*1983 - Engl�nderen Roy Lomas pr�sterer i �det lydd�de rum� i BBC�s studier i Manchester et pift, der m�les til 122,5 decibel - det h�jeste pift, nogensinde m�lt.rn*1991 - Opr�rske serbere udr�ber Den Serbiske Republik Krajina, som d�kker n�sten en tredjedel af Kroatien.rn*1998 - Et flertal p� 23 i Repr�sentanternes Hus i USA vedtager, at stille den demokratiske pr�sident Bill Clinton for en rigsret, anklaget for at have l�jet under ed. Clinton havde under ed h�vdet ikke at have haft et seksuelt forhold til en tidligere praktikant i Det Hvide Hus, Monica Lewinsky. Senere m�tte Clinton erkende, at han havde haft et seksuelt forhold til Monica Lewinsky.rn*2001 - Tolkiens �Ringenes Herre� har premiere i 80 danske biografer og er verdens hidtil dyreste film med et budget p� 2,5 milliarder kroner.rnrnF�dtrn*1915 - Edith Piaf, (Gassion) fransk sangerinde.rn*1944 - Maurice White, sanger og trommeslager Earth, Wind & Fire i Memphis, Tennessee, USA.rn*1946 - Bill Clinton, pr�sident - USA.rn*1949 - Sebastian, Knud Christensen - sanger og komponist.rn*1952 - Kirsten Lehfeldt, skuespillerinde.rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. december - 20. december - 19. november - 19. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "Tilf�jet henvisninger til eksisterende ord samt tilf�jet \"seksuelt\" foran \"forhold\" under Clintons rigsret.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501113224", "length": 29, "is_new": 0}
{"page_id": 12606, "title": "1966", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1961 1962 1963 1964 1965 - 1966 - 1967 1968 1969 1970 1971rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dslerrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421151507", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 13269, "title": "Ammetr�er", "text": "Er hurtigt voksende buske og tr�er, som plantetes i Busketetter eller L�b�lter med det form�l at give l� for andre langsommer voksende men l�ngerlevende tr�er og buske.rnrnDet er altid meningen at Ammetr�er skal fjernes indende bliver for store, men det sker n�sten aldrig. Som regel �del�gger ammetr�er de planter, som de skulle beskytte.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030430134841", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 12609, "title": "2. verdenskrig", "text": "Weltkrieg en:World War II eo:Duo Mondmilito fr:Seconde Guerre Mondiale ja:第二次世界大戦 nl:Tweede Wereldoorlog pl:Druga_wojna_%B6wiatowa sv:Andra v�rldskrigetrnrn2. verdenskrig varede i Danmark fra 9. april 1940 til 5. maj 1945, undtagen Bornholm der blev befriet lidt senere.", "comment": "En start", "user": "Christian List", "timestamp": "20030409165933", "length": 173, "is_new": 0}
{"page_id": 12614, "title": "20. december", "text": "Dezember en:December 20 eo:20-a de decembro es:20 de diciembre fr:20-d�cembre nl:20 december no:20. Desember pl:20 grudnia sv:20 decemberrnrn20. december er dag 354 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 355 i skud�r). Der er 11 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. december - 21. december - 20. november - 20. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409194933", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12615, "title": "21. december", "text": "Dezember en:December 21 eo:21-a de decembro es:21 de diciembre fr:21-d�cembre nl:21 december no:21. Desember pl:21 grudnia sv:21 decemberrnrn21. december er dag 355 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 356 i skud�r). Der er 10 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. december - 22. december - 21. november - 21. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409194950", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12616, "title": "22. december", "text": "Dezember en:December 22 eo:22-a de decembro es:22 de diciembre fr:22-d�cembre nl:22 december no:22. Desember pl:22 grudnia sv:22 decemberrnrn22. december er dag 356 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 357 i skud�r). Der er 9 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. december - 23. december - 22. november - 22. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409195051", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 12617, "title": "23. december", "text": "Dezember en:December 23 eo:23-a de decembro es:23 de diciembre fr:23-d�cembre nl:23 december no:23. Desember pl:23 grudnia sv:23 decemberrnrn23. december er dag 357 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 358 i skud�r). Der er 8 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. december - 24. december - 23. november - 23. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409195123", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12618, "title": "24. december", "text": "Dezember en:December 24 eo:24-a de decembro es:24 de diciembre fr:24-d�cembre nl:24 december no:24. Desember pl:24 grudnia sv:24 decemberrnrn24. december er dag 358 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 359 i skud�r). Der er 7 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. december - 25. december - 24. november - 24. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409195214", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12619, "title": "25. december", "text": "Dezember en:December 25 eo:25-a de decembro es:25 de diciembre fr:25-d�cembre nl:25 december no:25. Desember pl:25 grudnia sv:25 decemberrnrn25. december er dag 359 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 360 i skud�r). Der er 6 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. december - 26. december - 25. november - 25. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409195225", "length": 28, "is_new": 0}
{"page_id": 12620, "title": "26. december", "text": "Dezember en:December 26 eo:26-a de decembro es:26 de diciembre fr:26-d�cembre nl:26 december no:26. Desember pl:26 grudnia sv:26 decemberrnrn26. december er dag 360 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 361 i skud�r). Der er 5 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. december - 27. december - 26. november - 26. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409195242", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 12621, "title": "27. december", "text": "Dezember en:December 27 eo:27-a de decembro es:27 de diciembre fr:27-d�cembre nl:27 december no:27. Desember pl:27 grudnia sv:27 decemberrnrn27. december er dag 361 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 362 i skud�r). Der er 4 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. december - 28. december - 27. november - 27. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409195259", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 12622, "title": "28. december", "text": "Dezember en:December 28 eo:28-a de decembro es:28 de diciembre fr:28-d�cembre nl:28 december no:28. Desember pl:28 grudnia sv:28 decemberrnrn28. december er dag 362 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 363 i skud�r). Der er 3 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. december - 29. december - 28. november - 28. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409195326", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12623, "title": "30. december", "text": "Dezember en:December 30 eo:30-a de decembro es:30 de diciembre fr:30-d�cembre nl:30 december no:30. Desember pl:30 grudnia sv:30 decemberrnrn30. december er dag 364 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 365 i skud�r). Der er 1 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. december - 31. december - 30. november - 30. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409195439", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12624, "title": "31. december", "text": "Dezember en:December 31 eo:31-a de decembro es:31 de diciembre fr:31-d�cembre nl:31 december no:31. Desember pl:31 grudnia sv:31 decemberrnrn31. december er dag 365 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 366 i skud�r). Der er 0 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. december - 1. januar - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409195453", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 12635, "title": "16. september", "text": "September en:September 16 eo:16-a de septembro es:16 de septiembre fr:16-septembre nl:16 september no:16. September pl:16 wrzesnia sv:16 septemberrnrn16. september er dag 259 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 260 i skud�r). Der er 106 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. september - 17. september - 16. august - 16. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200327", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 12636, "title": "16. oktober", "text": "October en:October 16 eo:16-a de oktobro es:16 de octubre fr:16-octobre nl:16 oktober no:16. Oktober pl:16 pazdziernika sv:16 oktoberrnrn16. oktober er dag 289 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 290 i skud�r). Der er 76 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn15. oktober - 17. oktober - 16. september - 16. november - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200345", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12639, "title": "19. maj", "text": "Mai en:May 19 eo:19-a de majo es:19 de mayo fr:19-mai nl:19 mei no:19. Mai pl:19 maja sv:19 majrnrn19. maj er dag 139 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 140 i skud�r). Der er 226 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. maj - 20. maj - 19. april - 19. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200414", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12640, "title": "20. maj", "text": "Mai en:May 20 eo:20-a de majo es:20 de mayo fr:20-mai nl:20 mei no:20. Mai pl:20 maja sv:20 majrnrn20. maj er dag 140 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 141 i skud�r). Der er 225 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. maj - 21. maj - 20. april - 20. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200427", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12642, "title": "21. maj", "text": "Mai en:May 21 eo:21-a de majo es:21 de mayo fr:21-mai nl:21 mei no:21. Mai pl:21 maja sv:21 majrnrn21. maj er dag 141 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 142 i skud�r). Der er 224 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn20. maj - 22. maj - 21. april - 21. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200441", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12644, "title": "22. maj", "text": "Mai en:May 22 eo:22-a de majo es:22 de mayo fr:22-mai nl:22 mei no:22. Mai pl:22 maja sv:22 majrnrn22. maj er dag 142 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 143 i skud�r). Der er 223 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn21. maj - 23. maj - 22. april - 22. juni - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200453", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12647, "title": "19. august", "text": "August en:August 19 eo:19-a de augosto es:19 de agosto fr:19-ao�t nl:19 augustus no:19. August pl:19 sierpnia sv:19 augustirnrn19. august er dag 231 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 232 i skud�r). Der er 134 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn18. august - 20. august - 19. juli - 19. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200517", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12650, "title": "20. juli", "text": "Juli en:July 20 eo:20-a de julio es:20 de julio fr:20-juillet nl:20 juli no:20. Juli pl:20 lipca sv:20 julirnrn20. juli er dag 201 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 202 i skud�r). Der er 164 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn19. juli - 21. juli - 20. juni - 20. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200610", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 12653, "title": "23. august", "text": "August en:August 23 eo:23-a de augosto es:23 de agosto fr:23-ao�t nl:23 augustus no:23. August pl:23 sierpnia sv:23 augustirnrn23. august er dag 235 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 236 i skud�r). Der er 130 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn22. august - 24. august - 23. juli - 23. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200704", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12656, "title": "24. september", "text": "September en:September 24 eo:24-a de septembro es:24 de septiembre fr:24-septembre nl:24 september no:24. September pl:24 wrzesnia sv:24 septemberrnrn24. september er dag 267 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 268 i skud�r). Der er 98 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. september - 25. september - 24. august - 24. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200733", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 12659, "title": "24. juli", "text": "Juli en:July 24 eo:24-a de julio es:24 de julio fr:24-juillet nl:24 juli no:24. Juli pl:24 lipca sv:24 julirnrn24. juli er dag 205 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 206 i skud�r). Der er 160 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn23. juli - 25. juli - 24. juni - 24. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200803", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 12661, "title": "25. juli", "text": "Juli en:July 25 eo:25-a de julio es:25 de julio fr:25-juillet nl:25 juli no:25. Juli pl:25 lipca sv:25 julirnrn25. juli er dag 206 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 207 i skud�r). Der er 159 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn24. juli - 26. juli - 25. juni - 25. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200818", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12663, "title": "26. juni", "text": "Juni en:June 26 eo:26-a de junio es:26 de junio fr:26-juin nl:26 juni no:26. Juni pl:26 czerwca sv:26 junirnrn26. juni er dag 177 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 178 i skud�r). Der er 188 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn25. juni - 27. juni - 26. maj - 26. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200914", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12666, "title": "27. juni", "text": "Juni en:June 27 eo:27-a de junio es:27 de junio fr:27-juin nl:27 juni no:27. Juni pl:27 czerwca sv:27 junirnrn27. juni er dag 178 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 179 i skud�r). Der er 187 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. juni - 28. juni - 27. maj - 27. juli - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200934", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12667, "title": "27. juli", "text": "Juli en:July 27 eo:27-a de julio es:27 de julio fr:27-juillet nl:27 juli no:27. Juli pl:27 lipca sv:27 julirnrn27. juli er dag 208 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 209 i skud�r). Der er 157 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn26. juli - 28. juli - 27. juni - 27. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409200949", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12668, "title": "28. juli", "text": "Juli en:July 28 eo:28-a de julio es:28 de julio fr:28-juillet nl:28 juli no:28. Juli pl:28 lipca sv:28 julirnrn28. juli er dag 209 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 210 i skud�r). Der er 156 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. juli - 29. juli - 28. juni - 28. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201009", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12669, "title": "29. juli", "text": "Juli en:July 29 eo:29-a de julio es:29 de julio fr:29-juillet nl:29 juli no:29. Juli pl:29 lipca sv:29 julirnrn29. juli er dag 210 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 211 i skud�r). Der er 155 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. juli - 30. juli - 29. juni - 29. august - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201028", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12670, "title": "29. august", "text": "August en:August 29 eo:29-a de augosto es:29 de agosto fr:29-ao�t nl:29 augustus no:29. August pl:29 sierpnia sv:29 augustirnrn29. august er dag 241 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 242 i skud�r). Der er 124 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. august - 30. august - 29. juli - 29. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201050", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12671, "title": "28. august", "text": "August en:August 28 eo:28-a de augosto es:28 de agosto fr:28-ao�t nl:28 augustus no:28. August pl:28 sierpnia sv:28 augustirnrn28. august er dag 240 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 241 i skud�r). Der er 125 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn27. august - 29. august - 28. juli - 28. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201144", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12676, "title": "29. april", "text": "April en:April 29 eo:29-a de aprilo es:29 de abril fr:29-avril nl:29 april no:29. April pl:29 kwietnia sv:29 aprilrnrn29. april er dag 119 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 120 i skud�r). Der er 246 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. april - 30. april - 29. marts - 29. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201552", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12677, "title": "30. april", "text": "April en:April 30 eo:30-a de aprilo es:30 de abril fr:30-avril nl:30 april no:30. April pl:30 kwietnia sv:30 aprilrnrn30. april er dag 120 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 121 i skud�r). Der er 245 dage tilbage af �ret.rnrnSeverus dag, italiensk biskop. Det fort�lles, at han omkring �r 400 kalder en mand til live, s� han kan hj�lpe sin enke mod glubske kreditorer.rnrnBegivenhederrn*1738 - Genopbygget efter brand, indvies Vor Frue Kirke i K�benhavn.rn*1789 - George Washington bliver den f�rste amerikanske pr�sident. rn*1803 - Frankrig s�lger Louisiana til USA. rn*1803 - Guldsmed Niels Heidenreich tilst�r, at han �ret f�r stjal guldhornene fra Kunstkammeret i K�benhavn og omsmeltede dem. rn*1812 - Louisiana optages som den 18. stat i USA. rn*1824 - En forordning pr�ciserer, at konfirmation er en betingelse for at kunne blive viet og st� fadder. rn*1897 - Joseph John Thomson beretter i the Royal Institution Friday Evening Discourse om eksistensen af elektronen. For f�rste gang har man fundet en partikel mindre end et atom. rn*1931 - Det borende X anholdes i K�benhavn; han viser sig at v�re en stilf�rdig gr�nthandler. rn*1945 - Adolf Hitler beg�r selvmord i f�rerbunkeren i Berlin, efter kort tid i forvejen at have gennemf�rt en simpel bryllupsceremoni med Eva Braun, hans k�reste. F�rst testede han giften p� sin elskede hund, Blondi. rn*1955 - Grundstof 101 d�bes mendelevium. rn*1963 - Fehmernsundbroen �bnes for trafik. rn*1975 - Vietnamkrigen afsluttes med Sydvietnams overgivelse til FNL, Den Nationale Befrielsesfront. rn*1979 - The Jubilee Line i Londons metro �bner. rn*1980 - Hollands dronning Juliana overdrager tronen til sin datter Beatrix. rn*1985 - F�rste engelske, sorte biskop udpeget. rn*1986 - Politi tr�nger ind i Det gyldne Tempel i Amritsar, som var besat af ekstremister. rn*1993 - Tennisspilleren Monica Seles stikkes ned af en beruset tilskuer under et st�vne i Hamburg. rn*1996 - Lars von Trier k�ber filmrettighederne til 94 Morten Korch-romaner. rnrnF�dtrn*1770 - David Thompson, engelsk opdagelsesrejsende. Canadas f�rste og sikkert st�rste geograf. Han arbejdede mere end 28 �r i pelshandelen og rejste mere 90.000 kilometer; d�d 1857. rn*1777 - Karl Friedrich Gauss, stor tysk matematiker; d�d 1855. rn*1870 - Franz Lehar, �strig/ungarsk komponist; d�d 1948. rn*1883 - Jaroslav Hasek, tjekkisk forfatter (Den gode soldat Svejks eventyr); d�d 1923. rn*1909 - Dronning Juliana af Holland.rn*1944 - Jill Clayburgh, amerikansk filmskuespiller.rnrnD�dsfaldrn*1885 - J.P. Jacobsen (Mogens), forfatter 38 �r gammel.rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. april - 1. maj - 30. marts - 30. maj - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "link p� George Washington", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030506113308", "length": 40, "is_new": 1}
{"page_id": 12679, "title": "29. september", "text": "September en:September 29 eo:29-a de septembro es:29 de septiembre fr:29-septembre nl:29 september no:29. September pl:29 wrzesnia sv:29 septemberrnrn29. september er dag 272 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 273 i skud�r). Der er 93 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn28. september - 30. september - 29. august - 29. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201647", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 12680, "title": "30. september", "text": "September en:September 30 eo:30-a de septembro es:30 de septiembre fr:30-septembre nl:30 september no:30. September pl:30 wrzesnia sv:30 septemberrnrn30. september er dag 273 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 274 i skud�r). Der er 92 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. september - 1. oktober - 30. august - 30. oktober - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201724", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12682, "title": "30. august", "text": "August en:August 30 eo:30-a de augosto es:30 de agosto fr:30-ao�t nl:30 augustus no:30. August pl:30 sierpnia sv:30 augustirnrn30. august er dag 242 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 243 i skud�r). Der er 123 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn29. august - 31. august - 30. juli - 30. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201755", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12684, "title": "31. august", "text": "August en:August 31 eo:31-a de augosto es:31 de agosto fr:31-ao�t nl:31 augustus no:31. August pl:31 sierpnia sv:31 augustirnrn31. august er dag 243 i �ret i den Gregorianske kalender (dag 244 i skud�r). Der er 122 dage tilbage af �ret.rnrnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrn----rnSe ogs�:rnrn30. august - 1. september - liste med alle dagernrnjanuar | februar | marts | april | maj | juni | juli | august | september | oktober | november | december", "comment": "layout", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409201851", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12690, "title": "Lorenzo de Medici", "text": "de MedicirnBillede:Lorenzo_II_de_Medici.jpgrnLorenzo de' Medici, florentinsk statsmand, medlem af den betydelige Medici-familie og s�n af Pietro I Medici og s�nnes�n af Cosimo de' Medici.rnrnEfter faderens d�d i 1469 styrede Lorenzo Firenze, den mest betydningsfulde af de italienske stater, sammen med sin yngre broder, Giuliano indtil 1478. I dette �r fors�gte hans modstandere med st�tte af pave Sixtus IV at v�lte Mediciernes styre. Opr�ret mislykkedes, men Giuliano omkom. Lorenzo var herefter enehersker indtil sin d�d i 1492. Skulpturerne p� hans gravsted i San Lorenzo kirken er skabt af Michelangelo.rnrnLorenzo, som selv skrev digte, var en stor m�cen og st�ttede mange af ren�ssancens kunstnere. Michelangelo blev optaget i kredsen omkring Lorenzo, og han blev inspireret ved studiet af Lorenzos antikke skulpturer. Ogs� Leonardo da Vinci blev st�ttet af Lorenzo. Macchiavelli kaldte Lorenzo Medici \"den st�rste beskytter af litteratur og kunst, der har v�ret\". Lorenzo b�rer tilnavnet il Magnifico (\"den pr�gtige\").rnrnTo af hans s�nner blev senere magtfulde paver. Hans anden s�n, Leo, blev Pave Leo X, og hans adoptivs�n Giulio (som var u�gte s�n af hans dr�bte bror) blev Pave Clement VII.rnrnPiero hans f�rste s�n form�blede farens formue og bragte sin fars hus til fald.rnrnMed Medici-klanen rivaliserede familien Sforza, hvor Francesco var den mest kendte person.", "comment": "Den rivaliserende familie i Medici klanen var Sforza [misforst�else af den eng. original!] -> Med Medici-klanen rivaliserede familien Sforza", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030410071107", "length": 27, "is_new": 0}
{"page_id": 12692, "title": "Peder Oxe", "text": "Peder Oxe, s�n af Johan Oxe og Mette G�ye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens G�ye. Som 12-�rig blev Peder Oxe sendt p� en dannelsesrejse til udlandet. I de fem �r bes�gte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens rasede Grevens Fejde i Danmark, og da den sluttede, havde landet f�et en ny konge og var blevet protestantisk. rnrnPeder Oxes fader blev dr�bt under forsvaret af sin g�rd Gisselfeld, og et par �r senere d�de ogs� moderen. S� Peder Oxe stod nu med ansvaret for sine mindre�rige s�skende og familiens v�rdier. Han gik straks i gang med at tilbagevinde familiens tabe ejendomme. Han vandt et par processer over sin morfader, Mogens G�ye, og hans indflydelse voksede. Han f�rdedes ved Christian 3.�s hof og blev lensmand over Lolland-Falster. I 1552 blev han optaget i rigsr�det. I 1550 erhvervde han herreg�rden Favrsholm og kom hurtigt i proces med ejeren af nabogodset Hiller�dsholm, Herluf Trolle, som var gift med Mogens G�yes datter, Birgitte. Forholdet mellem Peder Oxe og Herluf Trolle var alts� ikke s�rlig godt.rnrnI 1556 begyndte det at g� galt. Ved et mageskifte med kongen opstod der uenighed om v�rdien af de bondeg�rde, der skulle skiftes. Kongen vandt sagen, men Peder Oxe tabte kongens gunst, hvorefter han tr�dte ud af Rigsr�det og opgav sine forleninger. Han blev indst�vnet for regnskabsuorden og misbrug af sine len, og hans gamle modstander Herluf Trolle udpegedes til at f�re sagen mod ham. Peder Oxe bad kongen om frit lejde, og da det blev afsl�et, forlod han Danmark. Efter Christian 3.'s d�d blev al Peder Oxes ejendom konfiskeret.rnrnPeder Oxe tog til Lothringen og tog ophold hos enkehertuginde Christine, datter af Christian 2., som i 1523 m�tte forlade Danmark og give afkald p� kronen. Fra Lothringen fors�gte Peder Oxe at blive taget til n�de i Danmark, men Frederik 2. er ub�jelig.rnrnDen Nordiske Syv�rskrig mod Sverige g�r d�rligt, og da Peder Oxe i 1565 igen s�gte en forsoning med Frederik 2. var kongen mere im�dekommende. I 1566 fik Peder Oxe frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af rigsr�det og fik Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. �ret efter blev han udn�vnt til rigshofmester og medvirkede i de f�lgende �r til at bringe de danske finanser p� fode igen, herunder at g�re �resundstolden mere indbringende. Peder Oxe d�de i 1575.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030410071544", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12693, "title": "Paul Revere", "text": "ReverernBillede:Paul Revere.jpgrnPaul Revere (1. januar 1735 - 10. maj 1818), s�lvsmed og patriot, var medlem af \"the Sons of Liberty\". Han deltog den 16. december 1773 i \"the Boston Tea Party\".rnrnI 1756 var han artilleri 2. l�jtnant i kampagnen mod Crown Point, og var i flere m�neder stationeret i Fort Edward, i New York.", "comment": "lidt mere", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030409210727", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12697, "title": "Rodolfo Amadeo Lanciani", "text": "Rodolfo Amadeo Lanciani (1. januar 1847 - 1929), italiensk ark�olog, som lavede mange udgravninger i antikkens Rom, Tivoli og Ostia. Han udarbejdede kort over det klassiske, det middelalderlige og det moderne Rom (1893-1901).", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410155120", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 12698, "title": "Marcellin Boule", "text": "Marcellin Boule (1. januar 1861 - 1942), fransk geolog og antropolog, udf�rte studier af menneskelige fossiler fra Europa, Nordafrika og Mellem�sten. Han rekonstruerede det f�rste fuldst�ndige Neanderthal skelet i 1908.", "comment": ")", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410155355", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 12699, "title": "Pierre de Coubertin", "text": "Pierre de Coubertin (1. januar 1862 - 1937), fader til de moderne olympiske lege og pr�sident for IOC 1896-1925.", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410155435", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12700, "title": "Wilhelm Fried", "text": "Wilhelm Fried (f�dt 1. januar 1879), senere kendt som William Fox, blev f�dt i Ungarn. I Amerika startede han en biografk�de og grundlagde \"Fox Films\" (nu \"20th Century Fox\").", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410155608", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 12701, "title": "Edward Morgan Forster", "text": "Morgan Forsteren:E.M. Forstereo:E. M. FORSTERrnEdward Morgan Forster (1. januar 1879 - 1970), engelsk forfatter A Room with a View (1908) og A Passage to India (1926).", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030411151605", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 12702, "title": "Martin Niem�ller", "text": "Martin Niem�ller (1. januar 1892 - 1984) , tysk pr�st og ub�dskaptajn under f�rste verdenskrig. I 1937 blev han anbragt i koncentrationslejren Sachsenhausen for sine protester mod nazismens behandling af den tyske kirke.", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410160237", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12703, "title": "Satyendra Nath Bose", "text": "Satyendra Nath Bose (1. januar 1894 - 1974), indisk matematiker. Bose arbejdede sammen med Einstein om teorier om elektromagnetisme og gjorde sig is�r g�ldende indenfor kvanteteorien; Einstein-Bose statistik.", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410160533", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 12704, "title": "J. Edgar Hoover", "text": "Edgar Hooveren:J. Edgar HooverrnJ. Edgar Hoover (1. januar 1895 - 2. maj 1972), chef for FBI fra 1924 til hans d�d i 1972.", "comment": "d�d 2. maj", "user": "Christian List", "timestamp": "20030410205208", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 12705, "title": "Harold Philby", "text": "Philbynl:Kim PhilbyrnHarold Adrian 'Kim' Philby (1. januar 1912 - 1988), spion. I 1933 blev han rekrutteret som spion for Sovjetunionen, f�r han gik ind i det engelske efterretningsv�sen. Sammen med Guy Burgess, Donald Maclean og Anthony Blunt udleverede han tophemmeligheder til russerne. I 1963 stak Philby af til Rusland, hvor han udgav en bog om sine oplevelser. Han blev bel�nnet med Lenin-ordenen og levede i Rusland som en helt indtil sin d�d i 1988.", "comment": "[[en:Kim Philby]][[nl:Kim Philby]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410161306", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 12706, "title": "Jerome David Salinger", "text": "David Salingeren:J.D. Salingereo:J. D. SALINGERrnJerome David Salinger (f�dt 1. januar 1920), amerikansk forfatter, is�r kendt for kultromanen The Catcher in the Rye (1951), ellers skriver han mest noveller.", "comment": "[[de:Jerome David Salinger]][[en:J.D. Salinger]][[eo:J. D. SALINGER]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410161607", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 12707, "title": "Richard Gibson", "text": "Richard Gibson (f�dt 1. januar 1954), engelsk skuespiller.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410161752", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12709, "title": "Christoffer Wilhelm Eckersberg", "text": "Christoffer Wilhelm Eckersberg (2. januar 1783 - 22. juli 1853) blev f�dt i Bl�krog p� Als. Han var den kunstner, der lagde grunden til guldalderens malerkunst. Hans elever h�rte til denne periodes ypperste kunstnere, for eksempel Christen K�bke, Martinus R�rbye, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen. Efter konfirmationen kom han i malerl�re hos maleren Jes Jessen i �benr�. Fortsatte 17 �r gammel i malerl�re hos Joh. Jac. Jessen i Flensborg, hvor han blev svend i maj 1800. Blev optaget p� Akademiet i 1803. Elev hos maleren J.L. David, Paris fra 1811-1812. Han udn�vntes til professor ved Kunstakademiet i K�benhavn i 1818. I 1819 fik Eckersberg adgangstegn til Holmen af Admiralitetet, s� han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe. Han var direkt�r ved Kunstakademiet fra 1827-1829. Eckersberg d�de den 22. juli 1853 i K�benhavn.", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410182912", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 12710, "title": "Isaac Asimov", "text": "Asimoven:Isaac Asimoveo:Isaac ASIMOVfr:Isaac Asimovnl:Isaac Asimovrn rnIsaac Asimov photographrn rnIsaac Asimov (2. januar 1920 - 1992) var en russiskf�dt amerikansk forfatter og biokemiker. Isaac Asimov blev kendt for sine science fiction b�ger og for sine videnskabelige bind for l�gmand, som han begyndte at udgive som 18-�rig. Han udgav cirka 500 bind i sin levetid og var i en lang periode medlem af Mensa. Asimov gav navn til begrebet \"robotics\".rnrn===Asimovs b�ger oversat til dansk===rn*Robot 1973. 232 sider Forlag: Stig Vendelk�r ISBN 87-416-3614-7rn*Stiftelsen 1979. 223 sider Forlag: Borgen ISBN 87-418-4899-3rn*Stiftelsen og Imperiet 1979. 228 sider Forlag: Borgen ISBN 87-418-2600-0rn*Den sejrende Stiftelse 1979. 223 sider Forlag: Borgen ISBN 87-418-2601-9", "comment": "lidt klarer og lidt mere", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410191920", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12712, "title": "Marcus Tullius Cicero", "text": "fr:Cic�ron sv:CicerornMarcus Tullius Cicero (3. januar 106 f.Kr. - 7. december 43 f.Kr.) var romersk politiker, taler og skribent. Han begyndte sin karriere som advokat og blev konsul i 63 f.Kr. Tog efter mordet p� C�sar parti mod Antonius. Med sine ber�mte taler gjorde han Antonius til \"statens fjende\", hvilket til sidst kostede Antonius livet. Han var en ih�rdig forsvarer af Roms republikanske forfatning. Ciceros veltalenhed kan ses bevaret i mere end 50 politiske og juridiske taler og skifter: Om taleren, Brutus, Om staten, Om gudernes v�sen med flere. Hertil mere end 600 breve. Cicero, der var stoiker, anses som fader til den klassiske latinske prosa. Han blev dr�bt �r 43 f.Kr., 63 �r gammel.", "comment": "mordet p� C�car -> mordet p� C�sar", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030504114541", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 12713, "title": "Robert Whitehead", "text": "Robert Whitehead (3. januar 1823 - 1905) var engelsk ingeni�r og opfandt den moderne torpedo, der blev k�bt af den engelske fl�de.", "comment": "Tak til S�ren S�rensen", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030410193846", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13430, "title": "Mors dag", "text": "Mors dag blev opfundet i 1872 af amerikaneren Julia Ward Howe (1819-1910). Anna Jarvis (1864-1948) fik udbredt kendskabet til dagen og indf�rt at dagen skulle afholdes den f�rste s�ndag i maj. Dette er blevet holdt i h�vd som en officiel helligdag i USA siden 1914.rnrnSiden Anna Jarvis fors�gte at g�re nelliken til symbol p� mors dag, har blomsterhandlende haft en fremtr�dende rolle i traditionen omkring mors dag.rnrnMors dag kom til Danmark i 1929 og afholdes her, som i USA, den anden s�ndag i maj.", "comment": "Oprettet", "user": "Malene", "timestamp": "20030505202930", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13395, "title": "Lilleb�ltsbroen (1970)", "text": "Ogs� kaldet Den nye Lilleb�ltsbro.rnrnEn sekssporet motorvejsbro mellem Jylland og Fyn bygget i perioden 1965 til 1970 og indviet 21. oktober samme �r.rnrnDen nye Lilleb�ltsbro aflaster vejtrafikken fra Den gamle Lilleb�ltsbro.", "comment": "Rettet link", "user": "Christian List", "timestamp": "20030504152521", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 13400, "title": "Sl�gt (biologi)", "text": "Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnSl�gt er i biologien en enhed omfattende en eller flere Arter.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504145929", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 13401, "title": "1861", "text": "en:1861 eo:1861 es:1861 fr:1861 it:1861 nl:1861 no:1861 pl:1861 pt:1861 sv:1861 rnrn�rhundreder: 18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundrede rnrn�rtier: 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne - 1860'erne - 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne rnrn�rstal: 1856 1857 1858 1859 1860 - 1861 - 1862 1863 1864 1865 1866 rn----rnBegivenhederrn* 12. april - Den Nordamerikanske Borgerkrig starter med sydstaternes bombardement og indtagelse af Fort Sumter.rnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Oprettelse og Den Nordamerikanske Borgerkrig startes", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504150414", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 12823, "title": "Rododendron", "text": "fr:RhododendronrnrnRhododendron (med h) er en artsrig sl�gt af sm� tr�er og buske, b�de l�vf�ldende og stedsegr�nne. Sl�gten har b�de alpine/arktiske, tempererede og tropiske arter.rnrnJeg v�lger her at opdelle sl�gten i fem hovedgrupper:rn# De tropiske arter, som ofte er epifyter.rn# Stedsegr�nne Azaleaer (undersl�gt: Azaleastrum), som bruges potteplanter, hvoraf enkel l�vf�ldende art er h�rdf�r. (ja, naturen f�lger ikke menneskers simpel regler)rn# De l�vf�ldende Azaleaer, som vokser steder hvor der kan forekomme t�rke.rn# De egentlige Rododendron (uden h) med store blade. De fleste arter findes i Subtropiske omr�der. De tre vigtigste h�rdf�re undergrupper er:rn#* Pontica, som mest er h�rdf�re boale arter, som oftes bliver brede buske.rn#* Taliensia, oftest sm� tr�er.rn#* Fortunea, storbladet tr�er hvor af nogen er h�rdf�re.rn# Arter af Post, som er stedsegr�nne arter med ret sm� blade. Findes mest i bjerge- og arktisk-egne. Findes vild i nogen f� eksemplare i Danmark.rnrn----rn*Rododendron i Danmarkrn*Azalea i Danmarkrn*Post i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030430115900", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 12833, "title": "Datanetprotokol", "text": "protocolfr:Protocole de communicationrnEn samling regler, som beskriver hvordan dataterminaludstyr og netudstyr udveksler, sender eller modtager data. Eksempler: IP, TCP, UDP, DIX ethernet II, ATM, V.34, V.90 og V.42bis.rnrnEksempel p� en IETF-protokoldefinition: rnrnrnRFC791 Internet Protocol, IPrnrnData protokol standardiseringsorganer: IETF, ISO, ITU-T, IEC, IEEE.rnrn==Eksterne adresser==rn*Communication in Distributed Systems.rn*OSI Reference Model illustrated.rn*Criticisms of the ISO OSI Reference Model.", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412091618", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 12826, "title": "Victor Borge", "text": "BorgernVictor Borge (3. januar 1909 - 23. december 2000) var en dansk pianist og entertainer. Han blev f�dt i K�benhavn. Victor Borge blev d�bt B�rge Rosenbaum. Sit musikalske talent havde han fra sin far, som var medlem af Det kongelige Kapel. I 1940 blev Borge tvunget til at forlade Danmark p� grund af den nazistiske j�deforf�lgelse. Sk�nt han ikke talte engelsk, lykkedes det ham snart at \"overs�tte\" sin humor, og han optr�dte i Bing Crosby's radio show i 1941. I 1942 blev han udn�vnt til \"the best new radio performer of the year\". Victor Borge d�de, 91 �r gammel i sit hjem i Connecticut den 23. december 2000, netop hjemkommet fra en tur til sit elskede K�benhavn.", "comment": "Det kgl. Kapel", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412074256", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12827, "title": "Morten Nielsen", "text": "Morten Nielsen (3. januar 1922 - 29. august 1944) var en dansk digter, f�dt i �lborg. Han kom ind i modstandsarbejdet i 1942, hvor han hjalp med at trykke illegale blade samt planl�gningen af flugtruter til Sverige. I 1944 blev han involveret i selve transporterne. Den 29. august 1944 blev han fundet d�d af et pistolskud i brystet. Den officielle forklaring var at der var tale om et v�deskud, men man vidste ikke, om der var tale om en likvidering eller et selvmord. S�danne myter bidrog til hans status som symbol for den unge generation under 2. verdenskrig. Morten Nielsen n�ede kun at udgive en enkelt digtsamling inden sin d�d, Krigere uden Vaaben. St�rstedelen af digtene handlede om forholdet til d�den. Efter hans d�d udkom Efterladte Digte, Breve fra Morten Nielsen og Breve til en Ven.", "comment": "Krigere uden v�ben -> Krigere uden Vaaben", "user": "217.168.172.213", "timestamp": "20030412074632", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 12830, "title": "Webbrowser", "text": "Browserrnen:Web browserrneo:TTT-krozilornes:Hojeador webrnfr:Navigateur Web rnia:Navigator Del Webrnnl:WebbrowserrnrnEn browser er et computerprogram, der bruges til at hente og vise HTML-dokumenter fra internet-servere rundt omkring i verden. Det st�rste netv�rk med disse dokumenter er kendt som World Wide Web.rnrnEn browser kan sammenlignes med et tv, hvor man modtager forskellige tv-programmer.rnrnKommunikation mellem webserver og browser foreg�r hovedsagelig med HTTP protokollen. De fleste browsere underst�tter dog ogs� andre protokoller, s�som FTP, Gopher og HTTPS (en SSL krypteret version af HTTP).rnrnNogle af de popul�re browsere underst�tter ogs� nyhedsgrupper og e-mail ved hj�lp af NNTP-, IMAP- og POP3-protokollerne. rnrn==Eksempler p� browsere==rn*Internet Explorerrn*Safari til MacOS Xrn*Mozilla rn**Netscape Navigator (Nu baseret p� open source software Mozilla)rn**Phoenixrn**Beonex rn**IBM Web Browser til OS/2rn**Aphrodite rn**Galeon til GNOMErn**Skipstonern**K-Meleon til Windowsrn**Chimera til MacOS Xrn*Operarn*Konqueror rn*Amayarn*iCab rn*OmniWebrn*Dillorn*IBrowsern*AWebrn*Voyagerrn*Espial Escapernrn===Tekstbaserede browsere===rn*Lynxrn*w3mrn*Linksrn*Netrikrnrn===Tidligere browsere, der ikke l�ngere udvikles p�===rn*Mosaic rn*Cellorn*Violarn*MidasWWWrnrnSe ogs� internettets historie.rnrn==Eksterne henvisninger==rn* Browsertidslinje: http://www.blooberry.com/indexdot/history/browsers.htm (1993-2001)rn* Browserarkiv: http://www.evolt.org", "user": "217.157.177.101", "timestamp": "20030412083506", "length": 31, "is_new": 0}
{"page_id": 12840, "title": "Vedplanter til fugtig jord", "text": "Liste over tr�agtige Planter, der ogs� trives p�rnfugtig Bund.rn*Sommer- og vintergr�nne Tr�er og Buske.rn**Acer negundorn**Acer sacharinumrn**Alnus glutinosa R�d-Elrn**Alnus incana Hvid-Elrn**Betula Birkrn**Cornus stoloniferarn**Hippophae Strandtornrn**Nysssa sylvaticarn**Populusarter Poppelrn**Rhamnus frangula T�rstrn**Sambucus canadensisrn**Sambucus racemosa Druehyldrn**Viburnum opulus Kvalkvedrn*N�letr�er.rn**Picea glauca Hvidgranrn**Picea sitchensis Sitkagranrn**Thuja occidentalis Alm. Thujarn**Taxodium distichum Sumpcypres", "user": "Haabet", "timestamp": "20030505052909", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12841, "title": "Vedplanter til skygge", "text": "Liste over tr�agtige Planter, der ogs� trives i Skygge.rn(+ betyder: i dyb Skygge.)rn*Sommer- og vintergr�nne Tr�er og Buske.rn**Acer campestris (Naur)rn**Akebia quinata, Slyngplantern**Cornus mas Kirseb�r kornelrn**Cornus sanguinearn**Cornus stoliniferarn**Cotoneaster lucidusrn**Almindelig Hvidtj�rn (Crataegus monogyna)rn**Daphne mezereum + (Peberbusk)rn**Diervillarn**alm. B�g (Fagus sylvatica) + rn**Hypericum calycinumrn**Kerria japonicarn**Ligustrum liguster arternern**Lonicera tatarica, rn**Lonicera xylosteum +rn**Lycium halimifolia (Bukketorn)rn**Phuladelphus conorarius (u�gte Jasmin)rn**Prunus mahaleb (Weichseltr�)rn**Prunus padus (H�g)rn**Rhamnus frangula, n�r der tillige er fugtigt (T�rstetr�)rn**Ribes alpinum + (Fjeldribs)rn**Sambucus canadensisrn**Sambucus nigra (Hyld)rn**Sambucus racemosa (Druehyld)rn**Sorbaria sorbifoliarn**Sorbus aucuparia (Skovr�n)rn**Symphoricarpus orbiculatusrn**Symphoricarpus racemosa + (Sneb�r)rn**Viburnum opulusrnrn*Stedsegr�nne Buske.rn**Aucuba +rn**Berberisarterrn**Buxusarter + (Buksbom)rn**Evonymus japonicarn**Evonymus radicansrn**Hedera arborea + ligesom de heftende Arter (Vedbend)rn**Ilex aquifolia ± (Kristtorn)rn**Mahonia japonicarn**Pachysandra terminalis +rn**Prunus laurocerasusrn**Prunus lusitanicarn**Rhododendronvarieteterrnrn*N�letr�errn**Abies alba (Alm. �delgran) i Ungdommenrn**Juniperus communis Eneb�r)rn**Juniperus sabina +rn**Taxus baccata ± (Taks)rn**Thuja occidentalis (alm. Thuja)rn**Thuja gigantea (K�mpethuja)rn**Tsuga canadensis", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514220506", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12843, "title": "K�benhavnerfortolkningen", "text": "interpretationrnrnSe kvantemekanik.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Quantum Mechanics: Interpretationsrn*University of Washington: The Copenhagen Interpretationrn*Standford: The Copenhagen Interpretation of Quantum Mechanicsrn*American Institute of Physics: Quantum Mechanics, 1925-1927: Triumph of the Copenhagen Interpretation", "user": "Glenn", "timestamp": "20030413163223", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 12842, "title": "Slesvig Domkirke", "text": "Slesvig Domkirke kan dateres til omkring �r 1030. Dens t�rn p� 107 meter blev bygget i 1894.rnrnFrederik 1. blev begravet i Slesvig Domkirke.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030413102440", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 12844, "title": "Br�tspil", "text": "Backgammonrn*Ludorn*Rundskakrn*Skak", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030414155141", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 12845, "title": "Atom model (Bohr)", "text": "modelrnI fysik bliver Bohr's atom model stadig brugt og l�rt pga. dens simple fremstilling af atomet som en positiv ladet kerne med elektroner i kredsl�b i forskellige energi niveauer. Lidt som strukturen i solsystemet.rnrnSe ogs� den nyere atom model som modellere kernen og elektronerne som b�lger.rnrn==Eksterne adresser==", "user": "Glenn", "timestamp": "20030414092458", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 12846, "title": "Atom model (b�lge)", "text": "modelrnDenne model er grundl�ggende baseret p� Bohr's atom model, men elektronernes og kernen beskrives som 3D st�ende b�lger i rummet/3D sandsynlighedsfordelinger, i stedet for punkter. Elektronernes 3D sandsynlighedsfordeling bliver ogs� ben�vnt \"elektronskyer\".rnrnSe ogs�: atom model (Bohr), atom.rnrn==Eksterne adresser==rn*Standing waves and atomic orbitals Citat: \"...Electrons may or may not be particles, depending on when and where we look at them. When physicists tried to explain electron behavior in the atom, the equations - models - turned out to be describing standing waves. These equations - what we call wave functions or better yet, orbitals- had four variables which changed depending on which electron, in which atom you were looking at. These four variables are known as the four quantum numbers....\".rn*Atomic Orbitalsrn*The Orbitron a gallery of atomic orbitals and molecular orbitals on the WWW.rn*Citat: \"...Actually, in the H atom both the electron wave-structure and the proton have the same center. The electron's structure can be imagined like an onion - spherical layers of waves around a center. The amplitude of the waves decreases like the blue standing wave in the bottom diagram. There are no point masses - no orbits, just waves...\"rn*8 August 2002, Electrons probe single atomsrn*24 October 2002, First light for attophysicsrn*20 June 2001, Quantum spin probe able to measure spin states at individual atoms; could have application in quantum computingrn*16 Feb 2000 First-ever images of atom-scale electron clouds in high-temperature superconductors could help in design of new and better materials, alternativ adresse.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426185825", "length": 46, "is_new": 1}
{"page_id": 12850, "title": "Anneli J��tteenm�ki", "text": "Anneli J��tteenm�ki er Finlands statsminister. Hun blev landet f�rste kvindelige statsminister den 14. april 2003 efter at hendes parti Centern vandt valget den 16. marts 2003.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030414194100", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 12851, "title": "Tikrit", "text": "Tikrit er en by i Irak nord for Bagdad. Byen var f�deby for den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein.rnrnByen blev indtaget som den sidste st�rre irakiske by i golfkrigen 2003.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030414195033", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 12852, "title": "Nordland", "text": "er en provins i Norge. Befolkningstallet i 2002 var p� 237.503 indbyggere, svarende til 5,2% af befolkningen. Arealet er p� 38.463 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Bod�.rnrn== Kommuner ==rnrnrn*Alstahaugrn*And�yrn*Ballangenrn*Beiarnrn*Bindalrn*Bod�rn*Br�nn�yrn*B�rn*D�nnarn*Evenesrn*Fauskern*Flakstadrn*Gildesk�lrn*Granern*Hadselrnrn*Hamar�yrn*Hattfjelldalrn*Hemnesrn*Her�yrn*Leirfjordrn*Lur�yrn*L�dingenrn*Mel�yrn*Moskenesrn*Narvikrn*Nesnarn*Ranarn*R�d�yrn*R�strn*Saltdalrnrn*Skjerstadrn*Sortlandrn*Steigenrn*S�mnarn*S�rfoldrn*Tjeldsundrn*Tr�narn*Tysfjordrn*Vefsnrn*Vegarn*Vestv�g�yrn*Vevelstadrn*V�ganrn*V�r�yrn*�ksnesrn", "comment": "layout", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030414215942", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 12853, "title": "Nord-Tr�ndelag", "text": "er en provins i Norge. Befolkningstallet i 2002 var p� 127.457 indbyggere, svarende til 2,8% af den totale befolkning i Norge. Arealet er p� 22.396 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Steinkjer.rnrn== Kommuner ==rnrnrn*Flatangerrn*Fosnesrn*Frostarn*Grongrn*H�ylandetrn*Inder�yrn*Lekarn*Leksvikrnrn*Levangerrn*Liernern*Mer�kerrn*Mosvikrn*Namdalseidrn*Namsosrn*Namsskoganrn*N�r�yrnrn*Overhallarn*R�yrvikrn*Sn�sarn*Steinkjerrn*Stj�rdalrn*Verdalrn*Verranrn*Viknarn", "comment": "layout", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030414214938", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 12854, "title": "Oppland", "text": "er en provins i Norge. Befolkningstallet i 2002 var p� 183.235 indbyggere, svarende til 4,0% af befolkningen. Arealet er p� 25.191 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Lillehammer.rnrn== Kommuner ==rnrnrn*Dovrern*Etnedalrn*Gausdalrn*Gj�vikrn*Granrn*Jevnakerrn*Lesjarn*Lillehammerrn*Lomrnrn*Lunnerrn*Nord-Aurdalrn*Nord-Fronrn*Nordre Landrn*Ringeburn*Selrn*Skj�krn*S�ndre Landrn*S�r-Aurdalrnrn*S�r-Fronrn*Vangrn*Vestre Slidrern*Vestre Totenrn*V�g�rn*�stre Totenrn*�yerrn*�ystre Slidrern", "comment": "layout", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030414214815", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 12855, "title": "Gran, Norge", "text": "Kommunen Gran i den norske provins Oppland havde 13.038 indbyggere per 1. januar 2002.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030414202250", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 12856, "title": "Elvis Presley", "text": "Presley nl:Elvis Presley sv:Elvis PresleyrnBillede:Elvis_Presley.gifrnElvis Aaron Presley (8. januar 1935 - 16. august 1977), The King of Rock�n roll, blev f�dt i et fattigt hjem i Tupelo, Mississippi. rnrnI 1948 flyttede han med sine for�ldre til Memphis, Tennessee. Elvis blev musikalsk inspireret af tidens pop musik og country musik. Sine f�rste musikalske erfaringer fik Elvis i den lokale kirke, hvor han b�de h�rte og sang gospel. Som ung tjente han til dagen og vejen som lastbilchauff�r. I 1953 indspillede han - muligvis en f�dselsgave til sin mor - My happiness og That�s when your heartaches begin i Sam Phillips' studie. Sam Phillips havde l�nge v�ret p� udkig efter en hvid sanger, der l�d som en sort, og med Elvis havde han fundet en s�dan. I 1954 startede Elvis sin karriere ved Sun Records, og sidst i 1955 flyttede han til RCA Victor. I 1956 bragede han igennem p� den internationale scene med en helt ny lyd og stil, som kombinerede mange af de musikelementer, han havde m�dt. Elvis nedbr�d p� mange m�der de sociale og racem�ssige barrierer i tiden og indvarslede en ny �ra i amerikansk popul�rmusik. Hans sceneoptr�den var dynamisk og pr�get af rullende hoftebev�gelser af en hidtil uset seksuelt udfordrende karakter. Hans manager Tom Parker var med til at �ndre hans repertoire til flere ballader og en mere pop orienteret stil, for eksempel Return to sender og It�s now or never. Elvis medvirkede i 33 film - for eksempel Jailhouse Rock og Love Me Tender - og optr�dte mange gange p� TV og gav live koncerter p� turne. Han solgte over 1 milliard plader, flere end nogen anden kunstner. I USA fik han guld-, platin- eller multiplatin-bel�nninger for 140 forskellige albums singler. Op gennem 70�erne havde han stor succes blandt andet i Las Vegas. Formentlig p� grund af det store forventningspres udviklede Elvis desv�rre et stort forbrug af piller og andre stoffer - hans d�ds�rsag blev karakteriseret som \"uregelm�ssig hjertefunktion\". Han d�de i sit hjem, Graceland i Memphis den 16. august 1977. Elvis Presley var indbegrebet af den amerikanske dr�m med b�de dens forside og bagside.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn*S�ren S�rensenrn*Engelsk wikipediarn*Lexopen", "comment": "lastbilschauff�r -> lastbilchauff�r ; edit", "user": "217.168.172.214", "timestamp": "20030415064736", "length": 34, "is_new": 0}
{"page_id": 12858, "title": "Klejner", "text": "rnHanne's Klejneren opskrift, som hun har arvet fra Fru. Petersen, nede p� hj�rnet, som m�ske har den fra sin mor.rnrnNormalrn� PortionrnDobbeltrn500 g hvedemel rn250 g hvedemelrn1 kg. hvedemelrn150 g margarinern75 g margarinern300 g margarinern150 g sukkerrn75 g sukkerrn300 g sukkerrn1 tsk. kardemommern� tsk. kardemommern2 tsk. kardemommernreven skal af 1 citron rnreven skal af � citronrnreven skal af 2 citroner3 �g1� �g6 �grn3 spsk. fl�de eller m�lkrn1� spsk. fl�de el. m�lkrn6 spsk. fl�de el. m�lk = 90 ml.rn� tsk. hjortetakssaltrn� tsk. hjortetakssaltrn1 tsk hjortetakssaltrn= ca. 90 Klejnerrn= ca. 45 klejnerrn= ca. 180 klejnerrnrnCitronen b�r v�re uspr�jtet, da det er skallen der bruges.rnBrug standard m�leskeer: 1 tsk. = 5ml.; 1 = rnspsk. 15 ml.rnMel, kardemomme og hjortetakssalt blandes, margarinen smuldres heri, reven citronskal og sukkeret r�res i. rnDejen samles med �g og fl�de som f�rst er sammenpisket.rnHjortetakssaltet bevirker at klejnerne bliver spr�de.rnDejen pakkes i madpapir og gemmes koldt et par timer eller til n�ste dag.rnBordet str�es med lidt mel, og dejen rulles ud i 4 mm's tykkelse. rnder sk�res rhomber med et klejnehjul (3 cm brede 8 cm lange), og et ca. 3 cm. langt hul i midten som den ene ende forsigtigt vendes ind i.rnKlejnerne koges i palmin ved ca. 180 grader/n�r palminen bruser om enden af en t�ndstik er den varm nok, man kan finjustere temperaturen rnved at putte flere eller f�rre klejner i.rnEr olien varmere bliver de br�ndt udenp�, og kl�ge indeni, er olien for kold suger klejnerne fedt og bliver tunge.rnKlejnerne vendes n�r de er lysebrune p� undersiden og fiskes op med en strikkepind, og l�gges i sirlig orden p� brunt papir, som suger den overskydende olie.rnN�r de er helt kolde l�gges de i en kaged�se.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030415064955", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 12859, "title": "Julehjerte", "text": "Det flettede julehjerte er en nordeurop�isk tradition, som vistnok stammer fra H. C. Andersen.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030415071854", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12867, "title": "Humus", "text": "En humusrig jord er en muldjord, som er blevet m�rkebrun af regnorme aff�ring.rnrnOrdet 'Humusrig' bruges mest, som mods�tning til den humus frie undergrundsjord.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030416151820", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 12868, "title": "Crambe maritima", "text": "Strandk�lrnEr normal en lav plante med store glatte bl�lige blade. Den gror langs stenede strande. Men der findes ogs� en h�jstokket varietet, som gror i mellem h�je urter. rn-----rnKilder / henvisninger:rn* http://www.k.lst.se/version1/miljo/naturmil/naturv/fridlyst/strandko.htmrn* http://natura2000.sns.dk/store-billedsider/omraader-habitat/habi-strandk.htmrn* http://www.photo-gallery.dk/oversigt/naturen/planter/_strandkaal-40.html", "comment": "varitet -> varietet (link!)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515085025", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 12869, "title": "Wilbur Wright", "text": "Wilbur Wright (16. april 1867 - ), amerikansk flyvepioner. Sammen med broderen Orville Wright foretog han historiens f�rste flyvning i et luftfart�j.", "comment": "'", "user": "Christian List", "timestamp": "20030416122103", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 12870, "title": "Charlie Chaplin", "text": "Chaplin en:Charlie Chaplin eo:Charlie CHAPLIN nl:Charlie Chaplinrnsv:Charlie ChaplinrnrnrnCharlie Chaplinrnrn rnChaplin i hans kendte kostumernrnCharlie Chaplin (Charles Spencer Chaplin)(16. april 1889 - 25. december 1977) , skuespiller.rnrnCharles Spencer Chaplin f�des af fattige for�ldre i London. Begge hans for�ldre optr�der som music hall entertainere. Kort efter Charlies f�dsel forlader faderen moderen Hannah og s�nnerne Charlie og Sydney.rnrnCharlies karriere indledes i 1894, hvor han assisterer sin moder under en optr�den. I 1896 m� moderen opgive at passe sine to b�rn, som kommer p� et hjem for for�ldrel�se. Fra 1907-1913 arbejder Chaplin ved Karno Pantomime Troupe og deltager i tourneer til USA og Canada. Her opdages han af produceren Mack Sennett, som tilbyder ham en kontrakt med Keystone Film Company. Her indspiller han sin f�rste film Making a Living (1914), hvori han spiller arbejdsl�s. Han n�ste film Kid Auto Races at Venice (1914) kommer til at afg�re hans karriere. Her optr�der han i h�nger�vsbukser, et par sko, som er adskillige numre for store, en jakke, som til geng�ld er flere numre for lille, en bowler samt en moustache, der er trimmet til st�rrelsen af en tandb�rste. Fra 1915 skriver, instruerer og producerer Chaplin selv sine film, samtidig med, at han selv spiller hovedrollen i filmene. Chaplin indspiller mere end 30 film ved Keystone, inden han flytter til Essanay Films, hvor han indspiller 15 film, heriblandt den, som giver ham tilnavnet \"the tramp\" (\"vagabonden\"), hvor han spiller en helt, som fors�ger at redde en kvinde i n�d. Chaplins n�ste kontrakt med Mutual Film Corporation indbringer ham $10.000 om ugen plus bonus. Her arbejder han fra 1916-1917.rnrnI 1918 starter Chaplin og hans broder deres eget studie i Los Angeles, og i 1919 danner de sammen med Douglas Fairbanks, Mary Pickford m.fl. filmselskabet United Artists. I 1925 kommer klassikeren Guldfeber og �ret efter Cirkus. I 1931 tager Chaplin tilbage til London til premiere p� City Lights, og han vender f�rst tilbage til USA i 1932.rnrnHans n�ste film, Moderne Tider (1936) er en af hans st�rste successer, som m�ske kun overg�s af Diktatoren (1940), som er en \"ond\" parodi p� naziregimet i Tyskland. Chaplin spiller en dobbeltrolle som en j�disk barber, der har deltaget i f�rste verdenskrig, og den onde Adenoid Hynkel, diktator af Tomania.rnrnrnScene fra filmen 'The Kid'rnrn rnChaplin og Jackie Coogan i The Kid (1921)rnrnrnI 1952 kommer hans bedst kendte talefilm Rampelys. Samme �r beskyldes han af de amerikanske myndigheder for kommunistsympatier, og han flygter til Schweiz. I denne periode laver han King in New York, (1957) og hans sidste film Grevinden fra Hong Kong , (1967) med Marlon Brando og Sophia Loren, hans eneste fiasko.rnrnI 1975 bliver Chaplin adlet af den engelske dronning for sine fortjenester. Han d�r juledag 1977 i Vevey, Schweiz og bliver begravet i Corsier-Sur-Vevej kirkeg�rden i Corsier-Sur-Vevej, Vaud, Schweiz. To m�neder senere, den 3. marts 1978 bliver hans lig stj�let fra kirkeg�rden, i et fors�g p� at afpresse familien for penge. Afpresningsfors�get mislykkes og r�vere bliver fanget. Lige bliver fundet igen 11 uger senere n�r s�en Geneva.rnrn==Filmografi==rn*1914 Between Showers (kortfilm) rn*1914 A Busy Day (kortfilm) rn*1914 Caught in a Cabaret rn*1914 Caught in the Rain (kortfilm) rn*1914 Cruel, Cruel Love (kortfilm) rn*1914 Dough and Dynamite (kortfilm) rn*1914 The Face on the Barroom Floor rn*1914 The Fatal Mallet (kortfilm) rn*1914 A Film Johnnie (kortfilm) rn*1914 Gentlemen of Nerve (kortfilm) rn*1914 Getting Acquainted (kortfilm) rn*1914 Her Friend the Bandit (kortfilm) rn*1914 His Favorite Pastime (kortfilm) rn*1914 His Musical Career (kortfilm) rn*1914 His New Profession (kortfilm) rn*1914 His Prehistoric Past rn*1914 His Trysting Place rn*1914 Kid Auto Races at Venice rn*1914 The Knockout rn*1914 Laughing Gas rn*1914 Mabel at the Wheel (kortfilm) rn*1914 Mabel's Busy Day rn*1914 Mabel's Married Life rn*1914 Mabel's Strange Predicament (kortfilm) rn*1914 Making a Living (kortfilm) rn*1914 The Masquerader (kortfilm) rn*1914 The New Janitor (kortfilm) rn*1914 The Property Man rn*1914 Recreation (kortfilm) rn*1914 The Rounders (kortfilm) rn*1914 The Star Boarder (kortfilm) rn*1914 Tango Tangles (kortfilm) rn*1914 Those Love Pangs (kortfilm) rn*1914 Tillie's Punctured Romance rn*1914 Twenty Minutes of Love (kortfilm) rn*1915 The Bank rn*1915 By the Sea (kortfilm) rn*1915 The Champion rn*1915 His New Job rn*1915 His Regeneration (kortfilm) rn*1915 In the Park (kortfilm) rn*1915 A Jitney Elopement rn*1915 A Night Out rn*1915 A Night in the Show (kortfilm) rn*1915 Shanghaied (kortfilm) rn*1915 The Tramp rn*1915 A Woman (kortfilm) rn*1915 Work rn*1916 Behind the Screen rn*1916 Charlie Chaplin's Burlesque on Carmen rn*1916 The Count rn*1916 The Fireman rn*1916 The Floorwalker rn*1916 One A.M. (kortfilm) rn*1916 The Pawnshop (kortfilm) rn*1916 Police! rn*1916 The Rink (kortfilm) rn*1916 The Vagabond rn*1917 The Adventurer rn*1917 The Cure rn*1917 Easy Street rn*1917 The Immigrant rn*1918 The Bond (kortfilm) rn*1918 A Dog's Life rn*1918 Shoulder Arms rn*1919 A Day's Pleasure (kortfilm) rn*1919 Sunnyside rn*1921 The Idle Class rn*1921 The Kid rn*1921 The Nut rn*1922 Nice and Friendly (kortfilm) rn*1922 Pay Day rn*1923 The Pilgrim rn*1923 Souls For Sale rn*1923 A Woman of Paris rn*1925 The Gold Rush (Guldfeber)rn*1926 A Woman of the Sea rn*1928 The Circus (Cirkus)rn*1928 Show People rn*1931 City Lights rn*1936 Modern Times rn*1940 The Great Dictator (Diktatoren)rn*1947 Monsieur Verdoux rn*1952 Limelight (rampelys)rn*1957 A King in New York rn*1967 A Countess From Hong Kong (Grevinden fra Hong-Kong)rnrn----rnKilder/henvisningerrn*S�ren S�rensenrn*Engelsk wikipedia", "comment": "nl sv", "user": "217.128.11.8", "timestamp": "20030417085343", "length": 51, "is_new": 0}
{"page_id": 12872, "title": "Hans Christian Andersen", "text": "Christian Andersen en:Hans Christian Andersen eo:Hans Christian ANDERSEN sv:Hans Christian AndersenrnrnHans Christian Andersen (2. april 1805 - 4. august 1875), dansk forfatter.rnrnHans Christian Andersen blev f�dt i Odense. Hans far var en fattig skomager, og hans mor vaskekone. I 1816 d�de hans far af eftervirkningerne af deltagelse i Napoleonskrigene. I 1819 tog han alene til K�benhavn for at pr�ve sin lykke ved Det kongelige Teater. Under ekstremt ydmyge forhold fors�gte han gennem 3 �r at vinde fodf�ste p� teatret som sanger, danser eller skuespiller.rnrnIndflydelsesrige mennesker s�rgede for hans skolegang. F�rst i Slagelse og siden i Helsing�r. Her skrev han sit ber�mte digt \"Det d�ende Barn\". Begyndte studier p� K�benhavns Universitet i 1828. I 1831 kom hans f�rste betydelige digtsamling; s� en tur til Tyskland, hvor han m�dte digteren Chamisso i Berlin. I 1835 publicerede han sin f�rste roman Improvisatoren og sine f�rste 2 eventyrsamlinger. I de f�lgende �r skrev han et antal skuespil og 2 romaner, O.T. og Kun en Spillemand. I 1842 udkom hans rejseskildring En Digters Bazar. I 1857 rejste han en tur til England, hvor han boede en m�ned hos Dickens. 1862-1863 en rejse til Spanien. Efter adskillige �rs alvorlig sygdom d�de Hans Christian Andersen den 4. august 1875.rnrnEventyr:rn*ABC-Bogenrn*Alt paa sin rette Pladsrn*Bispen paa B�rglum og hans Fr�ndern*Boghvedenrn*B�rnesnakrn*\"Deilig!\"rn*\"Danse, danse Dukke min!\"rn*Den flyvende Kuffertrn*Den gamle Gadel�gtern*Den gamle Kirkeklokkern*Den grimme �llingrn*Den lille Havfruern*Den lille Idas Blomsterrn*Den lille Pige med Svovlstikkernern*Den lykkelige Familiern*Den standhaftige Tinsoldatrn*Den uartige Drengrn*\"Der er Forskjel!\"rn*De r�de Skoern*Det er ganske vistrn*Det gamle Egetr�es sidste Dr�mrn*Det gamle Huusrn*De vilde Svanerrn*Dynd-Kongens Datterrn*Elverh�irn*En Historiern*En Historie fra Klitternern*Et godt Humeurrn*Et Stykke Perlesnorrn*Fem fra en �rteb�lgrn*Flaskehalsenrn*Flippernern*Flyttedagenrn*Fyrt�ietrn*Gartneren og Herskabetrn*Gjemt er ikke glemtrn*Grantr�etrn*Gudfaders Billedbogrn*Guldskatrn*Gaardhanen og Vejrhanenrn*Gaaseurtenrn*Historien om en Moderrn*Hjertesorgrn*Holger Danskern*\"Hun duede ikke\"rn*Hurtigl�bernern*Hvad Fatter gj�r, det er altid det Rigtigern*Hvem var den Lykkeligste?rn*Hyldemoerrn*Hyrdinden og Skorsteensfejerenrn*H�nse-Grethes Familiern*H�rrenrn*I Andegaardenrn*Ib og lille Christinern*I B�rnestuenrn*Iisjomfruenrn*Kejserens nye Kl�derrn*Kj�restefolkenern*Klods-Hansrn*Klokkedybetrn*Klokkenrn*Kometenrn*Kr�blingenrn*Lille Claus og store Clausrn*Loppen og Professorenrn*Lygtem�ndene ere i Byen, sagde Mosekonenrn*Lykkens Kaloskerrn*Nabofamiliernern*Nattergalenrn*Nissen hos Spekh�kerenrn*Nissen og Madamenrn*\"Noget\"rn*Ole Luk�iern*Paradisets Havern*Pengegrisenrn*Pigen som traadte paa Br�detrn*Portnerens S�nrn*Prinsessen paa �rtenrn*Psychenrn*Reisekammeratenrn*Skarnbassenrn*Skyggenrn*Sneedronningenrn*Sneemandenrn*Sneglen og Rosenh�kkenrn*Sommerfuglenrn*Springfyrenern*\"Sp�rg Amagermo'er!\"rn*Stoppenaalenrn*Storkenern*Stormen flytter Skildtrn*Suppe paa en P�lsepindrn*Svaneredenrn*Svinedrengenrn*S�lvskillingenrn*Tante Tandpinern*Thepottenrn*To Br�drern*To Jomfruerrn*Tolv med Postenrn*Tommelisern*Under Piletr�etrn*Vanddraabenrn*Ved det yderste havrn*Verdens deiligste Rosern*Vinden fort�ller om Valdemar Daae og hans D�ttrern*Aarets historie", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030427092624", "length": 79, "is_new": 0}
{"page_id": 13373, "title": "Proton", "text": "positiv ladet elementarpartikel i atomkerner.rnrnAntallet af protoner i en atomkerne angiver atomets atomnummer.", "comment": "bestanddel -> elementarpartikel", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507213458", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 12873, "title": "Bernadette Soubirous", "text": "Bernadette (Marie-Bernarde) Soubirous ( - 16. april 1879), helgen som har modtaget en snes �benbaringer af Jomfru Maria i en grotte ved Lourdes, hun bliver kun 35 �r gammel.rnrnTorsdag den 11. februar 1858 bliver Bernadette sammen med en lilles�ster og en veninde sendt ud for at samle br�nde til komfuret. Ved klippen Massabielle (\"den store klippe\") ved floden Gave ser Bernadette en skikkelse i en grotte. Efter flere �benbaringer sp�rger Bernadette kvinden, hvem hun er, og hun svarer: \"Jeg er den ubesmittede undfangelse\" (\"Qu� soy �r immaculada counceptiou!\").rnrnEfter den fransk-tyske krig i 1870 bliver stedet Europas mest bes�gte valfartssted. Og der begynder at indtr�ffe bem�rkelsesv�rdige helbredelser ved kilden. En blind mand f�r synet igen, da han vasker ansigtet i vandet.rnrnFor at undslippe de nysgerrige s�ger Bernadette tilflugt i ordenen De Barmhjertige S�stres kloster Saint-Gildard i Nevers ved Loire i Midt-Frankrig. Hendes helbred er svagt, og hun forlader aldrig klostret siden. Bernadette gravl�gges p� klosterets kirkeg�rd.rnrnDa man i september 1909 �bner hendes grav i forbindelse med hendes saligk�ring, er hendes legeme uden spor af forr�dnelse. Nu hviler Bernadette i en kiste i klosterkapellet i Nevers, if�rt sin sorte ordensdragt. Efter hendes d�d accepterer kirken Bernadettes h�ndelser som �benbaringer, og hun bliver saligk�ret den 14. juni 1925 og helgenk�ret den 8. december 1933 af pave Pius XI - p� mindedagen for Jomfru Marias ubesmittede undfangelse.rnrnHvert �r valfarter mere end 1.000.000 mennesker fra hele verden til Lourdes.rn----rnKilder/henvisningerrnrn*S�ren S�rensen", "user": "Christian List", "timestamp": "20030416130938", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12882, "title": "Titus Flavius Vespasianus", "text": "(R�mischer Kaiser)en:Titus Flaviuseo:Titopl:Tytus FlawiuszrnTitus Flavius Vespasianus (30. december 30 - 13. september 81), romersk kejser fra 79-81, �ldste s�n af Vespasian (69-79). rnrnClaudius (41-54) lod Titus opdrage sammen med sin egen s�n Britannicus. Nero (54-68) sendte Vespasian til Afrika som statholder, og i �r 66 fik han kommandoen over den romerske h�r i Jud�a, hvor det j�diske opr�r ulmede. S�nnen Titus var officer i faderens h�r. Da faderen i �r 69 blev udr�bt til kejser, overtog Titus kommandoen i Jud�a og belejrede, indtog og �delagde Jerusalem i �r 70. Til minde om denne sejr rejste han Titus' triumfbuen p� Forum Romanum. Titus var i faderens regeringsperiode konsul, og han havde ogs� kommandoen over Pr�torianergarden. Efter faderens d�d, lod Titus opf�re \"Vespasians Tempel\" p� Forum, ligesom han fuldf�rte byggeriet af Colosseum, som blev indviet i �r 80. rnrnUnder Titus' regeringstid havde Vesuv sit kendte store udbrud, som begravede Pompeji, Herculaneum med flere. Samtidig udbr�d en stor brand i Rom, hvor Capitol og en stor del af Marsmarken blev h�rget af ild i flere dage. Kejser Titus var f�rst gift med Arrecina Tertulla og efter hendes d�d med Marcia Furnilla, med hvem han fik datteren Flavia Julia. I sin ungdom havde Titus i Jud�a et k�rlighedsforhold til j�diske Julia Berenice, s�ster til kong Herodes Agrippa II.rnrnTitus d�de i �r 81 og blev efterfulgt af sin broder Domitian, som l�nge havde fors�gt at s�tte h�ren op imod Titus for selv at blive kejser.rnrnbillede:Kejser_titus.JPGrnrn:afl�ste: Vespasian (69 - 79) rn:efterf�lger: Domitian (81 - 96)", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030417130421", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13034, "title": "1938", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1933 1934 1935 1936 1937 - 1938 - 1939 1940 1941 1942 1943rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421151712", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 12888, "title": "1965", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1960 1961 1962 1963 1964 - 1965 - 1966 1967 1968 1969 1970rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dslerrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421151442", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 12889, "title": "1963", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1958 1959 1960 1961 1962 - 1963 - 1964 1965 1966 1967 1968rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dslerrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150311", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 12890, "title": "1962", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1957 1958 1959 1960 1961 - 1962 - 1963 1964 1965 1966 1967rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dslerrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150245", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 12891, "title": "1961", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1956 1957 1958 1959 1960 - 1961 - 1962 1963 1964 1965 1966rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dslerrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150231", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 12892, "title": "1960", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne - 1960'erne - 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'ernernrn�r: 1955 1956 1957 1958 1959 - 1960 - 1961 1962 1963 1964 1965rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dslerrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150206", "length": 31, "is_new": 1}
{"page_id": 12998, "title": "1910'erne", "text": "en:1910s es:1910s fr:Ann�es 1910 it:Anni 1910 nl:1910-20 no:1910-tallet pl:Lata 1910-1919 sv:1910-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919rn----rnBegivenhederrn*rnrnPersonerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418193304", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 12999, "title": "1900'erne", "text": "en:1900s es:1900s fr:Ann�es 1900 it:Anni 1900 nl:1900-10 no:1900-tallet pl:Lata 1900-1909 sv:1900-taletrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1900 1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907 1908 1909rn----rnBegivenhederrn*rnrnPersonerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418193450", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 12893, "title": "1959", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1954 1955 1956 1957 1958 - 1959 - 1960 1961 1962 1963 1964rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dslerrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150148", "length": 28, "is_new": 1}
{"page_id": 12982, "title": "1958", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1953 1954 1955 1956 1957 - 1958 - 1959 1960 1961 1962 1963rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150133", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 12983, "title": "1957", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1952 1953 1954 1955 1956 - 1957 - 1958 1959 1960 1961 1962rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150113", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 12984, "title": "1956", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1951 1952 1953 1954 1955 - 1956 - 1957 1958 1959 1960 1961rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150054", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 12985, "title": "1954", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1949 1950 1951 1952 1953 - 1954 - 1955 1956 1957 1958 1959rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421150017", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 12986, "title": "1953", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1948 1949 1950 1951 1952 - 1953 - 1954 1955 1956 1957 1958rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*5. marts - Josef Stalinrn*27. november - Emil B�nnelycke, dansk forfatter.rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "lidt datoer", "user": "Christian List", "timestamp": "20030429160430", "length": 50, "is_new": 1}
{"page_id": 12987, "title": "1952", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1947 1948 1949 1950 1951 - 1952 - 1953 1954 1955 1956 1957rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421145946", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 12988, "title": "1951", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1946 1947 1948 1949 1950 - 1951 - 1952 1953 1954 1955 1956rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421145919", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 12989, "title": "1950", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne - 1950'erne - 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'ernernrn�r: 1945 1946 1947 1948 1949 - 1950 - 1951 1952 1953 1954 1955rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421145900", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 12990, "title": "1949", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1944 1945 1946 1947 1948 - 1949 - 1950 1951 1952 1953 1954rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421145842", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 12991, "title": "1948", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1943 1944 1945 1946 1947 - 1948 - 1949 1950 1951 1952 1953rn----rnBegivenhederrn*4. september - Dronning Wilhelmina af Nederland abdicerer til fordel for sin datter Juliane.rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Wilhelminas abdiceringsdato rettet til 4. september", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513131151", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 12992, "title": "1947", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1942 1943 1944 1945 1946 - 1947 - 1948 1949 1950 1951 1952rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 7. februar - Flemming \"Bamse\" J�rgensen, dansk popsanger.rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030429090028", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 12993, "title": "1946", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1941 1942 1943 1944 1945 - 1946 - 1947 1948 1949 1950 1951rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421145616", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 12994, "title": "1943", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1938 1939 1940 1941 1942 - 1943 - 1944 1945 1946 1947 1948rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - Otto Sternrn*Kemi - George de Hevesyrn*Medicin - Henrik Carl Peter Dam, Edward Adelbert Doisyrn*Litteratur - Ikke uddeltrn*Fred - Ikke uddeltrnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Ikke uddelt", "user": "Christian List", "timestamp": "20030420203021", "length": 30, "is_new": 0}
{"page_id": 12995, "title": "1942", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1937 1938 1939 1940 1941 - 1942 - 1943 1944 1945 1946 1947rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421144744", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 12996, "title": "1941", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne - 1940'erne - 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'ernernrn�r: 1936 1937 1938 1939 1940 - 1941 - 1942 1943 1944 1945 1946rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421144725", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 12997, "title": "1939", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1934 1935 1936 1937 1938 - 1939 - 1940 1941 1942 1943 1944rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "- �konomi", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421144603", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 13000, "title": "1890'erne", "text": "en:1890s es:1890s fr:Ann�es 1890 it:Anni 1890 nl:1890-00 no:1890-tallet pl:Lata 90-te XIX wieku sv:1890-taletrn�rhundreder: 18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundredernrn�rtier: 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne - 1890'erne - 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'ernernrn�r: 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899rn----rnBegivenhederrn*rnrnPersonerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030418193535", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 13001, "title": "London", "text": "London er hovedstaden i England.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030418223236", "length": 35, "is_new": 1}
{"page_id": 13002, "title": "Tim Rice", "text": "RicernTim Rice, tekstforfatter.rnrnHan er nok mest kendt for sit samarbejde med Andrew Lloyd Webber og Disney-koncernen.rnrnTekster af Tim Rice kan findes i bl.a.rnrn* 1984rn* Aidarn* Aladdinrn* Beauty and the Beast (Sk�nheden og Udyret) p� Broadway og i en 2002 special editionrn* Blondelrn* Chessrn* Cricketrn* Evitarn* Heathcliffrn* Jesus Christ Superstarrn* Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoatrn* King Davidrn* The Likes of Usrn* The Lion King (L�vernes Konge)rn* Tycoon", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030418225433", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 13003, "title": "Kosmisk str�ling", "text": "rayrnrn==Eksterne adresser==rn*University of Leeds: What are cosmic rays?rn*Google: Cosmic Raysrn*Cosmic Raysrn*Cosmic Ray resources on the Netrn*23 April, 2002, BBC News, Cosmic ray mystery 'solved'rn*Pierre Auger Observatory: An International Facility to Study the Highest Energy Cosmic Raysrn*Northeastern University: Cosmic ray papers", "user": "Glenn", "timestamp": "20030419121400", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 13005, "title": "TeX", "text": "(officielt skrevet TEX, og udtalt \"tekh\") er et kraftigt layout system skrevet af Donald Knuth, popul�rt i akademiske kredse, specielt indenfor matematik, fysik og datalogi.rnrnTeX anses generelt for at v�re den bedste m�de at ops�tte komplekse matematiske formler p�, men specielt p� grund af LaTeX og andre lignende pakker, bruges TeX nu ogs� til andre form�l.rnrnTeX kan bruges til at ops�tte formler p� Wikipedia: se TeX markup.rnrnrn==Eksterne adresser==rn*Journals accepting Manuscripts written using LaTeXrn*Welcome to the UK List of TeX Frequently Asked Questions on the Webrn*TeX-related documentationrn*TeX on Mac OS Xrn*ACM: Computing Research Repository Bladr ned til \"What submission formats are acceptable?\".rn*Why submit the TeX source?rn*Submitting TeX/LaTeX Files to CoRRrn*Considerations for TeX Submissionsrn*Common mistakes in papers Citat: \"...that cause automated source to postscript conversion to fail...\".rnrn==Brugergrupper==rn*Dansk TeX-brugergruppern*Welcome to the TeX Users Group Home Pagern*Nyhedsgruppen: comp.text.texrnrn==Vejvisere==rn*Google: TeXrn*DMOZ open directory project: TeXrn*NASA: Hypertext Help with LaTeX: Other On-line LaTeX Informationrn*MacOSX TeX/LaTeX Web Sitern*fordi man kan latexrnrn==Software==rn*Unix: TeTeXrn*Windows: MikTeXrn*MacOS X, MacOS: OzTeXrn*MacOS X, MacOS: Excalibur freeware stavekontrol til TeX, html...rn*DOS: EmTeXrn*Windows & DOS: BibDB - A BibTeX Database Managerrn*MacOS X: BibDesk: A BibTeX bibliography managerrn*OpenOffice: Bibliographic Software: LaTeX / BibTeXrn*LaTable: a visual table editor for LaTeXrn*TeX Equation Previewerrn*MacOS X: LaTeX Equation Editorrn*Notes and Hints on using BibTeX Bibliographiesrn*Manipulating BibTeX Bibliographiesrnrn==Konvertere==rn*TTH: the TEX to HTML translatorrn*RTF - to - LaTeX, RTF - to - TeXrn*LaTeX2HTMLrn*bib2htmlrnrn==Arkiver==rn*Dante ftp tex-archivern*SunSite.dk: CTAN (Comprehensive TeX Archive Network)", "user": "Glenn", "timestamp": "20030515153421", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 13008, "title": "Danske skovtr�er", "text": "De almideligeste danske skovtr�er er:rnrn*N�letr�er:rn**Gran (Picea):rn***R�dgran (Picea abies)rn***Sitkagran (Picea sitch�nsis) rn***Omorikagran (Picea om�rika) (Serbisk gran)rn**�delgran (�bies):rn***�delgran (�bies alba) rn***S�lvgran / Nobilis (�bies proc�ra) (til pyntegr�nt) rn***Nordmannsgran (�bies normanni�na) (til juletr�er)rn***Grandis (�bies grandis) (K�mpegran)rn**Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) (Gr�n douglasgran)rn**L�rk (Larix):rn*** Japansk l�rk (Larix kaempferi) (=Larix leptolepis) rn*** Hybridl�rk (Larix x eur�lepis)rn*** Europ�isk l�rk (Larix dec�dua)rn**Fyr (Pinus):rn***Skovfyr (Pinus sylvestris)rn***�strigsk fyr (Pinus nigra)rn***Bjergfyr (Pinus mugo)rn***Alm. Bjergfyr (Pinus mugo) (rotundata)rn****Dv�rg-bjergfyr (Pinus mugo var. mughus)rn****Krybende bjergfyr (Pinus mugo ssp. pumilio)rn***Klitfyr (Pinus cont�rta)rn****Murrey-fyr (Pinus contorta ssp. latifolia) rn**Suga (Tsuga heteroph�lla (Vestamerikansk hemlock)rn**Thuja / K�mpe-thuja (Thuja plic�ta)rn**Cypres (Chamaecyparis nootkat�nsis) (til pyntegr�nt)rn*L�vtr�er:rn**B�g (Fagus sylvatica)rn**Eg (Quercus):rn***Stilkeg (Quercus robur)rn***Vintereg (Quercus robur)rn***R�deg (Quercus rubra)rn**Ask (Fraxinus exc�lsior)rn**L�n (Acer):rn***Ahorn / �r (Acer pseudoplatanus)rn***Spidsl�n (Acer platanoides)rn**Birk (Betula):rn***Vorte-birk (Betula pendula)rn***Dun-birk (Betula pub�scens)rn**El (Alnus):rn***R�d-el (Alnus glutin�sa)rn***Gr�-el (Alnus incana)rn**Elm (Ulmus):rn***Storbladet Elm (Ulmus glabra)rn**Lind (Tilia):rn***Sm�bladet lind (Tilia cordata)rn**Avnb�g (Carpinus)rn**Kirseb�r (Prunus):rn***Fuglekirseb�r (Prunus avium)rn**Poppel (Populus):rn***B�vreasp (Populus tremula)rn***Hybridasp (Populus tremula x tremulo�des)rn**Pil (Salix):rn***Seljepil (Salix capr�a)rnrnMindre almindelige, eller sj�ldent i samlede bevoksninger. rn*Kastanie / Hestekastanie (Aesculus hippocastanum) rn*Almindelig R�n (Sorbus aucup�ria)rn*Taks (Taxus baccata)rnrn*Abies amabilis (Purpurgran)rn*Abies balsamea (Balsamgran)rn*Abies bornm�lleriana (Bornm�llergran)rn*Abies concolor (Langn�let �delgran)rn*Abies fraserii Art af �delgranrn*Abies homolepis (Skruegran)rn*Abies koreana (Koreagran)rn*Korkgran (Abies lasiocarpa var. arizonica) rn*R�d �delgran (Abies magnifica)rn**Abies magnifica var. shastensisrn*Abies sachalinensisrn*Abies veitchii (Vidundergran)rnrn*Chamaecyparis lawsoniana (�delcypres)rnrn*Cryptomeria japonica (Kryptomeria)rnrn*Picea engelmaniirn*Picea engelmanii x pungens glaucarn*Picea glauca (Hvidgran)rn*Bl�gran (Picea pungens glauca)rnrn*Pinus contorta ssp. latifolia (Murrey-fyr) rn*Pinus cembra ssp. sibirica (Sibirisk fyr)rn*Pinus uncinata (Fransk bjergfyr)rn*Pinus pumila (Krybefyr)rn*Pinus peuce (Silkefyr)rn*Pinus nigra var. pyramidalisrn*Pinus nigra var. calabrica (Korsikansk fyr)rn*Pinus nigra austriaca (�strigsk fyr)rn*Weymouthfyr (Pinus strobus)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030510090616", "length": 46, "is_new": 0}
{"page_id": 13495, "title": "Violet", "text": "Violet m� defineres, som de lilla toner, som mest er bl� alts�: Bl�-lilla.rnrnForklaringen p� denne m�rkelige farve er at mennesket s�dan set er farveblinde overfor lys/farver med kortere b�lgel�ngte end bl�. Men b�de de tappe som er f�lsomme overfor r�dt; og de tappe, som er f�lsomme overfor bl�, foruden de lysf�lsomme tappe kan m�rke det lys, som er lidt mere bl�t end bl�. Det er s�dan set en fejl ved �jet at mennesket ser det bl� i regnbuen skifte over til den lidt r�dlige violet farve. rnMange bl� blomster indeholder en �gte violet farve, da bierne godt kan se den, men n�r man tager et foto, s� bliver man overrasket over at de bl� blomster er rosa. rnrnAlts� en skala som denne:rnrnrnrn Violetrn rn rn rn rn rn rn rn Bl�rnrnrnrnrn Violetrn rn rn rn rn rn rn rn Bl�rnrn", "comment": "Mindre bredde p� tabellen, s� den kan v�re p� sk�rmen", "user": "Christian List", "timestamp": "20030515124550", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 13009, "title": "Algofobi", "text": "Algofobi er en fobi der betegner en frygt for smerte udover det normale.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421114440", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13010, "title": "H�mofobi", "text": "H�mofobi er en fobi der betegner en frygt for blod.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421114940", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13011, "title": "Aichmofobi", "text": "Aichmofobi er en fobi der tegner en angst for spidse genstande. For eksempel n�le.", "comment": "Henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502110048", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 13013, "title": "Kilde", "text": "Artikel alene oprettet for at vise at der er en Wikipedia side som giver en vejledning til hvordan vi h�ndterer kildeforesp�rgsler.rnrnWikipedia:Kilder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421122245", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 13014, "title": "Kilder", "text": "Artikel alene oprettet for at vise at der er en Wikipedia side som giver en vejledning til hvordan vi h�ndterer kildeforesp�rgsler.rnrnWikipedia:Kilder", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421122321", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13015, "title": "Marie Tussaud", "text": "Tussaud'srnMarie Tussaud ogs� kaldt Marie Grosholtz (som ogs� staves Grossholtz eller Grossholz) (1761-1850) var en schweizisk f�dt, fransk voksmodell�r.rnrnUnder den franske revolution lavede hun sammen med Philippe Curtius, som havde sit eget voksmuseum i Paris, d�dsmasker af de afhuggede ber�mtheders hoveder. I 1800 rejste hun rundt i England med sine voksfigurer, og hun lavede en permanent udstilling i London i 1835, efterf�lgende kendt som voksmuseet Madame Tussaud's.", "comment": "Lidt fra den engelske wiki", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421124949", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13017, "title": "Madame Tussaud's", "text": "Tussaud'srnMadame Tussaud's er et voksmuseum i London, England med afdelinger i Amsterdam, Hong Kong, Las Vegas og New York.rnrnVoksmuseet blev oprettet i 1835 da Marie Tussaud etablerede den f�rste permanente udstilling i Baker Street. I 1884 flyttede udstillingen til Marylebone Road.rnrnVoksfigurene viser historiske og royale personer, filmstjerner, sportsstjerner og kendte mordere.", "comment": "Oprettet, er der egentlig ikke ogs� en afdeling inde ved Tivoli ?", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421125424", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13018, "title": "Indre By", "text": "Indre by er en bydel i K�benhavn med 26.419 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421134708", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13019, "title": "Christianshavn", "text": "Christianshavn er en bydel i K�benhavn med 9.777 indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421134843", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13020, "title": "Indre �sterbro", "text": "Indre �sterbro er en bydel i K�benhavn med 46.148 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421135014", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13021, "title": "Ydre �sterbro", "text": "Ydre �sterbro er en bydel i K�benhavn med 35.888 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421135134", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13022, "title": "Indre N�rrebro", "text": "Indre N�rrebro er en bydel i K�benhavn med 31.190 indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421135304", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13023, "title": "Ydre N�rrebro", "text": "Ydre N�rrebro er en bydel i K�benhavn med 41.718 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421135415", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13024, "title": "Kongens Enghave", "text": "Kongens Enghave er en bydel i K�benhavn med 15.555 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421135518", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13025, "title": "Valby", "text": "Valby er en bydel i K�benhavn med 46.197 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421135713", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13026, "title": "Vanl�se", "text": "Vanl�se er en bydel i K�benhavn med 36.223 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421135845", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13027, "title": "Br�nsh�j-Husum", "text": "Br�nsh�j-Husum er en bydel i K�benhavn med 39.973 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421140016", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13028, "title": "Bispebjerg", "text": "Bispebjerg er en bydel i K�benhavn med 39.672 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421140233", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13029, "title": "Louis Tussaud's Wax Museum", "text": "Louis Tussaud's Wax Museum er et museum med voksfigurer i K�benhavn ved siden af Tivoli.rnrnLouis Tussaud's Wax Museum er i sin tid oprettet efter inspiration fra det engelske Madame Tussaud's Wax Museum.", "comment": "Ved tivoli", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421140433", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13030, "title": "Sundby�ster", "text": "Sundby�ster er en bydel i K�benhavn med 48.476 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421140610", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13031, "title": "Sundbyvester", "text": "Sundbyvester er en bydel i K�benhavn med 38.073 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421140836", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13032, "title": "Vestamager", "text": "Vestamager er en bydel i K�benhavn med 7.550 (2003) indbyggere.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421141059", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13033, "title": "Handelsh�jskolen i K�benhavn", "text": "Handelsh�jskolen i K�benhavn blev oprettet som privat institution i 1917 af Foreningen til Unge Handelsm�nds uddannelse. Handelsh�jskolen blev i 1965 en del af det nationale uddannelsessystem og reguleres i dag af Universitetsloven fra 1994.rnrnSkolen har cirka 14.000 studerende og 770 medarbejdere, og er dermed den st�rste handelsh�jskole i Nordeuropa.rnrnHovedparten af skolen er placeret i og i n�rheden af Solbjerg Plads.rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Handelsh�jskolen i K�benhavnrn*Lexopen", "comment": "Oprettet info fra deres hjemmeside", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421143201", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13035, "title": "1937", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1932 1933 1934 1935 1936 - 1937 - 1938 1939 1940 1941 1942rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421151755", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 13036, "title": "1936", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1931 1932 1933 1934 1935 - 1936 - 1937 1938 1939 1940 1941rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421151819", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 13037, "title": "1935", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1930 1931 1932 1933 1934 - 1935 - 1936 1937 1938 1939 1940rn----rnBegivenhederrn* 14. maj - Den gamle Lilleb�ltsbro indviesrnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Lilleb�ltsbroens indvielse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504143922", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 13038, "title": "1932", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1927 1928 1929 1930 1931 - 1932 - 1933 1934 1935 1936 1937rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152209", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13039, "title": "1931", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1926 1927 1928 1929 1930 - 1931 - 1932 1933 1934 1935 1936rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152230", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 13040, "title": "1930", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne - 1930'erne - 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'ernernrn�r: 1925 1926 1927 1928 1929 - 1930 - 1931 1932 1933 1934 1935rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152251", "length": 26, "is_new": 0}
{"page_id": 13041, "title": "1929", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1924 1925 1926 1927 1928 - 1929 - 1930 1931 1932 1933 1934rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152308", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 13042, "title": "1928", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1923 1924 1925 1926 1927 - 1928 - 1929 1930 1931 1932 1933rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152332", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 13043, "title": "1927", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1922 1923 1924 1925 1926 - 1927 - 1928 1929 1930 1931 1932rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152400", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13044, "title": "1925", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1920 1921 1922 1923 1924 - 1925 - 1926 1927 1928 1929 1930rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152536", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13045, "title": "1924", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1919 1920 1921 1922 1923 - 1924 - 1925 1926 1927 1928 1929rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152556", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13046, "title": "1923", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1918 1919 1920 1921 1922 - 1923 - 1924 1925 1926 1927 1928rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152613", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13047, "title": "1922", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1917 1918 1919 1920 1921 - 1922 - 1923 1924 1925 1926 1927rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152628", "length": 22, "is_new": 0}
{"page_id": 13048, "title": "1921", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1916 1917 1918 1919 1920 - 1921 - 1922 1923 1924 1925 1926rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152645", "length": 23, "is_new": 0}
{"page_id": 13049, "title": "1920", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne - 1920'erne - 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'ernernrn�r: 1915 1916 1917 1918 1919 - 1920 - 1921 1922 1923 1924 1925rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152701", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 13050, "title": "1919", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1914 1915 1916 1917 1918 - 1919 - 1920 1921 1922 1923 1924rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152718", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13051, "title": "1918", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1913 1914 1915 1916 1917 - 1918 - 1919 1920 1921 1922 1923rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152855", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13052, "title": "1917", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1912 1913 1914 1915 1916 - 1917 - 1918 1919 1920 1921 1922rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 19. november - Indira Gandhi, indisk premierministerrnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Indira Gandhi f�dt", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504130520", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13053, "title": "1916", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1911 1912 1913 1914 1915 - 1916 - 1917 1918 1919 1920 1921rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*rnde:1916en:1916eo:1916es:1916fr:1916it:1916nl:1916no:1916pl:1916pt:1916sv:1916rnrn�rhundreder: 19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1911 1912 1913 1914 1915 - 1916 - 1917 1918 1919 1920 1921rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152931", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13054, "title": "1915", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1910 1911 1912 1913 1914 - 1915 - 1916 1917 1918 1919 1920rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421152947", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13055, "title": "1914", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1909 1910 1911 1912 1913 - 1914 - 1915 1916 1917 1918 1919rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153003", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13057, "title": "1913", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1908 1909 1910 1911 1912 - 1913 - 1914 1915 1916 1917 1918rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153021", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13058, "title": "1912", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1907 1908 1909 1910 1911 - 1912 - 1913 1914 1915 1916 1917rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153037", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13059, "title": "1911", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1906 1907 1908 1909 1910 - 1911 - 1912 1913 1914 1915 1916rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* 6. februar - Ronald Reagan, amerikansk pr�sident og skuespillerrnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Reagan f�des", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504151701", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13060, "title": "1910", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne - 1910'erne - 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'ernernrn�r: 1905 1906 1907 1908 1909 - 1910 - 1911 1912 1913 1914 1915rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153108", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13061, "title": "1909", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1904 1905 1906 1907 1908 - 1909 - 1910 1911 1912 1913 1914rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153127", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13062, "title": "1908", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1903 1904 1905 1906 1907 - 1908 - 1909 1910 1911 1912 1913rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153141", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13063, "title": "1907", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1902 1903 1904 1905 1906 - 1907 - 1908 1909 1910 1911 1912rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153157", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13064, "title": "1906", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1901 1902 1903 1904 1905 - 1906 - 1907 1908 1909 1910 1911rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153214", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13065, "title": "1905", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1900 1901 1902 1903 1904 - 1905 - 1906 1907 1908 1909 1910rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrnrn* 24. marts - Jules Verne, forfatterrnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030513200152", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 13066, "title": "1904", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1899 1900 1901 1902 1903 - 1904 - 1905 1906 1907 1908 1909rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153248", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13067, "title": "1903", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1898 1899 1900 1901 1902 - 1903 - 1904 1905 1906 1907 1908rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153303", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13068, "title": "1902", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1897 1898 1899 1900 1901 - 1902 - 1903 1904 1905 1906 1907rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153317", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13069, "title": "1901", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1896 1897 1898 1899 1900 - 1901 - 1902 1903 1904 1905 1906rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*rnrnNobelprisenrn*Fysik - rn*Kemi - rn*Medicin - rn*Litteratur - rn*Fred - rnrnSportrn*rnrnMusikrn*rnrnFilmrn*rnrnB�gerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153332", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13070, "title": "1900", "text": "19. �rhundrede - 20. �rhundrede - 21. �rhundredernrn�rtier: 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne - 1900'erne - 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'ernernrn�r: 1895 1896 1897 1898 1899 - 1900 - 1901 1902 1903 1904 1905rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153352", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 13071, "title": "1899", "text": "18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundredernrn�rtier: 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne - 1890'erne - 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'ernernrn�r: 1894 1895 1896 1897 1898 - 1899 - 1900 1901 1902 1903 1904rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn*rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153433", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13072, "title": "1880'erne", "text": "en:1880s es:1880s fr:Ann�es 1880 it:Anni 1880 nl:1880-90 no:1880-tallet pl:Lata 80-te XIX wieku sv:1880-taletrn�rhundreder: 18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundredernrn�rtier: 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne - 1880'erne - 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'ernernrn�r: 1880 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889rn----rnBegivenhederrn*rnrnPersonerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153520", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13073, "title": "1870'erne", "text": "en:1870s es:1870s fr:Ann�es 1870 it:Anni 1870 nl:1870-80 no:1870-tallet pl:Lata 70-te XIX wieku sv:1870-taletrn�rhundreder: 18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundredernrn�rtier: 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne - 1870'erne - 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'ernernrn�r: 1870 1871 1872 1873 1874 1875 1876 1877 1878 1879rn----rnBegivenhederrn*rnrnPersonerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153541", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13074, "title": "1860'erne", "text": "en:1860s es:1860s fr:Ann�es 1860 it:Anni 1860 nl:1860-70 no:1860-tallet pl:Lata 60-te XIX wieku sv:1860-taletrn�rhundreder: 18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundredernrn�rtier: 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne - 1860'erne - 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'ernernrn�r: 1860 1861 1862 1863 1864 1865 1866 1867 1868 1869rn----rnBegivenhederrn*rnrnPersonerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153558", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13075, "title": "1850'erne", "text": "en:1850s es:1850s fr:Ann�es 1850 it:Anni 1850 nl:1850-60 no:1850-tallet pl:Lata 50-te XIX wieku sv:1850-taletrn�rhundreder: 18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundredernrn�rtier: 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne - 1850'erne - 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'ernernrn�r: 1850 1851 1852 1853 1854 1855 1856 1857 1858 1859rn----rnBegivenhederrn*rnrnPersonerrn*", "comment": "Skabelon", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421153745", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13076, "title": "Aurvandil", "text": "Aurvandil den tapre er i Nordisk mytologi gift med v�lven Groa. Aurvandil mistede sin t� under flugten fra Jotunheim. Tor kastede t�en op p� himlen, hvor den blev til en stjerne.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421155520", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13078, "title": "Brynhild", "text": "Brynhild er i nordisk mytologi en valkyrie, datter af kong Budle og gift med Gunnar.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421160051", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13079, "title": "Valkyrie", "text": "Valkyrier (de valk�rende) var i nordisk mytologi dem som udpegede de krigere der skulle d� i kamp og drage til Valhal.rnrnValkyrier:rnrn*Brynhild", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421160401", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13080, "title": "Valhalla", "text": "Valhalla er titlen p� en dansk tegnefilm fra 1986.rn----rnValhalla eller Valhal er i nordisk mytologi Odins bolig i Asg�rd. Det er stedet for de vikinger der d�r i kamp (\"Val\" betyder falden kriger). rnrnValhalla har 540 porte og der kan komme 800 krigere ud p� en gang af hver port. Taget er d�kket med gyldne skjolde og v�ggene er gjort af spydskafter.", "user": "Christian List", "timestamp": "20030505124602", "length": 32, "is_new": 0}
{"page_id": 13082, "title": "Udg�rdsloke", "text": "Udg�rdsloke er i nordisk mytologi konge over j�tterne.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421161133", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 13083, "title": "Jos� Maria Aznar", "text": "Jos� Maria Aznar er Spaniens ministerpr�sident.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421161535", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 13084, "title": "Vissarion Dzhugashvili", "text": "Vissarion Dzhugashvili (d�d 1890) var far til Josef Stalin. Han var bonde og maskinskomager. Han d�de i Tiblisi efter at han havde taget arbejde som maskinskomager. Han havde drukket inden han tog p� arbejde og kom til skade i en af maskinerne. Han d�de af de s�r han p�drog sig.rnrnVissarion Dzhugashvili talte ikke russisk.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421162342", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13087, "title": "Trym", "text": "Trym den larmende er i nordisk mytologi en j�tte der var ugift og boede med sin s�ster. Trym stjal Mj�lner og ville giftes med Freja. Trym blev st�et ihjel af Tor.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421173356", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13088, "title": "Vladimir Lenin", "text": "en:Vladimir Lenin eo:Lenino sv:LeninrnBillede:Vladimir_Lenin.jpgrnVladimir Lenin (Vladimir Ilich Ulyanov), ogs� kaldet Nikolai Lenin er russisk politiker og forfatter til den revolution�re teori, som ben�vnes arbejderklassens diktatur eller proletariatets diktatur.rnrnLenin er russisk og sovjetisk pr�sident i perioden 6. november 1917 - 21. januar 1924. Han bliver f�dt den 22. april 1870 i Simbirsk, og d�r den 21. januar 1924 i Gorgij af et slagtilf�lde (det tredje) for�rsaget af syfilis. Helbredsm�ssigt er han tidligere blevet udsat for et attentatfors�g den 30. august 1918 af Fanya Kaplan, og to tidligere slagtilf�lde.rnrnLenins �ldre bror, Aleksandr, bliver i 1887 arresteret for at have planlagt at myrde zaren. Henrettelsen af Aleksandr g�r et uudsletteligt indtryk p� Lenin. I efter�ret 1887 bliver Lenin udvist fra universitetet i Kazan for deltagelse i et studenterm�de. Lenin kaster sig med stor energi ind i studiet af Marx og ikke mindst den revolution�re bev�gelses historie.rnrnEfter halvandet �rs intense selvstudier tager Lenin juridisk embedseksamen i St. Petersborg som bedste kandidat. I efter�ret 1893 sl�r Lenin sig ned i St. Petersborg og bliver medlem af en socialdemokratisk gruppe. Efter en rejse til Vesteuropa i 1895 er han med til at organisere Kampforbundet for arbejderklassens befrielse og begynder at udgive en illegal avis. Lenin bliver straks arresteret, og efter et �rs f�ngsel bliver han forvist til Sibirien i tre �r, hvor han lever i eksil fra 1897-1900.rnrnUnder forvisningen til Sibirien arbejder Lenin med planerne om en illegal avis, som skal tjene som redskab i opbygningen af en partiorganisation. Avisen, som hedder \"Iskra\" (Gnisten) bliver trykt i Leipzig i december 1900. Senere flyttes trykkeprocessen til London, hvorfra aviserne smugles til Rusland. Her opbygges et netv�rk af hemmelige agenter, som st�r for distributionen. Ved den anden kongres i 1903 i det russiske socialdemokratiske parti fremtvinger Lenin en spr�ngning af partiet mellem bolsjevikker (\"flertalsm�nd\") og mensjevikker (\"mindretalsm�nd\").rnrnDen 9. januar 1905 - \"den blodige s�ndag\" - bliver hundredvis af arbejdere dr�bt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i St. Petersborg. Massakren f�rer til strejker over hele Rusland, som f�rst d�r ud, da �ret er omme, da soldaterne i det store og hele er loyale overfor tsaren. Mange opfatter denne revolution som en generalpr�ve for den efterf�lgende revolution i 1917.rnrnEfter februarrevolutionen i 1917 vender Lenin tilbage til Petrograd (tidligere St Petersborg) fra Z�rich og opfordrer til �jeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet \"Al magt til sovjetterne\". Efter oktoberrevolutionen i 1917 st�r Lenin i spidsen for dannelse af den sovjetiske stat i Rusland. Lenin introducerer en kommunistisk �konomi og nationaliserer fabrikker, miner, banker mv. Han tr�kker Rusland ud af f�rste verdenskrig, men en borgerkrig h�rger Rusland indtil 1921. �konomien er i laser, og efter et opr�r fra s�m�nd i Kronstadt indf�rer Lenin \"den ny �konomiske politik\", som midlertidigt og i begr�nset omfang indf�rer kapitalistiske markedsmekanismer - specielt i landsbyerne og tillader privat produktion og handel. Lenin rammes af et slagtilf�lde i marts 1923 og d�r den 21. januar 1924. I sine sidste optegnelser, som har f�et navnet \"Lenins testamente\", foresl�r han en drastisk for�gelse af antallet af centralkomit�medlemmer for at styrke partiets stabilitet. Han mener ogs�, at Stalin b�r fjernes som partiets generalsekret�r. Testamentet bliver f�rst offentliggjort i 1956.rnrnFader:rnNavn: Ilja.rnErhverv: Embedsmand.rnFaderen blev adlet. rnLenin havde 5 s�skende. Aleksandr Uljanov (�ldre bror), som d�de 08. 05. 1887.rnD�ds�rsag: Henrettet ved h�ngning da han var med i et komplot der skulle dr�be Zaren. rnGener: Lenin havde russiske, svenske, tyske og mongolske aner. rnHustru:rnNavn: Nadezjda K. Krupskaya.rnD�d: 27. 02. 1939.rnSmidt ud Central Kommiteen den 17. 03. 1931 af Josef Stalin. rnElskerinde:rnNavn: Injesa Armand. rnLenin blev i 1897 sendt til Sibirien. rnI 1900 rejste Lenin til Geneve (Schweiz). rnDen 17. 11. 1903 resulterede Lenins fors�g p� at f� magten over det russiske Socialdemokratiske Arbejder Parti i en splittelse, i Lenins egen fraktion bolsjevikkerne og mensjevikkerne. rnI efter 1905 vendte Lenin tilbage til Rusland, for deltage i en revolution der blev nedk�mpet i 1906. rnEfter den mislykkede revolution i Rusland rejste Lenin til Paris og oprettede en revolutions skole. rnDen 07. 08. 1914 blev Lenin arresteret i �strig. rnSom et resultat af februar revolutionen blev der i Rusland indf�rt en generel amnesti i Rusland. En gruppe socialister i Schweiz �nskede at rejse til Rusland, blandt dem var Lenin.rnLeon Trotskij var tidligere blevet tilbageholdt i England, da han var p� gennemrejse for at komme til Rusland. Tyskerne �nskede ikke at Lenin og de andre socialister rejsende frit rundt i Tyskland, derfor blev denne socialistiske gruppe sendt gennem Tyskland i en forseglet togvogn, vogtet af to tyske officerer. Rejsen startede den 09. 04. 1917 fra Bern og i toget var der 32 revolution�re (deriblandt Lenins hustru Nadezjda Krupskaya).rnToget k�rte til en tysk �sters�havn og blev derefter sejlet til Sverige, hvor svenske sikkerhedsfolk overtog bevogtningen. Toget ankom den 13. 04. 1917 til Stockholm. rnLenin vendte den 16. 04. 1917 tilbage til Rusland (Petrograd). rnTyskerne st�ttede �konomisk Lenins revolution�re arbejde i Rusland. rnDen franske efterretnings tjeneste unders�gte sagen, og kunne freml�gge bevis herfor overfor den russiske regering, der ville arrestere Lenin, men Lenin gik under jorden under navnet Ivanov. rn06. 11. 1917 fik bolsjevikkerne f�rt af Lenin magten i Rusland (25. 10. 1917 if�lge den gamle russiske kalender), da Vinterpaladset blev stormet. rnLenin blev skudt den 30. 08. 1918 af Fanya Kaplan. Der blev affyret 3 skud. rnDen 04. 01. 1923 skrev Lenin sit politiske testamente, hvori han advarede imod Josef Stalin. rnDen 04. 03. 1923 blev Lenins sidste artikel offentliggjort i Pravda, og den omhandlende kommunistisk bureaukrati. rnPetrograd blev omd�bt til Leningrad den 26. 01. 1924 (dagen f�r Lenin blev anbragt i Mausoleet p� den R�de Plads). rnLenin blev den 27. 01. 1924 nedlagt i mausoleet p� den r�de plads i Moskva. rnCa. 115 mill. mennesker er g�et forbi Lenins mausoleum. rnFrankfurter Zeitung publicerede den 18. 10. 1926 Lenins politiske testamente. rnLenins politiske testamente blev den 30. 06. 1956 udgivet i Moskva. rnDet blev 31. 10. 1961 blev det besluttet at Josef Stalins kiste den 30. 10. 1961 skulle fjernes fra Lenins mausoleum. rnDen 12. 06. 1990 besluttede et flertal af Leningrads beboere at byen skulle have dets gamle navn Sankt Petersborg tilbage. rnDen 05.10.1993 var den sidste �resgarde ved Lenins mausoleum. rnDen 16.11.1993 lukkede Ruslands pr�sident Boris Jeltsin Lenins mausoleum. rnNulevende efterkommere af Lenin: En niece. rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Lexopenrn*S�ren S�rensen", "comment": "indskrev lidt om helbredet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421182706", "length": 40, "is_new": 0}
{"page_id": 13093, "title": "Isabella I af Castile og Aragon", "text": "of CastilernBillede:Isabella_af_Castile.jpgrnDronning Isabella I af Castile og Aragon, f�des i Madrigal de las Altas Torras, Spanien som datter af John II af Castile and Leon.rnrnI 1469 bliver hun gift med Ferdinand V af Aragon, med hvem hun regerer fra 1479. Dette �gteskab forener Spaniens to st�rste kongeriger og l�gger grunden til den spanske stat. Kongeparret fors�ger at styrke kronens magt p� bekostning af adelen.rnrnI 1480 instituerer Isabelle og Ferdinand den spanske inkvisition, som prim�rt skal behandle sager mod j�der og muslimer, som er konverteret til kristendommen, men som formodes i det skjulte fortsat at praktisere deres gamle religion. For denne indsats tildeler Paven dem tilnavnet Isabella den Katolske og Ferdinand den Katolske.rnrnI 1492 lykkes det Isabella og Ferdinand at indtage det sidste mauriske (muslimske) kongerige i Granada. Samme �r udvises alle j�der, som ikke �nsker at konvertere til kristendommen. I samme �r ops�ges kongeparret af en venetiansk s�mand, Christopher Columbus, som overtaler dem til at sponsere en ekspedition, der skal finde en ny s�vej til Indien. Som bekendt mislykkes dette forehavende, men i stedet opdages \"den nye verden\". Isabella d�r den 26. november 1504. En af kongeparrets d�tre, Catherine af Aragon, bliver den f�rste af den engelske konge Henrik VIII's 6 koner og moder til senere Mary I af England.", "comment": "Billede", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421180056", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 13100, "title": "Ambra", "text": "Ambra er et sekret, der udskilles i kaskelothvalens mave. Det blev tidligere anvendt til parfume. Sekretet fremstilles nu kunstigt.rnrnKaskelothvalen spytter sekretet op, og man kan finde det som fodboldstore klumper p� stranden.", "comment": "link", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030422073417", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13102, "title": "J�ttestue", "text": "En type gravkammer fra stenalderen, omkring 5.000 �r gamle. N�sten alle har dog v�ret genbrugt senere.rnrn----rnOm j�ttestuerrn*http://www.famus.dk/Mindesmaerker/jaettestuen/jaette.htmlrnrnOm bestemte j�ttestuer:rn* http://www.roskildeinfo.dk/foto/jaettestue/jaettestue.htmrn* http://www.highways.dk/danmark/hovedvej1/38,3_jaettestue.htmlrn* http://www.nordfynsweb.dk/cgi-bin/frameset.pl?/menu-00.htm&/side-00-02-06-35.htmrn* http://www.infolangeland.dk/MuseumogSevardigheder/TvedeskovJattestue.htmrn* http://www.sydthy-turist.dk/admfiler/forside.asp", "comment": "typpe -> type", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030421193608", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 13104, "title": "Bagdad", "text": "er Iraks hovedstad.", "comment": "de: en: es: fi: nl: pl:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030421195443", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 13106, "title": "Kentaur", "text": "pl:Centaur nl:CentaurrnKentauren er et fabeldyr fra den gr�ske mytologi, per definition best�r fabeldyret af en menneske overkrop (med hoved), som sidder p� forkroppen af en lille hest, i stedet for hestens hoved og hals. Ofte har de heste�re. De mest kendte kentaurer er Chiron og Nessus.rnrnKentauren har givet navn til b�de en asteroide og et stjernebillede, foruden talrige andre ting. rnrnVarianter af Kentaurer:rn* Den klassiske gr�ske kentaur.rn* Hun-Kentaur, findes ogs� i den gr�ske mytologi, selvom de sj�ldent er afbilledet.rn* Mennesker med en heste bagkrop i forl�ngelse af hofterne. Kendes kun fra nogen f� gamle gr�ske vaser og figure.rn* Mennesker med en heste bagkrop i stedet for ben og underkrop. Kendes fra middelalderen. Ikke rigtige kentaurer. M�ske misforst�et en Onocentaur.rn* Onocentaur er en slags �sel-kentaur, med menneske overkrop istedet for hals, men med �selhoved. Kendes fra middelalderen.rn* Horsies er n�sten, som en Onocentaur bare med hestehoved og hale.rn* Chakat er et gensplejset fremtidsv�sen, som er opfundet af Bernard Doove i 1995.En Chakat er en st�rk, klog og tvek�nnet tiger-kentaur, (eller en anden form for stor katte-kentaur) med et katteagtigt hoved.rn* Kentaur-former, er en stor gruppe fantasiv�sner eller uhyre, som minder lidt om kentaurer, alts� typisk med fire ben plus to arme. Tilsyneladende er de kun begr�nset i udformingen, af mangler i den menneskelige fantasi.rn----rnBilleder Kentaurer:rn* En kentaur af Megan Gilesrn* Hun-kentaur af Bridget E. Wildern* Foto af hun-kentaur, lavet af Jeff Schewern* hun-kentaur, lavet af GyPrnBilleder: Kentaur-former:rn* Chakat-er af Bernard Doovern* Gazelle-kentaur af Dorian Cleavengerrn* Kanin-kentaur af Megan Gilesrn* Lego-kentaurrn* Katte-kentaurer af Ric Quirozrn* Kentaur-pornorn* R�ve-kentaur af Megan Gilesrn* Edderkoppe-kentaur og Slange-kentaur? af Ric Quirozrn* Ulve-kentaur af Megan Gilesrn* form for kentaurrnrnAndre kentaur linkser:rn* www.centaur.orgrn* En samling af kentaur linkser", "user": "Haabet", "timestamp": "20030425220925", "length": 37, "is_new": 1}
{"page_id": 13110, "title": "Pebern�dder", "text": "Pebern�dder er sm�kager som vi bager til jul. Pebern�dderne er b�de l�kre sm�kager at spise, men de bruges ogs� til mange julelege. Pebern�dder passer ogs� i kr�mmerhusene p� juletr�et... \"f�rst skal tr�et vises, siden skal det spises\", som den gamle julesang \"H�jt fra tr�ets gr�nne top\" h�vder.rnrnOpskrift p� pebern�dder:rnrnFru Qvist's pebern�dderrnrn500g melrn375g lys Puddersukkerrn60g smeltet Margarinern3 �grn1 teske Kanelrn1 knivspids Hvid Peberrn1 str�get teske Potaskern2 teske revet KardemommernSmelt margarinen s� put sukker, krydderi og mel irnlaves dagen f�r, for at margarinen kan stivne.rnrnDejen trilles i tynde st�nger, som sk�res i sm� stykker, trilles til kugler og s�ttes p� en bageplade. Pebern�dderne Bages ca. 10 minutter ved 180 grader.rnrnrnTip: Pebern�dder kan ogs� krydres med ingef�r, nellike og appelsinskalrnrn", "comment": "lidt ekstra", "user": "Malene", "timestamp": "20030505084943", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 13111, "title": "Jul", "text": "eo:Kristnaskonl:Kerstmispl:Bo%BFe_Narodzeniesv:JulrnrnEr fest og h�jtid, med mange traditioner, s�rligt juleaften.rnrnJuletraditioner:rn* Julehjerterrn* Klejnerrn* Pebern�dderrn* Juledr�mme", "user": "Haabet", "timestamp": "20030505054018", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 13115, "title": "Jordens dag", "text": "der Erdeen:Earth DayrnrnJordens dag er en tradition der startede den 22. april 1970 i USA for at g�re opm�rksom p� verdens milj�problemer. Jordens dag er blevet fejret samme dag hvert �r siden dengang.rnrnI Danmark var der forskellige initiativer i 1980'erne og en del initiativer blev genoptaget sidst i 1990'erne.rnrn==Eksterne links==rn*http://www.jordensdag.dk", "comment": "de:", "user": "217.230.168.77", "timestamp": "20030427190115", "length": 37, "is_new": 0}
{"page_id": 13117, "title": "Quaoar", "text": "en:Quaoar nl:QuaoarrnrnQuaoar blev opdaget den 4. juni 2002 og er det st�rste nye objekt i solsystemet siden Pluto blev fundet i 1930.rnrnDet kan (og det bliver) diskuteres om Quaoar er en planet eller en sm�planet.rnrnObjektet kaldes Quaoar, har omtrent det halve af Plutos st�rrelse og kredser mere end 8 milliarder km fra Solen. Opdagerne Brown og Truillo valgte navnet \"Quaoar\" fra skabelsesmyten hos Tongva-stammen (oprindelige indbyggere i Los Angeles-omr�det). Objektet er nu officielt d�bt Quaoar (2002 LM60).rnrnOfficielt navn: Quaoar (udtales \"kwah-o-whar\").rnSystematisk navn: 2002 LM60.rnAfstand: 8.3 mia km fra Solen.(ca 5 lystimer). 8.13 X 109 km.rnDiameter: 1.250 kilometer.rnOml�bstid om Solen: 285 �r.rnOverfladen reflekterer 10% lys.rnIndhold: Formodentlig lige dele is og klipper.rnrn(mdl)", "user": "Chbs", "timestamp": "20030426114109", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 13118, "title": "Helligdage", "text": "List over helligdage.rn----rn== Links ==rn* http://www.folkekirken.dk/leksikon/kirkeaar/index.asp - Index over Helligdage", "user": "129.142.30.130", "timestamp": "20030422161659", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13119, "title": "Felice Bryant", "text": "Felice Bryant (7. august 1925 - 22. april 2003) var sammen med sin mand Boudleaux Bryant en af de sangskrivere som producerede nogle af de mest popul�re popsange nogensinde.rnrnDe skrev sammen tekster til omkring 3.000 sange, som blev solgt igennem mere end 300 millioner plader over hele verden. De blev i 1991 optaget i Country Music Hall of Fame, hvilket alene skete for meget f� rene sangskrivere. Deres �resplads i Nashville Songwriters Hall of Fame kom n�sten som en selvf�lge oven p� deres store succes.rnrnBlandt de kunstnere de skrev hits til var:rn*Little Jimmy Dickensrn**Country Boyrn*Carl Smithrn**Hey Joern*Buddy Hollyrn*Everly Brothersrn**Bye Bye Lovern**Problemsrn**All I Have to Do Is Dreamrn**Wake Up Little Susiern**Bird Dogrn*Jim Reevesrn*Sonny James", "comment": "wiki", "user": "Christian List", "timestamp": "20030422195058", "length": 23, "is_new": 1}
{"page_id": 13120, "title": "Ganymedes, m�ne", "text": "Ganymedes er Jupiters st�rste m�ne. Ganymedes er cirka 5.262 kilometer i diameter.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427105118", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 13121, "title": "�stfold", "text": "er en provins i Norge. Befolkingstallet er p� 252.746 (2002) indbyggere, svarende til 5,5% af Norges befolkningstal. Arealet er p� 4.183 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Sarpsborg.rnrn== Kommuner ==rnrn*Aremarkrn*Askimrn*Eidsbergrn*Fredrikstadrn*Haldenrn*Hob�lrn*Hvalerrn*Markerrn*Mossrn*Rakkestadrn*Ryggern*R�mskogrn*R�dern*Sarpsborgrn*Skiptvetrn*Spydebergrn*Tr�gstadrn*V�ler", "comment": "kommuner", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030422211052", "length": 6, "is_new": 1}
{"page_id": 13122, "title": "Rogaland", "text": "er en provins i Norge. I 2002 har provinsen 381.375 indbyggere, svarende til 8,4% af befolkningen. Arealet er p� 9.141 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Stavanger.rnrn== Kommuner ==rnrn*Bjerkreimrn*Boknrn*Eigersundrn*Finn�yrn*Forsandrn*Gjesdalrn*Haugesundrn*Hjelmelandrn*H�rn*Karm�yrn*Klepprn*Kvits�yrn*Lundrn*Randabergrn*Rennes�yrn*Sandnesrn*Saudarn*Sokndalrn*Solarn*Stavangerrn*Strandrn*Suldalrn*Timern*Tysv�rrn*Utsirarn*Vindafjordrn*�len", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030422211628", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13127, "title": "Du gamla, Du fria", "text": "gamla, Du friasv:Nationals�ngenrnDu gamla, Du fria er den svenske nationalsang fra 1866. Teksten er skrevet af Richard Dybeck i 1844.rnrn Du gamla, Du fria, Du fj�llh�ga nordrn Du tysta, Du gl�djerika sk�na!rn Jag h�lsar Dig, v�naste land upp� jord,rn /: Din sol, Din himmel, Dina �ngder gr�na. :/rnrn Du tronar p� minnen fr�n fornstora dar,rn d� �rat Ditt namn fl�g �ver jorden.rn Jag vet att Du �r och Du blir vad du var.rn /: Ja, jag vill leva jag vill d� i Norden. :/rnrn Jag st�ds vill dig tj�na mitt �lskade land,rn din trohet till d�den vill jag sv�ra.rn Din r�tt, skall jag v�rna, med h�g och med hand,rn /: din fana, h�gt den bragderika b�ra. :/rnrn Med Gud skall jag k�mpa, f�r hem och f�r h�rd,rn f�r Sverige, den k�ra fosterjorden.rn Jag byter Dig ej, mot allt i en v�rldrn /: Nej, jag vill leva jag vill d� i Norden. :/", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030423174210", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 13128, "title": "St. Thomas", "text": "St. Thomas var en af �erne i det tidligere dansk Vestindien. De to �vrige �er var St. Croix og St. John.", "comment": "bedre start", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030423210111", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13129, "title": "Thomas Bartholin", "text": "Thomas Bartholin (20. oktober 1616 - 4. december 1680). dansk l�ge, matematiker og teolog. Thomas Bartholin er mest kendt for sin opdagelse af lymfekarsystemet hos mennesker. Denne opdagelse blev gjort omtrent samtidig med Olof Rudbeck, Thomas Bartholin offentliggjorde dog opdagelsen f�rst. Opdagelsen fulgte efter Jean Pecquets opdagelse af lymfekarsystemet hos dyr.rnrnThomas Bartholin var den anden af Casper Bartholin og Anna Bartholins seks s�nner. Bartholinsl�gten blev senere ber�mte som en sl�gt af videnskabsm�nd, da den fostrede ialt 12 personer som efterf�lgende blev professorer ved K�benhavns Universitet.rnrnThomas Bartholins far Casper Bartholin udgav i 1611 det f�rste samlede anatomiske v�rk. Dette v�rk blev senere af Thomas Bartholin illustreret og revideret inklusiv den seneste viden. Bogen blev ren�ssancens mest l�ste bog om anatomi. rnrnI 1663 k�bte han Hagestedgaard, som br�ndte i 1670 inklusiv hans bibliotek, hvor mange manuskripter gik tabt i ilden. Christian 5. udn�vnte efterf�lgende Bartholin som sin livl�ge med en kl�kkelig l�n samt gav g�rden skattefrihed som et plaster p� s�ret for tabet. I 1680 skrantede helbredet dog s� meget, at g�rden blev solgt og Thomas Bartholin flyttede tilbage til K�benhavn, hvor han d�de. Han blev begravet i Vor Frue Kirke.rnrnBartholinsl�gten har f�et opkaldt en gade i K�benhavn efter sig - Bartholinsgade, 1356 K�benhavn K. I umiddelbart forbindelse hermed ligger Bartholin Institutet.", "comment": "Lidt ekstra", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030424213726", "length": 35, "is_new": 0}
{"page_id": 13130, "title": "Euphausia superba", "text": "superbaen:Euphausia superbasv:Euphausia superbapl:Euphausia superba no:Euphausia superbarnrnrnBillede:Krill.jpgAntarktisk krill (foto Uwe Kils)rnrnEuphausia superba - Antarktisk krill er rejelignende sm�dyr - marine invertebrater, som er en vigtig del af zooplanktonet i havet. Hj�rnestenen i det antarktiske �kosystem i Sydhavet. I Nordatlanten spiller Meganyctiphanes norvegica en lignende rolle.rn=== Eksternt link ===rn* \"virtuelt mikroskop\" og informationer", "user": "Kils", "timestamp": "20030514232447", "length": 184, "is_new": 0}
{"page_id": 13132, "title": "Krill", "text": "en:krillpl:krylrnrnbillede:Krill.jpgAntarktisk krill (foto Uwe Kils)rnrnKrill er det norske ord for hval-f�de. Krill er rejelignende sm�dyr - marine invertebrater, som er en vigtig del af zooplanktonet i havet. Den mest talrige art er antarktisk krill Euphausia superba, som er hj�rnestenen i det antarktiske �kosystem i Sydhavet. I Nordatlanten spiller Meganyctiphanes norvegica en vigtig rolle.", "user": "Kils", "timestamp": "20030514233356", "length": 136, "is_new": 0}
{"page_id": 13133, "title": "Busk", "text": "Er en Vedplante, som er mindre end et tr�.rnrn----rnrn*Buske i Danmark", "user": "Haabet", "timestamp": "20030502203553", "length": 20, "is_new": 1}
{"page_id": 13135, "title": "Sp�khugger", "text": "whalernSp�khuggerne h�rer til tandhvalerne. De bliver ogs� kaldt \"havets ulve\". For de rnjager i flok og spiser hvad de kan fange. Faktisk er netop sp�khuggeren et af de farligste rovdyr du kan m�de i havet. rnrnBillede:orca.pngrnrnI bugten ud for Paihia i New Zealand kan man komme p� sv�mmetur med delfiner. Men af og til dukker en sp�khuggerflok op og turisterne m� blive ombord og n�jes med at nyde synet af verdens st�rste delfin - sp�khuggeren eller som de kalder den dernede - orca.rnrnp� billedet ses sp�khuggerhannens imponerende store rygfinne og den karakteristiske bl�gr� skygge lige bagved.rnrnStore hajer som \"den hvide haj\" flygter hvis der er sp�khuggere i farvandet. S�ler st�r ogs� p� sp�khuggerens spiseseddel. I Sydamerika findes en s�lkoloni hvor de store sp�khuggere faktisk kaster sig helt op p� land for at fange s�ler. Der er s� skr� en strand at de kan mave sig tilbage i vandet med en uheldig s�l i munden. En sp�khugger skal have 5 s�ler om dagen for at overleve.rnrnLykkes det en flok sp�khuggere at liste sig ind p� delfiner spiser de ogs� dem. Selv de store hvaler som pukkelhval og bl�hval kan sp�khuggerne finde p� at s�tte t�nderne i. rnrnSom snack elsker sp�khuggere at spise rokker. Rokker er i familie med hajerne. De har en flad tallerkenformet krop og en lang hale med en spids p� som de bruger til at forsvare sig med. Sp�khuggerne bider halen af dem og kan s� spise dem uden problemer.rnrnSelvom sp�khuggeren lyder som en barsk f�tter er der s� vidt man ved ingen mennesker der er endt som sp�khuggerf�de.rnrnSp�khuggerens levesteder:rnrnSp�khuggere er en af de hvaler der faktisk lever i havene over hele jorden. De foretr�kker k�ligt vand og ses derfor ikke ret tit i troperne. Til geng�ld er de ligeglade med koldt vand og findes altid omkring polerne ved Arktis og Antarktis, rundt om Canada, Nordamerika og Sydamerika og ogs� ved Europas kyster. Selv her i Danmark har vi af og til bes�g selvom de her er sj�ldne.rnrnSp�khuggerens fjender:rnrnSp�khuggeren er hvad man p� engelsk kalder \"top predator\" Det betyder at den er det �verste rovdyr i en lang f�dek�de. Det betyder igen at der faktisk ikke er nogen rovdyr, der spiser levende sp�khuggere. Sp�khuggeres problemer er derfor hovedsageligt sygdom og mangel p� f�de.rnrnSp�khuggerens udseende:rnrnSp�khuggere bliver omkring 7 - 9 meter lange og kan veje op til 10 tons. De bliver ca. lige s� gamle som mennesker. Sp�khuggeren er sort og hvid. Den har en h�j sort rygfinne og sorte forluffer. Ryggen er sort og hovedet og halen er sort. Sp�khuggerens bug og underk�be er hvid. rnrnHvis man ser sp�khuggeren ovenfra er den derfor sort og hvis man ser den nedefra er den hvid. P� den m�de er den kamoufleret, s� dens byttedyr ikke s� godt kan se den i vandet.rnrnHunsp�khuggeren b�rer ungen i omkring 15 - 16 m�neder f�r den bliver f�dt. Ungen bliver f�dt med halen f�rst s� den ikke drukner. Og ungen bliver ved sin mor i omkring 2 �r. Ungen f�r m�lk, ligesom alle andre pattedyr ogs� g�r. rnrnHvis du vil s�ge videre p� internettet p� andre sprog s� hedder sp�khuggeren \"orca\" eller \"killer whale\" p� engelsk.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504162704", "length": 26, "is_new": 1}
{"page_id": 13139, "title": "Tariq Aziz", "text": "Tariq Aziz var tidligere Iraks udenrigsminister og viceministerpr�sident. Han var dermed det mest indflydelsesrige kristne medlem af Saddam Husseins styre i Irak.rnrnHan bliv informationsminister i 1974, og senere i 1977 blev han medlem af det revolution�re kommandor�d.rnrnSaddam Hussein udn�vnte i 1979 Aziz til en af de tre viceministerpr�sidenter. I 1980 blev han udsat for h�ndgranatattentat fra en iraner, som han overlevede. I 1983 under Irak-Iran krigen blev han udn�vnt til udenrigsminister.rnrnDenne post forlod han i 1991, men fortsatte dog som viceministerpr�sident. Efter denne periode blev han mest kendt som Iraks ansigt udadtil.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030424220415", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13141, "title": "Pentagon bygningen", "text": "bygningen er USA's forsvarsministeriums administrationsbygning i Arlington i staten Virginia.rnBygningen er navngivet efter betegnelsen for dens femkantede form, pentagon.rnrnBillede:Pentagon_lille.jpg", "comment": "Billede", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425160101", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 13145, "title": "Trigon", "text": "Trigon betyder trekant.rnOrdet har blandt andet lagt navn til:rn*Astrologisk betegnelse for et aspekt p� 120°rn*Navn p� en dansk entrepren�rvirksomhed A/S Trigon", "comment": "To anvendelser", "user": "Jan Pedersen", "timestamp": "20030425114711", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13146, "title": "Rhododendron i Danmark", "text": "oversigt over stedsegr�nne Rhododendron i Danmark, uden Azaleaerne.rnTEKSTFORKLARING :rnrnK=krybende 10-30cm.rnrnDe bedste sorter, som jeg kender er skrevet med fede skrift.rnrn Ikke h�rdf�re og alt for tidligt blomstrende sorter er fors�gt gennemstregetS=sj�ldenhedrnLrn=lav 30-75cm.Drn=svagt til kraftigt duftende l�v.rnM=mellemh�j 75-125cm.DB=duftende blomst.rnH=h�j 125-600cm.rnDafo=Dansk forskning, de 12 bedste udvalgt af cirka 450 sorter.rnm.=med, b. = blomstrn(y)=rnyakushimanum-hybrid, burte v�re mellem i h�jden og bred.rn(w)=Williamsianum-hybrid burte v�re \"mellem\" i h�jden.rnArn* Rhododendron 'Abendsonne' M oranger�d 5rn* Rhododendron 'Aglo'rn* Rhododendron 'Akadius' H lysrosa m. gult 6rn* Rhododendron 'Albert Schwitzer' ikke h�rdf�rrn* Rhododendron 'Alexis'rn* Rhododendron 'Alfred' grim plante, noget modtaglig for gren-svamprn* Rhododendron 'Alpine Gem' K rosa 5rn* Rhododendron anhweiense M rosarn* Rhododendron 'Amaretto' M kobberr�d 6rn* Rhododendron 'Anastasia'rn* Rhododendron 'Anna' H m�rklilla 6rn* Rhododendron annae M-H hvidrn* Rhododendron 'Anuschka'rn* Rhododendron 'April Snow' L hvid, fyldt blomst 4rn* Rhododendron argyrophyllum var. nankingense 'Chinese Silver' h�rdf�r, smukke bladern* Rhododendron 'Arabella' M rosa 5-6 30/50rn* Rhododendron 'Arctic Tern' L,D hvid 6rn* Rhododendron 'August Lamken' M m�rkrosa 5rn* Rhododendron aureum L gullig 5 t�t rund rn* Rhododendron aureum (lav kultivar) K gullig 5rn* Rhododendron aureum 'nikomontanum' M gullig 5 t�t forgrening, fortidligrn* Rhododendron auriculatum 8 ikke h�rdf�rrn* Rhododendron 'Azurika' L,D violetbl� 5rn* Rhododendron 'Azurro' H m�rkviolet 6 p�n kompakt v�kstrn* Rhododendron 'Azurwolke' M,D m�rkviolet 5rnBrn* Rhododendron 'Babette' M lysegul m. r�d plet 5-6rn* Rhododendron 'Baden-Baden' L skarlagenr�d 5, ikke h�rdf�rrn* Rhododendron 'Beauty of Hammer'rn* Rhododendron 'Balalaika' M oranger�drn* Rhododendron 'Bananaflip'rn* Rhododendron barbatum r�d ikke h�rdf�rrn* Rhododendron 'Barmstedt' M r�d m. hvid 5-6rn* Rhododendron bureavii 'Elite' M sart-rosa H�rdf�rrn* Rhododendron bureavii 'Elya' M-H rosa-hvid H�rdf�rrn* Rhododendron bureavii 'Hydon Velvet' M hvid-rosa Udvalgt klon fra England, H�rdf�rrn* Rhododendron bureavii 'Teddy Bear' M hvid h�rdf�rrn* Rhododendron 'Belkanto' M lys gyldengul 5-6rn* Rhododendron 'Bellefountaine' DBrn* Rhododendron 'Berliner Liebe' M rosar�d 5-6rn* Rhododendron 'Bernstein' lys ravgul med kobberbrun tegning, middel tidlig, smalle blade.rn* Rhododendron 'Biskra' M, S kerminrosa 5rn* Rhododendron 'Blanka' M rosahvid 5rn* Rhododendron 'Blewbury' M, S lysrosa 5-6rn* Rhododendron 'Blinklicht' H m�rk r�d m.plet 6rn* Rhododendron 'Blue Diamond' L bl�lig 5rn* Rhododendron 'Blue Peter' M lys lavendelbl� m�rk plet 6 meget h�rdf�rrn* Rhododendron 'Blue Tit' L,D gr�bl� 4rn* Rhododendron 'Blueshine Girl' H lysegul 5-6rn* Rhododendron 'Blutopia' H lilla 5rn* Rhododendron brachycarpum M creme m/gr�nne plet. 5 den normale vildform.rn* Rhododendron brachycarpum M creme m/gr�nne plet. 6-7 meget h�rdf�r, v�lvede blade.rn* Rhododendron brachycarpum fauriei M creme m/gr�nne plet. 6-7 meget h�rdf�rrn* Rhododendron brachycarpum var./ssp. tigerstedtii Har smaller blade med indrulledet kant og hvid filt p� undersiden, Ikke alle planter er helt h�rdf�re, selv om arten er h�rdf�r til -45°Crn* Rhododendron 'Brasilia' M orangerosa 5rn* Rhododendron 'Bremen' M lysende r�d 5, Ikke h�rdf�r.rn* Rhododendron 'Breslau' H lysegul m. r�d plet 6rn* Rhododendron 'Brigitte' M lysrosa 5-6rn* Rhododendron 'Burletta' L lysende r�d 4-5rnCrn* Rhododendron campanulatum Kap Hill, modtaglig for gren-svamprn* Rhododendron campanulatum ssp. aeruginosum M hvid-rosa-cyklamen Metallisk s�lvbl� nyv�kst h�rdf�rrn* Rhododendron campanulatum ssp. aeruginosum 'Blauschimmer' M purpurlilla Ca. 10 �r f�r blomstring. Bl�lig nyv�gstrn* Rhododendron campylocarpum (en alpin art/form af R. wardii) L lys gul eller gul 5-6rn* Rhododendron 'Carmen' K dybr�d 5, Ikke h�rdf�rrn* Rhododendron 'Calsap' H hvid 6 med m�rk prn* Rhododendron 'Cascaro' L rosa 5rn* Rhododendron 'Catawbiense Album' H lys lilla/hvid 6rn* Rhododendron 'Catawbiense Boursault' H violetrosa 6 en ligegyldig plantern* Rhododendron 'Catawbiense Grandiflorum' H lilla 6 h�rdf�r, t�rke t�lendern* Rhododendron 'Cath. Von Toll' H karminrosa 6rn* Rhododendron 'Charles Dickens' H m�rkr�dviolet 6rn* Rhododendron 'Charmant' H hvid m. r�d kant 6rn* Rhododendron 'Christmas Cheer' 3 ikke h�rdf�r, alt for tidligrn* Rhododendron 'Claudine' H rubinr�d 6rn* Rhododendron 'Constanze' H m�rkrosa 5-6rn* Rhododendron 'Cotton Candy' H rosa 6rn* Rhododendron 'Crane' L,D creme/hvide 4-5rn* Rhododendron 'Cunninghams White' H hvid m.gul plet 5rn* Rhododendron 'Cupcake' L kerminrosa/lysrosa 5rn* Rhododendron 'Curlew' K gul 5rnDrn* Rhododendron 'Daniella' M laksr�d 5-6rn* Rhododendron decorum rosa til hvid 6-7, nogen planter af arten er udsatte for svamp i blomster knupperne, kun nogen planter h�rdf�re.rn* Rhododendron 'Diadem' H rubinrosa skiftende til lysrosa m. plet, 5-6rn* Rhododendron 'Diane' M laksrosa 5-6rn* Rhododendron discolor 4 ikke h�rdf�r og s�lges ikke her i landet.rn* Rhododendron 'Discolor' hvid med et gr�nligt sk�r 6-7 h�rdf�r (tysk?)rn* Rhododendron 'Discolor' hvid med et gr�nligt sk�r 6-7 ikke h�rdf�r (Hollandsk)rn* Rhododendron 'Dr H. C. Reseln'rn* Rhododendron 'Dr. H. Dreselhuys' r�drn* Rhododendron 'Doc' (yak)rn* Rhododendron 'Dominik' M rosa m. plet 5-6rn* Rhododendron 'Donator' H m�rkviolet 6rn* Rhododendron 'Duke of York' H lysrosa duftende5-6, kedlig plante, f� blomster i hver top, h�rdf�r. Plant Onkel Dines i stedet.rn* Rhododendron 'Dr. W. H. Rutgers' M Robin-r�d rnErn* Rhododendron 'Elisabeth' r�drn* Rhododendron 'Elisabeth Hobbie' ikke h�rdf�r.rn* Rhododendron 'Elizabeth Lockhart' L r�d 4-5rn* Rhododendron 'Egret' L hvid 5rn* Rhododendron 'Ehrengold' M lysegul m. rosa tone 5rn* Rhododendron 'Eider' L hvid 4-5rn* Rhododendron 'Elfin' Gold L gul 5rn* Rhododendron 'English Roseum' H lys r�dlilla, falmer til rosa, 6 sygelig men h�rdf�r. Plant i stedet 'Rosesum 'rn* Rhododendron 'Erato' H m�rkr�d 6rn* Rhododendron 'Eruption' M r�d m.hvidt center 6rnFrn* Rhododendron 'Fabia' M orangelaks 6rn* Rhododendron 'Fantastica' M lysr�d 5-6rn* Rhododendron fargesii forlidlig b.rn* Rhododendron 'February' Dawn K lysviolet 2-3rn* Rhododendron 'Festivo' M lysegul 5-6rn* Rhododendron 'Fastuosum Plenum' Dafo M lilla halvfyldte b., 5-6, l�ngeblomstrende. ogs� kaldet 'Fastuosum Flore Pleno' og 'Fastuosum Flore Plenum'rn* Rhododendron 'Flautando' M orangerosa 6rn* Rhododendron 'Flava' M lysegul m. r�d plet 5-6 h�rdf�rrn* Rhododendron 'Frel Pesle' (y) r�drn* Rhododendron 'Furnivall's Daughter' H m�rkrosa 5-6, kan frostskadesrnGrn* Rhododendron 'Gartendirektor Glocker' M kirseb�rr�d 5rn* Rhododendron 'Geraldii' (R. praevernum x sutchenense) M stor lys med m�rk plet 4 h�rdf�r, vindf�r t�rket�lende.rn* Rhododendron udvalgte fr� planter af 'Geraldii' har de st�rste Rho. blade vi kan dyrke i Danmark.rn* Rhododendron 'Gartendirektor Rieger' H creme m. r�d plet 5 ikke h�rdf�r.rn* Rhododendron 'Gertrud Schale' L skarlagenr�d 5rn* Rhododendron 'Gletschernacht' L,D m�rkbl�violet 5-6rn* Rhododendron 'Goldbukett' M gul m. r�d plet 5-6 t�t v�kst, p�nt l�v. H�rdf�r.rn* Rhododendron 'Golden Bee' L mimosegul 5rn* Rhododendron 'Goldflimmer' H lilla pink 5-6 gul brogede bladern* Rhododendron 'Goldika' M rengul m.r�dt 5-6rn* Rhododendron 'Goldkrone' M citrongul m.plet 5rn* Rhododendron 'Gomer Waterer' Dafo H lyspastel 5-6 Store m�rkegr�nne skinnende blade. kompakt v�kst, h�rdf�rrn* Rhododendron 'Grumpy' Cremgulrn* Rhododendron 'Gorlitz' M karminrosa 5, ikke h�rdf�r.rn* Rhododendron 'Graf Lennart'rn* Rhododendron groenlandicum 'Compactum' (Ledum groenlandicum) L creme-hvid 6 h�rdf�r t�rket�lende.rnHrn* Rhododendron 'Hackmann s Feuerschein'rn* Rhododendron 'Halfdan Lem' H stor m�rk r�d b, 5-6, kedlig plante. ikke h�rdf�r.rn* Rhododendron 'Hallelujah' M karminrosa 5-6rn* Rhododendron 'Hammer Celebration' M,DB lys rosa/hvidlig 6rn* Rhododendron 'Hammer Fox' K r�d 4rn* Rhododendron 'Hammer Hill' M lysende rosa 5rn* Rhododendron 'Hammer Rose' H rosa 5rn* Rhododendron 'Hammer Snow M renhvid 5-6rn* Rhododendron 'Holford�s Red' H,S r�dorange 6rn* Rhododendron 'Holford�s Rose' H,S laks-rosa m.krave 6rn* Rhododendron 'Homer'rn* Rhododendron 'Humbolt' H lyslilla/violet 6rn* Rhododendron 'Hydon Velvet' M lyser�d 5rnIrn* Rhododendron impeditum L fortidlig b.rn* Rhododendron 'Inamorata' H,S lysegul 6rn* Rhododendron 'Inger' H,S creme/rosa 5-6rn* Rhododendron 'Ingrid' H m�rk pink med tegning og duft, middelsen, kedlig v�gst form.rn* Rhododendron insigne M-H rosa S�lv-agtig indumentrnJrn* Rhododendron 'Jacksonii' M sartrosa 5, t�tl�vet h�rdf�r.rn* Rhododendron 'Jackwill' L rosa williamsianum hybr.rn* Rhododendron 'Jan Dekens' H rosa storblomstretrn* Rhododendron 'June Bee' L cremehvid 4rn* Rhododendron 'Junifeuer' H blodr�d m.gul plet 6rn* Rhododendron 'Junifreude' M m�rk rubinrosa 6rnKrn* Rhododendron 'Kalamaika' H robinrosa 5rn* Rhododendron 'Kalinka' M rosa 5-6rn* Rhododendron 'Karin' ikke h�rdf�rrn* Rhododendron 'Kelleris Pink' Dafo, stor lysser�d, gulgr�n plet 5/6 T�t l�v. Afskallende bark, ligesom p� platan.rn* Rhododendron 'Ken Janeck' M sart lilla-hvid 6rn* Rhododendron 'Kokardia' H rubinrosa, m�rk plet 5-6rn* Rhododendron 'Konsonans' HrnLrn* Rhododendron 'Lady Anette de Traf'. ikke h�rdf�r.rn* Rhododendron 'Lady Chamberlain' M,S,D lys r�dorange 5rn* Rhododendron 'Lampion' L r�d 5rn* Rhododendron 'Lauretta' L,D lysvioletbl� 5rn* Rhododendron 'Lavendula' M,D lavendelbl� 5rn* Rhododendron 'Lees Dark Purple' Dafo H m�rklilla 5-6rn* Rhododendron 'Lemon Cloud' L lysegul 5rn* Rhododendron 'Linda' (w)rn* Rhododendron 'Loch Rannoch' M gul m. r�d plet 5rn* Rhododendron 'Lumina' M rubinrosa 5-6rnMrn* Rhododendron 'Madane Masson'rn* Rhododendron makinoi 'Rosa Perle' M intensiv rosa Selekteret klonrn* Rhododendron makinoi 'Silber' M sart-rosa 5 smalle bladern* Rhododendron 'Marel Menard'rn* Rhododendron 'Mari-kiu' m�rkrosa L storbladet af en stedsegr�n azalea at v�re, meget robust.rn* Rhododendron 'Marie Forty' (Marie Forte) R�d og Pinkrn* Rhododendron 'Marietta' M gul, r�dt plet 5-6rn* Rhododendron 'Marimba' M cremeorange 6rn* Rhododendron maximum L h�rdf�rrn* Rhododendron 'Maximum' L h�rdf�rrn* Rhododendron 'Mirka' L lysende r�d 4-5rn* Rhododendron 'Moerheum' L rosa, fortidlig brn* Rhododendron 'Moerheims Pink' Dafo M rosa 5 H�rdf�r, sejlivet.rn* Rhododendron 'Molly Ann' M m�rkrosa 5rn* Rhododendron 'Morgenrot' M r�d m. hvidt 5rn* Rhododendron 'Mother Greer' K lillabl� 6rn* Rhododendron 'Mozari' M,D varmgul 5-6rn* Rhododendron 'Mrs A. T. DE LA Mare' hvid duftende, men syge blomster knupper.rn* Rhododendron 'Mrs P. Den Ouden' r�d?rn* Rhododendron 'Mrs T.H.Lowinsky' H hvid m.brunt plet 6rnNrn* Rhododendron 'Nicoletta' M rosa m.plet 5-6rn* Rhododendron 'Nippon' H gul m.r�dt plet 5rn* Rhododendron 'Norfolk Candy' H lysorange/r�d 5rn* Rhododendron 'Nova Zembla' H m�rkr�d 5/6 kan frostsvidesrnOrn* Rhododendron orbiculare 4 pink M h�rdf�r, Runde bladern* Rhododendron 'Onkel Dines' 6m DB rosa gul plet 6, H�rdf�r t�rket�lendern* Rhododendron 'Old Port' H m�rk r�dviolet 6rn* Rhododendron 'Olive' M rosa 3rnPrn* Rhododendron 'P.J.Mezitt' M,D m�rkpurpurrosa 4-5rn* Rhododendron 'P.J.Regal' M,D purpurrosa 4-5rn* Rhododendron pachysanthum flot s�lv nyv�gst.rn* Rhododendron 'Patty Bee' K lysegul 4-5rn* Rhododendron 'Pentail' L rosa 5rn* Rhododendron 'Percy Wiseman' M fersken/creme 5-6 eller 3 fortidligrn* Rhododendron 'Phyllis Korn' H cremehvid m. plet 5-6rn* Rhododendron 'Pink Pearl', ikke h�rf�r, plant 'Jan Dekens' i stedet.rn* Rhododendron 'Polaris' M rubinrosa 5-6rn* Rhododendron 'Polarnacht' H m�rkpurpur 6rn* Rhododendron 'Ponticum Roseum' 1,6m m�rkrosa 6, kedlig plante, kan frost svides.rn* Rhododendron 'Porzellan' M hvid 5-6rn* Rhododendron 'Praecox' M rosalilla 3-4rn* Rhododendron 'Princess Anne' Dafo K lys gul 5rn* Rhododendron 'Prinz Karnevall' H r�d m. hvid kant 6rn* Rhododendron 'Progress' Dafo M rosa m. plet 5-6 h�rdf�rrn* Rhododendron pseudochrysanthumrn* Rhododendron 'Puccini' H rosar�d m.stor plet 6rn* Rhododendron 'Pulap' K,D lysviolet 4rn* Rhododendron 'Purple Splendour' H m�rkviolette m.plet 5-6 Kan frostsvidesrn* Rhododendron 'Purureum Grandiflorum'rnQrn* Rhododendron 'Queen Bee M lysrosa 5rnRrn* Rhododendron 'Radistrotum' L,D purpur 5rn* Rhododendron 'Ramapo' L,D bl�/violet 5 H�rdf�rrn* Rhododendron 'Randezvous' L lysrosa 5-6rn* Rhododendron 'Rasputin' H m�rkviolet m.plet 6rn* Rhododendron 'Razorbill' L,S lysrosa 4-5rn* Rhododendron 'Red Carpet' K,S h�jr�d 4-5rn* Rhododendron 'Reginald Farrer' H,S oranger�d/kobber 6rn* Rhododendron 'Robert Seleger' K,D lavendelrosa 6rn* Rhododendron 'Roland' H r�dviolet 6rn* Rhododendron 'Roseum Elegans' Dafo H r�dlilla til en lys rosa 5-6 h�rdf�r. Jordbunds tolerant, robustrn* Rhododendron roxianum = roxieanumrn* Rhododendron roxieanum var. oreonastes, M hvid 4-5 h�rdf�r, meget smalle bladernSrn* Rhododendron 'Sabrina'rn* Rhododendron 'Sammetglut' H renr�d 5-6rn* Rhododendron 'Sappho' H Hvid med lilla gane 6 d�rlig v�gst form.rn* Rhododendron 'Sapporo' M En forbedret 'Sappho'rn* Rhododendron 'Sarled' K,S,D lyser�d/creme 5-6rn* Rhododendron 'Scarlet Wonder' L skarlagenr�d 5 kan frostsvidesrn* Rhododendron 'Schlaraffia' M yak beholder bladene i 4 �r.rn* Rhododendron 'Schneeauge' hvid med r�dlilla prn* Rhododendron 'Schneebukett' hvid med r�d prn* Rhododendron 'Schneekrone' M hvid 5-6rn* Rhododendron 'Schneespiegel' M hvid 6rn* Rhododendron 'Schneewolke' M hvid 6rn* Rhododendron 'Schwanensee' H hvid 5-6rn* Rhododendron 'Scintillation' H m�rkrosa 5-6 kan frostsvidesrn* Rhododendron 'Serendipity' L lysgul/creme 4-5rn* Rhododendron 'Shamrock' L lysegul 5rn* Rhododendron 'Silber' M rosa 5rn* Rhododendron 'Silberwolke' M s�lvfarvet 5-6rn* Rhododendron 'Songbird' L,D m�rkbl�rn* Rhododendron 'Spatlese' H rosa 6-7rn* Rhododendron 'St. Merryn' L klar lillabl� 4-5rn* Rhododendron 'Susan' H amatyst 5,rn* Rhododendron sutchuense H store lyse (unden plet) 4 kan vist ikke gro her i landet, de planter som s�lges under navnet, er 'Geraldii' eller fr�planter af denne.rn* Rhododendron sutchuense 'Geraldii' (R. praevernum x sutchenense) H stor lys med r�d plet 4 h�rdf�r, vindf�r t�rket�lende.rn* Rhododendron sutchuense var. geraldii er ofte fr�planter af 'Geraldii'rn* Rhododendron 'Schneeflokke'rn* Rhododendron 'Simona'rn* Rhododendron 'Sonata'rn* Rhododendron 'St. Breward'rn* Rhododendron 'Stadt' Westerstede'rnTrn* Rhododendron 'Tamarindos' M purpurviolet 5-6rn* Rhododendron 'Taurus' H m�rk r�d 5rn* Rhododendron thomsonii r�d ikke h�rdf�r, men kan leve en del �r her i landet.rn* Rhododendron 'Titian' Beauty x (yaku. x proteo) K rosa 5rn* Rhododendron 'Trewithen Orange' M,D orange 5-6rn* Rhododendron 'Trude Webster' H m�rkrosa 5-6rnUrnVrn* Rhododendron 'van der Hoop' ikke h�rdf�r.rn* Rhododendron 'V. Bohlje' M rosalilla 5rn* Rhododendron 'Viscy' H orangegul m.plet 5-6rn* Rhododendron 'Vulcans Flame' M renr�d 6rn* Rhododendron 'Virginia Richards' H oranger�d-gul-orange Flot farvekombinationrnWrn* Rhododendron 'Wee Bee' K r�d/rosahvid 5rn* Rhododendron 'Wren' K lysegul 5rnXrnYrn* Rhododendron yakushimanum den typiske �gte Rho. yakushimanum er en kedeligt busk, som er meget sj�lden dyrket. Derimod er den alpine lave lodne kompakte plante h�jt elsket.rn* Rhododendron yakushimanum 'Koichiro Wada' ikke s� blomster rig, som Rhododendron 'Schlaraffia' som ellers ligerne til forv�ksling.rn* Rhododendron \"yakushimanum-hybrider\" er en f�ldes betegnelse for en masse ret ens hybrider, hvor b. er r�dlilla i knup og som falmer til lysrosa. Bladene er blanke og v�gsten bred og l�s. Som regl h�rdf�re.rn* Rhododendron 'Yellow Dane' K gul 5rn* Rhododendron 'Yellow Hammer' M-H gul \"Lidt frostf�lsom\" ikke h�rdf�r.rnZrn�rn�rn�", "user": "Haabet", "timestamp": "20030429102732", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 13153, "title": "Meganyctiphanes norvegica", "text": "norvegicade:Meganyctiphanes norvegicarnrnbillede:meganyct.jpgMeganyctiphanes norvegicaPhoto Uwe KilsrnMeganyctiphanes norvegica rnrn(please help somebody translate - this is the krill inhabitating Danish waters)rnrnrn== Eksternt links ==rnrnhttp://www.ecoscope.com/meganyct.htm", "user": "Kils", "timestamp": "20030426211230", "length": 39, "is_new": 0}
{"page_id": 13157, "title": "Rhododendron 'Old Port'", "text": "Er en gamle engelsk sort, som har m�rke r�dlilla blomster,rnrnmen b�r ikke dyrkes mere, da den angribes af bladsvamp.rnrnsynonym: Rnododendron 'Whitney Purple'.rn----rn* Google s�gning", "user": "Haabet", "timestamp": "20030425172343", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13156, "title": "Sogn og Fjordane", "text": "og FjordanernSogn og Fjordane er en provins i Norge. Befolkningstallet var i 2002 107.280 indbyggere, svarende til 2,3% af den totale befolkning. Arealet er p� 18.619 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Leikanger.rnrn== Kommuner ==rnrn*Askvollrn*Aurlandrn*Balestrandrn*Bremangerrn*Eidrn*Fjalerrn*Florarn*F�rdern*Gaularrn*Gloppenrn*Gulenrn*Hornindalrn*Hyllestadrn*H�yangerrn*J�lsterrn*Leikangerrn*Lusterrn*L�rdalrn*Naustdalrn*Seljern*Sogndalrn*Solundrn*Strynrn*Vikrn*V�gs�yrn*�rdal", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425162932", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13158, "title": "S�r-Tr�ndelag", "text": "er en provins i Norge. Befolkningstallet var i 2002 266.323 indbyggere, svarende til 5,8% af den totale befolkning. Arealet er p� 18.832 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Trondheim.rnrn== Kommuner ==rnrn*Agdenesrn*Bjugnrn*Fr�yarn*Hemnern*Hitrarn*Holt�lenrn*Kl�burn*Malvikrn*Meldalrn*Melhusrn*Midtre Gauldalrn*Oppdalrn*Orkdalrn*Osenrn*Renneburn*Rissarn*Roanrn*R�rosrn*Selburn*Skaunrn*Snillfjordrn*Trondheimrn*Tydalrn*�rlandrn*�fjord", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425183831", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 13160, "title": "Telemarken", "text": "er en provins i Norge. Befolkningstallet i 2002 var 165.038 indbyggere. Arealet er p� 15.313 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Skien.rnrn== Kommuner ==rnrn*Skienrn*Porsgrunnrn*Bamblern*Notoddenrn*Krager�rn*Nomern*Tinnrn*B�rn*Sauheradrn*Drangedalrn*Vinjern*Seljordrn*Kviteseidrn*Tokkern*Siljanrn*Hjartdalrn*Nissedalrn*Fyresdal", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425182901", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 13161, "title": "Troms", "text": "er en provins i Norge. Befolkningstallet i 2002 var 151.673 indbyggere, svarende til 3,3% af den totale befolkning. Arealet er p� 25.848 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Troms�.rnrn== Kommuner ==rnrn*Balsfjordrn*Bardurn*Bergrn*Bjark�yrn*Dyr�yrn*Gratangenrn*Harstadrn*Ibestadrn*Karls�yrn*Kv�fjordrn*Kv�nangenrn*K�fjordrn*Lavangenrn*Lenvikrn*Lyngenrn*M�lselvrn*Nordreisarn*Salangenrn*Skjerv�yrn*Sk�nlandrn*Storfjordrn*S�rreisarn*Torskenrn*Tran�yrn*Troms�", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425183243", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13162, "title": "Skien", "text": "Skien er en by i provinsen Telemarken, Norge med 49.936 indbyggere den 1. januar 2002.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425183605", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13163, "title": "Vest-Agder", "text": "er en provins i Norge. Befolkningstallet i 2002 er p� 157.851 indbyggere, svarende til 3,4% af den totale befolkning. Arealet er p� 7.281 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Kristiansand.rnrn== Kommuner ==rnrn*Audnedalrn*Farsundrn*Flekkefjordrn*H�gebostadrn*Kristiansandrn*Kvinesdalrn*Lindesnesrn*Lyngdalrn*Mandalrn*Marnardalrn*Sirdalrn*Songdalenrn*S�gnern*Venneslarn*�seral", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425184836", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 13164, "title": "Seksualoplysning", "text": "education de:Sexualerziehung es:educaci�n sexual fi:seksuaalikasvatus fr:�ducation sexuelle it:educazione sessuale nl:seksuele vorming pt:Educa�ao sexual sv:SexualundervisningrnrnEr det at man (i skolen) l�re om seksuallivet.rnrn----rnSex", "user": "Haabet", "timestamp": "20030425190737", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 13165, "title": "Vestfold", "text": "er en provins i Norge. Befolkningstallet i 2002 var p� 216.456 indbyggere, svarende til 4,7% af befolkningen. Arealet er p� 2.216 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i T�nsberg.rnrn== Kommuner ==rnrn*Andeburn*Hofrn*Holmestrandrn*Hortenrn*Lardalrn*Larvikrn*N�tter�yrn*Rern*Sandern*Sandefjordrn*Stokkern*Svelvikrn*Tj�mern*T�nsberg", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425191823", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 13167, "title": "Harald V af Norge", "text": "V of NorwayrnHarald V (f�dt 21. februar 1937) blev konge af Norge i 1991. Harald var s�n af Olav V og Prinsesse M�rthe af Sverige og blev f�dt i Skaugum, n�r Oslo. Han er den f�rste norske konge som er f�dt i landet siden Kong Olav IV i 1370.rnrnHarald boede i Washington DC under 2. verdenskrig, men vendte tilbage til Norge for at f�rdigg�re sin uddannelse p� det norske milit�rakademi og senere ved Balliol College, Oxford. Harald giftede sig med en borgerlig, Sonja Haraldsen, i 1968, hvilket gav grobund for megen offentlig kontrovers. Parret har to b�rn, prinsesse M�rthe Louise og kronprinsen Haakon Magnus.rnrnHarald blev konge af Norge efter sin fars d�d den 17. januar 1991.rnrnSom en dygtig sejler har Harald repr�senteret Norge i yacht ved de olympiske lege.", "comment": "edit, links", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030426065912", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13168, "title": "T�nsberg", "text": "T�nsberg er en by i provinsen Vestfold, Norge. Byen har 35.326 indbyggere per den 1. januar 2002.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425200313", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13150, "title": "Dafo", "text": "Dafo er et registreret varem�rke som ejes af Danmarks Jordbrugsforskning.rnrnOrdet er forkortelse for DAnsk FOrskning.rnrn===Henvisninger===rn* Regler for brug af Dafo varem�rket:rn** http://www.planteopformeringsstationen.dk/dansk/frugt/dafo_regler.htm", "user": "Haabet", "timestamp": "20030430201716", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 13169, "title": "Slagfalk", "text": "Slagfalken (falco cherrug) eller sakerfalken som den ogs� kaldes efter det arabiske navn Ssakar er en af de st�rste falkearter og i nogle omr�der kan den blive lige s� stor som den arktiske jagtfalk.rnrnI Sverige kaldes falken ogs� for tatarfalken.", "comment": "videnskabeligt navn", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030425210622", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13405, "title": "Ravioli", "text": "Ravioli er en italiensk ret med sm� dejkuverter fyldt med indbagt fars, spinat, ost eller andet.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504165954", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 13172, "title": "Onani", "text": "at man har sex med sig selv.rnrnOrdet onani stammer fra Biblen, hvor Onan ikke ville have samlejernmed sin afd�de brors kone og istedet spildte s�den p� jorden 1. rnMosebog 38v8-10.rn----rnHenvisninger:rn*NetDoktor.dkrn*Biblen fra Det Danske Bibelselskab", "comment": "[[en:Onanism]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426103758", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 13173, "title": "Sovjetunionen", "text": "en:Soviet Union eo:Sovetunio fr:URSS nl:Sovjetunie pl:ZSRRru:СССР sv:SovjetunionenrnSovjetunionen forkortet CCCP/SSSR (Soyuz Sovetskikh Sotsialisticheskikh Respublik)rnvar en kommunistisk union, rnsom eksisterede fra 1922 til 1991. Inden opl�sningen den 26. december rn1991 bestod unionen af 15 republikker, hvoraf Rusland var st�rst b�de rnareal- og befolkingsm�ssigt.rnrnSovjetunionen var ogs� det st�rste medlem af forsvarssamarbejdet Warszawapagten, rnder var en �steurop�isk modpol til NATO under den kolde krig.", "comment": "link til �vrige sprog", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426102445", "length": 74, "is_new": 1}
{"page_id": 13177, "title": "Biblen", "text": "er det samlede hellige v�rk som kristendommen bygger p�. rnrnBiblen er opdelt i det gamle testamente, de apokryfe skrifter rnog det nye testamente. De to f�rste er opdelt i b�ger og den sidste rni evangelier og breve.rnrnEvangelierne er dem om Jesus liv.rnrn----rnrnHenvisninger:rnrn*Biblen - Det danske bibelselskab", "comment": "Slettet som", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426104212", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 13178, "title": "Jesus", "text": "Christes:Jesu'seo:Jesuo Kristofr:Je'susnl:Jezus Christuspl:Jezus Chrystussv:Jesus KristusrnJesus er en historisk person, som efter Biblen er Guds s�n.rnrnVores tidsregning er baseret p� hans formodede f�dsels�r, som �r 1. rnrn�r 0. findes ikke, fordi man ikke kendte tallet 0 da man lavde tidsregningen.rn�ret f�r �r 1 efter vor tidsregning er det, �r 1 f�r vor tidsregning.rnrnJesus af Nazareth var enebarn. (S�dan udl�gger mange kristne det ialtfald) mange andre mener, at han havde halvbr�dre, og et f�tal mener at han havde mindst fire br�dre og mindst to s�stre. (Markusevangeliet 6.3).rnrnI Biblen findes Jesu historie i det Nye Testamente i de 4 Evangelier rnMat�us, Markus, Lukas og Johannes, foruden nogen senere evangelier, som ikke er optaget i biblen.", "comment": "�r 0 findes ikke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030516055900", "length": 41, "is_new": 0}
{"page_id": 13180, "title": "Gud", "text": "H�jere v�sen som tilbedes af religi�se personer. Nogle religioner har en enkelt gud, mens andre har flere guder.rn#Den eneste gud for j�dedommen og kristendommen. Efter kristendommen er Gud far til Jesus.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030426103423", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13182, "title": "UTC", "text": "Universal Timeeo:UTCes:UTCfr:Temps universel coordonn�ja:協定世界時sv:UTC rnUTC er den internationale tidszone, som er det samme som Greenwich rnMean Time (GMT). Tidsforskellen mellem Danmark er UTC er plus 1 time ved vintertid (normaltid) og plus 2 timer ved sommertid.rnrnUTC er en forkortelse for Coordinated Universal Time.", "comment": "landelinks", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426121624", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 13185, "title": "Hestehov", "text": "Hestehov er i Danmark udbredt via 5 arter.rnrn*R�d hestehov (Petasites hybridus)rn*Japansk hestehov (Petasites japonicus)rn*Hvid hestehov (Petasites albus)rn*Filtet hestehov (Petasites spurius)rn*vellugtende hestehov (Petasites fragrans)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030426193329", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 13187, "title": "R�d hestehov", "text": "rnrnR�d hestehovrnrnrnBillede:R�d_hestehov.jpgBillede fra Ebbel�kke f�gyde p� Sj�llands Odde.rnrnrnKlassifikation:rnrnrnrnrnRige: Planter (Plantae)rnUnderrige: Karplanter (Tracheobionta)rnDivision: D�kfr�ede (Magnoliophyta)rnKlasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)rnOrden: Kurvblomstordenen (Asterales)rnFamilie: Kurvblomstfamilien (Asteraceae)rnSl�gt: Hestehov (Petasites)rnrnrnrnrnArt:rnrnrnPetasites hybridusrnrnrnrnR�d hestehov (Petasites hybridus) kaldes ogs� for pestilensurt eller tordenskr�ppe. Planten kom oprindelig til Danmark som l�geplante i middelalderen. Men kendes fra vikingetiden p� �rhusegnen. De knuste blade blev brugt mod pestbylder og s�r i Middelalderen, nu bliver planten anvendt mod hoste, kramper og smerter i mave og underliv. Vi kender alle planten fra H.C. Andersens eventyr om den grimme �lling, som kom til verden i skyggen af tordenskr�ppens store gr�nne blade.rnrnR�d hestehov har 15-40 centimeter h�je skafter, der b�rer r�de sk�lblade. �verst har den en klase af r�dblomstrede kurve. Blomsterne udvikles f�r de langstilkede blade, og planten er en af de f�rst blomstrende blomster i april-maj m�ned. Senere vokser de gr�nne blade frem til en anselig st�rrelse p� 50-70 centimeter.rnrnR�d hestehov stammer oprindelig fra Syd- og Mellemeuropa. Planten vokser i Danmark langs �er, gr�fter og voldgrave, dog prim�rt p� Sj�lland, Fyn, Lolland, Falster og M�n. I resten af landet ses den meget sj�ldent.rnrnArten er s�rbo og formerer sig med b�de rodskud og med fr�.rnNogle mener at i Danmark er de fleste planter hank�nnede, og formeringen foreg�r derfor prim�rt ved rodskud. rnAndre mener at folk bare overser de sm� gr�hvide hun blomster.rnrnMan kan i tvivlstilf�lde kende r�d hestehov ved at kn�kke en st�ngel og lugte til saften. Den er st�rkt ildelugtende, og det kr�ver en god omgang s�be at f� den af igen.rnrnI enkelte omr�der bliver planten opfattet som landskabsukrudt, da den kan sprede sig kraftigt under optimale forhold.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514214541", "length": 71, "is_new": 1}
{"page_id": 13200, "title": "H�rdf�rhedszone", "text": "ZonernrnPlanter har et bestemt klima, hvor de trives bedst. Derfor har man i de fleste lande opdelt landet i et system af klimazoner. For at haveejerne nemt kan vide hvordan planterne vil gro i deres have.rnrnI Nordamerika er opdelt i 10 zoner, hvor Zone 1. er tundra og Zone 10. er tropisk.rnrnEngland har et system med 4 Zoner. Hvor Zone I. svare omtrent til Nordamerikas Zone 9. og Zone III. omtrent svare til Zone 8. i Nordamerika.rnrnSverige har deres eget system med 8-9 zoner, hvor Zone I. er Sk�ne, et system som ikke er s�rligt brugbart da mange lidt sarte planter vil kunne overleve under den tykke svenske vintersne.rnrnEfter det nordamerikanske system s� er Danmark: H�rdf�rhedszone: 6.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030426191408", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 13201, "title": "Isotop", "text": "rnes:Is�topo rneo:Izotopornfr:Isotopernja:同位体rnnl:Isotooprnsv:Isotop rnrnIsotoper af et grundstof er atomer (rettere atomkerner), der har samme atomnummer, Z, men forskellige atomv�gte, A. Ordet isotop betyder p� samme sted og det skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system. rnrnAtomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. S� et grundstofs forskellige isotoper indeholder det samme antal protoner.rnrnGrunden til et grundstofs isotopers forskellige atomv�gte er, at atomkernen har forskelligt antal neutroner i atomkernen. I videnskabelig nomenklatur skrives isotoper ved grundstoffets navn efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et h�vet prefiks f�r grundstoffets symbol (f.eks. 57Fe, 238U, 3He).rnrnSe denne isotop tabel oversigt.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030427104749", "length": 32, "is_new": 1}
{"page_id": 13202, "title": "Isotop tabel (komplet)", "text": "table (complete)rnDenne tabel viser alle grundstoffers kendte isotoper, sorteret efter stigende atomnummer fra venstre til h�jre og stigende neutron antal fra top til bund. Isotopers radioaktive halveringstider er kategoriseret i intervaller og vist ved isotopets cellefarve. Isotoper, der har flere forskellige henfaldsvarianter, vises ved at cellen har forskellig for- og baggrundsfarve.rnrnSe isotop tabellen i den engelske Wikipedia, http://www2.bnl.gov/ton/ eller http://www2.bnl.gov/CoN/nuchart1.html.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030426204658", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 13203, "title": "Tokyo", "text": "Tokyo er Japans hovedstad.", "comment": "hovedstad", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030426221204", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13208, "title": "433 Eros (1898 DQ)", "text": "Erosrnrnrn433 Eros (1898 DQ)rnrnKarakteristika: BanedatarnrnKredsl�bstype N�r-JordrnSemimajor akse 1.45821 AU rnEccentricitet 0.22290 rnKredsl�bsperiode 1.76 �r rnInclination 10.82948° rnrnKarakteristika: FysikrnrnDiameter 13×13×33 km rnMasse 7.2×1015 kgrnMassefylde 2.4 g/cm3rnRotationsperiode 5t 16m rnSpektrale klasse S rnAlbedo 0.16 rnrnHistoriernOpdager Gustav Witt, 1898 rnrnrnrnAmor asterioden 433 Eros (1898 DQ) er navngivet efter den gr�ske k�rlighedsgud Eros. Den er den anden st�rste N�r-Jord sm�planet med sin st�rrelse p� omkring 13 x 13 x 33 km.rnrnD.12 februar 2001 landede rumsonden NEAR Shoemaker p� sm�planeten Asteroid 433 Eros (1898 DQ): http://near.jhuapl.edu/ . P� denne adresse er der en film af nedstigningen: http://near.jhuapl.edu/iod/20010731/index.html .rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Ing.dk, 5. april 2002, Rejseguide til en asteroidern* Ing.dk, 15.02.2001, Rumsonde bliver st�ende p� Eros. Sonden Near Shoemaker sender stadig signaler og f�r lov at leve ti dage mere.rn* Ing.dk, 01.03.2001 Asteroidemission p� Eros slutrnrn==Eksterne adresser==rn*Harvard Amor sm�planet liste - Eros er nederst", "user": "Glenn", "timestamp": "20030429155341", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 13211, "title": "Roskilde Domkirke", "text": "Roskilde Domkirke er optaget p� UNESCO's verdensarvsliste.rnrn----rnLinkser:rnrnRoskilde Domkirke", "user": "Haabet", "timestamp": "20030428061149", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 13212, "title": "Slaget om Pearl Harbor", "text": "on Pearl HarborrnSlaget om Pearl Harbor blev indledt den s�ndag den 7. december 1941 klokken 07:02, da 423 japanske fly under ledelse af admiral Nagumo angreb den amerikanske stillehavsfl�de p� Pearl Harbor, Hawaii.rnrnAmerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var l�st inde. Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen. rnrnDen f�rste angrebsb�lge gik efter lufthavnen og slagskibe. N�ste b�lge gik efter �vrige krigsskibe og skibsv�rftet. Kl 09:45 afsluttedes angrebet. Da var otte slagskibe sv�rt beskadiget og fem sunket. Desuden amerikanerne mistet tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fart�jer samt 188 fly. 2335 soldater og 68 civile omkom, og 1178 s�redes. Heriblandt 1104 mand om bord p� det amerikanske slagskib Arizona, som blev ramt af en 1760 pund bombe. Japanerne mistede kun 27 fly samt fem mini-ub�de, der fors�gte at komme ind i den indre havn og affyre torpedoer. USA's fl�de i Stillehavet var indtil videre sat ud af spillet. rnrnDagen i forvejen havde den amerikanske pr�sident Roosevelt rettet en fredsappel til den japanske kejser uden at modtage svar. USA's kodefolk havde opsnappet 14 japanske meddelelser, hvoraf de 13 var blevet dechiffreret, s� USA regnede med, at et japansk angreb var p� vej et eller andet sted i Syd�stasien. Den amerikanske advarsel til hovedkvarteret i Oahu ankom f�rst fem timer efter, at angrebet var indledt. N�ste dag erkl�rede USA og England krig mod Japan. Pr�sident Roosevelt kaldte datoen 7. december: \"A date which will live in infamy\".", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030428064145", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13215, "title": "Vita Andersen", "text": "Vita Andersen er en dansk forfatter, der i 1979 modtog Boghandlernes Gyldne Laurb�r for sin popul�re novellesamling Hold k�ft og v�r smuk.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428183939", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13216, "title": "Egomani", "text": "Egomani er et fremmedord for sygelig selvoptagethed.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428184137", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13217, "title": "Soraner", "text": "En Soraner er en elev p� Sor� Akademi.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428184320", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13218, "title": "Trondheim", "text": "Trondheim er Norges tredjest�rste by. Byen er mere end 1.000 �r gammel og Tordenskjolds f�deby.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030429083951", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 13219, "title": "Gr�senke", "text": "En gr�senke er et sp�gende udtryk der benyttes om en kvinde, hvis mand er midlertidigt bortrejst.", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428185842", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 13220, "title": "K.D. Lang", "text": "K.D. Lang er en canadisk sangerinde.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428185622", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13221, "title": "Omega", "text": "Omega er et gr�sk bogstav. Bogstavet benyttes som symbol for ohm, der er enhed for elektrisk modstand.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428185937", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13222, "title": "Tornado", "text": "pl:TornadornEn tornado er en skypumpe der dannes som en tragtformet udl�ber fra undersiden af en tordensky. Ordet er af spansk oprindelse.rnrnTornadoer bliver opdelt i en r�kke klasser, F0-F5, hvor F5 er de kraftigste og mest alvorlige. Danske tornadoer eller skypumper er som regel F0 eller F1.", "comment": "en: pl:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030429131534", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 13223, "title": "Toro", "text": "Toro er det spanske ord for tyr. Vi kender det for eksempel fra tyref�gtning.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428190422", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13224, "title": "Amanda", "text": "Amanda er et pigenavn.rnrn----rnAmanda er en granitstatue ved Langebro i Kerteminde forestillende en ung fiskerpige. Den blev opstillet i 1954 og er blevet byens vartegn.rnrnAllusionen er til en popul�r (anonym) skillingsvise, \"Min Amanda var fra Kerteminde\".", "comment": "\"Min A. var fra Kerteminde\"", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030429071830", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13225, "title": "Nemesis", "text": "Nemesis er \"sk�bnens retf�rdige geng�ldelse\" i gr�sk mytologi.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428190707", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13226, "title": "Flak", "text": "Flak er en sandgrund i havet, hvor der p� et st�rre areal er ringe forskel p� vandets dybde.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428190808", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13227, "title": "Flemming J�rgensen", "text": "Flemming J�rgensen (f�dt 7. Februar 1947), ogs� kaldet Bamse, er en dansk popsanger.", "comment": "Det kan godt opfattes lidt morbidt at efterlade en tom plads til d�dsdatoen, for en nulevende person!", "user": "Christian List", "timestamp": "20030429125749", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 13228, "title": "Lotus", "text": "Lotus er Indiens hellige blomst, samt et ud�delighedssymbol.rn# Lotus er en bil.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030429084455", "length": 6, "is_new": 1}
{"page_id": 13229, "title": "Antikvariat", "text": "Et antikvariat er en boghandel, hvor man kan k�be og s�lge brugte, �ldre b�ger.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428191326", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13230, "title": "Andrei Gromyko", "text": "Andrei Gromyko var en sovjetisk politiker, der var udenrigsminister fra 1957-1985.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428192728", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13231, "title": "Ny", "text": "Ny er en betegnelse for m�nens tiltagende fase.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428192848", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13232, "title": "Biscayabugten", "text": "Biscayabugten er en bugt mellem Frankrig og Spaniens nordkyst.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428193202", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13233, "title": "Alter", "text": "Alter var betegnelsen for et offersted i det gamle testamente.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428193532", "length": 20, "is_new": 0}
{"page_id": 13234, "title": "Ankara", "text": "Ankara er Tyrkiets hovedstad.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030428200135", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13235, "title": "Lidenskab", "text": "de medf�dte drifter, som f�r folk til at opf�re sig tosset.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515222524", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13237, "title": "Spejlsk�ret", "text": "Spejlsk�ret er en saveteknik, som anvendes p� savv�rker.rnrnSpejlsk�ret vil sige at tr�et er savet, s� �rerne vender vinkelret p� overfladen.rnrnMetoden er dyrere at anvende end andre saveteknikker, da tr�et skal vendes under savningen.", "comment": "savv�rker", "user": "Christian List", "timestamp": "20030429125141", "length": 27, "is_new": 1}
{"page_id": 13238, "title": "Rhododendron yakushimanum", "text": "Selve arten yakushimanum er sj�ldent dyrket, da den en en kedeligt busk, men den for form af Rho. yakushimanum, som man dyrker er en loden lav krybende form, som klamer sig til den �verste kolde stormomsuste bjergtop p� den japanske �: rnYakushima. Den lave form skal st� lyst og klippes for at bebare formen i alderdomen, i halvskygge vil den blive omkring 4m h�j ad �re.rnSom de fleste vildarter blomster den for tidligt, og som regl kun hver andet �r. Blomsterne er lyse unden tydelige tegninger.rnrn* Rhododendron yakushimanum 'Koichiro Wada' er en udvalgt klon af arten.rnrnBedre end arten er alle hybriderne med Rhododendron smirnowii.rn* Rhododendron 'Schlaraffia'rn*rnDer findes mange andre hybrider med den lave form af Rhohododendron yakushimanum.rnDe kaldes Rhododendron \"yakushimanum-hybrider\" eller bare yak, eller yak-hybrider. er en f�ldes betegnelse for en masse hybrider, hvor fleste er s�dan at blomsten er r�dlilla i knup og som falmer til lysrosa. Bladene er blanke og v�gsten bred og l�s. Som hovedregl h�rdf�re.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030429082413", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 13239, "title": "Sams�", "text": "Sams� er en � midt i Danmark p� 112 km2 og med ca. 4300 indbyggere bosat i 22 landsbyer.rnrnSams� er blandt andet kendt for sine tidlige kartofler.", "comment": "Oprettet nogle henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501120902", "length": 33, "is_new": 1}
{"page_id": 13241, "title": "Kortspil", "text": "en:Card game fr:Jeux de cartes nl:kaartspel sv:kortspelrnrnEksempler p� kortspil:rnrn*Blackjackrn*Bridgern*Brugsrn*Canastarn*Fisk (kortspil)rn*Hjerterfrirn*Kasinorn*Mouselrn*Olsen (kortspil)rn*Pokerrn*Spadesrn*Whist", "comment": "de: en: fr: nl: sv:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030429132509", "length": 34, "is_new": 1}
{"page_id": 13243, "title": "Canasta", "text": "er et kortspil, hvor der anvendes to s�t kort, inklusiv 4 jokere.rnrnDer findes mange varianter af spillet, og det kan spilles af 2,3 eller 4 personer.rnrnSpillet g�r ud p� at samle mindst 7 ens. For eksempel 7 femere eller 7 konger, hvorefter spillet kan afsluttes.rnrnDe enkelte kort har en v�rdi, som bruges n�r spillet er afsluttet og pointene skal t�lles op. Typisk skal der mere end et spil til for at finde en vinder, da spillet normalt kr�ver 5.000 point for at blive afsluttet.rnrnrnPoint v�rdi for de enkelte kort i CanastarnKortV�rdirn3♦, 3♥Speciel (100 point)rn3♣, 3♠, 4, 5, 6, 75rn8, 9, 10, Kn, Da, Ko10rnEs, 220rnJoker50rn", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429141535", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 13246, "title": "Center", "text": "Et center er et sted hvor flere forretninger er samlet.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429113020", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13248, "title": "Bat", "text": "Et bat er et boldtr� som anvendes i bordtennis.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429113258", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13249, "title": "Gane", "text": "En gane er skillev�ggen mellem mundhulen og n�sehulen.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429113403", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13250, "title": "Kurtine", "text": "Kurtine er en vold mellem to bastioner. Ordet har fransk oprindelse.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429113452", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13251, "title": "Trane", "text": "Tranen er en fugl, som kan kendes ved dens n�gen isse og lange svingfjer.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429114137", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13252, "title": "Pol", "text": "En pol er en magnets endepunkt.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429130034", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13253, "title": "Denim", "text": "Denim er et bl�t stof der anvendes til arbejdsbukser.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429130508", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13254, "title": "Orkestergrav", "text": "Orkestergrav er en betegnelse for en fors�nket plads foran scenen til et st�rre ensemble.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429130920", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13255, "title": "Hessel�", "text": "Hessel� er en lille � i Kattegat. �en var genstand for en verbal krig mellem Danmark og Sverige i 1983.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030429131700", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13256, "title": "S�rk�nnet", "text": "Gartnerlatin: diklin (hvilket dog er gr�sk)rnrnBetyder at plantearten b�de har hanblomster og hunblomster. Modsat tvek�nnetrnrnHvis de s�rk�nnetede blomster er p� den samme plante, s� er arten sambo, og hvis de er fordelt p� hver sin plante s� er arten s�rbo, og arten har b�de hunplanter og hanplanter.rnrnDe flerste tr�arter er S�rk�nnet.rnrnAsken, Asketr�et har dog fem k�n, hunplanter, hanplanter, tvek�nnetplanter, overvejende hanligeplanter og overvejende hunlige planter.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030429160605", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 13257, "title": "Tvek�nnet", "text": "Er at det samme v�sen er b�de er et han- og hunv�sen.rnrnDe fleste planter er Tvek�nnet.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030429143500", "length": 3, "is_new": 1}
{"page_id": 13258, "title": "Enk�nnet", "text": "at en blomst er enk�nnet, hvilket vil sige at arten har to forskelige slags blomster: Hanblomster og Hunblomster. Modsat Tvek�nnet blomster.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030429152044", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 13259, "title": "Tvebo", "text": "sv:tv�byggare sv:dioikrnrnEr det, at en planteart b�de har hunplanter og hanplanter.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030429145947", "length": 3, "is_new": 1}
{"page_id": 13260, "title": "S�rbo", "text": "Det, at en planteart b�de har hunplanter og hanplanter.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030429160737", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 13261, "title": "Emil B�nnelycke", "text": "Emil B�nnelycke f�dt Emil Christian Theodor B�nnelycke (21. marts 1893 - 27. november 1953) i �rhus, var en dansk forfatter opvokset i K�benhavn.", "comment": "start", "user": "Christian List", "timestamp": "20030429160800", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13264, "title": "Mykorrhiza", "text": "Er en Symbiose mellem en plante og en svamp.rnrnSvampen f�r sukker af planten, og giver minaler tilgeng�ld. rnrndirectory.google.com", "user": "Haabet", "timestamp": "20030430120904", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13265, "title": "1014", "text": "eo:1014 es:1014 fr:1014 no:1014 nl:1014 pl:1014 sv:1014 en:1014 rnrn�rhundreder: 10. �rhundrede - 11. �rhundrede - 12. �rhundrede rnrn�rtier: 960'erne 970'erne 980'erne 990'erne 1000'erne - 1010'erne - 1020'erne 1030'erne 1040'erne 1050'erne 1060'erne rnrn�rstal: 1009 1010 1011 1012 1013 - 1014 - 1015 1016 1017 1018 1019 rn----rnBegivenhederrn*rnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn* 3. februar - Svend 1. Tvesk�g", "comment": "Svend 1. Tvesk�gs d�dsfald", "user": "Chbs", "timestamp": "20030430125855", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 13267, "title": "1000", "text": "eo:1000 es:1000 fr:1000 no:1000 nl:1000 pl:1000 sv:1000 en:1000 rnrn�rhundreder: 10. �rhundrede - 11. �rhundrede - 12. �rhundrede rnrn�rtier: 950'erne 960'erne 970'erne 980'erne 990'erne - 1000'erne - 1010'erne 1020'erne 1030'erne 1040'erne 1050'erne rnrn�rstal: 995 996 997 998 999 - 1000 - 1001 1002 1003 1004 1005 rn----rnBegivenhederrn* Slaget ved Svold som Svend 1. Tvesk�g vinder og bliver konge over Norge. Slaget foregik syd for Helsingborg og ikke ved Svold, da det var andet slag.rnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Sproglig forbedring", "user": "Chbs", "timestamp": "20030430212151", "length": 19, "is_new": 1}
{"page_id": 13270, "title": "Antares", "text": "Antares er den r�de og lysst�rke hovedstjerne i stjernebilledet skorpionen.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430191831", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13271, "title": "Salomon, kapel", "text": "Salomon er et middelalderligt kapel beliggende p� Bornholms Hammerknude.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430192121", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13272, "title": "Ernst", "text": "Ernst er et oprindeligt tysk drengenavn der betyder den alvorlige.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430192209", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13273, "title": "Lom�", "text": "Lom� er hovedstaden i Togo.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430192253", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13274, "title": "Hastings", "text": "Hastings er et engelsk badested ved den engelske kanal syd�st for London i grevskabet East Sussex.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430192405", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13275, "title": "S�hest", "text": "S�heste er de bedst kendte tropiske fisk af n�lefisk familien.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504163441", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 13276, "title": "Entomologi", "text": "Entomologi er den gren af zoologien, der besk�ftiger sig med insekterne.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430192547", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13277, "title": "Hangar", "text": "Hangar er betegnelsen for en bygning til opbevaring af flyvemaskiner.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430192856", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13278, "title": "Pulpitur", "text": "Pulpitur er, i en kirke, et lukket galleri med stoles�der eller med plads til sangere og orgel.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430193023", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13279, "title": "Teenagerlove", "text": "Teenagerlove er en musical af Ernst Bruun Olsen fra 1962 med popsangeren Billy Jack som hovedperson.rnrn----rnKilder/henvisningerrnrn* Lexopen", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430193452", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13280, "title": "Honning m�ne", "text": "Honning m�ne er en film fra 1979 der inkasserede i alt 3 bodil-statuetter. Skuespilleren Kirsten Olesen fik sin fimdebut i filmen og vandt bodilen for bedste kvindelige hovedrolle.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430193656", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13281, "title": "Miami", "text": "Miami er en by (kendt badeby) ved Atlanterhavet i det sydligste Florida.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030430193802", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13282, "title": "Olden", "text": "Olden er en f�llesbetegnelse der benyttes for agern og bog, der er frugterne af henholdsvis ege- og b�getr�er.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030508082710", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13283, "title": "Monokel", "text": "En monokel er et enkelt brilleglas, der b�res fastklemt i det ene �je.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030430214553", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13285, "title": "�je", "text": "�je er en biologisk indretning, som projekterer lys via en linse p� synsnerverne. Synsnerverne videresender informationer om lyset til hjernen, som fortolker disse og skaber et billede.", "comment": "[[de:Auge]][[en:eye]][[eo:Okulo]][[es:Ojo]][[fr:eil]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030501155302", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 13287, "title": "Kniv", "text": "En kniv er oftest et h�ndredskab til at sk�re eller snitte med. rnrnEn knivs egenskab til at sk�re kaldes dens skarphed, som kan �ges ved at neds�tte knivens sk�reflade eller �ndre p� dens geometri f.eks. ved hj�lp af takker.", "comment": "Henvisning til 'egenskab'", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501105703", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 13289, "title": "Kanonisering", "text": "Ogs� kaldet kanonisation eller helgenk�ring.rnrnDen officielle anerkendelse af en (afd�d) person som v�rende helgen.rnKan kun foretages af paven.rnrnSe ogs� : katolsk kirke, pave", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030501090720", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13290, "title": "N�letr�er", "text": "N�letr�er opdeles efter plantefamilie og derefter efter plantesl�gt.rn* Granfamilienrn** Granrn** Fyrrn** �delgranrn* Taksfamilienrn** Blommetaksrn** N�detaksrn** Taksrn* Cypresfamilienrn** Eneb�rrn** CypresrnrnVeddet af alle n�letr�er sammen med Ginkgo hedder N�letr�.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501111846", "length": 21, "is_new": 0}
{"page_id": 13291, "title": "H�ndredskab", "text": "Et redskab som b�res og betjenes med en eller to h�nder af en person.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501105946", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13294, "title": "Fyr (plante)", "text": "Fyr er en plantesl�gt af plantefamilien gran under plantegruppen n�letr�er.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030501171557", "length": 11, "is_new": 1}
{"page_id": 13292, "title": "Fyr (menneske)", "text": "En fyr er en ung mand. Ogs� om en mandlig k�reste.rnrnOprindeligt er en fyr en kastereret hankat.", "comment": "Oprettelse.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501111438", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13293, "title": "Fyr (dyr)", "text": "En fyr er en kastereret hankat.rnrnEn fyr benyttes ogs� om en ung mand eller en mandlig k�reste.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501111806", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13295, "title": "Fyr (navigation)", "text": "Et fyr er et pejlem�rke som giver information via lys, lyd eller radiosignaler.rnrnDe mest kendte fyr er lysfyr, som benyttes af s�farten til at navigere efter is�r i m�rke. I t�ge benytte disse fyr sig ofte ogs� af lyd (t�gehorn) til at angive deres position.rnrnLysets farve fra et fyr kan give oplysninger om, i hvilken retning man er i forhold til fyret. De enkelte farveomr�der kan ses p� en s�kort.rnrnRadiofyr er fyr, som benytter sig af radiosignaler og kendes is�r fra luftfarten.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501120603", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13296, "title": "Landsby", "text": "En landsby er et mindre byomr�de. Et byomr�de skal have mindst 200 indbyggere f�r det kan kaldes en by.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501122108", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13297, "title": "By", "text": "en:City eo:Urbo nl:Stad pl:Miasto ru:ГородrnrnEn by er et byomr�de med mindst 200 indbyggere.rnrnSe ogs� byplanl�gning.", "comment": "de: eb: eo: nl: pl: ru:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501170208", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 13298, "title": "Sne", "text": "er por�st, frosset vand faldet som nedb�r.rnrn----rnrnSne anvendes som et slangudtryk for kokain.", "comment": "'''Sne''' anvendes som et [[slang]]udtryk for [[kokain]].", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030501160435", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13299, "title": "Salmonsens konversationsleksikon", "text": "Isac Salmonsen begyndte i 1891 udgivelsen af Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon i 19 bind (1891-1911). Det blev udgivet p� Br�drene Salmonsens forlag, grundlagt i 1871, som i 1911 blev overtaget af J. H. Schultz Forlag.rnrnTitlen Salmonsens konversationsleksikon blev brugt p� 2. udgave i 26 bind (1915-1930), som er Danmarks st�rste encyklop�di gennem tiderne, pr�cis som den samtidige svenske 2. udgave (\"uggleupplagan\") af Nordisk familjebok.rnrnDen 3. udgave havde titlen Den Lille Salmonsen og blev udgivet i 12 bind (1937-1940). En fjerde og sidste udgave i �t bind, Den nye Salmonsen kom 1949. I mellemtiden havde man i 1941 begyndt at udgive Salmonsen Leksikon-Tidsskrift (SLT) med et h�fte hver m�ned, som udkom i 15 �rgange frem til 1955.rnrnSe videre leksikon.rnrnEksterne linksrn*Schultz Forlag, http://www.schultz.dk/rn*Projekt Runebergs digitaliseringsplaner, http://runeberg.org/wiki/Salmonsens_konversationsleksikonrnrnrnArtikler der bygger p� Salmonsens konversationsleksikonrn*AprilsnarrnrnLeksikonet vil typisk indeholde et verdenssyn som det s� ud omkring 1900, hvor det blev udgivet. Artikler som bygger p� salmonsens konversationsleksikon vil derfor ofte skulle tilpasses et mere moderne verdenssyn samt retskrivning.", "comment": "- n", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030512192749", "length": 42, "is_new": 1}
{"page_id": 13300, "title": "Nedb�r", "text": "er vand i en eller flere former, som falder ned fra himlen.rnrnEksempel p� nedb�r er regn, sne, hagl og slud.rnrnNedb�r m�les ofte i antal millimeter.", "comment": "en:", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501165147", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13320, "title": "Diospyros i Danmark", "text": "Der findes omkring 200 arter af ibenholt, hvoraf ganske f� er l�vf�ldende og h�rdf�re.rnrn* Diospyros virgiana Hvid Ibenholt, er meget h�rdf�rt men kr�ver sommer varme. �stlige Nordamerika.rn* Diospyros lotus Dadelblomme, Ibenholt. Nogen planter er vistnok h�rdf�re. Asien rn* Diospyros digyna Sort Sapote, ikke h�rdf�r.rn* Diospyros ebenum Sort Ibenholt, ikke h�rdf�r. Afrikarn* Diospyros kaki Dadelblomme, Kaki-frugttr�, Sharon-frugttr�, ikke h�rdf�r. Kina.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030502063605", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13321, "title": "1492", "text": "eo:1492 es:1492 fr:1492 no:1492 nl:1492 pl:1492 sv:1492 en:1492 rnrn�rhundreder: 14. �rhundrede - 15. �rhundrede - 16. �rhundrede rnrn�rtier: 1440'erne 1450'erne 1460'erne 1470'erne 1480'erne - 1490'erne - 1500'erne 1510'erne 1520'erne 1530'erne 1540'erne rnrn�rstal: 1487 1488 1489 1490 1491 - 1492 - 1493 1494 1495 1496 1497 rn----rnBegivenhederrn* 12. oktober - Christoffer Columbus g�r i land p� Bahamas �en San Salvador og genopdager derved Amerika.rnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Oprettelse- Columbus genopdager amerika.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502065017", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13305, "title": "Milliard", "text": "En milliard er tallet for tusind millioner = 109 = 1.000.000.000.rnrnPr�fikset G for giga angiver en milliard.", "comment": "Angivelse af pr�fikset G for giga", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501194407", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13306, "title": "Million", "text": "En million er tallet for tusind tusinder = 106 = 1.000.000.rnrnPr�fikset M for mega angiver en million.", "comment": "Rettet milliard til million", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501194222", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 13307, "title": "Philippus Paracelsus", "text": "Philippus Theophrastus Bombastus von Hohenheim eller Philippus Paracelsus (1. maj 1493 - 1541), schweizisk l�ge og alkymist. Han blev undervist i en periode af sin fader, som var l�ge og kemiker. Efterf�lgende studerede han medicin og tog eksamen fra universitetet i Wien i 1510, 17 �r gammel. Herefter rejste han rundt i nogle �r i Egypten, Arabien, Israel og Tyrkiet for at l�re om effektiv medicinsk behandling. Desuden blev han interesseret i alkymi. rnrnHan blev underviser ved universitetet i Basel, hvorfra han blev udvist i 1538 for sine nye teorier. For eksempel var han den f�rste, der mente, at man kan blive rask ved at indtage sm� doser af det, som g�r en syg.", "comment": "Phillipus Theostratus -> Philippus Theophrastus ; Desuden blev han ogs� interesseret ->Desuden blev han interesseret", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030502073231", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 13308, "title": "Tusind", "text": "Et tusind er tallet for ti hundreder = 103 = 1.000.rnrnPr�fikset k for kilo angiver et tusinde.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030501194618", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13312, "title": "Ti", "text": "angives med tallet 10.rnrnTi er grundtallet i vores talsystem titalssystemet.rnrnRomertallet for ti er X.rnrnPr�fikset deka angiver en faktor ti f.eks. dekameter.", "comment": "Tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502090831", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 13313, "title": "1493", "text": "en:1493 eo:1493 es:1493 fr:1493 it:1493 no:1493 nl:1493 pl:1493 pt:1493 sv:1493 rnrn�rhundreder: 14. �rhundrede - 15. �rhundrede - 16. �rhundrede rnrn�rtier: 1440'erne 1450'erne 1460'erne 1470'erne 1480'erne - 1490'erne - 1500'erne 1510'erne 1520'erne 1530'erne 1540'erne rnrn�r: 1488 1489 1490 1491 1492 - 1493 - 1494 1495 1496 1497 1498 rn----rnBegivenhederrn* rnrnF�dtrn*1. maj - Philippus Paracelsus, schweizisk l�ge og alkymist.rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Sm�ting", "user": "Christian List", "timestamp": "20030501205115", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13318, "title": "N�letr�", "text": "Er veddet stor gruppe af planter, som har det til f�ldes at en mere primitiv opbygning af veddet, foruden at langt de fleste har n�le, istedet for blade.rnrnAlmindeligvis s� tiltager n�letr�s styrke, jo smaller �rringene er, men de kan alts� godt blive for smalle.rnrnDe meste almindelige sorter n�letr�er er:rn* Gran, �delgran, R�dgran) som ikke er s�rligt sk�rkt og holdbart.rn* Fyr, Skovfyr som er lidt mere holdbart, og st�rkere.rn* L�rk og Douglasgran, som er bl�dt, st�rkt, stift og temmeligt holdbart. rn* Sibirisk L�rk, som kan v�re sk�rt.rn* Ceder, som normalt er veddet af K�mpe Thuja. Det er l�t, stift, sk�rt, men meget varigt.rn----rnDanske skovtr�er", "user": "Haabet", "timestamp": "20030501221503", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13319, "title": "Knud Rasmussen", "text": "Rasmussen en:Knud RasmussenrnrnKnud Rasmussen (1879-1933) var verdens st�rste polarforsker. Han blev f�dt i Ilulissat (Jakobshavn), Gr�nland.", "comment": "lidt stavning", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502201135", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 13322, "title": "San Salvador (�)", "text": "San Salvador er den �, hvor Christoffer Columbus gik i land p� sin f�rste rejse over Atlanten. rnrnSan Salvador betyder \"hellige frelser\".rnrnDe indf�dte kalder �en for Guanahani.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502065839", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13323, "title": "L�vtr�er", "text": "Er en stor gruppe af meget forskelige planter, som dog har en f�ldes struktur i blomsterne og i veddet. Blade findes ogs� hos n�letr�er og GingornrnMan opdeler l�vtr�erne efter plantefamile og dern�st efter sl�gt. Hvis palmer er l�vtr�er s� tilh�re de en hel anden planteorden. rnrn* Scrophulariaceaern* Roseceae. Rosenfamilienrn* Fagaceae, B�gefamilienrn*", "comment": "Rettet henvisning til ental (blade -> blade)", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502110228", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 13331, "title": "Gartnerlatin", "text": "Er internationalt fagsprog, som bygger p� latin. Og som bruges til at navngive og beskrive planter.rnrnNogen tilf�ldige eksempler:rn*pentanthus, femblomstretrn*mammillaris, brystvorteformetrn*lancifolius, med lancetformede bladern*bilobus, tolappet", "user": "Haabet", "timestamp": "20030502203233", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13324, "title": "SI-enhed", "text": "unitrnEn SI-enhed er en af de syv grundl�ggende fysiske enheder som er defineret af NIST.rnrnFra disse syv enheder kan alle andre enheder afledes.rnrnDe syv grundenheder:rnrnEnhedsomr�deSymbolNavnEnhedDefinitionrnrnL�ngdelmetermDen distance lyset tilbagel�gger i det tomme rum p� 1/29979248 sekund.rnrnrnMassemkilogramkgMassen af det internationale prototypelod p� 1 kg. i ParisrnrnrnTidtsekundsVarigheden af 9192631770 svingninger af str�lingen fra en ganske bestemt overgang i c�sium-133 atomet.rnrnrnElektrisk str�mIampereADen str�mstyrke, der giver anledning til en kraftp�virkning mellem to uendeligt lange parallelle ledere i afstanden 1 m fra hinanden p� 2*10-7 N pr. meter.rnrnrnTermodynamisk temperaturTkelvinK1/273,16-endedel af den termodynamiske temperatur for vandets triplepunkt, som svarer til 0,01�C.rnrnrnStofm�ngdenmolmolAntallet af atomer i 0,012 kg af kulstof-12 isotopen.rnrnrnLysstyrkeIvcandelacdLysstyrken i en given retning af en lyskilde, som udsender monokromatisk lys med en frekvens p� 540*1012 Hz, og hvis str�lingsstyrke i denne retning er 1/683rnW/sr.rnrnrnrn==Eksterne henvisninger:==rn*http://physics.nist.gov/cuu/Units/", "comment": "Definitioner tilf�jet", "user": "Christian List", "timestamp": "20030502125811", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 13325, "title": "Kristendom", "text": "Kristendom er en samlingsbetegnelse for de religioner som baserer sig p� Jesus som Gud's s�n og har b�de det gamle og det nye testamente som hellige skrifter.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502103642", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13326, "title": "Bodil-statuette", "text": "En Bodil-statuette er en dansk kritikerpris for film med f�lgende kategorier:rn* Mandlige hovedrollern* Kvindelige hovedrollern* Mandlige birollern* Kvindelige birollern* Bedste danske filmrn* Bedste amerikanske filmrn* Bedste ikke-amerikanske filmrnrnPrisen blev uddelt f�rste gang 29. april 1948 og er opkaldt efter de to store danske skuespillerinder Bodil Ipsen og Bodil Kjer.rnrn----rnEksterne henvisninger:rn* Filmmedarbejderforeningen og Bodils hjemmeside", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030502105213", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13327, "title": "Kvinde", "text": "kvinde er et voksent menneske af hunk�n.", "comment": "[[en:Woman]][[es:mujer]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502202311", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 13328, "title": "Mand", "text": "mand er et voksent menneske af hank�n.", "comment": "[[en:Man]][[es:var�n]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502202457", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 13329, "title": "Christoffer Columbus", "text": "Columbusde:Christoph Columbus eo:Kristoforo KOLUMBOrnCristobal Colonrnnl:Columbus pl:Krzysztof Kolumb sv:Christofer Columbus rnBillede:Christoffer_Columbus.jpgrnChristoffer Columbus (Spansk: Crist�bal Col�n, Italiensk: Cristoforo Colombo, 1451-1506) var den opdagelsesrejsende, som i 1492 genopdagede Amerika.rnrnHar ogs� lagt navn til Columbus-�gget.", "comment": "link til �vrige", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030503164546", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 13337, "title": "Skrankepave", "text": "Skrankepave er en betegnelse for en overlegen person ansat p� et offentligt kontor.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502210815", "length": 6, "is_new": 1}
{"page_id": 13338, "title": "Spradebasse", "text": "Spradebasse er en betegnelse for en ung, indbildsk og lapset mand.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502210901", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13339, "title": "Amalienborg", "text": "Amalienborg et et slotsanl�g i K�benhavn best�ende af fire ens pal�er.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502211015", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13340, "title": "Azalea i Danmark", "text": "Der findes to grupper af Azalea, de l�vf�ldende og de stedsegr�nne.rnrnAf de stedsegr�nne, er kun en varietet fuld h�rdf�r, og en kultivar nogenlunde h�rdf�r.rnrnstedsegr�nne Azalea:rn* Rhododendron kaempferi den n�sten helt l�vf�ldende varietet.rn*rnrnL�vf�ldende Azalea:rn* Rhododendron 'Coccinia Soeciosa' kan skades af senfrost.rn* Rhododendron japonicum (mange sorter)rn* Rhododendron luteumrn* Rhododendron occidentale-hybrid 'Irene Koster', rnrn----rnBuske i Danmark", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515085156", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13341, "title": "Aske", "text": "Aske er et gr�ligt produkt, der bliver tilbage efter en forbr�nding.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502211137", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13342, "title": "Idaho", "text": "Idaho er en stat i USA. Hovedstaden i Idaho er Boise.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502211240", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13343, "title": "Snar", "text": "Snar er et �ldre dansk ord for hurtig.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502211441", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13344, "title": "Derivat", "text": "Derivat er i grammatikken et afledt ord.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502211555", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13345, "title": "Nl", "text": "NL er bilkendingsm�rket for Holland.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502211636", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13346, "title": "Miste", "text": "Miste er betegnelsen for en oversprunget plet ved s�ning af en mark.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030502211743", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13347, "title": "Hunplanter", "text": "De feste planter er tvek�nnet, men nogen har to k�n ligesom mennesker. Og Hunplanterne modsvare kvinderne.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030502215447", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13348, "title": "Drage", "text": "Drage kan v�re:rn#Et mytologisk dyr, der kan spy ild og flyve. Kig p� de mytologiske kinesiske drager og de europ�iske drager.rn#Et menneskefremstillet, flyvende objekt fastholdt til jorden i snor(e) og b�ret af vinden. Se drage (flyvende).rn#Nogle dyr fra krybdyr famillien kaldes drager. En af dem kan sv�veflyve.rn#Et dyr kaldet en s�drage.rn#At rejse (jeg drager afsted p� en lang tur).rn#At tiltr�kke (jeg drager mandspersoner fra tv-serien Matador).", "user": "Glenn", "timestamp": "20030505165342", "length": 45, "is_new": 1}
{"page_id": 13349, "title": "Drage (flyvende)", "text": "flying nl:vliegerenrnEn drage er et menneske lavet flyvende objekt i snor(e) b�ret af vinden.rnrn==Eksterne adresser med dansk indhold==rn*Opfindernes �: laver drage af naturmaterialerrn*Dan's introduktion til drageflyvningrn*Velkommen til �rhus Drageklub, linksrn*Jubii.dk: Dragerrn*Drager og dekorationrnrn==Eksterne adresser==rn*Google.com: Kites, Plansrn*webring: kiteringrn*www.classic-kites.org, p� tyskrn*KiteLife - The Kite Flier's Internet Portal!", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504190707", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 13351, "title": "Columbus-�g", "text": "Columbus-�gget er et udtryk som anvendes om en simpel l�sning p� et indviklet problem.rnrnEfter sigende skulle udtrykket v�re opst�et i et selskab som Christoffer Columbus deltog i, hvor man ikke troede p�, at han havde opdaget Amerika. Han opfordrede de tilstedev�rende til, at f� et �g til at st�. Da dette ikke lykkedes, bankede han det herefter en smule fladt i den ende ende og fik �gget til at st�. Symbolikken heraf var, at det blot gjaldt om at f� id�en.", "comment": "Tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504081225", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 13358, "title": "Drage (krybdyr)", "text": "Nogle dyr fra krybdyrs famillien kaldes drager. En af dem kan sv�veflyve.rnrn==Eksterne adresser==rn*Draco volan, Flying Lizardrn*Pogona vitticeps, Inland Bearded Dragon, Central Bearded Dragonrn* Varanus salvator, Water Monitor (Chinese Water Dragon?)rn*Varanus komodoensis, Komodo Dragon (da. Komodo varan)rn*Google: Bearded Dragon Lizard, Chinese Water Dragons, Komodo dragon lizardrn*Honolulu ZOO: Bearded Dragon Lizardrn*Komodo dragon lizard (varan) information", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504110353", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13352, "title": "Tre�rskrigen", "text": "Tre�rskrigen fra 1848-1850 var en dansk-tysk fejde, der havde sin �rsag i den Slesvig-Holstenske bev�gelses krav om blandt andet Slesvigs l�srivelse fra Danmark.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030503211739", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13353, "title": "Form", "text": "Er det dansk ord for latinsk: forma.rnrn,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030503214058", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13354, "title": "D�sedansk", "text": "Er den slags dansk, man f�r n�r man bruger et computerprogram til at overs�tte en engelsk tekst til dansk. Engelsk \"Can\" kan blive til d�se p� \"Dansk\", deraf navnet.rnrn----rnrn*Intertranrn*Translate Now!", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509215318", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 13355, "title": "R�d", "text": "de:rotrnrn rn rn ,rn", "user": "217.157.164.52", "timestamp": "20030504060402", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13357, "title": "Tv-serie", "text": "Skuespil over to eller flere afsnit produceret til tv.rnrnForskellige tv-serie-typer:rn#S�beoperarn#Docusoaprn#Mini-seriernrnKendte danske tv-serier:rn#Matadorrn#Huset p� Christianshavnrn#Rejseholdetrn#Langt fra Las Vegasrn#Nikolaj og Julie", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504080739", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13359, "title": "S�drage (dyr)", "text": "En s�drage er et havdyr, der lever i saltvand.rnrn==Eksterne adresser==rn*Phyllopteryx taeniolatus, weedy sea dragon, common sea dragonrn*Weedy Seadragonrn*Leafy Seadragonrn*Leafy Seadragons", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504110312", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 13360, "title": "Kinesisk drage (mytologisk)", "text": "dragonrnEn Kinesisk drage (龍, i pinyin: long2) er et mytologisk v�sen der ligner en slange.rnrnSe ogs� europ�isk drage, drage.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Dragons, Tales: Dragons, Pictures", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504101845", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 13361, "title": "Salt", "text": "sv:Saltnl:zouten:SaltrnDen almindelige betegnelse for den kemiske forbindelse natriumchlorid. Ogs� kaldet k�kkensalt.rnrnDer findes dog andre salte.", "comment": "[[de:Salz]] [[sv:Salt]][[nl:zout]][[en:Salt]]", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504144552", "length": 6, "is_new": 1}
{"page_id": 13362, "title": "Alexander Graham Bell", "text": "Amerikansk opfinder.rnrnOpfandt blandt andet telefonen, som han ans�gte patent p� den 14. februar 1876 og demonstreret f�rste gang den 25. juni samme �r p� en messe for hundrede�rs-jubil�et for USA's uafh�ngighed.", "comment": "Patentans�gningsdato", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504091713", "length": 21, "is_new": 1}
{"page_id": 13363, "title": "Telefon", "text": "apparat til overf�ring af samtale over afstande.rnrnAlexander Graham Bell regnes af mange som telefonens opfinder, da han byggede sin udgave i 1876. Andre regner Philip Reis som opfinder i 1860, men p� grund af en falsk overs�ttelse af det tyske ord \"Telephon\" blev hans opfindelse kun regnet for en forl�ber for Bell's udgave. rnrnDen amerikanske kongress anerkendte den 15. juni 2002 Antonio Meucci som den officielle opfinder af telefonen.", "comment": "Mere specifikt om opfindelsen og hvem der regnes som opfinder", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504145357", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13364, "title": "Europ�isk drage (mytologisk)", "text": "dragonrnrnI Europ�isk mytologi, er en drage et slangelignende v�sen. Den kaldes nogle gange ogs� ved dets nordiske ord wyrm.rnrn=== Moderne drager ===rnrnDen moderne drage er typisk afbildet som et stort vinget dinosaurlignende v�sen der kan spy ild. Den beskytter for det meste en hule med guld og er normalt associeret med en helt som fors�ger at dr�be den. De kan ogs� bortf�re en prinsesse for, at hun kan passe drageungerne, n�r dragen er ude for at jage. rnrnI mange moderne historier repr�senteres drager som v�rende meget intelligente v�sener, med mulighed for at ud�ve magi. Ofte er de meget gamle. Nogle drager er hj�lpsomme og vise, som helte kan r�df�re sig med, mens andre er gr�dige og vogter over en stor skat. Se ogs�: http://www.draconian.com/whatis/whatis.htm .rn=== Drager i Nordisk mytologi ===rnDe nordiske drager er orme, det vil sige slanger, og de kan spy eder (spr�jte med gift).rnOg m� v�re store brilleslanger.rnDen st�rste drage i Nordisk mytologi er Midg�rdsormen, som str�kker sig hele vejen rundt om jordskiven.rnrn=== Drager i Slavisk mytologi ===rnBidrag �nskes.rnrn=== Drager i Keltisk mytologi ===rnBidrag �nskes.rnrn=== Drager i Germansk mytologi ===rnBidrag �nskes - se i den engelske version.rnrnSe ogs� kinesisk drage, drage.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Dragons, Tales: Dragons, Picturesrn*Sculpture Dragonrn*General Dragon Information and Factsrn*The Dragons Lair: Before you begin your whimsical journey into the Dragons Lair...", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504181911", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 13365, "title": "Samtale", "text": "Mundtlig to- eller flervejskommunikation.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504092142", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13366, "title": "Guld", "text": "eo:oro es:Oro nl:Goud sv:GuldrnGrundstof med atomnummer 79 og forkortelsen Au. P� lantinsk hedder guld Aurum.rnrnVidenskaben om kemisk at fremstille guld kaldes for alkymi.", "user": "TraxPlayer", "timestamp": "20030515070338", "length": 18, "is_new": 0}
{"page_id": 13367, "title": "Matador (tv-serie)", "text": "Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit om livet i den lidt st�rre danske provinsby Korsb�k, i tiden fra 1920'erne til slutningen af 1950'erne.rnrnEn lang r�kke af de st�rste danske skuespillere deltog i serien, og serien blev udarbejdet s� selv de mindste detaljer fremstod, som den periode der blev skildret.rnrnSerien er blevet en dansk klassiker og en af Danmarks Radio's st�rste tv-succeser nogensinde. Serien er solgt til en lang r�kke lande.rnrnInstrukt�r: Erik Balling.rnrnManuskriptforfattere: rnrn*Lise N�rgaard. rn*Poul Hammerich.rn*Karen Smith.rn*Jens Louis Petersen.rnrnSkuespillere:rnrn*Arthur Jensen, Hr. Schwann.rn*Axel Str�bye, Viggo Skjold Hansen.rn*Benedikte Dahl, Ellen Skjern.rn*Benny Hansen, maleren Frede \"Fede\" Hansen.rn*Bent Mejding, J�rgen Varn�s.rn*Bent Rothe, Baron Carl von Rydtger. rn*Birgitte Bruun, Ester, Stuepige ved Varn�s og veninde til Agnes.rn*Birgitte Federspiel, Baronesse Arendse von Rydtger. rn*Birthe Backhausen, Musse Skjold Hansen.rn*Bj�rn Watt-Boolsen, Oberst Hachel.rn*Buster Larsen, Oluf Larsen.rn*Camilla Hammerich, Regitze Varn�s.rn*Christiane Rohde, Frk. Hollenberg.rn*Ditte Maria Norup, Helle Varn�s.rn*Elin Reimer, Laura S�rensen.rn*Else-Marie Juul Hansen, Konsulinde Holm.rn*Esper Hagen, Arnold Vinter.rn*Ghita N�rby, Ingeborg Skjern.rn*Helle Virkner, Elisabeth Friis.rn*Holger Juul Hansen, Hans Christian Varn�s.rn*Jens Arentzen, Ulrik Varn�s.rn*Jens Christian Milbart, Erik Skjern.rn*Jesper Langberg, Kristen Skjern.rn*John Hahn-Pedersen, Hr Stein.rn*J�rgen Buckh�j, Mads Skjern.rn*Karen Berg, Fru Fernando M�hge.rn*Karen Lise Mynster, Ulla Jacobsen.rn*Karin Nellemose, Misse M�hge.rn*Karl Stegger , Konsul Holm.rn*Kirsten Olesen, Agnes Jensen.rn*Kurt Ravn, Lauritz \"R�de\" Jensen.rn*Lily Broberg, Kathrine Larsen.rn*Lis L�wert, Violet Vinter.rn*Malene Schwartz, Maude Varn�s.rn*Niels Martin Carlsen, Daniel Skjern.rn*Ove Sprog�e, Doktor Louis Hansen.rn*Paul H�ttel, Herbert Schmidt.rn*Per Pallesen, Tjener Boldt.rn*Preben Marth , Albert Arnesen.rn*Sonja Oppenhagen, Vicki Hachel.rn*Susse Wold, Gitte Graa.rn*Ulla Henningsen, Iben Skjern.", "comment": "instrukt�r og manuskriptforfattere", "user": "Malene", "timestamp": "20030505083723", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 13368, "title": "GNU/Linux", "text": "Et styresystem som bygger p� den monolitiske kerne Linux og en r�kke hj�lpev�rkt�jer fra GNU-projektet.rnrnMange omtaler dog styresystemet som Linux, selvom det blot er kernen.rnrnGNU/Linux er den monolitiske kerne-udgaven af styresystemet GNU/Hurd med mikrokernen GNU Mach.", "comment": "�ndret henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504094548", "length": 4, "is_new": 1}
{"page_id": 13370, "title": "Centimeter", "text": "Hundrededel meter. Sammensat af centi betydende hundrededel og SI-l�ngdeenheden meter.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504100650", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13371, "title": "Centi", "text": "Betyder en hundrededel (1/100) og forkortes med et lille c.rnrnBenyttes is�r i forbindelse med l�ngdeenheden centimeter (cm) og rumfangsenheden centiliter (cl).", "comment": "Rettet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504101112", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13372, "title": "Mobning", "text": "Definition: Mobning er n�r en gruppe (eller enrnplage-�nd) forf�lger, en enkel person med drilleri og chikane.rn Hvorfor er b�rn s� onde?!rnDet er de heller ikke, for voksne kan v�re liges� slemme,rndog har voksen plage-�nderne ikke s� meget tid til at plage, og syndebukken harrnbedre mulighed for at rejse.rnDet er nemmer for en voksen at skifte djop end for et barn at skifternskole.rnS� det rigtige sp�rgsm�l er hvad f�r mobbernerntil at moppe?!rn Svaret er Stress, K�rlighed og Kedsomhed.rnMan kan under sig over at Stress og kedsomhed kan forekomme samtidigt, men en opgave kan b�de v�re kedelig og forsv�r, og dermed stressende, p� en gang.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504103019", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13374, "title": "K�mpebl�ksprutte", "text": "squidrnK�mpebl�kspruttens latinske navn er Architeuthis dux.rnrnSe ogs� bl�ksprutte og Kolosbl�ksprutte.rnrn==Eksterne adresser==rn*University of Michigan: Architeuthis dux", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504111703", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13375, "title": "Olympiske lege", "text": "Sportsbegivenhed med mange sportsgrene som holdes hvert fjerde �r.rnrnDe olympiske lege er delt op i en Sommer OL og Vinter OL alt efter sportsgrenene.rnrnPerioden mellem to olympiske lege kaldes for en olympiade.rnrnOplympiske lege stammer fra det antikke Gr�kenland, hvor man ved Olympen k�mpede inden for en r�kke sportsgr�ne herunder brydning og diskoskast.", "comment": "Tilf�jet henvisning til Vinter OL", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504152504", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 13376, "title": "Olympiade", "text": "Perioden mellem to olympiske lege. Typisk fire �r.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504110031", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 13377, "title": "R�kke", "text": "En r�kke i biologi er et klassificeringsord.rn#En r�kke kan v�re en samling af ting eller genstande evt. i lige linie.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504133312", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13378, "title": "Procent", "text": "Procent betyder \"per hundrede\" - alts� 100-dele. S� 25 procent er alts� det samme som 25/100 eller 25 100-dele.rnrnProcent angives ofte ogs� med tegnet %.rnrnFor at komme fra procent til promille skal man bare flytte kommaet en plads til h�jre: 1,7 procent er det samme som 17 promille.rnrnForresten er ordene cent og mille latinske og betyder henholdsvis hundrede og tusinde.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504121524", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13383, "title": "Absalon", "text": "F�dt 1124 i Fjenneslev. Fosterbror sammen med Valdemar 1. den Store. D�d 21. marts 1201 i Sor� Kloster. Begravet i Sor� Kirke.rnrnAbsalons for�ldre er Asser Rig og Inge Eriksdatter. Esben Snare er hans bror.rnrnBlev biskop i Roskilde i 1158 p� foranledning af den nyudn�vnte konge Valdemar. rnrnFik i 1167 byen K�benhavn af kongen, hvor han byggede en borg.rnrnVar sammen med Valdemar den Store med til at indtage vendernes R�gen og dele af Pommeren i 1169.rnrnBlev ogs� �rkebiskop i Lund i 1178 efter �rkebiskop Eskil.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030506215633", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13385, "title": "Ral", "text": "Sten fra 30 til 80 millimeter.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504141005", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13386, "title": "Skov", "text": "Samling af tr�er. Hvis det drejer sig om en mindre samling kaldes det for en lund.rn----rnDanske skovtr�errn----rnskoven i skolen", "user": "Haabet", "timestamp": "20030509202710", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13388, "title": "Familie (biologi)", "text": "(biology)rnLinn��s Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnFamilie er i biologien en enhed omfattende en eller flere ordener.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504144702", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 13389, "title": "Naturskov", "text": "Skov, hvor dyre- og planteliv f�r lov at udvikle sig uden menneskelig indblanding.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504141910", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13391, "title": "HTML-farver", "text": "en:HTML-colourrnrnDette er de HTML-farver, som kan gengives p� en computer med 250 farvers sk�rm. rnrnrn#FFFFFFwhitern#DDDDDDrn#CCCCCCrn#C0C0C0 Silverrn#AAAAAArn#999999rn#888888rngrayrn#666666rn#333333rn#222222rn#000000black rnrn#FFFFCCrn#FFFF99rn#FFFF66rn#FFFF33rnyellow#FFFF00rnrn rn#FFCC99rn#FFCC66rn#FFCC33rn#FFCC00rn rn#FF9966rn#FF9933rn#FF9900rn rn#FF6633rn#FF6600rn rn#FF3300rn#FFCCCCrn#FF9999rn#FF6666rn#FF3333rnRed#FF0000rnrn rn rn rn rn#FF0033rn#FF3366rn#FF0066rn#FF6699rn#FF3399rn#FF0099rn#FF99CCrn#FF66CCrn#FF33CCrn#FF00CCrn#FFCCFFrn#FF99FFrn#FF66FFrn#FF33FFrn#FF00FFfuchsiarn rn#CC99FFrn#CC66FFrn#CC33FFrn#CC00FFrn rn#9966FFrn#9933FFrn#9900FFrn rn#6633FFrn#6600FFrn#CCCCFFrn#9999FFrn#6666FFrn#3333FFrn#00000FFBluern rn rn rn#3366FFrn#0066FFrn#6699FFrn#3399FFrn#0099FFrn#99CCFFrn#66CCFFrn#33CCFFrn#00CCFFrn#CCFFFFrn#99FFFFrn#66FFFFrn#33FFFFrn#00FFFFaquarn rn#99FFCCrn#66FFCCrn#33FFCCrn#00FFCCrn rn#66FF99rn#33FF99rn#00FF99rn rn#33FF66rn#00FF66rnrn#CCFFCCrn#99FF99rn#66FF66rn#33FF33rn 00FF00Limern rn rn rn#66FF33rn#66FF00rn#99FF66rn#99FF33rn#99FF00rn#CCFF99rn#CCFF66rn#CCFF33rn#CCFF00rn rnrn#CCCC99rn#CCCC66rn#CCCC33rn #CCCC00 rnrn#CC9933rn#CC9900rnrn#CC9966rn#CC6633rn#CC6600#CC9999#CC6666rn#CC3333rn#CC3300rn#CC0000rn#CC0033rn#CC3366rn#CC0066rn#CC6699rn#CC3399rn#CC0099rn#CC99CCrn#CC66CCrn#CC33CCrn#CC00CCrn#9999CCrn#9966CCrn#9933CCrn#9900CCrn#6666CCrn#6633CCrn#6600CCrn#3333CCrn#3300CCrn#00000CCrn#0033CCrn#3366CCrn#0066CCrn#6699CCrn#3399CCrn#0099CCrn#99CCCCrn#66CCCCrn#33CCCCrn#00CCCCrn#99CC99rn#66CC99rn#33CC99rn#00CC99rn#66CC66rn#33CC66rn#00CC66rn#33CC33rn#00CC33rn#00CC00rn#33CC00rn#66CC33rn#66CC00rn#99CC66rn#99CC33rn#99CC00rnrn#999966rn#999933rn#999900rn#996666rn#996633rn#996600rn#993333rn#993300rn#990000rnrn#990033rn#993366rn#990066rn#996699rn#993399rn#990099rn#666699rn#663399rn#660099rn#333399rn#330099rn#000099rn#003399rn#336699rn#006699rn#669999rn#339999rn#009999rn#669966rn#339966rn#009966rn#339933rn#009933rn#009900rn#339900rn#669933rn#669900rnolivernmaroonrnpurplernnavyrntealrnGreenrnrnrn#666633rn#666600rn#663333rn#663300rnrn#660000rnrn#660033rn#663366rn#660066rn#333366rn#330066rn#000066rn#003366rn#336666rn#006666rn#336633rn#006633rn#006600rn#336600rnrn#333300rn#330000rn#330033rn#000033rn#003333rn#003300", "comment": "k -> c", "user": "Malene", "timestamp": "20030505205045", "length": 22, "is_new": 1}
{"page_id": 13392, "title": "Dom�ne (biologi)", "text": "(Biologie) en:Domain (biology) fr:Trois r�gnes du vivant pl:domena (biologia)rnLinn��s Systematik af Organismer: / Dom�ne / Rige / R�kke / Underr�kke / Overklasse / Klasse / Underklasse / Kohort / Overorden / orden / Underorden / Overfamilie / Familie / Underfamilie / Tribus / Sl�gt / Undersl�gt / Art / Underartrn/Varitet/(Provinens)/form/Cultivarrn----rnDom�ne er i biologien en enhed omfattende en eller flere Riger.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504145438", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 13393, "title": "Lilleb�ltsbroen (1935)", "text": "Ogs� kalde Den gamle Lilleb�ltsbro.rnrnDen f�rste faste forbindelse mellem Jylland og Fyn. En kombineret vej- og jernbanebro bygget i perioden 1929 - 1935 og indviet 14. maj samme �r.rnrnBroen erstattede f�rgeoverfarten mellem Snogh�j og Strib.rnrnVejtrafikken blev aflastet i 1970, hvor Den nye Lilleb�ltsbro blev indviet.", "comment": "Tilf�jet indvielsesdato", "user": "Chbs", "timestamp": "20030504143636", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13408, "title": "B�ver", "text": "de:biber sv:b�ver nl:bever la:castorrn rnrnB�verrnrnrnBillede:B�ver.jpgrnrn rnKlassifikation:rn rnrnrnrnRige: Dyr (Animalia)rnR�kke: Rygstrengsdyr (Chordata)rnKlasse: Pattedyr (Mammalia)rnOrden: Gnavere (Rodentia)rnFamilie: B�vere (Castoridae)rnSl�gt: B�ver (Castor)rnrnrnrnrnArt:rnrnrnCastor fiberrnrn rnB�ver er en stor gnaver, som lever af inderbarken af piletr�er, vandplanter, blade, grene og bark.rnrnDen er kendt for at lave d�mninger, men den laver alts� ogs� kanaler, til fl�dning af tr�stammer og grene.rnrnB�veren kan veje op til 40 kilogram.", "comment": "v�gt", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030504183404", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 13410, "title": "Papirflyver", "text": "airplanernEn papirflyver er et minifly foldet af papir og som har bedst af at blive fl�jet med indend�rs. Kunsten at kunne folde papir kaldes origami.rnrn==Eksterne adresser==rn*Google: Paper Airplanesrn*Paper Aeroplanes You Can Buildrn*Paper airplane - The best paper airplane in the world!rn*Paper Airplanes - the best origami paper planes to fold and fly", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504184341", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 13411, "title": "Origami", "text": "en:Origami eo:Origamio es:OrigamirnKunsten at kunne folde papir kaldes origami. Se ogs� papirflyver.rnrn==Eksterne adresser==rn*Joseph Wu's Origami Pagern*FOLDS.NET Links: Origami Diagrams on the Web", "user": "Glenn", "timestamp": "20030504183708", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13412, "title": "Slaget ved Hova", "text": "vid HovarnSlaget ved Hova, milit�r tr�fning ved Hova i �r 1275, hvor kong Valdemar Birgersson i spidsen for en bondeh�r besejres af sin bror hertug Magnus (senere Magnus Ladul�s), som fik st�tte af dansk kavaleri. Sejren medf�rte at Magnus overtog den svenske krone.", "comment": "en bondeh�r under ledelse af kong Valdemar Birgersson besejres af sin bror hertug Magnus -> kong Valdemar Birgersson i spidsen for en bondeh�r besejres af sin bror hertug Magnus", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030505070111", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13413, "title": "Vedplanter med h�ngende V�kst", "text": "Liste over tr�agtige Planter med h�ngende V�kst.rn*Sommer- og vintergr�nne Tr�er og Buske:rn**Alnus incana 'Pendula'rn**Betula verrucosa 'Pendula' (H�ngebirk)rn**Forsythia suspensarn**B�g (Fagus sylvatica) 'Pendula'rn**Fraxinus excelsior 'Pendula' (H�ngeask)rn**Prunus pendularn**Salix alba 'Tristis'rn**Salix vitellina 'Pendula'rn**Salix elegantissimarn**Salix purpurea (H�ngepil)rn**Sophora japonica 'pendula'rn**Ulmus glabra 'pendula' (H�ngeelm)rn*N�letr�er:rn**Cedrus Deodarern**Chamaecyparis nootkatensis 'Pendula'", "user": "Haabet", "timestamp": "20030508202200", "length": 7, "is_new": 1}
{"page_id": 13414, "title": "Vedplanter med s�jleformet v�kst", "text": "Liste over tr�agtige Planter med s�jleformet V�kst.rn*Sommer- og vintergr�nne Tr�er og Buske:rn**Betula pendula 'Fastigiata'rn**Avnb�g (Carpinus Betulus) 'Pyramidalis' (Avnb�ge varietet)rn**Avnb�g (Carpinus Betulus) 'Columnaris' (Avnb�ge varietet)rn**Hvidtj�rn (Crataegus monogyna) 'Fastigiata' (S�jletj�rn)rn**B�g (Fagus sylvatica) 'Dawyck'rn**Liriodendron tulipifera 'Fastigiatum'rn**Malus tschonoskiirn**Poppel (Populus alba) 'Pyramidalis' (S�lvbladet Pyramidepoppel)rn**Sortpoppel (Populus nigra) 'Italica' (Alm. Pyramidepoppel)rn**Prunus 'Amanogawa'rn**Stilkeg (Quercus Robur) 'Fastigiata' (Pyramide Eg)rn*N�letr�er:rn**Chamaecyparis lawsoniana 'Fraseri'rn**Chamaecyparis lawsoniana 'Alumii'rn**Eneb�r (Juniperus communis) 'hibernica'rn**Eneb�r (Juniperus communis) 'suecica' (S�jleeneb�r)rn**Picea omoricarn**Taks (Taxus baccata) 'Fastigiata' (S�jletaks)rn**Thuja occidentalis 'Fastigiata' (S�jlethuja)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030507183127", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13415, "title": "Vedplanter med smukke frugter", "text": "Liste over Tr�er og Buske, der s�rlig udm�rker sig ved smukke Frugter.rnrn*Aucuba, r�de B�rrn*Berberis-arter, r�de eller sorte B�rrn*Chaenomeies (japansk Kv�de), gule Kv�defrugterrn*Clematis vitalba, silkeskinnende Frugtstandern*Cotoneaster-arter, r�de eller sorte B�rrn*Crataegus-arter (Tj�rn)rn*Cydonia vulgaris, pr�gtige gule, anvendelige Frugterrn*Euonymus (Benved), gul-r�de Frugterrn*Hippophae (Havtorn), ravgule B�r i store Standern*Ilex-varieteter (Kristtorn) med r�de B�rrn*Lycium (Bukketorn), r�de B�rrn*Malusarter (Paradis�bler), r�de eller gule, sm� �blerrn*Pyracantha (Ildtorn), orange eller r�de B�rrn*Rosa rugosa o. a. med r�de Hybenrn*Rosa moyesi o. a. med r�de Hybenrn*Rosa rubiginosa o. a. med r�de Hybenrn*Sambucus nigra (Alm. Hyld), sorte B�rrn*Sambucus racemosa (Druehyld), r�de B�rklaserrn*Sorbus aucuparia o. a. (R�n), r�de R�nneb�rrn*Syrnphoriocarpus racemosa (Sneb�r), hvide B�rrn*Vitis (Vin), gr�nne eller bl� Druerrn*Viburnum opulus (Kvalkved) r�de b�r", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504213344", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 13416, "title": "Vedplanter med blomster", "text": "Liste over Tr�ers og Buskes Blomstringstidrn*Januar, Februar, Marts.rn**Cornus mas (Kornelkirseb�r)rn**Coryllus (Hassel)rn**Corylopsisrn**Daphne Mezereum (Peberbusk)rn**Erica carnea (For�rslyng)rn**Forsythiarn**Hamamelis japonica rn**Hamamelis mollisrn**Jasminum nudiflorumrn**Rhododendron praecoxrn**Viburnum fragransrn*April, Maj.rn**Akebia, quinata, (Slyngplante)rn**Chaenomeles jap. (Japansk Kv�de)rn**Cornus mas (Kirseb�rkornel)rn**Cytisus pr�coxrn**Cytisus kewensis rn**Cytisus Beanirn**Halesia tetraptera (Sneklokketr�)rn**Magnolia saulangeanarn**Magnolia stellatarn**Mahoniarn**Prunus avium,rn**Prunus cerasus,rn**Prunus pendum,rn**Prunus serrulatarn**Prunus subhirtellarn**Pyrus (P�re)rn**Rhododendron flavum rn**Rhododendron mollern**Riebes sanguineum atrosang.rn**Viburnum Carlesiirn**Viburnum rhytidiphyllumrn*Maj, Junirn**Aesculus Hippocastanum (Hestekastanie)rn**Berberis-arterrn**Clematis montana, (Slyngplante)rn**Cotoneaster-arterrn**Crataegus-arter (Tj�rn)rn**Cydonia vulg. (japansk Kv�de)rn**Diervillarn**Exochordarn**Kerriarn**Laburnum anagyroides (alm. Guldregn)rn**Malusarter (�ble)rn**P�onia arborea (Tr�agtig P�on)rn**Rhododendron-varieteterrn**Robinea Pseudoacacia (U�gte Akasie)rn**Robinea hispida (Slyngplante)rn**Rosa rugosa og de fleste andre Rosenarterrn**Sarothamnus (Gyvel)rn**Spirae-arterrn**Syringa-arter og Varieteter (Syrener)rn**Tamarix tetrandarn**Wistaria, Slyngplantern*Juni, Juli, August:rn**Buddlejarn**Clematis-sorter og Varieteterrn**Hydrangea opuloidesrn**Laburnum alpinum (Alpeguldregn)rn**Lavandula (Lavendel)rn**Ligustrumrn**Lyciurn (Bukketorn)rn**Magnolea acuminatarn**Philadelphus-arter og Varieteterrn**Sambucus-arter (Hyld)rn**Saphora japonicarn**Sorbariarn**Spiraea canescensrn**Yucca filamentosa (Palmelilje)rn*August-December:rn**Clematis vitalba rn**Clematis viticellarn**Hamamelis virginicarn**Hibiscus syriadusrn**Hydrangea arborescens rn**Hydrangea paniculata fl. pt.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030504220407", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13417, "title": "Vedplante", "text": "En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen, ved at den har v�gstlag, inderbarken, som danner ved indad og bark udad. De sm� vedplanter er buske, de store tr�er og de klatrende er slynglanterrnrn* Tr�er og Buske egnet til en t�r solbeskinnet Pladsrn* Vedplanter med blomsterrn* Vedplanter med blomsterrn* vedplanter med h�ngende V�kstrn* Vedplanter med smukke frugterrn* Vedplanter med s�jleformet v�gstrn* Vedplanter til fugtig jordrn* Vedplanter til skygge", "user": "Haabet", "timestamp": "20030505052234", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13418, "title": "Juledr�mme", "text": "rnrn Sine's juledr�mmern500g Kartoffelmelrn160g Margarinern160g Flormelisrn2 �grn2 teskefulde BagepulverrnVanillern", "user": "Haabet", "timestamp": "20030505054304", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13419, "title": "F�rdselslov", "text": "F�rdselsloven er den lov vi alle skal f�lge n�r vi f�rdes p� offentlige veje i Danmark.rnrn== Links ==rn*http://www.ask-teori.dk/ask15/loven15.html#018rn*http://www.autocity.dk/motorkontor/flov.htm", "comment": "Fjernet det for en sikkerheds skyld!", "user": "Janrc", "timestamp": "20030505092823", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13421, "title": "Film", "text": "Film er levende billeder. Teknikken blev opfundet i slutningen af det 19. �rhundrede.rnrnListe over danske film:rnrn*Anja og Viktor (2001).rn*At klappe med en h�nd (2001).rn*Babettes g�stebud (1987).rn*Barndommens gade (1986).rn*Bennys badekar (1971).rn*Blinkende Lygter(2000).rn*Busters verden (1984).rn*B�nken (2000).rn*Charles tante (1959).rn*Dancer in the dark (2000).rn*Dansen med Regitze (1989).rn*De frigjorte (1993).rn*De r�de heste(1950)(1968).rn*Den eneste ene (1999).rn*Den kroniske uskyld (1985).rn*Den russiske sangerinde (1993).rn*Den store badedag (1991).rn*Det fors�mte for�r (1993).rn*Det store flip (1997).rn*Drengene fra Sankt Petri (1991).rn*Dykkerne (2000).rn*Elsker dig for evigt (2002).rn*Elvira Madigan (1967).rn*En kort en lang (2001).rn*Et rigtigt menneske (2001).rn*Far til fire 1-9 (1953-1971).rn*Fede tider (1996).rn*Festen (1998).rn*Flamberede hjerter (1986).rn*Flintes�nnerne (1956).rn*Flyvende farmor (2000).rn*Frk. Nitouche (1963).rn*Fr�ken Smillas fornemmelse for sne (1997).rn*Fukssvansen (2001).rn*Gamle m�nd i nye biler (2002).rn*Grev Axel (2001).rn*Gummi Tarzan (1981).rn*H.C. Andersen og den sk�ve skygge (1998).rn*Hamsun (1996).rn*Hannibal og Jerry (1997).rn*Hodja fra Pjort (1985).rn*Hum�rkort-stativ-s�lgerens s�n (2002).rn*I Kina spiser de hunde (1999).rn*Idioterne (1998).rn*Italiensk for begyndere (2000).rn*Jydekompagniet1-3 (1988)(1989).rn*Kampen om den r�de ko (1987).rn*Klatret�sen (2002).rn*Klinkevals (1999).rn*Krummerne 1-3 (1991-1994).rn*Kundskabens tr� (1981).rn*Kun en pige (1995).rn*K�rlighed ved f�rste hik (1991).rn*Lad isbj�rnene danse (1990).rn*Manden som ikke ville d� (1999).rn*Midsommer (2003).rn*Midt om natten (1984).rn*Mifunes sidste sang (1999).rn*Mig og Charly (1978).rn*Min fynske barndom (1994).rn*Min s�sters b�rn (1966)(2001).rn*M�d mig p� Cassiopeia (1951).rn*M�rkeleg (1996).rn*Nattevagten (1994).rn*Okay (2002).rn*Olsen Banden (1968-1998).rn*Pelle Erobreren (1987).rn*Polle Fiction (2002).rn*Pusher (1996).rn*Rami og Julie (1988).rn*Riget 1-2 (1994)(1997).rn*Samson og Sally (1984).rn*Se til venstre, der er en svensker (2003).rn*Slip hestene l�s (2000).rn*Soldaterkammerater (1958-1968).rn*Sommer i Tyrol (1964).rn*Springflod (1990).rn*Stjerner uden hjerner (1997).rn*Styrmand Karlsen (1958).rn*Tro h�b og k�rlighed (1984).rn*Tr�kfugle (2001).rn*Ulvepigen Tinke (2001).rn*Ulvetid (1981).rn*Valhalla (1986).rn*Vil du se min smukke navle? (1978).rn*Vildbassen (1994).rn*Walter og Carlo 1-3 (1985-1989).rn*Zappa (1983).rn*�en i Fuglegade (1997).", "user": "213.237.67.248", "timestamp": "20030511200527", "length": 47, "is_new": 0}
{"page_id": 13428, "title": "�gypten", "text": "�gypten eller Egypten er et land i Afrika.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030505201055", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13423, "title": "Danmarks traditioner og m�rkedage", "text": "Danske traditioner og m�rkedagernrn*Arbejdernes internationale kampdagrn*Barned�brn*Begravelsern*Bl� mandagrn*Brylluprn*Bryllupsdagrn*D�drn*Fars dagrn*Fastelavnrn*F�dselsdagrn*Guldbrylluprn*Halloweenrn*H�stfestrn*Jubil�umrn*Julrn*Kobberbrylluprn*Konfirmationrn*Mors dagrn*Mortens aftenrn*Nyt�rrn*Pinsern*Polterabendrn*P�skern*Rund f�dselsdagrn*Sankt Hansrn*Sidste skoledagrn*S�lvbrylluprn*Translokation", "user": "Haabet", "timestamp": "20030506161655", "length": 24, "is_new": 1}
{"page_id": 13424, "title": "K�rlighed ved f�rste hik", "text": "K�rlighed ved f�rste hik er en roman af forfatteren Dennis J�rgensen. Romanen blev filmatiseret i 1991.", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030505201957", "length": 16, "is_new": 1}
{"page_id": 13425, "title": "Korde", "text": "En korde er et linjestykke der forbinder to punkter p� en cirkel.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030505181931", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13431, "title": "Bryllupsdag", "text": "Et pars bryllupsdag fejres hvert �r med forskellige traditioner. rnHvert �rs bryllupsdag har et specielt navn.rnrnrnrn Bryllupsdag nr.rn Navnrnrnrn 1 rn Papirbryllup rnrnrn 2 rn Bomuldsbrylluprnrn rn 3 rn L�derbrylluprnrn rn 4 rn Blomsterbrylluprnrn rn 5 rn Tr�brylluprnrn rn 6 rn Sukkerbrylluprnrn rn 7 rn Uldbrylluprnrn rn 8 rn Bronzebrylluprnrn rn 9 rn Pilbrylluprnrnrn 10 rn Tinbrylluprnrn rn 11 rn St�lbryllup rnrnrn 12 rn Kobberbrylluprnrnrn 13 rn Kniplingsbrylluprnrn rn 14 rn Elfenbensbrylluprnrn rn 15rn Krystalbrylluprnrn rn 16 rn M�nebrylluprnrnrn 17 rn Ametystbrylluprnrn rn 18 rn Margueritbryllup rnrnrn 19 rn Granatbrylluprnrn rn 20 rn Porcel�nsbrylluprnrn rn 21 rn Turkisbrylluprnrn rn 22 rn Alliancebrylluprnrn rn 23 rn Tulipanbrylluprnrn rn 24 rn Karatbrylluprnrn rn 25 rn S�lvbrylluprnrn rn 30 rn Perlebrylluprnrn rn 35 rn Koralbrylluprnrn rn 40 rn Rubinbrylluprnrn rn 45 rn Safirbrylluprnrnrn 50 rn Guldbrylluprnrn rn 60 rn Diamantbrylluprnrn rn 65 rn Krondiamantbrylluprnrn rn 70 rn Jernbrylluprnrn rn 75 rn Atombryllup (st�lbryllup)rnrn", "comment": "layout", "user": "212.10.17.15", "timestamp": "20030506081355", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13432, "title": "Hexadecimal", "text": "Svare til tallene fra 0 til 255.rnrnrnrn 00rn 01rn 02rn 03rn 04rn 05rn 06rn 07rn 08rn 09rn 0Arn 0Brn 0Crn 0Drn 0Ern 0Frnrnrn 10rn 11rn 12rn 13rn 14rn 15rn 16rn 17rn 18rn 19rn 1Arn 1Brn 1Crn 1Drn 1Ern 1Frnrnrn 20rn 21rn 22rn 23rn 24rn 25rn 26rn 27rn 28rn 29rn 2Arn 2Brn 2Crn 2Drn 2Ern 2Frnrnrn 30rn 31rn 32rn 33rn 34rn 35rn 36rn 37rn 38rn 39rn 3Arn 3Brn 3Crn 3Drn 3Ern 3Frnrnrn 40rn 41rn 42rn 43rn 44rn 45rn 46rn 47rn 48rn 49rn 4Arn 4Brn 4Crn 4Drn 4Ern 4Frnrnrn 50rn 51rn 52rn 53rn 54rn 55rn 56rn 57rn 58rn 59rn 5Arn 5Brn 5Crn 5Drn 5Ern 5Frnrnrn 60rn 61rn 62rn 63rn 64rn 65rn 66rn 67rn 68rn 69rn 6Arn 6Brn 6Crn 6Drn 6Ern 6Frnrnrn 70rn 71rn 72rn 73rn 74rn 75rn 76rn 77rn 78rn 79rn 7Arn 7Brn 7Crn 7Drn 7Ern 7Frnrnrn 80rn 81rn 82rn 83rn 84rn 85rn 86rn 87rn 88rn 89rn 8Arn 8Brn 8Crn 8Drn 8Ern 8Frnrnrn 90rn 91rn 92rn 93rn 94rn 95rn 96rn 97rn 98rn 99rn 9Arn 9Brn 9Crn 9Drn 9Ern 9Frnrnrn A0rn A1rn A2rn A3rn A4rn A5rn A6rn A7rn A8rn A9rn AArn ABrn ACrn ADrn AErn AFrnrnrn B0rn B1rn B2rn B3rn B4rn B5rn B6rn B7rn B8rn B9rn BArn BBrn BCrn BDrn BErn BFrnrnrn C0rn C1rn C2rn C3rn C4rn C5rn C6rn C7rn C8rn C9rn CArn CBrn CCrn CDrn CErn CFrnrnrn D0rn D1rn D2rn D3rn D4rn D5rn D6rn D7rn D8rn D9rn DArn DBrn DCrn DDrn DErn DFrnrnrn E0rn E1rn E2rn E3rn E4rn E5rn E6rn E7rn E8rn E9rn EArn EBrn ECrn EDrn EErn EFrnrnrn F0rn F1rn F2rn F3rn F4rn F5rn F6rn F7rn F8rn F9rn FArn FBrn FCrn FDrn FErn FFrnrn,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030505215722", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13435, "title": "H�rdtr�", "text": "H�rdtr� er normalt en d�rligt overs�ttelse af det engelske ord: \"Hardwood\"rnsom betyder l�vtr�. Men kan ogs� betyde h�rdt ved,rnhvilket vil sige l�vtr� minus pil, poppel, balsa men plus arter af n�letr�er fra Taksfamilien og nogen tropiske n�letr�s familier.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030506081905", "length": 2, "is_new": 1}
{"page_id": 13439, "title": "Computerspil", "text": "gamenl:computerspelrnEt Computerspil er et hvilket som helst spil som spilles ved hj�lp af en computer.rnrnComputerspil opdeles som regel i forskellige genrer:rn*Adventurespilrn*Arkadespilrn*Strategispilrn*tilf�j selv flere", "comment": "'' -> ''' og omvendt...", "user": "BlueEel", "timestamp": "20030506142456", "length": 9, "is_new": 1}
{"page_id": 13470, "title": "Eg", "text": "Eg er to artsrige sl�gter af tr�er og buske. rnrn*Sl�gten: Eg (Quercus) rn**Arten Almindelig Eg (Quercus robur) rn**Vintereg (Quercus petra�a) rn*Sl�gten: Gavebark Eg (Lithocarpus) rn**Arten: Gavebark Eg (Lithocarpus densiflorus) rn,", "user": "Haabet", "timestamp": "20030508082157", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13471, "title": "Frugtbarhed", "text": "Frugtbarhed er graden af et dyr af hunk�ns mulighed for at reproducere.rnrnSe ogs� Frugtbar.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030508063817", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13472, "title": "V�lvens sp�dom", "text": "V�lvens sp�dom omhandler opbygningen, tilintetg�relsen (Ragnarok) og genopbygningen af hele den nordiske mytologis verden.rnrnDet er et langt digt, som i mange detaljer fort�ller om gudebr�drene Odin, Vile og Ves opbygning af verden ud af det tomme intet \"Ginnungagap\". rnrn4.rnF�r Burs s�nner rnl�ftede fastlandene, rnde som skabte v�ldig rnverden i midten; rnsol faldt sydfra rnp� stenmarkerne, rnog gr�nne urter rnvoksede p� jordenrnrnDet er fort�llingen om hvordan mennesket skabes af guderne og fort�llingen om Ragnarok, hvor bl.a. Tor dr�ber Midg�rdsormen og selv d�r derved. rnrn55. rnSolen sortner, rnjord synker i hav, rnde lyse stjerner rnslukkes p� himlen; rnildbrande raser rnmod arnens b�l, rnh�j hede spiller rnmod himlen selv. rnrnHele verden g�r under og genopst�r derefter med de overlevende guder bl.a. H�der og Balder.rnrn57. rnHun ser anden gang, rnjorden komme rnop af havet, rnevigtgr�n; rnfosser falder, rn�rnen flyver rnderover og fanger rnfisk i fjeldet. rnrn----rnL�s hele digtet p� hjemmesiden:rnrnhttp://www.mobilixnet.dk/~mob75301/pcb/m022.htm", "comment": "link", "user": "Malene", "timestamp": "20030508081436", "length": 29, "is_new": 1}
{"page_id": 13473, "title": "B�g (Fagus sylvatica)", "text": "B�gen er et af vore danske national tr�er, og er et vigigt skovtr�, men bruges ogs� til klippede h�kke imellem haverne.rnrn-----rnrnB�g (Fagus sylv�tica)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030508105029", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13476, "title": "Eg (Quercus robur)", "text": "Ek en:Pedunculate oakrnrnAlmindelig Eg eller Stilk-eg er et af vores nationale tr�er og er et vigtigt skovtr�er. Frugterne er agern og arten er medlem af ege sl�gten.", "comment": "sv:", "user": "Dan K�hl", "timestamp": "20030510114944", "length": 24, "is_new": 0}
{"page_id": 13433, "title": "H�kplanter", "text": "Klippede h�kke===rn* Naur (Acer campestre)rn* R�del (Alnus glutinosa)rn* Gr�el (Alnus incana)rn* Buksbom (Buxus sempervirens) 'Suffruticosa'rn* Avnb�g (Carpinus betulus)rn* Kirseb�rkornel (Cornus mas)rn* Hvidtj�rn (Crataegus monogyna)rn* B�g (Fagus sylvatica)rn* V�rguld (Forsythia x intermedia) 'Lynwood'rn* Kristttorn (Ilex aquifolium) 'Alaska'rn* Kristttorn (Ilex aquifolium) 'Blue Angel'rn* Kristttorn (Ilex aquifolium) 'Blue Prince'rn* Kristttorn (Ilex aquifolium) 'Blue Princess'rn===Uklippede h�kkern* Buksbom (Buxus sempervirens)rn* Kirseb�rkornel (Cornus mas)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030507175608", "length": 14, "is_new": 0}
{"page_id": 13434, "title": "Slyngplanter", "text": "Oversigt over Slyngplanterrn*Stikkelsb�rkiwi (Actinidia arguta)rn*Kam�leonbusk (Actinidia kolomikta)rn*Alperanke (Clematis alpina)rn*Bjerg-Skovranke (Clematis montana)rn*Clematisrn*Arkitektens Tr�st (Fallopia baldschuanica)rn*Vedbend (Hedera helix)rn*Vildvin (Parthenocissus inserta)rn*Bl�regn (Wisteria sinensis)", "user": "Haabet", "timestamp": "20030507180849", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13460, "title": "Bruce Springsteen", "text": "Bruce Springsteen er en amerikansk rockmusiker, der for alvor slog igennem med lp'en Born to run fra 1975. Han har siden i amerikansk popul�rmusik haft en s�rstilling med en stor og trofast tilh�ngerskare.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030507194807", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13461, "title": "Aikido", "text": "Aikido er en japansk kampsport, hvis navn betyder \"den harmoniske krafts vej\".", "comment": "Opretteet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030507195034", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13462, "title": "Rial", "text": "Rial er en iransk m�nt lig 100 dinarer.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030507195513", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 13463, "title": "Sao Tom� og Principe", "text": "Sao Tom� og Principe er en �stat af vulkansk oprindelse i Atlanterhavet ud for Gabon. �staten var portugisisk koloni fra 1522-1975.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030507200518", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13464, "title": "Neutrino", "text": "Neutrino er navnet p� en elementarpartikel uden masse og ladning.rnrnEksistensen af en s�dan partikel blev foresl�et af t�nkeren Wolfgang Pauli i 1930.rnrnP�vist f�rste gang i 1956 af fysikerne Fred Reines og Clyde Cowan. rnrnNeutrinoens us�dvanlige egenskaber har givet anledning til en ny gren af fysikken.", "comment": "Tilf�jet opdagerne", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507214724", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13467, "title": "Elementarpartikel", "text": "Elementarpartikler er de bestanddele et atom best�r af.rnrn== Liste over elementarpartikler ==rn* Protonrn* Neutronrn* Elektronrn* Neutrino", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507213134", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13469, "title": "Frugtbar", "text": "Frugtbar er tilstanden, hvor et dyr af hunk�n er modtagelig for parring som kan resultere i reproduktion.rnrnSe ogs� Frugtbarhed.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030508063707", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13447, "title": "Kashmir", "text": "Provins i Indien, som er genstand for krige med Pakistan, da de ogs� g�r krav p� provinsen.rnrnProvinsen opstod, da England i 1947 opdelte sit indiske imperium i det muslimske Pakistan og det hindu dominerede Indien.rnrnEfterf�lgende tildeler FN den lokale maharajah (fyrste) i Kashmir, Hari Singh, den bestemmende magt i forhold til hvilket land omr�det skal tilknyttes, Indien eller Pakistan.rnrnHari Singh foretr�kker en l�sning, hvor omr�det bevarer sin selvst�ndighed, men uden sikkerhedsgarantier fra de omkringliggende lande viser dette sig umuligt, og provinsen indg�r herefter en aftale med Indien (efter st�rkt pres), hvor Indien f�r v�sentlig indflydelse p� alle politiske sp�rgsm�l, mod at sikre landet milit�rt.rnrnBlandt den overvejende muslimske befolkning ulmer opr�ret og g�r over til �bent opr�r. Pakistan g�r ind i konflikten, og den f�rste indisk-pakistanske krig om Kashmir-omr�det er i gang. Konflikten l�ber fra 1948-1949, hvor FN m�gler en v�benhvile igennem og deler provinsen i to. Efterf�lgende skal afholdes en folkeafstemning. Denne er dog aldrig blevet afholdt.", "comment": "edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030508074151", "length": 19, "is_new": 0}
{"page_id": 13448, "title": "Winnie Mandela", "text": "Winnie Mandela blev f�dt 26. september 1936 i Bizana.rnrnBorgerretsfork�mper i organisationen African National Congress (ANC) i Sydafrika, som k�mper for de indf�dtes rettigheder. rnrnGift med Nelson Mandela i 1958 og skilt igen i 1996.rnrnWinnie Mandela blev den 25. april 2003 id�mt fem �rs f�ngsel for bedrageri og tyveri for knap en million kr. Bedrageriet blev blandt andet beg�et gennem ANC's kvindeliga.rnrnDet var hendes anden l�ngere f�ngselsdom, da hun ogs� i 1991 blev d�mt for bortf�relsen af en 14-�rig dreng. Drengen blev senere fundet d�d.", "comment": "Tilf�jet henvisninger", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507211535", "length": 14, "is_new": 1}
{"page_id": 13449, "title": "S�slag", "text": "Krigsslag som foreg�r til s�s (p� havet).", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507103148", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13450, "title": "Las Vegas", "text": "By i Nevadas �rken, hvor hovedattraktionen er spillekasinoer og glamour�se shows.rnrnLas Vegas ogs� kendt for sine mange bryllupskapeller.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507104022", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13451, "title": "Bryllupskapel", "text": "Kapel udelukkende til brug for vielser. rnrnIs�r kendt fra Las Vegas.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507104236", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13452, "title": "Vielse", "text": "Juridisk stadf�stelse af et parforhold mellem to af hver sit k�n.rnrnHvis stadf�stelsen sker i en kirke kaldes det en kirkelig vielse.rnrnHvis stadf�stelsen sker p� et r�dhus kalde det en borgerlig vielse.rnrnHvis begge i parfoldet er af samme k�n, kaldes det juridisk stadf�stede parfold for registreret partnerskab.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507105330", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13453, "title": "Parforhold", "text": "L�ngerevarende k�rlighedsforhold mellem mennesker, som bor sammen.rnrnEfter to �r f�r et parforhold betydning i visse juridiske anliggender.", "comment": "Rette fejl i henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507110610", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 13454, "title": "R�dhus", "text": "Bygning for centraladministrationen i en kommune, hvor blandt andet kommunalr�det holder til.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507110846", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13455, "title": "Bygning", "text": "Menneskeskabt og fast placeret konstruktion til opbevaring, ophold eller beboelse.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507111317", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13456, "title": "Kommunalr�d", "text": "R�d som har det overordnede ansvar i en kommune.rnrnBorgmesteren er leder af kommunalr�det.rnrnI Danmark er kommunalr�d demokratisk valgt for en fir�rig periode.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030507112227", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13492, "title": "Digital Radio Mondiale", "text": "Digital Radio Mondiale (DRM) er en verdens standard til at sende en digital radio kanal via lang-, mellem- og kortb�lge b�ndene (150 kHz - 30 MHz). Disse b�nd kan nu formidle digital radio i n�sten FM kvalitet.rnrnDRM er beskrevet i IEC's standard: IEC 62272-1 Ed. 1: Digital Radio Mondiale (DRM) - Part 1: System Specification.rnrnLigesom FM har RDS, har DRM ogs� mulighed for data og tekst information. DRM kan ogs� formidle stereo.rnrn==Forslag==rnData og tekst informationen burde kunne anvendes til at sende sendeplaner og sendefrekvenser, evt. med henblik p�, at modtageren intelligent afs�ger en stations mulige kanaler og v�lger den bedste kanal. Da signalet er digitalt burde det v�re simpelt at evaluere kanalens signal kvalitet.rnrnInformationen kunne ogs� benyttes til automatisk at t�nde radioen eller skifte station n�r en prim�rt �nsket kanal starter sending.rnrnSe ogs� Digital Audio Broadcast, radio.rnrn==DRM generelt (eksterne adresser)==rn*A Listeners' Guide to Digital AM (DRM)rn*DRM: Test Transmissions & Latest News Citat: \"...It states that DRM is an ITU-R Recommendation for all the broadcasting bands spanning 150 kHz to 30 MHz....\"rn*hard-core-dx: DRMrn*DRM - Digital Radio Mondiale - Digital AM radio below 30MHzrn*DRM Product Purchases - Important Notesrn*Digital Radio Mondiale (DRM)rn*Kortb�lge stationsdatabase kan downloades efter registrering (tager nogle dage): The World Top Shortwave Broadcasting Database Citat: \"...This ILGRadio Database is now in use by more than 23 000 listeners, living in 139 countries all over the world !!!...\"rn*DIGITAL radio mondiale (DRM). A Worldwide initiative to bring AM radio into the digital era Citat: \"...531 KHz from Multimedia anstalt Sachsen Anhalt, Burg near Magdeburg (stereo)...\"rnrn==DRM radio teknik (eksterne adresser)==rn*Welcome to the DRM� Software Radio websitern*DRM Receiver Modificationsrn*\"Fuglerede\" DRM modtagerrnrn==DRM radio teknik digital afkodning (eksterne adresser)==rn*Open-Source Software Implementation of a DRM-Receiver. Under the GNU General Public License (GPL)rnrnrn*Dream is a software implementation of a Digital Radio Mondiale (DRM) receiverrnrn==DRM's COFDM (eksterne adresser)==rn*Explaining some of the magic of COFDM, J H Stott (BBC) Citat: \"...COFDM is particularly well matched to these applications, since it is very tolerant of the effects of multipath...\"rn*Coded Orthogonal Frequency Division Multiplexing (COFDM)rn*All About OFDM from SSS Online and Pegasus Technologiesrn*OFDM, VOFDM, COFDM, Orthogonal Frequency Division Multiplexing: tutorialsrn*OFDM, VOFDM, COFDM, Orthogonal Frequency Division Multiplexing: resourcesrn*COFDM/8-VSB Controversy Archive & Linksrnrn==Vejviser==rn*Google: Digital Broadcasting", "user": "Glenn", "timestamp": "20030511123510", "length": 30, "is_new": 1}
{"page_id": 13493, "title": "International Telecommunication Union, ITU Radiocommunication Sector", "text": "Et radio kommunikations standardiseringsorgan.rnrn==Eksterne adresser==rn*International Telecommunication Union, ITU Radiocommunication Sector", "user": "Glenn", "timestamp": "20030510082408", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13496, "title": "Hermann K�hl", "text": "Koehl sv:Hermann K�hl de:Hermann K�hlrnrnHermann K�hl, tysk pilot, f�dt 15. April 1888 i Neu-Ulm, Bayern, Tyskland og d�d 1937 i M�nchen.rnrnK�hl var pilot under den f�rste flyvning over Nordatlanten i �st-vestlig retning, som blev foretaget den 12. april 1928.", "comment": "f�dd -> f�dt", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030510112238", "length": 13, "is_new": 1}
{"page_id": 13497, "title": "Gendarm", "text": "Gendarm var betegnelsen for en elitesoldat i 1400-tallet som var livvagt for den franske konge.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030510112738", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13498, "title": "Sveriges geografi", "text": "Sverige gr�nser i vest til �resund, Kattegat, Skagerrak og Norge samt i �st og syd til Finland og �sters�en.rnrnSveriges 10 st�rste s�er i faldende st�rrelse: V�nern, V�ttern, M�laren, Hj�lmaren, Storsj�n, Siljan, Tornetr�sk, Hornavan, Uddjaure og Bolmen.rnrnSveriges 9 st�rste �er i faldende st�rrelse: Gotland, �land, Orust, Hisingen, V�rmd�n, Tj�rn, V�dd� og Bj�rk�, F�r� og Gr�s�.rnrnSveriges 10 l�ngste floder: Klarelven, Torne elv, Dalelven, Ume elv, �ngermanelven, Lule elv, Vindelelven, Kalix elv, Ljusnan og Indalselven.rnrnHovedstad: Stockholm, 1.060.000 indb. (1996).rnrnAndre vigtige byer: G�teborg, 449.189 indb.; Malm�, 245.699 indb.; Uppsala, 183.472 indb. (1996).", "comment": "hovedstad + vigtigste byer", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030511144427", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13500, "title": "Taunus", "text": "Taunus er et europ�isk bjergomr�de, hvor den ber�mte klippe Lorelei er beliggende.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030510132210", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13501, "title": "Azofarvestof", "text": "Azofarvestoffer anvendes i slik og sodavand.rnrnI EU er 11 azofarvestoffer tilladte:rn*Tartrazin E102rn*Sunset Yellow FCF E110rn*Azorubin E122rn*Amaranth E123rn*Ponceau 4R E124rn*Red 2G E128rn*Allura Red AC E129rn*Black PN E151rn*Brown FK E154rn*Brown HT E155rn*Rubinpigment E180rnrnDe er alle mist�nkte for at v�re �rsag til allergilignende symptomer som h�feber, n�ldefeber, diarr� og astma. Tartrazin, Sunset Yellow, Azorubin og Ponceau 4R kan endvidere medf�re hyperaktivitet hos b�rn.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030510133048", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13503, "title": "Skaberaktapir", "text": "Skaberaktapir (Tapirus indicus) har en karakteristisk sort-hvid tegning. Tegningen er med til at opl�se tapirens form, n�r den f�rdes i skoven, og g�r den dermed godt camoufleret.rnrnTapiren vejer fra 225-300 kilogram.rnrnBillede:tapir.jpg", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030510135957", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13505, "title": "Radio Data System", "text": "Data SystemrnDe fleste Europ�iske FM sendere i dag, sender ogs� noget digital information kaldet Radio Data System (RDS). I RDS informationen findes bl.a. klokken og sender identifikation.rnrnF�lgende informationsfelter er normalt indeholdt i RDS dataene - se ogs� DR: RDS eller (PDF) RDS Features Serving as Tuning Aids:rn*AF, Alternative frekvenser.rn*CT, Clock Time, Tid og dato.rn*EON, Enhanched Other Networksrn*PS Program Service, (Stationens navn)rn*PTY, Program Type.rn*REG, Regionale linksrn*RT, Radio Text, Radiotekst.rn*TA, TP, Travel announcementsrn*TMC, Traffic Message Channel. Kr�ver en RDS-TMC dekoder.rnrn==Eksterne adresser==rn*DR.dk: RDS: Radio Data Systemrn*BBC Corporate Online - TV and Radio Reception - Factsheetsrn*Radio Data System (RDS) PDF (13kb)rn*Yahoo: rdsforumrnrn==Teknisk RDS-TMC (Eksterne adresser)==rn*2.4 RDS-TMC Standardsrn*Traffic Message Channel (TMC)rn*(Bladr et lille stykke ned): ADS Announces World's Most Complete RDS/RBDS/MBS Decoder Chip (RDX-1187c)rn*RDS-TMC Decoderrn*RDS: \"The Radio Data System\", \"The Broadcasters Guide to RDS\"rn*RDS Features Serving as Tuning Aidsrnrn==Teknisk (Eksterne adresser)==rn*68hc11 based RDS decoder, Alternativ adressern*Carsten Gro�: My RDS decoder and homemade computerrn*(16F84 baseret) Hollies RDS decoderrn*Program Identification decoderrn*PI CODES DBASErn*FM MEDIA PLAZArn*European FM Handbook 2002-2003, The Directory of European FM Broadcasting!rn*Google: DX and Radio Groupsrn*RDSrn*RDS adresser", "user": "Glenn", "timestamp": "20030511104514", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 13516, "title": "Kortb�lgeb�ndet", "text": "i frekvensb�ndet fra 1700 kHz til 30 MHz anvendes af kortb�lgeradioer. rnrnKortb�lgeb�ndet bliver ogs� ben�vnt HF for High Frequency. HF d�kker per definition \"kun\" 3 MHz til 30 MHz.rnrnRadiofoni via kortb�lge har f�et tildelt f�lgende frekvensb�nd:rnrnrnB�ndFrekvensinterval (kHz)rn120 meter2300 - 2495rn90 meter3200 - 3400rn75 meter3900 - 4000rn60 meter4750 - 5060rn49 meter5900 - 6200rn41 meter7100 - 7350rn31 meter9400 - 9900rn25 meter11600 - 12100rn22 meter13570 - 13870rn19 meter15100 - 15800rn16 meter17480 - 17900rn15 meter18900 - 19020rn13 meter21450 - 21850rn11 meter25600 - 26100rnrnrnSe ogs� langb�lgeb�ndet, mellemb�lgeb�ndet, Digital Radio Mondiale, Digital Audio Broadcast, radio.rnrn==Eksterne adresser==rn*High Frequency Co-ordination Conferencern*Google: Shortwave and DX Listeningrn*Kortb�lge stationsdatabase kan downloades efter registrering (tager nogle dage): The World Top Shortwave Broadcasting Database Citat: \"...This ILGRadio Database is now in use by more than 23 000 listeners, living in 139 countries all over the world !!!...\"rn*PACKET RADIO: Frequency Listing DC to Daylight!rnrn==Teknisk (eksterne adresser)==rn*TCA440 modtager KV1236 \"Direction finder\" 1.81 to 2.00 MHz", "comment": "Sammensatord", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512055931", "length": 18, "is_new": 1}
{"page_id": 13507, "title": "Fyrst Metternich", "text": "Wenzel von MetternichrnBillede:Metternich.JPGrnFyrst Metternich med det fulde navn Klemens Wenzel Nepomuk Lothar, F�rst von Metternich-winneburg-beilstein (15. maj 1773 - 11. juni 1859) var �strigsk statsmand og udenrigsminister. Regnes af mange for at have v�ret en af de vigtigste diplomater i sin tid.rnrnHan blev f�dt i Koblenz, Tyskland, og studerede ved universiteterne i Strassburg og Mainz. I 1809 blev han �strigsk udenrigsminister. Han var is�r kendt for sin rolle under Wienerkongressen fra 1814-1815. Under Wienerkongressen, hvor Europas kronede hoveder og regenter skulle \"ryde op\" efter Napoleonskrigene, var fyrst Metternich hovedmand for at etablere den s�kaldte \"hellige alliance\" mellem de gamle monarkier i �strig, Rusland, Preussen og Frankrig, som enedes om at genoprette den gamle magtbalance. rnrnHver aften blev der afholdt middag p� Hofburg. Herudover arrangerede kongressens leder, fyrst Metternich en uendelig r�kke af festligheder, banketter, baller, koncerter, teaterforestillinger, jagtture og s� videre, is�r for repr�sentanter for de mindre nationer - herunder Danmark. Det lykkedes Metternich at blokere de russiske planer om at annektere hele Polen og Pr�jsens fors�g p� at indlemme Saksen. Det lykkedes ham ogs� at danne en tysk samling under �strigsk ledelse. rnrnEfter kongressen spillede fyrsten en stor rolle i den europ�iske stormagtspolitik frem til 1848. Metternich var imod liberalisme, nationalisme, demokrati og revolution. Han var for konservatisme. Da den �strigske regering faldt i 1848, flygtede han til England. I 1851 trak han sig tilbage til sit slot i Johannesberg ved Rhiner. Han d�de den 11. juni 1859.", "comment": "Pr�jsen -> Preussen", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030511112729", "length": 11, "is_new": 0}
{"page_id": 13514, "title": "International radiofoni", "text": "broadcastingrnrnTr�dl�s international rundspredning.rnrnInternational radiofoni er radiofoni m�lrettet mod internationale lyttere. International radiofoni sendes via frekvensb�ndene lang-, mellem- og kortb�lge (150 kHz - 30 MHz).", "user": "Glenn", "timestamp": "20030511161724", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13515, "title": "Iselingen", "text": "Iselingen er en hovedg�rd nord for Vordingborg grundlagt i 1774.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030511113118", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13517, "title": "Langb�lgeb�ndet", "text": "Europa, Nordafrika og Asien anvendes langb�lgeb�ndets radio frekvenserne mellem 153 og 281 kHz til national radiofoni og international radiofoni.rnrnSe ogs�: mellemb�lgeb�ndet, kortb�lgeb�ndet.", "user": "Glenn", "timestamp": "20030511161518", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 13518, "title": "Mellemb�lgeb�ndet", "text": "er frekvensb�ndet fra 535 kHz til 1705 kHz, som en mellemb�lgeradio anvender. rnrnSe ogs�: langb�lgeb�ndet, kortb�lgeb�ndet.rnrn==Eksterne adresser==rn*High Quality resources for AM/MW, FM, LW, and TV DX'ersrn*FCC Broadcast Radio Station Search Citat: \"...Quick and powerful search engine for the FCC (Federal Communications Commission) Mass Media database of USA and Canadian AM/FM radio stations...\"rn*European Medium Wave Guide, Alternativ adressernrn==Teknisk (eksterne adresser)==rn*The Ultimate Homebrew Receiver? Not Quite!rn*WHAMLOG Page 5a: Mediumwave DX radios and receiver information for DXingrn*A Custom MW DX Receiver, Billede", "comment": "Sammensatte ord og omskrivning af beskrivelsen", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511135139", "length": 8, "is_new": 0}
{"page_id": 13519, "title": "Styreform", "text": "Styreform er m�den en stat styres p�.rnrnI Danmark har vi konstitutionelt monarki.rnrn== List med styreformer ==rnListen er sorteret alfabetisk.rn* Anarkirn* Aristokratirn* Demokratirn* Diktaturrn* Konstitutionelt monarkirn* Oligarkirn* Parlamentarismern* Teokrati", "comment": "En Danmark har vi -> I Danmark har vi", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030512133522", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13520, "title": "Teokrati", "text": "Teokrati er en styreform udelukkende baseret p� religion, hvor styret best�r af religi�se repr�sentanter.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511133614", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13521, "title": "Diktatur", "text": "Diktatur er en styreform, hvor al magten er placeret hos en enkelt person.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511133717", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13525, "title": "Somos libres, se�moslo siempre", "text": "Den peruvianske nationalsang Somos libres, se�moslo siemprernrnKor:rnSomos libres, se�moslo siempre, se�moslo siempre,rnY antes niegue sus luces el sol,rnQue faltemos al voto solemnernQue la Patria al Eterno elev�.rnQue faltemos al voto solemnernQue la Patria al Eterno elev�.rnrnLargo tiempo el peruano oprimido la ominosa cadena arrastr�,rnCondenado a cruel servidumbre largo tiempo en silencio gimi�.rnMas apenas el grito sagrado �Libertad en sus costas se oy�!rnLa indolencia de esclavo sacude, la humillada cerviz levant�.rnrnKorrnrnYa el estruendo de broncas cadenas que escuchamos tre siglos de horror,rnQue los libres al grito sagrado que oy� at�nito el mundo, ces�.rnPor doquier San Mart�n inflamado, libertad, libertad, pronunci�,rnY meciendo su base los Andes la anunciaron, tambi�n, a una voz.rnrnKorrnrnCon su influjo los pueblos despiertan y cual rayo corri� la opini�n;rnDesde el istmo a las tierras del fuego desde el fuego a la helada regi�n.rnTodos juran romper el enlace que natura a ambos mundos neg�,rnY quebrar ese cetro que Espa�a reclinaba orgullosa en los dos.rnrnKorrnrnLima cumple ese voto solemne, y, severa, su enojo mostr�,rnAl tirano impotente lanzando, que intentaba alargar su opresi�n.rnA su esfuerzo saltaron los grillos y los surcos que en si repar�,rnLe atizaron el odio y venganza que heredera de su Inca y Se�or.rnrnKorrnrn�Compatriotas, no m�s verla esclava si humillada tres siglos gimi�!rnPara siempre jur�mosla libre manteniendo su propio esplendor.rnNuestros brazos, hasta hoy desarmados est�n siempre cebando el ca��n,rnQue alg�n d�a las playas de Iberia, sentir�n de su estruendo el terror.rnrnKorrnrnEn su cima los Andes sostengan la bandera o pend�n bicolor,rnQue a los siglos anuncie el esfuerzo que ser libre, por siempre nos di�.rnA su sombra vivamos tranquilos, y al nacer por sus cumbres el sol,rnRenovemos el gran juramento que rendimos al Dios de Jacob.rnrnKorrnrnMelodien kan h�res p�: http://medlem.jubii.dk/pe51ru/ ved klik p� rigsv�bnet.", "comment": "Bedre struktur", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511141034", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13527, "title": "Hertz", "text": "(Einheit) en:Hertz es:Hercio fr:Hertz nl:HertzrnrnHertz (forkortes Hz) er en afledt SI-enhed til angivelse af b�lgefrekvens, der udtrykkes som svingninger per sekund.rnrnDet vil sige at 1 Hz er lig med 1 s-1 eller 1/s.", "comment": "Lidt mere", "user": "Christian List", "timestamp": "20030513133653", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13528, "title": "1799", "text": "en:1799 eo:1799 es:1799 fr:1799 it:1799 nl:1799 no:1799 pl:1799 pt:1799 sv:1799 rnrn�rhundreder: 17. �rhundrede - 18. �rhundrede - 19. �rhundrede rnrn�rtier: 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne 1780'erne - 1790'erne - 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne rnrn�rstal: 1794 1795 1796 1797 1798 - 1799 - 1800 1801 1802 1803 1804 rn----rnBegivenhederrn* rnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Bastillen fjernet, da det var i 1789", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511160854", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13529, "title": "Sveriges demografi", "text": "Folket: Svenskere (89,4%), iranere (0,5%), finner og lapper.rnrnReligion: Protestanter (89%), katolske minoriteter (1,8%), pinsebev�gelse (1,1%), andre (8,1%)rnrnSprog: Svensk, finsk og laplandsk", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030511144053", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13532, "title": "1789", "text": "en:1789 eo:1789 es:1789 fr:1789 it:1789 nl:1789 no:1789 pl:1789 pt:1789 sv:1789 rnrn�rhundreder: 17. �rhundrede - 18. �rhundrede - 19. �rhundrede rnrn�rtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne - 1780'erne - 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne rnrn�rstal: 1784 1785 1786 1787 1788 - 1789 - 1790 1791 1792 1793 1794 rn----rnBegivenhederrn* 14. juli - Stormen p� Bastillen, Paris, Frankrig rnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Oprettet med Bastillen den 14. juli", "user": "Chbs", "timestamp": "20030511161047", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 13534, "title": "1849", "text": "en:1849 eo:1849 es:1849 fr:1849 it:1849 nl:1849 no:1849 pl:1849 pt:1849 sv:1849 rnrn�rhundreder: 18. �rhundrede - 19. �rhundrede - 20. �rhundrede rnrn�rtier: 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne - 1840'erne - 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne 1890'erne rnrn�rstal: 1844 1845 1846 1847 1848 - 1849 - 1850 1851 1852 1853 1854 rn----rnBegivenhederrn* 5. juni - Danmarks Riges Grundlov underskrives af Frederik VIIrnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512053157", "length": 4, "is_new": 1}
{"page_id": 13538, "title": "1629", "text": "en:1629 eo:1629 es:1629 fr:1629 it:1629 nl:1629 no:1629 pl:1629 pt:1629 sv:1629 rnrn�rhundreder: 16. �rhundrede - 17. �rhundrede - 18. �rhundrede rnrn�rtier: 1570'erne 1580'erne 1590'erne 1600'erne 1610'erne - 1620'erne - 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne 1670'erne rnrn�rstal: 1624 1625 1626 1627 1628 - 1629 - 1630 1631 1632 1633 1634 rn----rnBegivenhederrn* 12. marts - Fred indg�s i L�beck. Christian 4. m� give afkald p� de tyske omr�der.rnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512082709", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 13539, "title": "1783", "text": "en:1783 eo:1783 es:1783 fr:1783 it:1783 nl:1783 no:1783 pl:1783 pt:1783 sv:1783 rnrn�rhundreder: 17. �rhundrede - 18. �rhundrede - 19. �rhundrede rnrn�rtier: 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne - 1780'erne - 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne 1830'erne rnrn�rstal: 1778 1779 1780 1781 1782 - 1783 - 1784 1785 1786 1787 1788 rn----rnBegivenhederrn* 12. marts - I en overd�dighedsforordning f�r bondestanden forbud mod at drikke kaffe.rnrnF�dtrn* rnrnD�dsfaldrn*", "comment": "Oprettelse.", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512082912", "length": 1, "is_new": 0}
{"page_id": 13564, "title": "Oceanien", "text": "Oceanien er den verdensdel som best�r af landene i Stillehavet samt Australien.rnrn== Lande i Oceanien ==rnListet alfabetiskrn* Amerikansk Samoarn* Australienrn* Cook-�ernern* Fijirn* Fransk Polynesienrn* Guamrn* Kiribatirn* Marshall-�ernern* Micronesienrn* Midwayrn* Naururn* Ny Caledoniarn* New Zealandrn* De Nordlige Mariana-�errn* Palaurn* Papua New Guinearn* Pitcairn-�ernern* P�ske�enrn* Samoarn* Solomon-�ernern* Tahitirn* Tongarn* Tuvalurn* Vanuaturn* Wallis og Futuna", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512220150", "length": 12, "is_new": 0}
{"page_id": 13565, "title": "Rejse", "text": "At rejse er en tur med en eller flere overnatninger til en eller flere rejsem�l.rnrnVed flere rejsem�l p� samme rejse er der ofte tale om en rundrejse.rnrn== Se ogs� ==rn* Ferieturrn* Tjenesterejsern* Rumrejse", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512221732", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13566, "title": "Rejsem�l", "text": "Rejsem�l (ogs� destination) er der hvor ens rejse tager hen.rnrnEn rejse med flere rejsem�l kaldes ofte en rundrejse.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512222004", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13567, "title": "Rundrejse", "text": "En rundrejse er en rejse med to eller flere rejsem�l, hvor rejsem�lene ofte er forskudt, s� de ikke kan n�s ved gennemrejse.rnrn== Eksempel ==rn* En rejse fra K�benhavn til rejsem�lene Kalundborg og Sk�lsk�r vil kaldes en rundrejse.rn* En rejse fra [[K�benhavn}} til rejsem�lene Roskilde og Kalundborg vil typisk ikke kaldes rundrejse, da Roskilde ligger p� vejen til eller fra Kalundborg.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512222554", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13569, "title": "Liste med kendte malerier", "text": "Liste med kendte malerierrn* Mona Lisa af Leonardo da Vincirn* Skrig af Edvard Munch", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512223342", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13544, "title": "Gr�sk", "text": "Gr�sk kan have flere betydningerrnrn# Sproget gr�skrn# Kommende fra Gr�kenlandrn# Inden for seksualiteten betegnelse for analt samleje.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512181403", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13545, "title": "Statistik", "text": "Statistik er et omr�de inden for matematikken som inkluderer planl�gning, opsummering og bearbejdning af usikre observationer.rnrnSandsynlighedsregning er en stor del af statistisk teori.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512190131", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13546, "title": "Arkitektur", "text": "er kunsten og videnskaben om bygningskonstruktion.rnrn== Se ogs� ==rn* Arkitektrn* Arkitektoniske formerrn* Arkitektoniske perioderrn* Danmarks arkitekturrn* Liste med n�vnev�rdige arkitekterrn* Skyskrabere", "comment": "Danmarks arkitektur  tilf�jet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030512195003", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 13547, "title": "Kunst", "text": "Kunst er menneskets kreative udtryksform.rnrnKunst kan forekomme b�de materielt s�vel som immaterielt.rnrn== Kategorier ==rnKategorierne er listet alfabetiskrnrn* Arkitekturrn* Dansrn* Dramarn* Filmrn* Installationskunstrn* Kommerciel kunstrn* Malerirn* Multimediakunstrn* Musikrn* Performancekunstrn* Poesirn* Prosarn* Tegneseriern* Tegningrn* Videokunstrnrn== Se ogs� ==rnrn* Kunstelitern* Kunstnerrn* Kunstv�rkrn* Liste med kunstv�rkerrn* �stetik", "comment": "Oprettelse. Delvist oversat fra engelsk", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512192021", "length": 16, "is_new": 0}
{"page_id": 13548, "title": "Aprilsnar", "text": "Aprilsnar, et drillende tilnavn, som bruges om dem, der lader sig narre p� 1. (eller sidste) april. Det er formodentlig en levning af en eller anden gammel folkelig fest, men dens oprindelse kendes ikke n�rmere. I Norden kendes en tilsvarende betegnelse om den, der lader sig narre den 1. maj.", "comment": "Bygger p� Salmonsens konversationsleksikon", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030512192538", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13568, "title": "Folkeslag", "text": "Folkeslag er en gruppering af mennesker med samme kulturelle og etniske baggrund.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512222837", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13552, "title": "Erhvervsvidenskab", "text": "Erhvervsvidenskab er videnskaben om og drift af erhvervsvirksomheder.rnrn== Erhvervsrelaterede emner ==rnrnEmnerne er listet alfabetisk.rnrn* Bogholderirn* Reklamern* Forretningrn* Bankv�senrn* Kapitalismern* Virksomhederrn* �konomirn** Erhvervs�konomirn** Forbruger�konomirn* Forbrugerelektronikrn* Forretningsetikrn* Finansrn* Basale forretningskoncepterrn* S�dan bliver du rigrn* Industrirn* Intellektuelle rettighederrn* Forsikringrn* Investeringrn* Erhvervslovern* Ledelsern** Virksomhedsledelsern** Procesledelsern** Projektledelsern** Kvalitetsledelsern* Produktionrn** Kvalitetsstyringrn** Processtyringrn** Projektstyringrn** Produktstyringrn** Just in timern* Markedsf�ringrn** Detailmarkedsf�ringrn** Forhandlermarkedsf�ringrn** Guerillamarkedsf�ringrn** Direkte markedsf�ringrn** Multilevelmarkedsf�ringrn* Massemediern* Ejendomshandelrn* Sm� og mellemstore virksomhederrn* Store virksomhederrn* Enkeltmandsvirksomhederrn* Selskabstyperrn** Aktieselskaberrn** Anpartselskaberrn** Interessentskaberrn** Selvst�ndigern** Konsortierrn* Selskabsskatrn* Handelrn** Importrn** Eksportrn** Detailhandelrn** Engros", "comment": "Interessentselskaber [dette ord eksisterer ikke - se RO] -> Interessentskaber", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030513090641", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13553, "title": "Kolumbarium", "text": "Kolumbarium er betegnelsen for en urnehal.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030512195445", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13554, "title": "Taj Mahal", "text": "Taj Mahal er et nordindisk mausoleum bygget af Shah Jehan til hans kone Mumtaz Mahal som d�de i 1612 i barselssengen. Taj Mahal blev opf�rt 1632-1647 og regnes for en af verdens smukkeste bygninger.", "comment": "Tilf�jet hven der opf�rte og for hvem,", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512220950", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13555, "title": "Orvieto", "text": "Orvieto er en italiensk by. Italiens st�rste vinmesse finder sted i Orvieto.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030512195709", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 13556, "title": "Guano", "text": "Guano er betegnelsen for fugleg�dning der stammer fra Sydamerikas vestkyst.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030512195817", "length": 2, "is_new": 0}
{"page_id": 13557, "title": "Jenufa", "text": "Jenufa er en opera af Janacek (1903), hvis titel er navnet p� hovedpersonen, en kvinde, der f�r et barn uden for �gteskab.", "comment": "Janack -> Janacek ; edit", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030513071932", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13558, "title": "Drapa", "text": "Drapa er et oldislandsk hyldestdigt, stilet til en stormand, konge eller gud.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030512200044", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13559, "title": "Grif", "text": "En grif er et fabeldyr med krop som en l�ve og hoved, hals og vinger som en �rn.", "comment": "Oprettet", "user": "BrianHansen", "timestamp": "20030512200307", "length": 6, "is_new": 0}
{"page_id": 13560, "title": "Ingeni�rvidenskab", "text": "Ingeni�rvidenskab d�kker omr�derne planl�gning og styring af produktion, proces og produkter. Ud�vere af ingeni�rvidenskab kaldes ingeni�rer.rnrn== Omr�der for ingeni�rvidenskab ==rnOmr�derne er listet alfabetisk.rnrn* Akustikrn* Biokemirn* Biomedicinsk teknologirn* Bioteknologirn* Bygningskonstruktionrn* Computerteknologirn* Elektroteknikrn* Energiteknologirn* Genetisk teknologirn* Geoteknikrn* Informationsteknologirn* Kemiteknikrn* Landbrugsteknikrn* Luftfartsteknikrn* Materialeteknologirn* Medikoteknirn* Milj�teknikrn* M�leteknikrn* Nanoteknologirn* Olie- og gasteknologirn* Plastteknologirn* Produktionteknikrn* Radioteknologirn* Rumfartsteknikrn* Skibsteknikrn* Softwareteknologirn* S�fartsteknikrn* Telekommunikationsteknologirn* Transportteknikrnrnrn== Ingeni�rvidenskabsrelaterede emner ==rnEmnerne er liste alfabetisk.rn* Computer Aided Design (CAD)rn* Computer Aided Manufacturing (CAM)rn* Omkostningrn* Kvalitetrn* Eletromagnetismern* Ingeni�r�konomirn* Etikrn* P�lidelighedrn* Matematisk modelrn* Reverse engineeringrn* SI-enhedrn* Termodynamik", "comment": "Manufactoring -> Manufacturing", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513094954", "length": 25, "is_new": 1}
{"page_id": 13561, "title": "Statsvidenskab", "text": "Statsvidenskab d�kker omr�der offentlig politik og administration herunder politisk indflydelse og �konomi.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512213928", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13562, "title": "Maleri", "text": "maleri er et kunstv�rk udarbejdet p� en flade p�f�rt en eller flere farver.rnrnEn af de mest benyttede kunstformer.rnrnOmkredses ofte af en ramme til at holde maleriet, n�r det skal h�nge p� v�ggen.rnrnrn== Se ogs� ==rnrn*Liste med kendte malerierrn*Maler", "comment": "Tilf�jet engelsk henvisning", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512214455", "length": 17, "is_new": 1}
{"page_id": 13563, "title": "Teater", "text": "Teater er en kunstart, hvor en eller flere skuespillere fremf�rer v�rket ved aktivitet og ofte ogs� samtale.rnrnV�rket kaldes et skuespil.rnrn== Se ogs� ==rn* Operarn* Musicalrn* Operettern* Ballet", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030512215053", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13576, "title": "Muhammed", "text": "de:Mohammed eo:Mohameto es:Mahoma nl:Mohammed ja:ムハンマト pl:Mahomet sv:MuhammedrnrnMuhammed (570 - 632) er ophavsmanden til og den mest betydende profet i religionen islam.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515193224", "length": 10, "is_new": 0}
{"page_id": 13579, "title": "Islam", "text": "Islam er en religion baseret p� profeten Muhammeds �benbaringer, som efter hans d�d blev nedskrevet i Koranen.rnrnUd�vere af islam kaldes muslimer.rnrnBygninger hvor muslimer samles til b�n kaldes moskeer.rnrnEn anden �ldre profet i islam er Jesus af Nazareth.", "comment": "profeten jesus", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515201818", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13580, "title": "Muslim", "text": "Muslim er en ud�ver af religionen islam.", "comment": "Islam staves ikke med stort if�lge Retskrivningsordbogen", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513221713", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 13581, "title": "Moske", "text": "Moske (eller mosk�) er en bygninger, hvor muslimer samles til b�n.", "comment": "Oprettelse", "user": "Chbs", "timestamp": "20030513130946", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13582, "title": "Skriftsprog", "text": "Skriftsprog er sprog der udtrykkes eller repr�senteres ved hj�lp af tegn nedf�ldet p� et fast materiale eller elektronisk.rnrn== Se ogs� ==rn* Talesprogrn* Tegnsprogrn* Kropssprogrn* Billedsprogrn* Computersprog", "comment": "Tilf�jet billedsprog", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514192519", "length": 15, "is_new": 1}
{"page_id": 13583, "title": "Talesprog", "text": "Talesprog er et sprog som udtrykkes mundligt, hvor lyde repr�senterer ord eller meninger.rnrn== Se ogs� ==rn* Skriftsprogrn* Tegnsprogrn* Kropssprogrn* Billedsprogrn* Computersprog", "comment": "Tilf�jet billedsprog", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514192551", "length": 8, "is_new": 1}
{"page_id": 13584, "title": "Tegnsprog", "text": "Tegnsprog er sprog der udtrykkes via armbev�gelser og h�ndtegn. Bruges is�r til kommunikation med og mellem d�ve samt stumme.rnrn== Se ogs� ==rn* Talesprogrn* Skriftsprogrn* Kropssprogrn* Billedsprogrn* Computersprogrn* Mundafl�sning", "comment": "Tilf�jet billedsprog", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514192625", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 13585, "title": "Kropssprog", "text": "Kropssprog er et sprog der mere eller mindre bevist udtrykkes med vores krop og ansigtsudtryk.rnrn== Se ogs� ==rn* Talesprogrn* Skriftsprogrn* Tegnsprogrn* Computersprogrn* Billedsprog", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514183611", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13586, "title": "Computersprog", "text": "Computersprog er sprog med en syntaks, som muligg�r at sproget kan overs�ttes til eksekverbar kode for en computer.rnrn== Se ogs� ==rn* Programmeringssprogrn* Talesprogrn* Skriftsprogrn* Tegnsprogrn* Kropssprogrn* Billedsprog", "comment": "Tilf�jet billedsprog", "user": "Chbs", "timestamp": "20030514192807", "length": 10, "is_new": 1}
{"page_id": 13587, "title": "Geofysik", "text": "Geofysik er den videnskab, der besk�ftiger sig med jordens, havets og atmosf�rens fysiske forhold. rnrnGeofysik anvendes til kortl�gning af undergrunden her p� Jorden, men ogs� andre steder i solsystemet; f.eks. er det muligt at studere Solens indre via de r�dforskydninger, som opst�r i sollyset, n�r der er \"jord\"sk�lv p� Solen - denne diciplin kaldes for helioseismik og er en sidegren af seismikken, som er en af de store geofysiske dicipliner. rnrnSeismik er en geofysisk metode, hvor undergrunden kan kortl�gges via udbredelsen af lydb�lger. Seismik anvendes bl.a. til at finde olie i undergrunden og til at kortl�gge jordens indre. Det er ved hj�lp af seismiske m�linger, at man har fundet ud af, at jordens ydre kerne er flydende.rnrnHerudover findes en lang r�kke af andre geofysiske metoder. Blandt andet de elektriske og elektromagnetiske metoder, hvor man enten s�tter str�m direkte til jorden eller p�trykker jorden et magnetfelt. Responset fra jorden fort�ller os noget om jordens fysiske egenskaber, og man kan herud fra lave en geologisk tolkning af de fysiske resultater. De elektriske og elektromagnetiske metoder anvendes i Danmark prim�rt til r�stofkortl�gning samt indenfor milj�geofysikken til kortl�gning af grundvandsmagasiner og deres s�rbarhed (s�rbarhedskortl�gning), forurenede omr�der m.v.rnrnHvis du vide mere om anvendelsen af geofysik, se http://www.ramboll.dk/dan/sites/other+sites/ti+geofysikx/default.htm", "user": "194.255.20.253", "timestamp": "20030513155002", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13596, "title": "Clupea harengus", "text": "harengusde:clupea harengusrnrnsildrnrnbillede:fischool.jpgrnrn(Clupea harengus flokke - (Photo Karin Kils)", "user": "Kils", "timestamp": "20030514145211", "length": 17, "is_new": 0}
{"page_id": 13597, "title": "Isbjerg", "text": "de:eisbergen:icebergrnrnbillede:iceberg.jpgAntarktisk isbjerg -rnsammensat billedern(foto Uwe Kils) fra )rnrnrnEt isbjerg er en stor ismasse flydende i havvand. Best�r ofte af ferskvandsis br�kket af en br�. rnrnCa. 1/7 del af isbjerget er over vandoverfladen mens de resterende 6/7 dele under, hvilket g�r isbjerge farlige for skibe, da der er stor risiko for at st�de ind i den del under vandoverfladen, selvom man sejler uden om den synlige del af isbjerget. Mere farligt er det dog n�r isbjeget ruller hurtigt rundt eller br�kker over og rejser en stejl b�lge. Men allerv�rst er de stykker, som br�kker af isbjergets underside og med stor fart stiger op mod overfladen, langt fra isbjeget. N�r Isbjerge flyder s� h�jt i vandet s� skyldes det der er luft fanget i isen, og at saltvandet b�rer bedre oppe end ferskvand.rnrnDet meste kendte offer for isbjerge er oceandamperen Titanic 15. april 1912.rnMen M/S Hans Hedtofts forlis den 30. januar 1959, hvor 95 passagerer og bes�tningsmedlemmer omkom var ogs� slem.rnrnIsbjerge findes i de arktiske og antarktiske have, hvor der er p� s�kort er angivet gr�nser for isbjergenes normale udbredelse.rnrnDer udarbejdes ogs� kort med den aktuelle udredelse, som kan hentes via internettet, hvilket sker i samarbejde med Danish Center for Remote Sensing (DCRS) p� DTU (se eksterne sider nedenfor). rnrn== Eksterne sider ==rn* Den aktuelle udbredelse hentet fra DCRS p� DTUrn* Isbjerggalleri", "comment": "skibsnavne kursiveret", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515063843", "length": 63, "is_new": 0}
{"page_id": 13599, "title": "Grimms eventyr", "text": "Grimms eventyr er en samling af 211 (eller 217?) eventyr, samlet og udgivet af br�drene Grimm, 1812-15. Eventyrerne udkom f�rste gang p� dansk i 1821. Nogen f� af eventyrerne er danske folkeeventyr, som er oversat til tysk.rnrnGrimms eventyr i alfabetisk orden:rn*Alskensskindrn*Armod og ydmyghed f�rer til himlenrn*Askepotrn*Bidronningenrn*Bjerg Simelirn*Bj�rnemandenrn*Bonden i himlenrn*Bonden og dj�velenrn*Bord d�k digrn*Brorlil og S�sterlilrn*Brudevalgetrn*Br�dkrummerne p� bordetrn*B�ffell�derst�vlernern*B�rnelegendernern*De fire talentfulde br�drern*De hullede skorn*De kloge folkrn*De seks svanerrn*De seks tjenerern*De sm� folks gaverrn*De syv ravnern*De to br�drern*De to kongeb�rnrn*De to vandringsm�ndrn*De tolv apostlern*De tolv br�drern*De tolv j�gerern*De tre br�drern*De tre dovne s�nnerrn*De tre feltsk�rerrn*De tre fjerrn*De tre gr�nne grenern*De tre h�ndv�rkssvendern*De tre lykkeb�rnrn*De tre slangebladern*De tre sm� fuglern*De tre sm� m�nd i skovenrn*De tre sorte prinsesserrn*De tre spinderskerrn*De tre sprogrn*Dele surt og s�dtrn*Den best�vlede katrn*Den dovne Henrikrn*Den dovne spinderskern*Den dygtige j�gerrn*Den fattige m�llersvend og kattenrn*Den fattige og den rigern*Den foryngede mandrn*Den gamle bedstefar og barnebarnetrn*Den gamle Hildebrandrn*Den gamle kone i skovenrn*Den gamle morlillern*Den gamle tiggerskern*Den hellige Josef i skovenrn*Den hvide og den sorte brudrn*Den hvide slangern*Den klare sol bringer det for dagenrn*Den kloge bondedatterrn*Den kloge Elsern*Den kloge Gretern*Den kloge lille skr�dderrn*Den kloge tjenestekarlrn*Den kl�gtige Hansrn*Den lille hyrdedrengrn*Den lille R�dh�ttern*Den magre Lisern*Den m�rkelige spillemandrn*Den rette brudrn*Den smukke Katrininge og Pif Paf Pollern*Den stakkels dreng i gravenrn*Den stj�lne m�ntrn*Den store roern*Den st�rke Hansrn*Den syngende gyngende l�vhyttefuglrn*Den syngende knoglern*Den tapre skr�dderrn*Den trofaste Johannesrn*Den underjordiskern*Den unge k�mpern*Den utaknemmelige s�nrn*Det bl� lysrn*Det egenr�dige barnrn*Det himmelske brylluprn*Dj�velen med de tre gyldne h�r rn*Dj�velen og hans oldemorrn*Dj�velens snavsede brorrn*Doktor Alvidendern*D�den som fadderrn*D�dens sendebudrn*En god handelrn*Eneb�rtr�etrn*En�je, To�je og Tre�jern*Evas ulige b�rnrn*Eventyr om tudsenrn*Eventyret om en der drog ud i verden for at l�re frygt at kendern*Ferdinand tro og Ferdinand utrorn*Fitchers fuglrn*Fladfiskenrn*Frede og Misselinern*Friskfyrrn*Fru R�vindens brylluprn*Fru Troldern*Fr�ken Malenern*Fr�kongen eller Jernhenrikrn*Fugl Grifrn*Fuglefundrn*Gamle Rinkrankrn*Gamle Sultanrn*Glaskistenrn*Gravh�jenrn*Guds f�dern*Guldb�rnenern*Guldfuglenrn*Guldg�senrn*Guldn�glenrn*Guld�sel og knippel af s�krn*G�rdesmuttenrn*G�rdesmutten og bj�rnenrn*G�deeventyrrn*G�denrn*G�sepigenrn*G�sepigen ved br�ndenrn*Hamlstr�, kul og b�nnern*Hanebj�lkenrn*Hans gifter sigrn*Hans mit pindsvinrn*Hans og Grethern*Harebrudrn*Haren og pindsvinetrn*Hasselgrenenrn*Herrens og dj�velens dyrrn*Hr. Fadderenrn*Hr. Korbesrn*Hunden og spurvenrn*Huset i skovenrn*Husstandenrn*H�rsk�vernern*Jernhansrn*Jernovnenrn*Jomfru Marias b�gerrn*Jomfru Marias plejebarnrn*Jorinde og Joringelrn*J�den i tornebuskenrn*Kat og mus i bof�lleskabrn*Knoist og hans tre s�nnerrn*Konen i muddergr�ftenrn*Kong Drosselsk�grn*Kongen af det gyldne bjergrn*Konges�nnen der ikke var bange for nogetrn*Kornaksetrn*Krystalkuglenrn*K�mpen og skr�dderenrn*Lammet og fiskenrn*Levetidenrn*Ligskjortenrn*Lille lus og Lille loppern*Lillebondenrn*Livets vandrn*Lykkehansrn*L�gnehistorie fra Ditmarskenrn*Mester Prenrn*Mestertyvenrn*Mor Huldarn*M�nenrn*Nellikenrn*Nissernern*Nymfen i dammenrn*Om fiskeren og hans konern*Om h�nens d�drn*Om musen, fuglen og p�lsenrn*Pigen fra Brakelrn*Pigen uden h�nderrn*Plejlen fra himlenrn*P� rejsern*Rakkerpakrn*Ranselen, hatten og hornetrn*Rapunselrn*Ravnenrn*Rolands k�restern*Rosenrn*Rumleskaftetrn*R�ven og fru ulvemorrn*R�ven og g�ssenern*R�ven og hestenrn*R�ven og kattenrn*R�dh�ttern*R�rdrum og h�rfuglrn*R�verbrudgommenrn*Salat�sletrn*Seks mand sl�r sig gennem verdenrn*Skr�dderen i himlenrn*Skr�nen om Slaraffenlandrn*Snehvid og Rosenr�drn*Snehvidern*Spillehansrn*Spurven og dens fire b�rnrn*Stadsmusikanterne fra Bremenrn*Stjernedalernern*Storebror og Lilles�sterrn*Syv mand fra Schwabenrn*S�dgr�denrn*S�mmetrn*Taskenspilleren og hans mesterrn*Ten, v�veskyttel og n�lrn*Tolv dovne karlern*Tomling p� valsenrn*Tommelidenrn*Tornerosern*Trommeslagerenrn*Uglenrn*Ulven og de syv gedekidrn*Ulven og mennesketrn*Ulven og r�venrn*Vandharenrn*Vandnymfenrn*�self�lletrn*�nden i flasken", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515155826", "length": 13, "is_new": 0}
{"page_id": 13605, "title": "Organisk kemi", "text": "Organisk kemi kan beskrives som kemien for kulstof. Denne gren af kemien kaldes organisk fordi man troede at de organiske stoffer kun kunne dannes af levende organismer og ikke syntetisk i et laboratorium.rnrnGrunden til at der kan dannes s� mange forskellige kemiske forbindelser med kulstof er, at kulstofatomer kan forbinde sig med hinanden. Det g�r at der kan dannes molehyler med lange k�der af kulstofatomer. Eksempeler:rnrnrn H H H H Hrn | | | | |rnH-C-C-H H-C=C-C-Hrn | | |rn H H Hrnrn C2H6 C3H6rnrnrnSom vist kan der dannes \"dobbeltbindinger\" mellem kulstofatomerne. Derfor bliver de g�nge kemiske symboler ofte suppleres med skitser som de viste.", "comment": "Enkel definition", "user": "Rune", "timestamp": "20030514210242", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13606, "title": "GNU General Public License", "text": "Se GPL", "comment": "Henvisning", "user": "Rune", "timestamp": "20030514211716", "length": 3, "is_new": 1}
{"page_id": 13607, "title": "M/S Hans Hedtoft", "text": "Var Den Kongelige Gr�nlandske Handels St�rste og nyeste skib, Det var synkefrit ganske ligesom Titanic.rnrnDer blev desv�rre ikke ombord, taget hensyn til advarsler om isbjerge, da skibet var jo var bygget til at sejle i isfyldt farvand, dels havde skibets kaptajn lovet at v�re i K�behaven, p� en bestemt dato. S� alle normale hensyn til sikkerheden blev sat til side.rnrnSkibet forliste syd for Kap Farvel den 30. januar 1959, hvor samtlige 95 ombordv�rende omkom.rnrnIndtil nu, er det eneste fra skibet, som er fundet, en redningskrans, som fl�d i land p� Island.rnrnLinkser:rn*Gr�nlandsskibet M/S Hans Hedtoftrn*En �velse om havisrn*Om M/S Hans Hedtofts forlis", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514213223", "length": 5, "is_new": 1}
{"page_id": 13609, "title": "Gr�n", "text": "Gr�n er en grundfarve, hvilket er en elektromagnetisk b�lge med en b�lgel�ngde p� 510 nanometer (5,1 * 10-7m).rn*Gr�n kaldes ogs� for h�bets farve.rn*Gr�n benyttes til at angive sundhed is�r i forbindelse med mad.rn*Gr�n Er Islams farve rn*Gr�n Er De Konservatives partifarve. rnrnEksempeler p� toner af farven gr�n:rnrnrn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rnrnrnrn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rnrnrnrn== Eksterne sider ==rn* Meget teknisk om farver udfra b�lgel�nder (p� engelsk)", "comment": "flere toner", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515053416", "length": 15, "is_new": 0}
{"page_id": 13610, "title": "Gul", "text": "En farve, navnet er afledt af ordet Guldrnrnrn , rnrn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030514215027", "length": 3, "is_new": 0}
{"page_id": 13613, "title": "Skovfyr (Pinus sylvestris)", "text": "Er et mellemstort n�letr� med en r�dbark �verst p� stammen. Arten er udbredt i n�sten hele Europa og har en varietet i det nordlige Kina og det �stlige Sibirien. Vedet er nemt at bearbejde og derfor meget brugt.", "comment": "varitet -> varietet (link!)", "user": "217.168.172.145", "timestamp": "20030515085100", "length": 7, "is_new": 0}
{"page_id": 13616, "title": "Regnbue", "text": "de:Regenbogennl:RegenboogrnEr en lysbrydning i vanddr�ber. Man kan ogs� danne regnbuens farver med et prisme.rnFoto af regnbuen vil som regel mangle Indigo og Violet.rnrnRegnbuens farver er efter nogens mening: rnrnrn R�drn Orangern Gulrn Gr�nrn Cyanrn Bl�rn Indigorn Violetrnrn", "comment": "Tabel tilpasset sk�rmbredden", "user": "Christian List", "timestamp": "20030515135835", "length": 12, "is_new": 1}
{"page_id": 13621, "title": "Lilla", "text": "Er de farve toner, som er en blanding af R�d og Bl�, men for at g�re forviringen totalt, ogs� de rene farver indigo og Violet.rnrnDet skyldes at vi mennesker ikke s�rligt godt kan skelne imellem disse farver. Dog er det s�dan at folks farvesyn er forskeligt, og derfor vil man ikke kunne blande R�d og Bl� s� alle ser den helt samme Violet tone.rnrnrnEn lilla skala fra r�d til bl�rn R�drn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn rn Bl�rnrn", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515165718", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13622, "title": "Bl�", "text": "Er en farve. I oldtiden bet�d bl�, ogs� alle andre m�rke farver. Og ikke kun bl�.rnrnrn Bl�rnrn", "comment": ",", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515170145", "length": 6, "is_new": 1}
{"page_id": 13624, "title": "Applet", "text": "En Applet er i it-sprogbrug en betegnelse for en lille applikation, oftest et program der automatisk hentes og udf�res i en browser, men hvis programkode er adskilt fra websidens �vrige indhold (i mods�tning til et script der udg�r en del af teksten i websiden).rnrn----rnKilder/henvisningerrn*Terminologiudvalget", "comment": "Tak til terminologiudvalget", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20030515185552", "length": 4, "is_new": 0}
{"page_id": 13625, "title": "Terminologiudvalget", "text": "Terminologiudvalget er et udvalg der har udarbejdet en liste over nogle almindelige it-ord. Listen er blevet til som et resultat af diskussioner om it-begreber og den sproglige side af brugen af dem.rnrnTerminologiudvalget har besk�ftiget sig med ordene som et indledende fors�g p� at etablere retningslinjer for en fornuftig it-sprogbrug p� dansk.rnrnF�lgende artikler p� wikipedia har terminologiudvalget som kilde:rnrn*Appletrn*Applikation", "comment": "*[[Applikation]]", "user": "80.198.50.100", "timestamp": "20030515190738", "length": 9, "is_new": 0}
{"page_id": 13626, "title": "Danmarks Retsforbund", "text": "Danmarks Retsforbund blev stiftet den 21. oktober 1919 af en kreds af Henry George-tilh�ngere og folk fra kredsen omkring rets- og moralfilosoffen Severin Christensen.rnrnPartiets politik bygger p� tre hovedpunkter - frihandel, statsmagtens begr�nsning og fuld grundskyld. \"Fuld grundskyld\" indeb�rer, at statens eneste retm�ssige indt�gtskilde er den samfundsskabte merv�rdi, der af �konomer kaldes jordrente, frem for den individuelt skabte arbejdsfortjeneste, som beskattes igennem indkomstskatten. Al indkomstskat, moms og told skal derfor afvikles. Retsforbundet er alts� et udpr�get liberalistisk parti.rnrnDanmarks Retsforbund opn�ede f�rste gang valg til Folketinget i 1924. Op igennem tyverne og trediverne havde man en meget lille gruppe, ofte kun med et eller to medlemmer (det var f�r sp�rrereglerne blev indf�rt). Under krigen deltog folketingsmedlemmet, senere fiskeriminister, Oluf Pedersen som sekret�r i det s�kaldte samarbejdsudvalg.rnrnEfter befrielsen medvirkede partiets frihandelstanke til, at man markerede sig st�rkt imod rationeringen. Det kom bl.a. til udtryk ved, at Hedtoft-regeringen blev v�ltet i 1950 p� sp�rgsm�let om sm�rrationerings oph�velse. Retsforbundet oplevede i de f�lgende �r en markant succes, og opn�ede ved valget i 1953 en folketingsgruppe p� tolv medlemmer.rnrnVar sammen med Det radikale Venstre og Socialdemokratiet medlem af den s�kaldte trekantsregering 1957-1960 til den radikale leder Bertel Dahlgaards store fortrydelse. Han ville \"hellere d� en naturlig d�d.\"rnrnEfter folketingsvalget i 1960 r�g Retsforbundet ud af Folketinget - ikke mindst p� grund af interne stridigheder, men ogs� fordi det superliberalistiske partis leder, Viggo Starcke, havde f�et oprettet et \"�resministerium\" uden portef�lje til sig selv. Ud over Starcke og Oluf Pedersen var Retsforbundets tredje regeringsmedlem indenrigsminister S�ren Olesen.rnrnI forbindelse med afstemningen om Danmarks indtr�delse i EF i 1972 havde Retsforbundet markeret sig som det eneste borgerlige EU-modstanderparti, og deltaget i stiftelsen af Folkebev�gelsen mod EF. Ved jordskredsvalget i 1973 opn�ede man endnu en gang valg til Folketinget. I �rene siden 1960 havde man formuleret et nyt, omfattende partiprogram, som var mere pr�get af de samme socialliberale tendenser som det nye parti Centrumdemokraterne, hvor offentlige tjenesteydelser skulle st� som et centralt element i den enkelte borgers liv.rnrnVed de hyppige folketingsvalg i slutningen af 1970'erne holdt Retsforbundets tilslutning sig nogenlunde j�vn, selvom man ikke opn�ede valg i perioden 1975-1977. I 1977 kom partiet igen i Folketinget, men m�tte endnu en gang vige pladsen i 1981.rnrnFra 1984-1994 var partiets forhenv�rende formand og leder af folketingsgruppen i 70'ene, Ib Christensen medlem af Europa-parlamentet, valgt for Folkebev�gelsen.rnrnVed valget i 1984 var man t�t p� igen at blive valgt, men siden har tilslutningen v�ret dalende, og Retsforbundet har ikke opstillet til folketingsvalg siden 1990.", "user": "217.157.139.22", "timestamp": "20030515220222", "length": 5, "is_new": 0}
{"page_id": 13627, "title": "Uldh�r", "text": "Uldh�r har til form�l at holde dyret varmt. Modsat de lange d�kh�r, som skal f� regnen til at l�be af.", "user": "Haabet", "timestamp": "20030515221451", "length": 2, "is_new": 0}